PLAN, BYG OG MILJØ

Lokalplan nr. 519 For Svebølle Erhvervspark Tillæg nr. 22 til Bjergsted Kommuneplan 1997-2008

2

Lokalplan 519 for Svebølle erhvervspark Hvad er en lokalplan? ..................................................... 3 Redegørelse.................................................................... 5 Baggrund og formål ........................................................... 5 Lokalplanområdet .............................................................. 5 Lokalplanens indhold .......................................................... 7 Lokalplanens forhold til anden planlægning mv............... 9 Regionplanen .................................................................... 9 Kystnærhedszone .............................................................. 9 Kommuneplanen................................................................ 9 By og landzone.................................................................. 9 Andre lokalplaner............................................................... 9 Servitutter ........................................................................ 9 Naturbeskyttelse................................................................ 9 Museumsloven .................................................................. 9 Landbrugspligt ................................................................ 10 Forurening ...................................................................... 10 Grundvand...................................................................... 10 Tekniske anlæg ............................................................... 10

Tilladelse fra andre myndigheder .................................. 11 Om miljøvurdering ........................................................ 11 Lovkrav.......................................................................... 11 Miljøscreening ................................................................. 11 Lokalplanens bestemmelser .......................................... 12

§ 1 Lokalplanens formål ............................................... 12 § 2 Området, opdeling og zonestatus ............................. 12 § 3 Områdets anvendelse ............................................. 12 § 4 Udstykning og matrikulære forhold ........................... 14 § 5 Veje og parkering .................................................. 14 § 6 Tekniske anlæg, belysning og skilte .......................... 15 § 7 Bebyggelsens omfang og placering ........................... 15 § 8 Bebyggelsens ydre fremtræden................................ 16 § 9 Ubebyggede arealer, beplantning og hegning ............. 16 § 10 Forudsætninger for ibrugtagen................................. 18 § 11 Grundejerforening.................................................. 18 § 12 Aflysning af lokalplaner........................................... 18 § 13 Tilladelse fra anden myndighed................................ 18 § 14 Retsvirkninger ....................................................... 19

Vedtagelsespåtegning................................................... 20 Kortbilag

Kortbilag 1, Matrikelkort Kortbilag 2, Administrationskort Kortbilag 3, Reservationszone, skovbeskyttelseslinier m.v. Kortbilag 4, Principløsning for beplantningsplan Kortbilag 5, Principløsning for beplantningsplan

Tillæg nr. 22 til Bjergsted Kommuneplan 1997-2008 Kortbilag A og B, Ændring af rammeområde i kommuneplan

3

Hvad er en lokalplan?

Generelt En lokalplan indeholder bestemmelser for et områdes udnyttel-se, f.eks. en bydel, et lokalt afgrænset areal og i nogle tilfælde blot en enkelt ejendom.

Lovgrundlag Proceduren for udarbejdelse og indhold af lokalplaner fremgår af den til enhver tid senest opdaterede Lov om planlægning.

Om lokalplanindhold Lokalplanen fastsætter forskellige bindende retningslinier for grundejere, lejere og brugere af området. Det drejer sig hoved-sageligt om fremtidig arealanvendelse og regulering af anlæg og bebyggelse på de enkelte ejendomme, fx om der må bygges boliger, erhverv, offentlige institutioner eller andet, hvordan be-byggelsen skal placeres og se ud, eller om arealer helt skal fri-holdes for bebyggelse.

En lokalplan kan indeholde bestemmelser om vej-, sti og parke-ringsforhold og eventuelle forudsætninger for at tage ny bebyg-gelse i brug. Det kan eksempelvis dreje sig om kloakering, til-slutning til fællesanlæg eller etablering af fælles opholds- og parkeringsarealer.

Lovlig anvendelse En lokalplan medfører ikke forbud mod fortsættelse af eksiste-rende lovlig anvendelse af en ejendom. Men hvis en ejer, lejer eller bruger af en ejendom ønsker at ændre de eksisterende forhold må dette ikke ske i strid med lokalplanen.

En lokalplan medfører således ikke en handlepligt for grund-ejerne. Af samme grund kan man ikke se af planen, hvornår en given foranstaltning gennemføres.

Lokalplanpligt Kommunalbestyrelsen har pligt til at udarbejde en lokalplan in-den et større byggeri, anlægsarbejde eller udstykning påbegyn-des. Hensigten er at sikre større sammenhæng og offentlighe-dens kendskab til den kommunale planlægning.

Derudover kan kommunalbestyrelsen skønne, at der er behov for at udarbejde en lokalplan for et givent område, fx for at løse nogle konkrete problemer.

Anden planlægning mv. En lokalplan må ikke være i strid med kommune- og region-planlægningen. Regionplan 2005-2016 har status som lands-plandirektiv indtil der foreligger en endelig godkendt kommune-plan for nye Kalundborg Kommune.

Hvis en lokalplan ikke er i overensstemmelse med kommune-planen kræver endelig vedtagelse af lokalplanen at kommune-planen ændres gennem et tillæg til kommuneplanen.

For forhold der ikke er reguleret i lokalplanen, gælder de almin-delige bestemmelser i byggeloven og planloven.

Dispensation En lokalplan kan kun ændres ved at udarbejde en ny lokalplan. Der er dog mulighed for at søge en dispensation fra lokalpla-nens bestemmelser. En dispensation kan kun meddeles til mindre væsentlige lem-pelser af lokalplanens bestemmelser, og den må ikke stride mod principperne i planen.

4

Borgernes deltagelse Gennemførelse af en lokalplanprocedure er en del af den demo-kratiske proces, der skal sikrer kommunens borgere indsigt og mulighed for indflydelse på kommunens planlægning.

