merebuepaa plus

#02DECEMBER 2015

Ansvarshavende chefredaktørThomas Sauer Hvidholm

SkribenterThomas Sauer HvidholmFrederik DahlSimon Ravn

FotograferHAMISTOLEN PHOTOGRAPHY DBJOmediaThorbjørn WangenSimon Ravncsurams.com

Art DirectorHeidi Sauer Hvidholm

Kontaktinfo@merebuepaa.com

Næste nummer:April

ROSTER

#02 - MEREBUEPAA PLUSEr basketball Danmark på vej fremad? Ja, det kan I bande på vi er, Bakken Bears er pt. 6-0 i FIBA Europe Cup, og videre til næste runde, Horsens IC er stadig ube-sejret i Basketligaen. Vi har unge talenter som gør det fantastisk, både i Danmark og i udlandet. Hvor er det fedt at være en del af basket-ball Danmark, vi skal fremad, og det kan kun gå for langsomt. Basketball er en kæmpe sport rundt omkring i verden, og det kan det også blive i Danmark.

I dette magasin, kan du læse om Børne-BasketFonden, hvor vi har snakket med TV 2 sport vært, Jens Laulund, som er en af stifterne bag projektet. Du kan ligele-des læse om Enna Pehadzic (Aabyhøj), Marian Sheikh (Indiana State University) og Sofie Tryggedsson (Colorado State Univeristy). Vi har været til kæmpe basketball fest i Boxen, sammen med Bakken Bears og Horsens IC. Vi har også kigget på hvordan det ser ud i Langhøj ligaen, og hvordan

fremtiden ser ud for kørestolsbasket. Rune Ressel Larsen, har rundet 1000 divi-sionskampe som dommer, vi har taget en snak med ham om hans karriere.

Alle på redaktionen ønsker jer en god jul, og håber at I vil nyde at læse, hvad vi brænder for at skrive om.

God læselyst

Thomas Sauer HvidholmAnsvarshavende chefredaktør#merebuepaaplus

#8 TALENT OG FREMTID

#12 KONGERNES KAMP!

#20 STATUS PÅ LANGHØJ LIGAEN

#26 ET STORT SPRING - ET HØJERE NIVEAU

#34 MERE PÅ VEJ

#40 1000 KAMPS JUBILAR

#44 DET’ FOR BØRN!

#8 TALENT OG FREMTID

#12 KONGERNES KAMP!

#20 STATUS PÅ LANGHØJ LIGAEN

#26 ET STORT SPRING - ET HØJERE NIVEAU

#34 MERE PÅ VEJ

#40 1000 KAMPS JUBILAR

#44 DET’ FOR BØRN!

TALENT OG FREMTIDEN AF DE UNGE, STORE PROFILER I DAMELIGAEN, ER I DENNE SÆSON AT FINDE I AABYHØJ. ENNA PEHADZIC, DER TIDLIGERE HAR VÆRET AT FINDE I HORSENS OG I ET PAR UDENLANDSKE KLUBBER, SPILLER SIN FØRSTE SÆSON I KLUBBEN.

#8Tekst: Simon Ravn // Foto: Thorbjørn Wangen

Hun har fået plads til at spille sit eget spil, i denne sæson, hvilket har ført hende til at være holdets mest scorende spillere.

Vi er i år et meget ungt hold og har derfor fået en del ansvar på holdet. Derudover har min træner givet mig en del plads til at spille mit eget spil.

Aabyhøj ligger nederst i tabellen i Da-meligaen. Det er dog ikke et problem for holdet, ifølge Enna, som mener at motivation til at arbejde højere ligger i at være bagefter. Efterhånden som holdet bliver spillet sammen, bliver muligheder-ne også bedre for holdet- og det er hvad holdet arbejder for.

Vi har haft en hård start i sæsonen, idet vi har fået en helt ny headcoach. Vi er stadig i gang med at spille os sammen som hold. Jeg synes ikke det er demotiverende at ligge nederst i tabellen, men mere motiverende, da man er nødt til at arbejde endnu hårde-re.

Derudover er mit mål ikke at spille mega godt basket nu og her. Jeg har et langt sigtet mål om at jeg gerne vil ud og spille professi-onelt en dag og jeg skal forberede mig bedst muligt til college næste år, så derfor er jeg nødt til at holde mig motiveret og arbejde hårdt på de ting jeg mangler at forbedre.

Aabyhøj har ikke nogen udenlandsk profil til at klare arbejdet for dem. Enna er en del af en gruppe unge spillere som er nødt til at klare arbejdet selv, og de skal ikke undervurderes. Sådan udtrykker hun det i hvert fald selv. Målet er ikke en bundplacering- målet er at blive nummer 1, og det skal nok komme.

Det er selvfølgelig at ende øverst i tabellen. Mange undervurdere os, men vi er et hold med mange unge talenter og derfor kan vi sagtens spille med de bedste. Vi har ikke nogen udlandsk profil som gør arbejdet for os, så vi er derfor nødt til at udnytte alle de kompetencer hver spiller har. »

Vi har ikke helt fundet melodien i vores spil endnu, men det kommer! Det bliver måske først på den anden side af sæsonen (efter jul) at det hele kører. Men vi ser fremad og arbejder hårdt til alle træningerne. Så må vi se hvad der sker!

Selvom Enna er dybt fokuseret på sit hold og at avancere i tabellen med sit hold, er det muligt at tanker engang imellem tager over Atlanten. Fra næste uddannel-sesår, er Enna accepteret som studeren-de atlet på Universitetet ”USF”, hvor hun skal begynde næste etape af livet som professionel basketball spiller, og stude-rende.

Jeg har signet med University of South Flori-da (USF) en division 1 skole. Jeg glæder mig rigtig meget at blive udfordret og spille på et højere niveau end jeg er vant til. Det kan helt sikkert hjælpe mig med at udvikle mig endnu mere som spiller.

Selvom unge atleter primært tager til USA for at spille basket, er størstedelen af deres beskæftigelse deres studie. Selvom Ennas fokus er på basket- glæder hun sig dog alligevel til at skulle studere.

På college skal jeg læse psykologi. Det er et fag jeg interessere mig meget for og beskæf-tiger mig allerede med det nu på gymnasi-

et. Efter basket vil jeg rigtig gerne arbejde med mennesker, og forventer derfor af mit studie at jeg får en bedre forforståelse for mennesket, som jeg kan bruge senere i livet, gerne som psykolog

Erfaring er en ting man ikke kan få nok af når man er professionel atlet. Netop erfa-ring er også det Enna glæder sig til at få mere af sammen med alt det andet der følger med at være professionel stude-rende.

