Lixen oktober

LixenAvisen for yngre journalister | www.lixen.dk | 15. årgang | 6. nummer | oktober 2013

LixenPARAT, START, PANIK

Jonas Sivkær Pettersen, 3. semester

” Du kan researche dig selv ihjel. Det

er måske i virkeligheden kunsten at

lukke bogen en gang imellem og sige:

’Nu har jeg nok. Nu er jeg færdig’.

Og den kunst kan jeg ikke endnu.«

Side 14-16

De journaliststuderende på SDU

er uenige om, hvor åben man

kan være om sine politiske

holdninger, når man samtidig

skal fungere som objektiv jour-

nalist.

Kan det være et problem at have et

politisk mærkat påklistret, når man

samtidig ligger inde med et pressekort?

En undersøgelse foretaget af Lixen

blandt 95 journaliststuderende fra 1. og

3. semester viser, at præcis lige mange,

36,2 procent, svarer ”enig” eller ”uenig”

til, hvor vidt det er et problem, at man

er åben om sin politiske overbevisning

som journaliststuderende.

DR’s nyhedsdirektør, Ulrik Haagerup,

mener dog, at man som journalist skal

forsøge at nedtone sine politiske

holdninger.

»Hvis man ønsker at bedrive objektiv

journalistik, er det ikke smart at rende

rundt med et skilt i panden med hvilket

parti, man tilhører,« siger han.

På trods af at man går stille med dørene

om sit politiske engagement, er der

ifølge Ulrik Haagerup intet til hinder

for, at offentligheden kan få kendskab

til ens politiske holdning.

»Selv om man ikke selv skilter med

sit politiske ståsted, kan der være andre,

der gør det for dig. Dermed kommer

din overbevisning alligevel frem i den

offentlige debat. Hvis Ask Rostrup

(politisk kommentator på DR, red.) var

medlem af et politisk parti og det kom

offentligt frem, så ville hans værdi som

iagttager af dansk politik være stærkt

svækket,« fortæller nyhedsdirektøren.

Køber ikke præmissen heltUndersøgelsen viser også, at op imod

hver anden journaliststuderende kun

har fortalt de nærmeste, hvor de sætter

krydset. En der ikke har problemer med

at være åben om sit politiske tilhørs-

forhold, er Amalie Pil Sørensen fra

3. semester. Igennem fem år har hun

været politisk aktiv i Danmarks Social-

demokratiske Ungdom (DSU), hvor hun

blandt har været formand for DSU’erne

på Fyn. Hun er ikke helt enig med Ulrik

Haagerup.

»Jeg køber ikke præmissen helt.

Jeg mener godt, man kan være medlem

af et politisk parti og samtidig blive

anset som en objektiv journalist. Men

man må også rette ind, hvis det er den

brede opfattelse i medierne, at man skal

nedtone sine politiske holdninger for at

blive anset som en troværdig journalist,«

siger hun.

Læs mere på side 6-‐7

Skal journalister skjule deres

politiske overbevisning?

Dennis Ritter

NY SPIN PÅ BORGENFOKUS: SPORTSJOURNALISTIK EN VETERAN FORTÆLLER

2 | oktober 2013 | LIXEN

Indhold Leder

Kasper ThomsenRedaktør og web

Søren Martin OlsenChefredaktør

Carl-Emil SøeAnsv. chefredaktør

Jane Bruun ElkjærRedaktør

Christina Raabæk LindschouwRedaktør

Malte L. NørgaardBilledredaktør

Lixen er de studerendes avis ved Center for Journalistik på Syddansk Universitet. Avisen dækker udviklingen og tendenserne i mediebranchen og på landets journalistuddannelser.

LIXEN

Campusvej 555230 Odense M

[email protected] os også på Infomedia

Tryk: Arco Grafisk A/SOplag: 1000 eksemplarer

Fast skribent: Pernille Baden ObelitzKorrekturlæser: Vibeke Mikkelsen Hansen

Lixen

Mød TV 2’s kommentator Dennis Ritter, der inder sig godt tilpas i kommentatorboksen, når han dæk-ker verdens hårdeste cykelløb, Tour de France. Alligevel har han svært ved at forestille sig at skulle besidde den samme stilling resten af karri-eren. Side 14-‐16

I Fokus kan du i denne måned få syn på sportsjournalistikken. Hvorfor er der ikke mere fokus på volleyball, hvordan er det at sende lere timers journalistik fra en håndboldhal, og hvorfor bliver så mange sportsjour-nalister chefer i disse år?

Side 17-‐21

Jesper Rangvid fortæller om, hvordan det er at være en af mediernes fore-‐trukne kilder. Derudover sættes der blandet andet spørgsmålstegn ved journalister i rollen som spindok-‐torer.

Side 10-‐13

Få studerende fortæller, hvad de stem-‐ mer. Lixen undersøger i denne måned, hvad der får de journaliststuderende til at holde stemmesedlerne tæt til kroppen. Læs også om Syddansk Universitets nye adjunkt i digital journalistik, Aske Kammer.

Side 3-‐9

Han er tidligere professionel fodbold-‐ spiller. Nu er han sportsjournalist. Morten Bisgaard skriver i denne må-‐ ned til Lixen, om hvordan han for-‐ bereder sig til landskampen Danmark og Italien.

Side 22-‐23

INTERN

EKSTERN

PORTRÆT

OPINION

FOKUS

Her på denne spalteplads plejer vi at afslutte lederen med teksten ”På vegne af redaktionen”. Hilsnen er et udtryk for den konsensus, der normalt præger Lixens redaktion, når vi mener noget om et givent emne. Men netop den hilsen kan vi ikke afslutte månedens leder med. Dertil er vi for uenige om emnet, vi har givet plads til på forsiden. Nemlig om man som studerende kan kombinere politik og det journalistiske håndværk? Vi er delt i to lejre.

Flere af Lixens redaktører mener ikke, at det hverken har eller bør have konse-‐kvenser at være åben om sine politiske holdninger. Her er holdningen, at det tværtimod øger troværdigheden, når man lægger kortene frem på bordet, da alle journalister er farvet af en større eller mindre politisk bevidsthed. Ergo kan man lige så godt svare for sig, når man bliver spurgt om rød, blå eller en tredje partifarve.

I den anden lejr er holdningen anderledes. Her bliver de politiske kort holdt tættere ind til kroppen. Men hvorfor egentlig være en forsigtigper når det gæl-‐der den enkeltes politiske ståsted? Vi er trods alt ”bare studerende”, så skulle vi ikke lige klappe hesten og slå koldt vand i blodet? Mange tænker nok, at det er lige tidligt nok, at vi, som studerende, gør os tanker om at hemmeligholde vores politiske overbevisning, når vi end ikke er i praktik. Og i denne måned beskæftiger vi os endda med sportsjournalistik. ”Kan det blive mere uskyldigt?” fornemmer vi, at læsere vil spørge sig selv om. Set i det lys kan vores forbehold virke som en overreaktion.

Men da Lixen forsøgte at få to nuværende journalister med politisk erfaring til at udtale sig om dilemmaet, ønskede ingen af disse at medvirke i ar-‐ tiklen. Begrundelsen var, at de ikke vil være med i en historie om politisk fortid. Afvisningen taler sit eget tydelige sprog. Hvis du først har engageret dig i poli-‐tik, kræver det et langt sejt træk at komme ud af den politiske fortids skygge.

Og blandt andet derfor ønsker vi ikke, at man som læser fristes af tanken om, at journalisten formulerer sig på en given måde, fordi vedkommende sympatiserer med et givent parti eller er farvet af ens politiske baggrund. Og mistanken ønsker vi ikke, uanset om vi skriver om sport eller politik.

Er Lixen-‐redaktionens delte holdninger i spørgsmålet om politisk åbenhed så repræsentativ for årgangen? I høj grad. 36,2 % af årgangen er enige i, at åben-‐hed om sin politiske overbevisning kan være et problem. Der er præcis lige så mange, der ikke ser politisk åbenhed som et problem. Men hvorfor er hele 36,2 %, inklusiv os så forbeholdne? Er det ikke problema-‐tisk, at vi som studerende indskrænker vores ytringsfrihed, som ellers er så vig-‐ tig for os fremtidige journalister?

Jo, det er det i princippet. Og i den ideelle verden skulle ens journalistiske hånd-‐ værk gerne vise den nødvendige nøgternhed, der gør, at man som læser aldrig forstyrres af bylinens politiske overbevisning.

Men historien og realiteterne viser, at journaliststuderende tidligere har følt sig nødsaget til at melde sig ud af politiske partier for at komme i praktik på et givent medie. Og det er betænkeligt med tanke på, at praktikken stadig er en del af ens studie. Men det er åbenbart vilkårene.

Hvis vi spørger branchen, er der heller ikke noget klart svar på, om det er en god ide med politisk engagement. Og det er måske hele pointen. Gør det klart for dig selv, om du er villig til at løbe den risiko, som det er, at blive slået i hartkorn med din politiske overbevisning. Alt a hængig af hvem du spørger, kan politisk åbenhed ses som en fordel eller ulempe.

Carl-‐Emil og Søren

LIXEN | oktober 2013 | 3INTERN

SDU styrker digital journalistikKlummeskribent, konsulent og lektor. Det er tre af de titler Aske Kammer har haft

gennem årene. Til december tilføjer han en ny titel til sit cv, når han debuterer på

SDU som adjunkt i digital journalistik. Han skal styrke studiets digitale område.

Foto: Malte L. Nørgaard

FAKTA

2010-‐2013: Ph.d., Københavns

Universitet. Ph.d.-‐a handling

2006-‐2009: Kandidatuddannelse

i Medievidenskab, Københavns

Universitet

2002-‐2005: Bacheloruddannelse i

Film-‐ og Medievidenskab, Køben-‐

havns Universitet

1999-‐2002: Sproglig studenter-‐

eksamen, Kalundborg Gymnasium

& HF

1989-‐1999: Folkeskole, Høng

Kommuneskole

Kilde: askekammer.dk

”Det er min ambi on, at jeg kan være med l – både nu, men også på længere sigt – at ruste de studerende bedre på l at agere i en mere usikker frem d, end der måske tradi onelt har været inden for mediebranchen.

Aske Kammer, kommende adjunkt i digital journalis k på SDU

Jane Bruun Elkjær

De københavnske forelæsningssale bliver byttet ud med fynske beton-‐ vægge og nye udfordringer. Den før-‐ste december tiltræder Aske Kammer nemlig i en ny titel som adjunkt i digi-‐tal journalistik på Center for Journal-‐istik. En kombineret forsknings-‐ og undervisningsstilling med opgaver, han ser frem til at løse. »Jobbet giver både mulighed for, at jeg kan koncentrere mig om min ker-‐nefaglighed, nemlig digital journalis-‐tik, og samtidig skal jeg også forsøge at klæde fremtidens journalister bed-‐ re på til at agere i en digital kontekst,« forklarer Aske Kammer.Ifølge Peter Bro, centerleder på Cen-‐ ter for Journalistik, har digitalisering-‐ en givet journalisterne uanede mulig-‐ heder i form af nye værktøjer og vir-‐kemidler, men det har også været med til at jerne meget af det økonomiske grundlag hos især nyhedsmedierne. »Gennem forskning skal Aske Kam-‐mer blandt andet hjælpe os til at inde ud af, hvordan vi i forhold til den mere økonomiske del kan få mere ud af digitaliseringen,« forklarer center-‐lederen.Titlen på Aske Kammers treårige forskningsprojekt er ’Journalister på de sociale medier’. Her skal han blandt andet se på, hvordan journalistrollen og de normer, der knytter sig til rollen,

bliver forvandlet på de sociale medier. Ifølge Aske Kammer synes journalis-‐terne nemlig at opføre sig anderledes på de sociale medier, end de gør i de traditionelle medier, selv om de står med både navn og nyhedsmedie. »Det er interessant at se forskellen på journalisternes brug af medierne. Det har vi ikke rigtig noget forskning, der viser endnu. Hverken dansk eller international,« fortæller han.En anden opgave, Aske Kammer skal være med til løse, er avisernes forret-‐ ningsmodeller i digitaliseringen. Her-‐ med bevæger hans forskning sig ind på et nyt område, nemlig medie-‐ økonomi og medieforretning. Et område der fortsat udfordrer medie-‐husene ifølge Aske Kammer. »I øjeblikket er medierne desperate efter at tjene penge. Der er en erkend-‐else overalt i mediebranchen, at gra-‐ tismodeller på internettet ikke fun-‐gerer på længere sigt. Derfor kommer betalingsmurene, men samtidig er der mangel på viden, omkring hvad der sker, når man rejser dem,« for-‐klarer han og fortsætter: »Det er interessant at vide, både for forskere og studerende, men også på grund af branchen. De mangler noget viden.«

Brobygning mellem underviserne

For elleve år siden åbnede Aske Kam-‐mer for første gang en bog på Køben-‐havns Universitet. Sidenhen er lere sider blevet læst og hans uddannel-‐sestitel specialiseret. »Jeg har taget min ph.d. på Film-‐ og

Medievidenskab, hvor jeg også har taget min bachelor og kandidat. Det er på godt og ondt et rendyrket, akade-‐misk fagmiljø, fordi de praktiske di-‐mensioner er mindre, end de er på journalistuddannelsen,« fortæller han.Derfor bliver mødet med de journa-‐liststuderende på SDU en ny udfor-‐dring for Aske Kammer. »Det bliver nogle andre studerende, jeg kommer til at forholde mig til og nogle studerende, der har andre for-‐ ventninger til, hvad jeg kan give dem,« siger han.Ifølge Peter Bro skal den kommende adjunkt bidrage til en brobygning på undervisersiden. »I stedet for altid at lægge det over på de studerendes side, at de skal byg-‐ge bro mellem akademiske og hånd-‐ værksundervisere, så arbejder vi på, at begge undervisere skal ned i den samme forelæsningssal og få dem til i fællesskab og på skrift at give de stu-‐ derende en god viden og erfaring,« forklarer centerlederen.Aske Kammer skal primært undervise de studerende i de akademiske fag. Dog ser han brobrygningen som en god og lærerig mulighed for at få større indsigt i håndværksundervis-‐ningen. »Brobygningen kan støtte fagene begge veje. Det kan blive en gevinst. Jeg tror nemlig ikke kun, at det er akademikeren, som kan lære af hånd-‐ værkeren. Jeg tror også, at hånd-‐ værkeren kan blive klogere på, hvad det er for nogle vilkår, de

agerer inden for, ved at undervise sammen med en akademiker,« begrunder han.Aske Kammer giver et eksempel ved at se på en tilfældig digital håndværks-‐ undersøgelse. Ifølge den kommende akademiske underviser bliver under-‐

søgelsen først rigtig interessant, når de studerende får en mere teoretisk og analytisk tilgang til det, der kan til-‐ føre det og kan sige noget om, hvilken betydning det har for samfundet. »Ved at gribe undersøgelsen an på den måde tror jeg, at der kan bygges en bro mellem det akademiske og det journalistiske håndværk. Og det er klart noget, som jeg er indstillet på at være med til,« siger Aske Kammer.

Studerende skal klædes bedre på

Det er ikke kun mellem fagene, Aske Kammer ønsker at være med til at byg-‐ ge en bro. Han vil også gerne klæde de journaliststuderende bedre på til den digitale virkelighed, de kommer ud i som færdiguddannet journalist. »Det er min ambition, at jeg kan være med til – både nu, men også på læng-‐ere sigt – at ruste de studerende bedre på til at agere i en mere usikker frem-‐tid, end der måske traditionelt har været inden for mediebranchen,« for-‐ klarer han.Ifølge Aske Kammer er der udover di-‐ gitaliseringen også sket en forandring i de institutionelle strukturer: »De studerende skal i højere grad kunne være deres eget brand. De skal kunne fungere med løsere tilknyt-‐ninger til mange forskellige medier eller være deres egen lille medieor-‐ganisation, der kan fungere på indivi-‐

duel basis.« Med den treårige ansættelse af ad-‐junkten regner SDU med, at Aske Kam-‐ mer kan styrke deres pro il i forhold til betydningen af kvali iceringen af den digitale journalistik. »Vi vil gerne være de skarpeste her

i landet af de tre journalistuddannel-‐ ser på det digitale felt. Ved at an-‐ sætte Aske Kammer fastholder vi for-‐ håbentlig den position, at man i bran-‐chen ved, at den største viden om-‐kring digitalisering, indes på SDU,« fortæller Peter Bro.

[email protected]


4 | oktober 2013 | LIXEN INTERN

Kasper Thomsen

Sidste år havde 47 procent været

på højskole, og i 2011 havde 42

procent trådt i Grundtvigs fodspor.

Det svarer til en stigning på knap 36

procent på to år.

Crelle Miguel Frendesen, 3. semester

Højskoleelever tager

over halvdelen af

studiepladserne

57 procent af den nye år-

gang har været på høj-

skole. Centerleder Peter Bro

erkender problemet, men

ser samtidig gode ting ved

det.

En tur på højskole er måske ikke en

helt elendig idé, hvis man gerne vil

studere journalistik på SDU. Blandt

Medietorvets nye studerende har 57

procent nemlig været på højskole.

Det viser en undersøgelse, som Lixen

har lavet blandt 70 nye studerende

på årets rustur.

Det høje antal højskoleelever deler

centerleder Peter Bro i to. På den ene

side ser han et ophold på en højskole

som udtryk for stor motivation og

engagement.

»Det er rart, at vores studerende er

så motiverede, at de har taget nogle

valg i livet, der peger i retning af

journalistik,« siger han.

På den anden side er han bekymret

for, at højskoleeleverne skygger for

nogle anderledes personligheder.

»Hvis alle har forberedt sig på en

højskole, kan jeg frygte, at der vil

komme en form for ensretning, så

vores studerende allerede tænker

journalistisk i forhold til princip-per og praksisser, inden de bliver

optaget,« siger han.

»Der er det vigtigt, at vi også får

nogle andre ind, som kan være med

til at bryde rammerne og normerne,«

tilføjer han.

Prøven den sammePeter Bro mener, at samtalerne

giver plads til de skæve typer, men

peger selv på den skriftlige test som

problemet.

De sidste par år har prøven været

nærmest identisk i sin form: Sprog-test, analyseopgave, referatopgave

og videnstest. Det gør det nemt for

højskolerne at forberede sine elever

til testen, og det giver anledning til

hovedpine på centerlederens kontor.

Det gjorde det faktisk allerede for et

år siden, hvor han sagde til Lixen, at

man forsøgte at indføre et kreativt

element i prøven. Det budskab gen-tog han igen i februar-‐udgaven fra i

år, men det nye element blev ved

snakken. Der var nemlig ikke noget

nyt under forårssolen, da der blev

a holdt prøve i april.

»Vi har stadig ikke fundet den

helt rette model til den skriftlige

del af optagelsesprocessen endnu,«

erkender Peter Bro.

»Det er ikke udtryk for, at vi ikke

vil inde mere kreative og anderledes

typer opgaver, men problemet er, at

når vi har forsøgt os, har det været

for svært at rette på en fair måde,«

forklarer han.

Ingen konkrete tiltagHan hentyder til, at Center for Jour-nalistik for eksempel har forsøgt sig

med en opgave, hvor ansøgerne ik

udleveret et blankt stykke papir. Så

var det ellers op til dem selv at få

noget godt ud af det.

»Men hvad er bedst; en papir lyver

eller et tolv linjers digt? Ansøgerne

har krav på, at de bliver bedømt ud

fra nogle ensrettede vilkår, og det er

svært at lave en ensrettet rettevej-‐

ledning ved den type opgaver,« siger

Peter Bro.

Han har ikke noget på tegnebrættet

i forhold til næste års prøve, og han

kan ikke komme op med nogle kon-‐

krete tiltag til at løse problemet.

Men han siger, at man vil tage emnet

op igen, når prøven skal formes til

foråret.