Lokalplanforslag skal være fremlagt i mindst 8 uger, inden pla-nen kan vedtages endeligt af kommunalbestyrelsen.

PlansystemDK Når kommunen har vedtaget en lokalplan, bliver den indberettet på PlansystemDK.

PlansystemDK er et digitalt system og register, der dels inde-

holder oplysninger om gældende planer, der er tilvejebragt efter reglerne i planloven, dels stiller planerne til rådighed på inter-nettet.

Planafsnit En lokalplan består oftest af en redegørelse, et afsnit med be-stemmelser og tilhørende kortbilag samt eventuelt andre bilag.

Redegørelsen indeholder:

- En kort beskrivelse af hovedtræk i lokalplanen.

- En beskrivelse af lokalplanens forhold til anden planlægning, der berører området, relevant lovgivning, miljøforhold og forsyning m.v.

- En beskrivelse af de midlertidige retsvirkninger, der gælder indtil lokalplanen er endelig vedtaget.

Lokalplanens bestemmelser udtrykker, hvad der er bindende for planområdet. Det gælder planens formål, retningslinier for an-vendelse, bebyggelse og friarealer o.a. samt retsvirkninger. Kort og illustrationer supplerer og præciserer bestemmelserne.

5

Redegørelse

Baggrund og formål Kommunalbestyrelsen vil med lokalplanen fastlægge nye be-stemmelser for byudvikling i et område nord for Svebølle Stati-on. Hovedformålet er at sikre mulighed for erhvervsvirksomhe-der i attraktive omgivelser. Planen afløser hidtidige lokalplaner for området.

Lokalplanområdet Lokalplanen omfatter 33 ha, hvoraf 22 ha ligger som marker. Lokalplanområdet afgrænses af Gl. Skovvej, vejen Frederiks-berg, jernbaneareal og bevoksning på Ullagård.

Sydligt i planområdet ligger et fjernvarmeværk og et delvist uudnyttet industrikompleks. Ved områdets nuværende hoved-adgangsvej ligger en trælast og langs den ældste del af Frede-riksberg (tidligere landsvej) samt afgreninger til denne er place-ret boliger, håndværksvirksomheder mv.

Området rummer også et overløbsbassin for byens kloaksy-stem.

Terrænet er fladt til svagt kuperet. Ud over de grønne haver ses der kun bevoksning få steder.

Luftfoto over del af Svebølle med lokalplanområdet markeret.

6

Den nuværende hovedadgangsvej til området

Her ses stedet for den planlagte tilkørselsvej til den ny del af erhvervsområdet

Den nuværende fordelingsvej i området forløber i mellem boligparceller

Virksomheder uden afskærmning/beplantning mod vej eller nabo

Mod vest grænser erhvervsområdet op til en markant, skovagtig bevoksning

7

Planens indhold Lokalplanen udlægger området til såvel miljømæssig lette som miljømæssigt tungere virksomheder, så en bred vifte af virk-somhedstyper kan etableres. Generelt må der ikke være virk-somhed, som kan true de vigtige grundvandsressourcer eller som kræver særlig stor afstand til boliger.

Da dele af planarealet ligger nær boliger fastlægges bl.a., at der nærmest disse kun må være virksomheder i let miljøklasse med beskedne afstandskrav til boliger.

I en særlig del af området kan der udstykkes for mindre hånd-værkervirksomheder med mulighed for tilknyttet bolig på den enkelte grund.

I en del af området kan der i mindre skala etableres detailhan-del i forbindelse med den enkelte virksomhed i overensstem-melse med Planlovens/Kommuneplanens bestemmelser herom. Efter planloven kan der uden for bymidter og bydelscentre ud-lægges arealer til mindre butikker til salg af egne produkter i tilknytning til en virksomheds produktionslokaler.

Kommunalbestyrelsen kan tillade, at der indpasses erhvervs-mæssigt drevne fritids- og sportsaktiviteter i bygningskomplek-ser, hvor der ikke anses at være eller komme i konflikt med områdets primære anvendelse.

Planområdets lille, eksisterende parcelhusenklave udlægges til boligformål. Her vil fremover kun være mulighed for erhvervs-virksomhed, som normalt tillades i boligkvarterer. Der skal gen-nem trafikomlægning og nye veje sikres en fredeliggørelse af den gamle del af Frederiksberg til gavn for beboerne.

Lokalplanområdet skal udvikles med en grøn profil, som vægter indpasningen i de grønne omgivelser højt. Dette mål afspejles ved krav til plantebælter, levende hegn og vejtræer, samt ved en grøn frizone langs den høje skovagtige bevoksning på nabo-grunden langs områdets vestlige grænse.

Gennem en stor del af planområdet udlægges en frizone til regnvandsbassiner og grønt areal med bevoksning. Det giver en frizone mellem områder med boliger og de arealer, hvor der til-lades nye, større erhvervsvirksomheder.

Vej og trafikforhold Nye vejanlæg er en forudsætning for udvikling i området. Place-ringen af nogle af vejforløbene har afsæt i beliggenheden af ek-sisterende hovedkloakledninger.

Der skal anlægges en hovedtilkørsel fra Frederiksberg (landeve-jen), hvor byporten forudsættes rykket mod nord. På Kortbilag 2 ses, hvordan landevejen kan ændres med svingbaner og hel-ler ved tilslutningen til erhvervsområdet.

Den gamle del af Frederiksberg skal efter den første udbygning af områdets veje kun betjene de sydlige, ældre erhvervsgrunde samt boligerne i parcelhusenklaven.

Områdets nye veje en anvist på Kortbilag 2, men det hindrer ikke anlæg af supplerende veje, hvis der er behov for det.

