Kultursociologi & Etisk Ligestilling (1991 –...

Kultursociologi & Etisk Ligestilling

(1991 – 2015)

Hvad er kultursociologisk ligestillingsetik?

05-04-2015

Ulla Thorup Nielsen

KULTURSOCIOLOGI & ETISK LIGESTILLING 1991 – 2015 | Ulla Thorup Nielsen

Ulla Thorup Nielsen | http://fagogsamfund.utni.dk

2

DE MÅSKE EGNEDE - ORGANISATION, STYRING OG METODER I ET ETISK LIGESTILLINGS-PERSPEKTIV

Forfatter: Ulla Thorup Nielsen

Kontakt / Hjemmeside: http://fagogsamfund.utni.dk

KOMPETENCE CV: http://utni.dk/fagogsamfund/pdf/CV-ullatn.pdf

Kultursociologi & Etisk Ligestilling 1991 – 2015 Hvad er kultursociologisk ligestillingsetik? Min overordnede teoretiske referenceramme til forståelse for ligestillingsetikken indenfor

felterne kultursociologi og socialpsykologi, har jeg funderet i forståelsen for sammenspillet

mellem de tre livssfærer: Den åndelige / abstrakte, den sociale (kommunikative), og den

fysiske / biologiske. Sammenspillet er defineret og beskrevet af den tyske sociolog Jürgen

Habermas. (Habermas: Kolonialisering af livsverden:

http://fagogsamfund.utni.dk/fag/2009/11/habermas-kolonialisering-af-livsverden/)

Jeg blev introduceret til og brugte den teoretiske referenceramme i forbindelse med mit

afgangsspeciale: Planlægning af ældres boforhold i Aalborg kommune - Om menneskesyn og

boligpolitik (http://utni.dk/fagogsamfund/pdf/aeldreplanlaegning.pdf), Aalborg Universitet,

1991.

I denne rapport kan du se, hvordan en række aktuelle problemstillinger knytter sig til

udviklingen indenfor en række forskellige faglige områder i tilknytning til de tre livssfærer. Den

livssfære, der selvfølgelig er mest interessant, er den åndelige og abstrakte. Det er området

for mental frihed og den rationelle logiske bevidstheds begrænsning. Og i en verden, hvor

mennesker gerne vil opnå kontrol over livet og verden, så skaber det mange psykosociale

problemer, når mennesker forsøger at opnå rationel kontrol over den abstrakte og åndelige

livssfære.

Venlig hilsen

Ulla Thorup Nielsen

Marts 2015

NB: Indholdet er under udarbejdelse, og redigeringerne vil blive udgivet, efterhånden som de

enkelte afsnit bliver færdige. Rapporten er tilgængelig i en online version. Gengivelse af

rapportens indhold er kun tilladt med tydelig kildehenvisning:

http://utni.dk/fagogsamfund/pdf/fag/kultursociologi-og-etisk-ligestilling-1991-2015-ullatn.pdf

(Spor…)

http://fagogsamfund.utni.dk/

http://utni.dk/fagogsamfund/pdf/CV-ullatn.pdf

http://fagogsamfund.utni.dk/fag/2009/11/habermas-kolonialisering-af-livsverden/

http://utni.dk/fagogsamfund/pdf/aeldreplanlaegning.pdf




3

INDHOLD

KULTURSOCIOLOGI & ETISK LIGESTILLING 1991 – 2015

Indledning: Individ & Samfund Medfødte roller?

”Vinkler” på ligestilling – i etisk perspektiv

”Normal-tosset”

Kap. 1: Ligestilling på tværs af kulturen 1.1: Minoritetsdannelse og sociale barrierer

Stereotype identiteter og mangesidede personligheder

Sociale barrierer, fordomme og minoritetsdannelse 1983 – 2014

Undervisning og læring på tværs af kulturen

1.2: Social sammenhængskraft, organisationsudvikling og

videnskabsetik – De tværkulturelle, sociale og sundhedsfaglige områder 2008 – 2015

Universel spiritualitet, global socialisering – og individuel integritet

o Universel spiritualitet

o Global socialisering

o Individuel integritet

Sundhedsprofiler & Videnskabsetik

X

1.3: Virkelighedsforstyrrelser og social kontekst – Det specialpædagogiske område 2002 – 2007

Specialpædagogikken i etisk perspektiv

Specialpædagogik og arbejdsmiljø på bostederne 2002 – 2007

Koordinerings- og samarbejdskoncepter på tværs af kulturen

1.4: Tværfaglig begrebsdefinition og terminologi – Begrebet

tilgængelighed 1994 – 95 Begrebet tilgængelighed

Paradigmeskift på tværs af kulturen

1.5: Menneskesyn og socialgrupper – Ældreplanlægning 1991 Planlægning af ældres boforhold i Aalborg kommune – om menneskesyn og boligpolitik

Habermas og de 3 livsfærer



4

Kap. 2: Kulturelt perspektiv 2.1: 3-Dimensionel helhed

Habermas og de 3 livssfærer

3-dimensionel helhed (1991 – 201*)

Udviklingsområder

2.2: Menneskesynet i etisk ligestillingsperspektiv Hvad er ligestilling?

Hvad er menneskelig realisme?

Hvad er et overgreb?

Udviklingsområder

2.3: Den kreative, abstrakte og åndelige dimension Den kreative, abstrakte og åndelige dimension

Feltet for kreativitet, nytænkning og forskning

o Kreativitet

o Nytænkning og forskning

Organisationsudvikling og samarbejdsstrukturer

Begrebsdefinition

Naturvidenskabelig grundforskning

o Støvbold

Feltet for religion og spiritualitet

o Troens tværkulturelle aspekt

Universalitet

Centrale problematikker ved religiøse forandringsprocesser

o Gudsbilledet

Gudsfrygt(ig)

o Trosvinkler (196* – 201*)

o Gudstro

Feltet for virkelighedsforstyrrelser og psykiatri

o Sundhedsprofiler (1989 – 201*)

Udviklingsområder

2.4: Den sociale dimension Den sociale dimension

Diagnoser og tankesystemer

Organisation, styring og metoder i et etisk ligestillingsperspektiv 1983 – 2014

Kultur, trivsel og organisationsudvikling 1983 – 2014

Udviklingsområder

2.5: Den fysiske og biologiske dimension Den fysiske og biologiske dimension

Videnskabsetik

Sundhedsprofiler (1989 – 201*)

Udviklingsområder



5

APPENDIKS

A.1: Om mig Et resumé: Kultursociologisk ligestilling & Personlig ledelse – Komplekse udredninger,

logistik, kommunikation, undervisning / oplæring og projektledelse

Undervisningsforløb

Komplekse udredninger

Spor…

A.2: Kurser, uddannelse og baggrundsviden A.2.a: Kurser og uddannelse

A.2.b: Litteratur

A.2.c: Anden baggrundsviden – og erfaring

Kultursociologi – Etisk Ligestilling & Socialpsykologi 1987 – 2015



6

INDLEDNING Tilbage til hovedmenu

INDIVID & SAMFUND

Indhold Medfødte roller?


”Normal-tosset”

MEDFØDTE ROLLER? Hvad er menneskelig realisme? Roller er ikke medfødte i genetisk forstand. Der er ingen af os, der er født til noget bestemt.

Roller er noget, vi bliver pålagt og udvikler på baggrund af ydre vilkår og omstændigheder.

En del af min baggrundserfaring med at forholde mig til etisk ligestilling indenfor felterne

kultursociologi og socialpsykologi har jeg med udgangspunkt i nogle personligt voldsomme

oplevelser (Se eventuelt rapporten: Kultursociolog – Etisk Ligestilling & Socialpsykologi 1987 –

2015: http://utni.dk/fagogsamfund/pdf/laering/kultursociologi-etisk-ligestilling-og-

socialpsykologi-1987-2015-ullatn.pdf). Så udover min faglige interesse for felterne, så blev det

også et område, som jeg var nødt til at blive god til, hvis jeg ville overleve de knubs, livet gav

mig - uden at få varige mén af det.

Den måde, man kommer ud over det rolleaspekt, som omgivelserne ynder at pådutte

mennesker, er ved at supplere med en passende faglig og seriøs viden, der modsvarer de

personlige erfaringer. Så man over tid kan omdefinere sine personlige erfaringer til faglige

erfaringer. Det bliver så i en "bagvendt rækkefølge": Først kom oplevelsen - og så kom den

efterfølgende faglige / teoretiske reference.

”VINKLER” PÅ LIGESTILLING – I ETISK PERSPEKTIV Ligestilling handler ikke kun om retfærdighed i fysisk, materiel og moralsk forstand. Ikke kun.

Kun blandt andet.

Det handler også om etiske retningslinier for, at mennesker på tværs af forskelligheder får lige

muligheder for at leve et godt liv – ud fra egne forudsætninger og præmisser. Så

tilpasningskravet til periodiske mainstreamdefinitioner af normalitet ikke bliver styrende for det

enkelte menneskes basale livsvilkår..

