Arbejdsrapport fra DMU nr. 162

Menneskelige indgreb i danskeskarvkolonier 1994-2001

Naturovervågning

[Tom side]

Danmarks MiljøundersøgelserMiljøministeriet

Arbejdsrapport fra DMU nr 1622002

Menneskelige indgreb i danskeskarvkolonier 1994-2001

Thomas BregnballeJörn Eskildsen

Naturovervågning

Datablad

Titel: Menneskelige indgreb i danske skarvkolonier 1994-2001Undertitel: Naturovervågning

Forfattere: Thomas Bregnballe1 & Jörn Eskildsen2

Afdelingsnavn: 1Afdeling for Kystzoneøkologi2Natur Inform

Serietitel og nummer: Arbejdsrapport fra DMU nr. 162

Udgiver: Danmarks Miljøundersøgelser©Miljøministeriet

URL: http://www.dmu.dk

Udgivelsesmåned og -år: Juni 2002

Redaktion: Karsten LaursenKorrektur: Else-Marie NielsenLayout: Helle Klareskov

Faglig kommentering: Thomas Kjær

Bedes citeret: Bregnballe, T. & Eskildsen, J. 2002: Menneskelige indgreb i danske skarvkolonier 1994-2001. Naturovervågning. - Danmarks Miljøundersøgelser. 65 s. -Arbejdsrapport fra DMU,nr. 162.

Gengivelse tilladt med tydelig kildeangivelse.

ISSN (elektronisk): 1399-9346Sideantal: 65

Internetversion: Rapporten findes kun som PDF-fil på DMU's hjemmesidehttp://arbejdsrapporter.dmu.dk

Købes hos: MiljøbutikkenInformation og BøgerLæderstræde 1-3DK-1201 København KTlf.: 33 95 40 00Fax: 33 92 76 90e-mail: butik@mem.dkwww.mim.dk/butik

3

Indhold

Sammenfatning 7

1 Indledning 9

1.1 Baggrund 9

1.2 Formål 10

1.3 Rapportens opbygning og indhold 10

1.4 Tak 11

2 Materiale og metoder 12

3 Resultater 13

3.1 Begrænsning af nye skarvkoloniers dannelse og vækst 13

3.2 Indgreb i danske skarvkolonier 1994-2001 14

3.3 Indgrebenes betydning for dannelsen af nye kolonier 16

3.4 Prikning og sprøjtning af æg 17

3.4.1 Formål 173.4.2 Fremgangsmåder og erfaringer 173.4.3 Effektivitet 183.4.4 Skarvernes reaktioner 183.4.5 Metodernes anvendelse i Danmark 193.4.6 Effekter på koloniernes udvikling 203.4.7 Udenlandske erfaringer med metodernes effekter 21

3.5 Andre metoder til reduktion i ynglesucces og antal reder 22

3.5.1 Fjernelse af æg eller reder 223.5.2 Aflivning af unger 233.5.3 Udsætning af landrovdyr 233.5.4 Forstyrrelser 23

3.6 Begrænsning af adgangen til redesteder 23

3.7 Bortskræmning 24

3.7.1 Menneskelig færdsel 243.7.2 Gaskanon, hyler og andre skræmmemidler 253.7.3 Beskydning 253.7.4 Andre metoder og kombinationer af metoder 263.7.5 Bortskræmning ved Rugård Søndersø 273.7.6 Bortskræmning ved Rugård Østersø 29

4 Diskussion 30

4

4.1 Har dannelse af nye kolonier kunnet afværges? 30

4.2 Har indgreb medvirket til dannelse af nye kolonier? 30

4.3 Betydning af stop for nye kolonier for bestandens størrelse 30

4.4 Betydning af regulering af ungeproduktionen 33

4.5 Faktorer af betydning for valg af metode og fremgangsmåde 34

4.6 Hvilke fremgangsmåder og metoder kan anbefales? 35

4.6.1 Regulering af ynglesucces 354.6.2 Begrænsning af adgangen til redesteder 364.6.3 Bortskræmning 36

4.7 Konklusioner 38

5 Referencer 40

6 Bilag I: Oversigt over indgreb i danske skarvkolonier 43

6.1 Indledning 43

6.2 Lindet Skovlovskreds 43

6.2.1 Jordsand 43

6.3 Oksbøl Skovlovskreds 43

6.3.1 Klægbanken 436.3.2 Høje Sande 466.3.3 Havrvig Polder 47

6.4 Ulborg Skovlovskreds 47

6.4.1 Fjandø 48

6.5 Feldborg Skovlovskreds 48

6.5.1 Flyndersø 48

6.6. Klosterheden Skovlovskreds 49

6.6.1 Rønland Sandø 496.6.2 Venø 49

6.7 Thy Skovlovskreds 49

6.7.1 Melsig 506.7.2 Agger Tange 506.7.3 Stenklipper 50

6.8 Hanherred Skovlovskreds 50

6.8.1 Troldholmene 50

6.9 Nordjyllands Skovlovskreds 51

6.9.1 Hirsholmene 516.9.2 Knoen, Læsø 51

6.10 Buderupholm Skovlovskreds 51

6.10.1 Rønholm 51

5

6.11 Fussingø Skovlovskreds 52

6.11.1 Rugård Sø 52

6.12 Silkeborg Skovlovskreds 52

6.12.1 Skanderborg Sø 526.12.2 Svanegrund 526.12.3 Stavns Fjord 536.12.4 Hou Røn 53

6.13 Haderslev Skovlovskreds 53

6.13.1 Bastholm 536.13.2 Kidholmene 546.13.3 Hopsø 54

6.14 Gråsten Skovlovskreds 54

6.14.1 Gråsten Slotssø 556.14.2 Olde Nor 55

6.15 Fyns Skovlovskreds 55

6.15.1 Bågø 556.15.2 Drættegrund 566.15.3 Arreskov Sø 566.15.4 Hvidkilde 566.15.5 Vresen 566.15.6 Mågeøerne 576.15.7 Roholm 576.15.8 Mejlø 576.15.9 Brændegård Sø 57

6.16 Odsherred Skovlovskreds 58

6.16.1 Øerne Rønø og Langø ved Orø 586.16.2 Saltbækvig 586.16.3 Skarresø 596.16.4 Halleby Åmose 596.16.5 Ormø 59

6.17 Tisvilde Skovlovskreds 59

6.17.1 Arresø 60

6.18 Kronborg Skovlovskreds 60

6.18.1 Gurre Sø 60

6.19 Jægersborg Skovlovskreds 60

6.19.1 Saltholm 60

6.20 Falster Skovlovskreds 61

6.20.1 Suderø 616.20.2 Tyreholm 616.20.3 Malurtholm 616.20.4 Orenæs 626.20.5 Rødsand 626.20.6 Even Sø 62

Kilder 62

6

7

I Danmark voksede ynglebestanden af skarv(mellemskarven Phalacrocorax carbo sinensis) franogle få hundrede par i begyndelsen af 1970ernetil omkring 40.000 par i anden halvdel af1990erne. Derved øgedes omfanget af konflik-ter mellem skarver og bundgarnsfiskeri samtandet fiskeri i Danmark. Derfor indførte Skov-og Naturstyrelsen i 1994 en forvaltningspraksishvor statsskovdistrikterne og private lodsejerefik mulighed for at bortskræmme skarver derforsøgte at danne nye kolonier. Desuden fikstatsskovdistrikterne mulighed for at behandle(ødelægge) skarvæg i nydannede kolonier påjorden.

I denne rapport beskrives de menneskelige ind-greb der fandt sted efter den nye forvaltning-spraksis blev indført. Det vurderes hvorvidtdisse indgreb har haft en bremsende effekt pådannelsen af nye skarvkolonier, og om de harindvirket på størrelsen af den samlede yngle-bestand i Danmark. Endelig evalueres de enkeltemetoders egnethed til at afværge dannelsen afnye skarvkolonier.

Fra 1995, hvor Skov- og Naturstyrelsen indførteet 'stop for dannelsen af nye kolonier', til 2001er der hvert år foretaget indgreb i 4-15 kolonier.I disse år varierede det samlede antal skarv-kolonier i Danmark mellem 32 og 52. Den hyp-pigst anvendte legale metode til at hindre dan-nelsen af nye kolonier var at sprøjte æggene medparaffinolie hvorved fostrene blev kvalt og skar-verne derefter kunne ruge videre uden at æg-gene klækkede. Den næsthyppigste metode varat forstyrre eller bortskræmme skarverne. Isærstore kolonier blev udsat for illegale indgreb.Disse bestod oftest i at ødelægge redernes ind-hold eller i at udsætte landrovdyr, især mink. Iomkring 20 skarvkolonier resulterede indgre-bene i nedsat ynglesucces i ét eller flere år. I altgik redeindholdet tabt i 15.000 reder som følgeaf menneskelige indgreb i perioden 1994-2001.Omkring halvdelen af disse tab skyldtes illegaleindgreb.

Med de gennemførte indgreb er det i nogen gradlykkedes at afværge dannelsen af nye skarv-

kolonier i Danmark. I 10 (63%) ud af de 16 til-fælde hvor der legalt blev grebet ind imod skar-vers første forsøg på kolonidannelse på en nylokalitet, vendte skarverne ikke tilbage året ef-ter. Til sammenligning vendte skarverne ikketilbage til 4 (19%) af de 21 lokaliteter hvor dekunne yngle uforstyrret i det første år. Beskyd-ning (der i nogle tilfælde indbefattede nedlæg-gelse af skarver) var den mest effektive metodetil at undgå at skarver vendte tilbage året efter. I11 (85%) ud af 13 tilfælde med beskydning komskarverne ikke tilbage året efter. Tallet var 9(24%) ud af 38 tilfælde hvor skarvernes æg blevsprøjtet med olie, eller ynglesuccesen blev re-guleret på anden vis. I nogle tilfælde var detmuligt at hindre at skarvers kolonidannelsealene ved hyppig menneskelig færdsel.

De legale indgreb havde ofte en dæmpende ef-fekt på væksten i de kolonier som fortsatte medat eksistere trods menneskelige indgreb. Denandel af kolonier som havde en fortsat vækst iårene efter koloniens etablering, var lavere forgruppen af kolonier hvor indgreb havde fun-det sted end for gruppen af kolonier uden ind-greb.

Det forudsiges at en fortsat indgriben på sammeniveau som beskrevet for årene 1994-2001 vilmedføre at ynglebestanden af skarver i Dan-mark stabiliserer sig på et niveau der liggermindst 4.000 ynglepar under det niveau bestan-den ville stabilisere sig på hvis ingen indgrebfinder sted.

Rapportens konklusioner om hvordan indgrebbør og ikke bør udføres, kan sammenfattes i føl-gende punkter:

• Hvis dannelsen af en ny koloni ønskes afvær-get, og det på lokaliteten kan forsvares atanvende bortskræmning, bør denne igang-sættes straks skarverne bliver yngleaktive,dvs. før de bygger rede og lægger æg.

• Intensiteten af bortskræmningen bør værehøj, og bør gentages straks skarverne visersig på lokaliteten om foråret. Der bør anven-des flere metoder i kombination, og det bør

Sammenfatning

8

undgås at bortskræmningen bliver forudsi-gelig.

• Beskydning (inklusive afgivelse af skræmme-skud) er den mest effektive metode til bort-skræmning. Beskydning kan med fordel kom-bineres med brug af gaskanon og menneske-lig færdsel i koloniområdet.

• Ved bortskræmning i nydannede kolonier påjorden kan anvendelse af hyler (mekaniskmenneske-attrap der afgiver hylelyde) anbe-fales. Ved anvendelse af hyler må man regnemed at andre arter også kan blive forstyrret.

• I nydannede jordkolonier er sprøjtning af ægmed paraffinolie en anbefalelsesværdig me-tode selvom den som regel ikke medfører atskarverne afholder sig fra at vende tilbage tillokaliteten året efter. Gennemføres sprøjtnin-gen af æg årligt, vil det med stor sandsynlig-hed kunne undgås at kolonien vokser sig stor.

• Det bør undgås at foretage forsøg på bort-skræmning i eksisterende mellemstore ogstore kolonier idet sådanne indgreb kanfremme skarvernes spredning til nye lokali-teter.

9

1.1 Baggrund

Den danske ynglebestand af skarver voksede fra250 par i 1970 til 33.600 par i 1992 (Bregnballe &Gregersen 1995). Mange bundgarnsfiskere op-levede denne vækst som problematisk fordi skar-verne tog eller beskadigede fisk fanget i bund-garnenes fanggård (Bildsøe m.fl. 1998). Det blevogså fremført af erhvervsfiskere at grundlagetreduceredes for fiskeriet i de indre danske far-vande, inklusive de lukkede fjorde, og i søer for-di skarverne tog kommercielle fiskearter. Ogsåsportsfiskere oplevede væksten i skarvbestan-den som problematisk fordi skarver tog nyud-sat ørredsmolt (Dieperink m.fl. 2001).

Skov- og Naturstyrelsen ønskede at begrænsede konflikter skarverne gav anledning til, menstyrelsen var også forpligtiget af at Danmarkhavde skarven som ansvarsart (hvilket betyderat mere end 20% af verdensbestanden på et el-ler andet tidspunkt opholder sig i Danmark). Iet forsøg på at afveje hensynene udarbejdedeSkov- og Naturstyrelsen i 1992 en forvaltnings-plan for skarven i Danmark (Skov- og Natur-styrelsen 1992). Forvaltningsplanen byggede påfølgende tre principper 1) at problemer forårsa-get af skarver skal løses på de steder hvor ska-derne opstår, f.eks. ved bundgarnene, 2) atskarvkolonier skal accepteres hvor skarver hargode levemuligheder og 3) at størrelsen af skarv-bestanden i Danmark skal begrænses af de til-gængelige føderessourcer og ikke ved menne-skelig regulering. Der blev lagt vægt på at Dan-mark udgør et naturligt kerneområde for skar-ven i Europa, og at Danmark er forpligtet til atgive arten gode levevilkår i de danske farvandefordi vi har arten som ansvarsart. Af dissegrunde kom forvaltningsplanen ikke til at åbnefor muligheder for at regulere ynglebestandelokalt. Men erhvervsfiskere fik mulighed for åretrundt at skyde skarver omkring deres faststå-ende fiskeredskaber, og der blev igangsat for-søg på at udvikle net som kunne begrænse skar-vernes adgang til fiskene i bundgarnenes fang-gård.

Efter forvaltningsplanens ikrafttræden i januar

1993, var antallet af klager over skarverne fort-sat højt. Desuden blev der i nogle kolonier i Vest-jylland hvor skarverne rugede på jorden, øvetselvtægt i form af illegale indgreb. Delvis somen konsekvens heraf besluttede Miljøministerenat indføre en ny forvaltningspraksis der sigtedemod at begrænse den ynglende skarvbestandsekspansion i Danmark, i forventning om at detteville begrænse omfanget af konflikter. Den nyeforvaltningspraksis trådte i kraft i april 1994, ogomfattede 1) et stop for nye kolonier og 2) regu-lering af ynglesuccesen i nogle få udvalgte ko-lonier (Bregnballe & Asbirk 1995).

Danmarks Miljøundersøgelser havde vurderetat et stop for nye kolonier ville være den etiskmest forsvarlige og den mindst ressourcekræ-vende måde hvorpå yderligere vækst i bådeynglebestanden og den samlede bestand af skar-ver kunne begrænses. Det blev vurderet at etstop for nye kolonier ville begrænse skarvernesadgang til hidtil uudnyttede fødeområder i yng-letiden. Et stop for nye kolonier ville 'tvinge'skarverne til enten at yngle i allerede 'mættede'kolonier hvor de formentlig ville yngle med lavsucces, eller helt at undlade at yngle. Det blevyderligere vurderet at et stop for nye kolonierville 1) fremskynde tidspunktet for stabiliseringaf ynglebestanden, 2) stabilisere ynglebestanden(og den samlede bestand) på et lavere niveauend ellers, og 3) begrænse ynglebestandene i dehidtil uudnyttede områder af landet.

Med den nye forvaltningspraksis fik statsskov-distrikterne og private lodsejere mulighed forat bortskræmme skarver der forsøgte at etablerekolonier på lokaliteter hvor der ikke tidligerehavde ynglet skarver. Desuden gav Skov- ogNaturstyrelsen lodsejere mulighed for, efter an-søgning, at få tilladelse til at nedlægge fem ellerflere skarver hvis der var behov for at opnå enhøj effekt når skarver forsøgtes bortskræmt franye lokaliteter. Ydermere fik de lokale statsskov-distrikter tilladelse til at forestå regulering afskarvernes ynglesucces i nye og unge kolonierpå jorden som en metode til at hindre disse i atudvikle sig til store permanente kolonier.

Denne forvaltningspraksis har været debatteret

1 Indledning

10

blandt fiskere og interesseorganisationer, i of-fentligheden i øvrigt og blandt offentlige natur-forvaltere. Desuden står Skov- og Naturstyrelsenover for at skulle udarbejde en ny forvaltnings-plan for skarver. Derfor har styrelsen vurderetdet relevant at få klargjort om det indførte 'stopfor dannelsen af nye kolonier' har haft de øn-skede effekter. Det blev også vurderet at Skov-og Naturstyrelsen og statsskovdistrikterne kun-ne drage fordel af en sammenstilling af erfarin-ger om hvordan disse indgreb bedst gennemfø-res, samtidig med at der tages etiske hensyn tilskarven og at andre ynglefugle forstyrres mindstmuligt.

1.2 Formål

Det overordnede formål med denne rapport erat sammenstille de gennemførte indgreb og eva-luere deres effekter, således at grundlaget for denfremtidige forvaltning baseres på velegnedemetoder i forsøg på at begrænse dannelsen afnye kolonier og/eller væksten i disse. Dette ergjort ved:

1) at beskrive forekomsten af legale såvel somillegale indgreb gennemført i årene 1994-2001i danske skarvkolonier,

2) at sammenstille statsskovdistrikternes ogandres erfaringer med fordele og ulemperved anvendelse af forskellige former for ind-greb, og

3) at vurdere effekterne af indgreb på udviklin-gen i de enkelte kolonier og i den danskeynglebestand af skarver.

1.3 Rapportens opbygning ogindhold

I afsnit 3.1 under Resultater beskrives udviklin-gen i de skarvkolonier som har været udsat formenneskelige indgreb. Udviklingen i disse sam-menlignes med udviklingen i de kolonier som

ikke har været udsat for indgreb. I afsnit 3.2 gi-ves en oversigt over hvor mange kolonier der erblevet udsat for forskellige typer af indgreb. Iafsnit 3.3 fremlægges de indicier vi har for atmenneskelige indgreb har medført at ynglendeskarver er blevet yderligere spredt og har for-søgt at danne nye kolonier på andre lokalite-ter.

I afsnit 3.4-3.7 gennemgås de gennemførte ind-greb kategoriseret efter hvilke metoder der eranvendt. Det beskrives hvor og i hvor høj gradmetoderne er anvendt i Danmark i årene 1994-2001 samt hvilke effekter de har haft på skar-verne og på koloniernes udvikling. For de me-toder hvor det har været muligt at tilvejebringeviden fra udlandet, er erfaringer herfra omtaltfor bedre at kunne evaluere metodernes egnet-hed.

I diskussionen vurderes effekterne af indgrebenedels i forhold til deres betydning for dannelsenaf nye kolonier (afsnit 4.1 og 4.2), og dels i for-hold til udviklingen i den samlede ynglebestandaf skarver i Danmark (afsnit 4.3 og 4.4).

I diskussionens afsnit 4.5 gives en sammenstil-ling af de erfaringer der er gjort om forhold sompåvirker graden af opfyldelse af de ønskede målmed indgrebene. I afsnit 4.6 evalueres de enkeltemetoders egnethed til at afværge etableringenaf nye skarvkolonier og til at undgå at unge ogendnu små kolonier udvikles til store kolonier.

I Bilag I gives der for alle kolonier en detaljeretbeskrivelse af indgrebene og skarvernes reak-tioner på disse. I denne gennemgang er koloni-erne grupperet efter hvilken skovlovskreds deer beliggende i, og dermed hvilket statsskovdi-strikt forvaltningen af kolonierne hører under.

Rapporten vedrører kun de indgreb der fandtsted i Danmark i årene 1994-2001. Dog er der iBilag I givet oplysninger om indgreb gennem-ført før 1994 hvis der også blev gennemført eteller flere indgreb i samme koloni i perioden1994-2001. Mange af de menneskelige indgrebsom fandt sted i danske skarvkolonier før 1994,er beskrevet i Hansen (1980), Gregersen (1982,1990, 1992, 1995) og Bregnballe & Gregersen(1995).

11

1.4 Tak

Skov- og Naturstyrelsen har sammen med destatslige skovdistrikter samt en række institu-tioner, lodsejere, tilsynsførende og øvrige enkelt-personer velvilligt stillet oplysninger til rådig-hed om de indgreb der fandt sted i danske skarv-kolonier i perioden 1994-2001. Rugård Godssamarbejdede med Danmarks Miljøundersøgel-ser og Natur Inform om forsøg med bortskræm-ning. Kastrup Lufthavn A/S videregav detalje-rede oplysninger om indgreb på Saltholm. I for-bindelse med forsøget ved Rugård Sø rettes ensærlig tak til Jørgen Guldholt, Henning Madsen,

Otto Fryland og Torben B. Eskildsen. Følgendepersoner i statsskovdistrikterne takkes for sær-lig hjælp i forbindelse med indsamling af op-lysninger: Lars Bruun, Hans Henrik Erhardi,Steen Fjederholt, Palle Gravbæk, Ivar Høst, FinnJensen, Bo Holst Jørgensen, Anton Linnet ogHaakon Mogensen. Følgende øvrige personertakkes for velvilligt at have stillet oplysningertil rådighed: Jens Gregersen, Hans Erik Jørgen-sen, Niels Jørgensen (Astrup Gods), Kurt DueJohansen, Ole Petersen (Saltbækvig A/S) og Ja-cob Sterup Andersen. Desuden takkes Ole Nor-den Andersen, Thomas Kjær Christensen ogKarsten Laursen for kommentering af udkast tilrapporten.

12

Materialet om de menneskelige indgreb i dan-ske skarvkolonier i perioden 1994-2001 udgø-res af oplysninger indsamlet under de årligeoptællinger i skarvkolonierne, af oplysningerindhentet af statsskovdistrikterne, samt af op-lysninger fra lodsejere, skytter og lokale perso-ner der enten deltog i indgreb i skarvkolonier,eller havde kendskab til reguleringerne og/el-ler skarvernes reaktioner herpå.

Statsskovdistrikterne har været forpligtiget tilårligt at beskrive de aktiviteter de gennemførte,og at indrapportere dem til Skov- og Natur-styrelsen. I disse årlige indrapporteringer ind-gik bl.a. oplysninger om metoder, om fuglenesreaktioner på bortskræmning og oliering af æg,om illegale reguleringer og om indgreb gennem-ført af private lodsejere eller andre. Til brug forprojektet fik Danmarks Miljøundersøgelser ogNatur Inform udleveret kopier af de årlige ind-rapporteringer. Statsskovdistrikternes rapporte-ringer fra 1994 og 1995 var generelt mere detal-jerede end rapporteringerne i anden halvdel af1990erne. Detaljeringsgraden steg igen i 2000 og2001 efter statsskovdistrikterne i forbindelsemed projektet skriftligt blev opfordret til at gørenotater om specifikke forhold vedr. de gennem-førte indgreb.

De eksisterende oplysninger fra statsskovdi-strikterne og andre kilder om hvert indgreb blevindtastet i en database. Hvert indgreb blev såvidt muligt beskrevet mht. anvendt metode, da-toer for indgreb, antal berørte reder, skarver-nes reaktioner, andre fuglearters reaktioner, etc.Databasen er leveret til Skov- og Naturstyrel-sen.

Efter indtastningen af data blev mangler i ma-terialet identificeret. Det drejer sig især om op-lysninger om metoder, og hvorvidt fuglene se-nere vendte tilbage til kolonien. Desuden varviden om nogle af de illegale indgreb og ind-greb foretaget af private lodsejere mangelfuld. I2000 og 2001 blev disse mangler søgt dækket ved

1) at udsende breve med spørgsmål og opfor-dringer til at indsende oplysninger, 2) at fore-tage interview ved opringning, og i enkelte til-fælde 3) at afholde møder med de relevante per-soner. Dette resulterede i et stort antal supple-rende oplysninger, bl.a. fra statsskovdistrikternesom i flere tilfælde kunne supplere med notaterog beskrivelser af de enkelte indgreb. Databa-sen blev suppleret med disse oplysninger. Detvæsentligste indhold i databasen er sammen-stillet i Bilag I.

Med henblik på at supplere indhøstede erfarin-ger om effekter af forskellige bortskræmnings-metoder gennemførte Rugård Gods, i samarbej-de med Danmarks Miljøundersøgelser og Na-tur Inform, et mindre forsøg i 2001 hvor effek-ten af forskellige bortskræmningsmetoder blevafprøvet ved en ny koloni syd for Grenå.

Oplysninger om illegale indgreb var genereltvanskelige at tilvejebringe. Men i nogle tilfældevar metoden og hændelsesforløbet let at identi-ficere, f.eks. ved fund af udsatte mink, skudtefugle, ødelagte æg eller afbrændte reder. I mangetilfælde kunne oplysninger tilvejebringes fra detnetværk af lokale kontaktpersoner som er etab-leret ved de årlige optællinger i danske skarv-kolonier. Mange koloniers udvikling har væretovervåget igennem hele ynglesæsonen af lokale,og derved har vi i nogle tilfælde kunnet få me-get præcise oplysninger om indgrebene.

Oplysninger om metoder anvendt i andre landei og uden for Europa er indsamlet ved at gen-nemgå litteratur, og ved at skrive til personerder har kendskab til forskellige metoders effek-ter. Der blev sendt breve til personer i Sverige,Norge, Finland, Rusland, Letland, Estland, Hvi-derusland, Polen, Tyskland, Holland, England,Frankrig, Belgien, Italien, Canada og USA. I defleste tilfælde var det desværre ikke ud fra litte-raturen eller kontaktpersonens oplysningermuligt at få fuld klarhed over de forskellige ind-grebs effekter.

2 Materiale og metoder

13

3.1 Begrænsning af nyeskarvkoloniers dannelse ogvækst

Antallet af skarvkolonier i Danmark var i kon-stant fremgang i perioden fra 1984 til 1994 (Fig.1). Fra 1994 til 1996 faldt antallet af kolonier forderefter atter at vokse til et hidtidigt maksimumpå 52 kolonier i 2000. Det fremgår af Figur 1 atder kun blev foretaget indgreb i få kolonier iDanmark frem til og med 1994. Fra 1995, dvs.året efter Skov- og Naturstyrelsen indførte et'stop for nye kolonier', til 2001 blev der hvert årforetaget indgreb i 4-15 kolonier. De fleste ind-greb fandt sted i nyetablerede kolonier eller ikolonier hvorfra skarverne ikke var forsvundetefter det eller de første års indgreb.

I årene 1994-2001 forsøgte skarverne at etablerenye kolonier på mindst 36 lokaliteter hvor deikke havde ynglet tidligere. På én af disse loka-liteter (Gråsten Slotssø) blev skarverne skræmtbort inden de havde nået at bygge reder. På 29af de øvrige 35 nykoloniserede lokaliteter blevder i det første år bygget 1-50 reder, og i sekstilfælde 51-115 reder. Ud over disse kendte til-fælde af koloniseringsforsøg er det sandsynligt

at skarver blev skræmt bort fra en række lokali-teter uden at det er kommet til statsskovdistrik-ternes eller vort kendskab.

På 21 af de 36 lokaliteter hvor skarverne forsøgteat danne en ny koloni, var der tale om kolonise-ringsforsøg på et statsejet areal. På 12 af de 21lokaliteter foranstaltede Skov- og Naturstyrelsenindgreb det første år via det lokale statsskovdi-strikt. Indgrebene blev gennemført med henblikpå at undgå at skarverne vendte tilbage i efter-følgende år, eller at begrænse koloniens fremti-dige størrelse, eller blot begrænse unge-produktionen. På mindst 9 af de 15 ikke stats-ejede lokaliteter foretog private lodsejere, even-tuelt med hjælp fra det lokale statsskovdistrikt,indgreb m.h.p. at undgå at en permanent koloniblev dannet. På 9 af de 36 lokaliteter foretogesillegale indgreb, dvs. indgreb som ikke var lov-lige eller som ikke fandt sted med lodsejerensgodkendelse.

I 10 (63%) ud af de 16 tilfælde hvor der legaltblev grebet ind imod skarvers første forsøg påkolonidannelse på en ny lokalitet, vendte skar-verne ikke tilbage året efter. Til sammenligningvendte skarverne ikke tilbage til 4 (19%) ud af21 lokaliteter hvor skarverne kunne yngle ufor-styrret i det første år. Derfor konkluderes det,at det i de fleste tilfælde hvor legale indgrebfandt sted, var de menneskelige indgreb somvar årsag til at skarverne ikke vendte tilbageåret efter.

Beskydning (der i de fleste tilfælde indbefattedenedlæggelse af skarver) var tilsyneladende denmest effektive metode til at undgå at skarvervendte tilbage året efter. I 11 (85%) ud af de 13tilfælde med beskydning kom ingen skarver til-bage året efter. Til sammenligning er det kon-stateret at i 9 (24%) af de 38 tilfælde hvor skar-vernes æg blev sprøjtet med olie (eller yngle-succesen blev reguleret på anden vis), kom skar-verne ikke tilbage året efter (heri indgår tilfældehvor skarvernes ynglesucces bevidst blev redu-ceret ved at forstyrre skarverne).

Indgreb havde ofte en dæmpende effekt på væk-

3 Resultater

0

10

20

30

40

50

80 82 84 86 88 90 92 94 96 98 00

År

Ant

al k

olon

ier

Figur 1. Udvikling i antal skarvkolonier i Danmark1980-2001. Den grårastede del af søjlen angiver kolo-nier hvor skarver blev udsat for menneskelige indgreb.

14

sten i kolonierne. Den andel af kolonier somvoksede sig så store at de husede mere end 200reder i år 1-3 efter koloniens etablering, var la-vere for kolonier hvor indgreb fandt sted i detførste og/eller andet år samt eventuelt i dettredje år, end i de kolonier hvor ingen indgrebfandt sted (Tabel 1). Forskellen i koloniernesudvikling var tydeligst i det andet og tredje årefter etableringen hvor 3 af de 10 uforstyrredekolonier havde mere end 200 (200-1400) reder(Tabel 1). Derimod husede ingen af de 22 kolo-nier som blev udsat for indgreb, over 200 rederi det andet år efter etableringen. Desuden hu-sede kun 1 koloni (6%) af de 18 kolonier someksisterede i det tredje år mere end 200 reder. I 3af de 10 kolonier hvor indgreb ikke havde fun-det sted (og hvis skæbne kunne følges til detandet og tredje år efter etableringen), ynglededer derimod 200-1.400 skarver i andet år efteretableringsforsøget.

