1

velkom

men

f e b r u a r 2 0 1 0

7 Naboen giver tryghed

Konkurrence: Vind et eventyr 14 16 Hvor kommer

ideerne fra?

GÅ MED LYSTENSigne Lindkvist er drevet af nysgerrighed

2

udgiverLejerboGl. Køge Landevej 262500 Valby

Tlf. 70 12 13 10kommunikation@lejerbo.dkwww.lejerbo.dk

redaktionAnsvarshavendePalle Adamsen

KommunikationschefTine Staun Petersen

KommunikationskonsulentTerkel Kunding

KommunikationsmedarbejderLise Larsen Sodborg

Grafi kerTrine Askløf

trykkeriEks-skolens Trykkeri Aps

OplagDer trykkes 40.000 eksemplarer af Lejlighedsvis. Koncernmagasinet udkommer 3 gange om året til alle Lejerbos beboere.

næste nummerOmdeles til alle Lejerbos hustandei september 2010

forsideFoto taget af Jacob Nielsen

PapirLejlighedsvis er trykt på papiret Profi silk, som er godkendt til svanemærkede tryksager

velkom

men

i Svantes lykkelige vise kommer nina ud af badet. Svante iagt-tager morgensolen, vanddråben på ninas hud, ostemaden og ninas udslåede hår. Alle de små hverdagsbegivenheder og de-taljer, som vi omgås dagligt – og som vi kun lægger mærke til, hvis vi indstiller vore sanser på den rigtige måde. når vi engang imellem lykkes med det, ja så ser vi i glimt, at vores omgivelser

er fantastiske. vores nabo gem-mer måske på en usædvanlig historie, fastelavnsfesten blev den mest velbesøgte og sjove-ste nogensinde, selv det sidste

afdelingsmøde var ikke så tosset endda. Snart kommer det første forårslysindfald i vores boliger, en ny altan har måske givet din bolig helt ny værdi året rundt eller en ny legeplads giver ungerne nye udfoldelsesmuligheder.

det handler om hvilket perspektiv, vi ser tingene i. For to år siden fi k jeg besøg af en amerikansk boligdirektør, som ville se belaste boligområder i danmark. vi tog en tur til en københavnsk bolig-afdeling, som tog sig smuk og indbydende ud: Ungerne legede, alt var i den skønneste orden, og rundvisningen var perfekt. Jeg

forklarede stolpe op og stolpe ned, og hun stod måbende for til sidst at spørge ”What is the problem” - hvad er problemet?

det er fantastisk, at vi i danmark har verdens bedste almene boliger. Jo, vi har da problemer og store udfordringer, men grundlæggende har vi noget at være stolte af, noget som er ud over det sædvanlige. i dette nummer af lejlighedsvis vil vi sætte fokus på det enestående i det nære, også i de ram-mer som almene boliger giver.

Palle Adamsen, Adm. direktør

2

Der trykkes 40.000 eksemplarer af Lejlighedsvis. Koncernmagasinet udkommer 3 gange om året til

Lejlighedsvis er trykt på papiret Profi silk, som er

det handler om hvilket perspektiv, vi ser tingene i. For to år siden fi k jeg besøg af en amerikansk boligdirektør, som ville se belaste boligområder i danmark. vi tog en tur til en københavnsk bolig-afdeling, som tog sig smuk og indbydende ud: Ungerne legede, alt var i den skønneste orden, og rundvisningen var perfekt. Jeg

forklarede stolpe op og stolpe ned, og hun stod måbende for til sidst at spørge ”What is the problem” - hvad er problemet?

det er fantastisk, at vi i danmark har verdens bedste almene boliger. Jo, vi har da problemer og store udfordringer, men grundlæggende har vi noget at være stolte af, noget som er ud over det sædvanlige. i dette nummer af lejlighedsvis vil vi sætte fokus på det enestående i det nære, også i de ram-mer som almene boliger giver.

Palle Adamsen, Adm. direktør

Noget ud over det sædvanlige

Det handler om hvilket perspektiv, vi ser tingene i

3

indhold

velkom

men

Livet skal mærkes DR-chef og børne-tv-vært Signe Lindkvist insisterer på overraskelserne

og de uventede eventyr. Også selv om hun er mor og chef.

Ud på de vildeste vover Selv om man ikke er medlem af Eventyrernes klub, kan man godt

have oplevet noget vildt. Syv beboere fortæller.

8

12

De ekstraordinæreMød to mænd med ild i sjælen og hør hvorfor de brænder.

Hellere nabo- end video-overvågningEn Lejerbo-undersøgelse viser, at naboerne er det vigtigste, når det gælder tryghed.

Gå med lystenDR-chef Signe Lindkvist dyrker overraskelserne og nægter at blive kedelig.

Hvad er det vildeste, du har gjort?Beboere fra Aalborg, Vonsild og Vodskov fortæller.

Sådan får du eventyret ind i hverdagenGuide til hverdagseventyret.

Vind en eventyrfortællerKonkurrence om en omgang eventyr til din boligafdeling.

Har din afdeling fortjent årets initiativpris?Sådan søger I Lejerbos initiativ-pris 2010, der er på 15.000 kr.

God tid kan give en god idePreben Mejer giver sit bud på, hvor ideerne kommer fra.

Almene boliger er en unik ideIdeen om de almene boliger bør kopiers i andre lande, me-ner norsk forsker.

Klassikere for alleVi omgiver os med klassikere, der alle er startet som en rigtig god ide.

Hellere blad end bleskiftSyv unge beboere vil lave be-boerblad - ikke skifte bleer eller gøre rent.

Lejerbos landsformand fylder 70Den super-engagerede landsformand Bent Bundgaard runder et skarpt hjørne.

Hvis du tror du er nogetSociolog Emilia van Hauen fortæller om at skille sig ud fra mængden.

Den ekstraordinære kogekunstUtraditionelle metoder og overraskende smagsvarianter kendetegner molekylær gastro-nomien.

KrydsordGæt med og deltag i kon-kurrencen om en flot æske chokolade.

4

7

8

12

14

15

15

16

17

18

20

23

24

26

28

4

For nogle mennesker er det ekstraordinære det helt naturlige. De kan ikke lade være. Vi har mødt et par ildsjæle i Lejerbo og snakket med dem om, hvorfor de gør en helt særlig indsats.

De ekstraordinære

Ifølge René er en ildsjæl en person, der gør noget for andre og som brænder for de ting, han gør. Og på den måde har han egentlig meget godt beskre-vet sig selv. For René gør virkelig noget for andre og bruger mere tid end de fleste på arbejdet som afdelingsformand i Lejerbo.

hjælp til at komme videreSpørger man René, hvorfor han lægger så mange kræfter i sin afdeling, kommer svaret uden tøven: ”Hvis man kan gøre noget for andre og gøre dem glade, så er det jo en start for dem på at komme videre. Det er ikke mig selv, jeg går op i. Jeg har haft masser af fritid til rådighed, fordi jeg i mange år har arbejdet weekend og aften. Og den fritid har jeg ikke brugt foran pc eller tv som mange andre. Jeg udnytter den – vi lever jo kun en gang!”

