~ 1 ~

Lotteri Collektørerne udi Horsens i perioden 1753 – 1850

Af Finn Skriver Laursen

anco breve kender vi alle. Flotte dekorative breve. Vi kender formålet, og vi kender

Baumgarten, Bie og Scheel, som er de mest kendte af klasselotteriets inspektører. Vi har

også hørt om mange andre notabiliteter tilknyttet lotteriet på den en eller anden måde. Men

en vigtig gruppe for lotteriets gennemførelse hører vi aldrig om ”Kollektørerne,” derude i landet

indsamlede de pengene fra de, som spillede i Classeloteriet, og som var de første, der håndterede

Banco-brevene. Her vil jeg nøjes med at omtale dem, der virkede i Horsens i ovennævnte periode.

Lidt baggrundshistorie

lasselotteriet blev oprettet den 29.6.1753, og med baggrund i en kongelig forordning gav

det dengang nyoprettede Kongelige Opfostringshus i København ”Previlegium paa engang

aarlig i 20 år at indrette et General-Lotteri mod en aarlig Afgift til Fattigvæsnet”. Der blev

ansat en Lotteriinspektør (Jonas Collin), samt en lotterikontrollør. Lotteriet blev oprettet under

navnet Det Kongelige Kjøbenhavnske Klasselotteri 29. juni 1753, efter kongelig forordning af

Frederik 5. frem til 1771 blev det drevet af Det Kongelige Opfostringshus - herefter har det været

ejet af staten.

Fig.1 Lotteritrækning ved København Rådhus.

Klasselotteriet blev omdannet til et statsligt aktieselskab i 1992. Men datiden havde af moralske

grunde stor modvilje mod spil i alle former. Religionen havde fra gammel tid lagt en moralsk

dæmper på mindre fine pengeoperationer, og der hang et odiøst skær over alskens spil.

Men om de vil med Guld lit hazardlig være,

Da er der Lotteri til Landets Gavn og Ære.

Og om de tabe der, saa er Gevinsten den,

At sligt til fattiges Opfostring kommer hen.

B

K

~ 2 ~

Med disse ord søgte den nyudnævnte jurist Wiwet i 1754 at distancere det nye klasselotteri fra de

forkætrede hasardspil, hvis der da skulle være sarte sjæle blandt det kommende publikum. Det filantropiske formål, at de rare penge skulle gå til monarkiets fattige børn, burde vel befri publikum

for de sidste skrupler.

Tallotterier er en italiensk opfindelse, kendt i støvlelandet fra 1600-tallet, men bragt til Paris godt

hundrede år senere af lotteriinspektør Giacomo Casanova, bedre kendt som sit århundredes mest

berømte damebedårer. Den danske statsmagt havde tidligt set spillets muligheder til at finansiere

offentlige udgifter. I 1719 blev der afholdt et lotteri om tre gårde og andet jordegods på Sjælland,

og i 1721 blev der holdt lotteri for at finansiere digereparationer i Slesvig.

Men direktionen fandt snart ud af, at det var for lidt. Man ønskede at nå op på 36.000 Rd.,

angiveligt for at tilvejebringe 400.000 Rd. i stiftelsens fond. Denne sum var nødvendig for at sikre

Opfostringshusets eksistens efter lotteriprivilegiets ophør, hævdede de høje herrer. Antageligt havde

man jo fra starten udtrykt ønske om at skaffe flere pladser til fattige drenge end de 200, der var sat

som foreløbigt mål. Men der lå mere gustne overvejelser bag ønsket om mere kapital til stiftelsen.

Allerede fra begyndelsen i 1755 havde ledelsen benyttet pengene i fonden til udlånsvirksomhed.

Funktionen som pengeinstitut var ikke foreskrevet i fundatsen, men for de driftige forretningsmænd,

i direktionen var det indlysende, at fondens kapital burde forrentes – naturligvis til de fattige

drenges fordel. Skam få den, der tænker andet.

Sagen var, at Danmark efter flere menneskealdres økonomisk stagnation manglede rede penge til at

finansiere skibsfart, fabrikker og kommende landbrugsreformer. Det var den reelle baggrund for, at

direktionen i efteråret 1755 gav signal til en storstilet udlånsvirksomhed fra den nye fond, samtidig

med at de første fattige drenge blev indlagt på stiftelsen.

