2016

Forfatter: Udviklingskonsulent:

Karin Seisbøll Vedel

Projektet er udført i samarbejde med:

Museumsinspektør, Inger Kirstine Bladt

og Antropolog: Tesfamariam Yohannes

(Tes)

For Aalborg Historiske Museum

Forsidefoto: Inger Kirstine Bladt

AALBORG HISTORISKE MUSEUM Kulturmøder

Outreach og Integration

1

Indhold

Introduktion ...................................................................................................................................................... 3

Undersøgelsens formål, afgrænsning og bæredygtighed ............................................................................... 4

Den overordnede didaktiske ramme for dette projekt ................................................................................... 5

Shoshana Danoff Fanizza´s Publikumsudviklingscirkel .............................................................................. 5

Undersøgelsens metode og tidsramme for dataindsamling ........................................................................... 7

Sprogskolernes og integrationsprogrammernes opbygning og struktur ........................................................ 8

Udtalelser omkring museets potentiale som interkulturel platform ........................................................... 11

Eksperimentarium – tidsforløb, indhold og metode ..................................................................................... 13

Erfaringer og evaluering ................................................................................................................................. 16

Inspiration til emner som udgangspunkt for dialog og interkulturel forståelse .......................................... 23

Inspiration fra undervisere til design af læringsprogrammer ....................................................................... 25

Overordnet didaktisk ramme og tidsforbrug .............................................................................................. 25

Læringsforudsætninger: .............................................................................................................................. 26

Niveau 1: .................................................................................................................................................. 26

Niveau 2: .................................................................................................................................................. 26

Niveau 3: .................................................................................................................................................. 26

Overordnet indhold for læringstilbuddene ................................................................................................. 26

Niveau 1 og 2 ........................................................................................................................................... 26

Niveau 3 – et eksempel ........................................................................................................................... 27

Inspiration fra kolleger ................................................................................................................................... 27

Det interaktive rum ........................................................................................................................................ 28

Leg som kontekst for læring ........................................................................................................................... 29

Samarbejdets arkitektur ................................................................................................................................. 30

Dialog, lege og spil ...................................................................................................................................... 31

Kend din by .................................................................................................................................................. 31

Lego Serious Play ......................................................................................................................................... 31

Genstands- og sprogøvelse med udgangspunkt i specifikke temaer .......................................................... 32

Gå på opdagelse i et dansk hjem nu, i 70 ´erne og omkring 1900-tallet ..................................................... 32

Rollespil ....................................................................................................................................................... 32

Arrangementer og events relateret til temaer ............................................................................................ 33

Andre museer, der arbejder med sprogskoler, flygtninge og indvandrere ................................................. 33

Konklusion, perspektivering og videreudvikling............................................................................................ 34

Ressourcer og bæredygtighed ........................................................................................................................ 35

2

Medarbejdere i projekt: ”Kulturmøder” NHM .............................................................................................. 38

Samarbejdspartnere ....................................................................................................................................... 38

Litteraturliste til inspiration ........................................................................................................................... 39

3

Introduktion Denne rapport skal belyse et outreach-projekt, som er iværksat og gennemført på Aalborg Historiske

Museum med henblik på at undersøge, hvordan Museets udstillinger og tilbud kan gøres relevante for

flygtninge og indvandrere, der af den ene eller anden grund, er kommet til Aalborg. Udgangspunktet for

undersøgelsen på museet er i første omgang målrettet sprogskoler og andre obligatoriske tilbud til

flygtninge og indvandrere, da der kommer mange nye borgere til byen. Museet får desuden besøg af

mange sprogskoler, men kender kun lidt til denne gruppe og dens behov.

Undersøgelsen er et pilotprojekt og dækker kun de første skridt i en udviklingsproces. Resultaterne deler vi

gerne, da det er vores oplevelse, at der har været stor interesse for emnet i forbindelse med vores projekt.

Samtidig kan resultaterne med fordel videreudvikles og tilpasses andre museer, deres lokale demografi og

kommunale struktur.

Projektet kan desuden ses i lyset af den overordnede interesse, der er omkring kulturinstitutionernes rolle for samfundsudviklingen i forbindelse med digitaliseringen og globaliseringen, hvor kulturel forståelse og kulturel læsefærdighed har en øget signifikans ikke blot for innovation, men også for identitetsskabelse, social udvikling og som vigtige faktorer for samhørighed og fællesskab på tværs af kulturer både regionalt, nationalt og internationalt. Viden om den lokale kulturarv kan transmittere fælles værdier og færdigheder i arbejdet på at blive en aktiv samfundsborger i det lokalsamfund man, af den ene eller anden grund, er en del af.1 Ole Winther, chef for kulturstyrelsen, udtaler desuden, at der med kulturministeriets diskurs og strategi,

var et større internationalt fokus i brugerundersøgelsen fra 2013, og ud fra publikationen i 2014 ses det, at

fokus her blandt andet er på museernes rolle som formidlere af kulturelt demokrati. Han pointerer, at der

er et behov for en højere grad af interkulturelle kompetencer og praksisser på museerne, da 1/3 af

danskerne har internationale tilhørsforhold, og ¼ af brugerne på museerne er udenlandske. 2

Der vil, i denne rapport, ikke være lange teoretiske udredninger, da formålet er, at skabe en praktisk

drejebog med udtalelser fra vores samarbejdspartnere og kolleger, som museet kan blive inspireret af og

arbejde videre ud fra alt efter ressourcer og behov. Den teoretiske referenceramme vil ligge i fodnoterne

og litteraturlisten – Efterfølgende kan man så – efter eget ønske - selv dykke ned i teorien. Dog vil vi kort

skitsere det teoretiske og didaktiske afsæt i det følgende.

Projektet tager afsæt i systemisk , socialkonstruktionisitsk og anerkendende teori .3 Undersøgelsen er

kvalitativ, dialogbaseret og har en antropologisk tilgang. Fokus ligger derfor på konteksten for

kommunikationen, dialogen, relationerne og den sociale konstruktions betydning for interkulturel

forståelse og læring.

Iben Jensen, magister i kultursociologi og p.hd. professor på Institut for Læring og Filosofi (Aalborg

universitet )4 og Ph.d professor W. Barnett Pearce (Fielding Graduate University, Californien)5 har udviklet

1 United Cities and Local Governments, 2009:7, UN General Assembly Dec. 2013: 2,5. Osborn, Broadfoot, McNess m. fl.2003:3,5. 2 http://www.kulturstyrelsen.dk/publikationer/brugerundersoegelse-2012/

http://www.kulturstyrelsen.dk/videnbank/publikationer/museer-viden-demokrati-og-transformation/ s.3,10 Relationelt lederskab i kultursektoren og kulturinstitutionernes rolle som katalysator for urban udvikling og social inklusion, s. 8, 79, Karin Seisbøll Vedel 2015. 3 Gregory Bateson, Maturana og Varela, Peter Lang, David Cooperider, Kenneth J. Gergen, m. fl 4 Jensen I. (2004), Interculturel Communication. Departmnet of Communication, University of Roskilde. Jensen I. (2013,2.udgave) Grundbog i kulturforståelse. Samfundslitteratur 5 Barnett Pearce W.(2009) Kommunikation og skabelsen af sociale verdener.

4

nogle praktiske kommunikationsredskaber, som sætter fokus på interkulturel kommunikation og

meningsskabelse.. De arbejder begge med kulturforståelse forstået som interkulturel kompetence og

interkulturel kommunikation. Deres forfatterskab kan anbefales i det øjeblik, man vil udvikle kulturtilbud og

læringsprogrammer til et internationalt publikum, da denne tilgang indebærer et blik både på andres

baggrund, men også på ens egen position, forforståelse, selvforståelse og erfaringsgrundlag, hvilket kan

siges at have stor betydning, når det handler om at facilitere læring og kommunikere med mennesker, der

kommer med et helt andet sprog og baggrund. Her bliver det vigtigt at overveje, hvordan vi kan skabe

fælles mening, hvad er det egentlig, vi siger, når vi siger det? Og hvilken betydning har det egentlig, det vi

siger og gør.

Samtidig har ”Kulturforståelse for stenalderhjerner – hvordan vi samarbejder med dem, der ikke er ligesom

os” af Antropolog Dennis Nørmark været en inspirationskilde i dette projekt6

Undersøgelsens formål, afgrænsning og bæredygtighed Undersøgelsen er specifikt målrettet både de undervisere, der arbejder på sprogskolerne og i de

integrationsprogrammer, der er iværksat af Aalborg Kommune – og deltagerne på disse kurser, men vi har

bredt os lidt ud over kommunegrænsen, for at få en større indsigt i de forskellige behov og stadier, der

måtte være i forbindelse med integrationsprocessen.

Derfor har vi gennemført undersøgelsen i samarbejde med, Aalborg Sprogcenter, AOF Nord i Nørresundby

og A2B i Rebild Kommune, Brovst Asylcenter i Jammerbugt Kommune samt Elsk Aalborg International.

Samtidig har vi fået inspiration og udvekslet erfaringer med bl. a. Aalborg Bibliotekerne, De Frivilliges Hus i

Aalborg, Vendsyssels Historiske Museum i Hjørring, Vesthimmerlands Historiske Museum i Aars, Den Gamle

by i Aarhus og Museum Østjylland i Randers.

Fremadrettet er det hensigten at udvikle læringsprogrammer og tilbud, som underviserne selv kan bruge og

i den forbindelse bliver der designet et interaktivt rum, som kan være opsamlingspunkt og læringsplatform

for alle udstillingerne på Aalborg Historiske Museum med henblik på at dække både eksisterende og nye

målgrupper.

Aalborg Historiske Museum har fokus på læring via genkendelse, involvering konkret og nærværende

historie. Læring vil således være en del af en social proces i samspil med andre. Spørgsmålet er, hvordan

læring bedst faciliteres, når målgruppen er flygtninge/indvandrere, som har deres forforståelse,

selvforståelse, viden og erfaringsgrundlag fra en helt anden kultur?

Det er det, denne undersøgelse har søgt nogle svar på.

Vi har taget udgangspunkt i den danske Videns- og Læringsteoretiker Lars Qvortrups7 forståelse af

kunsdskabsformer i det lærende samfund i en globaliseret verden kombineret med Iben Jensens

kulturforståelse som interkulturel kompetence med henblik på at tage højde for både den individuelle og

den kollektive læringsproces. Udgangspunktet har også været antropologen og sociologen Gregory

6 Nørmark Denis (2011). Kulurforståelse for stenalderhjerner, hvordan vi arbejder sammen med dem, der ikke er ligesom os selv. Det Andersenske Forlag 7 Qvortrup L. (2012, kap.4) Det lærende samfund. Gyldendal

5

Batesons8 tanker om leg som kontekst for læring didaktisk suppleret af ”Samarbejdets arkitektur”, der tager

afsæt i, hvordan læring faciliteres relationelt i interaktive processer.9

I nedenstående oversigt ses det, hvorledes de 4 vidensformer står i relation til hinanden – de er udarbejdet

med udgangspunkt i Gregory Batesons 4 læringsniveauer:

Qvortrup 2012:82

De næste 2 afsnit vil give et overblik over undersøgelsens grundlæggende spørgsmål, metode og struktur,

før vi går videre til resultaterne, men først den overordnede didaktiske ramme for undersøgelsen.

