Legenden om Mundo Minor

1

Legenden om Mundo Minor


2


COPYRIGHT: ©2005 by Tom RausnerOMSLAG: Tom RausnerILLUSTRATIONER: Tom RausnerTRYKKERI: Bornerup bogtryk og offset, ThistedSKRIFTTYPE: Times romanISBN: ISBN 87-990582-0-0

Flere eksemplarer af bogen kan bestilles hos ;

TomTech Cooperation;

www.tomtech.dk

3


DEDIKATION

Denne bogs symboler tilegnes...

Franz Kafka, Herman Hesse og J.R.R.Tolkien

som lærte mig at skrive, samt...

Carl Gustav Jung

som lærte mig hvad det var jeg skrev om.

4


FORORD

En morgen vågnede jeg fortumlet og helt ved siden af migselv, efter at have haft en såkaldt “initialdrøm”. Drømmen gjordeet så stærkt indtryk på mig, at jeg knapt kunne tænke på andet i enuges tid efter. Samtidig gav den mig en følelse af at noget stort ogbetydningsfuldt, var sket inden i mig.

I drømmen blev jeg stedt for en konge, i en forfalden tronsal,i et ramponeret slot, i en forladt del af en travl storby. Kongen gavmig til opgave at finde det som kunne redde hoffet, men som in-gen vidste hvad var. Sammen med en kvinde forlod jeg tronsalen,og gik gennem en enorm sal med et skakternet gulv. Over alt lå dernedfaldne tagspær, stenbrokker, og andet. Nu hørte jeg et råb omhjælp, som kom fra et sted under det gulv jeg stod på. Jeg råbtetilbage, men der kom intet svar. Derfor så jeg mig nu om for at findeen måde at nå den som råbte, da jeg forestillede mig at han varfanget under nedfaldne sten eller lignende. Nu fik jeg så øje på envindeltrappe som førte ned under gulvet. Op fra trappeskaktenskinnede et orangegrønt lys. Så vågnede jeg.

Efter at det første overrumplende indtryk havde lagt sig, be-gyndte drømmens handling stille og roligt at leve sit eget liv, i eneller anden afkrog af min psyke. I løbet af et par år havde historienantaget så fast en skikkelse, at jeg følte trang til at skrive den ned.Derefter tog handlingen fart. Resultatet er foreløbigt den bog dusidder med i hånden, men jeg er overbevist om at drømmen har merepå hjerte ........

Tom Rausner

5


Enhver lighed mellem denne bogs personer og dig,er fuldstændigt uundgåelig !

6


FØRSTE BOG

Sums Første rejse

At rejse er at leve... (H.C.Andersen)

7


1. kapittel

Den, som søger, han finder, og den, som banker på,for ham skal der lukkes op.

( Bibelen Matt.7:8 )

Den morgen vågnede Sum tidligere end han plejede. Han lå længeog kiggede op i den broderede sengehimmel, som dækkede helehans udsyn når han lå på ryggen i den enorme dobbeltseng. Dagenfør havde han besluttet at han ville stå tidligt op, for at drage ud påopdagelse i en af de aller ældste dele af Mundo Minor. Disse delehavde han endnu ikke været i. Allerede dagen før havde han pak-ket alt til turen, både mad og udstyr, så han skulle blot have tøj på.Sum tog sig sammen og satte sig op i sengen. Langsomt blev hanopmærksom på en svag, næppe hørlig brusen. Først mente han denmåtte komme fra Vivelspringet, men Vivelsøen og dens spring låalt for langt væk til at det kunne passe. Lyden kom nok blot fraLillesø, som lå lige udenfor vinduet. Vivelspringet var selve MundoMinors sjæl, herfra kom det vand som holdt dem alle i live. Med etsuk svingede Sum benene ud på gulvet og begyndte at trække tøjetpå. Til sidst tog han også rygsækken på og åbnede døren som førteud til gangen, uden for værelset.

Lige uden for døren mødte han Jomfru Sophia. Jomfru Sophia varrynket og på alle måder mærket af høj alder. Til trods for dissehendes alderstegn var hun rank, venlig, smilende og, i Sums øjne,smuk.

*Vær hilset.

Sum bukkede som det var skik, når man mødte en fornem hoffrue.

8


* Vær hilset, ungersvend.

Jomfru Sophia smilede sit smukke smil.

* De er tidligt på færde, Jomfru.* Ganske som De.

Jomfruen smilede igen.

* De kom fra Mundoens ældre del, Jomfru ?* Og der er De på vej hen.

Jomfruen smilede endnu en gang og tilføjede;

* De må hellere give dem på vej, og udnytte dagens førstetimer.

* De må have en velsignet dag.

Han bukkede igen. Sum så efter Jomfru Sophia, til hendes grønnefløjlskjole var forsvundet om hjørnet og ind i tronsalen. Det eregentlig mærkeligt med Sophia, tænkte Sum, det er som om ingenbemærker at hun er tilstede, ingen hilser hende, ingen omtalerhende, ingen beskæftiger sig med hende, og alligevel er hun altidtilstede. Til trods for hendes rynkede ansigt måtte Sum indrømmeoverfor sig selv, at hun var en af de smukkeste og mest værdigekvinder ved Kong Egos hof.

Sum smilede for sig selv da han vendte sig for at fortsætte mod sitmål, men smilet stivnede brat. Forfaldet gik efterhånden hurtigereend han brød sig om. Til venstre for døren mod det tidligere afsnitaf Mundoen var en flage puds faldet af, og dørens håndtag varbegyndt at løbe an. Døren gled villigt op da Sum lagde hånden pådens håndtag. Langs væggene i den foregående del af Mundoenstod rustningerne som sædvanligt, blot en smule mere anløbne og

9


lidt mere støvede end sidst. Hurtigt passerede Sum gennem salen,og ud af døren i dens anden ende.

Den sal han nu stod i var endnu mere præget af det omsiggribendeforfald; et gardin var faldet på gulvet, og lod et svagt lys trængeind gennem en snavset rude. Igen passerede Sum en dør, og igenblev det forfald der mødte ham en kende værre. Som Sum trængtelængere og længere ind i forlængst glemte dele af Mundo Minor,blev støvlagene stadig tykkere. Det støv han hvirvlede op lagde sigsom en grå skygge over alt på ham, og sved i hans hals. Til sidstføltes Sums hals som et stort sår, han måtte have noget at drikke.

Forsigtigt snusede han til sin vandflaske, vandet var vist ikke angre-bet af forfaldet endnu, det lugtede i hvertfald frisk nok. Den mad Sumhavde taget med virkede også spiselig, så den fulgte med vandet.

Sidst på eftermiddagen nåede Sum sit bestemmelsessted. Så vidtman kunne se havde dette rum sansynligvis været en tronsal, i enfjern og nu glemt fortid. Inden forfaldet nåede her til, havde detsikkert været et prægtigt sted. Nu var gulvet dækket af et knætyktlag støv, som rejste små skyer ved enhver af Sums bevægelser. Histog her blev den plane støvflade brudt af rester af møbler, forvit-rede redskaber og formuldede bunker af... Tja, hvem ved.

Fra sin rygsæk fremdrog Sum en sammenklappelig stol, som stortset forsvandt i støvet da han satte den på gulvet. Den viste sig atvære så hårdt angrebet af forfaldet, at malingen var skallet af fleresteder. Det havde han dog været forberedt på. Fra rygsækken toghan også en fakkel, tændte den og satte den i holderen på væggen.

I det dæmpede skær sad Sum og betragtede i stilhed den værdig-hed der trods alt endnu hvilede over rummet. Efterhånden havdeSum dannet sig et helt godt billede af salens historie, og skulle ligetil at bryde op for at gå tilbage da hans tanker blev afbrudt af en

10


lyd. Disse dele af Mundo Minor var altid helt stille, derfor var enlyd temmelig overraskende. Langt mere overraskende var det dogat det var lyden af en stemme !

* Hjælp !!

Lydløst bevægede Sum sig i den retning lyden var kommet fra,lyttende med alle fibre i sin krop.

* Hjælp !!

Stemmen kom fra gulvet, eller rettere fra et sted under gulvet...under den forhøjning der i fordums tid havde været podium for entrone. Stemmen var helt tydelig, og Sum stillede sig over stedet ogråbte af sine lungers fulde kraft;

* Hvor er du ?

Sums råb fik støvet til at rejse sig så han nøs.

* Jeg er i kælderens nederste ende.

lød svaret.

* Hvem er du ?

Støvet fik Sum til at nyse igen. Der kom intet svar. Sum råbte noglegange til, men måtte så holde op da hans hals var sat til med bittertstøv. I stedet greb han sin rygsæk, og ville styrte af sted for at findeen måde at hjælpe den øjensynligt indespærrede på. Men det vistesig at remmen på hans ellers nye rygsæk, var blevet så angrebet afforfaldet at den knækkede. Med rygsækken under armen styrtedehan gennem Mundoens gange, med en hale af støv efter sig. Sumblev ved med at løbe til han nåede den del af Mundo Minor som

11


var i brug for tiden. Her fandt han gangene fulde af hoffets folk,som alle var på vej mod tronsalen.

* Så meget desto bedre.

tænkte Sum ved sig selv.

Det må være tid for aftenaudiensen. Så har jeg mulig-heden for at forelægge min opdagelse, direkte for KongEgo selv.

Stadig hivende efter vejret fandt Sum ind i flokken og fulgte med.Først efter at have gået et stykke tid opdagede han at han gik ved sidenaf Jomfru Sophia, hun gik lidt for sig selv som hun plejede. I få ordfortalte Sum hvad han havde oplevet i den gamle tronsal, og undredesig samtidig over at hun ikke virkede det mindste overrasket.

* Den du hørte er “Den Forsvundne Prins”

Jomfruen så på Sum med et venligt, men også alvorligt udtryk isine smukke og kloge øjne.

* ”Den...Forsvundne Prins”... ?!

Sum så spørgende på Jomfruen.

* En prins som forsvandt den gang den tronsal du var i,blev brugt.

* Hvordan...forsvandt han.* Han blev bortført af dem der er ansvarlige for det forfald

som nu jager hoffet fra rum til rum, i Mundoen.

Sum ville gerne have spurgt om mere, men de var nu nået tiltronsalen, og stod direkte foran Kong Egos trone. Kongen havde

12


rejst sig da følget kom ind og betragtede dem gennem den lyseblåmaske han altid bar. Masken var oval, med en skarp kant som løbfra pande til hage. Maskens overflade var hård som krystal og flim-rede på en måde, som gjorde det umuligt at fastholde Kongensansigtstræk. Ved hans side stod, som altid, hans rådgiver Egofiliam,som uden ophør hviskede i Kongens venstre øre. Nu rakte Kongenarmene i vejret, og sænkede dem igen. Det var tegnet på at hoffetskulle falde på knæ, og gøre sig klar til at afgive beretning om deresdagsværk. Kong Ego steg ned fra tronens forhøjning, og udspurgteen efter en hoffets medlemmer. Alle blev udspurgt grundigt, detal-jer vendt og intet overset. Til sidst kom turen til Sum.

* Hvad har DU lavet idag ?

Kongen stod lige foran Sum, på skrævende ben, med hænderneknyttet og solidt plantet på hofterne. Sum løftede blikket og betrag-tede den flimrende maske et øjeblik.

* Jeg har været i de hidtil ældste sale jeg endnu har betrådt,Oh Konge. Og her hørte jeg stemmen af en som kaldte fraMundoens kælder. Derfor, Herre og Konge beder jeg omjeres tilladelse til at drage ud, for at komme den som stem-men tilhører til hjælp.

* UD, HELE HOFFET UD !

Kongens røst rungede som et tordenekko gennem Mundo Minorsgange.

* MEN DU, DU BLIVER HER

Med sit scepter pegede Kongen mod Sums bryst. Ivrigt snakkendeog med nysgerrige, frygtsomme sideblikke til Sum, forlod hoffetsalen. Kun Jomfru Sophia var der endnu, hun lå på knæ ved sidenaf Sum, tilsyneladende uden at blive bemærket hverken af Kongeneller Egofiliam. Sum vidste ikke hvorfor, men han følte sig mere

13


tryg ved at se at hun var der, så han sagde heller ikke noget.

Så snart den sidste fod havde forladt tronsalen, klappede Kong Egoi hænderne. Dette var åbenbart et aftalt signal, for i det samme trådtefire stærke tjenere ind med et langt bord, som de stillede midt itronsalen. Igen klappede Kongen, og nu trådte fire tjenestepigerind bærende på hver sin ret. Den første kom bærende på en terrinmed en lifligt duftende suppe, som hun stillede på bordets ene ende.

Den anden stillede en prægtig steg, anrettet på et guldfad, lidt læn-gere nede ad bordet. Den tredie kom med en vidunderlig kage,pyntet med alt hvad der kunne bruges til at pynte en kage med. Ogtil sidst kom en med en skål fuld af alle årstiders frugter. Den blevsat ved bordets anden ende. Efter dette kom tjenestepigerne indigen, denne gang med fire tallerkner og bestik hver. Dem stilledede hver især ved den ret de hver især selv var kommet ind med oggik ud igen. Der var tavshed et øjeblik, så pegede Kong Ego meden bydende håndbevægelse mod det dækkede bord. De satte sigved suppen, som var øst op. Sum kom til at sidde overfor Kongen,ved siden af Jomfru Sophia, og overfor hende, Egofiliam. Egofiliamhavde ivrigt hvisket i det Kongelige øre, men da Kongen pegedepå terrinen og sagde;

* SPIS !

Tav han et par sekunder, for at betragte Sum indgående. Det fore-kom sum at Kongens maske flimrede mere end den plejede, mendet var svært at afgøre. Sum vendte nu sin opmærksomhed modsuppen, duften fik hans tænder til at løbe i vand. Smagen var ikkeså lidt af en overraskelse, suppen smagte nøjagtig som det støv Sumhavde fået næse, mund og øjne fulde af i Den Forladte Tronsal.Ganske tæt ved sit øre hørte han nu Jomfru Sophias stemme;

* FLERE ER DØDE AF MADEN, END AF SULT.

14


Sum lagde sin ske, og opdagede at Kongen stadig betragtede hanopmærksomt.

* NÆSTE RET !

Kongens røst buldrede som et tordenskrald. Alle fire rejste sig, giktil det sted hvor stegen stod, og satte sig ved de fire tallerkener her.Sum der var blevet klogere af oplevelsen med suppen, rørte ikkestegen. Herved opdagede han at de tre andre heller ikke spiste no-get. Kongen betragtede Sum, Sum betragtede tjenestepigerne somryddede suppen af bordet, Egofiliam hviskede i kongens øre, ogJomfru Sophia sad med hænderne i skødet og kiggede lige fremfor sig, som om hun ingen del havde i det der foregik omkringhende.

* NÆSTE RET

Det samme gentog sig ved kagen, den eneste ændring var at Sumnu var sikker på at Kongens maske flimrede mere end den plejede.

* NÆSTE RET

De sad nu ved frugten. Heller ikke her var der nogen som rørtemaden. Alle sad de blot og sad, mens atmosfæren blev stadig mereladet med spænding.

* DU INSISTERER ALTSÅ PÅ AT TAGE AFSTED ?

Lyden af Kong Egos stemme kom bag på Sum som havde siddet isine egne tanker. Sum nikkede, trak vejret dybt ind og sagde;

* Ja, Herre og Konge, min beslutning står fast. Jeg dragerafsted ved det første gry.

* DA SKAL DU TAGE DETTE MED.

15


Fra sin omfangsrige kappe fremdrog Kongen et rigt smykket sværd.

* DET VILLE GLÆDE MIG OM DU VILLE BRUGEDET, HVIS DET BLEV NØDVENDIGT.

Sum havde rejst sig for at tage mod gaven, men hørte nu JomfruSophias ord i sit øre;

* HUG ALDRIG MED UKENDT SVÆRD.

I stedet for at række ud, som det havde været hans oprindeligemening, bukkede Sum og sagde;

* Det glæder mig at min Herre og Konge viser mig denneære, men jeg ønsker at drage bort fredeligt, og våbenløs.

* SOM DU VIL.

Maskens flimren blev tydeligt svagere. På Kongens tegn rejste detlille selskab sig, og da kongen klappede i hænderne kom tjeneste-pigerne for at rydde af efter sidste ret. Derefter kom tjenerne frafør tilbage, for at tage bordet ud igen.

* DRAG BORT, OG MÅTTE DU FINDE HVAD DUSØGER.

Fulgt af den ivrigt hviskende Egofiliam skred Kong Ego værdigtud af tronsalen. Sum bukkede og forlod først salen da Kongen varude af syne, som etiketten foreskrev. Jomfru Sophia var ikke at senoget sted.

16


2.kapittel

De længste rejser foretages i vort eget indre.( Islandsk ordsprog. )

Det første Sum så da han slog øjnene op næste morgen, var JomfruSophia som med hænderne i skødet betragtede ham fra en stol vedvinduet.

* Gør dig klar, så vi kan komme afsted.

Jomfru Sophia rejste sig smilende og gik ind i det tilstødende væ-relse.

* ...så VI kan komme afsted... ?

Gentog Sum spørgende for sig selv mens han søvndrukkent betrag-tede Jomfruens ranke skikkelse som forsvandt om hjørnet. Da Sumkom ind i den tilstødende stue blev han overrasket stående på tær-skelen et øjeblik; midt i stuen sad Jomfru Sophia på en stol ved detrunde bord, som var dækket med alt hvad man kunne drømme om tilmorgenmad, til to personer.

* Spis endelig, vi har en lang rejse foran os.

Jomfruen gjorde en håndbevægelse mod det veldækkede bord.

* Øhmm...hvordan...vi ?

Sum holdt blikket på det stykke brød han var ved at smørre.

* Vi, fordi Jeg selvfølgelig har tænkt mig at tage med.

17


Jomfruen fik denne sætning til at lyde som en helt selvfølgelig ting.

* Ja..øøhm...javist.

Sum spurgte ikke om mere, så resten af måltidet foregik i afslap-pet tavshed. Efter måltidet sad de lidt og nød stilheden, inden derejste sig. Sum tog sin på forhånd pakkede og reparerede rygsækpå, åbnede døren ud til gangen og holdt den for at lade Jomfruengå først.

* Mange tak Sum, men jeg kender en bedre vej.

Jomfru Sophia som var blevet stående, vendte sig og gik hen modSums soveværelse. Noget forvirret og tvivlende fulgte Sum efter.Jomfruen gik udenom den store dobbeltseng, og hen til et stort gam-melt skab som Sum helt havde glemt stod der.

* Vil du være så rar at åbne ?* Åbne ?...jamen det er da vist låst...er det ikke...?

Sum følte sig ærligt talt lidt dum.

* Hvem siger at det er låst ? Og hvis det er, må du velhave en nøgle et sted.

Jomfruen smilede beroligende. Sum greb prøvende om det enemessinghåndtag, og trak let i det. Døren gik op. Sum kunne ikkehuske at han nogensinde havde åbnet dette skab, og vidste derforikke hvad det indeholdt. Men skulle han have gættet på dets inde-hold, ville han aldrig have foreslået det han nu så.

* Jamen...det...hvad er det ??

Sum pegede måbende og med dyb vantro ind i det åbne skab.

18


* Det er nedgangen til kælderen

Sum kunne ikke tro sine egne øjne. Skabet var vel en god meter dybtnår man så det udefra, men når han så ind i skabet lå et enormt rumforan ham. Skabslågen var åbenbart døren ind til... en anden ver-den...?!... Langt borte i dette rum skinnede et svagt orangerødligt lyssom så ud til at strømme op fra en åbning i dette rums gulv. Det før-ste det faldt Sum ind at sammenligne rummet i skabet med, var endomkirke. Bortset fra det orangerødlige lys var det helt mørkt, ogvæggene var for langt borte til at kunne ses, hvis der da var noglevægge (det følte Sum sig ærligt talt ikke helt sikker på at der var.)Lamslået stod Han bare og gloede.

Da Sums værste overraskelse havde lagt sig trådte de ind gennemdøren, som de omhyggeligt lukkede efter sig, og begyndte at gå moddet svage lys. Turen tog rundt regnet en lille halv times tid, hvorefterde stod ved lyskilden. Lyset strålede op fra åbningen af en vindel-trappe som forsvandt ned under gulvet. Foroven var der et gitterværki hoftehøjde, med en åbning der hvor trappens trin begyndte. Tavsebetragtede de trinene som forsvandt i stadig mindre piruetter.

* Følg mig !

Jomfruen satte foden på det første trin, og blev fulgt af en let tøvendeSum. Rundt og rundt gik det, stadig længere og længere ned for hverttrin de tog. Turen forekom Sum uendelig, og hans tidsfornemmelsesvigtede fuldstændigt. Endelig nåede de bunden. Vindeltrappen endtei et lille terningformet rum som var trefire meter på hver led, foranen lysegrøn dør, hvis øverste trediedel var en matteret glasrude.

* Vil du være så venlig at åbne ?

Jomfru Sophia trådte et skridt tilbage. Sum tog i dørens håndtag,og den gik lydigt op. Døren førte ind i et smalt aflangt værelse som

19


Sum løseligt vurderede til ca. 15 x 3 meter. Fra gulvet og op tilmandshøjde var væggene dækkede af hvide kakler, over disse varder malet med en livlig lysegrøn nuance. De kom ind på et stedsom lå omkring to meter fra den ene endevæg, og lige overfor førteen anden dør ud af værelset igen, ved siden af denne sad en radia-tor. I det de passerede de ca. tre meter gennem værelset bemær-kede Sum to pelsklædte, ældre damer som var i livlig samtale omet eller andet, i rummets fjerneste ende. Ved forstyrrelsen vendtede sig mod døren, og nedstirrede Sum på en tavs, men alvorligtbebrejdende måde. Sum slog øjnene ned og glædede sig over athan kun skulle passere rummet på den korte led.

Det næste rum var helt anderledes. Det var nærmest en klippe-grotte, med råt tilhugne vægge og drypsten som hang ned fra lof-tet, men med et fuldstændigt plant gulv. Her var dejligt køligt.Øjensynligt stod de i et eller andet lagerrum, for langs med væg-gene stod stabler af kasser, sække, poser og anden emballage,mærket med små skilte som oplyste om deres indhold. på selvehulens gulv var der også med jævne mellemrum “øer”, stabler afsamme slags som dem langs væggene, men alle steder bar de prægaf sirlighed og orden. Stedet oplystes af fakler som sad i holderefastgjort i væggen eller gulvet, hvorfra de spredte et venligt gyl-dent lys over de nærmeste omgivelser.

Pludselig faldt det Sum ind at det egentlig var mærkeligt at deroverhovedet ikke var det mindste spor af det forfald, som ellersbeherskede resten af Mundo Minor.

* Kig dig bare omkring, jeg skal lige finde noget.

Jomfru Sophia forsvandt om bag en af “øerne”. Sum slendrede hentil den nærmeste “ø”. På en kasse som lå i øjenhøjde, sad en mærke-seddel af slidt karton. Sum tog den forundret op i hånden og læsteden, men uden helt at forstå meningen;

20


VETERANBILER

Forkyndte seddelen, kort og godt. Sum afgjorde med sig selv atder vist kun kunne være tale om modeller af veteranbiler, da kas-sen kun var ca. 0,5x1,0x1,5 meter. Med et lille smil slap han sed-delen og lod blikket vandre fra seddel til seddel. Seddelen på ensæk som stod på gulvet, vakte igen Sums nysgerrighed.

SOMMERFERIER

Sum betragtede indgående sækken. Gad vist hvad den kunne in-deholde. Sækken var lavet af et usædvaneligt tætvævet linned, ien lys beige nuance. Sum satte sig på hug og følte forsigtigt påsækken. Hvad der end var i den, var det dejligt blødt, selv om derogså var enkelte hårde ting ind imellem. Sum overvejede om hanskulle åbne sækken, da han blev afbrudt af Jomfruens stemme:

* Sum, er du lige sød at hjælpe mig ?

Jomfru Sophias stemme var adskillige “øer” væk. Sum rejste sigog gik mod lyden. Først kunne han ikke finde hende, da der plud-selig hverken var “øer” eller fakler, kun et afgrundsdybt mørke.Fra et sted bag dette mørke hørte Sum Jomfru Sophias stemme;

* Kom nu Sum, bare gå lige frem.

Sum gik lige frem og mærkede mørket mod sit ansigt, følelsen fikham til at tænke på den følelse det gav af at dykke gennem tang-skovene ved bredden af Vivelsøen. Med ét dukkede han ud af mør-ket på et sted, der mindede om det han havde set på den anden sideaf... mørket. Her bestod øerne blot af uordentlige bunker af ting,som så ud til blot at være blevet smidt tilfældigt. En stor del af bun-kerne indeholdt hovedsageligt tæt beskrevne papirer, som var bådelasede og udtværede. Femseks meter fremme så han Sophia, foran

21


hende på gulvet lå en aflang trækasse, lavet af uhøvlet træ.

* Det var den her jeg ledte efter, vil du åbne den ?

Sum baksede et godt stykke tid, før det lykkedes ham at vriste lå-get af kassen. Sømmene sad næsten hoved ved hoved. I kassen lået bælte, en skede med et sværd, en skede med en daggert, en vand-flaske i bæltehylster og en bæltetaske. Under disse ting lå en kappeaf et fint tyndt stof, pænt lagt sammen. Tingene var mærket af brugmen ikke egentlig slidt, blot formet af den opgave de var fremstil-let til, og havde udført. Våbnene gled ubesværet ind og ud afskederne, og bæltet passede til Sums talje som var det støbt.

* Hvem har de tilhørt ?

Sum følte at han svagt kunne huske at have set dem før, men min-det var flygtigt som en drøm. Hans øjne søgte mærkeseddelen iJomfruens hånd.

* De er såmænd dine egne.

Jomfru Sophia rakte Sum seddelen, og han forsøgte at læse den.En eller anden havde slettet teksten, men Sum følte at han burdevide hvad der stod. Med et suk rakte han seddelen tilbage. Et ellerandet rumlede lige under overfladen i Sums bevidsthed, men lodsig ikke lokke frem. I stedet spurgte han:

* Hvem er det der holder prinsen fangen ?* Emotionarianternes fyrster.* Hvad for nogen ?* Emotionarianternes fyrster. Der er syv af dem, plus

deres konge.

Sum betragtede tænksomt skæftet på sværdet og spurgte så:

22


* Hvordan skal vi kunne befri ham, fra dem...Jeg menerhvis de er otte... vi er jo kun.. to!?

* Den eneste der vil være i stand til at befri Prinsen er dig.Og hvad angår fyrsterne, vil du komme til at møde demen for en. For at befri prinsen må du overvinde fyrsternei kamp.

Jomfruens øjne så indtrængende ind i Sums.

* Vinde over dem i kamp ?!

Sum stirrede vantro på jomfruen.

* Hvordan skal jeg kunne vinde over dem, når hele KongEgos hær ikke har været i stand til at gøre det.

Sum følte sig pludselig meget lille.

* Kong Egos hær aner ikke hvem fjenden er, eller hvor deskal lede efter dem. Fyrsterne trækker dem blot rundt vednæsen.

Sum satte sig på den kasse hans våben havde ligget i, lagde hove-det i hænderne og følte sig næsten syg ved tanken om hvad der låforan ham. Jomfru Sophia forstod at Sum trængte til et øjebliksro, og sagde ikke mere. Med et suk rettede Sum sig op og spurgtemed lav røst, mens han kæmpede med en spirende desperation:

* Hvordan skal jeg kunne kæmpe med otte fjender, som eri stand til at kvæle et helt rige i forfald ?

* Jeg tager med dig, og vil gøre hvad der står i min magtfor at hjælpe dig.

Jomfruens stemme var fast, rolig og helt ubekymret. det virkede

23


lidt beroligende på Sum at hun tog det på denne måde, men hanvar ikke helt fri for at spekulere på hvilken hjælp Jomfruen havdei tanke.

* Ja men hvis De tør, Jomfru, kan jeg vel ikke tillade migat klynke.

Han rejste sig med en følelse af at være ældgammel.

* Lad os være dus, bare kald mig Sophia.

Hun tog Sums hånd og gav den et kærligt klem.

* Ok...Sophia.

Sum besvarede Sophias smil, og med hinanden i hånden fortsattede gennem hulen. På vejen passerede de den ene “ø” efter den an-den, og Sum begyndte igen at spekulere på hvad det her sted var...og blev brugt til.

* Jom...øhm Sophia, hvad er det her for et sted.* Det er et lager, Hu kaldes det.* Hu ? ...lager for hvad.* Fortiden.

Der blev en mindre pause, Sum kunne ikke få alt dette til at givemening, men spurgte alligevel;

* Der var noget...det var pludselig mørkt, hvad var det ?* Det er en slags forhæng som adskiller det almindelige

lager fra det skjulte lager.* Er vi så i det skjulte lager nu ?* Ja.* Hmmm...

24


Længe gik de i tavshed, mens Sum tænkte sine egne tanker. Den enestelyd var deres skridt og den svage syden når de passerede en af de faklersom sad i holderne. Efterhånden blev der længere mellem “øerne”,og de syntes heller ikke længere at være så høje. Til sidst var der ikkelængere nogen, og nu var der heller ikke fakler i holderne på væg-gen.

* Mon ikke vi skulle tage en fakkel med ?

Sum var stoppet ved den sidste fakkel.

* God ide, Sum.

Rejsen fortsatte i det totale mørke, indhyldet i den lille lysboble frafaklens flamme, inden hulens endevæg kom til syne. I endevæggenvar der en snæver dør, med et messinghåndtag magen til det der varpå skabet i Sums værelse.

* Bag denne dør ligger selve kælderen, og her er der ogsåhelt mørkt så du må hellere tage faklen med.

Sum betragtede døren med bange anelser, det var som om døren varmunden på et uhyre som blot ventede på at sluge ham i en mundfuld.Med en kraftanstrengelse rev han sig ud af følelsen og tog i håndta-get med en rask bevægelse. Døren gled op. Med hamrende hjerte stakSum faklen ind i den gang som passerede den nu åbne dør. Forsigtigttrådte han helt ind, fulgt af Sophia som lukkede den igen. Gangen destod i var ca. tre meter bred, og af samme højde. Til begge sider for-svandt den i mørket.

* Jeg tror vi skal den vej.

Hviskende gjorde Sum tegn med hovedet til højre. Af en eller andengrund, som Sum ikke helt forstod føltes det som om højre bare skullevære den rigtige vej.

25


* Ja, det er rigtigt nok.

Sophia svarede med normal stemmeføring, hvilket fik Sum til at faresammen. Sums reaktion, fik hende til at smile og lægge en beroli-gende hånd på hans arm.

* Det nytter ikke noget at hviske, fyrsterne ved såmænd alle-rede at du er her.

* Mener du at de allerede sidder og venter på at jeg skalvandre lige i favnen på dem ?

* De ved alt hvad der foregår i kælderen, det er deresområde. Men du behøver ikke være bange, de bevægersig ikke ud af deres huler. I gangene er vi i sikkerhed.

* Hv..vor skal vi så hen nu ?

Sums stemme havde problemer med at komme uden om den klumpsom optog pladsen i hans hals.

* Til den første fyrstes hule.* Til den første fyrstes ...hule..?* Ja, til den første fyrstes hule.

Sum skulle lige til at protestere, true med at vende om og alver-dens andre ting, men Sophias ro, ranke holdning og friske smil, ikontrast til den livsfare han følte de svævede i, virkede totalt af-væbnende i al sin groteske surrealisme. Med en irriteret og suk-kende lyd, opgav han. Langsomt satte Sum sig i bevægelse, menstoppede efter ganske få skridt. I væggen til venstre for ham, komen åbning til syne. Først troede Sum at der var tale om en sidegang,men det viste sig blot at være en niche. Nichen var ca. tyve centi-meter dyb og rummede et maleri på ca. 1x1,5 meter. Billedet fore-stillede en person i en flot men laset dragt. Det mest iøjenfaldendeved billedet var dog personens ansigt, det syntes at afspejle en dybindre smerte. Lidt længere fremme kunne Sum igen se en niche.

26


Også denne indeholdt et portræt af en person, i en lidt anden dragt,men også den var laset. Denne persons ansigt afspejlede også li-delse på en måde som mindede om det første maleri. Sum villegerne have spurgt Sophia hvem billederne forestillede, men var foranspændt til det lige nu. De gik længe, og passerede mange nicher.Mørket udenfor faklens lyskreds var så kompakt, at Sum næstenoplevede det som en håndgribelig ting.

* Om lidt drejer gangen ganske svagt til højre, dereftervider den sig ud og går over i en klippehule. Hulen erikke ret stor, men den er beboet at den første af Fyrsterne.

Sophias ord fik det til at løbe koldt ned ad ryggen på Sum, og fikham til at standse.

* Bare rolig, han er såmænd ikke så farlig.

Sophia klappede beroligende Sums skulder.

* Er du sikker på det ?

Det var Sum i hvert fald ikke.

* Vist er jeg sikker, jeg kender ham. Han er usynlig og udeaf stand til at skade dig, hvis du beslutter at han ikke skalhave lov. Inden du går ind har jeg et godt råd til dig:HVOR DER ER LIV, ER DER HÅB.

Med et blidt skub i ryggen, satte hun Sum i bevægelse. Langsomt,uendeligt langsomt, og med bankende hjerte, nærmede Sum sighulen.

27


3.KAPITTEL

Intet menneske er uden fjender.( Arabisk talemåde. )

I faklens skær betragtede Sum den hule som lå foran ham. Den varganske rigtig ikke særligt stor, faktisk ikke større end at han svagtkunne skimte udgangen i hulens modsatte ende. Der var ingen at se,men Sophia havde jo også sagt at hulens beboer var usynlig.

* Det er så indgangen til Fosfagus hule.

Lyden af Sophias ubekymrede stemme fik det til at gippe i Sum,hvilket igen fremkaldte et lille smil på hendes læber.

* Fosfagus ...hvad er det ?

Sum stoppede og vendte sig halvt om.

* Ikke hvad, men hvem. Fosfagus er navnet på den førsteaf Emotionarianternes fyrster, den svageste og den somstår lavest i rang blandt dem.

De stod lidt i tavshed. Så nikkede Sum nærmest for sig selv og tog etskridt mod hulen.

* Husk at du har Egkratehias... det er navnet på dit sværd.

Sum nikkede, lagde hånden på Egkratehias skæfte og trådte ind ihulen med faklen højt løftet i venstre hånd. Sum nåede kun ganskefå skridt ind i hulen, så lød et øredøvende brag bag ham. Sum snur-rede rundt hurtigere end han troede muligt, og trak i samme bevæ-

28


gelse Egkratehias af skeden. Det eneste der mødte ham var synetaf en svær, jernbeslået egetræsport som nu dækkede den indganghan var kommet ind ad. Den havde været skyld i larmen, da densmækkede i. Inden sum var kommet sig over chokket lød et bragmagen til, blot fra den modsatte ende af hulen. Inden Sum fik sigvendt, vidste han hvad dette betød... han var nu spærret inde. Bra-get af portene rungede længe i kælderens gange, samt i Sums ører.

* HER LADES ALT HÅB UDE, INGEN SLIPPER UDAF MIT GREB !

Sum dukkede sig uvilkårligt da en høj, kold og klar stemme skargennem stilheden i den snævre hule. Stilheden der fulgte virkedeunaturligt knuende, det var en stilhed som i graven. Selv faklenslys blev svagere.

* Hvv..ehem er du.

Sums stemme skælvede så han næppe selv kunne kende den. Deteneste svar han fik, var en fjern og hånlig latter, og derefter stil-hed. I afmægtighed sparkede Sum til den port han var kommet indad, men derved opnåede han kun at få ondt i foden. For at stilneden orkan der var opstået i hans indre satte Sum sig på hug, medryggen op ad den lukkede port, lagde sværdet over sine knæ ogforsøgte at tænke situationen igennem. Længe jagede desperatio-nen hans tanker omkring, men efter adskillige minutters intens ind-sats fra Sums side, lagde tankestormen sig og efterlod blot en letbrise. Det sidste Sophia havde sagt var at han skulle huske at hanhavde Egkratehias, sværdet, men hvad kunne det vel gavne nu ?.Sum betragtede sværdet i faklens skær, måske kunne han...

* INGEN SLIPPER UD AF MIT GREB !!

Stemmen var denne gang mere skinger, og det forekom Sum at

29


den også lød lidt mindre selvbevidst. Måske havde dens ejer gæt-tet Sums tanker og set at han selv var blevet gennemskuet.

* Vi får se !

Sums stemme skælvede ganske let, men i hans indre var en nybeslutsomhed spiret frem. Han rejste sig og gik mod udgangen,med sværdet parat. Faklen lyste igen op til fuld styrke. Han stop-pede foran porten, og svang Egkratehias af al sin kraft mod port-ens svære planker. Idet sværdet ramte porten, var hulen igen bloten hule. Hvor den spærrende port havde været, stod Sophia ogsmilede. Da Sum igen var ude i kældergangen måtte han sætte signed, benene blev simpelthen gelé under ham.

* Var det slemt.?

Sophia betragtede Sum med et uudgrundeligt udtryk i ansigtet.Sum svarede ikke, sad blot og stirrede ned i gulvet mens han for-søgte at få sit hjerte til ikke at galoppere som en vild hest. Sophiasatte sig ved Sums side og strøg stille hans ene hånd. Da Sum varblevet herre over sig selv igen, rejste han hovedet og forsøgte atsmile til Sophia. Det blev kun til en ubestemmelig grimasse, menSophia forstod hans hensigt og smilede igen.

* Det klarede du jo helt fint.* Jeg overlevede idet mindste.* Mere end det, du besejrede en af Emotionarianternes

fyrster !.* Besejrede...hvordan besejrede ?* Du gennemskuede hans lumpne kneb, fattede mod og

vandt kampen.

De sad fortsat lidt i tavshed, så rejste Sum sig langsomt, stakEgkratehias i skeden og gjorde sig rede til at fortsætte. Det viste

30


sig at der også på denne side af hulen var nicher i væggen, og ogsåher var der malerier af forpinte skikkelser i forrevet men fornemttøj. Blot forekom det Sum at karakteren af den pine der kom tiludtryk i deres ansigter, havde ændret sig væsentligt. Da de havdepasseret et par stykker, stoppede Sum og begyndte at undersøgeet af dem. Det stod ham ikke helt klart hvori forandringen bestod,men at den var der kunne der ikke være tvivl om.

* Hvem forestiller de?

Sum gjorde en bevægelse mod nichen.

* Det er de emotionarianter Fyrsterne har taget til fange.* Taget til fange...hvordan taget til fange ?* Ligesom med Den Forsvundne Prins, bortført og spærret

inde. Dem du ser her er behersket af den næste Fyrste.Dem du så før Fosfagus hule var behersket af Fosfagus.

Sum nikkede for sig selv, mens han lod disse oplysninger sive indog bundfælde sig i hans bevidsthed.

* Hvem er den næste fyrste ?* Aythadeis* Det er ligegodt nogle sære navne de holder sig.

Sum satte sig igen i bevægelse, og gik langsomt videre mens hansindre arbejdede på højtryk, for at finde sammenhæng i alle de op-lysninger han efterhånden havde om Emotionarianternes Fyrster.

Der var et stykke vej til den næste fyrstes hule, og mens han gikbetragtede Sum nichernes “beboere” for at finde det fællestræk dervar i deres situation. Der begynde da også at dannes et billede i hansunderbevidsthed, men det nåede ikke at blive så klart at han kunnekende det, før Sophias stemme pludselig afbrød hans tanker.

31


* Nu er vi næsten fremme. Du er nødt til at være meget påvagt overfor Aythadeis, for han er helt anderledes endFosfagus. Han kan vise sig fra et utal af sider, han er ensnu og dreven bedrager. Derfor bør du huske:LADHED ER LASTENS MODER.

Sum studsede lidt over det højtidelige i Sophias sidste ord, mensagde ikke noget. I stedet vendte han blikket mod hulens indgangsom begyndte at komme til syne foran dem. Indgangen til Fosfagushule havde bare været en rå klippevæg, denne her var ganske an-derledes. Omkring selve åbningen til hulen, var et cirka tredivecentimeter bredt stykke hugget helt glat og pyntet med udhugnerelieffer. Der var blomstermotiver, dyr af forskellige slags, men-nesker som spillede forskellige spil, vinranker og meget andet.

* Synes du om min boligs indgangsparti ?

En venlig og silkeblød stemme lød fra hulens mørke indre.

* Hvem taler ?

Sums hjerte var straks fløjet op i halsen.

* Mit navn er Aythadeis, og du er velkommen til at trædeind ... hvis du har lyst.

Sum holdt faklen frem, og lænede sig ind over tærskelen for atkikke, men vovede ikke at træde ind.

* Du kan være ganske rolig, jeg er ikke så ubehøvlet atspærre dig inde som det ucivilisesrede dyr Fosfagus.

Stemmen havde fået en let humoristisk undertone, som om densejer opfattede Fosfagus som en dårlig vittighed. Sum tøvede et

32


øjeblik, men trådte så ind i hulen. Ved at løfte faklen kunne han op-lyse området omkring den åbning han var kommet ind ad, men detvar ikke muligt at se udgangen som formodenlig måtte være i hulensanden ende.

* Jeg tror jeg ved hvad du tænker...værsgo.

Ved det sidste ord lyste en fakkel op i hulens anden ende, så udgan-gen blev klart synlig. Det beroligede Sum lidt.

* Det ville glæde mig overordentligt meget, hvis du villeblive et øjeblik og få en snak, inden du drager videre.

En yderst behagelig udseende lænestol kom pludselig til syne vedSums side, hvilket fik ham til forskrækket at hoppe et skridt til si-den.

* Undskyld, det var bestemt ikke min mening at skræmmedig. Jeg havde helt glemt at du lige har været udsat forFosfagus og hans mildest talt bizarre påfund. Tilgiv mig.

Stemmen fik et bedrøvet og undskyldende tonefald.

* Det er helt i orden.

Sum følte sig helt rolig nu, og overvejede om han skulle tage imodtilbudet. Så kom han i tanke om at sværdet nok ville være i vejen, ogbesluttede at takkede nej.

* Mange tak, men jeg foretrækker at stå.* Du har ellers fortjent at hvile dig efter det du er blevet

budt. Og så har du også gået langt.

Ayhadeis lød oprigtigt bekymret på Sums vejne. Der blev blot et øje-bliks pause, så kom et smukt lille bord til syne foran stolen.

33


* Hvad tænker jeg dog på, du kan selvfølgelig ikke siddemed sværd og bælte. Læg du det blot på bordet, du fåraligevel ikke brug for de dele mens du er her.

Nu var stemmen munter igen. Sum betragtede interesseret bordet. Detså ud til at være gammelt, men velholdt og lavet af en dygtig sned-ker. Både ben og bordkant var udskåret i sirlige mønstre, og selvebordpladen betrukket med grønt læder med guldtryk. Sum kunne godtlide bordet, det var det smukkeste møbel han kunne huske at haveset i lange tider. Uden egentlig at tænke over hvad han gjorde, be-gyndte Sum at spænde sit bælte op. Lige da han skulle til at lægge situdstyr på bordet, slog en tanke ned i ham. Sophia havde sagt atAythadeis optrådte i utallige former, hvis det skulle tages helt bog-staveligt, kunne bordet meget vel være hans hånd !. Altså ville Sumfrivilligt have givet sine våben i sin fjendes hånd, og dermed havetabt alt. Hurtigt spændte han det om sig igen.

* Jeg vil da ikke presse dig, stolen var kun et tilbud.

Med disse ord forsvandt både stol og bord.

* Tak for tilbudet, og tak for snakken, men jeg må videre.

Sum satte kursen mod udgangen, men nåede kun et par skridt før vejenblev spærret af en enorm dobbeltseng. Den dukkede op så hurtigt atSum nær var tumlet hovedkuls ned i den.

* Hvad med en lille lur, du kan sagtens ligge behageligt,selv med sværdet og det hele på...?

Stemmen var nu blevet både mere energisk og mere inderlig.

* Nej tak ! jeg vil blot have lov til at fortsætte den rejsejeg har begyndt.

34


Sum styrede uden om sengen, men hans vej blev øjeblikkeligt spær-ret at et langbord, dækket med alle Sums livretter.

* Blot en enkelt bid, inden du går.

Stemmen begyndte at blive lidt hektisk. Sum, som var irriteret fordihan havde slået benet på det pludseligt opdukkende langbord, vær-digede ikke retterne et blik.

* Nej !! jeg vil blot være fri for flere forhindringer fra dinside !

Sum satte over bordet i et spring, men blev øjeblikkeligt stoppet afet andet. På dette bord stod alle de ting det er muligt for et menne-ske at drikke.

* Blot et enkelt glas ?

Stemmen var nu ligefrem bedende. Denne gang svarede Sum ikke,han trak i stedet Egkratehias og slog det i bordet af alle kræfter.Bordet forsvandt med et skrig af smerte som næsten lammede Sumet øjeblik. Ud af det bare intet blev Sum nu angrebet af sække,kasser, poser og anden emballage som var propfyldt med alle deting det er muligt for et menneske at ønske sig. Aligevel lykkedesde Sum at hugge sig vej helt frem til hulens udgang. Da han varhelt ude, faldt han udmattet om og tabte faklen. Længe lå Sum blotog gispede efter vejret, så meldte tørsten sig. Sum drak længe ogmed nydelse af bælteflasken, og rakte den så til Sophia.

* Fy for en ulykke, hvor han var streng.* Ja han kan godt gå én lidt på.

Sophia drak af flasken. Hendes udtryk “gå én lidt på” fik Sum tilat smile. Det var vist lidt af en underdrivelse. Sum blev pludselig

35


opmærksom på at Sophia havde forandret sig, Han mente i hvertfald at hun så anderledes ud end hun plejede... yngre.. måske. El-ler også var det bare skæret fra faklen hun holdt i hånden der spil-lede ham et puds. Sum var dødtræt og lod sine betragtninger falde.

* Er du sulten ?

Sum nikkede, han var efterhånden ret sulten.

* Prøv at kigge i bæltetasken, der er nogle kiks.

Sophia satte faklen i en holder på væggen. Sum åbnede tasken ogfandt nogle grove, men viste det sig, velsmagende kiks. De spistehver et par stykker, og Sum undrede sig over så meget de mættede.

* Du må hellere få en lur inden vi fortsætter.

Sophia tog Sums hoved i hænderne, og kyssede ham på panden.

* Ja, jeg kunne vist godt bruge en lille lur.

Sum sukkede og smilede skævt.

* Læg du dig blot og sov, fyrsterne kommer aldrig herud.

Sophia pakkede Sum ind i hans kappe, og gav hans arm et lillekærligt klem. Sum skubbede sig til rette, og sov snart fast.

36


4.KAPITTEL

Den som kan beherske sig selv,føler ikke trang til at herske over andre.

( Sophia )

Lige da Sum vågnede kunne han ikke huske hvor han var, men såhuskede han og lagde sig ned med et forpint suk. Kampen medAythadeis stod lyslevende for hans indre øje. Med lukkede øjne låhan og vågnede helt, mens hans ører gik på opdagelse i stilheden.Da Sum endelig satte sig op, var Sophia ikke til at få øje på. Han rakteud efter bæltet, tog sig en god slurk af vandflasken, og spiste et parkiks fra tasken. Det gjorde så godt at han følte sig helt ovenpå igen.Mens Sum spiste havde hans øjne vandret rundt i hans nærmesteomgivelser, og var gang på gang havnet ved de relieffer der prydedeudgangen fra Aythadeis hule. Disse relieffer så ældre og mere for-faldne ud end indgangens havde gjort, men deres motiver var øjen-synlig også anderledes. Efter at have betænkt sig et øjeblik rejste Hansig, og begyndte langsomt at gå hen mod dem.

* STOP

Sum stivnede, og snurrede rundt. firefem meter bag ham stod So-phia med hænderne i siden. Stemmen havde været hendes.

* Bliv væk fra den hule!

Sophias stemme var fast, bestemt og helt uden den varme Sum ellersvar vant til.

* Bare rolig, jeg har ikke tænkt mig at spadsere ind iløvens hule.

37


Sum forsøgte at give sin stemme et humoristisk anstrøg, hvilketmislykkedes totalt.

* Bliv her !

Sum havde taget endnu et skridt mod hulen, men blev standset afsnerten i Sophias ord.

* Jamen...jeg ville bare se på reliefferne, ikke andet.

Sum vendte sig igen mod Sophia.

* Hvorfor tror du den karm er udsmykket på en såinteressant måde ?.

Sophia lagde armene over brystet og så på Sum med en interesse-ret men alvorlig mine. Hendes stemme lignede næsten sig selv igen.

* Det er vel...øhmm...det...det ved jeg ikke.

Sum gik helt hen til hende.

* Det er såmænd blot for at lokke dig tæt nok på, til atAythadeis kan besnakke dig til at vandre der ind igen.

Sum tyggede lidt på Sophias ord, og nikkede så. Hun havde sik-kert ret, for Sum havde allerede oplevet hvor dygtig hulens beboervar til at besnakke.

* Javel ja, det havde jeg ikke tænkt på. Undskyld.* Der er ikke noget at undskylde, men det ville ikke kun

være gået ud over dig selv.

Sophia smilede sit varme smil. Sum følte sig dum, og naiv. Men på

38


trods af det, glædede det ham at hun tog det som hun gjorde.

* Har du spist ?

Sophia pegede mod bæltetasken. Sum nikkede.

* Vil du have noget ?* Nej tak, men jeg vil gerne have en tår vand.

Sum betragtede Sophia mens hun drak. Det undrede ham efter-hånden at der blev ved med at være noget i flasken, den var ikkeret stor og de havde allerede drukket af den flere gange. Da Hunrakte den tilbage kunne Sum til sin udelte forundring konstatere,at flasken næsten var helt fuld. Det første stykke gik de i tavshed.Mens de gik studerede Sum de nicher de passerede, for at få etindtryk af den næste fyrstes personlighed. Han fornemmede ty-deligt at der var en sammenhæng mellem nichernes beboere, ogden fyrste der beherskede dem. Dog blev det ved fornemmelsen.

* Hvad hedder den næste vi kommer til ?* Epithymhiai* Hvad er han for en type ?* Han er en hun.* Har emtionanterne også kvindelige fyrster ?* Javist, det eneste der tæller blandt fyrsterne er magt. Den

der kan tryne flest er den stærkeste, og kan herse meddem der er svagere.

* OK, hvordan er HUN så ?* Hun minder temmelig meget om ham du lige har forladt.

Hun er snedig, underfundig, lunefuld og så har hun enevne til at få dig til at glemme at tænke klart.

* Det lyder ubehageligt.

Sum stoppede foran en niche. Han stod lidt i dybe tanker og be-

39


tragtede billedet, trak sig eftertænksomt i underlæben, og spurgteså:

* Har jeg ret, når jeg mener at de her fyrster bliver værreog værre, for hver ny vi kommer til ?

* Ja.

Sum sukkede, og satte sig i bevægelse igen. Det var nøjagtig dethan havde frygtet.

* Du skal blot huske på at du altid er den stærkeste.

Det er lettere sagt end gjort, tænkte Sum ved sig selv, mens hanigen gav sig til at betragte de nicher de passerede.

* Så er vi her !

Sophia stoppede og vendte sig mod Sum.

* Allerede ?

Han havde ikke ventet at de ville være der så hurtigt.

* Man er altid uforberedt når man møder Epithymhiai, deter ganske enkelt en del af hendes taktik.

Sophia måtte have gættet hans tanker, tænkte Sum for sig selv.Foran dem lå indgangen til Epithymhiais hule. Den var ikke pry-det med udhugne relieffer, men var derimod i en krads og skri-gende lyserød farve. Mens Sum betragtede dette fænomen, mær-kede han Sophias hånd på sin skulder og hørte hendes stemme nærved sit venstre øre:

* DET ER BEDRE IKKE AT FÅ HVAD MAN BEGÆRER,END AT FÅ HVAD MAN IKKE BEGÆRER.

40


Sophias hånd slap Sum, og han tog et par skridt mod hulen. Såstoppede han og vendte sig om, for at spørge hvad det betød. So-phia var ikke at se inden for faklens lyskreds.

* Kom indenfor, smukke !.

En blid kvindestemme havde lydt fra hulen, som nu viste sig op-lyst af et svagt rødliggyldent skær. Sum vendte sin opmærksom-hed mod hulen men blev stående. Midt i hulen stod en enorm him-melseng, prydet med allehånde udskæringer. Den var umvundetmed spindelvævstynde gardiner som med skriggule fløjlssløjfer,var fastgjort til de fire hjørnestolper. Sengen var redt op med gulesilke lagner, og betræk. I sengen lå en skikkelse.

* Kom blot nærmere, jeg bider ikke.

Ordene blev fulgt af en sagte latter som fik Sum til at tænke påsmå sølvklokker. Sum trådte forsigtigt et par skridt ind i hulen, ogopdagede derved at hulens gulv var dækket af et tykt, blødt tæppe.Hulens vægge viste sig at være dækket fra loft til gulv, med frisersom var hugget ud i klippen. De forestillede alle forelskede par,som nød livet i hinandens selskab.

* Bare tag dig god tid til at se dig om.

Sølvklokkerne ringlede igen. Ved lyden af hendes stemme havdeSum vendt sig om, og så nu at han næsten stod helt henne ved sen-gen, uden at han dog kunne huske at han var gået derhen. Sengensudskæringer lignede dem på væggen, blot var kærligheden på disseudskæringer af en langt mere kontant, fysisk art. Personen i sen-gen, Epithymhiai, viste sig at være en køn pige hvis ansigt var ind-hyllet i et brus af gyldent hår, som snoede sig ned over de ynde-fulde skuldre. Hun var smuk, smukkere end nogen kvinde vedKong Egos hof.

41


* Kom, sæt dig lidt.

Epithymhiai klappede let på sengen, hvorved hendes ene velfor-mede bryst smuttede op over dynens kant. Det lod hun dog ikketil at bemærke. Sum satte sig yderst på sengens kant, og kæmpedemed en tåge som truede med at lægge sig over hans tanker. Sophiasbemærkning om at Epithymhiai havde evnen til at få ham til atglemme at tænke, blev ved med at runge mellem skyggerne i hansdisede sind.

* Du virker helt nervøs, er der noget i vejen ?

Epithymhiai betragtede Sum med et let bekymret udtryk i ansig-tet.

* Det...ehmm..Jeg skulle...

Sum gik i stå, hans hoved var fuldt af en klæbrig tåge som fik alletanker til at bevæge sig i slowmotion, og forhindrede at han fandtde ord han skulle bruge.

* Ja ?

Hun så ud til at lytte med oprigtig interesse.

* Dev..var det ...

Sum gik i stå igen. Faktisk kunne han ikke længere huske hvorforhan sad her, og heller ikke hvem pigen i sengen var. Mindet omSophia var skubbet helt ud i hans sinds fjerneste afkrog. Blot havdehan en tydelig fornemmelse af at han skulle et eller andet, sombetød at han skulle forlade dette sted. Sum forsøgte at rejse sig,men kroppen nægtede fuldstændigt at lystre. Et øjeblik faldt detSum ind, at kroppen måske slet ikke var hans egen, men blot enhan tilfældigt... nej det var for underligt.

42


* Nå, det er vel også ligemeget.

Hun rejste sig op på albuen, hvorved også det andet bryst slap udi friheden. Sum stirrede betaget på dets fuldendte form, til det fyldtehele det kendte univers. Langsomt rakte Epithymhiai en slank armfrem, lagde den på lagenet foran Sum, og begyndte at tegne cirklermed pegefingeren. Sum følte at han blev mindre og mindre. Hån-dens bevægelser forplantede sig til hans krop, som begyndte at svajemed. Langt nede i Sums formørkede bevidsthed begyndte en fjernstemme at tale, først uklart men stadig klarere for hver gang denlød. Til at begynde med kunne Sum ikke genkende den. Men efter-hånden gik det op for ham at det var Sophia . Han kunne ikke hørehvad hun råbte, men hendes råb spredte skyerne i hans hjerne lidt.Med opbydelse af alle sine kræfter rettede Sum sig op og rystedepå hovedet. Lyset i rummet var blevet svagere, men lyset over pi-gen foran ham i sengen var blevet stærkere. Sum fjernede blikketfra pegefingeren, og forsøgte at fokusere på pigens ansigt. Da hunblev opmærksom på at Sum havde fjernet blikket, trak hun lang-somt hånden op til dynens kant. Med et rask tag rev hun dynen væk,og åbenbarede derved hele sit legemes fuldkomne pragt.

* TAG MIG !!

Råbet kom helt bag på Sum som tumlende prøvede at komme opat stå, blot for at falde ned på knæ. men inden han nåede at tænkeeller gøre noget sprang Egkratehias halvt ud af sin skede, med enlyd som øjeblikkelig kaldte Sum tilbage til virkeligheden. Hansprang op på sine fødder, og råbte;

* Aldrig i livet !

Sum trak sværdet helt ud af skeden, og med det i hånden satte hani løb mod udgangen. Den viste sig at være spærret af et klæbrigtog sejt spindelvæv, som nærmest greb efter ham for at spinde ham

43


ind. Pludselig mærkede Sum en hård og skællet krop presse sig modhans. Og igen hørte han Epithymhiais opfordring “Tag mig”, blotlød det nu som en slanges hvislen. Med et fast greb i hans kappebegyndte hun nu at trække ham baglæns, tilbage i hulen. Sum fandtkappens lukke og lod den glide af sine skuldre. Epithymhiai smedkappen fra sig og greb ud efter Sum. Han vendte sig mod hende,mens han i samme bevægelse svang Egkratehias. Sværdet ramteEpithymhiai med en klang af stål mod stål. I det samme var hulentom, og ved udgangen stod Sophia med faklen. Udmattet og cho-keret vaklede Sum ud af hulen.

44


5.KAPITTEL

At opsøge slagen fjende er at opsøge døden.( Sophia )

Der var en tydelig anerkendelse at spore i Sophias stemme, da hunsmilende roste ham for hans indsats. Sum svarede ikke. Dels varhan slet ikke enig, dels kæmpede han med en stigende kvalme. Istedet satte han sig op ad klippevæggen med armene om knæeneog lagde sit smertende hoved på dem. Han mærkede tydeligt atgråden var ved at bane sig vej op fra hans indre. Sophia mærkedeSums sindstilstand og satte sig ved hans side, uden at tale og blotmed en let hånd på hans skulder. Sum lod tårerne få frit løb, menuden at lade Sophia høre at han græd. Det varede en rum tid førSums indre orkan løjede af, først da rejste han sig op. Stiv i allelemmer og uden at mæle et ord, begyndte han at gå tilbage modsin kappe som lå lige inden for hulens udgang.

* Stop !!

Sophias stemme ramte igen Sum som en piskesnert og lammedeham, praktisk talt. Forbavset så han sig over skulderen, med et him-melfaldent udtryk på sit blege ansigt.

* Vil du absolut i kløerne på hende?. Du burde ellers væreklogere nu

* I kløerne på?... Men jeg...jeg dræbte...hende ?!

Sum kunne ikke længere holde presset tilbage, hulkende faldt hanpå knæ. Sophia lod Sum græde helt færdig, før hun talte igen. Desad side om side med hinanden i hånden.

45


* Du har ikke dræbt nogen.

Sum svarede ikke lige straks, det tog en rum tid før det gik op forham hvad Sophia havde sagt.

* Ikke dræbt nogen ?...Men jeg...brugte sværdet...påhende.

Sums stemme knækkede over.

* Emotionarianternes fyrster er ikke til at dræbe, på denmåde i hvert fald. Om de er udødelige ved jeg ikke, kunved jeg at deres kraft kan brydes.

Sophia lagde armen om Sum og lagde sit hoved mod hans skul-der. De sad i stilhed en tid endnu, inden Sum helt havde fattet hvadhendes ord betød.

* Hvis jeg var gået ind efter kappen...hvad så ?* Så ville hun have angrebet dig igen, men på en ny måde.

Det var ikke noget tilfælde at hun rev kappen af dig.

Sum så i retning af kappen og rystede på hovedet. Han fattede min-dre og mindre af hvad det egentlig var han havde givet sig ind på,hvilket gjorde ham endnu mere taknemmelig for Sophias hjælp.

* Jeg fatter ikke hvad det her går ud på.* Og det er netop derfor du har så svært ved at vinde over

Fyrsterne. Hvis bare du ville erkende at det er dig der erden stærkeste og at du har retten til det de har stjålet fradig, ville der ikke være nogle problemer overhovedet.

Sum undrede sig en del over Sophias ord, men sagde intet. Sagenvar den at de ikke gav nogen mening for ham. han følte det som

46


om han stod på jernbanespor og blot fik at vide at han kunne stoppeet løbsk eksprestog, bare ved at ville det.

* Du er god til at bruge sværdet, men du glemmer at duogså har en daggert. Thelematos er ellers et godt våben.

* Sværdet når da ellers længere end en daggert.* Selv det bedste sværd har behov for støtte fra en daggert.

Når du svinger sværdet vil du altid komme til at blottedig. Derfor skal du bruge en daggert til at beskytte dig.

Sum sagde ikke noget, nikkede blot. Han kunne godt se fornuf-ten.

* Næste kamp overlever du ganske enkelt ikke, hvis dublotter dig så meget som du har gjort hidtil !

Sum sank en klump, han havde mest lyst til at løbe skrigende bort,men nøjedes med at sukke.

* Jeg fatter virkelig ikke en meter.* Det er derfor Fyrsterne kan beherske hele Mundo Minor.

Den som kender dem til bunds er for evigt ude af deresmagt !

Sophia betragtede opmærksomt Sums ansigt, for at spore hans re-aktion.

* Hvad sker der hvis man overvindes af en af Fyrsterne ?* Så vil fyrsten tage alle dine våben fra dig og gemme

dem i sin hule. Derefter vil han tage dig til fange, ogspærre dig inde på sit domæne.

* Er man så fanget på livstid... jeg mener... ender man somdem i nicherne... for evigt...?!

* Du vil være fange til du finder dine våben, og overvinderFyrsten i kamp. Men er du en gang blevet overvundet vil

47


kampen være sværere næste gang.* Alt er altså ikke tabt ?* Der er næsten altid håb.

Sum blev igen fjern i blikket, men spurgte så med lidt mere energii stemmen:

* Er der langt til næste Fyrste ?* Forholdsvis langt.

Sophia smilte.

* Han eller hun ?* Han.* Ligner han de forgående på nogen måde ?* Nej overhovedet ikke, men han er mindst lige så farlig.

Hans våben er blot helt anderledes.* Jeg skal nok huske at bruge daggerten denne gang.* Ja, men du får nok også brug for noget andet. Den ligger

i tasken.

Sum åbnede nysgerrigt bæltetasken, og gav sig til at undersøgedens indhold.

* Du skal finde en lille æske af mørkt træ...

Sophia fulgte interesseret med i eftersøgningen. Som bragte en lilleæske af blankslidt træ for dagen.

* Den her ?

Sum holdt en lille, rund trææske frem mod hende.

* Ja det er den.

48


Sum betragtede den lille æske i hans hånd. Træet var mørkt brunt,med sorte årer. På dens hvælvede overdel var der graveret noglesmukt svungne bogstaver, som Sum forsøgte at tyde.

* Der står Noëhito.

Sophia havde bemærket Sums forsøg på at læse den udviskede ind-skrift på det slidte låg.

* Skal jeg åbne ?* Ja, endelig.

Sum søgte ihærdigt i rillen mellem æskens to halvdele for at findeen eller anden anordning som kunne åbne æsken, og fandt til sidstat den lille rille skjulte en ganske lille knap. Da han prøvende tryk-kede på den, sprang æsken op. Dens indre var beklædt med rødtfløjl, og på det lå en ting som Sum ikke i øjeblikket kunne se hvadvar. Det spillede i alle regnbuens farver når faklen blafrede, og varindfattet i en ring af rødligt guld. Ringen havde indgraveringer helevejen rundt: små fine riller som dannede et indviklet slange-mønster. Ringens omkreds var som den cirkel Sum kunne spændeover med tommel og langfinger.

* Hvad er det ?

Sum så spørgende på Sophia.

* Noëhito.* Ja, det ved jeg. Hvad er det for noget, hvad er den til ?* Den er til at se igennem, det er en linse.

Sum betragtede tingen i sin hånd, og førte den så prøvende modsit højre øje. Alle enkeltheder i klippevæggen stod tydeligt frem,det var som om han kunne se hele væggens historie uden dog at

49


kunne tyde de oplysninger han modtog. Forsøgsvis rettede hanlinsen mod Sophia. Da han var total uforberedt på det han så, fiket mindre chok.

* Det var som...

Sum var totalt opslugt af det han så. Gennem Noëhito så han gan-ske tydeligt Sophia, det var der ingen tvivl om, men det var ikkeden gamle men smukke Sophia han så. Derimod så han en ung ogubeskriveligt henrivende Sophia. Synet fik mindet om Epithymhiaitil at blegne, ja, træde helt og fuldstændigt i baggrunden. Lang-somt sænkede Han Noëhito, og gloede på Sophia med forbløffel-sen malet i sit ansigt. Dette syn fik uvilkårligt Sophia til at smile.Igen løftede Sum linsen og hengav sig til undren over det han så.

* Skal vi se at komme videre ?

Det betagende syn i Noëhito smilede indtagende.

* Øehmm...jo..ja det må vi vel hellere.

Sum vidste ikke hvor han skulle gøre af sig selv, og så derfor nedi gulvet. Hurtigt pakkede han linsen ned i dens æske og lod denfalde ned i tasken. De gik videre i tavshed.

* Du...Sophia ?!* Ja, hvad er der.* Den der Nole... linsen du ved, hvad er det man ser i

den ?* Tingenes sande natur. De kommende Fyrster er så

drevne i at vildlede at du er nødt til at få denne hjælp, forat have blot skyggen af en chance for at komme videre.

Pludselig stoppede Sum og begyndte at rode i bæltetasken.

50


* Hvad laver du ?* Jeg skal lige prøve noget. De der billeder...dem i

nicherne, de skal lige undersøges med..Nohæito.* Noëhito.* Jep.

Sum trådte hen til den nærmeste niche, holdt linsen op for øjet, ogbegyndte at betragte billedet indgående. Billedet forekom ham me-get detaljeret når han så det gennem linsen, selv vævningen i tøjetsstof kunne han se. Faktisk var det som at stå overfor et andet menne-ske. Ansigtstrækkenes forpinte folder, øjnenes glans kort sagt alt vedbilledets person virkede foruroligende ægte.

* Billedet er stadig det samme...bortset fra at det nærmestvirker...ja levende.

Sum trak lidt på ordene. De skræmte ham, uden at han helt forstodhvorfor.

* Ja, de virker meget levende når man ser dem gennemNoëhito. Men det er ikke så underligt, for de er nemliglevende !

Sophia havde lagt ekstra tryk på den sidste sætning, hvilket nærmestfik den til at hænge i luften dirrende. Et øjeblik følte Sum at alt giki stå.

* Hvordan...levende ?* De er ganske enkelt levende væsener, emotionarianter,

som er blevet taget til fange af Fyrsterne og spærret inde idisse fangehuller. Sophia gjorde en håndbevægelse modden nærmeste niche.

Et øjeblik var Sum fuldstændigt ude af stand til at tale. Det hans

51


underbevidsthed længe blot havde anet, var nu blevet præsenteret somen fuldbyrdet kendsgerning.

* Jamen, levende...fanget.

Sums stemme døde hen. Fyrsternes umenneskelige grusomhed be-gyndte at gå op for ham, hvilket fyldte ham med harme,kampgejst...og frygt. Fortabt betragtede han nichens beboer.

