Magasinet Hjemløs 03/11

HjemløsMarts • 1/2011

Det muliges kunst- frivillige og velfærdenPortrætter af frivilligeMangel på varme hænderLuffe og Michael er netværksvenner

Den frivillige indsats hyldes i år, og der er fokus på de mange frivillige kræfter, der hver dag er engageret i atgøre noget for andre. Det er EU's Frivillighedsår, og i Danmark er det Socialministeriet, der skal sætte skubi og fokus på frivilligheden. Mange initiativer er sat i gang, og socialministeren lægger med civilsamfunds-strategien op til, at halvdelen af alle voksne danskere skal arbejde frivilligt i 2020. Forventningerne til, hvadfrivillige og de frivillige organisationer kan, vil ingen ende tage. Ord som innovation og nye metoder høresigen og igen. De frivillige repræsenterer om nogen de ’varme hænder’, der så ofte omtales som de vigtigstefor vores velfærdssamfund. De frivillige organisationer tager blandt andet stort ansvar i arbejdet med at hjælpehjemløse og socialt udsatte. Desværre bliver der ikke også sagt, at frivilligt arbejde naturligvis ikke er gratis,det koster penge at drive frivillige organisationer.

Den frivillige indsats er også en væsentlig del af arbejdet i Missionen blandt Hjemløse. Som en professionelorganisation er det væsentligt, at vi bakker op om det engagement og yder den nødvendige støtte og uddan-nelse, så de frivillige også er klædt ordentligt på til at være frivillige.

I Missionen har vi en stor og vidtfavnendeskare af frivillige, der yder en uundværlig ind-sats. Fra frivillige, der engagerer sig i bestyrel-sesarbejde, som besøgsvenner eller i voresnødherberg, til tandlæger og læger, der brugerderes fag til at arbejde frivilligt på MændenesHjem. Fælles for dem er, at de er helt nødven-dige. De frivillige skaber andre former for til-bud og yder en anden form for omsorg endden, det professionelle tilbyder, og derfor ersamspillet mellem den frivillige indsats og denpædagogiske og fagprofessionelle indsats påvores bosteder og øvrige tilbud så vigtig. Det handler ikke om, at frivillige er gratis arbejdskraft, men omforskellige tilgange til at hjælpe. I Missionen blandt Hjemløse ønsker vi at møde vores brugere som menneskerog ikke altid som borgere i det offentlige system.

Et velfærdssamfund, der ønsker innovation, nye metoder og professionelle organisationer, der bruger frivillige,skal turde ’sætte organisationerne fri’ og samtidig investere i deres arbejde. Gode investeringer giver godeafkast – jeg er sikker på, at investeringer i det frivillige sociale arbejde vil give rigtig gode afkast. Både for demange mennesker, vi hjælper i Missionen blandt Hjemløse, og i lige så høj grad for de frivillige, der har valgtat lægge kræfterne hos os. Men det vil være afkast, der ikke nødvendigvis kan måles og vejes i tal; men derimodbeskrives med ord som livskvalitet, nærvær, glæde, menneskelige relationer og tro på sig selv. Mød nogle afvores mange frivillige inde i bladet.

Hjemløs21. årg. nr. 1, 2011

Missionen blandt Hjemløse

SekretariatetGl. Køge Landevej 1372500 ValbyTlf. 3616 [email protected]

Redaktion:Mia Sørup (ansvar)Gitte FrydensbjergKaren Pedersen

Forsidefoto:Maja Lykketoft

Layout og tryk:Grefta Tryk

Oplag: 3.800

ISSN: 1903-2803

Hjemløs udkommer 4 gange om året

Abonnement er gratis – kontakt sekretariatet.For adresseændring kontakt venligstdet lokale postkontor.

Missionen blandt Hjemløse laver socialt hjælpearbejdeblandt hjemløse, ensomme og socialt vanskeligt stilledemennesker.

Frivillige i fokus

Af Mia SørupsekretariatslederMissionen blandt Hjemløse

” Et velfærdssamfund, der ønsker innovation, nye metoder og professionelle organisationer, der bruger frivillige, skal turde ’sætte organisationerne fri’ og samtidig investere i deres arbejde.

Foto: Jakob Boserup

3Hjemløs nr. 1 2011

massagen kan jeg give dem en bedre kropsbevidsthed og fornem-melse for dem selv. Massagen kan måske også give dem nogleredskaber at trække på, hvis de fx har problemer med deres tem-perament.

Hvad får du ud af dit frivillige arbejde?- Masser. Jeg kan godt lide, at de hjemløse er lidt ’skæve’. De ersjove mennesker, og de ser livet på en lidt anden måde. Det erogså med til at give mig nogle andre vinkler på livet. De givermig noget, så jeg kan se verden lidt anderledes, end jeg ellers villegøre. Samtidig er det rart at give noget til nogle andre mennesker.

Hvad er vigtigt for dig, når du arbejder frivilligt?- Når jeg går ind i en opgave, er det vigtigt, at jeg tror på den, ogat det er noget, jeg virkelig gerne vil. Når man engagerer sig fri-villigt, så forpligtiger man sig. Der er nogle mennesker i denanden ende, som har en forventning til én, og derfor skal mansørge for at være der og sørge for, at tingene er i orden. Det ervigtigt, at man er engageret og er ’på’ i forhold til den opgave,man har valgt at påtage sig. Man skal ikke gå ind i det halvt.

- gif

Hvorfor har du valgt at blive frivilligmassør på Kollegiet?- Jeg er vokset op med frivilligt arbejde, og siden jeg var 17 århar jeg lavet forskellige former for frivilligt arbejde både her-hjemme og i udlandet. Mit fokus har altid været på de grupperaf mennesker, der virkeligt har det svært. Jeg har hele tiden vidst,at når jeg var færdiguddannet massør, så ville jeg give den tjenestetil nogen, der umiddelbart ikke havde råd til det. At det varhjemløse, faldt let for mig.

Hvorfor det?- Jeg har gået på universitetet, hvor jeg skrev en opgave om hjem-løse. I den forbindelse boede jeg sammen med hjemløse i en pe-riode for at opleve deres verden. Så det var oplagt, at det blevhjemløse. Jeg synes også, at det er en meget overset gruppe, ognår de bliver omtalt, er det ofte for noget negativt – det provo-kerer mig. Det er en udsat gruppe, som virkelig har behov forhjælp.

Hvad motiverer dig?- Lysten til at hjælpe andre mennesker og være med til at givedem noget, som måske kan hjælpe dem videre i deres liv. Med

Det giver mig nogleandre vinkler på livet

Cathrine Thovtrup Larsen, 36 år, massør. Masserer hver 14. dag beboerne på Kollegiet Gl. Køge Landevej.

Foto: H

olger H

enriksen

4 Hjemløs nr. 1 2011

Hvorfor har du valgt at lægge energi og tid i bestyrelsesarbejde?- Jeg mener, at alle mennesker burde have en grundlovssikret rettil at have en god og sund bolig. Jeg er overbevist om, at det athave et hjem er en grundlæggende betingelse for at få et godt liv.Stort set hele mit arbejdsliv har jeg arbejdet med at bygge og ad-ministrere almene boliger. Da jeg sluttede arbejdslivet, var detnaturligt at bruge min viden til at arbejde med den voksendegruppe af hjemløse.

Hvad motiverede dig til at lave denne form for frivilligt arbejde? - Vi (Benny Flindts tidligere arbejdsplads, red.) byggede nogle’skæve boliger’ til mennesker, der havde svært ved at bo i en meretraditionel boligform. Nogle af beboerne kom faktisk direkte fraen bænk i Ørstedsparken. Ved indvielsen snakkede jeg med enaf dem. Glæden over, at han nu fik sit eget hjem, lyste ud af hansansigt. Den slags oplevelser er utroligt motiverende.

