LEV LIVET HELE LIVET - aeldre.randers.dk · få tiden til at gå. LIVET HANDLER OM MERE END, PENGE,...
-
Upload
nguyenhanh -
Category
Documents
-
view
218 -
download
0
Transcript of LEV LIVET HELE LIVET - aeldre.randers.dk · få tiden til at gå. LIVET HANDLER OM MERE END, PENGE,...
LEV LIVET
HELE LIVET
Vi fødes som kopier
Dør som originaler
Randers oktober 2016
Connie Engelund
Sygeplejerske,
Tidl. direktør Holmegårdsparken
ALDERDOM
Der er sket noget med tilværelsen
Vi lever længere og længere, vi er sundere og
mere aktive i vores alderdom
Alligevel glæder ingen sig til at blive gammel,
mange frygter det ligefrem
For 30 – 40 år siden var alderdommen og
barndommen nogenlunde lige lange
I dag er alderdommen, tiden fra vi forlader
arbejdsmarkedet til vi afslutter livet betydeligt
længere
Vi skal bruge tiden meningsfuldt, ikke bare
få tiden til at gå.
LIVET HANDLER OM MERE
END, PENGE, SUCCES,
BERØMMELSE OG EN LÆKKER
KROP.
I et Essay skriver forfatteren Jens Christian
Grøndahl om behovet for oprør mod en
ungdomsfikseret kultur
ALDERDOMMEN ER AFSKAFFET, OG VI
ARBEJDER PÅ AT AFSKAFFE DØDEN
Vi bliver stadig ældre, til sidst dør vi, men-
Kulturen har ikke noget godt at sige om livets
sidste tid
Begrebet ”tab” er i dag en økonomisk term,
lægevidenskabens enorme fremskrid har lært os
at opfatte døden som en fornærmelse.
Vores nærsynede materialisme og frygt for at
blive ældre har gjort det sværere at reagere med
modenhed, med erfaringens overblik og
besindighed på nutidens udfordringer.
Det er oftest kun gamle mennesker, som kan
forlige sig med vores dødelighed.
ENDVIDERE SKRIVER JENS CHR.
GRØNDAHL
”Hvorfor er en skrigende baby mere meningsfyldt at tage sig af end et gammelt menneske?”
”men alderdommen er en skæbne, og når den bemægtiger sig vores eget liv, bliver vi målløse”
”det er ikke sjovt at blive gammel”
Jeg vil vove den påstand:
Vist er det at blive gammel forbundet med tab
Men
Det at blive gammel rummer også en stor frihed
Overblik, en vis overbærenhed, tilbagelænethed, ting man ikke behøver tage sig af, eller tage så tungt, vi har været der før
SIMONE DE BEAUVOIR I ”ALDERDOMMEN”
Men alderdommen er en skæbne, og når den
bemægtiger sig vores eget liv, bliver vi målløse..
At tidens universelle forløb er mundet ud i en
personlig forandring, det bestyrter os.
Allerede som 40 årig var jeg vantro når jeg stod
foran spejlet og sagde til mig selv: ”Jeg er 40”.
Alderdommen er særlig vanskelig at tage på sig,
fordi vi altid har betragtet den som noget
fremmedartet, er jeg virkelig blevet en anden,
når jeg dog stadig er mig selv.
UMBERTO ECO I SIT SIDSTE INTERVIEW
FØR HAN DØDE
”Et menneske uden erindring, er et menneske
uden sjæl.
Han havde den erfaring at han efterhånden som
han blev ældre huskede tilbage. Han beskriver
erindringen om sine forskellige livsfaser som en
russisk Babusjka, hvor hver livsfase ligger indeni
den anden. Til sidst står vi med en lille
babybedstemor i hånden, vi er indeni det barn vi
altid har været.
De genvundne erindringer antyder et alternativ
til det at opleve at blive ældre som et tab
AT BLIVE GAMMEL
Mange ældre siger. Det er ikke spor sjovt at blive
gammel.
Man bliver mindet om sin krop på de mest
ubelejlige tidspunkter, mindet om den dens
tiltagende skrøbelighede.
Uanset er alderdommen forbundet med tab,
fysisk, psykisk og socialt.
Det er hårdt arbejde at blive gammel
PRESSEN SKREV
Dorte Hygum skriver i en klumme i Politikken:
Alle aldre har en værdi. Hun begræder at
samfundet ikke i højere grad bruger den erfaring,
den livsvisdom ældre har erhvervet. Hvorfor ikke
bruge dem i en SFO?. Hvorfor ikke som vært i
deadline?
En leder i Politikken:
o Ær dem. En dag bliver vi selv de gamle.
o Gamle mennesker er blevet usynlige, de er ikke
længere seksuelle væsener, de er ikke
interessante for modebranchen eller andre
brancher for så vidt.
