Medlemsblad for Jyske Bank Kreds nr. 4/2010
-
Upload
finansforbundet -
Category
Documents
-
view
227 -
download
2
description
Transcript of Medlemsblad for Jyske Bank Kreds nr. 4/2010
Arbejdslivet breder sig/3 det er lidt for let At blive hængende/4 At lære nyt øger Arbejdsglæden/6 frontløber inden for uddAnnelse/8 nu kAn vi puste ud/10 konkurrence: hAr du læst dit blAd/12
b eretning for j ysk e bAnk k reds/ en virksomhedsk reds i f inAnsforbundet/ december 2010
2 / jyske bAnk kreds / december 2010
leder
Haggai Kunisch, formand
Udgives af Jyske Bank Kreds – en virksomhedskreds i Finansforbundet
Udgiver:JysKe BanK Kreds
Vestergade 18
8600 silkeborg
Telefon: 89 89 26 00
e-mail: [email protected]
Hjemmeside: www.jyskebankkreds.dk
Redaktion:Marianne Lillevang (ansv.)
susanne Bach Jensen
Kommunikation, Finansforbundet
Design:Connie Jønsson, Kommunikation,
Finansforbundet
Foto:xx
Tryk:datagraf
Oplag:xx
hvornår er det nu, jeg er på job?Jeg har en. Jeg er rigtig glad for den. Hvordan kunne jeg egentlig
undvære den før den kom? Godt 600 ledere i banken fik sådan en
til lederkonferencen. det er en iPhone4, jeg mener.
det er et spændende stykke legetøj og fra tid til anden et rig-
tigt brugbart værktøj. Hvad var mon tanken bag beslutningen om
at give iPhonen til alle bankens ledere? Var der tale om et skulder-
klap til lederne? Var det ideen om at give det nyeste nye ”grej” til
lederne, så alle kunne komme med på vognen, eller var der måske
en tanke om, at man her kan komme i kontakt med lederne tidligt
og sent og i princippet uafhængig af, hvor man befinder sig?
Jeg plejer at sige, ”jeg har det bedste job i banken”. Jeg har et
skrivebord på kontoret i silkeborg, men stolen dér slider jeg ikke
alt for meget på. Jeg kommer rundt i bankens forskellige afdelin-
ger, jeg holder møder ude i byen, og jeg holder også til i Finansfor-
bundets lokaler i København.
Jeg styrer selv min arbejdstid. nuvel, det passer ikke helt
– aftalte møder i min kalender styrer en del af min arbejdstid –
men ellers? der er dage, hvor jeg arbejder hjemmefra, og der er
tidspunkter, hvor jeg synes, jeg har lyst til at arbejde. en søndag
aften eller måske en ”ensom” aften på et hotelværelse et sted i
danmark. det kræver faktisk ikke så meget: en bærbar pc, inter-
netadgang, en mobiltelefon og adgang til bankens systemer, så er
jeg kørende.
Teknologien gør det nemt. det har i lang tid været muligt at
tage ”arbejdet” med hjem og jeg ved, at mange ledere ”altid” har
gjort det. det grænseløse arbejde er ikke noget nyt – men tek-
nologien har gjort det nemmere. På lederportalen ligger der nogle
film, som er tilgængelig for alle i banken, og som giver indblik i en
mulig fremtid i Jyske Bank. Her får man en idé om det grænseløse
arbejde om bare nogle få år.
nogle vil se mange muligheder i det grænseløse arbejde, andre
vil pege på farerne. Jeg kender godt til en del af faldgruberne - jeg
har selv afprøvet nogen af dem, men jeg tror på mulighederne.