Foto: H

olger H

enriksen

Julefesten gav blod på tandenIrene Larsen, 35 år, advokat. Var i december med til at arrangere julefest for beboerne på Kollegiet Gl. Køge Landevej.

Hvorfor var du med til at arrangere en julefest på Kollegiet?- Min mand, Patrice, er canadisk statsborger og skulle lavenoget frivilligt arbejde for lettere at kunne få permanent op-holdstilladelse i Danmark. Vi valgte at gå ind i det som etfælles projekt og kastede os over julefesten, fordi vi beggegodt kan lide at arrangere, lave mad og varte folk op. Så detvar oplagt at hjælpe på den måde.

Hvorfor valgte I netop et projekt for hjemløse?- Vi ville gerne engagere os i noget, der på en eller andenled var tæt på vores egen hverdag. Selvom hjemløse selvføl-gelig lever et meget anderledes liv end os, så er det at værehjemløs alligevel noget, vi kan forstå og forholde os til.

Hvad fik I ud af det?- Det var skægt at være med til festen. Vi havde ikke rigtigthilst på beboerne før, så det var sjovt at møde og snakkemed dem. Vi fik et godt indtryk af, hvem der bor på Kol-legiet, og hvad det vil sige at være hjemløs. Det er tydeligt,at der er tale om en meget forskellig gruppe mennesker.

- På sigt vil jeg gerne engageres i et projekt, hvor jeg kankomme jævnligt i huset og lære folk bedre at kende. Jule-festen har givet mig blod på tanden i forhold til at engageremig mere i frivilligt arbejde.

- gif

Man hører ofte, at bestyrelsesarbejde er kedeligt – er det en myte?- Jeg har altid villet være med til at påvirke beslutninger, og deti sker højeste grad i bestyrelserne, uanset om det er i Missionenblandt Hjemløse, der hvor man bor eller i sportsklubben. Besty-relsesarbejde er spændende og absolut ikke kedeligt!- ms

Alle har ret til et sted at boBenny Flindt, 68 år, forhenværende direktør, nu pensionist. Næstformand i Missionen blandt Hjemløse og formand for styregruppen for det opsøgende arbejde.

Foto: P

rivat


Hver anden skal være frivilligAlle nulevende danskere er opfostret med demokrati og ytrings-frihed, og det såkaldte civilsamfund har været en motor i udvik-lingen af den danske velfærdsstat. I starten af forrige århundredevar det børnehjem og fattiggårdene, som civilsamfundet og detprivate initiativ stod fadder til. Siden er en skov af medlems -baserede foreninger og frivillige organisationer kommet til. Ogda Bistandsloven kom i 1976, blev en lang række af borgernessociale rettigheder og velfærdsydelser direkte skrevet ind i lovgiv-ningen.

I modsætning til situationen i Ægypten, er det ikke folket ellercivilsamfundet, men den danske stat personificeret ved social -minister Benedikte Kiær (K), der med civilsamfundsstrategiennu appellerer til den frivillige sektor. Danmark skal ikke bare

Af Thomas Hye-Knudsen, journalist

Langt fra en mennesketom Christiansborg Slotsplads – nærmerebetegnet 3.209 kilometer i fugleflugtslinje igennem EU's luft-rum – har flere end en million mennesker stået samlet på Tahrir-pladsen i Ægypten – mænd, kvinder og børn. De errepræsentanter for et civilsamfund, der ikke er blevet set ellerhørt. De kræver en diktators afgang og råber på ytringsfrihed,foreningsfrihed, demokrati og reformer. De har fået nok – og gøroprør. De kender ikke til frie valg – hverken til parlamentsvalg,frit sygehusvalg, skolevalg eller daginstitutionsvalg. De har i årtierforsøgt hver især at klare sig selv – og har overlevet ved at hjælpehinanden og deres nærmeste.

Ægyptens civilsamfund er et andet end det danske.

Foto: H

olger H

enriksen

Kolde kendsgerningerog varme hænder

Det danske velfærdssamfund er udfordret i en sådan grad, at staten nu appellerer til, at alle danskere gør en ekstra indsats. En af målsætningerne i regeringens civilsamfundsstrategi er, at hver anden dansker i 2020 skal engagere sig i frivilligt arbejde – ikke mindst i den sociale sektor, hvor der er underskud af varme hænder.

Foto: Lars Pauli, Scanpix


skyldes, at staten har et finansieringsproblem, som knytter sig tilstore ændringer i befolkningssammensætningen. Vi lever læng-ere, så antallet af ældre stiger markant. Og samtidig er der flere,der forlader arbejdsmarkedet, end der kommer til. Så der bliversimpelthen mangel på varme hænder til at sikre omsorgen for desvageste, siger Lars Skov Henriksen.

Kunder i velfærdsbutikkenHan påpeger, at staten selv bærer et vist ansvar for udviklingen,fordi borgerne igennem mange år er blevet vænnet til at havemeget store forventninger til, hvad velfærdssamfundet skal levereog løse af opgaver. Der er kommet en form for krævementalitet.

- Borgerne er blevet til kunder i ’velfærdsbutikken’. For politi-kerne bliver vi opfattet som potentielle vælgere, der kan indtagesærstandpunkter, afhængigt af vores situation og position i sam-fundet. Og i takt med den stigende efterspørgsel på specialiseredesundhedsydelser er det vanskeligt for politikerne at prioritere ognavigere.

Lars Skov Henriksen mener eksempelvis, at det virker absurd,at man indfører behandlingsgaranti på knæoperationer, samtidigmed at man skærer ned på mere almene og generelle områder.Paradoksalt nok bliver sådanne beslutninger ofte truffet efter presfra nogle af civilsamfundets organiserede aktører.

- Der er hård konkurrence imellem de såkaldt ’gode sager’ hvorpolitikerne hele tiden skal stå på mål for forskellige interesse-organisationers kritik. Man kan fx ikke komme af sted med atforeslå at nedprioritere indsatser på ældreområdet, uden at ÆldreSagen straks melder sig, siger han.

Socialområdet halterMålet om, at hver anden dansker skal engagere sig i frivilligt ar-bejde, er ambitiøst, hvis man ser på engagementet på det socialeområde. På kultur- og fritidsområdet, som er domineret af lan-dets sportsklubber, er det ulønnede frivillige engagement oppepå 35 pct., mens kun seks ud af hundrede danskere arbejder fri-villigt i de varme hænders univers. Det skal civilsamfundsstrate-gien rette op på. Spørgsmålet er, om den mobilisering kan findested?

Lars Skov Henriksen er optimist, da han ser en stigende inter-esse både blandt ressourcestærke unge og ældre.

- Der er sket en vækst i det frivillige, sociale engagement. Flereældre er friske, selvom de er oppe i alderen. Det gælder ogsåmange tidligere ansatte i den offentlige sektor, der har erfaringerog viden inden for social- og sundhedsområdet, og som nu om-sætter deres kompetencer i frivilligt arbejde. Og ser vi på de unge,er deres interesse for det sociale ikke blot for at pynte på cv'et. Ikraft af deres uddannelser orienterer de sig også imod det frivil-

være en velfærdsstat, hvor det offentlige er garanti for de bedsteløsninger, men et velfærdssamfund, hvor samfundsborgerne per-sonligt, og de frivillige organisationer i almindelighed, skal haveen mere central rolle. Regeringen håber, at strategien fører til, athalvdelen af alle danskere i 2020 udfører frivilligt arbejde.

Mangel på varme hænderAt det er regeringen, der sætter det frivillige arbejde og engage-ment på dagsordenen i Danmark, skal ifølge Lars Skov Henrik-sen, socialforsker og professor på Aalborg Universitet, ses isammenhæng med de konkrete udfordringer, som vores samfundstår overfor.

