Lymfedrænage - xn--lymfedrnage-g9a.comlymfedrænage.com/nytaspekt.pdf · arbejdes fra øret og ned...

1
INTRODUCTION For implant planning, clinical evaluation, model study, radiographic exams are necessary. Through the radiographic exams, alveolar bone and basal bone quantity and quality could be evaluated. It is very important to determine the location and length of the implant. Panorama is simple and it shows the maxilla and mandibular anatomical structures at a glance. However, the image is different from the anterior and posterior / horizontal and vertical magnification. CBCT is accurate and there is no overlap of the surrounding tissue. However, the relatively long exposure time can cause errors due to patient motion. Two different imaging modalities used for pre-implant assessment were compared in this study: panorama and CBCT reformatted panoramic images. The CBCT data were reformatted to one panoramic image per patient. Distance from the maxillary sinus and inferior alveolar nerve to alveolar crest were compared. Comparison between panorama and CBCT reformatted panoramic images for presurgical dental implant assessment Jae-Yeol Lee 1 , Yong-Deok Kim 1 , Cheol hong Kim 2 1 Dept. of Oral and Maxillofacial Surgery, School of Dentistry, Pusan National University 2 Dept. of Dental Anesthesia and pain Medicine, School of Dentistry, Pusan National University Accurate preoperative implant planning is very important. Through radiographs, operators predict the length of implant placement. In CBCT reformatted panorama view, the exact length measurement is possible because of the anatomical structures clearly seen. The CBCT reformatted panoramic images outperformed the digital panoramic images. Due to the fact that the CBCT images were reformatted slices of the maxilla and mandible, they were free of magnification, superimposition of neighboring structures, and other problems inherent to panoramic radiology. In maxilla, because sinus lift patients are excluded, it did not show significant differences in the length measurement. In panorama, IAN is not clearly seen. Measurements that are over 10mm length in digital panorama, these are measured shorter in CBCT reformatted panoramic images because of clear nerve position. If the length is insufficient (over 10mm) in digital panoramic view, CBCT exam is considered to be necessary especially in mandible. 1. Subjects Patients who need implant surgery at PNUDH from June 2014 to Feb 2015 Sample comprised 22 patients, 42 implant sites, premolar and molar regions 2. Digital panoramic images • Panoramic images using the Marosis m-view version 5.4 program (Infinite, Seoul, Korea) Fig. 1. Direct digital (CCD) panoramic radiograph 3. CBCT reformatted panoramic images • Dental Cone-Beam CT (DCT pro; VATECH KOREA) • Panoramic images reformatted using SimPlant materialize dental software Table 1. Length measurements DISCUSSION MATERIALS & METHODS RESULTS Implant site PANORAMA CBCT Reformatted Implant site PANORAMA CBCT Reformatted Implant site PANORAMA CBCT Reformatted #14 13.96 12.83 #24 12.32 16.67 #35 17.26 15.68 11.49 11.93 8.32 9.18 #36 17.55 14.86 12.99 10.69 #25 14.38 13.35 15.92 11.58 #15 6.55 5.59 10.33 14.93 12.35 11.8 8.91 10.34 #26 11.84 15.33 #37 16.85 14.09 12.69 16.69 8.15 8.38 14.45 9.56 7.48 9.93 8.68 11.53 10.99 9.96 #16 11.59 9.73 8.63 4.42 #45 15.35 14.04 5.38 2.59 #27 7.02 12.81 #46 17.24 14.25 8.42 9.87 6.45 5.18 15.19 10.41 11.64 12.67 9.51 16.61 #47 16.47 10.8 6.96 4.81 4.85 5.16 13.88 10.63 #17 9.3 9.11 10.79 10.21 9.65 12.69 10.19 5.09 6.54 4.61 Length measurement criteria Mx.- alveolar bone crest ~ inferior border of sinus Mn.- alveolar bone crest ~ inferior alveolar nerve at premolar & molar regions Length measurement error (mm) N 0 ~ 1.0 8 1.0 ~ 2.0 11 2.0 ~ 3.0 6 3.0 ~ 5.0 12 ≥ 5.0 5 N= number of implant site Create panoramic curve Mx.- center of maxillary alveolar ridge(Fig. 2.) Mn.- center of mandibular alveolar ridge at the level of mental foramen(Fig. 3) Fig. 4. A CBCT reformatted panoramic radiograph Fig. 2. Fig. 3. 1) Length measurement error appears to vary from 0.19 ~ 7.1mm. The average error was 2.65 mm. 2) In mandible, the length was measured longer on all implant sites digital pan orama than CBCT reformatted panoramic images, however, in maxilla it dep ends on the case.

