Medlemsblad for Kreds Øst nr. 4/2008

Stort potentiale for nye medlemmer/3 de poSitive, de afventen‑de og de forSkrækkede/4 Banken i penSionSSelSkaBet/6 kønnene har ikke lige muligheder/8 lang vej til ligeløn/ 12 kvindeven‑lig arBejdSpladS/14 kom i julehumør/19

medlemSBlad for kredS øSt / en finanSkredS i finanSforBundet / decemBer 2008

2 / kredS øSt / decemBer 08

leder

Udgives af Kreds Øst- en finanskreds i Finans-forbundet.

“Vi sikrer den menneskelige kapital”

Udgiver:Kreds ØstApplebys Plads 51411 København KTelefon 32 96 46 00 Telefax 32 96 12 25E-mail: [email protected] Hjemmeside: www.kredsoest.dk (ISSN nr. 1902-0015)

Redaktion:Kirsten L. Madsen (ansv.)Marlene HolmFrank Olsen Kommunikation, Finansforbundet

Design og produktion:Rikke Skovgaard/ YellowMellow og Buwi Grafisk ApS

Forsidefoto:Martin Dam Kristensen.

Oplag:8.000

finanSkriSen BlæSer fortSat over kredS øSt

Laila BustedFormand

Desværre er der stadig meget uro i den finansielle sektor, som

følge af finanskrisen.

Specielt i Kreds Øst er medlemmerne hårdt ramt. Vores kreds

er jo kendetegnende ved at være en kreds med mange små

virksomheder, og det er jo specielt, i første omgang, de små

pengeinstitutter der er og vil blive ramt af den finansielle krise.

Foreløbig har vi i september-oktober sagt farvel til rigtig mange

medlemmer i Saxo Bank, Roskilde Bank, HSH Nordbank, Max

Bank, Alm. Brand Bank og Citibank, som tilsammen har fyret

over 450 medarbejdere.

Finansforbundet og Kreds Øst forsøger at få arbejdsgiverne til

at iværksætte en række afbødeforanstaltninger, som kan sikre

de berørte medarbejdere økonomisk i en periode og hjælpe dem

videre til andre job. Vi har oprettet et kriseberedskab bestående

af jurister, arbejdsmarkedskonsulenter og socialrådgivere, som

kan bistå de medlemmer af forbundet, som er og vil blive ramt

af afskedigelser i den kommende tid.

Men de store årgange, der forlader arbejdsmarkedet de næste

par år, vil i løbet af kort tid skabe et behov for at ansætte nye

folk. Det kan forhåbentlig betyde, at vi fortsat vil opleve fuld

beskæftigelse i sektoren, på trods af krisen.

Desværre tror vi ikke på, at krisen - og derved afskedigelserne -

er forbi endnu.

Vi er inde i en recession, som er på vej til at blive en økonomisk

krise.

Restancer, konkurser og tvangsauktioner er i stærk stigning.

Tabene begynder at stige i virksomhederne og dermed også i

pengeinstitutterne.

160.000 boligejere skal omlægge deres rentetilpasningslån i

december, og med udsigt til en markant stigende rente, specielt

for boligejere med 3-årige eller 5-årige rentetilpasningslån,

vil der være stigende ydelser på vej. Den nye hjælpepakke til

realkreditobligationerne, kan dog afbøde rentestigningen en del,

hvis den kommer til at virke efter hensigten.

Hvis arbejdsløsheden også begynder at presse sig på, vil det for

alvor gå løs med den økonomiske krise. Men lad os håbe, at det

ikke går så galt.

I Kreds Øst bestyrelse følger vi fortsat bekymret den økonomi-

ske udvikling i landet og ikke mindst i kredsens virksomheder.

Vi håber på at stormen lægger sig til en mild brise snart.

Hvis vi skal finde noget positivt i denne krise, så er det at Finans-

forbundet mærker en jævn løbende tilgang af nye medlemmer.

Stigende medlemstal og stigende organisationsgrad, det er jo

aldrig dårligt, men baggrunden måtte meget gerne have været

en anden.

kredS øSt /decemBer 08 / 3

underSøgelSe

Stort potentiale for nye medlemmer

Ved forhandlingerne af konfliktfriholdelsesaftalen i PBS op til

OK2008 konstaterede vi i Den Faglige Personaleforening til vores

skræk, at vores organisationsgrad lå på cirka 54 procent. Det er

simpelthen ikke godt nok, og det forbigik da heller ikke vores

ledelses opmærksomhed.

For at styrke vores forhandlingsposition i virksomheden

besluttede vi derfor, at hvervning af nye medlemmer skulle være

et af vores primære indsatsområder i Personaleforeningen. Det

passer samtidig fint med, at Kreds Øst, der har et potentiale på

i alt ca. 3.500 mulige medlemmer, også satte fokus på emnet,

lige som resten af Finansforbundet nu også gør det via det nye

indsatsområde om at sikre en høj organisationsgrad.

For at få et overordnet billede af årsagerne besluttede vi i Den

Faglige Personaleforening i PBS at starte vores hvervekampagne

med at spørge ikke-medlemmerne. Ved at kikke på vores med-

lemsliste i firmaet kunne vi konkludere, hvem der følgelig ikke er

medlemmer, og ved hjælp af Kredsservice og ”Analyse og Politik”

i Finansforbundet fik vi udarbejdet et elektronisk spørgeskema

med 18 spørgsmål, som vi sendte ud til ikke-medlemmerne.

Vi sendte 432 skemaer ud, og efter en enkelt rykker har i

alt 250 svaret tilbage, hvilket giver et rigtig godt materiale at

arbejde med. Undersøgelsen er som udgangspunkt anonym, da

vi ønskede så høj en svarprocent som muligt, men ved opgivelse

af anonymiteten fik ikke-medlemmerne mulighed for at deltage

i en konkurrence, og vi fik mulighed for at kontakte de ikke-

medlemmer, der umiddelbart er interesseret i medlemskab, eller

som gerne vil have en snak med tillidsmanden desangående.

Over 100 medlemmer af andre forbund77 procent af respondenterne svarede, at de mente, at det er

meget eller overvejende sandsynligt at de fortsat er ansat i PBS

eller i en anden virksomhed i sektoren om fem år. Det er således

ikke et flygtigt ansættelsesforhold, der hindrer indmeldelse i

Finansforbundet.

Det er heller ikke fagforeningsskræk, der er den overvejende

årsag til ikke-medlemskab, da ikke mindre end 106 af de 250

har angivet, at de allerede er medlem af en anden fagforening

Kun 54 procent af medarbejderne i PBS er medlem af Finansforbundet. Derfor satte Den Faglige Perso-naleforening sig for at undersøge hvorfor

Af Frank Olsen, formand for Den Faglige Personaleforening i PBS Holding A/S

(blandt andre DJØF, IDA og HK).

De mange alternativt organiserede ikke-medlemmer bør nok

få os i Finansforbundet til at kikke lidt ekstra på samarbejdet

med andre forbund, og her kan dobbeltmedlemskabsaftalen med

PROSA være et glimrende udgangspunkt.

Vi forventer fremadrettet at kunne bruge undersøgelsen til en

meget mere målrettet indsats for hvervning af flere medlemmer.

