1

Miljøansøgning efter

husdyrgodkendelseslovens § 16a

Søer i eksisterende stalde samt nyt staldanlæg

”Lauferholm”

Fulbyvej 54, 4180 Sorø

Skema 217416 i Husdyrgodkendelse.dk

2

Datablad

Ansøger og ejer Rolf Clausen, Fulbyvej 54, 4180 Sorø

Husdyrbrugets adresse Fulbyvej 54, 4180 Sorø

Ejer af besætning og kontaktperson

Joachim Clausen, Nyrupvej 40, 4296 Nyrup

CVR-nummer 18781395

CHR-nummer 13537

Kommune Sorø

Ejendomsnummer 3400004247

Matrikel-nr. Matr.nr. 2bø - Bjernedegård Hgd., Bjernede m.fl.

Andre husdyrbrug drevet af ansøger

Biaktiviteter

nej

Ingen

Ansøgningsskema 217416

Konsulent VKST I/S, CVR-nr.: 35448020

Miljøkonsulent cand.agro. Piil Krogsgaard

Mailadresse pkr@vkst.dk, mobil nr. 4040 5523

Adresse: Fulbyvej 15, 4180 Sorø

Ansøgning indsendt maj 2020

3

Forord

Miljøkonsekvensrapport

Den rapport beskriver den ønskede produktion på ejendommen” Lauferholm”, Fulbyvej 54, 4180

Sorø.

På ”Lauferholm” er der tilladt en husdyrproduktion bestående af 300 søer, 10.050 smågrise og 300 polte.

Der hører markarealer under CVR-nummeret, men markdriften drives fra anden ejendom.

Der søges om en godkendelse af det eksisterende produktionsareal med mindre ændring af

staldindretning samt en udvidelse på ca. 2453 m2 i forlængelse af den eksisterende stald mod øst

(stald 5).

Rapporten beskriver de miljømæssige konsekvenser ved ændring og udvidelse af husdyrbruget.

Rapporten indeholder en beskrivelse og vurdering af den sandsynlige væsentlige indvirkning på

miljøet, som det ansøgte vurderes at medføre. Rapporten danner grundlaget for kommunens

afgørelse om miljøgodkendelse for ejendommen.

4

Datablad 2

Forord 3

1. Indledning 6

2. Ikke-teknisk resume 7

3. Husdyrbruget og det ansøgte 8

Indretning og drift af anlægget 8 3.1

Bygningsmæssige ændringer og anlægsarbejde 10 3.2

Produktionsmæssig sammenhæng med andre husdyrbrug 11 3.3

Husdyrbruget og det ansøgtes beliggenhed 11 3.4

3.4.1 Generelle afstandskrav 11

Ammoniakemission 12 3.5

3.5.1 Naturpunkter 12

Lugtemission 14 3.6

3.6.1 Kumulation til naboer 14

Øvrige emissioner og gener 14 3.7

3.7.1 Støj 15

3.7.2 Støv 15

3.7.3 Lys 15

3.7.4 Skadedyr 15

3.7.5 Transporter 15

Reststoffer, affald og naturressourcer 17 3.8

3.8.1 Døde dyr 17

3.8.2 Affald 17

3.8.3 Olie- og kemikalier 17

3.8.4 Energiforbrug 17

3.8.5 Vandforbrug 18

BAT-Ammoniakemission 18 3.9

Grænseoverskridende virkninger 19 3.10

Begrænsning af ammoniakemission 19 3.11

4. Projektets direkte og indirekte virkninger for miljø, natur og mennesker, og hvad der er gjort for at mindske

virkningerne. 20

Beliggenhed og bygningsændringer i forhold til landskab og Bilag IV arter 20 4.1

Begrænsning af ammoniakemission 20 4.2

Afsætning af ammoniak til nærliggende natur 20 4.3

5

Lugtgener for omboende 21 4.4

Støjgener 21 4.5

Støvgener 21 4.6

Lyspåvirkninger 22 4.7

Skadedyr 22 4.8

Transporter 22 4.9

Energi 22 4.10

Vandforbrug og påvirkning af vandressourcen 22 4.11

Påvirkning af jordarealer og jordbund 23 4.12

Andet om befolkningen og menneskers sundhed 23 4.13

Alternative løsninger 23 4.14

Oplysninger om konsulenten 23 4.15

5. Oplysninger om IE-husdyrbruget. 23

Ophør af IE-husdyrbruget 24 5.1

BAT: Råvarer, energi, vand og management 24 5.2

5.2.1 BAT-Energi 24

5.2.2 BAT-Vand 24

5.2.3 Management 25

6. Konklusion 25

6

1. Indledning

Husdyrholdet på ejendommen ”Lauferholm”, Fulbyvej 54 fik i 2014 en miljøgodkendelse med i alt

128,35 DE fordelt på 300 søer, 10.050 smågrise (7,3-32 kg) og 300 polte.

Det er ønsket at udvide soholdet, hvilket skal ske i eksisterende bygninger samt i en nybygget stald

på ca. 2493 m2. Fremover vil der ikke være smågrise på ejendommen.

Med en godkendelse efter det nugældende godkendelsessystem for husdyrbrug, bliver husdyrbruget

vurderet efter produktionsarealets størrelse, staldtypen og dyrearten i staldene, og ikke som hidtil

efter antallet af dyr og vægtgrænser i stalden. Antallet af dyr i staldene reguleres fremadrettet efter

dyrevelfærdsreglerne.

