Miljøtilstanden i Århus Å med tilløb, 1997 · 5. I Århus Å er der kun et dambrug, Dørup...

TEKNISK RAPPORT

ÅRHUS AMTDECEMBER 1999 NATUR OG MILJØ

REGISTERBLADUdgiver:

Udgivelsesår:

Titel:

Forfatter:

Layout:

Kort:

Illustrationer:

Resumé:

Emneord:

ISBN:

Oplag:

Format:

Sidetal:

Tryk:

Forside:

Århus Amt, Natur- og Miljøkontoret, Lyseng Allé 1, DK-8270 Højbjerg.

1999.

Miljøtilstanden i Århus Å med tilløb, 1997.

Peter Holm og Per Jørgensen.

Rita Maagaard.

Hanne Schmidt.

Jens Chr. Schou.

Århus Amts Natur- og Miljøkontor har i perioden fra januar til juli 1997 foretaget en intensiv undersøgelse af mil-

jøtilstanden i de vandløb, der er beliggende i afstrømningsområdet der benævnes Århus Å. Vandløbene der er under-

søgt er Århus Å`s hovedløb og Lyngbygård Å`s hovedløb samt de vandløb, der løber til disse vandsystemer.

Afstrømningsområdet har et samlet areal på ca. 320 km2, og omfatter landområder i otte kommuner; Århus, Hør-

ning, Galten, Ry, Silkeborg, Gjern, Hammel og Skanderborg. I området findes knapt 229 km vandløb, der er optaget

og målsat i Vandkvalitetsplan for Århus Amt 1997. Der er foretaget biologisk vandløbsbedømmelse og beskrivelse af

de fysiske forhold på i alt 312 stationer, hvoraf de 38 var udtørrede på besigtigelsestidspunktet.

Undersøgelsen af smådyrsfaunaen og de fysiske forhold viste, at af de ialt 312 stationer hvor der blev foretaget bio-

logisk vandløbsbedømmelse, var 38 stationer udtørrede, hvilket svarer til 12 % af det samlede antal undersøgte stati-

oner. På de resterende stationer var målsætningen opfyldt på 112 stationer, hvilket svarer til 41 %. Antallet af statio-

ner der ikke opfyldte målsætningen i undersøgelsesområdet var 162 stationer, hvilket svarer til 59 %.

Ved undersøgelsen af de recipientmæssige forhold ved de 15 kommunale rensningsanlæg der er besigtiget ved

undersøgelsen, er det vurderet, at spildevandsudledningen fra 4 anlæg er den umiddelbare hovedårsag til en mang-

lende opfyldelse af vandløbets målsætning nedstrøms anlægget.

For de 10 undersøgte regnvands- og overløbsbygværkers vedkommende viste undersøgelsen, at miljøtilstanden

nedenfor 5 anlæg ikke opfyldte de recipientmæssige krav anført i Vandkvalitetsplanen.

I Århus Å er der kun et dambrug, Dørup Mølle Dambrug. Forureningsgraden blev bedømt til II-III op-og nedstrøms

dambruget.

Fiskeundersøgelserne i de godt 80 km. undersøgte vandløb, der er målsat som gydeog opvækstvand for laksefisk

viste, at bestanden af ørred er svag i store dele af undersøgelsesområdet. Der findes kun en god bestand på ca. 15

km. af de undersøgte vandløbsstrækninger svarende til 19 %. Bestanden er lille eller spredt i 43 km. af de undersøgte

vandløb, svarende til 54%. I de resterende 22 km undersøgte vandløb, svarende til 27 %, findes ingen ørred.

Vandløb, miljøtilstand, smådyrsfauna, fiskefauna.

87-7906-075-7.

200.

A4.

88.

Århus Amts Trykkeri.

Århus Å, nedstrøms Fusvad.

MILJØTILSTANDEN I ÅRHUS ÅMED TILLØB, 1997

Forureningsforhold - Fysiske forhold - Smådyrsfauna - Fiskefauna

TEKNISK RAPPORT

ÅRHUS AMTDECEMBER 1999 NATUR OG MILJØ

Indholdsfortegnelse

SAMMENFATNING . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5

UNDERSØGELSENS BAGGRUND OG FORMÅL . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7

UNDERSØGELSESOMRÅDET . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8

UNDERSØGELSENS OMFANG . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10

UNDERSØGELSESOMRÅDETS FORURENINGSMÆSSIGE FORHOLD . . . . . . . . . . . . . . 11

UNDERSØGELSENS RESULTATER . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 13

MILJØTILSTANDEN I DE ENKELTE VANDLØB . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 25Århus Å, hovedløbet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 25Tilløb til Stilling-Solbjerg Sø . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 28Løjenkær Bæk . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 29Vest for Løjenkær Bæk . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 32Nordsiden af Stilling-Solbjerg Sø . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 33Tilløb til Århus Å . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 33Nedstrøms Sommerbæk . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 34Tåstrup Bæk . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 36Tilløb til Tåstrup Sø . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 37Nedstrøms Tåstrup Bæk . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 38Lyngbygård Å-systemet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 39Tilløb til Lyngbygård Å . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 44Nedstrøms Sorring Skelbæk . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 44Tovstrup Møllebæk . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 46Nedstrøms Stovsbo Bæk . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 50Borum Møllebæk-systemet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 53Tilløb til Lading Sø . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 54Tilløb til Borum Møllebæk, nedstrøms Lading Sø . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 57Nedstrøms Borum Møllebæk . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 59Nedstrøms Yderup Bæk . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 60Nedstrøms Lyngbygård Å . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 61Tilløb til Brabrand Sø . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 62Nedstrøms Brabrand Sø . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 65

REFERENCER . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 67BILAG . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 69

Side

5Miljøtilstanden i Århus Å med tilløb, 1997

Sammenfatning

Århus Amts Natur- og Miljøkontor har i periodenfra januar til juli 1997 foretaget en intensiv under-søgelse af miljøtilstanden i de vandløb, der erbeliggende i afstrømningsområdet der benævnesÅrhus Å. Vandløbene der er undersøgt er Århus Å`shovedløb og Lyngbygård Å`s hovedløb samt devandløb der løber til disse vandsystemer.På baggrund af undersøgelsen er foretaget enbeskrivelse af miljøtilstanden i vandløbene i for-hold til de målsætninger, der er opstillet i Vandkva-litetsplan for Århus Amt 1997. Formålet medundersøgelsen har dels været at lokalisere de mil-jømæssige problemer i områdets vandløb, og for-søge at afdække mulige årsags sammenhænge her-til, med henblik på at forbedre miljøtilstanden, ogdels at vurdere den miljømæssige status i områdetsvandløb.I undersøgelsen indgik tre typer af undersøgelser;en undersøgelse af smådyrsfaunaen og dermed enbeskrivelse af forureningstilstanden i vandløbene,en vurdering af de fysiske forhold i vandløbene,herunder vandløbsvedligeholdelsens betydning forflora og faunaen, og endelig en undersøgelse affiskebestanden, hvilket i praksis vil sige ørredbe-standen.

Afstrømningsområdet har et samlet areal på ca.320 km2, og omfatter landområder i otte kom-muner; Århus, Hørning, Galten, Ry, Silkeborg,Gjern, Hammel og Skanderborg.I området findes knapt 229 km vandløb der er opta-get og målsat i Vandkvalitetsplan for Århus Amt1997. Undersøgelserne er påvirkede af, at 1997 varet forholdsvis tørt år, således at vandføringen inæsten alle vandløb var betydeligt mindre end sæd-vanligt, og i mange tilfælde var vandløbeneudtørrede, det gælder også vandløb der normaltaltid er vandførende. Der er foretaget biologiskvandløbsbedømmelse og beskrivelse af de fysiskeforhold på i alt 312 stationer hvoraf de 38 varudtørrede på besigtigelsestidspunktet. Undersøgel-sen af fiskebestanden er foretaget på ca. 80 kmvandløb fordelt på 66 elbefiskninger, og har pri-mært haft det formål at vurdere ørredbestanden ivandløbene med tilløb til Århus Å.

Undersøgelsen af smådyrsfaunaen og de fysiskeforhold viste, at af de ialt 312 stationer hvor derblev foretaget biologisk vandløbsbedømmelse, var38 stationer udtørrede, hvilket svarer til 12% af detsamlede antal undersøgte stationer. På de resteren-de stationer var målsætningen opfyldt på 112 stati-oner, hvilket svarer til 41%. Antallet af stationerder ikke opfyldte målsætningen i undersøgelses-området var 162 stationer hvilket svarer til 59%.Dette svarer nogenlunde til de resultater af vand-løbsundersøgelser, der er fundet i de fleste af deøvrige afstrømningsområder i amtet. Helt overord-net må det konstateres, at det er meget utilfredsstil-lende at langt over halvdelen af områdets vandløbikke opfylder Vandkvalitetsplan for Århus Amt.Den helt overvejende årsag til at så mange vandløbikke kan overholde målsætningen er, at en megetstor del af vandløbene bliver for hårdt vedligeholdt,således at mange vandløb fremtræder som udgrave-de grøfter og kanaler. Ved undersøgelsen er detsåledes flere steder konstateret, at også højt målsat-te vandløb bliver opgravet med maskine. En andenvigtig årsag er, at der mange steder bliver tilførtdårligt renset spildevand fra bysamfund, spredtbebyggelse og overløbsbygværker.I afstrømningsområdet Århus Å`s vandsystem blevder i undersøgelsesperioden besigtiget15 kommunale rensningsanlæg, 3 private rens-ningsanlæg og 2 vandværker. For overløbenes ved-kommende er der besigtiget 10 overløbsbygværker,samt 5 lokaliteter hvor der tidligere har været over-løb, men hvor der nu er kontrolstationer. Ved undersøgelsen af de recipientmæssige forholdved de 15 kommunale rensningsanlæg der er besig-tiget ved undersøgelsen, er det vurderet, at spilde-vandsudledningen fra 4 anlæg er den umiddelbarehovedårsag til en manglende opfyldelse af vand-løbets målsætning nedstrøms anlægget. Det drejersig om anlæggene Sorring Rensningsanlæg ogTovstrup st.by. Begge i Gjern Kommune, VibyRensningsanlæg og Ormslev Rodzoneanlæg iÅrhus Kommune. Ved Ormslev Rodzoneanlæg ermålsætningen heller ikke opfyldt opstrøms anlæg-get, men da vandet i kanalen er næsten stilleståen-de har udledningen også effekt på den opstrømslig-gende strækning.

Ved 4 anlæg var målsætningen hverken opfyldt op-eller nedstrøms rensningsanlæggene. Det drejer sigom Skivholme i Galten Kommune, Hørning rens-ningsanlæg i Hørning Kommune og Lyngby ogSolbjerg begge i Århus Kommune. Det er derforikke muligt på baggrund af denne undersøgelse atfastlægge om den manglende opfyldelse skyldesspildevandsudledningerne eller andre faktorer. Enoversigt over de besigtigede spildevandsudløb vedrensningsanlæg med udlednings- og recipientop-lysninger er vist i bilag 4.For de 10 undersøgte regnvands- og overløbsbyg-værkers vedkommende viste undersøgelsen, at mil-jøtilstanden nedenfor 5 anlæg ikke opfyldte derecipientmæssige krav anført i Vandkvalitetspla-nen. Det drejer sig om udløbet fra Stjær-Storring iMøgeleng Bæk, udløbet fra Lading i Lading Bæk,Langvad Bæk ved 2 overløb fra Låsby og endeligudløb fra Framlev i Afløb fra Framlev. Ved yderli-gere 2 anlæg var målsætningen hverken opfyldt op-eller nedstrøms udledningen, men i begge tilfældeer vandhastigheden i recipienterne at udledningenogså har effekt opstrøms udledningen. Det er udløbfra Hørning i Tilløb til Sommerbæk og udløb fraHasselager i Grøft i Hasselager.En oversigt over de besigtigede spildevandsudløbved overløb og recipientoplysninger er vist i bilag5.I Århus Å er der kun et dambrug, Dørup MølleDambrug. Forureningsgraden blev bedømt til II-IIIop-og nedstrøms dambruget.Fiskeundersøgelserne i de godt 80 km. undersøgtevandløb, der er målsat som gydeog opvækstvandfor laksefisk viste, at bestanden af ørred er svag istore dele af undersøgelsesområdet. Der findes kunen god bestand på ca. 15 km. af de undersøgtevandløbsstrækninger svarende til 19%. Bestandener lille eller spredt i 43 km. af de undersøgte vand-løb, svarende til 54%. I de resterende 22 km.undersøgte vandløb, svarende til 27%, findes ingenørred. Årsagen til at fiskebestanden er svag i af-strømningsområdet er, at vandløbene er kraftigtregulerede på store strækninger. Det gælder især iLyngbygård Å og Århus Å. Ligeledes er vedlige-holdelsen af vandløbene mange steder med til atfastholde vandløbet i den regulerede skigelse. Endel især mindre vandløb får også tilført dårligt ren-set spildevand. Endelig er der en række spærringer i undersøgel-sesområdet der bevirker, at der ikke er passage forfisk der vandrer op- og nedstrøms i vandløbssyste-merne.

Miljøtilstanden i Århus Å med tilløb, 19976


Undersøgelsens baggrund og formål

Denne tekniske rapport er udarbejdet som et led iÅrhus Amts overvågning af miljøtilstanden i degodt 3.000 km vandløb, som er målsat i amtetsVandkvalitetsplan. I Vandkvalitetsplanen fastsætteskrav til de enkelt vandløbs kvalitet, og grænser fori hvor høj grad disse må påvirkes af menneskeligeaktiviteter som f.eks. udledning af spildevand,vandløbsvedligeholdelse og regulering. Disse kva-litetskrav udtrykkes i form af en målsætning for deenkelte vandløb.I overvågningen indgår tre typer af undersøgelser;biologisk vandløbsbedømmelse med en vurderingaf smådyrsfaunaen og dermed forureningsgraden,en vurdering af de fysiske forhold i vandløbene ogvandløbsvedligeholdelsens betydning for flora ogfauna i vandløbene, og endelig en vurdering affiskebestanden. Disse undersøgelsesmetoder an-vendes, fordi de giver et godt billede af den gene-relle miljøtilstand i vandløbene. Størrelsen og sam-mensætningen af smådyrs- og fiskefaunaen i etvandløb, vil altid være afhængig af vandløbets kva-litet over en vis periode.

Miljøtilstanden, i samtlige målsatte vandløb iÅrhus Amt, undersøges hvert år på ca. 100 hoved-stationer, ved at der foretages en besigtigelse og enbiologisk forureningsbedømmelse. Desuden udfø-res der hvert år tilsvarende undersøgelser ved 550-650 stationer i forbindelse med tilsynet med udled-ninger fra rensningsanlæg og fra bygværker tilregnvandsoverløb. Ligeledes bedømmes godt 100stationer i forbindelse med amtets tilsyn med dam-brug.

Derudover udføres der hvert år en såkaldt intensivundersøgelse af vandløbene i 2-4 af de 14 hovedaf-strømningsområder, som Århus Amt administrativter inddelt i. Ved disse undersøgelser indgår områ-dets hovedstationer samt de stationer i området, derbenyttes ved tilsynet med rensningsanlæg, regn-vandsoverløb og dambrug. Derudover indgår etantal såkaldte intensivstationer. Intensivstationer-nes antal og placering er valgt, så de sammen medde øvrige stationer i området danner et stationsnet,der gør det muligt at få et detaileret overblik overmiljøtilstanden i vandløbene.

I intensivområderne gennemføres der ydermere enundersøgelse af fiskebestanden i de vandløb, somforventes af have en bestand af fisk. Formålet meddette, er at skabe et grundlæggende kendskab tilfiskebestandene, vurdere bestandene i forhold tilmålsætningerne i Vandkvalitetsplan 1997 (1), samtat pege på årsagerne til eventuelle utilfredsstillendebestandsstørrelser.

Hvis et vandløb indeholder en god bestand af selv-reproducerende fisk er vandløbets kvalitet høj, detgælder både for vandkvaliteten, men også de fysi-ske forhold der skal være meget afvekslende.Amtets målsætningen for vandløbene er da også istort omfang fastsat ud fra hvilken type fisk, derskal kunne trives i det pågældende vandløb.Fisk som ørreder er meget afhængig af, at bådevandkvaliteten, fødegrundlaget og de fysiske for-hold i vandløbene er gode. Samtidig kan forekom-sten af gydende havørreder fortælle om passage-mulighederne i vandløbssystemet.

Resultaterne af disse undersøgelser skal, udover atgive en status over miljøtilstanden i områdets vand-løb, være med til at pege på forhold, der medfører,at vandløbenes målsætning, jævnfør Vandkvalitets-plan 1997, ikke er opfyldt.

Denne rapport omhandler en intensiv undersøgelseaf miljøtilstanden i Århus Å og Lyngbygård Å`sopland samt de vandløb der løber til disse vandsy-stemer. Dette vandsystem er i Vandkvalitetsplan1997 benævnt Århus Å. Undersøgelsen er hoved-sageligt foretaget i perioden januar til juli 1997,men enkelte stationer er dog besigtiget i efteråret1997.Formålet med undersøgelsen, har været at fåbeskrevet miljøtilstanden i de enkelte vandløb ivandsystemet, herunder at få beskrevet de fysiskeforhold, smådyrsfaunaen, fiskefaunaen, samtpåvirkninger, der sker som en følge af udledning afforurenende stoffer (spildevand etc.). Rapportenindeholder således beskrivelser af miljøtilstanden iområdets vandløb, og en vurdering af denne til-stand i forhold til de målsætninger til vandløbetskvalitet, som er opstillet i Vandkvalitetsplan 1997.


Undersøgelsesområdet

Vandløbene i undersøgelsesområdet der er besigti-get ved nærværende undersøgelse er Århus Å`shovedløb fra Solbjerg Sø til Århus, og LyngbygårdÅ fra udspring til sammenløb med Århus Å. Endvi-dere er næsten alle tilløb til disse to vandsystemerblevet undersøgt og der er foretaget en vurdering afforureningstilstanden. Vandløbene i undersøgelsesområdet, der er optagetog målsat i Vandkvalitetsplan 1997 for Århus Amt,har en samlet længde på knap 229 kilometer.Afstrømningsområdet har et areal på ca. 320 km2 .og omfatter helt eller delvist landområder i følgen-de otte kommuner: Århus, Hørning, Galten, Ry,Silkeborg, Gjern, Hammel og Skanderborg. Belig-genheden af kommunerne og afstrømningsområdeter vist i nedenstående figur.Det helt centrale vandløb i undersøgelsesområdethvortil alle de undersøgte vandløb har tilløb, erÅrhus Å, der har et samlet forløb på knap 27 kilo-meter. Århus Å er speciel på den måde, at åen harudspring i en sø hvilket præger vandkvaliteten pålange strækninger nedstrøms søen. Af større bety-dende vandløb der har tilløb til Århus Å på stræk-ningen er Sommerbæk og Jeksen Bæk samt natur-ligvis Lyngbygård Å, der også har et knapt 27kilometer langt forløb. Af større tilløb til Lyngby-gård Å er Tovstrup Møllebæk, Hejbæk, Stovsbo

Bæk, Borum Møllebæk, Storkesig Bæk og YderupBæk.Århus Å gennemstrømmer i det meste i sit forløben bred smeltevandsdal der blev dannet under sid-ste istid. Det er generelt et forholdsvis kuperet ter-ræn som gennemstrømmes og faldforholdene ergode på strækningen. Specielt er der godt fald fraEdslev Mølle til Harlev Mølle hvilket har medført,at der fra gammel tid har været etableret 5 vand-møller på strækningen, Edslev Mølle, Dørup Møl-le, Bodilmølle, Pinds Mølle og Harlev Mølle.Århus Å har flere steder på denne strækning karak-ter af bjergbæk hvor vandet nærmest fosser gen-nem ådalen. En anden usædvanlig ting ved dennestrækning er, at vandløbet de fleste steder ikke erreguleret, og det er derfor den oprindelige vandløb-sbund med tonstunge sten og gydegrus der liggertilbage. Nedstrøms Harlev Mølle løber Århus Å udpå engene der strækker sig ned til Brabrand Sø, ogda disse arealer er uden nævneværdigt fald, ervandhastigheden i Århus Å også begrænset. Somfølge heraf er der flere steder på denne strækning,hvor der sker sedimentation af det sand der føresmed vandstrømmen fra de øvre strækninger i Århuså, og de fysiske forhold i denne nedre del af åen erderfor meget ensartede og ikke noget godt levestedfor hverken fisk eller smådyr.Lyngbygård Å har sit udspring syd vest for Sorringikke langt fra hvor også Linå har sit udspring, mendisse to vandløb løber hver sin vej, idet Linå løbertil Gudenå. Lyngbygård Å løber i hele sit forløb ien stor bred ådal der er op til flere kilometer bred.Langs åen er der de fleste steder enge der benyttestil græsning af kreaturer, men der er også enkelteparceller som dyrkes mere intensivt. NedstrømsYderup Bæk løber Lyngbygård Å gennem skov oghar her ligesom Århus Å et meget stort fald medderaf følgende gode strømforhold i åen. Der er enlang række tilløb til Lyngbygård Å der alle har etforløb mere eller mindre vinkelret på åen, såledesat de med godt fald løber ned i ådalen som Lyng-bygård Å gennemstrømmer. Selvom mange afvandløbene der strømmer til Lyngbygård Å løber iskel mellem arealer der ikke dyrkes så intensivtsom tidligere, er de fleste af disse bække regulere-de, og fremstår ofte som grøfter hvortil der ledesdrænvand.Beliggenheden af afstrømningsområde 11, Århus Å.

Tunø

Samsø

Århus

Ham-mel

GjernSilkeborg

Ry Hørning

Gal-ten

Skan-der-borg

AnholtÅrhus Amt

Hvor tilløbene gennemstrømmer landbrugsoplandeder dyrkes intensivt, er der større krav til vandløbe-nes evne til at bortskaffe overfladevand, og vand-løbene er her generelt mere vedligeholdte, mangesteder hårdt vedligeholdte, således at levestedernefor vandløbenes dyresamfund er meget forringede.Der er dog flere steder hvor man forsøger at for-bedre mulighederne for vandløbenes dyreliv, ved atder lægges nogle af de sten og det grus tilbage ivandløbene, som er blevet fjernet gennem årene.Dette er sket i samarbejde mellem kommuner oglodsejere og må siges at være et vigtigt skridt henimod bedre og mere varierede fysiske forhold iamtets vandløb. For en stor del af vandløbene erdet endvidere den eneste mulighed for, at målsæt-ningen kan blive opfyldt.



Undersøgelsens omfang

Til denne undersøgelse er der foretaget biologiskevandløbsbedømmelser på i alt 312 stationer i perio-den fra januar til juli 1997. Enkelte stationer er dogbesigtiget senere. De var fordelt på 27 hovedstatio-ner, 49 stationer ved rensningsanlæg, 19 stationerved regnvandsoverløb, 7 station ved dambrug, og210 intensivstationer. De foretagne vandløbsbedømmelser omfatter enkort beskrivelse af den naturtype som stationenomgives af, samt en beskrivelse af vandløbets fysi-ske forhold, herunder bl.a. vandets udseende oglugt, vandløbets bredde, dybde, bundforhold,strømforhold, og forekomst af grøde og alger. Der-udover omfatter bedømmelsen en registrering afsmådyrsfaunaen og dermed forureningstilstand.

Undersøgelserne af fiskebestanden er foretaget iefteråret 1997 og omfatter ca. 80 km vandløb, hvorder er foretaget elektrofiskeri på i alt 66 stationer.Heraf er ca. 14 km A-målsat, men hvor der forven-tes en ørredbestand.De resterende ca. 66 km vandløb er målsat somgyde- og yngelopvækstvand for laksefisk eller lak-sevand. I disse vandløb forudsættes det at der fin-des en bestand af ørred.


Undersøgelsesområdets forureningsmæssige forhold

I vandløb er der to typer af forureningsbelastnin-ger, som er af væsentlig betydning. Det er belast-ning med organisk stof, og belastning med decide-rede giftige stoffer som f.eks. ammoniak (gylle),pesticider og benzin- og olieprodukter. Omfangetaf belastningen med giftige stoffer er i dag stort setukendt, undtagen i de tilfælde, hvor udledningendirekte medfører politisager. Fyns Amt´s Vand-/miljøafdeling har vurderet (5), at forgiftning afvandløbsstrækninger med plantebeskyttelsesmidler,der benyttes i land- og skovbrug ikke er ualminde-ligt forekommende. Ofte forekommer disse udled-ninger dog som en følge af ubetænksomhed, uvi-denhed (f.eks. om afløbsforhold), eller de er enfølge af regulære uheld/ulykker.I modsætning til giftstoffers direkte påvirkning aflivet i vandløb, er virkningen af organisk stof afmere kompleks karakter. Den vigtigste effekt afbelastning med organiske stof, er at ilten i vandetforbruges af de mikroorganismer, der nedbryderdet organiske stof i vandløbet. Ved store belastnin-ger med organisk stof, vil vandets iltkoncentrationderfor kunne falde, hvis den forbrugte ilt ikke kanblive erstattet ved naturlig genluftning af vand-løbsvandet. Dette betyder, at dyr som fordrer højeiltkoncentrationer forsvinder og faunaen kommertil at bestå af dyr, der kan tåle disse lavere iltkon-centrationer. Ved sådanne massive tilledninger aforganisk stof vil der ofte forekomme en kraftigopblomstringer af bakterier, de såkaldte lammeha-ler.

En anden vigtig effekt af udledning af organiskstof, kan være at bundsubstratet slammes til og der-ved eliminerer de organismer, der lever på substrat-overfladen. En forøget mængde organisk stof i van-det kan også resulterer i at organismer, der fårderes føde ved passiv filtrering af vandet, mereeller mindre kan udkonkurrere organismer medandre fourageringsmetoder (skrabere, iturivereetc.).Belastningen med organisk stof skyldes normaltudledning af spildevand fra bysamfund og virk-somheder, herunder dambrug, og har derfor karak-ter af en permanent belastning. Denne er dog imange tilfælde blevet væsentligt reduceret i desenere år som en følge af den kraftige udbygningaf spildevandsrensningen.I afstrømningsområdet Århus Å`s vandsystem blevder i undersøgelsesperioden besigtiget 15 kommu-nale rensningsanlæg, 3 private rensningsanlæg og 2vandværker.For overløbenes vedkommende er der besigtiget 10overløbsbygværker, samt 5 lokaliteter hvor der tid-ligere har været overløb, men hvor der nu er kon-trolstationer.

Disse 15 kommunale rensningsanlæg har en sam-let dimensioneret kapacitet på knap 158000 PE.Den samlede aktuelle belastning i 1997 af disseanlæg var 77000 PE.

Kommune Bysamfund/anlæg Ændring Tidspunktfor ændring

Århus Sabro Delvist afskåret til Tilst 01.04.993Århus Åby Vest Afskåret til Åby 13.04.1993Århus Årslev Kro, Priv. anlæg Udbygget med kem.trin 01.01.1993Århus Ormslev Udbygget med P-reduktion 1993Ry Låsby Forbedr. P-reduktion + udlign.bas. Sommer 1997Galten Galten Kapacitetsudv. + kem.trin 01.03.1991Galten Skivholme Nyt mek.-bio.-kvælstoffjern. Sommer 1994

Tabel 1I perioden 1991-1997 er der sket ændringer i spildevandsrensningen ved 7 byer eller enkeltudledere.

I denne sammenhæng skal det nævnes, at rens-ningsanlægget Viby i Århus Kommune, alene erdimensioneret til 100000 PE. og i 1996 var belastetmed spildevand fra 47226 personer.Et antal byer i undersøgelsesområdet har ingenfælles rensning, men en individuel mekanisk rens-ning foregår i septictanke. Det drejer sig om Faj-strup i Hammel Kommune og Løjenkær, Tulstrup,Tåstrup, Bebyggelse ved Sletvej, Edslev, Gl. Har-lev, Hørslev, Hørslevbol, Labing, Lemming, Lille-ring, Yderup og Åbo i Århus Kommune.

I perioden fra 1991 til 1997 er der sket ændringer ispildevandsrensningen ved 7 byer eller større en-keltudledere indenfor afstrømningsområdet, tabel1.

Århus Amt har i 1997 opkøbt opstemningsrettighe-derne ved tre dambrug beliggende ved Århus Å.Det drejer sig om Bodilmølle dambrug, Pinds Møl-le dambrug og Harlev Mølle dambrug. Der er såle-des kun et dambrug tilbage i afstrømningsområdet,Dørup Mølle dambrug der kun har en mindre pro-duktion af ørred. Forureningsgraden var II-III op-og nedstrøms ved dambruget. Yderligere oplysnin-ger om dambrugene kan findes i amtets tilsynsrap-port vedrørende ferskvandsdambrug (6).



Undersøgelsens resultater

Vandløbenes miljøtilstand i ÅrhusÅ’s vandsystem

Biologiske vandløbsbedømmelserDen samlede opgørelse af de biologiske vandløbs-bedømmelser i 1997 på de 312 undesøgte stationerer vist i nedenstående tabel 2. Endvidere er vistresultatet af en tilsvarende undersøgelse, der erforetaget i 1992.

Som det fremgår af figuren er der i 1997 foretagetbiologisk vandløbsbedømmelse på 26 stationer fle-re end i 1992. En direkte sammenligning af resulta-tet er ikke mulig, idet forskydningerne i forure-ningsgraderne mellem de to år ikke nødvendigviser foregået på en sådan måde, at forureningsgradener forbedret/forværret med en halv grad. Der er fle-re eksempler på, at forureningsgraden er bedret fragrad IV til Grad II og II-III i den beskrevne under-søgelsesperiode. Der er i alt sket ændringer på 110stationer. Disse ændringer fremgår af nedenståendetabel 3.

Som det fremgår er der i flere tilfælde sket storeændringer med forureningstilstanden i en rækkevandløb. Eksempelvis er forureningsgraden i ettilfælde gået fra grad II i 1992 til grad III-IV i1997. Det drejer sig om Møgeleng Bæk, vest forStjær, der tilsyneladende er påvirket af husspilde-vand, hvilket den ikke var i 1992. I et andet tilfæl-de er forureningsgraden gået fra IV i 1993 til gradII i 1997. Denne forbedring er sket i Årslev Bækopstrøms spildevandsudløbet fra Årslev Kro, idetder her er sket forbedret rensning af spildevandetfra kroen. Endvidere er det positivt, at 21 stationerer gået fra grad II-III i 1992 til grad II i 1997 og at16 stationer er forbedrede fra III i 1992 til II-III i1997.

Ser man på det samlede resultat af undersøgelserneer det dog tydeligt, at antallet af de helt uforurene-de stationer svarende til grad I er næsten tredoblet isiden 1992.Med hensyn til de meget kraftigt forurenede vand-løb, svarende til forureningsgrad IV, er der også hersket en klar forbedring, idet antallet af stationermed forureningsgrad IV er mere end halveret. I deøvrige målsætningklasser er der ikke sket de storeændringer Resultaterne er endvidere påvirket af, at 1997 varet forholdsvist regnfattigt år og en stor del af vand-løbene i undersøgelsesområdet var udtørrede vedbesigtigelserne. En del af disse udtørrede vandløb,var A, B1 og B0 målsatte, der normalt har en godvandkvalitet med en forureningsgrad I-II og II. Selvom der således er sket markante forbedringer ivandløbene i Århus Å i forhold til undersøgelsen i1992, er miljøtilstanden i området imidlertid stadigikke tilfredsstillende.

Forureningsgrad I I-II II II-III III III-IV IV ⊕⊕ I altAntal i 1997 14 21 63 97 46 23 10 38 312Antal i 1992 5 26 40 75 43 23 22 52 286

Tabel 2.Antallet af konstaterede forureningsgrader ved undersøgelse af forureningstilstanden i vandløbene i Århus Å i 1997 og1992. Ved undersøgelsen i 1997 blev i alt 312 strationer undersøgt, medens der i 1992 blev undersøgt 286 stationer.

1992/1997 I I-II II II-III III III-IV IVII-II 4 7 1II 2 7 9 1II-III 21 4 2III 2 16 4III-IV 2 12IV 1 3 6 6

Tabel 3.Ændringer, der er sket på i alt 110 stationer i under-søgelsesområdet.

I nedenstående tabel 4 er vist en opgørelse over detsamlede antal stationer, der i undersøgelsesområdetopfylder, eller ikke opfylder, målsætningen i deenkelte målsætningskategorier.

Som det ses er det kun i de B2 målsatte vandløbhvor der er flere stationer, der opfylder målsætnin-gen end ikke opfylder målsætningen. Af de ialt 312stationer hvor der blev foretaget biologisk vand-løbsbedømmelse, var 38 stationer udtørrede, ellerpå anden vis ubedømmelige, hvilket svarer til 12 %af det samlede antal undersøgte stationer. På deresterende stationer var målsætningen opfyldt på112 stationer, hvilket svarer til 41 %. Antallet afstationer der ikke opfyldte målsætningen i under-søgelsesområdet var 162 stationer, hvilket svarer til59 %.I bilag 3 er vist en samlet opgørelse over de vand-løb, der ikke opfylder målsætningen i Vandkvali-tetsplanen og det er forsøgt at give en forklaring påårsagen til, at den generelle miljøtilstand er så rin-ge, at kravene ikke er opfyldt.Der er flere forklaringer på hvorfor så mange vand-løb i undersøgelsesområdet ikke kan opfylde demålsætninger, der er opstillet i Vandkvalitetskvali-tetsplanen.For det første er en meget stor del af de undersøgtevandløb meget hårdt vedligeholdt. Der blev fleresteder konstateret maskinel opgravninger af vand-løbsbund, hvor gydegrus og sten lå på brinkerne.Mange steder fjernes grøden fuldstændigt fra vand-løbene, og brinkerne slås ind på det omgivende ter-ræn. En meget stor del af vandløbene er gennemtiden blevet udrettede og gennemgravede så deidag fremstår som grøfter og kanaler. For at opnåen tilfredsstillende miljøtilstand i disse vandløb erdet derfor af afgørende betydning, at de pågælden-de vandløbsmyndigheder revurderer vandløbsvedli-

geholdelsen. Ved undersøgelsen blev det flere ste-der konstateret, at der var foretaget en omfattendevedligeholdelse som ikke kan være begrundet iafvandingsmæssige problemer. For det andet bliver der mange steder tilført dårligtrenset spildevand fra bysamfund og spredt bebyg-gelse.Ved undersøgelsen af de recipientmæssigeforhold ved de 15 kommunale rensningsanlæg derer besigtiget ved undersøgelsen, er det vurderet, atspildevandsudledningen fra 4 anlæg er den umid-delbare hovedårsag til en manglende opfyldelse afvandløbets målsætning nedstrøms anlægget. Detdrejer sig om anlæggene Sorring Rensningsanlægog Tovstrup st.by. Begge i Gjern Kommune, VibyRensningsanlæg og Ormslev Rodzoneanlæg iÅrhus Kommune. Ved Ormslev Rodzoneanlæg ermålsætningen heller ikke opfyldt opstrøms an-lægget, men da vandet i kanalen er næsten stilles-tående har udledningen også effekt på den op-strømsliggende strækning.Ved 4 anlæg var målsætningen hverken opfyldt op-eller nedstrøms rensningsanlæggene. Det drejer sigom Skivholme i Galten Kommune, Hørning rens-ningsanlæg i Hørning Kommune og Lyngby ogSolbjerg begge i Århus Kommune. Det er derforikke muligt på baggrund af denne undersøgelse atfastlægge om den manglende opfyldelse skyldesspildevandsudledningerne eller andre faktorer. Enoversigt over de besigtigede spildevandsudløb vedrensningsanlæg med udlednings- og recipientop-lysninger er vist i bilag 4.For regnvand- og overløbsbygværkernes vedkom-mene er der besigtiget 10 overløbsbygværker, samt5 lokaliteter, hvor der tidligere har været rensnings-anlæg, men hvor der nu er kontrolstationer. Under-søgelsen viste, at miljøtilstanden nedenfor 5 anlægikke opfyldte de recipientmæssige krav anført iVandkvalitetsplanen. Det drejer sig om udløbet fra


Tabel 4.Antallet af stationer i Århus Å’s vandsystem, der opfylder/ikke opfylder målsætningen i de enkelte målsætningskategori-er. De mørke felter angiver det antal stationer ved den enkelte målsætning, der ikke opfylder målsætningen. Endvidereer vist det antal stationer, der ikke kunne bedømmes ved undersøgelsen, vist med et ⊕.

F° I F° I-II F° II F° II-III F° III F° III-IV F° IV ⊕⊕A 9 9 16 7 1 - - 3B0 - 4 11 24 7 3 3 27B1 5 6 19 29 4 1 1 -B2 - 2 11 9 - - - -B3 - - 6 26 28 4 - 2C - - - 2 4 9 6 6D - - - - 2 6 - -

Stjær-Storring i Møgeleng Bæk, udløbet fra Ladingi Lading Bæk, Langvad Bæk ved 2 overløb fra Lås-by og endelig udløb fra Framlev i Afløb fra Fram-lev. Afløbet fra Dørup til Århus Å overholder ikkekravet i Vandkvalitetsplanen, men det vurderes, atdet ikke er overløbet der er årsag til den manglendemålsætningsopfyldelse. Ved ydeligere 2 anlæg varmålsætningen hverken opfyldt op- eller nedstrømsudledningen, men i begge tilfælde er vandhastighe-den i recipienterne at udledningen også har effektop-strøms udledningen. Det er udløb fra Hørning iTilløb til Sommerbæk og udløb fra Hasselager iGrøft i Hasselager.En oversigt over de besigtigede overløbsbygværkerog recipientoplysninger er vist i bilag 5.Ved tilsynet har det i enkelte tilfælde vist sig, at defysiske- eller spildevandsmæssige, forhold harændret sig afgørende, således at det bør overvejesat ændre målsætningen på strækninger i vandløbe-ne. Disse forslag til ændringer er nævnt underbeskrivelserne af de enkelte vandløb.

Fiskefauna-undersøgelserne

Resultaterne af undersøgelserne fremgår af skema-et i bilag 7, og vurderingerne er foretaget på korteti bilag 9.En sammenfatning af resultaterne fremgår af figur1 og 2. Der er undersøgt i alt ca. 80 km vandløb.Heraf er ca. 14 km A-målsat, med fiskeinteresse.

De resterende ca. 66 km vandløb er målsat somgyde- og opvækstvand for laksefisk, eller som lak-sevand. I disse vandløb forventes det, det der findesen bestand af ørred.Det må konstateres, at fiskebestanden generelt ersvag i store dele af afstrømningsområdet. Der fin-des kun en god bestand på 19 % af de undersøgtevandløbsstrækninger. Det svarer til, at kun ca. 15km af vandløbene har en god bestand af ørreder.Den gode bestand af ørred findes i de nederste deleaf Bjørnholt Bækken, Hejbæk, Skørring Bæk ogHørslev Bæk. Desuden findes der strækninger afÅrhus Å, Jeksen Bæk og Lyngbygårds Å, hvor derogså findes en god ørredbestand.Bestanden er spredt i 54 % af de undersøgte vand-løb. Det svarer til ca. 43 km af de vandløb, der bur-de rumme en bestand af ørreder, jf. målsætningernei Vandkvalitetsplanen.I 27 % af de undersøgte vandløb findes ingenørred, selvom målsætningen foreskriver at vand-løbet skal være hjemsted for ørred.


19%

54%

27%

SPREDT

GODINGEN

Figur 1.Fordelingen af vandløbsstrækninger med hhv. god,spredt eller ingen bestand af ørred i vandløb, hvor derforventes ørred.

0

5

10

15

20

25

30

35

40

45

1 2 3

SPREDT

GOD

INGEN

k

Figur 2.Fiskebestandens størrelse i de undersøgte vandløb.

Mulige årsager til manglende ellermeget lille ørredbestand

Nedenfor er angivet forhold, der kan være årsag tilen lille eller ingen fiskebestand.

Fysiske forhold/vedligeholdelseEn god fiskebestand er afhængig af, at vandløbetsbund, sider og nære omgivelser er varierede. Derskal findes gydeog opvækstbetingelser og et til-pas stort antal skjul for at fiskebestanden har detgodt. Specielt laksefisk er territoriehævdende ogmeget agressive overfor artsfæller. For at oppebæreen god bestand af laksefisk er det derfor nødven-digt med et stort antal skjul i vandløbene.I vandløb målsat som gydeog opvækstvand skalder være gydemuligheder i form af stenstryg. Ivandløb målsat gydeog opvækstvand for laksefiskeller som laksefiskevand må det sikres, at antalletaf skjul bevares eller genoprettes med sten og plan-ter i vandløbet og på brinkerne, samt ved at strøm-men får lov at skære sig ind under brinken.

En lang række steder kan det konstateres, at tidli-gere tiders regulering af vandløbene eller hårdhæn-det vedligeholdelse har medført, at antallet afgydemuligheder og skjul for fiskene er reduceretvæsentligt. Gennem de seneste 10-12 år er vedligeholdelsen afvandløbene foretaget skånsomt og med en vis gradaf hensyn til vandmiljøet. Den ændrede vedligehol-delsespraksis har betydet, at mange vandløbs-strækninger er blevet lidt smallere og dybere, samtat der nu står mere grøde langs bredderne. Dissenye forhold har afgjort været en fordel for vand-miljøet, men mange vandløbsstrækninger med B1og B2-målsætning fremstår stadig med et karakte-ristisk kasseformet profil uden gydebanker og udensærlig mange fiskeskjul.Disse forhold er specielt gældende for store dele afLyngbygård Å, samt størstedelen af Yderup Bækog Tåstrup Bæk lider under de samme forhold. Der henvises i ørigt til bemærkningerne i skemaet,bilag 3.

SpærringerI de undersøgte vandløb findes en række spærrin-ger som fiskene ikke kan passere. Det betyder, atfisk på f.eks. gydevandring ikke kan kolonisereområder ovenfor spærringerne. Spærringerne med-fører derfor, at bestanden ovenfor bliver lille ellermangler helt.

De registrerede spærringer er summeret i bilag 8.

Det vurderes, at spærringer er den væsentligsteårsag til en lille eller manglende bestand af ørrederi vandløbene: Bjørnholt Bæk er spærret underTovstrupvejen, Hejbæk er spærret ved Skovlund,Borum Møllebæk er spærret ved Borum Mølle, kil-debækken fra Skivholme er spærret af en rørlæg-ning, og Århus Å er spærret ved Dørup Mølle.Derudover findes et antal spærringer som kan pas-seres af ørred enten direkte eller gennem fisketrap-pe, man kender dog ikke deres betydning for fiske-nes frie vandringer i vandløbene. Disse spærringerfindes i Lyngbygård Å ved Brokær, ved SnåstrupMølle, ved Labing Mølle og i Jeksen Bæk ved Kol-lens Mølle.