»Det er noget, vi har fokus på,«

siger han.

Journaliststuderende skal dække kommunalvalg

[email protected]

Foto: Malte Nørgaard

I november plejer de journaliststuderende på Syddansk Universitet at skulle støve historier op på lokalredak-

tioner. Den mulighed får de ikke i år. I anledning af kommunalvalget skal de i stedet dække lokalvalget på Fyn.

Sidste år og årene før har det været

tradition, at 1. semester skulle på den

såkaldte skosåleuge på lokale redak-tioner rundt omkring i Danmark. Til-buddet er imidlertid ikke tilgængeligt

for den nyeste årgang. De kommer i

stedet til at prøve journalistkræfter

med lokalstoffet på Fyn under kom-munalvalget. Karsten Baagø, stu-‐

dieleder på Center for Journalistik,

erkender, at skosåleugen har fået ros

i evalueringer fra de studerende.

»Vi har hørt fra mange studerende,

at det har været noget af det bed-ste på første semester. Nogle elever

har i evalueringer fortalt, at det har

bekræftet dem i studiet. Men nu giv-er vi det her semester en ny toning.

Det bliver noget andet, men det nye

forløb kan fagligt erstatte skosåle-‐

ugen,« fastholder Karsten Baagø.

Journaliststuderende fra 1. semes-ter ærgrer sig over, at de ikke skal ud

at arbejde hos lokalredaktionerne.

Emilie Dyrup Jensen, 1. semester,

viser dog tiltro til ledelsens beslut-ning.

»Det er ærgerligt, fordi jeg har hørt

rigtig gode ting om netop skosåle-‐

ugen. Men så længe vi stadig skal

arbejde redaktionelt, kan vi for-‐

håbentligt tage den samme erfaring

med derfra,« fortæller hun.

Nogle studerende fra 3. semester

står dog uforstående overfor, at sko-‐

såleugen er blevet lyttet. Mange af de

studerende, som var af sted på lokal-‐

redaktioner i jor, føler, at de lærte

meget under forløbet. Rebecca Bod-nia er en af dem. Hun mener, det er

en skam, at 1. semester mister mu-

ligheden for den læring, man kan få

ved at arbejde en uge på en lokalre-daktion.

»Det var første gang, at jeg følte

mig som journalist. Man bliver smidt

af i et ukendt sted i Danmark på en

lokalredaktion, hvor man så selv skal

inde sine historier. Det lærte jeg

meget af. Jeg blev bekræftet i både

uddannelsen og jobbet som journa-‐

list,« forklarer hun.

Ifølge Karsten Baagø kommer jour-‐

nalistspirerne stadig til at få væsent-‐

lig erfaring, der også kan bruges se-‐

nere hen. Studielederen argumen-terer for at dækningen af valget, ud-‐

fylder det faglige hul, som skosåle-‐

ugen efterlader:

»Vi skal beskæftige os med noget

af det grundlæggende inden for jour-

nalistikken: Politik. Forløbet giver en

indsigt i kommunalpolitik, og de stu-derende får mulighed for at arbejde

sammen i en stor redaktion. Fra et

journalistisk perspektiv kan man po-tentielt lære meget, « siger han.

Den yngste årgang skal ikke kryds-forhøre fynske politikere alene. De

to ugers valgdækning kommer til at

foregå i samarbejde med 3. semester

og de studerende fra Cand.Public B.

Årgangene bliver blandet i ire store

redaktioner, hvor valget skal dækkes

på tre medie lader: Digitalt, radio og

tv. Karsten Baagø regner med, at de

studerende selv vælger, hvilken lade

de vil producere valgdækning til.

Eftersom de studerende på 1. semes-ter endnu ikke har stiftet bekendt-‐

skab med tv-‐ og radioteknikken, vil

de ikke selv kunne dække valget på

de to platforme. Derfor vil der være

mulighed for at samarbejde med

nogle af de ældre studerende, som

har tjek på teknikken.

Næste år vil de studerende på 1.

semester efter planen igen kunne

drage ud på lokalredaktionerne til

skosåleugen, indtil der afholdes

kommunalvalg igen om ire år.

[email protected]: Malte Nørgaard

FAKTA


ZZZ�FHQWUXPWDQGODHJHUQH�GN&HQWUXP7DQGO JHUQH

��YL�JLU·�EHG¡YHOVHQ�RJ�U¡QWJHQELOOHGHUQH�JUDWLV�WLO�VWXGHUHQGH��

7$1'/�*(+DU�GX�´ORPPHVPHUWHUµ��"

2GHQVH�&LW\� �� *U¡QQHJDGH�� WOI��0LGGHOIDUW� �� 7HJOJnUGVSDUNHQ�� WOI��

��PRG�IRUHYLVQLQJ�DI�J\OGLJW�VWXGLHNRUW�

Briller til eksamen udskyder praktikkenMed karakterer som -‐3 og 00

i fagene Mediesprog og Hånd-‐

værk i dine sidste eksaminer

inden praktikken, kan du

blive nødt til at udskyde dit

praktikophold. De studerende

på Cand.public. B er de næste,

der mærker presset.

Pernille Baden Obelitz, 3. semester

Resultaterne af din Håndværks-‐ og Mediesprogseksamen kan være af-‐gørende for, hvornår du får lov at komme i praktik. Du risikerer nemlig at udskyde dit praktikforløb, hvis du dumper et af fagene. »Jeg har aldrig dumpet en eksamen. Det er jo ikke fordi, jeg er en 12-‐tals-‐pige, men det ville være sindssygt ærgerligt, hvis man blev fældet lige på målstregen, fordi ens historie falder, eller at man har lavet noget, som ens lærer ikke synes, er særlig godt,« fortæller Christina V. Jensen, studerende på Cand.public. B, som står til at skulle starte praktik til februar. Christina V. Jensen kan dog blive tvunget til at udsætte praktikken, hvis hun ikke består. Det er ikke fordi, at ledelsen ønsker at spænde ben for de studerende, forsikrer centerleder, Peter Bro: »Overordnet set er det fordi, vi mener, at der er nogle minimums-‐krav, man skal opfylde for at komme i praktik. Der skal være en garanti for, at praktikstederne får nogle prak-‐tikanter, der lever op til visse stan-‐darder.«Alligevel kunne Peter Bro godt tænke sig at ændre den nuværende

ordning: »Fra studiets side ønsker vi os egentlig, at man havde de afgørende eksaminer et stykke tid inden. Så kan vi mindske de studietekniske udfor-‐dringer, og de studerende undgår det samme pres.«Centerlederen mener, at det er pro-‐ blematisk for underviserne og ledel-‐sen at tilrettelægge en ny eksamen. Det skal nemlig gå hurtigt, så man undgår at genere de studerendes praktik alt for meget. Som nystartet praktikant er det ikke

så rart, at skulle ringe til sin nye chef og fortælle, at man skal hives ud af praktikken. Og det er det, som, Chris-‐tina V. Jensen mener, er det største problem: »At man ikke får styr på det, inden man er startet, giver jo ikke et sær-‐ligt godt indtryk. Og vi ved jo alle sammen, at man ikke dumper med vilje.«Der er dog ingen grund til bekym-‐ring, mener Peter Bro. Ledelsen vil være så behjælpelig som mulig og sørge for at holde hånden under de

studerende. Til de bekymrede fra Cand.public. B lyder et sidste råd fra Peter Bro: »Prøv at have så meget is i maven som overhovedet muligt og husk på, at det ikke er ond vilje fra under-‐visernes side. I Studienævnet plejer

vi normalt at have en vis åbenhed, så man får mulighed for at tage en reeksamen, uden at det koster ens praktik.«

Årets Jern-Henrik skal uddelesKaJO’s journalistiske pris, Jern-Henrik, bliver sammen med tre andre ”Henrik-ker” overrakt til tidligere journalistpraktikanter den 26. oktober. Det er tiende gang i træk, at priserne uddeles. Her er årets nominerede:

Hovedprisen Jern-‐Henrik gives for den ekstraordinære journalistiske historie. De nominerede til Jern-‐Henrik er:

-‐ Cathrine Bloch for ”Havnen” bragt i Berlingske-‐ Kasper Kildegaard for ”Rigsarkivet” bragt i Berlingske-‐ Mikkel Asferg Andersen for ”EM i kvindefodbold 2013” for DR Sporten-‐ Naja Dandanell for ”Menneskelig adfærd påvirkes af skadelige stoffer” bragt i Information-‐ Paul Sauer for ”Frihed på prøve” bragt i Jyllands-‐Posten-‐ Simone Agger for ”Læge proppede patienter med livsfarlig medicin” bragt i Ekstra Bladet

Basker-‐Henrik gives for årets nyhed. Årets nominerede i kategorien Basker Henrik er:

-‐ Daria Gorbounova for ”Indiske benspænd for danske rejser” bragt i Jyllands-‐Posten-‐ Helene Jepsen for” Krokodil” bragt i Ekstra Bladet-‐ Simone Agger for ”Læge proppede patienter med livsfarlig medicin” bragt i Ekstra Bladet

Felt-‐Henrik gives for den gode reportage. Her er årets nominerede:

-‐ Ida Meyer for ”De nye sto brugere er aggressive, kaotiske og desperate” bragt i Information-‐ Mikkel Asferg Andersen for ”EM i kvindefodbold 2013” for DR Sporten-‐ Paul Sauer for ”Frihed på prøve” bragt i Jyllands-‐Posten

Service-‐Henrik gives for det bedste journalistiske produkt inden for genren “news you can use”:

-‐ Anne Bonnevie Lundbye for ”Pas på: Fup med tilbud på vin” bragt i Tænk.-‐ Casper Dalsgaard Sander for ”Bagerdøden” sendt på P4 Sjælland.-‐ Cathrine Bloch for ”Havnen” bragt i Berlingske.

Årets dommerkomité består af: Heine Jørgensen(Ekstra Bladet), Jesper Høberg(Jyllands-‐Posten), Gertrud Højlund(Radio 24syv), Janni Pedersen (TV 2) og Hakon Mosbech(Zetland).

[email protected]


6 | oktober 2013 | LIXEN INTERN

Undersøgelse: Journaliststuderende

er i tvivl om deres politiske åbenhed

Skal man fortælle, hvor man sætter sit kryds, når der er valg i politik? Det er de journaliststuderende på SDU uenige om.

92,6%

43,1%

48,4%

Er du medlem af et politisk parti?

Hvor enig er du i udsagnet: »Det er som journaliststuderende et problem at være åben om sin politiske overbevisning«?

��ǡ��ϐ��ǡ��¤��Þ��praktikplads?

Pølsevogn ruller

ind på Medietorvet

KaJO kalder til

generalforsamling

)\HQV�¿N�6SDGHVWLNV-

prisen - igen


Medietorvholderne har besluttet at være sædvanen tro og holde torsdagsbarer igen i år. Torsdagsskemaer til klokken 17 �¤� �Þ��ͳͺ��¤� �� traditionen, men i stedet for at kaste håndklædet på torvet har Medietorvholderne valgt at fortsætte. ��ǽ��ϐ��ǡ��ǡ��svært med torsdagsbarer, så vi overvejede egentlig at droppe ��Ǥ��¤��§��ǡ��¤��¤�er lukket,« siger formand for Medietorvholderne Christina Schmidth Pedersen. ��ǡ��§��Þ��¤�ǡ��¤��Þ��¤��Þ��Ǥ��¤��Þ��ǡ��-vere ristede hotdogs med det hele til de sultne studerende, så ��Þ��Ǥ� »Vi kunne hurtigt se, at når vi slutter undervisningen så sent, �¤��Þ��ǡǼ��-tina Schmidth Pedersen. ��Þ��arrangeret forskellige spil og lege for de studerende.��Þ��10. oktober allerede klokken 14.00.

/Thomsen

Den 26. oktober er der generalforsamling i KaJO. Øverst på �� ¤�� Þ��¤�� Ǧ�Þ�ǡ�� skal forhandle med medierne til februar. »Det er en rigtig vigtig debat, som er meget vedkommende for os alle sammen. Det, vi kommer frem til til februar, kom-��§��marts, så det er jo allerede vores (tredje semester red.) år-gang, der kommer til at mærke det,« siger formand i KaJO Christina Krogh Lauritzen. ��Þ��-mand. »Jeg glæder mig også rigtig meget til at fortælle, hvad vi har ��¤�� ¤�ǡ��faktisk ret meget,« siger hun.

�� ϐ�� ǡ��ϐ��ǡ��§�� Þ�� Ǥ��læse mere om Jern Henrik på side 5.

/Thomsen

��Þ�� -ens Stiftstidende kan stille en pris til skue derhjemme. De har nemlig vundet årets Spadestikspris for artikelserien “De skjulte rumænere,” hvor de beskriver livets gang for en gruppe rumænere, der bor og arbejder sort i Odense. ��ǽ��ǡ��-��ǣ��Þ��Ǥ��§�-ning til de landsdækkende medier tage udgangspunkt i et lille ��Ȃ��§��Ȃ��Ǥ� ��¤ǡ��ϐ��ǡǼ� �� Ǧlisten.dk.� � ��¤�� ϐ�� ¤��ǡ��ǽ��Þ��Þ��-��Þ��ǡǼ� ��¤��ǡ��Ǥ��Ǥ� � ��§��¤��ǡ��¤�glæde sig over en præmie på 100.000 kroner. Halvdelen af de ͳͲͲǤͲͲͲ��¤��Ǥ

/Thomsen

Svarede enig/ meget enig

Svarede nej

Svarede nej

Enig/ meget enig (43,1%) ��Ȁ��ȋͶ͵ǡͳΨȌ ��ȋͳ͵ǡͺΨȌ

Ja (33,7%) ��ȋͶͺǡͶΨȌ Ved ikke (17,9%)

Ja (7,4%) Nej (92,6%)


Journalistikken frem for partietDe journaliststuderende på Center for Journalistik er splittede i spørgsmålet om, hvor vidt det er i orden at være åben om sit politiske ståsted som journaliststuderende. Det viser en undersøgelse af Lixen.

Er man en troværdig journalist, når man samtidig dyrker de politiske paroler? Præcis lige mange journaliststude-‐rende, 36,2 procent, svarer ‘enig’ eller ‘uenig’ til spørgsmålet, om det er et problem at være åben om sin politiske overbevisning som jour-‐naliststuderende. Det viser en undersøgelse foretaget af Lixen. Amalie Pil Sørensen fra 3. semes-‐ ter, der gennem en årrække har været aktivt medlem af Danmarks Socialdemokratiske Ungdom (DSU), tilhører den andel, der er åben om sine politiske standpunkt-‐ er. Hun mener godt, man kan fast-‐holde det politiske arbejde og sam-‐ tidig opretholde rollen som objek-‐tiv journalist. »Jeg er klar til at melde mig helt ud af partiet, hvis det er det, der skal til for at blive set som troværdig jour-‐nalist. Min drøm har aldrig været at være professionel politiker, min drøm er at blive journalist. Hvis jeg skal ofre medlemskabet af DSU for at være journalist, så gør jeg det,« fortæller Amalie Pil Sørensen.

Problematisk med to hatte DR’s nyhedsdirektør Ulrik Haage-‐rup giver udtryk for, at journalis-‐ter helst skal nedtone deres poli-‐tiske holdninger, hvis ikke de skal tabe troværdighed. »Det kommer an på, hvor man ar-‐ bejder henne. De leste journa-‐ listiske jobs handler om, at man får penge for at være upartisk, hvor man på offentlighedens vegne ser verden med begge øjne, og hvor man stiller kritiske spørgsmål til begge parter og optræder neutralt og objektivt,« siger Ulrik Haagerup. På trods af at Amalie Pil Sørensen ikke mener, at Ulrik Haagerup har ret, når han siger, at det er svært at være objektiv journalist, og når man samtidig undlader at lægge bånd på sine politiske holdninger, kan hun godt se, at det kan blive problematisk at have to hatte på samtidig. »Jeg kan godt se, at der er et pro-‐ blem, hvis du sidder som byråds-‐medlem i Odense Byråd og arbej-‐ der som journalist på Fyens Stifts-‐tidende og skal dække den poli-‐tiske dagsorden i Odense,« siger hun. Amalie Pil Sørensen fortæller, at hun altid er meget forsigtig, hvis hun dækker historier om Social-‐ demokraterne, da man, ifølge hende, let kan blive beskyldt for at være partisk.

Flertal: Ingen ind lydelse på praktikkenI undersøgelsen fremgår det, at et lertal af de journaliststuderende tror, at et politisk medlemskab ikke har nogen ind lydelse på


praktiksøgningen på 4. semester. 48,4 procent mener ikke, at et par-‐timedlemskab spiller nogen rolle, når startskuddet til praktiksøg-‐ ningen lyder, mens 34 procent mener det modsatte. Undersøgelsen står i kontrast til det, Ulrik Haagerup og praktikantvejleder hos Politiken, Jesper Vangkilde, fortæller. Partimedlemskabet spil-‐ler en rolle. »Det er et problem, hvis man som praktikant er medlem af et politisk parti. Hvis man vælger en vej i jour-‐ nalistikken, hvor man skal arbejde for offentligheden og være uhildet, så skal man også være det. Så skal man ikke tage et politisk stempel på,« siger Ulrik Haagerup.Hos Politiken bliver man ikke fra-‐ valgt, fordi man er medlem af et politisk parti, men politisk med-‐lemskab har dog en ind lydelse på, hvilke stofområder man får lov at dække. Det forklarer Jesper Vang-‐kilde, der foruden hvervet som praktikantvejleder har sin daglig-‐dag på Politikens Christiansborg-‐redaktion. »Man afskærer sig fra store dele af de ting, vi dækker, hvis man er medlem af et politisk parti. Man kan eksempelvis ikke komme på Christiansborg. Man vil blive brændemærket som journalist på Christiansborg, hvis man skil-‐

ter med sine holdninger,« siger han. Jesper Vangkilde påpeger, at der gælder de samme etiske retnings-‐linjer for de fastansatte journalis-‐ ter som for praktikanterne hos Politiken. Politisk ua hængighed er vigtigt.

”Man afskærer sig fra store dele af de ng, vi dækker, hvis man er medlem af

et poli sk par .Jesper Vangkilde, Poli ken

Politisk engagement er et plusAmalie Pil Sørensen har endnu ik-‐ ke taget stilling til, hvor meget hun vil lægge vægt på sin parti-‐politiske fortid i praktikansøg-‐ningen. Men hun har svært ved at se, hvordan hun undgår at nævne det, når det politiske engagement har fyldt så meget for hende de senere år. »Hvis man tager alt, der har noget at gøre med DSU væk fra mit cv, så ligner det, at jeg ikke har lavet no-‐get de sidste fem år, hvilket jeg har. Jeg tænker, det er bedre at være åben omkring min politiske bag-‐ grund, for ellers vil det være falskt,«

siger Amalie Pil Sørensen. Så vidt Jesper Vangkilde husker, har Politiken ikke opfordret prak-‐tikansøgere til at kvitte partifor-‐bindelserne, men dagbladet har til gengæld stor erfaring med, at praktikanter har haft fortid i ung-‐ domspartierne. Ifølge ham er det vigtigt at understrege, at det ikke

er diskvali icerende, hvis man har beskæftiget sig med partipolitik. Tværtimod: »Det viser noget nerve, engage-‐ment og politisk indsigt, hvis man har beskæftiget sig med politik tidligere. De erfaringer man tager med derfra, er på ingen måde dis-‐ kvali icerende som journalist. Det afgørende er, om du også er poli-‐tisk aktiv, når du træder ind over dørtærsklen hos os og skal beg-‐ynde praktikken,« siger Jesper Vangkilde. Også Ulrik Haagerup synes, det er positivt, hvis kommende journa-‐listpraktikanter aftjener politisk

værnepligt i ungdomspartier eller laver andre ting, der interesserer dem. Det kan i sidste ende skabe dygtigere journalister med stor vi-‐ den, mener han. Man skal dog have gjort sin stilling op, når man skal i praktik. »På et tidspunkt skal man som journaliststuderende vælge, hvil-‐ ken bane man vil følge,« siger Ulrik Haagerup. For Amalie Pil Sørensen har det politiske engagement været med til at få hende ind på drømmeud-‐dannelsen. Sådan opfatter hun det i hvert fald selv. »Hvis jeg ikke havde været med-‐lem af DSU, ved jeg ikke, om jeg var kommet ind på uddannelsen og fået det studiejob, som jeg har. Samtidig har mit politiske engage-‐ment givet mig politisk viden med i rygsækken,« fortæller Amalie Pil Sørensen.