Transcript of Lymfedrænage - xn--lymfedrnage-g9a.comlymfedrænage.com/nytaspekt.pdf · arbejdes fra øret og ned...

Page 1: Lymfedrænage - xn--lymfedrnage-g9a.comlymfedrænage.com/nytaspekt.pdf · arbejdes fra øret og ned mod kravebenet. Andet trin: Behandling af Terminus, ”endestationen”, som er

NYT ASPEKT & GUIDEN januar-marts 2014 NYT ASPEKT & GUIDEN januar-marts 201420 21

det meste af landet.Grunduddannelsen sigter

på at behandle personer med et intakt, men måske med-født svagt lymfesystem.

- Man kan sammenligne lymfesystemet med veje. Nogle har en sekssporet mo-torvej, andre en markvej, si-ger Erna.

Lymfesystemets funktion kan være nedsat pga. affalds-stoffer. De kan fjernes med lymfedrænage. Stimulanser gør systemet trægt. Det kan bedres, ligesom dårlig blod-cirkulation, hovedpine, be-tændelsestilstande, væske-ophobninger og andre uba-lancer i hud og øvrige væv kan afhjælpes.

På grunduddannelsen læ-rer eleverne at behandle dis-se tilstande. Den efterfølgen-de specialuddannelse tager sigte på at behandle speci-

indskudt som filtre i lymfe-karrene og indeholder hvide blodlegemer (lymfocytter), der opfanger smitstoffer m.m. Vi har ca. 600 lymfe-kirtler, heraf 160 i halsregio-nen (se ill.).

Ved lymfedrænagen hjæl-pes lymfen ind i karrene. Ef-ter en serie af behandlinger lærer lymfesystemet at klare opgaven selv, så det igen kan rense kroppen og stimulere immunsystemet.

Lymfesystemet er et envejs sivesystem uden ”motor”, og tyngdekraften har stor indflydelse. Det er derfor ofte i benene, at væskeop-hobninger viser sig først.

Hvad kan behandles?Erna Troels har uddannet femten terapeuter, hvoraf de fleste giver behandlinger. De findes jævnt fordelt over

system af blodkar. Cellerne har altså ikke direkte kontakt med blodet. Deres nærmeste omgivelser er vævsvæsken - lymfen - som transporterer nærings- og affaldsstoffer til og fra blodet.

Lymfen dannes af væske, der siver ud af de ultratynde blodkapillærer ude i væve-ne. Denne væske må tilbage til blodet, og det sker gen-nem lymfesystemet.

Lymfen opsamles i et fint forgrenet netværk af lymfe-kar, der begynder inde mel-lem cellerne og samler sig i større og større kar. De løber til slut sammen i to store lymfekar, som tømmer sig ind i de store vener under kravebenene. Derfor begyn-der behandlingen altid i det-te område.

Systemet består også af lymfeknuder - lymfekirtler. Det er små organer af varie-rende størrelse fra knappe-nålshoveder til ærter. De er

Siden har Erna været i praktik i Indien og taget et internationalt recertifice-ringskursus på Dr. Vodder Academy International i Østrig. På denne måde er dr. Vodders metode genopstået i hans hjemland.

I Østrig og flere andre europæiske lande er lymfe-drænage ad modum Vodder (efter Vodder) godkendt af det offentlige sundhedssy-stem og indgår i sygeforsik-ringen.

Et sivesystemFor at forstå dr. Vodders me-tode må vi kigge lidt nær-mere på lymfesystemet. Vo-res blod cirkulerer i et lukket

dicin. Doktorgraden erhver-vede han i kunsthistorie.

