Hvordan skabe en mangfoldighed blandt de folkevalgte repræsentanter?

Drude Dahlerup, professor I statskundskab ved Stockholms Universitet.

Alternativet, marts 2016

Ideer bag mangfoldighed

• 1. Retfærdigheds-argumentet• 2. Kvinder, indvandrede o.a. har andre

erfaringer, som skal indarbejdes• 3. Interessekonflikter, ex. uligeløn• Nyere argumenter:• 4. Demokrati og legitimitet argumenter• 5. Vi skal anvende alle talenter, og ikke

udelukke nogle grupper på forhånd.

Partiernes ansvar

• Når vælgerne træder ind i valglokalet, er det allerede bestemt, hvem der er kandidater, hvem der er opstillet i ‘sikre’ kredse eller højt på listen.

• Vælgerne har som regel ingen anelse om, hvordan denne udvælgelse er sket!

Partiernes ansvar• De politiske partier har monopol på opstilling af kandidater, og har

dermed hovedansvaret for en skæv politisk repræsentation. Partierne har også mulighed for at skabe forandring.

• - det gælder m.h.t. køn

• - indvandrerbaggrund (kun 2 i FT 2015)

• - social baggrund, seksuelle præferenser m.v.

• - mens geografisk repræsentation er indbygget i valgsystemet til Folketinget (dog ikke til kommunal- og regionsvalg).

Kvindeandel af de opstillede og valgte, 1918-2015.

1918

1920(3)1929

19391950

19571966

19731979

19871994

20052015

0

5

10

15

20

25

30

35

40

45

Valgt til Landstinget

Valgt til Folketinget

Opstillet til Folketinget

A Gender Sensitive Parliament

• ”A gender sensitive parliament is one in which there are no barriers – substantive, structural or cultural- to women’s full participation and equality between its men and women members and staff”

A Gender Sensitive Parliament

• ”It is not only a place where women can work, but also one where women want to work and contribute.

• A gender sensitive parliament is therefore a modern parliament”.

• Inter-Parliamentary Union 2012.

Den politiske dagsorden

• De nordiske lande lå længe i spidsen i verden m.h.t kvinderepræsentation i parlamentet

• De nordiske lande er kendt for deres universelle og bredt omfattende velfærdstat

• Er der en sammenhæng her? (hønen og æggene)

Nordisk sammenligning i dag – kvinder i %. Danmark sidst

Parlamentet: Kommunale råd:Danmark : 37.4 29.7 Finland: 41.5 36.2Island: 39.7 38.7Norge: 39.6 39.0Sverige: 43.5 43.7

Fald ved kommunalvalget 2013, kvindeandel, Danmark

– Af de opstillede Af de valgte 2009 31.1 % 31.8 % 2013 30.8 % 29.7 %

Kvindernes succesrate: Valgte i % af opstillede: 26%Mændenes succesrate….. 27%Kvindeandel højest i Hovedstaden, lavest i Syddanmark

Borgmestre 2013

• Kun 12 kvindelige borgmestre (12%)

• Venstre: 3 kvindelige borgmestre ud af 48• Socialdemokraterne: 5 kv. ud af 33

Kommunalvalget 2013, efter herkomst

2013 opstillede valgte• Dansk oprindelse 95.4 % 96.3 %• Indvandrede 3.9 % 2.9 %• «Efterkommere» 0.6 % 0.7 %

• Indfødtes succesrate: 27 %• Indvandredes succesrate: 20 %

Kommunalvalget 2013, uddannelse

• Blandt de valgte: • Personer med grundskoleuddannelse som

højeste fuldførte uddannelse: 11 % (28 % i befolkningen).

• Personer med bachelor, mellemlang eller lang videregående uddannelse: 43 % (22 % i befolkningen)

Størst chance på genvalg!

3 ud af 5 (57%) af de valgte kandidater i 2013 var på genvalg.

• Herved får mændene et forspring, og kvindeandelen vokser kun langsomt – alt andet lige.

Skandinavien er ikke længere den eneste model

• Den inkrementelle, skridt-for-skridt model

• Versus

• Fast track modellen. Mange post-konflikt lande anvender i dag fast track modellen – laver historiske spring,

Toppen af verdens-ranglisten,1997

1. Sverige 40.4 %2. Norge 39.4 %3. Finland 33.5 %4. Danmark 33.0 %5. Holland 31.3 %

Kun 5 lande over 30 % kvinder i parlamentet i 1997

Women in Parliament: Top ranking countries in 2016

Election day figures50 countries over 30 % women in their parliament (lower or single house)

Country Women in parliament, percentage (election year)