* Er der noget...bare et eller andet vi kan gøre for ...dem ?* Ja der noget DU kan gøre for dem.* Hvad ?* De er jo taget til fange af Fyrsterne, så når du overvinder

en fyrste er fyrstens fanger fri.* Jamen, jeg HAR jo vundet over nogle fyrster allerede* Ja, og deres fanger er allerede fri !

Sum nikkede for sig selv. Nu så han endelig et nogenlunde klart målfor sin rolle i det der foregik omkring ham. Beslutsomt begyndte hanat pakke Noëhito ned i dens æske.

* Lad os komme videre.

Sum fortsatte rejsen med faste skridt, fast besluttet på at vinde dennæste kamp. Sophia fulgte smilende efter.

52


6.KAPITTEL

Hjælp den, der ikke kan hjælpe sig selv.( Afrikansk ordsprog [ Kikongo ] )

Det viste sig at der var temmelig langt til den næste fyrstes hule. Påvejen havde de ikke talt særligt meget, for Sum var helt væk i de nyetanker han var blevet præsenteret for. Han var kommet til den erken-delse, at ALT var anderledes end han havde troet. Eksistensen afEmotionarianternes Fyrster, som holdt emotionarianter Sum intetkendte til fangne var èn ting, noget helt andet var den styrke Sumhavde fornemmet i sit eget indre. Denne styrke var noget helt nyt,noget han aldrig før havde anet eksistensen af. Han var også begyndtat spekulere på hvem Sophia egentlig var ! Hun syntes at vide næ-sten alt, intet af det de indtil nu havde mødt havde set ud til at kommebag på hende. Det så tværtimod ud til at alt var som hun havde ven-tet, Sophia var ikke så lidt af et mysterium i Sums øjne. Der var ogsåde våben hun havde fundet frem til ham, fra “øen” i lageret “Hu”.De virkede så bekendte, som noget Sum havde ejet altid, men blotikke set længe. Sums tanker blev afbrudt da indgangen til den næstehule dukkede op i deres synsfelt. Hulens indgangsparti viste sig atvære noget særpreget. Den så ud som om den stenhugger der havdestået for udsmykningen ikke helt havde vidst hvordan han ville ud-forme den, eller som om flere havde arbejdet på den uafhængigt afhinanden, og uden at tage hensyn til noget fælles mål. Helhedsindtryk-ket var altså temmeligt rodet.

* Så er vi her.

Sophia slog smilende ud med hånden, i retning mod hulens ind-gang.

* Javist...

53


Sum betragtede tankefuldt porten til næste kampplads. Med et sukbegyndte han at lede efter Noëhito i bæltetasken.

* Der er lige noget jeg vil sige dig, inden du går derind.

Sophia lagde blidt en hånd på Sums arm.

* Ja..?!

Sum vendte sig mod Sophia.

* BESLUTNING ER GODT, HANDLING ER BEDRE.* Hvad hedder han ?

Sum spurgte først efter at have tænkt lidt over Sophias ord.

* AKATHASTATOS !!

Råbet kom fra hulen bag ham. Sum vendte sig og lod blikket glideover indgangsbuens kaotiske fremtoning. Med Noëhito i venstrehånd, og højre hånd klar til at trække Egkratehias, nærmede hansig hulen. Indgangspartiet havde givet et ganske godt indtryk afdet der mødte Sum, da han trådte ind i hulen. Alle hulens væggevar oversåede med halvfærdige friser, ufuldendte relieffer, påbe-gyndte nicher m.v., og det gennemgående træk var netop at de såud til at være forladt af deres ophavsmand, i hast. På gulvet lå for-skellige ting, som alle bar det samme præg. Der var halvflettedekurve, ufærdige tegninger, nodeark med ganske få takter skrevet ihast, samt meget andet. Alt i hulen virkede uafsluttet. I hulens fjer-neste ende var der ikke mindre end seks udgange, som alle vir-kede ligeså formålsløst udhugne som indgangen, desuden var defuldkommen ens. Sum tog et par skridt mod dem, men stoppededa han hørte en svag indånding, efterfulgt af en spæd og usikkerstemme.

54


* Øhhhm...Velkommen,og..øehh...undskyld..at her roder...* Hvem taler ?

Sum greb instinktivt efter sværdets skæfte. Stemmen havde væreten helt anden end den der havde råbt fyrstens navn, mens Sum stodudenfor hulen. Der var ingen at se noget sted, i hulens halvmørke.

* Det er...øhhm, jeg mener...jeg hedder Akahastatos...

Sætningens begyndelse blev udtalt med en usikker og vigendestemme, mens selve navnet blev udtalt med fynd og eftertryk. Virk-ningen var foruroligende og ret frustrerende. Sum begyndte igenat bevæge sig mod de seks udgange, mens han spejdede efter detvåben han nu ville blive angrebet med.

* Du er velkommen...til at benytte den udgang du vil...hvisdu vil... stemmen døede hen.

Sum samlede sin opmærksomhed om udgangene, for at finde denrette.

* DENNE VEJ !!

En bydende kommandostemme smældede som et piskeslag, bagSum. Han snurrede rundt, med draget sværd og bankende hjerte,for at møde sin angriber. Der var ingen. Stemmen var kommet fraden hulegang Sum var kommet ind ad.

* NEEEEJ !, DENNE VEJ !!

Igen kom stemmen bag Sum, denne gang fra en af de seks udgangesom han nu, da han var snurret en halv omgang, vendte ryggen til.

* DU GØR DET IKKE !!

55


Det var indgangen som tog til genmæle. Inden Sum vidste et ordaf det var alle syv hulegange midt i et vildt skænderi, med det for-mål at få Sum til at vælge netop denne, eller hin vej ud. Lydtrykketvar ganske enkelt enormt. Der gik ikke mange øjeblikke, før Sumsører smærtede, og hans hovede snurrede som en spand vrede bier.

* Jeg vil ud!!

Sum hørte sin egen stemme råbe midt i forvirringen af stemmer.

* UD, FORSVIND, SKRUB AF !!

Alle syv stemmer råbte ad Sum, i kor. Sum skulle lige til at sætte iløb mod den nærmeste udgang, da han registrerede at Noëhito varved at glide ud af hans hånd. Rystende som et espeløv førte hanlinsen til øjet, og så sig om. Set gennem linsen var der helt lyst ihulen, hvilket gjorde at han tydeligt så alle seks udgange. Fra defem af dem vældede en dyne af det forfaldets støv, han kendte sågodt fra “Mundo Minor”, ud. I den sidste derimod, så han Sophiastå med en fakkel i sin løftede højre hånd. Sum satte i løb mod denneudgang.

* Fy for en larm !! Sum rystede på hovedet for at jage deskrigende stemmer ud af det.

* Ja, og så er det kun et af hans numre.* Nu trænger jeg i hvert fald til en tår vand.

Sum drak en gevaldig tår, og hældte en sjat ud over sit smærtendehoved. Samtidig konstanterede han at flasken var helt fuld.

* Ahh...det gjorde godt. Vil du også have ?.

Sum rakte flasken mod Sophia. Hun tog mod den med et smil, ogdrak en brav tår.

56


* Skal vi fortsætte, eller vil du hvile lidt først ?

Hun rakte flasken tilbage.

* Jeg vil ærligt talt gerne slappe lidt af, inden vi fortsætter.

Sum satte sig op mod væggen, og søgte at få sit oprørte indre til atfalde til ro. Sophia satte sig også, og tavse sad de nu med hver de-res tanker. Da de havde siddet en stund lagde Sum en hånd overSophias, og sendte hende et varmt smil.

* Jeg er klar, hvis du er.* Gerne, der er for resten ikke ret langt til den næste

fyrste, til din orientering.* Så meget desto bedre. Hvad ved du om ham..eller

hende.

Sum rejste sig, og gav Sophia en hånd så hun også kom op at stå.

* Det er en ham, og han hedder Thhorybon. Han lignerAkahastatos på mange punkter, men er samtidigforskellig fra ham på mange andre. Med de våben dubesidder nu er du forsvarsløs overfor ham, derfor skal duhave et nyt.

Hun pegede på tasken i Sums bælte.

* Er det her i ?

Sum var allerede ved at åbne tasken.

* Ja, det er en glaskugle, halvt så stor som et hønseæg.

Det varede et stykke tid, så holdt Sum en glitrende kugle frem.

57


* Ja det er den. Kast den mod gulvet.

Sum kiggede tøvende på kuglen der spillede i faklens skær, men slyn-gede den så mod gulvet. I det kuglen ramte gulvet kom der et kortglimt, nærmest som når et lyn slår ned, men ingen lyd. Hvor kuglenhavde ramt lå der nu et skjold. Skjoldet så også ud til at være af glas,med en bred kant af et metal Sum gættede på var guld, som var fast-gjort til skjoldet med nitter som måtte være af kobber. Skjoldet varrektangulært, buet og så højt at det dækkede Sum til midt på brystet,når det stod på gulvet. Hjørnerne var afrundede.

* Det her er Esterisen, dit våben i næste kamp. I næstekamp kan du slet ikke bruge dine øvrige våben, uden atblotte dig så meget at du bliver rendt over ende med detsamme.

Sum svarede ikke, nikkede blot. Sandt at sige var han blevet lidtoverrumblet over den måde skjoldet var kommet for dagen på. Detundrede ham også at det var så let, da det så ud til at være af glashavde han forventet at det ikke var til at slæbe.

* Angrebet fra Thhorybon bliver temmelig kraftigt, men dufår kun brug for at dække dig. Til gengæld er det megetvigtigt at du ikke bliver ramt af det skyts han bruger.

* Skyts ?!

Sum kiggede vantro på Sophia, hun nikkede blot men sagde intet.Allerede da de drejede om det næste hjørne blev de opmærksommepå den næste hules beboer. Først og fremmest på grund af de skingrehyl og skrig der slog imod dem, og lidt efter på grund af en hård ogbrutal stank, der uden nåde overfaldt deres forsvarsløse sanser. Hvadder blev skreget var ikke til at høre, men tonefaldet og hele mådendet blev gjort på, mere end antydede at det bestemt ikke var kompli-menter der var tale om. Men det værste var nu stanken. Sum blev nødt

58


til at stoppe mens han fik sin mave til at opgive et oprørsforsøg.

* Fy for den lede, som her stinker.

Sum fortrak ansigtet med alle tegn på væmmelse.

* Ja, lad dig endelig ikke overvælde, så har han dig.

Sammen gik de helt frem til hulens indgang, og stoppede. Sophialagde en hånd på Sums arm.

* BEDRE LIDT, MED ORDEN, END MEGET KAOS.

Sophia kyssede Sum på kinden, og puffede ham blidt igang. Dæk-ket af Esterisen trådte Sum forsigtigt over tækskelen, ind i hulenshalvmørke. I samme øjeblik bragede et eller andet mod Esterisen,og da hulegulvet var fedtet og glat, var Sum nær gledet. Knapt havdehan genfundet ballancen, før adskilling ting i hurtig rækkefølge slogmod skjoldet med stor kraft. Ved at støtte skjoldet mod gulvet kunnehan holde med begge hænder, og tage et overblik over interriøretuden at glide. Hulen var ét ælte af uhumskheder som lå enkeltviseller i bunker, som den nu bedst kunne falde sig. Hvor Akahastatosshule havde haft et præg af manglende færdiggørelse, var dennepræget af manglende vedligeholdelse i en sådan grad, at opløsningvar det eneste dækkende udtryk. Sums betragtninger blev brat af-brudt da et eller andet med en voldsom kraft ramte hans skjold, ogefterlod en stor slimet klat lige ud for Sums ansigt. Slaget fik dettil at snurre i Sums fingre.

* GÅ !!, FORSVIND, LAD MIG VÆRE I FRED,UD !!. SKRUB TILBAGE HVOR DU KOM FRA !!.

Den stemme Sum havde hørt før han trådte ind i hulen gav sig nutil kende igen, og det med en kraft der fik det til at skære i hans

59


ører. Stemmen kom fra den fjerneste del af hulen, hvor Sum ogsåhavde set et glimt af udgangen. Det slimede, grønne stads der havdedækket det meste af Esterisen var nu gledet ned ad skjoldet, så Sumigen kunne orientere sig. Det svage lys afslørede en mager og halv-nøgen olding, som på en sammenkrummet abeagtig måde hoppedefra side til side mens han skiftevis udstødte sine skælsord, og ka-stede det der nu lå i hans nærhed mod Sum. Sum kunne ikke ladevære med at føle både medlidenhed og væmmelse ved denne gro-teske skikkelse, som også virkede ubehageligt bekendt. Det var kunmed besvær Sum fik sat sig i bevægelse igen, idet frygten for atgenkende sin modstanders ansigt fik det til at løbe koldt ned adryggen på ham. Da skikkelsen så ham rykke frem, blev hans an-greb desto voldsommere. I hurtig rækkefølge blev Sum bombar-deret med brosten, rådne dyrekroppe, stoleben, afføring, kloakslam,opkast og meget mere. Kun ved opbydelsen af al sin viljekraft,lykkedes det Sum at afholde sig fra at kaste op. I et øjebliks despe-ration løftede Sum Esterisen fra gulvet og styrtede mod udgangen,blot for at blive mødt af et frontalt angreb fra gamlingens side. Hankastede sin magre krop mod Sums skjold med en sådan uventetkraft at de begge væltede om i en slimet og stinkende pøl på gul-vet. Thhorybon pressede sit uhyggeligt fortrukne ansigt mod Ester-isen, og udstødte en blanding af skælsord og dyriske lyde. Sumkendte det ansigt !. Genkendelsen ramte Sum som et slag fra enforhammer. Sum kendte ansigtet men var ikke i stand til at sætte etnavn på det, hvilket skræmte ham endnu mere. Han genkendteansigtet, uden at vide hvis ansigt det var. Med den skrækslagnesstyrke stødte Sum fra af alle kræfter, og fik på denne måde væltetsin plageånd af. Selv satte han i løb mod udgangen, og undgik kunat blive ramt i nakken af en brosten, fordi han mistede ballancenog faldt. Fortumlet og angst væltede Sum ud i den befriende kælder-gang, hvor han kastede op. Det tog en evighed før Sum var faldetså meget til ro, at han kunne beherske sin krops ubeherskede rysten.Alle hans sanser var endnu lammet af den umenneskelige stank fraThhorybons hule, selv nu da den var væk. Sum ville helst af alt dø,

60


al lyst til at fortsætte denne vanvittige rejse var borte. Det fortruknefjæs han havde set gennem Esterisen blev ved med at svæve forhans indre blik, og sammen med det bevidstheden om at han burdekende det. Sophia sad blot med hænderne i skødet og betragtedeSum som stirrede tomt ned i stengulvet, mens hun ventede på athan kom til sig selv.

* Er der langt til den næste fyrste ?

Sums stemme var mat og utydelig.

* Nej, der er ikke ret langt. Mon ikke du skulle hvile diglidt...og spise ?

Sophia strøg ham over håret. Sum nikkede, fandt kiksene frem fratasken, og stillede dem ved siden af vandflasken på gulvet mellemdem. De spiste i tavshed, Sum med nogen modvilje, hvorefter hanstraks faldt i en urolig, drømmefyldt søvn.

61


7.KAPITTEL

Frygten for frygten er frygtens våben.( Sophia )

Da Sum vågnede var han øm over hele kroppen, og følte det somom han vejede 3,5 Ton. Meget mod sin vilje satte han sig op, ogkikkede efter Sophia. Hun stod lidt længere nede ad gangen, ogbetragtede ham.

* Har du sovet godt ?

Sum svarede ikke, men rystede let på hovedet. Han havde virkeligsovet elendigt, for natten igennem havde han i drømme kæmpet sinkamp med Thhorybon om og om igen, blot for at vågne badet i svednår han pressede sit uhyggeligt forvredne ansigt mod Sums, kunadskilt af Esterisen.

* Jeg forstår dig godt, han suger nærmest al kraft ud afkroppen på én.

Sophia satte sig ved Sums side, og tog hans hånd i sin. De sad længeuden at tale, beskæftiget af hver deres tanker. Det var Sum der brødtavsheden.

* Skal vi se at komme videre ?* Det bestemmer du, vi tager videre når du føler dig på

højde med situationen.

Sum sukkede og rejste sig med besvær, han følte sig ikke på højdemed noget som helst, men var pinligt bevidst om at der ikke varnogen vej tilbage. På vej til næste hule studerede Sum omhygge-

62


ligt nichernes beboere, stadig virkede meget ens, meget dystre. Dade havde passeret etparogtyve nicher, stoppede Sum, og fandtNoëhito frem af tasken. Med linsen for øjet begyndte han at un-dersøge det nærmeste billede nøje.

* Han bliver en hård modstander.

Sum betragtede Noëhito i sin hånd, og sukkede.

* Kan du danne dig et billede af hvem han er, ud frabilledet ?

Sophia stod nu bag ham.

* Tjaeh...jeg ved ikke rigtig....måske.

Sum gik videre til det næste billede, og gav sig til at undersøgedet. Sophia betragtede Sums anstrengelser, men sagde ikke nogetfør han sænkede linsen igen.

* Hvad ser du ?

Hun lagde en hånd på hans arm.

* Jeg er ikke helt sikker, men det virker som om de er...bange.. skrækslagne... frygt er måske det rette ord.

Han så spørgende på Sophia, som nikkede svagt.

* Du har ret, frygt er hans våben. Hans navn er Foboy,og han er en mægtig fjende.

Ham kunne jeg godt have undværet at møde. Sum så ned i gulvet,mens hans krop gennemrystedes af en ubehagelig kuldegysning.

63


*Jeg forstår dig godt, men du har en fordel som han ikkekan tage fra dig, uanset hvad han finder på.

Sum smilede for sig selv ved Sophias ord, og rystede opgivendepå hovedet.

* Jo, du har en fordel...du er den stærkeste !Glem aldrig det !

* Vrøvl !!* Nej det er ikke noget vrøvl, men du er nødt til at tro på

det selv. Foboy har kun den styrke han kan suge ud afsin modstander, jo mindre du lader ham stjæle jo svagereer han...og jo stærkere bliver du !!

Sophia så fast på Sum.

* Ok, du har sikkert ret, det har du jo haft hidtil.

Sum sukkede. Det varede ikke længe, så stod de ved indgangen tilen enorm hule. Hulens indre var kulsort i en sådan grad, at mørketnærmest slugte faklens lys. Den eneste lyd fra det mørke dyb varen svag, næppe hørlig hvislen.

* Så er vi her.

Sum gjorde en klodset ubehjælpsom gestus mod det truendemørke. Sophia stillede sig bag Sum, tog fat om hans overarme, ogtalte med lav men fast stemme:

* EN MAND UDEN FRYGT ER SIN EGEN REDNING* Ja, men hvordan kæmper man mod...frygt ?* Du har alle de våben du har brug for, brug dem klogt.

Sum nikkede beslutsomt for sig selv (i det mindste så beslutsomt som

64


den skræk han følte tillod) og begyndte langsomt at bevæge sigmod næste kamp. Efter et par skridt gik Sum i stå, det var som omluften var tyk og uigennemtrængelig. Han tog en dyb indånding,og fortsatte. Jo nærmere han kom, jo mere begyndte sveden at piblefrem overalt. Hans hals var tør. Ved indgangen tog han en slurk afvandflasken, greb fast om Esterisens håndtag med venstre hånd,om Egkratehias med højre, satte Nöehito i venstre øje som var denen monokkel, og anbragte daggerten Thelematos mellem tænderne.Så trådte han ind i hulens gab.

I samme øjeblik Sum var indenfor slog en isnende kulde mod hanssvedige krop, en kulde som gik ham til marv og ben. Han snap-pede efter vejret men fortsatte fremad. Der var koldest ved gul-vet, og snart var Sums tæer helt følelsesløse. Pludselig strøg et ellerandet tæt forbi Sums ansigt, og fik ham til at fare sammen. Ennæppe hørlig men iskold latter fortonede sig i mørket. Samtidigfik han en foruroligende følelse af at han ikke var alene, Sum kunnetydeligt mærke en anden persons nærvær. Det var som om han merefornemmede end egentlig hørte et svagt hvislende åndedræt, tætved sit venstre øre, og sagte bløde trin. En klump begyndte at voksei Sums hals. Igen lød en svag latter, denne gang ganske tæt vedhans højre øre, Sum stoppede brat, og svang sværdet i strakt armhele cirklen rundt, i håb om at ramme sin modstander. Latter, dennegang lidt højere og af flere stemmer. Klumpen i halsen voksedeigen. Han indså at der var ved at gå panik i ham, derfor sænkedehan sværdet. Sum trak vejret dybt og roligt et lille stykke tid, ogfølte sig en smule mere rolig. Ved at lukke det højre øje, og drejeganske langsomt om sig selv, afsøgte Sum hulen gennem Noëhito.Hulen var ganske enkelt enormt stor. Gulvet var ikke så glat til-hugget som det havde været i de andre huler, og der hang langedrypsten ned fra loftet. Hulen var fuldstændigt tom, bortset fra Sumog en gigantisk skikkelse som stod ved hulens anden ende, medskrævende ben og hænderne i siden. Skikkelsen bevægede sig ikke,men det var tydeligvis fra dén hulens kulde udgik. Igen lød latte-

65


ren. Denne gang var den højere, og der var helt tydeligt to der lo,en på hver side af ham.

* Ma..an morer sig nok.

Sum følte en ubetvingelig trang til at tale, men fortrød det med detsamme.

* Ja, Jeg morer mig ganske godt.

Stemmen var en ubehagelig hvisken, som nærmest krøb ind i Sumsknogler og fyldte dem med kulde. Der lød nu latter fra utallige stem-mer, nære og fjerne, hånlatter, gnæggen, fnisen. Dernæst en lar-mende stilhed. I lang tid hørte Sum kun den dæmpede lyd af sineegne fodtrin, så blev han opmærksom på at der også var et ganskesvagt ekko, et ekko som af og til kom ud af takt. Der gik åbenbarten bag ham...eller var der to ?...tre ? Sums knæ var som gelé underham. Hvæsende åndedrag kom nærmere, fra alle sider, og sammenmed dem en lugt af død og råddenskab.

* Du slipper aldrig levende fra det her !

hvæsede et åndedrags ejer.

* Det bliver vi to om at bestemme !

Sums stemme knækkede over, hvilket fik et kor af fnisende hån-latter til at bryde ud. Latteren kom ikke blot fra ét sted, det varnærmest som om en hær af væsener snurrede rundt om ham, hvermed deres egen særpregede og ondskabsfulde Skoggerlatter.

* Du dør af skræk...til sidst.

En skinger ildevarslende latter afsluttede sætningen. Derefter var

66


der igen stille. Sums venstre hånd knugede om daggerten som hanhavde taget i hånden da han talte til stemmen, nu tog han den mel-lem tænderne igen. Sum var ved at skvatte flere gange, dels fordi hansskrækslagne krop nægtede at adlyde hans vilje, dels fordi hulens kuldetog til som han nærmede sig skikkelsen. Skikelsen havde ikke rørtsig, den stod blot bred og mægtig foran hulens udgang.

* HVEM ER DU ?

Sum havde taget Thelematos ud af munden, og råbte nu mod skik-kelsen. Intet svar. Omkring ham begyndte stemmerne at fnise, sam-tidig med at en kold vind, gled op og ned ad Sums krop, på en mådesom fik ham til at tænke på en strandvaskers hænder. Sum gøs, bådeaf kulde og begyndende panik. Skikkelsens omrids blev stadig meretydeligt, set gennem Noëhito, men det var ikke til at se detaljer. Detvar blot et omrids, som når man ser et bjerg i modlys. Sum var nu såtæt på skikkelsen at den tårnede sig op foran ham, han standsede oggentog sit spørgsmål:

* HVEM ER DU ?* TRÆNGER SÅDAN EN LILLE ORM SIG IND I

MIT RIGE, UDEN AT VIDE HVEM JEG ER ?

Stemmen var et jordskælv. En regn af sten og klippestykker faldt fraloftet.

* HVEM ER DU ?

Sum gentog sit spørgsmål, og forsøgte at lyde fast besluttet og uan-fægtet.

* FOBOY!

Denne gang væltede der store klippeblokke ned over alt omkring

67


Sum. Han var nødt til at klamre sig til sit skjold, ellers ville rystel-serne fra de faldende klippestykker have fået ham til at misteballancen.

* Jeg ønsker blot at slippe gennem dit rige.

Denne udtalelse fra Sums side fik Foboy til at udstøde en latter derfik hulen til at ryste, men der faldt ingen sten.

* HVIS DU VIL GENNEM MIT RIGE, SÅ KÆMP !!

Med disse ord rev Foboy en pose fra sit bælte, og kastede den iretning af Sum. Den landede små ti meter fra det sted hvor Sumstod, med åbningen mod ham. I samme øjeblik posen ramte gul-vet, skød en mur af ild op fra det. Sum befandt sig nu i en arenamed mure af ild, alene med posen som bevægede sig på en mådeder lod forstå at et eller andet var på vej ud af den. Flammernesbrølen kunne ikke overdøve Foboys rungende hånlatter. Hver fi-ber var spændt i Sums krop, og hans blik koncentrerede sig omposens åbning. En slange tyk som en mands lår, stak sit hæsligehoved ud af posens åbning, og lod sin kløftede tunge spille i ret-ning af Sum. En gysen gennemrystede ham. Med sine stikkende,kolde og gule øjne låset fast i Sums, lod dette uhyre sig nu glide udaf posens mørke indre, meter for meter. Synet gjorde Sum helt stivi alle lemmer, som var han limet til pletten. Da der var gledet fem-seks meter frem uden at der var tegn til at dyret havde nogen ende,stoppede det igen, lod tungen spille, og hvæsede ildevarslende. Sumhavde aldrig følt sig så alene som i dette øjeblik. Endnu en metergled ud af posen. Sum sank en klump, og gjorde sig rede til hug.Hans modstander var dog den hurtigste, slangens enorme hug-tænder bragede mod Sums skjold uden at han havde bemærketnogen bevægelse. Slaget var så kraftigt at Sum måtte bøje i knæmed det ene ben for ikke at gå over ende. Slangen huggede for andengang, men nu var Sum bedre forberedt. Blødende fra et sår i hove-

68


det og arrigt hvæsende, trak reptilet sig tilbage til posens beskyt-tende mørke. Ud af øjenkrogen skottede Sum til ildmuren, den varder endnu. Posen var der også stadig, og nu var der igen noget påvej ud af den.

Første halvlegs heldige udfald havde fået modet til at stige et pargrader, men Foboys næste skikkelse fik det til at falde igen. Ud afposen kom en kæmpehånd i en panserhanske, som holdt et skarptslebent sværd, som blinkede og lynede i lyset fra flammerne. Hån-den svingede sværdet over hovedet på Sum så det peb i luften, hvorefter det uden varsel huggede med en kraft der ville have kløvetSum i to, hvis det ikke havde ramt Esterisens overkant. Skjoldetsunderkant bragede i gulvet, og kun dets størrelse forhindrede atSums hovede kom inden for sværdets rækkevidde. Den arm Sumhavde holdt Esterisen med var fuldstændigt lammet af slaget, hvor-for han knælede for at være i dækning med skjoldet støttende modhulens gulv. Sammenstødet var ikke kun gået ud over Sums arm,pansernævens sværd var brækket lidt ovenfor skæftet. Knapt havdeSums bevidsthed registreret dette før Egkratehias huggede, nær-mest af sig selv. Klingen gik halvt i, lige oven for håndledet. Medet brøl smed hånden resten af sværdet fra sig, og forsvandt tilbagehvor den var kommet fra.

Med en klirrende lyd forsvandt dens våben udenfor Sums syns-felt. Et flygtigt blik afslørede at Esterisen ikke havde fået så me-get som en skramme. Foboys pose forekom Sum mindre end før,og flammemuren betydeligt lavere. En bevægelse i posen tiltraksig igen Sums opmærksomhed. Opfyldt af håb og fornyet kamp-iver, gjorde han sig rede til at møde... hvad det nu måtte vise sig atvære. Lige i posens åbning stoppede den næste udfordring oghvæsede på en højst ubehagelig måde, samtidig med at en ube-skrivelig stank af råddent kød bredte sig fra... den. Pludselig krab-lede en spyflueagtigt metalglinsende edderkop, på størrelse medet mindre spisebord, ud af posen med retning direkte mod Sum.

69


Lige som han skulle til at hugge ud efter sin fjende ændrede denretning, så sværdet i stedet ramte gulvet, hvor det sendte en regnaf gnister i vejret. Edderkoppen var ikke sen til at udnytte det øje-blik Sum var ude af ballance, den sprang, ramte skjoldet og væl-tede Sum om på ryggen. Slaget maste al luft ud af ham, og fik dettil at sortne for hans øjne. Heldigvis var skjoldets buening så storat han ikke blev mast helt flad, men hans vejrtrækning blev dognoget besværliggjort. En spirende panik begyndte langsomt at tageform i hans underbevidsthed, og brød frem i et anfald af klaustro-fobi. Jo mere panikken voksede, jo tungere blev edderkoppen, ogjo værre dens stank. Lige inden angsten helt tog overhånd, komSum i tanke om det Sophia havde sagt, inden han gik ind i Foboyshule;

EN MAND UDEN FRYGT ER SIN EGEN REDNING.

Bare det at mindes ordene, gjorde edderkoppens vægt mindre. Sumbegyndte bevidst at samle sine tanker om at slappe af, berolige sitopskræmte sind og få magt over sin angst. I takt med at det lykke-des, mindskedes presset fra edderkoppen, ligesom dens størrelse.Da den var skrumpet til en størrelse som en almindelig tallerken,vippede Sum resolut edderkoppen om på gulvet og delte den i tomed sværdet. Straks forsvandt både edderkop, pose, flammemurog Foboy. Hulen var nu blot... en hule. Der hvor Foboys skikkelsehavde stået, så Sum nu udgangen. I det svage gullige skær fra enfakkel, stod Sophia.

Så snart Sum var ude i kælderkomplekset igen brød han ud i kram-pegråd, både på grund af det chok mødet med Foboy havde været,og af glæde over at se Sophia igen. Sophia lod ham græde.Da Sum havde fået lidt hold på sig selv, tog Sophia hans hoved isine hænder og strøg ham blidt over håret. Sum havde aldrig førværet så glad for at se et andet menneske, som han nu var for at seSophia.

70


* Har du det bedre nu ?

Sophia holdt Sums hoved mellem sine hænder, og smilede til ham.Sum nikkede, og pakkede med rystende hænder Noëhito ned i densæske.

* Spis og drik, hvis du trænger til det.

Sum nikkede igen. Med langsomme bevægelser satte han sig opad væggen, og fandt vandflasken frem. Efter at have drukket længe,tog han flasken fra munden og rakte den tavst til Sophia. Hun drakogså en god tår, men da hun ville række den tilbage, sad Sum læ-net tilbage mod muren og sov.

71


8.KAPITTEL

Spørg folk om råd, men bestem selv.( Ukrainsk ordsprog. )

Da Sum vågnede var han helt udhvilet. Han følte sig inderligt glad,og hans sind var i fuldkommen ballance. Længe lå han blot medlukkede øjne, og gennemgik sin sidste kamp. Derefter trak hanvejret dybt, og satte sig over ende. Sophia var åbenbart gået, i hvertfald var hun ikke til at øjne noget sted. Fuld af ro rejste Sum sigop, strakte sig længe og inderligt, og kiggede sig omkring. Som deandre gange han var kommet ud fra en hule, stod han i en gang somforsvandt i et tæt mørke. Som sædvanligt var der også her nicher ivæggen. Sum slendrede hen for at kigge på den første.

Billedet forestillede en ung mand i en fornem dragt, som til enforandring ikke var laset. Ungersvenden stod på en måde som fikSum til at mene, at han ventede på et eller andet. Dragten så ud tilat være af dybsort silke, pyntet med stjerner syet af guld og sølv-tråde. Ansigtet, hvorfra to øjne lyste mod Sum var af den sammedybsorte farve som dragten.

*Det er prinsen !!.

Sum rettede sig op med et ryk. Der var ingen tvivl i hans sind, dettemåtte være “Den Forsvundne Prins” der havde kaldt på ham, fragulvet i “Den Glemte Tronsal”. Prinsen var Fyrsternes fange.

* Hvad er nu det ?

Sum nærmede sig, fuld af undren, den anden niche. Den var ga-bende tom. Det var den næste, den tredie, også.

72


* Gad vist hvad det nu betyder ?!

Sum krattede sig i nakken, gabte og gik videre for at se om fjerdeniche også var tom. Denne niche sad åbenbart længere fra den forgå-ende end de andre havde gjort, så Sum gik lidt længere. Jo læn-gere Sum gik, jo mere undrede han sig, det så ikke ud til at der varen fjerde niche! Lettere disorienteret gik Sum tilbage til den førstetomme niche. Efter at have betragtet den et øjeblik, tog han Noëhitofrem og betragtede den, for at se om det gjorde nogen forskel. Detgjorde en forskel ! Gennem linsen så han ikke en groft tilhuggetniche, men et flimrende tågebillede af en person som umiskende-ligt var... Sophia. Sum sænkede Noëhito og så sig rådvildt omkring.Gangen så ud som hidtil. Da overraskelsen havde lagt sig pustedeSum ud i den forvisning at hun var på fri fod endnu, sådan tolkedehan i hvert fald det forhold at nichen, set gennem linsen, kun inde-holdt et tågesyn.

Med bange anelser og usikre skridt stillede Sum sig foran den sid-ste niche, han var uhyggeligt sikker på hvad han ville få at se nu.Han sank en klump, og satte linsen for øjet. Han fik ret. Tågebilledeti den tredie niche forestillede Sum selv. Der var ingen tvivl omhvilken skæbne der var tiltænkt ham, billedet viste ham med bådehænder, fødder og hals lagt i jern. Fra disse jern førte så en sværkæde til en ligeså svær jernring, som var forsvarligt fastgjort i klip-pevæggen. Han skulle åbenbart uskadeliggøres effektivt.

* Det skal bare være løgn !!

Sum pakkede linsen ned i dens æske, og så sig om efter Sophia.Sophia var stadig lige usynlig, så Sum kaldte flere gange ud i dettætte mørke. Det eneste svar Sum fik, var et rungende ekko. Efteret øjebliks tvivl besluttede han sig for at fortsætte alene. Sum nå-ede kun ganske få skridt forbi den sidste niche, så fangede nogetpå gulvet hans interesse. Det var en besked, skrevet med kridt:

73


MANGEN ER SIG SELV VÆRSTSophia

Sum læste meddelelsen flere gange, uden at blive klar over hvadmeningen var. Ordene gemte han forsvarligt i sin hukommelse.Efter ganske få minutter drejede gangen. Foran ham lå den næstehule...næste kamp.

Hulen var ikke ret stor. Den var helt mørk, bortset fra et enormtskrivebord hvorfra en bordlampe spredte en skrå stråle, ud overomgivelserne. På sin vej bort fra lampen, strejfede lyset dels noglestore papirbunker, dels den person der sad bag bordet. Dog nåedelyset kun op til personens strube, ansigtet var skjult af mørket.

* Kom blot nærmere.

Der var noget kendt, både ved personen og ved dens hviskendestemme.

* Hvem er du ?

Usikkert trådte Sum over tærskelen, med hånden på sværdetEgkratehias skæfte.

* En ven...nej ven er for stærkt, snarere en forbundsfælle.

Stemmens ejer foldede sine smukke, velformede hænder på bor-dets matskinnende egetræsplade.

* Jeg har ingen forbundsfæller blandt EmotionarianternesFyrster !

* Ikke så vidt du ved, nej.

Stemmen var blød og behagelig at lytte til. Der blev en mindre

74


pause. Sums øjne forsøgte at trænge gennem mørket for at fastslåskikkelsens identitet, men denne rejste sig, og gik frem mod lysetfra Sums fakkel. Som skikkelsen kom nærmere, blev den mere ogmere velkendt. Sum fik et chok da det gik op for ham at han stodover for....

* Egofiliam ?!

Sum havde nær tabt faklen af bar overraskelse.

* Ja, det er mig. og jeg ønsker at hjælpe dig.

Pludselig sprang Egkratehias næsten halvt ud af skeden, med enklirrende metallisk lyd.

* UAAARHHG !!

Rystende og hvid i hovedet af skræk sprang Egofiliam tilbage, menshan med en rystende og (til Sums forbløffelse) benet finger pegedemod sværdet som truende stak op af sin skede. Egkratehias røgtilbage i skeden med et smæld der gav genlyd i hulen.

* Er...er det..absolut nødvendigt at bære det... detstikvåben ?

Egofiliams stemme var skingert hysterisk.

* JA !!

Sums stemme var fast og bestemt. Hans udtalelse blev bekræftetaf et nyt, men mindre smæld fra Egkratehias, da det igen gled udaf sin skede og tilbage igen.

* Nå...hmm, jajada.

75


Egofiliam betragtede Sums sværd et øjeblik, mens han lavmælt taltemed sig selv. Derefter begyndte han at trave frem og tilbage foranSum, fra væg til væg. Hver gang han passerede det sted hvor Sumstod, trådte han et skridt til siden og skævede nervøst mod sværdetsom hang roligt ved Sums side.

* Du burde benytte dig af din styrke !

Egofiliam gjorde en gestus mod Sum med den ene hånd, og efterat have set fast på ham et øjeblik, fortsatte han:

* Du burde indtage en langt bedre position ved hoffet, ogkunne også komme til det hvis du ville arbejde på det.

Her gjorde Egofiliam en pause, men fortsatte med at vandre fremog tilbage. Sum gjorde ikke mine til at sige noget, så Egofiliamtog fat igen:

* Du kunne nemt blive Emotionarianternes Betvinger,Mundo Minors retmæssige ejer og konge !!

Sum skulle lige til at protestere, men blev stoppet af en afværgendebevægelse fra Egofiliam.

* Jeg sagde ikke at det ville være en god ide, jeg sagdeblot at du nemt KUNNE blive det. Og hvem ved, måskeer ideen slet ikke så vanvittig som den ser ud ved førsteøjekast. Du har kæmpet mod seks fyrster, og vundet overdem alle. Det var bestemt mere end jeg havde turdet håbepå, men det lykkedes og nu er du hér.

Egofiliam stoppede sin vandren og så beundrende på Sum et øje-blik. Derefter genoptog han sin rundgang, dog først efter at hanhavde sendt et hurtigt, skævt og nervøst øjekast efter Egkratehias.

76


* Som du ved er “Mundo Minor” ved at blive kvalt i f o r -faldets støv. Som du også ved har Kong Ego udsendtsøgehold i alle retninger for at stoppe det, og, som duligeledes udemærket ved, har det ikke gavnet en tøddel !Hvor længe har de kongelige søgehold været udsendt ? iårevis!. Man må formode at de efterhånden harendevendt hver eneste kvadratcentimeter af Mundoenskendte dele, og hvad er resultatet?

Egofiliam stoppede sin talestrøm et øjeblik, blot for at tage fat igen;

* Dette cirkus har nu stået på så længe at ethvertrettænkende medlem af denne konges hof, må spørge sigselv om det overhovedet nytter noget med disse ...foranstaltninger.

Egofiliam slog sin højre knyttede hånd mod den venstres håndflademens han gik tavst et par skridt, øjnsynligt i dybe tanker. Men fort-satte så;

* Fejlen ligger muligvis i indgroede rutiner, tåbelige vaner.Det der skal til er måske blot nyt blod, nye tanker.Der må gøres rent bord, startes på en frisk. Vi må se det iøjnene... Kongen er uduelig! Ja!..Kong Ego må stødesfra tronen, vejen banes for en ny udvikling. Derfor er detnu, lige nu DU må tage affære!

Denne sidste salut afsluttedes med at Egofiliam med et fast udtryk iansigtet, rettede en udstrakt arm som endte med en udfordrende fin-ger, mod Sums bryst.

* Mig?, hvorfor...hvad mener du med det ?

Sum var helt ør i hovedetefter den rivende og ophidsede ordstrøm

77


han lige havde været vidne til. Især da den var kommet fra en per-son, som normalt ikke talte til andre end Kong Ego.

* Du skal indtage din naturlige stilling, det er på tide atdine evner kommer til deres ret! ... Kom.

Med raske skridt og livlige gebærder gik Egofiliam over mod denfjerneste klippevæg, og slog på en nedhængende drypsten. Dettefik en del af væggen til at svinge ud, og afsløre det rum der lå bagdenne dør. Døren førte ind til en enorm sal, som helt tydeligt varen tronsal. Rummet var pinligt rent, der var ikke det fjerneste sporaf forfald. Rummet lå badet i glitrende sollys der vældede ned gen-nem de enorme ovenlysvinduer, og skabte skygger der legede istrømmende vand, planters blade og yndefulde skulpturer.

* Du skal befri os for forfaldets svøbe, du skal ikke væreMundo Minors konge... nej! ...DU SKAL VÆREKEJSER!!

* LEVE KEJSEREN! LEVE KEJSER SUM DEN FØRSTE!!

Et brus af stemmer løftede sig fra alle dele af den vidunderligetronsal, uden at stemmernes ejermænd dog lod sig se.

* Gør os ære, træd ind i dit rige, HYLD KEJSEREN!!

Med disse ord knælede Egofiliam ved den åbne dør, og lod meden håndbevægelse Sum forstå at han skulle træde ind i rummet. Sumvar fuldstændigt blændet af det han så. Noget så frit, smukt, indby-dende, klart og tiltrækkende havde han aldrig set før. Han var vanttil de mørke korridorer, det altfortærende støv og det snigende for-fald. Sum satte foden på dørtærsklen for at gå ind i sin tronsal. Idethans fod rørte dørtrinet, gav Egkratehias et skarpt smæld fra sig.Lyden vækkede Sum af den trance Egofiliams talestrøm havdehensat ham i. Foran ham lå, ikke en skøn solbeskinnet tronsal, men

78


et fangehul. Fra væggen gik en svær kæde til nogle jernbøjler, dertydeligvis var beregnet til at blive låst om håndled, ankler og hals.Det stod med et lysende klart for Sum hvad der netop nær var sket.Han var lige ved at blive overlistet af en af Emtionarianternes fyr-ster... Han var nær vandret lige ind i den niche som havde væretberedt for ham !! Sum vendte sig med et ryk og deres øjne mødtes.Al farve veg øjeblikkeligt fra Egofiliams ansigt, som i stedet ud-trykte en angst Sum ikke havde troet mulig. Egofiliam forstod athan havde tabt, med den skrækslagnes styrke slyngede han klippe-døren i hovedet på Sum, der mistede ballancen og faldt. Sum vardog på benene i ét nu, og forfulgte den vildt skrigende Egofiliammod hulens udgang, med hævet sværd. Hulen var med ét tom, detsvære skrivebord spærrede ikke længere vejen. Hurtig som en katsmuttede Egofiliam om hjørnet, og ud af hulens udgang. Sum varlige i hælene på ham, og var parat til at jage ham gennem denkældergang han ventede at finde udenfor udgangen. Sum stoppedebrat, der var ingen kældergang. Egofiliams hule gik direkte over iden sidste hule, den der tilhørte kongen over EmotionarianternesFyrster.

De to huler var adskilt af et tyndt forhæng, som kun lod Sum skimtedet der lå foran ham. Midt i den kraftigt oplyste hule stod kongen,bred og mægtig. Bag ham lå syv tågede skikkelser på knæ. Denene af dem var lidt tydeligere end de andre, det var Egofiliam. Sumgættede på at det måtte være de overvundne fyrster. Det tynde for-hæng skiltes på midten og begyndte ganske langsomt at glide tilside, men da vidste Sum allerede hvem hans sidste modstander var.

79


9.KAPITTEL

Når konger kommer ind i en by, ødelægger de den.( Koranen. )

Længe stod Sum blot stille og betragtede sin modstander, som li-geledes betragtede ham. Imens steg en klagende mumlen op fra deslagne fyrsters tågeskikkelser.

* Velkommen i mit rige...mit virkelige rige.

Kong Ego lo sagte for sig selv. Sum følte ingen trang til at svare,han var VRED. I stedet betragtede han kongens maskes flimren.Masken var ikke den lyseblå kongen plejede at bære, den var dyb-rød, men ellers magen til. På trods af maskens flimren var Sum ikkei tvivl om at det ansigt der gemte sig bag den, var det samme somThhorybons. En skælven gik gennem ham.

* Svarer du ikke når din konge taler til dig ?!

Der var en slet skjult truende tone i kongens tonefald.

* I er ikke længere min konge, jeg nægter at underlæggemig en af Emotionarianternes fyrster !

Sums stemme var rolig og fattet.

* Jaså, man ønsker ikke at underlægge sig en afEmotionarianternes fyrster.

Vrængede kongen, hvorefter han lagde hovedet tilbage og lod enrungende hånlatter fylde hulen. Efter at have betragtet Sum et øje-

80


blik, lo han igen. Latterens torden rungede længe i kælderens gange,til alle sider.

* Aldrig vil der igen komme en dag hvor I byder over migigen!

Sum lagde sin hånd på Egkratehias skæfte, og så fast på kongen.

* FORTRYD DINE OVERMODIGE ORD !!

Kong Ego tog et truende skridt frem mod Sum, hvilket fikEgkratehias til at springe halvt ud af sin skede. Straks trak Sumsværdet helt ud, og forberedte sig til kamp. Kong Ego havde åben-bart ingen hast. I stedet for at trække det brede slagsværd han bari en skede på ryggen, lo han blot igen sin ubehagelige latter. Dennekoldsindighed fra kongens side gjorde Sum nervøs, og fik en særuro til at krible i alle hans krops fibre. Længe stod de der og be-tragtede blot hinanden. Så løftede kongen langsomt den højre hånd,og førte den, uendeligt langsomt op mod maskens venstre side. Medet snuptag rev han masken fra sit ansigt.

Sum skreg.

81


10.KAPITTEL

Man kan ikke løbe fra sin egen skygge.( Indisk ordsprog. [ Hindi ] )

Ansigtet under Kong Egos maske var fortrukket i had og mordlyst,men Sum kendte det kun alt for godt. Det var det ansigt han havdeset stirre på sig gennem Esterisen, det ansigt som havde forfulgtham lige siden Thhorybons hule. Det stod ham nu klart at alle defyrster han havde kæmpet med, havde haft det samme ansigt...

Ansigtet var Sums eget. Chokket fik hans fingre til at slappes, meden klirren faldt sværdet Egkratehias til gulvet. Med et sejrsbrøl grebKong Ego om skæftet på sit slagsværd med begge hænder, trak detog gik løs på Sum med en stormvinds styrke.

* SMAG SVÆRDET DYNAMIS !!!

Med en sygelig latter svang han Dynamis mod Esterisen med ensådan kraft, at Sum blev slynget mod hulens væg. Det sortnede forhans øjne. Igen svang kongen sværdet, men Sum nåede at flyttesig, så Dynamis i stedet ramte klippen. En regn af gnister oplystefor et øjeblik hulen de befandt sig i. Sum var nu kommet sig no-genlunde oven på den første forskrækkelse, og opdagede nu at KongEgo stod mellem ham og Egkratehias.

* OVERGIV DIG, OG BLIV SKÅNET !!* Aldrig !

Sum greb daggerten Thelematos fra bæltet og trådte et skridt fremmod Kong Ego, som overrasket trådte et tilbage. De to kæmpendebegyndte nu en runddans, hvor de tog mål af hinanden for at kikke

82


hinandens svage punkter ud. Sum prøvede om han kunne kommeom bag Kong Ego hvor Egkratehias lå, men det forhindrede kon-gen behændigt. Det blev ikke til ret mange udfald i lang tid, og deder var, kom hovedsageligt fra Kong Ego. Sum havde hele tidenen lille del af sin bevidsthed beskæftiget med at holde tjek på hvorhans sværd lå, hvilket førte til at han pludselig kom til at blotte sig.Øjeblikkelig var Kong Ego i aktion, men da Sum nåede at bukkesig i sidste øjeblik, hamrede Dynamis mod Esterisens overkant.Sammenstødet fik en skol til at springe af Dynamis æg.

* NEEEEEJ !!

Kong Egos øjne blev store og kuglerunde af skræk, da han så ska-den på sit våben. I panik fór han frem mod Sum med hævet sværd.Sum trådte til side i rette øjeblik, og var i èt spring henne vedEgkratehias. Sum nåede kun lige at rejse sig med sit sværd i hån-den, så var hans modstander over ham igen. Dynamis glimtede påvej mod Sums hoved, men blev effektivt stoppet af Egkratehias. Idetklingerne mødtes, forsvandt alt i et lysglimt.

Da Sum kom til sig selv, var hulen tom. Der var intet spor af KongEgo, Dynamis ...eller de andre fyrster. Også Sums egne våben varsporløst forsvundet. Da Sum så ned ad sig selv måtte han konsta-tere at også hans tøj var borte. Sum lo, en fri, ægte og lykkelig lat-ter. Han følte at han havde fuldført noget, men at der også ventedenoget på ham. Fuld af livsmod begyndte han at trave videre, gen-nem kælderen der nu var oplyst af fakler som sad med et par me-ters mellemrum. I faklernes skær kunne han se at gangen drejedeskarpt et lille stykke fremme, lidt efter drejede gangen igen, og varnu kun oplyst af et skær fra...det der nu måtte være på den andenside af hjørnet. Fuld af styrke og håb gik Sum videre. Efter hjørnetfortsatte gangen cirka ti meter til, og stoppede så. På denne ende-væg hang et kæmpestort spejl, som næsten dækkede hele væggenfra knæhøjde og op. Sum betragtede det venlige, gyldne lys der

83


strømmede ud fra spejlets overflade, og glædede sig ved det. Lysetgav klarhed og ro, ud i alle hjørner af Sums indre. Midt i lyshavetstod Sums spejlbillede. Sum kunne se at hans spejlbillede var fuldtpåklædt, mens han selv var nøgen. Sum satte sig i bevægelse modspejlet, det samme gjorde spejlbilledet. Midt for spejlet var der totrin som førte op til et lille podium foran spejlets underkant. Frahver sin side steg de op og stod nu en halv meter fra hver deresside af spejlets overflade. Sums betragtede med glæde Den For-svundne Prins han havde set i den første af de tre sidste nicher.Ansigtet var Sums eget, blot var det sort som en stjerneløs natte-himmel.

* Jeg har ventet længe.

Prinsen smilede varmt til Sum.

* Jeg har ledt længe.

Sum smilede tilbage.

* Kom.

Prinsen gik et skridt frem, og stod nu helt henne ved spejlets glas.

* Ja, jeg kommer.

Sum bredte armene ud til siden, lænede sig mod glasset, og faldt.

84


11.KAPITTEL

Det findes ikke i spejlet, som du ser i spejlet.( Tysk ordsprog. )

I en regn af glassplinter landede Sum på et blødt tæppe, som dæk-kede gulvet i det rum han var landet i. Han rejste sig og rettede påsit tøj, Prinsens tøj, hvorefter han vendte sig mod det sted hvorspejlet i dette rum havde været. Der var blot en bar marmormur.Væggen i rummets modsatte ende var dækket af et tykt, mørke-rødt fløjlstæppe og bag dette kunne Sum tydeligt høre lyden afadskillige glade og forventningsfulde stemmer. Han gik hen tiltæppet, og skulle lige til at trække det til side, da en høj og værdigstemme lød bag det:

* Hans Majestæt Kongen !

Sum lod tæppet falde på plads bag sig, og kunne nu se at stemmentilhørte en herold som stod lige bag tæppet. Sum kunne med detsamme kende det sted hvor han nu befandt sig, det var den tronsalhvor han første gang havde hørt prinsens stemme under gulvet.

Da Sum trådte ind rejste de tilstædeværende sig, og brød ud ihyldestråb. Sum betragtede sceneriet, og lagde straks mærke til atforfaldet var forsvundet. Blandt de forsamlede i salen lagde Summærke til alle de Emotionarianter han havde set i nicherne, blotvar deres ansigter nu befriet for den smerte de havde været fangeti. Sum bemærkede også at han stod på den forhøjning der havdeværet beregnet for tronen, og at der stod to troner foran ham. Dersad nogen i den der stod til højre for ham, men han kunne ikke sehvem. Herolden dunkede tre gange i gulvet med sin standard. Ju-belen døede langsomt og nærmest modvilligt ud.

85


* Kong Sum den Eneste vil nu indtage sin plads på tronen.

Meddelte han da roen havde sænket sig. Sum satte sig og vendte sigmod personen i den anden tronstol. Han blev mødt af Sophias smil,den unge og smukke Sophia han havde set i Noëhito.

* Velkommen til dit retmæssige rige, du har ærligt fortjentdet.

* Det glæder mig at se dig igen.

Sum kyssede Sophias hånd.

* Kong Sum den Eneste vil nu modtage kronen Agape!

Det var igen heroldens klokkeklare røst. En page kom ind bærendeen stor silkepude, hvorpå en kunstfærdigt udformet krone lå. Hanknælede for Sums fod, og løftede puden mod ham. Sum tog kronenog satte den på sit hoved. Jubelen brød løs igen.

* Kong Sum den Eneste vil nu udtale sit motus reginum.

Ved denne besked faldt hele hoffet til ro i spændt forventning. Sumrejste sig, så ud over forsamlingen og sagde;

* COGITO SAPIENS, ERGO SUM.

Igen brød jubelen løs. Sum kærtegnede forsamlingen med blikket,og tog så Sophias hånd i sin.

* Jeg har en gave til dig, Sum.* Du er selv mere end gave nok.

Sum kyssede hende på næsen og smilede. Sophia gjorde en håndbe-vægelse, hvilket fik to pager til at dukke op med hver sin silkepude.

86


* Du skal nu have dem aligevel.

Fra den første pages pude tog hun et scepter, som hun gav til Sum

* Dette er scepteret Dikaioshynen. Med det kan du regereklogt.

Hun sendte pagen væk, og vinkede den anden frem. På hans pudelå en stor læderindbunden bog med spænder og guldtryk.

* Det her er Mundo Minors Bog, som du bør læse for atkunne regere med indsigt, forståelse og retfærdighed.

Sophia sendte pagen væk og vendte sig mod Sum.

* Lad os trække os tilbage.

Hun rakte ham hånden. Sum sendte hoffet bort, hvorefter han ogSophia gik til deres gemakker.

* Er alle emotionarianterne fri ?* Ja, og fyrsterne er ude af Mundo Minor.* Nu tror jeg jeg vil sove, men i morgen vil jeg læse den.

Sum strakte sig og lod blikket hvile et øjeblik på Mundo MinorsBog.

* Ja, gør det.

Sophia smilede og betragtede lykkeligt sin konge.

87


ANDEN BOG

Mundo Minors Bog

I en god bog, står det bedste mellem linierne.( Anonym )

88


Første Del: De Ældste Tider

Tiden svøber alt i glemsel.( Spansk ordsprog )

Terra Inkognitas første og anden æra, ligger gemt i tidens mørke-ste dybder. Intet er overleveret, eller det er gået tabt på vejen nedtil de første dokumenterede tidsafsnit. Først fra og med tredietidsalders sidste halvdel, har vi sammenhængende vidnesbyrd ombegivenhedernes gang. Fra dette sted på tidens strøm, dukker af ogtil fragmenter op som omtaler Kreator og hans lille flok. Som detvil fremgå er der bevaret flest fragmenter af bogen “Kreators Kla-gesang”, men også andre kilder har været tilgængelige. Der findesintet materiale der blot antyder at Kreator, på dette tidspunkt, havdenoget fast tilholdssted, en Mundo. Alle tilgængelige kilder beskri-ver ham, og de som fulgte ham, som rejsende. Denne rejseaktivitetsynes ikke at have haft noget fast mål i begyndelsen, det var nær-mest en slags opdagelsesrejse kun med rejsen som mål.

Ud over Kreator selv, bestod gruppen i begyndelsen kun af fem-seks emotionarianter, hvoraf kun en er navngivet i de ældste tek-ster, Hans navn var Erg.

(antallet svinger lidt i de forskellige tekster, men de ældste må ansesfor at være de pålideligste).

Beskrivelserne af Kreator varierer stærkt, da de helt tydeligt erfarvet af holdningen i den Mundi i hvis arkiver de er nedskrevet.Helhedsintrykket i beskrivelserne fra tiden før Projektet, er langtovervejende positive. Det kan også nævnes at ingen af arkivalierne,fra perioden før projektet, indeholder notater om at stoppe hans

89


aktiviteter. Der findes ingen optegnelser som kan belyse hvordanideen om projektets gennemførelse opstod, men der er bred enig-hed om at det skete i det tidsrum flokken befandt sig i egnen om-kring Mundo Domestica.

Projektets første fase bestod i, at Kreator og flokken systematiskgennemsøgte jordbunden i Terra Inkognita. Den gang, som ogsånu, var Terra Inkognita gold. Alt var udtørret, og overfladen dæk-ket med spredte klippestykker. Hist og her var der mindre bakker,eller hulninger i landskabet, men helhedsindtrykket var temmeligfladt, stenet og ensformigt. Af denne grund var der ingen af bebo-erne i områdets Mundi, der interesserede sig for hvad Kreator villederude. Allerede på dette tidspunkt var klimaet i Terra Inkognitaugæstfrit. Om dagen brændte en ubarmhjertig sol fra en skyfri him-mel, om natten blæste en iskold vind over jordens flade.

Det den lille flok søgte i denne forlængst afdøde verden var vand.De gjorde det ikke fordi de manglede drikkevand, for de kunne tilenhver tid få alt det de ønskede i de Mundi de passerede. Kreatorhavde derimod gjort en opdagelse; Terra Inkognita var ikke helt sådød som man almindeligvis antog ! Opdagelsen bestod i at den is-kolde nattevind afsatte en ganske lille mængde fugt på jordens over-flade, især på sten og klipper. Når morgenen kom fordampede denlynhurtigt, bortset fra den smule der var trukket ned i hulrum og løsjord. I og omkring disse vandsamlinger var der liv. Livet udgjordeshovedsagelig af mos og andre mindre planter, men der var også dyr.De fleste af dyrene var insekter, men højere livsformer var også re-præsenteret.

Efterhånden som Flokken lærte livsformernes vaner at kende, så destadig flere. For eksempel opdagede de at der mellem klippeblokke,eller i klipperevner, kunne vokse planter på op mod en meters længde.De opdagede også at ingen livsformer, uanset art, levede alene. Somtiden gik lærte gruppen hele området omkring Mundo Domestica at

90


kende, og efterhånden opstod ideen om projektets anden fase. En tingde gentagne gange havde lagt mærke til, var at alle de livsformer destødte på var afhængige af hinanden. Derfor besluttede de at samlenogle eksemplarer af alle de livsformer de fandt, og samle dem på étsted. For at det kunne realiseres, var de nødt til at finde et sted dervar nogenlunde beskyttet, og hvor det var muligt at skaffe vand i ri-gelige mængder. Det varede længe før de fandt hvad de søgte; engryde i landskabet, som på tre sider var omgivet af en flad bakke ogadskillige sten og klippestykker. Her var der nogenlunde læ om nat-ten, og nogen skygge om dagen. men vigtigst af alt; de mange spal-ter og klippeblokke bevirkede at der var rigeligt vand i jorden mel-lem klipperne. Stedet lå mellem Mundo Ambo og Mundo Domestica,tre dages rejse fra førstnævnte.

De startede med mos og planter, hver af Flokkens medlemmer togsig af én art. Hver fandt de det sted i gryden der passede bedst tilderes art, vandede den, sørgede for skygge om dagen og lagde sigsom læ for planten om natten. Det viste sig hurtigt at den rigeligetilgang til vand hjalp planterne til at tilpasse sig, så de efterhåndenkunne klare sig selv. På denne måde voksede haven i omfang, lang-somt men sikkert. Da haven fyldte gryden helt, men der stadig varvar flere arter af både planter og dyr at indsamle, begyndte flokkenpå projektets tredie fase. Fra egnen omkring det sted hvor de nu mereeller mindre havde slået sig ned, indsamlede de sten, klippestykkerog ler. Med disse materialer begyndte de at bygge en mur, så høj somop til Kreators skulder og så bred som hans arm var lang, rundt omhele haven. Det medførte at der nu var plads til at organisere plan-terne bedre, og sørge for at de arter der havde mest brug for hinan-den stod sammen. Samtidig gav det også de bedst tænkelige betin-gelser for de dyr, som nu også var begyndt at indvandre på egen hånd.Samspillet mellem livsformerne udfoldede sig hurtigt til noget nærdet fuldkomne. Da de stadig fandt nye livsformer var de hele tidennødt til at udvidde haven, men muren var nødt til at være ubrudt omnatten på grund at vinden, som ellers ville svide planterne af.

91


Udviddelserne foregik derfor ved at de byggede en ny mur et stykkefra den eksisterende,hvorefter denne blev revet ned. De byggede;

vandingskanaler,bede,

halvtag og andre former for læ,

samt alt andet der lettede arternes samspil. Efterhånden begyndte de også at tale om at slå sig ned her...

permanent.

(fragment af “Kreators Klagesang”)

( De oplysninger der er tilgængelige kan ikke kaste lys overhvor længe byggeriet stod på inden katastrofen indtraf, men alle erenige om at det stoppede brat.)

En nat efter en god dags byggearbejde indtraf... katastrofen . De låalle og sov, men blev vækket af et brag der fik jorden under dem tilat ryste. Et rødligt skær oplyste hele himlen mod nord, og et øjeblikefter regnede det med sten, jord og klippestykker. Så var alt stille igen.Da det første chok havde lagt sig, skyndte de sig afsted for at se hvadder var sket. Inden de nåede ret langt fortalte en bidende kold træk-vind dog, at muren måtte have taget skade. På grund af mørket vardet dog ikke til at afgøre hvor stor skaden var, men sikkert var det atmuren var sprængt bort på et stort stykke;

Læhegn var knust,vandingskanaler begravet

planter blæst bortAlt var dækket at stumper fra den pulveriserede mur


92


Af de rester der lå spredt omkring, lykkedes det gruppen at byggemuren op i halv højde, på den sprængte strækning. Da de var fær-dige var solen ved at stå op, og skaderne synlige. Flokken delte sig ito grupper som inspicerede muren, ved at følge den rundt om havenhver sin vej. Der var ikke andre murbrud. Solen afslørede en endnustørre skade end den eksplotionen havde udrettet, idet den koldenattevind der havde haft uhindret adgang til havens nordligste delhavde afsvedet al vegetation i et stort område. Alle dyr i det berørteområde var ligeledes omkommet. Dagen gik med at tale om det dervar sket, hvorfor det var sket, hvem der kunne tænkes at have gjortdet og hvad de skulle gøre ved det. Enden blev at de skulle søge hjælptil opklaringen i den nærmeste Mundo, da de ikke selv var i stand tilat gøre noget. Den nærmeste Mundo var Mundo Ambo. Rejsens startfastsattes til næste dag ved daggry. Rejsen blev hårdere end de havdeventet. Første dag var det kun tørsten der plagede dem, men da dehavde erfaring i at finde vand i Terra Inkognita var det ikke et pro-blem. Værre blev det om natten, vinden hylede om dem og bombar-derede dem med sand og småsten som den samlede op på sin vej overjordens flade. Det blev så slemt at de var nødt til at vandre videre,for at få blot en smule varme. Da dagen gryede og vinden løjede af,lagde de sig udmattede til at sove i den sparsomme skygge fra enklippeblok.

De vågnede da nattevinden tog til igen, og ruskede dem ud af deressøvn. Det var som om Terra Inkognita var blevet en fjende som søgteat klemme livet ud af dem, i stedet for den tumleplads de før havdeopfattet landet som. Anden nattevandring foregik i total tavshed. Degik to og to, med Kreator og Erg forrest. Vinden var taget til, og denshylen var ved at gå dem alle på nerverne. Som natten før blev debeskudt med sand og småsten, men der var nu også sylespidse isnåleiblandet. Dagen kom og bragte varme til den gennemfrosne flok. Menda heden blev for stærk, søgte de ind under en klippe, hvor vindenhavde udgravet en mindre hule. I hulens relative kølighed fik de alleen god søvn.

93


Sidste nats vandring foregik i et rimeligt humør for vinden havdelagt sig, selv om der nu faldt store hagl og flere iskrystaller endnatten før. Inden længe så Erg lysene fra vinduerne i Mundo Amboog med glædesråb gjorde han de andre opmærksomme på sin op-dagelse. Selv om de ikke kunne se andet end Mundoens lys, hu-skede de alle hvordan den så ud.

Udefra var Mundo Ambo, som alle andre Mundi, et kæmpestortcirkulært bygningsværk. Dens særkende var at den var bygget op iflere etager, som bar præg af at være bygget ovenpå hinanden udenforudgående planlægning. Dels var de bygget i vidt forskellige stil-arter, dels var der tydelige tegn på at en hel del tilpasning og om-bygning havde været nødvendig.

I nogle etager var der vindueri andre ikke

Ikke to vinduer var ensalle var de maleti hver sin farve

uden hensyn til det endelige resultat.


Relieffer af forskellig art prydede muren, på de mest underlige ogofte malplacerede steder. Helhedsindtrykket var temmelig rodet.Det tænkte ingen i den lille flok dog over, da Mundo Ambo nu re-præsenterede det de desperat havde søgt i tre hårde døgn ...hjælp.

Da de bankede på Mundoens port blev de modtaget afmålt, menvenligt, af en søvnig portner, som lukkede dem ind i et modtagel-sesværelse hvor de kunne gøre sig i stand efter rejsen. Her blev de,til en tjener i morgenkåbe kom ned for at vise dem ind i et gæste-værelse hvor de kunne overnatte til det blev audienstid, den næstedag. På et bord i gæsteværelset var der dækket op med både mad

94


og drikke. Efter at have sikret sig at de ikke manglede noget, over-rakte tjeneren Kreator en laset pergamentrulle og bød dem alle engod nat.Da tjeneren var gået brød Kreator seglet og læste ;

Til rette vedkommende (og de der eventuelt måtte ledsageham, eller ikke hvis ikke] !?

Du og de der er i dit følge, hvis du har et, ellers ikke]( Gives med dette dokument, altså det du holder i hån-den/hænderne. Eller har lagt på bordet, hvis du har det.| rettentil at møde frem til audiens på den dag der følger efter den hvor du modta-ger dette dokument, hvis der ikke er tale om en søndag, da først dagenefter. I den sal i mUNDO aMBO der e r byggetder e r bygget ogforsøgt..indrettettil at tjene dette formål. I lang tid.

Som tidligere i denne skrivelse [læs: doku-

ment/skriftrulle), beskrevet / omtalt er.

Kongen af Mundo Ambo !! (?)


Kreator læste selv beskeden to gange, så læste han den højt i detomfang det kunne lade sig gøre, hvorefter de hver især læste denselv. Alligevel var ingen af dem helt sikre på hvad der stod. Pro-blemet var ikke kun at skriften skiftede hele tiden; blækket var afmange forskellige farver og desuden flød en del af skriften ud tiluregelmæssige pletter. Dog mente de at have forstået at de ville blivekaldt til audiens dagen efter. De satte sig nu til bords, og eftermåltidet gik de til ro. Alle sov straks.

Næste morgen vågnede de alle sent, søvnen havde gjort dem allegodt. Egentlig var det vel forkert at sige morgen, faktisk vågnedede først ud på eftermiddagen. En tjener havde stået parat uden fordøren til deres gemak og da han hørte deres stemmer, meddelte han

95


at Kongen af Mundo Ambo ville modtage dem i audiens snarrest.Efter et hurtigt måltid indfandt de sig i forgemakket til audiens-salen, blot for at blive mødt af en tjener som kunne oplyse at audi-ensen var udsat til den følgende dag. Lettere forundrede forlod DenLille Flok forgemakket. Da de nu ikke havde noget for, besluttedeat bruge det der var tilbage af dagen på at se sig om i Mundo Ambo.