Kun seks ud af 95 journaliststude-‐rende svarer i undersøgelsen, at de er medlem af et politisk parti.Lixen har været i kontakt med to tidligere politisk aktive, der nu er journalister, uddannet fra SDU. Ingen af dem ønskede at stille op med begrundelsen om, at de som journalister ikke vil forbindes med deres politiske fortid.

[email protected]


Tænk dig om, før du tager toget Journaliststuderende pend-ler hver dag fra og til Me-dietorvet. Centerleder Peter Bro mener, at studie- og pendlerlivet kan være svært at få til at gå op i en højere enhed.

Didde Venzel Lindholdt, 3, semester

For lere studerende er tidlig morgen-‐kaffe og hvinende togskinner en del af morgenrutinen. En rundspørge, foretaget af Lixen, fortæller, at mindst 19 ud af 70 fra 1. semester pend-‐ ler, og det har over de senere år været en tendens centerleder, Peter Bro, kan nikke genkendende til. Han mener dog, at det kræver en del af de studerende at pendle og læse jour-‐ nalistik. »Center for Journalistik skal selv-‐ følgelig ikke bestemme, hvor folk skal bo. Men hvis du spørger mig, så er det en fordel at bo det sted, man studer-‐ er. Derfor vil jeg også råde kommende studerende til at overveje en ekstra gang, om Odense ikke kunne være noget for dem,« siger Peter Bro.

Det sociale er vigtigt for det fagligeDet kan være en udfordring at pendle, fordi de pendlende studerende ofte går glip af nogle sociale aktiviteter, der er vigtige for deres uddannelses-‐ forløb, mener Peter Bro. »Alle undersøgelser peger på, at det faglige og sociale går hånd i hånd: Hvis du har det godt på studiet, har du

også bedre muligheder for at klare dig godt fagligt. Og det er nu en gang lettere, når du bor tæt på studiet,« forklarer centerlederen. Han mener, at det er vigtigt at se på studiets omfang, inden man vælger pendler-‐livet til eller fra.

»Journalistik er et meget lidt pendler-‐ venligt studie, fordi man har rigtigt mange timer ude på universitet. Det er jo ikke som at læse Historie eller Dansk, hvor mange nogle gange kun har 4-‐6 lektioner om ugen. Men det er jo op til den enkelte,« fortæller han. Ved årets optagelsessamtaler på Cen-‐ ter for Journalistik bliver ansøgerne ofte spurgt om, de har tænkt sig at lytte til Odense, men ifølge Peter Bro

er det fremtidige postnummer ikke en afgørende faktor: »Når vi spørger folk, om de har tænkt sig at lytte til samtalen, er det på ingen måde udslagsgivende. Det er altså ikke det, vi vægter på, når vi optager folk.«

Pendlere er også socialeChristine Brink, som studerer journa-‐listik på 5. semester, har pendlet de sidste to år, indtil hun begyndte i praktik. Hun kan slet ikke følge centerlederens bekymring for pend-‐lernes sociale deltagelse. »Jeg synes faktisk, jeg har oplevet direkte det modsatte. Jeg synes, det var meget socialt at pendle, for-‐di du hver dag har tre timers café-‐

[email protected]

tur med dine medstuderende. Der var faktisk på et tidspunkt, nogle af mine medstuderende, som sag-‐ de: ’Ej jeg vil også pendle. Det virker som om, I har det så fedt sammen’,« fortæller Christine Brink. Hun påpeger stadig, at det ikke er et

glansbillede at pendle, for de to ti-‐ mers transporttid skal skæres et sted fra. Det har hun opdaget, efter hun er kommet i praktik i DR Byen og hendes transporttid dermed er blevet forkortet til 15 minutter. »Jeg tror aldrig, jeg ville råde nogen til at pendle, medmindre de virkelig ikke har mulighed for at lytte. Da jeg var i det, tænkte jeg ikke over, hvor hårdt det egentligt var at bruge to-‐tre

timer i transport. Det er først efter-‐følgende, jeg har opdaget det,« fortæller den tidligere pendler.

Det kræver viljeMass Lisby er én af de 19 pendlere fra 1. semester. Han mener, det er en ud-‐fordring at pendle, men hvis viljen er der, skal det nok kunne lade sig gøre. »Det her er mit drømmestudie. Det er det, jeg vil over alt på jorden. Så motivationen er der, og så er jeg ikke en type, der lader mig slå ud,« fortæller pendleren. Han er enig med Peter Bro i, at det so-‐ciale og faglige er en fællesnævner. Det handler om, hvilken indsats du lægger i det som pendler, mener Mass Lisby: »Jeg er enig i, at det er lettere at fuld-‐ føre et studie, hvis du har det godt socialt. Men jeg har også deltaget i alle sociale arrangementer. Alting går jo altid meget lettere, hvis man har nogle gode studiekammerater. Jeg har for eksempel selv allerede fundet nogle venner, som har sagt, jeg bare kan overnatte hos dem, og det betyder da helt sikkert noget,« fortæller han og forklarer, at der også er positive ting ved at pendle: »Det positive er, at jeg får lavet de leste af mine lektier i toget. Til og fra studiet. Jeg kan nå det meste læsestof og de leste a leveringer. Selvfølgelig er der noget research, man helst skal have lavet hjemmefra. Jeg bruger transporttiden konstruktivt.«

Altinget.dk satser på kulturen

Karen Lerbech, 1. semester

Som et nyt tiltag sætter Altinget.dk fokus på kulturen på deres webportal. Debatindlæg, nyheder, analyser og portrætter skal åbne døren til nuancerne i dansk kulturpolitik.

Altinget Kultur udkommer hver mandag med overblik over den kom-‐mende uge og hver tirsdag med debat om et aktuelt emne inden for kulturområdet.

Hver torsdag udsendes et nyheds-‐brev med aktuelle analyser, nyheder, baggrund, interviews og portrætter.

Altingets kulturredaktion består af én fagjournalist og tre researchere.

Altinget Kultur dækker de kulturpo-‐litiske aspekter af dansk kulturliv.

ALTINGET KULTUR ” Man har et helt bestemt engagement, når man fokuserer på sin egen redak on. Ved at gå væk fra de e koncept, er der mange, som har brændt nallerne alvorligt.

Foto: Kasper Thomsen

INTERN

Netavisen Altinget.dk åbnede tors-‐dag den 19. september deres 17. ni-‐cheportal, som skal sætte fokus på dansk kulturpolitik. Kulturredaktør og journalist på Altinget.dk, Per Bang Thomsen, håber på, at portalen vil kunne skabe grobund for en fornyet debat omkring kulturen i Danmark. »Kultur er et meget konsensuspræ-‐ get emne, men når man dykker ned i kulturspørgsmålet, så er partierne ikke så enige, som det ellers synes på over laden. Det tror jeg, vi ville kun-‐ ne få skabt nogle interessante debat-‐ ter ud fra – og de vil kunne rykke no-‐ get,« svarer Per Bang Thomsen på spørgsmålet om, hvorfor kulturpoli-‐ tikken har fået sin egen plads på Altinget, og tilføjer. »Vi vil udnytte, at vi er en nichek-‐anal, hvor der er plads til nuancerne,« svarer Per Bang Thomsen på spørgs-‐

målet om, hvorfor kulturpolitikken har fået sin egen plads på Altinget. Altinget.dk så dagens lys i januar 2000. Siden da har netavisen le-‐veret politiske nyheder direkte fra Christiansborgs bonede gulve. De dækker emner lige fra forsknings-‐ og fødevarepolitik over kommunal-‐

politik til kultur-‐ og uddannelses-‐politik. Mediets portal-‐opbygning gør det muligt for journalisterne at gå i dybden med deres respektive fagområder, hvor de lærer både ord-‐ førere, udvalg og det øvrige embeds-‐værk omkring deres områder at kende.

En ny kulturjournalistikPer Bang Thomsen håber på, at dæk-‐

ningen vil kunne smitte af på den almene kulturjournalistik, der ifølge Per Bang Thomsen primært består af foromtaler, anmeldelser og portræt-‐ter af skuespillere og musikere.« I Per Bang Thomsens øjne har kulturpolitikken en lige så stor berettigelse som det øvrige kultur-‐

stof, da kulturpolitikken er det, der former kulturlivet. »Vores dækning af de kultur-‐ politiske spørgsmål vil foregå med kritiske øjne, og det håber jeg er noget, som vil blive brugt i den almene kul-‐ turjournalistik. Der bliver brugt rigtig mange penge på kulturen i Danmark, og det er vigtigt, at man ser på det som på alt andet politik. Kulturen skal tages seriøst, og den

skal dækkes kritisk. Det behøves ikke være så føle-‐føle, hver gang det omhandler kulturen.«

Politisk opbakningDer bliver taget godt imod Altingets nye portal fra politisk side, og de for-‐skellige kulturordførere vil løbende bidrage med indlæg, der skal lægge op til debat om et aktuelt kulturpoli-‐tisk emne. Venstres kulturordfører Michael Aastrup Jensen ser frem til at se, hvad Altingets kulturportal kan bi-‐ drage med. »Vi vil naturligvis gerne styrke debatten omkring de kulturpolitiske emner,« udtaler Michael Aastrup Jensen og uddyber: »Vi kan bruge portalen til at være bro-‐bygger mellem Christiansborg og de kulturinteressenter, der gerne vil gøre noget godt for deres erhverv.«Det øgede fokus på partiernes hold-‐ninger inden for kulturpolitikken, er noget Michael Aastrup Jensen, ser frem til. Han glæder sig til at blive udfordret: »Der er generelt meget snak og ikke

så meget handling, når det drejer sig om kulturpolitikken, så det er godt, der nu er nogen til at holde os alle sammen lidt i ørene.«

[email protected]

LIXEN | oktober 2013 | 9

Dagbog fra et pendlerdøgn...

06.07 Ej man. Den kan ikke allerede være seks. Jeg kigger på mit ur. Den er god nok. Klokken er seks, og mit vækkeur støjer som en børnefødselsdag på McDonald’s. Jeg giver det en lige højre. Stilhed. Det er ellers fristende at blive liggende i det bløde, men jeg tager mig sammen og svinger min krop ud af sengen og tåger i retning mod badeværelset.

06.11 Vand. Det virker som et opfriskende mirakelmiddel hver gang. Jeg vågner i hvert fald langsomt, mens jeg lytter til morgenradioværternes blide stemmer under bruseren.

06.24 Urg. Den er snart 25 over. Det betyder, at jeg må slukke for hanen, hvis jeg skal nå lyntoget 06.50 fra hovedbanen. Og det skal jeg. Også selv om jeg egentlig godt kan nå i skole til tiden, hvis jeg tager det almindelige Intercity-‐tog klokken 07.00. Men der er mere plads og færre stop i det hurtige. Det er desuden det tog, de andre tager, og det er altså bare mere hyggeligt at følges.

06.25 Jeg trækker mit badeforhæng fra. Det er først nu, det går op for mig. Hvad sker der? Det er stadigvæk mørkt udenfor man! Tænk, at det allerede er den tid på året. Det har ellers været en god morgen indtil nu, men det dér er godt nok lidt af en dræber for humøret. Det er sikkert også hamrende koldt så.

06.31 Inde på mit soveværelse ligger min kæreste stadigvæk og sover. Træls, at jeg ikke ligger ved siden af. Træls. Det er i øvrigt et godt ord, som jeg har taget til mig, siden jeg startede på studiet. Det samme gælder ’tovlig’. Det er nogle solide jyske udtryk.

06.33 Min rygsæk står pakket ved mit klædeskab. Det gør den hver morgen. Computer, bøger og vand ligger altid i den. Det samme med chokolade. Når man står så tidligt op, har man af og til behov for et skud sukker. Der ligger også som regel sokker, undertøj og en t-‐shirt, hvis nu dagen skulle blive lang i Odense, og jeg må overnatte hos en studiekammerat. Det er heldigvis al-‐ tid en mulighed.

06.34 Det eneste, der mangler i min taske, er min morgenmad. Den står i køleskabet. Jeg har delt en yoghurt op i ire plastikkopper med låg. I et køkkenskab ligger små plastikbægere med müsli klar til at blive smidt i tasken. På den måde kan jeg tage min morgenmad med i toget. Det sparer mig for 12 minutter om morgenen. Vigtige minutter.

06.36 KRISE! Jeg har kr... eder... glemt at koge vand til min kaffe! Det er en skandale. Det glemmer jeg ellers aldrig. Hurtigt tænder jeg for elkedlen, inder min pendlerkop og kommer en skefuld kaffe i. Jeg skal have kaffe.

06.39 Vandet er klar. Det er jeg også 30 sekunder senere, så jeg slynger

tasken over skulderen og dribler ned ad bagtrappen.

06.41 Fire etager længere nede står min jernhest og venter på mig. Jeg låser dyret op og cykler mod Hovedbanegården. København ligger øde hen. Selv evigt pulserende Nørre-‐ bro sover på det her tidspunkt. Det er altså et vink med en vognstang om, at man ikke selv bør være vågen endnu. Hovedstaden er til gengæld usædvan-‐ligt smuk til morgen. Solen står op bag tårnenes spir, og søerne er helt blodrøde, da jeg cykler over dem. Det er et enestående syn. Jeg elsker den her by. 06.47 Turen fra min lejlighed ind til Hovedbanegården tager præcis 6 minutter og 20 sekunder. Det gør den også i dag. Så jeg triller ubesværet ind på cykelparkeringen og låser min cykel. Med to låse. Selv om det er noget gammelt crap, jeg cykler rundt på, kan man aldrig være for sikker, når det kommer til cykler i København.

06.49 Gennem togvognen får jeg øje på et par studiekammerater, og der er stadig plads ved siden af dem. Fedt. Jeg sætter mig og inder min morgen-‐ mad.

06.50-‐08.05 Turen mellem Køben-‐havn og Odense tager en time og et kvarter. Undervejs spiser vi, læser avis, diskuterer indholdet og sludrer om alt mellem sky og jord. Togturen er næsten altid skide hyggelig. Lidt for hyggelig endda. Det kunne være fabelagtig, om vi var bare lidt bedre til at bruge tiden ’fornuftigt’ -‐ for eksempel ved at læse i vores bøger. Men ak. Vi har det for rart sammen.

08.40 Efter en tur med FynBus kan jeg og de andre pendlere endnu en gang vade ind på universitetet. Her er stille. Og vi er her mere end en halv time,

før vi skal have undervisning. Sådan er det desværre med køreplanen. Hvis vi tager toget en time senere fra København, så kommer vi ti minutter for sent. Det er sur røv, men sådan er det nu en gang.

08.45 Vi udnytter som regel tiden til at hente en kop kaffe og et æble. Eller det vil sige, at pigerne henter æbler. Drengene henter basser. Også i dag.

09.15 Undervisning.

15.30 Undervisningen er slut, og det er godt, for jeg er ved at være træt. Tidspunktet er perfekt i forhold til at tage bussen om syv minutter. Så ram-‐mer vi lyntoget 16.07 fra Odense.

16.07 Vi er placeret i et fyldt tog, og der er ikke nogle sidepladser. Det er desværre standard med iretoget, så vi er ved at være vant til at tage plads på gulvet eller stå op. Selv om vi efterhånden er klar over, at toget klokken ire er pakket, så er det lige irriterende hver gang. Mon det kom-‐mer som et chok for DSB, at de burde sætte en vogn eller to mere på, hvis alle skal kunne sidde ned? Nå. Der er ikke noget at gøre ved det nu. I det mindste er jeg på vej hjem.

16.29 Det er egentlig ikke, fordi jeg har noget imod Odense eller Fyn, men jeg tager tit mig selv i at trække på smilebåndet, når jeg kører tilbage over Storebælt. Der er en eller anden rar følelse af, at nu er jeg næsten hjemme. Lidt ligesom når man lander i Kastrup efter en ferie... bortset fra at skole og ferie måske ikke er helt det samme, men alligevel. Følelsen er den samme.

17.22 »Your attention please. We will be at Copenhagen Central Station in a few minutes: Copenhagen Central Station. This train continues to Copen-‐hagen Airport. For trains til Helsinor,

please consult the monitors at the station. S-‐trains depart from track 9 to 12.« Jeg har efterhånden hørt den båndede DSB-‐dame så mange gange, at jeg kan hendes besked uden-‐ ad. Jeg skal hverken til lufthavnen, Helsingør eller med S-‐tog. Jeg skal ud til min cykel. Og så skal jeg hjem.

17.32 Tilbage på matriklen. Men kun for en kort stund, for jeg har en aftale med et par venner. Jeg burde egentlig læse statistik til i morgen, men ’jeg gør det i toget i morgen på vej til skole,’ siger jeg til mig selv.

23.06 Tilbage fra min aftale. Jeg har slået min hånd lidt. Sådan kan det gå, når man tror, man er Tony Hawks på et skateboard, men i virkeligheden bare er Kasper Thomsen. Arsenal vandt hel-‐digvis i Champions League, så dagen endte godt alligevel.

23.32 Jeg er sindssygt træt, og jeg ligger i min seng. Klar til at sove. Fuld-‐stændig klar. Hvis jeg nu bare boede i Odense, så behøvede jeg slet ikke at gå i seng endnu. Jeg ville ikke være lige så træt, og jeg ville ikke skulle så fucking tidligt op. Men så alligevel. Hvis jeg nu boede i Odense, havde jeg ikke været ude at skate. Jeg havde heller ikke set Champions League med drengene. Jo måske. Men ikke de drenge. Gad vide, om jeg overhovedet ville se de drenge? Det inder jeg aldrig ud af. Jeg bor jo ikke i Odense. Jeg bor i København. Og til trods for, at jeg skal røvtidligt op, det tager mig to en halv time at komme i skole, og jeg indtager fare-‐truende mængder af kaffe, så er jeg glad for det.

06.07 Rigtig glad endda. Bare ikke lige nu: Ej man. Den kan ikke allerede være seks...

Kasper Thomsen

[email protected]

Foto: Kasper Thomsen

INTERN

LIXEN | oktober 2013 | 11EKSTERN

Ekspert i rampelysetDa finanskrisen eskalerede i 2008, blev økonom Jesper Rangvid en af journalisternes flittigst brugte ekspertkilder. Det sidste halvandet år har han holdt sig fra rampelyset for at hellige sig arbejdet med den såkaldte Rangvid-rapport. I september blev den færdig og præsenteret under massiv pressedækning. Men Jesper Rangvid kommer ikke i samme grad tilbage i mediecirkusets manege.