I hæftet: ”Vinkler” på ligestilling – i etisk perspektiv (Se hæftet: HER:

http://utni.dk/fagogsamfund/pdf/laering/vinkler-paa-ligestilling-i-etisk-perspektiv-ullatn.pdf),

kan du finde en række forskellige synsvinkler, der beskriver nogle af de etiske dilemmaer, der

er forbundet med ligestilling på tværs af kultur og menneskelig forskellighed.

Indholdet er under løbende redaktion og omfatter blandt andet oversigter over hvilke projekter

og problemstillinger, jeg har beskæftiget mig med, samt hvilken litteratur – såvel faglig,

metodisk som skønlitterær, jeg har hentet min baggrundsviden og inspiration fra.

http://utni.dk/fagogsamfund/pdf/laering/kultursociologi-etisk-ligestilling-og-socialpsykologi-1987-2015-ullatn.pdf

http://utni.dk/fagogsamfund/pdf/laering/kultursociologi-etisk-ligestilling-og-socialpsykologi-1987-2015-ullatn.pdf

http://utni.dk/fagogsamfund/pdf/laering/vinkler-paa-ligestilling-i-etisk-perspektiv-ullatn.pdf



7

”NORMAL-TOSSET”… I går var jeg skør…

Gik ind ad den ”gale” dør…

I dag er jeg normal…

I morgen måske genial?

Det lyder som om…

…den er helt ”gal”?

Men jeg har prøvet det før…

Med en anden dør…

Både det geniale…

Normale…

Og det skøre…

Det er helt normalt…

Skør i går…

Normal i dag…

Og måske genial i morgen?

Det handler slet ikke om mig…

Jeg er hverken genial eller skør…

Snarer ganske ordinær og normal…

Det handler om at vælge dør…

Dør til mødet…

Mødet med dem – der finder mig skør…

Genial…

Eller måske bare ganske ordinær og normal?



8

KAPITEL

1 Tilbage til hovedmenu

LIGESTILLING PÅ TVÆRS AF

KULTUREN

Indhold 1.1: Minoritetsdannelse og sociale barrierer

Stereotype identiteter og mangesidede personligheder



1.2: Social sammenhængskraft, organisationsudvikling og

videnskabsetik – De tværkulturelle, sociale og sundhedsfaglige områder 2008 – 2015

Universel spiritualitet, global socialisering – og individuel integritet





X

1.3: Virkelighedsforstyrrelser og social kontekst – Det specialpædagogiske område 2002 – 2007




1.4: Tværfaglig begrebsdefinition og terminologi – Begrebet

tilgængelighed 1994 – 95 Begrebet tilgængelighed


1.5: Menneskesyn og socialgrupper – Ældreplanlægning 1991 Planlægning af ældres boforhold i Aalborg kommune – om menneskesyn og boligpolitik




9



10

1.1 Tilbage til kapitlets indholdsoversigt

LIGESTILLING PÅ TVÆRS AF KULTUREN

MINORITETSDANNELSE OG SOCIALE BARRIERER

Indhold Stereotype identiteter og mangesidede personligheder



STEREOTYPE IDENTITETER OG MANGESIDEDE PERSONLIGHEDER Tekst under udarbejdelse…

Stereotype identiteter og mangesidede personligheder:

http://fagogsamfund.utni.dk/samfund/2014/03/stereotype-identiteter-og-mangesidede-

personligheder/

http://fagogsamfund.utni.dk/samfund/2014/03/stereotype-identiteter-og-mangesidede-personligheder/




11

SOCIALE BARRIERER, FORDOMME OG

MINORITETSDANNELSE 1983 – 2014 Tekst under udarbejdelse…

Sociale barrierer, fordomme og minoritetsdannelse 1983 – 2014:

http://utni.dk/fagogsamfund/pdf/laering/sociale-barrierer-fordomme-og-minoritetsdannelse-

1983-2014-ullatn.pdf

UNDERVISNING- OG LÆRING PÅ TVÆRS AF KULTUREN Tekst under udarbejdelse…

Undervisning og læring på tværs af kulturen:

http://utni.dk/fagogsamfund/pdf/undervisning-og-laering-paa-tvaers-af-kulturen-ullatn.pdf

http://utni.dk/fagogsamfund/pdf/laering/sociale-barrierer-fordomme-og-minoritetsdannelse-1983-2014-ullatn.pdf

http://utni.dk/fagogsamfund/pdf/laering/sociale-barrierer-fordomme-og-minoritetsdannelse-1983-2014-ullatn.pdf




12



SOCIAL SAMMENHÆNGSKRAFT, ORGANISATIONSUDVIKLING OG

VIDENSKABSETIK – DE TVÆRKULTURELLE, SOCIALE OG SUNDHEDSFAGLIGE OMRÅDER

2008 – 2015

Indhold Universel spiritualitet, global socialisering – og individuel integritet





X

UNIVERSEL SPIRITUALITET, GLOBAL SOCIALISERING – OG INDIVIDUEL INTEGRITET

Grundlæggende kan man inddele ”verdensbilledet” i tre livssfærer, med hvert sine

grundlæggende forskellige ”formsprog”. Den bedste måde, at beskrive de forskellige sfærers

”formsprog” på, er måske at beskrive, hvilke forskellige horisonter / dimensioner der

afgrænser og definerer råderummet indenfor de forskellige sfærer.



13

Det spirituelle forholder sig til det universelle, som det sociale forholder sig til det globale – og

som det fysisk konkrete forholder sig til den individuelle integritet.

Hvis man overskrider grænserne og råderummet for de forskellige livssfærer – så nogle af

sfærerne bliver ”klemte”, opstår der trivselsproblemer på det individuelle og personlige plan.

Habermas: Kolonialisering af livsverden: http://fagogsamfund.utni.dk/fag/2009/11/habermas-

kolonialisering-af-livsverden/

3-DIMENSIONEL HELHED (1991 – 201*): http://vinkel-helhed.utni.dk

Universel spiritualitet Det, der karakteriserer ”formsproget” i sfæren for det spirituelle og åndelige, er, at det ligger

udenfor den rationelle og bevidste form for logik og kontrol.

Det er en æstetisk oplevelse af ord, lyd, dufte og billeder – der skaber rummet for spirituelle

oplevelser af kreativ, åndelig og trosmæssig karakter.

Men det er nok meget forskelligt hvilken vægtning og kombination af ord, lyd, dufte og

billeder, der giver oplevelsen af eksistentiel og universel meningsgivende ”fylde” – hos den

enkelte.

Vi er jo skruet forskelligt sammen som mennesker – af både sind, intellekt og skind.

Det religiøse, spirituelle og åndelige lader sig ikke definere indenfor sfæren af de sociale

strukturer og etik, uden samtidig at miste den universelle ”horisont” – og blive ”rationaliseret”

til noget andet. Det mister sin oprindelig ”form”, ”betydning” og ”fylde”.

TROSVINKLER (196* – 201*): http://vinkel-tro.utni.dk

Begrebet: Universalitet: http://fagogsamfund.utni.dk/fag/2012/10/begrebet-universalitet/

Global socialisering Det, der karakteriserer ”formsproget” i sfæren for de sociale strukturer og etik, er, at det kan

defineres og beskrives med intellektuel og rationel logik – og det har dermed sin ”horisont”



http://vinkel-helhed.utni.dk/

http://vinkel-tro.utni.dk/

http://fagogsamfund.utni.dk/fag/2012/10/begrebet-universalitet/



14

afgrænset til allerede i forvejen kendte sociale kontekster og intellektuelle begreber og

definitioner.

I sfæren for de sociale strukturer og etik, hvor det blandt andet handler om at indrette

samfundet med lovgivninger, der sikrer tålelige livsvilkår og fredelig sameksistens for og

mellem en række forskellige borgere, er det mest et spørgsmål om at definere de sociale

strukturer og den fælles etik, der efterlader det nødvendige og realistiske ”råderum” – for både

det spirituelle og åndelige – og den individuelle integritet på det fysisk konkrete plan.

Videnskab, pseudovidenskab – og pseudovidenskabelig anvendelse af det videnskabelige:

http://fagogsamfund.utni.dk/fag/2012/04/videnskab-pseudovidenskab-og-

pseudovidenskabelig-anvendelse-af-det-videnskabelige/

Kultursociologisk ligestilling & Videnskabsetik: http://fagogsamfund.utni.dk/kultur.html

Individuel integritet Det, der karakteriserer ”formsproget” i sfæren for det fysisk konkrete og materielle, er, at det

kan beskrives som noget fysisk synligt og målbart. Det er også i den fysisk konkrete og

materielle sfærer, det menneskelige liv i hverdagen udspiller sig som fysisk synlige og målbare

aktiviteter.

Den måde man i det generelle samfund definerer de sociale strukturer og den fælles sociale

etik – definerer også det individuelle ”råderum” – for både det spirituelle og åndelige – og de

fysisk konkrete aktivitets- og udtryksmuligheder i hverdagen – og definerer dermed også

råderummet for den individuelle integritet.

Hvis råderummet for den individuelle integritet bliver for snævert, vil der opstå

trivselsproblemer.

