ÅRBEJ DERHISTORIE 41

MEDDELELSER OM FORSKNING I ARBEJDERBEVÆGELSENSHlSTORlE OKTOBER 1993- udgivet af Selskabet til Forskning i ArbejderbevægelsensHistorie, Nørrebrogade66 D, 2200

København N, tlf. 35 36 15 22 - Redaktion: Gerd Callesen, Teglgårdsvej341 st.tv., 3050 Humle-

bæk, 42 19 15 94; Ole Jorn, Halfdansgade 32 st.tv., 2300 København S, 31 57 47 80; Anne-Lise

Walsted, Arbejdermuseet, Rømersgade22, 1362 København K, 33 93 33 88. Kr. 100 for ikke-mdl.,kr. 70 for mdl. - Sats: Werks Fotosats A/S - Tryk: Werks Offset - ISSN 0107-8461. Udgives med

støtte fra Statens Humanistiske Forskningsråd.Articles appearing in this journal are annotated

and indexed in HISTORICAL ABSTRACTS

Indholdsfortegnelse

Artikler

Claus Bryld: Den demokratiske socialismes gennembrud . . . . . . . . . . . . 2

Henning Tjørnehøj: Opposition ved Claus Brylds disputats . . . . . . . . . . 18

Arne Rahbek: »Hellere brække en arm end tabe en kamp« . .I. . . . . . . . 30

Debat

Kirsten Folke Harrits, Ditte Scharnberg, John Juhler Hansen,Flemming Harrits . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 39

Samleanmeldelser

Fagforeningshistorier og jubilæumsskrifterEuropa, Internationale og Socialdemokratiet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 49

Anmeldelser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 60

Bognyt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 89

ForskningsnytGeneralforsamling i SFAH - tidsskrifter/årbøger1992/93 - afhandlinger 94

Spørgeskema

Adressefortegnelse

Indeks for nr: 1-15 findes 1'nr. 16, for nr. 16-30 i nr. 31

Forsidebillede: Poul Nyrup Rasmussen. Danmarks socialdemokratiske

statsminister 1993. Der henvises til Claus Bryld og Henning Tjømehøjsartikler:

'

S

Ameldemevæge's?“Bibliotek 09 M"

Claus Bryld

Den demokratiske socialismes gennembrud

I artiklen præsenterer forfatteren de resultater, han er nået

frem til i disputatsen »Den demokratiske socialismes gen-nembrudsår« (1992). De resultater fra analysen, han sam-

menfatter; er I) Spørgsmåletom reform eller revolution i den

socialdemokratiske strategi, 2) Socialdemokratiets forhold til

demokrati og socialisme og 3) Den socialdemokratiske kon-

ception af international i forhold til national politik i 11. In-

ternationales epoke.Endvidere diskuterer han sine teser på baggrund af den

debat, der i de sidste 25 år har været på den danske venstre-

fløj, om Socialdemokratiets karakter. Han konkluderer, at

den største fejl hos de fleste forskere og debattører har været

en for stærk fokusering på det politiske moment, hvilket førtetil subjektive (kort)slutninger

I januar 1993 udkom min bog »Den demokratiske socialismes gennembruds-år. Studier i udformningen af arbejderbevægelsenspolitiske ideologi i Dan-

'

mark 1884-1916 på den nationale og internationale baggrund«,SFAHs skrift-

serie nr. 29.

Her vil jeg ikke gå ind på bogens indhold i detaljer, men først fremlæggedens hovedteser og resultater og derefter rejse spørgsmålet,hvilken evt. af-

klaring den kan bringe i relation til de videnskabelige og politiske diskussio-

ner om arbejderbevægelsenshistorie, der har været ført herhjemme igen-nem de sidste 20 år. For hvordan man end vender bg drejer det, er der ogsåen politisk erkendelsesinteresse i sådan en bog, og den vil ikke mindst blive

vurderet ud fra, om læseren er enig eller uenig i de politiske vurderinger,der ligger i den, vurderinger, der på en argumenteret måde er forbundet

med den videnskabeligt-historiske analyse, men som jo alligevel har sin rod

i et bestemt politisk miljø,nemlig den såkaldte danske venstrefløjfra slut-

ningen af 1960*erne til i dag. Den knytter således også an til mange af de ar-

tikler og diskussioner, der har været ført i SFAHs regi igennem årene, men

som delvis er gået i stå i de senere år,mærkeligt nok samtidig med at de er

blomstret op i andre lande.

2

Mit mål med bogen har været at fremstille en strukturel syntese af den poli-tiske ideologi i den socialdemokratiske arbejderbevægelse i dens historiske

sammenhæng.Syntesen er overvejende begrænset til det politiske og ideo-

logiske felt, men den socialdemokratiske ideologi ses i den givne samfunds-

mæssige kontekst, altså i forhold til den økonomiske, politiske og ideologi-ske udvikling i samfundet fra 1880”erne til 1916-17. Min metode har været be-

stemt af opgaven, nemlig at rekonstruere det socialdemokratiske projekt,således som det blev formuleret af socialdemokraterne selv, for på den bag-grund at kunne vurdere det historisk (og som sagt også politisk, men det

skal jeg senere komme ind på). Derfor har min devise være den gode gamlehistoriker-devise: Tilbage til kilderne (ad fontesl). I denne forstand er det

en klassisk historikeropgave, jeg har- prøvet at løse (selvom bogens præg af

syntese næppe er særlig klassisk inden for dansk historieskrivning og leder

tanken hen på politologien): En gørende epoke i arbejderbevægelsenshi-

storie skulle fremstilles e, men (1\

kulle også fremstilles mere nuan-

\ilevidt fra de este soci demokraters horisont i g.Den umiddelbart mest hidlysendema e at se h1 torien på er som enyevæ-gelse fra nuet og bagud og ikkeomven . Men d fører uundgåeligttil fal-

ske forestillinger. Et eksempel er bagu "cering n af det parlamentariskestyreformsprincip, som er blevet almindelig ndt socialdem krater, fordi

de ikke er klar over, at Socialdemokratiet oprin' '

'pielt var mod-

stander af parlamentarismen og støttede idéer om direkte demokrati med

folkeafstemninger og administrationens direkte underordning under folke-

repræsentationen. - Så meget om bogens vinkel og metode, som man natur-

ligvis kan læse mere om i selve bogen.Og før jeg tager fat på teserne, vil jeg gerne provokere lidt ved at frem-

sætte to primitive lovmæssigheder, som efter min mening gælder for alle

bevægelser, der vil forandre samfundet.

Lovmæssighed 1: En samfundsforandrende bevægelse når ikke sine mål.

Det gælder i jo højere grad, jo mere radikale disse mål- eller det man ogsåkalder utopien - er. Det betyder ikke, at der ikke nås nogle mål, men den

samlede sum af målene i programmet (»endemålet«)nås aldrig. Enten fordi

bevægelseni mellemtiden har ændret sig, eller fordi samfundet har ændret

sig, mere eller mindre uafhængigt af bevægelsen. Hvis det var det, Bern-

stein mente i sin (herostratisk?) berømte bog fra 1899, må man ikke kun kal-

de ham revisionist, men også realist.

Lovmæssighed2 : Enhver bevægelse, selv den mest radikale, bliver påvir-ket af andre bevægelser med andre målsætningerog i det hele taget af det

samfundsmæssigemilieu den arbejder i. Der sker altså en afsmitning mel-

lem de forskellige bevægelser i samfundet, en afsmitning, som ikke kan be-

stemmes på forhånd, og som foregår over lange tidsrum, f. eks. 20 - 40 år.

Undtaget herfra kan muligvis være samfund, hvor de radikale bevægelser er

3

illegaliseret og arbejder under jorden. Men et ekstremt eksempel på en

næsten fuldstændig forandret bevægelse mellem 1903 og 1993 er den bol-

schevikkiske.

Disse to politisk-sociologiske tommelfingerregler havde'jeg i baghovedet,da jeg for alvor tog fat på min analyse af Socialdemokratiet i II. Internatio-nales tid. Og de var udgangspunktet for det opgør med venstrefløjens ab-

strakt-spekulative tilgang til arbejderbevægelsenshistorie, der var forudsæt-

ningen for, at jeg kunne komme videre.

Venstrefløjens intellektuelle - med venstrefløj forstås den politiske arbej-derbevægelse til venstre for Socialdemokratiet, selvom den ofte ikke prægesaf arbejdere, men af mellemlag - havde i 1970,erne og begyndelsen af

1980ierne brugt titusinder af sider og lige så mange mundtlige oplæg på at

analysere og bestemme Socialdemokratiet som bevægelse. Der udkrystalli-serede sig tre hovedretninger, som mange vil kunne huske, omend måske

med en vis nostalgi:1. Den marxistisk-leninistiske retning, der byggede på oktoberrevolutio-

nen og på Lenins bestemmelser 'af Socialdemokratiet som et arbejderaristo-krati, der havde forrådt sin basis, - arbejderklassens - interesser. Den blev

af de to andre retninger kaldt forræderi-tesen.Den 2. retning stod i hvert fald i sin selvforståelse i diametral modsæt-

ning til forræderi-tesen. Det var den s. k. kapitallogiske skole, der afsvor

Kautsky, Lenin m. fl. som politiske strateger og greb tilbage til Marx, Kapi-talen, der til gengæld blev lagt til grund for alle analyser, også de historiske.

I kapitallogikernes forståelse blev den socialdemokratiske politik til en ukri-

tisk retleks af den kapitalistiske vareproduktions fetischerede overfladefor-

mer, der satte sig direkte igennem i alle samfundsmedlemmers, også feks.

revolutionære arbejderes, bevidsthed.

Den 3. tilgang til arbejderbevægelsenshistorie i 1970'erne var den s. k. so-

cial-historiske eller faseteoretzlske.Den var mest i slægt med logikerne, men

lagde dog en vis vægt på politiske fænomener. Størst Vægt lagde den imid-

lertid på en klasseanalyse, som ikke var egentligt empirisk funderet, men

som alligevel tjente til nøje at bestemme fænomenerne i det politiske liv.,

Heller ikke den sidstnævnte retning foretog en videnskabelig analyse af

den socialdemokratiske bevægelse, for den kunne jo bestemme Socialdemo-

kratiet ud fra klasserne i samfundet og ud fra de småborgerligeproduk-tionsforhold. En forhåndsantagelsehos faseteoretikerne var f. eks., at pro-duktions-strukturen i Danmark med det store agrare indslag - kombineret

med de mange små selvstændigehåndværks- og industribedrifter - determi-

nerede den socialdemokratiske bevægelsespolitik og ideologi som småbor-

gerlig. Både de internationale forhold og de hjemlige oppositionsbevægel-ser inden for arbejderbevægelsenblev i denne sammenhæng holdt udenfor

analysen eller set som perifere fænomener.Ud fra mine primitive, erfaringsbaserede antagelser var disse tre retnin-

ger både abstrakte og deterministiske. Man kan måske også sige, at de var

udialektiske. I hvert fald betød de, at det var overflødigtat analysere og be-

skrive konkrete politiske og ideologiske fænomener, for de var jo allerede

4

Kautsky i en afslappet situation. Den kapitallogiske skole afsvor Kautsky og Lenin som politi-ske stateger og greb tilbage til Marx' Kapitalen. I følge denne retning blev den socialdemokrati-

ske politik en »ukritisk refleks af den kapitalistiskevareproduktions fetischerede overfladeformem

5

blevet bestemt af nogle mere omfattende teorier, som havde større

udsagnskraft end den konkrete empiri. Det var måske ikke helt tilfældigt,at

de ledende teoretikere i arbejderbevægelsens historie enten var filosoffer,politologer eller litteraturfolk, mens historikerne havde sværere ved at pla-cere sig i debattenl. Men mit bud på den socialdemokratiske bevægelsevar i

hvert fald -

og det mener jeg at have gennemført i min afhandling - at den

var og er et konkret, historisk fænomen, som følgeligmå analyseres konkret,omend ikke uden brug af teori. På den baggrund er det ogsånødvendigt at

inddrage bevægelsens egne kilder samt prøve at indsætte den i dens forskel-

lige dimensioner: Som en faglig og politisk bevægelse,som en national oginternational bevægelse, som en reformbevægelseog en revolutionær bevæ-

gelse osv. Med hensyn til den faglige og politiske bevægelse f. eks. har ana-

lyser af Socialdemokratiets gennembrud med begge disse perspektiver som

pejlemærker været en absolut mangelvare. Politisk historie har stået som én

genre og faglig historie som en anden. Og noget lignende gælder for den

nationale og internationale dimension og for reform-revolutionsproblema-tikken. I forhold til den faseteoretiske retning, der tog det for givet, at den

småborgerligeproduktionsstruktur determinerede den socialdemokratiske

ideologi, forsøger jeg eksempelvis at påpegedenne ideologis og politiks af-

hængighed ikke blot af danske samfundsforhold, men også af den interna-

tionale arbejderbevægelsesteori-tradition og dens strategi- og taktik-diskus-

sioner. Disse internationale relationer og afhængigheder på skandinavisk

plan og især i II. Internationale spillede faktisk en stor rolle for de danske

socialdemokrater. Forbindelsen til den udenlandske socialistiske bevægelseog dens teorier, der var opståetunder mere udviklede kapitalistiske forhold

end dem, der herskede i Danmark, gjorde det således muligt for danskerne

at indtage et mere »avanceret« standpunkt i spørgsmåletom overgangen til

socialisme, end de danske erhvervs- og klasseforhold umiddelbart indicerer.

Det viser jeg f. eks. i forbindelse med de danske socialdemokraters rolle i

debatten om strategi og taktik i II. Internationale; først under verdenskri-

gen blev de centrale intet-nationale relationer kappet over, og de national-

politiske faktorer fik primatet.

For mig har det drejet sig om at få det hele med, ikke som spredte enkelt-

analyser, som så skulle sættes kunstigt sammen, men i en slags enkeltgreb,et modul, hvor de forskellige elementer blev set som dele af en større hel-

hed. Og denne helhed var så den socialdemokratiske bevægelse. Ikke orga-nisationen som sådan, men netop bevægelsen,med den dobbeltbetydning af

tilstand og forandren-sig, som dette udtryk rummer. Det har ogsåsom kon-

sekvens en slags anti-determinisme i synet på arbejderbevægelsen:Den var

naturligvis bestemt af en lang række overordnede faktorer, men der bestod

alligevel hele tiden nogle valg, og afgørelsen af, hvilket valg der skulle træf-

fes i den konkrete situation, lå hos bevægelsen selv. Arbejderbevægelsenskal altså ikke kun anskues som struktur, men også som begivenhed, ikke

kun som national, men ogsåsom international, og ikke kun som kollektiv, men

også som individuel, i den forstand at enkeltindivider som P. Knudsen,

6

Borgbjerg, Stauning og andre kom til at øve stor indflydelse på dens udvik-

ling.Det er i overensstemmelse med denne tilgang - som jeg selv vil betegne

som dialektisk, uden at det skal opfattes alt for selvhøjtideligt- bogen er

bygget op. De ti hovedafsnit anslår et grundlæggendetema, som problema-tiseres og derefter følges i dets kronologiske udvikling. Først tages de mest

grundlæggendeantagelser i Socialdemokratiet om udviklingens karakter el-

ler det historiske perspektiv op og dernæst de mere strategiske og taktiskeemner - i stadig sammenhæng med de foregående afsnit. Grundtemaerne

er Socialdemokratiets forholden sig til II. Internationales og SPDs diskus-

sioner mod slutningen af perioden til 1. verdenskrig, samt indadtil til både

venstreoppositionen og de liberale venstrepartier. Hovedsynspunktet er, at

det var igennem disse dialoger og konfrontationer Socialdemokratiets ideo-

logiske profil blev udlq'ystalliseret inden for de givne materielle og institu-

tionelle rammer. Og i overensstemmelse hermed er teorien formet over to

hovedakser: Den ene akse er sammenfletningen af den nationale og intematio-

nale dimension som betydningsgivende for dansk arbejderbevægelse,og den

anden akse er de nationale samjimdsstrukzurers betydning, herunder altså og-så de forskellige tendenser, der brødes inden for arbejderbevægelsenselv.

Og hvilke resultater når den konkrete analyse da frem til? Det kan ansku-

eliggøresud fra de tre hovedtemaer: 1) Spørgsmåletom reform eller revolu-

tion, 2) Socialdemokratiets forhold til demokratiet og 3) National politik i

forhold til international politik.Men først lidt om arbejderbevægelsens filosofi og dens organisationsfor-

mer. Internationalt set byggede Socialdemokratiet før 1914 i modsætning til

de borgerlige reformbevægelser på en materialistisk-evolutionistisk teori.

Bevægelsen tog udgangspunkt i modsætningen mellem den kapitalistiskeproduktionsmådeog arbejderklassen, og såvel organisationen som teorien

var svar på en økonomisk-social udvikling, der truede en stor del af befolk-

ningen på dens eksistens som menneskelige individer. Over for individualis-

me og konkurrence satte arbejderbevægelsen kollektivisme og solidaritet,

og på dette fundament blev organisationerne og de politiske principper byg-get op. Arbejdernes eneste styrke var deres antal, men denne styrke kunne

kun manifestere sig, hvis de mange stod sammensluttet og enige. Og enighe-den måtte også gå ud over grænserne, til en international sammenslutning.Dermed blev Socialdemokratiet den første politiske bevægelse, der konse-

kvent satte universalistiske menneskeligeværdier over individuelle national-

værdier og separate loyalitetsforhold.Kravet om arbejdernes sammenslutning mod den kapitalistiske udbytning

udsprang forsåvidt af selve kapitalismen med dens adskillelse af produk-tionsmidlerne fra dem, der producerede - typisk den lille bonde eller hånd-

værker, der blev erstattet af større bedrifter - men den form sammenslut-

ningen antog og de principper, den udformede, var i høj grad bestemt af den

politiske diskurs inden for arbejderbevægelsen,sådan som denne havde ud-

viklet sig gennem det 19. århundrede, med Marx og Engels som de mest

dybtgåendediskussionsdeltagere. De organisationsformer, der blev udviklet

7

i Mellem- og Nordeuropas arbejderbevægelser - med en tæt forbindelse

mellem den faglige og den politiske organisation - var i fuld overensstem-

melse med de marxistiske idéer, og de fungerede efter formålet godt. Arbej-derbevægelsenblev større og stærkere i Tyskland og Danmark end i landesom Frankrig og England, hvor andre ideologiske strømningersåsom syndi-kalismen og social-liberalismen fik stor indflydelse.

Men den marxistiske arbejderbevægelse,som den danske var et klart ud-. tryk for, blev på den anden side fanget i et dilemma, som f. eks. den engel-

ske stort set undgik: Dilemmaet mellem dagskampen - eller kampen for

fem-øren, som det også er blevet kaldt- og det revolutionære endemäl,ellerom man vil: Utopien. Det var ikke noget klart dilemma for bevægelsen, for-di den ud fra sin evolutionistiske eller fremskridtsoptirnistiske samfundsop-fattelse ikke så nogen mulig modsætning mellem reform og revolution.Marxismen opfattedes som en objektiv udviklingslære,en lære om samfun-

dets nødvendigebevægen-sig-frem-modstadig højere former, hvorpåslut-

stenen var »en socialistiske stat«. Reform-begrebet blev med andre ord de-

terministisk. Så at sige enhver forbedring af arbejdernes og middelstandens

livsbetingelser eller enhver offentlig regulering kunne indplaceres på en hi-

storisk-materialistisk skala, der med mekanisk sikkerhed førte fra det lave-ste til det højeste og sidste trin i samfundsudviklingen: Socialismen.

Med hensyn til det første spørgsmålburde det altså rettelig hedde: re-

form og revolution, for de danske socialdemokrater foretog aldrig et reelt

valg. Man fastholdt, at endemålet var statens eller samfundets overtagelseaf produktionsmidlerne i det store befolkningsflertals interesse, men det var

det konkrete reformarbejde, der optog tiden og kræfterne. Forestillingerneom selve magterobringen - eller det, der mere bredt kaldes overgangen fra

en kapitalistisk til en socialistisk produktionsmåde- var de samme i alle II.

Internationales partier og gik ud på en fredelig magterobring i stadier, hvor

den borgerlige stats institutioner skulle bruges fuldt ud. Efter 1. verdenskrig,der blev det store skel i socialismens historie, forsvandt det socialistiske en-

demål og dermed denne form for stadie-tænkning dog gradvis fra Socialde-

mokratiernes ideologi, omend ikke helt fra deres retorik.

I dag står de socialistiske/socialdemokratiske bevægelserspraktiske ind-

sats tilbage - dagskampens resultater - mens den strategiske debat har fået

historisk status, d.v.s. er uden direkte forbindelse med den fremherskende

arbejderbevægelsesaktuelle kamp og debat. En socialistisk produktionsmå-de med arbejderklassen som dominerende klasse blev ikke indført, men ar-

bejderklassen skabte sig dog indflydelse og bedre kår ad den fredelige orga-

niserings vej. Det gør næppe debatten om samfundets overgangsformeruin-

teressant. Men i dag er det andre aspekter, der forekommer interessanteend for en generation siden, ikke mindst den stærke demokratiske og freds-orienterede holdning arbejderbevægelsenanlagde før 1. verdenskrig, en hold-

ning, der ikke umiddelbart, men på længere sigt fik stor betydning i Europa.Arbejderbevægelsens forhold til demokratiet - jvf. pkt. 2 ovenfor - har

været diskuteret i forbindelse med sovjetsamfundets sammenbrud. Nogleborgerlige ideologer har således sammenblandet socialdemokratisme og

8

Th. Stauning fotograferet foran rigsdagsbygningen i Bredgade. Året er 1916, da han trådte ind i

det radikale Zahle-ministerium.

bolsjevisme og hævdet, at de var ét fedt i deres (negative) syn på demokrati-

ske metoder for samfundsforandring. Det har imidlertid ikke noget med vir-

keligheden at gøre. Blandt de europæiske arbejderbevægelserudviser den

skandinaviske tværtimod en næsten fanatisk demokratisk overbevisning Ogden fik større og hurtigere held end de kontinentale med at vinde flertal for

denne overbevisning, selvom den også her måtte gå på kompromis. Den

danske arbejderbevægelsekom til at præge forfatningsudviklingen og der-

med det politiske systems karakter efter 1901, foreløbigt kulminerende med

grundlovene i 1915 og 1953. Mens arbejderpartierne i andre lande, med

Tyskland som vigtigste eksempel, af overklassen blev holdt uden for politiskindflydelse, blev der i Danmark skabt politisk rum for arbejderbevægelsen-

og dermed samtidig skabt betingelser for en politisk integration af den.

Integrationsprocessen tog fart fra 1912, hvor en Venstreregering under

Klaus Berntsen fremsatte forslag om at erstatte 1866-grundloven med dens

privilegerede valgret med en ny og bedre. Og med Staunings indtræden i

det radikale Zahle-ministerium i 1916 var processen stort set blevet irreversi-

bel. Det eneste, som kunne have ændret partiets sammensmeltning med

den overleverede politiske kultur - men det er selvfølgeligogså spekulatio-ner - ville have været en international revolution eller en stærkere konfron-

tationskurs fra borgerskabets 0g/eller monarkiets side, som der var ansatser

til omkring påskekriseni 1920. Med den »harmoniske« løsningaf denne kri-

se var det parlamentariske demokrati med socialdemokraterne ved hånden

imidlertid kommet igennem en skærsild, som lænkede de to parter til hin-

anden i gensidig troskab.

Der kan altså ikke herske tvivl om, at skabelsen af det demokratiske sy-stem i Danmark, som vi grundlæggendekender det i dag, i meget høj gradskyldes den konsekvente demokratiske kamp, som den socialdemokratiske be-

vægelse førte før 1920. Venstre var allerede på dette tidspunkt vaklende, ik-

ke så meget over for det parlamentariske princip som sådan som over for

princippet om lighed i repræsentationen (forholdstalsvalg og udligning af

valgkredsene); De radikale havde ikke nogen større social blok bag sig, der

kunne kæmpe et ligeligt repræsentationsprincipigennem. Socialdemokrati-

et og fagbevægelsen derimod havde både konsekvensen og fodfolket, og

den massive indsats af begge faktorer sikrede dermed grundloven af 1915.

Det politiske system, der blev skabt -

og som efter 1920 fandt et relativt

roligt leje - havde imidlertid ikke et socialdemokratisk, men et liberalt hi-

storisk udgangspunkt. Forfatningsidéerneudsprang af de borgerligt-folkeligebevægelser fra midten af det 19. århundrede, der igen var inspireret af arven

fra den franske revolution. De satte et skel mellem marked og stat eller

mellem privatsfære og offentlighedssfære, og i de liberale bevægelsers

kamp for at få idéerne gennemført blev denne skelnen bevaret. Det politi-ske styre skulle ikke blande sig i markedslovene eller højst gribe reguleren-de ind dér, hvor der kunne opståstørre forvridninger.

Oprindelig havde socialdemokraterne næret idéer om et repræsenta-

tionssystem af mere direkte karakter, d.v.s. et etkammersystem, hvor de

økonomiske og sociale interesser kunne tilgodeses ved en proces, hvor fol-

10

kerepræsentationenvar direkte bestemmende i forhold til regeringen og det

administrative system. Det store historiske eksempel var Pariserkommunen

i 1871, hvor der opstod en høj grad af selvforvaltning, før den franske rege-

ring knuste eksperimentet. På basis af erfaringerne fra påskekrisentog Soci-

aldemokratiet tanker af denne art op igen i 1920, hvor kravet om republikog Weimar-forfatningens idéer om »positivparlamentarisme«en overgangblev ført frem. Men forfatningen og tolkningen af den forblev liberal, og

først efter 2. verdenskrig begyndte en grundlovsmæssigudvikling, der i sam-

menhæng med arbejderbevægelsens styrke skabte en ny situation. I de se-

nere år har man ligefrem talt om »folketingsenevælde«,som leder tankerne

hen på et direkte-repræsentativtsystem. Til gengæld har organisationsmag-ten og dermed »treparts-systemet« fået en betydning, som næppe nogen so-

cialdemokrat havde forestillet sig før 1. verdenskrig.På den skitserede baggrund kunne man betegne Socialdemokratiets ind-

sats for demokratiet som forfejlet i forhold til bevægelsens eget politiske ud-

gangspunkt i Pariserkommunens direkte demokrati. Den politiske kampførte ikke til arbejderklassens frigørelse fra lønarbejdetog fra dens under-

ordnede stilling i samfundet. Men at afskrive Socialdemokratiets politiskeresultat som betydningsløstfor den klasse, det repræsenterede, ville til gen-

gæld være forhastet. Den forfatningspolitiske transformation havde både

materiel og bevidsthedsmæssigbetydning. Den betød bedre mulighed for

kanalisering af sociale reformer gennem det politiske system, og den styrke-de arbejdernes følelse af selvværd i samfundet. Og således blev det efter kil-

derne at dømme ogsåoplevet af størstedelen af arbejderklassen. Men reglenom, at en social bevægelse ikke når sine mål,blev altså bekræftet!

Spørgsmåleter, om den langsomme men sikre demokratisering af det po-litiske system ogsåpåvirkedeborgerskabet og middelklassen, så man allere-

de omkring 1. verdenskrig kan tale om begyndelsen til »consensus-demokra-

tiet« eller »den skandinaviske model«, som fænomenet er blevet kaldt i den

internationale forskning?2 Jeg tror det forholder sig sådan. Om ikke af over-

bevisning, så af nød, måtte det gamle Højre f. eks. i 1915 omorganisere sig og

nydefinere sin politiske rolle til at blive et bredt vælgerparti.Det politiske de-

mokrati blev nu alment accepteret, selvom der lagdes vidt forskellige Værdier i

det, og selvom de tidligere Højre-tolkninger af grundloven fra Estrups tidikke døde helt ud. Påskekrisen i 1920, hvor Kongen med udgangspunkt i ek-

stra-parlamentariske kredse afsatte en regering, der ikke havde et flertal

imod sig i Folketinget, afslørede dybemodsætningeri demokratiforståelsen,modsætninger,der levede videre i mellemkrigstiden. Men de autoritære el-

ler elitære strømningerforblev trods alt isolerede indtil i hvert fald 1940.

Med indførelsen af et demokrati med sociale forpligtelser blev Danmark

under Socialdemokratiets og De radikales ledelse formentlig foregangslandi verden. Sverige kom ikke i spidsen før omkring 2. verdenskrig, og det sven-

ske Socialdemokrati var så sent som i 19307erne klart inspireret af det dan-

ske. Det er således af den svenske sociolog Göran Therborn blevet betegnetsom »en dansk-tysk import«.3

›

Hele dette politiske forløb stod i skarp kontrast til udviklingen i mange

11

andre lande. Tyskland kan igen tjene som hovedeksempel. Her blev det de-mokratiske system, som SPD og de liberale fik skabt med Weimar-forfatnin-

gen i 1919, så skrøbeligt,at det snart ophørte med at fungere efter hensigtenog til sidst brød sammen. De sociale og politiske modsætningeri mellem-

krigstidens Tyskland kunne ikke rummes inden for de rammer, som Wei-

mar-forfatningen etablerede.

I relation til det internationale socialistiske samarbejde (ij. det tredie afde ovenfor nævnte punkter) udvikledes i det unge Socialdemokrati på denene side en stærk international indstilling og solidaritetsfølelse og på denanden side en opfattelse af, at det danske samfund var særegent og ikkeuden videre kunne rubriceres i et internationalt politisk forløb. II. Interna-tionales strategi for overgangen til socialisme blev accepteret af danskerne,men ledelsen forbeholdt sig udformningen af strategien herhjemme og komi det hele taget til at betragte Danmark som en slags niche, hvor en hurtigindførelse af socialismen kun var tænkelig som udløber af socialistiske revo-

lutioner i de store lande.4

Først det chokerende udbrud af verdenskrigen i august 1914 afklarededenne dualisme til fordel for et ret entydigt nationalt (men ikke nationali-

stisk) engagement. Den dobbelte holdning til den nationale og den interna-tionale dimension, som karakteriserede Socialdemokratiet frem til 1914, må

dog ikke forveksles med en dobbeltholdning, hvor man kun i ord gik ind fordet internationale. Internationalismen var dybt forankret i partiets og fag-bevægelsens teori og praksis og vedblev at være en levende faktor selv efter

verdenskrigens udbrud og Socialdemokratiets støtte til det tyske Socialde-

mokrati (der igen støttede den tyske regering). Det sås i det internationale

fredsarbejde og i forsøgenepå efter verdenskrigen at genoprette Internatio-

nalen i dens gamle skikkelse som en samlet international bevægelse. I disse

forsøg var det danske parti med Stauning i spidsen yderst aktivt og seriøst.Men omkring 1920 opstod et nyt internationalt system. I løbet af et tiår

førte det til økonomisk protektionisme mellem landene og til stadig skarpe-re politiske konflikter, der mundede ud i 1930,ernes polarisering og den nye

verdenskrig. Fra arbejderbevægelsens synsvinkel så tilstanden efter 1920

umiddelbart ikke så dyster ud. En del af kravene om national selvbestem-

melsesret blev gennemført i Versailles-traktaten, og demokratiske styrefor-mer blev indført i Tyskland, Østrig og andre lande, samtidig med at arbej-derklassen hævdede sig stærkere i landenes sociale og politiske liv, end den

gjorde før krigen. De sociale resultater blev imidlertid hurtigt svækket af

den økonomiske krise, der fulgte i den korte højkonjunkturskølvand, og1920'erne blev et tiår med sociale kampe, der var langt voldsommere end

før 1914, hvis man ser bort fra det russiske eksempel.Af størst betydning blev dog den politiske splittelse af arbejderbevægel-

sen, der skete med den kommunistiske 3. Internationales dannelse i 1919, ogsom det på trods af mange forsøg ikke lykkedes at overvinde. Der blev her-ved 0. 1920 lagt nogle rammer for den socialdemokratiske arbejderbevægel-ses ageren, som stillede den dårligereend før 1914, og som i 1930erne blevså belastende, at den samlede arbejderbevægelsetabte kampen mod fascis-

12

men og nationalsocialismen og i Italien, Tyskland, Østrig,Spanien og mange

østeuropæiske lande ganske enkelt blev udslettet som indre faktor. Man

kan således se det nationale og internationale »1920-resultat« som grundlagfor langvarige strukturer af samfundsmæssigog ideologisk art, lige som man

kan se de strukturer, der opstod i perioden 1945-49, som grundlæggendefor

den vestlige arbejderbevægelses- og andre politiske kræfters -

ageren op til

1989, hvor verdenssituationen jo igen skiftede. I 1930”erne lå de skandinavi-

ske lande imidlertid i periferien af de europæiskebrændpunkter,og det lyk-kedes for den socialdemokratisk-radikale »folkefront« at holde både nazis-

men og kommunismen stangen. Det var med til at skabe betingelserne for

den egentlige udfoldelse af velfærdssamfundet, der fulgte efter 2. verdens-

krig.Men tilbage til II. Internationales tid! På trods af den stærke evolutioni-

stiske filosofi, der karakteriserede Socialdemokratiet, og som kunne ligneen objektiverende deterrninisme, blev bevægelsen kendetegnet af et stærkt

handlingspræg.Det danske Socialdemokrati kommer herved til at stå i kon-

trast til partier i lande, hvor handlemulighederne nok var mindre, men hvor

den officielle holdning på samme tid blev præget af dogmatisme og af ven-

ten - den såkaldte attentisme. Arbejderbevægelsen i Danmark blev hverken

præget af dogmatisme eller af venten. Og den lukkede sig slet ikke inde i en

lejr. Tværtimod udviklede den, om ikke et hegemonisk samfundssyn - hertilblev den trods alt for bestemt af by-arbejderklassens interesser - så en ideo-

logi, der var meget stærkt influeret af Ønsket om at blande sig i samfunds-

anliggenderne på alle planer. At dette ikke altid lykkedes er en anden sag,det afgørende er aspirationen. Og denne »vi vil ha, indflydelse«-holdningel-ler deltagelsesmentalitet, som jeg også kalder det, medførte naturligvis be-

røring med og indgåelseaf aftaler og kompromis,er med repræsentanter forandre klasser. Mulighedsbetingelserne var til stede, i og med den stærke

differentiering der var i det danske borgerskab og småborgerskab.Dervedfik det danske Socialdemokrati manøvremuligheder, som i mange tilfælde

førte til konkrete politiske eller sociale resultater, der betød forbedringerfor arbejderklassen. Selvom den ideologiske dimension klart fandtes i parti-ets politik i denne periode og styrede dets stillingtagen i mange sager

- det

vigtigste eksempel er nok holdningen til finansloven, der lige frem til 1914

var bestemt af, at partiet ikke ville stemme for bevillinger til militæret - så

spærrede ideologien ikke for formidlingen af sociale og politiske kontakter

og hermed forbundne løsninger.Ja, med en positiv formulering kan man li-

gefrem sige, at bevægelsens politiske ideologi og den heraf afledte strategiog taktik i denne periode viste evne til at formidle sociale kontakter og re-

sultater, der umiddelbart styrkede arbejderklassen fysisk og psykisk. I den

forstand blev den demokratiske socialismes historie altså historien om en

politisk og social succes.

Med det politiske system, der tog form i Danmark mellem 1900 og 1920

og med Socialdemokratiets tilpasning til dette system, giver forklaringen på,at det var den fredeligt-gradualistiske reformindstilling, der sejrede over de

mere revolutionære alternativer - f. eks. syndikalismen - sig næsten af sig

13

selv. Selvom der som påpeget hele vejen igennem bestod en valgmulighed.Det politiske system og den politiske kultur voksede frem jævnsides Social-

demokratiets politiske moderering, og den ene faktor betingede den anden,så man ikke kan etablere et mekanisk årsag-virkningforhold. Det er her af-

smitningen mellem bevægelserne kommer ind, herhjemme i form af en af-

smitning mellem den liberale del af bondebevægelsenog arbejderbevægel-sen -

og vice versa. Det er dog værd at bemærke, at Socialdemokratiet be-varede det internationale perspektiv i dets klassiske form frem til i hvert

fald 1. verdenskrig, og at »niche-holdningen«ikke før denne tid var tænkt

som et permanent fænomen. Den skandinaviske model var i udgangspunk-tet ikke en frit valgt model, men skyldtes den »heldige«afhægtningunder 1.

verdenskrig, der viste sig at få vidtrækkende konsekvenser også i indenrigs-politikken. Herigennem kan bogens grundlæggendehypotese ogsåverifice-

res, nemlig den, at Socialdemokratiets politisk-ideologiske karakter over-

ordnet blev bestemt af udviklingen på det internationale plan, både inden

for den internationale socialistiske bevægelse og mellem staterne, men at

dansk arbejderbevægelseog dens socialistiske ideologi på den anden side

fik sit afgørende indholdsprægaf de materielle, politiske og kulturelle struk-

turer i det danske samfund.

For nu at konkludere: Socialdemokratiet opnåedealdrig hegemoniet i det

danske samfund, således som det samlede Venstre gjorde det fra midten af

1890'erne til 1. verdenskrig. Det nåede heller ikke i II. Internationales epokeat samle hele den danske arbejderklasse i én bevægelse, idet landarbejdernestadig stort set var uorganiserede. Men en sådan altomfattende samling var

praktisk taget også utænkelig.Det, Socialdemokratiet faktisk opnåede,var

hegemoni i by-arbejderklassen, det formåede at samle denne klasse organi-satorisk og politisk og ud fra denne position at fremme dens indflydelse i

samfundet via kompromis,er med borger- og småborgerskabet.Dette hege-moni blev den centrale forudsætning for borgerskabets respekt for den soci-

aldemokratiske arbejderbevægelseog for dets vilje til at indgåkompromis-”er med den; bevægelsen ansås med andre ord af borgerskabet for at være

en ansvarlig forhandlingspartner på arbejderklassens vegne. Og at det for-

holdt sig sådan blev både forstået og værdsat i arbejderbevægelsen, der af

samme grund bekæmpede bevægelser og oppositionsgrupper, der kunne

forstyrre dette forhold.

Den demokratiske socialisme i Danmark kunne således indgå som en stærk

venstrefløji en demokratisk tradition, der søgte at gøre samfundet mere frit

og mere lige, men som - for forbundsfællernes vedkommende - ikke ville

bryde med den kapitalistiske produktionsmåde,som arbejderne mest føle-

ligt var underlagt. Sociale reformer kunne man få, men ikke socialisme.

Hvornår eller i det hele taget om dette blev forstået i arbejderbevægelsenidenne periode er uvist. Tiltroen til både »udviklingen«- den organiske evo-

lution, som det tit kaldtes -

og til den internationale arbejderbevægelseskamp var meget stor, og katastrofen i august 1914 var i hvert fald to år sene-

14

re, hvor jeg slutter, ikke tilstrækkeligtbearbejdet til at en erkendelse af nye

og snævrere forhold for arbejderbevægelsenvar nået.

På længere sigt fik den demokratiske socialisme korporatistiske træk,som lå i svøb i tiden før 1914 i opbygningen af det arbejdsretlige system ogden ideologiske rationalisering heraf, og som muligvis kan føres helt tilbagetil laugstraditionen.

I min indledning lovede jeg også at komme ind på den politiske erkendel-

sesinteresse, min bog evt. kan have. Det er klart, at den har det for mig selv,men kan den også bidrage til en mere kvalificeret debat ud fra en dybereforståelse af den socialdemokratiske bevægelse og dens rolle i samfundet?

Det er svært at sige, betydningen af videnskabelige resultater kan jo let

overdrives, og de politiske interessemodsætninger følger gennemgåendenogle mere kontante spilleregler. Men en lille smule betydning kan de måske

have, og i hvert fald har det været interessant for mig at følge, hvordan de

grundlæggendevurderinger af Socialdemokratiet og dets rolle har ændret

sig i hele Europa gennem de sidste ca. 10 år. Vurderingerne -

og her tænkes

først og fremmest på dem, der i det hele taget beskæftiger sig mere systema-tisk med arbejderbevægelsen:universitetsmilieuet og intellektuelle milieuer

på venstrefløjen - er på én gang blevet mere afslappede/udogmatiske ogmere materialistiske, altså efter min mening mere videnskabelige og mindre

direkte politiske.5 Det politiske perspektiv er ændret, fra en forventning om

umiddelbart forestående samfundsomvæltningertil en indstillen sig på, at

socialismens indførelse i bedste fald har meget lange udsigter, og at en evt.

socialisme vil se helt anderledes ud end de klassiske forestillinger om hele

folkets ejendom og planøkonomi til dækning af alles behov. Sammenbrud-

det i øst har naturligvis også bidraget til en revurdering af den klassiske so-

cialistiske bevægelses rolle, og for manges vedkommende, ikke mindst i Øst-

europa og Rusland, en beklagelse af bruddet i 1917 og den efterfølgende70-årigesplittelse af arbejderbevægelsen.

Et eksempel på denne revurdering, som jeg kan tilslutte mig, giver førom-talte Göran Therborn i bogen »Samtal om socialismen«, som er en brev-

veksling fra 1988 med forfatteren Anders Ehnmark. I sit første brev til Ehn-

mark skriver Therborn:

»Socialismen og kampen mod den fra Bismarck til Thatcher og Reagan viaMussolini og Hitler har sat sit præg på det århundrede, som er gået. I denforstand tror jeg vi kan tale om det århundrede,der er gået, som socialis-mens århundrede. Men vi kan ikke sige, at det blev som Marx, Kautsky,Lenin eller Branting havde forestillet sig. Og den klassiske socialisme vil

sikkert ikke leve endnu et århundrede. I dag fremstår alle grundpillerne i

det socialistiske syndrom som problematiske, såvel hver for sig som i sam-

virken. Meningen med at være socialist i dag må være at indse dette og

samtidig kunne gå videre... Jeg er overbevist om, at vi nu oplever et histo-

risk vendepunkt. Den klassiske socialisme, hvad enten den var socialdemo-

kratisk eller kommunistisk, har passeret sit højdepunkt. Den socialisme,som evt. kan vinde fremtiden, må finde nye kræfter og nye idéer.

- Hvor-

dan, det er vel, hvad denne brevveksling skal handle om, men lad mig ka-

ste noget garn ud, som evt. kan vikles op. For nu at begynde bagfra: Der

15

findes en slags politikfetischisme i den socialistiske tradition - drevet til sin

yderste konsekvens i den radikale kvindebevægelsesparole »det personli-ge er politisk« - en politikfetischisme, som det er nødvendigt at gøre opmed. Vi har ikke taget Marx” karakteristik af politikken som »et styre af

mennesker« alvorligt.6

Therborn opgiver ikke, hvorfra det korte Marx-citat stammer, men det er

heller ikke afgørende.Det for mig centrale i hans tekst er påpegningenaf

den fiksering på det politiske, der historisk har kendetegnet den socialistiske

ventrefløj (med undtagelse af kapitallogikerne, der desværre endte i den

modsatte grøft). Politiske analyser/vurderinger er i modsætning til mere

brede, strukturelt anlagte analyser relativt kortsigtede og konjunkturafhæn-

gige og desuden underlagt ønskeforestillinger af alle mulige slags. De får of-

te et voluntaristisk præg. Her tror jeg også forklaringen på de skævvredne

analyser af Socialdemokratiet ligger, og dermed de krampagtige forsøg påat udvikle venstrefløjs-taktikover for den store socialdemokratiske bevægel-se. Disse forsøgs mest absurde udslag fandt sted i 1930'erne med socialfa-

scisme-teorien, men på trods af revisioner og ændringer kan vi vist lige så

godt indrømme, at det aldrig fra den socialistiske venstrefløjs side virkelig er

lykkedes at udvikle en holdning og taktik over for Socialdemokratiet, som

kunne opvise større politisk troværdighed, for slet ikke at tale om resultater.