Den overordnede didaktiske ramme for dette projekt

Shoshana Danoff Fanizza´s Publikumsudviklingscirkel Projektets tidsforløb har spændt over 3 ½ måned fra midt februar til 1. juni 2016

Shosana Danoff Fanizza, amerikansk publikumsudviklingskonsulent10, vil få et par ord her– da

undersøgelsens didaktik i overordnede træk er bygget på hendes tanker om, hvordan man med fordel kan

nå nye målgrupper som kultur- eller kunstinstitution.

I nedenstående publikumsudviklingscirkel beskriver hun, hvordan processen kan sættes i gang og udvikles:

1) Find ud af hvem målgruppen er, hvad er der behov for at undersøge og hvordan?

2) Engagér din målgruppe og tillad den at deltage i udviklingsprocessen

3) Udvikling af kvalitetstilbud og implementering

4) Opbyg et fællesskab omkring din organisation og bevar kontakten til din målgruppe

5) Løbende opfølgning, evaluering og videreudvikling af tilbuddet i samarbejde med brugerne

8 Keiding Bering T., Laursen E (2005): Interaktion og Læring – Gregory Batesons Bidrag. Forlaget UP. Gregory Bateson (1972/2000, 177-193. 279-308) Steps to an Ecology of Mind. A theory of Play and Phantasy. The Logical Categories of Learning an Communication. University Chicago Press. 10 Danoff Fanizza S. (2012) The How of Audience Development for the Arts, Learn the Basics, Create Your Plan. By Lulu Press

6

Publikumsudviklingscirkel - Shosana Danoff Fanizza - 2012

Som nævnt – er vi, i dette projekt, kun nået igennem de første 2 faser, og der er stadig mange opgaver, som

skal videreudvikles og udbygges i det øjeblik projektet skal konsolideres og formaliseres. Inden vi går videre,

giver det mening at kigge på strukturen for undersøgelsen, for at klargøre, hvordan vi er nået frem til vores

resultater.

Vores metode kunne have været udbygget med en endnu højere grad af deltagelse fra undervisere og

kursisters side. Det kunne have foregået på deres præmisser i langt højere grad – med f. eks. skabelsen af

en udstilling på museet – bestemt og udført af kursisterne selv og research som deltagende observatør ude

på sprogcentrene, da der, ved at invitere ind på museet, opstår andre forventninger og forudsætninger.

Imidlertid har der, i dette tilfælde, ikke været ressourcer til det. Derimod har det været en fordel at have en

antropolog tilknyttet som deltagende observatør fra et helt andet kontinent (Eritrea). Han har desuden

givet god inspiration og inputs i forbindelse med udviklingen af opgaverne til de forskellige workshops.

På den led har vi fået et blik helt ude fra, og da Tes selv er kommet her til som flygtning, har han et helt

specifikt kendskab til målgruppen.

1: Hvem er målgruppen?

Hvad er der behov for at undersøge og hvordan?

2: Research og casestudier

engagement af målgruppen

Interviews og samtaler

Eksperimentarium og workshops

Studietur og erfaringsudveksling

3: Udvikling af kvalitetstilbud i samarbejde med målgruppen

4: Formalisering og implementering

5: Opfølgning, evaluering og kontinuerlig udvikling

Skab et fællesskab omkring projektet og din organisation

7

Undersøgelsens metode og tidsramme for dataindsamling Vores grundlæggende spørgsmål og metoden for dataindsamlingen løb af stablen på følgende måde:

Formålet er at undersøge, hvordan Aalborg historiske Museum, med udgangspunkt i de eksisterende

udstillinger, kan udvikle relevante kulturtilbud og læringsprogrammer målrettet flygtninge,

og indvandrere

Hvem? Målgruppen for dette projekt er i første omgang:

Undervisere på sprogskoler, undervisere/medarbejdere, som er ansat i

integrationsprogrammer og flygtninge/indvandrere, der af den ene eller anden årsag er

kommet til Danmark

Hvad er der behov for at undersøge og hvordan?

Februar 2016 research:

1) Research på nettet omkring de obligatoriske tilbud og deres opbygning med henblik på at få et overblik over, hvor museet kan lægge sine kræfter i udviklingen af læringsprogrammer

2) Hvem er kursisterne, køn, alder, herkomst? 3) Casestudier - andre museers erfaringer med samme emne

Marts 2016 Skabelse af netværk og samarbejdspartnere:

med ledere og undervisere fra sprogskoler og integrationsprogrammer

Marts 2016 Interviews og samtaler:

Hvordan er undervisningen bygget op på sprogcentrene?

Hvordan kan indholdet af kulturtilbuddet se ud?

Hvor store er holdene?

Hvor kommer de fra?

Hvilke emner er relevante?

Hvordan kan museets læringstilbud indgå i integrationsprocessen?

Inspiration til design af læringsprogrammer – undervisernes behov og ønsker

(der blev udarbejdet en vejledende spørgeguide, som blev sendt til

samarbejdspartnerne inden møderne)

4) Opgaver til eksperimentarium: 5) Med inspiration fra underviserne, blev der udarbejdet nogle opgaver specifikt til

museets Industriudstilling: ”Folk og fabrikker”. 6) Emnerne for disse workshops er valgt med udgangspunkt i vores samtaler med

underviserne: 7) Emner: 8) Arbejdsprofessioner, arbejdsmarkedskultur før og nu – Hierarki og samarbejde,

formelle og uformelle normer på arbejdspladsen, kvinder på arbejdsmarkedet,

8

ligestilling rettigheder og udvikling af fagforeninger, arbejdsmiljø, sociale forhold, børn og arbejde, boligforhold før og nu

April 2016 Eksperimentarium:

9) 5 hold med mellem 10 og 20 deltagere/hold for at finde ud af, hvor stort et antal læringsprogrammet kan rumme, så alle kan følge med og forstå, hvad der bliver sagt

10) Holdene dækkede niveau 1, 2 og 3 i forhold til sprogskolernes modulopbygning 11) 5 rundvisninger og workshops med udgangspunkt i: ”Folk og fabrikker” 12) Efterfølgende løsning af opgaver i grupper og konkurrence 13) Evaluering med spørgsmål til undervisere og kursister 14) Justering af opgaver mellem hver workshop 15) Deltagende observationer under workshops – noter, lydoptagelser, transcription

April 2016 Studietur og erfaringsudveksling i samarbejde med:

16) Vendsyssel Historiske Museum, Vesthimmerlands Historiske Museum, Den Gamle By, Museum Østjylland, Aalborg Bibliotekerne, De Frivilliges Hus og Elsk Aalborg International

17) Rundvisning, opgaver og byvandring målrettet asylcentret i Brovst 18) Noter, lydoptagelse, transcription og analyse

Maj 2016 Konceptdesign til interaktivt rum, opsamling og rapport

19) så det kan være opsamlingspunkt og læringsplatform for alle udstillingerne på Aalborg

Historiske Museum med henblik på at dække både eksisterende og nye målgrupper

20) Rundvisning, workshop og byvandring med Brovst Asylcenter

21) Opsamling og rapportskrivning

I de næste afsnit vil vi gøre rede for de erfaringer, vi har gjort os i forbindelse med dette projekt og håbet er, at projektet kan give inspiration til andre lignende tiltag ude i landet.

Sprogskolernes og integrationsprogrammernes opbygning og struktur For at få et overblik over, hvordan museet eventuelt kan udvikle aktiviteter og læring, der komplementerer

sprogskolernes undervisning samt de eksisterende integrationsprogrammer – har vi til en start undersøgt,

hvordan sprogskolerne og integrationsprogrammerne reelt er bygget op, hvem kursisterne er, hvor de

kommer fra og hvilken uddannelsesmæssig baggrund, de har. Over tid vil det selvfølgelig forandres hele

tiden og researchen er således et øjebliksbillede fra museets lokalområde.

Med samarbejdspartnere i forskellige kommuner, erfarede vi, at der desuden er forskelle på, hvem der har

entreprisen og ansvaret for undervisningen og integrationsprogrammerne i de forskellige kommuner.

Indholdet for undervisningen er også forskelligt. Samtidig er holdene på integrationsprogrammerne ikke

opdelt i forskellige niveauer, sådan som det gør sig gældende for danskundervisningen.

At udvikle tilbud til asylcentrene er igen en anden tilgang, da asylansøgerne befinder sig i en vente-

opholdsverden, hvor de ikke ved, om der købt eller solgt. Hele systemet er præget af en stor

9

uforudsigelighed, men man kan til en start få et indblik i denne verden ved at læse Ulla Stilling Pedersens

bog: ”Gæster i kommunen”.11

Vi valgte alligevel at tilbyde en kombineret rundvisning, workshop og byvandring målrettet asylcentret, for

at afsøge, hvordan der bedst kan skabes en god oplevelse for asylansøgerne. Museet har desuden gode

erfaringer med denne gruppe og der vil være flere arrangementer fremadrettet, også når det sidste

punktum er sat i denne rapport.

Museet modtog tre hold fra Aalborg kommunes undervisnings og integrationsprogrammer, et hold fra Elsk

Aalborg International, som kører deres eget undervisnings- og integrationsprogram, et hold fra Rebild

kommune samt foreløbig et hold fra Brovst Asylcenter, som efterfølges af tre arrangementer i efteråret

2016. De fem hold dækkede både niveau 1, niveau 2 og niveau 3 i danskundervisningens målsætning og

moduler samt forskellige stadier i integrationsprogrammerne. Det gav et godt indblik i, hvordan museets

læringsprogrammer på sigt kan udvikles.

Et kort overblik over programmerne kan ses i skemaet på næste side, efterfølgende vises opbygningen af

sprogundervisningens moduler på Aalborg Sprogcenter. De faktuelle forhold for de enkelte museer skal

selvfølgelig undersøges i eget lokalområde i fald, det er et ønske at arbejde med denne målgruppe.

