Medlemsblad for Jyske Bank Kreds nr. 4/2010

12
ARBEJDSLIVET BREDER SIG/3 DET ER LIDT FOR LET AT BLIVE HæNGENDE/4 AT LæRE NYT øGER ARBEJDSGLæDEN/6 FRONTLøBER INDEN FOR UDDANNELSE/8 NU KAN VI PUSTE UD/10 KONKURRENCE: HAR DU LæST DIT BLAD/12 BERETNING FOR JYSKE BANK KREDS/ EN VIRKSOMHEDSKREDS I FINANSFORBUNDET/ DECEMBER 2010

description

Arbejdslivet breder sig / Det er lidt for let at blive hængende / Frontløber inden for uddannelse / Konkurrence: Har du læst dit blad?

Transcript of Medlemsblad for Jyske Bank Kreds nr. 4/2010

Page 1: Medlemsblad for Jyske Bank Kreds nr. 4/2010

Arbejdslivet breder sig/3 det er lidt for let At blive hængende/4 At lære nyt øger Arbejdsglæden/6 frontløber inden for uddAnnelse/8 nu kAn vi puste ud/10 konkurrence: hAr du læst dit blAd/12

b eretning for j ysk e bAnk k reds/ en virksomhedsk reds i f inAnsforbundet/ december 2010

Page 2: Medlemsblad for Jyske Bank Kreds nr. 4/2010

2 / jyske bAnk kreds / december 2010

leder

Haggai Kunisch, formand

Udgives af Jyske Bank Kreds – en virksomhedskreds i Finansforbundet

Udgiver:JysKe BanK Kreds

Vestergade 18

8600 silkeborg

Telefon: 89 89 26 00

e-mail: [email protected]

Hjemmeside: www.jyskebankkreds.dk

Redaktion:Marianne Lillevang (ansv.)

susanne Bach Jensen

Kommunikation, Finansforbundet

Design:Connie Jønsson, Kommunikation,

Finansforbundet

Foto:xx

Tryk:datagraf

Oplag:xx

hvornår er det nu, jeg er på job?Jeg har en. Jeg er rigtig glad for den. Hvordan kunne jeg egentlig

undvære den før den kom? Godt 600 ledere i banken fik sådan en

til lederkonferencen. det er en iPhone4, jeg mener.

det er et spændende stykke legetøj og fra tid til anden et rig-

tigt brugbart værktøj. Hvad var mon tanken bag beslutningen om

at give iPhonen til alle bankens ledere? Var der tale om et skulder-

klap til lederne? Var det ideen om at give det nyeste nye ”grej” til

lederne, så alle kunne komme med på vognen, eller var der måske

en tanke om, at man her kan komme i kontakt med lederne tidligt

og sent og i princippet uafhængig af, hvor man befinder sig?

Jeg plejer at sige, ”jeg har det bedste job i banken”. Jeg har et

skrivebord på kontoret i silkeborg, men stolen dér slider jeg ikke

alt for meget på. Jeg kommer rundt i bankens forskellige afdelin-

ger, jeg holder møder ude i byen, og jeg holder også til i Finansfor-

bundets lokaler i København.

Jeg styrer selv min arbejdstid. nuvel, det passer ikke helt

– aftalte møder i min kalender styrer en del af min arbejdstid –

men ellers? der er dage, hvor jeg arbejder hjemmefra, og der er

tidspunkter, hvor jeg synes, jeg har lyst til at arbejde. en søndag

aften eller måske en ”ensom” aften på et hotelværelse et sted i

danmark. det kræver faktisk ikke så meget: en bærbar pc, inter-

netadgang, en mobiltelefon og adgang til bankens systemer, så er

jeg kørende.

Teknologien gør det nemt. det har i lang tid været muligt at

tage ”arbejdet” med hjem og jeg ved, at mange ledere ”altid” har

gjort det. det grænseløse arbejde er ikke noget nyt – men tek-

nologien har gjort det nemmere. På lederportalen ligger der nogle

film, som er tilgængelig for alle i banken, og som giver indblik i en

mulig fremtid i Jyske Bank. Her får man en idé om det grænseløse

arbejde om bare nogle få år.

nogle vil se mange muligheder i det grænseløse arbejde, andre

vil pege på farerne. Jeg kender godt til en del af faldgruberne - jeg

har selv afprøvet nogen af dem, men jeg tror på mulighederne.

