m e d l e m s b l a d f o r k r e d s v e s t / e n f i n a n s k r e d s i f i n a n s f o r b u n d e t / ok tobe r 2 015

Mulighed for gratis kurser /11

fuCk perforManCe- Målinger /6

tre sorte huller /5

På udebane i KøbenhavnKatrine Fjeldsted Sørensen og Simon Elholm Jensen, tog springet fra hver sin afdeling i det jyske til centrum af hovedstaden, hvor de blev udsat for et mindre kulturchok. side 8

2

To om

tillidsmandskaskettenDa Salling Bank pludselig stod uden tillidsmand, valgte Annie Toft Nørgaard og Dorthe Skovby at indgå i et tillidsmandsmakkerskab. De startede fra scratch, men har et år og adskillige erfaringer senere lært rigtig meget om sig selv, deres kolleger og arbejdspladsen. Og de er villige til genvalg

tillidsMandsValg Af journalist Berit Villadsen

de to tillidsmænd i salling bank, annie toft nørgaard og dorthe skovby, er enige om det meste, når det gælder deres hverv som tillidsmand. de er glade for deres til-lidsmandsmakkerskab, som var en beting-else for, at de tilbage i august 2014 valg-te at tage tillidsmandskasketten på, ef-ter at den forrige tillidsmand stoppede i banken.

”vi stod pludselig uden tillidsmand, og vi havde ingen at erfaringsudveksle med. så vi startede lidt fra scratch. det har derfor været rigtig rart at have en at kunne dele tingene med”, fortæller 48-årige dorthe skovby og bliver suppleret af sin tillidsmandsmakker:

”det giver også vores kolleger lidt større mulighed for at vælge blandt os. svinger man ikke så godt med mig, kan man vælge at tale med dorthe, eller omvendt”, siger 40-årige annie toft nørgaard. annie og dorthe sidder begge i salling banks hovedsæde i skive sammen med cir-ka 60 kolleger. resten af bankens i alt 100 kolleger er fordelt på tre filialer, som de to

tillidsmænd jævnligt forsøger at besøge. besøgstjansen deler de imellem sig. Skal jeg lytte som kollega eller som tillidsmand? de to tillidsmænd har hver haft deres betænkeligheder ved at sige ja til job-bet. en ting, som har fyldt meget, har været, hvad tillidsmandskasketten ville betyde for deres forhold til kollegerne, som for nogens vedkommende også er venner uden for arbejdstiden. men det er faktisk gået overraskende godt.

”vi er meget opmærksomme på, hvornår vi har tillidsmandskasketten på, og hvornår vi ikke har den på. Jeg har personligt været lidt bekymret for, om kollegerne skiftede emne i kantinen, hvis jeg satte mig ned ved bordet ved siden af dem. men jeg har absolut ikke oplevet det som noget som helst pro- blem”, siger dorthe, og annie uddyber:

”vi har nok kasketten lidt på hele tiden. der, hvor vi tænker på, om vi har kasketten på eller ej, er, hvis vores kol-

leger kommer og deler noget med os. så sørger vi for at få spurgt ind og sige: ’er det her noget, vi bare skal snakke om dig og mig? eller er det noget, du tænker, vi skal bære videre’”.

venskaber har overlevet tillidsmands-kasketten de er begge overraskede over den tillid, kollegerne har vist dem i jobbet. de sid-der fysisk i to forskellige afdelinger, og der har i deres tid som tillidsmand været udfordringer i begge afdelinger. i beg-ge tilfælde lod de det være op til deres kolleger at vælge, hvilken tillidsmand der skulle håndtere situationen, og stik imod forventningen har de begge to op-levet at blive inddraget som tillidsmand, selvom det var i deres egen afdeling. den beslutning kom bag på dem begge to.

”det overraskede mig, at min kollega valgte mig, men jeg tager det som et skul-derklap. i starten havde jeg det lidt svært med at skulle have samtaler med min leder og nærmeste kolleger. Jeg blev lidt

Foto: Nana R

eimers

3tillidsMandsValg

følelsesmæssigt involveret, da det invol- verede en af mine gode veninder, jeg også mødes med uden for arbejdet. men erfaringen har efterfølgende været rigtig god. og det har ikke betydet noget for vores venskab overhovedet”, fortæller dorthe.

annie og dorthe startede begge to på finansforbundets tillidsmandsuddan-nelse i januar 2015 og er nu på deres sid-ste modul. de er meget begejstrede for uddannelsen og de værktøjer, den giver dem, til at håndtere alt fra den svære samtale til mindre eller større konflik-ter på arbejdspladsen.

”du lærer hele tiden noget nyt. du

kommer nogle gange ud, hvor båden gynger, men du kommer hele tiden sik-kert i land, fordi du får lavet nogle løs-ninger. og så kommer du som tillids-mand også lidt tættere på bankens motor. vi føler virkelig, at bankens ledelse ind-drager og lytter til os i de beslutninger, der bliver taget. det er chefen, Hr, ja hele vejen rundt. der er en gensidig re-spekt mellem os og ledelsen, og de har været meget lydhøre over for vores syn-spunkter i forbindelse med fyringer, fri-villige fratrædelser, eller hvis vi for ek-sempel har hørt på vandrørene, at en kollega har oplevet en flytning af sit job mindre godt. så vi har et fint samarbej-de”, siger annie.

Tillidsmandsjobbet er bedre, end vi troededen ene af bankens to Hr-ansvarlige, Hanne kristensen, fremhæver også det gode samarbejde mellem ledelsen og de to tillidsmænd. Hun har kun posi-tive ting at sige om makkerskabet, som er nyt for banken, der traditionelt kun har haft en enkelt tillidsmand.

”med to tillidsmænd har vi endnu bedre mulighed for at spotte udford-ringer og problemer ude i organisationen, fordi de fysisk sidder to forskellige steder i banken. belastningen på den enkelte er heller ikke lige så stor, og du er næsten altid sikker på, at der er en tillidsmand fysisk til stede i organisationen. så posi-tionen er ikke så sårbar. derudover har de også nogle forskellige kompetencer at bidrage med, og så synes jeg, det er en enorm styrke, at medarbejderne har muligheden for at vælge, hvem de vil gå til”, siger Hanne kristensen.

annie og dorthe er begge klar til at stille op til genvalg. tillidsmandsjobbet har givet dem langt mere, end de turde håbe på.