Audienssalens forgemak lå for enden af en lang gang og hele ve-jen var der døre på begge sider. Ikke to døre var ens. De varieredebåde i højde, form, stil, farve, bredde og på enhver anden tænkeligeller utænkelig måde. Ved nogle døre stod en tjener på hver side,ved andre kun én og ved andre igen slet ingen. Alle tjenerne var iuniformer, men disse varierede lige så meget som dørenes udform-ning. Til sin undren bemærkede Kreator endda en tjener, hvis uni-form blot var malet på. En af de første døre der tiltrak sig Flokkensopmærksomhed, var meget høj og bred. Dørpladen var irgrøn ogbemalet med en bort af blomster, bladranker m.v. i guld langs kan-ten. Ved dørens ene side stod en tjener i retstilling, med front modvæggen. Erg prøvede flere gange at tiltale tjeneren, men dennereagerede ikke. Da også Kreator prøvede, brast tjeneren i gråd.Flokken besluttede undrende at lade staklen i fred, så i stedet togKreator i dørens håndtag. Den gled villigt op. Bag døren havde devel ventet at finde et værelse af en eller anden art, men der varintet. Bag døren så de kun den nøgne væg. Dørens hængsler varskruet direkte ind i væggen, uden at den tjente noget synligt for-mål. Da Kreator lukkede døren var tjeneren væk, på gulvet lå kunden uniform han havde båret; pelshue, ringbrynje og sutsko.

Tavse fortsatte Den Lille Flok ned ad den brede gang, mens dekiggede på de døre de passerede. Efter et stykke tid kom de forbien dør i den modsatte væg, som virkede interessant. Der var ingentjenere posteret ved denne, som var af blåligt, røgfarvet glas. Gen-nem døren betragtede de længe rummet bag den. Det så ud til atvære en kæmpestor sal, en riddersal, en balsal eller noget lignende.

96


Fra loftet hang de smukkest tænkelige krystallysekroner, somspredte et flerfarvet regnbueskær over rummet. Langs væggene varder opstillet borde, som var dækket med alle mulige lækre retterpå små krystalopsatser som genspejlede lyset fra lysekronerne.Mellem retterne på bordene stod kandelabre af det pureste blank-polerede sølv, hver med seks lys i. Gulvet var dækket af et tyktblågrønt tæppe, som så utroligt blødt og lækkert ud. I rummets fjer-neste ende stod leende mennesker i små grupper og talte. De så idet hele taget ud til at hygge sig.

Da flokken havde stået et stykke tid med næserne mod dørens glas,fik nogle af menneskerne i rummet øje på dem. Med fagter ogbevægelser lod de forstå at de var velkomne til at åbne døren, ogkomme ind. Forsigtigt lagde Kreator hånden på håndtaget, og dø-ren gled op. Med ét ændrede hele sceneriet sig. Rummet bag denåbne dør henlå i et støvet halvmørke, kun oplyst af en smal lys-stribe fra et tilgitret vindue under loftet. Gulvet var dækket af ettommetykt lag mug, der udsendte en ubeskrivelig stank. Mere nå-ede de ikke at se før Kreator smækkede døren i, fordi de fra rum-mets bageste del så et kobbel snerrende ulve komme galloperendei en sky af støv og mug. I samme øjeblik døren faldt i var alt somfør de havde åbnet den, blot stod menneskene tættere på døren nu,end før. Stadig prøvede de at lokke Kreator til at åbne døren. Tavseog ilde til mode gik Den Lille Flok tilbage til deres gemak. Derblev de, men da stemningen alligevel var ødelagt og de endnu varmærkede af deres rejse, gik de i seng.

Midt på natten blev de vækket af en støj som af mange menne-sker, der hastede ned ad gangen mod deres gemak. Døren blevnærmest rendt ind, da en stor skare tjenere, ivrigt talende i mun-den på hinanden, prøvede at komme ind på samme tid. Efter læn-gere tids tumult og flere forgæves forsøg på at finde grunden tiltjenernes ophidselse, gik det op for Den Lille Flok at de skulle følgemed.

97


Tjenerne, og der var vel tolvfemten stykker, var tydeligt ophid-sede og trippede nervøst mens Den Lille Flok klædte sig på. Da devar færdige blev de nærmest revet ud ad døren, og ned ad gangenmod audienssalen. Flere gange prøvede både Kreator, Erg og flereaf de andre i flokken at få at vide hvorfor der var så stor hast, menforgæves. På vejen noterede Kreator sig at den grønne dør medguldbemalingerne var væk, men at tjenerens uniform endnu lå hvordøren havde været. De passerede også glasdøren, bag hvilken ly-set var blevet slukket. Alligevel mente Kreator at han så noget stortbevæge sig i rummets fløjlssorte mørke... noget som var endnumørkere.

Tjenerne var næsten omgående faldet ind i en hurtig ilmarch, somDen Lille Flok havde svært ved at følge. De måtte småløbe for ikkeat sakke agter ud. På deres vej passerede de mange døre, den enemere mærkelig end den anden. Da de nåede til gangens ende trådtede ind i audienssalens forgemak, hvor den tjener der havde ledetmarchen afgav nogle hæse og uforståelige kommandoråb. Det fikde øvrige tjenere til at tage opstilling i to rækker, en på hver side afdøren ind til audienssalen. Døren var så stor, at port nok ville haveværet et langt mere passende ord. Den var små fire meter bred, også høj som fra gulv til loft. Dørpladen var af kobber, med et bredtjernbånd langs kanten hele vejen rundt. Desuden var der to jern-bånd på tværs over den, diagonalt. Dør og jernbånd blev sammen-holdt med nagler, af et metal Kreator ikke kendte. Da de havde ståetforan døren et øjeblik gik den op, idet den deltes på midten. Hverhalvdel svingede ud til den stod ud fra væggen i en ret vinkel. Pågrund af portfløjenes bevægelse var en del af tjenerne nødt til atflytte sig, hvilket gav årsag til en del utilfredhed og uro. To af tje-nerne kom endda i håndgemæng, åbenbart uden at det blev bemær-ket af andre end Den Lille Flok.

Døråbningen bag porten fik Den Lille Flok til igen at undre sig overde måder man gjorde ting på, i denne Mundo. Det hul porten dæk-

98


kede var så smalt at man kun med besvær kunne klemme sig ind,og så lavt at var nødt til at foregå på knæ. Den tjener der tidligerehavde afgivet kommandoråbene, tog nu et lille rør op af lommen påden jakke han bar, og begyndte at trække ud i det. Det viste sig atvære en fanfaretrompet, der kunne skubbes sammen på samme mådesom antennen på en transistorradio. Med denne indretning afgav hannu en snøvlende og falsk lyd, der blev besvaret fra den anden sideaf dørhullet med en serie ligeså ynkelige toner. Nu begyndte tje-nerne at kravle gennem hullet en for en, men først efter at den le-dende tjeners fanfaretrompet snøvlende havde introduceret vedkom-mende og der, efter en pause, også var blevet snølvet fra den andenside. Da der kun var Den Lille Flok og den ledende tjener tilbage,lod denne med dybe buk forstå at de skulle gå før ham.

Rummet de kom ind i var omkring fire meter bredt, tre meter højtog mindst femtyve meter langt. Som på gangen udenfor, var rum-met oplyst af en række fakler som sad i holdere på den ene lang-væg. Faklerne blafrede en del, da væggen i rummets anden endevar styrtet delvist sammen så den isnende nattevind stod lige ind.Væggene var malet i en kraftig, men mørk, rødlig farve og loftetvar så dybsort at Kreator først troede det var nattehimlen. Loft ogvæg mødtes i en forgyldt stukkant. Gulvet kunne de ikke se, da detdækkedes op til knæhøjde af en bølgende hvid tåge. Ingen af DenLille Flok brød sig om tågen, for de havde alle en uhyggelig for-nemmelse af at der var et eller andet levende nede i den, noget somde følgelig ikke kunne se. Dette bestyrkedes af at der hele tiden varlokale bevægelser i tågen, snart her snart der, næsten som når enstor fisk laver uro i en søs overflade.

På væggen sad fakler, med et par meters mellemrum, i holdere afjern. Under hver fakkel stod et lille bord og på disse borde lå for-skellige ting, som de dog ikke fik mulighed for at se nærmere på.Til højre for indgangshullet var en forhøjning, på hvilken en tronestod. I den sad Kongen af Mundo Ambo.

99


Alle i Den Lille Flok hilste høfligt og med stor respekt, selvom detvar med megen modvilje de knælede i den forræderiske tåge. Detblev til megen høflighed, der blev bukket, givet hånd og utalligeandre ting, hvilket stod på så længe at det nærmest blev grotesk.Det fik dog ende, hvorefter Kongen endelig spurgte til deres ærindei Mundo Ambo. Kreator begyndte med at omtale den lille floksrejser i Terra Inkognita, hvilket fik kongen til at smile og hviskenoget til en tjener som stod klemt inde mellem tronen og væggen.Tjeneren knækkede sammen af grin, i det omfang den ringe pladstillod, og slog flere gange nakken mod væggen (åbenbart uden selvat bemærke det). Da tjenerens latter var svundet ind til ensmåklukken, fortsatte Kreator med at tale om de livsformer dehavde fundet og om projetet.

Nået hertil gjorde Kreator en pause og så sig om, for da han be-gyndte at tale havde der været en livlig småsnakken blandt tjenerne,men nu var alle stille og betragtede ham med alvorlige miner. Alvenlig gemytlighed var som blæst væk. I kongens ansigt mente hanendog at se truende træk. Kreator så ned. I tågen var der en delbevægelse, især omkring det sted han stod.

Med buldrende stemme forlangte kongen nu at få at vide om pro-jektet var blevet ført ud i livet. Hertil nikkede Kreator uden at løfteblikket fra tågens bevægelser. Ved dette nik brød alle tjenerne ud iforfærdede udbrud, kongen selv var tavs. Så lænede kongen sig fremog spurgte langsomt, indtrængende og med tilbageholdt vrede,hvorfor de havde opsøgt ham efter at have anlagt en have i TerraInkognita. Uden at tage øjnene fra tågens krumspring, fortalteKreator nu om Katastrofen. Da kongen hørte om den, rejste hansig og beordrede hele Den Lille Flok taget til fange. Med ét var altforvirring. Tågen begyndte at opføre sig som om den kogte, tje-nerne fór omkring i rummet, øjnsynligt uden nogen plan, med detresultat at de bestandigt rendte hinanden over ende. Kongen brø-lede så bordene rystede, og faklernes lys flakkede endnu mere end

100


de allerede gjorde på grund af trækken. Han brølede at de skullestå til regnskab for det de havde gjort, at han ville finde haven ogat han personligt ville trække hver eneste plante op med rod ogdræbe ethvert dyr inden for havemuren.

Den lille flok styrede lige mod hullet i den sammenstyrtede mur,og rendte bort så hurtigt deres ben kunne bære dem. Kongen oghans tjenere var åbenbart ikke klar over hullets eksistens, for in-gen søgte at hindre deres vej. Deres opmærksomhed var koncen-treret om at blokere det hul de var kommet ind ad. Længe kunneDen Lille Flok høre larmen fra Mundo Ambo, mens de løb gen-nem Terra Inkognitas dybsorte, klamme og iskolde nattemørke.

101


ANDEN DEL: Barrierebjergene

Hvis du ikke bestiger bjerget,får du ikke udsigt over dalen.

(Anonym)

Den Lille Flok var sikre på at de ville blive forfulgt, hvorfor deflygtede i modsat retning af den der førte mod haven. De vidste aferfaring at Mundiernes beboere ikke vovede sig ret langt ud i TerraInkognita, men fortsatte for en sikkerheds skyld flugten i tolv dage.

(På disse tolv dage voksede Emotionarianternes antal til toogfyrre,ifølge de ældste kilder.)

På den tolvte dag var det meningen at Den Lille Flok ville søgetilbage mod haven, ved at gå i en stor bue uden om de kendte Mundii området. Men da de ville bryde op fik Kreator og Erg øje på no-get i horisonten. Som tidligere nævnt var landskabet i TerraInkognita forholdsvis fladt, hvorimod det de nu skimtede i hori-sonten synes at hæve sig højt op over dette. Efter en kort rådslag-ning vedtog de at undersøge dette fænomen inden de drog tilbage,da det muligvis også ville være en fordel at holde sig ude af syns-vidde et stykke tid. I begyndelsen var der blot tale om en diset gråfarve i horisonten, men jo nærmere de kom des mere mørk ogmassiv så... det ud. Allerede inden de nåede helt derhen havdeKreator gættet hvad det var, og nu da de stod ved foden af dem varhan ikke længere i tvivl. Dette måtte være de gådefulde og sagn-omspundne Barrierebjerge. Det var nu toogtredive dage siden devar flygtet hovedkuls ud af Mundo Ambo.

Barrierebjergene hævede sig stejlt og mægtige op over landskabet,og fyldte Terra Inkognita i hele horisontens bredde. Ingen i DenLille Flok havde nogen ide om hvad der ville være at finde hvis de

102


krydsede disse majestætiske tinder. Det de havde hørt i de forskel-lige Mundi hvor de havde opholdt sig, var meget forskelligt ogpositivt kunne det ikke kaldes. Det mest gennemgående tema varat ingen af de som havde krydset denne grænse, var vendt tilbage.Enkelte budskaber var kommet fra den anden side, men der her-skede stor uenighed om deres tydning. Noget klart billede havdeman altså ikke. For at have et bedre grundlag at vurdere bjergenesbetydning på, vedtog Den Lille Flok at rejse videre langs med de-res fod, i den retning som førte tilbage mod haven.

Barrierebjergene havde en dyb matsort farve, men brød alligevelsolens lys i små glimt af alle de farver Kreator kendte, samt nogleingen i Den Lille Flok havde set før. Bjergvæggen som rejste sigstejlt op fra landets overflade var ikke hård som man skulle vente,den var fjedrende og blød. På grund af den bratte stigning var detikke muligt at bestige de forrevne tinder, så de kunne få et overblikover landskabet på den anden side.

Midt på den anden dag af deres rejse langs bjergene, tiltrak enflimren på bjergsiden i det fjerne deres interesse. Denne flimrenviste sig at være en overraskelse, for det var vand ! En af de mestsjældne ting at finde her i Terra Inkognita var netop vand, og herfandt de denne skat brusende ud af bjergets skråning, i rigeligemængder. Flimmeret de havde set var ganske enkelt en flod dervældede ud af bjergsiden, og løb ned i en stor langstrakt sø, somblank og stille lå foran bjergenes fod. Omgående besluttede DenLille Flok at slå lejr ved søens bred og i bar glæde smed de alletøjet, for at springe jublende ud i det livgivende kølige vand. Van-det var godt og flokken valgte derfor at blive i lejren mens de un-dersøgte skråningen for at finde en vej over Barrierebjergene.Mange steder var stigningen ikke helt så brat ved bjergenes fod,men de nåede ikke ret højt op før de måtte give op. Der så hellerikke ud til at være nogle pas, som kunne tænkes at føre over til denanden side. Derfor enedes Den Lille Flok om at deres anstrengel-

103


ser skulle koncentreres omkring området på begge sider af floden,da vandet her havde furet skråningens overflade. Måden disse fu-rer gik på antydede at flodens leje havde flyttet sig, hvilket måskekunne hjælpe dem op i hvert fald op til det sted, hvor vandet komud af bjergsiden. Af denne grund brød de op, og lagde en ny lejrved flodens udløb i søen. Herved kom søen til at ligge mellem dem,og Terra Inkognita. På grund af dens form, kaldte de søen Langesø.

Valget viste sig at være godt. Dels var overfladen mere ujævn ogderfor lettere at finde fodfæste på, dels var stigningen ikke nær såbrat på grund af flodens nedslidning. Efter tre dages opstigning stodde alle ved flodens udspring, hvorfra der ikke så ud til at være nogenmåde at komme længere op. Den lille flok havde lige besluttet atstige et lille stykke ned ad bjergsiden for at overnatte i en hule vandethavde gravet, da Erg mistede fodfæstet. Inden nogen nåede at rea-gere, var han opslugt af flodens vand.

Øjeblikkeligt delte de øvrige sig for at afsøge floden, på begge si-der. De fandt intet spor efter Erg, hverken den dag eller de tre næ-ste. Fjerde dags morgen blev de derimod vækket af et glædesråb,der umiskendeligt blev udstødt med Ergs stemme. Efter at den før-ste stormende gensynsglæde havde lagt sig, bad flokken Erg for-tælle hvad der var sket med ham. Hvilket han gerne gjorde;

Da Erg havde vendt sig om for at følge flokken til hulen, var ensten skredet væk under ham. Dette uheld havde sendt ham baglænsud i floden, som vældede ud af klippen under ham. Til sin storeforbavselse faldt han gennem floden, ned i en hule vandet havdegravet ud i klippen, men som floden nu blot faldt hen over uden atstrømme ind i den. Havde hulens bund ikke været en stor sø, havdehan sikkert ikke overlevet faldet som han vurderede til ca tyve meter.På dette sted var floden altså et vandfald, der strømmede ud overen stor hule som den dækkede, floden var nærmest et låg af vand.Erg svømmede nu ind til den ende af hulen der vendte ind mod

104


bjerget, da der her var tørt land. Et par meter fra vandet groede dernogle lave, blege buske, som voksede på en bund af blødt mos.Liggende på dette mostæppe betragtede Erg det vandfald, han varfaldet ned gennem. Solen skinnede over det hul af lys han betrag-tede, hvilket fik blink, striber og pletter af farver til at spille i van-det. Et smukt men nedslående syn, da der ikke var nogen mulig-hed for at klatre op ad de glatte og hvælvede vægge, hvor de ned-styrtende vandstrømme omgående ville skylle ham ned.

Efter at have hvilet lidt bestemte Erg sig for at undersøge sit ufri-villige hjem, for om muligt at få kontakt med de andre. Hulen var,så vidt det sparsomme lys lod formode, oval. Hele den del af dender vendte ud mod skråningen, ned mod Terra Inkognita, var fyldtmed vand. Vandets dybde på dette sted kunne Erg ikke vide nogetom, men han gættede på at det var temmelig dybt. Hulens mod-satte ende, der hvor Erg sad , var en mosdækket forstrand som for-modentlig fortsatte helt op til den klippevæg belysningen ikke til-lod Erg at se.

Erg rejste sig og gik over mod hulens mørkeste ende, for at afgøreafstanden til væggen i denne ende. Den var længere væk end hanhavde ventet. Efter alt at dømme var der også for mørkt til at mos-set og buskene kunne vokse her, gulvet var kun dækket af rundebløde sten. Et køligt vindpust tiltrak sig Ergs opmærksomhed... hvorvar det kommet fra ?. Med en hånd på væggen, gik han forsigtigtfrem mens han bestandigt afsøgte luftens bevægelser. Der måttevære en udgang, eller i hvert fald en sprække, hvor disse luftnin-ger kunne slippe ind. På sin vej fandt han en gang på en god me-ters bredde, hvorfra en svag men konstant brise strømmede ind irummet. Gangen skrånede let opad og udviddede sig en lille smule,men brisen var konstant. Med fornyet håb begyndte Erg opstignin-gen. Det totale mørke, tavsheden (lyden af vandfaldet kunne nu ikkelængere høres, på grund af afstanden) og den konstante brise, fikErg til at miste al fornemmelse af tid og sted. Når han blev træt

105


satte Erg sig ned for at hvile, og blundede også af og til. Egentligsøvn blev det ikke til, da brisen fik ham til at fryse lidt, i sit endnufugtige tøj.

Hvor længe vandringen varede havde Erg som sagt ingen anelseom men da han kom ud i det fri, lyste stjernerne ham i møde. Denisnende nattevind fandtes åbenbart ikke på denne side af bjerget,hvilket var med til at sikre Erg en god nattesøvn.

Morgenen kom, og vækkede Erg med sol og varme. Han tog alt sittøj af og lagde det på nogle klippeblokke uden for tunneludgangen,klippeblokke der øjnsynligt var rullet ned ad bjerget. Selv vandrededen nøgne Erg ud i solen, dels for at blive varmet igennem, delsfor at se sig om. Landskabet på denne side af barrierebjergene varen del anderledes end det Han kendte fra Terra Inkognitasiden.Overfladen var dækket af kort, stridt og blegt græs, afvekslendemed meget små forkrøblede tilløb til kratvækst. Der var også en-kelte blomster, alle i diskrete undseelige farver og former. Dyr varder også, men de var meget sky og blege som alt andet. Et par hun-drede meter borte løb floden, som på denne side var bred og kry-stalklar. Vandet var helt roligt bortset fra en stor hvirvelstrøm, hviscentrum lå cirka 20 meter fra det sted hvor vandet mødte klippe-væggen. Det var formodentlig her vandet i floden på den anden sidekom fra.

Erg vandrede lidt rundt på må og få, uden at kunne beslutte sig tilhvad han skulle gøre. På en eller anden måde måtte han finde envej tilbage til de andre, eller i det mindste en måde at kontakte dempå. De beretninger han kendte om budskaber der var kommet frade som havde krydset Barrierebjergene, var ikke særligt præcisenår det gjaldt at beskrive nøjagtigt hvordan, budskabet var blevetoverbragt. Faktisk var han ikke engang sikker på at det var muligtat sende et budskab herfra på egen hånd, da beretningerne altidomfattede en aktiv indsats fra beboerne i en eller flere af de Mundi

106


som lå på Terra Inkognitasiden. Mens Erg tænkte disse tanker, af-søgte hans blik bjergsiden. Den så ikke ud til at være nær så stejlpå denne side og det så også ud til at gangen havde ført ham op tilen højslette, hvor landskabet lå betydeligt højere end TerraInkognita. Måske var det forsøget værd at bestige bjerget fra denneside. Skulle det mislykkes ville han da i hvert fald få et godt over-blik, over dalen under ham. Han vendte tilbage til sit tøj, som nuvar tørt.

Nok var stigningen mindre på denne side, og bjergtoppene tætterepå, men helt let var opstigningen nu ikke. Erg gik godt til og nåedetoppen da solen stod højest på himlen. Her fandt han et platau, hvorhan kunne se ud over landskabet til begge sider. Han kunne dogikke se begge udsigter fra den samme position, men måtte gå de catredive meter fra den ene kant af platauet til den anden. Udsigtenover det landskab han ufrvilligt var havnet i, afslørede ganske rig-tigt at der formodentlig var tale om en højslette af enormedimentioner. Så langt øjet rakte strakte Barrierebjergene sig tilbegge sider, til horisontens flimmer opslugte dem. Lige frem låhøjsletten med floden, der blev mindre og mindre for til sidst atforsvinde i horisonten. Ved flodens bred var farverne mere friskeog grønne, og det grønne område syntes at blive bredere, jo nær-mere horisonten floden kom. Det kunne godt tyde på at landet blevfrodigere, og bedre egnet til deres haveprojekt længere ude. Tan-ken fik hjertet til at hoppe af glæde i Ergs bryst.

Udsigten til Terra Inkognitasiden var ikke helt så oplivende. Dervar meget langt ned til bjergenes fod på denne side, og bjergsidenvar næsten lodret. Et godt stykke under ham så han også flodensvand der stod ud af klippesiden i en vældig kaskade. Flokkens lejrvar det ikke muligt at se, hvorimod Terra Inkognita lignede etenormt ligklæde. Ingen af områdets Mundi kunne ses i den ubrudtehorisont. Fra platauets kant gik det stejlt ned på det første stykke,derefter fladede bjergsiden lidt ud. Klippen var jo forholdsvis blød

107


så... skulle han springe ?... det ville blive et fald på firefem meter,og hvad så derefter ?. Erg var i vildrede, da han hverken havde rebeller andre hjælpemidler. Det ville ikke hjælpe det mindste at givesig til at råbe eller vifte med armene, på grund af afstanden kunnehan ikke ses og vandfaldet ville drukne ethvert råb i dets egen brø-len. Erg sprang. På grund af skråningens bløde overflade slog hansig næsten ikke, men på grund af de bløde runde sten der dækkedeklippefladen gled han videre, ud over næste kant. På denne mådegled, snublede og faldt Erg et langt stykke, inden han fik fat om enklippeknold der kunne stoppe hans vilde fart. Ved at kigge tilbagekunne Erg se at hans fortumlede og lettere forslående rusjetur, havdeført ham et godt stykke mod hans mål. Ved at se ned ad klippenkunne han dog også se at der var langt igen. På denne måde nåedeErg langt ned ad barrierebjergene, inden han måtte blive liggendepå en mindre afsats hvor klippen nærmest dannede et halvtag overham, da han på dette tidspunkt var fuldstændigt mørbanket. Til sinudelte glæde var han så tæt på vandfaldet, at han kunne falde i søvnmed den svage lyd af dets brusen i ørerne.

Da Erg vågnede følte han sig som om han var blevet revet i tusindestykker, blot for at blive sat forkert sammen igen. Derfor blev hanlænge liggende, mens han med lukkede øjne lyttede til vandets bru-sen under ham. Med en kraftanstrængelse lykkedes det at komme udfra nattens hvilested. Under ham lå rejsens sidste fase, blot håbedehan at de andre lå i lejr ved vandfaldet som han ventede at nå i godtid inden tusmørket. Rusjeturens fortsættelse førte ham desværre udenom dette sted, blot for ganske kort efter at smide ham i floden. Nugik det stærkt. Lang tid efter lå Erg kold, våd, mørbanket og træt menogså usigelig lettet, skyllet i land på søens bred. Besværligt rejste hansig op, og vaklede det sidste stykke til sølejren. Han blev gennem-strømmet af en stor og ubeskrivelig varm følelse, da han så tydeligetegn på at de andre var trukket herned igen. Oplivet stavrede Erg detsidste stykke, så hurtigt hans mishandlede krop tillod ham. Med etråb af inderlig glæde, hilste Erg lejren.

108


Den tilbageværende del af Den Lille Flok var nærmest gået i chokda de så Erg falde, og da de ikke kunne finde ham under deres ef-tersøgning var stemningen blevet mere end almindeligt trykket. Nuvar de derimod ubeskriveligt taknemmelige over at se ham igen.Erg måtte genfortælle sin beretning flere gange, især den del derhandlede om hans fald gennem vandfaldet og den efterfølgende turgennem tunnelen. Grunden var selvfølgelig at dette endnu var deneneste vej de kendte til den anden side. På grund af Ergs tilstandvedtog flokken at der skulle søges efter en anden vej, til han varkommet til hægterne. Havde man ikke på dette tidspunkt fundeten anden vej, ville de så drøfte turen gennem vandfaldet igen. Ef-tersøgningen gav intet resultat. Syv dage efter Ergs hjemkomstkaldte Kreator Den Lille Flok sammen, med det formål at aftalehvordan turen gennem vandfaldet skulle organiseres. Som deneneste der havde set hulen under vandfaldet, var det naturligvis Ergder ledede rådsmødet.

(På dette tidspunkt var “rådsmøde” blevet det udtryk de brugte omdenne måde at træffe beslutninger på)

Af sikkerhedsgrunde endte de med en beslutning der gik ud på atet reb skulle fastgøres til en klippe og fires ned gennem vandfal-det, bundet til en sten. Erg skulle lade sig glide ned i hulen somden første, for at lede resten sikkert ned. Kreator skulle være densidste, og holde øje med rebet, så det ikke blev slidt over undernedstigningen. Rebet var ca 50 meter langt, men nåede dog ikkebunden af hulesøen. Alt gik som planlagt og til sidst stod de allepå mosset, ved hulesøens bred. Rebet lod de blive, da de kunnebruge det som udvej hvis det blev nødvendigt. Turen gennem tun-nelen foregik i tavshed. Luften var frisk nok, men de følte allige-vel Barrierebjergenes massive tyngde omslutte sig. Erg gik stadigforrest. Han skridtede godt ud da han glædede sig til at komme udi det fri, og vise sine kammerater landet bag bjergene. Af og til gikhan så godt til, at han var nødt til at vente på de andre. De travede,

109


de hvilede, de sov og endelig bekendtgjorde Erg at han kunne skimtelyset fra en stjerne, ret forude. Hele flokken glædede sig over atnattevinden ikke havde adgang til dette sted, så de lagde sig godttil rette indenfor den halvcirkel af nedstyrtede klippeblokke deromkrandsede tunnellens udgang, og fik en god nats velfortjenthvile.

Efterhånden som solen på sin vandring nåede de enkelte medlem-mer af flokken med sine stråler, vågnede de. Stemningen var af-slappet, fri og tryg. På Ergs opfordring klatrede de som det førsteop til platauet, hvor de efter tur spejdede ud over højslettens flade,med Kreators gamle men yderst effektive teleskopkikkert. Der blevhurtig udbredt enighed om at landskabet bag Barrierebjergene, varlangt mere indbydende at se på end Terra Inkognitas ørken. Landetdøbte de Terra Nova og da det var Ergs fortjeneste at de nu kunnesidde her og nyde synet af det, kom platauet til at hedde Ergs Platau.Resten af dagen brugte Flokken til at planlægge udforskningen afdette nye land, som blot så ud til at vente på at de tog det til sig.Natten tilbragte de på Platauet.

110


Tredie del: Terra Nova

Hvis kilden er mudret,bliver hele floden mudret.

(Korea)

Solen tittede op over horisonten, for at lade sten og klippeblokke kastelange skygger over Terra Inkognitas flade. Efterhånden som dens lysstrejfede medlemmerne af Den Lille Flok, som dagen før, vågnedede friske og udhvilede. Skyggerne skrumpede dog hurtigt ind, efter-hånden som varmen tog til i styrke. Men på dette tidspunkt havdeflokken forladt Ergs platau, for at se nærmere på floden og de siv dervoksede ved dens bred.

Siv som de der voksede her havde de aldrig set på den anden side afbjerget, næsten mandshøje og forholdsvis spinkle af bygning. Fire-fem steder på strået sad der bladskeder, med blade der var smalle ogspidse. Når vinden en enkelt gang rørte på sig, raslede det ganskesvagt i bevoksningen.

Sivene stod forholdsvis tæt, men begyndte at tynde ud allerede et parmeter fra flodbredden. Fem seks meter fra floden tog det stride kortegræs over. Flokkens trænede øjne fandt hurtigt ud af at der var etvarieret dyreliv, sammenholdt med det de kendte fra Terra Inkognita.

Det var også tydeligt at der var et skarpt skel mellem de dyr der le-vede i sivene, og de som færdedes i græsset. Faktisk var skillelinienså skarp at det vakte en del undren, især hos kreator som var den derkendte Terra Inkognitas dyre og planteverden bedst. Det så nærmestud som om der var et klart defineret stykke ingenmandsland mellemhvert levested, som effektivt sikrede at alle arter blev hvor de hørtehjemme.

111


I Kreators have havde alle arter kunnet færdes frit mellem hinan-den, uanset hvilket levested de retteligt hørte til. Denne forskeloptog Kreator så meget at han nævnte det for Erg, som ikke selvhavde bemærket det. Erg havde derimod opdaget at der var nogledyr som levede af at æde andre dyr, hvilket heller ikke var fore-kommet i Kreators have. Meget var åbenbart anderledes her.

Hvirvelstrømmen hvor floden mødte barrierebjernenes side, varogså ret særegen. Den lignede en kæmpestor tragt af roterendevandmasser, som snurrede næsten uden at give lyd fra sig. Kun enganske svag gurglen undslap af og til. Her ved klippevæggen varfloden vel omkring halvtreds meter bred og hvirvlen måtte så væremindst femogtredive meter i tværmål !.

Det blæste næsten ikke men alligevel var det ikke særligt varmt,sammenlignet med dagstemperaturerne i Terra Inkognita, da flo-dens nærhed og den deraf følgende fugtighed, dæmpede solensglød.

Flokken satte sig i bevægelse langs floden, opsat på at se om detteland kunne indfri deres forhåbninger. Kreator ønskede at holdeorden på deres opdagelser, hvorfor han allerede om aftenen denførste dag begyndte på en dagbog og en kortskitse af deres rejse-rute.

(På baggrund af de fragmenter der er bevaret i diverse arkiver, hardet været muligt at sammenstykke en gengivelse af dette kort. Detkan ses bagerst i bogen. Selve dagbogen er derimod ikke bevaret.)

Første dag slog de lejr ved et sted, hvor floden delte sig i to. Mel-lem disse to flodarme, voksede en kratskov. Kreator ønskede atbruge den næste dag eller to til at studere denne nærmere, da derkunne høres lyde derovre fra som tydede på at der var livsformerdér, som de endnu ikke var stødt på.

112


Ved bålet (som de nærede med stramt bundne bundter af tørre siv)diskuterede de hvad de havde set indtil nu, og hvad de kunne drageaf konklutioner på det grundlag. Hvad angik jordbunden kunne derikke være tvivl om at den var langt mere frugtbar her, end noget stedde havde set i Terra Inkognita. Vand ville heller ikke blive noget pro-blem. Det eneste der lagde lidt bånd på Kreators begejstring, var detmanglende samspil mellem livsformerne, i de forskellige områder.

At komme over til Kratskoven var ikke så lige til, man kendte jo ikkestrømforholdene eller floden i øvrigt. Enden blev at de lavede flådeaf flodbreddens siv, så en mand kunne ligge på den og padle over medet reb. Det kunne de øvrige så trække sig over ved. Erg meldte sigomgående som flåderytter.

Kratskoven viste sig at være et højst forunderligt sted. Det første derskete da de i samlet trop trængte ind i den, var at små... ting susedeom ørerne på dem. Da disse ting begyndte at afgive den lyd de havdehørt herovre fra, inden de krydsede floden, blev de klar over at detvar en dyreart... fugle. Kratskoven husede flere arter der alle var små,sky og støvede i farverne. Desuden var der også larver, insekter, ed-derkopper, myrer og (til deres store overraskelse) en slangeart. Un-derskoven bestod af forskellige småplanter, mos og lav. Den skarpeadskillelse mellem levestederne fandt de også her; krattrædyr for sigog underskovsdyr for sig.

Det mest interessante var dog det grus, skoven voksede i. Stenenevar i alle størrelser fra sandkorn til hønseæg, og i alle tænkelige far-ver. Holdt man en håndfuld op i sollyset, glimtede de på samme mådesom Barrierebjergenes skråning havde gjort. Flokken lå i lejr i krat-skoven i to dage, inden de vendte tilbage til lejren ved flodbreden.De næste seks dage rejste de langs floden uden at opdage de storeændringer i landskabet, bortset fra at sivene var blevet kraftigere ogdet bælte de dækkede bredere. Dog var der også sket dét atemotionarianternes antal nu var blevet ret stort.

113


(Fra dette punkt er der ikke længere nogle nøjagtige opgivelser afEmotionarianternes antal)

Sjette dags aften kaldte Kreator Emotionarianterne sammen tilRådsmøde og opdagede derved at der manglede to. Ingen af deandre vidste hvor de var, eller hvornår de var forsvundet. Men allekunne fortælle at de to havde holdt sig for sig selv siden de havdeforladt Kratskoven.

Hele syvende dag blev Flokken i lejren, mens de ledte efter de tobortblevne i hele området. De blev ikke fundet, men dukkede selvop om aftenen. Direkte adspurgt kunne (eller ville) de ikke oplysehvor de havde været. Denne oplevelse fyldte Kreator med uro. Dalejren var gået til ro gik Kreator og Erg ned til floden, for at drøftehvad der var sket. Emotionarianterne havde hver deres personlig-hed, men fælles for dem var at de var frie og åbne. Dette viste sigisær i deres direkte og venlige blik. En ting der havde slået Kreatorved de to hjemkomne Emotionarianter, var den ændring der var sketmed deres blik. Deres øjne var blevet mørke... lukkede. Det var somom de grundlæggende havde ændret sig, som om de havde nogetsammen de ikke kunne (eller skulle det være... ville) dele med denøvrige flok.

Fra næste dags morgen holdt Kreator et vågent øje med de toEmotionarianter. De så ud til at passe deres pligter som de plejede,men var i modsætning til de øvrige tavse. Sagde de endelig noget,talte de kun til hinanden. Blev de derimod tiltalt af en af de andreEmotionarianter, svarede de så kort som overhovedet muligt. Deøvrige Emotionarianter så ikke ud til at lade sig mærke med de tosadfærdsændring, de lod dem blot være i fred. Flokken havde kuntilbagelagt en lille halv dags vandring, da sivbevoksningen plud-selig holdt op. På en lang strækning var der kun det glitrende,glasagtige grus. Bevoksningen ophørte så brat, at kreator ikke varhelt fri for at undre sig. Faktisk så det ud som om nogen havde fjer-

114


net den. Efter et par hundrede meter med nøgent grus, kom siveneigen på samme pludselige måde som de var forsvundet. Siveneskarakter var ikke helt som før afbrydelsen, nu var de kraftigere,højere, dybere i farven og med knivskarpe kanter på bladene, somnu var besat med små modhager. Kreator lagde mærke til at de toEmotionarianter undersøgte den ændring der var sket med sivene,med dyb interesse. Flokken slog lejr der hvor den ny type siv be-gyndte, med udsigt over Kratskovsøen som også endte her.

De enkelte sten i det grus sivene voksede i, var blevet større. Demindste var stadig som sandkorn, men der var nu sten på størrelsemed en stor appelsin. Også dette syntes at have de toEmotionarianters interesse. Når de ikke var i gang med en elleranden opgave, sad de ved flodbredden og undersøgte de største stende kunne finde.

Inden Kreator gik til ro stod han i aftensolens sidste stråler, for atbetragte det han kunne se af det landskab der lå foran dem. Det såud til at sivenes voksezone blev stadig bredere, og sivene stadigkraftigere. Det tydede på større frugtbarhed, men på en eller an-den måde fyldte det også hans sind med en sær uro, som han ikkehelt selv forstod. Kiggede han ud over flodens videre løb kunnehan se at den videde sig ud, hvilket tydede på at den muligvis varet fraløb fra en sø.

Ud af øjenkrogen bemærkede han at den ene af de to emotio-narianter lod sine udtryksløse øjne hvile på ham, mens den andenhviskede et eller andet i øret på ham. For første gang følte Kreatorsig direkte utryg, ved landskabets karakterændringer i almindelig-hed, men ved disse to i særdeleshed. De var ikke rejst ret langt næstedag, før sivvæksten var så tæt at de måtte opgive at fortsætte langsflodbredden. De var nu nødt til at vandre på den anden side af siv-bæltet, da sivenes skarpe kanter ville skære dem til blods hvis defortsatte.

115


Som dagen skred frem, voksede en lyd som kom fra den anden sideaf sivbæltet, bestandigt i styrke. Kort efter middag var den så tyde-lig, at de uden besvær kunne høre at det var lyden af vand. På Ergsopfordring begyndte de at hugge en gang gennem sivbæltet, så dekunne komme ned til vandet for at se hvad der forårsagede lyden.Lyden kom fra et kildevæld midt i den sø der, som Kreator havdegættet på, lå forude. Vandet stod op i en tyk stråle, som plaskendefaldt mod søens flade igen. Kreator havde, på grund af afstanden,svært ved at bedømme kildespringets dimentioner, men anslogvandsøjlens højde til et par hundrede meter og dens tykkelse tilmindst tyve meter. Dette var altså flodens udspring. Søens vand varen smule uklart og havde i forhold til vandet i den flod de havdefulgt indtil nu, en let bismag. Kildespringet fik navnet Vivel. Detviste sig at kildespringet forårsagede en strøm i søen, langs medbredden, hvilket gav Kreator en ide. Eftersom sivbæltet blev be-standigt bredere, og de ikke var i stand til at følge søens bred, villede komme til at fjerne sig mere og mere fra vandet, hvis de var nødttil at have sivene mellem sig og søen. Hvis de derimod fortsattelangs bredden ude i søen, havde de ikke det problem. Løsningenville være at fortsætte på flåder af tørre siv, da de friske ikke kunnebenyttes på grund af deres skarpe kanter.

Kreator indkaldte til rådsmøde og forelagde ideen for Emotio-narianterne. Ideen blev godt modtaget, til hans glæde også af de toEmotionarianter med de mørke, tomme øjne. Det blev vedtaget atslå lejr i den rydning de havde lavet for at komme ned til søen, ogat bruge af de fældede siv til flåder. Emotionarianterne skulle delesig op i grupper, som hver skulle lave sig en flåde til eget brug.Arbejdet skulle begynde ved daggry. Kreator havde oprigtigt taltventet at de to Emotionarianter (som han og Erg kaldte “De TosKlub”) ville bygge deres egen flåde og sejle alene på den. Men tilsin glædelige overraskelse så han dem bygge sammen med tre an-dre Emotionarianter. Godt nok var deres arbejdsform ikke helt somdet var almindeligt blandt Emotionarianterne i øvrigt, hvor alle

116


plejede at arbejde på lige fod. Hos disse fem derimod var det ho-vedsagelig de tre nytilkomne der arbejdede, mens “De Tos klub”ledede dem. Samtidig bemærkede Kreator at der også var indtrådten forandring, i forholdet mellem “De To”. De lod til at tale en delmere end de plejede. Den ene stod næsten hele tiden ved siden afden anden og så ud til at tale til ham uden ophør, for det mestehviskende. Den anden så derimod ud til at være den der udstedteordrene til de tre sidste.

Emotionariantens kropssprog så virkelig ud til at der, til Kreatorsforundring var tale om regulære ordrer. Dette forhold forekomKreator usundt, hvorfor han besluttede at der skulle holdes et Råds-møde om “De Fems Klub”, inden den blev en permanent ordning.

Da Kreator gik en runde for at sikre sig at alle flåder var færdige,stoppede han ved “De Fem”, For at betragte deres flåde og loddestemningen i gruppen. De To var ret fåmælte, hvorimod de trenytilkomne var forholdsvis åbne men virkede en smule urolige.Kreator roste deres flåde og talte lidt om hvordan han havde tænktsig at de skulle fortsætte. Det så ud til at berolige “De Tre”, hvori-mod “De To” forholdt sig tavse.

Som de første satte Kreator og Erg, sammen med de fire andreEmotionarianter der var sammen med dem, deres flåde i vandet.Efterhånden som flåderne blev sat ud, dannede de en lang slangesom gled langs Vivelsøens bred. Farten kunne i begyndelsen ikkekaldes overvældende, men den steg langsomt og støt som dagenskred frem. Denne hastighedsforøgelse bestyrkede Kreator i hansformodning om at der også måtte være mindst én flod, der forlodsøen i den modsatte ende. For ikke at blive indfanget af denne flodssug, før han vidste om der var flere end denne ene, styrede Kreatorflåden udad mod søens midte. De øvrige flåder fulgte trop, og lang-somt nærmede de sig Vivelspringets brusen. På et tidspunkt fan-gede en bevægelse nær ved søbredden Kreators opmærksomhed.

117


Det viste sig at være en af flåderne, som ikke var fulgt med da deøvrige svingede ud fra bredden. Denne flåde styrede derimod di-rekte mod flodens fraløb, med rasende fart. På grund af afstandenkunne Kreator ikke afgøre hvilken flåde der var tale om, dog varhan ikke i tvivl, det kunne kun være “De Fems Klub”. Flåden for-svandt snart ud af hans synsfelt.

Til venstre for flåderne voksede Vivelspringets søjle, efterhåndensom de nærmede sig den, og blev stadig mere imponerende. Døn-ningerne fra springets vandmasser, begyndte så småt at få flådernetil at gynge temmelig meget, hvorfor Kreator styrede udad igen.Trykket fra springet fik farten til at stige igen, hvorfor de indenlænge fik den modsatte bred i syne. Samtidig bemærkede Kreatorsuget fra endnu en flod, altså måtte der være to i denne ende af søen.Mens Kreator styrede mod den anden flod, blev hans opmærksom-hed igen tiltrukket af en bevægelse, denne gang i vandet under ham.En kæmpestor mørk skygge, som syntes at komme fra det sted hvorVivel sprang, bevægede sig langsomt under deres flåde mod denflod hvor “De Fems Klub” var gledet ud af syne. Kreator vendtesig mod Erg for at gøre ham opmærksom på fænomenet, men Ergkunne ikke se noget. De andre Emotionarianter på flåden så hellerikke noget. Alene fulgte Kreator skyggen med øjnene. Den kunneikke være mere end trefire meter under dem, da det slamVivelspringet hvirvlede op ellers ville have visket dens konturerud. Uendeligt langsomt forsvandt skyggen, mens suget fra dennyopdukkede flod voksede støt. Med en god fart blev rækken afsivflåder suget ind i flodens løb, hvor farten sagtnedes noget. I etgodt stykke tid var der små bølger på flodens vand, men efterhån-den som farten mindskedes forsvandt de. Breddens sivbevoksningvar her endnu højere, kraftigere og deres blade endnu skarpere.Sivenes modhager var nu også i stand til at rive huller i både skindog tøj. Derfor søgte de ind til højre bred, så snart en kratskov medglitrende grus afløste de morderiske siv. Da alle flåder var trukketop på forstranden, slog de lejr.

118


FJERDE DEL: “Klubben”

En sten er lille og from,man støder sig dog derpå.

(Danmark)

Om morgenen bemærkede alle, de store totter af tåge som lang-somt kom drivende over og gennem kratskoven. Da solen nåedeop over barrierebjergenes toppe, spredte den voksende varme hur-tigt disse spredte skyklatter. Denne tåge huede ikke Kreator, blevden for tæt og vedholdende kunne den måske være årsag til at Flok-ken blev spredt. Det kunne dog løses ved at tøjre flåderne til hin-anden med reb. Større bekymring vakte “Klubben”, hvis handlin-ger var totalt uforståelige for ham. Kreator kunne ikke med sinbedste vilje, se skyggen af et motiv til denne splittelse af Flokken.Alt hvad Flokken hidtil havde gjort, havde bygget på fællesskabetog været til gavn for hele Flokken. Dette var noget helt nyt, somom disse ønskede at... danne deres egen flok. Kreator havde sværtved at forestille sig at “Klubben”s medlemmer i fuld alvor kunnetro, at de ville kunne klare dette projekt uden en overordnet vej-ledning. De måtte da være klar over at, uden ledende principperfalder et fællesskab fra hinanden. Da Kreator aftenen før havde taltmed Erg om det, havde Erg givet udtryk for at der måtte være taleom en eller anden misforståelse. Han var dog ikke i stand til atforestille sig hvilken. Det Kreator havde set i “De To”s øjne, ty-dede på at noget nyt og fremmed var kommet ind i deres fælles-skab... noget mørkt som Kreator ikke kendte.Kreator forlod sine dystre tanker, og koncentrerede sig om at hjælpemed at pakke lejren ned. Inden længe var alt rede og de fortsattederes rejse. Af sikkerhedsgrunde blev de helt inde under den højrebred, da strømmen ikke var helt så stærk her. På deres højre sidehavde de kratskoven, mens de til venstre kunne skimte de sammen-

119


filtrede siv på flodens modsatte bred. De havde ikke sejlet mereend et par timer før Kreator bemærkede at tågen tog til igen, idetdet pludselig gik op for ham at han nu ikke længere kunne se denmodsatte bred. Tågen blev stadig tykkere og det var som om dentrængte ind i Kreators sind, hvor den lagde en dæmper på hansglæde og gav ham en ubehagelig følelse i maven. Det føltes somom der var utallige lyttende ører i tågen, som ventede på at tagehans ord til fange. Denne følelse var noget helt nyt, både for Kreatorog Emotionarianterne.

Lydene ændrede sig efterhånden som tågen omspændte dem, altlød meget tydeligere og anderledes... nærmest metallisk. På dennemåde blev Kreator opmærksom på flodens lyd, på de informatio-ner lyden gav. Han kunne, på vandets rytme, høre at floden deltesig længere fremme og at forgreningen skilte sig ud til venstre fordem. Da de kom til floddelingen kunne de alle mærke, på vandetssug, at det også forholdt sig som de havde hørt. Flokken holdt siginde ved højre bred. Forgreningen så de aldrig, den forblev tågensbytte. Flodens lyd fortalte også en anden ting, vandet var blevettykkere og flød nu en anelse mere sejt. Samtidig var Kreator op-mærksom på at den bismag han havde lagt mærke til, også tog til istyrke. Dette sammen med de ubehagelige fornemmelser der gemtesig i tågen, overbeviste Kreator om at de skulle vende om når dehavde fået fat på “Klubben”. På grund af tågen kunne de heller ikkelængere aflæse tidspunktet på dagen nøjagtigt, idet solen ikke lodsig se tydeligt.

Lyset begyndte at svinde, hvorfor de søgte i land. Senere viste detsig at være et godt tidspunkt de havde valgt at slå lejr på, da krat-skoven lidt længere fremme veg for en ny og ubehageligere siv-bevoksning. Sivene var nu så grove i strukturen at de største kunnevirke helt træagtige. Bladene var skarpe som sværdklinger og livs-farlige, modhagerne var nu spidse torne og bevoksningen godtdobbelt så høj som Kreator.

120


Mens Emotionarianterne byggede lejren op gik Kreator ind i krat-skoven, for at være alene med sit urolige sind. Den udvikling land-skabet havde undergået oprørte noget der lå så dybt i Kreators sind,at hans bevidsthed hverken kunne få forbindelse med, eller bareforstå, det. Den store sorte skygge han havde set komme fra Vivelnagede ham også, den forstod han heller ikke. Det forekom ham athele denne verden var igang med at udvikle sig i en uvenlig ret-ning. Denne udvikling gjorde sig også gældende i den kratskov, hani øjeblikket befandt sig i. Det gjaldt for kratskoven, som for sivene,at torne var ved at være det mest fremtrædende fællestræk. MensKreator gik i disse tanker, blev han opmærksom på at brudstykkeraf stemmer nåede ham gennem tågen. Lydløst og med bankendehjerte bevægede han sig mod dem. Efter et stykke tid så Kreatordet flakkende skær fra et bål, samtidig med at lyden af vand blan-dede sig i de få ord, som undslap skikkelserne omkring ilden. Tå-gen og lyset fra de dansende flammer, gav personernes uldne om-rids et, for Kreator, uvant og uhyggeligt præg. Til nu havde han altidforbundet det at være samlet om et bål, med venskab, hygge ogsikkerhed. Det indtryk han fik ved at betragte denne forsamling,var ganske anderledes.

Foran sig havde hver af de fem personer en lille bunke sten som deen for en samlede op, holdt dem for et granskende øje og betrag-tede bålets skær gennem dem. De få ord der faldt var hovedsageligkommentarer til det de så, men ind imellem udvekslede de ogsåmere tekniske bemærkninger om en eller anden proces de villeudsætte stenene for på et senere tidspunkt. Hvad denne proces heltpræcis skulle gå ud på fandt Kreator ikke ud af, men det lod til atde fem omkring ilden ventede sig meget af den. Efter at stenenevar blevet kontrolleret, blev de enten puttet i en læderpose som stodforan den ene af dem, eller smidt ud i den flodarm der åbenbartpasserede bag dem, på deres side af kratskoven. Kreator listede siglidt nærmere, for at høre deres hviskende stemmer bedre, og sattesig på hug bag et af kratskovens forkrøblede træer. Hvis han på

121


noget tidspunkt kunne have været i tvivl, var han det i hvert faldikke mere...det var “Klubben”. Når en af klubbens medlemmerskulle kontrollere en sten lænede han sig frem, hvilket fik båletsflammer til at oplyse hans ansigt. Med mellemrum skete det så atder bredte et ubehageligt grin sig over emotionariantens ansigt,hvilket gav Kreator kuldegysninger. Det så samtidig ud til atskikkelserne ikke havde noget mod de ændringer der var sket medflodvandets smag og konsistens. De drak det med velbehag af store,klodsede lerkrus som en af dem bestandigt fyldte fra en kande, somhan med jævne mellemrum dyppede i den bagvedliggende flod-arm. Det lod til at de var meget optaget af denne kvalitetsvurdering,men Kreator var ikke i stand til at forstå hvad de skulle med dem.De enkelte samtalestumper der undslap “Klubben” gav Kreator enfornemmelse af at de var ved at opbygge et eller andet projekt, hvordisse sten åbenbart indgik. Denne stødvise samtale blev på et tid-punkt afbrudt af en af de tilstædeværende, som meddelte at der ikkevar flere blå sten. Læderposen blev lukket og båret væk af den somogså sørgede for at fylde krusene. Et øjeblik efter kom han tilbagemed et tom pose magen til. Nu gentog processen sig, blot var ste-nene denne gang røde.

Kreator stod et stykke tid for at lytte, men bestemte sig så for athente resten af flokken. Inden Kreator nåede at vende sig, hørtehan til sin store overraskelse at “Klubben” var begyndt at tale omnavne. Det lod til at “Klubbens” medlemmer ønskede at skabe sigselv et navn. Hvis det var rigtigt forstået, var “Klubben” i fuld gangmed at danne deres egen gruppe, og dermed træde bevidst ud afFlokkens fællesskab. De kunne lige så godt tage konfrontationenmed “Klubben” nu, og derefter vende tilbage til Terra Inkognita medeller uden “Klubben”.

Erg var mildest talt chokeret over Kreators beretning. Efter at havesundet sig, spurgte han så hvad Kreator ville gøre. Kreator menteat de skulle sammenkalde hele Flokken, tage over til “Klubben”s

122


lejr og høre af deres egen mund, hvad det var de ville. Det varedeikke ret længe før hele Flokken stod omkring “Klubben”s bål, men“Klubben” selv var draget videre. De havde åbenbart forladt lej-ren, kort efter at Kreator gik tilbage for at hente resten af Flokken.Tilbage var kun bålet og nogle enkelte blå sten “Klubben” havdeglemt. Kreator bøjede sig ned og samlede en af de blå sten op ogputtede den i lommen. Derefter gik de tilbage til Flokkens egen lejr.

Næste morgen var Kreator vågen længe før solen nåede at kravleop over Barrierebjergenes forrevne toppe. Tankefuldt slentrede hangennem lejren, mens hans fingre legede med den glatte blå sten ihans lomme. Han ventede på at solens halvlys skulle falde overlandskabet, så han kunne undersøge hvad “Klubben” havde fun-det i disse sten. Solen steg, lyset øgedes og Kreator betragtede denklare blå sten i sin hånd. Da det matte gyldne skær havde nået til-strækkelig styrke, førte Kreator langsomt hånden til sit øje. Gen-nem stenens blå farvefilter så han landskabet om sig, endnu mereforvredet og forkvaklet end det plejede at være. Når han bevægedestenen mellem fingrene, som han havde set “Klubben”s medlem-mer gøre, vred landskabet sig på en måde der fik det til at se udsom om det var i stor smerte. Den ubehagelige fornemmelse hankonstant havde i maven, voksede til en overvældende kvalme. Medvæmmelse smed han stenen ud i flodens vand.

123


FEMTE DEL: “Kong Ego”

Kongen er kun halvvejs Gud.( Anonym )

Morgenen kom og åbenbarede en trykket stemning i Flokkens lejr.På det rådsmøde Kreator indkaldte til, var der ingen af Emotiona-rianterne som havde nogen ide om hvad der havde drevet “Klubben”til deres handling. Bortset fra dette var alle enige om at “Klubben”havde revet sig løs fra fællesskabet i Flokken. Da Kreator direktespurgte om Emotionarianterne mente at man skulle vende om, i ste-det for at fortsætte ind i dette tågeland, blev der en del snakken fremog tilbage. Enden på det blev en vedtagelse om at fortsætte til manhavde mødt “Klubben” og forelagt dem muligheden for at tage medtilbage til Terra Inkognita, derefter skulle man så drage tilbage medeller uden “Klubben”s medlemmer. Da det var blevet sent, opsattesafrejsen til næste morgen.

En efter en blev de sammentøjrede flåder sat ud i flodens strøm, oggled videre ind i tågens rige. Mens det klæbrige vand dovent gledforbi flåden, faldt Kreator i dybe tanker. Hvad var det egentlig de varpå vej imod ? Alt det de nu befandt sig i bød ham imod; sivene, flo-dens vand, tågen og nu “Klubben”s forsvinden. Helst ville han vendeom med det samme, men samtidig fandt han beslutningen om at fore-lægge “Klubben” muligheden for at vende tilbage sammen med dem,rimelig og nødvendig. Samtidig var han i tvivl om hvad der var atvende tilbage til. Terra Inkognita var ikke bedre end Terra Nova, oghaven havde Kongen af Mundo Ambo sikkert fundet...og revet op medrode. I Kreators indre begyndte et stort ingenting at vokse, et sort hulsom bredte sig i og under hans bevidsthed, et hul som skræmte ham.Tågen blev stadig tættere, alt mens flåderne gled afsted mod et målKreator ikke kendte, og ikke kunne forestille sig. Han følte sig hjæl-peløs, svag og bestjålet. Han græd stille.

124


Efterhånden som tågen tyknede til, blev de nødt til at søge helt indunder flodbrinken. Store klumper af tåge dækkede af og til bred-den i større eller mindre øjeblikke, men det meste af tiden kunnede se de barberbladsskarpe og tornede siv glide forbi. Kreator fulgtesivene med øjnene, uden større interesse. Han havde en følelse afat der var en eller anden som havde planlagt denne rejse på for-hånd, en som havde lokket ham ud på den mod hans vilje. Kreatorsmilede bittert for sig selv. Det forekom ham at være en tåbeligtanke, for hvem skulle det være ?...Kongen af Mundo Ambo ?...enaf de andre konger ? ... hvilken af dem ?. Kreator skulle lige til atvise tanken fra sig, da en ny fasét meldte sig. Hvem havde egentligrettet det slag mod muren om Haven, det som havde startet heledenne historie ? Kongen af Mundo Ambo kunne det ikke være, forhan havde tydeligvis intet vidst om Havens eksistens, før Kreatorselv havde nævnt den. Og på det tidspunkt var Katastrofen sket.Denne tanke gjorde Kreator helt kold indeni. Dette havde han al-drig skænket en tanke; Hvem var det der sprængte Havemuren??...VAR der en som havde planlagt at sende dem ud pådenne...forvisning ?. Choket lammede nærmest Kreator, men dader ikke kunne findes et tilfredsstillende svar, søgte han at ændretankebaner. Han vendte sig for at tale med Erg, som sad bag hampå flåden. Erg sad i sine egne tanker, og stirrede åndsfraværendened i flodens vand. Da Kreator spurgte ham hvor han mente at flo-den ledte dem hen, rystede han let på hovedet, trak på skuldreneog sagde at han ikke havde den fjerneste anelse om det. Tavshedensænkede sig igen. Bortset fra at vandets bevægelser på et tidspunktsansynliggjorde at en biflod var stødt til deres egen, fra højre bred,skete der absolut intet før solnedgangstid.

På det tidspunkt hvor lyset begyndte at svinde over Terra Nova,passerede Flokken et sted hvor bredden helt ændrede karakter.Denne ændring var helt sikkert forårsaget af hænders værk, forbredden var blevet ryddet for de morderiske siv, tilbage var der kunnogle korte stubbe. Sivene var sansynligvis blevet ryddet af “Klub-

125


ben”, hvorfor Flokken besluttede straks at gå i land her. Da de varkommet i land, og var nået lidt op på stranden, fandt de nogle afsivene igen. De var blevet hugget til korte stykker som lå i en sta-bel, et par meter fra et små fire meter højt bygningsværk af brændtler. Kreator sendte omgående Emotionarianterne ud i alle retnin-ger for at finde “Klubben”s medlemmer, mens han selv og Ergundersøgte bygningsværket.

Bygningsværket viste sig at være en ovn. I dens fyrrum fandt detydelige tegn på at der havde været fyret med sivstængler, fra sta-blen ved siden af. En mængde bruntrøde skjolder og pletter påovnens overflade, viste at det måtte have været et smertefuldt ar-bejde for den emotionariant der havde passet ovnen. Ovnens ind-retning viste at den havde brugt til at opvarme et eller andet, somder var indrettet plads til over fyrrummet. At ovnen havde væretbrugt til at opvarme støbeforme fandt de hurtigt ud af, men da deforme de fandt var smadrede, kunne de ikke umiddelbart se hvadder var blevet støbt. De rester der var at finde mellem de knusteforme, viste at der var blevet støbt dels metal, dels af noget degættede på måtte være røde og blå sten som dem “Klubben” havdesamlet i deres forrige lejr.

Da de øvrige Emotionarianter kom tilbage, kunne de oplyse at ryd-ningen var enormt stor, og at åbningen ved floden var den enesteder var. “Klubben” måtte altså være draget af igen, via floden.Oplysningerne om rydningens størrelse viste i øvrigt også at de sivder var tilbage i bunken ved ovnen, kun var en brøkdel af det brænd-sel der var blevet fældet. Flokken slog lejr, hvorefter Kreator giktilbage til ovnen, for at se nærmere på nogle indskrifter han havdeopdaget på den. De foruroligede ham, for de erklærede rent ud at“Klubben” nu var en særskilt enhed og at de havde et samlings-punkt en selvbestaltet leder. Over alt, på støbeforme, på ovnen osv.var der den samme indskrift Kong Ego. Ved solopgang kaldteKreator Emotionarianterne sammen, og forelagde dem de ting han

126


havde fundet ud af, særligt Kong Egos navne træk. Derefter badhan dem drøfte situationen, og overveje om de fortsat skulle søgeat indhente “Klubben”. Der blev hurtigt en livlig diskution, da dervar mange meninger om hvad man skulle. Pludselig rejste toEmotionarianter sig op midt i en mindre gruppe, og påkaldte allede andres opmærksomhed. I deres gruppe havde snakken gået mestlivligt, og nu ønskede de at stille et spørgsmål til Kreator i allespåhør. De ønskede at få forklaret hvorfor Flokken ikke havde enkonge til at lede sig, i stedet for at alt skulle vedtages i Råds-forsamlingen. Deres argument var at det besværliggjordebeslutningsgangen, og tog en forfærdelig tid. Da de toEmotionarianterne tav, vendte alles øjne sig mod Kreator som gavsig til at forklare;

Et kongedømme vil kun kunne fungere på en tilfredsstillendemåde, hvis det bygger på de rette principper. Disse principperer følgende;

KÆRLIGHED, RETFÆRDIGHED, VISDOM og MAGT(Fragment af “Kreators Klagesang”)

For at et kongedømme kan fungere er alle disse egenskaber nødttil at være tilstede, og i ballance. Mangler en af dem vil også deøvrige forkvakles ret hurtigt. Samtidig erindrede han dem om at iFlokken var kun de to første udviklet til et rimeligt stade, men dogikke så langt at visdommen havde vist sig endnu. Derfor kunne derikke oprettes et kongedømme endnu. Nu ville de to Emotionarianterså have en forklaring på at “Klubben” havde været i stand til at skabeet kongedømme, når det i følge Kreator skulle være umuligt.Kreator forklarede så at de åbenbart havde opgivet at nå konge-dømmet ad den naturlige vej, havde opgivet både kærlighed, ret-færdighed og visdom; de var gået direkte til magten. Dette ville dogikke kunne føre til noget positivt, da de enkelte egenskaber byggerpå hinanden, idet det ene princip danner grundlag for det næste.

127


Når man begynder med kærligheden vil den forme retfærdigheden,som skaber rammen for visdommen, som kan holde magten i skak.Ved denne sidste egenskab, magten, oprettes så kongedømmet.“Klubben” derimod var nu begyndt med magten, den ville hurtigtforvrænge visdommen, som vil forkrøble retfærdigheden, hvilketi sidste ende vil føre til pervertering af kærligheden. Denne udvik-ling ville ende med at true kongedømmets rammer, og til sidstmedføre dets sammenbrud. I den rette rækkefølge derimod,ville deenkelte elementer styrke og befæste hinanden og dermed gøre kon-gedømmet stabilt.

Da han havde sluttet sin tale, opfordrede Kreator de toEmotionarianter til at udtale sig hvis de ønskede det. Det ønskedede ikke, men satte sig blot i tavshed. Talen havde medført spredtebifaldsytringer fra de forsamlede, blot ikke fra de to tavseEmotionarianter. Kreator tog til orde igen, og omtalte de ændrin-ger der var sket med sivene, vandet, tågen og kratskovene. Hanpåpegede at ændringerne så ud til at blive værre jo længere detrængte frem, og foreslog at de skulle sejle uafbrudt uden at slå lejr,til de traf “Klubben”. De skulle så have tilbudet om at vende til-bage sammen med Flokken, eller lade være, hvorefter Flokkenskulle drage tilbage til Haven i Terra Inkognita. Her skulle de såarbejde på at gøre opbygningen af kongedømmet færdig.Emotionarianterne bifaldt planen, udentagen de to som stadig sadtavse mens de stirrede ned i jorden. Kreator kunne ikke se deresøjne, men han vidste at de nu var mørke, tomme og bundløse, gan-ske som han havde set det hos “Klubben”s medlemmer. Kreatorvidste at han nu havde mistet dem...også.

Da alle følte at alt var drøftet igennem, var det langt op ad dagen.Derfor besluttede de at blive i lejren, til næste dag. Tiden ville debruge til at reparere de efterhånden ramponerede flåder. Arbejdetmed at reparere flåderne var ikke særligt behageligt. Selv de gamlevisne siv skar noget så ubeskriveligt, og selv de mindste rifter sved

128


som ild. Alle nåede de at skære sig, hvilket fik Kreator til at tænkepå den Emotionariant der havde fyret i “Klubben”s smelteovn, medden dybeste medlidenhed og medfølelse. Da natten faldt på var alleskader udbedret og selv om de alle var trætte efter det hårde slid,holdt deres sår og rifter dem vågne. Udover dette var der endnu enting som forhindrede Kreator i at sove; når han lukkede øjnene vardet som om en svag, næppe hørlig stemme, kaldte på ham. I sammeøjeblik han åbnede dem igen, var stemmen væk. Da dette havdestået på længe nok, fik søvnen dog overtaget.

Uden at vide hvad det var der havde vækket ham, satte Kreator sigop og lyttede ud i mørket. Han havde en klar fornemmelse af at detvar en lyd der havde vækket ham, men hans hjerne havde ikke re-gistreret hvilken... Der var den igen. En svag skraben, efterfuldt afen doven pjasken fra flodens sirupsagtige vand. Uden en lyd rul-lede Kreator om på maven, rejste sig på alle fire og lod sig lydløstglide ud af den sivhytte han havde sovet i. Igen hørte han en lyd,som måtte komme fra det sted hvor flåderne lå. Først da han varhelt nede ved flåderne, så han lydens årsag. De to Emotionarianterder havde talt om at oprette et kongedømme, havde løst en afflåderne, slæbt den ud i vandet, og var nu ved at klatre op i den. Fåøjeblikke senere var de forsvundet i tågen. Kreator blev stående påbredden, til de sidste plaskelyde var drevet ned ad floden, før hanvendte tilbage til sin hytte. Det var ham ikke muligt at falde i søvnigen, han lå blot og kiggede op i hyttens loft til morgenlyset krøbind til ham. Han var dybt bedrøvet.

129


SJETTE DEL: TÅGESKOVEN

Tåge kan ikke spredes med en vifte.( Japan )

Da morgenen kom, og Kreator stod op, var han oprigtigt irriteret påtågen. Den hindrede hans udsyn, udviskede alle konturer og ødelagdehans orienteringsevne. Hans beslutning var mere klar end den nogensinde før havde været; De skulle tilbage til Barrierebjergene så hur-tigt det kunne lade sig gøre. Derfor skulle de nu indhente “Klubben”,ved at sejle uden stop til de nåede dem. Derefter skulle de have tilbu-det om at følge med tilbage, hvorefter Flokken ville drage modBarrierebjergene ...med eller uden “Klubben”. Derefter ville dekrydse disse, og drage tilbage til Haven uden så meget som at kiggesig tilbage!.

