Ledelsens evaluering af kvalitetsledelsessystemet for ... · ført i henhold til kommunens...

Ledelsens evaluering for 2017

1

Ledelsens evaluering af

kvalitetsledelsessystemet

for Teknik og Miljø - 2017

5. m

arts

2018


2

Indhold

Indledning ...................................................................................................................................... 3

Resultater fra audits og indberettede afvigelser/forbedringsforslag ........................................ 3

Intern audit .................................................................................................................................................... 3

Ekstern audit .................................................................................................................................................. 4

Hovedkonklusionen i den eksterne auditrapport ..................................................................................... 5

Øvrige afvigelser og forbedringsområder ..................................................................................................... 5

Opfølgning på mål og resultat af brugerundersøgelser ............................................................. 7

Opfølgning på mål for 2017 ........................................................................................................................... 7

Brugerundersøgelse 2017 ........................................................................................................................... 14

Tilfredshedsundersøgelse – kommunens affaldshåndtering .................................................................. 14

Dansk Byggeri - Erhvervsvenlighed .......................................................................................................... 15

Dansk Industri - Lokalt Erhvervsklima 2017 ............................................................................................ 15

Væsentlige ændringer med eventuel betydning for KS-systemet ........................................... 17

Ledelsens beslutninger om forbedring og ændring af systemet ............................................ 17

Forslag til kvalitetsmål for 2018 ................................................................................................. 18

Kundetilfredshedsundersøgelser 2018........................................................................................................ 19

Sammenfatning ........................................................................................................................... 20

Bilag 1 Klagenævnsafgørelser ................................................................................................... 21

Bilag 2 Statistik for byggesagsbehandlingstider ...................................................................... 25

5. marts 2018

Jette Vester


3

Indledning

Ledelsen i Teknik og Miljø vil have et ledelsessystem, der gør det muligt at følge kvalitetsniveauet i afdelin-

gen. Kvalitetsledelsessystemet skal bidrage til, at medarbejderne får oplevelsen af, at arbejdsgangene fun-

gerer, og de personligt bidrager til øget effektivitet og kvalitet. Systemet skal styre kvaliteten via dokumen-

terede procedurer, styrke samarbejdet med borgerne samt sikre, at love og aftaler bliver overholdt.

Morsø Kommune indførte i 2009 et kvalitetsstyringssystem efter den dagældende Kvalitetsstyringslov, og

blev certificeret af Dansk Standard med virkning fra den 6. november 2009. Kvalitetsstyringsloven blev op-

hævet i 2013.

Ledelsen i Teknik og Miljø har erfaret, at det giver rigtig god mening at have et kvalitetsstyringssystem/-

ledelsessystem og har derfor valgt at Teknik og Miljø fortsat skal have et kvalitetsledelsessystem. Kravene i

Kvalitetsstyringsloven er skabt med inspiration i standarden DS/EN ISO 9001:2008, hvorfor det var oplagt

at fortsætte med denne kvalitetsstandard. I forbindelse med den eksterne audit i december 2013 blev kva-

litetsledelsessystemet konverteret af DS Certificering efter standarden DS/EN ISO 9001:2008. I december

2015 blev vi re-certificeret af DNV GL – Business Assurance.

Ledelsens evaluering er gennemført efter kvalitetsstandarden DS/EN ISO 9001 samt Teknik og Miljøs pro-

cedure ”Ledelsens evaluering af kvalitetsledelsessystemet”.

Resultater fra audits og indberettede afvigelser/forbedringsforslag

I 2017 er der gennemført en intern og en ekstern audit. Derudover er der foretaget indberetning af to afvi-

gelser/forbedringsforslag.

Intern audit

Der blev den 10. maj 2017 gennemført en intern audit i de tre grupper - Miljø, By og Landskab samt Trafik,

GIS og Anlæg. Som auditorer deltog Malene Fogh, Danny Kristensen og Jette Vester. Auditten blev gennem-

ført i henhold til kommunens procedure ”Intern audit af kvalitetsledelsessystemet”.

Ved den interne audit har vi især haft fokus på de nyeste medarbejdere i Teknik og Miljø. Ud fra en risiko-

vurdering af, hvor vi har oplevet svagheder i vores kvalitetsledelsessystem, har vi sat fokus på journalise-

ring, navngivning af sager og dokumenter samt kvittering på henvendelser. Endvidere på processen i sags-

behandlingen, herunder:

Service og helhedsorienteret sagsbehandling

Effektiv sagsbehandling; kan vi spotte områder, hvor vi kan hente noget, der kan frigive tid til andet godt?

Er procedurerne tilstrækkeligt operationelle; Har de den rette form/indhold? Ideer til hvordan sik-rer vi et let KS-system, der giver værdi uden for meget vedligeholdelse?

Ved den interne audit blev der identificeret tre afvigelser og et forbedringsforslag.


4

Der kunne ved den interne audit konstateres, at der generelt er et fint fokus på journalisering og systema-

tisk navngivning af sager og dokumenter. Der manglede imidlertid mange steder, at listen til navngivning af

sager er opdateret i forhold til, hvad der bliver gjort. For planmedarbejdere er der en udfordring i forhold til

journalisering i KMD Sag, hvor KMD Sag simpelthen ikke kan håndtere de filtyper, de arbejder med. Og en

del arbejde foregår udenfor Citrix – for eksempel deres arbejde i InDesign, det giver også udfordringer i

forhold til journalisering.

Afvigelser/forbedringsforslag Forslag til afhjælpning

Proceduren V-V-6 er ikke opdateret - fx gammel lovgivning og in-gen henvisning til registrering i DMA.

Proceduren tilrettes.

Manglende journalisering af ansøgning på sagen og ingen kvitte-ring for modtagelse af ansøgningen.

Den konkrete sag er færdigbehandlet, og der er givet en miljøgodkendelse. Der har i grupperne været fokus på journalisering gene-relt, men også i forhold til eventuelle aktindsigtssager.

Manglende registrering af kontrakter på liste. Kontrakt er føjet til listen.

Opdatering af listen til navngivning af sager. Navngivningsliste for sager gennemgås og ajourføres hvis relevant.

Tabel 1 Afvigelser og forbedringsforslag ved intern audit i 2017. Alle fire afvigelser og forbedringsforslag er håndteret og lukke-de.

Ekstern audit

Der blev den 7. november 2017 gennemført en ekstern audit af DNV GL Business Assurance Denmark A/S.