11 Pedersen Stilling U. (2015) Gæster i kommunen – Et indblik i udviklingen, livet og hverdagen på de kommunale asylcentre. Højers Forlag

10

Oversigt over indhold og struktur for undervisnings- og integrationsprogrammerne 2016

11

Modulopbygning for danskundervisningen på Aalborg Sprogcenter 2016

Gennem samtaler og møder med vores samarbejdspartnere blev vi også meget klogere på, hvad deres

behov er, og hvor de ser museets potentiale, som en aktiv del af danskundervisningen og

integrationsprocessen. Til en start vil det give mening at citere nogle udtalelser, som er gennemgående i

forhold til museets relevans i en integrationsproces.

Udtalelser omkring museets potentiale som interkulturel platform Udtalelser, som er plukket fra transcriptionen af samtalerne med ledere, undervisere og kolleger i

forbindelse med vores studieture.

”Hvad er et museum, hvorfor har vi det? Hvorfor er det relevant for kursisterne? – Er det noget gammelt

skidt eller genkendelse gennem genstande med referencer til egen kultur?..... Det er vigtigt ikke at tale

ned til dem!...”

Underviser 1, samtaler på Aalborg Sprogcenter 08.03.2016

12

Besøg fra Somalia – Ovnen og genkendelsens glæde 19.05.2016

”Jeg tror, det er en god idé at holde sig primært til nyere tid og starte den anden vej – fra nutid til fortid,

så vil det være den umiddelbare genkendelse, forståelse, erkendelse og sammenhængkraft med

udgangspunkt i det samfund, de nye borgere er kommet til”.

Underviser 2, Aalborg sprogcenter 08.03.2016 – Denne holdning gik igen hos alle

”Historisk Museum er en guldgrube, fordi det indeholder alle de elementer, vi kan trække ind i

forståelsen af det danske samfund”.

Interview og samtale med Lederen fra AOF Nord 09.03.2016

”Vi arbejder meget konkret – med overordnede temaer i samfundet og med udgangspunkt i det nære…

fra makroplan til mikroplan…. De er super motiverede, men de er opdraget til, at læring er en styret

proces ude fra… at lære på en anden måde og tage ansvar er noget, de skal lære – det tager lang tid. Det

er et stort arbejde, men vigtigt, da det i Danmark er fællesskabet, som næsten er styrende for vores

tankegang… de hjælper ikke umiddelbart hinanden, kun hvis de får besked på det”.

Interview og samtale med lederen fra AOF Nord 09.03.2016

”Vi lever i dag efter et lighedsprincip og det er spændende at tage de emner op i et historisk perspektiv –

hvordan er vi nået her til? ...det er samtidigt et plus, at de også har meget genkendelse i nogle af de ting,

vi også gjorde i gamle dage…”

13

” …Der er ikke nogle emner, som er tabu, det er voksne mennesker, de skal behandles med ligeværdighed

og respekt, de kan selv vælge til og fra …at skabe et debatforum er vigtigt……”

Lederen af A2B i Støvring 16.03.2016

”Dialogen er vigtig – da de gerne vil bidrage med noget, hvor de kommer fra – de vil gerne møde andre

og få muligheden for at tale med danskere, derfor er det vigtigt at skabe rammerne for et sådant møde.”

Leder og underviser på Brovst Asylcenter 11.03.2016

”Man kan lære, hvordan vi lever – men behøver ikke at være som os, kulturelle forskelle findes jo også

regionalt og nationalt, derfor er det vigtigt at finde punkter, hvor vi kan mødes”.

Underviser, Vendsyssels Historiske Museum 11.04.2016

Ved udarbejdelsen af opgaver til eksperimentarium blev vi inspireret af AOF Nord og deres metoder fra

integrationsprogrammerne. Disse metoder vil være omdrejningspunktet for næste afsnit.

Som nævnt tog vi i første omgang udgangspunkt i museets industri udstilling: ”Folk og Fabrikker” – da

denne udstilling umiddelbart skabte den største interesse hos underviserne. Her fandt de emner, som kan

gå direkte ind i deres formål og indhold for danskundervisningen og for integrationsprocessen.

Eksperimentarium – tidsforløb, indhold og metode Vi valgte at gentage det samme program med alle holdene, for at få et indblik i metodens holdbarhed og

for at få indsigt i, hvordan indholdet kan justeres bedst til de forskellige moduler på sprogskolerne samt

hvorvidt opgaverne skal justeres i varighed. Museumsinspektør Inger Kirstine Bladt stod for udarbejdelsen

af opgaver, alle rundvisninger og workshops. Tes Yohanes, vores antropolog, og forfatteren til denne

rapport var deltagende observatører i processen. Alle rundvisninger og workshops varede ca. 2 timer.

Programmet lød som følger:

Introduktion til dagen – Velkommen, hvem er vi, hvem er I? hvad skal der ske og hvorfor

Hvor kommer I fra og hvilket arbejde eller uddannelse har I haft i jeres hjemland?

Deltagerne blev med dette spørgsmål bedt om at skrive det på et lille flag og siden sætte det op på

et verdenskort (Se fotos på næste side)

14

Fotos: Inger Kirstine Bladt 19.04 og 26.04.2016

Rundvisning i udstillingen: ”Folk og Fabrikker” – fakta og anekdoter – oplæg til dialog, hvordan er

det, der hvor I kommer fra?

Løsning af opgaver i grupper med udgangspunkt i rundvisningen – der var 1-4

undervisere/medarbejdere tilknyttet hvert hold.

Opgavernes indhold:

1. Med udgangspunkt i fotos fra udstillingen – find den rigtige sætning der passer til hvert

billede – gå gerne tilbage i udstillingen og udforsk den igen

2. Genstande matches med tekster, find den rette tekst til de forskellige genstande

3. Quiz – gæt 8 rigtige – Et foto af en genstand i udstillingen suppleret af 3 mulige bud på det

rigtige svar

4. Fotos af mennesker med forskellige fag-professioner matches med den rigtige tekst til

professionen

Opfølgning og evaluering, hvad var godt? Hvad var skidt? Hvad kunne gøres anderledes?

Tak for i dag

Inden vi deler vore erfaringer og evalueringen fra forløbet, vil vi lige liste de hold, som deltog i projektet,

hvilke moduler de kom fra sat i forhold til sprogskolernes undervisningsprogrammer og moduler:

(Se skema på næste side)

15

Hold Hold 1 – 01.04.16

Hold 2 – 19.04.16

Hold 3 – 19.04.16

Hold 4 – 26.04.16

Hold 5 – 28.04.16

AOF Nord 10.00-10.45 Rundvisning 10.45-11.45 Workshop

11.45-12.00 Evaluering

11 deltagere fra:

Eritrea Syrien

2 undervisere 2 praktikanter

niveau 1

20 deltagere fra:

Eritrea Syrien

Iran Somalia

2 undervisere 1 praktikant

Niveau 2 og 3

Elsk Aalborg international 15.30-17.00 Kombineret rundvisning

og opgaveløsning

på skift i 2 hold

19 Deltagere fra hele verden

Asien, Afrika Amerika, Europa og

Rusland Flygtninge

Studerende Ansatte

Familiesammenførte

Sprogcenter Aalborg

11.00-12.00 Rundvisning 12.00-13.00 Workshop

13.00-13.30 Evaluering

16 deltagere Fra hele verden

Afrika Europa,

Mellemøsten og Rusland,

Flygtninge Studerende

Ansatte Familiesammenførte

Niveau 3

A2B Støvring

10.00-10.30 Rundvisning 10.30-11.30 Workshop

11.30-12.00 Evaluering og

Fri tid på museet

15 deltagere fra:

Syrien Eritrea Congo

Centralafrika 1 underviser 1 underviser

Modul 2

Brovst Asylcenter

10.00-12.30/13.00

Rundvisning

Workshop Byvandring Fra: Syrien

Iran Irak

Ukraine Rusland

I Danmark mellem 2 måneder og 7 år

Opholds- Venteposition

10 timers dansk/uge

De 6 hold, der deltog i eksperimentarium forår 2016

I det følgende vil evalueringen fra de forskellige hold blive beskrevet i kronologisk rækkefølge:

16

Erfaringer og evaluering Hold 1, Niveau 1, den 01.04.16

Det første hold, der besøgte os, havde kun været i Danmark siden januar 2016. Holdet kom alle fra Eritrea

undtagen en, der kom fra Syrien. Vi havde mange samtaler om, hvordan vi skulle gribe det an og startede

blidt ud med et lille hold, for at være sikre på at nå den enkelte – dette valg blev taget efter anbefalinger fra

AOF Nord.

Rundvisningen i udstillingen: ”folk og fabrikker” foregik på engelsk og en fra holdet oversatte til tigrinya.

I forhold til kursisternes feedback er der visse forbehold, da de jo var inviterede ind på museets præmisser

som en del af en læringssituation. Det var meget stille og koncentreret til rundvisningen, men under

gruppearbejdet, var det oplevelsen, at der var en god stemning og koncentreret deltagelse.

Til løsning af opgaver var der tilknyttet en vejleder fra AOF Nord pr. gruppe.

Fotos: Karin Seisbøll Vedel 01.04.2016

Vejledere og undervisere var begejstrede, da vores opgaver, som jo også var inspirerede af deres arbejde,

kunne anvendes og gå direkte ind i deres koncept. Samtidig havde dette hold tilfældigvis været på

ekskursion til øst-havnen dagen forinden og besøgt nogle af de industrier, som stadig findes i Aalborg, så de

havde en direkte forståelse for emnerne.

I forhold til kursisternes feedback er der visse forbehold, da de jo var inviterede ind på museets præmisser

som en del af en læringssituation. Det var meget stille og koncentreret til rundvisningen, men under

gruppearbejdet, var det oplevelsen, at der var en god stemning og koncentreret deltagelse, selvom nogle

faldt fra undervejs.

Den opgave, der vakte størst interesse, var opgaven med genstande og tilhørende tekster, samtidig var det

også den sværeste, idet deltagerne kommer fra en helt anden referenceramme - og for fleres

vedkommende endnu ikke talte ret meget dansk.

17

Feedback fra underviser:

”Det her forløb er rigtig godt - det skal ikke vare længere, der er mange oplysninger og indtryk på én

gang – samtidig er det godt, der er noget konkret at røre ved og forholde sig til – jeg observerede

undervejs og jeg oplever, de var meget interesserede – også ham der, han er den eneste, der ikke fik

oversat i dag, men han ser ting og billeder, han vidste lige, hvor han skulle gå hen og han var

opmærksom alligevel – det er tegn på, det var en god måde – en god målestok ”.

Underviser fra AOF Nord 01.04.16

Feedbacken fra tolken fra Eritrea omkring forløbet var som følger (oversat fra engelsk):

”jeg kan lide det, det er interessant, det I fortæller, jeg kan lide det, fordi vi slapper af samtidig med, at vi

lærer noget. Jo mere man slapper af og ser på tingene samtidig med, man arbejder med sproget, jo mere

kan man huske….Jeg skal nok spørge de andre, hvad de synes. ..men jeg synes, at det her må I gerne gøre

igen”.

