Møde i Universitetsledelsen 22. juni 2009 Punkt 6, bilag 3: … · 2009-11-12 · Bilag 3.4...

Møde i Universitetsledelsen 22. juni 2009 Punkt 6, bilag 3: Færdiggørelsesbonus

• Sagsfremstilling • Bonustaxametermodel • Udmelding af vejledende takster • Principper for opgørelse af gennemførelsestid • Svar på henvendelser vedr. færdiggørelsesbonus • Modelregneark

AARHUS UNIVERSITET

SAGSFREMSTILLING

Emne

Fordeling af bonustaxameter

Resumé

På Studieudvalgsmødet den 12. maj 2009 blev fordelingsmodel for færdiggørelsesbonus

drøftet. Vedlagt er sagsfremstilling og bilag til Studieudvalgets drøftelse.

Der var i Studieudvalget enighed om at følge indstillingen i sagsfremstillingen og derved

fordele færdiggørelsesbonus som de øvrige uddannelsesbevillinger. Begrundelsen herfor er, at

midlerne til færdiggørelsesbonussen kommer fra de ordinære taxameterbevillinger, hvorfor en

taxameterfordelingslogik for færdiggørelsesbonusmidlerne er det mest oplagte.

Studieudvalget indstillede således model 2 i vedlagte regneark til rektoratet og

universitetsledelsen.

Rektoratet behandlede indstillingen på rektoratsmøde den 18. maj 2009 og tiltrådte

Studieudvalgets indstilling.

Der henvises til sagsfremstillingen for Studieudvalget for yderligere information.

Tidsfrist

Ingen konkret.

Ansvarlig

NIS/gtl

Indstilling

At tiltræde Studieudvalgets indstilling om, at model 2 anvendes til fordeling af

bonustaxametre.

Bilag 3.0 Sagsfremstilling Bonustaksametermodel Studieudvalgets møde 12. maj 2009

Studieforvaltningen Aarhus Universitet Fredrik Nielsens Vej 5 8000 Århus C

E-mail: [email protected] www.au.dk/reg

Studieforvaltningen Annette Lund souschef Dato: 20.04.2009

Dir. : 89421033 Mobiltlf. : 60202727 E-mail: [email protected] http://au.dk/alb@adm Afs. CVR-nr.: 31119103 Reference: alb

Side 1/1

AARHUS UNIVERSITET

Emne: Intern fordeling af universitetets udløste bonustaksameter

1. Indstilling Det indstilles at Studieudvalget indstiller til universitetsledelsen at AU anvender model 2 til bonustaksameter fordeling. Fordeling af bonustak-sameter vil hermed følge den sædvanlige model for fordelingen af taksa-meterbevillinger på AU. 2. Fremstilling I indeværende år påbegyndes indfasningen af modellen for udløsning af færdiggørelsesbonus for universitetets uddannelser under VTU. Ind-fasningen betyder, at der i indeværende år fordeles 153,7 mio. kr. som færdiggørelsesbonus - svarende til 1/3 af de midler der i år skal fordeles efter bonusmodellen. Den fulde indfasning sker over 3 år (2009 – 2011). De resterende 2/3 af bevillingen i år vil skulle fordeles med baggrund i universiteternes faktiske bevillinger til heltidsuddannelse i år (se bilag 1). Bonustaksameter pengene er taget fra den samlede taksameterbevilling. Den udmeldte model er VTUs model til fordeling af bevillinger mellem universiteterne. Den bevilling der ender med at udløses af Aarhus Univer-sitet, skal herefter fordeles mellem hovedområderne. Traditionelt har Aarhus Universitet fordelt uddannelsesbevillinger (fra-draget rektormidler) til ”producenterne”, og har på denne baggrund vide-reført ministeriets principper for udløsning af bevilling – et princip der ses videreført på flere hovedområder i fordelingen af bevillinger mellem institutter. Model 2 i bilag 4 er udtryk netop for en systematisk viderefø-relse af VTUs fordelingsmodel – og denne stemmer hermed helt overens med universitetets nuværende modeller ved fordeling af uddannelsesbe-villinger fra rektor til dekaner.

3. Bilag

Side 2/2

AARHUS UNIVERSITET

Bilag 3.1: Brev af 30. marts 2009 ”Ny færdiggørelsesbonus – vejledende takster” Bilag 3.2: Brev af 30. marts 2009 ”Ny færdiggørelsesbonus – principper for opgørelse af gennemførselstid” Bilag 3.3: Brev af 30. marts 2009 ”Svar på henvendelse vedr. Færdiggø-relsesbonus” Bilag 3.4: Modelregneark udarbejdet af Carsten Dalsager til brug for illu-stration af mulige konsekvenser af modelvalg.

Bilag 3.1 Udmelding af vejledende takster Studieudvalgets møde 12. maj 2009

Bilag 3.2 Principper for opgørelse af gennemførelsestid Studieudvalgets møde 12. maj 2009

3.3 Svar på henvendelse vedr. færdiggørelsesbonus Studieudvalgets møde 12. maj 2009

STÅ FL2009 model 1 STÅ KR FL2009 model 2 Uddannelsesbevilling 2009 Heltid model 3ikke anvendt af VTU i fordeling til universiteter anvendt af VTU i fordeling til universiteterHovedområde 2009 Hovedområde 2009 Hovedområde 2009NAT 2.209 8.372.000 NAT 200.135.300 13.464.000 NATSUN 2.285 8.660.000 SUN 222.020.800 14.936.000 SUNSAM 3.694 14.000.000 SAM 153.670.400 10.338.000 SAMHUM 3.588 13.598.000 HUM 170.401.800 11.464.000 HUMTEO 471 1.785.000 TEO 19.593.600 1.318.000 TEOHIH 356 1.349.000 HIH 17.163.000 1.155.000 HIHASB 4.363 16.535.000 ASB 186.782.500 12.566.000 ASBDPU 950 3.600.000 DPU 39.520.000 2.659.000 DPU

I alt 17.916 67.900.000 I alt 1.009.287.400 67.900.000 I alt - 67.900.000

Færdiggørelsesbonus FL 2009

Bachelor KandidatTakst 1 kr 7.600 kr 3.500Takst 2 kr 12.300 kr 5.700Takst 3 kr 18.000 kr 8.300

Forventet antal studerende, der afslutter en bacheloruddannelse i det givne studieår og gennemfører inden for normeret tid plus ét år

Antal KrHovedområde Takstgruppe 1 Takstgruppe 2 Takstgruppe 3 Takstgruppe 1 Takstgruppe 2 Takstgruppe 3NAT - 75 245 - 922.500 4.410.000 5.332.500 SUN - - 350 - - 6.300.000 6.300.000 SAM 620 - - 4.712.000 - - 4.712.000 HUM 500 120 - 3.800.000 1.476.000 - 5.276.000 TEO 70 - - 532.000 - - 532.000 HIH 71 - - 539.600 - - 539.600 ASB 707 18 - 5.370.160 221.400 - 5.591.560 DPU - - - -

I alt 1.968 213 595 14.953.760 2.619.900 10.710.000 28.283.660

Bilag 3.4 Modelregneark - Studieudvalgets møde 12. maj 2009

Forventet antal studerende, der afslutter en kandidatuddannelse i det givne studieår, og gennemfører inden for normeret tid plus tre måneder, samt alle 4+4 ogudelte kandidater, der afslutter det givne studieår, og gennemført indenfor normeret tid plus ét år.

Antal KrTakstgruppe 1 Takstgruppe 2 Takstgruppe 3 Takstgruppe 1 Takstgruppe 2 Takstgruppe 3

NAT - 5 75 - 28.500 622.500 651.000 SUN - 25 255 - 142.500 2.116.500 2.259.000 SAM 135 - - 472.500 - - 472.500 HUM 97 9 3 339.500 51.300 24.900 415.700 TEO 7 - - 24.500 - - 24.500 HIH 12 - 20 42.000 - 166.000 208.000 ASB 361 18 11 1.264.200 102.600 91.300 1.458.100 DPU 21 - - 73.500 - - 73.500

I alt 633 57 364 2.216.200 324.900 3.021.200 5.562.300

Møde i Universitetsledelsen 22. juni 2009 Punkt 7, bilag 4a: International strategi – Sagsfremstilling AARHUS UNIVERSITET

SAGSFREMSTILLING Emne

Udkast til internationaliseringsstrategi for Aarhus Universitet 2009-2013 samt oplæg til

reorganisering af det internationale område (bilag).

Resumé

Udkast til internationaliseringsstrategi indeholder centrale mål for universitetets internationale

arbejde og beskriver indsatsområder, der forventes at bidrage til målenes realisering i

perioden 2009-2013. Strategien er tilrettet på basis af høringssvar fra HUM, SUN, SAM, TEO,

NAT, DJF, ASB, DPU og DMU.

Udkast til reorganisering af det internationale område beskriver, hvorledes strategiens

målsætninger kan understøttes administrativt. Der lægges op til, at hovedområderne vil være

ansvarlige for at opbygge og vedligeholde fagligt funderede internationale

samarbejdsrelationer, som dækker strategiens fem kerneaktiviteter. Samtidig vil man

decentralt varetage støttefunktioner, som er særegne for det specifikke hovedområde.

På det fællesadministrative niveau foreslås udviklet brugervenlige og effektive

støttefunktioner, som samler en række ikke-faglige opgaver, der i dag varetages af de enkelte

hovedområder. Perspektivet er, at der skal ske en opgradering af rådgivning og logistisk støtte

til ind- og udgående forskere og alle typer af internationale studerende i form af bl.a.

boligservice og myndighedskontakt. Endvidere foreslås opbygget en kapacitet til at profilere

Aarhus Universitet i udlandet, bistå med administrativ støtte i forbindelse med organisering af

sommerskoler samt understøtte internationale partnerskaber, som går på tværs af flere

hovedområder.

Det foreslås, at der på hvert hovedområde udpeges én international leder på prodekan-niveau,

der har det overordnede ansvar for områdets internationale arbejde. Vedkommende får bl.a.

til opgave at repræsentere hovedområdet i interne beslutningsfora, videreformidle information

og etablere en decentral struktur til udmøntning af fælles beslutninger og kvalitetssikring

heraf.

Som centralt beslutningsforum forslås reaktiveret et internationalt udvalg med et bredt fokus

på Aarhus Universitets internationale opgaver. Udvalget tænkes at bestå af de ni

internationale ledere og chefen for det centrale internationale område. De primære funktioner

vil være at rådgive universitetsledelsen om AU’s internationale strategi, kvalitetssikre

produkter på det centrale internationale område, dele viden om internationale aktiviteter og

sikre fremdrift i implementering af fælles beslutninger.

Møde i Universitetsledelsen 22. juni 2009 Punkt 7, bilag 4a: International strategi – Sagsfremstilling Tidsfrist

D. 22. juni 2009

Ansvarlig

Kristian Thorn

Indstilling

Det indstilles, at universitetsledelsen tilslutter sig udkast til strategi og drøfter oplæg til

reorganisering af det internationale område mhp. en snarlig iværksættelse.

Møde i Universitetsledelsen 22. juni 2009 Punkt 7, bilag 4b: International strategi – Internationaliseringsstrategi

Aarhus Universitet

Internationaliseringsstrategi

2009-2013

Udkast den 16. juni 2009

2

Aarhus Universitets internationaliseringsstrategi 2009-2013 Aarhus Universitet ønsker at markere sig som et ledende og synligt internationalt universitet, hvor globalt samarbejde indgår som en naturlig del af universitetets kerneaktiviteter. Et stærkt internationalt engagement er en forudsætning for at realisere universitetets vision og de mål for forskning, talentudvikling, uddannelse samt rådgivning og vidensudveksling, som indgår i universitetets strategi for 2008-2012.

Globaliseringen har sat sine tydelige spor inden for forskning og universitetsuddannelse. Forskere og studerende er i stigende grad internationalt mobile. Parallelt finder en stadig større del af forskningen sted i netværk, der går på tværs af landegrænser. Udviklingen taler sit tydelige sprog. Et tæt samspil med et bredt spektrum af aktører i udlandet er blevet et grundvilkår for at få adgang til talent og opnå international kvalitet og konkurrencedygtighed i alle dele af universitetets aktiviteter.