En forudsætning for at få en ny miljøgodkendelse godkendelse til bedriftens produktionsareal er, at

anlægget overholder alle generelle krav, der er fastsat i husdyrgodkendelsesloven.

Da der bliver plads til mere end 750 søer på ejendommen er der tale om et IE-brug. Produktionen

skal derfor godkendes efter lovens § 16a, hvilket også indebærer, at der skal udarbejdes en

miljøkonsekvensrapport, hvor anlæggets direkte og indirekte virkning for miljø, natur og mennesker

vurderet.

Denne rapport er opdelt i otte kapitler, der ses i indholdsfortegnelsen.

7

2. Ikke-teknisk resume

Nudrift og det ansøgte projekt

Den nuværende lovlige husdyrproduktion på ejendommen ”Lauferholm” er på 300 søer, 10.050

smågrise og 300 polte.

Det er ønsket at ændre produktionen så der fremadrettet kun skal være søer og polte på

ejendommen, mens smågrisene bliver flyttet efter fravænning. Smågrisestaldene skal anvendes til

farestalde. Derudover nybygges ca. 2493 m2 til nye farestalde, drægtighedsstald og sygestier.

Bygningen placeres i forlængelse af det eksisterende anlæg i nord-sydgående retning. I lighed med

det eksisterende staldanlæg til søer, skal søerne være løsgående i farestalden, hvilket har stor

betydning for dyrevelfærd.

Godkendelsen tager udgangspunkt i den nuværende lovlige drift, og den drift der var på anlægget

for 8 år siden.

Med den ønskede udnyttelse af staldene bliver det samlede produktionsareal på 4.027 m2.

Der er to gylletanke på ejendommen -hvor den store tank på 2.000m3 er overdækket.

Produktionen ejes og drives af Ledbjerggård v./ Joachim Clausen, der lejer sig ind i staldene.

Konsekvenser for omboende, natur og miljø

Lugt

Lovgivningens krav til maks. lugtpåvirkning af enkeltbeboelse (Rævebjergvej 1), samlet bebyggelse

(1. hus i samlet bebyggelse Bjernedevej 66) og byzone (Pedersborg) er overholdt. Udvidelsen sker

længst væk fra de nærmeste naboer, så der sker ikke øget lugtpåvirkning af disse.

Landskab

Der bygges en ny stald til søer i forlængelse af den eksisterende sostald i nord-sydgående retning.

Anlægget ligger mellem Bjernedevej og Fulbyvej, men da der er tale om et bølget terræn, vil det

ansøgte ikke have væsentlige konsekvenser for landskabsoplevelsen i området.

Påvirkning af natur Kategori 1-natur og kat. 2 natur

Den mest ammoniakfølsomme naturtyper, kat 1 natur og kat. 2 natur er hhv. habitatnatur ca. 4,6 km

mod sydvest og et overdrev ca. 4,1 km mod sydvest.

Anlægget bidrager ikke til totalbelastningen på disse områder.

For øvrige lokaliteter viser beregningerne, at hverken natur eller bilag IV-arter beskyttet efter danske

nationale regler eller efter EU-regler, vil modtage mere ammoniak end de grænser, der er sat herfor i

lovgivningen.

Bedste tilgængelige teknik (BAT)

For husdyrbruget er der krav om at anvende den bedst tilgængelige teknik for at reducere

ammoniakfordampningen. For dette husdyrbrug må der højst udledes 3.967 kg ammoniak. Idet den

store gylletank er overdækket, og der etableres gyllekøling i det nye staldanlæg, udledes der kun

3.943 kg NH3, og BAT-kravet overholdes.

8

3. Husdyrbruget og det ansøgte

I dette kapitel redegøres for, hvordan husdyrbrugets indretning og drift sker, og hvordan

husdyrbrugets bygninger er placeret, sammenholdt med beliggenheden til omgivelserne. Der

redegøres desuden for forhold om ammoniak- og lugtemissionen, herunder påvirkninger af natur og

naboer.

Indretning og drift af anlægget 3.1

Ejendommen ligger i landzone mellem bebyggelserne Fulby og St. Ebberup. Ejendommen ligger i et

område med spredt bebyggelse mellem Fulbyvej og Bjernedevej.

Nybyggeriet etableres i forlængelse af den vinkelrette bygning. Der er 2 gylletanke tilknyttet til

anlægget. Den største er overdækket.

Figur 1. Staldanlæg på ”Lauferholm”., se desuden situationsplan

Det eksisterende staldanlæg til søer og smågrise ændres, så der i de nuværende sektioner til

smågrise indsættes søer. Sygestier til smågrise nedlægges.

I den nye tilbygning etableres afsnit til løsgående faresøer, løsgående drægtige søer og sygestier.

Produktionen omfatter p.t. ca. 300 årssøer og 10.30 smågrise samt polteopdræt. Anlægget vil

fremadrettet kunne rumme en produktion op til 1.000 søer med polte.

Der nedrives en del af en gammel bygning for at skabe kørevej ind til so-anlægget, se figur 1 og

situationsplan. Der er opstillet 2 udendørs kornsiloer på hver 430 t.

9

Der fodres med hjemmeblandet foder. Der anvendes eget korn. Der indkøbes soja og mineraler, der

opbevares i foderladen, hvor male-blandeanlægget er opstillet.