Kreator kaldte Emotionarianterne sammen, og forberedte dem på densikkert lange rejse, de ville være nødt til at tilbagelægge uden stop,for at indhente “Klubben”s enlige og derfor hurtigere flåde. Det fak-tum at de tidligere på deres rejse havde mærket en biflod støde tilderes egen, bestyrkede nemlig Kreator i troen på at de nu befandt sigpå samme flodarm som “Klubben”. Kreator benyttede samtidig lej-ligheden til at fortælle om de to der allerede var taget afsted i ly afmørket, og at de sansynligvis ville slutte sig til “Klubben”. En mum-len gik gennem Emotionarianternes rækker. Det tog ikke ret længeat gøre de få ændringer ved flåderne, som de nye rejseplaner nød-vendiggjorde, hvorfor de snart drog afsted. For at komme hurtigereafsted lagde de sig længere ud i floden, men vandets konsistens gjordeat farten ikke øgedes væsentligt. Stemningen på flåderne var ret tryk-ket, og der blev stort set ikke talt på nogen af dem. De enkelte ordder faldt var mest af praktisk art, eller var kommentarer til vandetsbevægelser m.v.

130


(De oplysninger det har været muligt at sammenstykke, tyder påat denne rejse varede i mellem tre og syv dage, uden afbrydelser.Mere præcist har det ikke været muligt at indkredse den.)

En morgen da Erg vækkede Kreator for at lade ham overtage vag-ten, bemærkede Kreator at breddens vegetation havde ændret sig inattens løb. De efterhånden træagtige siv, blev lidt efter lidt til egen-tlige træer. Stammen på disse var glat og helt uden torne, modha-ger eller andet ubehageligt...så vidt Kreator kunne se. Som dagenskred frem tiltog træerne i højde og drøjde, for til sidst at nå hinan-den som et uigennemtrængeligt pallisadeværk. Det forekom end-videre Kreator at lyset dæmpedes hurtigere end det plejede, hvil-ket han tolkede som at træerne nu også var ved at nå sammen overderes hoveder. Det forekom ham nemlig sansynligt at den sammeslags træer måtte vokse på den modsatte bred. Inden længe var derkun tale om et søvnigt halvlys, selv om det højst kunne være mid-dag.

(Igen mangler der tilstrækkeligt med pålidelige oplysninger, til atden tid rejsen gennem tågeskovens udkant tog, kan udregnes. Der-for udelades den her.)

Endnu en ting som overbeviste Kreator om at træerne havde luk-ket sig over deres hoveder, var den ændring der var kommet i denklang lyde fik. Lydene var nu dumpe, hule og havde et svagt mendog hørligt ekko. Det var en udvikling som ingen på flåderne holdtaf, det gav dem alle en følelse af at være indespærret, en følelse afat blive ædt af dette fjendtlige landskab. Også kreator glædede sigtil at vende det her marreridt ryggen, jo før jo hellere. Vandet varpå dette tidspunkt nærmest udrikkeligt, dels fordi det var så tyktsom sirup, dels fordi dets smag nu var så stærk og ubehagelig, atdet krævede mere end almindelig overvindelse at få det ned. Alt ialt var Kreator i tvivl om hvor meget længere de ville være i standtil at overleve, hvis de fortsatte.

131


På dette tidspunkt fangede et flakkende skær på bredden lidt læn-gere fremme Ergs opmærksomhed, og fik ham til at prikke Kreatorpå skulderen. Skæret kom fra en stor åben plads, en lysning i sko-ven. Pladsen måtte være hænders værk. Idet nogle mindre træerder havde vokset her var blevet fældet, og deres stammer båret væk.Hele vejen rundt om lysningen var der med et par meters mellem-rum, plantet vældige fakler i jorden og det var deres lys de havdeset fra floden. Da de steg i land bemærkede Kreator at lysningenvar dækket af blade, der måtte have siddet på de træer som var ble-vet fældet. Bladene var hverken skarpe eller spidse, som sivenes,men derimod bløde. Blot vældede der en rådden stank op når mantrådte i dem. Lysningen mindede om den “Klubbens rydning” hvorde havde fundet smelteovnen og Kong Egos navnetræk. Også hervar der tale om en cirkelrund plads, som kun var brudt ved floden,så fartøjer kunne lægge til og fra her.

Faklerne blafrede let i den stille vind som smøg sig om de mørkestammer, hvilket fik lyset til at tegne en gullig, let vaklende kup-pel over lysningen. Vegetationen som omgav lysningen, kvalteomgående ethvert lysstrejf i sit uendelige mørke. Flokken blev stå-ende på flodbredden til alle var kommet i land, hvorefter de begavsig ind på pladsens område. Da de var nået et stykke ind på plad-sen, blev Erg opmærksom på en mørk masse som befandt sig i plad-sens anden ende. På grund af mørket og afstanden var det ikke tilat afgøre hvad det kunne være. Hviskende gjorde han Kreator op-mærksom på fænomenet, men han havde selv lagt mærke til det.Efterhånden som de kom nærmere, antog skyggen former og kon-turer. Det var tydeligvis et bygningsværk af en eller anden art, somvar konstrueret af de stammer som var blevet fældet i rydningen.Konstruktionens grundplan var kvadratisk, 10x10 meter skønnedeKreator, og fra den rejste fire mure sig. Disse var ikke lodrette menhavde en lille hældning mod hinanden, på en måde der mindedeKreator om en pyramide. I cirka tre meters højde blev pyramide-formen skåret over af en kvadratisk platform, som bar en terning-

132


formet konstruktion, som han vurderede til at være 5x5x5 meter.Platformen ragede så langt ud under terningen, at dens kant flug-tede med pyramidedelens grundflade. På alle terningformens øver-ste fire hjørner og hjørnerne af platformen, og midt på platform-ens langsider, sad holdere med slukkede fakler af normal størrelse.

Flokken stoppede og stillede sig i en halvkreds, i en afstand dergjorde det muligt at overskue bygningen. Der stod de i et par mi-nutter uden at der skete noget, så lød et hæst gjaldende trompet-signal. Mens ekkoet døede hen, trådte nogle mørke skikkelser frem,tre fra hver side af terningen, og stillede sig lidt fra platformenskant. Da de alle havde indtaget deres pladser tændtes de fakler somsad i holderne på bygningen, hvorefter en bred tofløjet dør i terning-ens side gik op. Ud af denne dør skridtede en vældig skikkelse roligtog værdigt frem. Han stillede sig et par skridt foran de øvrige, somhavde lavet et hul i deres række, for at lade ham passere. Både pågrund af belysningen, og den relativt store afstand, kunne Flokkenikke se skikkelserne som andet end omrids som kun delvist varoplyst af de blafrende fakler.

Den sidstankomne trådte nu frem og stod helt henne ved platform-ens kant, hvor en fakkel kunne oplyse ham. I det flakkende skærstod han bred og kraftfuld, med fødderne lidt fra hinanden og hæn-derne i siden. På hovedet bar han tegnet på sin stilling i “Klubben”...en Krone. Kong Egos ansigt vakte en del undren hos Kreator, fordet virkede som om det var et spejl...det eneste man så var ihvertfaldgenskæret af den fakkel som stod foran ham. Nu trådte en kappe-klædt skikkelse frem, spinklere og knapt så høj. Han stillede sigved kongens højre side, og gav sig til at hviske et eller andet i hansøre.

* HVAD ØNSKER I OG HVORFOR ER I TRÆNGTIND I MIT RIGE ?

Ekkoet af kongens tordenrøst rullede gennem flodens trætunnel.

133


* Vi har til hensigt at vende tilbage til Terra Inkognita, ogtilbyder jer alle at følge med.

Kreator havde talt med normal stemmeføring, men var lige så letat høre som Kong Egos brøl havde været.

* SKULLE JEG FORLADE MIT PRÆGTIGE RIGE,BLOT FOR AT DYRKE BLOMSTER... JEG ENKONGE ??

Spørgsmålet blev efterfulgt af en hånlatter, som de øvrige på plat-formen deltog i.

* I bestemmer selv, vi andre tager tilbage til TerraInkognita ved lysets komme i morgen. Hvis i er der kan ifølge med, hvis ikke tager vi tilbage alene.

Det virkede som om Kreators ord blev hængende i luften, og afskaral videre hån. “Klubben” blev stående et øjeblik, hvorefter de vendtepå hælen og gik ad de veje de var kommet. Da de alle havde forladtskuepladsen, gik faklerne ud. Flokken gik tilbage mod floden,Kreator i dybe tanker. Her satte de fra og lagde til på flodens mod-satte bred, som viste sig at være meget tættere på end den havde væretsidst tågen havde tilladt dem at se den. Her lavede de en mindrerydning hvor de kunne sove. Kreator havde svært ved at falde i søvn.Dagens oplevelser havde skræmt et eller andet op i hans sinds dyb-der, noget han ikke kunne kalde ved navn...noget han ikke ønskedeat møde. Når han lukkede øjnene var det igen som om en stemmekaldte, men ikke med egentlige ord. Det var nærmest en følelse afat nogen kaldte, en følelse af at nogen... eller noget ville i kontaktmed ham. Mens Kreator lå og lyttede til denne kalden, blev han af-brudt af en lyd ude fra mørket. Han kendte lyden... denne skrabenog plasken. Med et smertefuldt suk erkendte han at endnu en, må-ske flere, havde forladt Flokken for at slutte sig til “Klubben”.

134


Morgenen beredte flokken et overraskende skue. Ved flodens bredlå et stort fartøj forankret, et fartøj som bar de samme særpræg som“Borgen”, det navn Kreator i sit stille sind havde givet “Klubbens”bygningsværk på den anden side af floden. Fartøjet var øjnsynligtogså bygget af stammer fra “Borgrydningen”, og så stort at det vir-kede ude af proportion med omgivelserne. Langs fartøjets side varder et antal døre, af samme slags som den Kong Ego var trådt ud afaftenen før. Bortset fra disse døre, lignede fartøjet en langstraktudgave af “Borgen”. Fra vandlinien hævede siderne sig, let skrå-nende, mod en platform i cirka tre meters højde. På denne var deren overbygning, som på “Borgen”, blot var denne rektangulær hvor“Borgen”s havde været kubisk. Fartøjets nøjagtige længde ogbredde fortabte sig i tågen. I hele fartøjets længde sad holdere medtændte fakler, i en indbyrdes afstand af et par meter. Mens Flok-ken betragtede dette fænomen, genlød en skinger trompettone itrætoppene. Som dagen før kom først de seks til syne, tre fra hversin side, efterfulgt af Kong Egos entre. Aftenen før havde Kongensansigt undret Kreator, men nu kunne han se hvad grunden var. KongEgos ansigt var dækket af en lyseblå, flimrende maske, hvis spejl-glatte overflade havde tilbagekastet fakkelskæret. Kreator nikkedefor sig selv, det var altså det de blå sten var blevet støbt om til !.Med hænderne plantet i siden, løftede Kong Ego nu sin torden-stemme.

* VI HAR ET TILBUD AT GØRE JER !!

Ekkoet døede langsomt ud.

* Fremfør jeres tilbud.

Kreator prøvede at få øjenkontakt med Kong Ego, men det blev ef-fektivt forhindret af maskens urolige, lyseblå flimren.

* HVIS I VIL KAN I STILLE JER UNDER MIN

135


KOMMANDO, SÅ VIL JEG LADE JER TRÆDEOMBORD PÅ DETTE PRÆGTIGE FARTØJ, OGBRINGE JER TILBAGE TIL BARRIEREBJERGENEUNDER SIKRE OG STANDSMÆSSIGE FORHOLD.MIT ENESTE KRAV ER AT I UBETINGET STÅRUNDER MIN KOMMANDO, SÅ LÆNGE IBEFINDER JER OMBORD PÅ MIT FARTØJ !!.

Kong Ego gjorde en håndbevægelse, hvilket fik en af dørene midtpå fartøjets side til at gå op. Ud af denne trådte en ottendeEmotionariant, som tog opstilling et par meter fra døren, med hæn-derne i siden og en barsk mine. Kreator vidste at det måtte væreham, han havde hørt forlade lejren, sidste nat. Kreator vendte igenblikket mod Kong Ego, og rystede let på hovedet.

* Vi afslår jeres tilbud, men gentager vort eget; I kan sluttejer til Flokken igen, og drage med tilbage på de sammebetingelser som alle os andre.

Der var en dødens stilhed et øjeblik, så vendte Emotionarianten påbredden sig, sprang ind gennem døren, og smækkede den i eftersig. I samme øjeblik døren faldt i, fjernede fartøjet sig fra breddenmed jævn fart. Flokken blev stående og så fartøjet forsvinde i tå-gen, med det ubevægelige hof stående på platformsdækket.

136


SYVENDE DEL: RETRÆTE

En rettidig retræte er en halv sejr.(Arabisk talemåde)

Flodvandets konsistens umuliggjorde al tanke om at ro eller stageflåderne tilbage, mod strømmen. Den eneste anden mulige løsningvar, at gå tilbage langs bredden. Det lod til at de træer der voksedetættest på vandet var de mindste, så selv om det ville blive et hårdtarbejde var det muligt at hugge sig vej tilbage. For at arbejdet skulleblive fordelt rimeligt, vedtog flokken at drage afsted i en lang ko-lonne. Den kunne blive fem mand bred, mere plads var der ikkemellem floden og de store stammer der dannede pallisade modskovens indre. De forreste fem skulle hugge vej for hele flokkentil deres kræfter var opbrugt, så skulle de næste fem tage over mensde første fem tog et hvil. Når kolonnens sidste fem Emotionarianterpasserede, skulle de fem som hvilede så rejse sig og danne bag-trop. Det var unægteligt hårdt arbejde at hugge sig vej, gennem detfiltrede vildnis der dannede tågeskovenens underskov. Det værstevar selvfølgelig de egentlige træer, som var tætte og hårde i ved-det, men også de mindre siv var temmelig seje.I modsætning til træerne indeholdt planterne temmelig meget saft,som oversprøjtede de Emotionarianter som ryddede vej. Denne safthavde samme ubehagelige lugt som floden, blot var det som omplantesaften var langt mere koncentreret og derfor stank langt kraf-tigere. Samtidig var den klæbrig og umulig at stryge af. Den ene-ste løsning var at huggeholdene vaskede deres tøj i floden når destoppede deres huggetur. Ganske vist lugtede flodvandet også, menaf to onder vælger man det mindste. I det omfang det var muligtpasserede de uden om træerne, i stedet for at fælde dem, men detlod sig dog ikke praktisere hele tiden. Så Flokken indrettede sig påat det sikkert ville tage lang tid før de havde hugget sig tilbage, ud

137


af Tågeskoven. For hver meter de kom fremad steg humøret en tak,ingen i flokken brød sig om hverken skoven, tågen eller det ulækreflodvand.

Kreator var ikke i stand til at afgøre hvor langt de nåede for hverdag, og langt mindre hvor langt der var tilbage, men så længe dehavde floden på deres venstre side, kunne de ikke gå helt galt i byen.Første nat i Tågeskoven, blev temmelig kaotisk. De var alle trætteog trængte til en god nats søvn, men ingen sov særligt godt. Be-standigt var det som om nogen ...eller noget, listede rundt om (ogmåske også rundt i) lejren. Kreator så ikke noget usædvanligt, menmørket var fuldt af lyde. Han var flere gange ude af hytten, somhan delte med Erg og tre andre Emotionarianter, for at opsporekilden til adskillige lyde som syntes at foregå umiddelbart uden forderes sovehytte. Hver gang han kom ud, hørte han blot et dæmpetplask fra floden. Han så aldrig noget. Nattens tildragelser satte sittydelige præg på stemningen i lejren næste morgen, ingen sagdenoget, men alle så sig derimod stjålent omkring.

Huggeholdene lagde indædt alle kræfter i, de ønskede alle at slippeud af det marreridt skoven var blevet. Hver nat var der den sammerumsteren i lejren, men det var som om der blev mindre af den forhver nat. Derfor begyndte humøret at stige, dog var alle både for-sigtige og forbeholdne. På den femte dag af deres Sisyfosarbejdebemærkede de, til deres store glæde, at vandet havde mistet sinklæbrighed. Det smagte også lidt mindre ubehageligt. Den ottendedags aften forekom det Kreator at underskoven var blevet mindretæt, hvilket fik ham til at håbe på at det betød at de nærmede sigskovbrynet. Kreator fik ret. Allerede næste dags middag kunne devandre ud på sletten, hvilket fik hele Flokken til at bryde ud i sang.Den følelse af glæde og befrielse de følte, måtte ganske enkelt haveluft !. Ganske vist var der stadig tåget, men da tågen ikke var blan-det med mørket fra træernes skygge, virkede den ikke nær så tryk-kende mere. På et langt stykke var der ingen bevoksning ned til

138


floden, her slog de lejr og besluttede at blive der næste dag med.Mens Kreator og Erg lå i det korte græs og talte, svirrede en flueforbi. Det fik Kreator til at tænke på det mærkelige i at dagen ikkehavde åbenbaret det mindste spor af liv i Tågeskoven, på trods afal den røre de havde oplevet om natten. Han nævnte det for Ergsom ikke selv havde tænkt på det, men som måtte give ham ret.Den første nat på sletten, forekom dem at være den bedste de endnuhavde haft. Der var fuldkommen roligt i lejren, hele natten.

Morgenen bragte et vidunderligt rødgyldent skær i tågedækket, etskær som Kreator helt havde glemt at tågen kunne få. Han trak vejretdybt, rullede om på maven og kiggede sig omkring. Alle havde deligget i det fri, da der ikke var visne siv at lave hytter af. De kunneselvfølgelig have hentet grene i Tågeskovens udkant, men det havdeingen haft lyst til. Kreator frydede sig ved synet af den stadigt vok-sende skare af Emotionarianter, som fredeligt lå side om side i detstride græs. Deres ansigter udstrålede en sådan ro, som de ikkehavde gjort længe. Præcis hvor mange Emotionarianter der var nu,vidste Kreator ikke, da hans sind havde været optaget af andre ting.Det mindede ham om kortet over deres rejse. Det havde ikke væretført ajour i nogle dage, så det var nok tiden at få det gjort.

Efterhånden som solen krøb op ad himmelbuen, fik dens varmetågen til at lette en lille smule. Opholdet i Tågeskoven havde skær-pet Flokkens opmærksomhed overfor selv de mindste ændringer iudsigtsforholdene, så dette glædede dem. Et stykke op ad dagenkaldte Kreator Flokken sammen, for at de kunne dele de ting dehver især havde observeret i skoven og på den måde blive fællesom al viden. Ved dette Rådsmøde viste det sig at der var nogle afEmotionarianterne som havde set nogle korte glimt, af de natligeuromagere i Tågeskoven. Ingen havde set nogle klare skikkelser,men flere havde set små foroverbøjede, krybdyragtige væsener medlysende, røde øjne !. Alle var blevet set i umiddelbar nærhed af flo-den. Disse oplysninger gjorde Kreator tænksom, og gav ham en

139


endnu større afsky for Tågeskoven med alt hvad den indeholdt.Samtidig gav de næring til Kreators beslutning om at finde ud afhvad det var der holdt “Klubben” sammen og hvad det var de søgteudenfor Flokken. Det så ud til at det var de røde og blå sten derhavde sat det hele igang, så hvis han ville forstå “Klubben” var hannødt til først at forstå hvad de søgte i de farvede sten. Under deresrejse tilbage ville han holde udkig efter de steder hvor gruset inde-holdt store mængder af disse sten, og samle prøver på alle de far-ver der var...ikke kun de røde og blå.

Næste dags morgen gjorde alle sig klar til at rejse så tidligt sommuligt, For at nå deres mål så hurtigt som muligt. Flokken fort-satte som tidligere fem og fem, da der ikke kunne være langt tilsivene begyndte. Det kom til at passe, og da de ikke ønskede atforlade floden måtte de til at hugge sig vej gennem dem. Sivenevar dog ikke nær så svære at have med at gøre som underskoven,hvilket gav en rimelig fart på fremrykningen. Alt mens de gik, varder en livlig snak om udsigten til at slippe for tågen, vandets bi-smag og de andre ubehageligheder de havde måttet trækkes med,siden de forlod Vivel. Sunget blev der også. I Haven i TerraInkognita, havde de sunget hver dag, men her havde de kun sungetnu, på vejen tilbage mod Barrierebjergene.

Allerede da de slog lejr den første aften, kunne de se at siveneskarakter var blevet en del mindre agressiv. Sivbæltet var ikke nærså bredt nu og rydningen blev lettere, som de skred frem. Vandetskvalitet bedrede sig også, hvilket huggeholdene opdagede når deefter en huggetjans vaskede sig selv og deres tøj i floden. Ja, selvbismagen svandt. De positive ændringer formede Emotiona-rianternes sind i en ligeså positiv retning, og fyldte dem alle meden ro og fred de helt havde glemt eksistensen af. Kreator bemær-kede at det var som om et dække... et slør var ved at blive dragetbort, så han kunne tænke mere klart end det havde været muligtlænge. Det skræmte ham lidt, for det betød jo at han, uden at vide

140


det, ikke havde været på sit højeste. Det kunne uden tvivl have førttil ubehageligheder, hvis de var draget længere ind. Når Kreatortænkte på Tågeskoven, var det som om den var uvirkelig...kulisseagtig var måske nærmere ordet. Han følte helt klart at sko-ven dækkede noget, gav det en anden skikkelse. Det var vel ogsåderfor det ikke var muligt at trænge ind i skoven, men kun følgefloden som førte ind i den, ind til ...ja, ind til hvad ? Spørgsmåletblev hængende i Kreators bevidsthed og blegnede kun langsomtbort. En anden af de ting som gjorde skoven kulisseagtig, var dettotale fravær af naturlige lyde. Han havde ikke skænket det en tankefør nu, men skoven havde været dødsstille. Selv det klæbrige vandhavde været ude af stand til at plaske ved egen kraft. Tågeskovenvar dybest set en illusion, intet mindre end en illusion. Disse spørgs-mål efterlod et lille ar i Kreators sind, hvorfor han først faldt sent isøvn.

Ved middagstid den følgende dag, kom flokken til et sted hvor enflodarm skilte sig ud fra hovedfloden, og derved stoppede deresvidere fremmarch for en tid. Da de endnu ikke var ude af tågen,blev de hurtigt enige om at det ikke var risikoen værd at vige bortfra den lige vej langs floden. Som dengang de skulle i land på krat-øen, var det Erg der meldte sig til at være den der skulle flådes overmed rebet. Flåden blev en forholdsvis flad konstruktion, flettet afflere lag siv, og kun med det nødvendige fribord. For at den skullesejle så lige over floden som muligt, blev den trekantet og skullesejle med den ene fladside fremad. Den skråside der vendte modstrømmen blev udstyret med en tyk og stiv sivmåtte, som stak cato meter lige ned i vandet. Når flodens strøm pressede mod denneflade, blev fartøjet presset over mod den modsatte bred. Desudenmonteredes et sejl, så vinden fra Tågeskoven kunne hjælpe med atmodvirke afdriften. Flåden drev ind i tågen, og inden lægne mær-kede Kreator tre hurtige træk i det reb som forbandt ham med Erg.Det var signalet til at rebet var blevet fastgjort på den modsatte bred.En for en trak emotionarianterne sig nu over flodarmen. Kreator,

141


der bemærkede at antallet af Emotionarianter var vokset siden sidsthan havde talt dem, trak sig over som den sidste.

I flere dage rykkede Den lille Flok, som ikke var helt lille mere,frem. Der skete ikke noget særligt, bortset fra at tågen lettede lang-somt men sikkert og at vandets smag og konsistens ændrede sig tildet bedre.

(Igen er der et hul i de optegnelser denne gennemgang bygger på.De næste oplysninger det har været muligt at fremdrage af arki-verne, omhandler en anden gennemsøgning af “klubbens” rydning,som blev foretaget på tilbagevejen til barrierebjergene) ;

...og lejren blev rejst, hvorefter Kreator og Erg gik en runde i ryd-ningen. Den lignede sig selv. De ødelagte støbeforme lå endnu hvorde var blevet fundet på udrejsen, og det var blandt andet dem Kreatorønskede at kigge nærmere på. En anden grund var de mange sårog rifter sivene havde forårsaget, skader som krævede hvile ogpasning på grund af svien, betændelse og stærke smerter. Meget tydede på at formene var blevet slynget mod jorden medstor kraft, men på grund af den ret bløde jordbund lå skårene endnuhvor de var blevet smidt. Vanskeligheden lå i at flere forme varblevet smidt oven i hinanden. Møjsommeligt gav hele flokken sigtil at samle formene, stykke for stykke.

Efter flere dages slid, havde flokken fået samlet så mange forme atdet var muligt at danne sig et billede af hvad formålet med demhavde været. Det antal forme de havde fået samlet, helt eller del-vist, omfattede knapt en trediedel af det antal skår der var, men dervar forme til ting af mange forskellige slags. De fleste forme havdeværet brugt til forskellige værktøjer af jern. En del af disse havdeøjensynligt været lavet med henblik på opbygningen af “Klubbensborg”, hvor flokken havde truffet dem igen. Det var save, hammer-hoveder, økser og lignende. Der var også andre genkendelige værk-

142


tøjer, men en del var totalt ukendte for flokken. Et fællestræk sy-nes dog at være, at de hovedsagelig var til at hugge, stikke og boremed. De forme der var næstflest af havde været brugt til fremstil-ling af våben, et forhold Kreator ikke brød sig om. Der var klingeraf enhver slags, i alle størrelser. Der var forme til sværd, knive,daggerter, pilespidser, kasteklinger og meget andet. Alle var deudformet på den mest udsøgte måde, rigt smykket. Dernæst var derforme til forskellige brugsting, både af jern og andre metaller. Desidste forme bar præg af at der i dem var blevet støbt af blå og rødesten fra det kulørte grus. Begge forme var til masker af samme slagssom den Kong Ego havde båret da Kreator så ham sidst.

Alle forme bar Kong Egos navnetræk.

(Fragment af “Kreators Klagesang”)

Mens de øvrige emotionarianter fik et velfortjent hvil, sad Kreatori dybe tanker og betragtede de intermistisk samlede forme. Hantænkte på den dag han havde ligget i skjul bag et forkrøblet krat-træ, mens “Klubbens” medlemmer sorterede sten. Deres samtale,som havde virket fuldstændigt uforståelig, begyndte nu at givemening. Alt tydede på at den gruppe “Klubben” havde dannet, varkoncentreret om de materielle frembringelser de havde skabt, el-ler rettere det formål som disse ting skulle tjene. Men hvilket for-mål der mere præcist var tale om, det var det spørgsmål Kreatorikke kunne trænge frem til svaret på. Han tænkte med væmmelsetilbage på det ubehag han havde følt ved at kigge gennem den blåsten “Klubben” havde glemt på flodbredden. Ganske vist havdeKreator kun set Kong Egos maske på afstand, men fra støbeformenvidste han den ikke havde huller til hverken øjne eller andet. Deraffulgte at Kong Ego måtte se, ånde og alt andet gennem maskensblå filter. Deraf fulgte at han måtte opleve alt forvrænget. Samti-

143


dig måtte han konstant være under maskens følelsesmæssige ind-flydelse, hvilket Kreator ikke kunne forstå han kunne holde ud. Selvfik han gåsehud bare ved tanken.

Da Kreator kom tilbage til lejren, fandt han Erg igang med at for-binde et særligt dybt sår han havde fået i den ene hånd, mens hantankefuldt betragtede omgivelserne. Da Kreator satte sig ved hansside vendte Erg hovedet mod ham og sagde, at han mente at videhvad den samlende ide for “Klubben” var. De sad tavse et øjeblik,så spurgte Kreator hvad han mente ideen var.

* Den stærkestes “ret”!

Lød Ergs tonløse svar. De så på hinanden et øjeblik, så nikkedeKreator og så ned. På vejen til lejren havde han selv haft nogen-lunde de samme tanker, selv om han havde gjort sig de ihærdigsteanstrengelser for at vise dem fra sig. At hans ven nu udtrykte dennetanke, så direkte og med så stor modløshed i stemmen, chokeredeKreator. Sansynligvis måtte de indse at de nu havde mistet en delaf emotionarianterne for bestandigt, hvilket smertede Kreator mereend alle de sår sivene havde tilføjet ham. Erg betragtede Kreator,han så træt og udslidt ud. Det var egentlig ikke så mærkeligt, mender var også noget andet syntes Erg, uden at han helt kunne sigehvad det var.

Lejren gik tidligt til ro. Erg lå længe i tanker mens han betragtededet tiltagende mørke. Han kunne ikke sove selv om han var træt,for det var gået op for ham hvad det var for en følelse han havdefølt da han talte med Kreator, følelsen af afsked. Det stod ham heltklart at hans ven ville forlade flokken en dag, ikke for at sprængeflokken som “Klubben” havde gjort, men for at samle den igen.Erg forstod ikke hvad det var for en plan hans ven havde, men hanstolede fuldt ud på ham. Erg betragtede sin sovende ven i mørket,sendte ham en venlig tanke, og faldt endelig i søvn.

144


Fremrykningen blev stadig lettere jo nærmere flokken kom tilVivelsøen, tågen forsvandt gradvis, lyset blev klarere, vandet blevstadig bedre og stemningen steg støt. Det eneste som nagede Ergvar Kreator, som var blevet stadig mere tavs. Han virkede ikkelængere trykket, blot var det som om hans blik vendte indad, somsøgte han noget der var blevet væk. Den dag flokken nåede fremtil søens bred og da de ikke længere blot hørte, men nu også såVivelspringet, brød alle spontant ud i sang. Den eneste som ikkesang var Kreator, han spejdede mod Barrierebjergene med et be-slutsomt udtryk i ansigtet. Synet af Kreator fik Ergs sang til at gåi stå.

Flokken blev ved Vivelsøens bred, dels for at hvile ud, dels for atbygge flåder så den sidste del af rejsen kunne foregå ad den flodsom endte i hvirvelstrømmen ved bjergenes fod. Bygningen afflåderne gik som en leg, som om flåderne næsten byggede sig selvmellem de ivrige emotionarianters hænder mens de blot legede,sang og lo. Flåderne blev de flotteste der nogensinde var blevetbygget, og de lå alle støt og lige i vandet. Da den sidste flåde varfærdig, endte det hele i en gigantisk vandkamp. Kun Erg og Kreatorholdt sig udenfor. Inden de gik til ro for natten, pakkede de allederes flåder så de kunne tage afsted ved solopgang, næste morgen.På rådsmødet var det blevet vedtaget at der skulle sejles til de mødte“Den store Kratskov”, som lå cirka halvvejs til Barrierebjergene.Derefter skulle de tage resten af vejen i ét hug. Til at begynde medvar strømmen ret moderat, men bare det gik den rigtige vej bekym-rede det ingen. Der blev sunget, leet og fortalt både vittigheder oghistorier. Som tiden gik blev strømmen kraftigere, men aldrig mereend at det var behageligt. Kun Kreator var helt tavs, mere tavs jonærmere de kom “Den store Kratskov”. Mens de sejlede betrag-tede Erg ham. Han sad i forstavnen og så ud som om han ventedepå et eller andet.

(På dette sted mangler der sansynligvis en bid af teksten)

145


Da solen så småt begyndte at synke, rejste Kreator sig og begyndteat spejde med sammenknebne øjne, mod det sted hvor kratskovenville vise sig. Så snart flåderne lagde til sprang Kreator i land ogbad Erg tage sig af lejrens opbygning, hvorefter han selv forlodlejren. Undrende så Erg ham forsvinde målbevidst ind i det forkrøb-lede krat, hvorefter han vendte sig mod sin opgave. Da lejren våg-nede næste morgen, var Kreator endnu ikke kommet tilbage. Hankom, men da var det næsten aften. Han så mere afslappet ud endhan havde gjort længe, men virkede dog stadig lidt bekymret.Kreator satte sin taske fra sig på flåden, den virkede tung, hvilketfik Erg til at spørge hvad han havde været ude at samle. Som svaråbnede Kreator tasken, og hældte en masse små poser ud på jor-den foran dem. En af poserne landede foran Erg og tre sten af enklar grøn farve trillede ud. Erg samlede en op og beundrede densfarvespil i det svindende lys, men kigge gennem den havde han ikkelyst til. Poserne indeholdt den slags sten sivgruset bestod af, i hverpose var stenene af samme farve, men der var ikke to poser medsamme farve. Så snart Erg var færdig med at kigge i poserne, sam-lede Kreator dem sammen , lukkede tasken og satte den op i denflåde de rejste med. Derefter satte de sig til at reparere på noget afdet udstyr som trængte til en kærlig hånd.

Efter et stykke tid i tavshed, spurgte Kreator om Erg kunne lide atvære her i Terra Nova. Erg svarede i overensstemmelse med sand-heden, at han glædede sig usigeligt til de igen var tilbage ved ha-ven. Igen var der tavshed et øjeblik, så tog Kreator igen ordet. Hanfortalte at de undersøgelser han havde foretaget, klart viste at “Klub-ben” var igang med at etablere et kongerige, som de allerede vid-ste, men nu kendte han også det eksakte formål med dette konge-rige. Formålet var, i al sin grusomme enkelthed, at besætte hele TerraNova, overmande flokken og gøre dem alle til lydige slaver underKong Egos herredømme. Om de senere ville forsøge at udbredederes magt til at omfatte Terra Inkognita, eller i det mindste “Denoprindelige Have” de var rejst ud fra var usikkert, men Kreator fandt

146


det meget sansynligt. Det korte af det lange var at de måtte se iøjnene at der fra nu af ville være en brist i flokken, “Klubbens”medlemmer var tabt da de ikke ønskede at komme med tilbage.Desuden ville deres herredømme en dag omfatte hele Terra Nova...muligvis mere. Igen sad de tavse et stykke tid, hvorefter Erg spurgteom der ikke var en måde at stoppe “Klubben” på. Hertil svaredeKreator at “Klubben” kun forstod magt og at de derfor kun kunnestoppes med magt. Problemet var at flokken ville forspilde deresmulighed for at skabe et bæredygtigt kongerige, hvis de greb tilmagt uden at have den fornødne visdom, til at bruge denne magtpå rette måde. Resultatet ville blot blive to “Klubber”, som villeføre en tilintetgørelseskrig mod hinanden, med vold for voldens ogmagtens skyld som eneste drivkraft. Denne nedslagtning ville for-modentlig ende med alles udryddelse. Eneste mulige vej var der-for at holde “Klubben” fra livet, til visdommen havde gjort sin entré.

Efter at have tænkt over Kreators ord et stykke tid, spurgte Erg hvadKreator mente med at holde “Klubben” fra livet . Dermed menteKreator at de skulle se at komme udenfor “Klubben”s rækkevidde,ved at rejse tilbage over barrierebjergene, og fortsætte arbejdet på“Den oprindelige Have” til visdommen var en realitet. Nu ville Ergså vide hvordan de kunne vide at visdommen var i deres besiddelse,når det blev aktuelt. Hertil svarede Kreator at visdommen selv villegive sig til kende, men kun overfor den som var i besiddelse af etåbent og modtageligt sind. Mens de to venner havde snakket vardet blevet så mørkt, at de kun kunne se hinanden som silhuetter,hvorfor de besluttede at krybe til køjs.

Ved solopgang samlede Kreator emotionarianterne til rådsmøde.Her fortalte han dem det han havde talt med Erg om, aftenen før.Da de forskellige aspekter var blevet diskuteret igennem, aftalte deat sætte flåderne i vandet og sejle uafbrudt til de nåede barriere-bjergenes fod. Her ville de så holde et hvil inden de klatrede op tilErgs Platau.

147


Turen op til platauet var de nødt til at foretage i en omgang, da detikke ville være muligt at slå lejr på denne side. Desuden ville derforestå dem en lang tur ned på den anden side. At tage turen gen-nem bjerget via floden var for farligt, så den mulighed blev strø-get. Afgangen foregik i højt humør, et humør som nærmede sig deteuforiske da Barrierebjergenes silhuet viste sig i horisonten.

148


Ottende del: vendepunkt

Hvor hæren har haft lejr,vokser krat og torne.

(oldkinesisk)

Solen var næsten nået halvvejs op over Barrierebjergenes top, darækken af flåder lagde til ved bjergenes fod. Morgenen havde væ-ret utrolig smuk, med det mest vidunderlige farvespil påbjergtoppenes skråninger. Da opstigningen ville kræve alt hvad dehavde i sig, gjorde de holdt for resten af dagen. Opstigningen skulleså påbegyndes ved daggry næste dag.

Emotionarianterne nød at mærke bjergets fjedrende overflade un-der deres fødder, hvilket gjorde opstigningen til en leg. Lidt overmiddag var de alle samlet på Ergs Platau hvor de stod og nød desvage spor af duft, luften bragte med sig fra de planter der trodsalt var i Terra Inkognita. Erg betragtede taknemmeligt den nøgneflade hvor klippeblokke lå spredt hist og her, mens han i tankernesammenlignede dette syn med Terra Nova. Det var som om TerraNova i sammenligning virkede ...kunstig, falsk...Erg stod længe itanker, for at komme på det ord som dækkede forskellen ...Jo !kulisser. Terra Nova mindede mest af alt om et mægtigt teater, fuldtaf kulisser. Det gik også op for ham at denne kulisseagtighed vartaget til, jo nærmere de kom til Tågeskoven.

Ergs betragtninger blev afbrudt af noget der bevægede sig i hori-sonten, lidt til venstre for ham. Til at begynde med kunne han ikkese hvad det var, men efterhånden gik det op for ham at det var enskøvsky, blot var den for afgrænset til at det kunne være en stormi anmarch. Da Kreator gjorde ham opmærksom på en anden støv-sky i en anden retning, vidste han pludselig hvad det var han så.Skyerne (og nu var der efterhånden seks måske syv stykker) måtte

149


være hvirvlet op af ryttere, utallige ryttere. Efterhånden blev helehorisonten en stor støvsky, som stadig kom nærmere. Undrende såKreator og Erg på hinanden, ingen af dem kunne regne ud hvad SÅmange ryttere skulle her. I Kreators kikkert så Erg at de første ryt-tere nåede frem, sad af på den anden side af søen og begyndte at tageoppakningen af deres pakheste. Få minutter senere indhentedeskøvskyen rytterne, hvilket skjulte dem for Ergs øjne.

Da skyen længe efter lettede, var Terra Inkognitas flade dækket aflejrede hærenheder så langt øjet rakte. helt ud til horisonten i alleretninger. De enkelte enheder var organiseret i en rundkreds omkringet bål. Ved siden af bålet stod en standard med et samlingsmærke,som angav hvilken Mundo pågældende enhed kom fra. Omkring hverenhed gik et antal vagtpatruljer, således at hver enhed var en selv-stændig lejr. Mellem de enkelte lejre var der et stykke ingenmands-land, som adskildte den fra de øvrige lejre. Flere af enhederne havde,foruden pakhestene, kraftige transportvogne læsset med udstyr,dækket af presenninger. Indenfor de enkelte enheder så det ud til atmandskabet var opdelt i mindre enheder, med hver deres uniformerog hver deres udstyr. Præcist hvilket udstyr de enkelte undergruppervar udrustet med kunne Erg ikke se, selv om han brugte Kreatorsteleskopkikkert, på grund af den ret betragtelige afstand. Så vidt Ergkunne tyde standarterne på denne afstand, var der enheder fra de fle-ste af de Mundi han kendte, ligesom det så ud til at hver Mundo havdeadskillige enheder. Da mørket kom, sprang bål frem overalt på TerraInkognitas flade, hvilket fik den til at lyse om kap med nattehimlensstjerner. Som natten skred frem døede bålene ud, et efter et, bortsetfra bålene hos de enheder som var lejret tættest ved Langesøens bred.Her syntes der at foregå en livlig byggeaktivitet natten igennem, dogforhindrede mørket Erg i at se hvad de havde så travlt med. Morge-nen kom tidligere end flokken havde været vant til mens de var i TerraNova, da Barrierebjergene ikke længere afskar solstrålernes vej. Lysetafslørede nattens byggeaktiviteter, som fik Erg til dels at undre sig,dels at blive mere urolig for hvad formålet med opmarchen kunne

150


være. Langs med Langesøens bred stod den ene kastemaskine vedsiden af den anden så langt øjet rakte i begge retninger, alle rettetlige mod Barrierebjergene. Nu så man også formålet med det stykkeingenmandsland der adskilte de enkelte enheders lejre, disse blevnu brugt af oksekærrer som kom kørende i lange rækker, toplæssetmed klippeblokke af anseelig størrelse. Deres last blev leveret vedden højre side af den kastemaskine de nåede ad den vej de havdevalgt, hvorefter de kørte tilbage ad et andet stykke ingenmandsland.

I lejrene bag kastemaskinernes linie var der også en livlig aktivitet,blot kunne de ikke se hvad det nøjagtigt var folkene her foretog sig.Synet overbeviste endeligt Erg om at disse styrker måtte være sendtud for at effektuere den trussel Kongen af Mundo Ambo havde frem-sat, en tanke som havde spøgt i Ergs sind et stykke tid. Blot håbedehan ikke de havde fundet “Den oprindelige Have”, inden de komher.

Da et anseeligt bjerg af klippestykker havde hobet sig op ved hvermaskine, gik mandskabet i gang med at spænde armene på dereskastemaskiner op og fylde kasteskålene. Som på et pludseligt sig-nal, som ingen af emotionarianterne dog hverken hørte eller så, slyn-gede alle maskinerne deres klippeblokke mod himlen i forskelligevinkeler. Eller som der senere blev skrevet;

Én blok ramte bjerget et godt stykke neden for Ergs Platau,men dog så tæt at en byge af støv og småsten regnedened over den overrumplede flok.

(fragment af „Ergs Erindring“)

Senere blev det der skete beskrevet i et dokument som siden er ble-vet kopieret mange gange. Derfor kan fragmenter af det findes imange forskellige Mundi. Af disse fragmenter har det været muligtat samle denne fuldstændige tekst;

151


Én blok ramte Glitretinde så den brækkede,og endte i tre stykker på bunden af Langesøen.

Én blok havnede i Vivelsøen,så nær ved selve springet at den nær var røget i.

Flere blokke slog mod Barrierebjergets sider,så tæt at der dannedes sammenhængende klippehylder,

i flere nivauer.

Adskillige blokke pløjede sig ned overalt i Terra Novashøjslette, hvor de fik alt til at visne i mange meters omkreds.

Én blok landede i den flod flokken havde sejlet på,efter Vivelsøen, så strømmen deltes i to.

To blokke ramte hinanden i luften,så de sendte en regn af sten og støvned over Barrierebjergenes forside.

Enkelte blokke fløj så langt at de landede langt inde iTågeskoven. De blev bemærket af Kong Ego og “Klubben”.

Flere kastemaskiner blev så hårdt læsset,at de brød sammen ved affyringen.

Trods den massive beskydning blev ingen på platauet ramt.Men angrebet satte rødder til både frygt og mistillid...

dybe rødder.


Et andet sted er følgende bevaret;

152


Kreator blev endnu mere tavs.Erg blev vred.

Emotionarianterne var rådvildeBeskydningen var massiv, men varede kun kort.

Nu rykkede de lejrede fodfolk frem.

De grupper Erg kunne se var ;

IngeniørtropperDolkmænd med kvatretove

BueskytterFodfolk med armbrøst

Fodfolk med lanserSpydkastere

Fodfolk med kastepileIldspåsættere

Samt andre han ikke kunne identificere

(fragment af “Ergs Erindring”)

Som en flodbølge rykkede fodfolkene frem fra deres enhedslejre,belæsset med udrustning til ethvert tænkeligt formål. De første derankom til Langesøens bred var ingeniørtropperne, som satte flyde-broer ud, så de næste kunne fortsætte uden stop. Disse næste vardolkmænd med klatretove, forsynet med entrehager. Ved hjælp afdisse klatrede de op på de nederste hylder, af dem kastemaskinernesbeskydning havde forårsaget, gjorde deres tove godt fast og hjalpde øvrige grupper op mens de selv søgte til den næste hylde.

Efterhånden som enhederne kæmpede sig op ad bjergene, blev stig-ningen stejlere. Til sidst var den så stejl at de ikke kunne kommevidere, da der ikke var flere klippehylder fra dagens beskydning.Da aftenen efterhånden også var på vej, slog de lejr på de hylder

153


hvor de nu var og tændte bål. Om natten skete der intet, bortset fraat fakkelbelyste vogne kørte nye blokke til de kastemaskiner somendnu fungerede.

Morgenenlyset åbenbarede adskillige huller i rækken af kaste-maskiner. De enheder som havde betjent de havarerede maskiner,var nu ved at demontere dem, save dem i stykker og således for-vandle dem til brænde. De tiloversblevne maskiner blev ladet medet læs blokke som dagen før, mens de enheder som havde over-nattet på de klippehylder gådsdagens beskydning havde skabt, intetforetog sig. På grund af de manglende kastemaskiner var dagensbeskydning ikke helt så hård som dagen før, men træfsikkerhedenvar bedre da maskinerne nu kunne indstilles efter gårsdagens ind-skydning. Det var nu også til at se et mønster i den måde der blevskudt på. Taktikken var øjnsynlig den at et hold kastemaskinersøgte at knuse Ergs Platau,

det var de maskiner som dagenfør havde skudt over bjergenes top


mens et andet søgte at skyde nye hylder ind i klippesiden til brugfor klatreenhederne. Ingen af blokkene fra første hold ramte selveplatauet, men de kom dog så tæt på at Ergs Platau dækkedes af ettykt lag knust klippe. Det andet hold kastemaskiner f ik i dagensløb skudt flere hylder ind i bjerget, hviket gjorde det muligt forklatreholdene at nå et langt stykke inden aften. Meningen var åben-bart at Flokken skulle knuses af det ene hold maskiner, mens klatre-holdene skulle tage sig af eventuelle overlevende.

Men...hvorfor?!


154


( om beskydningen varede syv eller otte dage, afhænger af hvilkeMundis arkiver man lægger størst vægt på. Sikkert er det dog at be-skydningen ophørte da den sidste kastemaskine brød sammen. På dettidspunkt var klatreholdene nået lidt over halvvejs op ad bjerget, menvar afskåret fra at komme videre. )

Erg lå på knæ ved platauets kant, lige efter solopgang og mens hanlå her, så han den sidste kastemaskine bryde sammen. Den faldt frahinanden, netop som mandskabet sendte en ladning af sted. Resulta-tet blev at blokkene ikke fik den fornødne hastighed og istedet reg-nede ned over Langesøen, som et øjeblik så ud som om den kogte.Inderligt glad kaldte han de øvrige hen for at se det. Lettede overvæ-rede de enheden demontere deres nu uskadelige våben. Lettelsenskyldtes ikke blot det forhold at de nu ikke længere ville blive be-skudt, men også at klatreholdene ikke ville kunne nå op til flodensudløb. Aftenen før havde han og Kreator talt om muligheden af, at etklatrehold skulle finde det tov de havde firet ned gennem vandfal-det, og slippe ind i Terra Nova ad den vej. Klatreenhederne som nuikke havde noget håb om at nå op til Barrierebjergenes tinder, be-gyndte straks at klatre ned ad igen. Ud på aftenen to dage efter, stodde igen på den anden side af Langesøen.

Da det så ud til at hele den lejrede hær ville trække sig tilbage, vendteFlokken nu sin interesse mod forholdene på platauet. Alt var et kaosaf støv, sten og klippeblokke. De største blokke blev trillet ud til denkant af platauet der lå nærmest og blev så lempet ud over. Af deressammensyede kapper lavede de en presenning hvori de kunne fangeden blæst som efter solnedgang strøg op ad Barrierebjergets skrænt,på Terra Inkognitasiden. på denne måde kunne de blæse klippestøvetbort fra platauet, med den vind der ellers blev spærret ude af bjer-gets tinder. Oprydningen tog så lang tid at mørket var faldet på, in-den de var helt færdige. Da de derpå ville afmontere deresintermistiske vindfanger, blev deres opmærksomhed tiltrukket af enlysende cirkel på den anden side af Langesøen. Lysskæret kom fra et

155


antal store bål anlagt side om side, i en stor rundkreds. I kredsensmidte var et større antal håndværkere igang med at arbejde på noget,som på grund af sin størrelse og det faktum at der lå stabler af min-dre klippeblokke over alt, måtte være et bygningsværk af en elleranden art. I Flokken var den mest fremherskende mening var at dervel var tale om en art vagthus, hvorfra der skulle holdes øje med omflokken igen ville begive sig ind i Terra Inkognita.

Morgensolen afslørede et ret imponerende bygningsværk. Nattensarbejde havde rejst en øjnsynlig cirkelrund mur ved søens bred, somså ud til at være nået op i dobbelt mandshøjde. Muren bestod af blokkesom var hugget firkantede bortset fra den side der vendte udad, dennevar hugget i en bue som passede med bygningens runding. I øjeblik-ket var der en pause i byggeriet idet byggearbejderne kørte rundt meden okseforspændt vogn, af den slags kastemaskinerne var blevet trans-porteret på, for at samle tiloversblevne blokke sammen. Da vognenvar fuld blev blokkene læsset op i en bunke ved bygningens ene side,hvorefter de små hundrede mand gav sig til at hugge dem til.

(ifølge en afskrift fra arkivet i Mundo Ambo, var tallet 97.)

Byggeriet tog tre og en halv dag og resulterede i en kegleformet byg-ning, hvis overflade så næsten spejlblank ud på denne afstand.Keglens præcise størrelse kunne de kun gætte på, men i sammenlig-ning med de folk der bevægede sig rundt om den, måtte den væretemmelig stor. Omkring selve bygningen lå de rester der var blevettilovers ved tilhugningen, samlet så de dannede et mønster i form afen enorm pil. Spidsen pegede mod det punkt i det fjerne, hvor denførste støvsky havde vist sig, ved hærens ankomst. Det var retningenmod Mundo Ambo.

Bygningens indgang var nærmest en port som så ud til at være retstor, hvor stor kunne de i midlertid ikke se da den vendte mod sol-opgangen, hvilket ville sige at de kun kunne se ganske lidt af den.

156


Det sidste byggeholdet gjorde, var at slæbe en del ting ind i bygnin-gen, fra en bunke ved siden af den. Derefter forlod de stedet, i denretning pilen anviste. Flokken havde opgivet tanken om at bygnin-gen skulle være opholdssted for observatører eller lignende da byg-ningen ingen vinduer havde, men de var i vildrede med hvad det såkunne være. Rådsmødet endte med en beslutning om at sende et holdned til bygningen, for at finde ud af det. Rekonogseringsholdet komtil at bestå af Erg og tre andre Emotionarianter, som skulle tage afsted næste dag ved solopgang. Nedstigningen skulle foregå ved atalle de reb flokken besad, skulle bindes sammen. Ved disses hjælpskulle de nå så langt ned mod den øverste af de afsatser kaste-maskinerne havde skudt ind i klippesiden, som det var muligt. Der-fra skulle de så kravle resten af vejen via de reb entreholdene havdeefterladt. Disse tove skulle de så tage med sig på vejen tilbage.

Så snart solen sendte en prøvende stråle op over horisontens rand,firede Erg sig ned som den første. Aftalen var at der kun måtte væreen emotionariant som firede sig ned ad det samme tov ad gangen, afhensyn til sikkerheden. Det var også aftalt at de skulle samles på densidste klippehylde, inden de tog sidste stykke en for en. Først påfjerdedagens eftermiddag stod de samlede mellem bjerget og Lange-søen, klar til sidste etappe. Oprindelig havde det været meningen atde skulle svømme over, men ved bredden lå en flåde som åbenbartvar blevet efterladt af angriberne. Det undrede Erg, da entreholdenejo var kommet over søen via en flydebro!. Over for sig selv måtteErg indrømme at både flåden og de efterladte tove, kunne tydes somom man ønskede at de skulle undersøge bygningen nærmere. En fældekunne bygningen vel næppe være... eller kunne den ?! Usikre og fyldtaf ængstelige tanker padlede de fire emotionarianter over det smallestykke vand. Bygningen var stor. Højden vurderede Erg til omkringfemogtredive meter, og diameteren ved jorden til godt og vel halv-treds. Indgangen kunne ikke engang betegnes som en port, der vartale om et helt buesnit af bygningen, hvis bredde Erg skridtede af.Afstanden mellem åbningens sider var henved femten meter. Over-

157


fladens spejlagtige udseende skyldtes at klippestykkerne var huggetog pudset helt glatte, og derefter poleret til højglans. Indersiden varhelt skinnende hvid, hvilket fordelte solens stråler ud i hele bygnin-gens indre rum i form af et behageligt diffust lys. Det tog kun et øje-blik at overbevise sig om at der umuligt kunnne gemme sig nogen idette bygningsværk, alt var overskueligt og åbent. Da Erg ikke læn-gere frygtede noget fra bygningens side, gav han sig tid til at nydefølelsen af atter at stå på Terra Inkognitas sand. Han gik en runde ombygningen, posterede de andre omkring den og gik så selv derind.

Indenfor var der næsten lige så lyst som udenfor og på grund af detdiffuse lys ingen skygger, hvilket gjorde det let at overskue den smuleder var i rummet, som i øvrigt fyldte hele bygningen. Langs med gul-vet hele vejen rundt, og op over åbningen, løb en bred bort, hvorblomsterranker snoede sig mellem fugle, elefanter og andre landdyr.Gulvet var af samme slags sten som selve bygningen, blot var flisernetrekantede med en sidelængde på ca 50 centimeter. Ned fra bygnin-gens toppunkt hang en indretning som ved første indtryk mindedeom en syvarmet lysestage, eller et syvarmet anker. For enden af hverarm sad en linse som samlede det lys som faldt tilbage fra væggen,og koncentrerede det i indretningens midte. Her blev lyset opfangetaf andre linser, hvorefter de syv enkeltstråler, som en samlet stråleforlod indretningens midte. På det sted hvor strålen ramte gulvet,stod en stejl, kegleformet pidestal hvis øverste top var af glas. Underdette låg lå en skriftrulle af papyrus. Skriftrullen bar tre laksegl, oglå på en pude af kongeblåt silke. Erg tog rullen og satte det keglefor-mede låg på plads efter sig. Efter at have ladet blikket løbe over rum-mets indre forlod ham bygningen, med raske skridt. Udenfor kaldtehan de andre Emotionarianter sammen og spurgte om de havde ob-serveret noget, men alt havde været roligt. De forlod stedet med detfortsæt, at nå så langt op ad bjergsiden som muligt inden det blev formørkt. Det ville ikke være muligt at nå helt op, så de skulle underalle omstændigheder overnatte på klippehylderne. Da mørket blevfor tykt rullede de sig ind i deres kapper, lagde sig tæt sammen på

158


grund af nattevinden og forsøgte at sove. Kulden og de spredte lydeaf sten der trillede ned af bjergsiden gjorde det svært, men lidt søvnfik de da. Morgenen gryede og med den kom lys og varme. Nattenhavde været kold, koldere end Erg huskede nætterne på denne side.Han var stiv over det hele og nød derfor solens lys dobbelt så megetsom ellers. Det varede ikke længe før solen var så højt oppe, at dealle fire var varmet godt igennem. Opturen var drøj, både fordi deskulle klatre op, og fordi solen bagte. Af denne grund, og fordi dekun var fire, var de ikke i stand til at bære alle de tove de samlede opunder vejs. Cirka en femtedel oppe lagdes de indsamlede reb i de-pot, da en af emotionarianterne havde fundet en hulning i klippensom helt kunne skjule rebene. Først kort før solnedgang sjette dagstod de på platauet igen. Her overrakte de skriftrullen til Kreator sombrød seglene, rømmede sig og begyndte at læse højt ;

OMNE IN OMNE

Du bor i et hus med fem rum,dit vindue vender ud mod evigheden og uendeligheden.

I hvert rum er der en dør,den fører til næste rum.Hoveddøren fører ind i rum et,

her er mørkt.

Du er i rum et til du bliver født, da går du rask ind i rumtre.

På vejen dertil, passerer du gennem rum to,men opdager det ikke.

Derfor må du tilbage til rum to hurtigt,dette sker gennem anstrengelse.

Her bliver du til sulten vækker dig,siden vender du tilbage.

Først nu er du klar til rum tre,og vågner.Du ser.

159


Rum tre er et vi (du og jeg) kender.Træer og blomster springer ud,

og tigre jager.

Du bliver i rum tre i mange år,mindst i tretten.

Men af og til går du til rum to,mest om natten.

Rum to har vi alle set,men er af ingen kendt.

Her er æventyr virkelige,men ikke kun de gode.

Rum to er flygtigt,det er drømmenes “hellige” rige.

Til rum fire når kun de få,thi døren er låst og ingen har nøgle.

I rum fire er alle ting delt,og har kontrol over begge.

En handler som sin egen slave,en anden tænker som sin egen herre.

Rum fire er robust som sten,og klogskabens bolig.

Rum fem er smukt som kun det kan være,i rum fem kommer kun de viise.

I rum fem er en alt,og alt en.

OMNE IN OMNE


160


Der var tankefuld tavshed mens Kreator rullede skriftrullen sammen, hvorefter han rakte den tilbage til Erg som gemte den indenfor kappen. Efter at have vandret tankefuldt rundt i kredsen et øje-blik, løftede kreator blikket og spurgte om emotionarianterne menteat et svar var påkrævet. Det var der almindelig enighed om. Der-for blev det bestemt at der skulle holdes rådsmøde næste morgen,hvorefter alle gik til køjs. Den meddelelse Ergs gruppe havde hen-tet, indeholdt utroligt mange nuancer. Af den grund var det ikkenogen enkel opgave at sammenstykke et fyldestgørende svar, sådet tog det meste af dagen. Til sidst læste Kreator svaret op, ogspurgte om alle kunne tilslutte sig det. Svaret blev godkendt, ogkom til at lyde således;

HUS

Menneskets sind er et hus,med utallige lemme og døre.

Lave, smalle, snævre, ikke høje,

ikke brede.Alle fører ind i huset,

nogle til mere vitale dele end andre.

Husets indre består af;gange, haller, rum, korridorer, sale.

Over alt er der hylder, nicher,fyldt med livserfarrings rigdomme,

ordnet, sat på plads.

Ved siden af huset liggeret faldefærdigt udhus,

kun lavet af spekulationens porte.Store, brede, gigantiske.

161


Udhusets indre består af;

snævre gange, ingen rum, ingen sale,

ingen haller.

Over alt flyder;stumper af filosofi,rester af fordomme.

Ofte er gangene spærretaf uvidenhed,og snæversyn.

Den viise vælger en indgangsom passer i størrelse,

og fører ind i huset, på det sted

han har hjemme.

Tåben derimod farer afsted,fra port til port,

og styrter gennemudhusets gange;hvirvler støv op

og slører sit udsyn...

GIV AGT !!


162


Kreator rullede skrivelsen sammen, og spurgte igen om alle varenige i formuleringen. Alle var tilfredse, så Kreator forsegledeskriftrullen i alles påsyn. Erg og hans hold tilbød straks at bringerullen ned til bygningen næste morgen, hvilket blev vedtaget.

Da Erg vågnede var himlen kun ganske svagt rød, mod øst. Luftenvar kølig på grund af nattevinden, men Erg frøs ikke. Fyldt af enstor glæde så han solen stige og sprede sine røde, rosa og gyldnestriber over Terra Inkognitas flade. Efterhånden som solen stegvågnede de øvrige på klatreholdet og inden solen slap horisonten,var de på vej. Nedstigningen gik som en leg da de allerede havdegjort turen en gang, men de kunne alligevel ikke nå ned på mindreend tre dage.

Solen stod lidt under himlens højeste punkt, da Erg igen betrag-tede bygningens indgang og solens spil i linsesystemet som hangned fra loftet. Alt lignede stort set sig selv, blot havde vinden blæstsmå driver af støv og sand sammen, især ved foden af pidestalenhvor de havde hentet skriftrullen. For en sikkerheds skyld nærmedeholdet sig bygningen på samme måde som sidst, da den sidste tidsoplevelser havde gjort dem utrygge ved at befinde sig på denne sideaf Barrierebjergene. Emotionarianterne stillede sig op som forrigegang, hvorefter Erg gik ind i bygningen med faste skridt. Skrift-rullen holdt han i sin let svedende højre hånd. Med venstre håndløftede han glaskeglen, placerede rullen og lod keglen glide påplads.

I samme øjeblik keglen faldt på plads rystedes bygningen, hvilketfik en flage puds til at falde ned på Ergs hånd. Inden Erg var kom-met sig over forskrækkelsen, stak en af de andre emotionarianterhovedet ind og råbte at en rytter nærmede sig i retning fra MundoAmbo. På vejen ud af bygningen stoppede Erg lige længe nok tilat se en lille støvsky i den angivne retning. Mens Erg løb mod denventende flåde, bemærkede han at den pilformede stensætning om

163


bygningen nu pegede den modsatte vej mod barrierebjergene. Darytteren sprang af sin hest, var de nået op på første afsats. Herfraså de ham løbe ind i bygningen, for at komme ud igen øjeblikketefter med skriftrullen i hånden. Uden at se mod bjergene puttedehan rullen i sin ryttertaske, sprang op på hesten, og red bort i denretning han kom fra. Alt hvad han havde gjort, var foregået i ra-sende fart.

164


NIENDE DEL: Bosætning

Sæt bo, sæt bo, og nedkaldHalvfjerds ulykker over dit hovede.

(Indisk ordsprog)

Da Erg og de øvrige emotionarianter var tilbage på Ergs Platau. Fandtde Kreator i dybe tanker. Erg valgte at lade være med at forstyrre ham,da han godt kunne sætte sig ind i de tanker der måtte hvirvle rundt ivennens hovede. Han forstod at det var en vanskelig beslutning ;

Enten at rejse ind i Terra Inkognita og være påvagt over for fjendtlige Mundi

Eller blive i Terra Nova og være på vagtover for Kong Ego og hans hof.


Selv vidste Erg ikke hvad der var værst. Kreator sad blot og stirredeind i bålets flammer, bortset fra de øjeblikke hvor Erg smed nytbrænde på. I de øjeblikke mødtes deres øjne flygtigt. Det forekomErg at Kreators øjne lignede øjnene hos et jaget dyr. Endelig rettedeKreator sig op, sukkede og kaldte på Erg. Han havde fundet ud af enløsning som ikke var ideel, men desværre den eneste mulige. Kreatorsplan krævede at de ventede på at visdommen viste sig i flokken, mensde var her i Terra Nova, da Kong Ego var den af deres fjender de bedstkunne forsvare sig mod. For at de ikke skulle blive rendt over endeaf Hoffet, ville dette kræve at de byggede en...midlertidig... Mundo.Det største problem var selvfølgelig at det ville tage umindelige ti-der inden de så Haven de havde forladt, igen. Derfor skulle Mundoenanlægges med en have som centrum, så de kunne fortsætte deresdyrkningsforsøg så længe. Omkring haven skulle de så opføre en

165


solid, høj mur med de fornødne døre og vinduer, derefter endnu etantal mure som koncentriske cirkler, indtil Mundoen dækkede om-rådet fra Barrierebjergene til Tågeskoven. I midten af haven skulleVivelsøen ligge. Mundoen skulle så overdækkes med et solidt tag afde samme stenblokke som murene, hvilket ville beskytte dem modet eventuelt nyt angreb fra Terra Inkognita. Efterhånden som bygge-riet skred frem, skulle tværmure dele de koncentriske cirkler op i rum,efter behov. Den nøjere planlægning skulle så ske løbende, under byg-geriet.

De sad lidt i tavshed, men Erg kunne mærke at vennen havde merepå sinde. Efter et øjeblik sagde Kreator med et suk, at han ville blivenødt til at forlade flokken inden Mundoen blev helt færdig. Erg havdelænge ventet på denne melding, men blev alligevel lidt chokeret.Kreator kunne ikke røbe hvad det var han skulle, men sagde at detvar nødvendigt for at skabe enhed i flokken. Erg nikkede for sig selv,accepterede modstræbende, men sagde intet. Det blev morgen næstedag. Kreator og Erg kaldte de øvrige emotionarianter til rådsmøde,hvor de forelagde Kreators plan. Planen blev vedtaget, uden glæde.I modsætning til de almindelige Mundobyggerier, var dette begræn-set af den plads der var til rådighed. Af denne grund kaldtes bygge-riet ...

Mundo Minor(fragment af “Kreators Klagesang”)

For at lette byggeriet, delte emotionarianterne sig op i forskelligearbejdshold. Nogle samlede klippeblokke sammen, nogle huggededem til, nogle bragte dem til det sted hvor der i øjeblikket byggedesog her var der så et hold som tog sig af byggeriet.

Første mur om haven og Vivelsøen, blev ti meter høj og halvt så bred.Med den som skabelon byggedes nu de næste, som løbende blevsammenbundet af et fem meter tykt stentag. Efterhånden som der kom

166


rum under tag, indrettedes der værksteder hvor der blev udviklet bedreværktøjer, som fik arbejdet til at glide endnu bedre. Værkstedernefremstillede også redskaber til bearbejdning af jorden i den nu ind-hegnede have, som et arbejdshold gav sig til at tæmme;

Først ryddede de alle siv omkring søen...Så bearbejdede de jorden...

Dernæst delte de den op i bede...Nu anlagde de stier og gange...

Endelig satte de hegn og gærder.


(Fra dette sted i beretningen er der betydelige huller i overleverin-gen om tiden frem til byggeriets ophør og sammenbrudet i Den LilleFloks Enhed. Af de eksisterende fragmenter fremstår dog beretnin-gen om hvordan Kong Egos Hof slap ind i Mundo Minor, med enhøj grad af sikkerhed ...) ;

...Erg rettede sig op og så ud over landskabet, hans opmærksomhedvar blevet vakt af en bevægelse i tågen. Selv om han stod her, på top-pen af den forløbig sidste murring, havde han ikke noget egentligtudsyn over den smule af sletten der endnu var tilbage, inden bygge-riet nåede Tågeskovens udkant. Erg koncentrerede sig, men så nuintet. Efter at have stået lidt genoptog han sit arbejde med at læggede sidste sten i sektionens loft fast... med en følelse af at blive be-tragtet. Det var nu længe siden Kreator var begyndt at blive gennem-sigtig, hvilket var tegnet på at han måtte forlade dem. Erg havdeopdaget forandringen en dag i rådshallen, idet han havde set lysetfra en fakkel skinne lige gennem Kreators krop. Tre dage efter kaldteKreator til rådsmøde, hvor han fortalte om sin bortrejse og indsatteErg som Prins, i sit eget sted. Natten efter var han draget afsted. Ergrettede sig op igen, der var noget... nogen der bevægede sig i tågen !

167


* Hvem er i tågen ?

Erg rettede sin myndige stemme mod det sted i tågen, han mente athave set bevægelsen. Bevægelsen i tågen voksede, for til sidst atåbenbare nogle utydelige skikkelser, som kom nærmere.

* Blot nogle få skræmte sjæle.

Sagde en kraftig, men let rystende stemme. Erg genkendte omgåendestemmen, den var umiskendeligt Kong Egos !! Erg blev et øjeblik offerfor modstridende følelser, der var noget i Kong Egos stemme somundrede Erg... det lød som om Kong Ego var skræmt.

* Hvorfor er du vendt tilbage ?

Erg lod ikke sin stemme røbe hvad han følte.

* Vi har rejst langt og set meget. Vi ved hvad der ligger påden anden side af den mægtige Tågeskov og er nu f l y g -tet for det.

Kongens stemme døede hen. Erg stod tavs et øjeblik, denne situa-tion havde han ikke været forberedt på. Et angreb med kraftige vå-ben ville han ikke have fundet usansynligt, men dette var... uventet.

* Hvad ligger der bag Tågeskoven ?

Omgående fortrød Erg at han havde spurgt, men det stod ikke til atændre nu. Efter et øjebliks pause lød Kongens stemme igen;

* Bag den første del af skoven, den i selv har set, ligger enanden og større del. Her er træerne ikke tætte som i denførste, så her kan man strejfe frit mellem skovensstammer. Væsenerne her viser sig kun om natten.

168


* Små foroverbøjede væsener af krybdyragtigt udseende,med lysende røde øjne ?

