LO

FT

ET

S

MA

LE

RI

2 3LOFTETS MALERI

Loftets MaLeri, Dockenfærgehavnsvej 35, 2100 københavn Ø

tel +45 39 29 92 00, info@docken.dk www.docken.dk

4 5

Docken, med det mere formelle navn kulturkajen Docken, ligger i nordhavnen i den nordlige del af københavn, Det er den sidste fungerende havnedel i københavn, primært i den sydlige

del af Nordhavnen, resten af havnetrafikken med last til københavn ligger i Malmø, qua samarbejdet copenhagen Malmø Port, cMP. i den nye udviklingsplan fra 2011 skal nordhavnen omdannes til en ny bydel med i alt 40.000 indbyggere og 40.000 arbejdspladser. Bydelen bliver på størrelse med det nærliggende Østerbro og skal stå færdig om 30 år. i nordhavnens vestlige del (kalkbrænderihavnen) er der opført flere domiciler med bl.a. Utzon-familien som arkitekter såsom møbelhuset Paustian og Harbour House.Med udgangspunkt i den nye udviklingsplan er der sat 2 væsentlige projekter i gang:

• 1. ny krydstogtskaj på 2,4 km i den nordøstlige del af nordhavnen – 500 m stik øst for Docken – færdig i 2012.

• 2. i Nordhavnens sydlige del i Frihavnen bygger FN

på Marmormolen, med en 62 m høj gangbro over til

Langelinie, så Norges-færgen fortsat kan komme ud og ind af havnen.

Den sydlige del af Nordhavnen udvikles frem til 2020-2025.

Den næste fase er området hvor Docken ligger og hvor vejtunnelen fra Lyngby-motorvejen skal føres op – det går i gang efter 2020. Dockens område skal efter udviklingspla-nen være kulturholm.

Docken

• Dockens store hal blev bygget til opmarchplads for biler og gods til finland under den kolde krig – den gamle finlandshavnen ligger klods op af Docken.

• Senere blev det saltlager for Københavns kommune – blev droppet da det holdt op med at sne for 8-10 år siden.

• Docken ligger på Union Kuls areal, som før landede kul til københavn – nu er det alle brosten og anden belægning

til hele københavn som landes her.• Docken henlå efter saltlager-tiden som ruin – facaden

var blæst ud, taget faldet delvist ned, ingen vand, ingen kloak, ingen vinduer – og kun 1 stikkontakt.

• I 2006 kom der en dispensation fra kommunen til at an-vende Docken til teater og musik – principielt måtte der kun være havnerelaterede virksomheder i erhvervshavne.

• Docken drives af ideer og får ikke tilskud. Det fungerer med gynger og karruseller : Virksomheder betaler sædvanlig leje – det giver plads og økonomi til kunsten og kulturen, såsom kunstsammenslutningen Grønningen, Loftets Maleri, opera og teater.

• Vejen ud til Docken går gennem det nedslidte nordhavnsområde og skaber ofte en vis usikkerhed, som så afløses af de store oplevelser og en fantastisk udsigt til havet når man kommer ind i Dockens sale – det er industriens katedral.

• Koncept: Afslappet elegance – klip-klappere og høje hæle, det rå og det tjekkede, tuborg Havns luksusbygge-rier, naturen med havet og Ven mod nord og skrotbjerge mod øst.

Ideen med Loftets maleri

ideen med loftets maleri opstod fordi kunst på væggene ikke fungerede – malerierne skulle tages ned hver gang der var arrangement – fordi der i stedet skulle et billede op af chefen, rockstjernen, årets medarbejder – eller produktet.

• Da vi for 117. gang stod med problemet - og stirrede op i loftet eller himlen, som alle gør når de funderer eller grunder over noget, så opstod ideen: Malerierne skal hænge i loftet.

Efter 1800-tallet var loftsmalerierne forsvundet Loftsmalerierne var i adelens, borgerskabet og kirkens huse og katedraler – det var symboler på rigdom og magt – at man havde råd.

samtidig foregik underholdningen som oftest hjemme – forfattere, musikere og malere blev inviteret hjem for at underholde og skabe kunst. Det var symboler for borgerska-bet og adelen på at man var kultiveret. Loftsmalerier gik af mode i industrialiseringens og det rationelles tid omkring slutningen af 1800-tallet. Nu flyttede underholdningen ud i teatre og koncertsale osv – og rigdommen blev fremvist i form af feks. automobiler – og det var ikke længere ugleset at gå i byen for det pænere borgerskab og adelen.

Processen

tanken om at skabe Danmarks største loftsmaleri kom i efteråret 2009 hvorefter arbejdet med at finde en kunstråd-giver (kurator) til projektet gik i gang. I februar 2010 afholdtes det første møde med 16-18 ind-budte kunsterne, men efter skændsmål om hvilke kunstnere der kunne være sammen med hvem trak den førte kurator sig. Den nye kurator Helene Nyborg fik i foråret 2010 samlet flere af de oprindelige kunstnere + en række nye. Men flere af de mandlige kunstnere fik højdeskræk, og enkelte kunstnere opgav da de så hallen i virkeligheden med de 18 m gange 8 m store lærreder, som hver kunstner skulle skabe et værk til - så det endte op med relativt mange kvindelige kunstnere – 9 ud af 14 kunstnere er kvinder.kunstnerne gik i gang i oktober 2010 – de sidste pensel-strøg blev sat i februar 2011. Malerierne er malet direkte på loftets gipsplader: Hver kunstner havde op til 50 assistent-timer, hvor håndværkere malede de store basisflader, hvorefter kunstnerne kom med de mere kunstneriske strøg efterfølgende. Projektet er støttet af Akzo Nobel (maling), Steiness (lifte) og Stelling (pensler). Hoved-kurator på projektet er Helene nyborg – Docken har desuden kurateret (udvalgt) kristian touborg og Beth Mohr til to værker.Malerierne skal blive på lofterne indtil Docken en dag skal rives ned – om det bliver om 10 eller 100 år, må fremtiden give svar på.

Af kulturdirektør Carsten Lehrskov, Docken, Tlf.: +45 31 72 74 72carsten@docken.dk • www.docken.dk

DOCkEN, færgehavnsvej 35, 2100 københavn ØTlf.: +45 39 29 92 00 • info@docken.dk • www.docken.dk

L O F T E T S M A L E R I , D O C k E N O g N O R D h Av N E NLoftets maleri er et af europas største moderne loftsmalerier – idéen har været at give frie pensler til samtidskunstnere i et industrielt univers under transformation.

6 7LOFTETS MALERI

L O F T M A L E R I E Tk u n s t m e d s t o r w a u w e f f e k t

- Sammen med omgivelserne, det store rum, vinduespartierne og havet udenfor, så har maleriet virkelig fået en stor wauw-effekt her. Det betyder noget. Det er fantastisk at en række af danmarks bedste yngre samtidskunstnere samlet kan opleves her!

Projektet med det store loftmaleri på Docken er endt meget bedre, end Helene nyborg overhovedet turde drømme om, da hun gik ind i projektet. Hun overtog jobbet som kurator og tovholder fra en af kunst-

nerne i projektet, og på det tidspunkt, var det uvist, om det kunne gennemføres. Jobbet for både kurator og kunstnere har været atypisk igennem hele forløbet.

- Det er sjældent, man står med så stort et rum, en opgave og så frie hænder til at slå sig løs som kunstner. så jeg så virkelig muligheder i det.

- Det kræver virkelig noget af en kunstner, at udfylde så

stor en flade, ikke mindst oppe under et loft med nakken bøjet bagover og gyngende i en lift. Projektet var stort og for nogle af kunstnerne næsten uoverskueligt. samtidig skulle jeg i gang med at søge om fondsmidler, og det var uvist, om der overhovedet kom penge. Men det lykkedes at få samlet en række ambitiøse unge kunstnere, der kunne agere på scenen. fondene takkede nej, Docken gik selv ind og sponsorater fra AkzoNobel og Stelling City kunstnerartikler, gav kunstnerne materiale at arbejde med. og resultatet viser sig her.

- Det interessante og anderledes er, at projektet ligger uden-for en kunstinstitution. Det foregår på et sted, hvor folk ikke

på forhånd kommer for at se kunst, men for alt muligt andet. Måske tager man til Docken for at høre en koncert og bøjer nakken bagover og får så øje på loftmaleriet. Med det store maleri, bliver kunstnerne og deres kunst her set i en anden og ny sammenhæng end på museerne. Her når de længere ud. kunsten er vigtig, den kan give en merværdi i hverdagen. Her har kunsten virkelig en berettigelse, og den har brug for foregangsbilleder og -steder, som det her.

- Samtidigt har kunstnerne også givet Docken rigtig meget. Det her projekt vil være med til at forandre Dockens image. Pludselig vil folk huske og tale om Docken som det sted, hvor de så det store loftmaleri.

Helene nyborg har været kurator, tovholder og mediator på projektet. Det meste af hendes tid er gået med kommunika-tion. en stor udfordring.

- Man skal kunne trylle. Jeg har set de fleste af skitserne, inden kunstnerne gik i gang, men jeg har lagt meget af an-svaret over på kunstnerne selv. På den måde har projektet været selvorganiserende. Meget af min tid er gået med kom-munikation og med at snakke med kunstnerne undervejs. Jeg har været meridian. På én gang kollega med kunstnerne og repræsentant for Docken. Det har været en kæmpe stor oplevelse, men også en kæmpe stor udfordring. Det har krævet noget af alle. Man har skullet give sit hjerteblod.

Helene nyborg er cand. mag i moderne kunst og kultur-historie og ejer galleri Helene nyborg contemporary i st. kongensgade.

Helene nyborg, kurator, Loftets Maleri

8 9LOFTETS MALERI

Engelsk Summary af hN-interview

Billeder af ydre docken. Skriv til Tejs...Tekst fra carsten

10 11LOFTETS MALERI

kO M P O S I T I O N A F F L E T v Æ R k

A N N E A A R S L A N DInterview med

Anne Aarsland maler mønstre, der på én gang er stramme og figurative og så alli-gevel flydende og åbne med retning ind i det uendelige. Fletværk. Abstrakt kunst i en udtryksfuld og transparent form, hvor felterne toner frem og alligevel føles flydende og flytbare. På Docken mødte Anne Aarsland kunstneren Peter Rune christiansen, der malede på samme bane i loftet som anne, men i det modsatte felt. Det gav inspiration til endnu en sammenfletning i maleriet.

når anne aarsland arbejder med sine billeder, er hun alene. Lige bortset fra de dage, hvor babyalarmen har direkte linje til barnevognen ude på gangen foran hendes atelier.

Jeg sidder ikke derhjemme og venter på inspiration. Det er ikke noget helligt, der kommer til mig udefra, men et hårdt arbejde, der kræver tid og struktur og overblik. særligt efter jeg har fået barn nummer to og har haft ham med

på atelieret, kan det være svært at opnå den nødvendige koncentration. Men jeg er meget struktureret og flittig og prioriterer det højt. Under min barsel her, er jeg f.eks. ofte gået på atelieret om aftenen, når børnene sover.

anne aarsland er i atelieret på frederiksberg hver dag. Hendes arbejdsplads ligger i en gammel skolebygning. Man skal igennem en grøn port og ind i gården og op ad en smal trappe til klasseværelserne, hvor

hujende skolebørn tidligere fyldte hver kvadratmeter. nu er her stille og madpakkeduftene for længst luftet ud. skolen, der nu er døbt B-huset, rummer i dag en række kunstnere, der har lejet sig ind i hver sit klasselokale. Hver har sit eget atelier, men mødes i det tidligere lærerværelse til en kop kaffe.

Et dyk bag om kunstboblen

anne aarsland er cand. mag i kunsthistorie og visuel kultur. Hunbegyndte at læse på Københavns Universitet for 10 år siden, som noget sideløbende til at male og blev færdig i foråret 2010.

Maleriet har altid været det primære, men jeg har været glad for at kunne supplere det med mine studier i kunst-historie og få en større indsigt og teoretisk ramme at arbejde i. studiet har taget mig ti år, fordi maleriet hele tiden har fået første prioritet – også under mine to barsler – så eksamenerne er taget, som det kunne passes ind. eksamenspapiret har ikke ændret på min hverdag, for det er fortsat maleriet, jeg bruger min tid på, men kombinationen mellem studiet og maleriet har været godt og betydet, at jeg hele tiden har fulgt med i udviklingen og kunstdebatten, så jeg ikke bare står her og maler mine følelser ud.