Det gælder i hvert fald i hele Nordvesteuropa.

Hvis vi nu med mere »langsigtede«og helhedssøgende,strukturelle overve-

jelser kan komme et lille nøk videre - med den selverkendelse, der er sat

ind fra mange sider - skal vi være glade. Vi er efterhånden blevet så ydmy-ge, at vi er tilfredse med lidt. Men det er efter min mening også bedre end

helt at opgive ævred.

Noter:

1. En kritisk analyse af de forskellige retninger og forfattere ñndes i Claus Bryld: Reformis-

me. Begrebet og dets anvendelse i studiet af arbejderbevægelsenshistorie, i G. Callesen,H. Caspersen og K Knudsen (red.): »Fremad og aldrig glemmel«,1981, pp. 137-159.

2. N. Elder, A.H. Thomas og D. Arter: The Consensual Democracies. The Government and

Politics of the Scandinavian States, Oxford 1982.

3. Göran Therborn: En dansk-tysk import. Det moderna Sverige och socialdemokratin, i

tidsskriftet »Arbetarhistoria«, nr. 37-38, 1986. M.h.t. SAPs 19307er-inspiration fra det dan-

ske Socialdemokrati, se Bengt Schüllerqvist:Från kosackval till kohandel. SAPs väg till

makten, 1992.

4. Hvis nogen kommer til at tænke på EF og Socialdemokratiets problemer med en til- og

afgrænsningher overfor i den nyeste tid er det måske ikke helt tilfældigt!Det med at væ-

re både ude og inde går langt tilbage i bevægelsens historie og afspejler reelle problemerfor en arbejderbevægelsei et land, hvor de sociale forhold og den politiskemedindflydelsegennemgåendeer bedre end i de europæiske hovedlande med deres gamle, rodfæstede

overklassemagt.5. Et godt eksempel herpå er indlæggenepå konferencen »Socialdemokratin och samhällets

förandring i Sverige«i Stockholm oktober 1985, trykt i »Arbetarhistoria Meddelande från

Arbetarrörelsens Arkiv och Bibliotek« nr. 37-38, årg.10, 1986. Et andet eksempel er refe-

raterne fra de årlige internationale Linzer- konferencer om arbejderbevægelsenshistorie,som findes påArbejderbevægelsensBibl. og Arkiv i København.

6. A. Ehnmark og G. Therborn: Samtal om Socialismen, Stockholm 1988, p. 11 f., p. 16.

16

Abstract. Bryld, Claus: The Breakthrough of Democratic Socialism.

Arbejderhistorie 41 (1993).

In the article the author presents the findings of his doctoral thesis

»The Breakthrough Years of Democratic Socialism. Studies in the

Formation of the Political Ideology of the Labour Movement in

Denmark 1884-1916 against a National and International Back-

ground«. He summarises the following issues: 1) Reform versus re-

volution in Social Democratic strategies; 2) Social Democratic per-

ceptions of democracy and socialism; and 3) the Social Democratic

concept of international versus national policies during the periodof the IInd International.

He goes on to discuss his theses against the backdrop of the de-

bate which has taken place over the last 25 years among the Danish

left on the nature of the Social Democratic Party. He concludes

that the most serious error made by most researchers and debaters

was focusing too much on the political element; this resulted in su-

bjective (short)circuits.

17

Henning Hømehøj

Opposition ved Claus Brylds forsvar af

afhandlingen »Den demokratiske socialismes

gennembrudsår«12. februar 1993

Henning Uørnehøjsmangeårigestudier af arbejderbevægel-sens historie, udmøntet i adskillige sknjier især til brug i ar-

bejderoplysningenhar givet ham anledning til at reagere påClaus Brylds disputats Oppositionen gengives heri en nogetforkortet udgave.

Det fremgåraf Indledningen til Claus Brylds (C.B.) disputats, at han har sat

sig den opgave »at rekonstruere det socialdemokratiske projekt, således som

det blev formuleret af socialdemokraterne selv, for på den baggrund at kun-

ne Vurdere det historisk« (p.21). Det forekommer velmotiveret i betragtningaf, at dette »socialdemokratiske projekt« i den seneste snes år - af de histo-

rikere, som interesserer sig for arbejderbevægelsen - har været anskuet ogbeskrevet på en sådan måde, at det snarere har virket blokerende end be-

fordrende for forståelsen af denne bevægelses historie. Den foreliggendedisputats kan forhåbentligmarkere det endelige opgør med den ufrugtbarelinie i historieskrivningen om dansk arbejderbevægelse.

At der er tale om en ny linie, turde fremgå af følgende elsempler. I 1976

holdt seks historikere - karakteriserede som »uorganiseredevenstrefløjs-folk« i Selskabet for arbejderbevægelsens histories, SFAHs 10 års jubilæ-

umsbog: Fremad og aldrig glemme, 1981, p. 26 -ligeså mange radioforedragom den danske arbejderbevægelse.Disse foredrag blev senere udsendt i

bogform af SFAH. I forordet kan man bl.a. læse, at formålet med disse fo-

redrag var at vise, »hvorledes arbejderklassens egne faglige og politiske or-

ganisationer blev det fornemste redskab til dens gradvise inddragelse under

det kapitalistiske system« (Dansk Arbejderbevægelse. Jens Engberg m.fl.,

1976, pp. 4-5).'

I SFAHs 10 års jubilæumsskriftkan man bl.a. læse, at »den reformistiske

teori og praksis satsede på en reformpolitik inden for det kapitalistiske systemderigennem fuldendtes ogsåden socialdemokratiske arbejderbevægelsesen-

delige integration i det borgerlige samfund ...« (p. 82). Citatet skyldes Karl

Chr. Lammers, der i sin anmeldelse af C.B.s disputats i Politiken 10. feb.

1993 var meget rosende, skønt synspunktet er det stik modsatte i disputatsen!

18

C.B. skriver bl.a. »Socialdemokratiet (blev) en del af den ,normale poli-tisk-kulturelle proces i det danske samfund (i årene op til 1. verdenskrig).Det er ikke ensbetydende med »integrationi statsmagten« (altså det bor-

gerlige samfund), som det ofte er blevet fremført...« (p. 364). GB. fortsæt-

ter med at konstatere, at »hvis man overhovedet kan tale om en sådan (in-tegration i statsmagten), lå den længere fremme i tiden« (p. 364). - Ja, i 1924

danner Socialdemokratiet sin første regering, og fra 1929 til 1982 var partietregeringsbærende - med korte afbrydelser. Den statsmagt, Socialdemokra-

tiet blev integreret i, var altså den, hvor den selv havde regeringsmagten.C.B. vurderer i øvrigt situationen op til 1. verdenskrig således: »Socialde-

mokratiet blev anerkendt og begyndte at forstå sig selv som en del af den

demokratiske proces ...« (p. 364). - Det er jeg ganske enig i. Og jeg er ogsåenig med CB., når han understreger, at i årene op til 1. verdenskrig begynd-te »dén politisk-parlamentariske kultur at tage form, som kom til at præ-

ge det danske politiske liv de næste 60 år« (p. 340) - en politisk kultur, der

til forskel fra den rent borgerlige også inddrog det sociale element, fuldt ud-

foldet i den samfundsdannelse, der efter 2. verdenskrig fik betegnelsen: vel-

færdstaten._

Men det var nu ikke først op til 1. verdenskrig, at Socialdemokratiet be-

gyndte at forstå sig selv »som en del af den demokratiske proces«. Det skete

faktisk helt fra begyndelsen i 1871. Det fremgårklart af Louis Pios leder i

det første nr. af Socialisten og af en række andre af hans ledere. I en af dem

opfordrer han bl.a. arbejderne til med deres liv at vogte den almindeligevalgret (ij. Henning Tjørnehøj: Louis Pio - folkevækkeren, 1992, pp. 92 og

55). Socialdemokratiets grundlægger så altså også partiet »som en del af

den demokratiske proces«.I det af de 6 radioforedrag fra 1976, der omhandlede syndikalismen -

skrevet af Asger Jepsen - fremhæves det bl.a., at »såvel den politiske for-

ståelse som de politisk-organisatoriske metoder, der (af fagbevægelsen)blev

anvendt til at knægte oppositionen (dvs. syndikalisterne) viser reformis-

mens og dermed Socialdemokratiets manglende evne til at forbinde hele ar-

bejderklassens interessekamp med den politiske kamp indenfor det kapitali-stiske samfund« (op.cit. p. 43).

'

›

C.B. har en lidt anden vurdering af forholdet mellem Socialdemokratiet

og syndikalisterne. Han fremhæver således, at »for en retrospektiv betragt-ning virker de danske syndikalisters teori og praksis urealistisk ...«

(p.308).Af samme grund konkluderer han, at »den socialdemokratiske be-

vægelse (ikke havde) anden mulighed end at bekæmpe syndikalismen både

ideologisk og på det praktiske plan«(p.310). _

Så kan man beklage, at C.B. har ret i sin vurdering af nødvendigheden af

bekæmpelsen af syndikalismen -

og det næppe kun retrospektivt. Mangesyndikalistervar jo folk med stor viden, megen idealisme og et flammende

engagement. Mærkeligt i øvrigt, at syndikalismen i Danmark kunne forsvin-

de næsten fra det ene år til det andet i begyndelsen af 1920erne. Men ogsådet kunne jo tyde på,at dens strategi var urealistisk.

Præces sørger imidlertid for, at ,det socialdemokratiske træ, ikke vokser

19

ind i himlen. I disputatsens indledning skriver han, at den »er båret af sym-pati for de gamle socialdemokrater, uden hvilke det danske samfund i dagville være et ringere samfund for den store befolkning«(p. 33). - Så kan de

yngre socialdemokrater tygge på den!Nu er bogen imidlertid båret af en udstrakt sympati for den demokratiske

og sociale reforrnlinie, der har præget de skandinaviske socialdemokratiet,selvom C.B. i disputatsens slutning lidt irriteret skriver, at »blandt de euro-

pæiske arbejderbevægelserudviser den skandinaviske en næsten fanatiskdemokratisk overbevisning«(p. 427). - Men er det dog ikke en form for fa-

natisme, der er til at leve med?

Men blev den demokratiske, socialt orienterede reformisme da afsvækketaf de yngre socialdemokrater, som fulgte efter de ældre, der har C.B.s sym-pati? Svigtede de yngre socialdemokrater kampen for folkestyret f.eks. i

mellemkrigstiden, hvor så mange andre både på højre- og venstrefløjen kri-tiserede det? Aksel Larsen ville jo i Folketinget i 1932 -

og kom det- bl.a.for at afsløre »hulheden i parlamentarismen, som mangfoldige arbejdereendnu tror på« (Her cit. efter Socialdemokratiets Håndbog,Rigsdagssam-lingen 1932-33 p. 154). Holdt »de yngre« socialdemokrater op med at gen-nemføre sociale og andre reformer? På ingen måde - som bekendt! Der er

den smukkest tænkelige kontinuitet fra de ældre til de yngre socialdemo-krater - fra Pio over Knudsen og Stauning til Anker Jørgensen og Poul Ny-rup Rasmussen.

Så meget til indledning. Derefter vil jeg nu vurdere nogle af bogens tema-

er. Det første drejer sig om spørgsmåletvedrørende Socialdemokratiets

stats- og socialismeopfattelse, som dels behandles i begyndelsen af bogen(pp. 63 - 68) og dels i forbindelse med portrætteringenaf P. Knudsen, Gus-

tav Bang og Fr. Borgbjerg (pp. 382 - 414) - gode portrætter og tankevæk-

kende i øvrigt,at så få ledende socialdemokrater er blevet »videnskabeligt«biograferede.

C.B. fremhæver bl.a., at »de marxistiske teorier om sønderbrydningaf det

bestående statsapparat, proletariatets diktatur og statens (altså ikke bare

den borgerlige eller kapitalistiske stats) forsvinden var helt fremmede for

det danske parti« (p. 65). GB. henviser i denne forbindelse til, at Marx i sin

kritik af det program, som de to sammensluttede tyske socialdemokratier

vedtog i Gotha i 1875 skulle have beskrevet denne »statens« endelige for-

svinden. Men det er ikke rigtigt!Marx taler ikke - i sin kritik af Gotha-programmet - om en forsvinden

men derimod om en forvandling af staten: »Hvilken forvandling vil der ske

med staten i et kommunistisk samfund? Med andre ord, hvilke samfunds-

funktioner bliver der tilbage der, som er analoge med de nuværende stats-

funktioner?« (Kritik af Gothaprogrammet i: Karl Marx/Friedrich Engels,Udvalgte Skrifter II, 1952 p. 25). Det ville også være, mærkeligt, om Marx

skulle have talt om statsapparatets forsvinden. Han var jo ikke anarkist. Detvar ikke det ustyrede, totalt decentraliserede samfund, han tilstræbte - men

det i en socialistisk/kommunistisk retning styrede samfund. Og det må jonødvendigviskræve et statsapparat. Når Marx derfor andetsteds udtaler sig

20

om statsapparatets totale forsvinden, må det betegnes som vrøvl fra hans si-

de.

Derfor er jeg heller ikke sikker på,at C.B. har ret i sin påstandom, at det

var »i strid med Marx ”ogEngels, teorier«, når de danske socialdemokrater

ønskede »at benytte det eksisterende statsapparat til at overtage produk-tionsmidlerne...« (p. 65). Det eksempel, der skal belyse denne påstand- en

tale af A.C. Meyer fra 1896 om Højre-regeringenslovforslag vedrørende sta-

tens eneret til at drive telegrafanlæg - siger jo ikke andet end, med Meyersegne ord, at selv en konservativ regering »overtager forretninger, der vokser

privatdriften over hovedet ...« (p.65).Socialdemokratiet har næppe forestillet sig, at en konservativ regering el-

ler en Venstre-regering ville gå med til en generel statsovertagelse af pro-duktionsmidlerne. Men derfor behøver der jo ikke at være nogen »indre

modsigelse«- som postuleret af C.B. - mellem Socialdemokratiets hævde]-

se af, »at den bestående stat så at sige kunne handle socialistisk« og dets'

hævdelse af Marx-synspunktet fra Inauguraladressen i 1864 - de allerførste

og så kendte ord om, at »arbejderklassensfrigørelsemå erobres af arbejder-klassen selv« (p. 63). Den generelle samfundsovertagelse af produktions-midlerne - der for C.B. og andre synes at være det afgørende indicium påsocialismens endelige sejr - ville jo kunne ske den dag, arbejderklassen hav-

de erobret magten, dvs. flertallet i den parlamentariske forsamling, hvis det

skulle gå demokratisk til -

og den mulighed lod Marx jo ved I. Internationa-

les sidste møde på europæisk grund i Haag i 1872 stå åben i lande som Hol-

land, England og USA - eller ved en revolution. Men hvad skulle hindre

Socialdemokratiet i at benytte det i de borgerliges besiddelse værende stats-

apparat til at tilnærme sig denne generelle statsovertagelse?C.B. skriver også i forbindelse med en omtale af P. Knudsens »positivestatsbegreb«, at denne ikke skelnede »mellem en borgerlig og en proletariskstatsmagt« (p. 387). Og om Gustav Bang konstateres det, at han ikke udfor-

mede »en revolutionær statsteori« (p. 399) - uden at det i nogle af de to til-

fælde fremgår, om der hermed tænkes på samfundsformer byggende påden nævnte statsovertagelse af produktionsmidlerne. Men det gør der vel

næppe, eftersom både Knudsen og Bang gik ind for statsovertagelse af pro-duktionsmidlerne. Der må altså være tale om noget andet og mere end

statsovertagelse. Men hvad er det da, C.B. tænker på med begreberne:»proletariskstatsmagt« og »revolutionær statsteori«?

I dag har vi så den erfaring, at statsovertagelse af produktionsmidlerneikke nødvendigvisfører til et bedre samfund -

og det skyldes næppe ude-

lukkende, at denne overtagelse i størst målestok blev gennemførti ikke-de-

mokratiske, såkaldt kommunistiske eller socialistiske samfund eller med

C.B.s udtryk: samfund som praktiserede »statssocialisme« (p.20) - et udtrykder minsandten også bruges om den »konkrete politik, (som) dansk arbej-derbevægelse (udformede) efter Systemskiftet« ( p. 150). 0g Knudsen,

Borgbjerg og Bang får i ét bundt hæftet leninismens »demokratisk centralis-

me« på sig (p. 414). Der ligger ikke nogen ,ond hensigt' bagved fra C.B.s si-

de. Men hvorfor så anvende disse belastende betegnelser?

21

I indledningsafsnittet til Socialdemokratiets 1. principprogram fra 1876hedder det bl.a., at »arbejdsmidlernebliver fælles ejendom og står til afbe-

nyttelse for alle medlemmer i samfundet ...« (p. 473). I det 2. princippro-gram fra 1913 fastslås det, at »det kapitalistiske privateje til produktionsmid-lerne (bør omdannes) til socialistisk fælleseje«,og at »det arbejdende folk

(bør) overtage og drive produktionen...«(p. 478). Der tales altså tilsynela-dende ikke om statsovertagelse i disse to første principprogrammer. Hvisdefinitionen af, om et parti er socialistisk derfor knytter sig til en sådan

statsovertagelse, ser det - ideologisk - ikke for godt ud for det danske Soci-aldemokrati!

I en debat i Folketinget i 1920 med de konservatives chefideolog, økono-men Arnold Fraenkel, sagde Borgbjerg bl.a. »Det ærede medlem kan tagedet danske Socialdemokratis program (der er vel her tænkt på 1913-pro-grammet), og han vil ikke finde ét ord om statens overtagelse af produktio-nen ...« (Her citeret efter CB.: Det danske Socialdemokrati og revisionis-

men, 1976, p. 88). Mange citater i disputatsen tyder imidlertid på, at social-

demokraterne i al almindelighed forestillede sig en statsovertagelse af pro-duktionsmidlerne. Så måske er socialdemokratiet alligevel et socialistisk

parti?Dog forekommer det overraskende, at C.B. ikke et sted i sin disputats

overvejer, om socialisme for det danske Socialdemokrati kunne være andet

end statseje f.eks. fælleseje af virksomhederne, - jvf. citaterne fra 1876- og

l913-principprogrammerne - dvs., at de ansatte selv ejer eller er medejere af

virksomheden, hvad der f.eks. kimne indebære muligheden for at undgåunødigtbureaukrati. Det var bl.a., hvad vi - dvs. det daværende princippro-grams skrivegruppe Mogens Lykketoft, Poul Nielson, Kjeld Olesen, Bendt

Thuesen 0g undertegnede - tilstræbte med den bevidste brug af udtrykketfælleseje i det 4. socialdemokratiske principprogram fra 1977.

Så gjorde Borgbjerg i debatten med Fraenkel en i øvrigt ikke uvæsentligtilføjelse:et samfund vil kunne »nærme sig socialismens vilkeliggørelse,ved

privatdrift i ikke ringe udstrækningunder samfundets kontrol...« (GB. 1976,p. 89). Her er vi med andre ord ovre i den statsinterventionisme, der blev

det overordnede reguleringsmiddel for det danske socialdemokrati, da der

ikke kunne skabes politisk flertal for fællesejet eller statsovertagelsen af

produktionsmidlerne. Ja, selv i SFs seneste program (1992)kan man læse,at der »i et demokratisk-socialistisk samfund« vil kunne være »et væsentligtislæt af privateje ...«.

Det politiske udgangspunkt for den socialdemokratiske statsinterventio-

nisme blev Augustloven i 1914 - den lov, der fundamentalt brød med den li-

beralistiske tanke om, at staten skulle holde sig på lang afstand af en regule-ring af erhvervsøkonomien. Denne Augustlov gav både Socialdemokratiet

og De radikale et indtryk af, hvad det eksisterende statsapparat i deres

hænder kunne bruges til med hensyn til en regulering af markedsøkonomi-en. Og det blev jo i høj grad bestemmende for det socialdemokratiske -

ognu også SFs, jvf. 1992-programmet - samfundssyn i den periode, der fulgteefter den af C.B. undersøgte.

22

Men udgangspunktet var altså Augustloven af 1914. Det ligger således in-

denfor den i disputatsen beskrevne periodel. Derfor må det undre, at C.B.

ikke belyser denne Augustlov nærmere, når det snarere var den og ikke ide-

ologisk, revisionistiske overvejelser, der førte det danske Socialdemokrati

frem til det blandøkonomiske (privat/offentlig sektor) samfundssyn - base-

ret på en regulering af markedsøkonomien - således som partiet udviklede

det i mellemkrigstiden, og som det siden har bygget på.Keynes afløste Marx

som økonomisk chefideolog.Det næste tema jeg vil tage op, er C.B.s påstandom Socialdemokratiets

afvisning af revisionismen, som den blev formuleret af den ledende SPD-

ideolog, Edv. Bernstein i 1890”erne,mens han befandt sig i eksil i London

på flugt fra Bismarcks forfølgelser.Det skete - som det vil vides -i bogen:Socialismens Forudsætninger og Socialdemokratiets Opgaver (1899) - en

bog, der aldrig er blevet oversat til dansk og aldrig gjort til genstand for

nærmere analyse på dansk grund. Det er ganske tankevækkende!I mange år har begreber som ,revisionisme og ,reformismë været nogle

af venstrefløjensværste skældsord, og Bernstein har af denne fløj været an-

set for kætteren ellerforræderen over alle i den socialistiske verden - uden

at nogen dansk historiker tilsyneladende har fundet det umagen værd at

studere ham nærmere. Det er måske reminiscenser fra dette meget negativesyn på Bernstein, der præger disputatsen, når det f.eks. om hans revisionis-

me hedder, at den var »klodset og misforstået i forhold til Marx” egne teori-

er ...« (p. 426) - om hvilke man i øvrigtkan læse, at de var »kompleksei en

grad, som gør dem vanskelige at tolke og fremstille autoritativt« (p. 58). Det

burde jo kunne undskylde Bernstein noget!Hans revisionisme var foranlediget af, at han ikke kunne få Marx, forud-

sigelser om kapitalismens sammenbrud og arbejderklassens stadig stærkere

elendiggørelse til at stemme med virkeligheden. Derfor gjorde han op med

de ideologer, som dels bagatelliserede det politiske arbejde - i forventnin-

gen om, at udviklingen af sig selv ville bringe kapitalismens fald -

og som

dels advarede mod sociale reformer, fordi disse kunne svække arbejderklas-sens revolutionære holdninger. Hvor Bernstein derfor lagde vægten på det

politiske reformarbejde, betonede den øvrigeSPD-intelligentsia i stedet en-

demålet - »das Endziel«.

Dette sidste kan godt undre, når det dog - som også anført af C.B. - for-

holdt sig sådan, at »hvordan et socialistisk samfund konkret skulle byggesop og fungere, overlod man til fremtiden at afgøre. Det aldt både interna-

tionalt og i Danmark...« (p. 453). Og det aldt Marx selv! C.B. fremhæver,

hvordan nogle af hans »prognoser mere minder om gammeltestamentligeprofetier end om samfundsøkonomiske prognoser« (p. 58). Der var kun få

og vage anvisninger på, hvordan det endelige - med Marx' ord »det kom-

munistiske« - samfund skulle se ud. Alligevel blev der i Tyskland investeret

oceaner af tid og orgier af energi på at overfuse Bernstein, fordi han var

mere optaget af muligheden for at realisere de opnåeligereformer end af

»das Endziel«.

I forbindelse med dette revisionisme-tema Vil jeg anholde C.B.s påstand

23

SPDs ideolog Edvard Bernstein skrev i 1899 bogen »Socialismens Forudsætningerog Socialde-mokratiets Opgaver«,Hans tanker blev aldrig rigtig diskuteret, endsige godtaget i Danmark -

bl.a. blev bogen aldrig oversat til dansk.

om, at »revisionisterne hævdede det borgerligedemokrati, som det absolut

eneste middel til at gennemføre socialismen« (p. 147, min fremhævelse).Ef-

tersom begrebet »borgerlig«i disputatsen også omfatter de borgerlige, der

kun modvilligt lod sig slæbe med til demokratisk, parlamentariske reformer,forekommer det at være en højst fejlagtig påstand om 'revionisternei Hvad

C.B. mener, er vel, at for dem var ikke det borgerlige men det fuldt udvikle-

de demokrati midlet til at sikre Socialdemokratiet større indflydelse.Som begrundelse for sin påstandom, at det danske Socialdemokrati afvi-

ste Bernsteins revisionisme, henviser C.B. blot til Gustav Bangs anmeldelse

af Bernsteins bog »Socialismens forudsætninger ...« og Borgbjergs omtale af

den (pp. 112-116).Det forekommer dog at være et noget spinkelt grundlagfor påstandenom, at det danske Socialdemokrati afviste Bernsteins revisio-

nisme.

Det er rigtigt, at Bang bestrider Bernsteins statistiske begrundelse for at

imødegåMarx, forarmelses-teori. Derimod virker det fuldkommen absurd -

dog ikke på præces - at Borgbjerg i sin omtale af Bangs anmeldelse af

Bernsteins bog konstaterer, at »alt med raskere og raskere fart (stiler) hen-

mod katastrofen« (p. 116), dvs. kapitalismens endelige sammenbrud. Utro-

ligt, at Borgbjerg kan få sig selv til til at påstå det her i 1899, hvor kapitalis-men i det foregående10-år havde ekspanderet voldsomt - i øvrigt iflg. C.B.

med den konsekvens, »at arbejderklassens tilstand blev forbedret fra

1880,erne til 1. verdenskrig, og at der hermed successivt skabtes et bedre

grundlag for yderligere fremgang. Således blev det efter alt at dømme ogsåoplevet af størstedelen af arbejderklassen ...« (p. 429).

Noget kunne altså tyde på, at Bernstein alligevel har haft ret i sin påstandom, at proletariseringen af arbejderklassen ikke øgedes, og at kapitalismenvar mere sejlivet end forudset af Marx - altså at dennes »elendigheds-ogkatastrofeteori«, ikke syntes holdbar.

Ikke desto mindre var det, der æggede Gustav Bang »stærkest til protest(netop) Bernsteins kritik af den fundamentale forudsætning for hele den

marxistiske doktrin om den sociale katastrofe. Det er kernepunktet i hele

den videnskabelige socialisme, der her er rørt ved ...« (pp. 112-113)- mente

Bang i sin anmeldelse af Bernsteins bog i 1899. 12 år senere mente han imid-

lertid noget ganske andet om dette »kernepunkt«:katastrofe- og eledighed-steorien. Den 9. januar 1911 skrev Bang i en af sine berømte 'mandagsartik-ler, i Social-Demokraten, at »blandt de mange besynderlige vrangforstillin-ger om socialismens ideer og principper er elendighedsteorien en af de

allerbesynderligste ...«.

Noget må han imidlertid have haft til overs for Marx” teorier om den sta-

digt skærpede klassekamp - sluttende med kapitalismens undergang _- ogom spaltningen af det kapitalistiske samfund i en lille, Stenrig kapitalistklas-se og en stor, forannet arbejderklasse. I hvert fald lykkedes det ham -

ogGerson 'Il'ier - at få Socialdemokratiets 1913-k0ngres til at vedtage et prin-cipprogram, hvis ideologiske indledning bygger på disse teorier, skønt virke-

ligheden ellers i et par årtier havde dementeret den - ikke mindst i Dan-

mark! Det hedder i 1913-programmets indledning bl.a.: »kapitalismen

25

splitter samfundet i stadig heftigere interessekrige og spalter det sluttelig i

to modsatte lejre i en bestandig mere omfattende og bevidst indbyrdes klas-

sekamp«.(Jeg beder C.B. bemærke dette afsnit, fordi han ved disputatshandlingenpåstod, at min holdning til Socialdemokratiet er »apologetisk«.Når man

tænker på, hvad Socialdemokratiet i tidens løb har måttet høre fra såkaldt

,revolutionær' side, ville en sådan apologetisk holdning hos en reformist vel

ikke være så overraskende endda. Men som det fremgåraf dette afsnit, er

min holdning til Socialdemokratiet ikke kun apologetisk.)Hvad kan man nu i C.B.s disputats læse af kommentarer til denne ideolo-

giske indledning i 1913-programmet? Det hedder blot, at »BB-programmetrimer ikke med den faktiske udvikling, der var foregåetpå det strategiskeområde i årene før 1913« (p. 493) -

og det er jo ingen overdrivelse! Men

hvorfor formulerede Bang og Trier sig så som de gjorde, og hvorfor lod den

øvrige programkommission dem gøre det? Man skulle dog synes, at det

kunne have påkaldt en kommentar fra C.B.. Men det sker ikke! Og hvad

har C.B. af bemærkninger til den ,mandagsartikelühvor Bang som nævnt

tog afstand fra den elendighedsteori, som han 12 år tidligere havde gjort til

et kernepunkt i den socialistiske teoridannelse? Ingen - skønt litteraturli-

sten omtaler et par artikler af undertegnede, som stod at læse i tidsskriftet

Arbejderhistorie nr. 35, 1990 og nr. 37, 1991 om denne sag.C.B. undrer sig iøvrigtover, at debatten om Bernsteins revisionisme ude-

blev i Danmark, mens den var voldsom i Tyskland, hvor Rosa Luxemburgbl.a. krævede Bernstein smidt ud af partiet, hvad C.B. dog ikke nævner -

hun, der nogle år senere skrev , at »frihed kun for et parti er ikke fri-

hed. Det er altid frihed for anderledes tænkende«. Disse ord er ved siden af

Engels, og Marx' ord fra 1848-Manifestet om, at de »i stedet for det gamleborgerlige samfund med dets klasser og klassemodsætninger (ønskede et

samfund), hvor hver enkelts fri udvikling er betingelsen for alles fri udvik-

ling«efter mit skøn nogle af de smukkeste socialisme-sentenser. Men Bern-

stein måtte altså ikke få del i denne - helt grundlæggende- frihed til uenig-hed, iflg. Rosa Luxemburg. Han skulle smides ud af SPD. Det blev han dogikke. Men i flere år blev han frosset ud, fordi han havde den frækhed at

prøve at få teorierne til at stemme med virkeligheden.Når debatten om Bernsteins revisionisme udeblev i Danmark, forklarer

C.B. det med en henvisning til, at intelligentsiaen var yderst spagfærdigt re-

præsenteret i det danske Socialdemokrati (p. 119)- ogsåden gang! Allerede

Pio anråbte »litterater og kunstnere, sagførere og læger« om at række en

»broderhånd« til »den talrige arbejderklasse i byerne og på landet,...«(H.Tjørnehøjop.cit. p.74). Men Pios anråbelse var forgæves!

At denne kendsgerning i arbejderbevægelsensledelse føltes som et for-

muleringsmæssigt, opinionsdannende Og ideologisk savn, fremgår bl.a. af

den bog om fagbevægelsens historie i de første knapt 30 år - fra 1871 til år

1900 - som De samvirkende Fagforbunds første formand, Jens Jensen, skrev

sammen med sin næstformand og efterfølger, Martin Olsen: »De mænd,der tog fat i 1878 (dvs. efter udvisningen af Pio og Geleff) og senere i begyn-

26

I en hilsen til Engels er Bernstein her afbildet i karikatur sammen med Kautsky. Rimet, skrevet

af Bernstein selv, lyder i tysk oversættelse: »Es gratuliren dem Fritze Engels /zwei verrufene

Züricher Bengels. /Der Eine von Beiden ist kein Christ, /der Andre nicht 'mal ein Jude ist.«

27

delsen af firserne, er for en stor dels vedkommende... alle selv udgåedefra

arbejdernes kreds ligesom flertallet af dem, der er kommet til senere. Dettehar været af den største betydning i henseende til at skabe fasthed og ensar-

tethed i partiets organisation og arbejde. På den anden side kan det ikke

nægtes, at vi i nogen grad har savnet elementer i vort parti, som kunne sæt-

te de teoretiske strenge i noget stærkere svingning«.(Jens Jensen, C.M. Ol-sen: Oversigt over Fagforeningsbevægelseni Danmark i Tiden fra 1871 til

1900, 1901, p. 21).Jeg har i mange år ikke kunnet bestemme mig til, om jeg har skullet ærg-

re mig over, at intelligentsiaen i Danmark holdt sig så fornemt borte fra So-cialdemokratiet - eller om jeg skulle gøre det modsatte? Når man imidlertid

iagttager den sørgeligemangel på politisk dømmekraft, som mange fra den-ne gruppe siden lagde for dagen - bl.a. ved i så stort tal at tilslutte sig detstalinistiske DkP - så er der dog et spørgsmål,om skaden var så stor.

Det tredie og sidste tema, jeg vil tage op, er C.B.s vurdering af Socialde-mokratiets holdning til de liberale værdier. C.B. skriver, at »den tidlige ar-

bejderbevægelse...fulgte en anti-liberal orientering«(p. 207). Lidt senere

omtales imidlertid »de socialdemokratiske bestræbelser på at rejse en libe-

ral opposition mod Venstres tiltagende højre-tendenser...«(p. 225). Det vir-ker jo højst forvirrende. Hvilke interesser skulle Socialdemokratiet dog have

i at rejse en sådan liberal opposition imod det såkaldt liberale Venstre, nårSocialdemokratiet var - eller havde været - et anti-liberalt parti? I slutnin-

gen af disputatsen fremhæves det ligefrem, at Socialdemokratiet efterhån-

den »ikke kun reelt men ogsåprincipielt (var) enige med de liberale om bå-

de, hvad politik drejede sig om og på hvilken måde, den skulle udøves« (p.453).

Socialdemokratiet var siden sin grundlæggelse - i'lighed med Venstre -

indstillet på et opgør med den i 1866 af de konservative afdemokratiserede

grundlov. Men Socialdemokratiet var også -

og det allerede i Pios dage -

indstillet på, at ikke bare alle mænd - incl. dem i en yngre alder og fattig-hjælpsmodtagerne - skulle have stemmeret, men at ogsåkvinderne og tyen-det skulle have det. (H. Tjørnehøj op. cit. pp. 54-55 og 92). Så liberalt var

Venstre mig bekendt ikke på det tidspunkt.Man kunne derfor mere præcist sige, at Socialdemokraterne var 'social-

liberale”,på linie med de fleste medlemmer af Københavns liberale Vælger-forening, der blev socialdemokraterne en god støtte i hovedstaden, og som

siden medlems- og vælgermæssigtbidrog kraftigt til Det radikale Venstre.

Venstre - dengang Det moderate Venstre - kunne man så kalde for ,borger-ligt liberalt” eller 'højre-liberalt'. .

Det gør C.B. også - hist og pist. Men det sker højst inkonsekvent - bl.a.

på siderne 205-212. Eller med C.B.s egne ord: »Jeg er mig bevidst, at der i

denne bog er en terminologisk mangfoldighed vedrørende grupperne mel-lem borgerskabet og arbejderklassen« (p. 272). Jamen, hvorfor har han så

ikke sørget for at mindske denne mangfoldighed.Bernstein skriver forresten i »Socialismens Forudsætninger ...« bl.a., at

der »i virkeligheden ikke findes en eneste liberal tanke, som ikke i spørgs-

28

målet om idéindholdet også tilhører socialismen« (Her citeret efter den

svenske udgave, 1907, p. 2050.Men i øvrigt burde udtrykket liberal -i lighed med ordet social - udsond-

res af det partipolitiske ordforråd og reserveres holdningsdannelsen. Libe-

ralitet har jo noget at gøre med frisind, storsind og tolerance, hvad enten

man er til højre eller venstre - jvf. Luxemburg- og Marx-ordene! Det parti,der kalder sig: Danmarks liberale er i denne forstand ikke spor liberalt. Det

var jo f.eks. ikke Venstre, der var med til at sikre dette universitetscenters

(RUCs) overlevelse.

I det konkluderende afsnit i bogen skriver C.B., om den socialdemokrati-

ske ideologi, at den »altid (har) rummet et moralsk eller etisk moment« (p.463) - hvad forskellen så er på de to ting - men ellers er jeg ganske enig.Det bliver næppe tanken om produktionsmiddel-overtagelsen, der bærer

socialismen ind i det næste århundrede og i de følgende - så væsentligt det

i øvrigt er med medbestemmelse på dette område og så tragisk det derfor

var, at ØD- og OD-forslagene blev så massivt afvist- også fra venstrefløjssi-de! Det er langt snarere dette store, vanskelige men væsentlige krav om so-

cial retfærdighed, der for bestandig vil give socialismen dens livskraft.

Jeg indledte med at komplimentere præces for at have sat sig den opgave»at rekonstruere det socialdemokratiske projekt, således som det blev for-

muleret af socialdemokraterne selv for på den baggrund at kunne vurdere

det historisk«. Det synes jeg er lykkedes udmærket. Jeg mener faktisk, at

det er lykkedes så godt, at man må spørge: hvad bliver der egentlig tilbageaf den - ofte ganske voldsomme -'kritik, som dette 'projekt' har været udsat

for fra de venstrefløjshistorikere,der i den seneste snes år har interesseret

sig for arbejderbevægelsenshistorie? Så vidt jeg kan se: ikke ret meget!Disputatsen burde derfor kunne give de i denne periode så dominerende

'revolutionære noget at tænke over. Og den kunne give anledning til både

hoverende, hvad-sagde-jeg-konstateringer eller martyriske betragtninger.Men dem skal jeg afstå fra - hvor fristende det end kunne være at bringedem. Det har i den nævnte periode ikke altid været lige behageligt at være

'bekendende reformistl

29

Ame Rahbek

»Hellere brække en arm end tabe en kamp«1

Forfatteren diskuterer påstandenom, at arbejdersporten ikke

adskilte sig fra de borgerligesportsforeninger.Selvom reglernevar de samme, var indholdet i såvel de tidligearbejderidræt-klubber som i DAI et andet end i de borgerligeklubben Med

DAIs optagelse i DIF i 1943 ændrer billedet sig dog og i dager forskellen næppe til at få øjepå.

Dette udtryk var et af arbejderklubben B 1903,s slogans. Udtrykket dækkermeget godt den følelse, som arbejderklubberne havde, når de skulle mødede rige og fine klubber som eksempelvis Københavns Boldklub (KB), Aka-

demisk Boldklub (AB) og B 93. Jørn Hansen har i sin artikel »Fagenes Fest- Arbejderkultur og idræt« rejst spørgsmålet:Findes der en speciel slags ar-

bejderfodbold? Hans svar er: »Det gør der næppe«.2Denne konklusion må

dog tages med et gran salt. Han har selvfølgeligret i, at arbejderne ikke spil-ler efter andre regler, eller at arbejderfodbold ikke er kendetegnet ved sær-

lig mange »knoklere« til forskel fra de »fine« klubbers tekniske fodboldspil-lere, det vil i hvert fald blive svært at føre bevis for en sådan påstand.Men

jeg vil vædde på, at livet i arbejderklubberne B 1909 og Aalborg Freja var

fundamentalt anderledes end i klubberne KB, AB og B 93. Således stod der

i KB,s første love, at nye medlemmer kun kunne indmeldes, såfremt de blev

»proponerede«af et allerede optaget medlem. B 93 kaldte sig selv en eks-

klusiv forening, hvor man tiltalte hinanden med efternavn. B 93,5 medlems-

skare talte både lensgrever, etatsråder og tilmed dronning Alexandrine. I

AB kom kun akademikere, der røg dyre cigarer og spillede Phombre efter

boldspillet.3Ved kun at beskæftige sig med klubbernes ydre forhold glem-mer Jørn Hansen en væsentlig pointe ved arbejderidrætten,nemlig klub-

bernes »indre liv«. Derfor er det naturligvis svært for ham at se, at arbejder-idrætten skulle adskille sig fra den øvrigeidræt på daværende tidspunkt.

Nogle drenge fra Lægeforeningens boliger på Østerbro i København - en

tidlig form for socialt boligbyggeri - begyndte i foråret 1903 at spille fodbold

i nærheden af »Lille Vibenshus« på Fælleden. For at drengene kunne fort-

sætte med spillet, måtte der naturligvis skaffes kapital til at vedligeholdebolden. Drengene blev derfor enige om at stifte en boldklub, der skulle hed-

de Boldklubben 1903.4Som den første formand valgtes murerlærlingCarl Andersen. Til det be-

30

troede hverv som kasserer valgtes Ingvar Boelsen. Sidstnævnte skulle hver

søndag sørge for at indkassere det ugentlige kontingent på 10 øre hos spil-lerne. Såfremt en spiller ikke havde nogen likvide midler, måtte vedkom-

mende ikke deltage, allernådigstkunne de øvrige spillere tillade, at de ufor-

muende kunne agere bagstoppere den pågældendeuge.5Netop tilknytningen til et bykvarter er meget karakteristisk for mange ar-

bejderboldklubber i perioden efter århundredskiftet. Som eksempel herpåkan nævnes Aalborg Freja, Vejle Kammeraterne, B 1909 (Odense) og Ran-

ders Freja.

FagklubberneI tiden før århundredskiftet var fritidsaktiviteter stort set en ukendt størrel-

se for den jævne befolkning på grund af den lange arbejdstid. Desuden hav-

de de fleste familier mere end nok at gøre med at få økonomien til at stræk-

- ke til de absolut mest nødvendige ting. Dette tilsammen gjorde, at det var

yderst begrænset hvor mange arbejdere, der havde fritidsinteresser, som

kostede penge. Friluftslivet indskrænkede sig stort set til en gåturefter fyr-aften og en sjælden gang til en udflugt eller skovtur.

De få arbejdere, der kunne afse såvel tid som penge til fritidsaktiviteter

var faglærte. Denne del af arbejderklassen havde også en historisk tradition

for at deltage i foreningsliv i kraft af deres medlemskab af de laugssam-menslutninger, der var for de respektive fag. I løbet af 1880,erne opstod de

første fagklubber. De var kendetegnede ved at knytte sig til bestemte fag ogvar forbeholdt fagets medlemmer. Eksempler er Typografernes Sportsklub,Skomagernes-, Tobaksarbejdernes-, Malernes-, Skræddernes Sportsklubo.s.v.6

I fagklubbernes første levetid var det endvidere kun svende, der kunne

blive medlemmer, senere fik lærlinge dog også adgang. Det sparsomme kil-

demateriale giver desværre ikke mulighed for at udtale sig om, på hvilken

måde disse klubber var tilknyttet arbejderbevægelsen,og om der i det hele

taget var en tilknytning.Omkring 1880'erne begyndte det danske samfund langsomt at ændre ud-

seende, ikke mindst i byerne. Byernes næringsliv,der havde været domine-

ret af handel og håndværk, fik mange steder også tilføjet et eller flere indu-

striforetagender. Industrialiseringen blev samtidig enden på fagklubberne,der alle havde deres rod i håndværket.

Drømmen om en cykelI begyndelsen af 1890'erne var de første tanker fremme om at stifte en bicy-cle klub for arbejdere. Cykelsporten havde på det tidspunkt fået et godt tagi den mere velstillede del af befolkningen. For en arbejder var der en uover-

skuelig forhindring, idet en cykel stod i den anselige pris af 500-600 kr. Til

sammenligning var en faglært arbejders årsindtægt i provinsen omkring år1890 cirka 800 kroner.7 Netop ønsket om at anskaffe billige cykler orde, at

arbejderne på CW. Obels Tobaksfabrik i Aalborg dannede deres egen cy-

kelklub, hvor de gensidigt kautionerede for hinanden.8

31

Cykelrytter og -helt anno 1912. Arbejdernes Bicycle Club var blevet stiftet 1894 af medlemmer

af diskussionsklubben »Karl Marx«. Med i ledelsen var EJ. Borgbjerg 0g A.C. Meyer.