Under den eksterne audit blev der identificeret 6 rosværdige tiltag, 1 mindre væsentlige afvigelser, 2 be-

mærkninger. Den ene mindre væsentlige afvigelse er håndteret og lukket. Bemærkningerne arbejdes der

fortsat med.

Rosværdigt tiltag

Der er etableret en ny organisering af Teknik og Miljø. Og der ses en klar fokus på styrkelse af koordinering af projekter på tværs af ”Center for myndighed og Plan” samt ”Center for Teknisk Drift”. Koordinering sikres bl.a. via ugentlige koordinationsmøder med meget fine referater. Referaterne indeholder punkter som ”to do - sager der har været vendt og mangler en afslutning”, ”Nye sager til koordinering”, ”Den gode historie” samt opfølgning/status på ”kommissorium” (Projekter) mv. Referater udsendes til alle med-arbejdere i teknik og Miljø.

Gruppeledernes overblik over opgaver i gruppen ”Miljø” samt ”By og landskab”, understøttes af årshjul, årsplan, handlingsplaner samt tilsynslister mv. Oversigterne drøftes og ajourføres i gruppen for at sikre fælles overblik og prioritering af ressourcer og op-følgning på opgaver i gruppen.

Kompetenceoversigt ses udbygget, og smart søgefunktion er etableret for at understøtte et ledelsesmæssigt overblik over kompe-tencer, herunder identificere eventuelle kompetence GAP.

Til styrkelse af overblik og styring af kontrakter i kommunen, er ”Rakat” under implementering.

Navngivning af sager og dokumenter, er nu udbygget med et faneblad for journalisering af projektdokumentation, der har givet en særlig udfordring.

Der arbejdes på at oprette procedurer for flere arbejdsområder. Eksempelvis ligger følgende vigtige procedurer i draft i "By og landskab": P-V-1 Screening af planer og konkrete projekter – VVM P-L-3 Udarbejdelse af lokalplan Endvidere er det planen ved ekstern audit 2018, at udvide det certificerede område under Teknik og Miljø med gruppen "Trafik og Anlæg".


5

Mindre væsentlig afvigelse Afhjælpende eller forebyggende handling

Afvigelse overført fra 2016. Der ses ikke etableret handlingsplaner for konkret målstyring i forhold til besluttede kvalitetsmål (action, ansvarlig, deadline samt opfølgningsrutine og ajourfø-ring).

I forbindelse med de nye mål for 2018 laver vi et skema, hvor hvert en-kelt mål bliver sat op med tilhørende handlinger, opfølgning og ansvar-lig. Endvidere følges op på kvalitetsmålene som fast punkt på dagsor-denen til KS-styregruppemøderne fire gange om året.

Bemærkning Afhjælpende eller forebyggende handling

Projektstyring og overblik over projektet ”Områdefor-nyelse Dueholm” opleves som mangelfuldt. Under au-dit fremvises en tidsplan fra Rambøll dateret 15.11.2016. Denne tidsplan er ikke fulgt, og projektle-der kan ikke fremvise en opdateret tidsplan, status for projektets milestones mv. (opdateret kommissorium).

Der er lavet et nyt kommissorie på det pågældende projekt. Endvidere er bl.a. handlingsplanen, og det at der på koordinationsmøderne følges op på status på projekterne og kommissorierne tiltag til at imødegå nogle af udfordringerne ved at håndtere de forskellige projekter. Der laves også et projektlederkursus for alle relevante medarbejdere.

Der foreligger et kontraktstyringsskema med evalue-ring. Det bør dog være klart, hvem der har foretaget evalueringen af de eksterne samarbejdspartnere (råd-givere etc.) Og hvilke beslutninger der evt. er truffet på baggrund af bedømmelserne.

Vi begynder at bruge systemet kontraktstyringssystemet Rakat og vi skal være mere "skarpe", når vi evaluerer.

Hovedkonklusionen i den eksterne auditrapport

Positive forhold: Det er ledende auditors opfattelse, at tidligere rejste afvigelser og bemærkninger har givet anledning til go-de refleksioner i ledelsen. Organisationen er i en god proces med at løfte ledelsessystemet fra primært at være et ”driftsstyringssy-stem” med procedurer for sagsbehandling til et reelt kvalitetsledelsessystem, der kan drive og synliggøre reelle forbedringer af de processer, der er nødvendige for at drive og understøtte effektiv sagsbehandling på natur og miljøområdet. Væsentlige forbedringsområder: Der savnes fortsat en målrettet styring af besluttede kvalitetsmål til sikring af målopfyldelse i forhold til pri-oriterede områder.

Øvrige afvigelser og forbedringsområder

Ud over ovenstående afvigelser og forbedringsforslag i forbindelse med audit kan der løbende indberettes

afvigelser og forbedringsforslag af sagsbehandlerne.

I løbet af 2017 er der indberettet to afvigelser/ forbedringsforslag. De ses nedenfor i Tabel 2, og der er fast-

sat handlinger, der skulle afhjælpe dem fremadrettet.

De få løbende indberetninger af afvigelser og forbedringsforslag fra medarbejderne i løbet af 2017 kan væ-

re et faresignal for, at systemet ikke bliver brugt så meget som tidligere.

Afvigelser/forbedringsforslag Forslag til afhjælpning

Beslutningskompetenceskema er ikke opdateret ift. udvalgsstruk-tur for så vidt angår Boligkommission og Byfornyelsesudvalg.

Beslutningskompetenceskemaet opdateres - evt. afven-ter det til efter ny konstituering, da der er lagt op til sammenlægning af udvalg og råd.


6

Ifølge proceduren ”Kontrol og indberetning af indvundne vand-mængder og kvalitetsdata for grundvand og drikkevand” sendes breve ud om, at der skal indberettes, hvor meget vand der er ind-vundet i løbet af året i december måned. For vandforbruget for 2017 sendes brevene ud i starten af januar 2018. Dette gøres for at se, om vi på den måde får flere tilbage-meldinger ind uden at skulle rykke for svar.

Hvis det viser sig ikke at give flere tilbagemeldinger uden at skulle rykke for dem, sender vi brevene ud i december måned for vandforbruget for 2018.

Tabel 2 Løbende indberetninger i 2017.


7

Opfølgning på mål og resultat af brugerundersøgelser

Opfølgning på mål for 2017

Udvalget for Teknik og Miljø godkendte den 22. marts 2017 kvalitetsmål for Teknik og Miljø for 2017. Måle-

ne og resultaterne er listet nedenfor.