Bebyggelsen I boligområdet må der opføres bebyggelse i 1½ etage med høj-

de op til 8,5 m og inden for en bebyggelsesprocent på 30.

8

I et håndværkerområde samt en del af det øvrige område må der bygges i 2 etager inden for en højdegrænse på 8,5 m og 5 m facadehøjde. Hovedreglen for erhvervsområdets vestlige del er en højdegrænse på 10,0 m og størst facadehøjde på 7,5 m. Herudover fastlægges 40 som maks. bebyggelsesprocenter og norm for maks. 3 m3 bygning pr. m2.

Som supplement til bygningsreglementets regler for bygnings-placering (afstande til skel, skrå højdegrænseplaner mv.) fast-lægger lokalplanen byggelinier, som gælder for nye bygningers mindste afstande til veje, jernbanen o.a.

Til bygningers tage og facader skal der anvendes materialer i dæmpede farver inden for jordfarverne eller hvid, sort sort/blå eller grå nuance.

Friarealer Ubebyggede arealer skal gives et ordentligt udseende, og der skal være en passende orden ved oplagring af materialer m.v.

For at fremme en grøn karakter skal dele af friarealerne tilplan-tes med buske og træer, bl.a. for at skærme imellem de meget forskellige bygninger, der kan forventes i området.

Levende hegn må suppleres med trådhegn, men mere kompak-te hegnstyper tillades kun, hvis der er særligt behov for det.

Grundejerforening Kommunen skal tage initiativ til, at der for områdets erhvervs-

del (C og D områderne) dannes en grundejerforening til vareta-gelse af fælles interesser.

Områdeudsnit med eksempel på bebyggelse og beplantning mv.

9

Lokalplanens forhold til anden planlægning mv.

Regionplanen Lokalplanområdet er i landsplandirektivet: Regionplan 2005-2016 for Vestsjællands Amt, klassificeret som Byområde.

Regionplanens fastlægger en reservationszone for udvidelse af Holbæk-Kalundborg jernbane fra 1 spor til 2 spor. Reservatio-nen går 100 m ud på begge sider fra banens hovedspor, hvilket omfatter en del af lokalplanområdet - se Kortbilag 3.

Trafikstyrelsen har oplyst, at det i forbindelse med lokalplan-lægningen skal sikres, at der kan opnås dispensation fra den generelle reservationszone langs banen. Det må ske på bag-grund af en konkret vurdering af den pågældende strækning.

Ved Svebølle Station disponerer banen over et areal hvis mind-ste bredde ud for lokalplanområdet er fra 20 til 50 m, målt fra hovedsporets midte. Kalundborg Kommunalbestyrelse foreslår at reservationszonen begrænses som det ses af Kortbilag 3. Miljøcenter Roskilde vil under lokalplanforslagets offentligheds-periode blive anmodet om at tilkendegive, at man er sindet at meddele dispensation hertil, når lokalplanen er endelig vedta-get.

Kystnærhedszone Lokalplanområdet ligger ikke inden for Kystnærhedszonen. Kommuneplanen Størstedelen af lokalplanområdet ligger i Bjergsted Kommune-

plan 1997–2008 i rammeområde 1.E3, Industriområde.

Samtidig med lokalplanforslagets offentliggørelse fremlægges et kommuneplantillæg med forslag om:

- at den hidtidige afgrænsning af erhvervsområdet ændret, så boligenklaven tillægges det tilgrænsende boligkvarter, ram-meområde 1.B10, og

- at der opnås flere anvendelsesmuligheder i erhvervsområdet.

I forbindelse med den igangværende kommuneplanlægning overvejes det at pege på potentialet for udvikling på langt sigt ved at inddrage landzoneareal vest for lokalplanområdet. Lokal-planen tager højde for en trafikal sammenhæng med dette om-råde.

By og landzone Lokalplanområdet ligger i byzone.

Andre lokalplaner Nærværende Lokalplan nr. 519 vil afløse Lokalplan 1.14 samt Tillæg 1 til Lokalplan 1.14.

Servitutter Private byggeservitutter og andre tilstandsservitutter, der er

uforenelige med lokalplanen, fortrænges af planen. Naturbeskyttelse Jf. naturbeskyttelseslovens § 17 og kortoplysninger på miljømi-

nisteriets www.miljøportalen.dk ligger store dele af lokalplan-området inden for 150 m skovbyggelinie. De omfattede arealer er markeret på lokalplanens Kortbilag 3.

Museumsloven Ved påbegyndelse af bygge- og anlægsarbejder i lokalplanom-

rådet kan bygherre eller den, for hvis regning et jordarbejde udføres, i henhold til Museumslovens § 25 anmode det lokalt ansvarlige museum om tage stilling til, hvorvidt arbejdet vil be-

10

røre væsentlige fortidsminder. Museet skal herpå inden for en frist på 4 uger komme med en udtalelse, der eventuelt vil blive baseret på en arkæologisk forundersøgelse.

Det lokalt ansvarlige museum: Kalundborg og Omegns Museum,

Adelgade 23, 4400 Kalundborg (www.kalmus.dk). Har bygherre eller entreprenør ikke indhentet en sådan udtale-

lelse vil udgifter til standsning af arbejdet (i op til et år) og til arkæologiske undersøgelser påhvile bygherren.

Gældende regler og vejledninger kan med fordel søges på Kul-

turarvsstyrelsens hjemmeside www.kuas.dk. Landbrugspligt Ved udstykning skal landbrugspligten ophæves, hvor dette end-

nu ikke er gennemført. Forurening Der er ved Vestsjællands Amts kortlægning af ejendomme med

forurenet jord pr. 2006 registreret tre forurenede arealer i lo-kalplanområdet (tinglyst). Også et vejareal er markeret som forurenet. På Kortbilag 3 er arealerne markeret med foreløbige afgrænsninger.