Lederen skal kunne stole på, at man arbejder, når man er et andet
sted end på sin almindelige arbejdsplads, og kollegerne må ikke
blive forskrækkede, fordi der kommer en sms sent om aftenen,
eller en mail er blevet sendt på et skævt tidspunkt.
afstem de forventninger I har til hinanden. Bare fordi din kollega
sender en sms sent om aftenen, er du ikke nødt til at svare med
det samme, og kollegaen, der arbejder sent om aftenen, forventer
næppe, at du svarer på henvendelser med det samme.
det grænseløse arbejde vil udfordre os alle – men tacklet på
den rette måde kan vi alle vinde. Vi skal huske os selv på, at der
skal være tider, hvor vi er ”off” og plejer os selv og glemmer alt
om arbejdet.
Glædelig jul og et godt nytår – måske ligger der en iPad under
træet.
leder
Haggai Kunisch, formand
Udgives af Jyske Bank Kreds – en virksomhedskreds i Finansforbundet
Udgiver:JysKe BanK Kreds
Vestergade 18
8600 silkeborg
Telefon: 89 89 26 00
e-mail: [email protected]
Hjemmeside: www.jyskebankkreds.dk
Redaktion:Marianne Lillevang (ansv.)
susanne Bach Jensen
Kommunikation, Finansforbundet
Design:rikke skovgaard, Kommunikation,
Finansforbundet
Foto:xx
Tryk:datagraf
Oplag:xx
Udgives af Jyske Bank Kreds – en virksomhedskreds i Finansforbundet
Udgiver:JysKe BanK Kreds
Vestergade 18
8600 silkeborg
Telefon: 89 89 26 00
e-mail: [email protected]
Hjemmeside: www.jyskebankkreds.dk
Redaktion:Marianne Lillevang (ansv.)
May-Britt Mygh
Kommunikation, Finansforbundet
Design:Katrine Kruckow, Finansforbundet
Forsidefoto:Jasper Carlberg
Tryk:datagraf
Oplag:3.100
jyske bAnk kreds / december 2010 / 3
Det grænseløse arbejDe
arbejdsmobilen, der aldrig er slukket, mailen, der lige skal tjekkes
morgen, middag og aften, selv på de dage, hvor du ligger syg
hjemme. Vi kender det alle sammen – skellet mellem arbejdsliv og
privatliv udviskes.
”Hvornår er jeg på arbejde, og hvornår er jeg ikke? det er meget
svært at trække den grænse. det bliver en selvfølge, at vi er på
altid, men undersøgelser viser, at det er vigtigt for både kroppens
fysiske og mentale helbred at holde pauser. derfor er det vigtigt,
at vi bliver mere opmærksomme på faldgruberne i det grænseløse
arbejde”, mener formanden i Jyske Bank Kreds Haggai Kunisch, der
nu vil tage fat i problemstillingen.
I første omgang har Kredsen i samarbejde med Jyske Bank fået
sat emnet på dagsordenen på temadagene i arbejdsmiljøorganisa-
tionen for arbejdsmiljørepræsentanterne.
”det er igennem vores tillidsvalgte, at vi skal få skabt en dialog
med medlemmerne om fordelene og ulemperne ved det grænse-
løse arbejde. For nogle er det grænseløse en stor fordel, for andre
kan det være meget svært at operere med. Vi kan ikke opstille
løsninger, men igennem dialogen kan den enkelte blive opmærk-
som på problematikken”, siger kredsbestyrelsesmedlem annette
Gallaus, der sidder i ansvarsområdet arbejdsliv i Finansforbundet.
Arbejdslivet breder sigMobile bredbånd gør det muligt at arbejde når som helst og hvor som helst, men sammensmeltningen af arbejdsliv og privatliv rummer nogle faldgruber, advarer Jyske Bank Kreds, der i den kommende tid vil sætte fokus på det grænseløse arbejdes fordele og ulemper
af journa l ist sabina Furbo
Foto
: Jaspe
r Carlb
erg
det nationale Forskningscenter for arbejdsmiljø beskriver
stressfaktorerne ved det grænseløse arbejde som en kombination
af uendelige krav, uklar grænse til fritiden, problemer med balan-
cen mellem familie- og arbejdsliv, manglende forudsigelighed og
individualisering af krav og løsninger.