…” I arbejder meget i Danmark, gør I ikke? De gamle mennesker, vi møder på gaden, de er stadig aktive –

de giver ikke op – Jeg mødte nogle gamle mennesker, som bor der, hvor jeg gør, de har stadig en høj

moral og siger til mig: jeg kan stadig være aktiv! – I giver aldrig op!”

”….Hvordan er det i virkeligheden? Hvorfor siger man, at det danske folk er de gladeste i verden, kan I

give nogle forslag til det ??...”

Tolk den 01.04.16

De sidste citater giver stof til eftertanke. Ud fra hvilke kriterier tolker vi - og vurderer vi, at det danske folk

er de gladeste i verden – og hvorfor?

Med disse ord, vil vi gå videre til vores erfaringer fra hold 2:

Hold 2, niveau 2 og 3, den 19.04.16

Denne dag havde vi 20 deltagere. De kom fra Eritrea, Iran, Syrien og Somalia. Rundvisningen foregik på

engelsk og der bliver oversat til både tigrinya og arabisk samtidigt.

Deltagerne snakkede indbyrdes og fortalte hinanden, hvad der foregik.

Der var 2, som vi tabte undervejs, fordi de hverken forstod, syrisk-arabisk, tigrinya eller henholdsvis engelsk

og dansk. Vi oplevede, at et hold på 20 var for stort til udstillingen, koncentrationen svigtede derfor. Det

blev helt tydeligt, da både et hold fra en børnehave passerede igennem rummet samt et hold danske

gymnasieelever, som også blev optaget af udstillingen. – Der opstod således en symfoni af forskellige

samtaler og sprog på én gang.

Efter vi havde haft det første hold til deltagelse i vores eksperimentarium, valgte vi med inspiration fra

vores tilknyttede antropolog, Tes Yohanes, at lave en decideret samarbejdsøvelse og konkurrence i

forbindelse med gruppeopgaverne.

18

Vi valgte at skabe 4 grupper efter nummer-princippet, så det ikke var et eget valg, hvem man kom i gruppe

med. Hensigten var, at skabe samarbejde og samtaler mellem deltagere, som ikke nødvendigvis var venner

eller kendte hinanden i forvejen.

Vi lavede en konkurrence, for at skabe et rum for leg og god stemning, med den hensigt at løsne op og

nedbryde eventuelle barrierer mellem deltagerne.

Alle 4 opgaver løstes på skift og den gruppe med flest opgaver rigtige vandt.

Konkurrencen og gruppearbejdet gik bedre. Dog var det oplevelsen, at de forskellige opgaver skulle justeres

i forhold til længde, indhold og sværhedsgrad. I det følgende gives et par citater fra deltagerne.

”Konkurrencen var god, det var afslappet og vi lærte noget……Den først opgave, fotos og professioner,

hvor foto og sætning skal matches var god – men svær at forstå….”

Deltagers kommentarer på alles vegne 19.04.16

Vores refleksion på museet: her er det vigtigt at vælge nogle fotos, som er klare i deres fortælling i forhold

til teksten/professionen.

”…Quizzen var god – det var fint, at vi kunne gå tilbage i udstillingen, der kunne sagtens være flere

spørgsmål. Den med genstande var bedst, fordi man kan se, mærke og tale om genstandene….”

Deltagers kommentarer på alles vegne 19.04.16

”…Det her var super, det kan vi lære noget af – at lave en samarbejdsøvelse med udgangspunkt i

enkonkurrence – det her var bedre end sidste gang….

Underviser fra AOF Nord 19.04.16

Fotos: Karin Seisbøll Vedel 19.04.16

19

Efterfølgende havde vi et møde, hvor vi evaluerede dagen. Tes, vores antropolog gav god og brugbar

feedback (Det følgende vil være gengivet i forfatterens sprog, da samtalerne foregik både på engelsk og

dansk, for at forstå hinanden):

”Måske skulle rundvisningen være både på dansk og engelsk, hvor der samtidig oversættes ellers bliver

det for svært …. Rundvisningen var for lang … Længden af de enkelte opgaver kan justeres, så det passer

bedre med tiden i forhold til konkurrencen….”.

”..Der kan være en mere indirekte tekst til genstandene, så det bliver sværere – der må gerne være både

objektive og subjektive spørgsmål…. Sproget, vi lærer her, er anderledes end på sprogskolen – på

sprogskolen lærer vi at kommunikere og grammatik omkring temaer… vi lærer om arbejdsmarked,

industri, kultur etc …. Det kunne være godt med forberedelse op til et besøg og som efterbearbejdning at

vælge et emne, der skrives om, som oplæg til en dialog”.

Tes gav følgende eksempler:

”…Vi har for eks. arbejdet med frivillige – Hvorfor er der mange frivillige i DK? Hvor mange timer og hvad

laver de? Hvad er fordelen?...Hvordan skaber det netværk? Nye danskere har brug for at få et godt

netværk…”

At kombinere sprog og arbejdsplads

Hvordan kan nye danskere lære om arbejdskultur?

At læse og lære om én arbejdsplads

At gå ud og kigge på en fabrik, der arbejder stadigvæk

Derefter

Spørge og lytte – hvad synes I?

Den indre følelse – hvad er jeres drømme om fremtiden?

Alle kommer forskellige steder fra – man kunne arbejde med deres perspektiver og skabe

en diskussion og dialog

Man kunne arbejde med både objektive og subjektive spørgsmål – fakta, følelser og

fortolkning

”Det er godt at lære om fortiden – men det er vigtigt at koble det til nutiden”.

Tes 19.04.16

Samme dag om eftermiddagen havde vi et hold fra Elsk Aalborg International

Hold 3, den 19.04.16

Dette hold kom fra Afrika, Asien Europa og USA. De var ikke alle kommet som flygtninge, men på grund af

studier, arbejde eller familiesammenføringer. Der blev givet rundvisning i udstillingerne ”Folk og Fabrikker”

samt ”Aalborg i krig”, da Elsk Aalborg International havde haft dette tema oppe i forbindelse med deres

undervisning fokuseret på årsdagen for besættelsen i 2 verdenskrig - den 9. april. Forløbet var mere

ustruktureret og det var frivilligt, hvorvidt deltagerne ville lave gruppearbejde omkring ”Folk og fabrikker”.

20

Som deltagende observatør, var det desuden oplevelsen, at opgaverne ikke passede til denne målgruppe.

Her kunne der med fordel have været mulighed for at arbejde mere ud fra emner og temaer i tråd med

vores antropolog, Tes´ beskrivelser oven for.

Samtidig var det tydeligt at også udstillingen: ”Aalborg i krig” har et potentiale, når det gælder udviklingen

af læringstilbud målrettet flygtninge og indvandrere.

Hold 4 niveau 3, den 26.04.16

Det hold, vi havde besøg af denne dag, kom fra Afrika, Europa og Mellemøsten. De samme forhold gjorde

sig gældende for denne gruppe. De var ikke alle kommet som flygtninge, men også på grund af arbejde,

studier og familiesammenføring. Vores erfaring var igen, at opgaverne i forbindelse med konkurrencen var

alt for lette – Dette hold havde brug for flere udfordringer.

Der blev lagt en opgave ind målrettet Folkeskolens ældste klasser og feedbacken fra underviseren var, at

hun umiddelbart synes, denne opgave passede bedst til holdets niveau, men hun lovede at give en

efterfølgende feedback efter opsamling næste dag.

Det var desuden tydeligt gennem deltagende observationer, at denne opgave satte mere dialog og

diskussion i gang. Samtidig talte vi om, at det måske kan være en fordel at lave forløb og opgaver, inspireret

af sprogskolernes undervisningsmateriale.

Feedback fra Tes:

”…De forstod godt rundvisningen, men måske var det lidt for kedeligt og for langt. Det er vigtigt at give

højdepunkter i rundvisningen som udgangspunkt for opgaverne, så opgaverne allerede er tænkt ind fra

starten. Teksten i udstillingen er lidt svær at forstå, derfor er det godt med den sidste opgave (fr.

folkeskolens ældste klasser), så kan man gå tilbage i udstillingen – samtidig lærer de mere, der kommer

en dialog og diskussion i gang…”

…Der er brug for at lave nogle opgaver, som skaber dialog og så man også snakker om det land, man

kommer fra – en kombination af obejektive fakta-spørgsmål og subjektive holdnings-spørgsmål om

emnerne i udstillingen – arbejdskultur, børnearbejde o.s.v. ….nogle opgaver, hvor man kan bruge

udstillingen som støtte…..Museumsgenstande er vigtige, men der kan arbejdes med at lave opgaver, der

er sværere, hvor der både er fakta og fortælling tilknyttet…..”

Tes 26.04.16

Vi fik efterfølgende en feedback på mail fra underviseren:

”Mange tak for sidst og for et spændende arrangement.”…

”Vi havde en snak i klassen i dag om deres oplevelse. De skulle snakke sammen i små grupper om, hvad

de syntes var det mest interessante ved museumsbesøget, hvilke nye ord de kunne huske, hvad de havde

lært om Aalborg, og om de syntes kendskab til historie var vigtigt. Ved opsamlingen var der enighed om,

at de var overraskede over alkoholforbruget på arbejdspladserne dengang! Hvad nye ord angår, så

kunne de ikke komme i tanke om så mange, men da jeg spurgte, hvilke genstande der var i kassen i

forbindelse med opgaverne, diskede de op med rigtig mange ord! 'Hands on' er et rigtig godt princip! De

syntes, det var spændende at høre, at Aalborg havde haft så mange fabrikker. Derefter gik vi over til en

diskussion af, om kendskab til historie er vigtig. De to yderpunkter var en, der altid havde interesseret sig

21

brændende for historie, og en anden, der ikke gad høre om konger, krige og nationalhelte! Så var det jo

godt, at museet havde fokus på almindelige mennesker i gamle dage. Jeg hæftede mig ved, at de er i

stand til på dansk at udtrykke sig forholdsvis nuanceret om sådanne emner! Det lover godt!

Klassen var enig om, at Inger talte tydeligt og let forståeligt dansk!

Så alt i alt: Det var en god og lærerig oplevelse!

Med venlig hilsen

M”

Hold 5, niveau 2 og 3, den 28.04.16

Vores erfaringer med dette hold fra Eritrea, Iran, Syrien og Somalia var generelt gode, da vi, med de mange

rundvisninger, workshops og evalueringer, lærte noget hver gang. Vi havde kortet rundvisningen ned til ½

time med efterfølgende opgaveløsninger og konkurrence, hvilket vil sige holdet havde ½ time til at udforske

museet på egen hånd bagefter.