Foderet udfodres som tørfoder. Det transporteres fra foderladen i rør til stalden.

Oplysningerne fremgår af husdyrgodkendelse.dk og navngivningen i nedenstående tabel 1 referer til

figur 1.

NAVN Staldtype 8-årsdrift m2

Nudrift

m2

Ansøgt

m2

Stald 1 Lille farestald

Søer, løsgående diegivende, delvis spaltegulv**

124 124 124

Stald 2 6 x faresektioner

Søer, løsgående diegivende, delvis spaltegulv**

355 355 355

Stald 3 Farestald fra klima*

Søer, løsgående diegivende, delvis spaltegulv**

302 302 302*

Stald 4 Drægtighedsstald

Søer drægtige, løsgående delvis spaltegulv

637 637 637

Stald 5 Løbestald

Søer, golde og drægtige. Individuel opstaldning, delvis spaltegulv

277 98

277 98

277 98

Stald 6 Poltestald

Slagtesvin, løsgående, 1/3 spaltegulv

116 116 116

Stald 7 Drægtige søer fra klima*

Søer, golde og drægtige. Individuel opstaldning, delvis spaltegulv

261 261 261*

Stald 8 Gl. løbeafdeling og polte

Slagtesvin fast gulv, søer løsgående dybstrøelse og fast

100 150

0 0

Stald 9 Ny drægtighedsstald med sygestier

Søer, golde og drægtige. Løsgående, delvis spaltegulv

0 0 1274

Stald 10 Ny farestald

Søer, løsgående diegivende, delvis spaltegulv**

0 0 604

I alt

1.748 2.163 4.027

Tabel 1. Dyretype, staldsystem, produktionsareal. * der var tidligere smågrise i denne stald,** i ansøgningssystemet kan der kun vælges kassestier.

Produktionsarealet er opgjort ved opmåling i de eksisterende staldafsnit og ved opmåling på tegning

i det nye anlæg.

10

Husdyrgødning

Den tidligere møddingsplads fra den gamle poltestald anvendes i dag som vaskeplads.

Gyllebeholder Kapacitet (m

3)

Byggeår Overfladeareal (m

2)

NH3-effekt

1. Gyllebeholder 2.000 2004 504 50

2. Gyllebeholder 500 1996 127 0

Gyllekanaler

Ejet i alt 2.500

Tabel 2 Opbevaringslagre til husdyrgødning.

Kapacitetsberegning beregnes i regneark fra SEGES, udgave 03.10.2018

Tabel 3

Der er en samlet gødningsmængde på 5.979 m3 efter regulering for tørfoder. Der skal desuden

fratrækkes 363 m3 for overdækning af den store tank, og der med produceres 5.616 m3. For at få 9

mdr. opbevaringskapacitet skal der være 4212 m3 til rådighed. Der er truffet aftale om leje af 2 tanke

på 1.200 m2 og der er hermed tilstrækkelig kapacitet, idet der ikke er medregnet kapacitet i

gyllekanalerne.

Bygningsmæssige ændringer og anlægsarbejde 3.2

Der tilbygges en ny stald til faresøer og drægtige søer samt sygestier på ca.2485 m2. I de

eksisterende stalde indrettes farestier i smågrisestaldene uden ændring af gulvudformningen.

Farestierne etableres med delvis spaltegulv og de drægtige søer går løse med delvis fast gulv.

Sygestierne indrettes ligeledes med delvis fast gulv.

Byggeriet udføres i hvid Norsk marmor som de eksisterende bygninger. Taget bliver i stålplader, så

det matcher det eksisterende tag. Gavltrekanten får samme grønlige farve som eksisterende gavle.

Bygningshøjden på byggeriet bliver ca. 7 m som eksisterende stald.

Der nedrives en mindre bygning for at skabe en ny adgangsvej ind til den nye stald. Dette har dog

ikke indflydelse på placering af indkørslen til ejendommen, der er fortsat hhv. en indkørsel til stuehus

og en indkørsel til driftbygningerne.

11

Produktionsmæssig sammenhæng med andre husdyrbrug 3.3

Ledbjerggård v. Joachim Clausen ejer andre ejendomme med grise, men hver af enhederne

fungerer selvstændigt.

Husdyrbruget og det ansøgtes beliggenhed 3.4

Husdyrbruget ligger i landzone i et landbrugsområde med spredt bebyggelse og spredt beplantning.

Der er ca. 53 m fra eksisterende stald til nærmeste nabo uden landbrugspligt (Rævebjergvej 1), der

ligger vest for anlægget. Ejendommen, de nuværende driftsbygninger og den ønskede udvidelse

ligger i udkanten af et område, der i kommuneplanen er udpeget som særlig værdifuldt

landbrugsområde, og hvor skovrejsning er uønsket. Ejendommen ligger også i udkanten af område

der betegnes som afgrænset kulturmiljø. Ejendommen ligger indenfor område der er udpeget som

kirkeomgivelse til Bjernede kirke, der ligger 1,5 km syd for ejendommen.

I forbindelse med udvidelsen opføres der en ny bygning i forlængelse af den eksisterende

vinkelbygning. Nybyggeriet udgør ca. 2493 m2.

Byggeriet udføres i så det harmonerer i materialer og farver med det eksisterende anlæg. Farverne

er afdæmpede. Bygningen får desuden samme højde.

