Lokal undervisningsplan - sosuoj.dk · Skolens bygninger ligger centralt og naturskønt med nem...
Transcript of Lokal undervisningsplan - sosuoj.dk · Skolens bygninger ligger centralt og naturskønt med nem...
LUP S o c i a l - o g S u n d h e d s s k o l e n i S i l k e b o r g
Lokal undervisningsplan Social- og sundhedsuddannelserne
Trin 1 og Trin 2
September 2014
Side 2 af 72
Indholdsfortegnelse
1. Generelt om Social- og Sundhedsskolen i Silkeborg 6 1.1 Praktiske oplysninger om Social og Sundhedsskolen i Silkeborg 8
Skolens organisering 8 Medarbejderkompetencer 9 Skolens udbud af uddannelser 9 Elever med dansk som andetsprog 10 Fastholdelse og øget gennemførsel 11
1.2 Skolens pædagogiske og didaktiske grundlag 13 Teoretisk faglighed 13 Forpligtende fællesskab 13 Didaktik 13 Mod og engagement: ”Vi siger ja, førend vi siger nej” 14 En international vinkel 14 Trivsel 15 Dogmer for undervisningen 15
1.3 Overordnede bestemmelser om kompetencevurdering og godskrivninger 16 Den personlige uddannelsesplan 16 Uddannelsesbog 17 Godskrivning 17 Godskrivning for fag 18 Grundfag på niveau F 18 Grundfag på niveau E, D og C 18 Overførsel af karakterer til beviser på grundlag af godskrivning 19
1.4 Den overordnede bedømmelsesplan 20 Bedømmelse 20 Løbende bedømmelse (formativ) 20 Afsluttende bedømmelse (summativ) 20 Skolevejledning 21 Afsluttende bedømmelse 21 Praktikerklæring for hovedforløbene 22 Afsluttende praktikerklæring for hovedforløbene 22 Grundforløbsbevis 23 Erklæring om deltagelse i undervisning på grundforløbet 24 Skolebevis for hovedforløb 24 Uddannelsesbevis for hovedforløbene til social- og sundhedsuddannelsen trin 1 og 2 og den pædagogiske assistentuddannelse 24
1.5 Generelle prøvebestemmelser 25 Prøver 25 Udtrækning af fag 25 Omprøve 26 Sygeprøve 26 Prøveformer 26 Lodtrækning 26 Prøveafholdelse 27 Prøver afholdes på dansk 27 Prøver på særlige vilkår 28 Bortvisning fra prøve 28 Censur 29 Inhabilitet 30 Særlig censur 31 Bedømmelse ved prøver 31
Side 3 af 72
Hvis skolen selv er årsag til fejl og mangler ved en prøve 32 Eksamensprodukter 32 Prøver afholdt på anden lokalitet 32
1.6 Klager 33 Ad 1 Klager over pædagogiske anliggender 33 Ad 2 Klager over afgørelser truffet af skolen 33 Ad 3 Klager over prøver 34
2. Generelt om social og sundhedsuddannelserne 36 2.1 SOSU uddannelsen 36
Uddannelsens opbygning: 36 2.2 Praktiske oplysninger 37 2.3 Undervisning på hovedforløbene 38
Kompetencemålene for hovedforløbet på SOSU uddannelsen 39 2. 4. Pædagogiske og didaktiske overvejelser 40 2.5 Praktikuddannelsen 41
Praktik i udlandet 42 2.5.1 Mål for praktikken 42
2.6 Regler for optagelse på social og sundhedsuddannelserne 44 Optagelse på uddannelsen Trin 1 44 Optagelse på uddannelsen Trin 2 44 Afkortet praktikuddannelse: 45
2.7 Bedømmelsesplan og prøvebestemmelser 45 Løbende evalueringer 45 Skolevejledninger 45 Standpunktsbedømmelse 45 Praktikerklæringer 46 Afsluttende prøve 46
2.8 Generelle prøvebestemmelser for hoveduddannelserne 47 Prøver 47 Principper for indstilling til prøve i område- eller grundfag 47 Principper for indstilling til den afsluttende prøve 47 Eksamensregler 48 Rammer for prøverne 48
2.9. Overgangsordninger 52
3. Lokal undervisningsplan – Social- og sundhedsuddannelsen trin 1 54 Modul 1 – skoleperiode 1 54 Modul 2 - skoleperiode 2 54 Modul 3 – skoleperiode 3 54
Læringselementer i skoleperiode 1 55 Introduktion 55 Social og sundhedssektoren 55 Pleje og dokumentation 55 Førstehjælp 56 Psykologi og dokumentation 56 Rehabilitering og social- og sundhedsfaglig indsats 56 Arbejdsmiljø og ergonomi 56 Dansk 56 Naturfag 56 Engelsk 57 Valgfag 57 Fag i stedet for dansk – ældrepædagogik 57 Fag i stedet for engelsk – konflikthåndtering 57 Flerfaglig opgave 57
Side 4 af 72
Tværfaglig caseopgave 57 Læringsmiljø 58 Evaluering 58
Læringselementer i skoleperiode 2 58 Social og sundhedssektoren 58 Pleje og dokumentation 58 Psykologi og kommunikation 59 Rehabilitering og social og sundhedsfaglig indsats 59 Dansk 59 Naturfag 59 Engelsk 59 Kulturmødet i stedet for dansk 60 Socialpædagogik i stedet for engelsk 60 Tværfaglig caseopgave 60 Læringsmiljø 60 Evaluering 60
Læringselementer i skoleperiode 3 61 Brandbekæmpelse 61 Afsluttende prøve 61 Læringsmiljø 61 Evaluering 61
4. Lokal undervisningsplan – Social- og sundhedsuddannelsen trin 2 62 Læringsaktivitet: Somatik - Skoleperiode 1 - 16 uger 62 Læringselementer 62
Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 62 Somatisk sygdomslære og farmakologi 63 Sygepleje 63 Forebyggelse og rehabilitering 63 Sundhedspædagogik og kommunikation 64 Dansk 64 Naturfag 64 Engelsk 64 Andet fag end engelsk: Den opererede borger/patient 65 Andet fag end dansk: Innovation (gælder elever der har godskrivning for dansk) 65 Valgfag 65 Læringsmiljø 65 Evaluering 65
Læringsaktivitet: Psykiatri - Skoleperiode 2 -7 uger 66 Læringselementer 66
Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 66 Psykiatrisk sygdomslære og farmakologi 66 Sygepleje 67 Forebyggelse og rehabilitering 67 Sundhedspædagogik og kommunikation 67 Dansk 67 Andet fag end dansk: Innovation (gælder elever der har godskrivning for dansk) 67 Naturfag 67 Velfærdsteknologi 2 68 Ledelse og organisation 68 Læringsmiljø 68 Evaluering 68
Læringsaktivitet: Det primærkommunale område - Skoleperiode 3- 5 uger 69 Læringselementer 69
Side 5 af 72
Koordinering, kvalitetssikring og kommunikation 69 Psykiatrisk sygdomslære og farmakologi 70 Somatisk sygdomslære og farmakologi 70 Sygepleje 70 Sundhedspædagogik og kommunikation 70 Forebyggelse og rehabilitering 70 Palliation 2 71 Rehabilitering 2 71 Dansk 71 Naturfag 71 Læringsmiljø 71 Evaluering 71
Læringsaktivitet: Afslutning af uddannelsen – skoleperiode 4 - 4 uger 72 Læringselementer 72
Fællestimer 72
Side 6 af 72
1. Generelt om Social- og Sundhedsskolen i Silkeborg
Indledning
Den lokale undervisningsplan (LUP) beskriver uddannelsesmulighederne på Social- og
Sundhedsskolen i Silkeborg for den erhvervsfaglige fællesindgang ”Sundhed, omsorg og
pædagogik”.
Formålet med den lokale undervisningsplan er at omsætte de overordnede
lovgivningsmæssige rammer for uddannelsen til lokale forhold, skabe et overblik og
informere om uddannelsens indhold, struktur og pædagogiske og didaktiske grundlag.
Skolen har et lokalt uddannelsesudvalg (LUU) med en paritetisk sammensætning jf.
erhvervsskoleloven. Udvalget består af repræsentanter fra arbejdsgiver, arbejdstager og
skolens undervisere og elever. Det lokale uddannelsesudvalgs opgaver er at rådgive skolen i
uddannelsesspørgsmål og at medvirke til udarbejdelsen af LUP.
LUP er et fælles arbejdsredskab for elever, undervisere, praktiksteder, ledelse og lokale
uddannelsesudvalg. Den lokale undervisningsplan er opbygget i 3 afsnit:
1. Generel information om skolen 2. Generel information om uddannelserne 3. Elevrettet beskrivelse af de udbudte læringsaktiviteter
LUP for uddannelserne på Social- og Sundhedsskolen i Silkeborg er udarbejdet med
henvisning til følgende love, bekendtgørelser og vejledninger:
Lov om erhvervsuddannelser, LBK nr.171 af 2/03/2011. https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=135656
Bekendtgørelsen om erhvervsuddannelser BEK nr.1514 af 15/12/2010 https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=134929
Bekendtgørelse om uddannelserne i den erhvervsfaglige fællesindgang sundhed, omsorg og pædagogik, BEK nr.816 af 20/07/2012. https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=142890
Uddannelsesordning for Social- og sundhedsuddannelsen af 2. oktober 2012 http://www.passinfo.dk/PASS-for-professionelle/Lovstof/Uddannelsesordninger
Uddannelsesordning for uddannelsen til pædagogisk assistent af 1. juli 2011 http://www.passinfo.dk/PASS-for-professionelle/Lovstof/Uddannelsesordninger
Bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser. BEK nr.863 af 16/08/2011 https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=143156
Bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse. BEK nr.262 af 20/03/2007 https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=25308
Bekendtgørelse om grundfag og centralt udarbejdede valgfag i erhvervsuddannelserne, BEK nr.1272 af 16/11/2010 https://www.retsinformation.dk/forms/R0710.aspx?id=132935
Vejledning om registrering af godskrivning (merit) i grundfag i erhvervsuddannelserne (Januar 2011) http://www.uvm.dk/Uddannelser-og-dagtilbud/Erhvervsuddannelser/Adgang-og-eksamen-paa-erhvervsuddannelser/~/media/UVM/Filer/Udd/Erhverv/PDF11/110127_vejl_godskrivning_eud.ashx
Bekendtgørelse om merit nr. 539 af 19/06/96 (§1, § 2, § 3, § 4 og § 5). https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=81760
Side 7 af 72
Notat om de forvaltningsretslige inhabilitetsregler i forhold til karaktergivning http://www.uvm.dk/Uddannelser-og-dagtilbud/Gymnasiale-uddannelser/~/media/UVM/Filer/Udd/Gym/PDF08/Eksamen/080924_notat_inhabilitet.ashx
Bekendtgørelse om specialpædagogisk støtte under erhvervsuddannelse BEK nr 1030 af 15/12/1993 https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=73873
PASS http://www.passinfo.dk/PASS-for-professionelle/
Side 8 af 72
1.1 Praktiske oplysninger om Social og Sundhedsskolen i Silkeborg
Skolens aktiviteter er fordelt på skolen i Silkeborg og en afdeling i Skanderborg. Skolen har
følgende adresser:
Social- og Sundhedsskolen i Silkeborg
Høgevej 4, 8600 Silkeborg
Tlf.: 86 80 47 55
Social- og Sundhedsskolen i Silkeborg
(Skanderborg-Odder Uddannelsescenter)
Højvangens Torv 2, 8660 Skanderborg
Tlf.: 86 80 47 55
www.sosusilkeborg.dk
Skolen samarbejder med Favrskov, Silkeborg og Skanderborg kommuner, Hospitalsenheden
Viborg/Silkeborg i Region Midt, som er arbejdsgivere og ansættende myndighed for de
elever, der går på hovedforløb på skolen.
Social- og Sundhedsskolen i Silkeborg er beliggende i centrum af Region Midt og har ca. 75
ansatte og ca. 500 årselever. Skolens bygninger ligger centralt og naturskønt med nem adgang
til offentlige transportmidler, natur og alternative udfoldelses- og læringsmuligheder.
Skolens bygninger i Silkeborg er fra 1960erne og i god stand. Det gode skolemiljø prioriteres
højt, og der foretages løbende renovering og ombygning af skolens lokaler. Skolen er
indrettet, så der er plads til både unge og voksne elever, og der lægges vægt på, at
indretningen skaber inspirerende og fleksible rammer for læring.
Social- og Sundhedsskolens afdeling i Skanderborg på Skanderborg-Odder
Uddannelsescenter indgår i et moderne campusmiljø sammen med flere andre
ungdomsuddannelser. Eleverne på afdelingen i Skanderborg har mulighed for at være en del
af et ungdomsmiljø, og har samtidig mulighed for at opleve det uddannelsesmæssige
fællesskab som social- og sundhedsskolen tilbyder, idet Social- og Sundhedsskolens lokaler
ligger i tilknytning til hinanden og fremstår som en enhed på skolen.
Skolens organisering Skolen er en selvejende institution med egen bestyrelse. Skolens øverste ledelse består af en
direktør, en vicedirektør, en uddannelseschef og en administrationschef.
Skolen finansieres via et taxametersystem. Finansieringen er reguleret af statens takster og
antallet af elever, der indskrevet og gennemfører uddannelse på skolen.
Skolens er opdelt i 4 uddannelsesafdelinger, hvoraf 3 afdelinger varetager undervisning af
skolens ordinære uddannelser. Den 4. afdeling er en afdeling for kursus og efteruddannelse.
Der er en afdelingsleder for hver af de 3 afdelinger for de ordinære uddannelser.
Skolen har et velfungerende elevråd med repræsentanter for alle uddannelser. Elevrådet
mødes hver måned.
Undervisere på skolen i Silkeborg er organiseret i teams, der varetager undervisningen for 1-2
uddannelser. Afdelingen i Skanderborg består af et team af undervisere, som underviser på 1-
3 uddannelser.
Side 9 af 72
Medarbejderkompetencer Skolens undervisere er fagprofessionelle med en mellemlang eller lang videregående
uddannelse fra forskellige fagområder, bl.a. social- og sundhedsområdet og det pædagogiske
område.
På Social- og Sundhedsskolen i Silkeborg prioriteres kompetenceudvikling og de
erhvervspædagogiske kompetencer meget højt, og alle undervisere har eller er i gang med en
erhvervspædagogisk diplomuddannelse eller har tilsvarende erhvervspædagogiske
kompetencer. En del undervisere har, eller er i gang med, en masteruddannelse inden for et
fagligt eller pædagogisk relevant område.
Skolens uddannelsesvejledning, der indgår i skolens fastholdelsesarbejde, varetages af 3
vejledere, som alle har gennemført diplomuddannelsen i uddannelses- og erhvervsvejledning,
eller har dokumenteret et tilsvarende vejledningsfagligt kompetenceniveau ved en
realkompetencevurdering.
Herudover har en af Social- og sundhedsskolens medarbejdere en erhvervs-Ph.d.-projekt med emnet
”Innovativt skole-praktiksamarbejde i social- og sundhedsuddannelserne”.
Skolens 3 elevsupervisorer har efteruddannelse inden for kognitiv terapi, coaching og
psykologi, og de modtager løbende supervision af praktiserende psykologer.
Skolens bibliotekar, praktikkoordinator, it-medarbejder og PiU-koordinator følger løbende
udviklingen inden for deres fag- og ansvarsområder og deltager i relevante kurser og netværk.
Medarbejdere fra alle skolens afdelinger og funktioner har deltaget i tværfaglige, interne
kurser om bl.a. girafsprog og innovation.
Skolens øverste ledelse har alle masteruddannelse inden for ledelse eller administration, og
den pædagogiske ledelse har relevant pædagogisk uddannelse og videreuddannelse inden for
pædagogisk ledelse.
Skolens udbud af uddannelser Skolen udbyder følgende uddannelser indenfor den erhvervsfaglige fællesindgang sundhed,
omsorg og pædagogik:
Grundforløb (GF)
Social- og sundhedshjælperuddannelsen (SOSU trin 1)
Social- og sundhedsassistentuddannelsen (specialet, SOSU trin 2)
Pædagogisk assistentuddannelsen (specialet, PAU)
Grundforløbet er et tilbud til alle, der har opfyldt undervisningspligten, og som ønsker at
påbegynde et hovedforløb som social- og sundhedsassistent (trin1 eller 2) eller pædagogisk
assistent.
Ud over det ordinære grundforløb på 20 uger tilbydes et antal grundforløbspakker, som er
tilpasset grundforløbets forskellige målgrupper, og som har forskellig varighed, dog
maksimalt 60 uger.
Tilmelding til grundforløbet sker via www.optagelse.dk eller ved at sende en ansøgning til
skolen.
Adgang i umiddelbar forlængelse af 9. eller 10. klasse forudsætter dog, at eleven er
uddannelsesparat, dvs. har de faglige, personlige og sociale forudsætninger, der er
nødvendige for at gennemføre en erhvervsuddannelse.
For at påbegynde et hovedforløb som social- og sundhedsassistent (trin1 eller 2) eller
hovedforløb som pædagogisk assistent skal grundforløbselever ansøge om at blive optaget på
skolen. Social- og sundhedsuddannelsen og den pædagogiske assistentuddannelse er
dimensionerede. Det betyder, at regionsrådet og kommunalbestyrelserne i en region skal stille
praktikpladser til rådighed for de institutioner, der er godkendt til at udbyde social- og
Side 10 af 72
sundhedsuddannelsen og/eller den pædagogiske assistentuddannelse i regionen.
Undervisnings Ministeriet melder én gang årligt en institutionsfordelt dimensionering ud til
skolerne. Regioner og kommuner aftaler indbyrdes, hvordan dimensioneringen fordeles
mellem dem. Denne fordeling offentliggøres på de Regionale Kontakt Råds (KKR's)
hjemmesider.
Private virksomheder, der har indgået en udliciteringsaftale om at varetage pleje- og
omsorgsopgaver for en kommune, kan også have en aftale vedr. uddannelse af social- og
sundhedselever.
På Social- og Sundhedsskolen i Silkeborg optages der årligt ca. 190 social- og
sundhedshjælperelever (trin 1), ca. 90 social- og sundhedsassistentelever (trin 2) og ca. 50
pædagogisk assistentelever. Hovedforløbene veksler mellem skole- og praktikperioder.
Undervisningen skal tage hensyn til den enkelte elevs faglige og personlige forudsætninger
for at lære. I løbet af et uddannelsesforløb skal eleven møde forskellige undervisnings- og
arbejdsformer, der fremmer lysten og evnen til fortsat læring i et livslangt perspektiv.
Skoleundervisningen gennemføres for den enkelte elev som fuldtidsundervisning, og elevens
arbejde skal være af et omfang svarende til arbejdstiden (37 timer) for en fuldtidsbeskæftiget
på arbejdsmarkedet.
Elever, der optages på et hovedforløb indgår en uddannelsesaftale med en kommune eller
Region Midt, og eleven er dermed sikret en praktikplads og modtager elevløn.
Ansøgning om optag til hovedforløb skal sendes til skolen.
Social- og Sundhedsuddannelsen består af 2 trin og varer 2 år og 10 måneder.
Trin 1: Social- og sundhedshjælper uddannelsen, som varer 1 år og 2 måneder
Trin 2: Social- og Sundhedsassistent uddannelsen, som varer 1 år og 8 måneder
Pædagogisk assistent uddannelsen varer 2 år og 3 måneder.
Læs mere om uddannelserne på: http://www.passinfo.dk/PASS-for-professionelle/For-udvalg/uddannelserne
Elever med dansk som andetsprog Alle ansøgere med dansk som andetsprog indkaldes før optagelse til samtale og
kompetencevurdering. Det er nødvendigt med en opholdstilladelse og tilstrækkelige
danskkundskaber for at kunne påbegynde uddannelse. For udenlandske statsborgere gælder
særlige bestemmelser om opholds- og arbejdstilladelse i forhold til at søge optagelse på
hovedforløbene.
Skolen indgår i et tæt samarbejde med Sprogcenter Midt og Jobcenter om vejledning og optag
af ansøgere og elever med dansk som andetsprog.
For at blive optaget på grundforløbet kræves det, at eleven har gennemført alle moduler på
Danskprøve 2. Ansøgere med dansk som andetsprog indkaldes før optagelse til samtale med
uddannelsesvejleder, læsevejleder og kontaktlærer. Såfremt ansøgeren ikke har gennemført
alle moduler på Danskprøve 2 vurderer skolens uddannelsesvejleder, læsevejleder og
kontaktlærer om eleven har realkompetencer svarende til danskprøve 2, i så fald kan skolen
vurdere, at eleven har de nødvendige forudsætninger for at kunne påbegynde grundforløbet.
For at blive optaget på hovedforløbet kræves det, at eleven har gennemført alle moduler på
Danskprøve 2 eller 3 og har mindst 6 måneders erhvervserfaring. Ansøgere med dansk som
andetsprog indkaldes før optag til samtale med uddannelsesvejleder og læsevejleder. Såfremt
ansøgeren ikke har gennemført alle moduler på Danskprøve 2 eller 3 vurderer skolens
Side 11 af 72
uddannelsesvejleder og læsevejleder om eleven har realkompetencer svarende til danskprøve
2 eller 3, i så fald kan skolen vurdere, at eleven har de nødvendige forudsætninger for at
kunne påbegynde hovedforløbet.
Fastholdelse og øget gennemførsel Skolen udarbejder hvert år en handleplan for øget gennemførsel. Det er skolens ledelse, der i
samarbejde med ansatte i centrale funktioner og undervisere beskriver, hvilke indsatsområder
der skal arbejdes med det kommende år. Skolens handleplan for øget gennemførsel kan ses på
skolens hjemmeside. http://www.sosusilkeborg.dk/om-sosu-silkeborg/strategi-og-handleplan.html
Skolens fastholdelsesarbejde varetages af alle medarbejdere, men uddannelsesvejledere,
kontaktlærere, elevsupervisorer, læsevejledere, fastholdelseskoordinatorer og social
koordinator har fastholdelsesarbejdet som deres primære opgave. Fastholdelsesarbejdet sker i
samarbejde med relevante interne og eksterne aktører, og i tæt samarbejde med ansættende
myndighed, ledelse og administration.
Skolen stiller kontaktlærere til rådighed for alle elever, og skolen tilbyder social, personlig
eller psykologisk rådgivning til de elever, der har behov for det. Skolen har et korps af
frivillige, ulønnede mentorer, som er til rådighed for de elever, der har behov for støtte og
vejledning fra erfarne og ressourcestærke kontaktpersoner for at kunne gennemføre et
påbegyndt uddannelsesforløb.
Til elever, der har behov for styrkede læsekompetencer for at kunne gennemføre et påbegyndt
uddannelsesforløb, tilbyder skolen støtte og vejledning til faglig læsning. Skolen fastsætter
rammer for denne læsevejledning i skolens handleplan for læsevejledning, der kan ses på
skolens hjemmeside. http://www.sosusilkeborg.dk/om-sosu-silkeborg/strategi-og-handleplan.html
Skolen ønsker at give eleverne den optimale faglige og personlige støtte og opmærksomhed,
og skolen ønsker at have et varieret tilbud af støttemuligheder, som kan bidrage til, at så
mange elever som muligt gennemfører uddannelsen.
Følgende tiltag (i uprioriteret rækkefølge) og funktioner udgør skolens fastholdelsesarbejde:
Kontaktlærerordning
Praktikkoordinering og praktikbesøg
Uddannelsesvejledning
Elevsupervision
Psykologbistand
Mentorstøtte
Lektiehjælp
Gratis morgenmad (kun GF)
Gratis studietur (kun GF)
Sociale arrangementer og social koordinator
Garantiskolesamarbejdet
Læsevejledning
Skolen har 3 uddannelsesvejledere, som tilbyder vejledning før og under uddannelsen.
I samarbejde med UU, Jobcenter eller uddannelsesansvarlige fra kommuner og region optager
uddannelsesvejlederne skolens elever og udarbejder en personlig uddannelsesplan. Vejlederne
rådgiver mht. godskrivning og ændring af uddannelsesplanen.
Skolens uddannelsesvejledere har et tæt samarbejde med UU, Produktionsskolen i Hørning og
Silkeborg Produktionshøjskole om fastholdelse af frafaldstruede unge. Som en del af
fastholdelsesarbejdet indgås aftaler om at tage dele af en grundforløbspakke på en
produktionsskole.
