1 * * i ' S

/

is

s

■#.

DET KONGELIGE BIBLIOTEK

130021585591

- y - i3

r'P-' • . s? .•' '*■■|& 5^ ' ' :

, *

' v k V - £ ; • ' ^ y ~ • • ' = . ; , v -

■

’■./?:. - y "

•*&-•' : %<:r-.•»£•; _■• : ;■"• - '• ••'.$■

4 :

• - r y '

%

>• v • • ;

' •-* v - ■

■>. . ■ • - ■ ; ■ • -

~^v. > . • $

1 ' ■' • V ' . .

' • ’ •• ■ ' ■ ■ ; . ; . ' . ' r - ■-

:•:•,-. v ,-\v'

■ . - ' £ . K ■

V

V , v

- ••>■'

V- ■■■■ . . • ■

!>■

' i/ ' "- : - ’ :' ‘ -C-' , -

.t- .. ^:4

J. . ~ ^ y

■ V • • v i i s ^

-r'S-m 4.

’ ■ V ■ • " i 1 * ' v ? : V • ••

s***• ■ >

■ ; . f i

m

f m ,■\.S&

. I•rfE

. ^

;*•'••'•• ’V. V : ■"• :• v - . ;

S ^ v - •

'■

ii&M' ' > * . •” .• -■■ . ,

. • - , r > ./ v V ,

■ ». ■ * ■

. /<L ‘ •?.>•*- •

- • • -v;t •>'

. ■.

-. v■•;■;■

-;• . '• * ‘-.r

•i: ; - . •

' ‘ .S*'

. - r**-.

- i

\

■*■. 'S1

' 1 '•**- -X *. ■'■ I ^ 1"''

• ; ' "

■ *. ' • . • y

■ v r ^

■,-11 • --•T‘ *

«.1. i. ‘•.T

.-. r-

•*' ^

a£ S *

r« i-ii

.■;.; . ■ \ ' ^ y ■

. :ø a ■■ y : j - V ; • *

■■»sv ; . ■

'■ ■' v : V

• ̂f

: .i

• - t e r ^*'■y

s . . ’

7 ' ' -.

■

' : : * •• * / .

> . - X \

: .• .

■V. ; • -

■ y ; ' i ' ■• » • '<

* V i ^

V. . ^ i r " ' ' ' ■ i ' • , ' - .

1 -s r

1 . V

• ; '

, t

: - - U

r- . ; 4 .■■y'é V-:• V ^ ? / ■ •

. :■*>*

•

> •’•

Æ S # ' S i*

•■.’■.- , '.j<v . •T' ! '• ■ - * =<. ■■••.• .,• - .-. •

i , *

' ' i ' - r i f - v - ' ■

r - ■ -■ ’.-* 5 * -

r ' ^

^ . - ;v .■>?::• » . • • • ■ - ».

I- J ' ' j -«' .' '• • : - • *

. > >. ' ■ ‘.'V i, ; ->4

" I * - ' ■'*'■* <•’ .s- • » ; *

<•' f 1« •: .1- r , ■

■ '^'-'4 i -4-v:-_ / -

'• ./ •

-

'■ / p .

■ .

7 '/ t ‘. S ■ • -.

-V- -

; *■W T

^ V v • ■< '■ y -

- ' n ; , - >.

SÆ:sSS , .

'•'v;,'• •• J» ■ T• i . ? -*■■'■- i •'• •'

' -W'> 4-

- - p

- P r ' Ø ‘ ' / ■ ’ ' s

;k; T ̂ ■’v' j/f ■

V:

• S . A . ' i -

s

■ 1 - S

.'S ' f ' /■ ' . • »-*-1

i , - - / '* y■'■ / * " ,

-J- 4 ' .

W -

. * '; J C , - . | g r i

, , . K i v

O M

LEGEPLADSER

Sæ rtryk efter B erlingske Tidende.

Kj øb enhavn.Fr. G. K n u d t z o n s B o g t ry k k e r i .

1891.

Hvor skulle vore Børn lege?

September 1890.

D et er sikkert, at der i vor Tid gjøres mere end tid­ligere for Børnene, særlig i hygieinisk Henseende.

Men paa ét Punkt stilles Kjøbenhavns stadig voxende Børneflok hver Dag siettere og siettere, saa det tilsidst er en hel Jammer at være Barn i Danmarks Hovedstad. Det er med Hensyn til Leg og Bevægelse. Hvor skulle vore Børn lege?

At de fattige Børn, der have snever Plads i Hjemmene, ikke have Barnepiger til at gaa Tour med sig og ofte endog ikke komme paa Landet om Sommeren, ere elendigt stillede i Henseende til Bevægelse i fri Luft, er saa ind­lysende, at det neppe behøver at siges. Men hvis man tror, at de mere Velstaaendes Børn ere hjulpne i denne Henseende, tager man sørgeligt fejl.

I Stuerpe skulle de være nogenlunde rolige. Sove­kamrene blive i de utallige nye Huse stadig mindre og Spisestuerne mørkere. Murene gjøres tyndere og tyndere, saa at Beboerne ovenpaa og nedenunder, ja i Nabohuset, klage, hvis der er for livlig Tummel. Lofterne, hvor mange af os Ældre have havt vore gladeste Timer, forsvinde for Pulterkamre og aflaasede Tørrelofter. Paa Trappegangene maa der slet ikke leges. • Dé: før- saa hyppige rummelige Gaardspladser ere nu opfyldte af Bagbygninger. Smaa- haver, Stalde og alle Slags Smuthuller ere saa godt som forsvundne. I Gaardene er Leg i Reglen forbudt, og saa ty Børnene ud paa Gaden.

Politivedtægten lyder imidlertid: „Der maa ikke paa offentlig Gade, Vej eller Plads spilles Bold, Pind, Klink, gjøres Glidebaner eller foretages nogen Leg eller Spil til Hinder for Færdslen", og denne Bestemmelse haandhæves ogsaa med en saadan Strenghed, at det er gjort Betjentene til Pligt at forbyde enhver Leg, og i correkt Tjenesteiver gjøre de det ogsaa hvert Øjeblik til stor Sorg for de stakkels Børn. Naar man alligevel undertiden ser dem lege paa mindre befærdede Steder, er det fordi her, som saa ofte, Menneskene ere humanere end deres Love.

Dette Forbud er selvfølgelig givet, for at Børnene ikke skulle standse Trafiken i de mere befærdede Gader, men at det ogsaa anvendes paa tommere Gader, paa Torve og Pladser, ja paa de næsten øde Boulevarder, er ganske urime­ligt og synes heller ikke med nogensomhelst Nødvendighed at følge af Politivedtægtens Ord.

Men Børnene have jo Anlægene og Kongens Have at færdes i?

Dermed har det imidlertid sin egen Sammenhæng. I den sirlige, pyntelige Ørstedspark og Aborrepark er det forbudt at spille Top, Bold, Ring, Fjerbold, Pind, Tønde- baand, Paradis, ja man tror ikke sine egne Øren — at shippe! Der er en Legeplads, hedder det sig. Ja engrim, uhyggelig lille Plads, hvor Børnene stuve sig sammen for at lege lidt. Barnepiger sidde nødig der; et rigtigt „Smittecentrum", hvor enhver Moder eller. Læge med hygieinisk Samvittighed vilde forbyde sine Børn eller Pa­tienter at færdes.

Saa er Kongens Have meget bedre for Børn; her er Plads, og her maa de delvis lege, men ogsaa kun delvis, nemlig kun hvor der er Gange, og da kun Lege, som ikke bringe disse i Uorden. De maa ikke sætte sig i Græsset, ikke skjule sig bag Buskene, ikke grave i Jorden — kort sagt ikke være Børn! De samme Indskrænkninger gjælde for Østreanlæg. Dette havde ellers alle Betingelser for at blive et sandt Børnenes Paradis, nyttigere at ofre Penge paa end det paa Østergade. Men Anlæget er foreløbig

lukket, i alt Fald delvis og skal give.Plads til Museer; jeg ved ikke, hvormeget af det der er dødsdømt som Anlæg. — Saa er der Langelinie, Beaumondens Spadsereplads med de pæne Børn, og Smedelinien og Kastelsvolden, som ere lukkede for Enhver, der ikke har Tegn, Glaciserne, som ere spærrede for Uvedkommende, og Fællederne, som skulle bebygges, og Voldene, der ere forsvundne.