Ejendommen er synlig fra Bjernedevej og Fulbyvej, men da bygningen placeres nord-syd vil

indblikket mod Bjernede kirke fra Fulbyvej ikke blive påvirket.

3.4.1 Generelle afstandskrav

Afstand fra anlægget Lovkrav min.

12

Ikke almen vandindvinding >25 m 25 m

Almen vandforsyningsboring 510 m 50 m

Beboelse på egen ejendom 54 m 15 m

Vandløb rørlagt, dræn, vandhul 100 m2 84 m 15 m

Offentlig vej – privat fællesvej 32 m 15 m

Naboskel (fra eks. farestald) 45 m 30 m

Nabobeboelse (fra eks. farestald) 53 m 50 m

Samlet bebyggelse 300 m 50 m

Levnedsmiddelvirksomhed >25 25

Tabel 4.

Alle afstandskrav i husdyrbruglovens §§ 6 og 8 er overholdt.

Ejendommen ligger ikke indenfor udenfor diverse byggelinier, og det ansøgte er ikke i konflikt med

fredninger.

Ammoniakemission 3.5

Ammoniakfordampningen fra staldanlæg og lager udregnes i det digitale ansøgningssystem.

Ammoniakemissionen stiger som følge af udvidelsen,

3.5.1 Naturpunkter

Ammoniakdepositionen på udvalgte punkter beregnes i det digitale ansøgningssystem. Der er

foretaget en depositionsberegning til 8 naturpunkter hhv. kat 1, 2 og kat 3 natur samt 2 søer og 1

eng..

13

Kategori 1

Den mest ammoniakfølsomme naturtyper, kat 1 natur, er Natura 2000 område nr. 160 ”Nordlig del af

Sorø sønderskov” Det ligger ca. 4,7 km syd for anlægget.

belastes ikke med ammoniak fra anlægget, og der er ikke kumulation med ammoniakdeposition fra

andre anlæg.

Kat 2 natur

Nærmeste kat. 2 natur er 2 overdrev begge beliggende ca. 4,3 km vest for anlægget. Ingen af de 2

naturområder belastes med ammoniak fra anlægget.

Kategori 3-natur

Afskæringskriteriet til kategori 3 natur er således, at kommunen uden yderligere vurdering kan tillade

en merdeposition op til 1,0 kg N/ha, men ikke stille krav om mindre merdeposition end 1,0 kg N/ha.

Der er to mindre mosearealer tæt på anlægget. Den ene mose får en merdeposition på 0,0 kg NH3

mens den anden får en merdeposition på 0,2 kg NH3.

Da der kan accepteres en deposition på 1 kg, vil merdepositionen ikke forringe mosens tilstand.

Øvrige naturområder omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3

Indenfor 300 m fra anlægget ligger 2 småsøer omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3. Disse får

hhv. en merbelastning på 3 kg og 0,5 kg ammoniak. Engen får en merdeposition på 0,2 kg

ammoniak.

14

Lugtemission 3.6

Lugtgenekriteriet er overholdt både i forhold til enkeltbolig, samlet bebyggelse og byzone. Der er

generelt et lavt lugtbidrag fra en so ejendom, og konsekvenszonen beregnes til 612 m.

I forhold til den tidligere produktion øges lugten fra anlægget, men påvirkningen af naboer bliver

mindre, da smågriseproduktionen nedlægges og udvidelsen flyttes mod øst.

Lugtberegningerne for ”Lauferholm” ses nedenfor:

3.6.1 Kumulation til naboer Der er ikke kumulation med andre husdyrbrug i forhold til lugt.

Øvrige emissioner og gener 3.7

Fra et husdyrbrug kan der være gener fra støj, støv, fluer/skadedyr, lys, transporter. Desuden kan

energiforbruget til produktionen påvirke klimaet.

15

3.7.1 Støj

Type Placering Driftstid Tiltag til begrænsning af støj

Ventilationsanlæg Eksisterende stalde

Tagflade Hele døgnet Vedligehold og rensning af ventilation

Stalde og dyr

I staldene Ca. kl. 07.00-15.00 alle dage.

Lukket stald Rolig håndtering af dyr ved ind- og udlevering

Levering af foder

Siloer 07.00-16.00

Kørsel med maskiner

Gyllevogne fra ejendom til udspredningsarealerne. Kornvogne til silo, m. m Diverse transporter

Almindeligvis i dagtimer. I højsæsonerne – hele døgnet.

Nyere traktorer har lavere støjudledning.

Transporter af foder og dyr etc.

Til og frakørsel Primært i dagtimer Større læs, færre transporter

3.7.2 Støv

Problemer med støv kan hovedsageligt opstå ved håndtering af foder. Foderet læsses af indendørs

som bigbags eller læsses af i påslag og snegles op i siloer. Foder håndteres i lukkede systemer.

Transport på veje kan støve, især i tørt vejr. Ved naturlig nedsættelse af hastighed ved indkørsel på

ejendommen vil støvpåvirkning blive nedsat.

3.7.3 Lys

Der er lys i staldene fra 8-16. I løbestaldene er der lys 16 timer i døgnet fra 6 til 22.

3.7.4 Skadedyr

Gener fra fluer og andre skadedyr håndteres hovedsagelig gennem forebyggelse, hvor regelmæssig

rengøring af stalde og opbevaringsanlæg til foder vil være med til at begrænse gener fra skadedyr.

