lDiziHAlise^ af / lDiziHisecj b/

XsbenIiAvii / dopenliAZen

l^oi' OpI/sninZE!' om OZ bi'UZe^ettjZliecjes', se venIiZS^

infol'MA^ion on cop/s'iZ>i^ Ancj usei' i'iZlilis, pleAse consul^ vwvw.l<b.cjl<

SISI-IO^X 1.-2.8 6 8°

1 1 06 0 8 0Z185 ?

,

Wer skal blive een Hiord, een Hyrde.

Ordinations - Tale

holden

den 30te Marts 1842

ved Indvielsen af en til Grenland beskikket

Missioncer

af

Ur. I. P. Mynster, Biskop over Sicllands Stift.

Kiobenhavn.

Forlagt af UniversitetsboMandler C. A. Reitzel.

I»yft B ua n co'L u n ?.

Text: Joh. RO, R4-I«K

Jeg er den gode Hyrde, og jeg kicnder Mine, og kiendes af Mine; (ligesom Faderen tiender mig. kiender jeg og Faderen;) og jeg scrtter mit Liv til for Faarene. Og jeg har andre Faar, som ikke ere af denne Sti; dem bor det mig og at fore did, og de stulle hore min Rost. og der stal blive een Hiord. een Hyrde.

plisse den Alt omfattende Kierligheds Ord, som tillige indeholde den flwnneste Forjoettelse, vare sikkert blandt dem, der tilskyndte den cervcrrdige Mand, i hvis Fod­spor Du, vor Broder! nu stal trcede, til atter at oplede Grenlands sierne, nogne, i mange Tider nbesogte Ky­ster, og atter at hilse deres Jndvaanere i Herrens Navn. Den Tanke brcendte i hans Siel, at der i hine Lande boede et Folk, som tilforn havde vceret noie forbundet med vort, til hvilket Christi Evangelium engang var bragt, men som nu, losrevet fra Moderlandet og fra Christi Kirke deri, paany indhylledes i det aandelige Morke, ligesom i den lange Vinter ingen Solens Straale,

4

intet Dagens Lps naaer til dets Fielde. Det var ham, som om han ideligen horte Herrens Rost, der sagde: ogsaa deroppe ved de iisdcekkede Strande har jeg dem, som ville hore min Rost, og du stal vcere mig et Red­stab til at bringe mit Ord derhen, at ogsaa de skulle forenes med den store, almindelige Menighed, at ogsaa de med Eder, og I med dem, maae vorde een Hiord, som der er een Hyrde. Den Tanke lod ham ingen Hvile, og sikkert har Herren mange Gange kaldt ad ham, inden han ret forstod, at det var herren, der kaldte i). Det kan og mangen Gang vcere vanskeligt at kiende den himmelske Stemme, der kalder Mennesket til det rette, ham bestemte Maal, fra de forforende No-ster, der lokke ud i Vildfarelsens nogne Arkener, hvor ingen Herrens Velsignelse spirer. Hvor ofte er det ikke seet fra Apostlenes Dage til vore, at der vare de, som i deres daarlige Hierters forfængelige Tanker meente sig kaldte til noget Storre end det Sædvanlige, og som dog kun fandt det beqnemmere at flakke fra Sted til Sted i urolig Virksomhed, end at varetage lovligt Kald, hvilke Apostelens Ord gieldte, at de aad Andres Brod for Intet, at de vandrede uskikkelige«, og arbeidede ikke, men toge sig uupttig Handel for. Saadanne bode og formanede derfor Apostlene ved vor Herre Jesnm Chri-stum, at de skulde arbeioe i Stilhed, og crde deres eget Brod 2). Om det virkelig var Herrens Rost, Nogen horte i sin Samvittighed, naar han saaledes forlod den sædvanlige Bane, dette see vi fornemmelig paa det Maal,

') Z Sam. B. 3, 8. 2 Thcss. 8, 8 ff.

han scetter sig, som maa vcere lovligt og hcrderligt, paa den Bestandiohed, hvormed han strceber frem derimod, saa at Farer ikke afskrække ham, Moisommeligheder ikke trcrtte ham, Aarene ikke omftiste hans Tanker, ligesom den bedste Besegling er den, naar Herrens Velsignelse kroner hans Vcerk. Paa alle disse Maader er det Kald blevet stadfcestet, som Herren lod ndgaae til hiin sin tro­faste Tiener, og derfor lever Egede's Navn endnn, baade hist i det Land, hvortil han paany aabnede Christi Evangelium Adgangen, og her blandt os, og trindt i Christen hed en, i Velsignelse.