Organisk forureningForurening fra spildevand medfører, at iltforholde-ne i vandløbet bliver dårlige og dermed nedsætterlivsbetingelserne for fiskene. Fiskebestanden erspecielt følsom når æggene klækkes og ynglenvokser op. Derudover kan ammoniak i spildevandetmedføre at fiskebestanden forgiftes.

Det vurderes, at organisk forurening fra spildevandpåvirker fiskebestanden på følgende lokaliteter:Lyngbygård Å på en strækning nedstrøms LåsbyRensningsanlæg ( anlægget var under ombygning iperioden hvor fiskeundersøgelsen blev foretaget ).Langvad Bæk har tidligere haft en god ørredbe-stand, men den er nu helt forsvundet. Herskindg-røften i hele sin længde. Storkesig Bæk og BorumBæk indtil deres fælleds samløb. Onsted Bæk fraRasborg Bro til samløbet med Løgenkær Bæk.Fastrup Bæk på den nederste ½ km.

Derudover er Århus Å nedenfor Stilling-SolbjergSø og Borum Møllebæk nedenfor Lading Sø påvir-ket af alger fra søerne i et omfang, der nedsætterlivsbetingelserne for fiskebestanden.

På en række stationer er der fundet et mindre antalørred end ved tidligere undersøgelser uden at derumiddelbart kan peges på en årsag. En mulig for-klaring kan dog være, at de meget tørre år 1995 -1996 og til dels 1997 har påvirket ørredbestandennegativt, bl.a. ved at gydefiskene ikke har kunnesvømme op i de mindre vandløb, når vandføringenhar været konstant lille.


Beskrivelse af smådyrsfaunaenog udvalgte vandløb i Århus Å’svandsystem

Ved denne undersøgelse er der i alt registreret 195forskellige arter, slægter, grupper eller familier afvandløbsdyr. Det største antal arter blev registreretindenfor de taxonomiske klasser, vårfluer (Tricop-tera) med 32, slørvinger (Plecoptera) med 14 arter,døgnfluer (Ephemeroptera) med 11, snegle(Gastropoda) med 15 og biller (Coleoptera) med 7.Det opgivne antal registrerede arter skal betragtessom et absolut minimumstal for antallet af arter iområdets vandløb, idet kun udvalgte dyr blevhjembragt til bestemmelse i laboratoriet.

Den samlede artsliste over de registrerede faunae-lementer er opført i bilag 6. I denne artsliste er des-uden fremhævet 3 vandløb, hvor smådyrsfaunaenhar vist sig at være særlig rentvandskrævendeog/eller talrig, og som derfor må betragtes at værede reneste og fysisk mest varierede vandløb i ÅrhusÅ`s vandsystem.

Der er i undersøgelsesområdet enkelte større vand-løb der både har gode og afvekslende fysiske for-hold og som samtidig har en stor artsrigdom afbåde fisk og smådyr. Disse vandløb er Århus Å,Lyngbygård Å, Borum Møllebæk og Jeksen Bæk.Miljøtilstanden og smådyrsfaunaen i disse vandløbvil i det følgende blive beskrevet lidt nærmere.

Det faunamæssigt mest betydende vandløb erÅrhus Å. Dette til trods for, at en meget stor del afvandløbet er væsentligt præget af algeudskylningerfra Solbjerg Sø med deraf følgende forringedevandkvalitet. Denne påvirkning strækker sig perio-disk helt til Harlev Mølle, men en egentlig effektpå Århus Å er mest markant fra søen til Pinds Møl-le. Strækningen nedstrøms Pinds Mølle er til gengældaf en sådan karakter, at der ikke findes mangevandløb af denne størrelse i Århus Amt hvor defysiske forhold er så gode og afvekslende som her.Dette skyldes, at der på strækningen er et utroligtgodt fald, og at vandløbet fra Pinds Mølle til Har-lev Mølle ikke er blever reguleret og det er derforden oprindelige vandløbsbund der er tilbage. Den-ne vandløbsbund består af store sten, gydegrus ogsand. Fra de omgivende løvtræer falder der bladeog grene ned i vandet og er derigennem med til aftilføre føde og skjul for vandløbsdyrene. På grund

af træerne er der ikke megen vegetation i vand-løbet, men der er dog stedvist en sparsom fore-komst af Vandranunkel og Smalbladet mærke. Dis-se forhold giver tilsammen mange forskelligartedelevesteder for vandløbsdyr, og der er derfor enmeget varieret smådyrsfauna, der for en stor del erstrømelskende og rentvandskrævende. Der blevsåledes fundet dyr som: fladormen Dugesia gono-cephala, døgnfluen Ephemerella ignita, slørvinger-ne Brachyptera risi, Protonemura meyeri, Leuctranigra, Leuctra fusca, Leuctra hippopus, Isoperlagrammatica, billerne Hydraena gracilis, Elodessp., Elmis aenea, Oulimnius sp., vårfluerne Rhya-cophila fasciata, Rhyacophila nubila, Hydropsychesaxonica, Athripsodes albifrons, Brachycentrusmaculatus, Lepidostoma hirtum, Sericostoma per-sonatum, Silo palipes, Ecclisopteryx dalecarlica ogsneglene Theodoxus fluviatilis og Ancylus fluviati-lis. Som det fremgår, er der en god og rentvands-krævende smådyrsfauna, specielt er vårfluerne godtrepræsenteret på strækningen. Det kan undre, atdøgnfluen Ephemera danica ikke er til stede påstrækningen da den f. eks er talrig i Lyngbygård Å.Umiddelbart vest for Pinds Mølle er der et væsent-ligt tilløb til Århus Å som hedder Jeksen Bæk.Vandløbet er specielt idet det i hele sit forløb gen-nemstrømmer løv- og sumpskov hvor det har etgodt fald, således at iltforholdene er optimale.Langs vandløbet er der en række kilder der er heltuforurenede og dermed hjemsted for en rentvands-fauna som kun ses få steder i amtet. Fra beskrivelser af smådyrsfaunaen foretaget afFindal og publiseret i 1916 ved man, at JeksenBæk tidligere har haft en smådyrsfauna som varmere varieret end i dag, og en del af disse vandløb-sdyr er blevet udryddet ved forureninger af JeksenBæk. Af vandløbsdyr der var til stede tidligere kannævnes døgnfluen Rhithrogena germanica ogOdontocerum albicorne. Disse to rentvands-krævende arter er med al sandsynlighed forsvundetfra bækken. Der er dog stadig en god og krævende smådyrsfau-na i vandløbet og dets kildetilløb, og der blev vedbesigtigelserne fundet fladormene Dugesia gono-cephala, Polycelis felina, slørvingerne Nemouraflexuosa, Nemurella picteti, Leuctra nigra, Leuctrahippopus, Protonemura meyeri, Isoperla grammat-ica, billerne Hydraena gracilis, Elodes marginata,Elmis aenea, vårfluerne Rhyacophila fasciata,Wormaldia occipitalis, Brachycentrus maculatus,Sericostoma personatum, Apatania muliebris,


Ecclisopteryx dalecarlica og sneglen Ancylus fluvi-atilis.Det største tilløb til Århus Å er Lyngbygård Å, deri en stor del af sit forløb gennemstrømmergræsmarker og enge, hvor der ikke er de bedtstefaldforhold. Først på strækningen nedstrømsBorum Møllebæk bliver landskabet så kuperet, atder kommer fart på vandet og de fysiske forhold iåen bliver herefter gradvist bedre indtil sammen-løbet med Århus Å. Også denne strækning er fleresteder ureguleret, og den oprindelige vandløbsbundmed de store sten og gydegrus ligger som yderstvelegnet levested for vandløbsdyrene. Det er såle-des også her på denne strækning af de fleste af deregistrerede rentvandsarter i Lyngbygård Å er fun-det. Disse arter er, fladormen Dugesia gonocephala,døgnfluerne Heptagenia sulphurea, Heptageniafuscogrisea, Ephemerella ignita, Paraleptophlebiasubmarginata, Ephemera danica, slørvingerneAmphinemura standfussi, Nemurella picteti, Leu-ctra fusca, Leuctra nigra, pragtvandnymferne Cal-opteryx splendens og Calopteryx virgo, billerneHydraena gracilis, Elmis aenea, Limnius volck-mari, florvingen Osmylus fulvicephalus og doven-fluen Sialis nigripes, sneppefluen Atherix ibis,vårfluerne Rhyacophila fasciata, Rhyacophilanubila, Psychomyia pusilla, Lype reducta, Athrips-odes albifrons, Athripsodes cinerius, Bereaodesminutus, Silo nigricornis, Silo palipes, Anabolianervosa, Ecclisopteryx dalecarlica og snegleneAncylus fluviatilis og Acroloxus lacustris. Som detses, er der her en god rentvandsfauna hvor specieltvårfluerne er godt repræsenteret. Døgnfluen Ephe-mera danica er vidt udbredt i den nedre del afvandløbet, og det kan undre, at den ikke har bredtsig til Århus Å hvor betingelserne for dens tilstede-værelse er opfyldt.

Til Lyngbygård Å er der et stort tilløb, Borum Møl-lebæk, der har sit udspring i Lading Sø. Vandløbergennemstrømmer i den øvre del landbrugsarealer,men løber øst for Skivholme ind i løvskov, hvorden er stort set ureguleret. På grund af det kupere-de terræn er der overalt et godt fald på bækken ogvandhastigheden er derfor god til frisk. Vandløbeter i sommerperioden kraftigt påvirket af plankton-alger der skylles ud fra søen, men vandløbet har tiltrods herfor en god og krævende smådyrsfauna iden nedre del. Der blev her fundet arter som flad-ormen Dugesia gonocephala, døgnfluerne Hepta-genia sulphurea, Ephemera danica, slørvingerne

Amphinemura standfussi og Leuctra fusca, biller-ne Hydraena gracilis, Elodes minuta, Elmis aeneaog Limnius volckmari, florvingen Osmylus fulvice-phalus, vårfluerne Rhyacophila fasciata, Sericosto-ma personatum, Silo nigricornis, Silo palipes, ogsneglen Ancylus fluviatilis.En begrænsning af den udskyldede algemængdefra søen vil uden tvivl bedre miljøtilstanden i vand-løbet, og være afgørende for, at rentvandsarternevil brede sig ydeligere i vandløbet og endda skabegrundlag for, at nye rentvandsarter vil komme tilfra tilstødende, eller nærtliggende vandløb.

Specielle vandløbsdyr i Århus Å’svandsystemDe 229 kilometer vandløb der hører til detteafstrømningsområde og som er blevet besigtigetved undersøgelsen omfatter så forskelligartede for-hold med hensyn til vandløbsstørrelse, fysiske for-hold, vandkvalitet, temperatur etc., at der er grund-lag for et meget rigt og varieret smådyrssamfund.Både denne og de foregående års undersøgelser afvandløbene med tilløb til Århus Å har da også vist,at vandløbene flere steder er hjemsted for en endogmeget spændende smådyrsfauna. Som beskrevetovenfor har undersøgelserne vist, at den mestkrævende, men også mest specielle smådyrsfaunafindes i den midterste del af Århus Å, Jeksen Bæk,den nedre del af Lyngbygård Å og i Borum Mølle-bæk`s nedre del. En stor del af de specielle vand-løbsdyr der er registreret i afstrømningsområdet, erderfor udelukkende forekommende på disse lokali-teter. Specielt fra Århus Å er der tidligere under-søgelser der fortæller om dette vandløbs varieredesmådyrsfauna i begyndelsen af århundredet. Det erderfor i nogen grad muligt at vurdere hvilke skadertidligere tiders udledninger af spildevand har for-voldt på åens vandløbsdyr og dermed miljøtilstand.

Fladormen Policelis felina, der er en såkaldt istids-relikt, har sit levested i kildevæld og i kildebække,fordi den kræver en konstant kold temperatur åretrundt. Ved undersøgelsen er denne fladorm kunfundet et enkelt sted i Århus Å systemet, i JeksenBæk ved Fodvad. Jeksen Bæk er på dennestrækning ikke særligt kildepræget, men de mangekildevæld langs brinkerne gør det muligt forPolycelis felina at leve her.Af de 11 registrerede arter af døgnfluer skal de 4omtales lidt nærmere. En art som ikke forekommerså hyppigt i Århus Amt er den rentvandskrævendedøgnflue Siphlonurus aestivalis der blev fundet i


Bøgebakke Bæk i Lillering Skov. Denne døgnfluehavde netop på dette tidspunkt i midten af junimåned forladt bækken og fløj som voksent insektrundt langs vandløbet hvor hunnerne herefter lagdeæg på vandløbets sten. Stenene var hvide afægmasser og på vandoverfladen lå der i tusindvisaf døde døgnfluer på vandoverfladen. Det vil bliveinteressant at følge udviklingen af denne døgnflu-eart på lokaliteten.I afstrømningsområdet er der også registreret 2 afde i Danmark forekomne 4 arter af Heptagenia.Det drejer sig om Heptagenia fuscogrisea og Hep-tagenia sulphurea der begge har deres levesteder istørre vandløb. Heptagenia fuscogrisea er den artder er mindst krævende med hensyn til vandkvali-tet, men er underligt nok den af de to arter som erregistreret færrest steder, idet den kun er fundet vedBrokær Bro i Lyngbygård Å. Heptagenia sulphu-rea er fundet på en række lokaliteter der alle erbeliggende i Lyngbygård Å systemet. Det kanundre, at Heptagenia ikke forekommer i Århus Å,da både vandkvaliteten og de fysiske forhold eroptimale for denne art på flere lokaliteter.Ephemera danica har tidligere været talrig i ÅrhusÅ, men er ikke registreret her i mange år. Det erdog sandsynligvis et spørgsmål om tid før dennesmukke døgnflue, og også Heptagenia arterne,atter kan genfindes her, da de begge er forholdsvistudbredte i Lyngbygård Å systemet og der er godemuligheder for at de herfra kan brede sig til ÅrhusÅ.Af de 14 fundne slørvingearter hører de 8 til denstrømelskende rentvandsfauna. Brachyptera risi eren art der stiller store krav til vandkvalitet og godefysiske forhold. Denne slørvinges levevis gør den istand til at leve i vandløb der tørrer ud i regnfattigeperioder om sommeren, idet den graver sine ægdybt ned i den fugtige vandløbsbund hvor de kanoverleve den tørre periode. Vandløbskvaliteten erderfor ikke afhængig af, at vandløbet er vandføren-de hele året. Brachyptera risi forekommer både ismå og mellemstore vandløb, og er ved denneundersøgelse kun fundet i Århus Å og enkelte tilløbhertil, samt i Hejbæk som er et tilløb til Lyngby-gård Å. Brachyptera risi er med stor sandsynlighedtil stede i enkelte andre vandløb i området, menslørvingen er ikke fundet ved denne undersøgelse. En anden af de meget rentvandskrævende slørvin-ger, der er fundet i afstrømningsområdet, er Proto-nemura meyeri. Denne slørvinge er ikke alminde-ligt forekommende i Amtet, og er da også kunfundet på enkelte stationer i Århus Å og Jeksen

Bæk. Forekomsten i Århus Å er koncentreret tilområdet omkring udløbet af Jeksen Bæk, og det ersandsynligt at disse krævende vandløbsdyr er drif-tet ned i Århus Å fra Jeksen Bæk. Der er dog ingentvivl om at Protonemura meyeri i dag er naturligtforekommende i Århus Å og dermed ikke afhængigaf drift fra Jeksen Bæk.De i Danmark forekommende 4 arter af Leuctra eralle registreret i Århus Å`s vandsystem. De 4 arterLeuctra hippopus, L. nigra, L. digitata og L. fuscaforekommer spredt i de små vandløb i undersøgel-sesområdet. Af disse er L. fusca den hyppigst fore-komne, og samtidig også den mindst krævendemed hensyn til vandkvalitet. L. nigra forekommerogså i en del vandløb, men er betydeligt merekrævende end L. fusca. At L. nigra er fundet fleresteder skyldes til dels, at denne art har en toåriglivscyklus i modsætning til de andre arter, der harenårig cyklus. Der er derfor større mulighed for atregistrere denne art i løbet af året end de andre. En nærtstående art er Cabnia bifrons der ligeledeser overordentligt rentvandskrævende. Denne art erkun fundet på en lokalitet i afstrømningsområdet,nemlig i Hølykke Bæk. Cabnia bifrons er tidligerefundet i Jeksen Bæk, men er ikke registreret herfraved denne undersøgelse. Dette kan skyldes, at C.bifrons har et meget tidligt voksenstadie, idet denflyver allerede fra marts måned og det vil derforvære sjældent at finde den efter denne periode.Den sidste slørvingeart der skal nævnes er Isoperlagrammatica, der er en forholdsvis stor og kræven-de rentvandsart der lever af andre vandinsekter ivandløbene. Denne art er kun fundet 3 steder, iJeksen Bæk hvor den er almindeligt forekommen-de, og i Århus Å nedstrøms Jeksen Bæk og vedFusvad forekommer den i stort antal. Dette svarertil de øvrige registreringer i amtet hvor den har enspredt forekomst, men hvor den er etableret er dender i stor antal.

Der blev ved undersøgelsen fundet et vandinsektder hører til florvingerne, og som ikke ses ret tit idanske vandløb, vandmyreløven Osmylus fulvice-phalus. Denne art har i sit larvestadie en levevisder er speciel, idet den lever i mospuder og forråd-nede grene i vandløbskanten på overgangen mel-lem det vandige og det tørre miljø. O. fulvicepha-lus er registreret to steder i undersøgelsesområdet,ved Lyngbygård Å og ved Borum Møllebæk.


Vårfluerne er den gruppe af vandløbsdyr der errepræsenteret med flest arter, idet der blev registre-ret 32 arter i undersøgelsesområdet. En del af dissevårfluer hører til den strømelskende og meget rent-vandskrævende smådyrsfauna. Af disse skal 7 arternævnes, da de dels er forholdsvis sjældent fore-kommende i amtet, og dels fortæller noget omvandkvaliteten og den positive udvikling der deseneste år er sket med vandløbskvaliteten, i nogleaf de undersøgte vandløb.Den meget rentvandskrævende vårflue, Agapetusfucipes er kun registreret et sted i undersøgelses-området, i vandløb nordøst for Tornen, som er etkildefødt skovvandløb med tilløb til Hejbæk. Den-ne sjældne forekomst af A. fucipes er dog truet pålokaliteten idet vandløbet jævnligt graves op medskovl.Wormaldia occipitalis er en anden rentvandsart derudelukkende har sit levested i kilder og kildebæk-ke. Wormaldia hører til de netspindende vårfluerder får sin føde ved at skrabe de partikler af orga-nisk stof der drifter med strømmen og som fangesaf det flaskeformede net der er opspændt mellemsten eller vandløbsplanter. W. occipitalis er kunregistreret et sted i undersøgelsesområdet i en kildebeliggende ved Kollens Vandmølle ved JeksenBæk. I samme kilde er desuden fundet den i amtetmeget sjældne vårflue Apatania muliebris der leverunder sten i kildefelter. Denne art er, som den tidli-gere nævnte fladorm Polycelis felina, en såkaldtistidsrelikt, hvilket vil sige, at da isen trak sig til-bage efter sidste istid var kildefelter det eneste steddenne vårflue kunne bibeholde sit krav til et koldtlevested med konstant temperatur. Dette er derforgrunden til at denne vårflue kun findes i kildefelterder er helt uberørte.I Lyngbygård Å`s nedre del er fundet en vårflue,Psychomyia pusilla, der hører til de såkaldte galler-ibyggende arter. Psychomyia pusilla lever på stenog andre faste substrater hvor den laver en gang afsmå sandskorn der er sammenholdt af et sekretsom vårfluen spinder, det såkaldte galleri. Vårfluenbygger hele tiden videre på gangsystemet ogundervejs levet den af de alger der sidder på sub-straterne. Vårfluen er kun kendt fra denne stræk-ning og fra Århus Å ved Skibby Bro.En anden sjældent forekommende vårflue er Oece-tis lacustris, der er fundet i Århus Å på den nedredel, det er en art der forekommer i større vandløbog søer. I Århus Amt er O. lacustris ellers kun fun-det i Gudenåens nedre løb og må således karakteri-seres som sjælden.

I Århus Å`s nedre del og i Jeksen Bæk er der enstor forekomst af Brachycentrus maculatus. Hvordenne art forekommer, er den ofte til stede i stortantal på faste substrater som sten og grene. B.maculatus har en spredt forekomst i Århus Amt, oger tidligere fundet i Tjærbæk, Kåtbæk og Skals Å.Som de øvrige af de ovenfornævnte arter er ogsåBrachycentrus maculatus meget krævende medhensyn til vandkvalitet og varierede fysiske for-hold.Den sidste vårflueart der skal nævnes er Lepidosto-ma hirtum der fra Århus Amt kun er kendt fraÅrhus Å`s nedre del samt fra Gudenå nedstrømsTange Sø. Denne vårflue lever i større vandløb og isøer og er kendetegnende ved at have firkantet husi de sidste larvestadier. Sammenfattende kan siges, at det er positivt at deri de nedre dele af Århus Å og Lyngbygård Å erlevesteder for så krævende vandløbsdyr som deovenfornævnte. Dyrene har sandsynligvis væretder altid, men den tiltagende forurening og for-værring af vandløbskvaliteten har betydet, at en delvandløbsdyr forsvandt fra åerne, medens andre ligeakkurat har været i stand til at klare forholdene. Itakt med at vandkvaliteten de senere år er blevetbetydeligt bedre, er overlevelsesmulighederne foren række krævende arter også blevet bedre, og detses i dag flere steder, at de før så sjældent forekom-mende rentvandsarter forekommer i stadig stigendeantal.

Status og perspektiver forafstrømningsområdet

Undersøgelsen af vandløbene i Århus Å`s vandsy-stem har vist, at vandløbene generelt har en uac-ceptabel miljøtilstand. Dette kommer til udtrykved, at kun 41 % af de undersøgte vandløb opfyl-der de krav til målsætning som er beskrevet i Vand-kvalitetskvalitetsplanen for afstrømningsområdet.47 % af vandløbene ikke har den rige og varieredeflora og fauna som der burde være i disse ofte højtmålsatte vandløb. Dette skyldes en række forskelli-ge forhold som påvirker vandløbenes fysiskeudformning og forløb, påvirkninger med spilde-vand, forgiftninger og spærringer der gør det van-skeligt eller umuligt for fisk og smådyr at vandreog leve i vandløbene. Endeligt er 12 % af vand-løbene ubedømmelige på grund af udtørring, okkereller anden årsag.


Undersøgelsen har således vist, at:

En meget stor del af vandløbene er gennem tidenblevet regulerede og opgravede således at de i dagfremstår som kanaler og grøfter.

Vandløbene bliver generelt vedligeholdt for hårdt,hvilket resulterer i sandvandring, manglende skjul-og fødemuligheder for fisk og smådyr og en forrin-gelse af levemulighederne for vandløbenes flora ogfauna.

Der er i en del vandløb spærringer af forskelligudformning der bevirker, at der ikke er fri passagefor fisk og smådyr. I disse vandløb er det såledesikke muligt for trækkende fisk at fordele sig jævnt ivandløbene og for smådyrenes vedkommende vilen spærring ofte være en hindring for udbredelse ivandløbssystemerne. De registrerede spærringer ervist i bilag 8.

Fra en række mindre bysamfund er spildevands-rensningen utilstrækkelig og bevirker at vandløbe-ne er stærkt forurenede. En del vandløb er endvide-re påvirkede af spildevand fra spredt bebyggelse.

For at bedre denne tilstand er det derfor nødven-digt, at de berørte vandløbsmyngigheder foretageren række tiltag der vil have direkte betydning forvandløbskvaliteten. Specielt hvad angår de fysiskeforhold er mange vandløb i så dårlig forfatning, aten god miljøtilstand ikke kan forventes opnået vedf.eks skånsom vedligeholdelse. Det er her nødven-digt at foretage egentlige restaureringer med ud-lægninger af gydegrus og sten ( den oprindeligevandløbsbund kan som regel findes på brinkerne),fjernelse af spærringer, og eventuelt inddragelse afvandløbsnære arealer. Sådanne projekter skal fore-tages i samarbejde med de berørte lodsejere og kanbetyde ændringer af vandløbsregulativerne samteventuelt erstatning til de berørte bredejere.

I det følgende er de væsentligste problemer derforbeskrevet i de enkelte kommuner. Det er endvidereforsøgt at vurdere hvilke muligheder der er for atforetage forbedringer i vandløbene m.h.t. vandkva-litet og fysiske forhold. I bilag 3 er vist den samle-de opgørelse over de vandløb i Århus Å`s vandsy-stem, hvor målsætningen ikke er opfyldt og det erher forsøgt vurderet hvorfor målsætningen ikke eropfyldt.

Århus KommuneEn stor del af de undersøgte vandløb er beliggendei den vestlige del af Århus Kommune. Vandløbenehar en meget svingende kvalitet med hensyn tilvandkvalitet og fysiske forhold. Forureningstilstan-den i disse vandløb varierer således mellem heltuforurenede vandløb og kilder, til stærkt forurene-de vandløb der er påvirkede af spildevand fraspredt bebyggelse, utilstrækkelig rensning fra rens-ningsanlæg eller de er påvirkede af spildevand fraenkeltliggende ejendomme i oplandet. Endviderebliver en del vandløb hårdt vedligeholdt således atde fremstår som grøfter og den vedholdende hårdevedligeholdelse medfører at vandløbene fastholdesi et ensartet vandløbsprofil.

SpildevandMøddebro Bæk fra Karensminde til Solbjerg Søbliver tilført dårligt renset spildevand fra ejendom-me i oplandet. De fysiske forhold er tillige ensarte-de hvilket medfører, at der kun er en ringe selvren-sende effekt i vandløbet. Møddebro Bæk må haveen max. forureningsgrad på II-III, men den konsta-terede forureningsgrad var III-IV og III. VandløbetsB3 målsætning er derfor ikke opfyldt.

Mustrup Bæk, to øvre grene bliver tilført spilde-vand fra spredt bebyggelse og bliver desuden jævn-ligt opgravet. Mustrup Bæk må ikke have en foru-reningsgrad dårligere end II-III på grund afvandløbets C målsætning, men den konstateredegrad var IV og III-IV.

Løjenkær Bæk fra Pederstrup til Solbjerg Sø erpåvirket af spildevand fra spredt bebyggelse. Spe-cielt i den øvre del er forholdene uacceptable. Deensartede fysiske forhold i vandløbet bedrer ikkeden generelle miljøtilstand. Løjenkær Bæk er Cmålsat i den øvre del og B3 målsat i den nedre meden max. forureningsgrad på II-III. Den konstatere-de grad var III-IV i den øvre del og III i den nedre.

Pederstrup Bæk bliver tilledt dårligt renset spilde-vand fra ejendomme i oplandet hvilket medfører enforureningsgrad på III og IV, hvilket er en klaroverskridelse af den i Vandkvalitetsplanen nævnteC målsætning med en max forureningsgrad på II-III.

Tilløb ved Ask-Ballen bliver tilledt spildevand fraspredt bebyggelse hvilket medfører en forurenings-grad på IV. Den maximale forureningsgrad i vand-løbet er II-III da vandløbet er C målsat.


Tilløb ved Store Pilbro bliver tilledt spildevand fraspredt bebyggelse således, at forureningsgraden erIII-IV. Vandløbet er B0 målsat med en lempet mål-sætning på II-III. Dette er imidlertid ikke tilstræk-keligt til at opfylde målsætningen idet forurenings-graden var III-IV.

Tilløb fra Bøgeskov tilføres dårligt renset spilde-vand fra ejendomme i oplandet, hvilket medfører atforureningsgraden var III-IV. Vandkvaliteten i bæk-ken må ikke være ringere end grad II-III da mål-sætningen er C.

Onsted Bæk fra Rasborg Bro til Løjenkær Bæktilføres dårligt renset spildevand fra spredt bebyg-gelse hvilket medfører, at forureningsgraden er III-IV i vandløbets øvre del og II-III i den nedre.Onsted Bæk er B1 målsat, og denne målsætning erderfor ikke opfyldt. Der findes heller ikke fisk ibækken som følge af den dårlige vandkvalitet.

Vandløb syd vest for Onsted har dårlig vandkvalitetpå grund af tilledning af spildevand fra spredtbebyggelse. Den konstaterede forureningsgrad varIII-IV og den maximale grad må være II-III, davandløbet er C målsat. Vandløbskvaliteten forrin-ges ydeligere ved at vandløbet vedligeholdes hårdt.

Fastrup Mark Bæk har meget dårlig vandkvalitet pågrund af tilledning af dårligt renset spildevand fraejendomme i oplandet. Forureningsgraden var III-IV i vandløbets øvre del og III i den nedre. FastrupMark Bæk er henholdsvis C og B1 målsat medkrav til forureningsgrad på II-III i den C målsattedel og II i den B1 målsatte. Vandløbets målsætninger derfor ikke opfyldt. Den dårlige vandkvalitet erårsag til, at der ikke findes fisk i bækken

Vitved Bæk, nedre del tilføres husspildevand fraenkelte ejendomme i oplandet, hvilket medfører enforureningstilstand på III-IV. Forureningsgradenmå maximalt være II-III og bækkens B3 målsæt-ning er dermed ikke opfyldt.

Voldbæk har dårlig vandkvalitet i hele sit forløb,hvilket tilsyneladende skyldes flere ting. Der tille-des sandsynligvis overfladevand med dårlig vand-kvalitet i vandløbets øvre del, og det bør under-søges, om der også periodisk tilledes dårligt rensetspildevand til denne øvre del af vandløbet. Det erendvidere sandsynligt, at der også tilledes spilde-vand fra ejendomme i oplandet til bækken, idet

smådyrsfaunaen flere steder domineres af arter dernormalt kun ses i spildevandsbelastede vandløb.Voldbæk er henholdsvis B0, B3 og B1 målsat medkrav til forureningsgrader på II-III og II. De kon-staterede forureningsgrader var henholdsvis III-IV,III og III. Vandløbets målsætninger er derfor ikkeopfyldte. Den dårlige vandkvalitet er årsag til, atder kun findes en spredt ørredbestand i Voldbæk.

Søndre Landkanal, øvre del er D målsat og tilledesrenset spildevand fra rodzoneanlægget i Ormslev.På grund af dårlige strømforhold ved spildevands-udledningen er hele den øvre del af Søndre Land-kanal påvirket af spildevandstilledningen og foru-reningsgraden er III-IV. Den maximaleforureningsgrad må være III. Da vandløbet erkanaliseret er der ikkeret stor selvrensning i kana-len.

Søndre Landkanal og Gammel Århus Å er påvirketaf ovennævnte spildevandsudledning og da de fysi-ske forhold også her er ringe bedres forureningstil-standen kun langsomt. Vandløbet er B3 målsat meden max. forureningsgrad på II-III. Den konstatere-de forureningsgrad var III-IV og III.

Madsesbæk, øvre del er sandsynligvis påvirket afspildevand fra spredt bebyggelse og overfladevandfra befæstede arealer. Madsesbæk er her B0 målsatmed en max. forureningsgrad på II. Konstateretforureningsgrad III.

Blåhøj Bæk, øvre del bliver periodisk tilledt spilde-vand fra Stautrup Campingplads. Vandløbet er B0målsat med krav til forureningsgrad på II. Konsta-teret forureningsgrad III-IV.

Dødeå fra Ormslevvej til Bøgeskov Bæk er påvir-ket af renset spildevand fra Viby Centralrensnings-anlæg. Da vandløbet er D målsat må forurenings-graden ikke være dårligere end III. Konstateretforureningsgrad III-IV.

Grøft i Hasselager tilføres urenset spildevand fra etoverløb fra Hasselager. Der tilledes sandsynligvisogså overfladevand til grøften. Vandløbet er Cmålsat med krav om maximal forureningsgrad påII-III. Den konstaterede forureningsgrad var IV.

Vandløb ved Åby Rensningsanlæg er stadig påvir-ket af spildevand selvom spildevandet fra anlæggeter afskåret til Åby Øst. Med en C målsætning må


forureningsgraden ikke være dårligere end II-III.Den konstaterede forureningsgrad var III-IV.

Fysiske forhold og vandløbsvedligeholdelseMøddebro Bæk bliver generelt hårdt vedligeholdt,og de fysiske forhold er meget ensartede med envandløbsbund der består af sand og ler. Denne til-stand skyldes delvist tidligere tiders opgravningerder fastholder vandløbet i et ensartet vandløbspro-fil, og langs vandløbet er der flere steder små vol-de, hvor den opgravede vandløbsbund ligger. Dennedre del af Møddebro Bæk var således ogsåopgravet på besigtigelsestidspunktet. Der kunneopnås en bedre vandløbskvalitet hvis bækken fikmere vegetation på vandløbsbunden og et merevarieret bundmateriale der kunne skabe variation,og dermed flere slyngninger på vandløbet.

Løjenkær Bæk er i stort set hele sit forløb hårdtvedligeholdt og fremstår flere steder som en kanaluden fysisk variation. Som følge heraf er vandløbs-bunden de fleste steder blød og ustabil på grund afsand og ler som føres med strømmen fra de stejlevandløbsbrinker. En bedre vandløbskvalitet kunneopnås ved mere skånsom, eller slet ingen grøde-skæring, specielt på vandløbets øvre og nedre dele.Vandløbet er dog flere steder så opgravet og regu-leret, at der ikke kan forventes en bedring i tilstan-den med mindre der udlægges gydegrus og sten.

Vitved Bæk, nedre del bliver hårdt vedligeholdt ogvar på besigtigelsestidspunktet opgravet med skovlpå en ca. 200 meter strækning.

Yderup Bæk, nedre del har meget dårlige fysiskeforhold og vandløbsbunden er flere steder gravetmere end 1,5 meter under det omgivende terræn.En bedre vandløbskvalitet kan opnås ved udlæg-ning af sten og gydegrus. En forbedring af de fysi-ske forhold vil også gavne fiskebestanden.

Hammel KommuneI Hammel Kommune er enkelte vandløb beliggen-de i undersøgelsesområdet. Der er i nogle af disseen uacceptabel tilstand i form af spildevandstilled-ninger.

SpildevandGrøft til Elhøj Bæk ved Elhøjgård er kraftigt foru-renet med spildevand. Vandløbet er C målsat medkrav til forureningsgrad på II-III. Den konstateredeforureningsgrad var IV.

Hørning KommuneEn del af de besigtigede vandløb er beliggende iHørning Kommune hvoraf en del har en god vand-kvalitet og gode fysiske forhold. Der er dog enkeltetilledninger af dårligt renset spildevand der med-fører en uacceptabel miljøtilstand i de vandløb,hvor spildevandet bliver tilledt. Endvidere er derogså lokaliteter, hvor vandløbsvedligeholdelsen erunødig hård hvorved vandløbene fastholdes i etensartet vandløbsprofil.

SpildevandTo tilløb til Sommerbæk tilledes spildevand fraoverløb fra Hørning. Tilledningen af spildevandmedfører, at de C målsatte vandløb har en forure-ningsgrad III-IV. Den maximale forureningsgradmå være II-III.

Møgeleng Bæk tilledes spildevand fra enkelteejen-domme i oplandet. Vandløbet er B0 målsat med etkrav til forureningsgraden på II. Den konstateredeforureningsgrad var III-IV.

Fysiske forhold og vandløbsvedligeholdelseBlegindmose Bæk vedligeholdes meget hårdt og erflere steder mere end 1,5 meter under det omgiven-de terræn. Vandløbsbunden består således kun afler, som er et ustabilt og blødt bundsubstrat forvandløbsdyr at leve i. En bedre vandløbskvalitetkunne således opnås ved at lægge sten og grus påbunden således, at de fysiske forhold blev merevarierede.

Galten KommuneEn mindre del af de undersøgte vandløb er belig-gende i Galten Kommune. Der er i disse vandløbregistreret enkelte uacceptable tilstande i form afspildevandstilledninger eller hård vedligeholdelse.

SpildevandSjelle Bæk tilføres periodisk urenset spildevand fraoverløb fra Sjelle. Der blev ved tilsynet konstatereten del toiletpapir på vandløbets brinker. Vandløbeter B0 målsat med krav til forureningsgrad på II.Den konstaterede forureningsgrad var II-III.

Mosagergrøften, nedre del tilføres periodisk uren-set spildevand fra Skovby samt overfladevand.Vandløbet er B3 målsat med krav til forurenings-grad på II-III. Den konstaterede forureningsgradvar III-IV og III.


Herskind Grøft, øvre del har en dårlig vandkvalitetmed en forureningsgrad på III, idet der tilføresspildevand fra spredt bebyggelse vandløbet. Her-skind Grøft er rørlagt over lange strækninger op-strøms Langelinie og det er på denne strækning, atder tilføres spildevand. Vandløbet er B1 målsatmed et krav til forureningsgrad på II.Vandløbet er B1 målsat med et krav til forurenings-rad på II. Udover en permanent spildevandspåvirk-ning var bækken på undersøgelsestidspunket ogsåforurenet af spildevand fra et overløbsbygværk sydfor Herskind. Den massive forurening har udryddetalle fiske i bækken.

Skovbække i Skivholme Skov. I et lille B0 målsatvandløb, der er beliggende Nord for Elkærgård til-ledes der spildevand fra enkeltejendomme i oplan-det. Vandløbet må ikke have en forureningsgraddårligere end II, men den konstaterede forurenings-grad var IV.

Fysiske forhold og vandløbsvedligeholdelseVandløb nord øst for Tornen, øvre løb bliver hårdtvedligeholdt med opgravninger og fjernelse afvandløbsbunden. Målsætningen for disse vandløber B0 med krav til forureningsgrad på II. Den kon-staterede forureningsgrad var II-III.

Vandløb nord øst for Galten Teglværk bliver jævn-ligt opgravet og vedligeholdes generelt for hårdt.Bækken er B0 målsat med en max. forureningsgradpå II. Den konstaterede forureningsgrad var II-III.

Skørring Bæk, øvre del bliver hårdt vedligeholdtog der pløjes for tæt på brinkerne. Som følge herafbestår vandløbsbunden af sand og der er en delsandvandring. På denne bløde og ustabile bund erdet ikke muligt for vandplanter at finde rodfæste ogvandløbsbunden er derfor uden fysisk variation. Enforbedring af de fysiske forhold vil også gavnefiskebestanden.

Mosagergrøften, nedre del bliver for hårdt vedlige-holdt således, at vandløbsbunden er uden vegetati-on og faste substrater idet disse bliver fjernet fravandløbet. Resultatet af denne vedligeholdelse ersand og sandvandring, der giver en blød og ustabilvandløbsbund der er et dårligt levested for vand-planter og vandløbsdyr. Denne tilstand betyderendvidere, at der kun er en meget ringe selvrensen-de effekt i vandløbet, hvilket ikke bedrer den i for-vejen dårlige vandkvalitet der er i Mosagergrøften.

Tilløb til Hølykke Bæk i Skivholme Skov vedlige-holdes hårdt med opgravninger af vandløbsbunden.Vandløbet er A målsat med krav til forureningsgradpå I-II. Den konstaterede forureningsgrad var II-III.

SpærringerHørslev Bæk øst for Annexgård er en vejunder-føring, der ikke er passabel for fisk og smådyr.

Herskind Grøften har to spærringer. Det ene findesi et gl. betonbygværk nedstrøms vejen HerskindPræstebro. Det andet er en rørunderføring vest forSkovslund.

Mosagergrøften syd vest for Østergård er spærretto steder. Ved den gamle jernbane er et styrt, derikke er passabelt for fisk og smådyr. Ved vejover-føringen er vandstanden i rørene under vejen forlille. Fisk kan derfor ikke passere.

Gjern KommuneKun ganske få af de besigtigede vandløb er belig-gende i Gjern Kommune, og der er her kun regi-streret et vandløb med meget dårlig vandkvalitet.

Sorring Skelbæk, mellemste og nedre del tilledesspildevand fra spredt bebyggelse. Vandløbet er Dmålsat med et krav om, at forureningsgraden ikkeer dårligere end III. Den konstaterede forurenings-grad var III-IV.

Ry KommuneDet er kun enkelte af de besigtigede vandløb der erbeliggende i Ry Kommune. På besigtigelsestids-punktet var vandkvaliteten i Langvad Bæk ikkegod nok til at opfylde Vandkvalitetsplanens krav påforureningsgrad II til opfyldelse af målsætningen.Ry Kommune var imidlertid ved at forbedre forhol-dene på rensningsanlægget samt etablere et forsin-kelsesbassin.

Stovsbo Bæk bliver tilført dårligt renset spildevandfra spredt bebyggelse i oplandet. En stor del afvandløbet er rørlagt i den øvre del og det er til dis-se rørlægninger og også til drænrør, der tilledesutilstrækkeligt renset husspildevand. Vandløbet erB0 målsat med et krav til forureningsgrad, der ikkemå være dårligere end II. Den konstaterede forure-ningsgrad var II-III gående mod III. Vandløbet ved-ligeholdes endvidere enkelte steder hårdt.



Miljøtilstand i de enkelte vandløb

I det følgende er der givet en kort beskrivelse af deeneklte vandløb i området på de lokaliteter, som erundersøgt ved denne undersøgelse. Beskrivelsenomfatter de fysiske forhold på stationen, angivelseaf forureningsgraden, ofte en angivelse af karakte-ristiske smådyrsarter (typisk rentvandsdyr), samten beskrivelse af fiskebestanden, hvis denne er ble-vet undersøgt på den pågældende station. Deenkelte vandløb er beskrevet i den samme række-følge som de er opført i Vandkvalitetsplan forÅrhus Amt 1997. Information om stationernesbeliggenhed, forureningsgrad og fiskebestand kanligeledes findes på kortet i bilag 9.