Foto: Ida Nathan

Ida Nathan, 7. semester

’Klik, klik, klik’. Til et hav af blitzlys gik Jesper Rangvid om formiddagen den 19. september på talerstolen i Erhvervs-‐ og Vækstministeriet. De landsdækkende tv-‐stationer live-‐transmitterede og netavisernes jour-‐nalister opdaterede direkte, da en af nyere tids mest ventede rapporter blev offentliggjort. En 488 sider stor undersøgelse af inanskrisens år-‐sager og ansvarlige hovedpersoner. Sjældent har en of iciel rapport væ-‐ ret omgivet af så stor bevågenhed, og selv for en medievant person som Jesper Rangvid, der er professor på Institut for Finansiering ved Copen-‐hagen Business School, var interessen overvældende: »Det var vildt. Da jeg skulle overdrage rapporten til Erhvervs-‐ og Vækst-‐ ministeren væltede 15 fotografer rundt for at tage billeder forfra, bag-‐fra og i nakken af mig. Ministeriets folk sagde, at de ikke kunne huske, hvornår de sidst havde oplevet så mange journalister. Alle ville snakke, og det har både været anstrengende og fedt, efter vi har arbejdet så længe med rapporten.«

NyhedspausePræcist halvandet år har Jesper Rangvid og ti af landets skarpeste økonomer brugt på at kulegrave år-‐sagerne til inanskrisen. I den tid har Jesper Rangvid været markant min-‐dre synlig i danske medier end de fore-‐ gående år, hvor han optrådte i aviser, radio og TV med en frekvens, han selv kalder intens. »Igennem det sidste halvandet år har jeg næsten lukket ned. Jeg har måske engang imellem sagt lidt om euro-‐ krisen, men jeg har stort set ikke sagt noget om den danske inansielle sek-‐ tor. Alt der har at gøre med det, vi skrev om, ville jeg ikke sige noget om,« fortæller Jesper Rangvid. Sammen med udvalgsarbejdet er Jesper Rangvids selvpålagte tavs-‐hedspligt slut. Men journalisterne skal ikke regne med at få ham til at medvirke her, der og alle vegne igen. »Jeg vil aldrig så meget i medierne, som jeg var i ’08 og ’09. Det var helt vildt, og det vil jeg simpelthen ikke igen. Nu har der selvfølgelig været en uge, hvor jeg lige har været ekstremt meget i medierne, fordi rapporten kom, men når det er overstået, vil jeg være mere selektiv.«

KildekritikJesper Rangvid kunne også førhen have betakket sig for mediernes inte-‐resse, erkender han. Ingen tvang ham til at tage telefonen, da journalisterne kaldte. Men journalisterne har også et ansvar for at inde andre eksperter end de førende, der har viden til at ud-‐

brede sig om alt inden for deres fag-‐ område. »Jeg har forståelse for, at journali-‐ster skal producere meget og hurtigt, og så ringer man til den, der plejer at tage telefonen. Men risikoen er, at

kilderne bliver udvandet, når de skal kommentere på alt muligt. Det ud-‐vander i sidste ende også mediet, når de bruger en kilde, der bare siger no-‐get om alt.« Spørgsmålet om hvilke kilder, der er rigtige til en historie, er selve kernen i journalistisk re leksion. Ikke desto mindre sætter Rangvid ingeren på et ømt punkt for alle nyhedsredak-‐tioner; kampen mellem deadlines og journalistisk kvalitet. Set i bakspej-‐let er der også nogle interviews, Rangvid gerne ville have a holdt sig fra: »Hundrede procent sikkert. Der sker jo bare det, når man kommer i medie-‐landskabet, at journalisterne tænker ’han sagde vist et eller andet i går’, og så ringer de, selvom det er et andet emne. Fordi jeg har sagt noget om inanskrisen, ringer journalisterne også og beder mig kommentere på skattereformen.« Og som en af landets mest vidende økonomer kan Jesper Rangvid godt sige noget begavet om skatterefor-‐men. Pointen fra Rangvids kontor øverst oppe i den futuriske CBS-‐byg-‐ning på Frederiksberg er, at journa-‐listerne bør gøre sig mere umage for ikke at trække den samme kanin op ad hatten hver gang. De skal gøre en større indsats for at aktivere laget af spirende forskere og ph.d.-‐stude-‐rende. Det indebærer samtidig et an-‐svar for at bruge dem rigtigt: »En nyligt uddannet Ph.D har sid-‐det med snuden 3-‐4 år i et speci ikt emne og ved alt om det. Til gengæld har de måske ikke et stort sammen-‐hængende overblik, og de kan hur-‐tigt blive bedt om at forklare noget, der ligger uden for deres emne. Det går ikke ubemærket hen blandt kol-‐legaerne, især selvfølgelig hvis kom-‐mentaren ikke er præcis, og det er ikke sjovt, når man er ung. Sådan en kritik kan man bedre stå imod, når man har noget erfaring.«

GrovvinklingHvorom journalisternes kildekritis-‐ ke sans somme tider trænger til en opstrammer, fejler kon liktgenet in-‐ genting, er Rangvids oplevelse. I for-‐ bindelse med fremlæggelsen af Rangvid-‐rapporten oplevede profes-‐soren for første gang, at journalis-‐terne ikke blot bad ham forklare et problem, men også svare på kritiske spørgsmål om sit eget arbejde. Det

gik int, synes han selv og lægger ikke skjul på en vis stolthed over rap-‐porten. Blot et par enkelte historier om ’rygende uenighed’ internt i ud-‐valget giver ridser i den pæne omtale. Historierne dækker over rapportens

ene mindretalskonklusion og ni min-‐dretalsanbefalinger. Når det bliver til en overskrift om uvenskab, er det en forudsigelig og ærgerlig grovvink-‐ling, synes Jesper Rangvid. Det er ikke første gang, han oplever dem. »Langt de leste journalister er gode til at lytte på, hvad man siger. Men jeg har tidligere oplevet, at der indes nogle, der har besluttet sig for, at et eller andet er et problem og kun går

efter en skandalehistorie. Så skriver man til journalisten bagefter og siger, at det her vil man ikke være med til.«Der indes endda enkelte journalis-‐ter, som Jesper Rangvid ikke vil ar-‐bejde med: »Jeg ved ikke, om de er afskrevet for altid, men der et par stykker, som jeg ville stille meget, meget klare krav til, hvis de bad mig kommentere på noget. Jeg siger altid, at jeg vil se ci-‐tater, men til dem vil jeg stille endnu skarpere krav.«

LækVed præsentation af Rangvid-‐rap-‐porten havde Jesper Rangvid på for-‐ hånd bestemt, at han ville have 30 minutters taletid. På egen hånd ville journalisterne ikke have en chance for at navigere i de mange konklusi-‐oner og anbefalinger, forudså han. I samråd med Erhvervs-‐ og Vækstmini-‐ steriet havde man besluttet at hol-‐ de rapporten tæt til kroppen helt op til

offentliggørelsen, men alligevel kun-‐ ne lere dagblade hen over somme-‐ren bringe historier om udvalgets ar-‐bejde. Først bragte Berlingske et læk, og siden kunne Børsen fortælle, at Fi-‐nansrådets tidligere direktør Henrik Bjerre-‐Nielsen havde fået foretræde i udvalget, hvilket ellers var en intern information. Jesper Rangvid bebrej-‐der ikke medierne, men ærgrer sig over episoden: »Vi havde besluttet ikke at sige no-‐get for at få mest mulig arbejdsro.Men så var der altså nogen, der læk-‐kede. Det var ikke ligefrem fremmen-‐de for humøret, og det første møde bagefter var ikke særlig sjovt.« Nu er spændingen omkring rappor-‐ten udløst, og mediestormen har for-‐taget sig. I lidt over to døgn satte Jes-‐per Rangvids rapport dagsordenen i danske medier. I historien om den danske inanskrise sætter den for-‐mentligt varigt aftryk.

[email protected]

” Jeg vil aldrig så meget i medierne, som jeg var i ’08 og ’09. Det var helt vildt, og det vil jeg simpelthen ikke igen.


”Vi lever i en d, hvor mediehusene skal

genopfinde sig selv online. Hvis man skal have

brugerne l at betale for digitale abonnementer,

skal indholdet være større og grundigere.

EKSTERN

Flermedielle artikler kan fremme brugerbetalingenEn kuglepen i den ene hånd, en blok i den anden og så ud og interviewe eller hvad? De flermedielle artikler er vigtige for nutidens journalistik. Journalisten skal derfor have en tredje hånd til kamera, en fjerde til mikrofonen og en femte hånd til videokameraet.

Eva Maria Trøster, 3. semester

Mange af de traditionelle dagblade har med fokus på webjournalistikken åbnet op for at nytænke historier og folde dem ud med nye effekter, som forbrugerne selv kan vælge til eller fra.En lermediel artikel er en artikel, der udover tekst indeholder elementer som billedserier, videoer, soundbites og gra iske effekter som interaktive kort og timelines, man kan folde ud. I artiklen betyder sammen letningen af de mange effekter, at historien kan gå mere i dybden og formidle stoffet på en mere overskuelig måde. »Nettet er en unik platform. Her kan man samle alle effekter og me-dieformater på samme sted. Det er der ikke andre platforme, der kan,« mener Rune Michelsen, der under-viser i webjournalistik med fokus på fremtidens mediebillede ved Center for Journalistik på SDU. »Hvert medie har sine kvaliteter, og de forskellige medieformater kan noget forskelligt. Fotoet kan noget helt særligt, hvor videoen kan noget andet,« siger Rune Michelsen, der mener, at det handler om at inde det medie og de virkemidler, der bedst muligt kan formidle historien til læserne.

Fortidens lermedielle artikler

Muligheden for at kombinere lere medieplatforme er ikke et nyt fæno-‐men. Tilbage i 2008 bragte Berlingske artikelserien ”Forbrydelsen”. En serie, der startede med en artikel om en kvinde, der blev overfaldet, men som avisen foldede ud til et generelt spørgsmål til befolkningen om, hvor vidt politiet reagerede hurtigt nok. Journalisterne Jesper Woldenhof, Morten Crone, Morten Frich samt fotograf Erik Refner vandt Cavling-prisen det år. I 2010 lavede Jyllands-‐Posten en artikelserie ”Hjem fra Krigen”, der satte fokus på kampene, hjemvendte soldater må tage både for at være fysisk og psykisk berettigede til hjælp. Foruden at skabe bedre vilkår for de hjemvendte soldater, vandt de to journalister Asger Westh og Lars Nørgaard og fotograf Stine Larsen ligeledes en Cavling for projektet.

Fornyelse fremmer forståelsen

Lige for øjeblikket oplever de ler-‐ medielle artikler en ny bølge. Rune Michelsen mener, at det skyldes de betalingsmure, som de leste aviser har på indført på deres hjemmesi-‐der. »Vi lever i en tid, hvor mediehusene skal genop inde sig selv online. Hvis man skal have brugerne til at betale for digitale abonnementer, skal ind-holdet være større og grundigere,«

siger han og mener, at der kan de lermedielle artikler være et af værk-tøjerne. »Med lermedielle elementer kan man skabe baggrund, perspektiv og

overblik på en helt anden måde, end man kan ved en traditionel nyheds-‐artikel.« Senest har Kristeligt Dagblad haft stor succes med artikler som ”En en-keltbillet til Zürich” og ”Syriens for-drevne”. Artikler, hvor annoncer og links til avisens andre artikler er pil-let væk, og historierne har fået plads til at folde sig ud med billeder, video og lyd udover de skrevne afsnit. Ar-tikler, som brugerne har læst og delt i

større grad end sitets andre artikler.

Fremtiden er lermediel

Journalisten bag ”Syriens fordrevne” Kim Schou er ikke i tvivl om, at vi i

fremtiden kommer til at se lere af de lermedielle artikler. Det mener han, at der er to årsager til. »Dels fordi man kan. Der er efterhån-den mange gratis værktøjer derude, der gør det nemmere at producere artiklerne. Der indes værktøjer til tidslinjer og billedserier, så en tilrette-‐lægger er ikke en nødvendighed,« forklarer han og fortsætter: »Og dels fordi vi nu skal finde mange af vores læsere på nettet.

Der har vi mulighederne for at bru-ge lere effekter til at fange deres opmærksomhed.«Kim Schou arbejder speci ikt med tværmediale præsentationer af jour-nalistisk stof på Kristeligt Dagblads hjemmeside. Udover sin egen ar-tikel, har han også været med til at producere ”En enkelbillet til Zürich”, der ik meget opmærksomhed fra læserne. En artikel om 61-‐årige Kjeld Rasmussen, der beskriver hans his-torie om at søge og få godkendt et assisteret selvmord, og den følger hans sidste rejse i marts 2013 til Zürich med ét mål: Ikke at vende levende hjem.

Historien bestemmer

Det kræver en særlig historie, før den fungerer og kan fortælles med lere effekter. »”Syriens fordrevne” var et emne, der på det tidspunkt ikke blev skre-vet så meget om, som der gør nu. Det var ikke det, læserne først og frem-mest ville læse, så vi måtte gøre det nærværende og interessant på en anden måde,« forklarer Kim Schou. Han holder dog fast i, at det i sidste ende er historien, der bestemmer virkemidlerne. Ikke omvendt. »Ved Kjeld (red. Hovedpersonen i artiklen ”En enkelbillet til Zürich.)

handlede det om at holde sig tilbage med brugen af virkemidler, fordi em-net var så stærkt og så tungt i sig selv. En historie tåler ikke en over lod af effekter.«

Den der satser mest, kan vinde mest

At producere en lermediel artikel kræver stadig lere ressourcer og tager længere tid end de klassiske artikler. Men det kan være en strategi at satse på at have lere artikler med de lermedielle elementer, hvis dag-bladene skal tjene penge på inter-nettet. »Nyheder handler om at udkomme lynhurtigt, og stoffet skal være ak-tuelt. Man kan ikke længere kun tjene penge på nyheder, når de også udkommer på Twitter og andre so-ciale medier. De lermedielle artikler kan give en større og bedre oplevelse, hvis man bruger mere krudt på det,« siger Rune Michelsen.Kim Schou opfordrer til, at journalis-‐ter ikke er bange for at kaste sig ud i de lermedielle artikler. Det er mere krævende og omfangsrigt, men slut-produktet bliver oftest derefter. »Som journalist skal man i dag kunne turde at bruge flere forskellige medier og de muligheder, der er.«

[email protected]

Rune Michelsen, underviser på SDU

LIXEN | oktober 2013 | 13EKSTERN

Statskundskabere skubber journalister ud af BorgenChristiansborg-politikere har brug for spindoktorer, som de kan stole på og sparre med. En jobbeskrivelse som ifølge politikerne passer bedre på statskundskaberne end journalister.

Christina Raabæk Lindschouw

Når borgdørene lukkes på Christians-borg, og der tages politiske diskus-sioner i ministerkrogene, så er poli-tikerne sjældent alene. Den stigende

arbejdsbyrde til ministrene kræver

sparring med særlige rådgivere eller

spindoktorer. Men i dag er det ikke

længere de politiske journalister, der

hvisker strategier i ørene på politik-erne.

»Der er generelt kommet et større

behov for, at politikerne har en poli-tisk sparringspartner, mere end folk

der kan rådgive i pressesager. Ikke

at det ikke også er nødvendigt, men

de har brug for én de hundrede pro-cent kan stole på « siger redaktør for

Kommunikatøren, Jon Kiellberg, om

de nye spindoktorer, der typisk er

uddannet Cand.scient og Cand.polit

eller kommer internt fra partierne.

En glidende udviklingJon Kiellberg arbejder i øjeblikket på

en bog om det ændrede forhold mel-lem spindoktorerne, politikere og

journalister, og i hans research er det

klart, at der er sket en ændring i

forhold til de politiske rådgivere.

»Hvis du spørger mange journali-ster, så oplever de, at det er blevet

endnu sværere, at få den direkte kon-takt til ministrene. På den måde kan

man sige, at politikerne har oprustet

deres kommunikation, mens nogle

af de journalistiske Christiansborg-‐

redaktioner er blevet skåret ned,«

siger han.

Journalisterne er blevet mere udfor-‐

dret af politikernes kommunikation,

og det er ikke en ændring, der er

kommet pludseligt med den nye

regering.

»Det skete faktisk allerede under

Lars Løkke Rasmussen, hvor man i

højere grad begyndte at rekruttere

folk fra egne rækker. For eksempel

folk, der sad i Venstres pressetjen-este,« forklarer Jon Kiellberg om den

historiske udvikling.

Der er altså stor forskel på i dag, og

tiden under Poul Nyrup Rasmussen

og Anders Fogh Rasmussen, hvor man

prioriterede at ansætte de skarpeste

journalister fra Christiansborg-‐redak-‐

tionerne og redaktører som havde et

godt kildenetværk.

Viden eller troværdighedJon Kiellberg understreger dog, at det

stadig er vigtigt for politikerne at have

folk omkring sig, der har et godt tag

på pressen. I de store ministerier er

der derfor typisk ansat lere særlige

rådgivere, hvor funktionerne imellem

dem er delt. Én vil typisk stå for kom-munikationen til pressen, mens en

anden i langt højere grad fungerer

som en politisk sparringspartner for

ministeren.

»Et eksempel er Bjarne Corydons

spindoktor, der er økonom og kun er

udpeget på at være super stærk på

det. Han har aldrig arbejdet med

presse eller taget en journalistisk

uddannelse, men han er skarp på det

politiske,« uddyber Jon Kiellberg.

Politisk viden om ministerens stof-‐

område bliver dermed set som en ker-‐

nekompetence for mange politikere,

mens troværdighed kan være en an-‐

den og vigtig faktor. Således er lere

spindoktorer udpeget, fordi politik-erne stoler hundrede procent på dem

og deres loyalitet for partiet, hvor de

typisk har arbejdet i mange år.

Spin bliver nødvendigt Under den nuværende regering har

spindoktorene også fået en særlig ud-‐

fordring i at holde sammen på poli-tikernes udtagelser regeringsparti-erne imellem.

»Spindoktorene er limen mellem de

forskellige meninger og ministerier.

Det at koordinere dagsordener, det

spiller en større rolle, ligesom man

skal kunne holde kontakten til lands-‐

ledelsen og baglandet,« forklarer Jon

Kiellberg.

Derfor er interne rådgivere fra partiet

typisk en fordel, idet de har et større

overblik over partiernes og regering-‐

ens egne fraktioner. Samtidig kan de

være ministeren tro i den magtkamp,

der også foregår mellem ministrer

og embedsmænd i mange mini-‐

sterier. Netop denne magtkamp, der

er et voksende debatemne hos poli-tikerne, og en af grundene til, at Jon

Kiellberg ikke tror på, at politikerne

kan eller vil undvære deres særlige

rådgivere i fremtiden.

»Det kan godt være, der er enkelte

folketingspolitikere, som nogle gange

synes, det er træls, men det er bare

indtil, de selv bliver ministre og får en

spindoktor. I et så krævende job er de

nemlig helt a hængige af hjælpen,«

siger Jon Kiellberg.

Det stigende pres på ministrene vil

derfor også fremover give journalis-‐

ter og statskundskabere jobmulig-‐

heder inden for spin, og han peger

på, at efterspørgslen stiger.

»Meget kunne måske endda tyde på,

at der er brug for lere presseansvar-‐

lige,« siger Jon Kiellberg og hentyder

til, at mange af de mindre velkoor-dinerede politiske udmeldinger, der

stadig inder vej i medierne.

[email protected]

Betalingsmurer slår revnerDer er knap et halvt år siden netavisernes betalings-murer blev sat op, men be-talingsmurernes barndom tegner allerede problem-fyldt.

Christina Raabæk Lindschouw

»Det koster penge at lave journalis-tik. Så der er kun rimelighed i, at man

skal betale for god kvalitetsjournalis-tik.«

Sådan sagde Jens Jørgen Madsen,

digital direktør for Berlingske, i for-‐

året til Lixen. Men et halvt år efter

betalingsmurernes indførelse er det-‐

te budskab endnu ikke trængt ind hos

læserne. Tal fra Danske Medier Re-search viser, at tra ikken på Politikens

hjemmeside er faldet med op imod

25 procent i sommermånederne.

Et tab der er væsentligt større, end

hvad avisen frygtede.