Specialpædagogikken i etisk perspektiv:

http://utni.dk/fagogsamfund/pdf/specialpaedagogikken-i-etisk-perspektiv-ullatn.pdf

Specialpædagogik og arbejdsmiljø på bostederne (2002 – 2007):

http://utni.dk/fagogsamfund/pdf/specialpaedagogik-og-arbejdsmiljoe-paa-bostederne-2002-

2007-ullatn.pdf

Kvindeliv – Om etniske minoritetskvinders deltagelse på arbejdsmarkedet og deres integration

(2000): http://utni.dk/fagogsamfund/pdf/Kvindeliv.pdf

http://fagogsamfund.utni.dk/fag/2012/04/videnskab-pseudovidenskab-og-pseudovidenskabelig-anvendelse-af-det-videnskabelige/


http://fagogsamfund.utni.dk/kultur.html


http://utni.dk/fagogsamfund/pdf/specialpaedagogik-og-arbejdsmiljoe-paa-bostederne-2002-2007-ullatn.pdf


http://utni.dk/fagogsamfund/pdf/Kvindeliv.pdf



15

Skoler lever ikke op til adgangskrav (1995): http://utni.dk/fagogsamfund/pdf/Fysisk-

tilgaengelighed-paa-folkeskoler.pdf

Sådan informere du alle! – En vejledning i at informere handicappede (1995):

http://www.clh.dk/index.php?id=885com

Planlægning af ældres boforhold i Aalborg kommune – Om menneskesyn og boligpolitik

(1991): http://utni.dk/fagogsamfund/pdf/aeldreplanlaegning.pdf

SUNDHEDSPROFILER (1989 – 201*): http://vinkel-sundhed.utni.dk

Personlig ledelse & Sundhedsprofiler: http://fagogsamfund.utni.dk/personligledelse.html

SUNDHEDSPROFILER & VIDENSKABSETIK Den måde man regulerer og styrer den faglige seriøsitet i behandlingstilbuddene på det

praktiske og konkrete plan, sker blandt andet gennem videnskabsetiske retningslinier.

Sundhedsprofiler – Videnskabsetik og behandlingstilbud

Videnskabsetik

Det videnskabelige kan godt være lidt af en kompleks verden – hvor både de eksakte

videnskaber (de naturvidenskabelige), de erfaringsbaserede videnskaber

(pseudovidenskaberne: Pædagogik, psykologi, sociologi, samfundsfag mm) – og den

pseudovidenskabelige håndtering / anvendelse af både de eksakte og de erfaringsbaserede

videnskaber.

Videnskab, pseudovidenskab – og pseudovidenskabelig anvendelse af det videnskabelige:

http://fagogsamfund.utni.dk/fag/2012/04/videnskab-pseudovidenskab-og-

pseudovidenskabelig-anvendelse-af-det-videnskabelige/

Sundhedsprofiler (1989 – 201*): Om sundhedssyn, menneskesyn og behandlingsmuligheder:

http://vinkel-sundhed.utni.dk/

Naturvidenskabelig felt Pseudovidenskabelig felt og

adfærdspsykologi

Det naturvidenskabelige felt er karakteriseret

ved, at det kan eftervises eksakt – så det

uanset tid og sted – altid vil give det samme

resultat.

Naturvidenskaberne er globale. Der eksisterer

kun en naturvidenskabelig sandhed i verden.

Så der eksisterer kun en naturvidenskabelig

biologisk, fysiologisk, anatomisk, astronomisk

mm forklaring på de ting, der sker i verden.

Hele det pseudovidenskabelige område (det

humanistiske og samfundsfaglige) – bygger

på mange antagelser – der ikke er

videnskabelig eksakte. Her er der tale om

teoretiske perspektiver / synsvinkler – der

kan sige noget om noget indenfor en given

social kontekst i en afgrænset tidsperiode –

på baggrund af de forudsætninger, der er

opstillet for perspektivet / den teoretiske

synsvinkel.

”Løsrevne” sandheder indenfor de

pseudovidenskabelige områder, kan godt blive

noget diffuse og intetsigende. Her er det som

ofte mere interessant og relevant at diskutere

antagelserne / forudsætningerne for

perspektiverne / synsvinklerne – end

konklusionerne /resultaterne.

http://utni.dk/fagogsamfund/pdf/Fysisk-tilgaengelighed-paa-folkeskoler.pdf

http://utni.dk/fagogsamfund/pdf/Fysisk-tilgaengelighed-paa-folkeskoler.pdf




http://fagogsamfund.utni.dk/personligledelse.html






16

Diagnoser og tankesystemer:

http://fagogsamfund.utni.dk/fag/2014/03/dia

gnoser-og-tankesystemer/

Stereotype identiteter og mangesidede

personligheder:

http://fagogsamfund.utni.dk/samfund/2014/0

3/stereotype-identiteter-og-mangesidede-

personligheder/

Sindssygdom og psykologi, af Michel Foucault:

http://www.saxo.com/dk/sindssygdom-og-

psykologi_michel-

foucault_haeftet_9788741223742

I bogen beskriver Foucault, hvordan man ved

at isolere dem, der afviger fra samfundets

sociale normer og orden, kan gøre dem til

objekter for en psykologi, der hævder at

kurere dem fra en ”galskab”, der er defineret

af fastlåste kulturelle forestillinger om

menneskelig normalitet.

Videnskabsetik og praksis indenfor det

naturvidenskabelige felt

Videnskabsetik og praksis indenfor det

pseudovidenskabelige felt

Indenfor det naturvidenskabelige felt,

eksisterer der kun to muligheder: Enten ved

man – eller også ved man ikke.

Man bør altid være meget, meget kritisk

overfor alt det, der sker i det

pseudovidenskabelige felt: Pædagogik,

psykologi og psykiatri mm, da det er

erfaringsbaserede videnskaber, der er baseret

på adfærdsstudier, indenfor en given social

kontekst i en afgrænset tidsperiode.

Hvad er årsag? Og hvad er virkning?

Humanistisk psykologi:

http://da.wikipedia.org/wiki/Humanistisk_psy

kologi

Adfærdspsykologi / Behaviorisme:

http://da.wikipedia.org/wiki/Behaviorisme

Socialpsykologi:

http://da.wikipedia.org/wiki/Socialpsykologi

VED VED IKKE LOVGIVNING

Det er den

eksisterende

naturvidenskabelige

viden, der bliver

brugt indenfor

naturvidenskabelig

praksis.

Så den

Der er stadig mange

ting man ikke ved

noget om, indenfor de

naturvidenskabelige

områder. Så der er

også til stadig brug for

at forske, for at finde

ud af noget mere.

Det er ulovligt, kriminelt og strafbart at

praktisere adfærdspsykologiske forsøg og

seksuelle overgreb som behandlingsmetode i

det danske sundhedsvæsen.

Det samme gør sig gældende indenfor de

sociale områder.

Kultursociologi & Etisk Ligestilling (1991 –

http://fagogsamfund.utni.dk/fag/2014/03/diagnoser-og-tankesystemer/





http://www.saxo.com/dk/sindssygdom-og-psykologi_michel-foucault_haeftet_9788741223742



http://da.wikipedia.org/wiki/Humanistisk_psykologi

http://da.wikipedia.org/wiki/Humanistisk_psykologi

http://da.wikipedia.org/wiki/Behaviorisme

http://da.wikipedia.org/wiki/Socialpsykologi



17

naturvidenskabelig

praksis er begrænset

af den eksisterende

naturvidenskabelige

viden – blandt andet

når det gælder

diagnosticering og

behandling af

sygdomme.

Indenfor det

naturvidenskabelige

felt, er det lovligt at

lave sundhedsfaglige

forsøg og forskning,

under forudsætning af

at det sker med

patientens / klientens

informerede samtykke.

De ting, man ikke ved,

og som der laves

forsøg og forskning

med, kaldes

hypoteser.

2015):

http://utni.dk/fagogsamfund/pdf/fag/kulturso

ciologi-og-etisk-ligestilling-1991-2015-

ullatn.pdf

Diagnoser og

helbreds-

undersøgelser

Forsøg Professionel anvendelse af

pseudovidenskaberne

Det er den

eksisterende

naturvidenskabelige

viden, der bliver

brugt til at

diagnosticere

sygdomme, og

foretage

undersøgelser til

generelle

vurderinger af

menneskers

helbredstilstand.

Så evnen til at

diagnosticere er

begrænset af den

nuværende viden.

Man bliver hele tiden

klogere og klogere,

og dermed også

bedre og bedre til at

diagnosticere og

helbrede sygdomme.

Med jævne mellemrum

udvikles der nye

behandlingsformer i

form af medicin og

udstyr, som der kan

være behov for at

afprøve på x antal

mennesker, før det

bliver godkendt til

generel anvendelse.

Det er lovligt at

praktisere denne form

for forsøg under

forudsætning af at det

sker med patientens /

klientens informerede

samtykke.

Eksempel: Forhøjet

stofskifte.

Den medicin, der

bruges til at stabilisere

forhøjet stofskifte, kan

i nogle tilfælde slå

forekomsten af de

antistoffer, der

generer det forhøjede

stofskifte, helt ned. Så

mennesker kan blive

helt helbredt for

sygdommen.

Den viden kunne

eventuelt bruges til at

lave forsøg med, i

Pseudovidenskaberne er teoretiske ”filtre”,

som man kan analysere og se en

problemstilling gennem.

