ISSN: 2245-2494

Med

lemsorien

tering

20

14

Lokalhistorisk Foren

ing

Bran

de

2

Medlemsorienteringen 2014. ISSN 2245-2494

udgives af Lokalhistorisk Forening Brande.

Første blad udkom 2002

Bladets artikler og billeder er beskyttet og

må ikke bruges i anden forbindelse uden tilladelse.

Redaktør Jens-Christian Kjær.

Billeder brugt ved artiklen om Inger Nybo er venligst udlånt af DFI / Billede- & Plakatarkivet, produktionsselskabet er Nordisk

Film.

Forside: Portrætfoto af Inger Nybo, taget i forbindelse med samarbejdet

med Nordisk Film 1918-1920.

Bagsidebilledet:

Brande Friluftsbad 1950’erne, ukendt fotograf, Arkibas reg. B152.

3

Formanden har ordet

Så gik atter et år med en god aktivitet i vores forening.

Foreningens normale åbningstider har vi fået lagt på skinner, så-ledes at vi ikke alle behøver at møde op hver tirsdag. Der var lidt startvanskeligheder med systemet: men mon ikke vi har fået sat det på plads nu.

Vi har stadig en del arkiveringsarbejde, der ligger og venter og vi skal i løbet af 2014 nok have ændret lidt på arbejdsgangen; men mon ikke vi får det på plads også.

Ved generalforsamlingen i år havde vi en hyggelig aften, hvor Frank Rasmussen fortalte om sin tid i Canada. En hyggelig og meget lun fortælling fra den »gamle lokalredaktør« for Herning Folkeblad.

Byvandringen med Finn Larsen blev en både god og lidt vemodig tur. Hvor er der sket meget mede Brande by i den tid, som Finn Larsen kunne berette om. Der var også mange af de fremmødte, der kunne give sit besyv med, omkring dette og hint, når vi kom forbi de gamle bygninger; og ikke mindst, når kom vi kom forbi det, der ikke var der mere. Aftenen sluttede med fælles kaffe-bord, hvor sludderen rigtig kom i gang.

Vort arrangement i efterårsferien med gamle Brande-viser viste sig at være lidt af en fuser. Med Manne Østergaard ved flyglet, havde vi en hyggelig eftermiddag; men der kunne godt have væ-ret lidt flere tilhørere. Vi forsøgte os med et efterårsarrange-ment; men det er måske ikke den rigtige måde at lave arrange-menter på; når skolerne har fri. Der er nok flere af vore medlem-mer, der har feriebørn på besøg.

Vi var lidt med i forberedelserne til Brande-aften. I forbindelse med omstillinger på Turist-kontoret, har man der valgt at sige fra hvad angår billetbestilling. Derfor har vi fået det hverv, sammen med den gamle turistchef Jytte Gottlieb, at stå for billetbestilling. Det foregår på Brande Højskole. Der er for øvrigt ny Brande-

4

aften onsdag den 26. februar.

Foreningen er også gået aktivt med i forberedelserne i forbindel-se Brande Bys 100 års jubilæum som stationsby. I den forbindel-se planlægger vi en udstilling i samarbejde med biblioteket og Brande Museum. Den udstilling satser vi på at få på plads i star-ten af marts måned.

På bogsiden har der været lidt stille med egne udgivelser. Vi har dog været medvirkende i udgivelsen af bogen »Murersøn« af Ni-els Chr. Kjeldsen Pedersen, som blev præsenteret 5. december i Cafe Tankefryd. VI fik også produceret et mindre antal af vore gårdhistorier så de igen kan købes. Alt sammen med velvillig assistance af gode sponsorater. Vi vil gerne sige mange tak til vore sponsorer, Velux Fonden, Den jyske Sparekasse, Nordea Fonden og Bestseller, desuden velvillige bidrag fra Æresmedlem Torkild Kjær og Brande Bladet, uden deres støtte kunne vi ikke gennemføre vore planer.

De næste arrangementer, vi har på programmet bliver som det første deltagelse i foreningsmarkedet i remisen 1. februar. Ons-dag den 12. februar, i vinterferien, er emnet »Brande Elværk gennem tiderne« ved Elværks Foreningens formand Hans Ul-brichsen. Jeg vil også gerne bede jer om at reservere torsdag den 27. marts, hvor vi holder generalforsamling i Brande Biblio-teks kælder. Til slut et lille hjertesuk: Hvordan får vi nye med-lemmer? Vi er ved at være en forening med lidt ældre medlem-mer. Hvad gør vi for forny os? Og hvordan får vi de yngre bran-ditter til at vise interesse. Vi har i årets løb prøvet med lidt an-noncering; og vi må da også sige, at vores lokale presse stadig er meget trofaste med omtale, når der sker noget i vores for-ening. Men når det drejer sig om de lidt yngre medborgere, ser det meget sløjt ud.