For besværligt at betaleNogle læsere har brugt mere tid på at

lede efter huller i murerne i stedet

for at inde vej til betalingssluserne,

og muligheden for at snyde med

avisernes digitale systemer har vist

sig at være overraskende nemt. På

Twitter har brugerne delt fejlene i

murernes byggesjusk i stor stil, lige-som systemet har været diskuteret

blandt fagfolk. Som i starten af sep-tember, hvor lyttere af radiopro-grammet Elektronista på Radio 24/7

lærte, at det ikke er sværere at snyde

sig til kvalitetsjournalistikken end at

åbne et nyt browservindue. En sam-tale der ik medværten Anders Lund

Madsen til at stille spørgsmålet:

»Men er det så enkelt? For det er jo

tåbeligt, hvis aviserne har gjort et så

stort nummer ud af noget, man så

nemt kan undgå.«

Til det måtte værten Christiane Vejlø

konstatere et ”ja”, og samme konklu-sion når journalistisk lektor Filip

Wallberg frem til, da han skal skit-sere problematikken:

»Det er nemmere at snyde muren end

at betale,« siger han.

Fillip Wallberg mener sagtens, at avis-‐

erne kunne gøre mere for at sikre be-‐

talingen fra brugerne, men under-streger, at det kræver et opgør med

måden at lokke brugere til på.

»Det er muligt at udvikle en mur, der

er så svær at snyde, at ingen orker

forsøget. Udfordringen for hjemme-‐

sider som politiken.dk og b.dk er dog,

at de gerne vil give lidt væk for at

vække appetit, og det gør det svært,«

uddyber han.

»En lang – og hullet – vej«Journalist Lasse Jensen er enig i, at

betalingsmodellen ikke er perfekt,

men mener ikke betalingssystemerne

skal blive endnu mere restriktive.

»Det handler efter min mening ikke

om at sætte kæmpemæssige strøm-førende pigtrådshegn op, men om en

generel ”opdragelse” af brugerne, så

vi alle sammen lærer, at nyheder og

journalistik ikke er gratis,« siger han.

Han anerkender dog, at murmodellen

har væsentlige problemer, der ikke

ser ud til at være løst med den lang-

somme opdragelse af brugerne.

»New York Times, der har rimelig

succes med muren, må jo konstatere,

at der skal mange lere til, før det bare

begynder at ligne noget, der kompen-‐

serer for faldende annonce-‐ og abon-‐

nementsindtægter,« siger han om den

internationale aviskrise.

Nye mulige modeller Både Lasse Jensen og Filip Wallberg

understreger dermed, at betalings-‐

muren er en model, der bør udvikles,

men de ser forskellige fremtidige

muligheder for journalistikken. En

af dem er en injustering i indholdet

bag betalingsmurerne, så brugerne

føler, de får ’value for money’.

»Medierne skal give mig lyst til at

betale. Det har b.dk for eksempel

forsøgt. Berlingske giver mig meget

mere indhold end tidligere for 79

kroner. Politiken har valgt en anden

strategi. Nu skal jeg betale for det

indhold, som jeg tidligere ik gratis -‐

uden at få mere end tidligere,« siger

Filip Wallberg.

Han ser betydelige forskelle i de store

avisers taktik for at fastholde deres

abonnenter og mener, at det er en

fordel for dem, hvis de kan skille sig

ud på indholdet.

Lasse Jensen synes i stedet, at avis-‐

erne skal begynde at tænke langsigtet

og pulje deres ressourcer, så de kan

skabe få effektive systemer, fuldstæn-dig som man ser det på mobilmarke-det, hvor de store spillere begrænser

sig til Apple, Android og Microsoft

Windows.

»Man kan måske undre sig over, at

det synes som om, at alle mulige me-diehuse udvikler hver deres system

i stedet for, at de slår sig sammen.

Burde tusinder af aviser ikke inde

kunne inde et fælles betalingssys-tem? En fælles kiosk?,« spørger Lasse

Jensen og uddyber:

»Vi er i nyheds-‐betalingssystemets

barndom nu.«

[email protected]

” Der er generelt kommet et større behov for, at

poli kerne har en poli sk sparringspartner, mere end folk der kan rådgive i pressesager.

14 | oktober 2013 | LIXEN PORTRÆT

varer ikke evigtSom dreng var han altid klassens kommentator, når de andre spillede fodbold i skolegården. I dag leger han med sproget, når de største cykelatleter slås for at nå til tops. Selv har Dennis Ritter sine egne bjerge at bestige. Det skal være nye ruter, ellers går han i stå.

Søren Martin Olsen og Lasse Ryom

En mur af kommentatorbokse indrammer opløbsstrækningen i den franske provinsby, Gap. Om otte timer krydser Tour de France-‐feltet målstregen lige foran de tomme kommentator-‐bokse. I en af dem sidder Dennis Ritter alene plantet i sin stol og gennemgår sin faste rutine. Foroverbøjet og dybt begravet i franske sportsaviser forbereder TV 2-‐kommentatoren sig på 16. etape af verdens hårdeste cykelløb. Der er stille på den lille arbejdsplads. Dennis Ritter insisterer på at møde ind lere timer før de andre i et forsøg på at få helt styr på dagens detaljer. Det lykkes aldrig for ham. Han når nemlig aldrig et punkt, hvor han føler sig færdig med sine forberedelser. »Du kan researche dig selv ihjel. Der bliver skrevet så meget om Tour de France, at jeg aldrig føler mig færdig. Det er måske i virkeligheden kunsten at lukke bogen en gang imellem og sige:

’Nu har jeg nok. Nu er jeg færdig’. Og den kunst kan jeg ikke endnu.« Forberedelsen, som Dennis Ritter kalder for lommeuld, skal altid være der. Også selv om han ikke altid får den brugt. Lom-‐meulden er de baggrundsinformationer, der er med til at gøre seerne klogere på alt omkring løbet. På de mest intense etaper forsøger han at lægge researchmaterialet til side og fokusere på dramatikken, der udspiller sig på landevejene. For Ritter er bevidst om, at de gennemarbejdede noter kan gå ud over spon-‐taniteten. »Risikoen er, at man er for a hængig af sit researchmateriale og ikke reagerer på de uventede situationer, der kan ske på skærmen. Jeg tror, at jeg nogenlunde har fundet en balance og har fundet frem til min måde at arbejde på.«

Når forberedelserne forsvinderI kommentatorboksen ses de spontane reaktioner tydeligt under dagens etape. Kort før mål angriber den spanske rytter Alberto Contador på kategori 2-‐stigningen op ad Col de Manse. Med højre arm skubber Dennis Ritter sig helt tæt på den lille tv-‐skærm, der viser Contador på jagt efter den gule førertrøje. »Hvad så her? Contador prøver at mærke Chris Froome. Undskyld Rolf (Sørensen, red.), jeg a bryder dig, men vi bliver simpelthen nødt til at kommentere det, vi ser nu. Contador tager sagen i egen hånd igen.« I en sport, hvor der på hver etape opstår uventede scenarier,

står Dennis Ritter i kontrast som typen, der helst vil have styr på det hele. En kontrolfreak, kalder han sig. Alligevel er det de uventede styrt og angreb, der fanger ham: »EIIJJ, så er der en defekt her. Jeg ved ikke, om de var helt af cyklerne, men altså problemer for først Alberto Contador og så Chris Froome. Sikke en dramatik. Froome helt ude i rabatten,« udbryder han, da forhåndsfavoritterne styrter ud mod bjerg-‐skråningen. Den første uvante arbejdssituation står stadig skarpt i Ritters erindring. På Villa Park skulle han kommentere sin første fodboldkamp i FA-‐cuppen mellem Aston Villa og Leeds. Han forberedte sig ned i mindste detalje og sov næsten ikke i en uge i træk. Med debutnerver og bunkevis af papirer, kravlede han på kampdagen op ad en stige for at indtage sin kommenta-‐torplads under loftet. Efterhånden tager vinden til på stadion og efter et kvarters spil, tager den også fat i stakken med noter, der svæver ned på første tribune. »Alt hvad jeg har forberedt i en hel uge i træk – SJUUH – det var væk. Tror I lige, jeg var på røven? Der var jeg virkelig udfordret. Det var et mareridt for en type som mig, især fordi det var det første, jeg prøvede at kommentere live,« fortæller den 42-‐årige sportsjournalist.

En kommentator på karrygul cykelPassionen for cykling stammer helt tilbage fra barndomsårene. Dennis Ritter arvede sin første cykel fra sin storebror, Carsten


LIXEN | oktober 2013 | 15PORTRÆT

Ritter, der cyklede på konkurrenceplan. Cyklen var karrygul og med gedebukkestyr, som littigt blev brugt til at komme frem og tilbage i skole. Selv om han blev grebet af sporten, var det aldrig så meget, at han selv ville starte. I stedet spillede han fodbold i hjembyen Herlev. I ungdomsårene kommenterede han altid fodboldkampene i skolegården. En spillende kommentator. Mens de andre kammerater kunne drømme om et professionelt fodboldliv, havde Ritter andre planer. »Helt fra barnsben havde jeg drømmen om, at jeg ville da være sportsjournalist, og når jeg hørte Svend Gehrs kommentere fod-bold, gik jeg rundt om sagde: ’Det vil jeg også gøre en gang’,« mindes han om skoletiden. At valget alligevel faldt på at beskæftige sig med cykling var langt fra tilfældigt. Som mange andre journalister dyrker Dennis Ritter først og fremmest den gode historie, og det mener han, cykelsporten er fyldt med. Både fascinerende og forargende historier, der indeholder personligheder og nuancer, som kan være svære at inde i andre sportsgrene. »Min hovedanke mod fodbold i dag er, at det simpelthen er blevet så glat og gennemkontrolleret. Der er langt imellem spillere, der siger noget interessant, fordi sporten er gennem-syret af regler og begrænsninger.« Derfor har Dennis Ritter det også svært med ishockey, hvor spillerne bliver gemt væk bag hjelme. Karisma og personlige nuancer blandt sportsudøverne er for Ritter vigtige krydderier, som han oftest nyder i cykelsporten. Og så udspiller begivenhed-erne sig i helt andre omgivelser. »Jeg elsker, at det ikke bare er på et eller andet goldt stadion eller i en kedelig hal, men at det foregår ude i verden, i naturen, i det mest forfærdelige møgvejr, på de mest forfærdelige stigninger og ved de smukkeste steder i verden.«

Frit fald fra ti meter-‐vippenFaktisk var det slet ikke meningen, at Dennis Ritter skulle be-‐skæftige sig med hverken sport eller journalistik. Efter gymnasie-‐ tiden valgte han at udskifte journalistdrømmen med love og paragraffer. Mens Dennis Ritter var i gang med at færdiggøre sin bachelor i jura og følge planen om at blive anklager inden for politiet, genoplivede en medstuderende lysten til journalistikken. Hun planlagde at tage optagelsesprøven på Journalisthøjskolen og ik Dennis overtalt til at tage med. »Hun ville sindssygt gerne ind, og jeg havde ikke nogen som helst ambitioner om at blive optaget. Jeg besluttede mig alligevel for at tage prøven, og så kunne vi gøre en dag ud af det. Så gik det selvfølgelig hverken værre eller bedre, end at jeg kom ind, og hun desværre ikke gjorde,« forklarer han. Dennis stod nu med valget, om han skulle fortsætte med jurastudiet, eller om han skulle udnytte pladsen på Journalist-‐ højskolen. Han valgte det sidste. Den nye studiestart var svær i begyndelsen. »Da jeg skulle lytte til Aarhus og starte på Journalisthøjskolen, var det både menneskeligt og fagligt som at springe ud fra ti meter-‐vippen uden at ane om, jeg kunne svømme. Jeg kendte ikke

et øje, og jeg kunne ikke inde noget sted at bo. Det hele var kaos, og jeg var mange gange ved at springe fra og tage hjem.« Springet fra jura til journalistik undrede forældrene fra det københavnske arbejdermiljø. Dennis’ far arbejdede som kran-fører og moren i et vaskeri. »Jeg ved, at de syntes, det var noget mærkeligt noget at forlade jurastudiet. Så det var også svært for mig at fortælle. Den skulle jeg lige suge luft ind til, inden jeg fortalte det.« Da Dennis Ritter forlod sit første job på Sporten hos DR til

»Vi kunne sidde til familiefødselsdage med fortrolig viden om forskellige rettigheder og strategier, som vi ikke kunne snakke om. Til Tour de France har vi været konkurrenter lere år i træk for eksempel om nyhedshistorier, hvor jeg har været frustreret over, når de var først med en historie,« siger Dennis Ritter.

Fokus på forberedelsenUde foran kommentatorboksene læner publikum sig ind over afspærringerne, mens de hamrer på de fasttømrede bannere. Ud ad vinduet aner Ritter nu den førende rytter nærme sig målstregen alene. En blåklædt Movistar-‐rytter lyner op i trøjen, rækker hænderne i vejret og knytter næven med et forløsende jubelbrøl. Etapevinderen bliver fulgt over målstregen med Ritters sproglige sejrsceremoni: »Holdets dagsorden ser vi gennemført her -‐ til punkt og prikke. Etapesejr til Portugal. Til Movistar og den til dobbelte Schweiz Rundt-‐vinder, Rui Alberto Costa.« Fra Dennis’ kommentatorstol ses afslutningen gennem et lille vindue, hvor resten af Tour-‐feltet ruller forbi. Det er det eneste øjeblik på etapen, hvor Ritter ser rytterne live. Resten nøjes han med at følge i jernsynet. Etapen er ved at være slut og efter en lang og varm dag, kan Dennis Ritter puste ud. Men kun for en stund. Forberedelserne begynder allerede for Dennis samme aften, når TV 2-‐holdet ankommer til næste målby og næste hotel. For ham er der ikke meget tid til afslapning, fortæller Tour-‐kollegaen, Jørgen Leth: »Dennis er meget pligtopfyldende og meget jaget af sin samvittighed, som siger, at han skal være ekstra velforberedt hver eneste dag. Det gør også, at han om aftenen trækker sig tidligt tilbage, fordi der er noget, han skal læse eller se på. Han arbejder mere intenst og lere timer, end vi andre gør.« På hotelværelset kan Dennis Ritter fokusere og glemme alt om hverdagens pligter som rengøring og madlavning, der ikke eksisterer i en lille måneds tid. »Når jeg rejser ned til Tour de France, er det rart, at jeg kan glemme alt andet. Det er kun cykling, det handler om. Alt andet er fuldstændig ligemeget.«

Stemmen skal stå aleneSom kommentatorer af verdens største cykelløb er Dennis Ritter sammen med kollegerne Jørgen Leth og Rolf Sørensen blevet faste følgesvende for mange danskere. Nærmest synonyme med Tour de France. Stemmerne af løbet. Ritters primære rolle er at holde styr på fakta og dirigere den samlede trio til at tie og tale på de rigtige tidspunkter. Med kyndige kommentarer, historiske anekdoter og sproglige metaforer leger Ritter med ordene for at skabe spænding i de danske stuer. »Sproget betyder meget for mig, og det er noget, jeg går op i. Jeg synes, der er for meget sjusk i sportsjournalistikken, specielt på tv. Vi skal tage os mere sammen sprogligt,« siger han. Ritter føler et stort ansvar ved rollen som formidler og ved at være stemmen, som mange danskere lytter til hver sommer. Men ét er at blive genkendt på stemmen fra boksen, noget andet er at være manden i fokus udenfor. »Jeg vænner mig aldrig til at blive genkendt på gaden. Selvom folk er søde og rare, vil jeg altid synes, det er underligt. Jeg er jo bare journalist.«

På den igen. To måneder efter Tour de France er Dennis Ritter på ny i gang med at kommentere cykelløb. Denne gang til etape- løbet Vuelta a España.

fordel for TV 2, overtog Carsten Ritter lillebrorens stillingsnum-mer. Han var blev inspireret og ville også være sportsjournalist, selv om han oprindeligt var bankuddannet og havde arbejdet i en periode som ejendomsmægler. De var brødre, men nu også hinandens konkurrenter.

” Da jeg skulle fly e l Aarhus og starte på Journalisthøjskolen, var det både menneskeligt og fagligt som at springe ud fra meter-‐vippen uden at ane om, jeg kunne svømme (...) Det hele var kaos, og jeg var mange gange ved at springe fra og tage hjem.



16 | oktober 2013 | LIXEN PORTRÆT

Under de store etapeløb oplever han af og til, at tilskuere op-søger ham og ikke cykelrytterne. En prioritering, Dennis Ritter ikke forstår. »Det er sportsfolkene og historien, det handler om og ikke så meget os. Jeg har svært ved at forholde mig til, når folk vil over og have en autograf fra mig. Der står tre cykelryttere lige ved siden af, så få da autografer fra dem i stedet for,« siger han. For nylig blev Dennis Ritter opmærksom på, at han bevidst undgår situationer, hvor han risikerer at blive genkendt. Han når at stoppe op, inden han passerer indgangen til 7-‐Eleven for at hente natmad en sen arbejdsdag. »Jeg tænkte: ’Nej, det har jeg faktisk ikke lyst til’. Jeg er begyndt at undgå situationer, hvor der for eksempel er en masse unge mennesker, som har fået lidt at drikke. Jeg oplever altid, at der kommer kommentarer, og det er rigtig ukomfortabelt.« På trods af at Ritter ikke forstår interessen for hans person, har han alligevel kunne se sig selv på forsiderne af tabloidpressen: ’Jeg er bøsse og maskulin’, ’Sådan var mit bryllup’, ’Dennis Ritter: Derfor sprang jeg først ud i 30’erne’. Det er blot nogle af de over-skrifter, som er blevet bragt den seneste tid, efter medierne opdagede vielsen med ægtemanden, Morten Toft. »Jeg blev kimet ned, og det var min indstilling at sige nej. Jeg gav ét interview til en nær ven. Jeg gider ellers ikke med-virke til sådan noget, og nu synes jeg også, at alt er sagt i den sag.« Det er svært at leve et ano-‐nymt liv med jobbet på skær-men. Et vilkår, Dennis Ritter accepterer, men han kan sagtens følge ordsproget om, at den, der lever skjult, lever godt.

En endeløs stationPå Champs Élysées nærmer 163 slidte ryttere sig målet, og det

samme gør Dennis Ritter. Flere ugers forberedelse og hårdt arbejde ender om få minutter. Tilbagelænet betragter Ritter feltet fra kommentatorboksen med et glas champagne i hånden. Klokken markerer sidste omgang, mens tusmørket lægger sig over metropolen, Paris. Afslutningen betyder, at Tour de France-‐kommentatoren snart skal fra de franske boulevardsbrosten på Champs Élysées til Kvægtorvets brosten i Odense. Her vender han tilbage til sit sædvanlige studieværtsjob på sportsnyhederne. Dennis Ritter er mest kendt for kommentatorrollen under det franske cykel-løb, men faktisk satser han mere og mere på værtsrollen. »Jeg satser meget på jobbet som studievært. Det er en kæmpe faglig udfordring, hvor jeg forsøger at udvikle mig og har mulighed for at prøve mig af på en ny bane. Det driver mig at se, hvor langt jeg kan udvikle mig, og hvor langt jeg kan nå.« Drømmen fra skolegården gik i opfyldelse. Dennis Ritter vok-sede sig gennem hierarkiet på DR Sporten og ik lov til at kom-mentere Danmarks landskampe. Men for Dennis skal der hele tiden ske noget nyt. Drømmejobbet blev skiftet ud med en stilling på TV 2 Nyhederne, som lå langt fra sportsjournalistens komfortzone.

