LÆRERVEJLEDNING - Gymnasiet€¦ · Historie: Med udgangspunkt i Niels Kayser Nielsens definition...
Transcript of LÆRERVEJLEDNING - Gymnasiet€¦ · Historie: Med udgangspunkt i Niels Kayser Nielsens definition...
Undervisningsmateriale til Skjulte Danmarkshistorier - Lasse Weel Krammer-Dandanell
2
Lærervejledning
FORMÅL
Undervisningsmaterialet til “Skjulte Danmarkshistorier” har to overordnede formål.
For det første at give indsigt i livet for fortidens og nutidens socialt udsatte. For det
andet at give eleverne nogle analytiske værktøjer til at reflektere over, hvorledes
fortællinger om socialt udsatte og mennesker fra underklassen skriver sig ind i en
nutidig socialpolitisk dagsorden.
FAG OG LÆREPLAN
Undervisningsmaterialet til “Skjulte Danmarkshistorier” henvender sig både til
historie og samfundsfag. Materialet relaterer sig til kernestof og faglige mål i
begge fag, og kan inddrages som supplerende stof. Nedenfor kan det ses hvilke
faglige mål, samt hvilket kernestof, der kan bringes i spil.
Undervisningsmateriale til Skjulte Danmarkshistorier - Lasse Weel Krammer-Dandanell
3
HISTORIE
Faglige mål:- Bearbejde forskelligartet historisk materiale
og forholde sig kritisk-metodisk til eksempler på brug af historien
- Dokumentere viden om forskellige samfundsformer
Kernestof:- Ideologiernes kamp
- Velfærdsstaten
SAMFUNDSFAG
Faglige mål:- Anvende og kombinere viden fra fagets discipliner til at undersøge
aktuelle samfundsmæssige problemstillinger og løsninger herpå
- Forklare og perspektivere samfundsmæssige problemstillinger og
udviklingstendenser ved anvendelse af begreber og teorier
- Skelne mellem forskellige typer af argumenter, udsagn, forklaringer og teorier
- Argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter,
placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i dialog
Kernestof:- Sociologi: Massemedier og politisk meningsdannelse
- Politik: Politiske grundholdninger, herunder konservatisme,
liberalisme og socialisme, politiske skillelinjer og vælgeradfærd
Undervisningsmateriale til Skjulte Danmarkshistorier - Lasse Weel Krammer-Dandanell
4
OPBYGNING
Undervisningsmaterialet indeholder to dele:- Første del består af to siders tekst og fire øvelser, der har til formål at
få eleverne til at reflektere over hvilke årsager der ligger bag de socialt
udsattes situation, samt vurdere forskelle og ligheder på fortidens og
nutidens offentlige forsorg. Det er i første del at filmene skal ses.
- Andel del består af fem siders tekst og to øvelser. Formålet er at give
eleverne nogle teoretiske perspektiver, hvorfra de kan forholde sig analytisk
til de erfaringer de gjorde i første del, samt åbne op for en diskussion af
”Skjulte Danmarkshistoriers” politiske implikationer. Andel del afsluttes med
en øvelse, hvor eleverne skal anvende deres refleksioner og teoretiske viden.
Hvis tiden ikke er til mere end en enkelt lektion, er første del lavet med henblik på at kunne stå alene.
Filmene kan også ses på Danmarks Forsorgsmuseum i Svendborg, og
undervisningsmaterialet kan med fordel kombineres med et besøg på museet;
eventuelt i selskab med en af museets dygtige formidlere, der kan være med
til at kvalificere elevernes refleksioner.
Undervisningsmaterialet er skrevet med grundige instruktioner i selve teksten.
Både første og anden del kan således struktureres som hjemmeopgave,
gruppearbejde eller klasseundervisning alt efter behov.
Hvis man ser samtlige film (tre skæbnefortællinger og ni temafilm), vil det tage
ca. 70 minutter. Det er muligt at korte det ned til en halv time. I så fald kan det
anbefales at se enten de tre skæbnefortællinger, eller én skæbnefortælling
(Richardt eller Eli) og fire temafilm. Det anbefales at se introduktionsfilmen,
uanset hvilket forløb der vælges.
Undervisningsmateriale til Skjulte Danmarkshistorier - Lasse Weel Krammer-Dandanell
5
ØVELSER
Undervisningsmaterialet indeholder 6 selvstændige øvelser. Nedenfor er ideen med hver enkelt øvelse kort beskrevet.