Lederen skal kunne stole på, at man arbejder, når man er et andet

sted end på sin almindelige arbejdsplads, og kollegerne må ikke

blive forskrækkede, fordi der kommer en sms sent om aftenen,

eller en mail er blevet sendt på et skævt tidspunkt.

afstem de forventninger I har til hinanden. Bare fordi din kollega

sender en sms sent om aftenen, er du ikke nødt til at svare med

det samme, og kollegaen, der arbejder sent om aftenen, forventer

næppe, at du svarer på henvendelser med det samme.

det grænseløse arbejde vil udfordre os alle – men tacklet på

den rette måde kan vi alle vinde. Vi skal huske os selv på, at der

skal være tider, hvor vi er ”off” og plejer os selv og glemmer alt

om arbejdet.

Glædelig jul og et godt nytår – måske ligger der en iPad under

træet.

leder

Haggai Kunisch, formand

Udgives af Jyske Bank Kreds – en virksomhedskreds i Finansforbundet

Udgiver:JysKe BanK Kreds

Vestergade 18

8600 silkeborg

Telefon: 89 89 26 00

e-mail: [email protected]

Hjemmeside: www.jyskebankkreds.dk

Redaktion:Marianne Lillevang (ansv.)

susanne Bach Jensen

Kommunikation, Finansforbundet

Design:rikke skovgaard, Kommunikation,

Finansforbundet

Foto:xx

Tryk:datagraf

Oplag:xx

Udgives af Jyske Bank Kreds – en virksomhedskreds i Finansforbundet

Udgiver:JysKe BanK Kreds

Vestergade 18

8600 silkeborg

Telefon: 89 89 26 00

e-mail: [email protected]

Hjemmeside: www.jyskebankkreds.dk

Redaktion:Marianne Lillevang (ansv.)

May-Britt Mygh

Kommunikation, Finansforbundet

Design:Katrine Kruckow, Finansforbundet

Forsidefoto:Jasper Carlberg

Tryk:datagraf

Oplag:3.100

Page 3: Medlemsblad for Jyske Bank Kreds nr. 4/2010

jyske bAnk kreds / december 2010 / 3

Det grænseløse arbejDe

arbejdsmobilen, der aldrig er slukket, mailen, der lige skal tjekkes

morgen, middag og aften, selv på de dage, hvor du ligger syg

hjemme. Vi kender det alle sammen – skellet mellem arbejdsliv og

privatliv udviskes.

”Hvornår er jeg på arbejde, og hvornår er jeg ikke? det er meget

svært at trække den grænse. det bliver en selvfølge, at vi er på

altid, men undersøgelser viser, at det er vigtigt for både kroppens

fysiske og mentale helbred at holde pauser. derfor er det vigtigt,

at vi bliver mere opmærksomme på faldgruberne i det grænseløse

arbejde”, mener formanden i Jyske Bank Kreds Haggai Kunisch, der

nu vil tage fat i problemstillingen.

I første omgang har Kredsen i samarbejde med Jyske Bank fået

sat emnet på dagsordenen på temadagene i arbejdsmiljøorganisa-

tionen for arbejdsmiljørepræsentanterne.

”det er igennem vores tillidsvalgte, at vi skal få skabt en dialog

med medlemmerne om fordelene og ulemperne ved det grænse-

løse arbejde. For nogle er det grænseløse en stor fordel, for andre

kan det være meget svært at operere med. Vi kan ikke opstille

løsninger, men igennem dialogen kan den enkelte blive opmærk-

som på problematikken”, siger kredsbestyrelsesmedlem annette

Gallaus, der sidder i ansvarsområdet arbejdsliv i Finansforbundet.