Århus Å, hovedløbet

Århus Å fra Solbjerg Sø til Aldrup Mølle, st.nr. 356, 091 og 035 (Hørning)Århus Å har sit udspring i Solbjerg Sø hvilket bety-der, at miljøtilstanden i søen har den altafgørendebetydning for vandkvaliteten i åen. Århus Å ersåledes en stor del af året påvirket af udskyldedealger fra søen der på lange strækninger farver åenbrun-grøn. Disse alger lægger sig som et lag påvandløbsbunden og på faste substrater i vandløbet,således at disse bliver slimede, og vandløbet er der-for et dårligt levested for fisk og smådyr.Denne øverste strækning af Århus Å er derfor kraf-tigt påvirket af alger fra søen og der er endvidereen del trådformede grønalger der med deres langetråde dækker det meste af vandløbsbunden. Spilde-vandet fra Blegind har tidligere været tilledt ÅrhusÅ på denne strækning, men dette spildevand blev i1991 afskåret til Hørning Rensningsanlæg. Der erdog stadig et overløb ved det gamle udløb, men enbesigtigelse af stedet viste, at der ikke aflastes spil-devand til åen i et sådant omfang, at det påvirkervandkvaliteten.Strækningen blev i 1996 gravet op og et nyt ogsmallere vandløbsprofil blev dannet ved hjælp afsten og gydegrus. På besigtigelsestidspunktet varder endnu ikke etableret vegetation op i vandløbetog bunden var stort set kun dækket af ovennævntetrådformede grønalger. Generelt er vandløbsbun-den meget leret og kun med en sparsom fysiskvariation. Der blev ikke fundet nogen rentvandsar-

ter og forureningsgraden var II-III.Da vandløbsstrækningen er B1 målsat er dennemålsætning ikke opfyldt. Dette skyldes en kombi-nation af dårlig vandkvalitet fra søen og dårligefysiske forhold i forbindelse med restaureringen afvandløbet.På trods af ovennævnte vandløbsrestaurering blevder ikke fanget ørred på strækningen. Årsagen erprimært den dårlige vandkvalitet fra søen.

Århus Å fra Aldrup Mølle til Sommerbæk, st.nr.077, 257, 259, 358, 096 og 076 (Hørning, Århus)Denne del af Århus Å gennemstrømmer en bredådal der helt overvejende henligger som græsmar-ker der bliver afgræsset af kreaturer. Der er et for-holdsvis godt fald på strækningen og vandhastighe-den er derfor flere steder god til frisk. Vandløbetblev reguleret først i århundredet, men en mereskånsom vedligeholdelse har betydet at Århus Åhar fået bedre fysiske forhold således at der mangesteder er gydegrus og sten. Århus Amt har i 1997fjernet en lille opstemning ved Ingerslev Mølle,hvor der var et fald på ca. 20-30 cm. der betød atvandrefisk og smådyr ikke kunne bevæge sig op-strøms i vandsystemet. Endvidere er der udlagtgydegrus på strækningen. Vandløbsbunden er over-vejende sandet, men der er også flere steder medsten og gydegrus hvor der er gode skjul og gyde-muligheder for vandløbets laksefisk. Vegetationenbestår overvejende af Hornblad, Vandpest og Van-dranunkel og er stedvist meget veludviklet.Der tilledes renset spildevand fra Solbjerg samtdårligt renset spildevand fra Tiset og Ravnholt tilåen nedstrøms Aldrup Mølle. På besigtigelsestids-punktet blev der ikke konstateret lammehaler ellertoiletpapir, men tidligere tilsyn har vist, at der peri-odisk tilledes spildevand der påvirker åen markant.Vandkvaliteten er dog også på denne strækningpåvirket af udskyldede alger fra Solbjerg Sø ogmiljøtilstanden er ikke tilfredsstillende. Der blevkun fundet enkelte rentvandsarter på strækningenog kun i begrænset antal, døgnfluen Ephemerellaignita og billerne Elodes sp., og Elmis aenea. For-ureningsgraden var II-III på hele strækningen und-tagen ved Ingerslev Mølle, hvor forureningsgradenvar II. Da Århus Å er B1 målsat på hele stræknin-gen er denne målsætning kun opfyldt på en kort

strækning ved Ingerslev Mølle.Der findes en spredt bestand af ørred på stræknin-gen. Årsagen er den dårlige vandkvalitet.

Århus Å fra Sommerbæk til Edslev Mølle, st.nr. 016, 075, 088, 154 og 074 (Hørning, Århus)Århus Å er på denne strækning mere langsomt fly-dende og vandløbsbunden er overvejende sandetmed spredte områder med grus og lidt sten. Vand-løbet er derfor B2 målsat på denne del. Den tiltider veludviklede vegetation udgøres af Vandpest,Hjertebladet vandaks, Vandranunkel og Smalbladetmærke. De fysiske forhold er præget af den lang-somme strøm og af at vandløbet førhen blev kraf-tigt vedligeholdt, men en ændret vedligeholdelsehar betydet at strækningen har forholdsvist godefysiske forhold. Der er kun enkelte træer langsvandløbet der kan give skygge til vandløbsbunden.Også her er den helt overvejende del af arealernelangs åen græsmarker der afgræsses af kreaturer ogheste.Der tilledes renset spildevand fra Hørning Rens-ningsanlæg, men udledningen synes ikke at påvirkevandkvaliteten i åen væsentligt. Der blev dog kon-stateret flere igler og vandbænkebiddere nedstrømsudledningen end opstrøms.Der blev fundet enkelte rentvandsarter som døgn-fluen Ephmerella ignita og sneglen Ancylus fluvia-tilis. Forureningsgraden var II-III på hele stræknin-gen og B2 målsætningen er således ikke opfyldt.Dette skyldes overvejende algepåvirkningen fraSolbjerg Sø, og de stedvist meget sandede områder.Generelt synes vandkvaliteten dog på vej til at bli-ve bedre og forureningsgraden forventes om få årat være bedret til grad II.På strækningen findes en spredt ørredbestand,forårsaget af de ensformige fysiske forhold og dendårlige vandkvalitet.

Århus Å fra Edslev Mølle til Jeksen Bæk, st.nr. 011, 012, 240, 550, 359, 561 og 361 (Hørning, Århus)Fra Edslev Mølle til Jeksen Bæk har Århus Å etutroligt stort fald og vandløbet har derfor fra gam-mel tid været benyttet til mølledrift ved EdslevMølle, Dørup Mølle, Bodil Mølle og Pinds Mølle.I forbindelse med disse møller har åen væretopstemmet således, at der har været møllesøerhvorfra vandet til driften blev taget. Disse opstem-ninger var effektive spærringer og har betydet atvandrefisk og smådyr i mange år ikke har kunnetbevæge sig op og nedstrøms åen. Århus Amt har

derfor i 1997 fjernet spærringerne ved Bodil Mølleog ved Pinds Mølle og det er planlagt, at spærrin-gen ved Dørup Mølle fjernes i år 2000. En fjernel-se af disse spærringer betyder, at der nu er fri pas-sage for fisk og smådyr i hele Århus Å da ogsåspærringen ved Harlev Mølle er blevet fjernet i1997, idet åen her delvist er blevet ført tilbage tilsit gamle forløb. Der eksisterer ikke i dag nogen opstemning vedEdslev Mølle idet denne blev fjernet i forbindelsemed reguleringen af åen i starten af 50èrne. Enopstemning af Århus Å ved Bering Bro, hvor dervar et savværk, blev fjernet samtidig med opstem-ningen ved Edslev Mølle.Århus Å har fra Edslev Mølle til Jeksen Bæk over-ordentligt gode fysiske forhold, og åen er de flestesteder helt ureguleret. Langs brinkerne vokser derRødel der dels beskygger vandløbet og dels vokserderes rødder ud i åen og giver skjulmuligheder forfisk og smådyr. Vandløbsbunden er meget afvek-slende med mange høller og stryg og består af stenog gydegrus. På grund af beskygning fra træerneog den gode vandhastighed er der ikke megenvegetation i vandløbet, men der er dog stedvist endel Vandranunkel og Smalbladet mærke. Århus Å kan også, specielt i sommermånederne,være påvirket af alger på denne strækning, meneffekten på vandkvaliteten er dog her mindre endpå de opstrømsliggende strækninger. Vandløbsbun-den er stedvist meget sandet, hvilket påvirkersmådyrsfaunaen og dermed forureningsgraden. Afrentvandsarter blev her fundet døgnfluen Epheme-rella ignita, slørvingen Nemurella picteti, Leuctrasp., billen Elmis aenea, Oulimnius sp., vårfluerneRhyacophila fasciata, Goeridae sp., og sneglenAncylus fluviatilis. Forureningsgraden var II-III på hele strækningenundtagen ved omløbet ved Bodil Mølle og ned-strøms Pinds Mølle, hvor forureningsgraden var II.Da Århus Å er B1 målsat på denne del er dennemålsætning kun opfyldt ved Bodil Mølle og PindsMølle.På strækningen indtil nedstrøms Pinds Mølle fin-des en spredt bestand af ørred. Årsagen skal findesi den ikke for gode vandkvalitet, men måske også idet forhold at der på undersøgelsestidspunktet end-nu ikke var skabt passage ved opstemningerne. Påstrækningen nedstrøms Pinds Mølle findes en godbestand af ørred.


Århus Å fra Jeksen Bæk til Tarskov Mølle, st.nr. 262, 560 og 097 (Hørning, Århus)Strækningen fra Jeksen Bæk til Tarskov er en af deflotteste vandløbsstrækninger i hele Århus Amt.Århus Å har her et utroligt fald og da vandløbetikke er reguleret, ligger der stadig de store sten til-bage som ses i enkelte andre østjyske vandløb.Vandet nærmeste fosser ned over disse sten ogområdet minder mest af alt om vandløb i Norge ogSverige. Langs de stedvist stejle brinker vokser derRødel og Ask som giver skygge til vandløbet ogvegetationen er derfor sparsom. Der er mange høl-ler og stryg og strækningen er meget velegnet somlevested for rentvandskrævende smådyr. Endvidereer der flere steder gydegrus der benyttes afhavørreder til gydning.Det er kun helt undtagelsesvist, at denne del afÅrhus Å bliver påvirket af alger fra Solbjerg Sø ogvandkvaliteten er generelt meget god. Der findesher en række strømelskende smådyrsarter som nor-malt kun findes hvor de fysiske forhold og vand-kvaliteten er helt optimal.Af rentvandsarter blev således fundet døgnfluenEphemerella ignita, slørvingerne Brachyptera risi,Protonemura meyeri, Leuctra fusca, Leuctra hip-popus, Leuctra nigra, Isoperla grammatica, biller-ne Hydraena gracilis, Elmis aenea, Elodes sp.,vårfluerne Rhyacophila nubila, Rhyacophila fasci-ata, Hydropsyche saxonica, Athripsodes albifrons,Brachycentrus maculatus, Lepidostoma hirtum,Sericostoma personatum, Silo palipes, Ecclisopte-

ryx dalecarlica og endeligt sneglen Ancylus fluvia-tilis. Forureningsgraden var I på hele strækningen,hvilket opfylder vandløbets A målsætning.Ørredbestanden er god på hele strækningen. Det erdog lidt overraskende at der er så få ørredyngel tiltrods for at der hver vinter gyder havørreder pådenne strækning.

Århus Å fra Tarskov Mølle til Tåstrup Bæk,st.nr. 153 (Århus)Fra Tarskov Mølle løber Århus Å herefter ud på demere flade engarealer ved Harlev Mølle og Gam-mel Harlev. Faldet er ikke så stort på dennestrækning som på de opstrømsliggende, men der erdog stadig stryg og høller som er gode levestederfor fisk og smådyr. Vandløbet har generelt et fintforløb selvom det for år tilbage blev reguleret. Iforbindelse med mølledriften var der ved TarskovMølle en opstemning, der ikke var passabel for fiskeller smådyr. Denne opstemning fjernede ÅrhusAmt i efteråret 1994 og etablerede i stedet et 255meter langt omløbsstryg. Der er derfor nu fri pas-sage for vandrefisk der vil op i åen. De arealer som åen gennemstrømmer på dennestrækning er græsmarker, der afgræsses af kreatu-rer og heste. Vandløbsbunden er afvekslende medsten, gydegrus og sand og der er stedvist en megetveludviklet vegetation af Vandranunkel, Smalbla-det Mærke og Pindsvineknop. Desværre er derogså en del trådformede grønalger. Vandkvaliteten er god på strækningen og åen erhjemsted for en god og rentvandskrævendesmådyrsfauna. Af rentvandsarter blev fundet flad-ormen Dugesia gonocephala, døgnfluen Ephmerel-la ignita, slørvingen Leuctra fusca, billerne Hydra-ena gracilis og Elodes sp., vårfluerne Rhyacophilasp., Athripsodes albifrons, Brachycentrus macula-tus, Silo sp. og sneglen Ancylus fluviatilis. Forure-ningsgraden var I-II og da vandløbet er B1 målsat,men med krav I-II, er denne målsætning opfyldtStrækninger rummer en god bestand af ørred, menigen mangler der ørredyngel.

Århus Å fra Tåstrup Bæk til Brabrand Sø, st.nr. 149, 148, 098, 072, 147 og 451 (Århus)Århus Å har fra Tåstrup Bæk til Skibby Bro et for-holdsvist afvekslende forløb med høller og strygsom er opstået gennem tiden siden vandløbet blevreguleret. Vandløbsbunden er noget sandet, mender er alligevel en del sten og gydegrus flere steder.Der er en god vegetation af Vandranunkel, Horn-blad og Pindsvineknop, hvilket giver gode skjul-


Vårfluen Rhyacophila fasciata.

muligheder for vandløbets fisk og smådyr. Somnævnt tidligere har Århus Amt i 1997 fjernetopstemningen ved Harlev Mølle og har i stedetetableret et omløbsstryg der i store træk følger detgamle forløb af åen.De tilstødende arealer som åen gennemstrømmerudgøres hovedsageligt af græssede marker, mender er også enkelte parceller der dyrkes mere inten-sivt.Nedstrøms Skibby Bro er åen kraftigt kanaliseretog de fysiske forhold er meget ensartede hvilketbetyder forringede levemuligheder for både smådyrog fisk. Vandhastigheden er her jævn og en stor delaf den sandtransport der altid vil være i vandløbsedimenteres på denne strækning. Vandløbsbundener derfor præget af sandvandring med en blødvandløbsbund til følge. Som følge heraf ersmådyrs- og fiskefaunaen nedstrøms Skibby Brotemmeligt artsfattig. På grund af den ustabile bunder der kun enkelte, eller slet ingen, vegetation ellersten der kan give skjul for fisk og smådyr. Deomgivende arealer er gammel havbund som i dagfortrindsvist bliver græssede af kreaturer. De registrerede rentvandsarter er derfor næsten allefundet på strækningen opstrøms Skibby Bro, detdrejer sig om fladormen Dugesia gonocephala,døgnfluen Ephemerella ignita, Caenis horaria,Caenis rivulorum, slørvingerne Leuctra fusca ogIsoperla grammatica, pragtvandnymfen Calopteryxvirgo, billen Elmis aenea, Oulimnius sp., vårfluer-ne Rhyacophila nubila, Psycomyia pusilla, Oece-tis lacustris, Molanna angustata, Athripsodesalbifrons og Silo sp. samt sneglen Ancylus fluviati-lis.Forureningsgraden varierer fra I-II til II opstrømsSkibby Bro, hvilket opfylder vandløbets B2 mål-sætning. Nedstrøms Skibby Bro er forureningsgra-den II-III og III, hvilket betyder, at målsætningenfra Skibby Bro til Brabrand Sø ikke er opfyldt.Dette skyldes helt overvejende de ensartede fysi-ske forhold.På strækningen fra Tåstrup Bæk til lige opstrømsHarlev Mølle Dambrug ( nu nedlagt ) findes en godørredbestand. Fra Harlev Mølle Dambrug til etstykke nedstrøms Skibby Bro findes en spredtørredbestand p.g.a. dårlige fysiske forhold. Påresten af strækningen indtil Brabrand Sø findesingen ørred, som følge af det kanalagtige forløb afÅrhus Å.

Århus Å fra Brabrand Sø til Århus Havn, st.nr. 344 (Århus)Denne nedre del af Århus Å er kraftigt påvirket afalger fra Brabrand Sø, og åen er i store dele af åretfarvet brun-grøn af udskyllede planktonalger. Spe-cielt påvirkningen med blågrønalger kan periodiskvære meget problematisk, idet algerne farver åenkraftigt grøn og slår fiskene i åen ihjel. Århus Å erendvidere ofte påvirket af saltvand der fra havnenkan presses helt op til Brabrand Sø. Denne periodi-ske påvirkning med saltholdigt vand medfører atferskvandsfiskene dør og at smådyrssamfundet bli-ver artsfattigt. Det er som regel altid muligt at senår der er saltvandsindtrængning i åen, idet vandetbliver helt klart og vandløbsbunden med dets man-geartede faste substrater bliver synlige.Vandløbet gennemstrømmer på denne strækning devåde enge umiddelbart nedstrøms Brabrand Sø,men bliver herefter i stadig stigende grad en del afbybilledet i Århus, hvor den igangværende åbningaf åen, betyder at mange mennesker får åens roligebevægelser som en del af oplevelsen af byen. Der er ingen tvivl om, at med de forbedrede rens-ningsforanstaltninger der er gennemført i bysam-fundene i oplandet til Århus- og Lyngbygård Å,samt den rensning af Brabrand Sø der har fundetsted i 1990èrne, vil betyde at Århus Å fremtidigtvil få en gradvist forbedret vandkvalitet, som bla.vil kunne ses ved en større sigtdybde i åen.Der blev ikke registreret nogen rentvandsarter i åenpå den besigtigede station og forureningsgradenvar III. Dette skyldes dels at vandkvaliteten erpåvirket af de udskyldede alger og muligvis ogsåsaltvanspåvirkningen. Da Århus Å er B3 målsatnedstrøms Brabrand Sø er denne målsætning ikkeopfyldt.

Tilløb til Stilling-Solbjerg Sø

Møddebro Bæk fra Karensminde til udløb isøen, st.nr. 100, 122, 099, 423 og 125 (Århus)Møddebro Bæk er reguleret og hårdt vedligeholdtpå denne strækning. Overalt kan man langs brin-kerne se små volde af den gamle opgravede vand-løbsbund som overvejende bestod af sand, sten oggrus. Efter de mange opgravninger, består vand-løbsbunden i dag overvejende af ler og sand der ereroderet ned fra de omgivende marker, eller ned-styrtede brinker. Da vandløbsbunden således erustabil, er der ingen vandløbsplanter på bunden.Der er dog stedvist en del trådformede grønalger


der indikerer, at der tilføres næringsstoffer fra detilstødende dyrkede arealer.Møddebro Bæk bliver tilført dårligt renset husspil-devand fra enkeltliggende ejendomme i oplandet.Specielt i den øvre del af vandløbet er vandkvalite-ten meget dårlig og smådyrsfaunaen består herudelukkende af forureningstolerente arter. Herudo-ver bliver Møddebro Bæk tilført vand med enmeget dårlig vandkvalitet fra vandløbene syd vestfor Mustrup. Tilledningen af dårligt renset spildevand samt deensartede fysiske forhold giver en utilfredsstillendemiljøtilstand i Møddebro Bæk. Forureningsgradener III-IV i den øvre del, og bliver herefter gradvisten smule bedre nedstrøms i vandløbet til grad III.På en enkelt station 423, var forureningsgraden II-III, og da Møddebro Bæk er B3 målsat, er det kunpå denne station, at målsætningen er opfyldt.

Mustrup Bæk, to øvre grene, st.nr. 019 og 083(Århus)Det nordligste af disse vandløb blev besigtiget iapril måned 1997 og det blev her konstateret, atvandløbet var meget kraftigt forurenet med husspil-devand, og muligvis også udledninger fra landbrug.Vandløbsbunden var næsten overalt dækket af lam-mehaler og den sparsomme smådyrsfauna bestodudelukkende af forureningstolerente arter. Forure-ningsgraden var IV, hvilket ikke opfylder vand-løbets C målsætning. Ved et tilsyn i efteråret 1997var vandløbet kraftigt opgravet og vandløbsbunden,og dermed bakteriebelægningerne, var fjernet. Det-te ændrer dog ikke ved at vandkvaliteten er megetutilfredsstillende.Det østligste vandløb har ikke de samme opblom-stringer af bakterier, men er alligevel meget påvir-ket af spildevand. Smådyrsfaunaen består også herudelukkende af forureningstolerente arter og foru-reningsgraden er III-IV. C målsætningen for vand-løbet er ikke opfyldt. Også dette vandløb var kraf-tigt opgravet ved besigtigelsen.Disse to vandløbs dårlige vandkvalitet er af storbetydning for den samlede forureningstilstand iMøddebro Bæk og der kan ikke forventes en bed-ring i tilstanden før vandkvaliteten i Mustrup Bækbliver bragt i overensstemmelse med kravene imålsætningen. Den nedre del af Mustrup Bæk blevikke besigtiget ved undersøgelsen.

Ravnholthede Bæk, st. nr. 280 (Århus)Vandløbet løber i skel mellem marker og er regule-ret så det nærmest har karakter af en grøft. Vand-

løbsbunden er helt overgroet af Lodden Dueurt ogder var derfor ingen egentlige vandløbsplanter.Vandløbsbunden er trods reguleringen afvekslendemed en del grus, sand og enkelte sten. Der blevikke fundet rentvandsarter i bækken og forure-ningsgraden var II-III, hvilket opfylder Ravnholt-hede Bæks B0 målsætning.

Løjenkær Bæk

Løjenkær Bæk fra Pederstrup til lille Pilbro,st.nr. 350 og 351 (Århus)Denne øvre del af Løjenkær Bæk har et rørlagtopland hvortil der tilledes dårligt renset husspilde-vand, og muligvis også gårdbidrag som f.eks mal-kerumsspildevand. Dette medfører, at der vedvandløbets udspring blev konstateret en del lamme-haler og bakteriebelægninger på grøde og sten. Dade fysiske forhold i bækken er ensartede og udenvariation, er den selvrensende effekt meget dårligog vandkvaliteten er derfor påvirket helt til LillePilbro. Også ved broen er der udløb af dårligt ren-set husspildevand og vandkvaliteten i bækken ergenerelt meget dårlig.Vandløbet gennemstrømmer på denne strækninglave fugtige enge der både bliver benyttede tilgræsning og til mere intensiv drift. Faldforholdeneer beskedne og strømmen jævn. Vandløbsbunden erblød overalt og består næsten udelukkende af sand.På grund af de ustabile forhold er der kun enbeskeden vegetation af Smalbladet mærke langsbrinkerne.Forureningsgraden var III-IV ved udspringet og IIIved Lille Pilbro. Da Løjenkær Bæk er C målsat, erdenne målsætning ikke opfyldt.

Løjenkær Bæk fra Store Pilbro til Solbjerg Sø,st.nr. 352, 101, 353, 354 og 126 (Århus)Løjenkær Bæk er på hele denne strækning kraftigtreguleret og er på den nedre del kanaliseret således,at den ligger op til to meter under terræn. Som føl-ge heraf er vandløbsbunden overalt meget blød ogustabil og består af ler og sand. Langs brinkernevokser der enkelte steder Vandstjerne og Pindsvi-neknop. Løjenkær Bæk gennemstrømmer på denmidterste del Astrup Mose og vandløbet har her etmere diffust forløb. Det er usikkert hvor storpåvirkning af vandkvaliteten der er fra mosen, mender sker som minimum en opvarmning af vandetved gennemløbet.Løjenkær Bæk har generelt en dårlig og uaccepta-


bel vandkvalitet hvilket skyldes tilledning af dårligtrenset husspildevand til selve bækken, men ogsåsidetilløbene fra Ask og Tulstrup, Onsted Bæk ogFastrup Mark har så dårlig en vandkvalitet, at dettepåvirker forureningstilstanden i Løjenkær Bæk.Vandløbet er B3 målsat og forureningsgraden vari-erer fra III i den øvre del til II-III i den nedre. Detteskyldes en kombination af flere faktorer hvorafspildevandstilledningerne i vandløbets øvre del erden væsentligste. De ensartede og uacceptabledårlige fysiske forhold nedstrøms mosen medføre-re endvidere, at der ikke er nogen selvrensendeeffekt i Løjenkær Bæk.Målsætningen er kun opfyldt på en enkelt stationumiddelbart opstrøms søen.

Pederstrup Bæk, fra Tulstrup, st.nr. 430 og 424(Århus)Ved Askkrog løber vandløbet i en dal der af græs-ses af kreaturer. Vandløbet er kraftigt reguleret oguden fysisk variation. Vandløbsbunden er blødoveralt og består af sand. Langs brinkerne vokseren beskeden vegetation af Tagrør. Vandløbet varmeget artsfattigt og smådyrsfaunaen bestod næstenudelukkende af forureningstolerente arter, og foru-reningsgraden var III, hvilket ikke opfylder vand-løbets C målsætning. Det kan ikke udelukkes at dertilledes dårligt renset husspildevand til bækken. Efter en rørlægning på ca. 400 meter bliver vand-løbet igen åbent og løber nærmest kanaliseret i skelmellem marker. Vandløbsbunden er blød overalt ogbestår af sand og en smule grus. Langs brinkernevokser der stedvist Pindsvineknop. Vandløbet ermeget stærkt forurenet, da det modtager dårligtrenset husspildevand fra Ask Højskole samt fraspredt bebyggelse. Da der tilledes så store mæng-der organisk materiale, er der en kraftig opblom-string af bakterier og lammehaler. Smådyrsfauna-en er artsfattig og består udelukkende afforureningstolerente arter. Forureningsgraden varIV, hvilket ikke opfylder vandløbets C målsætning.

Tilløb ved Ask-Ballen, st.nr. 283 (Århus)Vandløbet er en lille grøft, der løber over græsmar-ker og som helt er overgroet af kantvegetationen.Vandløbet er meget kraftigt forurenet af dårligt ren-set husspildevand og vandløbsbunden er overaltblød og stinkende af sort svovlbrinteholdigt slam.På de faste substrater er der en del lammehaler ogandre bakteriebelægninger. Vandkvaliteten er me-get utilfredsstillende og forureningsgraden var IV,hvilket ikke opfylder vandløbets C målsætning.

Tilløb ved Store Pilbro, st.nr. 103 (Århus)Vandløbet gennemstrømmer dyrkede marker hvordet løber i skel mellem de enkelte parceller.Vandløbet har dog stedvist et fint forløb, hvor derer en smule slyngninger på vandløbet med en delsten, grus og gydegrus på vandløbsbunden. Demange trådformede grønalger indikerer dog atnæringsstofindholdet i vandet er højt. Der er sand-synligvis et forholdsvist stort rørlagt opland hvortilder ledes dårligt renset husspildevand. Der blevikke konstateret bakteriebelægninger på de fastesubstrater i vandløbet, men smådyrsfaunaen bestodnæstem udelukkende af forureningstolerente arter.Forureningsgraden var III-IV, hvilket ikke opfyldervandløbets B0 målsætning.(B0 målsætningen er lempet til B0 II-III)

Tilløb fra Bøgeskov, st.nr. 102 (Århus)Vandløbet er udgrøftet og løber i skel mellem dyr-kede marker. Der vokser ingen træer langs brinker-ne, men kantvegetationen hænger ud over vand-løbet således at vandløbsbunden er helt skjult.Bunden er stedvist blød og består af ler og en smu-le sand. Der tilføres en del næringsstoffer til grøf-ten, både fra de omgivende marker, men sandsyn-ligvis også fra enkeltliggende ejendomme, ogsmådyrsfaunaen bestod udelukkende af forure-ningstolerente arter. Endvidere var der var mangetrådformede grønalger og kiselalger i vandet. Foru-reningsgraden var III-IV og C målsætningen ikkeopfyldt.


Dansemyggen Chironomus riparius

Kilde vest for Store Pilbro, st.nr. 104 (Århus)I bakkerne ca. 500 meter vest for Store Pilbro erder en lille kilde, der har sit udspring i en bevoks-ning af løvtræer. Vandføringen var på besigtigelses-tidspunktet meget lille og det er sandsynligt, atvandløbet tørrer ud om sommeren. Smådyrsfauna-en var ret artsfattig, hvilket også indikerer en lavsommervandføring. Forureningsgraden var II-III,hvilket ikke opfylder vandløbets B0 målsætning,hvilket skyldes den beskedne vandmængde.

Onsted Bæk, Rasborg Bro til Løjenkær Bæk,st.nr. 105 og 425 (Århus)Onsted Bæk har et meget fint forløb med godt faldi skel mellem marker. Langs vandløbet vokser dertræer, der beskygger vandløbet, således at deringen vegetation er på den overvejende stenedevandløbsbund. En del af de omgivende marker erdyrkede og der er herfra en del erosion af ler og silttil vandløbet, således at vandløbsbunden er fedtetog det siltede materiale ligger endvidere på stenenesom belægninger der gør dem uegnede somlevested for smådyr.Til den øvre del af Onsted Bæk er der et stortrørlagt opland, og der tilføres til disse rør storemængder drænvand der bevirker, at vandføringen ibækken er meget svingende. Til dette rørlagteopland tilledes der endvidere betydelige mængderdårligt renset husspildevand fra ejendommene ioplandet. Dette bevirker, at der ved vandløbetsudspring er en del lammehaler og uestetiske for-hold med brunt slam og en tydelig kloaklugt.Smådyrsfaunaen består udelukkende af forure-ningstolerente arter og forureningsgraden var IV.Denne udledning til vandløbet påvirker OnstedBæk helt til udløbet i Løjenkær Bæk og er endvi-dere med til at forringe den i forvejen dårlige mil-jøtilstand i Løjenkær Bæk. Ved Trolddal var forure-ningsgraden i Onsted Bæk bedret til II-III, hvilketudlukkende skyldes det gode fald og dermed gen-iltningen af vandløbet på denne strækning. OnstedBæk er B1 målsat og med de konstaterede forure-ningsgrader er denne målsætning ikke opfyldt.På grund af de gode fysiske forhold kunne OnstedBæk blive hjemsted for en god fiske- og smådyrs-fauna hvis spildevandstilledningerne og tilførslerneaf ler fra markerne bliver bragt til ophør. Som følge af den dårlige vandkvalitet findes derikke ørred i Onsted Bæk.

Vandløb syd øst for Æskhøj og ved Trolddal,st.nr. 106 og 282 (Århus)Vandløbet syd øst for Æskhøj er reguleret i hele sinudstrækning og har tidligere været kraftigt vedlige-holdt. Ved tilsynet blev det konstateret, at vand-løbet ikke bliver opgravet mere og der er begyndtat blive bedre fysiske forhold i vandløbet med småslyngninger indenfor det bestående profil. Vand-løbsbunden er dog stadig meget sandet og leretmed en veludviklet vegetation af græs og Tykbla-det ærenpris. Der tilledes dårligt renset spildevandtil vandløbets øvre del og forureningsgraden varIII. Ved tidligere besigtigelser har forureningsgra-den været IV og det er sandsynligt, at de bedrefysiske forhold er en medvirkende årsag til, at foru-reningstilstanden er bedret. Da vandløbet er B0målsat er denne målsætning dog stadig ikkeopfyldt, og der kan ikke forventes en afgørendeforbedring før spildevandstilledningen er bragt tilophør.Ved Trolddal er ligeledes beliggende et B0 målsatvandløb, men dette er stort set ikke reguleret ogbliver tilsyneladende heller ikke vedligeholdt,ihvertfald ikke på den nedre del. Vandløbsbundener i dette vandløb mere afvekslende med små fald,grus og sand. Vandløbet er omkranset af Rødel ogde nedfaldne blade ligger som bladpakker i vand-løbet. Der blev fundet en enkelt rentvandsart ivandløbet, Elodes minuta og forureningsgraden varII-III, hvilket ikke opfylder målsætningen. Årsagentil at målsætningen ikke er opfyldt kendes ikke.

Vandløb syd vest for Onsted, st.nr. 453 (Århus)Vandløbet er en del af det rørlagte opland tilOnsted Bæk, men er her åbent på en ca. 250 meterstrækning. Vandløbet er udgrøftet og bliver gene-relt hårdt vedligeholdt. Vandløbsbunden er leretmed en smule grus og de fysiske forhold kunnevære betydeligt bedre.Vandløbet er kraftigt forurenet med husspildevandog den sparsomme smådyrsfauna består udeluk-kende af forureningstolerente arter. Forurenings-graden var III-IV og C målsætningen var ikkeopfyldt.

Vandløb fra Nørreskov, st.nr. 087 (Århus)Ved denne stations placering, løber vandløbet ikanten mellem Nørreskov og de omkringliggendedyrkede arealer og fortsætter herfra ud over åbnearealer, hvor den løber i skel mellem dyrkede mar-ker.


Vandløbet bliver tilsyneladende jævnligt opgravet,hvilket også var tilfældet ved den besigtigede stati-on. Vandløbsbunden var derfor blød overalt ogbestod af sand og ler, og der var ingen sten tilbage ivandløbet. På grund af beskygning af skoven varder ingen vegetation på bunden, men der var dogen del nedfaldne blade og grene hvor vandløbetssmådyr kan søge skjul. Smådyrsfaunaen var nogetartsfattig og vandløbet kan være tørt i sommer-månederne. Der blev ikke fundet nogen rentvands-arter og forureningsgraden var II-III, hvilket ikkeopfylder vandløbets B0 målsætning. Dette skyldesovervejende en for hård vedligeholdelse.

Fastrupmark Bæk, st.nr. 107 (Århus)Den åbne del af Fastrupmark Bæk har et godt faldog løber dels som grøft langs vejen til Solbjerg,men bliver efter at være ført under vejen mereafvekslende med en del sten og grus. De omgiven-de arealer er græssede marker, hvor der vokserenkelte træer langs vandløbet. Bækken har et stortrørlagt opland hvortil der tilledes dårligt rensethusspildevand fra ejendommene i oplandet. Somfølge heraf er vandkvaliteten meget dårlig, og derer ved udspringet en del lammehaler og bakterie-slim på de faste substrater i vandløbet. Forure-ningsgraden varierer fra III-IV i den øvre del til IIIi den nedre. Vandløbet er C målsat i den øvre delog B0 målsat i den nedre, og med de konstateredeforureningsgrader er disse målsætninger ikke op-fyldt. Den nedre del af Fastrupmark Bæk har sågode fysiske forhold, at vandløbet burde værehjemsted for en god og rentvandskrævendesmådyrsfauna, men der kan ikke forventes en bed-ring i miljøtilstanden før spildevandstilførslernebliver bragt til ophør. Der findes ikke ørred i Fastrup Bæk som følge afden dårlige vandkvalitet.

Vest for Løjenkær Bæk

Vitved Bæk, st.nr. 355, 108 og 127 (Århus, Skan-derborg)Vitved Bæk har sit udspring i Iglsø og gennems-trømmer herfra et meget kuperet landskab med blø-de bakker, der overvejende afgræsses af kreaturer.Vandløbet har generelt et godt fald og henliggerlysåbent på lange strækninger. Desværre er vand-løbet blevet reguleret og fremstår mange stedergrøftagtig. Ved tilsynet i efteråret 1997 blev detkonstateret, at vandløbets midterste del var opgra-

vet således at sten og sand lå på brinkerne. Somfølge heraf er vandløbsbunden de fleste stedermeget ustabil med en del sandtransport og mangelpå vandløbsplanter. I vandløbets nederste del tille-des spildevand fra ejendommene i oplandet og for-ureningsgraden var III-IV. I den øvrige del af bæk-ken var forureningsgraden II-III. Vitved Bæk er B3målsat og med de konstaterede forureningsgraderer denne målsætning ikke opfyldt i vandløbets ned-re del.

Vandløb ved Bolskov, st.nr. 277 (Skanderborg)Ved besigtigelsen var dette B0 målsatte vandløbudtørret og det så ud til, at der kun er vand i vand-løbet ved kraftig af strømning fra de omkringlig-gende marker. Når der er vand i vandløbet gennem-strømmes en høj løv-skov, der er beliggende i etkuperet terræn ned mod Stilling Solbjerg Sø.

Vandløb ved Restaurant Stilling Sø, st.nr. 278(Skanderborg)Bækken modtager dårligt renset spildevand bådefra restauranten og fra ejendomme i oplandet. Somfølge heraf er vandløbet kraftigt forurenet svarendetil forureningsgrad IV. Både vandet og sedimentetlugter kraftigt af spildevand, og der er en del bakte-rieslim på stenene i bækken. Vandløbet er belig-gende på en stejl skrænt ned mod Stilling Sø ogvandløbet siver gradvist ned i jorden således, at derikke altid er direkte afløb til søen. Det kan imidler-tid ikke udelukkes, at der periodisk løber vand frabækken til søen, eller at det med grundvandet ledestil søen. Vandløbet er B0 målsat og med de konsta-terede forureningsgrader er denne målsætning ikkeopfyldt.

Pilbrodal Bæk med tilløb fra Egely, st.nr. 120,129 og 128 (Skanderborg)Pilbrodal Bæk løber reguleret i den brede og megetflotte Pilbro Dal ned mod Stilling Sø. Det er for-skelligartede naturtyper som gennemstrømmesmed både græssede marker og skov. Vandløbet hari vinterperioden en god vandføring, men kan i tørresomre være næsten udtørret på den nederste del. Iden øvre del er vandløbet temmeligt udgrøftet ogde fysiske forhold er ikke tilfredsstillende. Disseforhold ændres dog gradvist til det bedre således,at der kort før søen er gode fysiske forhold med endel sten, grus og høller og stryg.Desværre er vandkvaliteten noget svingende ogforureningsgraden III og II-III på de besigtigedestationer. Dette skyldes en kombination af dårlige


fysiske forhold og sandsynligvis også tilledning afdårligt renset husspildevand fra ejendomme i op-landet. Med de konstaterede forureningsgrader erB3 målsætningen kun opfyldt på den nedre del afvandløbet, hvor de fysiske forhold er bedst. Et B0målsat tilløb fra syd, st.nr. 128, var udtørret vedbesigtigelsen og en bedømmelse derfor ikke mulig.

Nordsiden af Stilling- Solbjerg Sø

To vandløb ved Søgårde, st.nr. 130 (Hørning)Umiddelbart vest for Søgårde er der to B0 målsattetilløb til Stilling-Solbjerg Sø, der begge løber i etkuperet terræn i en høj løvskov. Ved tilsynet blevkun det østligste vandløb besigtiget og dette vand-løb var udtørret. Det var således ikke muligt atforetage en bedømmelse af forureningstilstanden,men det så umiddelbart ud til at vandløbet ikke ervandførende ret tit.

Blegindmose Bæk, øvre og nedre del, st.nr. 454og 133 (Hørning)Den øvre C målsatte del af vandløbet gennem-strømmer græssede marker og enge, hvor det løberi skel mellem de enkelte parceller. Vandløbet vardog tørt på besigtigelsestidspunktet og en bedøm-melse var ikke mulig. Nedstrøms Blegind Mose varvandløbet vandførende og det løber også her i skelmellem overvejende dyrkede marker. Afløbet framosen er kraftigt udgrøftet og er mere end 1,5meter under terræn. På grund af den hårde vedlige-holdelse er vandløbsbunden meget blød og leret ogikke noget godt levested for fisk eller smådyr. For-ureningsgraden var III og vandløbets B3 målsæt-ning var ikke opfyldt. Dette skyldes væsentligst dedårlige fysiske forhold, men det kan ikke udeluk-kes, at der tilledes dårligt renset husspildevand fraenkeltliggende ejendomme, idet en del af de foru-reningstolerente smådyr der blev fundet normaltkun findes hvor der tilledes organisk stof fra spil-devand.

Tilløb til Århus Å

Vandløb nord for Ingerslev Mølle, st.nr. 547(Århus)Ved tilsynet blev det konstateret, at vandløbet bli-ver hårdt vedligeholdt, og at vandløbsbunden varsænket, dvs. bortgravet, med ca. 50 cm. Det opgra-vede materiale lå som en vold på vandløbets nord-

lige bred. Bækken gennemstrømmer arealer derovervejende er intensivt dyrkede og løber således iskel mellem de enkelte marker. Vandløbsbunden erblød og sandet og uden fysisk variation og der varbegyndende lammehaledannelser langs brinkerne.Dette indikerer, at der tilledes organisk materialesom sandsynligvis stammer fra dårligt renset hus-spildevand fra enkelte ejendomme i oplandet. Dervar ikke mange vandløbsdyr i bækken og vandløbeter sandsynligvis periodisk sommerudtørrende. For-ureningsgraden var III, og B0 målsætningen varikke opfyldt.

Sommerbæk fra udspring til kommunegrænse,st.nr. 134 og 364 (Skanderborg, Hørning)Sommerbæk har sit udspring umiddelbart nord forStilling, hvor den periodisk modtager en del over-fladevand fra motorvejen. På besigtigelsestids-punktet var der dog ikke meget vand i vandløbet,og dette var helt overgroet med Lodden Dueurt oggræs, således at vandspejlet var helt dækket. I den-ne øvre del har vandløbet grøftagtig karakter, ogvandløbsbunden er her blød og leret. De fysiskeforhold bedres herefter gradvist således, at vand-løbet ved vejunderføringen ved Skanderborgvej harhøller og stryg med en del sten, gydegrus og sand.Der blev her konstateret ørredyngel. Forurenings-graden var II-III i den øvre del og II i den nedre,hvor bækken løber ind i Hørning Kommune. Pådenne nedre del blev der fundet enkelte rentvands-arter som Slørvingen Amphinemura standfussi, bil-lerne Elodes minuta og Hydraena gracilis. DaSommerbæk er B3 målsat på strækningen, er dennemålsætning opfyldt.

Sommerbæk fra kommunegrænse til Århus Å,st.nr. 121, 365, 509, 511 og 367 (Hørning)Sommerbæk bærer på hele strækningen præg afmange års hård vedligeholdelse og reguleringer.Overalt ligger vandløbet et godt stykke under detomgivende terræn og vandløbsbunden er blød ogsandet. Ofte er vandløbsprofilet meget bredt i for-hold til vandføringen således, at der kun er få cm.vand selvom vandløbet er halvanden meter bredt.Sommerbæk er B3 målsat i hele sin længde og for-ureningsgraden var II-III på de besigtigede statio-ner. Målsætningen er således opfyldt. Der blev fun-det enkelte rentvandsarter i bækken døgnfluenEphemerella ignita og billen Elmis aenea. Detregnvandsbetingede overløb ved station 509 og 511ser ikke umiddelbart ud til at påvirke vandkvalite-ten.