Vesterkvarteret er bedst stillet. Der har man Frederiks­berg Have og Søndermarken, der ere meget store og lige saa hyggelige for de Voxne som indbydende for Børnene. Her er baade Sol, Skygge og Læ, og her have de ogsaa Lov til at lege og at sidde i Græsset, i alt Fald tildels. Hvis et bestemt Stykke heraf blev udlagt til egentlig Lege­plads, vilde her ikke være mere at ønske.

Noget Lignende kunde gjælde om Christianshavn med de dejlige Volde, men kommer man der, møder man et Opslag: Her maa Ingen gaa i Græsset!

Det er højst glædeligt, at Kommunalbestyrelsen alle­rede har indrettet en Legeplads ved Assistentskirkegaarden, og efter Sigende paatænkes vistnok en ved Enghavevej; det viser, at Sandsen derfor er begyndt at vaagne. Dette er dog naturligvis ikke tilstrækkeligt for hele Nørrebros talrige Børneflok, især jo tættere der efterhaanden bliver bebygget.

For Dele af Nørrebro, for den Del af Vesterbro, der ligger langt fra Frederiksberg Have, for Østerkvarteret og først og fremmest for selve Kjøbenhavn gjælder det: Hvor skulle vore Børn lege?

Det, jeg vil, er, at Børn skulle have Lov til at være Børn, og det blive de ikke, naar utvungen Leg, især i fri Lutt, bliver dem saa stærkt berøvet. Jeg behøver neppe at spilde et Ord paa, hvilken god Indflydelse det har paa deres Sundhed; derom har der været talt og skrevet nok.

Men hvad jeg tror, at selv de, som ere Forældre, ikke skjænke mange Tanker, det er, hvorledes det tvungne Liv, som Kjøbenhavns Ungdom fører, virker skadeligt paa deres Moral og Barnlighed. Børnene vide slet ikke, hvor

de skulle gjøre af deres unge Livslyst. Der er ikke detSted, hvor de kunne vende sig hen med deres Fantasi,med deres Byggelyst og Undersøgelsestrang. Det er demi Reglen en Pine at gaaTour; de kjede sig, fordi Touren

' er uden Indhold for dem. Og de fattigere Børn maa • _nøjes med Gadelivet, fordi de aabne Pladser ere for langt borte. Men selv de heldigere Stillede, der hver Dag naa derhen, have snart udtømt de faa Lege, her ere tilladte, thi her er jo Intet for Phantasien. Lidt Grus og Jord, Pinde, Smaasten kunne gjøre et Barn i Timevis lykkeligt — og artigt.

Jeg vil nævne et meget lille, men talende Exempel. Inden den ene Trediedel af „Snetorvet“ i dette Foraar blev omgravet og besaaet, havde Kvarterets Børn ved en Politiembedsmands Humanitet faaet Lov at benytte den allerede halvt nedtrampede Plads. De tilbragte Fritid og Feriedage her, byggede og legede, tog deres Smørrebrød ud med og spiste det siddende i Græsset i smaa Klynger. De følte sig i disse stakkels 14 Dage, næsten som om de vare paa Landet, og bleve solbrændte som Landbørn. Ligeledes paa Plainen paa Halmtorvet. En Lægte maa vel være falden ned af Stakittet — paa engang i Sommer samledes Børnene paa Græsset, spiste deres Smørrebrød og legede, og Mødrene sad der med deres Børnevogne og Strikketøj. Saa blev Lægten slaaet op, og nu havde kun Hundene Adgang. Og saa de søde Børn, som for nylig ude ved Nørrealle havde bygget sig en Hule i Jorden, hvor de legede Robinson og lavede Mad og vare lykkelige, og ellers intet Ondt bedreve — ja, de kom, som sig hør og bør, i den offentlige Politiret, og Hulen blev sløjfet med Jorden.

Der kan maaske være forskjellige Meninger om Vær­dien af den barnlige Fantasi og Opfindelseslyst; jeg ved det ikke. Men hvad der næppe kan være mere end en Mening om, det er Værdien af et ret Borgersind, af Eng­lændernes herlige Egenskab: Almensans. Det er ikke det mindst Sørgelige ved Sagen, at disse Egenskaber let under-

graves, hvor Børnene ere under stadig Tvang — og det ere de ikke alene i Skolen, men ogsaa naar de ere „fri". Saasnart Børnene komme ud, leve de paa Gaden i en stadig Skræk for „Betjenten" og i Anlægene for Opsyns­manden. Er det sundt fra Barn af at vænne. sig til at betragte Ordenens Haandhævere som Ens fødte Fjender? Alle gode Borgere og med dem deres Børn burde betragte dem som deres naturlige Støtter og Venner, fordi de vare det, og fordi Aanden i deres Instrux gjorde det til Pligt for dem at være mere Hjælpere end Bussemænd. Nu gjælder det for Barnet at kue sine naturlige Lyster eller — at snyde. Dette er den store Ulykke: at snyde og lyve, passe paa, naar Betjenten vender Ryggen til, og saa begynde forfra paa den uskyldige Leg eller — paa mindre uskyldige Ting. Det bliver efterhaanden den fornøjeligste og raskeste Sport, blot det at narre Betjenten, ligemeget med Hvad. Barnets Leg bliver saa at sige en Guerilla med Politiet. Det er min Overbevisning, at der vilde øves langt mindre Hærværk og være mindre Raahed og Bølle- agtighed blandt Drengene, hvis de havde et naturligere Afløb for deres Livslyst. Pigebørnene blive ikke Bøller; de blive smaa tidlig modne Koketter. Hvad skulle de more sig med paa deres Toure — de maa jo ikke be­væge Andet frit end Øjnene! Den usunde Hængen over Romaner og Eventyr skyldes ogsaa i høj Grad, at Børnene ikke vide, hvad de skulle gjøre af sig selv ude. Og nu de smaa Børn, som ikke kunne færdes frit uden Opsyn, hvad er det ikke for en Pine at se deres Toure med Barnepigerne? Disse i livlig Samtale med hverandre, eller arbejdende paa det evindelige Hækletøj, den Lille i Vognen med en Flaske, de 2 til 6 Aars Børn staaende omkring Bænken. „Løb ikke saa langt bort; Kom ikke til Græsset! Kan Du staa stille! Kryb ikke op og gris Bænken til — der kommer Betjenten". Dette er Livet i den frie Natur i den dejlige Sommer!

Ulykken er, at Sansen for Børnenes Legetrang, som er Udtrykket for deres naturlige Livslyst, ikke endnu i til­

strækkelig Grad er vaagnet; ikke hos Autoriteterne, ikke hos Opsynet, ikke hos Barnepigerne og ikke hos For­ældrene; heri ligger Ulykken. Men vi ere dog allerede ikke faa Børnevenner, Forældre og Lærere, som have Øje for den Fare, der truer Børnenes legemlige og aande- lige Sundhed ved den daglig voxende Vanskelighed for at finde Plads for deres Leg. Vi maa ikke blive trætte af atter og atter at fremkomme med vore Krav, inden det endnu er blevet for sent; i Bladene og i Borgerrepræ­sentationen, som det allerede oftere er sket, offentlig og privat, itide og utide, thi det er en Livsbetingelse for vore Børns Fremtid. Jeg taler ligemeget de Fattiges og de Velstaaendes Sag, her have vi alle samme Behov.