Arbejdslivet breder sigMobile bredbånd gør det muligt at arbejde når som helst og hvor som helst, men sammensmeltningen af arbejdsliv og privatliv rummer nogle faldgruber, advarer Jyske Bank Kreds, der i den kommende tid vil sætte fokus på det grænseløse arbejdes fordele og ulemper

af journa l ist sabina Furbo

Foto

: Jaspe

r Carlb

erg

det nationale Forskningscenter for arbejdsmiljø beskriver

stressfaktorerne ved det grænseløse arbejde som en kombination

af uendelige krav, uklar grænse til fritiden, problemer med balan-

cen mellem familie- og arbejdsliv, manglende forudsigelighed og

individualisering af krav og løsninger.

Vi lever for at arbejde”Hvis vi sætter det på spidsen, arbejder vi ikke længere for at leve,

men lever for at arbejde. Og det er farligt, for det giver forførelsen

frit rum. Medarbejderne bliver forført af virksomheden, ofrer alt,

fordi det er umuligt at sætte grænser. Løftet er personlig udvik-

ling, mening og identitet. Medarbejderen skal give sin fleksibilitet,

engagement og omstillingsparathed. risikoen er, at man bliver

stresset, brænder ud og ender med en depression”, advarer lektor

ved Institut for Miljø, samfund og rumlig Forandring ved roskilde

Universitet Henrik Lund.

Mange medarbejdere i den finansielle sektor oplever, hvordan

der strammes op på forretningsgange, der er oprettet callcentre,

og backoffice-opgaver centraliseres, så job og opgaver bliver

smallere.

”standardiserings- og kontrol-paradigmet har fået en ekstra

g g

Page 4: Medlemsblad for Jyske Bank Kreds nr. 4/2010

4 / jyske bAnk kreds / december 2010

Det grænseløse arbejDe

g g

tand efter finanskrisen. Hermed har vi to ’regimer’ på arbejds-

pladsen i den finansielle sektor: På den ene side ’det grænseløse

arbejde’ baseret på tillid og forestillingen om medarbejderen som

en myndig person, der er frisat og leder sig selv. På den anden side

forenkling, automatisering, avancerede it-redskaber, der ’støtter’

og måler, og endelig er der nøje kontrol med salg og resultater. det

skaber en dobbelthed, som gør det meget svært at orientere sig,

og dobbeltheden er psykisk belastende. det er som at danse til

to rytmer på samme tid. Hvis tingene ikke lykkes, er det din egen

skyld, for du leder jo dig selv, tror du. Men du er spundet ind i en

lang række forventninger, krav og strukturelle begrænsninger”,

siger Henrik Lund.

”arbejder du”?

Ordene, som ikke altid kommer i en pæn tone, kommer fra

systemkonstruktør og tillidsmand Kirsten Jattas mand. det er ord,

som Kirsten af og til hører, når hun lige har skullet have en pres-

serende opgave fra hånden om aftenen, eller når hun har taget en

hjemmearbejdsdag og ikke lige kan slippe taget, når klokken slår

16.

Kirsten ved, at det ikke er velset derhjemme, at hun arbejder om

aftenen eller langt ud på eftermiddagen. Men for Kirsten er det

naturligt lige at arbejde lidt mere og lidt længere – for hun kan rig-

tig godt lide sit arbejde. det er spændende, hun har stor ansvars-

følelse, og det er rart, når der engang imellem kan presses et par

timers ekstra arbejde ind, så bunkerne på skrivebordet ikke er helt

så store, når morgendagen kalder.

”Jeg har altid oplevet det, at vi ikke er låst fast til arbejdsplad-

sen, som en positiv ting. det faktum, at jeg har et ansvar for, at

tingene kører, er en stor motivationsfaktor for mig”.

Vigtigt at få pauserMen at der også er ulemper ved fleksibiliteten, har givet Kirsten

det er lidt for let At blive hængendeFor systemkonstruktør Kirsten Jatta i Jyske Bank i silkeborg har friheden til at logge på arbejdet hjemmefra altid været lig med mere fleksibilitet i arbejdslivet. Først nu er hun for alvor blevet opmærksom på, at den fleksibilitet kan have en slagside

af journa l ist sabina Furbo

stof til eftertanke. efter et foredrag med lektor ved Institut for

Miljø, samfund og rumlig Forandring ved roskilde Universitet

Henrik Lund (se artiklen ”arbejdslivet breder sig”) via Finansfor-

bundet har hun ligesom mange andre i Finansforbundsregi tænkt

lidt mere over tingene.

