Medium theory revisited hvad kan det bruges til publ_2

INSTITUT FOR ÆSTETIK OGKOMMUNIKATION

Niels Brügger, Centerleder, lektor i medievidenskabForskerkurset Medier & Virkelighed, 11. april 2012

1

Medium Theory Revisited — Medieunivers og mediatet



2

Kontakter Medie Kontaktet




3


Referent

Indhold

Kode

Medie



4

Referent

Indhold

Kode

Medie

Kontekst

Kontakter Kontaktet




5

Medie




6

Medie




7

Medie

Potentialitet

Aktualitet

Substratum

Materielt indholdSubstratum

Materielt indhold




8




9

Referent

Indhold

Kode

Medie

Makrokontekst

Kontakter Kontaktet

MikrokontekstMedie




10

Medie




11

Produktion Distribution Konsumption

Materialitet

Rum

Tid

Bevægelse

Adgang

Håndterbarhed

Symbolsk format

Ændringsmulighed


Medie



12

Referent

Indhold

Kode

Medie

Makrokontekst

Kontakter Kontaktet

Mikrokontekst

Referent

Indhold

Kode

Medie

Makrokontekst

Kontakter Kontaktet

Mikrokontekst




13

Medie

Potentialitet

Aktualitet

Substratum

Materielt indholdSubstratum

Materielt indhold

Prod. Dist. Kons.

Materialitet

Rum

Tid

Bevægelse

Adgang

Håndterbarhed

Symbolsk format

Ændringsmulighed




14

Referent

Indhold

Kode

Medie

Makrokontekst

Kontakter Kontaktet

Mikrokontekst




15

Referent

Indhold

Kode

Medie

Kontakter Kontaktet

Kontekst

Et eksempel: den trykte bogs fremkomst (Brügger. 2002, pp. 58-60)

blækløse typer i blytrykkepressenpapir og indbinding

relativt hurtig produktion

relativt stor bog

begrænset marked

kapitalistisk økonomikræver øget produktion og hurtigere distribution




16

Referent

Indhold

Kode

Medie

Kontakter Kontaktet

Kontekst

Et eksempel: den trykte bogs fremkomst (Brügger. 2002, pp. 58-60)

bogen gøres mindre

hurtigere og 'international' distribution pga. størrelse

større marked

nye typer forfattere

forlæggeren (som bliver vigtigere end trykkeren)

nye typer indhold

nye typer koder




17

Hvad sker der, når et medie ændres, eller når nye medier kommer til?

Erstatning eller rekonfigurering?

Medium Theory Revisited — Udviklingsforståelser



18

Medieudvikling, hvad er det så? — udviklingsforståelser

Makrohistorisk rekonfigurering

Tale

Skrift

Tryk

Film Radio

Tale

SkriftTale

TrykSkriftTale

Film RadioTrykSkriftTale



19

Udviklingen af websidens byggeklodser

(kun skriftmedier)

Hvad kan det bruges til? — Websidens elementers genealogi



20

3.000 f.kr. 600-1500 1455- 1634-




21

Mediatet og tekstualitet

Tekstualitet•Tekst forstået bredt — både skrift, billede, lyd•Tekstens tekst-hed — den tekstmæssige tilrettelægning af teksten som tekst•Alt det, der også har betydning, men som vi ikke opfatter som del af selve teksten — layout, små hjælpetekster (sidetal, indholdsfortegnelse, notetegn...), o.lign.•'Kode' og 'Indhold' i min model

N. Brügger: Website analysis. Elements of a conceptual architecture. Center for Internetforskning, Århus, 2010, p. 7

Hvad kan det bruges til? — Websidens elementer



22

Paratekst

Paratekster•Gérard Genette: Seuils (Tærskler), 1987•Små tekster, der er placeret 'rundt om' den 'egentlige' tekst, og som udgør de 'tærskler’, som leder ind til den ’egentlige' tekst — forfatternavn, titel, dedicationer, forord, rubrikker, noter•Og jeg vil tilføje: kapiteloverskrifter, sidetal, indholdsfortegnelse, indeks•Frandsen, F. (1991). Avisens paratekst — et nyt område for medieforskningen. Mediekultur, 16, 79-97

http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/mediekultur/article/view/947

N. Brügger: Website analysis. Elements of a conceptual architecture. Center for Internetforskning, Århus, 2010, p. 38




23

Fokus på tekstualiteten — mediehistorien som transformationer af navigation og søgning

Fokus på de skriftrelaterede elementer — ikke tid til også at forfølge lyd, billed og levende billeder

Websidens genealogi — dens mange elementers herkomst

Hvor kommer alle websidens småelementer fra?

Og hvordan kan de — i medie- og tekstmæssig henseende — ses som tekstmæssige transformationer af navigationen, som er i samklang med mediets væremåde?




24

Talt sprog: ca. 50.000 år tilbage i tiden




25

Underlag: ler

Materielt indhold: streger i ler

Skriveredskab: pen af siv

Let tilgængelige materialer

Fra ca. 3.500 f.kr.




26

Bogen: en mængde blade, der er samlet og be-skrevet

Bladene, deres samling og ’be-skriven’ varierer gennem historien

Overblik, med fokus på EurasienMange af elementerne kendes meget tidligere i Fjernøsten

(Kina: papir af stof (200 e.kr.), bloktryk (600), ler-/porcelænstyper (980),løse typer i træ (13. årh.); Korea: metaltyper (1240)).




27

-2-400 4-600 6-800 8-1000 10-1200 12-1400 1400 1450erne

Samling Volumen fra ca. 2.000 f.kr.

Kodex fra ca. 100

Underlag Papyrus fra ca. 2.400 f.kr.

Pergament fra ca. 100

Papir 750: Bagdad 850: Egypten

1200: Spanien og Italien

papir billigt

Materielt indholds teknologi

Håndskrift

Bloktryk og løse typer

ca. 1250: bloktryk

blytyper, Gutenberg




28

For overskueligheds skyld tages de 'rene' former:

volumen og papyrus, skrevet med blæk ved hjælp af pensel

kodex og pergament, skrevet med blæk ved hjælp af pensel og/eller fjerpen

kodex, papir og tryksværte, trykt med løse typer




29

Underlag: papyrus

Materielt indhold: blæk

Skriveredskab: pensel

Let tilgængelige materialer, men kræver forarbejdning

Dødehavsrullerne

Fra ca. 2.500 f.kr.




30

Fra ca. 200 e.kr.




31

Underlag: pergament

Materielt indhold: blæk

Skriveredskab: pensel/fjerpen

Kostbare materialer

Fra ca. 200 e.kr.




32

Pecia — et eksempel på øget kopieringshastighed

Kopicentre i europæiske universitetsbyer, 1200 og frem

Disse munke må hver vente i 80 dage på, at den foregående munk bliver færdig med bogen

Manuskript, 80 p.

Kopierer 1 side pr. dag

Resultat efter 80 dage: 1 kopi

Resultat efter 80 dage: 4 kopier

Samme manuskript, 80 p., delt i 4 x 20 sider — exempla


Medium theory revisited hvad kan det bruges til publ_2

Documents

Transcript of Medium theory revisited hvad kan det bruges til publ_2