Lærervejledning OM VORES...billeder, både fotografier og tegninger. Det er op til den enkelte...

Lærervejledning

Opgaver til . . .

Kan elever på mellemtrinet læse aviser i undervis-ningen? Ja, naturligvis! Hvis arbejdet med teksterne bevidst styrker læseforståelsen, så er avisen et fanta-stisk medie, som vækker elevernes læselyst.

”Avis? Naturligvis!” henvender sig til eleverne på 4.-6. klassetrin. Bogen præsenterer avisens genrer med enkle forklaringer, teksteksempler og opgaver. Ele-verne skal læse artikler, lave små skriveøvelser, se på avisens billeder og tegninger – og til sidst er de klar til den store finale, hvor de selv skal skrive og opsætte en nyhedsartikel.

Hvert kapitel indledes med ”Gå på jagt i dagens avi-ser”, som skal spore eleverne ind på emnet og aktivi-sere deres forhåndsviden.

Til arbejdet med de enkelte artikler støtter folden på omslagets forside det systema-tiske arbejde med læseforståelsen både

før, under og efter læsningen. Foldens opgaver kan løses mundtligt fælles i klassen eller mundtligt/skrift-ligt i små grupper. Folden kan også bruges til andre artikler, som du ønsker at supplere materialet med.

I selve bogen er der til de enkelte artikler både mundtlige og skriftlige opgaver med tekstnære spørgsmål, som støtter indholdsforståelsen, udvider elevernes sprogforståelse og øger deres viden om avisartiklers særlige karakteristika.

Lærervejledningens indhold:

Side 2: Værd at vide om læsning og journalistik

ZOOM iND pÅ KapitlerNe

Side 3: Billedstop, Hvad er en avis og Avisens genrer

Side 4: Nyhedsartikler

Side 6: Anmeldelser, Læserbreve, Alt det andet i avisen og Avisens layout

Side 7: Den store finale

Gitte Martens Poulsen - Avisen i Undervisningen - Pressens Hus - Skindergade 7 - 1159 Kbh. K �

Værd at vide om læsning og journalistik

Læselyst og læseforståelse er i fokus på mellemtrinet. Og avisens tekster kan stimulere begge dele.

i indskolingen lærer børnene at læse - på mellemtrinet skal de lære at blive ved!

Artiklerne i ”Avis? Naturligvis!” er udvalgt, så de ind-holdsmæssigt kan interessere eleverne på mellemtri-net. Avisens faste genrer og de forskellige indgange til den enkelte artikel støtter elevernes forståelse af teksterne. Men da avisartikler som regel ikke henven-der sig til børn, er det vigtigt, at læsningen under-støttes af en række forståelsesstrategier både før, under og efter læsningen.

Merete Brudholms bog ”Læseforståelse – hvorfor og hvordan” giver en teoretisk gennemgang af vigtig-heden af bevidst at arbejde med elevernes læse-forståelse. Hun præsenterer bl.a. læsningens seks delkomponenter, der alle skal være repræsenteret, for at betingelsen for en god læseforståelse er til stede – både når man læser tekster af fortællende og infor-merende art.

1. at have en god sprogforståelse:• en velfungerende ordgenkendelse,• et godt ordforråd,• en god syntaktisk forståelse,• kendskab til relevante sproglige mekanismer

der binder sproget sammen, de såkaldte kohærens- og kohæsionsmekanismer, også kaldet tekstbånd.

2. at have baggrundsviden – altså ”viden om verden og viden om tekster”.

3. at have evne til at danne inferenser (følgeslutnin-ger) for at fortolke en tekst.

4. at have evne til at danne relevante indre forestil-lingsbilleder.

5. at have et godt genrekendskab.6. at have en aktiv læseindstilling, at være metakog-

nitiv.

Disse delkomponenter har været en stor inspiration for opbygningen af ”Avis? Naturligvis!”. Bogen er byg-get op omkring avisens genrer, da netop genrekend-skab er en vigtig forståelsesstrategi.