College skal først og fremmest bruges til erfaring. Jeg skal både studere og spille top basket, hvilket er fantastisk at jeg kan kom-binere de to ting. Derudover vil jeg arbejde så hårdt som jeg kan på college og suge alt til mig som jeg lære af mine trænere og holdkammerater. Så må vi se hvor langt det tager mig, men jeg skal helt klart spille basket i mange år endnu. I hvilket land eller liga, det må tiden jo vise!

Når man som 18-årig er dominerende spiller på et hold, ser fremtiden lovende ud. Og fremtiden ser lovende ud for Enna Pehadzic. Sæsonen fortsætter nu for Aabyhøj forwarden- og slutter først når den sidste kamp er spillet. █

KONGERNES KAMP!LØRDAG D. 7. NOVEMBER HAVDE BAKKEN BEARS SKIFTET DE ELLERS SÅ VANTE OMGIVELSER I VEJLBY-RISSKOV HALLEN UD MED DE STORE RAMMER I JYSKE BANK BOXEN. LIGESOM SIDSTE ÅR BLEV DET ET KÆMPE SHOW, OG EN RIGTIG GOD BASKETKAMP!

#12Tekst: Frederik Dahl // Foto: HAMISTOLEN PHOTOGRAPHY

Dagen var ventet med stor spænding blandt de danske basketball folk! Ikke blot fordi der skulle spilles basketball i Danmarks største arena, heller ikke fordi der foruden basketball også var isce-nesat et stort show med live musik og dunk-show. Men egentlig lige så meget fordi det på det tidspunkt var de eneste to ubesejrede mandskaber i den danske basket liga.

Europe Cup- aktuelle Bakken Bears tog imod sidste sæsons pokal- og ligamestre fra Horsens IC. Det blev en kamp hvor de fysiske kræfter og momentum i de afgø-rende situationer skulle vise sig at blive altafgørende.

Inden de to mandskaber entrerede de skrå brædder i Jyske Bank Boxen, havde dagens konferencier Uffe Holm budt vel-kommen og varmet publikum op, med en masse jokes, som primært gik på hans, og især Bakken Bears’ store bornholmer

Chris Christoffersens, deltagelse i under-holdningsshowet Vild med dans.

Under de to holds opvarmning, var der også underholdning til publikum i from af at det tyske dunk-mandskab, Team Supreme Acrodunk leverede et show, hvor det ene imponerende dunk efter det andet blev serveret for publikum. Musikerne Chris Herman og Wafande var også på dagens program, før hovedbegi-venheden. Det var dog kun Kris Herman det store publikum på 5812 tilskuer, rig-tig fik lov at høre. Lige da Wafande skulle til at indtage halgulvet valgte teknikken at strejke. Det resulterede i en længere pause hvor Uffe Holm måtte padle det bedste han havde lært, mens tililende teknikere prøvede at løse problemet. Det lykkedes desværre ikke helt, og derfor måtte tilhørende nøjes med én enkelt sang fra Wafande. Nemlig en af hans større hit ”Gi’ mig et smil”. »

Irritationen over de store tekniske pro-blemer forsvandt dog hurtigt, da det nu var blevet tid til det mange af tilskuerne var kommet efter. Nemlig en rigtig god gang basketball!

Og tilskuerne blev ikke skuffet!Horsens IC lagde bedst ud, hvilket resul-terede i en 4 points føring efter de første 5 minutter. Men så tjekkede en hvis born-holmer ind! Chris Christoffersen var med nogle store spil i angrebet, men især i forsvaret med til at vende det til en føring på 27-22, efter de første 10 hæsblæsende minutter.

Anden periode blev en periode fyldt med runs til begge hold. De gul-klædte Horsens IC spillere kom blæsende fra anden periodes start, med et run på 10-2, hvor især Marquis Addison levere-de. Derefter var det de hvide fra Bakken Bears’ tur til et run. Et 10-3 run blev sat ind, anført af Bakken Bears bedste spiller i kampen, Michel Diouf.

Samtidig begyndte Bakkens trepoint-skud at finde vej i kurven, hvor især Dar-ko Jukic og Thomas Lærke fik tur i den. Med to minutter igen af første halvleg nåede Bakken Bears en føring på 49-39.

Horsens var dog lige ved at hente bjørnene inden pausen, i det de sluttede perioden med et 9-3 run.

I pausen var det igen blev tid til en god gang imponerende underholdning fra The Supreme Acrodunk show. Samtidig med at DJ Static sørgede for halvlegsmu-sikken.

Efter den første halvleg, var forvent-ningerne endnu højere hos publikum. Anden halvleg blev dog ikke lige så hæs-blæsende og scoringsrig som det man var vidende til i første halvleg.

Især Bakken Bears havde problemer. Deres trepoint- skud sad der pludselig ikke mere og samtidig fik Horsens luk-ket spillet under kurven af. Det betød at det kun blev til tre point fra bjørnene de første 6 minutter af tredje periode, hvorimod Horsens scorede noget mere.»

Derfor var stillingen næsten helt lige inden de sidste, og hvor de afgørende 10 minutter skulle spilles.

70-69 var Bakken Bears føring inden sidste periode. Dér kunne man pludselig godt mærke hvor meget der var på spil blandt holdene, og deres tilhængere, som virkelig formåede at skabe en fan-tastisk stemning, som man sjældent ser i de danske basket haller!

Første halvdel af sidste periode bølge-de frem og tilbage uden at holdene rigtig kunne finde deres momentum. Men med omkring 5 minutter tilbage af kampen, var det som om Bakken Bears’ hårde

udekamp i Europe Cup få dage forinden, satte sine tydelige spor.

Horsens IC trak derfra stille og roligt fra og med to tre’ere fra Iffe Lundberg luk-kede de kampen, som endte med en 11 point sejr til Horsens IC på 92 – 81.

Dermed er Horsens IC nu det eneste ubesejrede hold i den danske basket liga. Topscorer blev for Bakken Bears Michael Diouf med 20 point. For Horsens IC sco-rede Gabriel Iffe Lundberg 21 point.

På trods af nederlaget og visse tekniske problemer, betegner Bakken Bears da-gen som en succes og forventer at genta-ge den til næste år. █

BILLETTER KAN KØBES I DØREN OG ONLINE:

WWW.BILLETTO.DK/POKALFINALER

DAMEFINALE KL. 13.30HERREFINALE KL. 15.00

FORUM HORSENS

STATUS PÅ LANGHØJ LIGAENDE FØRSTE FIRE SPILLERUNDER AF LANGHØJ LIGAEN ER NU SPILLET, OG LIGE SÅ STILLE TEGNES ET BILLEDE AF NIVEAU OG ENGAGEMENT.

