L K IDS · 2020. 3. 20. · mange måder. Sjældent (1) Af og til (2) Jævnligt (3) Ofte (4)...

DANSK PSYKOLOGISK FORLAG

KIDSSocio-emotionel

udvikling Deltagelse og

indflydelse

Kritisk tænkning og erfaringsdannelse

Selvudvikling Sprog og kommunikation

Opmærksomhed

RE

LA

TIO

N

ERLEG

OG

AK

TIV

ITE

T

FYSISKE OMGIVELSERKVALITETSUDVIKLING

I DAGINSTITUTIONER

INDIVIDUEL RAPPORT

INSTITUTIONSTYPE:

UNDERSØGELSE:

INSTITUTION:

INFORMANT:

RAPPORT UDSKREVET:

Pilehaven vuggestue

Dagtilbud Børn og skole, Frederikssund Kommune

Vuggestue

Lonnie Iversen

26-02-2020

Denne rapport indeholder:

• Opgørelsesskema

• Vurdering af de 9 områder

• Vurderingsark

Ud fra de forskellige oversigter kan du se, på hvilke områder der er scoret hhv. højt eller lavti forhold til lavest og højest mulige score og derefter gå tilbage til enkelte områder og se,ved hvilke items der er scoret højt og lavt. På den måde kan spørgsmålene bruges somrefleksionsspørgsmål, der kan pege fremad i arbejdet med at forbedre kvaliteten idaginstitutionen. I bogen KIDS – kvalitetsudvikling i daginstitutioner kan du få merebaggrundsviden, læse mere om de forskellige områder og se litteraturlisten, der kan værenyttig i det videre arbejde.

2 KIDS

OpgørelsesskemaLavest

mulige scoreHøjest

mulige score Score %

1. Fysiske omgivelser 21 105 96 91,4

2. Relationer 17 85 83 97,6

3. Leg og aktivitet 16 80 66 82,5

4. Socio-emotionel udvikling 10 50 48 96

5. Deltagelse og indflydelse 8 40 32 80

6. Kritisk tænkning og erfaringsdannelse 10 50 45 90

7. Selvudvikling 5 25 24 96

8. Sprog og kommunikation 9 45 39 86,7

9. Opmærksomhed 9 45 40 88,9

Ialt 105 525 473

3 KIDS

0

10

20

30

40

50

60

70

80

90

100

% af maximal score

1 Fy

siske

om

givels

er

2 Re

lation

er

3 Le

g og

akti

vitet

4 So

cio-e

mot

ionel

udvik

ling

5 De

ltage

lse o

g ind

flyde

lse

6 Kr

itisk t

ænk

ning

og e

rfarin

gsda

nnels

e

7 Se

lvudv

ikling

8 Sp

rog

og ko

mm

unika

tion

9 Op

mæ

rkso

mhe

d

Vurdering af de 9 områder

4 KIDS

Vurderingsark

FYSISKE OMGIVELSER

1.1. Fysiske omgivelser: rum i rummetDer er blevet gradueret på skalaen mellem de tre udsagn.

Rummet er ikke opdelt ud overmed borde og stole. Der erlegetøj og materialer i reoler vedvæggene.

Der er nogle enkelte mulighederfor, at børnene og de voksne kanfordele sig og danne rum irummet for samvær ogaktiviteter, f.eks opdelt medreoler eller andre rumdelere.

Der er enten rum, børnene kanfordele sig i, eller rummet erinddelt, så det giver mulighed foren god fordeling af børn ogvoksne i forhold til antallet afbørn.

1 2 3 4 5

1.2. Fysiske omgivelser: områder for aktiviteter i høj og lav skalaDer er blevet gradueret på skalaen mellem de tre udsagn.

Der er ikke områder, hvorbørnene kan være aktive, ogsamtidig områder, hvor børnenekan være i ro.

Der er enkelte steder, hvorbørnene kan være i aktivitet, ellerområder, hvor børnene kan findero.

Der er en balance mellem steder,hvor der sker mange ting, ogsteder, hvor børnene kan være ifred og finde ro.

