Landsbyplan Vester Vedsted

Landsbyplan for

Vester Vedsted

2 LANDSBYPLAN VESTER VEDSTED

FORORD

INDHOLD

4 Karakteristik

6 Land og natur

12 Byanalyse

18 Indsatser

26 Støttemuligheder

Landsbyplanen for Vester Vedsted er udarbejdet af Helene Plet arkitekt maa, Ketner Olsen arkitekter, GBL og Vester Vedsted landsbyforeningi samarbejde med Esbjerg kommune

LandsbyplanerDenne landsbyplan er én ud af i alt 21 landsbyplaner lavet for Esbjerg Kommunes større landsbyer.Landsbyplanerne er et ønske Byrådet har haft om at få samlet alle de idéer og visioner, som man går med i landsbyerne, i en form for idé katalog, der fremover kan danne baggrund for en videre fysisk og æstetisk planlæg-ning og udvikling af landsbyerne.Det er meningen, at landsbyplanerne skal afspejle byernes udviklingsmuligheder på baggrund af det omgivende landskab, landsbyens kulturhistorie og særegne karakter-træk, så en fortsat udvikling kan ske i respekt for den enkelte landsbys helt særegne præg.Landsbyplanerne rummer ønsker og forslag til større byudviklingsprojekter af en mere langvarig karakter, og mindre mere konkrete forskønnelsesprojekter som er lige til at gå til her og nu.

Der er ikke fra politisk side bundet en efterfølgende økonomi op på planerne til en realisering af de mange idéer, men man håber på, at landsbyerne selv med planerne i hånden mere målrettet kan søge om tilskud ved diverse fonde til en realisering af nogle af idéerne. Der er bagerst i planen oplistet nogle af de fonde, som man måske vil kunne ansøge om tilskud.

Det er et af hovedmålene med landsbyplanerne, at der hermed bliver sat mere fokus på de lokale styrker, herlighedsværdier og udviklingsmuligheder som ligger i Esbjerg Kommunes landsbyer, både for at øge interessen for landsbyerne blandt egne indbyggere som blandt kommen-de tilfl yttere, men også af hensyn til landsbyernes fortsatte fremtidige udvikling som selvstændige levedygtige samfund.

Landsbyplanens planmæssige konsekvenserLandsbyplanerne er ikke et plandokument og har ingen direkte planmæssige eller politiske konsekvenser, men for de større og mere overordnede visioner er det tanken, at landsbyplanerne i kommunens videre langsigtede planlæg-ning vil kunne tages op og indgå som konkrete forslag til de næste revideringer af kommuneplanen. For eksempel er der i planen peget på mulige byudviklingsområder, som ikke er med i den gældende kommuneplan. Om de så kommer med i senere kommuneplaner vil til den tid bero på en vurdering af blandt andet behovet for fl ere bolig- og erhvervsområder og om der er en sammenhæng imellem let adgang til offentlig transport, gode veje, jernbaner, skoler, butikker og om grundende har en så attraktiv beliggenhed, så de kan forventes solgt.

I forbindelse med kommende budgetlægninger og planlægningen af nye drifts- og anlægsopgaver vil det også være helt naturligt fremover at se på, hvad der er foreslået i landsbyplanerne og om muligt tage højde for dette,

Landsbyplanens opbygningHver landsbyplan rummer først en analysedel, hvor landsbyens historie, landskabet, særlige karaktertræk ved byen, bindinger i forhold til fredninger, naturbeskyttelseslo-ven og gældende kommuneplanbestemmelser bliver beskrevet.Derefter følger en samlet overordnet indsatsplan for byen, hvor forslag til forbedringer og nye tiltag præsenteres; og endelig til sidst er nogle, af Lokalrådet udpegede, indsats-områder nøjere og mere detaljeret beskrevet og visualise-ret. Disse mere detaljerede forslag til indsatsområder er udformet, så de direkte bør kunne anvendes af landsbyen i en konkret ansøgningssammenhæng.

Landsbyplanerne er blevet til i et udviklingssamarbejde med den enkelte landsbys lokalråd, kommunale planlæggere fra Planafdelingen og Vej & Parkafdelingen samt eksterne konsulentvirksomheder.

VESTER VEDSTED LANDSBYPLAN 30 200100 m

LUFTFOTO: COWI


KARAKTERISTIK

Landsbyen Vester Vedsted ligger placeret 7 km sydvest for Ribe, smukt beliggende i det fl ade, vidtstrakte marskom-råde tæt ved Vadehavet og Ribediget. I Vester Vedsted sogn bor der 1292 indbyggere.Vester Vedsted ligger centralt placeret i forhold til de større byer i Syd- og Sønderjylland, så disse kan nås på under 1 times kørsel. Der er busforbindelser til og fra landsbyen med stoppested ved Ungdomshøjskolen.Navnet Vedsted kendes tilbage til 1240, hvor byen benævnes “Withstedt” og i 1288 som “Vitthæstæth”. Betydningen af bynavnet er “skov” eller “Bebyggelses-sted i skoven”.Nær Vester Vedsted er der gjort mange fund fra jernalde-ren. Efter krigen i 1864 blev Vester Vedsted et grænse-sogn. Grænsedragningen er baggrunden for, at Fløjdiget blev ført ind syd for landsbyen, hvor det er bevaret i dag (se kortbilag).Vester Vedsted Kirke kan føres tilbage til 1175, hvor første del blev opført. Under 2. Verdenskrig anlagde den tyske besættelsesmagt fl ere betonbunkere ved Vester Vedsted. Næsten alle bunkere er i god stand.Vester Vedsted skole er lukket, og hovedbygningen fungerer som byens forsamlingshus. Forsamlingshuset er nyrenoveret og resten af skolen er solgt fra og anvendes som boliger.”Ungdomshøjskolen ved Ribe” er et aktiv for landsbyen. Skolen blev oprettet i 1895, som en efterskole.Tidligere var der mange små landbrug i Vester Vedsted, men i dag er der få store veldrevne gårde i landsbyen og enkelte små erhverv. Vadehavscentret. der ligger i udkanten af Vester Vedsted, spiller en væsentlig rolle i forhold til turismen. I landsbyen er der hovedsageligt ejerboliger. Bygnings-massen består af mange bevaringsværdige gårde og husbebyggelser, som præger landsbyens identitet.Der er ingen handel i Vester Vedsted, men landsbyen er en livliv landsby med mange fælles aktiviteter på kryds og tværs mellem beboerne. Der er en meget aktiv landsbyfor-ening/lokalråd.

Der fi ndes informationer på Vester Vedsteds Hjemmeside www.vestervedsted.dk

Landskab og mennesker

Vester Vedsted ligger placeret som en unik perle i det fl ade, vidtstrakte marskområde tæt ved Vadehavdet.Det, der gør Vester Vedsted til denne unikke perle, er, at landsbyen ligger “pakket ind” i plantager som danner en helt oaseagtig skovkarakter/stemning i landsbyen og skaber en smuk kulisse til landsbyens bebyggelser, der alle ligger grupperet i klynger omkring et fi nt forgrenet vejnet. Dette grønne og tætte element skaber en fi n kontrast til det fl ade marsklandskab, horisonten og det vindomsuste landskab. Kontrasten mellem landskab og landsby styrker oplevelsen begge.Samtidig med den tætte skovstemning i Vester Vedsted, er det andet fi ne karaktertræk, at det fl ade marsklandskab trænger ind i byen som ubebyggede grønninger. Dette skaber kontakt mellem landskab og landsby, så udsynet på særlige steder er bevaret. Vester Vedsted Bæk er ligeledes et vigtigt element, der løber gennem Vester Vedsted.Disse store karaktertræk er vigtige for oplevelsen af både landskab og landsby - træk det anbefales at værne om og bevare for fremtiden.

På vester Vedsted’s hjemmeside www.vestervedsted.dk står sloganet:” Vester Vedsted - horisonternes landsby”. “Horisonternes landsby” - en landsby hvor der er højt til himlen både i naturen samt plads og rummelighed til det enkelte menneske og til fællesskabet.

De mennesker, der vælger at bosætte sig i Vester Vedsted, træffer et bevidst valg om at bosætte sig i en smuk og idyllisk landsby midt i en unik natur, med alle de oplevelser, det medfører - fra at kunne se horisonten, være i mørket, se stjernerne, være truet af stormfl od, se sort sol og sæler, nyde stilheden. Nyde at kunne trække sig tilbage, gå en tur i en af plantagerne eller være en del af det aktive landsbyliv - de vælger at bo dette sted, fordi her er en særlig og sjælden sjæl, det anbefales at bevare for fremtiden.

Stemningsbilleder fra Vester Vedsted

VESTER VEDSTED LANDSBYPLAN 5

Kløjsvej

MandøvejMandøvej

Spræ

kvej

Okh

olm

vej

Firskårvej

Ulvehøjvej

Ulv

ehøj

vej

Mandøvej

Skole Alle

Sdr Kirkevej

Sdr Kirkevej

Sdr K

irkev

ej

Sdr F

arup

Vej

Deg

neto

fteve

j

Vester Bjergvej

Vester Bjergvej Vester Vedsted Vej

Veste

r Ved

sted

Byve

j

Vester Vedsted

Vester VedstedBjergplantage

Sønder FarupBjergplantage

Vester Vedsted BækKirke

Ungdomshøjskole

Vadehavs-centeret

Degne-toften

Digehytten

Fløjdiget

Vester Vedsted Vej

Mandø Ebbevej

Skytte-huset

Forsamlingshus

Jordbrugsområde

Offentlig institution og anlæg

Blandet boligområde

Skov/plantage

Vadehavet/søer/vandløb

Offentligt grønt område

1m kurver

5m kurver

ANVENDELSE 1:10.000


LAND OG NATUR

Kirken ligger på landsbyens højeste punkt og er synlig fra mange steder

Det kuperede landskab - indlandsklitterne - ved vester Bjergvej

Vester Vedsted bæk er et markant element i landskabet - her set fra vest ind over byen med kirken svagt markeret i baggrunden.

