Krydsfelt 58

De dtu-studerendes blad

58. ud

gav

e OK

TOBER

2011

Tema: DTU’s historie

PF Foto

Falladen

Grøn Karriere

Spilanmeldelse

Sensommerfest

Tip til studielivet

Pizzariaanmeldelse

Udveksling: UW-Madison

De bedste af de bedste

Unge i forandring

Krydsfelt inDhold OKTOBER 2011

KolofonKrydsfelt er magasinet for de stude-rende på DTU med et oplag på 4.000

www.krydsfelt.dk

Udgivet af Polyteknisk Forening Studenterforeningen ved DTU Anker Engelundsvej 1 DTU Bygning 101E, 1.2800 Kgs. Lyngby

Redaktionen kan træffes efter aftale via [email protected]

Ansvarshavende chefredaktørGitte Frederiksen

RedaktørVillads Egede Johansen

Design og layoutPascal Mikkelsen - [email protected]

FotoAlle billeder tilhører Krydsfelt, hvis andet ikke er angivet. Stor tak til PF-Foto og Mads Jensen. Månedens forsidebillede er taget af Søren Wrang til Rusjoint 2011.

TrykReklameholdet Nord ISSN: 1604-8482

AnnoncerDansk Mediaforsyning ApS: [email protected]

Krydsfelt 59Udkommer d. 27. oktoberDeadline d. 6. oktober

Krydsfelt 60Udkommer d. 24. novemberDeadline d. 3. november

Artikler og billeder til KrydsfeltBringes i det omfang, som pladsen tillader. Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere i, forkorte eller afvise indlæg. Indlæg skal være forsynet med navn, e-mail og telefonnummer samt evt. andre relevante oplysnin-ger. De sendes på [email protected] og skal være i almindelige tekstbe-handlingsformater, mens evt. billeder eller grafik mailes som selvstændige JPG i den højst mulige opløsning (under 1 MB godtages ikke).

3 International page

4 Sensommerfest

6 Pizzariaanmeldelse

8 Udveksling: UW-Madison

9 PF Nyt og S-huset

10 AIESEC UNIC

10 Højt skum i Falladen

11 Spilanmeldelse

11 Pre-register at IAESTE

12 Tip til studielivet

13 Grøn Karriere

14 Tema - DTU’s historie

14 Tema - Unge i forandring

16 Tema - Dizzy Miss Lizzy

17 Tema - PF Foto

18 Tema - Overblik

20 Bundfald

22 Sudoku

22 Månedens foto

23 Kalender

Semestret er godt i gang, og den første måned med ræs omkring studiestarten er ovre. Det begynder at blive hverdag igen med under-visning, lektier, venner, fredagsbarer, fester og sport mm.. Og sådan har det været på DTU længe. Hvor længe, kan du læse om i måne-dens tema om DTU’s historie set fra forskellige vinkler. En kronologisk gennemgang af vigtige datoer belyser udviklingen, DTU har gennemle-vet. Et interview med Lotte Kristensen fra KKO fokuserer på de studerendes adfærd gennem de sidste 25 år og som en af PFs ældste klub-ber, fortæller medlemmer fra PF Foto om klub-bens aktiviteter. Temaet er krydret med originale dokumenter fra DTU’s oprindelse og sidenhen.

I denne udgivelse bringer Studievejledningen tip til studielivet, du kan læse om dine manage-ment- og ledelsesmuligheder i organisationen AIESEC UNIC, og du kan høre om en stude-rendes udvekslingsoplevelser fra University of Wisconsin-Madison, USA. Du kan (gen)opleve Sensommerfesten og læse anmeldelser af pizzariaet Amigo og brætspillet Renaissance.

God fornøjelse

DTU’s historieLeder af Gitte FrederiksenAnsvarshavende chefredaktør

Fun way of learning DanishBy Surendra Kunwar, MSc Student in Wind Energy.

A lot of interna-tional students take Danish

language courses during the year and travel around Den-mark during breaks. However, for some sixty students from over twenty countries, who decided to take the 5 ECTS Danish Language and Cul-ture Summer Course this past summer, there were plenty of opportunities to learn the culture, pick up some Danish, and travel to incredible places as well.

Three week course offer

Every year, DTU offers interna-tional MSc students and Erasmus Exchange students a three week course that familiarizes them with the culture, language, and history of the country.

While I might have been the only second year master student taking

the course this summer, I enjoyed the course as much as all the incoming students. The course took place in Kysthotellet in Grenå, just several hundred meters from the East coast of Jylland. The beach was definitely the star attraction of the town for us, and it was pretty common to find students playing beach volleyball or even doing homework on the sand.