Der er dem, der vil mene, at René stikker næsen langt frem, og man kan bestemt ikke kalde ham en anonym beboerdemokrat. Men det er et bevidst valg for René at være så synlig i sin afdeling: ”Der

er nok af tilbud i dag; folk er sværere at trække ud af deres lejligheder. De store arrangementer vi hol-der her i Munkebo kan trække folk, men det kan de små ikke. Der er man nødt til at gå ud og banke på og snakke med folk for at få dem med. Man må ud og vise sit ansigt.” Så det gør René.

Flammen skal brændeFaktisk er René så stor en ildsjæl, at han slet ikke kan lade være. Hele sit voksne liv har han arbejdet frivilligt: ”Jeg har været ildsjæl andre steder, før det blev Lejerbo, der tog min tid. Fx Hjemmeværnet, hvor jeg var meget aktiv. Typisk har jeg været 5-10 år hvert sted, og så skal jeg videre. Så er flammen ligesom brændt lidt ud, og så finder jeg noget nyt at brænde for.”

Og det med den brændende ild er centralt for René. For ifølge ham har vi alle sammen en lille flamme i vores indre ildsjæl. Det handler bare om at finde en sag, vi brænder for. Og for ham er det i disse år beboerne i Munkebo i Kolding.

René Christian PedersenAfdelingsformand, Munkebo i Kolding

5

”Da jeg blev spurgt, om jeg kendte en ildsjæl, tænkte jeg straks på René. I den tid jeg har været tilknyttet Munkebo, har vi været så heldige, at René har arbejdet aften og weekend, og derfor har han brugt en stor del af dagtimerne på afdelingen.

Et eksempel på Renes engagement er, at da Munkebo skulle i gang med en stor renovering åbnede vi en infobutik, hvor beboerne kunne få svar på alt det praktiske ved renoveringen. René sørgede ikke bare for lokaler, men var også selv i infobutikken de to gange om ugen, den havde åben. Klar til både at hjælpe og hyggesnakke med beboerne”

Boligsocial konsulent i Kolding, Jeanette Gade Brandstrup om Rene

6

”Nogen kan omgås alle slags mennesker, andre sprøjter ideer ud, og andre igen kan omsætte dem til virkelighed. Per kan det hele – på én gang!

Per kom til Lejerbo som varmemester, men meget hurtigt skinnede det tyde-ligt igennem, at her var en person ud over det sædvanlige. Per blev derfor headhuntet til en inspektørstilling i Mjølnerparken og senere hevet ind som driftschef. Pers hjerte ligger ikke mindst hos hans medarbejdere, og han har mange spændende tanker om efteruddannelse – noget jeg glæder mig til at se ham tage fat på.”

Forretningsfører for Lejerbo Køben-havn, Steffen Boel Jørgensen om Per

”Det er jo ikke nogen hemmelighed, at jeg har svært ved at holde min mund”. Sådan starter Per sit svar på, hvorfor han selv tror, at andre i Lejerbo betegner ham som en ildsjæl.

Fra trappevask til kontorarbejdeMen der ligger også noget dybere bag: ”Det kan godt være, at min personlighed og mit enga-gement nogle gange bliver forvekslet med en ildsjælsmentalitet. Jeg er gået hele vejen fra trap-pevasker til driftschef, og nu har jeg muligheden for at påvirke ting. Det kan godt være, at det er derfor, jeg er mere udfarende end de fleste. Jeg kender forholdene hele vejen igennem og ved, at det kan gøres bedre, nemmere og mere effektivt.”

For selvom Per selvfølgelig får løn for sit job som driftschef i Lejerbo, så har han en nysgerrighed og et drive, der gør, at han ikke stiller sig tilfreds. Han arbejder konstant med at udvikle sig selv og andre: ”Hver gang jeg har gjort noget færdigt, går

der ikke lang tid, før jeg kigger mig om efter et eller andet, jeg kan give mig i kast med.”

den almene forretning”Jeg synes, at den almene sektor er lidt tung i betrækket. Jeg har selv arbejdet i det private er-hvervsliv tidligere, og vi kunne sagtens nyde godt af den måde, man driver forretning på dér. Jeg vil gerne løfte noget op på et niveau, der kan give en ’juhu’-oplevelse for mange, ” fortsætter Per om grunden til, at han yder den store indsats, han gør.

Samtidig er Per godt klar over, at hans egen ar-bejdsindsats ikke kan stå alene: ”Det er jo ikke kun mig, der ikke er en ’almindelig’ medarbejder. Mine kolleger og medarbejdere gør en stor indsats for, at jeg kan gøre mit arbejde. Og de bliver måske ikke lagt mærke til på samme måde som mig, bare fordi de ikke er lige så udfarende eller ikke stiller sig op og råber til en stor forsamling, som jeg også kan finde på.”

Per HellmannDriftschef, København

• TeksT: Lise Larsen sodborg • foTo: jacob nieLsen •

7

Hvis du spørger Lejerbos beboerpanel, er det nabo-overvåg-ning og bedre belysning i udeområderne, som er vigtigst, hvis der skal skabes tryghed. Henholdsvis 46 % og 43 % svarer be-kræftende på de to muligheder.

33 % peger på videoovervågning af udeområderne, som ju-stitsminister Brian Mikkelsen arbejder på at få lovliggjort.

Udviklingskonsulent i Lejerbo, Jakob Bøjen, der for øjeblikket er ved at udvikle en tryghedspakke til de lokale boligafdelin-ger, mener, at undersøgelsen er i overensstemmelse, med det han hører fra beboerne, når han er ude at holde oplæg.

”I nogle tilfælde kan video-overvågning være den rigtige løs-ning, fx i afsidesliggende områder såsom parkeringspladser, men i mange tilfælde er det andre løsninger, der skal på banen. Nabo-overvågning er helt klart en ting, der kan være med til, at folk føler sig trygge.”

Undersøgelsen viser, at behovet er forskelligt, alt efter om du fx bor i et lejlighedskompleks eller i et rækkehus. Blandt beboere i rækkehuse efterspørger hele 58 % nabo-overvågning, mens video-overvågning er helt nede på 25 %.

Hellere nabo - end video-overvågningEn ny tryghedsundersøgelse udført på Lejerbos beboerpanel viser, at video-overvågning ikke kan stå alene, hvis man skal føle sig tryg, hvor man bor.

• TeksT:TerkeL kunding •Om tryghedspakkenLejerbo indsamler løbende viden om tryghed i boligområder. Erfaringerne, om hvad der skaber tryghed, indsamles fra både Lejerbos beboere og medarbejdere samt landets førende forske-re. Tryghedspakken er en række produkter, som afdelingerne fra foråret 2010 vil kunne købe fx en tryghedsanalyse, et tryghedsseminar eller en tryghedsvandring.