Videnskaberne kan bruges til at se nogle

generelle mønstre i hvordan ydre vilkår og

sociale miljøer påvirker menneskers adfærd

og personlige trivsel.

Som terapeutiske og pædagogiske redskaber

kan de pseudovidenskabelige metoder bruges

til at fastholde objektiviteten overfor

patienten / klienten – så man fra professionel

side sorterer egen personlige subjektivitet fra

i vurderingen af patientens / klientens adfærd

og reaktioner på givne oplevelser.

Hvad er et teoretisk perspektiv?:

http://fagogsamfund.utni.dk/fag/2011/06/hva

d-er-et-teoretisk-perspektiv/




http://fagogsamfund.utni.dk/fag/2011/06/hvad-er-et-teoretisk-perspektiv/

http://fagogsamfund.utni.dk/fag/2011/06/hvad-er-et-teoretisk-perspektiv/



18

hvilken udstrækning

en bedre anvendelse

af medicinen

(dosering) kan

helbrede nogle flere?

Sundhedsprofil:

Forhøjet stofskifte er

ikke kronisk:

http://utni.dk/dialogog

opgave/pdf/Sundheds

profil-Forhoejet-

stofskifte-er-ikke-

kronisk.pdf

Behandling Forskning Uprofessionel, uetisk ulovlig anvendelse

af pseudovidenskaberne

Naturvidenskabelig

behandling er den

behandling, der

tager udgangspunkt i

den eksisterende

naturvidenskabelige

viden.

Eksempel: Diabetes

1.

Man har i mange år

vidst (mindst 1989),

at mennesker får

diabetes 1, fordi

immunsystemet har

nedbrudt de

insulinproducerende

celler. Man har også

i mange år vidst

(mindst 1989), at

det er den

kulhydratholdige del

af kosten, der

påvirker kroppens

blodsukkerniveau.

Så man har i mange

år vidst (mindst

1989), at den

behandling, der

passer til den

naturvidenskabelig

viden om diabetes 1,

er, at den tilførte

insulinmængde i

form af injektioner

skal doseres, så den

passer sammen med

Der er stadig mange

ting man ikke ved

noget om, indenfor de

naturvidenskabelige

områder. Så der er

også til stadig brug for

at forske, for at finde

ud af noget mere.

Indenfor det

naturvidenskabelige

felt, er det lovligt at

tage prøver og

indhente informationer

til forskning, under

forudsætning af at det

sker med patientens /

klientens informerede

samtykke.

Eksempel: Diabetes 1.

Man ved stadig ikke

hvorfor kroppens

immunsystem

begynder at danne

antistoffer mod de

insulinproducerende

celler, så mennesker

får diabetes 1. Så det

er et område, hvor der

er brug for forskning,

hvis sygdommen skal

kunne forebygges og /

eller helbredes.

En anden mulighed er

målrettet forskning, til

udvikling af en vaccine

Hvis pseudovidenskaberne bliver brugt til at

definere kollektive sandheder omkring

forskellige befolkningsgruppers personligheder

(Følelser, tanker og medfødte evner), er der

tale om en uprofessionel, uetisk og ulovlig

anvendelse af videnskaberne, der er med til at

skabe kollektive stigmatiseringer af forskellige

gruppers adfærdsmønstre og følelsesregister

– herunder seksualitet.

Mennesker der misbruger deres job indenfor

de sociale og sundhedsfaglige områder til at

praktisere adfærdspsykologiske forsøg og

seksuelle overgreb på deres patienter /

klienter, har det, der kaldes et dysfunktionelt

adfærdsmønster overfor deres patienter /

klienter.

Mennesker, der bliver udsat for

adfærdspsykologiske forsøg og seksuelle

overgreb i klientgjorte ståsteder, kan tage

menneskelig skade af overgrebene, og udvikle

et modsvarende selvbeskyttende

dysfunktionelt adfærdsmønster, der har

minder om det, der kaldes Stockholm-

syndromet. Et adfærdsmønster de kan have

svært ved at komme fri af igen, da de

mennesker, der begår overgrebene, har

officiel status af ”hvide engle”, som gør det,

de gør, for at hjælpe og redde andres liv.

Dysfunktionel:

http://www.tabuet.dk/fakta_dysfunktionelle_

moenstre_2.html

Stockholm-syndromet:

http://da.wikipedia.org/wiki/Stockholmsyndro

m

http://utni.dk/dialogogopgave/pdf/Sundhedsprofil-Forhoejet-stofskifte-er-ikke-kronisk.pdf





http://www.tabuet.dk/fakta_dysfunktionelle_moenstre_2.html

http://www.tabuet.dk/fakta_dysfunktionelle_moenstre_2.html

http://da.wikipedia.org/wiki/Stockholmsyndrom

http://da.wikipedia.org/wiki/Stockholmsyndrom



19

kulhydratindholdet i

kosten.

Folder: Diabetes 1 –

Enkel beskrivelse:

http://utni.dk/diabet

es-1/pdf/diabetes-1-

folder.pdf

eller medicin, der kan

blokere de antistoffer,

der nedbryder de

insulinproducerende

celler i kroppen.

Eksempel: Forhøjet

stofskifte.

Den medicin, der

bruges til at stabilisere

forhøjet stofskifte, kan

i nogle tilfælde slå

forekomsten af de

antistoffer, der

generer det forhøjede

stofskifte, helt ned. Så

mennesker kan blive

helt helbredt for

sygdommen.

Den viden kunne

eventuelt bruges til at

få en bedre

naturvidenskabelig

forståelse for, hvilken

biologisk mekanisme,

der generer

sygdommen?

Sundhedsprofil:

Forhøjet stofskifte er

ikke kronisk:

http://utni.dk/dialogog

opgave/pdf/Sundheds

profil-Forhoejet-

stofskifte-er-ikke-

kronisk.pdf

Personlig chikane og psykisk vold i

ledighedssystemet 2009 – 2014

(http://utni.dk/fagogsamfund/pdf/personlig-

chikane-og-psykisk-vold-ledighedssystemet-

2009-2014-ullatn.pdf

Specialpædagogikken i et etisk perspektiv:

http://utni.dk/fagogsamfund/pdf/specialpaeda

gogikken-i-etisk-perspektiv-ullatn.pdf

Sundhedsprofil: God regulering af diabetes 2

uden vægttab:

http://utni.dk/dialogogopgave/pdf/Sundhedsp

rofil-God-regulering-af-diabetes-2-uden-

vaegttab.pdf

Sundhedsprofil: Principiel aflivning af

mennesker med diabetes 1:

http://utni.dk/dialogogopgave/pdf/Sundhedsp

rofil-Principiel-aflivning-af-mennesker-med-

diabetes-1.pdf

Sundhedsskadelig forsøgspraksis giver

fejlbehandling og spiseforstyrrelser:

http://utni.dk/praksis/pdf/Sundhedsskadelig-

forsoegspraksis-paa-diabetesomraedet-giver-

fejlbehandling-og-spiseforstyrrelser.pdf

Adfærdspsykologiske forsøg og seksuelle

overgreb som behandling af mennesker med

diabetes 1 (1989 – 2015):

http://utni.dk/fagogsamfund/pdf/opgave/adfa

erdspsyklogiske-forsoeg-og-seksuelle-

overgreb-som-behandling-af-mennesker-med-

diabetes-1-1989-2015.pdf

http://utni.dk/diabetes-1/pdf/diabetes-1-folder.pdf








http://utni.dk/fagogsamfund/pdf/personlig-chikane-og-psykisk-vold-ledighedssystemet-2009-2014-ullatn.pdf





http://utni.dk/dialogogopgave/pdf/Sundhedsprofil-God-regulering-af-diabetes-2-uden-vaegttab.pdf



http://utni.dk/dialogogopgave/pdf/Sundhedsprofil-Principiel-aflivning-af-mennesker-med-diabetes-1.pdf



http://utni.dk/praksis/pdf/Sundhedsskadelig-forsoegspraksis-paa-diabetesomraedet-giver-fejlbehandling-og-spiseforstyrrelser.pdf



http://utni.dk/fagogsamfund/pdf/opgave/adfaerdspsyklogiske-forsoeg-og-seksuelle-overgreb-som-behandling-af-mennesker-med-diabetes-1-1989-2015.pdf






20



VIRKELIGHEDSFORSTYRRELSER OG SOCIAL KONTEKST

– DET SPECIALPÆDAGOGISKE OMRÅDE 2002 -2007

Indhold Specialpædagogikken i etisk perspektiv



Perfektionsram(t)(me)

SPECIALPÆDAGOGIKKEN I ETISK PERSPEKTIV Rapporten: Specialpædagogikken i et etisk perspektiv

(http://utni.dk/fagogsamfund/pdf/specialpaedagogikken-i-etisk-perspektiv-ullatn.pdf), er et

supplement til denne rapport, og indeholder nogle andre konkrete eksempler med særligt

fokus på det generelle etiske ligestillingsaspekt.

Indhold

Kap. 1: Specialpædagogikken i etisk perspektiv

1.1: Hvad er et overgreb? Hvad er et overgreb?