Foder opbevares i tætte siloer, hvor det ikke er muligt for skadedyr at komme ind.

Bekæmpelse af rotter er udliciteret til firma Rovfluen, og der er opstillet rottekasser på ejendommen.

Bekæmpelse af fluer er udliciteret til firma ”Rovfluen”. Der anvendes rovfluer til fluebekæmpelse.

Døde dyr opbevares i container eller overdækket med kadaverkap frem til afhentning for at undgå

tilhold af skadedyr.

3.7.5 Transporter Transport til og fra ”Lauferholm” foregår ad Fulbyvej

16

Antal transporter årligt

FØR EFTER Tidsrum

Gylletransport Lastbil 35 t

71 20

71 91

Forår og efterår i tidsrummet kl. 06-22. – øvrige over året til ekstern-

Indtransport af korn med traktor (20 t) til siloer

43 60 Hverdage 06-18

Foder transporter Soja, mineraler

52 52 Hverdage 06-18

Indlevering af polte 8 12

Udlevering af smågrise

104 104 Hverdage 6-18

Udlevering af slagtesøer

15 26

Afhentning af døde dyr

52 70 Er sat til maks. Normalt i hverdagene - Men kan forekomme hele døgnet.

Affald 26 26

Diesel 2 2 Hverdage 6-18

I alt 393 514

Gns. dag 1,1 1,4

Antallet af transporter til ”Lauferholm” øges. Det skyldes primært det øgede antal kørsler med gylle, som i

løbet af vinteren bringes til eksterne tanke.

17

Reststoffer, affald og naturressourcer 3.8

3.8.1 Døde dyr

Døde dyr opbevares under kadaverkap til venstre for indkørslen til ejendommen.

Døde dyr afhentes af DAKA og normalvis indenfor 24 timer efter anmeldelsen, hvis ikke det er op til

en weekend eller helligdag. Afhentningstidspunktet vil normalvis være inden for en normal

arbejdsdag. Der afhentes efter behov.

3.8.2 Affald

Affald fra produktionen består hovedsagelig af tomme sække (papir og plast, big-bag).

Affaldsprodukter fra svineproduktionen er tomme sprayflasker fra mærkning samt veterinært affald

(kanyler, tomme medicinflasker).

Affald sorteres og brandbart afhentes hver 14. dag med privat affaldsordning

Veterinært affald afsættes til kommunal affaldsordning.

Ikke brændbart affald så som lysstofrør, sprayflasker, batterier etc. sorteres og samles før det

afleveres til kommunalt genbrug.

Gammelt jern afsættes til genbrug.

Håndtering af affald følger retningslinjerne i kommunens affaldsregulativ.

3.8.3 Olie- og kemikalier

Der drives ikke planteavl fra ejendommen, der er derfor ikke opbevaring af planteværnsmidler.

Der er en diseltank på 1.800 l i værkstedet.

Medicin til anvendelse i produktionen opbevares i medicinskab i servicerum. Her opbevares også

veterinært affald frem til aflevering.

3.8.4 Energiforbrug

Ressource Nudrift Forbrug kWh

Ansøgt

Elforbrug i normtal til ventilation, lys, fodringsanlæg

103.022kwh.

206.481

varme 123.122 115.467

Oplyst el-forbrug 163.702kwH

Ejendommens el-forbrug går til ventilation og belysning og drift af foderanlæg. Der bruges desuden el til gennemblæsning af korn i siloer, hvilket ikke fremgår af normtallene. Det er vanskeligt at estimere el-forbruget i kommende drift, da der både er omlægning af produktionen, udvidelse samt installering af gyllekøling.

18

3.8.5 Vandforbrug

Ejendommen forsynes med vand fra offentligt Sorø forsyning..

Nedenstående normtal stammer fra håndbog i svinehold 2014. Der er stor variation i vandforbruget i

de enkelte besætninger, navnlig sobesætningerne har vandforbrug, der ligger langt over

normtallene.

NORMTAL

før Efter*

Drikkevand*

2.898 5.850

Drikkevandsspild*

152 4

Vaskevand

(stalde)*

271 402

Stald og bolig 170 170

Samlet

vandforbrug

normtal

3.492 6.426

Oplyst 5.761

Det forventes at vandforbruget til vask af stalde kan begrænses ved iblødsætning af

stalde. Der er drikkekopper over fodertrug, hvilket betyder at spildet minimeres.

BAT-Ammoniakemission 3.9

Ammoniakfordampningen fra staldanlæg og lager udregnes i det digitale ansøgningssystem.

BAT kravet på ejendommen er overholdt med 24 kg ammoniak-N. BAT-kravet er beregnet ud fra

nedenstående forudsætninger.

19

I ansøgningssystemet er det ikke muligt at indtaste staldsystemet ”løsgående diegivende søer”.

Emissionen forventes at være den samme pr m2.

Grænseoverskridende virkninger 3.10

Husdyrbruget ligger langt fra den danske grænse og en vurdering af indvirkning på miljøet i en

anden stat finder ansøger ikke relevant.

Begrænsning af ammoniakemission 3.11

I lovgivningen er der faste krav til begrænsning af ammoniakemission, som sikrer at husdyrbrug

vælger et staldsystem eller en teknologi blandt de bedste tilgængelige, for at begrænse

ammoniakudledningen fra husdyrbruget.