Erg kom i tanke om de væsener der havde rumsteret i Den LilleFloks lejr, på vej tilbage fra Klubbens Borg.

* Ja, men også andre.

Der var en klang af oprigtig forundring i Kongens stemme, en an-tydning af at han ikke mente at Erg kunne kende noget til dissevæsener.

* De væsener findes også i den første skov.

Oplyste Erg og bad kongen fortælle videre.

* Den anden skov er meget større end den første og jolængere man trænger ind i den, jo flere levende væse-ner er der. Som man trænger frem bliver væsenernestørre, stærkere og ... frygteligere. Vi kæmpede mangekampe og vandt dem alle, derfor nåede vi til den storeørken. Her lever ingen af de væsener vi kendte fra sko-ven, men den hærges af pludselige orkaner, som rasermed en styrke man ikke kan tænke sig til. Efter denneørken kom vi til en isverden og det pallads hvor angstenbor. Angsten er blot en skygge men det den falder på erhåbløst fortabt. Vi beder om beskyttelse.

Kongens talestrøm ebbede ud, hvorefter der blot var tavshed.

* Slå lejr nedenfor muren, når vi har holdt rådsmøde fåri besked om hvad vi beslutter.

(baseret på fragmenter, hovedsagelig af “Ergs erindring”)

169


Erg gik fortumlet tilbage til resten af Den Lille Flok, hvor han om-gående kaldte til rådsmøde. Emotionarianterne udtrykte alle storoverraskelse, da Prins Erg fortalte hvad han havde oplevet påMondoens tag. En gruppe mente at Kong Egos hof skulle bortvisesmed det samme, en anden at de skulle optages i Emotionarianternesforsamling med det samme. Mellem disse to yderpunkter opstod derså adskillige særstandpunkter. Enden på det hele blev at Kong Egoog hans hof skulle have det nyligt færdiggjogte ringafsnit overdragettil værksteder og beboelse, hvorefter dette afsnit helt skulle isoleresfra den øvrige mundo. Således var de i sikkerhed for det de flygtedefra, samtidig med at de var effektivt afskåret fra Prins Erg og DenLille Flok.

Kong Ego takkede da Prins Erg overbragte ham nyheden, hvorefterhan og Hoffet omgående flyttede deres oppakning ind. Kong Egosindflytning satte en stopper for Mundoens videre udviddelse, mendet gjorde intet. Denne ring var allerede før Kongehoffets ankomstplanlagt til muligvis at blive den sidste, og selv uden den havde derigelig plads.

Længe levede de to grupper adskilt, uden at lade sig mærke med hin-andens tilstedeværelse. I denne periode bestod den eneste kontakt iat Prins Erg hver aften gik ud til tagets kant, på det sted der lå overindgangen til Kongehoffets afdeling, og vekslede et par ord om løstog fast. Dette ændrede sig en dag da Kongehoffet spurgte, om de måttehave lov til at vise hvad de havde lavet på deres værksteder. Prins Erggav dem tilladelsen, hvorefter de lagde en mængde ting til udstillingpå græsset. Her fik Sum for første gang mulighed for at se de tinghan ellers kun havde set støbeformene til, dengang han, sammen medKreator, gik i land i “Klubbens” rydning. Kongehoffet inviteredePrins Erg til at komme ned til dem på græsset, men han valgte at blivepå taget. Et for et blev redskaberne nu rakt op til ham, hvorefter hanfik forklaret deres brug. Prins Erg indrømmede villigt at der var taleom både snilde og godt håndværk. Prins Ergs ros fik Kong Ego til at

170


foreslå, at han tog de redskaber han bedst kunne lide med sig, for atdele dem ud blandt emotionarianterne. Prins Erg takkede, udvalgtetre fire stykker og trak sig tilbage.

Uden at fortælle hvor redskaberne kom fra bad Prins Ergemotionarianterne afprøve dem og finde ud af om de fungerede or-dentligt. Generelt var alle tilfredse og de ændringer der blev foreslået,var ubetydelige eller blot kosmetiske. De emotionarianter som havdement at Kong Ego og hans hof skulle være bortvist med det samme,stillede sig lidt skeptiske til redskaberne da Prins Erg redegjorde forhvor han havde dem fra. Dog måtte de indrømme at redskaberne fun-gerede til alles fulde tilfredshed. Efterhånden blev Kongehoffet le-verandører af alle redskaber, til de mere almindelige formål. Det vi-ste sig nemlig snart at det ikke var alle værktøjer de kunne levere.Redskaber til konstruktionsformål leverede de i robuste og funktio-nelle udgaver, men de redskaber emotionarianterne skulle bruge tilvedligeholdelse af Mundo Minor og Haven måtte de selv fremstille.Kongehoffet forstod simpelthen ikke de principper disse redskaberskulle konstrueres efter. Som betaling for redskaberne fik Konge-hoffet hvad de behøvede, fra Mundo Minors have og værksteder. Somtiden gik voksede et gensidigt, næsten venskabeligt, forhold op mel-lem Kongehoffet og Mundo Minors beboere.

( Det har ikke været muligt at beregne den tid der gik inden begiven-hederne tog fart, men det er hævet over enhver rimelig tvivl at dergik forholdsvis lang tid. Det er iøvrigt muligt at visse begivenhederer gået tabt, da den sidste del af beretningen, som tidligere nævnt,hovedsagelig bygger på fragmenter. );

I længere tid havde Prins Erg følt sig utryg i nogle dele af MundoMinor, hvorfor vidste han ikke. Det var som om disse fjerntliggendedele var ved at frigøre sig fra den øvrige Mundo. følelsen mindedeom den han havde haft kort før han traf Kongehoffet, mens han ar-bejdede på Mundo Minors tag. Det første han gjorde var derfor at

171


sende restaureringshold ud i disse dele, for at kontrollere at der ikkevar nogle brud i hverken loft, gulv eller vægge. Restaureringsholdetfandt én revne, som de reparerede, uden at følelsen dog forsvandt fraPrinsens sind. En dag viste det sig pludselig at Prins Ergs uro ikkehavde været uden grund. Han var da i det område hvor han første ganghavde følt uroen komme over sig. Mens Prins Erg var ved at gøre sigfærdig med et stykke arbejde, faldt et stykke af væggen sammen.Væggen skilte det sted hvor han stod, fra det område Kongehoffethavde fået overdraget. På grund af den pludselighed det skete med,og fordi Prinsen blev delvist begravet under de nedstyrtende sten, fikhan ikke mulighed for at værge sig mod de otte skikkelser der nu faldtover ham. De lagde ham i jern og førte ham bort.

De som førte Prins Erg bort var ;

Kong EgoEgofiliam

FoboyThhorybon

AkathastatosEpithymhiai

AythadeisFosfagus

Ifølge de navne de selv havde taget sig.

(fragment af “Ergs Erindring”)

Prinsens forsvinden skabte stor forvirring i emotionarianternesrækker, en forvirring som steg da også nogle af emotionarianterneforsvandt kort efter. Alle disse var fra den gruppe som havde mentat Kongehoffet skulle vises bort med det samme. Forvirringen stegog da den nærmede sig det totale kaos, trådte Kong Ego frem. Hankaldte til rådsmøde og tilbød at organisere en eftersøgning, hvis

172


emotionarianterne ønskede det. I forvirringen glemte de fleste attænke over det umulige i at Kong Ego var i Mundo Minor, og athan kaldte til rådsmøde. De få som protesterede druknede i mæng-den, og forsvandt forøvrigt hurtigt.

Bistået af Egofiliam, der tjente som hans rådgiver, organiseredeKong Ego eftersøgningshold som hver fik en del af Mundo Minortildelt som eftersøgningsområde. Disse hold kaldtes under ét “KongEgos Hær”. Efterhånden var alle kritiske og opmærksomme emotio-narianter forsvundet, og dermed de fleste af de emotionarianter somhavde været beskæftiget med restaurering og vedligeholdelse afMundo Minor. Samtidig var der faldet en usikker ro over de somvar tilbage, en form for ustabil ligevægt. Efter nogen tid begyndteHaven midt i Mundo Minor at gro til, da de arbejdshold der havdehaft til opgave at passe den mistede en stor del af deres mandskab.Rådshallen begyndte ligeledes at forfalde, med det resultat at dentil sidst slet ikke kunne bruges. Derfor flyttede Hoffet til det næsterum, hvor forfaldet ikke var så fremtrædende ...endnu. Dette rumbegyndte dog også at forfalde, hvorfor de måtte flytte igen... og igen.

Siden da har forfaldet jaget Kong Egos Hof fra rum til rum.i Mundo minor.


173


Tågeskoven

Terra Nova

Terra Inkognita

Langesø

Barrierebjergene Erg´s Platau

"Borgen"

"Klubbens" rydning

"Klubbens" lejrLejren hvor Kreator ser "Klubben"

Lejr, tågen begynder

Kratskov

VivelLejr, flåder bygges

Lejr

Lejr

Lejr, to emotionarianter savnesLejr, kratskoven undersøges

Hvirvelstrøm

1. sølejr

2. sølejr

Lejr

Kratskov

Vandfaldet

174


Tågeskoven

Terra Inkognita

Langesø

Barrierebjergene Erg´s Platau

"Borgen"

Vivel

Hvirvelstrøm

Vandfaldet

Lillesø

Mundo Minor

175


TREDJE BOG

Sums anden rejse

Lær af nye bøger, men af gamle lærere.( Tyrkisk ordsprog )

176


1. Kapitel

Skrækken har store øjne.( Russisk talemåde )

Langsomt lukkede Kong Sum den Eneste, Mundo Minors Bog oglagde den fra sig, på bordet. I dybe tanker kikkede han sig omkringi Det Kongelige Studerekammer, mens han lod disse nye oplysnin-ger bundfælde sig i sit sind. Det var som om dette ellers velkendterum var blevet anderledes, det var som om noget havde rykket siginden i ham. Mens han sad og sundede sig kom Dronning Sophiaind. Synet af hende, og lyden af hendes hvide silkekjoles knitren,fik ham til at smile.

* Du har overhovedet ikke været i seng, i nat.

Konstaterede hun og gengældte hans smil.

* Nææh...

Sums blik faldt på bogen, på bordet. De sad lidt i tavshed, før So-phia lidt tøvende tog ordet;

* Er du færdig med den ?

En smuk nylakeret negl pegede på bogen.

* Nej...Jo, jeg har da læst den...men, færdig med den er jegikke.

* Jeg ved godt hvad du mener.

Sophia vinkede en tjener frem fra skyggerne og afgav en ordre. Et

177


øjeblik efter kom en mindre hær af tjenere ind med det der vistesig at være et godt og styrkende morgenmåltid. Sum og Sofia spi-ste uden at sige ret meget, og da kun almindeligheder. Sum følteikke at han kunne drøfte de ting han havde læst i Mundo MinorsBog, mens de tjenende emotionarianter stod bag deres stole. Menså snart de havde båret ud, fæstnede han øjnene på bogen og spurgte;

* Har du læst den.. bogen ?* Jeg har selv skrevet den.

Hun smilede uforstyrret. Der gik et ganske kort øjeblik før det gikop for Sum, hvad hun lige havde sagt.

* Hvad har du...!?.. har du... skrevet den ?

Sum var mildest talt overrumplet.

* Jeg har samlet oplysningerne fra alle tilgængelige kilderog nedskrevet dem. Blot har der ikke været nogen jegkunne overbringe dem, før du vågnede.

* Hvordan vågnede..?* Jo, blev bevidst om hvilken betydning det du havde fundet

havde. Du skulle bare vide hvor bange Kong Ego var,mens du strejfede om i Mundoens gange.

Hun sluttede med en lille perlende latter, ved tanken om den skræk-slagne konge.

* Kong Ego bange?... for hvad dog ?* Bange for at du skulle finde det sted hvor Prins Erg var

fanget. Da du befriede ham, var det retmæssigekongedømme nemlig en realitet og den retmæssige kongeville de ikke kunne stå sig imod.

* Øhhm...nå... den... retmæssige konge !?

178


Noget begyndte så småt at tage form i Kong Sums baghoved.

Vil det sige at det kongedømme bogen omtaler, er det derhersker i Mundo Minor nu..?...Mit kongedømme ?

Sum følte sig som om han lige havde opdaget en afgrund foransine fødder, men også en sær og behagelig varme.

* Præcis.

Tavshed lagde sig over de solide egetræsmøbler, mens Sum selvlænede sig tilbage og faldt i dybe tanker. Det havde endnu ikkestrejfet ham at der var en så direkte forbindelse mellem bogenstekst, og hans egen virkelighed. Denne tanke fødte straks en ny;Hvis bogens omtale af hans kongedømme var en realitet, måttedens omtale af verdener udenfor Mundo Minor også være det !!.Derude, rundt om Mundo Minor, lå ...Tågeskoven og Terra Nova,bag Barrierebjergene lå endnu en verden ... Terra Inkognita. Yder-mere lå der i Terra Inkognita, et utal af andre verdner, TerraInkognitas Mundi. Denne udvidelse af hans verdensbillede tognæsten vejret fra Sum.

* Hvor er Fyrsterne nu ?* Formodentlig er de i det der er tilbage af deres rige, i

Terra Nova.* Vi er altså omringet af dem på alle sider...?* Det er vi, ja.

Længe sad de igen i tavshed, Sums tanker var fuldstændigt opfyldtaf disse nye og fantastiske oplysninger. Samtidig begyndte en be-slutning at tage form, for hans indre blik. Mundo Minor havdeværet Sums verden, så længe han kunne huske. Men på et øjeblikvar den blevet en Mundo mellem andre Mundi, endda en af demindste. Tanken var utrolig. Derfor ville Han finde vejen ud, finde

179


disse verdener og lære dem at kende. Umiddelbart ville det natur-ligste være at finde ud til det yderste ringafsnit, for at træde ud iTerra Nova ad den vej. Den ide forkastede Sum dog med detsamme, af flere grunde. Først og fremmest fordi han ikke kendtedisse egne, dernæst fordi han ikke følte sig sikker på at han villevære i stand til at forsvare sig mod et eventuelt angreb fraFyrsternes side. Det sikreste ville nok være at rejse til Mundoenskant, over taget. Kong Sum den Eneste besluttede sig for at starteplanlægningen allerede samme dag, for at kunne tage af sted såhurtigt som muligt. Da Sum så sig omkring, var han alene i studere-værelset.

Forberedelserne til Kong Sum den Enestes færd, til Mundoens kanttog nogle dage. På Mundo Minors værksteder havde emotiona-rianterne lavet en vogn, hvis største fortrin var at den kunne skil-les ad. Det muliggjorde at den kunne løftes op på Mundoens tag,stykke for stykke, for endelig at blive samlet her. Da vognen varrede opsøgte Sum Dronning Sophia i hendes kammer, for at bedehende med på turen. Hun sad tavs et øjeblik, og svarede så;

* Det er desværre ikke muligt.* Hvorfor ikke ?

Uden at vide hvorfor følte Sum et ubehageligt sug i maven.

* Jeg kan ikke gå udenfor Mundo Minor, dén er minverden...

* Jamen hvorfor? Taget er da en del af Mundoens område.

Sum mærkede en følelse af afmagt snige sig ind på ham.

* Fyrsterne er stadig på jagt efter os. Fanger de os beggevil Mundoen ikke slippe fra dem igen. Går du alene, ogbliver du overmandet, kan jeg... muligvis redde dig.

180


* Redde... Jamen jeg har da vist at jeg kan klare dem,ikke ?

* Du har til fulde bevist at du kan klare dem, én af gangen.Nu vil de angribe dig i samlet flok, i samme øjeblik dubetræder græsset i Terra Nova.

* Men... de kan altså ikke røre mig, så længe jeg er påMundoens tag ?

* Nej, taget er en del af Mundo Minor og den har du renset.

Trods alt fik disse oplysninger uroen til at stilne af, i Sums mave.Han vidste nu at han kunne stille sin øjeblikkelige nysgerrighed, irelativ sikkerhed. Hans uforklarlige angst havde næsten forladt ham.

Nogle dage senere stod Kong Sum den Eneste ved porten ud tilVivelhaven, for at tage afsted. Udenfor porten var et hejseværk ble-vet stillet an. Med det var vognens dele, proviant, m.v. blevet hejstop på taget. Det eneste der manglede, foruden Sum selv, var enprægtig sort hest, som fredeligt havde græsset lidt derfra. Den blevnu hejst op, og spændt for vognen. Vognen var godt en meter bred,omkring to og en halv meter lang, rektangulært kasseformet oghavde to hjul bagerst. I dens sider var der skydelåger, således atman nemt og hurtigt kunne komme til vognens indhold. Bagpå ogoven på, lå bålbrænde og baller med tætpresset hø til hesten, mensSums egen proviant befandt sig inden i kassen. Forrest gik vognenover i noget der nærmest kunne betegnes som en velpolstret læne-stol, hvis armlæn var forlænget, så de gik over i de vognstængerhestens seletøj skulle fæstnes til.

Ud fra oplysningerne i Mundo Minors bog, havde Sum fastslået ihvad retning barrierebjergene lå og i den retning kørte han nu i ro-ligt tempo. Selve tagets overflade var slidt glat af vind og vejr, såden mindede om en jævn brolægning. Heroppe blæste det lidt mereend Sum var vant til fra sine strejfture i Vivelhaven, men vindenvar ikke kold eller ubehagelig på nogen anden måde. Han havde

181


ikke redet ret længe før den indre tagkant han startede fra, var udeaf syne. Derefter var der blot stenbro så langt øjet rakte, i alle ret-ninger. Med jævne mellemrum foretog han pejlinger med sit med-bragte kompas, da ”landskabet” ikke bød på sigtemærker af nogenart. Da mørket så småt begyndte, gjorde Sum holdt. Han gav he-sten hø og lagde et lille bål til rette, hvorefter han lavede mad tilsig selv. Efterhånden som mørket blev tættere, lagde han mærke tilden totale stilhed der omgav ham. De eneste lyde var dem han selvog hesten lavede. Der var absolut ingen af de konstante smålydehan var vant til. Som luften blev koldere, lagde han også mærke tilat taget udstrålede en mængde varme. Faktisk var varme-udstrålingen så stærk at Sum kunne lægge sig til at sove direktemed taget som underlag, kun med et tæppe fra vognen over sig.Morgenen kom og dermed solens lys. Så snart lyset nåede Sumvågnede han og satte sig op. Han havde sovet godt og følte sig (trodsdet hårde underlag) udhvilet, frisk og klar til en ny dag. Fra vog-nens tag spejdede han mod sit mål, men tagets yderkant gemte sigbag horisontens flimmer.

Det blev mørkt igen. Da Sum slog lejr, bemærkede da en svag duftaf græs og blomster. Han sad sådan at den svage vind kom modham fra retningen han havde kørt i, samtidig med at han stod mel-lem vinden og vognen, derfor kunne det ikke være hestens hø hanlugtede. Samtidig fornemmede Sum klart at lugten var anderledesend lugten af hø fra Vivelhaven. Af grunde Sum ikke forstod vir-kede lugten foruroligende. Han vendte sig og spejdede ind i mør-ket, som allerede var temmelig tæt. Alt i alt kunne han nu ikke væreret langt fra målet.

Sum vågnede inden solens lys havde nået ham. Den uro de frem-mede lugte havde vækket i ham, var der endnu. Så snart solen brødfrem, kunne Sum skimte tagets kant. Afstanden var svær at be-dømme, men han kunne se den. En sær rastløshed greb ham plud-selig, fik ham til at pakke sammen og køre det sidste stykke.

182


Tagkanten var længere væk end Sum oprindelig havde troet, mendog så tæt at han nåede den på en halv times tid. Han stillede vog-nen femseks meter fra kanten, for at gå resten af vejen. Fra situdkigspunkt kunne Sum se ud over en stump sveden græsslette,hvis ensformighed kun blev brudt af spredte klippeblokke, små-krat og enkelte klynger af uanseelige rødlige blomster. Spor efterdyreliv var der ingen af. Et par hundrede meter fra Mundoens murgik sletten over i sort klippe, som hævede sig op over Sums ho-ved...

Dette var... dette måtte være... Barrierebjergene!(Fragment af ”Kreators Klagesang”)

Til højre for Sum var der noget i horisonten, som tiltrak sig hansopmærksomhed. Det var nærmest en flimren, mellem klippen ogMundoens mur. Det kunne kun være vand, nærmere bestemt denhvirvel Sum havde læst om i Mundo Minors bog. En pludselig,irrationel lyst til at se en stump af den flod som havde haft så storen betydning i Mundoens historie, bemægtigede sig Sums sind. Hanbrød op og kørte mod flimmeret i det fjerne. Floden var bred, mensynet af den virkede mærkeligt. Den vældede frem fra en tilgitretåbning i Mundoens mur, hvoraf kun tyvetredive centimeter lod sigse over vandet. Efter at have forladt denne åbning, forsvandt flo-den i en enorm hvirvel små hundrede meter længere henne. Hvirv-len var næsten helt tavs, blot gav den af og til nogle suge og gurgle-lyde fra sig. Bortset fra disse lyde var der total tavshed, en unatur-lig tavshed forekom det Sum. Denne tavshed gav ham en fornem-melse af at landskabet ventede på et eller andet, en art spændt for-ventning. Efter at have betragtet hvirvlen et stykke tid, lod Sumblikket vandre op ad bjergets sider. Solen var efterhånden kommetså højt op på himlen at den sendte stråler ned ad den stejle og sorteskrænt. Der hvor strålerne mødte klippen, glimtede bjergvæggennærmest i en tavs eksplosion af farveglimt. Alle de farver han kendtevar repræsenterede, sammen med farver han aldrig havde set før.

183


Synet gav ham en uimodståelig trang til at røre disse klipper. Sumgik helt hen til kanten, så spidsen af hans støvler ragede et par cen-timeter ud over den. Med et blev Han sig selv bevidst. Han havdeværet nær ved at hoppe ud over kanten, så meget havde synet dra-get ham. Forvirret og let skræmt gik han de få meter, tilbage til sinrejsevogn. Tavsheden omkring ham var der stadig, blot var det somom den havde ændret sig. Sum følte at der nu lå en svag men tyde-lig utålmodighed gemt i den. Det undrede ham også at han ikke sånogle af Emotionarianternes fyrster, nu hvor han befandt sig pågrænsen til deres territorium. Sum var ikke et øjeblik i tvivl om atde var et sted i nærheden, ligesom han var sikker på at det var de-res følelser og tanker han fornemmede i tavsheden. Det var demder havde forsøgt at lokke ham ud over kanten, ind i deres magt-sfære. Bevidstheden om at han nær var blevet lokket ud i en ver-den som var ham fjendtligt stemt, var mere skræmmende end hanhavde ventet. Han satte sig lidt fra tagets kant og kom pludselig itanke om noget. Denne skjulte men stærke lokken, havde han op-levet før. Denne underfundighed, smiskende indynden... alt dettemindede ham om ...

* Egofiliam.

Ubevidst havde han sagt det sidste ord højt, så højt at det nærmestbar præg af et råb.

* Jaah... kom ned til mig.

Den hviskende men tydelige stemme, kom fra et sted foranMundoens mur, dog uden at dens ejermand lod sig se.

* Hvor er du?

Sum spurgte mest på grund af overraskelsen ved at genhøre dennestemme, som han ubevidst havde regnet med (håbet på) aldrig at

184


høre igen. Der kom ikke noget svar. Sum kunne tydeligt mærke atder var andre end ham selv til stede, andre med en fjendtlig ind-stilling til ham. Sum besluttede at han ville spise et måltid og over-natte her ved Mundoens kant. Mens han spiste, sad han og følte påde stemninger der herskede blandt fyrsterne. Han ønskede at fåindblik i hvordan det ”kongedømme” de havde oprettet, fungerede.I Mundo Minors Bog havde han læst om dets oprettelse, om fej-lene ved den måde det var blevet indført på og dets misregimentei Mundo Minor. Selv havde han mærket dets undertrykkelse da detvar ved magten, så nu ville han vide hvordan rigets styrt og kol-laps havde virket på dem.

De Detroniserede Fyrster rettede en stor del af deres opmærksom-hed mod Sum, men samtidig brugte de en uforholdsmæssig stordel af deres energi, på at holde hinanden i skak. For det meste varderes fjendtlige stemninger blot hidsige udbrud af rent personligart, præget af stor forvirring og manglende selvbeherskelse. Ofteudartede disse forhold til grove overgreb, hvor to eller flere angrebén. I første omgang syntes der ikke at være meget system i disseovergreb, men efterhånden dukkede der af og til emner op som såud til at ”have en fortid”. Når et sådan emne dukkede op, fik situa-tionen nærmest karakter af et hundeslagsmål. Til tider gik de enddaså meget op i det, at de helt glemte Sum for et øjeblik. Det enestefællesskab de havde, syntes at være skiftende angrebsfællesskab.Som en gyserforfatters forvredne fremstilling af en flok varulve.På et tidspunkt virkede de stadig mere forbitrede angreb så komi-ske, at Sum kom til at le. Lyden fik de kæmpende til øjeblikkeligtat vende deres opmærksomhed mod ham. Deres ævl og kævl stop-pede brat. I stedet begyndte otte svage, og nærmest tågeagtige,skikkelser at tone frem, neden for Mundoen. Seks af dem stod i enhalvcirkel, i en arms længde fra hinanden. Foran dem stodEgofiliam og bag halvcirklen, Kong Ego. Længe betragtede Sumog De Detroniserede Fyrster hinanden i en anspændt tavshed, mensfyrsternes fremtræden blev stadig tydeligere. Deres ydre forekom

185


Sum at være mere frastødende, end han huskede dem. Den var mereussel end den havde været, men de virkede samtidig mere... bru-tale, afstumpede, rå, mere... et eller andet frastødende som ikkekunne dækkes af nogen af de ord Sum kendte. Det gik op for Sumat skikkelserne var begyndt at bevæge sig mod Mundoen. Instink-tivt trak han benene op under sig. Et øjeblik spekulerede han enddapå om de kunne finde på at kravle op på Mundoens tag, men for-kastede så tanken. De havde kæmpet og tabt i tvekamp, med andreord var deres magt i og over Mundo Minor brudt.

Skikkelserne samlede sig nedenfor muren, strakte deres langeskeletagtige arme mod ham. I deres øjnes kolde, lyseblå skær såSum at deres krogede fingre afsatte rimfrost på murens sten. KunKong Ego blev stående hvor han stod. Hans maskes lyseblå skærvar vendt direkte mod Sum, mens hans hæse stemme messede;

* Kommmm... kom ned til osss...jaahh kommm... bliv en afosss... kommm... jaaahhhh..komm...

Lyden af Kong Egos stemme gav Sum kvalme. Han ønskede mestaf alt at... flygte... ja, flygte var det rette ord. Disse skabninger,disse... parodier på liv, fik alt i ham til at krympe sig. De var uliv.Sums væmmelse voksede sig til sidst så stor, at han var ved at ka-ste op.

Kong Sum den Eneste flygtede som en pryglet hund. Han sprangop i vognen og lod hesten strække ud det bedste den kunne. I langtid kunne han høre den skræmmende, hæse lyd af Kong Egos kal-den. Sum holdt kun pause når det var nødvendigt af hensyn til he-sten. Mens hesten spiste, stod han selv og spejdede i den retninghan var kommet. Ind i mellem syntes Sum han så noget bevægesig. Når det skete snørede hans hals sig sammen, hans mave slogkolbøtter og hans knæ vaklede. Sum troede oprigtigt han skulle døaf skræk.

186


2.kapitel

List besejrer styrke.( arabisk talemåde )

Dronning Sophia modtog den dybt rystede Kong Sum, uden at ladesig mærke med hans tilstand. At det var sådan undrede ikke Sum. Hanvar efterhånden vant til at Sophia ikke lod sig ryste af noget, mentværtimod syntes at være orienteret om alt på forhånd. Hun sørgedefor at give de nødvendige retningslinier til de emotionarianter somskulle tage sig af hesten, gav besked om et varmt bad til Sum og satteandre i gang med at berede et måltid i studerekammeret. Sum var godttilfreds med ikke at skulle tage nogen beslutninger. Han havde enfølelse af at noget var blevet revet i stykker inden i ham, noget somhan ikke helt vidste hvad var. Mens han lå alene i det varme vand,fik han en overvældende følelse af at være spærret inde. Det var foralvor gået op for ham at Mundo Minor lå under belejring. Han vid-ste ikke hvad der ville ske hvis Fyrsterne fik fat i ham, men de villemed garanti ikke være rare at falde i kløerne på. Måske ville han blivesom dem... ja, han var overbevist om at han ville blive som dem. Hvisdet skete ville Mundo Minor falde og alle blive Kong Egos undersåt-ter... men denne gang uden håb om udfrielse. Tanken fik det til at løbekoldt ned ad ryggen på Sum, trods det varme bad.

Hverken Sum eller Sophia sagde noget under måltidet, men Sumhavde alligevel en behagelig følelse af at hun vidste hvad der var sketi ham. Hun havde endda bedt de emotionarianter som plejede at ståbag deres stole for betjene dem under måltidet gå, hvorefter hun selvsørgede for alt. Hun måtte altså kunne mærke at han trængte til atvære alene. Efter måltidet kaldte hun tjenerne ind og lod dem bæreud, hvorefter de sad i tavshed et stykke tid.

* Hvad så du i Terra Nova... Sum.

187


Sum sad et stykke tid uden at svare, så brast han i gråd. Han grædaf flere grunde. Sum græd fordi han følte sig belejret af uhyggenselv, fordi han indså den uvidenhed han havde levet i det meste afsit liv og fordi der lå en verden bag Barrierebjergene som han al-drig ville få at se. Men mest af alt græd Sum fordi han følte hanvar en ussel konge for sit folk. Da hans heftige gråd var til ende,vendte Sum sit ophovnede ansigt mod Sophia og begyndte at tale.Alt det der trykkede hans sind, blev sluppet fri. Da Sum endeligkunne smile igen, var tusmørket listet frem fra alle kroge og gem-mer i Det Kongelige Studerekammer. Sophia sendte bud efter tje-nerne, som kom med lys og forfriskninger. Kongens smil tændteogså deres smil. Efter at have delt sit sinds mørke med Sophia, følteSum sine kræfter vende tilbage. Han tænkte alt igennem fra begyn-delsen, helt fra den tid hvor han blot kendte Sophia som en fjernog værdig hoffrue. Han grundede over de forhold der havde her-sket ved Kong Egos hof, den måde kongedømmet var blevet for-valtet på, forfaldet, de enkelte fyrster og hans kampe med dem,synet af dem neden for muren. Til sidst vidste Sum hvad der måttegøres.

Planen krævede at alle i Mundoen kendte det fælles mål. Derforsammenkaldte Sum hele Mundoen til et rådsmøde i tronsalen, hvorhan i korte træk ridsede sin plan op. Første punkt var at alle skulledele den viden om fyrsterne, der var blandt Mundoens beboere.Derfor blev alle de emotionarianter som havde været i fangenskabhos de forskellige fyrster, bedt om at fortælle hvad de havde ople-vet. På baggrund af disse oplysninger blev hver enkelt af fyrsterne,derefter analyseret. Det blev i sandhed et stort arbejde. En ting varat der havde været mange i fyrsternes fangenskab. Noget ganskeandet var at det viste sig at disse tidligere fanger, ganske som Sum,var fulde af smerte. Denne altopædende smerte fik nu luft og alledeltes de om at bære den. Efterhånden som afsløringen af Fyrsterneskred frem, gik det op for Kong Sum den Eneste at han havde værettotalt blind. Selv de ulækre, afskyelige, perverterede væsener han

188


havde set fra Mundoens tag, tog sig ud som de rene engle, i sammen-ligning med det billede som var ved at blive rullet op. Fyrsterne syn-tes at repræsentere hver sin retning indenfor emner som:

Ydmygelser

Hån og latterliggørelse af enhver art

Vold og trusler om vold

Tortur af enhver art

Foruden meget mere af samme skuffe,som dog ikke skal opregnes her.

(fragment af ”Ergs Erindring”)

Mødet varede i tre dage, og resulterede i flere ting. De oplevelser somhavde holdt emotionarianternes kræfter bundet var borte, alle varfælles om Mundoens fortid, alle var besluttet på at Fyrsternes magtskulle brydes. Derfor nedsattes et råd, bestående af Sophia, Sum ogsyv emotionarianter. Emotionarianterne udvalgtes sådan at der varen repræsentant fra hver Fyrstes fangegruppe. Rådets opgave skullevære at indsamle flere oplysninger om Fyrsterne og planlægge detendelige slag mod deres magt.

Rådets første beslutning var at sammensætte nogle vagt ogefterretningshold, så der kunne være vagt ved tagkanten hele døg-net. I tilknytning til disse vagt og efterretningshold oprettedes etkurérkorps, som skulle sikre forbindelsen med Rådet. Vagt ogefterretningsholdenes opgave var ganske enkelt at observereFyrsternes gøren og laden, hvor efter de skulle rapportere deres ob-servationer til Rådet, via kurérkorpset, til nærmere granskning.

189


Med tiden faldt disse foranstaltninger ind i en fast rytme. En rampeaf sten blev bygget, fra Vivelhaven og op til tagets inderkant, så tætpå Det Kongelige Studerekammer som Lillesøs beliggenhed tillod.Studerekammeret blev efterhånden kommandocentralen i detteovervågningsprojekt. Her modtog Kong Sum rapporter fra kurérene,som til gengæld fik forholdsordrer med tilbage.

Som tiden skred frem, blev Sum mere fortrolig med Fyrsternes va-ner og indbyrdes forhold. Det kom til at stå klart at deres indbyrdesforhold, blot var et angrebsfællesskab. For det meste var Fyrsternefælles på den måde, at to eller flere af dem slog sig sammen om atangribe en eller flere af de andre. Disse angreb bar for det meste prægaf opportunisme, angreb for angrebets egen skyld. Af rapporternefremgik det dog også at der var visse emner, som jævnligt dukkedeop. Når et af disse emner blev bragt på bane, bar fyrsternes stemnin-ger et præg som ledte tanken hen på en lynchning. Disse emner havdealle at gøre med planer som var slået fejl, eller rettere om hvis fejldet var at de ikke var blevet til noget. Det foruroligede Sum en del atlæse i de indkomne rapporter. De viste ikke alene tydeligt det had,den ufølsomhed og den perversion af fyrsternes sind, som han alle-rede havde fornemmet. Rapporterne viste også at et af de emner somvirkelig fik fyrsterne til at slås indbyrdes, var spørgsmålet om hvisskyld det var at Sums fulde betydning var blevet overset, så de nuikke kunne opnå fuldt herredømmet over Mundo Minor.

Snart stod det Sum klart at deres mål havde været at overvinde ALLEi Mundoen. Når alle så var blevet Fyrsternes slaver, skulle denne slave-hær sættes til at nedbryde Mundo Minor og derefter føres bort i læn-ker. Det skinnede igennem at Fyrsterne derefter ville føre dem borttil et sted Sum ikke kendte, men som åbenbart lå et sted bag Tåge-skoven. Efterhånden gav rapporterne Sum det indtryk at dette sted,som fyrsterne kaldte ZZ, måtte være en Mundo, eller i hvert fald nogeti retningen af en Mundo. ZZ lå åbenbart meget langt væk. Der varåbenbart mange dages rejse gennem selve Tågeskoven, derefter skulle

190


man krydse en ørken, for til sidst at havne i et tilfrosset islandskab. Idette polarhelvede lå ZZ. Af rapporterne kunne Sum også læse atFyrsterne havde udviddet det bygningsværk i Tågeskovens udkant,han havde læst om i Mundo Minors Bog, så det nu var en fuldt fær-dig fangelejr. Her skulle Mundo Minors beboere have været interne-ret, indtil det blev muligt at sende dem til ZZ i små grupper. Fra deting der var kommet frem ved stormødet i Mundo Minors tronsal,vidste Sum udemærket hvilke voldsorgier, fyrsterne ville have for-anstaltet i denne... KZ lejr. Som følge af Fyrsternes tilstedeværelseog den påvirkning de øvede, rapporterede vagtholdene om at tempe-raturen var støt faldende i hele Terra Nova. Et voksende lag af rimdækkede efterhånden alt og en tynd skorpe af is begyndte at dækkede mest rolige dele af flodens frie vand. Sum smed den rapport hanhavde i hånden fra sig. Rapporterne gav ham kvalme.

Rådet holdt jævnligt møde. På disse møder blev de rapporter som varindkommet siden sidste møde diskuteret. Rådet traf den beslutningat Sum skulle prøve at få kontakt med Terra Inkognita, med det for-mål at finde den Oprindelige Have, den Kreator plantede i TerraInkognita. Rådet mente at der kunne være spor dér, som kunne føretil Kreator. Denne beslutning havde dog en stor ulempe... Fyrsternestod klar til at fange Sum når han forsøgte at krydse Terra Nova. Énmod én kunne han sagtens klare sig mod dem, men da de selvfølge-lig ville gå på ham alle som én, mente Rådets medlemmer ikke at detville gå godt. Til sidst nåede de dog til en løsning.

Løsningen krævede at Fyrsternes fulde opmærksomhed blev holdtfangen et stykke tid. Derfor begyndte Rådet at skrive en tale. Talenvar udformet sådan at den appellerede til de enkelte fyrsters selv-overvurdering, samtidig med at den spillede på de stridigheder ogkonflikter de havde indbyrdes. Ordene var opstillet med så mangebibetydninger og tvetydigheder, at den lovede en masse uden at givegarantier for noget som helst. Sætningsopbygningen var præget afformaliteter og tomme fraser. Samtidig planlagde Rådet et pompøst

191


ceremoniel som skulle ledsage talen, overdådige dragter somMundoens repræsentanter skulle bære, hyldestsange og heltedigte,foruden en masse andet. Alt dette ville dog være uden virkning hvisFyrsterne fik øje på Sum, når han krydsede Terra Nova. Dette pro-blem mente Sophia dog hun vidste råd for, hvorfor denne del af pla-nen blev overladt til hende. Nu gjaldt det blot om at finde det rettetidspunkt at sætte planen i værk.

En morgen da rådet var samlet for at gennemgå de senest indkomnerapporter, erklærede Sophia at planen om at sende Sum af sted kunnesættes i værk. Sophia havde ventet på at isen skulle dække flodensfrie vand fra bred til bred, bortset fra selve hvirvlen. Ifølge rappor-terne var det tilfældet nu. Forberedelserne tog fire dage, hvor næstenalle emotionarianter som var stationerede ved vagtpositionerne vedtagets yderkant blev trukket hjem. De resterende skulle blot være derdels for et syns skyld, dels for at observere. Ceremoniens enkelte deleblev indøvet og alle iførte sig prangende dragter, bortset fra Sophiaog Sum. De begav sig derimod til Det Kongelige Soveværelse, hvornedgangen til Mundoens kælder befandt sig.

* Hvad skal vi dér ?

Sum flyttede blikket fra den lukkede skabsdør til Sophia, som havdebedt ham åbne døren.

* Vi skal ned til kældernievauet.

Sophia gjorde smilende en håndbevægelse mod skabet.

* Skulle vi... ikke krydse Terra Nova ?* Sum jeg kan ikke følge med dig, det har jeg fortalt dig.* Nåeh... nej.

Sum vendte sig mod hende og søgte hendes øjne, men hun så ned.

192


* Jeg ikke kan forlade Mundo Minor... jeg findes kun her.

Hendes stemme lød bedrøvet.

* Det ved jeg godt...Jeg kommer til at savne din hjælp.

Han sukkede og fik denne gang held til at fange hendes øjne.

* Sum, jeg kan ikke selv følge dig længere end til enden afHu, men det kan min stemme.

Inden Sum helt havde forstået hvad hun sagde, trådte hun hen til hamog pustede let i hans højre øre. Hun trådte tilbage og betragtede hammed et bedrøvet smil.

* Værsgo, nu er min stemme med dig.

Hendes læber havde ikke bevæget sig, men hendes stemme havde lydtklart i hans højre øre. Undrende lagde han en hånd over øret og såuforstående på hende, hun smilede blot sit vemodige smil.

* Hvad... øhh, hvad mener du med at din stemme er ... medmig..?

* At jeg altid vil kunne tale til dig, sålænge du er på denneside af Barrierebjergene. Jeg vil også altid kunne høredig, hvis du ønsker det.

* Hvordan... hvordan gør jeg, altså når du skal høre detmener jeg ?

Sum blev opmærksom på at han stadig stod med hånden på øret,og sænkede den.

* Jeg vil kunne høre alt det du ønsker at jeg skal høre, udenat du gør noget andet end at ønske det.

193


Sum betragtede hende et øjeblik i tavshed, og tænkte så ;

* Kan du høre det her ?* Ja, klart og tydeligt. lød svaret øjeblikkeligt, i hans højre

øre.

Tavst åbnede Sum skabets låge og trådte til side for at lade Sophiagå først.

* Tak.

Lød det i øret på ham, hvilket fik ham til at smile. Tankefuldt fulgtehan efter hende. Da de begge var trådt ind, vendte Sum sig for atlukke døren efter dem, men der var ingen. Der var heller ikke no-gen væg, eller noget som helst andet. Foran ham var kun det mørkeintet, som også var i alle andre retninger, bortset fra én. I den ret-ning, som forekom Sum at være en anden end sidst, så han skæretfra trappeskakten. Sums første indtryk var at trappeskakten måttevære nærmere ved end sidst, men det viste sig at være forkert. Turenderhen var lige så lang som den havde været sidst, men trappeskakt-ens radius var blot meget større end sidst. Da Sum allerede havdegået turen en gang før, var hans sanser skærpet. Hans fødder be-mærkede ”gulvets” behagelige bløde overflade, som nærmest gavindtryk af at være levende. Hans øjne opdagede at mørket han pas-serede, ikke var lige mørkt over alt. Hans hud bemærkede at luftenvar rigtig, blød og.. tryg.. ja, tryg var det rette ord. Det gik op forSum at han havde savnet dette sted, savnet at være præcis HER.Sum følte et strejf af lykke, men på en så ubeskrivelig og dybt per-sonlig måde at han ikke kunne / ville dele det med Sophia, hvisskikkelse han så foran sig i skæret fra trappeskakten. I forhold tilsidst han gik denne vej, virkede selve vindeltrappen nærmest mo-numental. Dette indtryk forstærkedes af den håndværksmæssigestandard, dens enkelte dele var udført i. Trinenes overflade havdeen dybgrøn farve, gennemskåret af et røgagtigt mønster som sno-

194


ede sig i hvidt. På en måde Sum ikke helt kunne forklare gav dissetrins overflade indtryk af at besidde en... dybde, noget som nærmestvar en udvidelse af begrebet blødhed som om man kunne synke nedi den. Da han satte sin højre fod på det øverste trin, viste det sig athave samme type overflade som det ”gulv” han lige havde gået på.Hvert trin var indesluttet i en kant, eller ramme, af et gyldent metal.Gelænderet som afgrænsede trappen, ud mod kanten, gik Sum til midtpå livet og bestod af et snoet rør, som var forbundet med selve trap-pen ved hjælp af snoede, firkantede stænger. Begge dele var udført inoget som ved første øjekast gav indtryk af at være aluminium, mensom viste sig at have en blød og gummiagtig overflade. Op gennemvindeltrappens centrale del, strålede lyset fra rummet ved trappensfod. Sum kiggede ned. I en lysende cirkel så han et gulv af fliser ibeige. Først da han var helt nede, så han at de reelt var perlehvidemed et brunt nistret mønster.

Rummet, nedenfor trappen, vurderede han til at være ca. tre gangetre meter, med en loftshøjde også på omkring tre meter. Lige overfortrappen var der som ventet en grøn dør, som i øvrigt gav indtryk af atvære nymalet. Lokalet var opfyldt af et varmt gyldent lys, men detsyntes ikke at komme noget bestemt sted fra. Bag den grønne dørvar der stadig et aflangt rum på omkring 3 X 15 X 2,5 meter, menindretningen var væsentlig anderledes end sidst. Egentlig havde Sumikke rigtig fået noget indtryk af rummet sidst han passerede det, menhan huskede det ikke som det værksted det nu var. Ved et arbejds-bord, som gik i hele lokalets længde, sad en mand fordybet i at repa-rere et stykke elektronik, som lå på bordet foran ham. De kvindersom havde nedstirret Sum første gang han var her, så han derimodintet til. Farverne var dem han huskede (blot så der også her ud til atvære malet for nylig), radiatoren var der også endnu.

Hu var der også blevet ændret på. Første gang havde der været langtmellem faklerne og derfor temmelig dunkelt, nu sad de med fåmeters mellemrum og spredte deres gyldne lys i rigelig mængde.

195


Spredt omkring på gulvet, mellem øerne af allehånde opstablinger,stod nu adskillige holdere med fire fakler i hver. Også her følte hansig hjemme, hvorfor han stillede sig lige indenfor døren og så sig om.Også Sophia var standset op. Efter et øjeblik gik det op for Sum athun betragtede ham med et afventende udtryk i sit smukke ansigt,som om hun ventede at han skulle tage et eller andet skridt.

* Hvad er der?

Sum smilede til hende.

* Skal du ikke bruge noget udstyr?* Jo..eh, det skal jeg vel nok. Jeg ved bare ikke hvad.* Se dig om.

Sophia slog ud med armene i en gestus som omfattede hele Hu.Langsomt gik Sum hen mod den nærmeste ”Ø”, betragtede de op-stablede emballager og vendte sig så mod en anden. Egentlig føltehan sig temmelig rådvild. Mængden af ting han kunne lede i, varganske enkelt enorm. Det forekom Sum at der var mere end sidst, atØerne lå tættere og var højere end første gang han så dem. Tingeneså også ud til at være bedre stablet. Sidst havde bunkerne nærmestset ud som om de blot var resultatet af en grovsortering, nu var derblevet finsorteret. Den ø Sum stod foran, så ud til at bestå af forskel-lige former for redskaber og værktøj, som var svøbt i oliepapir, lå iæsker eller lå frit fremme. Blandt disse ting så han pludselig en kasseaf smalle, uhøvlede brædder, som han kendte igen. Det var den kasseSophia havde fundet frem sidst de havde været i Hu, den som inde-holdt de våben hun havde sagt var Sums egne. Taknemmelig over atfinde et fast holdepunkt, fiskede Sum kassen frem og prøvede at åbneden. Det voldte ham ikke det mindste besvær. Låget var blot blevetlagt på, uden at blive sømmet eller fastgjort på anden måde. Kassensindhold viste sig at være nøjagtig det samme som sidst, alt lå somom det ikke var blevet rørt. Sum skulle lige til at tage bæltet op, da

196


han fik øje på den mærkeseddel han ikke havde været i stand til atlæse sidst han så den. Nu lod en del af sedlen sig læse, der stod;

KONG SUM DEN ENESTES PERSONLIGE VÅBEN, SOM HAN BRUGTE VED

BEFRIELSEN AF MUNDO MINOR FRA EMOTIONARIANTERNES FYRSTERS

JERNHÅRDE GREB. HAN SOM SENERE BLEV KENDT SOM...

(fragment af ”Kreators Klagesang”)

Resten var for utydeligt til at det lod sig læse.

* Det glæder mig at du fandt dine våben så hurtigt.

Lyden af Sophias stemme fik Sum til at fare sammen. han havde heltglemt at han ikke var alene.

* Fandt mine våben...?* Ja, jeg regnede med at det ville være det første du ville

tage.* Hmmm.

Tankefuldt tog Sum bæltet op af kassen og betragtede det. Der varet smukt og ret indviklet mønster præget i dets læder, et mønsterSum ikke havde lagt mærke til sidst. Da han satte skederne medsværd og daggert, vandflasken og bæltetasken på bæltet, opdagedehan at de var lige så smukt tilvirket som bæltet selv. Det undredeham oprigtigt at det var forbigået hans opmærksomhed sidst. Kap-pen, som lå nederst i kassen, udviste også langt flere detaljer endhan huskede det. Den så ikke ud til at have nogen bestemt farve,eller rettere; den havde bestandigt den farve der passede bedst indi omgivelserne. Da den lå i kassen havde den næsten samme farvesom kassens træ, men da Sum tog den op, fik den en mørkere og meregylden farve som svarede til det skær faklerne kastede. Forsøgsvisspredte han kappen ud på gulvet, hvor den havde den samme mørke,

197


grøntbrunlige farve som den granit den Sum bredte den ud over.

* Den har det med at falde i et med omgivelserne.

Sum talte egentlig mest til sig selv, men da han opdagede at Sophiastod lidt fra ham, søgte han hendes blik.

* Ja, det er déns evne.* Hvordan mener du...?* Når du ifører dig den er du... ikke usynlig, men du vil... ja,

glide i et med omgivelserne.* Jeg er ikke helt med...* Du vil blive opfattet som noget der hører til, noget som

ikke er... fremmed.* Prøv med et eksempel.* Hvis du møder en du ikke vil opdages af i en skov, vil du* måske se ud som en busk. Opsøger du herskeren i en

Mundo, vil du måske ligne en emotionariant... forstår duhvad jeg mener ?

Sum svarede blot ved at nikke. Han var ikke sikker på at han helt for-stod, men den var i hvert fald en god beskyttelse så meget havde hanforstået. Han iførte sig kappen udenpå det øvrige udstyr, og rettedeså sin opmærksomhed mod øens øvrige indhold. Ret hurtigt efter faldthans øjne på et aflangt, cylinderformet læderhylster. det var udstyretmed en strop, så det kunne bæres i bæltet som tasken og våbnene.Hylsteret viste sig at indeholde en kikkert af teleskoptypen, somkunne trækkes ud til en længde af en lille meter. Den gav indtryk afat være et godt stykke håndværk, men var alligevel forbavsende let.Øen indeholdt alt hvad Sum kunne komme i tanke om, indenfor ka-tegorien redskaber og værktøj, foruden en hel del han aldrig ville værekommet på. Der var også en stor del ting han over hovedet ikke anedehvad var. Ud over kikkerten tog han kun et kompas og et par små-ting, som alle kunne være i bæltetasken. Sum var rundt til flere øer,

198


men fandt intet han kunne få brug for i Terra Inkognita. Der var mangesmukke ting, kuriøse ting, ting han troede han havde glemt, ting somkun var halvt færdige, samt store stabler af råmaterialer til nye ting.Her var alt. Mens Sum gik og kiggede kom han i tanker om den sækmærket; SOMMERFERIER, han havde set sidst han var her. Endnuvar han ikke stødt på den og den var heller ikke at se i nogle af deøer, som var i hans nærhed. Han ledte nogle minutter, men opgav så.Trods alt havde han vigtigere ting for.... lige nu.

Øernes højde blev mindre efter hånden som de bevægede sig gen-nem Hu. Til sidst var de kun få og spredte. Den sidste ø han passe-rede bestod kun af en ting; en pergamentrulle med tre segl. Den toghan op i hånden, bemærkede at den var lukket med hans eget konge-lige seglstempel, overvejede et øjeblik og puttede den så ned i bælte-tasken.

* Jeg tror du har valgt fornuftigt, kun det nødvendigste.

Sum havde ikke bemærket at Sophia stod lige bag ham, men blev al-ligevel ikke overrasket over at hun stod der.

* Tja, jeg skal jo selv slæbe det. Sum kløede sig i nakken.* Er du færdig... ?* Ja.* jamen, så kom.

Sophia gik rask af sted, passerede Sum og blev opslugt af det mørkesom dannede overgangen til Hus nedre afdeling. Det forekom Sumat de havde gået længere gennem øvre Hu, end han syntes de havdegjort sidst. Denne fornemmelse fik han bekræftet da de gik gennemnedre Hu, det virkede nemlig mindre end sidst. Sum skulle lige til atspørge Sophia om det, men fandt så at det kunne være lige meget.Der var også kommet en del mere orden på de ting som opbevaredesi Nedre Hu. Det var kun en fornemmelse, for når ret skulle være ret,kunne han ikke huske hvordan her havde set ud sidst.

199


Det første Sum fik øje på, da han fra mørket trådte ud Nedre Hu,var en gigantisk maskinkonstruktion. Hvad den skulle bruges tilstod ikke helt klar, da den ikke var monteret færdig, men Sumgættede på noget i retningen af en avanceret, automatisk drejebænk.Der var andre lignende projekter, spredt over et enormt område,men deres grad af færdighed aftog som de gik længere ned gen-nem rummet, hallen... Sum havde svært ved at finde et ord somforekom dækkende. De sidste konstruktioner de passerede, varganske små og ufærdige. Herefter var det mest gennemgående træk;reoler. Reolerne var temmeligt høje og deres længde fortabte sig iNedre Hus svagere lys. Måden de var placeret på, fik Sum til attænke på et bibliotek, eller et arkiv. To og to stod de, ryg mod ryg.Fra hver af disse dobbeltenheder var der små tre meters afstand. tildet næste reolset. De første reoler de passerede, bugnede af illu-strerede udkast, prøvetryk af rapporter og andet, der gav indtrykaf arbejde som var næsten færdigt. Længere fremme kom de tilmapper med notater, håndskrevne udkast og hurtigt nedkradsedeideer. De sidste reoler indeholdt udelukkende kartoteksskabe, hviskort bar henvisninger til de reoler hvor forskellige udkast var arkive-ret. Derefter var rummet tomt. Det tyndede lidt ud i faklerne, menher var ikke så mørkt som første gang de havde været her. Sidst,huskede Sum, havde der været en dør i den fjerneste ende, den varnu væk. I stedet gik rummet direkte over i den tværgang, som havdeligget på den anden side af døren. Da de nåede hertil tog Sum enfakkel fra væggen. Han betragtede udgangen et øjeblik, hvorefterhan vendte sig mod Sophia;

* Skal jeg... kæmpe mod nogen... noget, denne gang ?

Sum havde en klump i halsen, som efterhånden var vokset til enstørrelse hvor den truede med at forhindre ham i at trække vejret.

* Nej, bare rolig. Formodentlig møder du slet ikke nogenoverhovedet, før du står i TerraInkognita.

200


* Formodentlig... hvordan formodentlig.

Sum var lettet men stadig usikker.

* Jo...

Sophia betragtede faklen i hans hånd med et fjernt blik;

* Formodentlig, på den måde at... Der er masser af liv i deområder du skal passere, men det er en form for liv somsikkert ikke vil være interesserede i at kontakte dig. Skulledu komme i kontakt med en af dem, vil de sikkert værevillige til at hjælpe dig... hvis de overhovedet vil noget.

Mens hun talte, gjorde hun nogle hånd- og armbevægelser, som gavSum en følelse af at prøvede at forklare noget, hun ikke selv forstodsærligt godt.

* Hvem eller hvad er De ?

Sum følte sig mere rolig nu, men også mere nysgerrig.

* De er Mundoens... vogtere er vel det bedste udtryk.* Mundoens vogtere.. ?! Synes du de har vogtet denne

mundo særligt godt ?

Den pludselige og uforklarligt stærke vrede i hans stemme kom bagpå dem begge.

* Ja, det gør jeg da!?

Sophia så forundret og undersøgende på ham.

* Forklar venligst !

201


Uden helt at forstå sig selv, følte Sum en stadigt stigende vrede moddisse ukendte... vogtere. Vogtere?!... som ikke havde evnet at holdeEmotionarianternes Fyrster ude af Mundo Minor. Skulle de kal-des vogtere ?

* Hvorfor tror du, at du at du fik mulighed for at gå frit omkring, mens Kong Ego havde magten? Hvorfor tror du, atdu og jeg ikke blev fanget og spærret inde i en affyrsternes nicher ?

Sophia var trådt ud i selve kældergangen og rettede en anklagendefinger mod højre, i den retning Sum var gået sidst han var her. Sumbemærkede at et ildskær spillede over hendes krop, et ildskær sommåtte komme fra den gang hun pegede ned ad.

* Dét forsøgte de også ihærdigt på OG det lykkedesnæsten !

Sums vrede fyldtes med tvivl om hvorvidt den nu også var beretti-get.

* Ja, næsten, men hvorfor... fordi DU næsten lod dignarre !

Den anklagende finger var nu rettet mod Sums bryst. Sums vredefordampede som duggen en varm sommermorgen. For at vinde lidttid at tænke i, vendte han blikket mod den gang ildskæret kom fra.Her så han at gangen var klart oplyst. Med ganske få meters af-stand sad der fakler i holdere på væggen, med det resultat at alleskygger var jaget ud. Sum kunne se helt ned til det sted hvor gan-gen drejede. Inden længe havde hans vrede lagt sig helt. Sum følteat der her var tale om noget han ikke havde skyggen af viden om.Sum følte sig som en elefant, der var tromlet lige gennem en glas-butik, uden at opdage at den var der. Han sukkede, vendte sig modSophia og sagde i en blid og næsten kærlig tone;

202


* Undskyld... der er vist meget jeg endnu ikke forstår...Fortæl mig om Mundoens Vogtere.

* En Mundo er en enhed, et system. Enhver Mundo har eneller anden grad af indre balance, som samtidig er nødttil at være i balance med... alt andet i verden. Måske erHelhedens Vogtere, eller måske Balancevogterne, et meredækkende navn.

* Hvad kalder de sig selv ?* Det ved ingen, tror jeg. Faktisk tror jeg ikke der er et

navn som ville være fuldt ud dækkende for dem, så måskekalder De sig... ikke noget overhovedet.

Igen fik Sum en fornemmelse af at Sophia forsøgte at forklare hamnoget som hun ikke selv forstod helt, men som hun dog havde ind-set vigtigheden af. Sum betragtede hende gennem øjenkrogen, menshan betragtede den væg hvor den første Fyrste havde haft sine før-ste fangenicher. Nicherne var der ikke mere, men det bemærkedehan næppe. I stedet koncentrerede han sig om at tyde det fjerneudtryk Sophia havde på sit smukke ansigt. Han kunne se at hun varved at formulere et eller andet. Langsomt, nærmest drømmende,begyndte hun at tale;

* Hvis en af dem henvender sig til dig, uanset hvordan, så...bed om en gave.

Udtrykket i Sophias kønne ansigt, var stadig fjernt og drømmende.

* Hvad mener du... hvordan henvender sig ?* Jeg ved ikke hvordan. Jeg tror ikke de vil tale til dig, men

hvis de prøver at fange din ... din opmærksomhed på eneller anden måde... prøver at henlede den på deres tilste-deværelse. Hvis de gør noget du tolker i den retning,så bed om en gave.

* Hvad skal, eller hvad kan jeg bede om ?

203


* Ikke noget bestemt, bare bed dem om at give dig en gave.

De stod tavse, fordybet i hver sine tanker et øjeblik endnu. Så slogSophia hænderne sammen, så glad og smilende på Sum og var atternærværende;

* Godt du ikke har valgt mere at slæbe på, det bliver enlang rejse.

* Hvordan skal det foregå, denne gang ?

Sum følte sig let urolig igen.

* Du skal ud at sejle, i Kreators og Ergs sivflåde.

Sophia kunne ikke lade være med at smile over Sums ansigtsudtryk.Det udtrykte både overraskelse, tvivl og manglende forståelse.

* Jamen sejle... hvordan sejle, her i kælderen mener jeg...her er ikke noget vand, vel ?

* Jo, det er her faktisk.* Hvor, og hvor skulle det komme fra.* Du ved at der løber en flodarm fra Vivelsøen mod Mundoens

indre mur, som den når nedenfor vinduerne ind tilDet Kongelige Sovekammer, ikke ?

* Jo selvfølgelig.* Her danner Vivelfloden Lillesø, ikke sandt.* Jo, og...?* Når der hele tiden løber vand ind i Lillesø og Lillesø

alligevel ikke vokser, må vandet jo løbe videre... men hvorløber det hen?

Sophia betragtede nøje Sums reaktion; Han var fuldstændigt ivildrede.Sum var overrasket over at han aldrig selv havde tænktover dette enkle men underlige mysterium.

204


* Det vand der løber ind i Lillesø er det der, på den andenside af Mundoen, løber ind i strømhvirvlen og herfravidere ud i Terra Inkognita.

Igen betragtede hun Sum.

* Jamen vandet, hvordan kommer vandet fra Lillesø... tilden anden side af Mundo Minor ?

* Gennem en kanal under Mundoen !* En kanal.. er det dén jeg skal sejle på...?! En fantastisk

tanke; en kanal UNDER Mundo Minor.

Sophia svarede ikke hun nøjedes blot med at nikke svagt. Hun be-tragtede hans ansigt for at være sikker på at han fik den fornødnetid til at kapere de oplysninger hun havde givet ham. Da hun skøn-nede at det var sket, rømmede hun sig og sagde;

* Er du klar ?* Ja!* Du skal have faklen med, for du skal den vej.

Sophia pegede demonstrativt ned af den del af tværgangen som,fra det sted de stod, førte mod venstre... ind i et bastant og nær-mest fløjlsagtigt mørke.

* Ok, er der mere jeg bør vide inden jeg går ?* Nej, men du har min stemme med dig, så vi kan tale sam

men hvornår du vil.* Nåeh ja, det havde jeg glemt.

Ubevidst førte han igen hånden op til sit højre øre.

* Jeg vil gå tilbage til rådet, så vi kan få afledningsaktionensat i gang.

205


Med et smil vendte hun sig og begyndte at gå tilbage gennem NedreHu. Sum blev stående og kiggede efter hende, til hun forsvandtmellem kartoteksskabe og reoler. Først da vendte han sig langsomtmod Fløjlsmørket som lå truende og ukendt foran ham.

206


3.kapitel

I det dybeste vand,svømmer de største fisk.

( En af min mors yndlings talemåder.)

Sum nåede kun at gå ganske få skridt, så slog mørket sammen omham. Faklen i hans venstre hånd formåede kun at skabe en snæverklokke af lys, i hvis midte han traskede af sted. Mørket var så tætat Sum følte han kunne gribe fat i det, men det var slet ikke skræm-mende som det havde været i Fyrsternes del af kælderen. Når hanså sig tilbage, kunne han stadig se lyset fra faklerne i dén del afkælderen. Inden længe begyndte gangen at hælde ganske svagt,samtidig med at den bestandigt drejede mod højre. Lyset fraFyrsternes kælder forsvandt om hjørnet. Hældningen blev gradviststejlere, men afløstes så af en trappe. Trappens konstante hældningog drejning overbeviste Sum om at han gik på en enorm vindel-trappe, som skruede sig ned gennem Mundoens fundament.Trappen var hugget ud i granitten uden spor af sammenføjningerog var så bred, at faklen ikke kunne oplyse den hele. Hvor længeSum bevægede sig ned ad denne trappe, vidste han ikke. Hans tids-fornemmelse gav simpelthen op. Han kunne vel have tjekket detved at spørge Sophia, men det gjorde han ikke.

På et tidspunkt vågnede Sum op fra sin tranceagtige tilstand, da hanopdagede at luften omkring ham var blevet fugtigere end den havdeværet ved nedstigningens begyndelse. Inden længe holdt også trap-pen op. Den mundede ud ved et fladt område. Lyden af dryppendevand fyldte Sums ører, hvilket fik ham til at tænke på hvor tyst derhavde været på selve trappen. På den væg han gik langs med, tilvenstre for ham da han forlod trappen, hang en fakkel i en holder.Den tændte han og så i udkanten af dens lyskreds, endnu en fak-

207


kel. Ved at fortsætte på denne måde, fik han tændt fem fakler. DaSum tændte den femte fakkel, kastedes dens lys tilbage fra vandeti den kanal som han stod ved kanten af. Kanalen var hugget ud igranitten og på kanalens vand lå et besynderligt fartøj. Sum havdeofte spekuleret på, hvordan de sivflåder han havde læst om i MundoMinors Bog så ud. I hans forestillinger havde de altid været for-holdsvis primitive sivbundter, som Kreator & Co sad overskrævspå. Sådan var den sivflåde Sum havde foran sig bestemt ikke. Flå-den så ud til at være bygget op af siv i små bundter, som var bund-tet i stadig større bundter. Disse var så sammenføjet til en fuldendtskønhed. Sum skønnede fartøjets længde til omkring otte meter,bredden til godt toogenhalv meter. De enkelte bundter af siv, varflettet så kunstfærdigt ind i hinanden, at der ikke havde været brugfor yderligere fastgøring. Bunden i flåden var fuldstændigt plan ogomkransedes af en ræling på godt en halv meters højde, som gik iét med den.

I selve flåden var der indrettet siddepladser til i alt fem personer,således at de sad bag hinanden på én række. Siddepladserne, somogså var lavet af siv, kunne kun betegnes som lænestole. I endernevar flåden sluttet af med en kunstfærdig spiralkrølle, som snoedesig ind over selve flåden. Det eneste ved flåden som ikke var lavetaf siv, var en fakkelholder af jern i flådens ene ende. Flåden lå for-tøjet med et sivreb i hver ende, som var bundet til to sværefortøjningsringe i kajens sten. Da Sum var færdig med at beundrefartøjet, anbragte han faklen i flådens fakkelholder og kravledeforsigtigt om bord. Det viste sig hurtigt at han ikke havde behøvetvære så forsigtig, flåden var ualmindeligt stabil og vippede næstenikke når han bevægede sig rundt i den.

Efter turen ned ad trappen var han ikke klar over hvilken vej hanskulle sejle, men han formodede strømmen i kanalen ville føre flå-den afsted. Sum løste rebene fra ringene, kvejlede dem op og stødtefra. Flåden vuggede dovent et lille stykke ud i kanalen, men her

208


blev den liggende da der åbenbart ikke var nogen strøm. Sum kiggedesig om, efter en åre eller noget lignende, men der var intet. Med etopgivende suk satte han sig i den forreste ”lænestol”. Herved opda-gede han at den var utroligt behagelig og at den knagede hyggeligtnår han bevægede sig.

Lige da Sum, meget mod sin vilje, havde besluttet at hoppe i kanalenfor at skubbe flåden i gang, blev hans spekulationer afledt af et svagthvidligblåt skær fra vandet, som støt blev stærkere. Med en underligfornemmelse i maven, lænede han sig ud over rælingen, for at se hvaddet var som lyste...forberedt på ALT. Lyset kom fra en... genstand sombefandt sig et godt stykke under vandets dybsorte overflade, men somlangsomt var ved at stige op. Andre steder var andre lignende gen-stande også på vej op. Den første genstand nåede efterhånden op tiloverfladen, hvor den lå lige ved siden af flåden og vuggede stille.Genstanden var så smuk at Sum fuldstændigt glemte sin maves for-nemmelser, den var så smuk at den nærmest sugede hans øjne til sig.Den var næsten umulig at beskrive. Det var en fuldkommen ren form,som bestod af spiraler af spiraler, som igen bestod af spiraler af spi-raler.... denne form var uendeligheden selv. Genstanden varkrystalagtigt gennemsigtig. Bestandigt løb glimt i alle tænkelige, ogen del utænkelige farver gennem genstanden, idet de fulgte spiral-banerne i dens indre. Størrelsen vurderede han til tyve gange tredivecentimeter med en tykkelse på femseks centimeter. Mens han betrag-tede den, hoppede den pludselig op på rælingens kant. Her gav densig til at lyse og glimte i alle regnbuens farver, mens den drejede siglangsomt om sin egen længdeakse. Sum var så betaget af synet at hanhelt glemte at blive forskrækket. Da det havde stået på i et stykke tid,gik lyset ud og blev afløst af enkelte røde, grønne og blå farveglimtsom bevægede sig rundt i spiralerne. Samtidig holdt den op med atrotere. Da lyset gik ud følte Sum det som om han vågnede af en trance.Han følte at han havde været vidne til et guddommeligt mirakel. Hanvar opfyldt af en ubeskrivelig indre varme. Sum var ikke et øjeblik itvivl om at han sad og kiggede på en... Vogter.

209


* Jeg beder dig... give mig en gave... den gave du har tilmig.