Jeg ser dog stadig lidt fortrøstningsfuldt på fremtiden og glæder mig til et nyt år. Brande 31. december 2013 Henning Jensen

5

Brande søbad/Brande svømmeklub I anledningen af dæmningsbruddet ved Brande elværk, kom jeg til at tænke tilbage på de mange dejlige oplevelser ved Brande søbad i min barndom.

I februar 1940 da isen smeltede steg vandet så voldsomt, og store mængder isskruninger pressede på dæmningen, at det medførte dæmningsbrud ved Brande elværk og søen fossede ned gennem ådalen. (Historien gentager sig)

BILLEDE af isskruninger ved Brande elværk – Brande sogn 2 del side 180

Det var sagfører Midtgaard, der havde sommerhus ved søen, der fik den gode ide, at den stejle brink der bestod af fint strandsand kunne jævnes ud og blive til en dejlig sandstrand.

Der blev indkaldt til møde på Brande Hotel, hvor repræsentanter fra forskellige foreninger var indbudt. Det blev besluttet at man hurtigt skulle gå i gang med arbejdet, inden der igen kom vand i søen. Arbejdet blev udført ved frivillig arbejdskraft, med skovle og trillebør, der blev stillet til rådighed af entreprenør Peter Niel-sen, der ledede arbejdet. Å-løbet blev lagt ud midt i søen, og det gamle å-løb blev fyldt op med sand fra brinken.

6

BILLEDE af det nye å-leje flyttes ud i søen side 211.

Den 12 maj kom der atter vand i søen, og der blev lavet bade-broer, med 25m bassin og 1 og 3m vipper. Der blev ansat en ba-demester, der skulle holde tilsyn med de badene og give svøm-meundervisning. Fra 1943-47 var det gymnastik og svømmelæ-rer Egon Laustsen, der var bademester, efter ham kom der skif-tende bademestre, de var vidst meget populære hos pigerne jeg husker dem som meget solbrændte, da påklædningen var bade-bukser

De første år var der ingen omklædningsrum, men i 1947 byggede tømrer Marius Madsen, nogle interimistiske rum til omklædning og et kontor til Bademesteren.

Der var hverken lys eller vand indlagt, men der var et das omme i skoven, det var dog ikke meget brugt, da det var meget besøgt af fluer og lugtede fælt!

7

De nye bademuligheder blev flittigt brugt af egnens ungdom, Vagn Andersen fortæller at karlene fra Drantum cyklede derud efter arbejdstid og fik svømmeundervisning.

Søen var vel 200m bred og det var en sport for de store drenge og karle at svømme om kap over søen. I 1941 druknede der 2 mand, da de blev viklet ind i noget tang. Måske derfor blev der stiftet en svømmeklub og ansat en bademester omkring 1943. Det var trikotagehandler Thisgård og J. Willumsen (Sajyka) og Ejnar Sørensen, der var i den første bestyrelse. Klubbens formål var: At fremme interesse og udvikle færdigheder i svømning, po-lo, udspring og livredning.

Jeg blev medlem af svømmeklubben i 1950. Vi cyklede derud ef-ter skoletid og fik svømmeundervisning. Det må have været en dårlig sommer, for det var hundekoldt, det var før træningsdrag-ten blev opfundet, når vi skulle sidde på stranden og øve tørsvømning og derefter en halv time i vandet, der også var koldt. Men vi fik da lært at svømme, og heldigvis kom der bedre somre. Klubben deltog i stævner med mange byer rundt i lands-delen, vi kørte med tog eller bus til Holstebro, Videbæk, Aulum, Give og Grinsted, hvor de havde fine friluftsbade. Disse stævner blev ofte afsluttet med fest og dans om aftenen, det var spæn-dende for en dreng på 12 år i korte bukser. Jeg var jo nød til at vente på de voksne, der skulle hjem med toget! I Brande søbad blev der også holdt stævner og klubmester-skaber, jeg blev da også klubmester i ryg-svømning i 1951 og 1952 og bestod frisvøm-merprøven samme år. Under disse stævner var der opvisning af de bedste udspringere, hvoraf jeg husker Georg Andersen og Gunnar Henriksen, (Vestermarken) der også var ba-demester et år. Stævnerne samlede mange tilskuere, så der var sort af mennesker oppe på skrænterne, hvor man havde et godt

8

overblik. Der var også god omsætning i iskiosken, hvor Anton Andersen, der boede på den lille ejendom lige før badet, havde en god forretning.

Først i 50erne blev omklædningsrummene renoveret og der blev lavet en ny trappe ned til søen og en sti der snoede sig oppe på skrænten, blev belagt med grus. Den blev meget benyttet af kærestepar.