Under rundvisningen var der megen uro, da der igen var en børnehave på besøg, som gik igennem

udstillingen. Samtidig var der et andet hold fra A2B, som tilfældigt havde valgt at tage på ekskursion på

museet samme dag. Flere fra dette hold var meget interesserede og deltog aktivt i noget af rundvisningen.

Gennem deltagende observationer kunne det desuden ses, at rundvisningen var blevet mere levende med

flere historiefortællinger og anekdoter undervejs – Desuden blev der spurgt direkte ind til forholdene, hvor

deltagerne kom fra – så dialogen blev allerede skabt under rundvisningen.

Generelt var oplevelsen, at dette forløb gik godt og - at opgaverne passede fint til denne målgruppe.

fremadrettet kan det måske planlægges og formaliseres, så der ikke er for store overlapninger af

besøgende.

Fotos: Inger Kirstine Bladt 26.04.16

Denne dag havde vi også besøg fra Vesthimmerlands Museum, der deltog som observatører, da de allerede

har forsøgt at søsætte et lignende projekt i 2015 og fortsat er interesserede i at gøre noget lignende i

Vesthimmerlands Kommune. Følgende citater er fra vores efterfølgende evaluering med dem:

”Det er jo vigtigt at have fokus på, hvad formålet er – hvilket mål, vi har som museum – sprogskolerne

har jo et specifikt mål – sproget! – Det som er fint med det, I laver her er, at de bruger det, de har lært ind

22

til nu, de får den der med, jeg forstår godt, hvad der foregår, de får en succesoplevelse….Det er rigtig

godt, det her….

…Når det handler om sprogundervisning, bliver man pludselig også obs på sit eget sprog og betydning –

og den der er på i forbindelse med rundvisninger og workshops må træne op og bruge synonymer for den

samme ting, for at tjekke, om de forstår, hvad der bliver sagt og fortalt – det er enormt krævende!...”

Museumsunderviser, Vesthimmerlands Historiske Museum 28.04.16

...Det er jo kulturbestemt, hvordan vores sprog er skruet sammen – på Grønland – hvor jeg har arbejdet,

sætter man sætningerne sammen på en helt anden måde…… det kan give mange misforståelser….

…….Forudsætningen for, at sætte sig ind i f. eks. den danske kultur er jo i første omgang at lære sproget,

men det er jo ikke ensbetydende med, at de skal fornægte deres egen kultur… Det at skabe kulturmøder

og samtaler giver jo anledning til at der skabes noget nyt”.

Museumsunderviser, Vesthimmerlands Historiske Museum 28.04.16

”…Vi har det her projekt med børn og særlige behov – hvor meget fuldstændig kan overføres på det her –

med velkomst, rammer, tydelighed og ro, mens man gør det ….. det, at der kom nogen ind her kunne

måske løses ved at gøre det uden for åbningstid?....”

Kulturarvsvejleder, Vesthimmerlands Historiske Museum 28.04.16

”…Ja, det er synd for dig og for dem ….”

Museumsunderviser, Vesthimmerlands Historiske Museum 28.04.16

”…I starten snakkede vi om, at der kunne være følsomme emner – jeg synes faktisk ikke, vi er støt på

noget…”

Museumsinspektør Inger Kirstine Bladt, Aalborg Historiske Museum 28.04.16

”Men det, tror jeg også, er mere en selv, der gør det mere tabu-agtigt…..så gør man sig jo egentlig også

unødige bekymringer – måske er der netop nogle rum, som kan italesættes, som er svære at gå til ud af

det blå?....det er jo rart at starte noget op i nogle rammer, hvor det bliver sjovt for jer og hvor de også

går her fra med noget, der passer ind i deres forløb – det er så vigtigt at have kontakt med lærerne, hvis

man skal lave et godt forløb, hvis de bliver involveret og er med til at udvikle det, vil de komme her endnu

mere…”

Kulturarvsvejleder, Vesthimmerlands Historiske Museum 28.04.16

”….Ja, det er også afhængigt af, at man kender hinanden, så man ved – hvordan forløbene kører på

skolerne – så man ved, det er cirka på det og det tidspunkt det og det foregår og I ville have kunder i

butikken hele tiden på den måde, Vi er ved at lave en kulturkanon for børn i vores kommune….Der skulle

kanaliseres nogle penge over i kultursektoren…så det her kunne blive en del af en

integrationsstrategi…..Det her er ikke kun understøttende undervisning, det er faglig undervisning og

sprogfaglig undervisning – men det skal synliggøres over for politikerne og kommunen…”

Museumsunderviser, Vesthimmerlands Historiske Museum 28.04.16

Hold 6, den 19.05.16

Til slut en kort evaluering af vores besøg fra Asylcentret i Brovst. Under rundvisningen på museet, var det

ikke muligt at gennemføre et samlet forløb, så det endte i improvisation, hvor Inger Kirstine Bladt gik rundt

23

og fortalte i de små grupper, som opstod. Grupperne talte meget sammen indbyrdes omkring, det de så.

Der var en stor interesse for udstillingen: ”Aalborg i krig”.

Tes Yohanes havde lavet opgaver til gruppearbejdet, og de blev løst med interesse, humor og engagement,

men antallet af opgaver til denne seance kan med fordel kortes ned.

Det er vigtigt med en god oplevelse, møde mennesker uden fordomme og få en positiv modtagelse – her

er det afslapning uden krav….vi besøger tit museet, her så hyggeligt og dem, der er ansat her, er så

søde…”

Underviser, Brovst Asylcenter 19.05.16

Overordnet set var der en god stemning og feedbacken fra flere deltagere, ved afskeden, var, at det havde

været en god oplevelse. Det at skabe en god oplevelse og have en anerkendende tilgang til sine

medmennesker har således en stor værdi i sig selv, når det handler om denne målgruppe. Samtidig har det

også en relevans at få mere viden om det samfund, man er kommet til, hvilket kan ses af følgende

udtalelse:

” Hver anden torsdag arbejder vi med samfundsfag, det kan være kultur eller f. eks. relevante emner på

det pågældende tidspunkt … besættelsen – befrielsen, som vi lige har taget op o. s. v.…”

Underviser, Brovst Asylcenter 19.05.16

Gennem vores samtaler med ledere og undervisere på sprogcentrene og de museer, vi har udvekslet

erfaringer med under forløbet, fik vi megen god inspiration til emner og metoder til design af

læringsprogrammer relevante arrangementer og event. Denne inspiration vil vi dele i de kommende afsnit.

Til en start vil vi kigge på, hvilke emner, der kunne være relevante at tage op.

Inspiration til emner som udgangspunkt for dialog og interkulturel forståelse Hvorvidt sprogskolerne vil gøre brug af museets tilbud fremadrettet afhænger desuden af tilbuddenes

indhold og relevans for undervisningen, da det ikke kan forsvares at tage på ekskursion udelukkende for

oplevelsens skyld. Disse udtalelser blev gentaget ved alle samtaler med ledere og undervisere.

I valg af emner som oplæg til dialog og interkulturel forståelse i øvrigt, ligger der desuden en vigtig pointe

hentet fra Dennis Nørmark12 og fra vores samtaler med kolleger på Vendsyssels Historiske Museum,

Vesthimmerlands Historiske Museum, i Den Gamle By og på Museum Østjylland, hvilket vi også har erfaret

gennem vores eksperimentarium:

”Der er mere, der forener mennesker, end der adskiller dem”.

Denis Nørmark, 2011:10

Med andre ord, hvad er det, vi som mennesker har til fælles - og hvilke emner kan vi således mødes om i

arbejdet på at skabe interkulturel forståelse og dialog?

12 Dennis Nørmark, ”Kulturforståelse for stenalderhjerner, hvordan vi samarbejder med dem, der ikke er ligesom os selv ”. 2011:10

24

I det følgende skema vil vi liste emner, der kan være relevante at tage op.

Oplæg til dialog og interkulturel forståelse - Arbejdsmarked og samfund: før og nu Hvordan fungerer det her – Hvordan fungerer det i det land, du kommer fra?

Udviklingen fra land til by – landbosamfund og landboreformer – industrialisering og mellemkrigstid – industrisamfund - videnssamfund

Landbrug, handel og erhverv

Arbejdsprofessioner

Arbejdsmarkedskultur

Hierarki og samarbejde – formel og uformel magt

Formelle og uformelle normer på arbejdspladsen

Pausekultur

Humor og ironi på arbejdspladsen

Fællesskab, sport og lege

Arbejdsmiljø og sikkerhed

Ligestilling, rettigheder og fagbevægelse

Kønsrollemønstre

Kvinder på arbejdsmarkedet

Børn og arbejde

Skole og uddannelse

Samfundsstruktur, retssamfund, politik og demokrati

Oplæg til dialog og interkulturel forståelse Andre relevante emner

Lær din nye by og lokalområdet at kende -

Geografiske fikspunkter gennem arkitekturhistorien og andre centrale bygninger

Forbrug og samfund

Boligforhold, indretning og levevis med udgangspunkt i bygninger og arkitektur

Mode og livsstil

Hverdagsliv

Traditioner i DK – før og nu – hvilke traditioner har I i det land, du kommer fra?

Kærlighed, familie, fødsel og død

Børn og børneopdragelse

Fester og mærkedage

Begravelse

Madkultur – måltider og fødevarer

Hvad er danskhed? – hvordan opfatter vi os selv?

Hvordan opfatter mennesker fra andre lande danskerne? Kommunikation, konfliktskyhed, humor og ironi Kunst, hvad, hvorfor og hvordan?

Inspiration fra samarbejdspartnere og kolleger 2016

Det næste afsnit skal ses som et overblik over de forskellige ønsker og behov, der er fra vores

samarbejdspartneres side. Afslutningsvis et inspirationsafsnit, som tager afsæt i konceptudviklingen af det

25

interaktive rum, Aalborg Historiske Museum er i gang med at etablere. Dette rum giver muligheder for at

udvide paletten med flere interaktive metoder og mere situationsbestemte arrangementer og events.

Inspiration fra undervisere til design af læringsprogrammer Først en beskrivelse af, hvordan et læringsprogram kan bygges op. Disse overordnede retningslinjer var

sammenfaldende - og dækker alle vores samarbejdspartneres ønsker. Underviserne gav desuden udtryk

for, at det vil være en fordel at udvikle materiale, som dækker alle tre niveauer, da behovene er forskellige,

hvilket vi også erfarede gennem vores eksperimentarium.

Overordnet didaktisk ramme og tidsforbrug Til en start gav alle samstemmende udtryk for, hvor vigtigt, det er at skabe et tilbud der er udarbejdet med

udgangspunkt i ligeværdighed og respekt.