Aarhus Universitet fusionerede i 2006 og 2007 med Handels- og Ingeniørhøjskolen i Herning, Danmarks Miljøundersøgelser, Handelshøjskolen i Århus, Danmarks JordbrugsForskning og Danmarks Pædagogiske Universitet. Universitetets traditionelle styrkepositioner inden for natur, sundhed, kultur og samfundsvidenskab har sammen med fusionen givet universitetet den størrelse og faglige bredde, der skal til for at opnå international synlighed og gennemslagskraft. Resultatet kan aflæses på centrale ranglister, hvor Aarhus Universitet er rykket op blandt de bedste 100 universiteter i verden.

Det er universitetets mål at anlægge en proaktiv tilgang til internationaliseringen. Ambitionen er at gribe de muligheder for at udvikle viden og talent, som globaliseringen giver og være med til at præge den internationale udvikling på vidensområdet.

Aarhus Universitets internationale engagement vil i perioden 2009-2013 være centreret omkring fire sigtelinjer. Disse understøttes af en række kerneaktiviteter, der kendetegner universitetets internationale arbejde. Aarhus Universitet vil ligeledes have fokus på to indsatområder, der er forudsætninger for at realisere universitetets øvrige mål på det internationale område.

Synliggørelse og branding

Strategiske alliancer

Skabe viden i samarbejde med

udenlandske partnere

Bibringe de studerende

internationale kompetencer

Tiltrække internationalt talent på alle

niveauer

Præge den globale

udviklingen inden for uddannelse og

forskning

Internationalisering af forskningen

Internationalisering af uddannelserne

Ind- og udgående mobilitet af studerende

Ind- og udgående mobilitet af forskere

International myndighedsbetjening og rådgivning

Kerneaktiviteter

Forudsætninger

Sigtelinjer

Synliggørelse og branding

Strategiske alliancer

Skabe viden i samarbejde med

udenlandske partnere

Bibringe de studerende

internationale kompetencer

Tiltrække internationalt talent på alle

niveauer

Præge den globale

udviklingen inden for uddannelse og

forskning

Internationalisering af forskningen

Internationalisering af uddannelserne

Ind- og udgående mobilitet af studerende

Ind- og udgående mobilitet af forskere

International myndighedsbetjening og rådgivning

Kerneaktiviteter

Forudsætninger

Sigtelinjer

3

Principper for det internationale arbejde I arbejdet med strategiens sigtelinjer og kerneaktiviteter vil Aarhus Universitet efterleve en række grundlæggende principper.

Der vil være fokus på internationalt samarbejde, som understøtter og tilfører merværdi til universitetets kerneaktiviteter. Aarhus Universitet vil derfor lægge vægt på ligeværdighed og internationalt samspil, hvor alle aktører har noget at vinde ved at udveksle viden og talent.

Aarhus Universitet ønsker at styrke den internationale dimension både i dybden og i bredden. Der skal være respekt for faglige forskelle på tværs af universitetets ni hovedområder, men ambitionen er klar: Internationaliseringsindsatsen skal være bredt forankret i de faglige miljøer, og der skal skabes optimale forudsætninger for, at alle dele af universitetet kan udnytte muligheder for internationalt samarbejde.

Universitetet vil anvende en fleksibel og begrundet sprogpolitik. Uddannelser på bachelorniveau vil som udgangspunkt blive udbudt på dansk. Undtaget fra dette princip er hensynet til oversøiske studerende, som tilsiger udvikling af et begrænset udbud af bachelor-kurser på engelsk for at sikre balance i udvekslingsaftaler mv. Kandidat- og ph.d.-kurser udbydes på engelsk i det omfang, det konkret vurderes at forbedre mulighederne for at tiltrække talent fra udlandet og bibringe de studerende internationale kompetencer.

Det er et stålsat princip, at fag udbudt på engelsk er underlagt samme kvalitetskrav som de øvrige uddannelser på Aarhus Universitet. Derfor vil der blive arbejdet på at bibringe underviserne de nødvendige sproglige og interkulturelle kompetencer.

Geografisk vil Aarhus Universitet satse på at udvikle det allerede vidt forgrenede samarbejde med institutioner i Europa og Nordamerika. Samtidig vil der være fokus på samarbejde med Kina, der i de senere år har investeret massivt i forskning og universitetsuddannelse. Derudover – men i mindre skala – vil Aarhus Universitet deltage i netværk og aktiviteter, som giver adgang til stærke faglige miljøer i andre dele af verden og dækker områder, der inden for en kort årrække forventes at udvikle sig til centrale vidensregioner.

4

Internationalisering af uddannelserne Tiltrækning af talentfulde internationale studerende forudsætter et tilstrækkeligt uddannelsesudbud på engelsk. Med mulighed for at følge over 1.000 kurser og 65 hele uddannelser på engelsk har Aarhus Universitet et godt udgangspunkt for at udvikle sig som en central aktør på det internationale uddannelsesmarked.

Internationalisering af uddannelserne handler om meget mere end tiltrækning af studerende fra udlandet. International eksponering er et centralt element i at sikre relevans, aktualitet og kvalitet i det faglige udbud. Dertil kommer de vigtige interkulturelle og sproglige kvalifikationer, som den enkelte studerende bibringes gennem deltagelse i fremmedsprogede moduler sammen med studerende fra andre dele af verden.

Den europæiske Bologna-proces har været et vigtigt element i indsatsen for at skabe mere sammenhængende og sammenlignelige universitetsuddannelser i Europa. Tendensen går nu i retning af et endnu tættere samarbejde om udvikling af fællesuddannelser, som udnytter styrkepositionerne blandt universiteter i forskellige lande.

Prioriteter Aarhus Universitet ønsker at styrke den internationale dimension i uddannelserne. De studerende skal kvalificeres til at kunne begå sig på det globale arbejdsmarked, og der skal skabes optimale rammer for at rekruttere internationale studerende. Samtidig vil Aarhus Universitet gå forrest i udviklingen af det europæiske rum for videregående uddannelse og tage initiativ til et tæt samspil med udenlandske eliteuniversiteter om uddannelsernes indhold og afvikling.

Indsatsområder Udbud af flere fag og hele uddannelser på engelsk. Med udgangspunkt i en fleksibel

sprogpolitik vil Aarhus Universitet øge fagudbuddet på engelsk. Fagene skal være af samme høje kvalitet som uddannelser på dansk, og det skal sikres, at der er adgang til et fuldtidsprogram for internationale studerende på kandidatniveau. Der vil blive arbejdet mod en planlægningshorisont, som giver tilstrækkelig tid til at tilrettelægge målrettede internationale informationskampagner.

Opbygning af et internationalt Aarhus Summer University. Aarhus Universitet vil øge udbuddet af internationale sommerskoler. Hensigten er at skabe mere fleksible studieforløb, give gode muligheder for livslang læring og øge rekruttering af internationalt talent gennem synliggørelse af universitetets faglige miljøer. Modulerne skal være meritgivende og vil – såfremt det vurderes at tilføre merværdi – kunne udbydes i samarbejde med strategiske partneruniversiteter i udlandet.

Øget internationalt samarbejde om uddannelsernes indhold og afvikling. Der vil i kommende år blive satset på at udvikle nye, forskningsbaserede kandidatuddannelser, som gennemføres i samarbejde med et eller flere udenlandske universiteter. Aarhus Universitet vil i tæt dialog med relevante myndigheder arbejde for, at det danske regelsæt på området understøtter et tættere internationalt samarbejde om blandt andet fællesuddannelser.

Øget anvendelse af internationale kvalitetsstandarder. Aarhus Universitet vil løbende udvikle og synliggøre universitetets uddannelsesaktiviteter gennem international akkreditering og deltagelse i internationale evalueringer. Samtidig vil Aarhus Universitet vedligeholde den struktur og systematik på uddannelsesområdet, der kræves for at fastholde ECTS-label.

5

Ind- og udgående mobilitet af studerende Aarhus Universitet har en markant international profil og udbyder forskningsbaseret undervisning af høj kvalitet. Dertil kommer et udbygget samarbejde med europæiske og oversøiske partnere om studenterudveksling inden for rammerne af bl.a. Erasmus-programmet og de transatlantiske netværk TASSEP og MAUI. Dette har gjort Aarhus Universitet til en attraktiv destination for udenlandske studerende på udveksling eller hele uddannelser.

Aarhus Universitet modtager årligt ca. 1.000 udvekslingsstuderende og sender omkring 800 studerende på studie- og praktikophold i udlandet. Derudover er ca. 2.300 internationale studerende indskrevet på hele uddannelser på Aarhus Universitet.

Prioriteringer På verdensplan er der stor vækst i antallet af studerende, der vælger at tage en uddannelse uden for deres hjemland. Aarhus Universitet ønsker at tiltrække de mest kvalificerede studerende i denne målgruppe. Tilgangen af internationale studerende bidrager til et dynamisk læringsmiljø og udgør en vigtig kilde til rekruttering af forskertalent.

Aarhus Universitet vil ligeledes skabe de optimale rammer for, at studerende på universitetet kan udnytte mulighederne for international mobilitet. Det skal være et naturligt element i uddannelserne, at de studerende tilføres kompetencer, der kvalificerer dem til et globalt arbejdsmarked.

Indsatsområder Strategisk anvendelse af stipendier. Det skal være let for udenlandske studerende at finde

information om muligheder for økonomisk støtte i forbindelse med studier ved Aarhus Universitet. Samtidig skal det sikres, at universitetets stipendier målrettes de mest talentfulde studerende.

Professionelt modtageapparat for tilrejsende studerende. For at tiltrække og fastholde internationale studerende vil Aarhus Universitet udvikle servicepakker med klare standarder, som dækker alle typer af internationale studerende. Servicen vil omfatte tilbud om bolig, assistance med bopælsregistrering, mentorprogram, introduktionsforløb, danskundervisning, karrierevejledning mv.

Alumnenetværk for internationale studerende. Aarhus Universitet ønsker at bevare kontakten med dimitterede internationale studerende med henblik på at udveksle viden og udvikle universitetets internationale netværk. Der vil derfor blive udviklet et alumnenetværk med relevante tilbud til internationale dimittender, som integreres med lignende tilbud til danske studerende.

Større antal udrejsende studerende. Aarhus Universitet ønsker at bibringe de studerende globalt udsyn, tværkulturel forståelse og sproglige kompetencer. Alle studerende ved universitetet skal derfor have mulighed for at indlejre et fuldt meritgivende internationalt studie- eller praktikophold i deres studium. Samtidig skal der ydes professionel vejledning i forbindelse med planlægning af udlandsophold og etableres en smidig proces for forhåndsgodkendelse og meritoverførsel af studiedele gennemført på et udenlandsk universitet.

6

Internationalisering af forskningen Aarhus Universitet producerer forskning af høj international kvalitet. Internationale målinger af forskningsresultaternes gennemslagskraft placerer Aarhus Universitet i den internationale topklasse – og for flere forskningsmiljøers vedkommende i verdenseliten.

Forskningen omfatter alle typer, lige fra grundforskning, anvendt forskning til strategisk forskning og videnudveksling. Samtidig giver universitetets faglige bredde gode muligheder for at udvikle viden på tværs af traditionelle fagdiscipliner.

Opnåelse af excellence forudsætter et tæt samspil med andre internationale elitemiljøer. Aarhus Universitet indgår derfor aktivt i internationalt forskningssamarbejde og en lang række strategiske alliancer med universiteter og forskningsinstitutioner over hele verden. Dette kommer blandt andet til udtryk i en kraftig vækst i antallet af videnskabelige sampublikationer med forskere i udlandet.

Universitetet deltager aktivt i Det Europæiske Forskningsråd og EU’s rammeprogram for forskning og teknologisk udvikling. Dertil kommer et nært samarbejde om konkrete forskningsprojekter med aktører i bl.a. Nordamerika. Aarhus Universitet henter årligt omkring 100 mio. kr. i forskningsbevillinger fra EU og hjemtager et tilsvarende beløb fra andre udenlandske fonde.