Om vinteren blev der arrangeret busture til Uldum Højskole, der havde svømmehal, det var førstegang vi oplevede at svømme i klorvand, det var meget stærk og flere fik ondt i øjnene.

Søbadet var nu ikke Brandes første friluftsbad, før Martensen byggede trykkeriet på hjørnet af Vejlevej og Østrealle, var bæk-ken stemmet op, og der var en lille sø, hvor nu Engparken ligger.

I 1968 blev et nyt friluftsbad bygget ved Brande hallen og det gamle søbad blev lukket og 25 års

Sandstrand-badeliv var slut.

Poul Erik

Østrealle badet.

9

Aftenturen Hold øje med Brande Bladet

og på www.Brandehistorie.dk

I august / september måned 2014

Aktivitets-aftener I den kommende sæson afholdes aktivitets-aftener på Brande Bibliotek

Foreningsmarked i Remisen 1. februar

Vinterferien uge 7 onsdag den 12. februar 2014 kl. 19:30

Brande Bibliotek store Sal.

Brande Elværk

gennem tiderne. Med Elværkets formand Hans Ulbrichsen.

Generalforsamlingen i uge 13

torsdag den 27. marts 2014 kl. 19:30 Brande Biblioteks kælder-mødelokale.

Efterårsferien uge 42 onsdag den 15. oktober 2014

10

Kontingent 2014 Kontingentet for 2014 er forsat uændret og fastsat til 70,00 kr.

Desuden er der indført et husstandskontingent på 120,00 kr.

Betalingsfristen er 1. marts 2014. Beløbet kan indbetales til foreningens konto i Handelsbanken, Brande

(HUSK at anføre navn eller/og medlemsnummer):

REG. NR. 7621 KONTO NR. 2145726 eller ved besøg på arkivet, hvor vi jo træffes hver tirsdag eftermiddag

(Medlemsnummer står på den indlagte seddel vedr. kontingent)

Bestyrelsen 2014 Indtil generalforsamlingen 27. marts 2014

Formand Henning Jensen

formand@brandehistorie.dk

9718 2223

Næstformand Poul-Erik Pedersen

nformand@brandehistorie.dk

9718 3739

Kasserer Jens-Christian Kjær

kasserer@brandehistorie.dk

2785 6501

Sekretær Svend Eg

sekretaer@brandehistorie.dk

9718 2251

Bestyrelses-medlem

Anny Fromm Eriksen

bm@brandehistorie.dk

9718 2934

11

Husk at tirsdag eftermiddag vil

medlemmer af den

LOKALHISTORISKE FORENING

kunne træffes i arkivet mellem

kl. 14.00 og 16.00.

HUSK, at der er adgang via Museets indgang til lokalhistorisk Arkiv

om tirsdagen mellem 14 og 16.

www.brandehistorie.dk

Indeholder blandt andet; Brande Jul hjemmeside, du kan sende et Brande Postkort, vi har gallerier fra Brande: udvalgte BLN ga-debilleder, arkivets ukendte billeder, og begivendheder fra Bran-de, link til vores YouTube kanal Brandehistorie og til vores E-bøger på Saxo.dk - og ikke mindst vores Mini Arkibas register søgning.

Og endnu mere se selv efter—velkommen på Brandehistorie.dk.

12

Inger Nybo 1894 - 1981 Spor i tiden

Inger Nybo 1894 – 1981, Spor i tiden.

Kilder og informationer sammen-skrevet af Jens-Christian Kjær 2013.

Brandehistorisk Forlag 2013

ISSN: 2245-2494

Tryk: Brande Bladet 2014

Billeder brugt ved artiklen om In-ger Nybo er venligst udlånt af DFI / Billed- & Plakatarkivet, produkti-onsselskabet er Nordisk Film.

Forside: Portrætfoto af Inger Nybo, taget i forbindelse med samarbejdet med Nordisk Film 1918-1920.

Gravsten Jacob Nybo foto af Jens-Christian Kjær.

Informationer fra Brande Posten 1919, Dansk Film Institut, Dan-skefilm.dk, Nordisk Film,Politiets-registerblade.dk, Folketællinger, kirkebøger, Gårdhistorie – Borup, danskefilmogtv.dk, nrpl.dk, ance-stry.com, Europeanfilm-ga-teway.eu, Brande Bys Bebyggel-ser, Arkibas: Brande lokalhistorisk Arkiv, Archives.com, Trondheim Byarkiv, Familien (Thoresen) Langballe, Debbie Duay: foto In-gers gravsten (Ft. Lauderdale, Florida)

Research: Jens-Christian Kjær og Bodil Kjær.

Annoncen og omtalen her i Brande Posten april 1919 fra Eric Storéls hefte 1993: Brande – en stationsby bliver til, 1913-1923.