MENNESKETS GRUNDLÆGGENDE
PSYKOLOGISKE BEHOV.
Alle mennesker har:
Behov for at blive set, hørt og anderkendt.
Behov for at føle sig nyttig
Behov for at være en del af et fællesskab.
SYN PÅ GAMLE I VORES KULTUR
I vores kulturkreds føler man ikke ansvar for de
gamle
De bliver ikke krediteret for den indsats de har gjort,
som dybest set er fundamentet for vores nuværende
samfund
De gamle er stort set usynlige
Sprogligt ofte stigmatiserede (ældrebyrde,
mimrekort)
SPROGFORSKER JØRN LUND REFERERER I
POLITIKKEN TIL EN NORSK BOG, SOM GØR DISSE
BETRAGTNINGER:
Unge gamle = + 65, før det er vi ”bare” ældre
Gamle, gamle = 80 – 85
Elitegamle = + 85 hos begunstigede som ikke er
blevet alvorligt syge
UNGE GAMLE 65+
Typisk den alder hvor de fleste går på pension.
På engelsk retirere = d.v.s. trækker sig tilbage. Blive
sat udenfor
At trække sig tilbage er en af de største ændringer,
der indtræffer i voksenlivet. Det er tæt på en livskrise
Fra at været noget, skal man være nogen
Tab af social status, af et arbejdsmæssigt fællesskab
Det er nødvendigt at redefinere sig.
DET NYE LIV
Mange lever som pålægget i en sandwich
Mange glæder sig, for andre er det dybt
skræmmende.
En del vælger at gå på efterløn.
Andre hænger ved så længe, det overhovedet er
muligt.
Det er ikke kun den, som forlader
arbejdsmarkedet, der mærker ændringen, det er
også den eventuelle ægtefælle
Mange bliver alene / bliver alvorligt syge
GEVINST ELLER UDFORDRING
Den ny vundne frihed er for nogle længe ventet,
tid til at gøre det, som ikke tidligere har været
muligt. Frihed til ikke at skulle noget på
bestemte tidspunkter, fornemmelsen af at være
sluppet ud af ”Hamsterhjulet”.
For andre en trussel: Hvem er jeg, hvad skal jeg
stille op med mig?
Den store udfordring:
Bruger du din tid værdifuldt, eller skal du
bare have tiden til at gå?
DE UNGE GAMLE
HVORDAN HAR DET VÆRET AT GÅ PÅ PENSION?.
HVORDAN BRUGER DU DIN TID?
Jeg gik som 65 årig, mit nye ”arbejde” er mine børnebørn.
Jeg danser tango 4 gange om ugen og studerer ”Dans” på universitetet, det bringer mig på spændende rejser rundt omkring i Europa.
Det er fantastisk .Jeg kan sove længe, læse min avis, sågar en bog midt på dagen, beskæftige mig med det, jeg selv synes er sjovt.
Jeg synes det var rigtig svært, mit arbejde har været meget krævende, jeg er vant til at opgaverne kommer ind på mig, pludselig har jeg 50-60 timer til rådighed, som jeg ikke ved hvordan jeg skal udfylde
INTERVIEW FORTSAT
Det var svært, dagene smuldrede mellem fingrene på mig. Jeg fik dårlig samvittighed over at sove længe, læse avis hele formiddagen, ikke at udrette noget. Men god hjælp af en ven har jeg fået struktur på min dag. Jeg står op kl. 8 (luksus) læser avis, går til fysisk aktivitet hver dag, har meldt mig til frivilligt arbejde.
Det var svært, min kone har været hjemme nogle år og har sin helt egen dagligdag, jeg var i den grad i vejen. Jeg blev nødt til at finde min egen rytme, men vi blev også nødt til at finde ud af vores nye fælles liv. At interessere os for hinanden på en ny måde.
OG SÅ DET GODE RÅD
Lige gået på pension efter et travlt liv som
embedsmand:
Det er herligt at være sin egen herre, men det
kræver selvdisciplin:
Jeg har lavet en liste over 10 ting jeg skal, det
kan være helt banalt:
Rydde op i skuret
Læse en bestemt bog
Besøge tante Anna
Etc.
Jeg sætter dato på og har glæde af at sætte
flueben på når det er gjort.
MIT GODE RÅD
I en nærmere defineret periode, det kan være 1uge, 14 dage – for at redefinere dit liv
Ved dagens ende, brug lidt tid på at tænke over:
Hvad bragte mig velvære i dag
Hvornår følte jeg glæde
Eller det modsatte
Hvad følte jeg ubehag ved
Hvad bragte mig i dårligt humør
Øvelsen går ud på at blive mere bevidst om hvad der påvirker vores sindstilstand-, livskvalitet
Få en vis form for struktur på hverdage, sørg for at du skal noget (omtrent) hver dag, kom ud af huset.