Hvis du vil vide mere om læsning og journalistik

Merete Brudholm: ”Læseforståelse – hvorfor og hvor-dan?”, Alinea 2002, især kap. 2 og 8.

linkswww.avisnet.dk - I Journalistens Håndbog er der en kort præsentation af de journalistiske genrer med tilhørende eksempler. Samme sted er der adgang til korte afsnit om avistyper, stofområder, nyhedskri-terier, kilder, research, pressefoto og layout. Avisnet er produceret af Avisen i Undervisningen (AiU). AiUs formål er at give børn og unge inspiration til at læse avis og samtidig gøre dem til kritiske mediebrugere.Avisnet/Til læreren/Folkeskolen/ - artikel: ”Eleverne skal læse avis” af Aslak Gottlieb, AiU


Zoom ind på kapitlerne

Billedstop”Avis? Naturligvis!” præsenterer løbende avisens billeder, både fotografier og tegninger. Det er op til den enkelte lærer, om klassen skal arbejde med bille-derne løbende – eller om arbejdet skal foregå samlet

i forbindelse med gennemgangen af avisens billeder side 52 og 53.

Hvad er en avis? Side 5-9

• Eleverne kan medbringe aviser hjemmefra – eller blot avishoveder. Brainstorm på tavlen: Hvilke aviser kender I? Se de øvrige spørgsmål på side 5.

Forslag: Du kan bestille aviser fra AiU, se www.aiu.dk/avisbestilling. Bestil fx forskellige aviser fra samme dag. Giv eleverne en avis hver – eller to og to. Når eleverne har bladret aviserne igennem, kan klassen i fællesskab tale om forskelligheder i indhold og layout. Måske kan eleverne sammenligne den samme nyheds behandling i de forskellige aviser.

• Læs side 6 og 7 sammen i klassen. Derefter kan eleverne undersøge ”deres avis” ud fra de tre punkter: Koster avisen penge? Hvor udkommer avisen? Hvor ofte udkommer avisen?

I ”Avis? Naturligvis!” skal eleverne lære de fagudtryk, som bruges i forbindelse med aviser og med den en-kelte artikel. Det hæver det faglige niveau og giver et godt udgangspunkt for, at eleverne kan udvide deres viden om avismediet senere i skoleforløbet.

Forslag: Kopier en artikel som svarer til den på side 9 på A3-ark. Eleverne kan markere fagudtryk for artik-lens dele, som illustreret på side 8-9.

Avisens genrer Side 11-13

• Gennemgå forskellen på fiktion og fakta. Med-bring en roman og en avis til at afklare begreber-ne.

• Gennemgå forskellen på redaktionelt (artikler) og kommercielt (annoncer) stof i avisen. Vis eksempler på begge dele.

• Gennemgå forskellen på information og opinion. Læs derefter teksterne på side 11 sammen i klassen og afklar de to teksters forskelligheder. Artiklen til venstre er information (en omtale), og artiklen til højre er opinion (en anmeldelse).


NyhedsartiklerSide 15-23

• I dette kapitel præsenteres eleverne for en række nye fagudtryk. Først bliver fagudtrykkene forklaret – og bagefter skal eleverne i opgaverne bruge de-res nye viden i praksis. Teksten i det første punkt hentyder til nyhedstrekanten. Tegn eventuelt en nyhedstrekant på tavlen.

vÆrD at viDe OM NYHeDStreKaNteN

Næsten alle nyhedshistorier, også i fjernsynet, er konstrueret efter den såkaldte nyhedstrekant. I tre-kanten fordeles stoffet efter faldende vigtighed: først kommer konklusionen på historien, gerne som en rubrik, derefter det meget vigtige, så det vigtige, så det mindre vigtige, så resten.

Historier, der er opbygget efter nyhedstrekanten, har nogle fordele: Fordelen for læseren er, at han straks får at vide, hvad historien handler om og kan holde op med at læse når som helst, fordi det vigtigste alle-rede er fortalt. Fordelen for redaktionssekretæren er, at historien kan forkortes nedefra, uden at historiens kerne bliver ødelagt.

Forslag: Kopier en nyhedsartikel til eleverne, som arbejder sammen to og to om at forkorte artiklen til halv størrelse. Når eleverne har arbejdet med opga-ven i passende tid, demonstrerer du med en saks, hvordan artiklen kan forkortes nedefra.

vÆrD at viDe OM NYHeDSKriterier

Journalistiske historier bliver til ud fra nyhedskriteri-erne:• Aktualitet. Noget der er oppe i tiden. Ofte stof

som cirkulerer i andre medier. • Væsentlighed. Noget der har grundlæggende

betydning for mange menneskers vilkår. • Identifikation. Noget som læseren kan finde sig

selv i. Fx ”Det kunne være mig”, ”Bare det var mig” eller ”Godt, det ikke er mig”.