Om beboerpaneletVil du være med til at deltage i beboerpanelets undersøgelser og få muligheden for at vinde ga-vekort, så tilmeld dig på www.mitlejerbo.dk. Har du ikke en profil på hjemmesiden, så kontakt Le-jerbo på tlf.: 70 12 13 10.

kiLde: Le jerbos beboerpaneL. 134 adspurgTe om Tryghed i deres boLigområde.

NabooVERVågNINg

46%43%

36%33%

31% 30%

24% 24%21% 20%

bEDRE bELySNINg På u

DE oMRåDER

SaMaRbEjDE MED SSP ELLER a

NDRE RELEVaNTE

...

VIDEooVERVågNIN

g På fæLLES INDENDøRS o

MRåDER

VIDEooVERVågNIN

g På fæLLES uDE o

MRåDER

SaMaRbEjDE MED N

aTTERaVNE (E.LIg

N.),

bEDRE bELySNINg På fæLLES IN

DENDøRS oMRåDER

TELEfoNLINjE TIL EN a

NDEN bEboER I afDELIN

gEN ...

bEDRE bELySNINg VED o

g I oPgaNg

bESKæRINg a

f VILDT VoKSENDE TRæER og buSKE

50%

40%

30%

20%

10%

0%

undersøgelse: Hvad skal der til for at gøre dig tryg?

”Jeg insisterer på at mærke noget hele tiden”

9

Vinteren viser ingen nåde på Amager. En hård frost har omdannet vandet i de normalt rislende kanaler til kompakt is, mens en iskold nordenvind fejer ind over det åbne landskab omkring DR-By-en. Men Signe Lindkvist er ligeglad. Iklædt jeans, en stumpende jakke og et par støvler med høje hæle poserer hun i sneen med stor tålmodighed. Hun ved, at det tager tid, hvis fotografen skal have noget ekstraordinært i kassen. Så må man bide kulden i sig. Og hun er ikke typen, der har travlt med at komme tilbage og putte sig i komfortzo-nen bag sit skrivebord:

”Jeg insisterer på at mærke noget hele tiden. Om det så er glæde, sorg, varme eller kulde. Når vejret er sådan her, er der mange, der spurter af sted for at slippe væk fra det så hurtigt som muligt. Men jeg kan faktisk på en måde godt lide, når jeg kan mærke frosten bide i kinderne. Så mærker man da, at man er i live,” konstaterer hun, efterfulgt af den velkendte, let hæse latter, der gennem mange år har bragt smilene frem på små tv-seere rundt omkring i Danmark.

For et lille års tid siden blev Signe Lindkvist gjort til chef. Hun har haft ansvaret for DR’s store sats-ning på børneområdet, den nye tv-kanal Rama-sjang. Og hun ved, hvad hun taler om, når det drejer sig om børne-tv. Der er i hvert fald ikke

mange, der kan fremvise den samme erfaring på det område som hun. Siden hun først i 90’erne debuterede som vært på TV2’s musikprogram Puls, har hun arbejdet med tv for børn og unge, blandt andet som vært på en lang række børne-programmer.

Hvor Signe Lindkvist er, er der liv og glade dage. Det kan hendes kolleger på DR skrive under på. Det kan godt være, at hendes visitkort nu er ble-vet forsynet med en fin cheftitel, men ifølge hen-

de selv ændrer det ingenting:

”Hvis du går rundt her i afde-lingen og spørger folk, så er mange sikkert ikke engang

klar over, at jeg er chef. For mig gør det ikke no-gen forskel, og det skal det heller ikke gøre for dem. Det afgørende er, at vi laver det bedste børne-tv, og at vi har det sjovt, mens vi gør det. Faktisk tror jeg ikke, at man kan lave godt børne-tv, hvis man ikke selv har det sjovt.”

nysgerrig som et barnBåde på skærmen og i virkeligheden er Signe Lindkvist kendt som en person med en altid skæv tankegang og et smittende humør. Ifølge hende selv handler det om, at hun af natur er meget spontan:

Det skal boble, stikke og kildre hver dag. Signe Lindkvist, kendt fra DR’s børne-tv, insisterer på at mærke livet. Derfor gør hun en aktiv indsats for at dyrke de små overraskelser, der kan sætte farve på hverdagen.

GÅ MED LYSTEN

”Hvor Signe Lindkvist er, er der liv og glade dage. ”

10

”Jeg hopper tit rundt uden rigtig at vide, hvor jeg lander. Man kan vel godt kalde det en lidt naiv tilgang til det hele. Hvis noget føles rigtigt, så går jeg den vej.”

Den kommer helt af sig selv, spontaniteten. Men Signe Lindkvist forsøger også hele tiden at dyrke den, og det er ikke noget, hun lægger fra sig, når hun forlader DR-Byen og sætter kursen mod Ve-sterbro, hvor hun bor sammen med sin datter, Karla My på fire år. Sammen med hende tager hun ofte på uventede eventyr:

”Vi kan godt finde på at tage S-toget ud til en station, hvor vi aldrig har været før. Bare for at se, hvad der nu gemmer sig derude. Måske en spændende losseplads eller noget i den stil. Jeg er drevet af en barnlig nysgerrighed i mange af de ting, jeg foretager mig. Jeg kan simpelt hen ikke lade være – jeg kan ikke sidde stille.”

Fra villa og volvo til vesterbroI dag bor Signe Lindkvist alene med sin datter. Men før hun blev skilt, prøvede hun i en periode det, hun selv betegner som det normale liv. Det var lige efter bogen: De boede i forstaden i et parcelhus fra 1950, og i indkørslen holdt en Volvo stationcar. Det holdt kun i ti måneder. Så kunne Signe Lindkvist begynde at mærke spændetrø-jen stramme til:

”Det var jo ikke mig. Det der liv, hvor alting pludselig skul-le planlægges, og alle beslut-ninger være så fandens for-nuftige. Jeg tror virkelig, det er skadeligt, for man begynder at se sig selv mere og mere som en maskine, der skal løse en masse opgaver på nogle bestemte tidspunkter. Jeg tror på, at hvis du som menneske kører dig selv mere og mere på den måde, så visner du indeni.”

Nu er Signe Lindkvist rykket tilbage til en mere løs og spraglet tilværelse på Vesterbro. Og hun siger selv, at hun ikke har lyst til at blive mere vok-sen, end hun er nu:

”Jamen, jeg forstår simpelt hen ikke, hvad det er ved det der voksenliv, der skulle være så tiltalende. Selvfølgelig er der ting, man kan som voksen, som kan være attraktive, for eksempel at drikke en fla-ske rødvin og dyrke sex. Men det er bare så trist at se, at så mange voksne går i stå. De er ikke i bevæg-else, de leger ikke. Og hvis det er det, voksenlivet handler om, så synes jeg, det er uattraktivt.”

”Jeg hopper tit rundt uden rigtig at vide, hvor jeg lander”

• TeksT: Lise Larsen sodborg • foTo: jacob nieLsen •

Signe Lindkvist (f. 1974) er vokset op i Esper-gærde. Hun har lavet børne-tv i hele sit voksenliv og har blandt andet været vært i en række børneudsendelser, for eksem-pel ”Pling bing”, ”fandango” og ”Hvaffor en hånd”. Sammen med anders Lund Mad-sen og bjørnen bruno har hun lavet flere programmer, blandt andet en julekalender i 2005. Hun bor på Vesterbro med sin dat-ter Karla My på fire år.