Alle ledere og undervisere i dette projekt gav desuden udtryk for, hvordan de mener, museets læringstilbud

bedst kan se ud, når det gælder den overordnede didaktiske ramme. De har følgende ønsker:

Før

1. Kort introvideo på hjemmesiden på dansk, engelsk og gerne flere sprog

2. Forberedende materiale til både kursister og lærere på hjemmesiden

3. Hvilket formål er der med besøget? Hvad skal der kigges og fokuseres på?

4. Hvis underviseren er på museet med et hold alene, er det vigtigt med en grundig

indføring i temaet før besøget

Under

1. materiale til besøget, letlæselige pamfletter med i hånden understøttet af billeder, video,

lyd

2. Aktiv deltagelse og dialog, se, høre, røre

3. Det er en fordel, at der er en fra museet med indgående viden

Efter

1. Materiale til opfølgning – enten på sprogcentret eller i aktivitetsrummet

2. En kombination af objektive fakta-spørgsmål og subjektive dialog-spørgsmål

3. Hvad har du oplevet?

4. Skabelse af samtale og dialog med udgangspunkt i billeder, videoer eller andet

5. Interaktivt – tegne, skrive og fortælle

6. Et produkt er vigtigt og gentagelsen er vigtig

Bud på tidsforbruget er forskelligt alt efter, om det er et læringstilbud til danskundervisningen i

sprogskolerne eller, det er i forbindelse med integrationsprogrammerne, hvor målgruppen er meget mere

heterogen.

Tidsforbrug til sprogskolerne

1. En enkelt udstilling: 45-60 minutter

2. Efterbearbejdning med opgaver og fremlæggelse 60 minutter

Tidsforbrug til integrationsprogrammerne

1. En hel dag – 10.00 – 13.30

2. Indhold

3. Diskussion

4. Holdningsbearbejdning – gerne i aktivitetsrummet

26

Tidsforbrug til asylcentrene

1. Hver anden torsdag i lige uger er fridag

2. en hel dag – 10.00-12.30/13.00

Underviserne gav desuden udtryk for, at det er væsentligt, hvordan læringsprogrammerne bliver designet

didaktisk, for at imødekomme den store spændvidde. Det er en fordel at differentiere læringstilbuddene

efter niveau. De pointerer vigtigheden af, at sætte alle sanser i spil og at stimulere læreprocessen både

visuelt og musisk. Det følgende afsnit giver et overblik for, hvordan læringsforudsætningerne ser ud på de

forskellige niveauer

Læringsforudsætninger: Underviserne deler de 3 niveauer fra sprogskolen modulundervisning op i følgende læringsforudsætninger:

Niveau 1: Latinske analfabeter

Analfabeter

Voksne mennesker med megen erfaring, som ikke har haft mulighed for at uddanne sig

De er derfor meget konkret tænkende og har ikke det samme abstraktionsniveau som her

Niveau 2: Mennesker med en mellemlang uddannelse, der hvor de kommer fra, men her svarer det til folkeskolens

niveau for de ældste klasser

Niveau 3: Veluddannede, men deres uddannelse modsvarer ikke nødvendigvis vores uddannelser

Underviserne kommer med følgende overordnede metoder for, hvordan læringsprogrammerne kan

udvikles:

Overordnet indhold for læringstilbuddene Først er det vigtigt at finde det rette niveau for sproget og teksten i forhold til undervisningens 3 niveauer

Ordvalget er vigtigt og ordsprog kan ikke anvendes, da målgruppen slet ikke har den samme

referenceramme, som danskere har. I det følgende afsnit vil vi give en generel oversigt over, hvilke

metoder, der med fordel kan anvendes.

Niveau 1 og 2

Kort undervisning, som intro omkring temaer og emner med udgangspunkt i

1. rundvisning, billeder, videoer, plancher, pamfletter og repræsentative genstande

2. Udgangspunkt i cases og fortællinger om mennesker

3. Letlæselige og korte tekster

Gruppearbejde, der tager udgangspunkt i dette emne

Aktiv deltagelse og levendegørelse er vigtig

Tekst støttes op med billeder og videoer, man ikke bare ser på, men hvor man også arbejder

interaktivt med at tegne skrive og fortælle

Produktet er vigtigt – Eksempel:

1. Lav et referat, en billedserie eller lignende omkring temaerne

27

2. Eks: Billedserie med moblien som værktøj, fortæl om dine oplevelser via billedserien

gentaget i ord og sætninger

4. Historier skaber relationer til ordene i en sammenhæng

5. Gentagelsen er vigtig for hukommelsen

6. Diskussion i små grupper

Niveau 3 – et eksempel

Før: Lav noget materiale, man kan læse op til ud fra relevante emner og temaer

Under: tema-undervisning/rundvisning med udgangspunkt i et emne

Efter: Forbered et oplæg enkeltvis eller i grupper, som har relevans fra

undervisningen/rundvisningen

Se, høre, tale, mærke – visuelt, lyd, med udgangspunkt i konkrete genstande eller andet

Præsentér det for dine medkursister som oplæg til

Holdninger og diskussion

I skrivende stund er vores antropolog, Tes Yohanes i fuld gang med at udvikle opgaver til niveau 2 og 3 med

udgangspunkt i ovenstående didaktiske principper.

I Forbindelse med vores samtaler med kolleger, fik vi også god inspiration til hvordan målgruppen kan

involveres. Det var både overordnede idéer og mere konkrete opgaver. Først vil vi liste de mere

overordnede tanker om, hvordan man kan involvere målgruppen. Derefter en kort beskrivelse af det

interaktive rum efterfulgt af ideer til opgaver og andre interaktive metoder. De overordnede tanker kan ses

i det følgende:

Inspiration fra kolleger Skab et tæt samarbejde med din målgruppe – lær dem at kende i deres egne omgivelser

Se museet som et mødested

Lav projektarbejde

Der bor mange flygtninge og indvandrere i byen, hvordan fortæller vi deres historie?

Kan man lave slægtsforskning for folk, som er flyttet her til?

Foredrag og debatter, hvor flygtninge og indvandrere selv fortæller deres historie

Dokumentation gennem interviews, genstande og udstillinger

Skabelse af fortællinger omkring genstande, billeder og fotos i forbindelse med et projekt

Flygtninge og indvandrere skaber egen udstilling med udgangspunkt i museets faglighed

Flygtninge og indvandrere som ambassadører for museet – relevans og medejerskab

Skabelse af fællesskaber omkring museet - Frivillige – kulturmødelaug, dokumentations-laug,

samtidshistorisk-laug, bygger-laug, radio-laug o. s. v.

Værdsættelse af frivillige – ressourcer til kurser og bevis for, de har været med til deres CV

Så alle får noget ud af det – Motivationsfaktoren er vigtig!

Indsamling af viden for museet – Det at arbejde med samtiden er rigtig vigtigt, fordi tingene

forsvinder så hurtigt

Skabelse af museumsklubber – hvor bor jeg? Hvad er det for et sted? Hvordan var det før hen?

At fokusere på processen i stedet for målet – samtalen er vigtigst – ”tea and bisquits” er vigtigt i

skabelsen af kulturmøder

28

”Jeg bliver stolt, når der er nogen som kommer og siger, jeg kan godt bruge jer som museum….det er

sådan, det giver mening – ellers så går man jo på museum og har en god oplevelse – måske – og så går

man her fra igen – men, at der virkelig er nogen, der kommer og siger – vi hører også til her – det bliver

jeg stolt over…vauw!...”

Museumsinspektør, Den Gamle By 12.04.16

Inden vi går videre med bud på konkrete opgaver og interaktive metoder, giver det mening at dvæle lidt

ved det interaktive rum, som Aalborg Historiske Museum er i gang med at etablere, da intentionen er, at

det bliver et mødested og omdrejningspunkt for læringsprogrammer i forbindelse med alle museets

udstillinger i fremtiden.

Det interaktive rum Med forfatterens baggrund som designer (rum og indretnings betydning for oplevelser, fortællinger og

miljø - scenograf) – er der i forbindelse med dette projekt også udarbejdet et designforslag til museets

interaktive rum.

Tanken med rummet er - dels at give museets brugere et overblik over Aalborgs udvikling samt et overblik

over udstillingerne på museet - og - dels at fungere som mødested, opsamlingspunkt og læringsplatform for

museet med henblik på at dække både eksister ende og nye målgrupper.

Aktivitetsrum, Aalborg Historiske Museum, Karin Seisbøll Vedel 2016

29

Aktivitetsrum: grundopstilling med og uden borde, Aalborg Historiske Museum – Karin Seisbøll Vedel 2016

De næste afsnit vil koncentrere sig om, at give nogle bud på hvilke interaktive metoder, der med fordel kan

anvendes, når det gælder målgruppen for denne rapport.

Leg som kontekst for læring Da alle samarbejdspartnere samstemmende giver udtryk for, at det er vigtigt at sætte alle sanser i spil i

forbindelse med udviklingen af læringstilbud til flygtninge og indvandrere, giver det mening lige at dvæle

lidt ved nogle teoretiske tanker, inden vi går videre til konkrete idéer og bud. Antropologen og

læringsteoretikeren Gregory Batesons tanker om leg som kontekst for læring vil være relevante i denne

forbindelse. Han beskriver i artiklen ”A Theory og Play and Fantasy” (1954), hvorledes leg opmuntrer til

fantasi og kreativitet og er en relationstype, som sætter forholdet mellem interaktion og kontekstualisering

i spil på en ganske særlig måde ved at etablere en som-om- kontekst, der giver en unik ramme for at

afprøve nye interaktionsmønstre, der sætter alle sanser i spil. Denne form skaber et rum for afslapning, et

rum, hvor det er muligt at gå ud af sine gængse positioner, roller og interaktionsmønstre. Derfor

demonstrerer Leg kontekstens betydning og dermed relationernes betydning for interaktionen og kan på

den led i struktureret form skabe rammerne for at lære på en anden måde end den klassiske

undervisningsform. Det giver mening i denne sammenhæng, hvor det gælder om at finde flere måder at

facilitere både kvalifikationer i sprogkundskaber og refleksive interkulturelle og relationelle kompetencer til

at være en aktiv samfundsborger i lokalsamfundet.

30

Samarbejdets arkitektur I arbejdet med at skabe konteksten for samarbejdet mellem deltagerne i de forskellige

læringsprogrammer, kan der sættes 6 elementer i spil, som har betydning for læringen. Disse elementer

kan metaforisk benævnes som arkitektur:

1) Den fysiske arkitekturs indflydelse på læring, det vil sige rummets udformning:

Hvad ønsker vi at kommunikere i rummet, hvorfor og hvordan?