Det var starten til et mindre eventyr, for jeg synes, at det var interessant: en Brandit, stumfilmsskuespillerinde og danserinde og ikke mindst, fordi fra første spæde forsøg på at finde in-formationer, ramlede jeg hurtig ind i en mur af tomme sagsmapper og halve oplysninger. Udover, at hun er noteret til at medvirke i diverse film, så var så som så med oplysninger.

Det skulle der gøres noget ved!

Den slags søgen udvikler sig hurtigt til at blive en slags slægtsforskning, og de kan som regel beskrives som lang-som opstart – fuld fart frem – tilbage-slag – pause – fuld fart frem – lang-som –opgivelser – fuld fart frem osv.

I de sidste faser fik jeg min søster Bo-dil Kjær med på holdet, og det er så-dant, at vi søger ikke på samme måde. Resultatet blev at småbidder og mærkelige informationer til sidst gik op i en større enhed, som det så gerne skulle kunne udledes af denne pamflet.

Inger Nybo

Var datter af slagter Jacob Nybo Chri-stensen (11/6/1859-18/10/1942) og Sidsel Katrine Andersen (23/5/1861-). Parret kom til sognet i 1891. I 1901 boede familien på Storegade 50. I 1906 er det Torvegade 14.

Fra 1911 og frem til 1942 bor familien i Borgergade 14, som Jacob havde købt af en Jens Nybo (Der findes en bror Jens Christensen født 1863, om det er ham er uvist) Jacob havde slag-terforretning i Borgergade, hvor der

senere blev bageri (Aage Munkholm Jakobsen). Han havde dog omkring 1905 forretning cirka, der hvor Store-gade 42 ligger i dag (se Arkibas B107). Jacob byggede ifølge Brande Bys Bebyggelse, Torvegade 26 i 1914 og havde den til februar 1918, grun-den til afhændelsen kan muligvis bunde i at Jacobs søn Peder Nybo (1897-1918) døde på Give sygehus. Gravstenen står på Brande Kirkegård sat lidt ud til siden. Som det fremgår er Sidsel ikke på denne gravsten, hvornår hun døde eller hvor vides ikke i skrivende stund.

INGER KIRSTINE CHRISTENSEN Hun blev født den 31. august 1894 i Brande og døbt 21. oktober samme år. Hun gjorde en ret opsigtvækkende karriere inden for film (stumfilm den-gang). Hendes første film blev i det Italienske, det var kortfilm. De blev optaget i 1915, den første var ”Il Du-bio”. Hun lavede 8 film, den sidste ”Il Nemico Occulto oktober 1916.

Herefter kom hun til København via Brande. Bevis herfor er Politiets regi-sterblade; Peder Skrams Gade 7 loge-rende hos Andersen registreret den 13/8/1917. Men hun må nu have væ-ret i København i 1916 da hun er med i ”En skuespillers kærlighed” reelt la-vet i 1916, men distribueret blandt andet i 1920. Det var en film, hvor

den mandlige hovedrolle blev spillet af Valdemar Psilander (døde 16/3/1917). Hvis vi bruger distributionslisten ser den således ud:

Inger Nybo filmliste:

L’empereur des pauvres—1922

Den flyvende Hollænder I-IV—1920

En skuespillers kærlighed—1920

Gøglerbandens adoptivdatter—1919

Prøvens dag—1918

Mands vilje—1918

Il nemico occulto—1916

La fiammata patriotica * - 1915

Guerra redentrice—1915

Vette del Trentino—1915

Savoia, urrah! * - 1915

La fiammata * - 1915

Anny Stella * - 1915

Il dubio * - 1915

* = kortfilm

Inger Nybo portræt fra filmen Den Flyvende Hollænder I-IV (Emanuel Gregers, DK, 1920) Nordisk Film.

I alle de italienske film fra 1915/1916 spillede hun sammen med Guido Trento i hovedrollerne.

Eric Storél skrev i ”Brande – en stati-onsby bliver til” i tilknytning til Brande-Postens omtale; ganske vist nåede hun vel ikke på højde med Asta Nielsen, men hendes gage på 3000 kr. for ”Den flyvende Hollænder” hos Nordisk Film var mange penge den-gang.

Efter krigen rejste hun til Amerika til sin søster Kathinka. Om hendes kar-riere som balletdanser fandt Eric in-genting dengang i 1993, men han mente ikke at det var det danske Kgl. Teater det drejede sig om, og annon-cen er nok sat med lidt forhastede konklusioner. Ifølge Niels Peder Jørgensen, Forsk-ningsbibliotekar, mag.art. Det Konge-lige Teaters Arkiv & Bibliotek havde han ingen oplysninger om, at hun skulle været tilknyttet Det Kgl. Tea-ter.

