Læreplaner for Børnehuset Nord...Eksempelvis er der etableret et bålsted, et udendørs...
46
Læreplaner for Børnehuset Nord 2019-2021
Transcript of Læreplaner for Børnehuset Nord...Eksempelvis er der etableret et bålsted, et udendørs...
Læreplaner
for
Børnehuset
Nord
2019-2021
1
INDHOLDSFORTEGNELSE
INDLEDNING: .................................................................................... 2
Det fælles pædagogiske grundlag ........................................................ 5
Barnesyn ............................................................................................. 5
Dannelse og børneperspektiv ................................................................. 6
Leg ..................................................................................................... 7
Læring ................................................................................................ 8
Børnefællesskaber ................................................................................ 9
Pædagogisk læringsmiljø ..................................................................... 10
Forældresamarbejde ........................................................................... 11
Børn i udsatte positioner ..................................................................... 12
Sammenhænge .................................................................................. 13
Inddragelse af lokalsamfundet ........................................................ 14
Arbejdet med det fysiske, psykiske og æstetiske børnemiljø .......... 15
De seks læreplanstemaer i vuggestueafdelingen .................................. 15
1. Alsidig personlig udvikling ................................................................ 16
2. Social udvikling .............................................................................. 19
3. Kommunikation og sprog ................................................................. 21
4. Krop, sanser og bevægelse .............................................................. 24
5. Natur, udeliv og science .................................................................. 26
6. Kultur, æstetik og fællesskab ........................................................... 28
De seks læreplanstemaer i børnehaveafdelingen .................................. 31
1. Alsidig personlig udvikling ................................................................ 31
2. Social udvikling .............................................................................. 33
3. Kommunikation og sprog ................................................................. 35
4. Krop, sanser og bevægelse .............................................................. 37
5. Natur, udeliv og science .................................................................. 39
6. Kultur, æstetik og fællesskab ........................................................... 41
Børnehuset Nords evalueringskultur .................................................. 44
2
INDLEDNING:
Børnehuset Nord er en integreret daginstitution med op til 105 børn i alderen 0-6 år i en
bydel, der ligger tæt på grønne områder. Det som kendetegner institutionen er mangfoldig-
heden. Der arbejdes pædagogisk på at inkludere alle børn og deres forskelligheder med
særlig fokus i hverdagen på at udvikle børnenes kommunikation, sprog og sociale evner.
Institutionen består af to fysisk adskilte huse. I vuggestueafdelingen er der 9 medarbejdere
og 8 i børnehaveafdelingen, derudover har vi 4 pædagoger ansat i projekt ”Flere pædagoger
til institutioner med børn i udsatte positioner” som stopper den 31. august 2021. Fælles for
begge afdelinger er, at de har små aktivitetsrum som kan bruges til mindre grupper af børn.
Eksempelvis er der etableret et bålsted, et udendørs træværksted, et gårdmiljø til
strukturerede lege- og bevægelsesaktiviteter, og indenfor indrettet et kreativt værksted og
læsekrog. Til institutionen hører der to motoriske udfordrende legepladser. Desuden er der
også en kolonihave og minibus til rådighed. I børnehaveafdelingen er der en stor lys sal med
tilhørende motoriske og musikalske redskaber, som begge afdelinger benytter.
Børnehuset Nords vuggestueafdeling har tilbuddet ”God Start Ung Mor” tilknyttet. Tilbuddet
har til formål at styrke de unge mødres forældrekompetencer, både under graviditeten og
efter fødslen.
Børnehuset Nord er en del af en større organisation som hedder Nordbycentret.
Nordbycentret danner ramme om Slagelse Kommunes flersprogpædagoger, Projekt Stabil
Start, Venskabsfamilierne, Bydelsmødrene, samt en udviklingspædagog.
I Børnehuset Nord er der fokus på bevægelse og institutionen er tidligere blevet certificeret
som bevægelsesinstitution. At blive bevægelsesinstitution har betydet en del for tilgangen til
børnene og for pædagogikken. Der arbejdes med kropssproget, bevægelseslege og børnenes
bevægelseskultur. I begge afdelinger er der fokus på bevægelseslege på legepladsen og der
er en bevidsthed om at udvide grænserne i læringsmiljøet for, hvad børnene må hoppe på,
hoppe ned fra og hvor de må løbe. Derudover arbejdes der på stuerne i mindre grupper med
bevægelse og bevægelseslege.
Flere af pædagogerne i Børnehuset Nord har deltaget i kurset ”pædagogisk idræt” og har
både fået formidlet og implementeret flere elementer derfra.
”Styrk Sproget”, ”Sprogpakken” og LæseLeg:
I Børnehuset Nord arbejdes der meget målrettet og struktureret med sprogarbejde. Flere af
medarbejderne har et diplom modul i børns sprogtilegnelse og der er ligeledes personaler der
har været tilknyttet Tosprogs–Taskforcen ”Styrk Sproget” og indsatsen ”Sprogpakken”.
I forhold til dialogisk læsning og LæseLeg, er det en metode der bliver brugt både i
vuggestue- og børnehaveafdelingen. Dette er en metode som vi bruger og som er en metode
som virker efter hensigten. I børnehaveafdelingen samarbejdes der med flersprogpædagoger
omkring LæseLeg og de tilhørende aktiviteter. Børnene deles fx. op i små grupper efter
sproglig kunnen og alder. Personalet er med til at udarbejde aktuelle aktiviteter i forhold til
netop den bog, som bliver læst i gruppen. Der samarbejdes om aktiviteterne, så alle børn
deltager i de aktuelle aktiviteter, som passer til den igangværende bog. Alle får derigennem
visualiseret begreberne, som der er fokus på.
3
Sprogvurdering:
Der er etableret en sprogvurderingskasse i hver afdeling. Indholdet i kasserne tager
udgangspunkt i TRAS-vurderingsmaterialet. Dette gør vurderingsarbejdet enkelt at gå til.
Samtidig med at TRAS-vurderingsmateriale benyttes til at vurdere barnet, laves der
observationer af barnets sprogbrug og sproglig kunnen, der ligeledes noteres i TRAS hjulet. I
Børnehuset Nord sprogvurderes der efter gældende lovgivning. Derudover sprogvurderes alle
vores tosprogede børn for at sikre deres sproglige kunnen. Vuggestueafdelingen
sprogvurderer de ovennævnte børn, inden de starter i børnehaveafdelingen. Forældrene
bliver altid inddraget både før og efter en sprogvurdering. Generelt tilbydes børnenes
forældre vejledning til sprogstimulering.
Børnehuset Nord deltager ligeledes i ”Drivhuset”, hvis overordnede formål er at understøtte
personalet med sparring, redskaber og metoder til at støtte børnene i deres sproglige
udvikling. Her er det professionelle tværfaglige samarbejde blevet styrket og personalet har
forøget deres viden på området, samt taget fat i og reflekteret over eget tilgang til børn og
familier i sprogarbejdet og i brobygningen imellem hjem og institution.
Forældre og forældrebestyrelses inddragelse:
Forældreperspektivet er noget der vægtes højt i samarbejdet med forældrene og i forhold til
arbejdet med de pædagogiske læreplaner. Institutionens aktuelle læreplanstema i de
respektive afdelinger bliver løbende fremlagt og gennemgået på forældrebestyrelsesmøder.
Her har forældrebestyrelsen mulighed for at komme med idéer og input til de pædagogiske
læreplaner og til formen på forældremøder.
I selve læreplansarbejdet er forældrebestyrelsen inddraget i udarbejdelsen, evalueringen og
opfyldelsen af denne. Ligeledes er forældrebestyrelsen med i arbejdet omkring at skabe gode
overgange imellem institutionen og hjemmet. Børnehuset Nord benytter sig af, at
forældrebestyrelsen har kendskab til nærområdet og deres eventuelle viden omkring tilbud
og muligheder der findes i nærområdet.
På det årlige forældremøde, formidles et af de seks læreplanstemaer. Derved bliver
læringstemaerne frisket op for forældrene og forældrene vises den pædagogiske faglighed,
der kommer til udtryk gennem forskellige aktiviteter med og omkring børnene.
Læreplanstemaerne er ligeledes en oplagt måde hvorpå personalet kan vise, hvad børnene
lærer og hvorfor det er så vigtigt, at de som forældre bakker op og deltager i institutionens
arrangementer og i den daglige dialog.
Praksisfortællinger er en integreret del af Børnehuset Nords forældresamarbejde. Disse
mundtlige overleveringer anvendes dagligt og prioriteres højt i mødet med forældrene.
Praksisfortællingerne bruges bevidst til at anerkende og synliggøre barnets evner og
kompetencer overfor forældrene. (Se bilag 1)
4
De nye styrkede læreplaner:
I Børnehuset Nord betragtes arbejdet med ”De nye styrkede læreplaner” som en dynamisk
proces. Arbejdet med at etablere et pædagogisk læringsmiljø gennem hele dagen, herunder i
rutinesituationer, planlagte aktiviteter og børneinitieret leg har et stadigt større fokus i det
pædagogiske arbejde.
Som noget nyt i ”De nye styrkede læreplaner”, arbejdes der med et fælles pædagogisk
grundlag med en række centrale elementer, som skal udgøre den forståelse og tilgang,
hvorpå der skal arbejdes med børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse i Børnehuset
Nord. Disse elementer er markeret med blåt i læreplanen.
De seks læreplanstemaer er markeret med rødt og der er fastsat to pædagogiske mål for
hvert læreplanstema. Her er der også blevet arbejdet med at tilrettelægge det pædagogiske
læringsmiljø i Børnehuset Nord i sammenhæng med børnenes trivsel, læring, udvikling og
dannelse.
Et andet nyt tiltag i læreplanerne er arbejdet med evalueringskulturen i Børnehuset Nord. Her
vil der blive arbejdet med evaluering, refleksion og dokumentation i flere og nye
sammenhænge. Igen med fokus på sammenhængen mellem læringsmiljøet og børnenes
trivsel, læring, udvikling og dannelse.
”Mave og fod”
- En praksisfortælling om sprog fra vuggestuen
Mona viser sin mor et billede af fokusordet mave,
peger på sin egen mave og siger ”Mave” til sin
mor. Mona peger derefter på sin mors mave, og
siger ”Mave”. Mona peger nu på et andet
fokusordsbillede og Monas mor siger ”Ben”. Mona
siger ”Fod” og viser sin mor sin egen fod og
moren siger: ”Aha!! Fod, ikke ben”!
5
DET FÆLLES PÆDAGOGISKE GRUNDLAG
BARNESYN
Barnet bliver set som et kompetent og selvstændigt menneske, som i takt med sin udvikling
bliver støttet og guidet til sit næste udviklingstrin af tillidsskabende pædagogiske personale.
Barnet kommer med egne ressourcer, som personalet lærer at kende og hjælper barnet med
at udvikle. Et barn skal være aktiv deltager i eget liv. Det betyder, at barnet skal have
mulighed for at tage del i hverdagsrutinerne fx i spisesituationer via borddækning, afrydning
efter maden og fejning af gulvet. Det betyder også, at barnet skal opleve pædagogiske
personaler som afventer, så barnet får den nødvendige tid og ro til selv at komme på en
løsning til en udfordring. De pædagogiske personaler sørger for at skabe læringsrum, hvor
barnets perspektiver og initiativer ses, høres og understøttes. For at behandle børn ens, skal
de behandles forskelligt, med netop de ressourcer de kommer med. I praksis betyder det, at
selvom barnet er stille af sind, eller ikke har et verbalt sprog endnu, også bliver inkluderet i
fællesskabet.