1 2 3 4 5

1.3. Fysiske omgivelser: forstyrrelserDer er blevet gradueret på skalaen mellem de tre udsagn.

Det er ikke muligt at haveaktiviteter, uden at de forstyrresaf andres aktiviteter.

Der er nogle områder, hvor derer mulighed for at haveaktiviteter, uden at de forstyrresaf andre.

Der er mulighed for at haveaktiviteter uden at blive forstyrretaf andres aktiviteter.

1 2 3 4 5

1.4. Fysiske omgivelser: tematiserede legeområderDer er blevet gradueret på skalaen mellem de tre udsagn.

Der er ikke tematiseredelegeområder.

Der er nogle tematiseredelegeområder (f.eks. dukkekrog,køkkenområde,konstruktionsområde).

Der er mange gode, afgrænsedeog tematiserede legeområder,hvor børnene kan lege.

1 2 3 4 5

1.5. Fysiske omgivelser: Understøtter rummet legen?Der er blevet gradueret på skalaen mellem de tre udsagn.

Der er ikke tilstrækkeligematerialer/legetøj til rådighed forbørnenes leg (her tænkes ogsåpå figurer og andet tilbehør tilborge, skibe, dukkehuse osv.Der er borge, men ingen figurerosv.).

Der er nogle materialer tilrådighed for børnene.

Der er tilstrækkeligt alders- ogkønsrelevant legetøj ogmaterialer til rådighed for allebørn.

1 2 3 4 5

5 KIDS

1.6. Fysiske omgivelser: tilgængelighed for børneneDer er blevet gradueret på skalaen mellem de tre udsagn.

Meget legetøj og mangematerialer er ikke i børnehøjde,så børnene selv kan tage det ianvendelse.

Nogle materialer (f.eks. legetøj,klodser, biler m.v.) er ibørnehøjde. Andre materialer(f.eks. spil, puslespil, maling,farver m.v.) er udenfor børnenesrækkevidde, så børnene skalbede de voksne om dem.

Materialer og legetøj ertilgængelige for børnene, så deikke behøver bede de voksne omdem.

1 2 3 4 5

1.7. Fysiske omgivelser: aktiviteter og tydelighedDer er blevet gradueret på skalaen mellem de tre udsagn.

Rummene er indrettet, så det erutydeligt for børnene, hvad demå og kan.

Der er enkelte steder, hvor det ertydeligt for børnene, hvad de måog kan.

Der er tydelighed i rummene, såbørnene ved, hvad de må ogkan. F.eks. „her er man stille“,„her læser man“, „her kan manvære mere fysisk aktiv“.

1 2 3 4 5

1.8. Fysiske omgivelser: Er rummene indbydende?Der er blevet gradueret på skalaen mellem de tre udsagn.

Der er rodet og f.eks. stolet opog ikke klargjort til dagen.

Der er gjort klar til dagen, f.eks.stolet ned, men legetøj ogmaterialer er ikke stilletindbydende op.

Der er gjort klar til dagen.Legetøj og materialer er stilletindbydende op, så børneneinspireres til lege og aktiviteter.

1 2 3 4 5

1.9. Fysiske omgivelser: rum og æstetikDer er blevet gradueret på skalaen mellem de tre udsagn.

Rummene virker nedslidte.Materialer og legetøj er triste oguindbydende.

Rummene er nogenlundevedligeholdte. Der er noglevelholdte og intakte materialer oglegetøj.

Rummene er indbydende ogvelholdte. Materialer og legetøjer velholdte og intakte.

1 2 3 4 5

1.10. Fysiske omgivelser: værkstederDer er blevet gradueret på skalaen mellem de tre udsagn.

Der er ingen pædagogiskeværksteder i institutionen. Nårder skal være værkstedslignendeaktiviteter, skal det planlægges.

Der er nogle pædagogiskeværksteder i institutionen, f.eks.træværksted, maleværksted ellerbageværksted, men der er kunadgang for børnene, når det erplanlagt.

Institutionen råder overpædagogiske værksteder, der eråbne og tilgængelige.

1 2 3 4 5

6 KIDS

1.11. Fysiske omgivelser: antal børn i grupperumDer er blevet gradueret på skalaen mellem de tre udsagn.

Der er mere end 24børnehavebørn i grupperummet.Der er mere end 12vuggestuebørn i grupperummet.