Educational events and salsa dance

On weekdays, we had morning Danish lessons with two different teachers for three hours, with a coffee break halfway through. After lunch, there would be a one hour session about a famous person or some notable aspect of Denmark. Some of the lectures have been about the Danish Royal Family, Mærsk McKinney Møller, Grundt-vig, taxation in Denmark, and H C Andersen’s stories. We also had a candid interaction program with the Mayor of the town. All of these events were educational, but the amount of fun and knowledge we had from travelling to various places is just remarkable. We saw Aarhus and its science and art museums.

On our way to the formidable North Sea in West Jylland, we stopped by the headquarters of Vestas, the Danish company which leads the world in wind turbine manufacturing.

I am sure none of the students will forget the superb view of the area surrounding the Mols mountains. The salsa dance, the line dance and gymnastics sessions were equally amazing.

Towards the end of the three weeks, we had an exam, where we were supposed to converse with a part-ner in Danish, in the presence of a teacher. Elizabeth Tromer, the Director of Study Division at DTU, was present both during the first days to welcome everyone, and in the end to hand out diplomas to the students who passed the course.

The three week stay was concluded with a dinner and a party the last night, and everyone who took the course has wonderful memories of it. I will say, that was a fun way of learning Danish!

Foto

: ww

w.s

xc.h

u

If you are selected to be part of the process, you will gain:

• A permanent sparring partner with insight in your

focus area. You will meet with this person at least

three times while writing your thesis

• Access to relevant data

• Insight into the challenges of a global company

• The possibility of writing your thesis with a mix of

theory and practical insight

• Be a part of a structured procedure in which

Novozymes’ HR department will help you prepare for

your future career.

RETHINK YOUR THESISWOULD YOU LIKE TO WRITE YOUR THESIS WITH THE WORLD

LEADER IN BIOINNOVATION?

Find out more and apply at novozymes.com/rethinkyourthesis by November 7, 2011.

At Novozymes we constantly seek out new opportunities for

how we can create not just a better tomorrow, but also a

better workplace and a better business. We want to change

the world together with our customers, and we want to

connect with the thinkers of tomorrow to make that happen.

If you share our vision and want to build a relationship with us,

please tell us about your idea. You must submit the proposal

for your thesis to us between October 1 and November 7,

2011. The thesis writing together with Novozymes will begin

in January 2012.

Novozymes is the world leader in bioinnovation. Together with customers across a broad array of

industries. We create tomorrow’s industrial biosolutions, improving our customers’ business and the

use of our planet’s resources. Read more at www.novozymes.com.

BEST THESIS WIN

10.000 DKK

4

Af Rikke Holm Christensen, Kandidat i Transport og Logistik.

En elsket årlig tilbageven-dende begivenhed er efterårs-semestrets første store fest: Sensommerfesten. Hvert år nedsættes et studenterdrevet udvalg til at planlægge og gen-nemføre festen. (Gen)oplev festen her.

Bassen dunker over Studentertorvet bag Bygning 101, og udklædte folk er så småt begyndt at ankomme. Kl. er 18, og Polyteknisk Forenings Sensommerfest 2011 er i gang! Ind i mellem lyder sirenen over pladsen for i ElKo og Miljøs telt har de udryk-ningstema, og festens samaritter har svært ved at se, om gæsterne er kommet til skade eller bare har udklædt sig med åbne sår og blod på tøjet. Hos KBioM har de Wild Wild West tema, så her render indianere rundt mellem cowboys, og i baren står fustager og venter i en lille træk-vogn, forklædt som prærievogn.

Oppyntning og eksotiske drinksPFnafholder hvert år Sensommer-fest den første fredag i efterårsse-mesteret. Festen foregår i og uden for fem telte, der er opsat på parke-ringspladsen bag Bygning 101. Festen arrangeres af de faglige råd, som i forskellige samarbejder står for et telt, hvor de finder på et tema. Dette tema bestemmer oppyntning i teltet, og drinkskortet er ofte kraftigt inspireret deraf, for hvem har ikke lyst til en Listende Ulv, Hawaii After Dark eller en Søløve?

Der er godt gang i barerne, og der langes mange fadøl og drinks over disken, eller som hos Byg og P&K hvor de serverer drinks i farverige spande. Her er der nemlig Hawaii-tema og udklædt med kranse og grimme skjorter danser folk rundt til et vildt lysshow. I teltet ved siden af hos S&M og Design & Innovation danser forskellige dyr og prinsesser rundt, for her er cirkustema. Teltet er pyntet flot op med tegninger af cirkusdyr, og bordene er dækket op med duge i mange forskellige farver.