- Barnet møder tilgængelige og nærværende pædagogiske personaler
- Barnet møder tydelige og respektfulde pædagogiske personaler
- Barnet møder en forudsigelig hverdag
- Personalet lader barnet prøve selv først
- Personalet tager individuelle hensyn
- Barnet skal altid have mulighed for at lege med nogen
- Barnet er savnet, når det er fraværende
- Barnet skal opleve sig som en del af fællesskabet
”Zana den hjælpsomme” – en praksisfortælling
Vi er på fælles tur og alle børnene skal klatre op på en
stor bakke. Det er rigtig svært for mange og de må
kæmpe for at nå toppen. Zana klatrer på livet løs, mens
han siger ”Jeg kommer nok først Malene, tror du ikke?”
Jeg svarer, at det er der gode chancer for, så flot som
han klatrer. Han kommer da også først og slår sig stolt
på brystet (som jeg har lært dem) og siger som Tarzan.
Flere børn kommer op og løber rundt på toppen og
leger, mens de mindre børn stadig kæmper sig op af
bakken, hvor pædagogerne har fordelt sig for at kunne
hjælpe. Zana ser opmærksomt til, mens jeg forsøger at
hjælpe et barn op af det sidste stykke. ”Jeg kan
hjælpe” siger Zana, ”Kom du skal bare ta’ min hånd.”
Det kæmpende barn tager hans hånd og når så på den
måde toppen. Jeg roser Zana for at være en god og
hjælpsom ven og Zana blev på ”sin post” indtil alle børn
er oppe.
6
DANNELSE OG BØRNEPERSPEKTIV
Barnet har mulighed for medbestemmelse uanset baggrund, køn, alder og kultur og at kunne
vælge til og fra fx: hvor skal turen gå hen, sange, bøger til højt læsning, menu til maddage,
om barnet skal lege inde eller ude, valg af beskæftigelsesmaterialer til kreative aktiviteter,
samt valg af lege.
Barnets medbestemmelse og medansvar i dagligdagen ligger indenfor de rammer det
pædagogiske personale har lagt. Uden denne bevidsthed, vil barnet ikke få en reel
medbestemmelse. Jo ældre barnet bliver, jo mere indflydelse og medansvar bliver det tildelt.
Barnet, i Børnehuset Nord, bliver dannet igennem leg og hverdagsrutiner. Barnet bliver
udfordret i at danne sig et billedet af verden og finde frem til ”livets spilleregler”, og hvordan
vi indgår i samspil og relationer med andre. Når barnet møder både voksen- og
børneinitierede læringsmiljøer og de relationer det indgår heri, er det med til at danne
barnets identitet.
I Børnehuset Nord bliver både børn og deres forældre mødt om morgenen af et
imødekommende og nærværende personale, som hilser dem velkommen og hjælper barnet i
gang med dagen. Barnet bliver mødt på en omsorgsfuld og anerkendende måde.
- Barnet har medbestemmelse
- Barnet hjælper med hverdagsrutinerne
- Barnet inddrages i egen dannelse via normer og værdier
”At gå på line”
- En praksisfortælling om Zerina på knapt 3 år
Vi er ude på legepladsen og nogle af
pigerne fra Alfestuen begynder at gå på
line på sandkassens træstubbe. Lille
Mohammed kommer og vil også gerne gå
på line. Jeg rækker ham min hånd og
siger: ”Kom nu hjælper jeg dig”. Ayse
kommer også til og hiver mig lidt i benet
og viser tegn på, at hun også vil være
med. Inden jeg når at sige noget, siger
Zerina på knapt 3 år til Ayse ”Jeg hjælper
dig”!
7
LEG
I Børnehuset Nord møder barnet personale, der deltager og støtter legen, fordi legen har en
værdi i sig selv og er så stor en del af barndommen og barnets læring. I Børnehuset Nord, er
der mange forskellige steder at udfolde legen på, og mange forskellige måder at lege på.
Barnets spontane leg respekteres og gives plads til i hverdagen. Personalet støtter barnet
med at rammesætte og udvide en god leg, eller hjælper et barn, som ikke er helt sikker på,
hvordan det kommer ind i en leg. I Børnehuset Nord lærer barnet at lege med hele kroppen,
så barnet har mulighed for at deltage i både stillesiddende og aktive lege. Allerede i
vuggestuen er der fokus på grundmotorikken og dens betydning for legen og trivsel.
- Barnet har mulighed for at gå på andre stuer og lege
- Barnet leger strukturerede bevægelseslege med personalet
- Barnet kan lege både inde og ude hver dag
- Personalet støtter barnet med at danne legerelationer
- Barnet har mulighed for at lege forskellige steder og lege uforstyrret hver dag
- Barnet kan ”gemme” en leg og komme tilbage til den senere
- Det er tydeligt for barnet, hvor der kan leges forskellige lege
- Personalet er opmærksomme på ikke at afbryde barnets leg
- Barnet bliver forberedt på de overgange der kommer i løbet af dagen
- Barnet møder personale, som er rollemodeller ved at være udforskende og legende i
hverdagen
”Frisørsalonen”
- en praksisfortælling om leg i børnehaven
Sofia leger med 3 træpinde fra kurven og spørger
en pædagog, om hun vil have ordnet sit hår. Med
de 3 pinde bliver håret sat og glattet. Pædagogen
finder nogle elastikker, som også kan bruges i
legen. Flere børn bliver tiltrukket af legen og en
pædagog mere kommer til. Nu bliver der også
etableret en neglesalon og en café, så man kan få
ordnet negle og drikke kaffe, samtidigt med, at
håret bliver ordnet. Sofia er blevet ”chefen” og har
flere assistenter som hjælper hende, samtidigt
med andre børn og pædagoger får ordnet hår og
negle. ”Chefen” tager også ”billeder” af de negle
og frisurer, der bliver ordnet i butikken.
8
LÆRING
Barnet lærer gennem hele dagen, fra det træder ind af døren og den måde det bliver mødt på
og indtil det vinker farvel og siger ”Tak for i dag”. Barnet lærer, når det leger i dukkekrogen
med sin ven, når det spiser sin madpakke, er ude på legepladsen, og når det bliver puslet –
altså der er læring i alle hverdagsrutiner, spontane og planlagte aktiviteter. Barnet i
Børnehuset Nord skal tilbydes den trygge relation og mange forskelligartede læringsmiljøer,
hvor det bliver tilgodeset. At barnet får mangfoldige og rige erfaringer med leg og andre
aktiviteter. At barnet bliver mødt i sin leg og udfordret til at udvide legen via pædagogens
deltagelse. Barnet møder personale, som støtter det i at fuldende en aktivitet fx feje gulvet
færdig efter maden eller lægge et puslespil eller perleplade færdig, inden det går videre.
Dette for at øge barnets koncentration og vedholdenhed, støtte barnet til at blive i aktiviteten
og give det en succes oplevelse ved at gøre noget færdigt.
Barnet lærer af at turde begå fejl, øve sig og slippe fantasien løs. Det pædagogiske personale
skaber et alsidigt, inddragende og trygt læringsmiljø for barnet som fremmer
eksperimenterende kompetencer, samt lyst til at lære og opleve verden omkring sig.
I dagligdagen opstår der ofte situationer, hvor det spontane kan gribes og give barnet og
personalet mulighed for at eksperimentere. At gribe fat i det spontane virker let og næsten
tilfældigt. Alligevel anses det for at være vigtigt. At gribe fat i nuet stiller krav til, at
personalet virkelig ser hvad der optager barnet her og nu, og hører hvad barnet siger samt
forstår dettes intentioner. Spontane situationer giver barnet mulighed for selv at bestemme
form og indhold i aktiviteten. Det er vigtigt for barnets læring, at personalet bevæger sig i
alle tre læringsrum i løbet af dagen. Se nedenstående skema.
Personalet bevæger sig således hver dag i følgende læringsrum:
Læringsrum 1 Læringsrum 2 Læringsrum 3
Hvor den voksne går forrest og
barnet går bag den voksne
Hvor barnet går ved siden af
den voksne
Hvor barnet går forrest og den
voksne går bag barnet
Barnet har mindre indflydelse
på indhold og form
Barnet har nogen indflydelse
på indhold og form
Barnet har høj indflydelse på
indhold og form
- Inspireret af Basil Bernstein
- Barnet lærer i de relationer det indgår i
- Der er plads til at gå på opdagelse i Børnehuset Nord
- Barnet har mulighed for at eksperimentere med nyt
- Barnet har mulighed for at komme med sine idéer
- Personalet hjælper barnet, når noget er svært
- Barnet lærer af sine fejl og at det er ok at fejle
- Barnet lærer at håndtere alle sine følelser
- Kroppen bliver brugt hele dagen
9
BØRNEFÆLLESSKABER
Alle børn skal have mulighed for at være en del af fællesskabet - at være inkluderet. Det er i
fællesskabet, at barnet lærer om sig selv, skaber sin identitet og lærer egne og andres
grænser at kende. Det er her, at barnet introduceres for forskellige kulturelle normer og
værdier. Det er i fællesskabet, at barnet spejler sig i andre og lærer ”livets spilleregler” at
kende. Fællesskabet skal også skabe rum for, at barnet kan etablere venskaber på tværs af
alder, køn og kultur, og at mobning forebygges.
Det pædagogiske personale værner om fællesskabet for barnet ved fx at hjælpe det ind i
legefællesskaber, tilbyde strukturerede bevægelseslege, holde samling og sørge for
fællesoplevelser gennem ture, projekter og aktiviteter. Fællesskabet og inklusion dannes og
vedligeholdes ligeledes ved at sætte ord på relationer og oplevelser. Det er personalets
ansvar, at alle børn bliver inkluderet i fællesskabet og at fremhæve børnenes kompetencer.
- Personalet sætter ord på barnet, for at inkludere det i børnefællesskabet
- I Børnehuset Nord ses mangfoldighed som en ressource
- Der er lege og ture på tværs af stuerne
- Personalet bruger praksisfortællinger/narrativer
- Barnet støttes til at være i centrum til samling og fælleslege
- Barnet deltager i forskellige fællesskaber i løbet af dagen
”At hjælpe en kammerat”
- en praksisfortælling om Jakob på 3 år
Jakob løber rundt på en balancecykle ud på legepladsen
sammen med Baran. Det regner og Jakob stopper og venter
på Baran, som er kommet bagud. I nærheden kører Zana ind i
en stor vandpyt med sin mooncar og stopper op midt i den.
Han ser opgivende ud og kalder på et andet barn: ”Jeg er
løbet tør for benzin. Kommer du med benzin til mig?” Det barn
Zana henvender sig til ser uforstående på ham og kører i
stedet videre.
Jakob smiler og viser med store fagter, at sin ven Baran skal
passe på hans balancecykel. Jakob tager en spand, fylder den
med vand fra vandpytten og hælder det ud over mooncarens
ene baghjul. Han smider spanden og klapper hænderne mod
hinanden: ”Dan!” (= ”Sådan”)
Jeg roser Jakob og siger, henvendt til Zana, ”Så du lige det
Zana? Jakob kom med benzin til dig, så nu kan du kører
igen”. ”Tak Jakob” siger Zana og kører. Jakob snupper sin
cykel og peger fremad. Baran og ham kører videre.
10
PÆDAGOGISK LÆRINGSMILJØ
For at skabe det bedst mulige læringsmiljø for barnet, arbejdes der didaktisk. I forbindelse med
planlægningsarbejdet, benyttes det pædagogiske værktøj PIXI, samt månedsplaner, som er en
integreret del af hele barnets dag i Børnehuset Nord. Læringsmiljøet optimeres bl.a. ved
børnene deles op i mindre grupper fx i forhold til alder og/eller udviklingsniveau. Dette fremmer
nærværet med hvert enkelt barn, og giver rum til fordybelse og større læring. For at skabe
struktur og forudsigelighed i hverdagen for barnet, arbejdes der bevidst med de daglige rutiner,
samt visuelt understøttelse. Børnehuset Nord udnytter ressourcerne bedst muligt ved, at
arbejde sammen på tværs af stuerne fx ved at organisere det praktiske arbejde og derved
frigøre mere tid til børnene.