”du lærer en masse, og så kan du gøre en forskel for andre. det gør, at jeg synes, det er godt at være tillidsmand. det havde jeg nok ikke sagt for to år siden, før jeg startede i jobbet. dengang tænkte jeg, at jobbet nok gav flere nega-tive oplevelser end positive. men det er lige omvendt. der er flere positive oplev-elser i jobbet end negative”, siger dorthe.

”det er også min oplevelse”, siger annie.

Dorthe Skovby (tv.) og Annie Toft Nørgaard er meget begejstrede for tillidsmandsuddannelsen, som de afslutter inden årets udgang.

Foto: Nana R

eimers

4 Af journalist Mads Due Anker

Kristoffer Marchmann fra Fynske Bank har svært ved at holde mund, når han oplever noget, der kan gøres bedre, og han kerer sig om sine kollegaer. Derfor er det naturligt for ham at være tillidsmand

tillidsMandsValg

det skete næsten samtidigt – kristoffer marchmann blev valgt som tillidsmand, mens hans arbejdsgiver, svendborg sparekasse, fusionerede med vestfyns bank i slutningen af år 2013. dermed fik han en regulær ilddåb som tillidsmand. for der var flere knaster på vejen, hvor man blandt andet skiftede it-system og skulle have integreret de to tidligere virk-somheders kulturer i en ny.

”det var en turbulent tid. det er svært at undgå, at der kommer lidt modstand blandt medarbejderne, når der sker så mange forandringer”, siger kristoffer marchmann.

hjemme i det lokaleHan er 28 år gammel og arbejder som kunderådgiver i fynske banks afdeling i svendborg. kristoffer marchmann beg-yndte som elev i daværende fionia bank og fortsatte som rådgiver i nordea, efter at storbanken opkøbte resterne af den fynske bank i 2009. Her arbejdede han indtil januar 2013, hvor han skiftede til svendborg sparekasse.

”Jeg havde mod på nye udfordringer, og en lokalbank passer nok bedre til mig end en storbank”, fortæller kristof-fer marchmann.

ansporet til tillidsmandshvervettiden i nordea bød på spændende op-gaver, men også fyringsrunder som så mange andre steder i kølvandet på den finansielle krise. i en periode på omkring et år vidste medarbejderne ikke, om de var købt eller solgt, og det pustede til en indre ild i kristoffer marchmann.

”selvom jeg selv ikke følte mig truet, vidste vi ikke, hvornår Hr-afdelingen troppede op, og hvor der dermed skulle afskediges medarbejdere. det påvirkede stemningen, for vi vidste godt, at der skulle ske noget, men bare ikke hvor meget og hvordan. det var med til, at jeg søgte over i en mere lokalforankret bank”, forklarer han.

”derudover har jeg altid haft svært ved at lade være med at blande mig, hvis der er noget, jeg synes burde gøres an-derledes eller bedre. og når man er så-dan som person, er man nødt til at tage

en eller anden form for ansvar. det kan man gøre som tillidsmand”, siger kris-toffer marchmann.

derfor stillede han op og blev valgt som tillidsmand. fusionen mellem de to pengeinstitutter sikrede, at tiden som til-lidsmand ikke har været kedelig på no-get tidspunkt, for kollegerne er tit kom-met til kristoffer marchmann.

”det har været om alt muligt. eksem-pelvis personalevilkår. skulle de være, som de var det ene sted eller det an-det? Hvorfor skulle it-systemet skiftes? sådanne spørgsmål har jeg blandt an-det fået”, siger han.

Også karrierefremmendefor kristoffer marchmann har tillids-mandsuddannelsen især været udbyt-terig på det personlige plan, hvor han har lært mere om sig selv og sine stærke og svage sider, mens han rent fagligt aller-ede var godt klædt på via en Hd i organ-isation og ledelse.

”vi har det godt her i banken, men det kan altid blive bedre, og det er det, vi som tillidsmænd er sat i verden for. Hvis man går med den der fornemmelse i ma-ven, at man gerne vil passe på sine kol-leger, skal man da overveje muligheden for at blive tillidsmand. man kan også an-skue det som en karrieremulighed. Jeg tænker da selv, at det at jeg arbejder som tillidsmand, ikke skader mig og mine mu-ligheder i fremtiden, for man får nogle redskaber, man kan bruge som tillids-mand såvel som i andre jobfunktioner”, siger kristoffer marchmann.

det kan altid blive bedre

Fusionen mellem Svendborg Sparekasse og Vestfyns Bank

sikrede, at Kristoffer Marchmann ikke på noget tidspunkt har kedet sig

med at være tillidsmand.

Foto: Alex Tran

5Af journalist Carsten Jørgensen

her mangler der fortsat tillidsmænd

Kreds Vest er generelt godt dækket ind med dygtige tillidsmænd på arbejdspladserne, men undtagelserne er Fanø Sparekasse, Folkesparekassen og Spar Invest, som ikke har nogen tillidsmand. Og det bør de få, mener Henriette Nissen fra kredsbestyrelsen

tillidsMandsValg

den finansielle sektor undergår mange forandringer i denne tid, og derfor er det vigtigt for alle – medarbejdere, virk-somheder, kreds og forbund – at der er gode tillidsmænd på arbe-jdspladserne.

”tillidsmanden er brobyggeren mellem me-darbejdere og ledelse og bindeleddet til kredsen og forbundet. den gode tillids-mand formår at have en god relation til både medlem-merne og ledelsen, at gå i dialog med dem og at in-formere og involvere kol-legerne om de væsentlige emner, der vedrører deres arbejdsliv”, siger Henriette nissen fra kreds vests bestyrelse.

i forhold til tillidsmandsvalget, der be-gynder nu, er hun fortrøstningsfuld. der er mange dygtige tillidsmænd på kreds

vests arbejdspladser, og dækningen er god. men desværre er der også tre lidt større virksomheder uden tillidsmænd.