Prioriteringer Aarhus Universitet ønsker at skabe optimale rammebetingelser for, at internationaliseringen på forskningsområdet fortsætter sin positive udvikling. Forskningen foregår decentralt, og udvælgelsen af internationale forskningspartnere ligger derfor naturligt i forskningsmiljøerne. Ved opbygning af strategiske alliancer vil der være fokus på, at de afspejler forskningsmiljøernes behov og ønsker om internationale netværk.

Forskningsrådene i Danmark giver alle støtte til projekter med international deltagelse, og udviklingen peger på flere muligheder for at opnå ekstern finansiering gennem EU og internationale fonde. Aarhus Universitet vil give høj prioritet til hjemtagning af eksterne forskningsmidler med henblik på at udvikle nyskabende viden i samarbejde med offentlige og private internationale partnere.

Indsatsområder

Flere forskningsprojekter med internationale partnere. Aarhus Universitet ønsker at udvikle internationale kontakter og forskningsnetværk med henblik på at udbygge universitetets position i den globale elite. Der vil derfor blive arbejdet på at inkludere internationale partnere i forsk-ningsprojekter, hvor de enkelte forskningsmiljøer vurderer, at det tilfører merværdi i form af viden, talent og højere kvalitet.

Styrket hjemtagning af internationale forskningsmidler. Universitetets forskningsstøtteenhed vil levere rådgivning om støttemuligheder, bidrage til udarbejdelse og kvalitetssikring af ansøgninger og medvirke til administration af vanskelige internationale projekter. Aarhus Universitet vil samtidig satse på opbygning af solide partnerskaber med udenlandske eliteinstitutioner blandt andet med henblik på udarbejdelse af fælles projektansøgninger til europæiske og nordamerikanske forskningsfonde.

International offentliggørelse af forskningsresultater. Aarhus Universitet vil gøre store dele af forskningen tilgængelig i internationalt anerkendte tidsskrifter. Den internationale fagfællebedømmelse, som ligger til grund for optagelsen af artikler, er et kvalitetsstempel, som skaber synlighed om universitetets forskning og bidrager til etableringen af nye samarbejdsrelationer til internationale forskningsgrupper. Desuden vil Aarhus Universitet aktivt engagere sig i de internationale bestræbelser på at skabe fri adgang til forskningspublikationer i form af Open Access.

7

Ind- og udgående mobilitet af forskere Forskere er internationalt mobile og flytter i stigende grad derhen, hvor de stærkeste faglige miljøer findes, og der er adgang til finansiering. Det skal Aarhus Universitet drage fordel af. Tilførslen af globaliseringsmidler og den demografiske udvikling vil i de kommende år skabe mange nye muligheder for en forskerkarriere på universitetet, også for dygtige studerende og forskere fra udlandet.

Aarhus Universitet tilbyder forskertalentudvikling af international klasse, og dets forsker-uddannelser er et væsentligt element i universitetets virke. Universitetet har i sin strategi sat sig som mål at fordoble antallet af forskere, der uddannes og udvikles på universitetet. Navnlig på ph.d.-området vil der derfor være behov for en forstærket indsats for at tiltrække de største talenter fra ind- og udland.

En vigtig bevæggrund for international forskermobilitet er muligheden for at indgå i unikke miljøer, hvor der er frihed til at forfølge det uventede. Med stærke forskermiljøer er Aarhus Universitet derfor godt rustet til at indgå i konkurrencen om at tiltrække de bedste forskere. Men skal internationalt rekrutterede forskere fastholdes i Danmark, er der behov for en helhedsorienteret tilgang, hvor der blandt andet tages højde for forskernes medfølgende familie.

Prioriteringer Aarhus Universitet ønsker at tiltrække de bedste internationale forskertalenter og forskere tidligt i deres karriere. Der vil derfor blive satset på øget rekruttering og fastholdelse gennem en proaktiv anvendelse af internationale netværk, attraktive karriereforløb og en professionel modtagelse af internationale ph.d.-studerende og forskere fra udlandet.

Det vil samtidig være en høj prioritet at øge den udgående mobilitet af ph.d.-studerende og forskere på Aarhus Universitet. Dermed styrkes den faglige udvikling på universitetet, og der skabes nye muligheder for at udvikle viden i samarbejde med andre førende forskningsmiljøer.

Indsatsområder Professionel indsats for at rekruttere udenlandsk forskertalent. Aarhus Universitet er i dag

forpligtet til at slå alle lektor- og professorstillinger op internationalt. Denne praksis vil blive udvidet til også at omfatte alle ph.d.-, postdoc- og adjunktstillinger. Samtidig vil universitetet udnytte mulighederne for ph.d.-mobilitet i internationale netværk og gennemføre aktiviteter, der skaber international synlighed om karrieremuligheder på Aarhus Universitet.

Udvikling af modtager- og udsendelsesapparat. Der vil blive etableret en administrativ kapacitet til at bistå danske og internationale medarbejdere med håndtering af alle væsentlige praktiske og juridiske udfordringer forbundet med en udstationering eller et ophold på Aarhus Universitet. Endvidere vil der i tæt dialog med myndigheder og centrale aktører i universitetets nærområder være fokus på integration af tilkomne medarbejdere og deres familie i det danske samfund.

Stærkere tilskyndelse til udlandsophold. Aarhus Universitet ønsker at styrke incitamenterne til international mobilitet for universitetets ph.d.-studerende og videnskabelige medarbejdere. Det skal blandt andet sikres gennem fokus på international erfaring i forbindelse med ansættelser samt gode muligheder for at få orlov og optjene anciennitet i forbindelse med udstationeringer. Desuden skal ph.d.-uddannelserne ved Aarhus Universitet i videst muligt omfang indeholde et udlandsophold.

8

Internationalisering af myndighedsbetjening Aarhus Universitet leverer forskningsbaseret myndighedsbetjening til nationale og internationale samarbejdspartnere. Universitet har nationale forpligtelser særligt på miljø-, jordbrugs- og klimaområdet samt på det pædagogiske område. Dertil kommer det integrerede samarbejde med Aarhus Universitetshospital om retsmedicin og sundhed.

Den internationale myndighedsbetjening har en stor spændvidde. Den omfatter blandt andet opgaver i relation til monitorering af internationale aftaler, bidrag til internationale udredninger og evalueringer samt udførelse af rådgivnings- og projektopgaver i udlandet, herunder også i udviklingslande.

Den internationale dimension er et grundvilkår for myndighedsbetjeningen, da den i vid udstrækning retter sig mod globale problemstillinger. Bæredygtige løsninger inden for eksempelvis klima og miljø forudsætter således tæt internationalt samarbejde. Dertil kommer, at en stor del af lovgrundlaget er fastlagt og reguleret af tværnationale love og konventioner.

Prioriteringer Aarhus Universitet vil fastholde en internationalt orienteret forskningsbase af høj kvalitet med henblik på at varetage nationale og internationale myndighedsopgaver. Endvidere vil universitetet på disse områder etablere tætte kontakter til relevante udenlandske forskningsmiljøer samt aktører, der efterspørger forskningsbaseret myndighedsbetjening.

Indsatsområder Udvikling af forskningsbasen gennem internationalt samarbejde. Aarhus Universitet ønsker at

understøtte og videreudvikle samarbejdsrelationerne til internationalt førende forskningsmiljøer inden for fagområder, hvor universitetet leverer forskningsbaseret myndighedsbetjening. Dette vil bl.a. ske ved at styrke den internationale mobilitet blandt universitetets forskere og studerende og tiltrække anerkendte forskere fra udlandet.

Levering af rådgivning til centrale aktører i udlandet. Aarhus Universitet leverer forskningsbaseret myndighedsbetjening til en række internationale myndigheder og organisationer. Disse relationer skal udbygges. Både internationale investeringsbanker, internationale myndigheder og multilaterale organisationer efterspørger og medfinansierer internationale rådgivningsopgaver, som forudsætter en solid forskningsbase. Aarhus Universitet vil synliggøre eksisterende forskningskompetencer over for centrale aktører i udlandet og bruge universitetets internationale netværk til at opsøge perspektivrige samarbejdsmuligheder.

Øget fokus på udviklingslandene. Et vigtigt element i Aarhus Universitets internationale myndighedsbetjening er den indsats, som retter sig mod udviklingslande, primært i Afrika, men også i Asien og Latinamerika. Universitetet ønsker at opprioritere denne indsats gennem et styrket samarbejde med nationale og internationale udviklingsorganisationer og universiteter. Ambitionen er at opbygge tætte samarbejdsrelationer om forskning og rådgivning, som understøtter udviklingslandenes egne målsætninger. Aarhus Universitet vil i regi af Danske Universiteter medvirke til en koordineret indsats fra dansk side.

9

Strategiske alliancer Aarhus Universitet indgår i en bred vifte af bi- og multilaterale aftaler om studentermobilitet og forskningssamarbejde.

Under Erasmus-programmet har Aarhus Universitet indgået omkring 780 aftaler om studenterudveksling med universiteter i Europa. Dertil kommer over 100 aftaler med oversøiske universiteter og et nært samarbejde med de nordiske lande gennem Nordplus-programmet. Det er disse aftaler, som udgør rygraden i Aarhus Universitets aktiviteter inden for studenterudveksling.

Aarhus Universitet er medlem af en række netværk og alliancer. Blandt de mest perspektivrige er medlemskabet af den europæiske Coimbra-gruppe, der blandt sine 38 medlemmer tæller ni universiteter, som er med på listen over de 100 bedste universiteter i verden. Aarhus Universitet indgår også i Utrecht-netværket, Euroscience, Columbus-netværket, Det Nordiske Universitets-samarbejde (NUS), Southern African-Nordic Centre (SANORD), Latin America-Nordic Centre (LANORD), Nordic Centre på Fudan Universitetet i Kina samt Nordic Centre India. Endelig medvirker Aarhus Universitet til etablering af Det Danske Universitetscenter i Beijing i samarbejde med de øvrige universiteter i Danmark og Universitetet for det Kinesiske Videnskabsakademi.

Foruden de officielle aftaler indgår forskere og forskningsmiljøer på Aarhus Universitet i et stort antal mere eller mindre formaliserede samarbejder om forskningsprojekter, udnyttelse af større infrastruktur og mobilitet af unge forskere. Aftaler af denne type er som oftest drevet af personlige kontakter og gensidige faglige interesser.

Prioriteringer Aarhus Universitet ønsker på de enkelte hovedområder og for hele universitetet at etablere og udbygge strategiske alliancer med stærke faglige miljøer i udlandet. Omdrejningspunktet for dette arbejde vil være forskningsmiljøernes behov for internationale netværk og muligheder for at øge mobiliteten blandt studerende og unge forskere.

Indsatsområder Gennemgang af internationale samarbejdsaftaler. Det vil blive foretaget en gennemgang af alle

centrale og decentrale internationale samarbejdsaftaler på Aarhus Universitet. Sigtet er at fokusere det internationale arbejde omkring aftaler af strategisk betydning og et tilfredsstillende aktivitetsniveau.

Satsning på samarbejde med eliteuniversiteter. I de kommende år vil der blive satset på at etablere og udbygge samarbejde med eliteuniversiteter inden for strategiens geografiske fokusområder. Aarhus Universitet vil bruge sin faglige styrke til at være opsøgende i forhold til udenlandske partnere, der matcher universitetets styrkepositioner.

Stærkt engagement i centrale universitetsnetværk. Aarhus Universitet vil deltage aktivt i universitetsnetværk, der underbygger universitetets overordnede målsætninger. Blandt mulige satsningsområder er en yderligere udbygning af samarbejde og aktiviteter i regi af Coimbra-gruppen og bidrag i form af forskning og akkrediteret uddannelse til Det Danske Universitets-center i Beijing.

10

Synliggørelse og branding Aarhus Universitets placering blandt de 100 bedste universiteter i verden giver stor international synlighed. Den internationale konkurrence om de bedste studerende og forskere er hård, og det kræver en aktiv indsats at nå relevante målgrupper med information om universitetets forskning og uddannelsesmuligheder.