INTERVIEW FORTSAT
DE UNGE GAMLE
Hvad frygter du mest i alderdommen:
Mand 66 år: Det har jeg ikke tænkt over dødenmåske?
Kvinde 67 år: Hvis jeg skal tænke efter, at miste min førlighed, at blive dement.
Kvinde 75 år. At blive dement, at blive behandlet disrespektfuldt og uværdigt
Kvinde 70 år: at blive afhængig af andre, at miste min selvbestemmelse, at miste min førlighed og at blive dement
Mand 78: det må være forfærdeligt at blive dement, at miste min værdighed, at blive afhængig
VIGTIGT AT VIDE OM DEMENS
Demens er ikke en naturlig del af alderdommen,
men skyldes en sygdom i hjernen
Mennesker med demens mister andet end
hukommelsen (orientering, praktiske
færdigheder, overblik, sociale kompetencer )
Det er muligt at leve et godt liv med demens.
© Holmegårdsparken 2011 www.holmegaardsparken.dk
DEMENS FOREKOMST
I 2016, 85.000 mennesker med demens
I 2030, 123.000 mennesker med demens
Dog synes der at være en svagere stigningskurve
end først antaget.
© Holmegårdsparken 2011 www.holmegaardsparken.dk
HVAD ER DEMENS?
Et syndrom, der er forårsaget af, at hjerneceller er gået til grunde. Der sker en hjerneskade.
85.000 danskere lever med demens.
En kronisk fremadskridende tilstand.
Der er ca 200 forskellige demenssygdomme.
Ikke at forveksle med alders relateret hukommelsestab!
23
PROGNOSE
Demens kan (endnu ikke) helbredes
Demens kan udsættes, forløbet forsinkes
Man kan forebygge/reducere risikoen
© Holmegårdsparken 2011 www.holmegaardsparken.dk
UANSET DIAGNOSE
HANDLER DET OM DET MELLEMMENNESKELIGE MØDE.
Det er svært at være ramt af en demens
diagnose, følelsesmæssigt er du den
samme indeni.
Det er svært at være tæt på en
demensramt person, rollefordelingen
ændrer sig radikalt
Så det gælder om at finde nye veje, en
respektfuld og ikke mindst rummelig
forståelse.
En ny måde at leve på.
© Holmegårdsparken 2011 www.holmegaardsparken.dk
HUKOMMELSESCIRKEL
Det som lige er hændt
Børnebørn, (venner)
Hændelser en tid tilbage
Børn
Ungdomsminder
Mor/far, søskende,
Minder fra voksenalder
Ægtefælle
Barndommen - de tidligste minder
Mig selv
26
HUKOMMELSE
Den intellektuelle hukommelse er
som en vakkelvorn trappestige
Den følelsesmæssige hukommelse er
som en solidt fasttømret egetræs
reol.
© Holmegårdsparken 2011 www.holmegaardsparken.dk
FOREBYGGELSE/TILTAG
Demens kan ikke helbredes men i nogen grad
forsinkes i udviklingen.
Medikamentelt
Sund livsstil, uden rygning, moderat alkohol
indtag, sund mager kost.
At være fysisk aktiv, træning og motion
Reminiscensmetoden
Socialt samvær
Aktiviteter
© Holmegårdsparken 2011 www.holmegaardsparken.dk
VÆRDIGHED
Den selvopfattede værdighed
Personens selvopfattelse
Værdigheden i den enkeltes fremtræden
Den respekt personen fremkalder i mødet med andre
mennesker
Den opfattede værdighed
Den måde hvorpå ”jeg” opfatter det menneske jeg
møder.
VÆRDIGHED
Den selvopfattede værdighed, værdigheden i den
enkeltes fremtræden, menneskets iboende
værdighed og integritet
Selvbestemmelse, uafhængighed af andre
Selvrespekt, livsmod og vilje
Fremtoning, myndighed
Kompetencer til varetagelse af egne interesser
Rang, anseelse
OPFATTET VÆRDIGHED
Omgivelsernes tillæggelse af menneskets
værdighed
Respekt for andre
Menneskesyn
Opdragelse
Opvækst
Den kultur mødet udspiller sig i, er det et privat
møde, eller i en institution hvor vi er underlagt
medarbejdernes forgodtbefindende?
OPLEVELSE AF UVÆRDIGHED
Menneskets værdighed må ikke krænkes, men
bliver krænket når mennesket holdes hen i
fattigdom, umyndighed og indflydelsesløshed.