Ifølge Bent Willemoes, Danske-film.dk; Efter nogle notitser i Politi-ken var hun danserinde og gjorde megen lykke i adskillige af de sidste Psilander-film (Valdemar Einar Psilander (1884 –1917) han var en dansk skuespiller som med sin med-virken i en række stumfilm opnåede international stjernestatus.) Det fremgik af Politiken den 16.februar 1918, at hun måneden efter skulle rejse til Kristiania Oslo), hvor hun

var engageret til Moderne Teater. At Inger skulle tage Amerika efter kri-gen (1. verdenskrig 1914-1917) til sin søster Kathinka er ikke helt korrekt, det kommer vi tilbage til.

Kontrakten som Eric henviser til kan ses på næste side.

Gøglerbandens Adoptivdatter (Robert Dinesen, DK, 1919, Nordisk Film). 2 film plakater hentet fra DFI.dk Mands vilje (Robert Dinesen, DK,

1918, Nordisk Film).

AKTIESELSKABET

NORDISK FILMS KOMPAGNI København, d.23 August 1919 OPTAGELSESTEATRET

Skuespillerinde Frk. Inger Nybo, Nygaards Tværvej 3

Vi bekræfter herved vor Aftale om Deres Engagement til Udførelsen af rollen » Amine " i Filmen "Den flyvende Hollænder"

Fra og med d. 7/7 - 8/9 1919 , for en Betaling af £r 3ooo - skriver Tretusinde Kroner ...........................

Er Deres Arbejde med Rollens Udførelse ikke fuldført senest den

8/9 1919 , erholder De en Betaling af Kr. loo.- skriver Ethundrede Kroner pr. Spilledag, De anvendes Fra og med den 9/9 1919 at regne .

De erholder dog kun halv Dagbe-taling :

1) Ved Aflysning umiddelbart efter Mødetid. 2) For Læseprøve. 3)de Dage, da De af Hensyn til Teater-prøve maa forlade Optagelsen før De er færdig. 4) Naar De samme Dag optræder i en anden Film, for hvilke De faar fuld Betaling. 5) For Afgangs- eller Hjemkomstdagen ved udeoptagelser, naar Afrejsen finder Sted om Aftenen eller Hjemkomsten om Formiddagen. Denne halve Betaling bortfalder dog, hvis De samme Dag optræder hos os og derigennem erhol-der fuld Dagbetaling . For Kostume-prøve ydes intet Honorar.

Betalingen erlægges med 2/8 efterhaanden som Rollen spilles, og resten naar vi har godkendt De-res Udførelse af Rollen.

Forinden sidste Udbetaling sker, skal alt, hvad der maatte være dem udlaant af Garderobe og Rekvisitter, være tilbageleveret. De er forpligtet til at anskaffe de Dragter, Kostumer, Handsker, paryk-

ker og det Fodtøj, som den paa gæl-dende Instruktør maatte finde nød-vendigt for Udførelsen af Rollen, dog kun af moderne Art.

De skal kunne udføre alle Præ-stationer, som den paagældende Rolle måtte kræve. Vi er berettiget til at lade op-

tage saavel Portræt- SOM Scenebil-leder. Af Dem i det Omfang, vi maaatte ønske , samt til uden eks-tra Vederlag at reproducere og sælge disse som Reklame for vore Film og som postkort. De maa ikke udeblive fra eller forlade Optagelserne af Hensyn til teater-prøve, naar Advis derom ikke er til-gaaet os mindst 8 Dage forud undtagel-ser herfra kan dog ske, naar Prøverne har sin Grund i pludselig pludselig sygdom eller anden for Teatret pludse-lig indtraadt Kalamitet. I Tilfælde af Deres Sygdom eller Uar-bejdsdygtighed udover 8 Dage har vi ret til efter vort Skøn at ophæve En-gagementet uden Godtgørelse eller for-lange , at De stiller os det ved Syg-dommen mistede Antal Arbejdsdage til Disposition i Rækkefølge, umiddelbart efter Kontraktens Udløb. Sygdomstilfælde, der ikke forhindrer Dem i at forlade Deres Bolig,anerken-des ikke af Kompagniet som gyldig Ude-blivelsesgrund, med mindre tilfældet efter Kompagniets Skøn vil være til Skade for Optagelsen.

Vi forbeholder os Ret til under særlige Omstændigheder at kunne om-bytte ovennævnte Rolle med en anden li-gestillet hos samme eller anden Intruk-tør,

De møder efter Tilsigelse, er forpligtet til at spille Rollen færdig skal respektere vort Ar-bejdsreglement.

Med særde-les Agtelse

NORDISK FILMS KOMPAGNI

(Den oprindelige kontrakt er ikke i spalter. Denne afskrift er hentet fra Erik Nørgaards bog: ”Levende Bille-der i Danmark…” 1971, Lademann.)