Sommerbæk har dog en beliggenhed og en vand-kvalitet der gør, at miljøtilstanden burde være bed-re. Fjernelsen af spærringerne i Århus Å vil for-håbentligt betyde en endnu større opgang afhavørreder i åen, og med Sommebæks beliggendeburde der være mulighed for opgang i bækken.Som nævnt ovenfor er betingelserne for gydning iSommerbæk ikke til stede i øjeblikket, idet dermangler sten og gydegrus i vandløbsbunden. Enændring af vedligeholdelsen vil dog gradvist med-føre en bedring af de fysiske forhold, således at derer mulighed for optrækkede havørreder kan gyde ibækken. En forbedring af de fysiske forhold vilogså medføre, at forureningsgraden bedres.

Vestlige tilløb til Sommerbæk fra Hørning, st.nr. 506 og 508 (Hørning)Vandløbet er kraftigt udgrøftet og løber i sumpskovaf Rødel, Birk og Askeskov. Der tilledes en delorganisk materiale til bækken og vandet virker per-kolatagtigt. Der blev endvidere fundet enkelte bindlangs brinkerne. Vandløbsbunden er blød overalt ogbestår af sand. Vandkvaliteten er meget utilfreds-stillende og smådyrsfaunaen består udelukkende afforureningstolerente arter. Forureningsgraden varIII-IV både op- og nedstrøms rørudløbet, og Cmålsætningen var ikke opfyldt.

Østlige tilløb til Sommerbæk fra Hørning, st.nr. 533 og 535 (Hørning)Den øvre del af dette vandløb gennemstrømmer etkærområde, hvor der er et regnvandsbetinget over-løb der leder vand fra Hørning til bækken. Ned-strøms jernbanen får vandløbet et mere åbent for-løb, men bliver her mere grøftagtig. Overalt ervandløbsbunden blød og sandet og uden fysiskvariation. Vandkvaliteten er meget dårlig og forure-ningsgraden var III-IV på begge de undersøgte sta-tioner, hvilket ikke opfylder vandløbets C målsæt-ning.

Nedstrøms Sommerbæk

Afløb fra Kattrup Stormose, st.nr. 137 (Århus)Vandløbet gennemstrømmer græsarealer, der af-græsses af får. Der er ved vandløbet indskudt enrække damme, som vandløbet delvist ledes igen-nem. På grund af de mange damme var det ikkemuligt at foretage en bedømmelse af det B0målsatte vandløb.

Gungdy Bæk, st.nr. 138 (Århus)Gungdy Bæk er et fint lille vandløb, der løber overgræssede marker med et godt fald. Vandløbet erreguleret, men har alligevel et forholdsvist varieretforløb med et godt fald. Der var ved besigtigelseningen vegetation i vandløbet. Vandløbsbunden erstenet, gruset og sandet og selvom vandløbet er lil-le, er der er en del høller og stryg. Der blev ikkeregistreret nogen rentvandsarter og forureningsgra-den var II-III, hvilket opfylder Gungdy Bæk`s B3målsætning.

Dørup Bæk, st.nr. 455 (Hørning)Dørup Bæk her et godt fald og løber delvist uregu-leret i en lille dal der afgræsses af kreaturer. Vand-løbsbunden, der overvejende består sten og gyde-grus, er beskygget af kantvegetationene og buskenelangs brinkerne. Der blev ikke registreret nogenrentvandsarter i bækken og forureningsgraden varII-III, hvilket ikke er nok til at opfylde vandløbetsB0 målsætning. Årsagen hertil er ikke kendt.

Jeksen Bæk, st.nr. 069 (Hørning)Denne øvre del af Jeksen Bæk modtager rensetspildevand fra Jeksen og der er endvidere et over-løb fra byen. Der blev ved tilsynet fundet en enkeltvatpind i bækken på besigtigelsestidspunktet. End-videre bliver vandløbet jævnligt gravet op hvilketmedfører, at vandløbet fastholdes i sit grøftagtigeforløb. Langs vandløbet er små volde hvor man kanse den gamle vandløbsbund der overvejende bestodaf sten og grus. Da der tilsyneladende ikke erafvandingsmæssige problemer bør det overvejes atændre vedligeholdelsen, således at der kan etable-res vegetation på vandløbsbunden og dermed opståmere afvekslende fysiske forhold. Ved tilsynet blevdet konstateret, at vandløbet næsten var tørt, hvil-ket er usædvanligt for denne B0 målsatte stræk-ning. Det var derfor ikke muligt at foretage enbedømmelse af forureningstilstanden.

Jeksen Bæk fra Jeksen-Adslev vejen til Fodvad,st.nr 369 og 370 ( Hørning)Nedstrøms Jeksen-Adslev vejen bliver Jeksen Bækgradvist mere afvekslende og der opstår her stadigstørre fald på vandløbet. De omgivende naturtyperer græsmarker og enge, der er bevoksede med Pil.Vandløbsbunden er varieret med nogen sand på denøvre del af denne strækning, men i takt med at fal-det bliver større og strømhastigheden øges, bliverder mere sten og gydegrus. Der er dog en smuleokker på stenene som kan have betydning for vand-


kvaliteten. Langs brinkerne vokser der Brøndkarseog Smalbladet Mærke. Jeksen Bæk er her hjemsted for en god rentvands-fauna og der blev ved tilsynet fundet arter som fla-dormen Dugesia gonocephala, slørvingerne Ne-moura flexuosa og Leuctra nigra, billen Elodes sp.,vårfluen Ecclisopteryx dalecarlica og sneglenAncylus fluviatilis. Forureningsgraden var II på denøverste station og I-II på den nedre. Vandløbets Amålsætning er således kun opfyldt på den nedre delaf strækningen. At målsætningen ikke er opfyldt iden øvre del skyldes sandsynligvis en kombinationaf okker og periodisk overløb i vandløbets øvredele.Øverst på strækningen findes ingen ørred, menefterhånden som bækken vokser i vandføring og defysiske forhold forbedres er livsbetingelserne forørred til stede og ved Fodvad findes en god ørred-bestand.

Jeksen Bæk fra Fodvad til Århus Å, st.nr. 371 og372 ( Hørning, Århus)Fra Fodvad til Århus Å har Jeksen Bæk et utroligtflot forløb med godt fald og fremragende fysiskeforhold. Vandløbet gennemstrømmer her en breddal der er bevokset med løvtræer. Jeksen Bæk erderfor beskygget i hele sit nedre forløb og densparsomme vegetation består derfor overvejende afKildemos. Der er dog stedvist en del nedfaldneblade og grene der danner gode skjulmulighederfor vandløbets smådyr og fisk. Strækningen erovervejende ureguleret, men der har dog tidligereværet en spærring ved den gamle Kollens Mølle. I1988 blev der etableret en fisketrappe således atfiskene kan passere op i vandsystemet. Vandkvali-teten er meget god og man kan betegne bækkensom stort set uforurenet. Jeksen Bæk er derfor et afde meget få vandløb i nærheden af Århus der hardenne kvalitet.Der blev i Jeksen Bæk fundet en række strøm-krævende rentvandsarter som kun findes i heltuforurenede vandløb, det drejer sig om fladormenDugesia gonocephala, slørvingerne Nemouraflexuosa, Protonemura meyeri, Leuctra hippopus,Leuctra nigra, Isoperla grammatica, billerneHydraena gracilis, Elmis aenae, vårfluerne Rhya-cophila fasciata, Brachycentrus maculatus, Seri-costoma personatum, Ecclisopteryx dalecarlica ogendeligt sneglen Ancylus fluviatilis.Forureningsgraden var I på hele strækningen og Amålsætningen er dermed opfyldt.

På strækningen fra Fodvad til Kollens Mølle findesen god bestand af ørred. På en strækning neds-trøms Kollens Mølle aftager bestanden så meget atden kun er spredt. Den nederste del af Jeksen Bækindtil Århus Å huser igen en god bestand af ørred.De to øverste delstrækninger fra Fodvad har alt forfå ørredyngel i forhold til større ørred, og alt tyderpå en dårlig gydesucces i vinteren 96-97. Årsagentil denne er dog ukendt.

Tilløb fra Neder Jeksen, st.nr. 279 (Hørning)Ved besigtigelsen var det B0 målsatte vandløbudtørret, men det er tidligere observeret, at der kanvære en god vandføring i bækken. Vandløbet gen-nemstrømmer græssede enge og der kan periodiskvære en del materiale transport af sand til de øvredele af Jeksen Bæk. Det var ikke muligt at vurderetilstanden i vandløbet på grund af udtørring.

Kilde syd for Kollens Mølle, st.nr. 341 (Hørning)Omkring 200 meter opstrøms Kollens Vandmøllekommer der fra vest en kildebæk, der er helt uforu-renet. Vandspejlet er helt dækket af Smalbladetmærke og vandløbsbunden er overvejende sandet,hvilket skyldes de mange små kildefelter som er iog ved bækken. Selve kildefeltet er beliggende ca.100 meter fra Jeksen Bæk og er et meget blødt oguforstyrret område. Der er en unik smådyrsfauna ibækken og i kildefeltet som man ikke ser mangesteder. Der er således rentvandsarter som flador-men Dugesia gonocephala, slørvingerne Nemouraflexuosa, Leuctra nigra, billen Elodes marginata,vårfluerne Rhyacophila fasciata, Wormaldia occi-pitalis, Apatania muliebris, Sericostoma personat-um, Silo sp., og sneglen Ancylus fluviatilis. Forure-ningsgraden var I, hvilket opfylder vandløbets Amålsætning.


Vårfluen Apatania muliebris.

Adslev Bæk, st.nr. 090 og 494 (Hørning)Adslev Bæk løber i en dyb slugt med et godt fald idet kuperede terræn ned mod Jeksen Bæk. Vand-løbet er helt beskygget af de omgivende træer ogder er derfor ingen vegetation i bækken. Der blevtidligere tilledt spildevand til vandløbet fra Adslev,men dette spildevand blev i november 1989 af-skåret til Hørning Rensningsanlæg. Der er dog sta-dig overløb fra Adslev til bækken og ved tilsynet iaugust måned 1997 var vandløbet udtørret i denøvre del, men der blev alligevel fundet ristestofneden for røret. Omkring 100 meter nedstrømsrøret er der kildevæld og der begynder herfra atkomme vand i vandløbet. Desværre er der ogsåokker i disse kilder og vandløbsbunden bliver der-for farvet rød. Der var en nedfaldne blade i vand-løbet og vandløbsbunden var blød og uinteressant.Der var ingen rentvandsarter i vandet og forure-ningsgraden var II-III. Dette er ikke nok til atopfylde vandløbet B0 målsætning.

Vandløb ved Tarskov Mølle, st.nr. 139 (Århus)Vandløbet gennemstrømmer Tarskov Golfbane oghar et delvist ureguleret forløb med Rødel langsbrinkerne. Vandløbsbunden er overvejende sandetog blød, men rødderne fra træerne danner små faldi vandløbsbunden således, at der er en vis variationi bunden. Der bliver sandsynlivis tilført spildevandtil vandløbet, idet den sparsomme smådyrsfaunabestod af forureningstolerente dyr. Der var imidler-tid så få dyr, at det ikke var muligt at foretage envurdering af forureningsgraden i det iøvrigt B0målsatte vandløb.

Tåstrup Bæk

Tåstrup Bæk før udløbet i Tåstrup Sø, st.nr. 152(Galten, Århus)Vandløbet er kraftigt reguleret og har nærmestkarakter af en grøft. Vandløbsbunden er blød ogsandet og uden fysisk variation. Da der er en godvandføring burde det overvejes at åbne det langerørlagte forløb af bækken, der kaldes MøgelengBæk, se beskrivelse side 37. Vandløbet kunne få etflot forløb mellem de kuperede bakker i oplandettil den vestlige del af Tåstrup Sø. Der blev tidligeretilledt renset spildevand til bækken fra Stjær ogStorring, men dette spildevand blev i 1990 afskårettil Galten rensningsanlæg. Der er dog stadig etoverløb ved bækken og miljøtilstanden er stadiguacceptabel. Smådyrsfaunaen består overvejende

af forureningstolerente arter og forureningsgradenvar III, hvilket ikke opfylder vandløbets B3 mål-sætning.

Tåstrup Bæk fra Tåstrup Sø til Tåstrup, st.nr. 151 (Århus)Afløbet fra Tåstrup Sø er kraftigt påvirket af algerder skylles ud fra søen. Dette forhold bliver ikkebedret af, at de fysiske forhold i vandløbet er megetdårlige og uden fysisk variation. Vandløbet bliverjævnligt opgravet og fremstår som en grøft. Påbesigtigelsestidspunktet var det dog et stykke tidsiden at vandløbet var blevet slået, og der var der-for en del Tagrør og trådformede grønalger påvandløbsbunden. Da der her ikke er nogen afvan-dingsmæssige interesser ville det være ønskeligt,hvis vandløbet fik nogle slyngninger og blev smal-lere, således at der blev mere fart på vandet. Somforholdene er nu er vandet meget stillestående ogder sker en forrådnelse på vandløbsbunden dermedfører at forureningstilstanden, og dermed små-dyrsfaunaen er meget dårlig. Forureningsgradenvar III, hvilket ikke er nok til at opfylde vandløbetsB3 målsætning.

Tåstrup Bæk fra Tåstrup til Århus Å, st.nr. 373,140 og 150 ( Århus)Nedstrøms Tåstrup bedres de fysiske forhold grad-vist, og den sandede og bløde vandløbsbundafløses af mere stenede substrater. Dette skyldes, atvandløbet kort før udløbet i Århus Å bliver smalle-re, og der er her en god strømhastighed. På engeninden udløbet i Århus Å var der på besigtigelses-tidspunktet en del køer der har fri adgang til vand-løbet. Dette betyder, at brinkerne trædes op ogkøerne klatter i bækken.Samtidig med at de fysiske forhold forbedres sesogså en forbedring af vandløbsfaunaen, således atder gradvist kommer flere dyr. Forureningsgraden iTåstrup er III og kort før Århus Å bedres den tilgrad II gående mod II-III. Da vandløbet er B1målsat, er det kun på den nederste station at dennemålsætning er opfyldt.Fra Tåstrup indtil lidt opstrøms for vejen til Gl.Harlev er der ingen ørred i Tåstrup Bæk. Årsagener dårlige fysiske forhold og en ringe vandkvalitet.Resten af Tåstrup Bæk indtil udløbet i Århus Å haren spredt bestand af ørred, og årsagen er sandsyn-ligvis, at vandkvaliteten ikke er god nok.


Bøgebakke Bæk, Øvre løb i Lillering Skov, st.nr. 144 (Århus)Vandløbet har et godt fald, idet det løber i detkuperede terræn i Lillering Skov. På grund af sko-ven er vandløbet helt beskygget, og der er derforingen vegetation på vandløbsbunden. Bækken erimidlertid en rigtig skovbæk med mange nedfaldneblade, der danner små bladpakker i vandløbet. Dervar på besigtigelsestidspunktet ikke meget vand ivandløbet og der var derfor en del pytter i de merestillestående dele af bækken. Der var af den grundikke mange vandløbsdyr til stede, men der var doget dyr som optrådte i en mængde og på en sådanmåde, at dette vandløb er noget ganske særligt.Den ikke helt almindelige døgnflue Siphlonurusaestivalis havde netop på dette tidspunkt i midtenaf juni måned forladt bækken og fløj som voksentinsekt rundt langs vandløbet, hvor hunnerne heref-ter lagde æg på vandløbets sten. Stenene var hvideaf ægmasser og på vandoverfladen lå der i tusind-vis af døde døgnfluer på vandoverfladen. Da derstort set ikke var andre arter til stede, var det ikkemuligt at foretage en bedømmelse af forurenings-tilstanden i det B0 målsatte vandløb.

Afløb fra Tåstrup Mose, nedre løb i TåstrupMose, st.nr. 546 (Århus)Vandløbet er reguleret i hele sin udstrækning oghar generelt dårlige faldforhold. Som følge herafstår vandet næsten stille, og da vandkvaliteten i for-vejen ikke er for god da det er mosevand, er forure-ningsgraden III, således at B3 målsætningen ikkeer opfyldt. Vandløbet gennemstrømmer overvejen-de græsarealer, og langs brinkerne vokser der endel Rødel og Syren. Der blev fundet en enkelt rent-vandsart billen Elodes marginata.

Tilløb til Tåstrup Sø

Kildebæk i Stjær Stenskov, vestlige løb, st.nr. 458 og 166 (Galten)Vandløbet er kildefødt fra flere forskellige kilderog løber herfra med godt fald mod Tåstrup Sø. Detilstødende arealer udgøres mest af græssede area-ler og skov hvor der spredt på jorden ligger storesten, hvilket har givet navn til skoven. Vandløbet erovervejende ureguleret, men der mangler flere ste-der hegn, således at kreaturerne har fri adgang tilbækken. Vandløbsbrinkerne er derfor trådt op medsandvandring til følge. Ved station 166 var der ensjælden stor forekomst af kildekalk, der lå spredt

på vandløbsbunden og som sten langs brinkerne.Desværre er der ikke så mange vandløbsdyr i bæk-ken som man kunne forvente, og forureningsgra-den var II på begge de undersøgte stationer. Detteer ikke nok til at opfylde vandløbets A målsætning.Årsagen hertil er ikke kendt. Af rentvandsarter blevfundet fladormen Dugesia gonocephala, slørvin-gen Nemurella picteti, billen Elodes minuta, vårflu-erne Rhyacophila fasciata og Sericostoma perso-natum.

Vandløb i Stjær Stenskov, østlige løb, st.nr. 456og 457 (Galten)Vandløbene var udtørrede på besigtigelsestids-punktet og det var ikke muligt at foretage enbedømmelse af tilstanden. Det A målsatte vandløbgennemstrømmer i øvrigt Stjær Stenskov med densmange høje bøge.

Møgeleng Bæk, øvre del, st.nr. 141 og 459 (Galten, Hørning)Bækken er grænsevandløb mellem Galten og Hørn-ing Kommuner og løber således i skel mellemovervejende dyrkede marker. Desværre er vand-løbet hårdt vedligeholdt, og bærer præg af mangeårs opgravninger. Det vil være ønskeligt, at de fysi-ske forhold blev forbedret hvilket bla. kunne skeved en mere lempelig vedligeholdelse, eller helstslet ingen vedligeholdelse. Endvidere er vandløbetrørlagt på lange strækninger, hvoraf de nedre ca. 2kilometer leder vandet til Tåstrup Sø.I den øvre del er vandløbet meget forurenet medspildevand, svarende til forureningsgrad III-IV, dersandsynligvis kommer fra spredt bebyggelse, mendet kan ikke udelukkes, at der også periodisk tille-des gårdbidrag. På grund af det gode fald bedresdenne tilstand imidlertid gradvist ned gennem bæk-ken, og ved station 459 var forureningsgraden bed-ret til I-II. Da bækken er B0 målsat, er denne mål-sætning kun opfyldt i vandløbets nedre dele. Vedstation 459 blev der fundet rentvandsarter som fladormen Dugesia gonocephala, slørvingen Leuc-tra fusca samt vårfluerne Tinodes pallidulus, Seri-costoma personatum og Silo sp.

Vandløb vest for Stjær, st. nr. 545 (Galten)Bækken er kraftigt udgrøftet og løber i skel mellemidrætsanlæg og græsmarker. Vandløbet er heltskjult af Tjørn, som vokser på brinkerne ind modidrætsanlægget. Vandløbsbunden er overvejendeblød og sandet og der er en del sandtransport nedgennem forløbet. Der blev fundet enkelte rent-



vandsarter som fladormen Dugesia gonocephalaog billen Elodes sp. Forureningsgraden var II-III,hvilket ikke opfylder bækkens B0 målsætning.Dette skyldes sandsynligvis ensartede fysiske for-hold.

Afløbet fra Stjærskolen, st.nr. 292 og 142 (Galten)Vandløbet har i den øvre strækning et forholdsvistureguleret forløb i skel mellem marker, og vand-løbsbunden er her meget afvekslende, med en delsten og grus på grund af det gode fald. Længerenedstrøms gennemstrømmer vandløbet en lilleskov og løber herfra ud på de åbne marker. På den-ne nedre del er bækken kraftigt reguleret, og liggerlangt under det omgivende terræn. Vandløbsbundener her betydeligt mere ensartet og består overvejen-de af sand.Forureningsgraden er II på begge de undersøgtestationer, hvilket opfylder bækkens B0 målsætning.Der blev fundet en række rentvandsarter som flad-ormen Dugesia gonocephala, slørvingen Amphi-nemura sp. og billen Elodes Sp.

Kolkær Bæk, øvre løb ved Kolkær, st.nr. 143(Århus)Denne del af vandløbet var udtørret ved besigtigel-sen og det så ikke ud til at der havde været vand ivandløbet længe. En bedømmelse af denne B0målsatte strækning var derfor ikke mulig.

Kolkær Bæk, nedre løb til Tåstrup Sø, st.nr. 164(Århus)Kolkær Bæk er på denne strækning kraftigt regule-ret og henligger nærmest som en grøft i skel mel-lem dyrkede marker. På grund af de dårlige faldfor-hold er der ikke meget bevægelse i vandet, ogvandløbsfaunaen minder mere om den faunasam-mensætning som normalt ses i søer. Forurenings-graden var III, hvilket overvejende skyldes dedårlige fysiske forhold, men også at vandløbet erpåvirket af humusstoffer fra de opstrømsliggendemoseområder. Kolkær Bæk er B3 målsat og dennemålsætning er ikke opfyldt.

Nedstrøms Tåstrup Bæk

Holmbæk, st.nr. 254 og 256 (Århus)Holmbæk er besigtiget i forbindelse med tilsynetmed Åbo Vandværk. Ved dette tilsyn der var ikkesynlige tegn på, at vandværket påvirker Holmbæk

væsentligt. Til gengæld bærer vandløbet præg af atvære meget hårdt vedligeholdt, således at de fysi-ske forhold er meget forarmede. Vandløbsbundenbestår overalt af sand og er generelt meget blød.Kun i den allerøverste del af vandløbet, i kanten afskoven, er der sten tilbage i vandløbet og det erogså her at miljøtilstanden er bedst, idet forure-ningsgraden var II. Der blev her fundet to rent-vandsarter, slørvingen Amphinemura sp og billenElodes sp. På den nedstrømsliggende station varforureningsgraden II-III, hvilket helt overvejendeskyldes de dårlige fysiske forhold. Vandløbet er B3målsat og med de konstaterede forureningsgrader,er denne målsætning opfyldt.

Brydebæk, st.nr. 376 (Århus)Brydebæk er et fint lille vandløb, der løber delvistureguleret i skel mellem marker. Der vokser Rødellangs vandløbet i stort set hele forløbet, og der erderfor en del nedfaldne blade og grene, som givergode fødemuligheder og skjul for vandløbets små-dyr. Vandløbsbunden er afvekslende med en delhøller og stryg og der er derfor også både gydegrusog sten i vandløbsbunden. Der er dog ingen vegeta-tion, da der ikke er lys nok på grund af de mangetræer. Den øvre del af bækken kan være tør i som-merperioderne, hvilket naturligvis har en stor ind-flydelse på vandløbets smådyrsfauna.På den besigtigede station var der en del vandløbs-dyr og forureningsgraden var II, hvilket indikerer,at vandløbet ikke tørrer ud på denne strækning.Brydebæk er imidlertid A målsat, og med den kon-staterede forureningsgrad, er denne målsætningikke opfyldt. Af rentvandsarter blev fundet slørvin-gen Amphinemura standfussi.

Tyvbæk med tilløb, st.nr. 377, 253 og 541(Århus)Tyvbæk har et stort rørlagt opland inden det får etåbent forløb på kanten af den brede ådal ved ÅrhusÅ. Tyvbæk løber her med et meget godt fald i endyb slugt med stejle skrænter, der er bevoksedemed høje bøgetræer. Vandløbsbunden er megetafvekslende med sten og grus, høller og stryg, mender er ingen vegetation på grund af beskygning. Demange sten og nedfaldne blade danner små vand-fald og også mere rolige partier i vandløbet såle-des, at Tyvbæk kunne være et godt sted levestedfor vandløbsdyr. Vandløbet har tidligere væretbetydeligt renere end det er i dag, idet forurenings-graden har været II. Ved besigtigelsen i juni 1997var forureningsgraden III, og der lå store mængder

af brun/sort slam nedstrøms den rørlagte stræk-ning. Dette er uacceptabelt i et A målsat vandløb.Det er Natur- og Miljøkontorets vurdering, at detteslam har været opslemmet i røret, og at det med enregnbyge er skyllet ud i bækken. Der er ingen tvivlom, at der ledes dårligt renset spildevand til bæk-ken fra ejendomme i oplandet. Det blev konstate-ret, at der er bakterieslim på stenene i vandløbetsøvre dele. Denne tilstand bedres en smule ned gen-nem vandløbet og ved den nederste station var for-ureningsgraden II-III. Da vandløbet er A målsat erdenne målsætning ikke opfyldt. Fra Åbo er der etlille vandløb der løber til Tyvbæk. Dette har nu situdspring helt op af motorvejen. Vandløbet er regu-leret i det øvre løb, men løber herefter i en dybslugt mod Tyvbæk. På besigtigelsestidspunktet varder ikke mange dyr til stede, og det var ikke muligtat foretage en bedømmelse af vandkvaliteten. Atder ikke var mange dyr skyldes sandsynligvis, atvandløbet kan være sommertørt.

Lyngbygård Å-systemet

Lyngbygård Å hovedløbetLyngbygård Å har sit udspring tæt på vandskelletikke ligger langt fra hvor Linå har sit udspring, derjo som bekendt løber den modsatte vej til Gudenå.Lyngbygård Å gennemstrømmer herfra en stor bredådal som er en gammel smeltevandsdal der stræk-ker sig helt til Århus. Denne ådal har lange blødebakker på henholdsvis nord og syd siden af åen, ogdisse bakker benyttes til både skovdrift og til mereintensivt landbrug.De mere vandløbsnære arealer er for hovedpartensvedkommende engarealer, der afgræsses af kreatu-rer. Lyngbygård Å med dens mange tilløb, er gen-nem tiden blevet opgravet og reguleret mange gan-ge, således at den i dag ser helt anderledes ud endden gjorde for 100 år siden.På omstående fire kort fra 1870 til 1972 fremgårdet, hvor stor en del af vandløbssystemet der er for-svundet gennem rørlægning og dræning. SomLyngbygård Å fremstår i dag, specielt fra Vildtba-nepæl syd for Borum og opstrøms herfor, har denkanalagtig karakter hvilket skyldes tidligere tidershårdhændede vedligeholdelse. Denne vedligehol-delse har været så effektiv, at vandløbet i dag, selv-om det vedligeholdes skånsomt, har meget sværtved at få varierede fysiske forhold. Der er stadigsteder hvor vandløbet er gravet næsten to meterned i terrænet, og hvor de omgivende arealer bliver

benyttet til græsning. Det ville her være ønskeligtat få vandløbet tilbage i niveau med omgivelserne,og få nogle slyngninger på vandløbetsprofilet. Demange investeringer i spildevandsrensning harbetydet, at åen er blevet renere de senere år, og detsidste der mangler for at få etableret et godt vand-løb med en større mangfoldighed af planter og dyr,er at de fysiske forhold skal være bedre. Hvis defysiske forhold skal forbedres vil det kræve, at devandløbsnære arealer flere steder vil blive perio-disk oversvømmede.

Lyngbygård Å fra Moselund Bæk til opstrømsSorring Skelbæk, st.nr. 173 og 438 (Gjern, Ry)Denne øvre del af Lyngbygård Å bærer præg afmange års opgravninger, hvilket kan ses ved, atvandløbet fremstår som en dybt nedgravet grøft.Langs vandløbets sider er der flere steder okkerkil-der der medfører, at den sandede og stenede vand-løbsbund er rød. Der er en sparsom vegetation afSmalbladet mærke og Pindsvineknop langs brin-kerne, og dette er stort set den eneste fysiske varia-tion i vandløbet. Det ville være ønskeligt, at denfremtidige vedligeholdelse ville tilgodese merefysisk variation i vandløbet, da denne og de ned-strømsliggende strækninger har et potentiale derkunne gøre vandløbet til et vigtigt levested forsmådyr og fisk. Da de tilstødende arealer overvej-ende henligger som græssede marker og enge, bur-de der være mulighed for, at vandløb kan slyngesig en smule således at der gradvist kan kommemere grus, sten og vegetation i vandløbet. Dennestrækning er B3 målsat og forureningsgraden er II.Med de konstaterede forureningsgrader, opfyldervandløbet allerede i dag en laksefiskemålsætning.Af rentvandsarter blev fundet slørvingerne Nemu-rella picteti og Leuctra nigra, vårfluerne Beraeo-des minutus og Rhyacophila sp.


Planten Smalbladet mærke.


Udsnit af Lyngbygård Å-systemet. De fuldt optrukne linier angiver strækninger af åbent vandløb på kortmateriale fra1870, 1907 / 13, 1952 og 1972. De stiplede lininer på 1870-kortet angiver - på grundlag af højdekurverne - hvor dertidligere må antages at have været vandløb (efter: Brookes, 1984, Recommendations Bearing on the Sinuosity of DanishStream Channels).

Lyngbygård Å fra opstrøms Sorring Skelbæk tilLåsby Rensningsanlæg, st.nr. 379 og 460 (Gjern,Ry)Også denne strækning er kraftigt reguleret, ogvandløbet ligger flere steder op til to meter underterræn. Da vandløbet ligger så dybt, kommer derkun sjældent lys til vandløbsbunden og der var der-for ingen vegetation i vandløbsprofilet. Selv omvandløbet er hårdt vedligeholdt, er der stadig etgodt fald og den gode strøm bevirker, at der fleresteder er gydegrus og sten i bunden. Langs brinker-ne er der enkelte okkerkilder der farver vandløbs-bunden svagt rød. Vandløbet kunne også herudgøre et vigtigt levested for fisk og smådyr hvisvandløbet fik lov til at slynge sig mere frit gennemådalen. Til trods for de ensartede forhold blev derfundet enkelte rentvandsarter, og forureningsgra-den var II på de undersøgte stationer. Der blev bla.fundet slørvingen Amphinemura sp., og vårfluenRhyacophila fasciata. Lyngbygård Å er B1 målsatpå denne strækning, og med de konstaterede foru-reningsgrader var denne målsætning opfyldt.Strækningen rummer en spredt bestand af ørred.Grunden er de dårlige fysiske forhold, f.eks. var endel af strækningen blevet opgravet kort tid før elbe-fiskningen blev foretaget.

Lyngbygård Å fra Låsby Rensningsanlæg tilLangvad Bæk, st.nr. 081 og 131 (Gjern, Ry)På denne B3 målsatte strækning tilledes der rensetspildevand fra Låsby. Rensningsanlægget er i 1997blevet udbygget med bla. et udligningsbassin ogforbedret fosforrensning. Opstrøms vejen til Sor-ring er de fysiske forhold rimeligt gode, og der erher enkelte steder med sten og grus på vandløbs-bunden. Opstrøms rensningsanlægget blev fundetenkelte rentvandsarter på stenene som f.eks flador-men Dugesia gonocephala og vårfluen Silo sp., ogforureningsgraden var her II.Nedstrøms vejen er Lyngbygård Å kanaliseret oghar her et helt lige forløb med en jævn strøm og enmeget blød og sandet vandløbsbund. Smådyrssam-mensætningen er ikke så veludviklet på dennestrækning, hvilket skyldes en kombination af dårli-ge fysiske forhold og tilledning af spildevand, ogder blev ikke fundet nogen rentvandsarter ned-strøms anlægget. Forureningsgraden var her II-III.Da strækningen som nævnt er B3 målsat, er dennemålsætning dog opfyldt på begge stationer.Der erikke krav om tilstedeværelse af ørred i B3 målsattevandløb, og der er da heller ikke fanget ørred påstrækningen.

Lyngbygård Å fra fra Langvad Bæk til Præste-bro ved Låsby stationsby, st.nr. 174 og 161(Gjern, Ry)På denne strækning får Lyngbygård Å gradvist ensmule mere fysisk variation og selvom vandløbeter opgravet, er der enkelte sving og stedvist en delgrus og sten. Langs brinkerne er der en sparsomvegetation af Smalbladet mærke, Vandstjerne ogPindsvineknop. Det omgivende terræn er helt over-vejende græsmarker og enge der flere steder græs-ses af kreaturer. Der er på vandløbsbunden et rødtskær på sten og grøde, hvilket stammer fra okker-kilder langs vandløbet og fra dræn i oplandet.Vandkvaliteten er god på den nederste del afstrækningen. Af rentvandsarter blev fundet flador-men Dugesia gonocephala, slørvingen Amphine-mura sp., vandmyreløven Osmylus fulvicephalusog sneglen Ancylus fluviatilis. Forureningsgradenvar II på begge undersøgte stationer og B1 målsæt-ningen var dermed opfyldt.Det vurderes, at der ikke findes ørred på stræknin-gen fra Langvad Bæk til omkring udløbet af Tovs-trup Bæk.Videre indtil Præstebro findes en spredtørredbestand. Årsagen er for lille variation i defysiske forhold.

Lyngbygård Å fra Præstebro ved Låsby stati-onsby til Stovsbo Bæk, st.nr. 175 (Gjern, Ry,Galten)Nedstrøms Låsby Station bliver ådalen som Lyng-bygård Å gennemstrømmer gradvist bredere og fal-det bliver en smule mindre. Dette bevirker, at vand-hastigheden er lidt langsommere, således at der hersedimenteres en del sand som bliver ført med åenfra de opstrømsliggende strækninger. Der er derforen del sandvandring i denne midterste del af åen,og denne kontinuerlige tilførsel af sand fortsætterned gennem åen.Da vandløbsbunden er meget ustabil kan der ikkevokse nogen vegetation på vandløbsbundens mid-terste del, og den sparsomme grøde er derfor kon-centreret til vandløbets sider, hvor der vokser ensmule Pindsvineknop og Vandstjerne. Der blev fun-det enkelte rentvandsarter som fladormen Dugesiagonocephala, billen Elmis aenea og vårfluenEcclisopteryx dalecarilca, på en gren i vandløbet,og forureningsgraden var II. Lyngbygård Å er B1målsat og denne målsætning er opfyldt med denkonstaterede forureningsgrad.Der findes en spredt ørredbestand på strækningenog igen er det de dårlige fysiske forhold, der erårsagen.


Lyngbygård Å fra Stovsbo Bæk til Borum Møl-lebæk, st.nr. 176, 117, 549, 116, 177, 080, 115,059, 114, 079 og 289 (Galten, Århus)Denne godt 10 kilometer lange strækning gennem-strømmer overvejende græsmarker og enge derafgræsses af kreaturer, men der er også mere inten-sivt dyrkede parceller. De vandløbsnære arealerbliver ofte oversvømmede om vinteren på dennestrækning, og der kan være så meget vand, at detkan være svært at erkende vandløbsprofilet på mar-kerne. Vandløbet er dog under normale forholdmere langsomtflydende på grund af det ringere faldog der er som ovenfor beskrevet en del sand ivandløbet. Århus Amt har derfor i 1997 etableret etsandfang ved Sjelle Stangbro, ved station 080, derskulle kunne optage det meste af det sand der måt-te komme drivende. Da der i de senere år er gen-nemført omfattende rensninger fra stort set allebysamfund i oplandet til åen, er vandkvalitetengenerelt god i Lyngbygård Å. Problemerne medsandtransporten og mange års opgravninger af åengør, at der ikke er den fauna, det gælder bådesmådyrs- og fiskefauna, i åen som vandkvalitetenberettiger til.Hvis man sammenligner denne strækning med dennedstrømsliggende, se side ??, kan det ses hvad defysiske forhold betyder for smådyrene, idet derikke er forskel på vandkvaliteten mellem de tostrækninger. Det skal dog siges, at faldforholdeneer betydeligt bedre på de nedstrømsliggende dele,men det afgørende er, at der her er mange forskelli-ge substrater som sten, gydegrus, sand, grene, høl-ler og stryg som tilsammen danner varierende leve-muligheder for smådyr og fisk i åen. Sådanneforhold findes stort set ikke på denne beskrevnestrækning, hvor de ustabile forhold betyder, at derkun kan leve vandløbsdyr i vegetationen ved brin-kerne.Forureningsgraden varierer fra II-III i den øvre delved station 176, til II på den midterste og længstestrækning, og endeligt I-II ved station 289 ops-trøms Framlev vejen. Da Lyngbygård Å er B2målsat på hele strækning er denne målsætning ikkeopfyldt ved den øverste station 176.Af rentvandsarter blev fundet Fladormen Dugesiagonocephala, døgnfluerne Ephemerella ignita,Paraleptophlebia submarginata, og Ephemeradanica, slørvingerne Amphinemura standfussi,Leuctra sp., pragtvandnymferne Calopteryx splen-dens og Calopteryx virgo, billerne Elmis aenea ogLimnius volckmari, vårfluerne Rhyacophila nubila,Rhyacophila fasciata, Lype reducta, Athripsodes

albifrons, Beraeidae indet., Silo nigricornis ogEcclisopteryx dalecarlica, og endeligt sneglenAncylus fluviatilis. Vandløbsstrækningen har såle-des alllerede i dag en varieret smådyrsfauna, mendenne er karakteriseret ved enkeltindividder og engenerelt meget spredt forekomst.På den øverste del af strækningen indtil omkringudløbet af Skørring Bæk findes en spredt ørredbe-stand. Dette skyldes især de dårlige fysiske for-hold. Fra udløbet af Skørring Bæk og indtil udløbetaf Herskindgrøften findes lidt overraskende en godbestand af ørred, selvomde fysiske forhold ikke ermeget forskellige fra dem opstrøms udløbet afSkørring Bæk. En sandsynlig forklaring er, at derkonstant trækker ørreder ud fra den meget storebestand der findes i Skørring Bæk. Nedstrøms Her-skindgrøften findes igen en spredt ørredbestandbegrundet med de dårlige fysiske forhold.

Lyngbygård Å fra Borum Møllebæk til LabingVandmølle, st.nr. 381, 450, 557, 558 og 559(Århus)Lyngbygård Å har fra Borum Møllebæk til LabingMølle et utroligt flot forløb, hvor vandløbet gen-nemstrømmer mange forskellige naturtyper. I den


Døgnfluen Ephemera danica.

øvre del er det overvejende græsmarker og engeder gennemstrømmes, og vandløbet har et næstenureguleret forløb med mange sving, høller og stryghvor der er en afvekslende vandløbsbund. Der erher en sparsom vegetation af Smalbladet mærke ogPindsvineknop.Nedstrøms Yderup Bæk løber Lyngbygård Å iløvskov og har også her et godt fald med mangehøller og stryg. På grund af beskygning af træerneer der stort set ingen vegetation på vandløbsbun-den. Desværre medfører opstemningen ved LabingMølle, at vandet opstuves på en 3-400 meter langstrækning opstrøms møllen, og vandhastigheden erher ringe og ved opstemningen næsten stilleståen-de. Der er derfor et helt andet vandmiljø på dennestrækning, og smådyrsfaunaen er anderledes endpå de hurtigtstrømmende strækninger. Der er enfisketrappe ved opstemningen som kan passeres aflaksefisk, men det ville være ønskeligt at fjerneopstemningen, således at der blev fri passage op ivandsystemet. Det største fald på Lyngbygård Å ernetop på denne strækning, hvilket naturligvis erderfor, at møllen oprindeligt er lagt på dette sted.Hvis opstemningen blev fjernet og det oprindeligefald blev genskabt, kunne der blive en fantastiskvandløbsstrækning med utroligt fart på vandet,hvor ørreder kunne gyde og de strømelskendesmådyr kunne leve.Lyngbygård Å har en god vandkvalitet på dennedel, hvilket til dels skyldes de mange fald på stry-gene hvor vandet bliver iltet. Der er derfor, som enkombination af de gode fysiske forhold og dengode vandkvalitet, en god og rentvandskrævendesmådyrsfauna på denne strækning. Der blev bla.fundet fladormen Dugesia gonocephala, døgnflu-erne Heptagenia sulphurea, Ephemerella ignita,Ephemera danica, slørvingerne Amphinemurastandfussi og Leuctra fusca, dovenfluen Sialis nig-ripes, billerne Limnius volckmari, Hydraena graci-lis og Elmis aenea, vårfluerne Rhyacophila nubila,Psychomyia pusilla, Athripsodes cinerius, Athrips-odes albifrons, Silo palipes og sneglen Ancylus flu-viatilis. Lyngbygård Å er B1 målsat med et krav til forure-ningsgraden på I-II. Forureningsgraden var I-IIbåde opstrøms og nedstrøms Borum Rodzonean-læg. På de øvrige stationer var forureningsgraden I.Målsætningen var således opfyldt på hele denundersøgte strækning.

Lyngbygård Å fra Labing Vandmølle til BrokærBro, st.nr. 382, 275 og 276 (Århus)Nedstrøms Labing Vandmølle har Lyngbygård Åstadig et godt fald, specielt ved Snåstrup Mølle,hvor der er et flere hundrede meter langt forløbmed stryg og høller. Langs vandløbet vokser derløvtræer der beskygger vandløbet og som ved denedfaldne grene og blade giver smådyrsfaunaengode føde og skjulmuligheder. Vandkvaliteten ergod og denne strækning er, som den netop beskrev-ne, hjemsted for en god rentvands- og fiskefauna.Af rentvandsarter blev fundet fladormen Dugesiagonocephala, døgnfluerne Heptagenia sulphurea,Ephemerella ignita, Caenis rivulorum, Paraleptop-hlebia submarginata, Ephemera danica, slørvingenLeuctra fusca, billerne Hydraena gracilis og Elmisaenea, Limnius volckmari, vårfluerne Rhyacophilafasciata, Rhyacophila nubila, Psychomyia pusilla,Athripsodes cinerius, Athripsodes albifrons, Silonigricornis, Silo palipes og sneglene Acroloxuslacustris, Ancylus fluviatilis. Målsætningen for denpågældende strækning er B1 med et krav til forure-ningsgraden på I-II, og da forureningsgraden varie-rede fra I-II på den øverste station til I på de nedreer denne målsætning opfyldt.