På 10 af de 36 lokaliteter hvor skarver forsøgteat danne en ny koloni i årene 1994-2001, fik skar-verne lov til at yngle uforstyrret. I denne optæl-ling indgår kun kolonier hvor skarver forsøgteat yngle i mindst to år i træk. Årsagen var entenat lodsejeren ikke så noget problem i at haveen skarvkoloni på arealet, eller at skarverneynglede i et reservat hvor ynglefugle skulle sik-res fred.

3.2 Indgreb i danskeskarvkolonier 1994-2001

I perioden 1994-2001 gennemførtes der menne-skelige indgreb i nydannede skarvkolonier, iunge kolonier, i gamle kolonier og i kolonier derkunne betegnes som delkolonier. Antallet afkolonier og delkolonier hvor indgreb fandt sted,varierede mellem 3 og 13 i årene 1994-2000, ogsteg til 15 i 2001. I perioden 1994-2001 gennem-førtes der hvert år illegale indgreb i 1-4 kolonier(2,4 kolonier i gennemsnit).

I årene 1994-2001 var sprøjtning af æg med pa-raffinolie den hyppigst anvendte legale metode(se Tabel 2). Den næsthyppigste metode var 'an-den forstyrrelse' der især udgjordes af forstyr-relser der sigtede mod at skræmme skarvernebort. Disse forstyrrelser er defineret som legaleindgreb hvis de foretoges af statsskovdistrikter-ne eller grundejeren, eller de fandt sted medgrundejerens accept. Sådanne forstyrrelser fandtsted ved Gurre Sø i Nordsjælland, SkanderborgSø og Salten Langsø i Midtjylland og Hopsø iSønderjylland.

I årene 1994-2001 var der i alt 26 tilfælde medillegale indgreb. I de fleste kolonier hvor ille-gale indgreb fandt sted, var der tale om fjernelse

Tabel 1. Størrelse af skarvkolonier i år 1-3 efter etablering set i forhold til om der var indgreb i de første år,eller om der ingen indgreb var. Der indgår kolonier hvor indgreb fandt sted i etableringsåret og/eller i detførste år, og evt. i det andet år efter etableringsåret. Der indgår kun kolonier hvor det første forsøg påkolonidannelse fandt sted mellem 1994 og 2000. Der indgår også oplysninger fra lokaliteter hvor udviklin-gen kun kunne følges over de første to eller tre år. Der indgår to kolonier som blev gendannet på lokaliteterhvor det var mere end fem år siden der sidst havde ynglet skarver på lokaliteten. Desuden indgår to kolo-nier hvor det første yngleforsøg fandt sted i 1992, og én koloni hvor det første yngleforsøg fandt sted i 1993.

År efter første etableringsforsøg

Antal reder i kolonien Antal kolonieri alt0 1-50 51-200 201-500 501-1400

Kolonier med indgreb

Året med etableringsforsøg

1. år efter etableringsforsøget

2. år efter etableringsforsøget

3. år efter etableringsforsøget

Kolonier uden indgreb

Året med etableringsforsøg

1. år efter etableringsforsøget

2. år efter etableringsforsøget

3. år efter etableringsforsøget

1

8

13

9

4

5

3

22

22

18

19

22

19

10

9

1

1

1

1

2

1

1

2

2

1

4

4

1

3

4

5

1

2

17

5

7

15

8

7

1

1

15

af æg og reder eller udsætning af landrovdyr,især mink (se Tabel 3).

I årene 1994-2001 blev 285-3.460 reder (i gennem-snit 1.870 reder) udsat for menneskelige indgrebsom resulterede i at rederne eller deres indholdgik tabt (Tabel 4). De største antal reder blev

udsat for indgreb i 1997-1999 og i 2001 (Tabel 4).Af de i alt 14.957 reder som blev udsat for ind-greb i årene 1994-2001, blev 48% udsat for le-gale indgreb og 52% for illegale indgreb. Blandtde legale indgreb bestod hovedparten i sprøjt-ning af æg med paraffinolie, og sjældnere i fjer-nelse af rederne og/eller æggene (se også afsnit

Indgreb Antal kolonierAntal tilfælde

(kolonier og år)

Beskydning

Beskydning af fugle i koloni

Beskydning af fugle nær koloni

Nedbringelse af ynglesucces

Sprøjtning af æg med paraffinolie

Prikning af æg

Fjernelse af æg og/eller unger

Fjernelse af reder inkl. indhold

Skræmmeforanstaltning

Hyler

Skræmsel

Planlagt færdselsregulering

Anden forstyrrelse

Prædation

Prædation

Andet

Fældning af redetræer

Tilfældig forstyrrelse

I alt

5

1

13

2

1

8

2

1

1

10

9

2

7

62

11

7

3

2

1

20

9

3

8

23

1

5

11

148

Tabel 2. Det samlede antal skarvkolonier og tilfælde hvor forskellige former for legale indgreb vides at haveværet taget i brug i Danmark 1994-2001. Under 'antal tilfælde' gælder flere behandlinger inden for sammeår kun som ét tilfælde.

Tabel 3. Det samlede antal skarvkolonier og tilfælde hvor forskellige former for illegale indgreb vides athave fundet sted i Danmark 1994-2001.

Illegale indgreb Antal kolonierAntal tilfælde

(kolonier og år)

Beskydning

Beskydning af fugle i koloni

Nedbringelse af ynglesucces

Prikning af æg

Fjernelse af æg og/eller unger

Fjernelse af reder inkl. indhold

Skræmmeforanstaltning

Anden forstyrrelse

Prædation

Udsætning af landrovdyr

I alt

2

1

6

2

3

3

17

2

1

8

5

4

6

26

16

3.4 og 3.5.1). De fleste illegale indgreb bestod iindsamling og destruktion af æg samt udsæt-ning af landrovdyr, dvs. mink og ræv.

Væsentlige indgreb i skarvkolonier fandt sted i15 af landets 25 skovlovskredse. De fleste legaleindgreb fandt sted i skovlovskredsene Oksbøl,Ulborg, Silkeborg, Fyn, Jægersborg og Falster. Iseks andre skovlovskredse (Feldborg, Kronborg,Nordjylland, Haderslev, Odsherred og TisvildeSkovlovskredse) blev der kun i enkelte år fore-taget legale indgreb.

De fleste illegale indgreb registreredes inden forfølgende syv skovlovskredse: Oksbøl, Kloster-heden, Thy, Hanherred, Haderslev, Odsherredog Kronborg. De mest omfattende illegale ind-greb fandt sted i Ringkøbing Fjord, Limfjorden,Lillebælt og Holbæk Fjord. Illegale indgreb hvorreder blev brændt af, æg blev fjernet eller mink(og ræv) blev sat ud, fandt sted i tre kolonier idet vestlige og nordlige Jylland (Olsens Pold iRingkøbing Fjord, Rønland Sandø ved Limfjor-dens vestlige munding og Troldholmene i denøstlige del af Limfjorden) samt i én koloni i Lil-lebælt (Bågø). Tilbagevendende illegale indgrebforetaget i skarvernes etableringsperiode fandtsted på Rønø/Langø i Isefjord, på Rønholm iLimfjorden og på Bågø/Egholm i Lillebælt (seBilag I).

3.3 Indgrebenes betydning fordannelsen af nye kolonier

For årene 1994-2001 har vi ikke kunnet findeindicier for at oliering af æg var en sandsynligårsag til at skarver spredte sig og forsøgte dan-nelse af nye kolonier i nærheden. Derimod varder i nogle områder indicier på at illegal udsæt-

ning af landrovdyr og anden ødelæggelse af re-der i større kolonier førte til, at skarverne for-søgte dannelse af en eller flere nye kolonier pånærliggende lokaliteter.

De illegale indgreb var ofte 'dramatiske', omfat-tende øjeblikkelig ødelæggelse af æg eller un-ger. Efter nogle af disse indgreb var der tilsy-neladende nogle skarver som søgte til nærlig-gende lokaliteter eller til eksisterende kolonierhvor de forsøgte at lægge et nyt kuld æg. Ne-denfor anføres eksempler på hændelser hvordet er vurderet at illegale indgreb var en pri-mær årsag til at skarver forsøgte at danne nyekolonier.

På Rønland Sandø i den vestlige ende af Lim-fjorden gennemførtes et omfattende illegalt ind-greb i den 1.200-1.400 reder store koloni i 1997(se Bilag I). Inden for en uge efter denne begi-venhed etableredes nye kolonier på Stenklip-perne ved Agerø samt på Venø. Desuden blevder registreret 120 reder på Fjandø sidst i maj. I1997 blev der også gennemført et illegalt ind-greb omfattende 260 reder i kolonien på Røn-holm i den østlige ende af Limfjorden, og det ermuligt at dette indgreb medvirkede til at skar-ver sent på ynglesæsonen, startede en ny kolonipå Hirsholmene hvor et stort antal ikke ynglen-de skarver havde opholdt sig i en længere år-række. Resultatet af to illegale indgreb i Lim-fjorden medførte således muligvis dannelse affire til fem nye skarvkolonier.

Ved Flyndersø sydvest for Skive opstod der i1994 en koloni sent på ynglesæsonen. Dennekolonis etablering faldt tidsmæssigt sammenmed at skarver på Fjandø og Melsig kort tid for-inden havde forladt rederne efter bortskræm-ning og ødelæggelse af æg.

Kolonien på Suderø på Nordvestfalster blevetableret i 1994, sandsynligvis efter at skarver-

Regulering 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001

Legal

Illegal

Total

% af alle reder i Danmark

1193

246

1439

3,8

1086

340

1426

3,7

331

100

431

1,1

698

1518

2216

6,0

487

2749

3236

8,3

448

2022

2470

6,2

168

111

279

0,7

2712

748

3460

8,8

Tabel 4. Det samlede antal reder der så vidt vides gik tabt i danske skarvkolonier 1994-2001 som følge aflegale og illegale menneskelige indgreb.

17

ne på Ormø var blevet forstyrret tidligt på for-året.

Kolonien på Kidholmene i Kolding Fjord etab-leredes i 1991 efter omfattende indgreb i de storekolonier Bastholm og Bågø i Lillebælt i 1990 og1991. I den dengang nyetablerede Hopsø koloniskete der ligeledes en stor forøgelse fra 30 rederi 1990 til 379 reder i 1991 og 881 reder i 1992.

Et forsøg med bortskræmning ved Rugård Søn-dersø (se afsnit 3.7.5 og 3.7.6) medførte bl.a. atskarverne forsøgte at danne en koloni ved Ru-gård Østersø. Sent på foråret blev reguleringensåledes intensiveret til et omfang der fik skar-verne til hurtigt at forlade kolonien i Søndersø.I løbet af fire dage (fra skarverne havde 'opgi-vet' Søndersø) havde 47 par bygget nye reder iet træ ved den nærliggende Østersø, og nogleaf parrene havde lagt æg. Da skarverne efterføl-gende også blev bortjaget fra Østersø vendte detilbage til Søndersø, men også til en tredje loka-litet, Nørresø, hvor de dog ikke gjorde yngle-forsøg. Hændelserne ved Rugård viser at skar-ver der fordrives i rugeperioden, i nogle tilfældevil søge efter nye ynglesteder inden for sammesæson frem for helt at opgive forsøget på at yngledet år.

Der er flere eksempler på at gentagne forstyr-relser i en koloni kan medføre at hele kolonieneller dele af den flytter de følgende år. Illegaleindgreb år efter år i kolonien på Rønø i HolbækFjord medførte at skarverne i 1997 og 1998 for-søgte at etablere en koloni på den nærliggendeLangø. Da der i 1999 atter blev fred på Rønø,flyttede skarverne tilbage.

Efter illegal udsætning af mink i den store ko-loni på Havrvig Polder i Ringkøbing Fjord i 1999og 2000, faldt antallet af ynglepar i 2001 svarendetil det antal som samme år forsøgte at dannekolonier på to nye lokaliteter i den østlige del afRingkøbing Fjord (Klægbanken og Høje Sande).Det er sandsynligt at disse forsøg var forårsagetaf indgrebene på Havrvig Polder.

Mens det således er sandsynligt at illegale ind-greb i store eller mellemstore kolonier, kan re-sultere i et øget antal skarvkolonier, er der ind-til videre ikke eksempler på at sprøjtning af æghar medført at skarver har spredt sig til nye lo-kaliteter.

Fra udlandet er der kun få oplysninger om ind-greb i kolonier der kan have fremmet kolonise-ringsforsøg på nye lokaliteter. Ifølge Engström(2001) medførte årlig ægprikning i tre kolonier idet nordlige Kalmar Sund, Sverige sidst i 1990-erne tilsyneladende en øgning i antallet af rederi en nabokoloni hvor ingen indgreb fandt sted,fra 185 i ét år til 2.100 i det efterfølgende år. Dettetyder på at en del af skarverne flyttede fra dekolonier hvor de blev udsat for indgreb, til enkoloni hvor der var fred.

3.4 Prikning og sprøjtning af æg

3.4.1 Formål

I Danmark har der været ét eller flere af følgendeformål med at regulere skarvernes klæknings-succes: 1) at få skarverne til at undlade at vendetilbage for at yngle i efterfølgende år, 2) at undgåat kolonien voksede sig større, 3) at reducereproduktionen af unger, 3) at undgå at kolonier-ne skulle brede sig til nærliggende øer eller tilfastlandet, eller 4) at antallet af reder (hvori un-ger kunne klække) ikke måtte overstige et forud-bestemt antal.

Der var en forventning om at regulering af skar-vers klækningssucces kunne bruges som frem-gangsmåde til at undgå succesfuld dannelse afnye kolonier. Det formodedes at skarverne villeopgive forsøget på kolonidannelse efter de i ételler flere år havde erfaret at de ikke kunne ynglemed succes på lokaliteten.

Når sprøjtning af æg (og i nogle tilfælde prik-ning af æg) blev valgt som fremgangsmåde fremfor f.eks. ødelæggelse eller fjernelse af æg, skyl-des det en forventning om at skarverne ville rugevidere hvis æggenes overflade forblev intakt.Det forventedes at man derved kunne undgå atskarverne lagde et nyt kuld æg i samme kolonieller udvandrede til en anden koloni.

3.4.2 Fremgangsmåder og erfaringer

Prikning af æg med en nål eller en syl har kunværet anvendt som metode i Danmark i 1994.

18

Fra 1995 har Skov- og Naturstyrelsen anbefaletbehandling af skarvæg med paraffinolie. Detteblev anbefalet fordi man fra Kastrup Lufthavnhavde gode erfaringer med at anvende paraf-finolie til at forhindre klækning af mågeæg påSaltholm.

Paraffinolien virker ved at lukke porerne i æg-gets overflade hvorved fostret kvæles. Ved attilsætte olien et farvestof kan man ved gentagnebehandlinger se hvilke reder der allerede harværet behandlet. I Danmark er paraffinen ble-vet påført på én af to måder. Den mest anbefa-lelsesværdige, og nu mest anvendte metode, erat sprøjte æggene med en gængs håndsprøjte aftyper anvendt i gartnerier. Ved den anden me-tode blev hvert æg taget op af reden med hæn-derne (med gummihandske) eller med en grill-tang og derefter dyppet i olien. Sidstnævntemetode blev benyttet fordi det blev fremført atsprøjtemetoden ikke sikrede at 100% af ægover-fladen blev behandlet. Det har imidlertid vist sig1) at olien løber ned om ægget når man sprøjter,hvorved langt det meste af æggets overfladedækkes af paraffinolien, og 2) at klækningssuc-cesen tilsyneladende reduceres i samme gradved anvendelse af sprøjtemetoden som ved an-vendelse af dyppemetoden. Sprøjtemetodenforetrækkes fordi 5-10 gange flere æg kan be-handles pr. tidsenhed sammenlignet med dyp-ning af æg.

I udlandet har en række forskellige stoffer væ-ret anvendt til at dræbe fostre i skarvæg (Wiresm.fl. 2001). Daedol som er en ugiftig hvidmineralolie der ligesom paraffinolie lukker po-rerne i ægget, har været det mest benyttede mid-del i de senere år (se referencer i Wires m.fl.2001). Daedol benyttes pga. høj effektivitet, u-giftighed og lav effekt på miljøet (Wires m.fl.2001).

3.4.3 Effektivitet

I Danmark er det kun sporadisk undersøgt omfostrene i æggene dør efter en enkelt eller flerebehandlinger. Vildtkonsulent Finn Jensen sprøj-tede æggene i 138 reder på Suderø ved Falster i1999, og ved et besøg 17 dage senere fandtes in-gen levende fostre i 15 undersøgte æg. Ved se-nere besøg konstateredes det at der var klækketi alt 12 unger i 7 af 138 behandlede reder; un-

gerne var klækket fra 'behandlede' æg. I 2000blev 42 æg på Suderø badet i paraffinolie, og påefterfølgende besøg frem til 1½ måned efter be-handlingen konstateredes det at der var kom-met unger i to af rederne; ungerne var klækketfra 'behandlede' æg.

På Saltholm og Vinterleje Pold var der ifølge detilgængelige informationer ingen æg der klæk-kede i de reder hvor æg havde været behandletmed paraffinolie. På Hirsholmene blev 20 ægundersøgt den 18. maj 2001, 14 dage efter at væreblevet besprøjtet med olie, og i ingen af æggenevar der levende fostre. På Agger Tange blev deti 2001 erfaret at kun få af fostrene i æg der blevsprøjtet få dage før klækning, døde pga. sprøjt-ningen. Det indikerer at sprøjtning skal ske tid-ligere i rugeperioden for at virke effektivt.

Undersøgelser i Nordamerika tyder på at effek-tiviteten af stoffer der lukker porerne i æggetsoverflade ofte er nær 100% (Wires m.fl. 2001).Ud fra forsøg er det konkluderet at det ved kor-rekt anvendelse af olien ikke er nødvendigt atsikre at hele æggets overflade dækkes med olie(Christens & Blokpoel 1991, Christens m.fl. 1995,Bédard m.fl. 1995). Tilmed har man i Nordame-rika erfaret at én behandling ofte vil være til-strækkelig til at opnå høj effektivitet. Sprøjtningaf æg i 427 reder i Canada viste at en enkeltsprøjtning i anden halvdel af den 28-35 dagelange rugeperiode var fuldt ud effektiv, idet in-gen æg klækkede (Bédard m.fl. 1995). I et andetområde i Canada sprøjtede man både i første,anden og tredje uge af rugningen og undgikklækning af 95-98% af æggene (Shonk 1998 inotat fra US Fish and Wildlife Service).

3.4.4 Skarvernes reaktioner

I Danmark har det ikke været undersøgt hvorhurtigt skarverne vender tilbage til rederne ef-ter æggene er blevet udsat for sprøjtning. Dethar heller ikke været undersøgt om skarvernegenoptager rugning straks efter de er vendt til-bage, eller om nogle af fuglene opgiver, f.eks.fordi æggene er blevet våde af paraffinolien. Ien rapport fra Oksbøl Statsskovdistrikt er derdog gjort følgende notat: ”Efter den første behand-ling konstateredes i det følgende kvarter en betydelignervøsitet hos de kredsende skarver. De slog ikke somsædvanlig straks ned på rederne, men de lagde mange

19

gange an til landing, som de så i sidste øjeblik for-trød, hvorefter de fløj en ny runde over kolonien.Måske gjorde de farvede æg skarverne urolige. Sammefænomen iagttoges umiddelbart efter de efterfølgendebehandlinger”.

Det er uvist om de forholdsvis langvarige for-styrrelser (grundet anvendelse af dyppemeto-den) medvirkede til skarvernes høje grad af ner-vøsitet.

På Hirsholmene aflagde opsynsmanden et be-søg i den regulerede del af kolonien den 5. maj2001, dvs. dagen efter æggene var blevet sprøj-tet med olie. I det koloniafsnit hvor der var ble-vet reguleret 57 reder, var antallet af reder medolierede æg halveret til 26. En del af de olieredeæg lå ved siden af rederne, hele eller som skal-ler, og i rederne hvorfra de olierede æg var for-svundet, var der lagt ét nyt æg. Så i dette til-fælde påbegyndte knap halvdelen af skarvernetilsyneladende straks en omlægning.

Hvad angår skarvernes tendens til at genoptagerugningen efter en sprøjtning, registrerede mani et canadisk eksperiment (omfattende 427 re-der) at næsten halvdelen af de voksne fugle fort-satte med at ruge frem til 49-59 dage efter æg-lægning (Bédard m.fl. 1995). De resterende re-der blev enten forladt eller præderet af måger.Shonk (1998) rapporterede næsten tilsvarendeat 49% af de behandlede æg fortsat blev rugetefter den forventede klækningsdato.

Hverken fra Danmark eller udlandet er der op-lysninger om i hvilket omfang skarver der op-giver rugning pga. sprøjtning, bygger nye rederog/eller lægger nye kuld i samme eller i andrekolonier. Dog viser observationerne fra Hirshol-mene at nye æg kan blive lagt i behandlede re-der allerede dagen efter behandlingen. På Vin-terleje Pold vurderedes det at i løbet af 11 dageefter olieringen af æg den 21. april 2001 var nyeæg lagt i højest 10-15% af rederne. Andrekontrolbesøg i danske og udenlandske koloniertyder på at det normalt er under 30% af fuglenesom bygger nye reder og/eller lægger om isamme koloni.

3.4.5 Metodernes anvendelse i Danmark

Prikning af æg fandt sted i to kolonier i 1994.

Behandling af æg med paraffinolie fandt sted i3 til 8 kolonier i årene 1995-2001, med flest be-handlet i 2001 (Tabel 5). Tilsammen blev skar-vernes ynglesucces søgt reduceret i 14 danskekolonier i perioden 1994-2001 ved enten atprikke æggene eller ved at behandle dem medparaffinolie. Det svarer til at der blev reguleretmed disse metoder i 38% af de danske kolonierhvor skarverne ynglede eller forsøgte at ynglepå jorden.

Behandling af æg med paraffinolie fandt sted i31 tilfælde i perioden 1995-2001 (tilfælde hvorreder blev sprøjtet med paraffinolie gentagnegange over én sæson tæller her som ét tilfælde).I alt blev æggene i 4.687 reder behandlet. Detsvarer til 2% af alle reder etableret i Danmarkover de syv år. Den højeste andel af reder derblev behandlet i et enkelt år, var 8% i 2001.

Det største omfang af ægsprøjtning på en en-kelt lokalitet fandt sted på Vinterleje Pold i Ring-købing Fjord. Her var formålet at undgå at skar-verne spredte sig fra hovedkolonien på OlsensPold til naboøen Vinterleje Pold (disse to øerudgør tilsammen Havrvig Polder). Dette betødat man i årene 1996-2001 behandlede æg i 128-877 reder svarende til i alt 2.089 reder.

Behandlinger af æg i helt nystartede kolonieromfattede i gennemsnit 69 reder pr. behandling(n = 26 tilfælde; se Tabel 5). Antallet af behand-lede reder på nye lokaliteter var lavt fordi kolo-nier på nye lokaliteter (som ikke er beliggende iumiddelbar nærhed af eksisterende kolonier)oftest etableres af under 150 par.

For 23 behandlingsprojekter kendes antallet afkolonibesøg m.h.p. behandling af æg. I 18 til-fælde fandt behandling sted mellem tre og femgange pr. sæson. Oftest blev første behandlinggennemført i dagene 1.-5. maj, 2. behandling ca.15. maj og 3. behandling ca. 1. juni. I nogle kolo-nier og år udførtes den første behandling alle-rede 20.-25. april og en slutbehandling ca. 10.juni. I langt de fleste tilfælde var der et afslut-tende besøg uden behandling hvor det kunnekonstateres at kolonien var opløst. I fem tilfældefandt behandling kun sted én gang i sæsonen.Behandlingen af æg på Knoen på Læsø og påFjandø i Nissum Fjord blev i 2001 reduceret tilén behandling efter der i forudgående år havdeværet foretaget flere behandlinger pr. sæson. På

20

Vresen ud for Nyborg blev der i de fire år 1998-2001 foretaget én behandling om året (årsagenvar at skarverne hvert år opgav kolonien efterden første oliering).

3.4.6 Effekter på koloniernes udvikling

Æg blev i mange tilfælde behandlet for at imø-degå forsøg på dannelse af nye skarvkolonier.Men i mange tilfælde vendte skarverne tilbagedet efterfølgende år for at gentage yngleforsøg(Tabel 5). Statsskovdistrikternes reaktion påskarvernes tilbagevenden var som regel at gen-tage behandlingen af æg for at mindske risikoenfor at kolonierne udviklede sig til større kolo-nier. Indtil videre er ingen af de otte behand-lede kolonier blevet væsentligt større end de vari de første to år hvor skarverne forsøgte koloni-dannelse (Tabel 5).

Samlet vurderet har behandling af æg med pa-raffinolie ikke været en tilstrækkeligt effektivmetode til at hindre skarverne i at forsøgekolonidannelse i efterfølgende år. Men sprøjt-ning af æg med paraffinolie har tilsyneladendehaft en dæmpende effekt på koloniernes vækst.Flere af de nykoloniserede lokaliteter som blevudsat for regulering, er beliggende nær så rigefødesøgningsområder at kolonierne dér for-mentlig ville have vokset sig større hvis de ikkehavde været udsat for indgreb.

Suderø, NV for Falster, er én af to lokaliteter hvorskarverne har ynglet hvert år selvom æggene,på grund af sprøjtningen med paraffinolie, al-drig er klækket (se Tabel 5). Skarvernes vedhol-denhed på denne lokalitet skyldes muligvis atde i nogle af årene er nået frem til klækning før-end man blev opmærksom på deres tilstedevæ-relse. Det skete i det første år, 1994, hvor der

Formål med indgreb Antal reder hvor æg blev behandlet / antal reder

Koloni 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001

Koloniens gendannelse søgt afværget

Klægbanken 901/90 129/155 0/37 0 0 0 0

Hou Røn 522/52 392/39 432/43 44/44 52/52 40/40 0

Drættegrund3 26/122 219/272 14/43 0 28/104 0 0

Vresen4 0/23 0 0 0 29/44 22/48 6/26

Suderø 0/60 3095/320 0/15 0/2 0/82 156/156 20/23

Saltholm 0/27 104/117 0 0 9/19 78/90 17/25

Knoen, Læsø 25/25 87/87 36/36 0

Rødsand 0/1 6/8

Høje Sande

Mejlø

Delkoloniens gendannelsesøgt afværget

Vinterleje Pold6 128/131 496/536 578/623 3005/300 0

Tangen på Agger Tange

Koloniens størrelsesøgt begrænset efter 2000

Hirsholmene 0/3 0/76 0/340 0/1209

84/84

43/43

0

66/66

0/175

31/31

0

0

106/106

502/50

877/877

350/350

799/1382

1 Æggene gik tabt pga. prædation fra måger under forstyrrelse forårsaget af mennesker.2 Æg og reder fjernet.3 Der ynglede 586 par i 1993.4 Der ynglede 38 par i 1993.5 Æggene blev indsamlet.6 Der er kun opgivet antal for delkolonien Vinterleje Pold hvor reguleringen fandt sted.

Tabel 5. Antal skarvreder hvori æg blev behandlet med paraffinolie, og det maksimale antal reder optalt i depågældende år. Se Bilag I for yderligere information om de enkelte indgreb.

21

fandtes 60 reder, og igen i årene 1996-98 hvorskarverne etablerede hhv. 15, 2 og 82 reder.

Havrvig Polder udgør én af tre kolonier hvorformålet med at begrænse skarvernes yngle-succes har været at hindre dem i at koloniserenaboøer eller fastlandet. Fra denne lokalitet ha-ves informationer om hvorvidt skarverne vendtetilbage i efterfølgende år. Havrvig Polder udgø-res af de to polder Olsens Pold og VinterlejePold. De er beliggende i den sydvestlige del afRingkøbing Fjord med en indbyrdes afstand på1 km. Skarverne etablerede sig for første gangpå Olsens Pold i 1991, og kolonien voksede til1.296 reder i 1995. Året efter, i 1996, ynglede der1.973 par på Olsens Pold og 131 par slog sig nedpå Vinterleje Pold. Da Oksbøl Statsskovdistriktforinden havde besluttet at skarverne kun måtteyngle på Olsens Pold, blev æggene i rederne påVinterleje Pold sprøjtet med paraffinolie. I fireaf de fem efterfølgende år forsøgte skarverneatter at etablere en delkoloni på Vinterleje Pold,men æggene blev hvert år behandlet eller fjer-net (se Tabel 5). Da mellem 300 og 877 par harforsøgt at etablere koloni på Vinterleje Pold iårene efter behandlingerne, konkluderes det atoliering af æg ikke var en effektiv metode til atholde skarverne fra at forsøge at danne en del-koloni på Vinterleje Pold, måske fordi den kunligger 1 km fra Olsens Pold. Dog forsøgte ingenskarver at yngle på Vinterleje Pold i 2000.

På Agger Tange ved Limfjordens vestlige mun-ding forsøgte statsskovdistriktet i 2001 at holdeskarverne fra at brede sig fra to småøer til dennærliggende tange. Effekterne i de efterfølgendeår har endnu ikke kunnet følges, men skarver-ne forlod tangen et par uger efter den andenbehandling af æggene (se Bilag I).

I ét tilfælde (Græsholmen ved Hirsholmene)behandlede man æg i en del af rederne i kolo-nien fordi man havde besluttet at de skarver, deretablerede sig efter de første 600 par, skulle re-guleres. Derfor blev alle æg i 799 reder sprøjtet i2001, mens 583 reder etableret inden for ét om-råde af øen blev ladt i fred. I mindst halvandenmåned efter behandlingerne fortsatte skarver-ne med at ruge og opholde sig i den del af kolo-nien hvor æg havde været behandlet med pa-raffinolie.

3.4.7 Udenlandske erfaringer medmetodernes effekter

Der er kun fundet få oplysninger fra udlandetom effekten på antallet af ynglende skarver afregulering af skarvers klækningssucces.