”vi har ingen tillidsmænd i fanø sparekasse, i folkesparekas-sen og i spar invest, og det er ærgerligt. for det bety-der, at vores kolleger i disse virksomheder ikke har en direkte kontakt til kredsbe-styrelsen og finansforbun-det, der sikrer, at alle får det optimale ud af, at der er tegnet overenskomst i virksomheden, som i øvrige virksomheder i kredsen. så vi håber, at det lykkes at få

valgt tillidsmænd disse steder”, siger Hen-riette nissen. kontakt kreds vests for-mandskab – se kontaktinfo på kredsvest.dk – hvis du vil høre mere om, hvad det indebærer at være tillidsmand.

Hvem kan blive tillidsmand?For at blive tillidsmand skal du opfylde følgende formelle betingelser:Du skal være medlem af Finansforbundet. Du skal have været ansat i mindst seks måneder på din arbejdsplads. Du må ikke være afdelingsleder.Du må ikke være i en opsagt stilling. Du må ikke være elev. Desuden kræver jobbet, at du er motiveret til at tage ansvar for dine kollegaers overenskomst-mæssige løn- og arbejdsvilkår. Det er en stor udfordring, som samtidig giver dig noget tilbage i form af kompetenceudvikling, indflydelse og spændende oplevelser.

” Den gode tillidsmand formår at have en god relation til både medlemmerne og ledelsen, at gå i dialog med dem og at informere og involvere kollegerne om de væsentlige emner, der vedrører deres arbejdsliv”Henriette Nissen

Læs mere om

tiLLidsmandsvaLget på

tiLLidsmandsvaLg.dk. Foto: A

lex Tran

6 kluMMe

i en sektor med konstant fokus på tal-lene på bundlinjen, ja, hvis man i det hele taget vil klare sig på ar-bejdsmarke-det, så skal man ”performe”. vi skal alle yde vores bedste – og helst lidt mere end det – og vi skal konstant blive bedre. og med dette fokus på output og resultater er der brug for værktøjer og systemer, der kan måle vore resultater og præstationer, og her kommer performancemålinger ind i billedet.

de fleste medarbejdere i den finan-sielle sektor har typisk nogle specifikke mål, som fastsættes i samarbejde med le-deren, og leder og medarbejder kan så tydeligt følge, om medarbejderen når sine mål, og om der sker den ønskede udvikling. de fleste kan nok også blive enige om, at det et godt stykke hen ad vejen kan give god mening med en form for performancemåling, da det kan være med til at styre, at medarbejderne be-væger sig i den retning, virksomheden mener er den rigtige.

når man måler på den enkelte, presses den enkelte også til at sælge mere, og mange medarbejdere trives godt med at få udstukket nogle mål, så de ved, hvilken retning de skal bevæge sig i, og hvilke produkter virksomheden ønsker, de skal sælge.

To ud af tre har præstationsmål i en ny undersøgelse foretaget af finansforbundet svarer 65,5 procent af de adspurgte, at de har præstations-mål. undersøgelsen viser også, at der er højere trivsel på de arbejdspladser, hvor der ikke indgår resultatmålinger.

samtidig viser en ny trivselsmåling i sektoren, at næsten 80 procent af de adspurgte føler sig stressede i et eller andet omfang, og 64,9 procent svarer, at det er deres arbejde, der er den vigtigste kilde til deres stress.

stress defineres her som en situation, hvor man føler sig anspændt, rastløs, nervøs eller urolig eller ikke kan sove om natten, fordi man tænker på proble-mer hele tiden – altså en situation, som, hvis den er vedvarende, kan udvikle sig til at blive helbredstruende. og med de utallige performancemålinger, medar- bejderne i den finansielle sektor udsættes for, så er det måske ikke så mærkeligt, at de føler sig stressede af deres arbejde.

Jarl oxlund, som er kredsformand for sydbank kreds, har for nylig i en leder i sydbank kreds’ blad sammenlignet denne performancekultur, hvor alt bliver målt, med elitesportsverdenen. og som det bliver påpeget i lederen, så giver denne sammenligning mening til en vis grad. der er dog den ret afgørende forskel mellem os som almindelige medarbej-dere i den finansielle sektor og elitesport-sudøverne, at elitesportsudøverne kun skal præstere i en forholdsvis kort periode – for eksempel til et mesterskab – hvor- efter der kommer en restitutionsperiode.

medarbejderne i vores sektor skal i modsætning hertil både spurte over mål-stregen i alle kampagnerne og samti-dig være dem, der slæber hele rygsæk-ken med vanddunke og så videre. og når de så når målstregen med tungen hængende langt ud af halsen, ja, så kan de allerede skimte næste målstreg ikke

så langt borte, mens de til gengæld må kigge langt efter restitutionsperioden.

Samarbejdet bliver det første offerHvis man kigger i faglitteraturen, så er der faktisk ikke umiddelbart noget, der tyder på, at performancestyring giver en mere positiv bundlinje. måske snarere tværtimod. for når man bliver målt på sin egen person, bliver man også mere opmærksom på, om dem, man arbejder sammen med, bidrager til, at man opnår sine egne mål, og så bliver samarbejdet det første offer.

det kan også være, at man bare bliver så fokuseret på at sælge lige netop det produkt, som man bliver målt på, at man ikke kigger på, om det faktisk er det, der giver den bedste bundlinje for virksom-heden i sidste ende. og trivselsunder-søgelsen viser, at hver fjerde ”ofte” eller ”meget ofte/altid” går på kompromis med kvaliteten af deres arbejde for at nå det hele, og når det nu er kunderne, vi skal leve af, så kan det godt undre, at ar-bejdsgiverne kan acceptere dette.

man kan måske få den tanke, at det kan de, fordi alternativet hertil er at indrømme, at de mange perfor-mancemålinger ikke giver de ønskede resultater og derfor ikke er vejen frem.

og så er vi tilbage ved elitesportsana-logien. for vi kan ikke alle være elite-sportsfolk og stå øverst på sejrsskamlen hver gang. der er trods alt langt flere motionister end elitesportsfolk, og mo-tionisterne er dem, der hjælper, støt-ter og opmuntrer hinanden, og dem, der er med til at løfte fællesskabet, så

FuCK performancemålinger

Af Gitte Vigsø, kredsbestyrelsen

7

yderste konsekvens kan de måske endda betyde manglende omsætning, forværret trivsel og øget medarbejderomsætning.

en opfordring til ledelserne rundtom-kring i sektoren kunne derfor være at tage et modigt valg, gå imod strømmen, sige ”fuCk performancemålingerne” og tro på, at medarbejderne godt kan performe, selvom de ikke konstant bliver målt.

se, det ville være god ledelse, og god ledelse skaber både trivsel og bundlinje – det er en fælles vindersag.

kluMMe

hele holdet kommer i mål sammen – det giver synergi og resultater og ikke mindst bedre trivsel.