Side 12 af 72
De 3 vejledningsfunktioner fordeler sig således:
En vejleder for GF og PAU i Silkeborg
En vejleder for GF med dansk som andetsprog og SOSU trin 1 og 2 i Silkeborg
En vejleder for GF, PAU og SOSU trin 1 i Skanderborg
Skolen har 3 elevsupervisorer, som tilbyder samtaler om vanskelige forhold eller personlige
emner eller hvis der er behov for hjælp til at kontakte kommune, sagsbehandler, læge,
psykolog eller andre instanser. Elevsupervisoren kan i særlige tilfælde henvise til samtaler
med en psykolog.
De 3 supervisionsfunktioner fordeler sig således:
En elevsupervisor for GF og PAU i Silkeborg
En elevsupervisor for SOSU trin 1 og 2 i Silkeborg (mentoransvarlig)
En elevsupervisor for GF, PAU, SOSU trin 1 i Skanderborg (mentoransvarlig)
Skolen tilbyder mentorer til elever, der har brug for personlig sparring og kontakt.
Mentorerne er frivillige og ulønnede, og er ikke ansat på skolen. Kontakt til en mentor
formidles af elevsupervisorerne. Der er 2 af elevsupervisorerne, der har til opgave at
rekruttere og uddanne mentorer og holde løbende kontakt med disse.
Skolen har 4 læsevejledere, som støtter elever med læse- eller skrivevanskeligheder. Der
mulighed for at blive testet eller for at hjælpemidler, der kan gøre det muligt at gennemføre
uddannelsen. Det kan fx være lydbøger, it-programmer eller ekstra forberedelsestid til
prøverne. For elever, der kan dokumentere ordblindhed, kan der bl.a. søges om at få stillet en
bærbar pc (it-rygsæk) til rådighed. De 4 læsevejlederfunktioner fordeler sig således:
To læsevejleder for GF, PAU og SOSU trin 1 og 2 i Silkeborg
To læsevejleder for GF, PAU og SOSU trin 1 i Skanderborg
Skolen arbejder målrettet på at styrke læsevejledningen i forhold til både elever,
praktikvejledere og undervisere.
Skolen samarbejder med Sprogcenter Midt og VUC om elever med dansk som andetsprog.
Skolen har en social koordinator. Den sociale koordinators opgave er at styrke det
forpligtende fællesskab gennem frivillige eller obligatoriske aktiviteter for eleverne, så de
gennem oplevelser, netværk og sociale relationer får flere personlige, sociale og faglige
kompetencer, og på den måde de får større tilknytning til skolen og uddannelsen.
Aktiviteterne skal tilrettelægges, så eleven indgår i fælles oplevelser eller selv afprøver og
udfører tingene i praksis i fællesskab med andre.
Skolen har også en fastholdelseskoordinator der arbejder primært med tidlig indsats over for
elever med meget fravær.
I fastholdelsesarbejdet indgår også samtaler med elever, der har svært ved at nå målene for
uddannelsen eller ikke lever op til de forventede forpligtelser for sin ansættelse. Her vil der
blive taget initiativ til en samtale eller en helhedsevaluering afhængig af de udfordringer eller
problemer eleven har. Ved en helhedsevaluering vil ansættende myndighed, skole og elev
sætte sig sammen for at lave aftale om elevens fremtidige uddannelsesforløb eller afslutning
af dette.
Dette er nærmere beskrevet her: http://www.sosusilkeborg.dk/fileadmin/20120104-Helhedsevaluering.pdf
Side 13 af 72
1.2 Skolens pædagogiske og didaktiske grundlag
Skolens uddannelser skal alle forberede og kvalificere eleverne til at kunne løfte store
opgaver i samarbejde med andre mennesker i samfundet.
Det betyder, at vi helt generelt planlægger, at vi i den pædagogiske tilrettelæggelse prioriterer
undervisning, der kræver, at eleverne tænker og handler i forhold til den samfundsmæssige og
sociale opgave, som de er ved at uddanne sig til.
Konkret betyder det, at vi ønsker at vores undervisning er aktualiseret, at vi samarbejder med
praksis om uddannelse, og at eleverne helt fra starten både lærer at forholde sig til borgerne
og deres interesser og behov og samtidig lærer og udvikler deres evne til at forstå sig selv.
Teoretisk faglighed Skolens uddannelser er vekseluddannelser med teoriforløb og praksisforløb. Skolens opgave
er at løfte de teoretiske perspektiver og forberede eleverne på de udfordringer og opgaver de
vil møde i praksis. Viden er et vigtigt fundament for at kunne agere fagligt og for at kunne
forstå sig selv. Skolen vægter derfor den teoretiske ballast, som vi kan give eleverne, som
vores vigtigste opgaver. Men med en vekseluddannelse følger et særligt ansvar for at
undervisningen hjælper eleverne med at forberede og forstå deres teoretiske færdigheder til
oplevelser og opgaver i praksis og med at hjælpe eleverne med at bearbejde erfaringer fra
praksis i ny teoretisk forståelse. Overgangende mellem skole og praktik har skolens
bevågenhed, og der arbejdes løbende på at udvikle koblingen mellem skole og praktik
ligesom undervisningen understøtter den praksis eleverne skal møde i fremtiden
Forpligtende fællesskab Skolens virke hviler på en forudsætning om, at alle deltager og er forpligtet på fællesskabet.
Det betyder, at vi i forhold til eleverne vægter muligheden for at arbejde sammen, og vi
prioriterer samvær og trivsel i elevernes dagligdag. Vi har fokus på klassekultur,
konflikthåndtering og sociale tilbud til eleverne i- og udenfor skoletiden. Vores tanker om
fællesskabet som en bærende kraft betyder, at vi mener, at
- den største læring foregår i fællesskab med andre - man opnår den bedste trivsel og glæde, når man oplever sig selv i et
fællesskab med andre - vi opnår de bedste resultater, når vi arbejder sammen med andre - at vi er forpligtet på at yde noget i forhold til og sammen med andre
Fællesskab betyder også, at vi lægger vægt på, at vi gensidigt – også trods store forskelle -
kan respektere hinanden, og at det er i orden at stille klare og høje forventninger til andre.
Men fællesskab forpligter også: vi skal både som undervisere og elever selv leve op til egne
forventninger og bidrage til en positiv tilgang og en arbejdsom kultur.
Udover at det forpligtende fællesskab er en ramme om læring og trivsel på skolen, så er det
også en måde at vise og give eleverne viden og erfaring om de kommende rammer i deres
arbejdsliv, hvor de alle på den ene eller den anden måde vil være afhængigt af at kunne
fungere i et fagligt fællesskab.
Didaktik Læring kan finde sted igennem mange forskellige processer. Vi lægger vægt på, at organisere
undervisningen med udgangspunkt i flere forskellige didaktiske tilgange, og vi er ikke bundet
af én bestemt tilgang. Organiseringen af undervisningen skal både tage hensyn til forskellige
typer af faglige udfordringer, elevernes forskellighed og samspillet mellem det enkelte fag og
helheden. Eleverne vil komme til at opleve almindelig klasseundervisning, foredrag,
gruppearbejde, forelæsninger, forsøg og afprøvninger, projektarbejde og de vil komme til at
Side 14 af 72
arbejde både individuelt og sammen med andre. En særlig betydning har dog
projektorganiseret undervisning, Cooperative Learning (CL) og æstetiske læreprocesser.
Projektorganiseret undervisning kan gennem elevernes aktive handlen styrke deres forståelse
af sammenhængen mellem den teoretiske og den praktiske viden og øge elevernes evne til at
blive aktive, handlende og reflekterende fagpersoner, samtidig med at projektarbejde i
overensstemmelse med vores ønske om aktive og engagerede elever, tager udgangspunkt i
elevernes selvformulerede ambitioner. Projektorganiseret undervisning giver eleverne
medejerskab til undervisningen og øger deres evne til at handle og se muligheder.
Cooperative Learning (CL) er en tilgang til læring, hvor man arbejder med, at det sociale
samspil mellem eleverne har indflydelse på den enkeltes tænkning og udbytte af undervisning
og læringssituationer. Cooperative Learning giver eleverne mulighed for at arbejde og lære
sammen og udnytte hinandens forskellige tilgange og viden. CL styrker elevernes mulighed
for at se hinanden som betydningsfulde medspillere, og er derfor en værdifuld tilgang til at
forstå og erfare komplekse samarbejdsstrukturer om afhængighed, gensidighed og
komplementaritet. Cooperative Learning styrker videndeling og evne til samarbejde.
Som erhvervsuddannelse synes vi det er naturligt, at underviserne er bevidste om og i meget
høj grad udnytter muligheden for æstetiske læreprocesser. Som en erhvervsuddannelse kan
skolen udnytte sin faglighed til at præsentere og guide eleverne igennem sanselige og
kropslige læreprocesser, som kan give en værdifuld erfaring og en viden, der er grundfæstet i
kroppen. Det er en forpligtelse, at uddannelser, der handler om krop, sundhed,
kommunikation og omsorg for andre i høj grad lærer eleverne at forstå og reflektere over
læreprocesser i deres egen krop.
Det er intentionen, at skolens didaktiske tilgang styrker samarbejdet med praksis i forhold til
at kunne handle som en reflekteret, vidende fagperson i godt samspil med kolleger og andre
faggrupper.
Mod og engagement: ”Vi siger ja, førend vi siger nej” Eleverne skal have et engagement, i det de gør, og forvente, at det bliver sjovt, når de
eksperimenterer, gør ting i fællesskab og bruger lysten som drivkraft. De skal finde opgaver
og mål for sig selv og måder at løse problemer på, som giver dem trivsel og glæde, samtidig
med at de udfordres og lærer nyt. Det er undervisernes opgave at understøtte en kultur, hvor
elevernes engagement og aktive medvirken får en fremtrædende plads.
Vi opmuntrer eleverne til en tilgang, hvor de forfølger deres ønsker og mål og hvor de tør
tage en chance i de uddannelsesmæssige rammer. Det kræver, at både elever og undervisere
skal turde gøre ting, som vi ikke kan overskue, når vi starter, og hvor vi ikke kan være sikre
på resultatet. Vi lærer også af fiasko, fejl og mislykkede projekter.
Engagement og mod er også en forudsætning for, at vi kan skabe den innovative kultur blandt
eleverne, som vi mener de har brug for, for at kunne virke som faglige kompetente
medarbejdere i samfundet.
I rammer, som konstant ændrer sig og stiller nye krav, er det vigtigt at eleverne lærer,
hvordan de kan udnytte udfordringer og dilemmaer til at finde nye veje og løsninger på
faglige problemstillinger.
En international vinkel Det internationale perspektiv bør afspejles i den almene undervisning på skolen, idet eleverne,
også i vores eget samfund, konstant vil blive mindet om aspekter af globaliseringen, som har
betydning for deres virke og faglighed – f.eks. i forbindelse med kolleger eller borgere med
en anden etnisk baggrund end deres egen.
Skolen har en klar intention om, at vi igennem et internationalt engagement tilføjer nye
dimensioner og udvikler os fagligt og personligt. Derfor har det stor betydning, at vores
Side 15 af 72
elever i deres uddannelse har mulighed for at deltage i studieture til udlandet eller søge en
international praktik, fordi de her ofte lærer at se på egen praksis og egen kultur igennem et
nyt perspektiv.
Trivsel Vi ønsker, at eleverne føler sig som ”Herre i eget hus”. Dette kan undervisningen støtte ved at
tilrettelægge aktiviteter og tilbud, som
- giver glæde og velvære - har konkrete tilbud og krav om viden og indsigt i sund krop - har konkrete tilbud og tilrettelæggelse af undervisning, der støtter
betydningen af sociale relationer og aktiv medvirken
Tilbud og undervisning skal tage udgangspunkt i forskellige læringstilgange, hvor viden både
kan tilegnes kognitivt og igennem kropslige erfaringer.
At være ”Herre i eget hus” betyder, at man har eller arbejder på at
- få et socialt netværk - kunne strukturere sin dag og dermed varetage både forpligtelser og
fornøjelser - have viden og indsigt i sine egne økonomiske vilkår - kunne træffe sunde valg
Trivsel handler om psykisk velbefindende, socialt netværk og en viden og lyst til at forholde
sig til sin egen krop. Dette er en forudsætning for at få det maksimale udbytte af en
uddannelse.
Dogmer for undervisningen Vi siger ja, førend vi siger nej
Vi vægter fælles oplevelser og fælles arbejdsprocesser
Engagement og lyst er drivkraft
At være modig og sætte sig selv på spil fremmer egne erkendelser og refleksioner
Vi er en del af samfundet
Side 16 af 72
1.3 Overordnede bestemmelser om kompetencevurdering og godskrivninger
Den personlige uddannelsesplan Skolen udarbejder sammen med eleven og en eventuel praktikvirksomhed ved begyndelsen af
uddannelsesforløbet en personlig uddannelsesplan for eleven. Eleven, skolen og
praktikvirksomheden er ansvarlig for at følge op på uddannelsesplanen og herunder tage
initiativ til eventuel revision, blandt andet på baggrund af den løbende bedømmelse af eleven.
Vurderingen kan føre til, at den enkelte elev afslutter et fag på et andet niveau end det
oprindeligt fastlagte. Skolen har en overordnet initiativpligt.
Til brug for uddannelsesplanen skal skolen have gennemført en kompetencevurdering af
eleven i almindelighed inden 2 uger fra påbegyndelse af undervisningen.
Denne vurdering skal omfatte en konkret beskrivelse af elevens forudsætninger i forhold til
den ønskede uddannelse, herunder et eventuelt behov for fx læsevejledning eller supplerende
undervisning. Vurderingen foretages blandt andet på grundlag af elevens forudgående
skoleundervisning, uddannelse eller beskæftigelse. Vurderingen skal tillige give eleven en
klar forståelse af egne forudsætninger og behov.
Formålet er, at det uddannelsesforløb, eleven vælger, påbegyndes på det rette indgangsniveau
uden dobbeltuddannelse, og at elevens eventuelle behov for læsevejledning eller supplerende
undervisning bliver vurderet.
Vurderingen indgår i grundlaget for udarbejdelsen af uddannelsesplanen med hensyn til
beslutninger om grundforløbets indhold og varighed, herunder om eventuelt valg af
grundforløbspakke og eventuel godskrivning af dele af grundforløbet.
Som grundlag for uddannelsesplanen skal skolen vejlede om uddannelsesmuligheder og de
krav, der stilles i uddannelserne, så eleven kan foretage et realistisk valg af uddannelse,
niveauer og valg af undervisning.
Skolen skal vejlede eleven om muligheden for at fravælge eller udskifte engelsk med et andet
fag. Engelsk har alene videreuddannelsesperspektiv og er ikke centralt for opnåelse af
uddannelsens kernekompetencer. Eleven kan erstatte engelsk med et andet fag fra fagrækken.
Uddannelsesvejlederen vejleder eleven om hhv. fravalg eller tilvalg af engelsk i forhold til
elevens videreuddannelsesperspektiv.
Når skolen optager grundforløbselever eller modtager en uddannelsesaftale til registrering,
tager skolen initiativ til udarbejdelse af personlig uddannelsesplan eller ajourføring af den
eksisterende uddannelsesplan. Skolen forelægger forslag til uddannelsesplan for elev og
arbejdsgiver.
Social- og sundhedsskolen anvender »Elevplan« til oprettelse og ajourføring af elevens
personlige uddannelsesplan.
Uddannelsesplanen skal indeholde oplysninger om den uddannelse, eleven planlægger at
gennemføre, herunder:
Elevens tilkendegivelse af sit personlige formål med uddannelsesforløbet.
Den undervisning eleven skal gennemføre.
Den praktikuddannelse eleven skal gennemføre
Valg af specialefag
Oplysning om eventuelt særligt forløb
Uddannelsesplanen skal med hensyn til grundforløbet endvidere indeholde oplysninger om:
o Grundforløbets forventede varighed, begyndelses- og afslutningstidspunkt.
o Elevens mål for grundforløbet, herunder elevens uddannelsesønsker o Den undervisning, eleven har tilmeldt sig, herunder valg af
grundforløbspakke o De prøver eleven skal deltage i o Oplysninger om alternativt valg af skoleundervisning, hvis eleven
ikke kan fortsætte i den primært ønskede uddannelse
Side 17 af 72
Uddannelsesbog Skolen forsyner eleven med en uddannelsesbog ved påbegyndelsen af skoleundervisningen.
Uddannelsesbogen ligger elektronisk i Elevplan og skal bl.a. indeholde reglerne om
uddannelsen.
Eleven skal orientere praktikvirksomheden om uddannelsesbogens indhold.
Uddannelsesbogen tilhører eleven, og eleven har pligt til at vedligeholde uddannelsesbogen
med udstedte beviser og eventuelle revisioner af uddannelsesplanen. Skolen har pligt til at
hjælpe og bistå eleven med at vedligeholde uddannelsesbogen.
Uddannelsesbogen og de beviser og anden dokumentation, som indgår i uddannelsesbogen,
må ikke indeholde oplysninger om fravær eller oplysninger om sociale forhold eller andre
følsomme personlige oplysninger om eleven.
Uddannelsesbogen indeholder:
Elevens uddannelsesplan
De udstedte skolevejledninger og andre beviser for undervisning, eleven har gennemført.
De praktikerklæringer, som praktikvirksomheden har udstedt.
Andre oplysninger af betydning for elevens uddannelse
kopi af eventuel indgået uddannelsesaftale og eventuelle tillæg hertil
beviser og anden dokumentation for den allerede gennemførte del af den obligatoriske uddannelse i form af skolevejledninger og praktikerklæringer
eventuelle oplysninger om og dokumentation for praktik i udlandet
eventuelle oplysninger om frivilligt arbejde
eventuelt grundforløbsbevis
Godskrivning Godskrivning betyder, at eleven kan fritages for såvel undervisning (praktikuddannelse og
skoleundervisning) som prøver og eventuelt få overført en karakter, hvis betingelserne herfor
er opfyldt.
Skolens uddannelsesvejledere foretager kompetencevurderingen af den enkelte elev ved
starten af uddannelsesforløbet. Det vil normalt foregå inden for de første 2 uger af
uddannelsen.
Skolen træffer afgørelse om fritagelse for hele eller dele af uddannelsen på grundlag af
godskrivning. Der må ikke gives godskrivning for hele uddannelsen eller for uddannelsens
centrale dele i et sådant omfang, at uddannelsen eller eksamen ikke kan anses for gennemført.
Undervisningen er i et vist omfang tilrettelagt som helhedsorienteret undervisning hvilket
betyder, at undervisningen er tematiseret eller tilrettelagt i tværfaglige projekter, så grundfag
og områdefag indgår på en sådan måde, at deltagelse undervisningen i et fag eleven er
godskrevet for, er nødvendig for at give eleven en fagintegreret forståelse af undervisningens
teoretiske og praktiske dele. Det fremgår af afsnit 2 og 3 hvilke dele af uddannelsen, der er
helhedsorienteret undervisning, og hvordan grundfag og områdefag indgår i temaer og
tværfaglige projekter. Elevens godskrevne tid vil derfor være mindre end den
bekendtgørelsesmæssige vejledende tid til faget.
Eleven har ret til godskrivning, og skal have godskrevet, hvad elevens eksamensbeviser og
lignende og elevens reelle kvalifikationer og kompetencer i øvrigt berettiger til.
Eleven beslutter om vedkommende vil tage imod godskrivningen og om vedkommende
ønsker at deltage i anden relevant undervisning på skolen. Såfremt eleven ønsker
godskrivning, men ikke ønsker at deltage i tage imod skolens tilbud om undervisning i
valgfag eller selvstudieopgaver, skal eleven deltage i anden relevant undervisning, som
foregår på praktikstedet. Eleven kan ikke vælge at holde fri, idet skoleundervisningen
Side 18 af 72
gennemføres som fuldtidsundervisning, og elevens arbejde skal være af et omfang svarende
til arbejdstiden for en fuldtidsbeskæftiget på arbejdsmarkedet.
Eleven kan stige på en uddannelse, hvis vedkommende har gennemført en del af uddannelsen,
eller har fået godskrevet uddannelsesmæssige forudsætninger på baggrund af anden
uddannelse eller beskæftigelse.
Hvis skolen godskriver:
skal skolen tilbyde eleven undervisning på et højere niveau eller anden relevant undervisning i stedet
kan skolen kræve, at eleven deltager i undervisning i faget i et omfang, som er nødvendigt for at nå målene, hvis godskrivningen sker på baggrund af uddannelse eller beskæftigelse, der ikke fuldt modsvarer indholdet af det undervisningsfag, eleven fritages for
kan godskrivningen betinges af, at eleven på anden måde opnår kundskaber, som skolen vurderer nødvendige for at nå uddannelsens mål
skal det faglige udvalg underrettes, hvis afkortningen af skoleundervisningen er over 4 uger for elever med uddannelsesaftale
anføres det på beviset for grundforløb og skolebeviset med angivelse af grundlaget for godskrivningen
overføres den oprindeligt givne karakter, men kun såfremt eleven selv anmoder om det (Se afsnit om Overførsel af karakterer til beviser på grundlag af godskrivning)
Godskrivning for fag Der kan godskrives for et fag, når eleven kan fritages for undervisning og/eller eksamen i et
bestemt fag i uddannelsen, fordi eleven har haft det samme eller tilsvarende fag tidligere.
Eleven skal kunne fremvise eksamensbevis eller tilsvarende dokumentation på, at
vedkommende enten har:
aflagt prøve i faget og ved prøven opnået mindst 02 i prøvekarakter eller opnået
mindst 02 i overført standpunktskarakter ved afslutning af faget 1
eller
har gennemført faget på et højere niveau og derfor ikke har aflagt prøve efter det pågældende niveau, men har aflagt prøve i faget og ved prøven opnået mindst 02 i prøvekarakter eller opnået mindst 02 i overført standpunktskarakter ved afslutning af
faget 2
.
Grundfag på niveau F Der gælder de samme regler som for niveau E, D og C (se næste afsnit), men skolen kan
vurdere uden at se bevis.
Grundfag på niveau E, D og C Hvis eleven kan dokumentere ved bevis, at eleven har bestået prøve for faget på E, D eller C-
niveau meddeler skolen som udgangspunkt:
fritagelse for eksamen, og
1 For karakterer afgivet efter 13-trinsskalaen gælder de tilsvarende regler for karakteren 6
2 For karakterer afgivet efter 13-trinsskalaen gælder de tilsvarende regler for karakteren 6
Side 19 af 72
fritagelse for undervisningen 3
Hvis godskrivning sker på baggrund af uddannelse eller beskæftigelse, der ikke fuldt ud modsvarer indholdet af et undervisningsfag, som eleven får fritagelse for, kan skolen endvidere kræve, at eleven deltager i den undervisning i faget, som er nødvendig for at nå uddannelsens mål
Eleven skal godskrives for det niveau, der kan dokumenteres - også selv om det er højere end
det for eleven obligatoriske niveau i uddannelsen.
Overførsel af karakterer til beviser på grundlag af godskrivning Skolen kan overføre en karakter, hvis eleven har bestået præcis det samme fag (dvs. samme
fag, niveau og resultatformer), som der er opnået godskrivning for.
I den situation anføres det fag, som eleven har godskrivning for. Under fagbetegnelsen
påføres at karakteren er opnået ved godskrivning, navnet på den pågældende uddannelse og
uddannelsesinstitution, og på hvilket grundlag godskrivningen er opnået. I karakterkolonnen
anføres den eller de karakterer, eleven har opnået i det fag, der er givet godskrivning
3 Eleven deltager i den del af faget, der indgår i temaer og tværfaglige projekter
(helhedsundervisning)
Side 20 af 72
1.4 Den overordnede bedømmelsesplan
Bedømmelse Det er fagmålene, der danner udgangspunkt for bedømmelsen af eleven, såvel i forbindelse
med den løbende bedømmelse som i forbindelse med afgivelse af standpunktskarakterer og
eksamenskarakterer.
Der er til enhver tid tale om en helhedsbedømmelse. Delkarakteren eller
standpunktskarakteren skal tage højde for, i hvor høj grad eleven opfylder målene for det
givne niveau på det givne tidspunkt.
Eksamenskarakteren tager udgangspunkt i en helhedsvurdering af de faglige kompetencer,
som eleven har fået lejlighed til at dokumentere i eksamensforløbet ud fra
eksamensopgaverne.
Skolens undervisere foretager både en løbende og en afsluttende bedømmelse af eleverne.