Fra 1. januar 2008 betragtes al jord i byzone som udgangs-punkt at være forurenet. Hvis der skal ske jordflytninger fra en ejendom til en anden skal det anmeldes til kommunen, som kan kræve dokumentation for at jorden ikke er forurenet.

Grundvand Lokalplanen ligger i område med særlige grundvandsinteresser. Der må ikke lokaliseres grundvandstruende virksomheder i om-råder med særlige drikkevandsinteresser.

Særligt grundvandstruende virksomheder kan være affaldsbe-handlingsanlæg eller virksomheder, der har produktion, håndte-ring eller oplag af stoffer, der udgør en grundvandstrussel.

Hvorvidt der er tale om en grundvandstrussel vil afhænge af stoffernes egenskaber og de typer af foranstaltninger, der kan etableres for at imødegå en forurening. Der vil således skulle fo-retages en konkret vurdering af de enkelte produktioner og op-lag jf. Miljøbeskyttelsesloven.

Tekniske anlæg Vandforsyning

Området vandforsynes fra Svebølle Stationsbys Vandværk.

Værket har vandboringer på matr.nr. 2qx og 2qy, Avnsøgaard Hovedgård, Avnsø. Der skal 10 m fra skel til disse matrikler ta-ges særlige hensyn til at undgå forurenende aktiviteter.

Lokalplanen anviser en ændring af vejadgangen til vandværkets to parceller, så tilkørsel fremover, overvejende vil være ad de nye veje i erhvervsområdet.

Varmeforsyning

Lokalplanområdet forventes udlagt til kollektiv varmeforsyning (fjernvarme) ved efterfølgende gennemførelse af et projekt ef-ter varmeforsyningsloven. Hvis området eller dele heraf – jf. projektforslag til varmeforsyning – ikke udlægges til kollektiv varmeforsyning, vil området efterfølgende blive udtaget af for-syningsområdet og evt. tinglyst tilslutningspligt blive aflyst.

11

Der må etableres alternative energikilder som f.eks. brændeov-ne, solfangere og varmepumper.

Tele og antenne

Området vil blive forsynet med tidssvarende anlæg for opkob-ling af teleforbindelser, tv og internet.

El-forsyning

Lokalplanområdet er knyttet til SEAS-NVE elforsyning. Tilladelse fra andre myndigheder

Miljøcenter Roskilde har godkendt en reduktion af arealreserva-tionszone for udvidelse af jernbanen til 2 spor. Reduktionen af reservationszonen ses på Kortbilag 3.

Skov- og Naturstyrelsen skal have meddelt, at Styrelsen er sin-det at ophæve de skovbyggelinier, der berører lokalplanområ-det.

Om miljøvurdering

Lovkrav Efter Lov om miljøvurdering af planer og programmer er kom-munen forpligtet til at gennemføre en miljøvurdering, hvis en plan antages at kunne få væsentlig indvirkning på miljøet.

Miljøscreening Kalundborg Kommune har foretaget en screening for en afkla-ring af, om der skal gennemføres en egentlig miljøvurdering.

På baggrund af screeningen har Kommunalbestyrelsen beslut-tet, at en miljøvurdering ikke er nødvendig. Begrundelsen er:

at lokalplanen ikke giver mulighed for anlægsprojekter, der er omfattet af lovens bilag 3 og 4,

at lokalplanen ikke ses at påvirke et internationalt naturbe-skyttelsesområde, og

at det vurderes, at gennemførelse af planen ikke får væsent-lig indvirkning på miljøet.

Screening – indvirkning på miljøet

Planens hovedtræk Lokalplanen giver mulighed for at opføre erhvervsbebyggelse i 2 etager inden for en højdegrænse på 12 meter knyttet til be-stemmelser for bygningernes ydre fremtræden. Udbygning vil forøge trafikmængden og der kan for omgivelser-ne blive en forøget miljøbelastning vedrørende støj, lugt og luft. Virksomheder skal miljøgodkendes i henhold til miljøloven. Om-rådedisponeringen tager hensyn til, at der kan opnås rimelige afstande og skærmende anlæg i forhold til omgivelser.

Konklusion Lokalplanen anses at sikre en rimelig anvendelse af arealet. Med de krav virksomhederne skal respektere, vurderes nye virksomheder ikke at medføre en væsentlig miljøbelastning af omgivelserne. Konklusioner er derfor, at der ikke skal gennem-føres en egentlig miljøvurdering.

12

Lokalplanens bestemmelser Lokalplan 519 for Svebølle erhvervspark I henhold til Lov om planlægning (Lovbekendtgørelse nr. 813 af 21. juni 2007) fastlægges følgende bestemmelser for det i § 2 nævnte område. Til lokalplanbestemmelserne er knyttet kortbilagene 1, 2 og 3.

§ 1 Lokalplanens formål

1.1 Lokalplanens fastlægger retningslinier for områdets anvendelse, bebyggelse og friarealer. Der tilsigtes hermed:

- at opnå mulighed for udstykning af at areal til håndværker-grunde med bolig, at et stort areal tilgodeser forskellige er-hvervsformål (uden boliger), samt at et område med parcel-huse får status som boligområde,

- at områdedisponeringen skal sikre muligheder for varierede grundstørrelser og en optimal trafikafvikling,

- at opnå et tiltalende fremtræden af kvarterets bebyggelse så-vel i forhold til omgivelserne som internt,

- at udvikle området med en markant grøn karakter, der sikrer videreførelse og sammenhæng med de omgivende skove og bevoksninger og tilgodeser biologisk mangfoldighed,

- at retningslinier for bebyggelsens fastlægges under hensyn til gode dispositionsmuligheder for grundejerne med respekt for helheden og omgivelserne, og

- at der dannes en grundejerforening for en del af området.