Kongelige lånere og spillere udover direktionsmedlemmerne hentede adskillige iværksættere, ikke

mindst udlændinge, kapital i den alternative bank. Fabrikanterne Püllich fra Østergade og Landré

fra Vestergade blev forstrakt med 6.000 rd. hver, men mange andre opnåede lån fra

Opfostringshuset. I alt hævede initiativrige lånere i kongens nåde 55.175 rd. i bankfilialen til de

fattige børns Opfostringshus i løbet af to år. Det svarede omtrent til stiftelsens provenu fra tre års

lotterispil og kunne selvfølgelig ikke fortsætte. De årlige kollekter gav højst 1.000 rd., og indtægten

fra personlige gaver var uvisse. Hvis stiftelsen skulle overleve, måtte man indskrænke udlåns-

virksomheden eller forøge indtægterne til skolen.

Nu vil man gerne tro, at direktionens glæde udsprang af omsorgen for monarkiets fattige børn. De

mange penge gav jo solid grobund for oprettelsen af flere institutionspladser jævnfør stifter-

kredsens oprindelige ambitioner. Det var næsten for godt til at være sandt, og sådan kom det da

heller ikke til at gå. Myndighederne indså snart, at de betydelige penge i fonden ikke kun kunne

Tilfalder en enkel institution. Opfostringshuset måtte give afkald på lotteriprivilegiet i 1773.

Så efter en noget omtumlet start kom lotteriet ind i mere faste rammer og tjener det oprindelige

formål til 2004, hvor skorpeskolen blev nedlagt.

~ 3 ~

Fig.2 Her ses planen til det 4 Københavnske Classelotteri i 1756

et, vi alle kender mere eller mindre til, er ”Banco-breve”, som var de breve, kollektørerne

ude i landet sendte Banco-billetterne i til Lotteriinspektørerne i København. Hvem var

disse kollektører, ja sådan som jeg husker det fra min barndom, var det som regel en ældre

enkekone, der havde det som en lille ekstra indtægt ved siden af sin aldersrente? Sådan var det

sandsynligvis også i starten, man ser i hvert fald i Horsens, at det var en bibeskæftigelse.

Havde postmestrene noget at gøre med Lottericollektører og omvendt? Ja i hvert fald er det

gældende i mindst tre tilfælde i Horsens i omtalte periode, hvor der både optræder to postmestre og

en postmesterenke.

Der havde før Klasselotteriets indførelse været andre lotterier, bl.a. Det Altaiske lotteri i 1771 og

det tyske lotteri i 1850 på landsplan med tilhørende kollektører, som indsamlede og videresendte

bancosedlerne til lotteriets inspektører. I cirkulære af 27.2.1745, bestemmes det, at Bancosedler,

som sendes med posten, kun skal takseres efter vægten, som der står i postordonansen af 31. dec.

1734, artikel 3 om vexler og dokumenter.

D

~ 4 ~

Men det er åbenbart svært for de forskellige postmestre rundt om i Danmark at overholde reglerne.

Igen i 15.4.1755 kom der en indskærpelse fra GPA. Reglerne om forsendelse skulle overholdes.

Bancobrevene måtte ikke indeholde f.eks. andre breve end de, der drejede sig om selve

forsendelsen. Det blev igen understreget, at Bancobrevene skulle sendes med den agende post.

Postmestrene blev truet med arbitrain (voldgift undersøgelse)og evt. mulkt, og skulle brevet

bortkomme, da skulle de selv erstatte beløbet. Det hjalp ikke, igen den 20 martii 1756 blev reglerne

indskærpet. I Junii 1774 skal Bancobrevene pludselig sendes med den ridende post, man manglede

måske likvide midler i hovedstaden. Men i Julii 1774 trækker lidt i land ved GPA.

Derefter sker en ændring i sept. 1774, idet det nu er afsender, der skal bestemme, om Bancobrevene

skal med den ridende eller den agende post.