#20Tekst: Simon Ravn // Foto: HAMISTOLEN PHOTOGRAPHY

Engagement er hvor denne gennemgang af ligaen starter. Der er 7 hold i ligaen i denne sæson, og alle 7 hold virker til at være klar til at spille med. Der er en klar forskel på niveauet for holdene i bunden og holdene i toppen, men alle hold spil-ler med et engagement, der vidner om at alle ønsker at være med. Også selvom mange kampe på forhånd er bestemt i forhold til hvem der får en sejr med hjem.

I bunden af tabellen er der to hold, der sikkert ikke kommer højere end nuvæ-rende position. Dog kan de få deres egen interne konkurrence i bunden, om hvem der slutter højest.

Vejle arbejder hårdt i deres kampe, og har en rimelig struktur igennem deres spil. Dog er der ikke niveau til at spille med mod topholdene i mere end nogle få minutter af gangen. Det samme kan siges om Aalborg.

Aalborg har faktisk et udmærket hold! Manglen hos Aalborg er forståelsen for regler, samt overblikket fra en træner på sidelinjen. Med en spillende træner, er holdet hjulpet i spillet på banen. Des-værre gør det, det svært for deres træner at se hullerne der opstår i deres forsvar, fordi han netop ikke har overblikket over spillet fra bænken.

Dette problem er der dog flere klubber der har. Andre hold har bare mere ruti-ne og en bredere trup af gode spillere, og derfor mærker de ikke manglen i en træner på bænken på samme måde, som et hold som Aalborg gør.

Holdet kan dog uden tvivl hente point i tabellen når de møer Vejle, og Vejle skal derfor passe på med ikke at undervurde-re de nordjyske tropper, og forvente at de kan vinde nemme kampe, blot fordi de modsat Aalborg har to rutinerede dobbeltlicensspillere på holdet fra Flens-borg Adelby.

Kampen i bunden af tabellen bliver lige så spændende at følge som kampen i toppen, dog med forskellen af pointantal og hastighed i spillet, vil være lavere.

Imellem top og bund ligger der to hold. Man kan sige at Esbjerg, som er det ene af dem, knytter sig til bunden. Aarhus derimod knytter sig til toppen. De to hold ligner dig hinanden i at de ikke direkte er en del af hverken top eller bund, men stadig heller ikke er på samme niveau i midten af tabellen.

Esbjerg har rutine i form af spillere som Helena Skovgaard og Jimmi Knigge samt andre der har spillet på holdet i flere år. Desuden har de en masse potentiale i et par af de unge spillere, som snart er klar til at spille fuld tid og sikre point til hol-det.

Esbjerg forstår også at udnytte de unge spillere, og gøre dem til en del af rota-tionen på holdet. Selvom man i nogle kampe har set at det først er helt til slut i kampene at denne rotation begynder. Positivt er det alligevel at følge Esbjerg, der uden tvivl kommer til at holde deres 5. plads i tabellen sæsonen igennem.

Aarhus er det andet hold i midten. De har spillet rigtig fint i denne sæson, og var i 3. spillerunde på hjemmebane, lige ved at tage vigtige point fra Viborg, hvor de kun var 2 point bagud da kampen sluttede. Desuden har holdet vist at de sagtens kan spille op med de andre tophold, så den tætte kamp mod Viborg, var ikke bare en engangsforestilling. Holdet er også stærkt, dog ville det være positivt at se mere rotation på de unge spillere.

Aarhus har fået et par spillere tilbage, som ellers var forvente ikke at deltage, el-ler at deltage for andre klubber. Derfor er det svært at lure hvordan deres placering bliver helt præcis, da de med mere rota-tion og en kende held, måske kan holde deres nuværende 3. plads i tabellen.

Det kan dog blive svært for Aarhus at hol-de fast i toppen, når man ser på de hold de skal kæmpe imod for at blive der. »

Odense Hawks fik efter en al for lang ven-tetid deres sæsondebut i 4. spillerunde. Holdet viste dog hurtigt at de var på et helt andet niveau end de andre hold der deltog i den spillerunde. De manglede desuden 3 af deres profiler i de kampe.

Rotationen i Odense er kontinuerlig og generelt god. De udnytter deres urutine-rede og unge spillere, og har hvad der lig-ner danmarks bedste ungdomsprogram. Der er god support til de unge både på og udenfor banen, og derfor falder hol-dets niveau ikke drastisk når de vælger at rotere på f.eks. centerpost eller guard- positionen.Odense er forventet som sæsonens 3. pladsindtager. Fortsætter de dog det spil de viste i Aalborg, og tilføjer de spillere som manglede i den spillerunde til hold-kortet, skal København passe på, at de ikke bliver løbet over af den fynske top-klub.

Odense kan dog forvente at blive en smule svækket efter jul, da en af de ruti-nerede profiler, Christoffer Sengenbjerg, stopper på holdet, pga. arbejde ikke længere bliver i Odense, og derfor hel-ler ikke på holdet. Han stopper dog ikke med basketball, men fortsætter der hvor muligheden opstår.

Copenhagen Thunderwheels har vist deres styrke fra starten af denne sæson. Kun en enkelt kamp er blevet tabt, hvilket var til Viborg. Ellers har holdet domine-ret, og mens andre hold har holdt igen mod bundholdene, har de Københavnske ”hjulere” tromlet henover bunden. Der skal også samles point ind i tilfælde af at de skulle ende med at have samme liga-point som de andre tophold.

Det er et stærkt hold man ser i Køben-havn. Det er dog endnu svært at vurdere om de er stærkere end Odense i denne sæson, eftersom Odense kun har spillet

2 kampe, og det er mod hold udenfor toppen.

I toppen ligger som altid Viborg. For alle andre end dem, ville det være fedt med nogle andre som danmarksmestre. Desværre for de andre hold, er det bare svært ved at spille mod et hold som har så meget rutine og bredde.

Stillingen 19-81, som var resultatet af deres kamp mod Esbjerg siger det hele. Selvom holdet ellers er kendt for at lukke andre ind hvis de er godt foran, har de i denne sæson været grusomme i kampen mod bundholdene. Dog har de haft svært ved holdene i toppen, og derfor er der måske mulighed for, at Odense og Kø-benhavn i denne sæson får et hjul inden for vindercirklen, og kan vippe Viborg af den pind de har siddet på igennem rigtig mange år.