På baggrund af sin omfat-tende viden udviklede han i 1930’erne lymfedrænagen, en behandlingsmetode til primært at afhjælpe hudpro-blemer og betændelsessyg-domme i hals og hoved. Hurtigt viste den sig effektiv for hele kroppen. Endnu se-nere udvikledes den til be-handling af skader på lymfe-banerne efter sygdom, ope-ration og ulykke.

Erna Troels stiftede be-kendtskab med alternativ behandling efter et trafik-uheld. Det førte til, at hun uddannede sig til zonetera-peut og kraniosakraltera-peut. På et kort kursus lærte hun også lymfedrænage, men hun ønskede en egent-lig uddannelse, hvilket på det tidspunkt ikke fandtes i Danmark.

Erna hørte om Ludmilla Pedersen, som havde under-vist sammen med dr. Vodder på hans skole. Efter hans død i 1986 havde Ludmilla ført uddannelsen videre, men da Erna kontaktede hende, var hun gået på pen-sion. Det lykkedes dog Erna at overtale hende til at un-dervise endnu en gang.

Et par kyndige hænder be-væger sig med blide, bløde, cirkulære tryk fra halsområ-det ned over maveregionen til lyske, ben og tæer. Erna Troels er ved at give mig lymfedrænage.

Det er meget behageligt og afslappende at modtage den-ne nænsomme behandling, som jeg efterfølgende erfarer har en dybtgående virkning. I min samtale med Erna for-står jeg, hvilke kræfter der her arbejdes med:

- Lymfesystemet fungerer som en vandslange: hvis man trykker hårdt på den, lukker man for væskestrøm-men, men med de blide be-vægelser hjælper man trans-porten af den.

Hun ved, hvad hun taler om: hun har givet behandlin-ger gennem otte år efter at være blevet uddannet hos Ludmilla Pedersen, som selv var uddannet hos metodens skaber, danskeren dr. Vod-der.

Emil Vodder blev født i København i 1896. Man kan vist godt kalde ham et multi-talent: han studerede teg-ning, kunsthistorie og sprog - og i sin fritid sangteknik og cello. Han læste biologi, mi-neralogi og botanik samt me-

af Ingelise Hallengren

Lymfedrænagenår Lymfesystemet arbejder optimaLt, virker det udrensende og immunstyrkende.

internationaLt godkendt uddanneLse tiL Lymfedrænageterapeut er nu i danmark. vi har prøvet en behandLing.

Lymfedrænageterapeut Erna Troels, SundhedsOasen, er netop blevet internationalt certificeret til at uddanne terapeuter i dr. Vodders metode.

Behandling under hagen og ned mod Terminus.

En lymfedrænagebehandling starter altid i halsregionen. Her vises første trin, hvor der

arbejdes fra øret og ned mod kravebenet.

Andet trin: Behandling af Terminus, ”endestationen”, som er fordybningen lige over kravebenet, hvor al lymfe fra hele kroppen løber tilbage til blodkredsløbet.

Vi har flest lymfekirtler i halsregionen, armhulerne, lysken, ved lungerne og omkring tarmene. Det er

netop de steder, der arbejdes med i behandlingen. NB: Der er lymfekar overalt i kroppen.

© S

hutte

rsto

ck

Y

Page 2: Lymfedrænage - xn--lymfedrnage-g9a.comlymfedrænage.com/nytaspekt.pdf · arbejdes fra øret og ned mod kravebenet. Andet trin: Behandling af Terminus, ”endestationen”, som er

23NYT ASPEKT & GUIDEN januar-marts 2014NYT ASPEKT & GUIDEN januar-marts 201422

blive mere udbredt og kendt, spår Erna.

Jeg takker for interviewet og behandlingen og begiver mig ud i blæsten for at cykle hjem. Både samme aften og i dagene efter mærker jeg virkningen af behandlingen: en kriblen i benene og en heftig tørst. Jeg er meget glad for at have stiftet be-kendtskab med Erna og hen-des lymfedrænage. r

Ingelise Hallengren er pens. skoleleder, alternativ behandler m.m. Henv.: ingelise@hallen gren.net, tlf. 51 51 08 31.

vidsthed om at tage ansvar for sit helbred, er vi enige om. Det gælder også med hensyn til udrensning og genopbygning af kroppens iboende evne til at bekæmpe sygdom og finde tilbage til sundhed og velvære.