Men nu til kollektørerne

Stillingen/embedet som kollektør var noget man søgte, og ansøger skulle stille med en kautionist,

der i påkommende tilfælde kunne stå inde for eventuelle skyldige beløb. Det skete, at kautionisten

blev stillet til ansvar og måtte udrede det skyldige beløb.

Den første Lottericollektør i Horsens i 1753 er Knud Groth, der udover at være købmand, som sagt

også var den første klasselotteri kollektør i Horsens, men i en meget kort periode formentlig kun

nogle måneder. Vi ved ikke meget om ham han er formentlig født i 1717. Han var gift med Augusta

Elisabeth Møller, hun dør sidst på året 1765 og bliver begravet den 27.12. Derudover ved vi at han

havde sin fader Jørgen Jørgensen Groth boende indtil denne dør i 1742 59 år gammel.

1753/54 er det Sr. Jacob Stephansen. Han var samtidig vejer og måler, som han fik konfession på af

byrådet den 7/5 1745. Stillingen som Lottericollektør fik han kort efter lotteriets start i 1753. Han

dør i 1777, vi kender ikke hans fødselsdag. Der kendes mig bekendt ingen lotteribreve fra hans

periode som kollektør i Horsens, hvor Jonas Collin var Lotteriinspektør.

Herefter er der en lang periode, hvor det ikke er lykkedes mig at finde nogen navne på kollektører i

Horsens

I Januar 1768 ses Hr. Raadmand Jens Bering nævnt i listerne. Han bliver efter en lille pause på et

år kollektør igen.

I Nov. 1770 nævnes Købmand Jens Christian Fussing, ham hører vi mere om senere.

Fra 1771 til 1777 er Raadmand Jens Bering kollektør. Det ses af trækningslisterne, at der i den

første trækning i 1774 faldt en gevinst på 50 Rdl. På nr.4319, på nr. 4332. i anden træning faldt der

en gevinst på 100 Rdl., på nr. 4376 i sjette trækning igen 100 Rdl. Disse gevinster skulle Jens

Bering udbetale til de heldige vindere i Horsens.

~ 5 ~

.

Fig. 3

I 1778 og primo 79 er det fundatsforvalter Niels Loct, som er kollektør. Ham ved vi ikke meget om,

og han ses ikke igen nævnt som kollektør i Horsens.

Ultimo 1779 -91 var vicerådmand Jens Chr. Fussing kollektør. Han blev vicerådmand i Horsens den

5.2.1783 og postmester fra 26.9.1783, han havde således begge job samtidigt. Han dør i tjenesten den

24.10.1792. 60 år gammel. Inden han bliver postmester, søger han og bevilges den 31. okt. 1768

borgerskab som købmand og kroholder. Han var gift med Else Margrete Spliid, hun dør 1801 76 år

gammel.

Fig. 3 1777 Bancobrev fra Horsens til Lotteriinspektør Johan Friderich Baumgarten (Inspektør 13.3.1770 –

2.11.1790), med Christian den Syvendes monogram i seglet. Brevene var postalt underkastet samme regler som

andre værdibreve. Lodsedlerne til dette lotteri blev solgt gennem 80 lotterikollektører fordelt over hele riget.

Kollektøren i dette tilfælde er sandsynligvis Raadmand Jens Bering, der var kollektør på tidspunktet, han har

ikke sat sit segl på. Normalen var, at både kollektørens og postvæsnets segl skulle på. brevene. Så her er brevet

sendt under postvæsnets garanti. Takst:0-100 Rdl. Enkeltbrevstakst Horsens København 8 LB, for hver

efterfølgende påbegyndt 50 Rdl, betales for ½ enkeltbrev her 3x 4 LB i alt 20 LB.

~ 6 ~

I 1792 – 1800 I november udnævnes sekretær Jacob Winding Heiberg efter Jens Chr. Fussings død.