• Sensation. Noget der fascinerer eller chokerer. • Konflikt. Når sager eller personer er på kollisions-

kurs.

De fem nyhedskriterier er et værktøj, som journali-sten bruger til at vælge sin historie.

Konklusion

Meget vigtigt

vigtigt

Mindre vigtigt

rest


Babyboom på Grønnehavegår-

den, hvor Sankt Bernardshun-

den Emmi blev mor til 18 små

hvalpe i lørdags. Dyrlægen har

aldrig oplevet noget lignende.

Nyhedskriterierne kan bruges til at karakterisere og bedømme de enkelte journalisters historier, men de kan også bruges til karakterisere de forskellige medier. De fleste aviser opererer med en eller anden blanding af nyhedskriterierne, men de prioriterer og vægter dem meget forskelligt.

Eleverne bliver på side 18-23 præsenteret for tre ny-hedsartikler. Det er vigtigt, at eleverne bruger bogens fold før, under og efter læsningen.

eKStra til ’MaSSer aF Hvalpe’

• I artiklen ”Masser af hvalpe” er underrubrikken klippet væk. Artiklens underrubrik viser, at jour-nalisten med få ord kan besvare spørgsmålene: ”HVOR? HVEM? HVAD? HVORNÅR?”. Her er under-rubrikkens tekst:

vÆrD at viDe OM DOBBeltNOtat

Dobbeltnotatet er en oplagt notatteknik til avisar-tikler. Dobbeltnotatets venstre kolonne bruges til mellemrubrikkerne og højre kolonne til stikord fra brødteksten. Metoden kan også bruges til andre af bogens artikler til at skabe overblik.

eKStra til ’tre BØrN Slap leveNDe UD Fra BrÆNDeNDe HUS’

• For at få overblik over artiklen kan eleverne lave en tidslinje med forløbet. Tidslinjen kan eventuelt udformes som en tegneserie.

• I opgave 4 skal eleverne lave to faktabokse om brandsikkerhed. Som optakt kan klassen finde faktabokse i forskellige aviser og tale om deres funktion. Klassens matematiklærer kan måske inddrages i arbejdet og hjælpe med diagrammer, grafer og tabeller.

links• www.ditbrandblad.dk – med Kaj og Andrea som

formidlere.• www.flammernesportal.dk- en portal om brand og

forebyggelse af brand, rettet mod børn og unge på 13-16 år.

• www.trygfonden.dk/Projekter/Det%20braender.aspx – fra siden kan hentes tips til bekæmpelse af brand i private boliger. Man kan også se el-ler gratis bestille filmen ”Det Brænder!” på DVD. Filmen har ikke børn som primær målgruppe, så vurdér om din klasse kan ”tåle” at se filmen. Den er lærerig, men kan også virke voldsom.

• www.brandforebyggelse.dk - information om em-nerne brandforebyggelse, brandsikring, brandbe-kæmpelse og førstehjælp.


AnmeldelserSide 25-31

• Når eleverne skal arbejde med anmeldelser, er det en god idé at anmelde en fælles oplevelse: et mu-seum, en bog, et teaterstykke eller et tv-program. Eller måske et nummer fra en ny CD. Eleverne kan give deres umiddelbare vurdering som udgangs-punkt for en fælles samtale om anmelderens subjektivitet (opinion).

LæserbreveSide 33-39

• Prøv at sende et eller flere af elevernes læser-breve til den lokale avis. Det er motiverende, hvis eleverne oplever, at de skriver noget, som andre kan bruge – og at avisen kan fungere som debat-forum.

Alt det andet i avisenSide41-45

• Opgaven side 44 om tv-programmer kan udvides med en skimmelæsningsøvelse i dagens aviser. Eleverne kan besvare spørgsmål som f.eks.: • Hvornår kommer vejrudsigten på TV2?• Programmet ”Attention mobning” handler om

to piger, der kæmper om magten i en klasse. Hvilken klasse går de i?

• Hvornår slutter dagens sidste tv-program?

Download• Artiklen ”Jeg ser det, jeg vil se” ligger som fil på

www.avisnet.dk/naturligvis. Brug bogens fold til at gennemgå artiklen i klassen.

link • www.jp.dk/timeout/sudoku/ - Jyllands-Posten har

en online side med Sudoku i fire sværhedsgrader.