Det eneste tidspunkt, hvor anne ikke har malet billeder under studiet er i de fem måneder i foråret, hvor hun skrev sit speciale. titlen var ’Popularisering af samtidskunst’, et studie der gik dybt ind under kunstboblen – forbruget af kunst – og den ekstreme optagethed af kunst og dét at købe kunst, der er en del af tiden. Stramme felter i bevægelighed

Min interesse for at male har været der altid, siden

barndommen, hvor min far, som også malede tog mig med rundt på utallige udstillinger. og mit udtryk har selvfølgelig udviklet sig ekstremt meget, men jeg kan mærke, at jeg efterhånden har fundet og udviklet min egen teknik og billedsprog, og selv om værkerne har et meget karakteristisk udtryk, så føler jeg, at jeg kan udvikle det spor endnu mere. Det er en god følelse. Da jeg begyndte at male som barn var mit første forbillede asger Jorn og cobramalerne. Jeg gik i gang med det meget ekspressive og videreudviklede det. Jeg er stadig inspireret af asger Jorn. Men der er jo sket en hel del siden i mit maleri. En overgang arbejdede jeg med figurative elementer. Men jeg nåede frem til, at det figurative stjal opmærksomhe-den i billedet. Man fokuserede på figuren. Jeg vil gerne have, at man ser på kombinationen i billedet. På det maleriske. Det farvemæssige. Det må gerne vibrere, så der kommer noget lys og stoflighed frem i billederne. Nogle interessante strukturer. Det abstrakte giver en større åbenhed. Lige fra starten har billedet en retning Jeg bruger mine skitser til at angive en retning. ikke noget præcist. nogle gange bruger jeg computeren. Men jeg arbejder forholdsvist impulsivt. og bruger mit øjemål, når jeg arbejder med billedet. Men lige fra start har billedet en retning. Billederne bygges op af en række små firkanter, sirligt frem-stillet ved hjælp af malertape. Tilsammen angiver firkan-terne billedets komposition og retning. Malertapefirkanterne tilføjer en interessant dobbelthed, fordi de foregiver perfektion, kontrol og et mønsterlignende udtryk med stramme grafiske elementer og linier. Ved nærmere eftersyn er firkanterne dog både skæve, upræcise og uden system. til tider fremstår de nærmest organiske.

Hun fremhæver, at opbygningen med mange små elementer

uden system giver et flytbart udtryk og er med til at fast-holde bevægelse og dynamik til billedet. Jeg ser mine billeder som et fletværk, hvor jeg sætter små firkanter ind af farver. Jeg vælger fx ofte en farve, fx en klar rød, som jeg bruger til at lede beskueren i en bestemt retning. Det er som en slags puslespil, farver er med til at lede øjet – og selvom det er formerne, der skaber figurerne, så er det også farven, der styrer og giver effekter.

Farver giver kompositionen. Formen kan være figuren, men det kan farven også. Jeg arbejder meget med transparens i mine billeder. Billedernes første lag består nærmest af vand, som jeg hælder udover lærredet mens jeg tilføjer små dråber af farve. Efterfølgende tilføjer jeg ’malertapefirkanter’, der hver for sig er meget farvemættede og uigennemsigtige – men i deres sammensætning arbejder de jo med mellemrum, hvorfor tidligere lag hele tiden blander sig med de nye figurer og ad den vej arbejder de geometriske former også med gennemsigtighed. anne aarslands metode betyder også, at værket på Docken har været en udfordring. Her var ingen faste rammer som på et lærred og midten’ af billedet kan være flere steder.

Man aner ikke fra hvilken vinkel, billedet bliver beskuet, så jeg har arbejdet anderledes, end jeg normalt gør i atelieret. Loftets konstruktion med tværdragerne og rummet spiler ind, og mit møde med Peter rune christiansen gav inspira-tion til at lade billederne flette sig ind i hinanden. Mine felter og hans tegn. Det er første gang jeg er uden for lærredet, men håber ikke det er den sidste.

Født 1976, Esbjerg, Danmark. Bor og arbejder i København

Uddannelse

2010cand.mag. i kunsthistorie og visuel kultur, københavns Universitet

Udstillinger (Udvalgte) 2009Painted Moves, esplanaden Gallery, københavn, Dk (solo)RYK–IND, overgaden – institut for samtidskunst, gruppeud-stilling med B-Huset, København, DKDigital Performance festival, kBHWickerwork, Galerie Wolfsen, soloudstilling (katalog),art Herning, Galerie Wolfsen

2008Galleri slugen, esbjerg,art copenhagen, forum kunstmesse, Galerie WolfsenPolitikens kunstforening, Politikens husGrand Opening, Galerie Wolfsen, art Herning, Galerie Wolfsen

2007Zoom, gruppeudstilling, Galleri esplanaden, københavn, Dkart copenhagen, forum kunstmesse, Galerie WolfsenGalleri nakke Hage, gruppeudstilling, københavn, DkUnge talenter, Det kongelige Bibliotek, Diamanten, køben-havn, DkGalleri Brantebjerg, Brantebjerg, Dk

2006 Kunstnernes Efterårsudstilling, Den Frie Udstillingsbygning, københavn, DkDet Hemmelige Galleri, Herning

2005 Vestjyllandsudstillingen, arr. af bl.a. Vestjysk kunstmuseum, Janus Bygningen, tistrup, DkGalerie Birthe Laursen, københavn, Dk

2004What you see is not what you get, esbjerg Museum, esb-jerg, Dk (solo)Forårsudstillingen, charlottenborg, københavnKunstnernes Sommerudstilling, Janus Bygningen, tistrup, DkKunstnernes Efterårsudstilling, Den Frie Udstillingsbygning, københavn, DkDet Hemmelige Galleri, Herning

2003 Kunstnernes Efterårsudstilling, Den Frie Udstillingsbygning, københavn, DkKunstnernes Sommerudstilling, Janus bygningen, tistrup, DkDet Hemmelige Galleri, Herning, DkJyllands Postens Galleri, kgs. nytorv, københavn, Dk Øksnehallen, københavn, Dk

2002 Kunstnernes Sommerudstilling, Janus bygningen, tistrup, Dk

anne aarslandcv

14 15LOFTETS MALERI

P E T E R R U N E C h R I S T I A N S E NInterview med

S P O N TA N L E g M E D kO S M O S Peter rune christiansens maleri i loftet på Docken er næsten umærkeligt vokset sammen med anne aarslands maleri i det modsatte felt i loftet. en sky tilnærmel-se. Det var ikke planen. Men begge kunstnere blev inspireret til at lade hver deres værker række fine filigranagtige fangarme ud efter hinanden, da de stod oppe under loftet. spontant og intuitivt. som Peter rune christiansen i øvrigt arbejder.

Peter rune christiansen maler landskaber, der toner frem inspireret af elektronisk musik og et lyd-univers i rum og tanke. et univers han omformer i akustiske sekvenser på lærredet. Han bruger musikken til at

lade sig forstyrre og udfordre, men lytter ikke til bestemte musikere og helst ikke kompositioner, han kender for godt.

Musikken skal have vidde og skabe støj. Den kan være klas-sisk og minimal elektronisk. Helst musik og kompositioner, der rusker, forstyrrer og skubber.

Hans malerier kan tolkes som abstrakte landskaber, der både deler og samler sig og forbindes af veje og spor. i

16 17LOFTETS MALERI

sine seneste værker bevæger landskaberne sig i retning af det urbane. små punktformede afsæt af penslen bliver til piktogrammer, en slags symbolsystemer, der danner snoede linjer ud og ind gennem billedets mange lag og rum. Symboler man får lyst til at tyde og aflæse i bogstaveligste forstand. Hvis man bare kunne komme lidt tættere på. Man

ser og får øje på detaljen i billedet, men træder man tilbage og ændrer fokus, ses billedet nu som en helhed, hvor hver enkelt detalje ikke længere skiller sig ud.

I 8 meters afstand - stående på Dockens hårde cementgulv - fanges opmærksomheden af både detaljer og de store åbne

rum i Peter rune christiansens loftmaleri. Man stopper op – med lyst til at læse kosmos i både mikro- og makrostørrelse.

Peter rune christiansen er uddannet fra kunstakademiet i København og har i de seneste år udstillet i både ind- og udland. Han bor og arbejder i Berlin.

Uddannelse

1999-2005 Det kongelige Danske kunstakademi, køben-havn

1996-1999 Byhøjskolen Århus

Udvalgte udstillinger

2011 Solo show, DOCK56, Hamborg, Tyskland (Upcom-ing)

In Case We Don’t Die, Helene nyborg contempo-rary, København (Upcoming)

2010 Futuro, Helene nyborg contemporary, københavn Best of Wonderland, Wonderland art space,

københavn Københavns Kommunes Billedkunstudvalg 2006-

2009, københavns rådhus, københavn The HELLO Show, Helene nyborg contemporary,

københavn

2009 Deformities of Speed Sophienholm, kgs. Lyngby Peter Rune Christiansen, Galerie Suty, Bordeaux,

frankrig (solo) Sound Made Visible, kunsthallen Brænderigården,

Viborg

2008 Soloshow, risø, roskilde, Dk (solo) Groupshow, Wonderland art space, københavn

2007 Stratigraphic Sequences Helene Nyborg Contem-porary, københavn (solo)

Peter Rune Christiansen, ringsted Galleriet, ring-sted, Denmark (solo)

DUNK gallery, københavn Summershow Transit Gallery, stavanger, norge Paaskeudstillingen Janusbygningen, tistrup, Dk Abstract kurateret af Anna Odell, københavn

2006 Electrofonia Helene Nyborg Contemporary, køben-havn (solo)

Diamond Dog Laboratorium, københavn Salong Transit, stavanger, norge Inaugural Show Helene Nyborg Contemporary,

københavn Projektrum 0047, Berlin, tyskland

2005 EXIT Kunstforeningen Gl. Strand, københavn Koh-I-Noor, københavn (solo)

2004 In The Red Floorless at Overgaden, københavn

2003 V1, københavn

2000 Konnector Berlin, Berlin, tyskland

peter rune christiansen cv

18 19LOFTETS MALERI

B I B I k A T h O L MInterview med

endnu engang slog det fast, at jeg er maler. Det er dét, jeg er. i de 3 uger, jeg arbejdede på loftmaleriet, var jeg ikke andet. Jeg var en arm, der malede. Jeg var ét med loftet. Ligegyldigt hvor træt jeg var. Jeg

havde en fysioterapeut og en massør med på sidelinjen. når jeg kom hjem, tænkte jeg ikke en tanke. Jeg var fuldstændig

smadret. samtidigt er det langt tid siden, jeg har oplevet noget mere meningsfyldt. Bare at skulle det her fra morgen til aften. Hver dag stå ud af sengen og tage kampen op. Jeg var som i en osteklokke oppe under loftet.

Ved første øjekast er Bibi katholms loftmaleri abstrakt. Men

LY R I S k B I L L E D S Y M F O N I M E D F R I T L Ø B T I L D I T I N D E R S T EBibi Katholm har taget udgangspunkt i en af sine film og skabt sit loftmaleri på Docken ud fra 2 still-billeder, der er loopet sammen i loftfladens store wides-creenformat. titlen på billedet er Moving image og kigger man nærmere efter, får man måske øje på det slørede omrids af kunstneren selv i flagrende gevandter. Lag på lag og i bevægelse. Levende eller som et genfærd. et spøgelse. søgende.

BA, Comparative Literature, University of Southern Den-mark. 1998-2001

CAND. MAG., Cultural Studies, University of Southern Den-mark. 2002-2004

Postgraduate Diploma in Fine Art, Byam shaw / central Saint Martins College of Art and Design, London, UK. 2005-2006

2-year MA (Master of painting) degree, royal college of art, London, UK. 2006-2008

Selected group exhibitions

Kunstnernes Efterårsudstilling (The Artists´ Autumn Exhibi-tion), ke 2004, copenhagen, Denmark. 2004Nationwide Mercury Prize 2006 Art Exhibition, London, UK. 2006“Where are you now?”, The 12 Box Gallery at Kyungwon University in Seoul, Korea. 2006Final show, Byam Shaw School of Art / central saint Mar-tins, London, UK. 2006Celeste Art Prize 2007 Finalist’ Exhibition in London and Edinburgh, UK. 2007 Film screening night at Campbell Works Gallery, London, UK. 2007Final Show, Part One. Ma Painting degree show, royal col-lege of Art, London, UK. 2008 “Art Copenhagen”, the nordic art fair, forum, Dk. 2009.“Domestic Mash-Up”, group show, Wonderland art space, copenhagen, Dk. 2009 / 2010.“In Case We Don’t Die”, group show, chausseestraße 105, Berlin, Germany. 2010.“In Case We Don’t Die”, group show, VeaGas Gallery, Lon-don. 2010.

Solo Exhibitions

“Ghost Hunting in Broad Daylight”, cph square, Valby, copenhagen, Dk. 2008“Ghost Hunting in Broad Daylight”, part 2. VENUE Contem-porary art Gallery, copenhagen, Dk. 2008.“Future Rituals”, VENUE Contemporary Art Gallery, Copenha-gen, Dk. 2009.

Upcoming exhibitions

“In Case We Don’t Die”, group show, Helene nyborg contem-porary, Copenhagen. March-April 2011.

Curatorial work

“In Case We Don’t Die”, group show, Berlin. 2010.“In Case We Don’t Die”, group show, VeGas Gallery, London, 2010.

bibi katholmcv

så bliver det figurativt. I det billede og den film ’Necessary Voodoo’, Bibi Katholm har hentet ideen fra, har hun filmet sig selv i nogle performances foran et af sine malerier og derefter projekteret billederne tilbage på det oprindelige maleri, i små variationer. Og så filmet igen. Projekteret igen. Malet igen. og forfra.- Da jeg fik opgaven, tænkte jeg: Hvordan gør man det her loftmaleri interessant, hvordan undgår man, at det bliver fladt? Det kan så let bare blive dekorativt. Jeg ville prøve at lave et maleri, hvor det bliver svært at vurdere, hvad der er i forgrunden, i mellemlagene og i baggrunden.