I Børnehuset Nord, arbejdes der struktureret og systematisk med LæseLeg/dialogisk læsning,
som metode. Udover at barnets sprog bliver mere nuanceret, bliver der skabt et trygt
læringsmiljø, der skaber nysgerrighed og interesse for bøger og det de indeholder. LæseLeg
og månedsplaner går året rundt, hånd i hånd med læreplanstemaerne.
I Børnehuset Nord er der fokus på bevægelse, og en opmærksomhed på kroppens betydning
for trivsel, læring, udvikling og dannelse. Barnet møder bl.a. voksenstyrede strukturerede
bevægelseslege/pædagogisk idræt, der gavner inklusion, børnenes indbyrdes relationer,
sociale udvikling, alsidige personlige udvikling, samt har en positiv afsmittende effekt på
udvikling af sproget.
Et andet læringsmiljø barnet kan møde i Børnehuset Nord, er ture-ud-af-huset med bussen, til
fods eller med offentlig transport. Der er stor vægt på, at børnene kommer ud af huset for at
opleve verden omkring sig – og får ord med på vejen. Især at komme ud i naturen, hvor der
er højt til loftet og plads til de store armbevægelser, er en god oplevelse for børnene.
I Børnehuset Nord oplever barnet hverdagsrutinerne som et naturlig læringsmiljø, og det
pædagogiske personale er bevidste om, at der foregår læring for barnet i alle situationer. Derfor
skabes der pædagogiske læringsrum hele dagen igennem, så barnet indbydes til leg og hermed
læring, både inde og ude.
- Personalet er forberedte
- Læringsrummene er indbydende
- Barnet bliver inddraget i hverdagsrutinerne
- Barnet bliver introduceret til mange forskellige læringsmiljøer i løbet af en dag
- Visuelt understøttelse giver barnet forudsigelighed og tryghed
- Barnet deltager i både store og små fællesskaber
”Godnat min skat”
– en praksisfortælling fra vuggestuen
Didde er på vej til at sove til middag, i sin krybbe. Efter,
at hun har klatret op, putter jeg dynen om hende.
Didde kigger op på mig og siger ”Godnat min skat”!
11
FORÆLDRESAMARBEJDE
Børnehuset Nord er et mangfoldigt hus, hvor der er plads til den enkelte familie med respekt
for forskelligheder. Der er fokus på ressourcer, hvor den gode historie og de gode intentioner
vægtes højt i forældresamarbejdet. I Børnehuset Nord inddrages forældrene i eget barns
læringsmuligheder. Det gøres bl.a. ved, at personalet har ”barnets læring” som fast punkt på
alle forældresamtaler.
Forældreperspektivet er et vigtigt aspekt i samarbejdet med forældrene, og i forhold til arbejdet,
med de pædagogiske læreplaner. Læreplanstemaerne i de respektive afdelinger, bliver løbende
fremlagt og gennemgået på forældrebestyrelsesmøder. Forældrebestyrelsen har mulighed for
at komme med idéer og input til den pædagogiske praksis i Børnehuset Nord.
På det årlige forældremøde formidles enten et af de seks læreplanstemaer, eller et tema fra
det fælles pædagogiske grundlag. Derved vises forældrene den pædagogiske faglighed, der
kommer til udtryk gennem forskellige aktiviteter med og omkring børnene. Læreplanstemaerne
er ligeledes en måde at vise hvad børnene lærer, og hvorfor det er vigtigt, at de som forældre
bakker op og deltager aktive i husets arrangementer, i den daglige dialog og i deres eget barns
læring.
Børnehuset Nords personale bygger bro mellem institutionen og hjemmet. Praksisfortællinger
er en integreret del af husets forældresamarbejde. Disse mundtlige overleveringer anvendes
dagligt og prioriteres højt i mødet med forældrene. Praksisfortællingerne bruges bevidst til at
anerkende og synliggøre barnets evner og udvikling overfor forældrene, så der bliver en
sammenhæng i barnets hverdag, læring og trivsel.
- Personalet er nysgerrige og samskabende i samarbejdet med forældrene
- Personalet er guidende og vejledende i forældresamarbejdet
- Der bliver taget højde for den enkeltes forudsætninger
- Der er daglig kontakt mellem forældre og personalet
- Der er altid mulighed for at få en dialog med personalet
- Der er fokus på den gode historie
En praksisfortælling om forebyggende forældresamarbejde:
Perry havde været på legepladsen, en dag efter det havde regnet hele natten. Han
havde fået regnbukser, støvler og sin nye jakke på derud. Han blev våd fra inderst til
yderst og hænder og ansigt var fyldt med mudder... lige som hans nye jakke var stiv
af mudder. Han havde det pragtfuldt og strålede som en sol over alt det dejlige vand.
Han fik naturligvis tørt og varmt tøj på, da han kom ind og personalet på stuen talte
om, at hans mor nok ikke ville blive ret begejstret. Da moderen kom for at hente Perry
sagde en god kollega smilende til hende:
”Du kan tro, at Perry har haft en dejlig dag! Vi har været på legepladsen, hvor der var
nogle kæmpe store vandpytter. Perry hoppede og sprang i dem så det sprøjtede til
alle sider og han grinede, fordi han synes det var så sjovt! Han havde mudder over
det hele, helt op i ansigtet! Men pyt med det... Han havde det så skønt! Vi gav ham
selvfølgelig tørt tøj på bagefter og det andet tøj hænger i tørreskabet.” Min kollega anbefalede Perrys mor, at hun kunne hænge en gammel flyverdragt ned i børnehaven, så den nye jakke kunne bruges, når de skulle hjem. Da moderen havde hjulpet Perry i tøjet, kom hun ind på stuen og sagde tak fordi, at hendes søn havde haft sådan en god dag.
12
BØRN I UDSATTE POSITIONER
I Børnehuset Nord vil barnet opleve, at samspillet mellem barn og voksen er særlig
betydningsfuldt. Det pædagogiske personale i Børnehuset Nord har sammen med
flersprogspædagoger, tale-hørekonsulent, motorikkonsulent, psykolog, PPR, pædagogisk
inklusionsvejleder, sagsbehandler og sundhedsplejersker, et ansvar for at støtte børn i
udsatte positioner.
For at sikre alle børn deltager i fællesskabet, uanset baggrund, sprog, kultur og traditioner,
skaber personalet et pædagogisk læringsmiljø, hvor barnet udfordres og oplever mestring i
forbindelse med bl.a. børne- og vokseninitierede lege og aktiviteter.
I Børnehuset Nord er der opmærksomhed på, at der blive arbejdet i små børnefællesskaber.
Her er der mulighed for at arbejde målrettet med barnets specifikke udfordringer, det være
sig sociale, motoriske, sproglige eller andet. Personalet har stort fokus på, at eksklusion ikke
forekommer, og at barnet altid har en ”pædagogisk bagdør”. Alle børn i Børnehuset Nord er
en betydningsfuld del af børnefællesskabet, også børn i udsatte positioner.
Børnehuset Nord ser forældre til børn i udsatte positioner som betydningsfulde i
forældrefællesskabet. At alle bidrager med de ressourcer, som er tilstede i familien. Der
prioriteres at støtte op omkring familien med fx ekstra forældresamtaler, også med
deltagelse af tværprofessionelle samarbejdspartnere.
- At barnet og dets forældre mødes med positive forventninger
- At barnet møder personale, der tage ansvar for, at det føler sig betydningsfuld i
fællesskabet
”Tim kigger på lastbiler”
– En praksisfortælling om kognition og sproglig
opmærksomhed i vuggestuen
Jeg sidder på stuen og kigger i en billedbog om biler,
sammen med Tim på 2 år. Tim elsker at kigge i bøger
med forskellige biler og lastbiler i og på stuen forsøger
vi at gøre det hver dag, fordi Tim ikke har et verbalt
sprog. Da Tim og jeg lidt efter står og kigger ud af
vinduet i puslerummet, kommer der en stor lastbil
kørende ude på gaden. Tim peger ivrigt på den og da
han kommer ind på stuen igen finder han beslutsomt
bogen med bilerne vi havde kigget i tidligere og peger
på den side, hvor der er en lastbil magen til!
13
SAMMENHÆNGE
Børnehuset Nord forbereder barnet med at skabe sammenhæng til børnehaveklassen hver
dag, året rundt, i et særligt læringsmiljø. De ældste børn fordyber sig i emner, der pirrer til
deres nysgerrighed, og deltagelse i fællesskaber. Det pædagogiske personale arbejder
struktureret med Slagelse Kommunes Kanon, samt tilhørende aktivitetsplan.
Personalet arbejder målrettet med en legende tilgang, for at fremme børnenes sociale
udvikling, evnen til at håndtere konflikter, koncentrationsevner, samt evnen til at forstå og
løse opgaver.
Bevægelseslegene har stor indflydelse på indholdet og tilrettelæggelse af det pædagogiske
arbejde med de ældste børn. Efter 2 år i børnehaven, er barnet fortrolig med rammerne
omkring de vokseninitierede bevægelseslege. Disse lege giver en positiv social udvikling,
trivsel, dannelse og læring. Bevægelseslegene er også en fast del af det sidste år i
børnehaven.
I Børnehuset Nord er der opmærksomhed på at fremme barnets mentale og fysiske
robusthed. Det indebærer, at det pædagogiske læringsmiljø for de ældste børn, skal have
fokus på at understøtte, at børnene tør møde nye udfordringer, lære at lære, fordybe sig,
være vedholdende, indgå i et børnefællesskab og tage initiativ til at indgå i relationer. Det
pædagogiske personale tilrettelægger et læringsmiljø, hvor de ældste børn introduceres til og
gives mulighed for at udvikle nysgerrighed over for bl.a. bøger, science, udeliv, matematik,
bogstaver, tal, mønstre, former mv.
- Barnet introduceres til nye aktiviteter og oplevelser
- Barnet oplever flere ture ud af huset
- Barnet deltager i nye børnefælleskaber på tværs af stuerne
- I takt med tilegnelse af egen mestring, vil barnet opleve flere privilegier
- Barnet oplever en sammenhæng til børnehaveklassen gennem Kanonen
- Hvert år i juni afholdes et afslutningsarrangement for børnehavens ældste børn
Ali på 5 år siger til sin far, da han ankommer i børnehaven:
”Jeg er nødt til at komme ned i storebørns- gruppen
far. ” ”Jeg er nemlig den klogeste! ”
14
INDDRAGELSE AF LOKALSAMFUNDET
I Børnehuset Nord inddrages lokalsamfundet med henblik på at styrke den tidlige indsats for
sunde fritidsinteresser ved at etablere læringsmiljøer, hvor barnet bliver introduceret til
forskellige former for idræts- og fritidstilbud. Dette er for at give barnet en større viden og
indsigt i, hvad lokalsamfundet kan tilbyde, samt mulighed for at knytte nye venskaber. Det er
af stor betydning i det forebyggende arbejde, og for barnets senere trivsel og valg, at det
allerede i en tidlig alder, bliver præsenteret for en bred vifte af lokale tilbud.
Forældregruppen inddrages i hvordan lokale tilbud kan benyttes, så det kan skabe nye
læringsmiljøer for børnene i Børnehuset Nord.
- Samarbejde med lokale idrætsforeninger
- Samarbejde med Nordhallen
- Samarbejde med lokale spejdere
- Samarbejde med naturvejledere
- Samarbejde med Slagelse Bibliotek fx ”lokal udlån” af bøger
- Samarbejde med Nordhuset
- Samarbejde med Kokke- og Tjenerskolen Selandia
- Samarbejde med Lokalpolitiet i Slagelse
- Samarbejde med Landbrugs- og Gartnerskolen Selandia CEU (Jernbjerggård)
- Samarbejde med Slagelse Brand- og Redning
- Samarbejde med det lokale plejehjem Blomstergården
15
ARBEJDET MED DET FYSISKE, PSYKISKE OG ÆSTETISKE BØRNEMILJØ
Børnehuset Nords personale bestræber sig på at være anerkendende i relationerne i alle
læringsmiljøer. Målet er at knytte tætte relationer til hvert enkelt barn, og være nærværende
og respektfulde i det daglige samvær. Det er i denne tætte relation, at der er grobund for
udvikling af bl.a. selvværd, selvstændighed og selvrespekt.