Man vil uden Tvivl spørge os, om vi ønske at gjøre Byen til en Ammestue, uordenlig og grim? Paa ingen Maade. Vi ville følge andre store Byers Exempel; næppe nogen af Europas større civiliserede Byer er saa daarligt stillet i denne Henseende som Kjøbenhavn. I London have Børn og Voxne de uhyre store Parker til fri Benyttelse: man gaar og sidder i Græsset, spiller Cricket, Tennis o. A., og de mere Velstaaende have tilmed de grønne Squares, der høre til Lejlighederne og lejes med disse. I Paris ser man Børnene gaa i Tuilerihaven med deres smaa Spande og Spader og lege med Tøndebaand. I Frankfurt am Main er der henlagt Grusdynger til dem at grave i; lige­ledes i Berlin. Kronprinsesse Friedrich saa, at de tyske Børn Intet havde at lege med som de engelske, og da hun vidste, at Grus er dem det Kjæreste af Alt, lod hun paa egen Bekostning kjøre Bunker af Grus derhen. Da hun havde ladet dem lægge der, kjørte naturligvis Ingen dem bort igjen — til Børnenes store Glæde. I Thier- garten er der Pladser, hvor Børnene have Lov til at grave dybt ned i Jorden, opkaste Volde og lege Fæstning — og disse Byer forstaa dog nok at holde Orden. Der vil kunne samles uendelig mange flere Detailler, men dette er alle­rede nok til at vise Retningen. Hvad vi ønske, er da dette:

1) Først at faa fastslaaet, at Politivedtægtens Ord kun siger, at den Leg, som h i n d r e r Færds l en , er forbudt , men ikke som den nu haandhæves, at Leg i Kjøbenhavn i det Hele er forbudt. Vi ønske at faa fast­slaaet, at Leg som Regel er tilladt paa Torve, Pladser, ogsaa de mindre Pladser, og i saadanne Gader, hvor den for Øjeblikket faktisk tolereres (som Exempel Borgergade, Adelgade og en Del ubefærdede Gader, særligt paa Broerne). Af de mindre skulle exempelvis nævnes: St. Annæ Plads, Pladsen foran Christiansborg Slot, Pladsen omkring Spring­vandet i Gaarden, Pladsen om Helligaandskirken (i Eng­land udlægges gamle Kirkegaarde til Legepladser), Frue Plads, ved Rundetaarn, Hjørnet mellem Gothersgade og Kommunehospitalet osv. osv. Vi ønske at være i Kund­skab derom saa bestemt som muligt, at Forældre, Børn og Opsyn kunne vide, hvad de maa eller skulle, da Vil- kaarlighed eller Usikkerhed kun er ødelæggende for Bør­nenes Lydighed.

2) Dernæst, at naar en Plads ligger ubenyttet hen i Aaringer, den da aabnes som midlertidig Legeplads — (hvilket jo kunde tilkjendegives ved en Plakat).

Og endelig:

3) bestemt afgrænsede Legepladser.Til en tilfredsstillende Legeplads hører absolut: Græs

til at sidde paa, Grus eller Jord til at grave i, Plads til at lege og løbe paa, samt Bænke til de mindre Børn og Barnepigerne. Saadanne vilde kunne indrettes i: Østre Anlæg, Grønningen (mellem Sporvognen og Kastelsgraven), ved Blindeinstitutet eller i Classens Have, paa Fællederne, paa den ene Tredjedel af Snetorvet, i Kongens Have, paa Halmtorvet eller i Aborreparken, (som er til kun liden Nytte eller Pryd), mellem Tivoli og Kalvebodstrand, i Frederiksberg Have og paa Christianshavns Vold. Hvor det er muligt, skulde der anvises bakket Terrain; Intet er saa fornøjeligt for Børn. Hvor var det ikke henrivende

n

for faa Aar siden at se Børnene kjælke paa Sneen ned ad Bakken ved Sølvgaden og i. Aborreparken! Et nyde­ligere Syn kunde man ikke se. Den første Bakke er nu inddragen, og paa den anden er en haard, ubarmhjertig Trappe. Ogsaa uden Sne er Bakker højst tillokkende og udviklende for Hurtighed og Dristighed. Naar Dele af Gravene i Østre Anlæg bleve- kastede til, og Trappen i Aborreparken blev fjernet, var her de bedste Betingelser for denne fornøjelige Sport. Heller ikke burde alle de, der ikke have.Raad til at indskrive en Flok Børn i Skøjte­løberforeninger, berøves den sunde Bevægelse paa Isen. De burde idetmindste have Adgang til en af vore Søer, hvis Is nu ogsaa gjøres i Penge. — Der er Pladser nok endnu, men om faa Aar gaa vel desværre de fleste tabte, eller raaa blive kjøbte tilbage i dyre Domme.

Efter den Interesse, jeg har mødt for denne Sag, har jeg Grund til at tro, at der er en stærk vaagnende Sans for den. Jeg har i Sommer talt derom med mange Mænd og Kvinder i forskjellige Livsstillinger, og jeg, har truffet en ens t emmig Tilslutning,.som langt overgik min For- ventning, og viste, at dette Spørgsmaal sikkert har Frem­tiden for sig. Man begynder at forstaa, at en Legeplads ikke er en uproductiv Anvendelse af en Grund; at Hen­synet til Handels-, Samfærdsels-, Krigs- og Skjønhedsinter- esser ikke opveje det Tab af Livsværdier, vi lide, naar Børnenes aandelige og legemlige Væxt kues som nu. Men det følger af sig selv, at der maa offres Penge for denne Sag; Penge til Grundene, til disses Indretning og Vedlige­holdelse og Penge til Opsyn, talrigere end nu og med Instrux og Evne til at organisere og hjælpe, mere end at skræmme. Orden maa der være, og Børnenes Æresfølelse maa vækkes, skal det ikke demoralisere mere end gavne i en By, hvor Elementerne ere saa blandede.

Vi have io Penge til smukke Bygninger, til Museer, Theatre, Tivoli, Slotte, Haveanlæg og Springvand. Skulde vi ikke ogsaa kunne faa Raad til at gjøre Noget for vore Børn? Ville de takke os for Slotte og Theatre, naar vi

havo givet dem det paa Bekostning af det Vigtigste for dem? Vi maa ikke glemme, at vi Ældre have e n U r e t at gjøre god — vi have jo nemlig ikke forsømt at anskaffe, men vi have berøve t dem, hvad de havde. Derfor maa vi ikke finde Ofrene for store.

Men meget snart maa dette ske; stadig bliver enelier anden vigtig Plet uigjenkaldelig tabt for Børnene. Maaske ved kun den rigtig, hvad der savnes, der som Moder har gaaet med sine Børn i Aaringer, Dag efter Dag, søgende efter den Plet, hvor de maa lege. Men Enhver, som vi! se sig om i Kjærlighed til Børnene, vil snart opdage, hvad de savne, og finde Midler til at bøde herpaa. Naturen maa de jo undvære. — lad dem dog beholde Legen!

; v *•

II.

Om Legepladser i Udlandets Byer.

D a det for Opfattelsen af, hvad der her i Byen mangler med Hensyn til Børns Friluftsliv, hvad der bør gjøres, og hvorledes det bør gjøres, er af Betydning at have en Oversigt over de tilsvarende Forhold andet Steds, er der i det følgende søgt at ordne og fremstille de Oplysninger, som ere tilvejebragte i saa Henseende. Materialet har selvfølgelig ikke kunnet blive udtømmende, da der ingen Forarbejder findes i Literaturerne, og alle Oplysninger som en Følge heraf have maattet indhentes paa første Haand. Imidlertid vil der i det følgende findes Oplysninger fra engelske, franske, tydske og hollandske Byer.