”Hvis du har lyst til det, skal du bare gøre det”

11

Bryd med rutinerneMen hvad skal man så gøre for at bryde den onde cirkel, hvis man føler sig fanget i rutiner og umu-lige tidsskemaer? Ifølge Signe Lindkvist handler det meget om at fi nde den rigtige tilgang til hver-dagen:

”Du skal gå med lysten. Det er en måde at tænke på, som vi pakker meget langt væk, når vi fylder vores liv med planlægning, men det er i virkelig-heden ikke så svært. Hvis jeg selv lige pludselig får lyst til at se mennesker, så ringer jeg bare rundt, indtil jeg fi nder en, der har tid og lyst. Måske skal jeg ringe til seks, før det lykkes, men så går jeg

derover, og vi har nogle sjove timer sammen. Det kan også være, at du bryder med de fa-

ste rutiner, når du henter dit barn i skolen eller børnehaven ved at sige ”i dag gider vi sgu ikke gå hjem. Vi går bare ind i biografen, og så kan vi spise en shawarma på vej hjem.” Hvis du har lyst til det, skal du bare gøre det – det er et overskud, du selv er med til at skabe.”

Ifølge Signe Lindkvist er det i høj grad alle de pla-ner og faste rammer, vi til daglig pakker os selv ind i, som får os til at glemme det indre barn. Men hun er selvfølgelig med på, at der i hverdagen fi ndes pligter, der skal sættes fl ueben ved. Og at der på en arbejdsplads fi ndes tidsplaner, der skal overholdes.

”Det handler jo ikke om, at man skal kyle alle to do-lister i skraldespanden. Man skal bare gøre sig selv lidt mere bevidst om at være tilstede i nuet. Og det kræver, at man en gang i mellem tør blæse på, hvad man burde gøre. Jo mere du er på gyngende grund, jo mere mærker du også dig selv. Så du er simpelt hen nødt til at fucke dit eget fl ow up.”

Signe Lindkvist om: Hvad betyder dit hjem for dig? jeg bor midt på Vesterbro, og jeg elsker den gade, jeg bor i med masser af specialbutik-ker og mærkelige mennesker. faktisk er jeg ikke ret meget hjemmemenneske. Når det er sommer, kan Karla My og jeg være ude på en café til sent om aftenen. Så sover hun ba-re i klapvognen. jeg vil ud og have kontakt til andre mennesker, når jeg har fri.

Hvornår har du sidst gjort noget kedeligt? I lørdags blev jeg nødt til at skrabe malingen af et spisebord, jeg havde malet, fordi før-ste lag ikke var tørt endnu, da jeg begyndte at male anden gang. På den måde kommer jeg tit til at lave noget kedeligt som straf for at have været for utålmodig.

Hvad er det vildeste, du har gjort? Der er to ting, der lige falder mig ind, men de er ret forskellige. Engang købte jeg et hus til over en million uden at se det først. Det var noget med tømmermænd og nog-et logistik, der gjorde det lidt for besvær-ligt at tage derud, så jeg sagde bare, at det var fi nt nok. Da jeg var lidt yngre, var jeg til koncert med Lenny Kravitz på Midtfyns fe-stival. Han havde grønne bukser på, og jeg var så forelsket i ham, at jeg efter koncer-ten tog direkte ind til en frisør og fi k farvet mit hår grønt.

f a k t af a k t a

12

john

Kau

fman

n 76

år,

Vons

ild

Stine Mark, 29 år, aalborg

HVAD

ER D

ET V

ILDE

STE

Sigrid bergmann, 18 år, aalborg

Hvis du har gjort noget vildt og ger-ne vil fortælle andre om det, så gå ind på www.lejerbo.dk og fi nd artik-len her under Nyheder. I højre side fi nder du et kommentarfelt, hvor du kan fortælle din egen historie.

kommentér på

DU HAR GJORT?Det spurgte vi beboere i Lejerbo i Aalborg, Vonsild og Vodskov om– og svarene var meget forskellige!

Jeg tog til en koncert i Stockholm sammen med min veninde.

Vi ville bare derop, og vi endte med at bruge 36 timer i bus hver vej. Men det var også en

vild koncert med 1.000 mennesker.

I 1980 ville lægerne have, at jeg skulle på invalidepension, men det

ville jeg ikke. I stedet åbnede jeg min egen videobutik, og den drev jeg i 25 år inde i Kolding, før jeg gik på pension og

fl yttede herud.

Jeg har i 2002 dyk-ket med hvalhajer og delfi ner i Hon-

duras i Sydamerika, og en enkelt gang var der også en farlig haj, som jeg ikke kan huske navnet på. Jeg opdagede det dog først bagefter, da de

andre fortalte mig det.

13

Mikkel Strømberg, 17 år, Vonsild

Laura Thimm, 75 år, VodskovPia M

arie Knudsen, 31 år, Vodskov

jonna Rørbæk, 56 år, Vodskov

Sigrid bergmann, 18 år, aalborg

Jeg svømmede over Limfj orden tilbage i august. Det

er cirka 600 meter. Jeg har tidligere svøm-met meget, men inden turen over Limfj orden

havde jeg ikke svømmet i tre år, og hel-ler ikke trænet til det, og det var det,

der var vildt. Og så var det koldt.

Jeg tog i 1995 fem uger til Australien sammen med min

veninde. Det var en fed oplevelse og kan kun anbefales. Vi rejste langs østkysten med Greyhoundbusser, og

vi kørte om natten for at gå glip af mindst muligt. Og vi klarede det

hele selv.

Jeg har sprunget bungy jump i Tjekkiet. Det var rimelig heftigt. Jeg kan ikke huske helt præcist, hvor højt det var, men jeg mener, det var 50 meter. Jeg var rimelig nervøs, da jeg stod deroppe, men da jeg sprang, gav det et kæmpe adrenalin-sus, og bagefter var det ret fedt.

Tilbage i 1989 var jeg med til at samle børnetøj ind til

børn i Gambia for Gambias Venner, og bagefter var jeg med i Gambia i 14 dage. På

en tur løb jeg ind i bushen, selvom vi havde fået at vide, at det måtte vi ikke, da det var farligt, men det havde jeg glemt. Jeg ville bare fotografere

nogle dyr. Næste dag fi k jeg gule pletter på be-nene, og det var sikkert noget betændelse

af en slags.