Ved at være nærværende, anerkendende og dyrke børnefællesskabet, skabes et rigt og
givende børneliv. Barnet ses som værende unikt og samtidig som en vigtig del af
fællesskabet. Hermed gives alle børn ens muligheder trods forskellige forudsætninger og alles
følelser og behov betragtes som ligeværdige. Personalet lægger vægt på, at børnene
inddrages i forbindelse med forhold, der vedrører dem selv.
Ved indretning af stuerne tages der højde for det æstetiske ved fx, at der er plads til
børnekunst på væggene, at der sørges for, at stuerne er ryddelige, at børnenes egne værker
udstilles, at der er planter i vinduerne og at der er ”behageligt for øjet og sjælen” på stuerne.
Legetøjet står så børnene kan se, hvad der er at vælge imellem, og selv kan nå det som de
vil lege med.
Børnehuset Nord har en bevidst pædagogisk tilgang til håndvask, toiletbesøg og bleskift med
henblik på at hæve hygiejneniveauet, reducere sygdom og dermed skabe bedre rammer for
trivsel og læring hos børnene.
- I Børnehuset Nord respekterer børn og voksne hinanden
- Barnet har ret til at give udtryk for sin mening og krav på, at denne mening
respekteres
- Barnet har indflydelse på det æstetiske udtryk
- Barnet har ret til et rent toilet
En lille historie om at tage fat i nuet og at blive hørt:
Til en samling i børnehaveafdelingen spurgte en af de
store drenge ”Kan vi ikke snart holde fest? ” Og der
var ikke langt fra ord til handling... efterfølgende blev
der brugt tid til at arrangere festen og fordele
opgaverne… Hvornår holder vi festen? Hvem skal
med? Hvad skal vi pynte med? Hvem skal lave
pynten? Hvad skal vi spise? Hvem køber ind? osv. Og
et par uger senere blev der holdt fest med høj musik,
flot pynt, discolys, ”drinks” og det hele. Og der blev
danset og danset lige indtil børnene blev sultne…
16
DE SEKS LÆREPLANSTEMAER I VUGGESTUEAFDELINGEN
1. ALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING
De to pædagogiske mål er følgende:
1. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn udfolder, udforsker og erfarer
sig selv og hinanden på både kendte og nye måder og får tillid til egne potentialer. Dette skal
ske på tværs af blandt andet alder, køn samt social og kulturel baggrund.
2. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte samspil og tilknytning mellem børn og det
pædagogiske personale og børn imellem. Det skal være præget af omsorg, tryghed og
nysgerrighed, så alle børn udvikler engagement, livsduelighed, gåpåmod og kompetencer til
deltagelse i fællesskaber. Dette gælder også i situationer, der kræver fordybelse,
vedholdenhed og prioritering.
__________
For at kunne udvikle sin personlighed forudsættes det, at barnet møder en anerkendende og
medlevende omverden. Barnet skal udfordres og støttes i den personlige udvikling samtidig
med, at barnet oplever sig værdsat for den det er. Barnet har brug for genkendelighed i
hverdagen og for børn i udsatte positioner er dette en nødvendighed for at kunne fungere og
udvikle sig.
I Børnehuset Nord rustes barnet til at være nysgerrig, modig, tydelig og kompetent med gå-
på-mod og glæde til at udforske sig selv og dets omverden. Det styrker barnets selvværd,
empatiske evner, initiativ og lyst til indgå i fællesskabet. I Børnehuset Nord skal alle følelser
rummes. Når man kender sin egne følelser får man en bedre forståelse for andres følelser og
behov.
I Børnehuset Nords vuggestueafdeling vil barnet gennem hele dagen konkret
opleve følgende:
- Barnet og forældre mødes omsorgsfuldt, tydeligt og nærværende
- Barnet vil møde krav til sin selvhjulpenhed indenfor nærmeste udviklingszone
- Barnet oplever en forudsigelig hverdag igennem hverdagsrutinerne
- Barnet møder velforberedte og engagerede pædagogiske personale i alle
læringsmiljøer
- Barnets initiativ imødekommes af det pædagogiske personale ved at lade barnet gå
på opdagelse og udforske mulighederne i huset
- Barnet møder læringsmiljøer, hvor der er tid til fordybelse ved bl.a. at være i små
grupper
- Barnet oplever sig betydningsfuld og værende en del at et fællesskab
- Barnet oplever, at der værnes om legen og det læringsrum det selv skaber
17
Metoder:
- Personalet er rollemodeller i relationen - de er tydelige i deres tonefald, kropssprog og
gestik så der er overensstemmelse mellem ord og handling
- Der vises omsorg og empati for barnet fx ved at trøste og give et kram
- Personalet hilser altid på barnet og dettes forældre
- Der bliver stillet individuelt krav til barnet alt efter, hvor de er i dettes udvikling
- Pædagogisk idræt
- Det pædagogiske personale forbereder hverdagen ved at benytte årshjul, PIXI,
månedsplaner, dialogisk læsning/LæseLeg og visuelt understøttelse
- Personalet skal respektere en kollegas kontakt til barnet eller en børnegruppe, ved
ikke at afbryde unødvendigt
- Personalet går i dialog med barnet og har fokus på at sætte ord på følelser, behov og
handlinger
- Der arbejdes i små grupper og i grupper på tværs af stuerne, så der tages højde for
det enkeltes barns udviklingsniveau, venskaber og interesser
- For at understøtte barnet leg og initiativ lades personalet ikke styre af tiden/klokken,
hvis ikke det er nødvendigt
- Samling samt visuel understøttelse
- Drivhuset og pixiskemaer (se bilag 1a og 1b)
Tegn på læring:
- Når barnet leger, er nysgerrig og trives
- Når barnet tager initiativ og viser interesse i kontakten til de andre børn og voksne
- Når barnet selv tager initiativ til at deltage i hverdagsrutinerne, aktiviteter og lege fx
ved at tage eller pege på et spil eller hente deres overtøj og sko, når de gerne vil ud
- Når barnet trives i fællesskaber
- Når barnet selv går på opdagelse på andre stuer, i resten af huset eller på
legepladsen
- Når barnet udviser empati ved at trøste et andet barn, at det deler legetøj med andre,
at barnet giver kram
- Når barnet siger fra verbalt og/eller nonverbalt, når dets grænser overskrides
- Når barnet kan give udtryk for sine følelser, ønsker og behov
18
Aktiviteter:
Hverdagsrutinerne:
Garderoben: tage overtøj og fodtøj af og på
Pusle og toilet situationen: tøj og ble af, kravle op og ned på puslebordet, sætte sig på
toilettet, vaske hænder
Spisesituationen: selv kravle op og ned af højstolen, administrere sin madpakke, hælde vand
op, drikke af en kop, anvende ske, gaffel og knive, tørrer sig om munden, oprydningen efter
maden, sætte vognen i køkkenet
Middagslur: selv gå ud til vognene, selv kravle op i barnevogn/krybbe
Aktiviteter:
Gå på opdagelse og eksperimentere med sansestimuli på gangen
Leg og opdagelse på legepladsen
Leg på egen og andre stuer
LæseLeg
Månedlige fokus ord, sang og højtlæsningsbog
Samling
Sanglege, hvor barnet kommer i fokus fx navnesange: ”Bjørnen Sover”
Selvinitierede leg og aktiviteter
Strukturerede leg
Ture ud af huset
19
2. SOCIAL UDVIKLING
De to pædagogiske mål er følgende:
1. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn trives og indgår i sociale
fællesskaber, og at alle børn udvikler empati og relationer.
2. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte fællesskaber, hvor forskellighed ses som
en ressource, og som bidrager til demokratisk dannelse.
_________
Social udvikling skabes i fællesskaber og gennem relationer til andre – fx i venskaber, i leg og
i gruppesammenhænge. Sociale relationer er en forudsætning for barnets trivsel, dannelse,
læring og udvikling. At bliver set og hørt af andre er en forudsætning for barnets eksistens
som socialt individ.
Barnet har brug for rammer, hvor det udvikler empati, tilknytning, relationer og sociale
færdigheder. En forudsætning for, at barnet kan udvikle evner indenfor disse områder er, at
de omgås voksne der er faglige professionelle.
I Børnehuset Nords vuggestueafdeling vil barnet gennem hele dagen konkret
opleve følgende:
- Barnet møder sociale spilleregler i samværet med børn og personalet fx ved at de skiftes
til at vælge sange, tage frugt fra fadet eller vente på, at det bliver deres tur
- Barnet oplever personale som hjælper med, til at knytte venskaber og understøtter
barnets leg og legerelationer
- Barnet vil møde nærværende og omsorgsgivende personale, som lytter og går i dialog
med barnet
- Der vil være plads til barnets tanker og følelser
- Barnet møder en forudsigelig og struktureret hverdag
- Barnet støttes til at være i centrum til samling eller fælleslege
- Barnet vil blive mødt som ligeværdig medlem af fællesskabet uafhængigt af alder, køn
og etnisk oprindelse
- Barnet vil blive set som betydningsfuld
Metoder:
- Der arbejdes med dialogisk læsning/LæseLeg
- Det pædagogiske personale skaber rammer for, at barnet bliver en del af fællesskabet
bl.a. ved at være nærværende i børnenes leg
- Barnet som har brug for ekstra hjælp til at kunne afkode og fastholde de sociale
spilleregler støttes af personalet
- Personalet italesætter når nogen holder fri, er syge og når de er tilbage
20
- Der hilses og siges farvel til alle og der bliver udvist glæde når børn fra andre stuer
kommer på besøg
- Der arbejdes i små grupper og i grupper på tværs af stuerne, så der tages højde for
det enkeltes barns udviklingsniveau, venskaber og interesser
- Personalet benytter visuelt understøttelse i hverdagen
- Drivhuset og pixiskemaer
- Samling
Tegn på læring:
- Når barnet viser gensynsglæde over for andre børn og voksne
- Når barnet er med i fællesskaber
- Når barnet kan vente på tur
- Når barnet etablerer venskaber
- Når barnet opsøger legerelationer på tværs af stuerne
- Når barnet viser omsorg over for andre børn
- Når barnet kan vælge til og fra
- Når barnet udviser hjælpsomhed
Aktiviteter:
Barnets opfordres til at hjælpe til i hverdagsrutiner fx rydde op efter sig selv
Bevægelseslege; Legepladsen, salen, gangen
Børnene får lov, alt efter situationen, selv at vælge aktiviteter til og fra
Børnene vælger selv sange, når vi synger
Den spontane leg understøttes – parallel leg, regelleg og rolleleg
Forhindringsbane – vente på tur
LæseLeg
Samling: Navnesang, konkreter i sprogpose/sangkuffert
Støtte til at lege ”uforstyrret”
”Tag på besøg” på de andre stuer
Ture på tværs af stuerne
21
3. KOMMUNIKATION OG SPROG
De to pædagogiske mål er følgende:
1. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn udvikler sprog, der bidrager
til, at børnene kan forstå sig selv, hinanden og deres omverden.
2. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn opnår erfaringer med at
kommunikere og sprogliggøre tanker, behov og ideer, som børnene kan anvende i sociale
fællesskaber.
____________
Barnets sprog bliver udviklet ved, at barnet bruger det. Sproget spiller en vigtig rolle for at
barnet både nu og senere vil kunne begå sig i det samfund det vokser op i. Det er derfor af
afgørende betydning, at barnet i dagligdagen har rige muligheder for at bruge og udvikle
sproget. Sproget er et vigtigt fundament for barnets læring, udvikling, trivsel og dannelse.