1.2: Diagnoser, følgediagnoser og individuelle udredninger

Rette hjælp, rette tid og sted

Eksempler fra det specialpædagogiske område

1.3: Organisation, styring og metoder


Social- og sundhedsområderne under indflydelse af moderne management

BILAG

B.1: Konkrete eksempler fra praksis

B.1.a: Psykiatrisk forstyrrede personligt udlevende processer

Er sprog og tanker medfødt?

Sidder arbejdsopgaverne i navlerne på de ansatte?




21

Social etik eller grænseløs behovsudlevelse?

Offentlig intimvoldtægt

B.1.b: Hvem generer den grænseoverskridende og voldsomme adfærd?

Voldshåndtering

Beboernes hverdagsetik

Autoriteten og majoriteten sætter dagsordenen

B.1.c: Social etik og grænser i hverdagen

Situationsbetingede og individuelle etiske grænser

Afgrænsning af ydre påvirkninger og stabilisering af genkendelige ”verdensordner”

”Civilisering” af den medmenneskelige kontakt

Socialt fællesskab baseret på medarbejdernes egne personlige grænser

B.1.d: Fiktivt konstruerede parallelverdner

SPECIALPÆDAGOGIK OG ARBEJDSMILJØ PÅ BOSTEDERNE 2002 – 2007 I rapporten: Specialpædagogik og arbejdsmiljø på bostederne 2002 – 2007

(http://utni.dk/fagogsamfund/pdf/specialpaedagogik-og-arbejdsmiljoe-paa-bostederne-2002-

2007-ullatn.pdf), kan de se en række konkrete eksempler på, hvordan valg af

organisationsform og ledelsesmæssige styringsmetoder spiller ind på den faglige

hverdagspraksis.

Indhold

Kap. 1: Perspektiv

1.1: Etisk perspektiv





1.2: Organisatorisk perspektiv

Kulturelt perspektiv og teoretiske referencerammer

Praksisfællesskaberne på bostederne

Konkrete eksempler på videndeling og koordinering fra hverdagspraksis

1.3: Pædagogisk perspektiv

Selvbestemmelse og handleplaner

Hverdagsoplevelser

Specialpædagogik, kognitiv læring og udviklingsteori

Specialpædagogik og relationer

Relationskunst på ”formel”

1.4: Arbejdsmiljø

Refleksioner over praksis

Konkrete eksempler fra hverdagspraksis

Mentale transformationskoncepter, social etik og personlige grænser

Den offentlige sektors dumpningsstrategi som implementeringsmetode?

o Perspektiv

Sundbyvang 2002 – 2006

o Flydende opgaveskift

o Personligt ansvar og dårligt arbejdsmiljø

Pensionat Kamager 2006 – 2007





22

o Flydende opgaveskift

o Forsømmelighed, klagesager og omsorgssvigt

o Personligt ansvar og dårligt arbejdsmiljø

Gruppepres og dårligt arbejdsmiljø

BILAG

B.1: Opgavefeltet i praksis

B.1.a: Bostedet Pensionat Kamager 2006 – 2007

Arbejdsmiljø, videndeling og overblik

Selvbestemmelse, pædagogik og arbejdsrutiner

Planlægning, koordinering og ledelse

Faglig viden og procedurer

B.1.b: Bostedet Solstriben 2002 – 2006

Arbejdsmiljø, videndeling og overblik

Selvbestemmelse, pædagogik og arbejdsrutiner

Koordinering og ledelse

Faglig viden og procedurer

(Koordinerende KRYKKER – i KAOS:

http://fagogsamfund.utni.dk/fag/2012/07/koordinerende-krykker-i-kaos/)

KOORDINERINGS- OG SAMARBEJDSKONCEPTER PÅ TVÆRS AF KULTUREN Tekst under udarbejdelse…

Koordinerings- og samarbejdskoncepter på tværs af kulturen:

http://utni.dk/fagogsamfund/pdf/samarbejds-og-koordineringskoncepter-paa-tvaers-af-

kulturen-ullatn.pdf

http://fagogsamfund.utni.dk/fag/2012/07/koordinerende-krykker-i-kaos/

http://utni.dk/fagogsamfund/pdf/samarbejds-og-koordineringskoncepter-paa-tvaers-af-kulturen-ullatn.pdf




23

PERFEKTIONRAM(T)(ME) Den perfektionsramte har brug for sin ramme…

En kendt ramme…

En sikker ramme…

Perfektion uden ramme – er de umuliges opgave…

Et skridt ved siden af rammen – og perfektionen falder sammen…

Bliver forkert…

Fejlslagen…

Rodet…

Forvirret…

Uforståelig…

Tilbage til rammen…

Genoprette orden og sikkerhed…

Måske polere og forfine den – lidt i detaljen…

Som et slags plaster på såret – over nederlaget i den rammeløse uorden…

Et lettelsens suk…

Så er verden atter – som den skal være…

Alt ligger – hvor det skal…

Alt sker – i den rækkefølge – det skal…

Ingen huller – hvor forstyrrende rammeløse kan trænge ind…

Perfektionsrammen er sikret…

Alt under kontrol…

Den perfektionsramte – er reddet…



24



TVÆRFAGLIG BEGREBSDEFINITION OG TERMINOLOGI

– BEGREBET TILGÆNGELIGHED 1994 – 95

Indhold Begrebet tilgængelighed


BEGREBET TILGÆNGELIGHED Tekst under udarbejdelse…

Udredning, definition og implementering af begrebet tilgængelighed CLH (1994-95):

http://utni.dk/fagogsamfund/pdf/clh-anbefaling-ullatn.pdf

Sådan informerer du alle! – en vejledning i at informere handicappede:


Skoler lever ikke op til adgangskrav:

http://fagogsamfund.utni.dk/samfund/1995/10/skoler-lever-ikke-op-til-

adgangskrav%E2%80%A6/

PARADIGMESKIFT PÅ TVÆRS AF KULTUR Paradigmeskift på tværs af kulturen:

http://utni.dk/fagogsamfund/pdf/paradigmeskift-paa-tvaers-af-kulturen-ullatn.pdf



http://fagogsamfund.utni.dk/samfund/1995/10/skoler-lever-ikke-op-til-adgangskrav%E2%80%A6/

http://fagogsamfund.utni.dk/samfund/1995/10/skoler-lever-ikke-op-til-adgangskrav%E2%80%A6/




25



MENNESKESYN OG SOCIALGRUPPER – ÆLDREPLANLÆGNING 1991

Indhold Planlægning af ældres boforhold i Aalborg kommune – om menneskesyn og boligpolitik


PLANLÆGNING AF ÆLDRES BOFORHOLD I AALBORG KOMMUNE – OM MENNESKESYN OG BOLIGPOLITIK Tekst under udarbejdelse…

Planlægning af ældres boforhold til Aalborg kommune – Om menneskesyn og boligpolitik:


HABERMAS OG DE 3 LIVSSFÆRER Tekst under udarbejdelse…



3-dimensionel helhed (1991 – 201*): Om forholdet mellem den fysiske, sociale og åndelige

dimension: http://vinkel-helhed.utni.dk/

Indhold:







26

Udviklingsområder

3-Dimesnionel helhed

Den 3. dimension

Menneske

Sammenhængskraft

Social platform

Sprog



27

KAPITEL


KULTURELT PERSPEKTIV

Indhold 2.1: 3-Dimensionel helhed

Habermas og de 3 livssfærer


Udviklingsområder

2.2: Menneskesynet i etisk ligestillingsperspektiv Hvad er ligestilling?



Udviklingsområder

2.3: Den kreative, abstrakte og åndelige dimension Den kreative, abstrakte og åndelige dimension


o Kreativitet



Begrebsdefinition


o Støvbold



Universalitet


o Gudsbilledet

Gudsfrygt(ig)


o Gudstro



Udviklingsområder



28

2.4: Den sociale dimension Den sociale dimension




Udviklingsområder

2.5: Den fysiske og biologiske dimension Den fysiske og biologiske dimension

Videnskabsetik


Udviklingsområder



29



3-DIMENSIONEL HELHED

Indhold Habermas og de 3 livssfærer


Udviklingsområder

HABERMAS OG DE 3 LIVSSFÆRER Tekst under udarbejdelse…



3-DIMENSIONEL HELHED (1991 – 201*) 3-dimensionel helhed (1991 – 201*): Om forholdet mellem den fysiske, sociale og åndelige

dimension: http://vinkel-helhed.utni.dk/

Indhold:

Udviklingsområder

3-Dimesnionel helhed

Den 3. dimension

Menneske

Sammenhængskraft

Social platform

Sprog






30

UDVIKLINGSOMRÅDER Tekst under udarbejdelse…

Paradigmeskift på tværs af kulturen:




kulturen-ullatn.pdf









31



MENNESKESYNET I ETISK LIGESTILLINGSPERSPEKTIV

Indhold Hvad er ligestilling?



Udviklingsområder

HVAD ER LIGESTILLING? Tekst under udarbejdelse…

Udvikling og læring i et etisk ligestillingsperspektiv:

http://utni.dk/fagogsamfund/pdf/fag/udvikling-og-laering-i-et-etisk-ligestillingsperspektiv-

ullatn.pdf

HVAD ER MENNESKELIG REALISME? I hæftet: Hvad er menneskelig realisme? (http://utni.dk/fagogsamfund/pdf/laering/hvad-er-

menneskelig-realisme-ullatn.pdf), kan du se en erfaringsbaseret beskrivelse af den

kompleksitet af faktor, der influerer på den individuelle personlige integritet og stabilitet i

relation til omgivelserne.