Generelt ser det positivt ud i den danske Langhøj Liga. Spillerne virker engagerede og stærke, og efterhånden som sæsonen kommer i gang, kan der håbes på at der kommer endnu flere gode kampe og overraskelser og spil man ikke forvente-de i det danske rige. █

LanghøjLigaen

arkitekten ad by:

ET STORT SPRING - ET HØJERE NIVEAUTIDEN ER NU KOMMET TIL AT SE TIL ET PAR AF DE DANSKE SPILLERE I UDLAND-ET. DENNE GANG ER DE MARIAN SHEIKH OG SOFIE TRYGGEDSSON SOM I DENNE SÆSON ER AT FINDE PÅ DEN ANDEN SIDE AF ATLANTEN.

#26Tekst: Simon Ravn & Thomas Sauer Hvidholm // Foto: csurams.com

Den første spiller der er blevet intervie-wet i denne omgang er Marian Sheikh, som nu er i gang med sit andet år i USA. Efter et hårdt første år er hun stadig glad for at være i USA. Meget er blevet lært både ved basket og gennem uddannelse, og begge dele, fortæller Marian selv, har på en anderledes måde, været med til at forme hende.

Det første år var utrolig hårdt for mig, men jeg har også lært utroligt meget i forhold til mig selv, basketball og studielivet. Skolen er meget anderledes herovre i og med, at man bliver bedømt på alt fra lektier, som er 10 point værd, til eksamener, som er 100-200 point værd. Måden, hvorpå det amerikan-ske skolesystem er sat op, har uden tvivl gjort mig mere disciplineret og målrettet mht. mine studier, og har lært mig, hvad det vil sige at arbejde hårdt i skolen. At spille basketball ved Indiana State Uni-versity har modnet mig meget. Mentaliteten

er meget ”It’s all about me,” selvom man er et hold, og det synes jeg kan mærkes. I Danmark er ens hold ligesom ens familie, og trænere som spillere støtter hinanden igennem alt, uafhængigt af om du er den bedste eller ej, og det har helt sikkert været en omvæltning for mig. Derfor er jeg sta-dig midt i processen, når det kommer til at vænne mig til den mentalitet, som det kræ-ver for at være en rigtig dygtig basketball spiller herovre.

I Danmark er der forskel på at være roo-kie på holdet, og at være med på et hold for andet år. Det samme kan siges i USA, hvor forskellen faktisk er endnu større. Specielt i College sammenhæng. Dette er også noget Marian har mærket.

Jeg kan sagtens mærke forskellen på, hvor-dan jeg bliver set på i år ift. sidste år, men som jeg nævnte tidligere, arbejder jeg stadig på min tilgang til det kompetitive aspekt ».

REd-shirteVed at red-shirte får Marian et ekstra år på College, som hun bruger på at træne og studere. Hun er en del af holdet men må ikke deltage i kampene på banen.

Selvom jeg helt sikkert er blevet markant bedre, end hvad jeg var mit ”freshman year,” så er der stadig en masse arbejde der skal gøres for, at jeg er, hvor jeg gerne vil være. Så denne sæson, er for mig en sæson, hvor jeg vil fokusere på at udvikle mit spil, og blive bedre. Umiddelbart var planen, at forsøge at kæm-pe mig til en plads i rotationen, fordi jeg havde arbejdet hårdt, og var blevet mar-kant bedre henover sommer, men her for få dage siden, da jeg snakkede med Coach, besluttede jeg, at det bedste for mig er at ”red-shirte” det her år.

I Marians første sæson på College var det lidt af en forskel, kun at få 6 kampe, med få minutters spilletid. Specielt når hun har været vandt til at spille en hel sæson og få over 10 minutter i hver kamp. Det er heller ikke noget der ligefrem bringer den store fryd, til den tidligere Værløse-spiller.

Det er selvfølgelig underligt, og det er helt sikkert en situation, som man skal bruge tid på at affinde sig med. Ingen bryder sig om, at sidde på bænken og se til fra sidelinjen, for det er jo ikke hvad vi spiller for. Vi spil-ler fordi vi elsker det, og gerne vil biddrage til det hold, som vi er på. Det ville være en anden sag, hvis jeg konsekvent spillede 5-10

minutter, og havde en følelse af at bidrage, i stedet for at spille lidt hist og her, når hol-det er oppe med 30.

Freja Christensen, er en af Marian nær-mere bekendtskaber fra Danmark. Freja er ligesom Marian på College, og det College er det samme som Marian. For nogle ville det måske være irriterende at skulle dele nye oplevelser med personer man har kendt i mange år, men for Mari-an er det blot positivt at Freja er en del af College- rejsen i denne sæson. Jeg tror, at det afhænger meget af den individuelles personlighed, og hvad man finder som værende den bedste løsning for sig selv. Personligt er jeg rigtig glad for, at have Freja ved min side, hvad end det er derhjemme (hvor vi bor i samme hus) eller til træning, for det betyder, at jeg har en, som ”kender til” den danske kultur og min baggrund, og som kan sætte sig ind i at det kan være hårdt at være så langt væk hjem-mefra.

Marian har en plan både med, og efter college. Der er nye muligheder der åbner sig for hende, ved at ”red-shirte” denne sæson, og derudover stiller det at udleve personlige overvejelser, helt nye mulighe-der på højkant.

Nu når jeg har besluttet at “red-shirte,” betyder det, at jeg stadig har tre år, hvor jeg er “eligible” til at spille. Så pt. er planen at færdiggøre året her ved ISU, som red-shirt, hvor jeg arbejder på mig spil, og så vil jeg højst sandsynligt forsøge at transfer til en ny skole. Når det er sagt, så går vi som hold selvfølgelig stadig efter at få et champions-hip I hus, og gå videre til NCAA turneringen, men det bliver en hård omgang eftersom vi har et betydeligt yngre og uerfarent hold det her år.

Tiden må vise, om jeg vil forsøge mig med basketball I Europa, når jeg en dag er færdig I USA, eller om jeg blot vil tilbage til Danmark. Dog er mit mål selvfølgelig at jeg

kontinuerligt udvikler mit spil og dermed putter mig selv i en position hvor, at jeg kan bidrage til holdet.

Hvor Marian ender, kan man ikke konklu-dere på nuværende tidspunkt. Der er dog tegnet en plan op, og uanset hvad den plan medfører, er Marian et eksempel for unge atleter, i at udleve sine drømme og forsøge at skabe sig en karriere i udlan-det. »

et stort skifteSofie Tryggedsson valgte efter lands-holdssæsonen, hvor hun udmærkede sig som landsholds freshman, at tage fresh-man titlen til sig, for at benytte den i en hel sæson i USA. Hun har taget springet fra Aabyhøj til Fort Collins i Colorado. Et stort- men godt skifte fortæller hun.

Det har været et stort skifte, men også et fedt skifte! Der er rigtig mange forskelle fra danske standarder, både mht. træninger og skole, men bestemt også kulturelt som jeg lige har skullet vænne mig til.

De kulturelle forskelle kommer også til udtryk i sporten. Seriøsitet og mængde er der bare mere af på College.

Der er mange forskelle fra dansk til ameri-kansk basketball, men én af de væsentligste forskelle er træningsmængden og seriøsi-teten omkring træningen. Om det er skud-træning, styrketræning, genoptræning eller

hvad det end skulle være, så er der altid en person til at tage sig af det, hvor man i Danmark er lidt mere på egen hånd. Vi er pakket ind i bobleplast, og forholdene er optimale for at kunne blive bedre, så der er ikke nogen undskyldning for ikke at udvikle sig. Selvom man er godt hjulpet på College, kræver det også hårdt arbejde og ta-lent at nå toppen. Der er mange dygtige freshmen på holdet, og selvom man som dansker sikkert hurtigt ville vælge Sofie som sin College favorit, er der mange om buddet, når det gælder spilletid.

Jeg synes, vi er nogle dygtige freshmen der kommer ind, og vi har hver vores funktion på holdet, hvilket gør det svært at sammen-ligne. Forhåbentlig kan jeg spille mig ind til en mere sikker plads i løbet af de næste par år.»

Ligesom Marian Sheikh, er Sofie ikke helt alene på holdet. At kalde Colorado State en ”dansker skole” ville måske være en overdrivelse. Også selvom, der foruden Sofie, er to andre danske damespillere på skolen holdet i form af Emilie Hesseldal og Gritt Ryder. Dette er også en god ting, ifølge Sofie.

Det er kun godt at have en fellow-dansker herovre, og Gritt Ryder er her jo også som grad. assistent. Emilie Hesseldal er rigtig god for vores hold, da hun tager meget ansvar og sætter et eksempel for os andre, mens Gritt generelt hjælper vores hold på mange punkter, så de gør helt sikkert en forskel! De kender til trænernes udtryk og fi-losofier, og det er rart lige at få en hjælpen-de hånd til at forstå det. Og hvis Emilie eller Gritt ikke forstår det, så er vi 9/15 ikke-ame-rikanere, så man føler sig ikke så dum, når man beder om en omformulering.

Selvom Sofie er glad for sin nye tilværel-se, er der stadig langt hjem til Aarhus. Danmark er savnet- men heldigvis kun en internetforbindelse væk.

Jeg er stadig rigtig glad for min beslutning om at flytte til USA. Nogle dage kan være lidt lange, når jeg savner min familie, mine venner og generelt hele Århus, men så er der FaceTime og WhatsApp som hjælper en del på det på. Og så skal jeg heller ikke beklage mig mere, for jeg har det generelt ret godt herovre.

Sofie er en af de spillere man som dan-sker glæder sig rigtig meget til at følge i USA. Som nævnt deltog hun i den danske landsholdssæson, hvor hun viste at hun kan spille med på et højere niveau. Ved at studere i USA får hun nu mulighed for at udbygge hendes basketball- og profes-sionelle kompetencer. På den måde får den danske- eller udenlandske klub der ”signer” hende efter hendes collegetid, end sand profil på sit hold. █

MERE PÅ VEJHVAD SKAL DER TIL AT UDVIKLE DANSK KØRESTOLSBASKET OG FÅ DET FREM BÅDE I DANMARK OG INTERNATIONALT?

#34Tekst: Thomas Sauer Hvidholm // Foto: HAMISTOLEN PHOTOGRAPHY

Der er flere ting der er nødvendige for at Danmark kan blive en rigtig kørestols-basket nation. Der har dog igennem de seneste par år været godt gang i noget af de udvikling der er nødvendigt, før at kørestolsbasket når det næste niveau.

Tiden er nu kommet for at dansk kø-restolsbasket skal tage det næste skridt. Dette skal ske ved at alle inden for dansk kørestolsbasket rykker frem, i samlet flok. Desuden vil en ny sammenhæng imellem ungdoms og seniorlandshold være at finde, mens denne samtidigt bliver tilpasset det arbejde klubberne gør for at udvikle deres spillere og organisa-tioner.

En handlingsplan for det danske lands-hold så i oktober måned dagens lys, efter den tilbagevendte landstræner; Simon Ravn, fik sat ord på retningen og arbejdet for landsholdet, og hvordan det arbejde skal hænge sammen med klubbernes ønsker og behov, for at blive en succes.

Planen indeholder f.eks. ønske om at klubberne i Danmark får et fælles ung-domsprogram, med nogle faste elemen-ter som alle spillere ganske simpelt skal lære at kende. Samtidig er ungdomsland-hold og seniorlandshold i praksis blevet lagt sammen, så de unge spillere under 23 år allerede i deres ungdomsår, bliver bekendt med måden seniorlandsholdet skal spille på. Desuden er der fra start af denne nye landsholdorganisation, blevet sagt at ”langsom og god udvikling som sikrer fremtiden, er bedre end hurtigt og uholdbar udvikling som ikke holder på sigt”.

Hans Peter Østergaard, som er formand for dansk kørestolsbasket, ser positivt på den nye plan, og håber at succes igen-nem fælles arbejde kan nås.

Der har været flere forsøg på at starte landshold op, uden succes. Fælles for dem alle tror jeg har været deres fokus på suc-ces på alt for kort sigt. Det nye initiativ med flere års delmål ser lovende ud for mig. »

Jeg tror nemlig ikke der er nogen smutvej til succes, kun masser af træning og sam-menspilning af en kerne af spillere man kan bygge op omkring. Det er vigtigt at kende hinandens styrker og svagheder og det lærer man kun ved at spille mange timer sammen, samt social sammenhold uden for banen.

Også landstræneren ser frem til det nye projekt, der for ham handler om at hæve niveauet for hele kørestolsbasket Dan-mark, og lade det reflekteres i de få der får lov til at repræsenterer landet.

Hvis man vil have et godt landshold skal man have gode spillere og en god organisa-tion. Vi har rigtig mange spillere i Danmark i dag med et rigtig højt niveau, og organisa-tionerne rundt omkring i landet er på vej i den rigtige retning, så tiden er virkelig til at skabe udvikling nu!

Det hjælper bare ikke noget at jeg træner et landshold, og kun fokuserer på de spillere jeg træner. For om nogle få år er nogle af de spillere jeg har nu, måske ikke længere i ”landsholdsalderen”, og så dur det ikke jeg har glemt at være med til at sørge for at der er nogle til at tage over. siger Simon Ravn.

Det fundamentale som landsholdsorgani-sationen ønsker at klubberne i Danmark skal have fokus på er ikke svære ting, eller noget som er mere teknisk end det niveau klubberne er på nu. Hans Peter Østergaard nævner de ting han mener er vigtige at kunne, og landstræneren er langt fra uenig.

Vi kan lære rigtig meget af klubberne under DBBF. Det fundamentale i stolen skal man selvfølgelig være god til, men næste niveau kræver langt mere mht. boldteknik og bold-føling mm. Meget af det man kan træne derhjemme endda uden sin basketstol… Så der er ingen undskyldninger for ikke at lære det grundlæggende!

Mht. de unge, mener jeg at vi spiller for meget en mod en, og at alle i Danmark skul-le lære de 3 mest fundamentale systemer hvor man bruger Pick- and Roll. Der kan de unge spillere, nye spillere og lavpoint spillere, spille en stor rolle da de kan sætte gode screeninger og gøre sig selv værdifuld.

Kørestole er relativt store så de kan bruges til gode screeninger! Kørestolsbasket er jo en holdsport, så de personer der sætter screeninger er mindst lige så værdifulde som dem der scorer pointene. Man får ikke flere point end modstanderen hvis man ikke spiller bedre sammen end dem.

Simon Ravn fortæller- hvis unge spillere ikke tror de kan bruges til noget, så bliver de sjældent ved med at være aktive i sporten. Fordi der er så mange andre sportstilbud under DHIF, som sikkert er bedre end vi er, til at værdsætte de unges talenter ser man desværre ofte at unge spillere skifter »

basket ud med noget andet. Derfor er det utrolig vigtigt at vi holder fokus på de unge, og lader dem blive en aktiv del af vore hold, og ikke bare en del af rotationen når kam-pene er afgjorte.

Hvis de unge bliver motiveret af engagere-de klubber, ser fremtiden god ud for dansk kørestolsbasket. Det er dog ikke alle klubber der er helt gode til ungdomsarbejdet endnu, og derfor er det nødvendigt at turnerings-udvalg, landshold og klubber arbejder tæt sammen, og at spillerne selv er villige til at stille ressourcer til rådighed, både i form af tid og penge, som det kræver at udvikle kørestolsbasket.

Der har aldrig været flere spillere i Dan-mark end vi har i dag og heller ikke flere klubber, så nu er et perfekt tidpunkt, at vise hvad vi kan! Specielt da mange af de unge og yngre spillere har masser af talent. De har muligheden for få Danmarks kørestols-basket tilbage på internationalt plan. De skal bare have tiden til at træne mere og være klar til at bruge penge på at komme ud i verden, det bliver ikke gratis, men det er alle pengene værd. – Siger Hans Peter Østergaard som afsluttende kommentar til den nye landsholdsplan og det gernerelle udviklingsarbejde i Danmark.

Det koster tid og penge at dyrke sport, og det koster endnu mere at udvikle sporten. Heldigvis er kørestolsbasket i Danmark ikke overladt til sig selv, fortæller den danske landstræner, som mener der er flere der skal have tak for støtten der allerede er blevet givet til sporten.

Vi er så heldige at leve i et land, hvor der er nogle der har sikret ressourcer til forskellige handicapsportsgrene. Selvom kørestolsba-sket er for alle, også dem som ikke har et handicap, har vi mulighed for at få økono-miske midler fra DHIF, og igen i år har de givet os et rimeligt beløb til landsholdet, som jeg er dybt taknemmelig for. De midler vi har fået giver mulighed for at lave et par spillerunder for landsholdet, med mod-stand på det niveau vi ønsker. Desuden ar-bejder vi på nogle ting der involverer ligaen i landsholdstræningen, og dér kommer de penge vi har fået helt sikkert til at gøre en kæmpe forskel.

Selvom ”mere vil have mere”, og at det også gælder for kørestolsbasket landsholdet- så er jeg yderst taknemmelig for al den hjælp vi får fra DHIF. Desuden skal DBBF have en kæmpe tak for at støtte og hjælpe dansk kø-restolsbasket med dommere og rådgivning til ligaen og klubberne, mens merebuepaa har sikrer os et talerør inden for basketball i Danmark. Alle de her ting lagt sammen giver mig en tro på at kørestolsbasket kan komme på et højere niveau meget snart, og at alle de tidligere landstrænere og spilleres hårde arbejde langt fra har været forgæves.

Det ser altså positivt ud, ifølge to af ho-vedmændene i dansk kørestolsbasket. Udviklingen er i gang, og mere af den er forhåbentlig på vej, så kørestolsbasket på lignede måde som dame- og herrelands-holdet hos DBBF, får lov til at repræsen-tere landet ved officielle turneringer og mod andre nationer fra både nært og fjernt. █

1000 KAMPS JUBILARI STARTEN AF DENNE SÆSON, I KAMPEN MELLEM STEVNSGADE OG BAKKEN BEARS, VAR DER ET JUBILÆUM AF DET MERE SJÆLDNE. NEMLIG ET 1000 KAMPS JUBILÆUM. JUBILAREN VAR IKKE EN AF SPILLERNE, MEN DERIMOD BLANDT DOM-MERNE. RUNE RESSEL LARSEN DØMTE SIN DIVISIONSKAMP NUMMER 1000.

#40Tekst: Frederik Dahl // Foto: Simon Ravn

For mange af aktørerne var det med stor sandsynlighed bare en kamp som alle an-dre. For én var kampen mellem Bakken Bears og Stevnsgade dog noget ganske særligt. Dommeren Rune Ressel Larsen dømte sin divisionskamp nummer 1000. En kamp som blev en mere specielt ople-velse end han ellers selv havde troet.

Det var meget mere specielt end jeg ville have troet! Dem som kender mig, ved jeg ikke er en særlig følelsesladet person og selvom jeg ikke følte mig påvirket under kampen, så syntes jeg alligevel det blev en speciel oplevelse som jeg sent vil glemme. Jeg blev meget positivt overrasket over de mange kollegaer fra nær og fjern som kom i hallen, som sendte varme tanker, gaver mm. DBBF gjorde også opmærksom på det og det håber jeg vi som organisation fort-sætter med og gør endnu bedre i fremtiden. Det er vigtigt at vi viser noget erkendelighed til nogle af de mange drivkræfter vi har i vores fantastiske sport. Det at kamp nr. 1000 netop faldt sammen med en Basketli-ga kamp i Stevnsgade og så lige med deres

1.hjemmekamp mod de regerende dan-marksmestre, det gjorde aftenen endnu sjo-vere. Hallen var derfor proppet, der var god stemning og med de mange timer jeg har tilbragt i Nørrebrohallen både som spiller, træner og dommer, så kunne jeg næsten ikke ønske mig mere i en kamp 1000. Tak til Stevnsgade og de mange fremmødte for at gøre aften speciel.