Løbende bedømmelse (formativ) Formålet med den løbende bedømmelse er at vejlede eleven og give grundlag for udstedelse
af skolevejledning.
Den formative evaluering gennemføres med to formål:
1. at medvirke til, at eleven støttes i sin læreproces undervejs i undervisningsforløbet
2. at give underviserne en fortløbende feedback med hensyn til undervisningen og elevens udbytte
Den løbende evaluering foregår bl.a. når kontaktlæreren afholder regelmæssige samtaler med
eleven, og når faglæreren giver regelmæssig feed back på elevens aktive deltagelse i
undervisningen, besvarelser og fremlæggelser.
Den formative bedømmelse tager afsæt i, at underviseren giver eleven en tilbagemelding, om
hvordan det går med elevens fremgang i faget. Formålet med den formative bedømmelse er
derfor at styrke og forbedre det fremtidige arbejde med henblik på en forbedring af fremtidige
kompetencer.
Den formative bedømmelse har fremtiden for øje, således at bedømmelsen også lægger op til
at angive, hvilke forhold eleven skal arbejde videre med for at blive endnu bedre. Det
karakteristiske for den formative bedømmelse er, at den er med til at udvikle det, der
bedømmes.
De løbende bedømmelser foregår når der i slutningen af hver skoleperiode udstedes
skolevejledninger. Underviserens afgivelse af delkarakter kan danne grundlag for en samtale
med eleven om styrkesider og udviklingsbehov i faget.
Afsluttende bedømmelse (summativ) Standpunktskarakter afgives på baggrund af en samlet vurdering af elevens præstation
sammenholdt med fagets mål. For at kunne afgive standpunktskarakter på et solidt grundlag
er det vigtigt, at kriterierne for evalueringen indgår i den samlede planlægning af
undervisningen, og at det konkrete undervisningsforløb indeholder en plan for, hvordan
kompetencemålene evalueres, hvornår det sker og hvem, der foretager evalueringen.
Det er ligeledes væsentligt, at evalueringen sker på et grundlag og på præmisser, som er kendt
af eleven.
Hvor der er tale om tværfaglige temaer eller projekter (integration med et eller flere andre
Side 21 af 72
fag) er det naturligvis nødvendigt at sikre, at fagets kompetencemål varetages og evalueres på
tilstrækkelig basis.
Kriterierne for evalueringen vedrører, hvad man konkret lægger til grund for vurderingen af
elevens præstation, sammenholdt med kompetencemålene. Der kan f.eks. være tale om, at et
eller flere kompetencemål vurderes på basis af iagttagelser af udvalgte dele af elevens
arbejdsproces, mens et andet vurderes på baggrund af en opgave eller en bestemt form for
dokumentation i faget. Der kan også være tale om en kombination af begge dele og af andre
kriterier. Klarhed om kriterierne er en forudsætning for at sikre, at alle fagets kompetencemål
tilgodeses og medgår i evalueringen af elevens standpunkt.
Skolevejledning Skolen foretager løbende en bedømmelse (formativ bedømmelse) af elevens præstationer i
henhold til skolens bedømmelsesplan. Skolens bedømmelsesplan beskriver, hvordan og
hvornår den løbende bedømmelse foregår på grundforløbet, social- og sundhedsuddannelsen
trin 1 og 2 og den pædagogiske assistentuddannelse, og kan læses i afsnit 2, der indeholder
information om uddannelserne.
Skolen udsteder en skolevejledning til eleven og praktikvirksomheden inden afslutningen af
den enkelte skoleperiode. Skolevejledningen danner baggrund for eventuel revision af elevens
uddannelsesplan.
Skolevejledningen udformes af kontaktlæreren i samarbejde med eleven. I skolevejledningen
udtrykkes elevens standpunkt i form af karakterer i forhold til de fastsatte mål ved
skoleperiodens afslutning i henhold til skolens LUP.
Kontaktlærer og faglærer indtaster standpunktskarakterer inden eleven påbegynder praktik.
Det er af afgørende betydning for elevens fremtidige muligheder at dette er foretaget.
Elevens ansættende myndighed kan se elevens karakter i elevplan. Der kan udstedes
skolevejledning efter anmodning fra eleven eller ansættende myndighed.
I skolevejledningen anføres skolens vurdering af elevens eventuelle behov for supplerende
skoleundervisning (læsevejledning, udtaletræning eller lignende) og for supplerende oplæring
i praktikvirksomheden. Det skal af skolevejledningen fremgå, om der er sket godskrivning, og
på hvilket grundlag dette er sket.
Skolevejledningen kan endvidere indeholde andre oplysninger af betydning for samarbejdet
mellem skolen, eleven og praktikken, dog ikke personfølsomme oplysninger jvf BEK 1514 §
77.
Skolevejledningen skal indeholde de fornødne oplysninger til identifikation af elev, skole,
uddannelse og skoleperiode. Skolevejledningen indskrives i elevplan.
Afsluttende bedømmelse Skolens afsluttende bedømmelse foretages, når de planlagte læringselementer er gennemført.
Sådan bedømmes:
Praktikuddannelsen Godkendt/ ikke godkendt
Valgfrie specialefag Bestået/ikke bestået
Valgfag gennemført/ikke gennemført
Førstehjælp Dansk Førstehjælpsråds førstehjælpsbevis
Elementær brandbekæmpelse Dokumentation for deltagelse
Side 22 af 72
Grundfag og områdefag 7-trins skalaen
Den afsluttende prøve 7-trins skalaen
Ved undervisningens afslutning foretages en afsluttende bedømmelse i alle grundfag og
områdefag. Den afsluttende bedømmelse er en standpunktskarakter, om udtrykker elevens
standpunkt i forhold til de fastsatte mål for undervisningen på det tidspunkt, karakteren gives.
Standpunktskaraktererne meddeles til eleven, og dette skal ske inden elevens deltagelse i
prøver i faget.
Når en prøve er aflagt i et fag, træder prøvekarakteren i stedet for den tilsvarende
standpunktskarakter og indgår i gennemsnitsberegningen.
Eleven gennemfører prøver i de(t) fag, der er udtrukket og i den afsluttende prøve. Den
afsluttende prøve afholdes i den sidste uge af uddannelsen.
Praktikerklæring for hovedforløbene Ved afslutningen af en praktikperiode forud for en skoleperiode, udsteder praktikstedet en
praktikerklæring. Praktikerklæringen udstedes til eleven og til skolen. Praktikerklæringen
afgives af praktikstedet i samarbejde med eleven og skal indeholde oplysning om, hvilke
arbejdsområder og funktioner eleven har været beskæftiget med i institutionen, om eleven har
nået målene for praktikperioden og angivelse af praktikstedets vurdering af elevens eventuelle
særlige behov med hensyn til efterfølgende skoleundervisning og praktikuddannelse.
PASS udfærdiger blanketter til brug for praktikerklæringerne: http://www.passinfo.dk/PASS-for-professionelle/For-udvalg/Vejledninger-fra-PASS/Praktikerklaeringer
Praktikerklæringen skal indeholde de fornødne oplysninger til identifikation af elev,
praktiksted, praktikperiode og uddannelse.
Afsluttende praktikerklæring for hovedforløbene Når praktikken er afsluttet, udsteder praktikstedet den afsluttende praktikerklæring. Den
afsluttende praktikerklæring udstedes til eleven, skolen og det faglige udvalg og skal
indeholde:
1. Betegnelse for uddannelsen 2. Angivelse af praktikvirksomhed og praktikperioder 3. Evt. angivelse af praktikophold i udlandet, med angivelse af i hvilke
institutioner eleven har været i og i hvilke perioder 4. Arbejdsgiverens underskrift.
PASS udformer blanketter til brug for udstedelse af de afsluttende praktikerklæringer og
forsyner skolerne hermed. http://www.passinfo.dk/PASS-for-professionelle/For-
udvalg/Vejledninger-fra-PASS/Praktikerklaeringer
Hvis praktikuddannelsen afbrydes, har eleven krav på at modtage en erklæring for den
gennemførte del af praktikuddannelsen. Erklæringen udformes i overensstemmelse med den
blanket der er udformet af PASS som findes på følgende link .http://www.passinfo.dk/PASS-
for-professionelle/For-praktiksteder-SOSU-PAU/Vejledninger-fra-PASS/Praktikerklaeringer
Side 23 af 72
Grundforløbsbevis Når grundforløbet er afsluttet, udsteder skolen et bevis for gennemført grundforløb, såfremt
eleven, efter skolens samlede vurdering, har opnået de nødvendige faglige, almene og
personlige forudsætninger for at kunne fortsætte i et hovedforløb.
De nødvendige forudsætninger er beskrevet i de kompetencemål, der er fælles for
uddannelserne i indgangen og de kompetencemål, der er særlige for den enkelte uddannelse,
som er fastsat i den erhvervsfaglige fællesindgang bilag 1 og 3, afsnit 3.1. Eleven skal også
opfylde målene for grundfaget dansk på F-niveau og grundfaget førstehjælp og elementær
brandbekæmpelse. Der stilles ikke krav om, at grundforløbseleverne skal bestå grundfagene
eller grundforløbsprøven.
Det er skolens opgave at foretage en samlet vurdering af elevens faglige, almene og
personlige forudsætninger. Grundforløbets bedømmelsesplan i afsnit 2 indeholder en
beskrivelse af, hvordan den samlede vurdering af eleverne gennemføres som grundlag for
udstedelse af grundforløbsbevis.
Skolen kan udstede grundforløbsbevis, selv om eleven ikke har opnået de fastsatte
kompetencemål (de fælles og de særlige kompetencemål). Grundforløbsbeviset kan udstedes,
hvis skolen vurderer, at eleven har mulighed for at følge og gennemføre den
skoleundervisning og praktikuddannelse, som er foreskrevet for hovedforløbet og nå
uddannelsens slutmål.
I skolens vurderingsgrundlag i denne situation indgår der en vurdering af:
omfanget af de ikke-opnåede kompetencer og deres centrale betydning for elevens gennemførelse af uddannelsens hovedforløb
om eleven har mulighed for på anden vis at opnå de nødvendige kompetencer i tilknytning til hovedforløbets skoleundervisning
om eksempelvis fælles eller særlige kompetencemål eller fag fra grundforløbet indgår i hovedforløbet (fx gentages førstehjælp og elementær brandbekæmpelse på hovedforløbet, og eleven har derfor mulighed for at tilegne sig disse kompetencer i hovedforløbet)
Såfremt elevens kontaktlærer og en uddannelsesvejleder vurderer, at det er muligt for eleven
at gennemføre et hovedforløb, selvom eleven ikke har opnået alle de fælles og særlige
kompetencemål, skal det fremgå af elevens personlige uddannelsesplan. Det er elevens
uddannelsesvejleder, der foretager de nødvendige ændringer i uddannelsesplanen.
Skolen udsteder ikke grundforløbsbevis til elever, der ikke har opnået de fastsatte
kompetencemål (de fælles og de særlige kompetencemål), hvis skolen vurderer, at eleven ikke
har mulighed for at følge og gennemføre den skoleundervisning og praktikuddannelse, som er
foreskrevet for hovedforløbet og nå uddannelsens slutmål.
I skolens vurderingsgrundlag for ikke at udstede grundforløbsbevis, indgår en vurdering af:
omfanget af de ikke-opnåede kompetencer og deres centrale betydning for elevens gennemførelse af uddannelsens hovedforløb
elevens mulighed for på anden vis at opnå de nødvendige kompetencer i tilknytning til hovedforløbets skoleundervisning på anden vis
om eksempelvis kompetencemål eller fag fra grundforløbet indgår i hovedforløbet (fx gentages førstehjælp og elementær brandbekæmpelse på hovedforløbet, og eleven har derfor mulighed for at tilegne sig disse kompetencer i hovedforløbet)
Såfremt elevens kontaktlærer og en uddannelsesvejleder vurderer, at det ikke er muligt for
eleven at gennemføre et hovedforløb kan der ikke udstedes et grundforløbsbevis.
Et bevis for gennemført grundforløb skal indeholde oplysning om de kompetencemål, som
eleven har opnået, og om den valgfri undervisning, eleven har gennemført i forbindelse med
deltagelse i en grundforløbspakke, med angivelse af eventuelle standpunkts- eller
prøvekarakterer.
Det fremgår af grundforløbsbeviset, om der er sket godskrivning, og på hvilket grundlag dette
er sket.
Side 24 af 72
Beviset skal indeholde oplysning om, hvilke hovedforløb eleven vil kunne fortsætte i på
tidspunktet for bevisets udstedelse.
Social- og sundhedsskolen opbevarer kopier af grundforløbsbeviser i 30 år. Kopierne
foreligger i elektronisk form i elevplan.
Erklæring om deltagelse i undervisning på grundforløbet Hvis eleven ved afslutningen af grundforløbet ikke opfylder betingelserne for at kunne
fortsætte i det hovedforløb, som elevens personlige uddannelsesplan retter sig mod, eller hvis
eleven afbryder grundforløbet, udsteder skolen en erklæring med oplysning om den
gennemførte undervisning og eventuelle prøver.
Eleven har ret til eventuelle beviser for enkeltfag, hvis der er grundlag for det.
Skolebevis for hovedforløb Når uddannelsen og den afsluttende prøve på hovedforløbet er gennemført udsteder skolen et
samlet bevis (skolebevis) til eleven. Det faglige udvalg og praktikvirksomheden underrettes
om skolebeviset.
Det skal af skolebeviset eller skolevejledningen fremgå, om der er sket godskrivning, og på
hvilket grundlag dette er sket.
Udstedelse af skolebevis er betinget af, at eleven har opnået beståelseskarakter i nærmere
angivne fag, opfylder uddannelsens krav om gennemsnit af standpunktskarakterer og prøver
og har bedømmelsen ”bestået” i de valgfri specialefag.
Skolebeviset udstedes på dansk og indeholder en oversættelse på engelsk.
Hvis skoleundervisningen afbrydes, har eleven krav på at modtage bevis for den gennemførte
del af skoleundervisningen.
Uddannelsesbevis for hovedforløbene til social- og sundhedsuddannelsen trin 1 og 2 og den pædagogiske assistentuddannelse Uddannelsesbevis udstedes til eleven, når skolebevis og afsluttende praktikerklæring er
udstedt.
Uddannelsesbevis skal udstedes af skolen, som skal underrette det faglige udvalg.
Uddannelsesbeviset udstedes på dansk og indeholder en oversættelse på engelsk, og
indeholder:
1. Betegnelse for den gennemførte uddannelse, herunder det gennemførte speciale
2. Henvisning til skolebevis og afsluttende praktikerklæring.
De øvrige oplysninger, som skal fremgå af uddannelsesbeviserne, kan gives i form af
supplerende bilag som eksempelvis bevis for frivilligt arbejde eller førstehjælpsbevis..
Social- og sundhedsskolen opbevarer kopier af skolebeviser og uddannelsesbeviser i 30 år.
Kopierne foreligger i elektronisk form i elevplan.
Side 25 af 72
1.5 Generelle prøvebestemmelser
Prøver Alle prøver på social- og sundhedsskolen er mundtlige. Formålet med prøver og eksamener,
er at dokumentere, i hvilken grad eksaminanden opfylder de mål og krav, der er fastsat for
uddannelsen. Prøverne skal derfor tilrettelægges med henblik på at dokumentere graden af
målopfyldelse i forhold til væsentlige mål og krav.
Opgaverne til en prøve stilles af eksaminator. Eksaminator er den eller de undervisere, der har
varetaget undervisningen i faget. Det er eksaminatorens ansvar at gøre eleverne bekendt med,
hvilke mål og krav, der er væsentlige for prøverne. Foreligger der særlige omstændigheder,
herunder eksaminators forfald på grund af sygdom, kan institutionen udpege en anden til
eksaminator.
Social- og sundhedsskolen orienterer undervisere, eksaminander og censorer og de øvrige
medvirkende ved prøverne om prøvereglerne, og disse er tilgængelige på skolens
hjemmeside.
I LUP fastsættes bestemmelser for prøveafholdelse for den enkelte uddannelse. Dette er
beskrevet i afsnit 2 under bedømmelsesplan og prøvebestemmelser. Social- og
sundhedsskolen kan fravige, hvad der er fastsat i den lokale undervisningsplan, hvis det er
begrundet i usædvanlige forhold.
En elev, der er optaget på uddannelsen er automatisk tilmeldt prøverne. Eleven aflægger
prøve i et fag, når eleven har fulgt undervisningen i det pågældende fag eller har opnået
godskrivning herfor. Social- og sundhedsskolen afgør, om eleven har opfyldt kravene.
Afmelding kan finde sted, indtil prøven begynder. Foreligger der ikke en mundtlig eller
skriftlig afmelding til prøven inden eleven i henholdt til prøveplanen skulle være til stede i
prøvelokalet, betragtes prøven (med hensyn til antallet af prøveforsøg) som påbegyndt. Dette
gælder dog ikke, hvor eksaminanden bliver forhindret i at deltage på grund af sygdom eller
anden uforudseelig grund. Såfremt eleven er forhindret i at deltage i prøven pga. sygdom, kan
skolen forlange at få dokumentation for sygdom fra en læge. Det er skolen, der afholder
udgifterne til lægens erklæring.
Social- og sundhedsskolen kan fravige den fastsatte afmeldelsesfrist, når det er begrundet i
usædvanlige forhold. Skolens ledelse vil i disse tilfælde blive foretage en konkret vurdering.
En eksaminand, der kommer for sent til en mundtlig prøve, kan få tilbud om at blive
eksamineret på et senere tidspunkt, hvis skolen finder, at forsinkelsen er rimeligt begrundet.
Beståede prøver kan ikke tages om.
Udtrækning af fag Grundfag og områdefag udtrækkes elektronisk via ministeriets hjemmeside. Datoen for
prøvens afholdelse meddeles eksaminanderne i elevplan.
I henhold til BEK om grundfag kan grundfag tidligst offentliggøres 21 kalenderdage (3 uger)
før prøven afholdes. Alle udtrukne områdefag offentliggøres derfor med samme frist dvs. 21
dage (3 uger) før prøven afholdes.
Side 26 af 72
Omprøve Såfremt en elev ikke opnår karakteren 02 er prøven ikke bestået. Eksaminator og censor
udfylder et dokument med kort begrundelse for, at eleven er blevet bedømt ”ikke bestået”.
Dokumentet opbevares sammen med karakterlisten for holdet.
Er en prøve ikke bestået er eksaminanden fortsat tilmeldt prøven og har mulighed for en
omprøve.
Omprøve skal afholdes snarest muligt og senest, når den pågældende prøve igen afholdes på
social- og sundhedsskolen.
Elever, der ikke består en prøve, får i forlængelse af karaktergivningen udleveret en folder
med information om omprøve af eksaminator. Snarest muligt efter prøvens afholdelse og
senest den følgende dag, tager eksaminator kontakt til eleven og indgår aftale om vejledning
af eleven og tidspunkt for omprøve. Eksaminator inddrager evt. uddannelsesvejlederen og den
ansættende myndighed, såfremt omprøven forårsager en ændring af uddannelsesplanen.
Ved omprøve skal der udpeges en ny censor. I særlige tilfælde kan samme person være censor
ved omprøven. Dette kræver eksaminandens accept.
Eksaminanden må gå til omprøve i samme eksamensspørgsmål, som ved den første prøve.
undtaget herfra er grundfaget dansk, hvor ekstemporaltekster udgør en del af prøvegrundlaget.
Eksaminanden kan deltage i samme prøve 2 gange (prøve + omprøve). Social- og
sundhedsskolen kan tillade deltagelse i 1 prøvegang mere (et tredje prøveforsøg), hvis det er
begrundet i usædvanlige forhold. Det er skolens ledelse, der i samråd med eksaminator og
kontaktlærer, træffer afgørelse om dette.
Såfremt en omprøve skyldes fejl og mangler fra skolens side, eller hvis det er en afgørelse om
omprøve truffet i forbindelse med eksaminandens klage over prøven, så betragtes prøven ikke
som brug af en prøvegang.
Sygeprøve En eksaminand, der har været forhindret i at gennemføre en prøve på grund af dokumenteret
sygdom eller af anden uforudseelig grund, skal have mulighed for at aflægge prøven snarest
muligt. Er det en prøve, der er placeret i uddannelsens sidste skoleperiode, skal eksaminanden
have mulighed for at aflægge prøven snarest muligt.
Eksaminator kontakter eleven, når vedkommende er raskmeldt, for at indgå aftale om
vejledning af eleven og sygeprøve. Eksaminator inddrager evt. uddannelsesvejlederen og den
ansættende myndighed, såfremt sygeprøven forårsager en ændring af uddannelsesplanen.
Prøveformer Alle prøver er mundtlige og individuelle, og skal samlet tilgodese uddannelsens formål.
Social- og sundhedsskolen fastsætter formen for prøver i områdefag og for den afsluttende
prøve i henhold til bekendtgørelsen om uddannelserne i fællesindgangen sundhed, omsorg og
pædagogik (bilag 1 og 3). Prøveformen i grundfag er fastsat i grundfagsbekendtgørelsen.
I afsnit 2 findes en detaljeret bedømmelsesplan og eksamensregler for grundfag, områdefag
og afsluttende prøver på de enkelte uddannelser.
Prøven kan være elektronisk baseret, hvad angår prøvegrundlag, prøveforløb og besvarelse
eller elementer heraf.
Lodtrækning Opgaverne til prøver i visse områdefag og grundfag fordeles ved lodtrækning blandt
eksaminanderne. Det fremgår af afsnit 2 om uddannelsens bedømmelsesplan og
eksamensregler, hvordan opgaven til de enkelte grundfag og områdefag stilles.
Side 27 af 72
Ved lodtrækning skal antallet af trækningsmuligheder overstige antallet af eksaminander med
mindst 3. Alle trækningsmuligheder skal fremlægges ved prøvens start og udtrukne
muligheder kan ikke trækkes igen. Ved lodtrækningen skal eksaminator samt enten censor
eller skolens ledelse eller en person udpeget af denne være til stede.
Opgaverne (spørgsmålene) ved mundtlige prøver i grundfag (dansk, naturfag, samfundsfag)
stilles af eksaminator i henhold til grundfagsbilaget. Medmindre andet er fastsat i
grundfagsbilaget, skal opgaverne tilsammen omfatte faget som helhed. Hver opgave skal
omfatte væsentlige emner inden for faget. Samme ekstemporaltekst eller samme lokalt
udarbejdede opgaver må højst indgå i 3 spørgsmål, medmindre andet fremgår af
grundfagsbilaget.
Prøveafholdelse Social- og sundhedsskolens eksaminationer er offentlige, men hensynet til deltagerne taler
for, at der kun gives adgang til prøvelokalet, hvis både eksaminand, eksaminator og censor
har givet tilladelse. Såfremt én af parterne ikke ønsker, at der er andre til stede under prøven,
er det ikke muligt at overvære prøven. Skolens ledelse har dog altid adgang til at overvære
prøverne, såfremt ledelsen vurderer, at der er særlige forhold, der gør sig gældende.
Kun eksaminator og censor må være til stede under voteringen. Skolens ledelse kan dog give
tilladelse til, at kommende eksaminatorer kan overvære en votering.
Eksaminator skal sikre, at eksaminanden har hensigtsmæssige arbejdsforhold ved prøverne,
og at prøverne gennemføres under egnede forhold. Det påhviler eksaminator at sørge for, at
lokalerne er klargjort til prøveafholdelse og evt. forberedelse, og at der foretaget den
nødvendige skiltning.
Under i forberedelsestiden og under prøverne er anvendelse af hjælpemidler, herunder
elektroniske, tilladt, medmindre der i bekendtgørelsen for den enkelte uddannelse eller den
lokale undervisningsplan for den enkelte uddannelse er fastsat begrænsninger i anvendelsen.
Der er eksaminators opgave at informere eleverne om muligheder og begrænsninger i
anvendelse af hjælpemidler, så der ikke opstår misforståelser. Skolen stiller de nødvendige
hjælpemidler til rådighed.
En prøve er begyndt, når forberedelsesmateriale eller opgavetitel er udleveret til
eksaminanden, eller når eksaminanden er blevet bekendt med prøvespørgsmålet eller
lignende. Når en prøve er begyndt, skal der gives en bedømmelse, med mindre prøven
afbrydes på grund af bortvisning eller på grund af sygdom, der berettiger til sygeprøve.
Prøven afvikles inden for den fastsatte tidsramme på 30 minutter.
I en eventuel forberedelsestid er der indeholdt tid til udlevering af opgave og materiale.