Sum havde endog meget svært ved at få det sagt. Ikke fordi hanfandt det svært at tale til denne...Vogter, men fordi han følte sigsom et utaknemmeligt skarn. Her havde han siddet og set det ab-solut smukkeste nogen NOGENSINDE havde set, hvorefter hanbad om en GAVE. Men han fik det sagt. Vogteren begyndte igenat lyse, den drejede et par gange om sig selv og lod sig så falde ivandet igen. I samme øjeblik eksploderede vandet i et lydløst farve-orgie. Da Sum kiggede ned i kanalen, så han at vandet omkringflåden var fuldt af Vogtere magen til den som havde optrådt forham. De lå side om side hele vejen rundt om flåden. Øjeblikketefter satte fartøjet sig i bevægelse, bort fra kajen og ned ad kana-len. I Vogternes lys kunne han tydeligt se det rum han befandt sigi. Den trappe Sum havde bevæget sig ned ad viste sig at væremindst femten meter bred, lige så bred som det rum den endte i.Rummet selv var aflangt kasseformet. Et par sekunder senerehavde han passeret det åbne stykke, og sejlede nu gennem et fir-kantet kanalrør med en pæn hastighed.

Flåden fortsatte gennem kanalrøret i samme hastighed i et parminutter, uden at der skete andet. Så videde røret sig pludseligtud, til han befandt sig i et enormt kuppelformet rum, hvorfra ad-skillige kanalrør, som en stjernes arme, ledte videre i alle retnin-ger. Sum nåede lige spekulere på hvilket rør han skulle ud gen-nem, inden han indså at det nok var bedst at overlade det til Vog-terne. Det var gået op for ham at deres gave (sandsynligvis) var atlede ham helskindet til hans bestemmelsessted, hvor det så måttevære. Uden at dreje fortsatte flåden tværs over vandfladen og indgennem en rørmunding i den modsatte ende. Det nye kanalrør varmagen til det han kom fra. I lang tid skete ingen ændringer. Sumblev døsig, nu da den første spænding havde lagt sig. Han nikkedelidt og faldt så i søvn.

210


* Sum... halløj, er du der ?* Øhhemm..jo, ja jeg er vågen...nu.

Han gabte inderligt mens han kastede et blik omkring sig. Han sadstadig i den behagelige lænestol i flåden, som stadig gled gennemkanalrøret, som stadig lignede sig selv og stadig var oplyst afVogternes lys.

* Det er dig vel undt. Hvor er du og hvad sker der... sidendu sov mener jeg ?

* Tja, jeg sidder i Kreators flåde som er på vej et ellerandet sted hen...formoder jeg.

* Hvad mener du med at du formoder det ?

Sum tog en dyb indånding og begyndte at fortælle om de oplevel-ser han havde haft, siden de skiltes. Da han nåede til at skulle for-tælle om Vogterne, gik det op for ham at der ikke fandtes ord, jaikke engang begreber, som kunne beskrive det han havde oplevet.I et forsøg på at gøre sig forståelig, prøvede han at vidrebringe selvede oplevelser han havde haft. Der var tavshed et stykke tid.

* Du er i hvertfald i de bedste hænder, intet vil kunnehindre dig i at nå Gitteret ved Flodporten.

Sagde Sophia. Hendes stemme var stille og eftertænksom.

* Hvor er det egentlig jeg skal hen, her i første omgang.* Til flodporten.* Ja, og ?* Flodporten er det tilgitrede hul hvor Vivelfloden vælder

frem under Mundo Minor, inden den styrter sig istrømhvirvlen. Når du når til Flodporten må du gernesige til, så vi kan begynde afledningen.

* OK.

211


Sum lænede sig tilbage og så sig om. Han var efterhånden blevetbåde sulten og tørstig, så han gav sig til at lede i bæltetasken. Herfandt han rejsekiks og i feltflasken var der vand. mens han spiste,betragtede han det fantastiske skue i vandet omkring flåden. Vog-terne spillede i de utroligste farvenuancer, men frembragte ikkeden mindste lyd. Den eneste afveksling var når Vogtere af andreformer dukkede op af vandet. Disse hjalp ikke til med at skubbeflåden, men dukkede blot fra tid til anden op i udkanten afflådeskubbernes kreds. Synet af deres vidt forskellige, fantastiskeformer, gav Sum en tydelig fornemmelse af at der befandt sig utro-lige vidundere i kanalens dyb. Alle tænkelige former var repræ-senteret, alle lige betagende i deres blændende skønhed. Fællesfor alle de former Vogterne optrådte i var, foruden deres skønhed,et nærmest glasagtigt og skrøbeligt udseende. Dette fik Sum til attænke på de ribbegopler hav havde set i Vivelsøen. Mærkeligt nokgav Vogterne ikke Sum det indtryk at de var skrøbelige på nogenmåde, trods denne svage lighed med gopler. De udstrålede tværtimod en kraft Sum ikke havde oplevet magen til.

Kanalen selv derimod, bød næsten ikke på variation af nogen art.Af og til udvidede den sig en smule, snævredes lidt ind eller gikover i en af de kuppelformede huler hvorfra der var et utal af mu-lige udgange; det han var begyndt at kalde en fordelingshule. Pået tidspunkt skete der dog også noget på dette felt. I førstningentroede Sum blot der var tale om endnu en fordelingshule, mensådan var det ikke. For det første var denne hule meget større endnogen af de andre havde været, for det andet så den ud til at væreudhugget med større omhu. Langs hulens væg var en kaj hugget udaf klippen, hele vejen rundt. Ved denne kaj lå et utal af større og min-dre fartøjer fortøjet til svære jernringe, som Kreators flåde havde væ-ret det. Der var fartøjer af enhver tænkelig art; En gummibåd, en tre-mastet skonnert, en motoryacht, en tømmerflåde, en robåd, en hjul-damper, og mange andre. I klippevæggen som kajen var hugget udaf var der en række trappeudmundinger, en ud for hvert fartøj. For-

212


ude, midt i hulen gisnede Sum, kunne han skimte noget som lystemed et klart blåt lys. I kikkerten viste det sig at være et lille bygnings-værk, som lå på en planthugget klippeknold. Efterhånden som flå-den kom nærmere, trådte flere detaljer frem. Bygningen så ud til atvære bygget af et glasagtigt materiale, som tillod lyset fra et eller andetsom lå inden i bygningen at skinne ud. På grund af forvrængnings-virkningen i mønstrene i glasbygningen, var Sum ikke i stand til atse hvad det var der udsendte lyset, selv ikke da flåden passerede øen.Afstanden mellem øen og flåden, var da blot små tyve meter. I hu-lens modsatte ende passerede flåden ud i en ny kanal.

Sejladsen fortsatte. Sum spiste, sov og betragtede Vogterne, stude-rede flådens opbygning eller hvad han ellers kunne finde på. Hvorlænge det varede havde han ingen anelse om, men på et tidspunktblev han opmærksom på et klart hvidt lys forude. Lyset voksede støtog flåden styrede lige mod det. I kikkerten så han at det måtte væreklart dagslys som skinnede ind gennem et gitterværk af en eller an-den art. Dette måtte være det tilgitrede hul, Sophia havde kaldt Flod-porten.

* Sophia, jeg kan se Flodporten... tror jeg ?!* Hvad ser du ?* Lys, klart dagslys som skinner ind gennem et gitter af en

eller anden art.* Du har ret, det må være Flodgitteret du ser, er du helt

henne ved det ?* Nej ikke endnu, jeg ser på det i kikkerten.* OK, sig til når du er helt derhenne.* Hvordan går det oppe hos jer, er i klar til afledningen ?* Jada, det har vi været siden du satte dig til rette i flåden.* Hvad laver Kong Ego & Co ?* Tja, Kong Ego selv bekymrer mig lidt. det virker som om

han er urolig over et eller andet.* Har han opdaget noget ?

213


* Nej, det tror jeg ikke. Det virker bare som om han venterat vi er ude på et eller andet, som han ikke kangennemskue. Han har både været nede ved floden oghenne ved det sted, hvor flodporten er i Mundoens mur.Faktisk stod han ved bredden af floden, som er frosset tilnu, det meste af dagen i går.

* Hvordan tolker du hans handlinger ?* Jeg tror han venter at der vil ske NOGET, men at han

ikke kan forestille sig HVAD.

De tav. Hver især tumlede de med deres egne tanker, om det der fore-stod. Sum betragtede Flodporten og dens gitter som bestandigt komnærmere. Da flåden var helt henne ved gitteret vendte den en kvartomgang, så den lå med venstre side op mod gitteret. Her lå den såstille. Som om der var blevet slukket for en kontakt gik Vogternes lysud, hvorefter de dykkede og forsvandt. Det eneste lys kom nu ude-fra. Gitteret bestod af solide stænger af hårdt metal. Sum kiggede udgennem det og synet fik ham til at rynke bekymret på panden. Hul-lerne mellem gitterets stænger, var udfyldt af et tykt, gennemsigtigtislag. Alt udenfor gitteret var hvidt, dækket af rimfrost som glimtedehårdt i solen. Floden var dækket af et islag som så både tykt og koldtud, men som stoppede en halv meter fra gitteret.

* Sophia, nu er jeg ved gitteret. Har du en ide om hvordanjeg kommer videre ?

* Det ved jeg faktisk ikke, er gitteret solidt ?* Det vil jeg mene, Jeg skal nok bruge begge hænder for at

spænde om en af gitterstaverne.* Det lyder ret solidt. Hvor dybt går gitteret ned ?* Det ved jeg ikke, men jeg prøver lige at dykke ned og se

efter om jeg kan svømme under.

Sum trak af tøjet, lod det ligge i flåden og sprang i. Vandet var modforventning, varmt, blødt og behageligt at svømme i. Vogterne skæn-

214


kede han ikke en tanke, i hvert fald ikke som noget der kunne skadeham. Gitteret var åbenbart uendeligt. Det fortsatte meter efter meter,uden at gøre mine til at slippe op. Derimod slap luften i Sums lun-ger op. Lige inden han vendte så han en fjern, utydelig, rødgyldenglød under sig. Prustende og hivende efter vejret trak han sig op iflåden igen som knap nok vippede, og tog sit tøj på igen.

* Der er for dybt. Jeg kan ikke dykke langt nok til at kommeunder gitteret.

* Er der nogle Vogtere i vandet omkring dig ?* Øhh...næ, ikke en eneste. Men jeg så noget da jeg

dykkede, et lys... eller måske snarere en glød, en dybrødgylden glød.

* Aha, så tror jeg blot du skal sætte dig til at vente.* Nå, vente på hvad ?* Vente på det du så gløde, da du dykkede.

Sum skulle lige til at spørge om hvad den rødgyldne glød var fornoget, men blev så opmærksom på at et svagt rødgyldent skær, varbegyndt at stråle op på kanalens loft og vægge. Skæret strålede opfra vandet. Han valgte at tie og vente.

Det som nu skete, var så overvældende at Sum ikke kunne følge med.Hans logik slog simpelt hen ikke til. Det ene øjeblik sad han i flåden,det næste var han midt i den rødgyldne glød, eller rettere han var endel af gløden..... måske var han simpelthen gløden (eller var glødenham) ... ?! Foran hans øjne fór Flodgitteret forbi, han var åbenbart igang med at dykke under det med rasende fart. At han var undervandet forhindrede ham ikke i at ånde, men det var ikke det enestemærkelige ved situationen. Flodgitteret susede forbi hans øjne, menalligevel kunne han studere detaljer i dets konstruktion. Han var ogsåi stand til at se gitteret komme mod sig nedefra, samtidig med at hanså det forsvinde over hovedet på sig. Han kunne se i alle retninger påén gang. Til siderne, og bag sig, så han af og til Vogtere passere i de-

215


res egne ærinder. Der var vogtere af alle slags. Sum fik en varm ogbehagelig følelse hver gang en Vogter var i nærheden. Det føltes nær-mest som om han mødte en ven, en gammel ven han ikke havde seti umindelige tider. Den fuldkomment nye måde han var begyndt atopleve sine omgivelser på, viste ham bestandigt nye aspekter af detder omgav ham. Han opdagede at han kunne sende sin opmærksom-hed ind i spiralerne i de Vogtere som han passerede, og her opleve oglære ting som der ikke findes hverken ord eller begreber ( ja, knaptnok tanker ) for. Hver Vogter bar sin egen visdom, men den var bloten lille del af den totale visdom de vogtede... ja, det var den inderste,den dybeste, den højeste visdom de var vogtere af. Sum følte en af-grundsdyb taknemmelighed for hver enkelt lille stump af denne vis-dom, han fandt i disse Visdommens Vogtere. Nogle Vogtere bevæ-gede sig i små grupper, andre var alene. Men alle bar de på enormeskatte. Efterhånden gik det op for Sum at han ikke længere havdenogen krop, i den forstand han plejede at have den. Han var bevidst-hed og intet andet, ganske ligesom Vogterne. Måske var Sum selv enVogter... men i så fald; en vogter af hvad? Sum græd af lykke, og tak-nemmelighed.

Pludselig var alt forandret. Sum så sig om. Hans oplevelsesmåde...hans syn var igen som det plejede at være. Han stod på en ujævnoverflade af et uklart stof, som udsendte et svagt hvidligtgulligt lys.Lidt til venstre for sig så han et gitter, Flodgitteret. Det voksedenærmest ud af den flade Sum stod på, og forsvandt i mørket over hanshoved. Hvor var han. Sum så sig om, men vidste det ikke. Sum bø-jede sig ned for at mærke på det han stod på, det var is. Sum var helti vildrede. Hvis det her var is, måtte han befinde sig i Terra Nova,men hvor... og hvorfor virkede luften så... tyk.

* Sophia... ?* Ja.* Jeg.. jeg ved ikke... hvor jeg er !?* Du er på den anden side af gitteret, udenfor flodporten.

216


Med ét stod alt klart for ham. Han stod på undersiden af den is somdækkede Vivelfloden. Det han havde opfattet som en svag vind, vari virkeligheden det sug strømhvirvlen skabte, i vandet.

* Du godeste!* Hvad er der ?

Sophia lød helt urolig

* Jeg... jeg står under isen... på isen mener jeg... påundersiden.

* Nemlig, men hvis du bliver stående ender det med at dubliver opdaget.

* Opdaget ? Århja... Kong Ego.

Sum begyndte at gå, bort fra Flodgitteret. Han var ikke sikker på omdet han nu oplevede var virkeligt, eller om han blot drømte. Alt vir-kede så... urealistisk, men alligevel helt naturligt. Som han gik blevsuget stadig stærkere. Til sidst var det så stærkt at Sum kunne rullesig sammen til en kugle, med armene om sine knæ, og give sig denstadig stærkere strøm i vold. Da han nåede strømhvirvlen kastede denham rundt, så han blev svimmel. Idet han passerede gennem hullet iklippen, fyldtes hans sind af et desperat skrig, som rummede både;vrede, smerte, angst, raseri og afmagt. Stemmen var Kong Egos. Mensskriget endnu lød i Sums ører, besvimede han.

217


4.kapitel

Nye herrer,nye skikke.

( Islandsk ordsprog. )

Sum vågnede med en hovedpine, som kunne have slået en fuld-voksen hest til jorden. Med lukkede øjne lyttede han til lydene om-kring sig; brusende vand, skvulpende vand... vand. Åbenbart lå hanogså selv i vand, for han kunne mærke det skvulpe op og ned adsine ben. Forsigtigt lindede han på det ene øje. Lige foran hamrullede nogle små sten frem og tilbage, sammen med det vand somrytmisk greb dem, i takt med den skvulpende lyd. Solen varmedehans ryg og venstre øre. Med en kraftanstrengelse rejste han sigpå albuen, fik kvalme og kastede op. Længe lå han og lyttede tilvandet, blundede og lyttede igen. Anden gang han rejste sig på al-buen, gik det bedre. Forsigtigt så han sig om. Den overvældendelyd af vand, kom fra en stor foss som væltede sig ud i den sø, påhvis bred han lå. Vandet var frisk og smagte godt, solen var stærkog varm. Med stort besvær slæbte Sum sig op på det tørre sand,trak sit våde tøj af og bredte det ud på en flad klippeblok. Nøgenvaklede han ud i vandet igen, og vaskede sig over hele kroppen.Bagefter lagde han sig ved siden af sit tøj, for at lade sig varme isolen.

Da tøjet var tørt havde han det også selv bedre, selv om han varmere træt end han nogensinde havde været før. Han var også glad,for projektet var åbenbart lykkedes. Han var... måtte være sluppetud i Terra Inkognita. Sum gav sig til at undersøge det udstyr hanhavde haft med (kikkert, kompas osv.). Intet af det så ud til at havelidt overlast. Mest bekymret havde han været for kikkerten, menden fungerede upåklageligt. Den afprøvede han ved at rette den

218


mod noget som rejste sig i solen, på den anden side af søen. Dethan betragtede viste sig at være et bygningsværk af en eller andenart, men det tog lidt tid før det gik op for ham hvad det var for enbygning. Det måtte være den bygning belejringstropperne efterlod,da de trak sig tilbage efter at have belejret Kreator og Den lille Flok,på Ergs Platau. Tankefuldt sænkede han kikkerten. Først nu begyndtehan at spekulere på, at der også var farer at tage hensyn til her i TerraInkognita. Sum begyndte at gå mod bygningen, hvilket fik ham til atføle at hvert ben i kroppen på ham var brækket. Han var øm i fleredele, end han var klar over at hans krop bestod af.

Bygningen gav indtryk af at være meget gammel, meget slidt ogmeget forladt. Dens overflade var blevet slidt af mange stormes sandog indenfor indgangen havde sandet lagt sig i klitter, op mod væg-gen. Nætters frost havde sprængt enkelte sten, hvoraf en var faldetned på sandet. Det kunne ikke være andet end netop DEN bygning.Langt om længe stod Sum inden for bygningens område og så sigom. Rummet bar præg af fordums herlighed, og det var stadig impo-nerende. Han løftede hovedet og betragtede den indretning, som hangned fra loftet. Han havde læst om den i Mundo Minors Bog, nu såhan at den næsten så ud som han havde forestillet sig. Indretningensamlede lyset fra rummet, koncentrerede det i et sindrigt linsesystemog sendte det mod en indretning som stod lidt længere fremme, pågulvet. Indretningen var en fuldendt kegle, hvis øverste del var lavetaf fuldstændigt klart glas. Inden under denne glastop lå en lillepergamentrulle. Rullen var vel femten centimeter lang, men ret tyk.Et rødt silkebånd var lagt stramt om skriftrullen og fæstnet i enderneog midt på, med laksegl. Seglene var præget med seglstempler fraMundo Ambo, Mundo Domestica og et segl Sum ikke kunne gen-kende. Af det sidste segls tekst kunne han se at det tilhørte MundoJuris, men det var ikke en Mundo han havde hørt om.

Mens Sum havde betragtet skriftrullen havde han, uden at tænke overdet, lagt hånden på keglens top. Nu trak han den til sig, som havde

219


han brændt sig. Af beretningen i Mundo Minors Bog var det tyde-ligt fremgået, at denne kegle stod under belejrernes særlige bevå-genhed. Åbnede han den og tog rullen, ville han uden nogen somhelst tvivl påkalde sig deres opmærksomhed. I stedet gav han sigtil at betragte den øvrige indretning af rummet. Gulvet var dæk-ket af sand, som sine steder havde dannet klitter op ad væggen.Som han havde læst i beskrivelsen af bygningen, gik der en frisehele vejen rundt langs med gulvet og op over indgangen. Den delaf den som prydede væggen langs med gulvet, var skjult i sandet.Men ved porten dukkede den igen op, i al sin pragt. Den måde denvar udført på og den stil den var holdt i, fik Sum til at tænke påkalkmalerier. Teknikken var øjensynlig en anden, men ligheden varstor. Håndværksmæssigt var frisen bedre end de kalkmalerier hanhavde set, den var også bedre komponeret, harmonisk og rolig. Ligeved gulvet stak en elefant frem, som holdt en klase bananer i snab-len. Under bananerne stod en abe som var ved at plukke bananeraf klasen, som den gav videre til endnu en abe, som lagde dem ien bunke. Omkring bunken stod alle mulige planteædende dyr, somfik bananer fra bunken udleveret af en tredje abe. Herefter kom etlangt stykke med blomsterranker, bladornamentik og lignende. Såkom der igen et optrin hvor dyr fordelte føde til hinanden. Dennegang var det blot hyæner som flåede lunser af en nedlagt gnu, somde så fordelte mellem forskellige rovdyr. Denne scene gled gan-ske som den første over i ornamentik. Den næste dyrescene be-fandt sig så højt oppe at Sum ikke kunne se detaljerne klart. Hantænkte på at benytte kikkerten, men opgav det. I stedet besluttedehan sig for at gå ud i solen igen. På vejen ud standsede han og såtilbage mod keglen, men gik så udenfor.

Sum nød at lade sine rygstykker gennembage af solen, mens hanbetragtede Barrierebjergene på den anden side af søen. Mens hanøjne legede med solens farveglimt i de sorte klipper, spekuleredehan på hvad retning han skulle gå i for at finde Kreators have.Mundo Minors Bog havde ikke været særlig præcis på dette punkt,

220


forekom det ham. Mens han stod her lagde han også mærke til, atder ikke lå særligt mange sten omkring bygningen. Ifølge MundoMinors Bog havde der været en pil, af sammenstakkede stenskærver.Nu var den borte. Den kunne ellers have været en hjælp, da den villehave angivet retningen mod Mundo Ambo. I mangel af bedre tog Sumkikkerten frem og afsøgte horisonten. I det fjerne kunne han, i én be-stemt retning, se noget rage op af sandet. På grund af den størrelsedet trods alt så ud til at have, sluttede han af det måtte være en Mundo.Det kunne ikke være Mundo Ambo, da den angiveligt skulle liggeomkring tolv dages rejse borte, så det måtte være en Mundo som varblevet bygget efter at Mundo Minors Bog var blevet skrevet færdig.Sum sænkede kikkerten og gav sig til at spekulere. Sagen var den atdet bestemt ikke var ufarligt at opsøge denne, eller en hvilken somhelst anden, Mundo. Mundoen ville være en eller andens område,være under en eller andens magt. Trængte han derind, ville dennemagthaver muligvis også få magt over ham. Alligevel var det deneneste mulighed for at få oplysninger som kunne lede ham til KreatorsHave, ihvert fald den eneste han kunne komme på i øjeblikket. DetSophia havde fortalt om kappens evner, hjalp også med. Det endtemed at han besluttede sig til at overnatte i bygningen, for så at van-dre afsted mod den fremmede Mundo ved solopgang, næste dag.

Natten viste sig at blive kold. I Mundo Minor havde natten altid væ-ret sval, men aldrig bidende kold som denne. Sum havde lagt sig i enhulning bag en klit, bagerst i bygningen, hvor det ikke trak nær såmeget som ved åbningen. Sandet havde været varmt efter dagens sol,hvorfor han havde lagt sig op mod bygningens bagvæg som var lidtkøligere. Nu rykkede han helt op i klittens sand, som stadig havdesolen i sig. Her lå han og spekulerede over den vanvittige men, måttehan indrømme, nødvendige mission han var ude i. Stjernerne blin-kede i den skarpe og klare luft, stjerneskud trak streger over nattensfløjl og vinden sang sin stille klagesang. Alt var roligt og gav sin rovidre til Sum. Til sidst gravede han sig helt ned i klitten, lagde sig tilrette, nød dens varme og faldt snart i søvn .

221


Sum blev vækket af solen, som sendte en stråle ind gennem byg-ningens åbning og ramte hans højre øjenlåg. Søvnen og den kom-pakte varme fra sandet, havde gjort ham godt. Sum følte sig af-slappet, udhvilet og klar til at tage livtag med en ny dag. Mange afde smerter han havde haft dagen før var væk, eller i det mindstekun en skygge af hvad de havde været. Mens Sum vågnede strej-fede hans tanker omkring. Han kom til at tænke på Sophia og påat hun havde sendt sin stemme med ham. Han koncentrerede sigog prøvede at få kontakt med hende. Efter et stykke tid hørte hanhendes stemme som en svag, fjern hvisken, næsten som vindensleg med sandet på gulvet;

* Det glæder mig at du er kommet velbeholden frem. Detbliver nok sidste gang i lang tid vi taler sammen, for jegkan ikke følge dig udenfor Terra Nova. Fyrsterne er ioprør over at du slap ud, men de kan ikke angribe Mundoen. God rejse.

Sophias stemme forsvandt. I Sums sind efterlod den et billede afet blad, vinden blæser over en hæk. Nu var han alene, helt alene ien verden han kun havde et flygtigt kendskab til. Møjsommeligtgravede han sig ud af klitten, og børstede sig fri for dens sand. Ibæltetasken fandt han mad og i drikkeflasken koldt, klart vand.

Når man bevæger sig til fods mod et fjernt og meget stort mål, serdet ud som om man ingen vegne når. Sum vandrede hele dagenunder en brændende sol, uden at den fjerne Mundo så ud til at voksemærkbart, eller komme ret meget nærmere. Ved hjælp af kompas-set sikrede han sig at han hele tiden vidste hvor han var, i forholdtil ”Belejrernes Bygning” som han kaldte den for sig selv. Denneforholdsregel viste sig hurtigt at være en god ide, da terrænet skrå-nede ganske umærkeligt. Hvorfor bygningen hurtigt forsvandtunder synsranden. Da solen stod lige over Barrierebjergene, ogtruede med at synke bag dem inden længe, begyndte han at spe-

222


kulere på nattely. Lige inden den orangerøde sol smuttede heltunder tinderne fandt han det han søgte; en stor og aflang stenblok,hvis læside prydedes af en solvarm klit. Her gravede han sig nedog viklede kappen om hovedet, som beskyttelse mod nattefrosten.Sum sov glimrende og vågnede tidligt, men blev liggende i detvarme sand til solen fik magt. Først da gravede han sig op og spi-ste morgenmad, imens han sad på stenblokken og betragtede sitfjerne mål i kikkerten. Mens han betragtede de af Mundoens de-taljer som lod sig se, prøvede han at vurdere afstanden. Han villesandsynligvis være fremme ved solnedgang, det håbede han i hvertfald. Efter endnu en lang dags varm travetur, gjorde han holdt fornatten.

Soveværelset var denne gang en samling klippeblokke, som lå idejligt solvarmt sand. Afstanden til målet anslog Sum til en godtimes spadseretur. Inden solen gik helt ned satte han sig på denhøjeste af blokkene, for at spise og tage Mundoen i nøjere øjesyn.Mundoen var omkring halvtreds meter høj og rund som alle andreMundi. Lige som Mundo Minor, men i modsætning til de flesteandre Mundi, havde den hverken døre, porte, lemme, vinduer el-ler andre indgange. Men den havde noget andet. Med uregelmæs-sige mellemrum var den nederste del af Mundoens mur blevet gen-nembrudt indefra, nogen gange med så stor kraft at murbrokker låspredt i vifteform, over et enormt område. Enkelte steder så detud som om en eller anden havde forsøgt at lave tilbygninger tilMundoen, ved at bruge de spredte brokker. Ingen af disse var dogblevet færdige. Noget kunne tyde på at flere af disse forsøg på atudvidde Mundoen var blevet ødelagt af vand, som så ud til at værekommet inde fra Mundoen. Bortset fra disse murbrud var der in-tet som brød Mundoens overflade. Overfladen var i øvrigt tyde-ligt mærket af slid og forvitring, blandt andet som følge af atMundoen var bygget af blødtbrændte, gule mursten. Tankefuldtsænkede Sum kikkerten og skævede mod den nedgående sol, detvar vist tid til at gå i... sand. Han smilede ad sin egen vits.

223


Så snart solen vækkede ham, gravede Sum sig op af klitten. Luf-ten var kold efter nattevinden, men kappen viste sig at yde en gan-ske god beskyttelse. Mens han spiste betragtede han de forskelligemurbrud i kikkerten, for at udvælge det som skulle give ham ad-gang til Mundoens indre. Han udvalgte sig et, som så ud til at væredet mindste af dem der var udsigt til. Efter at have pakket alt ned,satte han kurs mod sit mål. For en sikkerheds skyld havde Sum slåetkappen om sig og trukket hætten op over hovedet. For yderligereat gå i et med omgivelserne, valgte han en kurs som gjorde at han,så vidt muligt, hele tiden befandt sig mellem sten og klippeblokkei forskellige størrelser. Med mellemrum standsede han for at be-tragte Mundoen som voksede frem for hans øjne, men der så ikkeud til at være nogen tegn på liv overhovedet. Helt fremme satte hansig på hug udenfor hullet, som var små to meter bredt, men kungodt en meter højt. Både da han nærmede sig og da han satte sigpå hug ved siden af det, sørgede han for at hans skygge ikke faldtover hullet eller området foran det. Sum lod alle sine sanser gå påopdagelse, men sad selv musestille. Ud fra det mørke dyb kom ensvag men genkendelig lyd, af dråber som enkeltvis faldt mod et gulvaf sten. Sum fornemmede også en ubehagelig muggen lugt, sommindede ham om den stank af forfald der havde hængt i de for-ladte dele af Mundo Minor, da Kong Ego endnu herskede. Andreoplysninger fandt han ikke. Sum smuttede ind.

Mundoens mur viste sig at være overraskende smal, Mundoensstørrelse taget i betragtning. Bredden var kun to sten. Inde iMundoen herskede et tæt halvmørke, som kun blev holdt i skak afstore fyrfade som, med stor indbyrdes afstand, var placeret skifte-vis ved gangens to vægge. I fyrfadene brændte bunker af trækulsom afgav store mængder varme, men som ikke lyste ret overbe-visende. Nu hvor han var kommet indenfor var lyden af dråber ble-vet højere, ligesom han nu også kunne høre de svage ekkoer dettætte mørke sendte tilbage. Den mugne lugt rev i halsen. Da hansøjne havde vænnet sig til det dunkle halvlys, rejste Sum sig for-

224


sigtigt og spejdede til begge sider. Murbruddet havde ledt ham indi en lang gang, som gik parallelt med Mundoens ydermur. I beggeretninger fortabte gangen sig i mørket, men i den retning Sumhavde kigget først spillede lyset fra et fyrfad, i noget af blankt metal.Metallet viste sig at være en karm som i fjerne tider havde væretomdrejningspunkt for en enorm portlåge, som dog ikke var dermere. Mørket forhindrede ham i at se det, men Sum formodede atder havde været en magen til, ved gangens modsatte væg.

Sum nåede ikke længere i sine betragtninger. Et fjernt, dumpt drønrullede uden advarsel mod ham, fra det tætte mørke foran. Lydenhavde været fjern, men han mærkede tydeligt rystelsen i sine ben.Han svøbte sig ind i kappen, rullede hen i den mørke del af gan-gen og satte sig på hug, klar til at løbe mod lyset som strømmedeind ad hullet i muren. Der var stille længe. Forsigtigt rejste hansig og fortsatte ned ad gangen, med alle sanser på stilke. Ikke retlangt forbi porten, videde gangen sig ud og blev til et enormt rum.Også her var der et dystert halvmørke, men der var trods alt lidtlysere end i gangen han kom fra. Sums første tanke var at han stodved indgangen til denne Mundos tronsal, men det skulle dog visesig at være forkert. Han var ikke meget for at bevæge sig ud i detstore, ubehageligt åbne rum, men kunne på den anden side hellerikke blive stående. Koncentreret forsøgte han at danne sig et bil-lede af det som lå foran ham. Langs rummets fire vægge stod fyr-fade af samme slags som dem han havde set i gangen, her stod deblot noget tættere. Midt i rummet ragede et kæmpestort firkantetbygningsværk op, oplyst af fyrfade som stod omkring dets fod.Hvad det var kunne Sum ikke gætte. Dets nederste del så ud til atvære bygget af store stenblokke, et fundament hvorpå en stenkubuslå. Den side af kubusen som vendte mod Sum var dækket af no-get, han gættede på var vævet... et tæppe, af en eller anden slags.Foran bygningen stod nogle konstruktioner han ikke med detsamme kunne se hvad var, men da det gik op for ham, vidste Summed ét hvad det var for et rum. Disse konstruktioner som fyldte

225


rummet, næsten ned til det sted hvor han stod, var bænkerader.Rummet var ganske enkelt en teatersal, bygningen i rummets midtevar scenen. Erkendelsen af hvad det var han så, fik Sum til at følesig lidt bedre tilpas. Efter at have set sig om til alle sider, gik hanind i salen.

At Sum ikke havde erkendt bænkeraderne som det de var, skyld-tes til dels at de ikke stod på rad og række, dels at flere af dem såud til at være blevet smadret med stor kraft. Stumperne lå spredtrundt mellem de andre bænke i rummet. Denne uorden gjorde atder var størst mulighed for at komme frem ude ved væggen, hvorder desværre og så var mest lys. Han tog bestik af bænkenes pla-cering og løb frem til scenen, hvor han dukkede ned bag den for-reste bænkerad og så sig om. Han havde en ubehagelig fornem-melse af at der var en anden person, et eller andet sted i nærhe-den.

Mens Sum så sig om, faldt hans blik på scenens enorme granit-fundament. På afstand havde det set ud som om det blot var grofttilhugget, men her på nær hold viste det sig at blokkene var dæk-ket af relieffer. De skildrede øjensynligt scener fra forskellige styk-ker som var blevet spillet, i dette teater. Sum var for nervøs til heltat nyde den sublime billedhuggerkunst, som her var lagt for da-gen. Han nåede dog at bemærke at reliefferne skildrede både ko-miske, og tragiske optrin. Dette flygtige studium af relieffernesskønhed blev brutalt afbrudt, da en serie høje drøn og et dyriskbrøl fik ham til at dukke sig igen. Lyden havde denne gang væretMEGET nærmere end sidst. Sum kiggede forsigtigt frem fra sitskjul, men der var ingen og intet at se, mest på grund af bænken.Han kunne kun se den gang han selv var kommet ind ad, hvori-mod en fornemmelse sagde ham at lyden var kommet fra salensmodsatte side, hvorfra en anden gang sandsynligvis førte længereind i Mundoen. Lydløst som en skræmt mus, krabbede Sum sig modbænkeradens modsatte ende. Herfra kunne han dog heller ikke se

226


noget foruroligende. Efter et tidsrum som forekom Sum som trehundrede år, lød trefire drøn. Denne gang svagere, længere vækog uden ledsagende brøl. Da der ikke havde lydt nogen lyde i langtid, rejste Sum sig og smuttede om bag scenen, som viste sig at værefuldstændigt fritstående. Heromme var der en trappe, som ledte optil selve scenebygningen. Sum så sig søgende omkring, smuttedeop og ind i scenebygningen. Lige ud for trappen var der en dør iscenebygningen, som dækkedes af et tykt mørkt draperi. Han smut-tede ind og stod nu i et stort rum, oplyst af små fyrfade i holderepå væggen. Rummet var det lyseste han endnu havde oplevet i denneMundo. Af en eller anden grund følte han sig også mere sikker,herinde. Hele væggen overfor døren var én stor reol, som viste sigat indeholde rollehæfter til alle mulige forskellige skuespil. Sumhev et par af dem frem og opdagede at de alle var enten monolo-ger, eller stykker hvor alle replikker blev sagt af én person, mensde øvrige personer blot var statister. I rummets modsatte ende stodet stort bord med en stol. For at komme hen til bordet var Sum nødttil at passere uden om en fast monteret metalstige som førte op tilen luge i loftet, firefem meter over hans hoved. På bordet lå et rol-lehæfte opslået, en monolog om uigengældt kærlighed. Monolo-gen hed;

Haabløshed, sorg og evigt afsavn.

(fragment af ” Kreators Klagesang ”)

Sum læste lidt i monologen, bladrede lidt frem og tilbage og slogså tilbage til det sted hvor den forrige læser var kommet til. Devægge som ikke indgik i den omfangsrige reol, var dækket af hyl-der, knager, bøjlestænger osv. som alle var tungt læsset med ko-stumer og udklædninger af en hver art. Hele vejen rundt langs medvæggen var gulvet fyldt med sko, som stod så tæt som det overho-vedet var muligt at stille dem. Lige ved siden af bordet hang enlyserød kjole i silke og taft, pyntet med silkeblomster som var så

227


kunstfærdigt udført, at Sum et øjeblik troede at det var ÆGTEblomster som var syet på. Blomsterne var ganske enkelt kopieretned til den allermindste, ubetydelige detalje. Alt hvad han så irummet var udført med den snilde og akkuratesse, som præger ensand mesters arbejde. Dette forhold gik også igen i rummets møb-ler, som var solide uden at virke klodsede. Kunstnerisk set var deogså en nydelse, da de var prydet med udskæringer som var hen-tet fra handlingen i forskellige af reolens rollehæfter. Sum varganske enkelt imponeret over rummets standard. Mens Sum så sigom i rummet, fangedes hans opmærksomhed af et indhak mellemreolen og væggen. I dette indhak, som vel var en meter bredt, hanget forhæng af tykt sort klæde. Bag forhænget var endnu et rum.Dette rum var endnu bedre oplyst end det han kom fra. Her stodfyrfadene næsten side om side, langs væggen, så de kunne ind-hylde gulv og vægge i et varmt gyldent lys. Dette rum var størreend i det første og måtte være selve scenen, da væggen over forham udgjordes af et kraftigt sort klæde som hang ned fra mørketover hans hoved. I scenens modsatte ende kunne han skimte endør mere, med et forhæng magen til det han selv var kommet indad.

På scenen var der opstillet kulisser som viste et lysthus, beliggendei en velholdt have med udsigt over et blinkende hav. I haven varder desuden bænke, et vandløb (hvor der faktisk løb vand), en ter-rasse (i forbindelse med huset i baggrunden) samt flere store træer,buske og blomster. Det var svært blot at betegne dette sceneri somen kulisse, da både jord, træer osv. var ægte. Det ville nok værerigtigere at sige at der var blevet anlagt en have på scenen, om ikkeandet så på grund af dens enorme udstrækning.

Bag scenebygningen lød en serie drøn af dem Sum havde hørt fleregange nu, drøn som var ubehageligt tæt på. Han snurrede rundtog så at scenetæppet var blevet trukket fra. Uden at betænke sig,sprang han ned fra scenekanten og løb, hurtigt men så lydløst som

228


muligt, mod den ende af salen han var kommet fra. Mens Sum havdebetragtet haven på scenen, havde han bevæget sig til enden mod-sat den side af salen hvor han var kommet ind. Af den grund løbhan nu langs med den væg i hallen som lå i den modsatte side, iforhold til hvor han var kommet ind. Bag ham lød endnu et drøn,blandet med lyden af splintret træ. Sum turde ikke se sig tilbage,men han var ikke i tvivl om at det var den bænk han tidligere havdegemt sig bag, der blev smadret... smadret af en som vidste at Sumhavde gemt sig bag den for lidt siden. Huden på Sums ryg trak sigsammen af skræk, for nu lød igen det dyriske brøl, sammen medlyden af store klaskende fødder. Lydenes ophavsmand forfulgte hamåbenbart. Sum ville helst være løbet tilbage til murbruddet og ud iTerra Inkognita, men så var han nødt til at skrå over teatersalen.Det kunne betyde at han faldt over en af bænkene og blev fangetaf... dét. I stedet løb han ned ad den gang som viste sig til venstrefor ham, da han kom til enden af salen. Sum løb som han aldrighavde løbet før. Gangen han nu var inde i var mindre end den somhavde ledt ham til den sal han nu flygtede fra, hvorfor den koncen-trerede de lyde som kom fra hans forfølger. De klaskende fødder,de rungende brøl, det hivende åndedræt, alt sammen oplevede Sumnæsten som en fysisk smerte. Han begyndte at blive træt.

Pludselig dukkede en lysende firkant frem, et stykke foran Sum.En spinkel pigeskikkelse havde åbnet en dør, og stod nu med etfyrfad i højre hånd, med den anden på dørens håndtag. Sum smut-tede ind i rummet, pigeskikkelsen havde åbnet til uden at tænkenærmere over hvad han gjorde. Øjeblikket efter at skikkelsen havdelukket døren, bragede et eller andet mod den med stor kraft. Pu-stende stod Sum med ryggen mod en kølig stenvæg og betragtedeængsteligt døren, som i det svage skær gav sig for hvert slag derblev rettet mod den. Døren holdt og efter endnu et par slag holdtSums forfølger op med at mishandle den. Der lød nogle vrede brølog et par drøn, som fik lokalets gulv til at skælve så puds drattedened af væggen.

229


* Jeg ser at du traf Desmofylax.

Den rolige stemme kom fra den smilende mund i det ansigt, somtrådte frem i skæret fra det enlige fyrfad.

* Jeg glad for at han ikke traf mig. pustede Sum.* Et sendebud med sans for humor, det kan jeg lide.

Ansigtet svævede hen til et lille bord, hvor lyset spredte sig til fleresmå fyrfade. Sum fulgte med. Til sidst åbenbarede det gyldne lys heleden tilhørende skikkelse. Hun var mindre end Sum og spinkel på enmåde, som fik hendes krop til at ligne et barns. Hun var iført nogetsom mest af alt lignede en lyserød, knælang natkjole. Kjolestoffetskinnede i fyrfadenes dæmpede lys. Håret var langt, mørkt og hangglat ned på hver side af det smilende ansigt. Hun virkede totalt ube-rørt af situationen.

* Velkommen i skrivestuen, jeg havde ikke ventet at der komnogen i dag.

* Øhhm... nåh, ikke.

Sum var stadig forvirret.

* Nej, ikke fordi det gør noget, alle ideer er velkomne. Jofriskere jo bedre... Te ?

* Te ? Jotak.

Sum kunne ikke lade være med at føle at han blev forvekslet med enanden, hvilket nok skyldtes kappens evner. Han trak den sammen omsig. Kvinden tog en lille pind som lå på bordet, stak den ned i fyrfa-det og da der gik ild i den tog hun den med sig. Sum kunne se at hunbrugte den til at tænde op i et fyrfad, som var indrettet sådan at derkunne stå en kedel over det. Det stod på et møbel som så ud til atvære en skænk, hugget i sten. Smånynnende gav hun sig til at sætte

230


krus, sukker og teskeer på bordet. Til sidst kom hun med en tekandesom udsendte en behageligt krydret urteduft. Efter at have skænket,løftede hun øjnene mod Sums.

* Giv mig notaterne, så kigger jeg dem lige igennem. Hunrakte en lille hånd frem over bordet.

* Ja... lige et øjeblik.

Sum følte sig nødt til at blive i rollen uden at vide hvorfor. Han kig-gede i bæltetasken og her lå den gamle, let smuldrende skriftrulle,han havde taget med fra Hu uden at vide hvorfor. Han lagde den ihendes hånd, med en følelse af at rullen var beregnet til netop dette.Hun tog den skrøbelige rulle og åbnede den med tydelig interesse,samt bevægelser der røbede at det ikke var første gang hun håndte-rede et skrøbeligt dokument. Det tog lang tid, men rullen blev åbnet.Sum havde mest lyst til at rejse sig, gå rundt om bordet og læse med,men blev dog siddende. Med et forventningsfuldt ansigtsudtryk gavhun sig til at læse i dokumentet. Mens hun læste ændrede hendesansigts udtryk gradvist, så det ved enden af dokumentet udtrykte enblanding af; tvivl, forbløffelse og rådvildhed. Endelig lagde hun do-kumentet på bordet, løftede langsomt sin kop til munden og betrag-tede Sum indgående over koppens kant, mens hun drak.

* Du kommer ikke som sendebud, du er... fremmed.

Ordene blev nærmest sagt prøvende, som om hun ikke selv troedepå hvad hun sagde.

* Ja.

Sum nikkede svagt og smilede mod hende.

* Du er konge i en Mundo i nærheden, som hedder MundoMinor... men den kender jeg ikke.

231


* Det er fordi den ikke ligger i Terra Inkognita. Den liggerpå den anden side af Barrierebjergene.

Da Sum nævnte Barrierebjergene gik en smertelig trækning overhendes ansigt, hvilket fik ham til at tie. Han ville ellers have for-talt hele historien, uden videre, men var ikke sikker på at det varden rigtige måde at gøre det på. Hun kiggede igen ned i rullen, såSum smagte på teen. Den havde en behagelig smag som mindedeham om duften i Vivelhaven.

* Hvad er dit formål med at... trænge ind i denne Mundo ?

Den spinkle kvindes stemme virkede nu ikke bare usikker, fak-tisk lød det som om hun nærmest var dybt chokeret.

* Jeg har intet ønske om at krænke Deres retmæssige herredømme, jeg søger hjælp.

* Hjælp ?... søger du hjælp... her ? hvilken hjælp søger duda ?

Hendes overraskelse var tydeligvis oprigtig.

* Jeg har brug for hjælp til at orientere mig. En angivelseaf retningen til forskellige Mundi her i nærheden, foreksempel.

* Tja, hvis der er tale om Mundi her i nærheden... Menførst må du så hjælpe os.

* Det er i orden. Hvordan kan jeg hjælpe... jer ?* Du har truffet Desmofylax, den plage som er skyld i at

min Mundo næsten ligger i ruiner. Du skal hjælpe os ikampen mod ham !!

Den spinkle kvindes sidste sætning blev sagt med en kraft, somfuldstændig overrumplede Sum. Der lå en enorm magt bag de ord,

232


en magt som over hovedet ikke stemte med hendes spinkle frem-toning.

* Det... det gør jeg gerne, hvordan kan jeg... hjælpe ?* Du skal trænge ind i den del af Mundoen han har besat,

dræbe ham og bringe besked tilbage.* Dræbe ham... men det er umuligt, han er jo en del af

Mundoen !?* Han SKAL dræbes !!

Den aggressive vildskab i udbruddet gjorde Sum helt mundlam.

Kom !

Kvindens stemme var nu blid og glasagtigt spinkel igen. Hun havderesolut rejst sig og var nu på vej gennem lokalet, som viste sig at væreen del større end Sum havde ventet, med det lille fyrfad i hånden.Han satte koppen fra sig, og fulgte forvirret efter hende. Det var somom han blot havde drømt de aggressive og hadefulde ord, hun havdesagt for få sekunder siden. På vejen passerede de flere ting som gavSum det indtryk, at denne kvinde levede hele sit liv i dette rum. Depasserede en uredt himmelseng, et tegnebord hvor hun åbenbart varved at tegne kulisser til et nyt stykke, et bord hvor hun tydeligvis sadog skrev sine stykker, et sybord hvor et par kostumer var ved at blivetil, en arbejdsbænk hvor der sandsynligvis blev lavet kulisser, for-uden andre arbejdssteder Sum ikke nåede at finde meningen med.Kvinden stoppede foran et skab magen til det der stod i Det Konge-lige Soveværelse, i Mundo Minor. Med et fast blik på Sum åbnedehun skabet, trådte ind og vinkede Sum ind efter sig. Rummet de trådteind i lignede det Sum havde oplevet da han fulgte Sophia ind i ska-bet i Mundo Minor, men det var samtidig meget forskelligt fra det.For det første virkede det meget mindre, for det andet var mørketnærmest gråt og for det tredje var der en truende stemning. Det sid-ste forhold understregedes af at de nærmest løb gennem rummet,

233


mens kvinden sendte flygtige blikke til alle sider. I mørket omkringdem smuttede små skygger forbi, uden at ænse deres tilstedeværelse.Det de søgte mod var ikke en vindeltrappe som i Mundo Minor, menen lodret metalstige som forsvandt i et skummelt halvlys under dem.Nedstigningen var besværlig og Sums ben var helt ødelagt da deendelig fik et fast gulv under fødderne igen. Han så sig nysgerrigtom. Stigen havde ført dem ned til et rum som mindede svagt om detrum, vindeltrappen fra skabet i Sums soveværelse endte i. Størrel-sen var cirka den samme men hvor det havde været tomt i MundoMinor, var det her indrettet som et rodet kontor.

Rodet bestod hovedsagelig af papirbunker som stod stablet på dethesteskoformede bord, som fyldte det meste af rummet. Ved den endeaf hesteskoen som sluttede ved siden af en afskallet grønmalet dør,

(hér var der også, ganske som i Mundo Minor,en grøn dør over for trappen)

sad en mand med en notatblok foran sig, hvor han skrev det ned hanfik at vide af en anden mand som lå på knæ foran den afskallede dør.Manden foran døren havde en skrammet militærkikkert i hænderne,som han kiggede ind ad dørens brevsprække med. Det han så, refe-rerede han til ham som sad ved bordet. Begge var klædt i mørkegrønnekampuniformer og barrét.

(Sum havde aldrig bemærket om der varen brevsprække i døren i Mundo Minor)

Der gik et øjeblik før det gik op for manden ved bordet, at der varkommet nogen. Da det skete, prikkede han den anden på armen. Devendte sig samtidig. Sums første indtryk, var at de to mænd var fuld-kommen ens. Ved nærmere eftersyn viste det sig dog, at de blot lig-nede hinanden utroligt meget. Deres uniformer viste sig også at væreen smule forskellige. Den som havde siddet ved bordet var tydelig-

234


vis den som havde den højeste rang, uden at den dog blev marke-ret af andet end et emblem på brystet af uniformen. Emblemet visteen pen og en bog, den andens emblem viste en kikkert. Deres hold-ning viste tydeligt at det var kvinden som havde kommandoen, ogat de var forundrede over Sums tilstedeværelse. Uden et ord raktekvinden Sums smuldrende rulle til ham med pen og bog. Han læ-ste rullens indhold med de samme forsigtige bevægelser som hunhavde gjort, mens han med hurtige øjekast betragtede Sum. Efterlæsningen rullede han rullen sammen, med en tænksomt nikkendehovedbevægelse. Sum fik indtryk af at han kvitterede for en uud-talt ordre fra kvinden. hun vendte sig, gik hen til stigen og blevstående her. Sum fornemmede at han var blevet overgivet i denneofficers varetægt.

* Du kommer udefra !?

Officerens stemme var behagelig men noget højtidelig. Den havdedog også en efterklang af stor handlekraft.

* Ja.* Du ønsker at hjælpe os i vor kamp !?* Ja.* Du har mødt Desmofylax !?* Ja, det kan man godt sige.* Udemærket. Se her.

Manden pegede mod en seddel som lå på bordet. Det var en teg-ning af det man kunne se gennem brevkassen i den grønne dør.

* Vor opgave er at få så mange pålidelige oplysninger omdette område som muligt, i den hensigt at finde et effek-tivt middel i kampen mod overmagten.

Han talte som en stabsofficer, der var ved at briefe en enhed.

235


* Javel, af hvilken art er det middel vi søger.

Sum følte en tilskyndelse til at anlægge samme taleform, hvilkettydeligt behagede den anden.

* Dét er problemet. Vi har endnu ingen sikre formodningerom det nødvendige våbens karakter.

Der blev en pause, som Sum brugte til at betragte tegningen afrummet bag døren, nøjere. I Mundo Minor havde der været et min-dre rum, bag den grønne dør. Efter endnu en dør var man så kom-met til Øvre Hu. Her var der åbenbart ikke nogen dør som forhin-drede udsigten til Hu (eller hvad de nu kaldte det her), ifølge teg-ningen. Den viste en begrænset udsigt til noget Sum formodedemåtte være en ø, af opstablede ting. Tegningen var dog meget mørkog skitseagtig. Sum lagde papiret på bordet og pegede spørgendemod døren, hvor den anden igen kiggede i sin kikkert. Med et nikfik han tilladelsen og overtog mandens plads foran døren. Sumafslog hans tilbud om at låne kikkerten, men hev sin egen frem afdens hylster. Rummet bag døren var ganske rigtigt temmelig mørkt,men der var en del mere at se end tegningen havde antydet. Bunkevar nok et mere rammende udtryk for det Sum, efter tegningen,havde vurderet til at være en ø. Det svage skær fra et fyrfad oply-ste bunkens ene side, hvor der åbenbaredes et sammensurium afbeskidt vasketøj, lasede bøger, rustent værktøj, krøllet papir og lig-nende. Tilstanden mindede om den der havde rådet i Mundo MinorsNedre Hu første gang Sum var der, blot en tak værre.

* Hvornår har der sidst været nogen derinde, for atrekonogsere.

Sum sænkede sin kikkert.

* Det har der ved min salighed ikke været i årevis.

236


Eftertrykket viste at officeren heller ikke troede det ville ske igen.

* Hvorfor ikke ?* Det er fjendeland!!

Officeren rakte rullen tilbage til Sum og begyndte at gå frem og til-bage, mens han holdt om den ene hånds håndled med den anden, påryggen. Efter en pause rømmede han sig, derefter fortsatte han;

Desmofylax er en mægtig fjende, han har stor magt.Mange krigere er allerede blevet overmandet og er nu ihans vold. Hvor de er eller hvilke pinsler de må udholde,kan vi kun gisne om. Det er en stor tragedie. Vi har kun fåbastioner tilbage; skrivestuen, teateret og denneobservationspost. Kun disse tre steder er vi i sikkerhedfor vor fjende, resten er fjendeland. Bag denne dør, er derikke længere noget som er sikkert.

Kommandoofficeren understregede sin pointe ved at hæve en fingermod loftet.

* Han skal derind.

Selv om kvinden talte almindeligt, Var det som om der lå en dyb trus-sel i ordene.

* Derind !?... jamen faren... Desmofylax ?!

Officeren virkede overrasket, men skyndte sig at nikke bekræftendeda han så kvindens truende mine. Derimod var det ham umuligt atsige noget. Sum tog derfor ordet;

* Er døren blokeret ?* Ja, det har vi allerede gjort... vi har låst døren.

237


Officeren var synligt lettet over at Sum talte til ham, da han så havdeen grund til at tage øjnene fra kvinden.

* Ville det så ikke være muligt at åbne døren, slippe enmand igennem og så låse igen ?

* Øhh...jooh... muligt, jada.

Officeren trippede nervøst mens han skævede i retning af kvinden.

* Jeg melder mig frivilligt, og da jeg ikke er en del af deregulære tropper, kan min død ikke regnes for et reelt tab.

Sum stod ret og så officeren direkte i øjnene, denne så væk.

* Er... er du klar over hvad du... går ind til ?

Officeren sank en klump.

* Javel.

Sum havde indset at hvis han påtog sig rollen som soldat, villeofficeren lettere genvinde fatningen, og få kontrol over sig selv.

* Du gør os ære !

Lettet lagde officeren en tung hånd på Sums skulder. Hans stemmedirrede endnu af skrækken fra før. Stadig med hånden på hans skul-der vendte officeren sig tøvende mod kvinden, hun nikkede svagt,men bestemt. Derefter så han spørgende på den anden, som havdevendt sig fra sprækken, han nikkede også. Med faste skridt trakofficeren Sum med sig hen til døren, åbnede den med en hurtigbevægelse, skubbede ham ud gennem den og låste den efter hammed den desperates hurtighed. Bag døren var der faktisk et lillerum, blot var det anderledes indrettet end det havde været i Mundo

238


Minor. Dér havde rummets to døre været ens, her var den andendør en stor skydedør. Da den var skudt helt til side, kunne den ikkeses fra brevsprækken. Rummet mellem de to døre var fyldt op medragelse. Sum krabbede sig over gulvet og satte sig på hug ved denbunke han havde betragtet gennem sprækken, med hånden påEgkratehias skæfte, og så sig om. Overalt hvilede et dystert mørke,som kun blev brudt af de få og spredte fyrfade. Alt var roligt, tyst,lydløst.

Det indtryk Sum havde fået af ”bunken”, viste sig at være en for-skønnelse af virkeligheden. Den var ét rod af de mest forskelligar-tede ting. Lige ud for Sums øjne stak en bog halvt ud af den. Detså ud til at være en rapport ( i nogenlunde god stand ), hvis forsideprydedes af en tegning magen til den han havde set på de to mændsbord. Denne var blot meget mere detaljeret. Forsigtigt trak Sumrapporten ud af bunken, gik de få skridt tilbage til døren og stakden ud af brevsprækken. Den blev modtaget med begejstring. Sumsmuttede tilbage til det sted hvor han havde siddet før, alt var sta-dig roligt. Her vendte han sig mod døren, hvor linserne i soldatenskikkert blinkede i det svage lys, vinkede til ham og begav sig ud idet ukendte halvmørke.

239


5.kapitel

Skinnet bedrager.( Dansk talemåde )

For en sikkerheds skyld trak Sum Egkratehias af skeden og sneg sigfrem til den næste bunke, med alle sanser i yderste alarmberedskab.Mellemrummene mellem bunkerne viste sig at være uensartede,bunkernes størrelse varierende. Anden bunke var kun forskellig fraden første på ét punkt; tingene i den var i en sådan grad af opløsning,at en kompostbunke ville være en passende beskrivelse. Endnu havdeSum ikke hørt en eneste lyd og heller ikke selv lavet nogle, hvorforhan fór sammen da en skramlen og bumpen nåede ham fra mørketforan ham. Så hurtigt som det var ham menneskeligt muligt, smut-tede Sum ind i ly af den nærmeste bunke. Lyden døde forholdsvishurtigt ud, men fulgtes næsten øjeblikkeligt af en gennemtrængendemuggen stank. Lyden havde slet ikke nogen lighed med demDesmofylax havde givet fra sig, men da Sum var ukendt med forhol-dene her, krøb han sammen i skyggen af bunken. Der gik lang tiduden at der skete mere, selv lugten fortog sig. Sum havde ingen for-nemmelse af nogens tilstedeværelse, hvorfor han fortsatte. Snart fikhan også forklaringen på den lyd han havde hørt. Den skyldtes bloten ekstra høj bunke som var væltet, da dens nedre dele var smuldretbort. Den lå nu som en vold tværs over gulvet. Han var kun lige trådtover den væltede bunke, da der pludselig blev bælgmørkt omkringham. Forskrækket snublede Sum et par skridt baglæns, hvilket fiklyset til at vende tilbage. Da han endnu var ret tæt på den dør han varkommet ind ad, tog det et stykke tid før han blev klar over hvad dervar sket.

I Mundo Minor havde der været forholdsvis langt fra døren ind tilHu og til det sted, hvor mørke skilte Øvre Hu fra Nedre Hu. Her var

240


der åbenbart mindre end tyve meter til adskillelsen. Så snart mørketvar slået sammen om Sum, var hans hjerte begyndt at galoppere afsted som en løbsk væddeløbshest. Det tog flere minutter, inden detigen slog normalt. Med Egkratehias foran sig i begge sine svedigehænder, klart til hug, lod han sig opsluge af adskillelsens mørke igen.Det forekom Sum at strækningen med mørke var meget lang, menpludselig dukkede han frem af skyggerne. Foran ham lå en fuldt oplystsal, langt lysere end noget han endnu havde oplevet i denne Mundo.Salens gulv bestod af sorte og hvide porcelænsfliser, som så slidtemen rene og velholdte ud.

Da Sum forlod observationsholdet ved døren, havde han bevæget siglangs rummets venstre væg. Nu hvor han dukkede frem i Nedre Hu( eller hvad det blev kaldt her ), havde han ikke en væg men etudstillingsskab med glasdøre, til venstre for sig. Skabet var så stortog dybt at det nærmest var et helt lokale, fyldt med reoler i rækkeefter række bag hinanden. Skabet var af gråt metal og gav indtryk afat være solidt. Den endeløse række af døre i skabet, var alle lukketog låst. Gennem dørenes glas kunne han betragte de ting som lå ud-stillet, i den første række reoler. De øvrige reoler kunne Sum kunskimte. De udstillede genstande var meget forskellige og så ikke udtil at være anbragt i nogen åbenbart logisk rækkefølge. Bag den før-ste dørs glas så han en stensamling, hvor stenene var forsynet meden lille seddel med oplysninger om art, findested, mv. Samlingen gavindtryk af at være vel gennemtænkt og omhyggeligt udført. Utilpasved rummets manglende muligheder for at skjule ham, stak Sumsværdet i skeden, trak kappen sammen om sig og så sig om. Rum-met var øjensynligt enormt. Rækken af døre i skabet ved rummetsvenstre væg, fortonede sig i det fjerne. I kikkerten kunne Sum se atder var et megaskab af samme slags, langs rummets modsatte væg,således at disse to løb parallelt så langt øjet (og kikkerten) rakte.Nogle hundrede meter længere fremme blev den ensartede gulvfladebrudt, af kæmpemæssige geometriske figurer i noget som lignedeblankpoleret, sort sten. Sum puttede kikkerten tilbage i dens hylster

241


og satte kursen mod den nærmeste figur, en stejl pyramidestub. Jotættere Sum kom på stenfigurerne, des mere usikker blev han. In-stinktivt søgte han ind mod den endeløse række glasdøre og opda-gede derved at en af dørene stod på klem. Uden nogen bevidst tankesmuttede han ind, satte sig på hug og så sig omkring. Skabet var utro-ligt dybt og måtte derfor strække sig længere end til væggen. Inde iskabet, som Sum efterhånden mere opfattede som et lavloftet rum,stod den ene række reoler efter den anden. Reolerne stod på hjul ogkunne derfor køres frem og tilbage, så man frit kunne passere mel-lem dem. Den reol som havde vendt ud mod glasset der hvor Sumvar smuttet ind, var fyldt med tørrede og pressede planter, hver for-synet med et lille kort med plantens data. Reolen bag denne inde-holdt frø af de samme planter. Næste reol igen bar en samling digreværker om dyrkning, vanding og opbevaring. Sum havde ikke lysttil at bevæge sig længere ind i rummet/skabet, da det kun var oplystaf det lys som faldt ind gennem glasdørene. I stedet sneg han sig afsted mellem første og anden reolrække, i samme retning som hanhavde gjort udenfor skabet. Sum bevægede sig tyst, foroverbøjet ogopmærksom. På denne måde nåede han helt frem til det sted hvorhan kunne se direkte ud mod den stumpe pyramide gennem skabetsglas, uden at møde overraskelser af nogen art. Alligevel steg hansnervøsitet støt, så han nu også fik sure opstød. I et forsøg på at få sinindre uro til at lægge sig, satte han sig på hug bag den første reol-række, mens han i kikkerten betragtede geometrien som lå spredt mel-lem de to skabsrækker.

Bagsiden af den stumpe pyramide tiltrak sig hurtigt Sums opmærk-somhed; der var noget som bevægede sig !!. Vinklen han så pyramide-stubben i gjorde det umuligt at se hvad det var der bevægede sig, mender VAR noget. Uden at ænse den sviende fornemmelse i maven, løbSum længere frem gennem skabet, for at få en bedre synsvinkel. Påden måde kom han godt nok længere væk fra pyramidestubben, mendet var den eneste metode han kunne komme på... hvis han da ikkeville bevæge sig ud i det åbne og totalt ubeskyttede område mellem

242


skabene i denne side, og de sorte stenformer. Det Sum fik at se dahan havde fundet en acceptabel vinkel, fyldte ham med undren.Pyramidestubben var øjensynligt hul og åbningen, som vendte moddenne side, var dækket med et gitter. Bag dette gitter befandt et stortantal væsener sig. Både afstanden og skyggen som lå over sten-formens indre, gjorde det længe umuligt for ham at afgøre hvilkevæsener der var tale om. Pludselig gik et af væsenerne hen til git-teret, stak hænderne ud mellem tremmerne og lænede sit hoved moddet. Væsenet var umiskendeligt en emotionariant. Tankefuldt sæn-kede Sum kikkerten. En tilfangetagen emotionariant, det betød athan var nødt til at krydse det åbne stykke... på en eller anden måde.Hans hjerte begyndte igen at slå hurtigere. Sum forlod skabet, menlod skabsdøren stå på klem. Et øjeblik stod han og lyttede, men dervar intet at høre. Så tog han mod til sig, og begyndte at løbe tværsover det store åbne stykke. Sum løb alt hvad remme og tøj kunneholde, han løb lydløst og sørgede for at være helt indhyllet i sinkappe.

Sum anede ikke hvad han havde ventet der ville ske, når han løbud i det åbne. Han havde nok forventet at blive overfaldet af et el-ler andet emotionarianternesfyrsteagtigt vilddyr. Det som virkeligskete, var nok det han mindst havde ventet... der skete absolut in-tet. Sum nåede frem til pyramidestubben, som tæt på ganske en-kelt var enorm, uden at der skete andet end at den emotionariantsom stod ved gitteret, smilende betragtede ham. Emotionariantenså ikke ud til at have lidt overlast på nogen måde, tværtimod ud-strålede han ro og tillid. Sum stoppede udenfor gitteret og betrag-tede ham, ”Sådan må Kreators første emotionarianter have set ud”tænkte Sum uvilkårligt ved sig selv. Den venligt smilendeemotionariant rakte en lang muskuløs arm ud og åbnede gitteretsom åbenbart ikke havde været låst, sådan som Sum havde fore-stillet sig.

* Kom ind ven, Xalyfomsed skulle snart være her.

243


Med en venlig armbevægelse bød han Sum ind. Indenfor var der ikkenoget som blot mindede om det fangehul Sum havde forestillet sig.Rummet lignede en god arkitekts bud på et venteværelse. Langsvæggene, og i små grupper spredt ud over gulvet, stod sofaer og stolearrangeret om små borde med smagfulde blomsterbuketter i dekora-tive vaser. Næsten alle siddepladser var optaget af et stort antalemotionarianter, i rolig og venlig samtale. Hver sofagruppe var om-givet af lave kummer hvor bregner, bambus og blomster var arran-geret så de dannede en markering mellem de enkelte grupper. Fra etskyggepanel langs loftet hele vejen rundt i lokalet spredtes et hygge-ligt gulligt lys, som blev suppleret af de klare hvide spots over bordeog beplantninger. Rummet var lavet til dagligt brug, men var velholdtog rent.

* Så er han på vej.

Emotionariantens stemme afbrød Sums betragtninger. Sum gik hentil gitteret og fæstnede øjnene på en lille skikkelse som nærmede sigpyramidestubben, fra retningen modsat den Sum var kommet ad. Ikikkerten viste det sig at være en mand, iført noget der mindede omen orange kedeldragt. Udenpå kedeldragten havde han et seletøj, sommindede lidt om det en faldskærm er udstyret med. Seletøjet varudstyret med adskillige småtasker, værktøjer og måleinstrumenter,som var fastgjort hvor det var mest praktisk. Mandens gråhåredehoved gav indtryk af at han var træt, alligevel satte han taktfast denene snørestøvle foran den anden, som en der er vant til at trave langtog længe, lige til han stod ved gitteret.

* Det er en glæde at se dig igen.

Emotionarianten som havde stået ved gitteret bredte sine stærke armeud, og de to gav hinanden et venskabeligt kram. Med et smil vendteemotionarianten sig og gik mod en dør i den anden ende af rummet.Bag ham fulgte Sum den gråhårede mands, Xalyfomseds, opfor-

244


dring til at følge med. Emotionarianten åbnede døren, trådte til sideog lod Sum og Xalyfomsed gå ind i spidsen for den store flok. Bagdøren trådte de ind i en konferencesal, hvor alle sæder på nær treefterhånden blev besat. Af disse tre var en øjensynligt rådsformand-ens, de to andre befandt sig på hver side af denne.

* Rådssalen.

Mumlede Sum hen for sig selv, for det var hvad dette måtte være,en rådssal.

* Du har fuldstændigt ret Sum, dette er Rådssalen.

Der gik et par øjeblikke, så stivnede Sum. Xalyfomsed havde kaldtham ved navn !! Sum snurrede rundt og så forbløffet på mandensvenlige ansigt, med en underlig følelse af at være fuldstændigt nø-gen.

* Kong Sum den eneste, den retmæssige hersker overMundo Minor. Vær velkommen.

Xalyfomsed lagde en venlig arm om den endnu lamslåede Sumsskuldre og førte ham gennem Rådssalen. Idet de nåede de tre til-oversblevne sæder, rejste alle de tilstedeværende sig på en måde,som signalerede venlig og uformel respekt. Xalyfomsed førte Sumfrem til sædet til højre for formandssædet, hvor han med en venlighåndbevægelse tilbød Sum at sætte sig. Selv satte han sig på for-mandssædet, med den emotionariant som havde ventet ved gitte-ret, på venstre side.