Han lagde Grundvolden, og Andre have bygget derpaa, saa at nu Christi Kirkes skionne Bygning ogsaa er opreist under Nordpolens Skygger, saa at nu i de Menigheder, der vorde Dig betroede, neppe Nogen fin­des, der jo kiender og bekiender Christi Navn, og at Dit Embede altsaa vil vcere et andet end deres, der forsi bringe Christi Navn hen, hvor det endnu ikke er hort. Desuagtet vide vi vel, hvor Meget der staaer tilbage, for at Evangeliets Velsignelser kunne fuldeligen vorde hiint Folk til Deel, vi miokiende hverken hvor stort det Arbeide er, til hvilket Du udsendes, eller de Besværligheder og Moisommeligheder, under hvilke Du vil have at udfore det.

Men i det vi nn under Bon til Gud om Kraft og Bistand og Beskiermelse for Din forestaaende Vei sende Dig ud til sierne Steder, til et Folk, som Du til­forn ikke kiendte, da gloedes vi ved den Tanke, at Du dermed dog ikke rives los fra os, men at tvcertimod det Baand, der forener Dig med os, i denne Time endnu

6

noiere befcrstes. Du vil ogsaa der vcere det samme Fcrdrelands Son, hvilket vi tilhore, Du vil vcere den samme Kirkes Tiener, hvilken vi tiene. Thi Kirken i det Land, hvorhen Du gaaer, er jo ikke en Indretning, der bestaaer for sig alene, den er som et Lem af det store Legeme, og hvor Meget der endog er og maa vcere scrreget for den, da er dette dog kun det Udvortes og Tilfcrldige, det Vcefentlige skal og bor vcere fcelles for alle christelige Kirker; og i denne Mening ere der ikke engang flere forstiellige Kirker, men kun een hellig, almindelig Kirke. De Mcend, som med Gud grundlagde Kirken i hiint Land, meente jo ingenlunde, at dets Me­nigheder skulde vcere noget Scerstilt, men at ogsaa de skulde have Samfund med os, efterdi vort Samfund er med Faderen og hans Son, Jesu Christo'); ligesom jo ogsaa vi, naar vi udstikke Sendebud paa de mange forstiellige Veie, ville, at de stulle fore dem, til hvilke de sendes, paa samme Vei med os, til at hore den samme Rost, at der stal blive een Hiord, een Hyrde.

Hvor stionne, hvor hellige ere disse Ord! og hvor sorgeligt er det, at det dog saa ofte synes, som vare de ikke sagte, ikke skrevne til evig Ihukommelse, atChrist-ne, jo Saadanne, som mene sig bedre Christne end An­dre, kunne leve og handle, som havde Herren aldrig sagt disse Ord! Men efterdi dette dog steer, have vi i denne Time atter taget dem for os, for at overveie dem med christelige Tanker.

-) i Joh, i, 3.