Aarhus Universitet har i de senere år gjort en stor indsats for at udbrede kendskabet til universitetets undervisningstilbud i udlandet. Som en udløber af arbejdet med det europæiske meritsystem ECTS er alle fagbeskrivelser og niveauvurdering nu tilgængelige på engelsk. Sideløbende har Aarhus Universitet udviklet sin engelsksprogede hjemmeside med information målrettet internationale studerende. Endelig har en række af universitetets hovedområder arbejdet med international markedsføring på uddannelsesområdet.

Prioriteter Aarhus Universitet ønsker at skærpe sin internationale profil og markere sig som et af Europas førende forsknings- og studiemiljøer. Det vil derfor være en prioritet at skabe sammenhæng og konsekvens i universitetets internationale kommunikation og sikre, at den rammer relevante målgrupper. Aarhus Universitet vil samtidig medvirke til arrangementer i ind- og udland, som udbreder kendskabet til universitetet og understøtter strategiens øvrige indsatsområder.

Indsatsområder International profilering. Aarhus Universitet vil gennemføre fremstød i udlandet møntet på at

tiltrække talenter på alle niveauer. Navnlig vil der – forankret i de faglige miljøer – være fokus på at synliggøre universitetet over for potentielle postdoc’er og internationale studerende på kandidat- og ph.d.-niveau. Der vil blive anvendt en bred vifte af kommunikationsformer, som i indhold og levering tilpasses relevante målgrupper.

Afholdelse af højprofilerede konferencer med international deltagelse. Aarhus Universitet vil arrangere større internationale konferencer blandt andet med henblik på at synliggøre universitetets forskning og talentmasse over for et internationalt publikum. Konferencerne skal afspejle universitetets styrkepositioner og så vidt muligt forankres i faglige miljøer på flere hovedområder.

Repræsentation i centrale internationale fora på universitetsområdet. Aarhus Universitet vil styrke sin profil og indflydelse gennem lederskab og repræsentation i universitetsbrede og mere fagspecifikke internationale fora som eksempelvis European University Association. Der skal derfor skabes optimale betingelser for, at videnskabelige og administrative medarbejdere på flere niveauer kan varetage universitetets interesser i internationale sammenhænge.

11

Strategiens implementering I arbejdet på at udmønte strategiens målsætninger og aktiviteter vil der blive anlagt et nærhedsprincip. Aarhus Universitets internationale engagement er fagligt funderet på de ni hovedområder. Det er forskere og undervisere, som har størst indsigt i, hvordan internationalt samarbejde kan tilføre værdi til de faglige miljøer.

Kendetegnende for opgaver placeret på det fællesadministrative niveau skal være, at universitetet øger sin gennemslagskraft og udnytter ressourcerne mere optimalt ved at løse dem centralt.

Hovedområderne vil være ansvarlige for at opbygge og vedligeholde fagligt funderede internationale samarbejdsrelationer, som dækker strategiens fem kerneaktiviteter. Samtidig vil man decentralt varetage støttefunktioner, som er særegne for det specifikke hovedområde. Vigtige opgaver er i den forbindelse faglig vejledning af internationale studerende, rekruttering af forskertalent fra udlandet og udvikling af fagudbuddet på engelsk.

På det fællesadministrative niveau vil der blive udviklet brugervenlige og effektive støttefunktioner, som naturligt går på tværs af de ni hovedområder. Perspektivet er, at der skal ske en samling og opgradering af rådgivning og logistisk støtte til ind- og udgående forskere og studerende. Samtidig vil der blive opbygget en kapacitet til at understøtte perspektivrige partnerskaber, synliggøre Aarhus Universitet i udlandet samt bistå med organisering af sommerskoler og større internationale arrangementer.

Aarhus Universitet vil søge at udvikle et tæt samarbejde med offentlige myndigheder og centrale aktører i universitetets nærområder. Målet er at skabe de bedst mulige rammer for at modtage internationale studerende og udenlandske forskere samt integrere dem og deres medfølgende familie i lokalmiljøet.

Møde i Universitetsledelsen 22. juni 2009 Punkt 7, bilag 4c: International strategi - Notat vedr. reorganisering og fremtidige opgaver på det internationale område Aarhus Universitet

1

Reorganisering og fremtidige opgaver på det internationale område

Baggrund Et øget internationalt engagement indgår som en central prioritet i Aarhus Universitets strategi for 2008-2012. Endvidere er der udarbejdet udkast til en international strategi for universitetet dækkende perioden 2009-2013. Udkastet lægger op til en mere proaktiv og målrettet indsats på det internationale område. Nærværende notat søger at beskrive den fællesadministrative kapacitet, der skal til, for at Aarhus Universitet kan præge den internationale udvikling på vidensområdet og gribe de muligheder for at udvikle viden og talent, som globaliseringen giver. Status Det centrale område er for nuværende kendetegnet ved et fokus på administration af ind- og udgående udvekslingsstuderende. Udvekslingsstuderende Med en bemanding på ca. 11 årsværk er Internationalt Sekretariats primære funktioner vedligeholdelse af europæiske og oversøiske udvekslingsaftaler, optag og vejledning af udvekslingsstuderende, administration af en række stipendier, afholdelse af introduk-tionskurser samt boliganvisning til udvekslingsstuderende på AU 8000C. ASB og DPU varetager egenhændigt ovennævnte administrative støttefunktioner knyttet til udveks-lingsstuderende. Ordinære internationale studerende En tilsvarende kapacitet er ikke opbygget på det fællesadministrative niveau i relation til internationale studerende på hele uddannelser. Internationale studerende henhører under Studieforvaltningen, som står for optag mv., ligesom det gør sig gældende for de danske studerende. Studieforvaltningen har ikke for nærværende ressourcer til at levere service og vejledning, som er målrettet de internationale studerende. Eksempelvis har internationale studerende på hele uddannelser ikke adgang til boligservice eller introduktionskurser organiseret af Internationalt Sekretariat. På ASB og DPU skelnes ikke i samme udstrækning mellem forskellige typer af inter-nationale studerende, hvorfor også studerende på hele uddannelser har adgang til rådgivning og praktisk assistance. Ph.d.-studerende På ph.d.-området er der for nylig oprettet en help desk på ét årsværk placeret i Inter-nationalt Sekretariat. Denne funktion er blevet godt modtaget på hovedområderne, men har kun begrænsede muligheder for at løfte administrative, logistiske og juridiske


2

udfordringer forbundet med rekruttering og fastholdelse af udenlandske ph.d.-studerende. Rekruttering og fastholdelse af internationale medarbejdere Der er for nuværende ingen central kapacitet til modtagelse af internationalt rekrutterede forskere og deres familier. Ligeledes ydes kun i meget begrænset omfang praktisk og juridisk rådgivning til forskere på Aarhus Universitet, som påtænker at gennemføre et ophold i udlandet. Opgaverne bliver varetaget ad hoc på de enkelte hovedområder med varierende serviceniveau og begrænsede muligheder for at opbygge administrative kompetencer og realisere stordriftsfordele. International profilering af Aarhus Universitet Foruden de nævnte opgaver giver internationaliseringen af vidensområdet en række muligheder, som Aarhus Universitet kan blive bedre til at gribe. Fusionen har givet universitetet den størrelse og faglige bredde, der skal til for at opnå international synlighed og gennemslagskraft. Aarhus Universitet råder imidlertid ikke over et administrativt apparat, der medvirker til international profilering af universitetet og understøtter enkelte hovedområders og institutters fremstød i udlandet. Afholdelse af større internationale konferencer i Århus Et vigtigt instrument til synliggørelse af Aarhus Universitet er afholdelse af større internationale konferencer i Århus med et tværdisciplinært sigte. Opgaven løftes i dag af til formålet etablerede sekretariater, der anvender ressourcer til opbygning af kompetencer, men som har få muligheder for at fastholde erfaringer mv. efter konferencens afholdelse, jf. klimakonferencen. Der vil med fordel kunne opbygges en fællesadministrativ kapacitet, som bistår med logistik, projektledelse og økonomistyring i forbindelse med større internationale arrangementer på Aarhus Universitet. Opdyrkning af strategiske partnerskaber Aarhus Universitets placering blandt de bedste 100 universiteter i verden giver en unik mulighed for at opdyrke strategiske partnerskaber med eliteuniversiteter i udlandet. Internationalt Sekretariat, Ledelsessekretariatet og Rektoratsstaben varetager i dag kontakten til centrale netværk som Coimbra, Baltic Nest, SANORD, LANORD, Columbus, Utrecht samt de nordiske centre i Kina og Indien. En mere proaktiv indsats på området forudsætter imidlertid en styrket kapacitet og en koordineret tilgang på tværs af hovedområderne. Internationalisering af uddannelserne Et øget udbud af uddannelser på engelsk med et højt kvalitetsniveau er sine qua non for en øget tiltrækning af internationale studerende. På det fællesadministrative niveau er udviklingen bl.a. blevet drevet gennem en fleksibel sprogpolitik, vedligeholdelse af ECTS label og etablering af kvalitetsstandarder. Der er dog mulighed for at sætte yderligere skub i udviklingen fra centralt hold.


3

Programmet Erasmus Mundus har synliggjort behovet for en central rådgivningsfunktion om etablering af fællesuddannelser og navnlig juridiske problemstillinger forbundet hermed. Samtidig har flere hovedområder tilkendegivet et ønske om at etablere internationale sommerskoler, men mangler støtte til logistik, markedsføring og vejledning af internationale studerende. Etablering af Internationalt Center på Aarhus Universitet På baggrund af ovennævnte overvejelser om status og muligheder foreslås etableret et internationalt center på Aarhus Universitet, der bl.a. omfatter medarbejderne på det nuværende internationale sekretariat. Afgørende for centerets arbejde er, at der klart dokumenteres merværdi i forhold til de enkelte hovedområder. Det lægges til grund, at hovedområderne fortsat vil være ansvarlige for1:

• Internationalisering af forsknings- og uddannelsesaktiviteter • Opbygning af fagligt funderede internationale samarbejdsrelationer • Levering af faglig vejledning af internationale studerende • Vedligeholdelse af mentorordninger for internationale studerende • Faglig sagsbehandling af fakultetsstipendier • Gennemførsel af fagligt specifikke rekrutteringskampagner og fremstød i

udlandet • Indsamling af data vedr. international aktivitet

Internationalt Center får til ansvar at etablere sammenhængende, brugervenlige og effektive støttefunktioner på det internationale område med udgangspunkt i de bedste erfaringer fra alle dele af Aarhus Universitet. Udgangspunktet er, at der skal ske en samling af indsatsen med henblik på at levere en ensartet service, øge professionalismen i mødet med Aarhus Universitet og realisere stordriftsfordele. Samtidig skal der opbygges en strategisk kapacitet til bl.a. at understøtte perspektivrige partnerskaber, gennemføre analyser og medvirke til international branding og profilering af Aarhus Universitet mv. Det foreslås, at International Center organiseres i fire områder, som ledes af den internationale chef med reference til vice-direktøren for Ledelsessekretariatet: 1. Området for strategi og partnerskaber. Området arbejder med international

synliggørelse og profilering i samarbejde med Kommunikationsområdet, målrettede rekrutteringskampagner i udlandet (navnlig på ph.d.-området), analyser af det globale uddannelsesmarked, opdyrkning af strategiske partnerskaber med eliteuniversiteter i udlandet, juridisk rådgivning på det internationale område, modtagelse af

1 ASB’s rolle i forbindelse med optag af internationale studerende på hele uddannelser vil blive overvejet i forbindelse med forandringsprocessen på uddannelsesområdet.


4

delegationer fra udlandet, sekretariatsfunktionen for relevante udvalg, konsolidering af statistik om universitetets internationale aktiviteter samt ledelsesbetjening.

2. Området for studentermobilitet. Området arbejder med vedligeholdelse af aftaler om studenterudveksling, optag af alle udvekslingsstuderende på AU2, udarbejdelse og vedligeholdelse af servicepakker for internationale studerende, drift af informationsskranke for alle internationale studerende inkl. ph.d.-studerende, rådgivning af danske studerende som planlægger et studieophold i udlandet, afholdelse af introduktionskurser, opdatering af AU hjemmesider for internationale studerende, udarbejdelse af informationsmateriale og kursuskataloger på engelsk samt administration af AU’s fælles internationale stipendier i samarbejde med relevante udvalg.

