Sårbarhed og handlekraft i alderdommen

Temamøder d. 16. (Århus) og 18. (København) september 2014

Oplæg v Lone Grøn

Intro

Jeg spørger Vagn, der nu er 85, om han var begyndt at føle sig ældre, da han var sidst i 70erne, altså inden proppen kom, og han skriver ”stadig ung”. Jeg spørger: Hvad så med nu? Han skriver: ”aktiv er nul”. Jeg svarer: Ja du er ikke så aktiv, men føler du dig gammel? Han skriver ”skrot”. Det er lidt voldsomt, og jeg beder ham uddybe. Han skriver: ”lagt hen i en dynge af ubrugelige”. Det er krasse ord. Jeg spørger Vagn, om han er sårbar. Han skriver ”Ja” og fortsætter ”Hævde sig selv er vel kernen”. Jeg spørger, om det er vanskeligt. Han skriver ”Ja er jo overgivet andres måde (…)

Senere kommer jeg til at nævne ordet håb, og det griber Vagn med det samme. Det er tydeligt, at ordet har betydning. Han skriver: ”Der har altid været et håb”. Hver gang jeg beder ham præcisere håbet, som for eksempel håb om behandling, nikker han, men det er, som om han med håb mener noget andet og mere udefinerbart end det. Noget der altid er der sammen med alt det andet.

2

Baggrund og organisering

3

• Arne Rolighed, Jens Kristian Gøtrik og Jes Søgaard tager

initiativ til projekt: ”Sund aldring for alle - afvikling eller

udvikling i fremtidens ældreomsorg” (DSI 2011):

• kortlægning af ældresundhed baseret på interviews med

relevante aktører

• registerbaseret/epidemiologisk udredning af de sårbare

ældre

• ældre billeder baseret på etnografisk feltarbejde

• udenlandske erfaringer

• udvikling af hvidbog

• Velux Fonden støtter et årigt etnografisk pilot studie:

”Sårbarhed og ulighed i alderdommen”, der både rummer

kortlægning og ældrebilleder

Etnografisk feltarbejde

4

Fase 1: Kortlægning/detektivarbejde i de tre sundhedscentre i Horsens kommune (udefra perspektiv):

• Deltagerobservation og fokusgruppeinterviews m. medarbejdere fra hjemmeplejen, aktivitetscentre, daghjem, plejeboliger og demensafsnit (26 medarbejdere, ‘mødt’ over 100 ældre borgere)

• Fokusgruppeinterview med ledere (19) og ældre fra aktivitetscentre (20).

• Et fokusgruppeinterview med ejendomsfunktionærer i udsat boligområde, samt et med medarbejdere fra forebyggende hjemmebesøg

Fase 2: Nærbilleder (indefra perspektiv)

Interview eller deltagerobservation med ni ældre om livshistorie og situation, samt oplevelsen af alderdom og sårbarhed

Fase 3: Feltarbejde blandt bosniske og tyrkiske ældre

• Fokusgruppeinterview m otte tyrkiske kvinder, individuelle interview: to tyrkiske kvinder, fire bosniske ældre (to kvinder og to mænd), samt fire fagpersoner

• Deltagerobservation ved aktiviteter (systue og værksted)

Forskningsspørgsmål

5

1. Hvornår er man ældre eller gammel? Hvordan

opleves og forstås alderdommen i vores samtid?

2. Hvem er de sårbare ældre? Hvad fører til sårbarhed i

aldring?

a. Er der nogen systemet ikke når?

b. Er der nye former for sårbarhed i

alderdommen?

Alderdom og sårbarhed ikke defineret på forhånd men

undersøgt empirisk

Den institutionelle aldringsproces

6

• Omfattende diskussioner af aldring og sårbarhed:

• I fase 1 overvejende den positive fortælling om

alderdommen, i fase 2 og 3 fylder forfald og lidelse

som levet erfaring

• Overlap mellem diskussionerne af stigende alder og

diskussionerne af sårbarhed.

• Den institutionelle aldringsproces: stigende alder

knyttes ikke til kronologisk alder men til stigende

sårbarhed, der udmøntes i institutionelle tilhørsforhold

• Aldrig foregår mellem fire poler: kronologisk alder,

fænomenologisk alder (den oplevede, ‘indre’ alder)

kroppens alder, alder i den institutionelle proces

Sårbarhed til debat …

7

Deltager: Det ved jeg ikke rigtig, for jeg tænker

lidt, at det er de professionelle, der egentlig sætter

folk i bås.

Deltager: Jeg kan heller ikke rigtige lige …

Deltager: Fordi mennesker er så forskellige og skal

have lov til at være så forskellige, og dem, som vi

tænker er sårbare og har et dårligt liv, jamen, de

kan jo godt føle, at de har det godt. (…)

Interviewer: Så I vil egentlig helst helt være fri for

at bruge det begreb?

Flere siger ja.

Fortsat …

8

Deltager: Det er jo ikke sådan en grænse, der siger,

herfra og ned er du sårbar, herfra og op er du ikke..