- Det bliver sagt meget klart og tydeligt, at det drejer sig om atfremme det personlige ansvar og det sociale engagement. Det

” Der er hård konkurrence imellemde såkaldt ’gode sager’ hvor politikerne hele tiden skal stå på mål for forskellige interesse-organisationers kritik.

Lars Skov Henriksen, professor, Aalborg Universitet

Frivilligt arbejde

• Hver tredje voksne dansker arbejder frivilligt i dag.Langt de fleste på kultur- og fritidsområdet. 6 pct. yderen frivillig social indsats.

• 30-49-årige børneforældre med fuldtidsarbejde laverhyppigst frivilligt arbejde. Mindst aktive er ældre og folkuden en erhvervsuddannelse. På det sociale område erdet dog særligt de ældre og folk med en lavere uddan-nelse, der er frivillige. Langt de fleste er kvinder.

• De frivillige bruger i gennemsnit 17 timer om månedenpå deres arbejde.

• De fleste frivillige engagerer sig for at løse bestemte op-gaver eller fremme bestemte interesser snarere end fordide er drevet af social indignation.

• Der er ca.100.000 frivillige organisationer, selvejende in-stitutioner og foreninger i Danmark. Lidt under halv-delen har lønnet arbejdskraft, men betragtes somnonprofit, fordi deres formål ikke er at tjene penge tilejerne. De er organiseret som medlemsbaserede forenin-ger, almennyttige fonde eller foreninger. 8000 er selv-ejende institutioner, børnehaver, friskoler, plejehjem ogherberger m.fl.

• I 2003 omsatte de frivillige organisationer for ca. 96 mia.kr. Lægger man værdien af den frivillige og ulønnede ar-bejdskraft oveni, bliver omsætningen forøget med 35mia. kr. – eller det samme, som kommunerne bruger påældreområdet et helt år.

• Lidt under halvdelen af de frivillige organisationers ind-tægter kommer fra staten og kommunerne, der primærtkøber uddannelse, pleje og omsorg.

Kilder: Danmarks Statistik. Frivillighed og Nonprofit iDanmark, SFI, 2006. Frivillig Forum. Politiken.


lige sociale arbejde. Her kan de få nogle kompetencer, som detformelle uddannelsesforløb har svært ved at give, siger Lars SkovHenriksen og nævner fx arbejde med voldsramte kvinder oghjemløse.

Nærkontakt til udsatte borgereDen ambitiøse civilsamfundsstrategi har fået knubbede ord medpå vejen. Kritikerne påpeger risikoen for, at offentlige velfærds-opgaver stille og roligt luskes over på de frivillige organisationer,som så ender med at stå med ansvaret.

Præsident i Røde Kors Susanne Larsen er formand for Frivil-ligrådet. Rådet kom i april med deres eget bud på, hvordan mansikrer det frivillige arbejde bedre rammevilkår, uden at give købpå områdets uafhængighed og frihed. Frivilligrådet er ikke statenstalerør, men er nedsat til at rådgive socialministeren og Folketin-get om, hvordan civilsamfundet kan bidrage til fremtidens vel-færd.

- De frivillige skal ikke overtage det offentliges ansvar og for-pligtelser, men være et supplement. Der er mange eksempler på,at frivillige organisationer og private initiativer får skabt kontaktog udvikler tilbud til borgere, som det offentlige aldrig ville værei stand til, siger Susanne Larsen. Hun nævner blandt andet etinitiativ som Muhabet, et værested, der har udviklet særlige me-toder og kompetencer for psykisk syge og sårbare indvandrere.Det samme gælder særlige tilbud til misbrugere og hjemløse, somdet offentlige system ikke evner at få kontakt til, og hvor detkommunale system heller ikke det sted, som de berørte grupperselv opsøger.

Rigide regler spænder benFrivilligrådet peger i sine anbefalinger på en række områder, hvorstaten bliver nødt til at slippe noget af kontrollen, hvis de frivil-lige og frivilligorganisationernes potentiale skal udfolde sig.

Fx mener Susanne Larsen, at der er brug for at få ændret de ri-gide dagpengeregler, som gør det kriminelt for arbejdsløse at

” Folk føler sig mistænkeliggjort, når de fortæller jobcentret, at delaver frivilligt arbejde. Dagpengereglerne underkender,hvor vigtigt det er at holde folk igang med noget, der giver meningog selvværd.

Susanne Larsen, formand for Frivilligrådet

Hvilke hænder skal

bære fremtidens

velfærdssamfund?

Illustration: Jens Hage


EU’s Frivillighedsår blev skudt i gang i Budapest den 8. ja-nuar. Året skal bruges til at anerkende den frivillige indsats,men skåltaler er ikke nok. Både vicekommissær for bl.a. ci-vilsamfundet Vivian Reding og EU-parlamentariker MarianHarkin slog fast, at vi skal sikre bedre rammer for, at de fri-villige kan udføre det arbejde, de har lyst til og interesse for.Stive regler, som eksempelvis den danske om, at efterlønnereog arbejdsledige ikke må arbejde mere end fire timer frivilligtom ugen, skal ændres. Det skal være attraktivt for alle i EUat engagere sig; også på tværs af landegrænser.

Kreative frivilligePå den danske hjemmebane holdt Frivilligrådet åbningskon-ference den 31. januar på AFUK – Akademiet For UtæmmetKreativitet. Der var spændende taler, diskussioner og forry-gende akrobatik, der viste, at hvis man tør vovestykkerne, såer meget muligt!

Scenen var sat for at diskutere medborgerskab, velfærds-samfundets udvikling, samarbejde mellem kommuner og fri-villige, kreativitet og mangfoldighed. Socialministeren deltog,fagfolk, kommunale embedsmænd og mange fra hele den fri-

villige verden var med. Helt konkret blev det meldt ud, atden 30. september bliver national frivillighedsdag.

Læs mere om Frivilligåret og de mange aktiviteter påwww.frivillighed2011.dk

- ms

bruge noget af deres alt for meget fritid til at engagere sig i frivil-ligt arbejde.

- Folk føler sig mistænkeliggjort, når de fortæller jobcentret,at de laver frivilligt arbejde. Dagpengereglerne underkender, hvorvigtigt det er at holde folk i gang med noget, der giver meningog selvværd. Igennem frivilligt arbejde kan de både etablere net-værk og vedligeholde og få nye kompetencer, som kan føre til engenvej til arbejdsmarkedet, siger hun.

Økonomien halterI regeringens udspil er der afsat 100 mio. kroner over fire år tilat hjælpe strategien på vej. Pengene kommer fra satspuljemidler,som ellers er øremærket til at hjælpe de mest socialt udsatte. Sats-puljen er i forvejen stærkt beskåret, hvilket har ført til flere luk-ninger af projekter for målgruppen. Susanne Larsen ogFrivilligrådet mener, at hele økonomien omkring det frivillige ar-bejder kræver en grundig diskussion.

- Vi bliver nødt til at nytænke og forenkle finansieringen afområdet, hvis ambitionerne skal føres ud i livet. I dag er der etvæld af forskellige indgange til at søge støtte til initiativer og pro-jekter, men der er ingen sikkerhed. Og selv de større organisa-tioner og foreningers drift kan kun hænge sammen, hvis de fårdel i projektmidler, siger Susanne Larsen.

Rådet arbejder p.t. med et udspil til en fremtidig finansierings-model med anbefalinger om fordelingskriterier., som efterføl-gende skal diskuteres med de frivilliges organisationer.

Europæisk FrivillighedsårEuropæisk år for frivilligt arbejde 2011

Civilsamfundsstrategien ogFrivilligrådets reformoplæg

Civilsamfundet og de frivillige organisationer skal inddra-ges systematisk i arbejdet med socialt udsatte grupper.Halvdelen af befolkningen skal være engageret i frivilligtarbejde i 2020, og investering i civilsamfundet skal styrkes.Dette er nogle af de mål, regeringen fremsætter i civilsam-fundsstrategien fra oktober 2010.