§ 2 Området, opdeling og zonestatus

2.1 Lokalplanens område afgrænses, som det er vist på Kortbilag 1 og omfatter matr. nr. 7aø, 7aæ, 7ba, 7bb, 7bc, 7bh og 18g samt del af 7a, 13f, 18c og 18d alle Løgtved By, Viskinge, samt 2af, 2cu, 2di, 2dz, 2dæ, 2fi, 2ga, 2hd, 2hl, 2hu, 2hv, 2hx, 2hz, 2qv, 2qx, 2qy, 2rc, 2rd samt del af 7000b, alle Avnsøgaard Ho-vedgård, Avnsø, samt alle matrikler, udskilt i planområdet efter den 1.1.2008.

2.2 Planområdets delområder benævnes B, C1, C2, C3, D, F1, F2 og G knyttet til afgrænsninger, som det fremgår af Kortbilag 2.

2.3 Lokalplanområdet er byzone.

§ 3 Områdets anvendelse

3.1 Område B udlægges til boligformål med indhold af parcelhuse.

Der må i tilknytning til bolig drives virksomhed, som almindelig-vis må udøves i boligområder, under forudsætning af:

- at virksomheden drives som enkeltmandsfirma af en person om bebor den pågældende bolig/ejendom,

- at ejendommens karakter af beboelse ikke ændres,

- at virksomheden ikke er til ulempe for de andre beboere, og

13

- at virksomheden kun i mindre omfang medfører kørsel og par-kering.

3.2 Områderne C1, C2 og C3 udlægges generelt til erhvervsvirk-somheder i miljøklasse 1, 2 og 3 – se skema nederst på siden.

3.3 Område C1 skal anvendes til udstykning af mindre grunde til

håndværksvirksomheder og lignende.

Til hver virksomhed må der inden for det Kortbilag 2 skråskra-verede areal opføres en bolig for virksomhedens ejer eller leder.

Ret til sådan beboelse følge drift af virksomhed på ejendommen med mindst 100 m2 bygningsareal for virksomheden. Grunden må ikke anvendes udelukkende til beboelse.

3.4 Områderne C2 og C3 udlægges til erhvervsformål som indu-

stri, service, kontor og engrosvirksomhed, håndværk, lager og lignende. Kommunalbestyrelsen kan tillade andre former for virksomhed, herunder faciliteter til særlig sports- og fritidsudøvelse, hvis så-danne aktiviteter vurderes at kunne udøves uden konflikt med områdets hovedanvendelse.

Der må ikke opføres boliger i område C2 og C3.

3.5 Område D må indeholde virksomheder i miljøklasse 4 og evt. miljøklasse 5, herunder solvarmeanlæg, hvis virksomhedens aktivitet og konkrete beliggenhed vurderes at kunne forenes med de hensyn, der skal sikres i forhold til nærmeste boligom-råde – se skema herunder.

Oversigt om miljøklasser

Der arbejdes med 6 klasser hver med anbefalede afstande til boligområder:

Klasse 1 0 meter - forretninger, lib. erhverv, kontorer og småværksteder med butik. Klasse 2 20 meter - bogbinderier, elektronikværksteder og laboratorier. Klasse 3 50 meter - håndværksprægede virksomheder og visse servicevirksomheder. Klasse 4 100 meter - levnedsmiddelfabrikker og mindre overfladebehandlende virksom-heder, herunder autolakerer. Klasse 5 150 meter – maskin- og betonfabrikker, farve- og lakindustrivirksomheder. Klasse 6 300 meter - asfaltfabrikker, slagterier, større maskin- og betonvarefabrik samt jernstøberier.

Kilde: Håndbog om Miljø og Planlægning, Miljøministeriet, 2004.

Miljøklasserne bygger på Miljøstyrelsens klassifikation og gælder typisk for virksomhed i den pågældende branche. Den konkrete indpasning i miljøklasser skal ske efter en konkret vurdering af den enkelte virksomhed. Et mere detaljeret kendskab til virksomhedens miljøforhold kan begrunde en afvigelse fra den branchevise klassificering og fra den anbefalede afstand.

3.6 Område C3 og D må de enkelte virksomhed indrette detail-handel på op til 200 bruttoetagemeter, i tilknytning til produkti-onslokaler med salg af egne produkter. Desuden kan der være

14

tømmerhandel med op til 2600 bruttoetagemeter i alt under hensyn til omgivelserne, jf. området miljøklassificering.

3.7 Område F 1 og F2 udlægges til anlæg af opstuvningsbassiner for regnvandsafledning samt for tilplantning.

3.8 Område G udlægges som friareal (naturzone) med græs og småbevoksning. Arealet rummer to parceller med vandboringer som kan fort-sætte. Der må gennem hele området være en trædesti / smalt stispor.

§ 4 Udstykning og matrikulære forhold

Område B:

4.1 Matr.nr. 2ga, Avnsøgaard Hovedgård, Avnsø, må kun opdeles til to parcelhusgrunde. Herudover må der ikke udstykkes.

Område D og C-områderne:

4.2 Der må foretages grundopdelinger jf. de på Kortbilag 2 viste principper. De viste skel er vejledende, hvorved de endelig ejendomsopdeling i delområderne kan være anderledes.

4.3 Ved udstykning og matrikelreguleringer skal sikre en hensigts-mæssig grundstruktur, herunder at nye grunde har et rimeligt forhold mellem bredde og dybde.

4.4 Der må ikke udstykkes grunde under 2000 m2. Den mindste grundbredde må være 30 m.

4.5 Der må ændres i hidtidige vejudlæg samt foretages matrikulære reguleringer, som kommunalbestyrelsen finder hensigtsmæssigt i henhold til lokalplanens mål og principper.