32

I tilknytning til Socialdemokratiet fandtes en diskussionsklub, der bar

navnet »Karl Marx«. I dette forum drøftede man en mængde emner, deri-

blandt hvordan man kunne skaffe den jævne befolkning billige cykler. Re-

sultatet blev, at nogle af diskussionsklubbens medlemmer indkaldte til møde

den 14. april 1894 for at stifte Arbejdernes BicycleClub, eller som den al-

mindeligvis benævnes ABC.9 Forbindelsen til arbejderbevægelsenkan - ud-

over sammenhængenmed »Karl Marx« klubben - ses i, at ABCs første for-

mand blev det socialdemokratiske folketingsmedlem EJ. Borgbjerg. Han

forblev dog kun formand i et år. Desuden var den allestedsnærværende, i

såvel Socialdemokratiet samt i en mængde foreninger og aktiviteter, A.C.

Meyer ogsåmed i ledelsen af ABC.10

Agitation for Socialdemokratiet

Om Arbejdernes Bicycle Club kan dette citeres:

»I sine første Aar havde Klubben foruden det Formaal at skaffe Medlem-

merne Cykler et andet, at agitere for Socialdemokratiets Sag i Omegnenaf København. Mange var de Udflugter, som Klubbens Medlemmer fore-

tog i denne Sags Tjeneste.«11

Når en by fik besøg af klubben, formede dette sig som et imponerende cy-

keloptog, idet der ofte kunne være henimod 200 cyklister med. Ved disse

lejligheder var cyklerne pyntet med små flag. På agitationsturene deltes fly-ve- og løbesedler ud i tusindvis.12 Her ser vi for alvor en arbejderidrætsfor-ening som et klart alternativ til de »borgerlige«idrætsforeninger.

En anden cykelforening, som knyttede sig forholdsvis stærkt til arbejder-bevægelsen, var Arbejder-Cyklist-Forbundet »Solidaritet«, som stiftedes i

1910 i Ringkøbing.»Solidaritet« var ligesom Arbejdernes Bicycle Club i op-

position til de »borgerlige«idrætsforeningerblandt andet ved at oppriorite-re det sociale islæt gennem afholdelse af fælles udflugter på bekostning af

konkurrenceelementet. »Solidaritet« formulerede sit formål på følgendemåde:

»Vi vil holde Arbejder-Cyklisterne fri for de borgerlige Foreninger, vi vil

beskytte dem imod, at de for særdeles betydningsløseYdelser maa betale

høje Medlemsbidrag, medens de til gengæld maa have den tvivlsomme

Fornøjelse at figurere som Staffage ved al mulig Humbug«.13

Sprøjtefører Jacobsen

Peter LudvigJacobsen skulle sammen med A.C. Meyer blive en af de stør-

ste pionerer inden for arbejderidrætten.P.L. Jacobsen, der populært gik un-

der navnet »Fatter« eller »Sprøjten« (han var sprøjtefører ved Københavns

Brandvæsen), havde som ung sejlet med amerikanske skibe. Det var dér,hans interesse for idræt blev vakt, ikke mindst boksningen fik han forkærlig-hed for.14

En dag, da han stødte på folketingsmand A.C. Meyer, fortalte han om si-

ne planer. Han fik A.C. Meyer med på ideen, og sidstnævnte lovede at ind-

kalde til et agitationsmøde.Den 11. september 1895 fandt dette møde sted i

Arbejdernes Forsamlingsbygning i Rømersgade i København. A.C. Meyer

33

holdt et foredrag om sporten og dens betydning for arbejderne. Mødet re-

sulterede i, at et lille udvalg skulle forberede foreningsdannelsen. Den 9.

oktober samme år kunne der indkaldes til stiftende generalforsamling i Ar-

bejdernes Idræts-Klub. Som foreningens første formand valgtes P.L. Jacob-sen. Hermed var den største og mest levedygtige arbejderidrætskluben rea-

litet.

Det var bestemt ikke kun det idrætslige,der havde høj prioritet i AIK.

Også udflugter og længere ture blev hurtigt et populært indslag til forskel

fra de »borgerlige«klubber, der stort set begrænsede det sociale samvær til

klubballer.

I pinsen 1898 skulle AIK på en to-dages tur til Farum:

»Da man ud af Lyngbyvejen bliver fri for »Paahænget«af uvedkommende,faar man Interesse af at studere hinandens Oppakning lidt nærmere og

nogle Randsler vækker Opsigt hos de nye Deltagere. Der spørges forsig-tigt om, hvad der er i dem, og Bærerne svarer stolt: »Teltet, selvfølgeligl«»Jamen, de haarde Genstande, der stikker frem?« »Beatrice (kogegrejet,min anm.), naturligvisl«Saa blev man saa meget klogere. Men hvad er nu

det for en stor Rulle, Wilhelm Petersen gaar og slæber paa? Den Gaadeløstes om Aftenen: Det var den Sovepose, Petersen selv havde lavet sig. -

Saa korn Piberne frem og med dem Historierne, disse lystige, rundt om-

kring fra Arbejdspladserne, og saa lyder Kor- og Solosange til Takt fra de

rappe Fødder. Der var Liv og Lystighed, der kun stilnede lidt, naar Rands-

lerne skulle læsses over paa andre »Pakæsler«.15

I opposition til Dansk Idræts Forbund

Kort efter sin start var Arbejdernes Idræts-Klub en af de 18 klubber, der i

1896 stod bag oprettelsen af Dansk Idræts-Forbund, og AIK,s formand P.L.

Jacobsen blev endvidere indvalgt i Dansk Idræts Forbunds første bestyrel-se.16 Allerede i 1900 kom det dog til en alvorlig kontrovers mellem AIK ogDIF. Årsagenvar, at 12 københavnske klubber i 1900 havde sat sig sammen

for at få etableret en union, der kunne samle alle danske atletikklubber for

at få sat skub i atletikkens udvikling herhjemme. Den 20. november var der

stiftende generalforsamling i Dansk Athletik-Union. Efter at lovene var

vedtaget, skulle man have klaret formandsvalget. Som formand blev fore-

slået AIK,s leder M.E. Jørgensen.Han blev valgt med 20 stemmer mod P.N.

Holst, der fik 18 stemmer. Det resulterede i, at de, der havde stemt påHolst, ikke ville være med i den nye union, og allerede 3 dage efter stiftede

de Dansk Athletik-Forbund, som hurtigt meldte sig ind i Dansk Idræts For-

bund og dermed blokerede for Dansk Athletik-Unions indmeldelse. På et

møde den 28. december 1900 vedtog Arbejdernes Idræts-Klub at udmelde

sig af Dansk Idræts-Forbund da: »... det officersagtigeRegimente indenforForbundet nu føltes for utaaleligt, og da der ikke var Udsigt til »Systemskif-te«, foretrak Klubben at gå sin Vej.«17Dette var ikke sidste gang, det kom til

et åbent brud mellem arbejderidrætten og Dansk Idræts-Forbund.

34

'lyske igangsættere i Danmark

Et af resultaterne af arbejderbevægelsenskamp for bedre løn- og levevilkår

var, at ogsåarbejderne fik lov at opleve, at der var noget, der hed fritid. For

mig at se, var det arbejdernes deltagelse i idrætten, der orde, at denne

ændrede fuldstændigkarakter. Fra at idrætten var forbeholdt de få, udvik-

lede den sig til at blive en aktivitet for alle befolkningslag. Denne årsags-sammenhænghar hidtil i idrætshistorisk forskning været meget forsømt.

I Tyskland var der en langt større tradition for, at arbejderbevægelsenog-så inddrog kulturspørgsmåli sit arbejde, herunder også idrætten. Netop den

tyske arbejdersport var drivkraften i den internationale organisering af ar-

bejdersporten. Der herskede imidlertid en stærk spænding mellem kommu-

nister og socialdemokrater, som på idrættens område kom til udtryk i to or-

ganisationer SASI (socialdemokratisk) og RSI (kommunistisk). Tyske social-

demokrater tog i 1928 kontakt til det danske Socialdemokrati for at få dem

til at komme en kommunistisk organisering af arbejderidrætten i forkøbet.Det resulterede i nedsættelse af et 3-mands udvalg bestående af journali-sten Aage Hennann (formand), Carl Faxøe fra AIK og overretssagfører Ej-nar Krenchel. Dette udvalg skulle bane vejen for en organisering af arbej-

“

deridrætten herhjemme.18Aage Hermann var en markant kulturpersonlighed i den danske arbej-derbevægelse. Han virkede både som forfatter og journalist, hvor ikke

mindst Social-Demokraten nød godt af hans velskrivende pen. Han var må-

ske, mere end nogen anden, manden bag arbejderidrættens organiseringherhjemme. Han kan nævnes som initiativtager til Arbejdernes Boldspil-Union, Arbejdernes Tennis Klub, og ikke mindst Dansk Arbejder Idrætsfor-bund.

Stiftelsen af Dansk Arbejder Idrætsforbund (DAI)Den 19. maj 1929 indbød3-mands udvalget til et møde i Odense med det

formål at stifte en landssammenslutning for arbejderidrætten.Der var sendt

indbydelser ud til alle arbejderidrætsklubberne samt De Unges Idræt(DUI) og Danmarks socialdemokratiske Ungdom (DSU).

De fremmødte repræsentanter tilsluttede sig ideen, men med den klau-

sul, at det ikke måtte få som konsekvens, at de arbejderklubber, der var

medlem under Dansk Idræts Forbund, skulle melde sig ud. Dermed var

Dansk Arbejder Idrætsforbund en realitet. Som DAI's første formand valg-tes Aage Hermann.

De deltagende sendte et telegram til statsminister Th. Stauning, som

straks svarede tilbage:

»For den Hilsen og Efterretning, De telegraferede til mig fra Odense-

Kongressen, takker jeg. Jeg ønsker det nye Arbejder-Idrætsforbund Held

til Arbejdet og føler mig overbevist om, at denne Organisation vil kunne

yde sit store Bidrag til Arbejderklassens fysiske Opdragelse og til derigen-nem at skabe Betingelser for den fortsatte aandelige Rejsning og kulturel-le Højnelse.

Jeg hilser Arbejdernes Idrætsfolk velkommen til Arbejdet og véd, at de-

35

res Bestræbelser vil føre nye Skarer ind i Idrættens organiserede Liv, ikkefor at splitte, hvad der er godt, men for at samle fælles Interesser om fæl-

les Arbejde, frigjorte fra militaristiske og andre uvedkommende Hensyn.Th. Stauning«.19

Det var en af meget få gange, partiledelsen i Socialdemokratiet direkte be-

skæftigede sig med idrættens rolle i samfundet og arbejderidrættens i sær-deleshed. Det hang især sammen med, at der ikke var formuleret nogenklar kulturpolitik i partiet. Det var først med Julius Bomholts bog fra 1932:

»Arbejderkultur«at ledende personer i partiet formulerede en kulturpoli-tik.

Var Dansk Arbejder Idrætsforbund så væsentligt forskelligt fra DanskIdræts Forbund? Jeg mener, dette spørgsmålmå besvares bekræftende, hvis

man ser på DAI”s første 12-13 leveår.

Allerede i indledningen til lovene fra 1929, som er refereret i »Rød Ung-dom« nr. 7 fra 1929, ser vi en klar holdningsforskel:»Dansk Arbejder-Idrætsforbund« er en Sammenslutning af Socialister,der vil føre dansk Idræt ind paa sundere Baner, bryde det borgerlige-kapi-talistiske Førerskab og gøre Idrætten til en Folkesag.

Vi stiller en harmonisk og alsidig Udvikling af Legemet op mod den

borgerlige Præmiesports ensidige Udvikling.Den borgerlige Sport har kun Interesse i, at Træningsreglerneover-

holdes, saa Topresultaterne kan naas, men kender ingen pædagogiskeOp-gaver, naar 'Hæningstiden er endt.20

Dette var holdninger, der var til at tage og føle på. Bladet »Rød Ungdom«skriver videre i artiklen:

»Agitér derfor blandt alle Arbejder-Idrætsmænd for at faa gennemført en

Ændring af Kursen i Landets Idrætsklubber - bort fra den borgerlig-mili-taristiske Tendens, som præger den danske Idræt, anført af Sabelraslerne i

IdrætsbevægelsensHovedledelse.«21

Der var en udbredt mistillid i arbejderkredse til Dansk Idræts Forbunds le-

delse, der var domineret af militærpersoner.Dansk Idræts Forbunds for-

mand i 1929 var således generalmajor H. Castenschiold.

Det kommer til et brud med Dansk Idræts Forbund

Ved DAI*s dannelse indmeldte der sig 14 foreninger, der også stod som

medlemmer under DIF. At der generelt var en klar holdningsforskel mellem

DAI og DIF var tydeligt for enhver, men det kunne dog ikke fra DIF's side

legitimere en eksklusion af de DAI klubber, der stod som medlemmer un-

der DIF. Det kunne derimod de love, som DAI havde vedtaget; ikke mindstvar DAPs amatørdefinition, hvorefter der kunne ydes tabt arbejdsfortjene-ste til en idrætsmand, i modstrid med DIF”s love. DIF stillede derfor det ul-

timatum til DAI, at enten ændrede man lovene, eller også ekskluderedeman de foreninger, der ikke w'lle tilslutte sig DIF ,s love.

Af de 14 klubber, som var medlem af både DIF og DAI, meldte de 12 sigud af DAI for forsat at kunne stå i DIF. Blandt disse var Arbejdernes

36

Idrætsklub, arbejderidrættensmest hæderkronede klub. Bruddet med DIF

blev en medlemsmæssig katastrofe for DAI.

Bruddet med DIF resulterede også i, at samarbejdet mellem de to for-

bund ophørte totalt. Det stod klart, at DAI i længden ville have svært ved

at klare dette. På initiativ af borgmester Hedebo] mødtes repræsentanterfra DAI og DIF i efteråret 1936 for at drøfte mulighederne for at genoptage

samarbejdet. Det førte til, at der i foråret i 1937 kunne indgåsdet såkaldte

»Idrætsforlig«,som i hovedtræk gik ud på, at man fik lov at være medlem af

begge organisationer, at begge organisationer skulle være politisk neutrale,

og at DAI måtte opgive sine bestemmelser om tabt arbejdsfortjeneste.2

DAI bliver et specialforbund under DIF

Efterhånden så DAI det formålsløse i at stå uden for DIF, og man søgte om

optagelse i DIF. I påsken 1943 blev det med stor majoritet vedtaget påDAI,s kongres at søge om optagelse i DIF. Den 6. maj 1943 blev DAI et spe-cialforbund under DIF.

Det var dog langtfra alle, der var glade for denne optagelse og de følge-virkninger, det ville få for DAI. Blandt andet gav DAI,s presse- og propa-

gandaafdeling i København optagelsen følgende velkomst:

»Fra at være en kamporganisation, et ægtefødt barn af arbejderbevægel-sen, med ideens fane højt hævet, er DAI i dag reduceret til et »specialfor-bund«. Den før så stolte fugl har fået sine vinger stækket. Vi har fået

idrætsligt spillerum i en vis udstrækning, men vor selvstændighedmåtteofres. Vor stilling i dag er en sørgeligbekræftelse på DAI's manglende ev-

ne til at tilføre dansk idræt det nye blod, det savnede. Vi føler, at målet

var rigtigt, og det bekræftes også fra andre lande, derfor må det følgeligtvære midlet (og omstændighederne),der må bære skylden - for forudsæt-

ningerne var til stede, omend ikke i så udpræget grad som i andre lande.

Vi må erkende den katastrofale mangel på virkelig kvalificeret lederkraft,samt manglende støtte, moralsk som økonomisk, fra ligesindede organisa-tioner...«”

Det var DIF, der havde dikteret betingelserne i sammenslutningen, hvor al-

le DAI”s mærkesager måtte opgives - et klart nederlag for DAI. Man må

tilslutte sig Jørn Hansens konklusion i hans artikel: »Fagenes Fest - Arbej-derkultur og idræt«, når han skriver:

»På det organisatoriske plan kom DAI for sent, arbejderidrætten var som

konkurrenceidræt allerede organiseret. Hvad aktiviteterne angår havde

DAI intet alternativt at tilbyde«24

Efter 1943 var arbejderidrættens tid som alternativ til den »borgerligidræt«afsluttet. Der har ikke senere været seriøse tiltag til i arbejderkredse, at ville

markere sig som modpol til den etablerede idræt. Dermed gik det idrætten

som hovedparten af de øvrige tidlige arbejderspecifikke tiltag på det kultu-

relle område - man blev opslugt af den etablerede kultur.

37

Noter:

1.

.N

Nøwåw10.

11.

12.

13.

14.

15.

16.

17.

18.

19.

21.

22.

24.

38

Anders W. Berthelsen: Frispark - om den danske fodboldbevægelses historie. København1983. s. 38

Arbejderhistorie 39. Meddelelser om forskning i arbejderbevægelsenshistorie oktober1992. København 1992. s. 14.

Anders W. Berthelsen op. cit. s. 37.

Dansk Fodbold. Red. Johs. Gandil. København 1939. s. 429.

Ibid. s. 429.

Typografernes Sportsklub gennem 75 år. København 1962. 5.9.

Beregning er baseret på J.P. Christensens: Lønudviklingindenfor dansk håndværk og in-dustri 1870-1914. København 1975, 5.184 og 186.

Nordjyllands Arbejderblad den 13. maj 1907.

Arbejdernes Bicycle-Club 1894-1914-1919. København 1919. 5.6.

Ibid. s. 8.

Ibid. s. 38. f.

Svend Aage Andersen. Dansk arbejderkultur, bd. 1. Aarhus 1982. s. 155.

Arbejder - Cyklist - Forbundet »Solidaritet« 1910 (en folder).Profil af en Idræt. Dansk Amatør Bokse-Union 75 år. Red. Karlo Poulsen. 1990. s. 7.

C.V. J ensen: Arbejdernes Idræts-Klub 1895-1920. København 1920. s. 19-20.

Dansk idræt gennem 50 aar. Udgivet i anledning af Dansk Idræts-Forbunds 50 års jubi-læum 1896 - 14. februar - 1946. Red. Herbert Sander. København 1946. s.51.

C.V. Jensen: op. cit. s. 320.

Arbejderidræt. Jubilæumsskrift udgivet i anledning af Dansk Arbejder Idrætsforbunds 50

års jubilæumden 19. maj 1979. Red. Bjarne Stenbæk m.fl.. 5. 3.

Ibid. s. 4.

Rød Ungdom nr. 7, 1929.

Ibid.

Arbejderidræt op. cit. s. 7.

Ibid. s. 9.

Arbejderhistorie 39 op. cit. s. 15.

Abstract. Rahbek, Arne: »Lieber den Arm brechen als einen Kampfverlieren«. Arbejderhistorie41 (1993).

Der Verfasser diskutiert inwieweit die Arbeitersportbewegung sich

von dem bürgerlichenSport unterschied. Wenn auch die Regeln die

gleichen waren, so war doch der Inhalt ein anderer. Der Arbeiter-

sportverband war 1929 - auf Aufforderung des deutschen Arbeiter-

sportverbandes - gegründetworden und geriet in einen Gegensatzzu dem bürgerlichenSportverband, der 1943 durch die Aufnahme

des Arbeitersportverbandes in den bürgerlichen Verband entschie-

den wurde. Seither sind auch die inhaltlichen Unterschiede weitge-hend verschwunden.

DEBAT

Kirsten Folke Harrits og Ditte Schamberg

Kulturværksted. Et fremtidsperspektiv for

erindringsarbejde

IArbejderhistorie 38, april 1992 åbnede Flemming Hemmersam en debat om

nødvendighedenaf at oprette en særlig institution for arbejdererindringer.Allerede i det efterfølgende nummer havde Anette Eklund Hansen og An-

nette Vasström fra deres respektive institutioner, ArbejderbevægelsensBi-

bliotek og Arkiv (ABA) og Arbejdermuseet i København, et indlæg, der

nærmest lukker for yderligere diskussion. Argumentationen går ud på, at

disse institutioner allerede tager sig af det område og så udmærket kan va-

retage det fremover. Erindringer betragtes i deres indlæg som dokumenta-

tionsmateriale, der skal registreres og øges ved fornyede indsamlingenFælles for de to debatindlæg er den tanke, at arbejdererindringerne skal

samles i én institution. Men heroverfor står et andet kulturpolitisk syns-

punkt, nemlig det, at erindringsarkiverne skal ud, hvor arbejderne selv er,

og hvor de skaber erindringerne. For det er også dér, fortælleprocessen le-

ver eller dør. Som forskere kan vi i fremtiden ikke længere tage det som en

selvfølge, at erindringerne vil strømme til os, bare vi møder op med bånd-

optageren eller udskriver en indsamling. Med de ændringer, der sker i ar-

bejdslivet lige nu, hvor den teknologiske udvikling og tempoopskruningenisolerer den enkelte, og hvor fleksibel arbejdstid hindrer arbejderne i at mø-

des før og efter arbejde, er fortælleevnens fortsatte eksistens og vækst truet.

Som forskere og kulturarbejdere kan vi ikke nøjes med at forholde os til

erindringen som produkt, men må medtænke processen og gøre os overve-

jelser over, hvilke betingelser der skal være til stede, for at arbejdere fortsat

kan skabe fortællinger.Følgendespørgsmåler centrale: Hvilke rammer skal

skabes for kommende fortællefællesskaber? Og hvem skal skabe dem?

Svarene herpåmå udformes i et samarbejde mellem arbejdere, deres 0r-

ganisationer og forskere/kulturarbejdere, dér hvor interessen er. Vi kan der-

for ikke gå ind for tanken om én central institution, men derimod for man-

ge lokale. Erindringsarkiver skal indgå i kulturelle aktiviteter, som udsprin-ger af en given stedlig interesse for historien. Set i den sammenhæng er det

ikke, som Flemming Hemmersam skriver »en fejl«, at erindringerne nu lig-ger spredt ud over landet. Tværtimod er det en fordel, for det viser, at der

er basis for tanken om lokale erindringsarkiver. For forskerne er det nød-

39

vendigt med en central registrering af de mange spredte samlinger, men detkan ikke være et problem i disse edb-tider, og hvad ville være mere natur-

ligt, end at ABA stod for den registrering, så erindringerne kommer til at

indgåsammen med arbejderbevægelsensøvrigearkivalier?At der, som Flemming Hemmersam fremhæver, er brug for en særlig

form for institution for erindringer, kan vi meget støtte, for så vidt vi læggertrykket på »særlig«.For indoptages erindringerne i allerede etablerede in-

stitutioner, sker der det, at erindringen udelukkende bliver betragtet som

dokumentationsmateriale og ikke får sin plads som den særlige kilde til hi-

storien, den er. Erindringen er jo netop ikke udelukkende dokumentariskindhold, men en særlig erkendelsesfonn (ij. »Fortælleres spor«; i: Fremadad nye veje, SFAH 1990, s. 139-150).Det dobbeltsyn har de etablerede insti-tutioner ikke på erindringen, hvad der også fremgår af Eklunds og Vas-ströms indlæg.Også derfor må der, som Flemming Hemmersam er inde på,udvikles nye sammenhænge for erindringen. Men det gælder om ikke at ta-

ge erindringerne fra dem, der frembringer dem. I stedet må der skabes ram-

mer, hvor erindringen kan leve i et fællesskab mellem arbejdere indbyrdesog mellem arbejdere og kulturarbejdere/forskere. Ikke udelukkende det

færdige resultat, men den levende proces skal have sine rammer.

Tilskyndelsen til disse tanker ligger hovedsageligt i vores erfaringer medÅstedet- ladturværksted for arbejdsliv og arbejderhistorie. Men endvidere harvi fulgt, hvordan lokale arbejderhistoriske arkiver opstår,og hvordan de kanvære udtryk for en kulturpolitisk kamp i lokalområdet, som det f.eks er til-fældet med Arbejderhistorisk Støtteforening i Ringkøbing amt (ASRA). I

øvrigt kan det lige så godt siges rent ud, hvad ABA har erfaret gennem

mange år: at vi i Jylland nødigt sender historien til København. Materialetskal være der, hvor man skal arbejde med det.

Vi ser for os en ny type organisation, der knytter sig til arbejderes lokale

historiske initiativer. Men forbundet hermed forestiller vi os ikke enten et

arkiv og/eller fortælleværksted, men netop kulturværksteder, hvor beskæfti-

gelsen med erindringer er alsidig: omfatter såvel fortælling som forskning,undervisning, konsulentarbejde og formidlinger i mange forskellige former.

Det skal være et sted, hvor arbejdsdelingen i samfundet anfægtes: arbejdereskal indgå i samarbejde med forskere/kulturarbejdere, og der skal arbejdesbåde aktuelt kulturpolitisk og med historisk perspektiv. (En beskrivelse af

det projekt, vi taler ud fra, vil overskride rammerne for et debatindlæg,såderfor henviser vi til den udgivne rapport, som kan rekvireres på Husets

Forlag, Århus,og som er omtalt i Arbejderhistorie 40, SFAH 1993, s. 117.)

40

John Juhler Hansen

Opbakning eller afvisning af

ARBEJDERMINDESAMLING?

I de sidste numre af Arbejderhistorie har der været indlæg om oprettelse af

et nyt center for arbejdererindringer. Som en af dem, der selv har indsamlet

og brugt arbejdererindringer i lokalhistorisk arbejde, har jeg med interesse

læst de indlæg,der har været.

Det vigtigste i den debat, som Flemming Hemmersam rejste med sit for-

slag i nr. 38, er efter min mening spørgsmåletom at fremme og koordinere

en landsomfattende indsamling af dette materiale og ikke så meget at få op-rettet et nyt »institut«. Der burde gøres mere for udvikling i og forståelse af

at lave og benytte interviews i arbejderhistorie. Både med at have visse ens-

artede regler ved selve forberedelsen og gennemførelsen af interviews, ved

udskrivning og sekvensregistrering af disse -

og gerne oprettelse af en

landsdækkende registrering af erindringsmateriale på database.

Mange lokalarkiver landet over har allerede foretaget sig meget på dette

område. Jeg mener, debatten i første omgang burde rejses indenfor Sam-

menslutningen af lokalhistoriske Arkiver i Danmark.

Hvis en indsamling af erindringer skal være en succes, tror jeg det mere

drejer sig om at få lokalarkiverne til at interessere sig for det. At gruppermed interesse for arbejderhistorie går i gang og bruger de lokalhistoriske ar-

kiver som platform for dette arbejde. Det kan være skriveværksteder for

pensionister med hjælp fra arbejdsløse og interesserede fra arbejderbevæ-gelsen.

De naturlige samarbejdspartnere er efter min mening således de danske

lokalarkiver, lokale fagforbund og arbejderorganisationer, ABA, Arbejder-museet OSV.

Hvordan en organiseret erindringsindsamling og dette samarbejde iøvrigtskulle igangsættesmå gennemdiskuteres med de relevante samarbejdspart-nere. En måde at gøre det på kunne være at få LO eller et af de store fag-forbund til at indkalde til en weekendkonference for at prøve ideen af.

Hvis det kunne komme igang, vil jeg betegne det som et stykke kulturar-

bejde med bud til brede dele af lokalsamfundene. Om det kan blive en »fol-

kebevægelse« for arbejderminder fra Gedser til Skagen, må tiden vise. Det

vil ihvertfald medvirke til en afklaring om ideen om oprettelse af »Samlingfor arbejderminder, -traditioner og -kultur«.

41

Personligt ser jeg ingen grund til en selvstændiginstitution. En mere mål-

rettet indsamling rundt om på arkiverne i Danmark, en landsdækkende re-

gistrering på database af hvad der findes, som alle kan trække på, er efter

min mening nok.

Men hvis »snebolden« kommer til at rulle, er det måske Flemming Hem-

mersams ide, som viser sig at være den bedste løsning.Hemmersam skriveri Arbejderhistorie 40, at arbejderbevægelsenburde kende sin »besøgelses-tid«,og at nutidens Max Harvøe skal komme frem fra sit skjulested.

Udover at disse to forslag til iværksættere kan hjælpeøkonomisk, tror jegikke de kan bære tankerne igennem. Det skal snarere gøres af en lang ræk-ke ildsjæle rundt om i landet. »Græsrodsarbejde« om man vil. Lad os få

dem kaldt sammen, og så håbe at arbejderbevægelsenvil hjælpe økono-misk. Efter min mening et oplagt projekt for SiD/KADs mediefond!

Jeg vil gerne gøre mit til, at vi kan komme igang.

42

Flemming Ham'ts

Om arbejderindringers kildeværdi.

Et forskningskritisk forslag

I alt væsentligt er denne artikel identisk med et mundtligt oplæg under 4.

nordiske arbejderkulturseminar, København, august 1992 - et oplæg, der skul-

le eksemplificere dele af de problemer, som mere generelt blev behandlet i

forfatterens Betragtninger over fortællingen(jf. Sessionsindlæg,1. del, 5. 19-39).Disse betragtninger forholdt sig til en langvarig og stadig uafklaret debat

om arbejdererindringer (jf. bl.a. artiklerne herom i Fremad - ad nye veje,SFAH 1990). Artiklen her sigter mod at belyse det kildekritiske spørgsmålien modstilling af på den ene side mere eller mindre positivistisk historievi-

denskab, på den anden side, hvad der i sessionsindlægget og her er kaldt er-

faringshistorie.

I

Vil man kritisk diskuterende forholde sig til en modpart, siger en gammelregel, at man skal gøre det der, hvor han er (eller tror sig) bedst. Dén regelvil blive fulgt her.

Dansk historievidenskabs nestor Kristian Erslev udgav i 1911 Historisk Tek-

nik, der siden har været en grundbog i den propædeutiske universitetsun-

dervisning.l I sin behandling af den mundtlige overlevering, specielt sagnet,når Erslev frem til, »at Sagnets Værdi som Vidnesbyrd om ydre Virkeligheder overordentlig ringe« (§ 58), modsat den samtidige beretning. Samstem-

mende citerer han Niebuhr for den ytring, at sagnene er »Nebelgestaltenoder gar oft ein Fata Morgana« (§ 58). Men, tilføjer Erslev: »Sagnets Værdisom historisk Kilde ligger da paa et helt andet Punkt end hvor man tidligeresøgte det. Det oplyserfolkeligFølelsesliv og Tankesæt, ofte i Tider, hvorom

anden Tradition fattes; det bærer Vidne om dem, der fortæller Sagnet, og

endnu mere om dem, der har formet det.« (§ 59) Således nået frem til indre

virkelighed tier fremstillingen, i det mindste i denne paragraf.Nu drejer det sig her ikke om sagn, men derimod om det principielt inter-

essante, at noget kan have værdi som historisk kilde på et helt andet punkt,end hvor man tidligere søgte det - i sig selv et eksempel på, at Erslevs

skarpe sondring mellem historisk teknik, metode og teori (§ 97) er til det

yderste problematisk.2Her skal det lidt efter lidt dreje sig om arbejdererin-dringer. Om dem har Erslev rimeligvis intet at melde. Men om »Memoire-

43

forfattere« bemærker han mere generelt, at deres skildringer oftest er »ned-

skrevet længe efter Tildragelserne og derved omarbejdede efter en senere

Alders Synspunkter eller med Benyttelse af Oplysninger, som ikke stammer

fra egen Iagttagelse« (§ 45). Rammer Erslev hermed ganske præcist erin-

dringens karakter af omarbejdelse, opdager han ikke, at der heri gemmer

sig et teoretisk problem, som kan virke tilbage påmetode og teknik. Snarere

går Erslev i rette med erindringen, fordi den er omarbejdelse og ikke opfyl-der hans tekniske samtidighedskriterium. I fortsættelsen hedder det da ogsåstraks: »Af større Værdi er Dagbogsoptegnelser, og endnu bedre er Skil-

dringer i Breve...« (§ 45). For en litterat er dette tvivlsomt. Den højere gradaf samtidighed garanterer ikke uden videre den værdi, Erslev eftersøger.Enhver form for dagbogsoptegnelse og brevskrivning, der indebærer blot et

minimum af fortolkning, er ligesom erindringen en betydningsproduktion.Denne mere eller mindre fantasmagoriske omarbejdelse, der ikke først be-

gynder med »Digterværker«, er det aldrig enkelt at afklare ud fra den inter-

esse, som spørger efter, »hvad der er bygget paa Virkelighed og ikke blot

[sicl] har sin Rod i Digterens Fantasi« (§ 45).3Efter en diskussion af mirakelberetninger skriver Erslev, at her som over

for »alle andre Spørgsmaalkan Historikeren ikke nøjes med selve Kilderne;allevegne maa han medinddrage sin og sin Tids Viden og Videnskab« (§94). Dén nulevende historiker, der vil leve op til dette krav, må gøre sigklart, at i forhold til i hvert fald erindring og betydningsproduktion kan han

ikke blot henholde sig til Erslev uden at falde bagud af »sin Tids Viden«.

Hvad Erslev skriver i afsnittet om »Slutninger til Sjælelivet« (§ 76-79), er

udtryk for en psykologisk erkendelsesskepsis og en behaviorisme af pur po-sitivistisk og forældet observans. Sammenhængendehermed er Erslevs for-

ståelse af »Fortolkningen«(§ 31-34). Ingen nutidig hermeneutiker -

og erin-

dring kræver ligesom al anden betydningsproduktion ifølge deres sagsegen-hed tydning - kunne som Erslev nøjes med at skrive sig frem til problemetfor dernæst at lade det lige, som om det var afklaret og ikke blot rejst.Men hos Erslev hedder det trøstigt: »Fortolkningen skal gennemføres saa

klart og skarpt som mulig, og især maa man vogte sig for at gaa til Fortolk-

ningen med forudfattede Meninger eller Theorier. Men man maa ogsaa

undgaa at lægge mere ind i Kilden, end hvad der virkelig ligger i den (Ty-skernes hineinlesen).«(§ 34) Som om ikke allerede den enkleste sansninghavde et moment af projektion i sig.4 Intet under da, at »den historiske

Methode« kan omtales som »kun [...] en Fordobling af den sunde Menne-

skeforstand« (§ 98), hvortil positivismen altid rekurrerer, som stod denne

forstand ikke for længst til kritik.

Inden for historievidenskaben selv har man drøftet »brydningen«mellem

positivisme og hermeneutik hos Erslev.5 Kommer man som litterat, sprog-forsker eller psykoanalytiker fra fortolkningens område, må man se Histo-

n'sk Teknik som et i bund og grund positivistisk skrift med en vis, halvt for-

uroliget reverens for tydningens nødvendighed,men uden begreb om dens

dybtgåendeproblematik. Reverensen viser sig især i Erslevs opmærksom-hed over for historikeren som subjekt: »I fuldt Maal gælder det, at vi bygger

44

paa Nutidserfaringer, alle vore Forsøg paa at trænge ind i Fortidens Sjæle-liv. Heri ligger Historiens største Vanskelighed; vi vil forstaa Fortiden og

især det, hvori den er forskellig fra vor Tid, og dog kan vi kun forstaa, hvad

der ligner os selv.« (§ 95) Eller som det hedder med en selvrelativering, der

nok kan tjene som et memento: »Men det kan ikke noksom fremhæves, at

Kildeprøvelsen alene ikke fører til Maalet, og at Historikeren for at forstaa

Fortiden maa have baade Menneskekundskab og Verdensforstaaelse.« (§

96) Igen: I formuleringer som disse ligger der ingen udforskning af, kun en

spag tilnærmelse til hermeneutikkens problemer.Tilskyndelsen til dette måske langsommelige forsøg på at klarlæggenogleutilstrækkeligheder hos Erslev stammer fra en instruktiv artikel6 af Jens

Engberg, der selv påberåbersig netop Erslev som videnskabeligt sandheds-

vidne, dog med den tilføjelse, at faghistorien ikke har stået stille siden sin

nestors tid (s. 155). Det følgende bliver endnu et forsøg, nu på at tage den

diskussion op, som Engberg indbyder til.

II

Engbergs velvalgte udgangspunkt er en klassiker i dansk arbejderlitteratur,nemlig syndikalisten Christian Christensens erindringer.7 I første bind heraf

findes en længere fortælling om et arbejderkvarters kampe med politiet ogom den storstilede opslutning ved begravelsen af Eriksen, en ung arbejderog familiefader, der falder som offer for politiets vold. Over for denne i sigselv stærke skildring sætter Engberg nu et eksempel på, at - med Erslevs

0rd - »den historiske Undersøgelses sikreste Resultater er de negative, at

det og det, som man har troet rigtigt, ikke forholder sig saa.« (§ 99) Eng-berg refererer nemlig historikeren Henry Bruuns omhyggelige, kildekritiske

arbejde, hvis konklusion er, at historien om Eriksen turde være pur fiktion,så lidt troværdig som memoirer ifølgeErslev-traditionen ofte er det.8

Nu er der ingen grund til at anfægte Henry Bruuns konklusion. En hvil-

ken som helst nogenlunde kvalificeret litterat, der ved besked om erindrin-

gens omarbejdende særkarakter, og som kender fiktivitetssignaler, hvor de

optræder, ville sandsynligvis allerede af tekstimmanente grunde kunne nå til

samme resultat. Men herefter skilles vandene. Faghistorikeren (Engbergsterm) slutter sit arbejde med at konstatere, at de givne oplysninger i Erik-

sen-fortællingen ikke er sande, og- atter med Erslevs 0rd - »for Historien

som for al anden Videnskab gælder det kun at finde og udtale Sandheden«

(§ 99). For erfaringshistorikeren er sandhed imidlertid ikke slet og ret iden-

tisk med verificerbarheden af givne oplysninger; for ham er spørgsmåletom

sandhed ikke besvaret i og med deres falsifikation. Tværtimod omformes

det og bliver til et spørgsmålom sandhedsværdien i og af et stykke tolken-

de, omskrivende erindrings- og erfaringsarbejde.Interessant nok åbner også Erslev i det mindste indirekte for denne mu-

lighed ved sin sondring mellem »Vidneværdi« og værdien af den måde,

hvorpåen forfatter oplyser om »Karakter, Evner og Meninger« (§ 68). Den

rent empiristisk kildekritiske historiker slutter sit arbejde med den konstate-

ring, at Eriksen-fortællingen er uden »Vidneværdi« i forhold til ydre virke-

45

lighed på Nørre- og Vesterbro anno 1891: es ist niemals s0 gewesen. Her be-

gynder imidlertid erfaringshistorikerens analyse af spørgsmåleneom indre

virkelighed, erindringsarbejde i konstellationen mellem fortalt tid (1891)ogfortælletid (1960). Frakender faghistorikeren Eriksen-beretningen enhver

vidneværdi, må erfaringshistorikeren insistere på den historiske udsagns-kraft: som lysende glimt af en given'social helhed og som fortolkningskræ-vende kilde til en gammel proletars erfaringsarbejde.

Det må her blive ved nogle antydninger.9 Fortællingen 0m Eriksen er

dobbel. Under den spektakulære overflade - politiets vold, begravelsesto-get, den store opslutning, talen ved graven

- findes en måske mindre iøjne-faldende, men måske ogsånok så væsentlig historie. Dén handler om en ni-

årig dreng, der nysgerrigt opsøger hændelser og handlinger for at lære sig(om) de sociale normer. Den handler også om en ødipal konflikt, hvor

_ drengen tager stilling mod en voldelig, autoritær og drikfældig far, for m0-

derens og især kvindernes verden af gensidig hjælpsomhed. Fælles for de to

historier, den underliggende og den stort projicerede, er deres erfaringslæreom fælles nød og deraf solidaritet mod enhver form for autoritet. Som for-

tælling i streng forstand er forbundet med en moralsk interesse, således og-så her. Fortællingen om Eriksen og om drengen Christian er i sin kerne et

lærestykke om, hvad proletarer i 1891 og 1960 havde og har at gøre: stå sam-

men med deres lige og ligesindede mod overmagten, uanset i hvilken skik-

kelse den viser sig. Og fortællingen viser desuden, hvordan denne bevidst-

hed tager sin begyndelse, nemlig hos drengen i 1891, og er blevet til erfaren-

hed i den lange mellemtid, frem til den gamle fortæller, der nu i 1960 redi-

gerer sit liv. Christian Christensens erindringer er ikke et stykke reproduk-tion af et livs enkeltheder, men en fremlæggelse af det omformende, nach-

träglicheerindrings- og erfaringsarbejde, også ind i den fiktivitet, der næppeudebliver i ret mange livshistoriske beretninger.

Hvad siger det faghistorikeren? Mere generelt svarer Jens Engberg i en

række overvejelser, der til dels kalder på indsigelse. Følgende Erslev-tradi-

tionen tilkender Engberg ej heller arbejdererindringer nogen høj grad af

troværdighed;derimod kan de anvendes »til uddybning og som supplementtil et traditionelt kildemateriale« (s. 157), »som litteratur og som illustra-

tionsmateriale« (s. 158), »som et pædagogiskhjælpemiddel«(s. 159).10Den-

ne forståelse er snævert forbundet med den erkendelsesinteresse, hvormed

Jens Engberg nærmer sig arbejdererindringer. For ham og traditionen bagham gælder den spørgsmålom »den ønskede oplysning«(s. 161 et passim). I

samme udvendige ånd hedder det om »erindringensoplysninger«,at de ivi-

dest muligt omfang bør »kombineres med og kontrolleres i forhold til, hvad

andre kilder kan meddele« (s. 164). At karakterisere en sådan erkendelses-

interesse som ikke blot udvendig, men partikulær og informatorisk er næp-

pe nogen overdrivelse. Men indeholder en erkendelsesinteresse, som er

blind for eller nægter at lade sig orientere af sagen selv i dens egenart, ikke

momenter af intellektuelt overgreb i videnskabens navn?

Jens Engberg øjner, at erindringerne kan give oplysninger »om arbejder-klassens indre liv og holdninger« (s. 156). Men netop her, hvor han nærmer

46

sig det, der for erfaringshistorikeren er sagen, har han kun ét spørgsmålat

stille, nemlig om fortælleren er »et repræsentativtvidne« (s. 165, jf. 161).At-

ter følgerEngberg her den erslevske tradition. Dén må man imidlertid spør-

ge, hvad »repræsentativitet«overhovedet er for en kategori, ikke i forhold

til det heuristiske arbejde, men i forhold til indre liv, udtryk for erindring og

erfaring. Adornos påpegningaf, at positivisme udelukker den ureglemente-rede erfaring og det egensindige i subjektiviteten, turde her vise sin gyldig-hed. Objektivistisk at spørge efter gennemsnitsværdiervis-â-vis impondera-bilia er på forhånd at miskende erindring, erfaring og fortælling og gøredem til underleverandører fra et mere eller mindre ydedygtigt lager for,hvad man selv ønsker viden om.

Det indtryk, Jens Engbergs artikel må give, er, at arbejdererindringerlangt hen er sekundære kilder, dvs. at udelukke fra historievidenskaben.

Derfor er der grund til at erindre om, at for Erslev lå sondringen mellem

primære og sekundære kilder » ikke i Kildernes Natur, men ivor Stilling til

dem« (§ 39). For erfaringshistorikeren, der givetvis kan lære en del elemen-

tær forskningshygiejne af Erslev-traditionen, gælder det (som i tilfældet

med sagnet), at arbejdererindringernes værdi som historisk kilde ligger pået helt andet punkt end dét, den informatoriske historievidenskab udefra

fastlægger. For historien om arbejderklassens erfarings- og erindringspro-cesser er endnu ikke skrevet. Til dén historie er arbejdererindringerne, de

mundtlige fortællinger og de skrevne, en væsentlig kilde -

og en kilde, der

hinsides det heuristiske vil kræve andre metodiske tilgange end dem, den

informatoriske historievidenskab anbefaler.

III

Morale? At lærebøger er farlige. Især hvis adepterne ikke ser den usikker-

hed, de er skrevet henover, og ikke tager netop usikkerheden som det, der

kan læres mest af.