I London stiftedes i 1883 en Forening „MetropolitanPublic Gardens Association" med det Formaal at forsyneHovedstaden med aabne Anlæg og Legepladser. Den søgerifølge Foreningens 7de Aarsberetning, 1889, at erhverveGrunde, særlig i de tættest befolkede, fattigste Dele afByen; og desuden Ret til at udlægge, beplante og sætteBænke paa de nedlagte Kirkegaarde, paa ubenyttede ogpaa indhegnede Pladser. Disse blive efter Forholdene ud-lagte. som 1) Haver, der kun ere Hvilepladser for ældre,

• __

og som blive rigelig forsynede med Bænke. Forsaavidt der er Raad dertil, bliver der plantet Træer og Buske. 2) Haver i Fo rbinde l se med Legepladser . Her bliver der lagt Vægt paa Børnenes Fornøjelse og Hygge. Der bliver anlagt brede Strækninger med Grus, og anbragt Sæder, Græs, Træer og Buske. 3) Legepladser , der kun ere for

Børnene, og ere forsynede med Bænke, Gymnastikapparater og „anden Tiltrækning for Børn.“ En forstandig og skjøn- som Mand har Tilsyn med hvert Anlæg og hjælper Børnene visse Tider af Dagen med simple Legemsøvelser.

Foreningen søger dernæst at faa disse Pladser over­dragne til en af de offentlige Institutioner for at kunne anvende sine Midler til Indretningen af nye Anlæg. Dette kan nu gjøres i Følge to Parlam entsacter, der tilsigte at forøge Antallet af aabne Pladser, og forbyde Bebyggelse af nedlagte Kirkegaarde.

En Hovedrolle i Foreningens Virksomhed spiller Ind­tagelsen af disse. Af de 445 Kirkegaarde, der have været i London, er c. 40 forvandlede til Skolegaarde og private Haver, c. 80 til offentlige Anlæg; 200 vente endnu paa at blive udlagte. Over 100 ere allerede tidligere bebyggede. Spil og Leg var forbudt paa disse Kirkegaardsanlæg, men dette Forbud er ved en Parlamentsact hævet, hvor Biskoppen giver Tilladelse dertil, hvad allerede forskjellige Steder er sket.

Desuden anser Foreningen alt, hvad der bidrager til Befolkningens Sundhed og fysiske Velvære for hørende ind under sit Omraade. Den virker for Indførelsen af Gym­nastik i Forberedelsesskolen, for Aabningen af Skolegaardene i Fritiden, for Anbringelsen af Gymnastikapparater i disse og for Lærerkræfter til at sætte Gymnastiken i Gang; des­uden for Oprettelsen af Badeanstalter og Svømmebassiner. Den søger at faa plantet Træer og sætte Bænke efter en stor Maalestok; af Bænke har den allerede anbragt 800. Den arbejder paa at samle paalidelige Oplysninger om fattige Kvarterer og henlede det Offentliges Opmærksomhed paa Overbefolkning og andre sociale Onder. — Dens Aars- bidrag var ifjor 45,000 Kr., et enkelt 9000 Kr. Desforuden blev et Fond til de Arbejdsløse paa 81,000 Kr. overladt Foreningen til Anlæggelsen af Haver.

Siden den i 1883 begyndte sin Virksomhed, har den faaet anlagt 41 Haver og 8 Legepladser med et Areal af 157 Tdr. Land til omtrent en halv Million Kroners Værdi.

Vi ville nævne enkelte af Foreningens Arbejder: Til Anlæggelsen af en Banes Hovedlinie ansøgte Jernbanesel­skabet om Tilladelse til at lægge Beslag paa en stor Del af Snet. Pancras Kirkegaards offentlige Have, mod at give et mindre Stykke Jord i Bytte. Foreningen satte sig kraftigt herimod, hvervede Stemmer i Parlamentet og vir­kede sammen med Autoriteterne; Londons Byraad tog sig varmt af Sagen, og Lovforslaget ændredes saaledes, at det tvang Jernbaneselskabet til i Stedet for den erhvervede Grund at kjøbe flere tilstødende Grunde og indrette dem til offentlige Haver samt til at betale Byraadet over 200,000 Kr. til Indkjøb af andre aabne Pladser i Nærheden. Herved fastslog Parlamentet første Gang det højst vigtige Princip, at hvor en Del af en aaben Plads bliver exproprieret, gives et andet Stykke Grund i Bytte, ligesaa stort og lige værdifuldt.

I den fattigste Del af Notting Hiil blev et Stykke Jord paa 3—4 Tønder Land udbudt til offentlig Auktion. For­tolkningen af Parlamentsacten af 1881 („Vej eller Sti skal løbe rundt om Grunden") umuliggjorde det for det lokale Sogneraad at kjøbe denne Grund. Men i det kritiske Øjeblik traadte Foreningen til og kjøbte Grunden, skjøndt Sogneraadet ikke lovformelig havde forpligtet sig til at overtage den. 10 Mænd og Kvinder af Foreningen stillede, en Kaution af 9000 Kr. hver. Grunden blev betalt og Sogneraadet og Byens Arbejdsudvalg godtgjorde Kjøbe- summen.

Hvor der er Tale om Bebyggelse, har Foreningen altid sin Opmærksomhed henvendt derpaa, og skyer intet for at opnaa sit Maal. Den arbejder sammen med „The National Health Society" og søger at støtte og supplere andre saadanne Selskabers Arbejde.

Hvad der giver den saa stor Betydning, er at den virker sammen med de offentlige Institutioner, særlig Lon­dons Grevskabsraad eller Byraad (London County Council). De vise den største Imødekommen mod Foreningens Ønsker og Planer og søge ofte dens Raad og Bistand. Dens For­

mand er Jarlen af Meath, Medlem af Byraadet og.Formapd for dettes Udvalg for aabne Pladser. ,

Baade Foreningens Sekretair og dens Anlægsgartner ere Kvinder. Et Sted har en Kvinde Opsynet; hun holder, ifølge Beretningen, fortrinlig Orden, skjøndt Nabolaget hører til de værste. I adskillige mindre Parker er Gart­neren Opsynsmand; i den livligste Besøgstid arbejder han saa ikke.

I Londons Haveanlæg ere baade offentlige og private Ordensregler opslaaede.

I sine egne Anlæg giver Foreningen selv Regler; Op­synsmanden kan udvise enhver, der opfører sig slet. Han kan ikke selv arrestere, men i fornødent Fald paakalde en Politibetjent.

Det er ikke forbudt at gaa i Græsset i Haverne. De Besøgendes Opførsel roses jævnlig i Beretningen, endogsaa som „ for træffelig hvor der er almindeligt Opsyn. Mange af Haverne ere uhyre benyttede og paaskjønnes stadig mere og mere.

Der nævnes i Beretningen 127 londonske Anlæg. Selv­følgelig ere de fleste tilvejebragte af det Offentlige; de repræsentere uendelig større Summer, end det private Initiativ kunde skaffe til Veje. For saaledes blot at nævne et Par af de største: Victoria Park er c. 180 Tdr. Land stor og har kostet 2 Millioner Kroner. Der er en Gym­nastikplads og en Sø, hvori om Søndagen indtil 25,000 Mennesker have badet sig. Der er 21 Betjente. Epping Forest med 10 Betjente er 4000 Tdr. Land stor, altsaa dobbelt saa stor som Dyrehaven, Charlottenlund og Erme- lunden tilsammen, og har kostet 4l,;2 Million Kr.; en tredie har kostet 5*/2 Million.

Denne Aarsberetning er bleven saa udførlig behandlet her, fordi den giver et fuldstændigt Billede af Byens Ar­bejde i denne Sag. Den supplerer de mere spredte Be­retninger, der foreligge fra andre Byer og Lande.

1 1889 er der dannet en særskilt Forening til Oprettelsen af egenlige Legepladser, da dette kun er et Sideformaal

for den store Forening. To store Foreninger „National Health Society" og „Ladies Sanatory Association" søge ogsaa ved den offentlige Velgjørenheds Hjælp stadig at oprette nye Legepladser i de engelske Byer, hvor Ung­dommen da under Lærernes Tilsyn drive Gymnastik-, Fægte-, Løbe-, Bold-, Springe- og Marschøvelser. Som bekjendt har enhver engelsk Landsby sin Criquetplads. De stedlige Myndigheder ere forpligtede til at lede og støtte Ungdommens Friluftsliv.