1. Max 25 % af ankede sager omgøres/hjemvises af klagemyndigheden. Det ses oftest, at sagerne er lang tid om at blive afgjort i klagemyndigheden. Opgørelsen af påklagede sager kan derfor først gøres op i året eller årene efter det år, de er blevet påklaget. Handling: Nye afgørelser vil blive taget op på koordinationsmøderne, vurderet om det er kompeten-ce eller procedure.

År 2014 2015 2016 2017 Total

Ankede sager 7 12 17 11 47

Heraf afgjorte sager 7 12 14 3 36

- Medhold/afvist 4 6 12 1 23

- omgjort/hjemvist 3 6 1 1 11

Klage tilbagetrukket/genbehandles - - 1 1 2

Mangler afgørelse 0 0 3 8 11

Procent hjemvist ud af afgjorte sager 43 % 50 % 7 % 33 % 31 %

Morsø Kommune har i en fireårig periode (2014-2017) fået påklaget 47 afgørelser, hvoraf 36 nu er

afgjorte.

Det betyder, at kommunen ud af de 36 sager, der er blevet afgjort, har fået hjemvist (11/36) 31 % af

sagerne til fornyet behandling. Set over en fireårig periode kan Teknik og Miljø altså ikke opfylde må-

let om, at maksimalt 25 % af kommunens afgørelser på teknik- og miljøområdet bliver hjemvist til

fornyet behandling.

De hjemviste sager er gennemgået for at undersøge, hvorfor de er blevet hjemvist. Formålet har

været at afdække, om det drejer sig om egentlige procedurefejl, eller om det snarere er en afprøv-

ning af lovgivningens rammer. De enkelte begrundelser for afslag fremgår af bilag 1. Overordnet set,

så er der tale om både vurderingsmæssige forhold, herunder grundigheden af kommunens argu-

mentation for vurderingerne samt enkelte procedurefejl. Alle afgørelser er gennemgået af både

medarbejdere og ledelsen for at vurdere, om de skulle give anledning til proceduremæssige ændrin-


8

ger eller opkvalificering af medarbejdere. Vurderingen har ikke resulteret i ændringer i procedurer-

ne.

Afgørelser fra Statsforvaltningen og klagenævn følges op på koordinationsmøder med henblik på at

vurdere om, vi har de nødvendige kvalifikationer, eller der skal ændres på procedurerne.

Dette mål omkring klagesager har været gældende siden 2010. Bortset fra 2016 og 2017 har vi kun-ne opfylde kvalitetsmålet. I 2016 så vi en stigning i antallet af klager i forhold til tidligere, men her har vi på de sager, der er afgjort fået medhold i de fleste sager. I sagerne for 2014 og 2015 har vi kun fået medhold i henholdsvis 43 % og 50 % af sagerne.

2. I ESDH er dokumenter der ikke er tilknyttet en sag højest 14 dage gamle.

Handling: Der vil blive fulgt op på hvor mange dokumenter der er mere end 14 dage gamle og ikke tilknyttet en sag hver 14. dag. De enkelte medarbejdere bliver kontaktet direkte, hvis der er doku-menter, der ikke er tilknyttet en sag efter 14 dage. Målet er ikke helt opfyldt som det ses af figur. I slutningen af året var vi nede på 2 – 4 dokumenter, der ikke var tilknyttet en sag og mere end 14 dage gamle. Antallet af dokumenter der ikke er tilknyttet en sag inden for 14 dage i august måned afspejler som-merferieperioden. Her er det for langt hovedparten af dokumenterne vurderet mest hensigtsmæssigt, at dokumenterne bliver liggende i mappen ”dokumenter ej sag” eller ”indgående post” til den faste sagsbehandler kommer tilbage fra ferie og kan journalisere dem korrekt.

Figur 1 Diagram over antallet af dokumenter der ikke er tilknyttet en sag og mere end 14 dage gamle.

3. Vi vil udvikle en procedure for udarbejdelse af lokalplaner og kommuneplantillæg for at sikre fortsat

kvalitet i arbejdet og faglig sparring samt inddragelse af relevante samarbejdspartnere. Handling: By og Landskab er ansvarlig for udarbejdelse af proceduren.

0

10

20

30

40

50

60


9

Der er udarbejdet et udkast til en lokalplanprocedure. Og det er planlagt, at udkastet skal drøf-tes/godkendes lidt bredere end normalt for fagprocedurer, fordi der er mange tværgående aspekter i lokalplaner. Men pr. 1. april 2018 skal lokalplaner og landzoner uploades til et nyt system, Plandata.dk, der kan få indflydelse på, hvordan lokalplaner udarbejdes og i særdeleshed hvordan de offentliggøres. I forbindelse med overgangen til Plandata.dk planlægges indført et nyt modul i DK-plan til lokalplaner. Derfor er det i forhold til forbrug af ressourcer i Teknik og Miljø mere hensigtsmæssigt at afvente det nye lokalplan-modul i DK-Plan og implementeringen af Plandata.dk, før udkastet tilrettes og drøftes på tværs i Teknik og Miljø.

4. 95 % af indkomne byggesager, der er fuldt belyst, behandles inden for 2 uger. a. Ved fremsendelse af ansøgninger, der er vedlagt målfast og fyldestgørende tegningsmateria-

le med tilhørende beskrivelse, er det et mål at behandle 95 % af sagerne inden for 2 uger, forudsat at det ansøgte ikke kræver dispensation, helhedsvurdering eller tilladelser fra andre myndigheder. Det er et vilkår, at det ansøgte er indsendt og udfyldt korrekt i Byg og Miljø ansøgningsportalen.

b. 95 % af alle sager, der er fuldt belyst søges behandlet inden for 2 uger. Sager omhandlende erhvervs- og landbrugsbyggeri og nyt boligbyggeri prioriteres dog før andre byggesager.

Målet er ikke opnået fuldt ud, men i 2017 er der modtaget 324 byggesager og 363 er afgjort, hvilket be-

tyder, at sagspuklen på byggesagområdet i udgangen af 2017 fuldstændig er nedbragt.

Byggesagsbehandlerne vægter højt at levere en god service og indbyde til forhåndsdialog med bygge-

ansøgere, hvilket betyder, at den tid der bruges på at give en god og grundig vejledning påvirker sags-

behandlingstiden generelt, men forhåbentlig giver mere tilfredse byggeansøgere.

Der er blandt byggesagsbehandlerne stort fokus på at tilrettelægge og skabe flow i sagerne, så der op-

nås den størst mulige helhedsorientering i sagsbehandlingen og det mest effektive forløb hos bygge-

sagsbehandlerne. Denne indsats fortsættes i 2018 med henblik på at nå nærmere målet.

