magasinet

13. ÅRGANG · NR. 1/15

Droppe min planteavlsrådgiver- aldrig

Meget grovfodergår til spilde

TIL SAMTLIGE JORDBRUGERE

2 BRIEF VOM VORSITZENDEN2 BRIEF VOM VORSITZENDEN

Über alles strahlt die Sonne Es beruhigt, dass die Sonne fortan strahlt, während die Politiker im Landesparlament auf Christiansborg mit ihrer Politik des Überbietens und mit einem Beschlusstiefschlaf, die während des Wahlkampfes andauert, sich zurück lehnen.

Auf einer großen landwirt-schaftlichen Tagung vor eini-gen Jahren in »Agerskov Kro«stand ein junger Landwirt-schaftsschüler auf und er-klärte keck, dass er sich füreins besonders ängstigte, unddas war Mette Gjerskov als Le-besmittelministerin zu haben.Seitdem muss man feststel-len, dass die Situation mitDan Jørgensen nur schlimmergeworden ist.

Deshalb schien die Sonne überdie Landwirtschaft, als der Minis-ter neulich den Bescheid bekam,dass die »Crosscompliance« nichtbei den 2 Meter Randstreifen ge-braucht werden können. Das warein erfreulicher und Aufsehen er-regender Sieg für Axelborg. Es istnicht das erste Mal, dass die Mi-nister und verschiedene Behör-den sich nach Urteilen derGerichte haben richten müssen.Aber die gesetzwidrige Handha-bung der 2-Meter Randstreifenhat unfassbar viel Zeitverschwen-dung und viel Ärger für uns Bau-ern mit sich geführt. Das istwieder ein Beispiel für die feh-lende Rechtstaatlichkeit mit derwir verwaltet werden.

Es ist die Artund Weise

Im LHN sind wir nach einer gutenHauptversammlung im Februarmit neuen Kräften im Vorstand fürdie auf uns zukommenden Aufga-ben bereit. Auf die Hauptver-sammlung gab es zwei äußerstrelevante Beiträge über Kommu-nikations- und Imagestrategie vonder dänischen Organisation»Landbrug og Fødevare« undvom Bauernverband Schleswig-Holstein. Das Thema wird an-derswo in diesem Magazin be-handelt, und ich glaube, dass wirdavon profitieren können, dasswir von beiden Strategien lernen.Die Welt um uns herum verändertsich schnell. Es ist äußerst notwen-dig, dass wir auch unser Kommu-nikationsgebiet anpassen, wennwir nicht eines schönen Tages ris-kieren wollen, unsere Nachbarnin einer Protestgruppe gegen dieLandwirtschaft zu sehen.

Die Art und Weise in der mankommuniziert, kann Berge verset-zen. Das zeigt die MRSA – Kam-pagne, die ganz außer Proportiongeraten ist. Dass es dann auch

noch gerade »Danmarks Natur-fredningsforening«, die in dieserDebatte das Banner führt, ist sehrverwunderlich. Das Thema hatnichts mit der Zielsetzung dieserInteressenorganisation zu tun undentlarvt wohl eigentlich nur, dassdas Motiv ist, neue Mitglieder zugewinnen. Jetzt kann »DanmarksNaturfredningsforening« nichtmehr die Natur zuschanden rei-ten und muss anderweitig auf sichaufmerksam machen.

RückenwindDas Wetter ist eines der Faktoren,auf das die Politiker keinen Ein-fluss haben, und hier haben wirnun eine längere Periode mit Rückenwind auf den Fahrradwe-gen gehabt. Etwas vom Allerwich-tigsten für uns ist der Markt fürunsere Produkte. Wenn wir denrichtigen Preis für unsere Pro-dukte bekommen, kann sogareine große Schuldenlast gepflegtwerden.

Nach harten Konjunkturen imJahre 2014 deutet ein Teil glück-licherweise darauf hin, dass die Si-tuation sich stabilisiert hat, unddas es langsam den richtigen Weggeht. Gemeinsam mit Manage-ment und neuen Lösungen über

Zucht, Forschung und Technikkann es den einzelnen Besitz, dieZukunft sichern.

Wenn auch viele sich in einer äu-ßerst schwierigen Situation befin-den, und wenn auch das Landes- parlament (Folketing) nicht maß-geblich an unsern Bedingungenändert, gibt es doch glücklicher-weise eine Vielfalt von veränder-lichen Verhältnissen, die außerder Reichweite der Politiker sind.

Darf ich Allen einen guten Anbauund eine gute Ernte wünschen,und das sei verbunden mit demWunsch, dass wir nicht die Verlie-rer auf dem politischen Markplatzdes Sommers werden. Ich hoffe, dass wir uns zur Zier-schau in Aapenrade sehen.

Jørgen Popp Petersen

Petersen Beton Tønder ApS

Gulve og Fundablockbyg

Betongulve for landbrug, ensilagegulveFra vores betonværk i Tønder produceres alle forskellige

silo-elementer.Højde fra 1-3 meter

Billige tilbud på:Betongulvbyggeri & betonbyggearbejde

Ensilagegulve:Tilbudspris ca. 120-140 kr. pr. m2

Tlf. 20 46 67 43Fri levering af færdigbeton fra

vores nye blandeanlæg i Tønder

I dette nummerFor ovenover alting stråler Moder Sol ...... 2

Direktøren har ordet ................................... 4

21-årig med mod på landbrug .................. 6

Droppe min planteavlsrådgiver - aldrig ... 8

I marken med planteavlsrådgiveren ......... 8

Meget grovfoder går til spilde ................. 10

Sporskifte.................................................... 12

Den sønderjyske økologi skal boostes ... 14

Kommunikationsstrategi.......................... 16

Tænk på generationsskiftet i tide............ 18

3BREV FRA FORMANDEN 3BREV FRA FORMANDEN

For ovenover alting stråler Moder SolDet er godt at vide, Moder Sol stråler deroppe, når Christiansborg er gået i sort med overbudspolitik og et beslutnings-koma, der varer valgkampen ud.

Til et stort landbrugsmødefor et par år siden på Ager-skov Kro rejste en ung land-brugsskoleelev sig og er klæ-rede frejdigt, at det eneste,han var nervøs for, var at haveMette Gjerskov som fødeva-reminister. Siden må man såkonstatere at med Dan Jør-gensen, er situationen kunblevet værre.

Derfor var der solskin over land-bruget, da ministeren for nylig fikbesked på, at krydsoverensstem-melsen ikke kunne anvendes på2-meter bræmmerne. En glæde-lig og opsigtsvækkende sejr forAxelborg. Det er ikke første gangministeren og diverse styrelserhar måttet rette ind efter afgørel-ser fra domstolene. Men hvor harden ulovlige håndhævelse afbræmmerne dog kostet ufatteligmeget spildt arbejde og mangeærgrelser hos os bønder – og dener endnu et eksempel på den rets-løshed, vi bliver forvaltet med.

Det er mådenI LHN er vi klar til at tage fat mednye kræfter i bestyrelsen ovenpåen god generalforsamling i fe-bruar. Her havde vi også to yderst rele-vante bidrag om kommunika-

tions- og imagestrategi fra hen-holdsvis Landbrug og Fødevarersamt fra Bauernverband Slesvig-Holsten. Emnet behandles læng-ere inde i bladet, og jeg tror, at vimed sikkerhed kan profitere vedat lære af begge strategier. Om-verdenen forandrer sig hastigt.Det er yderst nødvendigt, at ogsåvi tilpasser vores kommunika-tionsmåde, hvis vi ikke vil risikereen skønne dag at se vore naboer ien protestgruppe mod landbru-get.

Måden at kommunikere på kanflytte bjerge. Det viser MRSA-kampagnen, der er helt ude afproportion. At det af alle netop erDanmarks Naturfredningsfor-ening, der er bannerfører pådenne debat, er dybt forunder-ligt. Emnet har intet med denneinteresseorganisations formål atgøre og afslører vel bare, at moti-vet er at høste medlemmer. Nukan DN ikke skamride naturenlængere og må skabe opmærk-somhed på anden måde.

RygvindVejret er en af de faktorer, sompolitikerne ingen indflydelse harpå, og her har vi nu haft en længe-re periode med rygvind på cykel-stien. Noget af det allervigtigstefor os er markedet for vore pro-dukter. Når vi blot kan få den

rette pris for vore varer, kan enendog meget stor gæld service-res. Efter nogle hårde konjunkturer i2014 tyder en del heldigvis på, atsituationen er stabiliseret, og atdet langsomt går rette vej. Sidelø-bende med management og nyeløsninger via avl, forskning og tek-nik kan det fremtidssikre denenkelte ejendom.

Så selvom at mangestår i en yderst vanske-lig finansiel situation,og at Folketinget ikkefår ændret afgø-rende på vore vilkår,er der heldigvis enmasse andre omskifte-lige forhold, som erudenfor politikernesrækkevidde.

Må jeg ønske alle en god avl, samtønsket om at vi ikke bliver taberepå sommerens politiske markeds-plads. Jeg håber vi ses til dyrskueti Aabenraa.

Jørgen Popp Petersen

2014 - et godt år

For LHNDer har været netto-fre

mgang på de fleste om-

råder. LHN har fået flere

landbrugsregnskaber,

og vi har nu rundet 50 r

egnskaber for andre

erhverv end landbruget

. Der er kommet flere

planteavlskunder til, der

er kommet flere

økologer til og LHN Ejen

dom og Jura er vokset

med 40 pct. og det afspej

ler rigtig godt, hvad

der sker i markedet lige

nu.

Renser vi året for ekstra

ordinære indtægter og

udgifter er LHN’s årsresu

ltat meget tilfreds-

stillende. Også på medlemssiden kan v

i

konstatere status quo tr

ods den megen

debat om medlemskab eller-ej af

Landbrug & Fødevarer.

www.advfink.dkE-mail: aab@advfink.dk

Klinkbjerg 1 - DK-6200 AabenraaTlf.: 74 62 15 16 - Fax: 74 62 47 86

Advokatfirmaet FinkMØDERET FOR LANDSRET OG HØJESTERET

Klaus Greve-Thomsen (L)Preben Gundersen (H)Joan Vollertsen (H)Jens Chr. Krabbe (L)

—Anders Tourlin Kolte adv.Bente Karlsen adv.fm.