Der er mellem 20 og 24børnehavebørn i grupperummet.Der er mellem 10 og 12vuggestuebørn i grupperummet.

Der er under 20 børnehavebørn igrupperummet. Der er under 10vuggestuebørn i grupperummet.

1 2 3 4 5

1.12. Fysiske omgivelser: mulighed for fysisk bevægelse – udendørsDer er blevet gradueret på skalaen mellem de tre udsagn.

Der er ikke mulighed for at søgehen til områder for både høj oglav fysisk aktivitet.

Der er få muligheder for at søgehen til områder for høj eller lavfysisk aktivitet.

Der er muligheder for at søgehen til områder for høj eller lavfysisk aktivitet.

1 2 3 4 5

1.13. Fysiske omgivelser: udendørs – legestederDer er blevet gradueret på skalaen mellem de tre udsagn.

Der er ikke tilstrækkeligt medlegesteder til rådighed i forhold tilantallet af børn.

Der er nogle få gode legesteder,men ikke tilstrækkeligt til antalletaf børn.

Der er tilstrækkeligt med godelegesteder til rådighed i forhold tilantallet af børn.

1 2 3 4 5

1.14. Fysiske omgivelser: ude – områder for aktiviteter i høj og lav skalaDer er blevet gradueret på skalaen mellem de tre udsagn.

Der er ikke områder, hvorbørnene kan være aktive, ogsamtidig områder, hvor børnenekan være i ro.

Der er enkelte steder, hvorbørnene kan være i aktivitet, ellerområder, hvor børnene kan findero.

Der er en balance mellem steder,hvor der sker mange ting, ogsteder, hvor børnene kan være ifred og finde ro.

1 2 3 4 5

1.15. Fysiske omgivelser: ude – forstyrrelserDer er blevet gradueret på skalaen mellem de tre udsagn.

Det er ikke muligt at haveaktiviteter, uden at de forstyrresaf andres aktiviteter.

Der er nogle steder, hvor der ermulighed for at have aktiviteter,uden at de forstyrres af andre.

Der er mulighed for at haveaktiviteter uden at blive forstyrretaf andres aktiviteter.

1 2 3 4 5

1.16. Fysiske omgivelser: ude – tematiserede legeområderDer er blevet gradueret på skalaen mellem de tre udsagn.

Der er ikke tematiseredelegeområder.

Der er nogle tematiseredelegeområder (f.eks. cykel-/kørebane, sandkasselege, huse,legetårn).

Der er mange gode, afgrænsedeog tematiserede legeområder,hvor børnene kan lege.

1 2 3 4 5

7 KIDS

1.17. Fysiske omgivelser: grov- og finmotoriske aktiviteterDer er blevet gradueret på skalaen mellem de tre udsagn.

Der er ikke mulighed for bådegrov- og finmotoriske aktiviteterpå legepladsen.

Legepladsen læggerovervejende vægt pågrovmotoriske aktiviteter, mender er enkelte områder medfinmotoriske aktivitetsmuligheder.

Legepladsen understøtter bådegrov- og finmotoriske aktiviteter.

1 2 3 4 5

1.18. Fysiske omgivelser: ude – Understøtter rummet legen?Der er blevet gradueret på skalaen mellem de tre udsagn.

Der er ikke tilstrækkeligematerialer/legetøj til rådighed forbørnenes leg (f.eks. spande,skovle og cykler, dukker, bilereller lignende).

Der er nogle materialer tilrådighed for børnene.

Der er tilstrækkeligt aldersogkønsrelevant legetøj ogmaterialer til rådighed for allebørn.

1 2 3 4 5

1.19. Fysiske omgivelser: ude – tilgængelighed for børneneDer er blevet gradueret på skalaen mellem de tre udsagn.

Meget legetøj og mangematerialer er ikke tilgængelige forbørnene, så de selv kan tagedem i anvendelse.

Nogle materialer (f.eks.sandkasseting, bolde, cyklerm.v.) er tilgængelige for børnene.Andre materialer (f.eks. værktøj,maling, ler m.v.) er udenforbørnenes rækkevidde, såbørnene skal bede de voksne omdem.