Qoutas Election system

1. Rwanda 64,0 (2013) Quotas by law PR

2. Bolivia 53,1 (2014) Quotas by law Mixed

3 Cuba 48.9 (2013) NA One party

4. Seychelles 43.8 (2011) No Quotas SMD

5. Sweden 43.5 (2014) Party Quotas PR

6. Senegal 42.7 (2012) Quotas by law Mixed

7. Mexico 42.4 (2015) Quotas by law Mixed

8. Ecuador 41,6 (2013) Party Quotas PR

9. Finland 41.5 (2015) No Quotas PR

10 Namibia 41,3 (2014) Party Quotas PR

11 South Africa 40,8 (2014) Party Quotas PR

12

Nicaragua 40.2 (2011) Quotas by law PR

13 Iceland 39.7 (2013) Party Quotas PR

14 Norway 39,6 (2013) Party Quotas PR

15 Mozamb. 39.6 (2014) Party Quotas PR

16 Belgium 39.3 (2014) Quotas by law PR

17 Ethiopia 38.8 (2015) Party Quotas SMD

18 Denmark 37.4 (2015) No Quotas PR

Alternativet, folketingsvalget 2015

• Kvindeandel af de opstillede: 27 % - næstlavest af alle partierne i Folketinget

• Å havde størst kvindeandel i Midt- og Nordjylland - hvorfor?

• Kvindeandel af de valgte: 3 ud af 9 = 33%

Fald ved folketingsvalget 2015

• Kvindeandel 2011af opstillede af valgte2011 totalt: 33.2 39.1

2015 totalt: 31.3 37.4 Soc.dem: 28.6 38.3Venstre: 26.9 26.5Dansk Folkep. 30.4 40.5Alternativet:27.1 33.3

Dobbelt standard

• 63 % mænd i Folketinget er næsten ligestilling

• 63 % kvindelige medicinstuderende er ‘kvindedominans’.

Kvotering i politik

• Kvotering – kontroversielt, men alligevel populært i verden i dag. Over 80 lande har indført kønskvotering (oftest kønsneutral) for listerne til parlamentsvalgene.

• www.quotaproject.org - den globale webside om brugen af kvotering i politik

Er kvotering diskrimination?

• Kvotering tvinger partierne til mere seriøst at rekruttere kvinder og andre under-repræsenterede grupper.

• Hvis diagnosen er direkte og/eller strukturel diskrimination af kvinder, så er kvotering ikke diskrimination af mænd, men kompensation fo den diskrimination, som møder kvinder.

• En fast track politik.

Sverige 43 %. Frivilling parti kvotering

• Ingen lovgivning, men visse politiske partier (midterpartier , Socialdemokratiet, Miljöpartiet og Vänsterpartier) har vedtaget egne kvoteringsregler for partiet internt + på listerne, mest 50-50 % og skiftevis M/K (”zipper system” since the 1990s). No legal sanctions.

• De borgerlige partier har også i praksis 50-50 %, men ikke formelt nedskrevet.

• Undtagelse: Sverigedemokraterne.

Argentina, 36% kvinderFørste LA land med kønskvotering ved lov

• PR valgsystem

• Alle valglister skal have minimum 30 % kvinder ’med reel chance for valg’ . Mindst 1 kvinder for hver 2 mænd på listen iflg valgloven.

• Hvis loven ikke følges, afvises listen af valgmyndighederne.

’Reserved seat’ kvotering

• Mest almindelig i valgsystemer med enkeltmands-kredse.

• Ex: Rwanda, Uganda, Burundi, Marocco, Egypten, Bangladesh, og Indien localt.

’Fast track policy’ i Norden idagOgså i de nordiske lande anvendes fast track politik i dag

• Ligelig repræsentation i offentlige udvalg og kommissioner. (alle nordiske lande siden 1980’erne)

• frivillig kvotering i partierna (Norge, Island, Sverige); • kvotering til kommunale udvalg og ledelsen (Norge + Fin);

• kvotering til aktieselskabsbestyrelserne (Norge + Island).

Kun 4 kvinder valgt til Folketinget 1918 – hvad gjorde partierne?

• Hovedstaden: 33 kvinder opstillet (24%), 3 valgt (13%)

• Resten af landet: 4 opstillet (1,5%), Og en valgt (0,8%)

• Een kvinde på valgbar plads pr. partigennem hele mellemkrigstiden – repræsenterende ‘kvinderne’

5 kvinder i Landstinget 1918

Venstre: • Marie Christensen, lærerinde, Aalborg-kredsen, • Olga Knudsen, lærerinde, Herning-kredsen,• Inger Gautier Schmit, bestyrerinde, Roskilde-

kredsen.

Radikale: Marie Hjelmer, lærerinde, Roskilde-kredsen

Soc.dem: Nina Bang, cand.mag., København.

Ny norm skabt: én kvinde pr. parti

• Forretnf. gjorde Rede for Forhandlinger der var ført med nogle Kredse for at

muliggøre Valget af en Kvinde, som Partilovene foreskriver. Resultatet var blevet, at

7. Kreds havde vedtaget at opstille Fru Helga Larsen efter at Rodemester Wengaard

havde trukket sig tilbage. 8. Kreds, der egentlig indehavde 4-Pladsen, havde erklæret

sig villig til at rykke tilbage til 5. plads i Søndre Storkreds. Derimod vilde det ikke

være muligt at faa Plads til flere kvindelige Kandidater paa Listerne ved dette Valg

• (Prot., Soc.dem., FU Kbhvn., 16.4.1920, min fremhævn.).

• Fra Anette Borchorst og Drude Dahlerup: Før og efter stemmeretten. Køn,

demoklrati g og velfærd. Forlaget Frydenlynd, 2015.