* Så er vi alle samlet, værsgo at tage plads.

Xalyfomsed talte ind i mikrofonen som stod på bordet foran ham,med en blød, behageligt varm stemme. Sums sind faldt til ro og han

245


blev enig med sig selv om at Xalyfomsed kun ville ham det godt.

* Som i kan se er der en mere blandt os end sidst, en somlige er gået gennem væggen. Muligvis mener I at kendeham, men spekulerer alligevel på hvem han er. Lad migderfor sige det med det samme; han er IKKE emotiona-riant... Han er Konge i en Mundo !!

Der blev en forbløffet mumlen blandt de mange forsamlede, enmumlen Xalyfomsed smilende lod fortsætte til den døde ud af sigselv. Da det næsten var sket, gav en lille lampe sig til at blinke rødt,på bordet foran ham. Xalyfomsed trykkede på en knap ved sidenaf den, hvilket fik en blid, let forundret stemme til at fylde rum-met;

* Er denne hersker hér af egen fri vilje, eller er det en følgeaf en af Desmofylanias planer ?

* Så vidt jeg ved er der tale om uvidenhed og hjælpsom-hed. Jeg nåede ikke at få Sum på tomands hånd før Des-mofylania indfangede ham, men slutter mig frem ud fradet jeg hørte af deres samtale.

Xalyfomsed lænede sig tilbage fra mikrofonen, men måtte bøjesig frem igen da den lille lampe straks begyndte at blinke igen.

* Er det muligt at han aflægger beretning for rådsforsamlingen, på nuværende tidspunkt.

* Bør vi ikke vente ?

Xalyfomseds stemme var venligt appellerende.

* Vi foreslår at mødet hæves og genoptages i morgen, medSums beretning som det første punkt.

* Vedtaget. Mødet er hermed hævet.

246


Xalyfomsed lænede sig tilbage i den magelige stol. Alle rejste sig.Nogle forlod Rådssalen med det samme, andre stod og snakkede ismå klynger. Ingen så ud til at have travlt, blot var nogle meremålrettede i det de gjorde, end andre. Alle hilste venligt, både påhinanden og på Sum. Sum bemærkede at de åbenbart ikke var be-væbnede på nogen måde, mange havde derimod forskellige appa-rater og værktøjer på sig. Den almindelige påklædning så ud til atvære en eller anden form for arbejdstøj, som regel en kedeldragt.Farver, stof og stil var derimod vidt forskellige.

* Må jeg tilbyde mit selskab, og et beskedent måltid?

Xalyfomseds blide stemme afbrød Sums tankerække.

* Jotak, meget gerne.

Sum syntes bedre og bedre om Xalyfomsed, og om dette... sted.Xalyfomsed førte Sum ud af salen, gennem venteværelset og udpå den åbne plads mellem de forskellige sorte, geometriske figu-rer. Nu hvor Sum følte sig fri for sin tidligere usikkerhed over fordisse stenformationer, betragtede han dem med nye øjne. Der låen underlig, enkel og naturlig skønhed i disse simple geometriskeformer... en form for renhed, som også måtte have præget Ægyp-tens pyramider da de var nybyggede. Xalyfomsed førte Sum overmod en enorm terning, af samme sorte sten som de øvrige former.Her lagde han en hånd på terningens overflade, og skubbede en delaf den, som altså var en skjult dør, til side. Indenfor var et rum,badeti et gyldent, kobberagtigt lys. Rummet gav indtryk af at være etbryggers / vindfang, eller noget i den retning. På hylder i tre pla-ner, stod kasser i forskellige størrelser, hele vejen rundt. Langsvæggen stod sko og støvler af forskellige slags. I rummets mod-satte ende ledte en døråbning i dobbelt bredde, dækket af et for-hæng, videre ind. Xalyfomsed holdt forhænget til side, og bødsmilende Sum indenfor. Rummet de nu stod i, var enormt. Størrel-

247


sen var dog ikke anmassende, da det var delt op i et utal af mindreenheder, ved hjælp af murede blomsterkummer. Samtidig med atdisse kummer delte rummet op, fyldte deres indhold luften med delifligste dufte. Cirka tyve meter fremme, i rummets ene side, gik ensvær trappe af mørkt bejdset træ, op til etagen ovenover. Xalyfomsedledte Sum hen til en afdeling hvor der var indrettet et køkken, og enspisekrog med plads til otte personer. Køkkenet var omgivet af kum-mer, hvor der voksede grøntsager, bær og krydderurter. Lyset var herklart og hvidere end i resten af det enorme rum, hvor det nærmestvar blødt og kobberagtigt.

* Sæt dig bare, så laver jeg noget mad. Du har sikkert enmillion spørgsmål, så bare fyr løs.

* De skabe langs væggene, derude er det... Nedre Hu, jegmener et... et tidens lager.

Sum gjorde en bevægelse mod døren de var kommet ind ad. Hangik i stå, med en følelse af at det næsten var umuligt at formulere etspørgsmål om noget her, i én sætning.

* Et tidens lager... ? Tja et fortidens lager kunne man godtkalde det.

Xalyfomsed så på Sum med et fjernt udtryk i øjnene.

Det er faktisk præcis det det er.

Tankefuldt vendte han sig mod grøntsagerne igen.

* Hersker her i Mundoen er du ikke... vel ?* Jeg er den som forvalter visdommen.

Sum sad tavs i lang tid. De eneste lyde som hørtes, kom fraXalyfomseds madlavning. Sum havde en utrolig fornemmelse af at

248


han var i gang med at opdage noget meget vigtigt, men kunne ikkese hverken hoved eller hale i det der skete omkring ham.

* Hvem var det du talte med ved rådsmødet.

Sum ville prøve fra en anden vinkel.

* Det var de andre, Rådsmedlemmerne.* Var det da ikke rådsmedlemmerne som sad i salen.* Øhh... Jo, og det var dem jeg talte med.

Xalyfomsed så let forundret på Sum.

* Jamen der var jo kun en stemme... hvis var den ?* Det var det samlede råds stemme. Alle i rådet har en

mikrofon, som den du så foran min stol i salen. Når etrådsmedlem så ønsker at give sin mening til kende,trykker vedkommende på knappen og indtaler sin mening.Det du så hørte som rådets stemme, er summen af allerådsmedlemmernes meninger. Hvordan foregår det når Ibeslutter noget i Mundo Minor ?

* I Mundo Minor holder vi rådsforsamlinger, ligesom her,men hos os rejser den enkelte sig og tiltaler forsamlingendirekte.

* Hvad så hvis en anden af rådets medlemmer er uenig,hvad gør han så.?

* Rejser sig og taler direkte til forsamlingen.* Tager det ikke en farlig tid ?* Jo, det gør det vel, men det sikrer enigheden og styrker

tilfredsheden. Hvem har for øvrigt bygget jeresmikrofonsystem ?

* Rådet.

Tavsheden sænkede sig igen over de to. Xalyfomsed foretog de sidste

249


forberedelser til måltidet og satte tallerkner på bordet. Sum som,følte sig lidt rastløs, havde rejst sig og vandrede planløst rundt i køk-kenet.

* Så nu skal det bare stå lidt for sig selv. Kunne du tænkedig at se dig lidt omkring, til vi skal spise ?

* Jatak det ville være rart.

Sum kikkede rundt.

* Den bygning vi står i lige nu er en fritidsafdeling, somalle kan benytte efter lyst og behov, når der ikke er nogleopgaver at løse. Alle de steder hvor lyset er klart hvidt, erder køkkenafdelinger. De øvrige afdelinger kan indrettesefter behov. Hvis du har lyst til et bad, er der ogsåafdelinger til det brug.

* Et bad ville være lækkert, det har jeg ikke fået i fleredage.

Sum blev helt euforisk ved tanken.

* Vil du have det nu, vi kan udsætte rundvisningen til vi harspist ?

* Jatak, meget gerne.

Xalyfomsed ledte Sum hen til en afdeling hvor væggenes murededel gik helt op i brysthøjde. I væggens kumme var der plantet breg-ner, som næsten lukkede sig over Sums hoved. I afdelingens mod-satte ende var en mur bygget vinkeret ud fra bagvæggen. Små tometer ude i rummet drejede muren halvfems grader, således af derdannedes en uformet bruseniche.

* Jeg kommer lige med noget nyt tøj til dig. Jeg er ovre ikøkkenet når du er færdig.

250


Xalyfomsed betragtede et øjeblik Sum, for at vurdere hvilken stør-relse han skulle bruge og gik så. Ved siden af Sum var der en bænkaf det samme smukke, mørke og blanke træ, som trappen til overe-tagen så ud til at være lavet af. På væggen over den var der en rækkeknager med håndklæder. Her var det åbenbart meningen at hanskulle lægge sit tøj... og våben. Sum havde ikke skænket sine vå-ben en tanke før nu. Han huskede kun alt for tydeligtEmotionarianternes Fyrsters forsøg på at stjæle hans våben. Plud-selig slog den tanke ned i ham, at det måske var ved at ske igen.Tanken forvirrede ham. Den passede så dårligt med hele den stem-ning der var blandt Xalyfomsed og rådsmedlemmerne. Sum stodubeslutsomt og vaklede mellem tillid og mistillid et øjeblik, og trafså en beslutning.

* Så er jeg her igen, der ligger rent tøj på bænken. Detbeskidte sørger jeg for at få renset.

* Tak skal du have.

Svarede Sum gennem bruserens plasken.

* Der er mad om ti minutter.

Sum havde opmærksomt betragtet Xalyfomsed gennem bregnernesskjul. Han havde ikke rørt bæltet som Sum havde hængt inderstved væggen, og så ikke ud til at være interesseret i hverken det,eller øvrige udrustning. Da Xalyfomsed var gået slukkede Sum forvandet, tørrede Egkratehias og stak det tilbage i skeden. På bæn-ken hvor hans beskidte tøj havde ligget, lå nu en kedeldragt medet utal af lommer. Størrelsen var nøjagtig Sums, farven varmt sol-gul. Han spændte kappe og bælte over kedeldragten, og forlodbaderummet frisk og glad. I køkkenet duftede der vidunderligt.Maden var sat på bordet, som var dækket med service af gennem-sigtigt lysegrønt glas og bestik af sølv. På bordet stod også en fla-ske vin, som viste sig at være den bedste Sum nogensinde havde

251


smagt. Mens de spiste talte de frem og tilbage om forholdene, delsi Mundo Minor, dels i denne Mundo. Mundoens navn viste sig iøvrigt at være;

Mundo Desmofyl.

(Fragment af ”Kreators Klagesang)

Noget af det første Sum spurgte om, var det underlige misforholdmellem situationen i den øvre Mundo, og den der herskede her i dennedre Mundo. Forklaringen overraskede Sum, og det tog noget førhan helt forstod den.

Oprindeligt var denne Mundo udgået af Mundo Ambo. Herskerin-den, som Xalyfomsed kaldte Desmofylania, var datter af Kongen afMundo Ambo. Selve grundlæggelsen af Mundoen havde været fejl-slagen, idet Desmofylania havde forladt Mundo Ambo i vrede. Deraffulgte at grundlaget for et harmonisk herredømme ikke var tilstede.Nogle dele af herredømmet, inklusive de tilknyttede emotionarianter,var endda så ufuldstændige at de funktioner de var ansvarlige for,måtte opgives på forhånd. Da Desmofylania for alvor tiltrådte sitherredømme, følte hun at hun måtte forvise nogle af hoffetsemotionarianter til Nedre Mundo, da store dele af deres funktionerikke så ud til at kunne foretages. Faktisk blev det en besættelse forDesmofylania, at hun kun ville have de emotionarianter omkring sig,som hun fandt tilstrækkeligt fuldkomne. På denne måde blev efter-hånden det meste af Mundoens hof, med tiden, forvist til Mundoensnedre regioner. Emotionarianterne som samledes i Nedre Mundosamlede deres styrke, så de ved fælles kræfter kunne udføre de op-gaver Mundoens opretholdelse krævede. I begyndelsen var det for-holdsvis let, idet Desmofylania accepterede deres arbejde... sålængehun ikke blev direkte konfronteret med oprindelsen. Med tiden fikhun dog sværere og sværere ved at lade som om hun ikke vidste, atarbejdet blev udført af (hvad hun opfattede som) forkvaklede inva-

252


lider. Til sidst besluttede hun at stoppe alle forbindelser mellem Øvreog Nedre Mundo, da emotionarianter som hun ikke ønskede at for-vise, selv valgte at smutte over i Nedre Mundo. Denne brutaleafspærringstaktik fik de forfærdeligste konsekvenser (for øvreMundo). Derfor besluttede hun at hente de nødvendige oplysningerselv, hæve afspærringen ville hun ganske enkelt ikke. Først forsøgtehun at sende spejdere ind i Nedre Mundo. Da de blot forblev der, op-rettede hun observationsposter i Øvre Mundo hvorfra hun kunne ud-spionere Nedre Mundo. Denne ændring førte til at Desmofylania fiklangt færre oplysninger end da kommunikationen var åben, menEmotionarianterne kunne nu ikke længere hoppe af i Nedre Mundo.For at opveje de manglende oplysninger, begyndte Desmofylania nuat forbinde de få oplysninger hun var i besiddelse af, hvorefter hunudfyldte hullerne med sine egne tolkninger. På denne måde opstodhendes forestillinger på ”Det personlige Teater”. På grund afoplysningernes ufuldstændighed, og fortolkningernes urimelighed,blev resultatet dog fuldstændigt fordrejet i forhold til de virkeligeforhold.

Med tiden blev hun så optaget af sine egne spekulationer, at huntotalt ignorerede Nedre Mundo. Hun forviste alle selvstændigeemotionarianter dertil og afspærrede enhver forbindelse FRANedre Mundo TIL Øvre Mundo. Derefter forfaldt Mundoen medlynets hast. En naturlig følge af Desmofylanias handlinger blev atalt som foregik i Øvre Mundo, blev sygeligt forvrænget, intet kunnelængere tages for pålydende. Som et spejl i et spejlkabinetforvrænger billedet af den der spejler sig, således forvrængedeØvre Mundo enhver kontakt fra Nedre Mundo og enhver kontaktfra Terra Inkognita. Xalyfomsed tav. Længe sad de to og spiste itavshed, kun lyden af deres bestik og et nærliggende springvandhørtes.

* Der er et par ting jeg endnu ikke rigtigt forstår.* Så spørg.

253


* Du har flere omtalt Mundoens herskerinde under navnetDesmofylania, men da jeg mødte hende blev jeg forfulgtaf en hun kaldte Desmofylax. hvem er det ?

Xalyfomsed svarede ikke. I stedet rejste han sig, gik hen til bordethvor han havde tilberedt maden, og hentede en smørebrik af gennem-sigtigt lysegrønt glas. Han lagde den på bordet foran sig, og skrevmed en speedmarker bogstaverne DESMOFYLAX på den. Derefterholdt han den op, Så sum kunne se den.

* Det var det hun kaldte ham... ikke ?* Øhh... jo, det var det.

Sum følte sig lettere mystificeret. Xalyfomsed betragtede indgåendeSums ansigt, medens han langsomt drejede smørebrikken, om denslodrette akse, så Sum kunne læse ordet spejlvendt, gennem det lyse-grønne glas. Nu stod der... XALYFOMSED. Det tog et øjeblik førbetydningen af det han så, gik op for Sum. Så rejste han sig med etset, og betragtede Xalyfomsed med afsky malet i ansigtet, og hån-den på Egkratehias skæfte.

* Dig...!? du var den der jagede mig, som et dyr, gennem øvreMundo. Du var den...den hun reddede mig fra!!

Sum følte det som om en dyb afgrund havde åbnet sig under ham.På et øjeblik havde han mistet al den tillid han havde opbygget i for-hold til Xalyfomsed.

* Sådan tager jeg mig ud, når mine forsøg på at kontakteØvre Mundo bliver forvrænget.

Xalyfomseds stemme var helt rolig, men bedrøvet. Sum satte sig lang-somt ned igen. Hans reaktion på Xalyfomseds handling, skyldtesudelukkende at den angst han havde oplevet ved sit møde med

254


Desmofylax, var blusset op igen. Nu da hans fornuft igen havde over-taget, virkede oplevelsen med Desmofylax helt logisk og i overens-stemmelse med det øvrige Xalyfomsed havde fortalt. De spiste vidrei tavshed.

* Undskyld...* Du behøver ikke undskylde, jeg forstår dig godt. Du har

været offer for Desmofylanias forvrængede virkelighed,det forklarer alt.

* Tak.

Sum var dels overrasket over sine egne reaktioner, dels var han tak-nemmelig over den storhed i Xalyfomseds personlighed, han fandtbekræftet endnu en gang. Tavshed sænkede sig igen over de to spi-sende. Sum lukkede ind imellem øjnene og lod lyden af det endnuusete springvand fylde sit sind. Han lod lyden skylle stumperne aftidligere misforståelser, ud af hans sind. I stedet blev han opfyldt afen ro, som mindede om den stemning der herskede her i NedreMundo.

* Du talte om mangler og fejl hos de emotionarianterDesmofylania forviste til Nedre Mundo, men jeg har kunset flotte og stærke Emotionarianter. Hvor er de... deufuldendte emotionarianter ?

Sum lagde sin gaffel og tømte det vinglas han havde i den anden hånd.

* De er over det hele. Det er dem du har set i rådssalen, ogalle andre steder.

Xalyfomsed rejste sig og tog en håndradio fra sit bælte. Ved hjælp afden tilkaldte han tre emotionarianter, som ankom næsten samtidig,et øjeblik efter. Med få ord genfortalte Xalyfomsed sin samtale medSum, og bad emotionarianterne vise deres ufuldkommenheder. Med

255


et stigende ubehag så sum de tre emotionarianter afføre sig deres ke-deldragter. Ubehaget skyldtes det forhold at store dele afemotionarianternes kroppe, viste sig at være erstattet med forskel-lige mekaniske og elektroniske komponenter. Den ene emotionarianthavde kun hovedet og den ene arm, resten var ren, metalskinnendeteknik.

* Sådan har vi klaret os. Hver af os tager sig af det haneller hun kan magte, resten må vi lade ligge til andre.

Xalyfomseds stemme virkede træt.

* I har tjent denne Mundo godt..

Sums stemme ebbede ud. Der var intet passende at sige. hans fø-lelser var i vildrede. Han befandt sig godt mellem disseemotionarianter, han var kommet til at holde af Xalyfomsed, menhan var samtidig både betaget og skræmt over emotionarianternestilstand. For at få kontrol over sine følelser, sank Sum ind i sig selvigen. Xalyfomsed takkede de tre emotionarianter for deres hjælp,og lod dem gå. Så hentede han den dessert han havde forberedt,stillede den på bordet og satte sig stille.

* En ting til, Xalyfomsed, har jeg ret når jeg tror at jeg nuer fanget i her.... sammen med jer ?

* Både ja og nej. Du kan godt komme ud, men du blivernødt til at kæmpe med Desmofylania som uden tvivl vilprøve at holde dig fangen.

* Sikken et cirkus jeg har rodet mig ind i, bare fordi jegville spørge om vej.

* Dessert ?

Smilende skubbede Xalyfomsed skålen med citronfromage overbordet.

256


6.kapitel

Den som lever skjult,lever godt.

( Ukendt oprindelse )

Da Sum vågnede næste morgen, var der helt roligt omkring ham.Et øjeblik var han i tvivl om hvor han var, men kom så i tanke omalt det der var sket den foregående dag. Med et dybt suk og et lillesmil gled han tilbage i de bløde silkepuder, hvor han lod tankernekomme til sig. Aftenen havde han tilbragt i selskab medXalyfomsed... eller Desmofylax og nogle emotionarianter, somsenere var kommet til. De havde fået et par glas, sunget sange frabåde Mundo Minor og Mundo Desmofyl og på alle måder hyggetsig. Senere var han blevet vist rundt i den kubiske bygning. Dehavde været oppe ad den svære trætrappe for at se på de enormevandtanke der opbevaredes på bygningens 1.sal. Vand var faktisknoget af et problem, viste det sig. Kildespringet, som de fik deresvand fra, var ikke nær så leveringsdygtigt som Vivelspringet iMundo Minor. Det leverede kun en beskeden vandmængde, mendet egentlige problem var at de af og til var nødt til at bruge storemængder vand, på at rense Øvre Mundo. Gjorde de ikke det, villeØvre Mundo gro til i mug og skidt. Sum havde ikke set Kilde-springet, men var blevet lovet at rundvisningen ville fortsætte næstedag. Næste dag var nu blevet i dag. Sum satte sig op i sengen ogkikkede over murkummens kant, gennem en skov af aromatisk duf-tende urter som var plantet i den. Der var ikke nogen at se. Hansteg ud af sengen og så sig om efter det bruserafsnit han vidste vari nærheden. Efter badet overvejede han et øjeblik at lade sine vå-ben ligge, men tog dem på alligevel. Xalyfomsed puslede rundt iden køkkenafdeling de havde spist i dagen før. Han hilste Sum medet kram og et bredt smil.

257


* Sovet godt... ?* Bedre end i flere dage. Hvad laver du ?* Morgenmad. Bare sæt dig hen, jeg er næsten færdig.

Sum satte sig, og blev vidne til at bordet dækkedes med alt hvad mankunne ønske sig, og lidt til. Der var brød af flere slags, smør, ost, syl-tetøj, pandekager, müesli, gryn, nødder, æg, kaffe og så videre. Mensde spiste og småsnakkede, spekulerede Sum over det misforhold dervar mellem Øvre og Nedre Mundo.

* Hvordan kan det egentlig være at I har så gode forholdher, trods jeres... øhh... situation, når man tænker på dekummerlige forhold der hersker i Øvre Mundo.

* Tja, Øvre Mundo ville ikke være nær så trøsteløst et sted,hvis Desmofylania ikke nægtede at have forbindelse tilNedre Mundo. Vi er jo til for at tjene HELE Mundoen.

* Ville I kunne opretholde hele Mundoen, hvis blokeringenblev fjernet... ville I have den styrke det krævede ?

* Jaah... men ikke på helt på det niveau du ser her, ikke ibegyndelsen i hvert fald. Fik vi tid nok, tror jeg det villekomme... efterhånden.

Xalyfomsed sukkede. De sad lidt i tavshed, mens de hver især tænktepå sit. Lidt senere kom et par af emotionarianterne fra dagen før,Xalyfomsed havde bedt dem om at følge med på rundvisningen.

* I går så du Rådssalen og Fritidsblokken. Hvad med at vibegynder dagen i dag med at se på værkstederne ?

Xalyfomsed så spørgende på Sum som nikkede. Leende og småsnak-kende gik de ud på pladsen foran Fritidsblokken, hvor Xalyfomsedudpegede deres næste mål. Målet var en høj konus, som stak op bagde øvrige former. Konusens omkreds ved basis, var enorm. Medmellemrum var der indgange ind til de forskellige værksteder, som

258


fandtes her i den nederste etage. Indgangene var dækket med etstykke svært lærredagtigt stof, i samme sorte farve som konusen.På grund af konusens form havde værkstederne en form som nær-mest kunne sammenlignes med lagkagestykker. De var bredest udeved indgangen og snævredes ind, efterhånden som man nærmedesig bygningens centrum. Centrum udgjordes af en cylinder som gikop igennem bygningen, i hele dens højde. I denne cylinder var deren elevator så stor, at den kunne fragte to lastbiler ad gangen. Viaden kunne man komme til konusens mange øvrige etager.

Alle værkstederne i den nederste etage var indrettet til tunge op-gaver. Der var indrettet værksteder til smedearbejde, stenhugger-arbejde, metalstøbning, tømrerarbejde osv. Der var der livlig akti-vitet, hvert værksted havde mindst et par løbende projekter, somskred frem i et godt tempo. Det mest gennemgående træk var kva-litet, helt ned i den mindste, ubetydelige detalje. Alt hvad Sum såi disse værksteder imponerede ham og fik hans glæde ved venska-bet med mandskabet, til at stige støt. På næste niveau var der ogsåværksteder. Her drejede det sig om finmekanik, elektronik, væveri,tøjsyning m.v. De næste etager kunne fremvise laboratorier ( kemi,fysik osv. ), planlægningsrum, mødelokaler osv.

Næstøverste etage var et stort værksted og samtidig det mest avan-cerede i hele bygningen. Her blev Emotionarianterne udstyret medtekniske erstatninger, for deres fysiske mangler. Reelt var der taleom et rent montage og afprøvningsværksted. De enkelte dele blevbestilt i værkstederne i resten af bygningen, hvor det nødvendigeudstyr befandt sig. Alle Emotionarianterne i Nedre Mundo komogså til jævnlig kontrol, hvor deres ”proteser” blev justeret, repa-reret eller helt udskiftet. Aller længst oppe i konusens spids, somvar helt gennemsigtig lå et lokale som Sum ikke kunne se hvad var,før han fik det forklaret. Rummet var forholdsvis stort og fyldt medinstrumenter, kort, kommunikationsudstyr, computere, TVskærme,kikkerter, etc. Alt centreret om et enormt, rundt konferencebord,

259


omgivet af behagelige stole. Lokalet blev af Xalyfomsed ogemotionarianterne, betegnet som en overvågningspost. Meningenmed den var at overvåge forholdene i Øvre Mundo, bl.a. for at holdeøje med hvornår mugdannelsen var så kraftig, at den måtte skyllesbort. Xalyfomsed beskrev de forskellige apparater, tændte dem ogbeskrev det de lavede. Hurtigt fik Sum det indtryk at dette rum tilfulde kunne kontrollere hele Mundoen på den mest tilfredsstillendemåde, hvis blot blokeringen mellem Mundoens dele blev ophævet.

Den del af systemet som imponerede Sum mest, var overvågnings-systemet. Det kunne fremvise alle dele af Øvre Mundo og zoomeind på selv den mindste detalje. Samtidig var det helt upåvirket afmørket, som ellers havde hæmmet Sum alvorligt da han famledesig vej gennem Øvre Mundos gange. Trods det forholdsvis kraf-tige muglag, trådte Mundoens dårlige konstruktion og fremskredneforfald frem, på en ubarmhjertig og grel måde. Mundoen gav ind-tryk af at være opført i største hast, uden den fornødne ekspertise.Faktisk fremgik det af skærmbillederne at en ret stor del afmundoens gange var blokerede, på grund af sammenstyrtning ognedfaldne blokke og sten. Det eneste som gav indtryk af kvalitetvar teaterbygningen, men den var til gengæld udført i de bedstematerialer og med en omhu som kun kunne imponere.

Mens Xalyfomsed pegede på de forskellige skærme, forklarede hanhvordan han og Emotionarianterne til deres store forbløffelse havdeset Sum dukke op på skærmen og hvordan emotionarianterne havdefulgt ham fra skærm til skærm, mens de havde forsøgt at guideXalyfomsed, som omgående var taget af sted til Øvre Mundo, fremtil ham via radiokontakt. Xalyfomsed havde hverken forsøgt atfange Sum eller skade ham, men forvrængningerne i Øvre Mundohavde blot fået det til at se sådan ud. Forvrængningerne havde ogsåfået Desmofylania til at tage sig anderledes ud, end hun virkeligvar. Da hendes private gemakker, som blev kaldt ”Skrivestuen”, varet område som Xalyfomsed ikke kunne få adgang til, havde han

260


været ude af stand til at advare Sum. Derfor havde Desmofylaniahaft mulighed for at føre den intetanende Sum i fangenskab i NedreMundo, en mulighed hun omgående havde benyttet sig af.

På Sums spørgsmål om hvorfor Hun ønskede at tage ham til fange,svarede Xalyfomsed at det Desmofylania frygtede mest var for-andring. Hun ønskede at opretholde et status quo, selv om den med-førte langsom ødelæggelse af hele Mundoen. Hidtil havde hun kunskullet kæmpe mod emotionarianterne og Xalyfomsed, som hunkendte. Med Sums ankomst var hun pludselig blevet konfronteretmed at der også lå en verden udenfor Mundoen. Denne tanke havdeskræmt hende i den grad, at hun kun kunne tænke på at få dennenye, ukendte forandring (læs: nye trussel) bragt under sin kontrol.Det havde hun så forsøgt at gøre med det eneste middel hun kendte;øjeblikkelig forvisning til Nedre Mundo. Sum og Xalyfomsed stodtavse et øjeblik, inden Sum fik øje på en skærm som sad lidt forsig selv. Den viste billedet af en jernbeslået port, som ikke så udtil at være præget af hverken mug eller Øvre Mundos almindeligeopløsning.

* Hvor fører den hen. Sum pegede på skærmen.* Til Nedre Mundo.

svarede Xalyfomsed med et skævt smil.

* Hvorfor har Desmofylania ikke sat vagt ved den ?* Fordi vi først lavede den efter hun havde spærret alt

andet af. Den ligger i en del af Øvre Mundo hvor hunaldrig kommer, da den del mest består af brokker ogsammenstyrtede mure. Hun aner ikke at den findes.

Xalyfomsed vendte sig halvt om mod Sum og smilede bredt.

* Det er den vej du kommer ind i Øvre Mundo... ikke ?

261


* Nemlig. Det er også den vej du skal, for at komme ud iTerra Inkognita.

Denne sidste bemærkning fik Sum til at kaste et blik, først på skær-mene, så på Xalyfomsed. Xalyfomsed kneb forsorent det ene øje i,hvilket virkede så komisk at de begge gav sig til at le.

Da de tog elevatoren ned igen og steg ud i et autoværksted, da derher var åbenbart noget som Xalyfomsed ville se på inden de forlodbygningen. Det viste sig at være et arbejdskøretøj, som mest af altlignede det en jeep ( blot var den tre gange så lang og dobbelt såbred ). Den fejlede ikke noget, men havde blot været på værksted tilet rutineeftersyn. Køretøjet var uden tag, som en jeep, men udstyretmed en overbygning af kraftige, forkromede stålrør. Både foran ogbag var denne overbygning udstyret med en kranarm, den forrestemed en krog, den bagerste med en grab. Den bagerste tredjedel afkøretøjet bestod af et lad, hvor der blot stod et par kasser med udstyr.Midt i køretøjet var der læderbetrukne sæder med plads til otte per-soner, i to rækker. Forreste del udgjordes af en åbentstående motor-hjelm, som til daglig dækkede over en kraftig ottecylindret motor.

Sum havde aldrig set noget der mindede om dette køretøj. MensXalyfomsed talte med de tre emotionarianter som havde eftersetkøretøjet, gik Sum en runde om det. Instrumentbrættet var rigt ud-styret, ikke blot med de instrumenter som er almindelige i køretøjer,men også to radiotrancivere, radar og en hel del som ikke lignedenoget han havde set før. Sæderne viste sig at være individuelt, hy-draulisk affjedrede og utroligt behagelige at føle på. Mellem denbagerste række sæder og den del af køretøjet som rummede ladet,var der et mellemrum. I mellemrummet var pumper og tanke place-ret, således at der var både hydraulik, højtryksspuler og trykluft tilrådighed. Sum smilede for sig selv, mens han slendrede tilbage til deandre. Xalyfomsed var næsten færdig da Sum nåede derhen. De hil-ste af med folkene på værkstedet, og forlod bygningen.

262


* Er du sulten, eller skal vi vente med middagen til senere ?* Jeg kan sagtens vente.

Sum måtte indrømme at han var mere nysgerrig end sulten. Dennæste bygning de trådte ind i var en lav, men bred og enormt langrektangulær stenblok. Det første rum de trådte ind i, var et kon-trolrum. Her overvågede en computer dyrkningen af forskelligesmåplanter. På skærme kunne de enkelte kulturers tilstand aflæsessom søjler og kurver, ligesom det var muligt at skifte til et kamera-billede af de planter man ønskede at kontrollere. Resten af byg-ningens indre var et stort rum, indrettet som et gartneri. Indretnin-gen bestod udelukkende af lange borde hvor de forskellige slagssmåplanter, stod i lange rækker. Efterhånden som Xalyfomsed for-talte og skiftede kamerabilleder, gik det op for Sum at det ikke kunvar fødeplanter der blev dyrket. Dette dyrkningshus leverede bådemad, tøjfibre, prydplanter, træ, medicin og utallige andre ting.Vandet kom fra de tanke han havde set på førstesalen i ”fritids-bygningen”. Gødningen derimod var et biprodukt fra et biogas-anlæg, som befandt sig i en stor cylinderbygning som ragede opfor enden af dyrkningshuset. Da Xalyfomsed og Sum også havdeværet nede at kigge på biogasanlæget var de begge så småt ved atblive sultne, så de blev enige om, at middag burde være det næstepunkt på programmet.

Inden var de dog nødt til at mødes med de andre emotionarianter irådssalen. Sum fortalte om sine oplevelser i Mundo Minor, sinekampe med Emotionarianternes Fyrster, belejringen og hans rejsesom foreløbigt var endt her i Mundo Desmofyl. Derefter stillederådet spørgsmål. Da det endelig var overstået, var Sum næsten dødaf sult. Middagen tilberedte Sum og Xalyfomsed i fællesskab medde tre emotionarianter, som også blev og spiste med. Efter desser-ten blev de alle siddende ved bordet, trak et par flasker vin til opog hyggede sig gevaldigt. Da de efterhånden trængte til at strækkebenene, enedes de om at gå op for at kikke til de vandtanke som lå

263


på næste etage i bygningen. Her viste det sig at alle tankene varnæsten fulde. Åbenbart var kilden som leverede vandet, begyndtat løbe hurtigere. Inden de gik til ro, besluttede de at de ville skylleøvre mundo den næste dag. Det ville samtidig give Sum en mulig-hed for at slippe ud i Terra Inkognita igen. Sum lovede på sin sideat ville hjælpe med at overvinde Desmofylania. Sum gik til sengsmed et let hjerte, og sov roligt.

264


7.kapitel

I kampen skal du kendedin sande styrke.

( Sophia )

Sum var lige så let om hjertet da han vågnede, som han havde væ-ret da han lagde sig. Han var ikke et øjeblik i tvivl om at det sikkertville blive en hård kamp, når Desmofylania ville stoppe hans for-søg på at slippe ud af Mundoen. Dog følte han sig stærk nok til atklare det. Da Sum trådte ind i køkkenafdelingen var Xalyfomsedlige begyndt på at dække bord. Sammen gjorde de det færdig. Mensde spiste, talte de om hvordan dagen ville forløbe. Xalyfomsedgennemgik den procedure de fulgte når de rengjorde Øvre Mundo,og kom så ind på hvordan deres indtrængen i Øvre Mundo skulleforløbe.

* Det er meningen at vi skal være parat ved porten nårrengøringssystemet løber tør for vand. Så vilDesmofylania nemlig befinde sig i skrivestuen. Er viheldige vil vi kunne nå forbi inden hun kommer ud igen...men det er nok for meget at håbe på.

Xalyfomsed kløede sig eftertænksomt i nakken.

* Hvordan kan det egentlig være at hun har magt til atskabe så store problemer i Nedre Mundo, når altøjensynligt er af langt lavere standart i Øvre Mundo ?

* Tja... godt spørgsmål. Det skyldes de forvrængninger derhersker deroppe. De er entydigt til hendes fordel.Desuden kan hun ændre dem fra øjeblik til andet.

* Er der ikke et gennemgående træk i dem, et mønster af en eller anden art ?

265


* Jo, det er der da. Alle forvrængningerne handler omDesmofylanias overlegne styrke, over alt og alle.

De sad hver især i deres egne tanker en stund. Så strakte Xalyfomsedsig, gabte og rejste sig fra bænken.

* Kom, der er et løfte jeg lige må indfri, inden vibegynder.

Han vinkede Sum efter sig. I tavshed forlod de fritidsblokken, pas-serede alle de bygninger Sum havde set tidligere (samt en del hanendnu ikke havde været inde i), for til sidst at stoppe ved en mur-omkranset sø. Gennem en låge i den omgivende mur kom de indtil en plæne, som så ud til at strække sig hele vejen rundt om søen.I vandkanten voksede der siv af flere forskellige slags, og søensoverflade var næsten dækket med åkandeblade. Små bevægelseraf vandoverflade og åkandeblade, viste at der var et rigt liv i søen.Midt i søen lå der en ø, som så ud til at være skovbevokset. Fremmellem træerne flød en bred å, som mundede ud i søen. Åens vandflød stille og roligt.

* Jeg lovede dig at du skulle få Mundo Desmofylskildespring at se. Det ligger der ude, på øen.

Xalyfomsed pegede mod åens udløb.

* Hvordan kommer vandet så op i tankene, i fritidshuset ?* Via en underjordisk pumpestation. Kom !

Xalyfomsed begyndte at gå langs med søens bred. Da de havde gåetet par hundrede meter, stoppede han ved et metaldæksel som lånedfældet i græsset. Under det var der en kort stige, som førte nedtil et lille kontrolrum. Fra en pult kunne man her overvåge vand-stand, temperatur, tilløbshastighed, pumpetryk og meget andet.

266


Xalyfomsed kastede et blik på de forskellige instrumenter, ogbrummede tilfreds for sig selv. Alt var åbenbart som det skullevære.

* Vil du en tur ud på øen, og se selve kildespringet ?

Han betragtede Sum.

* Det tror jeg ikke, det er nok bedre vi kommer i gang medat skylle Øvre Mundo.

* Enig !

Xalyfomsed smilede og tog trappen i to spring. Det system somskyllede Øvre Mundo ren, havde sine systemer placeret ikommandorummet øverst i ”værkstedskonusen”. På den måde vardet lettere at overvåge resultaterne og at justere skylledyserne.Kontrollerne var placeret i samme pult som betjeningen tilovervågningsskærmene. Sum blev placeret i en behagelig stol hvor-fra har kunne overskue hele processen. Hvilket også hindrede hami at gå i vejen. Systemet virkede ved at vand fra tankene i fritids-blokken blev pumpet over i et rørsystem, hvorfra det blev sendtud gennem et utal af dyser som var anbragt overalt i Øvre Mundo.De enorme pumper fik hele den koniske bygning til at sitre gan-ske svagt, samtidig med at de afgav en svag brummen der syntesat komme alle vegne fra. Øjeblikket efter at pumperne blev star-tet, var der intet at se på overvågningsskærmene, udover boblende,sydende, skummende og oprørt vand.

*Kom, vi skal afsted nu.

Xalyfomsed begyndte at gå mod elevatoren. Sammen med toemotionarianter gik de ind i elevatoren, og lod sig transportere tilautoværkstedet i bygningens bund. Da de trådte ud i værkstedetstod køretøjet parat, med motoren i tomgang. De satte sig ind, hvor-efter Xalyfomsed lod motorens sagte mumlen stige en ubetydelig

267


smule. I en fart der vel svarede til let løb kørte de ud af værkste-dets port, med kurs mod den ende hvor Sum endnu aldrig havdeværet.

Xalyfomsed holdt den lave hastighed til de var vel ude af områdetmed de geometriske bygninger, så satte han den op til omkring 90km/t. Denne hastighed holdt de i omkring 20 minutter, hvorefterde fik en konstruktion i sigte. Da de kom nærmere viste det sig atvære noget som mest af alt lignede nedkørslen til en parkering-skælder. Den var da også beregnet til at køre nedad, hvilket degjorde. Rampen førte ned til et andet plan, hvor de kørte i en tun-nel som var omkring fem meter bred og lige så høj. Det var tyde-ligt at der ikke var daglig trafik her, hvilket blev bekræftet afXalyfomsed. Denne tunnel var blevet bygget med det ene formål,at lede til den port de nu var på vej mod. Tunnelen udmundede i etkubisk rum, som Sum vurderede til at være små tyve meter på hverled. Lige som tunnelen var rummet oplyst af et behageligt, indi-rekte og blødt lys. Små fire meter over gulvet sad porten i en sværstålramme. For at komme derop måtte køretøjet køre op ad enrampe, lavet af en blanding af grus, stenblokke og sten. Rampenvar temmelig stejl, men det viste sig ikke at være noget problem.Xalyfomsed parkerede køretøjet ved rampens fod, tog krogen fraden forreste kranarm og spadserede op ad rampen med den. I kar-men var der et kraftigt øje monteret, her satte han krogen i og løbned ad rampen igen. Ved hjælp af kranen og hjulene i fællesskabtrak/kørte de op til porten, hvor Xalyfomsed parkerede og sluk-kede for motorens mumlen. I den efterfølgende stilhed kunne Sumhøre en fjern lyd af vand som trommede på portens modsatte side.

Xalyfomsed greb ud efter mikrofonen til den ene af køretøjetstrancivere. Ved hjælp af den forhørte han sig om hvor langtemotionarianterne i kontrolrummet var kommet med skylningen.De meldte tilbage, med den besked at godt to tredjedele af vandetvar brugt. Altså måtte de vente lidt inden de kunne åbne porten.

268


Mens de ventede fik de sig en sludder og en kop kaffe, fra den ter-mokande Xalyfomsed hev frem fra køretøjets gemmer. Deres sam-tale blev brutalt afbrudt af et gennemtrængende lydsignal fratranciveren. Det var kontrolrummet der meddelte at det sidste vandvar ved at løbe gennem pumperne. De to emotionarianter tog hversit spulehåndtag fra køretøjet, og startede højtryksspuleren.Xalyfomsed åbnede porten ved at indsætte et kodekort i en sprækkei karmen, hvilket fik porten til langsomt at svinge op. Øjeblikkeliggav de to emotionarianter sig til at rense karmen. På den anden sideaf porten var der buldrende mørkt, så mørkt at man næsten kunneskære mørket i skiver. Så snart karmen var renset færdig startedeXalyfomsed motoren, tændte lyset og kørte gennem porten, som stillesvingede i bag dem. Et klik fortalte at den nu igen var låst. De kørtelænge gennem gange som kun blev oplyst af køretøjets lygter, gangesom med jævne mellemrum var spærret af sammenstyrtede mure(som de ryddede bort med vognens grab) og andre forfaldstegn. Dade havde kørt et godt stykke, stoppede Xalyfomsed og slukkedemotoren.

* Nu er vi snart i det område Desmofylania benytter, så vibliver nødt til at fortsætte til fods. Men der er lige nogetdu er nødt til at vide inden vi fortsætter.

Xalyfomseds ansigt så alvorligt ud i det svage lys fra rummet oginstrumentbordet.

* Ja... ?* Forvrængningerne.* Ja, hvad med dem.

Sum havde på fornemmelsen at der nu kom noget ubehageligt.

* Du er nødt til at være forberedt på lidt af hvert.. Du måfor enhver pris ikke stole på det du ser !

269


* Øhmm... Jeg er ikke helt med...* Desmofylania er en mester i at vildlede, men hun kan kun

vildlede til en hvis grad. Vi er fire, som hun er nødt til atvildlede på en gang. Det giver os en mulighed for at kørehende træt. Men du er nødt til at være forberedt på at sede underligste ting, og på ikke at kunne genkende nogetsom helst ! Måske vil du se mig blive flået i stykker af enløve, eller se din egen krop begynde at rådne for øjneneaf dig ! Men du må for alt i verden ikke begynde at tro påat det sker, det er kun blændværk. Faktisk kan hun ikkegøre dig noget, hvis du ikke giver hende lov. Men giver duefter, vil hendes magt over dig vokse, for til sidst at over-mande dig.

* Hvis hun er SÅ let at overvinde... hvorfor har i så ikkeovermandet hende selv, for længe siden.

* Fordi hun er Mundoens herskerinde. Hun har faktiskmagt over os... men ikke over dig, for du er ikke en del afMundo Desmofyl !!

* Javel.. interessant...

Sum sad lidt i sine egne tanker. Da han ville til at stige ud af køretø-jet, stoppede Xalyfomsed ham ved at lægge en hånd på hans arm.

* Du må ikke undervurdere Desmofylania... hendes evne tilat forblænde og skræmme er ikke til at spøge med. Hvishun får lov vil hun skræmme livet af dig. Pas på dig selv.

Xalyfomsed gav Sums arm et kærligt klem. De steg ud. Til at begyndemed gik de helt tæt på hinanden, af og til med hinanden i hånden, forikke at komme fra hinanden.. Efterhånden som der sporadisk duk-kede fyrfade op, som regel kun med en meget svag ild, gjorde deafstanden lidt større. Der blev kortere mellen fyrfadene og ilden i demblev kraftigere. I takt med det stigende lys, steg Sums i forvejen retstore nervøsitet. Den kriblede og krablede til sidst i hele kroppen, som

270


om der kravlede en tusindtallig hær af myrer rundt under hudenpå ham.

* Sum

Han var ikke sikker på at han havde hørt noget, eller om det barevar på grund af anspændelsen.

* Sum

Denne gang var Sum næsten sikker på at nogen kaldte på ham.Desuden virkede stemmen velkendt.

* Sum

Nu var han sikker, der var en som kaldte på ham. Sum valgte atignorere stemmen, det var uden tvivl et af Desmofylanias numre.

* Sum lyt til mig... jeg beder dig.

Stemmen kom fra den sidegang de var ved at passere. Instinktivtvendte Sum ansigtet mod stemmen, firefem meter nede ad gan-gen stod... Sofia !! Inden Sum tænkte over det, havde han taget etskridt ned ad gangen. Her stoppede han, helt i vildrede.

* Vi skal ikke den vej, Sum.

En af emotionarianterne greb ham i armen. Fortumlet fulgte hanmed.

* Bare... bare følg med dem, det er nok det bedste.

Sofia vinkede sørgmodigt til ham. Mødet med Sofia havde satgang i en masse i Sums indre, følelser han ikke helt kunne få rede

271


på. Han fulgte de andre som en søvngænger, uden helt at være tilstede. Den lille gruppe fortsatte, skiftede af og til retning for atkomme udenom en sammenstyrtet gang, men i alt væsentligt isamme retning. Både Xalyfomsed og de to emotionarianter vargodt kendt med Mundoens gange, de vidste hvilke gange der varspærret og de kendte Desmofylanias vaner. Derfor vidste de ogsåat hun nu sandsynligvis var i sine gemakker, også kaldet skrives-tuen.

(Heri tog de dog fejl. Desmofylania havde været ude af sig selv,lige siden hun havde sendt Sum i fangenskab i Nedre Mundo. Op-levelsen af at Terra Inkognita på den måde var i stand til at trængesig ind på hendes enemærker, var et grundskud mod den verdens-opfattelse hun havde levet efter. Da hun havde læst Sums skrift-rulle, havde hun indprentet sig alle de enkeltheder hun var i standtil, for at finde et middel til at uskadeliggøre ham. Derfor var hunIKKE i skrivestuen. Hun forlod den så snart hun hørte at spule-systemet var holdt op med at skylle Mundoens gange........... )

Der blev stadig kortere mellem fyrfadene, som fremviste stadigstørre og kraftigere lysende bunker af trækul. Varmen fra kullenefik den fugtighed der var tilbage i gangene, til at fordampe. Enstadig kraftigere tåge lagde sig derfor omkring den lille gruppe.Sum var efterhånden kommet sig efter det chok det havde væretat se Sofia på dette sted. Han så sig om i den tiltagende tåge.

* Er der langt endnu?

Sum hviskede ind i øret på den emotionariant som gik ved hansside, den emotionariant som havde grebet ham i armen, da han såSofia.

* Nej, vi er forholdsvis tæt på skrivestuen nu. Hun vil noksnart vise sig.

272


Fremrykningen gik langsommere nu. Sums tre følgesvende kikkedesig opmærksomt omkring, og passede på at de hele tiden holdt sigtæt på hinanden. Pludselig blev Sum opmærksom på at der var enskikkelse på hans anden side. Han vendte hovedet... og der var hunigen, Sofia. Sum skulle lige til at sige noget men Sofia lagde enfinger over læben.

* Det er kun du som kan se mig. Røb mig ikke forDesmofylania.

Hendes ord formede sig i Sums hoved. Han prøvede at sende etsvar, men hun sendte ikke noget gensvar.

* Jeg vil hjælpe dig med at slippe forbi Desmofylania, mendu må ikke lade de andre vide at jeg er her. De vil baretro at jeg er et af Desmofylanias påfund, hvilket vel ikkeer så mærkeligt.

Sofia vendte sig mod Sum og smilede et sørgmodigt smil. Pludse-lig blev Sums opmærksomhed tiltrukket af et enormt lysglimt,længere fremme i gangen. Det blændede fuldstændigt dem alle fire,og gjorde det efterfølgende tusmørke endnu mørkere. I skæret frafyrfadene så de en uformelig klump, som bevægede sig frem imoddem på en måde Sum ikke kunne finde ord til at beskrive. Den frem-rykkende masse fyldte efterhånden gangen i hele dens bredde, sam-tidig med at den spredte en udefinerlig angst foran sig. Dens frem-rykning stoppede samtidig med at Sum igen hørte Sophias stemmei sit indre.

* Kom, jeg kan lede dig af en anden vej, mens Xalyfomsedog de to emotionarianter holder hende hen.

Sum mærkede et overraskende kraftigt greb om sin arm. Skulle hanforlade dem, nu hvor de behøvede ham allermest? Sum vendte sig

273


mod Sofia. Hun så ud som hun plejede, både i tøj, skikkelse ogansigtstræk. Alligevel var der et eller andet som ikke stemte......øjnene! Det var øjnene, ”Sofia”s øjne var blot tomme huller udenglans.

* DESMOFYLANIA !!

Sum skreg det ud, samtidig med at han greb efter Egkratehias. Pres-set mod Sums arm blev hårdere, så han ikke kunne trække svær-det. Samtidig bragte Sums egen bevægelse ham ud af balance, såhan faldt. Den ubeskrivelige masse var på ét øjeblik halvvejs indeover Sum. Massen forsøgte at klemme luften ud af ham, idet denpressede ham mod gulvet. Sum var ude af stand til at sige eller gørenoget. Da kun hans hoved var frit besvimede Sum, dels af luft-mangel, dels af skræk.

274


8.kapitel

For musen er katten en løve.( Albansk ordsprog. )

Længe befandt Sum sig i en underlig fjern tilstand, hvor hanfjernt kunne høre stemmer og fornemme at presset mod hanskrop af og til skiftede. Det var som om han sov... men dog varvågen. Hvornår denne tilstand havde afløst det dybsorte mørkebesvimelsen havde kastet ham ind i, kunne han ikke afgøre, menhan var på det rene med at hans bevidsthed langsomt var voksetud af det (som en plante der gennembryder løs muldjord). Detvarierende pres han følte mod sin krop, gik igen i hans sind. Ogsådet lå under et varierende pres af... ja, hvad var det egentlig derlå som en dyne over hans sind. Jo mere han undersøgte naturenaf denne dyne, jo mere flygtede den for hans opmærksomhed.Under denne proces åbnedes hans sind, og hans bevidsthed duk-kede frem af glemselen igen.

Sum lå midt på gangen helt indhyllet i en kappe af den ubeskri-velige masse de havde set strømme frem gennem gangen mensXalyfomsed og emotionarianterne der havde fulgt ham, stod ien kreds omkring. At det VAR Xalyfomsed og hans emotio-narianter gik kun langsomt op for Sum, da de var totaltukendelige. Tæt ved Sums hoved stod et kæmpemæssigt væsensom havde en svag lighed med et menneske, blot så det ud somom væsenets legeme var lavet af halvt smeltet voks, hvorveddet i sin udflydende tilstand nærmest var bredere end det varhøjt. Kroppen var dækket af et tyndt lag korte sorte hår (som påen edderkop), stod på et par enorme udflydende fødder og baren kæmpe kølle i højre hånd. Det talte/råbte med underlige,ekkoagtige dyrebrøl. Lyden virkede underligt bekendt. Sum varøm i hele kroppen og følte sig træt, uoplagt, søvnig. Noget sagde

275


ham dog at han skulle kæmpe mod, og ikke lade sig falde hen.Faktisk følte han at der var nogen som kaldte på ham, med enstemme han vidste han burde kende, men blot i øjeblikket ikkevidste hvem tilhørte. Sum begyndte at lytte bevidst. Stemmen komfra det udflydende voksvæsen.

* ...em...kan g.... k..pe mod... ksst... ke lad... nde... ig Xa..ed...yt til ... g...

Sum betragtede fascineret væsenets læber. Dets mund var enormtbred, selv om selve læberne var smalle og farveløse. Mens Sumbetragtede deres bevægelser, gik det op for ham at væsenet, vistnok, prøvede at tale til ham.

* ...um ...ytte til... iger... oncentr... msed... ania anget... odkraf... ågne op... idst om...

Jo mere Sum koncentrerede sig om at lytte, aflæse væsenets læ-ber og udelukke presset mod hans sind, jo mere gik det op for hamat han burde kende væsenet. Blot kunne han ikke huske at haveset det før.

* Sum... kke forsvin... ytte til hvad ... iger... æmpe imod...ikke ... evidsthed overma...

Med et slog en erkendelse ned i Sum. Væsenet var den form ØvreMundos forvrængninger havde givet Xalyfomsed.

* Xalsemffhd.

Sum var så godt som ude af stand til at styre sin tunge, men detlod til at væsenet forstod. Det nikkede og så smilede det faktisk!Stemmen blev efterhånden tydeligere, meningen skarpere, klarereog mere fyldt med mening.

276


* Ja Sum... er mig... æmpe imod... ikke lade Desm... kkelade hende vinde... kæmp

* Xalyfomsdhed, kampe vinde vil... vil vinde kampem.

Sums tunge levede til dels stadig sit eget liv.

* Ja Sum ! bliv ved... u kan godt vinde... ive ved a... æmpehårdt... du vin... ed.

Pludselig var det som om et bånd som havde holdt Sum fangen,brast. Med et kunne han tænke frit, bevæge sig og genkende alleomkring sig. Han kunne rejste sig, han var ikke længere omklamretaf noget, han var end ikke øm længere.

* Hvor er hun... Desmofylania mener jeg.

Sum så sig om og bemærkede at lyset var blevet kraftigere. Hanfølte sig lettere forvirret.

* I skrivestuen. Og der går vi hen og henter hende nu..

Xalyfomsed smilede til Sum og greb efter noget i lommen på etpar slidte og for store arbejdsbukser, som et par seler forsøgte atholde oppe over kanten af en for kort Tshirt. Da han havde fundetden mønt han søgte efter, gik han over til en gammeldags og slidt,men velholdt mønttelefon på væggen. Sum betragtede deemotionarianter som havde fulgt med Xalyfomsed og ham selv.Også deres udseende havde undergået forandringer. Deres prote-ser var ikke længere så smarte og højteknologiske som de havdeværet i Nedre Mundo. De var langt mere synlige og lidt klodsede,”urværksagtige” var det ord som faldt Sum ind. Disse forandrin-ger tog Sum som et tegn på, at barrieren mellem Mundoens to delevar blevet brudt. Det havde han ret i at antage, skulle det vise sig.

277


I løbet af en halv times tid ankom et hold emotionarianter, i engammel men vel vedligeholdt troppetransport bus. Sammen kørtede frem til skrivestuen, hvor resten ventede. Xalyfomsed stod afbussen og gik langsomt og velovervejet hen til skrivestuens dør...døren bag hvilken Desmofylania befandt sig. Med et suk tog hanom håndtaget, trykkede det resolut ned, og gik ind. Noget tid efterkom han ud igen med en trøstende arm om Desmofylania, somgræd hjerteskærende. På turen tilbage steg stemningen lidt, efter-hånden som Desmofylanias gråd aftog. Da kortegen kørte gennemporten til Nedre Mundo, var hun faldet til ro. Hun sad med blikketrettet mod sine hænder som hun havde knyttet i skødet. Ind i mel-lem gik en kuldegysen gennem hende, men hun sagde intet. Vedhendes side sad Xalyfomsed. Hver gang de passerede et eller an-det prøvede han at henlede Desmofylanias opmærksomhed på det,for det meste uden held. Af og til løftede hun dog hovedet og kik-kede kort på det han talte om, blot for at lade blikket vende tilbagetil hænderne igen. Sum var optaget af at betragte alt der gled forbiudenfor. Intet i Nedre Mundo så helt ud som før. Det overordnedeindtryk var slidt, velholdt og gammelt. Det indtryk af højteknolo-gisk finesse Sum havde oplevet, var nu afløst af solid, dagligdags,jordbunden og vel gennemtænkt, håndværksmæssig kunnen. Bus-serne parkerede side ved side foran fritidsblokken, som Sum fandtvar det der lignede sig selv bedst. Her førte XalyfomsedDesmofylania ind et af køkkenstederne, satte hende ved bordet oggav sig til at lave mad, mens han talte venligt og varmt til hende.Sum forlod dem, fandt et andet køkkensted og lavede mad sam-men med tre af emotionarianterne.

Næste morgen besluttede Sum at han ville forlade MundoDesmofyl. Hvornår det skulle ske, afhang tildels af hvornår Sumsynes han kunne være bekendt at forstyrre Xalyfomsed. Mens hanventede på at Xalyfomsed og Desmofylania skulle vise sig, van-drede Sum rundt og kiggede på de forandringer som var sket iNedre Mundo. Fritidsblokken havde som den øvrige Mundo fået

278


et præg af lang tids slid, men også et præg af god og rigelig vedlige-holdelse. Antallet af de tilgængelige grøntsager, i kummerne ikøkkenafsnittene, var blevet skåret lidt ned, idet de fineste var for-svundet. Kød havde der ikke været ved aftensmaden, dagen før.

Den største forandring var at skylletankene på førstesalen, var væk.I stedet var der nu et mindre rum hvor højtryksrensere, fejemaski-ner, koste og andre rengøringsredskaber blev opbevaret. Udefra lig-nede de geometriske bygninger sig selv bortset fra et forhold, allebygningerne var mærkbart mindre end de havde været. Især lagdeSum mærke til at den koniske værkstedsbygning var skrumpet bety-deligt, hvorfor han valgte at se sig om i den først. Bygningen var sta-dig delt i lagkagestykkeformede værkstedsafsnit, blot var de mindreog ikke helt så overdådigt udstyret som tidligere. (F.eks. var elevato-ren, i bygningens centrum, nu blot en bred vindeltrappe). I nedersteetage var der næsten de samme værksteder som Sum huskede, menjo højere han kom op des flere manglede der. Faktisk manglede detre sidste etager, inden overvågningsrummet, helt. Alle de skærmeemotionarianterne havde overvåget Mundoen på, var erstattet af énmonitor og et knapsystem, så de kunne trykke sig frem til den del afMundoen de ønskede at overvåge. Samtidig viste det sig at de ikkekunne overvåge hele Mundoen på denne måde, idet en del afMundoen kun kunne overvåges via mikrofoner. Over alt hvor Sumkom var forholdet det samme; det tekniske niveau var dalet betrag-teligt. Det glædede ham dog at se, at dette forhold ikke påvirkedeemotionarianternes humør og sindstilstand. De virkede tværtimod iendnu bedre humør end de plejede. De sang, de lo, de fortalte vittig-heder og lo igen. De emotionarianter Sum snakkede med, gav udtrykfor at de var usigeligt lettede over den måde alt var endt på.

Hen ad eftermiddagen viste Xalyfomsed og Desmofylania sig ifritidsbygningen. Desmofylania havde det synligt bedre end sidstde havde set hende, hun kunne endda smile lidt. Aftenen endte med,at det blev aftalt at der skulle indkaldes til stormøde, næste dag. Denne

279


lejlighed benyttede Sum til at spørge om Xalyfomsed ville vise hamden vej han skulle for at komme videre, inden mødet begyndte. Detlovede han.

Næste morgen havde solen kun farvet østhimlen ganske svagt rød,da Xalyfomsed, Desmofylania og Sum satte sig ind i en ældgammel,men velholdt Land Rover. Desmofylania havde insisteret på at tagemed, så hun kunne sige Sum et ordentligt farvel. Da det var gået opfor hende hvor fordrejet hun havde set på forholdene i MundoDesmofyl, og hvor dårligt hun havde behandlet Sum, var hun nærgået til af skam. Derfor værdsatte hun så meget desto mere, den for-ståelse og tilgivelse hun mødte fra alle sider. Som et plaster på sårethavde hun pakket en kurv med morgenmad, som de skulle indtagemens de så solen kikke op over himmelranden, gennem det hul Sumoprindeligt var kommet ind i Mundoen gennem. Det blev et vidun-derligt måltid. Mens de spiste fortalte Desmofylania om de ting hunville ændre ved Mundoens opbygning. En del af det havde hun alle-rede talt med Xalyfomsed om, men nu da hun følte sig fri, bobledeplanerne frem. De kom hurtigere end hun kunne fortælle dem;

Mundoen skulle forsynes med vinduer.Alle barrierer mellem Øvre og Nedre Mundo skulle fjernes.

Hullerne i Mundoens mur skulle udbedres.Muren skulle forstærkes.

Hullet hvor Sum kom ind skulle udviddes og udstyres med en port.

Mundoens tekniske niveau skulle højnes.Kontakter med andre Mundi skulle indledes.

Og meget, meget mere.

(fragment af ”Desmofyls Krønike”)

Sum lyttede med stor glæde. Den forandring der var sket i denneMundo, var alle Sums mange besværligheder værd. Jo mere Sum

280


betragtede Desmofylania, des mere syntes han hun lignede Sophia.

Til sidst slap solen horisonten, og Sum gjorde sig klar til at brydeop. De tre venner omfavnede og tog afsked med hinanden, og lo-vede at mødes på et senere tidspunkt, under bedre forhold. AfXalyfomsed og Desmofylania fik Sum et håndtegnet kort som vi-ste den omtrentlige placering af de Mundi, de kendte i TerraInkognita. Sum trådte ud i det skarpe sollys. Han blev ved med atvende sig for at vinke, til deres fjerne skikkelser skjultes af enmindre bunke klippeblokke. Så vendte han blikket i den retning hanhavde fået anvist... med et dybt suk.

281


9.kapitel

Kunstnere fødes,vismænd skabes.

( Sydamerikansk spansk talemåde. )

Sum travede længe i den angivne retning, fuldstændigt mekaniskog med hovedet fuld af oplevelserne fra Mundo Desmofyl. Hanstoppede først da terrænet begyndte at stige, hvilket Sum ikke menteat kunne huske fra kortet. Et kik på kort, kompas og solens stil-ling, opklarede dog hurtigt problemet. Sum var kommet lidt ud afkurs, men ikke mere end han hurtigt kunne finde tilbage på sporet.Inden han korrigerede kursen ville han dog spise frokost, da so-lens stilling, og hans mave slunkenhed, tydede på at det var mid-dag. Mens Sum spiste kikkede han sig om. Det sted hvor han sadvar toppen af en bakke, med god udsigt til alle sider. Udsigten bødpå det man kunne vente overalt i Terra Inkognita; sand, grusbunker,fritliggende klippeblokke og bunker af mindre blokke mellem grusog sand. I en retning var der dog lidt andet at se. Sum gik ud fra atder var tale om en Mundo, selv om den glimtede i solens lys. Stør-relsen passede fint på en mellemstor Mundo. Han prøvede at pejledens placering ind på kortet, og besluttede at han kunne tage enlille afstikker i den retning, uden at komme væsentlig mere ud afkurs. Dog kunne han ikke nå Mundoen inden solen gik ned. Da Sumlagde sig til at sove, var han sikker på at der var et eller andet galtmed den Mundo han stilede mod. Efter at have gravet sig ned isandet, lå han længe og betragtede det endnu fjerne bygningsværk.Det lod til at Mundoens mur var lavet af et eller andet gennemsig-tigt materiale som blev oplyst indefra, af pludselige glimt i forskel-lige blå og gule farver. Indtrykket var foruroligende, uden at Sumdog kunne sætte fingeren på hvorfor. Sum vågnede da solen sendtede første stråler op over himmelranden. Udsigten mod Mundoenvar stadig den samme, farveglimt overalt måske endda flere end

282


før Sum lagde sig til at sove. Efter et hurtigt måltid fortsatte hanmod sit foreløbige mål, som han nåede lige over middag.

Han havde haft ret med hensyn til sine bange anelser, muren vistesig at være af.... IS..?! Det forklarede at Mundoen havde funklet isolen som den havde, og at han kunne se glimtene gennem muren.Solens varme fik selvfølgelig murens is til at smelte, hvorfor derlå en stor voldgravsagtig sø omkring Mundoen. Fra kanten af denneiskolde sø, hvor store sodsværtede isbjerge flød rundt, betragtedeSum sceneriet. Sum kunne ikke se de enkelte emotionarianter ty-deligt, han så blot tågede skikkelser som fór frem og tilbage bagisen. Trods dette var han ikke i tvivl om at denne Mundo var ved atbryde sammen. Over alt på alle Mundoens tolv etager, lå livløseskikkelser op mod ydermurens is. I de ti minutter Sum stod vedsøen, blev tre skikkelser til slynget mod isbarrieren af enorme glimtog rumlende brag. Sum vendte sig og gik bedrøvet bort.

Da han gravede sig ned i sandet ved solnedgang, havde han ikkevendt sig én eneste gang, og gjorde det heller ikke da han fortsattenæste dag. Dog var det ham ikke muligt at lukke ørerne for bra-gene og den øvrige krigstummel fra Mundoen. De næste to dagetænkte Sum en del over hvad der kunne have ført til, at en Mundosindbyggere i den grad tilsidesatte deres naturlige plads i oprethol-delsen af helheden. Disse tanker førte naturligt hen på MundoMinor, og det der var sket der, før Sum satte sig på Mundoens trone.Det kunne også være gået galt dér. Mundo Desmofyl kunne ogsåvære styrtet sammen til sidst, hvis udviklingen havde fortsat. Sumendte ved den konklusion at der var lige så mange muligheder forhvordan en Mundo kunne udvikle sig, som der var Mundi... ellersnarere flere, da hver Mundo havde muligheden for at udvikle sigi én af flere mulige retninger. Han besluttede derfor at forsøge påat lære af alle de Mundi, han så på sin vej mod haven, at kende. Forikke at fare vild, satte Sum sig og indtegnede den vej han var gåetfra Mundo Desmofyl, på sit kort. Derefter indtegnede han ruten

283


tilbage til Mundo Minor, med angivelse af alt hvad han havde set.Først derefter skiftede han retning, for at opsøge den Mundo hvisforgyldte tårne han havde set glimte i solen.

I modsætning til Mundo Iskrig (sådan kaldte Sum for sig selvMundoen i søen med farveglimtene), var synet af denne Mundofredfyldt, roligt og indbydende. Fra det sted hvor Sum betragtededen, kunne han se en port i den enorme ringmur, som omgav et utalaf høje vimpelprydede tårne med forgyldte kuppeltage. Faktisk lig-nede mundoen et bredt bundt guldspidsede asparges, holdt sam-men af en kampestens ringmur. I kikkerten kunne han endda se atder sad en indgraveret metalplade på hver af portens fløje, men hankunne ikke læse dem på denne afstand. Endvidere kunne han se atder var bygget en eller anden konstruktion ud fra ringmuren, no-get som nærmest mindede om en vinterhave/ udestue, i dobbeltmandshøjde, der fortsatte hele vejen rundt om Mundoen. Sumsænkede kikkerten med et stille smil. i morgen ville han undersøgeMundoen på nært hold. Med en stille varm forventning, gjorde Sumsig klar til natten.