Vi lever for at arbejde”Hvis vi sætter det på spidsen, arbejder vi ikke længere for at leve,
men lever for at arbejde. Og det er farligt, for det giver forførelsen
frit rum. Medarbejderne bliver forført af virksomheden, ofrer alt,
fordi det er umuligt at sætte grænser. Løftet er personlig udvik-
ling, mening og identitet. Medarbejderen skal give sin fleksibilitet,
engagement og omstillingsparathed. risikoen er, at man bliver
stresset, brænder ud og ender med en depression”, advarer lektor
ved Institut for Miljø, samfund og rumlig Forandring ved roskilde
Universitet Henrik Lund.
Mange medarbejdere i den finansielle sektor oplever, hvordan
der strammes op på forretningsgange, der er oprettet callcentre,
og backoffice-opgaver centraliseres, så job og opgaver bliver
smallere.
”standardiserings- og kontrol-paradigmet har fået en ekstra
g g
4 / jyske bAnk kreds / december 2010
Det grænseløse arbejDe
g g
tand efter finanskrisen. Hermed har vi to ’regimer’ på arbejds-
pladsen i den finansielle sektor: På den ene side ’det grænseløse
arbejde’ baseret på tillid og forestillingen om medarbejderen som
en myndig person, der er frisat og leder sig selv. På den anden side
forenkling, automatisering, avancerede it-redskaber, der ’støtter’
og måler, og endelig er der nøje kontrol med salg og resultater. det
skaber en dobbelthed, som gør det meget svært at orientere sig,
og dobbeltheden er psykisk belastende. det er som at danse til
to rytmer på samme tid. Hvis tingene ikke lykkes, er det din egen
skyld, for du leder jo dig selv, tror du. Men du er spundet ind i en
lang række forventninger, krav og strukturelle begrænsninger”,
siger Henrik Lund.
”arbejder du”?
Ordene, som ikke altid kommer i en pæn tone, kommer fra
systemkonstruktør og tillidsmand Kirsten Jattas mand. det er ord,
som Kirsten af og til hører, når hun lige har skullet have en pres-
serende opgave fra hånden om aftenen, eller når hun har taget en
hjemmearbejdsdag og ikke lige kan slippe taget, når klokken slår
16.
Kirsten ved, at det ikke er velset derhjemme, at hun arbejder om
aftenen eller langt ud på eftermiddagen. Men for Kirsten er det
naturligt lige at arbejde lidt mere og lidt længere – for hun kan rig-
tig godt lide sit arbejde. det er spændende, hun har stor ansvars-
følelse, og det er rart, når der engang imellem kan presses et par
timers ekstra arbejde ind, så bunkerne på skrivebordet ikke er helt
så store, når morgendagen kalder.
”Jeg har altid oplevet det, at vi ikke er låst fast til arbejdsplad-
sen, som en positiv ting. det faktum, at jeg har et ansvar for, at
tingene kører, er en stor motivationsfaktor for mig”.
Vigtigt at få pauserMen at der også er ulemper ved fleksibiliteten, har givet Kirsten
det er lidt for let At blive hængendeFor systemkonstruktør Kirsten Jatta i Jyske Bank i silkeborg har friheden til at logge på arbejdet hjemmefra altid været lig med mere fleksibilitet i arbejdslivet. Først nu er hun for alvor blevet opmærksom på, at den fleksibilitet kan have en slagside
af journa l ist sabina Furbo
stof til eftertanke. efter et foredrag med lektor ved Institut for
Miljø, samfund og rumlig Forandring ved roskilde Universitet
Henrik Lund (se artiklen ”arbejdslivet breder sig”) via Finansfor-
bundet har hun ligesom mange andre i Finansforbundsregi tænkt
lidt mere over tingene.