Direktøren har ordetDer er stadig en presset økonomi på mange bedrifter, og lige præcis der-

for skal LHN hver eneste dag have blik for kundernes behov og via råd-

givningen kæmpe deres sag. – fagligt og politisk. I LHN udvikler vi

løbende vores eksisterende rådgivningsområder, så vi kan yde vores kun-

der den optimale rådgivning hele paletten rundt på bedriften, ligesom

nye tilbud kan komme til. I 2015 vil vi især rette fokus på områderne

nævnt på næste side.

For LHN’s kunder

- omstændighederne taget

i betragtning

Mange af vores gode og dygt

ige landmænd har vist sig

modstandsdygtige og robust

e efter krisen nu har raset

i syv år. Flere har udvidet d

eres bedrifter ved opkøb

eller ved at udvide produkt

ionsapparatet, ligesom vi

har været med til at starte unge familier op. Det e

r

stærkt gået i modgangstider af de pågældende.

De store udsving i landmandens afreg

ningspriser er

kommet for at blive. Derfor er de

t glædeligt, at vi har

set en komfortabel robusthed blandt

en stor del af

vores kunder, selv om det sammen med konjunktu

rerne

presser økonomien på mange bedrifte

r. Det har i LHN

betydet, at banken ikke har

villet lade to af vore kund

er

fortsætte. Vi er meget berørte overfor de to f

amilier,

det har ramt.

PlanteavlPå plantea

vlsområdet har vi besluttet

at gøre en ekstra ind

sats for at flytte

mere rådgivning ud til k

underne. Det

vil sige endnu mere på med gummi-

støvlerne og ud og sk

abe merværdi for

landmændene i hele vækstsæsonen. Vi

har derfor udvidet sta

ben med en ny,

stærk planteavlsrådgiver

, Hans Henrik

Post, der allerede er g

odt i gang.

ØkologiLHN Økol

ogi vil igen blive m

eget syn-

ligt på Danmarkskorte

t, idet Christian

Petersen er vendt t

ilbage efter i en

årrække at have været ansat

i

Økologisk Landsfor

ening. Økologi er

et marked i vækst, dels b

året af

regeringens stræben efter

at få økologi

ind i de offentlige

køkkener, dels

dagligvarebutikker

nes stigende

opmærksomhed på økologiske v

arer.

2015 - Hvad venter der?

At holde styr på forsikringerne tager tid, men ikke nødvendigvis din tid!- Lad en professionel forsikringsmægler tage besværet

• Hjemtagning af tilbud • Gennemlæsning af tilbud • Tilbudssammenligning• Altid kundens mand

også når skaden opstår Tlf. 72 62 35 15 · flemming.post@dansoe.dk · www.dansoe.dk

Forsikringsmægler Flemming Post

KvægDer sættes for alvor turbo på et heltnyt rådgivningsområde, nemlig grov-fodermanagement. Her er der på rigtigmange bedrifter et meget stort økono-misk og ikke mindst kvalitetsmæssigtpotentiale. Til at løse den opgave har viansat Torben Rasmussen, der har storerfaring på området og har været selvstændig kvægbrugsrådgiver i en årrække

Skat og pensionVi har uddannet en af vore dygtige medarbejdere, skatterådgiver AnneliseSteensgaard, til også at kunne gennem-føre det, vi i LHN kalder et skattestra-tegi- og pensionstjek. Det er vigtigeområder, som med ændret lovgivning og stram økonomi, kræver mere opmærksomhed, for at der også er til dagen og vejen, når bedriften er solgt.

6 ÖKONOMIE

21- jähriger mit dem Mut zur LandwirtschaftEs gibt junge Landwirte, die es wagen. Einer von diesen ist Bart Pelgröm. Mit einer Anleihe bei »Vækstfonden« hat er seine eigene Landwirtschaft in der Nähe von Toftlund etabliert.

Bart Pelgröm kaufte eigentlichBjørnhedegård in einer Unter-richtspause in der Landwirt-schaftsschule Gravenstein imJahre 2014. Richtiger ausge-drückt rief er seinen Vater anund erzählte ihm, dass er sichjetzt für einen Betrieb, derzwangsweise verkauft werdenmusste, entschlossen hätte.

Das war ein Betrieb mit 140 Hek-tar und 190 Jahreskühen. Er hattejedoch vorher den Hof angesehenund hatte mit seinem Vater einenguten Teil darüber konferiert.

- Ich hatte mich in den Hof verliebt,erklärt Bart Pelgröm ohne Um-schweife. – Es waren gute Ge-bäude und ein guter Holstein –Viehbesatz.

Er erkennt, dass der Kauf etwasspontan vorkommen kann. Aberer hat immer gewusst, dass er lie-ber selbstständig sein wollte alsauf einer Landwirtschaft zu arbei-ten. Der Kauf war also nur eine na-türliche Verlängerung nach einemlängeren »Suchen«.

Aber als es zur Finanzierung kam,sagte die Bank nein – auch als Barteine zusätzliche Million bot. Erstals er den Betrieb seines Vaters ein-

bezog, hat das Puzzle sich gelöst.Indem er die Jungtiere zu dem klei-nen Betrieb umsiedelte, war esmöglich, eine größere Produktionauf Bjørnhedegård zu machen.

Das letzte Geld kam vom „Vækst-fonden“. Ohne das wäre es nichtgeglückt, unterstreicht er. DerFond war ihm jedoch nicht ganzgeheuer.

- Die Zinsen sind im Verhältnis zuanderen Kreditinstitutionen ein-fach zu hoch, sagt er. Das ist unlo-gisch, wenn die Mittel des Fondsöffentlich sind. Der primäre Zweckdes Fonds ist es so etwas wie meinProjekt in Gang zu setzen. Mankonnte aber gut mit ihnen reden.

Nichtsdestotrotz ist es Barts klaresZiel, die Anleihe schnellst möglichzu tilgen.

Teilweise GegenseitigkeitDie Liebe zu dem notleidendenBetrieb beruhte allerdings nur teil-weise auf Gegenseitigkeit. Bart er-fuhr, dass die Melkroboter oftrepariert werden sollten, undbeim übrigen Maschinenpark warauch etwas nicht in Ordnung.

- Die Melkroboter funktioniertennicht, sagt er. Ich musste notwen-

digerweise eine andere Lösung fin-den.

Die Rechnung zeigte, dass es billi-ger pro Liter produzierte Milchwar, einen neuen doppelten 16Melkstall zu bauen als die Roboterzu erneuern. Das Bauvorhabenforderte zusätzliches Geld, das dieverkaufende Bank nicht zur Verfü-gung stellen wollte. Deshalbmusste eine neue Bank gefundenwerden, eh die Dinge aufgingen.

Den vergangenen Ärger hat nichtBart Pelgröm abgeschreckt. Erschmiedet lieber Pläne für die Zu-kunft. Nun soll der Betrieb 100prozentig gemacht werden, unddie Genehmigung für die 400 Tier-einheiten sollen ausgenutzt wer-den. Das braucht weder heutenoch morgen sein. Das muss aberlangfristig so sein. Es belastet ihnauch nicht mehrere Millionen zuschulden.

- Ich vertraue der Zukunft, sagt er.– Jemand soll ja die Lebensmittelmachen, und daran werde ich teil-nehmen.

Andere können auchAbteilungsleiter Poul Erik Hede-gaard, LHN, freut sich darüber,dass es junge Landwirte gibt, die

trotz großer Hindernisse es wagenselbstständig zu werden.

- Ich glaube, dass viele von vornhe-rein aufgeben, weil sie hören, dasses unmöglich ist, sich zu etablieren,sagt er, - es gilt aber die Möglichkei-ten zu brauchen, die da sind. Dasgilt auch, wenn sie auch an-spruchsvoll scheinen.

Poul Erik Hedegaard hat einigegute Ratschläge für die jungenLandwirte, die immer noch an denKnöpfen zählen.

Klär es mit dir selbst und eventuellmit deiner Familie, was du willst,und womit du arbeiten willst. Mansollte einen landwirtschaftskündi-gen Partner finden mit dem manDinge erörtern kann.Ebenfalls sollte man eine klareZielsetzung für den kommendenBetrieb aufstellen, und es sollte be-schrieben werden, wie man dasZiel erreicht. Damit sollte man zurBank gehen, und es da vorlegen.

Aber das Wichtigste ist die Geduldzu bewahren. Es kann ein langerProzess sein sowohl den richtigenBetrieb zu finden als auch die Fi-nanzierung in Ordnung zu bekom-men.

En glad Bart Pelgröm holder rejsegilde på sinnye malkestald. Her sammen med sin økonomi-rådgiver Poul Erik Hedegaard, LHN.

7ØKONOMI

21-årig med mod på landbrug Der er unge landmænd, som godt tør. Bart Pelgröm er en af dem. Med et lån fra Vækstfonden har han fået foden på eget landbrug ved Toftlund.

Bart Pelgröm købte stort setBjørnhedegård i et frikvarterpå Gråsten Landbrugsskole i2014. Eller rettere han rin-gede til sin far og fortalte, atnu havde han besluttet sigfor en ejendom, som bankenhavde krævet solgt.

Bedriften var på 190 årskøer og140 ha. Han havde dog forlodskikket på ejendommen og konfe-reret en del med sin far.

-Jeg havde forelsket mig i gården,erklærer Bart Pelgröm ligeud. –Der var nogle fine bygninger ogen god Holstein-besætning.

Han erkender, at købet kan virkenoget spontant. Men han haraltid vidst, at han hellere villevære selvstændig end at arbejdepå et landbrug. Så købet var bloten naturlig forlængelse af hanskonstante »kikken på gårde«.

Men da det kom til finansierin-gen sagde banken nej - også daBart bød en mio. kr. ekstra. Førstda han inddrog sin fars ejendomi puslespillet, gik det op. Ved atflytte alle ungdyrene til den lilleejendom, var der plads til at laveen større produktion på Bjørnhe-degård.

De sidste penge kom fra Vækst-fonden. Uden dem var det ikkelykkedes, understreger han, menhan var ikke vild med at få fon-den ind over.