• TeksT & foTo: jacob nieLsen •

14

• Tek

sT: T

ine s

Taun

peT

erse

n •

foTo

: rar

kom

mun

ikaT

ion

•

RIKKE aLEXaNDRa RaSMuSSEN ER HISToRIEfoRTæLLER, KoMMuNIKa-TIoNSRåDgIVER og uNDERVISER. DESuDEN ER RIKKE I gaNg MED aT TagE EN KLoVNEuDDaNNELSE. Du KaN LæSE MERE På HjEMMESIDER-NE WWW.RIKKEaLEXaNDRa.DK og WWW.RaRKoMMuNIKaTIoN.DK

Historiefortæller og hverdagseventyrer Rikke Alexandra Rasmussen har en række tips til at få eventyret med i dagligdagen. ”Det allervigtigste, når man skal have eventyret ind i sin hverdag, er i virkeligheden at tænke: Gad vide, hvad der sker, hvis… At man tør sige ja tak til det ukendte og til de muligheder, vi alle sammen møder på vores vej”, lyder rådet fra Rikke. ”Eventyret er jo i bund og grund, at der sker noget andet, end der plejer at ske.”

Sådan får du ind i hverdagenVi kan ikke alle sammen klatre rundt i Himalaya eller sejle Amazonas tynd i kano. Men hvordan får man eventyret ind i en helt almindelig dansk hverdag?

Gå en anden vej hjem, end du plejer

Kom i snak med én, du ellers ikke normalt ville tale med

Bevæg dig anderledes - gå fx på en ny måde

Leg restaurant til aftensmaden med servietter og fi ne glas, og server med viskestykke over armen

Send et postkort til en kær ven – eller sæt en fl askepost ud

Tag bevidst et stykke tøj omvendt på – og grin sammen med dem, der kommenterer det

Begynd som frivillig i en organisation eller forening, eller begynd på et aftenskolehold

Hav en klovnenæse med i tasken og tag den på i bilkøen, supermarkedet eller på arbejdet

Inviter venner og familie til fortælleaften og fortæl eller læs jeres yndlingseventyr højt for hinanden

1234

56

7

8

9

9 genveje til at opsøge eventyret:

15

• TeksT: Tine sTaun peTersen •

Så er det nu, I skal sende en ansøgning til Lejerbos initiativpris 2010. Prisen er på 15.000 kr. og ud-deles på det årlige repræsentantskabsmøde i maj sammen med en andenpris på 10.000 kr. og en spirepris på 7500 kr. Prisen gives for et enestående initiativ, der allerede har opnået gode resultater, og spireprisen for et initiativ, der er på vej. Vær opmærksom på, at prisen ikke er til finansiering af det initiativ eller projekt, som den tildeles for.

Vind en eventyrfortællerNu får du muligheden for at vinde en om-gang eventyr til din boligafdeling. om I er mange eller få, børn eller gamle – en god historie kan samle de fleste. fortæl os, hvilken af de 9 genveje til eventyret, du bedst kan lide. Så kan det blive din af-deling, der får besøg af historiefortæller Rikke alexandra Rasmussen.

Du kan enten sende svaret sammen med dit navn, adresse og telefonnummer til kommunikation@lejerbo.dk eller sende kuponen til Lejerbo, Kommunikation, gammel Køge Landevej 26, 2500 Valby. Vi skal have dit svar senest den 20. marts.

Har din afdeling fortjent årets INITIATIVPRIS?

Navn _______________________

adresse ___________________

Post nr. _____________________

Tlf. nr. _______________________

Den bedste genvej er_________

__________________________

Sådan søger du prisen: Lav en ansøgning, der fortæller• Hvemstårbagprojektetellerinitiativet• Hvemermålgruppen• Hvadgårdetudpå• Hvilkeresultaterhardetgivet• HvilkenkategoriIsøgerindenforSend ansøgningen mærket *Initiativ til Lejerbo, Gl. Køge Landevej 26, 2500 Valby, att. Inge Burmeister eller på mail lejerbo@lejerbo.dk senest den 15. marts.Læs mere på www.lejerbo.org

kategorierneI år gives priserne til initiativer inden for disse tre kategorier:1. Initiativer, der på enestående vis styrker naboskabet i af-

delingen eller området, for eksempel ved at beboerne lærer hinanden at kende og får fælles oplevelser.

2. Særlige indsatser og initiativer for at få beboerne til at deltage aktivt i beboerdemokratiet på den ene eller den anden måde, fx deltage i forandringsprojekter, afde-lingsmøder, i arbejdsgrupper, debatter med videre.

3. Enestående initiativer, der nedsætter energiforbruget og/eller passer på miljøet i en afdeling eller et område.

16

God tid kan give EN GOD IDÈDe gode ideer kommer ikke ud af det blå. Det mener Preben Mejer - en af Danmarks førende personligheder på IT-området. Han modtager dagligt mails med gode idéer fra danskere, som kender ham fra Innovationlab.dk og ekspert-udtalelser i tv og radio.

Fakta:PREBEN MEJER er videnkilde, storinspirator og foredrags-holder. Han er fl erdobbelt prismodtager - blandt an-dre ”Dansk Ingeniørforenings” IT pris i 2003. ”Com-puterworld” kårede ham til en af Danmarks ti mest indfl ydelsesrige IT-personer i 2001, og han optræ-der med indslag om den teknologiske udvikling på go’morgen Danmark på TV2.

INNOVATIONLAB er et non-profi t-foretagende, der for-midler viden om udvikling på IT-området gennem samarbejde mellem private virksomheder og ud-dannelsesinstitutioner.

et barn på armenHvorfra får vi egentlig inspiration til alle de idéer og op� ndelser, der myldrer frem?

”Overordnet ser jeg tre hovedkilder til gode idéer. For det første har vi det samlede forskningsmiljø, hvor man bevidst går efter bestemte mål.

For det andet har vi virksomheder, der udvikler ideer, på baggrund af deres produktion. Her er fi rmaet Coloplast et typisk eksempel. Deres baggrund

var produktet stomi-poser, men ud-viklingsarbejdet førte dem også over til produktionen af plaster.”

Den tredje kilde er privatpersoner: ”Som enkeltpersoner har vi nogle in-novative højdepunkter i livet. Jeg har bemærket, at der er mange, der bars-ler med gode idéer i 40-50 års alderen. I den alder har du ikke alene en bre-dere livserfaring, men du har typisk også bedre tid til at tænke i, fordi du er etableret.

• TeksT: aLLan nieLsen • foTo: sTockphoTo •kommentér på

• TeksT: TerkeL kunding • kiLde: www.bLboLigen.dk •

Vi hører tit om problemerne i de almene boligområder. Men hvis vi går uden for landets grænser, er der faktisk folk, der mener, at de almene boliger er en helt unik ide, der bør kopieres.

Professor arild Holt-jensen fra universitetet i bergen har kigget på det sociale boligmarked i hele Europa. Ifølge ham er det unikke i Danmark, at vi har beboerdemokrati, samtidig med at huslejen ikke følger markedspriserne.

Hans konklusion er klar: ”Dette gør de danske almene boliger til det bedst tænkelige boligsociale sy-stem i Europa, måske i verden.”

Han kommer også med en opfordring til de danske politikere om at droppe salget af almene boliger. Erfaringerne fra Storbritannien viser, at det kun er med til at øge antallet af sociale ghettoer.