Regeringen har over de næste fire år afsat 100 mio. kr., derskal få flere mennesker til at engagere sig i at hjælpe de mestsocialt udsatte borgere. I praksis får de frivillige sociale or-ganisationer en central rolle, da det er igennem dem, detfrivillige engagement i befolkningen kommer til udtryk.

Civilsamfundsstrategien bygger til dels på anbefalinger fraFrivilligrådet. Rådet, der består af en række repræsentanterfra de frivillige organisationer, kom sidste år med et budpå, hvordan man kan skabe et stærkt velfærdssamfund sam-men med borgerne.

Læs mere om civilsamfundsstrategien på www.sm.dkLæs mere om Frivilligrådets reformoplæg på www.frivilligraadet.dk

Den danske åbningskonference for Frivillighedsåret bød på taler,diskussioner og akrobater, der viste vej for det muliges kunst.

Foto: M

aja Lykketoft


Af Thomas Hye-Knudsen, journalist

Mens arbejdsløsheden i 2010 nåede et historisk nulpunkt, og ar-bejdsgiverne råbte på kvalificeret arbejdskraft, var arbejdsmar-kedschef Knud Aarup i gang med at skrive sin omdiskuteredebog Frivillighedens Velfærdssamfund. Da den udkom i septem-ber, var hans budskab endnu mere aktuelt.

- Om der er vækst eller recession ændrer ikke stort på virkelig-heden for fem sjettedele af befolkningen, men for den sidstesjettedel bliver ondt bare værre. I de sidste 20 år er det gået nedad bakke for dem. Den reelle fattigdom og uligheden er stegetmarkant, og vores skattefinansierede velfærdssamfund formår til-syneladende ikke at yde disse mennesker basal tryghed og om-sorg, siger Knud Aarup.

Han ser ingen andre reelle muligheder end at få sætte en storfrivillig-mobilisering i gang. Han efterlyser nytænkning og størrekommunalt mod til at slippe de frivillige kræfter løs. Det gælderogså mod til at give de frivillige og selvejende institutioner merereel frihed.

De selvejende institutioner har været under pres de senere år.Der bliver færre og færre af dem, og de bliver mere og mere sty-rede og regulerede.

Mistillid, kontrol og bureaukratiI sin bog nævner Knud Aarup nogle konkrete problemer, somgennemsyrer den offentlige sektor. Forhold, som har betydning,når kommunerne laver driftsoverenskomster med private, selv -ejende institutioner, uanset om det er plejehjem, daginstitutionereller bo- og væresteder for hjemløse og socialt udsatte: Et ubærligtstyringssystem, bureaukratiet og kontrollen.

Sæt de selvejendeinstitutioner fri

Knud Aarup er social- og arbejdsmarkedschef i Randers Kommune og aktuel med bogen FrivillighedensVelfærdssamfund. Fra sin egen hverdag kender han til de kommunale udfordringer, når det handler om at få skattekronerne til at virke til gavn for de mest socialt udsatte.

- Det er, som om der mangler tillid. I stedet for at koncentreresig om at udvikle politikker og fokusere på at sikre rammerne erkommunalpolitikerne mere optaget af at detailstyre. Det er ikkekun målene, som bliver beskrevet. Det er også meget præcise an-visninger på de måder, opgaverne skal løses på. Servicedeklara-tioner har ødelagt meget nytænkning, mener Knud Aarup.

Kommunale partnerskaberHan griber gerne i egen kommunale forvaltningsbarm for at fåvirkeliggjort nogle af sine visioner for det frivillige engagementmed det formål at sikre velfærdssamfundets overlevelse.

På et kommunalt drevet hospice i Randers arbejder frivilligeog professionelle sammen om at levere et særligt tilbud, somkommunen af egen drift ikke ville være i stand til at tilbyde. OgKnud Aarup har personligt engageret sig i af få erstattet en drifts-overenskomst med et partnerskab mellem den selvejende insti-tution Ladegården, et bosted for hjemløse i Randers, der drivesaf KFUK’s Sociale Arbejde.

- Jeg håber, at vi kan udvikle en partnerskabsmodel, som ogsåkan udvikle den kommunale tankegang, så vi kan komme i øjen-højde med institutionens virkelighed, fortæller Knud Aarup ogtilføjer med et glimt i øjet: Så kunne de også slippe for at væretvunget til at være en del af kommunens indkøbspolitik ...

Knud Aarup: Frivillighedens velfærdssamfund. Forlaget Frydenlund. Udkom den 20. september 2010

Kommunerne skal væremere modige og slippe defrivillige kræfter løs,mener social- og arbejds-markedsdirektør KnudAarup fra Randers.

” Det er, som om der mangler tillid. I stedet for at koncentrere sig omat udvikle politikker og sikre rammerne er kommunalpolitikernemere optaget af at detailstyre.

Knud Aarup, social- og arbejdsmarkedsdirektør, Randers Kommune


40-årige Luffe havde boet på Kollegiet i lidt over et år, og før deti kortere og længere perioder på gaden og hos familie og be-kendte, så det var lidt af et spring at skulle flytte for sig selv. Der-for fik han tilbud om at få en frivillig netværksven, der kunnebesøge ham en gang om ugen og hjælpe ham med at kommegodt fra start i den nye tilværelse. Det sagde han uden særligmange overvejelser ’ja, tak’ til. Og det var sådan, han blev ’mat-chet’ med Michael.

- Når man kommer ud i egen lejlighed, kan det godt være sværtat vænne sig til alt det praktiske som opvask, oprydning, tøjvaskosv., og så er det jo rart at have en netværksven. Hjemmet skaljo se ordentligt ud, og det kan han hjælpe mig lidt med. Samtidiger det rigtig rart at have Michael at tale med om forskellige ting– jeg har ligesom ham at læne mig lidt op ad, siger Luffe.

Et blik ind i en anden verdenFor 47-årige Michael var det netop det at kunne hjælpe en tidli-gere hjemløs i den ofte svære overgang fra botilbud til egen bolig,han fandt spændende, da han valgte at blive frivillig netværks-ven.

- Jeg har nogle ressourcer, som jeg gerne vil bruge til at yde oggive noget til en person, der har behovet. Samtidig har det givetmig en indsigt i en helt ny verden. Jeg har oplevet at blive lukketind i et andet menneskes liv, og det er en rigtig god oplevelse.Det har givet mig en forståelse og indsigt i hjemløses situationog deres liv, siger Michael, der er uddannet pædagog og har enmasse erfaring med frivilligt arbejde med i bagagen.

Helt konkret har Michael hjulpet Luffe med forskellige prak-tiske ting i hans lejlighed. Han har hængt nogle kasser op på væg-gen og hjulpet med vasketøjet, men tiden sammen er mestendelsgået med at snakke og drikke kaffe og gå lange ture i Luffes nyenærmiljø.

Tekst og foto: Gitte Frydensbjerg, Missionen blandt Hjemløse

Det er en grå og råkold formiddag i slutningen af januar. Inden-for i Hjemløsehuset i Københavns nordvestkvarter er der ander-ledes lunt og hyggeligt. Oluf – ”Luffe” – Andersen og MichaelSmith-Petersen slår sig hjemmevant ned ved et af de runde bordei cafeen med en kop kaffe. De mødes tit her i Hjemløsehuset tilen kop kaffe og en snak. I dag har vi sat dem stævne.

Hjælp til selvhjælpLuffe og Michael er netværksvenner, de har mødt hinanden gen-nem Missionen blandt Hjemløse.

Indtil for nylig boede Luffe på Kollegiet Gl. Køge Landevej. Iefteråret 2010 fik han tilbud om at skifte sin midlertidige tilvæ-relse her ud med en mere stationær; det i form af en toværelseslejlighed i Nordvest.