30 af de adspurgte angav således, at der blot skal en tilmeldings-

blanket til, for at de vil melde sig ind i Finansforbundet, mens

16 angav, at der blot skulle en henvendelse til fra tillidsmanden.

Så nu er det bare om at komme ud til vores kolleger og hverve

nogle medlemmer.

Du kan som tillidsmand finde spørgsmålene til Ikke-med-

lemsundersøgelsen på Kreds Øst’s hjemmeside under tillids-

valgte/Værktøjskasse, hvis du skulle have fået lyst til at lave en

tilsvarende undersøgelse i din egen virksomhed. Har du yderli-

gere spørgsmål, er du meget velkommen til at henvende dig til

artiklens forfatter.

Den Faglige Personaleforening i PBS lagde sin hvervestrategi ved

et seminar på Kobæk Strand.


finanSkriSe

de poSitive, de afventendeog de forSkrækkede

De dystre udmeldinger omkring Roskilde Bank i løbet af som-

meren fik bestyrelsen i Forstædernes Bank til at overveje

situationen. Ikke fordi man var ude i noget, der lignede, faktisk

havde banken udsigt til at aflevere et fint regnskab, men det

var signaler om den internationale finanskrise, det ville have

været uansvarligt at sidde overhørigt, følte bestyrelsen. For Olav

Brusen Barsøe, fællestillidsmand i Forstædernes Bank og med-

arbejdervalgt medlem af bestyrelsen blev det starten på nogle

hektiske måneder.

I starten af august tog en enig bestyrelse kontakt til Nykredit

for at høre, om man var interesseret i at købe. Og det blev star-

ten på en møderække, der accelererede i løbet af september.

”Jeg var med til DHL-stafetten og løb som den første på

holdet. Lige så snart jeg havde løbet mine fem kilometer, susede

jeg videre til bestyrelsesmøde. Mine kolleger undrede sig noget,

over at jeg pludselig forsvandt”, fortæller Olav Brusen Barsøe,

der måtte bære det tunge lod at være med til at træffe afgø-

rende beslutninger for virksomheden, som han ikke kunne drøfte

med andre end de øvrige bestyrelsesmedlemmer.

”Som regel holdt vi vores bestyrelsesmøder om søndagen, for

at de skulle vække mindst mulig opmærksomhed. Min familie

kunne jo godt gætte, at der var noget undervejs, men når det

handler om en børsnoteret virksomhed, kan man ikke fortælle

noget, selv til ægtefællen. I den situation hjalp det meget, at

vi i bestyrelsen havde et rigtig godt samarbejde og støttede

hinanden. Der var ikke forskel på aktionær- og medarbejdervalgt

bestyrelsesmedlemmer. Det gjaldt for os alle om at skabe det

bedste fundament for både aktionærer, kunder og medarbej-

dere”, fortæller Olav Brusen Barsøe.

Nætter uden meget søvnDet, følte bestyrelsen, kunne ske ved, at Nykredit købte den 106

år gamle bank. Nykredit kunne heldigvis også se perspektivet, og

mandag den 15. september sendte man den officielle meddelelse

ud.

SU blev orienteret om morgenen kl. 7.30, og meddelelsen til

Fondsbørsen blev sendt af sted kl. 8. Derefter fik medarbejderne

besked.

”Jeg er ellers én, der sover rigtig godt om natten. Men de to

nætter før vi gik ud med den officielle meddelelse, lå jeg godt

nok vågen det meste af tiden. Det er jo en beslutning, der påvir-

ker rigtig mange mennesker, og jeg spekulerede på, hvordan de

mon ville reagere”, fortæller Olav Brusen Barsøe.

Og medarbejderne reagerede meget forskelligt.

”I sådanne situationer kommer det jo for alvor til udtryk, hvor

forskellige vi er som mennesker. Mange får et chok. Det, jeg

havde haft måneder til at vænne mig til, skulle mine kolleger

kapere på ganske kort tid.

Tre forskellige reaktionerÉn gruppe valgte at tage det positivt med det samme: A la: Yes.

Godt det er Nykredit. Dejligt at vi bliver en større organisation.

Sådan kan medarbejdernes reaktioner på meddelelsen om, at For-stædernes Bank efter 106 år på egen ben nu er solgt til Nykredit, ifølge fællestilidsmand Olav Brusen Barsøe kort opsummeres. Her fortæller han om processen, som han selv var en aktiv del af

Af journal ist E l isabeth Teisen


Det giver mig flere muligheder.

En anden gruppe – og det var nok den største - valgte at være

lidt afventende. Efter de første hurtige udmeldinger om, at det

ikke er Nykredits hensigt at reducere, tænkte det store flertal af

medarbejdere noget i retning af: Det betyder nok ikke så meget

for mig. Jeg passer mit arbejde, som jeg hele tiden har gjort og

ser, hvad der sker.

Og så er der endelig den sidste gruppe, som blev meget

forskrækkede og kede af, at Forstædernes Bank mister sin

selvstændighed. Det er nok overvejende dem, der har været her

længst. De opfatter sig lidt som en del af en familie, og de er

bekymrede”, fortæller Olav Brusen Barsøe.

At der heldigvis var flest i de to første grupper, forklarer fæl-

lestillidsmanden med, at der i den 106-årige bank, er mange nye

medarbejdere. Banken har oplevet en gevaldig vækst fra starten

af årtusindeskiftet, hvor der var omkring 250 medarbejdere, til

de nu 600 medarbejde - en vækst som fællestillidsmanden selv

er en del af.

”Den sidste bekymrede gruppe har brug for støtte og hjælp,

og det synes jeg ledelsen greb helt professionelt an med infor-

mationsmøder og nyheder på hjemmesiden. Det er også i situa-

tioner som denne, at tillidsmandssystemet viser sin berettigelse.

Og alle tillidsmænd havde netop lidt tilfældigt været på temadag

i Finansforbundet om forandringsparathed, så vi følte os godt

klædt på til at hjælpe kollegerne”.

Chokket har fortaget sigMedarbejderne fik at vide, at Nykredit var interesseret i at

fortsætte Forstædernes Banks forretningsmodel. Der skulle

koordineres nogle stabsfunktioner, og der skulle ikke reduceres.

Og Nykredits gode ry i markedet og gode personalepolitiske

renommé hjalp med til at fordøje nyheden. Sidst men ikke mindst

var det en lettelse nu at få Forstædernes Bank ud af mediernes

søgelys, når det gjaldt spekulationer i de næste finanskatastrofer

efter Roskilde Bank.

Den 14. oktober kunne man meddele, at Nykredit havde købt

97,2 pct. af aktierne. Og det var til en kurs på 105, hvor de, da

handlen blev stoppet som følge af fondsbørsmeddelelsen om

Nykredits køb, stod i 59,5.

Hermed er Forstædernes Bank ejet af én aktionær, Nykredit,

med status af datterselskab. Banken fortsætter under samme

navn og med samme ledelse. Dog er der kommet en ekstra

direktør fra Nykredit Bank for at lette integrationen.

”Kursen viser jo også, at vi ikke var et pengeinstitut i krise.