I statistikken for byggesagsbehandlingstider i bilag 2 kan det ses, at der er en fremgang i antallet af sa-

ger, der er afgjort inden 14 dage. Statistikken er opsat i en ny struktur ift. 2016, og derfor kan tallene

ikke direkte sammenlignes, men der er generelt en kortere sagsbehandling.

5. Vi vil yde en god service overfor erhvervslivet og være i top 10 i Dansk Industris undersøgelse Lokalt Erhvervsklima i 2017. Handling: Vi tager kontakt til Dansk Industri og Dansk Byggeri og følger op på, hvad vi kan gøre for at forbedre det, og om der er specifikke områder, vi kan arbejde på. Målet er ikke fuldt ud nået. Men vi er kommet med i top 10 over højdespringere i 2017. Kommunen er gået fra en samlet placering som nummer 63 i 2016 til nummer 35 i 2017.


10

Figur 2 Top 10 over højdespringere i Dansk Industris undersøgelse Lokalt Erhvervsklima 2017.

Vi har haft kontakt med Dansk Industri, og de har meldt ud at nogle af de væsentlige parametre, som kommunen kan ændre på i forhold til erhvervslivets tilfredshed med kommunen, handler om kommu-nikation/tilbagemelding og byggesagsbehandlingstiden. Byggesagsbehandlingstiden har der været arbejdet intensivt med hele året, og en tidligere oparbejdet sagspukkel er blevet behandlet samtidig med, at de mange nye byggeansøgninger er blevet behandlet løbende. Yderligere om Dansk Industris undersøgelse Lokalt Erhvervsklima 2017 og Dansk Byggeris undersøgelse af erhvervsvenligheden kan ses under punktet ”Brugerundersøgelse 2017”.

6. Vi vil i 2017 identificere et koncept for drift- og plejeplaner for de grønne områder ved kommunale ejendomme, og efterfølgende udarbejder vi drifts- og plejeplanerne. Målet skal medvirke til at effektivisere, ensrette samt strukturere drift og vedligeholdelse af kommu-nens grønne områder. Målet er ikke opnået pga. medarbejderudskiftning. Der arbejdes videre med øget dialog mellem Tek-nisk Drift og administrationen.

7. Vi vil i 2017 gennemføre uddannelse af personalet på genbrugspladsen for at optimere affaldssorte-ringen på pladsen. Målet skal sikre, at borgerne får en god service og indsigt i korrekt affaldssorte-ring, således at ressourcerne genanvendes i videst muligt omfang. Desuden vil målet medvirke til at reducere udgifterne til affaldsbortskaffelse.


11

Alle relevante medarbejdere på genbrugspladsen har været på kursus i oktober på Ferskvandscenteret omkring konflikthåndtering og arbejdet på genbrugspladser. Der arbejdes fortsat målrettet med at re-ducere udgifterne til affaldsbortskaffelse ved bedre vejledning og deraf bedre sortering på pladsen. F.eks. holdes der månedlige møder mellem det administrative personale og driftspersonalet blandt an-det for at holde fokus på at øge genanvendelsen af affald.

8. I 2017 fortsætter vi vores særlige fokus på værdier, kodeks og kvalitetspolitikken for at forbedre trivslen i Teknik og Miljø. Målet er, at vi ved næste trivselsmåling ligger i kategorien ”høj arbejdsglæ-de” samlet. Handling: - Ledelsesgruppen er ansvarlig for at igangsætte proces, hvor medarbejderne involveres i at skabe

fællesskab om vores værdier og arbejdsmetoder. - Efter sommerferien laver ledelsesgruppen en ny intern trivselsmåling i Teknik og Miljø.

Der har været fokus på værdier, kodeks og trivsel hele året. Der er gennemført en trivselsmåling internt

i Teknik og Miljø i november.

Figur 3 Samlet tilfredshed fra trivselsmålingen november 2017. 1 er mindst tilfreds og 10 er mest tilfreds.

Langt de fleste besvarelser samler sig omkring 7, 8 og 9, og en lille andel er helt i top eller helt i bund.

Gennemsnittet for besvarelserne i 2017 er 7,74. I 2016 var gennemsnittet for besvarelserne på 7,45.

Samlet viser trivselsmålingen en lille fremgang på 2,9 %.

Efterfølgende har ledelsesgruppen afholdt en strategidag med fokus på, hvordan der kan arbejdes vide-

re med input fra trivselsmålingen.

I løbet af året har der i forbindelse med arbejdet med trivslen været:

afholdt internt kursus om Tidsmiljø med positive tilbagemeldinger på, at det gav gode drøftel-ser af arbejdsvaner og hensyntagen til hinandens opgaver og arbejdsmetoder

en afdelingstur den 8. - 9. september 2017

0

2

4

6

8

10

12

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10

An

tal b

esv

are

lse

r

Tilfredshed


12

MED-strukturen og MED-aftalen er blevet forhandlet og tilpasset den nye organisation i kom-munen

9. Internt kursus i VVM med en ekstern oplægsholder. Handling: Miljøgruppen er ansvarlig for, at der bliver afholdt et kursus. To fra Teknik og Miljø har deltaget i et eksternt kursus i de nye regler på VVM-området. Der har været holdt en overordnet intern introduktion til de nye VVM regler, og der planlægges et internt kursus med en ekstern oplægsholder i første halvår af 2018.

10. Undervisning i kommunens affaldssorteringsordning ønskes implementeret i skolerne, da børn gene-relt er gode ambassadører. Undervisningen kan dermed være med til at øge kendskabet til affalds-hierarkiet og øge genanvendelsen på affaldsområdet. Målet for 2017 er at afdække og tage beslut-ning om, hvordan undervisningen bedst tilrettelægges. Som noget af det første tages kontakt til sko-lerne for at høre, hvad de allerede gør/har gjort, og hvad der er interesse og mulighed for. Handling: Miljøgruppen er ansvarlig. Mulige undervisningsformer vedrørende undervisning i kommunens affaldssorteringssystem er over-ordnet blevet drøftet med skolelederne. Skolelederne har efterfølgende vendt mulighederne og øn-skerne. Der er endnu ikke fastlagt endelig form, men skolelederne er generelt interesserede i at indgå i samarbejde. Teknik og Miljø følger op i begyndelsen af 2018 med Børn og Kultur.