Lymfedrænagen har her i Danmark indtil nu fortrins-vis været anvendt til at af-hjælpe skader efter kræftbe-handling og operation. Det område har fysioterapeuter-ne specialiseret sig i.

- Med de lymfedrænagete-rapeuter, der nu er uddannet og på vej, vil behandlingen

omhu, hvormed den udfø-res. At der som udgangs-punkt anbefales seks be-handlinger, måske flere, ly-der også meget rigtigt, da hensigten er at genlære lym-fesystemet at arbejde opti-malt, så det resulterer i en udrensende effekt og der-med også en stimulering af immunforsvaret.

Erna fortæller endvidere: - Der er i Østrig blevet for-sket meget i dr. Vodders me-tode. Han vidste intuitivt, udforskede og erfarede, at lige præcis det fjerlette tryk er det mest effektive til at få lymfen til at bevæge sig. Det har forskerne senere bevist.

Faktisk var lymfedrænage den behandling, man før pe-nicillinets opdagelse kunne tilbyde for at stimulere im-munforsvaret. Penicillin er hurtigt og effektivt, dog ikke befordrende for kroppens selvhelbredende kræfter, så-dan som lymfedrænagen er det. Måske vender det tilbud tilbage, nu hvor vi ser tilta-gende penicillinresistens.

Lyse fremtidsudsigterJeg spørger til sidst Erna, hvordan hun tror, fremtiden ser ud for lymfedrænagen? - Den går en lys fremtid i møde. Den vil få en større plads, fordi den har så meget at byde på, mener hun.

Der er en voksende be-

fikke lidelser, fx lymfødem.Et lymfødem er en abnorm

ansamling af lymfe, der gi-ver en lokal hævelse. Det kan ses efter fjernelse af lymfe-knuder og andre operatio-ner, som forstyrrer den na-turlige lymfestrøm.

Lymfødemterapeuter (fy-sioterapeuter) i sygehusvæ-senet arbejder med lymfe-drænage af beskadigede om-råder, typisk arme og ben. De arbejder mest lokalt; Erna og de terapeuter, hun ud-danner, arbejder mere med at dræne lymfesystemet i hele kroppen. Metoderne lig-ner hinanden og stimulerer lymfesystemet til at åbne nye veje - anastomoser.

Stimulering af lymfens egen naturPå Dr. Vodder Academy In-ternational i Østrig er hver eneste bevægelse minutiøst beskrevet. Bare en lille dreje-bevægelse er delt op i fem-seks bevægelser, både for at gøre behandlingen mest ef-fektiv og for at kunne lære den videre.

- Man bevæger huden to veje, i en på-tværs- og en på-langs-bevægelse, viser Erna, - det får lymfen til hurtigere at bevæge sig ind i de bitte-små kar.

Det undrer mig ikke, at en behandling varer halvanden time med den ro, rytme og

uddanneLse i københavn og siLkeborgSkolen for Lymfedrænage tilbyder uddannelse både i Kø-benhavn og Silkeborg. Grunduddannelse: Lægger sig tæt op ad dr. Vodders oprindelige og er på 165 lektioner over ca. fem måneder. Specialuddannelse: 90 lektioner mere.

For RAB-registrering kræves yderligere anatomi, fysio-logi, psykologi, førstehjælp og klinikvejledning. Det er dog uden for Ernas regi.

Lymfedrænage kan bruges både som en selvstændig behandling og som supplement til anden behandling.

Henv.: SundhedsOasen v/Erna Troels, Fagotvej 68, 2730 Herlev, tlf. 22 26 95 51, www.lymfedrænage.com

”Den givende teknik” på læggen sætter gang i lymfens bevægelse opad mod Terminus. Der er forskellige greb, bevægelser, tryk og rytmer til specifikke kropsområder.

Fot

os: E

rna

Troe

ls

© S

hutte

rsto

ckLymfekar

Lymfeknude

Arterie

Vævsceller

LymfekarLymfe

Blodkapillærer

Vene

Lymfen siver ud fra de tynde blodkapillærer i vævene. Via lymfe-karrene føres den tilbage til blod-kredsløbet.