I eksaminationstiden ved en mundtlig prøve indgår tid til votering og karakterfastsættelse.
Eksaminanden kan foretage lydoptagelse af sin egen mundtlige prøve.
Prøver afholdes på dansk Prøverne afholdes på dansk, medmindre det er en del af den enkelte prøves formål at
dokumentere færdigheder i fremmedsprog. Prøverne kan aflægges på svensk eller norsk i
stedet for dansk, medmindre prøvens formål er at dokumentere eksaminandens færdigheder i
dansk.
Uddannelsesinstitutionen kan i øvrigt, hvor forholdene gør det muligt, tillade en eksaminand,
der ønsker det, at aflægge en prøve på et fremmedsprog, medmindre prøvens formål er at
dokumentere eksaminandens færdigheder i dansk.
Side 28 af 72
Prøver på særlige vilkår Social- og sundhedsskolen tilbyder særlige prøvevilkår til eksaminander med fysisk eller
psykisk funktionsnedsættelse, til eksaminander med tilsvarende vanskeligheder samt til
eksaminander med et andet modersmål end dansk, når skolen vurderer, at dette er nødvendigt
for at ligestille disse eksaminander med andre i prøvesituationen. Det er en forudsætning, at
der med tilbuddet ikke sker en ændring af prøvens niveau.
Prøver på særlige vilkår aftales i god tid med eleven og senest i forbindelse med at prøve i
faget offentliggøres. Liste over elever, der går til prøve på særlige vilkår sendes til censor
sammen med prøvegrundlaget.
Elevens uddannelsesbevis må ikke indeholde oplysninger om særlige prøvevilkår.
Specialpædagogisk støtte er et individuelt tilrettelagt tilbud til den almindelige undervisning
på skole eller i praktik og ydes normalt under en eller flere af følgende former:
Særligt tilrettelagte undervisningsforløb
Individuel instruktion
Udlevering af særligt udformede undervisningsmaterialer og tekniske hjælpemidler til brug for uddannelsen
Personlig assistance
Særlige vilkår for og arbejdsformer under prøver og eksaminer
Specialpædagogisk støtte tilrettelægges af læreren i samarbejde med eleven på en sådan
måde, at eleven kan deltage fuldt ud i den almindelige undervisning. Skolen afgør i
samarbejde med eleven og praktikken, om der skal ydes specialpædagogisk støtte og i
bekræftende fald, hvordan dens art og omfang skal være.
Skolens læsevejledere tager initiativ til at ansøge om hjælpemidler (it-rygsæk) eller støtte til
eleven, og disse stilles til rådighed for eleven, så længe eleven bruger hjælpemidlet til sin
uddannelse på skolen eller i praktikvirksomheden.
Prøver og eksaminer
Elever, der har fået specialpædagogisk støtte er omfattet af de almindelige prøve- og
eksamensregler, men skal have tilbud om særlige vilkår for og arbejdsformer under prøver og
eksaminer, der modsvarer den enkeltes særlige uddannelsesforudsætninger.
Skolen har også mulighed for give mere tid til prøven (dvs. mere end 30 minutter). Dette
aftales med den eksamensansvarlige leder, og censor skal orienteres herom.
De tekniske hjælpemidler til brug for uddannelsen og særligt tilpassede undervisningsmidler,
som er stillet til rådighed for en elev (it-rygsæk o.lign.), må anvendes af eleven ved prøver og
eksaminer.
Elever, der bruger omformede opgavetekster, skal have udleveret både den omformede og
den oprindelige opgavetekst til prøven eller eksamen.
Oplysninger om ydet specialpædagogisk støtte, herunder særlige prøve- eller
eksamensordninger, må ikke anføres i elevens prøve- eller eksamensbevis og må kun anføres
i elevplan, hvis det følger forvaltningslovens § 28 om tavshedspligt.
Bortvisning fra prøve En eksaminand, der under en prøve skaffer sig eller giver en anden eksaminand uretmæssig
hjælp til besvarelse af en opgave eller benytter ikke tilladte hjælpemidler, bortvises fra
prøven.
Opstår der under eller efter en prøve formodning om, at en eksaminand uretmæssigt har
skaffet sig eller ydet hjælp, har udgivet en andens arbejde for sit eget eller anvendt eget
tidligere bedømt arbejde uden henvisning, indberettes dette til skolens ledelse. Bliver
formodningen bekræftet, og handlingen har fået eller ville kunne få betydning for
bedømmelsen, bortvises eksaminanden fra prøven.
Eksaminander, der udviser forstyrrende eller uacceptabel adfærd, kan bortvises fra prøven.
Dette gælder også for elever, der reagerer truende eller aggressivt i forbindelse med
karaktergivningen. I mindre alvorlige tilfælde giver institutionen først en advarsel. I alvorlige
Side 29 af 72
tilfælde gives en bortvisning fra prøven. En bortvisning medfører, at en eventuel karakter for
den pågældende prøve bortfalder, og at eksaminanden har brugt en prøvegang,
Social- og sundhedsskolen kan under skærpende omstændigheder træffe afgørelse om, at
eksaminanden skal bortvises fra skolen i en kortere eller længere periode. I sådanne tilfælde
gives en skriftlig advarsel om, at gentagelse kan medføre varig bortvisning.
Censur En censor skal have
indgående og aktuelt kendskab til uddannelsens forudsætninger, mål og metoder
specifik kompetence inden for et eller flere faglige delområder, som indgår i uddannelsen
aktuel viden om uddannelsens anvendelsesmuligheder, herunder kendskab til aftagernes situation og behov
Skolen udpeger censorer og informerer om de gældende regler for uddannelsen, samt forsyner
censor med materiale, der informerer om prøven, uddannelsen og bedømmelsen. Dette sker
inden en prøves afholdelse.
På prøvedagen mødes eksaminator og censor fra kl. 8:30 til 9:00 og drøfter
bedømmelsesgrundlaget.
Skolen udveksler censorer til grundfag og områdefag, og den afsluttende prøve på
grundforløbet med Social- og sundhedsskolerne i Randers, Århus, Herning, Skive og
Nordjylland.
Skolen rekrutterer censorer fra det relevante arbejdsmarked til den afsluttende prøve på
hovedforløbene og grundforløbet. Skolen kræver, at censorer fra praksis har et
uddannelsesniveau, som ligger over det uddannelsesniveau, de censurerer på. Skolen
tilstræber at sammensætte en censor og en eksaminator med forskellig fagprofession, så der
sikres en bred faglighed i bedømmelsen af eleven.
Skolen sørger for en løbende udskiftning af censorkorpset og sikrer, at der ikke er individuel
gensidig censur inden for en periode på 2 år.
I umiddelbar forlængelse af prøveafholdelsen afleverer alle censorer en censorrapport til
skolens eksamensansvarlige ledelse. Rapporten skal medvirke til kvalitetssikring af prøverne.
Eksaminator modtager en kopi af rapporten.
Censors opgave er at:
1. påse, at prøverne er i overensstemmelse med de mål og øvrige krav, som er fastsat i bekendtgørelser
2. medvirke til og påse, at prøverne gennemføres i overensstemmelse med de gældende regler
3. medvirke til og påse, at eksaminanderne får en ensartet og retfærdig behandling, og at deres præstationer får en pålidelig bedømmelse, der er i overensstemmelse med reglerne om karaktergivning og øvrige regler for uddannelsen.
Eksaminator leder eksaminationen og meddeler eleven den opnåede karakter, med en kort
begrundelse. Censor kan stille uddybende spørgsmål til eksaminanden. Censor er ansvarlig
for at tiden overholdes.
Både censor og eksaminator skal gøre notater om præstationen og karakterfastsættelsen til
personligt brug ved udarbejdelse af en udtalelse i en eventuel klagesag. Notaterne skal
opbevares i 1 år. Underviseren skal aflevere sine notater, så de opbevares sammen med
holdets øvrige dokumenter. Det påhviler censor at opbevare notaterne personligt.
Side 30 af 72
Eksaminator og censor underskriver begge en karakterliste når prøven er afsluttet.
Ved en censors pludselige forfald, udpeger skolen en anden person til censor, som opfylder
kravene, men censor må ikke være en ansat fra skolen.
Hvis censor konstaterer, at prøverne ikke gennemføres i overensstemmelse med de gældende
regler, eller at eleverne ikke får en ensartet og retfærdig behandling, eller får censor
formodning om, at der er væsentlige problemer eller mangler i skolens varetagelse af en
uddannelse, så afgiver censor indberetning herom til skolens direktør og sender samtidig en
kopi af indberetningen til Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen. Skolen videresender indberetningen
til styrelsen med sine bemærkninger.
Censors virke er omfattet af forvaltningsloven, herunder reglerne om inhabilitet og
tavshedspligt.
Inhabilitet En underviser eller censor vil være inhabil, i forbindelse med bedømmelse af en elevs
præstationer, hvis der foreligger omstændigheder, som er egnede til at vække tvivl om
vedkommendes upartiskhed.
En underviser eller censor vil være inhabil, hvis en person i undervisers/censors nærmere
familie har en særlig personlig interesse i sagens udfald.
Et meget nært venskabsforhold til eller et konstaterbart uvenskab over for eleven eller dennes
familie kan føre til inhabilitet.
Omvendt vil ikke enhver uenighed føre til inhabilitet. Eksempelvis vil den omstændighed, at
en elev har klaget over en lærers undervisning, ikke automatisk føre til inhabilitet. Der må i
ethvert tilfælde foretages en konkret vurdering af styrken og karakteren af venskabs- eller
modsætningsforholdet.
I afgørelsen af, om en underviser eller censor er inhabil i forhold til at bedømme en elev, er
den pågældendes individuelle forhold, herunder f.eks. en særlig høj integritet, uden
betydning. Det har således ikke betydning, om underviser/censor selv vurderer sig i stand til
at bedømme elevens præstationer uden at inddrage uvedkommende hensyn.
Inhabilitetsreglerne skaber en slags sikkerhedszone ved at forbyde forekomsten af en række
situationer, som ikke med sikkerhed – ofte end ikke med overvejende sandsynlighed – ville
føre til konkret usaglige afgørelser, men som udefra kunne opfattes som risikable.
Det at blive erklæret inhabil er på ingen måde personligt eller moralsk diskvalificerende.
Reglerne er også et værn for den inhabile selv, idet inhabilitetsprincipperne modvirker, at den
pågældende tvinges til at træffe afgørelse i sager, hvor vedkommende – uanset al god vilje og
evne – alligevel må påregne at kunne blive kritiseret for usaglighed på grund af personlige
interesser.
Der er ikke noget til hinder for, at en myndighed vælger at statuere inhabilitet i et vist videre
omfang, end hvad der følger af forvaltningsloven.
Vurderer en underviser, at vedkommende eller censor kan være eller betragtes som inhabil i
bedømmelsen af en konkret elev, skal underviseren snarest underrette skolens
eksamensansvarlige leder, som afgør, hvorvidt der foreligger inhabilitet.
Censorer til den afsluttende prøve, som har haft kendskab eller kontakt med eleven i et
praktikforløb, betragtes ikke som udgangspunkt som inhabile. Det påhviler eksaminator og
censor at have opmærksomhed på dette og informere skolens eksamensansvarlige ledelse,
således at de kan træffe beslutning om at statuere inhabilitet i et videre omfang, end hvad der
følger af forvaltningsloven, for at undgå at vedkommende – uanset al god vilje og evne –
risikerer at blive kritiseret for usaglighed på grund af personlige interesser.
Det vil være tilrådeligt og ofte være muligt og helt ukompliceret at bytte censor med
parallelholdet i disse tilfælde.
Side 31 af 72
Der kan læses mere om forvaltningslovens kapitel 2 og inhabilitet på linket: http://www.uvm.dk/Uddannelser-og-dagtilbud/Gymnasiale-uddannelser/~/media/UVM/Filer/Udd/Gym/PDF08/Eksamen/080924_notat_inhabilitet.ashx
Særlig censur Social- og sundhedsskolen modtager særlige censorer, som er beskikkede af Kvalitets- og
Tilsynsstyrelsen, og skolen tilstræber, at egne undervisere på skift uddannes til at være
beskikkede censorer. Dette skal medvirke til kompetenceudvikling af underviserne og
kvalitetssikring af prøverne.
De særlige censorer afgiver en rapport om eksamensforløbet direkte til Kvalitets- og
Tilsynsstyrelsen.
Bedømmelse ved prøver Grundlaget for bedømmelsen er eksaminandens individuelle præstation.
Bedømmelsen sker efter 7-trinsskalaen: http://pub.uvm.dk/2006/nyskala/
Ved vurderingen af målopfyldelsen er det således bedømmernes opgave at vægte
præstationens styrke med de mangler, der måtte være i præstationen. Det er ikke
ensbetydende med, at bedømmere kun skal tælle fejl og mangler. Mangler er ikke
nødvendigvis noget, der kan tælles – en mangel kan lige så vel være af kvalitativ art. Det
kræver betydelig faglig og fagdidaktisk indsigt, ligesom det kræver konsensus mellem
bedømmerne i et givet fag, at foretage en sådan afvejning af kvalitative og/eller kvantitative
mangler set i forhold til den samlede præstation.
Bedømmelse tager afsæt i elevens præstation sammenholdt med målene for uddannelsen,
niveauet, undervisningens indhold og øvrige kriterier. Bedømmelse er dog ikke en
videnskabelig disciplin, hvor alt kan vægtes og vejes præcist. Der findes ikke instrumenter til
nøjagtigt at måle elevpræstationer, og det lader sig heller ikke gøre at opstille en liste over
nøjagtige kriterier og deres indbyrdes rangorden. Bedømmelse af en elevpræstation i et fag
handler til gengæld om at anlægge et fagligt, professionelt skøn på baggrund af et helhedssyn.
Det betyder, at bedømmelsen af elevens præstation skal ske på baggrund af “en samlet
vurdering”.
I den samlede vurdering indgår alle de mål, som er relevante for bedømmelsen. Det er ikke
givet, at alle målene vægter lige meget, og det er heller ikke givet, at der er tale om samme
grad af målopfyldelse for alle måls vedkommende. Det professionelle skøn sammenfatter
indtrykket af styrker og svagheder i forhold til målenes opfyldelse og gør det muligt at give
en samlet karakter.
Ved de mundtlige prøver på Social- og Sundhedsskolen deltager der ved bedømmelsen både
en censor og en eksaminator, og karakteren fastsættes efter drøftelse mellem dem
(konsensus).
Hvis censor og eksaminator ikke er enige om en fælles bedømmelse, giver de hver en
karakter. Karakteren for prøven er gennemsnittet af disse karakterer afrundet til nærmeste
karakter i karakterskalaen. Hvis gennemsnittet ligger midt imellem to karakterer, er den
endelige karakter nærmeste højere karakter, hvis censor har givet den højeste karakter, og
ellers den nærmeste lavere karakter. Eleven skal have en kort begrundelse for karakteren.
Karakterer og eksamensgennemsnit for den enkelte eksaminand indberettes til Danmarks
Statistik.
Side 32 af 72
Hvis skolen selv er årsag til fejl og mangler ved en prøve Bliver skolen i forbindelse med en prøve opmærksom på fejl og mangler, der kan udbedres,
træffer den eksamensansvarlige ledelse, evt. efter drøftelse med eksaminator og censor,
afgørelse om, hvordan udbedringen skal ske.
Ved væsentlige fejl og mangler tilbyder skolen omprøve. Tilbuddet gælder for alle de
eksaminander, hvis prøve lider af samme fejl og mangler. Skolens eksamensansvarlige ledelse
beslutter, om omprøve skal ske ved de oprindelige bedømmere. Omprøve af denne årsag, kan
ikke resultere i en lavere karakter. Dette skyldes at den oprindelige prøve ikke er annulleret,
og at det derfor er elevens sidste prøveforsøg. Eleven må ikke risikere at få en ikke bestået
karakter, da eleven ikke har flere prøveforsøg.
Ved fejl og mangler af særlig grov karakter kan institutionen træffe afgørelse om at annullere
allerede afholdt prøve og foranstalte en omprøve. Omprøve, der skyldes annullering af den
oprindelige prøve, kan resultere i en lavere karakter. Dette skyldes, at den oprindelige prøve
er annulleret og eksaminanden starter forfra. Den første prøve tæller ikke som et prøveforsøg,
og eleven har endnu et prøveforsøg, hvis eleven opnår en ikke bestået karakter ved
omprøven..
Eksamensprodukter Eksaminanden har ophavsretten til produkter, der fremkommer som resultat af en prøve, men
hvis eksaminanden ikke gør ejendomsretten gældende den dag prøven afholdes, så overgår
ejendomsretten til skolen.
Prøver afholdt på anden lokalitet Skolen kan afholde prøve med mundtlig besvarelse som videokonference mellem
eksaminand, eksaminator og censor. Skolen udpeger eller godkender en tilsynsførende, der
skal være hos eksaminanden under prøven. Eksaminator og censor skal eksaminere og give
karakterer efter bekendtgørelsen i øvrigt
Side 33 af 72
1.6 Klager
Klageproceduren og herunder hvem, der skal klages til, afhænger af hvilken type klage det er.
Nogen klager skal behandles af Social- og Sundhedsskolen og Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen,
og nogle af det faglige udvalg (PASS).
Nedenstående link indeholder en skitse over, hvem der skal behandle eventuelle klager: http://www.passinfo.dk/PASS-for-professionelle/For-udvalg/Vejledninger-fra-PASS/Klagevejledning
På Social- og Sundhedsskolen skelnes der mellem følgende klager:
1. Klager over uddannelsen og undervisningen 2. Klager over en skoles afgørelser (fx optagelse, bortvisning, midlertidig hjemsendelse) 3. Klager over prøver og eksamen 4. Klager over grundfag (retlige mangler) 5. Klager over afgørelser om forlængelser 6. Klager over ansættelsesretlige forhold (løn, arbejdstider, opsigelse) 7. Tvister mellem elev og praktikvirksomhed 8. Klager over en skoles afgørelser om godskrivning af uddannelseskvalifikationer 9. Klager over en skoles vurdering af en GVU-ansøgers kompetencer og
uddannelsesplan 10. Klager over en skoles vurdering af en GVU-ansøgers praktiske kompetencer
Ad 1 Klager over pædagogiske anliggender Der kan klages over pædagogiske anliggender til skolens undervisere og skolens ledelse.
Skolen ønsker at være i dialog med eleverne om undervisning og kvaliteten i uddannelserne,
og skolen inddrager eleverne i tilrettelæggelsen af undervisningen. Skolen tilstræber at have
et trygt lærings- og skolemiljø, og eleverne er forpligtet på at bidrage hertil. Hvis der opstår
konflikter eller hvis der fremsættes klager, skal disse som udgangspunkt løses af de parter, der
er direkte involveret evt. med hjælp fra en ledelsesperson eller neutral mægler.
Hvis gentagne forsøg på at løse et problem ikke er lykkedes kan eleven/eleverne henvende sig
til afdelingslederen. Henvendelser kan være både mundtlige og skriftlige. Afdelingslederen
orienterer skolens øverste ledelse og inddrager disse efter behov. Konflikter og klager skal
håndteres med respekt for de involverede parter og med henblik på at skabe konstruktive og
brugbare aftaler.
Klager over pædagogiske anliggender behandles ikke af skolens uddannelsesvejledere.
Ad 2 Klager over afgørelser truffet af skolen Der kan klages over skolens afgørelse om følgende forhold:
optagelse på skole
afgørelser om udelukkelse fra undervisning
midlertidig hjemsendelse
hjemsendelse uden forudgående varsel (bortvisning)
Klagen behandles på følgende måde:
1. Senest 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt ansøgeren/eleven skal klagen skal være indgivet til skolen.
2. Klagen tages til følge af skolen og der aftales en løsning 3. Hvis klagen ikke tages til følge af skolen, formulerer skolen sine
bemærkninger, som skal videresendes til ministeriet inden 10 dage 4. Skolen underretter klageren om skolens stillingtagen til klagen 5. Klageren får en frist på 1 uge til at fremsætte eventuelle bemærkninger til
sagen
Side 34 af 72
6. Når klageren (eleven) har fremsat bemærkninger, eller når fristen (1 uge) er udløbet fremsender skolen klagen til Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen bilagt sagens akter.
Eleven kan fortsætte undervisningen på skolen under behandlingen af en klage over en
afgørelse truffet i forbindelse med ulovlig udeblivelse fra undervisningen eller i forbindelse
med grov overtrædelse af ordensreglerne.
Angår klagen en afgørelse om midlertidig hjemsendelse eller udelukkelse fra fortsat
undervisning, kan eleven dog kun fortsætte undervisningen på skolen under behandlingen af
en klage, såfremt dette bestemmes af skolen eller ministeriet.
Ad 3 Klager over prøver Klager over forhold ved prøver indgives individuelt af eksaminanden til skolens
eksamensansvarlige ledelse. Klagen skal være skriftlig og begrundet.
Klagen kan vedrøre
eksaminationsgrundlaget, herunder prøvespørgsmål, opgaver og lignende, samt dets forhold til uddannelsens mål og krav
prøveforløbet
bedømmelsen
Behandling af klagen:
1. Klagen indgives senest 2 uger efter, at prøven er afholdt. Skolen kan dispensere fra fristen, hvor usædvanlige forhold begrunder det. Til brug for klagesagen skal eksaminanden efter anmodning have udleveret en kopi af den stillede opgave.
2. Skolen forelægger straks klagen for bedømmerne. 3. Bedømmerne skal hver for sig udtale sig om de faglige spørgsmål i klagen.
Eksaminator og censor har en frist på normalt 2 uger til at afgive en udtalelse. Skolen kan bestemme, at de får en længere frist. I beregning af fristen indgår juli måned ikke.
4. Klageren skal have lejlighed til at kommentere udtalelserne inden for en frist af normalt 1 uge.
5. Skolen afgør klagen på grundlag af bedømmernes faglige udtalelser og klagerens kommentarer til udtalelserne. Afgørelsen, der skal være skriftlig og begrundet, kan gå ud på:
a. at klageren får tilbud om en ny prøve (omprøve). b. Hvis afgørelsen er et tilbud om en omprøve, skal klageren informeres om, at
omprøve kan resultere i en lavere karakter. c. Såfremt en omprøve skyldes en afgørelse om omprøve truffet i forbindelse
med eksaminandens klage over prøven, så betragtes prøven ikke som brug af en prøvegang. Dette skyldes, at den oprindelige prøve er annulleret (ugyldig) og eksaminanden starter forfra. Den første prøve tæller ikke som et prøveforsøg, og eleven har derfor endnu et prøveforsøg, hvis eleven får en ikke bestået karakter ved omprøven.
d. at klageren ikke får medhold i klagen. Det er kun, når bedømmerne er enige om det, at uddannelsesinstitutionens afgørelse kan gå ud på, at klageren ikke får medhold
6. Skolens afgørelse skal meddeles klageren hurtigst muligt og senest 2 måneder efter, at modtagelse af klagen er indgivet til institutionen. Kan klagen ikke behandles inden for denne frist, skal institutionen hurtigst muligt underrette klagere herom med angivelse af begrundelse herfor og oplysning om, hvornår klagen forventes færdigbehandlet. Skolen skal give både klageren og bedømmerne meddelelse om afgørelsen.
7. Det er alene eksaminanden, der kan acceptere tilbud om omprøve. Accept af tilbud om omprøve skal ske senest 2 uger efter tilbuddets meddelelse. Omprøve skal finde sted snarest muligt.
Side 35 af 72
8. Til omprøve udpeges nye bedømmere. I tilfælde af at den oprindelige censor var beskikket af Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen, skal en ny censor også være beskikket. Omprøve kan resultere i en lavere karakter.
Hvis eksaminanden er undergivet forældremyndighed, kan klagen tillige indgives af
forældremyndighedens indehaver. Hvis eksaminanden ikke er undergivet forældremyndighed,
kan klage indgives på eksaminandens vegne, såfremt eksaminanden har givet vedkommende
fuldmagt hertil.
Eksaminanden kan fortsætte uddannelsen under klagesagens behandling.
Side 36 af 72
2. Generelt om social og sundhedsuddannelserne
2.1 SOSU uddannelsen Social- og sundhedsuddannelsen er del af den erhvervsfaglige fællesindgang Sundhed,
omsorg og pædagogik og retter sig mod beskæftigelse med sundheds- og plejeopgaver på det
kommunale og regionale social-, sundheds-, psykiatri- og handicapområde samt hos andre
leverandører inden for områderne.