-Renterne er simpelthen alt forhøje i forhold til andre långivere,siger han. –Det er ulogisk, nårfondens midler er offentlige, ogdens primære formål er at sættegang i sådan nogen som mig.Men de var da fine nok at snakkemed.

Alligevel er det Barts klare mål, atdet lån skal han bare af med hur-tigst muligt.

Delvist gengældtMen forelskelsen i den nødlidteejendom var kun delvist gen-gæld. Bart erfarede, at malkero-botterne tit måtte repareres, ogder var også nogle ting ved ma-skinparten.

-Malkerobotterne duede ikke,siger han, - jeg var nødt til at findeen anden løsning.

Regnestykket viste, at det var bil-ligere pr. liter produceret mælkat bygge ny dobbelt 16 malke-stald end at forny robotterne.Byggeriet krævede ekstra penge,som den sælgende bank var uvil-lig til at låne, så en ny bank måtte

Gerrebækvej 24 · 6360 TinglevTlf. 74 64 28 01 · Fax 74 64 28 11

på banen, inden tingene gik op. Det forgangne bøvl har ikke af-skrækket Bart Pelgröm. Han læg-ger hellere planer for fremtiden.Nu skal bedriften op at køre 100pct., og tilladelsen til de 400 dy-reenheder skal udnyttes – hver-ken i dag eller i morgen, men påsigt. Heller ikke det at skylde fleremillioner tynger han.

-Jeg har tiltro til fremtiden, sigerhan. –Nogen skal jo lave fødeva-rerne, og det vil jeg være med til.

Andre kan ogsåAfdelingschef Poul Erik Hedega-ard, LHN, glæder sig over, at derer unge landmand, der tør tagehandsken op trods de dårligeodds.

-Jeg tror mange opgiver på for-hånd, fordi de hører, det er umu-

ligt at nyetablere sig, siger han, -men det gælder om at bruge demuligheder, der er. Også selv omde ikke virker appetitlige.

Poul Erik Hedegaard har et pargode råd til de unge landmænd,som stadig tæller på knapper. Afklar med dig selv og evt. fami-lie, hvad det er du vil, og hvad duvil arbejde med.

Find en god sparringspartnermed forstand på landbrug.Opstil en klar målsætning for dinkommende bedrift, beskriv hvor-dan du vil nå målene, og præsen-ter så det hele i banken.

Men først og sidst: Bevar tålmo-digheden, det kan godt være enlang proces både at finde den rig-tige ejendom og få den finansie-ret.

Nogen skal jo lave fødevarerne, og det vil jeg være med til, siger Bart Pelgröm

8 PFLANZENBAU

Meinen Pflanzenbauberater aufgeben – niemalsEr ist mehr als sein Geld wert, sagt Claus Christiansen, Abel bei Tondern.

Ich kenne Landwirte, dieihren Pflanzenbauberateraufgeben um Geld sparen zukönnen, wenn die Kornpreiseniedrig sind. Aber keinerwürde seinen Wirtschaftsbe-rater aufgeben, weil die Öko-nomie ganz schwarz ist.

Warum der Unterschied? Ebensowie mein Wirtschaftsberatermeine Ökonomie optimieren soll,soll mein Pflanzenbauberatermeine Feldwirtschaft optimieren.

Es wird kein bisschen bezweifeltin Claus Christiansens Aussage. Ererkennt allerdings, dass derPflanzenbauberater nicht denKornpreis in die Höhe bekom-men kann. Er kann aber eine bes-sere Balance zwischen Ein-nahmen und Ausgaben in derFeldwirtschaft sichern. Das giltz.B. bei der Reduktion von Che-mikalien.

-Ich brauche 500 Kronen proHektar an Chemikalien in der Sai-son, sagt Claus Christiansen. –Das kann man sicher nicht vielkostengünstiger machen. Gleich-zeitig muss ich nicht viel Zeit auf-wenden, um mich auf demLaufendem bezüglich der neuenMittel, der verbotenen Mittel,der neuen Dosierungen und derForderungen als solches zu hal-ten. Die Zeit kann ich bei meinenSchweinen verbringen.

Claus Christiansen schüttelt ab-wehrend den Kopf auf die Frage,ob er nicht den selben Servicebeim Landhandel oder in einerChemikalienfirma bekommenkann und zwar ganz umsonst.-Das weiß ich, sagt er. –Das sindaber Leute, die die Verkaufs-mütze anhaben. Die sollen eherdie Interessen der Firma alsmeine Interessen pflegen. Auchwenn man große Ermäßigungen

versprochen wird, wenn maneinen Hauptauftrag abgibt, habeich bis zum heutigen Datum dieMittel genau so billig ohne dieseErmäßigungen kaufen können.

Seite an Seite Claus Christiansen hat den LHNPflanzenbauberater Peter Loren-zen »geerbt«, als er 2006 den Be-trieb gekauft hat. Das hat er nichtbereut – weder den Kauf nochdas Erbe. Peter Lorenzen besuchtClaus Christiansen 6 mal in derSaison. Seite an Seite begehen siedie Felder, schätzen das Gedeihender Pflanzen, schätzen den Be-darf an Dünger und Wasser, denUnkrauts Druck und schätzeneventuelle Schädlinge. Das isteine Tour, die etwa 1½ Stundendauert. Dafür hat Claus Christian-sen danach die Einschätzung desExpertens wo und wann einge-setzt werden muss, um das opti-male Resultat zu erreichen.

Eine doppelte AufgabeAuf Grund eines rationalen Ge-brauchs können die Ausgaben fürChemikalien in Schach gehaltenwerden. Die andere Aufgabe desBeraters ist es aber über die Sor-ten, die Fruchtfolge, den Zeit-punkt für die Aussaat und für dieErnte etc. zu beraten, so dass derErtrag so hoch wie möglich wird.Sie probieren auch neue protein-reiche Feldfrüchte. Claus Christi-ansen zielt nämlich auf einegrößtmögliche Selbstversorgungdes Futters. Er kauft jährlich9.300 Ferkel mit einem Gewichtvon 7 Kg, verkauft die 2.000 Fer-kel bei 30 Kg und den Rest alsMastschweine.

Mit dem Pflanzenbauberater im FeldDie Chemie laufend beob-achten - es geschehen lau-fend Änderungen, sagt derneueste Pflanzenbauberaterdes LHN´s, Hans Henrik Post.Es gilt den klugen Ausweg zufinden, wenn Spritzmittel ge-braucht werden sollen, meintHans Henrik Post. Deshalbmacht er gerne eine Feldbe-gehung um einschätzen zukönnen, wie eventuelles Un-geziefer am besten bekämpftwerden kann. Es ist zu teuerdas große Geschütz in Stel-lung zu bringen um 20 Hek-tar zu spritzen, wenn derAngriff moderat ist, und sichum eine bestimmte Ecke kon-zentriert

- Es macht keinen Sinn beimSpritzen seiner Gewohnhei-ten zu folgen, sagt er. –Viel-

leicht reicht die halbe Dosie-rung. Wenn der Preis bei 170Kronen pro Hektar für einedurchschnittliche Spritzunggegen den Pilz liegt, lohnt essich auch billigere oder effek-tivere Mittel, die aufgetauchtsind, zu sondieren.

Es wird dauernd geändertDer Markt für Spritzmittel än-dert sich laufend, unter-streicht Hans Henrik Post.Neue Mittel erscheinen, an-dere verschwinden oder wer-den verboten, dieDosierungen ändern sich,und das selbe Mittel kann un-terwegs seinen Namen än-dern.

Es ist aber nicht genug aufge-weckt zu sein, wenn das

Spritzmittel gekauft wird.Das Chemikalienlager musslaufend für weggefalleneMittel durchforstet werden.Sonst geht es schief, wenn dieKontrolle kommt, hebt erhervor.

Auch wenn Hans Henrik Postsehr damit beschäftigt ist dieAusgaben für Spritzmittelniedrig zu halten, muss esohne Verluste geschehen.Deshalb schielt er auch zurvergangenen Saison, wenn erden Feld Plan macht. Wiehaben sich da die Mangel-krankheiten und Schädlingein welchen Früchten und aufwelchen Böden entwickelt.

Hans Henrik Post

9PLANTEAVL

I marken med planteavlsrådgiveren Hold øje med kemien - der skerhele tiden ændringer, siger LHN’nyeste planteavlsrådgiver, HansHenrik Post.Det gælder om at finde de klogeudveje, når der skal bruges sprøj-temidler, mener Hans HenrikPost. Derfor tager han sig gerneen tur i marken, så han ved selv-syn kan vurdere, hvordan derbedst kan sættes ind mod evt.utøj. Det er for dyrt at rulle detstore skyts ud og sprøjte alle 20ha, hvis angrebet er moderateller koncentreret om et bestemthjørne.

-Der er ingen grund til bare atsprøjte på rutinen, siger han. -Måske er halv dosis fuldt til-strækkeligt. Med en pris på op til 170 kr/hafor en gennemsnitlig sprøjtningmod svamp kan det også godtbetale sig at holde øje med, ombilligere eller mere effektivemidler er dukket op.

Ændres konstantMarkedet for sprøjtemidler æn-dres konstant, understreger

Hans Henrik Post. Nye midlerkommer til, andre udfases ellerforbydes, doseringer ændres, ogdet samme middel kan skiftenavn undervejs.

Men det er ikke nok at værevaks, når sprøjtemidlet købes.Kemilageret skal løbende gen-nemgås for midler, der er ud-gået. Ellers er man på den, nårkontrollen kommer, pointererhan.

Selv om Hans Henrik Post erstærkt optaget af at holde udgif-ten til sprøjtemidler i bund, skaldet ske uden tab i udbyttet. Der-for skeler han også til, hvordanmangelsygdomme og skadevol-dere udviklede sig sidste sæsoni hvilke afgrøder på hvilke jorder,når han lægger den nye mark-plan.

KontaktPlanteavlsrådgiverHans Henrik PostTlf. 7364 2931E-mail: hhp@lhn.dk

Droppe min planterådgiver – aldrig Han tjener sine penge hjem og mere til, siger Claus Christiansen, Abild ved Tønder.

-Jeg kender landmænd, der forat spare penge dropper deresplanteavlsrådgiver, når korn-prisen er i bund. Men ingenkunne drømme om at fyre sinøkonomirådgiver, fordi økono-mien er gået helt i sort.