Materialer og legetøj ertilgængelige for børnene, så deikke behøver bede de voksne omdem.

1 2 3 4 5

1.20. Fysiske omgivelser: ude – aktiviteter og tydelighedDer er blevet gradueret på skalaen mellem de tre udsagn.

Legepladsen er indrettet, så deter utydeligt for børnene, hvad demå og kan.

Der er enkelte steder, hvor det ertydeligt for børnene, hvad de måog kan.

Der er tydelighed i legepladsen,så børnene ved, hvad de må ogkan. F.eks. „her kan man spillebold“, „her kan man klatre, legemed dukker eller biler“, „her kanman cykle“.

1 2 3 4 5

1.21. Det fysiske rum: ude – vuggestue og børnehaveDer er blevet gradueret på skalaen mellem de tre udsagn.

Vuggestue og børnehave råderikke over hver sin legeplads.

Vuggestuebørn ogbørnehavebørn leger på sammelegeplads, men med tydeligafgrænsning og aldersrelevantlegetøj og legesteder.

Vuggestue og børnehave råderover hver sin legeplads, der erindrettet aldersrelevant.

1 2 3 4 5

8 KIDS

Eventuelle kommentarer til temaet om de fysiske omgivelser

Institutionen fremstår velholdt og godt indrettet i forhold til overvejelser omkring børnenes behov og udfoldelse.institutionen ligger adskilt fra børnehaven og har en bygning kun til dem.legepladsen er alders indrettet og giver børnene mulighed for fysiskudfoldelse og samtidig ro til fordybelse.

9 KIDS

RELATIONER

2.1. Samspil ved modtagelse eller afsked med børnenePædagogen retter sin opmærksomhed på børnene, hilser imødekommende på og anvender børnenesnavne, hjælper børnene med at sige godmorgen/farvel og støtter børnene i en god overgang mellemhjem og daginstitution.

Sjældent (1) Af og til (2) Jævnligt (3) Ofte (4) Næsten altid (5)

2.2. Samspillet mellem pædagogerne og børnenePædagogerne er imødekommende og lydhøre overfor børnene.


2.3. Samspillet mellem pædagogerne og børnenePædagogerne taler med børnene om deres oplevelser og ideer. Samværet bærer præg af interesse forbørnene.


2.4. Pædagogens hjælp til inddragelsePædagogen hjælper de børn, der sidder passivt, de børn, der går formålsløst rundt og/eller de børn, derforstyrrer legen for andre, med at blive involveret i leg eller konstruktiv aktivitet.


2.5. KonflikterPædagogerne hjælper børnene med at løse konflikter, hvis de ikke kan selv, ved at tale om, hvad derskete. Pædagogen lytter til børnenes oplevelser og medinddrager deres oplevelser i løsningen.


2.6. Hjælp til at forstå og indgå i sociale samspil i stedet for at irettesætte og skælde udPædagogen hjælper børnene i situationer, hvor de kommer til at handle impulsivt. Pædagogen hjælperbørnene med at indgå i sociale samspil.


2.7. De voksne møder barnet som individDer er tydeligt lagt vægt på, at de voksne kender hvert enkelt barn som en lille person og forholder sig tildet enkelte barn. De voksne møder ikke det enkelte barn som blot en del af en gruppe.


10 KIDS

2.8. Underkendelse af barnets perspektivBarnets perspektiv underkendes. Den voksne reagerer med regulering og/eller irettesættelse.


2.9. Barnets perspektiv underkendesBarnets perspektiv underkendes. Den voksne reagerer med tvang eller skældud.


2.10. Tilknytning og støttePædagogen er til rådighed og tilbyder sin hjælp, når barnet er usikkert, bange eller ked af det.


2.11. Pædagogens sensitivitetPædagogen er i sit samspil med barnet opmærksom overfor barnets kropslige og sprogligekommunikation omkring dets behov, dets oplevelser, og hvordan det har det.


2.12. BekræftelsePædagogen sætter ord på for at understøtte barnets oplevelse og undersøge, om hun har forståetkorrekt, dvs. i overensstemmende med barnets egen oplevelse.