Indhold

Støvbold…

Hvad er menneskelig realisme

Det universelle ”verdensbillede”

o Konkret eksempel: Den tværreligiøse ”formel”

Indgroet…

Fodfæste, integritet og gensidig realistisk erkendelse af de individuelle ståsteder

o Historikken beskytter integriteten

o Evnen til overblik handler om viden og indsigt

o Din virkelighed er det, du oplever, der sker for dig

Relationskunst på ”formel”

CoffeeCup…

Kaospilotens ABC

Tidslommer…

http://utni.dk/fagogsamfund/pdf/fag/udvikling-og-laering-i-et-etisk-ligestillingsperspektiv-ullatn.pdf

http://utni.dk/fagogsamfund/pdf/fag/udvikling-og-laering-i-et-etisk-ligestillingsperspektiv-ullatn.pdf

http://utni.dk/fagogsamfund/pdf/laering/hvad-er-menneskelig-realisme-ullatn.pdf




32

Stereotype identiteter og mangesidede personligheder:

http://fagogsamfund.utni.dk/samfund/2014/03/stereotype-identiteter-og-mangesidede-

personligheder/

HVAD ER ET OVERGREB? Der bliver begået overgreb, når en autoritet eller majoritet, misbruger sin autoritet eller

majoritet til at overskride de basale menneskelige etiske grænser hos klienter, socialt

marginaliserede og minoriteter, og bruger menneskelig forskellighed som argument til at

legitimerer berettigelsen af at forskelsdefinere de etiske grænser på det basale menneskelige

og personlige plan.

Uanset hvor forskellige mennesker er, så gælder der den samme basale menneskelige etik for

personlig integritet. Og det er altid de fysiske og følelsesmæssige grænser, der bliver

overskredet i overgrebssituationer – uanset om metoden er direkte fysisk, psykisk eller social.

Mennesket er et fysisk væsen, og overgrebssituationer begrænser, amputerer og invaliderer

menneskets fysiske udfoldelsesmuligheder på det individuelle personlige plan. Hvilket også

medfører en direkte påvirkning af det private intime følelsesregister, der er tæt integreret med

menneskets fysiske grænseflader i relation til omgivelserne.

Reaktionerne på overgreb kan være meget forskellige fra individ til individ, alt efter hvilke

personlige ressourcer mennesker har at stå imod med, når de skal forsøge at beskytte dem

selv i overgrebssituationer.

Se konkret eksempler i rapporterne:

Specialpædagogikken i et etisk perspektiv:


Sociale barrierer, fordomme og minoritetsdannelse 1983 – 2014:

http://utni.dk/fagogsamfund/pdf/fag/sociale-barrierer-fordomme-og-minoritetsdannelse-1983-

2014-ullatn.pdf







http://utni.dk/fagogsamfund/pdf/fag/sociale-barrierer-fordomme-og-minoritetsdannelse-1983-2014-ullatn.pdf

http://utni.dk/fagogsamfund/pdf/fag/sociale-barrierer-fordomme-og-minoritetsdannelse-1983-2014-ullatn.pdf




33



kulturen-ullatn.pdf








34



DEN KREATIVE, ABSTRAKTE OG ÅNDELIGE DIMENSION

Indhold Den kreative, abstrakte og åndelige dimension


o Kreativitet



Begrebsdefinition


o Støvbold



Universalitet


o Gudsbilledet

Gudsfrygt(ig)


o Gudstro



Udviklingsområder

DEN KREATIVE, ABSTRAKTE OG ÅNDELIGE DIMENSION Tekst under udarbejdelse…



35

FELTET FOR KREATIVITET, NYTÆNKNING OG FORSKNING Tekst under udarbejdelse…

KREATIVITET Tekst under udarbejdelse…

Webdesign: http://fagogsamfund.utni.dk/webdesign.html

Ullas Galleri: http://galleri.utni.dk/

NYTÆNKNING OG FORSKNING Tekst under udarbejdelse…


Organisationsudvikling og organisatorisk douple-loop læring:

http://fagogsamfund.utni.dk/fag/2014/05/organisationsudvikling-og-organisatorisk-douple-

loop-laering/)

Begrebsdefinition

Udredning, definition og implementering af begrebet tilgængelighed CLH (1994-95):



Mærk verden – En beretning om bevidsthed, af Tor Nørretranders

http://www.gyldendal.dk/maerk-verden-id9006

Bogen giver en beskrivelse af, hvad bevidsthed er for en størrelse, og hvordan vi registrer og

lager langt mere, end vi er i stand til at være bevidste om. Bogen giver også en række

eksempler på de grundlæggende forskelle på lineær tankegang (Struktureret / Bevidst logisk),

og cirkulær tankegang (Komplekst / helhedsorienteret og ubevidst / ”intuitiv”).

http://fagogsamfund.utni.dk/webdesign.html

http://galleri.utni.dk/

http://fagogsamfund.utni.dk/fag/2014/05/organisationsudvikling-og-organisatorisk-douple-loop-laering/

http://fagogsamfund.utni.dk/fag/2014/05/organisationsudvikling-og-organisatorisk-douple-loop-laering/


http://www.gyldendal.dk/maerk-verden-id9006



36

STØVBOLD… Ordet…

Vendes…

Drejes…

Diskuteres…

Det forbinder…

Mennesker bliver forbundet – af det…

Ordet…

Samtalen – om ordet…

Kampen – om ordet…

Meningen – om ordet…

Ordet…

Hvad nu hvis – det forsvinder?

Er der så noget – der forbinder?

Os?

Du og jeg?

Ordet…

Hvem ejer meningen?

Med ordet…

Om ordet…

Ordet…

Ordet drev det vidt…

Men meningen – den blev slidt…

Gik i opløsning…

Meningen…

Forsvandt…

Nu var der ikke mere – der forbandt?

Menneskene?

Ordet…



37

Hvis mening forsvandt…

Vendes…

Drejes…

Diskuteres…

Det forbinder…

Mennesker bliver forbundet – af det…

Ordet…

Samtalen – om ordet…

Kampen – om ordet…

Meningen – om ordet…

Ordet…



38

FELTET FOR RELIGION OG SPIRITUALITET Tekst under udarbejdelse…

TROENS TVÆRKULTURELLE ASPEKT Tekst under udarbejdelse…

Universalitet

Tekst under udarbejdelse…

Uddybende beskrivelse med eksempler: Begrebet: Universalitet:


Hvad er menneskelig realisme? (http://utni.dk/fagogsamfund/pdf/laering/hvad-er-

menneskelig-realisme-ullatn.pdf



Oversigt over centrale problematikker:

Tolkningen af de hellige skriftet

Gudsforholdet

Forholdet til anderledestænkende

Mission og / eller dialog?

Personlige livsoplevelser

o Personlige livsoplevelser og trosfoholdet

o Personlige livsoplevelser og forholdet til

anderledestænkende

Uddybende beskrivelse:

http://fagogsamfund.utni.dk/fag/2014/09/centrale-

problematikker-ved-religioese-forandringsprocesser/

GUDSBILLEDET

Tekst under redaktion…

Den tværreligiøse ”formel”:

http://vinkel-tro.utni.dk/2014/03/den-tvaerreligiose-

formel/

Gudsfrygt(ig)


Den belønnende og afstraffende Guddom:

Gudsfrygt(ig): http://puls.utni.dk/2011/09/gudsfrygtig/

TROSVINKLER (196* – 201*) Trosvinkler (196* – 201*): Om trosperspektiver,

religion og rummelig spiritualitet:





http://fagogsamfund.utni.dk/fag/2014/09/centrale-problematikker-ved-religioese-forandringsprocesser/


http://vinkel-tro.utni.dk/2014/03/den-tvaerreligiose-formel/

http://vinkel-tro.utni.dk/2014/03/den-tvaerreligiose-formel/

http://puls.utni.dk/2011/09/gudsfrygtig/




39

Indhold:

Udviklingsperspektiv

o Det spirituelle og abstrakte formsprog

o Udviklingsområder

Folkekirken

Hvad er tro?

o Religion & Tro

o Tolkningsperspektiv

o Troen i perspektiv

o Universel tro?

Kristendom

Spirituelle & abstrakte læreveje

o Den kristen lærevej

o Helse & Holisme

o New Age & New Age inspirerede læreveje

Astrologi

New Age

o Reinkarnation & Karma



40

GUDSTRO… Du holder så krampagtigt fast…

I dit billede – af Gud…

Du går i krig for det…

Du flygter – og frygter for det…

Du argumenterer – og kæmper for det…

Som om Gud forsvandt fra universet – hvis dit billede blev væk?

Hvem skabte hvad og hvem?

Skabte du Gud – med dit billede af Gud?

Eller skabte Gud dig?

Dig og dine evner…

Din evne til at skabe – et billede af Gud…

Din evne til at tro – på dit billede af Gud…

Din evne til at kæmpe – for dit billede af Gud…

Hvem skabte hvad og hvem?