»Skriveren interesserer os mindre end Forfatteren, Mureren mindre end

Bygmesteren.« (§ 27) Dette erslevske diktum udtrykker positivismens un-

derliggende alliance med den dårligeidealisme, næsten som havde Erslev

på forhånd kendt og modsagt Bertolt Brechts digt En læsende arbejdersspørgsmål.11Erfaringshistorikeren tilslutter sig denne arbejders forundringog manglende konklusion:

Så mange beretninger.Så mange spørgsmål.

47

Noter:

1.

2.

95"?-

10.

11.

48

Kr. Erslev: Historisk Teknik. 2.udg., 10.opl. København 1987. Der henvises i teksten ved pa-

ragraf og tal.

J f. Flemming Harrits: Digtningog læsning.Århus 1990. Især s. 13-38, hvor der argumenteresfor en indvendig sammenhængmellem metode og teori.

Erslevs reduktionistiske »blot« kalder på en kommentar. I en note skriver Adorno: »Den

positivistiske brug af begrebet kunst kunne behøve en kritisk analyse. For positivisternetjener det som affaldsspand for alt, hvad det indskrænkede videnskabsbegreb vil udelukke,der dog, da det kun alt for villigt tager åndslivet som en kendsgerning, må indrømme, at

åndeligerfaring ikke udtømmes i, hvad dette begreb tolererer. I det positivistiske kunstbe-

greb lægges eftertrykket på formodet fri opfindelse af fiktiv virkelighed. Den har altid væ-

ret sekundær i kunstværker, og træder i dag helt tilbage i maleri og litteratur. Derfor bli-ver kunstens andel i erkendelse: at den kan udtrykke noget væsentligt,som glider ud af vi-

denskaben, og må betale sin pris derfor, undervurderet eller - ifølge scientistiske kriterier- forlods bestridt. Knyttede man sig så strengt til givne sagforhold, som positivismen im-

plicerer, måtte man også over for kunsten være forpligtet dertil. Da kunne man ikke pla-cere den som abstrakt negation til videnskab. Sjældent rækker positivisternes rigorisme såvidt, at de for alvor vil forbyde den kunst, som de trakterer en canaille, og hvortil de røber

ringe kendskab, således som det dog ligger i deres konsekvens. Ansvarlig derfor er deresukritisk-neutralistiske holdning, der mest kommer kultur-industrien til gode; troskyldigtholder de som Schiller kunsten for et frihedens rige. Ganske vist ikke helt igennem: atter

og atter forholder de sig fremmed og Ijendsk til det radikalt moderne, der vender sig bortfra billedrealisme: ogsåhvad der ikke er videnskab, måler de i al hemmelighed efter viden-

skabelige modeller som dén om det faktiske eller endog efter den afbilledlighed, der spø-

ger sælsomt i Wittgensteins videnskabslære. Her som der automatiseres den gestus »Detforstår jeg ikke«, Kunst- og teorifjendtlighed er i deres kerne identiske.« Theodor W.

Adorno u.a.: Der Positivrlsmrrsstreit in der deutschen Soziologie. Darmstadt und Neuwied

1972. S. 57.

Jf. Max Horkheimer og Th. W. Adorno: Oplysningens dialeka'k. København 1972. S. 191 ff.

J f. Efterskrift til Historisk teknik. S. 101-105.

Jens Engberg: Arbejdererindringer som kilder til arbejderbevægelsensog arbejderkhssens histo-

n'e. I: Fremad - ad nye veje. SFAH 1990. S. 151-169. Hertil henvises der i teksten med sidetal

iparentes.Chr. Christensen: En rabarberdreng vokser op. Og: Bondeknold og rabarberdreng. Køben-havn 1961 og 1962. - Fortællingen om Eriksen står i første bog, 5. 55 ff.

Henry Bruun: Oprør r' Rabarberkvarteret? Historiske Meddelelser om København,Årbog1965.

S. 154-176. - Jf. desuden Carl Heinrich Petersen (red.): Chr: Christensen og den danske syn-dikalisme. Århus 1979. Bd. I, s. 80-81.

Jf. i netop nævnte værks bd. II, s. 578-591, Kirsten Folke Harrits: Chr. Christensens erindrin-

ger.

Ej heller Jens Engberg gårganske fri af den Adorno-analyse, der er citeret ovenfor (i note

3).Bertolt Brecht: De nederste. Viser Scener Digte. Oversat af Ivan Malinovski. Særudgave af

tidsskriftet Dialog, 1960 s. 92.

SAMLEANMELDELSER

Fagforeningshistorie og jubilæumsskriñer. Historieskrivningen om fag og fagforeningerMange fagforeninger og forbund fejrer i disse år 100 års jubilæum og udgiver i den

anledning mere eller mindre omfattende jubilæumsskrifter.Før i tiden var det me-

get normalt, at jubilæumsskriftetblev skrevet af formanden eller en af arbejderpres-sens journalister. I de senere år sker det stadig oftere, at faguddannede historikere

får overdraget opgaven. Det er noget, som Arbejderhistories læsere har kunnet re-

gistrere jævnligt i de senere år, og Søren Federspiel fremhævede allerede i 1988 i en

anmeldelse af Henning Grelles bog om tobaksarbejderne dette som noget positivt.Det har (med Søren Federspiels ord) betydet en vægtforskydningbort fra »person-

centrering« og »gold organisationshistorie« over i retning af fagets historie med

langt større vægtning af arbejdets udvikling og arbejdsforhold.1Sidste år udsendte endnu et af forbundene under NNF, bagerne, sit jubilæums-

skrift i anledningen af 100-året for bagerforbundets oprettelse i 1892. Også dette

skrift var udarbejdet af Henning Grelle og efter stort set den samme model og ide

som for tobaksarbejderforbundets vedkommende, nemlig med forholdene i faget,arbejdet og arbejdsforholdene i centrum.2 Lad det være sagt straks, jeg synes, at det

er en god bog, at både tobaks- og bagerbogen er fine fremstillinger, og at jeg helt

sympatiserer med tendensen i retning af at vægte arbejde og arbejdsforhold. Med

udgangspunkt i bogen om bagerfaget vil jeg forsøge at beskrive nogle tendenser i

den nyere fagforeningshistorie - set fra historievidenskabens synsvinkel; ligesom jegvil gå ind i nogle mere overordnede og principielle problemstillinger i forlængelse af

fremstillinger som disse.

»Fra halmkasse til velfærd« (som bagerskriftet hedder) starter med industrialise-

ringsproblematikken, men konstaterer senere, at »håndværksbagerne«har udvist en

ganske enestående evne til at overleve og udvikle sig. Dette har ikke været ensbety-dende med, at alt forblev ved det gamle, som Henning Grelle skriver. »Men der var

tale om en langvarig proces« (5.19).Forandringerne er foregået over lang tid, ogdenne forandringsproces tegnes der et billede af. Henning Grelle skriver bl.a. om

bageriernes indretning og hygiejne (måske snarere den manglende hygiejne) og om

myndighedernes forsøg på at regulere området - fra fabrikslov og sundhedsvedtæg-ter i forrige århundrede til bagerilove, regulativer og arbejdsmiljø-reguleringi vort

århundrede. Bagerierne er et eksempel på, at arbejdsmiljøkampfra fagbevægelsensside og de offentlige myndigheders regulering af de hygiejniske og sundhedsmæssigeforhold har trukket i samme retning.

Der er et godt kapitel om arbejdslivet -

og dermed om selve arbejdsprocessen.De dele af bogen, der nok vejer tungest, er kapitlerne om forbundets kamp for at få

afskaffet kost og logi-systemet i bagerierne, kampen for en fridag om ugen (7. dagfri) og for begrænsning af natarbejdet. Dertil kommer et kapitel om forbundet og

lærlingene,d.v.s. om forbundets kamp mod mestrenes rovdrift på lærlingene. De

mange småmestre havde sjældent råd til at holde en svend, en lærling kunne sag-tens lave det grove, til lavere betaling, og hvad betød det, at der blev produceret for

mange bagere? For mestrene - ikke andet end at bagere var billige at få! Disse

kamptemaer viser i sig selv nogle sider af de særlige forhold i bagerierne: bagere så

aldrig dagens lys, de arbejdede om natten for at kunderne kunne få friskbagt mor-

genbrød.Hvad det betød for bagernes arbejdsvilkår,beskrives fint i bogen.

49

Det næstsidste kapitel beskriver den organisatoriske udvikling fra bagerforbun-dets dannelse den 1. august 1892 frem til samlingen i NNF i 1980. Forbundet var i

starten et udpræget Københavnerforbund. »Det havde aldrig været nogen hemme-

lighed, at der var en afgrund til forskel mellem forholdene for hovedstadens og pro-vinsens bagersvende. Det var netop dem, det var forbundets opgave at fjerne, hvadder viste sig overordentlig vanskeligt«,skriver Henning Grelle (s. 119).Hovedstadenvar i industriel henseende mere udviklet end provinsen. Det betød, at her spillederugbrødsbagerneen langt større rolle end i provinsen, og der er næppe nogen tvivl

om, at bagerne på rugbrødsfabrikkernespillede en aktiv rolle i forbundet; rugbrøds-bagerne var avant-garden, som det udtrykkes et sted. Gennem flere år forblev for-bundets organisatoriske styrke, eller rettere mangel på organisatorisk styrke i pro-vinsen det store problem. I bogen skildres de »vilde strejker« i 1898 og 1918. Ikkemindst den sidste blev af stor betydning, påpegerHenning Grelle. »For første ganghavde en københavnsk konflikt givet direkte fremskridt for landets øvrigebagersvende«.Igen i foråret 1921) var de københavnske bagere ude i en konflikt for kravet om natarbej-dets afskaffelse i forbindelse med generalstrejkesituationen. Men ellers gik der næsten25 år uden større konflikter i forbundet. Det var arbejdsløsheden,der lagde en dæmperpå konfliktlysten. Skildringen af perioden fra 1920,erne til 1980 er meget kortfattet. I

bogens afsluttende kapitel fremlæggesbetragtninger om »bagerietsfremtid«.Det er en skam, at der gøres så lidt ud af den afgørende periode efter 1950. Bag-

erfaget havde svært ved at holde på arbejderne, hedder det. Men det er samtidigden periode, hvor fabriksbrødet for alvor slog igennem, og hvor udlærte bagere blev

fortrængt på fabrikkerne af tillært arbejdskraft. Denne udvikling, hvor det fabriks-fremstillede brød i stigende grad fortrængte bagerbrødet,ville det have været inter-

essant at følge, ikke mindst fordi det er den, vi nu står med i dag. Fra 1980,erne har

der, i hvert fald på en af de nordjyske brødfabrikker, været bestræbelser for igen at

hente de udlærte bagere ind i produktionen. Der er flere fordele ved det i selve

produktionen -

og så mener de, at brødet bliver bedre!

Det er en flot og gennemillustreret bog. Uddrag fra det ret fyldige bagererin-dringsmateriale er sat op i selvstændigklummer på hver side (i lys-okkergule felter),det første lyder: »At blive selvstændig mester er enhver bagersvends ønskedrøm.Når han får sin første forretning vier han sig selv og sin familie til et slidsomt ar-

bejdsliv uden fritid og fornøjelser« Hemmeligheden bag håndværksbagernesover-

levelse er hårdt arbejde. Hvad der i øvrigtmåtte være af faglige hemmeligheder i

bageriet er bagerne åbenbart ikke til sinds at give fra sig.Betragtet som et stykke organisationshistorie, ligger der efter min opfattelse et

problem i, at organisationen introduceres så forholdsvis sent. Nu er bogen ikke lagtop som en organisationshistorie. Alligevel handler bogen om arbejdernes og for-

bundets kamp for at få fjernet de værste sider af det særligt hårde arbejde i de

»gammeldags«bagerier. Det er hele tiden forbundet, der er den aktive kraft i kam-

pen for at få afskaffet natarbejdet, for at få afskaffet kost og logi, for at få reguleretlærlingeuddannelsen0.s_.v. Derfor burde organisationshistorien nok have været til-

delt en lidt mere fremskudt plads i fremstillingen.

De mere overordnede problemstillinger kan fint diskuteres med udgangspunkt i

bagernes historie. Historikere, der i dag skriver om bagernes historie, vil have sværtved at komme uden om eller forholde sig til Daniel og Isabelle Bertaux,s historiske

og sociologiske undersøgelser af de franske bagere.3 Udgangspunktet for Bertaux-,ernes undersøgelser er det franske brød og de små bageriers evne til at modstå fa-briksindustriens fremstød. Hvorfor ville franskmændene have bagerbrød?Hvorforvil de ikke lade sig nøje med fabriksbrød? Fra disse spørgsmålkormner Daniel og

50

Isabelle Bertaux ind på arbejdet og arbejdslivet hos den lille bagermesterfamilie.Håndværksbagernesoverlevelse er iflg. Bertauxiernes undersøgelse en stadig kampmellem dem, der repræsenterer de store kapital- og industriinteresser 0g håndvær-

kerne. Det er også et spørgsmålom livsform -

og som herhjemme et spørgsmålom

hårdt arbejde. En bager sætter helst ikke sin egen søn i bagerlære, for han ved, hvor

hårdt det er. En bager uden en hengiven og omgængelighustru er chanceløs. Hen-

given må hun være, for konen og manden, bagermesteren, arbejder på hver sin tid

af døgnet- han om natten, hun om dagen. Omgængelig skal hun være, for hun har

kontakten til kunderne, og ethvert bageri er afhængigt af den lokale kundekreds.

Det er sådanne forhold, Daniel og Isabelle Bertaux skriver om i deres historier om

de franske håndværksbagere.Dertil kom deres metodisk spændende overvejelserom brugen af erindringsmaterialet i den slags undersøgelser.

Nu kunne spørgsmåletmed rette stilles, hvad alt dette har med de danske bagereat gøre? Hvis Henning Grelle havde forsøgt at inddrage Bertaux,ernes undersøgel-ser og problemstillinger ville han sikkert have fået at vide, at det falder udenfor et

jubilæumsskrifts rammer, bl.a. fordi Bertauxiernes undersøgelser har bagermester-familien i centrum. Men når det er blevet sagt flere gange ovenfor, at det er fagetshistorie, der er i fokus, så er det både rigtigt og en smule vildledende. For det er ar-

bejdernes perspektiv på faget. Havde bagerfaget været udgangspunktet ville resulta-

tet være blevet et andet. Det ville næsten uvægerligt være blevet en historie om en

gruppe af småborgerskabeti Danmark, »håndværksbagernes«udvikling.Strukturen i bagerfaget har været domineret af de mange småmestre. Fabrikssy-

stemet slog igennem inden for rugbrødsbageriet.Men derudover forblev bagerfagetdomineret af de mange småmestre med eget bageriudsalg. Det afføder interessante

spørgsmålom karakteren af modsætningerne inden for faget og spørgsmålvedrør-ende de ideologisk-bevidsthedsmæssigeimplikationer. Hvilke konsekvenser for den

faglige organisering får det, når hver bagersvend i sit hovede rumler med tanker om

at stifte familie og blive selvstændigmester? Forholdet mellem mestre og svende er

et af de helt interessante inden for et »småborgerligt«erhverv som bageriet. Iflg.Jørgen Finks disputats 0m middelstanden i Danmark fra 1988 var forholdet mellem

mestre og svende godt i bagerfaget.4 Det ville formentlig falde uden for jubilæums-litteraturens rammer at gå ind i nærmere analyser af sådanne spørgsmål.

Der ligger meget godt stof i bøger som Henning Grelles om tobaksarbejderne og

bagerne. Men samtidig bekræfter de, at jubilæumsgenren sætter nogle grænser. Jo

mere man læser gode fagforeningshistorier og jubilæumsbøger,som eksempelvis de

to bøger om tobaksarbejderne og bagerne, desto mere bestyrkes overbevisningenom, at der er behov for en historieskrivning og forskning i arbejdets udvikling, derikke er bundet ind af jubilæumslitteraturensbegrænsninger.En af begrænsningernebestår i, at det uvægerligtkun vil være den ene parts perspektiv på historien (om fa-

get), der anlæggesi et jubilæumsskrift.I den forstand har jubilæumsgenren,som historieskrivning betragtet, fortsat sine

begrænsninger. Disse begrænsninger i jubilæumslitteraturenudspringer direkte af

dens formål og den læserskare, den er beregnet for, nemlig forbundets egne med-

lemmer, der ikke kan forventes i deres fritid at kaste sig over tykke historiebøgermed tunge analyser. Analyser og jubilæumsskrifter passer dårligtsammen. Jubilæ-

umslitteraturens begrænsninger kan sammenfattes i 3 forhold: For det første er

fremstillingerne bundet af den ene parts perspektiv på historien; for det andet kan

den ikke være specielt analytisk; og for det tredje synes den at være kendetegnetved en tilbøjelighedtil helst ikke at opholde sig alt for meget ved forhold og emner,

der ligger uden for faget; helst ikke for mange udenværker.

51

De faglige jubilæumsskrifter er nok den gren af arbejder-bevægelseshistorien,der

fylder mest. Der er skrevet utrolig meget fagforeningshistorie af denne type, fra delokale fagforeningers småskrifter til forbundenes tykke bøger.Ofte er det bøger,der

kun har en interesse for medlemmerne af de pågældendeorganisationer. Det er

dem, de er skrevet til.

Formålet for mange tidlige jubilæumsskrifter har været at vise sammenholdets

betydning og organisationernes indsats for at højne medlemmernes arbejds- og leve-vilkår. Det er et helt legitimt formål for en jubilæumsbogog helt forståeligt.Mendet kunne gøres mere eller mindre godt. Når Lyngsie og Chr. Sørensen i 1922 mere

eller mindre trykte kongresberetningerne op, var det dårlighistorieskrivning.Jubilæumsbøgernefalder i sagens natur i bølger: 1. bølge var 25-års jubilæumslit-

teraturen omkring 1. verdenskrig, 2. bølge 50-års jubilæumsskrifterne omkring 2.

verdenskrig, 3. bølge i anledning af 75-året i 1960,erne og fra slutningen af 1980ierneen bølge af 100-års udgivelser. Problemerne var nok størst for 75-års jubilæumssltñf-terne, skrevet i de »historieløse« 1960,ere, af og for socialdemokrater der ikke inter-esserede sig for historien og ikke kunne se nytten af den!

Inden for arbejderbevægelseshistorienhar der været en snæver sammenhængmellem historie og politik. Sammenhængenhar været ganske åbenlys,og derfor hardet gerne været folk fra bevægelsens egne rækker og helst de toneangivende, der

også skulle udfærdige historien. Det er ikke noget specielt dansk fænomen. Arbej-derbevægelsenshistorie skal skrives af arbejdere eller af folk fra arbejderbevægel-sens egne rækker.5 Der har været nogle barrierer, der skulle nedbrydes før fagorga-nisationerne har turdet overlade det til »udenforstående« historikere at skrive deres

jubilæumsslm'fter.6Som historieskrivning betragtet har langt fra alt været lige spæn-dende. Generelt har arbejderbevægelseshistorien,med E. J. Hobsbawms ord, væreten smule 'antikvarisk' og i metodisk henseende ret så traditionel. Hertil kommer

tendensen til at frembringe færdige »modeller« og stereotype versioner af historien,som den skulle se ud.

Nu kan der være grund til at advare imod generaliseringernes alt for kategoriskeannsving. Det er langt fra al tidligere jubilæumshistorieskrivning,der er personfik-seret og »goldorganisationshistorie«.Der er skrevet gode jubilæumsbøgertidligere.Hvem ville f.eks. undvære JJ. Møllers bøger om tekstilarbejderforbundet eller N.J.

Larsens blade af skotøjsfagets historie? Hvem vil benægte, at Rasmus Berg har

skrevet gode jubilæumsskrifter?I bøger som de her nævnte kan findes oplysningerom arbejdet, om konflikter mm., som ikke kan findes andetsteds. Problemet er tit

det kildemæssigebelæg.Hvad er deres kilder? Hvor har de det fra? Ofte har de de-

res oplysninger fra »gamlefolk i faget«.Undertiden er det selvoplevede begivenhe-der. Men det er ikke til at afgøre,hvor meget der står til troende. Jubilæumslittera-

turen kan vise gode forløbere for en historieskrivning, hvor fagets udvikling har væ-

ret vægtet højt.Rasmus Berg kan være ét eksempel (Rasmus Berg hører for så vidt

hjemme inden for »håndværkslitteraturen« i lige så høj grad som »arbejderhistori-en«).Det ville således være misvisende, blot at affeje al ældre historieskrivning som

dårlig.Ej heller er al organisationshistorie nødvendigvisdårlig,og al historie om arbej-

det er ikke nødvendigvisgod. Det er et spørgsmålom opgaver og problemstillinger.Hvilken opgave har forfatteren haft, og hvad har problemstillingen været? Det skalheller ikke forstås sådan, at kun historikere kan skrive god historie. Selvfølgeligkan

arbejdere selv skrive god arbejderhistorie, selvfølgelighar arbejdere skrevet god hi-storie. Ikke desto mindre gælder det, at for meget af det, der i tidernes løb er blevet

skrevet, ikke har haft større interesse uden for fagets egne række.

52

Formålet med et jubilæumsskrifter selvsagt at sætte et rnindesmærke over en pe-riode og vise organisationens værdi, indsats og resultater; og tillige at bidrage til

sammenhold og kollektiv identitet. I denne sags tjeneste kan historien med fordel

tages i brug. I forordet til bogen om tobaksarbejderne skrev gruppeformand Oda

Larsen, at det i sig selv var værd at fortælle historien om »det gamle forbund, der

igennem sin virksomhed udkæmpede de kampe, som skaffede tobaksarbejderne an-

stændige arbejds- og 1evevilkår«. Men det skulle også være en bog om faget. »Selvom vort fag i dag er meget anderledes end tidligere, har det traditioner, som ikke

bør gå i glemmebogen. Man behøver ikke nødvendigvis at lære af historien, men

kendskabet fremmer forståelse af vore nuværende forhold. Og forståelse er vigtig,når der skal findes løsninger i det daglige til gavn for os alle«,7 I virkeligheden kan

historien om faget og arbejdet lige så vel bidrage til skabelsen af en kollektiv identi-

tet som så meget andet. Hvis fagbevægelsenovenikøbet kunne begynde at produce-re jubilæumsbøger og historieskrivning, der har en mere ahnen interesse, der ogsårækker ud over medlemsskarens kreds, så ville meget være nået!

Bøger som Henning Grelles om tobaksarbejderne og bagerne er udtryk for, at der

har fundet en positiv udvikling sted i fagforeningshistorien og jubilæumslitteraturen.Det er udtryk for en bevægelse væk fra en organisationshistorie i snæver forstand,centreret omkring forbundets kongresser og overenskomster. Dertil kommer det

positive i, at et større forbund i fagbevægelsenhar turdet overlade det til en histori-

ker at udarbejde et jubilæumsskrift.Holdningsskiftet i 1980'erne - i sammenhæng med det politiske ”systemskiftd-

har stillet arbejderbevægelsenoverfor nye udfordringer og tvunget den til på en

række områder at tænke mindre ortodokst. Det har også tvunget fagbevægelsentilat bruge mere opmærksomhed på det arbejde, der er hele bevægelsens eksistensbe-

rettigelse. Der bliver lavet oplæg om »det gode arbejde«og »det udviklende arbej-de«. I bedste fald kunne noget af den aktuelle interesse for arbejdet også smitte afiform af en interesse for arbejdets historie. Er det for optimistisk at tolke' to bøgersom disse om tobaksarbejderne og bagerne som udtryk for en spirende interesse pådet punkt?

Op igennem 1980'erne har der (som nævnt i indledningen) været visse tendensertil opbrud og fornyelse i traditionen. Keld Dalsgaard Larsens bøger fra begyndelsenaf 1980,erne om den faglige bevægelse i Silkeborg (og kooperationen) kan trækkesfrem både som vidnesbyrd om et begyndende opbrud i gamle holdninger og som ek-

sempel på, hvilke gode resultater dette kunne føre til.8 Med disse bøger satte Keld

Dalsgaard en ny standard for fagforeningshistorien, ved for det første at indplacerearbejderbevægelsensudvikling i byens historie; for det andet ved i høj grad at ind-

drage arbejdernes egne fortællinger i fremstillingerne; for det tredje ved at fremstil-le bevægelsens/organisationernesudvikling i en organisk og bredere sammenhæng,d.v.s. den sammenhængder udgøres af byens særtræk og de problemer arbejderneer blevet konfronteret med; endelig for det fjerde må det store kildemæssige arbej-de og litteraturstudier i konsekvens heraf ikke overses. Den uddannede historiker

vil - som i tilfældet med Keld Dalsgaard Larsen - ofte have den fordel at kunne

sætte arbejderorganisationernes historie ind i en bredere samfundsmæssig sammen-

hæng og at kunne give fremstillingen et solidere kildemæssigtunderlag. Det kende-

tegner selvsagt de faguddannede historikeres værker, at de bestræber sigpå at få et

forsvarligt og ordentligt kilde- og materialegrundlag for deres fremstilling.Sidenhen er andre fulgt efter, som eksempler på faghistoriske jubilæumsværker

fra 1980,erne kunne nævnes Søren Federspiel og Erik Bartram Jensens bog om ar-

53

bejdsmændenes historie i Esbjerg 1890-1990, Erik Bartram Jensens egen bog om ar-

bejdsmændene i Viborg, Lars Stigel om lager og pak i Århus,bogen om Blik- og

Rørarbejderforbundet, skrevet af Århus-professorenJens Engberg, og som nævnt

Henning Grelles to bøger om tobaksarbejderne og bagerne.9Alle er interessante oglæseværdige bøger.Dog efterlader nogle af disse bøger stadigvækdet indtryk, at

når det gælder et forbunds jubilæumsskriftskal der helst ikke for mange 'udenvær-ker' med, d.v.s. helst ikke for meget, der ikke lige præcist handler om forbundet.Undertiden kan man som læser også få det indtryk, at forfatterne har været »hur-

tigst«(mindst omhyggelige), netop når det gælder udenværkerne, d.v.s. i fremstillin-

gen af de brede samfundsmæssigesammenhænge,hvori forbundets udvikling/histo-rie skal forstås. Men netop Keld DalsgårdLarsens Silkeborg-bøgerviser værdien afat gøre noget ud af den bredere samfundsmæssigesammenhæng. Det er ikkemindst derigennem, man som læser får en forståelse af bevægelsensforudsætnin-ger. Det er den historiske sammenhæng,der sætter bevægelsensindsats i relief.

Nu er det ikke hensigten at gå ind i en detaljeret diskussion af disse værker, som

også er meget forskellige. Nogle er 'organisationshistorie' i mere traditionel for-

stand, andre inddrager i højere grad arbejdsliv og fritid; nogle er bygget op som kro-

nologiske fremstillinger, andre som Henning Grelles er tematisk opbygget. Jens

Engbergs bog om blikkenslagerne forsøger at kombinere de forskellige dirnensio-

ner, både organisation og arbejdsliv, i en kronologisk opbygget fremstilling, efter

min mening med stort held.

Det er vigtigt, at der begynder at udkomme en fagforeningshistorie, der har inter-

esse uden for de faglige organisationers egen medlemskreds; en fagforeningshistorieder kan opnå en mere varig værdi. Jubilæumsskrifter som nogle af dem, vi har set

siden 1980,rne, vil få en sådan status.

Men indtil videre tror jeg også,det må erkendes, at jubilæumsgenrensætter nog-le grænser, mht. at inddrage diskussioner der har været oppe i forskningen, analy-ser m.v. I sit udgangspunkt vil den anlægge arbejdernes perspektiv på historien. Li-

ge så vel som arbejdsgiverne i deres skrifter anlægger mestrenes og ejernes perspek-tiv. Jubilæumslitteraturen har sine egne formål og sit publikum, og det sætter noglebegrænsninger.Dertil kommer de begrænsninger,som forfattere af jubilæumsskrif-ter pålæggersig selv, eksempelvis i retning af ikke at gøre så meget ud af den sam-

fundsmæssigebaggrund for organisationens virke.

På trods af de nok så opløftende tendenser i fagforeningshistorien vil der fortsat

være brug for en historieskrivning om arbejdet og de faglige bevægelser, der inddra-

ger begge sider af klasseforholdet og ikke er begrænset af den ene parts perspektivpå historien! At tage klasserelationerne som udgangspunkt, d.v.s. forholde sig til

begge sider i klasseforholdet, vil formentlig næppe være tænkeligt.Selvom det er gi-vet, f.eks. i et fag som bageriet, at arbejderne ikke har monopol på arbejdet, lige sålidt som mestrene har det. Inden for jubilæumslitteraturensrammer er det åbenlystvanskeligt at skrive en historie, hvor klasserelationerne sættes i fokus.

Noter:

l. Arbejderhistorie nr. 31, s. 73. -

2. »Fra halmkasse til velfærd. Historien om bagerfagets arbejdsvilkårog organisation i 100

år«, ved Henning Grelle, (København, NNF) 1992; »'Ibbaksarbejderegennem hundrede

år«,ved Henning Grelle, (København,NNF) 1987.

3. En god introduktion hertil er Daniel Bertaux & Isabelle Bertaux-Wiame, »Artisan Bakeryin France: How it Lives and Why it Survives«, i: »Petite Bourgeoisie: Comparative Studies

of the Uneasy Stratum«, eds. Frank Bechhofer & Brian Elliott, London 1981.

54

4. JørgenFink, »Middelstand i klemme?«,Århus 1988, s. 273.

Jvf. Gerhard Beier, »Die VVlederentdeckung der Gewerkschaftsgeschichte als politischesProblem«, i hans: »Geschichte und Gewerkschaft«, Köln 1981, s. 462 og evt. E. J. Hobs-

bawm, »Labour History and Ideology«,i: »Worlds of Labour«, London 1984, s. 5 ff.

6. I de to interviews i »Fremad og aldrig glemme«,København 1981 med Marie Olsen og

Jens Benfeldt Jørgensen udtrykte de ligeledes den kritik, der har vaeret af den »akademi-

ske« historieskrivning om arbejderbevægelsen,ligesom de begge gav udtryk for den opfat-telse, at det ville være bedst, hvis folk fra arbejdernes egne rækker skrev og fortalte deres

egen historie!

7. »Tobaksarbejderegennem hundrede år. Glimt fra fagets arbejds- og organisationsliv«,ved

Henning Grelle, udg. af NNF København 1987.

8. »Snedker- og Tømrerforbundet. Silkeborg afdeling. 90 års jubilæum 1891-1981«,(Silkeborg1981),»Arbejderkooperationenshistorie - set fra Silkeborg«,Silkeborg 1983, »Papirarbej-dernes historie i Silkeborg 1844-1982«,(Silkeborg 1983),»Arbejderlivog faglig organiseringi Silkeborg 1840-1940« (Silkeborg u.å.).

9. Søren Federspiel & Erik Bartram Jensen, »... I Esbjerg var der større Chancer. Arbejds-mændenes Historie i Esbjerg 1890-1990«,EHB/SID-Esbjerg 1990, Erik Bartram Jensen,

»Arbejdsmænd i 100 år. Arbejdsmændenes Fagforening for Viborg og Omegn 1888-1988«,SID-Viborg 1988, Lars Stigel, »Arbejdsmænd i Århus. Lager- og pakhusarbejdernes fag-forening gennem 100 år«,Klim 1989, Jens Engberg, »Bliktude Blik- og Rørarbejderforbun-det 1890-1990«,København 1990; jvf. også Søren Eigaard & Kurt Risskov Sørensen, »100

års sammenhold. Fagbevægelsen i Odense 1885-1985«,Odense 1985.

P'

Knud Knudsen

Europa, Internationale og Socialdemokratiet

Richard T Gn'ñiths (ed): Socialist Parties and the Question of Europe in the 1950's -

Contn'butions to the History of Labour and Society 4 - EJ. Brill Leiden 1993, 280 s.,

Gld. 125.-, ISBN 90-04-09734-1.

Holger Villumsen: Det danske Socialdemokratis Europapolitik 1945-1949, Odense

Universitetsforlag,Odense 1991, 115 s., kr 160.-, ISBN 87-7492-854-6.

Steen Christensen: Nye mål i en ny verden. Socialistisk Internationale 1976 - 1992,Fremad, København 1992, 320 s., kr. 148.-, ISBN 87-557-782-9.

Richard T. Griffiths, der siden 1987 har været leder af forskningsprojektet Challengeand Response in Westem Europe: The History of the European Communities ved Det

Europæiske Universitet i Firenze, har redigeret en inspirerende samling af artikler

om de vesteuropæiske socialdemokratiers svar på de nye europæiske udfordringer,der fulgte med optrapningen af den kolde krigfra 1947 og op gennem 19501erne.

Bogen indeholder artikler om det franske socialistparti, de italienske socialister, det

vesttyske socialdemokrati, det hollandske socialistparti, det belgiske socialistparti,det engelsk Labour, det østrigske socialistparti, det spanske socialistparti, det nor-

ske Arbejderparti, de svenske socialdemokrater og vort eget socialdemokrati. Her-

udover indeholder bogen 3 interviews med personligheder, som spillede en central

rolle i 1950'erne socialistpartier.Når bogen er spændende, skyldes det måske først og fremmest, at den kommer

netop nu. De vesteuropæiske socialdemokratiet er i disse år kastet ud i at skulle ta-

ge bestik af et helt nyt politisk Europa-kort. Det samme var de i årene efter 1947.

55

I de umiddelbare efterkrigsår1945-47 så de vesteuropæiske socialdemokratier en

række nye muligheder for de socialdemokratiske grundideer: demokrati, social ret-

færdighed og statslig regulering. Det var anti-fascismens epoke, tiden hvor frygt forsocial uro og kommunistisk fremmarsch kastede de nationale borgerskaber ud i dia-

log med socialdemokraternes såkaldte tredje vej.Men så kom den kolde krig. Den umiddelbare frygt for omfattende social uro og

kommunistisk fremmarsch i kølvandet på krigsafslutningen var forduftet. Det politi-ske råderum for de vesteuropæiske lande -

og for den tredje socialdemokratiske veji særdeleshed - blev yderst begrænset,omend ikke lukket.

Økonomisk blev USA,s dominerende 0g dirigerende rolle cementeret. Geopoli-tisk og sikkerhedspolitisk blev det USA og Sovjetunionen, der afstak rammer forVest- og Østeuropasgøren og laden.

Artilderne i Griffiths bog analyserer de vesteuropæiske socialdemokratiers svar

på denne drastiske ændring af europæisk politik. Det er spændende at læse om,hvordan de socialdemokratiske partier i Vesteuropa tacklede 1950*ernes nye politi-ske udfordringer. For den ikke indforståede læser ville det have været en fordel,hvis bogens indledende - i øvrigt klare - oversigt havde gjort lidt mere ud af at skit-sere den nye europæiske dagsorden, sådan som den tegnede sig fra 1947.

Bogens artilder viser med al tydelighed, hvorledes de vesteuropæiske socialdemo-kratier i slutningen af 19403erne var nationale europæere. Partierne var dybt foran-kret i en nationalt afgrænset politisk klassekamp, og det satte - på meget forskelligvis - sit præg på de svar, partierne gav på den kolde krigs nye europæisk dagsorden.

De vesteuropæiske socialdemokratier reagerede - dengang som i dag - vidt for-

skelligt på spørgsmåletom øget europæisk integration. Det engelske Labour havdei lighed med de skandinaviske partier relativt let ved at opnå enighed om en politik,der afviste overstatslige og føderalistiske tiltag. Derimod måtte de socialdemokrati-ske partier i de oprindelige 6 EF-lande næsten alle gennem større eller mindre in-

terne splittelser i 1950erne. Bogen dokumenterer ligeledes, hvorledes støtten til

vesteuropæisk integration er forskelligt begrundet blandt de integrations-venligepartier.

Bogens artikler er ikke komparativt anlagte. Men Griffiths har formået at få de

forskellige artikelforfattere til at forholde sig til fællesproblemfelter,som gør det

muligt at bruge bogen til komparative overvejelser.Udviklingen i Socialistisk Internationale behandles'kun direkte i Griffiths egen

indledningsartikel. Han konkluderer her, at Internationalens debatter havde en me-

get reaktiv karakter. Internationalen reagerede på den vesteuropæiske dagsorden,satte den ikke selv. De enkelte partier var så dybt rodfæstet i de specifikke proble-mer i de enkelte nationalstater, at Internationalen snarere kom til at koordinere na-

tionale politikker end selv at skabe europæiskpolitik.Når man har læst om de mange splittelser og om de yderst forskellige tilgange til

spørgsmåletom europæisk integration, kan man ikke undgåat spørge sig selv, hvor-

vidt partisplittelserne ville have været altdominerende, hvis udfordringerne havde

været endnu større. Hvad ville der f.eks. være sket med socialistpartiemeinternt ogindbyrdes, hvis USA og Sovjetunionen havde forlagt de store politiske spørgsmåltilWashington og Moskva og kun overladt en række teknisk-økonomiske spørgsmåltilDen Europæiske Kul- og Stålunion og EF?

Spørgsmåleter særlig aktuelt i disse EF-unionstider: hvordan vil de europæiskesocialdemokratier og Socialistisk Internationale formå at give fælles svar på en helt

ny europæisk dagsorden, der pludselig ikke længere er begrænset af magtbalancenmellem Sovjetunionen og USA. Uden at ville påtvingehistorien krystalkuglens ev-

56

ner, er det alligevel værd at nævne, at Griffiths bog formår at stimulere den aktuelle

politiske reflektion på denne måde.

Det er et gennemgåendetræk, at de enkelte partier analyserer og vurderer Euro-

pa-spørgsmåletud fra en politisk-klassemæssigtilgangsvinkel. Vil den europæiskeintegration fremme eller hæmme den samfundsudvikling, som den socialdemokrati-

ske arbejderbevægelseslås for, i det enkelte lande og internationalt? Flere af artik-

lerne viser, hvorledes både modstandere og tilhængere af øget vesteuropæisk inte-

gration vælger standpunkt ud fra, hvad de vurderer vil tjene arbejderbevægelsen i

det pågældendeland.

De, der i dag taler i almene og abstrakte vendinger om »sydeuropæisk føderalis-me« og »nordeuropæisk integrationsmodvilje«,anbefales derfor specielt at læse b0-

gen.Forsåvidt kunne man ogsåønske, at Holger Villumsen havde haft mulighed for at

lade sig inspirere af artiklerne i Griffiths* bog, inden han skrev sin bog om det dan-

ske Socialdemokratis Europapolitik 19.45-1949. Holger Villumsen har nemlig valgten tilgang, hvor Socialdemokratiets Europa-politik ikke analyseres som et redskab

til at gennemføre en særlig politik med et særligt klasseperspektiv, og det forekom-

mer mig, at han derved pålæggersig selv en lidet produktiv begrænsning.Villumsen tager udgangspunkt i en ikke nærmere begrundet tese om, at Socialde-

mokratiet allerede inden 2. verdenskrig reelt havde droppet klassetilgangen og in-

ternationalismen til fordel for en national pragmatisme. Villumsen henviser til et re-

geringsbærende Socialdemokrati, der i mellemkrigstiden »indrettede sin politik ef-

ter den politiske konjunktur i Europa« (5. 12).Som modsætning til en sådan national pragrnatisme henviser Villumsen til bl.a.

det tyske SPD og de franske socialister, som i mangel på erfaringer med regerings-ansvar »kunne fastholde idealer og utopi om klassebevidsthed på det udenrigspoliti-ske område«. Ikke mindst efter fremkomsten af Claus Brylds disputats om det soci-

aldemokratiske gennembrud må man stille et stort og velbegrundet spørgsmålstegnved dette billede af det tidligere Socialdemokratiets farvel til internationalisme og

klassepolitik.Villumsens påstandom det socialdemokratiske udgangspunkt i 1930,erne får be-

tydning for hans hovedtese, nemlig at Socialdemokratiet slet ikke havde »en specifikEuropa-politik« (s. 87), før partiet udefra blev presset til det i 1949.

Villumsen baserer sin tese på det faktum, at Socialdemokratiet ikke i 1945 fandtbehov for en egentlig europæisk integration, men derimod baserede sin udenrigs-og sikkerhedspolitik på den såkaldte Norden-FN-linje. Socialdemokratiet ønskedeet (føderativt)nordisk neutralitetsforbund, der skulle virke inden for et stort sikker-

hedssystem i FN-regi, der var forpligtet på at sikre fred, demokrati og menneskeret-

tigheder. Den Europa-politik, som Socialdemokratiet ifølgeVillumsen først anskaf-fer sig i sommeren 1949, er repræsenteret af tilslutningen til NATO og ikke mindst

Europarådet.Det fremgårimidlertid af de kilder, som Villumsen selv refererer, at spørgsmålet

om Europa-politikken stiller sig helt anderledes i hovedet på datidens socialdemo-

krater end i Villumsens analyse. For dem synes spørgsmåletikke at have været en

Europa-politik eller ej, men derimod et spørgsmålom fremskridt for den socialdemo-

kratiske arbejderbevægelsesideer eller ej - med eller uden fælleseuropæisketiltag.I 1945 indrettede Socialdemokratiet sin politik efter partiets vurdering af »de po-

litiske konjunkturer i Europa« Socialdemokratiet imødeså en efterkrigsepoke, hvor

»Socialisme (og) Demokrati, dvs. Samarbejde og økonomisk Plan og Orden bliver

(den ny tids) Løsen« (Socialdemokratiets kongres 1945, citeret Villumsen s. 20).

57

Logisk nok var det Socialdemokratiets tanke, at disse visioner skulle realiseres via

de nationalstatslige demokratier og eventuelt mere føderative samarbejder mellem

politisk nærtstående stater som de nordiske. Derimod pegede Socialdemokratiet li-

gesåforståeligtikke på fælles institutioner for hele det Europa, der netop havde af-sluttet en indbyrdes krig om bl.a. borgerligt demokrati eller fascisme. Ud fra denneoverordnede optimistiske vurdering, så Socialdemokratiet derimod, som Villumsenselv viser, en række muligheder i et internationalt sikkerhedssystem, der inkludere-de Sovjetunionen, og hvor de nordiske lande kunne få en aktiv placering som bro-

byggere mellem øst og vest og som formidlere af erfaringer om den nordiske vel-færdsmodel.

Det var denne optimistiske tro på en gylden fremtid for de nordiske socialdemo-

kratier, der blev skudt i sænk med udviklingen af den kolde krig efter 1947. De »po-litiske konjunkturer i Europa« blev med ét helt anderledes. De efterlod socialdemo-kraterne i et nemt valg mellem Sovjetunionen og et Vesteuropa med Marshall-pen-ge fra USA. Den tredje vej - brobygningens, samarbejdets og det politiske eksem-

pels vej - var ryddet af den politiske Europa-dagsorden.Det er i denne situation, Villumsen kan registrere, at Socialdemokratiet »beslut-

tede sig for at få en Europapolitik« (s. 85). Villumsen betoner ændringen,bruddet i

partiets politik. Men kan man ikke med ligesåstor ret se partiets tilslutning til NA-

TO og Europarådetsom en kontinuitet, dvs. som en fortsættelse af kampen for rå-derum til en socialdemokratisk velfærdsmodel, blot under nye politiske konjunktu-rer? Hvis Villumsen i højere grad havde analyseret disse forudsætninger,herunder

udviklingen i de øvrige socialdemokratiske partier i Europa, ville vi måske kunne

have fået svar på spørgsmålet.

Steen Christensens bog Nye mål i en ny verden. Socialistisk Internationale 1976-1992

handler om de socialdemokratiske partier i en ny epoke med nye politiske udfor-

dringer. Bogen er den første danske bog om Socialistisk Internationale fra 1970'erne

og frem til 1992.

Det er ikke nogen (selv)kritisk bog. Det kan man måske heller ikke forvente.