»Jeg har det med at bevæge mig i nye retninger. Fremover kunne jeg godt forestille mig at arbejde på nyhederne eller på interview-bårne programmer,« fortæller Ritter, der nødigt udpeger kon-‐krete navne. Selvom han føler sig temmelig sikker på, at han kunne beholde det nuværende job på TV 2 Sporten

de næste tyve år, hvis det var det, han ville, ønsker han ikke at gå den vej. Den nemme løsning har han aldrig været tiltrukket af. »Jeg hader at føle, at jeg ikke udvikler mig, og at jeg står stille rent fagligt. Det er slet ikke, fordi jeg er på vej ud af døren, men følelsen af at være nået til endestationen, kan jeg slet

Jørgen Leth, medkommentator af Tour de France:

Dennis er meget dygtig, det er en fornøjelse at arbejde sammen med ham. Han er afslappet og evner at holde de to egoer i balance, Rolf og jeg. Det er afslappende at arbejde sammen med ham. Jeg føler mig meget tryg ved Dennis som ordstyrer. Han har jo valgt en midterposition, og den klæder ham godt. Så kan han lade Rolf og jeg sige de mere ekstreme ting.

Dennis er altid meget velforberedt. Det gør, at vi andre kan tage den med ro. Gøre det vi kan og har forstand på. Uforstyrret. For vi ved, at Dennis altid har gjort sin research. Det er en meget vigtig ting. Han er meget arbejdsom, meget omhyggelig i sin forberedelse. Hans perfektionisme er sagnagtig. Han har dårligt nok tid til at spise frokost med os.

Så er han også meget veltalende. Han har et rigtig godt sprog, og han kan blive begejstret. Dennis har det, en kommentator skal have. Jeg har meget respekt for hans arbejdsindsats og hans holdning til det. Det gør ham til en særlig god kollega.

KOLLEGAEN OM DENNIS RITTER:

ikke holde ud.« Dennis Ritter når ikke den faglige endestation, men fra første perron slutter Touren. Videre til næste udfordring. Den skal jo også forberedes.

[email protected]@student.sdu.dk

”Jeg hader at føle, at jeg ikke udvikler mig, og at jeg står s lle rent fagligt. Det er slet ikke, fordi jeg er på vej ud ad døren, men følelsen af at være nået l endesta onen, kan jeg slet ikke holde ud.

Foto: Søren Martin Olsen

LIXEN | oktober 2013 | 17 FOKUS: SPORTSJOURNALISTIK

INTERVIEW MED JØRGEN LETH:

»Drop overdrevet fokus på danskere og doping«

76-årige Jørgen Leth har dækket Tour de France og andre sportsbegivenheder

gennem de sidste 30 år. Lixen har mødt den erfarne kommentator til en snak om

sportsjournalistikkens hidtidige udvikling og fremtidige udfordringer.

Hvordan har du selv oplevet foran-dringerne inden for sportsjournalis-tikken?

Sporten var tidligere absolut lavkul-‐ tur. Det kunne man også se på al slags journalistik, der fandtes den gang i 60’erne, da jeg var på Politiken. Det var meget ringe. Sportsjournalis-‐ tikken var meget banal og tarvelig. Journalisterne havde intet sprog til at beskrive sporten i. Det var værre end det værste tabloid. Der var ingen respekt for sporten den gang, og referaterne fra kampene og øvrige begivenheder var meget vulgære. Det var den negative inspiration til, at jeg gik i gang med at løfte sporten op i digtene, som gengiver historierne og legenderne. Selv om der i dag sta-‐ dig er en masse ringe journalistik, så er der også kommet nogle meget bed-‐re journalister. De går ind i sporten og fortæller historier fra indersiden med analytisk styrke. Der er sket store forandringer.

Hvad synes du om, sportsjournalis-tikken har det her rygte for at være

b-‐journalistik?

Jeg tror, det er blevet bedre. Da jeg startede som journalist, var hierar-‐ kiet på dagbladene tydeligt. Øverst var den politiske journalistik, måske også kulturjournalistikken. Så kom kriminaljournalistikken et trin nede og sportsjournalistikken et dybt trin nede. Sådan var det på redaktioner-‐ne. Nogle af mine gamle kolleger ville være kede af at høre den kritik, men det er mit absolutte indtryk. Man sagde også, at sportsjournalist: ’Det kan du altid blive’.

Hvad er sportsjournalister blevet

bedre til i dag?

Jeg synes, de er blevet dygtigere til at leve sig ind i cykelsporten og dygtigere til at beskrive, hvad der

sker. Jeg tror også, at det hænger sammen med, at publikum er blevet meget dygtigere til at forstå cykel-‐sporten. Og jo mere publikum ved, jo større krav er der til journalister-‐ne. Det har gjort, at der er en bedre og mere informeret journalistik i dag. En mere indforstået journalis-‐tik, som er bedre til at opleve. Der er mange opmuntrende elementer i sportsjournalistikken i dag.

Hvad er det for dig, der skal til, for at

man ryger i kategorien som en dygtig

sportsjournalist? Jeg synes først og fremmest, at man skal skrive godt. Det bliver tit un-‐dervurderet. Man kan også se, hvis en tv-‐kanal har en, der ikke har et godt sprog til at kommentere, så er det en fejl. Det vigtigste er trods alt, at man kan fortælle om det med et godt sprog. Det er jo et formidlings-‐job, og det skal gerne opleves mere nuanceret end fra mund til mund. Jeg synes, at man skal være i besid-‐delse af en analytisk evne. Man skal selvfølgelig kunne se hykleriet, og man skal også kunne se de store historier. Det er ikke nok, at man skriver om doping for eksempel. Det, synes jeg, er meget kedeligt, at man på forhånd går ud fra, at der skal skri-‐ ves mere om doping end om cykel-‐ løbet. Det er jeg stærk modstander af. Efter min mening er der stadigvæk for meget om doping i medierne.

Men er det ikke journalisternes opga-‐

ve at være kritisk over for snyderne?

Dækningen kan godt blive for kri-‐tisk. Jeg synes, at det er en uheldig udvikling, at man skal bevise sin uskyld. Det er ikke de samme vilkår, som gælder i juraen og i den øvrige verden, at man skal bevise sin us-‐kyld. Det er jo åndssvagt. Det er hul i hovedet. Det er ikke så heldigt, hvis man nu har det udgangspunkt, at en der vinder et løb på en overbev-‐isende måde, han må være svindler. Det gik stærkt ud over Froome i år, og de har ikke noget på ham. Han så jo åndssvag ud på en cykel, det kan vi alle blive enige om, men det gør jo ikke, at han ikke kan køre.

Men i forhold til vinderen af Vuelta a

España, er det vel naturligt, at der bli-‐

ver sat spørgsmålstegn ved hans præs-‐

tationer, når han er den ældste vinder

af et Grand Tourløb nogensinde?

Det kan jeg ikke se. Det er ikke første gang, at der er ryttere over 40 år, der får en høj placering. Raymond Poulidor har også fået en god pla-‐cering i en høj alder. Jeg kan da godt forstå, at man bliver lidt mistænk-‐

præstere. Det er min anklage til de sportsjournalister, som helst kaster sig over den mindste mistanke og forstørrer den enormt. Det er jeg meget imod.

Hvordan er den danske sportsdækning

sammenlignet med andre landes?

Den franske presse er mere interna-‐tional orienteret. De danske medier tenderer ofte til det nationalistiske

kampe. Forventningerne til hende. De er urealistiske. Jeg kan ikke forstå den der vilde chauvinisme, der ga-‐lopperer i sportsjournalistikken. Det ser man også dagligt blive straffet. Sidst med U23-‐herrene i cykling. Forventningspresset blev kørt op, og så falder det hele sammen. Og så bliver de til gengæld bebrejdet, som om de er ekstra syndige, fordi de har skuffet journalisterne. Det kan jo ikke være rigtigt. Jeg kan heller ikke lide, når overskrifterne hedder: ’Han blev snydt for guldet’. Jamen herre gud, så ik han jo sølv. Det kan jeg simpelthen ikke holde ud. Altså skuffelsen over kun at få sølv. Det er som om, at vi påstår, at vi har ret til at få guldet. Hvad er det for noget pjat?

Hvad tror du, der kommer til at blive

lagt endnu mere vægt på inden for de

næste år?

Jeg håber på så meget fordomsfrihed som muligt. Mere åbenhed over for udviklingen. Det kan jo godt være, at de ting, man har mistænkelig-‐gjort, er udtryk for nye metoder. Nye umistænkelige metoder. Det er jeg sikker på gælder for Chris Froomes hold, Team Sky. Holdet er mere videnskabeligt baseret. Det skal man være mere nysgerrig over for uden at være totalt mistænk-‐som fra starten. Jeg håber derfor, sportsjournalistikken bliver bedre på faglighed og saglighed.

[email protected]

[email protected]


En mand med meninger. Jørgen Leth lægger ikke fingre imellem, når han skal vurdere de danske sportsjournalisters

indsats. Ifølge ham fokuseres der i for høj grad på danske sportsudøvere.

som, når han pludselig er så god, men han har jo kørt godt før. Jeg synes, man skal lade tvivlen komme til gode. Det er værd at lægge mærke til, at der ikke var nogen i feltet, der pe-‐gede ingre af Chris Horner. Før var det nærmest tavshedens lov. Nu er det sådan, at man taler om det, hvis der nogle, der snyder. Det har vi set lere gange. Det så vi i Giro d’Italia i år, hvor de udpegede Danilo di Luca og Mauro Santambrogio, der blev taget for doping. Der har ikke været noget af den slags mod Chris Horner. Det skal man lige notere sig. Det burde mane til, at man lige slår bremserne i, inden man døm-‐mer folk. Jeg er ikke sikker på, at det med alderen holder. Det skal man jo hellere spørge andre eksperter om, der har styr på, hvad kroppen kan

og chauvinistiske. De snakker stort set kun om de danske ryttere og skal hver eneste gang indhente kom-‐mentarer fra dem. Jeg synes, det er dødkedeligt, at de kun snakker med danske ryttere. Det må jeg sige. Det er afsindigt dumt. Og det bliver de fuldstændig fanget af et år som i år, hvor der kun var tre danske ryttere med. Jeg er skide ligeglad med, om der er danske ryttere med eller ej. For mig er det ikke afgørende for min oplevelse af Tour de France. Overhovedet. Og derfor irriterer det mig, når de bliver så fattige, at de ikke kan få noget ud af nogle af de andre ryttere. Jeg synes også, at sportsjourna-‐listikkens forventningspres er for højt. Det irriterer mig altid, når jeg er i Danmark. Når jeg følger med før fodboldkampene og før Wozniackis

” Froome så jo åndssvag ud på en cykel, det kan vi alle blive enige om, men det gør jo ikke, at han ikke kan køre.

Jørgen Leth om årets Tour de France-vinder


Søren Martin Olsen & Carl-Emil Søe


Små sportsgrene må selv kæmpe for opmærksomhedDer er kamp om spaltepladsen i sportssektionerne, og det går ud over de mindre sportsgrene indrømmer flere danske sportsredaktører. Sportsre-daktørerne vægter seertal og gode historier højere end hensynet til de mindre sportsgrene.

Ida Scharla Løjmand, 1. semester

Der er landskamp og sportsjournalis-‐ terne er på plads. En hær af mikrofo-‐ ner rettes mod Morten Olsen og lands-‐ holdet efter kampen. Eksperter ven-‐der og drejer hvert eneste hjørne-‐spark, og sportsjournalisterne gra-‐ver dybt i grønsværen efter de bedste historier. Sådan er det i fodboldens verden. Men mediedækningen af de forskellige sportsgrene i Danmark er meget skævt fordelt. Det viser nye tal fra undersøgelsen ”Sport, medier og journalistik” foretaget af Idrættens Analyseinstitut. Hvor 46 procent af mediernes sportsdækning fokuserer på fodbold, får volleyball kun 0,1 % af mediernes opmærksomhed. Selv om Europamesterskabet i volleyball, som Danmark netop har været vært for, har haft noget medieopmærk-‐somhed, har det stadig holdt hårdt med at tiltrække danske tilskuere, fortæller den 22-‐årige landsholds-‐spiller, Frederik Mikelsons, og han har et bud på hvorfor. »Danske medier har ikke tradition for at dække volleyball,« siger han og fort-‐ sætter, »Og når medierne ikke er der, får folk jo ikke noget at vide om sport-‐ en.«Men at give medierne ansvaret er som at diskutere, om det var hønen eller ægget, der kom først, mener Jacob Staehelin, sportschef på BT.

»Man kan altid spørge, om det er me-‐ diernes skyld, at volleyball ikke er me-‐ re kendt, fordi vi ikke skriver om det eller omvendt.« Han indrømmer, at BT’s slogan ”Dan-‐marks Sportsavis” ikke henviser til en bred dækning af diverse sports-‐grene: »Vi har dækket volleyball under EM, men det er ikke den sport, som vores

læsere normalt efterspørger. På BT vil vi hellere dække de store sports-‐grene som eksempelvis fodbold in-‐tenst. Vi har ikke pligt til at komme rundt om al slags sport.«

Gør opmærksom på jer selv

Journalistisk chef på DR Nyheder, Joakim Frøsig-‐Andersen, mener, at det i lige så høj grad er op til de min-‐

dre sportsforbund at gøre medierne opmærksom på deres eksistens: »Hvis man er et lille forbund, er det ikke sikkert, vi lige opdager, at der er en god historie, så er det op til for-‐bundene selv at tippe os.« Hos Dansk Volleyballforbund mener pressechef for EM, Jakob Hansen, at der er blevet arbejdet meget for opmærksomheden i forbindelse med

Europamesterskabet. »Vi har gjort mindst lige så meget for at promovere EM som vores med-‐ værter i Polen,« siger han og fortsæt-‐ter. »Vi har sendt pressemeddelelser ud i halvandet års tid. Men fordi volley-‐ball ikke er en stor sport i Danmark, er det naturligt nok, at pressen først begynder at interessere sig for os kort inden EM.«Om mere mediedækning vil øge interessen for de danske niche sportsgrene, vil John Jäger, souschef på TV2 Sporten, ikke tage stilling til: »Vi anser det ikke for at være vores ansvar at give al sport lige meget om-‐tale,« siger han. »Det handler ikke om, at vi ikke vil give små sportsgrene en chance, men vi skal sende, hvad seerne vil have. Vi skal ikke prøve at få mange men-‐nesker til at se noget bestemt.«Joakim Frøsig-‐Andersen fra DR er enig og tilføjer. »Der er over 60 sportsforbund i Dan-‐ mark, så vi kan simpelthen ikke nå alle, selv om vi gerne vil dække bredt. Vi er ikke et oplysningsforbund. Vi er journalister, og vi går altid efter de bedste historier.« Hos Dansk Volleyballforbund håber Jakob Hansen, at det nyligt overstå-‐ ede EM har været så god en histo-‐rie, at det kan sætte mere gang i sporten, der med landsholdsspiller-‐ en Frederik Mikelsons ord ”går meget stille for sig”.

[email protected]

Fodboldresultaterne forsvinder fra aviserneDen trykte presse kan snart være helt færdig med at skrive referater af fodboldkampe. Smartphones og netmedier har overhalet dem indenom.

Kampreferatet af lørdagens fodbold-‐kamp kan være på vej ud af søndags-‐avisen. Journalistik går hurtigere og hurtigere, og det kan betyde, at referater af sportskampe i fremtiden kun kan indes på internettet. Et af de medier, der ikke længere bringer kampreferater i deres trykte avis, er Tipsbladet. Ifølge Troels Bager Thøgersen, chefredaktør på Tipsbladet, skyldes det, at netmedierne simpelthen har overtaget rollen som referatformid-‐ler, da de kan udkomme langt hur-‐tigere. »Det er ikke med vores gode vilje, at vi har skåret ned, men netmedi-‐erne spiller helt klart ind. I takt med at teknikken bliver hurtigere og lere får smartphones, kan alle inde resul-‐taterne, fra den næstbedste række i et land i Afrika, lynhurtigt,« forklarer han og fortsætter. »At Tipsbladet er gået væk fra at bringe mange kampsammendrag skyldtes altså også, at læserne har opbygget et behov for at kunne læse

Malte L. Nørgaard

om resultatet umiddelbart efter kam-‐pene. Resultater hænger i høj grad sammen med aktualitet. Selvfølgelig vil der altid være et lille segment, der stadig vil have resultaterne på print, men om 20-‐30 år tror jeg, at dette segment er minimalt.«

[email protected]

” Jeg har en meget stor skepsis overfor, om det klassiske re-ferat kommer l at overleve. Folk er ligeglade med, hvem der sparkede den l hjørne i går.

Mads Kæmsgaard Eberholst, forsker i journalis k på RUC

Mads Kæmsgaard Eberholst, der er forsker i journalistik på RUC, er også overbevist om, at netnyhedernes høje tempo meget vel kan tage livet af sportsreferaterne i den trykte presse. »Jeg har en meget stor skepsis overfor, om det klassiske referat kom-‐mer til at overleve. Folk er ligeglade med, hvem der sparkede den til hjørne i går.«Han vil dog ikke udelukke, at resul-‐taterne af sportskampe i fremtiden stadig vil kunne læses i den trykte avis. »Så længe der er penge i at smide nogle resultater i avisen, og annon-‐cørerne gerne vil betale for at stå ved siden af resultaterne, så tror jeg, at de kan læses i avisen,« forklarer han.

Hos Tipsbladet har man også erkendt, at antallet af folk, der i fremtiden vil læse det klassiske referat, forsvinder, og derfor har man langsomt ladet sportsreferaterne glide ud af bladet: »De seneste år har vi lavet nogle tilpasninger, det indrømmer jeg. Vi

har stadig en gruppe, der læser vores spilforslag og resultatjournalistik, men det er langtfra størstedelen.«

Opdateringer af resultater sker

direkte

Tipsbladet er ikke det eneste medie, der har opdaget, at læserne gerne vil have resultaterne i en fart. Hos man-‐ ge store medier kører der en direk-‐ te stillingsopdatering på hjemme-‐ siden under kampene. Et af de medier, der gør brug af den-‐ne livescore-‐funktion med direkte opdateringer på hjemmesiden, er eb.dk. Mogens Madsen, der er jour-‐ havende på Ekstra Bladet Sport, forklarer livescore-‐delen med, at avisen ser en klar efterspørgsel fra

hjemmesidens brugere. »Vi kan se, at der er en klar efter-‐spørgsel hos vores brugere. Der er mange folk, der er på arbejde eller af en anden grund ikke har mulighed for at se kampen. De folk bruger så vores livescore.«Opdateringerne bliver sendt på net-‐tet umiddelbart efter, at de er sket i kampsituationen. Brugeren skal der-‐ for ikke afvente, at et referat er fær-‐digskrevet, efter kampen er fær-‐digspillet. Direkte opdateringer fra kampene er dog ofte ikke nok for de kræsne brugere, der også vil have reaktionerne efter kampen med. Derfor er der stadig væsentligt arbe-‐jde at udføre for sportsjournalisten, forklarer Mogens Madsen. »Reaktionerne efter kampen er vig-‐tige at få med. Det er følelser. Glæde og nederlag. Det vil brugerne også have.«Han forklarer dog samtidig, at reak-‐tionerne skal indhentes umiddelbart efter kampens afslutning, så de kan komme dugfriske ud til brugeren på hjemmesiden. »Der er en forventning om, at reak-‐tionerne skal nå nettet umiddelbart efter kampens afslutning. Det er en svær balancegang mellem kvalitet og hastighed,« fortæller han.

Resultater rykkes til netmedierne

Hastigheden på de direkte opdate-‐ringer kan de trykte aviser ikke kon-‐kurrere med, medmindre de tilbyder en direkte kampopdatering på de-‐res hjemmeside, som eksempelvis Ekstra Bladet gør det. Den lynhurtige resultatopdatering på avisernes hjemmesider kan dog ende med at blive et problem, der bider aviserne i halen. Med resultatopdate-‐ ringerne vil mange af brugerne kende resultatet, allerede inden avis-‐en ryger i trykken, og det kan i sid-‐ste ende blive dødsstødet for resul-‐tatjournalistikken, erkender Troels Bager Thøgersen. »De nye generationer bliver endnu mere tilpassede i fremtiden, og der-‐for vil det være optimistisk at tro, at denne form for journalistik ikke kom-‐mer til gå tilbage i fremtiden.«Det hurtige tempo har betydet, at Tipsbladet har ændret indholdet af deres avis. Den trykte avis vil fremov-‐er forsøge at satse mere på magasin-‐lignende stof. »Flere af vores artikler er bygget på idéudvikling, og der er mere under-‐søgende journalistik nu, mens vi også har længere portrætter,« forklarer chefredaktøren.