41

FELTET FOR VIRKELIGHEDSFORSTYRRELSER OG PSYKIATRI Tekst under udarbejdelse…

Hvad er menneskelig realisme? (http://utni.dk/fagogsamfund/pdf/laering/hvad-er-

menneskelig-realisme-ullatn.pdf

SUNDHEDSPROFILER (1989 – 201*) Sundhedsprofiler (1989 – 2014): Om sundhedssyn, menneskesyn og behandlingsmuligheder:


Indhold:

Perspektiv

o Behandlingsformer & Sundhedssyn

o Menneskesyn

o Sundhedsprofiler


Behandlingsområder

o Bevidsthed & Psyke

o Diabetes 1

o Diabetes 2

o Forhøjet stofskifte

o Stress & Depression

Vilkår

o Arbejdsmiljø

o Patientrollen

o Sociale vilkår & Trivsel

o Sundhedspolitik

o Videnskabsetik






42

OMFORTÆLLING… Om fortællinger kan siges, at de må enten være genfortællinger eller omfortællinger.

Om det fortalte er genfortalt eller omfortalt – handler om tid.

Det genfortalte går tilbage.

Det omfortalte er nu – og måske lidt fremad.

Nogle fortællinger må genfortælles – så rummer de mest glæde.

Nogle fortællinger må omfortælles – ellers er de for grumme.

En fortælling rummer muligheden for både at blive genfortalt og omfortalt.

Om det genfortalte er mere ægte end det omfortalte – handler om fortælleren.

Genfortællinger kan rumme mere følelse.

Omfortællinger kan rumme mere erkendelse.

En god fortælling rummer både følelse og erkendelse – fra fortælleren af den genfortalte

omfortælling…



43






kulturen-ullatn.pdf









44



DEN SOCIALE DIMENSION

Indhold Den sociale dimension




Udviklingsområder

DEN SOCIALE DIMENSION Tekst under udarbejdelse…

DIAGNOSER OG TANKESYSTEMER Tekst under udarbejdelse…



45

Diagnoser og tankesystemer:


ORGANISATION, STYRING OG METODER I ET ETISK LIGESTILLINGSPERSPEKTIV 1983 – 2014 Tekst under udarbejdelse…

Centrale problematikker ved religiøse forandringsprocesser:

http://fagogsamfund.utni.dk/fag/2014/09/centrale-problematikker-ved-religioese-

forandringsprocesser/

Organisation, styring og metoder i et etisk ligestillingsperspektiv 1983 – 2014:

http://utni.dk/fagogsamfund/pdf/fag/organisation-styring-og-metoder-i-et-etisk-

ligestillingsperspektiv-1983-2014-ullatn.pdf

KULTUR, TRIVSEL OG ORGANISATIONSUDVIKLING 1983 – 2014 Tekst under udarbejdelse…




http://utni.dk/fagogsamfund/pdf/fag/organisation-styring-og-metoder-i-et-etisk-ligestillingsperspektiv-1983-2014-ullatn.pdf

http://utni.dk/fagogsamfund/pdf/fag/organisation-styring-og-metoder-i-et-etisk-ligestillingsperspektiv-1983-2014-ullatn.pdf



46

Foucault: Disciplinering – En moderne magtteknologi:

http://utni.dk/fagogsamfund/pdf/foucault.pdf

Kultur, trivsel og organisationsudvikling 1983 – 2014:

http://fagogsamfund.utni.dk/pdf/fag7kultur-trivsel-og-organisationsudvikling-1983-2014-

ullatn.pdf






kulturen-ullatn.pdf



http://utni.dk/fagogsamfund/pdf/foucault.pdf

http://fagogsamfund.utni.dk/pdf/fag7kultur-trivsel-og-organisationsudvikling-1983-2014-ullatn.pdf

http://fagogsamfund.utni.dk/pdf/fag7kultur-trivsel-og-organisationsudvikling-1983-2014-ullatn.pdf







47



DEN FYSISKE OG BIOLOGISKE DIMENSION

Indhold Den fysiske og biologiske dimension

Videnskabsetik


Udviklingsområder

DEN FYSISKE OG BIOLOGISKE DIMENSION Tekst under udarbejdelse…

VIDENSKABSETIK Tekst under udarbejdelse

Teori og faglighed: http://fagogsamfund.utni.dk/fag/emner/plot/teori-og-faglighed/

SUNDHEDSPROFILER (1989 – 201*) Sundhedsprofiler (1989 – 2014): Om sundhedssyn, menneskesyn og behandlingsmuligheder:


Indhold:

Perspektiv

o Behandlingsformer & Sundhedssyn

o Menneskesyn

http://fagogsamfund.utni.dk/fag/emner/plot/teori-og-faglighed/




48

o Sundhedsprofiler


Behandlingsområder

o Bevidsthed & Psyke

o Diabetes 1

o Diabetes 2

o Forhøjet stofskifte

o Stress & Depression

Vilkår

o Arbejdsmiljø

o Patientrollen

o Sociale vilkår & Trivsel

o Sundhedspolitik

o Videnskabsetik






kulturen-ullatn.pdf









49

APPENDIKS


OM MIG

Om mig Et resumé: Kultursociologisk ligestilling & Personlig ledelse – Komplekse udredninger,

logistik, kommunikation, undervisning / oplæring og projektledelse

Undervisningsforløb

Komplekse udredninger

Spor…



50

OM MIG – ET RESUMÉ

KULTURSOCIOLOGISK LIGESTILLING & PERSONLIG LEDELSE – KOMPLEKSE UDREDNINGER, LOGISTIK, KOMMUNIKATION, UNDERVISNING / OPLÆRING OG PROJEKTLEDELSE Hvad er sprog, kaos og sammenhængskraft? Min personlige styrke er en god organisationsforståelse, social forståelse – og gode evner for

kommunikation og samarbejde baseret på ligeværdig dialog på tværs af traditionelle sociale

skel og grupperinger.

Jeg har en høj IQ / bevidsthedsniveau – og har dermed den analytiske evne til at se mønstre i

det komplekse, danne overblik og definere strukturer – og kan forholde mig til flere forskellige

synsvinkler på en gang (Konkrete eksempler: Specialpædagogikken i et etisk perspektiv

(http://utni.dk/fagogsamfund/pdf/specialpaedagogikken-i-etisk-perspektiv-ullatn.pdf;

Komplekse udredninger: http://utni.dk/dialogogopgave/pdf/Komplekse-udredninger.pdf;

Specialpædagogik og arbejdsmiljø på bostederne 2002 – 2007:

http://utni.dk/fagogsamfund/pdf/specialpaedagogik-og-arbejdsmiljoe-paa-bostederne-2002-

2007-ullatn.pdf; Udredning, definition og implementering af begrebet tilgængelighed CLH

(1994-95): http://utni.dk/fagogsamfund/pdf/clh-anbefaling-ullatn.pdf)

Jeg har en akademisk kombinationsuddannelse bestående af: En grunduddannelse i offentlig

planlægning fra ingeniørstudiet på Aalborg Universitet, suppleret med kommunikation,

projektledelse og pædagogik – under åben uddannelse – fra henholdsvis Århus Universitet,

DTU og KUA.

Min akademiske uddannelse har jeg løbende suppleret med en række praktisk rettede kurser,

indenfor blandt andet psykologi, personlig ledelse, sprog, kommunikation og IT – alt efter,

hvad der har været behov for i relation til de problemstillinger, som jeg har mødt på og været

nødt til at finde løsninger på.

Min praktiske erfaringsbaggrund spænder bredt. Jeg har erfaring med tværfagligt samarbejde,

koordinering og videndeling inden for det centralpolitiske arbejdsområde, minoritetsområdet,

døgninstitutionsområdet og området for turisme. Herunder blandt andet erfaring med

implementering af nye procedurer for videndeling, og ledelseserfaring med

projektkoordinering, ansættelsessamtaler og introduktion og oplæring af nye medarbejdere.

Jeg har mange års træning i at stabilisere de mellemmenneskelige relationer i personligt

turbulente, ustabile og kaotiske situationer – ved at give individuel personlig sparring / coach

til træning i personlig ledelse. Min træning har blandt andet omfattet det specialpædagogiske

område (Fra kaos til opgave: http://utni.dk/dialogogopgave/pdf/UV-fra-kaos-til-opgave.pdf;

Stabiliserende forankringsteknikker: http://utni.dk/dialogogopgave/pdf/UV-stabiliserende-

forankringsteknikker.pdf).

Som aktiv debattør, skribent, alsidig bloglæser og kommentator har jeg træning i at se,

definere og beskrive de overordnede sammenhænge og konfliktområder indenfor

tværkulturelle problemstillinger, som: Religion, tro, kulturdannelse, social marginalisering,

minoritetsdannelse, social sammenhængskraft og sammenhængen mellem menneskesyn og

sundhedsprofiler (Konkrete eksempler: Centrale problematikker ved religiøse

forandringsprocesser (2010-14): http://fagogsamfund.utni.dk/fag/2014/09/centrale-

problematikker-ved-religioese-forandringsprocesser/; Trosvinkler - om trosperspektiver,

religion og rummeligspiritualitet: http://vinkel-tro.utni.dk).