Henvisningen til Norge i det foregå-ende kan verificeres idet hun rejste i maj 1918 og blev registreret i politiets blade den 1/11/1918 kommende fra Norge og hun bosatte sig i Nygaards Tværvej 3 indtil 1/11/1919.

Hun var som Brande Posten skrev i Brande den 29. april 1919. Hvor hun ellers boede efter Tværvej er ikke op-klaret, måske i Brande, i hvert fald så ejer hun i 1922 et automobil med nummeret Y150.

1922 er også året, hvor den sidste, mig bekendte, film bliver optaget med Inger Nybo som medvirkende, hun er ganske vist meget, meget langt nede på rollelisten i denne franske film ”L’empereur des pauvres”.

Den sidste danske film er ”Den fly-vende Hollænder”, som faktisk består af 4 film med gennemgående hoved-roller af Carlo Wieth, som Filip Van-derdecken og Inger Nybo, som Amine, Filips kone. Emanuel Gregers stod for instruktionen. Den stort an-lagte film var vist et forsøg på at fast-holde Nordisk Film på markedet.

Biograf annoncen er fra Derby Daily Telegraph onsdag den 15. juni 1921.

DDT er en Avis fra Derby, Derbyshire, England.

Efter 1922 flimre det lidt med hensyn til Ingers gøremål, bortset fra en offi-ciel navneændring 12. februar 1923, hvor Christensen bliver vraget som efternavn til fordel for Nybo, som hun ganske vist har brugt lige fra sin kar-rier start.

Det bringer os til lige at standse lidt op og gå tilbage til Jacob Nybo Chri-stensen. Jacob er den ældste ud af en børneflok på mindst 6. Hans far var en Christen Jacobsen født 1828 og gift med Inger Kirstine Christensdat-ter født 1830. De fik deres børn i om-råde ved Tvis, Holstebro. Ud over Jens Christensen (Nybo) ham der mu-ligvis havde med Borgergade 14 at gøre, så var der også en anden bror, nemlig Mads Christen Christensen se-nere 19. januar 1920 skiftede han til Nybo som efternavn. Fra 1923 til 1934 ejede han Lavmosegård, Sand-feldvej 19 (fra 1960 fik hans søn Nybo

Christensen den omdøbt til Borup-gård). Begge, Jacob og Mads, står på et eller andet tidspunkt opført som slagtere og vognmænd, men altså også gårdmand for Mads’ vedkom-mende. Mads køber i 1921 Torvegade 26 og har den indtil sin død 1939, hvorefter der er lyst adkomst til dat-teren Asta Christensen Nybo indtil 1962, hun blev gift med Ejnar Lassen. Asta Nybo dør i 1996.

For at vende tilbage til Eric igen, så mente han at Inger tog til Amerika til sin søster Kathinka. Nuvel den gode Eric havde delvis ret, men ikke med søsteren Kathinka, Det var derimod Karen Elfrida Christensen Nybo født 1895. Hun tog USA i 1917 og endte med at blive Amerikansk statsborger i 1933. Det var hende Inger tog over til.

Fra Frida Nybo dokument i forbindelse med ansøgning til statsborgerskab.

Og det første bevis vi fandt var en passagerliste for skibet ”Frederik VIII” afsejlet fra København den 28. august 1925. En række passagerlister dukker op: februar 1928 fra Cher-bourg som artist, august 1929 fra Southampton til New York som artist, papirer udstedt i Washington sidste opholdssted USA, New York. Men at pressen i USA også holdt øje med hende kan ses i dette sladder indlæg

i Lincoln Sunday Star, Lincoln, Nebra-ska 15. oktober 1926:

Denne avisomtale i Lincoln Sunday Star 1926, hvis man tolker den lidt, så kunne den godt være et bevis for at Inger rent faktisk var danser i Gay Paree i Paris før sit Italienske eventyr. På den anden side så kan Eric jo godt have ret at det måske er det The Real Teatro di San Carlo (Oversat til dansk: Helgenen Carlos (Borremeo var Ærkebiskop i Milano) Kongelige Teater) et opera/ballet hus i Napoli, Italien.

I december 1921 finder vi Inger i Lon-don: Sct. Martin Church. Hun bliver gift med en Demetre Volvoriano.

Hvor længe dette ægteskab holder vi-des ikke rigtigt, men en Dimitrios Voultsides er med rejsen fra Cher-bourg, Frankrig til New York 1. fe-bruar 1928.

Som et kuriosum dukker en person op i Pleasanton, Californien, USA, netop med dette navn og grundlægger en ostefabrik cirka 1917-1920.