Noget andet er så, at stemningen ikke er så fantastisk lige

nu. Jeg tror chokket over overtagelsen har fortaget sig. Men

finanskrisen sætter vel sit spor hos os, som hos de fleste andre

pengeinstitut-medarbejdere. Det er da ikke sjovt at læse avis og

følge kurserne lige nu, uanset hvordan ejerforholdene er”, siger

Olav Brusen Barsøe.

”Det er da ikke sjovt at læse avis og følge kurserne lige nu, uanset hvordan ejer-forholdene er”, siger Olav Brusen Barsøe. Med Nykredits over-tagelse er medarbej-derne i Forstædernes bank nu organisato-risk flyttet fra Kreds Øst til NYKREDS i Finansforbundet.

Foto

: Te

rrit

ori

um


arBejdSpladSen

Man kunne svinge sig op og beskrive PenSam Liv som en af de

mange vigtige spillere i den danske velfærdsmodel. Som et af

de selskaber, der forvalter vores arbejdsmarkedspensioner – en

ordning, der er misundt os af den ganske verden.

Man kunne også mere jordbundent fortælle, at PenSam ligger

på Jørgen Knudsensvej i Farum. Og at den Jørgen Knudsen, som

vejen er opkaldt efter, var portør og én af de visionære fagfor-

eningsledere, der sikrede en arbejdsmarkedspension for syge-

hjælperne allerede i 1966, hvor det bestemt ikke var kutyme,

at ansatte med så kort uddannelse fik en overenskomstaftalt

pension.

PenSam Liv har forvalter arbejdsmarkedspensioner siden 1986.

Men det store boom kom i 1990, hvor stort set alle ansatte på

det danske arbejdsmarked fulgte sygehjælpernes eksempel og

fik en arbejdsmarkedspension til at supplere folkepensionen.

Med et slag fik PenSam det år 70.000 nye kunder. Det var

dog kunder med meget små pensionsordninger. I starten var

pensionsbidraget på 2,4 procent af lønnen for alle de faggrupper,

der netop havde fået aftalen med ind i overenskomsten.

Pensionskunderne i PenSam er blandt andre sygehjælpere,

plejere og plejehjemsassistenter, social- og sundhedsassistenter

(på nydansk: sosu’erne), portører, trafikfunktionærer, amtsvej-

mænd, hjemmehjælpere, dagplejere og pædagoger.

”Vi fik mange kunder, der indbetalte 100 til 400 kroner om

måneden. Dem kunne vi ikke lave forsikringsordninger for. Der-

for besluttede PenSam at oprette en bank, så de kunne tegne

Banken i penSionS‑SelSkaBet

PenSam Bank, som beskæftiger 12 medarbejdere, tilhører den lille eksklusive gruppe af banker med indlånsoverskud. Det er en medlemsejet netbank uden filialer med kunder, som enten har en pensionsordning af PenSam Liv eller er medlem af fagforbundet FOA


kapitalopsparinger, hvilket ikke var muligt i livsforsikringsselska-

bet”, fortæller Helen Kobæk, direktør i PenSam Bank.

To år efter udvidede man produktsortimentet, så det blev en

fullservicebank for privatkunder – dog uden værdipapirhan-

del og udlandsforretninger. Nu har banken 12 medarbejdere og

15.000 kunder. Den er lille, men bundsolid. En af de få danske

banker med et indlånsoverskud. Og alligevel har den valgt at

tilslutte sig ”redningspakken”, for at kunderne skal kunne føle sig

fuldstændigt sikre.

Netbank uden filialerDet er en medlemsbank. Man skal enten have en pensionsord-

ning i PenSam Liv, være medlem af Fag og Arbejde (i gamle dage

FOA), eller være i familie med én, der har eller er en af delene.

Bankkunderne udgør kun en lille brøkdel af de i alt 320.000

pensionskunder i PenSam Liv.

”Det er en bank for de bevidste kunder, for dem der sammen-

ligner rentesatser og gebyrer, og for dem, der ikke har brug for

at blive holdt i hånden af en bankrådgiver, for vi er en netbank

uden filialer”, siger Helen Kobæk.

Hun kunne nu godt tænke sig flere kunder i banken, men filo-

sofien har hele tiden været en stille og rolig vækst. Der tumles

dog med nye fremstød blandt pensionskunderne. Det sker blandt

andet, når bankens medarbejdere bliver ”rullende” og besøger et

af de fire regionskontorer eller tager til årsmøder i pensionsord-

ningerne i PenSam Liv.


Forhandling af særoverenskomstAllan Pedersen, der har været i banken i 9½ år, ser sjældent sine

kunder. De bor over hele Danmark. Sidst han så en hel gruppe af

dem på én gang, var da han var den udsendte bankmedarbejder

til årsmøde i amtsvejmændenes pensionsordning.

Allan Pedersen har været tillidsmand næsten lige så længe,

han har været ansat i banken. Det ligger ham i blodet. Også da

han var i Danske Bank og i Sydbank var han fagligt aktiv.

Her i PenSam Bank lyder det ikke som om, det er en konflikt-

fyldt post, der giver søvnløse nætter.

Den mest intensive periode er, når der skal forhandles en sær-

overenskomst for de 11 medlemmer af Finansforbundet i banken.

”Og det går for så vidt også stille og roligt. Vi har en overens-

komst, der ligger meget tæt op ad Standardoverenskomsten”,

siger han.

De 12 ansatte i banken sidder i de samme bygninger som de

godt 300 kolleger i PenSam Liv, og der er et udstrakt samar-

bejde. Holdningen er, at kunden skal betjenes optimalt, når han

ringer. Og værdierne er fælles for hele butikken: Nærhed til

kunden, ansvar, værdiskabelse, udvikling og anerkendelse.

”Kunden er ligeglad med, om produkterne er placeret i

pensionsselskabet eller i banken. Han vil bare have svar på sine

spørgsmål uanset om det er en kassekredit eller en ulykkesfor-

sikring”, siger Helen Kobæk, der dog også indrømmer, at videre-

givelsesregler engang imellem gør det lidt besværligt.

En arbejdsuge på 34 ½ timeDet er blandt andet grunden til at bankens 12 medarbejdere kun

er 95 procent ansat i banken. De øvrige 5 procent af ansættel-

sesforholdet er i pensionsselskabet. For medarbejderne i PenSam

Liv er det omvendt.

Noget af det Allan Pedersen er gladest for ved sit arbejde er

den store fleksibilitet og en arbejdsuge på 34½ time. Med den

fleksible arbejdstid kan man gå tidligt, når man har brug for det

uden at skulle diskutere det med andre end sine nærmeste kol-

leger. Det eneste krav er, at alle funktionerne i banken er dækket

mellem kl. 8.30 og 16.00, og det bliver der lavet en vagtplan for.

”Men så er vi selvfølgelig også fleksible, når der er behov for,

at vi er der”, siger han og mindes uger med arbejdsdage, der

strakte sig fra kl. 7 til 22, når der blev sat kampagner i gang.

Foto

: S

tig

sta

sig

fakta om penSam

PenSam blev stiftet i 1986 som et administrationssamarbejde mellem

fire pensionskasser. PenSam Holding og PenSam Liv blev i 1990 stiftet

for at kunne tilbyde kunderne mere fleksible pensionsordninger.