2) Social arkitektur henviser til, hvem læringsprogrammet henvender sig til, og hvordan invitationen

udformes, samt på hvilken måde samarbejdet vil foregå?

3) Indholdets arkitektur beskriver, hvorledes vi arbejder med emnerne og hvordan vi spørger.

4) Samarbejdets arkitektur handler om at facilitere og skabe konteksten for at kommunikere og

samarbejde på nye måder

5) Processens arkitektur beskriver selve processen for det enkelte læringsprogram, Tidsrammen og

den løbende tilpasning og evaluering

6) Digital arkitektur henviser til hvilke digitale hjælpemidler, der anvendes.

Samarbejdets arkitektur Karin Seisbøll Vedel 2016

31

”Samarbejdets arkitektur” kan give en didaktisk ramme for, hvordan læringsprogrammerne kan designes og udformes. Med udgangspunkt i denne model, vil vi i det næste afsnit give nogle bud på kreative og involverende metoder.

Dialog, lege og spil Det følgende er blot idéer - og idéerne skal selvfølgelig designes didaktisk således, at de passer til

målgruppen - og så de passer ind i de forskellige emner og temaer, der vælges at arbejde ud fra. Gerne i

samarbejde med målgruppen selv, I dette tilfælde, vil det sige undervisere, flygtninge og indvandrere.

Kend din by Geografi-spil – geografiske oversigtskort, billeder af bygninger og navne - genkendelse og overblik

via byens arkitekturhistorie og centrale bygninger, som er vigtige at kende

Dette spil kan udvikles til aktivitetsrummet, som kommer til at indeholde kort og tidslinje med

centrale bygninger

Geografiske byvandringer med orienteringsløb, som kan udvides til også at indeholde emner om

kommune, handel, erhverv og kultur m. m.

Dialogiske byvandringer – Deltagerne deles op i par og får til byvandringen udleveret små kort med

spørgsmål, som man så i par kan stille til hinanden – når den ene har svaret på sit spørgsmål, svarer

den anden på sit. Dialogen sættes i gang omkring et emne, der byttes kort og fortællingen

fortsætter ved, at den enkelte svarer på det spørgsmål, den anden besvarede først. Her trænes

sproget samtidig med der skabes relationer og udveksles erfaringer mellem deltagerne omkring det

givne emne – Disse emner kan relatere til byen og byens historie. Ved at skabe dialog med

gentagelser, lærer deltagerne byen og dens historie at kende på samme tid, som de øver sig i

sproget, skaber relationer og netværk

(Inspiration: Elsk Aalborg International)

Lego Serious Play handler om, at man gennem seriøs leg med LEGO-klodser kan skabe udvikling, indsigt, læring og forandring.

LEGO® SERIOUS PLAY®

32

Lego Serious Play tager udgangspunkt i en struktureret proces, og kan designes helt konkret til det behov og formål, metoden skal anvendes til. I et museumsperspektiv, hvor målgruppen er flygtninge og indvandrere - og det verbale sprog kan være en barriere - kan metoden f. eks. anvendes til læring omkring arbejdsmarkedskultur, samarbejde og hierarki i DK nu og før bygget op i 3D kombineret som en samarbejdsøvelse for den enkelte gruppe. Denne metode skaber et fælles sprog, sammenhold og fælles retning og kan suppleres med, at de forskellige grupper efterfølgende laver et oplæg for hinanden, hvor der også inddrages billeder/fotos af genstande fra f. eks. udstillingen ”Folk og fabrikker” suppleret af relevante spørgsmål, som oplæg til en diskussion.

Inden udviklingen af læringstilbud med udgangspunkt i Lego Serious Play anbefales det, at tage direkte kontakt til Lego og forhøre sig om hvilke erfaringer, de har med målgruppen. Desuden har Elsk Aalborg International erfaringer på området.

(Inspiration Lego Serious Play og Elsk Aalborg International)

Genstands- og sprogøvelse med udgangspunkt i specifikke temaer Der relaterer til f. eks:

Arbejdsmarkedskultur

Hverdagsliv

Fester og traditioner

Mode og livsstil

Gennem en introducerende tekst og de udleverede genstande er hensigten, at den enkelte gruppe

forbereder et oplæg om deres emne, ved at gå på research, dels i udstillingerne og dels på nettet eller

andet. Dette oplæg skal fremlægges for de andre grupper på skift. Det kan produceres som en billedserie

eller en collage evt. suppleret af et lydbillede suppleret af, at alle i gruppen har et del-emne, de fortæller

om verbalt for de andre som oplæg til en dialog grupperne imellem.

Gå på opdagelse i et dansk hjem nu, i 70 ´erne og omkring 1900-tallet Intro:

Gå på opdagelse i 3 forskellige familiers liv ved at dykke ned i 3 kufferter med genstande og billeder af

arkitektur, interiør, påklædning suppleret af beskrivelser. Kufferterne kan konstrueres, så der er et stykke

musik fra tiden som intro, når kufferterne åbnes.

Tanken er at skabe et oplæg til dialog om boligforhold og sociale forskelle nu og før og stille spørgsmål til

hvordan det er, der hvor deltagerne kommer fra - samt hvordan deltagernes ønskebolig ser ud?

Der kan igen arbejdes i grupper, hvor den enkelte gruppe laver et oplæg til de andre og beskriver

boligforholdene nu og før gennem tekst, billeder, lyd og/eller rollespil og sange fra tiden.

(Inspiration Brovst Asylcenter m. fl.)

Rollespil Med rollespil kan man træde ud af sin normale kontekst og gå ind i en som-om-kontekst, der indbyder til, i

interaktionen, at påtage sig nye roller og gå ind i nye interaktionsmønstre, som kan skabe basis for læring. I

det regi kan der både arbejdes med sprogkundskaber og samarbejdsøvelser ud fra specifikke temaer.

33

I det fysiske rum, er det ganske simpelt at skabe en scene enten med en stoleopstilling eller med

placeringen af et rundt tæppe midt på gulvet. På den led får vi etableret en rund scene som på

Shakespeares tid. Med en ”roundhouse-opstilling” kommer holdene tættere på hinanden. Det kan være

både en fordel og en ulempe, da der med denne opstilling ikke er de samme muligheder for at gå i skjul,

hverken for de medvirkende eller publikum. Med en klassisk kukkasse-opstilling vil denne udfordring ikke

være så stor, derfor er det en god idé at vælge metode med udgangspunkt i, hvad formålet er med

rollespillet. Hvis rollespillet skal være publikumsinddragende og danne basis for en dialog, vil det være en

fordel at vælge en rund scene.

Gennem rollespil kan der eksempelvis arbejdes med:

Forståelse for sociale forskelle og valgmuligheder – nu og før.

Samarbejdskultur flad og hierarkisk kultur nu og før

Påklædning nu og før – herunder ligestilling mellem kønnene – formelle og uformelle normer

En skuespiller kan eventuelt inviteres ind til at stå for en sådan workshop.

Arrangementer og events relateret til temaer Hvis det er et ønske at skabe et lidt længere forløb omkring et specifikt tema, kan et læringstilbud

indledende suppleres med et dialogbaseret foredrag (evt indledende oplæg efterfulgt af en fishbowl-

diskussion, som åbnes til dialog med alle)13

Det kan være en jordmoder, en familelivs-ekspert og en præst, der giver et foredrag som oplæg til temaet :

Kærlighed, familieliv, fødsel og død.

(Inspiration fra Museum Østjylland)

Her sætter kun museets ønsker, intentioner og fantasien grænser.

I det sidste afsnit inden konklusion og perspektivering vil kort liste hvilke andre museer, der arbejder med

samme målgruppe, som er fokus for denne rapport. Ved yderligere research findes der sikkert flere.

Andre museer, der arbejder med sprogskoler, flygtninge og indvandrere Frilandsmuseet: Inge Mette Pedersen: uvf@natmus.dk

Nationalmuseet?

Immigrantmuseet: museerne@furesoe.dk

Statens Museum for Kunst: nana.bernhardt@smk.dk

Louisiana: learning@louisiana.dk

13 A fishbowl Conversation is a form of dialogue that can be used when discussing topics within large groups. Fishbowl

conversations are sometimes also used in participatory events such as conferences. The advantage of Fishbowl is that it allows the entire group to participate in a conversation. Several people can join the discussion. Find description-method on Wikipedia

34

Konklusion, perspektivering og videreudvikling Vores grundlæggende spørgsmål i forbindelse med dette projekt har været at undersøge, hvordan

Aalborg historiske Museum, med udgangspunkt i de eksisterende udstillinger, kan udvikle

relevante kulturtilbud og læringsprogrammer målrettet flygtninge, og indvandrere

Undersøgelsen har specifikt været målrettet både de undervisere, der arbejder på sprogskolerne og i de

integrationsprogrammer, der er iværksat af Aalborg Kommune – samt deltagerne på disse kurser, men vi

har bredt os lidt ud over kommunegrænsen, for at få en større indsigt i de forskellige behov og stadier, der

måtte være i forbindelse med integrationsprocessen.

Undersøgelsen er gennemført i samarbejde med, Aalborg Sprogcenter, AOF Nord i Nørresundby, A2B i

Rebild Kommune, Brovst Asylcenter og Elsk Aalborg International. Samtidig har vi fået inspiration og

udvekslet erfaringer med Aalborg Bibliotekerne, Vendsyssels Historiske Museum i Hjørring,

Vesthimmerlands Historiske Museum i Aars, Den Gamle by i Aarhus og Museum Østjylland i Randers.

Vi valgte at engagere vores målgruppe og invitere dem til at deltage aktivt i vores projekt med henblik på at

blive klogere på gruppens ønsker og behov, lære af dem, og for at få indsigt i, hvor og hvordan museet kan

afsætte tid og kræfter til arbejdet med at udvikle og implementere læringstilbud, der er relevante for

denne målgruppe.

Vi har med dette projekt erfaret følgende:

At museet som mødested og katalysator for kulturmøder og integration har sin relevans

At der er stor interesse fra vores projekt, hvilket indikerer, at der er et behov og dermed et

potentiale for en videre udvikling, formalisering og konsolidering

At vi ikke er støt på emner og temaer, som er mere følsomme end andre

At der er mere, der forener mennesker, end der adskiller dem, og det derfor er vigtigt at arbejde

med emner, som vi kan mødes om

At der således kan udvikles læringstilbud med udgangspunkt i andet end det eksisterende

arbejdsmarkedstilbud til udstillingen: ”Folk og fabrikker”

At læringstilbuddene både kan dække øvelse i at lære sproget og kompetencer til at begå sig i det

danske samfund, samt skabe dialog om kursisternes eget erfaringsgrundlag

At det er vigtigt at udvikle et materiale, der henvender sig til voksne

At der er brug for at udarbejde materiale til læringstilbud, som dækker både før, under og

efter besøget

at dette læringsmateriale er interaktivt og dialogbaseret – samt at det lægger op til, at alle

sanser kommer i spil

At det kan være en fordel at udvikle læringsprogrammer, der kan indgå i sprogcentrenes indhold og

formål med undervisningen/læringen, da de ellers ikke kan forsvare at bruge tid og ressourcer på et

besøg på museet

At læringsmaterialets indhold med fordel kan differentieres og lægge sig op ad

sprogskolernes niveauer 1, 2, og 3.