11. På virksomhedsområdet gennemføres i 2017 NBE’s fælles tilsynskampagne for de nordjyske kommu-ner: Bedre ressourceudnyttelse og affaldssortering – fokus på plast som ressource. I den forbindelse vil Morsø Kommune tilrettelægge tilsynene, så resultatet kan være med til at vise, hvilke brancher, der har et uudnyttet potentiale for genanvendelse af plast. Som led heri vil der også indgå brancher, som ikke er omfattet af tilsynsforpligtelsen. Handling: Miljøgruppen er ansvarlig. Tilsynskampagnen er gennemført, og resultaterne for de enkelte tilsyn er indberettet til NBE, som er ansvarlig for opsamling på tilsynskampagnen. Der var ikke modtaget en tilbagemelding fra NBE på tids-punktet for udarbejdelse af ledelsens evaluering. Foruden tilsyn på virksomheder omfattet af kommunens tilsynsforpligtelse, blev der ført kampagnetil-syn på to virksomheder indenfor tøj- og brugskunst. Disse tilsyn viste, at der var meget god fokus på sortering af plast til genbrug, men at der også kunne være potentiale for øget sortering. Oprindelig var det også hensigten at føre tilsyn med to tømmerhandler og to købmænd, men dette blev undladt pga. ressourcemæssige hensyn, både internt og hos virksomhederne.

12. Der udarbejdes og implementeres en procedure for administration af gravetilladelser. Proceduren skal sikre en kvalificeret og ensartet sagsbehandling samt et øget fokus på kommunens tilsynsforplig-tigelse og opfølgning på gravearbejder ved færdigmelding. Konkret skal proceduren mindske antallet af mangelfulde retableringer og forbedre koordineringen af gravearbejder.


13

Handling: Trafik, GIS og anlæg er ansvarlig. Opgaven skal forankres tværfagligt i Teknisk Drift. 95 % af de tilsyn, der bliver bestilt, skal være dokumenteret udført fra proceduren træder i kraft. Målet er nået, der er udarbejdet en procedure, og den er taget i brug.

13. Det skal sikres, at de kortdata, der er relevante for andre, skal være tilgængelige for alle via MapInfo. Som led heri skal der udarbejdes en oversigt over data i MapInfo, med angivelse af hvem der er an-svarlig for vedligeholdelsen. Desuden skal det være klart for alle, hvordan kortdata skal håndteres i forhold til tilgængelighed og opdatering. Handling: Trafik, GIS og anlæg er ansvarlig. Målet er ikke nået i 2017 af ressourcemæssige hensyn. Der arbejdes videre med målet i 2018.

14. Kursus i projektledelse til efteråret.

Handling: Er forankret i ledelsesgruppen i Teknik og Miljø og koordineres på tværs i kommunen. Der er indgået aftale med UCN (ACT2LEARN) om projektlederkursus i august/september 2018. Der af-holdes koordinerende opstartsmøde med konsulenten den 2. marts 2018. Projektlederuddannelsen koordineres med arbejdet med fokusfora på tværs i hele organisationen.


14

Brugerundersøgelse 2017

Tilfredshedsundersøgelse – kommunens affaldshåndtering

Morsø Kommune har i 2017 gennemført en kundeundersøgelse med det formål at afdække borgernes op-

levelse af kommunens affaldshåndtering.

Undersøgelsen blev gennemført som telefoninterview af firmaet Megafon fra den 6. til den 9. februar 2017,

og der er gennemført 503 brugbare interviews.

I telefoninterviewene er blandt andet indgået spørgsmål om tilfredsheden med:

Affaldsordningen generelt

Informationen om hvordan man skal sortere sit affald

Pjecen ”Tjek på affaldet”, herunder også om de har modtaget pjecen med posten

Afhentningen af affald og kontakt med renovatører, renovationsselskaberne og kommunen

Genbrugspladsen

Kommunens hjemmeside om affald

Konklusioner fra undersøgelsen:

Stor generel tilfredshed med kommunens affaldshåndtering

Tilfredshed med affaldssorteringsordningen: 76 % er meget tilfredse/tilfredse med Morsø Kommunes valg

af affaldssorteringsordning.

Stor tilfredshed med information omkring sortering af husholdningsaffald: Hele 88 % er meget tilfred-

se/tilfredse med den information, de har modtaget fra Morsø Kommune om, hvordan de skal affaldssorte-

re. Respondenterne angiver, at de har fået denne information via generel information og sorteringsvejled-

ninger, som kommunen løbende har sendt til borgerne via post (90 %), via sorteringsvejledningen i lågene

på affaldsbeholderen (49 %) og via annoncer og omtale i lokale medier (23 %).

Borgerne ved, hvordan de skal sortere: Hele 92 % er helt/overvejende enige i, at de ved, hvordan de sorte-

rer deres husholdningsaffald korrekt.

Udbredt kendskab og høj læsefrekvens ved pjecen ”Tjek på affaldet”

Forholdsvis stort kendskab til pjecen: 66 % angiver at have modtaget pjecen. Blandt dem, der angiver at de

ikke har modtaget den, har 10 % fået kendskab til den på anden vis. Dermed har omtrent 70 % kendskab til

pjecen, hvilket må siges at være tilfredsstillende.

Høj læsefrekvens: 89 % af borgerne, der har modtaget pjecen, har læst eller skimmet den, hvilket er rigtig

flot.

Stor generel tilfredshed med pjecen: 91 % er meget tilfredse/tilfredse med informationen i pjecen. Dette

kommer også til udtryk ved, at 80 % ikke mener, at der mangler nogle emneområder i pjecen.

Stor tilfredshed med pjecens delelementer: 95 % er helt/overvejende enige i, at sproget i pjecen er letfor-

ståeligt, mens 91 % er helt/overvejende enige i, at billederne i pjecen giver et klart indtryk af de forskellige

affaldstyper.


15

Tre ud af fire respondenter (73 %) er helt/overvejende enige i, at pjecen giver dem ny viden om affaldssor-

tering. Hertil må man formode, at en stor del af de resterende borgere i forvejen vidste, hvordan de sorte-

rer deres husholdningsaffald korrekt.

Generel god kontakt med renovatør, skraldemænd og kommunens medarbejdere

Stor tilfredshed med kommunens afhentning af affald: 79 % er meget tilfredse/tilfredse med kommunens

afhentning af affald.