ALMENE BOLIGER ER EN UNIK IDE

Men det kan også være det modsatte, der gør sig gældende. At du er ud-fordret på en eller anden måde. De fl este kender situationen som nybagt forældre. Du maser rundt med barnet på armen og har kun én hånd fri. Den oplevelse har givet inspiration til ting, der kan klares med en hånd.”

kommer ikke som et lynEfter Preben Mejers opfattelse slår de gode idéer ikke ned som et lyn.”De hænger oftest sammen med, at vi ser på de eksisterende ting på en ny måde. Eller at vi giver dem et lille drej i en anden retning. Tænk på de små, gule, selvklæbende, papirlapper, vi ser over alt i hverdagen. De skyldtes, at fi r-maet 3M skulle opfi nde en ny lim. Men den duede ikke til det oprindelige for-mål. I stedet fødtes ”post’it”-sedlerne.”

Et par af vor tids helt store opfi ndelser har faktisk, ifølge Preben Mejer, haft samme gang på jorden: ”Internettet var i første række tænkt som et militært kommunikationsnet. Nytænkningen var, at der ikke var no-get center, der kunne sættes ud af spil. I dag er det også i brug som alment kommunikationsnet for hele verden. På samme måde kan vi tage SMS-beskeder. De var alene tænkt som en måde, hvorpå teknikerne, der arbej-dede med det mobile telefonnet let kunne kommunikere med hinanden. I dag SMS’er vi alle med hinanden døg-net rundt”.

Gør noget ved utryghedenHvad kunne være en god idé til brug i hverdagen?

”Som lejer ville jeg helt oplagt se på energi-siden og CO2. Hvordan kan jeg, som individ, med brug af den nye tek-nologi begrænse mit forbrug og sam-tidig måske få det mere behageligt. Når du er beboer i Lejerbo, er der jo også de fælles muligheder, hvis vi ser på forbruget af både vand, varme og energi på de fælles arealer.

Et andet emne kunne være den stigen-de følelse af utryghed blandt mange danskere. Der tales mere om hærværk, vold og hjemmerøverier. Her kan den nye teknologi også tages i brug. Både til at skabe lys i mørket og til at over-våge.”, foreslår Preben Mejer.

18

• TeksT: Lise Larsen sodborg • foTo: sTeLTon.com & w

ww

.royaLcopenhagen.com & w

ww

.bodum.com

& f og-Tegn h of scandinavia & ww

w.aaLTo.com

•

AaltovasenDen finske arkitekt alvar aalto skabte i 1936 sin be-rømte vase med de bløde linjer og viste den frem til verdensudstillingen i Paris året efter. Og lige siden har aaltos vase været et symbol på de rene, grafi-ske linjer, der kombinerer design og glashåndværk. I dag produceres vasen stadig på glasværket iitala i finland, der også producerer mange andre glaspro-dukter designet af alvar aalto.

MusselmaletSiden 1775 har royal Copenhagen, der tidligere hed Den Kongelige Porcelænsfabrik, produceret musselmalet porcelæn. Porcelænet er dekoreret med enkle, blå fortolkninger af chrysantemum og potentil-blomster. I 2001 lancerede royal Copen-hagen stellet Mega Mussel, der ligner det det ori-ginale stel, men med større mønster. Også dette stel blev en stor succes.

Klassikere for alleHvis jeg siger designklassikere, tænker du måske på dyre møbler designet af Arne Jacobsen og Hans Weg-ner. Men faktisk har mange af os klassikere stående, som ikke har kostet en halv bondegård.

Vi har fundet nogle eksempler på dagligdagens designklassikere. Alle produkterne er startet som en rigtig god ide, der siden har vist sig at holde i rigtig mange år. Og ud over at være pæne at se på, er mange af tingene også meget praktiske og anvende-lige i det daglige.

19

SteltontermokandeSteltons termokande med vippeprop kom på mar-kedet tilbage i 1977 og har siden dengang været en af Steltons bedst sælgende produkter. Stelton-kanden, der siden er kommet i mange forskellige farver, er så simpel at bruge og så stilren at se på, at den i dag er en sand klassiker på kaff ebordet.

Bodums stempelkandeHar du en stempelkande til kaff e, er der ret gode chancer for, at den er fra bodum. Den første bodum-stempelkande, ’bistro’, kom på markedet i 1974 og siden har det danske fi rma produceret og solgt et væld af stempelkander i forskellige størrelser og designs til hele verden. faktisk har bodum siden 1974 fremstillet over 60 millioner stempelkander!

MargretheskålSkålen, der er opkaldt efter vores nuværende dron-ning, har været i de danske butikker siden 1954. Skålen er en designmæssig genistreg, da den er dyb nok til at røre i, har en praktisk hældetud, et fl adt håndtag og en gummiring i bunden, så den står fast på køkkenbordet. I dag kan Margretheskålen fås i mere end 10 forskellige farver og stort set ligeså mange forskellige størrelser – men det er også det eneste, der har ændret sig!

20

• TeksT: aLLan nieLsen & Lise Larsen sodbor • foTo: aya abduLLah •

Chefkonsulent Eskild Dahl Pedersen fra Mjølnerparken hu-sker stadig den dag i foråret 2009, da en spinkel, 17-årig pige stod for an ham sammen med sin palæstinensiske far. Pigen var Fatema, og hun havde et brændende ønske om at få et fritidsjob.

Eskild fortalte hende om de forskellige jobs, fx rengørings-arbejde og børnepasning for områdets enlige mødre, der var de typiske jobs for unge gennem helhedsplanen. ’Nej tak’, svarede Fatema. ’Jeg er den største af fem søskende. Jeg har passet børn nok’, fortsatte hun. Og så måtte hun gå hjem uden et job.

Teenager + journalistMen Eskild huskede Fatema og hendes ønske om et job. Og da ideen om at starte et beboerblad i afdelingen kom på tale noget tid senere, var Fatema en af de unge, der søgte og fi k job på bladets redaktion. Efter en seriøs jobsamtale, naturligvis.

I dag er fi re piger og tre drenge på 15-17 år travlt beskæf-tigede med at forberede det tredje nummer af beboerbla-

det med Fatema som ansvarshavende. Aya leverer fotos, og Bilal står for layout, mens Diana, Usman, Jawad og Duaa skriver artiklerne.

”Vi skriver om alt, hvad der foregår af aktiviteter i Mjølner-parken og redaktionen mødes hver anden søndag”, fortæl-ler Fatema.

Bladarbejdet er et springbræt”Det er et sjovt og spændende job. Vi lærer at arbejde sam-men og hjælpe hinanden, og alle er blevet gode venner.

Vi er lige blevet færdige med en anden opgave. Det er en guide til nye beboere, så de kan fi nde rundt i Mjølnerparken og hen til de nærmeste butikker,” siger Usman, der sammen med et par af de andre overvejer, om kommunikation skal være deres voksenjob.