”Jeg kan godt se nu, at jeg kan have svært ved at administrere
det, når det er op til mig selv at sige stop. det er lidt for let at bli-
ve hængende, fordi jeg synes, at det er spændende. Jeg kan også
se nu, at det har betydning for andre facetter af arbejdslivet, at
arbejdsdagen er mere udflydende. som kollegaer er vi blevet dår-
ligere til at holde pauser – både sammen og hver for sig. Men det
er jo vigtigt, at hjernen får en pause engang imellem, og vigtigt
for det kollegiale fællesskab”, fortæller Kirsten, der heldigvis ikke
har oplevet decideret stress, men godt kan se nu, at i de perioder,
hvor der har været meget travlt, tærer det på den indre ro.
”noget af det, der virkelig har slået mig, er, at vi jo i bund og
grund ikke har så forfærdelig meget medbestemmelse, når det
kommer til stykket. Vi luller os selv ind i en tro på, at vi kan påvirke
en hel masse i forhold til de opgaver, vi sidder med, og derfor har
vi også en kæmpe ansvarsfølelse over for det stykke arbejde. Men
jyske bAnk kreds / december 2010 / 5
vidste du, At:
• 41procentafFinansforbundetsmedlemmertagerimeget
højellerihøjgradarbejdspladsensproblemerpåsigsom
deresegne.
• 77procentafFinansforbundetsmedlemmerangiver,atde
harfællesinteressermedarbejdspladsen.
• For93procentafFinansforbundetsmedlemmerhar
arbejdetihøjellermegethøjgradindflydelsepåderes
personligetrivsel.
• 64procentafFinansforbundetsmedlemmerkanikke
læggearbejdetfrasig,nårdeharfri.
• 15procentafFinansforbundetsmedlemmersiger,at
arbejdetfyldersåmegetaftidogtanker,atdeteret
problemfordenenkelteellerfamilien.
(Kilde: Rundspørge til 830 medlemmer af Finansforbundet,
juni 2010)
i virkeligheden er det jo meget lidt, vi som menige medarbejdere
kan påvirke – også her i Jyske Bank, da vi er underlagt standarder,
der i en vis grad fortæller, hvordan arbejdet skal udføres”.
det er ikke sådan, at Kirsten nu i fremtiden vil undgå de mu-
ligheder, som teknologien bibringer, men hun har et klart fortsæt
om, at hun både for sig selv personligt og i rollen som tillidsmand
i fremtiden vil være mere opmærksom på, at det ikke kun er et
gode, og at der skal være tid til at koble helt fra.
”Jeg kan godt se nu, at jeg kan have svært ved at administrere det, når det er op til mig selv at sige stop”, siger Kirsten Jatta
Foto: Martin d
am Kristensen
6 / jyske bAnk kreds / december 2010
kompetenceudvikling
”Kompetenceudvikling kræver energi, og til tider er det hårdt, for
hvis du virkelig vil have noget ud af det, er du nødt til at involvere
dig, men når man når ud på den anden side, så er det helt vildt,
hvad det giver af både faglige og menneskelige kompetencer”.
Ordene kommer fra 43-årige Tina søndergaard, der er er-
hvervsrådgiver i Jyske Bank i Herning. da hun for godt 24 år siden
trådte ind i i bankverdenen, stod der kontorassistent på eksa-
menspapirerne – i dag står der erhvervsrådgiver og fagansvarlig
for risikostyring i tre afdelinger i Jyske Bank.
Hendes første job i sektoren var i Vestjysk Bank, og her fik
hun lov til at følge den samme uddannelse som bankeleverne i
banken. senere prøvede hun kræfter med privatkunderådgiver-
rollen, hvorefter hun arbejdede som backoffice-medarbejder for
erhvervsrådgiverne. det var også det job, hun søgte og fik, da hun
for 12 år siden kom til Jyske Bank. For godt fire år siden fik hun
mulighed for at følge Jyske Banks interne uddannelsesforløb som
erhvervstrainee, og så slog hun til.