”Det er godt, at haveen at læne sig op ad”

40-årige Luffe og 47-årige Michael Smith-Petersen er netværksvenner. Begge nyder godt af venskabet,som er kommet i stand via Missionen blandt Hjemløse.

Frivillige besøgs- og netværksvenner

Missionen blandt Hjemløses besøgs- og netværksordninger for beboere og tidligere beboere på Kollegiet Gl. KøgeLandevej. Som frivillig netværksven bliver man tilknytteten tidligere beboer, der er flyttet ud i egen bolig, og somfrivillig besøgsven en nuværende beboer.

Tilbuddet er målrettet beboere, der ikke har et særligt stortsocialt netværk, og/eller af andre årsager kan have glædeaf at få besøg af en ressourcestærk frivillig en gang omugen eller hver 14. dag.

P.t. er der ca. 40 frivillige besøgs- og netværksvenner. Debliver klædt på til opgaven gennem kurser og møder, defår løbende sparring og kan udveksle erfaringer med deøvrige frivillige.

Hvis du er interesseret i at høre mere om ordningen, såkontakt udviklingskonsulent Gitte Frydensbjerg:

[email protected] eller tlf. 3125 1265 eller 8832 7879.

” Det har givet mig en indsigt i en helt ny verden. Jeg har oplevet at blive lukket ind i et andet menneskes liv.

Michael Smith-Petersen, frivillig netværksven


planer om at komme af sted på nogle flere ture ud i byen og be-nytte sig af nogle af de gratis tilbud, som Missionen blandtHjemløse stiller til rådighed. Det er bl.a. billetter til museer, Ti-voli og andre kulturtilbud i København.

Det går begge vejeDer er ingen tvivl, at de to netværksvenner holder af hinandensselskab. Stemningen om bordet er både jovial og munter, ogsnakken er livlig. Michael og Luffe har ikke fortrudt, at de sagde’ja’ til hinanden.

Det har gjort indtryk på Michael, at Luffe har overskud til athjælpe andre, selvom han selv befinder sig i en svær livs-situation.

- Du er et rigtigt godt menneske, der gør en masse gode tingfor andre, siger han henvendt til Luffe. - Hvis du ser en mandpå gaden, så er det dig, der går hen til ham og spørger, om der ernoget, du kan hjælpe ham med.

- Når jeg er sammen med Luffe, får jeg en masse igen, som jegkan bruge i forhold til min egen tilværelse, fortæller Michael.

Luffe oplever omvendt, at Michael er med til at gøre hans hver-dag mere tryg, og at han kan bruge ham til at tale med og støttesig til, hvis noget er svært. Som han siger:

- Nu har jeg ikke så mange venner, men at møde Michael ersom at have fået en ekstra ven.

Vi har masser af tidNormalt mødes Luffe og Michael nogle timer hver onsdag, ogde har lige fra starten været enige om, at det ikke skulle gå forstærkt. De ville lige så stille bruge tid på at lære hinanden atkende.

- Det her er jo ikke et kommunalt projekt, der lige pludseligstopper. Vi har muligheden for at bygge et venskab op, og dethele skal ikke ske på en gang, for vi har masser af tid. De førstegange mødtes vi her i Hjemløsehuset, men efter vi har lært hin-anden bedre at kende, mødes vi også hjemme hos Luffe, fortællerMichael.

Luffe har stadig nogle forskellige praktiske projekter i lejlighe-den, som han gerne vil have Michaels hjælp til. Ellers har de to

Luffe (tv.) og Michael tager sig god til at bygge venskabet op. De mødes som regelhver onsdag. Drikker kaffe, snakker om mangt og meget og går lange ture sammen.

” Nu har jeg ikke så mange venner,men at møde Michael er som athave fået en ekstra ven.

Luffe, tidligere hjemløs


mio. kr. til at finansiere den. Et af formå-lene med strategien er, at vi i langt højeregrad inddrager de frivillige i det sociale ar-bejde og giver plads til de ideer, de frivil-lige har.

- Vi er helt klar over, at det ikke er gratisat organisere de frivillige, men kravene tildokumentation vokser ikke – tværtimod.Vi lytter til de frivillige foreningers ønskerom en forenkling af dokumentationskra-vene. Derfor vil vi fremover sikre en størresammenhæng mellem de krav, der bliverstillet til dokumentation, og det, forenin-gerne søger om penge til.

tige for sammenhængskraften i vores sam-fund og vores fællesskab – det er grundentil min ambitiøse målsætning.

Har vi råd til alle de frivillige?Det er ikke gratis at have fri-

villige og organisere dem. Hvordanskal det frivillige arbejde finansie-res?

- Regeringen har lanceret en national ci-vilsamfundsstrategi, som jeg er rigtig gladfor. Og der følger penge med. Satspulje-partierne er blevet enige om at afsætte 100

Af Mia Sørup, Missionen blandt Hjemløse

EU’ Frivillighedsår er netopgået i gang – hvad skal vi i

Danmark have opnået, når vi nårdecember, og året slutter?

- Der to helt overordnede konkrete mål,vi meget gerne skal opnå med EU’s Frivil-lighedsår. Vi skal skabe opmærksomhedom alt det frivillige arbejde, der udføres iDanmark. De frivillige fortjener at bliveanerkendt for den store indsats, de yder.

- Frivillighedsåret skal også bruges til atrekruttere nye frivillige. Der er mangedanskere, som gerne vil arbejde frivilligt –besøge ældre på et plejehjem eller tage ensnak med en hjemløs over en kop kaffe pådet lokale værested. Frivillighedsåret kanforhåbentlig være den anledning, der gør,at alle, der overvejer at blive frivillige, tagerspringet og bliver en del af den frivilligeverden. Det ville glæde mig meget.

Regeringen har et mål om, at halvdelen af alle danskere

skal udføre frivilligt arbejde i 2020.Hvorfor er det så stort et ønske?

- I øjeblikket udfører over hver tredje dan-sker frivilligt arbejde. Kvit og frit. Det erudtryk for et brændende engagement. Ogjeg hører tit fra de frivillige, at det giverdem en stor glæde og mening at gørenoget for andre uden at få penge for det.Jeg ønsker, at endnu flere kommer til atopleve denne glæde ved frivilligt arbejde.Og dem, der modtager hjælpen, sætterstor pris på, at de frivillige vil gøre en for-skel for dem af ren og skær lyst.

- Med andre ord, så er de frivillige vig-

Frivillige er vigtigefor fællesskabetSocialminister Benedikte Kiær (K) er også minister for det frivillige sociale arbejde. Vi har spurgt hende, hvad hun forventer at få ud af Frivillighedsåret, og hvordan hun ser de frivilliges rolle i velfærdssamfundet.

1

2

3

Foto: Jens Nørgaard Larsen, S

canpix


Der er meget fokus på demanglende hænder i fremti-

dens velfærdssamfund, og der erfra flere sider udtrykt en bekymringfor, at frivillige skal overtage det offentliges opgaver. Hvordan for-holder du dig til den bekymring?

- Jeg kan godt forstå bekymringen, menden er altså grundløs. Det er vigtigt formig at understrege, at de frivillige ikke skalovertager offentlige kerneopgaver i voresvelfærdssamfund. Meget af plejeindsatsenpå ældreområdet kræver mere end stortengagement og et godt hjerte – det kræverogså faglig ekspertise fra offentligt ansatte.Men de frivillige er vigtige, fordi de kannoget andet, end det offentlige kan. Demøder borgeren på en anden og måskemere ligeværdig måde. Sådan opleves detaf mange. Og det er der brug for.

I forhold til hjemløse er dermange faglige indsatser på

området – hvad mener du, at frivil-lige kan bidrage med for dennemeget socialt udsatte gruppe?