Mål på trivslen Hvis vi absolut konstant skal måle på noget, så er netop trivslen måske et område, vi burde måle på. for ingen, hverken medarbejdere eller arbejdsgi-vere, kan vel være uenige om, at trivsel og bundlinje hænger sammen, og derfor bør trivsel på arbejdspladserne

være noget, vi har en fælles interesse i. God trivsel betyder mindre sygefravær,

mindre stress, mere motivation og mere arbejdsglæde og dermed færre omkost-ninger og højere produktivitet. dermed ikke sagt at man fuldstændig skal afskaffe performancemålinger, da der heller ikke er tvivl om, at de kan have en effekt, hvis de bruges med omtanke. i modsat fald kan de af medarbejderne opfattes som mistillid fra ledelsens side, og de risi-kerer at gøre mere skade end gavn. i

Hvis man kigger i faglitteraturen, så er der faktisk ikke umiddel-bart noget, der tyder på, at performancestyring giver den bedste bundlinje. Måske snarere tværtimod

8 Af journalist Julie Søltoft Jeppesenkulturforskel

”det er jo byen, der aldrig sover”, ud-bryder katrine fjeldsted sørensen, som er privatrådgiver i sparekassen kronjyl-land, midt i en snak om hovedstadens mange muligheder

og selvom mange måske vil mene, at det er et udtryk, der er tiltænkt byen new York, så sover københavn aldrig ifølge ka-trine. i hvert fald ikke så meget som rand-ers, som katrine kommer fra. Hun har ligesom simon elholm Jensen, privatråd-giver i nordjyske bank, taget turen over bæltet i sommer for at prøve kræfter med bankrådgivning i københavn.

”Jeg var for eksempel til koncert en mandag på drop inn. der er sgu ikke nogen steder i aalborg, hvor der er kon-cert mandag aften. i hvert fald ikke nog-le steder, jeg kender til”, siger simon.

”ej, det er der i hvert fald heller ikke i randers”, tilføjer katrine.

Fart på!simon og katrine er flyttet fra en filial i henholdsvis aalborg og randers for at prøve den københavnske bankverden af. og selvom bankfolk er, som bank-folk er flest, og kollegerne derfor ikke er meget anderledes i københavn, er der stor forskel på kunderne og deres forhold til banken.

simon og katrine har begge oplevet, at kommunikation foregår over comput-eren og ikke over skrivebordet, og de skal være hurtigt ude af starthullerne, hvis de skal skaffe nye kunder til banken.

”mange af kunderne herovre passer i højere grad sig selv. forstået på den

måde, at de kommer ind, hvis de skal tage større beslutninger. de kommer ikke, hvis det drejer sig om småting. og så går det også en del hurtigere herovre end i Jylland. der er ikke langt fra tanke til handling”, siger simon.

”Ja, hvis du vil have de nye kunder, skal du være hurtig. ikke noget med at ligge og lurepasse. det kan sagtens være, du har haft en kunde, som du har reg-net på, og når du så ringer tilbage, har kunden fundet noget andet. så du skal være oppe på dupperne”, siger katrine.

simon har overtaget en portefølje fra en tidligere ansat, og selvom mange af kunderne derfor har fået en mail om, at de har fået ny rådgiver, er det ikke noget, de reagerer på. det er stadig den tidligere rådgivers navn, som deres mails er ad-

På udebane i København

To 27-årige privatrådgivere, Katrine Fjeldsted Sørensen og Simon Elholm Jensen, tog springet fra hver sin afdeling i det jyske til centrum af hovedstaden. Fordelene er der mange af, og ulemperne skal der ledes med lygte efter. For selvom københavnerne har mere fart på end jyderne, er de både åbne og hjælpsomme, mener de to

Foto: Mads Teglers

9kulturforskel

resseret til. Havde det været norden-fjords, havde simon modtaget de første ti mails med spørgsmål fra kunderne, mener han. noget katrine kan nikke genkendende til.

”i randers havde der også været et par pensionister inde at hilse på”, siger katrine.

begge har de også stiftet bekendtskab

med andelsboligmarkedet, som er det, de fleste nye kunder henvender sig om. der-udover er der også en del ”renteshop-pere”, som katrine kalder dem. folk, der blot vil vide, hvor de kan få den bil-ligste rente.

”Hvis du ikke har svaret på mails med låneforespørgsler inden for to til tre dage, så får du en rykker. tidshori-sonterne i forhold til boligkøb er nogle helt andre herovre, fordi boligmarkedet er, som det er. Hvis en kunde ringer ind og siger: ’Jeg har fået tilbudt en andel’, skal han have svar samme dag, ellers er den nok solgt”, forklarer simon.

Tålmodighed er ikke en dydat tingene skal gå så hurtigt i banken, er ikke så underligt i forhold til resten af liv-et i danmarks hovedstad. tålmodighed er som kryptonit for de mange køben-havnere, der ikke har tid til at stoppe op, trække vejret og tage det roligt.

for katrine kom det til udtryk, da hen-des bus en morgen stoppede op og holdt helt stille, fordi en bil var parkeret midt i busbanen, og chaufføren blot hamrede hornet i bund. dernæst havde chauffø-rens stemme lydt gennem højtalerne: ”Ja, der er lige holdt en idiot ind foran os. vi må lige se, om han flytter sig”.

”der tænkte jeg: ’Jamen så kør da uden om’. men nej, i stedet stiger chaufføren ud af bussen og skælder bilisten ud. slap af, tæl til ti og kør uden om”, siger katrine.

simon oplever det oftest i køen i su-permarkedet eller på caféen.