Senere kom PenSam Bank og PenSam Skade til for at levere bank- og

forsikringsprodukter som supplement til pensionsordningerne.

PenSam har over 300.000 kunder og 350 medarbejdere. Heraf er 13

ansat i PenSam Bank


tema: ligeStilling

Endnu vigtigere var, at debatten havde et præg, så ligestillin-

gen ikke bliver glemt lige med det samme. Her blev de vanlige

diplomatiske og forsigtige formuleringer skrottet til fordel for

klar tale. Der var ingen tvivl om, at det var alvor og ikke skåltaler

i den politiske korrektheds hellige navn. Her trådte nogle af det

politiske livs fornemmeste drivkræfter i karakter: energien,

engagementet og lysten til at ændre.

Ligestillingen har været på dagordenen på en del af kredsens

bestyrelsesmøder op til landsmødet, medlemmerne har læst

kønnene har ikke lige muligheder

Ligestillingsdebatten satte sit præg på Finansforbundets landsmøde, og det havde Kreds Øst en stor del af æren for


bøger, gransket statistikker og diskuteret. Der var også forbe-

redt en happening og badges med teksten: Kvinderne pynter:

bare ikke i statistikken. Så ja, kredsen havde forberedt sig godt

og var parat til at tage kampen op.

”Der er ikke ligestilling og lige muligheder mellem kønnene.

Jo mere man sætter sig ind i sagen, jo mere overrasket bliver

man over, hvor svært det i virkeligheden er for kvinderne at få

lige muligheder med mændene,” siger Laila Busted, formand for

Kreds Øst.

Foto

: M

art

in D

am

Kri

ste

nse

n


Og hun efterlyste i lige så klar på landsmødet tale handling

bag ordene.

”Ligestilling er ikke og bør ikke være en kønskamp, men en

samfundsopgave til glæde for os alle. Lad os sammen sætte mål

for, hvad vi vil med ligestillingen i Finansforbundet. Lad os være

rollemodel for andre.

Mål, der alene sættes ud fra politisk korrekthed, eller fordi

man rider med på en bølge, vil aldrig blive nået.Mål, der bliver

sat, fordi der ligger en vision forude og dermed værdier bag,

bliver langt lettere at nå”, sagde Laila Busted og fortsatte:

”Vi ønsker handling nu. Vi ønsker at skabe mest mulig dyna-

Kreds Østs formand Laila Busted og Finansfor-bundets næstformand Kent Petersen blev efter en duel fra landsmø-dets talerstol enige om, at der skal mere fokus på ligestillingsarbejdet fremover.

Foto

: M

art

in D

am

Kri

ste

nse

n

kønSfordeling på tillidSpo‑Ster i finanSforBundet i pct.

Kvinder Mænd

Medlemmer: 54 pct. 46 pct.

Tillidsmænd: 59 pct. 41 pct.

Kredsbestyrelsesmedlemmer 45 pct. 55 pct.

Medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer 33 pct. 67 pct.

Kredsformand 30 pct. 70 pct.

Hovedbestyrelsresmedlemmer 18 pct. 82 pct.

Formandskab 0 pct. 100 pct.

mik, udvikling og konkurrencekraft i vores virksomheder. Lige-

stilling er en udfordring, udvikling og fremskridt. Ligestilling er

muligheder, der ligger og venter på at blive udnyttet. Så giv mig

et svar: Hvad er visionen for Finansforbundet?”

Vi skal i arbejdstøjetFinansforbundets næstformand, Kent Petersen, erkendte åbent,

at han følte sig ramt:

”Det er befriende, at vi er gået i gang med at italesætte pro-

blemet, men jeg må også erkende, at jeg på forbundets vegne

føler mig ramt i lyset af, hvor mange gange, vi har haft ligestil-

lingen på dagsordenen”.

Og han nævnte overenskomsterne, pension under barsel –

også når orloven er på dagpenge og det internationale arbejde

i Uni Finance. Men han erkendte også, at det er nødvendigt

at reflektere over, hvorfor vi i 2008 ikke er nået langt nok, og

hvorfor Danmark er det land i Europa, der ligger på en pinlig 23.

plads ud af 25 EU-lande, når det handler om kvindelige ledere.

”Resultatet er forfærdende ringe, og det er dybt bekym-

rende, at vi ikke har opnået bedre resultater. Vi skal til bunds i

denne problemstilling. Lad os komme i gang,” lød Kent Petersens

opfordring.

Men han påpegede også den kolossale udfordring:

”Vi kan ikke løse det gennem aftaler. Det handler om kultur. Vi

skal i arbejdstøjet – også i kredsene,” opfordrede Kent Petersen.

Det lod Laila Busted sig ikke sige to gange.

”Jeg stiller mig meget gerne til rådighed for det ligestillingsar-

bejde, der skal i gang efter landsmødet.”


tema: ligeStilling

Dagen efter den store diskussion om ligestilling på landsmødet

var dagen, hvor det politiske program skulle udformes. Program-

met som lægger linjen for det politiske arbejde i den kommende

landsmødeperiode

Her havde Kreds Øst og Jyske Bank Kreds sammen stillet et

ændringsforslag til hovedbestyrelsens udkast, der skulle sikre

endnu større fokus på ligestilling ved at gøre ligestilling mellem

kønnene til et særligt indsatsområde udskilt fra det generelle

ligestillingsindsatsområde, hvor køn optræder sideordnet med

alder og etnisk baggrund.

”Ordet ligestilling synes jeg er lidt negativt ladet, jeg kan

bedre lide ordet demokrati. Det er det, det hele handler om”,

sagde Kenneth Samuelsen fra Kreds Øst’s bestyrelse, da han

fremlagde ændringsforslaget.

”Det er samtidig et højaktuelt emne, som vil give direkte

merværdi til over halvdelen af vores medlemmer, og indirekte til

hele samfundet – hvis vi vel at mærke tager det alvorligt. Med

forslaget fra Kreds Øst ønsker vi at skubbe til en udvikling, der

vil få Danmark op på niveau med de andre nordiske lande, når

det gælder ligestilling”, fortsatte han.

Fuld opbakning til kompromisforslagDer var blandt de delegerede på landsmødet stor enighed om, at

ligeløn og ligestilling mellem kønnene bliver et centralt politik-

område, men der var ikke flertal for at trække den kønsbetin-

gede ligestilling ud af det indsatsområde, der generelt fastlæg-

ger, at ligestilling er centralt for Finansforbundets arbejde.

På den baggrund blev der nedsat et hurtigt arbejdende

udvalg, der skulle formulere et kompromisforslag.

et godt kompromiS

Kreds Øst fik sat sit fingeraftryk på Finansforbundets politiske pro-gram, hvor kampen for ligeløn og ligestilling mellem kønnene nu er blevet stærkt formuleret

Af E l isabeth Teisen

Et kompromisforslag, der lige så hurtigt blev opnået fuld

opbakning til.

Det lød: Det er vigtigt at skabe lige muligheder for karriere,

gode og udviklende arbejdsvilkår samt lige løn for lige arbejde,

uanset f. eks. køn, alder, handicap og etnisk baggrund.