Men denne Voultsides er måske ikke den rigtige. Et par linier i the Pough-keepsie Eagle News 27. april 1928 sætter spørgsmål ved dette:

Grevinde Inga Nybo af Rumænien sø-ger job. Hvis det ikke var fordi at ddd.dda.dk immigrationssøgning kommer op med et søgeresultat som åbenbart bekræfter hendes indfødsret ved lov af 4/7/1936:

Ville man have affærdiget dette avis klip, men det er sandsynligvis noget om det. Det vil sige at hun officielt har heddet Volvoriano fra 1921 til 1936.

Men som kunstner / artist hedder hun hele vejen Inger Nybo.

Inger dukker op på nogle passagerli-ster i henholdsvis 1932, 1933 og 1946.

Sidstnævnte er rigtig interessant for der er hun noteret som husmoder med hjemsted i Trondheim, Norge, ydermere er hun nu gift – igen! Inger hedder nemlig nu Inger Kristine Nybo Thoresen.

Nu begyndte en eftersøgning på dette giftermål. Og det viser sig at hun bli-ver gift med Thomas O. Thoresen i Westminister Church, England sep-tember 1939.

Det er for begge parter andet ægte-skab idet Thomas var gift med Jo-hanna Halle (cirka 1908 til hendes død 1937). Deres datter Teresa Hjør-dis bliver senere gift med Michael Langballe og fra deres søn Thomas Langballe har vi fået flere oplysnin-ger, dem kommer vi tilbage til.

Thomas Thoresen var direktør for N.F.D.S. (Nordenfjeldske Damskibs-selskab).

De har boet på Nyveien 30, Trond-heim. Den 30. juni 1946 fratrådte Thomas Thoresen sin stilling efter 44 års ansættelse i selskabet. De flyttede til Strandvejen, København, hvor de boede indtil Thomas’ død 1964.

Mens Thomas er pensioneret får æg-teparret Thoresen også tid til at tage på tur til Kingston, Jamaica november 1948 og en juletur til Tenerife, Kana-riske Øer 20. december 1951 fra Southhampton. Begge rejser selvføl-gelig på 1.klasse og i øvrigt på skibe som ”Stella Polaris” og ”Venus” begge ejet af Det Bergenske Dampskibssel-skab, som var et konkurrerende sel-skab til N.F.D.S.

Inger har rejst rigtig meget med skibe mellem Europa og Amerika, men det er faktisk lykkedes hende at flyve mindst en gang, nemlig den 25. april 1948 fra London til New York med et Pan American Airways fly.

Thomas Thoresen døde den 6. de-cember 1964.

Inger Nybo Thoresen tager til USA og udfylder et ”Emigration Naturalization Paper” i 1975. Ved sin død havde hun et SSN 266-98-0288, men var regi-streret hos Social Security Admini-stration 1937-1981, og det vil sige at

hun har kontaktet Amerika umiddel-bart efter bekræftelsen af sin indføds-ret i Danmark efter Rumænien.

Inger dør den 11. maj 1981 i Broward county, Fort Lauderdale, Florida og er begravet på Lauderdale Memorial Park block 17, row 2. circle.

Ingers søster Frida Nybo dør 2. okto-ber 1983 i Broward county, Fort Lau-derdale, Florida.

De har muligvis boet sammen her til sidst. En anden søskende nemlig From Nybo er også udvandret til USA. Thomas Langballe boede på et tids-punkt i Baltimore og besøgte From, som efter sin ankomst til USA tog endnu et fornavn Georg, på det tids-punkt boede han i New Jersey. Regi-streret som Georg From Nybo dukker han op igen i 1970, hvor han dør 19. oktober i Broward, Florida, altså samme sted som Inger og senere Frida.

Fra Thomas Langballes hustru Kjersti har vi fået følgende erindringsbillede:

Thomas Thoresen var Thomas Lang-balles barndomshelt med søndags-middager i Nyveien, mirakuløse vol-au-vant - er fylt med små fiskeboller i fløtesaus, etterfulgt av oksestek og rødvinssaus. For ikke å snakke om grand danois - en Hiram.

Da jeg kom inn i familien, blev gift med Thomas, var `morfar og tante Inger egentlig ganske fjerne for både Thomas og meg; de bodde ikke i lan-det, og dessuten tilbragte de vintrene på Mallorca, noe nærmest eksotisk. Likevel fikk jeg i aller høyeste grad treffe dem i 1958. Thomas var alle-rede i Baltimore, Md., og jeg skulle komme etter, vi giftet oss der. Menin-gen var at jeg, sammen med en ven-ninne som skulle besøke sin ameri-kanske tilkommendes familie i USA,

skulle reise med tog til Antwerpen og videre derfra med et norsk skip. Ved mellomlanding i København skulle morfar møte meg på Hovedbanegaar-den for en kopp kaffe og en snakk før toget vårt videre.