I Sverige forsøgte Engström (2001, pers. medd.)at skabe overblik over anvendelsen af ægprik-ning og effekterne heraf. Ægprikning var mestomfattende i kystområderne i Östergötland ogSmåland. I Östergötland foretoges ægprikningi 1.650 reder i 1994 svarende til 55% af rederne iÖstergötland. I de øvrige år i perioden 1991-2000omfattede ægprikning eller anden ødelæggelseaf æg 20-30% af rederne. I Kalmar Län (Småland)blev der prikket op til 9.420 æg på ét år. I år 2000blev der illegalt prikket ca. 9.000 æg i Segers-gärde naturreservat i Jönköping Län. Engström(2001) skriver at skarverne kun i begrænsetomfang forlod kolonierne i de efterfølgende år.Men han nævner også at mange af koloniernegik markant tilbage som følge af gentagne ind-greb i form af ægprikning, eventuelt kombine-ret med forstyrrelser år efter år. I nogle tilfældeblev kolonierne helt opgivet efter nogle år.

I Canada gennemførte Bédard m.fl. (1995) for-søg med regulering af klækningssucces kombi-neret med nedlæggelse af skarver. I 1989 beslut-tede den lokale regering i Quebec at bestandenaf to-toppet skarv i mundingen af St. LawrenceFloden skulle reduceres ved at kombinere ned-læggelse af ynglefugle i trækolonier med sprøjt-ning af æg i jordkolonier. Formålet var at redu-cere konflikterne med sportsfiskeri og erhvervs-fiskeri, samt at begrænse skarvernes skade påvegetation og andre fuglearter der yngler påøerne i æstuariet. Fra 1989 til 1992 blev der år-ligt sprøjtet æg i 4.677-5.694 reder fordelt påmere end 10 kolonier, svarede til 53-62% af allereder på jorden. Over de samme fire år blev derskudt i alt 4.071 rugende skarver. Antallet afynglende skarver faldt fra 14.662 par i 1987 til12.081 par i 1991. Det blev vurderet at nedgan-gen i antallet af ynglepar primært var en effektaf reguleringen af voksne ynglefugle og kun imindre grad en effekt af reguleringen af skar-vernes ynglesucces.

22

3.5 Andre metoder til reduktion iynglesucces og antal reder

3.5.1 Fjernelse af æg eller reder

I det følgende beskrives gennemførte lovligeindgreb som bestod i at fjerne reder og/eller æg.

Kolonien ved Arreskov Sø, nær Brændegård Sø,blev efter 1996 bragt til ophør ved nedtagningaf 36 reder. Der har ikke siden været yngleforsøg.På Kidholmene i Kolding Fjord var der årligtfugle fra kolonien på Nordøen som forsøgte atetablere sig på Sydøen. For at hindre dette for-anstaltede øens ejere nedtagning af de 10-30 re-der som skarverne nåede at etablere førend deblev skræmt bort ved beskydning (i nogle årnedlagdes enkelte skarver under beskydninger-ne, se Bilag I). Ved Olde Nor på Nordals søgteStatsskovdistriktet 1996-2001 at begrænse kolo-nien til ca. 10 reder ved i de første år at nedtagereder ved fem til seks besøg i yngletiden. I 1999og 2001 skete det ved to til tre besøg, og antalletaf par der gennemførte ynglecyklus med succesi disse år steg til 50-100. Nedtagningen af rederhavde ikke effekt på om skarverne vendte til-bage året efter. På Mejlø ved Odense Fjord blev50 reder lovligt nedtaget i 2001, og koloni-området blev efterfølgende udsat for menneske-lig forstyrrelse hvorefter skarverne forlod om-rådet. På Hou Røn nord for mundingen af Hor-sens Fjord skete reguleringen i de første tre årved to til tre gange i sæsonen at fjerne alle re-derne. Dette havde ikke betydning for om skar-verne året efter forsøgte kolonidannelse. VedHvidkilde, vest for Svendborg, blev 10 reder fjer-net i 1998, og skarverne i området blev efterføl-gende forstyrret så kolonidannelse kunne for-hindres. I årene 1999-2001 var der ikke forsøgpå kolonidannelse ved Hvidkilde.

Den generelle tendens syntes således at være atfjernelse af reder ikke har betydning for om skar-verne året efter forsøger kolonidannelse. Mendet er sandsynligt at nedtagningen af reder inogle tilfælde virker dæmpende på antallet afskarver der forsøger at bygge reder i årene ef-ter.

På Suderø ud for Resle Skov, NV Falster, gen-nemførtes den lovlige regulering i 1995 ved fjer-nelse af æg ved tre besøg; ved det første besøg

blev rederne desuden fjernet. I perioden fra før-ste besøg, den 5. maj, hvor 742 æg og 309 rederblev fjernet, til næste besøg, 21 dage senere,havde skarverne genetableret 70-80% af kolo-nien med 221 reder og 617 æg. Efter endnu 19dage var kolonien nede på 20% af den oprinde-lige kolonistørrelse. Efter tredje regulering op-gav skarverne. I 1996-2001 har statsskovdistrik-tet anvendt sprøjtning af æg med paraffinoliesom fremgangsmåde.

I det følgende opsummeres de ulovlige indgrebhvor metoden var at fjerne rederne og/elleræggene.

På Bastholm i Lillebælt blev en mindre kolonifjernet i 1993 på samme måde som i de foregå-ende fire år, nemlig ved at samle redematerialeog redeindhold i en bunke. Denne gentagneulovlige regulering resulterede i at kolonien deri 1989 var på 1.012 reder, ophørte med at eksi-stere. Skarverne søgte tilsyneladende siden atetablere sig andre steder i tilknytning til Lille-bælt (på Bogø, Kidholmene og ved Hopsø).

Det var formentlig de omfattende reguleringerved Bastholm i 1989 der resulterede i at skarverbegyndte at yngle på Bogø nord for Bastholm i1990. Meget tyder på at kolonien de efterføl-gende år frem til 1998 blev fjernet inden det lyk-kedes at registrere den. Fra 1999 til 2001 lykke-des det imidlertid at udføre optælling i kolonieninden der illegalt blev gennemført indgreb, hvil-ket tilsyneladende skete ved fjernelse eller øde-læggelse af rederne og deres indhold. Der fore-ligger ikke præcise oplysninger om de anvendtemetoder, men i 1998 blev alle 35 reder med ind-hold samlet i en bunke og brændt.

Trods ødelæggelsen af alle æg i 32 reder i ennyetableret koloni på Stenklipperne ved Agerøi Limfjorden i 1997 vendte fuglene tilbage i defølgende år indtil kolonien af andre grunde blevforladt i 2001.

Optællerne af skarvkolonien på Rønø i Isefjordhavde i flere år (især i 1998) mistanke om at derskete forsøg på skjult regulering af kolonien.Skarverne reagerede ved i et par år at flytte ko-lonien til den nærliggende Langø.

På Rønholm i den østlige del af Limfjorden gen-nemførtes årligt illegale indgreb i 1990erne. Ef-

23

ter at alle 263 reder med indhold var blevet de-strueret i 1997 flyttede fuglene til de nærliggendeøer Troldholmene. På Troldholmene blev alle 900reder inklusive æg og unger imidlertid fjernet ito omgange i 1999. Disse indgreb var forment-lig årsagen til at langt færre (en tredjedel) af skar-verne søgte tilbage året efter for at etablere re-der, og vi formoder at mange af de øvrige skar-ver flyttede til kolonien ved Toft Sø.

3.5.2 Aflivning af unger

På Troldholmene i Limfjorden forsvandt næstenalle unger i 1999; de døde unger var fjernet fraøen. Det eneste andet kendte eksempel på atstørre unger blev fjernet er fra Roholm i OdenseFjord hvor to 2-3 uger gamle unger blev fjernetsammen med 30 reder i 2001.

3.5.3 Udsætning af landrovdyr

Landrovdyr er blevet udsat i kolonier på Røn-land Sandø i Limfjorden, Havrvig Polder i Ring-købing Fjord og muligvis også på Tyreholm vedMøn. Vi har ingen oplysninger om effekten afmink på Tyreholm i 1993/1994 og 2001.

På Rønland Sandø i den vestlige del af Limfjor-den blev der udsat én ræv og to mink i midtenaf april 1997. Ved et besøg to til tre uger efterblev det konstateret at stort set alle reder varpræderet, og langt de fleste skarver og andrefugle var væk. Rovdyrene havde således fordre-vet over 1.200 skarvpar fra øen (se også afsnit 3.3).

På Havrvig Polder blev der årligt udsat mink ien tre-årig periode. I 1994 blev to mink udsat,og inden minkene blev skudt fire dage senere,havde de ødelagt indholdet af 80 skarvreder. PåOlsens Pold blev der i 1998 udsat to mink og enmår, og minkene præderede i 1998 indholdet af2.535 reder på Olsens Pold. Minkene havde til-syneladende opholdt sig længe på øen (måskeen måned) førend de blev fanget. I 1999 blev derudsat fire mink på Olsens Pold, og de opholdtsig på øen i ca. en uge før de blev fanget. Effek-ten var mindre end i 1998 fordi minkene var vækfra øen igen den 23. april, hvilket betød at skar-verne var i stand til at lægge om. Den foreløbigtsidste episode fandt sted i 2000 hvor fire minkvar til stede på Olsens Pold i højst en uge inden

de blev fanget. Minkene havde da nået at øde-lægge indholdet i 60 reder.

3.5.4 Forstyrrelser

I nogle kolonier blev det forsøgt at nedbringeskarvernes ynglesucces ved at skræmme foræl-drene fra rederne hvorved krager, skader ellermåger kunne komme til æggene og præderedem. Forekomsten og effekten af denne typeindgreb er beskrevet flere steder i afsnit 3.7.

3.6 Begrænsning af adgangen tilredesteder

I perioden 1994-2001 blev det to steder forsøgtat begrænse skarvernes antal ved at hindre skar-vernes adgang til redetræer. Fremgangsmådenhar været anvendt tidligere i Danmark og fleresteder i udlandet. Det mest kendte tilfælde fraDanmark var fældningen af skarvernes redetræ-er i 1979 på øen i Brændegårdssøen. Man havdeda forventet at skarverne ville forlade øen, meni stedet begyndte skarverne at yngle på eller vedjorden på øen. Det har været foreslået at denneepisode var medvirkende til at skarverne be-gyndte at yngle i jordkolonier i Danmark. Mensalle skarver ynglede i træer i 1979, var halvde-len af skarvrederne i Danmark placeret på jor-den i 2001.

På Kidholmenes sydø forsøgte man i 1996 atbegrænse skarvernes antal ved at fælde otte afde mest brugte redetræer. Fældningen havdedog ingen indflydelse på antallet af skarver derforsøgte sig det følgende år.

Ved Hopsø i Genner Bugt skete der omfattendetræfældninger i koloniområdet inden yngle-sæsonen 1993. Samtidig var der forstyrrelser afkolonien, og den samlede effekt var at kolonienblev halveret i 1993 i forhold til 1992. Antalletfaldt yderligere i de to følgende år. Årsagen hertilvar øget forstyrrelse der kulminerede i 1996 medillegal beskydning i kolonien (herunder nedlæg-gelse af skarvunger).

Skarvkolonien ved Saltbækvig udgøres af to

24

delkolonier, dels ved Vrøj ud mod Kattegat, delsi Saltbækvigs sydvestlige hjørne. Ved Vrøj for-søgte man midt i 1990erne at fælde redetræernefor at flytte kolonien herfra. Forsøget mislykke-des, og de udsving der var i delkoloniens antalvar sandsynligvis mere påvirket af forstyrrelsei området. Antallet af træer ved Vrøj var sidst i1990erne stærkt reduceret, men der var stadigto til tre gange flere træer end det antal skarver-ne anvendte.

Ved Hovvig forsøgte statsskovdistriktet at kom-binere publikumsinteresse og skarvforvaltning.På et tidligt tidspunkt under koloniens førsteetableringsår besluttede distriktet at man kunville tillade skarvkolonien inden for et begræn-set skovområde. Som resultat heraf anlagde manen sti rundt om dele af kolonien. Stien blev godtbesøgt, og effekten blev som tilsigtet idet kolo-nien generelt ikke udvidede sig til områderneuden for stien. I enkelte år lykkedes det dog skar-verne at finde træer hvor de kunne yngle ufor-styrret uden for deres 'tildelte' område, men herlagde distriktets ansatte efterfølgende deres egneruter ind, således at skarverne også blev skræmtvæk herfra i efterfølgende år. Skarvkolonien vedHovvig voksede kraftigt til og med 2000, mengik i 2001 stærkt tilbage hvilket delvis kan skyl-des at udbudet af redepladser inden for områ-det aftog fordi redetræerne væltede.

I Japan har man med stor succes kunnet flytteen koloni på mere end 1.200 par ved at ud-spænde tråde mellem træernes kroner (A. Ishi-da pers. medd.). Dette medførte at skarverneikke forsøgte at yngle i de træerne som de havdebenyttet året før. Hele kolonien flyttede til en nylokalitet.

3.7 Bortskræmning

3.7.1 Menneskelig færdsel

På nogle lokaliteter har menneskelig færdsel vistsig tilstrækkelig til at få skarver til at opgive for-søg på kolonidannelse. Menneskelig færdsel iskarvernes etableringsfase blev i mindst fire til-fælde anvendt bevidst med henblik på at af-værge dannelsen af en ny koloni.

På Venø, nær Struer, forsøgte det lokale stats-skovdistrikt at afværge dannelsen af en nyskarvkoloni ved at udnytte tilstedeværelsen afsølvmåger Larus argentatus. På en odde på øenblev der således i 1999 og 2000 etableret hhv. 23og 27 skarvreder på jorden, og i begge år lodman en medarbejder færdes i området i nogletimer hvorved alle æg blev præderet af sølvmå-ger. Herefter opgav skarverne at yngle på od-den. Meget tyder på at målrettet færdsel vedSalten Langsø og Skanderborg Sø blev benyttetfor at forhindre skarverne i at få ynglesucces dér.Disse kolonier var små, og det er sandsynligt atder derfor ikke skulle megen forstyrrelse til før-end skarverne gav op. Tilsvarende har lystfi-skere hvert år haft held til at forhindre skarver-ne i at danne koloni ved Gurre Sø.

I mindst to tilfælde har færdsel som ikke varrettet mod at forstyrre skarverne, resulteret i enfordrivelse af dem. I det ene tilfælde opgav 12par deres yngleforsøg da en lystfisker strandedepå øen Roholm, i Odense Fjord, i 1997. Tilsva-rende kom et hold geologer uforvarende til atforstyrre 15 par skarver på øen Jordsand i Vade-havet i 1994 hvorefter fuglene opgav deresyngleforsøg.

Menneskelig færdsel blev i mindst fire tilfældeanvendt bevidst med henblik på at undgå atskarverne spredte sig til nye træer eller at antal-let af reder gik frem. Ved Hovvig anlagde stats-skovdistriktet det offentlige stinet så de besø-gende kom til at forstyrre de skarver der for-søgte at etablere sig i syd- og vestkanten af ko-lonien. På denne måde lykkedes det at holdeskarvkolonien inden for et afgrænset område afskovbrynet. Ved Hopsø og langs dele af bred-den ved Brændegård Sø blev der i 1996 'anlagt'stier inde i kolonierne. Det formodes at færds-len i kolonien ved Hopsø var med til at holdeantallet af reder på et lavere niveau end før 1996.Ved Brændegård Sø havde området uden forindhegningen 20-25% af det samlede antal re-der i årene 1992-1996. Men fra 1997 faldt ande-len til 5-10%. I samme periode kunne optæller-ne konstatere at der opstod brede stier i områ-det pga. et større færdselspres, muligvis fordide besøgende i området ønskede at se en hav-ørn som havde bosat sig i området. Et overle-velseskursus på Ormø i marts-april 1995 formo-des at have været årsagen til at skarverne det årundlod at yngle på øens nordvestlige del (se

25

Bilag 1). Udstrækningen af kolonien på Ormøkunne således påvirkes ved menneskelig for-styrrelse. Ved Saltbækvig var forstyrrelser pga.et rydningsarbejde tidligt i foråret 2001 mulig-vis årsag til at skarverne kom sent i gang med atyngle, og at fuglene blev koncentreret andre ste-der i området.

Det konkluderes at det ved menneskelig forstyr-relse har været forholdsvis nemt at forhindreskarverne i at etablere koloni hvor de ikke tidli-gere har ynglet. Desuden har menneskelig færd-sel i etableringsperioden udelukket skarverne fraat yngle i nogle delområder af en større koloni.

3.7.2 Gaskanon, hyler og andreskræmmemidler

I forbindelse med bortskræmning af skarver derforsøgte kolonidannelse ved Rugård Søndersøsyd for Grenå, blev gaskanon anvendt. Forløbetaf forsøgene på bortskræmning ved Rugård erbeskrevet i afsnit 3.7.5-6.

En 'hyler' er en menneske-attrap der med regel-mæssige mellemrum automatisk pustes op sam-tidig med at der afgives hylelyde fra attrappen.En hyler kører via batteri og kan via en fotocelleindstilles til at virke om dagen, om natten ellergennem hele døgnet. Den kan indstilles til atudløses med forskellige tidsintervaller.

På Kollingø/Fjandø i Nissum Fjord hvor derårligt ynglede 252-773 par skarver mellem 1989og 1994, blev der anvendt hyler til at bort-skræmme skarver i årene 1994-2001. Da hyle-ren første gang blev opstillet i 1994 var det somet supplement til ægprikning. Hyleren blev satop den 16. maj, og skarvkolonien var opløst fådage efter. Siden blev hyleren anvendt som deneneste metode til at skræmme skarverne bort fraKollingø/Fjandø. I 1995, 2000 og 2001 blev hy-leren sat op i april mens skarverne var ved atetablere koloni, og i alle tilfælde forsvandt skar-verne i løbet af de efterfølgende dage. I perio-den 1995-2001 registreredes ét år 120 reder, i fireår 7-20 reder og i to år ingen reder. Det konklu-deres derfor at hyleren var et effektivt middeltil at holde skarverne fra at yngle på Kollingø/Fjandø. Det var i de fleste år muligt at begrænsebrugen af hyleren til det tidlige forår hvorved

forstyrrelser af de senere ankomne ynglefugle,såsom terner og klyder, kunne undgås.

I en enkelt sæson anvendtes en hyler for atundgå at skarver koloniserede holmen Skiden-kold i Stavns Fjord (det lykkedes at holde skar-verne borte). Desuden har en lodsejer på Glænøanvendt en hyler til at bortskræmme skarversom samlede redemateriale i skoven på Glænø;disse skarver kom fra kolonien på naboøenOrmø.

3.7.3 Beskydning

I perioden 1940-70 blev beskydning (herundernedlæggelse af voksne og/eller unger) benyttetsom det primære middel til at få skarver til atforlade ynglekolonierne (Hansen 1980, Greger-sen 1982, Bregnballe & Gregersen 1995). Dettegjaldt nye kolonier såvel som ældre kolonier derhavde eksisteret i op til 6 år (Bregnballe & Gre-gersen 1995). Beskydningerne var som regel in-tensive og gav ofte resultat, enten i form af skar-vernes forsvinden eller i form af en nedgang iantallet af reder i efterfølgende år. Eksempelvisblev der skudt 600 gamle fugle på Vorsø i 1948da der ynglede 340 par, og året efter ynglede derkun fem par (Bregnballe & Gregersen 1995). Meni perioderne hvor der på Vorsø stort set kun blevskudt unger, vendte fuglene tilbage år efter år.

Inden for rammerne af den nuværende skarv-forvaltningsplan har der med dispensation kun-net nedskydes skarver i visse kolonier som led iforsøg på at undgå dannelse af nye kolonier. Derer normalt blevet givet tilladelse til at skyde etmindre antal skarver, ofte under 15 individer. Idet følgende beskrives brugen af beskydning ogkoloniernes efterfølgende udvikling (se ogsåBilag I).

Ved Flynder Sø nær Skive havde 92 par skarverbygget rede i 1995. Sidst i april foretog FeldborgStatsskovdistrikt beskydning i kolonien m.h.p.at skræmme skarverne bort. Der blev nedlagtseks skarver, og med undtagelse af enkelte parforlod skarverne kolonien. Først i det fjerde årefter dette indgreb som blev gentaget årligt nårskarver dukkede op, var der igen skarver somhavde held til at gøre forsøg på at yngle på lo-kaliteten.

26

På den sydlige af øerne på Kidholmene i Kol-ding Fjord har Haderslev Statsskovdistrikt år-ligt givet tilladelse til nedtagning af reder ogbeskydning af skarver der forsøgte at etableresig. Der blev etableret under 30 reder pr. år. I deår hvor beskydning fandt sted (1994, 1995, 1996),blev der nedlagt op til 15 skarver. Skarverneopgav yngleforsøgene efter 1996.

Ved Hopsø nord for Åbenrå gennemførtes i mid-ten af maj 1996 illegal nedskydning af unger.Kolonien havde eksisteret i seks år, og i årene1993-97 tydede fuglenes adfærd og redernes lo-kalisering på at skarverne blev udsat for bety-delig forstyrrelse, muligvis også illegal beskyd-ning. Efter en årrække med forstyrrelser, beskyd-ning og træfældning var der kun lidt færreynglepar i kolonien i årene 1998-2001 (192 rederi gennemsnit) end i årene 1993-1997 (252 reder igennemsnit) (se Bilag I).

Ved Gråsten Slotssø anvendte Gråsten Stats-skovdistrikt i 1993 og 1994 beskydning til atundgå at skarver fik etableret en skarvkoloni.Der blev nedlagt otte skarver i 1993 og syv skar-ver i 1994, og det lykkedes ikke skarverne atbygge reder førend de blev skræmt bort. Strate-gien var at foretage beskydning straks skarverblev observeret siddende i træerne ved søen. Detblev vurderet at overraskelsesmomentet, kom-bineret med at skarverne formodentlig opholdtsig i et ukendt terræn, var af størst betydningfor succesen med at bortskræmme skarverne.

Ved Arreskov Sø nær Brændegård Sø på Syd-fyn opstod der i 1996 en mindre skarvkoloni på36 reder. Der blev givet tilladelse til at få kolo-nien fjernet ved beskydning og fjernelse af re-der. Der blev afgivet et ukendt antal skræmme-skud, og én skarv blev skudt. Et par gange her-efter blev øen besøgt, og skarverne skræmt væk.Så vidt vides forsøgte skarver ikke koloni-dannelse på lokaliteten i årene 1997-2001.

På øen Magleholm i Skarresø nær Jyderup etab-lerede 54 par skarver sig i 1993, og de yngledemed succes. Da lodsejerne ikke ønskede at ko-lonien blev permanent, fik de fra 1994 og fremtilladelse til at bortdrive skarverne, og der blevgivet tilladelse til at skyde op til 10-15 skarverpr. år. I 1994 blev der nedlagt 10-15 skarver, ogde syv etablerede reder blev fjernet. I de efter-følgende år blev det udnyttet at erhvervsfiskere

i Danmark frem til og med 2001 havde tilladelsetil at skyde skarver inden for en radius af 500 mfra faststående fiskeredskaber (blot disse ikkestod nærmere end 1.000 m fra en koloni). Tid-ligt hvert forår blev der således i årene 1995-2000nedlagt 200-300 skarver nær Magleholm, og 350i 1999. Trods beskydningerne vendte skarvernetilbage til Magleholm hvert forår, men kun i toår lykkedes det skarverne at etablere op til ottereder, som dog alle blev forladt inden klækning.

Ved Halleby Åmose blev der i foråret 1994 etab-leret 48 reder, men kort tid efter etableringenforsvandt fuglene. Det formodes at skarverneblev udsat for beskydning, måske blot skræm-meskud.

3.7.4 Andre metoder og kombinationer afmetoder

Kun få andre metoder end menneskelig færd-sel, gaskanon, hyler og beskydning har væretafprøvet i Danmark som forsøg på at bort-skræmme skarver. Vi er kun bekendt med énlokalitet (Arresø) hvor man har forsøgt at skræm-me ynglende skarver ved at anvende genstandesom kan virke ved deres visuelle effekt.

Ved Arresø blev der i 1995 etableret 45 rederhvorefter det blev besluttet at etablering af re-der fremover skulle forhindres. Man benyttedeførst forstyrrelse i form af almindelig færdsel ogsenere i form af et fugleskræmsel iklædt blå ke-deldragt kombineret med en ophængt transi-storradio der var tændt i 3-4 dage ad gangen.Denne kombination af metoder var effektiv tilat holde skarverne fra at bygge reder i dennedel af Arresø i de efterfølgende år.

I udlandet har der været afprøvet en lang rækketeknikker der virker ved de syns- eller lydind-tryk skarverne udsættes for. Man har bl.a. for-søgt sig med afspilning af skarvers skræmme-lyde, elektronisk genererede lyde, sirener, spring-ladninger, fyrværkeri, tinplader, flag, heliumballoner og rovfuglesilhuetter. Disse fremgangs-måder har generelt haft lav effekt, specielt hvisde har været anvendt over længere tid og someneste teknik.

Lasergevær har med succes være anvendt tilbortskræmning af skarver fra overnatnings-

27

pladser i England, Wales, Frankrig og Italien(McKay m.fl. 1999). Bortskræmningen udføresved om aftenen eller om natten at rette laserstrå-len ind i gruppen af skarver som skræmmes aflyset. Det skulle være muligt at få skarver deropholder sig mere end 2 km væk, til at flygtenår strålen rettes mod dem (Trolliet 1993, Trol-liet pers. medd.).

3.7.5 Bortskræmning ved RugårdSøndersø

I foråret 2000 etablerede skarver 114 reder 8-15m over jorden i en gran- og løvtræsbevoksningpå østbredden af den 9 ha store Rugård Søn-dersø, syd for Grenå. Skarverne ynglede udenat blive forstyrret, og de fleste par fik unger påvingerne. Lodsejeren ønskede imidlertid ikke athave skarverne ynglende efter denne første sæ-son, og han fik derfor tilladelse til at skræmmeskarverne bort i 2001. Skov- og Naturstyrelsengav tilladelse til at gennemføre forsøg på bort-skræmning, og der blev givet tilladelse til atnedlægge op til 15 skarver, såfremt skarverneikke kunne skræmmes bort ved andre metoder.En række metoder blev afprøvet i 2001 i et sam-arbejde mellem Rugård Gods, Danmarks Miljø-undersøgelser og Natur Inform.

Forsøgene viste bl.a. at individer som året for-inden havde ynglet uforstyrret på lokaliteten,var særdeles vanskelige at skræmme bort. Skar-verne forlod først koloniområdet da der blev satind med en kombination af skydning med jagt-gevær og gaskanon inde i kolonien. I det føl-gende er de afprøvede kombinationer af meto-der og deres effekter på skarverne beskrevet.

Forsøg nr. 1: Da bortskræmningen påbegyndtes,var der ca. 100 skarver i kolonien, og nogle få afskarverne hævdede territorier i gamle reder fraynglesæsonen 2000. Tre metoder til bortskræm-ning af skarverne blev afprøvet i perioden den10. marts - 3. april. Den ene metode bestod i atafgive 3-10 skud med en startpistol 2-4 gangeom ugen fra et punkt 300 m fra kolonien. Nårskuddene blev afgivet, fløj nogle af skarverneud fra kolonien, men det vides ikke hvor hur-tigt de vendte tilbage. Den anden metode be-stod i at afgive skud fra en gaskanon opsat 300m NV for kolonien. Skud blev afgivet sidst påeftermiddagen, 1-2 gange om ugen i de to sid-

ste uger af perioden. Skarverne reagerede vedat flyve op og cirkle over søen og kolonien, menhovedparten af skarverne vendte tilbage til ko-lonien igen inden for 45 minutter. Den tredjemetode bestod i at én person, over de to sidsteuger, gik ind i kolonien 2-3 gange om ugen ogklappede i hænderne. Skarverne reagerede vedat flyve op, og i nogle tilfælde var halvdelen afskarverne tilbage igen efter ½ time, andre gangeførst efter 1 time.

Konklusion: Kombinationen af de tre metodervar ikke tilstrækkelig til at holde skarverne fraat forsøge at yngle. Fra den 10. marts - 4. aprilsteg antallet af besatte reder fra 0 til 32, og mindst10 par skarver fik lagt æg. Men forstyrrelsernebevirkede at æggene i nogle af rederne blev ta-get af gråkrager og skovskader, og den 4. aprilblev der kun ruget på æg i to af rederne. For-styrrelserne resulterede ikke i en nedgang i an-tallet af skarver gennem perioden idet der i pe-rioden taltes op til 210 skarver i kolonien. Op til23% af disse var unge 2-3 år gamle fugle (be-stemt ud fra fjerdragter). Formentlig havdeendnu flere skarver lagt æg i kolonien hvis derikke havde været forsøg på bortskræmning.

Forsøg nr. 2: I perioden den 4. april - 3. maj be-stod forstyrrelserne af 1) skud med gaskanonfra et fast punkt 300 m NV for kolonien, 2) énperson gik ned til søbredden overfor og 200 mfra kolonien to gange om ugen, 3) én person gårud i kolonien og klapper i hænderne 1-2 gangeom ugen, og 4) én person færdes 1-3 gange omugen i vandet langs kolonien enten i båd ellerved at vade.

Efter den 16. april blev der afgivet 5-7 skud medgaskanonen 1-2 gange ca. hver anden dag. Nårdet første skud blev afgivet fløj hovedparten afskarverne op. Men oftest var det først efter 3.-4.skud at de sidste fugle fløj væk fra kolonien.Enkelte skarver blev i nogle tilfælde liggendepå deres rede, selvom der blev skudt fem gange.Efter én time var de fleste skarver tilbage i kolo-nien igen. Når der blev skudt omkring kl. 22 varder færre skarver i kolonien næste morgen.

Skarvernes reaktion på at en person gik ned tilsøbredden over for kolonien og da stod 200 mfra kolonien varierede fra at skarverne blev uro-lige, men at kun få fløj, til at alle skarverne fløjop hvoraf nogle fløj til Østersø, mens de reste-

28

rende satte sig igen i løbet af 5 minutter. I nogletilfælde var hovedparten af skarverne tilbageigen efter blot 3-5 minutter, men oftest gik dermindst ½ time førend de fleste var tilbage. Nåren person gik over til og ind i kolonien var re-aktionen at mange skarver forlod kolonien førpersonen nåede ind i den, og de tilbageblevneskarver fløj op når personen var inde i kolonienog klappede i hænderne. Dog konstateredes detved nogle af forstyrrelserne at enkelte skarverblev på reden selvom der blev klappet i hæn-derne, og først når der blev slået på stammerneaf de enkelte redetræer lettede de tilbagevæ-rende rugende fugle. De første skarver vendtesom oftest tilbage efter 10-15 minutter. I to til-fælde (den 4. og 7. april) var ingen skarver vendttilbage efter 33-40 minutter, og færre end 15 skar-ver var tilbage i kolonien igen efter 1 time og 10minutter. Disse to forstyrrelser fandt sted min-dre end 40 minutter før solnedgang, og i stedetfor at vende tilbage til kolonien havde hoved-parten af skarverne slået sig ned i træer i Øster-sø for at overnatte der.