Barnet kan udtrykke sig gennem mange sprog: talesprog, skriftsprog, kropssprog og
billedsprog. Igennem disse sprog kan barnet dels udtrykke sine egne tanker og følelser,
formulere sin undren og gennem sin egen forståelse af sproget, lære at forstå andre
mennesker.
I Børnehuset Nord arbejdes der pædagogisk med barnets sprogtilegnelse i flere dimensioner.
Barnet skal mødes med et rigt og nuanceret sprogbrug og skal tilegne sig kompetencer til at
kunne anvende sproget fx til at løse konflikter med. Barnet skal støttes i at udvikle strategier
i forhold til, at kunne skabe kontakt og forståelse, og bruge sproget pragmatisk.
I Børnehuset Nord er der særligt fokus på barnets sprogtilegnelse og der anvendes flere
metoder for at styrke barnet sprog bedst muligt. Sproget bliver tænkt ind i alle læringsmiljøer
dagen igennem. Der bliver arbejdet med LæseLeg/dialogisk læsning, at være den gode
sprogmodel, samt arbejde tematisk med sproget. Der er også et samarbejde med
flersprogspædagoger, som laver en fokuseret indsats for alle flersprogede børn, som har
behov for det.
I Børnehuset Nords vuggestueafdeling vil barnet gennem hele dagen konkret
opleve følgende:
- Barnet oplever en hverdag hvor der sættes ord på alt – følelser, behov, ting og
handlinger
- Barnet møder læringsmiljøer, hvor der er plads til at udtrykke sig
- Barnet bliver introduceret til rytmen i det danske sprog
- Barnet oplever et nuanceret sprog, hvor der bl.a. benævnes farver, symboler og
over-/underbegreber og bogstaver og tal
- Barnet møder gode rollemodeller i forhold til sprogbrug
- Barnet vil opleve en overensstemmelse mellem personalets mimik, kropssprog,
betoning og det der siges
- Barnet oplever nærværende personale, som giver tid og plads til dialogen og
kommunikation med barnet
- Barnet vil blive præsenteret for bøger
22
Metoder:
- Der arbejdes i små grupper eller enkeltvis for at tage højde for det enkeltes barns
sprogligt udviklings- og koncentrationsniveau
- Personalet skaber forskellige læringsmiljøer, med plads til sproglige og
kommunikative udfoldelser
- Temaet ”Kommunikation og Sprog” indgår, året rundt, i alt pædagogisk arbejde
- Personalet er sproglige rollemodeller – de støtter børnene i at bruge sproget i rette
sammenhæng
- Personalets mimik, kropssprog, betoning og det der siges stemmer overens
- Samarbejde med forældrene om udvikling af barnets modersmål
- Dialogisk læsning via LæseLeg
- Tematisk sprogarbejde
- Samling samt visuel understøttelse
- Fokus ord
- TRAS-vurderinger
- Multimedier som et supplement til sprogstimulering
- Drivhuset og pixiskemaer
Tegn på læring:
- Når barnet begynder at bruge andre kommunikative strategier end fx gråden i
vuggestuen
- Når barnet viser udvikling i sine kommunikative udtryksformer
- Når barnet benytter fokus ord
- Når barnet kan indgå i en ”dialog”
- Når barnet begynder at benytte et mere nuanceret sprog
- Når barnet begynder at anvende det talte sprog eller gestus til at håndtere konflikter
- Når barnet viser interesse for den samme bog og begynder at sætte ord på
billederne
- Når barnet på eget initiativ begynder at synge de sange, som synges i vuggestuen
- Når barnet kan ”snakke med” i dagligdags situationer
- Når barnet kan ”byde ind” i en samtale
23
Aktiviteter:
Billedbøger
Brug af tablets - lave e-bøger, fotohuskespil m.m.
Brug af visuelt understøttelse
Dialog i hverdagsrutinerne
Dialogisk læsning/LæseLeg
Fotos fx de digitale fotos rammer (hænger ikke i børnehøjde)
Hverdagsrutiner
Højtlæsning
Legestationer – understøtte og indbyde til den fri leg ved at gøre det attraktiv fx dække op i
legekøkken, stille bilbane og biler frem og derved gøre den frie leg synlig for barnet
Månedlige fokus ord
Rim og remser
Rytmik og bevægelseslege
Samling
Spil
Sprogposer, sangkufferter og sanglege
TRAS-kassen til sprogvurdering og tilhørende aktiviteter
Turtagning
24
4. KROP, SANSER OG BEVÆGELSE
De to pædagogiske mål er følgende:
1. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn udforsker og eksperimenterer
med mange forskellige måder at bruge kroppen på.
2. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn oplever krops- og
bevægelsesglæde både i ro og i aktivitet, så børnene bliver fortrolige med deres krop,
herunder kropslige fornemmelser, kroppens funktioner, sanser og forskellige former for
bevægelse.
__________
I Børnehuset Nord tænkes krop og bevægelse ind i alle læringsmiljøer og giver barnet mulighed
for at udvikle mestring af kropslige/sanselige indtryk og udtryk, samt skabe et åbent og trygt
læringsmiljø omkring bevægelse.
Et vigtigt fundament for barnets udvikling og selvforståelse er dets kropsbevidsthed. Barnet skal
have gode muligheder for at arbejde med kropsforståelse, ernæring, sundhed og hygiejne.
I Børnehuset Nord medvirkes der til at skabe bedre bevægelsesvaner for barnet. Dette gøres ved,
at barnet møder motoriske udfoldelse og pædagogisk idræt på forskellige måder. Der er en
bevidsthed om, at tilgodese det enkelte barns måder at udforske, eksperimentere og udfolde sig
på kropsligt.
Der skabes et aktiv og spændende bevægelses miljø ved at barnet møder motoriske og sanselige
udfordringer, som giver det styrke, udholdenhed og glæde ved bevægelse.
I Børnehuset Nords vuggestueafdeling vil barnet gennem hele dagen konkret
opleve følgende:
- Barnet får lov til at bruge sin krop på alle tidspunkter i løbet af dagen
- Barnet motiveres til at bruge kroppen og understøtte dettes selvinitierede
bevægelse
- Barnet gives tid og rum til at øve sin selvhjulpenhed på i daglige rutiner og i
planlagte aktiviteter
- Barnet bliver introduceret til mange forskellige former for bevægelseslege og
måder at bruge kroppen på
- Barnet møder læringsmiljøer for sansestimuli
- Barnet guides til at kunne mærke sig selv og sine behov
- Barnet får mulighed for at være ude i alt slags vejr og blive guidet i hvad udelivet
kan bestå af
Metoder:
- Der arbejdes i små grupper og i grupper på tværs af stuerne, så der tages højde
for det enkeltes barns motoriske niveau, venskaber og interesser
- Personalet guider og er rollemodeller for barnet fx administration af madpakken,
af- og påklædning, hygiejne og toiletbesøg
25
- Børnehuset Nord benytter tværfaglig sparring fra motorikkonsulenten
- Pædagogisk idræt (se bilag 2)
- Personalet arbejder ud fra barnets nærmeste udviklingszone
- Personalet støtter barnet i sin vedholdenhed ved udfordringer fx af- og
påklædningen, komme op og ned fra en stole eller når det falder, at det selv får
lov at rejse sig
- Understøtte selvinitierede kropslige udfoldelser
- Drivhuset og pixiskemaer
Tegn på læring:
- Når barnet viser vedholdenhed ved udfordringer
- Når barnet tilegner sig motoriske færdigheder, som det ikke tidligere har haft
- Når barnet opsøger forskellige former for sansestimulation
- Når barnet kan mærke egne grænser og sige fra
- Når barnet selv igangsætter bevægelseslege inde eller ude
- Når barnet selv kommer og viser, at det skal skiftes, at det er snavset på hænderne
og de skal vaskes eller, at det skal pudse næse
- Når barnet frit, spontant og med glæde bruger legepladsen og legeredskaber
- Når barnet tør at blive beskidt
Aktiviteter:
Brug af salen Motorikbaner
LæseLeg på maven Hverdagsrutiner
Administration af en madpakke Måltider
Sanglege om kroppen Danse til musik
Strukturerede bevægelseslege Ture
Rytmik og bevægelseslege Legepladsen
Månedlige fokus ord Samling
Håndvask inden spisning og/eller efter toiletbesøg
Hoppe og lege i sofaen
Sidde højt oppe på fx et spisebord
Selv kravle op i krybbe/barnevogn, samt på stole
Selv hælde op i kop/aktiviteter ved måltidet
Dreje rundt og køre med kontorstole
Åbne døre og selvinitieret leg på den sansemotoriske udfordrende gang
Lege med forskellige materialer og redskaber fx kartoffelmel og vand, modellervoks, bolde, rive
i papir, male aktiviteter m.m.
26
5. NATUR, UDELIV OG SCIENCE
De to pædagogiske mål er følgende:
1. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn får konkrete erfaringer med
naturen, som udvikler deres nysgerrighed og lyst til at udforske naturen, som giver børnene
mulighed for at opleve menneskets forbundenhed med naturen, og som giver børnene en
begyndende forståelse for betydningen af en bæredygtig udvikling.
2. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn aktivt observerer og
undersøger naturfænomener i deres omverden, så børnene får erfaringer med at genkende
og udtrykke sig om årsag, virkning og sammenhænge, herunder en begyndende matematisk
opmærksomhed.
__________
Naturoplevelser giver barnet en følelsesmæssig, kognitiv og kropslig dimension. Naturen
giver æstetiske oplevelser, erfaring med naturkræfter, og motorisk træning.
Naturen vil, som afsæt for aktiviteter om årstider, arter og livscyklus, styrke barnets
begyndende evne til at systematisere og kategorisere deres omverden ved at italesætte det
for barnet. Barnet vil få æstetiske oplevelser med naturen som er med til at udvikle barnets
forståelse og ansvarsfølelse for den verden, de er en del af.
Barnet tilbydes, i et læringsmiljø som aktivt inddrager barnets viden, erfaringer, undren og
nysgerrighed, hvor personalet har fokus på science og naturvidenskab. Det pædagogiske
personale tilrettelægger et læringsmiljø som giver barnet mulighed for at eksperimentere
med rum, antal og form som en tidlig indgang til det matematisk sprog.
I Børnehuset Nords vuggestueafdeling vil barnet gennem hele dagen konkret
opleve følgende:
- Barnet kommer til at arbejde med de forskellige årstiders kendetegn
- Barnet oplever at være ude i alt slags vejr og på alle årstider
- Barnet bliver introduceret til forskellige typer flora, fauna og vegetation
- Barnet møder personalet der sætter ord på både matematiske og naturmæssige
begreber og fænomener
- Barnet vil lære at værne om naturen, passe på dyre- og plantelivet, sorter affald og
spare på ressourcerne
- Barnet vil være i læringsmiljøer med fokus på bæredygtighed fx med at passe på
legetøjet eller slukke for vandet
- Barnet vil blive tilbudt forskellige lege, hvor børnene kan prøve kræfter med at bygge,
konstruere og eksperimentere med fx videnskabelige fænomener, årsag og virkning
- Barnet er en del af spireprojektet hver forår/sommer, hvor der plantes, vandes, høstes
og smages
- Barnet bliver introduceret til forskellige digitale og tekniske redskaber
27
Metoder:
- Drivhuset og pixiskemaer
- Der arbejdes i små grupper og i grupper på tværs af stuerne, så der tages højde for
det enkeltes barns udviklingsniveau, venskaber og interesser
- Personalet er rollemodeller både i forhold til at benytte naturen på en respektfuld og
bæredygtig måde
- Børnehuset Nord søger råd og vejledning fra naturvejledere i kommunen
- Personalet sætter ord på fænomener på legepladsen og i naturen ved at være
nærværende
- Personalet lader børnene deltage brugen af forskellige digitale og tekniske redskaber
- LæseLeg, samling, samt visuel understøttelse i læringsmiljøet
Tegn på læring:
- Når barnet viser glæde ved at gå på opdagelse og være i naturen
- Når barnet selv giver udtryk for, at vejret og årstiderne skifter
- Når barnet lader være med at smide affald i naturen og/eller giver udtryk for, at ”Det
må man ikke”!