Men så stemte det ikke med båten fra Antwerpen, og jeg fikk to dager i Kø-benhavn i stedet. Tante Inger tok det meget pent. De skulle ha bridgeklubb samme aften, mat ble innkjøpt i en fantastisk delikatesseforretning, og vi tok en bil hjem til Strandvejen. Maten ble stilt frem, bridgebord under tak-lampen, stuens eneste belysning, med fire stoler rundt. Jeg fant en le-nestol i en stille krok, og så kom gje-stene. Genuine bridgebuffs! Ved halv-tretiden neste morgen var de ferdige med å analysere alle robberne (er det ikke det det heter?) og gjestene gikk hjem. I kroken satt en ganske trangøyd pike fra Norge og ventet på sengen sin. Men vi hadde det ellers riktig hyggelig, det var et deilig lite hus med en makeløs utsikt over van-net. Morfar kom jo til Norge, til sin datter, med mellomrom, men eneste gang jeg kan husk at tante Inger var med må ha vært til min svigerfars 60 års fødselsdag, i januar 1964. Hun var livlig og elegant i sort med en stor rød rose i håret. Vi har sett etter bilder uten å finne noen, og det eneste av Inger jeg kan huske å ha sett var tatt ved denne middagen, men vi har det dessverre ikke.

Thomas har heller ikke mange min-ner om Inger utover at han og hans bror Brynjulf en sommer syklet fra Oslo til København og ble godt mot-tatt. Det ble Dyrehavsbakken og iskrem med guf. Brynjulf husker Inger kjørende rundt i Trondhjem i en con-vertible med en sigar i munnviken. Det har nok vært en stor opplevelse for byens borgere. Da Inger kom inn i

familien var det sikkert, som Thomas sier, slik at min svigermor aksepterte Inger fordi hun var gift med hennes far. Forholdet var høflig, men kjølig. Og når jeg skal si noe ubehagelig, så gjør jeg det uten omsvøp. Før morfar giftet seg med Inger skulle han ha skiftet med sin eneste datter. Det nektet han, og hun gikk motstre-bende med på det under forutsetning av at han ville - do the right thing - senere. Men da hun mange år senere kom til København for å delta i boppgjøret etter sin far, var der ikke sten tilbake på sten. Etter gjennom-gang av papirene anbefalte Køben-havns skifterett min svigermor å trekke Inger for retten, men av hen-syn til sin fars navn valgte hun å avstå.

Boet var tomt og Inger appellerte til min svigerfar, som tilkjempet henne en norsk pensjon som hun tok med seg til sin søster i Florida. Ingers for-hold, bakgrunn og tidligere ekteskap var aldri samtaleemne, iallfall ikke i min tid i familien. Så vi har dessverre ingenting å bidra med av datoer og navn, som kan være vanskelige å finne. Etter Ingers død fikk min svi-germor en pakke fra søsteren i Flo-rida, hvis navn jeg dessverre ikke hu-sker (Frida, red.). I den lå en sølvskål i form av et vikingskip og to små ut-skårne trefigurer. Figurene ga hun vi-dere til meg som julegave, jeg har dem på veggen her og er veldig glad i dem. Med gjenstandene fulgte et brev som sa at ”dette er restene av Thoresens bo, jeg synes det er riktig at det går tilbake til deg”.

Inger Nybo startede i Brande 1894, søgte ud i verdenen og dukker op i Italien 1915, og igen i København 1916. En kort tur til Norge og fra Dan-mark til New York. Frem og tilbage

går sporene; skuespillerinde, danser-inde, single, gift, samt en tur på før-ste klasse efter mødet med Thomas Thoresen.

Mit indtryk af Inger Nybo synes jeg bliver spejlet i disse faktum, som vi har fundet; en ung pige som drager ud, livfuld, nysgerrig fuld af gå på mod, som har levet livet på egne præ-misser, hun har været sin egen langt hen ad vejen, og den slutter i Fort Lauderdale, Florida, med en højst sandsynlig ikke særlig stor norsk pen-sion, men det gode klima og en søster har vel gjort det acceptabelt, og må-ske ”kendte”s tilstedeværelse.

Som min research medvirkende skri-ver: ”Inger var både var cigarry-gende, bridgespillende, stor i slaget og med en utrolig evne til at bruge penge - hun har uden tvivl været en livsnyder, en levemand af rang med hang til storslåede omgivelser og op-levelser”.

Jeg kunne godt unde hende, at der var lidt mere efterladt rent personligt, men det er måske de flestes lod her i livet.

Her ender så sporet i tiden, Lauder-dale Memorial Park, sådan som vi fik det gravet fri.

En Brandit, der drog ud, og blev borte.