Louise Bøttcher & Jesper Dammeyer

NNDR konference 2010 1

HandicappsykologiHvordan professionelle kan skabe udvikling for mennesker med funktionsnedsættelser

Louise Bøttcher & Jesper Dammeyer

Program

• Psykologiske forståelser af handicap.• Eksempler på at skabe udvikling:

Læring blandt børn med svær cerebral parese. Problemskabende adfærd. Mennesker med svære

handicap.


Handicapforståelser

Mål: At blive bevidst om hvilke forståelser, vi hver især bringer med os, og hvilke betydninger forståelserne har i forhold til at arbejde pædagogisk og behandlings-mæssigt med børn med handicap.



Psykologiske forståelsesmodeller af handicap

• Biologiske og individorienterede

Relationelle forståelser:

• Funktionalistisk• Humanistisk/eksistentialistisk• Kulturel minoritet• Virksomhedsteoretisk - dialektisk forståelse

Den biologiske handicapforståelse

Biologisk defekt(hjerneskade)


Handicap

(spasticitet, kognitive problemer etc.)

Den funktionelle handicapforståelse

Biologisk defekt


Funktion Samfund


FN’s standardregler om handicap:

Betegnelsen ”handicap” betyder tab eller begrænsning af muligheder for at deltage i samfundslivet på lige fod med andre. Den beskriver relationen mellem et menneske med funktionsnedsættelse og dets omgivelser. Formålet med denne betegnelse er at sætte fokus på mangler ved omgivelserne og mangler ved de i samfundet iværksatte aktiviteter, som for eksempel information, kommunikation og uddannelse, der forhindrer mennesker med funktionsnedsættelse i at deltage på lige vilkår med andre. (FN´s standardregler for ”Lige Muligheder for Handicappede”)


Funktion

Samfund


Funktion Funktions-nedsættelse

Samfund



Samfund



Samfund Handicap

(efter Lieth)


Eksempel 1:

• ’

• Socialministeriet, 2002

Den eksistentielle handicapforståelse

Biologisk defekt


”Mit barn/jeg er meget handicappet og har brug for hjælp til alt.”

”Jeg vil ikke acceptere at være handicappet.”

”Vi finder praktiske løsninger til problemer i hverdagen.”

Handicap 1

Handicap 2

Handicap 3

Den kulturelle handicapforståelse


Almindelige samfundsinstitutioner

Handicap-subkultur


• Aspies for Freedom

• ”We know that autism is not a disease, and we oppose any attempts to "cure" someone of an autism spectrum condition, or any attempts to make them 'normal' against their will. We are part of building the autism culture.” http://www.aspiesforfreedom.com/


”Døve udgør en kulturel og sproglig minoritet.”


Kendetegn

• Eget sprog• Egen historie• Egne foreninger• Egne skoler og universiteter• Egne olympiske lege


Historien fremføres som betydningsfuld

• Egypterne så (måske) på de døve som hellige.• Aristoteles (384-322 f Kr.) – ”Døve hinsides

fornuft fordi de ikke kan tale.”• Galvaniske forsøg og Voltaire.• Milano-kongressen 1880.


Videoklip


• Døve (med stor D) ønsker ikke nødvendigvis at tale eller høre, men derimod at få anerkendt tegnsproget og opnå kulturelle rettigheder.


• Ofte opstår der en konflikt mellem et ”medicinske syn” og et ”kulturelle syn” på døvhed. F.eks. i forhold til nye teknologier som Cochlear Implant.


http://www.mayoclinic.org/cochlear-implants/images/overview.jpg


• ”Deaf children face a number of wrenchin difficulties and extraordinary challenges. The human community is characterized by speech, and that speech is summarized by a mother saying ”I love you”…if we fail to correct a problem when we have the means at hand, we violated our oaths as healers.” (House, 1995 in Blume, 1999)


• ”The cochlear implant is experienced, within the deaf community, as yet another attempt at socio-cultural genocide…” (Sourdes en Colére, in Blume, 1999)


• ”We deaf, what do we see in all the newspapers and on the television: ”Extraordinary invention of doctor Chourard: 17,000 deaf mutes can hear and speak”. We smile. Why not bleach the blacks and blacken the whites?” (French Deaf, in Blume, 1999)


• Inklusion: At blive ligesom de andre- eller,kunne deltage i et multikulturelt/multifunktionsnedsættelses-samfund.

• En sociale konstruktion af handicap.

• At være handicappet er at indgå i særlige praksissammenhænge – at tilhøre en kulturel minoritet.

Den dialektiske handicapforståelse


Barnets udvikling

Sociale kravTypisk barn

Primære defekter

Primære defekter (organiske, sensoriske, neurologiske):

• Motoriske funktionsnedsættelser• Sansedefekter• Perceptionsforstyrrelser• Kognitive vanskeligheder


Sekundære afledte defekter

Sekundære defekter (manglende udvikling af højere mentale funktioner, manglende tilegnelse af kulturelle tegn og redskaber)

Primære defekter (organiske, sensoriske, neurologiske)




Aktiviteter, krav og forventninger i sociale praksisser



Handicap



Barnets udvikling

Sociale krav

Barn med handicap, fx CP


Barnets kognitive, sociale, motoriske færdigheder og funktionsnedsættelser

Barnets deltagelse i aktiviteter i sociale og kulturelle praksisser


• Handicappet opstår ud fra et modsætningsforhold mellem den handicappede persons forudsætninger (motorisk, sansemæssigt, kognitivt og/eller socialt) og omgivelserne i form af aktiviteter i de kulturelt bestemte, sociale praksisser.