Skarverne reagerede ved at forlade kolonien nåren person kom vadende langs kolonien ellerkom nær kolonien i robåd. Skarverne var ikkevant til færdsel på vandet i søen, og i nogle til-fælde kom skarverne først tilbage efter 30-45minutter.

Konklusion: Trods den større intensitet af for-styrrelser kunne kombinationen af de fireforstyrrelsesmetoder ikke holde skarverne fra atfortsætte deres yngleforsøg idet antallet af rug-ende fugle var steget til 48 sidst i perioden, ogdet totale antal besatte reder var steget til 89.Trods skarvernes stigende tilvænning til gas-kanonen bevirkede skuddene at nogle af skar-verne med æg forlod deres rede blot der blevafgivet mindst 3-4 skud. Det gav krager og ska-der mulighed for fortsat at tage æg fra rederne.I dagtimerne varierede antallet af skarver i ko-lonien fra 79 til 300, og antallet var gennemgå-ende højere end i den foregående periode, såforstyrrelserne var ikke tilstrækkelige til at holdede ikke-ynglende skarver ude fra kolonien.

Forsøg nr. 3: I perioden den 4.-8. maj blev dergjort forsøg på at skræmme skarverne bort vedat kombinere skud fra gaskanonen 300 m fra ko-lonien med beskydning med jagtgevær og op-sætning og afskydning af gaskanon inde i kolo-

nien. Om aftenen den 4. maj blev fem skud afgi-vet med gaskanonen 300 m fra kolonien, og dafløj 237 skarver væk mens 25 skarver blev til-bage. Efter seks minutter var 130 skarver tilbagei kolonien, og efter yderligere 13 minutter var160 skarver tilbage. Én person gik herefter ind ikolonien og afgav fire skud med jagtgevær. Ef-ter de første to skud blev fire fugle liggende påreden. Bortset fra én fugl, der havde små unger,havde alle skarver forladt kolonien efter dettredje skud. 44 minutter efter sidste skud var otteskarver vendt tilbage, og efter 59 minutter havde82 skarver sat sig i kolonien igen. Kl. 22:00, dvs.efter yderligere 72 minutter, blev der afgivet seksskud med gaskanonen, og skarverne forlod ko-lonien. Næste morgen var der under 50 skarveri kolonien, og disse blev skræmt bort med skudfra gaskanonen om morgenen og igen om efter-middagen. I de efterfølgende dage blev derskudt 1-3 gange om dagen, og da registreredessjældent mere end 50 skarver i kolonien. Det laveantal kan forklares med at skarverne var flyttettil nabosøen Østersø hvor de havde indledt for-søg på kolonidannelse (se afsnittet om Østersø).

Konklusion: Ved at kombinere skud fra gas-kanon uden for og inde i kolonien med afskyd-ning af jagtgevær inde i kolonien opgav skar-verne kolonien i Søndersø. Dog var forstyrrel-serne ikke tilstrækkelige til at få samtlige yngle-aktive individer til at forlade kolonien.

Forsøg nr. 4: Den 9. og 10. maj blev skarverneforsøgt bortjaget fra Østersø (se afsnittet omØstersø), og det bevirkede at nogle af skarver-ne vendte tilbage til Søndersø. Derfor opsattesen gaskanon inde i kolonien ved Søndersø den10. maj. Denne gaskanon afgav skud hvert kvar-ter, og alle skarver med undtagelse af 5-6 indi-vider forlod kolonien. Da fem af skarverne op-førte sig som om de havde små unger, blev gas-kanonen fjernet efter ca. 16 timer. I de efterføl-gende dage blev der kun afgivet skud med gas-kanonen NV for kolonien 1-2 gange om dagen.Når der sås skarver i kolonien, var der sjældentmere end 30 fugle hvilket formentlig skyldes atomtrent 150 af skarverne var flyttet til Nørresø(3 km nord for Søndersø og Østersø). I andenhalvdel af maj blev der på de fleste dage skudtmed gaskanon fra den faste plads 300 m NV forkolonien, og det var stort set kun de 10 skarvermed rede der vedblev at vende tilbage til kolo-nien, hvilket de gjorde senest ½ time efter gas-

29

kanonen havde afgivet skud. Ingen af skarver-ne fik unger på vingerne, og der sås oftest 15-30skarver i kolonien ved Søndersø frem til udgan-gen af juli.

Konklusion: Afskydning med ca. et kvarters in-terval med en gaskanon stående inde i kolonienkunne holde skarverne fra at vende tilbage oggenoptage forsøgene på kolonidannelse. Effek-ten af at skyde med gaskanonen inde i kolonienvar langt større end at skyde i en afstand af 300m fra den. Efter at de fleste skarver var flyttet tilen nabolokalitet kunne skarvernes forsøg på atgenetablere sig i kolonien undgås ved svagereforstyrrelser.

3.7.6 Bortskræmning ved Rugård Østersø

Østersø er en lavvandet sø på ca. 20 ha belig-gende umiddelbart øst for og i tilknytning tilSøndersø. I en lang periode af foråret benyttedeskarverne Østersø som opholdssted når de blevforstyrret i Søndersø (se ovenfor). Efter en kort-varig, men intensiv forstyrrelse af skarverne ikolonien i Søndersø den 4. og 5. maj (se oven-for) flyttede hovedparten af skarverne til Øster-sø hvor de byggede reder i et udgået træ somstod ude i søen (1000 m fra kolonien i Søndersø).Ind til da havde skarverne kun benyttet dettetræ som raste- og overnatningsplads. Den 9. maj,dvs. fire dage efter skarverne var blevet skræmtbort fra Søndersø, registreredes 47 reder i træet,fem territoriehævdende hanner, og 166 rastendeskarver. Der foretoges derfor beskydning medhenblik på bortskræmning. Da der blev skudtmed jagtgeværet 50 m fra træet, sad der 38 skar-ver i det, og 152 skarver lå på vandet. Der blevafgivet seks skud inden for 3 minutter, og alleskarver forlod søen. Efter 15 minutter var 8 skar-

ver vendt tilbage til søen, efter 48 minutter 37skarver og efter 73 minutter begyndte skarver-ne at sætte sig i træet hvor antallet steg til 44over de efterfølgende 20 minutter. En gaskanonblev sat op og affyret ca. 120 m fra redetræet.Skarverne forlod søen, men efter ½ time var 85skarver tilbage i træet. Afskydning af gas-kanonen gentoges herefter tre gange med 1 ti-mes mellemrum, sidste gang kl. 23:15 hvor derigen sad over 40 skarver.

Næste morgen, kl. 04:00, sad der mange skar-ver i træet, og disse blev forsøgt bortskræmt medsignalpistol og apporterende hund. En 'dummi'blev skudt ud i vandet nær redetræet hvorefterhunden svømmede ud til redetræet og hentede'dummien'. Ved dette skud forlod alle skarver-ne redetræet. I den efterfølgende time blev derskudt hver gang ca. 10 skarver var vendt tilbage,og hver gang svømmede hunden ud nær træet.Kl. 05:10 var ingen skarver vendt tilbage hver-ken til træet eller søen. Efter knap tre timer sadén skarv i træet, men ingen skarver opholdt sigpå vandet. Ved senere besøg, kl. 10:45 og kl.14:00, sås ingen skarver hverken i træet eller isøen. Om eftermiddagen sås krager og hus-skader tage æg i rederne.

Over de efterfølgende tre dage sås ingen skar-ver på søen eller i træerne, men ind imellem såsskarver flyve ind over søen. Skarver begyndteat komme til søen igen efter 10 dage, og de for-søgte at genetablere sig i rederne og lægge æg.Derfor blev skydning med gaskanon genopta-get (3-5 skud ad gangen omkring 4 gange omdagen over en uge). Der blev ikke skudt medgaskanon i de sidste 14 dage af juni og i de før-ste 14 dage af juli, og i denne periode (især i juli)steg antallet af skarver i søen. I juli overnattedeop til 300 skarver i søen.

30

4.1 Har dannelse af nye kolonierkunnet afværges?

Det er i nogen grad lykkedes at afværge dan-nelsen af nye skarvkolonier i Danmark i perio-den 1994-2001. I 10 af de 16 tilfælde var detmuligt at undgå at skarverne vendte tilbage åretefter det første legale indgreb. De øvrige sekskolonier forsvandt enten senere efter yderligereindgreb eller skarverne fortsatte med at yngletrods gentagne indgreb.

På lokaliteter hvor skarver gentog deres forsøgpå kolonidannelse trods indgreb i det foregå-ende år, havde indgrebene ofte en dæmpendeeffekt på koloniernes vækst. Andelen af kolo-nier med mere end 50 par i andet eller tredje år,var således betydeligt lavere for gruppen af ko-lonier som havde været udsat for indgreb endfor gruppen af kolonier som ikke blev udsat forindgreb. Det generelle billede er således at degennemførte indgreb reducerede mulighedenfor at kolonier med vækstpotentiale (pga. goderedemuligheder og et stort fødeudbud i omgi-vende vandområder) udviklede sig til mellem-store eller store kolonier.

Beskydning (herunder nedlæggelse af enkelteindivider) var den mest effektive metode til atundgå at skarverne vendte tilbage året efter, ogregulering af æg var i de fleste tilfælde en til-strækkelig metode til at undgå at nydannedekolonier voksede sig store.

4.2 Har indgreb medvirket tildannelse af nye kolonier?

Fælles for nyetableringerne på Hirsholmene,Stenklipperne, Venø, Læsø, Troldholmene, Flyn-dersø, Klægbanken, Høje Sande, Kidholmene ogSuderø er at der skete drastisk illegal ødelæg-gelse af reder og/eller af redeindhold i nærlig-gende store eller mellemstore kolonier enten

først i samme ynglesæson eller i årene før. I nogleaf disse tilfælde er det overvejende sandsynligtat sammenfaldet afspejler en reel sammenhængmens det i andre tilfælde (f.eks. Hirsholmene ogSuderø) er mere usikkert om sammenfaldet af-spejler en årsagssammenhæng. De tidsmæssigesammenfald tyder på at skarver i kolonier hvoræg og eventuelt reder blev ødelagt tidligt påsæsonen, kunne nå at lægge om, og nogle af in-dividerne søgte tilsyneladende hurtigt efter al-ternative ynglesteder. Kolonierne på Stenklip-perne, Venø og Flyndersø er eksempler på kolo-nier der etableredes efter drastiske ødelæggel-ser af redeindhold i de store og mellemstorekolonier på Rønland Sandø, Fjandø og Melsigførst på sæsonen. Ødelæggelse af kolonier efterbegyndelsen af maj syntes ikke, i samme gradsom tidlige indgreb, at have ført til forsøg pånyetableringer på nabolokaliteter i samme sæ-son. Derimod synes gentagne ødelæggelser årefter år, som det skete på Havrvig Polder, Røn-holm, Rønø og Bastholm/Bogø, at have resul-teret i dannelse af nye kolonier på 'sikre' loka-liteter (f.eks. Kidholmene, Læsø og Hirsholme-ne).

Vi konkluderer derfor at nogle af de illegale ind-greb medførte at skarverne spredte sig og atnogle af disse skarver forsøgte at danne nyekolonier på andre lokaliteter. For at undgå atfremme skarvers forsøg på at etablere sig på nyelokaliteter bør det tilsyneladende undlades atforetage meget forstyrrende indgreb i mellem-store eller store kolonier. Foretages der indgrebi sådanne kolonier, bør indgrebet kun omfattesprøjtning af æg så skarverne bliver i kolonienog fortsætter med at ruge.

4.3 Betydning af stop for nyekolonier for bestandensstørrelse

Det fremgår af Figur 2b at væksten i ynglebe-standen af skarver i Danmark aftog markant ef-

4 Diskussion

31

ter 1991. Det skete primært fordi de meget storeskarvkolonier i Danmark ophørte med at vokseog derefter gik tilbage i antal (se Bregnballe &Gregersen 1997, Eskildsen 2001). Væksten i deunge og nye kolonier som fik lov til at udviklesig opvejede tilbagegangene i de store, gamlekolonier. Efter 1992 stabiliseredes yngle-bestanden, dog med en tendens til en svag stig-ning frem til 2000-2001 (se Fig. 2). Fra 1993 til2001 varierede antallet af skarvreder fra 36.400til 42.500 med et gennemsnit på 38.900 reder. Idet følgende diskuteres hvorvidt de menneske-lige indgreb der gennemførtes i danske skarv-kolonier i perioden 1994-2001, har påvirketynglebestanden, og om de, hvis de fortsættes,kan forventes at ville påvirke det niveau hvorynglebestanden stabiliserer sig.

Den forvaltningspraksis som Skov- og Natur-styrelsen indførte i 1994 skulle bl.a. bremse skar-vernes muligheder for at yngle nær hidtil uud-nyttede fødeområder. Det var forventet at enbegrænsning i skarvernes adgang til føde-

ressourcer ville føre til en stabilisering af bestan-den på et lavere niveau end ellers.

Ved brug af en populationsmodel estimeredeBregnballe m.fl. (1997) ved hvilken størrelse enskarvbestand kunne forventes at stabilisere sig,afhængigt af om der i en region indførtes ellerikke indførtes et stop for nye kolonier. Model-beregningerne bekræftede forventningen om aten skarvbestand ville stabilisere sig på et lavereniveau ved at forhindre nye kolonier. Men be-regningerne viste også at effekten ville værestærkt afhængig af 'kvaliteten' af de områderhvorfra skarverne blev holdt ude (se Fig. 3). Detbetyder at hvis skarverne i Danmark f.eks. alle-rede havde koloniseret alle de gode områder ogkun mindre gode og dårlige områder var tilbage,ville effekten af et stop for nye kolonier væreforholdsvis lav. Spørgsmålet er derfor hvorvidtde kolonier som forhindredes i at etablere sigeller blev holdt på et lavt niveau, ville have ud-viklet sig til store kolonier hvis indgreb ikkehavde været gennemført?

I et forsøg på at besvare dette spørgsmål, udar-bejdede vi øvre og nedre estimater for de stør-relser kolonierne kunne forventes at udvikle sigtil hvis ingen indgreb havde fundet sted. Dette

-10

-5

0

5

10

15

20

25

90 91 92 93 94 95 96 97 98 99 00 01

Årli

g ti

lvæ

kst i

%

(b)

20

25

30

35

40

45

90 91 92 93 94 95 96 97 98 99 00 01

Ant

al r

ede

r x1

000

(a)

-10

-5

0

5

10

15

20

25

90 91 92 93 94 95 96 97 98 99 00 01

År

Årli

g til

væks

t i %

(b)

20

25

30

35

40

45

90 91 92 93 94 95 96 97 98 99 00 01

Ant

al r

eder

x10

00(a)

Figur 2. Udviklingen i antal skarvreder i Danmark (a)og den årlige procentvise tilvækst i antallet af skarv-reder (b) i perioden 1990-2001.

50

60

70

80

90

100

0 5 10 15 20 25

Reduktion yngleareal (%)

Tot

al b

esta

nd

Figur 3. Effekten af at reducere skarvers adgang til po-tentielle yngleområder ved at forhindre dannelsen afnye koloiner. Effekten er udtrykt som effekten på denstørrelse skarvbestanden vil have ved stabilisering.Øverste linie angiver det beregnede antal ved den an-tagelse at fuglene kun kan holdes ude fra områder med'lav' kvalitet, mens nederste linie viser antallet hvisfuglene kan holdes ude fra områder med høj kvalitet.Efter Bregnballe et al. (1997).

32

blev gjort for hver af de kolonier hvor vi havdekonkluderet at menneskelige indgreb indvir-kede på skarvkoloniernes overlevelse eller stør-relse. Ved estimeringen tog vi hensyn til denenkelte kolonis placering i forhold til omgivendefiskevande, 'kvaliteten' af fødeområderne, og tilafstanden til og størrelsen af de nærmeste nabo-kolonier. Resultaterne af disse estimater er an-givet i Tabel 6. Det er indlysende at estimerin-gen er forbundet med stor usikkerhed, især fordi

det er vanskeligt at vurdere ved hvilke størrel-ser kolonierne kan forventes at stabilisere sig.Førend den samlede effekt estimeres, skal derkorrigeres for at de allerede eksisterende nabo-kolonier kan forventes at gå noget tilbage fordifødesøgningsområderne omkring de gamle ognye kolonier bliver delvist overlappende. Vi harestimeret at en omfordeling kunne resultere i ennedgang på ca. 2.000 par i allerede eksisterendekolonier. Efter en sådan korrektion, og en kor-rektion for at ikke alle kolonier ville stabiliseresig nær de estimerede øvre kolonistørrelser, kon-kluderer vi at indgrebene (alt andet lige) vilmedføre at ynglebestanden stabiliserer sig på etniveau der ligger mindst 4.000 ynglepar underdet niveau der ellers kunne forventes idet detantages at dannelsen af nye kolonier fortsat af-værges.

Den potentielle effekt af at holde skarverne fraat etablere kolonier ved hidtil uudnyttede fiske-vande af høj kvalitet kan konkretiseres medHirsholmene som eksempel. Skarver forsøgtefor første gang kolonidannelse på Hirsholmenei 1997, og da skarverne havde etableret sig blandtandre kolonirugende fuglearter i et naturviden-skabeligt reservat oprettet for at sikre kystfugle

Koloni

Mulige yderligere antalreder ved stabilisering

Minimum Maksimum

Klægbanken/Høje Sande

Fjandø

Agger Tange1

Flyndersø

Rønholm/Troldholmene

Læsø

Rugård

Skanderborg Sø

Hov Røn

Kidholmene1

Bastholm og Bogø

Hopsø1

Olde Nor1

Drættegrund

Vresen

Odense Fjord

Saltbækvig1

Skarresø

Hovvig1

Arresø

Gurre Sø

Saltholm1

Suderø1

Total

200

700

100

100

500

200

300

0

200

0

800

0

200

100

200

300

100

200

100

400

100

700

300

5.800

600

1600

400

300

1000

1200

800

100

600

100

1800

200

500

400

700

1200

300

400

400

800

200

2.200

1.000

16.800

1 Det antages at den hidtil udførte og forventederegulering kun vil begrænse koloniens størrelse.

Tabel 6. Estimater for det antal reder der kunne for-ventes ved skarvkoloniernes stabilisering (ud overdet antal reder som fandtes i kolonierne i år 2001)hvis kolonierne ikke var blevet og ikke blev udsatfor menneskelige indgreb. Der indgår kun kolonierhvis dannelse har været forsøgt afværget, og kolo-nier hvor en eller flere delkolonier har været for-søgt afværget. De angivne nedre og øvre antal re-der er gæt, baseret bl.a. på viden om kolonierneslokalisering, afstanden til nabokolonier og vurde-ringer af de omliggende fødeområders bæreevne.

Figur 4. Geografisk placering og størrelse af de dan-ske skarvkolonier i 2001. Skalaen er vist øverst til ven-stre.

33

fred i yngletiden, blev der ikke gjort forsøg påat begrænse udviklingen i kolonien (førend i2001). Dette resulterede i at kolonien udvikledesig fra 3 reder i 1997 til 1.382 reder i 2001.

Blandt de landsdele som givetvis fortsat harpotentiale for at huse mellemstore og storeskarvkolonier er Nissum Fjord ved Vestkysten,Læsø, Kattegatkysten fra Randers Fjord omkringDjursland til syd for Århus, østkysten af Sønder-jylland, Odense Fjord, Storebælt og Sjællands øst-kyst inklusive Øresund. Figur 4 viser den geo-grafiske fordeling af skarvkolonier i Danmark i2001, og det fremgår hvor i landet der endnuikke er store eller mellemstore skarvkolonier.

Skov- og Naturstyrelsen ændrede forvaltnings-praksis i 1994 for at afværge en yderligere stig-ning i de skader skarver påfører fiskeriet. Der-for er det relevant at vurdere om fiskeriet haropnået målelige fordele af at dannelsen af nyeskarvkolonier blev begrænset i 1994-2001. Villedet eksempelvis kunne forventes at bundgarns-fiskere kommer til at lande færre fisk i år 2006hvis dannelsen af de nye kolonier ikke havdeværet afværget? Svaret afhænger af hvordansammenhængen er mellem antal skarver i etområde og det antal skarver der forsøger atfange fisk i områdets bundgarn. Hvis bundgar-nene er blandt skarvernes mest attraktive føde-søgningsområder, kan der ikke forventes et 20%fald i antallet af skarver der søger føde i bund-garn, selvom antallet af skarver i området redu-ceres med 20%. Men i de områder hvor kun fåskarver hidtil har søgt føde i yngletiden, og hvordannelsen af store kolonier er blevet undgået,har stoppet for nye kolonier formentlig delvisafværget en stigning i skarvernes prædation affisk i bundgarn. Måske er østkysten af hhv. Søn-derjylland og Sjælland eksempler på sådanneområder hvor en stigning i konflikterne mellemskarver og bundgarnsfiskeri i yngletiden blevafværget pga. menneskelige indgreb i kolonier.Se Bregnballe & Rasmussen (2000) for en dis-kussion af hvorvidt indgreb i kolonier kan på-virke de konflikter skarver giver anledning tilefter yngletiden.

Hvis den fiskeriøkonomiske gevinst skal vur-deres ved den nuværende bestandsbegrænsen-de indsats, kræves der en bedre afklaring af sam-menhængen mellem omfanget af skader for-voldt af skarver og antallet af skarver. En sådan

afklaring vil delvis kunne opnås ved eksperi-menter hvor det undersøges om en reduktion istørrelsen af en lokal skarvbestand (f.eks. ennærliggende ynglekoloni) fører til et måleligtfald i antallet af skarver der forsøger at tage fiski ruser og bundgarn i lokalområdet.

4.4 Betydning af regulering afungeproduktionen

De indgreb som fandt sted i danske skarv-kolonier i årene 1994-2001 resulterede i tab afynglesucces i ca. 15.000 reder. En nedsat yngle-succes kan virke begrænsende på en ynglebe-stands størrelse, men effekter kan kun forven-tes hvis der opstår mangel på potentielle rekrut-ter, og/eller hvis nedsat ynglesucces fører tiludvandring.

Af to grunde vurderer vi at effekten af tab afredeindhold på den danske ynglebestands stør-relse har været ubetydelig. For det første skøn-ner vi at de gennemførte indgreb reduceredeproduktionen af flyvefærdige unger i Danmarkmed mindre end 5% om året. For det andet ty-der en række forhold på at der i den samlededanske bestand af skarver nu findes et overskudaf potentielle rekrutter der er klar til at etableresig hvis de rette ynglebetingelser skulle opstå(Bregnballe m.fl. i trykken).

Selvom der er indicier for at der i Danmark somet hele ikke er mangel på potentielle rekrutter,kan væksten i kolonierne i enkelte lokalområdergodt have været begrænset af mangel på poten-tielle rekrutter. Ringkøbing Fjord er et områdehvor indgreb der resulterede i lav ynglesucces,kan have virket begrænsende på væksten i delokale kolonier. Ungeproduktionen i den storekoloni Havrvig Polder i Ringkøbing Fjord blevreduceret mellem 1993 og 2001, og det er muligtat både størrelsen af den eksisterende koloni ogforsøgene på dannelse af nye kolonier i Ringkø-bing Fjord blev begrænset af manglende over-skudsproduktion af unge, yngledygtige skarver.Igangværende undersøgelser som gennemføresaf Danmarks Miljøundersøgelser, tyder på atlangt hovedparten af de unger som produceresi en koloni, forsøger at yngle i den region eller

34

det vandområde hvor deres oprindelseskolonier beliggende. Det betyder eksempelvis at ind-vandringen af unge potentielle rekrutter til Ring-købing Fjord fra f.eks. Kattegat har været beske-den.

Vi konkluderer at de indgreb der resulterede inedsat ynglesucces, ikke har haft målelig effektpå størrelsen af den samlede ynglebestand afskarver i Danmark. Men nedsat ynglesucces kani enkelte områder have haft en dæmpende ef-fekt på dannelsen af nye kolonier og væksten ieksisterende kolonier.

4.5 Faktorer af betydning forvalg af metode ogfremgangsmåde

Ved planlægningen af de indgreb der fremoverønskes gennemført, bør det afklares om måletskal være at undgå at skarverne etablerer rede,eller om det er acceptabelt at skarverne forsø-ger at yngle blot der ikke produceres unger, ogkolonien ikke vokser sig større. Målet har be-tydning for valg af metode, for hvor intensivtog hvornår i ynglecyklus der bør sættes ind. Nårdette er afklaret bør der tages hensyn til 1) even-tuelle særlige forhold ved det aktuelle koloni-seringsforsøg, 2) den intensitet hvormed meto-den kan udøves, 3) risikoen for at indgrebetkommer til at fremprovokere en spredning afskarverne til nye lokaliteter, og 4) hvorvidt an-dre hensyn bør tages, f.eks. til andre ynglefugle.

Blandt de særlige forhold ved et koloniserings-forsøg som bør tages i betragtning, er 1) om skar-verne i ét eller flere tidligere år har ynglet medsucces på lokaliteten, 2) om skarverne har be-nyttet lokaliteten i en længere periode som ra-steplads og/eller overnatningsplads, 3) ommange eller få skarver forsøger at yngle, og 4)hvor tidligt i ynglecyklus der kan sættes ind.Endvidere bør man i valget af fremgangsmådetage hensyn til etiske forhold og minimere deforstyrrende effekter på andre ynglefugle.

Ad 1: Skarver er betydeligt vanskeligere atskræmme bort hvis de i ét eller flere forudgå-ende år har ynglet forholdsvis uforstyrret og

med succes på lokaliteten (f.eks. Veldkamp1997). I sådanne tilfælde vil det være nødven-digt at sætte ind med 'hårde' metoder såsomhyler og/eller beskydning, og det vil være nød-vendigt at gentage bortskræmningen flere gangegennem sæsonen. Dette var bl.a. erfaringen vedRugård Søndersø (se afsnit 3.7.5).

Ad 2: Forsøg på kolonidannelse finder som re-gel sted på lokaliteter som skarverne hidtil harbenyttet som rastepladser og/eller overnatnings-pladser (Bregnballe & Gregersen 1997). Erfarin-gerne tyder på at skarverne ofte er utilbøjeligetil helt at forlade sådanne lokaliteter. Det gæl-der især hvis skarverne har erfaring for at raste-lokaliteten normalt er uforstyrret, og/eller hvislokaliteten er en oplagt raste- og/ellerovernatningsplads og ligger nær rige fødeom-råder. Indstilles bortjagningen på en sådan loka-litet i en periode, vil skarverne med stor sand-synlighed tage lokaliteten i brug igen. Er derderimod tale om en lokalitet som skarverneikke tidligere har optrådt på, vil det ofte væreforholdsvis nemt at skræmme skarverne heltbort.

Ad 3: Erfaringerne viser at det ofte kræver enbetydeligt mere omfattende indsats at bort-skræmme skarver hvor de forsøger at yngle istort tal, end hvor få, f.eks. under 40 par, forsø-ger at etablere en koloni.

Ad 4: Det er erfaret at skarver ofte er langt merefølsomme over for forstyrrelser i etablerings-fasen i det tidlige forår end senere på foråret.Under bortskræmningsforsøgene ved RugårdSøndersø var det, som andre steder, vanskeli-gere at skræmme skarverne bort jo længere heni ynglecyklus de nåede.

Det er vigtigt at gribe ind med tilstrækkeligt ef-fektive midler straks det bliver klart at skarver-ne gør forsøg på dannelse af en ny koloni. Detkan ikke anbefales at prøve sig frem, begyn-dende i den milde ende af teknikker (en personnærmer sig kolonien eller går ind i den) for såsidst at introducere en 'hård' metode (hyler an-bringes i kolonien eller der afgives skud i kolo-nien) fordi ingen af de mildere metoder var til-strækkeligt effektfulde. Ulempen ved at startemed milde metoder er at skarver ofte bliver van-skeligere at skræmme bort jo længere de nårfrem i ynglecyklus. Man kan da risikere at æg

35

når at klække, og at bortskræmingen derfor måindstilles.

Den intensitet af bortskræmning der sættes indmed, har betydning for om skarverne giver opeller vender tilbage efter kort tid. Hvis der ikkekan foretages hyppige bortskræmningsforsøg,bør hårde metoder tages i brug over nogle dagetil skarverne har forladt lokaliteten. Alternativtbør man acceptere at skarverne etablerer rederog lægger æg, og man kan så via færdsel i kolo-nien i rugeperioden reducere skarvernes yngle-succes (se afsnit 3.7).

For at minimere risikoen for at 'provokere' skar-verne til at flytte til andre nye lokaliteter kan mani jordrugende kolonier anvende oliering af æg-gene som får skarverne til at fortsætte yngle-forsøget.

4.6 Hvilke fremgangsmåder ogmetoder kan anbefales?

I det følgende sammendrag antages det at må-let er at hindre skarverne i at etablere en koloni,og ikke at hindre dem i at benytte lokaliteten,f.eks. som dagrasteplads eller overnatnings-plads. Tilmed antages det at målet ønskes nåetved mindst mulig forstyrrelse af skarverne ogandre fuglearter, og uden at foretage indgrebefter æggene er klækket. Heraf følger at det børtilstræbes at undgå at skarverne får bygget re-der og lagt æg, og især at æggene klækker.

4.6.1 Regulering af ynglesucces

I en række kolonier hvor skarverne forsøger atyngle på jorden, er man ikke interesseret i at an-vende bortskræmning, oftest fordi man risike-rer at forstyrre andre ynglende kystfugle, ellerfordi hyppig bortskræmning vil være vanskeligat gennemføre pga. logistiske forhold.

I de jordkolonier hvor bortskræmning ikke eren mulighed, er chancerne for at undgå koloni-dannelse begrænsede. Men sandsynligheden forat kolonien vokser sig væsentligt større i efter-

følgende år kan som regel reduceres ved at be-grænse skarvernes ynglesucces ved sprøjtningaf æggene med parafinolie. Det skyldes primærtat skarverne tilsyneladende er mindre tilbøje-lige til at gentage yngleforsøg på lokaliteter hvorde ikke har haft ynglesucces, eller hvor ingen afde øvrige fugle i kolonien har succes.