Lyngbygård Å fra Brokær Bro til Århus Å, st.nr. 261 (Århus)Bortset fra stryget umiddelbart nedstrøms Brokærer denne nedre del af Lyngbygård Å mere lang-somtflydende og med nogen sand på vandløbsbun-den. Denne station er beliggende på stryget vedbroen hvor de fysiske forhold er gode. Vandløbetligger overvejende lysåbent med græsmarker påden ene side, og mere intensivt dyrkede arealer påden anden. På stenene ved stryget er der en smuletrådformede grønalger, men ellers er der ikkemegen vegetation i vandløbet. Midt på forløbet erder et lille styrt der periodisk virker som enspærring for fiskenes opgang i åen, og den svøm-mende smådyrsfauna kan kun undtagelsesvisbevæge sig op i åen. Det ville være ønskeligt, hvisdenne faunaspærring blev fjernet, specielt da denligger helt nede ved udløbet af vandløbssystemet.Også her er der en god vandkvalitet, og der varmange rentvandskrævende arter på stationen somf.eks. fladormen Dugesia gonocephala, døgnfluer-ne Heptagenia fuscogrisea, Heptagenia sulphurea,Paraleptophlebia submarginata, Ephemera danica,slørvingen Leuctra fusca, billerne Elmis aenea ogLimnius volckmari, vårfluerne Rhyacophila fascia-ta og sneglen Ancylus fluviatilis. Målsætningen er


B1 med krav om forureningsgrad I-II og da forure-ningsgraden var I-II gående mod I, var denne mål-sætning opfyldt.Fælles for de tre ovenfor beskrevne strækninger afLyngbygård Å er, at der trods fine fysiske forholdog en meget god vandkvalitet, målt udfra smådyrs-faunaen, kun findes en spredt ørredbestand. Det ermeget svært at se en direkte årsag til dette, menogså fra andre vandløb i Århus Amt ses en lignendeeffekt når der tilledes algeholdigt vand fra en kraf-tig eutrof sø, i dette tilfælde Lading Sø, der leder tilLyngbygård Å via Borum Møllebæk. Dette til trodsfor at der findes fine fysiske forhold og at forure-ningsgraden er I eller I-II.

Tilløb til Lyngbygård Å

Moselund Bæk, øvre løb, st.nr. 178 (Gjern)Ved besigtigelsen var det C målsatte vandløbudtørret, og det var derfor ikke muligt at foretageen bedømmelse af vandkvaliteten.

Moselund Bæk, nedre løb, st.nr. 179 og 284(Gjern, Silkeborg)Denne nedre del af Moselund Bæk var vandføren-de ved besigtigelsen, men ved station 179 var derså få dyr, at det ikke var muligt at foretage enbedømmelse af vandkvaliteten. Der var dog en delbrunt slam på vandløbsbunden der indikerer, atvandløbet periodisk tilledes dårligt renset spilde-vand fra ejendommene i oplandet.Omkring 200 meter nedstrøms vejen er en kildesom yder et betydeligt vandtilskud til bækken, ognedstrøms dette væld var forureningsgraden II. Derblev her fundet vandløbsdyr som slørvingen Leu-ctra sp., og billen Elodes sp.Desværre er vandløbet udgrøftet på hele stræknin-gen og ligger generelt for lavt i terrænnet. Der erkun en beskeden fysisk variation, men den stedvistveludviklede vegetation af Smalbladet mærkebevirker, at der er gode skjulmuligheder for vand-løbets smådyrsfauna. Moselund Bæk er B0 målsatog denne målsætning er således opfyldt nedstrømskilden. Det vurderes, at den manglende fauna ivandløbets øvre del skyldes en kombination af spil-devandstilledning og muligvis også sommerud-tørring.

Sorring Skelbæk, øvre løb, st.nr. 180 (Gjern)Sorring Skelbæk har et udgrøftet forløb i skel mel-lem marker. Vandløbet, der er C målsat, var ud-

tørret på besigtigelsestidspunktet og det var ikkemuligt at foretage en bedømmelse af vandkvalite-ten.

Sorring Skelbæk, mellemste løb, st.nr. 064(Gjern)Også denne midterste del af Sorring Skelbæk erkraftigt udgrøftet og løber i skel mellem dyrkedemarker. Der er derfor ikke meget variation i bæk-kens forløb og vandløbsbunden består overvejendeaf sand og ler. Kantvegetationen hænger ud overbækken, således at denne altid er beskygget. Der erderfor ingen vegetation på vandløbsbunden someventuelle vandløbsdyr kunne finde føde og skjulved. Den sparsomme smådyrsfauna består heltovervejende af forureningstolerente arter og forure-ningsgraden var III-IV. Dette skyldes sandsynligvistilledning af spildevand fra spredt bebyggelse ioplandet. Selvom vandløbet er D målsat, er dennemålsætning ikke opfyldt.

Sorring Skelbæk, nedre løb, st.nr. 448 (Gjern)Fra det mellemste løb af Sorring Skelbæk og dettenedre løb er vandløbet rørlagt på en ca 500 meterstrækning. Denne nedre del af Sorring Skelbæk haret meget flot fysisk forløb, idet vandløbet på dennestrækning løber på kanten af ådalen ned til Lyng-bygård Å. Der er her en del høller og stryg ogvandløbsbunden består overvejende af sten oggydegrus. Vandløbet modtager renset spildevandfra Sorring, og denne vandkvalitet påvirker forure-ningstilstanden i Sorring Skelbæk betydeligt.Smådyrsfaunaen består udelukkende af forure-ningstolerente arter og forureningsgraden var III-IV. Ved besigtigelsen blev det konstateret, at dervar toiletpapir nedstrøms den rørlagte strækning.Det er sandsynligt, at der udover det rensede spil-devand fra Sorring også tilledes spildevand fraejendomme i oplandet til bækken. Vandløbet er Dmålsat og denne målsætning er ikke opfyldt.

Nedstrøms Sorring Skelbæk

Vandløb ved Dallerup Møllegård, st.nr. 285(Gjern)Ved besigtigelsen var det ikke muligt at lokaliserevandløbet og det er muligt, at det enten er udtørreteller rørlagt.

Vandløb nord vest for Låsby, st.nr. 482 (Ry)Nord vest for Låsby er beliggende to B0 målsatte


vandløb der løber på sydsiden af ådalen ved Lyng-bygård Å. Af disse to vandløb er kun det vestligebesigtiget ved undersøgelsen. Disse vandløb gen-nemstrømmer høj bøgeskov og er derfor beskygge-de det meste af året. Det besigtigede vandløb løberi en dyb slugt og har et godt fald. Langs vandløbetsbrinker er der flere steder små kilder der til stadig-hed øger vandføringen i vandløbet. Vandløbsbun-den er overvejende sandet og med en del blade oggrene fra de omkringstående træer. Vandløbet erhjemsted for en beskeden smådyrsfauna der dogrummer enkelte rentvandsarter som fladormenDugesia gonocephala og vårfluen Sericostomapersonatum. Forureningsgraden var II hvilket, op-fylder vandløbets målsætning.

Langvad Bæk, øvre løb i Låsby, st.nr. 515 (Ry)Langvad Bæk er i den øvre del rørlagt, hvor detterørsystem er vidt forgrenet i området syd for Lås-by. Nord for Låsby er Langvad Bæk åbent på enca. 1,1 kilometer strækning og er her reguleret,men har alligevel et forholdsvist godt og let slyngetforløb ned over en afgræsset eng nedstrøms byen.Vandløbsbunden er stenet og med en del gydegrus.Der var ingen egentlige vandløbsplanter, men endel trådformede grønalger, hvilket indikerer, at dertilledes en del næringsstoffer. Disse næringsstoffer,og også en del organisk materiale, tilledes fra etoverløb ved vandløbets udspring efter rørlægnin-gen. Ved besigtigelsen i juni måned var der ved atblive etableret et forsinkelsesbassin der skal for-bedre mulighederne for en god rensning af spilde-vandet fra Låsby. Forureningsgraden i LangvadBæk var ikke tilfredsstillende, idet smådyrsfaunaenudelukkende bestod af forureningstolerente arter,svarende til grad III. Vandløbets B0 målsætning varsåledes ikke opfyldt.

Langvad Bæk, nedre løb til Lyngbygård Å,st.nr. 517 og 384 (Ry)Også den nedre del af Langvad Bæk har meget finefysiske forhold med en del sten og gydegrus påvandløbsbunden, og der er endvidere både høllerog stryg på strækningen og der burde således væreen god ørredbestand og mange smådyr. Vandkvali-teten påvirkes imidlertid også på denne nedre delaf det opstrømsliggende overløb. Ved besigtigelsenblev der konstateret en forureningsgrad på II-III påbegge de undersøgte stationer, og dette er ikke noktil at opfylde vandløbets B1 målsætning.

Som nævnt tidligere har Ry Kommune i 1997ombygget rensningsanlægget for at forbedre rens-ningsevnen, og der er i denne forbindelse sket for-andringer i udledningsfrekvensen ved overløbene,således at de ikke aflaster så ofte. Det vil herefterblive vurderet, om disse tiltag er nok til at sikre, atmålsætningen i Langvad Bæk kan overholdes.Der blev ikke fundet ørred i bækken til trods for atder tidligere har været en god bestand. Årsagen erden dårlige vandkvalitet der nu findes i bækken.

Kildebække ved Døde Å, st.nr. 461 (Gjern)På nordsiden af ådalen ved Lyngbygård Å liggerder syd for Tovstrup en lille skov, Sønderskov, somer en blandingsskov af både nåle- og løvtræer. Idenne skov er beliggende fire vandløb som pågrund af det meget kuperede terræn har et godt faldog gode fysiske forhold.Til et af disse vandløb erder en kildebæk, og det var kun denne der blevbesigtiget. Dette vandløb er ureguleret i det øvreløb, men er dog opgravet enkelte steder i det nedre.Ved sammenløbet med de andre vandløb er der etrørstyrt på ca. 20 centimeter der betyder, at derikke kan vandre smådyr op til kilden. Der er en delblade og grene på vandløbsbunden, men desværreogså en del okker. Smådyrsfaunaen er derfor ikkeså god som forventet. Der blev fundet to rentvands-arter, slørvingerne Nemurella picteti og Leuctranigra. Forureningsgraden var II, hvilket ikke opfyl-der vandløbets A målsætning.

Tovstrup Bæk, st.nr. 385 og 185 (Gjern)Tovstrup Bæk er tidligere blevet tilført dårligt ren-set spildevand fra Tovstrup, men dette spildevandblev i 1995 afskåret til Sorring Rensningsanlæg.Dette har betydet, at vandkvaliteten i bækken erblevet bedre, men det var på besigtigelses tids-punktet ikke muligt at vurdere i hvor høj grad derer sket forbedringer, dels på grund af den ringrevandmængde på besigtigelsestidspunktet, og delsfordi det tager tid før en naturlig biologisk balanceer genoprettet i vandløbet. Der var så få dyr i denøvre del, at det ikke var muligt at foretage enbedømmelse af vandkvaliteten.Tovstrup Bæk har et flot fysisk forløb i en lilleskovklædt dal, hvor det kuperede terræn givervandløbet et godt fald. Der er således mange høllerog stryg og vandløbsbunden er overvejende stenetog med underskårne brinker. Omkring midt på for-løbet er der et vådområde som vandløbet gennem-strømmer, og vandføringen øges herfra betydeligt.


Nedstrøms dette vådområde er Tovstrup Bæk merereguleret og ligger flere steder langt under det om-givende terræn. Selvom de fysiske forhold ikke erså gode her var forureningsgraden II og der blevfundet rentvandsarter som fladormen Dugesiagonocephala og slørvingerne Amphinemura stand-fussi og Leuctra nigra. Da vandløbet er B0 målsat, er målsætningen op-fyldt på den nedre del.

Tovstrup Møllebæk

Bjørnholt Bæk strækningen ved Tovstrup Stati-onsby, st.nr. 186, 066 og 068 (Hammel, Gjern)Ved Tovstrup Stationsby er Bjørnholt Bæk kraftigtreguleret og løber nærmest som en kanal gennembyen. Vandløbet er flere steder op til 1,5 meterunder det omgivende terræn og vandløbsbunden erovervejende blød og sandet på grund af de dårligefaldforhold som mange års opgravninger har med-ført. Det er således kun på en kort strækning op-strøms byen, at der er lidt variation med lidt grusog Smalbladet mærke på vandløbsbunden.Bjørnholt Bæk modtager mekanisk renset spilde-vand fra Tovstrup, og denne tilledning har en vispåvirkning af miljøtilstanden i bækken. Den over-vejende del af smådyrsfaunaen nedstrøms udled-ningen bestod af forureningstolerente arter, og derer derfor en kontinuerlig udledning af organiskmateriale fra rensningsanlægget. De konstateredeforureningsgrader var II-III opstrøms anlægget ogIII nedstrøms anlægget. Bjørnholt Bæk er B3målsat og med de konstaterede forureningsgraderer denne målsætning ikke opfyldt nedstrøms udled-ningen.

Tovstrup Møllebæk, nedre løb, st.nr. 187, 386 og188 (Gjern)De øverste ca. 400 meter af denne strækning erkraftigt reguleret, og har nærmest karakter som enkanal. Vandløbsbunden er her meget blød af sandog ler og der er ingen vegetation i bækken.Ved station 187 og nedstrøms bliver vandløbetmere naturligt med slyngninger, høller og stryg.Der er specielt en ca. 200 meter lang strækningvest for Svinbo Høj, hvor vandløbet slynger sigutroligt meget, og dette er sandsynligvis den sidsterest af bækkens oprindelige forløb.Der er som følge heraf en afvekslende vandløbs-bund med gydegrus og sten og smådyrsfaunaen erderfor alsidig med flere rentvandsarter som flador-

men Dugesia gonocephala, slørvingerne Leuctranigra og Leuctra fusca, billen Elmis aenea, vårflu-erne Rhyacophila fasciata, Sericostoma persona-tum og Silo nigricornis, samt endeligt Ancylus flu-viatilis.Tovstrup Møllebæk har et godt fald og gennem-strømmer afvekslende naturtyper som våde enge,ellesump, skov samt mere intentsivt dyrkede area-ler. Langs hele vandløbet vokser der træer, fortrins-vis Rødel langs vandløbet, hvilket er med til at sik-re brinkerne og give skygge til vandløbsbunden.Tovstrup Møllebæk er en smule okkerbelastet,hvilket ses som svage røde belægninger på stenene. Ved Tovstrup Mølle var der en opstemning der hin-drede fisk og smådyr i at vandre op i bækken, ogdenne opstemning blev derfor fjernet i 1995 ogerstattet af et omløbsstryg, der således skulle sikreen fri vandvej for faunaen. Desværre ser det ogsåud til, at der er en mindre spærring under Langeli-nie der hindrer den frie passage i vandløbet. Tov-strup Møllebæk er B1 målsat på den undersøgtestrækning, og da forureninsgraden var II på debesigtigede stationer, er vandløbets målsætningopfyldt. Det kunne ved tilsynet konstateres, atvandløbet bliver gravet op med skovl en gang imellem, og dette betyder at vandløbet flere stederfastholdes i et forløb unden fysisk variation. Det vilderfor være ønskeligt hvis denne praksis hører opog i højere grad overlader vandløbet til sig selv.Der vil herved kunne opnås en tilstand hvor vand-løbet kunne blive hjemsted for en god fiskebestandog en mere alsidig smådyrsfauna.Hele den B1 målsatte strækning opstrøms for Lan-gelinievejen er ørredtom. Årsagen er et passagepro-blem under vejen. Fra Langelinievejen til udløbet iLyngbygård Å findes en god ørredbestand.

Vandløb i Tovstrup Nørreskov, st.nr. 286(Gjern)I Tovstrup Nørreskov løber en lille bæk, der fleresteder er kraftigt reguleret således, at den har grøf-tagtig karakter. Vandløbet er helt beskygget af denomgivende bøgeskov og der er som følge deraf endel nedfaldne blade og grene i vandløbet. På grundaf opgravningen er vandløbsbunden meget leret ogblød og ikke velegnet som levested for vandløbs-dyr. Der var heller ikke mange smådyr på besigti-gelsestidspunktet og det var derfor ikke muligt atforetage en vurdering af forureningstilstanden.Vandløbet er B0 målsat og det er ikke muligt atvurdere om denne målsætning er opfyldt.


Tilløb fra Svinbo Høj, st.nr. 484 (Gjern)Et lille fint vandløb der med godt fald løber tilTovstrup Møllebæk. Vandløbsbunden er afvekslen-de med en del sten og gydegrus. Midt på forløbeter der etableret en lille dam som vandløbet delvister ført uden om, og nedenfor denne dam er der endel okker i vandløbet, hvilket ses af de kraftigerøde belægninger på stenene. Dette bevirker, at dersandsynligvis ikke er fisk i bækken, men der er dogen vis alsidig smådyrsfauna med enkelte rentvands-aret imellem som fladormen Dugesia gonocephala,slørvingerne Nemoura flexuosa og Leuctra hippo-pus, og endeligt vårfluen Sericostoma personatum.Forureningsgraden var I-II og vandløbets B0 mål-sætning var opfyldt.

Tovstrup Østerskov Bæk, st.nr. 020 (Gjern)Umiddelbart syd for krydset mellem Hammelvejenog Langelinie er beliggende et lille vandløb dergennemstrømmer et lille skovområde inden detløber til Lyngbygård Å. Vandløbet er desværre ble-vet opgravet flere gange gennem tiden og de fysi-ske forhold er derfor ikke så gode som man kunneforvente af et skovvandløb. Vandløbsbunden erovervejende sandet med en smule grus og sten ogde nedfaldne blade danner små vandfald i vand-løbet. Alligevel er der en god og rentvandskræven-de smådyrsfauna bestående af slørvingerne Amphi-nemura standfussi, Leuctra fusca og Leuctra nigrasamt vårfluen Sericostoma personatum. Forure-ningsgraden var I-II, som dermed opfylder vand-løbets B0 målsætning.

Vandløb ved Tovstrup Østergård, st.nr. 387(Gjern, Galten)Vandløbet fra Tovstrup Østergård har tidligereværet plaget af landbrugsforureninger, og der erstadig periodisk lammehaler i bækken. Vandkvali-teten er noget svingende og der tilledes sandsynlig-vis stadig dårligt renset husspildevand fra ejendom-mene i oplandet. Vandløbet gennemstrømmer et intensivt dyrketlandbrugsområde og er derfor lagt i skel mellem detilstødende marker. På besigtigelsestidspunktet ijuni måned var vandløbet dog udtørret på grund afden tørre sommer, og det var derfor ikke muligt atforetage en bedømmelse af forureningstilstanden ibækken og dermed vurdere om vandløbets B0 mål-sætning var opfyldt.

Vandløb ved Låsby station, st. nr. 495 (Ry)Ved Låsby Stationsby er beliggende et lille vandløbder løber i engene ved Lyngbygård Å. Vandløbet erudgrøftet og fungerer som afvandingsgrøft fordrænene på engene. Ved besigtigelsen var der ikkevand i vandløbet, og det var derfor ikke muligt atvurdere om vandløbets B3 målsætning var opfyldt.

Vandløb nord vest for Åsbæk gård, st.nr. 513(Ry)Dette lille B0 målsatte vandløb er udgrøftet ogløber i løvskov og over græsmarker. På grund afdet let kuperede terræn er der er et forholdsvis godtfald på bækken. Vandløbsbunden er blød og sandet,men der er også partier med grus og sten. Vand-løbet er sandsynligvis sommerudtørrende, for dervar næsten ingen dyr til stede, således at det ikkevar muligt at vurdere forureningstilstanden.

Hejbæk, st.nr. 027 og 388 (Galten)Hejbæk har et stort rørlagt opland, idet vandløbetmodtager vand fra alle de mange bække i SkørringOverskov. Der har oprindeligt været et åbent forløbmellem alle disse vandløb, og det ville være ønske-ligt, om i hvertfald en del af disse strækninger kun-ne blive genåbnet, idet der herved ville blive åbnetfor flere kilometer vandløb af høj kvalitet.Den nedre del af vandløbet som kaldes Hejbæk haret forholdsvis varieret forløb selv om det genemtiden er blevet reguleret på flere strækninger. Vand-løbet gennemstrømmer græsmarker og våde engeog langs brinkerne vokser der Rødel der beskyggervandløbsbunden og giver skjul til vandløbetssmådyrs-og fiskefauna. Der er mange høller ogstryg med gydegrus og sten på strygene, men ogsåområder, hvor vandhastigheden ikke er så kraftighvor der er sand. Ved Skovland er der en gammelopstemning, hvor der er et fald på ca. 1,5 meter derbevirker at fisk og smådyr ikke kan vandre op ivandløbet. Nedenfor dette styrt er der et stryg hvorvandet har en utrolig stor hastighed og vandløbs-bunden består af sten. Det ville være ønskeligt omogså denne opstemning blev fjernet således, at derblev fri passage i vandløbet.På stenene i vandløbet ses det, at der tilføresnæringsstoffer fra de opstrømsliggende marker,idet der er en del kiselalger og også trådformedealger på vandløbsbunden. Stenene er en smule fedt-ede, hvilket indikerer, at der muligvis også tilledesdårligt renset husspildevand fra ejendommene ioplandet.


Hejbæk er B1 målsat med skærpede krav til forure-ningsgraden svarende til grad I-II. Den konstatere-de forureningsgrad var I-II i den øvre del og II iden nedre. Målsætningen er således kun opfyldt ivandløbets øvre del. Af rentvandsarter blev fundetfladormen Dugesia gonocephala, slørvingerneBrachyptera risi, Amphinemura standfussi, billerneHydraena sp. og Elmis aenea, vårfluerne Tinodespallidolus og Sericostoma personatum og sneglenAncylus fluviatilis.Fra opstemningen ved Skovlund og op til rørlæg-ningen findes en spredt ørredbestand. Grunden tildette er sandsynligvis, at gydefisk ikke kan passereopstemningen ved Skovlund.Nedstrøms Skovlund findes en god bestand aførred.

Vandløb nord øst for Tornen fra Dyrehave, st.nr. 299, 485 og 298 (Galten)Disse vandløb der er beliggende i Skørring Over-skov er stort set alle udgrøftede, således at dissehurtigt kan lede vandet væk fra skovbunden. Somfølge heraf er vandløbsbunden meget sandet ogblød de fleste steder, og det er kun undtagelsesvis,at der er grus og sten til stede. Det kunne såledesbedre vandløbskvaliteten betydeligt, hvis disse

vandløb ikke blev opgravede med jævne mellem-rum, men tværtimod fik lov til at passe sig selv.Bækkene ville da gradvist begynde at sno sig igen,og kunne herved blive hjemsted for en godsmådyrsfauna og dermed forbedret miljøtilstand.Ved tilsynet blev det således konstateret, at vand-løbsbunden ved station 485 var blevet opgravetkort før besigtigelsen hvorved sten og grusbund låpå brinkerne. Til trods herfor var der stadig enkelterentvandsarter tilbage der sad på de enkelte stensom ikke var blevet fjernet. Blandt disse dyr varden ikke helt almindelige, og meget rentvands-krævende vårflue Agapetus fucipes. Af øvrige rent-vandsarter blev fundet fladormen Dugesia gonoce-phala, slørvingen Leuctra nigra, billerne Hydraenagracilis og Elodes minuta samt vårfluerne Seri-costoma personatum og Silo palipes. Forurenings-graden var II i den øvre del og I-II i den nedre. Davandløbene er B0 målsatte, er denne målsætning-opfyldt. Det vestligste af de to vandløb ved station298 har ikke så god miljøtilstand, og forurenings-graden var her II-III, hvilket ikke opfylder målsæt-ningen.

Skørring Overskov Bæk, st.nr. 287 og 026 (Gal-ten)I Skørring Overskov er beliggende et lille A målsatvandløb der på den øvre del er reguleret gennemløvskov, men som gradvist får et mere naturligtforløb. På det regulerede stykke er vandløbsbundenblød og sandet og vandet står flere steder helt stillepå grund af dårlige faldforhold som skyldes demange opgravninger. Hvor bækken ikke er opgra-vet er vandløbsbunden afvekslende med sten oggrus, og nogle af stenene er så store, at der er vand-fald som giver bækken et meget flot forløb. Langshele forløbet er der stedvist okkerkilder der gør atvandløbsbunden er svagt rødfarvet. På grund afbeskygning fra træerne er der ingen vegetation ibækken, men en del nedfaldne blade og grene giverskjul for vandløbets smådyrsfauna.Forureningsgraden i vandløbets øvre del var II-IIIog der blev fundet en enkelt rentvandsart, billenElodes sp. I vandløbets nedre del er vandkvalitetenbetydeligt bedre og der er også flere rentvandsarterher som fladormen Dugesia gonocephala, slørvin-gen Leuctra nigra, billerne Hydraena sp. og Elodessp. samt vårfluerne Agapetus fucipes og Sericosto-ma personatum. Forureningsgraden i denne nedredel var I-II og det er således kun her, at A målsæt-ningen er opfyldt.


Slørvingen Amphinemura standfussi.

Dunmose Bæk, st.nr. 022 (Galten)Dunmose Bæk har et fint, men overvejende regule-ret forløb gennem Skørring Overskov. Syd forDunmose hvor bækken løber ud af skoven fortsæt-ter bækken over våde enge der afgræsses af kreatu-rer. Vandløbet har et afvekslende forløb med enstenet og gruset vandløbsbund, men brinkerne erflere steder meget stejle på grund af opgravninger.Der er ikke nogen vegetation da vandløbsbundenbeskygges de fleste steder, enten af skoven ellerogså af de rødeltræer der vokser langs vandløbet.Vandløbet tilføres sandsynligvis ikke spildevand,og vandkvaliteten er god. Der blev således fundeten række rentvandsarter der viser at vandløbet errent som f.eks fladormen Dugesia gonocephala,slørvingerne Amphinemura sp. og Leuctra sp., bil-len Elodes sp. og vårfluen Sericostoma persona-tum. Dunmose Bæk er A målsat og med den kon-staterede forureningsgrad på I-II, er dennemålsætning opfyldt.

Stovsbo Bæk, øvre løb, st.nr. 433 (Ry)Den øvre del af Stovsbo Bæk er B0 målsat og haret stedvist fint forløb over græssede enge og mar-ker. Vandløbet har, specielt i den nedre del, et godtfald og den hastige strøm bevirker, at vandløbsbun-den her er gruset og stenet, hvorimod den øvre deler mere sandet og stedvist reguleret. Det er sand-synligt, at der tilledes husspildevand fra spredtbebyggelse, idet vandkvaliteten i den øvre del ikkeer tilfredsstillende. Smådyrsfaunaen bestod over-vejende af forureningstolerente arter som normaltses i spildevandsbelastede vandløb. Bækken errørlagt over lange strækninger i oplandet til denåbne del og der kan derfor tilledes spildevand tildette rørsystem. Forureningsgraden var II-III gåen-de med III og denne tilstand er ikke nok til atopfylde vandløbets B0 målsætning.

Stovsbo Bæk, nedre løb, st.nr. 389 og 390 (Ry, Galten)Den nedre del af Stovsbo Bæk har et meget flot ogureguleret forløb, hvor vandløbet slynger sig igen-nem løvskov. Det kuperede terræn betyder, atvandløbet har et godt fald. Der er derfor mangehøller og stryg med underskårne brinker hvor fiskog smådyr kan finde skjul og føde. Der er ingenvegetation på grund af beskygning, men de mangesten og grene gør vandløbsprofilet meget afvek-slende. Ved Åsbæk løber bækken ud af skoven oggennemstrømmer herefter de mere flade enge nedtil Lyngbygård Å. Langs brinkerne vokser her Lod-

den Dueurt og Rødel, der dels beskygger vand-løbet, men også befæster brinkerne med deres rød-der. Stovsbo Bæk er B1 målsat på denne nedre delog da forureningsgraden var II på de undersøgtestationer, er denne målsætning opfyldt. Vandløbethar imidlertid så gode fysiske forhold, at det kanundre, at smådyrssamfundet ikke er mere artsrigend tilfældet er. Der blev fundet følgende rent-vandsarter, fladormen Dugesia gonocephala, billenElodes minuta, vårfluen Tinodes pallidulus ogsneglen Ancylus fluviatilis.Der er ved denne undersøgelse fundet en spredtørredbestand. Ved tidligere undersøgelser er derfundet er god bestand af ørred. Der er ikke umid-delbar nogen forklaring på denne tilbagegang.

Grøfter ved Låsby Mark og Åsbakke, st.nr. 264(Ry)Som nævnt er en del af den øvre del af StovsboBæk blevet rørlagt for år tilbage, men der er stadigåbne C- målsatte strækninger der forbinder disserørlægninger. En af disse åbne strækninger erbeliggende ved Låsby Mark, men det kunne vedtilsynet konstaters, at den tørre sommer havdemedført, at vandløbet var udtørret. Det var såledesikke muligt at vurdere forureningstilstanden.

Elleskovhuse Bæk, øvre løb, st.nr. 391 (Ry, Galten)Dette er et af de få tilløb til Stousbo Bæk der ikkeer blevet rørlagt og som nu danner grænse mellemRy og Galten Kommuner. Vandløbet var ved besig-tigelsen udtørret i den øvre del, hvor det løber iskel mellem marker. Ved Silkeborgvej ligger vand-løbet mere end 1,5 meter under terræn og er kraf-tigt udgrøftet. Det var således ikke muligt at foreta-ge en bedømmelse af vandkvaliteten og dermedvurdere om B0 målsætningen er opfyldt.

Elleskovhuse Bæk, nedre løb, st.nr. 462 (Ry,Galten)Også den nedre del af Elleskovhuse Bæk var påvir-ket af den tørre sommer i 1997 og der var næsteningen vand i vandløbet. Der var dog enkelte pytterpå vandløbsbunden og imellem disse pytter var deren en lille strømrende som var vandførende. Defysiske forhold er ellers gode med en vandløbs-bund der overvejende består af grus, sten og lidtsand. Der er en del høller og stryg der gør vand-løbet til et godt levested for smådyr når der omvinteren er meget vand. Selvom der ikke er megetvand om sommeren, kan der godt være en god og


rentvandskrævende smådyrsfauna om vinteren.Også denne strækning er B0 målsat og da forure-ningsgraden var II-III, er denne målsætning ikkeopfyldt. Dette skyldes væsentligst den lave vand-føring på besigtigelsestidspunktet.

Tilløb Øst for Øster Skovgård, st.nr. 190 (Ry)Umiddelbart Øst for Øster Skovgård er en lilleslugt, hvori der løber et lille vandløb. På grund afdet kuperede terræn er der et godt fald på bækken,og der er derfor en god vandhastighed over dengrusede og stenede vandløbsbund. Det omgivendeterræn er løvskov hvilket medfører, at de nedfaldneblade danner små bladpakker og vandfald på vand-løbsbunden. Der var ikke meget vand i bækken påbesigtigelsestidspunktet, hvilket påvirker smådyrs-faunaen i vandløbet. Der blev således ikke fundetnogen rentvandsarter ved besigtigelsen, og forure-ningsgraden var II-III, hvilket ikke er nok til atopfylde vandløbets B0 målsætning.

Nedstrøms Stovsbo Bæk

Vandløb Nord øst for Galten Teglværk, st.nr. 084 (Galten)Dette lille B0 målsatte vandløb er reguleret i helesin udstrækning, og løber overvejende i skel mel-lem dyrkede marker. Vandløbet bliver jævnligt gra-vet op, og de fysiske forhold er derfor ikke særligtoptimale. Vandløbsbunden ligger flere steder knapten meter under det omgivende terræn og bestårudelukkende af ler. Der er derfor ikke mange stederi vandløbet hvor vandløbsdyr kan finde steder somer nødvendige for deres overlevelse. Som følgeheraf var der ikke mange vandløbsdyr i bækken ogforureningsgraden var II-III, hvilket ikke opfyldermålsætningen. Dette skyldes helt overvejende dedårlige fysiske forhold, men det kan heller ikkeudelukkes, at der tilledes husspildevand fra spredtbebyggelse i oplandet til vandløbet.

Vandløb fra Skørring, st.nr. 392 og 193 (Galten)Dette vandløb har tidligere været kraftigt påvirketaf spildevand fra Skørring, men spildevandet blevafskåret til Skovby helt tilbage i 1979. Der er dogstadig en vis påvirkning med spildevand af bæk-ken, idet der tilledes husspildevand fra spredtbebyggelse i oplandet til bækken. Dette kan sesved, at stenene på vandløbsbunden har et lag gråtbakterieslim og er fedtede. Vandløbet har ellersgode fysiske forhold med mange slyngninger, høl-

ler og stryg, i den lille slugt, som vandløbet gen-nemstrømmer. Vandløbsbunden er afvekslende medsten og grus, og de omgivende løvtræer giver skyg-ge til vandløbsbunden. I den nedre del af vandløbeter bækken udgrøftet og løber her i skel mellemmarker, men der er dog en vis fysisk variation påden overvejende sandede vandløbsbund. Forure-ningsgraden var II-III i den øvre del, hvilket ikkeopfylder bækkens B0 målsætning. Dette skyldestilledning af spildevand fra spredt bebyggelse. Iden nedre del er der sket en vis selvrensning, ogforureningsgraden er her II, således at målsætnin-gen her er opfyldt.

Afløbet fra Sømosen, nedre løb, st.nr. 172 og 160(Galten)Vandløbet modtager renset spildevand fra GaltenRensningsanlæg. Ved vandløbet er der derfor ensvag lugt af spildevand som er karakteristisk forrensningsanlæg. Der er en mindre påvirkning afvandløbet og forureningsgraden er III både op- ognedstrøms udledningen. Nedstrøms udledningenvar der en smule bind og toiletpapir på brinkerneog i sedimentet var der en smule gråt slam.Vandløbet er udgrøftet i hele sit forløb, men der eralligevel et godt fald med deraf følgende grus ogstenbund i vandløbsprofilet. Næringsindholdet ivandet gør, at der stedvist er en veludvilket vegeta-tion af trådformede grønalger. Som nævnt var for-ureningsgraden III på begge de undersøgte statio-ner og smådyrsfaunaen domineres afforureningstolerente arter. Da denne strækning erD målsat, opfylder de konstaterede forureningsgra-der denne målsætning.

To vandløb i Nederskov, st.nr. 029 og 030 (Galten)Umiddelbart Nord for Galten Bro er beliggende enlille skov, Nederskov, hvorigennem der løber tovandløb. De er begge delvist regulerede, men hartil trods herfor stedvist fysisk gode forhold.Det vestligste af disse vandløb har ikke så godefaldforhold og vandhastigheden er derfor jævn.Vandløbsbunden er blød og sandet og med en delplanterester. Der blev ikke fundet nogen rentvands-arter og forureningsgraden var II-III. Dette opfyl-der ikke vandløbets B0 målsætning.Det østligste vandløb har bedre faldforhold og enhurtigere strøm. Resultatet er en mere varieretvandløbsbund med mere grus og større variation.Der blev her fundet enkelte rentvandsarter og foru-reningsgraden var II, hvilket opfylder målsætnin-


gen. Af rentvandsarter blev fundet billen Elmisaenea. Det kunne dog forventes, at der i sådanneskovvandløb var en lidt mere alsidig smådyrsfauna,men de til tider hårdhændede opgravninger bevir-ker at denne fauna ikke kan etablere sig permanent.

Smedeskov Bæk, st.nr. 288 (Galten)Smedeskov Bæk har sit udspring i et lille skovom-råde, hvor vandløbet er B0 målsat. Denne stræk-ning er ganske kort og løber til en større B3 målsatgrøft der forbinder vandløbet med Lyngbygård Å.Kun den øverste strækning i Smedeskov er besigti-get ved denne undersøgelse. Vandløbet har, når det er vandførende, et forløb iskel mellem skoven og de tilstødende marker. Dervar imidlertid ikke vand i vandløbet på besigtigel-sestidspunktet og en bedømmelse var derfor ikkemulig.

Skørring Bæk, øvre løb, st.nr. 196 og 197 (Galten)Skørring Bæk har sit udspring i Skørring Overskov,Vest for Lille Sjelle. Vandløbet har her et delvistureguleret forløb gennem løvskoven, men blivergradvist mere udgrøftet når den løber ud i det åbneland mellem de dyrkede marker. Skørring Bæk harher mellem markerne karakter af en grøft, og vand-løbsbunden er uden form for fysisk variation. Detkniber også flere steder med at holde to meterbræmmerne således, at der sker skred af brinkernened i bækken. Resultatet er en del sandvandring,således at den bløde og ustabile vandløbsbund ikkeer noget godt levested for hverken vandløbsfaunaeneller vandplanterne. Den beskedne vegetation ivandløbet er begrænset til vandløbets sider, hvorder er en smule Vandstjerne. Det vil dog væremuligt at ændre på denne situation ved at ændrevedligeholdelsen, eventuelt helt at undlade at vedli-geholde i en periode, således at der gradvist kunneetableres vandløbsplanter på bunden og der kunnefremstå noget af det sten og grus som stadig er påvandløbsbunden under sandet. Der blev ved tilsy-net ikke fundet nogen rentvandsarter og forure-ningsgraden var II-III på de under søgte stationer.Dette er ikke nok til at opfylde vandløbets B1 mål-sætning.Det vurderes, at den øverste del af strækningen erfisketom og at der findes en spredt bestand på dennederste del af strækningen. Årsagen er ringefysisk variation og en dårlig vandkvalitet.

Skørring Bæk, nedre løb, st.nr. 060, 062, 198 og158 (Galten)Umiddelbart nedstrøms ovenfor beskrevne station197 ændrer Skørring Bæk fuldstændig karakter,idet vandløbet her løber ned i en lille slugt, deråbentbart ikke har været rentabel at opdyrke.Skørring Bæk er derfor ureguleret herfra og denæste godt 1,5 kilometer nedstrøms hvor den løberigennem skoven ved Vedelslund. Som følge af deturegulerede forløb har Skørring Bæk her et utroligtflot forløb med mange sving, høller og stryg medgydegrus. Vandkvaliteten er forholdsvis god og derfindes på strækningen en god smådyrs og fiskefau-na. Ved Vedelslund er der et styrt i forbindelse meden vejoverføring der bevirker, at smådyr og fiskikke kan passere op i vandløbet. I den nederste delaf vandløbet strømmer Skørring Bæk ud på de laveengarealer ved Lyngbygård Å. Vandløbet bliver herigen reguleret og udgrøftet på de sidste 3-400meter inden udløbet i Lyngbygård Å. Vandkvaliteten er som nævnt god, men det kunnedog forventes at smådyrsfaunaen havde været ensmule mere alsidig. Af rentvandsarter blev fundetfladormen Dugesia gonocephala, slørvingen Leuc-tra fusca, billerne Hydraena gracilis, Elodesminuta og Elmis aenea, vårfluerne Rhyacophilafasciata, Sericostoma personatum og Silo palipessamt sneglen Ancylus fluviatilis. Forureningsgra-den var II på alle de undersøgte stationer, men det-te er ikke nok til at opfylde vandløbets A målsæt-ning.Strækningen har en god ørredbestand og nedstrømsVedelslund er fundet den største bestand af ørred idenne undersøgelse.

Sjelle Bæk, st. nr. 200 og 396 (Galten)Syd for Sjelle er beliggende et lille vandløb der tid-ligere modtog spildevand fra Sjelle, men dette spil-devand blev i 1977 afskåret til Skovby. Sjelle Bækløber i skel mellem dyrkede marker og er reguleretpå hele strækningen. Vandløbsbunden er overvejen-de sandet med enkelte områder med grus. Vand-løbet har et noget ensartet forløb og de fysiske for-hold er generelt for dårlige.Selv om spildevandet er blevet afskåret for længesiden, er der dog stadig tilførsel af dårligt rensetspildevand fra et overløbsbygværk til bækken, hvil-ket kan ses ved at der ved vandløbets udspring varen del toiletpapir på brinkerne. Forureningsgradenvar II-III gående mod III, i vandløbets øvre del ogII-III i den nedre. Da Sjelle Bæk er B0 målsat, erdenne målsætning ikke opfyldt. Dette skyldes dels


tilledning af spildevand fra overløbsbygværket, ogogså de dårlige fysiske forhold i vandløbet.

Hørslev Bæk, afløbet fra Lillering, st.nr. 432 og397 (Århus, Galten)Hørslev Bæk har et åbent forløb nord for Lilleringefter at have været rørlagt på en strækning syd forSilkeborgvej. Vandløbet er kraftigt reguleret påhele strækningen og ligger flere steder op til tometer under terræn. Som følge heraf er de fysiskeforhold meget ensartede og vandløbsbunden er defleste steder meget blød og består af sand og ler.Ved station 397 var der dog enkelte sten og en vel-udviklet vegetation af Vandstjerne og Tagrør ogvandløbet begynder her at få mere varierede fysi-ske forhold. Vandkvaliteten er forholdsvis god, ogmiljøtilstanden kunne forbedres, hvis vandløbetblev vedligeholdt mere skånsomt. Hørslev Bækgennemstrømmer på denne øvre del overvejendegræssede marker. Forureningsgraden var II-III,hvilket opfylder vandløbets B3 målsætning.

Hørslev Bæk, nedre løb, st.nr. 202 og 157(Galten, Århus)Den nedre del af Hørslev Bæk er B1 målsat, hvil-ket indikerer, at de fysiske forhold på dennestrækning er så gode, at den kan bruges som gydeog opvækstvand for laksefisk. Der er da også fleresteder i vandløbet hvor de fysiske forhold er over-ordentligt gode med høller og stryg med gydegrusog sten. Der er her en god vandhastighed hvilket ermed til at ilte vandet. Langs vandløbets sider vok-ser der Rødel der beskygger vandløbsbunden ogbefæster brinkerne. De nedfaldne grene og bladefra træerne giver gode føde og skjulmuligheder forvandløbets smådyr og fisk. Kort før udløbet i Lyng-bygård Å bliver Hørslev Bæk igen reguleret, ogvandløbet er her gravet mere end en meter underterræn. Umiddelbart over for vejen til SkovbyRensningsanlæg er der et rør med udløb til HørslevBæk, og ved tilsynet var der en sødlig lugt fra røretog en del bakterier. På stenene var der endviderebakterie belægninger der kunne indikere, at derperiodisk tilledes organisk stof til dette rør. Forure-ningsgraden var til trods herfor forureningsgrad II,hvilket er nok til at opfylde målsætningen. Derblev her fundet rentvandsarter som slørvingen Leuctra fusca, billen Elodes minuta samt vårfluenRhyacophila fasciata. På station 157, hvor der ergode fysiske forhold var gode var forureningsgra-den derimod II-III hvilket ikke opfylder målsætnin-gen. Dette skyldes helt overvejende, at Hørslev

Bæk modtager vand fra Mosagergrøften som haren meget dårlig vandkvalitet. Se nedenfor. Stræk-ningen indeholder en god ørredbestand.

Mosagergrøften, øvre løb, st.nr. 464 (Galten)Vandløbet er udgrøftet og løber i skel mellem mar-ker. Ved tilsynet var vandløbet dog udtørret og detvar ikke muligt at vurdere miljøtilstanden i det Cmålsatte vandløb.