Øvelse 1: At eleverne får reflekteret deres umiddelbare forståelse af de temaer, som
de skal udforske med udgangspunkt i filmene. Hvis eleverne ændrer deres
forståelse af de overordnede temaer kan denne indledende brainstorm bru-
ges til at gøre denne læring/udvikling eksplicit. Elevernes brainstorm kan
eventuelt gemmes i padlet eller lign. - det gælder samtlige øvelser.
Øvelse 2: At udforske de centrale temaer i filmene.
Øvelse 3: At reflektere over forskelle og ligheder mellem datidens og nutidens
offentlige forsorg.
Øvelse 4: At få en oplevelse af, hvorledes mødet med autentiske personer har ført
til ny viden og evt. ændret på elevernes opfattelse af personer i lignende
situationer.
Øvelse 5: At eleverne skal anvende deres refleksioner og teoretiske viden. Det er ikke
specificeret i øvelsesteksten hvorledes debatten skal “opføres”. Her sætter
kun fantasien grænser. Det er muligt at inddrage fortællingerne om Dovne
Robert og Fattig-Carina som modhistorier.
Øvelse 6: At reflektere over den viden og de perspektiver, som der er blevet arbejdet
med. Refleksionsspørgsmålene kan også bruges som et oplæg til nogle
fagspecifikke metakognitive perspektiver (se nedenfor).
Undervisningsmateriale til Skjulte Danmarkshistorier - Lasse Weel Krammer-Dandanell
6
METAKOGNITION
Opbygningen af undervisningsmaterialet er lavet med henblik på, at der afslut-ningsvis kan arbejdes med nogle historie- og samfundsfaglige metaperspektiver.
Disse perspektiver er ikke skrevet ind i teksten, og skal derfor inddrages af under-viser. Fælles for nedenstående faglige perspektiver er ambitionen om, at eleverne skal have mulighed for at reflektere over deres egen læring; altså en slags meta-kognition.
Historie:Med udgangspunkt i Niels Kayser Nielsens definition på historiebrug som “ud-
vælgelse, fremhævelse og tilsidesættelse af personer, begivenheder og epoker fra
den samlede viden om historie med henblik på fremme af bestemte interesser af
politisk, informativ, underholdningsmæssig eller identitetsmæssig art”¹, kan man
bruge anden del af undervisningsmaterialet som en historiebrugsanalyse, der ved
hjælp af samfundsfagslige begreber og teori, giver mulighed for at diskutere for-
holdet mellem de oplysende og politiske aspekter i “Skjulte Danmarkshistorier” (det
sidste refleksionsspørgsmål ligger netop op til dette). Det kan også diskuteres hvilke
perspektiver på historien der er udeladt.
Som Heidi Eskelund Knudsen har formuleret det i Fagdidaktik for historie, er det
“vigtigt for elevernes mulighed for at udvikle historisk tænkning [..] at de bliver
opmærksomme på, hvad og hvordan de gør i faget, når de praktiserer det”.
Historiebrugsvinklen giver således mulighed for, at eleverne kan reflektere over for-
skellen på det at anvende dokumentarfilmene som en kilde til viden om fortidige og
nutidige socialt udsatte, og det at anvende dem som et eksempel på historiebrug.
Derved kan det forhold “at historiefaget [..] ikke kun opererer med én fortælling om
fortiden, men rummer mange konkurrerende, komplementære og overlappende fore-
stillinger om fortiden”2, gøres synligt for eleverne.
Undervisningsmateriale til Skjulte Danmarkshistorier - Lasse Weel Krammer-Dandanell
7
Samfundsfag:Undervisningsmaterialet kan være befordrende for en refleksion over sammen-
hængen mellem samfundsfagets analytisk-faktuelle og normative elementer.
Nogle af eleverne vil have oplevet at filmene (det faktuelle) og arbejdet med det
evolutionære perspektiv på mennesket (det analytiske), har haft en indflydelse på
deres egen stillingtagen til socialpolitiske problemstillinger (det normative).
Som Torben Spanget Christensen har formuleret det i Fagdidaktik for samfundsfag,
er det en væsentlig del af samfundsfagets “begrundelse, at elevens holdningsdan-
nelse og identitetsdannelse påvirkes af den samfundsfaglige viden og analyse, der
tilegnes i faget”.
Eleverne skal således “uddannes til at kunne indgå i sociale, økonomiske og politiske
processer, hvor de både formår at tage et standpunkt og at kunne argumentere for
det, eller hvor de både formår at tage og at kunne være kritisk over for det”3. Denne
målsætning fordrer at eleverne lærer på en og samme tid at kunne adskille fagets
analytisk-faktuelle og normative elementer, samtidig med at de ses som værende
gensidigt påvirkede.