3. Området for forskermobilitet. I et nært samarbejde med AU’s HR-enhed arbejder

området med hjælp til håndtering af praktiske udfordringer forbundet med ankomst til Danmark for udenlandske forskere og deres familie (CPR-registrering, skat, social sikring mv.), opdatering af AU’s hjemmesider for udenlandske forskere, udarbejdelse af informationsmateriale og håndbøger på engelsk, afholdelse af introduktionskurser for udenlandske medarbejdere, vejledning af forskere som planlægger et ophold i udlandet, administration af AU’s gæsteprofessorater i tæt samspil med AUFF og Forskningsudvalget samt samarbejde med International Club og International Community om udenlandske medarbejderes sociale integration.

4. Området for bolig og logistik. Området arbejder med opfyldelse af boliggaranti for

udvekslingsstuderende, boligservice til studerende på hele uddannelser, ph.d.-studerende og udenlandske forskere, administrativ støtte i forbindelse med større internationale konferencer på universitetet i samarbejde med Kommunikations-området, logistik i forbindelse med organisering og afholdelse af sommerskoler samt økonomifunktionen for Internationalt Center.

I varetagelsen af ovennævnte bør det være en høj prioritet for Internationalt Center at etablere et tæt samarbejde med Århus Kommune og andre myndigheder i universitetets nærhed. Bl.a. forudsætter arbejdet på boligområdet et nært samspil med Kollegiekontoret i Århus. Internationalt Center foreslås endvidere at indgå i tæt dialog med SKAT, Statsforvaltningen og Borgerservice om udvikling af sammenhængende servicetilbud målrettet universitetets internationale medarbejdere og studerende, herunder vejledning på engelsk og betjening på campus i perioder med mange nyankomne. Endelig vil Internationalt Center med fordel kunne trække på privat rådgivning i komplekse juridiske problemstillinger, jf. rammeaftalen med PricewaterhouseCoopers. Samspil med hovedområderne

2 Central optag af udvekslingsstuderende på ASB forudsætter etablering af et interface mellem IS’ online-system og STADS.


5

Det er vigtigt at etablere en klar ansvarsfordeling og struktur for implementering af universitetets strategi på det internationale område. Det foreslås, at der på hvert hovedområde udpeges én international leder på prodekan-niveau, der har det overordnede ansvar for områdets internationale arbejde. Vedkommende får bl.a. til opgave at repræsentere hovedområdet i interne beslutningsfora, videreformidle information og etablere en decentral struktur til udmøntning af fælles beslutninger og kvalitetssikring heraf. Som centralt beslutningsforum forslås reaktiveret et internationalt udvalg med et bredt fokus på Aarhus Universitets internationale opgaver. Udvalget tænkes at bestå af de ni internationale ledere og chefen for det centrale internationale område. De primære funktioner vil bestå i at rådgive universitetsledelsen om AU’s internationale strategi, kvalitetssikre produkter på det centrale internationale område, dele viden om internationale aktiviteter og sikre fremdrift i implementering af fælles beslutninger. Internationalt Udvalg bør have mulighed for at nedsætte underudvalg med et fagligt eller geografisk fokus (fx KUUF og universitetets Kina-gruppe). Internationalt Udvalg og nedsatte underudvalg foreslås sekretariatsbetjent af Internationalt Center. Konsekvenser for den eksisterende organisation Den skitserede organisation og opgavefordeling får som konsekvens, at Internationalt Sekretariat nedlægges, og at medarbejderne overflyttes til Internationalt Center. Endvidere forudsættes en principiel beslutning om, at studieforvaltningen ikke varetager rådgivningsfunktioner i relation til internationale studerende, som ikke knytter sig direkte til forvaltningens kerneaktiviteter. Ledelsessekretariatet og rektoratsstaben varetager for nærværende ledelsesbetjeningen og en række koordinerende funktioner på det internationale område. Disse opgaver overflyttes til Internationale Centers område for strategi og partnerskaber med henblik på at skabe et fagligt miljø og sikre sammenhæng og konsekvens i universitetets internationale aktiviteter. Betjening af rektoratet vil følgelig være et samarbejde mellem rektoratsstaben og Internationalt Center. Aarhus Universitets International Club afholder sociale arrangementer for udenlandske medarbejdere og deres ægtefæller. Klubben overføres fra Kommunikationsområdet til Internationalt Center, da arbejdet har tæt relation til aktiviteterne i centerets område for forskermobilitet. Internationalt Center har ansvaret for AU’s deltagelse i International Community i samarbejde med HR-området. I forhold til hovedområderne vil det blive gjort klart, at der ikke fremadrettet skal bruges medarbejderressourcer på boligservice, generelle velkomstforløb samt rådgivning til internationale medarbejdere og studerende af en ikke-faglig karakter. Denne tilpasning af opgaverne forventes at føre til en rationalisering svarende til ét årsværk i gennemsnit for hvert hovedområde og tre årsværk på ASB.


6

Medarbejdere på DPU, DJF og HIH, som arbejder med boligadministration og andre stedbestemte services, bibeholder deres fysiske placering, men tilknyttes internationalt center. I relation til ASB vil medarbejdere, som arbejder med boligadministration, optag af udvekslingsstuderende og ikke-faglig vejledning af internationale medarbejdere og studerende blive overflyttet til Internationalt Center. Den internationale dimension indgår naturligt i universitetets kerneopgaver. Internationalt Center vil derfor etablere nære og fleksible samarbejdsrelationer med flere fællesadministrative og decentrale enheder. Navnlig i relation til universitetets HR-område er der behov for en tæt koordination. HR-området foreslås at varetage rekruttering, personalejura og kompetenceudvikling knyttet til internationale medarbejdere, mens Internationalt Center påtænkes at have ansvaret for velkomstforløb og rådgivning om praktiske forhold forbundet med ankomst til Danmark, jf. beskrivelsen af område 3. Dermed vil Internationalt Center kunne opnå stordriftsfordele og drage fordel af den viden, som opbygges i relation til lignende aktiviteter rettet mod bl.a. internationale full degree og ph.d.-studerende. Udmøntning Det foreslås, at Internationalt Center etableres med virkning fra 1. august 2009. Der planlægges en opbygningsfase på to år, hvor centerets forskellige nye opgaver gradvist indfases i takt med, at der opbygges specifikke kompetencer. Med virkning fra 1. januar 2010 vil Internatonalt Center kunne placeres på 3. etage i bygning 1445 (Frederikshus), hvor Teknisk Forvaltning hidtil har haft til huse. Dermed vil centeret være placeret i sammenhæng med Studieforvaltningens ekspedition.

Møde i Universitetsledelsen 22. juni 2009 Punkt 9, bilag 5: Tuition Fee – Sagsfremstilling

AARHUS UNIVERSITET

SAGSFREMSTILLING

Emne

Tuition Fee

Resumé

Studieudvalget behandlede på møde den 12. maj 2009 en eventuel forhøjelse af tuition fee for

eliteuddannelser og -moduler. Hovedområderne blev på mødet enige om, at et generelt

eftersyn af tuition fee-satserne var på sin plads. Dette eftersyn er nu foretaget og ingen

hovedområder ønsker på den baggrund at foretage ændringer af tuition fee-satserne – heller

ikke forhøje dem for eliteuddannelser og -moduler.

Nogle af hovedområderne har dog givet udtryk for, at de overvejer en harmonisering af tuition

fee med det øvrige AU. Et enkelt hovedområde overvejer en eventuel forhøjelse af tuition fee

for hovedområdets eliteuddannelse.

Studieudvalget vil behandle sagen igen i fald det bliver relevant.

Tidsfrist

Ingen.

Ansvarlig

NIS/gtl

Indstilling

Det indstilles, at universitetsledelsen tager ovenstående orientering til efterretning.

Møde i Universitetsledelsen 22. juni 2009 Punkt 10, bilag 6a: Nedsættelse af frafalds task force – Sagsfremstilling

AARHUS UNIVERSITET

SAGSFREMSTILLING

Emne

Nedsættelse af frafalds task force

Resumé

Studieudvalget har besluttet at nedsætte en frafalds task force, der skal lave en handlingsplan

for AU’s håndtering af frafald.

Frafald har været på dagsordnen både internt på AU og nationalt gennem en lang årrække.

Den aktuelle anledning til at nedsætte task forcen nu er den eksponering

frafaldsproblematikken og -håndteringen får i akkrediteringsrapporterne.

Udover den konkrete anledning har AU gennem længere tid ønsket en kvalificering af den

nationale frafaldsdebat og en det ensidigt negative fokus, der er på frafald.

Task forcen skal således på kort sigt belyse frafald på AU nærmere og på lang sigt gennem

forskning kvalitetssikre frafaldsdebatten og sætte fokus på betydningen af det samlede

studieforløb. Task forcens kommissorium er vedlagt til orientering.

Svend Hylleberg bliver formand for task forcen. De øvrige medlemmer er ved at blive

kontaktet. Medlemmerne er udvalgt på tværs af hovedområderne (men ikke fra alle) på

baggrund af relevant ledelses- og forskningsmæssigerfaring med området. Task forcen

forventes at være nedsat inden udgangen af juni.

Tidsfrist

Ingen for universitetsledelsen, men task forcen skal fremlægge oplæg til handlingsplan på

Studieudvalgsmødet i november 2009. Handlingsplanen vil herefter blive behandlet i

universitetsledelsen.

Ansvarlig

NIS/gtl

Indstilling

Det indstilles, at universitetsledelsen tager ovenstående orientering til efterretning.

Møde i Universitetsledelsen 22. juni 2009 Punkt 10, bilag 6b: Nedsættelse af frafalds task force – Kommissorium

Kommissorium for task force vedr. frafald og gennemførelse Studieudvalget har besluttet at nedsætte en task force, der skal have til opgave på kort sigt at belyse og kvalificere universitetets arbejde med at nedbringe frafald og øge gennemførelse og på lang sigt at igangsætte egentlig forskningsanalyser om betydningen af det samlede studieforløb og tiden i uddannelsessystemet. Det er formålet at styrke og koordinere universitetets indsats mod frafald samt på nationalt plan at kvalificere den løbende debat om frafald og gennemførelse. Task forcen har konkret til opgave at: På kort sigt:

• Beskrive frafaldssituationen på AU • Identificere og beskrive frafaldstyper – gerne som godt og dårligt frafald • Undersøge og beskrive hvor de ”frafaldne” går hen i uddannelsessystemet – også uden for

AU • Beskrive og vurdere effekten af den nuværende indsats på AU mod frafald med

udgangspunkt i good practice • Udarbejde forslag til samlet handlingsplan for nedbringelsen af frafald på AU

På lang sigt: • Igangsætte forskningsanalyser, der skal undersøge betydningen af det samlede studieforløb • Komme med anbefalinger til kvalificeringen af den nationale frafaldsdebat • Løbende tilse og koordinere AU’s indsats jf. handlingsplanen • Indsamle og udbrede good practice • Skifte fokus for task forcens arbejde fra frafald til de(t) gode studieforløb

Task forcens formand er Svend Hylleberg. Derudover er task forcens medlemmer: XXX Task forcen kan trække på nyt og eksisterende analysearbejde hos Studieforvaltningens Systemenhed og kan i øvrigt ansøge prorektor Nina Smith om midler til supplerende analyser. Task forcen forventes at levere et forslag til handlingsplan for AU til Studieudvalgsmødet den 18. november 2009 med henblik viderebehandling og vedtagelse i rektorat og universitetsledelse inden udgangen af 2009. Handlingsplanen forventes at have et omfang på ca. 5 sider plus eventuelle bilag.

Møde i Universitetsledelsen 22. juni 2009 Punkt 11, bilag 7a: Besøg af evalueringspanelet – Sagsfremstilling

AARHUS UNIVERSITET J.NR. AU- 2009-010-047

SAGSFREMSTILLING

Emne

Besøg af det internationale evalueringspanel 25. august 2009

Aarhus Universitet får besøg af det internationale evalueringspanel 25. august 2009 fra kl.