Thi vi see jo, hvorledes i disse Tider ogsaa i Kir­ken Alt gcerer og bruser, svm skulde alle Baand sprcen-ges, alle Dcemninger bortstylles. Og ligesom allevegne de meest skrigende Modsigelser fremkomme, saaledes hore vi paa den ene Side Lceren om den almindelige Kirke forkyndes paa saadan Maade, som skulde Kirkens Een-hed bestaae deri, at der allevegne ere de samme Ved­tægter, eg vi ikke i nogen Toddel turde afvige fra Det, Foedrene have indfort; og paa den anden Side opfordres de Christne, ofte af de Samme, til at afson­dre sig fra hverandre i mange forskiellige Kirker; og jo Flere der trange sig frem til at vcere Hyrder og Lcerere, desto mere ville de ogsaa Hver iscer samle om sig en egen Hiord, som stal hore deres Rost, istedetsor den ene, rette Hyrdes. Gud lagde i Menneskets Hierte en Samfunds-Drivt, der, som Alt hvad der er fra Gud, er stion og velgiorende; den vil ikke lade den Enkelte blive for sig alene, men tilstynder Menneskene at sorene sig i lovlig Orden, der stedse bestaaer med al tilborlig Frihed, og til stedse at drage Flere ind i deres Kreds; og denne Drivt er det, som i det chriftelige Samsuud forcedles, og fores hen mod det Hoieste. Derimod vakte Guds og Menneskers Fiende i Hiertet det Hovmod, som ikke vil lyde nogen Regel eller Lov, som derfor hader ethvert Baand, som vil staae alene for frit at kunne lade den egne Vilkaarlighed raade, men da vist­nok i sin Forvendthed vil stifte nye, fnevrere Samfund, nemlig med dem, der blindt ville underkaste sig og boere Slavelcrnker. Skiondt den chriftelige Kirkes Losen er det, vi horte: een Hiord, een Hyrde, saa sremstode der

8

dog fra de forfte Tider de i Kirken, der sogte at adskille hvad Gud har forenet, og, som om Christus var deelt, sagde: jeg er Pauli, eller: jeg er Apollo's, eller: jeg er Kephce, eller: kun jeg er Christa). Men hvor al-vorligen, hvor inderligen formanede da og Apostlene: Vandrer vcerdigen det Kald, med hvilket I ere kaldte, med al Ydmyghed og Sagtmodighed, med Langmodighed, saa I fordrage hverandre i Kierlighed, og beflitte Eder paa at bevare Aandens Eenhed i Fredens Baand; eet Legeme og een Acmd, ligesom I og ere kaldte til eet Haab i Eders Kald; een Herre, een Tro, eenDaab, een Gud og Alles Fader, som er over Alle, og ved Alle, og i Eder Alle^). Kuune Ord vcrre klarere eller mere indtrængende? Og dog, som om de ikke vare sagte, eller ikke havde Myndighed, ikke vare hellige, vedblive mange Christne at ansee det sat i deres eget Vilkaar, om de ville trcede ud af Sam­fundet med deres Brodre, at ansee det ncesten som en Roes at boere et eller andet Seet- eller Adskillelses-Navn. Vi see, hvorledes nye Vildfarelser opkomme, og de gamle troede frem paany, thi mener aldrig, at Vildfarelsen er overvunden; den har sin Rod i det menneskelige Hier-tes Fordærvelse, og vil stedse skyde frem paany. Hvo skulde ventet, at de Tider kunde komme tilbage, da vor Kirkes Daab ikke mere agtedes hellig, da man kunde formaste sig til at lege med de hellige Saeramenter, at bruge dem til tomme, forfængelige Optog, de Letsindige til Spot, de Retsindige til Forargelse og Vcemmelse? Een Daab", sagde Apostelen; og derfor, i hvor mange

-) l Kor. I, 12. 13. 2) Eph. 4, 1 ff.

9

Partier endog de Christne desvarre deelte sig, og hvor bittert de eudog desvoerre ofte hadede og forfulgte hin­anden, da erkiendte de dog hinandens Daab, erkiendte dermed, at der dog var Noget, som forenede dem, en falles Grund, hvorpaa de alle stode, indtil nu den vilde Trods ogfaa sonderriver det sidste Baand, og end ikke vil have det Mindste tilfælles med den almindelige Kirke over Jordens Kreds.

Sporge vi, hvad det er, hvorved nu stedse Flere mene sig berettigede til at 'oplofe Samfundet med dem, de tilforn kaldte Brodre, til at tråde ud af Kirken, af Herrens Huus, for selv at grunde nye Kirker, da hore vi fornemmeligen tvende Aarsager. Den ene er, at de mene, selv alene at have den christelige Tro i dens Reenhed, og at de ikke ville blive sammen med dem, der, efter deres Mening, have forvansket Troen, og ikke lare saaledes, som de foreskrive. Listnok forudsattes det, at Alle, som skulle talles til deu christelige Menig­hed, maae kalde Jesum en Herre'), maae bekiende Je-sum Christum at vare kommen i Kiodet^), at vare aabenbaret som Menneske for at frelse Menneskene. Vi ere opbygte paa Apostlenes og Propheternes Grund­vold, saa Jesus Christus selv er Hovedhiornestenen ; dersom da Nogen forskyder denne Hiornesteen, dersom Nogen vil lagge en anden Grundvold, da har han der­ved udelukt sig fra den Kirke, hvis Grundvold ikke skal vare Menneskevark, hvis Herlighed just er den, at dens Grundpillere ere befastede af Ham, som udbredte Him-

!) l Kor. 12, 3. 2) I Joh. 4, 2. 3) Eph. 2, Ztt.