Jacob Winding Heiberg blev udnævnt som byskriver i Horsens i 1792 og udnævnt til rådmand i

1801,han blev efter en mellemperiode på nogle år igen kollektør i 1813

Fig.4

I 1801 -1814 er Jacob Widing Heiberg kollektør. Født 6.1.1746 i Norge. Han er stud. Jur. 1779.,

sekretær og kopist i danske kancellier, har en del år tjent som amanuensis ved stiftet i Christansand,

og forestod da også den gejstlige enkekasses regnskaber. Han bliver byskriver i Horsens i 1792,

Vicerådmand i 1793, rådmand i 1801, i 1803 bliver han gift med Ane Margrete Frydenberg, hun dør

42 år gammel 4.1.1813. Den 20.1.1809 blev han bevilget afsked efter ansøgning som rådmand og

byskriver med en årlig pension på 300 Rdl. Den 9.3 1810 beskikkes han til virkelig kanceliraad.

Fig.4 Inspektør Simon Lauritz Bie (Jan. 1801 – Dec. 1816). De indsamlede penge skulle

indsendes af kollektørerne til inspektoratets hovedkasse i København. Beløbet skulle

kontrolleres af den stedlige postmester. Størrelsen af det indlagte beløb skulle

endvidere være anført på brevets forside. Brevet her er fra perioden efter 1804.

Karte nr. 11 Porto 183 sk. For 482 Rbdlr 15 S.N.V., 7 specier, 2 mark 2 sk.

~ 7 ~

Han var logerende hos købmand Jens Peter Fischer, på Søndergades Nordre side. Han dør 83 år

gammel den 5.2.1829.

1815 – 1818 Købmand Niels Vilhelm Bentzen er kollektør. Allerede i 1784 tager han borgerskab

som købmand. Han bliver i 1810 i en sen alder som 50 årig gift med Ane Katrine Høxbroe. Niels

Vilhelm Bentzen dør den 12.5 1820 61 år gammel.

1819 – 1830 Postmester Jens Michael Malling

Det ses af Horsens Avis den 31. dec. 1830, at Hans Henrik Wolder overtager den stedlige kollektør

ansvar for classeloteriet i Horsens. Samme år udnævnes han som adjungeret postmester hos sin

onkel postmester Jens Michael Malling.

I 1834 ses det af folketællingen, at Hans Jørgen Laffretz, født i Slesvig 1792., han havde adresse på

”Syndergade” No. 37., han var 42 år og blev den 9.12.1831gift med Jmfr. Rosine Otto, der er født i

år 1800, de får en søn Hans Henrik. Hans Laffretz optræder igen i folketællingen fra 1845, han er

stadig collektør, men han havde nu adresse i Kildegade. Han er nu blevet 53 år. Herefter ses han

som købmand og enkemand, han dør 21.6. 1854.

Fig.5

Fig. 5 Lotteriinspektør Hans Jacob von Scheel (1.1.1817 – feb. 1824) Bancobrev fra Horsens

31.3.1823 påskrevet på forsiden, Frederik den Sjettes monogram i seglet. Takst 20+8skilling. I en

plakat af 28. nov. 1804 er det anført, at der skal ske forsegling med 3 laksegl og således, at

afsenderens laksegl placeres i midten og 2 postsegl på hver side. H.J.von Scheel blev i øvrigt senere

suspenderet på grund af kassemangel. Brevet er sat i porto, idet de lokale kollektører ikke var

berettiget til portofri forsendelse. Påskrevet på brevet. Herudi 39 Rd. 22 skilling. Sedler og

Tegn. Takst: Porto 20 sk. + 8 sk..( Skriver og veierpenge, se regulativ af 28.1.1813). Karte nr. 9

~ 8 ~

Vi er nu nået til 1846. her nævnes Jensine Pouline Malling, som klasselotteri colectrice, hun er 36 år

født i Tønningen 1809, hun havde adresse på Nørregade 255 og bor hos sin far postmester Jens

Michael Malling, og havde adresse i Gård nr. 255, nuværende Nørregade 30.

I 1850 er det Jenssine Pauline Wolder. Hun blev gift i 1830 med Hans Henrik Wolder ved FT. 1850

ses det at hun stadig er klasselotteri colectrice, hun er blevet 40 år og er enke efter Hans Henrik

Wolder, han er født i 1803 og dør i 1843. Adresse: Gård nr. 380 nuværende Nørregade 11.

Hans Henrik Wolder var udover at være gift med Jens Michael Mallings datter Jenssine derfor både

nevø og svigersøn.