20

I dette projekt er der overdækning af den største gylletank, hvilket begrænser udledningen af

ammoniak. I den nye stald er der nedstøbt køleslanger i gyllekummerne, og der køles med en effekt

på 20%. Derudover er alle staldene udformet med en stor andel fast gulv, hvilket også reducerer

ammoniakfordampningen.

Der vil også fremadrettet til stadighed blive holdt øje med f.eks. foderforbrug, der kan være med til at

reducere ammoniakudskillelsen fra dyrene.

4. Projektets direkte og indirekte virkninger for miljø, natur

og mennesker, og hvad der er gjort for at mindske

virkningerne.

I dette afsnit redegøres for projektets direkte og indirekte virkning for miljø, natur og mennesker, og

hvilke foranstaltninger, der påtænkes truffet for at undgå, forebygge eller begrænse og om muligt

neutralisere forventede væsentlige skadelige indvirkninger på miljøet.

Beliggenhed og bygningsændringer i forhold til landskab og 4.1

Bilag IV arter

Ejendommen med produktionsanlæg er placeret i landzone tilbagetrukket fra kommunevejen. Fra

nord er ejendommen dækket ind af beplantning.

Det eksisterende anlæg er synligt fra Bjernedevej mod øst, men pga. den nord-syd gående placering

vil det nye byggeri på trods af sin størrelse ikke være så markant synligt i landskabet.

Det vurderes at den nye stald ikke har en væsentlig påvirkning på omgivelserne.

Begrænsning af ammoniakemission 4.2

I lovgivningen er der faste krav til begrænsning af ammoniakemission, som sikrer at husdyrbrug

vælger et staldsystem eller en teknologi blandt de bedste tilgængelige, for at begrænse

ammoniakudledningen fra husdyrbruget.

I dette projekt er der overdækning af den største gylletank, hvilket begrænser udledningen af

ammoniak. I den nye stald er der nedlagt køleslanger i gyllekummerne, og der køles med en effekt

på 20%. Derudover er alle staldene udformet med en stor andel fast gulv, hvilket også reducerer

ammoniakfordampningen.

BAT-kravet er således overholdt med 24 kg ammoniak.

Det er vurderingen af anlæggets emission af ammoniak er i overensstemmelse med hvad der kan

forventes af et svinebrug af denne størrelse.

Afsætning af ammoniak til nærliggende natur 4.3Kategori 1

Den mest ammoniakfølsomme naturtyper, kat 1 natur, er Natura 2000 område nr. 160 ”Nordlig del af

Sorø sønderskov” Det ligger ca. 4,7 km syd for anlægget.

belastes ikke med ammoniak fra anlægget, og der er ikke kumulation med ammoniakdeposition fra

andre anlæg.

21

Kat 2 natur

Nærmeste kat. 2 natur er 2 overdrev begge beliggende ca. 4,3 km vest for anlægget. Ingen af de 2

naturområder belastes med ammoniak fra anlægget.

Kategori 3-natur

Afskæringskriteriet til kategori 3 natur er således, at kommunen uden yderligere vurdering kan tillade

en merdeposition op til 1,0 kg N/ha, men ikke stille krav om mindre merdeposition end 1,0 kg N/ha.

Der er to mindre mosearealer tæt på anlægget. Den ene mose får en merdeposition på 0,0 kg NH3

mens den anden får en merdeposition på 0,2 kg NH3.

Da der kan accepteres en deposition på 1 kg, vil merdepositionen ikke forringe mosens tilstand.

Øvrige naturområder omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3

Indenfor 300 m fra anlægget ligger 2 småsøer omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3. Disse får

hhv. en merbelastning på 3 kg og 0,5 kg ammoniak.

Det vurderes, at projektet med de tiltag der er foretaget for at begrænse ammoniakemissionen ikke

vil påvirke hverken natur eller bilag IV-arter beskyttet efter danske nationale regler eller efter EU-

regler.

Lugtgener for omboende 4.4

Lugten fra staldanlægget overholder lugtgenekriterierne til såvel enkeltbolig, samlet bebyggelse og

byzone. Lugtpåvirkning af de nærmeste naboer er lavere end med den nuværende produktion. Den

samlede lugt fra anlægget bliver større, men da smågrisene nærmest de tætteste naboer erstattes af

søer, og anlæggets lugtcentrum flyttes mod øst bliver lugtpåvirkningen af de tætteste naboer

reduceret.

Derudover sørges det for, at ejendommen holdes rengjort og ryddelig uden oplag af

lugtfremkaldende stoffer.

Det er således vurderingen, at ansøger har foretaget de nødvendige tiltag for at imødegå lugtgener.

Støjgener 4.5

Støj fra anlægget så som ventilation kan ikke høres ved nærmeste nabo pga. afstanden.

Ventilationsanlægget vedligeholdes og efterses for at køre bedst og støje mindst. Foderanlæg er

placeret indendørs i foderladen og der er lukket port.

De væsentlige daglige støjkilder kommer fra transport. Der kommer en udvidelse af produktionen,

som primært afspejler sig i en øget gyllemængde, idet mange transporter er generelle transporter,

hvor der kan medbringes større mængder f.eks. foder.

Det vurderes, at støj fra ejendommen ikke vil være til gene for naboerne.