”Jeg kan godt se nu, at jeg kan have svært ved at administrere

det, når det er op til mig selv at sige stop. det er lidt for let at bli-

ve hængende, fordi jeg synes, at det er spændende. Jeg kan også

se nu, at det har betydning for andre facetter af arbejdslivet, at

arbejdsdagen er mere udflydende. som kollegaer er vi blevet dår-

ligere til at holde pauser – både sammen og hver for sig. Men det

er jo vigtigt, at hjernen får en pause engang imellem, og vigtigt

for det kollegiale fællesskab”, fortæller Kirsten, der heldigvis ikke

har oplevet decideret stress, men godt kan se nu, at i de perioder,

hvor der har været meget travlt, tærer det på den indre ro.

”noget af det, der virkelig har slået mig, er, at vi jo i bund og

grund ikke har så forfærdelig meget medbestemmelse, når det

kommer til stykket. Vi luller os selv ind i en tro på, at vi kan påvirke

en hel masse i forhold til de opgaver, vi sidder med, og derfor har

vi også en kæmpe ansvarsfølelse over for det stykke arbejde. Men

Page 5: Medlemsblad for Jyske Bank Kreds nr. 4/2010

jyske bAnk kreds / december 2010 / 5

vidste du, At:

• 41procentafFinansforbundetsmedlemmertagerimeget

højellerihøjgradarbejdspladsensproblemerpåsigsom

deresegne.

• 77procentafFinansforbundetsmedlemmerangiver,atde

harfællesinteressermedarbejdspladsen.

• For93procentafFinansforbundetsmedlemmerhar

arbejdetihøjellermegethøjgradindflydelsepåderes

personligetrivsel.

• 64procentafFinansforbundetsmedlemmerkanikke

læggearbejdetfrasig,nårdeharfri.

• 15procentafFinansforbundetsmedlemmersiger,at

arbejdetfyldersåmegetaftidogtanker,atdeteret

problemfordenenkelteellerfamilien.

(Kilde: Rundspørge til 830 medlemmer af Finansforbundet,

juni 2010)

i virkeligheden er det jo meget lidt, vi som menige medarbejdere

kan påvirke – også her i Jyske Bank, da vi er underlagt standarder,

der i en vis grad fortæller, hvordan arbejdet skal udføres”.

det er ikke sådan, at Kirsten nu i fremtiden vil undgå de mu-

ligheder, som teknologien bibringer, men hun har et klart fortsæt

om, at hun både for sig selv personligt og i rollen som tillidsmand

i fremtiden vil være mere opmærksom på, at det ikke kun er et

gode, og at der skal være tid til at koble helt fra.

”Jeg kan godt se nu, at jeg kan have svært ved at administrere det, når det er op til mig selv at sige stop”, siger Kirsten Jatta

Foto: Martin d

am Kristensen

Page 6: Medlemsblad for Jyske Bank Kreds nr. 4/2010

6 / jyske bAnk kreds / december 2010

kompetenceudvikling

”Kompetenceudvikling kræver energi, og til tider er det hårdt, for

hvis du virkelig vil have noget ud af det, er du nødt til at involvere

dig, men når man når ud på den anden side, så er det helt vildt,

hvad det giver af både faglige og menneskelige kompetencer”.

Ordene kommer fra 43-årige Tina søndergaard, der er er-

hvervsrådgiver i Jyske Bank i Herning. da hun for godt 24 år siden

trådte ind i i bankverdenen, stod der kontorassistent på eksa-

menspapirerne – i dag står der erhvervsrådgiver og fagansvarlig

for risikostyring i tre afdelinger i Jyske Bank.