Fig. 6

Fig. 6 En bekendtgørelse fra inspektør Baumgarten vedrørende udbetalingen af 6600

gevinster fra den 5 classe i det 25 privilegerede lotteri 1779.

reve eller pakker med Bankosedler (værdibreve), har kunnet befordres med postvæsnet

siden 1736 i forbindelse med oprettelse af en Seddelbank i København. Fra 1752 kunne

værdibrev sendes under postvæsnets garanti. De skulle fra 1794 først og fremmest sendes

med den agende post. Fra 1804 skulle de forsegles med postlak

Som jeg startede med at sige, det at være kollektør var et bijob. Min forskning bekræfter, at det lige

fra starten har været et job, man ikke kunne leve af. Fælles for de kollektører jeg omtaler, har det

ikke været muligt at finde deres nøjagtige tiltrædelses eller afgangsdato, men blot året hvor de første

B

~ 9 ~

gang er nævnt. Hvad skal vi egentlig bruge kollektørnavne til! Jo der findes en del Banco-Breve,

hvor kollektøren har påført sit navn, derved kan vi tidsfæste brevet indenfor en snæver periode, når

vi samtidig kender den periode, hvor kollektøren og inspektøren virkede. Vi kender mig bekendt

ingen Banco-Breve efter 1826.

Som et kuriosum kan nævnes, at i hvert fald inspektørerne Baumgarten, Bie og Scheel også solgte

lotterisedler og virkede som kollektører samtidig med deres embede som lotteriinspektører i

København

Fig. 7 Her anbefaler Kongelig Lotteri Inspektør Baumgarten i 1780 lotteriet og minder samtidig eventuelle spillere at

skynde sig, hvis de ville beholde de samme numre, som de havde ved sidste trækning

Navn Beskæftigelse

Kollektørens

periode

Sr. Knud Groth Købmand 1753

Sr. Jacob Stephansen Vejer og måler 1753/1754

Det har ikke været muligt, at finde nogen

kollektører nævnt i denne periode.

1755 - 1767

Jens Bering Rådmand 1768

Jens Christian Fussing Købmand 1770

Jens Bering Rådmand 1771 - 1777

Niels Lorct Fundatsforvalter 1778

Jens Christian Fussing Vicerådmand 1779 - 1792

Jacob Winding Heiberg Sekretær 1792 - 1800

Jacob Widing Heiberg Canseliråd 1801 - 1814

Niels Vilhelm Bentzen Købmand 1815 - 1818

Jens Michael Malling Postmester 1819 - 1830

Hans Henrik Wolder Adjungeret Postmester 1830 - 1834

Hans Jørgen Laffretz Købmand 1834 - 1845

Jensine Pouline Malling Datter 1846

Jensine Pouline Wolder Hustru 1850- Fig.8 Kollektørerne i Horsens i perioden 1753 -1850

~ 10 ~

Fig.9 Trækningsliste indrykket i Horsens Avis november 1828. I øvrigt første årgang af avisen

Fig.10 Her ses en forsiden af avisen, der viser en liste over de forskellige kollektører

i 1779 i hele landet. Ind i mellem vises også trækningslister fra lotteriet.

~ 11 ~

Bentzen 1815 – 1818 Christian VII 1766 - 1808

Frederik VI 1787 – 1839 Frederik VI 1787 - 1839

Jens Chr.Fussing 1770, 1779 - 1792 Jens Michael Malling 1819 – 1830

De kendte segl fra Horsens brugt i forbindelse med kollektørernes behandling

og afsendelse af Banco-brevene. Seglene har jeg sakset med tilladelse af Toke Nørby

~ 12 ~

Kilder: Folketællinger 1769, 1801, 1834, 1845 og 1850

Forskellige internetsider med oplysninger om Opfostringshuset og Klasselotteriet.

Københavns kongelige alene privilegerede Adressekontors med posten forsendende aviser og efterretninger 1752 -1850

Dansk Demografisk database/Statens arkiver/Nygårds sedler

Toke Nørby: Den Danske Postetat 1624-1927(1983). DDPE

Hof og Statskalender.

Horsens Avis 1828 -1835

Egen forskning i lokale arkiver