- Jeg vil gerne understrege, at der ikke ernoget, de frivillige skal lave. Den frivilligeindsats skal være drevet af lyst og engage-ment. Det er netop det, som gør den tilnoget særligt. At hjemløse kan møde fri-villige, der taler med dem i varmestuen,fordi de har lyst – dét er det vigtigste. Defrivillige har taget initiativ til mange vig-tige indsatser – blandt andet ProjektUdenfor, hvor frivillige kører mad ud tilhjemløse. Der er også frivillige, som harvagt på nødherberger og er parate til athjælpe om natten, og frivillige dyrlæger,som tilser de hjemløses hunde. Ligesomder er frivillige tandlæger, der hjælper dehjemløse. De indsatser skal vi værdsætte.

Har du selv lavet frivilligt socialt arbejde?

- Det frivillige arbejde, som jeg udførernu, er i min bonussøns cross-klub – somflagpost, og når der skal sørges for ungernetil stævnerne. Her er det tydeligt, hvor vig-tigt det frivillige engagement er for atskabe gode sociale rammer for børnene ogfor at drive en sportsklub. Ellers har jeg enlang liste over frivilligt arbejde, som jeg vilkaste mig over, når min bonussøn rykkervidere fra cross-klubben.

4

6

5

Uden Englevinger– fortællinger fra det frivillige arbejde

Stil ti danskere op på række,og mindst én af dem arbej-der frivilligt og ulønnet i enhumanitær organisation.Hvad er deres drivskraft,motivation og erfaringer?

I bogen ”Uden engle-vinger” portrætterer LeneMøller Jensen 11 dan-skere, der er engageret ifrivilligt socialt arbejde.Det er en blanding afkendte danskere og helt'almindelige' menne-sker.

En af dem er WiwiThorhauge, som erfrivillig tandlæge vedtandlægeklinikkenBisserne på Mændenes Hjem på Vester-bro. Her arbejder hun 4-5 timer om ugen, når hun ikke passer sinegen tandlægepraksis i Ordrup lidt nord for København.

Bisserne yder gratis tandlægehjælp til hjemløse og socialt udsatte.Men arbejdet handler om mere end at reparere tænder. Det fortællerWiwi Thorhauge om i bogen:

”Man kan leve sit liv i en beskyttet verden uden at se noget væmme-ligt (…) her på Mændenes Hjem oplever man så meget ynk og elen-dighed. Jeg troede faktisk ikke, at man kan komme så langt ned i lilleDanmark – men det kan man. Her er tumult, slagsmål, gråd, skrig –her er alt , og her er mennesker, der har det meget meget ringe. Somsimpelthen ikke har et værdigt liv.”

”Jeg ved, at jeg ikke kan redde verden, jeg kan gøre min lille del,mere kan jeg ikke, og det ville være destruktivt, hvis jeg forsøgte andet.Men det er ikke kun filantropi! Det er også givende at få lov til atkomme her, og vi har vel alle brug for at føle os som gode mennesker,og det får man altså lov til her!”

God inspiration til andreI bogen kan du også læse om tidligere fodboldspiller Ebbe Sands ind-sats for at bryde tabuet om kræft, om direktør Stine Bosses arbejdeblandt Afrikas fattige børn, om pensionist Ole Jensen, der vågner overdøende – og om syv andre engagerede danskere.

Beretningerne i ”Uden engelvinger” er meget personlige, og bogenviser tydeligt mangfoldigheden og diversiteten i det frivillige arbejde iDanmark. Bogens portrætter suppleres med fakta, historie og temasiderom fænomenet frivilligt arbejde.

Bogen giver god inspiration til, hvorfor man kan engagere sig i atgøre noget, der rækker længere ud end en selv.

Lene Møller Jørgensen: Uden englevinger – fortællinger fra det frivilligearbejde. LR Business 2010.

- ms


lede det om at give dem en god oplevelse, og det gælder også formine kollegaer. Der var en hel særlig energi blandt medarbej-derne, alle var så glade. For os handlede det ikke om pr, men derkom meget medieomtale af arrangementet, og jeg blev helt rørt,da jeg så TV-Lorry om aftenen. Der har været så mange negativehistorier om hjemløse, og derfor var det godt med en god nyhed.

- Det var fantastisk at være med til, og jeg vil gøre mit til, at vibliver ved med at holde den slags arrangementer. Vores initiativkan måske smitte af på andre virksomheder.

Hvad er vigtigt for dig, når du arbejder frivilligt?- At jeg ikke gør det, fordi jeg har en bagtanke om selv at opnånoget med det. Det skal ikke handle om at puste mit ego op.Man skal hjælpe andre, og det skal være kærligt ment.

- gif

Hvorfor var du med som frivillig ved julefrokosten?- Jeg syntes, det var en rigtig god idé – en rigtig hjertesag. Detvar skibets personale, der tog initiativet til det, og jeg synes, deter godt, at man af og til stopper op og gør noget godt for andre.Vi gjorde noget for en gruppe mennesker, der befinder sig i enlangt vanskeligere situation, end vi gør. Som en sidegevinst vardet også med til at skabe en rigtig god energi i personalegruppen.

Hvorfor valgte I at gøre noget for netop hjemløse?- Jeg ved ikke, hvor idéen kom fra, men at blive hjemløs kan skefor os alle. Man skal ikke bare sige, at de hjemløse skal tage sigsammen. Det er mennesker, der har behov for varme, omsorg oghjælp. Det var isnende koldt udenfor, og de er hver dag i en si-tuation, der er svær at tackle. Derfor var det rart at give dem denoplevelse.

Hvad fik du ud af det?- Jeg gjorde det ikke for selv at få noget ud af det. For mig hand-

Jeg håber, det kansmitte af på andre Elisa Herup, 45 år ansat ved DFDS som DTP’er. Var med til at arrangere en stor julefrokost for brugere og beboere i Missionen blandt Hjemløse på en af DFDS’ færger.

foto: P

eter Hove Olesen, Polfoto

Foto: privat


foto: P

eter Hove Olesen, Polfoto

Foto: privat

Hvorfor lavede du en tøjindsamling?- Det blev tidligt meget koldt, og jegtænkte på alle de mennesker, der ikkehavde et sted at bo eller varmt tøj. Jegsendte en mail ud til nogle få venner omat gå deres skabe og lofter igennem eftervarmt tøj, de kunne undvære. Alle vendtetilbage med eget og venners tøj, og så blevdet stort. Jeg lånte Café Ludwigsens loka-ler på Vesterbro og oprettede en begiven-hed på Facebook. Kort efter havde ca.26.000 modtaget mailen om tøjindsam-lingen.

Hvorfor valgte du lige at hjælpehjemløse?- Jeg har altid haft en særlig omsorg forhjemløse. Nok mest fordi jeg eller min fa-milie aldrig har manglet noget. De hjem-

Godt at vide, der er brug for migBirgit Dehnhardt, 62 år, efterlønner og frivillig i nødherberget Nattely.

Hvorfor har du valgt at lave lige dit frivillige arbejde?- For et år siden var der en koncert på Rådhuspladsen, hvorman også kunne aflevere tøj til de hjemløse, så jeg læssederollatoren og tog derind. Der opdagede jeg for alvor de pro-blemer, hjemløse har. Da vinteren begyndte at vise tænder,meldte jeg mig som frivillig i Nattely.

- De udenlandske hjemløse står mit hjerte nærmest, forhvor skal de gå hen og få hjælp? De må ikke overnatte på

danske herberger. I starten ville jeg ’bare’ arbejde som fri-villig, men da jeg så, at min kommune søgte en barnepigetil tre børn på frivillig basis, tænkte jeg NEJ – det kan kom-munen sørme betale sig til.

Hvad betyder det for dig at hjælpe andre mennesker på den måde?- Jeg har altid været social og føler, det er naturligt at hjælpedem, der er ’svagere’ end mig selv.