Mens Sum nærmede sig Mundoen, følte han en behagelig rokomme over sig. Det føltes ikke som om nogen prøvede at sløvehans opmærksomhed (den var snarere skærpet), eller som om hanvar offer for et sansebedrag. Det var snarere som om der stråledero ud fra Mundoen, en stråling som blev stærkere som han nær-mede sig. Mundoens ports fløje var enormt store, hvorfor der varindsat en dør i hver af dem. På disse døre sad de indgraverede pla-der Sum havde set i kikkerten. Små fem meter fra Mundoensenorme port stoppede Sum og læste de indgraverede tekster. Dentekst som prydede den venstre dør lød;

Tårne og tinderrum med tema og mening

snoede gange

284


Teksten på højre port lød således;

Porte til adgangdenne åbner sig mod øst

træd blot nærmere

(fragment af ”Visdom og Poesi” ) Teksterne var præget i plader som så ud til at være af tre tommertykt guld, og derefter farvet med en dyb sort farve. Dørene selv varaf kærneeg og malet røde, ligesom de portfløje de var indsat i. Plan-kerne blev holdt sammen af brede bånd af rustfrit stål. Mens Sumstod og betragtede porten, blev hans opmærksomhed fanget af enbevægelse i udkanten af hans synsfelt. Da han vendte hovedet såhan at en person havde rejst sig fra en stor polstret lænestol, somstod i den del af ”vinterstuen” som startede til højre for porten. Lidtefter hørte han en slå blive trukket fra. Den som åbnede døren, vistesig at være en gammel mand. Han var iført en silkekåbe i en lys,smuk, grøn nuance, kantet med et filigranbroderi i sort og rødt. Detsmilende og venlige ansigt kronedes af langt, gråt hår og skæg, somdog var tyndt og lidt tjavset. Alt i alt mindede han om en gammelkinesisk vismand, syntes Sum.

* Vær velkommen under mit ringe tag, ærede fremmede.

Den gamle mand bukkede let, skubbede den dør han var kommetud af helt op, og trådte til side mens han med en håndbevægelsebød Sum gå ind. Sum bukkede, takkede og gik ind. Bag døren trådteSum ind i en kort gang som førte gennem muren, og endte i ensøjlegang som løb langs med indersiden af Mundoens mur. Her varbehageligt køligt efter den bastante varme under Terra Inkognitassol. Efter at have lukket døren, vinkede den gamle mand Sum med,og begyndte at gå ned ad søjlegangen. Den gamle mand virkedefriskere end hans, øjensynligt høje, alder berettigede til. Derfor

285


antog Sum at det var for at give ham tid til at se sig om, at denneikke gik hurtigere end han gjorde. Sum så sig derfor omkring.Murens sten var af rød/grøn granit, og fuldstændigt spejlblanke.Fugerne var tynde, og gav med deres dybsorte farve, en fornemkontrast til granitten. Alle gangens søjler var forskellige, og over-raskende smukt forarbejdet. De af dem som forestillede dyr ellermennesker var så livagtige, at Sum flere gange troede at de varlevende. Især lod han sig snyde af en sort basaltsøjle, som forestil-lede en nøgen, ung afrikansk kvinde med en ravn på sin fremstraktehøjre arm. Med passende mellemrum var der, i mundoens indremur, små drikkekummer hvor en stråle af koldt klart kildevandsprang. Første gang de passerede en tilbød, den gamle mand Sumsmage. Vandet var friskt, køligt og noget af det bedste Sum nogen-sinde havde smagt. Efterhånden opdagede Sum at der var tre dørei muren mellem hver drikkekumme, men inden han havde tænktover denne symmetri, drejede Sums vejviser ud mellem to søjler,bort fra søjlegangen og længere ind i mundoen.

Indtil nu havde søjlegangens uovertrufne skønhed, lagt beslag påhele Sums opmærksomhed. Da de forlod nu den, trådte de ud på etbredt område brolagt i en fantastisk mosaik. Søjlehallen havdeværet smuk på en intim måde, mosaikken han stod på nu var smukpå en helt anden, monumental og storslået facon. Sums skridt giki stå, og hans blik fortabte sig i de mirakler der snoede sig for hansfødder. Sum så;

Det som er

Hvalernes parringsdans i oceanetskyernes flugt i vinden

myrernes færd i græssetbølgernes leg i blæsten

286


Bjergenes fødselfuglenes træk

skovenes vækstslægternes gang

Regnen som falder på træets bladplanten som bryder gennem jordens muld

barnet som leger på moderens skødsandheden som slår rod i menneskets hjerte

( fragment af ”Visdom og Poesi” )

Sum lukkede sine øjne og græd. Han græd over Mundo Minorsbelejring, han græd over den angst og skræk Desmofylania måttehave følt i årevis, han græd over ”Mundo Iskrig” som var ved atdø for egen hånd, han græd over at alt dette skete i en verden somkunne være den smukkeste ting menneskets hjerte kunne fatte. DaSums gråd stoppede lå han på sine knæ, totalt afkræftet, med dengamle mands trøstende arm om sine skuldre. Der gik nogen tid førde rejste sig, men da var Sum let om hjertet. Han følte at en storbyrde var blevet taget af hans skuldre .... han følte frihed. Uden ordledte den gamle mand Sum til en bygning som lå på den anden sideaf den brede mosaikplads. Åbenbart løb mosaikpladsen langs søj-legangen hele vejen rundt om de tårne spir, samt mindre bygnin-ger, som udgjorde denne Mundos indre.

Bygningen var ikke ret stor, kun små fem meter på hver led og tre-fire i højden. Dens indre var et eneste rum. Lige indenfor, til højrefor døren, stod en stol samt et lille bord med en kande te og et krusi smukt forarbejdet stentøj. Til venstre stod et messingbadekar, fyldtmed varmt parfumeret vand. I rummets anden ende stod en storudskåret dobbeltseng, opredt og klar til at krybe i. Rummet selvvar holdt i dybe, fredfyldte grønne og rødbrune farver. Den enestebelysning var et utal af små stjerner, som glimtede fra det dybsorte

287


loft. Den gamle mand gjorde det klart at dette rum stod til Sumsdisposition, så længe han ønskede at være gæst i Mundoen, hvor-efter han bød Sum godnat og lukkede døren stille. Sum flyttede detlille bord hen ved siden af badekaret, og drak teen mens han nøddet varme bad. Teen var god og fik, i samarbejde med badet, Sumtil at slappe helt af. Da han havde tørret sig med det bløde og lækrehåndklæde som hang til ham på en knage, hoppede han i seng. Sumsov næsten inden han rørte lagnet.

288


10.kapitel

Vismand er større end kæmpe.( Ukendt. )

Sum vågnede af flere forskellige grunde, alle dog behagelige. Delskildede det i hans næse, fordi en solstråle faldt på den, dels mær-kede den duften af orangeblomster. Samtidig var hans krop udhvi-let, og utålmodig efter at komme i lag med en ny dag. Sum åbnedeøjnene, og betragtede forundret værelsets loft. Det der dagen førhavde været en fløjlsdyb nattehimmel, var nu en strålende blå him-mel med spredte lammeskyer. Ved at stå oprejst i sengen var detmuligt for Sum at røre ved loftet, som føltes præcis som man villeforvente at et loft føltes, hvilket dog ikke stemte med synet af dri-vende skyer og solskin. Det lille bord stod ved siden af sengen,dækket med et lækkert morgenmåltid. En tekande udsendte denfyldige duft af orangeblomster. Med stor nydelse, og ditto appetit,indtog Sum måltidet, mens han nød loftets solskin på sin ryg. Der-efter klædte han sig på og forlod sit ”hjem”, for at se sig om.

Så snart Sum kom udenfor rettede han sit blik mod husets tag, mendet så ud som ethvert andet kobbertag. Lettere mystificeret så hansig om. Det lille hus var omgivet af en brolægning af fint tilhugnegranitblokke, i en bredde af firefem meter hele vejen rundt. I denretning Sum var kommet fra dagen før, stødte denne brolægningop til den enorme mosaikplads. I de øvrige retninger tjente den somadskillelse mellem huset og de øvrige bygninger, som åbenbartudgjorde en stor del af Mundoens centrale del. Den gamle mand,som havde lukket ham ind dagen før, så han ikke noget til. Deri-mod sad der to emotionarianter på en bænk ved et smalt bord, opad en af de nærmeste bygninger. De talte sammen, men så ud til atvære opmærksomme på Sums tilstedeværelse. Bygningen var ethøjt og forholdsvist bredt tårn, som åbenbart bestod af en muret

289


gang som snoede sig op til en gylden kuppel. Tårnet så ikke ud tilat være forsynet med vinduer, men det var så højt at Sum ikke varsikker på om der var vinduer højere oppe. Selve muren var byggetaf forskellige slags sten, i alle mulige farver, som alle var hugget iform og størrelse som mursten.

* Er du interesseret i overblikstårnet ?

Den rolige og venlige stemme lød bag Sum.

* Hedder det overblikstårnet...? et meget passende navn.

Sum vendte sig og gengældte hans smil. Med en håndbevægelsebetydede emotionarianten Sum at han kunne træde ind i tårn-gangens halvmørke, som den første. Der var ingen trappe, i stedetsnoede gangen sig op i en jævn stigning. Med jævne mellemrumkom de til et sted hvor gangens gulv var uden hældning, og på disseplane steder var der opstillet en stenbænk hvor man kunne hvileunder opstigningen. Tårngangens belysning udgjordes af en rækkespalter i tårnmurens væg, helt oppe under loftet, som tillod en hyg-gelig tusmørkebelysning. Klimaet var behageligt køligt. Murenssten var et studie i farver og åretegninger, ligesom der optrådteadskillige flotte forsteninger. Flere gange stoppede Sum for at tageen sten eller et fossil i nærmere øjesyn. Hver gang han gjorde detstoppede han ledsager også, og gav sig til at fortælle alt der var værdat vide om det der havde fanget hans øje. Bortset fra det talte deikke ret meget på vejen op, alligevel blev tavsheden aldrig pinlig.De var blot tavse sammen. Det tog dem lang tid at nå til toppen,men da de endelig nåede den viste det sig at være alle besvær-lighederne værd. Udsigten var ubeskrivelig. Over et adskillige ki-lometer langt stykke, på hver side af den port han var blevet lukketind gennem, kunne han følge Mundoens mur, til den fortabte sig ivarmedisen. Kikkede han den stik modsatte vej, mødte hans blikdet ene kunstfærdigt udførte spir, efter det andet. I det skarpe sol-

290


lys lignede de enorme hvide asparges. Mellem disse og Mundoensmur lå så det brede mosaikstykke, som helt havde taget pusten fraSum dagen før. Heroppe fra så han et meget større stykke af mosaik-ken, og forstod derfor endnu mere af den visdom der var fanget i defarvede sten. Igen var den enorme skønhed ved at sparke benene vækunder ham.

Tårnenes gyldne tage var et studium i sig selv. Set fra jorden havdede blot glimtet i solens stråler, men herfra og set med kikkert, vistede sig at være individuelle kunstværker af stor skønhed. Taget på dernærmeste tårn var udført på en måde der fik det til at ligne rødderneaf det træ, i guld. som udgjorde tagets spir. Et andet tårntag var ud-ført i så bløde former, at det så ud som om det var ved at smelte ivarmen. Et tredje tårn så ud som om taget var blevet flettet af et utalaf enkelte guldtråde. Et fjerde tårntag udgjordes af den enorme tragtpå den trompet som udgjorde spiret. Et femte tårn var blevet udsty-ret med en høj silkehat i guld. Sum sænkede kikkerten, overvældetaf skønheden, variationen og humoren i Mundoens indretning. MensSum havde betragtet de forskellige tårne, havde hans ledsager nævntderes navne og beskrevet deres formål, så vidt det lod sig gøre. Mangeaf de formål emotionarianten nævnte, anede Sum ikke hvad var, selvom han af og til mente at kunne fornemme formålets omrids. Daemotionarianten flere gange forgæves havde forsøgt at klargøre ettårns formål, foreslog han at Sum udvalgte sig et tårn som han villelære at kende. Den eneste måde at lære tårnet at kende, var ved selv-syn. Sum udvalgte et, som havde en for ham uforklarlig skønhed. Detvar som om al den skønhed han havde oplevet, både i Terra Inkognitaog i Mundo Minor, her var udtrykt på en gang. Tagets form mindedeham om tusinder af ting, og gjorde ham fuldstændig rundtosset, udenat han var i stand til at sætte ord på sin oplevelse. Sum udpegede tår-net for sin ledsager, hvorefter de begyndte nedturen. Da de stod ne-den for tårnet, var det næsten middag. Emotionarianten foreslog atde fik noget at spise, inden de fandt det tårn Sum havde udvalgt. Summente at det var en udemærket ide. Under emotionariantens ledelse,

291


fandt de frem til et lille hyggeligt hus. Det var bygget i træ, og omgi-vet af en vidunderlig japansk inspireret have. Husets indre udgjor-des af et stort og veludstyret køkken, omgivet af borde og stole, nær-mest som en hyggelig mindre restaurant. I forvejen var der treemotionarianter, som stod og valgte mellem de fødevarer der lå på etbord i køkkenet. Da de opdagede Sum og hans ledsager, bød de demind og bad dem hjælpe med at finde ud af hvad de skulle lave tilmiddag. Sum følte det straks som om han var havnet blandt gamlevenner, så hjertelig og uforbeholden var stemningen. Ved fælles hjælpstablede de en tre retters menu sammen;

Minestrone af årstidens grøntsager

forskellige tærter

is

(fragment af ”Visdom og Poesi”)

Til retterne var der øl, vin, vand, juice, cider og flere andre drikke,alt efter den enkeltes ønsker. Sum kunne ikke lade være med at sam-menligne det han oplevede her, med det han havde oplevet i MundoDesmofyl. Begge steder havde på alle måder været bedre udstyretend Mundo Minor, og dog var de utroligt forskellige. MundoDesmofyl havde været meget teknisk præget, men her... Sum vidsteikke helt hvilket ord han skulle betegne denne Mundos særpræg med.Men et stod fast; Sums tillid til denne Mundo var i sandhed blevetvakt.

Efter middagen blev de alle fem siddende, mens de fik en kop kaffeeller te. Stemningen var let og fri. Da de endelig brød op, hilste de afmed hinanden på det aller hjerteligste og gik til hver deres gøremål.Sum og hans ledsager gik i retning mod det udvalgte tårn. Oppe fraoversigtstårnet havde det tårn, Sum havde udvalgt, set ud til at ligge

292


lige i nærheden. Alligevel tog det næsten en halv time at nå dets fod.Ved porten ind til tårnet, tog emotionarianten som havde fulgt Sumderhen, afsked. Han bød Sum gå ind, og tilføjede at han var ventet.De hilste af, hvorefter Sum betragtede sin følgesvends ryg, som ef-terhånden forsvandt mellem tårne, huse og andre bygninger. Inden-for tårnets dør var en lille stue, med et sofaarrangement i dybrødtlæder. På et lavt sofabord stod en kande te og to kopper, og i den enelæderstol sad den gamle mand som havde lukket Sum ind i Mundoen.Smilende bød han Sum tage plads. De drak deres te i tavshed, mensden gamle mand betragtede Sum med et venligt men undersøgendeblik.

* Hvad søger du ... af alle ting ?

Den gamle mand satte sin kop på bordet.

* Visdom.

Ordet smuttede ud af Sums mund inden han havde nået at tænke overdet.

* Visdom ?... ikke kærlighed ?

Han så venligt på Sum.

* Kun den som besidder kærlighed er i stand til at videhvad visdom er.

Den gamle mand nikkede frem for sig, og så ud til at synke ind i sigselv et øjeblik. Da han blev nærværende igen smilede han, og skæn-kede mere te i kopperne.

* Magt... ønsker du ikke magt ?

Mens den gamle mand talte, betragtede han koppen han holdt i sinhånd, med et intenst og koncentreret blik.

293


* Magt er det sidste af alt. Alt som kommer efter magten,kommer til at tjene magtens princip.

* Retfærdighed... hvor kommer den ind, hos dig ?* Når visdommen har sit arbejde fuldendt, vil den fuldstæn-

diggøre retfærdigheden. Først da er man i stand til at styremagten, uden at blive slave af dens princip.

* Du søger altså visdommen... dit hjerte taler udemærket.

Den gamle mand drak tænksomt af sin kop. De to sad en rum tid ihinandens selskab. Ingen af dem talte, med ord. De tolkede hinan-den, aflæste hinanden, sporede sig ind på hinanden. Sum blev lidtefter lidt klar over at han var havnet det rette sted, et sted hvor hankunne opsamle den rest af visdom han manglede, for at kunne søgerefærdigheden fuldt ud.

* Hvorfor valgte du dette tårn

Den gamle mand betragtede smilende Sum.

* Det var det smukkeste.* Det smukkeste ? Tjaah, det kan man vel godt sige.

Den gamle mand kløede sig i sit tynde skæg. Han rejste sig og vin-kede Sum med. I rummets modsatte ende stoppede han ved foden afen trappe, som Sum ikke havde bemærket tidligere. Den løb langsmed væggen i tårnet, som riffelgangen i et geværløb, idet den øjen-synligt fortsatte til næste etage gennem en lem som førte gennemetageadskillelsen. Med en håndbevægelse betydede Den gamle mandSum, at han kunne begynde opstigningen. Sum lod blikket løbe opad trappen, idet han forsøgte at tyde det svage lys som belyste denssidste del, fra etagen oven over. Sum satte foden på det første trin,trak vejret dybt og begyndte opstigningen.

294


11.kapitel

Den skjuler sig gerne,som skiden er.

( Sjællandsk ordsprog )

Da Sum stak hovedet op gennem lemmen kunne han intet se, pågrund af det skarpe lys. Hans øjne indstillede sig lidt efter lidt for-holdene, og han sig forundret omkring. Det så ikke ud til at hanbefandt sig i tårnet længere. Derimod så han ud over et landskabsom måtte være Terra Inkognita, hen over kanten af den brønd hanhavde stukket hovedet op af. Da han kikkede ned så han at hanstod på en stige, og kikkede direkte ned mod en vandoverflade tremeter under ham. Forundret kravlede Sum op i varmen fra denskarpe sol. Sum gik lidt omkring, spejdede fra toppen af en bunkeklippestykker, og fandt efterhånden ud af at han måtte være i en,for ham ukendt, del af Terra Inkognita. Mærkeligt nok følte hanikke nogen form for uro, faktisk havde han en underlig, afslappetfølelse af frihed i hele kroppen. Luften var anderledes her, end denplejede at være i Terra Inkognita. Nok var det varmt, men der varen behagelig svalende følelse i luften, så snart den bevægede sigden mindste smule. Mens Sum betragtede horisonten i kikkerten,bemærkede han at den ikke var ens over det hele. I en retning vardet som om himlen var en smule mørkere, på et langt stykke. Sumsførste tanke var at det nok var Barrierebjergene han så, men detteså ikke ud som han huskede dem. Beslutsomt afstak han kursenmod fænomenet, og gav sig på vej. Selv om han gik godt til, togdet to og en halv dag før han nåede sit mål. Efterhånden som Sumkom nærmere, blev det mere og mere tydeligt at det i hvert faldikke var Barrierebjergene han var på vej hen imod. I det fjernevoksede en bred mørk stribe frem langs hele horisonten, men detmørke ragede ikke op i luften. Derimod så det ud til at dække TerraInkognitas overflade, så langt øjet rakte. Først da Sum var kom-

295


met så tæt at han kunne se dets overflade bevæge sig, gik det opfor ham hvad det var han var på vej imod... Verdenshavet.

At det tog Sum så lang tid at indse at det VAR Verdenshavet,skyldes det faktum at Sum aldrig havde troet på at det fandtes. Hanhavde blot betragtet det som en skrøne, men der lå det. Den forfri-skende kølighed Sum havde observeret tidligere, kom af den fug-tighed pålandsvinden førte med sig. Sum stoppede ikke før enbølge skyllede op ad hans støvler, og fyldte den ene. Her stod hanlænge i dybe tanker, før han vadede i land igen. I en underlig fra-værende stemning, lod han sit tøj og udrustning falde ned i strand-ens sand. Derefter vadede han ud i det klare, lune saltvand. Detføltes nærmest som om vandet kælede for hans spændte trættemuskler, hvilket langsomt fik dem til at slappe af. Efterhånden somkroppen slappede af, løstes også det greb kroppen havde haft omhans følelser. Pludselig overraskede Sum sig selv, ved at bryde udi en dybt smertelig krampegråd. Den kom så langt nede fra, at Sumikke kunne kende sin egen stemme. Det lød ganske enkelt som omdet var en anden som græd. Alt mens det skete for en del af Sum,var det som om en anden del af ham blot stod og betragtede detder skete med ham. Sådan var det længe.

På et tidspunkt gik det op for Sum at noget havde ændret sig. Ad-skillelsen mellem den ulykkeligt grædende del af ham, og den ro-ligt betragtende, var blevet... definitiv var det ord som faldt hamind. Sum stod på strandbreddens sand og betragtede en hikstende,nøgen, udmattet skikkelse, som lå på knæ i det lave vand. Sum føltesamhørighed med og forståelse for den smerte han var vidne til,samtidig med at han havde det overblik der skulle til for at forståat den blot var forbigående. Sum vadede ud i de små bølgeskvulp,rakte hånden frem og hjalp Sum på benene. Da deres øjne mødtesblev de igen én, men ikke som før. Nu vidste Sum, med knivskarpklarhed, at han ikke længere hed Sum. Han hed, nej han var...Kreator.

296


Med et kommandoråb som fik klipper til at revne, og klitter til atskride sammen, kaldte Kreator sine styrker sammen. De rejste sigfra de steder hvor de havde hvilet siden den anden og den tredietidsalder:

De rejste sig fra havets bølgerDe steg ned fra himlens skyerDe brød frem af jordens dyb

De steg ud af ildens lueDe sev ud af hver en farve

De løsrev sig fra hver en lydDe fremkom af hver en lugt

De trodsede enhver beskrivelse

De samlede sig på sandet ved den yderste kystPå kanten af Verdenens Hav.

(fragment af ”Bogen om Kreators Sejre”)

Her grupperede de sig i de formationer de havde været beredt tilsiden urgamle dage, løftede buer, svang sværd, trommede med spydpå skjolde og hyldede Kreator som endelig var trådt frem i deresmidte. Kreator selv betragtede med tilfredshed det storslåede skue.bannere vejede i vinden og stål blinkede i solens stråler. Da hanhavde taget hele sin hær i øjesyn, opløftede han sin røst. Kreatorfortalte om alt det der var sket, om Kong Egos og ”Hoffets” for-ræderi, om belejringen, om deres morderiske planer, om Sums rej-ser. Derefter afgav han marchordre, og gik i spidsen for hæren, numed Mundo Minor som mål.

Hæren skyllede frem gennem Terra Inkognita, som vand der harsprængt en dæmning. Intet undgik deres opmærksomhed, de ty-dede alle tegn de passerede. De så hvor andre havde gået, hvorkampe var blevet afgjort, hvor venskaber var blevet indgået, hvor

297


de igen var blevet brudt, og alle andre ting som har betydning formennesker. Alle var de udhvilet efter den lange dvale de havdebefundet sig i, hvorfor de de ikke behøvede hvil eller søvn. Dagog nat drog de utrætteligt frem over jordens flade, mens rygtetspredte sig mellem de Mundi de passerede (uden at de dog drogind til nogen af dem). Inden længe stod hele hæren ved foden afde mægtige Barrierebjerge. Nu gjorde hæren sig om til håndvær-kere, idet de lagde deres våben væk, og tog allehånde redskaberfrem af deres oppakning. De gjorde sig nu til;

Stenmestre, som skulle skabe den trappehvorad Kreator ville stige op til Mundo Minor.

Murmestre, som skulle udbedre de stederhvor klippen manglede.

Slusemestre, som skullelede Vivelflodens vand ind i et nyt leje.

Varmemestre, som skulle holde den kuldeEmotionarianternes Fyrster brugte som våben, i skak.

Talemestre, som skulleoverbevise Fyrsterne om deres fejl.

Håbemestre, som skulle overbevise Fyrsterne omat der endnu var håb.

Og mange andre mestre som ikke behøver nævnespå dette sted.

(Fragment af Bogen om Kreators Sejre”)

De arbejdede støt og roligt på bjergets yderside, under sang ogglæde over godt arbejde. På bjergets inderside var forholdene lidt

298


anderledes. I Sums fravær havde Fyrsterne bundet hele Terra Novai en vinter som der ikke er set magen til, hverken før eller siden.Alt var overtrukket med et panser af klingende is. Intet liv var atse noget sted, ingen fugl, intet græs... intet over hovedet. Selv vin-den havde lagt sig, og ikke rørt sig i evigheder. Op ad MundoMinors mur, lå en enorm drive af kompakt tilfrosset is, som tru-ede med at opsluge hele Mundoen. Vivelfloden, som stadig løbunder isen, var blevet tyk af grødis og truede med at bundfrysehelt. Inden for Mundoens mure var kulden også ved at gøre siggældende. I lang tid havde man kunnet se sin egen ånde, hvis manda ikke sad lige opad et ildsted, og i Vivelhaven var det blevet ef-terår. Vivel sprang uforstyrret, og så ud til at være det eneste somFyrsterne endnu ikke havde sat deres mærke på.

I lang tid havde Sophia følt at hun ikke kunne blive ved med atholde Fyrsterne stangen, alene. Hun vidste at Sum ville kommetilbage, men var begyndt at tvivle på at han nåede frem i tide. Endag opdagede hun dog at det var som om der var en mildning iluften, hvilket blev forstærket af at hun hørte vand dryppe (en lydhun næsten havde glemt eksisterede). Hvis der virkelig var forårpå vej, kunne det kun betyde en ting at Fyrsterne var ved at misteterræn. Sophia kunne kun komme i tanke om en ting som var stærknok til at bryde deres magt, den hjemvendte Kreator! Sophia havderet. Allerede samme aften brød stenmestrene gennem bjerget, medet brag som kunne høres helt ind i Studerekammeret hvor hun sad.Da en varm luftning i det samme gik gennem rummet, var hun ikkelængere i tvivl. Kreator var tilbage. Emotionarianternes Fyrsterhavde endnu ikke mødt noget som skræmte dem så meget, somankomsten af Kreators hær. Selv ikke det unævnelige de havde setpå den anden side af Tågeskoven, kunne måle sig med dette. Tilderes forfærdelse så de, gennem de masker de nu alle bar, at græsog blomster vældede frem, overalt hvor Kreators hær betrådte jor-den. De hørte fugles sang skære i deres ører, følte solens varmepå deres ryg og mærkede frygten for den straf de forestillede sig

299


at de skulle lide -måske til evig tid. Hæren slog kreds om Fyrs-terne, med Talemestrene og Håbemestrene inderst. Længe skete derintet. Så begyndte en af Talemestrene på at fortælle om alt det dervar sket for Sum, mens han var på vej gennem Mundo Minor. Enanden faldt ind, et par håbemestre begyndte deres værk, og snartvar alle Tale og Håbemestre i gang med at udføre deres opgaver.Fyrsterne blev om muligt endnu mere skræmt af den venlighed deher mødte. Den var langt værre end nogle af de pinsler de selv havdeforestillet sig, at de ville blive mødt med. Da pinen blev for stærkskreg Kong Ego højt i dødsangst, så højt at hans maske sprang itusinde stykker, og han selv opløstes i en sky af rimfrost, som stilledalede ned over de tilstedeværende. Hans magt var brudt. Først nublev de øvrige Fyrster i stand til at tage deres masker af.

300


12.kapitel

Den der rejser,ser mere end den ældste hjemmefødning,

( Afrikansk ordsprog ( kru ) )

Foråret rullede ind over Mundo Minor med en sådan fart og pragt,at det nærmest tog luften ud af alle. Terra Nova blomstrede op ogstod i en pragt som ingen havde set før. Som foråret spredte sinearme, lettede også tågen. Da den var væk begyndte tågeskoven stilleog roligt at visne, stammerne blev hule, og efterhånden styrtedetræerne om, et for et. Foråret bredte sig videre. De landskaber somlå bag skoven begyndte også at blomstre, og blev lige så smukkesom resten af Terra Nova. Alle forhold blev efterhånden rettet op iMundo Minor, hvorefter en vigtig beslutning blev truffet. Den blevtruffet på et rådsmøde hvor alle var til stede. Kreator sad i tronsto-len, med Sophias hånd i sin ene, mens han med den anden strøgsig over sit grå fuldskæg. Beslutningen gik ud på at Hoffet skullerejse på en ekspedition ud til ”De Fjerne Egne”, som områdernebag Tågeskoven nu blev kaldt. Formålet var at sikre at foråret ikke”gik i stå”, altså at der ikke blev noget tilbage af den kulde som sålænge havde holdt Terra Nova i sit jerngreb. Kreator ønskede atdrage i spidsen for ekspeditionen, ligesom han også ønskede at havede tidligere Fyrster med. De skulle fjerne alle rester efter de afsky-elige bygningsværker, de oprindeligt havde bygget til Kong Egosære. At Kreator havde udset denne opgave til ”Fyrsterne”, havdeintet at gøre med straf. Blot ønskede han at se den indstilling degik til dette arbejde med, for at se om de kunne indpasses i et har-monisk hof. Inden ekspeditionen tog afsted skulle Mundo Minorrives ned. Det blev dog vedtaget at rejsen ikke skulle indledes føralle spor af ”Fyrsternes Frost” var smeltet bort. Indtil det skete, villeKreator forblive i Mundo Minor, for at smede de to hold emotio-

301


narianter sammen, dels ved undervisning, dels ved at emotiona-rianterne fortalte deres viden til hinanden. Det første emotionarian-terne udvekslede, var teknisk og håndværksmæssig færdighed.

De emotionarianter som var kommet til Terra Novasammen med Kreator, lærte;

• De forskellige planter i Vivelhaven.• De forskellige teknikker til at vedligeholde en Mundo.• De forskellige værktøjer i værkstederne.• De forskellige håndværk værkstederne brugtes til.• De forskellige gange og sale i Mundoen.• De forskellige episoder i Mundoens historie

Mundoens emotionarianter derimod, lærte følgende;

• At indgyde de nedtrykte mod.• At skuldre ethvert ansvar.• At bryde forhindringer ned.• At bruge magt i balance med kærlighed,

retfærdighed og visdom.• At tro på sig selv.• At stole på andre.• At være hele.

( fragment af ”Bogen om Kreators Sejre” )

Begge parter voksede bestandigt i alle henseender. Til sidst nåedede så langt, at de stod på lige fod i alle ting. Nu besluttede Kreatorat Emotionarianterne var så godt sammenarbejdede, at de ville værei stand til at nedrive Mundo Minor, så rejsen kunne begynde.

Nedrivningen gik trægt i begyndelsen, men efterhånden som derkom rytme i arbejdet, gik det bedre. Til sidst gik det i rivende fart.

302


Nedrivningen begyndte oppefra, således at der hurtigt kom lys nedi alle de rum i Mundoen, som i umindelige tider havde henlagt imørke. Efterhånden som Mundoens indre åbenbaredes, gik det opfor de emotionarianter som havde tilbragt en stor del af deres til-værelse i den, hvor snæver og begrænset deres verden havde væ-ret. Denne erkendelse gav dem nye kræfter, og satte fart i deresindsats. Mundo Minor forsvandt langt hurtigere end man skulle tromuligt, og efterlod enorme bjerge af tilhugne sten. Af disse byg-gede emotionarianterne flere bygninger. Som det første byggedede et prægtigt lysthus og en skolesal midt i Vivelhaven, ved bred-den af Vivelsøen og med udsigt til Vivelspringet. Her holdt Sophiaog Kreator dagligt undervisning i alt det som kunne åbneemotionarianternes indre verden.

Dernæst byggede de et fælleshus, som fyldte adskillige kilometerlangs bredden af Vivelsø, i forlængelse af skolesalen. Desudenbyggede de et hav af andre små og større bygninger, spredt overhele den del af Terra Nova som Mundo Minor havde dækket. Re-sten af stenene blev brugt til stier, pladser og veje mellem bygnin-gerne. Efterhånden som emotionarianterne byggede, bevægede desig mod det som engang havde været Tågeskoven. På vejen komde til det sted som engang havde heddet ”Klubbens rydning”. Dervar efterhånden ikke meget at se, ud over nogle rester af den siv-fyrede ovn hvor værktøj mv var blevet støbt. De tidligere fyrstermindedes stedet med skam og uden nogen form for glæde, hvilketKreator mærkede sig med tilfredshed. Det lod til at alle drømmeom et uafhængigt rige var uigenkaldeligt væk. Kreator besluttededog at vente, og observere, inden han drog nogen slutninger.

Da de nåede tågeskoven blev de overrasket over den grad af opløs-ning, der prægede den engang så stærke og frygtindgydende skov.Det palisadepræg der havde været over skovens stammer, var fuld-stændigt brudt. Nu gav de snarere det indtryk, at de sørgelige re-ster efter en ynkeligt tandset. Skovbunden var fuldstændigt dæk-

303


ket af smuldrende træ, i så tykt et lag, at den fjedrede under deresfødder. Set på afstand virkede ”Borgen”, som ”EmotionarianternesFyrster” havde bygget et stykke inde i skoven, ikke særligt impo-nerende. Da de kom helt der hen viste den sig at være hårdt angre-bet af tidens tand.

Den plads som oprindeligt havde omkranset borgen kunne endnuses, men den var nu dækket af et mylder af forskellige planter somfyldte den med deres frodighed. Holderne som havde holdt fak-lerne som havde oplyst pladsen var der også stadig, blot var derustne og faklerne faldet ud. Enkelte af de stammer som havdeudgjort borgens vægge var faldet ud, og havde lavet en fordybningi pladsens frodighed. De stammer som stod endnu, var porøse, frøn-nede og smuldrede ved den mindste berøring. Kreator gik om forat se bagsiden. Her omme var der en dør, som i øvrigt var faldet afsine hængsler. Bag den var der et rum, som indeholdt en stor ud-skåret stol. Han fik at vide at dette havde været ”Klubben”s tronsal,stolen havde været Kong Egos tronstol. I en halvmåne foran dennestod andre stole, en til hver af de øvrige fyrster. Bortset fra stoleneog en stige midt i rummet, som gik op til kubussen ovenpå, inde-holdt rummet kun nogle vægdekorationer. Disse bestod af ube-hjælpsomme udskæringer, som gengav fyrsternes navne. På Kreatorvirkede stedet fattigt og huleagtigt.

Så snart Kreator var færdig med at kigge, gav han de tidligere fyr-ster ordre til at rive stedet ned og brænde alt af. Kreator bemær-kede at de gik til arbejdet med beslutsomhed, og blev hurtigt fær-dige. Lidt længere fremme fandt de dog noget som var en del mereuhyggeligt. Det var et større og mere udspekuleret bygningskom-pleks. Det var tydeligt at det ikke var nogen behagelig tilværelseMundoens indbyggere ville have fået her. Over alt var der lænkerfæstnet i murene, piske, fodlænker, tommelskruer, og andet udstyrtil nedværdigelse af andre. Foruden disse indretninger til pinsel påenhver tænkelig måde, var der forskellige værksteder hvor det åben-

304


bart var meningen at fangerne skulle producere det som Fyrsternegav dem besked på... indtil de skulle sendes videre. Kreator betrag-tede alt det han så med dyb og inderlig vrede, hvilket fik de tidli-gere fyrster til at dukke sig i skam. Også dette sted blev revet ned,og ethvert spor fjernet.

Efterhånden som de bevægede sig ind i landet bag ”Borgen”, be-gyndte de at finde lig af de skyggevæsener som havde levet her.De første var af de foroverbøjede, lådne væsener med små lysendeøjne, Den Lille Flok selv havde set på vejen bort fra ”Borgen” i sintid. Det første eksemplar så ud til at have lidt en voldsom død, dadet havde talrige dybe flænger over hele kroppen. Selv som dødvar dette væsen et ubehageligt syn; en lang stiv, strittende og stin-kende pels, skarpe hugtænder, og lange knivlignende kløer. Udtryk-ket i væsenets ansigtstræk tilskrev de, til at begynde med, den døddet havde lidt. Senere skulle det dog vise sig at alle disse væsenersansigter var fortrukket i en maske af had, fjendtlighed og foragt.Efter at have set seks eksemplarer på nært hold, lod de blot de ligde fandt af disse væsener ligge. Ingen begræd deres død... tværti-mod. De andre væsener de fandt, var ikke mere indbydende enddisse første havde været. Et af dem var en vampyrflagermus påstørrelse med en velvoksen sengeforligger. Dette væsen havde øjen-synligt havde været banemand for adskillige af de foroverbøjedevæsener, da dens kløer og sylespidse tænder passede godt med desår der var så almindelige på de førnævntes kroppe. I den hen-smuldrende underskov fandt de også rester af nogle højst ualmin-delige plantesamfund. Bl.a. en plante som så ud til at kunne havespiddet selv større væsener, på torne som den kunne skyde fra sig.

Som de trængte længere frem, blev livsformerne større og virkedeogså mere aggressive i deres udformning. De sidste de så inden dekom til ørkenen, var kæmpestore, dinosauragtige æde og flænse-maskiner som nærmest kun var kløer, tænder og horn.

305


13.kapitel

Efter tørke kommer væde,efter sorg kommer glæde,

( Ukendt oprindelse )

Overgangen til den ørken de vidste skulle komme efter Tågeskoven,kom meget glidende. De nyfremspirede planter som nu havde indta-get den tidligere Tågeskov, var også ved at indvadere ørkenen. Til sidstoverhalede de dog planterne, og gik så i rødligt sand så langt øjet rakte.Her var der ingen tegn på at der havde været liv, af nogen art. Sandetvar knasende tørt, og skred under fødderne, hvilket gjorde hvert skridttil en prøvelse. Så snart landskabet bød på en klit, eller blot hævedesig en smule, søgte de at komme uden om. At gå opad en klit varpraktisk talt umuligt, gik man et skridt frem gled man to tilbage. Dehvilede tit, og nåede kun langsomt frem. Solen stak ubarmhjertigt,og der var absolut ingen skygge nogen steder. Kreator betragtedestadig de tidligere fyrster, for at lodde deres indre overvejelser. Detvar tydeligt at de blev stadig mere rastløse og urolige, jo nærmere dekom til den isverden der skulle ligge et sted forude. Dag for dag stegderes desperation. De sagde intet om det, men deres øjne sagde alt.

Alt blev rationeret og delt ligeligt mellem alle, de der ville kunne såbytte indbyrdes. Vand deltes ud på passende tidspunkter, og udmåltesmed største forsigtighed. Kreator konstaterede med tilfredshed at altforegik uden interne gnidninger, alle gav hvad de kunne til fælles-skabet. Det gjaldt også, eller måske snarere især, de tidligere fyrster.De syntes opsat på at gøre deres sorte fortid god igen, ved at give sighelt. Gode tegn. Bedst som ørkenen virkede allermest uovervinde-lig, mærkede Kreator et køligt vindpust. Det fik ham til at tage sinkikkert frem, og afsøge horisonten. Ret frem kunne han se at himlenændrede karakter, helt nede ved horisonten. Derude måtte isenstarte.

306


Da alle havde lagt sig for at sove, lå Kreator vågen. Han lod sine øjnelege med stjernernes vrimmel, mens han spekulerede på arten af denfare de var på vej imod. De tidligere fyrster var på nuværende tids-punkt nærmest i en tilstand af næsten ukontrollerbar angst. Kreatorhavde flere gange forsøgt at spørge dem ud om hvad de havde ople-vet derude, under Kong Egos ledelse, men de blev ham svar skyldig.De havde åbenbart været så paralyseret af angst, at de praktisk taltintet huskede. Kreator overvejede om han skulle gå over og snakkemed dem igen, han vidste at de lå vågne, men opgav tanken. I stedetsukkede han blot, og lagde sig til at sove.

Jo nærmere de kom, des mere faldt temperaturen. Hurtigt faldt dentil et niveau som var direkte behageligt, så inden længe måtte debegynde at kravle i det varme overtøj. En morgenen var der rimfrostbåde på tøj, tæpper og i emotionarianternes skæg. Inden længe stodde ved overgangen til isens herredømme, og nu følte de alle den skræksom de tidligere fyrster havde næret længe. De kunne mærke at dervar noget faretruende, fjendtligt, lumsk, kort sagt ondt, i denneisverden. Ingen kunne sove den nat, i stedet sad de i små grupper ogvarmede sig ved de bål de havde tændt. De tidligere fyrster var somforstenede, de sad blot og stirrede ud over den uendelige flade af is,alt mens de rystede af kulde og skræk. Overgangen mellem rimfrost-indhyllet sand og ren is var ret skarp, og mens Kreator betragtede denblev han klar over at noget ventede på at han skulle overskride dennegrænse. Situationen mindede ham om da Sum stod på kanten afMundo Minor, mens de usynlige fyrster forsøgte at lokke ham ud overtagets kant. Nu var der også noget som ville lokke ham ud på isen,ind i dets virkefelt. Men hvad var det ? Alle fyrsterne var overvun-det... hvem eller hvad var tilbage. Kreator gik tilbage til lejren, fastbesluttet på at samle kræfter til det opgør som måtte komme.

Det tog Sum tre dage at blive klar til... hvad det nu var han skullevære klar til. Men så havde han også talt alt igennem med alle, bort-set fra de tidligere fyrster som stadig var umulige at nå ind til. Alle

307


emotionarianterne tog opstilling i en halvcirkelformet klynge bagKreator, da han gik ud på isen. I det Kreators fod rørte isen, fornem-mede de alle en svag dirren i undergrunden, hvilket fik de tidligerefyrster til at græde og klage sig, stille og modløst. Mere skete derikke... endnu. Kreator følte hvordan alle hår rejste sig på hele hanskrop, kuldegys løb ned ad ryggen på ham mens han gik, han svedte,hans mund var tør og hans hjerte turde næsten ikke slå. Han vendtesig hurtigt for at kikke tilbage mod de andre, som var så langt væk atde blot lignede en mørk masse. Igen dirrede isen... kraftigere endførste gang, men stadig ganske svagt. Isen knagede let, men kunneikke bestemme sig til at revne. Kreator sank en klump og klappedeskæftet på sit trofaste sværd, det styrkede ham at vide at det var hosham. Op ad bæltetasken tog han den lille kugle som han kastede modisen. I ét nu lå hans skjold klar til brug. Kreator samlede det op oganbragte det på sin venstre arm. Igen stak han hånden i tasken, nufor at hente Nöehito sandhedens linse. Han rettede den mod isen undersig, og fik et chok. Gennem mange, mange meter is så han sin fjendehans sidste værste og stærkeste fjende....

Denne fjende havde han kun set i et glimt, men han huskede dettydeligt. Han huskede da han var på vej ned ad floden. ”Klubben”havde lige forladt fællesskabet. En skygge var passeret under hansflåde uden at nogen havde bemærket den, ud over ham selv. Det stodham klart at dette væsen havde stået bag ”Klubben”, drevet dem fremmod fællesskabets opløsning. Nu lå den og ventede på ham underisen. Den havde været stor dengang, men den var vokset og var nu såstor at bare størrelsen fik hans mod til at falme. Han erkendte med étdet pres de tidligere fyrster måtte føle, som de sad sammenkrøbne,skræmte og og næsten vanvittige af angst. Kreator følte sig klar til atkæmpe, kæmpe for at befri de tidligere fyrster fra denne mægtigebyrde. Væsenet rørte på sig, og isen dirrede igen. Lige foran Kreatorsfødder slog overfladen en revne på godt halvanden meters længde,og ca. tyve centimeters bredde. Monsteret var i ro igen. Kreatorskrævede over revnen og fortsatte ud mod det, for Kreator ukendte

308


sted, skyggevæsenet havde valgt til sin kampplads. Endelig dukkedehans mål op i det fjerne, noget som hævede sig op over isens flade.Da han kom nærmere kunne han se at det var en bygning, af den kla-reste is han nogen sinde havde set. Egentlig var bygningen smuk,nærmest som et frostens tempel. Men det var et tempel til den uind-skrænkede ondskabs pris, hvilket fremgik af den skræk, angst ogusikkerhed som strålede ud fra det, udelukkende med Kreator sommål. Svedende, stakåndet, og på grænsen til panik, trådte Kreator oppå det første trin. Her måtte han stå et øjeblik, for at samle sig. Entrang til at flygte bølgede frem og tilbage i ham, på en måde som mestaf alt mindede om kvalme. Da han igen var blevet relativt rolig, sattehan foden på næste trin og fortsatte mod sit livs hårdeste kamp...

På dette tidspunkt havde emotionarianterne tabt Kreator af syne forlænge, længe siden. Derfor begyndte de at sive tilbage til deres aften-lejr. Her lagde de brænde på bålene, lavede varme drikke, og fortalteberetninger om Kreators og Sums bedrifter i fortiden. Det hjalp lidtpå den usikkerhed de følte, men fjernede den ikke. De tidligere fyr-ster blev ikke glemt. Godt nok sad de for sig selv ved et bål, men derkom hele tiden nogen forbi. De satte sig hos dem, fortalte en histo-rie, lagde brænde på bålet, lavede dem noget varmt at drikke ellerskiftede deres tæpper, som var våde af angstens sved, med nogle tørreog varme. Trods deres choktilstand, var de tidligere fyrster taknem-melige i deres hjerter. De følte sig mere end nogensinde før, som endel af fællesskabet trods deres angst. Ingen kunne sove, derfor sadalle omkring bålene hele natten. Alle som havde en beretning at deleud af, fortalte. Samtalen flød jævnt hele natten, kun afbrudt af en il-devarslende stilhed når isen knagede, hvilket den gjorde hyppigereog hyppigere som natten skred frem. Lige før morgengry lød et væl-digt brag, ude fra ishavet. Derefter var der stilhed, både i isen ogmellem emotionarianterne. De tidligere fyrster faldt om da braget lød,men det var der ingen som opdagede, derfor så heller ingen at de nusov for første gang i flere døgn. Lige før middag så emotionarianterneen skikkelse som vaklede afsted mod deres lejr, ude fra den udstrakte

309


flade. Da skikkelsen kom så tæt på at de alle kunne genkende Kreator,åndede alle lettede op. Så snart han kom i land, faldt han om og sovi fire døgn i træk. Han og de tidligere fyrster vågnede samtidig, påfjerdedagen. Da var ishavet smeltet.

Kreator vågnede med et let og glad sind, en sindstilstand han havdetil fælles med både de tidligere fyrster, og de øvrige i lejren. I dennetilstand kikkede Kreator ud over det smeltede ishav, og vidste at dethan betragtede var verdenshavet. Han lo for sig selv, mens han la-vede morgenmad til sig selv og de tidligere fyrster. Det blev en gan-ske fornøjelig morgen, hvor der blev grinet meget. Emotionarianternetroede ikke deres egne øjne, da de så Kreator og de tidligere fyrstersidde og spise, fortælle vittigheder, grine og synge. De opførte sigpå alle måder som om der aldrig havde været nogen faretruende kon-frontation med en overmægtig fjende. Da måltidet var overstået, blevstemningen dog mere alvorlig. Kreator fortalte , så godt som sprogettillod ham, om sine oplevelser ude på isen, ondskabens tempel og detsom var sket for ham mens han var derinde. Emotionarianterne for-stod ikke meget af det han sagde, dels fordi de ikke havde tilstræk-keligt insigt, dels fordi Kreator ikke havde ord som kunne beskrivedet han ønskede at sige. De tidligere fyrster, derimod, nikkede ind imellem med alvorlige og mørke ansigter. De vidste godt hvad Kreatortalte om, det var deres dybeste smerte han beskrev. Kreator havde ogsåfundet ud af en ting som de tidligere fyrster ikke vidste, han havdeopdaget hvad det var uhyret under isen ville pine ud af Kreator oghans hof. Med andre ord vidste han hvad årsagen var til alle de pro-blemer de havde oplevet var. Væsenet under isen ønskede mere endnoget andet at vide hvor Den Oprindelige Have lå, for at fuldendeden ødelæggelse den for lang tid siden havde forsøgt, da haven varny. Kun på denne måde kunne Væsenet under isen vinde den totalemagt over dem alle. Enden var dog blevet at det selv bukkede un-der. Nu var der blot tilbage at finde, og færdiggøre, haven.

310


14.kapitel

Gud Herren plantede en have i Eden ude mod mod øst,og der satte han det menneske han havde formet.

( Bibelen 1.Mos. 2:8 )

Kreator vidste cirka hvor haven skulle ligge, men det tog dog et pardage før de fandt den. Den første som så den var Sophia, og da hunmeddelte sin opdagelse brød en jubel løs som ingen huskede magentil. Den viste sig at ligge ikke ret langt fra bredden af Verdenshavet,i ly bag en vold af klitter og klippeblokke. Ved første øjesyn var ha-ven ikke ret stor. Faktisk var det næsten muligt at følge muren helevejen rundt, i kikkert, når man selv stod på den. Muren var stadigubrudt, men bar også stadig mærker efter Katastrofen. Alle arter afplanter og dyr var stadig repræsenteret, men bede, vandingskanaler,skyggetag og havens øvrige udstyr, var i en slem forfatning. Der vararbejde til lange tider, men der blev arbejdet hårdt. Alle kunne seformålet med deres stræben, og de var rigeligt mandskab til at få detudført. Til sidst stod haven som den oprindeligt var planlagt, inklu-sive de enkelte arter som havde manglet oprindeligt. Nu var det ikkelængere en kold, isnende vind som strømmede ind mellem planterog dyr, når mørket faldt på. I stedet kærtegnedes de af en behageligtkølig brise, som nænsomt sænkede temperaturen til et passende leje.

Da der nu ikke var noget tilbage at gøre på det oprindelige projekt,var det tid til Kreators næste projekt. Skyggen var ikke mere en trus-sel, derfor besluttede Kreator at havens mur skulle fjernes, så havenville få mulighed for at brede sig ud i Terra Inkognita. Alle vidste athaven kun ville få mulighed for at sprede sig ganske langsomt, at nogleenkelte planter og dyr ville være nødt til at lade livet, at der villekomme nye problemer. Men de vidste også at ingen arter ville gå helttil grunde, at alle arter ville blive stærkere, og at det derfor var deteneste rigtige at gøre. Kreator havde længe ønsket at lave noget som

311


ikke var set før i Terra Inkognita, noget som var en Mundo uden atvære en Mundo. Gruppen af emotionarianter blev mildest talt over-raskede, da de hørte Kreator beskrive sit projekt med disse ord. Der-for gik han i detaljer, og beskrev enkelthederne i sin plan. Kreatorville rejse et kæmpe telt ved bredden af Verdenshavet når det tæppeaf blomster, som nu var ved at brede sig ud over Terra Inkognita, varnået helt frem dertil. Teltet skulle være indrettet i to ”længer”, somskulle mødes i et centralt paladstelt. I dette skulle indgangen ogsåvære. I den ene længe skulle Kreator selv bo, med hele sit hof afemotionarianter. Hvem der skulle bo i den anden ”længe” ville handog ikke ud med.

Blomster, planter og dyr bredte sig langsomt men sikkert ud over TerraInkognitas flade. De omringede klippeblokke, fyldte sprækkerne idem og gjorde dem til en del af deres verden. Til sidst nåede deresomfang helt til Verdenshavets bred. Samtidig var blomstertæppetsfront nået så tæt på de nærmeste Mundi, at disses konger frygtsomtsatte deres emotionarianter til at holde dette hidtil usete fænomenunder opsigt. Dette gjaldt især en speciel Mundo, Mundo Ambo. Dakongen her fik nys om hvad hans emotionarianter havde set i hori-sonten, blev han ligbleg og sendte sit hof ud af tronsalen. Dette vardet øjeblik kongen af Mundo Ambo havde frygtet lige siden Kreatorog hans Lille Flok i sin tid havde opsøgt ham, lige efter Katastrofen.Med bævende hjerte opsøgte han Mundoens arkiv, for at hente deoptegnelser der oprindeligt var gjort om Kreators besøg.Optegnelserne gav ham ingen ro. Trods alle forsøg, var det aldrigblevet afgjort hvordan Kreator og Flokken var sluppet ud af MundoAmbo. Kongen var sikker på at det nu var Kreators hævn, han sånærme sig i horisonten. Kongen græd bitterligt, dels af skræk dels afselvmedlidenhed. Emotionarianterne som stod vagt på den anden sideaf brokadeforhænget som dækkede tronsalens dør, når porten stodåben, hørte kongens gråd. Af frygt for at blive straffet, turde de dogikke forsøge at trøste kongen. I stedet koncentrerede de sig om detde ting de frygtede.

312


På dette tidspunkt var Kreator begyndt at søge ned til bredden afVerdenshavet om aftenen, for at se solen dykke ned i det spillende,krystalklare vands overflade. En aften hvor dette syn virkede sær-ligt smukt, besluttede han at den næste dag ville gøre det som sålænge havde været i hans inderste tanker. Om morgenen kaldte hanemotionarianterne sammen, fortalte om sin beslutning, og udvalgtede af emotionarianterne som skulle følge ham på en rejse ud i TerraInkognita. Derefter drog ekspeditionen afsted. Da de nu var for-trolige med alle sider af Terra Inkognitas natur, regnede de ikke medat få de helt store problemer på turen. Desuden gik de ikke i blinde,de havde et fast mål som de vidste præcis hvor var. Målet var MundoDesmofyl. Vejen dertil var på det første stykke dækket af en frodigblomstereng hvor græshopper lettede i hele små skyer foran deresfødder hver gang de tog et skridt. Til deres glæde viste det sig atblomstertæppet ikke blot var mest frodigt i denne retning, men atdet tillige var i denne retning det havde nået den største udstræk-ning. Da blomstertæppet begyndte at tynde ud, havde de alleredekunnet se Mundo Desmofyl i det meste af en dag. Mundo Desmofylvar næsten ikke til at kende, da de kom tæt nok til at se den ordent-ligt. De bunker af brokker som havde ligget spredt ud over sandet,var nu væk. I stedet var der med mellemrum opført små pavillo-ner, hvor emotionarianter drak te og sludrede. Det hul, Sum i sintid var kravlet ind ad var det eneste der var tilbage, det var blevetudviddet, og lavet om til en stor og bred port. Porten stod gæstfritåben, mens en markise i klare og indbydende farver skyggede forde som var på vej ud, eller ind. Over alt var Mundoens mur gen-nemskåret af vinduer, som i rigeligt mål lod solens stråler slippeind i Mundoens indre. Det som glædede ham mest, var dog at sede bede med blomster i alle mulige farver, som voksede langs medMundoens mur. Kreator smilede langt ind i sjælens allerinderste.Så snart Kreator og hans følgesvende blev bemærket af de forsam-lede emotionarianter, blev de hilst med høje råb og åbne arme.Gensynsglæden var stor, og blev bestemt ikke mindre daDesmofylania kom tilstede. Kreator og Desmofylania faldt hinan-

313


den om halsen, mens Xalyfomsed og Sophia omgående faldt i snak.Pludselig kom Desmofylania i tanke om hvorfor hun var kommetud i solskinnet. Hun havde været i gang med at forberede et stykkepå Det Personlige Teater, og var nu kommet ud for at kalde deemotionarianter som ikke var med i stykket ind, som publikum. Nuinviterede hun også Kreator og hans følge til at overvære forestil-lingen, som handlede om Sums første ankomst og ophold i MundoDesmofyl. Stykket var utroligt velspillet, og Kreator blev fleregange slået af forundring over den præcision og indføling de for-skellige optrin blev gengivet med. Mens Kreator så stykket, nødhan tillige de omgivelser de blev spillet i. Nu hvor lyset vældedeind gennem de enorme vinduer i vægge og loft, sås den prægtigeteatersals udsmykninger. Der var mange flere end han kunne havedrømt om, og nu hvor han kunne se dem ordentligt, var de over-vældende i deres skønhed De var så levende og vel udførte, atKreator kun huskede et sted hvor der var noget lignende. Det varhos den gamle vismand, hvis Mundo Sum havde besøgt på sin rejsegennem Terra Inkognita.

Efter stykket blev der båret borde ind i teatersalen, de blev dækketog der blev sat et godt måltid frem. Alle spiste med god appetit,under latter og venlig snakken. Efter den første ret fortalte KreatorDesmofylania om det teltprojekt han var i gang med at realisereved bredden af Verdenshavet, og spurgte Desmofylana om hunkunne tænke sig at flytte ud i den længe som endnu var ubeboet.Desmofylania blev meget glad for tilbudet, og hendes glæde vok-sede endnu mere da Kreator foreslog at hun skulle tage Det Per-sonlige Teater med. Det skulle stå i teltanlæggets midterste sektion.Trods sin store glæde ønskede hun dog nogen tid til at tænke sigom, inden hun traf en endelig beslutning.

Efter middagen blev gæsterne vist rundt i Det Nye MundoDesmofyl (sådan kaldte Desmofylania nu sin Mundo). De så at allepassager mellem øvre og nedre mundo, stod vidt åbne og aldrig blev

314


lukket (faktisk var alle portene taget af hængslerne, og metalletbrugt til andre ting). De så at forholdene var bedret betydeligt si-den Sum forlod Mundoen, og at værkstederne arbejdede upåkla-geligt. Alt Kreator så styrkede ham i hans beslutning om at deleteltanlægget med Desmofylania. Da de skiltes, lovede hun at hunville komme og se det i nærmeste fremtid.

315


15.kapitel

Enden er sjældent begyndelsen lig.(Svensk talemåde.)

Kreator arbejdede støt og roligt videre med teltprojektet, mens hanglædede sig til den dag hvor Desmofylania ville komme og se detan. Han satte emotionarianterne i gang med at fabrikere de finestestoffer til teltdug, skilleforhæng, puder, mv. Andre blev sat i gangmed at lave møbler, af de mest udsøgte træsorter, andre igen be-stik, lysestager og andet af de ædleste metaller. Alt blev lavet medfinfølelse og i udsøgt skønhed. Kreator selv undersøgte og sagdegod for hver enkelt del, intet måtte være halvt eller ufærdigt pånogen måde. Da alt var næsten færdigt, viste Desmofylanias følgesig i det fjerne. Kreator gik dem i møde med et følge af sine egneemotionarianter, alle belæsset med gaver til både Desmofylania,Xalyfomsed, og alle emotionarianterne i deres følge. Mens de fulg-tes ad til Kreators nye hjem fortalte Desmofylania, til Kreators storeglæde, at blomstertæppet nu strakte sig hele vejen fra teltanlæggettil Det Ny Mundo Desmofyl, og stadig bredte sig langsomt mensikkert. Imens dette foregik stillede de tilbageværende emotio-narianter an til et festmåltid, med alt hvad Kreators husholdningkunne frembringe.

Blomstertæppet bredte sig til stadighed i alle kompassets retnin-ger. Det bredte sig langs med Verdenshavets bred, det bredte siglangt forbi Barrierebjergene og den dag kom, hvor Mundo Ambovar totalt omkredset. På dette tidspunkt var kongen ude af sig selvaf rædsel. Han forstod ikke hvad der skete neden for Mundoensmure, kun at det lignede det Kreator havde beskrevet da han talteom Haven. Kongen havde bemærket at blomstertæppet ikke komMundoen nærmere end tyve meter, men frygtede aligevel at detteuhyrlige skulle kvæle ham. I sin angst løb han skrigende rundt i

316


Mundoens øde gange (alle hans emotionarianter havde gemt sig ).Dette vidste hverken Kreator eller Desmofylania dog noget om.

Desmofylania blev som Kreators gæst i adskillige dage. De nødhinandens selskab, de spiste sammen, de så ud over verdenshaveti solnedgangen, de drøftede teltanlægets muligheder. Som tiden gikblev deres fortrolighed større og større, de fortalte, de lyttede, delo sammen, de græd sammen, de groede stadig tættere på hinan-den. Til sidst besluttede de at snakke med Sophia og Xalyfomsed,for at høre om de også mente at det var en god ide at Desmofylaniaflyttede ind i teltlængen som stod beredt. Det viste sig at de alle-rede havde besluttet sig for at anbefale netop denne beslutning.

Da Desmofylanias mundo oprindeligt var udgået af Mundo Ambo,fandt de det var det rigtigste at oplyse Kongen af Mundo Amboderes om beslutning, og bede ham glemme alt gammelt nag. Da deopsøgte Kongen blev de overraskede og sorgfulde ved at opleve dentilstand han og hans mundo var i. Mundoens port stod pivåben, menikke på en gæstfri måde. Det så nærmet ud som om den stod åben,fordi ingen havde haft mod eller tid til at lukke den. Den stod åbenpå en forladt måde, idet den ene portfløj stod halvt åben, mens denanden var presset helt op mod muren. Der var ingen på vagt i vagt-stuen, og inden for porten lå store dynger af sammenføget sand,som bredte sig stadig længere ind i den dødstille Mundo. Fuld afbange anelser gik Kreator og Desmofylania indenfor. Da de komind i hovedgangen fik Kreator øje på en emotionariant, og råbteham an. Denne snurrede omkring, udstødte et vræl ved synet afdem, og løb vildt skrigende ned ad en sidegang. Kreator ogDesmofylania så forvirrede på hinanden. De fortsatte modTronsalen, hvor de forventede at finde Kongen selv. På deres vejgennem hovedgangen, passerede de de døre som Kreator ogsåhavde passeret under sit første besøg. Nu var de afskallede, slidte,præget af forfald. Den røgfarvede glasdør, som havde været årsagtil det største chok for Kreators Lille Flok, var nu mat, uigennem-

317


sigtig og revnet oppefra, halvt igennem. Bag den lød der lyde somaf et stort dyr som møflede rundt, gryntende og smaskende. Af ogtil dirrede døren sig også, som om dyret derinde skubbede til den.Flere gange hørte de lyde som tydede på at der var nogen i nærhe-den, men de gav sig ikke til kende og svarede ikke på Kreators ogDesmofylanias råb.

Porten til tronsalen var lukket tæt til og da de forsøgte at åbne den,var den tydeligvis låst. Desmofylania havde endnu nøglen til porten,fra den tid hvor hun endnu ikke havde forladt denne Mundo, menlåsen var øjensynligt blevet skiftet. De kunne altså ikke kontakteKongen af Mundo Ambo ad denne vej. I stedet gik de, på Kreatorsopfordring, ud af mundoen for at finde det hul Den Lille Flok i sintid var flygtet ud af. Den sammenstyrtning som oprindeligt var an-svarlig for hullets opståen var i mellemtiden blevet endnu større,hvorfor hullet også var blevet en hel del større. Stående udenfor, kunnede se den skræmte konge sidde sammenkrøben i sin trone, mens hanmed alle tegn på angst stirrede på hullet som dækkedes af den enormeport. Stille trådte de ind hånd i hånd, stoppede femseks meter fra tro-nen, og ventede respektfuldt på at kongen henvendte sig til dem. Tilsidst rømmede Kreator sig, for at påkalde regentens opmærksomhed.Det kan nok være at Kongen af Mundo Minor fik øje på dem. Hansøjne bulnede ud af skræk, hans ansigt mistede al farve, hans kropbevægede sig ukontrolabelt og han skreg i angst. Aldrig havde Kreatorhørt noget så frygteligt som dette, alle hår rejste sig på hans krop ogkuldegysninger løb op og ned ad den. Der lå en helt umenneskeligsmerte i dette skrig, en smerte Kreator ikke troede mulig. Så besvi-mede Kongen. Et øjeblik var der fuldstændig tavshed, så lød en kna-gen fulgt af en kraftig rystelse, hvorefter sten, puds og andre byg-ningsdele begyndte at regne ned omkring dem. Kongen forsvandt inedfaldende brokker, og det ville Kreator og Desmofylania også havegjort hvis Kreator ikke havde grebet hendes arm og var løbet ud afhullet i muren igen. De løb som vinden, mens Mundo Ambo styr-tede sammen bag dem.

318


Længe var alt omkring dem skjult i en tæt sky af støv fra sammen-styrtningen. Da den lettede var der kun et bjerg af brokker, somblomstertæppet var på vej til at gro hen imod. Med tiden villeblomstertæppet dække brokkerne helt, som det dækkede alle deandre bunker af brokker, det mødte på sin vej. Desmofylania lagdeansigtet mod Kreators støvede skulder, og græd stille. Der blev storsorg da Kreator og Desmofylania fortalte emotionarianterne hvadder var sket. For at vise deres respekt, foreslog de at resterne afMundo Ambo skulle kaldes Ambobjerg. Det blev vedtaget, og dethedder det derfor endnu idag.

Kreator og Desmofylania endte med at flytte ind i teltanlæggets enelænge, mens de overlod den anden til Sophia og Xalyfomsed.Emotionarianterne gik ud og ind, snart i den ene afdeling, snart iden anden. Alle færdedes også frit i hele det område af TerraInkognita, som dækkedes af det stadig voksende blomstertæppe. DetPersonlige Teater blev flyttet til sin plads i teltanlæggetsmidtersektion, og her blev der hver aften efter aftensmaden vistforskellige forestillinger. Mundo Desmofyl blev skilt ad, og densdele brugt til at opføre pavilloner, et bibliotek, en festsal, gæstehuse,og mange andre ting til fornøjelse for de som ønskede at bruge detganske som Kreator havde gjort med Mundo Minor.

Når Kreator, Desmofylania, eller en af emotionarianterne, mødteen eller anden som strejfede om i Terra Inkognita, bød de demkomme på besøg i teltanlægget. På denne måde knyttede de mangeog forskellige venskaber, med herskere i Mundoer, herskere i telte,herskere som levede under åben himmel, og herskere som boedepå måder som var endnu mere uventede. På denne måde lærte debestandigt nyt om det som er i Terra Inkognita. Tiden gik, og denvisdom som de samlede voksede sig stor. De delte den med alle derønskede det, og fik til gengæld selv mere af dem. Som regel brugtede Det Personlige Teater til at formidle visdommen, hvorfor teater-bygningen blev kendt og elsket af alle som elskede visdom. Med

319


tiden gjorde Kreators forkærlighed for at sidde ved bredden afVerdenshavet og betragte bølgernes bevægelser, at han lærte at læsederes mønstre, hvilket fik hans kærlighed til havet til at vokse yder-ligere. En dag kom Desmofylania ud til ham, som hun plejede, menshan sad og betragtede havets bevægelser omkring en sten i vand-kanten. På hendes smil kunne han se at der var noget særligt hunville sige, og det holdt stik. Som et resultat af deres kærlighed, varhun blevet gravid. Kreator tog hende i sine arme, kyssede hendeog var usigeligt glad. Desmofylania smilede ved sig, selv da hunnæste morgen fandt en skitse til en vugge på Kreators arbejdsbord.Det varmede hende at Kreator allerede var gået i gang med at fore-tage forberedelser, til den fødsel som endnu lå langt ude i fremti-den. Vuggen var kun på skitsestadiet, men bar det samme præg afskønhed som alt andet i Teltanlægget. Efterhånden som fødselennærmede sig, voksede også mængden af ting som Kreator havdesat emotionarianterne i gang med at producere. Der var vuggen,tøj, legetøj, bestik i barnestørrelse, osv. Intet manglede, og alt varudført i samme høje kvalitet som alt andet i Teltanlægget. Da fød-selen var meget nær, fik Kreator opsat et telt ved bredden afVerdenshavet. Det blev indrettet med alt hvad en fødende kvindekunne tænkes at få brug for. I Desmofylanias øjne var der også endel ting som hun ikke regnede med at få brug for, men den kærlig-hed og betænksomhed der lå i disse forberedelser, rørte hende.Fødselen gik glat og da alt var overstået, rullede en stolt og gladKreator ”modtagelsesteltets” sider op. Det var tegnet til atemotionarianterne, og alle andre som måtte være interesserede,kunne træde nærmere for at beundre det mirakel som var sket.Barnet var en dreng, som fik navnet Novus.

Kreator og Desmofylania fortsatte med at nyde solnedgangen, sid-dende på blomstertæppet ved bredden af Verdenshavet. Forskellenvar blot at deres opmærksomhed nu var delt mellem solnedgangen,hinanden og Novus. Både da Kreator sad her alene, og i den tid hanhavde delt glæden med Desmofylania, var der ét spørgsmål som

320


konstant havde rumlet rundt i udkanten af hans bevidsthed. Nu,mens han betragtede sin førstefødtes første forsøg på at lære TerraInkognita at kende, sagde han spørgsmålet højt;

* Hvad er der på den anden side af Verdenshavet ?

Tja.... Hvad tror DU der er på den anden side af verdenshavet... ?

Legenden om Mundo Minor

Documents

Transcript of Legenden om Mundo Minor