Jeg vender tilbage – igen og igen

- Jeg tænker i billeder og rum. Man kan jo spørge, hvorfor det er så vigtigt med de billeder? Hvorfor bliver vi ved med at male? Vi kan jo lave alt på computeren, og alt er jo gjort! Jeg er nået frem til den konklusion: Jeg mener overhovedet ikke, at alt er gjort. Der er aldrig nogen, der har set verden igennem mine øjne.

Under sin studietid på bl.a. Royal College of Art i London og senere som kunstner med atelier i både Berlin og københavn, har Bibi katholm gang på gang slået krum-spring og inddraget det 2- og 3-dimensionelle, performan-ces, installationer og film i sine værker. Men uanset hvad, Bibi kathom kaster sig over, er det for hende maleriet og det maleriske, det handler om. Det er her udgangspunktet ligger, og det hun vender tilbage til.

- Det falder mig naturligt at overskride maleriets grænser. Det er tydeligt for mig, at det er en nødvendighed. Det er på den måde maleriet igen og igen viser sin store betydning for mig. Viser, at der faktisk er noget at komme tilbage til. Jeg kan ikke blive færdig med det. Det bliver ved at være et mysterium. en drivkraft. at man kan skabe den magi, at man bliver ved med at undre sig. Vende tilbage til en spænding, en ubalance.

Det vigtigste er dét, billedet står i stedet for

- Hver gang noget bliver for tydeligt, går jeg ind og ændrer på det. Jeg skubber hele tiden – og stiller spørgsmålstegn ved maleriets troværdighed. Kan vi indfange en sandhed? Hvor går grænsen imellem det, vi kan udtrykke visuelt og det vi ikke kan? Tomrummet inde bag alt det her, kan vi fastholde det? Maleriet har en enorm begrænsning. Vi kan og bør an-tyde dét, vi aldrig kan vise, men som er så vigtigt. Det der er uhåndgribeligt, noget vi ikke kan tale om. Vi kan kun opfatte det via instinktet. Det ubevidste. Det bliver spændende, når vi begynder at vende blikket indad og søger det mystiske i alle de lag, der ligger inde bag. når vi når ind til alt det, vi ikke alle kan forstå, bagved alt det umiddelbare. Det er der magien ligger for mig.

- Oplysningstiden handlede som periode overordnet set om at kunne italesætte alt, gøre alt forståeligt i en struktur. for mig er det et håbløst projekt. for mig er det lig med at fjerne det metafysiske lag. så er der kun det hverdagsagtige

tilbage Jeg har meget større tillid til alt dét, vi kun kan for-nemme og vil hellere have, at mine værker udtrykker noget af alt det og stritter ud i alle retninger. Jeg vil gerne have at mine værker flyder over.

Det interessante gemmer sig under overfladen

- Som kunstnere får vi lov til at kradse i overfladen. Og man gør det på trods af alt. Det er på én gang en velsignelse og en forbandelse. Man kan ikke vælge det. Man søger det.

- Nogle gange slås man med det. Nogle gange er man ikke klar. Jeg forsøger hele tiden at presse mig selv ud af min comfort-zone. Så hver gang jeg opdager, at det begynder at blive nemt for mig selv, så stopper jeg op og går i den modsatte retning. Jeg vil hellere ødelægge noget af dét, jeg føler mig for sikker på, eller noget jeg ser, der hviler i sig selv. Hvis noget hviler i en alt for perfekt balance, bliver det utroværdigt for mig, så er det nærmere pynt eller dekoration. Det kan gøre mig helt paranoid og så får jeg lyst til at gøre noget grimt ved det. og sådan har det altid været.

- Jeg var det lille irriterende barn, der stillede alle de spørgs-mål, man ikke må stille. Hvis der var fejet noget ind under gulvtæppet, havde jeg en fantastisk evne til at hive det frem. Det der lå her var på en måde mere virkeligt for mig, mere ægte. Mere interessant. og sådan er det stadigt.

22 23LOFTETS MALERI

C h R I S T I N A M A L B E kInterview med

L A N D S k A B A F S T I L h E D I E N S T Ø J E N D E v E R D E Nchristina Malbek henter sine motiver i det naturalistiske og forsøger samtidigt at fastholde det hurtigt passerende. Maleriet i loftet på Docken tager afsæt i et snapshot fra hendes vindueskarm, hvor et transparent gardin hænger foran en geranium. enkelte blade lægger sig tæt op ad gardinet som mørke skygger, mens det meste bare er slørede bevægelser bag gardinets strukturer. et øjebliks indtryk i en abstrakt og samplet gengivelse.

Den største udfordring i arbejdet med det store loftmaleri har for christina Malbek været at blive psykisk klar: at blive tryg ved liften, indstille sig på at kigge opad i 4 uger og på at få hovedet på at

tænke spejlvendt. Missionen lykkedes.

christina Malbeks billeder er en leg med fortolkninger og

opfattelser af det sansede i et hvilket som helst landskab, der fanger hendes interesse: Det lokale i stuens vindues-karm, naturens landskaber, byens landskaber, psykologiske landskaber og ja, de helt personlige landskaber.

- Jeg tager snapshots af steder og mennesker jeg ser – og fastholder et øjebliks indtryk. små episoder i hverdagen

Lives and works in copenhagenBorn 1971 in Esbjerg, Denmark1996 - 2003: the royal Danish art academy

Selected solo Exhibitions

2008 Shame Abandon Melancholy Swallow You. charlotte fogh contemporary, Århus, Denmark Fade Around Still Walking. Kim Light/LightBox, Los Angeles, United States

2007 A feeling of uncertainty. transit art space, stavan-ger, norway

2005 Normal Hus (theaterinstallation). Horsens Museum of art, Horsens, Denmark

The Shooting Party. Gl. strand, copenhagen, Den-mark (BankMalbekrau)

2004 Brutal Fruit. kirkhoff contemporary art, copenha-gen, Denmark (BankMalbekrau)

Kabinet. Paintbox Extensions, Copenhagen, Den-mark (BankMalbekrau)

2002 Reaktion. i-n-k, copenhagen, Denmark (BankMal-bekrau)

Mirakler 3. Gallery nicolai Wallner Project space, copenhagen, Denmark (BankMalbekrau)

Selected group Exibitions

2009 Summer 09, charlotte fogh contemporary, Århus, Denmark til vægs, kunsthal charlottenborg, copen-hagen, Denmark 2008

Stavanger International Collection. rogaland Mu-seum of art, norway

Teaching an Old Dog new Tricks. Den Frie Udstill-ing, copenhagen, Denmark

Tomorrow Always Belongs to Us. Göteborgs kon-sthall, Göteborg, sweden

56° N, 10° E, Arte Contemporaneo de Dinamarca. Museo de San Carlos, Mexico City, Mexico

2007 Bitten, Kim Light/LightBox. Los Angeles, United states

Real Inside - Unreal Outside. Gallery susanne ot-tesen, copenhagen, Denmark

Mach Race. nordjyllands Museum of art, aalborg, Denmark (BankMalbekrau)

2006 Exportable Goods. Galerie Krinzinger, Wien, Austria (BankMalbekrau)

A Tale of Two Cities. Busan Biennale, seoul, korea (BankMalbekrau)

Maleri uden Grænser. esbjerg Museum of contem-porary art, Denmark (BankMalbekrau)

2005 Danske Drømme. transit art space, stavanger, norway

Collective Creativity. kunsthalle fredicianum, kas-sel, Germany (BankMalbekrau)

christina malbekcv

som insisterer på min opmærksomhed, episoder jeg ikke altid forstår, men som jeg bliver optaget af og ønsker at forstå. Jeg bearbejder mine snapshots. Gennem klipning og digitale manipulationer dekonstruere jeg den virkelighed, jeg ser. Jeg opbygger nye steder, nye originaler i et forsøg på at komme tættere på en særlig stemning eller følelse, jeg har oplevet. Det kan være stemninger fra det helt nære og lokale eller fra gaden i Mexico City, Los Angeles eller New York. Observationer af menneskene, trafikken, lyset, træerne og skyggerne.

- Loftmaleriet tager som mine malerier i øvrigt afsæt i verden omkring mig. Mine malerier bevæger sig søgende omkring fravær og nærvær. De er et vidnesbyrd om en overvældende, krævende og pulserende verden – det er det smukke, stille og voldsomme jeg fortaber mig i, og dér, jeg føler mig fortabt. Livets manglende logik, men også et ønske om at give mening til det oplevede.

kontrasternes spil

- På Docken har jeg malet med pensel, malerrulle og

spraymaling til forskel for airbrushmaling, der er mit normale malermedie. På store lærreder arbejder jeg med min air-brushpistol for at frembringe laserende lag i mine landska-ber. Jeg bruger airbrushpistolen som en pensel, men prøver konstant at udfordre teknikken. Airbrush-malingen lægger sig helt overfladisk og efterlader ingen spor på lærredet.

- På afstand kan maleriet syne yderst perfekt og skarpt, men jo mere du nærmer dig, vil du som beskuer opleve at perfek-tionen opløses. Det er den dobbelthed, der interessere mig, og som jeg syntes understøtter mit nuværende projekt.

christina Malbek er vokset op ved Vesterhavet og har siden barn forfulgt det skabende og kreative. Både i fritiden og igennem sit skoleforløb. noget der fortsatte til hun i 1996 kom ind på kunstakademiet i københavn.

- Jeg har tilbragt meget tid ved havet, både i sommersolens milde varme, efterårets storme og vinterens kulde. Disse stærke kontraster kommer helt sikkert til udtryk i mine malerier. Det voldsomme og det stille, naturens kræfter har været tæt på mig gennem hele min opvækst.

- Samtidigt har jeg været en del af et meget lille lokalsam-fund, hvor der var ensomt om vinteren og det modsatte om sommeren, når turisterne kom.

Afsæt i den pulserende samtid

- Mine værker tager i dag udgangspunkt i samtiden, en samtid hvor alt går hurtigt, hvor mennesket hele tiden er i bevægelse, enten rent fysisk på rejse eller via mediestrøm-men på internettet. Jeg forholder mig undersøgende til denne tilstand og er interesseret i at indkredse den verden og måske fastholde dét, der ikke lader sig fastholde.

- Jeg lader fragmenter fra forskellige geografiske steder og tider optræde sideløbende, så nye historier og steder kommer frem. Det er for mig meget relevant for den samtid, jeg befinder mig i, hele tiden at udforske forholdet mellem mennesket og omverdenen, stilheden midt i støjen og det støjende i stilheden.

26 27LOFTETS MALERI

I D A k v E T N YInterview med

E T FA R v E O R g I E A F S P R Æ L L E v E N D E F I g U R E Rsshh … stille! På Docken foregår der noget. Måske er der lige nu en forestilling i gang på en scene i det store rum eller en film der kører på en gigantisk stor-skærm, en taler, en … og så opstår følelsen af, at et ansigt vender sig imod dig og tysser. Ligesom i biografen, når du rasler for meget med slikposen. Hun sid-der oppe under loftet i ida kvetnys maleri. i et farveorgie og omgivet af en række andre figurer, der bevæger sig ind og ud af maleriets mange lag.

ideen til maleriet er hentet på samme måde, som da ida kvetny kastede sig over opgaven med et stort vægmaleri på charlottenborg under titlen ’til vægs’: intuitivt. Det helt nye i udfordringen på Docken var, at arbejdet her foregik

oppe under loftet.