”Jeg oplever ofte, at der er lidt min-dre tålmodighed. det er typisk i køen i supermarkedet, at hvis én i køen lige er lidt langsom oppe ved kassen, bliver det påpeget. der tænker jeg: ’ro på, du skal nok nå det’. men det er måske min jyske mentalitet”, siger han.

På katrine er hurtigheden smittet af. ifølge hende selv går hun langt hurtigere i københavns gader, end hun ville gøre hjemme i randers.

”Jeg går virkelig hurtigt herovre. det er bare lige frem, jeg ved, hvor jeg skal hen. derhjemme slentrer jeg”, griner hun.

simon ved ikke, om han har ••

Simon Elholm Jensen og Katrine Fjeldsted Sørensen oplever, at

københavnerne generelt er mere åbne og hjælpsomme end de jyder,

de har oplevet i deres hjembyer.

”Jeg går virkelig hurtigt herovre. Det er bare lige frem, jeg ved, hvor jeg skal hen. Derhjemme slentrer jeg”Katrine Fjeldsted Sørensen

Foto: Mads Teglers

10 kulturforskel

tillagt sig nogen københavnske vaner, men der er én vane, han håber at til-lægge sig. at være åben over for frem-mede mennesker. en evne, han misun-der og er stødt på blandt københavnerne

”Jeg håber, at jeg bliver en lille smule mere åben. forstået på den måde, at det med at snakke med fremmede men-nesker er meget mere udbredt her. Hel-digvis”, påpeger simon.

Misundelsesværdig åbenhedfor simon er det nyt at være så åben over for folk, han ikke kender. det er man ikke, hvor han kommer fra. derfor er det helt underligt for ham, når frem-mede mennesker for eksempel starter en samtale med ham i køen i fakta. På trods af det kan han ret godt lide det.

”en dag, jeg cyklede hjemad den første uge, jeg var herovre, var der en fyr, som cyklede op på siden af mig og spurgte mig, om ikke borups allé lå oppe for enden af vejen. for nogle siger det måske ikke så meget, men i aalborg kunne man aldrig finde på at stoppe folk midt på cykelstien for at spørge om vej”, fortæller simon.

af samme grund er københavnere også langt mere hjælpsomme, mener katrine, som oplevede, at en fremmed mand spurgte hende, om han ikke skulle hjælpe hende med at få kufferten op ad trappen.

”det var ikke sket i randers. selv ikke hvis det var en gammel dame, der kom med en kuffert”, siger hun.

måske skyldes den åbenhed også, at antallet af forskellige typer er meget større i københavn, end det er i de små forstæder, de to kommer fra. i køben-

havn snakker alle med alle, er katrine og simon enige om.

”nu kommer jeg fra en lille by uden for randers, og der kender alle hinan-den. så der snakker alle også sammen, men det er klart, for man kender jo hin-anden. men du snakker som sådan ikke med nogen, du ikke kender”, siger ka-trine.

byliv med fortrydelsesretselvom barndomsregionen måske har flere af den slags landsbyer, end køben-havn har grise og køer, så er det alligevel ikke sikkert, at bylivet vinder over nor-djylland. for simon har det også sine fordele, at der er lidt længere til naboen.

”min kæreste og jeg har snakket om, at når der kommer børn til, for det gør der nok på et tidspunkt, skal vi tilbage til familien. Jeg havde en fordom om, at børn ikke kan vokse op og have en god barndom i storbyen. det er fuldstændig åndssvagt, for det er der mange, der får jo. det er bare under nogle andre forud-sætninger”, siger simon.

i københavn kan man sagtens bo to voksne og to børn på 80 kvadratmeter,

det kan man ikke i Jylland. der skal man helst have 200 kvadratmeter og en stor have til. det er forskellen, siger katrine. både hun og simon har af forskellige grunde besluttet sig for, at bylivet om to år skal tages op til revision. men de er ikke i tvivl om, at de traf den rigtige beslutning, da de valgte at rive deres egne rødder op og flytte fra Jylland.

for simon handler det både om det personlige og det professionelle, og københavn har været med til at styrke både det ene og det andet.

”det giver livserfaring at prøve at bo et andet sted. og så giver det lidt pondus og hår på brystet, at man har prøvet at flytte helt væk hjemmefra, tror jeg. der-udover er det positivt, at man prøver at arbejde et andet sted, end man er vant til, så man ikke bliver for ensporet i sin måde at tænke på”, siger han.

På de to måneder, han har været i københavn, har han lært mere om at arbejde i en bank, end han gjorde det sidste halve år i aalborg. muligheden for at arbejde med andre scenarier og større beløb har presset ham på hans paratviden.

”Jeg har nogle ambitioner på mine egne vegne, og jeg tænker, at hvis jeg har prøvet at være herovre og arbejde under nogle andre forhold, gør det mig til en bedre bankrådgiver”, siger han.

også katrine er overbevist om, at fly-tningen til københavn vil styrke hende.

”Jeg kan allerede mærke, at jeg kom-mer ud i nogle andre situationer, end jeg kom ud i hjemme i randers. Jeg bliver presset lidt mere herovre, og derfor bliver jeg på en eller anden måde mere selvstændig”.

derfor er de i købenHavnSparekassen Kronjylland er i København, fordi man vil være på de markeder, hvor der vil være vækst fremover.”København er et marked, hvor der er vækst og dermed kunder. Det har vi blandt andet oplevet på Frederiksberg, efter vi åbnede der,” siger administrerende direktør, Klaus Skjødt.Sparekassen Kronjylland åbner nye afdelinger og hyrer nye folk, da det ifølge Klaus Skjødt er vejen frem. ”Jeg tror ikke, nettet er det rigtige sted at få nye kunder. Vi skal derimod være fysisk til stede, da det er en investering i fremtidig vækst og udvik-ling. Jeg interesserer mig ikke for, hvor meget vi tjener, men at vi har en stærk sparekasse i frem-tiden, og det får vi ved at åbne nye afdelinger,” siger Klaus Skjødt. Nordjyske Banks tilstedeværelse i København skyldes ifølge bankens administrerende direktør, Claus Andersen, to ting. ”Helt tilbage i tiden ville vi gerne følge vores kunder, når de flyttede til København. Og selvom det med den teknologiske udvikling ingen forskel gør, om vi er fysisk tilstede eller ej, ser vi alligevel, at kunderne gerne vil sidde fysisk over for deres rådgiver, når de skal træffe store beslutninger. Derudover er det en fordel for os at være til stede i København, da det er et af de områder, hvor væk-sten er størst. Det giver nogle muligheder, som vi ikke tideligere har haft”, siger Claus Andersen.