At der er gratis adgang, da sprogcentrene ellers ikke har råd til at gøre brug af tilbuddet

Før besøget er der brug for

35

1) Kort introvideo på hjemmesiden om museet med langsom tale - på dansk, engelsk og

gerne flere sprog

2) Forberedende baggrundsmateriale til udstillingerne både til kursister og lærere - se, høre

Under besøget er der brug for

3) Materiale til besøget, letlæselige pamfletter understøttet af billeder, videoer o. a.

Materiale der lægger op til aktiv deltagelse og dialog, se, høre og røre

Efter besøget er der brug for

4) Materiale til opfølgning

5) En kombination af objektive fakta-spørgsmål og subjektive dialog-spørgsmål som oplæg

til dialog og diskussion

6) Materialet skal være Interaktivt og lægge op til, at deltagerne tegner, skriver og fortæller

7) Oplæg til samtale og dialog med udgangspunkt i genstande, billeder, videoer, lyd eller

andet

8) Et produkt er vigtigt og gentagelsen er vigtig

At det er en fordel, at holdene ikke er større en 10 – 15 deltagere/gang, da koncentrationen ellers

daler

At det er en fordel at koordinere gruppebesøgene og antallet af dem, så der ikke er overlapninger

mellem grupperne – det skaber uro og dårligere koncentration for alle

Alternativt, at det er muligt at skærme aktivitetsrummet af, når det er i brug

At der med fordel også kan udvikles kulturtilbud målrettet asylcentrene, men at de bliver

videreudviklet i et samarbejde mellem medarbejderne og eventuelt vores antropolog, Tes Yohanes,

da behovet her er anderledes.

Ressourcer og bæredygtighed Ved ønsket om at videreudvikle, formalisere og konsolidere dette projekt og de læringstilbud, der er

udviklet i forbindelse med projektet, kan det anbefales, at skabe en dialog og vidensdeling med de

undervisere, vi allerede kender, da det er dem, som står med opgaverne i praksis ude på sprogcentrene.

Samtidig har flere i løbet af projektet givet udtryk for, de er meget interesserede i vores tiltag, og at de

gerne vil deltage som en aktiv del af en fokusgruppe i samarbejdet om den videre udvikling af

læringstilbuddene. Deres udsagn skal selvfølgelig følges op og konsolideres. Ved at involvere underviserne

får vi desuden skabt et medejerskab, som er med til, at målgruppen er interesseret i at prioritere og gøre

brug af læringstilbuddene på sigt. Det kan være en fordel at skabe lærende partnerskaber mellem museer

og sprogskoler som det gør sig gældende på børne- ungeområdet. Samtidig kan det være en fordel at vores

antropolog, Tes Yohanes, eventuelt som en del af en brugergruppe på kursist-siden, er med til at udvikle

læringstilbud med udgangspunkt i andre af museets udstillinger, da han har direkte adgang til målgruppen,

selv går på sprogskole og deltager i integrationsprogrammerne. På den led kan han løbende evaluere og

forbedre læringstilbuddene i samarbejde med Inger Kirstine Bladt.

En videreudvikling kræver ressourcer og tid, men måske det kan tænkes ind i museets overordnede plan

som en prioritering og muligvis en omstrukturering af museets kapacitet og kræfter internt, da disse

aktiviteter eksternt kan skabe et fællesskab og et medejerskab til museet. Således kan prioriteringen være

36

en katalysator for at nå nye brugergrupper, som forhåbentlig dels vil komme tilbage til museet og dels vil

være ambassadører for museet fremadrettet.

Der er i forvejen en stor diversitet i Aalborgs befolkningssammensætning med mange indvandrere, så dette

projekt kan med fordel videreudvikles til flere projekter med henblik på at skabe nye brugergrupper, som

enten har boet her længe eller som en del af integrationsprocessen målrettet internationale medarbejdere

på nordjyske virksomheder og internationale studerende. Idet Aalborg kommune har et stort fokus på at

være – og er - en international by - og da kommunen prioriterer integrationen højt, kan det med museets

potentiale og prioritering give museet en central position. Derfor kan det være en fordel for museet i første

omgang at prioritere udviklingen af læringsprogrammer målrettet sprogcentrene samt flygtningene og

indvandrende, for siden at udvide fokus, når ressourcerne er til det.

Faktum er, ifølge kulturstyrelsens nationale brugerundersøgelse fra 2013/201414, at 1., 2. og 3.

generationsindvandrere er underrepræsenterede som brugere af kulturhistoriske museer. Ifølge både

Muesum Østjylland og Den Gamle By, handler det om, at det i meget få tilfælde er prioriteret, at fortælle

denne gruppes historie på museerne - og dermed føler gruppen ikke noget medejerskab eller tilhørsforhold

til museet.

Med Den Somaliske Lejlighed, som er etableret i Den Gamle By i tæt samarbejde med somaliske

bydelsmødre fra Gellerup er denne praksis ved at brydes.

Desuden er der, i forbindelse med dette projekt, allerede skabt relationer til centrale personer i kommunen

og andre organisationer, der arbejder med integration. Alle har vist stor interesse, så museet kan med

fordel videreudbygge relationerne og konsolidere et netværk på området med muligheder for at skabe

samarbejder på tværs.

Eksempelvis havde vi i forløbet, et spændende møde med medarbejdere fra Aalborg Bibliotekerne. De var

meget interesserede og her er der et potentiale for fremtidige samarbejder omkring projekter eller

”Kulturpakker” med fokus på integration.

Gennem samtaler med vores kolleger, fik vi desuden inspiration til at skabe medejerskab og synlighed

gennem arrangementer ude i lokalområderne, hvor brugerne bor. Det vil dog knapt være realistisk uden

skabelsen af interessefællesskaber og frivilligkorps skræddersyet til det enkelte projekt i det enkelte

lokalområde, hvilket i sidste ende også er et ressource-spørgsmål for museet.

Spørgsmålet er altså, hvor museet kan og vil lægge sine kræfter, hvordan prioriteringen kan se ud og hvilke

ressourcer, der realistisk er til det.

Under alle omstændigheder har dette projekt været katalysator for tiltag og tanker såvel som spredt ringe i

vandet også ud over bygrænsen.

Ved nysgerrighed og behov for yderligere dialog og refleksioner omkring dette emne i teori såvel som i

praksis, henvend jer gerne!

Tak for nu.

14 Lundgaard Brændholt I., Jacob thorek Jensen (2014: 140) Museums, Knowledge, Democracy, Transformation

37

Besøg af Brovst Asylcenter, 19.05.16

38

Medarbejdere i projekt: ”Kulturmøder” NHM Inger Kirstine Bladt

Museumsinspektør:

Cand.mag. i historie og middelalderarkæologi

inger.bladt@aalborg.dk

Tesfamariam Yohannes (Tes)

Antropolog, uddannet i Eritrea

Karin Seisbøll Vedel

Udviklingskonsulent,

Cand.mag. i Læring og Forandringsprocesser

Katalysator og projektkoordinator (designer)

k.seisboell@gmail.com

Samarbejdspartnere Aalborg Sprogcenter AOF Nord, Nørresundby A2B, Støvring Brovst Asylcenter Elsk Aalborg International

Aalborg Bibliotekerne

De frivilliges Hus, Aalborg

Den Gamle By, Aarhus.

Vendsyssel Historiske Museum, Hjørring,

Vesthimmerlands Historiske Museum, Aars,

Museum Østjylland, Randers

39

Litteraturliste til inspiration Block P. (2008/09) Community, The Structure of Belonging. Bennett-Koehlers Publishers, Inc.

Buchardt M. & Fabrin L. (2012) Interkulturel Didaktik – Introduktion til teorier og tilgange. Gyldendal A/S,

KBH

Fanizza Danoff Shoshana (2012). The How of Audience Development for the Arts, Learn the Basics, Create Your Plan. Lulu Press

Gregory Bateson (1972/2000, s. 177-193, 279-308) Steps to an Ecology of Mind. A theory of Play and Fantasy. The Logical Categories of Learning and Communication. University Chicago Press

Hersted L., Kenneth J. Gergen (2013) Relationel Ledelse - Dialogisk baseret samarbejde

Hornstrup C., Loehr-Petersen J., Vinter Jensen A., Johansen T., Madsen Gjengedal J. (2010). Systemisk ledelse – den refleksive praktiker. Dansk Psykologisk forlag

Høier Obel M., Hersted L., Laustsen L. (2013). Kreativ procesledelse – nye veje til bedre praksis. Dansk Psykologisk forlag

Jensen I. (2004) Intercultural Communication. Department of communication, University of

Roskilde, Denmark

Jensen I. (2013, 2. udgave) Grundbog i kulturforståelse. Samfundslitteratur

Keiding Bering T., Laursen E. (2005). Interaktion og læring – Gregory Batesons bidrag. Forlaget UP

Kristian Dahl & Andreas Granhof Juhl (2012) Den professionelle proceskonsulent. Hans Reitzels forlag

Molly-Søholm T. Stegeager N & Willert S. (2012). Systemisk ledelse – Teori og praksis. Samfundslitteratur

Nørmark D. (2011) Kulturforståelse for stenalderhjerner – hvordan vi samarbejder med dem, der ikke er ligesom os selv. Det Andersenske Forlag

Osborn Mary, Broadfoot Patricia, McNess Elizabeth, Planel Claire, Ravn Birthe & Triggs Pat (2003) A world of difference? Comparing learners across Europe. Chapter 1: Education for a changing World. Open University Press

Qvortrup A. & Wiberg Merete (2013). Læringsteori og didaktik. Hans Reitzels forlag

Qvortrup L. (2012, kap.4) Det lærende samfund. Gyldendal

Thorsted A. C. (2013) Den Legende Organisation. Når livet leger med os.L&R Business

UN General Assembly (December 5th 2013). Culture and sustainable Development. Sixty-eighth session, Second Committee Agenda item 21 (d) Globalisation and interdependence: Culture and Development.

Myllerup B. (2013) Your Strategy for Asking Powerful Questions

www.agile42.com/en/blog/2013/10/07/your-strategy-asking-powerful-questions/