Mosagergrøften, nedre løb, st.nr. 465, 399 og400 (Galten)Mosagergrøften gennemstrømmer på denne stræk-ning Skovby, hvor den på hele strækningen er re-guleret, og til tider nærmest kanaliseret. De fysiskeforhold er derfor langtfra optimale hvilket giver sigudslag i en blød og ustabil vandløbsbund beståendeaf sand og silt. I vandløbets øvre dele, umiddelbartnedstrøms rørlægningen ved station 465 er derendvidere en del brunt slam. Men også længerenedstrøms er der under den sandede vandløbsbunden sort svovlbrinteholdigt slam, som det ikke vedtilsynet var muligt at påvise årsagen til. Der ergenerelt dårlige faldforhold i bækken og strømmener jævn. Der er en til tider veludviklet vegetation afVandstjerne og trådformede grønalger. Mosagergrøften modtager overfladevand fra Skov-by, og der tilledes endvidere også periodisk dårligtrenset spildevand til bækken i et utilfredsstillendeomfang. Skovby er seperat kloakkeret så der skulleikke ledes spildevand til bækken, og der er derfortale om fejlkobliger i kloaksystemet. Forurenings-graden var III-IV og smådyrsfaunaen bestod ude-lukkende af forureningstolerente arter. Ved tilsynetvar der endvidere lugt af kloak ved rørudløbet.Denne forureningstilstand bedres en smule nedgennem vandløbet, således at forureningsgradenvar III ved 399 og II-III ved station 400. Mosager-grøften er B3 målsat og denne målsætning er såle-des kun opfyldt ved station 399. Dette skyldes væ-sentligst tilledningen af organisk stof i vandløbetsøvre dele, men også de ensartede fysiske forhold.

Herskind Grøft, st.nr. 466 og 401 (Galten)Herskingrøften har sit udspring vest for Herskindhvor det åbne forløb er beliggende syd for Langeli-nie. Der er dog en forholdsvis lang rørlagt del afvandløbet opstrøms vejen, og der tilledes sandsyn-ligvis til denne strækning husspildevand fra spredtbebyggelse. Dette kan ses ved at smådyrsfaunaenved vandløbets udspring overvejende bestod af for-ureningstolerente arter og at forureningsgraden



derfor var III.Herskingrøften har et fint overvejende ureguleretforløb i en lille græsklædt slugt, der afgræsses afkreaturer. Vandløbsbunden er afvekslende medgrus, sten og sand og miljøtilstanden i vandløbetburde derfor være bedre. Ved station 401 var foru-reningsgraden III-IV, hvilket skyldtes, at der var enfejl ved et overløb således at der løb dårligt rensetspildevand til bækken. Dette forhold blev rettetkort efter besigtigelsen. Umiddelbart nedstrømsvejen til Herskind er der et styrt der ikke er passa-belt for smådyr og fisk.Herskingrøften er B1 målsat og denne målsætninger ikke opfyldt med de konstaterede forurenings-grader.Der er ikke fanget fisk i Herskindgrøften.

Vandløb fra Hørslev, st.nr. 206 og 402 (Galten)Bækken er reguleret i hele sit forløb og gennems-trømmer græsmarker og løber i skel mellem mar-ker. Kantvegetationen, der overvejende består atgræs og Lodden Dueurt, dækker de fleste stedervandløbsbunden på en sådan måde, at vandløbet erhelt skjult. Vandløbsbunden er overvejende blød ogsandet og generelt uden fysisk variation. Der tilledes sandsynligvis spildevand fra ejendom-me i oplandet til bækken, da der ved vandløbetsudspring var en del forureningstolerente arter derbevirkede at forurenigsgraden var III. Denne til-stand bedres gradvist ned gennem vandløbet ogforureningsgraden kort før sammenløbet medLyngbygård Å var II, hvilket er en overraskendekort strækning hvor selvrensningen foregår. Dettehænger sandsynligvis sammen med det nedhæn-gende vegetation langs brinkerne. Vandløbet er B3målsat og denne målsætning er kun opfyldt i vand-løbets nedre del.

Borum Møllebæk-systemet

Borum Møllebæk fra Lading Sø til Terp Mølle,st.nr. 145, 007 og 156 (Hammel, Galten)Borum Møllebæk har sit udspring i Lading Søhvorfor vandkvaliteten i vandløbets øvre løb erstærkt afhængig af vandkvaliteten i søen. Der er daogså i sommerperioden en betydelig udvaskning afplanktonalger fra søen der periodisk kan ses påhele strækningen til Lyngbygård Å. Disse algerlægger sig som belægninger på sten og vegetation ivandløbet og gør disse faste substrater fedtede ogslimede. Dette er en generel påvirkning af vandmil-

jøet i Borum Møllebæk der har stor indflydelse påforureningstilstanden. Endvidere ledes det rensedespildevand fra Lading uden om søen og til BorumMøllebæk kort efter afløbet fra søen. Ved tilsynetblev det således konstateret, at der var enkelte vat-pinde og bind nedstrøms spildevandudløbet, mendet kunne ikke konstateres, at denne udledningpåvirker bækken væsentligt.De fysiske forhold i denne øvre del af vandløbet errimeligt gode og bækken er kun delvist reguleret.Da det er et meget kuperet terræn der gennems-trømmes er der et godt fald på bækken med deraffølgende gode strømforhold. Vandløbsbunden erafvekslende med en del grus, men der er ogsåområder, hvor vandløbsbunden er blød og sandet.På grund af de mange alger er vegetationen ikkesærligt udviklet, da det bliver skygget væk, menlangs brinkerne er der stedvist en god vegetation afPindsvineknop.Forureningsgraden var II-III på de undersøgte stati-oner, hvilket betyder, at vandløbets B3 målsætninger opfyldt.

Borum Møllebæk fra Loiselund til Terp Mølle,st.nr. 467 (Hammel, Galten)På strækningen nedstrøms Loiselund begynderBorum Møllebæk for alvor at få fart på vandhastig-heden. Det meget kuperede terræn medfører etgodt fald på vandløbet og strømmen er nogle stederfrisk. Vandløbsbunden er stenet og gruset med endel høller og stryg der giver gode levesteder forvandløbets smådyr og fisk. Denne strækning erimidlertid også kraftigt præget af algeudskyldnin-gerne fra Lading Sø og smådyrsfaunaen er ikke såartsrig, som det kunne forventes i en bæk med sågode fysiske forhold. Der er ikke så meget vegeta-tion på vandløbsbunden hvilket skyldes de mangealger og den gode strøm. Langs brinkerne vokserder dog Pindsvineknop og Smalbladet mærke.Vandløbet gennemstrømmer på denne strækningovervejende græsmarker og enge der bliver afgræs-sede af kreaturer.Af rentvandsarter blev fundet billen Elmis aenea,vårfluen Goera pilosa og sneglen Acylus fluviatilis.Forureningsgraden var II, hvilket opfylder vand-løbets B1 målsætning.Der findes ikke ørred på strækningen p.g.a. denstore algeudskyldning fra søen.

Borum Møllebæk fra Terp Mølle til LyngbygårdÅ, st.nr. 436, 437, 403, 082 og 404 (Galten,Århus)Nedstrøms Terp Mølle er Borum Møllebæk Amålsat og har et meget afvekslende forløb gennemgræssede marker, enge og på den nedre del løv-skov. Også her er der et godt fald på vandløbet ogstrømmen er flere steder frisk til strygende. Vand-løbet er på grund af de mange høller og stryg medgydegrus og sten et godt levested for både ørred-fisk og smådyr. På hele strækningen vokser dertræer, overvejende Rødel, langs vandløbet derbeskygger vandløbsbunden og befæster brinkerne.Der blev tidligere tilledt utilstrækkeligt renset spil-devand til Borum Møllebæk fra Skivholme, men etnyt rensningsanlæg med kvælstoffjernelse blev i1994 taget i brug, således at der i dag ikke er ensynlig påvirkning af vandkvaliteten fra Skivholme.Til gengæld er der umiddelbart opstrøms broen vedSkivholme et rør, der leder stort set urenset hus-spildevand til bækken fra en række huse, der liggerøst for vandløbet. Ved rørudløbet er der en del gråtog sort slam og der er bakteriebelægninger i vand-løbet nedstrøms røret. Ved Borum Mølle er der en gammel mølleopstem-ning på ca 2,5 meter der bevirker at fisk og smådyrikke kan vandre op i Morum Møllebæk. Hvis den-ne opstemning fjernes vil der blive åbnet op for 5kilometer vandløb af høj kvalitet. En fjernelse afopstemningen er højt prioriteret i Vandkvalitetsplanfor Århus Amt 1997. Endvidere er der en lilleopstemning nedstrøms Borum Mølle, hvor der harværet et lille stemmeværk. Denne opstemning kansandsynligvis passeres af laksefisk, men kan ikkepasseres af smådyr. Denne opstemning er let atfjerne og bør udføres samtidig med opstemningenved Borum Mølle.Denne nedre strækning af Borum Møllebæk erogså påvirket af algeudvaskningerne fra Lading Sø.Selv på strækningen kort inden sammenløbet medLyngbygård Å er stenene periodisk fedtede afalger. Disse alger er den væsentligste påvirkning afbækken og bevirker, at målsætningen ikke er op-fyldt på strækningen syd øst for Skivholme, idetforureningsgraden her er II. Endvidere vurderesdet, at også ovennævnte spildevandsudledning fraenkeltejendomme øst for Skivholme har betydningfor vandkvaliteten. Fra Borum Mølle til sammen-løbet med Lyngbygård Å er forureningsgraden I ogder er specielt på denne strækning mange strømel-skende rentvandsarter.På den beskrevne strækning fra Terp Mølle til

Lyngbygård Å blev der fundet fladormen Dugesiagonocephala, døgnfluerne Heptagenia sulphureaog Ephemera danica, slørvingerne Amphinemurastandfussi og Leuctra fusca, dovenfluen Sialis nig-ripes, vandmyreløven Osmylus fulvicephalus, bil-lerne Hydraena gracilis, Elodes minuta og Limniusvolckmari, vårfluerne Rhyacophila fasciata, Seri-costoma personatum, Silo palipes og sneglen Ancy-lus fluviatilis.Med de konstaterede forureningsgrader er A mål-sætningen kun opfyldt på strækningen fra BorumMøllebæk til sammenløbet med Lyngbygård Å.På hele denne fysisk flotte strækning med en finvandkvalitet findes kun en spredt bestand af ørred.Årsagen kan kun være de periodevise store mæng-der alger der kommer fra Lading Sø.

Tilløb til Lading Sø

Skivholmeskov Bæk, st.nr. 210 (Galten, Hammel)I Skivholme Skov syd for Lading Sø er en rækkevandløb med forskellig kvalitet og målsætning.Disse vandløb samles i et stort vandløb der førervandet til Lading Sø. Dette vandløb er B3 målsatog er reguleret i hele sit forløb og har nærmestkarakter af en grøft. Vandløbsbunden har ikkemegen fysisk variation, men der er dog enkelte ste-der hvor der er en smule sten og grus. Det er sand-synligt at vandløbet tørrer ud om sommeren, da derikke var mange vandløbsdyr til stede ved besigti-gelsen. På grund af beskygning var der ingen vand-planter på bunden, men der var en del nedfaldneblade og grene som smådyrene kan finde skjul ogføde ved. Der blev ikke registreret nogen rent-vandsarter og forureningsgraden var II-III. Medden aktuelle målsætning for vandløbet er dennemålsætning opfyldt.

Hølykke Bæk, nedre løb med tilløb, st.nr. 209,487, 208 og 488 (Galten)Dette vandløb er det mest vandførende i SkivholmeSkov, og er på grund af kilder i oplandet til bækkenvandførende hele året. Som de øvrige bække gen-nemstrømmer dette vandløb overvejende løvskovhvilket medfører, at der er en del blade og grene ivandløbet, og ingen vegetation. Hølykke Bæk erureguleret på flere strækninger og har derfor etmeget flot og slynget forløb gennem skoven. Derer her en del høller og stryg med gydegrus og sten.På den nedre del er vandløbet dog kraftigt udgrøf-


tet og man kan se den gamle vandløbsbund liggesom en stor vold langs nordsiden af brinkerne. Defysiske forhold på denne strækning er meget forar-mede og vandløbsbunden er overalt meget blød,sandet og ustabil. Der tilledes husspildevand fraejendomme i oplandet til bækken idet der i vand-løbets øverste del blev fundet bakteriebelægningerpå vandløbsbunden. Forureningsgraden var II-IIIved udspringet, men denne utilfredsstillende foru-reningstilstand ændres dog hurtigt ned gennemvandløbet på grund af de før omtalte kildetilløb derøger vandføringen væsentligt. Ved station 487 erforureningsgraden således bedret til I-II, dels pågrund af den forbedrede vandkvalitet, men også pågrund af de gode fysiske forhold. På den nederstestation 208 er forureningsgraden II. Årsagen til atforureningsgraden igen bliver dårligere er, at vand-løbet bliver meget hårdt vedligeholdt. HølykkeBæk er A målsat og med de konstaterede forure-ningsgrader er det kun på det midterste forløb, atdenne målsætning er opfyldt. I Hølykke Bæk blevfølgende rentvandsarter registreret; fladormenDugesia gonocephala, slørvingerne Leuctra hippo-pus, Leuctra fusca og Cabnia bifrons, billen Elodesminuta og vårfluen Sericostoma personatum.Fra vest er der et ligeledes A målsat vandløb medtilløb til Hølykke Bæk. Desværre er også dettevandløb udgrøftet flere steder og vandløbsbundenbestår derfor overvejende af sand og ler. Vandløbeter sommerudtørrende og der var ikke meget vandved besigtigelsen.

Smådyrsfaunaen var sparsom og der blev ikke regi-streret nogen rentvandsarter, således at forure-ningsgraden var II-III. Målsætningen for dettevandløb er derfor ikke opfyldt.

Skovbække i Skivholme Skov, st.nr. 489, 211 og490 (Hammel, Galten)Ikke alle vandløbene i Skivholme Skov er besigti-get ved undersøgelsen, men to af bækkene er dogundersøgt. Ved station 489, som er beliggende ca.700 meter vest nord vest for Troldhøj er et lille B0målsat vandløb som for år tilbage er blevet opgra-vet. Vandløbet har nu genvundet et delvist naturligtforløb og vandløbsbunden består af sten og grus.Der var ikke meget vand ved besigtigelsen i sep-tember måned og vandløbet er sandsynligvis som-mertør. På grund af manglende smådyrsbestand vardet ikke muligt at foretage en bedømmelse af foru-reningstilstanden. Nord for Elkærgård er der et lille B0 målsat vand-løb, station 211, der gennemstrømmer løvskoven.Vandløbet bliver jævnligt opgravet, og der var vedbesigtigelsen en del sand og grus der nyligt var ble-vet fjernet fra bækken. Der tilledes en del husspil-devand til vandløbets øvre dele fra ejendomme ioplandet, og der var her fastsiddende lammehalernedstrøms rørudløbet. Smådyrsfaunaen bestod ude-lukkende af forureningstolerente arter og forure-ningsgraden var IV. Målsætningen var således ikkeopfyldt. Dette vandløb blev endvidere besigtiget på station490, beliggende ca 700 meter nedstrøms station211. Vandløbet var her lige blevet opgravet medmaskine og vandløbsbund og brinker fremstod irent ler. Der var derfor hverken vandløbsdyr ellerplanter til stede og en bedømmelse var ikke mulig.

Hummelbæk, st.nr. 478, 408, 212 og 498(Hammel, Galten)I den østlige ende af Lading Sø er et tilløb til søender kommer fra Fajstrup Nederskov. Dette vandløb,Hummel Bæk, har flere steder et helt ureguleretforløb med mange høller og stryg hvor vandløbs-bunden er meget afvekslende. Der er flere stederunderskårne brinker som smådyr og fisk kan findeskjul under. På grund af beskygning er vegetatio-nen sparsom, men der er dog enkelte steder hvorder vokser en smule Smalbladet mærke langs brin-kerne. Den øverste del af bækken ved station 478er sommerudtørrende og bliver endvidere jævnligtgravet op. Det var således ikke muligt at foretageen bedømmelse af vandkvaliteten, da der var så få


Slørvingen Capnia bifrons.

dyr. Også den nedre del af vandløbet er opgravetog har nærmest karakter af en kanal, men smådyrs-faunaen var her overraskende god til trods for dedårlige fysiske forhold. Forureningsgraden var hen-holdsvis I-II og I i Hummelbæk og vandløbets Amålsætning var derfor opfyldt.Af rentvandsarter blev fundet fladormen Dugesiagonocephala, døgnfluerne Paraleptophlebia margi-nata og Ephemera danica, slørvingerne Amphi-nemura sp., Nemurella picteti, Leuctra hippopusog Leuctra nigra, billen Elodes sp., vårfluerne Rhy-acophila fasciata, Sericostoma personatum. Denrentvandskrævende smådyrsfauna afspejler såle-des, at vandkvaliteten er god og sandsynligvisupåvirket af spildevand.I Hummel Bæk findes en god ørredbestand på enstrækning nord for Lyngballegård. Størstedelen afbækken er imidlertid fisketom, som følge af kraftigopgravning.

Voldbyholt Bæk og Lyngballe Bæk, st.nr. 213 og407 ( Hammel)Voldbyholt Bæk ved station 213 er et lille vandløbder er udgrøftet og ved besigtigelsen næsten udenvand. Vandløbsbunden er blød og består udeluk-kende af sand. Vandløbet gennemstrømmer løvs-kov og ved stationen var der askevæld. På grund afden hårde vedligeholdelse var der ingen vegetationi vandløbet, og også smådyrsfaunaen var beskeden.Der blev fundet en enkelt rentvandsart, slørvingenLeuctra sp. På grund af den manglende smådyrs-fauna blev forureningsgraden bedømt til grad II-III,hvilket ikke opfylder vandløbets A målsætning.Lyngballe Bæk er betydeligt mere vandførende,men er reguleret på flere strækninger. Til trods her-for var der en forholdsvis god variation i vandløbs-bunden med en del grus og sand. Der var stedvisten veludviklet vegetation af Smalbladet mærkehvor vandløbsdyrene kan søge føde og skjul. Derblev her fundet en række rentvandsarter som flad-ormen Dugesia gonocephala, slørvingen Amphi-nemura sp. og Leuctra sp. samt vårfluerne Rhya-cophila sp. og Sericostoma personatum. Også dettevandløb er A målsat og med de registrerede rent-vandsarter er forureningsgraden I-II og målsætnin-gen dermed opfyldt.

Fajstrup Bæk, Fajstrup Vest, st.nr. 214, 215 og170 (Hammel)Fajstrup Bæk løber i den vestlige udkant af Faj-strup, hvor det løber i skel mellem marker og gen-nemstrømmer rødelsump og græsarealer. Vandløbet

modtager sandsynligvis husspildevand fra enkelteejendomme i oplandet, idet det stedvist lugtede ensmule af spildevand ved bækken.De fysiske forhold er generelt gode og der er bådehøller og stryg med en del sten og gydegrus. End-videre er brinkerne befæstet af rødderne fra Rødelder vokser langs vandløbet, således at der er under-skårne brinker som fisk ynder at bruge som skjul.På strækningen nedstrøms Viborgvej er der enkelteokkerkilder der stedvist farver vandløbsbundenrød. Der blev registreret enkelte rentvandsarter i bæk-ken som fladormen Dugesia gonocephala, billenElodes sp. og vårfluen Rhyacophila sp.Forureningsgraden var II-III i vandløbets øvre deleog II på strækningen nedstrøms Viborgvej. Da Faj-strup Bæk er B1 målsat, er denne målsætning kunopfyldt på strækningen nedstrøms Viborgvej.Der er ikke fanget fisk Fajstrup Bæk. De er sand-synligvis blevet udryddet af en tidligere forureningog der er så trods de nuværende rimelige forholdikke genindvandret nye.

Elhøj Bæk, øvre løb, st.nr. 217 og 544 (Hammel)Dette C målsatte vandløb er kraftigt reguleret ognærmest karakter af grøft. Vandløbet løber i skelmellem marker og der vokser ingen træer ellerandet der kan give bækken karakter i landskabet.Vandløbsbunden er blød overalt og består af sandog ler. Langs brinkerne vokser Tykbladet ærenprisder til en vis grad giver mulighed for vandløbsdy-rene at søge skjul. Der blev ikke registreret nogenrentvandsarter i bækken og forureningsgraden varII-III, hvilket opfylder vandløbets målsætning.Elhøj Bæk er rørlagtpå en ca. 350 meter strækningpå den midterste del og bliver herefter åben neds-trøms Viborgvej.Ved Elhøjgård, ca. 900 meter nord øst for station217 er en grøft som har forbindelse med ElhøjBæk. Denne grøft var ved tilsynet kraftigt forure-net med en del bakterieslim på vandløbsbunden.Smådyrsfaunaen bestod udelukkende af forure-ningstolerente arter og forureningsgraden var IV,hvilket ikke opfylder C målsætningen. Den kraftigeforurening skyldes tilledning af dårligt renset hus-spildevand fra ejendomme i oplandet.

Elhøj Bæk, nedre løb i Fajstrup Øst, st.nr. 468og 406 (Hammel)Denne nedre del af Elhøj Bæk er B1 målsat og harsom følge heraf gode og afvekslende fysiske for-hold med en vandløbsbund der flere steder består


af sten og gydegrus. Elhøj Bæk løber i en lille slugtog har et godt fald således at vandhastigheden ergod, ja nogen steder er den frisk. Der er stedvist enveludviklet vegetation af Smalbladet mærke dernæsten dækker vandløbsbunden.Elhøj Bæk modtager spildevand fra spredt bebyg-gelse, hvilket kan ses ved at smådyrsfaunaen ikkerummer nogen rentvandsarter, men enkelte forure-ningstolerente arter. Først i den nedre del, kort førudløbet i Lading Sø er vandkvaliteten så god at derkan være rentvandsarter, og der blev her fundet dyrsom fladormen Dugesia gonocephala, slørvingenNemurella picteti og billen Elodes minuta. Forure-ningsgraden var II-III på strækningen umiddelbartnedstrøms Viborgvej og II på den nedre del, hvorrentvandsarterne findes. Målsætningen er derforkun opfyldt på nogle få hundrede meter i den nedredel inden udløbet i søen.Der er ingen ørred i bækken og årsagen er forment-lig den samme som i Fajstrup Bæk.

Lading Bæk, st.nr. 522 og 405 (Hammel)Lading Bæk er kraftigt udgrøftet og har et få hund-rede meter åbent forløb ned til Lading Sø. Op-strøms denne åbne strækning er vandløbet rørlagtgennem Lading By og også opstrøms byen. Derhar gennem tiden været tilledt både husspildevandog gårdbidrag til bækken, men Hammel Kommunehar gennemført mange undersøgelser af ejendom-mene i oplandet således, at forureningen nu erknap så markant. Der er dog stadig husspildevand-stilledninger der gør, at forureningstilstanden ivandløbet er utilfredsstillende. Forureningsgradenvar således III-IV i den øvre del, hvor der også varen smule toiletpapir, og III ved fortyndingszonensophør 200 meter nedstrøms rørudløbet. Vandløbs-bunden er afvekslende med en del sten og grus,men vedligeholdes stadig hårdhændet med maski-nel opgravning således, at de fysiske forhold ikkeer de bedste. Lading Bæk er B3 målsat og med dekonstaterede forureningsgrader er denne målsæt-ning ikke opfyldt.

Tilløb til Borum Møllevæk,nedstrøms Lading Sø

Skivholme Bæk, st.nr. 218 (Galten)Skivholme Bæk har sit udspring i et kildefelt umid-delbart øst for Skivholme. Kildefeltet er forholds-vist stort og giver året rundt en konstant god vand-føring. Vandet er fuldstændigt uforurenet og der er

enkelte rentvandsarter til stede der gør, at forure-ningsgraden er I-II. Vandløbsbunden er afvekslen-de med sten og gydegrus, men der er også områdermed sand. Vandløbsbunden er flere steder heltdækket af Brøndkarse og Lodden Dueurt, og kilde-feltet og bækken må betegnes som en megetspændende lokalitet. Af rentvandsarter blev fundetfladormen Dugesia gonocephala, slørvingerneNemoura flexuosa, Nemurella picteti, billen Elodesminuta, vårfluerne Rhyacophila fasciata, Cruno-esia irrorata og Sericostoma personatum. Med denkonstaterede forureningsgrad er vandløbets A mål-sætning opfyldt.På den nederste del af bækken findes en godbestand af ørred. Ca. midt på bækken findes enmindre rørlagt strækning. Opstrøms rørlægningenfindes ikke ørred, da denne ikke kan passeres affisk. Det skal derfor anbefales, at den rørlagtestrækning åbnes.

Bække med tilløb til Borum Møllebæk vedBaskær Skov, st.nr. 219 (Galten)Ved Baskær Skov er der flere højt målsatte vandløbder har tilløb til Borum Møllebæk. Af disse er detkun det vestligste, syd for Skivholme der er blevetbesigtiget. Dette vandløb gennemstrømmer en lilledal der er bevokset med bøgetræer, og langs vand-løbet vokser tillige en del Rødel. På grund af detkuperede terræn er der et godt fald på bækken ogden afvekslende vandløbsbund af sten og grusbevirker, at der er små fald der ilter vandet. Pågrund af de mange træer er der blade og grene påvandløbsbunden. Vandløbet er tilsyneladende ufor-urenet, hvilket skyldes, at vandet flere steder kom-mer som trykvand fra bakkerne langs bækken. For-ureningsgraden var I-II og vandløbets Amålsætning var opfyldt. Af rentvandsarter blev fun-det fladormen Dugesia gonocephala, slørvingerneNemoura flexuosa, Nemurella picteti og Leuctranigra, billen Elodes marginata, dovenfluen Sialisnigripes samt vårfluerne Sericostoma personatumog Silo palipes.


Vårfluen Crunoesia irrorata.

Storkesig Bæk, øverste løb Syd for Sabro, st.nr. 291 (Århus)Denne øvre del af Storkesig Bæk modtager perio-disk overfladevand fra et regnvandsbassin der afla-ster overfladevand fra den østlige del af Sabro.Bassinet aflaster tilsyneladende ikke ret tit, idetvandløbet næsten var udtørret ved besigtigelsen.Der var dog en smule slam i grøften der indikerer,at der af og til sker aflastninger. Vandløbet gen-nemstrømmer en lille slugt der er bevokset medløvtræer og der var som følge deraf en del blade påden næsten tørre vandløbsbund. På grund af mang-lende vand var det ikke muligt at foretage enbedømmelse af forureningsgtilstanden og dermedom vandløbets B0 målsætning var opfyldt.

Storkesig Bæk, mellemste løb Syd for Sabro ogvandløb fra Sabro Korsvej, st.nr. 471, 220, 411,050 og 051 (Århus)Denne strækning af Storkesig Bæk er mere ellermindre reguleret på hele strækningen. Vandløbet ersåledes flere steder mere end 1,5 meter under detomgivende terræn, og langs brinkerne kan stadigses volde af det opgravede bundmateriale. På grundaf opgravningerne, der har fundet sted gennemmange år, er de fysiske forhold i Storkesig Bækmeget forarmede, og vandhastigheden er flere ste-der ringe på grund af dårligt fald. Der er såledesmange steder meget sand og sandvandring, og deter kun ved station 471, at der var en vis mængde afgrus og sten. Et sådant miljø er ikke velegnet forvandløbsdyr som levested, hvilket smådyrsfaunaenogså bærer præg af.Miljøtilstanden i vandløbet kunne således bedresbetydeligt, hvis vandløbsvedligeholdelsen ikke varså hård. Der ville herved opstå en større fysiskvariation der dels vil medføre en større selvrensen-de effekt i vandløbet og dels bevirke, at vandløbs-planter og grusbund kan etableres og skabe leveste-der for fisk og smådyr. Storkesig Bæk tilføres endvidere spildevand fra etoverløb Syd for Sabro Korsvej og ved station 050blev der fundet en del toiletpapir og lammehalernedstrøms overløbsrøret. Endvidere er det sandsyn-ligt, at der også fra enkeltejendomme i oplandet til-ledes dårligt renset husspildevand.Forureningsgraden var II-III i vandløbets øvre dele,men miljøtilstanden forværres herefter således, atforureningsgraden i både tilløbet fra Sabro Korsvejog de nedre dele af Storkesig Bæk er grad III. DaStorkesig Bæk er B3 målsat er denne målsætningkun opfyldt i vandløbets øvre dele. At målsætnin-

gen ikke er opfyldt de øvrige steder skyldes tilled-ning af dårligt renset husspildevand og dårlige fysi-ske forhold.

Storkesig Bæk, nedre løb, st.nr. 431 og 427(Århus)Denne nedre del af Storkesig Bæk er B1 målsat oghar da også på denne strækning meget fine fysiskeforhold med en vandløbsbund, der overvejendebestår af sten, gydegrus og lidt sand. Vandløbet haret ureguleret forløb over græsmarker og StorkesigBæk har her fået lov til delvist at have de slyngnin-ger som vandløbets dynamik selv skaber. Der er etforholdsvist godt fald på bækken og strømmen ergod. Der er en beskeden vegetation af Smalbladetmærke og Vandmynte på vandløbsbunden. Vand-kvaliteten er ikke helt god, hvilket skyldes spilde-vandstilledningerne i de øvre dele af bækken. Derblev dog registreret enkelte rentvandsarter som bil-lerne Elodes minuta og Elmis aenea. Forurenings-graden var II-III, hvilket ikke opfylder B1 målsæt-ningen for vandløbet.Det vurderes, at der ikke findes ørred på den øver-ste del af strækningen indtil Borum Bæk. FraBorum Bæk indtil samløbet med Borum Møllebækfindes en spredt ørredbestand. Årsagen er dendårlige vandkvalitet. Nedstrøms tilløbet af Borum Bæk ændres de fysi-ske forhold forhold ret hurtigt således at der vedstation 427 var en række rentvandsarter til stedesom viser, at vandkvaliteten her er bedre. Forure-ningsgraden var II, hvilket opfylder målsætningen.Af rentvandsarter blev fundet billerne Elodesminuta og Elmis aenea samt vårfluerne Sericosto-ma personatum, Silo sp., og Anabolia nervosa.Endvidere blev fundet den ikke helt almindeligeHesteigle, Haemopsis sanguisuga, som er en afvore største igler. Der var også ved besigtigelsenbåde kreaturer og heste, og det kan ikke udelukkesat iglen suger blod fra disse dyr. Denne strækningnedstrøms byen er ikke hegnet og kreaturerne harfri adgang til bækken således, at vandløbets brinkertrædes ned, med deraf følgende sandtransport tilfølge. Endvidere klattes der i bækken, hvilket for-ringer vandkvaliteten ydeligere.

Vandløb Syd vest for Vindskovgård, st.nr. 469(Århus)Vandløbet, der er B0 målsat, var tørt på besigtigel-sestidspunktet og det var ikke muligt at foretage enbedømmelse af forureningstilstanden. På en stræk-ning nedstrøms stationen blev det konstateret, at


vandløbet var kraftigt opgravet og at vandløbsbun-den her bestod af ler. En henvendelse til ejeren harmedført, at denne strækning nu genetableres og atde fysiske forhold bliver forbedret.

Borum Bæk, st.nr. 171 (Århus)Borum Bæk har sit udspring i Stormosen og er her-fra rørlagt på en mere ned 2 kilometer strækningindtil den bliver åben umiddelbart Øst for Borum.Borum Bæk har et fint, men noget reguleret forløbgennem Borum og bliver nedstrøms byen endnumere slynget i sit leje. På grund af disse slyngnin-ger er der her underskårne brinker og høller ogstryg. Vandløbsbunden er afvekslende med en delsten, grus og sand og langs brinkerne vokser Smal-bladet mærke. Der er på den nedre del af bækkenen del trådformede grønalger på de faste substrateri vandløbet, hvilket kan skyldes, at der er et for-holdsvist højt næringsstof indhold i vandet.Ved station 171 i Borum blev der fundet en smuletoiletpapir, hvilket indikerer, at der periodisk tille-des dårligt renset husspildevand til bækken. Foru-reningsgraden var II-III, hvilket ikke opfyldervandløbets B1 målsætning. Der blev ikke fangetørred i Borum Bæk p.g.a. den dårlige vandkvalitet.

Nedstrøms Borum Møllebæk

Yderup Bæk, øverste løb, st.nr. 472 (Århus)Yderup Bæk har sit udspring umiddelbart Sydvestfor Mundelstrup Stationsby, hvor vandløbet gen-nemstrømmer græssede marker og enge. Vandløbeter udgrøftet og har derfor ikke særligt varieredefysiske forhold i sit forløb. På grund af det ringefald der er på strækningen, er vandløbsbunden blødoveralt og består af sand. I vækstperioden er vand-løbsprofilet helt overgroet med Lodden Dueurtsåledes, at bækken fremstår som en bremme i land-skabet med en kraftigt udviklet vegetation. Det ermuligt, at der tilledes husspildevand til bækken fraenkelte ejendomme i oplandet, idet smådyrsfauna-en til dels bestod af forureningstolerante arter. For-ureningsgraden var II-III, hvilket ikke er tilstræk-keligt til at opfylde B0 målsætningen forvandløbet. Miljøtilstanden kunne forbedres betyde-ligt, hvis bækken fik et mere snoet forløb, hvorvedgrus og sten ville blive gravet frem af den sandedevandløbsbund. Dette vil ske naturligt hvis vedlige-holdelse ophører eller minimeres gennem enårrække.Yderup Bæk er rørlagt på tre steder af ca. 600

meters længde. Det ville være ønskeligt, at disserørlægninger blev åbnet, således at rørlægningerneikke udgør nogen spærring for vandløbsdyrene ibækken.

Yderup Bæk, mellemste løb, st.nr. 473 (Århus)Det mellemste løb af Yderup Bæk gennemstrøm-mer Yderup Mose og enge, der græsses af kreatu-rer. Vandløbet er reguleret i hele sin udstrækningog de fysiske forhold er ikke ret gode. Vandløbs-bunden består således af ler mange steder og langsbrinkerne vokser Tagrør og Lodden Dueurt. Pågrund af ringe fald er vandhastigheden ringe, ogflere steder står vandet helt stille. Smådyrsfaunaenudgøres derfor overvejende af arter, der kan leveunder sådanne betingelser, dvs. dyr der er tilpasse-de til forholdsvis dårlige iltforhold. Der blev derforikke registreret nogen rentvandsarter og forure-ningsgraden var II-III gående mod III. VandløbetsB3 målsætning var derfor opfyldt.

Yderup Bæk, nedre løb, st.nr. 413, 244 og 246(Århus)Denne nedre del af Yderup Bæk er B1 målsat, ogder er da også en smule mere fald og hastighed påvandet i bækken. Vandløbsbunden er som følgeheraf mere gruset og stenet, men dette er ikke noktil at give vandløbet tilstrækkeligt gode fysiske for-hold til en alsidig vandløbsfauna. Yderup Bæk erogså på denne højt målsatte strækning reguleret ihele sin længde, og er nogen steder gravet mereend 1,5 meter under terræn. På grund af de stejlebrinker er der ikke meget lys ved bunden og der erderfor kun en sparsom vegetation i vandløbet.Langs brinker vokser der Høj Sødgræs og Pindsvi-neknop. Vandkvaliteten er ikke tilfredsstillende, ogder tilledes sandsynligvis spildevand fra enkelte-jendomme i oplandet til bækken. En stor del afsmådyrsfaunaen udgøres af forureningstolerantearter der nomalt findes i spildevandsbelastedevandløb. Miljøtilstanden ved Yderup Vandværkblev vurderet både op- og nedstrøms anlægget,men det vurderes, at vandværket ikke påvirkervandkvaliteten i Yderup Bæk væsentligt og der varikke tegn på okkerforurening. Forureningsgradenvar II-III på de tre undersøgte stationer, men til-standen er ustabil, idet forureningsgraden ligger påkanten til grad III. Miljøtilstanden ville bedresbetydeligt, hvis vandløbet fik bedre fysiske for-hold, specielt på strækningen fra vandværket tilLyngbygård Å. Yderup Bæk`s B1 målsætning erikke opfyldt.


Der findes en spredt bestand af ørred på dennestrækning af Yderup Bæk og årsagen er den dårligevandkvalitet samt den ringe fysiske variation derfindes i bækken.

Afløb fra Hvinning Mose, st.nr. 184 (Århus)På besigtigelsestidspunktet i juli måned var vand-løbet udtørret i dette B3 målsatte vandløb, og detvar ikke muligt at vurdere forureningstilstanden.

Afløb fra Mundelstrup, st.nr. 048 (Århus)Også dette vandløb, der er beliggende ved Mundel-strupgård, var udtørret og det var derfor ikkemuligt at vurdere, om C målsætningen var opfyldt.

Lyngby Bæk, st.nr. 542 og 543 (Århus)Lyngby Bæk er beliggende i et meget flot og kupe-ret terræn Nord for Lyngby, hvor vandløbet medgodt fald løbet til Lyngbygård Å. På grund af detgode fald er vandløbsbunden afvekslende med stenog gydegrus og de omgivende løvtræer afgiver gre-ne og blade til bækken så også vandløbsdyrene haret sted at søge skjul og føde. Der tilføres rensetmekanisk biologisk renset spildevand fra Lyngby,og påvirkningen fra anlægget bevirker, at forure-ningsgraden var III ved udspringet og bedres heref-ter til II-III nedstrøms fortyndingszonen der er på100 meter. Dette anlæg blev etableret i oktober1991. Ved udspringet, hvor det rensede spildevandtilledes var der ingen egentlige bakteriebelægnin-ger, men der blev dog fundet en stor klump bakteri-er der sandsynligvis har løsrevet sig fra røret. DaLyngby Bæk er B1 målsat er denne målsætningikke opfyldt.Der blev ikke fanget ørred i bækken og det vurde-res, at den er for lille til at huse en ørredbestand.

Nedstrøms Yderup Bæk

Vandløb Syd for Lyngbygård, st.nr. 290 (Århus)Vandløbet var udtørret på besigtigelsestidspunktet,og det var ikke muligt at vurdere om B0 målsæt-ningen var opfyldt.

Lille Labing Bæk, nedre løb, Syd for LabingVandmølle, st.nr. 224 (Århus)Lille Labing Bæk har et fint forløb i skel mellemmarker og er kun delvist reguleret. Specielt på dennedre del er der et godt fald på vandløbet og vand-løbsbunden er her afvekslende med sten og gyde-grus. Der vokser her løvtræer der beskygger vand-

løbsbunden således, at der ikke er nogen vegetationpå bunden. Vandkvaliteten er forholdsvis god ogforureningsgraden blev bedømt til II, hvilket opfyl-der bækkens B0 målsætning. Af rentvandsarterblev fundet fladormen Dugesia gonocephala ogbillen Elodes minuta. Lille Labing Bæk har et øvreC målsat løb, som ikke er blevet besigtiget veddenne undersøgelse. Imellem disse åbne forløb ervandløbet rørlagt på ca. 300 meter.

Afløbet fra Framlev, st.nr. 053 (Århus)Vandløbet har et godt fald og gennemstrømmer engræsmark der afgræsses af kreaturer. Der var sted-vist en veludviklet vegetation af Tykbladet æren-pris og græs der næsten dækkede vandløbsbunden.Da vandløbet ikke er hegnet, er brinkerne kraftigtoptrådte, således at der er en del sandvandring ibækken. Vandløbsbunden er derfor blød og ustabilhvilket ikke er et godt levested for vandløbsdyr.Der tilledes endvidere periodisk spildevand fraFramlev via et overløbsbygværk der leder til vand-løbet. Ved tilsynet var der ikke synlige tegn på hyp-pige overløb og det ser ikke ud til at påvirke vand-løbskvaliteten væsentligt. Smådyrsfaunaen varbeskeden og der var ikke ret mange arter til stede.Forureningsgraden var II-III, hvilket ikke opfyldervandløbets B0 målsætning. Dette skyldes helt over-vejende, at vandløbet ikke er hegnet og i mindregrad den periodiske udledning fra overløbsbygvær-ket.

Årslev Bæk, øvre løb, st.nr. 225 og 226 (Århus)Årslev Bæk løber i hele sit forløb i skel mellemmarker og er derfor stedvist reguleret for at givede omgivende marker et mere dyrkningsvenligtforløb. Vandløbsbrinkerne er stedvist meget stejleog vandløbet ligger her mere end 1,5 meter underdet omgivende terræn. På grund af mange års hårdvedligeholdelse er vandløbsbunden de fleste stedermed mangelfuld fysisk variation og består af ler ogsand der er ustabilt. Der er derfor ingen vegetationi selve vandløbsprofilet, men der er dog en stedvisopblomstring af trådformede grønalger. Ikke langt fra vandløbets udspring ligger en ned-lagt losseplads, Galmhøj Losseplads, hvor der i1992 blev lavet afværgeboringer rundt om pladsenfor at beskytte grundvandet mod det nedsivendeperkolat. Dette oppumpede vand ledes til ÅrslevBæk ved dets udspring, og giver her anledning tilokkerforekomst og der blev konstateret en smulelammehaler. Der er et beskedent indhold af orga-nisk materiale i vandet fra grundvandsoppumpnin-


gen og det er tvivlsomt om dette er skyld i forkom-sten af bakterier. Det er mere sandsynligt at bakte-rieforekomsterne skyldes tilledning af spildevandfra enkelte ejendomme i oplandet. Ved besigtigel-sen blev det således konstateret, at bundsedimenteti vandløbet lugtede af perkolat. Forureningsgradenvar II-III ved vandløbets udspring, hvilket ikke ernok til at opfylde vandløbets B0 målsætning. Detteskyldes overvejende tilledning af afværgevandet fraGlamhøj Losseplads, men også de noget ensartedefysiske forhold.Miljøtilstanden bedres en smule nedstrøms i bæk-ken således, at forureningsgraden var II-III gåendemod II ved station 226. Der blev her fundet enenkelt rentvandsart, billen Elodes sp. Heller ikkeher er målsætningen for vandløbet opfyldt.