10

lene, som dannede Jorden. Vi vide Alle, hvad der retfær­diggjorde Luther og hans Medstridere, da de nodtes til at afsondre sig fra den fordærvede Kirke, hvis Hovdin-ger ingen Rettelse eller Forbedring vilde tilstede, som satte sig selv paa Christi Stol, og ledte Menneskene til vandlofe Kilder, bort fra Ham, som har det evige Livs Ord. Men hvad stal retfcerdiggiore os, dersom vi for Vedtægters eller Bogstavers eller enkelte Lcerescetningers Skyld ville afsondre os fra dem, om hvilke vi dog maae tilftaae, at de have faaet samme dyrebare Tro, som vi selv')? Vel stal Loerdommen stedse mere udvikles, og at dette kan stee rigtigen og klart og fuldstcendigen, dertil skulle vi Alle bidrage med forenede Krcefter. Derfor tale vi om „Opbyggelse", fordi Christi Kirkes Bygning endnu ikke er fuldendt, men under Herrens Veiledelse og Bistand endnu stedse stal vore en guddommelig Vart-); alle Foranstaltningerne i Kirken til Embedets Forvalt­ning sigte derhen, at vi Alle efterhaanden skulle naae til Eenhed i Troen og Guds Sons Erkiendelfe, til Mands Modenhed, til Christi Fyldes vorne Alders. Men Maalet er Det, hvortil vi strcebe, som vi endnu ikke have naaet; og hvorledes skulle vi naae det, hvor­ledes stal Christi Evangelium udvikle sig i dets Fylde, hvorledes skulle alle forstiellige Forestillinger mere og mere samle sig til Eenhed i Troen og Guds Sons Er­kiendelfe, naar vi strar afstcere al Underfogelfe, naar vi hverken ville hore eller svare, naar vi ved enhver Afvigelse enten udelukke dem, som menes at fare vild,

I) 2 Petr. I, I. 2) Kol. 2, 19. 3) Eph. 4, 12. 13.

11

eller selv afsondre os, og saaledes tilspcerre os Veien til at kalde, oplyse, overbevise, formane de Vildfarende? O! den Aand, der driver de Christne fra hinanden, der vil oplose Christi Kirke, saa at det ene Lem efter det andet siger: jeg er ikke af Legemet'), den er ikke af Herren, thi han har sagt: dem, der ere af en anden Sti, dem vil jeg fore hid, at der stal blive een Hiord, een Hyrde; hvo som foragter dette, foragter ikke et Men­neske, men Gud 2). Og hvor selsomt er det, at naar vi sporge dem, der sige, at de for Troens Skyld afsondre sig fra Menigheden, hvilken Tro de da felv bekiende, paa det vi kunne vide, hvilken Lcere de ville udbrede i Landet, og hvilken de fore i deres stiulte Forsamlin­ger, da erholde vi for det Meste intet Svar; de ville forbeholde sig, efterhaanden at forandre deres Troesbe-greb, som dem tykkes, og kun visse udvortes Vedtæg­ter, i Henseende til hvilke Herren og hans Apostle Intet have foreskrevet, fastscette de som Kiendetegn paa, at de have afsondret sig fra andre Christne, fra den store Hiord eller Menighed. Og uagtet de saaledes ikke ville giore Regnstab for deres Tro, ville de have Frihed til at drage om i Landet, at prcedike paa Gader og Torve og alfare Veie, at henvende sig til Umyndige og Een-foldige, at stifte Samfuud efter egne Love, at opdrage Vornene i hvilke Lcrrdomme, dem behager! O mine Brodre, hvorhen ere vi komne, naar dette stal kaldes christelig Frihed! Vi begiere sandeligen ikke at troenge ind i Nogens Samvittighed og asgiore hvad han stal

i) I Kor. 12, 15. ff. 2) i Thxss. 4, 8.

12

afgiore med Gud, thi vi vide, at Enhver stal gioreGud Regnstab for sig selv>); vi snige os ikke om for at lytte til Nogens Tale, om vi kunde finde Leilighed til Anklage; vi forhindre ikke den frie Provelse, endog af de helligste Sandheder, naar den fores paa rette Sted og paa rette Maade; vi tvinge ikke Nogen, der har naaet Myndigheds Aar, til at hore vor Tale, eller at mode med os ved Herrens Altere; vil den Vantroe fra­skille sig, da frastille han sig^)! Men ogfaa vi skulle giore Regnskab 2); vi skulle vogte Guds Hiord, som er iblandt os, og vaage over den^); vi skulle, saavidt det staaer til os, drage Omsorg for, at Bornene opfedes i Tugt og Herrens Formanings); vi skulle, saavidt vi formaae det, drage Omsorg for, at ikke Blinde vorde Blindes Veiledere^). øvrigheden i et christeligt Land stal vcere Kirkens Forsvar, og skulde den da lade En­hver, der vil, forsoge paa at nedbryde den? øvrighe­den i vort Land stal haandhceve den christelige Tro iblandt Folket, og turde den da give Folket til Priis for alle Vildfarelser?

Dog, dersom der ere Nogle, som afsondre sig, fordi de, hvor meget de end maastee selv vakle i Lcrren, hvor oste de endog maastee selv stifte Loerescetninger, ikke kunne taale, at der i Forsamlingerne yttres noget Ord, hvorpaa de ikke have sat deres Stempel: da ere der igien Andre, som sige, at Christi Kirke skulde vcere Helliges Samfund, og at, da saa mange Vanhellige, Besmittede, Syndere tilstedes

Rom. 14, 12. 2) i Kor. 7, 15. 3) Hebr. 13, 17. 4) i Pctr. 5, 2. s) Eph. 6, 4. 6) Matth. 15, 14.

13

Adgang i vor Kirke, maae de selv aflukke sig et andet Hegn, hvor de kunne samles med sande Christne, og ikke skulle besmittes ved Samfund med Syndere. Det var saaledes, Pharisceeren giorde i Lignelsen, da han stod for sig selv, langt fra dem, der kunde plette hans Helligheds Klcedebon, og takkede Gud, at han ikke var som andre Mennesker ^); det var saaledes, Phariscrerne giorde i Virkeligheden, da de spurgte Jesu Disciple: hvi ceder Eders Mester med Toldere og Syndere^)? Men naar du, min Mester, Herre og Frelser! ikke har skam­met dig ved at annamme Syndere; naar du iblandt de Skarer, der samlede sig omkring dig, kunde taale faa mange Uvoerdige, der kuu sogte dig', fordi du havde mcrttet de Mange med Brod i Arken ^), og ikke for at hore, troe og folge dit Ord; naar du i dine Disciples Kreds, endog ved din sidste Nadvere, kunde taale den Discipel, om hvem du dog vidste, at han vilde forraade dig: skulde jeg da ikke taale dem, du har taalt? O, naar jeg moder i din Helligdom, da vil jeg ikke see til Andre, ikke domme etter fordomme, men jeg vil siaae mig paa mit eget Bryst, og sige: vcrr mig Synder naadig; jeg vil i dine Forsamlinger komme din Apo­stels Formaning ihn: randsager Lder selv, om I ere i Troen, prover Eder selv-»); jeg vil, naar jeg knceler ved dit Alter, komme din Apostels Ord ihu: hvert Men-neste prove sig selv, og saaledes cede han af Bredet og drikke af Kalken-). Jeg har lcest, hvad du sagde:

') Luk. 18. 11. 2) Matth. 9, 11. 3) Zoh. ^ Hi .

4) 2 Kor. 13, 5. 5) i Kor. II, 28.