Som international sekretær for Socialdemokratiet 1980-84 og siden partisekretærhar Steen Christensen selv deltaget i en lang række møder og arbejdsgrupper i Soci-

alistisk Internationale. Men omvendt rummer bogen heller ikke den indsigt i selv-

forståelsen og den selvkritiske debatproces, som så kunne have været forcen ved en

bog skrevet af en in-side-person. Bogen intenderer at være et oversigtsværk.Den

skal kunne fungere som en håndbog,som det hedder i pressemeddelelsen for b0-

gen. Men hertil er bogen alt for ujævn.Bogen er geografisk opdelt med nogle indledende kapitler om Socialistisk Inter-

nationales arbejde i perioden 1976-92. Her er det tydeligt, at Steen Christensens vi-

den er størst, når det drejer sig om den europæiske udvilding, som han selv har væ-

ret en del af, og udviklingen iAfrika, som han tidligere har arbejdet med. Derimod

rummer afsnittene om Latinamerika, Asien og Stillehavsområdet en række megetsummariske gennemgange, som ikke giver læseren anden indsigt end den, der kanhentes bedre og mere fordøjet i engelsksprogede værker.

Netop når Steen Christensen analyserer perioden 1976-92, hvor Socialistisk Inter-

nationale med et vist held forsøger at nå ud over den vesteuropæiske horisont, er

det beklageligt, at han ikke grundigere analyserer, hvorvidt denne delvise succes har

rod i den internationale magtbalance mellem USA og Sovjetunionen og/eller særli-ge regionale udviklingstendenser.

Specielt i dag, hvor sammenbruddet i Sovjetunionen totalt har ændret disse vil-

58

I

kår,og hvor Clinton-administrationen overvejer en ny verdenspolitisk rolle, ville det

være interessant - ikke mindst for Socialistisk Internationale selv - at få nogle vur-

deringer af, hvorvidt de sidste 25 års vækst i udbredelsen af socialdemokratiske par-

tier på verdensplan har haft rod i særligepolitiske konjunkturer, eller om Sociali-

stisk Internationales succes i 1980ierne skyldes dybereliggende udviklingstendenser i

de enkelte verdensdele, som fortsat vil gøre sig gældende i de kommende år.

Særligt skuffende - men måske mest undskyldeligt - er det, at Steen Christensens

behandling af de nye østeuropæiske socialdemokratiske partier er så stikordsagtig.Her savner vi virkelig viden. Hvorledes er forholdet mellem egen tradition og vest-

europæisk import, når det gælder de socialdemokratiske partidannelser i Østeuro-

pa og i de tidligere sovjetstater?Jeg er specielt ked af, at Steen Christensen ikke i højere grad forsøger en kritisk

analyse af den tværgåendediskussion mellem de socialdemokratiske partier. Hvor

dybt rodfæstede var de fælles svar på de internationale udfordringer, som de øst- og

vesteuropæiske socialdemokratier udviklede i perioden efter 1976? Rummede 0g

rummer de et tilstrækkeligt fælles grundlag for, at partierne efter 1989 kunne og

kan opstille »nye mål for en ny verden«?

Den indledende gennemgang af Internationalens virke i perioden 1976-92 inde-

holder dog ansatser, bl.a. en gennemgang af, hvorledes Willy Brandts, Olof Palmes

og Gro Harlem Brundtlands Internationale fra slutningen af 1970,erne udviklede en

række begreber om Europas fælles skæbne, om den gensidige afhængighednord-

syd og øst-vest, om fælles sikkerhed og en fælles bæredygtigudvikling.Denne ideologiske nyorientering vil formodentlig være en del af det tankegods,

som 1990'ernes socialdemokratiske ledere vil have med i rygsækken,når møderne

gælder den nye fælles europæiske dagsordens enorme udfordringer.Man må derfor anbefale alle med interesse for Europas fremtid at læse Steen

Christensens bog, trods dens mangler. Men gør dig den ulejlighed at læse forhistori-

en hos Griffiths først.

Bent Gravesen

59

ANMELDELSER

Claus Bryld: Den demokratiske socialismes gennembrudsår. Studier i udformnin-

gen af arbejderbevægelsenspolitiske ideologi i Danmark 1884-1916 på den nationale

og internationale baggrund - SFAH skriftserie 29 - SFAH, København 1992, 577 5.

+ 16 s. ill., 20 s. sammenfatning på tysk, kr. 350.- (medlemmer 300.-) ISBN 87-87739-32-1

Claus Brylds bog er, som han selv gør opmærksom på i forordet, en bog der udkom-mer med 15 års forsinkelse. Det er selvfølgeligikke samme bog; det ville formentligikke have været en disputats, og på en række andre punkter adskiller den sig ogsåfra den bog som kunne være skrevet i slutningen af 1970'erne.

Distancen til 1970,ernes diskussioner om, hvornår Socialdemokratiet blev et re-

formistisk parti, har givet grundlag for en historisk analyse, hvor Socialdemokratietspolitiske ideologi ikke måles ud fra graden af overensstemmelse med den rette lære,men ud fra en analyse af de historiske omstændigheder,hvorunder den blev til. Deter en stor gevinst. På den anden side er bogen i sin afgrænsningaf emnet præget af

udgangspunktet i 1970'ernes refonnismediskussioner.Claus Bryld formulerer selv målet med disputatsen som en analyse af udviklingen

i den socialdemokratiske politiske ideologi ud fra en ,Wrialistisk tilgang.Den politiske ideologi defineres .her som den ,socialdemokratiskebrygges sam-

funds- ogiselvfojståelse.Claus Brylds tese er, at den socialdemokratiske bevægelsessamfunds- 0g selvforståelse blev til »i et krydsfelt mellem den internationale bevæ-

gelses udvikling - herunder den teori der produceres internationalt og modtages af

bevægelsen i Danmark -

og de krav og opgaver, som det danske samfund med dets

særlige struktur og institutioner stillede arbejderbevægelsenoverfor« (s. 25).Hovedhypotesen er, skriver Claus Bryld senere, »at Socialdemokratiets politisk-

ideologiske karakter overordnet blev bestemt af udviklingen på det internationale

plan, både inden for den internationale arbejderbevægelseog i og mellem stater-

ne«. Det lille ord »overordnet« uddybes ikke. »Dansk arbejderbevægelseog dansksocialisme udviklede sig altså ikke national-autonomt«, tilføjer Claus Bryld, »mendette betyder dog ikke, at den danske socialisme ikke på længere sigt fik afgørendepræggafde materiellegogpolitislçwstruktureridet danskesamfundnliëiSpørgsmåleter, om forhOIdet mellem den nationale og internationale udvikling formuleres bedre

og mere præcist ved denne uddybning. Det danske socialdemokrati blev endvidereen del af den politiske kultur herhjemme, skriver Claus'Bryld,og denne var kende?

tegnet ved kompromisog 'samarbejdemellem klasserne, ikke ved konfrontation (s. 33).Disputatsen er opdelt i en række hovedafsnit, der tematisk gennemgårmarxisme-

opfattelsen i Socialdemokratiet, kampen mellem revolutionære og reforrnsøgende,reaktionerne på revisionismedebatten i II. Internationale, II. Internationales diskus-

sioner om vejen til magten og forholdet til Venstre og Det radikale Venstre. Disse

afsnit omfatter hver især hele perioden 1884-1916. Herefter følger et afsnit om op-

bygningen af det fagretslige system og afgrænsningenoverfor den nye venstreoppo-sition 1904-13 og endelig det centrale afsnit VIII om grundlovsforhandlingerneogformuleringen af borgfredspolitikken 1912-16. Afsnit IX portrætterer P. Knudsen,Gustav Bang og F. 1. Borgbjerg, tre centrale skikkelser i perioden m.h.t. udfonnnin-

gen af den socialdemokratiske ideologi. Bortset fra portrætterne er det forholdsvistkendt stof, der her præsenteres, men i en mere nuanceret og fyldigere udgave endhidtil set.

Hovedemnet for disputatsen er Socialdemokratiets formulering af vejen til mag-ten, d.v.s. formuleringen af en demokratisk socialisme hvor magten opnåsvia stem-

60

mesedlen. Det betød, at den almindelige og lige valgret og indførelsen af parlamen-tarismen kom til at spille en afgørende strategisk rolle. Afgrænsningen af tidsperio-den er derfor logisk sat ved starten på forfatningskampen i 1884 og vedtagelsen af

den nye grundlov (i 1915)og Staunings tiltrædelse som minister (i 1916).I forklaringen på hvorfor det danske Socialdemokrati så éntydigtvalgte den de-

mokratiske socialisme, peger Claus Bryld på det nationale plan på alliancen mellem

Socialdemokratiet og Venstre og senere alliancen mellem Socialdemokratiet og Det

radikale Venstre.

Partistrukturen var i sig selv udtryk for et nationalt særtræk, den stærke »agraremiddelldasse«. Venstrepartierne satte samtidigt et afgørende præg på, hvad Claus

Bryld kalder »den nationale politiske kultur«, En kultur som var med til at prægedet danske Socialdemokrati. »På trods af fundamentalt anderledes ideer på det

økonomiske område blev Socialdemokratiet integreret i det politiske (værdi)system.Det foregik gradvis, men hurtigere i årene efter 1912, og herefter kan man tale om,

›;at Socialdemokraterne ividt omfang simpelt hen overtog den rådende politiske kul-

turs værdier« (S:453)?På det internationale plan peger Claus Bryld først og fremmest på at Det danske

Socialdemokrati (for det meste) holdningsmæssigtlå på linje med flertallet i II. In-

ternationale. Også her gik flertallet ind for parlamentarisme og erobring af magtenvia stemmesedlen. Overordnet set er der således iflg. Claus Bryld ingen modsætningmellem det danske Socialdemokrati og II. Internationale. Spørgsmåleter dog, om

denne tese holder stik, om Claus Bryld ikke kommer for let om ved de mulige mod-

sætningermellem Socialdemokratiets rolle nationalt og den internationale bevægel-se. På et afgørende punkt, »ministersocialismen«,peger Claus Bryld på det nationa-le plan på forhandlingerne om den nye grundlov 1912-15 som katalysator for Social-

demokratiets grundlæggende identifikation med det politiske system. På det inter-nationale plan var der dog i 1904 vedtaget en resolution der i det store og hele af-

skrev »ministersocialismen«, Når Claus Bryld på trods heraf konkluderer, at Social-

demokratiets linje i 1916 var i overensstemmelse med den internationale bevægelse,argumenterer han ud fra en række mere grundlæggendestrategiske overvejelserKautsky fremlagde på dette tidspunkt. Det viser lidt af elastikken i, hvad »overord-net set« kan betyde. Hvad Claus Bryld faktisk viser er, at det danske Socialdemokra-ti ideologisk set var præget af et marxistisk samfundssyn perioden igennem. Det do-kumenteres grundigt i disputatsen. Det danske Socialdemokratis afhængighed afden internationale socialistiske bevægelse kan herefter næppe betvivles. Ej hellerkan der længere herske tvivl om, at den internationale socialistiske bevægelse over-

ordnet set var med til at præge Socialdemokratiets ideologi.Bogens store fortjeneste er, at give en veldokumenteret og detaljeret fremstilling

af Socialdemokratiets politisk-ideologiske udvikling før 1. verdenskrig. Vi får her-med for første gang en fremstilling af udviklingen i den politiske ideologi i denne

centrale periode, som ikke er en partihistorie, eller en historie, som på anden måde

direkte skal tjene til at retfærdiggøre det ene eller det andet politiske synspunkt.Disputatsen har allerede fået mange rosende ord med på vejen. Dem kan vi til-

slutte os fuldt og helt, og de skal ikke gentages. I en så omfattende fremstilling vil

der nødvendigvisogsåvære spørgsmål,der kan diskuteres, og måske kunne der væ-

re særlig grund til at gå ind i nogle af de mere overordnede metodiske problemstil-linger.

Claus Bryld konkluderer: »Hermed kan ogsåbogens hypotese verificeres, nemligat Socialdemokratiets politisk-ideologiske karakter overordnet set blev bestemt af

udviklingen på det internationale plan, både indenfor den internationale socialisti-

61

⁄

ske bevægelse og mellem staterne« (s. 462 Claus Brylds fremhævelse).Tilsyneladen-de er der her sket et skred fra den indledende formulering, hvor hypotesen mere

forsigtigt formuleres som et udgangspunkt (s. 33), til de afsluttende betragtninger,hvor den erklæres for verificeret. Det forekommer os, at der er visse uklarheder i

brugen af disse centrale metodiske begreber.Dernæst kunne man stille spørgsmålet,om ikke hypotesen bygger på nogle præ-

misser, som måske er mere sammensatte 0g modsætningsfyldteend de ved første

øjekast tegner sig. Hypotesen bygger tilsyneladende på den grundlæggendeantagel-se, at man kan tale om udviklingen på det internationale plan. Men kan man det, er

det muligt at tale om udviklingen i den internationale arbejderbevægelseog i det in-ternationale samfund i bestemt éntal? Var der ikke indenfor den internationale ar-

bejderbevægelsenetop i disse år ganske mange modsatrettede udviklingstendenser,både i hovedlandene Tyskland, Frankrig og England, og i de mere perifere, herun-

der de sydeuropæiskeog de nordiske lande. »Udviklingenpå det internationale

plan« er således, set fra den internationale arbejderbevægelsesperspektiv, at forstå

som flere forskellige udviklinger - således som det allerede i 1969 blev beskrevet i

Bo Gustafssons disputats »Marxism och revisionism«. Det samme kan siges, hvad

angårudviklingen i den internationale politik fra omkring århundredeskiftet frem til

krigen. Der var flere modsatrettede tendenser. Der var tendenser i retning af en de-

mokratisk udvikling i flere europæiske lande, samtidig var der tendenser til militari-

sering og optræk til krigslignende konflikter uden for Europa. I det hele taget var

der tale om et forvirrende sammensurium af forskelligrettede tendenser, i både po-litisk og ideologisk henseende. Udviklingen var således en særdeles sammensat stør-

relse, og det rejser spørgsmålet,om det er muligt med en så bred formulering af hy-potesen at påvise,hvordan udviklingen i den internationale arbejderbevægelseog i

den internationale politik påvirkededet danske socialdemokratis ideologi. I dispu-tatsen er det lykkedes Claus Bryld at sætte det danske socialdemokratis diskussio-

ner ind i en international sammenhæng og give dem et internationalt perspetktiv.Claus Bryld redegør for Socialdemokratiets stilling til de store problemstillinger ogkonflikter i den internationale bevægelse; det være sig Socialdemokratiets holdningi spørgsmåletom reform/revolution, de demokratiske frihedsrettigheder etc.

Parallelt hermed kan man spørge, om det er muligt at tale om det danske Social-

demokratis politisk-ideologiske karakter som én samlet størrelse. Eller om arbejder-bevægelsens politiske ideologi i perioden var en mere sammensat og uhomogenstørrelse. Det er muligt, at Claus Bryld har ret i sin hypotese, om at det er muligt at

give en sådan samlet karakteristik. Men igen er der et metodisk problem. Det hand-

ler om, hvor dybt og hvor bredt Claus Bryld kommer i sin undersøgelse. Hvor bred

var den kreds af socialdemokrater i Danmark, der formulerede sig i mere overord-

nede politisk teoretiske termer, hvor mange var de? Drejer det sig om 5, 10, 50 eller

100 personer? Ud over de 3 portrætterede personer- Knudsen, Bang og Borgbjerg

- der indgår i det socialdemokratiske lederskab, og som Claus Bryld tegner noglemeget fine portrætter af, plus et mindre antal af navngivne personer (Mundberg,Trier o.a.), hvor mange var der så?

Der var utvivlsomt mange flere! Det metodiske spørgsmåler imidlertid, om de gi-ver sig til kende i det kildemateriale, som ligger til grund for Claus Brylds studie.

Kilde- og litteraturfortegnelsen i Claus Brylds disputats er særdeles omfattende.

Men der knytter sig i hvert fald mindst ét fællestræk ved en væsentligdel af det an-

vendte materiale, nemlig at det udgår fra det centrale lederskab i bevægelsen, den

politiske og faglige hovedledelse i København. Det som imidlertid kendetegnededen socialdemokratiske arbejderbevægelse i denne periode var dens kolossale ud-

62

bredelse, mest iøjnefaldendei provinsen, der i vidt omfang havde været lukket land

for socialister før 1890'erne. Her sad der socialdemokratiske lokalredaktører og 10-

kalpolitikere, der forholdt sig til tidens mange spørgsmål,store og små. Det ville ik-

ke være svært at forestille sig, at der ville tegne sig et langt mere broget og hetero-

gent politisk-ideologisk billede, hvis disse »lokale folk«, fjernt fra bevægelsens cen-

trale kadrer blev inddraget i analysen. Det ville i den forbindelse have været interes-

sant at inddrage hele problematikken om den lokalpolitiske kamp om magten, i

kommunerne, undertiden formuleret i paroleforrn som kampen om »kommunesoci-

alismen«. Kommunesocialisme er ét eksempel blandt flere på modsætningsfyldtekonflikttemaer i tiden.

Socialdemokratiet er disputatsen igennem mere eller mindre identisk med de 1e-

dende kredse i Socialdemokratiet. Spørgsmåleter, om det er tilladeligt at generali-sere først fra enkelte ledere, som eksempelvis Gustav Bang, til hele ledelsen og der-

efter til hele den socialdemokratiske bevægelse?Spørgsmåletom hvorvidt ledelsens

formuleringer var dækkende for menige medlemmers samfunds- og selvforståelse

behandles ganske kort (s. 457-461). Ud fra en gennemgang af et udvalg af de arbej-dererindringer, Nationalmuseet indsamlede i 1950'erne, konkluderer Claus Bryld,»at erindringeme ikke afgiver vidnesbyrd om modstand mod eller blot nogen næv-

neværdig utilfredshed med fagbevægelsen og Socialdemokratiet hverken før eller

efter århundredeskiftet«,og lidt senere, »at størstedelen af arbejderne, i hvert fald i

byerne efter århundredeskiftet, fulgte de socialdemokratiske organisationers politik,ide fleste tilfælde passivt, men uden kritik«; kort sagt, at de menige socialdemokra-

ter grundlæggende identiñcerede sig med den socialdemokratiske organisations po-litik. Det er i høj grad et metodisk spørgsmål,om det er tilladt at drage en sådan

konklusion på det grundlag. Det kræver under alle omstændighedernogle grundigeovervejelser, f.eks. om repræsentativitet.Dernæst må det helt overordnet fastslås,at de explicit ideologiske udsagn i disse erindringer - hyppigt i de afsluttende be-

tragtninger over »udviklingen«(som ogsåClaus Bryld citerer fra) - er udtryk for de

pågældende arbejderes holdninger på nedskrivningstidspunktet, d.v.s. i årene efter

afslutningen af 2. verdenskrig. Skal disse erindringer bruges til at sige noget om for-

holdet mellem klassen og bevægelsen før 1. verdenskrig må sådanne holdninger i

langt de fleste tilfælde fremanalyseres ad mere indirekte vej. Det vil være en alt for

omfattende problemstilling at gå ind i her. Men spørgsmåletkunne rejses, om ikke

der foreligger andre (og måske bedre) muligheder for at inddrage både lokale lede-

re og ledere på lavere niveauer, ogsåmenige socialdemokrater i en analyse af udvik-

lingen af partiets ideologi, hvis man vil. De lokale partiforeningers protokoller oglokale aviser for at nævne to oplagte eksempler.

Claus Bryld skriver i det sammenfattende afsnit, at »analysensledetråd har været

mangfoldigheden mere end ensartetheden«. Det er efter vor opfattelse en fornuftigledetråd at lade sig styre af. I virkeligheden så vi gerne, at denne ledetråd var blevet

fulgt i endnu højeregrad. Der kan i den forbindelse næppe herske tvivl om, at jolængere væk vi kommer fra centrum, jo længere vi kommer ud i bevægelsen, desto

stærkere ville mangfoldigheden komme til udtryk. Vi sidder i virkeligheden tilbagemed en fornemmelse af, at dansk arbejderbevægelseideologisk set var en mere bro-

get størrelse, og at Claus Bryld formentlig kunne have understreget mangfoldighe-den endnu mere. Det er et spørgsmål,om ikke den socialdemokratiske arbejderbe-vægelsepå denne tid var langt mindre ideologisk fasttømret end senere.

I øvrigt skal det siges, at Claus Bryld fremstillingen igennem har fremdraget en

mængde gode og centrale passager til belysning af den socialdemokratiske politiskeideologi. Heri ligger der i sig selv en stor og betydningsfuld indsats. Ligesåvigtigt er

63

det, at Claus Bryld med sin store fremstilling af arbejderbevægelsenspolitiske ideo-

logi i denne centrale periode har lagt nogle solide rammer for videre studier og un-

dersøgelser,der kan udvide analysefeltet yderligere.Alt i alt har Claus Bryld med sin disputats leveret et vægtigtbidrag til arbejderbe-vægelsens historie, som får placeret det danske socialdemokrati i en international

sammenhæng.Samtidigt får Claus Bryld tildelt partiet den rolle, det tilkommer pålinje med Venstre og Det radikale Venstre i opbygningen af det danske demokrati.

Marianne Rostgårdog Knud Knudsen.

Antonio Gramsci: Briefe 1908-1926. Eine Auswahl, udg. af Antonio A. Santucci, Eu-

ropaverlag, Wien 1992, 6.8. 328.-, ISBN 3-203-51138-X

Samtidig med den italienske udgave er den tyske oversættelse af Santuccis udvalg af

Gramscis (1891-1937)tidlige breve blevet udsendt. Efter Gert Sørensen 2-binds ud-

valg af Gramscis Fængselshæfter fra 1991 på Museum Ihsculanum, hvor den italien-

ske marxists centrale tanker under det 11 år lange fængselsophold er ort tilgænge-lige på dansk, er dette udvalg en god anledning til at få knyttet den teoretiske

Gramsci sammen med den politiske og ikke mindst den private Gramsci. Trods den

lille sats er læsningen gribende og meget stimulerende. Udbyttet forøges af kronolo-

gien (s. 21-43)og det gode noteapparat, der følger efter hvert af de 74 breve. Ende-

lig har bogen et lille biografisk leksikon med de Vigtigste italienske personers data.

I indledningen 5. 7-20 understreger udgiveren, at den kronologiske anordning af

brevene, hvoraf en stor del er private, giver mulighed for at sammenstykke et billede

af Gramscis vanskelige og omflakkende liv, hans strenge krav til sig selv og andre og

vanskelighederne ved at knytte sig emotionelt til andre. Dette kommer klart til ud-

tryk i kærlighedsbrevenetil Julka. Hidtil har et alment portræt af Gramsci ikke væ-

ret muligt p.g.a. de tidligere brev-antologiers tematiske karakter.

Der er en temmelig tæt blok af breve for perioden 1908 til 1916, hvor de fleste er

skrevet henholdsvis fra Cagliari og fra Torino til familien i den sardiske by Ghilarza.

Disse breve er fulde af beklagelser over de utåleligtringe kår, han må leve i under

sit gynmasie- og siden universitetsophold. Hans politiske engagement i revolutionså-

rene bringer ham på kant med familien, der synes at tage afstand fra ham. Han af-

bryder studierne og vier sig til agitationen og propagandaen på den socialistiske

venstrefløjunder fabriksbesættelserne og bliver siden medstifter af det kommunisti-

ske parti. Men fra de bevægede år 1919-20 er kun ét brev overleveret. Det er skuf-

fende, da Ordine Nuovo-perioden nok er den mest frugtbare politiske periode for

Gramsci. For perioden 1917 til 1921 er der i det hele taget ganske få breve, mens man

for tiden frem til hans fængsling(i 1926)kan tale om, at korrespondancen har en or-

ganisk karakter. Det er en periode (1922-1924),hvor Gramsci er i udlandet på læn-

gerevarende ophold (Moskva og Wien) som repræsentant for det italienske kom-

munistiske parti hos Komintern. I Moskva træffer han Iulka, som han senere bliver

gift med og får to børn med. Men han bliver snart flyttet nærmere den italienske

politiske scene, til Wien, hvorfra han skriver lange forelskede breve, der krymper og

forkramper sig i bevidsthed om det manglende privatliv og brevcensurens tilstede-

værelse. Men i disse breve er også lange passager med meget præcise politiske ana-

lyser.I 1924 bliver han valgt til deputeret, opnår dermed parlamentarisk irnmunitet og

kan derfor vende tilbage til Italien. Fra Rom sender G. en række breve til Julka, der

formidler et meget levende billede af gæringsprocesseni det italienske samfund i

dagene omkring det fascistiske mord på den socialistiske deputerede Giacomo Mat-

64

teotti. Disse breve viser G. som en skarpsindig journalist. Som generalsekretær for

PCI må han imidlertid rejse Italien tyndt for at knytte de organisatoriske bånd, som

den første fascistiske arrestationsbølgei 1923 havde revet over. Brevene fra denne

periode bliver flere gange til længere politisk-teoretiske essais i et forsøg på at ud-

vikle partiets kamptaktik og strategi under det fascistiske regime. Hans interesse

samler sig om behovet for at udvikle en funderet alliancepolitik mellem befolknin-

gens lavere klasser, de intellektuelle og partiet.Tidligt i foråret 1925 rejser han til Rusland for at deltage i Kominterns 5. udvide-

de EKKI-møde, hvor spændingerne i det sovjetiske kommunistiske parti (SUKP)slår ud i lys lue. I løbet af 1926 skulle konflikten blive endnu hårdere mellem Tiot-

skij, Kamenev og Sinovjev på den ene side og Stalin, Bukharin og resten af central-

komiteen på den anden. Kort før sin anholdelse i Rom skriver G. et langt brev til

SUKPs centralkomite og maner til enhed i partiet. Dette profetiske brevs advarsler

mod fraktionskampe, byrokratisering og diktatoriske tendenser blev modtaget med

afvisning. Netop de problemer, G. gang på gang beskæftiger sig med i den praktiskepolitik kommer i høj grad til at bestemme retningslinien for hans overvejelser i

fængselsskrifterne. For en isoleret læsning af Fængselshæfterne skaber et kunstigtskel mellem G.s udtrykkeligt politiske motiver og hans senere filosofiske og histori-ske skrifter. Læsningen af dette udvalg på 74 breve, der udgør omkring halvdelen af

de breve G. skrev i perioden 1908-1926, skaber et organisk bånd mellem denne poli-tisk stormfulde og meget aktive tid og de år, hvor han er blokeret i sin celle og ikke

kan arbejde for dagen idag, men - som han skriver - må arbejde «für ewig».Ole Jorn

Wolfgang Hindrichs, Oskar Negt (ndg.): Der schwierige Weg zur Arbeiteremanzipa-tion. Festschrift für Adolf Brock - Bremer Beiträge zur Arbeiterbildung - Akademie

für Arbeit und Politik an der Universität Bremen, Bremen 1992, VII + 480 sider,ISBN 3-88722-269-5.

Festskrifter har ofte et dårligtrygte. De har bidrag fra forfattere, der har arbejdetmed et af de emner, den fejrede person har arbejdet med på et eller andet tids-

punkt i sit liv. For de fleste personer, der nærmer sig afslutningen af deres profes-sionelle karriere, bliver det til en hel del. Derudover bidrager det til rygtet, at derundertiden ryger bidrag med, som hives op fra skrivebordsskufferne.

Det her foreliggende festskrift udarbejdet i anledning af Bremer - arbejderauto-didakten Adolf Brocks 60-årsdagi august 1992 er ingen undtagelse fra hovedreglen.Jeg har personligt fundet halvdelen af bidragene interessante og velskrevne. Somkonsekvens heraf omtaler jeg først og fremmest eksempler på, efter min opfattelse,gode bidrag.

De 24 egentlige videnskabelige bidrag er fordelt på fem kapitler:1) Samfundsudviklingog arbejdsverden.2) Livskultur, arbejdskultur, politisk kultur.

3) Arbejderbevægelse og -uddannelse i historisk belysning.4) Arbejderbevægelseog -uddannelse i udlandet.

5) Den nuværende diskussion omkring arbejderuddannelse.Hertil kommer et kapitel om personen Adolf Brock med gratulationer.

Jeg vil behandle følgende to temaer: 1) Klassesamfund, klassestruktur og -bevidst-

hed, og 2) Uddannelse og frigørelse.Vedrørende det første tema (Klassesamfund, klassestruktur og -bevidsthed) er

der to hovedbidrag. Der er Michael Vesters bidrag om udviklingen i Vesttyskland

65

med nogle kommentarer til det nu forenede Tyskland i perioden 1982-1992. Dernæst

er der Paul Philos undersøgelse af Thatcherismens betydning for den engelske ar-

bejderklasse 1979-1991. -

Vesters bidrag er koncentreret omkring to forskellige måder at betragte klasse-samfundet på. Der er top down-tilgangen, hvor menneskene placeres i klasser af-

hængigaf deres økonomiske og sociale placering som overklasse, middelklasse eller

arbejderklasse. Men der er ogsåbottom up-tilgange, hvor folk placeres efter deres

holdning og adfærd, således som folk opfatter sagerne. Det er nu Vesters fortjene-ste at undersøge forholdet mellem disse to tilgange. Jeg skal blot fremtrække nogleaf de mest markante observationer.

For det første er det 40 procent af den erhvervsaktive befolkning i Vesttyskland,der er arbejdere. Men kun halvdelen af disse har en »arbejdertypisk«kulturel iden-titet. Den anden halvdel har en »middelklassetypisk«kulturel identitet.

For det andet findes der tre holdningsmæssigegrupperinger (moderniserede, del-vis moderniserede og traditionelle) inden for de tre klasser (overklasse, middelklas-se og arbejder-klasse). I perioden 1982-1992 sker der stort set ingen forandring i

klassestrukturen, men derimod væsentlige holdningsmæssigeændringer - traditio-nelle holdninger går tilbage i alle tre klasser, de delvis moderniserede holdningergår frem i alle tre klasser, mens de moderniserede holdninger går stærkt frem i ar-

bejderklassen og lidt frem i middelklassen og tilbage i over-klassen.

For det tredie er det et særdeles interessant resultat, at der i arbejderklassen er

en fremkomst i perioden af moderniserede arbejderholdninger over for arbejde,karriere og omgangsformer, der er stærkt præget af egalitære og solidariske hold-

ninger. Selv om denne gruppe kun udgør 5 procent af befolkningen, udgør den om-

kring 12 procent af arbejderne og mere af de politisk aktive dele af arbejderklassen.Paul Philo stiller sig det spørgsmål,om den engelske arbejderklasse er blevet ned-

kæmpet af Thatcher under de tolv år, hun var ved magten. Hans svar er, at dels er

arbejderklassen ikke blevet nedkæmpet, men nok svækket, .dels er denne svækkelse

ikke alene en konsekvens af den førte regeringspolitik.Philo benægter naturligvis ikke, at fagbevægelsen,som arbejderklassens vigtigste

organisation, er blevet svækket. Medlemstallet målt ved beskæftigede i fagforbund,som er tilsluttet TUC, det engelske LO, er i perioden 1979-1990 gået tilbage fra 12,2millioner til 8,0. Organisationsgraden er gået tilbage fra 56 til 40 procent. I artiklen

ser forfatteren på de mange forskellige enkeltfaktorforklaringer, der har været givetpå tilbagegangen:

1) Det er omstruktureringen i engelsk økonomi, der især har ramt de traditio-

nelle højtorganiseredesektorer.

2) Samfundsmæssigeværdiforandringer i retning af mere individualistiske hold-

ninger.3) Stigende arbejdsløshedog inflation.

4) Arbejdsgivernes indstilling til fagforeningerne er blevet mere skeptisk.5) Regeringens politik i perioden.Ud fra empiriske argumenter og sammenligningmed udviklingen i andre lande

kommer Philo frem til, at der ikke er tilstrækkeligthold i disse forklaringer som en-

keltfaktorforklaringer. Men derimod mener han, at det er kombinationen af disse

forklaringer, der kan begrunde svækkelsen i fagbevægelsen.En vej fremad til styrkelse af fagbevægelsen ser forfatteren i, at der udarbejdes

mere specifikke faglige strategier for kvinder, deltidsarbejdende og farvede. Og des-

uden læggerhan stor vægt på,at fagbevægelsenog Labour gårmeget mere aktivt ind iforhold til udviklingen med andre EF-landes fagligebevægelserog EF-politikken.

66

Efter min vurdering er det yderst værdifuldt, at vi såvel i Vester som Philos artik-

ler ser en empirisk begrundet analyse for, at der fortsat er behov og muligheder for

en aktiv arbejder- og fagbevægelse.Men der kræves nye tanker og nye handlinger.I mange af bidragene i festskriftet diskuteres, hvilke bidrag arbejderuddannelse,

herunder især fagbevægelsesorganiseretuddannelse, kan give til, at der udvikles re-

levante tanker som svar på tidens brændende problemer. I Tyskland ikke mindst i

henseende til genforeningen af de to Tysklande, indvandrer- og flygtningetilstrøm-

ningen og de politisk-ideologiske reaktioner på disse nye tider.

Stort set alle de forfattere, der behandler spørgsmåleti skriftet, har modtaget in-

spiration fra Oskar Negt, den ene af festskriftets udgivere og en tæt samarbejds-partner med Adolf Brock. Negts ideer om betydningen af samfundsmæssigeorien-

teringskompetencer som lige så vigtige som arbejdsmæssigekompetencer samt be-

tydningen af at lære af eksemplariske cases i forhold til egne erfaringer er fælles-

gods. Men spændviddenmellem forfatterne er imidlertid meget stor, når vi kommer

frem til at diskutere, hvad det så er vi skal eller kan lære.

For Johan Dvorak er hele den økologiskediskussion først og fremmest et forsøg

på at afvæbne arbejderbevægelsens krav til et bedre og mere retfærdigt liv. Thi

økologisterne fjerner klassedimensionerne og stiller menneskene eller menneskehe-

den over for planetens globale økologiske forhold. I stedet havde det været mere ri-

meligt at se på arbejderklassens økologiskevilkår og kampen herom.

For Hinrich Oetjen består opgaven i at møde problemerne, hvor de er og anvise

løsninger her og nu og ikke i et ikke-eksisterende socialistisk fremtidssamfund. Det

er dårligarbejderuddannelse at ville gøre dette sidstnævnte. For mig at se viser hele

denne debat, hvor vigtigt det fortsat er at diskutere forholdet mellem reform og re-

volution og hindre, at denne diskussion og kamp falder fra hinanden. Og selv om

det selvfølgeliger vigtigt at inddrage konkrete og daglige erfaringer i undervisnin-

gen, følger der ikke nogen politisk strategi herudaf. Dennes udarbejdelse kræverfortsat nøgtem analyse og åbenhed i diskussionen af, hvad arbejderbevægelsenkan

og bør gøre. Og naturligvis ingen tro på enighed, men blot det at der argumenteresom mål og midler vil være et betydeligt fremskridt i disse tider, hvor realsocialismen

er død og borte, og megen vestlig socialisme består i at hævde, at det er bedre at

være ung, rig og smuk end gammel, fattig og grim. Altså rent pludder.Som afsluttende bemærkning skal jeg henvise til to danske bidrag. Det ene er af

Gerd Callesen, som har givet os en udmærket fremstilling af Nina Bangs betydningfor det danske Socialdemokrati. Det andet er Henning Salling Olesen, der skriver

om det danske FIU-system. Begge bidrag viser, at danske forskere på dette område

fint kan være med på internationalt niveau.

JørgenLindgaard Pedersen

Iver Hornemann Møller: Den danske velfærdsstats tilblivelse. Et studie i klasser,magt og socialpolitik, Samfundslitteratur, nederiksberg, 1992, 129 s., 120 kr., ISBN

87-593-0332-8.

I 1981 udsendte Iver Hornemann Møller »Klassekamp og sociallovgivning 1850-

1970«. Dette arbejde blev et par år senere efterfulgt af »Klassernes magt l850-1970«.I disse værker søger Hornemann Møller ud fra en marxistisk strukturalistisk vinkel

at forklare sammenhængenmellem klasser, klassemagt og sociallovgivning.Hornemann Møllers styrke i disse bøger er en omhyggelig redegørelse for teore-

tisk position, parametre til vurdering af styrkeforhold og målestokke til bedømmelse

af socialpolitiske motiver. Læseren præsenteres for klare problemstillinger, der for-

følges konsekvent. Vi møder her en samfundsforsker, der begiver sig ind på histori-

67

kerens område med veltilslebne begrebsapparater. De tætgåendearkivstudier over-

lader Hornemann Møller derimod gerne til andre.

Bøgerne domineres af en gennemført loyalitet over for de franske strukturalister,der er forfatterens inspirationskilde. De samfundsmæssigestrukturer analyseres ogmed udgangspunkt i klasseanalysen sættes magtforholdene under lup. Hornemann

Møllers undersøgelsermunder ud i to grundbetragtninger: sociallovgivning i Dan-mark er gennem de sidste 100 år blevet formet, dels ud fra de herskende klassers øn-

ske om at forebygge revolution, dels med udgangspunkt i arbejderbevægelsenskamp for (nødtørftigl)reproduktion af arbejdskraften.

I den her foreliggende bog »Den danske velfærdsstats tilblivelse« anlæggerHornemann Møller et langt bredere perspektiv end hidtil på socialpolitikkens gen-nembrud i begyndelsen af 1890'erne.

På bogens første 50 sider får læseren et indblik i den økonomiske, sociale og poli-tiske udvikling i sidste halvdel af 1800-tallet. Landbrugets udvikling og den gryendeindustrialisme præsenteres med henblik på at forstå klassestrukturen og magtfor-holdene i samfundet. Hornemann Møller leverer et nøgternt overblik over den so-

ciale udvikling, der anvendes som en forklaringsramme gennem hele bogen. Kon-

flikten mellem godsejere og gårdejereanføres som den klassemæssigehovedkon-

flikt. Samtidig formidles forståelse for samfundets underklasse, nemlig husmænde-ne, landarbejderne og den fremvoksende industriarbejderklasse. Læseren, der ikke

har kendskab til periodens politiske udvikling, kan tillige glæde sig over en kort in-

troduktion i det politiske system, hvor bl.a. kongens rolle fremhæves.

Den socio-økonomiske beskrivelse danner herefter afsæt for bogens hovedanlig-gende: at belyse den samfundsmæssigeproces frem mod den første socialreforrn. I

dette kapitel stiller forfatteren hele tiden spørgsmålet:hvorfor kom der først et soci-

alpolitisk gennembrud i begyndelsen af 1890erne? Hvorfor lod loven om alder-

domsforsørgelse,fattigloven og loven om sygekasser vente på sig?Der blev godt nok nedsat socialpolitiske kommissioner i 1866 og 1875, som frem-

kom med forslag om større statslige tilskud til syge- og alderdomskasser, men det

blev stort set ved snakken. Forfatteren ser to grunde hertil:

1. Borgerskabet fulgte opmærksomt byarbejderklassens rejsning, men Horne-

mann Møller påpeger,at truslen fra neden var så svag, at samfundets her-

skende klasser havde råd til at se bort herfra.

2. Forfatningskampen skabte en dvaletilstand i lovgivningsarbejdet generelt.Med disse betragtninger in mente er Hornemann Møller nået frem til bogens sid-

ste del, der præciserer, at den intensiverede socialpolitiske diskussion og lovgivningi begyndelsen af 1890,erne udsprang af to grundforhold: 1) Højre og det forligssø-gende Venstre havde en akut interesse i at fastholde arbejdskraft på landet. Udvan-

dringen til Amerika og landarbejdernes forsøgpå at finde lykken i byerne resultere-

de i mangel på en tilpas stor arbejdskraftstyrke. Pengelønningernesteg i denne situ-

ation. Noget måtte gøres, set med de herskendes briller. En bedre lovgivning om-

kring sygdom og alderdom kunne medvirke til at fastholde arbejdskraften på landet- håbede jorddrotterne. 2) Den fremstonnende arbejderbevægelse,der organisere-de flere og flere i byerne, stod på spring til at indsluse et stigende antal landarbejde-re i arbejderbevægelsen.For samfundets top var det af strategisk betydning at tagevinden ud af sejlene på socialisterne. Gennemførelse af socialpolitiske reformer var

således en metode til at inddæmme de røde. De store og mellemstore jordejere ville

opbygge en stabil fremtid for sig selv ved at forbedre forholdene en smule for det

fattige landproletariat.Alt dette er skrevet prægnant. Hornemann Møller har styr på sin problemstilling.

68

Den følges til dørs. Der skelnes sikkert mellem væsentligt og uvæsentligt.Bogenkan anbefales som en sober, veldisponeret introduktion til den socialpolitiske diskus-

sion for perioden 1850 til 1892 og dermed den danske velfærdsstats rødder. Fremstil-

lingen kan tillige ses som et udspil til historikerlauget, der undertiden ikke kan se

skoven for bare træer. Det er velgørende at møde en samfundsforsker, der har mod

på at bruge sit begrebsapparat til analyse af vigtige historiske samfundsprooesser.Derimod kan man ingenlunde hævde, at Hornemann Møller fremkommer med

nye resultater til historieforskningen. Forfatteren læner sig op ad velkendte skrifter,kikker hist og her i Folketingets/Landstingets forhandlinger, medens nyere forfatte-

re som økonomen Jørgen Henrik Pedersen ikke omtales. Noterne er anbragt fortlø-bende, men man må se ivejviseren efter en litteraturliste.

Bedømmes bogen ud fra forfatterens erklærede hensigter er der flere forhold,der står til diskussion. Hornemann Møller siger i forordet farvel til den bornerte

strukturalisme, som insisterer på forud fastlagte årsagskædermellem økonomi, klas-

ser, politik, ideologi og menneskelig adfærd. Den gamle strukturalist lover imidler-

tid endnu mere grænseoverskridende forskeradfærd. Med Hornemanns egne ord:

»Det sker dog ikke sjældent, at strukturanalysen må suppleres med analyser af

handlinger og aktører på lavere niveauer - organisationer og grupper, ja i flere til-

fælde endog på individniveau.«I en turbulent tid - også blandt forskere inden for den marxistiske tradition - er

det yderst befriende her at møde et erklæret forsøg på at etablere en dialog med

tidligere ståsted. Den historiske materialisme fastholdes. Kontinuitet og nyudviklingsynes at være Hornemann Møllers motto. Ikke ilde.