- Når barnet viser interesse for affaldssortering
- Når barnet viser hensyn til dyre- og plantelivet
- Når barnet viser interesse for at eksperimentere
- Når barnet er aktiv deltager i spireprojektet
Aktiviteter:
Hestevognstur til jul Byg snemænd og sandslotte
Hop i vandpytter Samling
”Plantedag” om foråret Spireprojekt
Sorter affald Samle affald i nærområdet
Spar på lys og vand
Byg tårne af klodser, magneter og Duplo Leg med vand og sæbebobler
Læs bøger om naturen/vejret/dyr livet - LæseLeg
Eksperimenterer med forskellige elementer fx vand, jord, metal, sten og vind
Ture i naturen, hvor der fx kan samles kastanjer/blade og se på planter og dyr
Brug af forskellige digitale og tekniske redskaber til at søge informationer, billeder og filmklip
og optage egne film og billeder
28
6. KULTUR, ÆSTETIK OG FÆLLESSKAB
De to pædagogiske mål er følgende:
1. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn indgår i ligeværdige og
forskellige former for fællesskaber, hvor de oplever egne og andres kulturelle baggrunde,
normer, traditioner og værdier.
2. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn får mange forskellige
kulturelle oplevelser, både som tilskuere og aktive deltagere, som stimulerer børnenes
engagement, fantasi, kreativitet og nysgerrighed, og at børnene får erfaringer med at
anvende forskellige materialer, redskaber og medier.
__________
I Børnehuset Nord er personalet bevidste om, at alle børn bliver hørt og har en demokratisk
stemme. Personalet er kulturformidler og brobygger til at hjælpe barnet med at forstå egne
værdier og have respekt for andres i forhold til forskellige kulturer, værdier og traditioner
med forståelse for barnets kulturelle baggrund. Gennem ligeværdig dialog inddrages
forældres kompetencer og vigtige viden om fx religiøse højtider og familiestrukturer eller de
lege, bøger og film, børn er optagede af så alle forældre gives mulighed for at tage del i et
gensidigt forpligtende samarbejde og være en del af dagtilbuddets hverdag og fællesskab.
Viden om forskellige kulturelle udtryksformer er vigtige forudsætninger for et rigt og
nuanceret liv. Kulturelle oplevelser medvirker til udvikling af personlig og social identitet.
Barnet skal derfor møde pædagogisk personale, der er bevidste om deres rolle som
kulturformidlere.
Børnehuset Nords læringsmiljøer tilbyder og inspirerer børnenes egen skabende og
eksperimenterende praksis. Den er båret af børns lyst, kreativitet, improvisation og aktive
deltagelse. Æstetiske oplevelser giver børn mulighed for at dele, spejle sig i og fortolke egne
og andres livserfaringer, tanker og drømme. Dette gøres ved egne æstetiske oplevelser i
direkte møder med forskellige kunstarter såsom scenekunst, film, maleri, musik, sang og
litteratur.
I Børnehuset Nords vuggestueafdeling vil barnet gennem hele dagen konkret
opleve følgende:
- Barnet møder åbne, nysgerrige og undersøgende personale, der præsenterer det for
kultur, traditioner og værdier
- Barnet bliver introduceret til forskellige former for æstetiske og kulturelle oplevelser
og udtryksformer fx teater, litteratur, museum, musik, kunst, medier og lokale tilbud
- Barnet møder læringsmiljøer, som understøtter dettes initiativer
- Barnet oplever forskellige læringsrum, hvor det finder stimuli og giver mulighed for at
finde sin egen udtryksform
- Sammensætningen af de mennesker barnet møder i institutionen giver mulighed for
at se og opleve forskellige måder at klæde sig på, hører forskellige sprog, værdier og
traditioner
29
Metoder:
- Drivhuset og pixiskemaer
- LæseLeg, samling og visuel understøttelse i læringsmiljøet
- Arbejde i små fællesskaber og læringsrum, hvor der er tid til ro og fordybelse i kulturelle
aktiviteter
- Der lægges vægt på processen frem for produktet
- Personalet introducerer barnet for danske traditioner, normer og værdier
- Personalet sætter ord på forskellige traditioner og kulturer der omgiver barnet i
hverdagen
- Praksisfortællinger og narrativer til at gå i dialog med barnets forældre
- Arbejde tematisk fx med farver, eventyr, forskellige kulturer og traditioner
Tegn på læring:
- Når barnet udtrykker begejstring for sang, musik, og dans og ønsker at gentage
aktiviteten
- Når barnet har lyst til at deltage i kulturelle oplevelser og traditioner i og udenfor
institutionen
- Når barnet beder om at kigge i og læse bøger
- Når barnet viser interesse for rim og remser
- Når barnet er i stand til at fordybe sig
- Når barnet har lyst til at deltage i kreative læringsmiljøer
- Når barnet viser interesse for det fremstillet ved at pege og vise glæde
- Når barnet viser gensynsglæde, når det ser fotos fra bl.a. ture med et kulturelt indhold
Traditioner:
Fødselsdage fejres med flag og sang
Fastelavn: lave fastelavnsris, spise fastelavnsboller og fejre med fest
Påske: lave påskepynt, så karse og finde påskeæg
Plantedag: plante en blomst, saftevand og kage
Sommerfest
Skt. Hans: spiser frugt og tænder bål sammen med børnehaven
Jul: Hestevognskørsel med afhentning af juletræ i skoven, fremstille gave til forældre,
forældrekaffe, lave julepynt til træet, synge julesange, afholde julefrokost, bage småkager, ”gå
rundt” om juletræet, julemanden kommer med gaver til stuerne og hyggenissen uddeler
godteposer
30
Aktiviteter:
Ture for at opleve festugen, juleudstillingen eller andre begivenheder i byen
Ture ud af huset til fx biblioteket, Trelleborg, Zoologisk Have, kirken, moskéen, ”Den Blå
Planet”, Flyvergrillen ved Kastrup Lufthavn
Gør brug af teater og koncerttilbud i lokalområdet
Udstilling af børnenes produkter
Sang, sanglege og fællessang
Musik, dans og bevægelse
LæseLeg og samling
Se billeder og filmklip via digitale redskaber
Æstetiske læringsmiljøer, hvor der arbejdes med forskellige materialer og redskaber fx maling,
ler, farver, trylle dej, papir, pap, pensler, sakse, perler og pailletter
31
DE SEKS LÆREPLANSTEMAER I BØRNEHAVEAFDELINGEN
1. ALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING
De to pædagogiske mål er følgende:
1. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn udfolder, udforsker og erfarer
sig selv og hinanden på både kendte og nye måder og får tillid til egne potentialer. Dette skal
ske på tværs af blandt andet alder, køn samt social og kulturel baggrund.
2. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte samspil og tilknytning mellem børn og det
pædagogiske personale og børn imellem. Det skal være præget af omsorg, tryghed og
nysgerrighed, så alle børn udvikler engagement, livsduelighed, gåpåmod og kompetencer til
deltagelse i fællesskaber. Dette gælder også i situationer, der kræver fordybelse,
vedholdenhed og prioritering.
__________
For at kunne udvikle sin personlighed forudsættes det, at barnet møder en anerkendende og
medlevende omverden. Barnet skal udfordres og støttes i den personlige udvikling samtidig
med, at barnet oplever sig værdsat for den det er. Barnet har brug for genkendelighed i
hverdagen og for børn i udsatte positioner er dette en nødvendighed for at kunne fungere og
udvikle sig.
I Børnehuset Nord rustes barnet til at være nysgerrig, modig, tydelig og kompetent med gå-
på-mod og glæde til at udforske sig selv og dets omverden. Det styrker barnets selvværd,
empatiske evner, initiativ og lyst til indgå i fællesskabet. I Børnehuset Nord skal alle følelser
rummes. Når man kender sin egne følelser får man en bedre forståelse for andres følelser og
behov.
I Børnehuset Nords børnehaveafdeling vil barnet gennem hele dagen konkret
opleve følgende:
- Barnet og forældre mødes omsorgsfuldt, tydeligt og nærværende
- Barnet oplever en forudsigelig hverdag
- Barnet vil møde krav til sin selvhjulpenhed efter alder og nærmeste udviklingszone
- Barnet møder store og små fællesskaber også på tværs af stuerne
- Barnet bliver motiveret til at deltage i alle hverdagsrutinerne
- Barnet oplever sig at værende en del af fællesskabet
- Barnet støttes i at udvikle egen deltagelskompetence, livsduelighed og gåpåmod
- Barnet oplever at blive mødt empatisk
Metoder:
- Personalet er rollemodeller i relationen - de er tydelige i deres tonefald, kropssprog og
gestik så der er overensstemmelse mellem ord og handling
32
- Personalet viser glæde, nysgerrighed og imødekommenhed overfor forældre, børn og
hinanden
- For at strukturere hverdagen arbejdes der didaktisk med læreplaner, årshjul,
månedsplaner og PIXI
- Visuelt understøttelse
- LæseLeg
- Bevægelseslege
- Personalet støtter barnet i selv at gøre tingene
- Praksisfortællinger og narrativer
- Børnene bliver delt i mindre grupper, så der tages højde for det enkeltes
udviklingsniveau, kammeratskabsdannelse og interesser
- Personalet motiverer og uddeler opgaver i forbindelse med hverdagsrutinerne
- Der bliver sat ord på barnet (handlinger, følelser, behov og adfærd)
- I Børnehuset Nord respekteres en kollegas kontakt til et barn eller en børnegruppe,
ved ikke at afbryde unødvendigt
- Personalet er rollemodeller i relationen - tydelige i tonefald, kropssprog og gestik så
der er overensstemmelse mellem ord og handling
- Barnet anerkendes i alle situationer, selvom der ikke nødvendigvis anerkender
handlingen, i stedet hjælpes barnet til at finde frem til andre
handlemuligheder/strategier
- Drivhuset og pixiskemaer
Tegn på læring:
- Når barnet leger, er nysgerrig, glad og selv tager initiativ til aktiviteter og til at lege
- Når barnet tager initiativ og viser glæde i kontakten til andre børn og voksne
- Når barnet viser lyst til at deltage i vokseninitierede læringsmiljøer
- Når barnet selv tager initiativ til at deltage i hverdagsrutinerne
- Når barnet kan give udtryk for egne følelser og behov
- Når barnet kan vise empati ved at trøste et andet barn
- Når barnet kan give plads til andre i legen og udskyde egne behov
- Når barnet siger fra verbalt eller nonverbalt, når dets grænser overskrides
- Når barnet har gåpåmod
- Når barnet kan fordybe sig i leg og aktiviteter
Aktiviteter:
Bevægelses- og sanglege Deltagelse i hverdagsrutinerne
Historiefortælling/narrativer Lege og små rollespil
LæseLeg Rim og remser
Samlinger Ture ud af huset
33
2. SOCIAL UDVIKLING
De to pædagogiske mål er følgende:
1. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn trives og indgår i sociale
fællesskaber, og at alle børn udvikler empati og relationer.
2. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte fællesskaber, hvor forskellighed ses som
en ressource, og som bidrager til demokratisk dannelse.
__________
Social udvikling skabes i fællesskaber og gennem relationer til andre – fx i venskaber, i leg og
i gruppesammenhænge. Sociale relationer er en forudsætning for barnets trivsel, dannelse,
læring og udvikling. At bliver set og hørt af andre er en forudsætning for barnets eksistens
som socialt individ.