• Handicappet ændrer sig over tid i takt med, at personen og de sociale praksisser, som barnet eller den voksne med handicap deltager i, udvikler sig.


Den dialektiske handicapforståelse, fortsat…

• De sociale praksisser er skabt gennem en historisk udvikling, og kulturelle traditioner og værdier er over tid blevet indlejret i de sociale praksisser. Det dialektiske handicapsyn indeholder således en kulturhistorisk forståelse.

• Handicappet må analyseres i de konkrete, fysiske og sociale sammenhænge, hvor mennesker med handicap deltager og handler. Det dialektiske handicapsyn er således kontekstuelt og handleorienteret.


Handicapforståelser i praksis

• Er ofte implicitte.• Er ofte fagligt funderede.• Kommer til udtryk gennem de mål, forskellige

faggrupper sætter for deres arbejde og deres faglige praksis i det hele taget.

• Er en udfordring i tværfagligt samarbejde:


Handicapforståelser i praksis• Biologisk forståelse-> Fx behandle den biologiske

defekt, fx botox, operation, kapsler.• Funktionel forståelse-> Fx arbejde med funktionen

”at komme rundt”.• Eksistentiel forståelse -> Fx træne praktisk

problemløsning i forhold til personlige mål; hvordan komme til at spille fodbold.

• Dialektisk forståelse-> Hvordan kan man arbejde på at mindske uoverensstemmelsen mellem barn og omgivelser gennem fælles udvikling af barn og omgivelser?



Netværksorienteret forståelse

Læring blandt børn med svær cerebral parese

Eksempel på et igangværende forskningsprojekt på en specialskole

Eksempel: At lære bogstaver, at lære at læse og skrive

Dreng på 8 år med svær CP.Store, grove bevægelser. Kan bevæge sig på gulvet, ellers med

gangvogn eller kørestol.Kommunikerer med tegn, enkelte ord, begyndende

kommunikation med talecomputer.Kognitive vanskeligheder særligt ind for det executive område.

Detaljeorientering, tendens til at perseverere, manglende evne til selv at danne sig et overblik.

Pædagogisk har han et stort behov for en fast og ensartet struktur, hvor han hele tiden ved hvad han skal nu, hvor længe og sammen med hvilken voksen.



Videoklip

Hvilke faktorer har betydning for størrelsen af Mortens handicap?

• Hjælpemidler: Computer, plade med joystick & knap, arbejdsstol.

• Den ’store’ struktur: Hver fredag arbejder læreren og Morten sammen foran computeren, hvor de laver omtrent de samme aktiviteter i samme rækkefølge

• Den ’lille’ struktur: Læreren støtter Morten i hans selvvalgte aktivitet; At skrive HAÅS.

• Mortens egen motivation for at skrive HAÅS




Aktiviteter, krav og forventninger i sociale praksisser



Handicap

Håndtering af problemskabende adfærd

CDH februar 2010

Case• John er 10 år og er psykisk udviklingshæmmet og døvblind

som følge af meningitisinfektion i toårsalderen. De seneste par år er John blevet tiltagende mere selvskadende og udadreagerende. Når John ikke får sin vilje, f.eks. ikke får lov til at spise det mad, han får fat i, kan han begynde at bide sig selv i armen, og nogle gange slår han også ud efter personale. Når du skal hjælpe John, f.eks. med at få sko på, kan han pludselig slå og sparke ud efter dig, og flere kvindelige pædagoger har oplevet, at han har grebet hårdt fat i deres bryster. John virker meget frustreret.


Hypoteser• Smerter.• Skader på hjernen som direkte eller indirekte følge af

meningitisinfektionen.• Stress. • Manglende struktur og forudsigelighed.• Kommunikative vanskeligheder, som gør det svært

for ham at udtrykke sine ønsker, følelser og behov.• John mangler stimulering.• Lav selvværdsfølelse.• Frustrationer knyttet til seksualitet.


Teoretiske vinkler

• Adfærdsteori – indlærte adfærdsmønstre (eller kognitive skemaer)

• Humanistisk/eksistentiel teori – selv og selvværd.

• Psykodymaniske teorier – konflikter og drift.• Relationsorienteret forståelse - samspil og

kommunikation.


• Hvem:Den problematiske adfærd opstår oftere blandt de handicapgrupper, som har svære sociale, kognitive og sproglige funktionsnedsættelser – det vil fx sige mennesker med autismespektrumforstyrrelser (Gillberg, 1995), udviklingshæmning (Mathews et al., 2004; Gillberg, 1995) og døvblindhed (Louiselli, 1992). Men også personer med opmærksomhedsforstyrrelse (ADHD) (Jørgensen, 2010) og andre grupper med mere specifikke kognitive, sociale eller sproglige funktionsnedsættelser, kan udvise problemskabende adfærd.


• Grundforståelse:• Den problematiske adfærd er udviklet over tid og i

konkrete kontekster, hvor personen med handicappet indgår i et samspil med omgivelserne. Den problematiske adfærd er derved meningsfuld for personen med handicappet givet personens erfaringer og sociale betingelser, også selv om den problematiske adfærd kan virke meningsløs i situationen.


• Personalets dobbelte udfordring: De skal arbejde med at finde mening i en adfærd, der kan være ganske udfordrende at håndtere og de skal turde analysere deres egen rolle i udviklingen af den problematiske adfærd.


Louise Bøttcher & Jesper Dammeyer

Documents

Transcript of Louise Bøttcher & Jesper Dammeyer