”Jeg havde efterhånden opbygget en stor viden om de tekniske
detaljer ved jobbet som erhvervsrådgiver, og sideløbende med mit
arbejde underviste jeg også i juraen omkring erhvervsrådgivning
internt i banken, så det var en naturlig udvikling for mig at kaste
mig ud i den anden del af erhvervsrådgivningen”, forklarer Tina.
Blevet mere modigdet har hun ikke fortrudt. I dag sidder hun med egen kundeporte-
følje, som hele tiden bliver suppleret af nye og større kunder. Hun
føler, at hendes faglige kompetencer er steget gevaldigt, og det
gør hende til en bedre sparringspartner både over for kollegaer og
kunder.
At lære nyt øger Arbejdsglædenda 43-årige Tina søndergaard fra Jyske Bank i Herning startede i banksektoren, var det med en kontoruddannelse i bagagen. Her 24 år senere er hun erhvervsrådgiver og fagansvarlig for risikostyring
af journa l ist sabina Furbo
”Og så giver det større arbejdsglæde for mig at lære noget nyt
og udvikle mig hele tiden. Jeg er også blevet langt modigere i
forhold til at kaste mig over nye ting. Jeg har det sådan nu, at det
at gå ud på tynd is næsten aldrig kan gå værre, end at der kommer
noget godt ud af det på den anden side”, siger Tina.
et andet stort plus ved det læringsforløb, som Tina har gen-
nemgået, er, at hun har fået et langt større netværk – både blandt
kunderne og internt i banken.
”dem kan jeg altid trække på, når de gode løsninger skal findes,
og det er enormt værdifuldt”.
selvom Tina lige nu får tilfredsstillet sin lyst til at udvikle sig
gennem arbejdet som erhvervsrådgiver, kan hun ikke sige, at hun
er færdig med at stoppe nye kompetencer ned i rygsækken.
”Jeg tror aldrig, jeg bliver færdig. Verden bevæger sig hele tiden,
og der kommer nye ting på banen. Jeg sætter stor pris på, at jeg
er ansat et sted, som giver en muligheden for at udvikle sig i sit
arbejdsliv, hvis man har lysten”.
jyske bAnk kreds / december 2010 / 7
Foto: Claus Lavendt
”jeg hAr det sådAn nu, At det At gå ud på tynd is næsten Aldrig kAn gå værre, end At der kommer noget godt ud Af det på den Anden side”
Tina søndergaard slog til, da hun fik mulig-heden for at følge Jyske Banks interne uddannelsesforløb som erhvervstrainee.
g g
8 / jyske bAnk kreds / december 2010
kompetenceudvikling
Jyske Bank har stået i spidsen for en afgørende innovation på ud-
dannelsesfronten. Mange af bankens interne uddannelsesforløb
på handelsskoleniveau er blevet tildelt eTCs-point (se boks), så
virksomhedens interne uddannelse kan bruges i offentlige uddan-
nelsesforløb.
Hele vurderingen er sket i samarbejde med IBC (International
Business College) Kolding, og det er første gang, der er sket en
så omfattende systematisering og vurdering af en virksomheds
interne uddannelse.
”Målet er at sikre et stærkt samspil mellem private og offentlige
uddannelser, så vores medarbejdere slipper for dobbeltuddannelse.
frontløber inden for uddAnnelse
som den første bank i danmark kan medarbejdere i Jyske Bank bruge bankens interne uddannelsesforløb i det offentlige. således er mange af bankens interne uddannelsesforløb på handelsskoleniveau blevet tildelt eTCs-point
af journa l ist sabina Furbo og journa l ist e l i sabeth Teisen
de kan nu nemmere – gennem en realkompetencevurdering – få
merit på offentlige uddannelser og bygge oven på det, de har
lært på vores interne forløb. Pointene giver dokumentation for
og kvantitative mål på, hvor man er”, fortæller Hr-direktør Knud
nørbo, Jyske Bank.