”Vi er med. Kreds Nordea støtter det nye forslag. Det vidner

om, at vi kan lave et ordentligt stykke politisk håndværk, når

vi skal. Nu står vi med et indsatsområde, som er meget stærkt

formuleret”, sagde Majbritt Garbul Tobberup, formand for Kreds

Nordea.

”Jeg vil gerne takke arbejdsgruppen for konstruktivt og hur-

tigt arbejde. Jeg synes, det har været vigtigt at få italesat hele

processen og få ligestilling positioneret. Vi er rigtig glade for

det fokus, der vil komme på området i den kommende lands-

mødeperiode”, sagde Laila Busted, da hun gav sin opslutning til

kompromisforslaget.


førSte landSmøde

Det var bankassistent og tillidsmand fra Lån & Spar, Anni

Ingrid Nielsens, første landsmøde.

”Det var super spændende og en rigtig god oplevelse”, for-

tæller hun.

Hun fik chancen, fordi fællestillidsmanden måtte melde

afbud.

Aftenen før landsmødet startede, var hele delegationen kom-

met til Aalborg og spiste sammen.

”Her emmede stemning af forventning til åbningen af lands-

mødet næste dag. De indledende mundtlige beretninger fra

de tre i formandskabet var fornuftige og gode at blive kloge

af, men rigtigt gang i den kom der først om onsdagen, hvor

debatterne startede. Det blev til gengæld en meget lang dag,

hvor jeg godt kunne have ønsket mig, at der var indført tale-

tidsbegrænsning, da klokken blev over 21”, siger Anni Ingrid

Nielsen.

Onsdagen sluttede først kl. 23, og det var den dag, Kreds Østs

ændringsforslag til det politiske programs punkt om ligestil-

ling var til debat.

Anni Ingrid Nielsen var selvfølgelig især optaget af, hvordan

det ville gå med det ændringsforslag, som kredsen havde

arbejdet så meget med – et ændringsforslag, der skulle gøre

arbejdet med ligestilling og ligeløn endnu mere fokuseret.

”Det var meget interessant at følge den politiske proces,

hvor vores formulering pludselig optog rigtig mange. Det var

spændende at opleve, hvordan en tekst pludselig blev vendt

og drejet for til sidst at blive sendt i et hurtigt arbejdende

udvalg. Jeg synes, det var et godt kompromis arbejdsgruppen

kom frem til, og vi følte for alvor, vi var en del af den politiske

proces og havde fået sat vores fingeraftryk”.

En anden stor gevinst ved at være med til landsmødet var

for Anni Ingrid Nielsen, at der blev talt så meget på kryds og

tværs af kredse og arbejdspladser, og at delegationen fra

Kreds Øst blev rigtigt godt tømret sammen.

””De gamle” var også meget gode til at hjælpe os nye og

forklare, hvor vi nu var, og hvad der skulle

ske, hvis der var noget i processen,

der var svært at forstå”, fortæller

Anni Ingrid Nielsen.

Endelig var Anni Ingrid Nielsen

glad for at møde nogle af

repræsentanterne fra de

udenlandske organisationer:

”Det er spændende at høre,

at der er et samarbejde på

tværs af grænserne, nu vi

taler så meget om globali-

sering”./ Elisabeth Teisen

Dirigenterne Annette Mikkelsen og Klaus Lun-ding forrest i dialog med Laila Busted og Haggai Kunisch.

Anni Ingrid Nielsen

Foto

: M

art

in D

am

Kri

ste

nse

nFo

to: M

artin

Da

m K

risten

sen


tema: ligeStilling

lang vej til ligeløn

Det står skralt til med ligelønnen. Den kønsopdelte lønstatistik

Finansforbundet har modtaget fra FA – som er aftalt ved over-

enskomstforhandlingerne i 2008 – viser, at der stadig er store

lønforskelle. I FA’s lønstatistik indgår i alt 67 arbejdsfunktioner.

Finansforbundet har analyseret på de 49 af arbejdsfunktionerne,

hvori der befinder sig tilstrækkeligt mange mænd og kvinder, for

at talmaterialet er tilstrækkeligt solidt.

Værst står det til for dem, der handler med værdipapirer,

valuta og andre finansielle instrumenter. Her får kvinderne kun

De nye lønsystemer med ”Pris på stolen” skulle blandt andet sikre ligeløn. Men de stole, kvinderne sætter sig i, takseres åbenbart sta-dig lavere. Og jo mere veluddannede kvinderne er, jo længere halter de efter deres mandlige kolleger

Af E l isabeth Teisen

67,2 pct. af den løn, mændene får.

Men også når det handler om ledelse, er der lønforskelle på

helt op til 25 procent. For ledelse generelt ser man, at hver tredje

kvinde får under 80 procent af mændenes løn.

Et andet iøjefaldende træk er, at de største lønforskelle findes

i arbejdsfunktioner for lønmodtagere med et højt kvalifikations-

niveau. Med andre ord rammer ”uligelønnen” kvinderne med de

længste uddannelser og højere lønninger hårdere end de kvinder,

der har job i kategorien ”kontorarbejde”.

kønSfordelingen i direktio‑nen for Større virkSomheder i kredS øSt

Kvinder Mænd

Amagerbanken 0 pct. 100 pct.

BEC 0 pct. 100 pct.

BRFkredit 0 pct. 100 pct.

Lån og Spar Bank 0 pct. 100 pct.

Nationalbanken 0 pct. 100 pct.

PBS 33 pct. 67 pct.

SDC 33 pct. 67 pct.

Sparekassen Sjælland 0 pct. 100 pct.

kønSfordelingen i BeStyrel‑Sen for Større virkSomheder i kredS øSt

Kvinder Mænd

Amagerbanken 17 pct. 83 pct.

BEC 0 pct. 100 pct.

BRFkredit 20 pct. 80 pct.

Lån og Spar Bank 43 pct. 57 pct.

Nationalbanken 29 pct. 71 pct.

PBS 14 pct. 86 pct.

SDC 17 pct. 83 pct.

Sparekassen Sjælland 11 pct. 89 pct.


Foto

> M

artin

Da

m K

risten

sen

ottende landSmøde

Michael Frederiksen, fællestillidsmand i Diba Bank, er en

gammel rotte ud i landsmøder. Han har været med til alle

bortset fra det stiftende. Dermed var dette hans ottende

landsmøde.

”Der er jo ikke så meget ”oplevelse” i det mere. Nu ved jeg,

hvordan processerne fungerer. Men det betyder også, at

jeg faktisk kan koncentrere mig mere om indholdet”, siger

Michael Frederiksen.

Det kan han også, fordi han nu er med som ”menig” landsmø-

dedelegeret og ikke som kredsbestyrelsesmedlem, som han

var tidligere.

”Da jeg var næstformand i Sjællands-

kredsen var det mit ansvar at holde

sammen på tropperne og argu-

mentere for kravene. Nu kan jeg

koncentrere mig om at lytte og så

selvfølgelig forholde mig til de ting,

der bliver lagt frem af kredsens

bestyrelse. Det er ikke fordi enga-

gementet er mindre, men det er på en

anden måde. Og jeg får mere tid til at

tænke over, hvad mine med-

lemmer hjemme i

banken vil synes om

det, der

bliver foreslået eller sagt”, forklarer han.