I Bradford findes 7 store Legepladser, anlagte med en Bekostning af 3x/2 Million Kr., i Birmingham 9, i Leeds 5, i Manchester 11.

J Edinburgh ligger en saadan Plads paa 15 Tdr. Land midt i Byen og er uhyre benyttet til alle Slags Lege og Spil.

I 1888 dannedes i Frankrig „Ligue Nationale de l’Education physique". Tilslutningen var almindelig over hele Landet.

Særlig sluttede Skoleverdenen sig til Tanken; Rectorerne, Inspecteurerne ved Academiet, offentlige og private Skole­bestyrere og Bestyrerinder og Universitetets mest frem­ragende Medlemmer. Municipalraadet har ligeledes op­taget Ungdommens Leg paa sit Program.

Foreningens Hovedformaal er Leg og Spil i fri Luft. Øverst paa dens Program staar derfor Tilvejebringelsen af Legeplads med Grønsvær ved enhve r Skole, hvor Skolerne daglig maa skaffe Eleverne Tid til at møde. I Bladet „l’Education physique", November 1890, klager Oberst Foubert over Manglen paa egentlige Legepladser for Børn i Paris: „Naar undtages Tuileries-Haven ogLuxembourg ere i den egentlige By ingen Steder forbe­holdt Børnene, der ere henviste til at lege artigt og net i Alleerne og paa Vejene. Paa næsten alle aabne Pladser findes det uundgaaelige Grønsvær og Springvand. Dette er sikkert kjønt nok, men for lidt at ofre saa store Grunde paa, og de evindelige Plainer maa være en sand Tantalus­kval for Børnene. Legepladser, hvor de kunne tumle sig,

og med Bænke til Mødrene, ere nyttigere og bør have Fortrinet. De fleste Steder i Byen er Brolægningen og Træerne til Hinder for Legen."

Alligevel synes Paris Legeforhold at være betydelig fordelagtigere end Kjøbenhavns. Følgende er Uddrag af et Brev fra Ingenieur Henning Hornemann, der personlig har indhentet autentiske Oplysninger fra Reglementerne paa Politipræfekturet, Seinepræfekturer og Ville de France.

Reglementerne i Statens og Staden Paris’s offentlige Haver tillade Leg og Spil, som ikke skade Blomster og Statuer. Betjentene ere instruerede om nøje at paase dette, men ellers at vise den største Imødekommen over for Børn. Der findes baade Betjente ved Indgangen, og Betjente, som gaa rundt i Haven og inspicere, saaledes i Tuileri-Haven 15, hvoraf 6 have Vagt ad Gangen.

I alle offenl ige Haver er Leg og mindre Boldspil tilladt. Ligeledes at grave i Gruset, dog ikke dybe Huller; men der findes næsten altid Grushobe til at forny Gangenes Belægning med o. 1. Efter Ansøgning fra et Selskab til Sportens Fremme blev der for en 4—5 Aar siden yder­ligere forbeholdt Børn større aabne Pladser i de Anlæg, der ere store nok dertil (Tuileries, Bois de Boulogne, Luxembourg, Vincennes) til Spil som Croquet, Fodbold, Lawn-Tennis osv., og der anlægges nu ingen ny Have uden saadanne.

Politiet tillader Leg paa Boulevarder og Gader for Børn over 5 Aar, og hvor Legen ikke standser Færdslen. Dette sker dog aldrig, da Gadernes Bredde og især For- tougene altid give tilstrækkelig Plads.

Paa alle større Torve er der ogsaa rigelig Plads, og i alle Kvarterer findes Squares og Gaarde, hvor Leg til­lades. Politibetjentene ere altid imødekommende og især i Haverne er det ingen Sjældenhed, at de hente Boldte ned fra Træerne osv. Overalt, hvor Børn pleje at lege, er der oprejst smaa Boder med Tøndebaand, Pidske osv. ligesom Kageudsalg.

Rejsende have gjerne et højst fornøjeligt Indtryk af Børns Leg i de offentlige Haver og paa Boulevarderne i Paris, hvad man ofte hører dem fortælle om.

I mange af Tydsklands Byer er der i de senere Aar indrettet Lege- og Gymnastikpladser for Børn, fra andre foreligge Forslag til saadanne.

I Leipzig har Forældre- og Lærerforeningen anlagt flere Legepladser i Byens Forstæder, hvor Leg og Legems­øvelser drives stærkt. Den først indrettede Plads er 4 Tdr. Land stor og har en Bygning, hvor Børnene kunne søge Ly i Uvejr, og en Bopæl for Opsynsmanden, hvor Besøgende kunne faa Forfriskninger. Frivillige Lærerkræfter hjælpe Børnene til Rette med al Slags Gymnastik- og Legemsøvelse.

__ 4

Børnenes Leg blev om Sommeren til Børnefester, efterhaanden Folkefester; allerede i det første Aar trak 800—1000 Børn under Gruppe-Førere og Førersker op til Festpladsen og Folk strømmede til i Tusindvis. De andre Forstæder fulgte Exemplet og indrettede Legepladser. Efter disses Aabning er Ungdommens gale Streger næsten ganske ophørte; det paa en Gang frie og ordnede Liv paa Lege­pladserne virker forædlende baade paa unge og ældre. — Desforuden er der anlagt Pladser til Børns Leg f. Ex. i Dresden, Miinchen, Berlin, Brunswig, Bonn, Gurlitz og Altona.

I Hamborgs Skolesynode stillede Skoledirektionen Forslag, som bleve næsten enstemmig, vedtagne, om An­læggelsen af Legepladser, store nok til Boldspil o. 1. og Anskaffelsen af kunstige, gratis Skøjtebaner. Ordførerens Motivering af det første var omtrent, som det kunde været, motiveret i Kjøbenhavn, om det sidste sagde han: „Med Hensyn til Skøjteløbning ere Børnene ogsaa daarligt stillede, skjøndt Hamborg er en vandrig By. Man ser uafladelig Børnene vove sig ud paa farlige Steder paa Isen, hvilket tydeligt nok viser deres store Lyst til at færdes der.

Det gjælder om at indrette grat i s , fare fri Skøjte­baner for Drenge og Piger. Det mest praktiske er, at

å

ii

b«■fe

i

±

overrisle Legepladserne om Vinteren, hvad man vil søge bekostet af det Offentlige. Ogsaa ved Fornyelse og Op­rettelse af Kontrakter med Skøjteløberbaner maa tilføjes en Paragraf, der giver Børn Ret til gratis at benytte dem et Par Timer daglig udenfor Skoletiden."

De her omtalte kunstige, farefri Skøjtebaner ere alle­rede meget i Brug i adskillige Byer, saaledes i Stockholm, Kristiania og særlig i de tydske Byer, blandt andre Berlin, Køln, Munchen, Bonn osv. (Daglig Overrisling foranstaltes af Stadens Bestyrelse). I mange af disse Byer blive Skole- gaardene overrislede til Skøjtebaner, hvilket viser, at de maa have en ret betydelig Størrelse. I Kristiania og Stockholm haves ogsaa naturlige og kunstige Kjælkebakker om Vinteren, hvilket er til stor Glæde for Ungdommen.

Overingenieur Meyer holdt for nylig et Foredrag ved en hygieinisk Congres i Brunswig, hvori han fremhævede Vigtigheden af aabne Pladser og Legepladser. „Her burde være Sandbunker; det vilde berede Børnene stor Fornøjelse, hvad man kan skjønne deraf, at Børn intet Sted hellere lege, end hvor der er henlagt Sandbunker til Brug for Brolæggere. Legepladserne burde saa vidt mulig være forsynede med et halvtags Skur til Ly mod Regnen. Man skal ikke være for ængstelig ved at tillade Færden paa Græsset; i England anlægges faste Plainer med kort Græs til Tumleplads for Børn og Voxne. De koste ikke meget og gjøre megen Nytte. Det er absolut Fejl at lade en Gartner være eneraadende ved Anlæggelsen og den senere Behandling af offentlige Haver, da en saadan tager for meget Hensyn til den gartneriske Del af Opgaven og for lidt til det almene Brug."