Et fi nt efterårstegn i Vester Vested med stære der fl okkes og danner “sort sol”

Vester Vedsted ligger i det fl ade landskab i overgangen mellem gest og marsk. Landsbyen er ud mod marsken afskærmet af diger. Landsbyen ligger i et dynamisk landskab ved Vadehavet og marsken. Mod vest ligger kystdiget og mod syd løber endnu et dige - fl øjdiget, der oprindeligt var afslutningen på Ribediget. Her fi ndes meget smukke overgange mellem bebyggelse og landskab, hvilket er særligt markant i området ved Sdr. Kirkevej omkring kirken, hvor det gamle vejnet har bevaret sin enkle og landskabelige karakter. Landsbyens grænse er mere utydelig mod syd og øst og møder landskabet på en mere tilfældig måde, hvor den visuelle oplevelse præges af større, nyere bygningsværker. Vester Vedsted ligger i dag omkring Vester Vedsted Bæk på en geest-tunge – en højere liggende sandet hedeslette med store opdyrkede marskområder både mod syd og nord. Det meste af landsbyen ligger ca. i kote 5 med byens vertikale profi l. Kirken er hævet på et værft. Ved Vester Bjergvej sydvest for byen fi ndes et kuperet område med tilplantede indlandsklitter. Omkring landsbyen fi ndes større plantage-områder hovedsagelig med nåletræer, efter stormfaldet i 1999 er skovene genplantet med en stor del som løvskov.I Vester Vedsted Bjergplantage fi ndes fritliggende indlands-klitter. Plantagerne giver landsbyen en særlig og noget mere beskyttet karakter, end det kendes fra de øvrige landsbyer ved Vadehavet. I mange markskel fi ndes omkring landsbyen fi ndes beplantningUden for kystdigerne ligger de store vader, som oprindeligt er smeltevandssletter fra istidens afslutning, men som blev oversvømmet, da temperaturen atter steg, samtidig afl ejredes store mængder af sand som revler og øer langs kysten, som eksempelvis Mandø ud for Vester Vedsted. Mellem øerne og kysten fi ndes det lavvandede område – vaden. Det der imidlertid gør vaden helt særlig er det markante tidevand, der dels skaber dybene mellem øerne og gennembryder sandbankerne, dels danner grundlag for det enestående fugleliv, der er kendes i området.Vester Vedsted Bæk er i det åbne landskab mod vest et markant element, der giver retning i det nøgne landskab. Vester Vedsted Bæk er den oprindelige landsbys grænse mod nord.

VESTER VEDSTED LANDSBYPLAN 7DSER VEDS

Kløjsvej

MandøvejMandøvej

Spræ

kvej

Okh

olm

vej

Firskårvej

Ulvehøjvej

Ulv

ehøj

vej

Mandøvej

Skole Alle

Sdr Kirkevej

Sdr Kirkevej

Sdr K

irkev

ej

Sdr F

arup

Vej

Deg

neto

fteve

j

Vester Bjergvej


Veste

r Ved

sted

Byve

j

Vester Vedsted




Ungdomshøjskole

Vadehavs-centeret

Degne-toften

Digehytten

Fløjdiget

Vester Vedsted Vej

Mandø Ebbevej

Skytte-huset

Forsamlingshus

Skov/plantage

Flotte kig

5m kurver


Grønning

Opdyrket marsk

Indlandsklitter

Hegn/trærækker

LANDSKABSSTRUKTURER 1:10.000


BESKYTTET NATUR

Vester Vedsted ligger som en grøn oase midt i de åbne vidder i marsken. Det store dige mod vest beskytter landsbyen mod havets kraft og markerer overgangen til vadehavet.

Beskyttede naturtyper Enge, moser, heder, overdrev, strandenge, søer og vandløb er alle beskyttede naturtyper. Naturbeskyttelsesloven beskytter disse naturtyper mod indgreb, der kan ændre deres tilstand. Det er alle sårbare miljøer, der meget nemt lider uoprettelig skade ved ændret anvendelse eller tilføjelse af nye arter eller stoffer som eksempelvis gødning.

I området fi ndes fl ere små søer og vandløb, som alle er beskyttede af Naturbeskyttelsesloven. Det betyder, at oprensning af vandløbet (ud over sædvanlig drift), rørlægning af strækninger, anlæggelse af overkørsler samt andre ændringer af vandløb og søer kræver dispensation efter Naturbeskyttelsesloven.

Hede og overdrevI og omkring Vester Vedsted fi ndes både et mindre areal med overdrev samt fl ere hedearealer. Heder trues af tilgroning med træer og buske og for at bevare heden, skal træer og buske ryddes. Ejere af heder og overdrev har pligt til at vedligeholde dem som lysåbne. Man kan pleje dem ved at efterligne de gamle driftsformer. Det vil sige græsning, afbrænding eller tørveskrælning af hedearealet og græsning eller slåning af overdrevet. Ved sidst nævnte metode er det vigtigt at det afslåede materiale fjernes fra arealet. Vær opmærksom på, at nogle af de nævnte plejeforslag kræver, at der først skal søges om dispensation fra kommunen, som til gengæld gerne hjælper med råd og vejledning.

Skovbyggelinje og fredskovspligtSkovbyggelinjen er en bufferzone på 300 m omkring skove, hvis formål det er at sikre skovenes værdi som landskabs-elementer og opretholde skovbrynene som værdifulde levesteder for plante- og dyrelivet.Indenfor byggelinien må der ikke placeres bebyggelse eller opstilles campingvogne og lignende.

Når et areal er fredskovspligtigt, har ejeren af arealet pligt til at anvende det til skovbrugsformål. Fredskovsarealer er dermed beskyttet mod rydning, forhugning, kreaturgræs-ning m.m.

Sø- og åbeskyttelseslinjeSø- og åbeskyttelseslinjer har til formål at sikre åer og søer som værdifulde landskabselementer og som levesteder og spredningskorridorer for plante- og dyreliv. Indenfor beskyttelseslinjen er der generelt forbud mod ændringer, d.v.s. der må ikke placeres bebyggelse, foretages ændringer i terrænet, beplantningen o.l.

Vester Vedsted Bæk løber gennem landsbyen,

næsten ubemærket

Diget er et markant element i det fl ade landskab

VESTER VEDSTED LANDSBYPLAN 9ER VEDSSTED LANSTESTER ANDSBYPLAVES PLAN 9R SDS

Kløjsvej

MandøvejMandøvej

Spræ

kvej

Okh

olm

vej

Firskårvej

Ulvehøjvej

Ulv

ehøj

vej

Mandøvej

Skole Alle

Sdr Kirkevej

Sdr Kirkevej

Sdr K

irkev

ej

Sdr F

arup

Vej

Deg

neto

fteve

j

Vester Bjergvej


Veste

r Ved

sted

Byve

j

Vester Vedsted




Ungdomshøjskole

Vadehavs-centeret

Degne-toften

Digehytten

Fløjdiget

Vester Vedsted Vej

Mandø Ebbevej

Skytte-huset

Forsamlingshus

Beskyttede diger

Beskyttet natur - mose

Beskyttede vandløb

Beskyttet natur - eng

Beskyttet natur - hede

Skovbyggelinje

Sø- og åbeskyttelseslinie

Beskyttet natur - sø

Skov


Beskyttet natur - overdrev

Fredskov

Beskyttet natur - strandeng

BESKYTTET NATUR


Indlandsklitter midt i Vester Vedsted Bjergplantage ved spejderhyttten

Mandø Ebbevej til Mandø med sin karakteristiske markering med kostene. Vejen er ikke tilgængelig for alm. færdsel.

Vester Vedsted markerer sig i det horisontale landskab med plantagerne - der rejser sig og giver landsbyen sin grønne karakter og beskytter mod vinden

Der er mange markante træer i skovområderne omkring Vester Vedsted


De mange læhegn markerer sig i det fl ade landskab, trods deres forblæste udtryk


BINDINGER

I Vester Vedsted og omegn er der en lang række bindinger, som eksempelvis drikkevandsinteresser, fortidsmindebeskyttelse og afstandskrav til husdyrproduk-tion, der skal tages hensyn til i planlægningen af området. I det følgende vises nogle af de bindinger, der skal tages højde for i området, men det fulde overblik over aktuelle bindinger fås i kommuneplanen.

Fredede fortidsminderFortidsminder, f.eks. gravhøje, må ikke ødelægges eller fjernes. Inden for 2 m fra fortidsmindet må der heller ikke jordbearbejdes, gødes og/eller plantes.

FortidsmindebeskyttelseslinjeFor at bevare fortidsminderne som landskabselementer i det åbne land, er de pålagt en beskyttelseslinje. Der må ikke foretages ændringer inden for denne linje. Det vil sige, at der heller ikke må plantes skov på disse arealer.