Skraldemænd: Der er en imponerende høj tilfredshedsandel blandt de respondenter, som har været i per-sonlig kontakt med skraldemænd både angående genanvendeligt affald (91 %) og restaffald eller madaffald (90 %). Call centre:73 % af de respondenter, som har været i kontakt med RenoNordens call center, har været me-get tilfredse/tilfredse med kontakten. For DVSMrenovations call center er dette tal 61 %. Morsø Kommune: 62 % af de respondenter, som har været i kontakt med Morsø Kommune angående af-faldssortering, angiver, at de har været meget tilfredse/tilfredse med kontakten. Stor tilfredshed med genbrugspladsens ombygning og personale Stor tilfredshed med genbrugspladsens indretning og skiltning: 74 % af respondenterne har benyttet gen-brugspladsen siden udbygnings afslutning. Blandt disse er 87 % meget tilfredse/tilfredse med pladsens ind-retning, mens 83 % er meget tilfredse/tilfredse med skiltningen. Stor tilfredshed med genbrugspersonalet: Respondenterne mener i meget høj grad/høj grad, at genbrugs-personalet er synligt (82 %), venlige (89 %) og i stand til at yde den rette hjælp og vejledning i forbindelse med sortering af affald (93 %). Tilfredshed blandt brugerne af kommunens hjemmeside En stor andel (85 %) af de borgere, der har besøgt hjemmesiden, er meget tilfredse/tilfredse med informa-tionen på hjemmesiden. 77 % synes, at det var meget nemt/nemt at finde det, de søgte efter. Det er dog kun 16 % af respondenterne, som har besøgt hjemmesiden.

Dansk Byggeri - Erhvervsvenlighed

For at danne et overblik over de kommunale rammevilkår for virksomhederne, har Dansk Byggeri kortlagt

kommunernes erhvervsvenlighed i en samlet analyse. Analysen er bygget op ud fra 31 erhvervspolitiske in-

dikatorer, som i en samlet rangering vurderer den enkelte kommunes erhvervsvenlighed. I denne kortlæg-

ning har Morsø Kommune i 2017 fået en 35. plads. Det er en fremgang i forhold til 2016, hvor vi havde fået

en placering som nummer 71. Men der er dog stadig et godt stykke vej til den 3. plads, vi havde i 2015.

Dansk Industri - Lokalt Erhvervsklima 2017

I Dansk Industris undersøgelse ”Lokalt Erhvervsklima 2017” har Morsø Kommune fået en 35. plads samlet

set. Kommunen er gået fra en samlet placering som nummer 63 i 2016 til nummer 35 i 2017. Dette har re-

sulteret i, at vi er kommet med på top 10 listen over højdespringere i 2017.


16

I 2017 har Morsø Kommune fået en 65. plads i kategorien ”Kommunal sagsbehandling”, det er en tilbage-

gang på 10 pladser i forhold til 2016. Kategorien ”Kommunal sagsbehandling” dækker over kommunens

gennemsnitlige placering på indikatorer om sagsbehandling inden for miljøområdet, byggesager og syge-

dagpengesager. Kategorien er således en af de centrale kategorier i forhold til evaluering af virksomheder-

nes tilfredshed med Teknik og Miljø.

En anden kategori, der hænger tæt sammen med arbejdsområderne i Teknik og Miljø, er ”Fysisk planlæg-

ning”. Her er Morsø Kommune gået tilbage med 5 pladser fra en 35. plads i 2016 til en 40. plads i 2017.

Kategorien ”Fysisk planlægning” dækker over kommunens gennemsnitlige placering på indikatorer om den

fysiske planlægning, som f.eks. om der er ledige erhvervsgrunde med plads til udvikling i kommunen, og at

planlægningen giver plads til erhvervsudvikling.

Dansk Industri - Lokalt Erhvervsklima 2017

Resultatet kort

Morsø er placeret som nr. 35 i Lokalt Erhvervsklima 2017. Det er en fremgang på 28 pladser i forhold til 2016, hvor kommunen

var nr. 63. Kommunens hidtil bedste placering er som nr. 21 i 2014.

Den bedste placering er i kategorien ”Kommunens velfærdsservice”, hvor kommunen er nr. 4.

Den største fremgang er i kategorien ”Kommunens velfærdsservice”, hvor kommunen er gået 81 pladser frem til en 4.-plads.

Den laveste placering er i kategorien ”Infrastruktur og transport”, hvor kommunen er nr. 93. Det er samme placering som i 2016.

Den største tilbagegang er i kategorien ”Arbejdskraft”, hvor kommunen er faldet 24 pladser til en 45.-plads.


17

Væsentlige ændringer med eventuel betydning for KS-systemet

I 2018 skal vi skifte fra ISO 9001:2008 standarden til ISO 9001:2015 standarden. Dette betyder, at vi skal løf-

te systemet fra et driftsstyringsværktøj til et kvalitetsledelsessystem.

Ledelsens beslutninger om forbedring og ændring af systemet

I 2018 vil vi revidere kvalitetspolitikken, der ikke er blevet ændret, efter den blev vedtaget ved KS-

systemets begyndelse.

Der vil fortsat være generel fokus på, at systemet ajourføres og løbende forsøges forbedret ved udarbejdel-

se af standarddokumenter under hensyntagen til de tilstedeværende ressourcer.

Vi arbejder endvidere på at få oprettet procedurer for flere arbejdsområder, specielt i grupperne By og

Landskab samt Trafik, GIS og Anlæg.

Vi er gået i gang med at se på ændringer til den nye standard ISO 9001:2015, således at vi kan opfylde kra-

vene i den nye standard og konvertere i 2018.


18

Forslag til kvalitetsmål for 2018

Fastlæggelse af kvalitetsmål sker som en del af Udvalget for Teknik og Miljøs godkendelse af ledelsens årli-

ge evaluering af kvalitetsledelsessystemet.

1. I 2018 vil vi have fokus på, at alle der kommer i kontakt med Teknik og Miljø får oplevelsen af god og kompetent service. Baggrund for kvalitetsmålet Det er helt centralt, at alle der kommer i kontakt med Teknik og Miljø oplever en god og kompetent service. Det er et kvalitetsmål, som gerne skulle gennemsyre alt arbejde i Teknik og Miljø. Det er også et kvalitetsmål, som er vanskeligt at måle konkret på, om det er opfyldt eller ej. Men vi vil bl.a. overvå-ge følgende specifikke parametre, der er indikatorer på om arbejdet gøres godt og kompetent:

At max. 25 % af klagesager bliver hjemvist/omgøres af klagemyndigheden

At byggesagsbehandlingstiden for fyldestgørende ansøgninger er 14 dage for 85 % af sagerne og 21 dage for 95 %

At i ESDH er dokumenter, der ikke er tilknyttet en sag højst 14 dage gamle

2. I 2018 udarbejdes og implementeres en procedure for hvordan ”Handlingsplanen” skal bruges i det daglige og hvordan den vedligeholdes og opdateres løbende.