- Jeg kom i en helt hypnotisk stemning ved at stå på en lift oppe under loftet og male. Det er meget anderledes. også fysisk hårdt.

inden ida kvetny begyndte på sit værk, havde hun gået i en

Born 1980 in Odense, Denmark

Education

Ma fine art from central saint Martins college of art and Design, London, UK: 2006-2007 BA(hons) Drawing & Painting (first class) from Edinburgh Col-lege of Art, UK: 2004-2006YALE University School of Music and Art, NORFOLK Sum-mer Program (A level), Connecticut, USA 2005. The Funen Academy of Art, Odense, DK: 2002-2003

Exhibitions

Upcomming

2011

“Visions of Abstraction”, charlotte fogh contemporary,Dk: feb 2011“Danmarks største loft maleri”, Docken, Dk: feb 2011“Painterly Delight”, Ystad konstmuseum, se: mar 2011 “In case you don’t die”, Helene nyborg contemporary, Dk: mar 2011“Solo both, VOLTA SHOW”, US: mar 2011“Psykedelisk samtidskunst”, Holstebro kunstmuseum, Dk: sept 2011

2010

solo, “En Face“ Helene nyborg contemporay, kbh, Dk: sept 2010 “A flag for every occasion”. Was (wonderland art space) copenhagen sept 2010.“In Case we don’t die”, Berlin: may-june & Vegas Gallery, London, july 2010.Painterly Delight, art center silkeborg Bad, Dk: jun 2010“Five years after”. the Purple Pineapple Project, Los ange-les, US: may 2010“One Night Stand (a back alley quicky)” Raid Projects, US: mar 2010“The Grand Opening Show”, Helene nyborg contemporay, kbh, Dk: feb.2010“The Mentor Show”, Larmgalleri, kbh, Dk: jan. 2010solo, “Pineapples on the loose a goat and the meeting of the seven stars”, charlotte fogh contemporary, Århus, Dk: Jan-feb. 2010Mask, Galleri Mikael andersen, kbh, Dk: dec 2009

2009

>Venner, Kammerater, Kolleger<, Lejre, Dk: Sept: 2009“ON PAPER”, fillosofgangen, odense, Dk: Juli-aug. 2009“The Party”, Beaver Projects, Dk: aug-sept, 2009“Human Nature”, charlotte fogh contemporary, Århus, Dk: Maj-jun, 2009. “Til Vægs”, kunsthal charlottenborg, københavn, Dk: 17. Jan.-15. mar, 2009.

ida kvetnycv

periode og samlet energi. en metode hun ofte bruger – helt uden at få dårlig samvittighed og med en tiltro til, at det hun gør, er rigtigt. for som i al kunst gælder det om at være modig!

- Kompositionen havde jeg i hovedet, og det kom til at virke. Jeg gik spontant i gang og har arbejdet uden skitse. Men forinden gik jeg rundt og forestillede mig alle de mange forskellige ting, der foregår i rummet på Docken. Både ved at besøge stedet og være helt andre steder.

I maleriets livlige og abstrakte univers af farver og figurer er spørgsmålet, hvor meget kunstneren giver af historien og hvor meget beskueren selv kan finde.

- Der foregår så mange ting i maleriet ligesom i rummet. I flere lag. Dualismen er interessant. At holde det både åbent og lukket. Jeg arbejder med ansigter og det figurative. Hvor meget vil man give, hvor meget vil man fortælle? Kunst handler også om mod. Mod er også at lave noget figurativt. Det fortæller noget, bare man maler to øjne og en mund.

afkodning af abstrakte alfabeter

selvom ida kvetny greb sit loftmaleri an uden en skitse, så

har tegningen alligevel haft betydning i meget af den kunst, hun arbejder med.

- Jeg har altid tegnet meget og som udgangspunkt brugt telefontegningen og automattegningen til at se de abstrakte alfabeter gå igen og igen. Men når jeg maler, starter jeg med noget ekspressivt og spontant. Fx ved at hælde maling ud over lærredet. Derefter går jeg ind og arbejder med detaljerne, tegner, og så går jeg i gang med at male. en metode og en proces, der gør, at jeg kommer i kontakt med det intuitive.

- Farvemæssigt kan sige, at jeg kører med dét, jeg kan li’. i farveorgier. Jeg skal elske det, jeg arbejder med. Jeg er glad, når jeg arbejder og kan ikke forestille mig at sidde og arbejde med brunt eller sort. Men jeg kan arbejde og køre igennem med en neon-lyserød farve.

Lige nu er ida kvetny ved at forberede sig på nye produktio-ner, der skal med på en kunstmesse i new York. Her bliver krukker og flyvende tæpper elementer i en psykedelisk installation.

- Jeg vil trække motiverne ud af maleriet og lave en tredi-mensionel udgave af dem, og kaste dem tilbage i billedet

igen. krukkerne skal illustrere noget med at bære rundt på noget, og jeg vil have brændt fossiler eller fragmenter ind i krukkernes overflade. Der skal også være en historie inde i krukkerne. De flyvende tæpper skal symbolisere noget med at tage ud i verden.

at tage ud i verden er en grundtanke, der også har præget ida kvetnys uddannelsesforløb, ligesom hun stadig bruger rejserne og perioder uden produktioner til at samle inspira-tion til sine værker. - Skal man udvikle sig, skal man også flytte sig geografisk.

som studerende begyndte hun på Det fynske kunstakademi og flyttede så til Edingburg i Skotland for at tage sin bache-lor, og så igen videre til London, hvor hun tog en mastergrad i Fine art. Siden er turen gået til New York i flere omgange, til Los angeles … og edingburg og London igen.

- Jeg har snuset til meget forskellige uddannelsesformer. Fra det frie og på det tidspunkt meget uakademiske i Danmark til det meget skolede system i england, hvor man gik til forelæsninger og skrev speciale om sin egen kunst. Jeg tror, at mixet af de to uddannelsessystemer kunne være godt - og jeg har hentet noget med fra begge sider.

30 31LOFTETS MALERI

J U L I E S A S SInterview med

F O R M I D L I N g A F E N M A L E R I S k TA N k EJulie Sass har i en årrække arbejdet med store billeder. Ofte sammensat af flere lærreder. På Docken har Julie Sass udsmykket sin del af loftfladen i det tidligere salt- og granitlager med et maleri på 100 kvm udført på 3 uger. Maleriet er en slags relief, der med skalaspring og brud af overfladen skal opleves i relation til rummet.

Det handler om menneskets relation til værket og ’maleriets måde at tænke på’. Vi er sansende. Maleriet er ikke isoleret fra verden. Det er en del af rummet. Jeg laver ofte store

værker, hvor du vil opleve, at du vandrer ind i det og kan føle dig omsluttet.

alt kommer fra en malerisk tanke: Hvordan bygges et værk op? Når man afkoder det, hvad foregår der her? Så begyn-der en særlig tænkning, der udgår fra maleriet.

Både i loftmaleriet på Docken og på de lærreder Julie arbejder på i sit atelier, fanges øjet af små og lidt større

sorte elementer, der går igen og omsluttes af farver og lys. i atelieret går de sorte felter igen fra lærred til lærred. i det store maleri i loftet brydes overfladen også af felter med per-lemorsbelægninger, der giver forskellig effekt, alt efter hvor du står, og hvor lyset fra de store vinduespartier rammer.

- En indgang er at se på, hvordan hver lille del eksisterer i billedfladen? Små sorte tegn og elementer giver skalaspring. Hvert lærred jeg arbejder med er selvstændigt, men der opstår skalaspring. og oplevelsen afhænger af, hvor du er som menneske, når du ser det her billede. Du kan zoome ind på nogle ting i billedet. eller du kan gå længere væk og beskue det på afstand.

Abstraktionen

Julie sass arbejder med abstraktion i billedkunsten og har været i new York for at uddanne sig som billedkunstner. Hun er Master of Fine Art fra New York University og har senere læst teori og formidling på Det kongelige Danske kunstakademi. Men den store inspiration henter hun fortsat i new York, hvor hun er tilknyttet galleriet Pierogi2000s Flatfile og The Drawingcenter’s viewing program i Soho, hvor hun har mulighed for at få feedback på sine værker af kuratorer tilknyttet stedet. en proces der giver dialog og en fortsat udvikling i hendes arbejde med maleriet.

- Den abstraktion jeg er interesseret i, finder jeg mest

af i new York. Her har jeg bl.a. fulgt kunstneren thomas Nozkowski og føler en slags slægtsskab med hans måde at tænke på. Det er især hans beskrivelser af den kunstneriske proces, der interesserer mig. Pat steir er en anden kunstner jeg har fulgt længe. særligt hendes tanker om hvordan arbejdet med maleri kan være systematisk og konceptuelt er interessant.

Uanset hvor inspirationen kommer fra bliver de fleste af Julie sass’ billeder til i hendes atelier på sct. Joseph hospital på Nørrebro i København. Her arbejder hun og flere andre kunstnere bag tykke mure og en Kristusfigur, der markerer stedet historie ved hovedindgangen.

- Jeg har aldrig arbejdet med en ’hellig’ inspiration. Det er noget man kan arbejde sig til, ikke noget der pludselig er der … Det er om at være i træning. Jeg skal være koncentreret. Men jeg kan godt forlade kunstværket undervejs og vende tilbage. Går jeg ’til og fra’, så bruger jeg tiden på at tænke igennem, hvordan jeg arbejder videre, hvad jeg kan gøre anderledes, rette til.

- Min arbejdsmetode er at skrive ned i en notesbog, hver gang jeg får en idé og ser noget jeg kan bruge, når jeg er væk fra atelieret. Jeg laver mange skitser. Det kan være hurtige stregtegninger, men jeg bruger også notesbogen, når jeg skal finde ud af, hvad et værk består af. Det kan være noter om overflader. Hvorfor skal jeg have disse elementer

med? At tage foto af ting, der inspirere mig er en anden del af metoden.

Formidlingen

Alt i alt producerer Julie Sass omkring 30 - 35 lærreder om året. Dertil kommer collager, foto og andre værker. i løbet af 2011og 2012 skal Julie sass desuden være kurator og kunstner på et projekt på nationalmuseet, der går ud på at forbinde oldtidskunst med international nordisk sam-tidskunst. Hver kunstner får et rum. Projektet er hendes egen idé, som hun har videreudviklet med kurator Milena Høgsberg. Værkerne skal hænge side om side med de forskellige genstande på oldtidssamlingen.

- Det er et eksperiment. Vi ved ikke hvordan udstillingen med samtidskunst på nationalmuseet bliver modtaget. Min ide er, at udstillingen skal dokumenteres af bl.a. nogle radioudsendelser, hvor vi interviewer folk om, hvordan de oplever værkerne. også de mennesker, der arbejder på nationalmuseet og går omkring i lokalerne til hverdag. De har måske en begrænset viden om samtidskunst, men kender til gengæld oldtidssamlingen helt ned i detaljen.

- Dét jeg er meget optaget af, er formidlingen i kunsten. Hvordan billederne bliver oplevet.

2006 cand. Phil. ved teori og formidling, Det kongelige Danske kunstakademi, kbh 1998 – 2000 Master of Fine Art, New York University, spe-cialiseret i maleri, (new York) 1994 – 2000 Det kongelige Danske kunstakademi

Udvalgte udstillinger

2010 Sommerudstilling, gruppeudstilling, Galleri tomas-son, Göteborg

POWER TO THE PEOPLE, gruppeudstilling/event, feature inc, new York

KUP, gruppeudstilling, Hans alf Gallery, kødbyen, københavn

Skatistan, (udstilling af boards/donation af be-malede skateboards til støtte for børn i afghani-stan), copenhagen skatepark

2009 VOYAGE D’AUTOMNE, Bispegaarden, kalundborg The Party, Beaver Projects københavn New Ground, solo udstilling, traneudstilling, Gen-

tofte Hovedbibliotek, Hellerup SPILLOVER, soloudstilling, Galleri thomassen,

Göteborg Paintspace VIII, gruppeudstilling i

rundetårn,københavn TIL VÆGS, charlottenborg, københavn 2008 Samlingsudstilling, Galleri thomassen, Göteborg MATTERS, soloudstilling, Larm galleri, Valby 2007 REUMERT vs. ELMER + SELECTED, Galleri ege-

lund, københavn Square One, solo udstilling, Galleri Udengaard,

aarhus, dk (katalog)

2006 Parallel Lines, soloudstilling, Galleri thomassen, Göteborg, sverige

Sense of Direction, soloudstilling, LarM galleri, kbh, (katalog)

2005 Suggestion, Belief and Emptyness, New York, USA Mo nu ment, soloudstilling, Galleri Udengaard,

aarhus, katalog What is sexy about Marchmellows?, gruppeudstill-

ing, Galleri thomassen, Göteborg, sverige

2004 Momenta Art Benefit show, Momenta, Williams-burg, blev også vist på White collumns, new York, USA

2003 Rally for Triple Candie, gruppeudstilling med skilte, triple candie Gallery, new York

2002 Momenta Art Benefit Show, Momenta art, ogsaa vist på White collumns, new York

Hungry Eyes, gruppeudstilling, Dalhousie art Gal-lery, Halifax, Canada

A Way Of Thinking, Maleri og objekter, Galerie susanne Højriis, københavn

2001 Måleri i förnädring, Vikingsberg konstmuseum, Helsingborg, sverige

Inside White, soloudstilling, med katalog, Gallerie susanne Højriis, københavn.

julie sasscv

34 35LOFTETS MALERI

k A R I N k A S T E RInterview med

O M v E J E N T I L D E T S T O R E A B S T R A k T E U N I v E R S karin kasters loftmaleri på Docken var først skitseret som en tegning i sort/hvid med fugle i et geometrisk mønster. Men det blev for fint og svært i forhold til opgavens størrelse og de vilkår der lå i arbejdsprocessen. samtidigt blev det felt i loftet, Karin Kaster havde fået tildelt flyttet, og pludselig stod hun med et vindue på sin flade, der også skulle tænkes ind. Så skitsen blev skrottet, og i stedet tog karin kaster udfordringen op og begyndte at male noget ’stort’ og sælsomt.

karin kasters maleri blev i løbet af timer, dage og nætter forvandlet fra sin oprindelige idé til et surrealistisk landskab, hvor frodige, farverige og sælsomme abstrakte motiver arbejder sig

frem i billedet side om side med en brædder om vinduet, der i sit perspektiv virker udfordrende for beskuerens virkelighedsopfattelse.

- Jeg besluttede mig for at lave noget, der var stort, og noget

der havde med retningen i rummet at gøre. og så var der lige vinduet, der var havnet i mit felt. for at få hul på billedet begyndte jeg at male et større område, så den store hvide flade blev opløst og dermed mere tilgængelig. Undervejs valgte jeg at male nogle langstrakte felter, der borer sig igennem eller perforerer nogle lag. noget bjergagtigt. Måske en blomst med kronblade og krondragere. og så brædder.

- Ofte er der broer, trapper og stiger i mine billeder, der

36 37LOFTETS MALERI

markerer overgange eller ender brat. eller konstruktioner af noget ustabilt. træskure, der ser vakkelvorne ud. Spørgsmålet er så, om man tør træde ind her? For holder det? Det er noget, der handler om at stille spørgsmål og træffe valg, noget eksistentielt. om at krydse veje, kløfter og grænser. noget, der kan se lidt uholdbart ud, men alligevel har potentialet for rekonstruktion og fører fra et sted og i retning af noget andet.

- I billedet på Docken er min trækonstruktion mindre instabil og mere tryg og balancerende, end jeg plejer at male den.

Et valg imellem to verdener

karin kaster er bachelor fra arkitektskolen og har egentlig været i gang med sin kandidat, men tog undervejs indenom kunstskolen spektrum for at prøve kræfter med maleriet. og herfra fik hun allerede efter et år sine første malerier med på forårsudstillingen på charlottenborg.

- Det var så anderledes. På Spektrum kunne jeg få lov til at male med lyserødt og glimmer og plastre alle de klistermær-ker op, jeg overhovedet havde lyst til. Her var jeg fri for alle de stramme regler, der er på arkitektskolen. Det ene sted,

har man en modtager, man skal tage hensyn til. Det andet sted, skal man absolut kun tage hensyn til én, nemlig sig selv.

selvom karin kaster følte mest i forhold til sit maleri, tog hun alligevel tilbage til arkitektskolen for at gøre sine studier færdige. Men frustrationerne meldte sig hurtigt.

- Jeg følte, at det var spild af mit liv, hvis jeg ikke kunne male i et helt år. og sådan ville det blive, hvis jeg skulle gen-nemføre afgangsprojekt og eksamen på arkitektskolen. Jeg kunne heller ikke blive ved med at lave to så forskellige ting.

Maleriet vandt over arkitekturen og karin kaster forlod arkitektskolen uden sin afsluttende eksamen. en beslutning som blev forstået af forældrene. - Jeg har altid malet og tegnet. Min far har også altid malet og tegnet og været meget opfinderagtig. Men det er klart, at det var et valg, der gav en mere usikker fremtid og en mere usikker økonomi.

karin kaster kom godt fra start som kunstner. i nogle år var hun bl.a. tilknyttet Galleri christoffer egelund i Bredgade.

Her blev hendes billeder solgt næsten hver og en. Hun kunne leve af sin kunst. Men så kom den økonomiske krise, og salget af billeder faldt.

- Pludselig gik jeg fra at sælge næsten alt til at sælge ét billede.

Derefter fulgte en periode med brud og forandringer i privat-livet og arbejdslivet. i dag har karin kaster atelier hjemme hos sig selv, og hun er sideløbende med sit maleri begyndt at læse Performance Design og Dansk på RUC.

- Jeg har altid kunnet se og mærke, hvad der fungerede for mig, når jeg malede. Jeg har haft en periode, hvor jeg plud-selig blev i tvivl. Det var helt nyt for mig. Men jeg er kommet godt i gang igen, og udfordringen med det store loftmaleri har været godt. Jeg har aldrig prøvet at male noget så stort før, og på Docken har jeg også kastet mig ud i noget meget mere abstrakt, end det jeg ellers har arbejdet med. Det er jeg i gang med at udforske, og fordi jeg har haft en pause fra maleriet og fx lavet skulpturer, så har jeg fået mit ”syn” eller dømmekraft tilbage. så der sker nogle ændringer i mit billedsprog lige nu.”

Uddannelse:

1997 Kunstakademiets Arkitektskole, københavn2001-2003 Kunstskolen Spektrum v. ingela og thomas

skytte, københavn2002 Ærø Kunsthøjskole, v. elmer, Ærø2002-2003 Kunstakademiets arkitektskole, københavn2002-2006 konsultationer v. elmer (Head of department,

painting / assoc. Prof. at the royal Danish academy of fine arts, school of Visual arts,

Basic studies. copenhagen) Separatdstillinger i udvalg:

2009 Owls Fly at Night, Galleri Udengaard, Århus2007 Treasure, Galleri christoffer egelund, københavn

(katalog)2005 No Sound of Birds, Galleri christoffer egelund,

københavn (katalog)2003 Horama, Galleri kragh & Halling, charlottenlund

gruppeudstillinger i udvalg:

2009 Digital Performance, B-Huset, Pixel, Møstings Hus, frederiksberg

Ryk Ind, overgaden, københavn k Det Eksotiske, Galleri rebecca kormind, køben-

havn Kvindebilleder, Dronninglund kunstcenter, Dronnin-

glund (katalog) 2007 Art Copenhagen, forum, frederiksberg Reumert vs Elmer + Selected, Galerie egelund,

københavn (katalog)2006 Art Copenhagen, forum, københavn Long Island Icetea, +Laboratorium, københavn A-Huset, A-Huset, København (bog) Art Chicago in the Park, Chicago, USA ...Or Are You Just Lost?, Galleri Udengaard, Århus

(katalog)2005 Art Copenhagen, forum, københavn Art Chicago, Chicago, USA Art Miami, Miami, USA2004 Art Copenhagen, forum, københavn Art Paris, Paris, frankrig Lys i en mørk tid, amnesty international, sankt

Petri kirke, københavn Real Immitations, Galerie egelund, københavn Forårsudstillingen, charlottenborg, københavn2003 Forårsudstillingen, charlottenborg, københavn2002 Kunstnernes Efterårsudstilling, Den Frie Udstill-

ingsbygning, københavn Open-Pink, Galleri kragh & Halling, charlottenlund Forårsudstillingen, charlottenborg, københavn

Udsmykninger / Projekter

2009 Sim Corp, københavn2008 Finansrådet, københavn Siddemøbler (m. arkitekt Jes Vagnby), roskilde

festival ”Danmarksindsamlingen”, tV22006 Live-Painting, Liquid room, tokyo, Japan Århus Hospital, Århus The Modest Tree, (m. Annesofie Sandal), Roskilde

festival

karin kastercv

38 39LOFTETS MALERI

k A R O L I N E h - L A R S E NInterview med

I D E E N S O M L E D E T R å DHvad er en idé og hvornår opstår en idé? Karoline H. Larsen har valgt at lave sin loftdekoration på Docken uden penselstrøg. Hun faldt over noget affald hos skro-thandleren ved siden af Docken, og ideen til hendes nye værk var født: en bunke af vandrør i plast og isoleringskapper kunne flettes sammen til en krop. En krop, der udviklede sig og blev til en edderkop eller et spind? Selv kalder hun sit kun-stværk for tarantellen. Man kan slænge sig i den som i en hængekøje og lade de vuggende bevægelser forplante sig igennem kroppen.

tanken om at en idé – og senere en handling - kan opstå ud af et materiale, er netop afsættet i karolines H. Larsens kunst. om hun laver et edderkoppelignende spind oppe under Dockens

loft eller hun laver talende ’snorehoveder’ med bastskørter og neonfarvet hippiehår til co2 topmødet og ender med at få ros for sin kunst i tv-programmet Smagsdommerne. ros, fordi kunstværkerne kommunikerer direkte og viser, at kunstnere kan arbejde som del af et politisk tema.

trådene snor sig overalt i karoline H. Larsens værker. Hendes karriere som kunstner startede ellers med maleriet

og den klassiske tur ind på kunstakademiet i københavn. sommeren inden hun søgte om optagelse, havde hun malet maniske mængder af lærreder på Holbæk kunsthøjskole. og hun kom direkte ind på billedkunstlinjen. Men efter et par år med pensel og maling på akademiet, var det tid til at tænke i andre baner.

- På et tidspunkt lavede jeg nogle store billeder med striber, hvor malingen løb nedad på grund af tyngdekraften. Men hvad nu, hvis de tynde striber maling blev til snorer i stedet? forestil dig en blyant, hvor der kommer en snor ud af spidsen i stedet for en streg, når du tegner. eller tænk, hvis

40 41LOFTETS MALERI

vi alle sammen havde en rulle snor inde i maven! en dag var snoren gul, en anden dag var den grøn eller måske grå. og forestil dig så, at hver gang vi bevægede os, efterlod vi et spor fra snoren efter os. tænk, hvis vi snød os selv og gik helt andre veje, end dem vi plejer? Fx droppede, at vi var på vej ud og købe ind, vaske tøj eller noget af alt det andet, der styrer os hver dag. i stedet lod vi nu snoren eller intuitionen lede vores bevægelser.

På caroline H. Larsen website http://creativeactions.com/ er tråde gennemgående i titlerne på over halvdelen af de viste projekter: collective strings, Guerilla Jungle strings, Guiding strings, string spinning osv. Mange meter farverig snor er blevet hængt op i en park, på en plads eller i en smal gade et sted i en storby, for senere at blive rullet sammen igen og transporteret videre til næste projekt. og installatio-nerne eller snoreværkerne må gerne berøres.

Den kreative handling som kunstværk

Med caroline H. Larsens egne ord, lever hun af at lave kreative handlinger i rum. oftest i det offentlige byrum. kroppens bevægelser indgår som en del af temaerne sammen med snorene. Hendes installationer med flettede tråde opfordrer til bevægelse, til at gynge, vikle sig ind og

ud i snorene, flette, klatre og ændre mønstre. Eller til at indtage nye og anderledes kropspositurer og få rørt sig på en anderledes måde. Det kunne motionister og hundeluftere i søndermarken i Valby bl.a. gøre i 2009 på deres gåture i parken, hvor caroline H. Larsen havde opstillet en serie skilte, der illustrerede sære kropsstillinger til fri inspiration og efterligning. et humoristisk projekt, der i sin kunstneriske tanke også rummede det æstetiske og sanselige.

i hverdagen arbejder caroline H. Larsen med sine kontakter og ideer til nye projekter i et atelierfællesskab på H. c. Ørstedsvej, som hun deler med en række andre kunstnere i en nedlagt skole, der i dag hedder B-huset. Sammen med bl.a. Anne Aarsland kom hun fra det nedlagte A-huset på amager for et par år siden og så mulighederne i at leje sig ind i skolebygningen. Ligesom så mange andre gamle byg-ninger står skolen reelt og venter på en nedrivning og et nyt byggeprojekt på grunden. Men her er god basis for atelier og arbejdsfællesskaber indtil videre.

Men arbejdsfællesskaberne opstår også på andre plan, når caroline. H. Larsen møder nye mennesker og får ideer.

- Der har været meget rejseaktivitet involveret i mine projekter. Det meste af det, jeg har lavet i udlandet, har

jeg selv taget initiativ til. Jeg har mødt mennesker og brugt mit netværk, og det har gjort, at jeg har kunnet rejse ud og sætte noget i gang.

Fx tog hun til en lille by i Brasilien, hvor hun ansøgte borger-repræsentationen om lov til at involvere byens befolkning i et renoveringsprojekt. snorene og alle trådene droppede hun for en tid. Her var hendes idé at dekorere en af byens mure med et stort maleri og sætte et hus i stand under titlen ’Æstetik og samarbejde’.

– her var der ikke brug for tråde til at få folk til at arbejde kreativt sammen. Her var det huller i vejene og manglende renovering og vedligeholdelse af husene, der kunne gøres noget ved i fællesskab.

Den æstetiske dimension lå i at udsmykke en forfalden mur og få folk til at spærre øjnene op, og dernæst gik det ud på at sætte et lille forfaldent hus i stand og installere et toilet, der også kan være med til at forskønne tilværelsen. Begge projekter lykkedes.

- Egentlig helt enkelt i sin tanke og ikke spor indviklet. Det hele kommer af et ønske helt inde fra. et ønske om at sætte aftryk.