1 http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/historiebrug/2 Knudsen, Heidi Eskelund (2015). Fagdidaktik i historie. Frydenlund, 48-49.3 Christensen, Torben Spanget (2015). Fagdidaktik i samfundsfag. Frydenlund, side 42.
Undervisningsmateriale til Skjulte Danmarkshistorier - Lasse Weel Krammer-Dandanell
8
FORSLAG TIL SUPPLERENDE LITTERATUR:
Om fattiggårdenes historie:http://museernepaakanten.dk/huse/fattiggarden/
Rasmussen, Jacob Knage og Sarah Smed (Red.). Fattiggården.
Årbog for Svendborg Museum 2014.
Om værdigt og uværdigt trængende:Jensen, Nils Valdersdorf. “Skal Carina og Robert på fattiggården”.
Information. 13. april 2013.
Petersen, Michael Bang (2007). “Hvem fortjener velfærd? Danskernes syn på
kontanthjælp til unge, ældre og indvandrere”. Politica. 39/1: 31-48.
Om Peter, Rasmine og Albert og andre skæbner fra fattiggården:Rasmussen, Jacob Knage og Sarah Smed (Red.). Fattiggården.
Årbog for Svendborg Museum 2014. Side 18-25, 38-41 og 66-71.
Rasmussen, Jeppe Wichmann (2016). “Det var ikke de bedste, der tog afsted”. (Red.)
Lise Gerda Knudsen og Nils Valdersdorf Jensen.
Fynske Årbøger 2016. Historisk Samfund for Fyn. Side 23-44.
Rasmussen, Jeppe Wichmann (2016). “Dimitteret til tysklandsarbejde”.
Handicaphistorisk Tidsskrift. 35: 61-86.
Litteratur
Blekesaune, Morten og Jill Quadagno (2003). “Public Attitudes Towards Welfare
State Policies: A Comparative Analysis of 24 Nations”. European Sociological Review,
19/5; 415-427.
Hedegaard, Troels Fage. (2014). “Stereotypes and Welfare Attitudes: A Panel Survey
of How “Poor Carina” and “Lazy Robert” Affected Attitudes towards Social Assis-
tance in Denmark”. Nordic Journal of Social Research, 5: 139-160.
Petersen, Michael Bang, Rune Slothuus, Rune Stubager og Lise Togeby (2011). “De-
servingness versus values in public opinion on welfare: The automaticity of the der-
servingness heuristic”. European Journal of Political Research. 50/1: 24-52.
Petersen, Michael Bang (2015). Politik - Tænkepauser 33. Aarhus Universitet.
Undervisningsmateriale til Skjulte Danmarkshistorier - Lasse Weel Krammer-Dandanell
9
HJEMMESIDER:
Socialministeriets hjemmeside om socialt udsatte:
http://socialministeriet.dk/arbejdsomraader/udsatte-voksne/
Beskæftigelsesministeriets hjemmeside om overførselsindkomster:
http://bm.dk/da/Beskaeftigelsesomraadet/Ydelser.aspx#
Rådet for socialt udsattes definition på socialt udsatte:
http://www.udsatte.dk/dyn/resources/Publication/file/5/45/1335270142/
radets-socialpolitiske-udgangspunkt-marts-2012-tilpdf_04.pdf
Som inspiration til didaktiseringen af “Skjulte Danmarkshistorier” er følgende titler anvendt:
Christensen, Torben Spanget (2015). Fagdidaktik i samfundsfag. Frydenlund.
Knudsen, Heidi Eskelund (2015). Fagdidaktik i historie. Frydenlund.
Undervisningsmateriale til Skjulte Danmarkshistorier - Lasse Weel Krammer-Dandanell
10
Skjulte Danmarkshistorier
Der findes mange oversete og glemte fortællinger. Fortidige fattigfolk hvis oplevelser ikke har sat sig spor i historien og nutidige socialt udsatte hvis liv foregår på kanten af samfundet. Bag disse skjulte Danmarkshistorier gemmer sig fortællinger og skæbner, som den gennemsnitlige dansker ikke har megen viden om eller kontakt med.
På de følgende sider skal du arbejde med nogle fortællinger om socialt udsattes
liv og levevilkår. Igennem en række dokumentarfilm vil du blive præsenteret for
nutidige og historiske skæbnefortællinger om socialt udsatte.
Materialet er delt op i to dele. I første del er der lagt vægt på at udforske årsager
til socialt udsathed. I anden del sættes der fokus på, hvorledes fortællinger om
mennesker fra underklassen påvirker den socialpolitiske dagsorden.