14

lader begge, baade Klinten og Hveden, vore tilsammen indtil Hosten'); jeg har lceft, hvad du sagde: Himme­riges Rige er liigt en Vod, som kastes i Havet, og samler af alle Slags, baade gode og sordcervede ^); jeg veed, at du talede om din Kirke, saaledes som dens Vilkaar kunne vcrre paa Jorden; og naar du aabnede for Alle, som vilde komme, da stal din Tiener ikke til­lukke. Hvorledes skulde vi og giere det, mine Brodre! dersom vi vilde tiltage os at adstille de Gode fra de Onde, tiltage os den Dom, som tilhorer Ham, der prover Hierter og Nyrer? Hvor ofte vilde vi da ikke afsie Myggen og nedsluge Kamelen, hvor ofte afvise den Skrobelige, hvem Guds Naade endnu kan frelse, og modtage Den, der har renset det Udvortes, men hvis Inderste er fuldt af Nov og Uretfærdighed")! Vel veed jeg, at Herren vilde fremstille sig en Menighed, som ikke har Plet eller Rynke, men som skulde vcere hellig og ustraffeligt); men for at kunne dette, elstede han den og gav sig selv hen for den; for at vorde dens Saliggiorer, vogter han den, og freder om den; ja et­hvert Trce i sin Viingaard pleier han, og staaner det, og beder for det, om det maastee vil boere Frugt °). Hvorledes efterfulgte vi da Herrens Erempel, naar vi strar vilde sige: hng det om, hvorfor stal det giore Jor­den unyttig, og vauzire Viingaarden? Og naar Herren sagde: jeg er ikke kommen at kalde Retfcerdige, men Syndere til Omvendelse«): turde da vi ville lcrgge det

l) Mattl), 13,30, 2) Matth. 13,47 s. --) Matth. 23, 24. 2.').

4) Eph. 5, 27. S) Luk. 13, 7 ff. «) Matth. 9, 13.

15

an paa, kun at see Retfcerdige omkring os, kun Karske, som ikke have Lagen behov?

Herren fremstiller sig i vor Tert under det stionne Billede af den gode Hyrde; men den gode Hyrde tager ikke blot Enkelte af Hiorden, og kalder dem Sine, me­dens han lader de Andre vanke om, som de ville; tvært­imod, naar Noget farer vild, gaaer han efter det, ind­til han finder det, og kan fore det tilbage med Gloede og ere de blevne adskilte, eller have de adskilt sig selv i flere Flokke, da forer han dem igien sammen, at der kan vare een Hiord, som der een Hyrde. Thi i Or­dets hoieste Betydning er der kun een Hyrde; dog sen­der den store Overhyrde ogsaa Tienere ud som Hyrder og Larere^); og i disses Tal skal Du, vor Broder! nu ogsaa talles. Du drager ud paa sierne Veie, men ogsaa der er Du i deu samme Herres, den samme Kir­kes SErinde. Herrens Naade og Velsignelse ledsage Dig, at Du maa udrette det, hvortil Du sendes? Til andre Sader og Skikke skal Du nu vcenne Dine Vine, ttl et andet Tungemaal stal Du vanne Dine Laber, og en Nakke af Dine Aar stal hengaae blandt et Folk, der ved vide Have, som ved Sader og Skikke og Tuuge-maal, er adskilt fra Jordens ovrige Folkeflag. Men Overhyrdens Kierlighed omslutter ogsaa dem; ogsaa de ere kaldte til det samme Haab, og for dem, som for os, er der een Herre, een Tro, een Daab, een Gud, som er Alles Fader. Saa agte Du dem ogsaa Din Kierlighed vcerd; vandre iblandt dem, som det anstaaer

!) Luk. 15, 4 ff. 2)Eph. 4. ii.

16

det Kald, hvormed Du er kaldet, med al Idmyghed og Sagtmodighed, med Langmodighed; strceb at boere Din Herres og Mesters Billede, at vcere en god og trofast Hyrde for den Dig betroede Hiord! Kan Du da end ikke skrive Dit Navn i Aarbogerne ved vidtlyseude Be-drivt, saa ftriv det i deres Hierter, som ere Dig be­troede; og Han, som sagde: seer til, at I ikke foragte Een af disse Smaa>), han stal lcrse den Skrivt, og ikke lade sin Tiener savne sin Lou. Amen.

i) Match. 18, 10.

—

WWWWW

^

WM' ' M>

! . '