4.6 Ved udstykning af matr. nr. 7aø, Løgtved By. Viskinge, skal skel fastlægges under hensyn til kloak og vandledningstracéer langs Gl. Skovvej og sikre øget vejbredde til anlæg af svingbaner mv. ved erhvervsparkens ny adgangsvej.

4.7 Område G skal udstykkes som en selvstændig matrikel om til-skødes grundejerforeningen jf. § 11.

§ 5 Vejareal og parkering

5.1 Der udlægges de på Kortbilag 2 markerede veje og stier. Det hindrer ikke anlæg af supplerende veje og stier.

KOMMENTAR: Forløbet af vej a-b-c-d er fastlagt under iagttagelse af, at en stor del af de eksisterende hovedkloakledninger ligger i vejareal.

5.2 Vej a–b-c-d–e-f udlægges overvejende med bredde mellem 12 og 15 m og med et vejprofil som ses på illustrationen i § 9.

5.3 Vej b-h udlægges overvejende med bredde på ca. 11 m for en videreførelse af tværprofilet af den eksisterende vej.

5.4 Vej e-g udlægges med en bredde på 13 m med et 5 m bredt plantebælte i vejarealet.

5.5 Strækning h-z skal ændres fra vej til sti (så bilfærdsel hindres).

5.6 Der udlægges over F-områderne areal til stierne d-h og p-e i bredde på ca. 5 m.

15

5.7 Overkørsler til grunde skal anlægges med asfalt, betonsten eller granitsten. Konkret udførelse skal godkendes af kommunen.

5.8 Der skal etableres parkeringsareal svarende til 1 plads per bo-ligenhed. Herudover skal der udlægges parkeringsareal til yder-ligere 1 plads på egen grund.

Ved erhvervsvirksomhed skal der udlægges parkeringsareal på egen grund svarende til mindst 1 plads per 100 m2 bruttoeta-geaeral .

5.9 Almindelig forekommende af- og pålæsning af varer og materia-ler skal også kunne foregå på egen grund.

5.10 På planområdets ejendomme må der ikke fast parkeres lastbiler og varevogne med totalvægt over 3.500 kg. Bestemmelsen gælder alene uden for vej, jf. § 2, nr. 26 i Færdselsloven.

§ 6 Tekniske anlæg, belysning og skilte

Tekniske anlæg

6.1 Eksisterende ledninger skal respekteres eller omlægges efter af-tale med ledningsejer.

6.2 Kabler og rør skal føres i jorden.

6.3 Udførelse af vejbelysning skal være på lysstandere med højde under 8 m.

6.4 I lokalplanområdet må der opføres de nødvendige anlæg til om-rådets forsyning - fx transformer.

Skilte

6.5 Virksomhedsskiltning skal før opsætning godkendes af kommu-nalbestyrelsen ud fra følgende grundlag:

Den enkelte virksomhed må på en pæn og rimelig måde marke-re sig med navn og/eller virksomhedens produkt. Anden skilt-ning, som f.eks. egentlige reklameskilte, skal undgås.

Skilt må opsættes orienteret mod områdets interne veje og skal som hovedregel placeres på facade med skiltets overkant maks. i en højde i flugt med tagkant eller maks. 6,0 m over terræn.

Skilte må ikke ved farver, størrelse og belysning virke domine-rende eller skæmmende i forhold til omgivelserne og bygning.

Der skal lægges vægt på udførelse i god design.

KOMMENTAR: Til kommunens godkendelse af skilte skal der foreligge en god illustration af skiltets udtryk, omfang og placering.

6.6 Der må ved indkørslen til området opsættes en fælles skilte-stander med virksomhedernes navne.

§ 7 Bebyggelsens omfang og placering

7.1 For område B gælder:

at bebyggelsesprocenten ikke må overstige 30,

at der må bygges i 1 og 1½ etage (udnyttet tagetage), og

at bygningshøjden må være op til 8,5 m og facadehøjden (gavle undtaget) op til 3,5 m.

16

7.2 For C-områderne gælder:

at bebyggelsesprocenten ikke må overstige 40,

at der må bygges i op til 2 etager,

at bygningshøjde må være op til 8,5 m og facadehøjde (gavle undtaget) højst 5,0 m, men at produktionsmæssige forhold kan begrunde tilladelse til større højde,

at rumfanget af bygningerne på en ejendom må ikke overstige 3 m3 pr. m2 grund, og

at byggelinier på Kortbilag 2 skal respekteres, hvorved de an-førte mål er mindste afstand fra skel til enhver form for bygning.

KOMMENTAR: I område C3 er særligt byggeafstandskrav på ejendomme med det på Kortbilag 2 markerede reservationsareal for jernbaneudvidelse. Se om denne problematik i redegørelsen!

7.3 For D-områderne gælder:

at bebyggelsesprocenten ikke må overstige 40,

at der må bygges i op til 2 etager,

at bygningshøjde må være op til 10,0 m og facader (gavle und-taget) højst 7,5 m, men at produktionsmæssige forhold kan be-grunde tilladelse til større højde,

at der indenfor nuværende matr. nr. 2rc kan tillades opført en varmeakkumuleringstank på op til 18 m og et flislager på op til 14 m,

at rumfanget af bygningerne på en ejendom må ikke overstige 3 m3 pr. m2 grund, og

at byggelinier på Kortbilag 2 skal respekteres, hvorved de an-førte mål er mindste afstand fra skel til enhver form for bygning.

7.4 For områderne F1, F2 og G gælder:

at der, inden for en maksimal bebyggelsesprocent på 25 og en makimal højde på 8,5 m, må opføres de nødvendige bygninger for funktionen af de tekniske anlæg.

§ 8 Bebyggelsens ydre fremtræden

8.1 Bygningsfacader og gavle skal fremstå i materialer med over-flade i nuancer inden for jordfarverne eller hvide, sort, sort/blå eller grå nuancer.

8.2 Til tage må anvendes materialer i sort, sort/blå, grå eller tradi-tionel teglrød (umbra) farve uden reflekterende overflade.

§ 9 Ubebyggede arealer, beplantning og hegn

For C-områderne og område D gælder:

9.1. Udbyggede arealer skal ved beplantning, befæstelse eller lig-nende gives et ordentligt udseende.

Oplag:

9.2. Udendørs oplag af materialer o.a. skal holdes i god orden. Om nødvendigt skal udendørs oplag afskærmes med fast, tæt hegn.

17

Terrænændringer og jordvolde:

9.3. Terrænændringer over 0,5 m skal godkendes af kommunen.

KOMMENTAR: Byggemyndigheden ser gerne at der foretages af-gravning/sænkning af det højest liggende terræn i område C2.

9.4. Der må, som led i afskærmning af område C2, anlægges en op til 4 m høj jordvold langs Frederiksberg (landevej), Gl. Skovvej og ejendommen matr.nr. 14c, Løgtved By, Viskinge.

Krav til beplantning mv.:

9.5. I vejrabatter skal der græstilsås og plantes træer under hensyn til anlæg af en gangsti i den ene rabat.

9.6. Plantebælter/plantezoner udlægges, som det ses på Kortbilag 2.

Langs Gl. Skovvej og Frederiksberg (landevej) skal der plantes efter en planteplan, der sikrer en harmonisk bevoksning med egnstypiske, løvfældende, blomstrende buske og træer. En principløsning for planteplan kan ses på Kortbilag 5.

På arealer med signaturen plantebælte på Kortbilag 2 skal der efter godkendt planteplan plantes med sigte på tæt og skær-mende bevoksning af buske og evt. træer i mindst 4 m bredde felter. En principløsning for planteplan kan ses på Kortbilag 4.

Plantezonerne fastlægges endeligt efter konkret skeldragning, men Kortbilag 2 på hvilken side af skel der skal plantes og her-med hvilken grundejer, der har pligt til at udføre og vedligehol-de beplantningen.

9.7 På erhvervsgrunde skal der langs vejskel tilplantes en 2,5 m bred zone, så der opnås en skærmende buskbevoksning.

Kommunen kan dispensere for dette krav, hvis grundareal mod vej skal være til præsentabel, kundeorienteret udstilling eller ønskes anlagt som grønt areal ind mod en præsentabel kontor- og/eller salgsbygning.

9.8 Om bassiner i område F1 og F2 skal friarealerne med terrænbe-arbejdning, græs og beplantning udføres, så der opnås et tilta-lende præg som en kvalitet i området.

Illustrations med snit i ny vej og del af de tilgrænsende grunde

18

Faste hegn i C-områderne og område D:

9.7 Hvis der er behov for fast hegn mod vej eller nabogrund skal hegnstype, farve og placering godkendes af kommunen inden opsætning. Der kan normalt, altid godkendes galvaniseret tråd-nethegn med højde op til 2,0 m.

Faste hegn må ikke stå nærmere end 2,5 m fra vejskel.

§ 10 Forudsætninger for ibrugtagen

10.1. Ibrugtagen af ny bebyggelse forudsætter:

At bebyggelsen har opfyldt forpligtigelserne med hensyn til den på ejendommen evt. hvilende tilslutningspligt til den kollektive varmeforsyning, jf. varmeforsyningslovens bestemmelser, og efter Kalundborg Kommunes anvisninger. Alternativt skal det kunne dokumenteres, at bebyggelsen på op-førelsestidspunktet opfylder de gældende klasseficeringskrav til lavenergibygninger i Bygningsreglementet.

At vejareal til delområdet er etableret efter lokalplanens krav i § 5.

At friarealerne på den enkelte ejendom er anlagt og beplantet efter lokalplanens krav i § 9.

KOMMENTAR: Ved behov for ibrugtagen i sommerperioden kan be-plantning aftales udskudt til den førstkommende plantesæson.

§ 11 Grundejerforening

For ejendomme i C og D områder:

11.1. Der skal dannes en grundejerforening, når kommunen forlanger det.

11.2. Som udgangspunkt er der medlemspligt for alle grundejere i områderne C1, C2 og C3 samt område D.

KOMMENTAR: Pligt til deltagelse i grundejerforeningen i denne lokal-plan overføres fra Lokalplan nr. 1.14 fra 9.5.2000. Ejere af ejendomme udstykket og taget i anvendelse til nye formål før den 9.5.2000 kan ik-ke pålægges at deltage i grundejerforeningen.

11.3. Grundejerforeningen skal tage sig af fælles anliggender.

11.4. Grundejerforeningen skal tage skøde på fællesarealer (Se § 4.7)

11.5. Grundejerforeningen skal vedligeholde fællesarealer.

11.6. Grundejerforeningens vedtægter og ændringer heri skal god-kendes af kommunalbestyrelsen.

§ 12 Aflysning af lokalplaner

12.1 I forbindelse med tinglysning af nærværende lokalplan skal der foretages aflysning af Lokalplan 1.14 (vedtaget 9.12.1999) samt Tillæg 1 til Lokalplan 1.14 (vedtaget 7.11.2006).

§ 13 Tilladelse fra anden myndighed

Bygge og anlægsarbejder inden for reservationszone for bane-udvidelse forudsætter godkendelse fra Miljøministeriets Miljø-

19

center Roskilde indtil Kalundborg Kommune har overtaget den fulde myndighedskompetance.

§ 14 Retsvirkninger

14.1 Lokalplanens retsvirkninger er fastlagt i Lov om planlægning.

Efter lokalplanens endelig vedtagelse og offentlig bekendtgørel-se herom må ejendomme omfattet af planen kun udstykkes, bebygges og i øvrigt anvendes i overensstemmelse med planens bestemmelser.

Eksisterende lovlige anvendelse af en ejendom kan fortsætte som hidtil.

Lokalplanen medfører ikke i sig selv krav om etablering af de anlæg m.v., der er indeholdt i planen.

Kommunalbestyrelsen kan dispensere til mindre væsentlige lempelser af lokalplanens bestemmelser under forudsætning af, at det tilladte ikke er i strid med principperne i planen.

Lov om planlægning (§ 47) giver mulighed for ekspropriation af private ejendomme eller rettigheder over ejendomme, når eks-propriationen vil være af væsentlig betydning for virkeliggørel-sen af lokalplanen.

Privatretlige servitutter og øvrige tilstandsservitutter, der måtte være uforenelige med lokalplanens bestemmelser, fortrænges af lokalplanen, når kommunalbestyrelsen har foretaget offentlig bekendtgørelse om lokalplanens endelige vedtagelse.

21

TILLÆG NR. 22 til Bjergsted Kommuneplan 1997-2008

Redegørelse

Indtil ny Kalundborg Kommune har fået en samlet kommune-plan gælder Bjergsted Kommuneplan 1997-2008 som overord-net udgangspunkt for lokalplanlægning.

Med dette tillæg ændres i Bjergsted kommuneplans afgrænsning af to rammeområder i Svebølle. Det fremgår af KORT A med Nuværende afgrænsning af område 1.E3 og område 1.B10 og KORT B med Ny afgrænsning af område 1.E3 og område 1.B10.

For et område ændres rammebestemmelserne som beskrevet under ÆNDRINGER I. Det medfører, at en lille boligenklave fremover vil være planlægningsmæssigt samhørende med de øvrige boliger langs Frederiksberg.

For areal som forbliver område 1.E3 ændres rammebestemmel-serne som beskrevet under ÆNDRINGER II. Det tilgodeser mu-lighed for en større bredde i virksomhedstyper i området. ÆNDRINGER I

For det areal af område 1.E3, som overføres til område 1.B10, er de nugældende rammebestemmelser følgende:

1.E3 – Industriområde

Lokalplaner, der træffer bestemmelser for området skal sikre:

a. at områdets anvendelse fastlægges til industri og større værkstedsvirksomheder,

b. at der på de enkelte ejendomme kan opføres bygninger, hvis samlede rumfang højst udgør 3 m3 pr. m2 grundareal,

c. at det bebyggede areal maksimalt udgør 40 % af det samle-de grundareal,

d. at ingen bebyggelse overstiger en højde på 12 m, bortset fra produktionsmæssige nødvendige bygninger og anlæg som siloer o. lign., der vil kunne tillades opført i større højde, og

e. at området friholdes for virksomheder af stærkt miljøbela-stende karakter.

For område 1.B10 gælder flg. rammebestemmelser, som fremover også vil gælde for det overførte område:

1.B10 – Eksisterende boligområde

Lokalplaner, der træffer bestemmelser for området skal sikre:

a. At området anvendelse fastlægges til boligformål samt en-kelte erhvervsvirksomheder af typen autoservice, værk-stedsvirksomhed o. lign., som kan indpasses uden væsentli-ge genevirkninger for omgivelserne.

b. At der ved bebyggelse af et ubebygget areal ikke åbnes mu-lighed for at bebyggelsesprocenten for hver enkelt ejendom overstiger 25.

22

ÆNDRING II

For det nuværende område 1.E3 gælder følgende ramme-bestemmelser:

1.E3 – Industriområde

Lokalplaner, der træffer bestemmelser for området skal sikre:

a. at områdets anvendelse fastlægges til industri og større værkstedsvirksomheder,

b. at der på de enkelte ejendomme kan opføres bygninger, hvis samlede rumfang højst udgør 3 m3 pr. m2 grundareal,

c. at det bebyggede areal maksimalt udgør 40% af det samle-de grundareal,

d. at ingen bebyggelse overstiger en højde på 12 m, bortset fra produktionsmæssige nødvendige bygninger og anlæg som siloer o. lign., der vil kunne tillades opført i større højde, og

e. at området friholdes for virksomheder af stærkt miljøbela-stende karakter.

Rammebestemmelserne for det fremtidige område 1.E3:

1.E3 – Erhvervsområde

Lokalplaner, der træffer bestemmelser for området skal sikre:

a. at områdets anvendelse fastlægges til erhvervsformål så som industri, lager-, og værkstedsvirksomhed med service og salg knyttet til pågældende virksomhed, samt anden virk-somhed, som kommunalbestyrelsens finder egnet i området, dog ikke egentlige butikker udover tømmerhandel (plads-krævende varegruppe) på op til 2600 bruttoetagemeter,

b. at der i en del af området kan tillades beboelse tilknyttet er-hvervsvirksomhed,

c. at området friholdes for virksomheder af stærkt miljøbela-stende karakter,

d. at der på de enkelte ejendomme kan opføres bygninger, hvis samlede rumfang højst udgør 3 m3 pr. m2 grundareal,

e. at det bebyggede areal maksimalt udgør 40 % af det samle-de grundareal,

f. at bebyggelse ikke opføres højere end 12 m bortset fra pro-duktionsmæssige nødvendige bygninger og anlæg som siloer og lignende, der vil kunne tillades opført i større højde, og

g. at området får en grøn karakter, herunder med skærmende bevoksning mod omgivelserne.