FOKUS: SPORTSJOURNALISTIK


Når sportsjournalisten bliver chefredaktørI sidste måned blev Århus Stiftstidendes sportschef Jan Schouby forfremmet til chefredaktør som den seneste af en række sportsjournalister, der

har taget springet op i chefstolen. Og det er langt fra et tilfælde, at netop sportsjournalisterne er efterspurgte på mediernes chefgange.

Chefredaktørerne Peter Orry Jensen, Jydske Vestkysten, Olav Skaaning, BT, og senest Jan Schouby, Århus Stiftstidende, har som sportsjour-nalister alle taget skridtet fra fod-boldstadion til che kontor inden for de senere år. Og antallet af tidligere sportsjournalister med nuværende cheftitler kommer ikke bag på Peter Brüchmann, der fra 2008 til 2012 selv var chefredaktør på BT efter at have været sportsjournalist på samme avis: »I min tid på BT’s sportsredaktion blev der udviklet ret mange ledere. Sporten er en supergod skole, fordi du bliver meget stramt disciplineret rent journalistisk, og hvis man så kan udvikle medarbejderne i en ledelsesmæssig retning, så bliver det rigtig interessant.« At sportsjournalister indtager lere chefposter end tidligere, er udtryk for en ny generation af sportsjour-nalister. Det mener Tommy Poulsen, sekretær i Danske Sportsjournalister og sportsjournalist siden 1973: »Det med at blive chefredaktør var ikke noget, du så tidligere. I 80’erne og 90’erne var der enkelte, der nåede helt til tops, særligt på Århus Stifts-tidende, men generelt blev chef-‐ redaktørerne altid rekrutteret blandt de politiske journalister,« siger Tommy Poulsen og kon-staterer, at det ikke var hans ind-‐ tryk, at der blandt sportsjour-nalisterne tidligere var de store

chefredaktørambitioner. »Når du var sportsjournalist, var du det på fuld tid.«

Større professionalismeTommy Poulsen husker den kultur-‐ændring, der kom blandt sportsjour-nalisterne i årene omkring 1989. »Tidligere blev der sat ti øl og ti vand frem. Og vandene blev ikke rørt. I dag drikker alle jo vand,« mindes Tommy Poulsen, for at illustrere den mentalitetsændring som de danske sportsjournalister har gennemgået. At der er kommet en

Carl-Emil Søe

[email protected]

” Lidt popsmart kan man sige at sportsjour-nalister er de sidste rigtige journalister.

Jan Schouby, chefredaktør Århus S s dende

ny form for professionalisme nævner den nye chefredaktør ved Århus Stiftstidende og tidligere sportsjour-nalist, Jan Schouby, også. »I gamle dage knappede man en bryg op, og sagde at par nummer syv var skide gode. De dage er for længst ovre.« Jan Schouby mener, at sportsjour-‐ nalistikken fra kun at formidle begejstring, har udviklet sig til at blive markant mere kritisk. »For et par år siden mødte jeg den daværende formand for Århus Elite, Torben Bjerre Madsen, efter AGF’s generalforsamling. Han kom fra Vestas, hvor de var heldige, hvis TV 2/Østjylland kom forbi. Han var

rystet over medieopbuddet til AGF’s årsregnskab. Her var der tyve jour-nalister og ire tv-‐stationer. Han havde aldrig set et årsregnskab blive dækket så nøje.«

De sidste rigtige journalisterIfølge Jan Schouby er det ikke over-raskende, at stadig lere sportjour-‐ nalister stiger i graderne. De har nemlig markant friere rammer end eksempelvis politiske journalister, og det giver dem bedre grundlag for at lave journalistik. »Lidt popsmart kan man sige, at

sportsjournalister er de sidste rigtige journalister. Nogle vil mene, at det ypperste er at være på Christiansborg, men her er journali-sterne efterhånden så ekstremt sty-rede af spindoktorer, at det er svært at lave ordentlig journalistik.« Jan Schouby henviser også til, at sportsjournalister bliver stadigt bed-re til at være kritiske. »For eksempel har jeg i mange år haft ry for at hade AGF. Det er helt forkert. Men det ændrer ikke på, at vi skal skrive om dem, hvis de laver noget lort.« Peter Brüchmann tror, at den hårde konkurrence internt blandt sportsjournalisterne kan være en

forklaring på, hvorfor netop denne type journalist er så attraktiv: »Konkurrencen er hård, men sportsjournalister elsker at konkur-rere. I andre typer af journalistik er der en kultur, hvor man er mere kolleger end konkurrenter, men inden for sporten er man konkur-renter. Det er ikke ment i en usym-patisk forstand.« Samtidig peger den tidligere BT-‐ chefredaktør på, at læsere af sport er krævende, og at der er kontant afregning fra læserne, hvis det jour-nalistiske håndværk ikke er godt nok. »Sporten har det særlige kende-‐tegn, at du har et publikum, der er mindst lige så vidende, og nogle gange ved mere om det stof, jour-nalisten skriver om, fordi nogle læsere går fuldstændig vanvittigt op i sport.«

Ikke kun fordele ved sportSelv om sportsjournalister bliver dis-‐ ciplineret og gode journalistiske håndværkere, minder Peter Brüch-mann dog om, at der også kan være ulemper ved at skifte fokusområdet sport ud med eksempelvis politik og samfund, som chefredaktører oftest skriver om på lederplads. Han peger på, at læsere kan have svært ved at vænne sig til at sportsjourna-‐lister, også kan have meninger om eksempelvis politik og økonomi: »Sammenlign sportskommen-‐ tatoren, der råber og skriger med manden i tv, der har forstand på pensionskasser. Mange tænker, at manden med forstand på pensions-‐kasser har en vis tyngde i forhold til sportskommentatoren, der råber og skriger. Sportsjournalisten bliver

folkeliggjort, men risikerer også at blive en smule latterliggjort på grund af den rendyrkede begejstring, som også er en del af sportsjourna-‐listikken. Og rendyrket begejstring er ikke så adgangsgivende til de bonede gulve, som analysen af økonomi er.« Ifølge Peter Brüchmann skal man derfor bevise sig ekstra meget over for nogle læsere, når man kommer med en sportsjournalistisk baggrund, og vil mene noget om andre stofom-råder. Peter Brüchmann mærkede selv reaktionerne på egen byline, da han begyndte at beskæftige sig med politik, samtidig med at han fortsat skrev om sport: »Uden der skal være noget tuderi, så var der løftede øjenbryn over, at man tillod sig at mene noget, der er så forskelligt som udviklingen i bunden af Superligaen og så til arbejdsmarkedet.« Peter Brüchmann understreger dog, at læserne i høj grad tog positivt imod ham, da han udvidede sit jour-nalistiske fokus til også at omhandle samfundsforhold. Og fordomme eller ej. At Jan Schouby ser sportsjournalistikken som vigtig, afspejler sig helt ned på praktikant-niveau på Århus Stiftstidende: »Når vi får praktikanter ind sender jeg dem over på sporten. Det er det suverænt bedste sted at komme hen. Her kommer du ud i mange situa-‐tioner, hvor du skal skrive lige op til deadline, og som journalist får du øvelse inden for alle journalistiske genrer.«




Færre fordomme i dansk sportsjournalistikDanske sportsjournalister er gennem længere tid blevet mødt af fordomme både i og uden for den journalistiske branche. Men hvad tænker sportsjournalisterne om fordommene, og hvordan vurderes kvaliteten af den sportsjournalistik, vi ser i dag?

Alle kender til dem. Fordomme om sportsjournalister og sportsjourna-‐listik generelt. Andreas Kraul, for-‐mand for danske sportsjournalister og fodboldkommentator på P3, me-‐ner at fordommene er blevet færre. Alligevel er han ved at være godt og grundigt træt af de fordomme, der stadig ses i branchen. »Der er masser af fordomme om sportsjournalister og sportsjourna-‐listik. En af dem jeg møder oftest, er den her med efterkampinterviews. Det er voldsomt irriterende, at det er det, der bliver draget frem. Det er jo så forsvindende en lille del af sports-‐journalistikken,« siger Andreas Kraul. Julie Homann Carøe, der er sports-‐journalist på TV2 Sporten, er enig i, at fordommene bliver færre, men nik-‐ ker også genkendende til, at de sta-‐dig er til stede i en vis grad. »Der er den her mentalitet om, at hvis du først bliver sportsjournalist, kan du aldrig skifte spor. Og en anden fordom jeg møder er at være kvinde i den her sportsbranche,« siger Julie Carøe.

De interne fordomme Julie Homann Carøe og Andreas Kraul oplever begge en vis grad af nedla-‐denhed fra deres egen branche. Det, at de møder fordomme fra deres kol-‐leger, motiverer dem til at give den en ekstra skalle, knibe ballerne sam-‐men og vise deres værd som gode journalister: »Man skal overfor andre journalis-‐ter vise sit værd. At man faktisk er en god journalist. Selv om det ”bare” har med sport at gøre. Om det er sport eller andre grene inden for journalis-‐tik, er det jo stadig de journalistiske redskaber, man gør brug af,« siger Julie Carøe.Til trods for de mange fordomme, så har den kritiske vinkel vundet større indpas i den moderne sportsjourna-‐ listik. Historier om dopingskandaler, fodboldklubber med økonomiske problemer samt fusk og svindel fyld-‐er mere. »Der er så stor fokus på sporten, og der er så mange journalister, der ger-‐ne vil være dem, der går ind og af-‐ slører det her. Så sporten bliver rigtig meget set efter i sømmene, hele ti-‐ den,« siger Andreas Kraul.

Sportsjournalistikken under lup Henrik W. Jørgensen, uddannelses-‐chef for Journalistik og Medier på DMJX, deler sportsjournalistikken ind i to spor. Det kritiske spor, hvor

især opgøret med doping hører un-‐der. Og et andet spor der går over i et eventniveau, hvor begivenheden er i fokus. »Den store udfordring er, at folk sæt-‐ ter sig med en forventning om at bli-‐ ve underholdt -‐ især ved store lands-‐kampe. Hvad er det så for nogle spørgsmål, man kan stille?« spørger Henrik Jørgensen, og svarer: »Det medfører halvforudsigelige spørgsmål. Der er grænser for, hvor dybt man kan gå ned i etikken.« Han forklarer, at det i sådanne situa-‐tioner er et dilemma, hvor dybt man som journalist skal gå ned. Det er en balancegang at vurdere situationen og tilpasse den med det brede pub-‐likum. »Det kan være vanskeligt at vinkle på sportsbegivenheder, og hvis man virkelig vil vinkle dybt, kan man hur-‐tigt risikere at komme over i den ret-‐

ning, hvor det bliver for frækt. Det kan være her, hvor sportsjournali-‐stikken kommer til at udstille sig selv som forudsigelig,« siger Henrik Jørgensen. Samtidig savner han mere kritisk sportsjournalistik, der går bag om og i dybden med det, der sker inden for sportsverdenen. »Jeg kunne godt tænke mig lere ’bagom’-‐historier, som ’Lige på og sport’ og lignende programmer, der gik i dybden med sporten og gav sportsverdenen en ny karakter. De gik kritisk til værks med diskus-‐ sioner om Den Olympiske Komité og andet, der rørte sig i sportsverdenen. Der blev gravet dybt ned i sporten. Det synes at være forsvundet igen, og det kan jeg da kun beklage,« siger Henrik W. Jørgensen. At sportsjournalistik skal ses som lersporet, er Andreas Kraul enig i.

Der er forskel på, om der laves et efterkampinterview eller et portræt. Dog mener han, at den sportsjour-‐nalistik der lorerer i mediebilledet i dag, er præget af ambitiøse og dyg-‐tige journalister. Journalister som går ind i det med stor faglighed og en kritisk sans. »Hvis der er nogen, der kan a levere under pres, så er det sportsjournalis-‐ter,« fortæller Andreas Kraul.

Fordommene i fremtidenI takt med at sporten kommer til at fylde mere i mediebilledet, vil det øge kravet på kvaliteten i sportsjournali-‐stikken. Hvis ikke kvaliteten kan følge med udviklingen, vil fordommene måske aldrig slippe taget i sports-‐ journalistikken. »Der bliver en del sportsarbejde at lave for sportsjournalisten. Jeg kan godt være usikker på, om kvaliteten i

sportsjournalistikken følger med, el-‐ler om sportsjournalistikken bliver på begivenhedernes præmisser. Jeg ville ønske, at sportsjournalisterne oftere turde stille sig ud på sidelin-‐jen og prøve at gå bag om sporten. Det tror jeg, tjener sportsjournali-‐stikkens eget ry og rygte,« vurderer Henrik Jørgensen. De to sportsjournalister oplever i dag færre fordomme end tidligere, og de er enige i, at de fylder mindre i deres hverdag. De ligger i baghovedet, men de lader sig ikke styre af, hvad andre i branchen og danskerne synes om sportsjournalister. »Fordommene fylder jo ikke noget i hverdagen. Andet end når man tænk-‐er; ”Er vi ikke kommet videre?” Det synes vi selv, vi er,« fortæller Andreas Kraul.

[email protected]@student.sdu.dk

Mette Mølgaard Henriksen & Jane Grønning




Blandt svedige spillere, teknik og trommer

Hvis du zapper forbi TV 2

lørdag klokken 17, vil du

sandsynligvis få øje på

sportsjournalist Stine Bjer-

re Jørgensen, der er fast

vært på kanalens håndbold-

program, SuperMatchen.

Lixen har været med hende

på arbejde.

Maria Holm Mikkelsen, 3. semester

” Man har et helt bestemt engagement, når man fokuserer på sin egen redak on. Ved at gå væk fra de e koncept, er der mange, som har brændtnallerne alvorligt.

Ikke en gang et dusin knappenåle ville kunne høres, hvis de blev kastet til jor-den. Trommerne buldrer hjerteryt-‐ misk og akkompagneres af lige så tak-tfaste klapsalver fra 2500 begejstrede vestjyder. Ind i mellem supplerer hal-‐ lens anlæg med en brandvarm pop-‐ sang. Med mikrofonen næsten hvil-‐ende på læberne kæmper halspeak-eren, for at undgå, at hans oplæsning af dagens to hold ikke drukner i lyd-bølgerne, der skyller ned mod hånd-boldbanen. Midt i infernoet be inder sportsjour-‐ nalist Stine Bjerre Jørgensen sig. Upå-‐virket står hun bag sin opstillede pult iklædt store hørebøffer og en afslap-pet selvsikkerhed, mens hun byder TV 2’s seere velkommen til stationens lørdagshåndboldudsendelse, Super-Matchen. I dag transmitteres der fra Gråkjær Arena i Holstebro, hvor der er topkamp i damernes liga mellem Team Tvis Holstebro og FC Midtjyl-land.

En erfaren værtinde

»Jeg bliver da altid lidt nervøs, inden jeg skal på. Men jeg minder mig selv om, at jeg jo har gjort det før, og at det er gået godt,« forklarer den erfarne TV 2-‐ vært, mens hun og resten af tv-‐holdet får serveret frikadeller og pastasalat. En slags sidste nadver før det går løs. De sidste tre år har hun været et fast ansigt på TV 2 Sporten, og når den ikke står på nyhedsoplæsning i stu-‐diet i Odense, ses hun som håndbold-vært på SuperMatchen og til slut-‐ runder. Men det er ikke kun det pop-ulære boldspil, som hun dækker. 24-‐ timers-‐motorløbet Le Mans har hun styret de sidste ire år, mens august

måned blev tilbragt med håndbold, badminton og basketball ved OL i London. Den kommende vinter bliver også travl, da der er håndboldmes-‐terskaber for kvinder og mænd i hen-‐ holdsvis Serbien og Danmark og vinter-‐OL i russiske Sochi, som skal dækkes.

Krise afværget

En livesending kræver uhyrlig meget teknik, og det tager tid at få opstilling-‐ en på plads. »OB-‐vognen blev fanget i en ordent-‐ lig kø ved Vejle, så derfor blev hele op-‐ sætningen forsinket en time. Men det ser faktisk ud til, at de har indhentet det meste. Normalt plejer det hele dog at være færdigt nu,« fortæller Stine Bjerre Jørgensen. En mastodont af en OB-‐vogn holder parkeret bag hallen. Kilometervis af ledninger i alle størrelser og farver hænger ud af vognen, der om få timer er kommandocentralen, når der skal holdes styr på de jorten opsatte kam-eraer i hallen og udsende beskeder til øresneglen, der om to timer sidder i Stine Bjerre Jørgensens ører. Der skal mere end en bilkø til at ryste de ruti-nerede opsættere.

Sportslig viden og interesse fylder

Rutine er noget, der går igen på tværs af hele tv-‐holdet. Den afføder en stor viden, som deles af redaktøren og kommentatorholdet, der sammen med Stine Bjerre Jørgensen ugentligt sender håndbold ud til de danske lad-‐ skærme. Derfor er der, på det interi-mistiske redaktionsmøde i arenaens forhal, også tid til highlights fra en overlevelsesturs Le Mans, som slut-

tede ire timer forinden. »Det hårdeste var altså at drikke de femten liter rødvin,« joker redaktøren, mens alle forbipasserende bliver min-‐ det om at spørge den ene kommenta-tor om, hvorfor han meldte fra til turen med en påstået dårlig albue. Der er også tid til at følge Tottenham-‐Chelsea live på computeren, mens tekst-‐tv på hallens storskærm samtidig opdater-er de andre igangværende fodbold-‐ kampe. »Skal vi køre på målmændene,« spørger Stine, der allerede er ivrigt i færd med at notere, hvordan dagens optakt kunne forløbe. Mulige vinkler, statistikker og insiderviden kastes

rundt i forhallens lille sofaområde, mens mulighederne vægtes: »Hvis Sandra Toft (red. Team Tvis Hol-‐ stebros målmand) ikke ved, om hun er klar om en uge eller tre måneder, så er det sgu da relevant,« udbryder redak-‐ tøren. »Men er det sexet i en optakt,« spørg-‐ er den anden kommentator, der bliver a brudt af de højlydte råb fra bordfod-‐ bolddysten, der pludselig er opstået lige bag mødet. »Man taber bare ikke til en pige,« skraldgriner produceren, mens et par lydmænd er i gang med at få høvl af FC Midtjyllands kvindelige træner og hendes makker. Efter en gennemgang af erindring-‐ er fra holdenes seneste kampe og lere gode idéer bliver det endelige op-‐ taktsfokus fastlagt. Stine Bjerre Jør-‐ gensen er nu klar til at forlade læder-sofaen og bevæge sig ind på hånd-boldbanen til de interviews, der skal indgå i dagens 10-‐minutters optakt.