2.13. Pædagogens responsivitetDen voksnes sprog og handling er tilpasset barnets udtryk. Pædagogens handling overfor barnet viser,at hun har forstået barnets perspektiv.


2.14. Pædagogens opmærksomhed overfor alle børnDe voksne er opmærksomme overfor – og tager kontakt til – alle børn.


2.15. Pædagogens opmærksomhed overfor alle børns deltagelsePædagogen er opmærksom på også at inddrage børn i udsatte positioner i fællesskabet.


11 KIDS

2.16. KommunikationPædagogens engagement og kommunikation er rettet mod børnene snarere end de voksne.


2.17. KommunikationPædagogen kommunikerer med børnene i overensstemmelse med børnenes alder ogudviklingsmæssige forudsætninger.


Eventuelle kommentarer til temaet pædagogisk kvalitet og relationer

Tilsynet er i middagsstunden og der er en gruppe børn der ikke sover. Der er fokus på kontakten mellem barn og denvoksende. Det pædagogiske personale er opmærksomme på alle børn.

12 KIDS

LEG OG AKTIVITET

3.1. LegeformerDer er adgang til forskellige legeformer i institutionen: rolleleg, regelleg, konstruktionsleg og fysiskudfordrende leg.


3.2. Mulighed for at fortsætte legenBørnene har muligheder for at lade legetøjet blive stående, så de kan fortsætte legen senere eller dennæste dag.


3.3. Mulighed for længerevarende legeBørnene har mulighed for længerevarende lege uden at blive afbrudt.


3.4. Deltagelse i forskellige legeformerPædagogen er aktiv i forhold til at tilbyde børnene at deltage i forskellige legeformer.


3.5. Intensitet og engagement i legenHvor ofte har børnene fordybet leg, der varer længere end 30 minutter for børnehavebørn ogalderssvarende for vuggestuebørn?


3.6. Intensitet og engagement i legenHvor ofte tilbyder pædagogen barnet engagerede og længerevarende samspil om det fælles tredje?


3.7. Beskyttelse af legenPædagogen er opmærksom på at beskytte legen gennem at sørge for, at andre børn ikke bryder ind ilegen (f.eks. fordi de gerne vil være med eller forstyrrer, driller eller løber tværs igennem legeområdet).


13 KIDS

3.8. Facilitering af legeSætter pædagogen lege i gang i de forskellige legeområder?


3.9. Vokseninitierede aktiviteterPædagogerne tilbyder børnene forskelligartede aktiviteter.


Eventuelle kommentarer til temaet lege og aktiviteter

Der er tilbud til samtlige børn og alle børn bliver set og hørt.

14 KIDS

LEG OG AKTIVITET

3.10. Aldersrelevante aktiviteterEr de vokseninitierede aktiviteter aldersrelevante?


3.11. Noget, der motiverer alle børnDer er en stor bredde i tilbud til børnene, så alle børn kan finde aktiviteter, der motiverer dem.


3.12. Aktiviteter og engagementBørnene er engagerede og synes at opleve aktiviteter som meningsfulde.


3.13. Opmærksomhed over for børnenes perspektiv i aktiviteterDen voksne gennemfører aktiviteten som planlagt uafhængigt af børnenes perspektiv.


3.14. Indflydelse på aktiviteterPædagogen indretter og forandrer aktiviteten i forhold til børnenes engagement og motivation.


3.15. Indflydelse på aktiviteterDet er muligt for børnene at vælge mellem at deltage i de vokseninitierede aktiviteter eller engagere sig inoget andet.


3.16. Opmærksomhed på børn i udsatte positionerDen voksne er opmærksom på at inddrage børn i udsatte positioner i de vokseninitierede aktiviteter.


Eventuelle kommentarer til temaet vokseninitierede aktiviteter

På tilsynet ses der børn i leg og aktiviteter. Der bliver lavet modellervoks med en gruppe børn, leget med køkken og etbarn hjælper med at vaske bord af(selvhjulpenhed). Der hele foregår i en god kontakt mellem børnene.