Avisens layoutSide 47-53

• Eleverne har brug for mange forskellige aviser til at finde ligheder og forskelle i deres layout. Bestil aviser på www.aiu.dk/avisbestilling.

• Forslag: Klip en avisside ud i flere dele og lad eleverne lave puslespil. Du kan også klippe rubrik-kerne væk fra artiklerne og lade eleverne komme med forslag til egnede rubrikker.

• Forslag: Lad eleverne to og to layoute en avisside på et A3-papir med udklip fra forskellige aviser. Siden kan f.eks. indeholde tegneserier, tv-program, vejrudsigt og/eller artikler, som de synes er spæn-dende. De kan måske selv lave et flot ”avishoved”.

• Forslag: Klip billeder og artikler fra hinanden. Giv halvdelen af eleverne et billede og den anden halvdel artiklerne. Lad eleverne finde sammen to og to, så billede og artikel passer sammen.

• Forslag: Klip en artikel ud af avisen og lad ele-verne i små grupper tage et billede, som passer til artiklen. Alternativt kan de søge på Polfoto efter et egnet billede. Hvis skolen har SkoDa-abonne-ment, kan eleverne på www.sdbs.dk med Uni-lo-gin få adgang til Polfotos arkiver.

• Forslag: Tegneren Jørn Villumsen, Politiken, har tegnet alle tegningerne til ”Avis? Naturligvis!”. Gå på jagt efter tegninger i aviserne og tal om, hvor-for aviserne i nogle tilfælde vælger at bruge teg-ninger i avisen frem for fotografier. I nogle klasser kan samtalen måske udvides til også at handle om Muhammed-tegninger og ytringsfrihed.

• Til yderligere fordybelse i layout og redigering af en avis kan jeg anbefale ”Avislayout og redigering” af Ole Munk og Maj Ribergård, se www.aiu.dk/ud-givelser.


Den store finaleSide 54

• Det er nødvendigt, at eleverne ved, hvad deres ny-hedsartikel skal handle om, inden de begynder at skrive. En fælles brainstorm på tavlen kan hjælpe eleverne i gang at finde idéer til, hvad deres ny-hedsartikel skal handle om.

• Når eleverne skal i gang med selve skriveproces-sen, kan hurtigskrivning som metode være en god kickstarter. Eleverne skal skrive i 5-10 minutter, og de skal bare skrive løs. De skal ikke fokusere på korrekt sprog, tegnsætning eller stavning – men blot nedfælde alle tanker og indskydelser. Ele-verne kan skrive både hele sætninger og i stikord. Hvis eleverne skriver på PC, er det en god idé, at skærmen er slukket. Skrivningen må ikke gå i stå. Efterfølgende kan eleverne bruge det nedskrevne til at finde gode stikord eller ideer, som kan bruges i det videre forløb.

• Når eleverne midtvejs skal læse hinandens artikler, er coaching en rigtig god metode. Det er vigtigt, at eleverne ikke kritiserer hinanden, men hjælper hinanden på vej ved f.eks. at stille følgende spørgs-mål: • Hvad handler din historie om? • Hvorfor skal jeg læse den? • Hvad er du mest tilfreds med? • Hvad er du utilfreds med? • Hvad har du tænkt dig at gøre nu? • Hvad har du brug for at tale om? • Hvad kan jeg hjælpe dig med?

Fra Søren Søgaard: ”Dagdriveren og detektiven”. Avisen i Undervisningen, 1998.

• Som lærer skal du huske at holde eleverne fast på deres viden om genren: Er deres nyhedsartikel skrevet i information, har eleverne brugt nyheds-trekanten som skrivemodel og lever deres artikel op til et eller flere af nyhedskriterierne?

• Når artiklen er klar til layout, kan eleverne vælge at layoute efter klippe-klistre-metoden, eller de kan layoute den i Microsofts Publisher-program. AiU har udgivet en guide, der beskriver de grund-læggende funktioner i Publisher.

linkAiU/Avisnet/Håndbog/Layout/Quick-Guide til Publisher 2003/

God fornøjelse med ”Avis? Naturligvis!”


Lærervejledning OM VORES...billeder, både fotografier og tegninger. Det er op til den enkelte...

Documents

Transcript of Lærervejledning OM VORES...billeder, både fotografier og tegninger. Det er op til den enkelte...