Et er programerklæring,noget andet praksis. Kan Hornemann Møller leve op til

sine egne ambitiøse mål? Her falder det i øjnene, at nok kan forfatteren analyserestrukturer og fremdrage relevante aktører, men en tæt analyse af de formidlende

led mellem objekt og subjekt er næppe Hornemann Møllers styrke - endnu. Nogetsådant vil fordre inddragelse af et alsidigt kildemateriale og mere tætte studier af

beslutningsprocessen.Hornemann Møller har imidlertid leveret et reflekteret overblik over samfunds-

udviklingen frem til sociallovgivningen i begyndelsen af 1890*erne. Løbende opsum-

meringer i en bred margin sikrer, at læseren hurtigt kan finde rundt i fremstillingen.Anmelderen kan kun håbe, at Hornemann Møller vil fortsætte sine reflektioner

over den materialistisk-dialektiske analyses muligheder og udvikle lysten til at frem-

bringe læseværdige fremstillinger. Som her gjort!Søren Kolstrup

Alf Johansson: Arbetarrörelsen och taylorismen: Olofström 1895-1925, Arkiv förlag,Lund 1990, 341 s., ISBN 91 7924 0518

I serien »Det svenska arbetets historia« har Arkiv förlag udsendt bd.VI, Alf Johans-

sons studie af konflikten i begyndelsen af dette århundrede omkring indførelsen af

taylorismens principper på Olofström, en af de store inden for den svenske maskin-

industri. Alf Johansson kalder det »et studie af maskindustrien og arbejdets organi-sering«.Svenska StålpressningsAB i Olofström var et datterselskab under (moder-selskabet) AB Separator, der var en af giganterne i den svenske jernindustri, med

hovedsæde i Stockholm. Separators chef var John Bernström. Samme Bernström

var den, der i sommeren 1902, midt under den svenske arbejderbevægelsesførstestore generalstrejke, tog initiativ til at samle arbejdsgiverne i den svenske jernindu-stri. I juni 1902 omdannedes Svenska Verkstadsförening til den første nationale ar-

69

bejdsgiversammenslutning i Sverige. På sine egne foretagender, herunder fabrikkeni Olofström, repræsenterede Bernström den gamle tids patriarkalske ideer og prak-sis. Han var en arbejdsgiver, der sørgede for sine arbejdere, krævede arbejde og

hengivenhed til gengæld; og han så ikke med milde øjnepå fagforeninger. I1890,er-ne var Separator-virksomhederne ude i den hårde internationale konkurrence om

centrifuge-markedet, og omkring århundredeskiftet kom selskabet i vanskeligheder.Problemerne smittede af i Olofström. På Olofström-fabrikken så ledelsen en red-

ning i rationalisen'ng og tidsstudier. I de første kapitler af bogen giver Alf Johanssonen god og overskuelig gennemgang af udviklingen på fabrikken frem til 1. verdens-

krig.I USA havde Taylor udviklet sine ideer og sit scientific-management system. Den

svenske taylorismes førstemand hed Erik August Forsberg. Siden 1906 havde Fors-

berg været overingeniørved Separators hovedfabrik i Stockholm. I bogen giver AlfJohansson en grundig gennemgang af Forsbergs ideer og skrifter om taylorismen.Det er Johanssons opfattelse, at Bernströms patriarkalisme ingenlunde var i mod-

sætning til Forsbergs taylorisme. Patriarkalismen var et komplement til taylorismen,ikke et alternativ! I 1915-16,da konflikten brød ud i Olofström, var Forsberg selska-

bets repræsentant på stedet, og Forsberg blev manden i begivenhedernes centrum.

For det kom til en konflikt, en meget hård og meget omfattende konflikt, startendemed en lockout der besvaredes med strejke. Konflikten, »den store kraftprøve«,står

på sæt og vis som det centrale omdrejningspunkt i Johanssons fremstilling.Gennem denne »stora kraftmätningen«ser Alf Johansson en enestående mulig-

hed, bl.a. i kraft af materialets beskaffenhed, at studere, »hvordan ledelse og kon-

trol hænger sammen med spørgsmålom løn, arbejdsvilkårog de faglige organisatio-ners stilling«,hedder det. For det andet ser Johansson konflikten som en udmærket

case til at studere, hvordan aftalesystemet på det svenske arbejdsmarked fungeredei praksis, og hvordan organisationernes indbyrdes forhold fungerede. Endelig for

det tredje ser Johansson konflikten på Olofström som et case-studium, der givermulighed for konkret at diskutere indholdet i taylorismens lære om arbejdsledelsen.

Tiden efter kampens afslutning blev vanskelig for arbejderne. Det »nye system«skulle nu indføres på Olofström, i en periode (1916-24)der samtidig var præget af

de mange rystelser og omvæltningeri kølvandet på 1. verdenskrig. Hvad »det nye sy-stem«, som der blev talt så meget om på virksomheden, mere præcist gik ud på,fremstod imidlertid ikke helt klart.

Alf Johanssons studie har den store force, at den har begge parter inde på sce-

nen. Den handler om modsætningsforholdetmellem arbejde og kapital, den har

med andre ord klasserelationen i centrum, og det er dens styrke. Bogen hedder ar-

bejderbevægelsenog taylorismen. Men det kunne nok indvendes, at vi i Johanssons

bog kommer tættere ind på livet af kapitalsiden end arbejderbevægelsen.Johansson

har klart (og forståeligtnok) været meget optaget af problematikken med at under-

søge, hvordan taylorismen kom ind i den svenske maskinindustri. Forsberg - den

»svenske taylorist«,repræsentanten for den nye tekniske og ingeniørmæssigeinter-

esse - har fascineret ham. Vi kommer ikke nær så tæt ind på livet af arbejdersidenikonflikten. Alf Johansson er inde på Metalls faglige strategi, d.v.s. fagbevægelsensstilling, i et af de indledende kapitler, hvor der er interessante studier af sammen-

hængen mellem overenskomst og arbejdspræstation.Men i de tunge dele af under-

søgelsen er det virksomheden og ledelsessiden, der står stærkest i billedet. Først un-

der konflikten og i den afsluttende diskussion - »En energi hade vi innerst inde« -

tager Johansson arbejderperspektivet op igen._

Det er en meget grundig, velunderbygget og velskrevet bog, der hermed forelig-

70

ger fra Alf Johanssons hånd; ligesom det har været tilfældet med flere af de andre

udgivelser i serien om det svenske arbejdes historie, bl.a. Ulla Wikanders bog, der

tidligere har været anmeldt i Arbejderhistorie. Undersøgelsen er teoretisk velfunde-

ret og Alf Johanssons har været så »heldig«at have et stort kildemateriale til sin rå-

dighed - om en konflikt der står centralt i historien om det industrielle arbejdes ud-

vikling i Sverige. Det er ikke nogen 'tilfældig konflikt, Alf Johansson har skrevet

om. Iflg. Johansson var konflikten på Olofström under 1. verdenskrig en episode af

samme betydning for den svenske magtmodel, som mere velkendte begivenhedersom eksempelvis de politiske storstrejker i 1902 og 1909, stemmeretskampen i 1920

m.v.

Johanssons studie er udsprunget af Uppsala-miljøet,hvor bl.a. ogsåUlla Wikan-

der, Maths Isacson og Lars 'Magnusson hører til; tre der tidligere har fået udgivetstudier i Arkiv-serien om det svenske arbejdes historie. Når man samtidig kender

det frugtbare miljø i Lund omkring arbejdets historie (ij. Claus Brylds omtale i Ar-

bejderhistorie nr. 37, okt. 1991, s. 65), må det konkluderes, at (også)på dette ornrå-

de er svensk historie langt foran vort hjemlige.Knud Knudsen

Tage Kaarsted: De danske ministerier 1953-1972, Odense Universitetsforlag, Odense

1992, 534 5., kr. 250.-, ISBN 87-7492-898-8 - bd. 1-3 er genoptrykt og sælges sammen

med bd. 4 for kr. 600.-

I 1967 besluttede PFA Pension, dengang Pensionsforsikringsanstalten, i forbindelse

med sit 50-års jubilæum at opfordre protokolsekretær i Folketinget, Svend Thorsen,til at skrive de danske ministeriers historie fra 1848-1953, fra den første til den sta-

digt gældende tredje grundlovs vedtagelse. Svend Thorsen nåede inden sin død i

1971 i to bind at dække perioden til 1929. Derefter tog professor ved universitetet i

Odense, dr. phil. 'Iåge Kaarsted, over og gjorde Svend Thorsens arbejde færdig i et

tredje bind. Nu foreligger så et fjerde bind, dennegang for at fejre PFAs 75-års jubi-læum, også skrevet af 'Iage Kaarsted. Værket er standset, foreløbigmå vi håbe, ved

1972 - året for Danmarks tilslutning til EF.

De tre første bind udkom i et stort prestigeformat, umulige at læse i uden et bord

foran sig. Disse tre bind plus det nye fjerde bind er nu alle publiceret i et håndterligtformat med en forbilledlig skrifttype, som der mærkeligt nok ingen oplysninger gi-ves om. Et smukt satsbillede har man foran sig med dog en noget smal indre mar-

gen, som kan vanskeliggørelæsningen lidt. Men billederne - vorherre bevares hvor

er de kedsommelige. De skæmmer bogen. De kunne måske gå an i det store grosse-

rer-forrnat, men er helt ved siden af i denne fine udgave. Så hellere have undværet

billeder. Det er ingen undskyldning, at de forskellige ministeriers kontrafejer er

overskueligt anbragt på tavler, og at de stammer fra Elfelts samling på Christians-

borg. Han var kgl. hoffotograf, og det ses.

Der ligger et meget omfattende kildemateriale til grund for Tage Kaarsteds frem-

stilling også i dette nye bind. Ministerrnødeprotokoller,folketingsgruppernes møde-

protokoller er nok de vigtigste; nogle få ledende politikeres arkiver og en del lev-

nedsbeskrivelser fra Ordenskapitlet - Tage Kaarsted er jo ogsåkgl. ordenshistorio-

graf - er benyttet. Også lukkede møder, absolut lukkede møder er refereret. Som

Det radikale Venstres hovedbestyrelsesmøde17. november 1960, dagen før ministe-

riet Viggo Kampmann II's dannelse.

Tage Kaarsted fortæller, at mødet fandt sted bag hermetisk lukkede døre, belejretaf journalister i et hidtil uset omfang. I det godt 100 personers store, stormfulde mø-

71

de krævede de fleste talere, at partiet nu skulle unddrage sig .regeringsansvar oggennem arbejdet i Folketinget genvinde det tabte. Mødet løb ud af kontrol, der blevkrævet en afstemning, der, som ikke bindende, var helt meningsløs.Stemningen var

dog så ophidset, at ledelsen ikke turde sætte sig imod kravet. Den besluttede, at

stemmesedlerne, för eller imod regeringsdeltagelse, skulle afleveres til partisekretæ-ren, der ikke måtte sige, hvad resultatet var blevet! Så havde de besværligeda fåetderes afstemning, men når ingen kendte resultatet, kunne folketingsgruppen gøre,hvad den ville. Så stor ballade over den beslutning blev der, at ledelsen måtte gøreen ny indrømmelse: Tie medlemmer udpegedes til at modtage oplysninger om stem-

metallene fra partisekretæren men også de med absolut tavshedspligt! (s. 173). DeRadikale deltog i den nye regering.

Bogens egentlige slagkraft og uforlignelige historiske værdi kommer af forfatte-rens personlige kendskab til mange af den politiske scenes aktører. Hans samtalermed dem og de interne papirer, han kender, har været åbenhjertige.Dermed får viet indblik i f.eks. det 'daglige regeringsarbejde, som ingen andre end de impliceredenormalt får. Tage Kaarsted behandler disse mange betroelser med loyalitet, følerman - sommetider med en velgørende satirisk distance. Mens jeg læste dette fjerdebind strammede Tamil-sagen til. Skønt optaget af og imponeret af, hvad han viser

os, når han tager os med bag kulisserne, spurgte jeg mig selv, om han trods alt harfået lov til at komme helt ind bagved, ind i garderoberne hvor der træffes aftaler?

Deres samvittigshedsfulde anmelder har følt det som sin pligt at læse hvert ord.Ellers havde han nok ikke gjort det. Det er absolut i overvejende grad interessant

læsning,en bred samtidshistorie, men så bred at detaljerigdommen kan w'rke over-

vældende. Det føles, som om alt lovgivningsarbejde overhovedet i den lille snes år

er anført, og at forfatteren for at få det hele med til tider kører af sted med os over

stok og sten. Bogen ville have vundet ved .en redigering, så kun de vigtigere og vig-tigste hændelser og beslutninger var taget med.

Og så tilføjet et sagregister! I dette fjerde bind er der i modsætningtil de tre før-ste en ganske udførlig indholdsfortegnelse, og det er bedre. Men det gør det ikkeret meget lettere at finde frem til sager som de islandske håndskrifters udleveringfeks. Eller Klaksvig-affæren.Eller diskussionerne om Saltholm som lufthavn. Eller

om den nordiske økonomiske union N ORDEK. PFA Pension må ubetinget finde en

anden festlig lejlighed til at udsende et fyldigt sagregister for alle fire bind - det kan

ikke vente til lOO-års jubilæet- så dette enestående historiske arbejde bliver så bru-

geligt som muligt. Personregistrene gør det ikke alene. Det er også en håndbog,vi

her har for os, det er det for de fleste af de fremtidige brugere af bøgerne, snarere

end en historisk fremstilling som læses fra ende til anden.

Svend Thorsen skrev de to første bind i sin stil. En anelse arkaisk kan den nu ogda opleves i dag men absolut læseværdig.Det kan vel ikke kaldes historieskrivning i

egentlig forstand, i hvert fald ikke i videnskabelig forstand, snarere journalistik af

høj klasse. Tage Kaarsted har sin stil, også fængslende.Knappe, præcise hverdags-sætninger, intet fyld; hvad man i gamle dage kaldte et kærnefuldt dansk. Han er en

rigtig writer. Lidt vel smart nu og da. Som når han karakteriserer formanden for Kø-benhavns Borgerrepræsentation, som den der har ret til at uddele rådhuspandekæger (s. 64). Men de fine formuleringer er legio. »Svenningsenhavde ikke spor lyst tilat være direktør under Krag, som på sin side ikke gerne ville være minister under

Svenningsen«(s. 106). Eller »Til gengæld erklærede Morten Lange fra Socialistisk

Folkeparti, at regeringens initiativ var prisværdigt.Herved havde SF ydet et kon-struktivt bidrag til, at jordlovene faldt ved den efterfølgende folkeafstemning«(s.252). Eller »Regeringenovertalte Folketingets formand til at afbryde og udsætte be-

72

handlingen flere gange, og da det ikke var nok, sendte man adskillige medlemmer

på talerstolen, hvor de hældte vand af ørerne, alt imens deres kolleger til lands, til

vands og i luften ilede til Christiansborg hidkaldt telefonisk« (s. 260). Eller »Han fik

partiets tilslutning til at foreslå en liberal regering på bredest mulig basis, hvilket og-

så kunne betyde en ren V-regering, sagde han, men han mente det ikke« (s. 273).De to første bind af Svend Thorsen har som undertitel: Et hundrede politisk-hi-

storiske biografier. Det er også anført i Tåge Kaarsteds tredje bind men ikke i det

ijerde. Det gælder for Svend Thorsens bind, at biografierne af ministrene fylder me-

re end i Tage Kaarsteds. Hos Tage Kaarsted er der gjort mere ud af ministrenes ar-

bejde, lovgivningen, parlamentsmiljøet- uden at biografierne dog er forsømt. Man-

ge af dem er fremragende skitser. Et eksempel: »Jens Risgaard Knudsen var og er

en ener i dansk politik. En politisk naturbegavelse - anderledes og mere skolet og

selvdisciplineret end forgængeren som fiskeriminister, Oluf Pedersen, men alligevelikke uden fællestræk med denne i måden at leve i politik på.Risgaard Knudsen er

først og fremmest fra naturens hånd udstyret med en formidabel hukommelse både

for begivenheder, mennesker, politiske udviklinger på de lange linjer og med beva-

rede iagttagelser af selv de mindste detaljer. Dertil var og er hans flid ud over alle

almindelige grænser. Så at sige søgn og helg, fra sol går op til sol går ned, studerer

han på Christiansborg sit folketingsstof. Få forstår som han det politiske spil, oghans største lyst er at lægge politisk strategi. Men under hans urokkelighed er skjultet temperament af olympisk karakter, der især over politisk uforstand kan bryde ud

som tordenskrald til forfærdelse for omgivelserne. Hurtigt klinger vreden dog ud i

jysk mildhed og blid overbærenhed. Krag havde truffet et godt valg«(s. 288).De Danske Ministerier, alle fire bind, er unik samtidshistorie, en hidtil ubenyttet

indgang som åbner for nye udsyn over dansk politik. Værket kan benyttes af læg og

lærd, de sidstnævnte vil finde det videnskabelige apparat uklanderligt hos TageKaarsted, selvfølgelig.

Det er i grunden et utroligt held at have et formidlingsmenneske af Tage Kaar-

steds slags i nutidens politiske Danmark.

Leif Thorsen

John T. Lauridsen: Klatterup. Et arbejderkvarter i Esbjerg 1890-1990. ByhistoriskArkiv, Esbjerg 1993, 300 s., kr. 198.-, ISBN 87-89085-32-9

»Esbjerghar noget i sit fysiognomi, der særpræget den, og lader den besøgende tro,snarere at han befinder sig i en amerikansk end i en dansk by. Der er jo ogsånogetaldeles amerikansk i den rivende fart, hvormed Esbjerg er vokset Op«.

Dette citat fra rejsebogen Fanø og omegn, nr. 18, 1897 anvender dr. phil. og forsk-

ningsbibliotekar John T. Lauridsen i bogen Klatterup - Et arbejderkvarter i Esbjerg1890-1990, som Esbjerg Byhistoriske Arkiv har udgivet. Det er nemlig en af arkivets

vedtægtsbundneopgaver at formidle Esbjergs historie i form af bøger og artikler.

Klatterup er et boligkvarter i den østlige del af Esbjerg, hvor John T. Lauridsen

selv er vokset op, så man kunne tro, at bogen ville blive præget af hans personligeoplevelser i kvarteret, men det er ikke tilfældet, for han har gjort udstrakt brug af

offentlige arkiver og avisartikler og i mindre grad af interviews og egne erindringer.Esbjergensere spøger selv med, at byen er Danmarks Chicago, og det er sandt, at

vor næstyngste købstad har mange af de karakteristika, som præger byer, der skyl-der sin tilblivelse en hastigt voksende industri og de hermed følgende boligkvarter-er. Esbjerg kan takke konseilspræsident1875-94 J .B.S. Estrup for sin eksistens. Den-

ne huskes bedst for sine provisoriske ñnanslove, der var en forudsætning for fæst-

73

ningsværkerneomkring København. Det har i ringere grad påkaldtopmærksomhe-den, at samme Estrup mere end nogen anden lod vort lands infrastruktur opbygge,hvorunder ikke mindst Esbjerg Havn fra 1868 og jernbanestationen fra 1874 blev til

på hans initiativ.

Navnet Klatterup er almindeligt for spredt bebyggelse, hvilket kan være årsagentil, at bydelen ñk dette navn, men da markerne omkring Rørkjær i 1890,erne blev

brugt til græsning af kvæg, får og andre dyr, som ventede på at blive udskibet fra

Esbjerg Havn, så kan deres efterladte klatter være begrundelsen for navnet.

De første arbejdspladser blev en række teglværker,som dukkede op, efter at detvar vedtaget at bygge havnen. Det trak en del tyske arbejdere til området, hvilketskabte en række problemer. Tyskerne var nemlig villige til at arbejde billigere end

danskerne, og der kan være gode grunde til at tro, at de havde bedre faglige forud-

sætninger end den danske arbejdskraft. Denne bestod mest af indvandrere fra land-distrikterne. En statistik fra 1901 viser, at der i Klatterup boede to og en halv gang så

mange ufaglærte som faglærte i kvarteret.,

Vestjyllands Social-Demokrat var i 1898 ude med et forslag til byplanlægningi Es-

bjerg: »Hvorledes bør man bygge Esbjerg?«.»Fabrikkeme burde helst anlægges iden østlige del af byen, da vi jo som bekendt den meste tid har vinden i vestlig ret-

ning. Vi kunne opnå de mindst mulige ulemper af røg og stank fra fabrikkerne«.Man har åbenbart tidligt været opmærksom påmiljøproblemernederovre!

1890 blev en gründerperiode eller en amerikansk periode, som esbjergenserneselv kaldte den. Da dukkede der margarine-, kemiske og metalvarefabrikker opsammen med nogle gartnerier, men den største arbejdsplads blev dog A/S EsbjergSvineslagteri, der blev lukket i 1960. I 1953 grundlagdes Esbjerg Andels-Svineslagte-ri. Det eksisterer endnu og havde i 1980 895 ansatte. Ellers var det FDBs Tobaksfa-brik 1901-1981,som har sat sit største præg på byen.På grund af sin hurtige vækst har Esbjerg i højeregrad end andre danske købstæ-

der været hjemstedet for mange økonomiske transaktioner, både af lovlig og af me-

re tvivlsom karakter. Forfatteren har fra Erhvervsarkivet og fra Th. Green: Danske

fonde og aktier fundet en række oplysninger, som afdækker de spekulationer, der

endte galt.Boligbyggeriet har på grund af byens hastige vækst haft lidt af tilfældighedernes

karakter. En af de første kritiske iagttagere af Klatterup var lægen O. Bruun, som i

1887 kom med denne beskrivelse af nybyggersamfundet:»Af selve husene er det langt overvejende antal dårligtbyggede småhuse, indret-

tet til 1 eller 2 familier, men som regel givende plads til 3-4 familier, og indrettes va-

ske- og tørvehuset derefter, så til 5-6. Det er utroligt, så lille en plads folk her ofte

kunne nøjes med. Af sparsommelighedshensyn benyttes ofte den ene stue til køk-

ken, sovekammer og dagligstue. Brændslet er som regel engelsk kul, der giver en del

røg«.

Læge Bruun giver også en beskrivelse af indboet og fortæller om kosten, at den

mest bestod af rugbrød,kaffe, kartofler og brændevin, salt flæsk, fisk og kød. De sa-

nitære forhold var langt under al kritik, så det var ikke mærkeligt,at der i 1895 ud-brød en tyfusepidemi. '

Det hjalp iøvrigt lidt på kosten og økonomien, at der til de fleste huse var et styk-'

ke have, der - som Bruun skriver - »havde den ubehagelighed, at man som gødninganvender dejectiones humænæ og køkkenaffald«. Det kan sikkert ikke overraske

nogen, at omkring århundredeskiftet var over halvdelen af indbyggerne i Klatterupbørn, hvis arbejdskraft både forældrene og arbejdsgiverne tidligt gjorde brug af.

Ligeså kritisk som samfundsforskerne måtte være overfor Klatterup, ligesåman-

74

ge indbyggere følte sig knyttet til kvarteret, når de var flyttet dertil. Halvdelen af

indbyggerne i 1894 kom »langvejs«fra, d.v.s. udenfor Ribe Amt. Mange holdt høns

og grise, og huslejen har givet ligget under Esbjergs iøvrigt.Der var en del tvivlsom-

me elementer i byen, som kunne få importerede varer i land, uset af toldkontrollø-

ren, der iøvrigt boede i Hjerting. Som andre lignende kvarterer i landet var der en

del originaler i Klatterup, bydelen havde sin slang og sine øgenavne, og på mangemåder skilte Klatterup sig ud fra det øvrige Esbjerg.

Selvom meget bliver slået i stykker ved, at myndighederne efterhånden stiller

større og større krav til boligstandarden og foretager en omfattende kondemnering,således at Klatterup ikke længere eksisterer i sin oprindelige form, så mener John T.

Lauridsen, at myndighedernes indgreb har været nødvendige:»Der er ingen grund til at begræde eller beklage denne udvikling og ønske det

tidligere solidariske klassefællesskab i Klatterup tilbage. Den solidaritet må ikke ro-

mantiseres, men skal ses på baggrund af generelt trange kår, hvor det var lidt af en

gensidig livsforsikring at hjælpe hinanden. Udviklingen af kvarteret er ikke enkelt-

personers eller byrådets værk. Bilismen, forbrugs- og velstandssamfundet, institu-

tionsvældet, mellemlagenes vækst, butiksdøden mm. er fællesgods over hele Dan-

mark efter århundredets midte. Det er samfundsudvildingen«.Bogen er med sine mange gode illustrationer og sine mange facts et godt ud-

gangspunkt til forståelse af leveforholdene i en købstad, da Danmark blev industria-

liseret. Man kunne godt have ønsket sig lidt flere oplysninger om den lokale arbej-derbevægelse, idet en tobaksarbejderstrejke fra 1903-05 dog er grundigt beskrevet.

Den afslører en af den faglige bevægelses svagheder i begyndelsen af århundredet,idet medlemmerne af Tobaksarbejderforbundet strejkede, mens fællerne i skråto-

baksarbejderforbundet vedblev at arbejde. Selvom Th. Stauning gjorde sit til at få

fodslag i rækkerne, lykkedesdet ikke, og man må betragte opgøret som tabt af ar-

bejderne.Robert Pedersen

Marcel van der Linden: Von der Oktoberrevolution zur Perestroika. Der westliche

Marxismus und die Sowjetunion, Edition Zeta DIPA-Verlag, lä'ankfurt/M. 1992, 348

s., DM 54.-, ISBN 3-7638-0160-X

Oversigtsværketer et praktiskt redskab til at skaffe sig et hurtigt overblik over den

tætte forgrening af marxistiske strømninger,der opstår som reaktion på den russi-

ske revolution i 1917. Bogens første udgave udkom på hollandsk i 1989. I 1991 blev

redigeringen af den tyske oversættelse afsluttet. Med sin 29 sider tættrykte biblio-

grafi og 65 sider noter har forfatteren sammentrængt en stor mængde information,der er særdeles anvendelig som indføring i studiet af socialisme-diskussionen.

Denne har siden 1917 uvægerligttaget udgangspunkt i en vurdering af sovjetsam-fundet. Diskussionerne om sovjetstaten og sovjetsamfundet, som efter 1929 i denne

form føres videre uden for Sovjetunionen (deraf titlens brug af termen »vestlig«marxisme) kan iflg. forf. i det store og hele føres tilbage til tre forklaringsmodeller:teorien om statskapitalismen, teorien Om den degenererede arbejderstat og teorien

om den nye produktionsmåde.Disse tre hovedteser bestemmer opdelingen af de-

batindlæggene frem til 1985. Men med sin biografiske tilgang giver forf. plads til

præsentation af den enkelte diskussionsdeltagers personlige bidrag og særstand-

punkter.Bogens opdeling i tidsafsnit er ikke overraskende: »Fra Oktoberrevolutionen til

Stalin-æraen (1917-1929)«;»Fra Stalins ,Store spring fremad' til ,Den store Fædre-

75

landskrig' (1929-1941)«;»Fra ”Den store Fædrelandskrig'til den strukturelle assimi-

lering af Østeuropa (1941-1956)«;»Fra SUKPs 20. partikongres til undertrykkelsenaf *Prag-foråret,(1956-1968)«;»Fra undertrykkelsen af ,Prag-foråret,til Perestroika

(1968-1985)«.Bogen slutter af med 35 siders vurdering af hele diskussionen samt afbehovet for en begrebsafldaring. Hvert af tids-afsnittene får tildelt nogenlunde sam-

me plads (35-45 s.) - bortset fra perioderne 1917-1929 og 1956-1968, der må klare sigmed hver 15 sider. Diskussionerne fra perioden 1917-1929 (Lenin, Kautsky, Levi,Luxemburg, osv.) er relativt kendte. Men det samme gælder ikke for perioden1956-1968.

Forfatteren har gjort læseren den store tjeneste at referere fyldigt fra de skriftligekilder, han bygger bogen op omkring. Hans udvalg har været dikteret af de spørgs-mål han har søgt besvaret: 1. Svarer udviklingen i Sovjetunionen til en model, ifølgehvilken produktionsmådernefølger unilineært på hinanden? 2. Er der væsentligeklassemodsætningeri sovjetsamfundet og, hvis ja, så hvilke? 3. Hvori består dyna-mikken Cmotoren') i sovjetsamfundet? Ud fra disse spørgsmålhar han udvalgt ka-rakteristiske passager fra skrifter forfattet af en lang række personer, der arbejdedepolitisk og teoretisk på venstrefløjen og forstod sig som marxister. Disse citater er

indarbejdet i en tekst, der forholder sig kritisk men ikke usolidarisk til sit emne. P0-litiske og biografiske data samt korte sammenfatninger af de loyalt refererede pro-

blemstillinger danner et hele med de mange citater. Hele værket er - ikke overra-

skende - en dialog uden den »anklagede«.De nødvendigviskorte indførende be-

mærkninger om de skiftende politisk-historiske kontekster, diskussionerne føres i,gengiver kun indirekte og nødtørftigt -

og dermed skematisk - den ideologiske ogteoretiske diskussion, der i perioder fandt sted i Sovjetunionen. Kan forklaringenpå, at perioden 1956-1968 fylder relativt lidt i den »vestlige«marxismes diskussion,skyldes, at der i denne periode i Sovjetunionen efter tøbruddet faktisk blev ført en

række ikke uvæsentlige diskussioner om sovjetsamfundets perspektiver - men ikkeud fra de nævnte tre modeller?

»Den store fraværende« i bogen er repræsentanter for den herskende klasse i

Sovjetunionen. Dette er et savn, som bogen i og for sig ikke kan lastes for. Det er

vel typisk for de fleste af disse stærkt politiske tekster, at de er forfattet af folk, der

betragter sovjetsamfundet som et objekt for deres egen politiske refleksion. Forfat-

teren begrunder da ogsåkorrekt sit emnevalg ved at minde om, at holdningen til

Sovjetunionen i årtier var orienteringspunktet for en revolutionærs ståsted. Derfor

bærer mange af teksterne præg af at være en dialog med stum partner - et resultat

af eksilering og undertrykkelse af de, der ikke var enige med Stalins model for stats-

opbygning.Det er ikke et neutralt værk, men oser -i en ikke dårligforstand - af den næsten

monomane interesse for sovjetsamfundet, der har præget et par generationer af an-

ti-Stalinske revolutionære uden revolution. De mange skarpe iagttagelser og teore-

tisk frugtbare ideer gør det værd at læse teksterne, der viser, at socialisme-diskus-

sionen ikke er et overstået stade. De, der beskæftiger sig aktuelt med problemet om

overgang til andre samfundsfonner, bør mærke sigden utrolige mangfoldighed,derhar præget diskussionen, uden at denne som helhed har evnet at sætte sig ud over

forfædrenes polemiske synspunkter, hvorved den store fraværende (USSR og sene-

re ogsåFolkekina) til syvende og sidst til stadighed har sat dagsordenen.Forfatteren formår at beskrive den store kritiske energi, som er blevet udfoldet af

snesevis af revolutionære socialister. Status er imidlertid ikke videre opmuntrende,da han påpeger,at de mange variationer over de tre forklaringsmodeller ikke harformået at munde ud i en bæredygtig teori om udviklingen og afviklingen af sovjet-

76

samfundet. Imidlertid stiller slutkapitlet - der sigende indledes med et Trotskij-citat- med rette alle dem, der endnu kunne overveje nationale veje til socialismen, over

for opgaven at forklare, hvorfor en tredjedel af verden ikke formåede at skabe et al-

ternativt samfundssystem til det kapitalistiske.Ole Jorn

John Riddell (udg.): The German Revolution and the Debate on Soviet Power. Docu-

ments, 1918-1919. Preparing the Founding Congress, Pathfinder, New York 1986,XX + 540 s., i 17.95, ISBN 0-937091-01-4

John Riddell (udg.): Workers of the World and Oppressed People, Unite! Procee-

dings and Documents of the Second Congress, Patht'inder, New York 1991, Bd.1-2,X111 +1147 s., 2 37.45, ISBN 0-937091-06-5

De tre bind indgåri en serie planlagt til at omfatte syv bind med titlen Ilte Commu-

m'st International in Lenin's Time, der skal dokumentere diskussionerne op til grund-læggelsen af III Internationale og de første fem år af Internationalens virke med de

fire første kongresser frem til slutningen af 1922. Forlaget har desuden planlagt at

udsende en række bind med EKKI-mødernes debatter og beslutningsprotokollersom supplement til kongres-dokumenterne. 0g endelig er der varslet et bind med

dokumenter fra Komintern-ledelsens arbejde året efter 4. kongres, indbefattet det

udvidede EKKI-plenum i juni 1923. Seriens mål er at offentliggøre en række doku-

menter, som findes spredt i forskellige publikationer og enten er vanskelige at op-drive eller som aldrig har været oversat til engelsk. Disse præsenteres nu samletmed et omfattende noteapparat: kronologi, bibliografi og biografisk leksikon. Forud

for hvert dokument er der en indledning, der kort ridser baggrunden op. ›

Udgiveren John Riddell skriver i august 1991 i forordet til bindene om Komin-terns 2. kongres, at seriens første bind vil få titlen Lenins Strugglefor a RevolutionaryInternational. Herefter følger det udkomne bind om den tyske revolution og om sov-

jetmagten 1918-1919, som er delt i to afsnit. De første seks kapitler (296 sider) udgø-res af introduktion til hvert kapitel, dokumenter om udviklingen i Tyskland og noter

efter hvert kapitel. De indeholder dokumenter om perioden fra november 1918 til

januar 1919 centreret omkring tyske og russiske kommunisters vurdering af den tyskerevolution og af oprøret i Berlin ijanuar. Kapitel 4 og 5 indeholder omfattende ud-skrifter af det tyske kommunistiske partis stiftende kongres. Debatterne drejer sigom de strategiske og taktiske problemer opståeti forbindelse med den revolutionæ-re bevægelse.De fleste af disse dokumenter bliver hermed for første gang udgivet i

engelsk oversættelse.Anden del af dette bind er centreret om den internationale debat om sovjetmagt

(bl.a. Lenin-Kautsky) samt bolsjevikkernes forberedelse af Kominterns stiftende

kongres i marts 1919. Kapitel 8 er viet den socialdemokratisk ledede Bern-konferen-

ce 3.-10. feb. 1919. Denne ses i denne sammenhængsom et forsøg på at samle den

anti-bolsjevikiske del af arbejderbevægelseni en afstandtagen fra det nye sovjetstyre(Et af mødets resolutioner er i øvrigt pinligt aktuel og afslører holdningen i højre-fløjen af arbejderbevægelsentil de tidligere kolonilandes folk: forslaget om oprettel-se af protektorater under Folkeforbundet til »fremme af deres udvikling for at sætte

dem i stand til at optages i forbundet af frie folk«).Bindet afsluttes med 40 sider dokumenter om forberedelsen af III Internationa-

les stiftende kongres, som i begyndelsen blev mødt med modvilje fra de tyske kom-

munister. Ser man bort fra Lenins artikler har 65 pct. af dokumenterne aldrig væretpubliceret på engelsk, andre af dokumenterne er oversat for mere end 50 år siden

77

og er svære at opdrive. Som appendix er optrykt det russiske kommunistiske partis1919-program.

De to bind, der omfatter dokumenterne fra Kominterns 2. kongres (1920) indle-

des med en historisk introduktion på 56 sider. Efter indkaldelsen til kongressensamt rapporten fra EKKI er bogens kapitler inddelt således,at hvert indeholder dis-kussioner og dokumenter fra et af de 17 udvalg nedsatte under kongressen, der ar-

bejdede fra 19. juli til 7. august i Moskva. Da Kominterns medarbejdere begyndte at

forberede udsendelsen af kongresprotokollerne stod de med stenografiske refera-

ter, der var ukomplette og til tider rodede. De fleste af de delegerede, der kunnehave hjulpet til i rekonstruktionen af talerne, var allerede rejst ud af landet. Oftevar der kun korte referater af de taler, som var blevet holdt på engelsk eller fransk.

Udgiverne giver luft for deres frustration i forordet til 1921-udgaven, som også er

optrykt i denne samling. De havde søgt at skabe en omtrentlig overensstemmelse

mellem de stenograñske referater på fransk, tysk og russisk - der var ikke noget ste-

nograferet referat på engelsk. Den engelske udgave var således en oversættelse fra

de andre versioner og blev udgivet af engelsktalende kongresdelegerede. I 1920 ud-

kom i Østrigen forkortet udgave af kongresprotokollerne. I løbet af 1920 og 1921

udkom protokollen i sin helhed på engelsk, fransk, tysk og russisk. De er imidlertid

ret forskellige, da de ikke indeholder helt det samme materiale. I 1934 udgav Insti-

tuttet for Mandsme-Leninisme i Moskva protokollen fra Kominterns 2. kongres og

udfyldte nogle af hullerne fra de tidligere udgaver samt tilføjedeomkring 300 sider

bilag. Flere positive udtalelser om Trotskij var dog ñernet. En engelsk oversættelseaf den tyske udgave fra 1921 udkom i 1977. I 1981 blev kongresdokumenterne fra

1934-udgavengenudsendt næsten fuldstændigt af det jugoslaviske Institut for Inter-

national Arbejderbevægelse på serbo-kroatisk med et omfattende nyt noteapparatog biografisk leksikon. Den udgave, som her anmeldes, er udarbejdet på grundlag af

de seks forskellige udgaver fra 1920, 1921 og 1934. Alle teksterne - bortset fra Le-

min-teksterne - er nyoversatte. Herved har udgiverne peget på uoverensstemmelser

mellem de forskellige udgaver. Desuden har de søgt at udbedre evt. huller i doku-

menterne ved at inddrage materiale fra andre kilder -› bl.a. fra kongresekretariatetsnotater. Så vidt muligt er resolutionsudkast fra EKKI og nye versioner fra kommis-

sioner samt det endelige udkast taget med, da varianterne giver et godt indblik i de

politiske uoverensstemmleser. Er andet ikke angivet følger teksterne rækkefølgenfra den tyske udgave. Men resolutioner er blevet placeret under kommissionen ud

fra det tidspunkt, hvor de kom til afstemning (og ikke i appendiks).En del materiale, der ikke stammer direkte fra kongressen er medtaget i flere ap-

pendikser. Noteapparatet findes bag i hvert af bindene, mens det generelle registerer bag i bind to.

Det er et nyttigt og overskueligt værk, der nu gør det muligt for mange interesse-

rede at læse disse spændende dokumenter på engelsk sammen med de væsentligstebaggrundsinfonnationer.

Ole Jam

Tony Saich: The Origins of the First United “out in China. The Role of Sneevliet

(alias Maring) - Contributjons to the History of Labour and Society 3 - EJ. Brill,Leiden 1991, 32 + 941 s., Gld 300.-, ISBN 90 04 09173 4

Det foreliggende to binds-værk er en kildeudgave af betydning for Kominterns, det

kinesiske kommunistpartis (KKP) og Henk Sneevliets historie. Det består af en langindledning (1985.), de centrale kilder delt i op i 17 kronologisk-emnemæssigegrup-

78

per for perioden 1921-1924 (533 s.) og 3 appendikser, de to med til udgaven relateret

materiale fra Sneevliets arkiv, som beror i IISG i Amsterdam (150s.) og det 3. med

en oversigt over Sneevliets arkiv, bibliografi, registre og illustrationer.

Hovedkilden er Sneevliets omfangsrige arkiv, dog kun de dokumenter der har di-

rekte relevans for hans opgaver i forbindelse med Kina-opholdene. Endvidere fin-

des enkelte kilder fra det nederlandske koloniministerium og fra KKP. Kilderne er

gengivet på originalsprogene og i en engelsk oversættelse og forsynet med udførligenoter, der dog ikke alle er på det niveau, som kan forventes af en sådan udgivelse(feks. note 33-34, s. 322 og 12-15, 5. 338 f) - ligeledes er der fejl i navneregistret(feks. mangler Denikin (som staves Deneken) og Koenen) og den engelske over-

sættelse er ikke god, feks. bruges »labour movement« synonymt med »trade union

movement« (s. 4, 11, 12, 50) og korrekturlæsningen har bestemt heller været god.Teksten er af og til ligefrem uforståelig(f.eks. 5. 74).

Brugen af »united front« om samarbejdet med det borgerlige Kuomintang-partioverrasker, da »enhedsfronten« var en form for (ønsket) kooperation mellem arbej-derorganisationer/partier og ikke mellem et arbejderparti og et borgerligt parti. Fra

starten har man således grund til at mistro Saichs kendskab til arbejderbevægelsenshistorie. Det bekræftes af, at han hævder, at der i den nederlandske landsorganisa-tion og i det socialdemokratiske parti før 1914 ikke var plads til en marxistisk fagligleder (s. 5). Opfattelsen i den daværende nederlandske arbejderbevægelsevar en

anden.

Men kilderne står tilbage, og de er vigtige. De bidrager væsentligt til en bedre

forståelse af udviklingen af Kominterns politik i Kina, Sneevliet var nemlig en vigtigEKKI-udsending og hans arkiv indeholder væsentlige dokumenter. Ligeledes bidra-

ger de til kendskabet af KKPs historie. Partiet var i denne periode (1921-23)en for-

svindende lille gruppe, der havde en minimal indflydelse på de få nydannede fagor-ganisationer, der repræsenterede et mindretal af den opstående kinesiske arbejder-klasse.

Henk Sneevliet var en del af det frugtbare marxistiske »miljø«,der udviklede sig i

Nederlandene omkring århundredskiftet. I modsætning til den »hollandske marxi-stiske skoles« repræsentanter var Sneevliet dog arbejder og mere en revolutionær

praktiker, der havde et teoretisk begrebsapparat, end en teoretiker. Sneevliet be-

gyndte sin politiske »karriere« i den nederlandske arbejderbevægelse,men befandt

sig efter nogle år i modsætning til de to hovedstrømningerog blev som følge deraf

også arbejdsløs.Han udvandrede til den dengang nederlandske koloni Indonesien

og erhvervede sig der i den netop opstående arbejderbevægelse,som han var et

fremtrædende medlem af, store erfaringer, som kom ham til gode i Kina. Efter ti-den som Komintern-udsending i Kina vendte han tilbage til Nederlandene, hvorhan efter nogen tid brød med Komintern og oprettede et selvstændigtrevolutio-nært parti med tilknytning til den lille syndikalistiske landsorganisation. Hans politi-ske vurderinger svingede noget, han havde således overgangsvis kontakt til trotzki-

stiske grupper. Efter besættelsen i 1940 gik han aktivt ind i modstandskampen mod

nazisterne og blev henrettet i 1942. Bl.a. Fritjof Tichehnan har i 1974 udgivet en poli-tisk biografi og i 1985 hhv. 1991 en omfattende kildesamling »Socialisme in Indone-

sre«.

Kominterns og KKPs forsøg på at vinde indflydelse i Kina med modsigelsesfyldtepolitiske vurderinger fremgårklart af dokumenterne; Saich's indledning hjælper lidt

på vej, det virker, som om han kender til kinesisk historie, inklusive KKPs historie,mens hans kendskab til arbejderbevægelsenshistorie generelt ikke er overvældende

grundigt. Det leder ham også til fejlvurderinger, han forstår tilsyneladende ikke

79

Sneevliets artikler og beretninger, f.eks. om den store sømandsstrejkei 1922 (smlg. s.

101 med 289 og 755), som Sneevliet vurderede som en økonomisk strejke, der udvik-

lede sig til en politisk, mens Saich kun opfatter den som en nationalistisk strejke.Han undervurderer øjensynligtogsåSneevliets insisteren på opbygningen af arbej-derorganisationer overfor hans ønske om ogsåat arbejde indenfor Kuomintang-par-tiet (KMT). Sneevliets vurdering af KMT som et parti bestående af 4 hovedgruppe-ringer, hvoraf den ene bestod af arbejdere, og som ikke ville kunne holde sammen i

længden, fordi de var for antagonistiske, var udgangspunkt for hans opfattelse af

nødvendighedenfor KKP af at arbejde i KMT. Det beskæftiger Saich sig knap nok

med. Men kilderne ñndes nu tilgængeligeog kan danne grundlag for mere dybtgå-ende studier. Kominterns Kinapolitik frk nemlig i 1920, erne stor betydning for dis-

kussionerne i den kommunistiske bevægelse og har naturligvis relevans for KKPs

udvikling og dermed for det nye Kina. Udgavens betydning er uomtvistelig.Gerd Callesen

Arthur A. Sloane: James R. Hoffa. Fagforeningsbossen - pioner eller gangster,Fremad, København 1992, 265 s., kr. 288.-, ISBN 87-557-1783-7

Sloanes forudsætning for at skrive denne biografier den Ph.d. grad han fik i 1962,da han skrev en afhandling om det feltarbejde og den erfaring, han havde høstet

ved at følge Hoffa rundt i dennes landsdækkende arbejde. Han har siden arbejdet i

store amerikanske virksomheder på lederplan, er af National Labor Relations

Board udpeget som voldgiftsmand og er tilknyttet University of Delaware som pro-fessor i arbejdsmarkedsforhold, så han har en solid baggrund for at skrive denne

bog.Den udkom på engelsk i 1991, og er redigeret og oversat til dansk af Hans Fluger.