Undervisningsmateriale til Skjulte Danmarkshistorier - Lasse Weel Krammer-Dandanell
11
Første delSOCIAL UDSATHEDFormålet med første del er at give dig viden om livsvilkårene for socialt udsatte,
så du selv kan reflektere over, hvilke årsager der er til social udsathed.
Inden du skal se filmene, skal du først læse lidt om social udsathed.
Lav derefter øvelse 1.
Hvad vil det sige at være socialt udsat?Socialministeriet om socialt udsatte:“Socialt udsatte voksne omfatter mennesker over 18 år med sociale problemer eller
med risiko for at få det. Det drejer sig om fx hjemløshed, misbrug, psykiske lidelser,
prostitution eller vold i nære relationer. Socialt udsatte voksne er ofte kendetegnet
ved at have ikke blot ét problem som fx hjemløshed, men har ofte flere forskellige
problemer at slås med”1.
Rådet for socialt udsatte om socialt udsatte:“At være socialt udsat vil sige at være udsat for samfundsmæssig stigmatisering,
diskrimination, uforståenhed og i visse tilfælde foragt. Det vil sige, at man lever et
liv, som gennemsnittet ikke forstår, og som ikke hører ind under gennemsnittets kar-
akteristik af et godt liv”2
Øvelse 1 - Lav en brainstorm med udgangspunkt i følgende spørgsmål: Hvilke årsager tror du, at der er til social udsathed? Er det en persons egen skyld
at vedkommende er socialt udsat? Eller skyldes det ydre omstændigheder, som
personen ikke kan kontrollere?
Du skal nu til at se filmene “Skjulte Danmarkshistorier”.
Her er først lidt information om filmene:
- De nutidige socialt udsatte i filmene er ikke castede, og de har selv
valgt de historiske personer, som de fortæller om.
- Alt hvad de nutidige socialt udsatte fortæller om dem selv og deres
oplevelser, er deres egne ord.
Se filmene og lav derefter øvelse 2. Overvej spørgsmålene fra øvelse 2. mens du ser filmene.
1 Socialministeriets definition på social udsathed kan findes her:
http://socialministeriet.dk/arbejdsomraader/udsatte-voksne/2 Rådet for socialt udsattes definition på social udsathed kan findes her:
http://www.udsatte.dk/dyn/resources/Publication/file/5/45/1335270142/
radets-socialpolitiske-udgangspunkt-marts-2012-tilpdf_04.pdf
Undervisningsmateriale til Skjulte Danmarkshistorier - Lasse Weel Krammer-Dandanell
12
Øvelse 2 - Diskutér følgende spørgsmål - inddrag eksempler fra filmene:
Hvilke årsager er der til at personerne i filmene - både de nutidige og de
de fortidige - bliver socialt udsatte?
Er de selv skyld i at de bliver socialt udsatte? - Uddyb dit svar
Ser Richardt, Henning, Mette og Eli sig selv som ofre? - Uddyb dit svar
Har de socialt udsatte brug for hjælp? - Uddyb dit svar
Nu har du fået et indblik i nogle nutidige og historiske skæbnefortællinger om socialt
udsatte. I næste afsnit skal du kigge nærmere på hvilke forskelle og ligheder, der er
på den offentlige forsørgelse dengang og nu. Læs afsnittet og lav øvelse 3 og 4.
OFFENTLIG FORSØRGELSE - DENGANG OG NU
Trods de mange ligheder hvad angår årsagerne til social udsathed, er der forskel
på den hjælp Peter, Rasmine og Albert fik under deres ophold på fattiggården i
Svendborg, og den hjælp nutidens socialt udsatte kan få.
“Svendborg Kjøbstads Fattig- og Arbejdsanstalt” stod færdig i 1872.
Peter og Rasmine havde deres gang på fattiggården i årene omkring 1900,
mens Albert kom der i årene 1940-44.
På fattiggården var man fysisk spærret inde, og man skulle arbejde. Samtidig mist-
ede man sine borgerlige rettigheder, hvilket ville sige at man hverken kunne stemme,
eller stille op til valg. Man kunne heller ikke frit vælge, hvem man ville gifte sig med.
De indsatte på fattiggården blev delt op efter om de var værdigt trængende eller
uværdigt trængende. De værdigt trængende var som oftest ældre og syge menne-
sker. De uværdigt trængende var som regel mænd i den arbejdsdygtige alder.
Begge grupper skulle arbejde, men de værdigt trængendes arbejdsdag var kortere,
og de skulle ikke arbejde lige så hårdt som de uværdigt trængende. Generelt skulle
de værdigt trængende behandles med skånsomhed og venlighed, mens de uværdigt
trængende skulle behandles med alvor og bestemthed.