Undervisningsforløbene er tilrettelagt ud fra de kompetencemål for hovedforløbet der fremgår
af indgangsbekendtgørelsen og de faglige mål for de enkelte fagelementer som fremgår af
uddannelsesordningen.
Ifølge uddannelsesordningen for social- og sundhedsuddannelsen er målet med uddannelsen
at eleverne udvikler erhvervsfaglige kompetencer med henblik på at varetage jobfunktioner
inden for sundhedsvæsnet i et arbejdsliv, hvor forandring, omstilling, udvikling og fortsat
læring er et vilkår.
Social- og sundhedsuddannelsen har som overordnet formål, at eleverne gennem
skoleundervisning og praktikuddannelse opnår viden og færdigheder inden for følgende
overordnede kompetenceområder:
Borgerrettet og patientrettet sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse
Det social- og sundhedsfaglige myndighedsområde
Personlig og praktisk hjælp og støtte til egenomsorg
Professionel omsorg, pleje og sygepleje
Aktivitet i hverdagslivet og rehabilitering
Kommunikation, dokumentation, vejledning og instruktion
Koordinering, administration og styring
Uddannelsens opbygning: Trin 1 social- og sundhedshjælperuddannelsen
Er tilrettelagt med tre skoleperioder og to praktikperioder med i alt 24 ugers skole og 32 ugers praktik.
Trin 2 social- og sundhedsassistentuddannelsen Er tilrettelagt med fire skoleperioder og tre praktikperioder med i alt 32 ugers skole og 42 ugers praktik.
På begge trin opnår eleven erhvervsfaglige kompetencer gennem aktiv deltagelse i praktisk og
teoretisk undervisning i områdefag, grundfag, valgfri specialefag og valgfag.
Uddannelsen indeholder trinnet: Social- og sundhedshjælper, niveau 3 i den danske
kvalifikationsramme for livslang læring.
Uddannelsen afsluttes med specialet: Social- og sundhedsassistent (trin 2), niveau 4 i den
danske kvalifikationsramme for livslang læring.
Uddannelserne er i sig selv kompetencegivende uddannelse med adgang til job. Social og
sundhedsuddannelsens Trin 2 er herudover adgangsgivende til videreuddennelse.
Du har direkte adgang til flg. uddannelser
sygeplejerske
farmakonom
pædagog
socialpædagog
diakon
Side 37 af 72
Og med supplering af enkelte fag har du adgang til følgende
professionsbacheloruddannelser:
Socialrådgiver - supplering: samfundsfag C
Ergoterapeut - supplering: engelsk C
Fysioterapeut - supplering: engelsk C
Tandplejer - supplering: engelsk C
Psykomotorisk terapeut - supplering: engelsk C
Jordemoder - supplering: kemi C
Katastrofe- og risikomanager - supplering: matematik C
Bioanalytiker - supplering: kemi C og matematik C
Radiograf - supplering: to af følgende fag: bioteknologi A eller biologi B eller fysik B eller kemi B eller matematik B
Ernæring og sundhed - supplering: engelsk C og bioteknologi A eller kemi C og enten biologi C eller matematik C eller samfundsfag C
2.2 Praktiske oplysninger
Social- og sundhedsuddannelserne er dimensionerede uddannelser, hvilket betyder at antallet
at uddannelsespladser er afhængige af de praktikpladser kommuner og region stiller til
rådighed. Dette er fastlagt gennem en aftale mellem KL, Danske Regioner og Ministeriet for
Børn og Undervisning. SOSU Silkeborg samarbejder med Silkeborg, Skanderborg og
Favrskov kommuner samt Region Midt som ansættende myndigheder.
Trin 1: Social- og sundhedshjælperuddannelsen udbydes på skolens uddannelsessted i
Skanderborg og på skolen i Silkeborg. Der er optag 3 gange årligt i januar, maj og september.
Trin 2: Social- og sundhedsassistentuddannelsen udbydes på skolen i Silkeborg. Der er optag
3 gange om året i marts, august og november.
Til uddannelserne er der tilknyttet tværfaglige underviserteams som varetager undervisningen
i gennem skoleperioderne. Undervisningen foregår på holdbasis og eleven får tilknyttet en
kontaktlærer gennem hele uddannelsesforløbet. Der er også tilknyttet uddannelsesvejleder,
uddannelsessekretær og supervisorer til den enkelte uddannelse.
Praktikperioderne på Trin 1 foregår i kommunerne, som også er ansættende myndighed.
På Trin 2 foregår de 3 praktikperioder i region, psykiatri og kommune regi i nævnte
rækkefølge. Region og Kommune er ansættende myndighed for eleverne på Trin 2, men
skolen samarbejder også med Sclerosehospitalet omkring praktikperiode i somatik. Den
enkelte kommune og region kan tilrettelægge praktikforløbene forskelligt, men dette fremgår
af beskrivelserne for uddannelser hos den enkelte arbejdsgiver.
Elever, der bliver optaget og ansat i henholdsvis kommune eller region, skal fremvise
straffeattest og børneattest. Der er en gensidig prøvetid på 3 måneder beregnet fra det
tidspunkt at praktikken begynder, hvorefter aftalen er uopsigelig. Opsigelse i prøvetiden kan
ske uden varsel.
Uddannelsen betegnes som en fuldtidsbeskæftigelse og arbejdstiden tilrettelægges efter
gældende overenskomst. Det betyder, at der kan indgå arbejde i weekender, helligdage, aften
og nat. Eleverne modtager elevløn under uddannelsen, som udbetales af arbejdsgiver.
Der udarbejdes en skole- praktikplan for alle hold hvor skole og praktikperioder er fastlagt
samt aftale om ferieperioder. Skolepraktikplanen bliver tilsendt den enkelte elev ved
uddannelses start.
Side 38 af 72
For Trin 1 skal eleverne udføre arbejdsopgaver i henhold til lov og social og serviceloven,
mens eleverne på Trin 2 både udfører arbejdsopgaver i henhold til lov om social og service og
lov om sundhed.
2.3 Undervisning på hovedforløbene Social- og Sundhedshjælper og Social- og Sundhedsassistenter skal uddannes til at være
myndighedsperson, der også repræsenterer de samfundsbesluttede værdier i social- og
sundhedssektoren. Uddannelsen forbereder til varetagelse af opgaveløsning, der berører
visiterede borgere og patienter, og rummer dilemmaer og udfordringer, der kræver viden,
empati, velforankrede værdier, samarbejdsevne, vilje samt handlingskompetence.
Uddannelsen er en vekseluddannelse med en vekselvirkning mellem skoleperioder og
praktikperioder, der understøtter hinanden. Den faglige/teoretiske viden på skoleperioden
lægger blandt andet op til de praktiske udfordringer og læringsmuligheder, der ligger i
praktikken ligesom praktik perioderne viser anvendelighed af viden og underbygger
nysgerrigheden og nødvendigheden af den viden der gives på skoleperioder
Trin 1 består af 3 skoleperioder og 2 praktikperioder. Uddannelsen varer 1 år og 2 måneder,
hvor skoleundervisningen varer samlet set 24 uger fordelt således:.
Trin 2 består af 4 skoleperioder og 3 praktikperioder. Uddannelsen varer 1 år og 8 måneder
og skoleundervisningen varer samlet set 32 uger fordelt således:
Skoleuddannelsen skal understøtte elevens læring i forhold til at se sammenhæng og helhed
på det kompetenceområde uddannelsen retter sig mod. Skoleundervisningen er tematiseret i
forhold til skoleperioderne og opdelt i læringsaktiviteter med læringselementer og tilrettelagt
med udgangspunkt i praktiske situationer og problemstillinger fra elevens kommende
arbejdsområde. Uddannelsen er tilrettelagt således at den styrker både elevernes evne til
refleksion over egen praksis samt elevens evne til at koble teori og praksis både i skole og
praktikperioder
Skoleundervisningen består af grundfag, områdefag, valgfri specialefag og valgfag.
Områdefagene og de valgfri specialefag er særlige for social- og sundhedsuddannelsen og
underbygger uddannelsen til det særlige praksisfelt SOSU uddannelserne retter sig mod. Mål
for fagene fremgår af denne uddannelsesordning under punkt 3
Grundfagene tilrettelægges således, at de underbygger den social- og sundhedsfaglige
kontekst og faget indgår, som en del af den overordnede tematisering i uddannelsen.
Side 39 af 72
Valgfagene bidrager til udvikling af elevens faglige, almene, personlige og kreative
kompetencer. De udbudte valgfag fastsættes af skolen jf. valgfagskataloget
De valgfri specialefag tilrettelægges, så eleven har mulighed for at fordybe sig i fagligt
afgrænsede felter inden for hhv. social- og sundhedshjælperens eller social- og
sundhedsassistents jobområde. De valgfri specialefag afspejler faglige områder som er
fastlagt af faglige udvalg.
Eleven skal nå områdefag og specialefag på et avanceret niveau jf. bekendtgørelse om
erhvervsuddannelser
Uddannelsens kompetencemål for hovedforløbet og målene for grundfagene er centrale for
gennemførelsen af uddannelsen og er gengivet herunder som de fremgår af bekendtgørelsen
for den erhvervsfaglige fælleindgang.
Kompetencemålene for hovedforløbet på SOSU uddannelsen Kompetencemålene 1-12 er gældende for trin 1 og Kompetencemålene 13-24 er gældende for
trin 2.
Målene er at eleven kan:
1. udøve arbejdet som social- og sundhedshjælper i overensstemmelse med de etiske og lovmæssige regler, der følger med ansvaret som fag- og myndighedsperson, og i overensstemmelse med de fastlagte kvalitetsstandarder, herunder beskrivelser af serviceniveau, der gælder for social- og sundhedshjælperens arbejdsområde,
2. selvstændigt udføre omsorg og pleje samt reagere hensigtsmæssigt på ændringer i borgerens almene sundhedstilstand,
3. udføre praktisk og personlig hjælp til borgere ud fra borgernes evne til egenomsorg, 4. kende forskel på komplekse og ikke komplekse borgerforløb samt derudfra reagere
hensigtsmæssigt i overensstemmelse med eget kompetenceområde i et professionelt samarbejde,
5. i samarbejde med borgeren arbejde sundhedsfremmende og sygdomsforebyggende i udførelsen af de planlagte opgaver,
6. skriftligt og mundtligt anvende et fagsprog, som er dækkende for social- og sundhedshjælperens kompetenceområde, og handle i overensstemmelse med regler om oplysnings- og tavshedspligt samt bruge relevante dokumentationssystemer,
7. benytte kommunikation som et redskab til at skabe et professionelt og tværfagligt handlerum samt til at skabe et konfliktdæmpende og voldsforebyggende miljø,
8. anvende de generelle hygiejniske retningslinjer i forebyggelsen af smittespredning, 9. anvende relevant velfærdsteknologi, 10. understøtte borgeren i sociale, kulturelle, fysiske og kreative aktiviteter med respekt
for borgerens ressourcer og selvbestemmelsesret, 11. alene og i samarbejde med andre ud fra fastlagte kvalitetsstandarder, herunder
beskrivelser af serviceniveau, identificere, planlægge, udføre og evaluere sine arbejdsopgaver og arbejdsprocesser,
12. i samarbejde med andre udvikle et godt psykisk og fysisk arbejdsmiljø, 13. selvstændigt udøve arbejdet som social- og sundhedsassistent i overensstemmelse
med de etiske og lovmæssige regler, der følger med ansvaret som autoriseret sundhedsperson, og i overensstemmelse med de fastlagte kvalitetsstandarder, herunder beskrivelser af serviceniveau, og procedurer for patientsikkerhed, der gælder for social- og sundhedsassistentens arbejdsområde,
14. indgå i en tværprofessionel og tværsektoriel indsats og medvirke til at sikre et sammenhængende patient- og borgerforløb,
15. arbejde med borger- og patientrettet sygdomsforebyggelse og rehabilitering i forhold til de hyppigst forekommende sygdomme og funktionsnedsættelser,
16. med udgangspunkt i social- og sundhedsassistentens arbejdsområde selvstændigt identificere, vurdere, tilrettelægge, udføre og evaluere grundlæggende sygepleje samt reagere hensigtsmæssigt på ændringer i borgerens/patientens psykiske og somatiske sygdomstilstand,
Side 40 af 72
17. varetage medicindispensering og medicinadministration i henhold til gældende lovgivning,
18. anvende de generelle principper for hygiejne og særlige hygiejniske retningslinjer herunder rene rutiner og sterilteknikker samt vejlede borgere, patienter, pårørende og kolleger herom,
19. skriftligt og mundtligt anvende et fagsprog, som er dækkende for social- og sundhedsassistentens kompetenceområde, og dokumentere den udførte sygepleje i relevante dokumentationssystemer,
20. som led i borgerens/patientens behandlingsforløb gennemføre målrettet kommunikation herunder forberede, afholde, evaluere og dokumentere samtaler,
21. alene og i et tværprofessionelt samarbejde tilrettelægge, gennemføre og evaluere sociale, kulturelle, fysiske og kreative aktiviteter både for enkeltpersoner og grupper herunder aktivt inddrage borgere, patienter og pårørende,
22. med udgangspunkt i borgerens behov, arbejdsstedets ressourcer og de fastlagte kvalitetsstandarder, herunder beskrivelser af serviceniveau, identificere, tilrettelægge, udføre, evaluere og følge op på egne og andres arbejdsopgaver,
23. anvende relevant velfærdsteknologi samt deltage ved implementering af ny viden og teknologi, og med udgangspunkt i borgerens/patientens ressourcer og hjælpemidler tilrettelægge sit eget og andres arbejde efter ergonomiske principper, arbejdspladsens arbejdsmiljøregler og sikkerhedsforanstaltninger.
2. 4. Pædagogiske og didaktiske overvejelser Undervisningen på den social- og sundhedsuddannelserne Trin 1 og 2 skal tage udgangspunkt
i elevernes personlige og faglige forudsætninger.
Der arbejdes målrettet med at skabe et læringsmiljø, der er positivt og inspirerende, og der
investeres mange ressourcer i at etablere og vedligeholde en klasserumskultur, der virker
befordrende for læreprocesser, fællesskab og personlig og social udvikling.
Nedenstående figur illustrerer de 4 elementer, der er uddannelsens største pædagogiske og
didaktiske udfordringer, men som også er uddannelsens erhvervspædagogiske styrke og
dynamik.
Underviseren som rollemodel en vigtig enkeltfaktor i læringsmiljøet. Underviserens adfærd
og kommunikation skal være positiv og konstruktiv, og elever skal mødes med åbenhed og
ægte interesse, og de skal mærke underviserens erhvervsfaglige engagement og positive
forventninger
Læring kan finde sted igennem mange forskellige processer. Vi lægger vægt på, at organisere
undervisningen med udgangspunkt i flere forskellige didaktiske tilgange, og vi er ikke bundet
af én bestemt tilgang. Undervisningen tilrettelægges med udgangspunkt i praktiske situationer
og problemstillinger fra elevens kommende arbejdsområde. Undervisningen skal styrke
elevernes faglighed og forståelse af tværfaglige sammenhænge og helheder samt bidrage til
udviklingen af erhvervsfaglig kompetence. Dette sker gennem en kombination af viden,
Skole Rummelighed
Høj faglighed Praksis
Side 41 af 72
færdigheder faglige vurderinger, sociale og personlige kompetencer. Erhvervsfaglig
kompetence opnås gennem en kombination af viden, færdigheder, faglige vurderinger
og etiske overvejelser, der sætter eleven i stand til at handle professionelt inden for det
kompetenceområde, uddannelsen retter sig imod.
Æstetiske læreprocesser giver mulighed for at opleve følelsesmæssig og kognitiv erkendelse,
og derfor anvendes æstetiske læreprocesser til at understøtte elevernes erkendelse af, at
kreativitet ikke kun er forbundet med bestemte fag, men også et nødvendigt og integreret
element i alt, hvad et menneske skal lære sig, hvis det skal kunne bruges til noget, når
uddannelsen er slut.
Organiseringen af undervisningen skal både tage hensyn til forskellige typer af faglige
udfordringer, elevernes forskellighed, samspillet mellem det enkelte fag og helheden og
understøtte den læring der ligger i de kommende praktikperioder. Eleverne vil komme til at
opleve almindelig klasseundervisning, foredrag, gruppearbejde, forelæsninger, forsøg og
afprøvninger, projektarbejde og de vil komme til at arbejde både individuelt og sammen med
andre. I undervisningen inddrages elevernes erfaringer og der refereres til eksempler fra
praksis for at skabe koblingen mellem teori og praksis.Gennem aktiv deltagelse i praksis og
teoretisk undervisning understøttes elevens erhvervsfaglig kompetence. I tilrettelæggelsen af
undervisningen integreres informationsteknologien, dels som redskab for den enkelte elevs
læring, dels som kundskabsområde
Det er intentionen, at skolens didaktiske tilgang styrker samarbejdet med praksis i forhold til
at kunne handle som en reflekteret, vidende fagperson i godt samspil med kolleger og andre
faggrupper.
2.5 Praktikuddannelsen I praktikuddannelsen bliver eleven en del af et fagligt praksisfællesskab. Sammen med andre
eller på egen hånd skal eleven udføre konkrete arbejdsopgaver. Opgaverne skal bidrage til
elevens læring, så eleven tilegner sig erhvervskompetencer og udvikler en faglig identitet og
gennem aktiv deltagelse og refleksion over de daglige opgaver udvikles de erhvervsfaglige
kompetencer..
Eleven, praktikstedet, skolen og kontaktlæreren har et fælles ansvar for, at eleven får en god
praktikuddannelse. I praktikuddannelsen er hver elev tilknyttet en praktikvejleder samtidig
med at eleven fastholder kontaktlæren på skolen.
Praktikuddannelsen og vejledningen i tilknytning hertil tilrettelægges, så den understøtter
eleven i at nå målene for den praktiske og teoretiske undervisning i områdefag, grundfag,
valgfri specialefag og valgfag samt gennem udførelse af og refleksion over de daglige
arbejdsopgaver i praktikken. Der tages også højde for progression i må opfyldelsen mellem
praktikkerne og mellem skoleperioder og praktikken således at praksislæring bidrager til
elevens rolle som professionel.
Skolen og praktikkens samarbejde omkring Social- og Sundhedsuddannelsen er nærmere
beskrevet i praktikpjecen som er vedhæftet:
http://www.sosusilkeborg.dk/fileadmin/user_upload/Dokumenter/Uddannelser/Materialer_til_
uddannelser/Praktikpjece_SOSU_270410.PDF
I tilrettelæggelsen af praktikuddannelsen og praktikvejledningen integreres
informationsteknologien som kommunikations- og dokumentationsredskab.
Praktikken fordeler praktikpladserne på Trin 1 mens skolens praktikkoordinator deltager i
fordeling af praktikpladser i forhold til Trin 2. Der er tages hensyn til den enkelte elevs
faglige og personlige forudsætninger for at lære i forbindelse med fordeling af pladser.
Side 42 af 72
Trin 1:
Den samlede praktikuddannelse består af 2 praktikperioder. I praktikforløbene planlægges
kontinuerlig evaluering, opsamling og vurdering. På holdene i Skanderborg arbejdes der med
forsøg med koblingspunkter, mens eleverne er i praktik. Ved afslutning af hver praktikperiode
bedømmer praktikstedet eleven i forhold til målopfyldelse med godkendt eller ikke godkendt.
2. praktikperiode skal bedømmes godkendt, for at eleven kan indstilles til afsluttende prøve.
Trin 2
Den samlede praktikuddannelse består af 3 praktikperioder i henholdsvis somatik, psykiatri
og hjemmepleje. I praktikforløbene er eleven tilknyttet en praktikvejleder og der planlægges
kontinuerlig evaluering, opsamling og vurdering.
Derudover vil der i psykiatripraktikken være et møde mellem kontaktlærer, elev og
praktikvejleder med det formål at understøtte elevens læring og progression i uddannelsen.
Hver af de 3 praktikperioder skal bestås særskilt for at eleven kan indstilles til afsluttende
prøve.
Praktik i udlandet Elever kan ansøge om at gennemføre en del af deres praktik i udlandet(PIU). Praktik
opholedet skal være på minimum 4 uger, som oftest er placeret i den sidste praktik. Den
kommune, der har indgået uddannelsesaftalen, bevarer uddannelsesansvaret under opholdet..
Social- og sundhedsskolen har i øjeblikket samarbejdsaftaler om praktik i forhold til SOSU
uddannelserne på Færøerne og i Ghana, Norge, Spanien og England og aftalerne gennemføres
i overensstemmelse med det fælles aftalegrundlag mellem Social- og Sundhedsskolen i
Silkeborg og arbejdsgiverne, der er tilknyttet skolen
Udstationering skal altid aftales mellem elev og arbejdsgiver og skal fremgå af den
oprindelige uddannelsesaftale eller kan tilføjes senere ved et tillæg på en særlig formular, der
sendes til skolen til registrering af ændringen. Det betyder, at de særlige regler, der regulerer
uddannelsesaftalen også gælder, mens elever opholder sig i udlandet.
Det er den danske arbejdsgiver, der han ansvaret for, at praktikmålene nås og skal underskrive
praktikerklæringen. Praktik i udlandet kan derfor kun udgøre en del af en praktikperiode.
Skolens PiU-koordinator vurderer sammen med arbejdsgiver og kontaktlærer om eleven er
egnet til PiU.
De aftaler, der skal udarbejdes i forbindelse med en udstationering, er nærmere beskrevet i
vejledning til virksomheder om udstationering i udlandet fra Styrelsen for International
Uddannelse (IU), som også har en pjece til arbejdsgivere om Praktik i udlandet/PIU.
I forbindelse med praktik i udlandet kan AUB yde tilskud til de ekstraudgifter, der er
forbundet med et udlandsophold.
2.5.1 Mål for praktikken Målene for praktikken understøtter kompetence målene for uddannelsen som er nærmere
skitseret i uddannelsesordningen.
Praktikmål for trin 1
1. Eleven kan varetage sit arbejdsområde som social- og sundhedshjælper i overensstemmelse med arbejdspladsens retningslinjer for aktindsigt, tavshedspligt og utilsigtede hændelser samt kommunens fastlagte kvalitetsstandarder samt efter behov søge hjælp hertil hos relevante kolleger eller samarbejdspartnere.
2. Eleven kan møde andre mennesker på en etisk, respektfuld og anerkendende måde og begrunde sin faglige indsats for kolleger, borgere og pårørende og kan se sin egen rolle i udviklingen af mellemmenneskelige relationer.
Side 43 af 72
3. Eleven kan kende forskel på personlig pleje efter Serviceloven og grundlæggende sygepleje efter Sundhedsloven og kender praktikstedets praksis for delegering af sygeplejeopgaver.
4. Eleven kan professionelt og selvstændigt udføre sengeredning, personlig pleje og omsorg ud fra hygiejniske principper i såvel borgerens eget hjem som på plejecentre.
5. Eleven kan varetage personlig og praktisk hjælp, så borgeren kan bevare sin mulighed for livsudfoldelse og livskvalitet.
6. Eleven kan arbejde sygdomsforebyggende herunder observere ændringer i en borgers fysiske, psykiske og sociale sundhedstilstand samt reagere hensigtsmæssigt herpå.
7. Eleven kan på baggrund af observationer reagere hensigtsmæssigt på ændringer i borgerens almentilstand i forhold til kost og ernæring.
8. Eleven kan skelne mellem komplekse og ikke komplekse borgerforløb og kan vurdere, hvornår en tildelt borgers forløb kræver inddragelse af relevante fagprofessionelle kolleger.
9. Eleven kan reflektere over og forstå sin egen professionelle rolle i samarbejdet med relevante fagpersoner om borgerforløb herunder understøtte borgeren i at følge træningsplaner.
10. Eleven kan under hensyntagen til borgerens selvbestemmelsesret arbejde rehabiliterende herunder motivere borgeren til egenomsorg med henblik på at bevare sin trivsel og praktiske funktionsevne i hverdagen i videst muligt omfang.
11. Eleven kan støtte, vejlede og igangsætte aktiviteter sammen med borgeren for at støtte borgeren i at mestre eget liv.
12. Eleven kan motivere og understøtte borgeren i forhold til sundhedsfremme under hensyn til livsstil og livsvilkår samt kan informere borgeren om relevante tilbud om service, sundhedsfremme og forebyggelse i nærmiljøet.
13. Eleven kan dokumentere den planlagte og gennemførte indsats i pleje- og/eller handleplaner i overensstemmelse med arbejdspladsens retningslinjer herunder anvende elektroniske dokumentationssystemer.
14. Eleven kan anvende et mundtligt og skriftligt fagsprog, som er i overensstemmelse med social- og sundhedshjælperens kompetenceområde.
15. Eleven kan kommunikere relevant og professionelt i mødet med borgere, pårørende og samarbejdspartnere.
16. Eleven kan kommunikere og optræde voldsforebyggende og konfliktdæmpende i forhold til borgere og pårørende for at tage vare på egen og andres sikkerhed.
17. Eleven kan forflytte en borger i overensstemmelse med de ergonomiske principper og kan anvende relevant velfærdsteknologi.
18. Eleven har kendskab til arbejdspladsens retningslinjer for arbejdsmiljø herunder principperne for voldspolitik og kriseberedskab.
19. Eleven kan udvise interesse og initiativ til kontinuerligt at lære og samarbejde.
Praktikmål for trin 2
1. Eleven kan arbejde inden for sit kompetenceområde i overensstemmelse med relevante love inden for social service, sundhed og psykiatri og ud fra arbejdspladsens værdier.
2. Eleven kan selvstændigt identificere behov og begrunde behov for og udføre grundlæggende sygepleje til borgere/ patienter ud fra en metodisk tilgang indeholdende dataindsamling, planlægning, handling, evaluering og dokumentation.
3. Eleven kan reflektere over de etiske dilemmaer, der følger arbejdet som professionel sundhedsperson, og varetage opgaver i relation til patientrettigheder samt procedurer for patientsikkerhed herunder indberetning af utilsigtede hændelser jf. Sundhedsstyrelsens gældende vejledning.
Side 44 af 72
4. Eleven kan dokumentere og videregive relevante informationer og observationer vedrørende tildelte borgere/patienter til plejepersonale og andre faggrupper, herunder til fagpersoner i andre sektorer, og dermed medvirke til at sikre sammenhæng og helhed i borgerens/patientens forløb.
5. Eleven kan identificere komplekse problemstillinger hos borgeren/patienten og reagere hensigtsmæssigt på ændringer i borgerens/patientens psykiske, fysiske eller sociale tilstand og samspillet mellem disse faktorer.
6. Eleven kan anvende et mundtligt og skriftligt fagsprog, som er i overensstemmelse med social- og sundhedsassistentens kompetenceområde.
7. Eleven kan som led i behandlingen og med udgangspunkt i borgerens/patientens behov anvende relevant kommunikationsform herunder lytte, anerkende, støtte, vejlede og følge op.
8. Eleven kan indlede og afslutte en sundhedsfaglig ydelse til en borger/patient herunder gennemføre samtaler i relation til modtagelse, udskrivning og hjemkomst.
9. Eleven kan arbejde rehabiliterende, sundhedsfremmende og forebyggende ud fra refleksioner over borgerens/patientens autonomi og mestringsstrategier samt vejlede borgeren/patienten i sundhedsfaglige spørgsmål, der understøtter egenomsorgsevnen, livsstil og livskvalitet.
2.6 Regler for optagelse på social og sundhedsuddannelserne
Optagelse på uddannelsen Trin 1 Ansøgere der har et grundforløbsbevis fra indgangen Sundhed, omsorg og pædagogik, eller
ansøgere, der har mindst 1 års uddannelse eller 1 års arbejdserfaring, der er erhvervet efter
undervisningspligtens ophør efter folkeskoleloven eller har anden relevant erfaring, der svarer
til ovennævnte kvalifikationer, herunder kvalifikationer erhvervet i udlandet, har adgang til
optagelse på hovedforløbet til social- og sundhedsuddannelserne
Elever, der har opnået grundforløbsbevis fra indgangen Sundhed, omsorg og pædagogik med
kompetence til hovedforløbene tandklinikassistent, pædagogisk assistentuddannelsen og
hospitalsteknisk assistent, har også adgang til at blive optaget uddannelsen som social- og
sundhedshjælper på lige fod med ansøgere, der har grundforløbsbevis med kompetence til
SOSU.
Optagelse på uddannelsen Trin 2 Ansøgere, der har gennemført trin 1, social- og sundhedshjælper, eller har tilsvarende
kvalifikationer erhvervet gennem uddannelse eller arbejdserfaring eller en kombination heraf
af mindst 1 år og 2 måneders varighed, eller der har kvalifikationer erhvervet i udlandet, der
svarer til ovennævnte kvalifikationer, har adgang til optagelse på hovedforløbets trin 2,
social- og sundhedsassistent.
Ansøgere, der har gennemført grundforløbet fra indgangen Sundhed, omsorg og pædagogik
med kompetence til hovedforløbene til den pædagogiske grunduddannelse, hospitalsteknisk
assistent eller tandklinikassistent har adgang til hovedforløbet, når de særlige kompetencemål,
Ansøgere skal opfylde for at påbegynde uddannelsens hovedforløb er nået, uden supplering.
Side 45 af 72
Afkortet praktikuddannelse: Ansøgere med minimum 1 års relevant erhvervserfaring fra ældreområdet vil kunne få
afkortet praktik uddannelsen med normalt 50 %.
Ansøgere med minimum 2 års relevant erhvervserfaring fra ældreområdet vil kunne få
afkortet praktikuddannelsen med minimum 95 %.
Relevant erhvervserfaring til social- og sundhedsuddannelsen skal, ifølge vejledning fra
PASS, være oparbejdet inden for de seneste 4 år før elevkontraktens indgåelse. Relevant
erhvervserfaring defineres som beskæftigelse
inden for overenskomstens område,
inden for tilsvarende overenskomst i regionerne, de tidligere amter, eller ved selvejende/private plejehjem, som omsorgs- og pædagogmedhjælper inden for det voksenpædagogiske område, som handicaphjælper på voksenområdet eller i vikarbureauer med pleje- og omsorgsopgaver inden for voksenområdet.
Ansættelsen skal have været mindst 24 timer i gennemsnit pr. uge for at kunne medregnes
fuldt ud. Ansættelse med mellem 8 og 24 timers gennemsnitlig ugentlig beskæftigelse
medregnes med 50 %.
Eksempel:
20 timers ansættelse i 6 måneder regnes som 3 måneders beskæftigelse og ansættelse som
elev medtages ikke i henhold til bestemmelsen.
Eleven kan opnå godskrivning, når eleven kan uddannelses mål og/eller praktikmål for
uddannelsen. Godskrivning vurderes af skolens uddannelsesvejleder i forbindelse med
udarbejdelse af den personlige uddannelsesplan.
2.7 Bedømmelsesplan og prøvebestemmelser Skolens bedømmelsesplan og prøvebestemmelser er udarbejdet i henhold til bekendtgørelsen
for prøver og eksamensafholdelse i erhvervsuddannelserne. Og kan læses under afsnit 1.
Bedømmelsesplanen er udarbejdet ud fra følgende principper:
Løbende evalueringer
Skolevejledninger
Standpunkts bedømmelser
Praktikerklæringer
Prøvebedømmelser
Løbende evalueringer De løbende evalueringer foregår i den daglige undervisning som tilbagemelding på opgaver
eller fremlæggelser og den generelle deltagelse i klasse og skolefællesskabet. De løbende
evalueringer har til hensigt at elev og underviser får en løbende dialog omkring elevens
læring og progression i uddannelsen
Skolevejledninger I slutningen af hver skoleperiode udarbejdes en skolevejledning til den enkelte elev. I
skolevejledningen indgår undervisernes vurdering af elevens standpunkt i forhold til de
fastsatte mål for skoleperioden. Her vil eleven få indblik i det aktuelle faglige niveau set i
forhold til de beskrevne mål for hvert læringsaktivitet. Skolevejledningen dokumenteres i
elevplan
Standpunktsbedømmelse Når et fag afsluttes, får eleven en standpunktsbedømmelse, hvor underviseren vurderer
elevens standpunkt i forhold til de fastsatte mål for læringsaktiviteten.
Side 46 af 72
Der afgives standpunktsbedømmelse i alle fag på skoleperioden. Bedømmelsen kan være en
karakter efter 7-trinsskalaen eller bestået/ikke bestået efter reglerne for faget.
Standpunktsbedømmelsen er altid meddelt eleven inden der aflægges prøve i et fag.
Praktikerklæringer For trin 1: Ved afslutning af første praktikperiode udfylder praktikstedet en vejledende
praktikerklæring til eleven, og sender originalen til skolen. Af erklæringen fremgår det, om
eleven har nået praktikmålene og hvad der evt. skal være særligt fokus på i den kommende
praktikperiode.
Ved afslutning af 2. praktikperiode udsteder praktikvirksomheden en afsluttende
praktikerklæring med underskrift på at praktikuddannelsen er gennemført og målene er nået.
Praktikerklæringerne afgives på relevante formularer udfærdiget af PASS
http://www.passinfo.dk/PASS-for-professionelle/For-praktiksteder-SOSU-
PAU/Elevansaettelse/Praktikerklaeringer
For trin 2: Social- og sundhedsassistentelever skal bestå hver praktikperiode for sig. Der
findes derfor kun afsluttende erklæringer for deres praktikperioder.
Ved afslutningen af praktikuddannelsen udsteder virksomheden en afsluttende
praktikerklæring og bekræfter med sin underskrift, at praktikuddannelsen er gennemført og
målene er nået.
Elever, der ikke har opnået bedømmelsen "godkendt" i et praktikforløb, aftaler i dialog med
den ansættende arbejdsgiver og skole det videre forløb.
Praktikerklæringerne afgives på relevante formularer udfærdiget af PASS
http://www.passinfo.dk/PASS-for-professionelle/For-praktiksteder-SOSU-
PAU/Elevansaettelse/Praktikerklaeringer
Afsluttende prøve Ministeriet for Børn og Undervisning udtrækker et af områdefagene (undtaget er arbejdsmiljø
og ergonomi) eller et af grundfagene dansk eller naturfag til prøve på Trin 1, på Trin 2
udtrækkes både et område og et grundfag. De udtrukne fag bliver offentliggjort 3 uger før
eksamen som ligger i skoleperiode 2 for Trin 1 og for Trin 2 ligger grundfagseksamen på
skoleperiode 3, mens områdefaget afsluttes på skoleperiode 4.
De øvrige område– og grundfag afsluttes med en standpunktsbedømmelse.
Trin 1
Ved den afsluttende eksamen trækker eleven en case, som danner grundlag for en mundtlig
eksamination. Formålet med den afsluttende prøve er, at eleven skal kunne demonstrere
opfyldelse af kompetencemålene . Prøven varer 30 min incl votering. Bedømmelsen sker
alene på grundlag af den mundtlige præstation ved prøven
Trin 2
Ved den afsluttende eksamen udarbejder eleven alene eller i samarbejde med andre elever et
projekt som danner grundlag for en mundtlig eksamination. Formålet med den afsluttende
prøve er, at eleven skal kunne demonstrere opfyldelse af kompetencemålene. Den afsluttende
eksamen afholdes i skoleperiode 4. Prøven varer 30 min incl votering. Bedømmelsen sker
alene på grundlag af den mundtlige præstation ved prøven.
Side 47 af 72
2.8 Generelle prøvebestemmelser for hoveduddannelserne
Prøver Prøver i områdefag udarbejdes på grundlag af fagmålene for et enkelt områdefag og
bedømmer udelukkende elevens faglige standpunkt i forhold til fagmålene for faget. Prøverne
er mundtlige og gennemføres efter retningslinjer for områdefagsprøver.
Prøver i grundfagene gennemføres ud fra de i ”Bekendtgørelsen grundfag om grundfag og
centralt udarbejdede valgfag i erhvervsuddannelserne” fastsatte retningslinjer for prøver i det
enkelte grundfag. Prøver i grundfagene bedømmer udelukkende elevens faglige standpunkt.
Uddannelsen afsluttes med en mundtlig prøve, der har til formål at vurdere og dokumentere
elevens tilegnelse af uddannelsens kompetencemål. For trin 1 danner en case baggrund for
den mundtlige prøve. For Trin 2 er det et projekt, der danner baggrund for den afsluttende
prøve.
Prøven er individuel. Der foretages ved alle prøver en individuel bedømmelse af
eksaminandens præstation.
Bedømmelsen sker i øvrigt efter reglerne i bekendtgørelse om karakterskala og anden
bedømmelse.
Principper for indstilling til prøve i område- eller grundfag Eleven aflægger prøve i et fag, når eleven har fulgt undervisningen i det pågældende
undervisningsforløb eller har opnået godskrivning herfor, medmindre andet følger af reglerne
for de enkelte uddannelser. For at kunne indstille sig til prøve i et grundfag, skal eleven have
afleveret de obligatoriske skriftlige opgaver i faget. For at opgaverne kan godkendes, skal
eleven selvstændigt have skrevet opgaverne og der må ikke være tale om afskrift uden
kildehenvisninger. Skolen afgør, om eleven har opfyldt betingelserne.”Bekendtgørelse om
prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser.”
Principper for indstilling til den afsluttende prøve
Trin 1
For at eleven kan aflægge den afsluttende prøve, skal hvert af områdefagene være bestået ved
prøve eller standpunktsbedømmelse, og gennemsnittet af prøver og standpunktsbedømmelser
i områdefag og grundfag skal være mindst karakteren 02, ingen af karaktererne må være -3.
Faget naturfag skal bestås med karaktern 02. Standpunktsbedømmelser i praktikuddannelsen
skal være bedømt ”Godkendt”.
Ved den afsluttende prøve skal eleven mindst opnå karakteren 02. Ved forlængelse eller
afkortning af uddannelsesforløbet afholdes den afsluttende prøve ved afslutningen af forløbet.
Trin 2
For at eleverne kan aflægge afsluttende prøve på trin 2 skal følgende være opfyldt:
Eleven skal have bestået hvert områdefag ved prøve eller standpunktsbedømmelse.
Gennemsnittet af prøver og standpunktsbedømmelser i områdefag og grundfag skal mindst være beståkarakteren
Ingen af karaktererne må være karakterskalaens laveste karakter
Eleven skal have bestået grundfaget naturfag, Niveau C og hvert af de to forskellige valgfri specialefag skal være bedømt bestået
Side 48 af 72
Standpunktsbedømmelsen for hver enkelt praktikperiode skal desuden være godkendt
Eksamensregler Der henvises til skolens eksamensregler.
Rammer for prøverne Prøve - Dansk gælder for niveau D & C
Forlægget Opgaveform /spørgsmål Materiale Hjælpemidler
3 uger før prøven gives besked, hvis faget er udtrukket til prøve. Mundtlig prøve som består af 2 dele:
1. del: ukendt tekst 2. 2. del: egne portfolieopgaver, mindst 1.stk.
Alle materialer og hjælpemidler må bruges
Prøveforløb Tidsramme Lodtrækning Forberedelse varighed/form Eksaminationens gennemførelse
Forberedelse på en ½ time Eksamen har en varighed på en ½ time inkl. votering og karaktergivning. Ukendt tekst trækkes (lodtrækning)
1. del: Eleven skal vise forståelse for ukendt tekst gennem analyse og perspektivering.
2. del: Eleven skal redegøre for form og indhold omkring egne portfolieopgaver.
Besvarelsens form Mundtlig/skriftlig
Mundtlig
Materiale til censor
Materiale til censor skal fremsendes så censor har det i hænde senest 5 hverdage før prøvedatoen
Prøve - Naturfag gælder alle niveauer
Forlægget Opgaveform /spørgsmål Materiale Hjælpemidler
3 uger før prøven gives besked, hvis faget er udtrukket til prøve. Eleverne på alle uddannelser trækker en case eller et emneområde, hvor de skal eksamineres i 2-3 mål inden for faget. Der skal inddrages et eksperiment i fremlæggelsen Alle materialer og hjælpemidler må bruges
Side 49 af 72
Prøveforløb Tidsramme Lodtrækning Forberedelse varighed/form Eksaminationens gennemførelse
Prøven har en varighed på 30 min inkl. votering og karaktergivning. Der trækkes lod mellem casene/emneområderne, således at der er 4 valgmuligheder når den sidste person trækker. Der er afsat en uge til prøven: 1. dag: Introduktion og trækning af spørgsmål/case ca. kl. 10 med overværelse af ledelsesrepræsentant 2. + 3. dag: Forberedelse til prøven 4. + 5. dag: Afholdelse af prøven
Besvarelsens form Mundtlig/skriftlig
Mundtlig
Materiale til censor
Materiale til censor skal fremsendes senest 5 hverdage før prøvedatoen
Social- og sundhedshjælper – prøve i områdefag
Prøvens grundlag Forlægget, hvis besvarelse danner grundlag for bedømmelsen
3 uger før prøven gives besked om hvilket fag der er udtrukket til prøve. Der afholdes enten prøve i områdefag eller grundfag. Prøven afholdes i slutningen af skole 2. Faglæreren udarbejder mindst 4 relevante emneområder indenfor fagets mål, der tager udgangspunkt i praksisnærer situationer. Herefter udarbejder eleven sit oplæg, der danner udgangspunkt for eksaminationen. Det er alene den mundtlige præstation der danner grundlag for bedømmelsen.
Prøveforløbet Lodtrækning Forberedelse Tidsramme for prøveafholdelsen
Eleven trækker en opgave kl 8.15, 2 dage før prøven. Der er mulighed for vejledning. Eleven kan vælge at arbejde i en gruppe under forberedelsen, men eksamen er individuel. Tidsrammen for prøven er i alt 30 minutter. Eleven fremlægger sit oplæg, varighed ca. 10 min. Der eksamineres med udgangspunkt i elevens oplæg samt nærtliggende emner i ca. 10 min.
Side 50 af 72
Hjælpemidler
Efter aftale kan censor stille spørgsmål. Efter ca. 20 min sendes eleven ud, og eksaminator og censor voterer. Eleven kommer ind igen og modtager karakteren med begrundelse. Eleven må medbringe egne noter – computer til fremvisning af power-point mm.
Besvarelsens form Mundtlig/skriftlig
Prøven er mundtlig
Materiale til censor
Materiale til censor skal fremsendes senest 5 hverdage før prøvedatoen
Social- og sundhedsassistent – prøve i områdefag
Prøvens grundlag Forlægget, hvis besvarelse danner grundlag for bedømmelsen
3 uger før prøven, gives besked om hvilket områdefag, der er udtrukket til prøve. Prøven bliver afholdt i skoleperiode 4. Prøven er mundtlig, individuel og tager udgangspunkt i fagmål/emner i det udtrukne områdefag. Eleven skal forberede sig på at relatere/inddrage sin viden til væsentlige mål/emner indenfor faget. Elevens oplæg skal indeholde en kobling mellem teori og praksis. Elevens oplæg danner udgangspunkt for eksaminationen. Det er alene den mundtlige præstation der danner grundlag for bedømmelsen.
Prøveforløbet Lodtrækning Forberedelse Tidsramme for prøveafholdelsen Hjælpemidler
Eleven trækker ét fagmål/emne i løbet af første dag på skoleperiode 4. 3 dages forberedelse, selve prøven 4. og 5. dag. Tidsrammen for prøveafholdelsen er i alt 30 minutter. Eksaminationstiden er 20 minutter. De første 5 minutter bliver eleven ikke afbrudt af eksaminator. Der er afsat 10 minutter til votering, bedømmelse og tilbagemelding.
Side 51 af 72
Eleven må medbringe relevant materiale
Besvarelsens form Mundtlig/skriftlig
Prøven er mundtlig.
Materiale til censor
Materiale til censor skal fremsendes senest 5 hverdage før prøvedatoen
Social- og sundhedshjælper – afsluttende prøve
Forlægget Opgaveform Formål Ramme Forberedelse Arbejdsform
Eleven medbringer cases fra praksis. Eleven trækker en blandt disse første dag på skole 3, og udarbejder herudfra sit eksamensoplæg. Prøven er tværfaglig og formålet er at eleven skal demonstrere de opnåede erhvervsfaglige kompetencer. Metode til opgaveløsning er beskrevet i ”Vejledning til casearbejde skole 2 og 3”. Der er afsat 5 skoledage til arbejdet. Der er mulighed for vejledning. Eleven kan vælge at arbejde i en gruppe under forberedelsen, men eksamen er individuel.
Prøveforløb Besvarelsens form T idsramme Eksaminationens gennemførelse Hjælpemidler
Prøven er mundtlig og individuel. Eleven fremlægger sit oplæg, varighed ca. 10 min. Derefter en drøftelse med udgangspunkt i spørgsmål fra eksaminator og evt. censor. Drøftelsen ledes af eksaminator, der skal sikre, at alle relevante faglige synsvinkler medinddrages, og at eleven får mulighed for at vise, at han/hun kan se en bredere sammenhæng og kan omsætte sin viden til praksis. Efter max. 25 min sendes eleven ud, og eksaminator og censor voterer. Eleven kommer ind igen og modtager karakteren med begrundelse. Tidsramme i alt 30 min. Eleven må medbringe egne noter – computer til fremvisning af power-point mm.
Materiale til censor
Side 52 af 72
Case samt arbejdsspørgsmål sendes til censor senest 5 hverdage før eksamen.
Social- og sundhedsassistentuddannelsen – afsluttende prøve
Forlægget Opgaveform / spørgsmål Materialer Hjælpemidler
Der afsættes ca. 3 uger (incl.prøve) til at arbejde med et projekt, der tager udgangspunkt i en relevant problemstilling indenfor social- og sundhedsområdet. Eleverne arbejder med projektet i selvvalgte grupper eller individuelt. Der udarbejdes en projektformulering, der godkendes af eksaminator og sendes til censor inden prøven. Eksaminator er en af kontaktlærerne eller en anden af holdets undervisere.
Prøveforløb Tidsramme Forberedelse varighed / form Eksaminationens gennemførelse
Prøven foregår individuelt. Til eksaminationen afsættes 25 min. pr. elev. Til votering + karaktergivning afsættes 5 min. pr. elev. I alt 30 min. pr. elev. Prøven tager udgangspunkt i elevens oplæg og projektets produkt. Eksaminator stiller spørgsmål og indgår i dialog om projektet. Eleven forlader lokalet under voteringen. I den samlede bedømmelse indgår produktet og den mundtlige præstation.
Besvarelsens form Mundtlig/skriftlig
Prøven er mundtlig og understøttes af et kreativt produkt, der kan være plancher, collage, videooptagelser, rollespil, skulptur eller lignende. Eleven afleverer emnevalg/problemformulering og kildeangivelse, som skal sendes til censor så snart det foreligger dog senest så censor har det i hænde 5 hverdage før prøvedato.
2.9. Overgangsordninger PASS har ikke udarbejdet overgangsordninger i forhold til den nye uddannelsesordning 2013,
hvilket betyder at vi lokalt finder individuelle løsninger for elever i overgangsfasen.
Side 54 af 72
3. Lokal undervisningsplan – Social- og sundhedsuddannelsen trin 1
Tilrettelæggelse af uddannelsen til Social- og sundhedsuddannelsen trin 1 (social- og
sundhedshjælper) på Social og sundhedsskolen i Silkeborg.
Uddannelsen er tilrettelagt som vekselvirkning mellem teori og praksis. Gennem modulerne
vil du arbejde med stigende sværhedsgrad og kompleksitet. Du vil blive tilknyttet en
kontaktlærer, som vejleder dig i forhold til uddannelsesmæssige spørgsmål, udarbejdelse og
evaluering af faglige læringsmål, samt gennemførelse af uddannelsen.
Uddannelsen er rammesat af 3 moduler, som fordeler sig i 3 skoleperioder.
Modul 1 – skoleperiode 1 Varighed: 11 uger og 2 dage
Består af en fagrække, der hedder
Social- og sundhedssektoren
Pleje og dokumentation
Psykologi og kommunikation
Rehabilitering og social- og sundhedsfaglig indsats
Arbejdsmiljø og ergonomi
1. hjælp
Dansk eller ældrepædagogik
Naturfag
Engelsk eller konflikthåndtering
Valgfag – se valgfagskatalog
Derudover indgår der en flerfaglig opgave samt et tværfagligt casearbejde
Modul 2 - skoleperiode 2 Varighed: 11 uger
Består af en fagrække, der hedder
Social- og sundhedssektoren
Pleje og dokumentation
Psykologi og kommunikation
Rehabilitering og social- og sundhedsfaglig indsats
Dansk eller kulturmødet
Naturfag
Engelsk eller socialpædagogik
Valgfrit specialefag hvor der udbydes psykiatri eller demens
Fagprøve i udtrukket fag
Derudover indgår der et tværfagligt casearbejde.