15 KIDS

Socio-emotionel udvikling

4.1. Trøst til barnetPædagogen hjælper barnet med at falde til ro, hvis barnet er ked af det eller ophidset.


4.2. At rumme følelserPædagogen accepterer og rummer barnets følelser (at være sammen med barnet, mens barnet harfølelsen, uden at ville ændre følelsen).


4.3. Hjælp til at styre vrede følelserPædagogen hjælper de børn, der ikke kan styre deres vrede, f.eks. gennem at passe på, at de ikkekommer til at slå andre eller ødelægge deres leg.


4.4. Afledning af følelserDen voksne har vanskeligt ved at rumme barnets følelser, og den voksne afleder derfor barnet fra sinefølelser og oplevelser.


4.5. Ord på følelserPædagogen viser, at hun har forstået barnets udtryk for følelser korrekt, det vil sige i overensstemmelsemed barnets faktiske udtryk. Hun sætter ord på barnets følelser, bekræfter dets oplevelse og viserdermed, hvorvidt hun har forstået barnet korrekt.


4.6. Ansigt-til-ansigt-kontaktNår pædagogen kommunikerer med barnet, har hun ansigt-til-ansigt-kontakt med det enkelte barn ombarnets og fælles oplevelser, indre tilstande og følelser.


4.7. Fælles tredjePædagogen er tit sammen med barnet om det fælles tredje, fx legetøj eller andre ting. Hun deleroplevelserne med barnet, som får mulighed for at opdage, at ting kan føles og opleves på forskelligmåde af forskellige personer.


16 KIDS

4.8. Mentalisering – mulighed for udvikling af empatiPædagogen hjælper barnet til at være opmærksom på dets følelser, intentioner og udtryk ved at sætteord og kropsligt udtryk på disse.


4.9. Mentalisering – interpersonelPædagogen kommunikerer med børnene om, hvilke følelser, intentioner og udtryk mennesker kan have.Hun gør dermed børnene opmærksom på hinandens følelser, intentioner og handlinger.


4.10. Mentalisering – inddragelse af børnene i det sociale fællesskabPædagogen er opmærksom på børnenes indbyrdes legerelationer og hjælper alle børnene med at bliveinddraget i det sociale fællesskab.


Eventuelle kommentarer til temaet socio-emotionel udvikling

På tilsynet ses en voksen der guider et barn i, at tage et valg ( blive eller komme ned fra stolen). Den voksne giverbarnet mulighed for afprøvning af begge muligheder. Barnet kravler ned fra stolen og den voksne spejler barnetsmimik “du vil op igen”barnet kravler op igen og pædagogen spejler igen barnet “nu du glad” og barnet smiler veltilfreds.

17 KIDS

Deltagelse og indflydelse

5.1. Indflydelse i børneinitierede aktiviteter og legBørnene har indflydelse på leg og selvvalgte aktiviteter.


5.2. Indflydelse i børneinitierede aktiviteter og legBørnene vælger selv, hvem de vil lege med.


5.3. Pædagogens inddragelse af børnenes perspektivPædagogen lader sig inspirere af børnenes bidrag, så barnet får mulighed for at opleve, at dets bidraghar betydning for fællesskabet.


5.4. Børnenes indflydelse på vokseninitierede aktiviteterPædagogen lytter til børnenes oplevelse i vokseninitierede aktiviteter og giver disse indflydelse påaktiviteten.


5.5. Børnenes indflydelse på regler og rutinerBørnene har indflydelse på rutiner og regler. De kan f.eks. spise, når de er sultne, eller kan, uden at bliveirettesat, lave noget andet, hvis de ikke kan holde ud at sidde stille længere i en samling.


5.6. Børnene bliver mødt som ligeværdige deltagereBørnenes udsagn bliver lyttet til og taget alvorligt.


5.7. Børnenes indflydelse i praksisBørnenes udsagn har indflydelse under hensyntagen til barnets udvikling og alder.


18 KIDS

5.8. indflydelse på at være ude og indeBørnene kan individuelt vælge, om de vil lege ude eller inde.