I 1961 kom loven om offentlig forsorg. Fra da af var opholdet, på det der nu blev kaldt
“Forsorgshjem for Fyns Amt - Viebæltegård”, frivilligt, og man mistede ikke længere
sine borgerlige rettigheder.
Undervisningsmateriale til Skjulte Danmarkshistorier - Lasse Weel Krammer-Dandanell
13
Hvis man i dag er for syg til at arbejde, skal man i princippet tilkendes førtidspen-
sion, og har man rundet de 65 år, har man ret til folkepension. Er man derimod under
65 og arbejdsdygtig, har man ret til kontanthjælp. Hverken førtids- eller folkepen-
sion kommer med et arbejdskrav. Som kontanthjælpsmodtager skal man derimod
stå til rådighed for arbejdsmarkedet, og hvis man ikke gør det, bliver man skåret i sin
ydelse. I perioder kan man blive tvunget til at arbejde for sin kontanthjælp, lige så vel
som man er forpligtiget til at tage imod aktiveringstilbud såsom vejledning, uddan-
nelse eller virksomhedspraktik3.
Øvelse 3 - Diskutér følgende spørgsmål: Hvilke forskelle og ligheder er der mellem den offentlige forsørgelse dengang og nu?
Hvorfor tror du at man skelnede mellem værdigt og uværdigt trængende?
Skelner man stadig mellem værdigt og uværdigt trængende? - Uddyb dit svar
Øvelse 4 - Vend tilbage til spørgsmålene i øvelse 1. Kig på dine svar. Vil du svare anderledes efter at have set og arbejdet med
“Skjulte Danmarkshistorier”? Hvis ja, hvorfor?
3 Du kan læse mere om de forskellige overførselsindkomster på
Beskæftigelsesministeriets hjemmeside: http://bm.dk/da/Beskaeftigelsesomraadet/Ydelser.aspx#
Undervisningsmateriale til Skjulte Danmarkshistorier - Lasse Weel Krammer-Dandanell
14
Anden delPERSONLIGE FORTÆLLINGER OG SOCIALPOLITIKDe fleste socialt udsatte bliver forsørget af det offentlige. Mange får kontanthjælp
eller førtidspension. Størrelsen på, og vilkårene for at modtage, sådanne overfør-
selsindkomster er med jævne mellemrum i centrum for intense politiske slagsmål.
Særligt i forbindelse med større reformer som fx kontanthjælpsreformerne i 2014
og 2016.
Når sådanne reformer skal gennemføres har det stor betydning, hvorledes danskerne
forholder sig til den berørte gruppe. Jo mere negativt indstillede danskerne er over
for fx kontanthjælpsmodtagere, desto mere populært vil et forslag om at skære i
kontanthjælpen være.
I første del udforskede du af flere omgange spørgsmålet vedrørende årsagerne til de
socialt udsattes situation; ikke mindst hvorvidt de selv er skyld heri. Netop spørgs-
målet om det personlige ansvar har stor betydning for, om danskerne opfatter en
gruppe af mennesker på overførselsindkomst positivt eller negativt.
Formålet med anden del er at præsentere dig for nogle teoretiske perspektiver
hvorfra du selv kan reflektere over, hvor vores socialpolitiske holdninger kommer fra.
Særligt vil der være fokus på, hvorledes personlige fortællinger om mennesker fra
underklassen påvirker den socialpolitiske dagsorden.
I den efterfølgende tekst vil du blive præsenteret for tre teoretiske perspektiver,
der giver hver deres svar på spørgsmålet om, hvor vores socialpolitiske holdninger
kommer fra. I hvert enkelt afsnit kan du finde nogle forståelsesspørgsmål, som kan
hjælpe dig med at få styr på det centrale i teksten.
denstoredanske.dk om socialpolitik:Socialpolitik, den del af den politiske virksomhed, som
særligt beskæftiger sig med sociale problemer.
Det klassiske socialpolitiske emneområde handler om
forsørgelsen af og omsorgen for de mennesker, som ikke
gennem deltagelse i produktionen kan tjene til egen
forsørgelse, eller som fuldt ud kan tage vare på sig selv.
Det drejer sig om børn, ældre og handicappede, men også
om arbejdsløse, udstødte og andre marginalgrupper.
Undervisningsmateriale til Skjulte Danmarkshistorier - Lasse Weel Krammer-Dandanell
15
HVOR KOMMER VORES POLITISKE HOLDNINGER FRA?Der findes flere forklaringer på, hvorfra borgerne får deres socialpolitiske holdninger.