Årslev Bæk, nedre løb, st.nr. 227 og 243 (Århus)Årslev Bæk modtager på denne nedre del rensetspildevand fra Årslev Kro der i 1992 fik udbyggetrensningsanlægget på kroen med fosforfjernelsesåledes at spildevandet i dag renses mekanisk, bio-logisk og kemisk. Denne forbedrede rensning harmedført at miljøtilstanden i dag er væsentligt bedrei Årslev Bæk end tidligere. Der var tidligere en for-ureningsgrad på IV nedstrøms kroen, men med dengennemførte rensning er forureningsgraden nu IIopstrøms udledningen og II-III nedstrøms. Der ersåledes en svag påvirkning af Årslev Bæk fra kro-en. Da Årslev Bæk er B0 målsat på denne stræk-ning, er denne målsætning ikke opfyldt på en kortstrækning nedstrøms spildevandsudledningen.Årslev Bæk har et forholdsvist varieret forløb påstrækningen selv om bækken er reguleret. Der erdog stadig ingen vegetation på vandløbsbunden,men langs brinkerne vokser mange steder LoddenDueurt og Rødel. Der er et stedvist godt fald påbækken og vandhastigheden er derfor god på densandede og grusede vandløbsbund. Af rentvandsar-ter blev fundet fladormen Dugesia gonocephala,billen Elodes sp. og vårfluen Lype reducta.

Nedstrøms Lyngbygård Å

Afløbet fra Årslev, st.nr. 293 (Århus)Vandløbet er reguleret i hele sin udstrækning, menhar alligevel en forholdsvis varieret vandløbsbundmed en del sten og gydegrus. Der var ingen vegeta-tion på vandløbsbunden, men den høje kantvegeta-tion, der overvejende består af græs, beskyggervandløbsprofilet. Der var en del okkerbelægninger

på bunden der farver de faste substrater røde. Derblev ikke fundet nogen rentvandsarter og forure-ningsgraden var II-III, hvilket opfylder vandløbetsC målsætning.

Voldbæk, mellemste løb ved Bremerholm, st.nr. 229 (Århus)Denne øvre del af Voldbæk er beliggende i etområde med bebyggelse af parcelhuse og etage-byggeri. Som følge heraf er der en del befæstedearealer i området, hvoraf en del aflaster til dennedel af Voldby Bæk. Vandløbet er flere steder udg-røftet med stejle brinker der består af ler. Der erher generelt dårlige faldforhold og strømmen ivandløbet er derfor ringe til jævn. Langs vandløbet er der græsmarker der i nogenudstrækning bliver benyttet af folk i området ogder ligger derfor dunke og grene, som er kastet ivandet eller som er blevet brugt til dæmninger ivandløbet. Vandløbsbunden er blød overalt og be-står af sand og ler således, at der ingen vegetationer på dette ustabile substrat. Som følge af de dårli-ge fysiske forhold og tilledningen af overfladevander vandkvaliteten meget ringe. Forureningsgradenvar III-IV og smådyrsfaunaen bestod overvejendeaf forureningstolerente arter. Voldbæk er B0 målsatmed et lempet krav til forureningsgraden på II-III,og med de konstaterede grader, er denne målsæt-ning ikke opfyldt. Da miljøtilstanden er så dårligsom angivet, bør det undersøges, om der periodisktilledes husspildevand til vandløbet, eventuelt frafejlkoblinger.Der har tidligere været angivet et vandløb med til-løb til Voldbæk opstrøms Viborgvej, men dettevandløb er udgået af "Vandkvalitetsplan for ÅrhusAmt", da det sandsynligvis er rørlagt.

Voldbæk, mellemste løb ved True Vandmølle,st.nr. 416, 474 og 417 (Århus)Voldbæk er også på denne strækning reguleret fleresteder med stejle lerfyldte brinker og blød vandløb-sbund til følge. Dette er specielt tilfældet påstrækningen opstrøms True Vandmølle. NedstrømsTrue Vandmølle bliver forholdene dog gradvistbedre således, at Voldbæk på en ca. 400 meterstrækning opstrøms Tre Ege har et upåvirket forløbmed gydegrus, høller og stryg samt en god strøm.På denne strækning er der endvidere løvskov derbeskygger vandløbet og rødder der befæster brin-kerne.Vandkvaliteten er ikke god nok i Voldbæk og foru-reningsgraden var III på de to øverste stationer og


II-III på den nederste. Dette skyldes en kombinati-on af flere ting, at denne målsætning ikke eropfyldt. For det første er de fysiske forhold fordårlige, og endvidere tilledes der som nævnt oven-for overfladevand fra befæstede arealer i vand-løbets øvre dele. Smådyrsfaunaen bestod næstenudelukkende af arter som normalt kun ses i spilde-vandsbelastede vandløb, og det bør derfor under-søges, om der tilledes spildevand fra spredt bebyg-gelse. Voldbæk er B3 målsat på denne strækningog denne målsætning er kun opfyldt på den nedredel med de fysisk gode forhold opstrøms Tre Ege.

Voldbæk, nedre løb ved Voldbæk Huse, st.nr. 162 (Århus)Nedstrøms dammen ved Tre Ege gennemstrømmerVoldbæk et lille skovparti, hvor der ligger parcel-huse og, længere nedstrøms, engene ved Århus Åkort før udløbet i Brabrand Sø. Vandløbet har hergode fysiske forhold med et godt fald der bevirkerat strømmen er frisk og god flere steder. Vandløbs-bunden er varieret med både sten og gydegrus ogder er flere steder på strækningen hvor der er høllerog stryg. Det er tydeligt at se, at vandløbet gennemstrømmeren dam idet smådyrsfaunaen udgøres af arter derofte findes i søafløb som f.eks vårfluefamilienHydropsyche sp. På de faste substrater er steneneendvidere en smule fedtede af de planktonalger derom sommeren udskylles af dammen. Da der var endel forureningstolerente arter var forureningsgra-den III, gående mod II-III, men dette er ikke nok tilat opfylde vandløbets B1 målsætning. Dette skyl-des dels at vandløbet gennemstrømmer en dam ogdels de ovenfornævnte problemer med overflade-vand. Som en konsekvens af den dårlige vandkvalitet fin-des der kun en spredt ørredbestand i Voldbæk.

Holmstrup Bæk, Nord for Grimhøj, st.nr. 295(Århus)Holmstrup Bæk gennemstrømmer et rekreativtområde ved Hasle som henligger i græsarealer oglunde. Vandløbet er stedvist helt tilgroet i Pil ogLodden dueurt og de nedhængende grene og bladedanner små fald i den jævnt til gode vandstrøm.Vandløbsbunden er overvejende sandet, men der erogså partier med grus og lidt sten. Vandløbet er kundelvist reguleret og fremstår derfor med et let slyn-get forløb gennem landskabet. Smådyrsfaunaen iHolmstrup Bæk er individfattig og består hovedsa-lig af en fauna, der ikke stiller store krav til vand-kvaliteten. Forureningsgraden var II-III og B0 mål-

sætningen var ikke opfyldt. Grunden til at målsæt-ningen ikke er opfyldt er ikke kendt, men der tille-des sandsynligvis overfladevand fra befæstede are-aler.

Tilløb til Brabrand Sø

Søndre Landkanal, øvre del, st.nr. 248 og 250(Århus)Søndre Landkanal er som navnet antyder en afvan-dingskanal der er etableret i forbindelse med dræ-ningerne af engene ved Brabrand Sø. Kanalen haroveralt ensartede fysiske forhold med en blød, san-det og leret bund, hvor der i de langsomtflydendeområder af kanalen ligger et lag af ikke omsatorganisk stof. Vandhastigheden er ringe i kanalenog der er derfor stedvist en meget veludviklet vege-tation af Vandstjerne og trådformede grønalger. Ilt-forholdene er generelt dårlige i kanalen og små-dyrsfaunaen består udelukkende af arter der ertilpassede et sådant miljø. Der tilledes renset hus-spildevand fra et rodzoneanlæg der modtager spil-devand fra Ormselv. Der blev ikke ved tilsynetkonstateret ristestof eller anden påvirkning fraanlægget, men tilledningen kombineret med deensartede fysiske forhold i kanalen bevirker at for-ureningsgraden var III-IV, hvilket ikke opfyldervandløbets D målsætning.

Søndre Landkanal og Gammel Århus Å, st.nr. 419, 231 og 418 (Århus)Nedstrøms fortyndingszonen ved rodzoneanlæggeter Søndre landkanal og Gammel Århus Å B3 mål-sat. Vandløbet er rørlagt på en ca. 250 meter stræk-ning nord for Constantinsborg, og har i øvrigt dår-lige fysiske forhold med ensartede fysiske forholdog stille til ringe strøm. Vandløbsbunden er overaltmeget blød og består af sand og, specielt i den ned-re del ved Gammel Århus Å, dårligt omsat orga-nisk materiale, der ved påvirkning afgiver enkarakteristisk svovlbrinteholdig lugt. Iltforholdeneved vandløbsbunden er derfor meget ringe, eller ibedste fald svingende, og det er derfor kun de mesthårdføre arter af både smådyrsfaunaen og vegetati-on der kan klare sig i sådant miljø. Vandløbsdyreneer således helt overvejende forureningstolerentearter, hvilket afspejles i forureningsgraden som varIII-IV i den øvre del III på de nederste to stationer.Vandløbets B3 målsætning er således ikke opfyldt,hvilket skyldes dårlige fysiske forhold og spilde-vandstilledningen i vandløbets øvre del.


Kildebæk, Sydvest for Constantinborg, st.nr 058 (Århus)Ved besigtigelsen var vandløbet udtørret og det såud til at bækken kun fører vand ved kraftigafstrømning i forbindelse med regnvejr samt omvinteren hvor nedbørsmængderne er størst. Vand-løbet modtager periodisk spildevand fra et overløb-sbygværk, men ved tilsynet blev der ikke konstate-ret indikatorpapir og bygværket har således ikkeværet i funktion længe. En bedømmelse af det B0målsatte vandløb var ikke mulig.

Madsesbæk, øvre løb, st.nr. 234 og 420 (Århus)Madsesbæk har sit udspring vest for Lemming,hvor vandløbet er ført under motorvejen og herfra iet åbent forløb strømmer til Gammel Århus Å.Madsesbæk var tidligere et meget fint vandløb dervar hjemsted for en artsrig og rentvandskrævendesmådyrsfauna. Blandt arterne var således denkrævende slørvinge Cabnia bifrons. De senere år erdet imidlertid gået stærkt tilbage for smådyrsfauna-en, hvilket afspejler at vandkvaliteten de senere årgradvist er blevet betydeligt ringere. Tidligere varforureningsgraden I og I-II, men i dag er tilstandengrad III på lange strækninger, specielt i den øvredel. Hvad der er skyld i forringelsen er svært atsige, men skyldes sandsynligvis tilledninger afoverfladevand fra motorvejen og måske spildevandfra enkeltejendomme i oplanddet.Det øvre løb har et fint forløb med forholdsvistafvekslende fysiske forhold med levende hegnlangs brinkerne der befæster og beskygger vand-løbet. Vandløbsbunden er afvekslende med gyde-grus, sten og flere steder høller og stryg. De nært-stående træer afgiver grene og blade til vandløbetsom vandløbsdyr kan finde skjul og føde ved. Pågrund af et kuperet terræn er der et godt fald påbækken og strømmen er derfor god. Smådyrsfauna-en er imidlertid meget arts- og individfattig ogudgøres helt overvejende af forureningstolerentearter der overvejende ses i spildevandsbelastedevandløb. Forureningsgraden var III på begge deundersøgte stationer, hvilket betyder, at vandløbetsB0 målsætning ikke er opfyldt.

Madsesbæk, nedre løb, st.nr. 235 og 146 (Århus)Også den nedre del har undergået en forarmning afsmådyrsfauna således, at den i dag overvejendebestår af ordinære arter der ikke stiller store krav tilvandkvaliteten. Vandløbet har et meget fint og ure-guleret forløb gennem blandingsskov af løv og nåleskov, og der er på hele strækningen et godt fald

med høller og stryg samt underskårne brinker. Derer en sparsom vegetation af Vandmynte, Kildemosog Lodden dueurt i vandløbet, men på denne grødeog på stenene sidder trådformede grønalger dervidner om et vist næringsstofindhold i vandet.Hvor der var små fald i bækken, og dermed ilt ivandet blev fundet enkelte rentvandsarter, men kunsom enkeltindividder, Slørvingerne Amphinemurastandfussi og Leuctra fusca samt billen Hydraenasp. Forureningsgraden var II på de to undersøgtestationer, hvilket ikke opfylder vandløbets A mål-sætning.

Tilløb til Madsesbæk, Nord for Møgrehøje,st.nr. 476 (Århus)Dette vandløb er forholdsvist ureguleret og rum-mer en rest af den rentvandskrævende smådyrsfau-na som en gang var i Madsesbæk. Når vandkvalite-ten i Madsesbæk bliver bedre vil der forhåbentligtske en genindvandring fra dette vandløb som såle-des er hjemsted for en faunapulje af rentvandsdyrsom er uddøde i de nærtliggende vandløb.Vandløbet har et godt fald med en afvekslendevandløbsbund af sten og gydegrus, og de omkring-stående løvtræer afgiver grene og blade til vand-løbet således at der opstår små vandfald i bækken.Af rentvandsarter blev registreret slørvingerne Bra-chyptera risi og Amphinemura standfussi. Forure-ningsgraden var II, og A målsætningen var ikke op-fyldt.

Blåhøj Bæk, øvre løb, st.nr. 236 (Århus)Denne øvre del af Blåhøj Bæk er kraftigt reguleretog løber nærmest som en grøft i skel mellem mar-ker. På grund af den hårde vedligeholdelse er derdårligt fald på bækken, og vandet står derfor stilledet meste af tiden. Vandløbsbunden er blød overaltog består af sand og silt der er dækket af et stedvisttykt lag brunt slam.Denne øvre del af Blåhøj Bæk modtager periodiskdårligt renset spildevand fra Stautrup Camping-plads, hvilket afspejles af den dårlige miløtilstand ibækken. Forureningsgraden var III-IV, hvilket ikkeopfylder vandløbets B0 målsætning.

Blåhøj Bæk, nedre løb, st.nr. 294 (Århus)Vandløbet, der er A målsat, løber i skel mellemmarker og er derfor reguleret i hele sin udstræk-ning. Der vokser levende hegn langs vandløbet derderfor er svært tilgængelig. Der er et forholdsvistgodt fald på bækken, men den oftest ringe vand-føring medfører at smådyrssamfundet har svært


ved at etablere sig. Vandløbsbunden er sandet oguden variation, hvilket heller ikke indbyder til enartsrig fauna. Det var ikke muligt at vurdere forureningsgradenpå grund af en individfattig smådyrsfauna.Vandløbet ender tilsyneladende i et lille vandhul,ca. midt i forløbet af det levende hegn, og der ersandsynligvis aldrig afstrømning fra dette vandhul.

Dødeå, fra Ormslevvej til Bøgeskov Bæk, st.nr. 018 (Århus)Dødeå modtager renset spildevand fra det centraleresningsanlæg i Viby. Vandløbet er således recipi-ent for spildevand fra knapt 100.000 mennesker, ogdet er derfor utroligt at vandløbet har en så for-holdsvist god miljøtilstand som tilfældet er. Umid-delbart nedstrøms Ormslevvej er vandløbet udenfysisk variation, men bliver hurtigt herefter meresmalt og dermed med større vandbevægelse. Vand-løbsbunden er dog de fleste steder dækket af et tyktlag brunt slam som er rester af dårligt omsat orga-nisk materiale. På denne øverste station nedstrømsfortyndingszonen på 300 meter udgøres smådyrs-faunaen da også af forureningstolerente arter ogforureningsgraden var III-IV, hvilket ikke opfyldervandløbets D målsætning.

Dødeå, nedre løb, st.nr. 442 og 477 (Århus)Nedstrøms Bøgeskov Bæk gennemstrømmerDødeå fugtige enge inden udløbet i Brabrand Sø.Vandløbet er dog reguleret i hele sin udstrækning,men har til trods herfor afvekslende fysiske for-hold, idet der er lagt sten og gydegrus ud i vand-løbet flere steder. Der er en stedvis meget udvikletvegetation af Flydende Vandaks og Pindsvineknop.At der også er en del næring i vandet ses af at deroveralt i vegetationen og på stenene er trådformedegrønalger, der med deres meterlange tråde dækkervandløbsbunden. Også stenene i vandløbet er på-virkede af spildevandstilledningerne, idet de alle erfedtede af grønalger og kiselalger. Forureningsgra-den var III på begge stationer hvilket ikke opfyldervandløbets B3 målsætning. Smådyrsfaunaen bestårdog ikke udelukkende af forureningstolerente arter,idet der også var døgnfluen Cloeon dipterum, derer en smule krævende med hensyn til vandkvalitet.

Børup Grøft fra jernbane til Dalhøj, st.nr. 032og 034 (Århus)Børup Grøft har sit udspring i Viby industrikvarterhvor dets forløb veksler mellem åbne og rørlagtestrækninger. Vandløbet løber til Dødeå og er inden

sammenløbet D målsat, men denne omkring 200meter lange strækning er ikke besigtiget ved under-søgelsen.Børup Grøft er besigtiget på to stationer beliggen-de henholdesvis i den øvre og den nedre del afvandløbet. Ved station 032 i den øvre del, er vand-løbet udgrøftet og løber her i skel mellem industri-er i området. De fysiske forhold bærer præg af dis-se forhold og brinkerne er således afrettede ogstedvist stejle således, at brinkerne flere stederskrider ned i vandløbet. Vandløbsbunden er derforblød og sandet med enkelte partier med lidt grus.Der tilledes sandsynligvis overfladevand fra be-fæstede arealer og forureningsgraden var III, hvil-ket ikke opfylder vandløbets B0 målsætning, selv-om kravet til forureningsgraden er lempet til II-III.Vandhastigheden er i øvrigt jævn i vandløbet ogder er ingen vandplanter.Den nedre del af Børup Bæk har et helt andet udse-ende og det er næsten ikke til at tro at det er detsamme vandløb. Denne del af bækken ved station034 gennemstrømmer bækken en lille skov derovervejende er Askevæld og derfor et område hvorgrundvandspejlet står højt. Langs bækken vokserSmalbladet mærke og Brøndkarse. Der er et godtfald på bækken da den løber i en lille slugt ogstrømmen er da også god til frisk. Der er høller ogstryg i bækken og vandløbsbunden er afvekslendemed både sten og gydegrus. Der blev fundet enenkelt rentvandsart slørvingen Amphinemurastandfussi, og forureningsgraden var II gående modII-III. Vandløbets B0 målsætning var dermed op-fyldt.

Bøgeskov Bæk, st.nr. 238, 263 og 239 (Århus)Bøgeskov Bæk har ligesom Madsesbæk undergåeten stor forringelse af vandkvaliteten. Bækken varindtil for få år siden hjemsted for en god og rent-vandskrævende rentvandsfauna med blandt andetslørvingen Brachyptera risi. Denne fauna er nusandsynlivis uddød og afløst af ordinære og forure-ningstolerente arter, der kan tåle en permanent til-ledning af organisk materiale.De fysiske forhold er dog stadig meget fine med etfald på bækken som næppe findes i andre vandløb inærheden af Århus. Bøgeskov Bæk er stort set ure-guleret i hele sit forløb. Langs vandløbet vokserRødel som beskygger vandløbet og hvis rødder be-fæster brinkerne. Vandløbsbunden er utroligt af-vekslende med mange store sten, gydegrus, under-skårne brinker og høller og stryg. Blade og grenefra træerne langs vandløbet danner små bladpakker


og vandfald på vandløbsbunden og giver opholds-steder for vandløbets smådyrsfauna.Den helt overvejende grund til den forringede til-stand, skyldes tilledning af overfladevand fra be-fæstede arealer og overløb i Hasselager. Se beskri-velsen nedenfor. Bøgeskov Bæk har en rørlagtstrækning på mere end en kilometer mellem grøf-ten i Hasselager og Bøgeskov Bæk, og det er tæn-keligt, at der også på denne strækning tilledesdårligt renset spildevand, og det bør under alleomstændigheder undersøges hvilke tiledninger derer til bækken. Bøgeskov Bæk har nu som tidligereet meget stort potentiale for at være et unikt vand-løb, og en løsning af problemerne omkring vand-løbet bør prioriteres højt. Ved rørunderføringen under Ormslevvej er der etstyrt i et betonbygværk på mere end en meter, ogdenne spærring betyder at hverken smådyr ellerfisk kan bevæge sig op i vandløbet. Der blev ikke registreret nogen rentvandsarter ibækken, og forureningsgraden varierer fra III ivandløbets øvre dele til II-III, gående mod III i dennedre. Det er i denne sammenhæng værd at nævne,at vandløbet for mindre end 10 år siden var grad I-II på flere strækninger. Vandløbets B0 målsætninger ikke opfyldt.

Grøft i Hasselager, st.nr. 532 og 540 (Århus)De ovenstående problemer i Bøgeskov Bæk stam-mer hovedsageligt fra tilledningerne til Grøften iHasselager hvor der er et overløb. Vandkvalitetener meget dårlig med en forureningsgrad på IV, hvil-ket ikke opfylder vandløbets C målsætning. Somnavnet antyder, er vandløbet kraftigt udgrøftet, ogfremtræder til dels som en kanal med dårligestrømforhold. Det stillestående vand tilledes perio-disk husspildevand og der sker derfor kun en lang-som omsætning. Vandløbsbunden er blød overaltog består af sort svovlbrinteholdigt slam iblandetlidt sand. Det bør undersøges, om bygværket kanfungere på en anden måde med mindre hyppigeaflastninger, da det har afgørende betydning forvandkvaliteten i Bøgeskov Bæk.

Norringholm Grøft, st.nr. 297 (Århus)Vandløbet er beliggende i engene ved Brabrand Søog modtager overfladevand og drænvand fra deomgivende arealer. Vandløbet er udgrøftet og kunmed en sparsom variation der væsentligst består afde strå fra græsserne på brinkerne der hænger ned ivandet. Vandhastigheden er ringe til jævn på densandede og bløde vandløbsbund. Der er en del

okker i vandløbet, hvilket sandsynligvis stammerfra dræningerne i oplandet. Smådyrsfaunaen bestodudelukkende af forureningstolerente arter, og foru-reningsgraden var III, hvilket ikke opfylder vand-løbets B3 målsætning.

Grøfter på nordsiden af Brabrand Sø, st.nr. 428(Århus)På nordsiden af Brabrand Sø er der en række tilløbtil søen som alle er C målsatte. De er udgrøftede ogkanaliserede og fungerer som afvandingskanalerfor drænene i oplandet til engene ved søen. Kun etaf disse vandløb er blevet besigtiget ved under-søgelsen, idet dette modtager overfladevand fraBrabrand. Vandløbet er beliggende umiddelbart sydvest for Brabrand Kirke. De fysiske forhold eracceptable i forhold til udgrøftningen af vandløbet,idet der er en del grus og sten på vandløbsbunden,men den overvejende del er dog sand og silt. Derhar tidligere været tilledninger fra Jaka til vand-løbet, men disse synes nu at være bragt til ophør.Forureningstilstanden er dog stadig dårlig og små-dyrfaunaen bestod udelukkende af forureningstole-rente arter, svarende til grad III. Vandløbet C mål-sætning er derfor ikke opfyldt, hvilketsandsynligvis skyldes tilledning af overfladevand.

Nedstrøms Brabrand Sø

Vandløb ved Åby Rensningsanlæg, st.nr. 296(Århus)Vandløbet er det gamle afløb fra Viby Rensnings-anlæg og er derfor tilpasset til dette formål, hvilketkan ses ved, at vandløbsbunden på den nedrestrækning er befæstet med fliser. Der er dårligefaldforhold i bækken og ved tilsynet løb vandet"den forkerte vej" væk fra Århus Å, som vandløbetløber sammen med. Vandløbsbunden er sandet meden smule grus, der ligger ovenpå fliserne i vand-løbetSelvom spildevandet fra det gamle anlæg i dagpumpes til Åby Øst rensningsanlæg, tilledes derstadig dårligt renset spildevand til vandløbet, idetvandløbsfaunaen udelukkende bestod af forure-ningstolerente arter. Forureningsgraden var III-IVgående mod IV, og vandløbets C målsætning varderfor ikke opfyldt.



Referencer

1) Århus Amt,1997;Vandkvalitetsplan for Århus Amt 1997.

2) Miljøministeriet, Danmarks Miljøundersøgelser, 1992; Biologisk bedømmelse af vandløbskvalitet. Metode til anvendelse på vandløbsstationer i Vandmiljøplanens Overvågningsprogram. Teknisk anvisning fra DMU nr. 5.

3) Landbrugsministeriet, 1970; Landbrugsministeriets vejledning om fremgangsmåden ved bedømmelse af recipienters renhedsgrad.

4) Miljøstyrelsens Ferskvandlaboratorium, 1988; Elektrofriskeri til bestemmelse af fiskebestande i vandløb. Teknisk Anvisning.

5) Wiberg-Larsen, P. m.fl.; 1991. Sprøjtegifte truer fynske vandløb. Vand og Miljø 7, pp.371-374.

6) Århus Amt, Natur og Miljø, 1995; Tilsyn med ferskvandsdambrug, 1994. Teknisk Rapport.

7) Århus Amt, Natur og Miljø, 1995; Tilsyn med kommunale renseanlæg. Tilsynsrapport 1994. Teknisk rapport.


Bilag

Bilag 1. Beskrivelse af målsætninger for vandløb.

Bilag 2. Metodebeskrivelse for undersøgelse af vandløb.

Bilag 3. Oversigt over de vandløb i undersøgelsesområdet, der ikke opfylder Vandkvalitetsplanens målsætning.

Bilag 4. Oversigt over undersøgte rensningsanlæg, der overholder/ikke overholder målsætningen i recipienten.

Bilag 5. Oversigt over undersøgte overløbsbygværker og regnvandsudledninger, der overholder/ikke overholder målsætningen i recipienten.

Bilag 6. Samlet faunaliste fra undersøgelsen i Århus Å’s afstrømningsområde.

Bilag 7. Fiskebestanden i Århus Å’s afstrømningsområde.

Bilag 8. Oversigt over registrerede spærringer og rørlægninger i undersøgelsesområdet.

Bilag 9. Oversigtskort med angivelse af den bedømte forureningsgrad på de enkelte stationer samten vurdering af fiskebestanden i de undersøgte vandløb.

Som det tidligere er nævnt, er et af formålene med denne rap-

port, at vurdere kvaliteten af områdets vandløb i forhold til de

målsætninger, som er opstillet i amtets vandkvalitetsplan.

Hovedtræk i de krav, som de forskellige målsætninger indehol-

der, er gennemgået i det følgende.

Der anvendes tre hovedtyper af målsætninger; målsætninger

med generelle krav, der er formuleret som fiskevandsmålsæt-

ninger; målsætninger med skærpede krav, der anvendes til

vandløb med sær-lige naturmæssige kvaliteter; og målsætnin-

ger med lempede krav, der anvendes til vandløb, hvor vand-

løbets biologiske værdi ikke har højeste prioritet i målsætnin-

gen. I nedenstående boks er de enkelte typer af målsætninger

beskrevet. For yderligere information om målsætningerne for

vandløb, henvises til Vandkvalitetsplan 1997 (Århus Amt,

1997).

Boks 1: Beskrivelse af de forskellige målsætninger som Århus

Amt benytter ved vandløbsmålsætning.

MÅLSÆTNINGER MED SKÆRPEDE KRAV

A: Særlige naturområder

Disse vandløb skal være upåvirkede eller kun meget svagt kul-

turpåvirkede. Påvirkning som følge af spildevandstilførsel må

ikke ske. Forureningsgraden i et A-målsat vandløb må generelt

ikke være dårligere end grad I-II, men der kan stilles individu-

elle krav til det enkelte vandløb. Oppumpning af vand direkte

fra disse vandløb må ikke finde sted og indvinding af grund-

vand må ikke medføre, at vandføringen i vandløbet reduceres.

De fysiske forhold i A-målsatte vandløb skal være som den

naturlige tilstand. I A-målsatte vandløb må vedligeholdelse

kun ske i ganske ekstraordinære situationer, og da skal den ske

så skånsom som muligt. Grus- og stenbund i vandløbet skal

bevares, idet den fauna og flora, man ønsker at bevare med

denne målsætning, som regel er knyttet til stenog grusbund

og hurtigt strømmende vand.

En del vandløb med A-målsætning bør normalt, naturligt kun-

ne fungere som gydeog yngelopvækst-områder for laksefisk.

A-målsatte vandløb skal frahegnes for kreaturer, og der skal

være 2 meter dyrkningsfri bræmmer. Kun i særlige tilfælde

kan vandløbsmyndigheden bestemme at frahegning kan undla-

des.

Stort set alle vandløb med A-målsætning er omfattet af Natur-

beskyttelseslovens § 3.

MÅLSÆTNINGER MED GENERELLE KRAV

Ved disse målsætninger, der også betegnes som fiskevandsmål-

sætninger, tillades en vis kulturpåvirkning i form af spilde-

vandsudledning, vandløbsvedligeholdelse, regulering, vand-

indvinding etc. Inddelingen i de enkelte målsætninger beror i

vid udstrækning på de fysiske forhold i vandløbene. Fiske-

vandsmålsætninger anvendes normalt i vandløb der har en

fiskebestand, eller hvor en sådan bør kunne findes efter iværk-

sættelse af de nødvendige foranstaltninger.

B1: Gyde- og yngelopvækstområde for laksefisk

I B1-målsatte vandløb skal der forekomme, eller vil kunne

forekomme gydning af laksefisk. Bunden i B1-målsatte vand-

løb skal bestå af grus, primært i størrelsen 1-4 cm. Der skal

være stor fysisk variation. Strømmen skal være tilstrækkelig til

at friholde hulrummene mellem gruspartiklerne for aflejringer

og sikre ilttilførslen til Ørredæg og yngel. Der skal være fri

passage, med tilstrækkelig vanddybde, ved opstemninger, vej-

overføringer etc. Desuden skal der i yngelopvækstområder

være områder med reduceret strømhastighed og skjul, f.eks.

bag større grødeøer, sten og trærødder. Optimal vanddybde i

B1-målsatte vandløb er 10-30 cm. Derudover kræves, at spil-

devandstilførsel ikke må forringe fiskenes gydeog opvækst-

muligheder væsentligt uden for en nærmere fastsat udledning-

szone. Forureningsgraden skal normalt være II eller bedre.

Vandløbsvedligeholdelsen skal normalt helt udelades. Ved grø-

deskæring skal der efterlades væsentlige grødebræmmer i

vandløbet, banker af gydegrus må ikke opgraves, og vandlø-

bets brinker graves kun bort, hvis en konkret vurdering viser,

at dette er nødvendigt af hensyn til vandføringsevnen. Der må

ikke ske gravning af brinker i begge vandløbssider det samme

år. Vegetationen langs vandløbet skal normalt lades urørt, bort-

set fra den nedre del, der kan skæres af hensyn til vandafled-

ningen. Vandløbet skal frahegnes for kreaturer, og der skal væ-

re 2 meter dyrkningsfri bræmmer. Kun i særlige tilfælde kan

vandløbsmyndigheden bestemme at frahegning kan undlades.

Oppumpning af vand direkte fra vandløb må ikke finde sted,

og oppumpning af grundvand må ikke medføre, at vandførin-

gen i vandløbet reduceres væsentligt eller at forureningsgraden

øges.

Næsten alle B1-målsatte vandløb er omfattet af Naturbeskyt-

telseslovens § 3.

B2: Laksefiskevand

B2-målsatte vandløb skal, eller vil kunne benyttes som op-

vækstområde for laksefisk. Der skal i B2-målsatte vandløb

være områder med reduceret strømhastighed og skjul, der kan

rumme større laksefisk. Det kan f.eks være ved større grø-

deøer, sten, trærødder og i eventuelle høller. Optimal vanddyb-

de i B2-målsatte vandløb er 30 cm eller dybere.

Spildevandsudledninger må ikke forringe fiskenes opvækst-

muligheder væsentligt uden for en nærmere angivet udled-

ningszone.

Forureningsgraden skal normalt være II eller bedre.

Der skal være en forholdsvis stor fysisk variation. Eventuel


Målsætninger for vandløb

Bilag 1.Beskrivelse af målsætninger for vandløb.

vedligeholdelse skal ske så skånsom som muligt. Områder

med gydegrus skal dog helt friholdes for opgravning. Vegetati-

onen langs vandløbet skal normalt lades urørt, bortset fra den

nedre del, der kan skæres af hensyn til vandafledningen.

Vandløbet skal frahegnes for kreaturer, og der skal være 2 me-

ter dyrkningsfri bræmmer. Kun i særlige tilfælde kan vand-

løbsmyndigheden bestemme at frahegning kan undlades.

Oppumpning af vand direkte fra vandløbene må kun finde sted

fra større vandløb og da kun efter en konkret vurdering. Den

samlede reduktion i vandføringen som følge af indvinding af

overflade- og grundvand, må ikke medføre en væsentlig re-

duktion af fiskebestanden, eller en forøgelse af forureningsgra-

den i vandløbet.

Næsten alle vandløb med B2-målsætning er omfattet af Natur-


B3: Karpefiskevand (ålevand)

B3-målsatte vandløb skal, eller der vil kunne findes en bestand

af ikke-laksefisk (karper, gedder, ål etc.). I B3-målsatte vand-

løb skal der være områder med reduceret strømhastighed og

skjul, f.eks i form af grødevækst langs vandløbets bredder

eller i form af underskårne brinker og rødder fra elletræer.

Faskiner og mudderområder er desuden gode områder for ål.

Spildevandsudledningen må ikke forringe opvækstmuligheder-

ne for ål, gedde, aborre og karpefisk væsentligt uden for en

nærmere angivet udledningszone. Forureningsgraden skal nor-

malt være II-III eller bedre.

Omfanget af vandløbsvedligeholdelsen skal fastsættes efter en

konkret afvejning af behovet for vedligeholdelse af hensyn til

dyrkning af jorden mod de miljømæssige konsekvenser som

vedligeholdelsen vil have i vandlø-bet. Vandløbet skal fraheg-

nes for kreaturer, og der skal være 2 meter dyrkningsfri bræm-

mer. Kun i særlige til-fælde kan vandløbsmyndigheden be-

stemme at frahegning kan undlades.

Oppumpning af vand direkte fra vandløb kan tillades, men den

samlede reduktion i vandføringen som følge af overflade- og

grundvandsindvinding må ikke medføre, at fiskebestanden

reduceres væsentligt eller forureningsgraden forøges.

En del vandløb med B3-målsætning er omfattet af Naturbe-

skyttelseslovens § 3.

B0: Vandløb med alsidigt dyre- og planteliv

For disse vandløb gælder samme krav som til B1-målsætnin-

gen. Dog gælder de krav, der direkte vedrører fiskefaunaen

ikke, idet B0-målsatte vandløb af naturlige årsager (f.eks

sommerudtørrende) ikke kan rumme en fiskebestand. Forure-

ningsgraden må normalt ikke overstige II, i enkelte tilfælde

dog II-III.

Der skal være en stor fysisk variation i B0-målsatte vandløb.

Ved udførelse af vandløbsvedligeholdelse, skal grusog sten-

bund bevares, idet den fauna og flora, der ønskes beskyttet

med denne målsætning, ofte er knyttet til grusog stenbund.

Grødeskæring bør foretages i et strømløb, og opgravning af

sandaflejringer eller lignende kan finde sted på kortere stræk-

ninger, når særlige forhold taler herfor. Spærringer m.v. der

hindrer faunaens frie vandring skal gøres passable. B0-målsat-

te vandløb skal frahegnes for kreaturer, og der skal være 2

meter dyrkningsfri bræmmer. Kun i særlige tilfælde kan vand-

løbsmyndigheden bestemme at frahegning kan undlades.

Oppumpning af vand fra vandløbet må normalt ikke finde sted.

Størstedelen af de B0-målsatte vandløb, er omfattet af Natur-


MÅLSÆTNINGER MED LEMPEDE KRAV

Disse målsætninger anvendes til vandløb, der tillades kultur-

påvirket i en sådan grad, at et naturligt og alsidigt plante- og

dyreliv, herunder fiskebestande, ikke vil kunne findes i vand-

løbet.

C: Vandløb, der alene skal anvendes til afledning af vand

Forureningsgraden i C-målsatte vandløb må ikke overstige II-

III. Der stilles ikke krav om, at der kan leve fisk i vandløbet,

og vandløbsvedligeholdelse kan normalt foregå således, at der

alene tages hensyn til de afvandingsmæssige interesser.

Der opstilles ingen generelle restriktioner for oppumpning af

vand fra vandløbet eller krav om restvandføring heri.

Målsætningen må dog ikke være til hinder for opfyldelsen af

målsætninger på ovenfor og nedenfor beliggende vandløbs-

strækninger.

D: Vandløb påvirket af spildevand

Forureningsgraden i D-målsatte vandløb må normalt ikke

overstige III, men et andet krav til forureningsgrad (II-III eller

III-IV) kan fastsættes for enkelte vandløb.

Der fastsættes normalt ingen krav vedrørende omfanget af

vandløbsvedligeholdelse eller krav vedrørende restvandføring.

E: Vandløb påvirket af grundvandsindvinding

Der fastsættes for hvert enkelt vandløb individuelle krav ved-

rørende restvandføring.

Forureningsgraden i E-målsatte vandløb må ikke overstige

grad II-III.

F: Vandløb påvirket af okker

Der stilles normalt ikke specifikke krav til F-målsatte vandløb,

herunder krav til vandføring eller vandløbsvedligeholdelse.

Der stilles ligeledes ikke krav til forureningsgraden, da denne

normalt ikke kan bedømmes i stærkt okkerholdige vandløb.

Vandløb som naturligt er påvirkede af okker, vil normalt blive

B0-målsat.


Bilag 1.Beskrivelse af målsætninger for vandløb.

Fysiske forholdBeskrivelsen af vandløbets fysiske forhold på stationenog af den omgivende naturtype, er udført på grundlag afskønsmæssige vurderinger.

SmådyrsfaunaenRegistreringen af smådyrsfaunaen, er foretaget i feltenpå grundlag af prøver, som er indsamlet og bearbejdetpå følgende måde. På hver station er udlagt 3 linier påtværs af vandløbet og disse linier er lagt således, at deforskellige typer af vandløbsbund er omfattet af mindsten af linierne. Langs disse linier er så foretaget fireopsparkninger af vandløbsbund og eventuel vegetation,således at smådyr hvirvles op i vandet og kan opsamlesmed en ketsjer. Maskevidden i denne ketsjer er 1 mm.Smådyrene er derefter slået ud i en hvid bakke, og nårprøvetagningen er afsluttet, er de fundne arter registreretog antallet af individer af de enkelte arter vurderet. End-videre er der foretaget en undersøgelse af faste substra-ter som sten, grene o.lign., for at finde og registreresmådyr, der er knyttet specielt til disse faste substrater.I faunaprøver, hvor der har været usikkerhed om artsbe-stemmelsen, er eksemplarer af disse dyr blevet konser-veret i 96 % sprit og senere artsbestemt i laboratorietunder stereolup. Det har oftest drejet sig om arter inden-for grupperne: slørvinger, døgnfluer og vårfluer.Ved undersøgelserne, som blev foretaget i forbindelsemed tilsynet med rensningsanlæg og regnvandsoverløb,blev der typisk udført to eller tre biologiske forurenings-bedømmelser. Én bedømmelse blev udført umiddelbart(typisk 5 m) opstrøms for udledningen, og i visse tilfæl-de blev der udført en bedømmelse umiddelbart (5 m)nedstrøms udledningen. Desuden udførtes der en be-dømmelse umiddelbart nedstrøms for den fortyndings-zone, som er opgivet ved de enkelte rensningsanlæg. Enfortyndingszone er typisk mellem 50 og 150 m lang.Ved regnvandsoverløb anvendes en generel fortyndings-zone på 25 m.Ved de faunaprøver, der er taget som et led i amtetsgenerelle tilsyn med dambrug, er benyttet en metode,som er beskrevet i DMU’s tekniske anvisning nr. 5:“Biologisk bedømmelse af vandløbskvalitet” (Miljøsty-relsen, 1992). I denne undersøgelse drejer det sig kunom 1 prøvetagning ved Løjstrup Dambrug.

For at kunne vurderer miljø- og forureningstilstanden ide enkelte vandløb i forhold til målsætningerne i Vand-kvalitetsplanen, er der, på grundlag af de ovennævnteundersøgelser, foretaget en biologisk forureningsgrads-

bedømmelse. Grundlaget for denne subjektive bedøm-melse er primært beskrevet i en vejledning fra 1970udgivet af Landbrugsministeriet (Landbrugsministeriet,1970), men med betydelig skelen til det såkaldte DanskFauna Indeks (Miljøstyrelsen, 1992). Ved bedømmelser-ne er følgende forureningsgrader blevet anvendt:

F°I - Praktisk talt uforurenetF°II - Svagt forurenetF°III - Stærkt forurenetF°IV - Meget stærkt forurenet� - Ubedømmelig.

Desuden er overgangsformerne F°I-II, F°II-III og F°III-IV anvendt. Betegnelsen “ubedømmelig” � er benyttetpå de stationer, hvor det ikke var muligt at foretage enbiologisk forureningsbedømmelse pga. udtørring, storeokkerforekomster, eller pga. mere eller mindre stille-stående vand i vandløbet.

FiskefaunaenFiskebestanden er undersøgt ved elektrofiskeri, eftermetodebeskrivelser i en teknisk anvisning fra Miljøsty-relsens Ferskvandslaboratorium (Miljøstyrelsens Fersk-vandslaboratorium, 1988). Valget af denne metode bety-der, at hovedvægten lægges på undersøgelsen aførredbestanden. Fiskeriet udføres ved vadning, hvilketkræver en fast vandløbsbund og relativt ringe vanddyb-de, hvilket er forhold, der er typiske for vandløb, hvorfiskebestanden domineres af ørred. Derudover er ørredervæsentligt lettere at fange ved elektrofiskeri end andretyper af fisk. På de A, B1 og B2-mål-satte vandløbs-strækninger, blev der foretaget elektrofiskeri på statio-ner, som lå med 1-2 km´s afstand. I enkelte tilfælde blevdenne procedure ændret pga. vanskelig adgang til vand-løbet, eller pga. de fysiske forhold i selve vandløbet.Dette var typisk tilfældet på stationer hvor der ikke kun-ne vades i vandløbet pga. en meget blød bund eller storvanddybde. Få udvalgte vandløb med anden målsæt-ning, typisk Karpefiskevand (B3), er ligeledes under-søgt, men ofte mindre intensivt.Bestandsanalyserne blev gennemført ved en såkaldt ud-tyndingsmetode på en 50 m lang strækning af vandløbet.Såfremt der blev fanget flere end 10 ørreder ved denførste gennemfiskning af strækningen, blev der tagetyderligere en gennemfiskning. Hvis antallet af ørredervar meget højt på strækningen, valgtes kun at gennemfi-ske en strækning på 25 m. For hver gennemfiskning,noteredes de fangne fisks art, størrelse og antal.