Støvgener 4.6

Støv fra produktionen vil forekomme ved håndtering af foder og korn samt ved kørsel på veje, der

afgiver støv. Da transport primært sker på arealer, der er afgrænset fra naboer af bygninger,

forventes det ikke at naboer påvirkes af støv.

22

Det vurderes, at støv fra produktionen ikke vil påvirke naboerne. Støv i stalden er en problemstilling

relateret til arbejdsmiljø.

Lyspåvirkninger 4.7

Der vil ved den normale daglige drift være lys i staldene fra 8 til 16. I løbestalden er der dog lys 16

timer i døgnet, hvilket ikke er en ændring fradriften i dag. Der er ikke arbejdsprojektør på

ejendommen.

Det vurderes at lys fra bedriften ikke vil være til væsentlig gene for omkringboende.

Skadedyr 4.8

Skadedyr som fluer og rotter kan være til gene for naboer og i særlige tilfælde udgøre et

sundhedsmæssigt problem.

Såvel forebyggende initiativer som rengøring af stalde og foderanlæg samt rengøring af plads til

døde dyr som direkte bekæmpelse af skadedyr vil være med til at reducere mulige gener. Aktuelt er

rottebekæmpelse er udliciteret til firma der har opstillet og tilser rottekasser på ejendommen.

Det vurderes at der ikke vil være sundhedsmæssige problemer knyttet til driften af ejendommen.

Transporter 4.9

Der kommer et øget antal transporter til ejendommen. Det øgede antal har primært sammenhæng

med den øgede produktion af gylle. Øvrige transporter øges ikke væsentligt, idet der er kapacitet på

lastbilerne. Det øgede antal transporter er i en størrelsesorden, hvor det ikke forventes at give øget

belastning.

Samlet vurderes det, at transport til produktionen, hverken i dag eller i fremtiden medfører

væsentlige gener.

Energi 4.10

Bedriftens energiforbrug søges holdt nede ved at anvende de mest energirigtige løsninger. Der er

opsat LED-lys, og der er opsat EC-motorer i ventilationen. Disse energireducerende løsninger vil

også blive anvendt i den nye stald. Derudover vil ventilationsanlæggene blive holdt rene, og der

sørges for at ventilationen fungerer optimalt.

Gyllekølingen vil kunne opvarme farestaldene og evt. forsyne stuehuset med varme. I dag opvarmes

stuehuset med træpiller.

Der anvendes alene gennemblæsning med kold luft til korntørring.

Det er vurderingen at der på anlægget sørges for at reducere anvendelse af energi.

Vandforbrug og påvirkning af vandressourcen 4.11

Vandforbruget er beregnet ud fra normtal. I den aktuelle besætning reduceres vandforbruget ved

iblødsætning af stalde før vask samt vask med varmt vand. Desuden reduceres spildet ved placering

af drikkekopper over trug og flow-måler i langtrug. Vandforbruget følges løbende så evt. lækage på

vandrør opdages. Det vurderes på den baggrund af der i projektet er gjort tilstrækkeligt for at

begrænse vandforbruget.

23

Ejendommen forsynes med vand fra offentligt vandværk, og der laves løbende registreringer af

forbruget. ”Lauferholm” ligger i område med særlige drikkevandsinteresser, men der er ingen aktiv

indvinding i området.

Ejendommens forbrug af vand vurderes ikke at have betydning på overfladevand (søer og åer).

Påvirkning af jordarealer og jordbund 4.12

Da der ikke er smågrise på ejendommen, er der ikke problemstilling omkring anvendelse af

medicinsk zink. Al husdyrgødning fra svineproduktionen håndteres som gylle som udbringes efter

gældende regler, herunder med udarbejdelse af gødningsregnskab med de nødvendige restriktioner

for udbringning af N og P.

Der vurderes ikke at være særlige forhold omkring arealer og jordbund der indikerer, at husdyrbruget

udgør en risiko for påvirkning af disse.

Andet om befolkningen og menneskers sundhed 4.13

Ejendommen holdes ryddelig og rengjort for at hindre uhygiejniske forhold.

Besætningen efterlever alle gældende regler for veterinær status og sundhed og i tilfælde af

sygdomsudbrud vil dette blive håndteret efter gældende forskrifter. Den daglige drift har ingen

betydning for omkringboendes sundhed, men man vil i den daglige drift søge at minimere

genepåvirkninger.

Drift af en svineproduktion har generelt ikke nogen betydning for menneskers sundhed.

Alternative løsninger 4.14

Ansøger ejer ejendomme, som vil giver mulighed for full-line produktion af smågrise og slagtesvin fra

egne søer. Soproduktion er meget arbejdskrævende, da søerne kræver meget overvågning, særligt

ved faringen. Det er derfor ikke hensigtsmæssigt at have søer på flere ejendomme, da det vil kræve

mere arbejdskraft til driften. Placeringen af det nye byggeri samtidig med at der ændres fra smågrise

til søer betyder, at de nærmeste naboer får mindre lugtbelastning end hidtil.

Ud fra et økonomisk og driftsmæssigt synspunkt er der ikke alternativer til den ønskede drift.

Oplysninger om konsulenten 4.15

Cand. Agro., Miljøkonsulent Piil Krogsgaard

pkr@vkst.dk

tlf.: 4040 5523

Rådgivningsvirksomheden VKST, CVR: 35448020

Fulbyvej 15, 4180 Sorø, www.vkst.dk

5. Oplysninger om IE-husdyrbruget.

Husdyrbruget er et IE-brug, da der er mere end 750 sopladser.