Grusbunker, som de omtalte, findes i Stockholm, Frank­furt, Berlin og andre tydske Byer. I Berlins Thiergarten have Drengene ogsaa Pladser anviste, hvor de maa grave i Jorden og opkaste „Fæstningsvolde".

Berlin synes i Henseende til Legepladser at staa til­bage for adskillige andre tydske Byer, særlig med Hensyn

til organiseret Leg og Gymnastikapparater. Et Selskab har vel for sine Medlemmer indrettet et Anlæg, hvor der er Croquet, Criquet, Lawn-tennis, Vipper; om Vintren er der kunstigt Skøjteløb. Men da Aarsbidraget er 20 M$L, kan dette Anlæg ingen Rolle spille for den talrige Skoleungdom. Dog findes der mange mindre Legepladser med Grusbunker, Bænke og simple Borde.

I A m sterdam findes der 2 indhegnede og beplantede Legehaver, indrettede af Selskabet til „Folkeforlystelsernes Forædling." Den største er 4000 Metre. I Haven findes en Bygning til Opholdssted for Portneren; et Magasin til Legeredskaber; Aftrædelsesværelser; et med Gulv forsynet Telt til Pigernes Leg, samt en overdækket Keglebane og en Masse Gymnastik- og Legeredskaber: 4 store Gynger, 4 Vipper, 4 Kværnspil, 2 Klatremaster, Vs Dusin Stylter, Tønder, Springtove, Trillebøre, en Vogn, Croquetspil, Criquet, Fodbold, et Trug med Sand og Skovle derved.

Foreningens Medlemmer have efter Tour Opsyn. Legen tilses og ledes af en lønnet Direkteur, (en Gymnasiklærer)

i

og en Assistent. Des foruden er der 20 Drenge og 20 Piger, som hjælpe med ved Legen og paase, at hvert Barn benytter Redskaberne efter Tour, og hindrer Slags- maal og slet Opførsel, som de skulle melde til Direkteuren. Deres Løn er Adgang til Haven en Time før de andre Børn. De flinkeste faa nu og da en Komediebillet i Præmie. Dette „Oppassersystem" har vist sig nyttigt og praktisk. Portneren holder Haven i Orden.

Haven er aaben i de 3 Sommermaaneder fra Kl. 5—8 for ikke betalende Børn mellem 6 og 14 Aar. For Abon­nerende (3 fr. for 3 Børn) er den aaben Onsdag og Lørdag fra 2—4. I September er den aaben for alle.

Om Tilladelsen til at lege paa Gaden, hedder det i et Brev fra Mr. Stufles, Chief Clark i det engelske Politi:

Jeg er af Hovedstadens Politikommissær bemyndiget til at underrette Dem om, at der i London ingen Regler

findes for Børns Leg paa Gaden, men Po l i t i e t . b l ande r sig ikke unødigt i Børns Leg i st i l le Gader. Natur­ligvis forbydes farlige Lege.“

1 Gøteborg findes der, efter Oplysninger indhentede hos Politidirekteuren af den derværende danske General­konsul, heller ingen Bestemmelser i Politivedtægten om Børns Leg paa offentlig Gade, Vej og Plads, alt afhænger af Politiets Skjøn. Dette Skjøn er meget liberalt; Leg med Tøndebaand og Legevogne og Paradisspil er tilladt rundt om i de offentlige Anlæg, og Børnene have Lov til at trille med Tøndebaand i de mindre befærdede Gader. Privatskolerne, navnlig Pige- og Pogeskoler, have ikke Legepladser, men det er Børnene tilladt at lege paa Gaden uden for Skolerne, hvilket ingen Henseende har vist sig forstyrrende for Trafikken.

1 Holland have alle Børn Lov til at lege paa Gaden, hvor det ikke forstyrrer Ordenen eller hindrer Færdslen.

Der synes virkelig ikke at være nogen anden By end Kjøbenhavn, hvor Leg er absolut forbudt i Gaderne, eller nogen By, i hvis Anlæg Legetilladelsen er saa indskrænket som i vor.

Om Legepladser.

Maj 1891.

I to Artikler i „Berlingske Tidende" i September Maaned ifjor blev der paavist, hvad vi her i Kjøbenhavn savnede i Retning af Legepladser, og hvad vi saa Hen­seende kunde ønske.

Der i April Maaned sammesteds gjort Rede for, hvad man i denne Henseende finder i Udlandets Byer.

Der kunde endnu være Grund til at tilføie nogle Bemærkninger, nemlig deels en Imødegaaen af de væsent­ligste Indvendinger, der i disse Maaneder ere fremkomne mod den paatænkte Ordning af Legepladserne — mod selve Tanken om at indrette dem er der neppe fremkommet en eneste begrundet Indvending —; deels en Anvendelse af Beretningerne om de udenlandske Forhold paa vore egne. Jeg vil begynde med det sidste.

I de sidstnævnte Artikler er Aarsberetningen for 1889 fraThe Publ ic Gardens’ Associa t ion forholdsviis ud­førlig behandlet. Enhver, der ønsker at sættes ind i Spørgs- maalet, burde læse disse fortræffelig skrevne smaa Aarsbe- retninger. Ordningen af Stoffet, de mange factiske Op­lysninger, de gode Bemærkninger, vise tydeligt Englændernes store praktiske Sands.

Ved Læsningen slaaer Forskjellen mellem de londonske og kjøbenhavnske Forhold En særlig paa to Punkter. For det Første er Londons Bebov af en langt mere omfattende Art end vort, og for det Andet ere Midlerne til at opfylde det uendelig meget større. Ved Londons enorme Udvidelse

er nemlig taget intet eller for lidet Hensyn til Luftbælter, saa at Byen nu er nærved at kvæles. Det er derfor det brændende Spørgsmaal at skaffe Luft og standse Be­byggelse — saa brændende, at Kredslægen, Dr. John Little, ikke betænker sig paa i sin Indberetning at skrive, at aabne Pladser maa skaffes „uden Hensyn til Bekostningen".

Derfor er fra Begyndelsen af Spørgsmaalet om de egentlige Legepladser traadt noget i Baggrunden, skjøndt der stadig er oprettet saadanne, samtidig med Hvile­pladserne; men i .1889 er der oprettet en særl ig Lege­plads-Forening, der arbejder Haand i Haand med den store Forening.

I Kjøbenhavn, hvor. der ved Voldqvarterets Inddragelse er tænkt paa Luftbælter, gjælder Spørgsmaalet — ligesom i andre middelstore Byer, engelske, tydske og hollandske — nu væsentlig de egentlige Legepladser og deres Indretning.

Alligevel, tiltrods for at Englænderne have større og mere indviklede Forhold end vi, kunne vi lære meget af deres praktiske og energiske Virkemaade. Grunden, hvorfor de opnaae saa mærkværdige Resultater, er fremfor alt det smukke Samarbe ide mel lem det pr iva te In i t i a t iv og Myndighederne.

Autoriteterne rette sig mere og mere efter Foreningens Ønsker og Planer — særlig gjælder dette Londons Grev- skabsraad — jo, de søge dens Raad og Bistand. I Parlamentet er den sikker paa mange Stemmer.

Det er udentvivl en af Grundene til denne Sags store Levedygtighed i London, at den fra Førs t af har faaet Liv og Form ved Mennesker, for hvem den var en Livssag, en Specialitet, og dernæst er bleven taget under Armene af de offentlige Institutioner.

Der har ogsaa været Mødre med ved Arbeidet. De praktiske Englændere vælge jo, som bekjendt, Kvinder ind i deres Communalbestyrelse; det er naturligvis netop i Sager som denne, at de føle, at et er, fra Contoiret at give vel gjennemtænkte Regler og Planer og nu og da at

gjøre den inspicerende Runde; et Andet, daglig selv at føle Trykket af Savnet.

