Markbrug Mod nye Mål

Målet med kampagnen

– Indlæg på Plantekongres 2006 ved Kampagnelederen

Planteavlschef Jens Bach Andersen, Vesthimmerlands Landboforening

Kampagnens målgruppe• Landmænd

– Så meget kan der tjenes!– Hvorfor er der så stor forskel?

• Rådgivere– Ændre opfattelsen af rådgiverrollen– Organisation af planteavlsrådgivningen

Potentialet i markøkonomien

Undersøgelse VHL

• Ca 50 plante/svineejendomme

• Alm sædskifte

• DB efter maskinomkostninger (ex arbejde, incl støtte):

Bedste 1/3 Dårligste 1/3

4.205 kr. 1.369 kr.

DB 1 i VHL undersøgelseSvinebrug og planteavl VHL Bedste 1/3 Dårligste 1/3

Bruttoudbytte pr. ha 7.980 kr. 6.011 kr.Udsæd pr. ha 497 kr. 402 kr.Gødning pr. ha 286 kr. 278 kr.Planteværn pr. ha 591 kr. 519 kr.Diverse planteavl pr. ha 97 kr. 203 kr.Dækningsbidrag pr. ha 6.507 kr. 4.609 kr.

Når vi tager maskinerne med…Bedste 1/3

Dårligste 1/3

Maskinsaldo pr. ha 6.098 kr. 8.523 kr.

Maskinomkostninger pr. ha 2.302 kr. 3.240 kr.

Hvad gør de bedste bedre…?

• Har de bedre jord?

• Sprøjter de mere?

• Er de bare heldige?

• Har de større maskiner?

• Har de en bedre afgrødefordeling?

• Eller er det fordi, de er dygtige?

Hvad gør de bedste bedre?

• Har de bedre jord? – Ikke væsentlig forskel

• Sprøjter de mere? – Nej

• Er de bare heldige? – Måske, men jo mere man forbereder sig jo

heldigere er man

Hvad gør de bedste bedre?

• Har de større maskiner? – Nej

• Har de en bedre afgrødefordeling?– Måske, men den er ikke væsentlig forskellig

fra de dårligste

• Eller er det fordi de er dygtige? – Ja!!!! – Og du kan også blive dygtigere!

Konklusion for landmænd

• Der er et kæmpestort potentiale– I andre brancher kan så store forskelle ikke

forekomme – man går fallit længe inden– 500 kr kan hentes af ALLE

• Driftsledelse betyder ALT– Glem de dumme undskyldninger med vejret

osv – dem kan du ikke leve af

Planteavlskonsulentens arbejde

0

5000

10000

15000

20000

25000

30000

35000

40000

45000

1990 1995 2000 2004

MarkbesøgGødningsplaner

Vore styrker• Muligheden for tværfaglighed

– Bliver den udnyttet i praksis?– Kender du dine kunders DB, udbytte,

maskinomkostninger mm.?????

• Stor faglig indsigt– Bliver den omsat til brugbare råd?

Hvad er faglighed

• Landmand:– Noget konkret– Noget nyt– Noget kun jeg får– Noget jeg oplever der

flytter mig– Noget der VIRKER og

giver RENE marker

• Konsulent:– Noget velafprøvet– Noget

lovgivningsmæssigt forsvarligt

– Noget nuanceret– Noget økonomisk

optimalt

Hvad er faglighed?

• Giver vi landmanden det han vil have?

• Skal vi ændre opfattelse af ordet ”faglighed”?

• En fagligt dygtig konsulent afpasser rådgivningen efter kundetypen

En typisk planteavlskonsulent

• Ved lidt om det hele

• Har broget kundeskare

• Kommer til at mangle skarp profil

• Vi skal kigge på vores organisation…..

Skal alle lave alt?

• Per– 40 store kunder med

ens driftsform– Laver udelukkende

markrådgivning– Taler med hver kunde

mindst 3 gange om ugen

• Poul– Laver Backoffice

papirarbejde– Ved alt om et

regelområde– Administrer

indkøbsforening

Konklusion for konsulenter

• Der er nok at tage fat på…

• Vi skal ændre strukturen i rådgivningen– Produktionsrådgiverne skal MEGET mere i

marken

• Kampagnen er blot et startskud……– Den skal medføre markante og varige

ændringer i den enkelte konsulents hverdag

Nu skal vi videre

• Øg markindtjenigen gennem øget fokus

• Fælles indsats

• Hvordan kan det gøres – Ole Møller Hansen

• Sådan gjorde vi – Hans Raun