Hvorfor forskellen? Ligesom øko-nomirådgiveren skal optimereøkonomien, skal min planteavls-rådgiver optimere mit markbrug.

Der er ikke et gran af tvivl i ClausChristiansens stemme. Han er-kender ganske vist, at planteråd-

giveren ikke kan få kornprisen ivejret. Men han kan sikre enbedre balance mellem indtjeningog udgift i markbruget, bl.a. vedat minimere udgifterne til sprøjte-midler.

-Jeg bruger 500 kr./ha samlet set ivækstsæsonen på sprøjtemidler,siger Claus Christensen. –Det kanvist ikke gøres meget billigere.Samtidig skal jeg ikke selv brugetid på at holde mig ajour med nyemidler, forbudte midler, nye dose-ringer og krav. Den tid kan jeg såbruges hos min grise.

Claus Christiansen ryster afvær-gende på hovedet af meldingenom, at han kan få nøjagtig densamme service hos grovvareneller et planteværnsfirma – ogganske gratis.

-Det ved jeg, siger han. –Men deter folk, der har salgshatten på. Deskal pleje firmaets interessermere end mine. Selv om de loverstore rabatter, hvis jeg afgiver enhovedordre, har jeg til dato kun-net få midlerne lige så billigtuden.

Side ved sideClaus Christiansen »arvede«LHN’s planteavlsrådgiver, PeterLorenzen, da han i 2006 købtebedriften. Det har han ikke for-trudt – hverken købet eller arven.Peter Lorenzen besøger ClausChristiansen seks gange i løbet afvækstsæsonen. Side ved side tra-ver de markerne igennem, vurde-rer planternes trivsel, behov forgødning og vand, ukrudtstryk ogevt. skadevoldere. En tur, dertager op til halvanden time, til

gengæld har Claus Christiansenefterfølgende ekspertens vurde-ring af, hvor og hvornår der skalsættes ind for at få det optimaleresultat.

Dobbelt opgaveGennem rationel brug kan udgif-terne til de sprøjtemidler holdes iave, men planteavlsrådgiverensanden rolle er at rådgive om sort-valg, sædskifte, tidspunkt for så-ning og høst etc., så udbyttetbliver så højt som muligt.

Udover at holde udgifterne tilsprøjtemidler i ave bruger ClausChristiansen planterådgiveren tilat rådgive om sortvalg, sædskifte,tidspunkt for såning og høst etc.,så udbyttet bliver så højt som mu-ligt. Samtidig prøver de nye pro-teinrige afgrøder. Claus Christen-sen sigter nemlig efter størstmulig selvforsyning af foder til sinbesætning, hvor han årligt køber9.300 7-kg grise, sælger de 2.000som 30 kg. og resten som færdigeslagtesvin.

Claus Christiansen har købt et par gamle harver, der lige skal fikses, så vil han prøve at radrense rapsen i stedet for at sprøjte.

10 RAUFUTTERMANAGEMENT

Viel Raufutter wird verschüttetEs ist kostspielig, wenn man seinen Feldsilo nicht mit rechtzeitiger Umsicht behandelt, stellt der neue Raufuttermanager des LHN´s Torben Rasmussen fest.

Ein sorgfältiges Etablieren,ein sorgfältiges Lagern undein sorgfältiges Entnehmensind die drei wesentlichstenBeratungen, die Torben Ras-mussen als selbstständigerRaufutterberater in vielenJahren seinen Kunden gege-ben hat.

Und als Landwirt und Landwirt-schaftstechniker hat er mehr alsein theoretisches Wissen bezüg-lich der Probleme.

Eine fehlende Umsicht bedeutetdas Geld auf dem Feld liegen zulassen, meint er und illustriert esmit einem Rechenbeispiel.

- Eine Futtereinheit kostet ca.1,10 Kronen. Der Unterschiedzwischen der bestellten AnzahlFuttereinheiten pro Hektar undwas tatsächlich zur Verfügungsteht, kann bis zu 2.000 – 4.000Futtereinheiten ausmachen, sagter. Das ist also ein Verlust von2.200 – 4.400 Kronen pro Hektar.

Stufe 1-2-3Torben Rasmussen unterstreichtdie Wichtigkeit davon, dass dieSchichten gut zusammen zu pres-sen, wenn der Silo etabliert wird.

-Man sollte sich mit einer Schichtvon 10 cm aus Mal begnügen,lautet der erste Rat, und dannsollte es gut zusammen gepresstwerden, bevor die nächsteSchicht gelegt wird. Das ist zeit-aufwendig, erkennt er. Es be-grenzt aber das Risiko für eineNachgärung. Wenn die Maschi-nenstation mit 40 KubikmeterWagen fährt, fordert das eine Mi-nimumfläche von 400 M2, wiez.B. 8 x 50 m

Wenn Torben Rasmussen zu denKunden fährt, ist einer der Schwer-punkte Feldsilos, wo die Ab-deckung mangelvoll ist oder wo

es lose Enden gibt, die im Windeflattern. Es ist wichtig, dass dasObernetz ausreichend groß ist,und es muss ganz dicht an denSeiten und an den Enden schlie-ßen.

Man sollte die Abdeckung mit re-gelmäßigen Zwischenräumenkontrollieren, ergänzt er.

Der dritte Rat vom Raufutterbe-rater lautet: Man sollte einenganz ebenen Boden mit scharf ab-gegrenzten Seiten behalten,wenn von der Silage genommenwird. Das wichtigste ist zu beach-ten, dass keine Luft in die Silage,die vielleicht erst später entnom-men wird, eindringt.- Je weniger Oberfläche da ist,desto weniger Nachgärung, hebter hervor.Torben Rasmussen ist davonüberzeugt, dass die drei Rat-schläge für die meisten Landwirtenicht fremd sind. Aber auf Grundder Eile bei der Arbeit, erblindetman oft für die nicht-optimalenDinge, die man im Alltag machtEs ist leichtes Geld zu verdienen,meint er.

Raufutter-pakete

Raufutter kann teuer sein, miss-glücktes Raufutter ist sehr teuer,lautet die Überschrift der zweiRaufutterpakete, die der LHNjetzt mit Torben Rasmussen alsAnkermann herausbringt.

Sowohl das Grundpaket als auchdas erweiterte Paket umfassteinen Anfangsbesuch im April-Mai und einen Futterabschlussmit einem abschließenden Tref-fen im November.

Das erweiterte Paket umfasst da-rüber hinaus einen Besuch injeder zweiten Woche. Da werdenAnalysen vorgenommen, und eswird geschätzt, wann geerntetwerden soll um die optimale An-zahl der Futtereinheiten zu errei-chen. Die Silage Qualität wird mitder Maschinenstation des Land-manns diskutiert.

- Wenn für das »Kuhfutter« ge-mäht worden ist, kann der Restfür Fersenfutter gebraucht wer-den, erklärt Torben Rasmussen.

-Genau so schätzen wir den Mais.Wenn das genommen ist, was zurGanzsahtsilage gebraucht wer-den soll - und das sei geschätztvon der Menge und Qualität derGrassilage - kann der Rest eventu-ell als Kolbenmais geerntet wer-den und einen Teil des Kraft-futters ersetzen.

Torben Rasmussen stikker altidnæsen dybt i ensilagen for at laveførste umiddelbare kvalitetstest –

dufter ensilagen som den skal?

11GROVFODERMANAGEMENT

Meget grovfoder går til spildeDet koster dyrt ikke at behandle sin markstak med rettidig omhu, fastslår LHN’s nye grovfodermanager, Torben Rasmussen.

Omhyggelig etablering, om-hyggelig opbevaring og om-hyggelig udtagning er de trevæsentligste råd, Torben Ras-mussen i sine mange år somselvstændig grovfoderkonsu-lent har givet sine kunder.

Og som landmand og landbrugs-tekniker har han mere end en teo-retisk viden om problemerne.

Manglende omhu svarer til atlade penge ligge på marken,mener han og illustrerer med etregnestykke.

-En FE koster ca. 1,10 kr. Forskel-len mellem det dyrkede antalFE/ha, og dét, der rent faktisk ertil rådighed, kan ligge på 2.000-4.000 FE/ha, siger han. –Det vilsige et tab på ca. 2.200-4.400 pr.hektar.

Trin 1-2-3Torben Rasmussens understregervigtigheden af at presse lagenegodt sammen, når stakken etab-leres.

-Nøjes med at lægge et lag på 10cm ad gangen, lyder det førsteråd, -og kør det så godt sammen,inden næste lag lægges. Det ertidskrævende, erkender han,men det gør risikoen for eftergæ-

ring minimal. Hvis maskinstatio-nen kører fra med 40 kbm vogne,kræver det et minimumareal på400 kvm. som f.eks. 8 x50 m.

Når Torben Rasmussen kørerrundt til kunder, er et af fokus-punkterne markstakke, hvor af-dækningen er mangelfuld ellerløse ender, der flagrer i vinden.Det er vigtigt, at overnettet er til-strækkeligt stort, og det skal sluttehelt tæt både langs stakkens siderog ender.

-Husk at tilse afdækningen jævn-ligt, supplerer han.

Det 3. råd fra grovfodermanage-ren lyder: Hold en hel plan bundog skarpt afgrænsede sider, nårder tages af stakken. Og måskedet allervigtigste, undgå at løfte istakken, så der kommer luft ind iden ensilage, der først tages se-nere.

-Jo mindre overflade, des mindreeftergæring, påpeger han.

Torben Rasmussen er overbevistom, at de tre råd ikke er frem-mede for langt de fleste land-mænd.Men på grund af travlhed kanman blive blind for de ikke-opti-male ting, man går og gør i hver-

dagen. -Det er nemme penge at tjene,mener han.

Grovfoder-pakkerGrovfoder kan være dyrt, mislyk-ket grovfoder er meget dyrt, lyderoverskriften på de to grovfoder-pakker, som LHN nu lancerer medTorben Rasmussen som anker-mand.

Både grundpakken og den udvi-dede pakke omfatter et opstarts-besøg i april-maj og en foder-opgørelse med et afsluttendemøde i november.