Michael Frederiksen kan se en klar udvikling mod en mere

moden organisation.

”I gamle dage var diskussionerne mere bagudrettede og

i nogle tilfælde meget sagsorienterede. Vi forholdt os til

enkeltdele og fulgte op på nogle ting. Før var der også mere

ramasjang. Landsmødet blev suspenderet den ene gang efter

den anden, så delegationerne kunne diskutere i enerum. Nu

er det centrale, hvad vi vil arbejde med politisk i de kom-

mende to år. Det er mere struktureret, og det er meget

mere fremadrettet. Det er en positiv udvikling”.

En af grundene til ændringerne i landsmødekulturen, vur-

derer han, er, at enkeltsager og opfølgninger nu i højere

grad sker på repræsentantskabsmøder og handles af mellem

kredsene inden landsmødet.

”Det er selvfølgelig også en stor forskel, at vi dengang var

10-12 delegerede fra Sjællandskredsen. Nu er vi 38 delege-

rede fra Kreds Øst. Det giver en markant forskel i debatten.

Dengang snakkede vi bare hen over bordet. Nu er det mere

med oplæg og talerrække. Det er blevet mere formelt på

godt og ondt”, siger Michael Frederiksen og tilføjer:

”En anden charme ved landmødet er, at man her møder

gamle kolleger og kampfæller. Det er hyggeligt at møde folk

igen og høre, hvordan det går”. / Elisabeth Teisen

I hver fjerde arbejdsfunktion i kategorien ”højt kvalifikations-

niveau” får kvinderne under 80 pct. af mændenes løn, og i 19

procent. af arbejdsfunktionerne med et mellemhøjt kvalifikati-

onsniveau tjener kvinderne under 80 procent af mændenes løn.

Gruppen af privatkunderådgivere er en af de største i sek-

toren. Her får kvinderne 4,4 procent mindre end mændene,

og generelt får mændene højere løn end kvinderne i alle de 10

arbejdsfunktioner med flest ansatte.

Drøftelser i samarbejdsudvalgenePris på stolen er det centrale princip i de mange nye lønsyste-

mer, der er aftalt i bankerne gennem de seneste år. Ud over at

sikre en løn der stemte overens med funktionen og ansvaret,

skulle prisen på stolen også sikre ligeløn mellem kønnene. Derfor

er den en stor overraskelse, at den kønsopdelte lønstatistik kan

afsløre så store forskelle. Lige så overraskende er den store

systematik i problemet, hvor kvinder tjener mindre end mænd i

samtlige arbejdsfunktioner på nær én.

”De statistikker viser klart, at der er noget at arbejde med.

Derfor er det vigtigt, at de faglige repræsentanter tager initiativ

til, at tallene bliver drøftet ude i samarbejdsudvalgene”, siger Laila

Busted, formand for Kreds Øst.

Hun opfordrer alle til at kigge nøje på tallene og understreger,

at de faglige repræsentanter er velkomne til at sende statistik-

kerne videre til kredsen eller til Finansforbundet, så de kan blive

gennemgået grundigt.

”Nu ser vi sort på hvidt, hvad vi før bare har haft en fornem-

melse af: at kvindernes faglighed ikke belønnes på samme måde

som mændenes. Så det er nu, vi skal i arbejdstøjet”, opfordrer

hun.

Loven forlanger, at statistikkerne skal fremlægges for medar-

bejderne. Det vil typisk ske i samarbejdsudvalg eller et lignende

samarbejdsorganer, hvis der ikke er samarbejdsudvalg. Virksom-

hederne kan hente statistikkerne på FA’s hjemmeside.

Michael Frederiksen.


tema: ligeStilling

kvindevenlig arBejdSpladS

Ligestilling mellem kønnene er vigtig for IBM for at opnå et opti-

malt kompetenceniveau, et godt arbejdsklima og forretnings-

succes. Og i juli 2008 underskrev it-virksomheden Charteret for

Flere kvinder i ledelse som blot den anden danske finansvirk-

somhed. Den første var Nykredit.

”Kvinder er desværre stadig i mindretal i IBM, og derfor har

de naturligt været et fokusområde som en del af vores politik

om at arbejde for mangfoldighed i IBM. Det arbejde har stået

på i mindst ti år. Men i forbindelse med, at vi skrev under på

Charteret for Flere kvinder i ledelse har vi dels sat os nogle kon-

krete mål, og dels skal vi et spadestik dybere. Vi skal analysere,

hvorfor det er svært, og vi skal finde ud af, hvad der bremser”,

forklarer Liselotte Korsgaard, som er formand for IBM Danmarks

Womens Leadership Council og tovholder på ligestillingscharte-

ret.

Hun indrømmer, at der er barrierer, som er vanskelige at

håndtere. Ikke mindst i en it-virksomhed som IBM, hvor det i

første omgang er svært overhovedet at få kvinderne til at søge

jobbene.

”Vi er dog nået så langt, at andelen af kvindelige ledere svarer

til andelen af det samlede antal kvinder i IBM Danmark, idet 21

procent af lederne er kvinder, hvor kvinderne udgør 20 procent

af de ansatte. Men vi er stadig ikke tilfredse, blandt andet fordi

antallet af kvinder på de højere ledelsesposter ikke er noget at

prale af”, siger Liselotte Korsgaard.

IBM har arbejdet på mange fronter for at komme den skæve

rekruttering til livs. Man har været ude i folkeskoler og på

andre uddannelsesinstitutioner for at fortælle om, hvor meget

it-virksomheder har at byde på, også for kvinder. Det er ikke

bare arbejde foran skærmen i de sene nattetimer med en pizza

i skødet og en cola i hånden. Der er en masse andre arbejds-

funktioner, og også selve it-arbejdet handler lige så meget om

kundekontakt og projektledelse som om programmering.

Synlig strategi for ligestilling”Når vi ansætter, tilstræber vi, at der altid skal være en kvinde

med i feltet. Og når kvinderne endelig er ansat, har vi i mange

år arbejdet på at gøre arbejdspladsen til et godt sted at være –

også for kvinder. Vi har en meget stor fleksibilitet. Med hjem-

mearbejdspladser og mobiltelefoner er det muligt at lægge sit

arbejde, så det passer sammen med de krav, familien stiller. Man

kan tage aftensmad med hjem fra vores kantine. Det er muligt at

arbejde på deltid. Når kvinder kommer fra barselsorlov, tager vi

et løntjek for at sikre, at orloven ikke har givet dem et lønef-

terslæb. Og vi gør os umage for at udvikle kvindelige talenter

blandt andet med et mentorprogram, som skal hjælpe med at

afklare personlige mål, og som giver sparring, værktøjer og rol-

lemodeller”, siger Liselotte Korsgaard.

Endelig bliver der arbejdet på, at målene om ligestilling bliver

kommunikeret ud i hele organisationen.

”Ligestillingsstrategien skal synliggøres for alle, så samtlige

medarbejdere er med til at stille krav og udfordre den fælles

forståelse,” understreger Liselotte Korsgaard.