Hans kollega, Helle Thykjær, afdelingsdirektør i Kompetenceud-
vikling, ser tiltaget som et eksempel på, hvor meget Jyske Bank
værdsætter og anerkender, at medarbejderne uddanner sig.
”det er tilfredsstillende, at det er lykkedes os at tilrettelægge
vores uddannelse, så den matcher den omverden, vi er en del af.
det motiverer medarbejderne, at de kan få meritoverført deres
uddannelse herfra, hvis de ønsker en offentlig uddannelse. Medar-
bejderne sparer tid, og Jyske Bank sparer i sidste ende ressourcer
og kroner og ører”, siger Helle Thykjær, der påpeger, at banken
stadigvæk har deres helt egne unikke uddannelsesforløb, som
passer med den måde, banken gerne vil gøre forretning på, og som
ikke findes i det offentlige uddannelsessystem.
Damp på kedlenarbejdet med kompetenceudvikling er generelt professionaliseret
og systematiseret voldsomt inden for de senere år i den finansielle
sektor. ethvert pengeinstitut med respekt for sig selv har syste-
mer til kompetenceafklaring, kompetenceudvikling og evaluering.
Heller ikke i Jyske Bank er kompetence noget, som der vil blive
mindre fokus på i fremtiden – og man har heller ikke sparet på
området som reaktion af krisen. Men der tegner sig en tendens
til, at spektret af kurser, medarbejderne får accept af, er blevet
snævret ind.
Tal på, hvor meget virksomheden bruger på at uddanne med-
ects-point
EuropeanCreditTransferSystem(kaldetECTS-point)eren
værdi,dertillæggesdeenkeltefagienuddannelse.ECTS-
pointeretfællesstandardisereteuropæiskpointsystem,
dertalmæssigtangiverdentotalearbejdsbelastning,som
gennemførelsenafetgivetkursuselleruddannelsesforløber
normerettil.
DereringenforbindelsemellemECTS-pointogfagligtniveau
ellersværhedsgrad.Etkursusmodulsniveaukanmedandre
ordikkeudtrykkesiECTS-point.Detbetyder,atetkursuspå
højtniveauikkeskaltildelesflereECTS-pointendetkursus
påetlavereniveau,hvisdevurderestilatkrævesamme
tidsmæssigearbejdsindsats.
jyske bAnk kreds / december 2010 / 9
arbejderne, hverken kan eller vil banken oplyse, da det er et stort
sammensurium af eksterne og interne kurser, sidemandsoplæring,
e-learning med videre. Men der er tale om milliarder for sektoren
som helhed.
næste trin er, at banken vil udvide systematiseringen til kurser
inden for investering, erhverv og regnskab på Hd-niveau. det
arbejde er godt i gang i samarbejde med syddansk Universitet.
”den øgede fokusering på realkompetencevurdering gør det her
kanonspændende, og jeg håber, at det vil give også nogle af vores
ældre medarbejdere blod på tanden til at tage en offentlig uddan-
nelse og få papir på deres viden. Mange har holdt sig tilbage, fordi
det virkede uoverstigeligt at skulle igennem en masse for anden
gang, bare fordi man ikke havde samlet eksamensbeviser i sine
skuffer”, siger Knud nørbo, der har svært ved at nikke genken-
dende til, at ældre medarbejdere ikke orker at uddanne sig
”der er damp på kedlen hele vejen rundt. Måske dukker de
ældre ikke så meget op på organiserede kursusforløb, men der er
jo mange måder at tilegne sig ny viden på. For mig er målet ikke,
hvor mange kursusdage de har. Bare de er ajour, og realiteten er,
at de følger glimrende med”, siger Knud nørbo.
næstformand i Jyske Bank Kreds Marianne Lillevang er glad for, at
banken nu har gjort det muligt for medarbejderne at få certifi-
ceret deres kurser og uddannelsesforløb i forhold til det formelle
uddannelsessystem.