Baggrund for kvalitetsmålet Proceduren skal sikre en kvalificeret og ensartet projektstyring og registrering i ”Handlingsplanen”. Så-ledes at vi har et effektivt styringsværktøj til at overvåge fremdriften af de enkelte projekter og optime-re koordinering og prioritering i afdelingen.

3. Der udarbejdes i 2018 en ”Røg, Støj og Møg” procedure.

Baggrund for kvalitetsmålet Proceduren er tværgående og skal sikre en kvalificeret og ensartet håndtering af diverse klager over røg, støj, affald, rod, hønsehold, måger, vildkatte osv. Denne type af klager kommer ofte ind til mange forskellige medarbejdere og der er en række forskellige lovgivninger, hvori der kan findes hjemmel til håndtering af sagerne. Derfor er det et område, hvor en tværgående procedure vil være en stor hjælp i sagsbehandlingen og den vil kunne øge kvaliteten og ensartetheden af behandlingen af sagerne.

4. Årshjul for koordinering med Morsø Forsyning Baggrund for kvalitetsmålet Skabe bedre koordinering og informering, så vi bedst muligt hjælpes ad med at nå de bedste helheds-løsninger, herunder at få sager og projekter rettidigt belyst.

Kvalitetsmål fra 2017, der ikke er blevet opfyldt, er i modsætning til sidste år ikke taget med i målene for

2018.

Der har været tre kvalitetsmål, der tidligere har været gengangere gennem flere år. Det drejer sig om kvali-

tetsmålet i forhold til hvor mange procent af klagesagerne, der bliver hjemvist til fornyet behandling, sags-

behandlingstiden for byggesager og indkomne dokumenter, der ikke er tilknyttet en sag. Disse er ikke læn-


19

gere selvstændige kvalitetsmål, men de indgår alle tre i kvalitetsmålet omkring god service, og det vil stadig

blive moniteret, hvordan udviklingen er for disse parametre.

Der vil blive fulgt op på status på alle kvalitetsmål på hvert andet KS-styregruppemøde i løbet af året.

Kundetilfredshedsundersøgelser 2018

Der er planlagt en mindre kundetilfredshedsundersøgelse i 2018 i forhold til kvalitetsmålet omkring ople-

velsen af god og kompetent service. Kundetilfredsheden vil yderligere blive overvåget gennem bl.a.:

Klagesagsafgørelser

Byggesagsbehandlingstiden

Dansk Industris undersøgelse af det lokale erhvervsklima

Dansk Byggeris undersøgelse af erhvervsvenligheden i kommunerne

Tilbagemelding på møder med bl.a. landmænd, håndværkere og Grønt Råd


20

Sammenfatning

Der er i 2017 gennemført en brugerundersøgelse på affaldsområdet, KS-temadag, intern audit samt ekstern

audit.

Ved den interne audit har vi ud fra en risikovurdering af, hvor vi har oplevet svagheder i vores kvalitetsle-

delsessystem haft fokus på journalisering, navngivning af sager og dokumenter, kvittering på henvendelser.

Endvidere på processen i sagsbehandlingen, herunder service, helhedsorienteret sagsbehandling og effektiv

sagsbehandling.

Ved den eksterne audit blev der identificeret 6 rosværdige tiltag, 1 mindre væsentlige afvigelser, 2 be-

mærkninger. Den ene mindre væsentlige afvigelse er håndteret og lukket. Bemærkningerne arbejdes der

fortsat med.

Den nuværende certificering gælder til den 15. september 2018. Inden da skal vi være skiftet til den nye

version af standarden ISO 9001:2015.

Målene vedtaget for 2017 er evalueret, og det er konklusionen, at mange af målene er helt eller delvist op-

fyldt.

Der er foreslået 4 nye mål for 2018.

Vi vil i 2018 have fokus på at få kvalitetsledelsessystemet klar til at blive certificeret efter den nye standard

ISO 9001:2015.


21

Bilag 1 Klagenævnsafgørelser

Uddrag fra de hjemviste klagenævnsafgørelser for de sidste fire år:

2014

Under Bakken 45

Afgørelse fra Statsforvaltningen.

Vi hjemviser kommunens afgørelse af 25. marts 2014 til fornyet behandling i kommunen. Hjemvis-

ningen af sagen betyder, at den er afsluttet i Statsforvaltningen og sendt tilbage til kommunen.

Kommunen skal derfor behandle sagen på ny og træffe en ny afgørelse. Vi vurderer, at der ikke er

sikkert grundlag for at konstatere, at byggeretten er overholdt, og at det må føre til en hjemvisning

af sagen med henblik på fornyet behandling og afgørelse. Vi vurderer, at der ikke er sikkert grund-

lag for at konstatere, om du burde have været partshørt. Vi vurderer, at der er usikkerhed om

hvorvidt bygningens fundament er placeret som angivet på tegningen.

Grydhøjvej 17

Afgørelse fra Natur- og Miljøklagenævnet.

Nævnets beregninger viser, at lugtbeskyttelsesniveauet i husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens bi-

lag 3, punkt B, ikke er overholdt i forhold til genekategorien enkeltboliger. Kommunens afgørelse er

således baseret på utilstrækkelige lugtberegninger, og som følge heraf er kommunens vurdering

vedrørende overholdelse af lugtbeskyttelsesniveauet i husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen ikke

korrekt. Det er nævnets vurdering, at kommunens afgørelse dermed er behæftet med en væsentlig

mangel, og at denne mangel må føre til ugyldighed. Natur- og Miljøklagenævnet ophæver på den

baggrund Morsø Kommunes afgørelse. Sagen hjemvises til fornyet behandling i kommunen.

Plantagen 14


Morsø Kommune har meddelt lovliggørende dispensation til skovrejsning indenfor beskyttelseslin-

jerne af tre fortidsminder. Fortidsmindebeskyttelseslinjerne overlapper til dels hinanden på det på-

gældende sted.

Skov- og Naturstyrelsen har i en afgørelse i 2006 meddelt tilladelse til pålæggelse af fredskovspligt

samt afgørelse om tilskud til privat skovrejsning.

Det har Morsø Kommune valgt at betragte som en særlig omstændighed, der kan danne grundlag

for en dispensation fra fortidsbeskyttelseslinjen.