To teorier er særligt udbredte. Den ene fokuserer på egeninteresse, den anden på
ideologi.
Socialpolitiske holdninger - to teoretiske perspektiver4
Forståelsesspørgsmål:Hvad går teorien om egeninteresse ud på? Hvad går teorien om ideologi ud på?
EN TREDJE FORKLARING?Nyere forskning har vist at der findes situationer, hvor vores socialpolitiske hold-
ninger hverken kan forklares med henvisning til egeninteresse eller ideologi.
Nedenfor kan du læse om et sådant forskningseksperiment5.
EGENINTERESSEIfølge teorien om egeninteresse har
vores holdninger til offentlig forsørg-
else rod i vores private økonomiske
interesser. Det vil sige, at dem der
enten modtager, eller har høj risiko
for i fremtiden at blive modtagere af
overførselsindkomster, typisk vil støtte
høje overførselsindkomster.
Modsat vil dem der ikke får, eller for-
venter i fremtiden at få overførselsind-
komster, være modstandere af høje
overførselsindkomster.
IDEOLOGIIfølge teorien om ideologi har vores
holdninger til offentlig forsørgelse rod
i generelle overbevisninger vedrørende
samfundets optimale indretning.
Inden for en liberal ideologi betones
individets eget ansvar for sit liv, og
man ønsker ikke at staten skal blande
sig i for meget, hvilket fører til en mod-
stand mod høje overførselsindkom-
ster. Inden for en socialistisk ideologi
er udgangspunktet at alle individer
har visse sociale rettigheder, som for
eksempel retten til et vist velfærds-
niveau, hvilket betyder en støtte til
høje overførselsindkomster.
Undervisningsmateriale til Skjulte Danmarkshistorier - Lasse Weel Krammer-Dandanell
16
EksperimentetI et eksperiment fra 2006 blev et antal danskere bedt om at tage stilling til, hvorvidt
aktiveringskravene for fire forskellige mennesker på kontanthjælp skulle strammes.
Der var tale om 1) en ung mand, 2) en kvinde i 50erne, 3) en kvinde i 50erne med en
arbejdsskade og 4) en ældre mand som havde været på arbejdsmarkedet hele livet.
Teoretiske forventningerUd fra teorien om ideologi kunne det forventes, at en person med liberale holdninger
generelt ville være mere positiv over for ideen om at skærpe aktiveringskravene end
en person med socialistiske holdninger. Ligeledes kunne det ud fra teorien om egen-
interesse forventes, at personer uden job vil være mindre tilbøjelige til at skærpe
aktiveringskravene end dem med job.
ResultatetI forsøget viste det sig imidlertid, at der på tværs af forsøgsdeltagernes ideologiske
ståsted og tilknytningsforhold til arbejdsmarkedet var nogenlunde enighed om,
hvorledes de fire kontanthjælpsmodtagere skulle behandles. I forhold til den ældre
mand og kvinden i 50erne med en arbejdsskade var der bred opbakning til ikke at
stramme aktiveringskravene. I forhold til kvinden i 50erne (uden arbejdsskade) var
flere tilhængere af at skærpe aktiveringskravene, men flertallet var stadig imod.
Et overvejende flertal var tilhængere af at skærpe aktiveringskravene for den unge
mand.
Hverken teorien om egeninteresse eller ideologi kan give en tilfredsstillende forklar-
ing på dette resultat. I næste afsnit kan du læse en forklaring på resultatet.
Forståelsesspørgsmål:På hvilken måde viser eksperimentet, at teorierne om egeninteresse og
ideologi ikke kan forklare forsøgsdeltagernes socialpolitiske holdninger?
4 Blekesaune, Morten og Jill Quadagno (2003). “Public Attitudes Towards Welfare State Policies:
A Comparative Analysis of 24 Nations”. European Sociological Review, 19/5: 415-427.
5 Petersen, Michael Bang, Rune Slothuus, Rune Stubager og Lise Togeby (2011). “Deservingness
versus values in public opinion on welfare: The automaticity of the derservingness heuristic”.
European Journal of Political Research, 50/1: 24-52.
Undervisningsmateriale til Skjulte Danmarkshistorier - Lasse Weel Krammer-Dandanell
17
EVOLUTIONSTEORIEvolutionsteorien opsummeres ofte i sætningen: “Det er den stærkeste, der overlever”.
Kort fortalt betyder det, at biologiske organismer - heriblandt mennesket - udvikler
sig fra generation til generation, og at det er de mest levedygtige udviklingstræk
der overlever.