11

Finanskompetencepuljen udbyder kurser i digital kommunikation, projektledelse, samfundsøkonomi, it-projektledelse og engelsk. ”Det er en god mulighed for at udvikle sine kompetencer”, mener Kreds Vests næstformand, Flemming Frost

Mulighed for gratis kurser

koMpetenCeudViklingAf journalist Carsten Jørgensen

det generelle kompetenceniveau hos medarbejderne i finanssektoren skal højnes, mener finansforbundet og fi-nanssektorens arbejdsgiverforening, som ved overenskomstforhandlingerne i 2014 afsatte penge til uddannelsesak-tiviteter. finanskompetencepuljen har nu fem kurser på programmet, som fi-nansansatte kan søge om gratis delta-gelse i.

”efter en lidt træg start er der for al-vor kommet gang i søgningen til finans-kompetencepuljen – også fra medarbej-dere på kreds vest-arbejdspladser, og det er glædeligt. som medarbejder bør man se kurserne som en mulighed for at ud-vikle sig”, siger flemming frost, der er næstformand i kreds vest.

”vi vil se nye jobprofiler i fremtiden, og det kan selvfølgelig være svært at for-berede sig til. den vigtigste pointe er derfor, at man skal være udviklingspa-rat”, tilføjer han.

det eneste, man selv skal investere i kurserne, er sin tid og eventuel trans-port. nogle kurser kører i dagtimerne, mens de fleste er placeret om aftenen. ”mit råd er, at man går til sin nærmeste leder og drøfter muligheden for fri-hed til kurserne og for muligt tilskud til transport, da flere kurser fysisk af-vikles et godt stykke væk fra ens arbejds-plads og bopæl”, siger flemming frost.

de fem tilbudsammen med finanssektorens uddan-nelsescenter har man tilrettelagt et kur-

sus i digital kommunikation, som styrk-er finansansattes kompetencer i at kom-munikere via digitale medier. kurset va-rer en dag plus forberedelse.

Projektlederuddannelsen tilbyder finanskompetencepuljen i samarbejde med Cphbusiness og iba i Århus, kold-ing, kongens lyngby og københavn. der er tre forskellige måder at tage projektle-deruddannelsen på, og man kan vælge mellem aftenundervisning, dagundervis-ning eller et blandet forløb med nogle fremmødedage og undervisning online.

i samarbejde med de danske erhvervs-akademier har finanskompetencepuljen udbudt samfundsøkonomi som akademi-fag fra akademiuddannelsen i finansiel

rådgivning. du kan læse mere om, hvor-dan du tager faget, på hjemmesiden fi-nanskompetencepulje.dk.

it-projektledelse er et andet relevant tilbud, som man udbyder i samarbejde med via. deltagerne i diplommodulet it-projektledelse sættes i stand til at agere i komplekse og udviklingsorienterede si-tuationer, til at tilpasse projektledelsen til forskellige projektmodeller og organi-satoriske miljøer og til at afrapportere it-projekter med relevant form og indhold.

engelsk er også et fag, som mange kan drage fordel af at styrke sig i. finanskom-petencepuljen udbyder engelsk i samar-bejde med virksomhedsskolen.

flemming frost håber, at der på sigt vil blive udbudt flere kurser.

Læs mere om kurserne og tiLmeLd dig på

FinanskompetencepuLje.dk.

”Den vigtigste pointe i forhold til fremtidens job er, at man skal være

udviklingsparat”, siger Flemming Frost, næstformand i Kreds Vest.

13

ER DU

AMBI TIØS?

Vær med til at skabe fremtiden – bliv tillidsmand!