”Generelt er de tiltag, som Jyske Bank kommer med i forhold til
kompetenceudvikling, rigtig gode, og det er tilfredsstillende at se,
at så mange af vores kollegaer benytter sig af tilbuddene”, siger
næstformanden.
Marianne Lillevang så dog gerne, at flere benyttede sig af mu-
ligheden for at få lavet en uddannelsesplan, selvom det kan være
svært at finde tid til i en travl hverdag.
kredsen: rigtig gode tiltAg”Men det er vigtigt, at medlemmerne er så godt rustet til
morgendagens udfordringer som muligt. det er en investering i
sit arbejdsliv, og travlhed må aldrig blive en sovepude. Fremtiden
kræver udvikling. så uanset hvilken alder du har, og uanset hvor
mange år du har på bagen, så få lavet en uddannelsesplan”, lyder
opfordringen fra næstformanden. /sF
Foto: Jasper Carlberg
10 / jyske bAnk kreds / december 2010
servicecentre
nu kAn vi puste udefter et halvt år med travle arbejdsdage uden mange pauser har medarbejderne i det nye servicecenter i Hjørring tid til at dyrke de sociale sider af arbejdslivet, hvad enten det er den store teambuildingtur eller bare den lille snak med kollegaerne over en kop kaffe
af journa l ist sabina Furbo
søren Krøgh Jensen og Lene Pedersen har oplevet et stort arbejdspres på det nye ser-
vicecenter i Hjørring, men føler, at presset nu er begyndt at lette.
Foto: Tao Lytzen
jyske bAnk kreds / december 2010 / 11
Oprettelsen af de nye servicecentre i Jyske Bank har fyldt meget i
det seneste halve år. Indkøringsprocessen har nogle steder været
decideret hård, andre steder har medarbejderne skullet løbe me-
get stærkere, end de var vant til fra deres respektive afdelinger.
sådan har det også været for de 16 medarbejdere, der til daglig
arbejder i servicecentret i Hjørring.
”Vi har haft alt for mange opgaver i forhold til de antal hænder,
som skulle udføre arbejdet. Vi har løbet stærkere end normalt, og
der har været tidspunkter, hvor det, som ser smart og fornuf-
tigt ud på papiret, ikke har holdt stik i virkeligheden”, fortæller
kundemedarbejder søren Krøgh Jensen, der dog oplever, at det
arbejdspres er ved at lette.
Hans kollega Lene Pedersen, der skiftede til servicecentret lige
efter sit 40-års-jubilæum i Hirtshals-afdeling, har også oplevet
forandringsprocessen som hård.
”der var rigtig mange gange, hvor jeg tænkte: det må være
mig, den er gal med. det er, fordi jeg er for gammel, at jeg har
svært ved at følge med. Men en dag, hvor jeg åbnede op for kol-
legaerne og fortalte, hvordan jeg havde det, viste det sig hurtigt,
at vi alle sad og var frustrerede over processen, og at vi ikke kunne
nå det hele. I dag er alt vendt, og jeg føler for første gang i lang
tid, at jeg glæder mig til at komme på arbejde”, fortæller Lene.
En god leder er altafgørendeMen selvom det har været en hård tid, så føler både Lene og
søren, at de er kommet godt igennem den. det skyldes i høj grad
den måde, funktionslederen på stedet har ageret på i forandrings-
processen, mener de.
”Fra starten har hun (funktionslederen, red.) været meget
opmærksom på medarbejdernes ve og vel. Hun har lyttet til
de udfordringer, vi har haft, og bragt dem videre til de andre
funktionsledere og derfra til den øverste ledelse i banken. Vi har
mærket, at der er blevet lyttet og sat ind der, hvor nye tiltag eller
ressourcer har været nødvendige, hvad enten det har været en
midlertidig løsning eller noget permanent”, fortæller Lene.