Hendes første job i sektoren var i Vestjysk Bank, og her fik

hun lov til at følge den samme uddannelse som bankeleverne i

banken. senere prøvede hun kræfter med privatkunderådgiver-

rollen, hvorefter hun arbejdede som backoffice-medarbejder for

erhvervsrådgiverne. det var også det job, hun søgte og fik, da hun

for 12 år siden kom til Jyske Bank. For godt fire år siden fik hun

mulighed for at følge Jyske Banks interne uddannelsesforløb som

erhvervstrainee, og så slog hun til.

”Jeg havde efterhånden opbygget en stor viden om de tekniske

detaljer ved jobbet som erhvervsrådgiver, og sideløbende med mit

arbejde underviste jeg også i juraen omkring erhvervsrådgivning

internt i banken, så det var en naturlig udvikling for mig at kaste

mig ud i den anden del af erhvervsrådgivningen”, forklarer Tina.

Blevet mere modigdet har hun ikke fortrudt. I dag sidder hun med egen kundeporte-

følje, som hele tiden bliver suppleret af nye og større kunder. Hun

føler, at hendes faglige kompetencer er steget gevaldigt, og det

gør hende til en bedre sparringspartner både over for kollegaer og

kunder.

At lære nyt øger Arbejdsglædenda 43-årige Tina søndergaard fra Jyske Bank i Herning startede i banksektoren, var det med en kontoruddannelse i bagagen. Her 24 år senere er hun erhvervsrådgiver og fagansvarlig for risikostyring

af journa l ist sabina Furbo

”Og så giver det større arbejdsglæde for mig at lære noget nyt

og udvikle mig hele tiden. Jeg er også blevet langt modigere i

forhold til at kaste mig over nye ting. Jeg har det sådan nu, at det

at gå ud på tynd is næsten aldrig kan gå værre, end at der kommer

noget godt ud af det på den anden side”, siger Tina.

et andet stort plus ved det læringsforløb, som Tina har gen-

nemgået, er, at hun har fået et langt større netværk – både blandt

kunderne og internt i banken.

”dem kan jeg altid trække på, når de gode løsninger skal findes,

og det er enormt værdifuldt”.

selvom Tina lige nu får tilfredsstillet sin lyst til at udvikle sig

gennem arbejdet som erhvervsrådgiver, kan hun ikke sige, at hun

er færdig med at stoppe nye kompetencer ned i rygsækken.

”Jeg tror aldrig, jeg bliver færdig. Verden bevæger sig hele tiden,

og der kommer nye ting på banen. Jeg sætter stor pris på, at jeg

er ansat et sted, som giver en muligheden for at udvikle sig i sit

arbejdsliv, hvis man har lysten”.

Page 7: Medlemsblad for Jyske Bank Kreds nr. 4/2010

jyske bAnk kreds / december 2010 / 7

Foto: Claus Lavendt

”jeg hAr det sådAn nu, At det At gå ud på tynd is næsten Aldrig kAn gå værre, end At der kommer noget godt ud Af det på den Anden side”

Tina søndergaard slog til, da hun fik mulig-heden for at følge Jyske Banks interne uddannelsesforløb som erhvervstrainee.

g g

Page 8: Medlemsblad for Jyske Bank Kreds nr. 4/2010

8 / jyske bAnk kreds / december 2010

kompetenceudvikling

Jyske Bank har stået i spidsen for en afgørende innovation på ud-

dannelsesfronten. Mange af bankens interne uddannelsesforløb

på handelsskoleniveau er blevet tildelt eTCs-point (se boks), så

virksomhedens interne uddannelse kan bruges i offentlige uddan-

nelsesforløb.

Hele vurderingen er sket i samarbejde med IBC (International

Business College) Kolding, og det er første gang, der er sket en

så omfattende systematisering og vurdering af en virksomheds

interne uddannelse.

”Målet er at sikre et stærkt samspil mellem private og offentlige

uddannelser, så vores medarbejdere slipper for dobbeltuddannelse.

frontløber inden for uddAnnelse

som den første bank i danmark kan medarbejdere i Jyske Bank bruge bankens interne uddannelsesforløb i det offentlige. således er mange af bankens interne uddannelsesforløb på handelsskoleniveau blevet tildelt eTCs-point

af journa l ist sabina Furbo og journa l ist e l i sabeth Teisen

de kan nu nemmere – gennem en realkompetencevurdering – få

merit på offentlige uddannelser og bygge oven på det, de har

lært på vores interne forløb. Pointene giver dokumentation for

og kvantitative mål på, hvor man er”, fortæller Hr-direktør Knud

nørbo, Jyske Bank.