Den udvidede pakke rummerdesuden et besøg hver andenuge, hvor der tages analyser ogvurderes, hvornår der skal høstesfor at opnå det optimale antal fo-derenheder – altså slæt- og for-tørringsprognoser. Ensileringskvalitet diskuteresmed landmandens maskinsta-tion.

-Når der er taget slæt til »kofo-der«, kan resten sættes af til kvie-foder, forklarer Torben Ras-

mussen. –På samme måde kikkervi på majsen. Når der er taget det,som skal bruges til helsædsensi-lage - vurderet ud fra mængde ogkvalitet af græsensilage – kan re-sten evt. høstes som kolbemajs ogerstatte en del af kraftfoderet.

KontaktGrovfodermanagerTorben RasmussenTlf. 7364 2908E-mail tor@lhn.dk

Grovfoderpakker Grundpakke Udvidet pakke

Opstartsbesøg � �Møde sammen med planteavlsrådgiver i april - maj �Møde med maskinstation - Ensilagekvalitet �Besøg ca. hver 14. dag - Slæt- og fortørringsprognose �Besøg 1 gang pr. måned i vækstsæsonen �Vandingsregnskab �Græsensilage mængden ultimo august Optimering af majsensilage samt høsttidspunkt �Foderopgørelse og afsluttende møde i november med planteavlsrådgiver �Foderopgørelse og afsluttende møde i november �Fri telefonrådgivning �Pris 12.000 18.000Introduktionspris 10.000 15.000

12 GENERATIONSWECHSEL

GleiswechselDie Familie Thomsen ist bei einer Weiche angelangt. Es geht um einen Wechsel vom Vater zum Sohn und von konventionellen Mastschweinen zu ökologischen Eiern.

Es begann damit, dass der Ju-nior sich fragte: »Wo bin ich in20 Jahren?«Die Produktion des Vatersvon jährlich 4.000 Mast-schweinen würde eine Erwei-terung erfordern, wenn es inZukunft ein Lebensunterhaltsein sollte. Darüber warensich Vater Hans ChristianThomsen und Sohn ChristianThomsen einig.

Beide waren sich aber darübereinig, dass man in Deutschlandund Polen billiger als auf dem Be-trieb in Bylderup – Bov Mast-schweine produzieren konnte.

-Es musste also etwas anderespassieren, und wir breiteten diePalette aus, erzählt ChristianThomsen.Es dauerte etwas die verschiede-nen Möglichkeiten zu sondieren.Christian wollte eine Produktionmit einem eingebauten Mehr-wert. Er lauschte deshalb demRat Eier zu wählen. Es solltennicht Freilandeier sondern ökolo-gische Eier sein. Der Markt warsteigend, und der Preis war etwa25% höher bei den ökologischenals bei den Freilandeiern.

Täglich 23.000 EierMan wagt sich aber nicht ohneweiteres an eine ökologische Eier-

produktion. Im Gegensatz zurMilch – und der Schweinepro-duktion, meldet man sich nichtals Genossenschaftler bei der Ei-erproduktion. Hier wird erst Stel-lung bezogen, ob es mehrereLieferanten geben sollen. Wenndie eigenen Ökologen der Gesell-schaften eine größere Nachfragebewältigen können, werden nichtneue hereingelassen.

Christian Thomsen klopfte fortanan die Tür bei »Danæg«, und dasResultat ist heute direkt sichtbar.22 Hektar von Hans ChristianThomsens sind heute mit einemhochtechnologischen Hühner-stall und einem eingezäuntenHühnerhof belegt. Hier bewegensich 24.000 weiße Lohmann XSLClassic und bearbeiten denBoden im Hühnerhof. Dafür lie-fern sie täglich 23.000 Eier, unddie Sterblichkeit liegt bei nur 1,9%. Vater und Sohn sind dannauch zufrieden mit der Investitionvon etwa 10 Millionen Kronen.Als die Idee geboren wurde,wurde die Bank sofort orientiertund wurde in dem vierjährigenProzess auf dem Laufenden ge-halten. Es kann immer nochChristian böse machen, dass es solange dauern sollte, bevor manmit dem Projekt anfangenkonnte.

- Bei der Kommune trinken siescheinbar viel Kaffee, kommt eshitzig von Christian. Dieses wirddadurch noch verstärkt, dass dieBehörden plötzlich mit Rücksichtauf verschiedene Amphibien-Arten besondere Umweltaufla-gen vorlegten. Damals beschlossChristian, dass wenn das Projektvon der Kommune verworfenwürde, er sich in Canada ansie-deln würde. Mit Canada hat ergute Erfahrungen bezüglich Land-wirtschaft.

Gegenseitige AnstellungDas Etablieren von einer Eierpro-duktion war gleichzeitig der ersteSchritt in einem stufenweisen Ge-nerationswechsel zwischen Vaterund Sohn.Die Hauptproduktion ist fortandie Mastschweineproduktion vonHans Christian, und er hat erstmal Christian die volle betriebs-mäßige und ökonomische Verant-wortung für die Eierproduktionübertragen. Im Täglichen hilftHans Christian jedoch bei denEiern. Servicemitarbeiter nennter sich mit einem Augenzwinkern.

Der weitere Generationswechselist mit einer Reihe von Teilzielengeplant, bevor der gesamte Be-trieb an Christian Thomsen über-tragen wird.

• Al nedbrydning • Asbestsanering• Betonknusning med mobil knuseranlæg• Hydraulikhammer • Ophugning af beton

• Sprængning af beton

Tlf. 74 75 22 60

JESSEN & MØRK A/S

Skovhøj 100 · 6470 Sydals · Tlf. 20 10 83 53Mail: delavalsyd@hotmail.com

Lager: Kliplev Storegade 16a · 6200 Aabenraa

H.P. Hanssens Gade 17 · 6200 AabenraaTlf. +45 73 33 17 00 · Fax +45 73 33 17 17

www.kreditbanken.dk

Sechs Wochen ohne EierDie Eierproduktion folgt demPrinzip »Alles rein- alles raus“. DieHühner werden mit 16 Wocheneingesetzt, sind mit 24 Wochenvoll ei-legend und setzen in 13Monaten fort. Danach enden sieals Mink Futter. Bevor der Stall ge-reinigt und desinfiziert ist, undeine neue Schicht von Hühnernmit dem Eierlegen im Gange ist,vergehen etwa 6 Wochen. In derZeit kommt kein Geld in dieKasse. Das fordert ein gutes öko-nomisches Polster.

Die Mastschweineproduktion hatnicht entsprechende Pausen, sodass die Einnahmen hiervon diemageren Wochen bei den Eiernersetzen können. Ob die Zukunftimmer noch eine Mastschweine-produktion beinhaltet ist unge-wiss. Christian glaubt es nicht. Dasnimmt Hans Christian gelassen.- Wir waren uns im Prozess nichtimmer einig, aber wir wurden unseinig, sagt er. Er hat selbst meh-rere Gleiswechsel vorgenommen.Von der Milchviehproduktionüber die Mastschweineproduk-tion bis zu den Legehennen. Alsodie Tiere wurden immer kleiner.

-Es endet wohl bei den Bienen,schmunzelt er.

13GENERATIONSSKIFTE

SporskifteFamilien Thomsen er ved et sporskifte. Fra far til søn, fra konventionelle slagtesvin til økologiske æg.

Det startede, da junior som19-årig stillede sig spørgsmå-let: »Hvor er jeg om 20 år?« Faderens produktion på4.000 slagtesvin årligt villekræve udvidelse, hvis detskulle være et levebrød frem-adrettet, var både far og søn– henholdsvis Hans Christianog Christian Thomsen – enigeom.

Men det var også tydeligt for dembegge, at det med at lave slagte-svin kunne landmænd i Tysklandog Polen gøre billigere, end deselv kunne på bedriften ved Byl-derup-Bov.

-Der skulle altså ske noget andet,så vi bredte paletten ud, fortællerChristian Thomsen.

Det tog nogen tid at sondere deforskellige muligheder. Christianville have en produktion med ind-bygget merværdi i stedet for etbulkvareprodukt, og lyttede der-for til rådet om at vælge æg. Ikkefrilandsæg, men økologiske æg.Markedet var stigende, og prisenca. 25 pct. højere end på fri-landsæg.

23.000 æg dagligtMen man giver sig ikke bare i kastmed en økologisk ægproduktion.Modsat Arla og DC, melder mansig ikke som andelshaver i æg-branchen. Her tages først stillingtil, om der er basis for flere leve-randører. Kan selskabernes egneøkologer klare en øget efterspørg-sel, lukkes der ikke op for nye.

Men Christian Thomsen fortsattemed at banke på Danægs dør, ogresultatet er i dag direkte synligt.22 ha af Hans Christian Thom-sens jord er blevet til højteknolo-gisk hønsestald og indhegnethønsegård, hvor 24.000 hvideLohmann XSL Classic renderrundt og kratter i mulden. Til gen-gæld leverer de hver dag ca.23.000 æg, og dødelighe-den i flokken er så lavsom 1,9 pct.

Far og søn er da ogsåtilfredse med inve-steringen på om-kring 10 mio. kr.Banken blev

Udover adgangen til det frie får hønerne økologisk grovfoder bestående afensileret græs, lupiner og lucerne.

Kombinationen af økologiske æg

og konventionelle slagtesvin er atypisk.

Men ægproduktionenligger langt væk fra svineproduktionen,

hvor Hans Christian (th.) er boss. Sønnen Christian har

det fulde ansvar for ægproduktionen.

orienteret, straks ideen var fødtog holdt løbende opdateretunder den fire år lange proces.Det kan stadig få Christian op idet røde felt, at det skulle vare sålænge, inden spaden kunne sæt-tes i jorden.

-De må være gode til at drikkekaffe derinde på kommunen,kommer det med en ilterhed,som nok forstærkes af, at myndig-hederne pludselig krævede sær-lige miljøforanstaltninger afhensyn til diverse paddearter.Dengang besluttede Christian, atfik han nej til projektet, ville hanbosætte sig i Canada, hvorfra hanhar gode erfaringer med land-brugsdrift.