Pleje af gravhøjeGravhøje bør plejes, så de ikke forsvinder. Træer og buske kan ødelægge gravhøjene og tiltrække ræve og grævlinger, som med deres gravsystemer kan ødelægge en gravhøj fuldstændigt.

Gravhøjene må gerne afgræsses, så længe de ikke beskadiges. Ved rydning af uønsket trævækst på og omkring højene, skal træer/buske fældes – ikke trækkes op.

Sten- og jorddigerSten- og jorddiger udgør en landskabelig, biologisk og kulturhistorisk værdi. En del af disse diger er derfor beskyttede.

Beskyttelsen betyder, at digerne ikke må sløjfes, ændres eller beskadiges. Det betyder, at sten- og jorddiger ikke må sprøjtes eller gødskes mv., og at etablering af gennemkørs-ler i digerne heller ikke er tilladt.

Exner-fredningerOmkring kirker er der tinglyste fredningsaftaler for de helt nære omgivelser, de såkaldte Exner-fredninger. Fredninger-ne er sket for at undgå skæmmende byggeri eller lignende lige op ad kirken. Hvis man ønsker at foretage ændringer inden for disse områder kræver det Fredningsnævnets godkendelse.

KirkebyggelinienKirker er ud over Exner-fredninger også sikret mod bebyggelse, der kan skæmme kirken, inden for en sfastand af 300 meter. Her må der ikke opføres bebyggelse med en højde over 8,5 meter.

KirkeomgivelserKirkeomgivelser omfatter både kirkens nære omgivelser og de fjernere omgivelser. Det vil sige både det bebyggede område, hvor kirkebygningen er det dominerende bygnings-element, og det åbne landskab, hvor kirken er en markant bygning. Når man ønsker at opføre byggeri inden for kirkeomgivelserne, skal man først høre de kirkelige myndigheder. Herved sikres det, at der inden for kirkeomgi-velserne ikke sker ændringer, som kan forstyrre kirkernes visuelle indvirkning i landskabet.

Bevaringsværdigt miljøBevaringsværdige bebyggelser og harmoniske helheder, pladser, torve, grønninger og tofter skal fastholdes som historiske miljøer. Inden for det bevaringsværdige miljø må der kun udføres byggearbejde og anlæg, der bidrager til at fastholde, forbedre og genskabe det bevaringsværdige miljø.

Afstand til dyreholdFor at undgå unødige gener fra erhvervslandbrug er der i Husdyrloven vedtaget en lang række kriterier for, hvor tæt på byzone og samlet bebyggelse, der må opføres/udvides en husdyrproduktion. Loven skal medvirke til at værne om natur, miljø og landskab, så udviklingen af husdyrprodukti-onen kan ske på et bæredygtigt grundlag i respekt for menneskers livsvilkår og for bevarelsen af dyre- og plantelivet.

Med loven tilsigtes det særligt at forebygge og begrænse forurening af luft, vand, jord og undergrund samt at begrænse lugt-, lys-, støv-, støj- og fl uegener fra husdyr-brug, herunder fra produktion, opbevaring og anvendelse af husdyrgødning m.v. Ud fra en given husdyrproduktions størrelse og karakter vurderes en respektafstand, der skal holdes mellem husdyrproduktionen og byzone. Det betyder, at husdyrproduktioner nær byzonen kan begrænses i deres udviklingsmuligheder, ligesom en udvidelse af byzonen kan medføre fremtidige begrænsninger af eksisterende husdyrbrug.

Støjisolinjer, erhvervInden for støjisolinjer må der ikke etableres støjfølsom anvendelse, med mindre det med f.eks. støjdæmpende foranstaltninger kan sikres, at grænseværdierne kan respekteres. Etablering af støjfølsom anvendelse indenfor støjisolinien må ikke medføre en belastning over for den tilladte aktivitet, der er baggrund for støjisolinjen.

Vandværkets kildepladszoneArealer inden for kildepladszonen ligger så tæt på vandboringen, at der er stor risiko for, at boringen kan blive forurenet af sprøjtemidler, olie eller andre uønskede stoffer. Kildepladszoner er højt prioriterede områder med hensyn til beskyttelse af grundvandet, fordi en forurening umiddelbart vil kunne få alvorlige konsekvenser for vandforsyningen. Der gives normalt ikke tilladelse til ny bebyggelse inden for zonen.

Vandværkets indvindingsoplandI vandværkets indvindingsopland fi ndes drikkevandsinteres-ser, som søges beskyttet, for at vandværkerne fortsat kan levere rent drikkevand. Arealer inden for vandindvindings-opland kan kun bebygges, hvis en konkret undersøgelse viser, at drikkevandet ikke er i fare for at blive forurenet.

KystnærhedszoneI henhold til Planloven skal kystområderne friholdes for bebyggelse og anlæg, som ikke er afhængige af en placering tæt på kysten. Inden for kystnærhedzonen kan der derfor kun inddrages nye arealer i byzone eller planlægges i landzone, hvis der er en særlig planlægnings-mæssig eller funktionel begrundelse for kystnær placering.

Aftale om regulering af bebyggelsen i Ribe MarskenVester Vedsted er omfattet af ”Aftale om regulering af bebyggelsen i Ribe Marsk”, der blev indgået mellem Trafi kministeriet, Ribe Amt, Bramming Kommune og Ribe Kommune i 1989. I henhold til aftalen må der ikke udlægges nye arealer til byudvikling i områder, der ligger i kote 4,5 DNN eller derunder.

Kirken ligger markant i byen på en sandbanke og ses fra landskabet. Her ses kirken med den mar-kante grønning/græsningseng som forgrund og kirkegården som mellemgrund.


Kløjsvej

MandøvejMandøvej

Spræ

kvej

Okh

olm

vej

Firskårvej

Ulvehøjvej

Ulv

ehøj

vej

Mandøvej

Skole Alle

Sdr Kirkevej

Sdr Kirkevej

Sdr K

irkev

ej

Sdr F

arup

Vej

Deg

neto

fteve

j

Vester Bjergvej


Veste

r Ved

sted

Byve

j

Vester Vedsted




Ungdomshøjskole

Vadehavs-centeret

Degne-toften

Digehytten

Fløjdiget

Vester Vedsted Vej

Mandø Ebbevej

Skytte-huset

Forsamlingshus

Afstand til dyrehold, geneafstand til byzone

Bevaringsværdigt miljø

Skov


Kulturmiljø

Kurve 4,5

Kirkebyggelinje

Kirkeomgivelser

Exner fredning

Kystnærhedszone

BINDINGER


Vester Vedsted er en meget velbevaret landsby med fi n landsby-stemning - dels p.g.a. den særlige grønne karakter med plantager, store træer, grønningerne, Vester Vedsted Bæk og kontakten til landskabet. Dels er landsbyen begavet med et stort antal bevarings-værdige huse, der overvejende er i meget god stand.Vester Vedsted har bevaret en form for ydmyghed i forhold til ma-terialevalget i landsbyens rum. Landsbyens oprindelige placering og udsrækning er bevaret.Vester Vedsted er en vejklyngeby, hvor den ældre gård- og husbe-byggelse har ligget grupperet i klynger omkring et forgrenet vejnet. Landsbyen har udviklet sig med nyere bebyggelse, som er placeret mellem den ældre gård- og husbebyggelse, bl.a. med fl ere fi ne og velproportionerede enfamiliehuse fra begyndelsen af 1900-årene., skolen og forsamlingshuset. Seneste byudvikling er udstykninger langs Kløjsvej. Højskolen og det bebyggelsesmiljø, der er vokset op omkring den, præger oplevelsen af landsbyen. Vejene matcher landsbykarakteren med deres enkle udtryk - udført som asfaltveje med græsrabatter eller som grusveje. Kirken spiller en væsentlig rolle i opfattelsen af landsbyen, og der er mange fi ne kig til kirken. Vester Vedsteds afgrænsning mod syd og vest er særdeles velbe-varet, og området mellem landsbyen og Fløjdiget udgør en særlig kvalitet for landsbyen.

Landsbyens struktur som vejklyngeby rummer ikke oplangte opholds- eller mødesteder i landsbyens rum - hverken for børn, unge eller ældre. I dag er de eneste offentlige steder i Vester Vedsted, forsamlingshuset, kirken og Vadehavscentret. Belysninger er de fl este steder ud af skala med den fi ne landsbyi-dentitet.

Landsbykarakter på Mandøvej

Svækket landsbykarakter ved Forsam-lingshuset på Vester Vedsted Byvej

Landsbykarakter på Skole Alle

Stiforbindelse på Fløjdiget - kig mod Vester Bjerge

Intim landsbykarakter v. Sdr. Kirkevej, grusvejen.

Landsbykarkakter på Sdr. Kirkevej med kig mod kirken Landsbykarakter på Sdr. Kirkevej

BYANALYSESTRUKTUREN I VESTER VEDSTED

InfrastrukturLandsbykarakterSdr. Kirkevej og Mandøvej har fi ne strækninger med bebyggelse, partier med tæt plantning og kig mod grønnin-ger og marker. Ligeledes er Skole Allé langs med Ungdom-shøjskolen en fi n strækning med plænerne og de store træer. Tidligere stod der en alle af elmetræer langs vejen, deraf navnet, denne blev fældet p.g.a. sygdom i træerne, og er delvis erstattet af kastanietræer. Vester Vedsted Byvej har også en fi n landsbykarakter med særpræg af skovkarakter.