Modul 3 – skoleperiode 3 Varighed: 8 dage
Side 55 af 72
Består af
Brandbekæmpelse
Afsluttende prøve
Din arbejdstid er 37 timer om ugen i skoleperioden. De fordeler sig på undervisning,
deltagelse i skolens mange aktiviteter, samt lektielæsning.
Læringselementer i skoleperiode 1 Skoleperioden er opbygget efter følgende læringselementer/fag:
Introduktion 1 dag
Social- og sundhedssektoren 4,5 dage
Pleje og dokumentation 6 dage
Psykologi og kommunikation 4 dage
Rehabilitering og social- og sundhedsfaglig indsats 5 dage
Arbejdsmiljø og ergonomi 5 dage
Dansk 7 dage
Engelsk 4 dage
Naturfag 5,5 dage
Valgfag 5 dage
Ældrepædagogik 5 dage obs
Konflikthåndtering 4 dage
Flerfaglig opgave 2 dage
Afsluttende casearbejde 5 dage
Introduktion Eleverne vil blive introduceret til uddannelsen og de enkelte fag, og der vil blive arbejdet med
kompetencebegrebet, samt den personlige uddannelsesplan.
Social og sundhedssektoren I dette fag skal du arbejde med social- og sundhedshjælperen som fag- og myndighedsperson,
med fokus på borgerens demokratiske rettigheder, samt social- og sundhedspolitiske
målsætninger i det danske velfærdssystem og social service i den kommunale hjemmepleje,
med udgangspunkt i serviceloven.
Du kommer ind på aspekter som rehabiliterings-indsats og kvalitetsstandarder, at arbejde
professionelt – dokumentation og pligter i plejen samt tavshedspligten og borgerens
retssikkerhed. Omsorg overfor svage borgere med respekt og forståelse for borgerens ret til
selvbestemmelse, herunder etik-begrebet. Vi ser på hvordan du arbejder professionelt – og
passe på sig selv: Handler om dit arbejdsmiljø, herunder forpligtelser, APV og
sikkerhedsorganisationen.
Mål nr.: 1,2,3,4,6,7.
Pleje og dokumentation I pleje og dokumentation skal du arbejde med følgende emner
Borgerens grundlæggende behov, omsorgsbegrebet, almene sundheds og ernæringstilstand
Side 56 af 72
samt den normale aldring. Du skal endvidere arbejde med kroppens anatomi og fysiologi,
samt sygdomslære, personlig pleje, smittespredning og hygiejne samt dokumentation.
Førstehjælp Består af 4 moduler a 3 timers varighed. De hedder hjerte-lungeredning, livreddende første
hjælp, første hjælp ved sygdom, og førstehjælp ved tilskadekomst. Der bliver udstedt bevis
for 12 timers grundkursus.
Mål nr.: 1, 2, 4, 5, 9, 10, 11, 12, 15 (vedr. 1. hjælp)
Psykologi og dokumentation I dette fag skal du arbejde med holdninger, kultur, etik og menneskesyn, kommunikation og
samarbejde samt forebyggelse af konflikter.
Mål nr.: 1, 2, 3, 4, 5.
Rehabilitering og social- og sundhedsfaglig indsats I dette fag skal du arbejde med miljørigtig tøjvask og rengøring, planlægning og evaluering
af praktiks hjælp. Du skal også arbejde med borgerens behov for sociale, intellektuelle,
fysiske, kreative og kulturelle aktiviteter. Du skal arbejde med den pædagogiske tilgang til
livshistorien i forbindelse med motivation og støtte af borgeren. I forlængelse heraf
netværkets betydning og vejledning til kommunale, private og frivillige aktivitetstilbud.
Mål nr.: 1, 3, 5, 6.
Arbejdsmiljø og ergonomi I dette fag skal du arbejde med forflytningsteknik, arbejdsmiljølovgivning, og de relevante
aktører i forhold hertil. Herunder arbejder du med voldspolitik og kriseberedskabet fysiske,
kemiske, psykosociale og ergonomiske arbejdsmiljø. Du skal også se på
velfærdshjælpemidler, samt egen fysiske og psykiske forms betydning for arbejdsmiljøet.
Mål nr.: 1, 2, 3, 4, 5, 6.
Dansk Danskfaget er et redskabsfag, hvor du bl.a. skal træne dine analytiske kompetencer. Dette gør
du med tekster i genrerne noveller samt kunstbilleder. Ligeledes kommer du til at arbejde med
skriftlige opgaver, som skal afleveres. Disse er en del af dokumentationen for deltagelse i
dansk.
Via teksterne kommer du ligeledes til at arbejde med og diskutere etiske dilemmaer, som er
relevante for arbejdet som social- og sundhedshjælper.
Mål nr.: 2,5,10,11.
Naturfag I naturfag skal du arbejde med Kostens sammensætning, de energigivende næringsstoffer og
deres energiindhold samt med vitaminer og mineraler og kostberegninger.
Derudover skal du arbejde med mikroorganismers forekomst, vækstbetingelser, udbredelse og
smitteveje, og disses betydning i sundhedsmæssig sammenhæng, eksempelvis i forbindelse
med fødevarer. Dernæst skal du arbejde med enkle kemiske forbindelser i relation til
Side 57 af 72
sundhedsmæssige og fysiologiske sammenhænge, eksempelvis salte oxygen og kuldioxid.
Mål nr.: 1,2,3,6,7.
Engelsk I engelsk skal du arbejde med kommunikative kompetencer og i særdeleshed de mundtlige.
Der vil være både være mundtlige og skriftlige opgaver, hvor de skriftlige afleveres, og du får
feedback på disse. Faget tager udgangspunkt i emner, der er relevante for arbejdet som social-
og sundhedshjælper, fx pleje i Danmark sammenlignet med engelsksprogede lande samt
sundhed og sygdomme.
Mål nr.: 4,5,6,9,11.
Valgfag Se valgfagskatalog
Fag i stedet for dansk – ældrepædagogik Her skal du arbejde med følgende områder:
Hvad er ældrepædagogik ?
Elevens billede af at være gammel
Forandringer i befolkningsudvikling (demografi)
Syn på alder før og nu, samt forestillinger om fremtiden
Aldring set i et biologisk, psykologisk, socialt og kulturelt perspektiv
Omsætte intention om livslang udvikling og læring
Integritet, værdighed og selvbestemmelse samt ældrepædagogiske redskaber, herunder livshistorie og reminiscens
Fag i stedet for engelsk – konflikthåndtering Formålet er, at du får viden om og indsigt i konflikter og deres udvikling og afvikling.
Konflikter er og vil fortsat være en del af vores hverdag – vi kan ikke undgå dem – men vi
kan lære at håndterer dem på en mere hensigtsmæssig måde. Konflikter kan føre til udvikling
eller stagnation mellem mennesker, afhæng af konflikten og vores måde at håndterer
konflikten på.
Du skal også arbejde med at udvikle en praksis der opbygger en konflikthåndterende kultur.
Den kan være med til at man, behandler konflikter refleksivt og konfliktfagligt.
Flerfaglig opgave Fagene pleje og dokumentation, psykologi og kommunikation samt rehabilitering og social og
sundhedsfaglig indsats er gået sammen om en flerfaglig opgave hvor du via Kamma-casen
skal arbejde med sundhedsfremmende, sygdomsforebyggende og rehabiliterende
problemstillinger. Opgave varer 2 dage. Opgaven er udarbejdet i samarbejde med praksis, og
du skal arbejde videre med den i praktikken.
Tværfaglig caseopgave Skoleperioden afsluttes med et tværfagligt caseforløb, hvor du skal anvende viden fra alle fag
med henblik på skabe overblik over en borgers helhedssituation. Heraf udledes hvorledes du
Side 58 af 72
kan anvende din erhvervsfaglige kompetence som social og sundhedshjælper.
Samtidig er casearbejdet en træning i at arbejde opsøgende, undersøgende og systematisk
med henblik på at identificere indsatsområder og dokumentere udført arbejde.
Læringsmiljø Du vil i skoleperioden blive præsenteret for mange forskellige måder at lære på. Det vil f.
eks.. være tavleundervisning, gruppearbejde, casearbejde, praktiske øvelser, ekskursioner,
selvstudie, mm. Der kan være mulighed for at arbejde alene eller sammen med andre.
Der er på skolen gode faciliteter i form af store klasselokaler, bibliotek, IT-support, mange
arbejdsstationer rundt omkring på skolen, samt studiemiljø og det store hjerterum.
Evaluering De caseforløb du udarbejder i skoleperioden vil du få henholdsvis skriftlig og mundtlig
tilbagemelding på.
Derudover afsluttes skoleperioden med en vejledende standpunktsbedømmelse i de enkelte
fag ud fra 7-trinsskalaen.
Læringselementer i skoleperiode 2 Skoleperioden er opbygget efter følgende læringselementer/fag:
Social- og sundhedssektoren 3,5 dage
Pleje og dokumentation 8,5 dage
Psykologi og kommunikation 5,5 dage
Rehabilitering og social- og sundhedsfaglig indsats 7 dage
Dansk 8 dage
Engelsk 4 dage
Naturfag 3,5 dage
Kulturmødet i stedet for dansk 5 dage obs
Socialpædagogik i stedet for en 4 dage
Valgfrit specialefag 5 dage
Fagprøve 5 dage
Afsluttende casearbejde 5 dage
Social og sundhedssektoren I faget skal du arbejde videre med handicapbegrebet, persongrupper og politiske
målsætninger på området - støttemuligheder til borgere med særlige behov, hjælpemuligheder
til alvorligt syge og døende. I forlængelse heraf lovgivning om indgreb i borgerens ret til
selvbestemmelse og pykiatriens opbygning, samarbejdsrelationer og samarbejdet med og om
den psykisk syge bruger.
Mål nr.: 5,6.
Pleje og dokumentation Her skal du arbejde videre med de forskellige kroniske lidelser, herunder det psykiatriske
område - symptomer, behandling, forebyggelse, samt pleje omsorgsopgaver for SSH. Du skal
lære mere om emnerne smerter søvn, tandpleje, medicinhåndtering og – ansvar og
kompetence. Du skal arbejde med kost, ernæring og anretning til forskellige borgergrupper.
Side 59 af 72
Du kommer til at skifte bekendtskab med pleje af døende samt palliativ indsats. Herudover
skal du arbejde med problemstillinger i komplekse og ikke komplekse borgerforløb, samt
dokumentation og tværfaglig indsats
Mål nr.: 3, 6, 7, 8, 13, 14.
Psykologi og kommunikation I faget skal du arbejde videre med hvordan er det at leve med en kronisk lidelse - tab, sorg og
krise og SSHs rolle i forbindelse hermed.
Mål nr.: 6.
Rehabilitering og social og sundhedsfaglig indsats I faget skal du bygge ovenpå emnerne fra skole 1. Der fokuseres på den rehabiliterende,
sundhedsfremmende og forebyggende indsats med borgeren i centrum.
Du skal kunne anvende aktiviteter i den tværprofessionelle rehabiliterende indsats. Du skal
kunne kende netværkets betydning for borgerens rehabilitering, samt motivere og understøtte
borgeren til sundhedsfremme i forhold til KRAM. Der udover skal du arbejde med emnet
mestring af hverdagslivet med funktionstab. Du skal arbejde med tilrettelæggelse og
evaluering af praktisk hjælp ud fra borgerens behov, evner og inddragelse, og arbejde videre
med forebyggende arbejde med borgeren og støtte til træningsplaner. Du skal arbejde med
velfærdsteknologi til at fremme funktionsevne med respekt for livskvalitet.
Mål nr.: 2, 3, 4, 5, 7, 8, 9.
Dansk På skole 2 fortsætter du den analytiske træning med nye genrer, artikler og digte. Du skal lave
en skriftlig opgave, som har relevans for den skriftlighed, der forventes af en social- og
sundhedshjælper. Denne opgave indgår som en del af de skriftlige opgaver, der også på skole
2 skal afleveres.
Emnerne vil igen tage afsæt i samfundsmæssige relevante problemstillinger, fx
velfærdsteknologi, men du vil også skulle forholde dig til psykiske lidelser.
Mål nr.: 1,3,4,6,7,8,9,12,13.
Naturfag Du skal arbejde med syrer, baser og PH-værdier blandt andet i forbindelse med anvendelse af
rengøringsmidler. Du skal arbejde med faglige beregninger der foretages i forbindelse med
fremstilling af fortynder og dosering af rengøringsmidler, og du skal arbejde med
miljømæssige aspekter i undervisningen.
Mål nr.: 4,5,8,9.
Engelsk Faget fortsætter med fokus på kommunikative kompetencer og der inddrages film som
undervisningsmateriale. Emnerne tager afsæt i social- og sundhedshjælperens arbejdsområde
med psykiske lidelser og samfundsmæssige relevante problemstillinger.
Side 60 af 72
Afslutning af faget sker med en mundtlig præsentation.
Mål nr.: 1,2,3,7,8,10.
Kulturmødet i stedet for dansk Du skal arbejde med sociologisk og kulturelle begreber i forhold til etniske minoriteter i
Danmark. Derudover vil du opnå indsigt i at identificere kulturelle forskelle i plejen og
omsorgen for etniske minoriteter i Danmark, samt opnå viden om forskellige opfattelser af
sundhed i forskellige kulturer.
Sluttelig vil du opnå indsigt i interkulturelle kompetencer og viden om kommunikation over
kulturgrænser og sproglige barrierer.
Socialpædagogik i stedet for engelsk Du skal arbejde med at kunne se den enkelte borger som et produkt af mellemmenneskelige
relationer, sociale sammenhænge og vilkår. I din professionelle praksis skal du kunne arbejde
etisk reflekteret ud fra en forståelse af begreberne integritet og værdighed og disses betydning
for det enkelte individ.
Du vil få indsigt i og forståelse af psykiske, fysiske og sociale forholds betydning for
borgeren inden for den socialpædagogiske målgruppe (eks demente, psykisk syge, socialt
udstødte), og lære at udvælge og anvende socialpædagogiske arbejdsredskaber i din praksis.
Tværfaglig caseopgave Skoleperioden afsluttes med et tværfagligt caseforløb, hvor du skal anvende viden fra alle fag
med henblik på skabe overblik over en borgers helhedssituation. Heraf udledes hvorledes du
kan anvende din erhvervsfaglige kompetence som social og sundhedshjælper.
Samtidig er casearbejdet en træning i at arbejde opsøgende, undersøgende og systematisk med
henblik på at identificere indsatsområder og dokumentere udført arbejde.
Fagprøve
Se prøvebestemmelser
Læringsmiljø Du vil i skoleperioden blive præsenteret for mange forskellige måder at lære på. Det vil fx
være tavleundervisning, gruppearbejde, casearbejde, praktiske øvelser, ekskursioner,
selvstudie, mm. Der kan være mulighed for at arbejde alene eller sammen med andre.
Der er på skolen gode faciliteter i form af store klasselokaler, bibliotek, IT-support, mange
arbejdsstationer rundt omkring på skolen, samt studiemiljø og det store hjerterum.
Evaluering I skoleperioden er der et caseforløb, hvor du omsætter din viden fra fagene til erhvervsfaglig
kompetence, altså hvorledes arbejder SSH professionelt i praksis. Du vil få mundtlig
tilbagemelding på denne opgave.
Derudover afsluttes skoleperioden med standpunktsbedømmelse i de enkelte fag ud fra 7-
trinsskalaen.
Side 61 af 72
Læringselementer i skoleperiode 3
Skoleperioden er opbygget efter følgende læringselementer/fag:
Introduktion og afslutning 1 dag
Brandbekæmpelse ½ dag
Afsluttende prøve i udtrukket case 6,5 dag
Brandbekæmpelse Kurset varer 3 timer, og handler om elementær brandbekæmpelse. Kurset foregår på
beredskabsstationen. Der bliver udstedt bevis.
Afsluttende prøve Her trækker du en case, som danner grundlag for den afsluttende prøve – Se
prøvebestemmelser
Læringsmiljø Du vil i skoleperioden blive præsenteret for mange forskellige måder at lære på. Det vil f.
eks.. være tavleundervisning, gruppearbejde, casearbejde, praktiske øvelser, ekskursioner,
selvstudie, mm. Der kan være mulighed for at arbejde alene eller sammen med andre.
Der er på skolen gode faciliteter i form af store klasselokaler, bibliotek, IT-support, mange
arbejdsstationer rundt omkring på skolen, samt studiemiljø og det store hjerterum.
Evaluering Der henvises til prøvebestemmelser.
Side 62 af 72
4. Lokal undervisningsplan – Social- og sundhedsuddannelsen trin 2
Tilrettelæggelse af uddannelsen til Social- og sundhedsuddannelsen trin 2 (social- og
sundhedsassistent) på Social og sundhedsskolen i Silkeborg.
Gældende for marts og november hold
Forkorte skoleperiode 1 til 15 uger (august hold)
Forlænge skoleperiode 3 til 8 uger (august hold)
Læringsaktivitet: Somatik - Skoleperiode 1 - 16 uger Skoleperiode 1 tager udgangspunkt i Social- og sundhedsassistentens kompetence- og
ansvarsområde i forhold til mennesket med somatisk sygdom / den indlagte patient. Du skal i
skoleperiode 1 blandt andet arbejde med somatisk sygdomslære og farmakologi,
koordinering, kvalitetssikring og dokumentation, sygepleje, forebyggelse og rehabilitering
samt sundhedspædagogik og kommunikation.
Læringselementer Skoleperioden er opbygget efter følgende læringselementer / fag:
Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 8 dage
Somatisk sygdomslære og farmakologi 13 dage
Sygepleje 14 dage
Forebyggelse og rehabilitering 4 ½ dag
Sundhedspædagogik og kommunikation 6 dage
Fælles timer 5 dage
Dansk (Innovation) 5 dage
Naturfag 10 ½ dag
Engelsk / Andet fag end engelsk: Den opererede borger / patient
(fag fra fagrækken valgfrit specialefag) 5 dage
Engelsk / Andet fag end engelsk: Praktisk sygepleje
(fag fra fagrækken valgfag) 4 dage
Valgfag 5 dage
I alt 80 dage
Til projektet og mangfoldighedsdag bidrager fagene med følgende:
Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 1 dag
Somatisk sygdomslære og farmakologi 3 dage
Sygepleje 7 dage
Forebyggelse og rehabilitering 1 dag
Sundhedspædagogik og kommunikation 1 dag
I alt 13 dage
Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation Du skal i faget arbejde med forskellige love, deres formål og hvilke rettigheder de giver
patienten/borgeren, samt hvordan du kan anvende lovene i praksis. Der vil i faget også blive
fokuseret på, hvad det vil sige at være autoriseret sundhedsperson og i den forbindelse, hvad
delegering indebærer. Du vil endvidere høre om embedslægens kontrol – og tilsynsfunktioner
på sundhedsområdet. Som grundlag for sikring af kontinuitet i pleje, patientens/borgerens
rettigheder og udvikling af kvalitet i arbejdet vil du beskæftige dig med dokumentationens
Side 63 af 72
betydning på tværs af faggrupper og forskellige sektorer. Du skal desuden arbejde med
opgavefordelingen i sundhedssektoren og hvordan sammenhængende og koordinerede
borger/patientforløb kan tilrettelægges. Du vil også blive præsenteret for social – og
sundhedspolitik og lokale målsætninger, som sættes i relation til kommuners og regioners
kvalitetsstandarder og serviceniveau og betydningen for patient/borger. Du arbejder med
social- og sundhedsassistentens rolle i tilknytning til at sikre kvalitet i ydelserne – herunder
hører du også om emner som arbejdsmiljø- certificering og akkreditering. Anvendelse af
innovation og velfærdsteknologi vil også være noget, du arbejder med i faget. Betydningen af
kulturen i en organisation, forskellige sektorers ledelsesform, værdigrundlag og
samarbejdsformer og din egen rolle i organisationen er også indhold i dette fag.
Fagmål som indgår i skoleperioden: 1, 2, 3, 4, 5, 6, 7, 8, 11.
Somatisk sygdomslære og farmakologi Efter introduktionen af faget arbejder du med kroppens opbygning og funktion,
sammenhænge mellem organsystemer og deres betydning for kroppens funktion. Du vil få
viden om de hyppigst forekomne sygdomme og i relation til svækkede ældre mennesker, vil
du arbejde med særlige sygdomstilstande og hvordan du observerer ændringer i
sundhedstilstanden. Undervejs arbejder du med at få et fagsprog, både mundtligt og skriftligt.
Du arbejder endvidere med emnet den opererede patient og de faser med dertilhørende
observationer, som indgår i et operationsforløb på et sygehus. Du arbejder med retningslinier
for medicingivning og som forberedende grundlag for medicingivning skal du arbejde med
med emnet lægemiddellære. I forbindelse med emnet hygiejne vil du lære om
infektionssygdomme, om både generelle principper og specifikke regler for hygiejne.
Fagmål som indgår i skoleperioden: 1, 2, 4, 5, 6, 7, 8.
Sygepleje I faget sygepleje arbejder du med udvalgte omsorgs – og sygeplejeteorier med udgangspunkt i
hensigten med sygeplejen til borgeren/patienten. I forlængelse heraf arbejder du med
sygeplejeprocessen, som systematisk metode i arbejdet med grundlæggende sygepleje, og du
øver dig i at begrunde dine sygeplejehandlinger ud fra viden, blandt andet om sygdomslære
og sygeplejefaglige problemområder. Teoretisk beskæftiger du dig med enkelte konkrete og
udvalgte teknikker, blandt andet sterile teknikker. Du bliver præsenteret for og arbejder med
både mundtligt og skriftligt fagsprog. Endvidere lærer du om kravene til sygeplejefaglig
dokumentation, og hvordan denne medvirker til at skabe kontinuitet og kvalitet i plejen. Du
arbejder med sygepleje samt basal palliativ indsats til mennesket, der er på vej mod eller tæt
på døden. I den forbindelse indgår hyppigst forekommende behov, symptomer og
behandlingsprincipper, og hvordan du kan medvirke i tilrettelæggelse, udførelse og
evaluering af sygeplejen til den døende og dennes pårørende i normale sorg – og kriseforløb.
Sygeplejens teoretiske grundlag stammer fra forskellige former for viden (erfarings- og
evidensbaseret viden). Du arbejder med disse forskellige former blandt andet i forbindelse
med refleksion og faglig vejledning i arbejdet som social – og sundhedsassistent.
Fagmål som indgår i skoleperioden: 1, 2, 3, 4, 6, 7, 8, 9.
Forebyggelse og rehabilitering Du vil i faget have fokus på at arbejde forebyggende og rehabiliterende. Du skal arbejde med,
hvordan du kan medvirke til at igangsætte forebyggende og rehabiliterende indsatser i forhold
til mennesker med somatiske problemstillinger og sygdomme. Du skal arbejde med, hvordan
patienter kan vejledes om sygdomsforebyggende tiltag, som forebygger følger af immobilitet.
I forlængelse heraf også hvordan man vurderer patienters fysiske, psykiske og sociale
Side 64 af 72
funktionsevne i forhold til daglig livsførelse herunder faldtendens og ernæringstilstand. Du
skal arbejde med aktivitetsanalyse, så patientens deltagelse i målrettede aktiviteter medfører,
at patienten bevarer eller styrker sine fysiske, psykiske og sociale funktionsevne. Du skal
arbejde med, hvordan du kan inddrage velfærdsteknologi og hjælpemidler i forhold til
patienter med somatiske problemstillinger. Du skal arbejde med arbejdsmiljø på sygehus og
være opmærksom på gældende arbejdsmiljøregler.
Fagmål som indgår i skoleperioden 1, 2, 3, 4, 5, 7, 8.
Sundhedspædagogik og kommunikation I skoleperiode 1 skal du arbejde med hvilke faktorer, der har betydning for et menneskes
sundhed, herunder forskellige livsformer, livsfaser og sundhedsopfattelser. Du kommer også
til at beskæftige dig med forskellige sundhedspædagogiske tilgange, samt hvordan disse kan
bruges til at støtte borgere / patienter i læreprocesser, der fremmer egenomsorg og motivation
til at leve sundt. Fokus på, hvordan forskellige pædagogiske tilgange kan anvendes til at øge
borgerens / patientens handlekompetence, så risiko for ulykker, sygdom og forværring af
sygdom mindskes, vil også være en del af faget. Du skal endvidere rette dit fokus på, hvordan
borgere / patienter og pårørende inddrages i egen sundhedsfremmende, sygdomsforebyggende
og rehabiliterende forløb. Eksempelvis gennem rådgivning, vejledning og instruktion, der
bygger på viden om motivationsfaktorer, mestringsstrategier og den enkeltes psykosociale
forudsætninger og udviklingsmuligheder. Du skal yderligere arbejde med forskellige former
for målrettet kommunikation herunder matching, aktiv lytning, spørgeteknikker og
gensvarsmodeller.
Fagmål, som indgår i skoleperioden: 1, 2, 3, 4, 5.
Dansk Du skal arbejde med følgende temaer i skoleperiode 1: ”Arv og miljø” samt
”menneskesyn/etiske dilemmaer”. Hertil vil blive anvendt tekster fra novellegenren,
artikelgenren og evt. reklamegenren.
Disse tekster bearbejder du samtidigt ud fra fagfaglige begreber som analyse, tolkning og
perspektivering.
Fagmål, som indgår i skoleperioden:
Naturfag I naturfag skal du i skole 1 arbejde med følgende emner: Celler, blodets sammensætning og
funktion, væskebalance, mikroorganismer herunder desinfektion, sterilisation og epidemier,
syre/base balance, kostens sammensætning og funktion, udmåling og beregning af medicin.
Fagmål, som indgår i skoleperioden:
Engelsk Du skal arbejde med at udvide din tale, skrive, lytte og læsefærdighed gennem tekster,
opgaver og aktiviteter, der tilsammen dækker indholdsområder indenfor erhvervsfaglige og
erhvervsmæssige forhold, samfund og kultur og almene og personlige forhold. Undervejs i
forløbet skal du aflevere skriftlige opgaver, og du slutter faget med en individuel mundtlig
fremlæggelse.
Fagmål, som indgår i skoleperioden:
Side 65 af 72
Andet fag end engelsk: Den opererede borger/patient Du vil i faget arbejde med grundlæggende postoperativ sygepleje og du vil blandt andet skulle
fokusere på sårpleje, ernæring, væskeindtag, udskillelse, mobilisering, smertebehandling og
psykisk omsorg. Postoperativ vejledning og information af borger/ patient og pårørende vil
også være et tema.
Faget har også fokus på det tværfaglige samarbejde og dets betydning for at skabe et
sammenhængende patient- og borgerforløb. Herunder vil du arbejde med dokumentation.
Andet fag end engelsk: Praktisk sygepleje
Andet fag end dansk: Innovation (gælder elever der har godskrivning for dansk) I faget innovation skal du arbejde med begrebet innovation samt de enkelte elementer i en
innovativ arbejdsproces. Du vil i den forbindelse blive præsenteret for innovative
arbejdsmodeller som KIE-modellen og Innovationstrappen og skal arbejde med disse i
praksis. Faget slutter med, at du sammen med andre udarbejder og formidler dit eget
innovationsprojekt.
Valgfag Valgfag er en mulighed for at arbejde med et selvvalgt emne sammen med elever fra andre
uddannelser på skolen: Eksempelvis kost og motion, naturfag, kreativitet og æstetik,
solistforløb, studietur med videre.
Læringsmiljø Læringsmiljøet understøtter både at du lærer nogle generelle kompetencer og faglige
kompetencer rettet mod praksis udenfor skolen. Du vil derfor møde forskellige
undervisningsformer. Læringsmiljøet vil dermed også understøtte forskellige måder at lære på
og forskellige læringsrum. Du vil opleve holdundervisning og teoretiske oplæg fra faglærere,
samt videndeling via gruppearbejder i undervisningslokalet. Du vil få mulighed for
oplevelses-, kropslig og eksperimenterende læring ex. gæsteundervisere, praktiske øvelser i
demonstrationslokale, e-learning, i kreativt værksted, i natur eller på ekskursioner. Du vil
møde forskellige opgavetyper både mundtligt og skriftligt. Du vil møde et læringsmiljø, der i
høj grad vægter at lære sammen i sociale fællesskaber. I forbindelse med casearbejde,
tværfaglige casearbejder og selvstudiedage vil du derfor møde gruppearbejdsformen. Skolen
har gode faciliteter til det: Sofagrupper, bordgrupperinger og anden fleksibel møblering giver
mulighed for fordybelsesarbejde sammen med andre. Læringsmiljøet understøtter her
kompetencerne til fordybelse og refleksion ved IT – support og bemandet bibliotek.
Evaluering I løbet af skoleperioden vil du møde forskellige måder at evaluere på. Eksempelvis i form af
mundtlige og skriftelige formidlinger af individuelle og gruppebaserede arbejder samt
mundtlig og skriftlig feedback fra underviserne samt holdkammerater. I slutningen af
skoleperiode 1 bliver skoleperioden evalueret i form af et tværfagligt gruppebaseret
casearbejde, hvor du dokumenterer social- og sundhedsassistentens ansvar og kompetence i
forhold til patienten på sygehus.
Side 66 af 72
Læringsaktivitet: Psykiatri - Skoleperiode 2 -7 uger Skoleperiode 2 tager udgangspunkt i Social- og sundhedsassistentens kompetence- og
ansvarsområde i forhold til mennesket med en psykisk sygdom. Du skal i skoleperiode 2
blandt andet arbejde med psykiatrisk sygdomslære og farmakologi, koordinering,
kvalitetssikring og dokumentation, sygepleje, forebyggelse og rehabilitering samt
sundhedspædagogik og kommunikation.
Læringselementer Skoleperioden er opbygget efter følgende læringselementer / fag:
Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 3 dage
Psykiatrisk sygdomslære og farmakologi 9 dage
Sygepleje 1½ dag
Forebyggelse og rehabilitering 4 dage
Sundhedspædagogik og kommunikation 4 dage
Fælles timer 1 dag
Dansk (eller innovation) 2 dage
Naturfag 5 ½ dag
Valgfrit specialefag (Ledelse og organisation / velfærdsteknologi) 5 dage
I alt 35 dage
Til projektet bidrager fagene med følgende:
Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 1 dage
Psykiatrisk sygdomslære og farmakologi 3 dage
Forebyggelse og rehabilitering 1 dag
Sundhedspædagogik og kommunikation 1 dag
I alt 6 dage
Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation I skoleperiode 2 skal du overvejende arbejde med kommuner og regioners tilbud til psykisk
syge borgere/ patienter. Du skal tillige arbejde med relevant lovgivning. Du kommer desuden
også til at arbejde med voldspolitik og kriseberedskab på arbejdspladsen og din rolle og dit
arbejdsområde i den forbindelse.
Fagmål som indgår i skoleperioden: 1, 4, 5, 9.
Psykiatrisk sygdomslære og farmakologi Efter introduktionen af faget vil du komme til at beskæftige dig med de hyppigst forekomne
psykiske sygdomme. Du vil arbejde med plejeformer og forskellige terapeutiske principper,
og hvordan disse kan anvendes i arbejdet som kontaktperson for at understøtte
borgeres/patienters psykosociale rehabilitering. Du vil arbejde med, hvordan målrettet støtte
og behandling tilrettelægges. Du vil arbejde med faserne i det professionelle relationsarbejde
til borger/patient, samt pårørende og andre samarbejdspartnere. Du vil komme til at arbejde
med forskellige behandlingsformer, herunder de hyppigst anvendte psykofarmaka, samt det
særlige ved observationsdelen i psykiatrien ved medicinsk behandling og principper for
samarbejdet med borger/patient om denne behandling. Endvidere vil indhold være det særlige
lovstof og regelsæt gældende for eksempelvis selvbestemmelse og magt/tvang. Endvidere vil
du blive præsenteret for behandlingsplaner, sygepleje – og handleplaner og betydningen af
Side 67 af 72
disse som redskaber i samarbejdet med borger/patient og det tværsektorielle og
tværprofessionelle samarbejdspartnere.
Fagmål som indgår i skoleperiode 2: 1, 2, 3, 4, 5, 6, 7.
Sygepleje I faget sygepleje vil du på skoleperiode 2 arbejde med din viden fra sygdomlære og
sygeplejefaglige problemområder og relatere emnerne til mennesket med psykisk sygdom. I
undervisningen vil du arbejde med hvordan du observerer ændringer i sundhedstilstanden
med henblik på at identificere og begrunde behov for sygepleje hos mennesker med psykisk
sygdom.
Fagmål som indgår i skoleperioden: 2, 3.
Forebyggelse og rehabilitering Du vil i faget bygge oven på emnerne fra skole 1. Der er fokus på forebyggelse og
rehabilitering af mennesket med en sindslidelse. Du skal arbejde med, hvordan man ud fra en
analyse af den sindslidendes forudsætninger og behov kan planlægge, udføre og evaluere
målrettede aktiviteter, herunder sansestimulering, med henblik på at den sindslidende bevarer
eller styrker sin psykiske, fysiske og sociale funktionsevne. Du skal arbejde med hvordan eget
og andres arbejde tilrettelægges under hensyntagen til borgeres/patienters ressourcer,
ergonomiske principper og gældende arbejdsmiljøregler. Du skal også arbejde med en
forståelse af egne og andres reaktioner, så uhensigtsmæssige reaktioner forebygges.
Fagmål som indgår i skoleperioden: 1,3,4,8.
Sundhedspædagogik og kommunikation I skoleperiode 2 skal du arbejde videre med emnerne fra skoleperiode 1. Fokus vil nu blive
rettet mod mennesket med en psykisk sygdom. Du vil blandt andet komme til at arbejde med
forskellige sundhedsmodeller / forklaringsmodeller / forståelsesmodeller i forhold til
mennesket med en psykisk sygdom samt hvordan disse kan danne grundlag for forskellige
sundhedspædagogiske tilgange. Kommunikation / målrettet kommunikation med mennesket
med en psykisk sygdom vil også være en del af faget.
Fagmål, som indgår i skoleperioden: 1, 2, 3, 4, 5.
Dansk I skoleperiode 2 skal du arbejde med temaet ”gal eller genial” ud fra forskellige kunstbilleder.
Denne genre vil samtidigt blive bearbejdet med fagfaglige begreber.
Andet fag end dansk: Innovation (gælder elever der har godskrivning for dansk) I faget innovation skal du arbejde med begrebet innovation samt de enkelte elementer i en
innovativ arbejdsproces. Du vil i den forbindelse blive præsenteret for innovative
arbejdsmodeller som KIE-modellen og Innovationstrappen og skal arbejde med disse i
praksis. Faget slutter med, at du sammen med andre udarbejder og formidler dit eget
innovationsprojekt.
Naturfag I naturfag skal du i skole 2 arbejde med følgende emner: Nerveceller og impulsledning, øjets
opbygning og funktion herunder lysbølger, ørets opbygning og funktion herunder lydbølger,
ergonomi herunder fysiske forhold ved forflytninger samt et naturfagsprojekt.
Side 68 af 72
Punktpraktik/praktikindkald
Eleverne er i løbet af skoleperioden i punktpraktik en dag på det praktiksted, hvor de skal
afvikle deres psykiatriske praktikperiode.
I praktikperioden er en dags praktikindkald til skolen, hvor eleverne skal arbejde med
forumteater og psykiatrisk sygepleje. Afvikling af dagen foregår i samarbejde mellem skolen
og praktikken.
Velfærdsteknologi 2 I faget Velfærdsteknologi 2, får du kendskab til relevante instanser inden for
velfærdsteknologi. Du skal arbejde med vejledning om og anvendelse af støttemuligheder
samt ansøgningsprocedurer ved anskaffelse af velfærdsteknologi. I faget vil du også have
fokus på sundhedsteknologi som eksempel telemedicin og på hvordan du medvirker ved
implementering af nye sundhedsteknologiske løsninger på arbejdspladsen. Herunder hvordan
du vejleder og instruerer borgere, pårørende og kolleger i forhold til anvendelse af forskellige
typer af teknologiske løsninger til specifikke målgrupper. Du vil arbejde med hvad der
fremmer og hæmmer forandringsprocesser, og hvordan du kan indgå i dialog med kolleger
om forandringsprocesser ved implementering af velfærdsteknologiske løsninger. Desuden
skal du arbejde med hvordan velfærdsteknologiske løsninger kan bidrage til faglig kvalitet,
effektiv ressourceudnyttelse og trivsel på arbejdspladsen.
Ledelse og organisation I faget Ledelse og organisation skal du arbejde med social- og sundhedsassistentens ansvar og
kompetence som leder. Du skal blandt andet arbejde med ansvars- og rollefordeling i relation
til implementering af politiske strategier, ny lovgivning og kvalitetsstandarder. Du skal også
arbejde med ansvarsområder i organisationen i forbindelse med arbejdets udførelse,
efterlevelse af kvalitetsstandarder og etiske dilemmaer. Du vil også komme til at sætte fokus
på kommunikation, motivation og konfliktløsning som ledelsesværktøj i forbindelse med
sikring af et godt arbejdsmiljø. Du skal beskæftige dig med ledelsesteori og praktisk ledelse –
eksempelvis LEAN, situationsbestemt ledelse og selvledelse - i forbindelse med
tilrettelæggelse af daglige arbejdsopgaver. Herunder uddelegering af opgaver under
hensyntagen til den enkelte medarbejders kompetencer og læringsbehov. Endvidere vil fokus
blive rettet mod ledelsesmæssige overvejelser i forhold til vagtplanlægning samt samarbejdet
med øvrige ledere om den samlede opgaveløsning. Viden om overenskomstsystemet -
herunder løn- og personaleforhold - samt tillidsrepræsentantsystemet og
arbejdsmiljørepræsentantorganiseringen er også en del af faget.
Læringsmiljø Du vil opleve holdundervisning og teoretiske oplæg fra faglærere, samt videndeling via
gruppearbejder i undervisningslokalet. Du vil få mulighed for oplevelses - , kropslig og
eksperimenterende læring ex. gæsteundervisere , situationsspil, i kreativt værksted, i natur
eller på ekskursioner. Du vil møde forskellige opgavetyper både mundtligt og skriftligt.
Du vil møde et læringsmiljø, der i høj grad også vægter at lære sammen i sociale
fællesskaber. I forbindelse med casearbejder, et tværfagligt psykiatriprojekt og
selvstudiedage vil du derfor møde gruppearbejdsformen.
Evaluering I løbet af skoleperioden vil du møde forskellige måder at evaluere på. Eksempelvis i form af
mundtlige og skriftelige formidlinger af individuelle og gruppebaserede arbejder samt
Side 69 af 72
mundtlig og skriftlig feedback fra underviserne samt holdkammerater. I slutningen af
skoleperiode 2 bliver skoleperioden evalueret i form af et tværfagligt gruppebaseret
projektarbejde arbejde, hvor du dokumenterer social- og sundhedsassistentens ansvar og
kompetence i forhold til mennesket med en psykisk sygdom.
Læringsaktivitet: Det primærkommunale område - Skoleperiode 3- 5 uger Skoleperiode 3 tager udgangspunkt i Social- og sundhedsassistentens kompetence- og
ansvarsområde i forhold til det primærkommunale område. Du skal i skoleperiode 3 blandt
andet arbejde med somatisk og psykiatrisk sygdomslære og farmakologi, koordinering,
kvalitetssikring og dokumentation, sygepleje, forebyggelse og rehabilitering samt
sundhedspædagogik og kommunikation.
Læringselementer Skoleperioden er opbygget efter følgende læringselementer / fag:
Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 2 dage
Psykiatrisk sygdomslære og farmakologi 2 dage
Somatisk sygdomslære og farmakologi 2 ½ dag
Sygepleje 3 dage
Forebyggelse og rehabilitering 3½ dage
Sundhedspædagogik og kommunikation 1 dag
Fælles timer 1 dage
Valgfrit specialefag (palliation og rehabilitering) 5 dage
Dansk (prøve i grundfag) 2½ dag
Naturfag (prøve i grundfag) 2 ½ dag
I alt 25 dage
Til projektet bidrager fagene med følgende:
Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 1 dag
Psykiatrisk sygdomslære og farmakologi 2 dage
Somatisk sygdomslære og farmakologi 1½ dag
Sygepleje 1 dag
Forebyggelse og rehabilitering 2 dage
Sundhedspædagogik og kommunikation 1 dag
I alt 9 dage
Koordinering, kvalitetssikring og kommunikation I skoleperiode 3 skal du overvejende arbejde med de kommunale serviceydelser og kende
relevant lovgivning i forhold til primærkommunen. Du vil arbejde med social- og
sundhedsassistents rolle som gruppeleder og hvordan du tilrettelægger og evaluerer kollegers
arbejde med udgangspunkt i arbejdspladsens ressourcer og kvalitetsstandarder.
Fagmål som indgår i skoleperioden: 1, 4 ,10.
Side 70 af 72
Psykiatrisk sygdomslære og farmakologi I faget arbejdes blandt andet med sygepleje – og handleplaner og hvordan de indgår som
målrettet redskab i samarbejdet med borger/patient og det tværsektorielle og
tværprofessionelle samarbejdspartnere.
Fagmål som indgår i skoleperioden: 8.
Somatisk sygdomslære og farmakologi I faget vil du i forhold til svækkede ældre mennesker arbejde med observationer af ændringer
i sundhedstilstanden relateret til blandt andet dehydrering, ernæringsproblemer, konfusion.
Endvidere arbejder du med medicingivning og brug af lægemidler specielt relateret til den
ældre borger.
Fagmål som indgår i skoleperioden: 3, 5, 6.
Sygepleje I relation til det aldrende menneske arbejder du på skoleperiode 3 med sygepleje til den ældre
svækkede borger, der ofte har flere sygdomme samtidigt og derfor får brug for en mere
”kompleks” og målrettet indsats i plejen. Du lærer hvordan du systematisk kan observere
denne gruppe borgere og hvordan du tager hensyn til fysiske, psykiske og sociale handicaps,
når du tilrettelægger, udfører og evaluerer plejen til en svækket, ældre borger bosat i egen
bolig eller på plejehjem, hvor hverdagslivet skal være i centrum.
Fagmål som der indgår i skoleperioden: 1, 2, 3, 5, 8, 9.
Sundhedspædagogik og kommunikation Du skal arbejde videre med emnerne fra skoleperiode 1 og 2. Denne gang med fokus på det
primærkommunale område. Et særligt område vil være evaluering og dokumentation af
målrettet kommunikation og sundhedspædagogiske tiltag.
Fagmål som indgår i skoleperioden: 1, 2, 3, 4, 5, 6.
Forebyggelse og rehabilitering Du vil i faget have fokus på det forebyggende og rehabiliterende arbejde i primærområdet og
du vil arbejde med din rolle i den tværprofessionelle og tværsektorielle indsats, med borgeren
i centrum.
Du skal i faget arbejde med anvendelsen af aktiviteter i den tværprofessionelle rehabiliterende
indsats. Desuden vil du arbejde med hvordan borgere kan vejledes om sygdomsforebyggende
tiltag, som forebygger følger af immobilitet og hvordan borgere støttes i at træne efter
træningsplaner. Du skal arbejde med hvordan man vurderer borgerens samlede funktionsevne
i forhold til daglig livsførelse og hvordan man ud fra en analyse af borgeres forudsætninger
og behov planlægger, udfører og evaluerer målrettede aktiviteter, herunder sansestimulering,
med henblik på at borgerne bevarer eller styrker deres fysiske, psykiske og sociale
funktionsevne eller i det hele taget mestrer et hverdagsliv med funktionstab. Du skal arbejde
med hvordan hjælpemidler og velfærdsteknologi implementeres sammen med borgere og
kolleger og hvordan eget og andres arbejde tilrettelægges under hensyntagen til
borgeres/patienters ressourcer, ergonomiske principper og gældende arbejdsmiljøregler.
Fagmål som indgår i skoleperioden: 1, 2, 4, 5, 6, 7, 8.
Side 71 af 72
Palliation 2 Du bygger videre på din viden fra modul 1 om pleje og omsorg til det døende menneske og
dennes pårørende. Du vil arbejde med et historisk blik på døden og få en dybere forståelse for
begrebet palliation med dets mange facetter, samt få viden om hvorledes den palliative indsats
tilrettelægges både nationalt og lokalt. Du vil arbejde videre med den døendes fysiske,
psykiske, sociale, kulturelle og åndelige behov samt de hyppigst forekommende
problemområder og symptomer hos mennesket, der er på vej mod eller tæt på døden.
Ligeledes vil du arbejde med de pårørendes situation samt deres behov for støtte og omsorg.
Du arbejder bl.a. med kommunikation, tværfagligt samarbejde, etik, grundlæggende sygepleje
og symptomlindring i den palliative indsats, samt hvorledes du, som social- og
sundhedsassistent, kan indgå i evaluering og kvalitetssikring af plejeindsatsen. Endvidere
arbejder du med din egenomsorg gennem viden og indsigt i begrebet kollegial supervision.
Rehabilitering 2 I faget Rehabilitering 2, skal du arbejde med indholdet i begrebet rehabilitering og de
relaterede emner, som lovgivning, standarder, sundhedsaftaler, støttemuligheder, målsætning
for derved at kende til rehabiliteringstilbud og hvordan indsatsen kan formes. Du skal arbejde
med hvordan du i samarbejde med borgere/patienter og relevante samarbejdspartnere indgår i
(opstiller mål og tidsrammer samt koordinerer, planlægger, vejleder i og evaluerer)
rehabiliteringsforløb med udgangspunkt i etiske overvejelser, borgeres ressourcer og
sundhedspædagogiske refleksioner. I faget vil du arbejde med hvordan du kan motivere
borgere til aktiv deltagelse i hverdagen med udgangspunkt i borgerens samlede funktionsevne
og anvendelse af relevant teori, metoder, aktivitetsredskaber og test. Desuden vil du arbejde
med hvordan dine og andre faggruppers kompetencer kan anvendes i en tværprofessionel og
tværsektoriel rehabiliteringsindsats og kan forklare, hvordan egen og fælles indsats kan
dokumenteres og evalueres.
Prøve i grundfag – se prøvebestemmelser
Dansk Hvis faget udtrækkes til prøve, afvikles denne i skoleperiode 3.
Naturfag Hvis faget udtrækkes til prøve, afvikles denne i skoleperiode 3.
Læringsmiljø Du vil opleve holdundervisning og teoretiske oplæg fra faglærere, samt videndeling via
gruppearbejder i undervisningslokalet. Du vil få mulighed for oplevelses -, kropslig og
eksperimenterende læring ex. gæsteundervisere, praktiske øvelser i demonstrationslokale, e-
learning, i kreativt værksted, i natur eller på ekskursioner. Du vil møde forskellige
opgavetyper både mundtligt og skriftligt. Du vil møde et læringsmiljø, der i høj grad også
vægter at lære sammen i sociale fællesskaber. I forbindelse med casearbejder, et tværfagligt
primærkommunalt projekt og selvstudiedage vil du derfor møde gruppearbejdsformen.
Evaluering I løbet af skoleperioden vil du møde forskellige måder at evaluere på. Eksempelvis i form af
mundtlige og skriftelige formidlinger af individuelle og gruppebaserede arbejder samt
Side 72 af 72
mundtlig og skriftlig feedback fra underviserne samt holdkammerater. I slutningen af
skoleperiode 3 bliver skoleperioden evalueret i form af et tværfagligt gruppebaseret
projektarbejde, hvor du dokumenterer social- og sundhedsassistentens ansvar og kompetence i
forhold til det primærkommunale arbejdsfelt.
Læringsaktivitet: Afslutning af uddannelsen – skoleperiode 4 - 4 uger I denne skoleperiode skal du via mundtlig prøve i et udtrukket områdefag dokumentere din
områdefaglige kompetence. Herudover skal du via mundtlig projektprøve dokumentere din
erhvervsfaglige kompetence indenfor et selvvalgt emneområde.
Læringselementer Skoleperioden er opbygget af følgende læringselementer / fag:
Områdefagsprøve 5 dage
Afsluttende prøve 14 dage
Fælles timer 1 dag
I alt 20 dage
Du kan læse mere om områdefagsprøven og den afsluttende prøve i afsnittet om
prøvebestemmelser.
Følgende er alene til internt brug:
Fællestimer Fællestimer bruges til introduktion til uddannelsen, praktikkerne, skoleperioderne med videre.
I skoleperiode 1, 2, 3 og 4 bidrager fagene med følgende:
Dansk ½ dag
Engelsk 1 dag
Naturfag 1½ dag
Sygepleje 6½ dag
Somatisk sygdomslære og farmakologi 4½ dag
Psykiatrisk sygdomslære og farmakologi 4 dage
Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 3 dage
Sundhedspædagogik og kommunikation 3 dage
Forebyggelse og rehabilitering 3 dage
I alt 27 dage