8.30 til 12.15.

Som det fremgår af vedlagte programudkast til UBST, skal panelet udover ledelsen også

mødes med henholdsvis ansatte og studerende

I brevet fra UBST står der: ” UBST skal anmode universitetet om at kontakte organisationer

for de ansatte og studerende med henblik på, at disse udpeger de personer, som panelet skal

mødes med”.

Rektoratet foreslår, at HSU bliver bedt om at pege på i alt 6 personer (3 VIP og 3 TAP) til

evalueringspanelets møde med universitetets ansatte. Det foreslås herudover, at hvert af

universitetets ni akademiske råd udpeger én deltager til et møde med evalueringspanelet, og

at universitetets tre studenterorganisationer udpeger i alt ni personer (6 fra 8000C, 3 fra ASB

og 1 fra DPU) til evalueringspanelets møde med de studerende.

Bilag:

Brev fra UBST om panelets besøg på AU den 25. august 2009

Oversigt over fordelingen af studerende på universitetets hovedområder

Resumé

Tidsfrist

Midt juni.

Ansvarlig

OO, BBJ, RSY

Indstilling

Det indstilles, at universitetsledelsen drøfter evalueringspanelets besøg den 25. august.

Møde i Universitetsledelsen 22. juni 2009Punkt 11, bilag 7b: Besøg af evalueringspanelet - Brev fra UBST

Møde i Universitetsledelsen 22. juni 2009Punkt 11, bilag 7c: Besøg af evalueringspanelet - Oversigt studenterbestand

Møde i Universitetsledelsen 22. juni 2009 Punkt 12, bilag 8: Arbejdsgruppe under EUA-CDE

• Sagsfremstilling • Notat

Møde i Universitetsledelsen 22. juni 2009 Punkt 12, bilag 8: Arbejdsgruppe under EUA-CDE – Sagsfremstilling AARHUS UNIVERSITET

SAGSFREMSTILLING

Emne

Orientering om EUAs Council for Doctoral Education

To af Aarhus Universitets ph.d.-skoleledere Mogens Nielsen (NAT)og Johnny Laursen (HUM)

deltog i et møde i EUAs Council for Doctoral Education 4. – 5. juni 2009 jf. vedlagte notat fra

mødet.

På mødet blev det blandt andet meddelt, at EUA påtænker at etablere en række

arbejdsgrupper inden for de forskellige emner under forskeruddannelsen. Mogens Nielsen og

Johnny Laursen foreslår på den baggrund, at Aarhus Universitet tilbyder at blive tovholder for

én af arbejdsgrupperne og dermed vært for organisering af en workshop. Kvalitetssikring af

ph.d.-uddannelser kunne være et muligt emne for denne arbejdsgruppe.

Rektoratet besluttede 15. juni 2009, at Aarhus Universitet tilbyder at være tovholder for én af

arbejdsgrupperne under EUAs Council for Doctoral Education.

Resumé

Tidsfrist

Ansvarlig

NIS/ MN/JL/RSY

Indstilling

Det indstilles, at universitetetsledelsen tager orienteringen til efterretning.

Det Humanistiske Fakultet Aarhus Universitet

E-mail: [email protected]

Johnny Laursen Prodekan for forskning Dato: 16.06.2009

Side 1/1

DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Modtager(e): Rektoratet Ph.d.-skolelederne Kristian Thorn

NOTAT

Notat vedrørende møde i EUAs Council for Doctoral Education 4.-5. juni 2009 i Lausanne

På mødet deltog fra AU ph.d.-skoleleder Mogens Nielsen (NAT), ph.d.-skoleleder Johnny Laursen (HUM) og afdelingsleder Sonja Bonde (HUM).

I mødets afsluttende diskussion blev det meddelt, at man påtænker at etablere en række arbejdsgrupper indenfor de forskellige emner i forskerud-dannelsesaktiviteterne, således at enkelte universiteter skulle være værter hhv. tovholdere for aktiviteterne i arbejdsgruppen. Der blev givet det indtryk, at interesserede universiteter umiddelbart kunne melde ind til styregruppen.

Baggrunden er formentlig, dels at EUA-CDE ikke er økonomisk rustet til at bære en større sekretariatsfunktion, dels at den hidtidige form, hvor der på årsmøderne er tematiske sessions med 20-30 deltagere fra vidt forskellige universitetskulturer, ikke er velegnet til fokuserede, dybtgående diskussioner. Ligesom på det stiftende møde i 2008 viste der sig på dette års-møde markant niveauforskel i graden af ambitioner og professionalisme in-denfor ph.d.-området mellem de deltagende universiteter.

På mødet var der en del opmærksomhed omkring de aktiviteter, som foregår på AU på forskeruddannelsesområdet. Det gjaldt bl.a. det elek-troniske forskeruddannelsesadministrative system, den integrerede master (4+4), arbejdet med handleplanen m.v.

Spørgsmålet er, om AU skulle melde ind for at påtage sig et værtskab for en arbejdsgruppe og i givet fald hvilken. Udgifterne vil sandsyn-ligvis være begrænsede, da deltagerne selv formodes at betale rejseudgifter og overnatning. Opgaverne vil formentlig omfatte en administrativ koordination, kontakt til CDE og deltagelse i organiseringen af workshops.

Hvis man ønsker, at AU deltager, vil det utvivlsomt være en god ide at melde ind hurtigt, da man derved kan sætte sig på et centralt område af interesse for AU. En tidlig udmelding vil utvivlsomt blive opfattet som udtryk for at AU tilhører den gruppe af europæiske universiteter, som er langt frem-me i arbejdet med forskeruddannelsen, og for støtte til styregruppens bestræ-belser. Johnny Laursen Mogens Nielsen

Møde i Universitetsledelsen 22. juni 2009 Punkt 13, bilag 9: Høringsliste – Sagsfremstilling

AARHUS UNIVERSITET

SAGSFREMSTILLING Emne

Formelle mailkanaler ved fremsendelse af udpegningssager, høringer, orienteringer m.v. til

hovedområderne på Aarhus Universitet

Resumé

Der er eksempler på, at udpegningssager, høringer, orienteringer mv. bliver sendt til en eller

flere mailadresser på hovedområderne, f.eks. dekanernes mailadresse, hovedområdernes

mailadresse eller administrationschefernes mailadresse. Ledelsessekretariatet og rektorats-

staben vil fremover sende udpegningssager, høringer, orienteringer m.v. til det enkelte

hovedområdes formelle mailadresse.

Det Humanistiske Fakultet [email protected]

Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet [email protected]

Det Samfundsvidenskabelige Fakultet [email protected]

Det Teologiske Fakultet [email protected]

Det Naturvidenskabelige Fakultet [email protected]

Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet [email protected]

Danmarks Miljøundersøgelser [email protected]

Handelshøjskolen [email protected]

Danmarks Pædagogiske Universitetsskole [email protected]

Tidsfrist

Ansvarlig

OO/BNS

Indstilling

Tages til efterretning.

Møde i Universitetsledelsen 22. juni 2009 Punkt 14, bilag 10: APV – Sagsfremstilling

AARHUS UNIVERSITET

SAGSFREMSTILLING

Emne

Opsamling til universitetsledelsen om APV-undersøgelsen

Resumé

1. Baggrund

Rektoratet drøftede emnet på møde den 15. juni. Samme dag blev der på bestyrelsesmødet givet en status på APV-undersøgelsen. Det skal erindres, at det samlede resultat er meget positivt, så der er tale om at rette op enkelte steder og sikre, at det gode arbejdsmiljø fastholdes. HUSK: DPU har fået lov til at have egen APV-proces og kommer med rapport medio juli.

2. Næste fase Det er tidligere aftalt i universitetsledelsen, at dekankreds og universitetsdirektør sikrer opfølgning, udarbejder handlingsplaner mm. Rektoratet beder om at

o dekankredsen til brug for drøftelse på universitetsledelsesmødet den 7. september kommer med max 2 siders statusbeskrivelse fra hvert hovedområde. Beskrivelsen skal kort fortælle om planer, indsatsområder mm. Beskrivelsen fremsendes senest den 26. august kl. 12 til chefsekretær Birgit Beirholm på [email protected]

o JJø gør tilsvarende for fællesadministrationen o beskrivelserne klipses sammen suppleret med beskrivelse fra rektoratet. Materialet

udsendes til mødet i universitetsledelsen den 7. september. Efterfølgende udarbejder rektoratet et sammendrag. Dette bruges til senere orientering om status til bestyrelsen, HSU, decentrale samarbejdsudvalg mv. Arbejdsmiljøsektionen (nu placeret i HR-afdelingen) forholder sig sammen med HR-vicedirektøren til statusbeskrivelserne, inden sammendraget færdiggøres. For at sikre at der ikke overses noget, som HR-afdelingen finder relevant, når der kigges på tværs af alle rapporter. 3. Øvrige overvejelser Besvarelser, der vedrører rektoratet (og den samlede universitetsledelse) Rektoratet har drøftet de resultater, der viser en ret stor grad af ”usynlighed” ift medarbejderne (og i en vis udstrækning også lederkredsene) på AU. Herunder har rektoratet vurderet på, om svarene skal have konsekvenser i ændring af adfærd, kommunikation mm. Konklusionen blev, at det nok altid er en udfordring for topledelsen at blive vurderet som tilstrækkelig synlig, tydelig mm. Det gør sig nok ikke mindst gældende på et universitet, hvor kulturen ikke efterspørger høj grad af lederprofilering.

Møde i Universitetsledelsen 22. juni 2009 Punkt 14, bilag 10: APV – Sagsfremstilling

Der anvendes i forvejen en bred palet for at sikre synlighed, åbenhed om beslutninger osv. Det drejer sig f.eks. om nyhedsbrev, referater, ledere i Campus, arrangementer og pressedækning. Disse informationsstrømme skal styrkes yderligere, og der er forventning om, at det kan ske bedre og smartere, når AU’s it-systemer for alvor bliver effektive i form af ny hjemmeside, fælles netværk og mailsystem mv. Nul-tolerance Det er nævnt fra flere sider, at universitetsledelsen bør markere stærkere på, at der er nultolerance ift mobning og chikane. Rektoratet er af den opfattelse, at denne holdning er fremgået tydeligt i nyhedsbrev, pressemeddelelse, ved HSU-drøfelse mm og selvfølgelig skal håndhæves på alle niveauer i organisationen.

Tidsfrist

Ansvarlig

Indstilling

Det indstilles, at Universitetsledelsen tager orienteringen til efterretning.