Hans kollega, Helle Thykjær, afdelingsdirektør i Kompetenceud-

vikling, ser tiltaget som et eksempel på, hvor meget Jyske Bank

værdsætter og anerkender, at medarbejderne uddanner sig.

”det er tilfredsstillende, at det er lykkedes os at tilrettelægge

vores uddannelse, så den matcher den omverden, vi er en del af.

det motiverer medarbejderne, at de kan få meritoverført deres

uddannelse herfra, hvis de ønsker en offentlig uddannelse. Medar-

bejderne sparer tid, og Jyske Bank sparer i sidste ende ressourcer

og kroner og ører”, siger Helle Thykjær, der påpeger, at banken

stadigvæk har deres helt egne unikke uddannelsesforløb, som

passer med den måde, banken gerne vil gøre forretning på, og som

ikke findes i det offentlige uddannelsessystem.

Damp på kedlenarbejdet med kompetenceudvikling er generelt professionaliseret

og systematiseret voldsomt inden for de senere år i den finansielle

sektor. ethvert pengeinstitut med respekt for sig selv har syste-

mer til kompetenceafklaring, kompetenceudvikling og evaluering.

Heller ikke i Jyske Bank er kompetence noget, som der vil blive

mindre fokus på i fremtiden – og man har heller ikke sparet på

området som reaktion af krisen. Men der tegner sig en tendens

til, at spektret af kurser, medarbejderne får accept af, er blevet

snævret ind.

Tal på, hvor meget virksomheden bruger på at uddanne med-

ects-point

EuropeanCreditTransferSystem(kaldetECTS-point)eren

værdi,dertillæggesdeenkeltefagienuddannelse.ECTS-

pointeretfællesstandardisereteuropæiskpointsystem,

dertalmæssigtangiverdentotalearbejdsbelastning,som

gennemførelsenafetgivetkursuselleruddannelsesforløber

normerettil.

DereringenforbindelsemellemECTS-pointogfagligtniveau

ellersværhedsgrad.Etkursusmodulsniveaukanmedandre

ordikkeudtrykkesiECTS-point.Detbetyder,atetkursuspå

højtniveauikkeskaltildelesflereECTS-pointendetkursus

påetlavereniveau,hvisdevurderestilatkrævesamme

tidsmæssigearbejdsindsats.

Page 9: Medlemsblad for Jyske Bank Kreds nr. 4/2010

jyske bAnk kreds / december 2010 / 9

arbejderne, hverken kan eller vil banken oplyse, da det er et stort

sammensurium af eksterne og interne kurser, sidemandsoplæring,

e-learning med videre. Men der er tale om milliarder for sektoren

som helhed.

næste trin er, at banken vil udvide systematiseringen til kurser

inden for investering, erhverv og regnskab på Hd-niveau. det

arbejde er godt i gang i samarbejde med syddansk Universitet.

”den øgede fokusering på realkompetencevurdering gør det her

kanonspændende, og jeg håber, at det vil give også nogle af vores

ældre medarbejdere blod på tanden til at tage en offentlig uddan-

nelse og få papir på deres viden. Mange har holdt sig tilbage, fordi

det virkede uoverstigeligt at skulle igennem en masse for anden

gang, bare fordi man ikke havde samlet eksamensbeviser i sine

skuffer”, siger Knud nørbo, der har svært ved at nikke genken-

dende til, at ældre medarbejdere ikke orker at uddanne sig

”der er damp på kedlen hele vejen rundt. Måske dukker de

ældre ikke så meget op på organiserede kursusforløb, men der er

jo mange måder at tilegne sig ny viden på. For mig er målet ikke,

hvor mange kursusdage de har. Bare de er ajour, og realiteten er,

at de følger glimrende med”, siger Knud nørbo.

næstformand i Jyske Bank Kreds Marianne Lillevang er glad for, at

banken nu har gjort det muligt for medarbejderne at få certifi-

ceret deres kurser og uddannelsesforløb i forhold til det formelle

uddannelsessystem.