Konklusionen på erfaringerne i Danmark ogudlandet er at i de jordkolonier hvor skarver-nes ynglesucces ønskes reduceret, bør æggenesprøjtes med paraffinolie. Efter sprøjtning af æggenoptager de fleste skarver rugningen. I mod-sætning hertil ser det ud til at fjernelse af rederneeller æggene og ungerne oftere resulterer i atskarverne forlader lokaliteten, og forsøger atyngle et andet sted i samme sæson.

For at minimere risikoen for at æg klækker vildet ofte være nødvendigt at foretage sprøjtningi kolonien 2-4 gange gennem sæsonen idet nogleskarver påbegynder æglægning senere end an-dre, og nogle lægger om fordi deres æg er ble-vet præderet af måger under eller umiddelbartefter skarverne er blevet forstyrret.

Statsskovdistrikterne har fulgt et princip om atgive første behandling når kuldene var fuldlagt,og derefter behandle hver 14. dag til skarverneindstiller æglægning eller opgiver kolonien. Pågrundlag af forsøg med sprøjtning af æg i sølv-måge kolonier anbefalede Blackwell m.fl. (2000)at den første oliering af æg finder sted når deførste anlagte kuld er 7-15 dage fra klækning,og at oliering gentages med tre ugers interval tilder ikke længere anlægges nye kuld.

Fordelen ved oliering af æg frem for bort-skræmning er bl.a. at forstyrrelsen af andreynglefugle oftest er kortvarig, og man kan und-gå at forstyrre mere end to til fire gange pr. sæ-son.

I trækolonier kan skarvernes ynglesucces redu-ceres ved menneskelig færdsel hvis forstyrrel-serne bevirker at skarverne forlader rederne, ogat æggene bliver taget af krager eller skader.Denne fremgangsmåde kan også anvendes ijordkolonier hvor de ofte tilstedeværende må-ger gerne tager skarvæg. Men her vil der pånogle lokaliteter være risiko for at andre fugle-arters æg også går tabt.

36

4.6.2 Begrænsning af adgangen tilredesteder

Skarvernes adgang til redesteder kan i nogle til-fælde reduceres forud for en ynglesæson ved atfælde de tidligere benyttede eller potentielleredetræer. En anden metode, som ikke har væ-ret afprøvet i Danmark, er at opsætte tråde imel-lem træernes kroner. Er der tale om en jord-koloni, kan trådene sættes i lav højde hen overdet område som skarverne forventes at ville for-søge at etablere kolonien. Dette vil dog medføreen risiko for at andre arters ynglemulighederogså begrænses.

4.6.3 Bortskræmning

4.6.3.1 Generelle anbefalinger

I Danmark og i udlandet er der gjort erfaringermed hvordan en stor effekt kan opnås ved enlille indsats. Det vurderes at chancerne for storeffekt ofte vil kunne forøges hvis følgende an-befalinger følges:

1. Påbegynd bortskræmningen så tidligt i skar-vernes ynglecyklus som muligt.

2. Brug metoderne intensivt og gentag bort-skræmningen straks skarverne genindfindersig.

3. Anvend flere metoder i kombination.4. Undgå at bortskræmningen bliver forudsige-

lig.5. Anvend lejlighedsvis beskydning i forbin-

delse med brugen af et skræmmemiddel.

Ad 1: Bortskræmning bør påbegyndes straksskarverne forsøger at indfinde sig på lokalite-ten. Det gælder især hvis skarver i ét eller flereforudgående år har forsøgt at yngle på lokalite-ten, men det gælder også hvis det er første gangskarver forsøger at yngle dér. I tilfælde hvorskarverne først opdages efter de er blevet yngle-aktive, bør bortskræmning sættes i gang straks.Hvis det lykkes for skarverne at få æggene klæk-ket, bør forsøgene på bortskræmning indstillesog først genoptages ved skarvernes ankomst idet efterfølgende år.

Ad 2: Det er vigtigt at bortskræmningerne fårskarverne til at undlade yngleforsøg, og dettevil i nogle tilfælde kun kunne undgås ved at

holde skarverne borte fra lokaliteten over én el-ler flere dage flere gange i løbet af ynglesæsonen.Skal skarverne holdes borte, skal de opleve bort-skræmningen som voldsom og vedvarende. Detvil i mange tilfælde kræve at skarverne bliverforstyrret gentagne gange gennem dagen, even-tuelt flere dage i træk.

Det bør overvåges om skarverne genindfindersig, og bortskræmningerne bør gentages ligesåsnart skarverne vender tilbage. Bortskræmnin-gerne bør udføres med en intensitet og hyppig-hed som sikrer at skarverne ikke får ro til atbygge flere reder og lægge æg. Jo flere fugle derer vendt tilbage, og desto flere dage de har haftro, desto vanskeligere kan det forventes at bliveat skræmme skarverne bort. Skarverne kanvende tilbage igen selvom de har været borte iadskillige uger. Desuden vil sent ankomne fugleikke nødvendigvis være påvirket af at de førstankomne skarver er blevet skræmt bort.

Ad 3: Skarver kan lettere gøres sky når forskel-lige metoder anvendes i kombination end nårmetoderne anvendes isoleret (f.eks. Im & Haf-ner 1984, Veldkamp 1997). Desuden kan man inogle tilfælde opnå at kombinationen af meto-der dels giver en synergistisk effekt, og dels enforøget effekt ved efterfølgende at anvende enenkelt af metoderne alene. Dette iagttoges ogsåved Rugård Søndersø (se afsnit 3.7.5). Men kom-binationen af teknikker bør hyppigt varieres.

Ad 4: For at bibeholde metodernes effekt vil detofte være nødvendigt at undgå at skarvernevænner sig til de lyde og de synsindtryk somskal gøre dem skræmte. Det er ofte observeretat skarvers reaktion på selv ret drastiske meto-der såsom skud fra gaskanon aftager med tidenhvis metoden bruges regelmæssigt (dette blevogså konstateret ved Rugård). Det har væretanbefalet at brugen af f.eks. gaskanoner indstil-les så snart skarverne viser tegn på habituering(tilvænning), idet fortsat brug vil reducere mu-lighederne for at opnå effekt ved brug af gas-kanon senere (Littauer 1990).

Risikoen for at skarver vænner sig til de meto-der der anvendes, kan minimeres ved at gøreforstyrrelsen uforudsigelig, f.eks. ved 1) at vari-ere hvorfra kilden til forstyrrelsen kommer, 2)at variere hvornår på døgnet metoden anven-des, og 3) at variere hvor intensivt og over hvor

37

langt et tidsrum metoden benyttes. Det betyderbl.a. at statiske og automatiske anordninger børflyttes til nye positioner med 1-3 dages mellem-rum så skarverne oplever at forstyrrelserne kom-mer fra forskellige retninger (jf. Littauer 1990).Det er erfaret ved Rugård og i udlandet at effek-ten af skræmmemidler ofte er større hvis de ak-tiveres om aftenen eller om natten frem for omdagen.

Der kan tilsyneladende opnås fordele ved lej-lighedsvis at supplere anvendelsen af skræmme-midler med beskydning (herunder nedlæggelseaf enkelte fugle hvis muligt). Effekten af en 'mild'metode kan forøges, og tilvænning kan undgåshvis skarverne erfarer at aktiveringen af denmilde metode ind imellem efterfølges af reel fare,dvs. beskydning. Man kan tilsyneladende læreskarver at forbinde lyden af skud fra en gas-kanon eller tilstedeværelsen af mennesker elleren bil med en øget risiko for at blive beskudt.Metodernes anvendelse bør dog kun kombine-res med beskydning 1) hvis der er behov for højeffekt, og 2) hvis der er mistanke om eller erfa-ring for at tilstrækkelig høj effekt ikke kan nåsalene ved brug af andre skræmmemidler, og/eller 3) hvis skarverne er begyndt at habitueretil de anvendte skræmmemetoder.

Af etiske hensyn gælder det for alle metoder tilbortskræmning at de ikke bør tages i brug hvisæggene er klækket. Kun de mest voldsommemetoder virker effektivt på skarver der har un-ger i reden.

I mange områder vil det være relevant eller på-krævet at tage hensyn til andre tilstedeværendefugle og dyr. Larmende skræmmemidler kanresultere i at andre fugle skræmmes bort fraområdet. I andre tilfælde kan det være nødven-digt at tage hensyn til beboelser eller menneskersom færdes nær området.

4.6.3.2 Menneskelig færdsel

Skarvers forsøg på kolonidannelse kan i nogletilfælde forebygges gennem hyppig menneske-lig færdsel i eller langs de områder som man ikkeønsker koloniseret af skarverne. Skarvernes føl-somhed over for menneskelig færdsel afhængerdog tilsyneladende af om skarverne ind imel-lem erfarer at tilstedeværelse af mennesker også

involverer en risiko for beskydning. Hvis skar-verne aldrig bliver beskudt på lokaliteten eller iomliggende områder, og hvis den menneskeligefærdsel har høj forudsigelighed (f.eks. kun påstier) samt hvis skarverne yngler i høje træer,vil skarverne ofte udvise tilvænning (jf. Brug-ger 1995).

Menneskelig færdsel kan også bruges som enindirekte metode til at reducere skarvernesynglesucces. Det skyldes at der i de fleste skarv-kolonier vil være krager, skader eller måger somtager æg når skarverne forlader rederne. For-mentlig vil de skarver som gentagne gange ogeventuelt over flere år mister deres æg pga. men-neskelig forstyrrelse, være tilbøjelige til at und-lade at yngle på lokaliteten i efterfølgende år.

Menneskelig færdsel bør ikke anvendes som enmetode til bortskræmning hvis skarvernes æger klækket, og/eller hvis der er udsigt til at an-dre arters yngleforsøg vil kunne slå fejl pga. for-styrrelserne.

4.6.3.3 Gaskanon, hyler og andre skræmmemidler

Bortskræmningsmetoder der ikke indbefatterbeskydning, vil på nogle lokaliteter være til-strækkelige til at få skarver til at opgive forsøgpå kolonidannelse. Det vil dog ofte kræve at for-søgene på bortskræmning sættes ind før ellerstraks efter skarverne begynder redebygning ogæglægning.

Skarver har i udlandet været forsøgt skræmt bortved brug af genstande der afgiver høje lyde så-som gaskanon, hyler, skud med jagtgevær, skudmed signalpistol, kanonslag, elektronisk frem-kaldt støj, højtspillende radio o. lign. (se Wiresm.fl. 2001, Mac Kay m.fl. 1999). Lyde frembragtved skud med jagtgevær, hyler eller gaskanonsyntes at være blandt de mere effektfulde. Forat sikre effektiviteten bør brug af lyd som skræm-memiddel kombineres med andre skræmme-metoder, f.eks. menneskelig færdsel eller be-skydning (jf. Busnel & Giban 1968, Brugger 1995,Wires m.fl. 2001). Det samme gælder teknikkerder virker visuelt.

Gaskanoner kan anbefales på lokaliteter hvorskarver forsøger at yngle i træer, og hvor derikke optræder andre fugle som derved skræm-

38

mes bort fra området. Bruges gaskanon i kolo-nier hvor skarverne yngler på jorden, vil der oftevære risiko for at andre arter forstyrres. Hvisanvendelsen af en gaskanon skal have maksi-mal effekt, skal den stilles under redetræerne.Stilles gaskanonen uden for kolonien, bør afgi-velse af skud lejlighedsvis følges op af beskyd-ning af de skarver som forbliver i kolonien, og/eller af de skarver der vender tilbage til kolo-nien. Gaskanonen bør bruges intensivt (f.eks.med 15 minutters interval, inklusive om natten),og over et helt døgn eller et par døgn. Brugen afgaskanonen bør indstilles når den har væretbrugt i et par døgn. Intensiv brug af gaskanonkan genoptages når skarverne atter dukker op ikolonien. Har skarverne æg, vil brugen af gas-kanon ofte resultere i tab af æg til krager og ska-der eller måger. Gaskanon bør ikke bruges hvisæggene er klækket, og der er unger i rederne.

En hyler kan anbefales til lokaliteter hvor skar-ver yngler på jorden, og hvor det forudses at derbliver behov for høj skræmmeeffekt. De forstyr-rende effekter på andre arter bør overvåges, såbrugen af hyleren kan indstilles hvis andre ar-ter skræmmes. På Fjandø i Nissum Fjord blevdet fundet forsvarligt at benytte en hyler fordidens brug kunne begrænses til det tidlige forår,hvorved forstyrrelser af andre senere ynglendekolonirugende arter, såsom terner og klyder,kunne undgås.

Visuelle skræmmemidler kan i kombinationmed andre teknikker bidrage til at forøge effek-ten af en bortskræmning. Ud over at menneske-lig færdsel kan virke som et effektivt visueltskræmmemiddel, foreligger der kun få oplys-ninger om effektiviteten af forskellige genstandeog teknikker. Men den generelle erfaring er ateffektiviteten af visuelle skræmmeteknikker erlav. Det gælder især hvis de bruges som enestemetode over længere perioder idet skarverne lethabituerer (se reference i Veldkamp 1997 ogWires m.fl. 2001). Ophængning af genstandesom bevæger sig og ofte flyttes, f.eks. vimplerog blinklys, er mere effektive end genstande somikke bevæger sig og er stationære såsom fugle-skræmsler.

4.6.3.4 Beskydning

Erfaringerne fra Danmark er at beskydning (her-

under eventuel nedlæggelse af fugle) er det mesteffektfulde skræmmemiddel. Det er også erfa-ret at skarver reagerer voldsommere på lydenaf skud fra et jagtgevær end på lyden af skudfra f.eks. en gaskanon. Så på lokaliteter hvorskarver i ét eller flere foregående år har yngletforholdsvis uforstyrret og eventuelt med succes,vil det oftest være nødvendigt at sætte ind medbeskydning.

4.6.3.5 Lasergevær

Blandt de teknikker der har været afprøvet iudlandet er lasergeværet tilsyneladende denmest effektfulde og lettest anvendelige ikke-dødelige teknik (Trolliet 1993, McKay m.fl. 1999).Brug af lasergevær kan anbefales på lokaliteterhvor man fra et punkt uden for kolonien kansigte med laserstrålen ind i gruppen af skarver.Den store fordel ved lasergeværet er at man kanundgå at forstyrre andre arter.

4.7 Konklusioner

Der blev gennemført menneskelige indgreb i 4-15 skarvkolonier om året i Danmark i perioden1995-2001. Disse indgreb udgjordes overvejendeaf legale indgreb hvor skarver i små, nydann-ede kolonier blev forsøgt bortskræmt, eller hvoræggene blev behandlet med paraffinolie, så deikke klækkede. De fleste illegale indgreb gen-nemførtes i store kolonier, og disse indgreb be-stod oftest i ødelæggelse af redernes indholdeller i udsætning af landrovdyr, især mink.

Flere af de legale indgreb resulterede i at skar-verne opgav deres forsøg på kolonidannelse.Herved blev dannelsen af en række nye skarv-kolonier i Danmark afværget. I en del af de til-fælde hvor skarverne vendte tilbage trods demenneskelige indgreb, bevirkede indgrebene atkolonierne ikke voksede sig større. Der blev fun-det indicier for at nogle af de illegale indgrebmedvirkede til en spredning af skarverne til nyeynglelokaliteter.

Hvis de menneskelige indgreb som gennemfør-tes i perioden 1994-2001 fortsættes, konklude-

39

res det at ynglebestanden af skarver i Danmarkvil stabilisere sig på et niveau der ligger mindst4.000 ynglepar under det niveau den ellers villestabilisere sig på.

I omkring 20 skarvkolonier bevirkede menne-skelige indgreb at skarverne havde nedsat yngle-succes i ét eller flere år. Redeindholdet i ca. 15.000reder gik tabt som følge af menneskelige ind-greb gennemført i perioden 1994-2001. Omkringhalvdelen af disse tab var forårsaget af illegaleindgreb. Den reducerede ynglesucces vurderesikke at have haft målelig effekt på den samledeynglebestands størrelse. Men nedsat yngle-succes i Ringkøbing Fjord som følge af legaleog illegale indgreb har muligvis haft en dæm-pende effekt på væksten i dette lokalområdesynglebestand.

Nærværende undersøgelse giver ikke mulighedfor at vurdere om de gennemførte indgreb i dan-ske skarvkolonier har medført at fiskeriet i min-dre grad end ellers blev påvirket af skarvers præ-dation på og beskadigelse af fisk. Men de stederhvor det lykkedes at afværge dannelsen af nyestore kolonier, har indgrebene formentlig gjortat de problemer skarverne påførte fiskeriet ikketog til i omfang

På baggrund af statsskovdistrikternes og andreserfaringer har der kunnet drages konklusionerom hvordan indgreb bør og ikke bør udføreshvis målet er at undgå dannelse af nye skarv-kolonier eller yderligere vækst i unge kolonier.Disse erfaringer og anbefalinger kan sammen-fattes i følgende syv punkter:

Fra sidst på vinteren til sidst på foråret bør derudføres hyppig overvågning af de lokaliteterhvor skarver kan forventes at ville forsøge dan-nelse af nye kolonier. Nye kolonier kan især for-

ventes at opstå hvor skarver raster om dagenog/eller om natten.

1. Ønskes bortskræmning anvendt, bør dennepåbegyndes så tidligt i skarvernes yngle-cyklus som muligt, dvs. før skarverne byg-ger reder og lægger æg.

2. Intensiteten af bortskræmningen skal værehøj, og det bør tilstræbes at skarverne skræm-mes bort straks de vender tilbage til lokalite-ten. Dette vil ofte betyde at bortskræmningenskal gennemføres flere gange dagligt, og i vissetilfælde over flere uger. Der bør anvendes fleremetoder i kombination, og det bør undgås atbortskræmningen bliver forudsigelig.

3. Den mest effektive metode til bortskræmninger beskydning (inklusive afgivelse af skræm-meskud). Beskydning kan med fordel kom-bineres med brug af gaskanon og menneske-lig færdsel.

4. Ved bortskræmning i nydannede jordkoloni-er kan anvendelse af hyler anbefales. Men ensådan bør kun bruges først på foråret hvorder er lavest risiko for at forstyrre andre ar-ter af ynglefugle.

5. I nydannede jordkolonier er sprøjtning af ægmed paraffinolie en anbefalelsesværdig me-tode. I nogle tilfælde vil sprøjtningen af ægikke medføre at skarverne afholder sig fra atyngle på lokaliteten, men gentages sprøjtnin-gen af æg i efterfølgende år, vil det med højsandsynlighed kunne undgås at kolonienudvikler sig til en stor koloni.

6. Det bør undgås at foretage forsøg på bort-skræmning eller regulering af ynglesucces ieksisterende mellemstore og store kolonieridet sådanne indgreb kan fremme skarvernesforsøg på at kolonisere nye lokaliteter. Dogsyntes oliering af æg i mellemstore og storekolonier ikke på kort sigt at øge risikoen forat skarverne spreder sig til nye lokaliteter.

40

Bédard, J., Nadeau, A. & Lepage, M. 1995: Double-crested Cormorant culling in the St. LawrenceRiver Estuary. - Colonial Waterbirds 18: 78-85.

Bildsøe, M., Jensen, I.B. & Vestergaard, K.S. 1998:Foraging behaviour of cormorants Phalacroco-rax carbo in pound nets in Denmark: the use ofbarrel nets to reduce predation. - Wildlife Biol-ogy 4: 129-136.

Blackwell, B.F., Seammans, T.W., Helon, D.A. &Dolbeer, R.A. 2000: Early loss of herring gullclutches after egg-oiling. - Wildlife Society Bul-letin 28: 70-75.

Bregnballe, T. & Asbirk, S. 1995: A recent change inmanagement practice of the Great Cormorantpopulation in Denmark. - Cormorant ResearchGroup Bulletin 1: 12-15.

Bregnballe, T., Engström, H., Knief, W., Van Eerden,M.R., van Rijn, S., Kieckbusch, J.J. & Eskildsen,J. Under trykning: Development of the breedingpopulation of Great Cormorants in The Nether-lands, Germany, Denmark and Sweden duringthe 1990s. - Die Vogelwelt.

Bregnballe, T., Goss-Custard, J.D. & le V. Dit Durell,S.E.A. 1997: Management of cormorant num-bers in Europe: a second step towards a Euro-pean conservation and management plan. - I:van Dam, C. & Asbirk, S. (red.); Cormorantsand human interests. National Reference Cen-tre for Nature Management, Wageningen, TheNetherlands, side 62-122.

Bregnballe, T. & Gregersen, J. 1995: Udviklingen iynglebestanden af Skarv Phalacrocorax carbosinensis i Danmark 1938-1994. - Dansk Ornito-logisk Forenings Tidsskrift 89: 119-134.

Bregnballe, T. & Gregersen, J. 1997: Changes ingrowth of the breeding population of Cormo-rants Phalacrocorax carbo sinensis in Denmark.- Suppl. Ric. Biol. Selvaggina 26: 31-46.

Bregnballe, T. & Rasmussen, T. 2000: Post-breedingdispersal of Great Cormorants Phalacrocoraxcarbo sinensis from Danish breeding colonies.- Dansk Ornitologisk Forenings Tidsskrift 94:175-187.

Brugger, K.E. 1995: Double-crested Cormorants andfisheries in Florida. - Colonial Waterbirds 18:110-117.

Busnel, R.G. & Giban, J. 1968: Prospective conside-rations concerning bioacoustics in relation tobird-scaring techniques. - I: Murton, R.K. &Wright, E.N. (red.); The problems of birds aspests. Academic Press, London, s. 17-28.

Christens, E. & Blockpoel, H. 1991: Operational

spraying of white mineral oil to prevent hatch-ing of gull eggs. - Wildl. Soc. Bull. 19: 423-430.

Christens, E., Blokpoel, H., Rason, G. & Jarvie,S.W.D. 1995: Spraying white mineral oil on Ca-nada goose eggs to prevent hatching. - WildlifeSociety Bullitin 23: 228-230.

Dieperink, C., Pedersen, S. & Pedersen, M.I. 2001:Estuarine predation on radiotagged wild anddomesticated sea trout (Salmo trutta L.) smolts.- Ecology of Freshwater Fish 10: 177-183.

Engström, H. 2001: The occurrence of the GreatCormorant Phalacrocorax carbo in Sweden,with special emphasise on recent populationgrowth. - Ornis Svecica 11: 155-170.

Eskildsen, J. 2001: Skarver 2001. Danmark. Dan-marks Miljøundersøgelser 45 s. - Arbejdsrap-port fra DMU nr. 154.

Gregersen, J. 1982: Skarvens Kyster. - Bygd, Esbjerg,Denmark.

Gregersen, J. 1990: Overvågning af Skarver 1989. -Skov- og Naturstyrelsen, Miljøministeriet, Kø-benhavn.

Gregersen, J. 1992: Skarver 1990-1991. - Skov- ogNaturstyrelsen, Miljøministeriet, København.

Gregersen, J. 1995: Skarver 1992-1994. DanmarksMiljøundersøgelser 27 s. - Arbejdsrapport fraDMU.

Hansen, K. 1980: Skarven. Skarv, Holte.Im, B.H. & Hafner, H. 1984: Impact des oiseaux pis-

civores et plus particulièrement du Grand Cor-moran Phalacrocrax carbo sinensis sur les ex-ploitations piscicoles en Camargue, France. -Cee-Station Biologique de la Tour du Valat,Arles.

Littauer, G. 1990: Avian predators: frightening tech-niques for reducing bird damage at aquaculturefacilities. - Southern Regional Aquaculture Cen-ter Publication.

McKay, H., Furness, R., Russell, I., Parrott, D.,Rehfisch, M., Watola, G., Packer, J., Armitage,M., Gill, E. & Robertson, P. 1999: The assessmentof the effectiveness of management measuresto control damage by fish-eating birds to inlandfisheries in England and Wales. - Report to theMinistry of Agriculture, Fisheries and Food.MAFF Project VC0107.

Shonk, K. 1998: The effect of oil spraying on eggs ofDouble-crested Cormorants, Phalacrocoraxautitus, and other egg laying parameters. - B.Sc.thesis, Wilfried Launer University, Waterloo,Ontario.

Skov- og Naturstyrelsen 1992: Forvaltningsplan for

5 Referencer

41

skarven i Danmark. - Miljøministeriet, Skov- ogNaturstyrelsen.

Trolliet, B. 1993: Un nouveau moyend’effarouchement: le fusil laser. - Bulletin Men-suel Office National de la Chasse 178: 50-54.

Veldkamp, R. 1997: Cormorants Phalacrocorax car-bo in Europe: A first step towards a Europeanmanagement plan. - The National Forest and

Nature Agency, Denmark & The National Re-ference Centre for Nature Management, TheNetherlands, Copenhagen.

Wires, L.R., Cuthbert, F.J., Trexel, D.R. & Joshi, A.R.2001: Status of the Double-crested Cormorant(Phalacrocorax autitus) in North America. - Fi-nal Report to USFWS. University of Minnesota,Dept. of Fisheries and Wildlife.

42

19991991

0

95

380

467

8

177

1300

5

1990

0

309

207

1019

81

4642

404

430

355

30

1992

0

226

680

9

775

77

240

1480

40

4321

847

1350

85

881

1993

0

814

690

1

1196

228

2149

0

4634

1142

1848

5

162

383

1994

15

90

988

773

240

1185

1.009

2253

30

4318

1161

2100

8

218

435

1995

3

155

1296

17

392

92

1140

890

2901

20

0

4771

1315

2288

39

250

203

Skovlovskreds

Nr. Lokalitet

Lindet

53 Jordsand

Oxsbøl

23 Klægbanken

77 Høje Sande

33 Havrvig Polder

Ulborg

13 Fjand Ø

Feldborg

55 Rotholmene

38 Flyndersø

Klosterheden

29 Rønland Sandø

60 Venø

Thy

34 Melsig

68 Agger Tange

61 Stenklipper

74 Vigsø

Hanherred

35 Troldholmene

Nordjyllands

59 Hirsholmene

63 Knoen, Læsø

Buderupholm

10 Toft Sø

20 Rønholm

Fussingø

75 Treskelbakkeh.

65 Hald Sø

72 Rugård Sø

Silkeborg

66 Brabrand Sø

71 Skanderborg Sø

67 Salten Langsø

3 Vorsø 5048

11 Svanegrund 674

27 Stavns Fjord 804

45 Hou Røn

Haderslev

24 Bastholm 204

36 Kidholmene 6 326

30 Hopsø 379 183

Gråsten

57 Olde Nor 130

2001

84

106

2392

0

1141

10

1168

0

1387

748

0

330

1382

3327

0

0

75

89

0

0

2971

1395

2958

43

0

0

0

0

2000

0

2940

7

1425

1394

27

1693

240

25

5

257

1209

0

3820

54

114

10

10

3110

1489

3260

292

226

115

0

0

4

10

27

0

1800

0

1335

1042

73

1848

40

77

900

340

36

3346

3

0

0

4

2

2744

1381

2743

40

379

211

84

0

1

2

6

1998

0

2535

15

1394

1245

0

2100

14

533

76

87

3338

4

1

0

3102

1172

2140

52

310

148

140

0

0

2

1997

0

2905

120

1000

1000

24

1573

32

63

3

25

3227

263

3587

1035

2037

40

267

98

90

0

0

0

1996

37

2104

20

702

0

1394

1266

3352

284

4320

1201

2401

43

302

142

10

0

0

Tabel 7. Udviklingen i antal skarvreder i jyske skarvkolonier i perioden 1990-2001. År med indgreb i kolo-nien er angivet med fed. Se Tabel 9 for en oversigt over antal reder påvirket ved indgrebene i de enkelte åri 1994-2001.

43

6.1 Indledning

Dette bilags gennemgang af indgreb er inddeltefter skovlovskredse startende med skovlovs-kredsene i den vestlige del af Danmark. De skov-lovskredse hvor der ikke har været indgreb iskarvkolonier i perioden 1994-2001, er ikke med-taget i bilaget. For hver skovlovskreds gives enkort beskrivelse af statsskovdistriktets erfarin-ger med indgreb. For hver koloni hvor indgrebhar fundet sted, gives først en beskrivelse afkolonien (adgangsforhold, træ- eller jordrugen-de koloni evt. andre særlige forhold på stedet),og herefter følger en generel omtale af indgre-bene i kolonien. For de fleste kolonier gives des-uden detaljeret beskrivelse af indgrebene i deenkelte år.

Kildehenvisningerne er identiske med kildehen-visningerne i den database som DanmarksMiljøundersøgelser og Natur Inform har udar-bejdet til Skov- og Naturstyrelsen. Alle kilder erangivet med et nummer i firkantet parentes oger listet bagest i bilaget.

Udviklingen i antallet af reder er givet for kolo-nier i Jylland i Tabel 7 og for kolonier på Fyn,Sjælland og øvrige øer i Tabel 8. I tabellerne erdet angivet i hvilke kolonier og år indgreb fandtsted. I Tabellerne 9 og 10 er antallet af reder på-virket af legale og illegale indgreb i perioden1994-2001 angivet for hver skovlovskreds. I Fi-gur 5 er den geografiske lokalisering af landetsskarvkolonier vist med angivelse af skovlovs-kredsenes afgrænsning. De angivne numre eridentiske med de numre som indgår i tabellerne7 og 8 over udviklingen af skarvkolonierne iskovlovskredsene.

6.2 Lindet Skovlovskreds

I perioden 1986-2001 har der været én koloniinden for skovlovskredsen. Statsskovdistrik-

tet har ikke været involveret i regulering afskarv.

6.2.1 Jordsand

En lille lavt beliggende ø i den sydlige del afVadehavet. Øen blev eroderet bort af havet i vin-teren 1999/2000. I 1994 blev en nyetableretskarvkoloni på 15 reder forstyrret utilsigtet af ethold geologer der i en periode målte øen op.Fuglene opgav at yngle [15, 1011].

6.3 Oksbøl Skovlovskreds

I perioden 1986-2001 har der været tre kolonieri skovlovskredsen. Olsens Pold og VinterlejePold betegnes under ét som Havrvig Polder.Distriktet udarbejdede i 1995 en rapport om re-guleringen af skarver på Klægbanken [37], ogden har været grundlaget for distriktets senerereguleringer på Vinterleje Pold. Man har brugten grilltang til at neddyppe æggene i paraffin-opløsning med methylblåt, men i 2001 gik manover til at sprøjte æggene.

6.3.1 Klægbanken

Beskrivelse: Tre øer der tilsammen udgør en lang-strakt landtange domineret af rørskovsbevoks-ning. Øgruppen er beliggende på StauningGrund i den østlige del af Ringkøbing Fjord. Derer adgangsrestriktion rundt om øen, men ille-gal landgang fra vestsiden er vanskelig at kon-trollere. Etablering af skarvkolonier er sket påden midterste, mest langstrakte af de tre øer.