”Vi lærer meget, som vi også kan bruge i skolen. Det er fedt,” mener Diana, der dog også allerede har fået nogle lidt mindre positive erfaringer med journalistfaget: ”Det er ikke altid sjovt, når Mjølnerparkens bestyrelse eller inspek-

Hellere blad end bleskiftEt lille kvindeoprør gav Mjølnerparken et nyt og sprudlende beboerblad skrevet, illustreret og designet af syv unge beboere fra afdelingen.

2121

Billederne til denne

artikel er taget af

Mjølnerparkens

egen bladfotograf

Aya Abdullah

LIgE fRa føRSTE uDgaVE HaR MjøLNERPaRKENS uNgE bLaDRE-DaKTIoN LaVET ET fLoT og gEN-

NEMaRbEjDET bEboERbLaD.

tør ikke har tid eller mener, at vi skal vente med at skrive om bestemte ting”.

Brugbar erfaringDe unge bladfolk står ikke på bar bund i deres arbejde. Eskild sidder med ved redaktionsmøderne, og han beteg-nes af de unge som en sej arbejdsleder. En journalistprak-tikant fra Politiken har været på besøg og undervist i jour-nalistik, og en fotograf har givet Aya nogle tricks til at tage bedre billeder til beboerbladet.

Og så lærer de unge fl ere og fl ere ting og suger til sig af brugbar erfaring, når de er ude at lave interviews og repor-tager: ”Så kan vi jo pludselig stille spørgsmål til folk, som man ikke kan som privatperson. Det er spændende,” mener Fatema.

Da Lejlighedsvis skal til at sige farvel og tak, har Fatema og Aya næsten ikke tid til at sige farvel. De er nemlig fordybet i en diskussion med Eskild, og har allerede planlagt, at de vil bruge aftenen på at lave en plakat til det næste arrange-ment i Mjølnerparken. Ægte journalister kan jo altid fi nde opgaver at gå i gang med…

YouSee Plusinkl. HD-pakke

89,-pr. md.

Indtil 1/6-10. Bagefter 168 kr./md.Mindstepris i 6 mdr. v/BS 534 kr.

210x260_02_10_lejerbo.indd 1 1/18/10 10:28:30 AM

22

23

• TeksT: aLLan nieLsen/Tine sTaun peTersen • foTo: mikaL schLosser •

gennem årene har bent bundgaard væ-ret medlem af Lejerbos hovedbestyrelse, siddet i bestyrelsen i 18 forskellige Le-jerbo-selskaber og været landsformand siden 2006. Det er kendetegnende for bent, at han ikke siger nej: uansat om det er en bestyrelse, der har behov for en ekstra hånd, en beboer, der har brug for hjælp eller en god fest, så er bent der som et søm. Hans store og smitten-de engagement har rørt og imponeret over alt i Lejerbo-landskabet. og med sin størrelse og skægpragt er det ikke uden grund, at han har fået tilnavnet ”landsfaderen”.

Trods en del sygdom den seneste tid er bent et livsglad menneske. Ved siden af bestyrelsesposterne har han som aktiv pensionist haft mange jern i ilden; han har nørklet med rav og sølv, nydt musik, skre-vet, leget med computere og passet sin helt store passion, portrætfotografering.

bag sig har den lune - og samtidig be-stemte - himmerlænding også lagt et fl ot spor som aktiv samfundsborger i kommunalbestyrelsen i Sejlfl od og end-da et par korte perioder i folketinget. Privat er bent gift med sin Ingrid, og de har sammen to børn og fi re børnebørn.

Tillykke!Lejerbos landsformand Bent Bundgaard fylder 70.

24

’For hvis du tror du er nog’t, så der noget du har misforstå-et’. Flere generationer synger nærmest automatisk med, når de hører Sebastians tænk-somme sang. Så rodfæstet er janteloven i vores sind.

Måske er vores med-nynnen er sam-tidig et udtryk for et opgør med for-dommen om, at du ikke må skille dig ud eller opfatte dig selv som noget ekstraordinært. Og den fordom rokkes der stadig ved.

livsværdierne ændrer sigVi har spurgt sociolog, forfatter og samfundsdebattør Emilia van Hauen, hvorfor det stadig er så svært at skille sig ud: ”Nu er det jo ikke alle, der har lyst til at skille sig ud fra mængden. Men i dag sker det i langt højere grad end tidligere. For 30 eller 40 år siden havde vi andre livsværdier i Danmark. Dengang var det den almindelige op-fattelse, at du som person primært skulle socialiseres ind i samfundet. I dag er det faktisk det modsatte. Børn bliver i dag opdraget til at være og op-fatte sig selv som noget særligt.”

”Vi ser det også på den måde, som mange får et nyt job på. Der lægges stadig mere og mere vægt på de ska-bende, kreative og innovative vær-

dier - og dermed på den enkeltes helt særlige evner i forhold til andre,” siger Emilia van Hauen.

Alt har konsekvenserHvis man har et ønske om at skille sig ud fra mængden og udfolde sig, som man har lyst til, har Emilia van Hauen nogle klare råd:

”Det første du skal gøre er at tænke dig om – hvad er det egentlig du vil? Og så skal du gøre dig klart, at alt, hvad du gør, også har en konsekvens. Og at no-gen måske vil forkaste dig. Sådan har det jo altid været. Stikker du snotten frem, så risikerer du også at få nogen på snotten.”

”I bund og grund skal du gøre op med dig selv, hvad det er du vil forandre. Er det dit udseende, din opførsel el-ler din tankegang, der skal ske noget med? Du skal overveje, hvor det er na-turligt for dig at spille en rolle. Det er for eksempel ret enkelt at gøre noget ud af sit udseende eller påklædning

HVIS DU TROR DU ER NOGET

• TeksT: aLLan nieLsen • foTo mikLos sZabor & isTockphoTo •

Hvis du vil hjælpe os med at gøre Lejlighedsvis bedre, så meld dig til vores Lejlighedsvispanel. Pane-lets medlemmer modtager efter hvert nummer en email med link til en række spørgsmål om det på-g ældende nummers artikler.

blandt alle besvarelser trækker vi 2 gange om året lod om en række gavekort til gavekortet.dk

Du kan tilmelde dig panelet, hvis du har en profi l på www.mitlejerbo.dk.

HjæLP oS MED LEjLIgHEDSVIS

• TeksT: TerkeL kunding •

Emilia van Hauen er uddannet sociolog, kommentator, og for-fatter og holder foredrag om moderne livsformer. Hendes nyeste bog “farvel egofest – og goddag til formål og fælles-skaber” handler om det skift i tidsånden, vi oplever lige nu.

til en festlig lejlighed. Men det falder jo ligesom lidt igennem, hvis dine be-kendte så møder dig til en anden lig-nede begivenhed, og du så har skiftet rolle.”

”Optræder du på en måde, som du egentlig ikke er, så vil det altid blive afsløret efter et stykke tid. Så faktisk er mit råd: Vil du være noget særligt, så gør det i forbindelse med noget, som du virkelig brænder for.”