Hvad får du ud af det? - I Nattely er vi som en stor familie. Vi frivillige har et dej-ligt venskab, man forlader aldrig en vagt uden et kram. Deropstår også et venskab med brugerne, vi deler mange ople-velser og jeg møder en masse varme hos de dejlige menne-sker. Og selvom jeg er ude af Arbejdsdanmark, føler jeg, atder i høj grad brug for mig i Frivilligdanmark. Det er vigtigtfor mig at kunne hjælpe andre og at vide, at jeg måske gørden lille forskel for ’mine’ hjemløse.

- ms

løse på gaden eller i toget har altid fåetmine sidste mønter. Jeg kan godt undværede penge til én, der slet ikke har noget. Jeger helt sikkert ikke færdig med at lave ind-samlinger eller frivilligt arbejde! Denne varkun en generalprøve.

Gav det dig noget, som du ikke haroplevet i dit arbejde?- Jeg blev meget rørt over, hvor mangemennesker der stillede op, og mangegjorde meget ud af at forklare børnene,hvad tøj og støvler skulle bruges til. At se,hvordan de pludselig blev klar over, at denu var med til at hjælpe hjemløse var vir-kelig sejt! Man kan vel godt sige, at det gavmig noget at sætte en reaktion i gang. Detoplever jeg ikke på samme måde i mit ar-bejde.- ms

Det var virkelig sejt!Ida Prien, 25 år, frisør. Tog i november initiativ til en tøjindsamlingtil Missionen blandt Hjemløse.

Foto: P

rivat

Foto: P

rivat


natte på de danske herberger, der kommer i Nattely. Derfor flyverder også mange sprog over bordet, men det mindsker sjældenttalelysten og med hinandens tolkehjælp bliver langt det mesteforstået.

Fra natteherberg til kirkeOm morgenen bliver nattegæsterne vækket kl. 7, og når klokkener 8, bliver kirken tømt, og der bliver ryddet op, så den er klartil at være almindelig fungerende kirke i dagtimerne.

Vi oplever stor taknemmelighed over, at Nattely eksisterer. ForMissionen blandt Hjemløse har det været vigtigt at engagere osi arbejdet med at tilbyde akut nattelyfor de udenlandske hjem-løse, der ikke har mange muligheder for at få hjælp i det danskesystem. Et arbejde, vi også fortsat vil engagere os i. Vi ønsker athjælpe de ressourcesvage mennesker, der har brug for vores hjælp,og derfor må vi også hjælpe de papirløse udlændinge, der endermed et liv på gaden.

Nattely holder åbent marts måned ud.

Af Mia Sørup, Missionen blandt Hjemløse

Om dagen er Bavnehøj Kirke i Sydhavnen en helt almindeligkirke. Men hver aften kl. 23 åbner kirken dørene for en lillegruppe hjemløse, der ikke har andre steder at sove. Kirken bliverhermed til Nattely. Det er navnet på det nødovernatningstilbud,Missionen blandt Hjemløse og Vesterbro Bykirke i fællesskab haretableret her i vinter.

10-15 hjemløse, primært mænd, sover hver nat på en madraspå gulvet i kirken. Inden de kryber i soveposerne, kan de få entallerken suppe, en kop kaffe og en snak med natherbergets fri-villige og ansatte, der sørger for at rammerne er trygge, og at om-sorg for hver enkelt er i højsæde.

Stemningen i Nattely er hyggelig, man kender efterhåndenhinanden og ved, at nogle af de overnattende har brug for lidtekstra støtte, et knus eller bare en snak om stort og småt.

Det er primært østeuropæere, som ifølge loven ikke må over-

Ly for natten Hver aften forvandles Bavnehøj Kirke i Københavns Sydhavn til natherberg for udenlandske hjemløse, derikke har andre steder at overnatte.

Gæsterne i nattely er mest østeuropæere. De må ikke overnatte på de danske herberger og er derfor ofte henvist til gaden.


Den 23. januar i år døde Jens Ravn-Olesen. Et par uger tid-ligere bragte ’hans’ avis, Kristeligt Dagblad, et stort interviewmed ham, hvor han fortalte om højdepunkterne i sit liv. Jens Ravn-Olsen blev 74 år. Kristeligt Dagblad fyldte en stordel af de af dem. I mere end 40 år arbejdede han her. Somrespekteret journalist og redaktør skrev han om kirke, politikog ulande.

Kristeligt Dagblad var højdepunktet. Men hans samfunds-engagement og involvering i det kirkelige rakte videre enddet. Han fandt også tid til at være aktiv i Det mellemkirkeligeRåd og i Det Lutherske Verdensforbund. Og tid til Missio-nen blandt Hjemløse, hvor han i 30 år var aktiv i bestyrelsen,de seneste mere end ti år (1989-2002) som formand.

I min tid som daglig leder af Missionen blandt Hjemløsefra 1987 til 1993 nød jeg at have Jens Ravn-Olesen som stra-tegisk sparringspartner, og selvom han var vant til de bonedegulve, så ved jeg, han nød at være blandt hjemløse. Det så vii hans tid som bestyrelsesmedlem for Kollegiet – og ved Mis-sionen blandt Hjemløses 100 års jubilæum. Det blev fejretmed reception, med modtagelse på Københavns Rådhus,med en festgudstjeneste, hvor Dronning Margrethe deltog,og ved en festmiddag for Missionens beboere og gæster i væ-restederne. Når Jens Ravn-Olesen efterfølgende talte om ju-bilæet var det netop det at holde fest – og festgudstjenesteblandt hjemløse, han lagde vægt på.

Missionen blandt Hjemløse har nydt godt af Jens Ravn-Olesens politiske tæft og store personlige netværk. Som for-mand var han med til at lægge linjen for den professionelle –frivillige organisation, Missionen blandt Hjemløse er kendtfor i dag.

Vores selvejende institutioner har et godt samspil med detoffentlige, men når integriteten indimellem var i fare, blevdet naturligt for Missionen blandt Hjemløse at tage initiativtil at samle hjemløseorganisationerne i fælles ad hoc-møderog henvendelser.

Mission som opgaveMission betød for Jens Ravn-Olesen at hjælpe, ikke at mis-sionere. ”Jeg kunne ikke drømme om at trænge mig ind påandre mennesker med tale om Gud og Jesus, hvis ikke de selvspørger mig. For mig betyder mission opgave. At forsøge athjælpe nogle, som har behov for hjælp. Og at andre frit kanmodtage min hjælp uden bindinger af nogen art. De men-nesker, der kommer i værestederne hos Missionen blandtHjemløse, ved godt, at medarbejderne tror på Gud, og at vitil enhver tid vil sætte os ned og tale med dem om det, hvisde ønsker det”, sagde han i et interview, da han i 2000 gikpå pension fra Kristeligt Dagblad.

I årene efter blev der mere tid til familien, hustruen Inger,som han i marts i år kunne have fejret guldbryllup med, trevoksne børn, to plejebørn og seks børnebørn. Skriveriet

Jens Ravn-Olesen blev 74 år. I 30 år var han aktivi Missionen blandt Hjemløse.

foto: Leif Tuxen

Missionen er endt- mindeord om Jens Ravn-Olesen

kunne han nu ikke helt lade være. I 2004 udkom erindrings-bogen ”Rod, vækst og erkendelser”.

De seneste måneder af sit liv var Jens Ravn-Olesen alvorligtsyg af kræft. Han var klar over, at livet var ved at rinde ud.Han ønskede sig en værdig død; han valgte kræftbehandlin-gen fra og lagde ansvaret i hænderne på Gud. Han valgte ogsåselv de salmer, der skulle synges til bisættelsen. En af dem varK.L. Aastrups ”Du gav mig, o Herre, en lod af din jord” –fordi den, som han sagde ”handler om, at man simpelthenskal leve det liv, man har fået som gave og opgave”.

Det gjorde Jens Ravn-Olesen til fulde. Æret været hansminde.

