Maddannelse – hvordan kan skolerne arbejde med det?
18
Maddannelse – hvordan kan skolerne arbejde med det? Jette Benn IUP(DPU), Aarhus Universitet 2014 [email protected] 1
description
Maddannelse – hvordan kan skolerne arbejde med det?. Jette Benn IUP(DPU), Aarhus Universitet 2014. Spørgsmål . Hvad er mad? Hvad er dannelse? Hvad er maddannelse ? Hvilken betydning har det for elever, lærere – for skolen? Hvilke temaer kan være relevante at arbejde med?. Natur. - PowerPoint PPT Presentation
Transcript of Maddannelse – hvordan kan skolerne arbejde med det?
Maddannelse – hvordan kan skolerne arbejde med det?
Jette BennIUP(DPU), Aarhus Universitet
2014
Spørgsmål
• Hvad er mad?• Hvad er dannelse?• Hvad er maddannelse?• Hvilken betydning har det for elever, lærere –
for skolen? • Hvilke temaer kan være relevante at arbejde
med?
‘Food is a complex case. It’s consumption is universal, mundane and polyvalent. Everyone eats, most eat several times a day without much reflection; yet the activity is integrally connected withmany other highly meaningful aspects of living. It is meaningful because social;’
(Warde 1997 s. 181)
Mad er et komplekst anliggende maddilemmaer
krop diæt
ernæring smag
appetitpersonlig livsstil
fastsatte menuersund
nydelsecyclisk
…kvindeligråvare
• intellekt• måltider• mad• afsmag• mæthed• socio-kulturelle levevilkår• ‘fri mad’ (Holm)• usund• askese• digital • mandlig……• færdigvare…..
’Gatekeeper’ rollen
• Valg og fravalg ved et utal af ’gates’• Hvem vælger? og for hvem?• Hvad vælges? Hvorfor?• Hvordan tilberedes? Serveres?• Hvordan spises? Hvorfor?• Hvor? Hvornår?• Hvem? • Hvilken betydning for maddannelsen?
”Mad for mig”Præget af præferencerfor:• Fødevarer og retter• smag• sted/miljø• tid• følelser
”egocentrisk forbruger”
”Kost for andre”Præget af overvejelser om:• Fødevarer og næringsstoffer• Sundhed og sygdom• økonomi• moral• forbud
”eco-centrerede producent”
Mad for mig og kost for andre (Benn 2009 s.206)
Reformen har tre overordnede mål:
Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan.
Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.
Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis.
Klafki’s grunddimensioner på dannelsesområdet
• Den lystbetonede og ansvarlige omgang med ens egen krop• De kognitive muligheder• Produktivitet i håndværksmæssig-teknisk henseende og i
hjemmet• Medmenneskelige relationsmuligheder:socialiteten• Den æstetiske iagtagelsesevne, formgivningsevne og
dømmekraft• Evnen til at tæffe etiske og politiske afgørelser samt til at
udføre etiske og politiske handlinger (Klafki, 2005)
Fag og maddannelse1. Spisning og emotionel udvikling, - sundhed, madkundskab, klasselærer,
spisepause2. Spisevaner, kulturelle og sociale indflydelser, ernæringsviden, spisestile,
spisning i social fællesskab -madkundskab, dansk, historie, spisepause3. Ernæring og personlig sundhed, ernæringsanbefalinger, retningslinier og
nye koncepter – idræt, sundhed, madkunskab 4. Fødevarer, avls-vækstprocesser, forarbejdning og fordeling af næring –
fødevarekvalitet og global handel – biologi, natur/teknik, madkundskab, samfundsfag, historie
5. Levnedsmidler, mærker, forbruger og konsum – markedsføring og indkøb –dansk, madkundskab, samfundsfag
6. Konservering og lagring af næring – fødevarefordærv, hygiejne, bestemmelser - madkundskab
7. Kultur og teknik ved fødevaretilberedning – æstetisk-kulinarisk omgang med fødevarer, (inter) kulturelle, historiske, sociale, religiøse træk - religion, madkundskab, historie, dansk …
* Ines Heindl (2003): Studienbuch Ernährungsbildung, s.88-89
Tværfaglige temaer og projekter• Mad fra jord til bord til jord• Mad, næring, velvære og livskvalitet• Mad til mange, kantine, lejrskole …• Måltider, kultur og samvær
Planlægning af maddannelse gennem skoleforløbet
• Indskoling • Mellemtrin• Udskoling• Samarbejde med skolefritidsordning
Hvilke temaer og udviklingsarbejder kunne være relevante?
• Børns ’maddannelse’ i skolen institutionelle rammer gennem aktiv deltagelse i spisepause - skolemåltider
• Udvikling af eksemplariske madprojekter i fagene (madkundskab, idræt, dansk, biologi, historie..)
• Udvikling af tværfaglige madprojekter mellem fagene og ‘over’ fagene
• Udvikling af nye ´laboratorier´ for udfoldelse og afprøvning – køkkenværksteder inde og ude
• Madkundskab som ‘lektion for livet’ , i livet og til livet
LitteraturAlgotson, Stina og Hagman, Ulla (2011): Mat för alla sinnen. Sensorisk träning enligt SAPERE-metoden.
Livsmedelsverket, Uppsala Benn, Jette (2012): Mad og dannelse = maddannelse? Folkeskolen, Ernæring og sundhedBenn; Jette (2009): Mad, kost, ernæring – er det et fedt? I: Carlsson, Monica, Simovska, Venka og Carlsson, Monica, red :
Sundhedspædagogik og sundhedsfremme. Teori, forskning og praksis. Aarhus Universitetsforlag, Aarhus: 193-210Benn, Jette (2005): Praktisk klogskab – hverdagslivsområdet som dannelsesfelt. I:Kragelund, Minna og Otto,
Lene, red: Materialitet og dannelse. DPU’s forlag, København:91-112Benn, Jette, red. (2013): Børn, ernæring og måltider – tværfaglige perspektiver. Munksgaard,Benn, Jette og Haugbøl, Bente (2002): Hjemkundskab i ord og handling. Elevens bog og lærerens bog. Alinea, KøbenhavnBenn, Jette og Haugbøl, Bente (2003): Hjemkundskab i tanke, ord og handling. Elevens bog og lærerens bog. Alinea, KøbenhavnBrønnum Carlsen, Helle (2011): Mad og æstetik. Hans Reitzels ForlagEuropean food framework, British Nutrition foundation – se: http://www.europeanfoodframework.eu/Heindl, Ines (2003): Studienbuch Ernährungsbildung, Klinkhardt, RiedenIllum, Bent(2005): Processens dialog – læring i praksis. I:Kragelund, Minna og Otto,
Lene, red: Materialitet og dannelse. DPU’s forlag, København:113-134Lewin, Kurt (1951): Field Theory in Social Practice. Harper & Row, N.Y.Klafki, Wolfgang(2005): Dannelsesteori og didaktik- nye studier . Klim, Aarhus2. udgave Mennell, Stephen, Murcott, Anne og van Otterloo, Anneke H. (1992): The Sociology of food. Eating, diet and culture. Sage, LondonNielsen, Frede V. (): Almen musikdidaktikSmith, Mary Gale (2009): Food or nutrition literacy? What concepts should guide Home Economics education? I: International
Journal of Home Economics; vol 2, no 1: 48-63Warde, Alan (1997): Consumption, food and taste. Culinary antinomies and commodity culture, London, SageVileisis, Ann (2008): Kitchen literacy: how we lost knowledge of where food comes from and why we need
to get it back. Washington, Island Press/Shearwater Books