Eventuelle kommentarer til temaet børnenes indflydelse

På tilsynet ses der medbestemmelse og indragelse af børnene i beslutninger. Et barn kommer op efter lur, barnetpeger på dem der laver modellervoks. Hun bliver spurgt om hun vil være med og hun nikker. Den voksne skaber pladstil barnet og hun bliver hurtigt en del af børnefællesskabet.

19 KIDS

Kritisk tænkning og erfaringsdannelse

6.1. Mulighed for kropslige erfaringerBørnene har mulighed for at få sanse-handle-mæssige erfaringer med verden og bruge kroppen påmange måder.


6.2. Mulighed for mange erfaringerDer er mulighed for at få mange forskellige erfaringer i et stimulerende miljø. Der er f.eks. mangeforskellige materialer, bøger, spil, og verdenskort, plakater med verdens dyr o.l. på væggene.


6.3. Viden om verdenDer er mulighed for at få mange erfaringer med nærmiljøet og det omgivende samfund, f.eks. på ture udaf huset.


6.4. Kulturelle udtryksformer og værdierDer er mulighed for at få erfaring med forskellige kulturelle udtryk og værdier. Der er f.eks. mulighed forat møde forskellige kulturer og opleve, hvordan man kan forholde sig forskelligt til verden.


6.5. Viden om verdenDer er mulighed for, at børnene kan bringe deres viden og erfaringer om verden udenfor institutionenmed sig ind i daginstitutionen, f.eks. oplevelser på sommerferier o.l.


6.6. Kommunikation om verdenDen voksne kommunikerer med børnene om deres oplevelser og erfaringer med verden.


6.7. Kulturelle genrerBørnene har mulighed for at få kendskab til forskellige genrer inden for f.eks. litteratur, sang, musik,teater, billedkunst, design, arkitektur og IT.


20 KIDS

6.8. Børnene som aktive kulturskabereDer gives rum til børnenes egne kulturelle udtryksformer og aktiviteter både kropsligt, sprogligt ogmaterielt, f.eks. børnerim og remser, udvikling af lege og eksperimenter med forskellige materialer.


6.9. Natur og naturfænomenerBørnene har mulighed for at få erfaringer med naturen og naturfænomener.


6.10. Kritisk tænkningBørnene opfordres til at udtrykke deres synspunkter, så de kan danne deres egen mening og opleve, atting kan gøres på forskellige måder, og at man kan opleve på forskellig måde.


Eventuelle kommentarer til temaet erfaringsdannelse og kritisk tænkning

Vuggestuen har forskellige temaer i løbet af ugen. Der arbejdes med rim og remser, ture nærmiljøet og stranden hvorder arbejdes med natur. Der er fokus på sprog og kommuniktion.

21 KIDS

Selvudvikling

7.1. Barnets fornemmelse af kerneselvet (kerneselv = barnets oplevelse af sig selv somudgangspunkt for oplevelse og handling)Pædagogen tilbyder barnet et intenst ansigt-til-ansigt-samspil, afpasset i forhold til barnet.


7.2. Affektiv afstemning (affektiv afstemning = at stemme sig af følelsesmæssigt i forhold tilbarnet, men være i stand til at skelne mellem egen og barnets følelser og oplevelser)Pædagogen indlever sig i barnets følelser og oplevelser


7.3. Barnets fornemmelse af det verbale selv (det verbale selv = at knytte ord til barnets oplevelseaf sig selv som person)Pædagogen er sammen med barnet om at udtrykke i ord det, som barnet mærker og oplever.


7.4. Barnets fornemmelse af det narrative selv (det narrative selv = oplevelsen, barnet får af sigselv gennem de historier, der fortælles om barnet)Pædagogen interagerer med barnet om at fortælle historier om dets eget liv på en positiv måde.


7.5. Pædagogen spejler barnet positivt, så barnet kan se sig selv som en positiv person i denvoksnes mimik, gestus, sprog og kropsholdning.


Eventuelle kommentarer til temaet barnets muligheder for selvudvikling

Der er opleves voksne der spejler barnet i smil, indlevelse og mimik.