Hanne Thomsen, formand, Missionen blandt Hjemløse

I stedet for blomster til sin begravelse ønskede JensRavn-Olesen bidrag til Missionen blandt Hjemløsesarbejde. Tak for de mange flotte bidrag til vores ar-bejde.


KORT NYT

GældsrådgivningenudviderDe seneste år har Kollegiet på Gl. Køge Landevej haft et tilbudom gældsrådgivning til beboerne. For langt de fleste er uover-skuelig gæld et stort problem at få bugt med.

Nu udvider Missionen blandt Hjemløse gældsrådgivningentil også at omfatte brugerne af værestederne Pegasus, Amadeusog Offside samt herberget RG60 for unge.

Ud over gældsrådgivning indeholder tilbuddet også hjælptil at lægge budget og håndtere sin økonomi, sådan at bru-gerne på sigt får mulighed for at styre deres egen økonomi.

Gældsrådgivningen er støttet af to puljer fra Social-ministeriet.

- ms

Støt Missionen blandtHjemløse – når dusiger, hvad du menerMissionen blandt Hjemløse er blevet en del af Foreningspane-let. Det er stedet, hvor du hurtigt og enkelt kan yde økonomiskstøtte til din foretrukne forening eller organisation – og detendda uden at skulle have penge op af lommen.

Måske lyder det mystisk, men det er det ikke. Din donationforegår ved, at du gennemfører en forbrugerundersøgelse pånettet. For det får du et sted mellem 5 og 25 kr., som du der-efter viderefører direkte, ubeskåret og smertefrit til Missionenblandt Hjemløse

Undersøgelserne udarbejdes af de store analyseinstitutter ogkan fx handle om forbrugsvarer, underholdning, sundhed elleraktuelle begivenheder.

Læs mere på www.foreningspanelet.dk

- ms

Aktivering får ikke de ’svageste’ i arbejde Danmark hører til blandt de lande, der bruger flest penge på at akti-vere ledige på dagpenge og kontanthjælp. Men de mange aktiverings-kroner hjælper ikke de svageste kontanthjælpsmodtagere – dvs.mennesker, som også har problemer med fx psykisk sygdom ellermisbrug – i job.

Kontanthjælpsmodtagerne er mere afhængige af offentlig forsør-gelse i den periode, aktiveringen foregår, og mellem 85 og 90 pct. erstadig ledige efter tre år, uanset om de har deltaget i et aktiveringsfor-løb eller ej.

Det viser en rapport, som AKF har udarbejdet for Rigsrevisionen.Rapporten evaluerer de forskellige aktiveringsindsatser for alle kom-munalt aktiverede svage kontanthjælpsmodtagere i vinteren 2005-2006. Aktiveringen kan være uddannelsesforløb, jobsøgningskursereller virksomhedspraktik.

Rapporten kom i oktober 2010, den kan findes på www.akf.dk

- ms

Missionen blandt HjemløseGl. Køge Landevej 1372500 ValbyTlf. 3626 [email protected]

Mændenes HjemLille Istedgade 2 1706 København VTlf. 3324 [email protected]

Kollegiet Gl. Køge LandevejGl. Køge Landevej 1372500 Valby Tlf. 3630 [email protected]

Værestedet AmadeusBorgbjergsvej 54 2450 København SVTlf. 3331 [email protected]

Værestedet PegasusEnghavevej 1522450 København SVTlf. 3321 [email protected]

Projekt OffsidePrinsesse Charlottes Gade 282200 København NTlf. 3535 7344www.projektoffside.dk

Værestedet SydvestEnghavevej 1712450 København SVTlf. 3616 1113

RG60Rådmandsgade 602200 København [email protected]

Her finder du Missionen blandt Hjemløse www.hjemlos.dk

Støtte til Missionen blandt Hjemløse kan trækkes fra på selvangivelsen

Støtte til Missionen blandt Hjemløse er fradragsberettiget for den del af beløbet, deroverstiger 500 kr. inden for samme skatteår. Du kan højst få fradrag for 14.500 kr.på selvangivelsen. Ægtefæller kan hver for sig få højeste fradrag.

Det er nemt at støtte. Du skal bare huske at oplyse dit cpr-nummer til os, så får dufradraget helt automatisk. Det er selvfølgelig også muligt at støtte uden at opgivecpr-nummer, hvis du ikke ønsker at gøre brug af skattefradraget.

Læs mere om Missionen blandt Hjemløses arbejde på www.hjemlos.dkDu er altid velkommen til at kontakte os på 3616 1113.

Missionen blandt Hjemløse kommer gerne ud og holder foredrag om hjemløshed og socialt udsatte mv. Kontakt sekretariatet på 3626 1113.

Hjælp os at hjælpe

Send en sms med teksten KOLLEKT til 1277 – så støtter du med 50 kr.

Når du støtter, koster det samtidig almindeligsms-takst.

SMS1277

I dette nummer af Hjemløs kaster vi lys på det frivillige sociale arbejde og sætter an-sigter på nogle af de frivillige, som er, og altid har været, så vigtige for vores arbejde.

Missionen blandt Hjemløse blev etableret, fordi mennesker fik en mission. De sånøden og skabte en kristen organisation, der arbejdede for at skabe værdige forholdfor mennesker, der søgte arbejde i hovedstaden, men blev, hvad man dengang kaldte’forhutlede’. De frivillige gik selv ud for at stille sig til rådighed for et menneskeligtmøde, de stod for de praktiske arrangementer og var med til at rejse de nødvendigemidler – også da der kom ansatte til. Selvom virkeligheden har ændret sig, og mangevelfærdsydelser er kommet til, så er den frivillige indsats stadig vigtig.

Det gælder lige nu i nødherberget for udenlandske hjemløse. ”Nattely” i BavnehøjKirke i Københavns Sydhavn er et stærkt samarbejde mellem Vesterbro Bykirke ogMissionen blandt Hjemløse. Tilbuddet er muliggjort af både offentlige og privatebidrag, men uden den private hjælp og de frivillige, der hver nat holder herbergetåbent, kunne vi ikke hjælpe hjemløse, der ellers er henvist til at overnatte på gaden.

Når vi som frivillig organisation fortsat vil hjælpe ud over – og nogle gange på trodsaf – det offentlige, så kræver det private bidrag. Den hjælp, vi får fra private, kirkerog menigheder har uvurderlig betydning for indsatsen. Hjemløshed er desværre ikkekun historisk. Tak, om du vil hjælpe os med at løfte opgaven.

Hanne Thomsenformand, Missionen blandt Hjemløse

Al henvendelse: Missionen blandt Hjemløse, Gl. Køge Landevej 137, 2500 Valby

Magasinpost MMPID-nr.: 42676

Indbetaler

Overførsel fra kontonummer

Kontonummer: 900-1859 Kontonummer: 900-1859

Meddelelser vedr. betalingen kan kun anføres i dette felt.

Til maskinel aflæsning – Undgå venligst at skrive i nedenstående felt

Underskrift ved overførsel fra egen konto Post Danmarks kvittering

Gebyr for indbetaling betales kontant

KVITTERINGGIROINDBETALING

Kroner Øre

Dag Måned År Sæt X 4030S(2011.02)393

Betalingsdato eller Betales nu Kroner Øre

Check og lignende accepteres under forbehold af, at Danske Bank modtager betalingen. Når du betaler kontantpå et posthus med terminal, er det kun posthusets kvitte-ringstryk, der er bevis for, hvilket beløb du har betalt.

. . , . . ,

8 7

+01< +9001859<

Missionen blandt HjemløseGammel Køge Landevej 1372500 Valby

Missionen blandt HjemløseGammel Køge Landevej 1372500 Valby

Gave til Missionen blandt Hjemløses arbejde

Fradragsberettiget i henhold til regelerne i ligningslovens § 8 A

CPR.: –

Mission med Missionen blandt Hjemløse

Magasinet Hjemløs 03/11

Documents

Transcript of Magasinet Hjemløs 03/11