Ring 32 96 46 00www.tillidsmandsvalg.dk

13

Navn Arbejdssted Jubilæum Dato

Poul Erik Osmundsen Bankdata 25 års 01-08-2015

Anni Bjørnholdt Jensen Bankdata 25 års 01-09-2015

Solveig Brødsgaard Nørup Bankdata 25 års 01-09-2015

Lene Hildebrandt Bankdata 25 års 15-09-2015

Ole Støvring Danske Andelskassers Bank A/S 25 års 01-07-2015

Lars Chr. Mickdahl Nielsen Den Jyske Sparekasse 25 års 01-07-2015

Anita Kjær Nikolajsen Den Jyske Sparekasse 25 års 01-08-2015

Hanne Bjørnskov Den Jyske Sparekasse 25 års 01-08-2015

Per Runge Jakobsen Den Jyske Sparekasse 25 års 01-08-2015

Jens Studsbjerg Dronninglund Sparekasse 25 års 01-10-2015

Marianne Stensgaard Hvidbjerg Bank 25 års 01-08-2015

Birthe Libak Nielsen Jutlander Bank 25 års 01-02-2015

Lars Thomsen Jutlander Bank 25 års 01-08-2015

Torben Bonde Jutlander Bank 25 års 01-08-2015

Rikke Skov Pedersen Jutlander Bank 25 års 01-08-2015

Ella Møller Jutlander Bank 25 års 01-08-2015

Henning Ørum Jutlander Bank 25 års 15-08-2015

Lene Schjær-Jacobsen Jutlander Bank 25 års 01-10-2015

Lasse H. Foget Jutlander Bank 25 års 01-10-2015

Henrik Korsgaard Nordjyske Bank 25 års 01-06-2015

Pia Thomsen Nordjyske Bank 25 års 01-07-2015

Aase Bogner Nordjyske Bank 25 års 16-07-2015

Michael Thoft Nordjyske Bank 25 års 01-08-2015

Dan Andreasen Ringkjøbing Landbobank 25 års 01-08-2015

Helle Bentsen Silkeborg Data 25 års 01-07-2015

Terkild Terkildsen Silkeborg Data 25 års 01-07-2015

Linette Grøn Thygesen Silkeborg Data 25 års 01-09-2015

Ivan Larsen Silkeborg Data 25 års 01-09-2015

Jørgen V. Andersen Sparekassen Kronjylland 25 års 01-08-2015

Anette Adelhardt Jensen Sparekassen Kronjylland 25 års 01-08-2015

Charlotte A Poulsen Sparekassen Kronjylland 25 års 01-08-2015

Jan Kjeldahl Sparekassen Kronjylland 25 års 13-08-2015

Hanne Overgaard Lauridsen vestjyskBANK 25 års 15-06-2015

Ralf Alstrup vestjyskBANK 25 års 01-08-2015

Claus Lauenborg vestjyskBANK 25 års 01-08-2015

Torben Backs vestjyskBANK 25 års 01-08-2015

Aksel F. Maack Bankdata 40 års 01-08-2015

Jette Hansen Broager Sparekasse 40 års 01-07-2015

Jannie Hermann Danske Andelskassers Bank A/S 40 års 01-07-2015

Dorte Weiss Den Jyske Sparekasse 40 års 01-05-2015

Anne Holm Den Jyske Sparekasse 40 års 01-06-2015

Karin Køhrsen Den Jyske Sparekasse 40 års 01-07-2015

Børge Abildgaard Sølvsten Middelfart Sparekasse 40 års 01-08-2015

Gert Christensen Nordjyske Bank 40 års 01-07-2015

Henrik Nielsen Nordjyske Bank 40 års 01-07-2015

Peter Bering Nordjyske Bank 40 års 01-07-2015

Kim Olesen Nordjyske Bank 40 års 01-07-2015

Hanne Karlshøj Nordjyske Bank 40 års 01-07-2015

Bjarne Nielsen Nordjyske Bank 40 års 01-08-2015

Elna Larsen Nordjyske Bank 40 års 01-09-2015

Per S. Andersen Ringkjøbing Landbobank 40 års 15-07-2015

Bente Brønden Christensen Ringkjøbing Landbobank 40 års 15-07-2015

Anne Sommer Grøn Sparekassen Kronjylland 40 års 01-07-2015

Lis Smedegaard Sparekassen Kronjylland 40 års 09-07-2015

Signe Riisgaard Sparekassen Kronjylland 40 års 15-08-2015

Birgit Jungersen Sparekassen Vendsyssel 40 års 01-07-2015

Jytte Søholm Simonsen Sparekassen Vendsyssel 40 års 01-08-2015

Søren Krummelbein vestjyskBANK 40 års 16-07-2015

Jørn Ole Jacobsgård vestjyskBANK 40 års 16-07-2015

Kreds Vest ønsker tillykke til nedenstå-ende jubilarer, som er dem, vi kender til, der har haft jubilæum siden seneste blad. Skulle der være medlemmer, der har haft jubilæum uden at have mod-taget en hilsen fra Kreds Vest – så tag fat i den lokale tillidsmand, som så kan få rettet op på fejlen.

Jubilarer i Kreds vest

14

Fyringer i vestjysk bankStørstedelen af vestjyskBANKs 510 medar-bejdere kunne mandag den 28. september ånde lettet op efter banken offentliggjorde antallet af fratrædelser, forflyttede jobs og fyringer. Skræmmescenariet med 50 fy-ringer blev langt fra virkelighed. Det blev i stedet til otte fyresedler og 24 frivillige fratrædelser, og det resultat glæder fæl-lestillidsmanden Jacob Møllgaard sig over.”Det er aldrig godt, når der er nogen med-arbejdere, der bliver fyret. Det er altid fru-strerende for dem, det går ud over. Men jeg er ligesom størstedelen af mine kolle-ger glad for, at vi kunne begrænse antallet af afskedigelser til otte. Jeg synes også, at det er rigtig positivt, at så mange med-arbejdere har ønsket og fået en frivillig fratrædelse”, siger Jacob Møllgaard, fæl-lestillidsmand i vestjyskBANK, til Nyheds-brevet Finans

Fyringer i dabDanske Andelskassers Bank (DAB) sagde farvel til 11 medarbejdere den 30. septem-ber. Banken har også lukket tre filialer i Varde-området.

Generalforsamling i Kreds vestSæt allerede nu kryds i kalenderen i 2016 ud for fredag den 8. april, hvor Kreds Vest holder generalforsamling på Radisson Blu Århus.

Stor interesse for Worklife investment789 har booket karrieresamtaler med Fi-nansforbundets worklife investment-kon-sulenter i løbet af projektets fem første måneder. Hvis du endnu ikke har snust til dette forrygende tilbud om kompeten-ceafklaring og karriereudvikling - så kan vi kun anbefale at du går i gang. Se mere på Worklifeinvestment.dk

fokus

Finansforbundet FOKUS byder på arrangementer og kurser, som, sikrer, at du kan udvikle dig i takt med de forandringer, der sker i arbejdslivet. Her er en række tilbud – se flere på Finansforbundet.dk/fokus

Stil skarpt på din udvikling

Kolding den 17. november kl. 9-17: visuel og kreativ formidlingTemadag: Hvordan får du kreative idéer til mere interessante præsentationer? Og hvordan gør du budskaberne lettere forståe- lige med billeder? Her får du inspiration til at lave spændende præsentationer med flipover, PowerPoint og Prezi som effektive kommunikationsmidler. Underviser er Claus Bekker Jensen, konsulent og illustrator.

Århus, den 9. november kl. 17 – 20.30:

hjernen som powertool

Update: Hver dag træffer vi beslutninger, og vi tror, vi træffer dem meget bevidst og velovervejet. Desværre ser det ikke helt ud til at passe! Forskere har undersøgt de måder, vi træffer beslutninger på, og hvordan vi prioriterer f.eks. tid, penge og energi. Vores beslutninger bliver i høj grad påvirket af selv meget små skift i omgivel-serne; andres ordvalg, ting vi lige har set etc. – uden at vi overhovedet opdager det! Formen er en blanding af korte oplæg, dis-kussion og mindre øvelser. Underviser er Erik Løgstrup, der er administrerende di-rektør i Performex Human Resources og en erfaren instruktør inden for erhvervs-NLP.