Barnet har brug for rammer, hvor det udvikler empati, tilknytning, relationer og sociale
færdigheder. En forudsætning for at barnet kan udvikle evner indenfor disse områder er, at
de omgås voksne der er fagligt professionelle.
I Børnehuset Nords børnehaveafdeling vil barnet gennem hele dagen konkret
opleve følgende:
- Barnet mødes som betydningsfuldt og ses som en aktiv deltager i egen hverdag
- Barnet har indflydelse og en demokratisk stemme via ”Børnerådet”
- Barnet oplever, at uanset hvilken baggrund, køn, alder eller kultur man kommer med,
ses det som en ressource
- Barnet indgår i store og små fællesskaber
- Barnet møder forskellige læringsmiljøer, hvor det støttes i at lære at lege, udforske,
eksperimentere og forhandle
- Barnet oplever muligheder for at være i centrum
- Turtagning og venter på tur
Metoder:
- ”Børnerådet”
- Personalet skaber plads til børnedemokrati og medindflydelse
- De tre læringsrum
- LæseLeg
- Visuelt understøttelse
- Bevægelseslege
- Samling for at fremme fællesskabsfølelse og det enkelte barn har mulighed for at
være i centrum
- Personalet har et ressourcesyn på barnet og er inkluderende
- Personalet skaber små læringsrum
34
- Personalet går i dialog med børnene om deres liv og hverdag
- Der skabes rammer for acceptabelt opførsel og de sociale spilleregler
- Der vises respekt uanset køn og etnicitet
- Drivhuset og pixiskemaer
Tegn på læring:
- Når barnet på demokratisk vis benytter ”Børnerådet”
- Når barnet respekter sig selv, hinanden og voksne trods forskelligheder
- Når barnet udtrykker, at det er glad for børnehaven, hinanden og de voksne
-
- Når barnet har lyst til at deltage i forskellige læringsmiljøer
- Når barnet tager initiativ til leg, der videreudvikles og holder længere
- Når barnet danner venskaber
- Når barnet viser empati og omsorg
- Når barnet ser og lytter aktivt til andre
- Når barnet forstår og følger regler i bevægelseslege
- Når barnet tør stå ved sit valg
- Når barnet tør være i centrum
- Når barnet kan vente på tur
- Når barnet kan udtrykke egne ønsker og behov overfor gruppen
Aktiviteter:
Bagedage Bevægelseslege
Børnerådet Båldage
Deltagelse i hverdagsrutinerne
Fællesarrangementer som fremmer det store fællesskab
Fælles kreative aktiviteter LæseLeg
Maddage Samling
Spille spil Ture ud af huset
Voksenstøttede lege
35
3. KOMMUNIKATION OG SPROG
De to pædagogiske mål er følgende:
1. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn udvikler sprog, der bidrager
til, at børnene kan forstå sig selv, hinanden og deres omverden.
2. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn opnår erfaringer med at
kommunikere og sprogliggøre tanker, behov og ideer, som børnene kan anvende i sociale
fællesskaber.
__________
Barnets sprog bliver udviklet ved, at barnet bruger det. Sproget spiller en vigtig rolle for at
barnet både nu og senere vil kunne begå sig i det samfund det vokser op i. Det er derfor af
afgørende betydning, at barnet i dagligdagen har rige muligheder for at bruge og udvikle
sproget. Sproget er et vigtigt fundament for barnets læring, udvikling, trivsel og dannelse.
Barnet kan udtrykke sig gennem mange sprog: talesprog, skriftsprog, kropssprog og
billedsprog. Igennem disse sprog kan barnet dels udtrykke sine egne tanker og følelser,
formulere sin undren og gennem sin egen forståelse af sproget, lære at forstå andre
mennesker.
I Børnehuset Nord arbejdes der pædagogisk med barnets sprogtilegnelse i flere dimensioner.
Barnet skal mødes med et rigt og nuanceret sprogbrug og skal tilegne sig kompetencer til at
kunne anvende sproget fx til at løse konflikter med. Barnet skal støttes i at udvikle strategier
i forhold til, at kunne skabe kontakt og forståelse, og bruge sproget pragmatisk.
I Børnehuset Nord er der særligt fokus på barnets sprogtilegnelse og der anvendes flere
metoder for at styrke barnet sprog bedst muligt. Sproget bliver tænkt ind i alle læringsmiljøer
dagen igennem. Der bliver arbejdet med LæseLeg/dialogisk læsning, at være den gode
sprogmodel, lære barnet turtagning i en samtale, samt arbejdet tematisk med sproget. Der
er også et samarbejde med flersprogspædagoger, som laver en fokuseret indsats for alle
flersprogede børn, som har behov for det.
I Børnehuset Nords børnehaveafdeling vil barnet gennem hele dagen konkret
opleve følgende:
- Barnet vil dagligt opleve, at der laves struktureret sprogstimulering gennem fx
højtlæsning, bevægelseslege, spil og sprogposer
- Barnet vil være aktiv deltager i LæseLegs aktiviteter med tilhørende fokus ord og
bogquiz
- Barnet er aktiv deltager i samtaler om dagligdagen
- Barnet får plads og mulighed for at udtrykke sig
- Barnet vil opleve en overensstemmelse mellem personalets mimik, kropssprog,
betoning og det der siges
- Barnet vil møde sang, rytme, rim og remse
- Barnet vil opleve at der leges med mimik, kropssprog, talesproget gennem sang,
musik og dramalege
36
Metoder:
- Personalet vejleder børnene i deres konkrete sprogbrug – ”rette tid, rette sted”
- Der bliver anvendt Slagelse Kommunes Kanon til børnehavens ældste børn
- Personalet samarbejder med forældrene om udvikling af barnets sprog
- Personalet nuancerer sproget og benævner farver, symboler, tal, bogstaver og over-
/underbegreber
- Visuelt understøttelse
- LæseLeg
- Der gives tid og plads, så børnene får mulighed for at udtrykke sig
- Drivhuset og pixiskemaer
Tegn på læring:
- Når barnets impressive sprog har udviklet sig
- Når barnet bruger sproget i indbyrdes leg
- Når barnet begynder at følge med, vise interesse og er deltagende i en dialog
- Når barnet bruger sproget til at løse konflikter med
- Når barnet viser udvikling i sine ekspressive udtryksformer
- Når barnet genkender og forstår andres kropssprog
- Når barnet viser interesse og glæde ved fortælling, drama og musik
- Når barnet deltager i læsegruppen
- Når barnet forstår sammenhæng og byder naturligt ind i en samtale/en givne
situation
- Når barnet kan genfortælle en oplevelse eller en kommende begivenhed
- Når barnet har situationsfornemmelse f or, hvornår og til hvem man siger hvad
Aktiviteter:
Bage- mad-, og båldage Bevægelses- og dramalege
Hverdagsrutiner Tablets
LæseLeg Samling
Sang, sanglege, musik og rytmik Spil
Sprogposer, rim og remser Tematiske sprogarbejde
Udflugter
37
4. KROP, SANSER OG BEVÆGELSE
De to pædagogiske mål er følgende:
1. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn udforsker og eksperimenterer
med mange forskellige måder at bruge kroppen på.
2. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn oplever krops- og
bevægelsesglæde både i ro og i aktivitet, så børnene bliver fortrolige med deres krop,
herunder kropslige fornemmelser, kroppens funktioner, sanser og forskellige former for
bevægelse.
_______
I Børnehuset Nord tænkes krop og bevægelse ind i alle læringsmiljøer og giver barnet mulighed
for at udvikle mestring af kropslige/sanselige indtryk og udtryk, samt skabe et åbent og trygt
læringsmiljø omkring bevægelse.
Et vigtigt fundament for barnets udvikling og selvforståelse er dets kropsbevidsthed. Barnet skal
have gode muligheder for at arbejde med kropsforståelse, ernæring, sundhed og hygiejne.
I Børnehuset Nord medvirkes der til at skabe bedre bevægelsesvaner for barnet. Dette gøres ved,
at barnet møder motoriske udfoldelse og pædagogisk idræt på forskellige måder. Der er en
bevidsthed om, at tilgodese det enkelte barns måder at udforske, eksperimentere og udfolde sig
på kropsligt.
Der skabes et aktiv og spændende bevægelses miljø ved at barnet møder motoriske og sanselige
udfordringer, som giver det styrke, udholdenhed og glæde ved bevægelse.
I Børnehuset Nords børnehaveafdeling vil barnet gennem hele dagen konkret
opleve følgende:
- Barnet møder motivation for alsidig fysisk aktiv leg og bevægelse i hverdagen
- Barnet møder bevægelseslege som lærer det hvad acceptabelt kropslig nærhed er og at
føle egne grænser og hermed kunne sige til og fra
- Barnet er fysisk aktiv i hverdagsrutinerne
- Barnet møder læringsmiljøer for sansestimulation
- Barnet møder en hyggelig stemning, når børn og personale spiser sammen
- Barnet vil blive introduceret til sunde alternativer
- Barnet vil være en aktiv deltager i de månedlige bage, mad og båldage
- Barnet bliver introduceret til almene hygiejneregler ex. Vaske hænder og pudse næse.
Metoder:
- Der skabes rum og motivation for alsidig fysisk aktiv leg og bevægelse i hverdagen
- Personalet arbejder med sansestimulation forskellige steder, inde og ude og med
forskellige redskaber og materialer
38
- Børnehuset Nord har en kostpolitik
- Forældrene bliver vejledt i vigtigheden af, at barnet får rørt sig så meget som muligt
og får automatiseret sine bevægelser
- Alle er ude hver dag i alt slags vejr og det pædagogiske personale guider børnene i,
hvad udelivet kan bestå af
- Personalet bestræber sig på at give tid og rum til, at børnene kan øve deres
selvhjulpenhed
- Drivhuset og pixiskemaer
Tegn på læring:
- Når barnet tilegner sig nye motoriske færdigheder
- Når barnet udviser tryghed og glæde ved at bruge sin krop
- Når barnet gerne vil deltage i bevægelseslege
- Når barnet opsøger forskellige former for sansestimulation
- Når barnet bruger sin krop på en hensigtsmæssig måde
- Når barnet kan mærke egne grænser og sige til og fra
- Når barnet kender forskel på sund og usund mad
- Når barnet giver udtryk for kendskab til forskellige slags mad og når det ved, hvad det
må spise i forhold til kultur, religion og/eller kroniske lidelser
- Når barnet tager aktiv del i hverdagsrutinerne
- Når barnet får ”aha”-oplevelser, når det mestrer en ny motorisk kompetence
- Når barnet frit og spontant bruger legepladsen og legeredskaber
- Når barnet selv opfordrer til bevægelseslege
Aktiviteter:
Benytte forskellige materialer og redskaber fx maling, modellervoks, bolde, klippe
og klister, jord, sand og vand m.m.
Hverdagsrutiner Leg inde og ude
Mad-, bag og båldage Sanglege om kroppen
Samling Ture ud af huset
Strukturerede og spontane bevægelseslege
39
5. NATUR, UDELIV OG SCIENCE
De to pædagogiske mål er følgende:
1. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn får konkrete erfaringer med
naturen, som udvikler deres nysgerrighed og lyst til at udforske naturen, som giver børnene
mulighed for at opleve menneskets forbundenhed med naturen, og som giver børnene en
begyndende forståelse for betydningen af en bæredygtig udvikling.
2. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn aktivt observerer og
undersøger naturfænomener i deres omverden, så børnene får erfaringer med at genkende
og udtrykke sig om årsag, virkning og sammenhænge, herunder en begyndende matematisk
opmærksomhed.
__________
Naturoplevelser giver barnet en følelsesmæssig, kognitiv og kropslig dimension. Naturen
giver æstetiske oplevelser, erfaring med naturkræfter, og motorisk træning.