Det er en spændendebog. Blot ærgerligt,at den er skæmmet noget af en del over-

sættelsesfejl.Netop i disse tider, hvor den amerikanske arbejderbevægelseer svækket, (under

15% af den amerikanske arbejdsstyrke er organiseret, og fagbevægelsenspolitiskeslagkraft er minimal) er det ved første øjekast besynderligt, at der udkommer en

bog om en for længst afdød amerikansk fagforeningsleder. Man skulle tro, at inter-

essen for den slags var ringe, men den er faktisk blevet en bestseller i USA og er

blevet fulgt op af en film. En mulig forklaring til denne succes skal måske findes i,at bogen er tidstypisk, fordi den især beskæftiger sig med personen Hoffa.

Bogen fortæller en historie om en stærk mand ud af jævne kår, som gennemhårdt arbejde når til tops i sit virkefelt, bliver fjernet derfra, og som så omkommer i

kampen for at genvinde sin stilling. Det er dramatisk læsning,og sandt at sige er hi-

storien om Jimmy Hoffa interessant, ikke blot som personskildring, men også som

en skildring af den amerikanske fagbevægelsesforsøg på at definere den rolle, den

skulle spille i USA fra trediverne til halvfjerdserne.På det personlige plan var Hoffa et familiemenneske. Dette kommer ikke helt til

udtryk i den danske oversættelse, fordi Hans Fluger har valgt at udelade et kapitelsom skildrer hans familieliv. Ikke desto mindre får den danske læser et klart billede

af Hoffa som hengiven far og husbond. I USA lægges der, som vi ved, stor vægt påoffentlige personers privatliv, idet amerikanere generelt mener, at privat adfærd vi-

ser egnethed, eller det modsatte, til deltagelse i det offentlige liv.

Grunden til Hoffas succes som forbundsleder var en idé han havde overtaget fra

en'anden fagforeningsleder, Farrel Dobbs fra Minnesota, som i trediverne sammen

med en lille gruppe trotskister havde organiseret et antal lokalafdelinger i midtves-

80

ten. Det var lykkedes dem at opnå en regional kontrakt, som gav væsentligtforbed-

rede løn- og arbejdsforhold for medlemmerne. Hoffa overtog strategien, men ikke

Dobbs politiske ideologi.Transportbranchen var fragmenteret med mange små firmaer. Konkurrencen

mellem firmaerne var hård, og arbejdsbetingelserne var elendige i trediverne. I den-

ne branche lykkedes det Teamsters, med Hoffa som forbundsformand, at ændre for-

holdene gennem et mangeårigtarbejde, som kronedes i 1964, da det lykkedes at op-nå en landsdækkende overenskomst for langdistancechauffører.

Der har været to hovedstrønminger i den amerikanske fagbevægelse: »business

unionism«, som Hoffa er eksponent for, og »social unionism«, som i denne sam-

menhæng kan personificeres ved Walter Reuther fra Automobilarbejderforbundet.De to ledere har det tilfælles, at de kom frem på grundlag af deres personlige ind-

sats under de store organiseringsbølgeri trediverne. De var begge kendt for deres

energi og personlige mod, hvilket fik især medlemmerne af deres respektive for-

bund til at opfatte dem som arbejderførere af en anden slags end de fleste ledere af

fagbevægelsen idag, som stiger op gennem apparatet, og derfor opfattes som bure-

aukrater, ikke som kæmpende pionerer. Hoffa og Reuther var også begge to ene-

vældige ledere, som på hver deres måde tilsidesatte det basisdemokrati, som var en

del af den amerikanske fagbevægelsesarv fra trediverne. Denne tilsidesættelse blev

gennemført i anti-kommunismens navn, og under pres fra den amerikanske rege-

ring. De forstod således, men hver på sin måde, at tilpasse sig og deres forbund den

politiske virkelighed i USA i efterkrigstiden.Forfatteren har ikke meget tilovers for Reuther; f. eks. skriver han et sted: »Til

forskel fra Hoffa, der normalt udtrykte sig klart og kortfattet, kunne Reuther tale i

timevis og anvendte fromme platituder i massevis - vi søger ikke efter strid, vi søgerretfærdighed, mm. 4 (s. 46). Hoffa karakteriseres hele bogen igennem som den

handlekraftige, hårde, smarte mand, et rigtigt mandfolk. Her i halvfemserne, hvorden socialistiske ideologi (igen) har lidt sit endelige nederlag, er det mænd af hans

støbning,der har interesse. Det er blevet Hoffas »business unionism« og ikke denmere socialt engagerede side af fagbevægelsen,der er kommet til at dominere denamerikanske offentligheds opfattelse af, hvordan fagbevægelsen bør være. Hoffasindsats for medlemmerne var stor. Hans forhandlings- og organisationstalent med-

førte en meget stor fremgang i lønforhold og arbejdsbetingelser for forbundets man-

ge medlemmer, (1,6millioner, heraf 400 000 langturschauffører),men Reuthers ind-sats i den politiske arena skal ikke undervurderes som Sloane nok gør det her.

Men hvad stod Hoffa for? Hvad er »business unionism?« Bogen giver et godtbud, med udtalelser fra både Hoffa selv, samt nogle af hans støtter. »Formålet er at

forbedre medlemmernes økonomiske status inden for det eksisterende sociale ogøkonomiske system« eller som Hoffa selv udtrykte det: »Alle, som skriver om migsynes forbløffede over, at jeg mener, det at køre et forbund er ligesom at køre en

virksomhed til forskel fra at lede et korstog eller noget i den retning. Jamen, det er

ren forretning. V1 er ikke statsmænd... Hvad er det vi får vores løn for?... Er det for

at lave skovture,... eller er det for at sælge din arbejdskraft til den bedst muligepris?«(5. 97).

Hoffas forhold til medlemmer af den amerikanske underverden skildres ganskedetaljeret. Den organiserede kriminalitet i USA har haft forbindelser til dele af den

amerikanske fagbevægelse, især Teamsters, og dette har været med til at svække

fagbevægelsenstroværdighed i den amerikanske offentlighed. Sloane karakteriserer

forholdet mellem Hoffa og den amerikanske underverden som betinget af opportu-nisme, og man får indtrykket, at det nu ikke var så dårligtendda, fordi resultaterne

81

af denne »pragmatiske«holdning var med til at styrke Hoffas magtposition i forbun-

det. Sloane mener i øvrigt,at den amerikanske offentligheds indtryk om tilknytnin-gen mellem Hoffa og den amerikanske underverden er overdrevet, fortrinsvis pågrund af Kennedy-familiens jagt påHoffa.

Hoffas forhold til familien Kennedy, især Robert Kennedy, gøres også til nogetcentralt. Det skildres som en indædt kamp mellem to stærke viljer, som hader hin-anden af et godt hjerte. Fra 1957 og frem, var der krig på kniven mellem de to, idet

Robert Kennedy, før han blev justitsminister i sin brors regering, var tilknyttet et se-

natsudvalg, der havde som opgave at undersøgekorruption i fagbevægelsen.I den

forbindelse forsøgte han at få Hoffa dømt for adskillige sager. Det mislykkedes.Kampen fortsatte, mens Kennedy var justitsminister, og kulminerede i 1967, efter to

retssager. I den ene blev han dømt for at have svindlet med midler fra 'Ibamsters

pensionskasse. I den anden blev han kendt skyldig i at have forsøgt at bestikke næv-

ninge i forbindelse med en retssag mod ham i 1962. Han blev idømt en samlet fæng-selsstraf på 8 år for de to sager. Hoffa kom i fængsel, og sad inde fra marts 1967 til

december 1971, da han blev løsladt, benådet af præsident Richard Nixon (Siden den

tid har 'Ibamsters som et af de få fagforbund,'støttetrepublikanerne ved præsident-valg).

I fængselsårenehavde Hoffas stedfortræder som Teamsternes præsident Frank

Fitzsimmons befæstet sin magtposition. Han var blevet valgt til. formandsposten påHoffas anbefaling, og Hoffa havde regnet med at Fitzsimmons var et lydigt redskab.

Det viste sig ikke at holde stik, og Fitzsimmons blev helt sin egen, eller måske mafi-

aens, mand.

I følge Sloane skulle der, efter at Hoffa havde sat sin underskrift på benådnings-papirerne, være blevet indføjet nogle klausuler (måskepå Fitzsimmons foranled-

ning), der ville udelukke ham fra at besætte stillinger som tillidsrepræsentanti Te-

amsters i en årrække efter løsladelsen. Det betød, at Hoffa var uden for reel indfly-delse i forbundet. De sidste år af sit liv forsøgte han ad rettens vej at få denne klau-

sul omstødt. Han havde planer om at genopstille til lederposten i sin gamle lokalaf-

deling, for derfra at kandidere til præsidentposten i Teamsters. Derudover arbejde-de han sammen med en organisation, der havde som sit mål at reformere det ameri-

kanske fængselssystem.Hans popularitet blandt Teamster-medlemmerne var fortsat

stor, og der var mange, der regnede med, at han havde kunnet vinde, men det lyk-kedes ikke for ham, for i juli 1975 forsvandt han, sandsynligvis myrdet af medlem-

mer af mafiaen. Hans lig er aldrig fundet.

Bogen er efter min mening et forsøg på at bringe en arbejderleder med ind i bøl-

gen af biografier og selvbiograñer,der for tiden vælder frem på det amerikanske

bogmarked. Bogen om Chrysler-bossen Lee Iacocca var den første af slagsen, tæt

fulgt af store værker om præsidenterneTruman, Kennedy og Johnson. Disse bøgerskildrer USA i al sin kompleksitet, men forsøger samtidig at give læseren én eller

anden form for forståelse af, hvordan samfundet er indrettet, og især forsøgerde at

give fornemmelsen af, at her har vi et menneske som faktisk kom til at præge sin tid

ved at arbejde med -

og mod de strukturer, hvis udvikling er med til at giverammen

for flertallet af almindelige mennesker.

Ole Strømgren

82

Ole Sohn: R'a Folketinget til Celle 290. Arne Munch-Petersens skæbne, Vindrose,København 1992, 301 s., kr. 268.-, ISBN 87-7456-446-3

Paradoksalt nog, är Skandinaviens minsta kommunistpartiets historia flitigare utfor-

skat och bättre underbyggt källsmässigt än dess större broderpartiers. Det är bara

DKP vilken har redan utforskats med hjälp av Kominterns moskvaarkiv - av Kurt

Jacobsen (1987, 1989 - forskningen fortsättes).Anmälda bokens författare - alltså

åter en dansk! - fick för första gångenbland utländska forskare tillträde både till

Kominterns personarkiv och till KGB-arkivet. På sätt och vis upprepades danskar-

,nas pionjärroll i Ryssland: från kungen Hans, förbundet 1493 till Vilhelm Thomsen,Peder Gottfried Hansen, Carl Andreas Koefoed o.a. på tröskeln till vår sekel.

I den danska så att säga komintern-historien för blev fram till Ole Sohns verk,Arne Munch-Petersens (1904-1940)lidelseväg »liken i garderoben«.Till och med

den främste danske kommunistavslöjarenBent Jensen rörde inte vid saken i sin Sta-

linismens fascination og danske venstreintellelduelle (Gyldendal 1984).Åmnet har se-

dan länge krävt en vetenskaplig täckning - det gällde inte bara stalinismens martyr,men också en framstående arbetarpolitiker med stora icke realiserade möjligheter,på sätt och vis - en naturlig association hos en svensk anmälare - mannen med

Hjalmar Brantings bakgrund och Axel Danielssons öde.

Författarens största förtjänst ligger så att säga utanför texten: att energiskt ha ut-

nyttjat glasnostj' gynstiga möjligheteroch kommit först till avlidne Jurij Andropovsarbetskabinett - den provisoriska läsesalen i den ökända Lubjankan. De ryska parti-och regeringsarkiv, innehållande fullständiga data om Munch-Petersen, blev till-

gängligaefter både det danska kommunistpartiets påtryckningaroch en rysk partihi-storikers avslöringar i sovjetpressen samt inte minst efter augustikuppets 1991 baks-

lag i Moskva. Hemma fick Sohn att läsa papper i Munch-Petersens änkans och fa-

miljens arkiv samt danska Utrikesdepartmentets arkiv handlingar. Därefter klarade

han att skriva och trycka sitt verk under en ganska kort tid.

Således är boken helt unik eller i alla fall det första i sitt slag och skiljer sig vä-sentligt från de övriga nordiska GULAG-offrens memoarer och biografier. Men

även bokens hjälte, hans liv och öde (för att låna Vassilij Grossman kända romans

titel) är unik. Det skedde ganska sällan, att 1) sonen till en välsituerad borgerlig pro-fessor, cand.mag. i historien skulle redan vid 33 år under legala och fredliga förhål-landen uppnå en ledarställningi den kommunistiska hierarkin - Munch-Petersen

torde ha varit utomordentlig begåvad- och 2) att en slik 33-åring,en notorisk tro-

gen stalinist, skulle häktas. Den kaukasiske bödeln föredrog »äldre viner«!Bland utländska kommunister i Sovjet häktades huvudsakligen de illegala partier-

nas medlemmar: Moskva ville inte att bli besvärad av utländska ambassaders före-

ställningar och protester. Legala utländska partiers medlemmar greps också av

NKVD (inrikesministeriet), men de var få i Sovjet och tillhörde andra hands gami-tyr. Jämför talrika norska kommunisters helskinnad återvändo från Moskva med

flera hundra röda ñnnars undergång,så att säga Arvid Hansen med Allan Walle-

nius! I dansk fall häktades föredetta folketingsledamot, en av DKP's ledare och dess

fasta representant i Kominterns centralapparat.Ole Sohn visar oss speciella omständigheter,vilka så att säga sänkte Munch-Pe-

tersens immunitet under terrorepidemin. Dessa var följande: häktningarna inom

Kominterns centralapparat grep under 1937 förra hälft allt tlera och högre av dess

funktionärer. Enligt Stalins direktiv tvangs de häktade att med sina utsagor hjälpatill iscenesättningen av en trotskistisk organisation inom Komintern. De anklagadenåmnde »medbrottslingar«.Samtidig och helt oberoende av de ryska förhållandenkritiserades just de danska partiledarna - nämligenMunch-Petersen klandrade Ak-

83

sel Larsen - för undervurderingen av trotskistisk fara i Danmark: den farliga kriti-

ken framfördes inför Exekutivens sekretariat ijuni 1937 och uppfattades mitt under

trotskisthetsen i Moskva mycket allvarligt av Kominterns direkta ledare Georgij Di-

mitrov. Partiets förman Aksel Larsen hade en svag sida: i Sovjet under 20-talet hadehan tillhört trotskistisk opposition. Men Larsen som partiets ordförande och folke-

tingets ledamot var relativt osårbar. Munch-Petersen å sin sida var inte bara partietsrepresentant i Moskva, men också en mångårigdeltagare, framför allt som kurir, i

Kominterns illegala arbete i Danmark. Hans uppdragsgivare före 1936 Pjatnitskij,senare Mirov-Abramov och dess ställföreträdare var redan häktat. Det var helt na-

turligt i denna naturvidriga värld, att namnet Arne Munch-Petersen dök upp underförhör av dessa. Munch-Petersens speciella handikap var att han hade varit ansvarigför protestaktionen under 'Ii'otskijs besök i Danmark, att han hade tagit med trot-

skistiskt material från Danmark till Sovjet - på Kominterns uppdrag - och att hanhade bevarat sina notater från studiebesök i Sovjets arméfördelningar(1929-1930studerade han i den berömda Leninskolan i Moskva). Åven att mannen var ett litetlands medborgare, bidrog till hans värnlöshet.

Författarens förtjänst har varit att inte stanna vid Munch-Petersens undergångiGULAG, men först - i bokens större del (kap. 1-8) - ha tecknat hans levnadsväg,ut-

vecklingen från en borgerlig gymnasiast till kommunistledare, partiarbetet och parti-strider i Danmark, förflyttningen till Moskva, studier i Leninskolan, Kominternar-

betet, personliga omständigheter.Landets och DKP's särdrag,Munch-Petersens fa-

miljemiljö,inte minst hans heroiska och vackra fru Elna, hennes och familjensMunch-Petersen livslångafåfänga försök att uppklara Munch-Petersens öde - allt

detta utgör en spännande, nej en rysande läsning.Först därefter kommer man i kap.9 till den makabra saken N 11 888. KGB-arkivet tillåter oss att följa rannsakningensteg för steg, frågor och svar under både psykiska och fysiska trycket, den olyckligesmotstånd, förhörets avbrott och mannens förflyttningar,hans fruktlösa hänvändel-

ser till Stalin, Jesjov, Berija, Dimitrov, både Munch-Petersens ryska språkkunska-pers och lungsotens framskridande till det oundvikliga slutet. Man beundrar den kö-

penhamnska professorsonens envishet, tankeklarhet, självaktning;man vågar inte

ens att förebrå honom hans periodiska sammanbrott, desto mindre som han under

lugnare stund vederlägger sina tvungna utsagor. Märk att han enligt Sohn nämnde

bara »medbrottslingar«,vilka var ouppnåeligaför N KVD (Aksel Larsen!).Dock, när allt kommer omkring, har den anmälda boken ännu en förtjänst,vilken

så vitt jag vet, ger den en aktuel] politisk betydelse inte bara i danska, men även i

större ramar. Ingen skulle vänta förstås, att högståendesovjetryska tjänstemännenav Andrej Gromykos slag skulle säge sanningen eller skämmas över sina lögner i bå-de Munch-Petersens eller Wallenbergs saker. Inte heller, efter vår kännedom till

Wallenbergfallet och 40-talets svenska diplomatiets halvhjärtade demarscher, blir

man förvånad över det danska UD's tröga tillvägagångssätti fallet Munch-Petersen

både före och efter det andra världskriget.Viktigare är, att Sohn säger oss någotnytt och otäckt om stalinska förbrytelsers direkta undangömmandegenom de nordi-

ska pam'ledama. Nu står det fast, att DKP aldrig officith krävde uppklaring, aldrigprotesterade inför SUKP i fråganom Arne Munch-Petersen, svek sin kamrat nästanfrån början av hans martyrium. Mer än detta: nordiska kommunistledare och meni-

ga sovjetiska partimedlemmar - makarnas Munch-Petersens bekanta och vänner -

visste om Arnes häktning (natten till 29. juli 1937), men var tysta inför hans fru, fa-

miljen, den danska offentligheten, domstolen (under dödsförklaringen1950)och re-

geringen. Man bedrag änkan till och med efter Stalins död och hans förbrytelsersavslöjande,ja i den värsta - Aksel Larsen fall - till och med efter dennes brytning

84

med Sovjet och kommunismen. Detta bokstavligen livslångabedrägerieträttfärdiga-des av vederbörande med den politiska ändamålsenligheten.Kända danska partipo-litiker Richard Jensen - trots att ha varit Larsens fiende - (s. 206/207),och GeorgLaursen (dæknavn Moltke) mångån'gmoskvainvånare och efterkrigstidens GU-

LAG-offer (s. 183 -jag mötte honom en gång efter hans rehabilitering) - visste san-

ningen för länge sedan, måhända före Munch-Petersen själv!Elnas goda bekant, se-

nare min Väninna, den kända sovjetryska nordisten Nina Krymova, tolk i 30-talets

Leninskolan och Munch-Petersens rysklärarinna,låtsades även efter Stalins död att

veta ingenting om Arne och att ha heller inte hört något som kunde hjälpa Elna (s.194).»Formanden for det svenske parti Sven Linderot kom hen til Elna og sagde, at

han skulle hilse fra Dimitrov og sige, »at en af de gode ting ved Arne er, at han har

en fornuftig kone«, og at »det senere under andre forhold vil være muligt at sigemere om ham« (sammast., enligt intervju med Munch-Petersens änka Elna, se även

- 170, 205). ›

Författaren Ole Sohn är ytterst omtänksam för dessa människor: »Det må ha væ-

ret en utrolig belastning for Aksel Larsen at gå med denne viden for sig selv hele li-

vet igennem...«(s. 175/176).För vår del, kan vi bara uttrycka Vår avsky inför denna

inrotade gemenhet.Författaren är varken en expert på Sovjethistoria, ej fackhistoriker i det hele ta-

get, behärskar inte ryskan och känner inte Moskva. Därför år det lätt att påpekafaktiska fel i boken. Här någraviktigare. Under det första världskn'get var det inte

bara ryska socialdemokrater (s. 9), heller inte samtliga ryska socialdemokrater, vilka

protesterade mot de flesta socialdemokratpartiers nationalism och opportunism:det fanns både Liebknecht och Plekhanov. Bolsjeviseringens paroll uppställdes re-

dan i 1924, ej i1928 (s. 51). I likhet med flera danska partihistoriker (Lex. den nämn-

de Jacobsen) likställer Sohn 6te kominternkongressens moderata, »bucharinska«

vänstervridningi 1928 och 10de EKKI-plenarmötets »antibucharinska«, stalinska ul-

travänstervridningett år senare (5. 50/51, 59). Han tror, att »det sovjetiske partis op-

gør med trotskisterne...var startet« med Kirovmordet 1. dec. 1934 (s. 124).Uppgörel-sen med trotskisterna avslutades i verkligheten efter 1934 och maskerade terrorn

mot »sovjetiskapartiet« som sådant och de utländska kommunisterna i Sovjet. Lika-

ledes år det falsk, att sovjetmyndigheterna i begynnelsen av 1988 börjadeatt rehabili-

tera stalinismens offer (s. 279). I verkligheten började man rehabiliteringen kort ef-

ter Stalins död, men stannade vid halvavägenmed hänsyn till vissa rättsfall, sovjeti-ska och utländska.

Sohn beskriver mycket konkret och levande rannsakningens gång,därvid utnyt-tjer han allmänna underrättelser 0m NKVD3s praktiker, bland annat Solsjenitzinsstora verk. »Næsten alle former for tortur blev taget i brug for at knække hamI.« (s.221, 268). Författaren glömmer,att lite senare citerar han självMunch-Petersens be-

svär hos undersökelsedomaren och till själveBerija, där han klart förnekar att ha

varit slagen eller torterad (»Lefortovometoden«s. 243). »Nej,jeg blev ikke slået un-

der forhørene. Men de brugte metoder som uafbrudte og langvarige forhør« (s.257).

Lyckligtvis fick DKP moskvaarkivalierna i kopifonn, trots Sohns påståendeom

»hjemtagningaf arkivalierne« (s. 279). Det är livsviktig för hela internationella

forskningen att korninternarkivet behåller sitt ursprungliga tillstånd. Flera mindre

rättelser: Opstandelsepladsen i Moskva saknas, författaren menar förstås Oprörs-pladsen plosjadj Vosstam'ja (s. 66); Metropol-hotellet ligger inte vid Pusjkin-pladsen,men vid Teatralnaja-pladsen (s. 159); 30-talets kominternsekreterare hette Manuil-

skij, ej Manuelskij (s. 136, 155, 224, 249), hans avlägsnaefterträdare på 80-talet Falin,

85

ej Fallin (s. 283). Pjatnitskij var sedan 1935 och vid sin häktningutanför Komintem-

apparatet (s. 217), engelsmannen Arnot hette Page, ej Pigi (s. 213),bland polska par-tiledare saknas Newski (s. 173), WEB betydde västeuropeiskabyrå,ej västliga (s.80), den ryskaprokuroren betyder allmän åklagare,ej domstolen (s. 246),»den origi-nale dødsattest« på 5. 277 år i verkligheten en officiel] kopi. Dessa fel är lätt att rätta

till vid bokens ny utgåvaeller översättning.Nuförtiden virnlar det av skrifter avslöjande och nedstörtande den kommunisti-

ska utopins både sovjetryska, öst- och västeuropeiska konkurs. Nederlaget år, som

sagt, föräldralös - från flera håll skynder man att distansera från kommunismen.Den anmälda boken simmar inte med Strömmen. Insiktsfullt framställs den ärligaoch begåvadeunga kommunistens utav överklassens led i arbetarklassens sak, hansblinda tro till Internationalens och Sovjets ledare, det bittra tillnyktrandet och denensamma slutstriden. Någonstansi Köpenhamn, till ex. inför Hassager kollegium,förtjänarArne Munch-Petersen ett minnesmärke under hans trogna makans livstid.

Aleksandr Kan

Preben Sørensen: Under herrer og mestre - arbejdsvilkår og Danmarks første stor- '

konflikt i 1794 - SFAHs Skriftserie nr. 30 - SFAH, København 1992, 140 5., kr. 75,-,for SFAH-medlemmer kr. 60,-. ISBN 87-87-739-348

1794 var det helt store uroår i den dansk-norske helstat - med en hidtil uset skær-

pelse af de sociale spændinger, - hvilket må tilskrives direkte og navnlig indirekte

virkninger fra den store franske revolution. I hertugdømmerne fandt der otte kol-lektive aktioner sted, til dels med politiske undertoner (se min afhandling »Politiskebevægelser og sociale uroligheder i Slesvig-Holsten i 1790erne« i ”Historie' XIX, 4,1993).

Preben Sørensen vil være kendt for flere publikationer om faglige forhold, særligfor bogen om storlockouten 1899, »De udelukkede« (1989). I sin ny bog ridser han

instruktin baggrunden for emnet, tømrerstrejken1794, op. Byggefagene var århund-

redets urocentre. Ikke at det var arbejdsløshed, der tyngede, tværtom betingedeindbyggertallets vækst samt både opførelsen af Christiansborg Slot 1733-45 og byg-gearbejder efter branden 1794 efterfulgt af andre storbrande et bygge-boom, så dervar rigeligt med arbejde også for tilvandrede svende. Men alt mens rugprisen toppe-de just 1794 (med ny stigning 1795), fik tømrersvendene samme løn som i 1782. Sven-dene stod derfor stærkt deres voksende antal til trods, da de overfor magistraten 9.

juli rejste krav om, at daglønnenpå 2 mk. blev den samme som for murerne: 2,8 mk.

I forbindelse med mester Hallanders strid med to af sine tyske svende, der blev ar-

resteret 30. juli, fordi de ville aftakke i utide, var dette lønspørgsmålegentlige årsagtil strejken, der udbrød samme dag. Nu varierede lønsatserne meget, ikke alle sven-

de var nede på 2 mk. Men især de store mestres profit var anselig (s. 34).Forfatteren benytter ikke fodnoter, men kildegrundlaget er først og fremmest of-

ficielle, til dels trykte, aktstykker, dertil flyveskrifter og blade. I de fleste citater der-

fra, men ikke i alle - for ikke at ødelægge teksternes »patina«- er moderne orto-

grafi benyttet, hvilket dog ikke altid har lettet læsningenfor lægrnand,da selve sam-

tidens knudrede sætningsopbygninger bibeholdt. Stoffet kunne sine steder være

bedre samarbejdet. På tre forskellige steder (s. 85, 72 og 101)omtales således trykke-forbudet af 11. august mod i 12 dage at omtale »skruen«, efter at der var udsendt en

snes flyveskrifter.Studien fortjener læsere grundet sin udførligeog i det store og hele korrekte skil-

dring næsten dag for dag. Det er ikke uvigtigt, at Malthe Conrad Bruun og hans

86

ugeblad »Vækkeren« omtales allerførst og siden 5. 65-70 med portræt og faksimiler.

Den franske revolutions eventuelle indflydelse og social uro har været en central

problemstilling i forskningen af kollektive aktioner. Bruun var i øvrigtmedlem af ja-kobinerklubben »Frihedens Laug« i København 1795, men var vel selv mere sanscu-

lot end jakobiner. Og netop blandt disse finder man sympati for »den arbeidende

Folkeclasse« modsat de liberales identificering af denne som »Pøbel« og hele frygtfor den. Selv jakobinere havde ikke altid lige let ved at befri sig for resterne af en

liberal frygt for »Pøbelen«s rasen. Bruun udnyttede Menneskerettighedernes Er-

klæring socialt, mens den reaktionære »Iris« hævdede, at »fransk Oprørsaand«skam ikke spøgte i det fredelige Danmark (5. 111),og de liberale og konservative for-

svarede magtens indgreb mod de »forefaldne Opløb« (J .C. Manniche: »Den køben-

havnske tømrerstrejke1794« 'Historie' X,4, 1974, s. 535). Derimod forsvarede Bruun

i »Samleren« juli 1794 direkte de folkelige tumulter, særlig mod politimester Flindt

og mod den angribende hestgarde.-

Svende på valsen bragte nyt om begivenhederne i Paris til de stæder, de kom

igennem. Mange af svendene i København stammede fra Mecklenburg/Rostock, og

netop der fandt slagordene om »frihed og lighed«1793 levende gehør i underklas-

sen og var medvirkende årsag til håndværkerrejsningermod købmandsoligarkieti

Rostock 1794 og 95. 19. juli 1794 havde svende fra alle lav støttet af studenterne be-

sat rådhuset (s. 13 og 34). De mecklenburgske svende opfattes som »eksponent for

svende fra mange af

Eurolplasurocentre under den franske revolution« (Edit Ras-

mussen: Mester 0g svend, hus 1985, s. 119 f.).Tømrerkroen i Adelgade blev svendenes bastion. Politiet kom straks ind i billedet

og arresterede og dømte endog tillidsfolk. Det gjorde ikke svendene forsonligere.Spillet i de følgende dage med magistrat, politimester og generalprokurøren C01-

biørnsen fra Danske Kancelli med stadige besøg af dignitarer på kroen redegør for-

fatteren nøje for. Og svendene nægtede kategorisk både at stille i rådstue og politi-ret -

og gå i arbejde igen, hvis daglønnen da ikke blev 2,8 mk.

5. august tabte kancelliet tålmodighedenog beordrede Flindt til med 200 mand

fra Kastellet at arrestere tømrersvendene på Tømrerkroen. De førtes til Kastellet.

Det er disse 202, Manniche i sin studie, benyttet af forfatteren, på basis af forhørs-

protokollerne har behandlet statistisk. De talte næppe alle strejkende, men vel en

god del og udgjorde ca. 16 af stadens tømrersvende. Forfatteren opfatter (s. 60 og

64) de tyske svende som udfarende kraft. Idet jeg supplerer hans tal med Manni-

ches i tabel 4.1, 7 og 3, kan der konstateres, at af de 202 var 125 tyske, og af dem var

21 født i Mecklenburg, 6 stammede fra Lübeck og 5 fra Svensk Pommern. Der var

151 ugifte svende.

De blev allerede 5. august underkastet forhør, og det voldsomme pres medførte,at 78 efter en vis tøven nu indvilligede i at genoptage arbejdet og blev frigivet, mens

124 fortsat ville strejke. 123 af dem idømtes så nogle måneders strafarbejde i jern i

fæstningen (“slaveri'),en løslodes som sent ankommet fra 'lyskland (s. 62 ff.). Idet

jeg atter supplerer forfatterens tal med Manniches i tabel 4.1 og 2.1 kommer jeg til,at af de 124 var 99 tyske svende, heraf var 92 ugifte, mens der blandt de 78 blot var

23 (Manniche: 27) tyske svende, heraf var 15 gifte. Ialt var 111 af de 124 ugifte, af de

78 40. Forfatteren skriver s. 29, at de gifte, fastboende svendes antal steg i 18. årh.,så det blev »den dominerende svendegruppe«.Men af nævnte tal vil ses, at i al fald

af de arresterede og af de dømte tømrersvende bestod hovedparten af ugifte. Tyske,ugifte svende var den aktive del.

Allerede 8. august sejlede tre kanonbåde i alt 126 svende til Tiavemünde, og sam-

tidig indsattes 45 af Holmens (ikke-lavsorganiserede) tømrersvende som strejkebry-

87

dere i 5 dage (5. 75 f.). At netop Holmens tømrere nok kunne aktionere om så være

skulle viste fire hovedsageligt faglige konflikter med voldelig konfrontation med mi-litæret på Holmen i 1790'erne, så denne stadens største arbejdsplads må karakteri-seres som et andet af dens urocentre. En tømrerrejsningpå Holmen 4.-6. februar1794 var endt med yderst drastiske legemsstraffe - katning (prygl), “slaveri',livsvarigttugthus; i øvrigt kunne aktionen have medført dødsstraf. Holmen-tømrernes aktio-ner var rettet mod staten (»Herrerne«)som arbejdsgiver og var derfor farligere forden end den behandlede »tømrerskrue«, der »alene« var rettet mod de private ar-

bejdsgivere, »mestrene«.Absolutismen forstod således at spille den ene gruppe ud mod den anden. Under»tømrerskruen« spillede den på en modsætningdansk/tysk, som måske ikke tidlige-re fandtes (se s. 120).Da forvisningen blev hævet d. 20. august allerede, var det ale-ne »de indfødteeller boesatte«, men ikke »de fremmede«,som blev amnesteret ogfik lov at komme hjem (s. 104, 120).34 valgte at vende hjem, men heraf var højst ot-

te tyske, resten betakkede sig.S. 85-103 redegør forfatteren nøje for forhandlingerne i den IL august nedsatte

lavskommission på elleve medlemmer. Svendene opnåede trods alt en del positiveresultater. Vel for første gang nogensinde kunne en arbejdsgruppe nu skriftligt fore-

lægge løn- og andre krav for en offentlig kommission -

og for offentligheden. Kom-missionen opnåede det tilsigtede mål: at svendene opgav deres »Sammenrottelse«,men det kostede indrømmelser. Ud af kommissionens arbejde kom lavsforordnin-

gen af 21. marts 1800 med reformer og lettelser for både svende og lærlinge.På de sidste sider trækkes de 'lange linjer, op, og fordele og tilbageskridt i forhold

til forordninger af 1734 og 1749 afvejes. Forordningen af 1800 skulle reformere lave-ne. Af dens betænkningaf 23. oktober 1795 fremgik, at den som tidens fremskridts-

folk, liberale som jakobinske ærlig talt anså hele lavsvæsenet som overflødigtogskadeligt, og endnu 50 år senere så Fr. Dreier sig foranlediget til at kræve »Ophæ-velse af de gamle aristokratiske, politimæssigregerede Laug« til fordel for egentligefagforeninger.

Forfatteren vurderer s. 135 alt i alt »tømrerskruen« 1794 som et vigtigt skridt henimod dannelsen af en egentlig svendeklasse og vor tids faglige forhandlingssystem.Selve solidariteten mellem flere lavs svende var noget nyt, ukendt for den ældre

merkantilisme, og der drages en sammenligning med storlockouten 1899.

Ole Stender-Petersen

88

BOGNYT

Joachim Bischoff et al. (red.): Reale Geschichte als Lehrmeister. Josef Schleifstein

1915-1992,IMSF, Frankfurt/M. 1993, 61 s., DM 7.-, ISBN 3-88807-097-X

Josef Schleifstein var i mange år det vesttyske kommunistiske partis mest fremtræ-

dende teoretiker, som mangeårigleder af Institut für marxistische Studien und For-

schungen i Frankfurt fik han ogsåbetydning udover partiets rammer. I 1980 udgaveset festskrift i anledning af hans 65-års-dag.I dette mindeskrift er samlet en række

mindre artikler, i hvilke forfatterne fortæller om, hvordan de mødte Schleifstein,

samarbejdede med ham, og hvad han betød for dem. Som det er forventeligt i et

skrift af denne karakter, er det kun rosende ord.

Imidlertid findes her også en del udsagn om hans politiske og Videnskabelige kar-

riere, som næppe ville være blevet trykt før 1990. Schleifstein var kommunist tilbagefra 1930”erne,i emigrationen i England og som vestemigrant blev han frataget al po-litisk indflydelse i 1950. Han flyttede derefter til sin fødebyLeipzig, og begyndte der

en videnskabelig karriere som historiker. Her beskæftigede han sig især med den

fremtrædende marxistiske historiker Franz Mehring, hvis værker i udvalg i 15 bind

han var med til at udgive. Efter juni-opstanden i 1953 kom han igen i konflikt med

partiet og undgik med nød og næppe at blive ekskluderet. Fra 1960 arbejdede han

igen for det illegale KPD med bopæl i Østberlin og flyttede så 1968 til Frankfurt. I

diskussionerne efter 1990 forsøgte han at holde det vesttyske parti sammen, men

modsætningerne var blevet for store, og i 1991 meldte han sig ind i PDS, som for

ham stod for en fornyelse.Gerd Callesen

Alexander Kan: Nikolai Bucharin und die skandinavische Arbeiterbewegung, Deca-

ton Verlag, Mainz 1993, 220 s., DM 29.80, ISBN 3-929455-01-3

Kans nu på tysk udkomne afhandling er ikke kun en oversættelse af den svenske

udgave fra 1991 (se Arbejderhistorie 38, s. 90 f), men »revideret, udvidet og supple-ret« (s. 10) idet især nu tilgængeligematerialer fra Komintern-arkivet har kunnet

bruges. Som det fremgåraf kildefortegnelsen har Kan også andre steder fundet nytmateriale frem og iøvrigtgiort afhandlingen mere læsevenlig idet noterne er beskå-

ret kraftigt (fra 777 til 455). Det yderligere materiale har dog ikke fået Kan til at

ændre sine sammenfattende vurderinger væsentligt. Oversættelsens betydning lig-ger altså især i, at det her præsenterede materiale nu foreligger på et af de større

sprog. Da den skandinaviske/nordiske arbejderbevægelse ofte bliver overset pga.manglende Sprogkundskaber, som Kan klart påviseradskillige steder, er det af be-

tydning, at sådanne afhandlinger bliver gjort tilgængelige.Desværre halter oversæt-

telsen sine steder, men det væsentligeer at den foreligger.' Martin Andersen

Johs. Nordentoft og Søren H. Rasmussen: Kampagnen mod Atomvåben og Vietnam-

bevægelsen 1960-1972, Odense Universitetsforlag, Odense 1991, 182 s., 238.- kr., ISBN

87-7492-825-2

To af landets første og 1960,ernes mest betydningsfulde græsrodsbevægelser er em-

net for denne udgivelse, som i to relativt korte afsnit gennemgårde to bevægelsers

forudsætninger,historiske udvikling, organisation, interne diskussioner og påvirk-ningskraft overfor det etablerede politiske system.

89

De to bevægelserhavde så mange fællestræk, at det forekommer berettiget at be-

handle dem i en fælles udgivelse. Begge koncentrerede deres indsats om ét enkelt

politisk emne, begge forsøgte at påvirkede formelle politiske beslutningstagere, og

begge havde en del sukces hermed, bl.a. fordi både atomvåbnene og USAs krig i

Vietnam blev mødt med skepsis og afstandtagen i brede kredse af befolkningen ogvar særdeles godt nyhedsstof. Begge bevægelserkunne »leve« af pressens interesse

for sagen, og samtidig selv bidrage til nyhedsstrømmen.Forskellene mellem dem lå - bortset fra selve sagen

- dels i den organisatoriskebasis, dels i de interne politiske diskussioner -

og de to problemkredse var sammen-

knyttede. Kampagnen mod Atomvåben fastholdt gennem hele sin levetid et person-ligt »medlemsskab«, og holdt fast ved et bredt minirnumsprogram for - under denkolde krig - at undgåorganisationsindflydelse og påstandeom ensidighed og kom-

munistisk propaganda. Den sukces kampagnen fik, betød imidlertid at da fokus

midt i 1960ierne skiftede fra atomvåbnene til Vietnamkrigen, var organisationernevågneog forsøgte at gøre deres indflydelse gældende i Vietnambevægelsen.Denne

blev derfor præget af konstante interne diskussioner om mål og midler, som kulmi-

nerede i splittelsen i 1968, hvor den militante, venstreorienterede fløj dannede »De

danske Vietnamkomiteer«, mens »Vietnam 69« samlede folk fra DKP til Det radi-

kale Venstre på et »humanistisk« grundlag, der kunne minde om Atomkampagnens.Nordentoft og Rasmussens bog gør grundigt og sagligt rede for disse problemstil-

linger, selv om man som øjenvidne til en del af de omtalte begivenheder og folkeligestrømningernok synes, at forfatterne har lidt for let ved at ryste på hovedet af de

ufrugtbare og splittende diskussioner i Vietnambevægelsen.Det var vel netop gen-nem disse diskussioner og den forbitrede konkurrence mellem de venstreorientere-

de smågrupper,at megen af den energi, der gav bevægelsen drivkraft, kom til ud-

tryk. Det er svært at forstå 1970,ernes store græsrodsbevægelser- rødstrømperne,Folkebevægelsen mod EF og 00A -

og med dem hele det politiske miljø i Dan-

mark uden -i hvert fald delvis - at tage udgangspunkt i de utallige diskussioner og

analyser der udsprang af problemstillingen: Vesten og Vietnam.

Indenfor sine egne rammer er bogen en overskuelig gennemgang af de to bevæ-

gelsers historie, og markerer sig især ved for første gang at påpege forskelle og lig-heder mellem dem.

Torben Andersen

Hans-Holger Paul (red.): Inventar zu den Nachlässen der deutschen Arbeiterbewe-

gung. Für die zehn westdeutschen Länder und West-Berlin. Im Auftrag des Archivs

der sozialen Demokratie der Friedrich-Ebert-Stiftung, K.G. Saur, München 1993, X

+ 996 s., DM 118.-, ISBN 3-598-11104-5

Den foreliggende registrant over personarkiver i vesttyske arkiver er et meget vigtigthjælpemiddel til især tysk arbejderhistorie, men har dog ogsåbetydning for andre

landes arbejderbevægelser- således i enkelte tilfælde den danske. Den er et led i

det udgivende arkivs (AdsD) bestræbelser på at tilgængeliggørearkiver som erstat-

ning for de ødelagte og forsvundne organisationsarkiver. Programmet omfatter for-

uden det her foreliggende bind en mikrofilmning af de i Amsterdam-Instituttet op-bevarede dele af det gamle SPD-arkiv og en oversigt over bestanden i beslægtedeudenlandske arkiver, bl.a. ABA, for således delvist at rekonstruere SPDs arkiver.

Den sidstnævnte oversigt er ved at blive afsluttet.

I 1976-78 henvendte AdsD sig til 626 arkiver og biblioteker og fik ialt 360 svar. I

bindet er opført 93 institutioner fra 51 byer med ialt 440 arkiver. Bearbejdelsen slut-

90

tede i 1988, således at en tillægsfortegnelsekunne komme på tale. Det næste skridt

(demnächst)bliver imidlertid en registrant over de arkiver, der befinder sig i AdsD

selv - det drejer sig om ca. 470 personarkiver. I de 5 østtyske delstater findes givet-vis ligeledes en større samling personarkiver af interesse, det samme gælder for

Amsterdam-instituttet, som har udgivet en oversigt over sin bestand. Også i andre

udenlandske arkiver findes der relevante personarkiver, i ABA bl.a. det her regi-strerede arkiv efter Heinrich Brandler, som sidenhen er blevet overført til ABA. Alt

i alt kan man formode, at de 440 arkiver i dette bind udgør ca. en 1⁄4af de bevarede

personarkiver med relevans for arbejderbevægelsen;selv de dårligeomstændighe-der taget i betragtning er det ikke ret mange.

Registranten er opbygget alfabetisk efter personer, således at man finder de i fle-

re tilfælde splittede arkiver samlet under personens navn. Arkiverne er beskrevet-

til dels meget udførligt -

og korrespondencefortegnelser findes; endelig er enkelte

sjældne aktstykker anført. Tilgangen er lettet overordentligt ved de omfattende re-

gistre over alle nævnte personer, institutioner (foreninger) og tidsskrifter. Til slut

findes en oversigt over de 93 institutioner med deres bestand. Det gør brugen af re-

gistranten nem, det mærkes, at det er fagfolk, der har udarbejdet den.