Metodebeskrivelse for undersøgelse af vandløb

Bilag 2.Metodebeskrivelse for undersøgelse af vandløb.

Ud fra resultaterne af fiskeundersøgelserne er der foreta-get en vurdering af ørredbestanden i det enkelte vand-løb. Ved bedømmelserne af ørredbestanden er følgendebetegnelser anvendt:

“God”: Bestanden større end 50 ørreder pr. 100 m2 vandløbsbund.

“Spredt”: Bestanden mindre end 50 ørreder pr. 100 m2 vandløbsbund.

“Ingen”: Bestanden lig med 0 ørreder pr. 100 m2 vandløbsbund.

Ovenstående kriterium for betegnelserne er gældendefor vandløb op til en bredde på omkring 3 meter. Daørredernes levesteder, og dermed ørrederne, i høj gradfindes langs vandløbets bredder, vil en bestand som ermindre end 50 ørreder pr. 100 m2 vandløbsbund i bredevandløb ofte kunne betegnes som "god". I visse vandløbkan en "god" bestand således bestå af kun 10 ørreder pr.100 m2 vandløbsbund.


Bilag 2.Metodebeskrivelse for undersøgelse af vandløb.


Kom

mun

eVa

ndlø

bsna

vnM

ålsæ

tnin

gM

ax F

°F°

1997

Vurd

eret

års

ag ti

l man

glen

de o

pfyl

delse

af k

rav

Hør

ning

Årh

us Å

fra S

olbj

erg

Sø ti

l Ald

rup

Møl

leB1

IIII-

IIIPå

virk

et af

alge

udsk

ylni

nger

fra S

olbj

erg

Sø, d

årlig

e fys

iske f

orh.

Hør

ning

/Årh

usÅ

rhus

Å fr

a Ald

rup

Møl

le ti

l Som

mer

bæk

B1II

II-III

, II

Påvi

rket

af al

geud

skyl

ning

er fr

a Sol

bjer

g Sø

, spi

ldev

and

fra T

iset o

g Ra

vnho

ltH

ørni

ng/Å

rhus

Årh

us Å

fra S

omm

erbæ

k til

Eds

lev

Møl

leB2

IIII-

IIIPå

virk

et af

alge

udsk

ylni

nger

fra S

olbj

erg

Sø, s

tedv

ist d

årlig

e fys

iske f

orho

ldH

ørni

ng/Å

rhus

Årh

us Å

fra E

dsle

v M

ølle

til J

ekse

n Bæ

k, ø

vre d

elB1

IIII-

III, I

IPå

virk

et af

alge

udsk

ylni

nger

fra S

olbj

erg

Sø, s

tedv

ist d

årlig

e fys

iske f

orho

ldÅ

rhus

Årh

us Å

fra T

åstru

p Bæ

k til

Bra

bran

d Sø

, ned

re d

elB2

IIII-

III, I

IIEn

sarte

de fy

siske

forh

old

Årh

usÅ

rhus

Å fr

a Bra

bran

d Sø

til Å

rhus

Hav

nB3

II-III

IIIA

lgeu

dsky

ldni

nger

fra B

rabr

and

Sø, p

erio

disk

saltv

ands

påvi

rket

Årh

usM

ødde

bro

Bæk

fra K

aren

smin

de ti

l Sol

bjer

g Sø

B3II-

IIIIII

-IV, I

IISp

ildev

and

fra sp

redt

beb

ygge

lse, e

nsar

tede

fysis

ke fo

rhol

dÅ

rhus

Mus

trup

Bæk,

to ø

vre g

rene

CII-

IIIIV

, III-

IVSp

ildev

and

fra sp

redt

beb

ygge

lseÅ

rhus

Løje

nkær

Bæk

fra P

eder

strup

til L

ille P

ilbro

CII-

IIIIII

-IVSp

ildev

and

fra sp

redt

beb

ygge

lseÅ

rhus

Løje

nkær

Bæk

fra S

tore

Pilb

ro ti

l Sol

bjer

g Sø

B3II-

IIIIII

Spild

evan

d fra

spre

dt b

ebyg

gelse

, ens

arte

de fy

siske

forh

old

Årh

usPe

ders

trup

Bæk

CII-

IIIIII

, IV

Spild

evan

d fra

spre

dt b

ebyg

gelse

Årh

usTi

lløb

fra A

sk-B

alle

nC

II-III

IVSp

ildev

and

fra sp

redt

beb

ygge

lseÅ

rhus

Tillø

b ve

d St

ore P

ilbro

B0II-

III

III-IV

Spild

evan

d fra

spre

dt b

ebyg

gelse

Årh

usTi

lløb

fra B

øges

kov

CII-

IIIIII

-IVSp

ildev

and

fra sp

redt

beb

ygge

lseÅ

rhus

Kild

e Ves

t for

Sto

re P

ilbro

B0II

II-III

Års

ag ik

ke k

endt

Årh

usO

nste

d Bæ

k fra

Ras

borg

Bro

til L

øjen

kær B

ækB1

IIIII

-IV, I

I-III

Spild

evan

d fra

spre

dt b

ebyg

gelse

Årh

usV

andl

øb sy

d øs

t for

Æsk

høj o

g ve

d Tr

oldd

alB0

IIIII

, II-I

IISp

ildev

and

fra sp

redt

beb

ygge

lse, V

ed T

rold

dal e

r års

agen

ikke

ken

dtÅ

rhus

Van

dløb

syd

vest

for O

nste

dC

II-III

III-IV

Spild

evan

d fra

spre

dt b

ebyg

gelse

, hår

d ve

dlig

ehol

delse

Årh

usV

andl

øb fr

a Nør

resk

ovB0

IIII-

IIIH

ård

vedl

igeh

olde

lseÅ

rhus

Fastr

up M

ark

Bæk

C, B

1II-

III, I

IIII

-IV, I

IISp

ildev

and

fra sp

redt

beb

ygge

lseÅ

rhus

, Ska

nder

borg

Vitv

ed B

æk, n

edre

del

B3II-

IIIIII

-IVSp

ildev

and

fra sp

redt

beb

ygge

lseSk

ande

rbor

gV

andl

øb v

ed R

esta

uran

t Stil

ling

SøB0

IIIV

Spild

evan

d fra

spre

dt b

ebyg

gelse

Skan

derb

org

Pilb

roda

l Bæk

, øvr

e del

B3II-

IIIIII

Spild

evan

d fra

spre

dt b

ebyg

gelse

, hår

d ve

dlig

ehol

delse

Hør

ning

Bleg

indm

ose B

æk, n

edre

del

B3II-

IIIIII

Hår

d ve

dlig

ehol

delse

og

mul

igvi

s spi

ldev

and

fra sp

redt

beb

ygge

lseÅ

rhus

Van

dløb

nor

d fo

r Ing

ersle

v M

ølle

B0II

IIIO

pgra

ves j

ævnl

igt,

Spild

evan

d fra

spre

dt b

ebyg

gelse

, mul

igvi

s som

mer

tør

Hør

ning

Ves

tlige

tillø

b til

Som

mer

bæk

fra H

ørni

ngC

II-III

III-IV

Spild

evan

d fra

ove

rløb

i Hør

ning

Hør

ning

Østl

ige t

illøb

til S

omm

erbæ

k fra

Hør

ning

CII-

IIIIII

-IVSp

ildev

and

fra o

verlø

b i H

ørni

ngH

ørni

ngD

ørup

Bæk

B0II

II-III

Års

ag ik

ke k

endt

Hør

ning

Jeks

en B

æk fr

a Jek

sen-

Ads

lev

veje

n til

Fod

vad,

øvr

e del

AI-I

III

Perio

disk

ove

rløb

i øvr

e del

og

okke

r for

ekom

ster

Hør

ning

Ads

lev

Bæk

B0II

II-III

Dår

lige f

ysisk

e for

hold

, okk

erfo

reko

mste

rG

alte

n, Å

rhus

Tåstr

up B

æk fø

r udl

øbet

i Tå

strup

Sø

B3II-

IIIIII

Perio

disk

ove

rløb

Årh

usTå

strup

Bæk

fra T

åstru

p til

Årh

us Å

, øvr

e del

B1II

IIID

årlig

e fys

iske f

orho

ld, s

øpåv

irket

Årh

usA

fløb

fra T

åstru

p M

ose,

nedr

e del

i Tå

strup

Mos

eB3

II-III

IIID

årlig

e fys

iske f

orho

ldG

alte

nK

ildeb

æk i

Stjæ

r Ste

nsko

v, v

estli

ge lø

bA

I-II

IIÅ

rsag

ikke

ken

dtG

alte

n, H

ørni

ngM

øgel

eng

Bæk,

øvr

e del

B0II

III-IV

Spild

evan

d fra

spre

dt b

ebyg

gelse

Bilag 3.Oversigt over de vandløb i undersøgelsesområdet, der ikke opfylder Vandkvalitetsplanens målsætning.


Kom

mun

eVa

ndlø

bsna

vnM

ålsæ

tnin

gM

ax F

°F°

1997

Vurd

eret

års

ag ti

l man

glen

de o

pfyl

delse

af k

rav

Gal

ten

Van

dløb

ves

t for

Stjæ

rB0

IIII-

IIID

årlig

e fys

iske f

orho

ldÅ

rhus

Kol

kær B

æk, n

edre

løb

til T

åstru

p Sø

B3II-

IIIIII

Dår

lige f

ysisk

e for

hold

, påv

irket

af h

umus

fra m

oseo

mrå

der

Årh

usBr

ydeb

ækA

I-II

IIÅ

rsag

ikke

ken

dtÅ

rhus

Tyvb

ækA

I-II

III, I

I-III

Spild

evan

d fra

spre

dt b

ebyg

gelse

Gal

ten,

Årh

usLy

ngby

gård

Å n

edstr

øms S

tovs

bo B

ækB2

IIII-

IIIEn

sarte

de fy

siske

forh

old

Gje

rnSo

rring

Ske

lbæk

, mel

lem

ste o

g ne

dre l

øbD

IIIIII

-IVSp

ildev

and

fra sp

redt

beb

ygge

lseRy

Lang

vad

Bæk,

øvr

e løb

B0II

IIITi

lledn

ing

fra o

verlø

bRy

Lang

vad

Bæk,

ned

re lø

bB1

IIII-

IIITi

lledn

ing

fra o

verlø

bG

jern

Kild

ebæk

ved

Død

e ÅA

I-II

II-III

Års

ag ik

ke k

endt

, men

mul

igvi

s okk

erbe

laste

tH

amm

el, G

jern

Bjør

nhol

t Bæk

, ved

Tov

strup

St.

By, n

edstr

. anl

ægB3

II-III

IIISp

ildev

and

fra T

ovstr

up S

tatio

nsby

Gal

ten

Hej

bæk,

ned

re d

elB1

I-II

IIM

ulig

vis t

illed

ning

af sp

ildev

and

fra sp

redt

beb

ygge

lse

Gal

ten

Van

dløb

nor

d øs

t for

Tor

nen

fra D

yreh

ave,

øvre

del

B0II

II-III

Hår

d ve

dlig

ehol

delse

Gal

ten

Skør

ring

Ove

rsko

v Bæ

k, ø

vre d

elA

I-II

II-III

Års

ag ik

ke k

endt

RySt

ovsb

o Bæ

kB0

IIII-

IIISp

ildev

and

fra sp

redt

beb

ygge

lseRy

, Gal

ten

Elle

skov

huse

Bæk

B0II

II-III

Lav

vand

førin

g på

bes

igtig

else

stids

punk

tet

RyTi

lløb

Øst

for Ø

ster S

kovg

ård

B0II

II-III

Lav

vand

førin

g på

bes

igtig

else

stids

punk

tet

Gal

ten

Van

dløb

nor

d øs

t for

Gal

ten

Tegl

værk

B0II

II-III

Hår

d ve

dlig

ehol

delse

Gal

ten

Van

dløb

fra S

kørri

ng, ø

vre d

elB0

IIII-

IIISp

ildev

and

fra sp

redt

beb

ygge

lseG

alte

nV

andl

øb i

Ned

resk

ov, v

estli

ge lø

bB0

IIII-

IIID

årlig

e fys

iske f

orho

ldG

alte

nSk

ørrin

g Bæ

k, ø

vre d

elB1

IIII-

IIID

årlig

e fys

iske f

orho

ldG

alte

nSk

ørrin

g Bæ

k, n

edre

del

AI-I

III

Års

ag ik

ke k

endt

Gal

ten

Sjel

le B

ækB0

IIII-

IIITi

lledn

ing

af sp

ildev

and

fra o

verlø

b og

dår

lige f

ysisk

e for

hold

Gal

ten

Hør

slev

Bæk,

ned

re d

elB1

IIII-

IIITi

lledn

ing

af ri

nge v

andk

valit

et fr

a Mos

ager

grøf

ten

Gal

ten

Mos

ager

grøf

ten,

ned

re d

elB3

II-III

III-IV

, III

Spild

evan

dspå

virk

ning

fra o

verlø

b i S

kovb

y, d

årlig

e fys

iske f

orho

ldG

alte

nH

ersk

ind

Grø

ftB1

IIIII

, III-

IVSp

ildev

and

fra sp

redt

beb

ygge

lse, f

ejlk

oblin

g i H

ersk

ind

Gal

ten

Van

dløb

fra H

ørsle

vB3

II-III

IIISp

ildev

and

fra sp

redt

beb

ygge

lseG

alte

n, Å

rhus

Boru

m M

ølle

bæk

fra T

erp

Møl

le ti

l Bor

um M

ølle

AI-I

III

Søpå

virk

etG

alte

nH

ølyk

ke B

æk, ø

vre o

g ne

dre d

elA

I-II

II-III

, II

Spild

evan

d fra

spre

dt b

ebyg

gelse

, hår

d ve

dlig

ehol

delse

Gal

ten

Tillø

b til

Høl

ykke

Bæk

AI-I

III-

IIIH

ård

vedl

igeh

olde

lseG

alte

nSk

ovbæ

kke i

Ski

vhol

me S

kov

B0II

IVSp

ildev

and

fra sp

redt

beb

ygge

lse, h

ård

vedl

igeh

olde

lseH

amm

elV

oldb

yhol

t Bæk

AI-I

III-

IIIH

ård

vedl

igeh

olde

lseH

amm

elFa

jstru

p Bæ

k, ø

vre d

el o

pstrø

ms V

ibor

gvej

B1II

II-III

Spild

evan

d fra

spre

dt b

ebyg

gelse

Ham

mel

Grø

ft til

Elh

øj B

ækC

II-III

IVSp

ildev

and

fra sp

redt

beb

ygge

lseH

amm

elEl

høj B

æk,st

rækn

ing

neds

trøm

s Vib

orgv

ejB1

IIII-

IIISp

ildev

and

fra sp

redt

beb

ygge

lseH

amm

elLa

ding

Bæk

B3II-

IIIIII

-IV, I

IISp

ildev

and

fra sp

redt

beb

ygge

lse



Kom

mun

eVa

ndlø

bsna

vnM

ålsæ

tnin

gM

ax F

°F°

1997

Vurd

eret

års

ag ti

l man

glen

de o

pfyl

delse

af k

rav

Årh

usSt

orke

sig B

æk, m

elle

mste

del

Syd

for S

abro

B3II-

IIIIII

Spild

evan

d fra

ove

rløb,

mul

igvi

s spi

ldev

and

fra sp

redt

beb

ygge

lseÅ

rhus

Stor

kesig

Bæk

, ned

re d

elB1

IIII-

IIISp

ildev

ands

tille

dnin

ger i

van

dløb

ets ø

vre d

ele

Årh

usBo

rum

Bæk

i Bo

rum

B1II

II-III

Tille

dnin

g af

spild

evan

dÅ

rhus

Yde

rup

Bæk,

øvr

e del

B0II

II-III

M

ulig

vis t

illed

ning

af sp

ildev

and

fra sp

redt

beb

ygge

lseÅ

rhus

Yde

rup

Bæk,

ned

re d

elB1

IIII-

IIITi

lledn

ing

af sp

ildev

and

fra sp

redt

beb

ygge

lse, d

årlig

e fys

iske f

orho

ldÅ

rhus

Lyng

by B

ækB1

IIIII

, II-I

IITi

lledn

ing

af re

nset

spild

evan

dÅ

rhus

Aflø

bet f

ra F

ram

lev

B0II

II-III

Man

glen

de h

egni

ngÅ

rhus

Års

lev

Bæk,

øvr

e del

B0II

II-III

Sand

synl

igvi

s till

edni

ng af

spild

evan

d fra

spre

dt b

ebyg

gelse

Årh

usÅ

rsle

v Bæ

k, n

edre

del

B1II

II-III

Loka

l påv

irkni

ng af

spild

evan

d fra

Års

lev

Kro

Årh

usV

oldb

æk, m

elle

mste

del

ved

Bre

mer

holm

B0II-

IIIIII

-IVO

verfl

adev

and,

mul

igvi

s per

iodi

sk p

åvirk

et af

spild

evan

dÅ

rhus

Vol

dbæk

, mel

lem

ste d

el v

ed T

rue V

andm

ølle

B3II-

IIIIII

Dår

lige f

ysisk

e for

hold

, mul

igvi

s spi

ldev

and

fra sp

redt

beb

ygge

lseÅ

rhus

Vol

dbæk

, ned

re d

el v

ed V

oldb

æk H

use

B1II

IIISø

påvi

rket

, dår

lig v

andk

valit

et fr

a ove

nlig

gend

e stræ

knin

ger

Årh

usH

olm

strup

Bæk

B0II

II-III

Års

ag ik

ke k

endt

, mul

igvi

s påv

irket

af o

verfl

adev

and

Årh

usSø

ndre

Lan

dkan

al, ø

vre d

elD

IIIIII

-IVTi

lledn

ing

af sp

ildev

and,

dår

lige f

ysisk

e for

hold

Årh

usSø

ndre

Lan

dkan

al o

g G

amm

el Å

rhus

ÅB3

II-III

III-IV

, III

Tille

dnin

g af

spild

evan

d i v

andl

øbet

s øvr

e del

, dår

lige f

ysisk

e for

hold

Årh

usM

adse

sbæk

, øvr

e del

B0II

IIISa

ndsy

nlig

vis p

åvirk

et af

spild

evan

d fra

enke

lteje

ndom

me o

g ov

erfla

deva

nd

Årh

usM

adse

sbæk

, ned

re d

elA

I-II

IIPå

virk

et af

dår

lig v

andk

valit

et fr

a ove

nlig

gend

e stræ

knin

gÅ

rhus

Tillø

b til

Mad

sesb

æk, N

ord

for M

øgre

høje

AI-I

III

Års

ag ik

ke k

endt

Årh

usBl

åhøj

Bæk

, øvr

e del

B0II

III-IV

Perio

disk

spild

evan

dstil

førs

el fr

a Sta

utru

p Ca

mpi

ngpl

ads

Årh

usD

ødeå

fra O

rmsle

vvej

til B

øges

kov

Bæk

DIII

III-IV

Spild

evan

dspå

virk

et fr

a Vib

y Re

nsni

ngsa

nlæg

Årh

usD

ødeå

, ned

re d

elB3

II-III

IIISp

ildev

ands

påvi

rket

fra V

iby

Rens

ning

sanl

ægÅ

rhus

Børu

p G

røft

fra je

rnba

ne ti

l Dal

høj,

øvre

del

B0II-

IIIIII

Dår

lige f

ysisk

e for

hold

, påv

irket

af o

verfl

adev

and

Årh

usBø

gesk

ov B

ækB0

IIIII

, II-I

IISp

ildev

and

fra o

verlø

b i H

asse

lage

r, på

virk

et af

ove

rflad

evan

dÅ

rhus

Grø

ft i H

asse

lage

rC

II-III

IVO

verlø

b fra

Has

sela

ger,

påv

irket

af o

verfl

adev

and

Årh

usN

orrin

ghol

m G

røft

B3II-

IIIIII

Okk

erpå

virk

et, d

årlig

e fys

iske f

orho

ldÅ

rhus

Grø

ft på

nor

dsid

en af

Bra

bran

d Sø

CII-

IIIIII

Påvi

rket

af o

verfl

adev

and

Årh

us

Van

dløb

ved

Åby

Ren

snin

gsan

læg

CII-

IIIIII

-IVSp

ildev

ands

påvi

rket



Sta

mop

lysn

inge

rM

idde

ludl

edni

ng 1

997

R

ecip

ient

oply

snin

ger

Kom

mun

eA

nlæ

gsna

vnA

nlæ

gsty

peEj

erB

I5Fl

owN

avn

Van

dfør

ing

Bed

ømt f

orur

enin

gsgr

ad 1

997

Kra

v til

foru

reni

ngs-

Mål

sætn

ing

(mod

)kb

m/d

øgn

l/sec

.O

pstrø

ms a

nlæ

gN

edst

røm

s anl

æg

grad

ned

strø

ms f

or-

opfy

ldt o

p/m

g/l

tynd

ings

zone

neds

trøm

sG

alte

nG

alte

nM

BN

DK

Gal

ten

2,86

1601

Afl.

fra

Søm

osen

-II

III

IJa

Gal

ten

Skiv

holm

eM

BN

Gal

ten

25,2

1 -

Bor

um M

ølle

bæk

IIII

I-II

Nej

, Nej

Gal

ten

Skov

byM

BN

KG

alte

n4,

4810

79Ly

ngby

gård

ÅII

IIII

Ja, J

aG

jern

Sorr

ing

MB

NK

Gje

rn9,

3213

4So

rrin

g Sk

elbæ

k-

III-

IVII

IN

ejG

jern

Tovs

trup

St.b

yM

Gje

rn -

-To

vstru

p M

ølle

bæk

II-I

IIII

III

-III

Ja, N

ejH

amm

elLa

ding

MB

NK

LH

amm

el2,

7712

2Te

rp M

ølle

bæk

II-I

IIII

-III

II-I

IIJa

, Ja

Hør

ning

Jeks

enB

SH

ørni

ng6,

8350

Jeks

en B

æk

-U

dtør

ret

II_

Hør

ning

Hør

ning

MB

ND

KF

Hør

ning

2,98

2307

Årh

us Å

II-I

IIII

-III

IIN

ej, N

ejR

yLå

sby

MB

NK

Ry

5,58

695

Lyng

bygå

rd Å

IIII

-III

II-I

IIJa

, Ja

Årh

usV

iby

MB

ND

KF

Årh

us1,

4514

368

Død

e Å

-II

I-IV

III

Nej

Årh

usB

orum

RZ

Årh

us4,

644

Lyng

bygå

rd Å

I-II

I-II

I-II

Ja, J

aÅ

rhus

Års

lev

Kro

Priv

. -

-Å

rsle

v B

æk

IIII

-III

IIJa

, Nej

Årh

usLy

ngby

MB

Årh

us32

,03

46Ly

ngby

Bæ

kII

III

-III

IIN

ej, N

ejÅ

rhus

Lyng

by V

andv

ærk

MÅ

rhus

- -

Yde

rup

Bæ

kII

-III

II-I

IIII

Nej

, Nej

Årh

usH

arle

vM

BN

DK

FÅ

rhus

1,25

2073

Årh

us Å

IIII

IIJa

, Ja

Årh

usSt

autru

p C

ampi

ngPr

iv.

- -

Blå

høj B

æk

-II

I-IV

II-I

IIN

ejÅ

rhus

Orm

slev

RZ

Årh

us3,

1824

Sønd

re L

andk

anal

III-

IVII

I-IV

III

Nej

, Nej

Årh

usSk

ytte

lede

t Orm

slev

Priv

.Å

rhus

- -

Kild

ebæ

k-

Udt

ørre

tII

-Å

rhus

Åbo

Van

dvæ

rkM

Årh

us -

-H

olm

sbæ

kII

II-I

IIII

-III

Ja, J

aÅ

rhus

Solb

jerg

MB

ND

KF

Årh

us1,

3884

4Å

rhus

ÅII

-III

II-I

IIII

Nej

, Nej

RZ

=R

odzo

nean

læg

BS

=B

iolo

gisk

San

dfilt

erM

=M

ekan

isk

MB

=M

ekan

isk-

Bio

logi

skM

BN

=M

ekan

isk-

Bio

logi

sk-N

itrifi

katio

nM

BN

K =

Mek

anis

k-B

iolo

gisk

-Nitr

ifika

tion-

Kem

isk

fosf

orfje

rnel

seM

BN

DK

F =M

ekan

isk-

Bio

logi

sk-N

itrifi

katio

n-D

enitr

ifika

tion-

Kem

isk

fosf

orfje

rnel

se -

Filtr

erin

g (e

fterp

oler

ing)

Bilag 4.Oversigt over undersøgte rensningsanlæg, der overholder/ikke overholder målsætningen i recipienten.


Stam

oply

snin

ger

Rec

ipie

ntop

lysn

inge

rK

omm

une

Anl

ægs

navn

Art

udl

edni

ngN

avn

Bed

ømt f

orur

enin

gsgr

ad 1

997

Kra

v til

Mål

sætn

ing

op-

O

pstr

øms

anlæ

gN

edst

røm

s an

læg

foru

reni

ngsg

rad

fyld

tne

dstr

øms

fort

yn-

op-

og n

edst

røm

sdi

ngsz

one

Gal

ten

Stjæ

r-St

orri

ng-

Møg

elen

g B

æk

-II

III

-III

Nej

Ham

mel

Lad

ing

OV

,SE

Lad

ing

Bæ

k-

III-

IVog

III

II-I

IIN

ejH

ørni

ngD

ørup

, kon

trol

stat

ion

OV

Årh

us Å

-II

-III

IIN

ejH

ørni

ngA

dsle

v, k

ontr

olst

atio

nO

VA

dsle

v B

æk

-U

dtør

ret

II -

Hør

ning

Ble

gind

, kon

trol

stat

ion

OV

Årh

us Å

II-I

IIII

-III

IIN

ej, N

ejH

ørni

ngH

ørni

ng,

OV

, SE

Til

løb

til S

omm

erbæ

kII

I-IV

III-

IVII

-III

Nej

, Nej

RA

1.1

+ 1

.2 +

1.3

Hør

ning

Ves

tH

ørni

ngK

orsh

olm

-So

mm

erbæ

k-

II-I

IIII

-III

JaH

ørni

ngH

ørni

ng

OV

Som

mer

bæk

II-I

IIII

-III

II-I

IIJa

, Ja

Hør

ning

Hør

ning

OV

Til

løb

til S

omm

erbæ

kII

I-IV

III-

IVII

-III

Nej

, Nej

Hør

ning

Øst

Ry

Lås

by U

21O

VL

angv

ad B

æk

-II

-III

IIN

ejR

yL

åsby

U22

+U

23+

OV

+S

Lan

gvad

Bæ

k-

III

IIN

ejH

oved

vej

Årh

usFr

amle

v-

Afl

øb f

ra F

ram

lev

-II

-III

IIN

ejÅ

rhus

Mun

dels

trup

, G

rønk

ærv

ej +

-T

illø

b ti

l Yde

rup

Bæ

k-

Udt

ørre

tII

-III

-B

eton

fabr

., ko

ntro

lsta

tion

Årh

us

Sabr

o K

orsv

ej, k

ontr

olst

atio

n-

Stor

kesi

g B

æk

III

III

II-I

IIN

ej, N

ejÅ

rhus

Has

sela

ger

OV

Grø

ft i

Has

sela

ger

IVIV

II-I

IIN

ej, N

ej

OV

=

Reg

nvan

dsbe

tinge

t ove

rløb

SE

=Se

para

t reg

nvan

d

Bilag 5.Oversigt over undersøgte overløbsbygværker og regnvandsudledninger, der overholder/ikke overholder målsætningen irecipienten.


Århus Å Lyngbygård Å Borum Møllebæk Jeksen BækFerskvandssvamp Porifera indet. + +Polypdyr Hydra sp.Fimreorme Tricladidae indet. + + Dugesia gonocephala + + + + Dendrocoeleum lacteum + + Dugesia lugubris + Polycelis felina + Polycelis sp. +Børsteorme Naididae indet. + + Tubificidae indet. + + + Lumbriculus variegatus + Eiseniella tetraedra + + +Igler Glossiphonia complenata + + Glossiphonia sp. + + + Helobdella stagnalis + + Haemopis sanguisuga Piscicola geometra + Theromyzon sp. + Erpobdella octoculata + + Erpobdella sp. +Krebsdyr Asellus aquaticus + + + Gammarus pulex + + + +InsekterDøgnfluer Siphlonurus aestivalis Siphlonurus sp. Baetidae indet. + + + + Baetis rhodani + + Baetis sp. + Centroptilum luteolum + Cloeon dipterum + Cloeon sp. Heptagenia fuscogrisea Heptagenia sulphurea + + Heptagenia sp. + + Ephemerella ignita + + + Caenidae indet. + + Caenis horaria + + Caenis rivulorum + + Paraleptophlebia submarginata + Paraleptophlebia sp + Ephemera danica + +

Bilag 6.Samlet faunaliste fra undersøgelsen i Århus Å’s afstrømningsområde.


Århus Å Lyngbygård Å Borum Møllebæk Jeksen BækSlørvinger Brachyptera risi + Amphinemura standfussi + + Amphinemura sp. + + Nemoura avicularis + Nemoura cinerea + Nemoura dubitans Nemoura flexuosa + + Nemoura sp. + + + Nemurella picteti + + + Protonemura meyeri + + Leuctra digitata Leuctra fusca + + Leuctra hippopus + + Leuctra nigra + + Leuctra sp. + + + + Cabnia bifrons Isoperla grammatica + +Guldsmede Zygoptera indet Anisoptera indet. Calopteryx splendens + + Calopteryx virgo + + Calopteryx sp. Lestes sponsa Sympetrum sanguineumVandtæger Corixidae indet. + + Nepa cinerea Gerris sp. Velia sp.Biller Haliplidae sp. + Haliplus sp. Dytiscidae indet. + + + Oreodytes sanmarkii + + Gyrinidae indet. + + Gyrinus marinus Hydraena gracilis + + + + Hydraena sp. Hydrophilidae indet. + Elodes marginata + Elodes minuta grp. + Elodes sp. + + Elmis aenea + + + + Limnius volckmari + + Oulimnius sp. +



Århus Å Lyngbygård Å Borum Møllebæk Jeksen BækDovenfluer Sialis lutaria + + Sialis nigripes + + Sialis sp. + +Florvinger Osmylus fulvicephalus + +Vårfluer Rhyacophila fasciata + + + + Rhyacophila nubila + + Rhyacophila sp. + + + + Agapetus fuscipes Wormaldia occipitalis + Polycentropodidae indet. + + Plectrocnemia conspersa + + + Polycentropus flavomaculatus + + Psychomyia pusilla + + Lype reducta + Tinodes pallidulus + Tinodes sp. Hydropsyche angustipennis + + Hydropsyche saxonica + Hydropsyche siltalai + + + Hydropsyche sp. + Molannidae indet. + Molanna angustata Leptoceridae indet. + + Athripsodes albifrons + + Athripsodes cinereus + Athripsodes sp. + Mystacides longicornis Mystacides sp. Oecetis lacustris + Beraeidae indet. + Beraeodes minutus + Brachycentrus maculatus + + Lepidostomatidae indet. Lepidostoma hirtum + Crunoecia irrorata Sericostoma personatum + + Goeridae indet. + + + + Goera pilosa + Silo nigricornis + Silo pallipes + + + Limniphilidae indet. + + + + Apatania muliebris + Ecclisopteryx dalecarlica + + Limnephilus lunatus + Glyphotaelius pellucidus +



Århus Å Lyngbygård Å Borum Møllebæk Jeksen BækVårfluer (fortsat) Anabolia nervosa + + Anabolia sp + + Potamophylax latipennis + Micropterna sequax Halesus sp. +Myg og fluerStankelben Tipulidae indet. + + Limoniidae indet. + + + Pedicia sp. Dicranota sp. + + + +Sommerfuglemyg Psychodidae + + + +Glansmyg Ptychoptera sp. +Dixamyg Dixidae indet. +Stikmyg Culicidae indet. Anopheles sp.Kvægmyg Simuliidae indet. + + + +Mitter Ceratopogonidae indet. + +Dansemyg Thaumalea testacea Tanypodinae indet. + + + Prodiamesa olivacea + + + + Orthocladiinae indet. + + + + Chironomini indet. + + + + Chironomus riparius Chironomus plumosus Chironomus sp. + Polypedilum sp. + + Tanytarsini indet. + + + Rheotanytarsus sp.Dansefluer Empididae indet. + +Sneppefluer Atherix ibis +Svirrefluer Eristalis sp. Egentlige fluer Mucidae indet.Snegle Theodoxus fluviatilis + Valvata sp. +



Århus Å Lyngbygård Å Borum Møllebæk Jeksen BækSnegle (fortsat) Potamopyrgus antipodarum Bithynia tentaculata + Bithynia sp. + Physa fontinalis + Lymnea glabra + Lymnaea peregra + Lymnea palustris + Lymnaea stagnalis Lymnaea sp. Planorbidae indet. + Anisus sp. Anisus contortus + Anisus vortex Gyraulus sp. Planorbarius corneus Planorbis planorbis Ancylus fluviatilis + + + Acroloxus lacustris + +Muslinger Anodonta cygnea Pisidium sp. + + + + Sphaerium sp. + +


Denne side (side 84) er vedlagt som en separat side


Kom

mun

eV

andl

øbsn

avn

Lok

alite

tSp

ærr

ings

type

Kla

sse

Ans

varl

ig m

ynd.

Mål

s ns

Mål

s os

VK

P Pr

iori

tet

Gal

ten

Bor

um M

ølle

bæk

Terp

Møl

leG

l. st

emm

evæ

rkA

AA

A1

Gal

ten

Mos

ager

grøf

ten

SV f

Øst

ergå

rdV

ejun

derf

ørin

g/st

yrt

KK

B3

B3

2G

alte

nH

øløk

ke b

æk

SØ f

Høl

økke

Rør

lægn

ing

PK

AC

2G

alte

nH

ersk

indg

røfte

nSV

f Sk

ovsl

und

Rør

styr

tK

KB

1B

12

Gal

ten

Her

skin

dgrø

ften

V f

Skov

slun

dR

ørun

derf

ørin

gK

KB

1B

12

Gal

ten

Hør

slev

bæ

kPr

æst

bro

Styr

tP

KB

1B

11

Gal

ten

Hør

slev

bæ

kØ

f A

nnex

gård

Vej

unde

rfør

ing

PK

B1

B1

1G

alte

nSk

ørrin

g bæ

kM

ølle

skov

Vej

unde

rfør

ing

PK

AA

2G

alte

nTi

lløb

S. f.

Lill

e Sj

elle

V f

Lille

Sje

lleR

ørlæ

gnin

gP

KB

1B

42

Gal

ten

Aflø

bet f

ra S

ømos

enØ

f ve

j til

Skør

ring

Rør

lægn

ing

PK

DB

32

Gal

ten

Aflø

bet f

ra S

ømos

enN

Ø f

Søm

ose

Rør

lægn

ing

PK

B3

-2

Gal

ten

Vl.

NØ

. f. G

alte

n Te

glvæ

rkV

f Sø

mos

eR

ørlæ

gnin

gP

KB

2B

42

Gal

ten

Hej

bæk

S f S

kovl

und

Styr

tP

KB

1B

12

Gal

ten

Hej

bæk

NØ

f Sk

ovlu

ndIk

ke K

endt

PK

B1

B1

2G

alte

nH

ejbæ

kN

V f

Skør

ring

Rør

lægn

ing

KK

B1

A/B

42

Gal

ten

Vl.

v. T

oust

rup

Øst

ergå

rdØ

ster

skov

Rør

lægn

ing

PK

B1

B4

2G

jern

Bjø

rnho

ltbæ

kken

V f

Skov

slun

dR

ørlæ

gnin

gP

KB

1B

32

Gje

rnTi

lløb

Bjø

rnho

ltbæ

kken

Sorr

ing

skov

Rør

lægn

ing

PK

B3

B0

2G

jern

Tillø

b fr

a Sv

inbo

Høj

NV

f Er

hard

smin

deIk

ke k

endt

PK

B1

D2

Gje

rnSo

rrin

g Sk

elbæ

kØ

f A

slun

dR

ørlæ

gnin

gP

KD

D2

Gje

rnSo

rrin

g Sk

elbæ

kV

N f

Ulh

øjR

ørlæ

gnin

gK

KD

D2

Gje

rnSo

rrin

g Sk

elbæ

kN

f ki

rke

Rør

lægn

ing

KK

DC

2G

jern

Mos

elun

d bæ

kV

f M

osel

und

Rør

lægn

ing

PK

B4

C2

Ham

mel

Elhø

j bæ

kN

edst

røm

s hov

edve

jR

ørlæ

gnin

gP

KB

1C

2H

amm

elEl

høj b

æk

NØ

f Fa

jstru

pR

ørlæ

gnin

gP

KB

1C

2H

amm

elFa

jstru

p bæ

kS

f Faj

stru

pR

ørlæ

gnin

gP

KB

1B

11

Ham

mel

Fajs

trup

bæk

Sydl

ige

del a

f Faj

stru

pR

ørst

yrt

PK

B1

B1

1H

amm

elFa

jstru

p bæ

kS

f Vib

orgv

ejSt

yrt

PK

B1

B1

1Sk

ande

rbor

gV

itved

bæ

kN

edst

røm

s Pilb

roR

ørlæ

gnin

gK

KB

3B

32

Årh

usA

rhus

åH

arle

v M

ølle

Gl.

stem

mev

ærk

AA

B1

B1

1Å

rhus

Arh

us å

Dør

up M

ølle

dam

brug

Stem

mev

ærk

AA

B1

B1

1Å

rhus

Løje

nkæ

r bæ

kFr

a St

ore-

til

Lille

Pilb

roR

ørlæ

gnin

gK

KB

3C

2Å

rhus

Bøg

esko

v bæ

kN

edst

røm

s Orm

slev

vej

Styr

t ved

vej

unde

rfør

ing

PK

AA

2

Bilag 8.Oversigt over registrerede spærringer og rørlægninger i undersøgelsesområdet.


Kom

mun

eV

andl

øbsn

avn

Lok

alite

tSp

ærr

ings

type

Kla

sse

Ans

varl

ig m

ynd.

Mål

s ns

Mål

s os

VK

P Pr

iori

tet

Årh

usSø

ndre

Lan

dkan

alC

onst

antin

sbor

gR

ørlæ

gnin

gK

KB

3B

32

Årh

usK

ildeb

æk

S f C

onst

antin

sbor

gV

ejun

derf

ørin

gP

KA

A2

Årh

usV

oldb

æk

os h

oved

vej A

15

Stem

mev

ærk

PA

B1

B3

2Å

rhus

Vol

dbæ

kTr

ue V

andm

ølle

Gl.

stem

mev

ærk

PA

B3

B3

2Å

rhus

Vol

dbæ

kSØ

f Tr

ueR

ørlæ

gnin

gP

KB

3B

42

Årh

usLy

ngby

gård

s åN

edst

røm

s Bro

kær

Styr

tA

AB

2B

21

Årh

usLy

ngby

gård

s åSn

åstru

p M

ølle

Stem

mev

ærk

AA

B1

B1

1Å

rhus

Års

lev

bæk

Ned

strø

ms h

oved

vej A

15

Rør

lægn

ing

PK

B4

B4

2Å

rhus

Yde

rup

bæk

Lige

ops

trøm

s Lyn

gbyg

ård

ÅR

ørlæ

gnin

gK

KB

1B

12

Årh

usY

deru

p bæ

kV

ej B

orum

- Ly

ngby

Ikke

ken

dt?

KB

1B

12

Årh

usY

deru

p bæ

kY

deru

pR

ørlæ

gnin

g?

KB

1B

32

Årh

usY

deru

p bæ

kY

deru

p M

ose

Rør

lægn

ing

?K

B3

B3

2Å

rhus

Yde

rup

bæk

Mot

orve

jR

ørlæ

gnin

g?

KB

3B

32

Årh

usA

fløb

fra

Hvi

nnin

g M

ose

Ø f

Lortb

jerg

Rør

lægn

ing

KK

B3

B3

2Å

rhus

Bor

um M

ølle

bæk

Bor

um M

ølle

Gl.

stem

mev

ærk

AA

AA

1Å

rhus

Bor

um B

æk

Bor

um b

yR

ørlæ

gnin

gK

KB

1C

2Å

rhus

Bor

um B

æk

N f

Eskæ

rgår

dR

ørlæ

gnin

gK

KB

1B

32

Årh

usV

l. fr

a H

ørsl

evS

f Vor

gård

eR

ørlæ

gnin

gP

KB

3B

32

Årh

usA

fløb

fra

Tåst

rup

Mos

eS

f mos

eR

ørlæ

gnin

gP

KB

3B

32

Årh

usK

olkæ

r bæ

kN

f Sø

holt

Rør

lægn

ing

PK

B3

B4

2Å

rhus

Kol

kær b

æk

SØ f

Kol

kær

Rør

lægn

ing

PK

B1

B4

2Å

rhus

Møg

elen

g bæ

kV

f Tå

stru

p sø

Rør

lægn

ing

PK

B3

B4

2Å

rhus

Vl.

v. F

usva

dØ

f El

stru

pgår

dR

ørlæ

gnin

gP

KB

1B

42

Årh

usV

l. N

. f. I

nger

slev

Møl

leN

f In

gers

lev

Møl

leR

ørlæ

gnin

gP

KB

1B

42

Årh

usM

ødde

bro

bæk

Solb

jerg

by

Rør

lægn

ing

KK

B3

B3

2Å

rhus

Fast

rupm

ark

bæk

Gl g

l Hor

sens

Lan

deve

jR

ørst

yrt

PK

B1

C2

Årh

usO

nste

d bæ

kR

asbo

rg b

roR

ørlæ

gnin

gP

KB

1B

42

Årh

usLy

ngby

gård

s åLa

bing

van

dmøl

leO

pste

mni

ngA

AB

1B

12

Bilag 8.Oversigt over registrerede spærringer og rørlægninger i undersøgelsesområdet.

Miljøtilstanden i Århus Å med tilløb, 1997 · 5. I Århus Å er der kun et dambrug, Dørup...

Documents

Transcript of Miljøtilstanden i Århus Å med tilløb, 1997 · 5. I Århus Å er der kun et dambrug, Dørup...