Gensidig ansættelseEtablering af ægproduktionenvar samtidig første skridt i et gli-dende generationsskifte mellemfar og søn. Hovedproduktionen er stadigHans Christians slagtesvin, og hanhar i første omgang ansat Chri-stian til at stå med det fulde an-svar driftsmæssigt og økonomiskfor ægproduktionen. I det dagligehjælper Hans Christian dog tilmed æggene. Servicemedarbej-der kalder han sig selv med etglimt i øjet.

Det videre forløb for generations-skiftet er planlagt med en rækkedelmål, inden den samlede be-drift overdrages til ChristianThomsen.

Seks uger uden ægÆgproduktionen kører efter prin-cippet alt ind-alt ud. Hønernesættes ind 16 uger gamle, er i fuldæglægning i 24-uger alderen ogfortsætter i 13 måneder. Herefterender de som minkfoder. Indenstalden er rengjort og desinficeretog et nyt hold hønniker er i gangmed æglægningen, går der om-kring 6 uger, hvor der ikke kom-mer en krone i kassen. Det kræveret godt økonomisk bryst.Slagtesvineproduktionen har ikketilsvarende pauser, så indtjenin-gen herfra kunne fylde de magreuger ved æggene. Men om frem-tiden stadig rummer en slagtesvi-neproduktion er uvist. Christiantror det ikke, det tager Hans Chri-stian roligt.

-Vi har ikke altid været enige i pro-cessen, men vi er blevet enige,siger han, der selv har foretagetflere sporskifter. Fra mælkekvæg,til slagtesvin og nu æglæggendehøns, altså stadig mindre dyr.-Det ender nok med bier, grinerhan.

14 ÖKOLOGIE

Die nordschleswigsche Ökologie soll geboostet werdenDenn niemals zuvor war die Interesse der Politiker und Verbraucher an Ökologie grösser, sagt der neue Ökologieberater beim LHN, Christian Petersen.

Sowohl jetzige als auch poten-tielle Ökologen können zu-künftig Christian Petersensungeteilte Aufmerksamkeiterwarten. Er hat schon eine»to – do« Liste gemacht - eineÜbersicht über die Initiativen,die er – um die Ökologie inNordschleswig einen Schubnach vorne zu geben - in Gangzu setzen beabsichtigt.

Der Zeitpunkt ist gut gewählt,meint er. Noch nie wurde poli-tisch so viel auf die Ökologie fo-kussiert, und die Verbraucherzeigen ein steigendes Interesse fürökologische Waren. Man sprichtnicht nur darüber, sondern es wirdauch tatsächlich umgesetzt.

- Es besteht ein großes Potentialfür die Ökologie, stellt er fest. –So-fort sollte man die Möglichkeit er-greifen.

Christians Öko-BlogAber er will in dem richtigen Endemit dem Kartieren des Gebiets an-fangen. Wo sind die Ökologen,und was wünschen sie an Bera-tung. Gibt es einen Landwirt mitetwas ökologischem Gedanken-gut, der die Hilfe für eine Umle-gung braucht? Besteht die Basisfür eine Zusammenarbeit mit Kol-legen in Schleswig-Holstein und

einer eventuellen grenzüber-schreitenden Vermarktung?

Das klingt wie eine lange dau-ernde Affäre a la Steuerkommis-sion. Nein, sagt Christian Peter-sen. Aber es ist klug seinen Marktzu finden, bevor man damit inGang geht, so dass der Einsatz ziel-gerichtet wird. Die Absicht ist die,dass die Ökologen mehr vonihrem Berater sehen und hörenwerden. Über die physische An-wesenheit hinaus wird es auchüber Mail, Postverkehr und überdie sozialen Medien geschehen.Als etwas ganz Neues will Chris-tian Petersen ein »Christians Öko-Blog« auf die Homepage desLHN’s etablieren, wo er 3 bis 4Mal die Woche Einlagen mit Fotosund Videos hat.

- Es ist kein Problem Themen zufinden, sagt er mit Überzeugung,und es wird den Dialog auch in-tern zwischen den Ökologen för-dern.

Öko-Eier ausverkauft Der LHN hat früher mit Umle-gungskontrollen gearbeitet. Dasmöchte Christian Petersen wiederbeleben. Er meint, dass es einwechselndes Potential für eineökologische Produktion innerhalballer Betriebszweige gibt. Über-

raschenderweise ist das Potentialbei den Eiern.

- Tatsächlich sind die ökologischenEier in ganz Nordeuropa ausver-kauft, sagt er. –Gleichzeitig ist esein stabiler Markt, so dass da lautder Aussagen der Branche einPlatz für zusätzliche Produzentenist.

Auch »Friland« sucht mehr Ökolo-gen. Die Organisation konnte tat-sächlich im vorigen Jahr dieNachfrage an Schweinefleischnicht honorieren. Hier ist derMarkt jedoch problematischer,weil der Markt auf und ab geht,hebt Christian Petersen hervor.Die Verbraucher sind nicht genauso treu beim Schweinefleisch alsbei den Eiern und bei der Milch.Die ökologische Milch ist fortander größte Hit bei den Verbrau-chern. Das gilt auch den Leuten,die sich normalerweise nichts ausder Ökologie machen.

RaufutterzusammenarbeitEs passt Christian Petersen sehrgut, dass der LHN soeben einenRaufutterberater angestellt hat.Er begrüßt es, dass die Beiden sichbezüglich der Raufutterqualitätund der Erträge bei den ökologi-schen Viehbauern ergänzen kön-nen.

Ganz generell gesehen will Chris-tian Petersen grösseren Fokushaben, auf die Feldwirtschaft miteiner grösseren Variation in derFruchtfolge,auf die Unkrautregu-lierung, den Gebrauch von Dün-ger und Kompost und nichtzuletzt auf die Sortenwahl.

- Der Eiweißgehalt der Früchte istdas größte Problem, sagt er. –Des-halb gilt es die guten Sorten zu fin-den, z.B. »Triticale«. Unser besterVorschlag für eine Eiweißmi-schung ist die Pferdebohne. Siegibt einen guten Ertrag. Sie kannaber schwierig hantierbar sein.

LHN’s fond indkalder herved ansøgninger om tilskud fraLHN’s fond. Ansøgningen skal for at komme i betragtning opfylde nedennævnte formålsparagraf.

Sidste frist for ansøgning: 1. juni 2015Ansøgningen skal sendes til: LHN’s Fond, att.: DirektørTage Hansen på tah@lhn.dk

LHN Fondens formålsparagraf:Fondens formål er at yde støtte til de til enhver tid værende medlemmer, disses børn og til tidligere med-lemmer af foreningen Landwirtschaftlicher Hauptverein

für Nordschleswig, Industriparken 1, 6360 Tinglev.Sådan støtte skal kunne ydes i form af tilskud til anerkendte uddannelser, rekreative formål, og støtte tilopretholdelse af en passende levefod for ovennævntepersonkreds, som af uforskyldte årsager ikke er i standtil at opretholde en sådan.

Bestyrelsen kan endvidere efter et frit skøn beslutte atyde støtte til andre almennyttige formål, såfremt der ikkeer indgivet ansøgninger fra den ovennævnte person-kreds om støtte, eller ansøgninger ikke findes velbegrun-dede.

Ansøgning om tilskud fra LHN’s fond

Både nuværende og poten-tielle økologer kan forvente atfå Christian Petersens udelteopmærksomhed fremover.Han har allerede lavet en »to-do« liste, en oversigt over deinitiativer han agter at sætte iværk for at give økologien etskub fremad i det sønder-jyske.

Tidspunktet er velvalgt, menerhan. Aldrig har der politisk væretså meget fokus på økologien, ogforbrugerne viser voksende inter-esse for økologiske varer – ikkebare i ord men også i handling.

-Der er et stort potentiale for øko-logi, fastslår han. –Det er nu manskal gribe muligheden.

Christians økoblogMen han vil begynde i den rigtigeende med at kortlægge området.Hvor er økologerne, og hvad øns-ker de af rådgivningen. Er derlandmænd med en økolog imaven, som mangler hjælp til om-lægning? Er der basis for samar-bejde med kolleger i Slesvig-Holsten og evt. mulighed forgrænseoverskridende afsætning?

Det lyder som en langvarig affærea la skattekommissionen. Nej,siger Christian Petersen, men det

er klogt at kende sit marked,inden man går i gang, så indsatsenkan målrettes.

Hensigten er, at økologerne skalse og høre mere til deres rådgiver.Udover fysisk tilstedeværelse vildet også ske gennem mail, brev ogsociale medier. Som noget ganskenyt vil Christian Petersen lave enblog på LHN’s hjemmeside,»Christians økoblog«, hvor hantre-fire gange om ugen har indlægmed foto og video.

-Det er ikke noget problem atfinde emner, siger han med over-bevisning, - og det vil styrke dialo-gen også internt mellem økologer.

Øko-æg udsolgtLHN har tidligere arbejdet med

omlægningstjek, noget ChristianPetersen vil genoplive. Hanmener der er større eller mindrepotentiale for økologisk produk-tion indenfor alle driftsgrine.Størst er potentialet overraskendenok på æg-siden.

-Rent faktisk er der udsolgt af øko-logiske æg i hele Nordeuropa,siger han. –Samtidig er det et sta-bilt marked, så der er ifølge bran-chen selv plads til flere produ-center.

Også Friland efterlyser flere øko-loger. Virksomheden kunne rentfaktisk ikke honorere efterspørgs-len på svinekød sidste år. Men herer markedet mere problematisk,påpeger Christian Petersen, fordiafsætningen går op og ned. For-

brugerne er ikke helt så trofasteoverfor svinekødet som overforæg og mælk. Økologisk mælk erstadig det største hit hos forbru-gerne, selv hos dem, der normaltikke kerer sig om økologi.

Grovfodersamarbejde Christian Petersen er meget tilpasmed, at LHN netop har ansat engrovfodermanager. Han ser fremtil, at de kan køre parløb, når detgælder om at hæve grovfoderkva-liteten og udbytterne for de øko-logiske kvægbønder. Helt generelt vil Christian Peter-sen have større fokus på markdrif-ten med en større variation isædskiftet, ukrudtsregulering,brugen af gødning og kompost ogikke mindst sortsvalg.

-Afgrødernes proteinindhold erdet største problem, siger han. -Derfor gælder det om at finde degode sorter, f.eks. triticale. Voresbedste bud lige nu på en protein-plante er hestebønne. Den giveret godt udbytte, men kan værelidt svær at håndtere.