I flere tilfælde består bestanden af mikrofilmede arkiver, hvor originalerne er i

udlandet eller i privateje. Af umiddelbar dansk interesse er resterne af Alexander

Helphands (Parvus) arkiv, der indeholder en del dansk korrespondance (navnene er

ofte stavet forkert, det gælder også for nogle af de tyske personer). Andre arkiver,der har en vis dansk interesse, er f.eks. Friedrich Bauer, Max Beyreis, Herman Clau-

sen, Erich Grisar (Nexø-korrespondence)og Hans Reinowski. Muligvis skal Rudi

Dutschkes arkiv ogsåhenregnes hertil, det er dog ikke tilgængeligt.Langt de fleste institutioner har kun et enkelt eller få arkiver, de betydeligste er

DGBs arkiv med 58, Bundesarchiv med 44, Institut für Zeitgeschichte med 26 og

Konrad-Adenauer-Stiftung med 24 arkiver. De sidste er især efter katolske fagfore-ningsledere. Alt i alt er registranten et fremragende hjælpemiddel, som ligefremkræver, at programmet fortsættes.

Martin Andersen

Hermann Rösch et al. (red.): Deutsche Arbeiterpresse auf Mikrot'llm. Ein Bestands-

verzeichnis der Bibliothek der Friedrich-Ebert-Stiftung, FES, Bonn 1992, 181 s., gra-

tis, ISBN 3-86077-146-9

På grund af de kendte historiske omstændigheder har den tyske arbejderbevægelsespublikationer lidt hårdt under tidernes ugunst. Især er det gået ud over tidsskrifter

og aviser, hvor i mange tilfælde kun et enkelt (ukomplet) eksemplar er bevaret. An-

dre er helt forsvundet. Friedrich-Ebert-Stiftung har derfor i allerede mange år fået

lavet mikrome af de bevarede aviser ikke kun i Vest- og Øst-Tysklandselv, men og-så i de tidligere tyske områder i det nuværende Polen. En meget stor del af den ty-ske arbejderpresse er derfor nu tilgængeligigen. Dette forehavende bliver suppleretmed mikrofilmning af forskellige udenlandske arbejderaviser.

De over 500 titler er opstillet alfabetisk i denne registrant. Desuden findes et

stedregister og et systematisk register. Det systematiske register er underdelt i 22

grupper og med begge registre kan man hurtigt finde, hvad man leder efter. Det er

et ganske fremragende hjælpemiddel,der er udarbejdet her.

Det er naturligt nok, at de socialdemokratiske og faglige periodika fylder mest,det svarer til, at de var de største og ældste arbejderorganisationer. Men også en del

kommunistiske og venstresocialistiske udgivelser er mikrofilmet, ligesåvelsom kom-

91

munistiske og syndikalistiske fagtidsskrifter 0g endvidere kristelige, liberale og gulefaglige sammenslutningers tidsskrifter. Kooperative, kultur- og selvhjælpsorganisa-tioners tidskrifter fmdes ligeledes. Det er forøvrigt ikke kun aviser og tidsskrifter,der er mikrofilrnet, men også protokoller og beretninger og bilag til dagbladene.Det er klart, at mange års arbejde står forude endnu, men et stort og vigtigt materi-ale er allerede nu tilgængeligt.

Gerd Callesen

Richard Storey et al. (red.): Supplement to the Consolidated Guide to the ModernRecords Centre - University of Warwick Library Occasional Publications No. 20 -

University of Warwick, Coventry 1992, 75 s., 5 6.00, ISBN 0 903220 32 6

Modern Records Centre ved Warwick University er forholdsvis nyt, men har i desidste ca. 20 år indsamlet ret store arkiver, hvorved det har koncentreret sig om fag-bevægelsen, især fagforbund, industrielle arbejdsgiverorganisationer og tilsvarende

organisationer. Endvidere findes der arkiver fra bl.a. bilindustrien, interessegruppe-ringer og politiske bevægelser (herunder trotskisterne) og personarkiver i tilknyt-ning til de nævnte samleområder.

Modern Records Centre udgav i 1986 en registrant til disse mange arkiver og her

foreligger et supplement til denne. Det er omfattende samlinger -især er der kom-met en del vigtige personarkiver til siden 1986. Centret har formentlig den største

samling fagforbunds-arkiver i England, bl.a. har det ogsåTUC's arkiver 1920 - 1960,til hvilket der foreligger en særskilt registrant (Sarah Duffield: The Tiades Union

Congress Archive 1920-60, Coventry 1992).Det fremgår,at meget materiale har in-

ternational betydning. Forøvrigt har det Internationale 'Iiansport-Arbejder For-

bund ogsåoverladt den største del af sit arkiv til centret. Hvis man vil arbejde mere

intensivt med engelsk fagbevægelse (inklusive dennes internationale relationer) ogindustri gør man klogt i at undersøge centrets samlinger.

Martin Andersen

Hanne Willert: Store familier i små huse. 77 hus-familier i 1800-tallets Kyndby -

Kultursociologiske Skrifter nr. 29 - Akademisk Forlag, København 1992, 168 5., kr.

158.-, ISBN 87-500-3041-8.

Landsarkivernes læsesale er fyldte med flittige brugere af folketællingerog kirkebø-

ger. Det er som regel slægtsforskere,men der er dog undertiden andre, som har an-

dre ideer med materialet. Det har Hanne Willert haft, idet hun har sat sig for at be-

nytte materialet, til at se hvorledes familiernes sammensætning har været. Er det

rigtigt, som bl.a. Ariës har påstået,at kernefamilien (far, moder og børn) er en nyfamilieform med de dertil hørende stærke bånd mellem familiens medlemmer?

For at se hvorledes farnilieforholdene har været inden industrialiseringen, har

hun valgt forholdene i 1800-tallet. Det er der også andre, der har, bl.a. demografer,men hun mener, at det har været forkert, at man, som demograferne, har udført en

diakron analyse af et synkront materiale. I stedet har hun ønsket at lave en forløbsa-

nalyse, hvor den enkelte families udvikling er blevet fulgt over tid.

For at gøre opgaven overkommelig, er et enkelt sogn, Kyndby på Vestsjælland,blevet valgt for at kunne følge alle familier gennem hele 1800-tallet: hvor store var

familierne, hvor korn medlemmerne fra, og hvor rejste de evt. hen.Resultatet viste, at tre-generations-familierne var meget almindelige - altså at to

generationer ægtepar boede sammen (ifølgefolketællingenvar forekomsten i 1870

92

13%). Det skete ikke alene, når de unge var nygifte, men ogsånår der kom børn, og

når de gamle blev uarbejdsdygtige. Det var tilfældet ikke alene hos de velstående

gårdmandsfolk,som havde plads til det, men ogsåhos de fattige familier. Her skulle

man have forventet, at de fattige familier ikke kunne forsørge deres gamle, men de

lod dem altså bo hos sig alligevel. Der var altså generelt et udbredt socialt netværk

overfor beslægtede i alle lag.Den mest almindelige familietype var dog en husstand med kun forældre og ugif-

te børn, hvilket skyldtes den høje ægteskabsalderog den store dødelighed.

Undersøgelsen er gedigen. Jeg kunne dog godt have ønsket lidt flere kvalitative

oplysninger. Selv i et sådant begrænset område må der findes kilder, som kunne ha-

ve fortalt om, hvorledes personerne oplevede familielivet.

JørgenBurchardt

93

FORSKNINGSNYT

Generalforsamling i SFAH, 5. marts 1993Efter sin velkomst -

og efter at Niels Senius Clausen var blevet valgt som dirigent-kunne formanden Henning Grelle oplyse, at generalforsamlingen var den sidste iFolkets Hus, idet ABA, og dermed også SFAH, skulle flytte til Nørrebrogade 66-68.

Henning Grelle indledte bestyrelsens beretning med at beklage, at generalfor-samlingen på 2. år ikke blev afholdt ijanuar-februar. Bestyrelsen havde taget konse-kvensen af dette og forelagde nu et ændringsforslagtil vedtægterne.Derefter be-skrev formanden beretningsåretsamlet som overvejende positivt, og selskabet var

stadig velkonsolideret.

Med hensyn til medlemssituationen måtte formanden igen konstatere vigendemedlemstal. Den af bestyrelsen lovede agitationsfolder var blevet færdiggjort.Denhavde modtaget megen ros, men havde ikke kunnet rette op på den negative udvik-

lingstendens. Henning Grelle efterlyste i denne forbindelse aktive til uddeling afbrochuren ved arrangementer og på læreanstalter m.v. Som et positivt træk omtalte

formanden, hvordan selskabets årbogfungerede som agitator i fagbevægelsensin-

terne uddannelse. Formanden beskæftigede sig endvidere med det store antal af

nye historiestuderende, som også afspejlede sig i besøg på ABA af store introduk-tionshold fra RUC. Opgaven - men også problemet - var at rekruttere blandt de

unge for at sikre generationsskiftet. I denne forbindelse pointerede formanden, at

man via et medlemskab af SFAH for et relativt lille beløb kunne få adgang til nogetaf den bedste forskning, der drives i Danmark, for »arbejderbevægelsenshistorie er

hele den moderne verdens historie inden for de sidste 200-300 år -

og den kommer

man ikke uden om, hvis man en dag vil kalde sig uddannet forsker«.

Vedr. udgivelsesvirksomhedenberørte formanden først de vigtigste intentioner bagSkriftserien: at hverve medlemmer og at præsentere samlede fremstillinger af arbej-derhistorien. Henning Grelle oplyste, at der nu siden 1990 var udkommet 10 bøger.Både »Kampen for en bedre tilværelse« og Inger Wienes »En historie om kvindeli-

ge håndværkere« havde i 1992 solgt godt. Desværre havde Jens Engbergs bd. 2 om

Den Internationale Arbejderforening (Skriftserie nr. 28) været en salgsmæssig fia-

sko - bl.a. på grund af ringe omtale. Modsat tegnede et andet prestigeværklovende,nemlig Claus Brylds disputats »Den demokratiske socialismes gennembrudsår«(Skriftserie nr. 29). Henning Grelle benyttede herefter lejligheden til at lykønskedoktoranden. Endelig agiterede formanden for Preben Sørensens udgivelse for 1993

»Under herrer og mestre« (Skriftserie nr. 30) og betegnedegdet store udgivelsespro-gram som en økonomisk og arbejdsmæssigsatsning, der kun havde kunnet lade siggøre på grundlag af støtte fra fonde.

Årbog1991 havde haft temaet »Arbejderbevægelsenog Europa«. Formanden be-

klagede, at Årbog1992 - ligesom Årbog1991 - var forsinket. Årbog1992, der havde

temaet arbejdsliv, havde bestyrelsen store forventninger til og regnede med ret hur-

tigt at kunne melde udsolgt. Bestyrelsesforrnanden roste også Arbejderhistories to

numre, idet han fremhævede de nye redigeringsprincipper. Formanden takkede

begge redaktioner.

Under udadvendte aktiviteter meddelte formanden, at lokalhistorieseminaret »Den

lokale arbejderhistorie og arkiverne« havde måttet aflyses. Mere heldig havde lokal-

historieudvalget været med en studietur til Svendborg i august måned i anledning afSiD Svendborgs 100 års jubilæum.

94

Også selskabets traditionelle årligeseminar med titlen »Arbejderhistorieog bio-

grañer«var blevet aflyst på grund af manglende tilslutning. Som erstatning blev der

så afholdt et lille seminar i forbindelse med denne generalforsamling.Aflysningenhavde ikke ført til, at bestyrelsen havde opgivet det årligeseminar.

Udvalget for venstreoppositionens historie havde afholdt 4 velbesøgte debatmø-

der og fortsatte med møder den 11. marts (Claus Bryld), 1. april (Kurt Jacobsen) og

27. maj (Morten Thing).'

På ITH-konferencen, der havde temaet »Køn og klasse«, havde selskabet været

repræsenteret ved Anette Eklund Hansen og Vibeke Cold. Næste års tema ville bli-

ve »Arbejderbevægelsenog den nationale identitet«.

Formanden kom derefter ind på SFAH som organisation. Der var i bestyrelsen

enighed om at bevare selskabets decentrale struktur. Men det stillede store krav til

det koordinerende arbejde. I forbindelse hermed måtte formanden konstatere, at

stadig mere af arbejdet blev overtaget af ABA's medarbejdere. Et positivt element

var SFAH's årligesommermøder mellem bestyrelse og redaktioner, der fungeredesom inspirationskilde.

Henning Grelle rettede en tak til Statens Humanistiske Forskningsråd,LO, Walt-

hers Legat og Landsdemmer Gieses Fond og takkede ogsåABÅs medarbejdere og

ABA for hjælp og husleje m.v. Formanden sluttede sin beretning med at opfordre

generalforsamlingen til at være med til at skaffe SFAH flere medlemmer.

Under beretningsdiskussionen, hvor der var indlæg bl.a. fra Jørgen Burchardt og

Lars Christensen, kom der ideer og forslag til forbedring af bogsalg og medlemsre-

kruttering.Gerd Callesen redegjorde for Arbejderhistories nye redigeringsprincipper, der

bl.a. skulle ses i lyset af ønsket om at bryde den snævre arbejderhistorienichepro-duktion. Bent Rønne rapporterede fra Lokalhistorieudvalget og Anette Eklund

Hansen fra ITH-konferencen og fra Årbogsredaktionen,idet hun bl.a. pointeredeÅrbogenstværfagligeperspektiv. Beretningen blev derefter enstemmigt vedtaget.

Som kasserer for SFAH fremlagde Anna-Birte Ravn herefter regnskabet for 1992.

Hun gennemgik poster og bevægelser og beskrev regnskabet som værende uden de

store overraskelser. Efter Erik Strange Petersens supplerende bemærkninger blev

regnskabet enstemmigt vedtaget. Også bestyrelsens indstilling om at forhøje kontin-

gentet fra 250 til 275 kr. blev vedtaget uden modstemmer. På samme måde blev be-

styrelsens to forslag om vedtægtsjusteringervedtaget - afholdelse af generalforsam-ling i januar kvartal og tilføjelse om valg af revisorsuppleant.

Under valg til bestyrelsen blev Lars Christensen og Anne Cornelius nyvalgt, da

Lise Skjøt-Petersen og Henning Grelle ønskede at udtræde.

Karen Pedersen og Erik Strange Petersen genvalgtes som revisorer, og Niels Finn

Christiansen blev nyvalgt som revisorsuppleant.Under eventuelt skitserede Gerd Callesen påBørge 'Ifolles forespørgselde initia-

tiver som var sat i gang fra SFAH,s, ABA's og ABA”s internationale samarbejdspart-neres side, og som var resulteret i støtte til MEGA og især russiske og tjekkiske ar-

kiver.

Generalforsamlingen sluttede med, at Morten Thing på bestyrelsens vegne takke-

de Henning Grelle for hans lange formandsperiode, idet Henning bl.a. blev beskre-

vet som uerstattelig. På samme måde hyldede forsamlingen ham for hans ildhu. Og-

så Henning takkede for de 14 år, hvor der havde været få kontroverser. Han ville i

de kommende år ikke være ,skyggeformandh men håbede på nye debatter med be-

styrelsen.Jens Erik Kofoed Pedersen

95

VedtægterForeningens navn er: Selskabet til Forskning i ArbejderbevægelsensHistorie.Selskabet har hjemsted i København.Selskabets formål er at inspirere til og befordre studiet af arbejderklassens og arbej-derbevægelsenshistorie.

Selskabets virksomhed er uafhængigi politisk og ideologisk henseende.Som medlem af selskabet kan optages enhver, der ønsker at fremme dets formål.Selskabets øverste myndighed er generalforsamlingen. Ordinær generalforsamlingafholdes årligt i januar-kvartal. Skriftlig indkaldelse med dagsordenen udsendes af

bestyrelsen til medlemmerne senest 14 dage før afholdelsen. Forslag fra medlem-merne kan indsendes til bestyrelsen senest 8 dage før generalforsamlingen.Generalforsamlingen træffer sine beslutninger ved simpelt flertal af de afgivnestemmer. Vedtægtsændringerkræver dog tilslutning fra 3⁄4 af de fremmødte med-lemmer.

Selskabet ledes af en bestyrelse på 9 medlemmer, valgt af generalforsamlingen foren to-årigperiode. Hvert andet år vælges 5 og hvert andet år 4 bestyrelsesmedlem-mer. Endvidere vælgeshvert år 2 revisorer og 1 revisorsuppleant. Genvalg kan findested.

Bestyrelsen konstituerer sig med formand og kasserer, og fordeler i øvrigt opgaver-ne imellem sig.Selskabets regnskabsårfølgerkalenderåret. Bestyrelsen fastsætter det årligekontin-

gent under ansvar overfor den førstkommende generalforsamling.Selskabets opløsningkan besluttes af en herom varslet generalforsamling med 3⁄4 afde fremmødtes stemmer. I tilfælde af selskabets opløsningovergårdets arkiver ogaktiver til ArbejderbevægelsensBibliotek og Arkiv.

Vedtaget på generalforsamlingen d. 5. marts 1993

Tidsskrifter/Årbøger1992/1993

Actuel Marx

Nr. 13, 19935 dossier hedder »Les théories de l'action aujourd'hui«. Herfra kannævnes »Quelle pensée de liaction aujourd,-hui?«(s. 16-39) af André Tosel samt

Alex Callinicos, artikel: »Les marxismes et la théorie de Paction« (s. 56-71). Herud-

over kan nævnes artiklen: »Le noyau rationnel' hégélien dans la pensée de Marx«

(s. 123-150)af Bernard Bourgeois samt »La genëse de l'Etat moderne chez Marx«

(s. 162-180)af Maurice Barbier. '

Arbeiderhistorie 1993

Årbog1993's hovedtema hedder »Fagbevegelsen og organisasjons-formene«0g in-

deholder artikler som: »Forbundsmakt mot LO-makt. Organisasjonsdebatten i pri-vat sektor etter 1966« (s. 5-31) af Arnfinn Malme; »Mellom fag, etat, stat og klasse.Om LO og organisasjonsformene i staten« (s. 33-58) af 'Bond Bergh samt »Vrang-villige arbeiderei Om årsakene til at dei tidlege fag-foreiningane i elektrokjemisk in-

›dustri utvikla ein militant fagleg praksis« (s. 69-96) af Martin Byrkjeland. Herudoverindeholder årbogen3 artikler med fællesnævneren »Arbeiderbevegelseog arbeider-

miljø på Sørlandet«, Endvidere finder vi artiklen »Hvordan oppsto stalinismen?« (s.127-163)af Thorarinn Hjartarson.

96

Arbetarhistoria

Temaet i nr. 66-67, 1993 er »Religionen som samhällsfaktor« og bidragene hertil

stammer fra en konference, som fandt sted i oktober 1992. Som eksempler kan næv-

nes: »Kungligasalighets-verket? Socialdemokratisk kyrkopolitik i Sverige före 1940«

(s. 17-21)af Bo Stråth; »Borgerligkonfirmation och begravning. Ideologi och riter«

(s. 22-27) af Göran Gustafsson samt »Arbetarrörelsen - en ny kyrka?«(s. 28-30) af

Kurt Johannessen. I forbindelse med temaet bringes Erik Amni”s artikel »Evangeli-et eller socialismen? Broderskapsrörelsenspionjärtid1924-1938« (5. 39-43). Desuden

finder vi i dette nummer artiklen: »Visborgs minne. Sommarparadis för arbeter-

skor« (s. 47-50) af Birgit Parding.

ArgumentTemaet i nr. 197, 1993 er »Elemente neuer ökologischerPolitik« og består af 5 artik-

ler - som eksempler kan nævnes »Neue Wege zur gesellschaftlichen Alternative.

Ansatzpunkte für einen ökologischen KompromiSS«(s. 11-29)af Willi Brüggen og

Jürgen Hoffmann: »ökologischproduzieren - ökonomisch verteilen? Gewerkschaf-

ten im Modernisierungsdilemma«(s. 63-74).Nr. 198, 1993 har temaet »Das Ende der Markt-Euphorie«og indeholder 4 artik-

ler som f.eks. »Wege und Fallen beim Aufbau des Kapitalismus in Polen« (5. 175-

184) af Andrzej Malkiewicz og Jerzy Palys samt »Perspektivennach dem Scheitern

der ,Schock-therapie' in Russland« (s. 185-193)af Yuri Krasin. Fra dette nummer

skal desuden nævnes Ingrid Arbeitlangis artikel: »Wie befreiend war die DDR-

Frauenförderung?«(s. 231-240).»Frauen im Umbruch der Arbeit« hedder temaet i nr. 199, 1993 - herfra kan næv-

nes artiklerne: »Fragen an eine Kritik der politischen ökonomie der Arbeit« (s.339-348) af Ingrid Kurz-Scherf; »Plädoyerfür Einmischung in Lean Production« (s.363-370); »Siemens-Arbeiterinnen streiten um Selbstbestirnmung«(s. 371-380) af

Anette Schnoor samt »Welche Perspektiven für die Hälfte der Frauen? Zur sozialen

Lage in den 'neuen Ländern”« (s. 381-391).

Arkiv för studier i arbetarrörelsens historia

Nr. 53-54, 1992 består af følgende 3 artikler: »Austromarxismen och den nationella

frågan«(3. 1-36) af Ulysse De Rungs, »Varför har arbetsgivarna övergivitden sven-

ska modellen?« (s. 37-66) af Jonas Pontusson og Peter Swensson samt »Demokrati

och effektivitet. Anteckningar om förandringar i arbetslivet« (s. 67-98) af Mats Ben-

ner.

Beiträge zur Geschichte der ArbeiterbewegungI nr. 1, 1993 finder Vi bl.a. artiklerne: »Die Anfänge der DDR - gesellschaftsge-schichtliche Deutungsmuster. Ein Beitrag zum Thema Aufarbeitung und Bewertungvon DDR-Geschichte« (5. 3-18)af Rolf Badstübner samt »Ideologieund Pragmatis-mus in Tiansfonnationsperioden der ostdeutschen Wirtschaft. Ein Vergleich am

Beispiel von Eigentumsordnung und Wirtschaftsverfassung«(s. 19-37)af Jörg Roes-

ler.

Fra nr. 2, 1993 kan nævnes Manfred Kossokis artikel: »Im Gehäuse selbstver-

schuldeter Unmündigkeit oder Umgang mit der Geschichte« (s. 24-36) samt artiklen

»Dreissig Jahre Dokumentationsarchiv des österreichischen Widerstandes (1963-1993)«(s. 39-60) af Brigitte Baiker og Wolfgang Neugebauer. Fra sektionen »Dis-

kussion« kan nævnes »Antifaschistische Aufklärung und Alltag im Dritten Reich.

Geschichte von unten und Nationalsozialismus« (s. 61-75)af Inge Marssolek.

97

CritiqueI nr. 25, 1993 finder vi bl.a. artiklerne: »Eastern Europe. Restoration and Crisis« (s.13-45) af James Petras; »From Death to Resurrection. The Metamorphosis of Power

in Eastern Europe« (s. 47-84) af Bill Lomax samt »Greek Oommunist Party 1940-1990 from Social Patriotism to Social Democracy«(s. 97-117)af Vassilis Karabakakis.

Demokratische Geschichte

Årbog7, 1992 indeholder artikler som: »Sozialdemokratische Frauens- und Vertrau-

enspersonen in Altona vor 1914« (s. 121-150)af Inge Döll-Krämer, Gerd Krämer ogIngrid Vesper; »Wir banen auf! Sozialdemokratische Wirtschaftspolitik in Schles-

wig-Holstein 1947-1950« (s. 243-259) af Henning Loose; »'...dahin wie ein Schatten'.

Aspekte jüdischen Lebens in Lübeck« (s. 11-71)af Inge Klatt samt Klaus Weigle:»Vom Sturrngrenadier zum KPD-Landesvorsitzenden. Eine autobiographischeSkizze (1946/50)«(s. 213-241).

Gender & HistoryNr. 1, 1993 indeholder bl.a. artiklerne: »Factory Legislation and the Gendering of

Jobs in Britain, 1830-1860« (s. 56-80) af Robert Gray; »Ooncubinage,Cohabitation

and the Law. Class and Gender Relations in nineteenth-century Germany« (s. 81-

100) af Lynn Abrams samt Karen Hagemann,s artikel: »Men,s Demonstrations and

Womens Protest. Gender in Collective Action in the Urban Working-class Milieu

during the Weimar Republic« (s. 101-119).

Grenzfriedenshefte

I nr. 1, 1993 finder vi artikler som »Rechtsextremismus - Herausforderung für Zeit-

geschichte«(s. 25-38) af Uwe Danker samt »1943 - Georg Ferdinand Duckwitz und

die Rettung der Juden aus Dänemark« (s. 49-57) af Gerd Stolz.

History WorkshopNr. 34, 1992 er et specialnummer med temaet »Latin American History« Som ek-

sempler kan nævnes »MiguelAntonio Caro and Friends. Grammar and Power in

Columbia« (s. 47-71) af Malcolm Deas og »Chile- from War to Revolution, 1879-

1891« (s. 72-91)af Victor Kiernan.'

International Review of Social HistoryNr. 3, 1992 indeholder bl.a. følgende 2 artikler: »From pauperism to social policy.Towards a historical theory of social policy«(s. 329-349) af Karl H. Metz samt »The

power of shop culture. The labour process in the New Zealand railway work-shops,1890-1930« (s. 350-375) af Erik Olssen og Jeremy Brecher.

International Socialism

I nr. 58, 1993 finder vi bl.a. artiklerne: »Where is capitalism going?« (5. 3-57) af

Chris Harman og »Politics and the class struggle today. A roundtable discussion« (s.59-77) af Ruth Brown og Peter Morgan.

Internationale wissenschattliche Korrespondenz zur Geschichte der deutschen Ar-

beiterbewegungFra nr. 4, 1992 skal her blot nævnes artiklerne: »,Frauen, besonders Frauenrechtle-

rinnen, haben keinen Zutritt., Misogynie und Antifeminismus bei Erich Mühsam«

(s. 479-510)af Hubert van den Berg samt »Die Beziehung von Anarchismus und Ex-

pressionismus am Beispiel Erich Mühsams« (s. 511-522)af Wolfgang Haug.

98

The Journal of Communist Studies

Nr. 3, 19925 hovedtema hedder »Hungary Anatomy of a party-state« og indeholder

6 artikler. Som eksempler kan nævnes: »Interactions between the Politburo and the

Secretariat of the Communist Party of Hungary, 1945-89« (s. 27-45) af István Szaka-

dát og Lászlö Szakadát; »Career types and mobilization channels in the HungarianCommunist Party, 1945-90« (5. 46-61) af István Szakadát og Gábor Keleman samt

»Cadre bureaucracy and the intelligentsia«(s. 76-90) af Ferenchazsö. Foruden sek-

tionen »Profile« finder vi ogsåi dette nummer artiklen »The organizational and po-litical evolution of the Workers' Party of Ireland« (s. 91-118)af Richard Dunphy og

Stephen Hopkins.Nr. 1, 1993 er et særnummer med temaet »The Soviet Transition. From Gorba-

chev to Yeltsin«. De 14 artikler stammer fra en international konference »WhyGor-

bachev did not succeed«, som fandt sted i Neapel i april 1992. Artiklerne er inddelt i

følgende 5 sektioner: 1. Socialist pluralism - med bidrag af Rita di Leo, StephenWhite og Aleksei M. Salmin. 2. Militant nationalism - indlæg fra Ronald J. Hill og

Leon Gudkov. 3. Learning democracy - artikler af Neil Robinson, Ottorino Cappel-li, Richard Sakwa samt Sergio de Sanctis. 4. The human factor - med bidrag af Eli-

zabeth Teague, Mary Buckley og Vera Tolz. 5. The market - der består af Alastair

McAuley's og Nicoletta Amodiois bidrag.

Labor HistoryI nr. 1, 1993 finder vi artiklerne: »Td rather pass a law than organize a union'. Fran-

ces Perkins and the reformist approach to organized labor« (5. 5-32) af Winifred D.

Wandersee; »Matilda Robbins. A womanis life in the labor movement, 1900-1920«

(5. 33-56) af Joyce Shaw Peterson samt Frank H. Brooks: »Ideology, strategy, and

organization. Dyer Lum and the American anarchist movement« (s. 57-83).

Labour/Le 'Iravail

Nr. 30, 1992 indeholder følgende 5 artikler: David Akers: »Rebel or revolutionary?Jack Kavanagh and the early years of the communist movement in Vancouver,1920-25« (5. 9-44); Peter Campbell: »,Making socialistsi Bill Pritchard, the Socialist

Party of Canada, and the Third International« (5. 45-63); John Manley: »Preachingthe red stuff. J .B. McLachlan, communism, and the Cape Breton miners, 1922-1935«

(s. 65-114);David Frank og John Manley: »The sad march to the right. J .B. McLach-

lan's resignation from the Communist Party of Canada, 1936« (s. 115-134)samt »La

crise ordinaire. Les ménagéres montrëalaises et la crise des années trente« (s. 135-

162) af Denyse Baillargeon.Nr. 31, 1993 indeholder artikler som: »From households and wage labour in the

Northeastern Maritirnes in the early 19th century« (s. 13-45) af Rusty Bittermann;

»Defending,The art preservative'. Class and gender relations in the printing trades

union, 1850-1914« (s. 47-73) af Christina Burr; »Women and income security in the

post-war period. The case of unemployment insurance, 1945-1962« (s. 111-144)af Ann

Porter samt »The Confédération des syndicats nationaux (CSN), the idea of indepen-dence, and the sovereigntistmovement, 1960-1980« (s. 145-173)af Ralph Peter Güntzel.

Labour History Review

Fra nr. 3, 1992 kan nævnes »Rethinkingthe Oomintern Soviet historiography, 1987-

1991« (s. 37-58) af Kevin McDermott; »Women and the Labour vote, 1945-50« (5.59-66) af James Hinton samt »British fascism and the state, 1918-1927: a re-examina-

tion of the documentary evidence« (s. 72-83) af John Hope.

99

Lateinamerika .

Årbog16, 1993,s titel er »Die Wilden und die Barbarei«, som eksempler på indhol-

det kan nævnes: »Vom Land der Mestizen zur multi-ethnischen Nation. Staatspar-tei und Indianer im nachrevolutionären Mexiko« (s. 32-47) af Wolfgang Gabbert;»Geschichte und Utopie. Die indianistische Bewegung in Ecuador« (s. 48-65) af Er-

win H. Frank samt »Die brasilianische Bewegung für Selbstbewusstsein« (s. 125-135)af John Burdich.

Mitteilungsblatt des Instituts zur Erforschung der europäischen ArbeiterbewegungNr. 13, 19935 »Schwerpunktthema«beskæftiger sig med Polen - »Forschungenzur

Arbeiterschaft und Arbeiterbewegung in Polen«. Temaet behandles i artikler som:

»Geschichte der Arbeiterklasse und der Arbeiterbewegung«(5. 4-40) af Anna Zar-

nowska; Jerzy Myslinski: »Polnische Intelligenz in der sozialistischen Bewegungwährend der Zeit der Teilung Polens (bis 1918)«(s. 40-49); Jerzy Myslinski: »Werkedes Instituts für Geschichte der Arbeiterbewegung der Akademie für Gesellschafts-wissenschaften in Warschau (1984-1990)«(5. 61-70) samt Wladyslaw Mcroczkowski:

»Informationsquellenüber die Geschichte der polnischen und internationalen Ar-

beiterbewegung im ehemaligen Zentralarchiv des ZK der PVAP« (s. 71-85).

Le Mouvement Social

»Syndicats d,Europe« er temaet i nr. 162, 1993, og består af følgende 4 artikler:

»Syndicalismeet désyndicalisation«(s. 17-39)af J elle Visser; »13européanisationdu

mouvement syndical. La Confédération européenne des syndicats«(s. 41-67) af GuyGroux, René Mouriaux og J ean-Marie Pernot; »Les syndicats européensface á la trans-

nationalisation des entreprises«(s. 69-93) af Udo Rehfeldt samt »Entreprisesjaponaiseset syndicalisme en Europe« (s. 95-128)af Isabel da Costa og Annie Garanto.

New Len Review

Af indholdet i nr. 197, 1993 kan nævnes artiklerne: »The second life-fiction of the

Federal Republic: We have become ,norrnaP again«(s. 58-66) af Jürgen Habennas

samt »South Korea. Unification and the democratic challenge« (s. 67-84) af Paik

Nak-chung.Fra nr. 198, 1993 kan bl.a. nævnes »From national movement to fully-lledged na-

tion« (5. 3-20) af Miroslav Hroch; »The economic basis of Russia*s political crisis«

(s. 49-69) af Michael Burawoy og Pavel Kratov samt Peggy Watson's artikel »The ri-

se of masculinism in Eastern Europe« (s. 71-82).

New Politics

I nr. 14, 1993 finder vi artikler som: »Democratic Party. No substitute for a party of

the left« (5. 5-12)af Barry Finger; »Israel. Uneasy marriage of peaceniks & pragrna-tists« (s. 22-39) af Adam Keller; »Germany.The stage is reset« (s. 82-93) af Hanna

Behrend; »The French socialists and anti-semitism« (s. 119-128)af Jacques Kergoatsamt »Victor Serge on the Victoryand defeat of the Russian revolution« (s. 140-154)af Richard Greeman.

Radical HistoryAf indholdet i nr. 55, 1993 kan nævnes »The transgression of a laborer. Malcolm Xin the Wilderness of America« (5. 7-31) af Ferruccio Gambino samt » Following the

color line of labor. Black workers and the labor movement before 1930« (s. 53-87) afEric Arnesen.

100

The Raven

Nr. 21, 1993 hedder »Feminism, anarchism, women«. Som eksempler fra den førstedel kan nævnes: »Women and the peace movement« (s. 13-19)af Emily Johns og»Anarchism and feminism« (s. 34-42) af Lisa Bendall.

Den anden del behandler de kvindelige anarkister - Agnes Burns Wieck, MaryWollstonecraft, Louise Michel, Charlotte M. Wilson, Lilian Wolfe samt Marie Loui-

se Berneri.

»Peter Kropotkin. 150th _anniversary«er emnet for nr. 20, 1992 og indeholder bl.a.

artiklerne: »Kropotkinisfederalism« (s. 327-341)af Colin Ward; »Freedom and or-

der in nineteenth-century anarchism« (s. 342-357) af George Crowder samt »Baku-

ninis and Kropotkin's theories of revolution in comparative perspective« (s. 358-

378) af Laslo Sekelj.

Science & SocietyNr. 4, 1992 indeholder følgende 3 artikler: »Latin American populism. A Structural

approach« (s. 389-420) af Carlos M. Vilas; »The two Latin-American foreign poli-cies of the US. labor movement. AFL-CIO top brass vs. rank-and-file« (s. 421-439)af Hobart A. Spalding samt »Freedom within reason. From Axioms to Mandan

praxis«(s. 440-466) af Yanis Varoufakis.

I nr. 1, 1993 finder vi artiklerne: »Has socialism failed? An analysis of health indi-

cators under capitalism and socialism« (5. 6-30) af Vincente N avarro samt »Analyti-cal marxism and historical materialism. The debate on social evolution« (s. 31-65)afAlan Carling.

Synthesis PhilosophicaNr. 13, 1992 indeholder følgende 2 temaer: »Neue Zugänge zu Croce« - omfattende4 artikler og »Zur Erinnerung an Ernesto Grassi« - der består af 9 artikler, hvoraf 2er af Grassi selv.

,Hannah Lindén

Arbejderbevægelsensbibliotek og arkivABA flytter og adressen er fra 1. sept. Nørrebrogade66 D, 2200 København N, tlf.35 36 15 22. Den officielle åbninger dog først i begyndelsen af oktober. Flytningenmedfører en betydelig pladsudvidelse.

Mitteilungsblatt des Instituts zur Erforschung der europäischen Arbeiterbe-

wegung IGA

Denne årboghar i de sidste 4 bind -fra 1990 til 1993 - været udgivet som tema-bindom »Forschungenzur Arbeiterschaft und Arbeiterbewegung in...«. Det første bind i

det nye regi var bd. 10/1990 om Sverige, som i mellemtiden også er udkommet påsvensk, de næste havde Storbritannien (bd. 11/1991),Finland (bd. 12/1992)og Polen

(bd. 13⁄1993)som område. Det er meget nyttige informationer om arbejderhistorio-grafiens udvikling i disse lande inklusive om de arkiver og biblioteker, der især be-

skæftiger sig med arbejderbevægelsen- betegnende nok mangler dette afsnit i bin-

det om Polen. Serien, der videreføres, vil efterhånden udvikle sig til en slags histo-

riograñskhåndbogog giver et udmærket sammenligningsgrundlag -

næste bind skal

handle om Frankrig.

101

Rødder. Fynboers historie i arbejde og fritid

Tidsskriftet er begyndt igen efter en lang pause på over et år. Redaktionen 0g udgi-verkredsen er noget forskellig fra de første 15 numre idet blandt andet de lokalhisto-

riske arkiver er kommet med. Indholdsmæssigthar det ijemet sig fra den oprindeli-ge interesse for arbejderhistorien, det vil nu nemlig henvende sig til alle fynboer.Det skal dog fortsat udkomme kvartalsvis, men i modsætning til før med tema-num-

re. De næste temaer bliver »Det fynske sygekassevæsen«,»Fynboer og fremmedar-

bejde«, »Folkesportenpå Fyn gennem tiderne« 0g »Arbejdsløshed«.Årsabonne-mentet er på 100.- kr, idet dog 1993-94 koster 125.- kr. for 5 numre, som kan indbeta-

les på giro 760-5633, AOF Fyns Amt.

Afhandlinger under udarbejdelseNedenstående er modtaget som svar på det spørgeskema,som fast bringes i hvert

nummer af Arbejderhistorie. Numrene refererer til skemaets spørgsmål:1. Navn, 2.

Adresse, 3. Projektets titel (arbejdstitel), 4. Nærmere beskrivelse af projektet, 5.

Projektets art, 6. Hvornår påbegyndtesog forventes projektet afsluttet?

L Aagaard Sørensen, Gert

2. Ullerupgade 8, 1.th., 1673 København V

3. LOs strukturdebat

4. Kortlægning af debat og udvikling siden 1970; hvorfor vil nogen have industri-

forbund og andre ikke? hvornår skifter de mening?Speciale, Institut for statskundskab, Århus15. april - 31. dec. 1993

Caninck-Smith, Ning de

Rymarksvej 58, 2900 HellerupByens natur - barnets natur. Børn urbanisering og planlægning1920-1975 ca.

Projektets formål er at undersøge voksenverdenens forsøg på at finde en (ny)plads til børn i byen; en plads fastlagt under hensyn til skiftende tiders syn påbørns natur, økonomi, politik og byplanlægningi al almindelighed.Forskningsrådsstipendium;resultaterne skal formidles i artikel- og bogformNov. 1992 - dec. 1994

FPN*9.0'

92-"Caninck-Smith, Ning de

5.0.

»For Barnets Skyld«.Om byen, skolen og barndommen 1880-1920

Der er tale om en kollektiv biografi over århundredeskiftets danske børneven-

ner samt en undersøgelse af deres arbejde med at lægge barndommen for de

mange om fra et liv i arbejde og lidt læring til et liv i leg, læring og lidt arbejde.Der er tale om en lokal-, personalhistorisk og komparativ undersøgelse af for-

holdene i hhv. Esbjerg, Nakskov 0g Holbæk.

MonograñJan. 1994

FPN?

Caninck-Smith, Ning de

s.o.

Det urbane børnearbejde i Norden 1890-1990. Et internordisk forskningsprojekt5 historikere (fra hver sit nordiske land) samt 2 sociologer vil bestræbe sig på at

give et mere dækkende og nuanceret billede af bybørns arbejde end det hidtil

kendte. De 7 meget forskellige bidrag tematiserer følgende sider af børns arbej-

PPNFøv

102

95"

:5pr

PPNH931'

QSI'P'PNPPMV'PPNH99'

de: forholdet mellem lønnet og ulønnet, pigers og drenges arbejde, små og sto-

res, overklassens og arbejderklassens; forholdet mellem børns arbejde i den in-

dustrialiserede og i den 3. verden, i den store og den lille by samt forholdet mel-

lem fabriksarbejdet og det store »bømearbejdsmarked«,sombybude,»passepiker«,mælkedrenge og tørvegravere. Både i teoretisk-metodisk dimension og forsøgpåat

opstille nye fortolkningsmåder,hvor barnet, i større grad end det er almmdehgt,ses som subjekt for sit eget liv fremfor et offer for voksne behov og planer.Monografi og antologierTil projektet søges pr. 1. juni 1993 midler fra NOS-H; bliver svaret positivt, skal

projektet strække sig over en 3-årigperiode med start jan. 1994. Bliver svaret ne-

gativt, så?*

Jacobsen, Tina

Hauchsvej 20, 4.tv., 1825 Frederiksberg C

De kvindelige tyske emigranters forhold i Danmark i perioden 1933-1950

Undersøgelser af de levevilkår den danske flygtningepolitik gav emigranterne i

indeværende periode (fremmedlovgivning, hjælpekomiteermv.). Undersøgelseaf kvinderne som handlende subjekter - deres politiske aktiviteter; deres funk-

tioner i privatsfæren; deres erhvervsmæssigeposition; evt. ændringer af deres

selvforståelse under livet i eksilet.

Foreløbige kilder: Udlændinge-sager fra Rigsarkivet,Materiale fra de privatehjælpekomiteer; Sager vedr. flygtninge fra Justits- og Udenrigsministeriet; F01-

ketingsdebatter vedr. fremmedlovgivning og indfødsret.

SpecialeFebr. 1993 - febr. 1994

Kolstrup, SørenHybenvej 21, 4930 Maribo

Velfærdsstatens rødder. Fra kommunesocialisme til folkepensionProjektet sætter focus på den universalistiske velfærdsstats rødder. 'Ii'e tidsperioderbehandles: Kommunesocialisme 1906 til 1919 - til belysning heraf udvælgesEsbjerg,Århus,Nakskov, Næstved og Helsingør - herefter behandles 1930,erne og slut-

telig 1950'erne, hvor indførelsen af folkepensionen udgør sidste element.

Afhandlingen tager udgangspunkt i teser vedr. samfundskræfterne bag den

universalistiske velfærdsstat.

Ph.d. afhandlingJan. 1993 - jan. 1995

Rasmussen, 'lloels og Wul Pedersen, Lene

Olaf Ryesgade 2 A st, 5000 Odense C

De sudetertyske flygtninge i Danmark 1939 - (1955?)Baggrund for eksil; politiskeog sociale forhold i Danmark; integrationsprooessenSpecialeNov. 1992 - dec. 1993

Thing, Morten

Livjægergade41, 2100 København Ø, 35 26 31 89

BOPA-Undersøgelsen 1992

Spørgeskema-undersøgelseaf medlemmerne i modstandsorganisationen BOPA

Monografi1991 - 1993

103

SPØRGESKEMA

Meddelelser om forskning i arbejderbevægelsenshistorie

ArbejderbevægelsensBibliotek og Arkiv

Rejsbygade 1

1759 København V

Meddelelser om forskning i arbejderbevægelsens historie« vil med dette

spørgeskema søge at skabe et overblik over den forskning i arbejderbevæ-gelsens historie, som finder sted for øjeblikket.Derved muliggøresen kon-takt mellem folk, der arbejder med beslægtede emner, således at erfaringerkan udveksles og dobbeltarbejde undgås.

Skemaerne bedes sendt til Arbejderhistories redaktion og skemaets op-

lysninger vil blive bragt i næste nummer.

NAVN

ADRESSE

PROJEKTETS TITEL (evt. arbejdstitel)

NÆRMERE BESKRIVELSE AF PROJEKTET

(problemstilling, kildemateriale etc.)

PROJEKTETS ART (speciale, artikel, monografi etc.)

HVORNÅR PÅBEGYNDTES OG FORVENTES PROJEKTET

AFSLU'ITET

104