Uddannelse:

1997-2003 Det kongelige Danske kunstakademi, køben-havn

2002 situated Learning, cape town, south africa1995-1997 Psykologi, Københavns Universitet

kommende Udstillinger:

2010 The Flip flap’s Art train ride through Gladsaxe, per-formance debat om s-tog Skovbrynet St. – Kildeb-akke St., Gladsaxe Kommune,

20 Body Pictograms. Vandringer og Sam-skabelse, med elisabeth toubro, Møstings Hus, frederiksberg kommune,

The Balloon planet’s interactive light&sound fire-works, Gladsaxe Rådhuspark, Gladsaxe Kommune,

kunst i det offentlige rum - efter 2003:

2009 Talking Climate Heads, Glowing Climate Exhibition by illumenarts, Ørestaden, amager

Magic Shadow Pictures, filmprojektion 9x12m i struer Havn, kulturfestival Mørket, Dk

Interactive SMS Show, filmprojektion 9x12m i struer Havn, kulturfestival Mørket, Dk

Collective Strings intervention med borgere i Bæk-marksbro og Velling, Midtvest Jylland, kulturfestival Mørket, Dk

Song Hong – Red River, gruppeudstilling med dan-ske og lokale kunstnere, Hanoi future arts Gallery, Hanoi, Vietnam

Collective Strings, for Works at Work, samarbejde med Dennis Bomgaard Glashøj, Dennis Junker, kasper Johansen, rickey kristensen og Philip Rosentand fra Half-Way House Lysholmgård, Kun-sthal charlottenborg, københavn

SMS Tour Frederiksberg, intervention og medar-rangør af Moving space Performance festival frederiksberg, www.movingspace.org

SMS Tour Christianshavn, overgaden institut for samtidskunst og christianshavns byrum, køben-havn

Archi-Puncture, intervention, social kunst i det of-fentlige rum, offentlig fear and Gender workshop, srishti school of art, Design, tech., Bangalore, indien

2008 Jungle Strings, intervention i NYC, CONFLUX FESTI-VaL, aia nYc center for architecture

Jungle Strings, installation i to måneder på nør-rebros markedstorv, samarbejde med 2200X kulturelt krydsfelt og Metropolis Laboratory kit(københavns internationale teater)

Jungle Strings, installation i tiendeladen aalborg, Grand opening, Galerie Wolfsen

Digital Creative Actions, Urbanartscape.org/www.urbanwiki.net by artist Jan Hatt-Olsen

karoline h- larsencv

42 43LOFTETS MALERI

L A R S W O R MInterview med

h E L L O g O Dkunstneren Lars Worm opfatter sig selv som ateist og er enig i tesen: Gud er død. Men i det klassiske religiøse perspektiv er Gud jo alle vegne. også på Docken. nu hænger han på en nattesort baggrund oppe under himlen i den store hal ved havnefronten … malet af Lars Worm med ordene ”Hello God” dryppende ned over ansigtet. rammen omkring billedet illustrerer en guillotine.

Det kæmpe store format indbød til noget med en himmel, og det religiøse aspekt var nærliggende. Lars Worms billede af Vorherre er stramt og grafisk opbygget. en metode han tidligere har arbejdet

meget med i sine billeder, men for en periode har lagt fra sig. faktisk har Lars Worm slet ikke malet billeder på det seneste, men arbejdet mere med det skulpturelle og konceptuelle. opgaven i det store loft har imidlertid fået ham i gang med maleriet igen.

- Lige nu er jeg i et brydningsfelt. Jeg arbejder på en ny udstilling, hvor det spirituelle bliver kørt længere ud, end det har været tidligere. Jeg er optaget af det spirituelle. Jeg er fascineret af det. Men jeg ser stadig mig selv som rationel og ateist. faktisk er det meget paradoksalt. Men jeg bruger det spirituelle som en mekanisme til at kunne fortælle noget og til at få en pointe frem. Min pointe har tidligere været, at man skal tage bedre vare på naturen. Helt hippie-agtigt. Lige nu arbejder jeg på at finde en ny pointe til min næste

44 45LOFTETS MALERI

Lars Worm (1977).Lives and works in Copenhagen.

Education:

Funen Academy of Fine Arts, Odense, Denmark, 2004-2009.

Solo exhibitions:

2010 “Into a Dormant Mind”, cirkulationscentralen, Malmø, sweden.

2008 ”In Absentia”, Ung kunst på 2., Fyns kunstmuseum, odense.

2007 ”LIVE”, Helene nyborg contemporary, copenhagen. 2006 ”2ND NATURE Part II”, Grand Minuit Vernisage,

copenhagen.

2006 ”2ND NATURE”, faa Project room, odense.

group exhibitions:

2010: “The Inventor”, castle of kronborg, elsinore. “The HELLO Show”, Helene nyborg contemporary,

copenhagen. “Before Entering”, L.e.L. Presents, copenhagen.

2009: “Sammenstød”, Janus Bygningen, tistrup. “Afgrund”, Degree Exhibition, Kunsthallen Brandts,

odense. “One Hundred Years”, kunstnerforbundet, oslo,

norway. “Biotop”, with Jesper carlsen, nLHspace, copenha-

gen.

2008: ”ENTER”, kunsthallen Brandts, odense. ”Tilsynekomster”, Vadehavet, fanø. ”Kunst Naturligvis”, esbjerg kunstmuseum, esb-

jerg.

2007: ”Dislocation”, Lazarati, Dubrovnik, Croatian. ”Set fra Sommerfuglevinge”, kunsthallen Brænder-

igården, Viborg. ”Pastiche”, castle of sølyst, Jyderup ”Magtdemonstrationer på Kronborg”, castle of

kronborg, elsinore. ”HELLo”, Flux Factory, New York, USA. “Oprør i Skoven”, with John Kørner, Koh-i-noor,

copenhagen.

Bibliography:“IR///RATIONALITY”, a book featuring 28 visual artists and writers. curated by troels emig and Lars Worm. 2010.“Nature- Inspiration for Art and Design”, pg. 74,75,120,121, fabiola reyes, Monsa. 2008.”Pind, 15 cm, 1/150”, made in 150 examples, Forlaget *Asterisk. 2007.

kristian touborgcv

udstilling. at arbejde med det spirituelle er en måde for mig at komme væk fra det grafiske og de meget kraftfulde farver, det formelle i formen og det æstetiske udtryk. Det er mere formen end indholdet, der skal ændres på. sådan fungerer jeg. Hvis folk synes, at dét jeg laver, fungerer godt eller når noget får for meget interesse, så mister jeg selv interessen og kommer i opposition til det – ja, til hvad som helst.

Besjæling af naturen

- Naturen som sidste led, Darwins teorier og evolutionen er temaer, der går ind over rigtig meget af den kunst, jeg har arbejdet med. For 3-4 år siden beskæftigede jeg mig meget med, hvordan vi opfatter natur, hvordan bruger vi natur? Klimadebatten, politik og klimaforandringer. Det kom ind i min arbejdsvinkel og var en inspirationskilde. Jeg gav naturen en form for talerør. når jeg lavede en skulptur, var der symboler gemt i den, et budskab skabt eller illustreret af naturen selv. Grene der lå på en bestemt måde. Fx en skulptur, hvor grene dannede ordene ”Burn the Bush” til en udstilling på kronborg under titlen ”Magtdemonstrationer”.

Logikken i metoden er et tilfældighedsprincip. Metoden har været en besjæling af naturen. naivistisk og tilbage til romantikken og en tid, hvor naturen havde sjæl. og tilbage til religion igen.

Nu bliver det sort

Lars Worm er opvokset på landet i Jylland og opdraget i en kristen familie. som barn var han altid i berøring med natu-ren, byggede huler i skoven med sine kammerater, fiskede i mosen eller arbejdede i træværksted. naturen er én del af barndommen. en anden er den kristne opdragelse, der førte til, at han kom på en religiøs efterskole.

- Det er svært at være teenager og gå på en religiøs efter-skole, hvor man får alle de ting at vide, man ikke må. Det er enormt svært for en dreng på 16 år, der fx godt kan lide at høre Metal.

i dag er religionen ikke noget Lars Worm tager afstand fra. Nærmere noget han reflekterer over i sin kunst. På forskel-lige måder. De religiøse og spirituelle tankebaner indgår i

processerne og hentes frem på forskellige måder. også via musikken, der inspirerer, når han fx søger efter nye pointer.

- Lige nu hører jeg meget Black metal, en ekstrem, men også meget meditativ form for musik. Meget okkult og spiri-tuel. Black metal førte til nedbrændinger af kirker og endda mord, da det startede i 90’erne i norge. kristendommen blev anset som en fjende, der besatte et hedensk land – og her går man så 1000 år tilbage i tiden. Måske overfortolker jeg dem, men det jo er ren Galimatias at søge tilbage til en kultur, der var for 1000 år siden. Det er et helt andet liv vi lever i dag.

Brydningsfeltet i Lars Worms kunst, arbejdsmetoder og udtryksformer peger i øjeblikket imod nye materialevalg, nye farver og en vekslen imellem maleriet og skulpturen. De skarpe og kraftfulde farver ser ud til at blive afløst af mørkere toner. De første sorte malerier hænger allerede i hans atelier på Gl. carlsberg. og han vil for første gang male sine billeder på lærreder og ikke træplader. Det spirituelle og naturen kommer ind på en eller anden måde.

46 47LOFTETS MALERI

M E T T E W I N C k E L M A N NInterview med

PAT C h W O R k M E D B U D S k A B E R Umiddelbart er der langt fra et sønderjysk kaffebord til Dockens rå locations og kulturhippe image. Og dog? Kunstneren Mette Winckelmann har netop skabt sin del af loftmaleriet ud fra et projekt, hvor kaffebordet og det regionale fællesskab var temaet. ordene ‘Down there they have more to share’ er hentet fra oplevelsen af sønderjydernes fællesskab, men peger videre i sin nye kontekst.

Værket forholder sig helt konkret til den bygning den er udført i, men er også ment som en kommentar til loftsmaleriet på Docken. i sønderjylland beslutter man sig for at definere sig selv som værende med

i et fællesskab, sådan som Mette Winckelmann ser det. På Dockens deltager vidt forskellige kunstnere med hvert deres bidrag - også i en form for fællesskab.

- Alle kunstnere er kommet med hver sin del. Hver har bidraget med sin lap. Visuelt er det færdige resultat

overvældende. når man går ind i et rum, så har hver detalje betydning. Ligeledes i Dockens overvældende store hal, med det store maleri i loftet, bliver det nu en udfordring, hvordan man egentlig vil kunne bruge rummet fremover. Jeg har i mit værk taget udgangspunkt i og udnyttet konteksten, altså stedet hvor det bliver oplevet, som et materiale der er med til at skabe mit værk. Mette Winckelmann arbejder på mange niveauer på én gang. nogle projekter er i opstart, andre er undervejs – andre under afslutning. Processen består i, at hun først

48 49LOFTETS MALERI

undersøger konteksten, tager ud til det sted, hun skal udstille, laver skitser, tager frem og tilbage under hele processen i arbejdet med værkerne. Værkerne referer til hinanden Mette Winckelmanns udgangspunkt er maleriet. og ud fra det arbejder hun med mange andre materialer. Hendes malerier og stofcollager har en særlig dialog. ofte er stofcollagerne genskabt som maleri eller omvendt. Ligesom hendes maleri på Docken. Med kunstnerens egne ord, så opstår de abstrakte malerier på baggrund af systematiske kompositioner, geometriske inddelinger, former og farver, der mimer eller bruger visuelle greb og strukturer fra forskel-lige kulturers håndværkstraditioner. Der er bl.a. referencer til navajotæpper, svenske kludetæpper, og patchworktæpper i flere af Mette Winckelmanns værker. De forskellige refe-rencer, kombineres i maleriet, hvor de optages i hinandens logik. I det abstrakte udtryk er det ikke intensionen at finde den universelle form, men derimod at tilstræbe en form, der er under konstant forandring.

- Når jeg i det enkelte værk arbejder med flere signaler på én gang, er det for at åbne værket både sanseligt og symbolsk.

selvom de ting man laver kun ses et kort sekund, så tror jeg, at man får noget med sig gennem det visuelle – på en anden måde end når man læser en forklaring eller tekst. for mig er det abstrakte meget stimulerende for hjernen og kroppen. - Jeg arbejder også politisk, hvor jeg udmelder noget konkret. Det gør jeg bl.a., når jeg arbejder i stoffer, i bannere og flag. Flaget som objekt, fænomen og symbol for identifikation. Flagets autoritet og autensitet bruger jeg til at de- og rekonstruere ideer og forestillinger om os selv og andre. I flere værker, som handler om identifikationsspørgs-mål, er jeg interesseret i de muligheder og begrænsninger samt hierarkier, vi selv skaber og viderebringer .

fra Bratislava til Prags Boulevard Mette Winckelmann har sønderjyske aner og er uddannet på kunstakademiet i københavn. Men undervejs studerende hun på kunstakade-miet i Bratislava i slovakiet.

- Østlandene har altid betaget mig og at tage til et østeuro-pæisk land var for mig en god måde at rejse ud i europa. at være på et mindre sted i forhold til noget større. Provins har

altid passet mig godt, og samtidigt har de lidt skæve steder altid interesseret mig. at tage til Bratislava var for mig en måde at komme til at se tingene på en anden måde.

i dag har Mette Winckelmann atelier i en gammel fabriks-bygning på Prags Boulevard på Amager. Lykkes det at finde opgangen ad snirklede veje gennem baggårdene, skal man kringle sig ind til hendes arbejdsrum gennem en skjult dør i panelet og bagom en sofa, der lige nu venter på et nyt betræk. Den er en del af en installation, der skal udstilles om et par måneder på en udstilling under titlen ’folkelighed og folklore’. igen noget med et regionalt fællesskab og denne gang med sofaen som en ladet genstand og en slags manifestation på fællesskabet, kaffekopper på et bord igen og et maleri, der måske måske imiterer sofaen.

- Meget af det vi kalder ’vores’, er noget vi har taget til os, noget vi har importeret. Fx er sofaen oprindeligt en arabisk trone.

Selected solo exhibitions

2011 Den Fri Udstillingsbygning, cph.

2009 The Jolly Group, Galleri christina Wilson, cph.

2008 Digging with Spoons, nosbaum & reding art con-temporain, Luxembourg

2006 Various Voices in a shared Situation, Galleri chris-tina Wilson, cph.

2004 Sense of Sharing, Zsa Zsa Gallery, toronto, canada 2004 n,m... , Galleri christina Wilson, cph.

2003 Two Well-defined types, clausens kunsthandel, cph.

Selected group exhibitions 2011-2007

Folklore Now. old new forms, kunsthal 44MØen, Dk Lamper til karrierebar, cph. 8th International Women’s Art Festival, aleppo, syria Babel, FRAC Auvergne, Clermont-Ferrand, France Dear ..., New Danish Painting, David risley Gallery, cph. Paul Doran | Dale Malner | Mette Winckelmann, Western Exhibitions, Chicago, USA L’Art en Europe, Domaine Pommery, reims, france Match Race - Modernistiske remix…, Nordjyllands Kunstmu-seum, aalborg Museum of Art, Seoul National University, South Korea. Posters, video and other stuff, consulta, centre d´art santa Monica, Barcelona, spain

Represented in following museums

The Royal Museum of Fine Art, Dk Herning Museum of Contemporary Art, Dk FRAC, auvergne, france KØS, Dk

Public Art Commisions

Faculty of Life Sciences, University of Cph, Taastrup, Dk, 2008 Bregenzer Festspiel Haus, interior decoration for concert hall, Bregenz, Austria, 2005

Publications

Digging with Spoons, Revolver Publishing, ISBN 978-3-86895-009-0, 2008 Represented in Schöndeling, Ursula et al (eds.): Patterns 2. Design, art and architecture, Birkhäuser, ISBN: 978-3-7643-8644-3, 2008 A-Z, WINCKELMANN, Revolver Books, ISBN 978-3-86588-426-8, 2007 PAPER, Space Poetry ISBN 87-7603-035-0, 2005 A is not a Patch on B, Space Poetry ISBN 87-89783-98-0, 2003 Burned book, Space Poetry ISBN 87-89783-74-3, 2001

mette winckelmann cv

50 51LOFTETS MALERI

R E N È h O L MInterview med

Af Journalist Helle Nordgaard

h I g h WAY S M O D LY S E Trené Holms loftmaleri vender op og ned på mørke og lys og suger nærmest besk-ueren op gennem loftet og videre ud ad kæmpe glughuller i en sort nattehimmel. et syn gennem en kikkert. oppe bag mørket lyser birkestammer på en tindrende blå baggrund. Himmelsk og med udsyn til et sted deroppe eller ude somewhere …

Loftmaleriet har afsæt i mit maleri og kan ses som små udsnit taget fra mine værkers øverste del blæst op i størrelse. Den største udfordring i det her har jo helt klart været størrelsen i værket. skulle jeg male

på en væg, kunne jeg male dobbelt så stort. Men loftet har været en udfordring i forhold til det udtryk, jeg arbejder med i mine billeder.

en fortolkning af maleriet i loftet er, at rené Holm her

vender blikket udad. Det har han gjort mange gange før. Men i en periode har han vendt blikket indad og mod sig selv i et forsøg på at udforske, hvad det vil sige at være menneske. Det blev til en udstilling ’Lose’ i 2010 og en hel del omtale af en serie billeder, der viser ensomme men-nesker med slørede eller udviskede ansigter, mennesker der tydeligt bærer rundt på en smerte eller et tab.

Men trods det gådefulde og dystre udtryk af sorg, adskillelse

52 53LOFTETS MALERI

og tab i malerierne, har mørket alligevel ikke det fulde herre-dømme, hvis man kigger nærmere efter. også her brænder lyset mellem træstammerne. Lysskæret slipper igennem skovens mulm og tænder et håb. Den samme stemning som kan opleves i loftmaleriet, selvom fokus her rettes helt uden om skæbne og tab.

Esbjerg – tur retur

- Ideerne til mine værker udspringer ofte af de mennesker, jeg opsøger eller møder på mine rejser. Jeg dokumenterer dem med mit kamera og bruger mine fotos som studie sam-men med de indtryk, jeg i øvrigt samler ind hver eneste dag. Ud fra det skaber jeg mine egne fortolkninger for så til sidst at formidle det videre til beskueren.

om værkerne har et politisk budskab er op til beskueren. rené Holm ønsker blot at præsentere menneskeskæbner og evt. sætte en dialog i gang. temaerne har igennem de sidste år været hjemløse new Yorkere, kinesiske fabriksarbejdere, fattige hvide indbyggere, beboere på danske asylcentre eller

mennesker, der som i ’Lose’ har mistet, må give slip og leve videre med et tab.

rené Holm er født og opvokset i esbjerg, hvor han bor og arbejder sideløbende med at have bopæl og atelier i Berlin. samtidigt opholder han sig meget i udlandet i forbindelse med udstillinger eller når han samler input til nye værker på en af sine mange rejser. Han er uddannet fra Århus kunstakademi og har egentlig aldrig været i tvivl om, at han skulle være kunstner.

- Jeg har bare altid tegnet, lavet graffiti, malet og haft trangen til at udtrykke mig, fortælle historier og formidle budskaber videre. så det har faktisk altid ligget lige for.

Spraydåsen har fulgt René Holm lige fra graffiti-tiden. Men han har arbejdet med mange andre materialer og medier igennem tiden, bl.a. oliekridt, dymostrimler, kagekrymmel, piktogrammer og ord. i dag blander han primært lette, men ekspressive penselstrøg, mørke og lyse farver på sine lær-reder, og spraydåsen er stadig med i værktøjskassen.

Fra rebel til bonede gallerigulve

rené Holm ønsker ikke at lægge sig selv fast på en bestemt stil eller en bestemt udtryksform. Han rykker fra og til og er rykket fra at være rebelsk gadekunstner til at færdes vant på de bonede galleri- og museumsgulve. Er rykket fra at være rod og graffitimaler til anerkendt, efterspurgt og ekstrem travl og produktiv kunstner med klare prioriteter om at indrette sit hjem med designmøbler og kvalitetsting og værdsat tid omkring spisebordet med kæreste og børn.

Man behøver ikke hutle sig gennem tilværelsen for at lave god kunst. Verden har ændret sig, og det er gået op for kunstnerne, at de altså ikke behøver at være døde, før de får succes, mener rené Holm. selv er han i bevægelse. Det må aldrig blive en sovepude at lave kunst, og derforsøger rené Holm konstant udfordring i sine omgivelser og sit maleri. Så meget, at den daglige udfordring - ironisk nok - kan blive at nå frem til atelieret.

2001 – 2006 Århus kunst akademiVed. annette olesenGæstelærer. simon Grimm, svend Danielsen ,søren taan-ing, Maleri - Jesper Rasmussen, skulptur.Medlem af Bkf.

UDvALgTE UDSTILLINgER

2011 Art Herning

2010 Hans Alf gallery københavn Dark series Haugar Vestfold Kunst Museum Norge - Border

District Art Copenhagen DOCK 56, Hamborg solo show Galleri Franz Pedersen – Lose solo show Ringsted galleriet – Lose solo show Carl Berg projects Los Angeles Hans Alf Gallery København, wonderfull copenha-

gen, solo show (foto) Art Herning

2009 Galleri KANT esbjerg, BiG BanG akt 1 Gallerie Wolfsen, Highway to Hell, solo show Art Copenhagen Galleri KANT Fanø - EPOS Galerie Ulf Saupe Berlin Art Amstrdam, Amsterdam, Galleri Franz Pedersen Fanø Kunstmuseum Liv og Mæle, solo show Gallery Primo Alonso London. one can often be

Thwarted by some antidisestblishmentarianism Galleri Christoffer Egelund Kbh. the Lure and the

seducer Vejle kunst museum, street art inspiration Art Herning. Galleri Christoffer Egelund, Kbh. X-mas the big

group show

2008 Art Copenhagen Seven Seven Contempoary Art London Jens Nielsen og Olivia Holm Møller Museum, Hol-

stebro, solo udstilling Gæsteudstiller Grænselandsudstillingen St. Petersborg biennalen, st. Petersborg, rusland Galleri Christoffer Egelund, københavn summer-

time 08 the Big Group show Mogadishni Århus, ViP show SAK Kunstbygning Svendborg sommerudstilling Gallery BN 24 Hamborg med richard Meaghan Art Amsterdam galleri Franz Pedersen Galleri Franz Pedersen Hosens, Diffuse, solo

udstilling Art Herning

2007 Henningsen Contemporary, kbh Museet Trapholt, kolding Gallerie Wolfsen Ålborg, consumer slaves, solo

udstilling Art Copenhagen Galleri Franz Pedersen Horsens Art Herning Vilnius Contempoary Art Center, Vilnius painting

triennial

rené holmcv

54 55LOFTETS MALERI

E M I L A L S B O • S I M O N H Ø J B O • M A G N U S C L A U S E NInterview med

S O R T S O L O v E R D O C k E Nkunstnergruppen ttc har udnyttet størrelsesforholdet i deres loftmaleri til at trække himlen tættere på jorden. De 3 kunstnere simon Højbo Hansen, emil alsbo og Magnus clausen har i al treenighed, men over længere tid og en del snakken frem og tilbage - skabt en sort sol i loftet. Som udgangspunkt var det en cirkel i en ramme. rund og kantet med en fotoristisk enkelhed eller som en tegn-ing.

efter sidste hånd på værket fremstår maleriet som et foto af solen hentet fra et atlas og gengivet i sort/hvid. alle tre kunstnere + en assistent har været i gang med pensler i loftet for at få både form og

udtryk på plads.

- På Docken blev ideen til ud fra stedet. Magnus fik en ide om at arbejde ud fra nogle sorte og hvide flader, og så tog vi den derfra. energien ligger ofte i spontane indfald. Vi har stået i hver sin ende og malet ind mod midten. rammerne

var jo fastlagt, og vi ville gerne bruge grafit som materiale. Det blev så i stedet pigmentmaling, der giver en tør og mat grafitlignende overflade.

skal man beskrive et gennemgående træk i de værker, der signeres af de 3 kunstnere bag ttc, ligger det mere i den arbejdsproces, der går forud for det endelige resultat end et genkendeligt udtryk eller stil.

- Vi gennemdiskuterer altid ideerne. Selvom ideen opstår

56 57LOFTETS MALERI

Uddannelse

2002-2007 Danmarks Designskole

Udstillinger

2009 HUS, ttc separatudstilling, Helsingør Bibliotek Væg-tæppe, ttc separatudstilling, Hvidovre Bibli-

otek Til Vægs, fællesværk med ttc, charlottenborg,

københavn

2008 TTC vs. MAM, individuelle værker til gruppeudstill-ing i Danske Grafikeres Hus, København

2007 Zine Soup, gruppeudstilling i ttc Gallery, køben-havn

Alt-Cph, værker og zines til den alternative kunst-messe, fabrikken for kunst og Design, københavn

Cosmic Zoom, screening af videoen “this air” til animations- og kortfilmfestival i Hal D, København

2006 13 BULLITS, video til gruppeudstilling i ttc Gallery

Større Produktioner 2006 Kunstfilm// One hour project Musikvideo//Snake and Jet’s Amazing Bullit Band

- “Part Time”, crunchy frog

2005 Animationsdokumentar// B town 4 real Musikvideo// Sterling - Ubesvaret Opkald, crunchy

frog 2004 Animeret kortfilm// Racer Musikvideo// Lake Placid - This Air, Universal

records 2003 Musikvideo// Elka 8 - Alle har en Plan. friend

records

2006-2008

Visuals og videooptræden med blandt andre: Speaker Bit Me, Moi Caprice, Snake and Jets Amazing Bullit Band på bl.a. roskilde festival, Blomst festival, spot festival og store Vega

2003-2008 Diverse zines og bøger, bl.a. “Trappe 12”, “New York Shuf-fle”, “TTC” 1-6, “Choir vs. Evil”

simon højbo hansen cv

hos én af os, så peger det vi laver altid i retning af et fælles valg. fællesarbejdet ligger i den proces og den research, vi laver undervejs. tematikken er vi som udgangspunkt enige om. selvfølgelig kan der være uenighed om en ide. Men her bliver vi så nødt til at forklare, hvad det er, vi vil. Vi finpudser vores ting gennem processen.

- Fællesprojektet kræver, at vi vender og drejer tingene og finder kernen. Selvom det tager tid, så får vi gennem- og be-arbejdet det. Vi kan bruge lang tid til at nå frem til en fælles tanke og et resultat. Deadlines kan speede op for processen og gøre, at vi når hurtigere frem. Men det er typisk i den lange arbejdsproces, der sker noget interessant.