Naturen vil, som afsæt for aktiviteter om årstider, arter og livscyklus, styrke barnets vigtige
evne til at systematisere og kategorisere deres omverden. Barnet vil få æstetiske oplevelser
med naturen som er med til at udvikle barnets forståelse og ansvarsfølelse for den verden,
de er en del af.
Barnet tilbydes, i et læringsmiljø som aktivt inddrager barnets viden, erfaringer, undren og
nysgerrighed, hvor personalet har fokus på science og naturvidenskab. Det pædagogiske
personale tilrettelægger et læringsmiljø som giver barnet mulighed for at eksperimentere
med rum, antal og form som en tidlig indgang til det matematisk sprog.
I Børnehuset Nords børnehaveafdeling vil barnet gennem hele dagen konkret
opleve følgende:
- Barnet vil opleve at være ude i alt slags vejr og på alle årstider
- Barnets støttes at udvise respekt for dyr og planter
- Barnet får en viden om affalds sortering
- Barnet tilbydes læringsrum hvor det kan prøve kræfter af med at eksperimenter med at
bygge, skabe og konstruere.
- Barnet bliver introduceret til forskellige digitale og tekniske redskaber
- Barnet vil komme til at gå på opdagelse og sanse naturens beboere og materialer
- Barnet vil møde personale som støtter det i at kunne undres
Metoder:
- Det pædagogiske personale viser selv glæde ved at være i naturen
- Personalet går i dialog og viser interesse for de ting barnet finder i naturen
- Der indsamles og sorteres affald og dette italesættes overfor barnet
- Personalet italesætter de forskellige årstiders kendetegn
40
- LæseLeg
- Visuelt understøttelse
- Der tilbydes forskellige lege og aktiviteter, hvor barnet kan prøve kræfter med at
bygge, konstruere og eksperimentere
- Personalet lader børnene deltage brugen af forskellige digitale og tekniske redskaber
- Drivhuset og pixiskemaer
Tegn på læring:
- Når barnet kan lide og viser glæde for at være på legepladsen, i skoven og ved stranden
- Når barnet udviser hensyn, respekt og ansvar for dyr og planter
- Når barnet selv gå på opdagelse i naturen
- Når barnet selv giver udtryk for, at årstiderne skifter
- Når barnet lader være med at smide affald i naturen og/eller giver udtryk for, at ”Det
må man ikke”!
- Når barnet formår at sortere affald i bio- og almindeligt husholdningsaffald
- Når barnet udtrykker en interesse for vind, vejr og naturens gang
- Når barnet viser lyst til og interesse i at bygge, skabe og konstruere
- Når barnet viser det frem, det finder i naturen.
Aktiviteter:
At være i naturen Bygger snemænd
Hopper i vandpytter Laver bål
Lege med vand Legepladsen
Læser bøger om naturen, vejret og dyrelivet
Samling, hvor der fremvises det er fundet på turen og talt om fælles oplevelserne
Samle affald i nærområdet Sorterer affald
”Store Plantedag” om foråret Tur på genbrugsstationen
Ture ud af huset hvor fokus er at gå på opdagelse og fx samle kastanjer, blade
og se på planter og dyr
41
6. KULTUR, ÆSTETIK OG FÆLLESSKAB
De to pædagogiske mål er følgende:
1. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn indgår i ligeværdige og
forskellige former for fællesskaber, hvor de oplever egne og andres kulturelle baggrunde,
normer, traditioner og værdier.
2. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn får mange forskellige
kulturelle oplevelser, både som tilskuere og aktive deltagere, som stimulerer børnenes
engagement, fantasi, kreativitet og nysgerrighed, og at børnene får erfaringer med at
anvende forskellige materialer, redskaber og medier.
________
I Børnehuset Nord er personalet bevidste om, at alle børn bliver hørt og har en demokratisk
stemme. Personalet er kulturformidler og brobygger til at hjælpe barnet med at forstå egne
værdier og have respekt for andres i forhold til forskellige kulturer, værdier og traditioner
med forståelse for barnets kulturelle baggrund. Gennem ligeværdig dialog inddrages
forældres kompetencer og vigtige viden om fx religiøse højtider og familiestrukturer eller
de lege, bøger og film, børn er optagede af så alle forældre gives mulighed for at tage
del i et gensidigt forpligtende samarbejde og være en del af dagtilbuddets hverdag og
fællesskab.
Viden om forskellige kulturelle udtryksformer er vigtige forudsætninger for et rigt og
nuanceret liv. Kulturelle oplevelser medvirker til udvikling af personlig og social identitet.
Barnet skal derfor møde pædagogisk personale, der er bevidste om deres rolle som
kulturformidlere.
Børnehuset Nords læringsmiljøer tilbyder og inspirerer børnenes egen skabende og
eksperimenterende praksis. Den er båret af børns lyst, kreativitet, improvisation og aktive
deltagelse. Æstetiske oplevelser giver børn mulighed for at dele, spejle sig i og fortolke egne
og andres livserfaringer, tanker og drømme. Dette gøres ved egne æstetiske oplevelser i
direkte møder med forskellige kunstarter såsom scenekunst, film, maleri, musik, sang og
litteratur.
I Børnehuset Nord vil barnet gennem hele dagen konkret opleve følgende:
- Barnet møder åbne, nysgerrige og undersøgende personale, der går i dialog med
barnet omkring spørgsmål om kultur, traditioner og værdier
- Barnet bliver introduceret til forskellige former for æstetiske og kulturelle oplevelser
og udtryksformer fx teater, litteratur, museum, musik, kunst, medier og lokale tilbud
- Barnet møder læringsmiljøer, som understøtter egne ideer, skabertrang og fantasi
- Barnet oplever forskellige læringsrum, hvor det finder stimuli og giver mulighed for at
finde sin egen udtryksform
42
Metoder:
- Børnerådet
- Praksisfortællinger og narrativer til at gå i dialog med børn og deres forældre
- Der bliver skabt læringsrum, hvor der er tid til ro og fordybelse i kulturelle aktiviteter
- Personalet skaber brobygning med hjemmet fx ved en fernisering eller optræden
- LæseLeg
- Aktiviteter til samling
- Arbejde i små fællesskaber, der skaber plads til fordybelse
- Personalet viser nærvær og engagement, når de er sammen med børnene
- Drivhuset og pixiskemaer
Tegn på læring:
- Når barnet på demokratisk vis viser interesse og er lydhør over for andres baggrund,
holdninger og ideer
- Når barnet udtrykker glæde over at genkende sange og lege og ønsker at gentage
- Når barnet deltager i kulturelle oplevelser og traditioner i og udenfor institutionen
- Når barnet beder om at kigge i og læse bøger
- Når barnet kan genkende eventyr og rim og remser
- Når barnet er i stand til at fordybe sig
- Når barnet deltager i kreative læringsmiljøer
- Når barnet bruger medier kreativt fx ved at optage film, tage billeder m.m.
- Når barnet genkender og viser interesse for traditioner
Aktiviteter:
Børnerådet Højtlæsning
Udstillinger og ferniseringer LæseLeg
Samling Sang og bevægelseslege
Teaterture Fælleslege på legepladsen
Tablets: fx fotobilledlotteri eller e-bog Mad- og bagedage
Ture ud af huset til fx Kløverhaven, Nordhallen, biblioteket, brandstationen m.m.
43
Traditioner:
Fødselsdage fejres med fødselsdagstog, flag, sang og en lille gave
Sommerfest
: klippe pynt, så karse, male æg
: lave fastelavnsris, spise fastelavnsboller og fejre med fest
Jul: Hyggenissen hænger pakker op, trækker en pakke til hvert barn efter tur,
hestevognskørsel med afhentning af juletræer i skoven, lave julepynt til træet,
synge julesange, afholde julefrokost, bage småkager, dans om juletræet, uddele
godteposer
44
BØRNEHUSET NORDS EVALUERINGSKULTUR
I Børnehuset Nord arbejdes der med evalueringskultur i flere lag. Der bliver der
implementeret en systematisk evaluerende praksis, hvor der igennem processen, vurderes og
reflekteres over sammenhængen mellem læringsmiljø og børnenes trivsel, dannelse, læring
og udvikling. Her vil der sættes særskilt fokus på en større udfordring, et specifikt tema eller
måske en praksis hvor ønsket er at opnå en forandring eller der er nogle bestemte
spørgsmål, personalet eller ledelsen gerne vil have svar på. Denne systematiske evaluering
er afgrænset i en tidsperiode.
Der arbejdes fortsat på at reflektere og være selvkritiske i forhold til Børnehuset Nords
pædagogiske praksis, sådan at der hele tiden udvikles og kvalificeres. Didaktisk benyttes
både PIXI og Drivhusskemaer, hvor der både på stuerne og på afdelingerne holdes fast i
evalueringsmetoden.
Børnehuset Nord, arbejder med TOPI, hvor fokus er det enkelte barns trivsel, læring
udvikling og dannelse, herunder også en speciel opmærksomhed på børn i udsatte positioner,
samt flersprogede børn.
Det er ledelsens ansvar at få etableret en evalueringskultur i Børnehuset Nord, der udvikler
og kvalificerer det pædagogiske læringsmiljø. Både det pædagogiske personale og ledelsen
skal løbende forholde sig refleksivt til, hvordan det pædagogiske læringsmiljø understøtter
børnegruppens trivsel, læring, udvikling og dannelse. Evaluering og den pædagogiske
dokumentation skal offentliggøres.
Børnehuset Nord vil konkret arbejde med evalueringskulturen på følgende måde:
Minimum 2 gange i de følgende 2 år vil der blive igangsat arbejde med systematisk
evaluering
Ledelsen etablerer rum, tid og ro til dette arbejde
Evalueringen følges op af nye formål og tiltag
Der arbejdes løbende med refleksion over - og evaluering af, den daglige praksis
Her benyttes stue og afdelingsmøder til fællesrefleksion
Metoder:
”Redskab til selvevaluering” (se bilag 3)
TOPI
PIXI
Drivhuset
Kollegial feedback
Hvad offentliggøres?:
Minimum 2 PIXI skemaer fra hver afdeling – med dokumentation
Begge forløb af systematisk evaluering – med pædagogisk dokumentation
45
Eksempler på emner til undersøgelse:
Undersøgelse af, hvorfor det ofte er de samme børn i børnehaveafdelingen, som ikke
deltager i fælleslegene
Undersøgelse af, hvordan der skabes rammer til etablering af et børneråd og dermed
mere demokrati i Børnehuset Nord
Hvordan kan der arbejdes med hverdagsrutinerne for at sikre, at de er en integreret del af
læringsmiljøet
Undersøgelse af, hvordan der skabes det bedste læringsrum i tidsrummet 8:00-8:30, så
alle børn og forældre bliver set og hørt, når de kommer i institutionen på dette tidspunkt
Dokumentation:
PIXI og månedsplaner Iagttagelser af børnegruppen
Praksisfortællinger
Børne-interviews
Dagtilbudslovens § 11 ”Vis hvad du kan” screeninger
Udsagn fra børnene - perspektiver
Fokusskemaer, handleplaner og underretninger
Relations-skemaer
Struktureret evaluering af læringsmiljøer
Kollegiale observationer
Udsagn fra forældrene omkring barnets trivsel og udvikling
Barnets bog
Opslag på Tabulex og lister fra Tabulex Beskrivelser af dagens aktiviteter igennem praksisfortællinger og Tabulex
Billedserier/videoer af processer, aktiviteter og hverdagsrutiner og tegn på læring
Lagret materiale på tablets fx fotos, filmklip, lydklip, e-bøger, fotohuskespil m.m.
Tegninger, plancher og malerier skabt i fællesskab
Kreative fremstillede produkter, tegninger og ”opgaver”
Produkter lavet af naturmaterialer, som børnene selv har fundet i naturen
TRAS og TRASMO-vurderinger
Drivhuset
KIDS
TOPI