Indgreb: Sprøjtning af æg med paraffinolie.

Før 1994: I 1987 og 1988 fandtes en koloni medhhv. 29 og 60 reder. Ingen af disse yngleforsøgførte til produktion af unger, sandsynligvis p.g.a.menneskelig forstyrrelse [43].

6 Bilag I: Oversigt over indgreb i danske skarvkolonier

44

Skovlovskreds

Nr. Lokalitet

Fyns

12 Bågø

39 Drættegrund

56 Arreskov Sø

64 Hvidkilde

42 Vresen

18 Mågeøerne

46 Hoffmannsg.

21 Odense Fjord

78 Mejlø

9 Brændegård

43 Græsholm

Odsherred

40 Øer ved Orø

26 Saltbækvig

44 Skarresø

52 Halleby Åmose

31 Hovvig

8 Bognæs

5 Ormø

Tisvilde

54 Arre Sø

49 Solbj. Engsø

Kronborg

50 Gurre Sø

Frederiksborg

41 Esrum Sø 7

Jægersborg

51 Saltholm

Falster

47 Suderø

32 Tyreholm

62 Even Sø

19 Ægholm

58 Malurtholm

16 Dyrefod

73 Hjælm ø

69 Rågø Sande

28 Naksk. Inderfj.

25 Søholt

1990

70

1500

5064

222

3

145

5263

342

351

1668

37

1415

1991

1982

6943

548

0

381

4985

1183

61

1658

266

1587

1992

158

1860

7087

164

520

88

645

5009

3

2743

2

1646

450

2167

1993

586

38

2170

5874

4

125

766

52

428

450

4720

1

3161

3

1780

741

2185

1995

272

2251

61

5543

118

900

1101

750

3317

45

403

23

125

116

309

2847

1623

21

464

2250

1996

43

36

2169

5661

35

947

1139

950

3996

464

26

199

3003

1480

9

318

2574

1997

2114

12

3659

434

1004

1205

800

2608

383

8

394

2

3285

16

10

1212

314

1833

48 Lindholm

1994

122

23

2648

43

5732

180

952

7

48

882

515

4522

67

16

5

27

50

2633

1746

602

2034

1

70 Rødsand

1999

122

48

1940

3780

102

1126

1

1882

840

2677

384

622

75

138

3513

125

1382

35

415

2041

2000

1

51

33

1994

7

3272

15

4

1011

1784

841

2881

50

345

34

526

20

3407

1

65

134

1231

75

170

456

2288

25

2001

8

22

66

1848

17

40

50

3501

7

75

989

1460

930

2157

130

264

23

653

175

2552

166

96

1089

15

524

2204

31

0

1998

35

104

10

44

1932

3875

80

1010

8

1744

770

2901

386

544

9

3454

77

1410

7

380

1864

82

Tabel 8. Udviklingen i antal reder i skarvkolonier på Fyn, Sjælland og omliggende øer i perioden 1990-2001.År med indgreb i kolonien er angivet med fed. Se Tabel 10 for en oversigt over antal reder påvirket vedindgrebene i de enkelte år i 1994-2001.

45

1994: En koloni på 90 reder blev kort tid efteretableringen forladt. Angiveligt har menneskerforstyrret skarverne mere end en enkelt gang [43].

1995: En koloni på ca. 160 reder blev af stats-skovdistriktet reguleret med fire behandlingeraf æg med paraffinolie. Behandlingerne blevforetaget den 16. maj, den 30. maj, den 13. juniog den 27. juni. Den 30. juni blev kolonien

konstateret forladt. I alt ca. 900 æg blev behand-let ved de fire besøg. Blandt observationerneunder og efter behandlingen var at skarverneefter første behandling den 16. maj var uroligeefter deres tilbagevenden til rederne, forment-lig på grund af de farvede æg. Det er foreslåetat påsmøringen af olie var årsagen til at mangeaf rederne blev udsat for prædation fra måger[43].

Tabel 9. Antal skarvreder påvirket af legale og illegale indgreb i perioden 1994-2001 i jyske skovlovskredse.

Skovlovskreds

Oxsbøl

Legal

Illegal

Ulborg

Legal

Illegal

Feldborg

Legal

Illegal

Klosterheden

Legal

Illegal

Thy

Legal

Illegal

Hanherred

Legal

Illegal

Nordjyllands

Legal

Illegal

Buderupholm

Legal

Illegal

Fussingø

Legal

Illegal

Silkeborg

Legal

Illegal

Haderslev

Legal

1994

170

773

270

30

20

2000

60

7

27

10

Illegal

1995

160

17

92

300

39

20

40

1996

131

79

25

100

Gråsten

Legal

1997

528

1200

32

25

263

40

12

23

73

1998

2510

87

4

68

21

124

1999

1000

23

900

36

40

10

74

2001

1077

10

350

799

89

43

696

29

70

46

1996: En koloni under etablering blev konstate-ret den 16. maj. Der var 37 reder, heraf kun 5med æg der blev fortæret af måger, hvorefterkolonien gik i opløsning [48].

2001: En ny koloni blev opdaget under et kon-trolbesøg ca. den 1. maj og reguleret første gangden 2. maj hvor der endnu kun var få æg i re-derne. Den 14. maj var der 72 reder, og kolonienvar stadig i udvikling trods regulering af æg medparaffinolie. Den 29. maj var der etableret en nydelkoloni på 10-12 reder. Den 11. juni var mangeaf rederne forladt [1017].

6.3.2 Høje Sande

Beskrivelse: Rørskovsø i udløbet af Skjern Å,Ringkøbing Fjords østende. Skarvkolonien varbeliggende på øens nordøsthjørne.

Indgreb: Sprøjtning af æg med paraffinolie.

2001: Kolonien blev opdaget få dage før den 1.maj og var da i fuld udvikling. Ved første regu-lering af æg med paraffinolie den 2. maj fandtes99 reder. Kolonien udviklede sig over de efter-følgende 14 dage og nåede 106 reder. Den 29.maj var kolonien under afvikling, og der blevikke lagt æg mellem den 29. maj og den 11. juni[1017].

Skovlovskreds 1997

Fyns

Legal

1996

66

IllegalOdsherred

Legal

1994

26

46

7

Illegal

Tisvilde

Legal

Illegal

Jægersborg

Legal

1998

161

35

17

200

9

2001

116

52

19

Illegal

Falster

Legal

1995

260

45

104

309

1999

48

122

1

78

138

2000

33

51

9

17

31

Illegal

Tabel 10. Antal skarvreder påvirket af legale og illegale indgreb i perioden 1994-2001 i skovlovskredse påFyn, Sjælland og omliggende øer.

Figur 5. Den geografiske lokalisering af danske skarv-kolonier som eksisterede i perioden 1994-2001. Kolo-niernes numre refererer til numrene i Tabel 7 og 8 iBilag I. Afgrænsningen af de omtalte skovlovskredseer angivet med følgende forkotelser: Lin = Lindet, Oks= Oksbøl, Ulb = Ulborg, Klo = Klosterheden, Thy =Thy, Han = Hanherred, Nor = Nordjyllands, Bud =Buderupholm, Fus = Fussingø, Sil = Silkeborg, Had =Haderslev, Fyn = Fyns, Ves = Vestsjællands, Tis = Tis-vilde, Jæg = Jægersborg og Fal = Falster Skovlovskreds.

47

6.3.3 Havrvig Polder

Beskrivelse: Havrvig Polder udgør to øer, OlsensPold og Vinterleje Pold, beliggende i den syd-vestlige del af Ringkøbing Fjord tæt på Holms-land Klit. Der er meget lav vegetation på OlsensPold der i de seneste år er eroderet stærkt påsydenden. Vinterleje Pold er rørskovsbevokset.

Indgreb: Udsætning af mink; sprøjtning af ægmed paraffinolie.

Før 1994: Kolonien blev etableret i 1991 på Ol-sens Pold. Fra 1992 til 1993 steg antallet af rederfra 226 til 814. I 1993 blev unger og æg i 335 re-der dræbt og knust af ukendte personer [36].

1994: To mink blev udsat på Olsens Pold mediomaj. Den 19. maj blev begge mink skudt af stats-skovdistriktet. Minkene havde forårsaget atknap 200 skarvunger døde – svarende til ind-holdet i ca. 80 reder. Sandsynligvis døde de fle-ste af sult fordi forældrefuglene ikke turde landeved rederne [25].

1995: Antallet af ynglefugle fortsatte med atstige, sandsynligvis med ynglefugle der var ble-vet fortrængt fra Fjandø [44] og Klægbanken[43].

1996: På Vinterleje Pold regulerede statsskovdi-striktet alle 128 reder hvori der var æg. Kolo-nien konstateredes den 8. maj og blev fjernet vedfire behandlinger af æg med paraffinolie. Den5. juli var kolonien i opløsning, og den 13. julihavde alle ynglende skarver forladt øen [45].

1997: 536 reder på Vinterleje Pold blev reguleretaf statsskovdistriktet ved fem behandlinger afæg med paraffinolie. Flere tusinde æg, således1.641 alene første gang, blev behandlet på dato-erne den 7. maj, den 21. maj, den 4. juni, den 18.juni og den 2. juli. 18 unger i 12 reder blev flyve-færdige trods ægbehandlingerne [49].

1998: Stort set alle 2.535 reder gik tabt, de flestesom følge af illegal udsætning af mår og minkpå Olsens Pold. En mår blev indfanget den 3.maj [53] to mink den 3. juni [54]. På VinterlejePold fandtes 623 reder ved første oliering den 4.maj hvor 1.530 æg blev behandlet. På trods afbehandlinger igen den 19. maj, den 3. juni ogden 17. juni steg antallet af reder med æg fra

gang til gang, sandsynligvis som følge af denillegale udsætning af landprædatorer på OlsensPold [56]. Efter den 17. juni blev det besluttet atindstille oliering på Vinterleje Pold, og det erderfor sandsynligt at de 8 unger der trods oli-eringen blev konstateret den 17. juni, blev fly-vefærdige. Alle skarver var væk fra kolonien vedet besøg den 28. juli, og heller ikke på OlsensPold fandtes der unger på dette tidspunkt. Detvurderes af statsskovdistriktet at ca. 50 ungerblev flyvefærdige på Olsens Pold [53].

1999: Der var illegale indgreb på såvel OlsensPold som Vinterleje Pold. På sidstnævnte var alleæg fra ca. 300 reder samlet i en bunke og efter-følgende ædt af måger [58]. Dette var sket mel-lem to besøg af statsskovdistriktet, hhv. den 21.og 23. april. På Olsens Pold blev det den 15. aprilkonstateret at der var udsat mink, og den 21. ogden 23. april blev der indfanget og aflivet i alt 4mink [58, 61]. Da de illegale indgreb var foreta-get tidligt, fik langt de fleste skarver mulighedfor at lægge om, og reguleringen fik derfor be-grænset effekt. Den 17. maj taltes ca. 1.800 re-der, og ingen af disse blev udsat for regulering.Aktionen forhindrede muligvis omkring 1.000par i at gennemføre ynglecyklus.

2000: Der blev indfanget 4 mink på Olsens Poldi dagene den 4.-6. juni. Det blev vurderet at dehavde været på øen en uges tid, og at de havdeforvoldt ca. 100 skarvungers død, svarende tilca. 60 reder. Senere besøg viste at der var ungeri 'normalt' omfang. Der var ingen yngleforsøgpå Vinterleje Pold.

2001: Der var ingen illegale indgreb. VinterlejePold blev reguleret ved påsprøjtning af paraf-finolie. Det skete den 21. april (735 reder optalt),den 2. maj (874 reder optalt), den 15. maj (887reder optalt), den 29. maj og den 11. juni. Ingenæg klækkede, men den 29. maj konstateredesnylagte æg i 20 reder, og den 11. juni sås 80 nyeæg [1017].

6.4 Ulborg Skovlovskreds

I perioden 1986-2001 har der været én koloni idistriktet. Distriktet valgte i 1994 en forvaltnings-

48

praksis, hvor skarverne først og fremmest skulleforsøges bortskræmt ved hjælp af en såkaldthyler (se afsnit 3.7.2). Såfremt opsætningen afen hyler ikke havde nogen effekt eller ikke lodsig gøre, skulle æggene olieres, så skarverne ikkekunne yngle med succes. Hvis oliering ikke lodsig gøre skulle æggene prikkes. Metoder fik be-tydning for andre distrikters forvaltning [32].Det første år med forsøg på regulering i kolo-nien på Fjandø, blev statsskovdistriktet af for-skellige årsager nød til at benytte ægprikning,og æggene i ca. 800 reder blev prikket.

6.4.1 Fjandø

Beskrivelse: Mangeårigt fuglereservat. Større,bakket ø i den sydlige del af Nissum Fjord. Enlille pold, Kollingø, ligger få hundrede meternordvest for hovedøen, og er en del af Fjandøfuglereservat. Kollingø er en flad sandø med lavbevoksning. Skarverne bygger rede på jorden oghar oftest etableret koloni på Kollingø. Men if.eks. 1997 forsøgte de at etablere en koloni påhovedøens nordside; her er de dog udsat forprædation fra måger. Det er muligt at vade tilFjandø og til Kollingø, men der er adgangs-forbud i yngletiden.

Indgreb: Prikning af æg; anvendelse af hyler.

Før 1994: Trods mange problemer med præda-tion fra Fjandø’s mange måger, fik skarverne iløbet af 1980erne og begyndelsen af 1990erneetableret en delkoloni på den nærliggende Kol-lingø [36].

1994: 773 reder blev reguleret v.h.a. ægprikningder startede den 3. maj og blev gentaget den 16.maj samtidig med at der blev sat en hyler op.Der blev prikket ca. 3.000 æg. Mange æg varlangt henne i udviklingen (en del æg var såle-des klækket inden prikningen påbegyndtes), ogreguleringen havde samtidig stor mediebevå-genhed. Den 16. maj opsatte man en hyler, ogden 19. maj havde skarverne tilsyneladendeopgivet ynglen; de klækkede unger blev ædt afmåger. Den 2. juni havde skarverne forladt ko-lonien [29]. Inden da havde en stor del af fug-lene antagelig forsøgt at etablere sig andre ste-der, bl.a. ved Flyndersø [48], Melsig [36] ogmuligvis også i kolonierne på Klægbanken ogOlsens Pold i Ringkøbing Fjord.

1995: 17 reder blev reguleret. I april etableredesatter en koloni på Kollingø, men æggene blevolieret kort tid efter, og en hyler blev sat op. Dissereguleringer havde den ønskede effekt idet skar-verne forlod kolonien [44]. I de efterfølgendeuger bemærkedes et stort influx af ynglefuglepå Olsens Pold hvilket måske skyldes indvan-dring af fugle bortskræmt fra Fjandø [44].

1996: Der blev sat en hyler op ved Kollingø.Trods dette forsøgte 20 par at etablere rede påselve Fjandø, men uden held. Æggene blev sand-synligvis præderet af måger [48].

1997: Skarverne forsøgte sent at etablere en ko-loni. 120 reder med ca. 1 æg pr. rede blev regi-streret den 30. maj. Kolonien blev opgivet korttid efter da æggene blev præderet af måger [52].

1998: 15 skarvreder blev registreret i april, menkolonien blev opgivet da æggene blev præderetaf måger [57].

2000: 7 reder forsøgt etableret på Kollingø i april.Rederne blev umiddelbart efter fjernet af stats-skovdistriktet [66].

2001: Der var i det tidlige forår tendens til koloni-dannelse på Kollingø, men hurtig etablering afhyler fik skarverne til at forsvinde [1055].

6.5 Feldborg Skovlovskreds

I perioden 1986-2001 har der været to kolonier idistriktet. Statsskovdistriktet har reguleret skar-ver ved Flyndersø ved beskydning og nedlæg-gelse af enkelte fugle i kolonien mhp. bort-skræmning.

6.5.1 Flyndersø

Beskrivelse: Koloniens reder har været i træeromkring en indsnævring af søen, 'Djævlens Æt'.Selve koloniområdet har adgangsrestriktion,men de omgivende områder er relativt velbe-søgte.

Indgreb: Bortjagning.

49

Før 1994: I 1992 fandtes 9 reder og i 1993 1 rede.Så vidt vides skete der ingen regulering [36].

1994: Skarvkolonien blev registreret i begyndel-sen af maj med 270 reder. Da statsskovdistriktetvar klar til regulering først i juni, var de flesteskarver jaget væk. Muligvis gennemførte enkelteskarver yngleforsøget [31].

1995: Statsskovdistriktet udførte regulering éngang den 28. april. Der blev skudt efter skarveri kolonien (6 fugle nedlagt), og fuglene forsvandttilsyneladende, måske med undtagelse af en-kelte par [44, 1007].

1999: 2 par havde held til at gennemføre yngle-forsøg og producerede flyvefærdige unger [61].

2000: I april fandtes 4 beboede reder der dogsenere blev forladt. I området etablerede en fi-skeørn territorium, og det er sandsynligt at dettekombineret med prædation fra krager har stop-pet yngleforsøget [66].

2001: 10 reder fandtes den 8. april, og efter an-tallet af skarver at dømme var kolonien i kraftigudvikling. Den 18. april var alle skarver væk[69]. De nærmere omstændigheder er ikke kendt[1006].

6.6. Klosterheden Skovlovskreds

I perioden 1986-2001 har der været to kolonier idistriktet. Distriktet har kun udført reguleringpå Venø i 1999 og 2000. Kolonistrukturen er herså løs at distriktet har kunnet forhindre koloni-dannelse alene ved færdsel. Den forstyrrelse detbevirkede gav mågerne mulighed for at præde-re skarvredernes indhold.

6.6.1 Rønland Sandø

Beskrivelse: Øen der er en sandø med vegetation,er beliggende over for kemifabrikken Chemino-va. Koloniens reder er alle placeret på jorden,og adgangen til øen kan kun ske via båd.

Indgreb: Udsætning af ræv og mink.

1997: Illegalt forsøg på regulering af kolonien.Lokale personer udsatte én ræv og to mink påsamme dag. De udsatte prædatorer blev førstfjernet fra øen sent på sæsonen. Alle æg og un-ger blev præderet. Den årlige optælling blevforetaget den 9. maj efter skovdistriktet havdefjernet prædatorerne, og ved den lejlighed fand-tes kun 10 reder med æg. En måned senere fand-tes 30-40 reder med æg, men alle reder blev si-den opgivet [56]. Da ræv og mink blev sat ud,har der formentlig ynglet omkring 1.200-1.400par eftersom der i 1996 fandtes 1.394 reder og i1998 1.245 reder. Vi vurderer også at denne en-kelt-regulering har haft afgørende betydning forspredningen af skarver i området (se afsnit 3.3).

6.6.2 Venø

Beskrivelse: Kolonien er placeret på nordendenaf Lilleodde i Nørskov Vig på Venø. Odden erlandfast, og landrovdyr har derfor adgang fraVenø. Alle reder er placeret på jorden.

Indgreb: Forstyrrelse

1997: Kolonien blev etableret sent, sandsynlig-vis af fugle der blev fordrevet fra Rønland Sand-ø. 24 reder blev konstateret den 19. maj, men den29. maj var kolonien væk, sandsynligvis fordre-vet af mår [1005]. På dette tidspunkt havde stats-skovdistriktet allerede planlagt regulering af ko-lonien.

1999: Der blev registreret 23 reder med æg i nor-male kuldstørrelser den 22. maj. Kolonien blevsenere reguleret af statsskovdistriktet ved at lademedarbejdere færdes i kolonien et stykke tidhvorved redernes indhold blev præderet af sølv-måger [1005], [61].

2000: Kolonidannelse blev registreret sidst iapril, og statsskovdistriktet regulerede på sam-me måde som i 1999. Den 12. maj fandtes 27 re-der der alle var uden indhold [66].

6.7 Thy Skovlovskreds

I perioden 1986-2001 har der været fire kolonier

50

i distriktet. Statsskovdistriktet har ikke før 2001reguleret skarvreder.

6.7.1 Melsig

Beskrivelse: Flad sandø i nordøstenden af ArupVejle. Området ligger inden for reservatet om-kring Vejlerne, og der er således adgangsforbud.Alle skarvreder bliver bygget på jorden.

Indgreb: Fjernelse af æg og unger.

1995: Det eneste registrerede indgreb var i 1995hvor kolonien blev etableret. Natten til den 6.maj fjernede ukendte personer størstedelen afkoloniens æg og unger. Der var 392 reder. I deefterfølgende år har man i flere tilfælde konsta-teret at koloniens størrelse er forøget i løbet afynglesæsonen, formentlig fordi skarver fra nær-liggende kolonier er flyttet til Melsig efter deresyngleforsøg andre steder er slået fejl tidligerepå sæsonen [36, 52].

6.7.2 Agger Tange

Beskrivelse: To mindre øer i lagune på AggerTange. Kolonien blev etableret i 1999, og i 2001blev kolonien udvidet til et lyngområde på tan-gen vest for øerne.

Indgreb: Sprøjtning af æg med paraffinolie.

2001: I april begyndte skarver at etablere en del-koloni inde på tangen. Delkolonien blev opda-get den 3. maj, og det blev umiddelbart efterbesluttet at regulere den. Delkolonien blev før-ste gang reguleret den 7. maj ved sprøjtning afæg med paraffinolie. Ved den anden og sidsteregulering den 15. maj var kolonien i tilbagegang,men der var da kommet enkelte unger [1002].

6.7.3 Stenklipper

Beskrivelse: Stenrev tæt på Agerø i Limfjorden.Revene ejes af Fugleværnsfonden. Området erkun tilgængeligt via båd, og der er adgangs-forbud af hensyn til fuglene.

Indgreb: Ødelæggelse af æg.

1997: Kolonien blev etableret første gang i maj1997 formentlig af fugle fra Rønland Sandø. Derblev registreret 32 reder, men indholdet, 74 æg,blev knust af ukendte personer [52]. Der er ikkesenere registreret indgreb ud over naturlig præ-dation fra måger.

6.8 Hanherred Skovlovskreds

I perioden 1986-2001 har der været en koloni iskovlovskredsen. Distriktet har ikke foretagetregulering af skarv, men har til gengæld væretvidne til illegale indgreb på Rønholm og Trold-holmene [16, 1022]. Efter indgrebet på Trold-holmene i 1999 indgav Buderupholm Statsskov-distrikt politianmeldelse [1003].

6.8.1 Troldholmene

Beskrivelse: Tre flade sandøer i Limfjorden nordfor Nibe Bredning. Øerne er kun tilgængeligefra båd. De er vildtreservat med deraf følgendeadgangsforbud. Skarverne yngler på jorden.

Indgreb: Ødelæggelse af æg/unger.

Før 1994: Formentlig som følge af hyppige ille-gale indgreb på Rønholm, begyndte skarverneat yngle på Troldholmene i 1991. I 1992 blev alle240 reder illegalt reguleret, og skarverne und-lod at yngle på Troldholmene i årene 1993-1997.I 1993 blev kolonien på den nærliggende ToftSø forøget med 700 reder mod en dengang nor-mal årlig forøgelse på 200-300 par. Vi finder detsandsynligt at skarver der før har forsøgt sig påRønholm og Troldholmene, har været blandt denytilkomne fugle i Toft Sø [36].

1999: I to omgange i maj blev alle 900 reder ille-galt ødelagt og indholdet, heraf mange unger,blev fjernet fra øerne [61, 1003, 68].

51

6.9 Nordjyllands Skovlovskreds

I perioden 1986-2001 har der været to kolonier idistriktet. Distriktet har reguleret skarverne iBovet-Knotten vildtreservat på Læsø i årene1998-2000. Metoden har været oliering af æg.

6.9.1 Hirsholmene

Beskrivelse: Øgruppe øst for Frederikshavn.Skarvkolonien findes på Græsholmen.

Indgreb: Sprøjtning af æg med paraffinolie.

2001: Kolonien blev etableret første gang i 1997,sandsynligvis af fugle fra Limfjorden. I 2000skete der en kraftig udvidelse af kolonien fra 340reder til 1.209. Efter mange lokale protester gavSkov- og Naturstyrelsen tilladelse til at ned-bringe antallet til det halve af bestanden i år 2000.Metoden var sprøjtning af æg med paraffinolie.I praksis lod man de sydøstlige delkolonier ifred, bl.a. af hensyn til andre ynglefugle. Ud fraen optælling den 2. maj, vurderede man at derhøjest ville være 600 par der byggede reder idette område. Ved optællingen den 15. maj fand-tes 583 reder i dette område, og der var 799 re-der i området hvor rederne blev reguleret. Re-guleringer skete på datoerne den 5., 13., 21. og31. maj samt den 16. juni. Mens antallet af rederi det område der ikke blev reguleret var relativtkonstant, steg antallet af regulerede reder fra 331reder den 5. maj til ca. 750 reder både den 21. ogden 31. maj [71, 72, 73, 74, 75, 76, 77].

6.9.2 Knoen, Læsø

Beskrivelse: Flad sandtange i den østlige del afLæsø, syd for Knotterne. Der er lav vegetationpå tangen, og alle reder bliver bygget på jorden.

Indgreb: Sprøjtning af æg med paraffinolie.

1997: Kolonien blev etableret i 1997 med 25 re-der sandsynligvis af fugle der blev fordrevet fraLimfjorden (Rønholm og Rønland Sandø). Derblev hurtigt herefter indledt behandling af ægmed paraffinolie. Der kom ikke unger på vin-gerne [1001].

1998: Der skete en relativt kraftig etablering derblev modgået med fire behandlinger af æg medparaffinolie: den 21. maj, 3. juni, 15. juni og den25. juni. Det maksimale antal reder på 87 blevtalt ved anden behandling. Ingen af æggeneklækkede [1001].

1999: Etablering af koloni med 36 reder blev be-handlet med paraffinolie fra den 16. maj. Ingenaf æggene klækkede [1018].

2000: Redebygningen kom så sent i gang atyngleaktivitet var opgivet allerede inden be-handlingen kom i gang [1001].

6.10 Buderupholm Skovlovskreds

I perioden 1986-2001 har der været to kolonier iskovlovskredsen. Distriktet har ikke på nogettidspunkt været involveret i regulering af skarv,men har til gengæld været vidner til illegale re-guleringer på Rønholm og Troldholmene. I sam-arbejde med Hanherred Statsskovdistrikt ind-gav distriktet politianmeldelse mod den illegaleregulering af kolonien på Troldholmene i 1999,men det førte ikke til en opklaring [1003].

6.10.1 Rønholm

Beskrivelse: Flad sandø i nordenden af Nibe Bred-ning. Øen er kun tilgængelig fra båd. Områdeter vildtreservat med deraf følgende adgangs-forbud. Skarvrederne er bygget på jorden.

Indgreb: Ødelæggelse af æg/unger.

Før 1994: Tilsyneladende systematisk illegal re-gulering af kolonien siden 1989 [30, 36]. I 1990fandtes 81 reder, i 1991 5 reder og 1993 40 reder,og alle reder blev så vidt vides fjernet [36] såder ikke kom unger på vingerne.

1994: 30 reder optalt. Redernes indhold blev se-nere knust.

1995: 20 reder blev etableret, men senere opgi-vet [44].

52

1997: Efter fred i 1996 var kolonien på 263 rederi 1997. Umiddelbart forud for optællingen afkolonien den 11. maj havde illegal reguleringtilsyneladende fundet sted, men 13 reder varstadig med indhold (heraf én rede med enunge). Disse reder blev ødelagt nogle dage se-nere [52].

1998: 4 reder etableret sent i maj uden succes [57].

1999: 3 reder etableret sent i maj uden succes [61].

6.11 Fussingø Skovlovskreds

I perioden 1986-2001 har der været fire kolonieri distriktet. I perioden 1994-2001 har distriktetikke været involveret i regulering af skarvkolo-nier, men distriktet har i 1988 fordrevet skarv-koloni ved Fussing Sø. Ved Rugård Sø skete derregulering af skarvkolonien, dog uden distrik-tets medvirken.

6.11.1 Rugård Sø

Beskrivelse: Kolonien er placeret ved Rugård Søn-dersø syd for Grenå. Rederne er placeret i søensøstlige side i høje rødgraner. I 2001 forsøgte skar-verne at etablere en delkoloni i 'Østersø' der lig-ger øst for Rugård Søndersø. De to søer liggerca. 5 km øst for Stubbe Sø og er en aflukket ind-snævring af kystlinjen. Der er herfra en direkteflyvevej ud til Kattegat.

Indgreb: Bortjagning, herunder brug af gaskanonog beskydning.

2001: Forsøg på at udvikle nye skræmmemeto-der blev iværksat ved Rugård Sø hvor ejeren iforvejen havde fået tilladelse til at fjerne kolo-nien. Under forsøget etablerede skarverne op til89 reder først i den gamle koloni fra de sidstepar år. Efter stadig mere intens bortjagning, for-søgte skarverne også at etablere sig i den lidtøstligere placerede 'Østersø'. Ynglefugle i et an-tal der svarer til ca. 90 par vurderes at have for-søgt sig gennem hele foråret [70].

6.12 Silkeborg Skovlovskreds

I perioden 1986-2001 har der været syv kolonieri skovlovskredsen. Distriktet har været involve-ret i regulering af kolonien på Hou Røn, førstv.h.a. redefjernelse, siden oliering af æg. I StavnsFjord på Samsø forhindrer distriktet endvidereskarverne i at brede sig til andre øer end Yder-ste Holm og Kolderne. Metoden er redefjernelseog forstyrrelse.

6.12.1 Skanderborg Sø

Beskrivelse: Kolonien er placeret i træer ved RingKloster. Træerne har i flere år været brugt af over-nattende ikke-ynglende fugle.

Indgreb: Forstyrrelse.

2000: Efter i nogle år at have været overnatnings-plads begyndte skarverne at yngle med enkeltereder i 1999. I april 2000 fandtes tegn på at kolo-nien havde været forstyrret idet alle skarverbortset fra to beboede reder var væk.

2001: Forsøg på etablering i det tidligere forårmislykkedes sandsynligvis p.g.a. forstyrrelser[1056].

6.12.2 Svanegrund

Beskrivelse: To vegetationsdækkede sandbankerbeliggende 5 km nord for Endelave midt mel-lem Samsø og Gyllingnæs på Jyllands østkyst.Alle skarvreder er placeret på jorden. Øerne erkun tilgængelig fra båd, og der er adgangs-forbud i yngletiden.

Indgreb: Forstyrrelse.

Før 1994: Der var ulovlig landgang på øerne i1990 og ophold i skarvkolonien. Det medførteat alle reder af ederfugl og 2/3 af skarvrederneblev præderet af måger [36].