Denne proces foregår ved hjælp af en mekanisme kaldet naturlig selektion. Over
tid vil de individer, der er bedst egnede til at klare sig under givne livsvilkår, over-
leve i større antal end de individer der er mindre egnede. På denne måde sker der en
naturlig udvælgelse af de udviklingstræk, som de bedst egnede individer besidder.
Det er både vores fysiologiske og psykologiske egenskaber, der bliver påvirket af den
naturlige selektion. Det vil sige at vores evne til at tænke og agere politisk, også er
et produkt af den naturlige selektion.
Udviklingen af mennesket gennem naturlig selektion er imidlertid en langsommelig
proces, der strækker sig over titusindvis af år. Vi ændrer os ikke fra den ene dag til
den anden. For at blive klogere på hvilke politiske instinkter vi er udstyret med, må
vi derfor undersøge de livsvilkår og politiske problemstillinger, som vore forfædre i
stenalderen levede med. Vores hjerne er stadig en stenalderhjerne.
Forståelsesspørgsmål:Hvorfor skal vi undersøge vores stenalderforfædres livsvilkår
og politiske problemstillinger?
STENALDERPOLITIKI stenalderen levede menneskene af at samle vildtvoksende planter og gå på jagt.
At gå på jagt krævede samarbejde, og lige meget hvor dygtige jægerne var, kom
de ofte tomhændede hjem. Hvad enten jagten lykkedes eller ej, var der masser af
politiske spørgsmål at tage stilling til. Hvem skulle gå på jagt og hvornår? Hvordan
skulle maden deles? Skulle alle have lige meget? Skulle den der nedlagde byttet
have mere end de andre? Skulle dem der på grund af sygdom ikke var med også
have noget? Skulle man dele med dem hvis jagt ikke var succesfuld?6
Samarbejdets nødvendighed og det faktum at jægerne ofte kom tomhændede
hjem, betød at man måtte hjælpe hinanden for at overleve. Set med evolutionære
briller ville de stærkeste samfund således være dem, hvor individerne var i stand til
gensidigt at hjælpe hinanden. Udfordringen var, at den gensidige hjælp gjorde det
muligt for enkelte individer at udnytte fællesskabets hjælp. Derfor udviklede vores
forfædre gradvist en evne til at fortolke nogle bestemte typer af information, som
kunne indikere hvorvidt et individ havde fortjent at blive hjulpet eller ej.
De udviklede med andre ord nogle særlige socialpolitiske instinkter.
I skemaet på næste side kan du læse om de enkelte informationstyper, samt hvordan
vurderingen af et individs fortjenstfuldhed foregår for hver enkelt informationstype.
Undervisningsmateriale til Skjulte Danmarkshistorier - Lasse Weel Krammer-Dandanell
18
Vurdering af fortjenstfuldhed og informationstyper7
INFORMATIONSTYPER VURDERING AF FORTJENSTFULDHED
Kontrol Jo mindre kontrol individet har over sit behov for hjælp, desto mere har det fortjent hjælp
Behov Jo større behov individet har for hjælp, desto mere har det fortjent hjælp
Identitet Jo højere grad af fælles identitet individet har med gruppen, desto mere har det fortjent hjælp
Modtagerens attitude Jo mere taknemmelig individet er for hjælpen, desto mere har det fortjent hjælp
Gensidighed Jo større tidligere arbejdsindsats individet har leveret, desto mere har det fortjent hjælp
Hvis vi vender tilbage til eksperimentet fra 2006, kan vi nu forklare hvorfor
forsøgsdeltagerne på tværs af ideologiske ståsteder og forskelle i tilknytning til
arbejdsmarkedet, kunne være nogenlunde enige om hvorledes de fire kontant-
hjælps-modtagere skulle behandles: Ud fra den information forsøgsdeltagerne
havde til rådighed, kunne de vurdere de fire kontanthjælpsmodtageres individuelle
fortjenstfuldhed.
Den ældre mand og kvinden i 50erne med en arbejdsskade har det tilfælles, at de
ikke har megen kontrol over deres behov for hjælp; vi opfatter normalt ikke det at
blive gammel eller at få en arbejdsskade som noget selvforskyldt. I forhold til infor-
mationstypen gensidighed kan man også gå ud fra, at de på grund af deres høje al-
der har en stor arbejdsindsats bag sig. Modsat forholder det sig for den unge mand.
Med mindre vi får andet at vide, forventer vi at en ung man er i stand til at arbejde
og forsørge sig selv. Han har således en høj grad af kontrol over sit behov for hjælp.
Grundet hans unge alder har han heller ikke præsteret en stor arbejdsindsats endnu.
Han scorer altså lavt på gensidighed.