Møde i Universitetsledelsen 22. juni 2009 Punkt 15, bilag 11a: EU-arbejdsgruppe – Sagsfremstilling

AARHUS UNIVERSITET

SAGSFREMSTILLING

Emne

EU Organisering af Forskningsudvalgets arbejde med forskningsrelaterede EU-emner, herunder specifikke ERC-initiativer samt ERC-initiativer på universitetsniveau. Resumé

På mødet den 10. marts i Forskningsudvalget orienterede leder af Forskningsstøtteenheden, John Westensee, bl.a. om Det Naturvidenskabelige Fakultets arbejde med at forbedre forskernes muligheder for at modtage bevillinger fra Det Europæiske Forskningsråd (ERC). I forbindelse hermed blev det diskuteret, hvordan et sådant arbejde evt. kan udbredes til alle universitetets hovedområder, evt. ved at etablere et antal ERC-komitéer på universitetet, med sigte på at hjælpe unge forskere med at søge ERC-midler. I forlængelse heraf blev det også diskuteret, hvordan Forskningsudvalget skal forholde sig til EU´s rammeprogrammer. Notat vedrørende nedsættelse af en EU-arbejdsgruppe vedlægges, jf. bilag 1. Det Naturvidenskabelige Fakultet har efterfølgende sendt forslag til inspiration for arbejdet med ERC: en række forslag til specifikke ERC-initiativer på hvert enkelt hovedområde/fakultet/institut samt en række forslag til generelle tiltag på universitetsniveau (jf. bilag 2). Forskningsudvalget besluttede på sit møde den 20. maj at nedsætte en EU-arbejdsgruppe under Forskningsudvalget. Arbejdsgruppen skal bl.a. arbejde med konkrete EU-ansøgningsrunder, herunder også ERC. Det blev endvidere besluttet, at foreslå medlemmerne af EU-referencegruppen som kommende medlemmer af EU-arbejdsgruppen (se bilag 3). Spørgsmålet om organiseringen af arbejdet med ERC-relaterede spørgsmål, herunder ERC-ansøgninger, ERC-initiativer på universitetsniveau og spørgsmålet om etablering af ERC-komitéer på universitetet, delegeres dermed til en kommende EU-arbejdsgruppe. Bilag: Bilag 1 Notat vedrørende organisering af Forskningsudvalgets arbejde med

forskningsrelaterede EU-emner (med forslag til kommissorium for en EU-arbejdsgruppe)

Bilag 2 Forslag til initiativer mhp. at tiltrække flere ERC-midler til Aarhus Universitet Bilag 3 AU´s medlemmer af EU-referencegruppen. Tidsfrist

Ingen

Ansvarlig

STH

Indstilling

Det indstilles, at Ledelsen tager orienteringen til efterretning

Møde i Universitetsledelsen 22. juni 2009 Punkt 15, bilag 11b: EU-arbejdsgruppe – Organisering af Forskningsudvalgets arbejde under forskningsrelaterede EU-emner

Bilag 1 Organisering af Forskningsudvalgets arbejde med forskningsrelaterede EU‐emner På Forskningsudvalgets møde den 10. marts 2009 blev det kort drøftet, om der skal nedsættes en EU‐arbejdsgruppe under Forskningsudvalget. Baggrunden herfor er, at det bliver stadig sværere for Forskningsudvalget at håndtere den fortsat stigende mængde information om EU og dermed også sværere at optimere mulighederne for at trække flere midler hjem til forskere på Aarhus Universitet fra EU. Der mangler desuden sparringspartnere på området. Der er derfor et stigende behov for at skabe et forum for udveksling af viden om EU og drøftelse af mulige initiativer mhp. at øge succesraten for EU‐ansøgninger fra universitetet. På denne baggrund foreslås nedsat en EU‐arbejdsgruppe under Forskningsudvalget. Kommissorium EU‐arbejdsgruppen konstitueres som et underudvalg til Forskningsudvalget på Aarhus Universitet. Arbejdsgruppen mødes to til tre gange per år, hvoraf et møde per år skal afholdes i Bruxelles mhp. at give medlemmerne den bedst mulige viden om EU‐systemet og mulighederne for at samarbejde med og påvirke systemet. Arbejdsgruppen skal primært, via spredning af information om EU, både mellem medlemmerne af arbejdsgruppen og til potentielle ansøgere på universitetet, arbejde proaktivt for at forbedre mulighederne for, at forskere på Aarhus Universitet opnår forskningsbevillinger fra EU. I forlængelse heraf kan arbejdsgruppen beslutte, at der også kan arbejdes proaktivt med at sikre flere bevillinger fra andre store udenlandske bevillingskilder, eks. fra USA. Arbejdsgruppen beslutter, hvordan gruppen bedst arbejder for at disse mål nås, men følgende elementer skal indgå i dette arbejde; Arbejdsgruppen skal:

• søge at påvirke EU´s rammeprogrammer så tidligt i processen som muligt, for dermed at være med til at sætte den fremtidige dagsorden

• arbejde med at nedbryde fordomme om EU på Aarhus Universitet • arbejde på at flere ansatte på Aarhus Universitet bliver bedømmere i EU • med passende intervaller kortlægge bevillingerne fra EU til Aarhus Universitet • efter hvert møde rapportere tilbage til Forskningsudvalget

Arbejdsgruppen kan, ifm. organiseringen af arbejdet med konkrete ansøgningsrunder (eks. ERC), trække relevante personer ind ad hoc.

Møde i Universitetsledelsen 22. juni 2009 Punkt 15, bilag 11b: EU-arbejdsgruppe – Organisering af Forskningsudvalgets arbejde under forskningsrelaterede EU-emner

Sammensætning Det foreslås, at EU‐arbejdsgruppen kommer til at bestå af medlemmerne af EU‐referencegruppen. Det foreslås, at Leder af Forskningsstøtteenheden, John Westensee, bliver formand for arbejdsgruppen. John Westensee deltager i Forskningsudvalgets møder, som observatør, og vil dermed kunne sikre den nødvendige sammenhæng mellem udvalg og arbejdsgruppe.

Møde i Universitetsledelsen 22. juni 2009 Punkt 15, bilag 11c: EU-arbejdsgruppe – Forslag til initiativer mhp. at tiltrække flere ERC-midler til Aarhus Universitet

Bilag 2 Forslag til initiativer mhp. at tiltrække flere ERC‐midler til Aarhus Universitet Som opfølgning på debatten på mødet i Forskningsudvalget den 10. marts har Det Naturvidenskabelig Fakultet sendt forslag til inspiration for arbejdet med ERC. Forslagene følger neden for. Det Naturvidenskabelige Fakultets forslag til mulige initiativer, som kunne iværksættes i bredere regí på universitetet, mhp. at tiltrække flere midler fra ERC. Forslagene er delt op i to grupper af forslag til initiativer. Den første gruppe indeholder forslag til specifikke tiltag – tiltag som en kommende EU‐arbejdsgruppe umiddelbart kan arbejde videre med. Den anden gruppe består af forslag, der retter sig mod mere generelle tiltag på et bredere universitetsniveau. De generelle forslag kan EU‐gruppen ligeledes tage op. 1) Specifikke initiativer • Lokal ʺprikkerundeʺ

Hvert fakultet (dekanen) nedsætter en ”ERC‐gruppe”, der kan identificere potentielle ansøgere, der vurderes til at have gode chancer for at modtage grants. ”ERC‐gruppen” opfordrer disse potentielle ansøgere til at søge. • Brug af Forskningsstøtteenheden Der bør arbejdes videre med de gode erfaringer universitet har med at samarbejde med Forskningsstøtteenheden om at tiltrække flere forskningsmidler til universitetet. Der opfordres derfor til, at forskningsmiljøerne benytter sig af Forskningsstøtteenhedens tilbud om støtte – både i udarbejdelsen af ansøgninger og som ressource ift. at indhente informationer om ERC. Fakultet bør sørge for, at kendskabet til Forskningsstøtteenhedens arbejde med at hjælpe forskerne på universitetet spredes på fakultetet, herunder arbejde for at forskerne benytter sig af Forskningsstøtteenhedens tilbud om orienteringsmøder, specielt vedrørende ERC. • Faglig mentorordning Med sigte på at kvalitetssikre ansøgningerne til ERC opfordres til, at erfarne professorer inddrages som faglige mentorer for ansøgerne. Der tænkes her særligt på ansøgere af Starting Grants.

Møde i Universitetsledelsen 22. juni 2009 Punkt 15, bilag 11c: EU-arbejdsgruppe – Forslag til initiativer mhp. at tiltrække flere ERC-midler til Aarhus Universitet

2) Generelle tiltag på universitetsniveau • Præsentationsforberedelse Tilbagemeldinger fra EU vedrørende ansøgninger fra EU siger, at danske forskere ofte skriver fagligt set gode ansøgninger, men at de ikke er helt så gode til at præsentere projekterne mundtligt på en sådan måde, at der i sidste ende opnås bevilling. På baggrund heraf opfordres til, at der arbejdes mere med den mundtlige præsentation af projekterne. Et muligt sted at placere undervisningen af forskere i præsentation kunne være i Forskningsstøtteenheden. • Guldmedaljenetværk Der opfordres til, at de erfaringer eksisterende ERC‐bevillingshavere på universitetet har anvendes i det fremadrettede arbejde ift. at modtage flere bevillinger fra ERC. Det er oplagt, at kommende ansøgere får inspiration og vejledning fra ERC‐bevillingshavere fra deres eget fagområde. Der opfordres derudover til at erfaringer om at udarbejde ERC‐ansøgninger ligeledes deles på tværs af fagområder. • Udenlandske postdocs Det foreslås, at der tages initiativ til, at udenlandske postdocs, som er på universitetet i en periode, opfordres til udarbejde ERC‐ansøgninger med base på universitetet igangsættes. En anden mulighed kunne være, at der oprettes specielle AUFF‐stipendier for de bedste postdocs til et kortvarigt AU‐ophold med henblik på udarbejdelse af en ERC‐ansøgning i samarbejde med AU‐miljøer. Dermed spredes kendskabet til ERC‐midlerne i fagmiljøerne, hvilket øger muligheden for, at forskere på universitetet ansøger om ERC‐midler i senere runder. • Portal for udenlandske ansøgere Der foreslår oprette en portal, hvor potentielle udenlandske ansøgere kan henvende sig for at annoncere, at de er interesseret i at skrive en ansøgning i fællesskab med forskere på universitet. • Guldmedaljer og sølvmedaljer Det foreslås, at der skabes større synlighed om vindere (”guldmedaljevindere”) af konkurrencen om ERC‐midler. Synligheden bør øges vha. pressedækning, omtale af vindere i taler, mv. Det bør i forlængelse heraf overvejes, om universitetet skal støtte gruppen af ansøgere, der var tæt på at få en ERC‐bevilling (”sølvmedaljevindere”) mhp. indsendelse af ny ansøgning til ERC.

Møde i Universitetsledelsen 22. juni 2009 Punkt 15, bilag 11d: EU-arbejdsgruppe – Medlemmer ansat ved Aarhus Universitet

Forsknings- og Innovationsstyrelsens danske referencegrupper til temaer i Bilag 3 EU’s 7. rammeprogram for forskning (FP7) Medlemmer ansat ved Aarhus Universitetet Navn Efternavn Indstillet af: Repræsentant

for: Fakultet/Division Institut FP7-tema Første

møde: Kontaktpersoner i FI:

Ebba Nexø Det Fri Forskningsråds bestyrelse

Aarhus Universitet

Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet

Århus Sygehus, Klinisk Institut

særprogrammet "Ideer" (Det Europæiske Forskningsråd)

15. maj 2009

Are Straume Jan Corner-Walker

Bo Brummerstedt Iversen

Forsknings- og Innovationsstyrelsen

Aarhus Universitet

- Kemisk Institut Energi 21. april 2009

Rasmus L. Krogh-Meyer

Lisbeth Gregersen

Henriette Giese Aarhus Universitet

Aarhus Universitet

Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet

Direktionen Fødevarer, landbrug og bioteknologi

23. april 2009

Lars Johannsen Elsebeth Hagen

Klaus Lønne

Ingvartsen Aarhus Universitet

Aarhus Universitet


Institut for Husdyrsundhed, Velfærd og Ernæring

Fødevarer, landbrug og bioteknologi

23. april 2009


Jørgen B. Jespersen Aarhus Universitet

Aarhus Universitet


Institut for Plantebeskyttelse og Skadedyr

Fødevarer, landbrug og bioteknologi

23. april 2009


Kim Halskov Aarhus Universitet

Aarhus Universitet

Det Humanistiske Fakultet

Institut for Informations- og Medievidenskab

Informations- og kommunikationsteknologi

6. maj 2009

Christian Holstein

Edel Bregnbæk

Flemming Besenbacher Aarhus Universitet

Aarhus Universitet

Det Naturvidenskabelige Fakultet

Interdisciplinary Nanoscience Center

Nanovidenskab, nanoteknologi, materialer og produktionsprocesser

30. april 2009

Jens Haisler Ole Høyberg

Cathrine Hasse Aarhus Universitet

Aarhus Universitet

Danmarks Pædagogiske Universitetsskole

Institut for Læring

Samfundsvidenskab og humaniora

11. maj 2009

Jimmy Bruun Felthaus

Melanie Büscher

Møde i Universitetsledelsen 22. juni 2009 Punkt 15, bilag 11d: EU-arbejdsgruppe – Medlemmer ansat ved Aarhus Universitet Johnny Laursen Aarhus