Forberedelsesprocessen

Interviewene, der skal til at optages, er ikke de første, som hun laver i for-‐bindelse med ugens udsendelse. For at kunne stille de rigtige spørgsmål, har hun i forvejen snakket med begge hold. »Jeg forbereder mig hjemmefra, hvor jeg dagen inden ringer til trænerne og orienterer mig om truppens tilstand, og hvilke overvejelser der er forud for kampen. Om der er skader, og måske også hvordan de planlægger at forsvare sig under kampen. Det hele foregår selvfølgelig i fortrolighed. Jeg siger ikke videre, hvad jeg lige har snakket med den anden træner om,« understreger Stine, der også forbe-‐reder sig ved at læse op på spillere, tjekke nyheder om holdene og ved for eksempel at se dem live weekenden før i Champions League eller også til en onsdagskamp. For som hun leende siger: »Der bliver jo spillet en helvedes mas-‐ se andre kampe end den, vi viser om lørdagen.«

Kendskab til spillerne øger formid-‐

lingen

Der er stadig en god time til kampstart. Et par drenge i Tvis-‐trøjer er det ene-‐ ste tegn på, at hallen snart vil være fyldt med kampklare tilskuere. I det ene hjørne af hallen, klods op af ban-‐en, er der opstillet to kameraer og et lille bord, der prydes af et skilt med or-det SuperMatchen. Hjemmevant stil-‐ ler Stine Bjerre sin taske ved siden af bordet, og hiver fat i en mikrofon, samtidig med dagens første interview -‐person dukker frem fra omklædnin-gen. Småsnak om barsel og manglende kampform mens kameraet bliver fundet frem, leder direkte videre til dagens relevante spørgsmål. Samme formel gør sig gældende med de næste to, som udtaler sig forud for kamp-‐ en. Pigerne har Stine snakket med mange gange før blandt andet i kraft af mange år som aktiv håndbold-‐ spiller. At kende hinanden ved siden af behøver dog ikke at skade det journalistiske arbejde. »De leste forstår godt, vi nogle gange er nødt til at stille kritiske spørgsmål, og så gælder det også bare om at op-‐ retholde en grænse. Men ved at kende nogle fra tidligere kan jeg for eksem-‐pel tale fortroligt med dem inden

kampen. På den måde kan jeg passe mit arbejde bedre, fordi jeg kender de-res tanker bag nogle af de beslutning-‐ er, der er blevet truffet. Det gør mig i stand til at stille bedre spørgsmål og formidle bedre,« forklarer hun.

Optakten bliver klar

Efter interviewene er det tid til at sam-‐ mensætte den endelige optakt. Der bliver ikke taget noget indslag med hjemmefra. Alt optages på stedet. Fra det lille studiebord i hallens hjørne kan Stine Bjerre Jørgensen via et head-‐ set kommunikere med produceren om hvilke interviewdele, der skal brug-‐ es. Hun ser det hele igennem på en lille 15 tommer skærm, der er sat fast und-‐ er det ene studiekamera. Guldkorn bli-‐ ver gravet frem, og optakten ligger fast. Med under en halv time til kamp-‐ start begynder hun også at fokusere på, hvad der skal siges. Manuskriptet bliver langsomt til på bagsiden af en uddelt kamprapport. Sætninger streg-‐ es ud og erstattes, samtidig med hun diskret står og mimer ordene fra papiret, alt imens boldene lyver rundt fra håndboldspillernes påbeg-yndte opvarmning. Klokken nærmer sig 17.02. Tidspunk-tet for studiestart. Der er fuldt fokus på opgaven, men samtidig en aura af ro, der måske kommer med erfaring-‐en. Forarbejdet er gjort, optaktens forløb står sirligt på bagsiden af kampprogrammet. Nu mangler der bare at blive sagt: ”Værsgo!”.Action!

»God eftermiddag og velkommen til ugens kamp mellem Team Tvis Hol-

stebro og FC Midtjylland,« lyder det præcis 17.02. Omgivet af trommer, klap og halspeak er Stine Bjerre Jør-gensen nu på ude i alle de stuer, der har tunet ind på TV 2. Produceren i øret sørger for, at hun præcist ved, hvornår hendes interviewbidder er færdige, og der igen er klar til at blive stillet om til hende. Tiden raser af sted med dagens pro iler, målmandssnak og interviews, og pludselig har dom-meren løjtet kampen i gang. Stine tag-‐ er hørebøfferne af igen. De næste 30 minutter går med at følge kampen og tage notater, for så snart der er pause,

er det ind på banen og få en kommen-tar på første halvleg. Samme mønster gør sig gældende under anden halv-leg. Men efter kampen skal der langt lere interviews i hus.

Interviewover lod

Haluret når knap at ramme 30:00 for anden gang, før Stine Bjerre Jørgen-‐sen igen er inde på banen og har fået fat i kampens spiller. Sekundet efter hun har sagt ”tak”, har hun fat i en ny spiller. Og én til. Og én til. Og én til. Det hele foregår i en symbiose af hast og professionalisme. »Jeg forsøger altid at gøre interview-‐ ene personlige, så det ikke bare bli-‐ ver det samme ”hvad føler du?”-‐spørgsmål. Derfor er det så vigtigt at følge med under kampen og måske notere ned undervejs. Jeg ved nogen-‐ lunde, hvem jeg vil have fat i, når jeg går ind på banen efter kampen,« siger hun. Det er heller ikke gået hendes ører forbi, at sportsjournalistik til tider bliver betragtet som meget ensidigt, og især ”hvad føler du?”-‐klicheen er blevet et symbol på, hvad sports-‐ journalistik leverer. »Når vi går på banen efter en kamp, så handler det der om at formidle følel-‐ser. Det er det, som seerne vil have i det øjeblik. Følelser først og så analysen lige bagefter« påpeger Stine Bjerre Jørgensen. Hallens frivillige er i gang med at jer-‐ne gulvreklamerne, der blev klistret på i dagens anledning. Tilskuerne har efterhånden forladt hallen. Tilbage er der et par autogra jægere med deres

forældre og så hele TV 2-‐holdet, der næsten mekanisk er i gang med at be-‐ fri hallen for ledninger og teknik. Stine Bjerre Jørgensens arbejdsdag er også tæt på sin afslutning. Som så ofte før venter der en lille køretur, før hun er hjemme i Silkeborg. Næste lør-‐ dag rykker TV 2-‐cirkusset til Gudme, hvor hun igen står klar foran kameraet og med mikrofonen i hånden for at give de danske håndboldfans følelser og analyse fra rundens ”SuperMatch”.

[email protected]


Fotos: Maria Holm Mikkelsen


POSTKORT FRA EN SDU’er

Respekter sportsjournalistikken, tak

Kresten Mosbæk Gravesen, 3. semester

Det er ikke helt godt nok. Det der sport. Ja, man kan næsten føle, at man ikke er god nok, allerede inden man sætter sig og går i gang med et sports-journalistisk produkt. Før det bliver legitimt, skal man nærmest stå med Lance Armstrongs doping kanyler i hånden eller en kopi af ulovlige overførsler til FIFA. Resultatorien-teret sportsjournalistik er i nogle kredse bare noget, man griner af.

Jeg ved ikke, om jeg selv vil arbej-‐de med sport i fremtiden, men jeg kunne aldrig drømme om at se ned

på dem, der vil. For hvorfor skal sportsjournalister sættes i bås? Uanset om du står med diktafonen på Christiansborgs gange eller i Parkens pressezone, handler det om at få de involverede aktører til at forholde sig til, hvad der lige er sket. Om det er et løftebrud i inanslovs-forslaget eller et 0-‐4-‐nederlag til Armenien, er i princippet sagen uved-kommende. Det handler om at bruge nogle af de redskaber og kneb, man lærer på journaliststudiet, så man kan få Bjarne Corydon eller Morten Olsen til svare på det, læserne, lytterne og seerne har krav på.

11 ud af de 25 mest sete udsendelser på TV2 over de seneste 25 år har haft en tilknytning til sport. Det kan godt være, at sport ikke handler om

demokratiets overlevelse, men det betyder sgu noget for folk. Og så er det journalisters pligt at berette om det. Jeg har mindst lige så meget re-spekt for en P3-‐reporter på Roskilde Festival, som jeg har for Politikens retsreporter, der står klar med blok-ken foran Østre Landsret. Det hand-‐ ler om at levere et journalistisk pro-‐dukt, der lever op til din brugers for-ventninger.

Derfor skal man heller ikke under-vurdere sportsjournalistens arbejde. Og vigtigheden af arbejdet. Folk el-‐sker sport. Folk elsker den umiddel-bare reaktion. Og så elsker folk at svine sportsjournalistens ’fandens dum-‐ me spørgsmål’ efter kampen til. Jeg kan sagtens se, at ”hvordan har du det?”-‐spørgsmålet til Mikkel Hansen,

efter han lige har tabt VM-‐ inalen med Danmark, kan virke tåbeligt. Men man må bare se realiteterne i øjnene. Det er dét, folk vil have -‐ den umiddel-bare, følelsesmæssige reaktion. Folk vil ikke have spillerne og trænerne til at gå helt ned i kampanalysens detalje. Sport er følelser. Folk vil se og høre, hvordan de har det lige nu. Minuttet efter nederlaget. Og så er de simple, ofte åbenlyse og klichéfyldte spørgsmål det mest effektive.

Jeg tænker tit selv på, hvad mit første spørgsmål til Daniel Agger ville være, hvis jeg engang skulle stå med ham i mixed zone, umiddelbart efter Dan-mark har vundet VM i fodbold. Jeg er endnu ikke kommet frem til det gyldne spørgsmål. Hiv gerne fat i mig, hvis I har et effektivt spørgsmål, der

Hej Lixen

Jeg skriver til dig, fordi jeg har et par tanker og oplevelser fra min verden, som jeg gerne vil dele med dig. Jeg har fået mit drømmejob. Det eneste af sin slags. Fodboldkommentator på TV2 Sporten.Sammen med kommentator Flemming Toft, sætter jeg ord på Danmarks landskampe, men jeg leverer også arbejde til den daglige drift af TV2 Sporten.Det indebærer potentielle opkald eller tekstbeskeder før klokken syv om morgenen, hvis TV2 News ønsker ”ekspert-‐ord” på en begivenhed eller nyhed.Eller med under en times varsel, hvis FC København fyrer deres træner. Hvorfor skete det? Er noget lignende sket før? Hvad kommer der nu til at ske?Det er et udfordrende og på sin måde også varierende arbejde.Der er forskel på, om det er News eller TV2, der kalder. Om det er News-‐vært Jens Gaardbo, som freestyler væk fra de aftalte spørgsmål/emner oggiver masser af tid til svar, eller om det er en sportsvært på hovedkanalen, som kræver en 20-‐sekunders-‐soundbite som dækkende svar.

Grundighed er en dyd, men når det skal gå stærkt på en redaktion, må man inde den bedst opnåelige version af sandheden.Jeg kan godt drukne i ihærdighed, når jeg vil vide noget om alt. Når tiden ikke slår til.Hvem er egentlig højre back i Red Bull Salzburg? Og hvad hedder pro ilerne i Steaua Bukarest, som Chelsea jo ikke får problemer med?Det er min mission at komme væk fra klichéerne og generelle, over ladiske holdninger, men jobbet tillader det ikke altid. Jeg har for eksempel ikke set lige meget til alle spillerne fra den danske 1994-‐årgang, men måtte alligevel nævne de fem største pro iler og give dem en karriere-‐pro il til en nyhed på sporten.tv2.dk. Der går jeg på kompromis med idealet.Nyhedskriterierne bruges garanteret forskelligt fra redaktion til redaktion. Jeg har aldrig været på DR, men det er min klare fornemmelse, at TV2 stadigt kører lidt hurtigere på den kom-mercielle motorvej end Licens-‐konkurrenten.På SDU hørte vi meget om ”identi ikation” og ”aktualitet”, men det er især kriteriet ”eksklusivitet”, som er det vigtigste. Og ”sensation”.Og læg derudover mærke til, hvordan hver tv-‐station laver nyheder på egne begivenheder. Men sådan må det jo være i jagten på seere.Nå.Nu skal jeg på min hidtil største opgave. Italien kalder, for jeg skal følge ”gli Azzurri” i optakten til landskampen mod Danmark i Parken. Fra mandag til torsdag skal jeg følge træning og pressemøder i Firenze, og oplevelserne skal rapporteres hjem til TV2 Sporten, TV2 News samt netsporten på tv2.dk. Torsdag og fredag foregår i København, hvor kampen skal ”optaktes”, spilles og ”nedtaktes”.Det bliver intenst og spændende. Især mine spørgsmål til landstræner Cesare Prandelli fylder meget. De skal jo være geniale og indsigtsfulde. Og på italiensk…I Italien kan man kun få spillere og træner i tale på pressemøder. Ingen andre aftaler er muligt. Du ringer ikke bare til stjernerne Chiellini eller Balotelli (hvis du har nummeret i din kildeliste, Lixen, så send det til mig). Det kan være svært for danske sportsjournalister at forstå, og på TV2-‐redaktionen håber de stadig på et eksklusivt interview med den tidligere italienske landsholdsstjerne Francesco Totti, hvor spytklatten til Christian Poulsen ved EM i 2004 skal vendes.Det er godt med store ambitioner, ellers bliver man hurtigt doven.

Hav det godt til vi ses,Morten Bisgaard

ikke er præget af klichéer.

Flere har spurgt mig, om jeg ikke synes, det ville være en god idé at ind-føre sportsjournalistik som valgfag på studiet. Det synes jeg ikke. For jeg mener reelt ikke, at sportsjournali-‐stik bør være et valgfag. Sportsjour-nalistik er journalistik. Derfor kan de akademiske og håndværksmæs-sige fag, der allerede bliver under-‐ vist i, sagtens være med til at forbed-re den sportsjournalistik, der skal laves i fremtiden. Og den sportsjour-nalistik skal man huske at respektere på lige fod med andre journalistiske produkter.

[email protected]


OPINION


... at vi bør koordinere, så der faktisk er NOGEN,

der har læst teksterne i Offentlig Politik.

… det er henrivende med sådan nogle formidable

medstuderende, der er eksperter i at finde pensum på nettet, så man slipper for at bruge hele sin SU i

boghandlen. Tak!

…at fire timers offentlig politik i streg, er tre timer for meget.

... at BA’erne lige skal joine kandidaterne, når vi

vender hjem fra panikdag den 7. november. Der

skal grines, grædes og drikkes øl. Mange øl!

- Louise Uberg, 3. semester

- Annemette Drue, 3. semester

- Johan Eriksen, 5. semester

... alle los journos på medietorvet bør sende en an-

søgning til fredagsbaren omgående. Alle andre kan

indfinde sig hver fredag kl 14 og festliderlige kan leje den og personalet for en snøvlet tudse for en

aften. Og Lixen bogstavrimer på lækker.

- Amalie Pil Sørensen, 3. semester

- Rikke Stokholm Quist Rasmussen, 3. semester

- Christina V. Jensen, Cand.public. B

... at Jonas Blom er den rette vinder af “Årets

Underviser”!


der læst teksterne i Offentlig politik.


der læst teksterne i Offentlig politik.

Velkommen til industrialiseringen af nyhederne

Peter møder ind i DR Byen på sin vagt kl. 05:00. Efter en kort brie ing af nyhedsredaktøren er han på vej ud i mørket igen på sin første opgave -‐ et interview med en minister. Herfra videre til ny opgave. I alt bliver det til indsamling af billeder og interviews til fem-‐seks historier, inden han er færdig den dag. Materialet feedes hjem og klippes sammen af andre til indslag, interviewbidder med videre til alle medier og platforme. Hans navn optræder kun, når han er på i en live. Sådan ser en typisk arbejdsdag ud for reportere i DR’s ”Nyhedsmotor”. Her producerer man ikke hele, men kun dele af den fær-‐dige historie. En ny arbejdsdeling er indført: Industrialiseringen af de to håndværk journalistik og tv-‐nyheds-‐

produktion er en realitet.Jeg har undersøgt betydningen af dette i en rapport, som netop er ud-‐kommet. Nyhedsmotoren er indført for cirka 15-‐20 % af medarbejderne i DR Ny-‐heder. Og ”Nyhedsmotoren” er god, når det handler om effektive nyheds-‐opdateringer, om at være aktuel, til-‐stede, hurtig, leksibel, dynamisk og have lere kilder på til historien. Men den er ikke god til at skabe original selvstændig journalistik, viser under-‐søgelsen. Der er en risiko for mere upræcise vinkler og historier, fordi der er kort tid til research, og fordi man ikke altid ved, hvilken sammen-‐hæng historien skal indgå i. Der bli-‐ver færre og dårligere muligheder for at lave den godt fortalte TV-‐historie. En del medarbejdere er frustrerede over det. De savner ejerskab til historien og at få credit og aner-‐ kendelse for det færdige produkt. Hovedparten oplever, at faglig stolt-‐hed og arbejdsglæde falder. Sammen med kvaliteten af deres eget arbejde. For mange går det fundamentalt ud over deres identitet som journali-‐ster, når de ikke længere laver hele historien – og ikke får anerkendelsen

for den. Men nyhedsmotoren passer godt til eksempelvis TV Avisens 18:30-‐udgave, hvor det netop handler om at give overblik over dagens vigtigste historier, om at være aktuel – og til stede. Undersøgelsen viser, at tiden der bruges på live i programmet, er fordoblet på fem år. I samme periode er antallet af forproducerede indslag faldet med en tredjedel. Det tradi-‐ tionelle klassiske nyhedsindslag re-‐digeret inden udsendelsen er altså en uddøende race. Den nye arbejdsform er så effektiv, at andre internationale tv-‐stationer og mediehuse strømmer til DR for at blive inspireret. Undersøgelsen vi-‐ser, at det indsamlede materiale i gennemsnit bruges ire gange på forskellige platforme og medier. DR-‐Nyheder forklarer, at de kan bruge de sparede ressourcer på lere midler i fagredaktionerne, hvor der udvikles original journalistik. Med andre ord: Nyhedsmotoren er kommet for blive. Og tendensen med at industrialisere og effektivisere produktionen ses overalt: Hos DR, TV2, BBC og CNN.Det er altså en virkelighed, I som nye tv-‐journalister skal forholde jer til.

Uanset om det er som praktikanter eller som færdiguddannede. Og det er en virkelighed, vi som uddannel-‐sessted i høj grad også skal overveje, hvordan vi skal forholde os til. Det er vi i fuld gang med. På tv-‐semes-‐tret har vi indført et livemodul, hvor de studerende får erfaring med og kendskab til liveomstillinger. Et an-‐det modul handler om industriali-‐ seringen af nyhedsproduktionen, hvor de studerende får afprøvet kun at have ansvaret for en del af ny-‐hedsindslaget – ligesom i nyhedsmo-‐toren. Spørgsmålet er, om undervis-‐ningen yderligere skal justeres og ændres i forhold til en medievirke-‐lighed, der konstant ændrer sig. Kan vi eksempelvis have et tv-‐semester, hvor vi slet ikke forholder os til web-‐tv? Omvendt er det også vigtigt, at vi som uddannelsessted ikke bare halser efter nye tilfældige trends og tendenser i medielandskabet i jag-‐ten på at tilfredsstille erhvervslivet og mediehusenes krav og ønsker. Den balance kræver grundige over-‐ vejelser. Men én ting er sikkert: Journalistuddannelsen på SDU skal først og fremmest sikre, at I får de

bredeste redskaber, den højeste ind-‐sigt og den dybeste forståelse for at skabe original selvstændig journalis-‐tik. At lære håndværket fra grunden af. Det er nemlig meningen med det hele. At skabe det bedste og stærkeste fundament for at levere levende bega-‐vet indhold, der kan skabe debat, give stof til eftertanke og være med til at styrke den demokratiske proces nationalt som globalt. Uanset medie og platform. Uanset om det er på TV Avisen, et ugeblad, TV2 News, BT eller som selvstændig.Og uanset om industrialiseringen af det journalistiske håndværk er ved at være en realitet rundt omkring i branchen.Det øger sådan set kun behovet for journalister, der tænker selv, handler selv og skaber selv.Begavet, modigt og indsigtsfuldt. Og stiller krav til sig selv – og omgivel-‐serne.På samme måde, som vi som uddan-‐nelsessted skal stille krav til jer som studerende – og til os selv.

Ralf AnderssonTV-‐underviser på Center for Journalistik

OPINION

Meninger

Bagsiden

Lixen oktober

Documents

Transcript of Lixen oktober