Forståelsesspørgsmål:Hvorfor var det i stenalderen vigtigt at kunne vurdere, om
et individ havde fortjent at få hjælp?
Hvordan kan teorien om menneskets socialpolitiske instinkter gøre
os klogere på opdelingen i værdigt og uværdigt trængende (se øvelse 3)?
Undervisningsmateriale til Skjulte Danmarkshistorier - Lasse Weel Krammer-Dandanell
19
MEDIER OG MASSESAMFUNDSom eksperimentet viser, kræver vurderingen af kontanthjælpsmodtagernes for-
tjenstfuldhed informationer om det enkelte individ. Hvis de fire kontanthjælps-
modtagere i eksperimentet var blevet præsenteret som “kontanthjælpsmodtagere”,
havde det ikke været muligt at skelne dem fra hinanden.
I stenalderen var samfundene ikke større end et par hundrede individer. Derfor
havde man som gruppe adgang til indgående viden om hvert enkelt individs livs-
forløb. I nutidens massesamfund kender vi en forsvindende lille brøkdel af vores
medborgere. Når det kommer til socialpolitiske problemstillinger, er vi derfor tvunget
til at tage stilling til hele grupper af mennesker, som fx kontanthjælpsmodtagere.
Ligesom vores forfædre har vi stadig adgang til viden om vores nærmestes livsfor-
løb. I forhold til resten af samfundet er vi derimod afhængige af den viden, vi får
gennem medierne. Netop fordi vi reagerer på informationer, der kan fortælle os
noget om et individs fortjenstfuldhed, har det stor betydning for vores socialpo-
litiske holdninger, hvorledes modtagere af overførselsindkomster frames i medierne.
En fortælling om ét enkelt individ kan på grund af vores socialpolitiske instinkter
derfor have indflydelse på, hvordan vi vurderer en hel gruppe af mennesker.
Som oftest vil historier om mennesker på overførselsindkomst, der udnytter syste-
met, blive modsvaret af historier der beretter om ærlige og retskafne mennesker på
overførselsindkomst, der er kommet i uforskyldt nød8.
Forståelsesspørgsmål:Hvorfor er medierne særligt vigtige i et massesamfund?
Hvad er det der gør, at en fortælling om et enkelt individ kan have konsekvenser for,
hvordan vi opfatter en hel gruppe af mennesker?
6 Petersen, Michael Bang (2015). Politik - Tænkepauser 33. Aarhus Universitetsforlag.7 Petersen, Michael Bang (2014). “Evolutionary Political Psychology: On the Origin and
Structure of Heuristics and Biases in Politics”. Avdances in Political Psychology, 36/S1: 45-78.8 Hedegaard, Troels Fage (2014). “Stereotypes and Welfare Attitudes: A Panel Survey of How
“Poor Carina” and “Lazy Robert” Affected Attitudes towards Social Assistance in Denmark”.
Nordic Journal of Social Research, 5: 139-160.
Undervisningsmateriale til Skjulte Danmarkshistorier - Lasse Weel Krammer-Dandanell
20
Øvelse 5 I skal nu forestille jer, at der er blevet stillet et lovforslag om at sænke kontant-
hjælpssatsen, og I er blevet inviteret til et debatprogram hvor forslaget skal
diskuteres. Lav argumenter for og imod lovforslaget - brug jeres refleksioner fra
øvelse 1-3, samt jeres viden om menneskets socialpolitiske instinkter.
Inddrag i jeres argumentationer en eller flere af skæbnefortællingerne fra
“Skjulte Danmarkshistorier”.
Som afslutning på anden del er der neden for nogle refleksionsspørgsmål.
Øvelse 6 - Refleksionsspørgsmål:
Hvilken politisk betydning kan det have at få kendskab til socialt udsattes skæbner?
Har du selv ændret holdning til socialt udsatte efter at have arbejdet
med “Skjulte Danmarkshistorier?
Hvilke problemer kan der være ved at tage stilling til socialpolitiske
problemstillinger ud fra viden om enkelte skæbner? Hvad er alternativet?
Er “Skjulte Danmarkshistorier” oplysende, politiserende eller begge dele?
Yderligere information om projektet kan
du få ved at kontakte museumsinspektør
og projektleder Jeppe Wichmann Rasmussen
på mail:
eller ring på tlf: 62 17 68 23
Vil du booke en rundvisning i de unikke
rammer på Danmarks Forsorgsmuseum,
som ligger i nordens bedst bevarede
fattiggård, kan du skrive til os på mail:
eller ring på tlf: 62 21 02 61
Gra
fik/ G
RA
Fla
b