De mange Underskrifter fra Mødre paa Adresserne her i Byen vise ogsaa, at Mødrene her føle det samme. — Foruden Embedsmænd deltage i London de højere Stænder og deres Damer i massevis i Foreningens Arbeide; der er Jarler, Lorder, Grever; 10 af Foreningens 14 Bestyrelses­medlemmer bære saadanne pragtfulde Titler; iblandt dem er dén bekjendte Philanthrop, Cardinal Manning.

Ogsaa Statsgeistligheden arbeider paa sit Omraade energisk for Sagen og har særlig Leilighed til at hjælpe, da i den indre By Kirkegaardene ofte ere de eneste aabne Pladser, der ere ubebyggede. Det er værd at lægge Mærke til, at man i England, som har Ord for at være et religieust Land, ganske rolig aabner de nedlagte Kirkegaarde og indretter dem til offentlige Anlæg rundt om Kirkerne. Rimeligvis lægges de egentlige Legepladser ikke i Kirkens umiddelbare Nærhed, men der indrettes Anlæg og Sidde­pladser helt op omkring Kirken og Præstens Have: det hændes, at det er Præsten selv, der skjænker Bænkene, og at Kirkeværgen selv overtager Vedligeholdelsen af An- læget. Gravstenene holdes i Hævd. Før var Leg forbudt paa disse Kirkegaarde, men en Parlamentsact har hævet dette Forbud, hvor den geistlige Øvrighed tillader Legen, hvilket den sees at gjøre. De høiere Stænder kappes saaledes om at støtte dette Formaal, som nu overalt i Europas Byer træder i Forgrunden som et af de meget paatrængende.

I Frankrig og Tydskland synes det nærmest ..at være Lærerstanden, der gaar i Spidsen. Betydelige Resultater ere allerede vundne mange Steder, skjøndt Sagen endnu kun er ung.

Siden Spørgsmaalet om Legepladserne i September atter bragtes frem her i Kjøbenhavn, er der, ved Siden af den store Tilslutning, der vistes det, fremkommet nogle Indvendinger , som det vil være rigtigt at optage til

Drøftelse paa dette Tidspunkt. En Indvending, der hyppigt er kommet frem, er den, at Legepladserne enten kun ville blive benyttede af de bedre Stilledes el ler kun af de mindre godt Stilledes Børn.

Selv om saa var, selv om Kommuneskolernes langt talrigere Børneflok skulde fortrænge de andre; — naar Legepladserne vare fyldte af Børn, havde de opfyldt deres Bestemmelse og gjort deres Nytte, hvem det saa kom til Gode; og Kommuneskolernes Børn er i hvert Fald dem, der t rænger mest.

Men jeg tror, at den hele Vanskelighed fuldkommen lader sig overvinde ved en praktisk Ordning, og her komme vi til Hovedbetingelsen for, at de indhegnede Legepladser kunne blive til Gavn og Glæde.

Det drejer sig nemlig om Opsynets Art.Hvis det ikke fuldkommen forandres her i Kjøben-

havn, efter de andre Byers Mønster, ville Legepladserne ikke blive det, de kunne og bør være for Ungdommen.

I den Debat, der nylig blev ført i Rigsdagen om Børns Vilkaar i Frederiksberg Have, blev det sagt: „Op­synets Opgave er jo bl. A. at forhindre, at der gjøres noget galt." (Se Rigsdagstid. for 15de Oktbr.).

Dette „bl. A.“ passer ikke paa kjøbenhavnske For­hold, hvor deres Pligter kun er forhindrende. De have ogsaa Ret til og anser sig for forpligtet til nu og da, ganske vilkaarligt og tilfældigt, at forbyde saadan uskade­lig Leg som at balancere paa nedfaldne Træstammer, sanke Kastanier og alle de uskyldige smaa Uregelmæssig­heder, som gjøre Børn saa rørende lykkelige. Mens Op­synets Opgave her er udelukkende forhindrende, har man i England og Tyskland begyndt at indføre d e t organi ­serede Opsyn.

I London søger man en in t e l l i gent Mand, en skønsom Opsynsmand (judicious caretaker), som der gjentagne Gange fremhæves i Rapporten. Han skal „hindre Tyranni og slet Opførsel", thi enhver véd, at Børn nu og da ville slaaes og tyrannisere hinanden. Ogsaa skal denne

Mand hjælpe Børnene tilrette med Legen og undervise dem i Begyndelsesgrundene til Legemsøvelser.

Og igjennem denne Opsynets Karakter blive Lege­pladserne til mere end Fornøjelse, mere end Sundhed; de blive et opdragende Middel for Børnene. Et Sted i Aars- beretningen bemærkes: „Børnenes Opførsel var i Begyn­delsen slet, men er senere meget forbedret." Især frem­hæves dette atter og atter i Beretningerne fra Tyskland, hvor de egentlige Legepladser spille Hovedrollen. Saaledes skrives der om Leipzig: „Siden disse Anlæg ere bievneaabnede, ere Ungdommens gale Streger ganske hørte op.“

Det er denne Side af Sagen, som maa kunne samle de konservativeste Elementer om den med de mest frem­skredne. Thi Alle kunne vist blive enige om, at der blandt Gadeungdommen ofte hersker en Raahed, som man ikke kan gjøre sig Umage nok for at faa Bugt med. For­bud og Straffe alene magte det ikke, tvertimod, i de alt omfattende Forbud ser jeg en af Grundene hertil. Og i dette disciplinerende Opdragelsesarbejde kan Ingen hjælpe bedre end vore Lærere og Lærerinder; fra Skolerne kan der arbejdes kraftigst herpaa. I Tyskland og Holland hjælper Lærerne med at organisere Legen i Anlæggene. Den overvejende Masse Navne paa Adresserne fra denne Stand her giver et højst glædeligt Haab om deres Bistand i Fremtiden.

Den Indvending, der hyppigst er kommet frem i An­ledning af denne Sag, gjælder nærmest Børns friere Leg paa Gader, Pladser, Torve, og mange Kjøbenhavnere lader til at være uhyre bange for mulig at generes en Smule, for kun at gaa et halvt Minuts Omvej; de ville derfor helst have al Leg forbudt, uden at tænke over, at det, der forbydes, er uendelig meget mere værd end det, der vindes. Andre Byer, som f. Ex. Paris, London, de hollandske og svenske Byer, betænke sig jo ikke paa kun at forbyde Legen, hvor den standser Færdslen eller gjør Skade. For atter at resumere det op: man ønsker først og fremmest Legetilladelse paa Boulevarderne. Der er 2 Fortove, 1

Spadserevej, 2 Kjøreveje og 1 Ridevej; var det formeget, at den ene Sjettedel blev tilstaaet Børnene? Færdslen er meget ringe (undtagen mellem Ahlefeldts- og Gothersgade) og Hensynet til de faa hundrede Ridende burde dog ikke tilintetgjøre Hensynet til de mange tusinde Børn og ude­lukke dem fra Pladser, der ellers have saa ringe An­vendelse. De Ruder, der ville kunne blive ramte ved, at en Top nu og da fløj over Gaden, ere dog vistnok for faa, til at man derfor skulde forbyde denne mest yndede Leg.

Torvene her i Byen ville paa et enkelt nær kun kunne spille en ringere Rolle med Hensyn til Leg.

Man er bange for at lade sine Børn lege i Have sammen med Børn, man ikke kjender, og af hvem de muligvis kunde lære noget Slet. Hvis denne Indvending var kommet fra Mødre, der ikke selv havde Tid til at spadsere med deres Børn og ingen anden Barnepige havde til dem end et 10 Aars Barn til at passe 3—4 smaa Sød- skende — saa kunde man forstaa det.

For deres Skyld særlig kan Opsynet ikke være paa- passeligt og venligt nok, og til deres lille Udflugt kan Haven ikke gjøres fornøjelig nok.