KontaktØkologirådgiverChristian PetersenTlf. 7364 2936E-mail cp@lhn.dk

15ØKOLOGI

Den sønderjyske økologi skal boostesFor aldrig har politikernes og forbrugernes interesse for økologi været større, siger LHN’s nye økologirådgiver, Christian Petersen.

16 KOMMUNIKATION & ÖFFENTLICHKEITSARBEIT

Glaubwürdigkeit, Transparenz, Echtheit, Ehrlichkeit Das sind die vier strategischen Säulen in unserer Kommunikationsstrategie, sagt Sönke Hauschild vom Bauernverband Schleswig-Holstein.

Was ist der Zweck der Strategie? Nicht nur Nahrungsmittel, auchlandwirtschaftliche Erzeugungbraucht Akzeptanz. Dem Bauernvertraut man. Das was er macht,wird scharf kritisiert. Zwischendiesen beiden Ufern wollen wireine Brücke schlagen. Ein neuesMittel zum Zweck sind die Sozia-len Medien.

Was sind die Grundzüge der Strategie? Präsident Werner Schwarz hatvier strategische Säulen genannt:Glaubwürdigkeit, Transparenz,Echtheit, Ehrlichkeit. Glaubwür-digkeit setzt Vertrauen voraus.Vertrauen bedeutet Kontakte,Kommunikation. Echt und ehr-lich sind unsere Bauern. Sie sinddie besten Botschafter der Land-wirtschaft. Transparenz signali-siert Entgegenkommen undschafft zudem eigene Bilder undBotschaften, die denen unsererKritiker oft widersprechen.

Wer ist die wichtigste Zielgruppe eurer Kommuni-kation – die Bürger, die Politiker, die Medien? Wir wollen erklären aber unsauch wehren. Es sind also zweiZielgruppen. Wir richten uns andie, die uns vertrauen und versu-chen, sie zu bestärken. Und wirwehren uns massiv gegen die ge-sellschaftlichen »Lautsprecher«,

denen Wirkung vor Wahrheitgeht.

Wie ist der Ruf der Landwirtschaft/des Bauers in der Bevölkerung undunter den Politikern?Der Ruf in der Bevölkerung istweiterhin gut und dies stabil. Lei-der kennt niemanden mehr denBauern seines Vertrauens. Hierwollen wir neue Kontakte er-möglichen. Hier spielen die So-zialen Medien eine zunehmendwichtige Rolle. Die Politik nimmtuns vor allem über die Berichter-stattung in den Medien und dieVerlautbarungen der NGOswahr, also vornehmlich einseitigund damit negativ.

Ist die Strategie erfolgreich? - Ist das Ansehen der Land-wirtschaft und des Bauers gestiegen oder gefallen?Das Ansehen der landwirtschaft-lichen Erzeugung wird sich nichtin wenigen Jahren ändern lassen.Wir gehen von mindestens zehnJahren Arbeit aus. Und danachdarf es nicht aufhören. - Werden die Politiker in dierichtige Richtung bewegt undreagieren die Medien?Da wir unsere Botschaften in denklassischen Medien nicht mehrausreichend unterbringen, gehenwir seit zwei Jahren auch den Wegüber die Sozialen Medien. Politi-ker nehmen unsere Aktivität zu-

nehmend - auch störend – wahr.Medien beginnen, darüber zu be-richten, weil die »Klickzahlen«stimmen.- Sonstiges?Gerade junge Bauern schöpfenneu Mut. Sie sehen dass es sichlohnt, nach außen zu gehen. Unddass ihr Beruf es wert ist, verteidigtzu werden.

Habt ihr die Strategie unterwegs justiert um den Zweck zu erfüllen?Die vier Säulen werden als er-folgreich wahrgenommen undbleiben. Wir justieren aber lau-fend, denn uns fehlt im Bereich

der Sozialen Medien die Erfah-rung, was funktioniert. Da dieReaktion schnell und die Statis-tik »brutal« ehrlich ist, lernen wiraber schnell. Man muss aufjeden Fall Abstriche an der Serio-sität des Auftritts machen, nichtinhaltlich aber im Auftritt. Damitwir die Wahrnehmungsschwelleüberschreiten, werden wir zu-nehmend »frecher«. Das kommtauch bei den Bauern gut an.

Siehe mehr auf www.bauernver-bandsh.de

KommunikationsstrategieAuch wenn es um die Kommunikation der Landwirtschaft mit der Umwelt geht, gibt es eine Reihevon Unterschieden nördlich und südlich der deutsch-dänischen Grenze. Das wurde klar, als derBauernverband Schleswig-Holstein bzw. »Landbrug & Fødevarer« auf der Hauptversammlung desLHN’s über das Thema sprachen. Nachstehend werden die Strategien von bzw. Sönke Hauschildund Leif Nielsen erklärt. Der Artikel Seite 17 mit Leif Nielsen, »Landbrug & Fødevarer«, wurde aufwww.lhn.dk ins Deutsche übersetzt.

Sönke Hauschild

17KOMMUNIKATION & OFFENTLIGHEDSARBEJDE

Vi vil flytte magtenMeldingen er til at tage at føle på, når kommunikationsdirektør Leif Nielsen beskriver, hvorfor Landbrug og Fødevarer har valgt den kommunikationsstrategi, som de har.

-Vi vil flytte magt, siger Leif Niel-sen. –Vi ønsker, at politikere ogvælgere agerer i overensstem-melse med vores interesse.

En melding der forekommer atligge på grænsen mellem mani-pulation og aggression, men detafviser kommunikationsdirektø-ren pure.

-Landbrug og Fødevarer er en in-teresseorganisation for danskelandmænd, og det en interesseor-ganisation skal gøre er i bund oggrund at varetage medlemmer-nes interesse, fastslår han. - Det ermuligt, vi er blevet mere klare imælet om, hvad vi vil opnå, mendu kan også sige, det er et ærligt– og dermed troværdigt - udspil.

Færre fortalere Landbruget er en del af samfun-det, et demokratisk samfund,hvor man kan sige, hvad man vil.Og der siges mange ting om land-bruget – som regel mindre flatte-rende i takt med, at landbrugethar fået færre naboer og repræ-sentanter på Tinge. I 1963 boede hver 4. dansker pålandet, i 2012 er det kun hver 8.Samme udvanding er sket i Folke-tingsalen. I 1963 drev 21 pct. afmedlemmerne landbrug, i 2012var det bare én pct. -Vi har altså færre fortalere, derkan påvirke folkestemningen,siger Leif Nielsen. -Folkestemnin-

gen er en vigtig faktor, især fordidet svage ideologiske kompas gørdansk politik til en kamp om fol-kestemningen. Når en politikerafæskes en mening og ikke har etsvar, må der laves en meningsmå-ling, så han/hun ved, hvad folketmener.

Målgruppen for Landbrug og Fø-devarers kommunikation er der-for menigmand – den ofteomtalte fru Jensen på 4. sal – somnås gennem pressen, hele regis-tret af sociale medier, annoncer,reklamefilm, åbent landbrug, fol-kemøde, spor i landskabet etc.etc. På den måde får landbrugetsin egen stemme og kan gøre sinemeninger gældende.

Slut med offerrollenMen ét er at afdække sine mål-grupper, noget andet er at fast-lægge, hvordan tingene skal siges.

-Landbruget har alt for længe ind-taget offerrollen, lidt af egen frivilje, siger Leif Nielsen. – I folke-munde hedder det, at »bønderaltid klager«, vi synes, klagen erberettiget, fordi tiderne kan værebarske og den politiske retfærdig-hed lille.

Men folk synes ikke, det er syndfor landbruget. Landbruget ersnarere et monster, der fylder, kanses, høres og lugtes, og det aller-værste man kan være, er et klyn-

kende monster, påpeger Leif Ni-elsen.

-Vores grundfortælling om land-brugets vigtighed for dansk øko-nomi og velfærd er rigtig,fortsætter han, - men den skalvendes, så folk kan se, at landbru-gets vilkår også berører dem, menat vi kan anvise en løsning. Someksempel på en »omvendt« for-tælling giver Leif Nielsen kvæl-stofproblemet: Det danske korner ikke godt nok til at lave ordent-lig brød og øl. Kornet er for ringe,fordi vi ikke må give det nok gød-ning. Derfor foreslår vi målrettetregulering.

Det rykkerSiden 2010 har Landbrug og Fø-devarer hvert halve år spurgt,hvad folk synes om landbruget.Der er forbedringer på alle para-metre men stadig problemer medresistens og dyrevelfærd, fortæl-ler Leif Nielsen.

-Det går altså den rigtige vej, sigerhan. –Vi vil derfor ikke justerevoldsomt på vores strategi. Vi skalflytte magten ved at erobre folke-stemningen – men hele tiden gen-nem en åben og ærlig fortælling.

Se mere på www.lf.dk.

KommunikationsstrategiOgså når det gælder landbrugets kommunikation med omverdenen er der en række forskelle nord ogsyd for den dansk/tyske grænse. Det stod klart, da Bauernverband Schleswig-Holstein og Landbrug og Fødevarer fortalte om emnet på LHN’s generalforsamling.Nedenfor gør henholdsvis Sönke Hauschild og kommunikationsdirektør Leif Nielsen rede for strategierne. Artiklen side 16 med Sönke Hauschild, Bauernverband S-H, ligger tilgængelig på danskpå www.lhn.dk.

Leif Nielsen

18 GENERATIONSWECHSEL

Rechtzeitig den Generationswechsel bedenken Fehlende Strategie beim Generationswechsel kann im schlimmsten Fall mit »braunem« Papier vor den Fenstern enden, sagt Steuerberater Carsten Schmidt, LHN Erhverv.

Bygmestervej 2 · Øster Højst · 6240 Løgumkloster

Telefon 74 77 50 24sorensen-byg@mail.dk · www.sorensen-byg.dkTømrermester Bjarke Sørensen, tlf. 21 69 15 45Murermester Kenn Sørensen, tlf. 21 72 77 58

Schätzungsweise sind 16.000Betriebsleiter so grauhaarig,dass sie innerhalb der nächs-ten 10 Jahre die Schlüssel fürden Betrieb der nächsten Ge-neration überlassen müssen.Viele haben aber nicht dienötige Strategie festgelegt inwelcher Form und zu wel-chem Zeitpunkt der Genera-tionswechsel vollzogen wer-den soll.