Tab af selvkontrol, hjælpeløshed, uden
orientering i tid og sted
Manglende evne til at høre, se, spise, drikke,
kontrollere blære og tarmfunktion.
MELLEMMENNESKELIG VÆRDIGHED
En mellemmenneskelig relation:
Menneskesyn
Respekt for individet
Respektful adfærd
Ydmyghed/bevidsthed om den skjulte magt
Høj grad af faglighed
Forståelse for ligeværdighed
Stor selvindsigt
Egenskaber vi skal forlange af professionelle
omsorgsudøvere.
VÆRDIGHED
LEVEVÆRDIGT LIV, HVEM BESTEMMER?
Vi kan og skal signalerer værdighed, også når vi er
henvist til andres omsorg
Sig jeg, ikke man
Jeg‘ ets erfaring bør fylde
Resultatet af det levede liv bør komme til ære og
værdighed
Kroppen former vores psykiske tilstand!
Kik op
Lad din krop fylde = det er værdig selvforvaltning
Vis hvem du er, du er det fundament de unges
verden bygger på.
GAMLE, GAMLE 80 – 85 ÅR
Hviler på den redefinition af vore liv, vi foretog da vi var unge gamle, en redefinition vi skal foretage igen og igen.
Mange er fortsat uhyre aktive
Men- sandsynligheden for yderligere tab er ikke til at komme udenom:
Funktionelle tab, syn, hørelse, psykisk svækkelse, sygdom(me)
De fleste har affundet sig med tingenes tilstand
En del er blevet afhængige af hjemmepleje, plejehjem
Livets afslutning er kommet nærmere
SPØRGSMÅL TIL DE GAMLE, GAMLE
Hvordan har du det? / hvad frygter du mest?
Så længe jeg har min gode førlighed i behold, er jeg tilfreds.
Fantastisk, jeg rejser, spiller golf, nyder min familie, jeg levet i nuet. Jeg frygter ikke noget.
Det er trist ikke at kunne særlig meget selv, irriterende at være afhængig af andre
Bare jeg dog var kommet (på plejehjem) noget før
Jeg er ikke bange for døden, men for vejen derhen
Jeg er bange for at blive holdt kunstigt i live, jeg vil ikke ende hjælpeløs, eller værre, som en grøntsag.
ELITE GAMLE
De findes, disse over 90 årige som har mange
funktioner i behold.
104 årige plejehjemsbeboer som nægtede at stå
op før øjenmakeuppen var lagt og perlekæden var
kommet på.
Den 96 årig kvinde, som underviser andre gamle
i brug af computer
Den 101 årige mand, som sagde: ”Man skal
tænke positivt lille pige, så er livet dejligt” Han
holder taler for damerne og er meget ombejlet.
Dem som vi kan møde på tennisbanen, i
bybilledet
AFSLUTNINGSVIS GODE RÅD
Vær bevidst om det i dagligdagen, der giver dig
livskvalitet
Udnyt den frihed alderdommen giver
Beskæftig dig med det du har lyst til
Bliv lidt mere egoistisk, fyld dit liv med mere af
det, som gør dig glad
Sig til– (og fra)
Der er fysiske aktiviteter på alle niveauer
Udnyt de kommunale tilbud
Tag imod den hjælp, som tilbydes
Benyt de sidste gode livsregler
HVAD ER GODT FOR HJERTET ER GODT FOR
HJERNEN
Kram Kost
Rygning
Alkohol
Motion
Fysisk aktivitet frigør energi til psykisk aktivitet
Den bedste effekt af kognitiv træning opnås
igennem hverdagsaktiviteter.
© Holmegårdsparken 2011 www.holmegaardsparken.dk
YDERLIGE GODE RÅD
Udfyld min sidste vilje
(www.livogdoed/temaer/min-sidste-vilje.dkdk)
Opret et livstestamente(www.livstestamente.dk)
Skriv din livshistorie. (www.livshistorie.dk)
Tal med dine børn om dine tanker, ønsker for
livets afslutning.
Men frem for alt, tænk positivt, lev dit liv med
flest mulige glæder.
HVAD BRUGER PENSIONISTER TIDEN PÅ
Børnebørn
Golf /Bridge
Frivilligt arbejde
Foreningsarbejde
Aftenskole
Folkeuniversitet
Kunstforedrag
Studier på universitetet
Folkedans/gymnastik
Og meget, meget mere, mulighederne er mange
Alt sammen opfylder de menneskets basale behov.
RANDERS EN (R) ANDERLEDES KOMMUNE
Randers som demensvenlig kommune, tilsluttet
sig Demensalliancen
Ifølge pensionist avisen har Randers kommune
en lang række tilbud, som burde imødekomme
ethvert ønske og behov
Jeg kan kun opfordrer alle til at gå ud og benytte
sig af tilbuddene.