Chefen i den flade organisation

egentlig omtaler de 3 kunstere sig selv som ”telefon til chefen”, når de arbejder uden for deres galleri og forlag ”ttc” på Gl. kongevej på frederiksberg. På deres website beskriver de deres gruppe som et kreativt kunstnerkollektiv, som udgiver grafiske og fotografiske magasiner og bøger - og laver forskellige kunstprojekter.

Hvorfor de kalder sig ”telefon til chefen” står til fri fortolk-ning. Men ideen er hentet fra en overraskende oversættelse af titlen på en fransk film ”Un Flic” fra 1972 af Jean-Pierre Melville. På engelsk ”Dirty Money” og så på dansk ”telefon til chefen”. i forhold til kunstnergruppens tilsyneladende flade ledelsesstruktur giver titlen samtidigt en ironisk tilgang til den kollektive tanke.

- Hvis nogen af os er chef, så er vi det nok på skift, siger simon Højbo Hansen.

spørgsmål til gruppens baggrund og kompetencer, beskrives efter en tænkepause med ordet autodidakt. to af medlem-merne er imidlertid uddannet i visuel kommunikation fra Danmarks Designskole, imens den tredje har surfet rundt på teologi- og biologi på Københavns Universitet og været indskrevet på Den Grafiske Højskole.

- Vi har lært mindst lige så meget ved at lave det, vi gør her i ttc, som af at gå på vores uddannelser. Der har vi jo ikke lært, hvordan man driver galleri eller forlag. Det har vi fundet frem til ved at gøre det. Vores arbejde her er samtidig en hovedinteresse for os.

Uddannelse

2002-2007 Danmarks Designskole

Udstillinger

2009 Ophængning af værker på Riget med Telefon til Chefen

HUS#2, på Alt-Cph med Telefon til Chefen HUS, på Helsingør Bibliotek med telefon til chefen Forårsudstillingen, charlottenborg, københavn Til Vægs, charlottenborg, københavn (med telefon

til chefen) Separatudstilling med Telefon til Chefen på Hvi-

dovre Bibliotek

2008 TTC vs. MAM, Danske Grafikeres Hus, København ICE-T BODY COUNT, fotoudstilling i ttc, københavn

2007 Alt-Cph, ttc gallery Fredagsbio#1, viser filmen Smoke i samarbejde

med Levent engin Zine Soup, arrangerer og deltager i Danmarks

første udstilling af internationale zines hos TTC gal-lery

69Forever, en happening som støtte til ungdom-shuset i københavn. i samarbejde med Hane Lise Thomsen og Franz Jacobi.

2006 Fotoudstilling hos V1 gallery i turbinehallerne (solo)

13 BULLITS, videogruppeudstilling hos ttc Gallery Handmade, arrangerer og deltager i udstillingen i

ttc Gallery, københavn

2005 Urban Art Stories, gruppeudstilling på Alexander-platz i Berlin.

2003 Hjemløse ønsker alle en rigtig glædelig jul, lysin-stallation i samarbejde med Hanne Lise thomsen og københavns hjemløse.

The Beauty is the Act, gruppeudstilling i Urban-art info galleri, Berlin, tyskland

Forårsudstillingen, charlottenborg, københavn Arbejdstitel: Offentlig Uro, gruppeudstilling på

splab, Århus

2002 More Light, bevægende udendørs lysprojektioner under EU topmødet

Support, udendørs lysprojektioner i københavn som støtte til anti-racistisk demonstration.

Andet

2008 Golden Age, videoprojektion som del af arrange-mentet Golden age

2007 Sean og Jack, video lavet med Levent engin, vist ved trailer Park festival

MASKEPI, ophængning af serigrafiske tryk fra bogen Maskepi i Verdens mindste kaffebar, køben-havn

2006 Åbner T.T.C. bogbutik og galleri på asger rygs Gade 5, kbh. V

www.ttcgallery.com

emil alsbocv

Uddannelse

2007-2008 Grafisk højskole 2007 Ærø kunsthøjskole 2005-2006 Grafisk kommunikation og design, KTS grafisk

afd. kbh.

gruppeudstillinger:

2010 Skal vi danse?, Det danske konsulat i Paris, frank-rig.

Skal vi danse?, film lavet i samarbejde med Jørgen Michaelsen, Peter Larsen og søren aagaard, Berli-nalen, arsenal bio, Berlin, tyskland.

Dust Snow, skulpturudstilling, Wilson park, Poznan, Polen.

2009 This is the End of the World as we know it, Mohs exhibit, København

Udstilling hos Rigets kunstforening med Telefon Til Chefen.

Hus#2, med ttc, alt_cph, københavn Skal vi danse?, film lavet i samarbejde med Jørgen

Michaelsen, Peter Larsen og søren aagaard, Vester Vov Vov.

Hus, med ttc, Helsingør hovedbibliotek, køben-havn

Til Vægs, med ttc, kunsthal charlottenborg, københavn

ttc separatudstilling, Hvidovre hovedbiblioktek, Hvidovre

2008 14, med Peter Larsen, kulturspinderiet, silkeborg TTC vs. MAM, med TTC, Danske Grafikeres Hus,

københavn ICE-T BODY COUNT, fotoudstilling, ttc Gallery,

københavn 2007 Alt_cph, med TTC, københavn Fredagsbio#1, videoudstilling, ttc Gallery, køben-

havn Zine Soup, udstilling af internationale zines, TTC

Gallery, københavn Adios, med kresten Lindskov og konsta ojala,

Mymalla2, Helsinki, finland.

2006 13 Bullits, videoudstilling, ttc Gallery, københavn Handmade, plakatudstilling, ttc Gallery, køben-

havn Holes, med kresten Lindskov, toldkammeret, Hels-

ingør The Expedition, gruppeudstilling, galleri signe Vad,

københavn

2005 Bastard57, gruppeudstilling, Huset i Magstræde, københavn

Magnus F. Clausen, Teater-huset, Huset i Mag-stræde, københavn (solo)

2004 Uden titel, med thomas frederiksen, Helsingør hovedbibliotek, Helsingør

Area2010, sydney, australien

magnus clausen cv

58 59LOFTETS MALERI

Det er en sjov udfordring at male et ansigt i 1: 500. Det er virkelig sejt at blive tvunget ud i så store armbevægelser. Jeg har smidt, hvad jeg havde i hænderne og er gået amok. Uden skitse. Det ville

binde mig i forhold til det, jeg havde i tankerne.

kristian touborg har haft 1 ½ uge til sit projekt og sprang ind og op i liften stort set uden forberedelsestid. samtidig har han afsluttet en eksamen i trendteori på Danmarks

Designskole, malet billeder til en udstilling i Helligkors kirke og pakket nellikerne for at rejse til Madrid, hvor han skal bo de næste 3 måneder.

- Jeg gik i gang uden forbehold og tegnede op til et ansigt, der tilnærmelsesvis gik helt til kant. Jeg ville gerne udnytte hele fladen. Jeg går ikke til værks på lærredet, som var det en arkitektonisk opgave. De overvejelser der skal til, tager jeg i min underbevidsthed. for jeg ville aldrig gå i gang med

k R I S T I A N T O U B O R gInterview med

Af Journalist Helle Nordgaard

S k R Ø B E L I g h E D I D E T h E LT S T O R E F O R M ATkristian touborg er loftmaleriets 13. maler og hele projektets Benjamin. Med kort varsel har han givet den max gas og malet et kæmpe ansigt, der overbev-isende udnytter hele formatet på 8 x 18 meter. Ansigtet har undervejs fundet sin identitet: ”som et æg”. skrøbeligt og blødt under en hård men millimeter tynd skal. Bling bling i øret og en tatovering, der stikker op under kraven. et ansigt med et lidt kuet blik. Langt fra kristian touborgs eget.

60 61LOFTETS MALERI

et ansigt 8 x 18 meter uden at have tænkt det igennem.. Øjnene er dem, jeg kommer til at bruge allermest tid på. Hvor skal jeg placere dem rent kompositorisk? Jeg har aldrig defineret, hvordan jeg maler. Men der er altid noget i mine billeder, man kan forholde sig til.

Selvransagelse og en dreng med sort samvittighed

selvom projektet er havnet midt i en allerede overfyldt kalender for kristian touborg, så føler han sig i sit rette element. Der skal ikke meget til at få korthuset til at ’dirre’, som han selv udtrykker det. Hvis malingen fx ikke tørrer, som den skal. Men korthuset står. og frem for alt, så er han typen, der tør kaste sig ud i opgaverne. så længe det er noget, han interesserer sig for.

- Jeg har malet mange ansigter. Det tiltaler mig. Måske spejler jeg mig i dem. Der er altid en mening med udtryk-ket. Bare ikke en mening til at starte med. Men jo længere jeg kommer i processen, jo mere kan jeg se. Han eller hun begynder at kigge på mig. Det bliver lidt selvransagende. og så går jeg i dialog. Det handler om at tænke stort – og ikke bruge alt for mange farver for at få det til at stå stærkt. i stedet bruger jeg monokrome nuancer. og så øjnene.

- I mit atelier har jeg lige malet min samvittighed. En lille dreng, der sidder i skolen med en sort svævende

samvittighed over sig. og stirren! i min familie har vi et gen for ’stirren’. Det går igen fra generation til generation. når vi falder hen og tankerne flyver, så åbner vores øjne sig, og vi får et fuldstændigt stirrende og karakteristisk blik. Min søsters datter på 4 år har det også, når hun dagdrømmer, og hun ser med det samme, hvis vi andre er faldet hen. så råber hun: Hey! Du har stirren!

Fra graffiti til høreapparater og mere kunst

kristian touborg er studerende på Danmarks Designskole og har allerede haft adskillige udstillinger. Primært med sin billedkunst. Som yngre var det graffitien, der trak i ham. Da han søgte ind på Danmarks Designskole, spurgte optagel-sesudvalget imidlertid, hvorfor han ikke søgte ind på DTU i stedet.

- Jeg havde designet et høreapparat med sender til samtlige digitale medier. noget meget funktionelt. en sender der kunne tune sig ind på tv, radio, skype, computeren, iphone osv. Det var de meget glade for, men de sagde: DTU. Jeg troede, de ville have noget funktionelt og industrielt. Men så viste jeg dem al min kunst, og så kom jeg ind. Herefter har jeg fundet ud af, at det handler om stor sanselighed det hele. På skolen vil de have, at du er dig selv og arbejder fra hjertet og med det sanselige.

i kristian touborgs atelier på nørrebro ligger en masse materiale og tørrer på nogle store lærreder. i øjeblikket er det tekstilfarve, der skal testes.

- Jeg har fået en masse spande med forskellige typer maling ude fra Designskolen, der flytter til Holmen i løbet af de kom-mende måneder. Jeg skal se, hvordan materialet arbejder. Det ligger og bevæger sig. Lige for tiden arbejder jeg meget i materialerne. De har så mange kvaliteter, der kan skabe noget for mig, når jeg arbejder. Den mere kontrollerede del af maleriet sidder på rygmarven, fordi jeg er gammel graffitimaler.

Inspirationen er aldrig et problem – eller rettere. Oftest er der alt for meget af den

- Der skal ingen ting til at inspirere mig. For mig gælder det om at få arbejdsro og tage afstand fra alt det, der kan inspirere mig. Ja, forstyrre. faktisk skal jeg helst have så få input udefra, som overhovedet muligt. Det bliver hurtigt alt for overvældende. og jeg har ikke brug for det. Det gælder om at få helt ro til at samle mig om de ting, jeg arbejder med. Jeg kan godt lide bare ’at gøre’: sætte handling over tanke.

kristian touborgcv

62 63LOFTETS MALERI

B E T h M O h R

O v E R S k R I F T

Interview med

Af Journalist Helle Nordgaard

Manchet

64 65LOFTETS MALERI

2011 Udsmykningsopgave, EcoNautic Systems, Tyskland

2011 Udsmykningsopgave, loftets maleri på Kulturkajen Docken

2011 Bane Danmark kunstforening

2011 alectia kunstforening

2011 tcc

2010 arbejdernes Landsbank, Hovedkontorets kunstforen-ing

2010 ingeniørforeningens kunstforening

2010 Kursus- og Konferencecenter Pharmakon, udførsel af vægmaleri

2010 Hillerød rådhus kunstforening

2010 Grontmij carl Bro kunstforening

2010 strandgalleriet

2010 kulturkajen Docken, udførsel af vægmaleri

2010 Di kunstforening

2010 Lejre kunstforening

2010 tcc

2010 Dansk røde kors kunstforening

2010 odder kunstforening

2010 Galleri silkeborg

2010 kulturkajen Docken

2010 Politiets kunstforening, Politigården i kbh

2010 Galleri Bagatel

2010 roskildegalleriet

2010 copenhagen art fair

2010 censureret forårsudstilling, Hillerød kunstdage

2010 X-Porten, Hundested Havn

2010 Bo-Vest Kunstforening

2010 BUPL kunstforening

2010 Galleri knud Grothe

2010 Pensam kunstforening

2009 Omslag på BUPL’s medlemskalender 2010

2009 seperatudstilling i strandgalleriet

2009 rejsestalden

beth mohrcv

66 67LOFTETS MALERI

68 PB