”Generelt er de tiltag, som Jyske Bank kommer med i forhold til

kompetenceudvikling, rigtig gode, og det er tilfredsstillende at se,

at så mange af vores kollegaer benytter sig af tilbuddene”, siger

næstformanden.

Marianne Lillevang så dog gerne, at flere benyttede sig af mu-

ligheden for at få lavet en uddannelsesplan, selvom det kan være

svært at finde tid til i en travl hverdag.

kredsen: rigtig gode tiltAg”Men det er vigtigt, at medlemmerne er så godt rustet til

morgendagens udfordringer som muligt. det er en investering i

sit arbejdsliv, og travlhed må aldrig blive en sovepude. Fremtiden

kræver udvikling. så uanset hvilken alder du har, og uanset hvor

mange år du har på bagen, så få lavet en uddannelsesplan”, lyder

opfordringen fra næstformanden. /sF

Foto: Jasper Carlberg

Page 10: Medlemsblad for Jyske Bank Kreds nr. 4/2010

10 / jyske bAnk kreds / december 2010

servicecentre

nu kAn vi puste udefter et halvt år med travle arbejdsdage uden mange pauser har medarbejderne i det nye servicecenter i Hjørring tid til at dyrke de sociale sider af arbejdslivet, hvad enten det er den store teambuildingtur eller bare den lille snak med kollegaerne over en kop kaffe

af journa l ist sabina Furbo

søren Krøgh Jensen og Lene Pedersen har oplevet et stort arbejdspres på det nye ser-

vicecenter i Hjørring, men føler, at presset nu er begyndt at lette.

Foto: Tao Lytzen

Page 11: Medlemsblad for Jyske Bank Kreds nr. 4/2010

jyske bAnk kreds / december 2010 / 11

Oprettelsen af de nye servicecentre i Jyske Bank har fyldt meget i

det seneste halve år. Indkøringsprocessen har nogle steder været

decideret hård, andre steder har medarbejderne skullet løbe me-

get stærkere, end de var vant til fra deres respektive afdelinger.

sådan har det også været for de 16 medarbejdere, der til daglig

arbejder i servicecentret i Hjørring.

”Vi har haft alt for mange opgaver i forhold til de antal hænder,

som skulle udføre arbejdet. Vi har løbet stærkere end normalt, og

der har været tidspunkter, hvor det, som ser smart og fornuf-

tigt ud på papiret, ikke har holdt stik i virkeligheden”, fortæller

kundemedarbejder søren Krøgh Jensen, der dog oplever, at det

arbejdspres er ved at lette.

Hans kollega Lene Pedersen, der skiftede til servicecentret lige

efter sit 40-års-jubilæum i Hirtshals-afdeling, har også oplevet

forandringsprocessen som hård.

”der var rigtig mange gange, hvor jeg tænkte: det må være

mig, den er gal med. det er, fordi jeg er for gammel, at jeg har

svært ved at følge med. Men en dag, hvor jeg åbnede op for kol-

legaerne og fortalte, hvordan jeg havde det, viste det sig hurtigt,

at vi alle sad og var frustrerede over processen, og at vi ikke kunne

nå det hele. I dag er alt vendt, og jeg føler for første gang i lang

tid, at jeg glæder mig til at komme på arbejde”, fortæller Lene.

En god leder er altafgørendeMen selvom det har været en hård tid, så føler både Lene og

søren, at de er kommet godt igennem den. det skyldes i høj grad

den måde, funktionslederen på stedet har ageret på i forandrings-

processen, mener de.

”Fra starten har hun (funktionslederen, red.) været meget

opmærksom på medarbejdernes ve og vel. Hun har lyttet til

de udfordringer, vi har haft, og bragt dem videre til de andre

funktionsledere og derfra til den øverste ledelse i banken. Vi har

mærket, at der er blevet lyttet og sat ind der, hvor nye tiltag eller

ressourcer har været nødvendige, hvad enten det har været en

midlertidig løsning eller noget permanent”, fortæller Lene.