”så handler det også om, at vi fra starten har haft en konstruk-
tiv indgangsvinkel. at vi gennem en positiv dialog sammen med
rådgiverne ude i afdelingsnettet har forbedret arbejdsgangene.
det vigtigste heri er, at de bliver bedre til at skrive, hvad de me-
ner, og vi bliver bedre til at læse, hvad de mener”.
selvom der nok skal komme nye udfordringer for de 16 med-
arbejdere i servicecentret i Hjørring, betyder det, at de nu har
fået lagt et grundfundament. ensretningen i sagsgangene i både
afdelinger og servicecentret er ifølge søren oppe på omkring de
80 procent.
”der mangler lige de sidste detaljer for at gøre sagerne 100
procent ens”, siger søren, der ser frem til, at alle kollegaerne skal
på teambuildingkursus om ikke så længe for at lære hinanden
rigtig at kende.
”det er skønt, at vi er kommet så langt, at vi nu kan få plads
til det sociale. Vi kendte jo ikke alle hinanden, før vi begyndte, og
i lang tid har der ikke været plads til den uformelle snak, som er
vigtig i forhold til arbejdsglæden – men det kan vi nu”.
vi hAr fået mere tid til kunderneIJyskeBanksafdelingiDalumligeudenforOdenseharmansvært
vedatfåarmenenedoverdenyeservicecentre.Afdelingen,der
beståraf12mand,havdeoftesværtvedatløftealledemange
forskelligeopgaverføroprettelsenafservicecentrene.
”Vihavdeikkebemandingentilatfåproduceretalledeopgaver,
derskullelaves.Selvomvipåettidspunktblevendelafetnet-
værkbeståendeaffemafdelinger,somvikunnesendedeopga-
ver,viikkeselvkunneløse,til,vardetofteenlængereproces,
fordiderikkevarnogenensretning.Nuhvorservicecentreneer
kommet,harvifåetdenensretning,ogdetbetydermegetfor
enmindreafdelingsomvores,idetviikkeskaltænkepåkapaci-
tet,hvisvioverholdertidsfristen,ligesomderikkeertilbageløb.
Detgør,atvikankøremangeflereforretningerigennemogfå
meretidtildekundevendteopgaver”,fortællerfunktionsleder
iDalum-afdelingAnnetteVang,derpåpeger,atdegenerelt
kanmærke,atrådgiverneskalarbejdemeremedopgaverneog
tænkesigbedreom,isærpåerhvervsdelenskalderbrugesmere
forberedelse,nåropgaverskalsendestilservicecentrene.
”Mendererengodtoneogenpositivdialog.Determegetfå
opgaver,somviharfåetsendtretur,ogselvomviprøverikkeat
sendehasteopgaver,fårvialdrignej,hvisvistårmedensådan.
Deerekstremtservicemindede”,sigerAnnetteVang,derople-
verservicecentrenesometfællesprojekt.
”Viharjoogsåafgivetenafvoresgamlekollegaertilcentret,og
vikendermangeafdeandrefranetværkene–detgørselvføl-
geligogsåsamarbejdetnemmere”.
hAr du læst dit blAd?
Løsningen sendes senest tirsdag 4. januar til Jyske Bank
Kreds, Vestergade 18, 8600 Silkeborg, mærket ”Kon-
kurrence” – eller på mail: [email protected].
Vi trækker lod om 2 x 2 flasker rødvin
Vinderne får direkte besked
spørgsmål:
1. Hvor stor en del af finansforbundets medlemmer angiver, at de ikke kan lægge arbejdet fra sig, når de har fri?
2. Hvor mange medarbejdere arbejder dagligt i servicecentret i Hjørring?
3. I hvilket pengeinstitut begyndte Tina Søndergaard sin karriere?
4. Hvad står forkortelsen ECTS for?
Konkurrencen kræver blot, at du har orienteret dig i bladets artikler for at kunne svare.
Navn:
Afdeling:
Adresse:
Postnr. og by: