MENTORHÅNDBOGEN 2016/17 - Lær for Livet › wp-content › uploads › 2017 › 03 › ... ·...

1M E N T O R H Å N D B O G E N

MENTORHÅNDBOGEN2016/17

4 M E N T O R H Å N D B O G E N

Mentorhåndbogen er baseret på interview med mentorer og andre fagpersoner,

der er tilknyttet Lær for Livet. Håndbogen skal klæde Lær for Livets mentorer på til deres

mentorrelation med Lær for Livets Learning Kids. I håndbogen finder du Lær for Livets

læringstilgang og ressourcesyn. Derudover en kort gennemgang af programmet om

Robusthed. Mentorhåndbogen indeholder desuden praktiske informationer om ordningen.

Udgiver:

Lær for Livet, 2016

www.laerforlivet.dk

Forfatter:

Lær for Livet og Liv Gish

Fotografer:

Anne Prytz Schaldemose

Philip Davali

Grafisk design og produktion:

Line Flindt Grafik

Sprog:

Dansk

Emneord:

Mentorer, læringsstile, robusthed, ressourcesyn, mentorordning, relationer,

værktøjer, motivation, læring.



9 FORMÅL

11 OM LÆR FOR LIVET AKTIVITETER I LÆR FOR LIVET 2016-2017

15 BØRNENES PERSPEKTIV HVAD ER EN MENTOR?

19 OM AT VÆRE MENTOR FØRSTE KONTAKT

DET FØRSTE MØDE

HVOR OG HVOR OFTE MØDES MAN?

OPSTARTSPROCESSEN: DIN ROLLE SOM MENTOR

PROCESSEN MED AT LÆRE BARNET AT KENDE

MØDERNE MED BARNET

DET VIDERE FORLØB

SAMARBEJDE MED PLEJEFAMILIEN/OPHOLDSSTEDET

SAMARBEJDE MED SKOLEN

EVENTUELLE UDFORDRINGER

SUPERVISION

UDSVING I BARNETS LIV

GRÆNSEN MELLEM AT VÆRE MENTOR OG VEN

NÅR ENS FAGLIGHED SOM MENTOR IKKE SLÅR TIL

33 VÆRKTØJER FEJRINGSPLANEN

LOGBOGEN

INDHOLD


37 OMSORGSFULD LÆRING KERNEN AF ANERKENDELSE

BØRN GØR DET RIGTIGE, HVIS DE KAN

41 RESSOURCESYN I LÆR FOR LIVET ANBEFALINGER

45 LYST TIL LÆRING BARNETS INTERESSE

LÆRINGSSITUATION OG SAMVÆR

49 LÆR FOR LIVETS BRUG AF LÆRINGSSTILE

51 TEST AF LEARNING KIDS

55 ØVRIG INFORMATION OVERBLIK OVER UNGDOMSUDDANNELSER

VEJLEDNING OM UNDERRETNINGSPLIGT

INFORMATION OG NETVÆRK FOR MENTORER

FORSIKRINGSANSVAR

SAMVÆRSPOLITIK

KØRSELSGODTGØRELSE


FORMÅL

Kære mentor

For at sikre at du er ordentligt klædt på til arbejdet som mentor hos for Lær for Livet, har vi udarbejdet denne håndbog til dig.

Formålet er at give dig en forståelse for den rolle, du som mentor kommer til at spille hos Lær for Livet.

Mentorhåndbogen er blevet til med stor hjælp fra Liv Gish, der siden foråret 2015 har været mentor i Lær for Livet. Hun har lavet interview med en håndfuld mentorer for at få deres erfaringer og bud på, hvordan man kan få et godt mentorforløb. Stort tak til Liv for det store

bidrag, og tak til alle jer, der ville dele jeres erfaringer. De giver et godt indblik i, hvad det vil sige at være mentor.

Ud over mentorernes erfaringer indeholder håndbogen også nogle gode råd samt en række praktiske informationer.

Yderligere information om arbejdet som mentor for Lær for Livet kan findes på vores hjemmeside www.laerforlivet.dk.

God læselyst!


Sommerskoler er vigtige for både oprustning af faglig viden og person-ligt selvværd for de anbragte børn. Mentorer er vigtige for at fastholde dette og for at medvirke til lektie-hjælp, voksenstøtte og mindskelse af den oplevelsesfattigdom, som karakteriser mange anbragte børns opvækst.INGE BRYDERUP, PROFESSOR I SOCIALT ARBEJDE

”


1. I dag er det kun 40 procent af de tidligere anbragte børn, der som 2730årige har gennemført en ungdomsuddannelse, mens det gælder for 80 procent af de ikkeanbragte børn på samme alder.1 Det er skræmmende læsning, når forskning viser, at uddannelse er den væsentligste faktor mod yderligere udsathed i livet. Hvis anbragte børn skal have bedre fremtidsudsigter, skal de derfor støttes til en bedre skolegang. Det er den opgave, som Lær for Livet har taget livtag med.

Programmet gennemføres i samarbejde med landets kommuner, der visiterer børn mellem 9 og 13 år, som ligger kognitivt inden for normalområdet, til programmet, og de medfinansierer børnenes deltagelse.

OM LÆR FOR LIVET

Lær for Livet er bygget op om tre indsatser:

1) Lær for Livet Learning Camp, hvor børnene gennem intensive læringsforløb oplever et fagligt og personligt boost.

2) Lær for Livet Mentor, hvor barnet tilknyttes en frivillig voksen, som skal hjælpe med lektier og alment dannende aktiviteter et par timer om ugen.

3) Lær for Livet i Skolen: For at opretholde det læringsboost, som barnet har fået på campen, bygger Lær for Livet bro til skolen og de øvrige voksne omkring barnet.

Lær for Livet består af et sekretariat med en direktør, tre programledere, en kommunikationschef og to projektkoordinatorer. Lær for Livets øverste ledelse er bestyrelsen. Bestyrelsen har den overordnede ledelse af Lær for Livet og fastlægger de nærmere retningslinjer for Lær for Livets virksomhed samt godkender budget og regnskab.

Lær for Livet har desuden et Advisory Board, der er sammensat af profiler fra skoler, opholdssteder og forskningsverdenen.

Lær for Livet er en seksårig indsats med en mentorordning og Learning Camps. Det første år børnene er i programmet kommer de på Learning Camp i deres sommerferie i to uger, fem dage i efterårsferien det samme år, og året efter i Kristi Himmelfartsferien. Herefter kommer de på en weekendcamp de kommende år. Mentorordningen er gennemgående gennem alle seks år i Lær for Livet.

1. Inge Marie Bryderup: Tidligere anbragte unge og uddannelse, 2012


Bestyrelsen og Advisory Board bidrager med solid viden og erfaring om anbragte børns læring og med indsigt i den kommunale verden såvel som i børnenes liv og vilkår. Herunder kan du læse, hvad et udpluk af dem siger om Lær for Livet:

”Lær for Livet er et vigtigt projekt for anbragte børns læring. Kun 40 procent af tidligere anbragte unge får en ungdomsuddannelse, hvilket er problematisk, eftersom uddannelse er vejen til selvforsørgelse for socialt udsatte børn, da der i modsætning til tidligere er meget få ufag

lærte jobs i dag,” fortæller Inge Bryderup, professor i socialt arbejde på Institut for Sociologi og Socialt Arbejde på Aalborg Universitet samt medlem af Lær for Livets Advisory Board.

”Sommerskoler er vigtige for både oprustning af faglig viden og personligt selvværd for de anbragte børn. Mentorer er vigtige for at fastholde dette og for at medvirke til lektiehjælp, voksenstøtte og mindskelse af den oplevelsesfattigdom, som karakteriser mange anbragte børns opvækst”, fortæller Inge Bryderup.

2016

AKTIVITETER I LÆR FOR LIVET 2016-2017

SEPTEMBER Obligatorisk introkursus for nye mentorer den 3. til 4. september Weekendcamp for Learning Kids årgang 2013 den 7. til 9. oktober Weekendcamp for Learning Kids årgang 2014 den 16. til 18. september Mentorforløb starter op for nye mentorer

OKTOBER Learning Kids årgang 2016 skal på deres anden Learning Camp (LC2) den 15. til 19. oktober Supervisioner i hele landet for mentorer

NOVEMBER Årsdag lørdag den 19. november i OdenseDECEMBER Workshop for interessenter i kommuner mv.


2017

JANUAR Introkursus for nye mentorer den 14. til 15. januarFEBRUAR Møde i Learning Kid CouncilMARTS Supervisioner i hele landet for mentorer

APRIL Mentorkampagne og screeninger

MAJ Learning Kids årgang 2016 skal på deres tredje Learning Camp (LC3) den 25. til 27. maj Børnene bliver testet i dansk, matematik og trivsel Mentorkampagne og screeninger

JUNI Mød Lær for Livet på Folkemøde på Bornholm den 15. til 18. juni Mentorkampagne

JULI Årgang 2017 skal på deres første Learning Camp (LC1) i uge 26 og 27

AUGUST Mentorkampagne og screeninger

Der tages forbehold for ændringer.

”Lær for Livet bidrager med ny forskningsbaseret viden omkring udsatte børn og deres uddannelsesforløb. Det særlige ved Lær for Livet er netop, at de kobler læringsforløb med frivilligt mentorarbejde. Ser man på, hvad årsagen eller vendepunktet er, til at udsatte unge bryder den sociale arv, er det som oftest involvering fra en særlig voksen Lær for Livet er det vendepunkt”, fortæller Henrik Beyer, bestyrelsesmedlem i Lær for Livet og kommunaldirektør i Kolding Kommune.

”Lær for Livet er et fantastisk og nødvendigt initiativ for udsatte børn og unge, der giver dem et fagligt løft samt mulighed for at være sammen med andre ligesindede. Udsatte børn og unge har mange ting at kæmpe med og skal derfor stimuleres ofte fagligt, hvis de skal holdes på sporet. Derfor er kombinationen af camps og mentorer helt unik, fordi campen fungerer som det faglige boost, og mentoren som den person, der sørger for at holde barnet på rette kurs, samtidig med at den faglige målsætning fastholdes”, fortæller Søren Skjødt medlem af Lær for Livets Advisory Board og forstander på Godhavn.


Min mentor optræder ikke som en voksen over for mig, men fungerer mere som en klog ven, der kommer og hjælper mig, når jeg har brug for det. Vi har ikke et lærer-elev forhold, men snarere en ven-og-klogere-ven relation, hvor jeg lærer ting på en ny og anderledes måde, mens vi har det hyggeligt. LEARNING KID

”


2. BØRNENES PERSPEKTIV

I Lær for Livet har vi en ambition om at inddrage børnenes stemme og perspektiv på programmet. Det gør vi blandt andet via Learning Kid Council.

Learning Kid Council er Lær for Livets børnepanel. Børnepanelet består af to til tre Learning Kids fra hver årgang, som vælges på sommerens camp blandt de børn, der ønsker at stille op.

Børnepanelet mødes to gange årligt for at give deres perspektiver på, hvad Lær for Livet kan gøre bedre, eller hvad de gerne vil have mere af i programmet. Børnepanelet er Lær for Livets eksperter, der sikrer, at vi inddrager børnenes perspektiv. De giver anbragte børn en stemme, som ellers ikke altid er tydelig i det offentlige rum.

Her er en del af Learning Kid Council, der mødes to gange årligt.


I november 2015 mødtes Learning Kid Council til møde i København for at lave en film om deres erfaringer med mentorordningen og for at give deres gode råd til nye Learning Kids. Børnene interviewede hinanden om, hvordan de oplever at være med i programmet, og hvad de laver med deres mentor. Filmen kan ses på Lær for Livets hjemmeside, men vi har også samlet et uddrag af de gode råd her.

Hvad er en mentor?”En mentor er en voksen, der kommer hjem til én og hjælper med dansk og matematik. Nogle gange holder man en pause. Det gør jeg med min mentor, hvor vi spiller bold og øver tabeller. Vi pjatter og griner meget sammen, men det skal også være alvorligt indimellem.”

”Min mentor og jeg tager ofte på fiske og cykelture, og selvom vi er ude og opleve ting sammen, så lærer jeg en hel masse på en spændende måde.”

”Vi har snakket om at tage en tur i biografen eller på museum. Vi har også planer om, at jeg skal med min mentor på arbejde, så jeg kan se, hvad hun laver.”

Hvad er det bedste ved din mentor?”Hun er sød, hun er kærlig, hun er dejlig, hun er omsorgsfuld, og hun er god til at lære fra sig.”

”Min mentor optræder ikke som en voksen over for mig, men fungerer mere som en klog ven, der kommer og hjælper mig, når jeg har brug for det. Vi har ikke et lærerelev forhold, men snarere en venogklogereven relation, hvor jeg lærer ting på en ny og anderledes måde, mens vi har det hyggeligt.”

Har du nogen gode råd til de nye mentorer?”I skal være søde. Det er jeg nu sikker på, at I er, men man skal også være kærlig og spørge ind til sit mentorbarn, hvis man kan mærke, at han eller hun har det dårligt. En mentor skal glæde sig til at være sammen med én og være glad med positive tanker i stedet for at være en sur lærer.”

”Det er vigtigt, at mentor lærer mentorbarnets styrker og svagheder, så mentor ved præcis, hvor han eller hun skal lægge sine kræfter.”

Hvordan var dit første møde med mentor?”Min mentor og jeg sad på mit værelse, hvor vi lærte hinanden at kende, og hun hørte om mine interesser, og om hvilke problemer jeg havde i skolen. Sammen fandt vi langsomt ud af, hvordan hun skulle hjælpe mig med at blive bedre.”På Learning Camp har børnene en postkasse, hvor de kan

komme med gode ideer, både til de voksne og til Learning Kid Council.


”Min mentor kom hjem til mig, hvor vi i tre timer sad og lærte hinanden bedre at kende.”

Kan du mærke, at mentor har gjort en forskel?”Ja, jeg får højere karaktere i alt – altså bortset for tysk.”

Hvad kan du bedst lide at lave med din mentor?”Jeg kan bedst lide at lave lektier sammen med min mentor, fordi jeg hader at få skæld ud i skolen, når jeg kommer uforberedt. Det er også

sjovt at lave lektier sammen, fordi vi gør det på en hyggelig og anderledes måde med spil og leg.”

Hvor meget skal mentor tale med din lærer og dine plejeforældre?”Jeg har det rigtig godt med, at min mentor taler med min lærer og mine plejeforældre. Det viser bare, at hun tager sig af dig, tænker på dig og bekymrer sig om dig. Min mentor har eksempelvis mødt mine venner, hvor vi alle har siddet og lavet lektier sammen.”

Mange Learning Kids kan godt lide at kombinere læring og bevægelse.


Det skal understreges, at ethvert mentorforløb er forskelligt, fordi både mentor og barn har forskellige forudsætninger. Der findes ingen formel.

”


OM AT VÆRE MENTOR

I dette kapitel kan du læse om den indledende kontakt med barnet, og hvordan opstartsforløbet kan gribes an. Kapitlet er baseret på nuværende mentorers erfaringer. Det skal under streges, at ethvert mentorforløb er forskelligt, fordi både mentor og barn har forskellige forudsætninger. Der findes ingen formel, og det følgende skal derfor bruges som inspiration, da det kan være, at du opdager, at det er noget helt andet, der fungerer i jeres relation.

Nogle mentorforløb synes fuldstændig problemfrie og selvkørende, hvor andre kan have svært ved at komme i gang, oplever aflysninger og måske direkte modstand fra barnet eller plejefamilien. Og så er der mentorforløb, der lægger sig mellem disse ekstremer. Ikke to mentor forløb er ens, så det handler også rigtig meget om at finde ud af, hvad der virker for dig og din relation til barnet og samarbejdsparterne.

Første kontaktFør du kan kontakte dit mentorbarn, tager Lær for Livet kontakt til plejefamilien/opholdsstedet og fortæller dem, at nu er du klar som mentor. Hvis barnet er på et opholdssted, vil barnet typisk have en kontaktperson, og det er denne person, du skal have fat i. Du kan enten vælge at skrive en mail eller ringe, men initiativet til at skabe kontakt ligger hos dig.

Måske har du modtaget et brev fra dit mentorbarn, og inden I mødes første gang, kan du også skrive et brev til barnet og fortælle lidt om dig selv. Det er meget forskelligt, hvordan nuværende mentorer har grebet brevet an. Nogle har

gode erfaringer med et relativt personligt brev, hvor andre vælg er bare skrive lidt indledende informationer, og så kan resten følge i mødet med barnet. Brevet kan bruges som en slags isbryder på det første møde, da man har noget at referere til. På næste side ses et eksempel på et brev.

Nogle har gode erfaringer med et relativt personligt brev, hvor andre vælger bare skrive lidt indledende informationer, og så kan resten følge i mødet med barnet.

”


Brev

Alle børn, der starter i Lær for Livet i 2016, skriver et brev til deres kommende mentor, mens de er på første Learning Camp i sommeren 2016. Brevet overækkes til den kommende mentor, som derudfra selv skriver et fysisk brev til barnet, inden det første møde mellem mentor og barnet.

København, 18. januar 2015

Kære

Jeg har fået lov til at blive din mentor, og det glæder jeg

mig rigtig meget til. Jeg er også lidt nervøs for det første

møde, hvor jeg skal hilse på dig og din plejefamilie, men

mon ikke det går hurtigt over?Jeg hedder Martine, er 67 år, mor til en voksen datter og

mormor til to drenge, som jeg tit passer. Jeg er pensione-

ret nu, men har arbejdet som ingeniør i et stort elektronik-

firma tidligere. I min fritid interesserer jeg mig rigtig meget

for yoga og for at passe min lille have og mine to frække

gravhunde – vi bor i Jægerspris. Jeg har også ind i mellem

udvekslingsstuderende boende fra andre lande, så der er

som regel liv og glade dage her i mit hus.Mit bedste fag, dengang jeg gik i skole, var nok dansk, men

jeg tror, jeg kan hjælpe dig med alle dine fag, og glæder

mig meget til at lære dig at kende og snakke med dig om,

hvad du godt kunne tænke dig at få hjælp til i skolen.

Du får et billede af mig, og jeg glæder mig også til at få et

af dig, inden vi mødes. Håber vi får en hyggelig tid sam-

men.

Vi ses snart.Hilsen

Martine Midjord


Det første mødeDet første møde foregår i plejefamilien eller på opholdsstedet og tager en halv til en hel time, nogle gange mere, afhængigt af hvor snakkesalige I er. I sidder måske og får en kop kaffe og lidt kage. Måske har du haft lejlighed til at tale lidt om barnet med plejeforældrene/kontaktpersonen inden det første møde, men det kan også være, at du kun har nogle få oplysninger om barnet. Det er meget forskelligt, hvor meget information man får om barnet før det første møde.

Ved det første møde er der lejlighed til, at du fortæller lidt om dig selv og din baggrund, og om hvorfor netop du har valgt at blive mentor i Lær for Livet. Her kan du evt. også referere til det brev, du har skrevet til barnet. Og hvor meget du har glædet dig til at møde barnet. Barnet kan også fortælle om sig selv, og eventuelt supplerer plejeforældrene eller kontaktpersonen.

Du kan blandt andet spørge ind til, hvilke fag barnet bedst kan lide, fritidsinteresser osv. Det første møde er også en god lejlighed til at tale lidt om barnets faglige niveau. Er der fx fag, hvor barnet har mere brug for hjælp end andre?

Hvor og hvor ofte mødes man?I kan også tale om, hvilken dag der passer at mødes. Der er flere mentorer, der har gode erfaringer med at aftale en fast ugedag og tidspunkt og gerne i umiddelbar forlængelse af skole dagen. I kan evt. tage højde for, om der er en bestemt dag, der passer bedst ift. den type lektier, du skal hjælpe barnet med. Hvis I fx har aftalt, at det især er matematik, du skal hjælpe med, kan det være en ide at lægge aftalen på den dag, barnet har haft matematik. En mentor oplevede fx, at der sjældent var lektier om tirsdagen, og torsdag var derfor en bedre dag at mødes. Det kan godt være, at der går et par gange, før I finder ud af, hvad den bedste dag er

Møder med barnet

Lær for Livet anbefaler, at det er mentor, der tager ansvaret for at få møderne i kalenderen, og det er vigtigt at skabe pladsen til møderne. Ofte er det hensigtsmæssigt, at aftalerne kun går via barnets voksne, så de bliver afstemt med barnets andre aktiviteter. En del af børnene i Lær for Livet har mobiltelefoner.

Lær for Livet inviterer alle børnenes voksne til informationsmøde i foråret 2016 om mentorordningen. Her informeres de om ordningen og om vigtigheden af, at der er tid til mentormøderne.

Lær for Livet anbefaler ugentlige møder med barnet, da det sikrer kontinuitet og giver mulighed for at følge med i barnets faglige udvikling.

for jer. Og måske er det slet ikke muligt at tage højde for det, fordi du eller barnet går til en fritidsaktivitet på bestemte ugedage. Lær for Livet lægger op til, at I mødes en gang om ugen, men nogle mentorer har erfaret, at det giver mere mening at mødes hver anden uge. Møderne er normalt af en til to timers varighed.

På det første møde kan I også aftale, hvor I fremover skal mødes henne. Det er meget forskelligt, hvor mentorerne møder deres mentorbarn, da det i praksis er meget forskelligt, hvad der kan lade sig gøre afhængigt af barnets alder, logistik osv. Så I skal finde den bedste løsning for jer. Er barnet i plejefamilie, sidder man måske på barnets værelse eller i et rum, hvor der er god arbejdsro. Mentorer med børn


på opholdssteder fortæller, at der tit er larm på fællesarealerne, og de foretrækker derfor at mødes hjemme hos sig selv eller et tredje sted som fx et nærliggende bibliotek eller på skolen i forbindelse med lektiecafe. Når man mødes et andet sted end hos barnet, skal du selvfølgelig overveje, hvordan barnet kommer til og fra stedet. Nogle er store nok til selv at finde derhen, hvor andre måske skal hentes og afleveres.

På det første møde er det lidt forskelligt, om man får lejlighed til at tale med barnet alene. Én mulighed er at spørge barnet, om han eller hun vil vise dig sit værelse eller måske vise dig rundt på opholdsstedet, hvis barnet bor på sådan et. Man kan også gå en tur og se, hvor skolen ligger, hvis den er i umiddelbar nærhed. Men du må vurdere i situationen, om det giver mening.

Første telefoniske kontakt

Når du kontakter barnets plejefamilie/opholdssted telefonisk, kan du bl.a. snakke med dem om:

◆ Hvem du er. Din baggrund og årsagen til, at du gerne vil være mentor

◆ Hvilken dag/dage der passer bedst i forhold til besøg og samvær (spørg evt. om barnet har fritidsaktiviteter, arrangementer i klub eller aftaler med øvrig familie)

◆ Praktiske informationer såsom mødested, tidspunkt, varighed mv.

Husk også at aftale, hvordan I fremadrettet laver evt. andre aftaler om fx en tur i biografen eller på museum. Husk at medbringe en kalender.

Det er vigtigt, at du ved første møde er opmærksom på, at børn kan reagere forskelligt. Nogle børn har brug for lidt mere tid end andre for at føle sig trygge ved en ny voksen.

”Nogle børn vil være med på sådan en ide med det samme, hvor andre måske foretrækker at blive i trygge rammer den første gang.

Børns respons kan i starten være sparsom. Børnene kan være usikre, bange for at sige fra – eller glade og tilfredse uden at kunne sætte ord på det.

Her er et par gode råd, du kan læne dig op ad, hvis dialogen med barnet er sparsom:

◆ Fortæl barnet om, hvorfor du gerne vil være mentor

◆ Spørg barnet om oplevelsen med at være på Learning Camp i sommer

◆ Tal om, hvad I glæder jer til ved mentorforløbet

◆ Spørg barnet, om der er nogen særlige områder/fag, han eller hun særligt ønsker at fokusere på

◆ Snak om barnets faglige mål og ambitioner◆ Tal med barnets plejeforældre/kontaktperson◆ Mød hinanden med et åbent sind


Stilhed og øjenkontakt

Det er en god ide at være sammen med barnet uden at insistere på konstant øjenkontakt, da det kan virke grænseoverskridende for barnet. Man behøver heller ikke spørge ind til en masse områder for at få en dialog i gang. Du kan sagtens spørge ind til noget helt tredje, der er i rummet – fx hvis der er et akvarium, en fodbold eller noget helt tredje på værelset.

Du kan også fortælle lidt om dig selv og måske lave lidt sjov med dine svage sider. Det kan være, du fortæller, at du faktisk er glad, fordi du endelig kunne finde vej til et nyt sted (til barnets bosted), eller at du her til morgen

glemte din paraply i toget, blev mega våd og skulle til et vigtigt møde. Det kan også være, at du forleden prøvede at fortælle din kollega en vits, og han grinede overhovedet ikke.

HVAD HVIS DER IKKE ER KEMI?

Hvis du efter 45 møder med barnet ikke oplever, at der er god kemi mellem jer, så skal du ringe til Lær for Livet. Der kan være uafklarede forhold, der spiller ind, som vi muligvis kan hjælpe jer med.

Hvis et mentorforhold skal afsluttes, så hjælper Lær for Livet jer med gode råd, da det er vigtigt med et ”rigtig godt farvel”.

Opstartsprocessen:Din rolle som mentorOpstartsperioden er for nogle især kendetegnet ved, at man skal lære hinanden bedre at kende, og mentoren skal finde sin egen rolle som mentor for barnet. Til at starte med sidder du måske med tanken ”Hvad i alverden skal jeg dog hjælpe med her?, fordi plejefamilien synes at have rigtig godt tjek på tingene, og barnet er dygtig i skolen. Men efterhånden som du lærer barnet bedre at kende, bliver det mere og mere tydeligt, hvor og med hvad du kan byde ind. Måske er barnet allerede god til procentregning, men så kan du som mentor bidrage med at sætte det ind i en større kontekst. Fx hvordan man ude i virkeligheden bruger procentregning. Barnet er måske også god til at skrive danske stile, men når I sidder med computeren, kan du eksempelvis hjælpe med genvejstaster i Word, hvordan man laver en god filstruktur, når man gemmer filer på computeren, eller hvordan man

søger informationer på internettet og er kildekritisk.

Der er også den omvendte problemstilling, hvor barnet måske fagligt er et klassetrin under sin alder, eller i en periode ikke har været i skole. Her kan man måske få tanken ”Hvordan skal jeg

Til at starte med sidder du måske med tanken ”Hvad i alverden skal jeg dog hjælpe med her?”, fordi plejefamilien synes at have rigtig godt tjek på tingene, og barnet er dygtig i skolen. Men efterhånden som du lærer barnet bedre at kende, bliver det mere og mere tydeligt, hvor og med hvad du kan byde ind.

”


dog nogensinde få barnet op på alderssvarende niveau?” Men det skal du heller ikke. Skolen og plejefamilien/opholdsstedet har stadig ansvaret for barnets skolegang. Du er som mentor noget ekstra, og dit bidrag kan måske være at vise barnet begejstring for læring og forsigtigt prikke til barnets lyst til at lære. Og her er det måske ikke matematikbogen, man åbner som det første, men måske går man en tur i skoven og taler om de dyr, der bor der, eller på anden måde tager udgangspunkt i barnets interesser.

Om mentor

En mentor i Lær for Livet er en voksen, der kommer frivilligt, og som kan være med til at styrke barnets faglighed og tro på egne evner. Over tid kan der opbygges en stærk relation mellem barnet og mentor, der strækker ud over det faglige, men mange mentorer fungerer udelukkende som faglig støtte med

lektierne. Mentors tilstedeværelse er også vigtig, fordi barnet er sammen med mange voksne, der betales for deres tid med barnet. Mentor er frivillig, og det betyder meget for børnene, at der er en voksen, der prioriterer at bruge sin fritid sammen med netop dem.

Processen med at lære barnet at kendeNogle børn åbner sig med det samme og vil relativt hurtigt bygge en god relation op til dig og fortælle dig alt muligt. Andre børn er måske mere reserverede, og man kan derfor godt komme til at bruge det meste af det første halve år på at komme ind på livet af barnet og skabe et rum, hvor barnet føler sig trygt. Flere mentorer fortæller, at det især har været, når de har været uden for lektielæsningssituationen, at barnet har lukket op. For eksempel er det sket

på køreturen (hvis mentor henter barnet), på en gåtur til stranden, eller hvis man har været en tur

i Tivoli eller på Experimentarium. Så kan man måske hurtigt tænke ”Jamen, så starter vi da bare med en Tivolitur”, men det er heller ikke nødvendigvis det rigtige at starte med. En mentor oplevede, at en tur i biografen i opstartsfasen blev aflyst to gange, så her var det måske for tidligt i relationsdannelsen at mødes uden for barnets trygge rammer. Til gengæld gav Tivolituren

rigtig god mening, da de var fem måneder inde i forløbet, fordi den indledende tillid var bygget op, og Tivolituren så kunne fungere som katalysator for at bygge en endnu stærkere relation. Så i starten handler det for nogle mentorer om at besidde en rigtig stor portion tålmodighed og tro på, at tiden også arbejder for en.

Man kan også opleve det modsatte, at barnet meget hurtigt knytter sig til en og måske meget hurtigt bliver fysisk med knus og kram. Her er det vigtigt at være opmærksom på sine egne grænser, og er man i tvivl om noget, kan man

Du tænker måske, hvordan skal jeg dog nogensinde få barnet op på alderssvarende niveau?” Men det skal du heller ikke. Skolen og plejefamilien/opholdsstedet har stadig ansvaret for barnets skolegang. Du er som mentor noget ekstra.

”


Hvis man mangler materialer, fx matematik opgaver, dansk grammatikhæfter eller bøger, man kan læse sammen med barnet, har Lær for Livet en del at vælge imellem.

”

Viden om barnet

Man kan godt som mentor have lyst til at vide meget om barnets baggrund, især ud fra en tanke om at ville tilbyde det, der lige passer ind til barnets personlighed. Lær for Livet anbefaler, at man som mentor møder barnet uden at få alt for mange oplysninger fra fortiden med. Tænk på det lidt som at møde en ny ven eller kollega, hvor man jo

ikke har en liste med i hånden med alt det, man ikke kan. Lad barnet selv være med til at vise, hvem hun er, lad jeres relation være jeres, og find jeres måde at være mentor og mentorbarn i Lær for Livet. Der er ikke to mentorforløb, der er identiske, da alle mentorer og alle børn er forskellige.

altid kontakte Lær for Livet eller bringe det op i supervisionen.

Som mentor kan man måske godt spekulere på, hvorfor barnet er fjernet fra hjemmet, men der er ingen grund til at bringe sådanne spørgsmål på banen. Hvis barnet selv begynder at fortælle, er det selvfølgelig naturligt at indgå i samtalen, men her handler det virkelig om at have en fornemmelse for, hvor lidt og hvor meget barnet har brug for, at man spørger ind. Og så er der selvfølgelig situationer, hvor man simpelthen er nødt til at spørge, som fx da en mentor var i tvivl, om barnet mente pleje mor eller den biologiske mor, når barnet talte om sin mor.

Møderne med barnetDer kan også godt gå en rum tid, før du finder en god struktur for de enkelte møder med barnet, og også hvad det faglige fokus skal være. De første par møder går måske med at prøve dig frem for at se, hvad der virker bedst.

Mange mentorer oplever, at barnet ikke har sine bøger med hjem fra skole, og måske har barnet heller ikke lektier for, fordi han eller hun når at lave dem i skolen. Det er derfor i høj grad op til mentor at forberede, hvad der skal ske på møderne. Nogle mentorer vælger også selv at have alle materialer med hen til barnet, dvs. både

bøger, papir og skriveredskaber, og tager dem med sig, når de går, så de er sikre på, at de har det til næste gang.

Hvis man mangler materialer, fx matema

tikopgaver, danskgrammatikhæfter eller bøger, man kan læse sammen med barnet, har Lær for Livet en del at vælge imellem og vil ellers prøve at skaffe det hjem. Mange mentorer har rigtig gode erfaringer med at sidde og læse sammen, da børnene typisk ikke får læst selv. Mentor og barnet har hver sin bog, og afhængig af barnets læsefærdigheder kan man nå alt fra et til tre kapitler på et møde. Bagefter kan man så tale med barnet om indholdet i kapitlet og lave en analyse af karaktererne, stemningen og handlingen.


torerne sætter af til møderne. Nogle holder møderne nede på en time, men så er der fuld faglig koncentration, andre mødes to timer, men bruger så den første time på noget fagligt og den anden time på noget mere socialt eller almendannende som fx at se lidt af en film eller klip på youtube. Andre igen bruger måske to fulde timer på noget fagligt evt. med indlagte pauser.

Men tilrettelæggelsen af mødet kommer helt an på barnet og dets koncentrationsevne, som man relativt hurtigt får en fornemmelse af på de første par møder. Der kan også være gange, hvor barnet ikke synes at være oplagt, og så

Nogle har valgt en bog, der også er filmatiseret som fx Hunger Games, og så er belønningen at se filmen, når de er færdige med at læse bogen.

Der er også nogle børn, der har lektier for, typisk i de ældre klassetrin hvor de skal begynde at aflevere stile og problemregning. Hvis man er heldig, kan det endda være, at der fra skolens side er lavet en plan over afleveringer, og man så har mulighed for at tage udgangspunkt i den, når man planlægger møderne med barnet.

Der er også nogle, der oplever, at det veksler meget, om der er lektier eller ej. Så når der er lektier, laver man dem, men hvis der ikke er, så har mentor altid noget med i baghånden som fx et matematikhæfte.

Det er også meget forskelligt, hvor stor børnenes koncentration er. Nogle mentorer oplever, at barnet kan sidde to timer med en dansk stil uden at ville have pause, og så er der andre, der oplever, at mødet skal deles op i bidder af 10 minutters intervaller med mellemliggende pauser, hvor man løber en tur omkring huset eller bare sidder og taler om noget helt andet. Der er derfor også forskelligt, hvor lang tid men

Lektier

Ønsker barnet at lave mere fagligt arbejde, end det der er tid til, når I er sammen, kan det være en god ide at guide barnet videre til værktøjer, hvor det er muligt at få mere hjælp. Det virtuelle, anonyme og frivillige initiativ ”Lektier Online” tilbyder gratis lektiehjælp til folkeskolen. Her kan barnet med Uni Login få 30 minutters hjælp til en aflevering eller andet, hvis han eller hun er gået i stå. Du kan anvende det sammen med barnet eller vise barnet, hvordan man bruger det. Se mere på Lektieronline.dk. Lær for Livet har fagligt materiale til alle klassetrin, som vi gerne sender hjem til dig.

Det er også meget forskelligt, hvor stor børnenes koncentration er. Nogle mentorer oplever, at barnet kan sidde to timer med en dansk stil uden at ville have pause, og så er der andre, der oplever, at mødet skal deles op i bidder af 10 minutters intervaller.”

Når der er lektier, så laver man dem, men hvis der ikke er, så har mentor altid noget med i baghånden som fx et matematikhæfte.

”


Der holdes møder mellem mentorbarn og mentor mange forskellige steder. Det er vigtigt, at I sammen finder ud af, hvad der fungerer bedst for jer. I dag foregår der møder på biblioteker, hjemme hos barnet, hos mentor eller på skolen.

Det videre forløbLær for Livet er stadig ungt i den forstand, at de mentorer, der har været i gang i længst tid, kun har været i gang i lidt over to år. Så på nuværende tidspunkt er det svært at se, hvordan relationen mellem mentor og barn udvikler sig på længere sigt. Både hvad der sker, i takt med at barnet bliver ældre og måske udvikler nye behov, men også ift. hvilke faglige udfordringer

der eventuelt vil komme, når barnet vælger ungdomsuddannelse.

Ud fra de erfaringer, mentorerne i Lær for Livet har fået indtil nu, kan man se, at nogle relationer har kørt på skinner fra starten, mens andre har haft brug for god tid til at udvikle sig, og så er der nogle få tilfælde, hvor det har været et forkert match mellem barn og mentor, og der er blevet skabt et nyt match i stedet.

Nogle vil også opleve, at som relationen udvikler sig, og barnet bliver mere tryg i mentors nærvær, kan barnet begynde at teste mentor: Hvordan reagerer mentor, hvis jeg siger eller gør sådan? Fx oplevede en mentor, at barnet to gange i træk sagde, at det ikke havde lektier for, men den gik ikke, og da barnet kunne se, at hun ikke kunne løbe om hjørner med mentor, stoppede det.

skal man som mentor være parat til at lægge planerne til side og give rum for det, der så er brug for. Det kan være at sidde og snakke, eller måske gå en tur. Og måske bliver mødet så kun på en halv time denne gang, men mentorer, der oplever dette, understreger, at det er vigtigt, at man stadig er der og viser, at man gider barnet, og også at man har intention om at komme gangen efter.


En anden mentor oplevede, at barnet ti måneder inde i forløbet spurgte, om hvad der ville ske, hvis hun ville skifte mentor. Mentor havde en klar fornemmelse af, at spørgsmålet mere var en test af, hvordan mentor ville reagere end et reelt ønske om at skifte. For ud fra barnets spørgsmål kunne mentor bekræfte, at hun var der, fordi hun havde lyst, og fordi hun syntes, at det var sjovt at være sammen med barnet.

Samarbejde med plejefamilien/ opholdsstedetDet er meget forskelligt, hvordan samarbejdet med plejefamilien eller opholdsstedet udvikler sig. Nogle har ikke ret meget med dem at gøre, hvor andre opnår et ret tæt samarbejde. Graden af samarbejdet kan afhænge af mange ting. Bl.a. om barnet har en diagnose, da der så måske kan være mere brug for samarbejde end ellers. Om møderne foregår hos plejefamilien/opholdsstedet, og du derfor kommer mere i kontakt med dem, eller om møderne foregår uden for hjemmet, og du derfor ikke ser plejefamilien/opholdsstedet så meget, hvis barnet selv står for transport. Og så er både din og plejefamiliens/opholdsstedets velvilje essentiel for at udvikle et godt samarbejde.

Samarbejdet kan derfor spænde lige fra kun at rumme de praktiske aftaler omkring at mødes med barnet, til at mentor fast taler med plejefamilien/opholdsstedet ti minutters tid efter mødet. Nogle mentorer bliver også inviteret ind i skolesamarbejdet og kommer således med til skolehjem samtaler. Eller hvis barnet har haft nogle oplevelser, der indvirker på skolearbejdet, informerer de mentor om dette. Nogle bliver også inviteret med til aftensmad.

Grundlæggende kan det siges, at det er rigtig vigtigt, at plejefamilien/opholdsstedet bakker op om mentorordningen. Og skulle du komme til at opleve problemer, så skal du ikke tøve med at

kontakte Lær for Livet, så I kan finde en løsning. Omvendt skal man som mentor selvfølgelig også kunne stikke en finger i jorden og respektere plejefamiliens/opholdsstedets rolle. Oplever du, at der er noget, hvor skolen kunne støtte bedre op omkring barnet, skal du selvfølgelig drøfte dette med plejefamilien/opholdsstedet, men du skal ikke tage sagen i egen hånd og kontakte skolen, før du er blevet enig med plejefamilien/opholdsstedet om eventuelt at gøre det.

Samarbejde med skolenDet er også forskelligt, hvor meget samarbejde mentorerne har med skolen. Nogle mentorer har ingenting at gøre med skolen, og andre har et direkte samarbejde. Som udgangspunkt er skolen informeret om Lær for Livet, men hvis der er sket et læreskifte eller andre omstruktu

Samarbejde

Lær for Livet har gode erfaringer med at sætte møder op mellem mentor, Lær for Livet og opholdssteder. Her kan den faglige dimension drøftes og mentors rolle afstemmes i forhold til de mange voksne, der er rundt om barnet i det daglige. Hvordan spiller alle indsatser sammen, og hvordan får mentor skabt den bedste platform for fagligt arbejde sammen med mentorbarnet.

Lær for Livet sparrer gerne med dig i forhold til din roille som mentor, og de mange andre voksne rundt om barnet. Lær for Livet kan spille ind med generel viden om andre samarbejder og komme med gode eksempler på, hvordan man kan organisere et godt mentorforløb.


Om supervision

Inden der afholdes en supervision, sender Lær for Livet et meget kort skema ud til alle mentorer. Her spørges ind til faglige udfordringer, og hvordan møderne ellers kører. Er der mange aflysninger, og er der brug for faglig sparring? På den måde sikres, at der inden supervisionerne er taget hånd om eventuelle faglige og strukturelle udfordringer.

reringer, kan det være, at informationen er faldet mellem to stole. Det er derfor også op til dig at kontakte skolen, men sørg for at informere plejeforældrene/opholdsstedet, så der ikke opstår misforståelser om dine intentioner.

Fordelen ved at samarbejde med skolen er, at du kan få lærernes vurdering af, hvor du bedst kan hjælpe barnet, og hvis lærerne har mulighed for det, kan de også tænke mentoren ind som en ressource. En mentor kontaktede skolen med henblik på at få lov til at holde møderne med barnet på skolen. Han har derfor fået stillet et lokale til rådighed og mødes med barnet, når det alligevel skulle have været i lektiecafe.

En anden mentor blev, efter at hun kontaktede skolen, inviteret til et to timers møde med tre lærere, så de kunne planlægge, hvordan hun som mentor bedst kunne støtte barnet. Her skal det så tilføjes, at barnet gik på specialskole grundet en diagnose, så her har de måske flere ressourcer, end man kan forvente af en almindelig folkeskole.

Du kan også få adgang til informationerne fra forældreintra, hvis plejefamilien/opholdsstedet er med på den. Fordelen ved dette er, at du kan følge med i læringsplaner og lektier. Samt hvis der er temauge, praktik eller andet, der gør, at den almindelige undervisning og dermed lektier er suspenderet.

Eventuelle udfordringerSom i ethvert samarbejde kan du komme til at opleve udfordringer, nogle større end andre. Som udgangspunkt kan du altid diskutere disse udfordringer i supervisionen, men er det af mere akut karakter, skal du ikke tøve med at kontakte Lær for Livet. I det følgende gennemgår vi lidt om supervision og de eventuelle udfordringer, du kan møde.

SupervisionSupervisionen er et tilbud til alle mentorerne, der afholdes tre gange om året af tre timers varighed. På supervisionen er der en psykolog til stede, som faciliterer mødet, og som vil tage hånd om de problemer og udfordringer, der rejses på mødet. Supervisionerne er et fortroligt rum, så alle har naturligvis tavshedspligt, ift. hvad der bliver talt om på møderne. Typisk foregår mødet ved, at alle mentorer får lov til nogenlunde kort at fortælle om, hvordan det går, og om der er nogle specielle udfordringer eller problemstillinger, man gerne vil have diskuteret på mødet. Når alle så har været igennem, vurderer psykologen, hvilke problemstillinger der er mest akutte eller relevante at tage op i plenum. Her bliver det meget en samtale mellem den mentor, der oplever problemet, og psykologen, men de andre mentorer har også lov til at spørge eller byde ind, hvis der er erfaringer, der kan deles.

De fleste mentorer vil anbefale, at man kommer til disse møder, da man også lærer meget om, hvordan andre håndterer deres mentorroller og udfordringer. Samtidig kan man også bruge det til at sparre med hinanden.


Lær for Livet sørger for forplejning, som typisk består af en sandwich, kage og snacks samt drikkevarer. Invitationen til supervision bliver udsendt et stykke tid før mødet via mail.

”Supervision er et sted, hvor man kan få lettet sit hjerte. Det er et unikt forum for mentorerne, hvor de får mulighed for at få vejledning af en professionel og sparre med andre mentorer både rent fagligt og personligt – det er det, vi kalder Share & Care”, fortæller Sanne Linke Møller, psykolog og supervisor hos Lær for Livet

Udsving i barnets livDer kan komme nogle udsving i barnets liv. Fx kan det være, at barnet skal flytte fra et opholdssted til et andet, eller måske indledes en proces, så barnet kan komme hjem igen til sine biologiske forældre. Denne omvæltning kan komme til udtryk i barnets liv og vil måske påvirke jeres møder, fx ved at barnet trækker sig ind i sig selv, bliver ugidelig eller på anden måde ændrer karakter. Det kan være svært at give generelle råd, men hvis du synes, at møderne med barnet er meget påvirket i den periode, kan du enten tage det op i supervision, og hvis det er mere akut, kan du kontakte Lær for Livet. Det vigtige at have fokus på her er, at det muligvis kun er en periode, og så må man væbne sig

Grænser i mentorskabet

En mentor skal være bevidst om, at det på den lange bane ikke nødvendigvis er hensigtsmæssigt med en massiv involvering i barnets liv. Det er vigtigt at se frem i tiden og være bevidst om, hvor meget man kan investere kontinuerligt i mentorskabet. Stabilitet, kontinuitet og robusthed hos mentor er

med tålmodighed og holde ved møderne, selvom udbyttet måske er mindre i en periode.

Grænsen mellem at være mentor og venDen grundlæggende ide i Lær for Livet er, at mentor skal være en faglig hjælp for barnet samt give barnet nogle almendannende oplevelser. Men for nogle mentorer kan relationen godt udvikle sig i mere venskabelig retning end kun at være en faglig relation. Det er der i og for sig heller ikke er noget galt i, så længe det er læringen, der står højst på dagsordenen. Og det er derfor også meget forskelligt, hvordan mentorerne griber det an. Nogle synes, at leg eller et computerspil kan være katalysator for at opbygge relationen til barnet og derfor også barnets lyst til læring. Andre slår en lidt skarpere streg i sandet og synes ikke, at man skal spille computer sammen, men koncentrere sig om det faglige.

En anden ting, flere mentorer er meget bevidste om, er ikke at være venner på Facebook, fordi grænserne bl.a. for privatliv kan være svære at fastholde. Nogle holder også på ikke at udveksle telefonnummer med barnet af samme grund og kommunikerer derfor gennem plejefamilien/opholdsstedet i stedet. Men med de børn, der har en alder og ansvarlighed til selv at indgå

vigtigt for mentorbarnet. Det er derfor vigtigt med en klar ramme for møderne mellem barnet og mentor, så barnet kan regne med, at aftaler bliver overholdt. Nogle børn vil have lyst til at se mentor meget og hele tiden, hvor andre mentorer må kæmpe sig til ”License to operate”, som en erfaren mentor kalder det.


Du skal huske på, at du er blevet screenet, og Lær for Livet har valgt dig, fordi de har en tro på, at du kan bidrage med noget.

”Fagligt materiale og sparring

Lær for Livet tilbyder både undervisning og materiale, der kan klæde dig på til arbejdet som mentor.

Du kan bestille gratis fagligt materiale på www.laerforlivet.dk/materialer.

Find også inspiration og øvelser på Alineas www.elevunivers.dk. Lær for Livet sender adgangskoder til dette med Mentor Nyt, så værktøjerne kan benyttes gratis. Lær for Livet kan også kontaktes med henblik på faglig sparring og kan hjælpe med at finde de værktøjer, der kan styrke barnets udvikling.

I barnets læringsmappe vil der desuden være en faglig rapport fra Learning Camp, som udleveres til mentor.

Endelig er der kvalificeret og gratis hjælp at hente til det faglige hos de frivillige studerende på www.lektieronline.dk.

aftaler med mentor, er det selvfølgelig en fordel at udveksle telefonnummer. Synes man, det er nødvendigt, kan man jo evt. i forlængelse af, at man udleverer det tage en snak om, hvilken type information man udveksler, hvis man er bange for, at det vil tage overhånd.

Når ens faglighed som mentor ikke slår tilDer er måske faglige områder, hvor du ikke er i stand til at hjælpe barnet, fx hvis du aldrig har haft tysk eller fransk, eller måske altid har haft stor modstand på matematik. Men pyt med det, så er der noget andet, du kan hjælpe med. Du skal huske på, at du er blevet screenet, og Lær for Livet har valgt dig, fordi de har en tro på, at du kan bidrage med noget. Selvom 7. klasses stof umiddelbart skulle synes let, ligger det jo rigtig mange år tilbage for de fleste og ”omsagnsled til grundled”, ”akkusativ” og ”hypotenusen” ligger derfor ikke lige på rygraden. Men det gør heller ikke noget at vise barnet, at man som voksen også kan være usikker på ting. Og så er internettet i mange tilfælde en gave. Hvad man ikke kan finde af videoer på youtube med folk, der forklarer, hvordan man kan dividere på tre forskellige måder, ideer til sjove måder at gange på og forklaringer om grundstoffer.

Alternativt kan man jo også trække på sit eget netværk eller eventuelt bruge de andre mentorer i Lær for Livet, hvis man fx er bekendt med, at nogle har en uddannelse i kemi eller har en fransk baggrund.


Logbogen er et godt redskab til at dokumentere, hvad man har lavet med sit mentorbarn. Mentorbørn er jo forskellige, og nogle rykker sig enormt hurtigt fagligt, hvor andre har brug for, at man lærer hinanden at kende først, før der kan fokuseres på det faglige.

SANNE LINKE MØLLER, PSYKOLOG OG SUPERVISOR

HOS LÆR FOR LIVET

”


4. Barnets navn Mål Hvornår Handling Fejring

I natur og teknik skal vi finde ud af, hvad der er sjovt… Lige nu kan vi ikke finde på noget :)

Vi skal have læst hele ”Kære Dumme Dagbog” (sjov bog)

Vi skal have styr på endelserne i stavning. De driller hele tiden.

Brøkerne er stadig svære. Vi skal have knækket nøden sammen.

Inden d. 1. april

Inden vinterferien

Inden vinterferien

Inden første februar

Vi tager en tur på Experimentariet så hurtigt som muligt

Vi læser et kapitel sammen, hver gang vi mødes, og Sebastian læser et kapitel selv, som han genfortæller til mødet

Vi laver nogle af de gode øvelser, vi fandt på nettet sammen. De er sjove og aktive.

Vi finder nogle gode øvelser på nettet sammen, og så går vi i krig!

Når vi har fundet ud af, hvad der er sjovt og spændende, ser vi ” De eventyrlige vogtere” sammen på DVD. Med popcorn!

Vi bager og spiser verdens lækreste chokoladekage, når vi har læst bogen. JUHUU

Vi skal hygge os, når vi har fået styr på de endelser. Vi går en tur hen på rideskolen og siger hej til hestene!

Tur til fx Nationalmuseet

VÆRKTØJER

FejringsplanenLær for Livet lægger op til, at man kan lave en fejringsplan med barnet. Formålet med fejringsplanen er at opstille nogle mål for møderne og læringen og så fejre målet, når det er nået. Et mål kunne være, at barnet skal kunne de store tabeller udenad, og et andet mål kunne være, at barnet har læst en bog. Når det mål er nået,

skal det fejres og det kan det ved at bage en kage, tage i biografen eller spille et spil sammen.

Det er ikke alle mentorer, der har fundet anvendelse af fejringsplanen, men nogle mentorer har styret stramt efter den. På samme måde er det også forskelligt, hvor langstrakte målene skal være. Nogle børn skal motiveres fra gang

1

2

3

4


til gang, og målene er derfor kortsigtede, hvor andre børn godt kan overskue et stræk fra sommerferien til efterårsferien. Så det er sådan en ting, man selv må erfare med sit mentorbarn.

Logbogen”Logbogen er et godt redskab til at dokumentere, hvad man har lavet med sit mentorbarn. Især i de tilfælde, hvor mentorbarnet ikke udvikler sig så hurtigt fagligt, er logbogen uundværlig. Nogle mentorbørn har brug for først at skabe en tryg relation til mentor, før de kan komme i gang med indlæring. Her kan logbogen være et godt redskab til at forstå og dokumentere det arbejde og ikke mindst den proces, man som mentor har haft med mentorbarnet”, fortæller Sanne Linke Møller, psykolog og supervisor hos Lær for Livet.

Logbogen blev først introduceret for mentorerne på årgang 2015, så erfaringer med at bruge

den er derfor ikke så udbredte endnu. Men tanken med logbogen er at fastholde mentorens refleksioner over relationens udvikling og barnets læring. Du kan bl.a. notere spørgsmål eller problemstillinger, du gerne vil tage op i supervision, og så medbringe logbogen på supervision. Du kan også notere, hvilke fag og emner I i fremtiden skal arbejde med og indskrive aftaler.

En mentor bruger logbogen som et læringsværktøj for sig selv. Hun laver et lille referat af hvert møde, når hun kommer hjem, hvor hun noterer fagligt indhold, stemningen og udviklingen i relationen. Og i marginen markerer hun så med en række bogstaver indholdet. ”S” for supervision – hvis der fx er en problemstilling, der skal tages op på næste supervision. Man kan nemlig ikke altid huske alle detaljerne, hvis der er tre måneder til næste supervision. ”L” for læringspunkt for mentor – hvis hun som mentor har lært noget, fx hvordan hun skulle håndtere

Det er en god idé at benytte en logbog, så du kan følge jeres udvikling.


Logbogen

Lær for Livet anbefaler mentorer at bruge logbogen for at styrke mentorskabet. Logbogen kan være med til at systematisere egen læring og kan være særlig god i opstart som mentor. Her kan du inden opstart gøre dig nogle tanker om egne forventninger. Efter mødet kan du reflektere over, hvad der har overrasket dig, og over tid vil der opstå nogle mønstre, som kan styrke mødernes indhold. Det vil blive tydeligere, hvad der virker og ikke virker. Det er ikke muligt at forudse

udviklingen, men med logbogen kan udviklingen blive mere tydelig, både hvad angår det, der ikke virker, og det, der virker.

Nogle mentorer har også indført en logbog sammen med barnet, så de sammen evaluerer møderne og finder på forbedringer sammen. Det kan være, man kan have nogle klistermærker med i tasken, som kan fungere rent visuelt i bogen.

en bestemt situation: Barnet har tidligere trukket sig ind i sig selv, men så har mentoren fundet

et trick til at nå barnet. ”U” for udvikling for barnet – fx nu kan barnet de store tabeller. Denne logbog holder mentoren selvfølgelig for sig selv. Men man kan også bruge logbogen sammen med barnet og så undlade de mere personlige refleksioner omkring barnet. Så kan man fx sammen i slutningen af mødet tale om, hvad man har lært i dag, og hvad man skal aftale at fokusere på næste gang.

Tanken med logbogen er at fastholde mentorens refleksioner over relationens udvikling og barnets læring.”


Omsorgsfuld læring handler om at støtte børnene ved at anerkende deres styrker og erfaringer og på den baggrund stille krav til fagligheden. ”


5. OMSORGSFULD LÆRING

Mentorordningen er et bærende element i Lær for Livet, og som mentor har du en reel mulighed for at gøre en positiv forskel for et anbragt barn.

I Lær for Livet arbejder vi med omsorgsfuld læring, og vores mål er at styrke børnene fagligt, så de bliver i stand til at gennemføre en ungdomsuddannelse og på sigt bryde deres sociale

arv. Vi kan ikke ændre børnenes grundvilkår, men vi kan klæde dem på til at klare fremtiden bedre.

Kernen af anerkendelseOmsorgsfuld læring handler om at støtte børnene ved at anerkende deres styrker og erfaringer og på den baggrund stille krav til fagligheden. I praksis er anerkendelse en måde at møde an

God stund fra Learning Camp i efterårsferien med årgang 2015.


dre mennesker på. Det er en holdning til andre mennesker, som er præget af ligeværdighed og respekt. Overført til mentorrelationen betyder det, at mentor skal have respekt for, at mentorbarnet har sine egne følelser, oplevelser og erfaringer, og at mentor viser barnet, at det er noget værd som menneske, præcis som det er.

Anerkendelse kan af og til forveksles med ros. Men hvor ros er knyttet til en konkret handling, altså noget man er god til, er anerkendelse knyttet til den personlighed, man har.

”Børn gør det rigtige, hvis de kan” I Lær for Livet tror vi på, at børn gør det godt, hvis de kan. Hvis de ikke gør det, er det fordi, noget er kommet i vejen for dem.

Hvis du møder uhensigtsmæssig adfærd hos dit mentorbarn, som fx at barnet ikke gider lave lektier, så prøv at tænke på adfærden på denne måde:

Peter er ikke doven – men noget forhindrer ham i at lave lektier. Det ser ud som dovenskab, men dovenskaben må være udtryk for noget andet. Det er den voksnes opgave at sikre, at barnet ikke bliver problemet, men at problemet forbliver problemet. På den baggrund kan I sammen

finde ud af, hvad der kommer i vejen for at opnå det, I gerne vil.

Faren er nemlig, at når en voksen møder uhensigtsmæssig adfærd hos et barn, tillægger han eller hun ofte barnet motiver, som det slet ikke har de kognitive færdigheder til at kunne leve op til.

De kognitive evner handler om at kunne regulere sine følelser, overveje resultater af sine handlinger, forstå hvordan ens handlinger påvirker andre, have ord til at fortælle andre om ens følelser, at kunne reagere hensigtsmæssigt på ændringer, konsekvensberegne, behovsudsætte m.m.

Kognitive færdigheder udvikles med alderen, men er først færdigudviklede, når vi er i 20’erne. Og det er vores mentorbørn først om mange år.

Husk derfor altid anvisninger frem for korrektion. Børnene skal have at vide, hvad de skal, ikke hvad de ikke skal.

Undersøgelser viser:

1. at den almindelige disciplinerende praksis, som vi kalder konsekvenspædagogik, ikke virker på de 10 procent af børn, den bliver brugt mest på

2. at den slet ikke behøves for de andre 90 procent, som rent faktisk lærer af naturlig konsekvens

Konsekvenspædagogikken ligger derfor langt fra den måde, Lær for Livet arbejder med omsorgsfuld læring på.

”Husk altid anvisninger frem for korrektion. Børnene skal have at vide, hvad de skal, ikke hvad de ikke skal.

”


Læringssituation fra Learning Camp med årgang 2013.


I Lær for Livet giver vi børnene mulighed for at være deltagende og handlende individer, som kan tage ansvar og træffe beslutninger på egne vegne.

”


6. RESSOURCESYN

At være et anbragt barn kan være forbundet med psykosociale problemer af varierende grad.

Børnene har typisk oplevet svigt, brudte relationer og skoleskift, der har indflydelse på deres socialisering og personlige udvikling. De har ofte svære vilkår at leve under og skal i en tidlig alder forholde sig til alvorlige emner og udfordringer, som kan være svære for dem at tackle, og som påvirker dem resten af livet. Der ingen tvivl om, at anbragte børn tit har det svært og halter bagefter fagligt.

Men anbragte børn er meget andet end anbragte. De er på linje med ikkeanbragte børn udstyret med talent, evne og begavelse og har på trods af deres situation både interesser og drømme. De har, som alle andre børn, styrkesider i forhold til indlæring og et ønske om at have det godt i skolen og høre til i fællesskabet.

Derfor ser Lær for Livet på børnenes styrker frem for deres svagheder. Vi skal udvikle dem gennem succesoplevelser og give dem en tro på, at de godt kan. Og så nytter det ikke at fokusere på alt det, de ikke kan. I Lær for Livet giver vi børnene mulighed for at være deltagende og handlende individer, som kan tage ansvar og træffe beslutninger på egne vegne.

I arbejdet med anbragte børn ses en tendens til i højere grad at fokusere på fortiden og børnenes problemer frem for på deres ressourcer

og kompetenceudvikling ift. de krav, samfundet stiller – og vil stille i fremtiden. Dette til trods for, at et ressourceorienteret perspektiv kan bidrage positivt til anbragte børns trivsel og læring.

Når børnenes ressourcer, frem for deres problemer, bliver kernen i deres undervisning, og i dit og dit mentorbarns samvær, anerkendes og værdsættes deres erfaringer. De får mulighed for at være deltagende og handlende personer, som lærer at tage ansvar og træffe beslutninger på egne vegne.

Som mentor i Lær for Livet er det derfor en væsentlig opgave at biddrage til at skabe et lærings og udviklingsmiljø for barnet, hvor der i højere grad fokuseres på børnenes og de unges kompetenceudvikling i forhold til de krav, der stilles i det moderne samfund, end på at søge at lappe på fortidens skader.

Vi ønsker at biddrage til en udvikling, hvor barnet er subjekt i stedet for objekt – at støtte barnet til at blive ”agent i eget liv”. Det kan fx ske ved at samarbejde med barnet om at planlægge indholdet i jeres samarbejde og i overvejelser om, hvilke faglige mål der skal forfølges.

De 4 Årstider, som er et kommunalt tilbud i Københavns Kommune for tidligere og nuværende anbragte, forklarer:


”Det sker alt for ofte, at beslutninger bliver taget hen over hovedet på mig. Det gør mig utryg, at jeg ikke ved, hvad der foregår. Det er mit liv, men der er sjældent nogen, der spørger eller involverer mig. Det skal selvfølgelig ske på et niveau, hvor jeg kan forstå og overskue det.”

Det fremhæves i flere interview, at der altid vil være et udviklingsperspektiv i dét, børnene har med sig af erfaringer. Mange anbragte børn har klaret sig på trods af svære livssituationer og har derigennem udviklet ressourcer og kompetencer, som skal gives opmærksomhed og videreudvikles.2

Lær for Livet tror på, at alle børn har ressourcer, og du kan som mentor være med til at give barnet bedre kort på hånden.

Anbefalinger

◆ Som mentor bør du anerkende, støtte og videreudvikle de ressourcer og erfaringer, som barnet rummer.

◆ Som mentor bør du arbejde aktivt og målrettet med at inddrage barnet, så det anerkendes og værdsættes som en deltagende og handlende person. Som tidligere beskrevet fremmer dette også barnet motivation.

2. Dette afsnit er skrevet med udgangspunkt i Bryderup & Andsager 2006


Motivation og lyst til læring knytter sig til oplevelsen af at mestre noget. Det er derfor vigtigt, at du som mentor gør dig umage med at ramme det rigtige faglige niveau i de opgaver, som I arbejder med.

”


7. LYST TIL LÆRING

På den lange bane er Lær for Livets mål at hjælpe programmets deltagende børn til at få en ungdomsuddannelse. Et væsentligt bidrag til dette er at styrke børnenes lyst til læring. Dette afsnit handler om, hvordan du som mentor kan arbejde med barnets lyst og motivation.

At skabe lyst til læring er ikke en simpel øvelse, og som mentor er der en række forskellige forhold, du bør være opmærksom på. Overordnet kan disse forhold inddeles i to kategorier: Det

som forholder sig til det enkelte barn, dets interesser og kompetencer, samt det der forholder sig til læringssituationen og dit samvær med barnet.

Barnets interesseSom mentor skal du forholde dig til dit mentorbarns interesser, forudsætninger, oplevelser og orientering. De ting, som barnet har interesse for, vil det typisk også have en større interesse for at arbejde med.

På Learning Camp er børnene glade for at kunne lave øvelser udendørs.


Når du skal indkredse barnets interesser mv. kræver det, at du sætter tid af til dialog med barnet. Det styrker jeres relation, din viden om barnet og dets interesser. Denne dialog vil ofte også være med til at styrke barnets motivation. Der ligger nemlig stor motivation i at give børnene indflydelse på, hvad I beskæftiger jer med. På den måde sikre du også, at de aktiviteter, I aftaler, knytter an til noget, der giver barnet energi og lyst – og passer til barnets aktuelle udviklingstrin, både emotionelt, socialt og kognitivt. Det er endvidere med til at højne motivationen, når du involverer barnet i evalueringen – fik I løst opgaverne rigtigt? Nåede I det opsatte mål? Eller hvad gik galt, og hvordan kan I sikre, at målet bliver nået næste gang?

Motivation og lyst til læring knytter sig endvidere til oplevelsen af at mestre noget. Det er derfor

Learning Camp årgang 2014.

vigtigt, at du som mentor gør dig umage med at ramme det rigtige faglige niveau i de opgaver, som I arbejder med. For at skabe motivation er det vigtigt, at opgaverne er tilpasset, så barnet skal anstrenge sig for at klare opgaven, men at opgaverne samtidig ikke er mere vanskelige, end at barnet skal kunne have en berettiget forventning om at lykkes med at løse dem. Motivation er altså koblet direkte til ønsket og forventningen om at kunne mestre, og som mentor er det derfor helt centralt, at du understøtter dette.

Læringssituation og samværUdover ovenstående forhold, som orienterer sig mod barnet og dets interesser og kompetencer, er det vigtigt, at du som mentor er bevidst om, hvad det er for en læringssituation, I befinder jer i, og hvilke rammer der er opsat omkring jeres samvær. Måden I er sammen på, jeres relation,


Faktaboks om læringssituation

Hvis du som mentor har svært ved at skabe lyst til læring, kan du bringe det på banen i supervisionen, hvor du kan få sparring fra andre mentorer. Der er mange veje til Rom, og det kan være, der sidder en anden mentor, der har nøglen til at skabe motivation. Lær for Livet sparrer også meget gerne på dette område med mentorer.

3. Dette afsnit bygger på ”Unges motivation og læring, 12 eksperter om motivationskrisen i uddannelsessystemet” af Niels Ulrik Sørensen mfl.

sprog og hele stemningen omkring jeres samvær har nemlig også stor betydning for, hvordan barnets motivation og lyst til læring vil udfolde sig.

Det er vigtigt at forstå, at motivation og lyst til læring ikke er noget iboende i barnet, men er noget, der formes af indholdet og situationen. Motivationen opstår i konkrete sammenhænge, gennem sociale relationer og meningsskabende aktiviteter. Motivationen er underlagt stemningen, sammenhængen, stedet og fællesskabet, og der er derfor god grund til at interessere sig for ritualer, kultur og sprog samt fællesskabet, der etableres mellem lærer, elev og fag.

Det betyder også, at et barn, der opleves som umotiveret i skolen, kan have en helt anden interesseret og positiv tilgang til læring, når det er jer, der arbejder sammen. Det er derfor vigtigt at

prøve at finde ind til, hvad det er, der motiverer det enkelte barn, og gerne dele denne viden med andre voksne omkring barnet.3

På Learning Camp går læring og personlig udvikling hånd i hånd med, at børnene knytter nye og værdifulde venskaber.


Ingen er længere i tvivl om, at børn lærer på forskellige måder, og at vi som undervisere må tilpasse vores undervisning til denne virkelighed.”


LÆR FOR LIVETS BRUG AF LÆRINGSSTILE

De fleste undervisere har i dag Dunn og Dunns teori om læringsstile som en naturlig og integreret del af deres praksis. Ingen er længere i tvivl om, at børn lærer på forskellige måder, og at vi som undervisere må tilpasse vores undervisning til denne virkelighed.

I Lær for Livet har vi imidlertid erfaret, at mange børn fortsat oplever sig selv som fiaskoer, hvis de ikke trives i den traditionelle og stillesiddende skole. For at gøre op med dette og give børnene positive læringsoplevelser gør vi os derfor umage med at tilrettelægge al vores undervis

ning på en måde, så alle fire læringsstile kommer i spil. Det gøres i praksis gennem værkstedundervisning, hvor der undervises i det samme kompetenceområde, men på forskellige måder som understøtter de forskellige læringsstile.

På den måde skaber vi succesfulde læringsoplevelser for børnene med høj grad af variation. Det er samtidig anledning til, at vi sikrer indarbejdelse af masser af leg og bevægelse i undervisningen – en opgave som også er højaktuel i folkeskolen.

Børn lærer forskelligt. På Learning Camp sørger vi for, at alle fire læringsstile kommer i spil, så undervisningen er varieret og imødekommer alle.


Børnene i Lær for Livet testes en gang om året i stavning, læsning, matematik og trivsel. Børn, der starter i programmet i 2016, bliver testet ved ankomst på Learning Camp og når de tager hjem. Og igen i Kristi Himmelfarts ferien 2017. Børn, der allerede er i programmet, testes hvert efterår.

”


9. TEST AF LEARNING KIDS

På Lær for Livets Learning Camps testes børnene fagligt i læsning, stavning og matematik, og derudover laves der trivselstest.

Børnene testes løbende gennem deres seks år i Lær for Livet. De testes første gang ved ankomsten til deres første Learning Camp, og igen når de efter 14 dage tager hjem fra denne camp. Dermed kan vi synliggøre, hvilken faglig progression de har haft pga. deres deltagelse på campen.

Næste gang, de testes, er på tredje camp, som ligger i det førstkommende forår, efter de er startet i programmet. Efter den tredje camp afholdes der én camp om året, og børnene vil på disse årlige camps også blive testet.

Testningen har to formål: At synliggøre standpunktet og den individuelle progression for det enkelte Learning Kid og for de voksne omkring barnet. Samtidig skaber testningen et datagrundlag, der kan sige noget mere generelt om

Alle Learning Kids bliver testet i dansk og matematik ved ankomst og før hjemrejse på deres første camp i sommerferien og derefter igen på forårscampen og de efterfølgende årlige weekendcamps.


Learning Camp og test

Hvis du som mentor ønsker at vide mere om test i Lær for Livet og om vores Learning Camp, findes der camp rapporter på Lær for Livets hjemmeside. Her er konceptet for Learning Camp beskrevet, og der er beskrivelser af, hvordan de er organiseret, og hvilke faglige virkemidler der anvendes på disse.

effekten af programmet. Lær for Livets følgeforskning, som foretages af DPU, analyserer derfor løbende testresultaterne med stor interesse.

Efter en camp hvor barnet er blevet testet, formidler vi testresultaterne sammen med en beskrivelse af vores oplevelse af det pågældende Learning Kid på campen. Dette formidles både til barnet, til dig som mentor, til barnets lærer, sagsbehandler og kommunale kontaktperson.

De faglige test er standardiserede test fra Hogrefe Psykologisk Forlag. Trivselstesten er udarbejdet som en kombination af Undervisningsministeriets Trivselsmåling og SDQ. Det gør det muligt for følgeforskningen at sammenholde testresultaterne med normen for både folkeskolens elever generelt og for anbragte børn specifikt.

Forud for hver camp hvor dit mentorbarn skal testes, vil vi kontakte dig, så du har mulighed for at tale med dit mentorbarn om testen og evt. repetere hjælperegler mv inden for de områder, som barnet har særlige udfordringer med.

Vi ved, at det er en stor hjælp for børnene, at I taler om testen. En del børn bryder sig ikke om at blive testet og er bange for at ”fejle” og dermed komme til at fremstå som dumme. Det vil derfor være værdifuldt for barnet, hvis du kan bidrage til at afdramatisere situationen og hjælpe barnet til at se testen som en mulighed for at blive klogere på sin faglige udvikling, og hvad I sammen skal arbejde med i den kommende tid.


Lær for Livet benytter standardiserede test, som bruges over hele landet, og hvis resultater kan sammenlignes med et landsgennemsnit.


LÆR FOR LIVETS ÅRSDAG D. 19. NOVEMBER 2016

Årsdagen i Lær for Livet er en dag, hvor I bliver præsenteret for ny viden fra programmet, hvor fagpersoner holder oplæg om nye tendenser, og hvor mentorer kan mødes med hinanden og undervisere fra Learning Camp.

”


10. ØVRIG INFORMATION

Oversigt over ungdomsuddannelserDet overordnede mål for Lær for Livet er at hjælpe de deltagende børn til at få en ungdoms uddannelse.

Vi mener, at uddannelse er helt afgørende for, at børnene får mulighed for at udleve deres drømme og skabe et godt liv for sig selv. Ufaglærte job forsvinder, og en gennemført ungdomsuddannelse er dermed helt afgørende for, at børnene kan få fodfæste på arbejdsmarkedet.

Det er en rigtig god ide at tale med dit mentorbarn om fremtid og uddannelse. I barnets drømme og ideer ligger kimen til stor motivation, ligesom det også kan være med til at spore dig ind på barnets interesser, og hvor der for alvor skal sættes ind, hvis drømmen skal kunne realiseres.

GYMNASIALE UDDANNELSER

Der findes i dag en lang række gymnasiale uddannelser, og mulighederne er langt flere end blot STX (Studentereksamen), som kan tages på det almene gymnasium. STX (Studentereksamen) suppleres nemlig af HTX (Højere Teknisk Eksamen) og HHX (Højere handelseksamen), som begge giver adgang til at læse videre, og som kan være interessante for dit mentorbarn, hvis barnet har en særlig interesse for enten teknik og naturfag eller handel og økonomi. Derudover findes HF (Højere Forberedelseseksamen), hvor man på blot to år tager en gymnasial uddannelse.

Ingen af disse ungdomsuddannelser giver direkte adgang til arbejdsmarkedet. Man vil altså skulle tage en videregående uddannelse efterfølgende.

Læs mere om gymnasiale uddannelser på www.ug.dk

ERHVERVSUDDANNELSER

Erhvervsuddannelserne er i dag et attraktivt uddannelsestilbud, som retter sig mod rigtig mange børn. Efter endt uddannelse har man direkte adgang til arbejdsmarkedet, men man mister ikke muligheden for senere at videreuddanne sig.

Erhvervsuddannelserne er i dag opbygget omkring fire hovedområder, som man tidligt vælger sig ind på. Senere i uddannelsesforløbet specialiserer man sig yderligere og ender som fx kok, social og sundhedshjælper eller murer. De fire hovedområder er:

◆ Omsorg, sundhed og pædagogik◆ Kontor, handel og forretningsservice◆ Fødevarer, jordbrug og oplevelser◆ Teknologi, byggeri og transport

Erhvervsuddannelserne er struktureret som en vekselvirkning mellem skole og praktikforløb. Det er for rigtig mange en god måde at lære på.

Inden for erhvervsuddannelsesområdet findes også ungdomsuddannelsen EUX, som kom


binerer det bedste fra erhvervsuddannelserne med det bedste fra de gymnasiale uddannelser.

Lær mere om erhvervsuddannelserne på www.ug.dk

Vejledning om underretningspligtSom mentor i Lær for Livet kommer man i kontakt med sårbare børn og unge.

Det er derfor nødvendigt at vide, hvordan man skal forholde sig ved alvorlig mistanke om problemer, mistrivsel eller udfordringer. Hvem skal underrettes, og hvordan skal det gøres? Denne vejledning giver dig et overblik over den relevante lovgivning og fortæller dig, hvordan du skal håndtere en alvorlig bekymring.

En underretning er et udtryk for omsorg for et barn, og alle borgere har underretningspligt. En underretning kan foretages mundtligt eller skriftligt, og den kan være anonym.

Selvom der står i Serviceloven, at du skal underrette, hvis du får ”kendskab” til sådanne forhold, anbefaler Lær for Livet, Børns Vilkår m.fl., at du også underretter, hvis du har mistanke om sådanne forhold.

Ankestyrelsen formulerer det således:En underretning kan være afgørende for, at et barn får den hjælp, han eller hun har brug for.

Det er derfor vigtigt, at du laver en underretning, hvis du er bekymret for barnet.

SÅDAN LAVER DU EN UNDERRETNING

En underretning skal rettes til den kommune, der har anbragt barnet. I Lær for Livet skelner vi mellem barnets anbringende kommune og opholdskommune, da nogle børn bor i en anden kommune end forældremyndighedsindehaveren.

Det er barnets anbringende kommune, som skal underrettes. Hvis du er i tvivl om, hvilken kommune der har anbragt dit mentorbarn, kan Lær for Livets sekretariat oplyse dig om dette.

De fleste kommuner har en direkte mailadresse, hvortil underretningen skal sendes. Den finder du på kommunens hjemmeside. Mange kommuner har et standardskema til underretning, som ofte også ligger på hjemmesiden. Når kommunen modtager en underretning, skal den registreres centralt og vurderes inden for 24 timer.

www.ast.dk:

Hvis man er bekymret for et barns eller en ungs trivsel og udvikling, skal man som udgangspunkt underrette barnets eller den unges kommune om sin bekymring.

Servicelovens § 154:

Den, der får kendskab til, at et barn eller en ung under 18 år fra forældres eller andre opdrageres side udsættes for vanrøgt eller nedværdigende behandling eller lever under forhold, der bringer dets sundhed eller udvikling i fare, har pligt til at underrette kommunen.


Underretningen skal indeholde:

◆ Barnets navn samt CPR nr., hvis du har det◆ Årsagen til din bekymring. Hold dig til fakta,

vær så konkret som muligt og brug gerne eksempler

Undgå så vidt muligt at foretage fortolkninger eller vurderinger ved fx at gætte på årsager til mistrivsel eller foreslå bestemte former for hjælp. Brug eventuelt disse huskepunkter:

◆ Hvornår blev du opmærksom på, at barnet har det svært?

◆ Hvordan skete det, hvad var situationen/ situationerne, og hvad lagde du mærke til?

◆ Hvilke tegn på mistrivsel har du set?◆ Hvad siger barnet selv?

VÆRD AT HUSKE PÅ

Det er ikke din opgave at vurdere, hvad der ”bør” ske med barnet. Du skal tilkendegive din bekymring, og så er det op til fagfolk i kommunen at vurdere, hvordan der skal handles på den bekymring.

Når man laver en underretning, er man ikke part i sagen. Det vil sige, at man ikke har krav på at få oplyst, hvilken hjælp eller støtte kommunen giver barnet, eller hvordan underretningen håndteres. Du skal dog modtage en kvittering på, at underretningen er modtaget.

Fortæl så vidt muligt barnet, at du laver en underretning, så det ikke kommer som en overraskelse. Særligt, hvis barnet har fortalt dig noget i fortrolighed, er det vigtigt at forklare barnet, hvorfor du deler din bekymring med kommunen. Fortæl fx, at du er nødt til at fortælle det videre, så barnet kan få den hjælp, der er nødvendig, eller at du som voksen vurderer, at det er den bedste måde at hjælpe barnet på.

Du kan også forklare, hvad underretningspligt er eller sige, at man som mentor i Lær for Livet skal fortælle kommunen om ens bekymring.

HVIS DU ER I TVIVL

Børns Vilkår kan rådgive om underretninger. Er du fx i tvivl, om noget skal underrettes, hvordan du skal gøre, eller hvem du skal orientere om underretningen, kan du få kompetent rådgivning hos Børns Vilkår.

Kontakt Fagtelefonen hos Børns Vilkår på tlf. 3555 5558. Du kan også udfylde en formular på Børns Vilkårs hjemmeside og blive ringet op.

Du kan også kontakte Lær for Livet, hvis du ønsker sparring på, hvordan du bedst går videre.

Information og netværk for mentorerSom mentor i Lær for Livet opnår du meget viden om og erfaringer med at være mentor, som vil være nyttig at dele med de øvrige mentorer i programmet. Desuden vil du løbende kunne have behov for at få afklaret diverse spørgsmål eller have behov for fagligt materiale, som du kan bruge sammen med dit mentorbarn.

Derfor har vi samlet et overblik over de kontaktpunkter og fora, hvor du har mulighed for at erfaringsudveksle og hente mere information. Det gøres via vores hjemmeside, facebookgrupper, nyhedsmails, supervisioner, årsdag og uddannelsesdage. Derudover er der for mentorer mulighed for at holde oplæg for organisationer og virksomheder om Lær for Livets mentorordning.

HJEMMESIDEN

Brug hjemmesiden www.laerforlivet.dk til at finde information om Lær for Livets program, vigtige datoer og informationer om, hvor vi mangler mentorer såvel som diverse bilag til kørselsgodtgørelse og lignende. Det er også her, du finder


gode tips og links til værktøjer, materiale og meget mere.

FACEBOOKGRUPPER

Lær for Livet har en offentlig facebookside, som alle kan følge, og en national facebookside målrettet alle mentorer i Lær for Livet. Denne side er lukket for andre målgrupper. Derudover har hver region sin egen facebookgruppe. Her kan mentorer dele erfaringer og også planlægge, hvordan de kan mødes til fælles oplevelser sammen med deres mentorbørn. En del mentorer har gode erfaringer med at mødes sammen med deres mentorbørn op til jul, tage på museum sammen eller andet.

På Facebook vil Lær for Livet poste links og arrangementer, som kan være relevante for mentorer.

Grupperne er delt op efter de områder, hvor der afholdes supervisioner.

SUPERVISIONER

Supervisionerne er din mulighed for at erfaringsudveksle med andre mentorer i dit område og få sparring i forhold til de udfordringer eller overvejelser, du oplever som mentor. Mentorerne mødes i regionale grupper, og supervisionen faciliteres af en psykolog. Supervisionerne holdes i februar, maj og oktober og varer tre timer.

LÆR FOR LIVETS ÅRSDAG

Årsdagen i Lær for Livet er en dag, hvor I bliver præsenteret for ny viden fra programmet, hvor fagpersoner holder oplæg om nye tendenser, og hvor mentorer kan mødes med hinanden og undervisere fra Learning Camp.

God stemning på Lær for Livets Årsdag 2015.


OPLÆG OM LÆR FOR LIVET

Der er mange foreninger, kommuner og virksomheder, der gerne vil have oplæg om Lær for Livet. Der er efterspørgsel efter mentorer, der vil fortælle om deres arbejde, både hvad angår arbejdet med mentorbørn, og hvordan det beriger mentor med ny viden om egne kompetencer.

Sekretariatet leverer præsentationer og foldere om Lær for Livet, så et oplæg om programmet er nemt at gå til.

Er du interesseret i at stille din viden til rådighed, så kontakt gerne Lær for Livet på [email protected], så vi ved, hvem der gerne stiller op til oplæg og andet.

SEKRETARIAT

Lær for Livets sekretariat støtter op om mentorernes arbejde, og vi vil gerne høre fra dig, hvis du oplever konkrete udfordringer i relation til plejefamilie, opholdssted eller mentorbarnet. Derudover er vi behjælpelige med at sende materiale i form af skøn og faglitteratur, hvis du sender en mail til [email protected]. Det er også til denne mail, du skal sende kørselsbilag og lignende.

ForsikringsansvarDet kan være rart at vide, hvad der gør sig gældende forsikringsmæssigt, når man som mentor er sammen med sit mentorbarn. Lær for Livet har en lovpligtig ansvarsforsikring, der dækker dig som mentor, hvis du kommer til skade i samværet med dit mentorbarn (i en fodboldkamp eller lign.). Ansvarsforsikringen dækker imidlertid ikke eventuel tabt arbejdsfortjeneste i forbindelse med en skade, der er opstået i samværet med barnet. Vi har listet et par eksempler, men du bedes undersøge, om du har en Indboforsikring med Ansvarsforsikring og Gæstebudsskadeforsikring?

◆ I bilen vil barnet være omfattet af mentorens lovpligtige motoransvarsforsikring. I folkemunde ”den private ansvarsforsikring”.

◆ I hjemmet ser det anderledes ud, da der her ikke findes lovkrav om forsikringer. Hvis barnet kommer til at ødelægge noget eller kommer til skade ”ved egen hjælp” (fx hopper ned fra et bord og brækker noget), så vil barnet være omfattet af plejeforældrenes/ anbringelsesstedets Indboforsikring – herunder Ansvarsforsikring.

◆ Hvis mentor kommer til at lave skade på barnet (fx i en fodboldkamp), så dækker mentors Indboforsikring (herunder Ansvarsforsikring og her under Gæstebudsskadeforsikring).

◆ De fleste store forsikringsselskaber i Danmark har indlagt Ansvarsforsikring og Gæstebudsskadeforsikring som en obligatorisk del af deres Indboforsikring.

SamværspolitikSamværspolitikken skal beskytte de børn, Lær for Livet har ansvaret for. Samtidig skal den beskytte dig som mentor, så du ikke bliver misforstået i dine handlinger.

SOM MENTOR SKAL DU VÆRE

OPMÆRKSOM PÅ:

◆ Dit ordvalg og stemmeleje. Ords betydning og måden, de bliver sagt på, kan have stor effekt og tolkes vidt forskelligt af forskellige mennesker. Vær opmærksom på, at ironi, sarkasme og sort humor kan være svært at forstå og forholde sig til for børn. Generelt gælder det, at du skal være klar og tydelig i din kommunikation.

◆ Fysisk omgang med børn. Fysisk berøring som for eksempel tjatten for sjov eller et kærligt strøg på ryggen kan opfattes anderledes af børn end det, der var hensigten med berøringen. Fysisk berøring kan i sig selv være grænseoverskridende – også selvom berøringen har hverken voldelig eller seksuel


karakter.◆ Problemhåndtering. Det er vigtigt at tale om

evt. problemer på en konstruktiv måde og ikke bære nag.

◆ Inkluderende kommunikation. Generelt gælder det, at din kommunikation skal afspejle din respekt for barnet samt barnets forældre og plejeforældre. Inddrag derfor gerne både barnet, plejeforældre/anbringelsessted og evt. forældre i forbindelse med den praktiske planlægning og overordnede beslutninger i mentorforløbet.

SOM MENTOR SKAL DU UNDGÅ:

◆ At låse døren i det rum, hvor I laver lektier◆ At slukke lyset i rummet, når du er sammen

med dit mentorbarn

SOM MENTOR SKAL DU TILSTRÆBE:

◆ At italesætte omgangsformen med dit mentorbarn. Gennemsigtighed i måden, I er sammen på, giver færre misforståelser og mindsker risikoen for ubevidste overgreb. Sådan finder du for eksempel ud af, om tjatten i leg og et knus i ny og næ er i orden.

Hovedreglen i arbejdet med barnet er, at samværet skal foregå på barnets præmisser. Som mentor skal du derfor være opmærksom på de signaler, dit mentorbarn sender. Tal sammen og vær sikker på, at hverken dine egne eller barnets grænser overskrides.

Husk, at dette er Lær for Livets retningslinjer for samvær med barnet. I praksis er det din sunde fornuft, der tæller.

Rådighedsbeløb

Lisbeth Zornig Andersen på Lær for Livets årsdag 2015. ”Ingen mønsterbrydere har formået at gøre det uden støtte fra andre personer”.


Alle mentorer i Lær for Livet modtager et årligt rådighedsbeløb på 1.500 kr.

Rådighedsbeløbet kan bruges på aktiviteter, der understøtter relationen mellem mentor og mentorbarn samt mentorbarnets almene dannelse. Det kunne fx være teaterbilletter, biografbilletter, museumsbilletter eller udgifter i forbindelse med en tur på café. Derudover kan der indkøbes fagligt materiale for at understøtte den faglige udvikling.

Alle bilag samles til bunke og indsendes samlet til Lær for Livet den første i hver måned. Vi kan af regnskabsmæssige årsager kun refundere et beløb, hvis vi modtager et bilag. Husk at opgive dit kontonummer, hvortil pengene skal overføres.

Bilagene sendes til Lær for Livets mail: [email protected] eller til Lær for Livets sekretariat på adressen:

Lær for LivetRosenvængets Allé 252100 København Ø

Kørselsgodtgørelse Alle mentorer kan få godtgjort deres kørselsudgifter i forbindelse med kørsel til og fra Lær for Livets fællesarrangementer, fx introduktionskursus og supervision, ved at udfylde og fremsende kørselsbilag inklusive bilag (fx kvittering for betalt broafgift).

Har du mere end samlet 20 km til og fra dit mentorbarn, kan du få godtgjort dine kørselsudgifter i forbindelse med møderne ved at udfylde og fremsende Lær for Livets kørselsbilag. Du får kørselsgodtgørelse for det antal kilometer, der ligger ud over over 20 kilometer. Har du fx samlet 50 kilometer til og fra mentorbarnet, får du godtgørelse for 30 km.

Find kørselsbilag på www.laerforlivet.dk under mentor.


EGNE NOTER

MENTORHÅNDBOGEN 2016/17 - Lær for Livet › wp-content › uploads › 2017 › 03 › ... ·...

Documents

Transcript of MENTORHÅNDBOGEN 2016/17 - Lær for Livet › wp-content › uploads › 2017 › 03 › ... ·...