Mine kreative færdigheder og interesser har jeg dyrket og udviklet løbende – fra barn af.


http://utni.dk/dialogogopgave/pdf/Komplekse-udredninger.pdf




http://utni.dk/dialogogopgave/pdf/UV-fra-kaos-til-opgave.pdf

http://utni.dk/dialogogopgave/pdf/UV-stabiliserende-forankringsteknikker.pdf







51

UNDERVISNINGSFORLØB

Fra kaos til opgave – Projektarbejdsformen som metodisk redskab til opgavekonkretisering… Projektarbejdsformen vinder mere og mere indpas indenfor flere og

flere arbejdsområder. Projekter er karakteriseret ved, at de tager

udgangspunkt i løsningen af en afgrænset problemstilling.

Projektarbejdsformen kan bruges til mange forskellige former for

opgaver: Analyse og udredninger, events, konferencer, opstart af nye

arbejdsfelter og praktisk opgaveløsning på enkeltstående opgaver, der

ikke indgår i de daglige rutiner.

Uddybende beskrivelse: http://utni.dk/dialogogopgave/pdf/UV-fra-

kaos-til-opgave.pdf

Stabiliserende forankringsteknikker – Personlig ledelse ved omstillings- og forandringsprocesser… Oplevelsernes historik og udviklingen af det unikke sproglige univers er vores livs

stabiliserende røde tråd, som vi kan trække på ved opstillings- og forandringsprocesser.

Jo bedre vi kan definere og beskrive vores oplevelsernes historik og vores unikke sproglige

univers, jo lettere har vi ved at fastholde den personlige stabilitet ved ydre forandringer og

omskifteligheder.

Uddybende beskrivelse: http://utni.dk/dialogogopgave/pdf/UV-stabiliserende-

forankringsteknikker.pdf

Aftale om undervisningsforløb... Er du interesseret? Så kontakt mig venligt for nærmere aftale på min hjemmeside:

http://dialogogopgave.utni.dk,

Venlig hilsen

Ulla Thorup Nielsen

November 2014

Metodiske styringsredskaber i en omskiftelig

verden… I en omskiftelig og fragmenteret verden, bliver

kravene til den enkeltes evne til at styre, organisere og omstille sig – større og større…





http://dialogogopgave.utni.dk/



52

KOMPLEKSE UDREDNINGER

Arbejdsmetoder og samarbejde… De arbejdsmetoder, jeg kan trække på ved udredninger, er en

kombination af research, analyser i form af interview- og

spørgeskemaunderundersøgelser, mødeaktiviteter – og

koordinerende opfølgning på de ideer og informationer, der

kommer fra de involverede samarbejdspartnere på opgaven.

Mere information og aftale om opgaveløsning... Læs mere om komplekse udredninger: Komplekse udredninger –

Udvikling af det tværgående dialoggrundlag:


Har du en problemstilling, som du ønsker at få en udredning af, så kontakt mig venligt på min

hjemmeside: http://dialogogopgave.utni.dk,

Det konkrete arbejde med udredninger afhænger af den konkrete problemstilling,

samarbejdspartnere og hvilke ressourcer, der er til rådighed.

Venlig hilsen

Ulla Thorup Nielsen

Juli 2014

Den gode dialog om fælles opgave og problemstilling…

Ligeværdig dialog omkring fælles opgaver og

problemstillinger kræver en fælles dagsorden, der står i et realistisk forhold til variationen af forskellige

synsvinkler og interesser omkring en problemstilling…


http://dialogogopgave.utni.dk/



53

SPOR… Spor – i sandet…

Fødder – der har sat aftryk…

Hvis?

En på sin vej gennem verden – og livet…

En med en historie…

Et cigaretskod ved fortovskanten…

En har røget – og er blevet færdig med at ryge – lige her…

En på vej gennem verden – og livet…


En krøllet indkøbsseddel i bunden af indkøbskurven – i den lokale Netto…

Mælk, agurk, ost, rugbrød – og to dåseøl…

En har haft brug for – mælk, agurk, ost, rugbrød – og to dåseøl…

En på vej gennem verden – og livet…


Spor…

Fodaftryk i sandet…

Et cigaretskod ved fortovskanten…

En krøllet indkøbsseddel i bunden af indkøbskurven – i den lokale Netto…

Spor – af nogen på vej gennem verden – og livet…

Nogen med en historie…



54

APPENDIKS


KURSER, UDDANNELSE OG

BAGGRUNDSVIDEN

A.2.a: Kurser og uddannelse

A.2.b: Litteratur

A.2.c: Anden relevant baggrundsviden



55

A.1.2 Tilbage til bilagets indholdsoversigt

KURSER, UDDANNELSE OG BAGGRUNDSVIDEN

KURSER OG UDDANNELSE




56

A.2.b Tilbage til bilagets indholdsoversigt


LITTERATUR




57

A.2.c Tilbage til bilagets indholdsoversigt


ANDEN BAGGRUNDSVIDEN OG -ERFARING


KULTURSOCIOLOGI – EITISK LIGESTILLING & SOCIALPSYKOLOGI 1987 – 1991 Kultursociologi – Etisk Ligestilling & Socialpsykologi 1987 – 1991:

http://utni.dk/fagogsamfund/pdf/laering/kultursociologi-etisk-ligestilling-og-socialpsykologi-

1987-2015-bilag-ullatn.pdf

Indhold B.1.a: Hovedet oven vande i en forstyrret verden

En høj IQ / bevidsthedsniveau og begge ben på jorden

Den sædvanlige historie

Studenterrådgivningen i Aalborg 1987 – 1991

Personlig ledelse 1991 – 2014

Tidslommer

B.1.b: Mine første psykiatriske patienter 1987 – 1998 Selvmordet 1987

Ingen hjælp og opbakning at finde 1987 – 1990

Hvad er en skizofren binding?

Tro og virkelighedsforstyrrelser

o Trosvinkler (196* – 201*=

Berits udlevelsestrip 1987 – 1992

Lottes udlevelsestrip 1987 – 1998

Afvikling af problemstilling og netværk 1991 – 1998

Langtidskonsekvenser for mig og mit liv

B.1.c: Koks i studieforløbet 1987 – 1991 Vejlederproblemer til start på afgangsspeciale 1987

Linieskifte til konstruktion 1988 – 1989

Tilbage til planlæggerlinien 1990

Afgangsspeciale Aalborg Universitet 1991

o Menneskesyn og ældreplanlægning

o Habermas og de 3 livssfærer

B.1.d: Diabetes 1 1989 – 201* Er seksuelle overgreb en anerkendt behandlingsmetode i Danmark?

http://utni.dk/fagogsamfund/pdf/laering/kultursociologi-etisk-ligestilling-og-socialpsykologi-1987-2015-bilag-ullatn.pdf

http://utni.dk/fagogsamfund/pdf/laering/kultursociologi-etisk-ligestilling-og-socialpsykologi-1987-2015-bilag-ullatn.pdf



58

¾ år med synlige symptomer på udiagnosticeret diabetes 1

Indlagt i massegraven 1989

Min egen oplæring og kampen for et naturvidenskabeligt behandlingstilbud 1990 – 1991

Sanktionering af ordinær behandling ved anden sygdom

o Sanktioneringerne dækker over perverterede dyreforsøg

Seksuelt overgreb ved underlivsundersøgelse Amager hospital 1993

Behandlerbestemt seksuel adfærd som ”betaling” for teststrimler frem til 2000

Sundhedsvæsnet støtter vold mod kvindelige diabetikere på arbejdsmarkedet 1996 –

201*

o Offer for en stalker 1996 – 2001

Kvindelige diabetikere, der ikke vil redde deres liv ved at sprede benene

for ”pæne” eksamensbeviser, erklæres sindssyge

Sundhedsvæsnet blokerer for retslig afgørelse i voldssager mod

kvindelige diabetikere

Ulovlig forsøgspraksis, behandlingssanktion og psykisk vold

Overgrebene fortsætter så længe der ikke er lavet seriøs opfølgning

Forsøgsdyr i en primitiv behandlerverden

Et nemt offer for hvad som helst og hvem som helst

Døden som eneste alternativ til seksuelt perverterede dyreforsøgene


B.1.e: En barsk verden XX

B.1.f: Overfaldsforsøg og retssag 1989 – 1990 XX

B.1.g: Offer for en stalker 1996 – 2001 Livet kan være umenneskeligt

Mit udgangspunkt og ståsted 1996

Det generelle miljø på HMI 1996

Lederen Lilly Jensen 1996

Stalkeren Bjarne 1996

Ingen hjælp og opbakning at finde 1996 – 2001

Stalkeren Bjarne 1997 – 2001

Afstraffelse i sundhedsvæsnet 1996 – 2015

Nedslagtningen i ledighedssystemet 1997 – 2001

Afvikling af problemstilling og netværk 1997 – 2001

Langtidskonsekvenser for mig og mit liv

B.1.h: Personlig chikane og psykisk vold i ledighedssystemet 2009 – 2014

XX



59

Ulla Thorup Nielsen

http://fagogsamfund.utni.dk

http://fagogsamfund.utni.dk/

Kultursociologi & Etisk Ligestilling (1991 –...

Documents

Transcript of Kultursociologi & Etisk Ligestilling (1991 –...