Lige netop oplevelser har den rutinerede dommer haft mange af gennem de nu godt tusinde kampe han har dømt på divisionsplan, i både ind- og udland. Især de udenlandske kampe været en oplevel-se, siden han tilbage i 2003 blev udnævnt FIBA-dommer.

Når jeg tænker over de mange fantastiske oplevelser jeg har haft både ind- og uden-landsk, så er det med en stor ydmyghed, respekt og taknemmelighed. Jeg har ople-vet rigtigt meget, specielt efter jeg er blevet FIBA-dommer (2003) har de internationale oplevelser fyldt meget. Mange lande og byer jeg ellers aldrig ville have besøgt i »

mange europæiske lande. Der er næsten ikke et land på europakortet jeg ikke har dømt i. I de yngre år er det nok mere ople-velser til ungdomsstævner, at dømme mine første finaler både ungdom og senior som fylder en masse. Noget jeg tit tænker over, er hvor meget vi har flyttet os i Danmark som sport. Meget har ændret sig siden 1989 hvor jeg tog min B-dommereksamen på Hørsholm Skole, heldigvis er der kommet større krav til os alle for det er med til at udvikle os.

På trods af de mange kampe i benene, både som spiller og efterfølgende som dommer, hvor Rune Ressel Larsen har været forskånet for skader, ser han ingen grund til at hans dommerkarriere skulle stoppe indenfor den nærmeste fremtid. Han mener ikke det bliver kroppen der bliver skyld i at han stopper, men deri-mod lysten. En lyst han stadig har til at dømme, men når den forsvinder, er det slut!

Jeg har været forskånet for skader i mange år og som spiller for Solrød/Hårlev igen-nem 10 sæsoner i 1. og 2.division har jeg kun haft nogle få skader, så potentialet er der til at dømme en del år endnu. Jeg har som FIBA-reglerne er pt. endnu 8 sæsoner på internationalt niveau og dem regner jeg med at dømme. Hvis jeg stadigvæk kan, og ikke mindst har lysten til topniveau om 10 år, så vil jeg være glad, men det er vigtigt at der er en sult som dommer. En sult til at blive bedre og arbejde med sig selv også i de nemme kampe, så hvis sulten er der og jeg er dygtig nok så håber jeg at blive ved i cirka 10 år endnu. Min fremtid er svær at spå om, jeg tror ikke jeg får et tilbud fra NBA, selvom der var nogle tilskuere i Hor-sens som forleden mente jeg er klar til dette - tak for det! Jeg tror min fremtid ligger i Danmark i Basketligaen, måske hvis jeg er utrolig heldig, opnår jeg også en interna-tional slutrunde inden jeg stopper på den internationale scene.

Meget er sket på dommerstanden siden Rune Ressel Larsen startede sin dommer-karriere, og niveauet er blevet markant højere siden dengang, og udviklingen ser ud til at fortsætte i den rigtig retning, mener han. Samtidig kommer han med sin mening om, hvorfor han lige præcis synes dommergerningen er så unik en opgave at påtage sig.

Det ser bedre og bedre ud, vi har en del nye dommere og vi har nu dommere i alle mesterrækker fra U12 og op til seniorræk-kerne. Vi har 3 dommere på i de 3 øverste rækker, vi ser faktisk godt ud antalsmæs-sigt, ca.130 aktive for DBBF. Der hvor ud-fordringen ligger er niveauet, højt niveau kommer ikke af sig selv, det kræver en stor indsats over mange år. Det at uddanne sig til at nå topniveau som dommer er ligesom spiller, det tager ofte 10+ år. For mig giver dommergerningen noget helt unikt, lede-revner, ansvarsbevidsthed og ikke mindst det at håndtere konflikter og mennesker

i top stressede situationer, så man opnår nogle meget unikke kompetencer gennem dommergerningen. Der er nye dommere på vej og den næste generation bliver meget bedre end den nuværende. Mange af de nye dommere har spillet basket, enten som ungdomselite eller f.eks. Carsten Kristensen i Basketligaen(tidligere ligaspiller fra Stevns-gade/Amager) og disse har bare bedre spil-forståelse som bliver vigtigere og vigtigere i fremtiden.

En af de mere markante ting der er sket siden han startede med at dømme, er overgangen fra to dommere, til de nuvæ-rende tre, i de større divisioner. Generelt har dommeren nydt at kunne følge med i diverse forskellige ændringer FIBA har introduceret gennem årene, fra nærme-ste hold.

Det har været en dejlig rejse, som på ingen måde er slut endnu. FIBA har netop indført nogle forbedringer i mechanics(placeringer på banen) for dommerne og det er for så-dan en som mig altid sjovt at lære nye ting. 3 Dommere kræver meget mere teamwork, respekt for hinanden, ens spilforståelse og giver et overskud i kommunikation. Er vi blevet bedre fordi vi er 3 dommere? Nej ikke fordi vi er 3, men bedre fordi dommerne næsten aldrig skal gætte omkring en situati-on, med 3 dommere på banen. Grunden til at vi bliver bedre som dommer i 2015, er de timer vi lægger i vores arbejde i praktiske dommer camps, ser vores kampe via video, diskuterer og vender situationerne med erfarne dommere, ligaens niveau stiger og ikke mindst skal huske at være selvkritiske efter hver eneste kamp. Jeg syntes dommer-ne er blevet bedre, er vi i mål - langt fra, men vi er på rette vej. █

DET’ FOR BØRN! PRØV AT FORESTILLE DIG AT DER VAR NOGLE MENNESKER DER SØRGEDE FOR AT BØRN FIK MULIGHED FOR AT DYRKE IDRÆT I DERES FRITIDSORDNINGER, SKOLE ELLER ANDET STEDS, OG FIK LOV TIL AT PRØVE EN SPORT AF.

#44Tekst: Simon Ravn & Thomas Sauer Hvidholm

Eller tænk, om der var nogle der skabte muligheden for basketball, i områder hvor der ikke i forvejen er en klub, og derved sikrede endnu flere børn, ”glæden ved basketball”. De mennesker findes faktisk! Igennem et år har de nu været samlet i det der er kendt som BørneBasketFonden, og det er nu tid til at gøre status over, hvordan det er gået og hvordan målet med BørneBa-sketFonden er blevet opfyldt.

En af hovedmændene bag projektet er Jens Laulund, som ser positivt tilbage, på de første 12 måneder af fondens arbej-de.

Det har været en god og lærerig oplevelse, men frem for alt har det været virkelig sjovt. Det er naturligvis udfordrende og skulle bygge en ny organisation op og få det hele til at fungere, der skal jo både rejses midler til at lønne trænere og personale, der skal udvikles på de aktiviteter vi laver, og alle mange trænere og aktiviteter skal koordi-neres. Men jeg synes, at vi har fået bygget nogle rigtig stærke produkter op, både i

forhold til vores skole- og SFO projekter og i forhold til vores Camps, som kommer ud til rigtig mange børn, og som børnene er super glade for. Og indtil videre ser det ud til, at vi også har succes med også at få en del af de deltagende børn flyttet over i klubberne.

Vores nyeste tiltag er at starte ”mini-basket” klubber i områder, hvor vi laver skolepro-jekter, men hvor der ikke i forvejen er en eksisterende klub. Det er indtil videre blevet til 4 klubber i Hovedstads området med yderligere to på vej efter nytår. Klubberne ligger på Vesterbro, Amager Fælled, Være-bro og i Farum og har alle mellem 20 og 30 medlemmer, hvilket vi ser som en kæmpe succes. Det er vores plan at lægge en del kræfter i at udvikle på ”klubopstartspro-jektet” og vores målsætning er at starte 16 klubber henover de næste 4 år.At skabe muligheder for basketball i Danmark, er et arbejde der har været undervejs igennem mange årtier. Det har betydet at man i de fleste større byer kan finde klubber og mulighed for at spille basket sammen med andre. »

Dette i hvert fald hvis man er i midten eller slutningen af teenageårene.

For børn er der også muligheder, men ikke nær så mange. Det arbejder Børne-BasketFonden på at lave om på. Men ikke nok med at sikre muligheden. Mulighe-den for at spille basket skal have en vis kvalitet, og det har BørneBasketFonden ifølge Jens Laulund sørget for, at deres ”tilbud” har.

Jeg synes det går rigtig godt med at få vores aktiviteter ud i skolerne og jeg synes jo at vores produkt har en virkelig høj kvalitet. De tilbagemeldinger vi får fra elever og lærere har været virkelig positive.

I forhold til at være en modvægt til fodbold/håndbold, så synes jeg at vi, forudsætnin-gerne taget i betragtning, gør det rigtig godt. Vi har i 2015 lavet 6 ugers basketforløb (2 timer om ugen) for ca. 175 klasser og 25 SFO Basket Camps i skoleferierne. Et forsig-tigt gæt for 2016 er, at vi kommer et stykke over 300 klasseforløb og mellem 25 og 30 camps.

Fodbold og Håndbold har store organisa-tioner og mange midler, så det giver dem naturligvis nogle andre muligheder end vi har, til gengæld har vi med BørneBasket-Fonden en ret unik og uafhængig organisa-tionsform, hvilket gør, at vi meget hurtigt i forhold til de store forbund, kan tilpasse os skolernes og klubbernes ønsker og behov. Og jeg er meget sikker på at fodbold og håndbold i øjeblikket ikke har et initiativ, der er mere fokuseret som vores.

Dette kan vel også underbygges med, at vi de seneste 2 år har haft medlemsfremgang i U12 segmentet i dansk basket, hvilket ikke har været trenden i de store boldspil, og nu arbejder vi så hårdt, vi kan for at holde den udvikling i gang.

Selvom folkene bag BørneBasketFonden gerne vil være overalt, er det ikke altid, at der er mulighed for det. Fondens aktiver fordeles dog på bedst mulig måde landet over, alt efter hvor behovet er størst og hvor pengene for flest børn i gang. I vores sekretariat har vi i alt 4 fuldtidsstil-linger fordelt på 7 medarbejdere. Vores kontor ligger i Nørrebrohallen, hvor største-delen af kontoraktiviteterne foregår, men vi har også en medarbejder siddende fuldtid på forbundets kontor i Århus. Vi har haft aktiviteter i 11 kommuner i 2015, jævnt fordelt mellem Jylland og Sjælland, dog har vi en klar overvægt i antallet af aktiviteter i hovedstadsområdet, primært fordi der har været de bedste muligheder for kommunal finansiering.

BørneBasketFonden er i stadig udvikling, og efterhånden som midlerne bliver stør-re, bliver den geografiske dækningsgrad udvidet. Så dér hvor BørneBasketFon-den endnu ikke kommer, har man ingen grund til at frygte at man er blevet glemt.

Vi arbejder meget hårdt på at skabe de samme rammer og muligheder uden for hovedstaden, så vi kan skabe et lignede aktivitetsniveau andre steder. Jeg ser lige nu et kæmpe potentiale for os i Odense, Hor-sens og Aalborg, men der er også masser af andre steder hvor vi gerne vil starte op eller udvide vores eksisterende aktiviteter, heriblandt Århus hvor vi er tilstede mange steder, men mangler finansiering til at opnå den ønskede mængde af forløb.

Det er allerede blevet pointeret at Børne-BasketFondens arbejde fortsætter. Det fortsætter på samme facon som tidligere, dog med større mulighed for at planlæg-ge fremtiden, og måske også med større økonomisk råderum for fonden.

Fremtiden ser rigtig god ud, indtil videre har vi nogle gode aftaler med nogle stærke samarbejdspartnere, der gør det muligt for os planlægge lidt mere end 3 måneder ud i fremtiden, vores samarbejdsaftale med Basketball forbundet (DBBF) og DIF løber i 4 år, og vores aftaler med NordeaFonden og Sportsmate er på foreløbigt i 3 år, derud-over har flere aftaler/bevillinger bl.a. med Københavns Kommune der gælder ca. 1 år frem i tiden, og vi samtidig i dialog med fle-re samarbejdspartnere om længere forløb.

Samtidig tror jeg, at vi nu har fundet en godt niveau for priserne på vores skole- og SFO Basketforløb og vores camps, som også generer en hvis indtægt. Og så er der jo heldigvis en masse mennesker der har valgt at støtte vores projekt. Så alt i alt synes jeg, at fremtiden ser god ud for BørneBasket-Fonden og jeg satser på, at vi kommer til at bevæge en masse børn med basketball også i de kommende år.

Det er seriøst arbejde BørneBasketFon-den laver med at få børn i gang inden for basketball sporten. Spørgsmålet er om resten af basket- Danmark klar til at støtte op om deres arbejde? █