Med underskrivelsen af Charteret har IBM sat sig nogle kon-

krete mål:

Andelen på 20 procent kvindelige medarbejdere i IBM Dan-

IBM har arbejdet med ligestilling i mange år, og det er ikke for kvindernes blå øjnes skyld



mark skal næste år øges til 22 procent, og i 2010 skal den op på

25 procent. Målet for kvindelige ledere generelt er at de nuvæ-

rende 21 procent i 2009 skal øges til 22 procent og året efter til

25 procent.

For kvinder i topledelsen håber man, at andelen på 7 procent i

år, de to næste år vil stige til 10 og 15 procent.

Foto

: S

tig

Sta

sig

charter for flere kvinder i ledelSe

Charteret er udarbejdet i samarbejde med offentlige og private virksomheder som led i regeringens arbejde for at få flere kvinder i ledelse. Begrundelsen er, at mangfoldighed betaler sig i hver enkelt virksomhed, og fordi det betaler sig for samfundet at bruge alle ressourcer. Formålet med charteret er:At sikre, at kvinder og mænd har lige muligheder for at gøre lederkarriere.At igangsætte konkrete, målbare indsatser i virksomheder og organisationer for at øge andelen af kvinder i ledelse på alle niveauer.At offentlige og private virksomheder bruger alle talenter.

De virksomheder, der tilslutter sig charteret, forpligter sig til at gøre en konkret indsats for at få flere kvinder i ledelse. De skal udarbejde strategier, opstille mål, sikre personalepolitikker og ansættelsesprocedurer, der fremmer målene, og de skal dele erfaringer og resultater. 56 virksomheder har underskrevet det indtil videre.

21 procent af lederne i IBM i dag er kvinder, hvor kvin-derne udgør 20 procent af de ansatte. Men vi er stadig ikke tilfredse, blandt andet fordi antallet af kvinder på de højere ledelsesposter ikke er noget at prale af”, siger Liselotte Korsgaard., formand for IBM Danmarks Womens Leadership Council.


it‑temadag

En smuk efterårsdag sejlede en ikke overvældende stor skare

af it-tillidsmænd fra kreds Øst af sted med kurs mod Flakfortet

ude midt i Øresund.

Efter en halv times sejlads, med kaffe og morgenbrød og lidt

netværks udvikling og vedligeholdelse, ankom vi til den grønne

ø med det betongrå fæstningsanlæg. Her gik vi ind i maven på

øen, hvor vi satte os rundt om et bord i et lille trangt lokale, der

var udstyret med trådløst netværk, som vi alligevel ikke fik brug

for. Til gengæld var der charme og dårlig akustik.

Torben Pedersen, professor fra Handelshøjskolen i København,

som i disse globaliserings tider hedder CBS (Copenhagen Busi-

ness School), kom med et oplæg om ”Globalisering – det gode,

det onde og det grusomme scenario”.

Før hed det international arbejdsdeling, men som en følge af

ny informationsteknologi og åbning af nye markeder i Øst-

europa, Kina og Indien, så kalder man det globalisering. Den nye

arbejdsdeling betyder blandt andet, at de dele i værdikæden,

som giver mindst værditilvækst bliver outsourcet til disse nye

markeder, hvor virksomhederne benytter sig af den billigere

udenlandske arbejdskraft. Det er typisk bearbejdning, fremstil-

ling og andet i bunden af værdikæden, som er blevet outsourcet.

Men det billede er også ved at ændre sig, så de nye markeder

også sætter ind på de områder i værdikæden, hvor der er størst

værditilvækst.

Øgede chancer for det gode scenarioI det gode scenario går det godt for alle. I det onde går det godt

på kort sigt, men ikke nødvendigvis på lang sigt. Endelig i det

grusomme, hvor fremtiden ligger i de nye markeder, især dem

ude i Østen, mens vi bliver koblet af. Hvilket scenario, der bliver

udfordringer ved gloBaliSeringen

Blandt rødhalse på Flakfortet midt i Øresund mødtes it-tillidsmænd fra Kreds Øst for blandt andet at høre om det gode, det onde og det grusomme sce-nario for globaliseringen

Af Jan Olsen, t i l l idsmand SDC

Foto

: Ka

i Nie

lsen


til virkelighed i fremtiden, er ikke til at forudsige.

Hvis samfundet som helhed øger satsningen på forskning,

og den enkelte satser på kompetenceudvikling, mens både den

enkelte og virksomhederne fortsætter med at være gode til at

omstille sig, så øges chancerne for det gode scenario. Men er

det godt for alle?

Herudover var der et par korte indlæg fra Mai Laustrup,

Kredsservice i Finansforbundet, om udenlandske konsulenters

arbejdsvilkår i Danmark, fra Steen Olsen, formand for IT-klubben

i Finansforbundet, der fortalte generelt om IT-klubbens arbejde,

og til slut fra Frank Olsen, næstformand i Kreds Øst, om kred-

sens interne IT-klub.

Det er muligt at gribe ind i udviklingenI frokostpausen blev der lejlighed til at gå rundt på øen/fortet

i strålende efterårs sol. Her bemærkede jeg, at der var mange

rødhalse rundt omkring i buskadset. Det er ikke et almindeligt

syn i yngletiden, for der er hannerne så aggressive, at det kan

knibe med at acceptere hunnerne, som ligner hannerne, med et

kraftigt lysende rødt/orange bryst. Men her i træktiden kan de

se deres fordel ved at stå sammen. Det er biologisk uhensigts-

mæssigt, at bruge kostbar energi på at bekæmpe artsfæller

uden for ynglesæsonen. Sidenhen i yngletiden gælder det for

hannerne at sikre at netop hans gener bliver mangfoldiggjort

ved at holde andre hanner ude. På den måde vil de bedst egnede

gener blive ført videre.

Selvom man kan finde visse lighedspunkter mellem den natur-

lige udvælgelse i naturen og den internationale konkurrence,

globalisering og arbejdsdeling, så har vi som mennesker og sam-

fund en mulighed for en bevidst indgriben i udviklingen.


temadag

flekSjoBBere har ogSå kompetencer

I september måned deltog jeg i en rigtig spændende workshop i

Finansforbundsregi. Dagsordenen var afdækning af muligheder

og barrierer for fleksjob i finanssektoren.

Et emne der havde trukket rigtig mange interesserede til.

Workshoppen gjorde et stort indtryk på mig, og jeg kom hjem

med tasken fuld af notater fra dagens mange indlæg

Senior Researcher Helle Holten fra SFI (Det Nationale Forsk-

ningscenter for velfærd ) bidrog med en masse facts omkring

virksomhedernes sociale engagement og fleksjobbere i Dan-

mark. Fra Danske Bank fortalte senior HR-specialist, Michael

Keller om, hvordan Danske Bank ser på udfordringer og mulighe-

der omkring fleksjobbere.

Kommunernes rolle blev belyst af Karen Ellitsgaard fra jobcen-

ter København.

Herudover bidrog Coach/social advisor Lene Munch-Petersen,

Novozymes, Merete Hornecker, Landsforeningen af fleks- og

skånejobbere og Søren Stig Møller fra AS3 Employment med

spændende vinkler på dagens emne.

Ved de enkelte borde, fik vi workshopdeltagere lejlighed til

at udveksle erfaringer omkring egen virksomheds anvendelse

af fleksjobordningen, der var også rig lejlighed til at blande sig i

eftermiddagens paneldebat.

Finanssektoren er velvillig til at oprette fleksjob, når det gæl-

der fastholdelse af egne medarbejdere.

Fordelene her er åbenlyse:

Virksomheden bevarer en god arbejdskraft, sparer penge på

rekruttering, får glade medarbejdere og masser af goodwill for

at være en socialt ansvarlig virksomhed.

Men mange steder stopper velviljen her. Vores selvforståelse

er, at den type job vi kan tilbyde, kræver ganske særlige kompe-

tencer, hvorefter vi ignorerer, at personer med nedsat arbejds-

evne også har viden og kompetencer.

Vi skal ikke fokusere på begrænsninger (sygdommen) men

netop på kompetencerne!

Finanssektoren tilbyder gerne fleksjob til allerede ansatte, som mister en del af deres arbejdsevne, men man er des-værre ikke så god til at tage fleksjobbere ind, som ikke har en baggrund i sektoren

Af Marlene Holm, kredsbestyrelsen

Fleksjobportal på vejFlere forhold omkring fleksjobordningen er ikke optimale.

Der er problemer i forbindelse med arbejdsprøvningen – der

kan bla. stilles krav om at det skal foregå i en anden virksomhed

end den medarbejderen er ansat i – hvem betaler så f.eks. løn-

nen?

Der er også meget skrappe krav til ikke blot lægedokumen-

tationen – det anbefales også at medarbejderen fører minutiøs

dagbog om møde og gå hjem tider samt hvordan balancen mel-

lem arbejde og fritid indvirker på helbredet.

Fleksjobbere kan ikke stå i A-kasse. Det, sammenholdt med at

mange virksomheders vilje til at indsluse fleksjobbere udefra er

for ringe, betyder at mange fleksjobbere kan føle sig ”stavns-

bundet” til et konkret fleksjob i en konkret virksomhed.

Finansforbundet arbejder med tanker om en fleksjobportal

og herunder en CV database. Dette kunne måske være et skridt

på vejen, og workshoppen sluttede med en diskussion om, hvad

portalen og databasen i givet fald skal indeholde.

Kort om fleksjobPersoner under folkepensionsalderen der ikke kan opnå eller

fastholde beskæftigelse på ordinære vilkår på arbejdsmarkedet.

Der skal være tale om varig og væsentlig begrænsning af

arbejdsevnen i ethvert erhverv. Arbejdsevnen kan være nedsat

fysisk, psykisk eller af sociale årsager. Muligheden for revalide-

ring, aktivering og andre foranstaltninger skal være afprøvet.

Ved ansættelse i fleksjob yder den enkelte en arbejdsindsats, i

forhold til de begrænsninger man har.

Arbejdsgiveren får refusion for enten halvdelen eller 2/3 af

den overenskomstmæssige mindsteløn indenfor gældende

ansættelsesområde.


kort nyt

livsstil, mad og motion med aarstiderneMax. 30 procent fedt. Spar på sukkeret. Frugt og grønt - 6 om dagen. Proteiner –

kulhydrater. Mættet og umættet fedtsyre. Kalorier. Kilojule. Kolesterol. BMI. Fysisk

aktivitet. Kondition. Muskelenergi. Forbrænding. Stofskifte.

Er du parat til at gøre noget godt for din egen sundhed, men mangler du overblik over

hvordan du bedst kommer i gang?

På Krogerup Avlsgård i Humlebæk kan du få styr på ernæringslæren, lære i praksis hvor-

dan sund mad bliver en dejlig kulinarisk oplevelse, få ideer til nye motionsformer og blive

motiveret til at sætte fysisk aktivitet i højsædet.

Alt foregår i skønne omgivelser og der er mulighed for at besøge Aarstidernes gårdbutik

der er spækket med sunde og dejlige varer.

Find dit ”Styrk dig selv”- kursuskatalog fra Finansforbundet frem – der er både weekend

– og endagskurser, og også et specielt sundhedskursus for mænd (det er vist noget med

bøffer og øl)./ Marlene Holm

kom i julehumør med kreds østGlem for en stund finanskrisen og kom i julehumør på Kreds Øst’s hjemmeside .kredsoest.

dk, hvor vi lige som sidste år har lagt en ”voksenjulekalender” med 24 låger. Her har du

som finansforbundsmedlem hjemmehørende i Kreds Øst mulighed for at deltage i en sjov

julekalenderkonkurrence.

Hver dag fra den 1. december og til den 24. december vil vi åbne en låge indeholdende

ti spørgsmål med tre svarmuligheder. Syv dage efter vil vi blandt de rigtige besvarelser

udtrække en heldig vinder, og samtidig bliver lågen lukket, og du vil kunne se de rigtige

besvarelser på hjemmesiden. Du har således syvdage til at besvare spørgsmålene i, så selv

om du ikke lige når ind på hjemmesiden hver dag, har du stadig mulighed for at svare.

Spørgsmålene er af variabel sværhedsgrad, men alle bør kunne svare med lidt hjælp af god

paratviden, opslag på kredsoest.dk, finansforbundet.dk og Internettet generelt.

Prøv det før din kollega! Du har som sagt 24

chancer for at vinde en ekstra julegave.

Husk at du også kan melde dig til at modtage

Kreds Østs nyheder, så du bliver mindet om

julekalenderen hver dag og i tilgift få de nyhe-

der, som vi i Kreds Øst gerne vil dele med vores

medlemmer.

Bestyrelsen i Kreds Øst ønsker hermed alle vore

medlemmer en rigtig glædelig jul.

Bankospil i januarKreds Øst holder traditionen tro atter to

bankospil i 2009.

Denne gang afholdes bankospillene hen-

holdsvis den 13. januar på Radisson SAS

Scandinavia Hotel, København samt den 20.

januar på Hotel Vinhuset, Næstved.

Du kan finde mere information på kredsoest.

dk.

Tilmelding skal ske via hjemmesiden eller

alternativt per telefon til kredsen sekretær

Jette Petersen på tlf. 3266 1434.

Vi glæder os til at se dig til en hyggelig

aften.

Let Soduko

Svær Soduko

Man udfylder felterne, så hver række vandret og lodret, samt hver boks

med 3 X 3 felter, indeholder tallene fra 1 - 9. Og kun tallene 1 - 9

Det er tallene diagionalt fra Venstre top og ned til Højre hjørne, der er

løsningen i både den lette og den svære.

Løs den ene eller begge. Der er 200 kr. på højkant for hver.

Send løsningen senest den 16. januar 2009 til:

[email protected] Kreds Øst, Finansforbundet, Applebys Plads 5 Postboks 1960, 1411 København K

Vindere fra sidste

Sudoku-konkurrence

Mille Jensen, GE Money

Bank Bjarne Toft, DLR

Kredit A/S

Hjertelig tillykke til

vinderne, Præmierne er

fremsendt.

5 67 242 93

622 3

1 3 48 76

1 598

536

6

748

95

2 1 3

513 4 6

4 9758

9 857 3

69 6

87

2

135 1

8

7

Medlemsblad for Kreds Øst nr. 4/2008

Documents

Transcript of Medlemsblad for Kreds Øst nr. 4/2008