Aalborg, den 18. november kl. 17-20:

Få mere motivation og succes

Update: Drømmer du om et arbejdsliv, hvor du oplever motivation og succes hver dag? Så er dette arrangement lige noget for dig. Positiv psykologi er videnskaben om det, der gør, at vi oplever glæde, meningsfuld-hed og udvikler os, samtidig med at vi op-

når bedre resultater, større effektivitet og mere forandringsparathed. Det er store ord, men effekten er videnskabeligt be-vist, og resultaterne er til at tage og føle på. Du får konkrete og effektive værktø-jer til et bedre arbejdsliv med mere posi-tivitet og succes. Underviser er erhvervs-psykolog Henrik Leslye.

Aalborg den 25. november kl. 17-19.30:

Topperformance under pres

Update: Kom til en spændende aften med jagerpilot Søren sørensen og hør hans fængslende beretning om den hårde ud-dannelse til jagerpilot, om at bryde græn-ser, viljen til at klare udfordringer, angsten for at fejle og om at træffe de rigtige be-slutninger splitsekunder fra døden.

Herning den 25. november kl. 17-20:

1 sekund foran – bliv mere effektiv med mindfulness

Update: Få inspiration til at øge din effek-tivitet og performance med mindfulness Vi føler os ofte under pres på grund af en stresset og kompleks arbejdsdag, og vi bliver hele tiden afbrudt og distraheret af mails, telefoner og møder. Derfor har vi brug for metoder til at skabe ro og koncentration, og her er mindfulness et fantastisk værktøj. Underviser er Rikke Østergaard, senior træner i det verdensomspændende kon-sulentfirma Potential Project, der står bag et arbejdspladsbaseret Mindfulness træ-ningsprogram (CBMT).

Kort nyt

Konkurrencen kræver blot, at du har orienteret dig i bladets artikler for at kunne svare.

har du læst dit blad?15

SpørgSmål

1. Hvor mange forskellige kurser udbyder Finanskompeten-cepuljen p.t? a. tre b. fem c. syv

2. I hvilken virksomhed er Kathrine Fjeldsted Sørensen ansat?a. Sparekassen Kronjylland b. Sparekassen Thy c. Nordjyske Bank

3. Hvor arbejdede Kristoffer Marckmann før han kom til Svendborg Sparekasse og Fynske Bank?a. Danske Bank b. Sydbank c. Nordea

4. Hvor mange medarbejdere er der cirka i Salling Bank?a. 60 b. 80 c. 100

For at deltage i quizzen skal du gå ind på www.kredsvest.dk og indtaste dine svar. Har du spørgsmål til, hvordan du indtaster dine svar, så ring evt. til Susan Thorenfeldt, Finansforbundet, tlf. 32 96 46 00 for at få hjælp.

Vi trækker lod om tre gavekort til www.gavekortet.dk Vinderne får direkte besked og skal selv indberette gevinsten til skat.

Vindere af kredsbladkonkurrencen i juni-bladet:Lis Smedegaard, Sparekassen KronjyllandChresten Christensen, Langå SparekasseMarie Hansen, vestjyskBANK

Udgiver:Kreds VestFinansforbundet Postboks 1960Applebys Plads 51411 København KTelefon 32 66 14 06www.kredsvest.dk

Redaktion:Inge Dammeyer (ansv.)Jakob ThorgaardJeanette WillumGitte Vigsø: Kommunikation, Finansforbundet

Forsidefoto:Mads Teglers

Design: Katrine Kruckow,Finansforbundet

Tryk:Silkeborg Bogtryk

Oplag: 8.300

Udgives af Kreds Vest en finanskreds i Finansforbundet

16 leder

KredsformandJakob ThorgaardKredsformand

er der plads til rigtige mennesker?

antallet af beskæftigede i den finansielle sektor falder fortsat. i kredsbestyrelsen har vi et billede af, at der bliver løbet hur-tigt i afdelingsnettet og på hovedkontorerne i vores mange medlemsvirksomheder vest for storebælt.

for nylig gennemførte finansforbundet en trivselsmåling blandt medlemmerne. tallene fra kreds vest er for en stor dels vedkommende okay, der er mange, der har det fint, og som trives. men i samme måling giver godt 60 procent af del-tagerne udtryk for, at det ofte/meget ofte er nødvendigt at arbejde i et meget højt tempo.

det tror pokker … med et faldende antal medarbejdere, der udfører det samme arbejde, som flere tidligere tog del i.

det er vores påstand, at antallet af arbejdsopgaver ikke er faldet afgørende, tvært-imod er kompleksiteten i arbejdet stigende, samtidig med at der måles mere end nogensinde før.

er der plads på arbejdspladsen til at komme sig over de begivenheder, der følger med et menneskeliv? ingen af os kommer igennem et helt liv uden en eller anden form for krise (dødsfald, sygdom, skilsmisse eller lignende). kan jobbet rumme det?

i kredsbestyrelsen ser vi en stigende tendens til, at arbejdslivet i den finansielle sektor kun kan passes, hvis der er absolut ro på hjemmefronten. det kan godt være, at man i dag kan blive skilt elektronisk ved hjælp af nemid på få minutter, men er der plads til alt det andet, der følger med en skilsmisse? det er vores påstand, at

det tidligere var muligt at passe et arbejde, mens man sloges med ting i privatlivet. der skal efter vores op-fattelse være plads til det hele men-neske på arbejdspladsen.

når hver femte slet ikke eller i mindre grad trives på jobbet, er der grund til at være opmærk-som. en arbejdsgiver vil per defi-nition forsøge at finde årsager til en stresssygemelding i privatlivet, hvor den udløsende faktor også of-

test kan identificeres. men stress skyldes altså også arbejdet! et liv med en balance mellem arbejde, søvn og fritid er et stort ønske for vores

sektor. vi tror, at trivsel på arbejdet gør det nemmere at trives generelt, og at det i sidste ende giver resultater på bundlinjen at se medarbejdere som mennesker i stedet for omkostninger.

”I kredsbestyrelsen ser vi en stigende tendens til, at arbejds-livet i den finansielle sektor kun kan passes, hvis der er absolut ro på hjemmefronten”