22 KIDS

Sprog og kommunikation

8.1. StøjDer er gode betingelser for kommunikation, en god fordeling af voksne og børn og et lavt støjniveau.


8.2. Børnene opfordres til dialogDe voksne opfordrer børnene til dialog.


8.3. Dialoger over flere ledDer er dialog og samtaler mellem børnene og de voksne, hvor samtalen „har flere led“, altså hvor derbliver stillet flere spørgsmål og givet flere svar både fra den voksne og barnet.


8.4. KommunikationDialogen mellem børn og voksne er ligeværdig (det vil sige, at barnets synspunkter også vægtes), ogbarnet er engageret.


8.5. KommunikationDialogen mellem børn og voksne er præget af, at den voksne er belærende.


8.6. SproglegDer lægges vægt på i den daglige praksis, at der leges med sprog, gennem f.eks. rim, remser, sproglegog sprogfjolleri eller sang og sanglege eller læsning, hvor den voksne og børnene deler deres oplevelsermed bogen.


8.7. Sprogstimulerende materialerDer er et rigt og varieret udvalg af velholdte spil og sprogstimulerende materialer.


23 KIDS

8.8. Materialer til sproglæringDer er indrettet med vægt på sprogstimulering og med henblik på muligheder for samtaler gennemmeningsfulde dialoger i lege og aktiviteter (f.eks. læsekrog).


8.9. Aktiviteter og kommunikationPersonalet iværksætter aktiviteter, der motiverer børnene og giver anledning til kommunikation ogkontakt.


Eventuelle kommentarer til temaet sprog og kommunikation

Vuggestuen arbejder med sproget og sætte ord og folder sproget ud. Der arbejdes med selvhjulpenhed og dette gøresogså i den sproglige kommunikation.

24 KIDS

Opmærksomhed

9.1. Enkeltvis, par, grupperBørn og voksne er sammen i fordybelse – både enkeltvis, i par og i grupper, efter behov.


9.2. RatioDer er i gennemsnit tre et halvt barn pr. voksen i vuggestuen og i gennemsnit syv børn pr. voksen ibørnehaven.


9.3. Fordybet længerevarende fokuseret opmærksomhed og turtagning i ansigt-tilansigt-kontaktenDer er længerevarende fokuseret opmærksomhed mellem den voksne og barnet i ansigt-tilansigt-kontakt. Den voksne er opmærksom over for barnets udspil til kontakt. Den voksne tilbyder selv barnetkontakt og respekterer, når barnet vender ansigtet væk.


9.4. Fordybet fokuseret opmærksomhed voksne-børn imellem i længere tidDer er fordybet fokuseret opmærksomhed mellem den voksne og barnet i samtaler og aktiviteter. Det ermuligt at se på fokus og rettethed, at børn og voksne er engageret i det samme fælles tredje i længeretid.


9.5. Børnenes muligheder for fordybet fælles opmærksomhed i længere tidDer er aldersrelevant vedvarende fokuseret opmærksomhed mellem børnene i den gode leg eller iaktiviteter.


9.6. Skabt mulighed til at være sammen, til at væreDer er plads i den pædagogiske praksis til, at de enkelte børn har mulighed for at lave noget sammenmed andre og også lave noget for sig selv i fred for andre.


9.7. ImødekommenhedDe voksne er imødekommende over for børnenes initiativer og følger deres engagement.


25 KIDS

9.8. Fastholdt opmærksomhedDe voksne motiverer/guider børn, der har vanskeligt ved at fastholde opmærksomheden og flagrer fradet ene til det andet.


9.9. Fastholdt opmærksomhed og legDe voksne hjælper og guider de børn, der har vanskeligt ved at fastholde opmærksomheden i leg ogsamvær med de andre børn.


Eventuelle kommentarer til temaet opmærksomhed

På tilsynet ses der voksne der har opmærksomhed og indlevelse i børnegruppen.Der er børn der leger med andre, børn der sidder med en voksen i Aktivitet og børn der sidder fordybet i egen leg.

26 KIDS

L K IDS · 2020. 3. 20. · mange måder. Sjældent (1) Af og til (2) Jævnligt (3) Ofte (4)...

Documents

Transcript of L K IDS · 2020. 3. 20. · mange måder. Sjældent (1) Af og til (2) Jævnligt (3) Ofte (4)...