Deltager: Jeg synes, det virker gammeldags.

Deltager: Jeg synes også, det virker gammeldags.

Interviewer: Hvordan tænker I det, gammeldags?

Deltager: Jeg tror, vi siger mere sådan knap så

ressourcestærk person i stedet for sårbar.

Flere siger ja.

Deltager: Også fordi det ændrer sig hele tiden.

Deltager: Sårbarhed. Det minder mig om sådan en

dame, der bare sidder og kan ingenting.

Modstand

9

• Modstand mod ordet ‘gammel’, især fra ældre: ‘Man

skal ikke tænke på det’. Hvis man bruger ordet, bliver

man det?

• Modstand mod ordet ‘sårbarhed’, især fra fagpersoner

og ledere (putte folk i kasser, upræcist, umyndig-

gørende, definitionsretten)

• Modstand mod stigmatisering, forsvar for ‘værdige liv’

• Måske også en træning gennem flere år i at tænke

sundhedsfremmende, få øje på folks ressourcer

Sårbarhed: ’Det er ikke en ting, det er mange’

10

• Primært udledt på baggrund af fase 1: ‘et udefra perspektiv’

• Seks + to temaer, der gensidigt står i forbindelse med hinanden

• Fysik forfald (fra skavanker til alvorlig sygdom)

• Udsathed (manglende evne til at tage vare på sig selv)

• Ulighed (især økonomisk ulighed, ‘et økonomisk hold’)

• Skrøbelighed (oplevet sårbarhed, psykologisk dimension)

• Familie/netværk

• Kompensation/pleje

• Bosniske og tyrkiske ældre

• Sprog

• Savn

Sårbarhed og handlekraft hænger sammen

11

• Primært udledt af fase 2: ‘et indefra perspektiv’

• Hver sårbarheds dimension eller tema, kan også

være en ressource dimension

• Hvert menneskeliv repræsenterer en særlig

sammensætning af sårbarheder og ressourcer, og

mestrer eller håndterer disse på en særlig måde.

• Alderdommen udspændt mellem sårbarhed og

handlekraft: hverken muligt eller ønskværdigt at

skille disse to begreber ad.

• Jette Thuesen: en konstant og løbende ambivalens

i aldringsprocessen

Sårbarhed ‘smitter’ i familie og sociale netværk

12

• Den gensidige afhængighed og påvirkning

mellem familiemedlemmer. Som et sæt

dominobrikker hvor en persons fald kan

bevirke at andre falder.

• Sårbarhed ikke kan afgrænses til individet,

men både bæres, understøttes og spreder sig i

sociale netværk

Nye former for sårbarhed? Dem vi ikke når?

13

• Ikke noget egentligt nyt: akkumuleret social ulighed i sundhed, et flerdimensionelt sårbarhedsbegreb (materielle, sociale, psykologiske og fysiske dimensioner)

• Nye problemstillinger: mennesker indenfor den ’den institutionelle aldringsproces’ mere sårbare (fysisk forfald og udsathed), digitalisering, en ny type økonomiske problemer, udfordringer med sammenbragte og skilsmisseramte familier

• De psykisk syge fremhævet som både særligt sårbare, og ‘dem vi ikke når’: problemer med adgang, manglende faglig viden, ikke kun en alderdomsproblematik, ikke nødvendigvis mange, men det fylder

Opsummering

14

• Vigtigt at vi fortsat kan tale om sårbarhed i alderdommen, at den ikke ‘ties’ ihjel.

• Men opdelingen i ‘sårbare’ og ‘stærke’ ældre er hverken empirisk holdbar eller konstruktiv. Empowerment eller styrkelse af alderdommen som livsfase kan ikke kun handle om at italesætte ‘de stærke, friske og aktive ældre’. Vagn og de andre skal tænkes med i forreste række.

• Fra elendighed til hopla til en opmærksomhed på de mange variationer imellem yderpolerne (Kirk og Swane), stigende variation og diversitet i måderne vi ældes på (Baars et el)

• Udgangspunkt i en nuanceret og empirisk funderet forståelse af sårbarhed i alderdommen, der både anerkender betydningen af akkumuleret social ulighed i sundhed, men samtidig åbner for at sårbarhed er en dimension i langt de fleste (ældre)liv.

De største udfordringer?

15

• Vagns ord: Skrot

• Gentænke nogle af de idealer og værdier, der har kendetegnet moderniteten: ansvarlig individuel udfoldelse, menneskelig værdighed og solidaritet (Baars et al.),

• Ikke kun sundheds- og fordelingspolitisk fokus på alderdommen, men også et eksistentielt, moralsk/etisk perspektiv.

• Fokus på dilemmaer og ressourcer i et aldringslandskab under forandring (både for den enkelte, for familien, for medarbejderne i ældreomsorgen). Fx livsmod/visdom overfor afvikling, overgivelse af min plads i verden til nogen andre (reel eller potentiel)

• Muligvis her flere fællestræk på tværs af ellers forskellige aldringsprocesser og et grundlag for solidaritet både i og imellem generationer