Universitet Aarhus Universitet

Det Humanistiske Fakultet

Institut for Historie og Områdstudier


11. maj 2009


Melanie Büscher

Torben M. Andersen Aarhus Universitet

Aarhus Universitet

Det Samfundsvidenskabelige Fakultet

Institut for Økonomi


11. maj 2009


Melanie Büscher

Brian Bech Nielsen Aarhus Universitet

Aarhus Universitet

Det Naturvidenskabelige Fakultet

Interdisciplinary Nanoscience Center

særprogrammet "Ideer" (Det Europæiske Forskningsråd)

15. maj 2009

Are Straume Jan Corner-Walker

Torben Falck

Ørntoft Aarhus Universitet, AUH Århus Sygehus, AUH Skejby, AUH Risskov

Aarhus Universitet, AUH Århus Sygehus, AUH Skejby og AUH Risskov


Skejby Sygehus, Klinisk Institut

Sundhed 4. maj 2009

Hanne-Louise Kirkegaard

Ole Høyberg

Ebba Nexø Aarhus Universitet, AUH Århus Sygehus, AUH Skejby, AUH Risskov

Aarhus Universitet, AUH Århus Sygehus, AUH Skejby og AUH Risskov


Århus Sygehus, Klinisk Institut

Sundhed 4. maj 2009

Hanne-Louise Kirkegaard

Ole Høyberg

Oversigten gældende pr. 9. marts 2009

Møde i Universitetsledelsen 22. juni 2009 Punkt 16, bilag 12: Støtteerklæringer fra rektor(at) – Sagsfremstilling

AARHUS UNIVERSITET

SAGSFREMSTILLING

Emne

Støtteerklæringer fra rektor(at)

Resumé

Rektor(atet) får ofte henvendelser fra universitetsmedarbejdere og eksterne parter, der beder om støtteerklæringer til forskellige formål. Ofte er det vanskeligt og tidskrævende at finde ud af, hvad formålet og vigtigheden er. Tit tyder det på, at der indsamles flest muligt underskrifter for at få en ide realiseret. Og hyppigt foreligger der i forvejen støtteerklæringer fra de relevante dekaner. Fremover vil rektor(atet) derfor kun forholde sig til støtteerklæringer, hvis disse fremsendes med begrundet og varm anbefaling fra den(de) relevante dekan(er), da dekanerne har den nødvendige indsigt til at vurdere, hvilke ansøgninger der fordrer en støtteerklæring fra rektor(atet).

Tidsfrist

Ansvarlig

LHN.

Indstilling

Universitetsledelsen bedes tage orienteringen til efterretning.

Møde i Universitetsledelsen 22. juni 2009 Punkt 17, bilag 13: Ledelsesseminar 21.-22.10.2009 – Erindring

AARHUS UNIVERSITET

SAGSFREMSTILLING

Emne

Ledelsesseminar 21.-22.10.2009, Sandbjerg

Resumé

Starttidspunkt: 21.10.2009 kl. 12

Sluttidspunkt: 22.10.2009 kl. 12

Mødested: Sandbjerg

Ekstern gæst: Stephen Heynemann

Program følger i august

Tidsfrist

Ansvarlig

Indstilling

Til orientering

Møde i Universitetsledelsen 22. juni 2009Punkt 18, bilag 14: Møde i Forskningsudvalget - Referat

Aarhus Universitet

Dato: 16.06.2009 Ref: trs

Side 1/2

Studieudvalgets ekstraordinære møde den 25. juni 2009 kl. 10.00 til 12.00 Bestyrelsens mødelokale

DAGSORDEN

Til mødet foreslås følgende dagsorden: 1. Godkendelse af dagsorden Diskussionspunkter: 2. Nye optagelsesregler for kvote 2 (bilag 2.0 Indstilling vedr. reviderede

kvote 2 kriterier, bilag 2.1 Arbejdsgruppens indstilling vedr. kvote 2 kri-terier, bilag 2.2 kvote 2 regnskab 2009 og bilag 2.3 antal ansøgninger, udbudte pladser og tilbudt optagelse)

3. Høring af indstillinger til styregruppen for studiesporet i forandringspro-cessen (bilag 3.0 Indstilling – høring af indstillinger vedr. Studiesporet, bilag 3.1 Sagsfremstilling og principper til beslutning, bilag 3.2 Indstilling om oprettelse af Uddannelsesjuridisk enhed, bilag 3.3 Indstilling om samling af SU-administrationen i en fælles enhed, bilag 3.4 Indstilling om kompetenceudvikling af studieadministrative medarbejder, bilag 3.5 Indstilling om fælles optagelse til kandidatuddannelserne og bilag 3.6 Oversigt over de samlede indstillinger)

Orienteringspunkter: 4. Høring af hovedområdernes fastsættelse af tuition fee. (bilag 6.0 Høring

vedr. fastsættlse af tuition fee) 5. Nedsættelse af frafalds-task force (bilag X.X) 6. Status på forsøg med elektronisk stedprøve 7. Mødeplan for 2010 (bilag 9.0) Medsendt skriftlig orientering: Orienteringsbilag_ Det samlede PADS-katalog Orienteringsbilag_HUM studiestruktur 2010

Møde i Universitetsledelsen 22. juni 2009 Punkt 19, bilag 15: Studieudvalgsmøde 25. juni 2009 – Dagsorden AARHUS UNIVERSITET

Side 2 af 2

Med venlig hilsen Terkel Rørkær Sigh

Informationskontoret Aarhus Universitet Fredrik Nielsens Vej 5 8000 Århus C

Tlf. : 89422340 Fax: 89422333 E-mail: [email protected] www.au.dk/info

Dato: 16.06.2009

Side 1/3

Møde i Universitetsledelsen 22. juni 2009 Punkt 20, bilag 16: Møde i kommunikationsudvalget 5. maj 2009 – Referat AARHUS UNIVERSITET

Møde den: 5. maj 2009 Kommunikationsudvalget Deltagere: Søren E. Frandsen (REK), Mads Hvitved Grand (KOM), Anders Frølund (KOM), Anders Correll (LED), Poul Lautrup (STUF), Svend Aage Mo-gensen (HUM), Ulrik Vosgerau (TEO), Aase Bak (SAM), Birgit Honoré (SUN), Jens Holbech (NAT), Claus Bo Andreasen (DJF), Mette Gebauer deltog i stedet for Pernille Kallehave (ASB). Jens Hørlyck (IT) og Steffen Longfors (IK) deltog under punkt 1. Fraværende: Claus Holm (DPU) (med afbud), Jens Christian Pedersen (DMU) (uden afbud).

REFERAT

Formanden bød vicedirektør for kommunikation Mads Hvitved Grand vel-kommen.

1. Nyt CMS til AU (orientering ved Jens Hørlyck) Jens Hørlück orienterede om status for CMS-projektet og oplistede de væ-sentligste grunde til, at AU skal anskaffe sig et nyt CMS: Der er mindst 8 CMS-systemer i brug på AU SIAB skal udskiftes hurtigst muligt Driften af fælles systemer er billigere

Projektet kører i to parallelle spor: a) Teknik og drift b) Indhold og strategi.

Projektet rummer ikke intranet eller e-læring. Arbejdsgruppen rummer både drift-, it- og kommunikationspersoner samt en udefrakommende konsulent.

Tidsplanen for arbejdet: valg af leverandør inden sommerferien, fortest i au-gust måned, overførsel af de første sites inden jul.

Mads Hvitved Grand (MHG) supplerede med, at Kommunikationsområdet nu starter et arbejde med webstrategi - i første omgang den interne planlægning af arbejdet. Flere mødedeltagere pegede på, at udbredelsens succes har betydning for, hvor mange hovedområder, der går med i det nye CMS. Søren E. Frandsen (SEF) sluttede punktet med at konkludere, at CMS-status tages op på næste møde i udvalget.

2. Profilkampagne (orientering ved Anders Frølund) Anders Frølund orienterede om profilkampagnen, dens baggrund og funda-ment. Flere medlemmer bemærkede, at kampagnens langsigtede succes står og falder på, at AU kan levere varen. SEF spurgte til hovedområderepræsen-tanternes holdning til kampagnen og konkluderede, at disse bakker kampag-nen op. Kampagnen evalueres efterfølgende i kommunikationsudvalget.

Side 2 af 3

AARHUS UNIVERSITET

3. Rekrutteringsarbejdsgruppe (orientering ved Jens Holbech)

Jens Holbech (JH) orienterede om, at rektoratet har nedsat en rekrutterings-arbejdsgruppe. Formålet med gruppen er at løfte AU's arbejde med rekrutte-ring af studerende, blandt andet ved større fokus på "best practise". Rektora-tet har bevilget en AC-medarbejder i 1½ år som koordinator for rekruttering af studerende, og vedkommende skal fungere som arbejdsgruppens "forlæn-gede arm". Opgaverne bliver at finde og udbrede "best practise", skabe og vedligeholde kontakt til AU's enheder, gymnasierektorer, studieval etc. JH understregede, at det er vigtigt, at det ikke er en driftsperson, der skal overtage hovedområdernes arbejde. SEF spurgte til succeskriterierne for koordinatorens arbejde og det samlede område. JH svarede, at det arbejdsgruppen vil komme tilbage med målbare succeskriterier. Endelig blev det klargjort, at arbejdsgruppen refererer til SEF i sin egenskab af formand for Kommunikationsudvalget.

4. Revision af AU's designprogram (bilag: brev til enheder på AU).

SEF redegjorde for det udsendte brev om revision af AU's designprogram. Nu afventer ledelsen fristen 15. august for indmeldingerne, hvorefter der tages stilling til evt. revision af designprogrammet. Medlemmernes reaktion på designprogrammet var dels, at kommunikationen om udbredelsesprocessen ikke har været god nok og dels, at der især er behov for, at Enhedsregistret (som centralt element især ift. brevskabeloner) bliver opdateret som forventet.

5. Indkøbsaftale for kommunikationsydelser (orientering ved Anders Frølund) (bilag: Indkøbsaftale fra SKI).

AF redegjorde for den nye SKI-aftale, der på nogle punkter ikke er tilfredsstil-lende for AU. Alle enheder på AU skal enten bruge SKI-aftalen eller på anden måde sikre, at udbudspligten er overholdt, hvis forbruget inden for et område overstiger 1.6 mio. kr. AU er i den sammenhæng ét indkøbsområde. AF indkalder forslag til leverandører fra hovedområderne + Studieforvaltnin-gen. Der nedsættes en lille følgegruppe og laves - i samarbejde med Indkøbs-afdelingen - et begrænset udbud af især reklamebureauydelser mhp. en ram-meaftale med virksomheder, som vi vurderer som gode og prisacceptable le-verandører.

6. Erfaringer med medieovervågning/optræden i medier Efter en kort drøftelse af medieovervågningen fra Cision/Infomedia, beslutte-de udvalget, at IK laver en rundspørge til brugerne for at få synspunkter ind til en evaluering af aftalen og funktionaliteterne. Samtidig undersøger IK mu-lighederne for at lave en rammeaftale, som hovedområder kan koble sig på, hvis de ønsker egen medieovervågning.

Side 3 af 3

AARHUS UNIVERSITET

7. Eventuelt. Alumneakviteter: SEF orienterede om, at universitetet afsender en ansøg-ning til Aarhus Universitets Venner om midler til alumneaktiviteter med hen-blik på ansættelse af en centralt placeret alumnemedarbejder, der skal tilbyde services, sparring mv., så selve alumneaktiviteterne foregår decentralt. Status herfor følger på næste udvalgsmøde. MHG orienterede om, at han snarest vil kontakte hovedområdernes kommu-nikationsansvarlige med ønsket om et møde med dem. Referent: AF Næste møde i Kommunikationsudvalget: 16. juni 2009, kl. 13-15.

Møde i Universitetsledelsen 22. juni 2009 Punkt 6, bilag 3: … · 2009-11-12 · Bilag 3.4...

Documents

Transcript of Møde i Universitetsledelsen 22. juni 2009 Punkt 6, bilag 3: … · 2009-11-12 · Bilag 3.4...