Men Indvendingen er kommet fra Forældre, der entenselv kunne gaa med deres Børn eller kunne sende enBarnepige med dem. At det for dem skulde have nogen

^ _______

større praktisk Vanskelighed, kan jeg ikke se. En Modermaa kunne gaa eller sidde og paase, at Børnene lege der,hvor de maa, og med hvem de maa; anvise dem Om-raader, der ikke allerede ere optagne, og værne dette modOvergreb. Og hun maa kunne instruere en Barnepige omdet Samme, hvis denne overhovedet kan betroes til at gaamed Børn. Dette vil ikke være svært, hvor Mødre ogOpsyn handle i Overensstemmelse. Endnu er der blandtde kjøbenhavnske Mødre langt fra Interesse nok for Leg;med den større Mulighed for at skaffe Lejlighed dertil vildenne Interesse forhaabentlig vaagne med fornyet- Liv.

1 den indre By er det umuligt at skaffe Legepladser

— ja selv Luftbælter — uden store Ofre. Ligesom i London er omtrent de eneste ledige Pletter her Pladserne omkring Kirkerne. Der har været rejst Indvendinger mod at benytte disse, men naar man i London kan gjøre det, hvorfor skulde vi saa ikke kunne indrette det her i Byen? Besøget kunde være forbudt i Kirketiden og støjende Lege og Spil burde naturligvis være udelukkede; saa var her et godt Sted, hvor de smaa Børn kunde lege i Fred, og Gamle og Svage slikke lidt Solskin. Ingen andre Institu­tioners Bygninger i en Storstad kunne sikre sig mod og stænge al Støj ude fra Yderverdenen. Naturligvis er der ikke den Plet i Byen, hvor ikke Et eller Andet kan generes lidt. — Nogle Mennesker tale ogsaa om Skjønhedshensyn, men, — som Prof. Lange ytrede i sit Foredrag paa Mødet i Oktober —: „den Tid vil komme, hvor man ikke anser det for det styggeste Syn at se en Plads med legende Børn, selv om hvert enkelt af dem ikke er saa fint".

Saa er der de Gader, hvor der for Øjeblikket fakt isk leges; ikke gjennem en Tilladelse, men fordi Politiet har fundet det nødvendigt eller praktisk at „se igjennem Fingre" dermed. Der er her, som i Anlægene, denne Mangel paa bestemt Tilladelse, bestemt Forbud og ubrødelig Over­holdelse, som vi tro virker demoraliserende paa Ungdommen. Denne Mangel avler en skadelig og pinlig Politifrygt, som gjør Børn nervøse, hvad Mødre, som færdes med deres Børn, ville kunne bevidne, og som kan forringe Fornøjelsen ved Turen for Børn som for Mødre. Den behøver slet ikke, som der blev sagt i Rigsdagen, at stamme fra, at Børnene gjøre noget Galt. Den stammer ligesaa ofte fra, at de overhovedet næsten ingen Ting maa af det, deres Natur trænger til.

. 1 en af Beretningerne fra Hamborg læstes bl. A.: „de Unge mangle Lejlighed til paa rette Maade at bruge deres Kræfter, derfor gjøre de saa ofte Fortræd med dem". Om ogsaa Gadeopsynet, ved forandrede Legeforhold, i Begyn­delsen maatte forstærkes noget, tro vi, at i Længden vilde

det blive snarere lettere end sværere at opretholde Gade­ordenen.

Baade Børn og Opsyn vilde sikkert staa sig ved, at „Politi-Tillid" traadte istedetfor „Politi-Frygt".

Vi tro altsaa, at bestemte Legepladser og. bestemte Regler vilde virke som et opdragende Middel. Reglen for Børn her i Kjøbenhavn synes hidtil at have været: „For­byd Alt, se igjennem Fingre med Noget". Det var at ønske, at vi istedet derfor vilde optage den gamle Barne­piges pædagogiske Regel: „Jeg forbod ikke meget, mendet jeg forbod, det sørede jeg for, blev gjort".

Rigmor Bendix.

N ‘ ' • 7 -1 ̂ 1

A

/. ■ r- '*' ‘ir-

•f i

1UV

%

t► J

• ,V

s SilJ\

■y

■s

v.

i f* -

. \ ’k.-*' • J;•.•■>. S• S

\ ' ,

, t- J* w

' V-. ’ ■. ' r . * ’lL 1

’ - ; 8 . . ^: ' 7

t e y ./■■■:

•

1 - *•. ■ ; j t ’ / f ts. IJ-r .• /

•f‘-

s7

.V •* -• v1 j'1 .t

, • A •

' “ . s ̂ "l VS. , ■ v

•,.7 - ;’l ,̂ i j -. - --S -7

' ■ r-- •

- : ̂ i •. N( • . t e t e i ,7 ,

' '* - \ r ’ ■ -

* - . :* > / ■ V ' ■, ;.i , . > . - 1 V'“ i " _

u-; ' ■: ’ • •?■- ' •

I >ir<-; ' 'i. N

/j ; ti4 i n

■ ,•' . V■Vp-, v -m- v ; ; M

yH>- .v, .*

,t . y"* tr- -3 •--<= -»i* ,.nii v ij.’ ,

% lV -

- :,r '**/ ^ V - V

! ■ -

i - r i ‘ t'

. , ,■ v .

.1" : '

'r

V 4

:

I

. 7 / ,

:

■ • : V t e .

t e W W*. V - ' - "

.r

* t i U‘I !.* t

V *.-’ i ' V ' L

:_r _' . ' " .'•

te

4..■«■ •,

. •*’.

; .• ‘ - ■•..■ v : • - • • • . -

'■ 1 .-

1 •/• f;' ■ '

Mt e 1 - t e . V '7 .

• I ;•

r é■ - V

• -U

. * . .

.7

/jjjfv ? »• .O- •

, V :' 7 *̂ 1

M ' -^åkfM m

m

Raill

■ \ • ' • ■

K - t ■

%

y

s

V

L

X ^ Ti ,'- _ ■

. c' . / >.-' • • ■■

• •* •• ■ - r .

•» —

. ! > : ■

V4 -v.

c . «■ - - .

. >• • ’ : ' _

. T * ^ * •: .«V -X. --J :

ir.. / -̂■TTv

■Å ?.' ' r. •*. ̂ "

V »' • u - v

Tr . / -

' ' : .V'*-■ r . ■•. - . - : ■_>» ' , -

•^Vj; r^ . >\ H.:

■' :m ^. : • • ' V • - ; ■ -■

< . , *■ ' -■ ; y - > ' -i.

. _•- ^ ■ ?

' v V

, . «»>.,> ' ■

* ' ,>

-i-■» -,'N- •. • i 4-<

" ' m3F\ . ^ '~ ‘ *• " .jT

- i .

• ? •;.*'

. • -i

. S S i’>4

'Vy L

. 3 .

- V* • • n'vV ■■ : ; • ■'■■ I ; ’ -;. ^

. '. ' - ‘ ^ * -v-f r

Jj- -s -' -.i 1

- > - S i ■ S ■■".U■ V >ii'; r-. , • , I-:' '*.• ■ • - ■ ‘ ^

Fj :: - 4

-4 ^ V v -^ , ,JV

'*v -, 4

- . i : :

V 'V" V # Ml

T.*y >

V 5' v / ■- ' - -

' 4 '.,-'u4-V

'4"V;

1 *

V '*

> t■ .S » • ’•

\

i / -•** 1

A * •. ,•

• 4 . • ■

V'

/ ;

O-

•:-r- C

>■>i v . ' ^

,'.0 — ■*--

■•y

• .'Sr ' ’ • • t • 4"*V ' .i r

‘•■f ^. ; v . ■ 5 ■

V .>

‘•-^i , .xtl

■ 4/<? .-

-

' m J. .y-'vS 2

> /y ' ' . ,

*r

-’S

i r >

:V