24

Ophør af IE-husdyrbruget 5.1

Hvis ejendommen imod al forventning inden for den nærmeste årrække skal nedlukkes, vil alle

gyllebeholdere blive tømt, staldene vil blive rengjort og fodersiloer vil blive tømt og rengjort. Udtjent

inventar og udstyr borskaffes, foderanlæg tømmes og gylle udbringes på markareal. Oprydningen vil

foregå i overensstemmelse med gældende lovgivning.

Såfremt besætningen bliver ramt af en sygdom, der af veterinærmyndighederne kræver karantæne

eller nødslagtning af dyrene, vil det foregå i overensstemmelse med gældende lovgivning på

området.

BAT: Råvarer, energi, vand og management 5.2

I forbindelse med effektivitetskontrol og optimering af produktionen bliver ejendommens foderforbrug

nøje gennemgået, således at fodereffektiviteten optimeres, samtidig med at der tages hensyn til

prisudvikling på foder. Som udgangspunkt bliver der anvendt foder med optimeret indhold af

råprotein og fosfor.

Foderplaner udarbejdes i samarbejde med foderkonsulent, og det sikres, at der anvendes den for ejendommen bedste viden inden for svinefodring.

Mindst en gang årligt gennemgås foderplaner for optimering

Foderet indeholder fosfor- og råprotein inden for de vejledende normer.

Foder er tilpasset dyrenes behov (diegivende, drægtige, løbe) for at opnå optimal fodertildeling, og man undgår unødigt overforbrug af næringsstoffer, fosfat eller hjælpestoffer

5.2.1 BAT-Energi

Energiteknologi på anlæg (BAT)

Ifølge referencedokumentet for bedste tilgængelige teknikker (BREF), der vedrører fjerkræ og

svineproduktion, anvendes der BAT, når der er etableret (delvis) lavenergibelysning, (udskiftningen

vil foregå efterhånden som elpærerne springer) eftersyn og rengøring af ventilatorer,

temperaturstyring, der sikrer temperaturkontrol, og minimumsventilation i perioder, hvor der ikke er

behov for ret stor ventilation. På ejendommen er følgende tiltag iværksat:

Ventilationssystemer er optimeret og dimensioneret og reguleret efter den aktuelle belægning.

Der er skiftet til EC-moroter

De enkelte staldafsnit udtørres efter vask, inden der indsættes nye grise.

Der anvendes højtryksrenser ved vask af stalde. Høj renlighed giver bedre sundhed i stalden, og tørre stalde holder ammoniakemissionen fra stalden lav.

Der sørges for jævnlig inspektion og rengøring af ventilationskanaler og ventilatorer.

Der sørges for, at unødig belysning og andet energispild undgås f.eks. er der opsat timere i staldene.

Belysning er udskiftet til LED-lys.

Korntørring foregår med gennemluftning med kold luft.

5.2.2 BAT-Vand

Ifølge BREF der vedrører fjerkræ og svineproduktion, anvendes der BAT når der er anvendes

højtryksrensning til vask af stalde, og når drikkekopper er placeret over trug.

Der foretages højtryksvask af stalde mellem hvert hold af grise.

Drikkekopper placeres over fodertrug, så spild undgås.

25

Der er flowmåler i langtrugene.

Stalde sættes i blød inden vask, hvilket nedsætter forbruget af vand.

Drikkevandsnipler mm efterses og udskiftes når det skønnes nødvendigt.

Vandforbruget registreres og moniteres løbende for at forebygge spild og for at undgå eventuelt ødelagte vandrør.

5.2.3 Management

Ejendommen drives efter princippet ”godt landmandskab”.

Bedriftens medarbejdere bliver løbende uddannet gennem kurser, efteruddannelse og deltagelse i

erfa-grupper.

Medarbejdere vil blive orienteret om ejendommens miljøgodkendelse og være bekendt med

vilkårene i miljøgodkendelsen.

Affald sorteres og bortskaffes så vidt muligt til genbrug. Ikke genbrugbart affald køres i deponi på

den lokale genbrugsplads.

Der tages videst muligt hensyn til naboer ved udspredning af gylle.

Rengøring i og omkring ejendommen foretages jævnlig for at undgå uhygiejniske forhold og for at

nedsætte risikoen for tilhold af eventuelle skadedyr, samt for at mindske risikoen for lugtgener for

omkringboende.

Der føres årlig kontrol over vand- og energiforbrug.

Vand- og energiforbrug opgøres årligt i forbindelse med ejendommens regnskab.

I ejendommens effektivitetskontroller registreres desuden foderforbrug, produktionsresultater og lign.

Der forefindes en beredskabsplan, der beskriver forholdsregler i forbindelse med uheld med

kemikalier og gylle, brand mv.

Der laves årligt en miljøledelsesplan

6. Konklusion

Projektet overholder alle generelle afskæringskriterier der er opstillet i forhold til godkendelse af husdyrbrug

og påvirkning af naboer med lugt og naturområder med ammoniak. Anlægget benytter i stort omfang

teknologi, der reducerer belastninger i form af lugt og ammoniak fra anlægget.

Med de nævnte tiltag vil projektet ikke indebære væsentlige virkninger på miljøet.