1998: Kolonien kom i gang 3-4 uger senere endnormalt. Årsagen hertil kan være forstyrrelse/ægindsamling og efterfølgende prædation afmåger i april [57].

53

6.12.3 Stavns Fjord

Beskrivelse: Skarverne yngler på to øer. På Yder-ste Holm yngler de fleste skarver i lave træer ogisær i buske, og kun en mindre andel yngler påjorden. Kolderne er et stenrev beliggende øst forYderste Holm, og her yngler skarverne på jor-den. I de senere år har der været en tendens tilat der blev færre skarver på Kolderne og flerepå Yderste Holm. Der er adgangsforbud beggesteder, og både holmen og stenrevet kan kun nåsmed båd.

Indgreb: Fjernelse af reder.

1994: Skov- og Naturstyrelsen besluttede sam-men med Brattingsborg Gods der ejer øerne, atacceptere skarverne på Kolderne og YdersteHolm.

1995: Efter at skarverne havde etableret sig påSkidenkold nord for Kolderne, blev det beslut-tet at fjerne rederne [23, 36]. I 1995 blev der op-sat en hyler på Skidenkold. Det er muligvis for-styrrelserne fra denne hyler der er årsag til ned-gangen i redeantallet på Kolderne fra 932 rederi 1994 til 707 reder i 1995.

1996: 36 reder fjernet fra Skidenkold [48].

1998: 23 reder fjernet fra Skidenkold [57].

2001: Kolonien blev optalt den 5. maj, men vedet senere besøg den 7. juni kunne det konstate-res, at der stort set ikke var kommet unger påKolderne. Der blev ved besøget den 5. maj fun-det 696 reder, næsten alle med æg, og de burdehave været klækkede ved besøget den 7. juni.Ved dette besøg var der stadig en del reder medæg, og der må have været tale om omlæg. Ensandsynlig forklaring er at der har været men-neskelig indgriben kort tid efter optællingen den5. maj.

6.12.4 Hou Røn

Beskrivelse: Vegetationsdækket ø øst for Hou.Skarverne har forsøgt at etablere en koloni i ettidligere hybenrosekrat.

Indgreb: Fjernelse af reder; sprøjtning af æg medparaffinolie.

1994: Skarverne etablerede sig på øen for førstegang i 1994, og det blev besluttet at lade de ottepar gennemføre ynglecyklus, men at man frem-over ville regulere kolonien [23].

1995: Den 29. april blev der fundet 39 reder. Deblev fjernet af statsskovdistriktet. Det sammeskete med reder etableret efter denne dato [44].

1996: Alle reder blev fjernet af statsskovdistrik-tet; det højeste antal reder var 43 [48].

1997: Alle reder reguleret af statsskovdistriktet;det højeste antal var 40 reder [52].

1998: Alle reder reguleret v.h.a. oliering af æg.Det højeste antal reder var 52, heraf 45 med æg[57].

1999: Alle reder reguleret v.h.a. oliering af æg.Rederne var etableret sent; der var 40 reder somdet højeste antal [61].

2001: 43 reder placeret i én koloni på nordspid-sen. Halvdelen af rederne var uden æg, og kuld-gennemsnittet var lavt, 1 æg/rede. Kolonienblev senere reguleret af statsskovdistriktet vedat behandle æggene med paraffinolie [69].

6.13 Haderslev Skovlovskreds

I perioden 1986-2001 har der været fire kolonieri distriktet. Distriktet har ikke selv reguleretskarvkolonier, men er rådgiver for ejerne af Kid-holmene og involveret som ejer ved Hopsø[1009]. Distriktet har anbefalet afskydning forat fjerne etableringsforsøg på den sydlige af Kid-holmenes to øer [24, 62, 1009].

6.13.1 Bastholm

Beskrivelse: Høj, vegetationsdækket ø nord forÅrø i Lillebælt øst for Årøsund. Skarvredernevar bygget på jorden.

Indgreb: Ødelæggelse af reder.

Før 1994: Intens forstyrrelse med mange meto-

54

der siden 1989. I 1989 nåede kolonien et maksi-mum på 1.012 reder, og der har ikke været yngle-succes siden. Seneste kendte yngleforsøg var i1993 hvor 5 reder blev fundet den 31. maj. Derkom heller ikke noget ud af dette forsøg. Be-kæmpelsen har været illegal og har bl.a. beståeti indsamling af såvel reder som indhold i enbunke [2]; således som det også senere skete påden nærliggende Egholm nord for Bågø.

6.13.2 Kidholmene

Beskrivelse: To delvis skovklædte øer i KoldingFjord adskilt af en smal tange. Kolonien findes itræer på den nordlige ø. Øerne ejes af HouensOdde Spejdercenter. Der er adgangsforbud påKidholmene der kun er tilgængelig fra båd. Ko-lonien blev etableret i 1991 sandsynligvis somresultat af de illegale forfølgelser af skarvkolo-nierne på Bågø og Bastholm [2].

Indgreb: Beskydning; nedtagning af reder.

Før 1994: Ingen bekæmpelse; 18 reder gennem-førte ynglecyklus i 1993 på Sydøen [24]. Ved ejer-skifte aftaltes at skarverne kunne gennemføreynglecyklus uforstyrret på den nordlige, min-dre ø, mens den større sydlige ø skulle være frifor ynglende skarver. Statsskovdistriktet anbe-falede beskydning af skarver som bedste regu-leringsmetode, men da ejerne er en spejderor-ganisation, er nedtagning af reder visse år ble-vet en del af aktiviteterne og træning for cen-trets frivillige assistenter.

1994: Beskydning fjernede ynglefugle fra Syd-øen [24].

1995: Beskydning forhindrede etablering af re-der på Sydøen [44].

1996: Beskydning af skarver på Sydøen, 15 skar-ver skudt og redetræer med i alt 8 reder fældet[48].

1997: 12 reder på Sydøen fjernet [52].

1998: 21 reder på Sydøen fjernet [57].

1999: Beskydning af skarver på Sydøen i april,én skarv nedlagt. Cirka 10 reder blev fjernet.

2000: Cirka 10 reder blev fjernet på Sydøen, ogresterende reder blev skudt i stykker [1054].

2001: Mindst 29 reder fjernet (bl.a. beskudt) påsydøen.

6.13.3 Hopsø

Beskrivelse: Lille sø ved nordsiden af GennerBugt, nord for Åbenrå. Skarverne yngler i træerlangs med søbredden, især mod nordøst, menogså i spinkle birketræer på sydsiden. Det me-ste af området ejes af staten, men der er friadgangsforhold til og ind i kolonien. Kolonienblev etableret i 1990 formentlig som følge af denillegale regulering på Bastholm.

Indgreb: Beskydning; forstyrrelse; træfældning.

Før 1994: Kolonien nåede i 1992 op på næsten900 reder. Lokalt var der utilfredshed med ko-lonien. I 1993 var der sket omfattende træfæld-ning inden ynglesæsonen på sydøstsiden afsøen, og som helhed bar kolonien ved optællin-gen i maj præg af at have være forstyrret tidli-gere på ynglesæsonen [24, 36].

1995: Kolonien bar præg af at være forstyrret;20% af de 203 reder var forladte, og det var kunfugle med æg eller unger som opholdt sig i ko-lonien [44].

1996: Kolonien blev udsat for illegal afskydningaf skarvunger. Der blev ved optællingen den 17.maj fundet 3-4 skudte unger der lå på rederne.Det var kun ca. 40 ud af de i alt 142 reder somvar beboet [48].

1997: Ved optællingen den 26. maj vurderedesdet at kolonien sandsynligvis havde været for-styrret forinden. I NØ-delen var kun to af 25reder beboet, resten var forladt [52].

6.14 Gråsten Skovlovskreds

I perioden 1986-2001 har der været én koloni idistriktet. Distriktet har eksperimenteret med enrække forsøg på skarvregulering, ikke blot af

55

kolonier, men også ved bundgarn. I perioden1994-2001 har distriktet forsøgt med et vist heldat holde kolonien ved Olde Nor nede på en halvsnes reder.

6.14.1 Gråsten Slotssø

Beskrivelse: Sø der støder op til Gråsten på denene side og bynær skov på den anden side.

Indgreb: Beskydning.

Forsøg på etablering af koloni først i 1990erneblev effektivt forhindret af statsskovdistriktetsom iværksatte beskydning af skarver der op-holdt sig ved søen. I 1992 indledtes beskydnin-gen således den 14. april og fortsatte sommerenigennem. Der blev i alt nedlagt 8 skarver i 1993[3] og 7 i 1994 [5]. Der har endnu aldrig væretnogen skarvkoloni ved Gråsten Slotssø.

6.14.2 Olde Nor

Beskrivelse: Kolonien er placeret i sumpskov påNordals. Alle reder er placeret i træer.

Indgreb: Nedtagning af reder.

1996: Kolonien blev etableret i 1996 med 10 re-der. Siden har statsskovdistriktet med held søgtat begrænse kolonien til denne størrelse. Meto-den hertil var nedtagning af reder med ca. tougers intervaller [1010].

1997: Der blev foretaget regulering i form af ned-tagning af reder seks gange i 1997. Reder blevnedtaget i følgende antal og på følgende datoer:18 reder den 1. april, 25 reder den 14. april, 39reder den 21. april, 62 reder den 5. maj, 73 rederden 20. maj, og 4 reder den 4. juni [52].

1998: Der blev foretaget 5 indgreb: den 1. april:59 reder, den 15. april: 124 reder, den 29. april:119 reder, den 15. maj: 45 reder og den 3. juni: 31reder nedtaget. Det blev vurderet at 15-17 rederhavde mulighed for herefter at gennemføreynglecyklus [57]. Personalet lagde mærke til atde reder der var udvalgt til at gennemføre yngle-cyklus ofte blev tømt af krager fordi forældre-fuglene var skræmt fra reden mens statsskovdi-striktet fjernede øvrige reder [1010].

1999: Der blev aflagt tre besøg m.h.p. regulering,men der blev kun nedtaget reder ved to af besø-gene; 74 reder blev nedtaget den 22. april, og 63reder den 11. maj. Ved det tredje besøg den 1.juni var der skarver i nogle af de tilbageværendereder [61].

2000: Reguleringen opgivet.

2001: Der blev to gange foretaget nedtagning afreder: Den 25. april blev 70 reder revet ned, ogden 21. maj blev 27 reder revet ned. Det har vistsig stadig vanskeligere at klatre op i de spinkletræer der er placeret i en sumpskov.

6.15 Fyns Skovlovskreds

I perioden 1986-2001 har der været ti kolonier idistriktet. De fleste reguleringer er sket af kolo-nier med reder på jorden. Der anvendtes ægprik-ning i 1994, og herefter oliering med paraffin-olie. Distriktet eksperimenterede i 1995 medspritbejdse som farvemiddel, men anvender numethylblåt. To reguleringer er foretaget i kolo-nier med reder i træer. Her blev foretaget be-skydning, nedtagning af reder og bortskræm-ning.

6.15.1 Bågø

Beskrivelse: Bågø i Lillebælt nordvest for Assenser beboet, og skarvernes etableringsforsøg sketepå den privatejede Egholm der ligger nord for.Egholm er en flad, vegetationsdækket sandø, ogrederne er alle placeret på jorden. Øen er tilgæn-gelig fra Bågø.

Indgreb: Ødelæggelse af reder.

Før 1994: Sandsynligvis som følge af forstyrrel-ser på Bastholm, blev der etableret 70 reder påEgholm i april 1990. Kolonien blev forladt [36],og det er på baggrund af de senere erfaringerovervejende sandsynligt at det er sket efter ille-gal regulering.

1998: Den 2. maj blev 35 reder registreret, ogkolonien var under etablering da der kun var

56

æg i én af rederne. Fjorten dage senere var allereder med indhold samlet i en bunke og brændt[57].

1999: 122 reder blev optalt den 22. april, menalle reder blev kort tid efter reguleret illegalt [61].

2000: 51 reder blev registreret den 6. maj, og dervar æg i halvdelen af rederne. Kort tid efter blevkolonien illegalt ødelagt [66].

2001: Der blev fundet 22 reder den 1. maj. Allereder var uden æg. Der er ikke bevis på evt. re-gulering.

6.15.2 Drættegrund

Beskrivelse: En holm beliggende umiddelbartvest for øen Dræet. Fra Dræet er der mulighedfor at vade til holmen Drættegrund. Rederne erbygget på jorden.

Indgreb: Prikning af æg; sprøjtning af æg medparaffinolie.

Før 1994: Kolonien startede i 1992 på Dræet. I1993 etableredes 211 reder, sandsynligvis somet resultat af illegal udsætning af mår i den nær-liggende koloni på Mågeøerne [39]. Drætte-grund-kolonien blev opgivet p.g.a. menneske-lig selvtægt [36]. Efterfølgende besluttede stats-skovdistriktet sig for at regulere skarvkolonieni de følgende år.

1994: Der blev fundet 76 reder på Drættegrundog 46 reder på Dræet. Alle æg på Dræet blevillegalt prikket, og her kom der ikke unger. PåDrættegrund stod statsskovdistriktet for æg-prikning. Her blev 63 æg fra 26 reder prikket.Æggene i 5 reder med kuld på 4 og derover blevikke prikket. Ved kontrolbesøg den 2. juni fand-tes 25 æg og 18 unger [6, 7, 17, 36].

1995: 272 reder etableret, ca. 260 reguleret. Stats-skovdistriktet regulerede tre gange v.h.a. oli-ering: den 1. maj, 16. maj og den 2. juni. En fjerderegulering kunne af praktiske grunde ikke fore-tages, og derfor gennemførte 10-15 par skarverynglecyklus [41].

1996: 30 reder etableret, alle reguleret. Statsskov-

distriktet regulerede v.h.a. oliering to gange, hhv.den 8. maj og den 30. maj [46].

1998: 107 reder etableret. Der var æg i 28 reder,og disse blev reguleret. Statsskovdistriktet regu-lerede v.h.a. oliering den 19. maj [1012]. Ved be-søg den 4. juni var kolonien opgivet [55]. Eta-bleringsforsøgene i de senere år har måske bag-grund i oversvømmelser af delkolonier påMågeøerne i det tidlige forår [48, 52, 57].

6.15.3 Arreskov Sø

Beskrivelse: Etableringsforsøget skete på Måge-øen der er en træbevokset ø i Arreskov Sø. Re-derne er bygget i træer.

Indgreb: Beskydning.

1996: Der har været ét forsøg på etablering af enkoloni, og regulering skete hurtigt efter ejerensanmodning. Den 12. maj 1996 blev 36 reder ned-taget med deltagelse af statsskovdistriktet, ogén skarv blev skudt af ejeren. Ved kontrolbesøgden 25. maj og den 1. juni var kolonien forladt[1012]. Der blev skudt endnu en skarv den 25.maj [46]. Der har ikke senere været forsøg påkolonidannelse.

6.15.4 Hvidkilde

Beskrivelse: Skovomkranset sø på Sydfyn.

Indgreb: Fjernelse af reder.

1998: Der kendes kun dette ene forsøg på koloni-dannelse, og det blev straks standset. De 10 re-der der etableredes i april, blev fjernet med til-ladelse kort tid efter de var blevet bygget [57].

6.15.5 Vresen

Beskrivelse: Rev i Storebælt sydøst for Nyborg.Området er kun tilgængeligt med båd. Alle re-der ligger på jorden.

Indgreb: Sprøjtning af æg med paraffinolie.

Før 1994: Første gang skarvreder registreredes

57

på Vresen var i 1993 med 38 reder. Det vurdere-des da at der ikke kom unger på vingerne [36].

1994: 23 reder optalt. Det vurderes at forsøgetikke førte til ynglesucces [36].

1998: Der blev foretaget én bekæmpelse medoliering af æg den 15. maj. Der blev fundet 44reder, heraf 29 med i alt 50 æg der alle blev be-handlet. Ved efterfølgende besøg den 29. majhavde skarverne forladt kolonien [55].

1999: Der blev foretaget én bekæmpelse den 11.maj da kolonien endnu var under etablering. Derblev fundet 48 reder og 45 æg der alle blev be-handlet med paraffinolie. Ved et efterfølgendebesøg den 31. maj var kolonien forladt [59].

2000: Der blev foretaget én bekæmpelse den 8.maj. På det tidspunkt var kolonien under etab-lering, og der fandtes da 33 reder heraf seks re-der med i alt 11 æg der alle blev behandlet medparaffinolie. Ved efterfølgende besøg i maj varkolonien forladt [65].

2001: Der blev foretaget én bekæmpelse den 7.maj: 156 æg i 66 reder blev behandlet med pa-raffinolie. Ved et besøg den 23. maj var kolonienforladt, og alle reder var tomme; æggene varformentlig præderet af måger.

6.15.6 Mågeøerne

Beskrivelse: Vegetationsdækkede sandrevler nordfor Bogense. Der kan vades til øerne, men om-rådet har status som reservat, og der er adgangs-forbud i yngletiden. Alle ynglende skarver byg-ger reden på jorden.

Indgreb: I 1992 skete en illegal udsætning af mårpå øerne.

6.15.7 Roholm

Beskrivelse: Lille, men høj ø beliggende midt iOdense Fjord. Øen ejes af Fugleværnsfonden,og der er adgangsforbud. Alle skarver der harforsøgt at yngle, har bygget reder på jorden.

Indgreb: På Roholm har der været yngleforsøg i1986 (15 reder), 1987 (12 reder), 1997 (12 reder),

i 2000 (7 reder) og 2001 (30 reder), men alle for-søg har været mislykkede. Om der har været taleom organiseret illegal regulering på Roholm vi-des ikke. En konkret oplysning er fra 1997 hvoren strandet lystfisker angives som årsag til atde 12 reder blev opgivet [52]. En anden er fra2001 hvor en koloni i udvikling (den 16. maj med30 reder), efterhånden forsvandt. Indholdet iresterende reder forsvandt mellem den 7. og den10. juli, bl.a. 2 halvstore unger [69]. De nærmereomstændigheder er ikke kendt, men det anta-ges at der i det mindste har været menneskeligdeltagelse i sidstnævnte episode.

Etableringsforsøg (en del med ukendt resultat)andre steder i Odense Fjord udgøres så vidt vi-des kun af to steder: Yngleforsøg på Hoffmanns-gave i 1994 (43 reder), i 1995 (61 reder) [36, 44] ogi 2001 (17 reder); yngleforsøg på Vigelsø hvor derfandtes 10 reder i 2001 (her lykkedes det skarv-ene med held at gennemføre ynglecyklus [69]).

6.15.8 Mejlø

Beskrivelse: Ø ved Fyns Hoved i vigen LilleStrand.

Indgreb: Fjernelse af reder, bortjagning.

2001: 50 reder. Kolonien blev opdaget af øensejere der herefter ansøgte om og fik tilladelse tilat fjerne den. Den 1. maj blev kolonien reguleretaf ejerne ved nedtagning af reder og bortskræm-ning af skarver.

6.15.9 Brændegård Sø

Beskrivelse: Brændegård Sø er beliggende på Syd-fyn og kolonien findes langs den skovomkran-sede sø og på øen i søen. Øen er i dag vegeta-tionsløs på midten, men har krat på nordsidenog mindre træer på sydvestsiden. På øen ynglerde fleste skarver på jorden; de øvrige yngler ikrattet og i træerne. Langs søbredden i den sydli-ge og vestlige del af søen yngler den største delaf koloniens skarver, og de har alle reder i træ-erne.

Indgreb: Ingen, men evt. prædation fra havørn.

1994-2001: Der er ikke i perioden foretaget egent-

58

lige reguleringer ved Brændegård Sø. Antalletaf reder er faldet dramatisk siden 1992, mestmarkant fra 1996 til 1997 med 2000 reder. Blandtlokale ornitologer og andre er det antydet at dendengang nyetablerede havørn kunne have haftindflydelse. Ørnen blev set jage og siden fangeen skarv, men det kan ikke sandsynliggøres athavørnen har forårsaget et så kraftigt fald i an-tallet af skarver. Der er klare vidnesbyrd om atskarverne i Brændegård Sø kan reagere på enforbiflyvende havørn. I sådanne situationer errederne ubeskyttede, og krager er observeretudnytte disse situationer til at prædere æg. An-tagelig er denne indirekte form for prædationaf større betydning end den direkte prædationfra havørnene.

6.16 Odsherred Skovlovskreds

I perioden 1986-2001 har der været syv kolonieri skovlovskredsen. Statsskovdistriktet har ikkeselv reguleret kolonier, men har været involve-ret i løsning af problemer i næsten alle koloniermed indgreb inklusive skarvkolonien ved Hov-vig. Via publikumsregulering i dette område harman kunnet begrænse skarvkoloniens udbre-delse og måske også dens størrelse [21].

6.16.1 Øerne Rønø og Langø ved Orø

Beskrivelse: I de fleste år har skarverne ynglet påRønø, sjældnere på den nærliggende Langø.Begge øer er holme i Isefjorden.

Indgreb: Forstyrrelser.

Før 1994: Forstyrrelser har forekommet på Rønø,og lokalt har der været modstand mod skarv-kolonien [36].

1994: Statsskovdistriktet opfordrede ejeren til atsøge dispensation til at fjerne kolonien, men derblev aldrig sendt en ansøgning [20].

1996: Der fandtes minimum 35 tomme reder vedoptællingen den 28. maj. Måske skyldtes denmanglende succes at der var ræv på øen [48, 52].

1998: Der fandtes over 200 reder ved optællin-

gen den 29. maj, men kun 55 af rederne var be-boet, og de forsvandt siden; en del af rederneblev præderet af svartbag. Der er ikke direktebeviser for at der har været foretaget illegal re-gulering, men ved Hovvig bemærkede stats-skovdistriktet et betydeligt influx af nye yngle-fugle først i maj, og det vurderes at dette kanhave været Rønø-fugle der søgte til Hovvig ef-ter regulering på Rønø [57].

6.16.2 Saltbækvig

Beskrivelse: Inddæmmet indsø nordøst for Ka-lundborg. Skarvkolonien findes og accepteres idag i to adskilte områder: Skarverne har i flereaf årene forsøgt at etablere en delkoloni i etområde på østsiden mellem de to accepteredeområder. Hele området omkring Saltbækvig ejesaf Saltbækvig I/S. Stedet drives forstligt og land-brugsmæssigt, og der er adgangsforbud til detmeste af området.

Indgreb: Træfældning, forstyrrelse.

Før 1994: Kolonien etableredes i 1988. I flere afårene fældedes redetræerne uden for yngle-sæsonen, og skarverne flyttede hvert år til nyetræer. I enkelte områder fik skarverne lov atyngle uden at træerne blev fældet [36].

1994: I det nordlige Vrøj-område etableredes enkoloni med 35 reder [36].

1995: Store dele af områderne langs østbreddensom var koloniområde i 1994, blev fældet forudfor ynglesæsonen, og nogle områder blev tilsy-neladende forladt på grund af forstyrrelser [44].

1996: Store dele af koloniområdet ved Vrøj blevfældet forud for ynglesæsonen. Langs sydøst-siden af Saltbækvig blev redetræer fældet førynglesæsonen [48].

1998: Mindst ni reder blev forsøgt etableret i etgammelt koloniområde på vestsiden. Forsøgetblev forhindret i maj. Øvrige kolonidele intakte[57].

2000: Mindst ni reder blev forsøgt etableret i etgammelt koloniområde på vestsiden. Forsøgetblev forhindret allerede i april. Øvrige koloni-dele intakte [66].

59

2001: Trærydninger i april forsinkede dele afkolonien, og der var muligvis forstyrrelser se-nere på sæsonen da fuglene var unormalt frygt-somme ved et besøg den 20. maj. Som tidligereskete der etableringsforsøg i det gamle koloni-område på vestsiden. Mindst tre reder blev kon-stateret, men forsøgene blev forhindret tidligtpå sæsonen [69].

6.16.3 Skarresø

Beskrivelse: Skovomkranset sø med et par min-dre holme i den vestlige del. På en af disse, Mag-leholm, har skarverne forsøgt at etablere en ko-loni gennem flere år.

Indgreb: Beskydning; fjernelse af reder.

Før 1994: Det lykkedes skarverne at etablere 54reder på Magleholm i 1993, og der konstatere-des ynglesucces i rederne [36].

1994: Tre grundejere omkring søen fik tilladelsetil at fjerne kolonien. Der blev etableret syv re-der der alle blev fjernet, og 10-15 skarver blevskudt [20, 36, 1053].

1995-1998: Tidligt hver forår udsattes en ålerusenær Magleholm, og i løbet af foråret blev skar-verne beskudt herfra. I hvert af årene blev derskudt ca. 200 skarver inden for en periode påca. 10 dage [1053]. Skarverne fik ikke held til atetablere sig i årene 1995-1997. Men i 1998 lykke-des det skarverne at etablere otte reder sent i maj,men rederne blev senere forladt [57].

1999: I det tidlige forår udsattes åleruse nærMagleholm, og i løbet af foråret blev skarvernebeskudt herfra. Der blev på ca. 10 dage nedlagtca. 350 fugle [1053]. Skarverne nåede at etablereén rede der forsvandt senere [61].

2000: I det tidlige forår udsattes åleruse nærMagleholm, og i løbet af foråret blev skarvernebeskudt herfra. Der blev på ca. 10 dage nedlagtca. 250 skarver, og arten fik ikke held til at etab-lere sig [1053].

6.16.4 Halleby Åmose

Beskrivelse: Fugtig ellesump. Kolonien byggedesi træer. Området ejes af Astrup Gods.

Indgreb: Bortskræmning.

1994: Der har kun været ét etableringsforsøg: 48reder etableredes i elletræer på et oversvømmetareal i 1994. Fuglene forsvandt relativt hurtigtefter etableringen, måske bortskræmt ved be-skydning [1051].

6.16.5 Ormø

Beskrivelse: Tidligere skovklædt ø, nu stærkt præ-get af en årelang periode med en af landets stør-ste skarvkolonier. Der er store åbne partier, menskarverne yngler stadig kun i træerne. Det ermuligt at vade til øen. Øen ejes af HolsteinborgGods.

Indgreb: Beskydning; forstyrrelse.

Før 1994: I to perioder er der foretaget beskyd-ninger af unger i kolonien. I en tre-års periode1976-78 blev der hvert år nedlagt mindst 300-400 unger der dengang svarede til 20% af denårlige ungeproduktion. I en senere periode 1982-86 blev der ligeledes afskudt et større antal un-ger hvert år [39].

1995: I foråret havde der angiveligt været fore-taget et overlevelseskursus på øen. I disse om-råder kunne der registreres en klar nedgang iantallet af reder [48].

1997: Yngleforløbet blev forsinket, måske pågrund af menneskelig forstyrrelse [52].

6.17 Tisvilde Skovlovskreds

I perioden 1986-2001 har der været to kolonier idistriktet. Distriktet har siden 1995 reguleretskarvernes forsøg på etablering af koloni vedArresø. Metoderne har været bortskræmningved færdsel eller andre skræmmemetoder derikke omfatter beskydning.

60

6.17.1 Arresø

Beskrivelse: Koloniområdet ligger i den nordvest-lige del af søen. Rederne bygges i elletræer langsen sumpet søbred. Selve koloniområdet er pri-vat, men statsskovdistriktet administrerer nabo-områderne.

Indgreb: Forstyrrelser.

1996-1999: I 1995 fandtes en koloni på 45 reder.Det blev herefter besluttet at forhindre rede-etablering, og man benyttede forstyrrelse medforskellige skræmmemetoder, i starten blot al-mindelig færdsel, senere bl.a. et skræmsel iklædtblå kedeldragt samt en ophængt transistorradioder var tændt i 3-4 dage af gangen. Dette vareffektivt indtil foråret 2000 hvor man besluttedeat indstille reguleringen, og 50 reder etablere-des. Ejeren af området har ikke siden udtryktønske om at få kolonien fjernet [1014].

2001: Kolonier blev etableret ved Lykkesholmog øst for søen ved Holløse Bredning. Der blevikke reguleret.

6.18 Kronborg Skovlovskreds

I perioden 1986-2001 har der været én koloni idistriktet. Distriktet har ikke reguleret skarver,men har i 1994 anbefalet regulering af kolonienved Gurre Sø [33].

6.18.1 Gurre Sø

Beskrivelse: Skovomkranset sø med en træbevok-set ø, Gåseøen, i den sydlige ende. Adgang tiløen kan kun ske via båd. Skarverne bygger redei træerne.

Indgreb: Forstyrrelse.

1994: Den 25. april havde skarverne etableret 34reder, og under en fiskekonkurrence arrangeretaf Helsingør Sportsfiskerforening lagde tre bådesig tæt på Gåseøen hvorefter skarvrederne blevforladt [33].

1995: 23 reder blev etableret i april, men kolo-nien blev angiveligt forstyrret af lystfiskere den7. og den 12. maj hvorefter skarverne opgav [44].På given foranledning vedtog Skov- og Natur-styrelsen at tillade koloniens forbliven.

1996: Op mod 30 reder blev etableret i løbet afapril (den 14. april: 26 reder), men alle blev for-styrret i de første dage af maj måned [48].

1997: Der blev registreret 6-8 beboede reder den30. april, men de blev forstyrret den 2. maj ogskarverne forsvandt herefter [57].

2000: 34 reder blev etableret i løbet af april, mende blev forstyrret i de første dage af maj så re-derne blev opgivet. Der var ikke skarvreder i1998 og 1999 [66].

2001: 23 reder af skarv fandtes den 8. maj. Næ-sten alle reder var forladt, sandsynligvis somfølge af forstyrrelse.

6.19 Jægersborg Skovlovskreds

I perioden 1986-2000 har der været én koloni iStatsskovdistriktet, som ikke har deltaget i re-gulering. I distriktet findes kun kolonien på Salt-holm, og den overvåges af Københavns Amt ogKøbenhavns Lufthavne i samarbejde.

6.19.1 Saltholm

Beskrivelse: Skarvkolonierne er hvert år etable-ret på Svaneklapperne ud for Saltholms sydøst-lige del. Der er ikke offentlig adgang til holmene.

Indgreb: Sprøjtning af æg med paraffinolie.

1994: Ved denne første etablering på Saltholmblev 27 reder anlagt på Svaneklapperne. Rederneblev opgivet tidligt i ynglecyklus [36] da de blevpræderet af sølvmåge umiddelbart efter men-neskelig forstyrrelse af kolonien [1057].

1995: Kolonien blev etableret sent således kun55 reder midt i maj og 116 reder sidst i maj. Der

61

blev foretaget bekæmpelser med paraffinolieden 30. maj (alle 103 reder med æg blev behand-let) og den 12. juni (alle 106 reder med æg blevbehandlet). Den 26. juni var kolonien forladt.Ingen æg klækkede [42].