Janteloven under stadigt presDen sejlivede danske ”jantelov” er ef-ter Emilias van Hauens opfattelse un-der stadigt stærkere pres: ”Den yngre generation anerkender den ikke. Mu-sikerne Nik og Jay er et godt eksempel på det. De dyrker helt bevidst deres egne evner og værdier. Den tilgang er til stor inspiration for andre og aner-kendt af mange, og er også udtryk for mere selvtillid, som igen betyder min-dre jantelov.” slutter Emilia van Hauen.

26

• TeksT: Lise Larsen sodborg • foTo: isTockphoTo •

I fødevarevidenskaben er der inden for de seneste år kom-met en ny gren: molekylær gastronomi. Her undersøges molekylerne i madens råvarer, når de tilberedes, og man ser på, hvordan smag og konsistens påvirkes.

Mange af de måder, vi tilbereder vores mad på, afhænger af traditioner og køkkenregler, der stadig følges, selvom de er 50 eller 100 år gamle og ikke kan forklares rent videnska-beligt. Målet med forskningen er at se på, om de metoder, vi bruger i køkkenet, er de bedste, eller om vi kan gøre det på en anden måde.

Blandt de emner molekylærgastronomien un-dersøger er, hvordan man bedre bevarer aroma og smag i vores mad. En af de metoder, der er blevet udviklet, er en moderne udgave af sim-rekøkkenet, hvor maden får lov at koge eller stege i lang tid. Her har man ved at undersøge molekylestrukturen i kød fundet frem til, at den bedste måde at stege en okseskank er ved at vakuumpakke den og lade den ligge i 45-55 grader varmt vand i op til 30 timer. På den måde får man den bedste smag og struktur i skanken.

Et andet projekt inden for molekylærgastrono-mien er at se på utraditionelle smagskombina-tioner. Råvarer har forskellige smagsprofi ler, og ved at sammensætte ud fra disse i stedet for tra-ditioner, er der kommet nogle interessante retter

Molekylær gastronomi - den ekstraordinære kogekunstDu kan sagtens fortsætte med at lave mad, som du altid har gjort. Men du kan også prøve med nye opskrifter, metoder eller smags-varianter – endda med videnskabelige forklaringer på velsmagen.

frem. Fx iransk kaviar med hvid chokolade, der har nogle af de samme aromastoff er og derfor smager overraskende godt sammen.

Indtil videre er det mest restauranter som El Bulli i Spanien og The Fat Duck i England, der arbejder med molekylærga-stronomi. Her serverer de fx is, der bliver lynfrosset direkte ved bordet, og is med smag af æg og bacon. Men som du kan se på opskrifterne her på siden, så kan det også lade sig gøre at lave molekylærgastronomisk mad i dit eget køkken.

27

Der er også mere simple opskrif-ter inden for molekylær gastro-nomi. Fx denne suppe med is, der blander smagsindtryk og struk-turer, du ikke er vant til.

2 spsk. grov sennep blandes med 2 dl mælk og fryses til is. Husk at røre jævnligt i isen i fryseren de første timer for at undgå krystal-lisering.

Hak ½ rødkål � nt og pres saften ud i en saftpresse. Saften blen-des med lidt brødkrumme fra et friskt, hvidt brød til den får en suppelignende konsistens og smages til med lidt salt.

Hak ½ agurk i bittesmå tern (kal-det brunoise) og læg den i en sup-petallerken. Hæld rødkålsgazpa-choen over og læg en skefuld sennepsis på.

rødkålsgazpacho på brunoise af agurk med sennepsis mos

Kilde: Molekylær gastronomi af Thorvald Pedersen, Nyt Nordisk Forlag 2008Kilde: Molekylær gastronomi af Thorvald Pedersen, Nyt Nordisk Forlag 2008

2 spsk. grov sennep blandes med 2 dl mælk og fryses til is. Husk at røre jævnligt i isen i fryseren de første timer for at undgå krystal-lisering.

Kilde: Molekylær gastronomi af Thorvald Pedersen, Nyt Nordisk Forlag 2008

Molekylær gastronomi - den ekstraordinære kogekunstDen besværlige måde at lave kar-to� elmos på skyldes, at der hele tiden skal være styr på stivelsen i karto� erne, så hvert stivelsesmo-lekyle udvider sig så meget som muligt uden at briste. Opskriften giver en fantastisk velsmagende mos med perfekt konsistens.

Tag den mængde karto� er, du vil lave mos af, og skræl dem. Skær karto� erne i 2 cm brede skiver og lad dem stå og varme i 70 grader varmt, usaltet vand. Det er vig-tigt, at temperaturen ikke svin-ger mere end et par grader i hver retning, så brug et termometer. Efter 40 min. i varmen hælder du

vandet fra og skyller karto� erne i koldt vand.

Kog karto� erne færdige i saltet vand, evt. tilsat krydderier som hvidløg eller rosmarin. Hæld vandet fra karto� erne når de er kogt og mos dem, som du plejer. Tilsæt den mængde smør, du sy-nes, og pres mosen gennem en si et par gange for at give god konsistens.Mosen kan holde sig i nogle dage i køleskabet. Når du skal spise mosen, varmer du den op i en gryde og tilsætter varm mælk eller � øde, til du får den rette konsistens.

molekylær kartoffelmos

Kilde: guardian.co.uk

krydSo

rd

madlav-nings

konceptland land lag d... bemærk dyret t... rive fork. valuta leveregel-

sættet

liget1 bjergart

røg

udråb

dreng

rygerkrybdyr

tast

digter

fred

træbe-skyttelse

cirkel

smykkesten

bevægelse

smide væk

er vi medlem af

reparere

vokaldalede

før s

4 partikler

ikke

s...

lady

halvøstryger

konsonant

7 r...

fornuft

indfald

påholdende

x...sports-

rekvisittenvrede

3 løb

2 ens

asiatkonsonant

forkort.

faseanerken-

delse

slægt

dansk øvokal

trægiver

udråb

6 slags

før o

5 u...

ane

q...skimte

før h

fork.2

kort redskabet

Vind en æske chokoladeKrydsordsløsningen skal være os i hænde senest den 15. juni 2010. Send løsningen til Kommunikationsafdelingen, Gl. Køge Landevej 26, 2500 Valby i en kuvert med mærket ”Krydsord”. Eller send en mail til os på kommunikation@lejerbo.dk. Vinderne får direkte besked, og løsningen kan ses i næste udgave af Lejlighedsvis.

sidste krydsordsløsning var: LejeboLigvinder: jørgen wegge

KryDSOrDLøSnIng:

navn

gaDe

POStnr. Og by

tegn fra prik til prik. begynd med tallet 1.

• 1

• 61

• 60

• 45

• 47

• 23

• 24

• 2

• 55

• 3

• 4

11•

65•

62•

44•46•

48• 49• 50•52•

17•22•

30•

32•

33•34•

18•

12•

5•

6•

13•

35•

7•

• 9

• 53

•8

•51

•54

• 10

• 56

• 57

• 58

• 59

• 64• 63

• 14

• 15

• 16

• 19

• 20

• 21• 25

• 28• 31

26•27•

36•

37•

38•39•

40•

41•42 •

43•

29•