”så handler det også om, at vi fra starten har haft en konstruk-

tiv indgangsvinkel. at vi gennem en positiv dialog sammen med

rådgiverne ude i afdelingsnettet har forbedret arbejdsgangene.

det vigtigste heri er, at de bliver bedre til at skrive, hvad de me-

ner, og vi bliver bedre til at læse, hvad de mener”.

selvom der nok skal komme nye udfordringer for de 16 med-

arbejdere i servicecentret i Hjørring, betyder det, at de nu har

fået lagt et grundfundament. ensretningen i sagsgangene i både

afdelinger og servicecentret er ifølge søren oppe på omkring de

80 procent.

”der mangler lige de sidste detaljer for at gøre sagerne 100

procent ens”, siger søren, der ser frem til, at alle kollegaerne skal

på teambuildingkursus om ikke så længe for at lære hinanden

rigtig at kende.

”det er skønt, at vi er kommet så langt, at vi nu kan få plads

til det sociale. Vi kendte jo ikke alle hinanden, før vi begyndte, og

i lang tid har der ikke været plads til den uformelle snak, som er

vigtig i forhold til arbejdsglæden – men det kan vi nu”.

vi hAr fået mere tid til kunderneIJyskeBanksafdelingiDalumligeudenforOdenseharmansvært

vedatfåarmenenedoverdenyeservicecentre.Afdelingen,der

beståraf12mand,havdeoftesværtvedatløftealledemange

forskelligeopgaverføroprettelsenafservicecentrene.

”Vihavdeikkebemandingentilatfåproduceretalledeopgaver,

derskullelaves.Selvomvipåettidspunktblevendelafetnet-

værkbeståendeaffemafdelinger,somvikunnesendedeopga-

ver,viikkeselvkunneløse,til,vardetofteenlængereproces,

fordiderikkevarnogenensretning.Nuhvorservicecentreneer

kommet,harvifåetdenensretning,ogdetbetydermegetfor

enmindreafdelingsomvores,idetviikkeskaltænkepåkapaci-

tet,hvisvioverholdertidsfristen,ligesomderikkeertilbageløb.

Detgør,atvikankøremangeflereforretningerigennemogfå

meretidtildekundevendteopgaver”,fortællerfunktionsleder

iDalum-afdelingAnnetteVang,derpåpeger,atdegenerelt

kanmærke,atrådgiverneskalarbejdemeremedopgaverneog

tænkesigbedreom,isærpåerhvervsdelenskalderbrugesmere

forberedelse,nåropgaverskalsendestilservicecentrene.

”Mendererengodtoneogenpositivdialog.Determegetfå

opgaver,somviharfåetsendtretur,ogselvomviprøverikkeat

sendehasteopgaver,fårvialdrignej,hvisvistårmedensådan.

Deerekstremtservicemindede”,sigerAnnetteVang,derople-

verservicecentrenesometfællesprojekt.

”Viharjoogsåafgivetenafvoresgamlekollegaertilcentret,og

vikendermangeafdeandrefranetværkene–detgørselvføl-

geligogsåsamarbejdetnemmere”.

Page 12: Medlemsblad for Jyske Bank Kreds nr. 4/2010

hAr du læst dit blAd?

Løsningen sendes senest tirsdag 4. januar til Jyske Bank

Kreds, Vestergade 18, 8600 Silkeborg, mærket ”Kon-

kurrence” – eller på mail: [email protected].

Vi trækker lod om 2 x 2 flasker rødvin

Vinderne får direkte besked

spørgsmål:

1. Hvor stor en del af finansforbundets medlemmer angiver, at de ikke kan lægge arbejdet fra sig, når de har fri?

2. Hvor mange medarbejdere arbejder dagligt i servicecentret i Hjørring?

3. I hvilket pengeinstitut begyndte Tina Søndergaard sin karriere?

4. Hvad står forkortelsen ECTS for?

Konkurrencen kræver blot, at du har orienteret dig i bladets artikler for at kunne svare.

Navn:

Afdeling:

Adresse:

Postnr. og by: