Lærervejledning Mobiler Mod Mobning

35
lærervejledning Varighed: 7 lektioner Klassetrin: 6. - 10. klasse mobiler mod mobning mobiler mod mobning er et samarbejde mellem: - og skoler landet over Forfattere: Helena Sofía í Byrgi & Kristian Lund Mobiler Mod Mobning er finansieret af: med støtte fra Ministeriet for Børn og Undervisnings tips- og lottomidler

description

Lærervejledningen henvender sig til lærere der underviser på 6. til 10. klassetrin. Materialet understøtter faghæfte 48. Mobiler Mod Mobnings formål er at involvere og aktivere eleverne selv omkring emnet digital mobning. Vejledningen viser hvordan man kan bruge mobilen til at lave små spots mod digital mobning.Endvidere er der tale om et materiale hvor eleverne i høj grad designer deres egen didaktik, og tager ansvaret for egen læring. I lærervejledningen er der en grundig gennemgang af hele processen. Undervisningsmaterialet har filmproduktion, kreativitet og gruppearbejde i højsæde.

Transcript of Lærervejledning Mobiler Mod Mobning

Page 1: Lærervejledning Mobiler Mod Mobning

lærervejledning

Varighed: 7 lektioner Klassetrin: 6. - 10. klasse

mobiler mod mobning

mobiler mod mobning er et samarbejde mellem:

- og skoler landet over

Forfattere: Helena Sofía í Byrgi & Kristian Lund

Mobiler Mod Mobning er finansieret af: med støtte fra Ministeriet for Børn og Undervisnings tips- og lottomidler

Page 2: Lærervejledning Mobiler Mod Mobning

IndholdIntro til undervisningsmaterialet ......................4Fællesmål ......................................................................................6Formålet med undervisningsmaterialet ........7

Didaktisk ..................................................................................................................................7

Fagligt .....................................................................................................................................7

Mediemæssigt ......................................................................................................................7

Forberedelse .............................................................................8Lærervejledning ....................................................................9Første oplæg ............................................................................ 11

Digital mobning ................................................................................................................11

Kampagnefilm ....................................................................................................................12

Det at lave lommefilm ........................................................................................... 13

Klassen som ambassadør ....................................................................................14

Idé fasen ........................................................................................ 15Redigeringsfasen ..................................................................16Overførsel af film .............................................................16Klipning / redigering .........................................................18Visning og diskussion /evaluering af filmene ........................................................................................... 20Bilag ....................................................................................................21

Bilag 1 - digital mobning ....................................................................................... 21

Bilag 2 - Kampagnefilm & slogan .............................................................23

Bilag 3 - Redigeringsprocessen ............................................................... 24

Bilag 4 - processen i billeder .....................................................................25

Page 3: Lærervejledning Mobiler Mod Mobning

huskeliste

≥ en mobiltelefon med kamera, som kan optage video

≥ kabel til telefonen, så du kan overføre videofilerne fra mobilen til computeren

≥ en computer med programmet “windows live movie maker”

Page 4: Lærervejledning Mobiler Mod Mobning

4

Intro til undervisningsmaterialet

Eleverne skal i dette forløb producere lommefilm, dvs. film der er filmet med mobilkamera omhandlende digital mobning (mobning over de sociale medier, eller mobilen). Det endelige produkt, lommefilmen, skal vare max. 60 sekunder, og genren er en kampagnefilm med et slogan.

Forløbet strækker sig over 7 lektioner, hvorefter der er et færdigt produkt (en lommefilm) fra hver elevgruppe.

Undervisningsmaterialet lægger op til elevernes forståelse af hvad digital mobning går ud på. I den forbindelse viser undersøgelser* at elever ofte har en mere subtilopfattelse af hvad digital mobning kan være. De nævner bl.a. at man kan være

* Lavet af Helena Sofía í Byrgi (í Byrgi, 2012) i forbindelse med hendes speciale

ensom, og at deres første indskydelse sjældent er voldtægt eller selvmord. Det er imidlertid en tendens der desværre viser sig at være hos lærerne.

Undervisningsmaterialet er et resultat af et landsdækkende projekt, som CfDP og Lommefilm har afholdt på 75 danske skoler med støtte fra Trygfonden.

Page 5: Lærervejledning Mobiler Mod Mobning

5

Page 6: Lærervejledning Mobiler Mod Mobning

6

Fællesmål

Undervisningsmaterialet dækker faghæfte 48 og giver rig mulighed for at anvende andre fællesmål hæfter, som f.eks*.:

Faghæfte 1 (Dansk)Faghæfte 27 (Filmkundskab)Faghæfte 32 (Medier)Faghæfte 26 (EDB)Faghæfte 25 (Drama)Faghæfte 8 (Billedkunst)

* Se også bilag 2 for at få en bedre forståelse af hvordan, disse flettes ind i forløbet

Idéboks:

Sekundært kan man anvende materialet i forbindelse med sprogfag og dermed inddrage:

Faghæfte 2 (Engelsk) Faghæfte 17 (Tysk) Faghæfte 18 (Fransk)

Page 7: Lærervejledning Mobiler Mod Mobning

7

Formålet med undervisningsmaterialet

Formålet med undervisningsmaterialet er trefoldigt.

DidaktiskEleverne inddrages og deltager aktivt i produktionen af lommefilmen, hvilket bidrager til egen læring om emnet digital mobning.

Fagligt Fagligt sætter forløbet et nyt og anderledes lys på digital mobning, hvor eleverne taler om de sociale medier, og det at kommunikere digitalt i modsætning til analogt.

MediemæssigtMediemæssigt arbejder eleverne med konceptet/genren kampagnefilm. Overordnet er formålet med undervisningsmaterialet at få budskabet om digital mobning ud på de danske skoler. Dette budskab tænker vi, at eleverne som ambassadører skal sprede på jeres skole*.

* Læs mere om dette i Oplæg – klassen som ambassadører

Page 8: Lærervejledning Mobiler Mod Mobning

8

Forberedelse

≥ Eleverne skal arbejde i grupper på 3-4 elever, da dette giver flere “skuespillere”. Det er dog værd at overveje om man i redigeringsprocessen kan dele grupperne op i tomandsgrupper, så alle eleverne får mulighed for at være aktive i redigeringsprocessen.

Idéboks:

Forberedelse inden forløbet går i gang: Giv eleverne den lektie/opgave at de derhjemme filmer med deres mobil kamera, overfører filmen til Windows Movie Maker og gemmer projektet som en film. På den måde har alle eleverne prøvet processen inden selve dagen starter.

≥ Der skal mindst være én computer pr. gruppe. Hvis grupperne deles i redigeringsprocessen, skal der være en computer til hver gruppe, der foretager redigerer.

≥ Der skal mindst være en mobil med kamera pr. gruppe (smartphones, evt. Iphone har et godt kamera (billedkvalitet og lydkvalitet), bør anvendes hvis der er nogle af gruppemedlemmerne, der har sådan en.

Idéboks:

Brug elever der har erfaring med at anvende de forskellige filmredigerings programmer, så de kan agere specialister og hjælpe til i redigeringsprocessen.

Idéboks:

Lad eleverne have deres egne computere med, da det vil lette arbejdsprocessen.

Page 9: Lærervejledning Mobiler Mod Mobning

9

≥ Eleverne skal have adgang til nettet med computerne.

≥ Eleverne skal kunne bevæge sig frit på skolens område.

Lærervejledning

Forløbets varighed er 7 timer. Den enkelte lærer kan vælge at afholde en temadag, hvor forløbet køres fra start til slut, eller dele forløbet op over flere lektioner

Tabel 1 på næste side er et forslag til, hvordan forløbet kan tilrettelægges.

I vores forslag har vi valgt at dele forløbet op i lektioner. På den måde kan forløbet både anvendes til en temadag,

eller over 3 dobbelt lektioner og en enkelt lektion. Forløbet egner sig ikke til enkelt lektioner.

Page 10: Lærervejledning Mobiler Mod Mobning

10

Lektioner Aktiviteter Fællesmål

1

Opstart og informationsoplæg om dagen.

- Hvad er det vi skal i dag?

- Emnet: Digital mobning (hvad er det? – se bilag 1)

- Kampagnefilm (hvad er det?) – slogan (hvad er det?)

Faghæfte 48 (It- og mediekompetencer i folkeskolen) (gælder hele forløbet)

Faghæfte 1 (Dansk)

Faghæfte 26 (EDB)

Faghæfte 27 (Filmkundskab)

Faghæfte 32 (Medier)

2

Idéfase:

Eleverne sidder i grupperne og finder på idéer til deres film.

Eleverne finder ud af, hvad hver scene/klip skal indeholde

Faghæfte 1 (Dansk)

3

Eleverne finpudser deres idé og går i gang med at lave eventuelle rekvisitter til deres film.

Her er det en god idé, at du som lærer minder eleverne om, at der ikke er plads til de helt vilde idéer. De skal prøve at holde sig til det simple da de kun har 1 lektion, til at forberede i.

Faghæfte 1 (Dansk)

Faghæfte 8 (Billedkunst)

4Der filmes:

Eleverne går ude i deres grupper og filmer.Faghæfte 25 (Drama)

5

Redigering:

Eleverne er nu kommet tilbage med deres film, og nu er det tid til at redigere dem. Det er en god idé i denne fase, at eleverne har mulighed for at gå rundt og hjælpe hinanden. Aftal evt. fra starten af dagen hvem der er ”elev - eksperter”. De andre elever kan spørge disse til råds inden de går til læreren. “Elev-eksperterne” skal selvfølgelig have nogle kvalifikationer indenfor filmredigering.

Faghæfte 48 (IT- og mediekompetencer i folkeskolen)

6 Visning af film. Faghæfte 1 (Dansk)

7 Evaluering

Vi vil anbefale, at du foretager evalueringen en anden dag, da eleverne på dette tidspunkt har opbrugt alt deres energi på en intens og spændende dag.

Man kan også vælge at evaluere løbende efter hver lektion, hvis I beslutter at dele forløbet over en uge eller to

Tabel 1

Page 11: Lærervejledning Mobiler Mod Mobning

11

Første oplæg

Digital mobning

Spørgsmål til diskussion om digital mobning*:

≥ Hvad er digital mobning? Hvad er forskellen på mobning og drilleri? ≥ Hvor foregår digital mobning? ≥ Hvordan kan man mobbe digitalt?

Hvordan er man en gruppe online? Hvordan ville man have det, hvis ingen kommenterede på det man lavede f.eks. inde på Facebook? Er det også mobning? ≥ Hvad er forskellen på digital mobning og analog mobning? ≥ Hvordan tror I, man har det, hvis man bliver mobbet digitalt? ≥ Hvad vil de sige at være en medløber til mobning?

Herefter reflekterer lærer og elever over, hvordan hele eller dele af ovenstående diskussion kan blive fanget i en kampagnefilm på 60 sek.

* Se bilag 1 der kommer med uddybet svar på de stillede spørgsmål

Idéboks - Reflektering:

Tal evt. om overførte betydninger. Hvis man siger “Du har jord i hovedet!” Hvordan kunne man så vise det på en film? Hold evt. fokus på hvordan man kan overføre det der sker på nettet, til noget der er spændende, interessant, eller overraskende i deres film.

At få eleverne til at reflektere over dette, kan være en udfordring for mange, især elever på 6.-7. klassetrin, og derfor vil det være en fin måde af differencere undervisningen på.

Endvidere giver det også en god mulighed for at få dansk/mediefag bedre integreret i undervisningen.

Page 12: Lærervejledning Mobiler Mod Mobning

12

Kampagnefilm

Oplægget suppleres med følgene tjek-spørgsmål*:

1. Hvad er en kampagnefilm? Kender I nogen kampagnefilm - kom med eksempler? Hvad er forskellen på en kampagnefilm og en reklamefilm? Hvad er typisk for kampagnefilm? Hvilke midler anvendes der/ kan der anvendes i en kampagnefilm?

2. Hvad er et slogan? Hvad er et godt slogan? Kan I komme med eksempler? Hvordan kan man lave et godt slogan?

* Se bilag 2, der kommer med uddybet svar på de stillede spørgsmål

Idéboks:

Hold et oplæg hvor du fortæller eleverne, at de i dag skal lave en kampagnefilm, og at de skal huske, at holde sig inden for rammerne.

Rammerne for filmen: ≥ Filmen må max vare 60 sek. ≥ Det skal være en kampagnefilm ≥ Der skal være et slogan.

Page 13: Lærervejledning Mobiler Mod Mobning

13

Det at lave lommefilm

Idéboks:

Forklar dine elever at de ikke behøver at filme en pige der kommer cyklende i skole, stiller cyklen, går ned gennem den lange gang, åbner døren, finder sin plads, sætter sig og åbner tasken.

Det er bedre, at filme pigen der cykler (2-3sek.), klip, en fod der sætter støttefoden på cyklen ned, klip, en hånd der åbner en dør, klip, en taske der bliver åbnet, klip. På den måde har eleverne fortalt hele forløbet, på 10 sek.

Idéboks:

Nærbilleder: Det er en god idé, at gå tæt på personen man filmer, da dette ofte giver en bedre reaktion hos personen (man skuespiller mere). Mind eleverne om at tage nærbilleder af ting som f.eks. en skoletaske, da dette kan være givende for filmen.

Derudover er det en god idé, hvis eleverne laver etableringsskud til at præsentere en scene eller et sted – en stor åben vej med en pige der kommer cyklende (klip). De behøver ikke vise 30 sek. af pigen der kommer cyklende (se idéboks ovenover).

≥ Eleverne skal bruge deres mobiltelefoner til at optage med.

Optagelserne skal deles op i minimum 10 klip af lille til moderat længde. Brug af teknikker som f.eks at skifte i tid og sted, skift i perspektiv, og forskellige kameravinkler har alt sammen betydning for filmens dynamik og kan opnås ved at bruge flere klip i redigeringsprocessen. Det er vigtigt at eleverne husker at trykke stop (og ikke pause) mellem hvert klip. Hvis dette ikke gøres bliver optagelsen til et langt klip, der er svært at håndtere i redigeringsprocessen.

≥ Elever må ikke bruge zoom funktionen, da dette forvrænger video-kvaliteten.

Page 14: Lærervejledning Mobiler Mod Mobning

14

≥ Hvis eleverne overvejer at lægge tale til lommefilmen: Optagelse af tale:

Det er vigtigt at optagelsen finder sted på et område uden larm/ bag grundsstøj/ vind, da mikrofonen i mobilen ikke er af bedste kvalitet.

Mikrofonen i en smartphone er af sub-optimal kvalitet, derfor er det vigtigt at eleverne taler højt og tydeligt.

Opforde gerne dine elever til at være kreative. De kan f.eks. lave en mobiltelefon af pap og sætte små papir stykker på for at vise, at der tikker sms’er ind. Altså forsøg at inspirere dine elever til at være visuelt fantasifulde i stedet for at udføre deres idéer simpelt og realistisk (Se evt. idéboks om overført betydning, på side 11).

Klassen som ambassadør

En af tankerne med undervisnings-forløbet er, at eleverne skal sprede budskabet om digital mobning på skolen. Det kan med fordel gøres ved, at klassen besøger andre klasser på skolen, hvor de taler om digital mobning og evt. viser nogen af deres egne film om emnet.

En anden mulighed kunne være at klassen arrangerer et oplæg i forbindelse med en trivselsdag på skolen.

Del gerne filmene på skolens intranet, så de har mulighed for at komme ud til alle skolens klasser og lærere.

Fortæl eleverne om denne tanke inden i går i gang med hele processen, da dette vil medføre en større ansvarsbevidsthed overfor et ordentligt slutprodukt.

Page 15: Lærervejledning Mobiler Mod Mobning

15

Idé fasen

Eleverne skal lave en skudliste (ikke storybord). Det vil sige, at de i denne fase skal komme på en idé til, hvad de skal filme, samt et slogan som de vil bruge til deres kampagnefilm.

Informer eleverne om at det ofte er de simple idéer, der bliver til de bedste film. Fortæl dem endvidere at de meget gerne må bruge deres fantasi og ”tænke ud af boksen”.

De kan evt. stille sig selv spørgsmål som:

≥ Hvordan kan vi lave en film om mobning, der ikke bruger vold?

≥ Kan vi evt. bruge humor i vores film (uden den bliver plat), eller hvordan kan vi lave en gyser osv.?

Har eleverne svært ved at komme i gang, kan du som lærer (uden at påvirke dem for meget) hjælpe dem i gang med at få besluttet hvordan de vil vise, at det er digital mobning, der er det centrale i deres film.

Du kan også foreslå dem, at finde et slogan og arbejde med deres film ud fra det.

Idéboks:

Se evt. nogle af de film der er lavet i forbindelse med projektet på:www.lommefilm.dk

Vi anbefaler dog, at du ikke viser filmene i klassen, inden i går i gang med forløbet, da vi har erfaret, at der da forekommer en del kopiering af filmene.

Page 16: Lærervejledning Mobiler Mod Mobning

16

Redigeringsfasen

Eleverne skal først og fremmest flytte de klip de har optaget på mobilerne til redigerings-computeren. - filmklip, musik, færdig film, osv. - gemmes i en mappe på skrivebordet.

I det følgende vil vi komme med en beskrivelse af de forskellige processer, I nu skal igennem. Linket her viser en videodemonstration af nedenstående processer:

http://www.lommefilm.dk/kanaler/faste-kanaler/undervisning

Se bilag 4 på side 25 - her ses hele processen i billeder

Overførsel af film

På Android-telefoner (nyere HTC, Samsung og mange andre fabrikanter) sættes telefonen til det egnede kabel (det hedder et mikro-USB til USB). På telefonen kommer en notifikation op om tilslutningen, og ved et klik herpå kan man vælge at bruge telefonen som et hvilket som helst andet USB-drev. Funktionen kan bl.a. hedde “Tilslut som diskdrev”, “Massemedie”, “Mass storage device”, el. lign.Når telefonen dukker op på skærmen, vælger man at se indholdet (det er det valg, der har en standard mappe/folder som ikon) og herfra kan man finde videoerne.

På langt de fleste telefoner vil de ligge i mappen “DCIM” i en undermappe (oftest med et sært navn. Der er kun én eller to mapper, så prøv jer frem).

Vælger man “Vis - Detaljer” kan man efterfølgende trykke på “Sidst ændret” hen over filerne, og på den måde kan man nemt markere de klip, der er optaget på dagen. Marker, højreklik, “Kopier” og skift herefter til jeres nye mappe på computeren, højreklik og “Sæt ind”.

Page 17: Lærervejledning Mobiler Mod Mobning

17

Andre slags mobiltelefoner burde fungere som beskrevet ved en Android telefon, dog muligvis med andre navne på funktionerne, eller klippene kan være gemt andre steder. DCIM-mappen er dog standard på langt de fleste telefoner. Visse telefoner, især Nokias smartphones, Windows Phone-telefoner og andre lidt ældre modeller, kræver et bestemt program for at man kan få fat i klippene, der ligger på telefonen.

Hvis eleverne har egne computere med, og har installeret programmerne kan det sagtens fungere, ellers bør man undgå sådanne telefoner.

På iPhones følger der et særligt kabel med, og ligesom på Android burde telefonen “dukke op” på computerskærmen når den sættes til (ellers prøv igen). Også på iPhone hedder mappen hvor filmklippene ligger i DCIM efterfulgt af en undermappe med et pudsigt navn, og også her kan man sortere efter “Ændringsdato” og kopiere, ganske som på Android.

Når filerne er overført, kobles telefonen fra. Så er der ingen fare for at bruge de forkerte filer.

Idéboks:

Er man nervøs omkring overførslerne, især hvis eleverne har ældre telefoner, der ikke er smartphones, kan man med fordel investere i en MicroSD-kort-til-USB omformer. De er billige og kan fås hos de fleste computerforretninger. Her tager man telefonens SD-kort (ikke SIM-kort) ud, og sætter det i USB-pinden. Herefter sættes USB-pinden i computeren og fungerer nu som enhver anden USB-pind.

Flere idéer:

Har I svært ved at finde klippene, kan man (både på Android og iPhone) vælge at søge på hele telefonen, og herefter sortere efter dato. Har man åbnet mappen med telefonens indhold, burde der være et søgefelt øverst i højre hjørne - her kan man trykke “*” (stjerne) og få alle filer på telefonen frem - oven listen står der bl.a. “Ændringsdato”, og ved at trykke på den kan man finde de seneste filer frem; videoklippene.

Hvis eleverne ikke kan finde deres filmklip på deres iPhones enten fordi denne ikke popper op eller fordi der ikke er noget indhold i mapperne, er problemet ofte at elevernes telefoner kan være låst, med den kode, de selv har sat på. Løsningen til dette er:

De skal låse telefonen op og sætte telefonen til igen. Samtidig skal de sørge for at udsætte tiden, for hvor hurtigt de ønsker telefonen skal låse.

Page 18: Lærervejledning Mobiler Mod Mobning

18

Klipning / redigering

Programmet “Windows Live Movie Maker” (herunder kaldet WLMM) kan findes i startmenuen på computeren. Tryk på start-knappen nederst til venstre, og brug søgefeltet. Skriv “Movie” og en genvej til programmet burde dukke op og være til at trykke på.

Når programmet er åbent, skal klippene lægges ind. Det nemmeste er at markere og trække filerne fra mappen på skrivebordet ind i WLMM

Idéboks:

På ældre maskiner med Windows XP (ikke Vista eller Windows 7) findes istedet programmet “Movie Maker”, det skal findes under startmenuen under “Programmer”. Hvis man har denne version af programmet er det vigtigt, at man husker, at gemme det man laver hele tiden (gerne efter hver ændring).

programvinduet og slippe musen. Alternativt kan man trykke på “klik her for at søge efter videoer og fotos” og udvælge filerne, på samme måde som når man ville åbne en fil i et skriveprogram (husk at markere alle filerne). Når man skal lægge musik eller lyde ind i programmet gøres det på samme måde - træk fra mappen, eller tryk “Indsæt musik”.

Alle klippene der skal bruges ligger nu, i en lang filmstrimmel. Det kan være en fordel at zoome lidt ind eller ud, nederst til højre, så man kan se klippene i så stort et format som muligt.

Hvert klip kan:- Flyttes ved simpelt træk-og-slip.- Opdeles ved at trykke på “M” på

tastaturet (eller trykke på “Opdel” knappen, under “Videoværktøjer” i menuen).- Slettes ved at trykke på “Delete” på tastaturet (eller højreklikke og vælge “Slet”). (Slettede klip forsvinder ikke fra mappen men kun fra programmet, og kan derfor indsættes igen).

Ude til venstre findes der et preview område. Man kan trykke hvor som helst på sin filmstrimmel, og se hvordan filmen ser ud på lige det tidspunkt - og afspille derfra. Trækker man rundt med musen på filmstrimlen, kan man langsomt søge rundt i ens film. På den måde kan man f. eks. finde det helt rigtige sted at opdele et filmstykke*.

* Se bilag 2, for skema af redigeringspro-cessen

Page 19: Lærervejledning Mobiler Mod Mobning

19

Idéboks:

Eleverne må ikke bruge musik de har købt, set på Youtube, e.l. Det er ulovligt!

Man må kun bruge musik, man har fået rettighederne til at bruge. På freeplaymusic.com ligger der musik til fri afbenyttelse. Her kan man søge efter musik i den rette genre (på engelsk), såsom “horror”, “light”, “funny”,”sad”, “drama”...

Musik og lyde fungerer på samme måde som filmklippene. Man kan trække de enkelte lydfiler rundt under filmstriben, og bestemme hvor de skal starte med at afspille. Markerer man et lydklip, kan man øverst vælge længde, og hvor langt inde i lydfilen man ønsker den skal starte.

Tekster af en hver art indsættes ved et tryk på “Tilføj titel” under Hovedskærms menuen og fungerer på samme måde som indsættelse af musikken, med en lille strimmel under filmstrimlen. Ved at højreklikke kan man ændre font, længde, tekst, osv. Trykker man på tekststrimlen, kan man øverst oppe bl.a. vælge hvor lang tid man ønsker teksten skal vises.

Page 20: Lærervejledning Mobiler Mod Mobning

20

Visning og diskussion /evaluering af filmene

• Vis filmene i klassen, og lad gruppen selv kommentere på den først; Hvad har I lært? Hvad var svært? Hvad fik I mest ud af? Var der noget I ville have gjort anderledes? osv.

Lad de andre i elever komme på banen: Hvordan var filmen?, hvad var godt?, hvad var ikke så godt?. Husk at eleverne skal begrunde deres svar.

• Har grupperne været delt i 2 under redigeringsprocessen, stem da om hvilken film der skal repræsentere gruppens indsats.

• Klassen som ambassadør: Som den endelige afslutning til forløbet er det nu oplagt at klassen spreder budskabet på skolen.

Page 21: Lærervejledning Mobiler Mod Mobning

21

Bilag

Bilag 1 - digital mobning

spørgsmål svar

Hvad er digital mobning?

Digital mobning kan være mange ting, men her er nogen punkter I kan vende på klassen:

≥ Hadegrupper (evt. på Facebook) ≥ Onde, sårende, nedgørende beskeder

på mobilen eller på et socialt medie. ≥ Videresendelse af private billeder. ≥ ”Facerape” (nogen skriver fra din profil

som om de var dig, altså de overtager din profil. De sender måske meddelelser til mennesker på din venneliste, eller skriver ting på din facebookvæg).

≥ Udelukkelse (fx. ingen der kommenterer eller skriver til dig inde på et socialt medie)

≥ Sprede rygter. ≥ Lave videoer og lægge dem ud på

internettet. ≥ Sproget kan hurtigt blive meget hårdt

over nettet, da det kan være nemmere at kommunikere på skrift. Man ikke kan se konsekvensen, af det man skriver på sammen måde, som hvis man står ansigt til ansigt med den man mobber.

Hvad er forskellen på mobning og drilleri?

Drilleri kan være i orden, f.eks. mellem venner, hvorimod mobning aldrig er i orden. Alle oplever drilleri, og alle prøver også at være den der driller. På den måde er drilleri ikke usundt, når bare drilleriet ikke er konstant. Drilleri kan være for sjov.

Mobning derimod er en handling der bevidst forsøger at nedgøre eller såre en bestemt person. Mobning er ikke en naturlig del af livet. Det er ikke noget, som af og til med selvfølgelighed opstår, når mennesker er sammen. Mobning er aldrig i orden, eller for sjov. Mobning er noget der forekommer over en længere periode.

Page 22: Lærervejledning Mobiler Mod Mobning

22

spørgsmål svar

Hvor foregår digital mobning?

≥ SMS ≥ Facebook ≥ Youtube ≥ Arto ≥ Skype ≥ Online spil. Hvor de deltagende kan

skrive sammen. Altså alle steder hvor man kan have en eller anden form for online profil.

Hvordan er man en gruppe online?

≥ Man kan oprette grupper ind på f.eks. Facebook. Det kunne være organiserede hadegrupper.

≥ Samle sig om at nedgøre noget en person har lagt op på nettet, eller ytrer sig om.

≥ Man kan aftale ikke at kommentere eller skrive til en person.

Hvad er forskellen på digital mobning og analog mobning?

Digital mobningen stopper aldrig, den foregår døgnet rundt, uanset hvor man er. ”Analog” mobning der foregår i skolen, kan man som offer komme væk fra, når man kommer hjem. Med digital mobning er der et altid tilstedeværende tilfælde.

Det er meget vigtigt at få eleverne til at forstå, at man aldrig er alene eller væk fra mobningen, når der er tale om digital mobning.

Hvad vil de sige at være en medløber til mobning?

En medløber til mobning er en der deltager i mobningen, uden måske at mene det så hårdt. Det kan også være en der bliver tvunget med i en mobbeproces (et klart digitalt eksempel på dette er, når man bliver meldt ind i en gruppe på facebook, uden at man selv har bedt om det. Her bliver man en del af noget, der har med mobning at gøre, uden man selv måske vil det (se evt. hadegrupper)).

Page 23: Lærervejledning Mobiler Mod Mobning

23

spørgsmål svar

Hvad er en kampagnefilm?En målrettet film der har det formål, at den påvirker en bestemt målgruppes viden, holdning eller adfærd i en bestemt retning.

Hvad er forskellen på en kampagnefilm og en reklamefilm?

En reklamefilm søger at sælge et produkt. En kampagnefilm søger at sælge et budskab.

Hvad er typisk for en kampagnefilm? En kampagnefilm har et budskab og forsøger som førnævnt at oplyse om et bestemt emne.

Hvilke midler anvendes der/ kan der anvendes i en kampagnefilm?

Her kan du med fordel tale med dine elever om nogen af de kampagner de kender.

≥ Rygning skader ≥ Sluk solariet ≥ Red barnet ≥ Osv.

Hvad er et slogan?Et slogan er en kort og præcis, komprimeret sætning, der udtrykker et synspunkt, en holdning eller et formål.

Hvad er et godt slogan?

Her kan du med fordel tale med dine elever, om de slogans de kender.

For at komme i gang er det en god idé at starte med hvilke slogans de kender fra reklamer.

≥ Føtex er sej vi gør mere for dig. ≥ Det tager kun 5 min. (fakta) ≥ Oister Oister så får du mere for dine

penge

Hvordan laver man et godt slogan?

≥ Man undgår for lange sætninger. ≥ Man kan evt. prøve at se, om man kan få

sit budskab til at rime. ≥ Man har en klar linje mellem ens

budskab og den film man laver. ≥ Man kan bruge humor.

Bilag 2 - Kampagnefilm & slogan

Page 24: Lærervejledning Mobiler Mod Mobning

24

Bilag 3 - Redigeringsprocessen

Typisk vil redigeringen følge denne model, men hvad end der passer eleverne er fint:

≥ Fjern alle de klip der ikke skal bruges - med Slet. ≥ Sæt klippene i rækkefølge - med Flyt. ≥ Vend klippene rigtigt - under hovedmenuen findes “Rotér...” funktioner. ≥ Fjern dele af de for lange klip - med Opdel og Slet ≥ Indsæt Visuelle Effekter - her kan man gøre klip sort/hvid eller andet. ≥ Indsæt Slogan og evt. anden tekst. ≥ Find Musik - trækkes ind og flyttes rundt. ≥ Finjuster ved at klippe hver del til.

Det er muligt at vælge “Animationer”, og lave flotte eller sære overgange, men det er sjældent en god idé medmindre publikum skal have en pause. Visuelle Effekter bør bruges sparsomt.

Page 25: Lærervejledning Mobiler Mod Mobning

25

Bilag 4 - processen i billeder

Overførsel af film

Page 26: Lærervejledning Mobiler Mod Mobning

26

Page 27: Lærervejledning Mobiler Mod Mobning

27

Page 28: Lærervejledning Mobiler Mod Mobning

28

Page 29: Lærervejledning Mobiler Mod Mobning

29

Page 30: Lærervejledning Mobiler Mod Mobning

30

Page 31: Lærervejledning Mobiler Mod Mobning

31

Page 32: Lærervejledning Mobiler Mod Mobning

32

Opdeling af video

Page 33: Lærervejledning Mobiler Mod Mobning

33

Page 34: Lærervejledning Mobiler Mod Mobning

34

indsættelse af tekst på video

Page 35: Lærervejledning Mobiler Mod Mobning

35