Men Natur- og Miljøklagenævnet finder ikke, at der foreligger særlige omstændigheder, der kan

danne grundlag for at meddele en lovliggende dispensation til den foretagne beplantning. På denne

baggrund har Natur- og Miljøklagenævnet besluttet at ændre Morsø Kommunes afgørelse om lov-

liggørende dispensation til skovrejsning indenfor fortidsmindebeskyttelseslinjen til et afslag.


22

2015

Molervej 8


Nævnet finder på denne baggrund ikke, at kommunen har sikret sig, at yngle- eller rasteområder

for bilag IV dyrearter ikke beskadiges eller ødelægges som følge af den meddelte dispensation. Af-

gørelsen er således ikke truffet i overensstemmelse med reglen i habitatbekendtgørelsens § 10, jf. §

7, stk. 3, nr. 1. Kommunen har imidlertid ikke i afgørelsen nærmere beskrevet forholdene på lokali-

teten, herunder om kommunen har vurderet arealet konkret, eksempelvis om der generelt er tale

om god eller mindre god natur, om der er mange eller få overdrevsarter, herunder indikator-

/positivarter. Nævnet finder på denne baggrund ikke, at kommunen har foretaget en konkret af-

vejning af hensynet til råstofinteresserne overfor hensynet til overdrevet, som særlig sjælden be-

skyttet og særlig artsrig natur i forhold til den særligt restriktive dispensationspraksis, der gælder

for sådanne lokaliteter.

Fjordvej 24

Afgørelse fra Statsforvaltningen.

Vi vurderer, at kommunen ikke har foretaget en korrekt helhedsvurdering, da kommunen ikke i sin

helhedsvurdering har taget relevant stilling til de generelle kriterier nr. 1 og 2. Vi hjemviser kom-

munens afgørelse af 9. april 2015 til fornyet behandling i kommunen. Hjemvisningen af sagen bety-

der, at den er afsluttet i Statsforvaltningen og sendt tilbage til kommunen. Kommunen skal derfor

behandle sagen på ny og træffe en ny afgørelse.

Fårtoftvej 14A


Nævnet finder på baggrund af ovenstående, at driftsændringerne, samt forholdet mellem drifts-

ændringerne og den lempede støjgrænse, ikke er tilstrækkeligt vurderet i kommunens VVM-

screening. Kommunens efterfølgende bemærkning om, at den ekstra træning i sommerferien er

medtaget i den samlede vurdering, kan ikke føre til et andet resultat.

Fårtoftvej 14A


Da Morsø Kommune ikke har foretaget en korrekt VVM-screening inden meddelelse af miljøgod-

kendelse den 3. februar 2015, er det ikke afklaret, om der kan træffes afgørelse om ikke VVM-pligt,

eller om der evt. skal gennemføres en VVM-procedure, hvilket vil kunne få betydning for indholdet

af miljøgodkendelsen. Natur- og Miljøklagenævnet finder på den baggrund, at miljøgodkendelsen

lider af en væsentlig retlig mangel.

Markedsgade/Øster Afvandingskanal



23

Natur- og Miljøklagenævnet bemærker herefter, at kommunen har oplyst, at der ikke foreligger det

fornødne grundlag for at træffe afgørelse om en udledningstilladelse. Nævnet bemærker endvide-

re, at der ikke er sket partshøring, at der ikke er angivet nogen begrundelse for afgørelsen, og at

der ikke er indsat en klagevejledning. Nævnet finder derfor, at afgørelsen lider af en række væsent-

lige mangler.

Agerøvej 27


Morsø Kommunes tilladelse til indvinding af grundvand til husholdningsforbrug på ejendommen

Agerøvej 27, er således meddelt, selvom kvalitetskravet for nitrat er overskredet og uden en sund-

hedsfaglig vurdering af en eventuel sundhedsrisiko ved indtagelse af vandet. Det er nævnets opfat-

telse, at det på baggrund af sagens nuværende oplysningsgrundlag ikke kan meddeles tilladelse til

indvinding fra ejendommens vandindvindingsanlæg, idet der ikke er taget stilling til en eventuel

sundhedsmæssig risiko, der kan være forbundet med indtagelse af vandet. Natur- og Miljøklage-

nævnet ophæver herefter Morsø Kommunes afgørelse om endelig indvindingstilladelse til ejen-

dommen Agerøvej 27 og hjemviser sagen til fornyet behandling i kommunen.

2016

Elsøvej 275

Afgørelse fra Miljø- og Fødevareklagenævnet.

Morsø Kommune har meddelt lovliggørende dispensation til fjernelse af et dige med vilkår om

etablering og tinglysning af et erstatningsdige på et sted, hvor der tidligere har forløbet et 148 m

langt dige. Det er kommunens vurdering, at et erstatningsdige på den pågældende placering vil ha-

ve en højere kulturhistorisk værdi end det fjernede dige.

Et erstatningsdige vil efter Miljø- og Fødevareklagenævnets opfattelse almindeligvis ikke kunne er-

statte den kulturhistoriske (fortælle)værdi, der knytter sig til den autentiske placering og udform-

ning af et oprindeligt dige. Miljø- og Fødevareklagenævnet ændrer derfor Morsø Kommunes lovlig-

gørende dispensation til fjernelse af dige med vilkår om etablering og tinglysning af erstatningsdige

til et afslag.

2017

Vittrupvej 25 og 30

Afgørelse fra Miljø- og Fødevareklagenævnet.

Morsø Kommune har meddelt lovliggørende dispensation til fjernelse af et dige. Efter kommu-

nens vurdering opleves diget ikke som et dige på størstedelen af dets udstrækning. Diget ind-

går ikke i en sammenhængende digestruktur, og markerer hverken sogne- eller ejerlaugsgræn-


24

ser. Kommunen har på denne baggrund vurderet, at der i den konkrete sag foreligger særlige

omstændigheder, der kan begrunde en dispensation.

Miljø- og Fødevareklagenævnet vurdere, efter oplysninger fra Slots- og Kulturstyrelsen og Mors

Museum om digets kulturhistoriske værdi, at diget er beskyttelsesværdigt. Miljø- og Fødevare-

klagenævnet ændrer derfor Morsø Kommunes afgørelse om lovliggørende dispensation til fjernelse

af et beskyttet dige, til et afslag.


25

Bilag 2 Statistik for byggesagsbehandlingstider


26


27

Ledelsens evaluering af kvalitetsledelsessystemet for ... · ført i henhold til kommunens...

Documents

Transcript of Ledelsens evaluering af kvalitetsledelsessystemet for ... · ført i henhold til kommunens...