Svækket landsbykarakterKun ganske få steder er landsbykarakteren svækket. Det er på strækningen ud af byen mod syd ad Sprækvej på den sidste stykke mod fl øjdiget og det sidste stykke ad Vester Vedsted Byvej ved Forsamlingshuset og det lange monotone læhegn.

Intim landsbykarakterDe mange grusveje giver landsbyen en helt speciel intim landsbykarakter - helt speciel er strækningen af Sdr. Kirkevej syd for kirken.

Svækket intim landsbykarakterKun et sted er karakteren af intim landsbykarakter svækket. Det er langs Kløjsvej ved den nye udstykning - her er områ-det meget åbent og uden landsbykarakter.

StiforbindelserDer er mange gode stiforbindelser rundt i områdets plan-tager og omkring byen. Der mangler stiforbindelser inde i byen til at skabe bedre sammenhæng.

Tlf. 7616 1616 - [email protected] - www.esbjergkommune

0 330165 m

vej med landsbykarakter

vej med svækketlandsbykaraktervej med intim landsbykarakter

rekreativ forbindelse påtværs af landsbyen

vej med skov karakter

vej med svækket skov karakter

rekreativeområdermed aktiviteter

vej med svækket intim landsbykarakter

rekreativ forbindelse dertrænger til forbedring

Vester Vedsted bæk

bygninger med særlig betydning

Mandøvej

VVe

dste

d By

vej

Ulvehøjvej

Deg

neto

fteve

j

Kløjsvej

Spr

ækv

ej

V Vedsted Vej

Vester Bjergvej

Sdr F

arup

Vej

Sdr Kirkevej

Skole Alle

V Ve

dste

dEn

ge

Haldsvej

Sm

alha

le

Sprækvej

Okh

olm

vej

Sdr Kirkevej


NETYVÆRK OG VEJE

VESTER VEDSTED BJERGPLANTAGE

HØJSKOLEN

DEGNETOFTEN

BUNKERS

FORSAMLINGSHUSET

KIRKEN + PRÆSTEGÅRDEN

VADEHAVSCENTRET

VESTER BJERGE

SKYTTEHUSET

TIL MANDØ EBBEVEJ


14

9

C- Gode eksempler på bevaring af bygnin ger og miljø

D - Kirken set fra vest over grønning

D - Forsamlingshuset under renoveringB - Bunkeren længst mod nord, ligger frit mod landskabet

BYANALYSERUMMENE I VESTER VEDSTED

A-Rekreative områderVester Bjerge og Vester Vedsted BjergplantageDisse områder har en stor rekreativ værdi for indbyggerne iVester Vedsted samtidig med, at det er de store lanskabs-elementer, der giver landsbyen den særlige grønne karakter og skaber læ midt i et barsk landskab. Der er stier i plan-tagerne. Ved Vester Bjerge/Fløjdiget ved Digehytten er der tradition for Sct. Hans bål og grill bag diget. I Vester Vedsted Bjergplantage er der spejderaktiviteter m.m.

VadehavetVadehavet og diget ligger lige udenfor døren med helt unikke oplevelser gennem året. Vadehavet er Danmarks største natur- og vildtreservat og ét af verdens vigtigste vådområder.

B - TurismeVadehavscentret ligger i den vestlige udkant af Vester Vedsted på Okholmvej. Vadehavscentret er et oplevelses. og formidlingssted med udstillinger om Vadehavet samtidig med, at der arrangeres guidede ture i Vadehavet for grup-per, lokale og turister i området.Som landsby er Vester Vedsted ikke i sig selv et mål for turister. Landsbyen berøres i store træk kun af turister, der kører gennem landsbyen og som deres udfl ugts- og rejsemål har Mandø, Vadehavet og/eller Vadehavscentret. Enkelte steder i byen tilbydes “Bed & Breakfast og Digehyt-ten lejes ud til grupper. Der er efterhånden en del Islandsske heste i området ved Vester Vedsted og på sigt kan det vise sig, at danne baggrund for en form for turisme, der fi nt vil matche landsbyens stille identitet. Der er ikke et ønske om at udvikle anden turisme, hvilket også vil komme til at virke kunstigt i forhold til naturturismen, der ligger lige uden for døren i forbindelse med Vadehavet. I forbindelse med Nordsøruten for cyklister langs bl.a. Vadehavet kan der indtænkes udlejning af cykler og evt. overnatning i telte på Ungdomshøjskolen.

C - BevaringVester Vedsted er en af de få landsbyer, hvor de bevarings-værdige bygninger ligger markant i landsbybilledet og der er mange fi ne gård- og husbebyggelser, hvor mange er rigtig fi nt restaurerede, men hvor der også er eksempler på istandsættelser uden bevaringsværdi. De bygninger, der er markeret på kortet, er oplysninger hentet fra Esbjerg Kommunes Kommuneplan.

D -Bygninger med særlig betydning for Vester VedstedUngdomshøjskolen. Ungdomshøjskolen ligger meget centralt placeret i byen med en spredning over store arealer. Selve hovedbygningen er en bygning med utallige knopskydninger, hvilket får bygningen til at fremstå uoverskuelig og rodet. Yderligere er den pakket ind i bevoksnins, der afskærer den fra Mandøvej. Dette efterlader et massivt udtryk, som ikke stemmer overens med landsbyens øvrige bygninger. Hovedindgangen er vendt mod Skole Allé. På plænen mod Skole Allé ligger der fi ne velbevarede boliger, og store træer giver en fi n parkkarkter. Der ligger ligeledes gamle gårde og nyere gårdinspirerede bygninger på det store plæneom-råde. På det fi ne plæneområde med parkkarakter ligger der en stor TRAFO station, der skæmmer området. Højskolen har store planer om at rive de dårlige bygninger ned og gennemrenovere de bevaringsværdige bygninger. I 2010 påbegyndes en udbygning af hovedbygningen op, hvor hovedindgangen vendes mod Sdr. Kirkevej.

Vester Vedsted Kirke. Den hvidkalkede kirke med det blytækkede tårn og den hvidkalkede og stråtækte præstegård med den nybyggede konfi rmandsfl øj ligger placeret i den sydlige del af Vester Vedsted. Kirkegården er en vigtig del af miljøet omkring kirken. Det miljø kirken, kirkegården og præsteboligen skaber, i samspil med grønningen øst for kirken, er meget bevaringsværdigt og et af de mest markante træk i Vester Vedsted.

Forsamlingshuset. Forsamlingshuset er fi nt renoveret og spiller en væsentlig rolle i landsbyens sociale liv. Bygningen er med til at forme et af ankomstrummene i landsbyen.

Siloen. Siloen ligger som et nyerer og markant element i landsbyen. Siloen tager noget af fokus fra Kirketårnet.

Skyttehuset. Skyttehuset ligger i Vester Vedsted Plantage og danner rammen for “udfl ytterbørnehave” - et eldorado for børnene.

Degnetoften. Degnetoften danner rammen for spejderak-tiviteter.

D - Ungdomshøjskolen set fra V. Vedsted Vej

D - Siloen D - Skyttehuset D -Spejderhuset Degnetoften

A - Plantagerne udgør en stor rekreativ værdi A - Kig fra diget ud mod Vadehavet

B - Vadehavscentret - “porten” til turime i Vadehavsområdet. Traktorbusser kører mod Mandø fra fl ere steder i landsbyen

0 330165 m

3

31

16

2

7

3

8

11

37

27

19

79

17

20

20

2224

14

16

10

4

7

11

11

11

7

4

11

8

5

4

14

6

1

131133137

141

145147

849294

98

127

2

123

99

105

113

109

74

82

119

87

3

55

57

28

32

29

33

14

1

75

2

åbne marker/grønninger

vigtig skov/skovkarakter

bevaringsværdige bygninger

vigtige kig ud i landskabet

vigtige rum i landsbyen

byskilt

blokkeret udsyn

bygninger med særlig betydning

bevaringsværdige træer

vigtige rum med udflydende karakter

indlandsklitter

9

10

4

3

11

12

1-11

Vester Vedsted bæk

8

6

88

8

8

Mandøvej

VVe

dste

d By

vej

Ulvehøjvej

Deg

neto

fteve

j

Kløjsvej

Spræ

kvej

V Vedsted Vej

Vester Bjergvej

Sdr F

arup

Vej

Sdr Kirkevej

Skole Alle

V Ve

dste

d En

ge

Haldsvej

Vej U

den

Nav

n

Sm

alha

le

VejU

den

Nav

n

Sprækvej

Okh

olm

vej

VejU

den

Nav

n

Sdr Kirkevej


BYANALYSE


HØJSKOLEN

DEGNETOFTEN

BUNKERS

FORSAMLINGSHUSET


VADEHAVSCENTRET

VESTER BJERGE

SKYTTEHUSET

SLÆDEBANKEN

BUSHOLDEPLADS

SILO


Landsbyens grønne elementerA -Skovkarakter og indlandsklitter. For 200 år siden var der hverken skov eller krat i Vester Vedsted. Gennem de sidste 120 år er der foretaget plantninger - mest massivt i Vester Vedsted Bjergplantage og Vester Bjerge. Vester Bjerge er tilplantede indlandsklitter. I Vester Vedsted Bjergplantage er der ligeledes indlandsklitter, og plantagen rummer kulturspor fra middelalderen med dyrefolde og sporsænkninger til militærmaskiner fra 2. Verdenskrig. Skoven har et rigt dyreliv med både råvildt, ræv, grævling, hugorme, ugler m.fl . Skoven virker som vildtkorridor fra Vadehavet og ind i landet.Plantagerne spiller en afgørende rolle i opfattelsen af landsbyen.

B -Grønninger/plæner og marker. Alle arealer med Grønninger /plæner og marker skaber tilsammen den vigtige karakter for landsbyen med fi ne kig mod Vester Vedsted Bæk, mod kirken og på tværs i landsbymiljøet - alle de fi ne kig styrker tilsammen opfattelsen af Vester Vedsted som en særlig landsby med et særligt landsbymiljø. Naturen er aldrig langt væk, hvilket også er styrket af, at man kun har bygget i 1 række ud mod vejen.

C - Private haver. Forhaverne er overvejende med grøn karakter som halvåbne haverum med store træer. Der er rigtig mange fi ne eksempler på, hvor smukt det kan gøres, så landsbyens grønne karakter styrkes. Der er hække, der sikrer kig til huset med store træer, der er fi ne forhaver med plæner, træer og buske samtidig med, at man aner bygningen. De lave sommerdiger fi ndes ganske få steder som afgrænsnig. Sommerdigerne er fi ne originale grønne elementer, der understøtter den særlige identitet til landsbykarakteren.De fi ne grusforpladser og enkle plæner, som optakt til gårde, er der også. Kun få steder ser man den typiske “mur” af hæk mod landsbygaderummet og åbne forhaver uden den grønne karakter.

Kig og kontakt med landskabetD -Generelt er Vester Vedsted i fi n kontakt til landskabet omkring. Plantagerne lukker partielt af omkring landsbyen. De steder, hvor der er kontakt til landskabet, styrkes den vigtige karakter for landsbyen med fi ne kig ud af landsbyen mod marsken, diget og Fløjdiget.

Svækket forarealE - Det er ganske få steder, hvor der er tale om, at karakteren i landsbyen svækkes. Det drejer sig om arealet ved Ungdomshøjskolen, hvor beplantningen massivt lukker af for kig ind til bygningen(Når indgangen vendes mod sdr. Kirkevej, vil der ifl g. skolen blive åbnet op mod vejen, samtidig med at den grønne karakter bevares). Derudover er der en markant forringelse af landsbykarakte-ren ved den gamle bagerbutik overfor Ungdomshøjskolen. Her udvider vejen sig og der er fortov foran bygningen - et fremmedelement i Vester Vedsted.Ved de nye udstykniger på Kløjsvej er der en svækket karakter, da forhaverne ikke bygger på princippet med det frodige forareal med store egnskarakteristiske træer.

Vigtige rum i landsbyen 1 - Ankomst fra Vester Vedstedvej. Ved ankomsten til Vester Vedsted fra Vester Vedstedvej møder man ikke byen, men befi nder sig stadig på landet og ankomsten repræsen-terer ikke byen på en værdig måde. Det lange lige stræk inden landsbyen ligger op til at bilister holder farten oppe.

2 -Ankomst fra Vester Vedsted Byvej. Ved ankomsten fra Vester Vedsted Byvej møder man ligeledes ikke landsbyen på en værdig måde - der er mangel på landsby-karakter med et ensformigt læhegn på den ene side og skovkarakter på den anden side af vejen, og forsamlingshu-set ligger som en ensom bebyggelse her på kanten af landsbyen.

3 - Højskolens grønne område. Højskolens grønne område, der ligger nord for Skole Allé, er udlagt som et parklignende område med klippede plæner og store markante træer. Der er et meget fi nt kig fra Sdr. Kirkevej op gennem området langs Skole Allé. Blikket stoppes af beplantning, der rammer skolens parkeringsplads ind, hvilket virker forkert i forhold til hele opfattelsen af det fi ne parkstrøg. Derudover er der placeret et stort TRAFO anlæg midt i området, hvilket skæmmer meget. Mod nord breder parkområdet sig fi nt frem til Vester Vedsted Bæk, hvor der er en lille bålplads ved bækken, men ingen stiforbindelse videre mod nord med forbindelse over bækken til området ved Slædebanken.

4 -Busholdeplads. Bussen mangler en decideret holdeplads, da det ofte giver problemer, at bussen holder

på Vester Vedsted Byvej og spærrer for den gennemkørende

trafi k. Derudover fremstår busskuret nedslidt og udtjent som et fremmedelement i de idylliske omgivelser.

5 -Slædebanken. Området er et kulturhistorisk spor i byen. Området er oprindeligt brugt til at grave sand til nødveje i forbindelse med stormfl oder. Der ligger en lille kælkebakke, som er opstået ved at overskudsjord blev deponeret i en bunke, så der var fri adgang til sandet. Der, hvor der tidligere blev gravet sand, opstod en sø, som i sin tid stod med blankt vand og bl.a. blev brugt til at skøjte på om vinteren og haletudse fi skeri om sommeren. I dag er søen helt tilgroet med hovedsagligt birktræer. Resten af området er meget uigennemtrængeligt, men der er mange fi ne egetræer og nogle få store bøgetræer. Området har po-tentiale til udnyttelse som rekreativt område for byens borgere. Området er privat ejet.

6 - Ankomst fra Mandøvej og Ulvehøjvej. Området er et fi nt område med en grøn og varieret karakter, der virker som velkomst/byport til Vester Vedsted eller et farvel inden afgangen til Mandø.

7 -Område ved Degnetoften. Området omkring Degnetoften ligger i en lysning i Vester Vedsted Plantage med synlige indlandsklitter. Ud oer spejdernes aktivitetser i området, benyttes det meget af landsbyens børn og voksne samt af Ungdomshøjskolen.

8 -Vester Vedsted bæk. Vester Vedsted bæk er et vigtigt og smukt element gennem byen. 5 steder krydser veje bækken og alle 5 steder, møder man synet af et markant og utilpasset autoværn. Når man krydser på Vester Vedsted Byvej, er der et meget fi nt kig mod vest, hvis ikke øjet træffer det grimme anlæg, som ovenikøbet er indrammet af en hæk og fremstillet som en lille plads.

9 - Bunkere. Bunkerne fra 2. verdenskrig er vigtige kulturhistoriske spor i landskabet omkring Vester Vedsted. Et enkelt sted er det muligt at komme op på bunkeren og se ud over det fantastiske landskab og horisonten.

10 - Kirke og omgivelser. Kirken, præsteboligen og kirkegårdens samspil med grønningerne på øst- og vestsiden er et meget unikt kulturmiljø og danner tilsammen det vigtigste og stærkeste rum i Vester Vedsted.


A-Vester Vedsted Plantage, indlandsklitter ved Degnehytten

B og 10 - Grønning midt i landsbyen med kirken og præsteboligen i baggrunden B - Mark langs vej med fi nt kig mod gård

6 - Ankomst/afgang til Mandø ved Man-døvej

C - Eksempler på private haver der spiller fi nt sammen med landsbyens rum.Haverne bidrager med grønne elementer og styrker landsbyidentiteten E - Svækket forareal 1 - Ankomst fra Vester Vedsted Vej

2 - Ankomst fra Vester Vedsted Byvej 3 - Højskolens grønne område ved Skole 4 -Busholdeplads ved Vester Vedsted Byvej

Slædebanken 8 - Vester Vedsted Bæk, krydsningspunkt

D - Fint kig ud over landskabet

5 - Slædebanken C


VISION

Visionen for Vester Vedsted er at bygge videre på den identitet landsbyen har og understøtte denne i de tiltag, der foretages inden for design, udstykninger og opholds-steder. For at Vester Vedsted fremstår som en samlet landsby, er det vigtigt at styrke området nord for Vester Vedsted Bæk. Dette område har endnu ikke en sammenhængende karakter, som er tilfældet i området syd for Vester Vedsted Bæk.

Det er samtidig visionen at skabe stiforbin-delser på tværs af byens gadestruktur gen-nem byens grønne rum og ikke mindst skabe kontakt til Vester Vedsted Bæk.

Skabe en stiforbindelse der binder de gode steder til ophold, leg og rekreation sammen. De steder, der udvælges er steder, der udnytter

de oplagte potentielle grønne rum, landsby-en er i besiddelse af. Steder der er så fi nt integrerede i landsbymiljøet, at når de er skabt, vil de se ud som en naturlig og integreret del af Vester Vedsted.

På skitsen ses hvorledes stien via adgang gennem Ungdomshøjskolens arealer skaber sammhæng mellem den den nye legeplads på Ungdomshøjskolens areal, over bækken til Slædebanken, byens nye ”fællesrum”, og videre til Vester Vedsted Bjergplantage.

INDSATSVESTER VEDSTED

Overordnet er Vester Vedsted en meget velbevaret landsby og derfor, er det de små indsatser, der anbefales til at styrke og bevare den.

I forbindelse med evt. nye udstykninger spiller det en afgørende rolle, at de falder naturligt ind i landsbymiljøet og understøtter struktur og miljø. I den forbindelse ligger der en klar grænse for, hvor der må bygges - ikke under kote 4,5. Manglen på offentlige steder i landsbyen har givet anledning til at skabe disse steder, hvor det falder naturligt ind miljøet.Nedenstående er anbefalinger til indsatsområder. På de efterfølgende sider gennemgås mere detaljerede forslag til projekter.

A -Ankomst Vester Vedsted VejAnkomsten/byskiltet fl yttes nærmere byen - hen til den naturlige indgang ved skovplantningen mod syd, der så understøttes af et nyt skovbyggefelt nord for vejen og danner en naturlig byport og smuk ankomst til Vester Vedsted.Det er vigtigt, at der etableres en trafi kregulerende foranstaltning, så cyklister stadig kan krydse vejen sikkert.

StisystemerGenerelt er der gode stiforbindelser i området omkring Vester Vedsted. Den gamle stiforbindelse fra Kløjsvej - vest for den nye udstykning - og til Ulvehøjvej retableres. Inde i Vester Vedsted etableres et sammenhængende stinet.Der etableres en mere offentlig sti gennem Ungdomshøj-skolens plæneområde nord for Skole Allé som skaber forbindelse videre til Slædebanken via en bro over Vester Vedsted Bæk. Fra Slædebanken er der så videre forbindelse til Vester Vedsted Bjergplantage.Med de få nye stier er det muligt at gå en sammenhængen-de tur fra Vester Bjerge, via Vester Vedsted Bjergplantage og videre til Bunkerne mod Nord.

B - BunkerDen nordligste bunker anvendes i dag som udsigtspunkt, men adgangen er meget dårlig, og det er besværligt at komme op. Adgangsforholdene forslås forbedret samt etablering af en trappe op langs bunkeren (i terrænet) og placerig af en siddeplads på bunkerplateauet. På denne måde sikres fl ere adgang til den fantastiske udsigt over marsken, diget og vadehavet til horisonten. Der skal indhentes tilladelse fra ejeren, inden et projekt igangsættes.

a-e Oprydninga - Det anbefales, at der plantes træer og evt. et par buske i græsrabatten foran hækken, så denne strækning får mere liv og landsbykarakter.b - Det anbefales, at Ungdomshøjskolen får tyndet ud i træerne, så der skabes kontakt til bygningen.c - Det anbefales, at siloen fjernes, når den mister sin funktion.d - Det anbefales, at der plantes store træer som f.eks. vintereg i forhaverne, så de kan bidrage til en mere frodig

HØJSKOLEN

FORSAMLINGSHUSET

SLÆDEBANKEN

INDSATS 1KIRKEN

VADEHAVSCENTRET

DEGNETOFTEN

SKYTTEHUSET

BUNKERS

DIGEHYTTEN

INDSATS 2

NORD

SYD

Tlf. 7616 1616 - [email protected] - www.esbjergkommun

0330 m561

plantning af ege træer

nyt værn ved å-krydsninger

nye byskilte

1-2 vigtige rum med ny karakter

a-e punkter hvor der er behovfor oprydning

nye byggegrundemed skovkarakter

nye byggegrundestore parceller

nye lysmaster i træ placeret med 60 m. afstand

kote 4,5

Vester Vedsted bæk

43

A

eksisterende sti forbindelser

sti forbindelser der skal forbedres/oprettes

Ma ødn vej

V Ve

dste

dBy

vej

Ulvehøjvej

Deg

neto

fteve

j

Kløjsvej

Spræ

kvej

V Vedsted VejVester Bjergvej

Sdr F

arup

Vej

Sdr Kirkevej

Skole Alle

VVe

dste

dEn

ge

Haldsvej

Vej U

den

Nav

n

Sm

alha

le

VejU

den

Nav

nSprækvej

Okh

olm

vej

VejU

den

Nav

n

Sdr Kirkevej

1

2

ab

c

d

e

3 33

4

4

4

4A


INDSATSKORT


HØJSKOLEN

DEGNETOFTEN

BUNKERS

FORSAMLINGSHUSET


VADEHAVSCENTRET

VESTER BJERGE

SKYTTEHUSET

SLÆDEBANKEN

BUSHOLDEPLADS

SILO


Skole Alle

Ude

n N

avn

Skole Alle

1 - Legeområde og busstopØnsket om dels at få bedre forhold ved stoppestedet på Vester Vedsted Byvej og dels ønsket om en legeplads til de mindre børn i byen, slås sammen til en slags multiområde.Området på hjørnet af Skole Alle og Vester Vedsted Byvej ligger i dag hen som et parkeringsområde, der tilhører Ungdomshøjskolen. Det er et oplagt areal til en fremtidig legeplads, da det ligger centralt placeret i byen. Derudover kobler området sig på byens nye gennemgående sti.Området ligger i forlængelse af det smukke parkområde med plæner og store træer, der strækker sig fra Vester Vedstedvej langs Skole Alle frem til Vester Vedsted Byvej og mod nord mod Slædebanken. Det er derfor naturligt, at fortsætte temaet med plænen og de store egetræer og lade legeområdet blive en integreret del af parkområdet. Samtidig fritlægges den gamle gård, så den, som de øvrige mindre huse kommer til at ligge synligt på plænen midt i parken.Det er tanken at skabe en holdeplads til bussen langs med Vester Vedsted Byvej. Arealet tænkes udlagt i stenmel eller i slotsgrus og belægningen fortsætter rundt mod nord til et område, hvor der placeres et busskur med integreret cykel-parkering og ophold samt et opholdsområde med et betonbord og nogle løse kvadratiske træblokke(gerne i eg) som stole. Stolene kan fl yttes rundt i området.

Selve legeområdet er tænkt som både legeområde til de små, opvarmningsområde til byens løbeklub, samt som et mødested i byen - et smukt sted udført som en slags land-skabskunst, der henter sin inspiration i omgivelserne med sandet, pælene, stendiger ved haverne, sommerdiger m.v. Området er udført som en komposition af linjer vinkelret på hinanden - sommerdiger, stendiger og sandspor(kantet med egetræ). Der er placeret pæle med varierende højder i grupper på plænen. Mellem nogle af pælene spændes der hængekøje imellem, udført i net. Det kan anbefales, at der søges midler hos LAG og øvrige fonde til opgaven. Busskuret og holdepladsen er oplagt at få fi nancieret af Esbjerg Kommune.

Legeområdet med busskur i baggrunden Plan over legeområdet

BusskurBusskuret tænkes ind som et smukt integreret element i byen med en enkelthed i design og materialevalg, der henter sine referencer i de mange hvidpudsede bygninger og træ, som anvendes til master, åværn, bænke broer m.v. sammensat med mere moderne materialer som stål og glas. Busskurets bærende del er en lang hvid mur og derfra løfter der sig et hærdet glastag, der bæres af egetræs-stolper. På den ene side, under halvtaget, etableres der en lang egetræsbænk og på muren, hvor der ikke er halvtag, etableres der enkelte siddepladser og en affaldsbeholder. Bag muren er cykelparkeringen en integreret del.Busskuret er tænkt som både venteplads, ophold og som en bagvæg til legeområdet.

bushus + cykelstativ

egetræer

Skole Allé med den forbedrede rumlighed

skitseforslag til et Vester Vedsted busskur, designet specielt til stedet

g

“sommerdige” + 65 cmg

stendige + 80 cmg

stenmel (lysfarve)ste e (s

egetræs kantbræteget æs a tb æte

egetræspæle i varierende højdeg p

sandspor med egetræs kant p g

betonbord + træstupstole

hærdetglas tagegetræs søjlerhvidpudset mur

egetræs bænkindbygget cykelstativ

fjerne eller ændre trafobygning,

busholdepladsbus o dep ads


2 - Slædebanken, det grønne fællesrumSlædebanken kan i fremtiden danne ramme om byens nye grønne rum med mulighed for at gå en tur gennem det skønne område, sidde på en af bænkene langs stierne - ved bækken eller søen under en stor egetræskrone. Her kan man mødes og grille, solbade og måske bade om somme-ren og om vinteren kan man kælke, skøjte og måske vinterbade. Området kan blive et dejligt rekreativt område - et lille åndehul midt i landsbyen på den nye stiforbindelse gennem byen. Den nye stiforbindelse indebærer, at man i fremtiden kan gå gennem Ungdomshøjskolens område, over bækken og videre gennem Slædebanken og så fortsætte videre over til Vester Vedsted Plantage. Det er også tanken at lede stien ud mod vest ad Haldsvej.I området syd for slædebanken udtyndes, så kun de bedste eg og bøg bevares. De store træer kan stå på en urtebund, så der skabes et fi nt kig mellem stammerne mod bækken og mod bakken og søen. I området, hvor der tidligere har været sø fjernes alt beplantning, så brinken fritlægges. Det

kan kun anbefales, at lade få træer stå langs brinken (for atmosfæren), da søen har bedst af at få meget lys tilført. Området omkring selve bakken bevares stort set, dog kan der tyndes lidt, der hvor beplantningen hindrer en god kælketur. Stierne anlægges som smalle stenmelsstier. Det er vigtigt, at der sker en kobling med en stiforbindelse til Vester Vedsted Byvej, så der skaben en bedre sammenhæng i landsbyen. Der placeres bænke, udført i eg i enkelt design, på udvalgte steder som ved bækken og ved søen. For foden af bakken, ved søen, etableres der et opholdsareal, udført som en stenmelsplads med egekanter, og der placeres en bål/grillplads med galv. stålkanter og sten i bunden. Omkring bålpladsen placeres der nogle sidde/ligge plinte i eg, der kan fungere som smalle hævede skovturstæpper.Der udføres meget enkle broer i en galv. stålramme med egeplanker som trædefl ade.Området er i privat eje og det anbefales, at området bliver offentligt. I forbindelse med projektet kan der søges LAG midler eller andre fonde. Kig mod søen med bro i forgrunden

Plan over Slædebanken

egetræs og galvaniseret stålbro (2,4x6 m)oprenset sø

frodig og lys skovbundtræ og galvaniseret stål (VEKSØ) lyst stenmel egetræs blokke som stole

sti med stenmel (lys farve) 1,5 m. bred

bålplads med bænke

eksisterende kælkebakke

åben skovbund mellem de storetræer for at sikre et varieret og fl ot bunddække

bro (2,4x 6m)

stenmelsplads (lys farve)egetræs kantbræt

multi funktions bænke

bål-grill plads, stålkant og havsten med rist

egetræs blokke-taburet

egetræs og galvaniseret stålbro

skovbænk med udsyn over søen, træ og galvaniseret stål

plads med stenmel (lys farve som stierne)


Eksempel på hvordan en moderne gård kan designes - proportioneret som gårdene i området, men tilført nye elementer, så det kan falde naturligt ind i miljøet. Tegnet af arkitekt John Pawson

Fint eksempel til inspiration for fremtidig byggeri mod det åbne land/grønninger i Vester Vedsted. Her gård på Vester Bjergvej set fra Sdr. Kirkevej

Sommerdige på mandøvej til inspiration for afgrænsning mod vej for fremtidig nybyggeri mod det åbne land/grøn-ninger i Vester Vedsted

Nye udstykninger og arkitekturSe udstykninger på indsatskort side 19.De nye udstykninger er valgt ud fra, at de indpasses i landsbyens struktur og skaber yderlig sammenhæng. Som nævnt kan der ikke bygges under kote 4,5 og der er ligeledes begrænsninger i forhold til, hvor tæt man må bygge på kirken og de store landbrug.De steder, der er valgt, er steder, hvor landsbyens struktur styrkes eller steder, hvor det naturligt falder ind uden, at der skabes et traditionelt villakarakter. Dette princip har været anvendt gennem tiden, og af netop den grund er det oprindelige landsbymiljø så velbevaret.Der er valgt at pege på 2 måder at etablere udstykninger på - måder der også nu kendetegner bygningernes placering i landsbymiljøet. Der er tale om en skovudstyk-ning og en landskabsudstykning.M.h.t. arkitekturen på de nye udstykninger, så er det vigtigt, at der er plads til fornyelse med respekt for den gamle bygningsmasse, så der hentes inspiration i stedets byggetradition m.h.t. materialer som de hvidpudsede huse, murstenshuse og velkendte proportioner. Naturklagenæv-net stiller ligeledes særlige arkitektoniske krav til bygninger i landzone. De stedlige byggetraditioner skal respekteres.

3 -Landskabsudstykning og arkitekturDe bygninger, der ligger i landskabsudstykningerne, ligger med kig til det åbne land/grønninger og det er derfor af overordentlig stor betydning, at disse henter inspiration i den lokale byggeskik med de hvidpudsede bygniger og det enkle formsprog som længehus eller retvinklede huse med sadeltag med en maks. højde på XXm. Når der hentes inspiration i materialer og former, kan der tilføres nye elementer og tolkes ud fra stedets traditioner, så bygninger-ne ikke er kopier af de eksisterende bygninger men en nytolkning, som tilfører noget nyt samtidig med at det indordner sig i landsbymiljøet.Ved landskabsudstykningerne er det af meget stor betydning, at anlægget omkring bygningerne viderefører den grønne tradition fra landsbymiljøet. Der tænkes anlagt sommerdiger med langt græs omkring udstykningerne og store forarealer med buske og store træer, så husene har kontakt til vejen samtidig med, at de er “pakket ind” i grønt.


Eksempel på bolig der ligger inde i beplantning/skov Eksempel på bolig der ligger inde i beplantning/skov

4 - Skovudstykning og arkitekturDen skovkarakter, som Vester Vedsted fl ere steder har, bygges der videre på, på udvalgte steder. Det drejer sig om 2 grunde ved ankomsten fra Vester Vedstedvej, langs med Vester Vedsted Byvej mod øst overfor forsamlingshuset med 3 grunde og så inde i den eksisterende skov vest for Vester Vedsted Byvej med 2 grunde.De bygninger der ligger inde i skoven tænkes som bygninger i mursten, hvor der er plads til ensidig taghæld-ning, alm. sadeltag og fl adt tag - et mere moderne formsprog med fastholdelse af byggematerialer fra perioden med Bedre Byggeskik suppleret med f.eks. træ. Maks. bygningshøjde tænkes som 1 eller maks 1,5 etage. Bygningerne af denne type vil ligge og putte sig i skoven med et materiale, der falder fi nt ind og samtidig understøt-ter den fornyelse landsbyen gennem årene har gennemgået og viderefører den fortælling samtidig med, at de indordner sig i landsbymiljøet.

Udstykning - fase 2

Udstykningerne i fase 1 er valgt ud fra, at de skal skabe sammenhæng og styrke landsbystrukturen. Det samme gælder for fase 2. Den fremtidige udvikling af Vester Vedsted bør ske i overensstemmelse med landsbystruktu-ren, hvor der bygges langs veje med kig over grønninger eller over landskabet. I fase 2 vil det være naturligt for byudviklingen, at udvide landsbyen i forbindelse med de nye udtykninger langs Kløjsvej. Området ligger inden for kote 4,5 grænsen og i naturlig sammenhæng med landsbyen. I udstykningen lægges 2 landskabsudstykninger (se beskrivelse side 23) ud med plads til ca. 5 grunde. Som det fremgår af tegningen kiler grønningen sig ind mellem udstykningerne, så landsbyidentiteten understøttes. I Fase 1 ligger der 1 skovudstykning i forbindelse med grønningen.

Eksempel på et moderne hus der kan indpasses i be-plantning/skov. Tegnet af arkitekt maa Helene Plet


ByinventarGemerelt er det vigtigt, at der ikke tilføres landsbymiljøet unødigt inventar i byens rum. Det er ligeledes vigtigt, at det, der tilføres, er enkelt og uden overfl ødig pynt. I de beskrevne nye tiltag er den gennemgående træsort eg, da den er meget dansk og meget holdbar samtidig med, at det er en smuk træsort.Nedenstående er overordnede ideer til byens nye inventar:

ÅværnDer kan etableres et helt enkelt værn i et mere moderne formsprog, der falder naturligt ind i miljøet. Det anbefales, at udtrykket matcher med de øvrige tiltag i træ og galvaniseret stål.

BænkeDet anbefales, at der placeres nogle meget enkle bænke langs stier og få steder langs vejene i forbindelse med en solrig plads, hvor der er noget at kigge på.

BelysningNår der skal etableres ny belysning til i Vester Vedsted, anbefales det, at der vælges træmaster (gerne eg eller alternativt lærk) med en sokkel i galv. stål. Træ vil matche landsbymiljøet meget fi nt og så i en mere forfi net udgave end de gamle danske træmaster i trykimprægneret træ.Belysningsarmaturet bør være helt enkelt og energivenligt som LED eller et solcelledrevet armatur (begge armaturer er i rivende udvikling).

forsamlingshuset

armatur Milewide uden arm

armaturet monteres direkte på masten

træsort egetræ med skandinavisk herkomst

bænk i galvaniseret stål og træ bord og bænk i galvaniseret stål og træ

Skema med nye å-værn og nye træmaster fordelt med en afstand på ca.60 meter, langs Vester Vedstedvej, Sdr. Kirkevej, Vester Vedsted Byvej, Skole Allé og Mandøvej. Indsatsen skaber forbindelse mellem alle de særlige bygninger og landsbyens vigtigste ankomst.

armatur med arm

Fokus på overgangen mellem vejen og åen, etablere et værn der åbner op for visuel kontakt med åen. Skitse viser overgang som fi skested. (Skitse udarbejdet af Ketner Olsen, 1 pris i konkurrence omkring design af over-gange ved å-løb)

ankomsthøjskolen

kirken

vadehavscenteret


Private initiativer Hvis ikke mange af de gamle gårde og husbebyggelser var så velbevarede og, hvis ikke der var så fi ne grønne og frodige forarealer til disse, så var Vester Vedsted uden en helstøbt karakter og unikt landsbymiljø. Borgernes indsat er prisværdig.I arbejdet, med at bevare og styrke landsbymiljøet i Vester Vedsted, er det vigtigt, at der, blandt byens borgere, er forståelse for, at deres indsats spiller en væstentlig rolle.

ForarealerDet er samspillet, mellem vej, forareal og bygning, der skaber det unikke miljø. Det er vigtigt, at der plantes store egnskarakteristiske træer, at indkørsler ikke lægges ud som perlegrus. Hække man kan se ind over og sommerdiger er fi ne afgrænsninger mod vejen. Plæner med beplantning i er der tradition for - med eller uden hæk og den bør føres videre. Arealer med plæner helt op mod gården, uden beplantning, er ligeledes et kendt element i Vester Vedsted.Sorte granitskærver i indkørsler og åbne forhaver, uden den grønne karakter, er fremmedartet for landsbymiljøet.

BevaringDe bevaringsværdige bygninger i byen er, som nævt, meget vigtige i opfattelsen af hele landsbymiljøet i Vester Vedsted. Det er disse, der sammen med vejstrukturen og den grønne karakter, er hele rygraden i Vester Vedsted. Det er derfor meget vigtigt at de renoveres med det oprindelige tag, vinduesproportioner og sprosser, at fordøre og detaljer be-vares samt, at der ved udbygninger bygges ud med husets proportioner.

Fint hus i have med træer og buske på plænen Smukt renoveret bygning på plæne med store træer

Fint hus med plæne og store træer. Indkørsel anlagt som spor i plæne

Eksempel på bolig der ligger inde i beplantning/skov

Grusindkørsel ved gård. Fint samspil med grus og græs Smukke bygningsdetaljer og fi n pigstensbelægning langs sokkel


ANBEFALINGER

Vester Vedsted er særlig sårbar over for yderligere bebyggelse eller beplantning på de grønninger i byens midte og omkring kirken. Det gamle vejforløb, der er bevaret som markvej omkring Kirken (Sdr. Kirkevej syd om kirken), er ligeledes meget sårbar overfor indgreb. Den karakteristiske byprofi l, der præges af kirketårnet, vil blive forringet ved opførelse af fl ere siloer og andre høje bygninger eller anlæg. Landsbyen er tilige følsom over for bebyggelse elller tæt plantning - det er kun de steder der er peget på i denne landsbyplan, der kan anbefales, da landsbyens identitet ellers vil gå tabt.

Det er samtidig vigtigt at fastholde den meget enkle og lidt ydmyge belægning med asfalt og græsrabatter i Vester Vedsted.Samtidig er det vigtigt at fastholde strukturen med de ældre gårdan-læg i landsbyen og sikre, at de vedligeholdes og istandsættes med teknikker og materialer, der understøtter de enkelte bygningers bevaringsværdier. Dette gælder i lige så høj grad de fi ne enfamilie-huse m.m., der er opført med inspiration fra Bedre Byggeskik.

For at sikre Vester Vedsted for fremtiden anbefales det, at der udar-bejdes en “Fremtidssikret lokalplan”. Med en “Fremtidssikret lokal-plan” menes en lokalplan, der tager højde for udviklingen i de nye udstykninger, som beskrevet under indsatser, samt en lokalplan, der sikrer de store bevaringsværdier, så disse kan stå som lysende ek-sempler på velbevaret kulturarv. I lokalplanen bør strukturen og miljøet ligeledes sikres og udarbejdes med udgangspunkt i denne landsbyplan. Uden en fremtidssikret lokalplan kan landsbyen hurtigt miste sit unikke miljø.

LANDSBYLIV


STØTTEMULIGHEDER

VESTER VEDSTED

Nedenstående er en liste over mulige puljer/fonde man kan søge i forbindelse med projekter fra landsbyplanen:

LAGDe Lokale Aktionsgrupper yder tilskud til etablering af henholdsvis attraktive levevilkår eller nye arbejdspladser i Landdistrikterne. Attraktive levevilkår i landdistrikter kan f.eks. være etablering af netværk, faciliteter til kulturelle aktiviteter eller servicefaciliteter, fornyelse af landsbyer f.eks. i form af renovering af bygninger, miljøprojekter ved veje, projekter om den lokale natur- og kulturarv, kultur- eller fritidsaktivi-teter på landbrugsbedrifter m.v. Nye arbejdspladser i landdistrikterne kan f.eks. være tiltag inden for mikrovirksomheder, turisme, erhvervsaktiviteter i tilknytning til eller ud over landbruget, service mv.

Ansøgningsfrist: Ikke oplyst for 2010, men februar, maj, august og november i 2009. Yderligere information og ansøgningsmateriale: www.lag-esbjerg.dk eller www.landdistriktsprogram.dk

FriluftsrådetFriluftsrådet yder støtte via Tips- og Lottomidler til friluftslivet, herunder bl.a. materialer og udstyr til friluftsak-tiviteter, faciliteter og udstyr, der øger befolkningens forståelse for naturen samt mulighed for friluftsaktiviteter, etablering af f.eks. overnatningshytter, lejrpladser, skibe, naturskoler, informationscentre og friluftsgårde etc. samt formidling af samspillet mellem naturen og kulturhistorien.

Ansøgningsfrist: 1.marts, 1. juli og 1. novemberYderligere information og ansøgningsmateriale: www.friluftsraadet.dk

Lokale- og AnlægsfondenLokale- og Anlægsfonden har til formål at udvikle og støtte byggeri inden for idræts, kultur- og fritidsområdet. Det kan være fra renovering af en spejderhytte til storstilet udbygning af et klubhus, fra oprettelsen af et lokalt samlingssted for skatere til store kultur-, musikhuse og idrætsanlæg. Det kan være idræt, børne- og ungdomsfor-mål, teater, musik, fi lm, dans, friluftsliv med mere.Lokale- og Anlægsfonden råder ud over fonden over en pulje til klublokaler og væresteder. Puljen er øremærket

klublokaler og væresteder til idræt, friluftsliv, børneteater, musik, dans og andre rammer for trivsel og samvær. Puljen kan søges af foreninger og institutioner inden for idræts-, kultur- og fritidsområdet.

Ansøgningsfrist: Løbende. Yderligere information og ansøgningsmateriale: www.loa-fonden.dk

Matas Miljøfond Matas Miljøfond yder økonomisk støtte til buske og træer der plantes på børns legepladser, samt evt. fjernelse af asfalt til fordel for grønne miljøer. Børneinstitutioner kan også søge fonden om fl ytbare pavilloner (Flextents), der øger muligheden for, at børn kan være ude at lege i al slags vejr.

Ansøgningsfrist: 15. maj og 1. december. Yderligere information og ansøgningsmateriale: www.matas.dk

Nordea FondenNordea Fonden yder støtte til projekter, der fremmer det gode liv - projekter der enten er sunde for sjæl eller legeme. Fonden fokuserer på fi re områder, Sundhed, motion, natur og kultur, og vægter aktiviteter af høj kvalitet og originalitet, som aktivt involverer mange mennesker. Der ydes støtte til projekter i alle størrelser og på såvel lokalt, regionalt og nationalt niveau. Ansøgningsfrist: Løbende. Yderligere information og ansøgningsmateriale: www.nordeafonden.dk

Fonden RealdaniaRealdania støtter bredt forskellige initiativer, som gør en positiv forskel og er med til at udvikle og forandre det byggede miljø i Danmark. Der arbejdes inden for tre fokusområder, byen, byggeriet og bygningsarven, og hvert år udpeges der herudover en række særlige indsatsområ-der. Tjek: www.genanvendgaarden.dkAnsøgningsfrist: Løbende.

TuborgfondenTuborgfondens formål er at virke for samfundsgavnlige formål, særlig til støtte for dansk erhvervsliv. Fonden støtter store og små aktiviteter inden for alle dele af det danske samfund, lige fra kunst, kultur, sport, foreningsvirk-somhed, uddannelse samt erhvervsrelateret forskning. Hvert andet år – i lige år – opretter Tuborgfondet underfon-det ”Tuborgs Grønne Fond”, der støtter aktiviteter der i bredeste forstand gør Danmark lidt ”grønnere”. Fondet uddeles næste gang i 2010 i portioner på op til 15.000 kr.

Ansøgningsfrist: Løbende. Yderligere information og ansøgningsmateriale: www.tuborgfondet.dk

TrygfondenTrygfonden støtter både store og små projekter, der skal øge danskernes oplevelse af tryghed i hverdagen. Fonden har 11 fokusområder fordelt på hovedområderne sikkerhed, sundhed og trivsel. Ansøgningsfrist: 1. marts og 1. september kl. 16.00 hvert år. Yderligere information og ansøgningsmateriale: www.trygfonden.dk

NedrivningspuljeEsbjerg Kommune overvejer at etablere en nedrivningspulje i det kommunale budget. Puljen kan anvendes til at støtte nedrivning af tomme ubenyttede bygninger, der skæmmer kommunens lokalsamfund. Lokalrådene er derfor blevet bedt om at udarbejde lister over de bygninger, der kan komme på tale. Man skal være opmærksom på, at bygningerne kan være behæftet med bevaringsinteresser. I forbindelse med nedrivningssager kan der også være mulighed for at søge byfornyelsesstøtte. Esbjerg Kommune vil i de konkrete sager vurdere, om det vil være hensigts-mæssigt at benytte sig af byfornyelse.

Yderligere støttemuligheder kan fi ndes på www.tilskudsbasen.dk som er en ny og meget omfatten-de database på Internettet med fonde og tilskuds-ordninger fra Danmark, Norden, EU og øvrige lande.

Esbjerg Kommunes Byfond

Esbjerg Kommunes Byfond yder støtte med henblik på bevarelse af arkitek-tonisk og kulturhistorisk værdifulde huse og miljøer inden for Esbjerg Kommunes område. Støtten tildeles i form af kontanttilskud eller lån, men fonden yder også gratis konsulentbistand til istandsættelses- og vedligehol-delsesarbejder, hvor råd og vejledning måtte ønskes.

Ansøgningsfrist: Løbende.

Yderligere information og ansøgningsmateriale:www.esbjergkommune.dk

Ketner Olsenwww.ketnerolsen.com

Landsbyplan Vester Vedsted

Documents

Transcript of Landsbyplan Vester Vedsted