- Das Problem ist, dass es entwe-der wegen einer eingetroffenenSchwäche oder eines Todesfallszu spät sein kann, sagt CarstenSchmidt. Er schlägt deshalb vor,dass der Besitzer, wenn er die 50Jahre gerundet hat, sich von sei-nem Berater bei dem jährlichenBuchführungsgespräch beratenlässt, so dass eine Strategie festge-legt werden kann.- Das primäre Ziel mit einem Ge-nerationswechsel ist die Gewähr-leistung, dass der Betrieb weiterleben kann, unterstreicht CarstenSchmidt. Wenn der Generations-wechsel aber nicht beim Rück-zugstag des Besitzers in Ordnungist, hat er in Wirklichkeit – wennauch unbewusst – den Betriebaufs Spiel gesetzt. Dann sind esäußere Bedingungen, die dieÜbertragung diktieren und nichtdie eigenen Wünsche für die Zu-kunft des Betriebes.

Keine Pension- Kinder und nahe Mitarbeitersind vielleicht anderswo in ihremLeben, und wenn kein Käufer ge-funden werden kann, endet esvielleicht mit braunem Papier vorden Fenstern, hebt er hervor. Wirmüssen ja erkennen, dass einerder großen Herausforderungen inden Kleinstädten der Mangel anKäufern ist. Das gilt auch für gut-laufende Betriebe.

Das ist eine Situation, die un-glaublich hart ist. Besonders istdas so, wenn der Besitzer damitgerechnet hat, dass der Verkaufdes Betriebes den Lebensabendfür ihn und für seine Ehehälfte fi-nanzieren soll.

- Kann der Betrieb nicht verkauftwerden, sind die Pensionserspar-nisse im Betrieb verloren gegan-gen. Das ist die raue Wirklichkeit,sagt Carsten Schmidt.

Will man sich deshalb mehr But-ter auf dem Brot sichern, als wasdie Volkspension gewährleistet,sollte man schnellst möglichdamit beginnen in eine Pensions-ordnung einzuzahlen, lautet derRat des Steuerberaters.

Den Betrieb trimmenCarsten Schmidt ist sich vollstän-dig darüber im Klaren, dass viele

Betriebsleiter sich schwer vonihrem Betrieb verabschieden kön-nen. Das ist vielleicht ein Betrieb,den sie von Grund ab aufgebauthaben. Sie fühlen, dass sie nochviele Jahre Schaffensdrang haben.Aber der Generationswechselkann in mehreren Etappen vollzo-gen werden.

Es sind zwei Glieder in allen Ge-nerationswechsel, sagt er. Da istteils der leitende Generations-wechsel und teils der besitzmä-ßige Generationswechsel. Diesebrauchen nicht gleichzeitig vollzo-gen werden.

Typisch ist es ein gleitender Pro-zess, der über eine Reihe von Jah-ren durchgeführt wird. Das gibtgleichzeitig Zeit den Betrieb zutrimmen, so dass der neue Besit-zer nur das bekommt, was er/siebrauchen soll. Der gleitende Prozess gibt auchdie Möglichkeit vor der Übertra-gung die richtige Besitzstruktur zuwählen. Vielleicht kann eine Ge-sellschaftskonstruktion ein Vorteilsein. Diese kann unter gewissenVoraussetzungen ohne gleichzei-tige Steuerbelastung durchge-führt werden.

Die Steuern bleiben, aber es gibtdie Freiheit selbst zu bestimmen,wann die Steuern ausgelöst wer-

den, sagt Carsten Schmidt. – Esfordert seine Zeit solche Dingeauf den Platz zu bekommen. Des-halb soll der Prozess so früh wiemöglich angeschoben werden.

se www.skovgaard.as

Bliv annoncør i LHN-magasinet

- ring til Tinglev Bogtrykkeri, tlf. 74 64 40 38

19GENERATIONSSKIFTE

Tænk på generationsskiftet i tideManglende strategi for generationsskiftet kan i værste fald ende med brunt papir for vinduerne, siger skatterådgiver, Carsten Schmidt, LHN Erhverv.

Det skønnes, at op mod16.000 ejerledere er så grå itoppen, at de indenfor denæste 10 år skal overladenøglerne til næste genera-tion. Men mange har ikke lagten strategi for, hvornår oghvordan generationsskiftetskal foregå.

-Problemet er, at det pludseligkan være for sent, enten på grundaf svækkelse eller dødsfald, sigerCarsten Schmidt. Han foreslårderfor, at ejeren, når han har run-det de 50, tager en snak med sinrevisor eller konsulent på det år-lige regnskabsmøde, så der kanlægges en strategi.

-Det primære formål med et ge-nerationsskifte er at sikre, virk-

somheden kan leve videre, un-derstreger Carsten Schmidt. –Men hvis generationsskiftet ikkeer på plads, den dag ejeren viltrække sig, har han – om end ube-vidst – sat virksomheden på spil.Fordi det så er ydre vilkår, der dik-terer overdragelsen, og ikke hansegne ønsker for virksomhedensfremtid.

Ingen pension-Børn og nære medarbejdere ermåske et andet sted i deres liv, ogkan der ikke findes en køber, kandet i værste tilfælde ende medbrunt papir for vinduerne, påpe-ger han. –Vi må jo erkende, at enaf de store udfordringer i småby-erne er manglen på købere - ogsåtil velkørende virksomheder.

Det er en situation, der rammerutrolig hårdt. Især hvis ejeren harsat sin lid til, at salget af virksom-heden skal finansiere hans og æg-tefællens alderdom.

-Kan virksomheden ikke sælges,er pensionsopsparingen i virk-somheden tabt. Det er den bar-ske virkelighed, siger CarstenSchmidt.

Vil man derfor sikre sig lidt meresmør på brødet, end folkepensio-nen kan give, skal man hurtigstmuligt begynde med at sætte

penge ind på en pensionsopspa-ring, lyder rådet fra skatterådgive-ren.

Trim virksomhedenCarsten Schmidt er fuldt ud klarover, at mange ejerledere kanhave svært ved at slippe en virk-somhed, de måske selv har skabtfra bunden. De føler, at de harmange år i sig endnu. Men gene-rationsskiftet kan tages i flere eta-per.

-Der er to led i alle generations-skifter, siger han - Dels det ledel-sesmæssige generationsskifte ogdels det ejermæssige, og de behø-ver ikke foregå samtidigt.

Typisk er det en glidende proces,som gennemføres over en år-række. Det giver samtidig tid til atfå trimmet virksomheden, så dennye ejer kun får det, han/hun skalbruge. Carsten Schmidt giver someksempel, at en ejer gennemårene har genereret nogle penge,han har brugt til at købe aktier iden lokale fodboldklub. Altså etudenoms-engagement, som dennye ejer måske ikke er interesse-ret i og skal bruge kræfter på at af-vikle.

Den glidende proces giver ogsåmulighed for at vælge den rigtigeejerstruktur inden overdragelsen.

F.eks. kan det være en fordel atlave en selskabsdannelse, fordiden under visse forudsætningerkan gennemføres, uden der herog nu skal betales skat.

-Det giver ikke skattefrihed, mendet giver friheden til selv at be-stemme, hvornår skatten skal ud-løses, siger Carsten Schmidt. –Detkræver tid at få den slags ting påplads. Derfor skal processen sæt-tes i gang så tidligt som muligt.

Kontakt:Skatterådgiver og Teamkoordinator LHN ErhvervCarsten SchmidtTlf. 7364 2909E-mail cas@lhn.dk

Vi ses den 29.-30. maj til Fællesdyrskuet i Aabenraa

Vi står klar til en snak i landboforeningernes teltpå stand nr. E9 på årets dyrskue i Aabenraa den29. og 30. maj og igen i år har vi en masse spæn-dende at byde på.

Hele LHN byder dig velkommen Alle LHN´s rådgivningsområder og teams vil værerepræsenteret på standen i løbet af de to dyrskue-dage. Det samme gælder for LHN’s bestyrelse.Kom og få en snak med vores medarbejdere ogfolkevalgte og deltag i årets spændende konkur-rence, hvor du og din familie kan vinde fine præ-mier. Der ligger også en fin gave og venter på allebørn, der kigger forbi standen.

Fremtidens landmand Årets hovedtema er »Fremtidens landmand« –hvilket dna og stof er han lavet af? Det giver vivores bud på. Derudover sætter vi bl.a. fokus pågrovfodermanagement og økologirådgivning.

Kig forbi og få rabat på dit IT-udstyr til Summax LHN’s samarbejdspartner JYSK IT er med på stan-den, kig forbi og få lavet et tjek af dit IT-udstyr.Skal du investere i nyt udstyr for at komme i gang med Summax, giver vi dig 500 kroner i rabat på IT-udstyret, hvis du er regnskabskunde hos LHN.

MAGASINETS REDAKTIONDirektør Tage Hansen, tah@lhn.dkAfdelingschef - Sekretariat og ProjektrådgivningRikke Nim Festersen, rnf@lhn.dk

OPLAG 7500 eks. to gange årligtPRODUKTIONTinglev Bogtrykkeri

Artiklerne i LHN magasinet kan frit citeres med angivelse af kilde.

Landwirtschaftlicher Hauptverein für Nordschleswig

Industriparken 1 lhn@lhn.dkDK 6360 Tinglev lhn.dktlf. +45 7364 3000

Mød LHN på årets Fællesdyrskue

LHN’s bestyrelse 2015

FormandJørgen Popp Petersen

Søvang, Løgumkloster

Næstformand

Ole Hollænder

Rødebæk,

Tinglev

Christian KockBjerndrup,

Christiansfeld

Dirk Andresen

Hajstrup, Bylderup-Bo

v

Dirk Nico JürgensenKlovtoft, Rødekro

Harro MarquardsenFaurby,Løgumkloster

Kurt WriedtMadsenLovtrup,Tinglev

Uwe Matzen

Løjtved,

Løgumkloster

Ellen Bruun

AndresenMedarbejderva

lgt

repræsentant