1998: Skarverne etablerede 19 reder efter mediomaj, og der skulle kun foretages én reguleringmed oliering af de ni æg for at skarverne opgav.Ingen æg klækkede [40].

1999: Der blev foretaget fire reguleringer medoliering af æg: den 4. maj (53 reder), den 18. maj(80 reder, heraf 70 med æg), den 1. juni (90 re-der, heraf 78 med æg) og den 16. juni (75 reder,heraf 65 med æg). Ingen æg klækkede [60].

2000: Der blev foretaget oliering af æg under etbesøg den 1. maj (15 reder, heraf 12 med æg) ogden 16. maj (25 reder, heraf 17 med æg). Ingenæg klækkede [64].

2001: Kolonien blev etableret meget sent. Derblev foretaget oliering af æg den 21. og den 28.maj. Den 6. juni var kolonien opløst.

6.20 Falster Skovlovskreds

I perioden 1986-2001 har der været 13 kolonieri distriktet. Distriktet har været involveret i re-gulering af skarvkolonier på Suderø og Rød-sand. På Suderø blev reguleringen indledt i1995 med indsamling af æg og destruering afreder. Ved den 2. behandling samme år opgavman destruktionen af rederne, og ved næste re-gulering i 1999 gik man over til bekæmpelsemed paraffinolie.

6.20.1 Suderø

Beskrivelse: En høj sandø med lav vegetation be-liggende ud for Resle Skov. Øen ejes af OrenæsGods. Alle reder bygges på jorden.

Indgreb: Fjernelse af æg/reder; sprøjtning af ægmed paraffinolie.

1994: Kolonien blev etableret første gang med

60 reder måske af fugle fra Ormø hvor der i for-året var forstyrrende menneskelig aktivitet(overlevelseskursus). Kolonien blev opdaget såsent at der ikke blev foretaget regulering [67].

1995: Kolonien var vokset til 309 reder. Der blevindsamlet æg fra alle reder ved tre besøg, hhv.den 5. maj (309 reder), den 26. maj (221 reder)og den 14. juni (71 reder, heraf 50 med æg) [67].

1996-1998: Ingen bekæmpelse, 10-15 reder i 1996,2 reder i 1998, 82 reder og en del unger i 1998[57, 67].

1999: Der blev fundet op til 138 reder. 430 ægblev behandlet ved første regulering; på trodsheraf kom der i alt 12 unger. Der blev foretagetbehandlinger af æg med paraffinolie på følgendedatoer: den 27. april, 6. maj, 14. maj, 28. maj ogden 9. juni [67].

2000: Op til 23 reder blev fundet ved tre behand-linger af æg med paraffinolie: 16 reder den 11.maj, 23 reder den 25. maj og 23 reder den 8. juni.Af de 23 behandlede reder kom der unger ud afto. Ved sidste besøg den 24. juni var den ene afdisse stadig levende [67].

6.20.2 Tyreholm

Beskrivelse: Flad sandø med rørskovsbræmme.Alle reder bygges på jorden eller på fælder derom efteråret anvendes ved fangst af krikænder.

Indgreb: Udsætning af mink?

1994: Vi kender ikke til oplysninger om indgrebpå Tyreholm. Der var en klar tilbagegang i ko-lonien i 1994 [66], og i foråret 1995 fandtes endød mink på øen [44]. Det er uvist om minkener blevet sat ud på Tyreholm i 1994 i et forsøgpå at regulere skarverne. I efteråret 2001 var dertegn på tilstedeværelse af mink, og en del dødeunger blev fundet.

6.20.3 Malurtholm

Beskrivelse: Ø i Fanefjorden. Skarvrederne findesisær i buske og udgåede hyldebuske.

Indgreb: Forstyrrelse.

62

2001: I foråret var området udsat for et størreolieudslip. Under bekæmpelsen af denne blevMalurtholm benyttet som helikopterlandings-plads, og det betød at skarverne i 96 reder blevfordrevet; flere af skarverne havde da unger[1015]. Senere kunne skarverne genoptage yng-leforsøgene, men kun ni reder havde æg ellerunger den 11. juni [69].

6.20.4 Orenæs

Beskrivelse: Et skovbevokset næs beliggende nærskarvkolonien på Dyrefod. Der har været for-søg på redebygning i træerne på Orenæs.

Indgreb: Der er årligt givet tilladelse til afskyd-ning af skarver på Orenæs. Nogle af de skarversom yngler på Dyrefod, henter redemateriale påOrenæs, og beskydningen udføres for at imø-degå jævnlige forsøg på kolonidannelse påselve Orenæs. Tilladelsen er udnyttet hvert år ica. 15 år, og der er skudt 40-60 skarver pr. år[1052].

6.20.5 Rødsand

Beskrivelse: Sandrev vest for Gedser.

Indgreb: Et enligt skarvpar fik i 1999 to unger påvingerne, men ynglesucces blev forhindret i 2000af statsskovdistriktet idet alle 20 æg fordelt påotte reder blev olieret den 18. maj. Den andenbehandling fandt sted den 2. juni, og allerede 5.juni var alle æg forsvundet, kolonien var daopløst [1015]. Revene bliver ofte overfløjet afhavørn hvilket får skarverne til at lette, og der-med har sølvmågerne mulighed for at prædereskarvernes æg [67].

6.20.6 Even Sø

Beskrivelse: Langstrakt sø med udløb i PræstøFjord. Skarvkolonien er placeret i træer i søensnordligste ende nærmest udløbet.

Indgreb: Skarverne etablerede sig i 1997 med 16reder. På samme tid etablerede et par havørnesig, og det formodes at forstyrrelser herfra kom-bineret med kragers prædation fik skarverne tilat opgive [1051]. I 2000 fandtes igen en rede, men

den blev opgivet tidligt på sæsonen sandsyn-ligvis af samme årsag [66].

Kilder

1 Gregersen, Jens. 01-05-90. Overvågning afskarver 1989. Naturovervågningsrapportfra Skov- og Naturstyrelsen.

2 Gregersen, Jens. 01-05-92. Overvågning afskarver 1990 og 1991. Naturovervågnings-rapport fra Skov- og Naturstyrelsen.

3 Gravsholt, Sv. 28-04-93, Gråsten Statsskov-distrikt. Vedr. beskydning af skarv i Grå-sten Slotssø. Notat til SNS.

4 Gravsholt, Sv.. 28-02-94, Gråsten Statsskov-distrikt. Skarver SN 441-0023 - 22.12.93. No-tat til SNS.

5 Christiansen, Henrik Brix. 02-05-94, Grå-sten Statsskovdistrikt. Vedr. beskydning afskarv i Gråsten Slotssø. Notat til SNS.

6 Brun, Lars Erlandsen. 17-05-94, Fyns Stats-skovdistrikt. Ægprikning Drættegrund.Uddrag af dagbog.

7 Brun, Lars Erlandsen. 02-06-94, Fyns Stats-skovdistrikt. Drættegrund. Uddrag af dag-bog

8 Nielsen, Tom. 17-10-94, Bornholms Stats-skovdistrikt. Vedrørende skarvforvalt-ning. Notat til SNS.

9 Linnet, Anton. 21-10-94, Thy Statsskovdi-strikt. Vedr. spærregarn ved ruser til fore-byggelse af skarvskader. Notat til SNS.

10 Have, Peter. 24-10-94, Nordjyllands Stats-skovdistrikt. Vedr.: Forvaltning af skarven.Notat til SNS.

11 Gravsholt, Sv.. 25-10-94, Gråsten Stats-skovdistrikt. Skarver - Deres J.nr. 441-0023,Ref.STA/lsj af 12.10.94. Brev til SNS.

12 Pedersen, Erik Meyer. 25-10-94, PalsgårdStatsskovdistrikt. Vedr.: Forvaltning afskarv. Notat til SNS.

13 Windahl Olsen, L.. 25-10-94, Gråsten Stats-skovdistrikt. Notat: Erfaringer med skarv-regulering på bundgarnspæle. Notat tilSNS.

15 Ebdrup, Jeppe. 26-10-94, Lindet Statsskov-distrikt. Emne: Forvaltning af skarv. No-tat til SNS.

16 Vestergaard Olsen, R. 26-10-94, Hanherred

63

Statsskovdistrikt. Vedr. forvaltning af skar-ven. Notat til SNS.

17 Brun, Lars Erlandsen. 28-10-94, Fyns Stats-skovdistrikt. Notat vedr. forvaltning afskarv. Notat til SNS.

18 Ahlmann Olesen, L. 28-10-94, Kloster-heden Statsskovdistrikt. Vedr.: Forvaltningaf skarv-Klosterheden. Notat til SNS.

19 Ejlskov Jensen, Peter. 28-10-94, UlborgStatsskovdistrikt. Skarvregulering. Notattil SNS.

20 Poulsen, Carsten. 31-10-94, OdsherredStatsskovdistrikt. Vedr. forvaltning af skar-ven. Notat til SNS.

21 Graubæk, Palle. 31-10-94, Odsherred Stats-skovdistrikt. Skarvmøde 2.11.94. Notat tilSNS.

22 Jørgensen, Nic.. 31-10-94, FrederiksborgStatsskovdistrikt. Skarvforvaltning, Frede-riksborg distrikt. Notat til SNS.

23 Rafn, Johs.. 31-10-94, Silkeborg Statsskov-distrikt. Vedr. forvaltning af skarven. No-tat til SNS.

24 Juncker-Hansen, Bent. 01-11-94, HaderslevStatsskovdistrikt. Emne: Skarvforvaltnin-gen i Haderslev Vildtforvaltningsområde.Notat til SNS.

25 Christiansen, Niels og Poul Hald-Morten-sen. 01-11-94, Oxbøl Statsskovdistrikt.Vedr. beretning om skarvforvaltning påOxbøl Distrikt 1994 - med bemærkningertil cirkulære-skrivelsen fra 12. april 1994.Notat til SNS.

26 Junker-Hansen, Bent. 01-11-94, HaderslevStatsskovdistrikt. Emne: Skarvforvaltnin-gen i Haderslev vildtforvaltningsområde.Notat til SNS.

27 Tinggaard, O.. 01-11-94, Jægersborg Stats-skovdistrikt. (ingen overskrift) . Notat tilSNS.

28 Jensen, Finn. 01-11-94, , Falster Statsskov-distrikt. Skarv situationen i Falsters di-strikt 1994. Notat til SNS.

29 Ejlskov Jensen, Peter. 01-11-94, UlborgStatsskovdistrikt. Skarvforvaltning 1994.Sagens tidsmæssige forløb. Notat til SNS.

30 Høst, Ivar. 01-11-94, Buderupholm Stats-skovdistrikt. Ang. Skarvforvaltning, indenfor Buderupholm skovdistrikts tilsyns-område. Notat til SNS.

31 Wulff, Anders. 01-11-94, Feldborg Stats-skovdistrikt. Emne: Forvaltning af skar-ven. Notat til SNS.

32 Holst-Jørgensen, Bo. 01-11-94, UlborgStatsskovdistrikt. Erfaringer. Skarvforvalt-ning 1994. Notat til SNS.

33 Mikkelsen; M.H. 03-11-94, Kronborg Stats-skovdistrikt. Beretning 94 - forvaltning afskarv. Notat til SNS.

34 Asbirk, Sten. 07-11-94, Skov- og Natur-styrelsen. Referat af skarvforvaltnings-møde i styrelsen den 2. november 1994.Referat fra SNS.

35 Asbirk, Sten. 02-12-94, Skov- og Natur-styrelsen. Skarvforvaltning 1994 og 1995.Notat fra SNS.

36 Gregersen, Jens. 01-03-95. Skarver 1992-1994. Danmark. 27 s. -Arbejdsrapport fraDMU. Naturovervågning.

37 Hald-Mortensen, Poul. 01-05-95, OxbølStatsskovdistrikt. Rapport om besøg veden ny skarvkoloni på Klægbanken. Notattil SNS.

38 Lorenzen, Ulrik. 07-05-95, Oxbøl Stats-skovdistrikt. Ny skarvkoloni på Klæg-banken i Ringkøbing Fjord. Notat til SNS.

39 Bregnballe, Thomas og Jens Gregersen. 15-05-95. Udviklingen i ynglebestanden afSkarv P.c.s. i Danmark 1938.94. DOFT 89(1995): 119-134.

40 Hansen, Mogens. 30-06-98, KøbenhavnsLufthavne. Rapport om brug af tilladelsetil at destruere æg af skarv på Saltholm ogPeberholm i 1998. Notat til SNS.

41 Brun, Lars Erlandsen. 04-07-95, Fyns Stats-skovdistrikt. Rapport over skarvregule-ring på Drættegrund foråret 1995. Notattil SNS.

42 Hansen, Mogens. 06-07-95, KøbenhavnsLufthavne. Bekæmpelse af ynglende skar-ver på Saltholm 1995. Notat til SNS.

43 Hald-Mortensen, Poul. 15-11-95, OxbølStatsskovdistrikt. Rapport om reguleringaf skarvernes ynglesucces på Klægbanken1995 og forslag til holdning til kolonien i1996. Notat til SNS.

44 Gregersen, Jens. 01-03-96. Skarver 1995.Danmark. Naturovervågning. DanmarksMiljøundersøgelser. 32 s. -Arbejdsrapportfra DMU nr. 12.

45 Lerke Møller, Sv.. 31-07-96, Oxbøl Stats-skovdistrikt. Rapport om regulering afskarvernes ynglesucces på Vinterleje Poldi Ringkøbing Fjord i 1996. Notat til SNS.

46 Brun, Lars Erlandsen. 06-08-96, Fyns Stats-

64

skovdistrikt. Regulering af skarv. Notat tilSNS.

47 Hansen, Mogens. 21-08-96, KøbenhavnsLufthavne. Vedr.: Regulering af skarver påSaltholm 1996. Notat til SNS.

48 Eskildsen, Jörn. 01-02-97. Skarver 1996.Danmark. Naturovervågning. DanmarksMiljøundersøgelser. 45 s. -Arbejdsrapportfra DMU nr. 33.

49 Daugaard-Petersen, Ole. 10-07-97, OxbølStatsskovdistrikt. Tilbagemelding vedr. re-gulering af skarv, Vinterleje Pold. Notat tilSNS.

50 Brun, Lars Erlandsen. 14-07-97, Fyns Stats-skovdistrikt. Tilbagemelding om vildt, dergør skade.

51 Stigard, Hans Christian. 29-08-97, Køben-havns Lufthavne. Vedr.: Indberetning ombrug af tilladelse til at destruere æg afskarv på Saltholm og Peberholm i 1997.Notat til SNS.

52 Eskildsen, Jörn. 01-12-97. Skarver 1997.Danmark. Naturovervågning. DanmarksMiljøundersøgelser. 47 s. -Arbejdsrapportfra DMU nr. 60.

53 Daugaard-Petersen, Ole. 18-05-98, OxbølStatsskovdistrikt. Anmeldelse: Ulovlig ud-sætning af mår på Olsens Pold, Ringkø-bing Fjord. Anmeldelse til RingkøbingPoliti.

54 Daugaard-Petersen, Ole. 12-06-98, OxbølStatsskovdistrikt. Ulovlig udsætning afmink på Olsens Pold, Ringkøbing Fjord.Anmeldelse til Ringkøbing Politi.

55 Brun, Lars Erlandsen. 13-07-98, Fyns Stats-skovdistrikt. Afrapportering skarvregule-ring 1998. Notat til SNS.

56 Daugaard-Petersen, Ole. 30-07-98, OxbølStatsskovdistrikt. Tilbagemelding vedr. re-gulering af skarv, Vinterleje Pold. Notat tilSNS.

57 Eskildsen, Jörn. 01-12-98. Skarver 1998.Danmark. Naturovervågning. DanmarksMiljøundersøgelser. 45 s. -Arbejdsrapportfra DMU nr. 95.

58 Daugaard-Petersen, Ole. 26-04-99, OxbølStatsskovdistrikt. Ulovlig udsætning afmink på Olsens Pold, Ringkøbing Fjord.Anmeldelse ti, Ringkøbing Politi.

59 Brun, Lars Erlandsen. 02-07-99, Fyns Stats-skovdistrikt. Skarvregulering. Notat (e-mail) til SNS.

60 Hansen, Mogens. 01-09-99, Københavns

Lufthavne. NOTAT: Sprøjtning af skarvægpå Saltholm 1999. Notat til SNS.

61 Eskildsen, Jörn. 01-12-99. Skarver 1999.Danmark. Naturovervågning. DanmarksMiljøundersøgelser. 45 s. Arbejdsrapportfra DMU nr. 112.

62 Juncker-Hansen, Bent. 06-04-00, HaderslevStatsskovdistrikt. Regulering af skarv-kolonier. Brev til SNS.

63 Christiansen, Niels. 06-06-00, Oxbøl Stats-skovdistrikt. Anmeldelse af hærværk m.v.Anmeldelse til Ringkøbing Politi.

64 Hansen, Mogens. 10-07-00, KøbenhavnsLufthavne. NOTAT: Sprøjtning af skarvægpå Saltholm 2000. Notat til SNS.

65 Brun, Lars Erlandsen. 14-07-00, Fyns Stats-skovdistrikt. Mail: Skarvregulering Vre-sen. Notat til SNS.

66 Eskildsen, Jörn. 01-11-00. Skarver 2000.Danmark. Naturovervågning. DanmarksMiljøundersøgelser. 40 s. -Arbejdsrapportfra DMU nr. 136.

67 Jensen, Finn. 01-11-00, Falster Statsskov-distrikt. Skarvregulering. Falster Stats-skovdistrikt 1994-2000. Notat til SNS.

68 Skriver, Jan. 6/6-1999. Skarver ulovligt be-kæmpet. Artikel i Aalborg Stiftstidende

69 Eskildsen, Jörn. 01-11-01. Skarver 2001.Danmark. Naturovervågning. DanmarksMiljøundersøgelser. 47 s. -Arbejdsrapportfra DMU, nr. 154.

69 Bregnballe, T. & J. Eskildsen. Menneske-lige indgreb i danske skarvkolonier 1994-2001. Udkast 2001.

70 Kurt Pedersen. Første skarvregulering,Hirsholmene d. 5. maj 2001. Brev af 6/5-01 til Nordjyllands Statsskovdistrikt.

71 Kurt Pedersen. Supplering skarv, Hirshol-mene. Brev af 14/4 til Nordjyllands Stats-skovdistrikt.

72 Kurt Pedersen. Skarvrede-optælling d. 2/5-01 (udført af Jens Gregersen). Brev af 3/5 til Nordjyllands Statsskovdistrikt.

73 Kurt Pedersen. Skarvregulering – Græs-holmen 13. maj 2001. Rapport til Nordjyl-lands Statsskovdistrikt.

74 Kurt Pedersen. Skarvregulering – Græs-holmen 21. maj 2001. Rapport til Nordjyl-lands Statsskovdistrikt.

75 Kurt Pedersen. Skarvregulering – Græs-holmen 31. maj 2001. Rapport til Nordjyl-lands Statsskovdistrikt.

76 Hirsholmene, Brugergruppen. Notat fra

65

første møde i brugergruppen for Hirshol-mene den 18. juni 2001. SNS.

1001 Have, Peter, Nordjyllands Statsskovdi-strikt. Personlig meddelelse.

1002 Linnet, Anton, Thy Statsskovdistrikt. Per-sonlig meddelelse.

1003 Høst, Ivar, Buderupholm Statsskovdi-strikt. Personlig meddelelse.

1004 Kramer, Jes, Silkeborg Statsskovdistrikt.Personlig meddelelse.

1005 Ahlmann Olsen, Leif, Klosterheden Stats-skovdistrikt. Personlig meddelelse.

1006 Fjederholt, Steen, Feldborg Statsskovdi-strikt. Personlig meddelelse.

1007 Wulf, Anders, Feldborg Statsskovdistrikt.Personlig meddelelse.

1008 Daugaard-Petersen, Ole, Oxbøl Statsskov-distrikt. Personlig meddelelse.

1009 Juncker-Petersen, Bent, Haderslev Stats-skovdistrikt. Personlig meddelelse.

1010 Windahl-Olsen, Leo, Gråsten Statsskovdi-strikt. Personlig meddelelse.

1011 Ebdrup, Jeppe, Lindet Statsskovdistrikt.Personlig meddelelse.

1012 Brun, Lars Erlandsen, Fyns Statsskovdi-strikt. Personlig meddelelse.

1013 Erhardi, Hans Henrik, Odsherred Stats-skovdistrikt. Personlig meddelelse.

1014 Worm, Niels, Tisvilde Statsskovdistrikt.Personlig meddelelse.

1015 Jensen, Finn, Odsherred Statsskovdistrikt.Personlig meddelelse.

1016 Christiansen, Niels, Oxbøl Statsskovdi-strikt. Personlig meddelelse.

1017 Mogensen, Haakon, Oxbøl Statsskovdi-strikt. Personlig meddelelse.

1018 Thorsen, Christian, Nordjyllands Stats-skovdistrikt. Personlig meddelelse.

1019 Graubæk, Palle, Odsherred Statsskovdi-strikt, Personlig meddelelse.

1020 Hansen, Tommy, Bornholms Statsskovdi-strikt. Personlig meddelelse.

1021 Bjergmann, Peter, Randbøl Statsskovdi-strikt. Personlig meddelelse.

1022 Sonne Hansen, Mogens, Hanherred Stats-skovdistrikt. Personlig meddelelse.

1023 Sloth, Klaus. Aabenraa Statsskovdistrikt.Personlig meddelelse.

1051 Jørgensen, Hans Erik. Personlig medde-lelse.

1052 Nymand, Torben, Orenæs Gods. Person-lig meddelelse.

1053 Jørgensen, Niels, Astrup Gods. Personligmeddelelse.

1054 Jacobsen, Inge, Houens Odde Spejder-center. Personlig meddelelse

1055 Jensen, Hans. Opsynsmand på Fjandø.Personlig meddelelse

1056 Gregersen, Jens. Personlig meddelelse1057 Mogens Hansen, Københavns Lufthavne.

Personlig meddelelse.

Danmarks MiljøundersøgelserDanmarks Miljøundersøgelser - DMU - er en forskningsinstitution i Miljøministeriet. DMU’s opgaver omfatterforskning, overvågning og faglig rådgivning indenfor natur og miljø.

Henvendelser kan rettes til: URL: http://www.dmu.dk

Danmarks MiljøundersøgelserFrederiksborgvej 399Postboks 3584000 RoskildeTlf.: 46 30 12 00Fax: 46 30 11 14

DirektionPersonale- og ØkonomisekretariatForsknings- og UdviklingssektionAfd. for SystemanalyseAfd. for Atmosfærisk MiljøAfd. for Marin ØkologiAfd. for Miljøkemi og MikrobiologiAfd. for Arktisk MiljøProjektchef for kvalitets- og analyseområdet

Danmarks MiljøundersøgelserVejlsøvej 25Postboks 3148600 SilkeborgTlf.: 89 20 14 00Fax: 89 20 14 14

OvervågningssektionenAfd. for Terrestrisk ØkologiAfd. for FerskvandssøkologiProjektchef for det akvatiske område

Danmarks MiljøundersøgelserGrenåvej 12-14, Kalø8410 RøndeTlf.: 89 20 17 00Fax: 89 20 15 15

Afd. for LandskabsøkologiAfd. for Kystzoneøkologi

Publikationer:DMU udgiver faglige rapporter, tekniske anvisninger, temarapporter, samt en årlig beretning. En database med DMU’saktuelle forsknings- og udviklingsprojekter er tilgængelig via DMU’s hjemmeside.I årsberetningen findes en oversigt over det pågældende års publikationer.

Arbejdsrapporter fra DMU. Om naturovervågning er de senest udkomne rapporter:

52 Heide-Jørgensen, M.P., Mosbech, A. & Teilman, J. 1997: Sæler 1996. Østersøen, Kattegat og Limfjorden.pris: 30 kr.

53 Tougaard, S. 1997: Sæler 1996. Vadehavet. 17 s. Pris: 30 kr.55 Rasmussen, L.M. 1997: Trækfugle i Tøndermarsken 1994-1995. Tøndermarsken og Margrethe Kog.

Pris: 50 kr.56 Rasmussen, L.M. & Gram, I. 1997: Ynglefugle i Tøndermarsken 1995. Tøndermarsken og Margrethe Kog.

Pris: 60 kr.57 Rasmussen, L.M. & Gram, I. 1997: Ynglefugle i Røndermarsken 1996. Røndermarsken og Margrethe Kog.

Pris: 60 kr.58 Ravn, P. 1997: Monitering af markfirben Lacerta agilis 1995-1996. Sjælland. Pris: 45 kr.59 Wind, P. & Ballegaard, T. 1997: Overvågning af danske orkidéer 1996. Danmark. Pris: 60 kr.60 Eskildsen, J. 1997: Skarver 1997. Danmark. Pris: 45 kr.62 Pihl, S., Madsen, J. & Laubek, B. 1997: Tællinger af vandfugle 1996/97. Danmark. Pris: 30 kr.63 Degn, H.J. 1997: Hedeovervågning 1997. Randbøl Hede. Pris: 35 kr.65 Thorup, O. 1997: Ynglefugleoptælling 1997. Vadehavet. Pris: 40 kr.66 Jensen, J.S. 1997: Bundvegetation 1997. Tipperne. Pris: 30 kr.67 Tougaard, S. 1997: Sæler 1997. Vadehavet. Pris: 30 kr.71 Clausen, P., Amstrup, O., Andersen-Harild, P., Bøgebjerg, E., Fox, T., Jørgensen, H.E., Hounisen, J.P. &

Kjær, P.A. 1998: Jagt- og forstyrrelsesfrie kerneområder fro vandfugle 1994-1996. Danmark. Pris: 60 kr.72 Wind, P. 1998: Overvågning af overdrev 1997. Danmark. Pris: 50 kr.73 Wind, P. 1998: Overvågnig af ekstremrigækr 1997. Danmark. Pris: 55 kr.74 Wind, P. 1998: Overvågning af orkidéer 1997. Danmark. Pris: 55 kr.75 Jacobsen, E.M. 1998: Punkttællinger af ynglefugle i eng, by og skov 1997. Danmark. Pris: 50 kr.77 Rasmussen, L.M. 1998: Jagt og rastende vandfugle 1994-1997. Tøndermarskens ydre koge. Pris: 30 kr.79 Rasmussen L.R. 1998: Færdsel og rastende vandfugle - foreløbige resultater 1997. Saltvandssøen, Mar-

grethe Kog. Pris: 30 kr.81 Nielsen, T.V. 1998: Årsrapport 1996. Vejlerne. Pris: 60 kr.82 Gregersen, J. 1998: Årsrapport 1996. Vorsø. Pris: 50 kr.84 Rasmussen, T.B. 1998: Årsrapport 1996. Suserup. Pris: 35 kr.87 Bunch, M.J., Christensen, J.H., Kjær, P. & Lynge, P. 1998: Årsrapport 1994. Christiansø. Pris: 60 kr.93 Pihl, S. & Laubek, B. 1998: Tællinger af vandfugle 1997/98. Danmark. Pris: 40 kr.94 Rasmussen, L.M. 1998: Ynglefugle i Tøndermarsken 1998. Tøndermarsken og Margrethe Kog. Pris: 50 kr.95 Eskildsen, J. 1998: Skarver 1998. Danmark. Pris: 45 kr.

103 Clausen, P., Bøgebjerg, E., Fox, T., Jørgensen, H.E., Hounisen, J.P., Kjær, P.A. & Petersen, I.K. 1999: Jagt- ogforstyrrelsesfrie kerneområder for vandfugle 1994-97. Danmark. Pris: 60 kr.

104 Thorup, O. & Rasmusen, L.M. 1999: Ynglefugleoptælling 1998. Vadehavet. Pris: 40 kr.105 Heide-Jørgensen, M.P. & Teilmann, J. 1999: Sæler 1998. Østersøen, Kattegat og Limfjorden. Pris: 30 kr.106 Jacobsen, E.M. 1999: Punkttællinger af ynglefugle i eng, by og skov 1998. Danmark. 61 s.108 Jensen, J.S. 1999: Bundvegetation 1998. Tipperne. 25 s. Pris: 40 kr.109 Wind, P. 1999: Overvågning af orkidéer 1998. Påvirkningsfaktorer. Danmark. 31 s. + bilag. Pris: 65 kr.110 Wind, P., Stoltze, M., Fog, K., Christensen, D.G., Briggs, L. & Rybacki, M. 1999: Overvågning af rødlistede

arter 1998. Danmark. Pris: 60. kr.112 Eskildsen, J. 1999: Skarver. 1999. Danmark. 47 s. Pris: 50 Kr.113 Rasmussen, L.M. 1999: Analyse af udvikling af ynglende og rastende fugle 1979-99. Tøndermarsken. 131

s. Pris: 65 kr.117 Thorup, O. & Rasmussen, L.M. 2000: Ynglefugleoptælling 1999. Vadehavet. 40 s. Pris: 40 kr.124 Clausen, P., Bøgebjerg, E., Jørgensen, H.E., Hounisen, J.P. & Kjær, P.A. 2000: Jagt- og forstyrrelsesfrie

kerneområder for vandfugle: Status 1998. Danmark. 77 s. Pris: 50 kr.125 Jacobsen, E.M. 2000: Punkttællinger af ynglefugle i eng, by og skov 1999. Danmark. 68s. Pris: 50 kr.131 Wind, P. 2000: Overvågning af rødlistede planter 1999. Danmark. 77 s. Pris: 60 kr.133 Jensen, J.S. 2000: Bundvegetation 1999. Tipperne. 21 s. Pris: 40 kr.136 Eskildsen, J. 2000: Skarver 2000. Danmark. 40 s. Pris: 55 Kr.144 Wind, P. 2000: Overvågning af orkidéer 1999. Danmark. 114 s. Pris: 65 kr.146 Clausen, P., Bøgebjerg, E. Jørgensen, H.E., Hounisen, J.P. & Petersen, I.K. 2001: Jagt- og forstyrrelsesfrie

kerneområder for vandfugle: Status 1999. Danmark. 84 s. Pris: 55 kr.153 Jacobsen, E.M. 2001: Punkttællinger af ynglefugle i eng, by og skov, 2000. 78 s. Pris: 60 kr.154 Eskildsen, J. 2001: Skarver 2001. Danmark. 47 s. Pris: 55 kr.156 Wind, P. 2002: Overvågning af rødlistede planter, 2000. Naturovervångnig. 58 s. Pris: 65 kr.