Frivilligt arbejdeDe frivillige har arbejdet med at plan-lægge Sensommerfesten i over et halvt år, så denne aften er for mange kulminationen på adskillige måne-ders planlægningsarbejde. Der er rigtig god stemning på pladsen, og

som aftenen går, bliver der flere og flere mennesker i teltene. Den første del af festen er spisning i teltene for omtrent 1000 studerende, og efter-følgende åbner festen for alle. Der er mellem 2500 og 3000 gæster til festen, så der er godt fyldt op i de fem telte og på arealerne omkring dem.

Som sædvanligt har IDA stillet op med en rodeotyr, og denne gang er den akkompagneret af Red Bulls eventbil, hvor en DJ spiller op til fest under træerne.Mellem kl. 22.30 og 00.30 er der

happy hour i de forskel-lige telte, og kl. 24 sprin-ger propperne hos FN, Medico og Kemi&Biotek, for her er nytårstema, og det skal fejres med manér!

Arbejdet med næste års Sensommerfest er alle-rede så småt i gang, så kunne du tænke dig at være med til at lave årets

største udendørsfest på DTU, så snak med dit faglige råd - de kan helt sikkert bruge en ekstra hånd.

Vi glæder os allerede til en fed fest næste år.

Sensommerfest 2011

6 Krydsfelt.dk Okt. 2011

Af Michael Buch-Madsen, Matematik og Tek., og Nakkeostens bartendere.

Tælles denne artikel med er vi nu fem pizzasteder igen-nem i vores færden efter at finde det bedste. Hvem havde troet, at vores søgen kunne lede til trusler om sagsanlæg fra et pizzaria (hvis navn ikke skal nævnes her)? Ikke desto mindre er det sandheden, og derudfra kan jeg konkludere, at der rent faktisk er nogen, der læser med. Det må siges at være en succes. Nok om det, let’s get down to business.

Starten på et nyt semester får os til at være vovede, og afprøve et (for os) helt nyt sted, nemlig Amigos pizza og steaks. Erfaringen taler for, at man ikke køber steaks på et pizza-ria, så på trods af stedets navn og i

konteksten af pizzariaan-meldelser, vover vi

os dog ikke ud i den slags

spise.

Ubringning og service

Amigos har eksisteret i et år og er først lige begyndt at distribuere deres foldere til Ostenfeld. Vi oplever en leveringstid på ca. 55 minutter. Til deres forsvar kan der argumenteres for, at de ligger langt væk, og måske ikke har det store lokalkendskab. Vurdering: 35%

Kebab pizza

Det første ord, der kommer en for sinde, er standard. Nu tænker du sikkert, om det ikke også er det, der forventes? Og jo, du har til dels ret. Det sørgelige er så, at standard er begyndt at betyde kedelig salat og en utilstrækkelig mængde kød. Herudover er der masser af smags-løst chili på - den klassiske fejl med at bruge for meget tomatpuré i sin chiliblanding.Vurdering: 30%

Speciel pizza

Eksotisk! Nyt og spændende. Vi kaster os ud i en nr. 40 - en pizza med rucola, lufttørret skinke og dres-sing. Nogen ville måske sige: ”Hey, den pizza lyder rimelig gay”, og jeg ville give dem ret. Ikke desto mindre er det den hidtil bedste pizza, der er kommet på bordet i løbet af disse anmeldelser. En af anmelderne gik så langt som at kalde det en pizza sendt fra himlen. Anbefales!Vurdering: 87%

Pommes frites

Åh gud. Hvad er der dog sket her? Disse er mildest talt forfær-delige, og virker som om, at de har fået et par timer for meget i frituregryden. Det må uden tvivl have været en dårlig dag for dem, for med pommes som disse kan man ikke overleve længe uden, at der bliver oprør blandt lokalbefolknin-gen. Herudover har deres salatmayo en smag, der minder allermest om creme fraiche. Yderst besynderligt. Vurdering: 6%

Nyt semester, nyt pizzaria, ingen mærkbare forbedringer over de tidligere anmeldte. Det begynder at tynde ud i muligheder, men der er intet andet for end at holde fanen højt og håbe på, at der findes et godt pizzaria i Lyngbyområdet. Amigos pizza og steaks har sine lyspunkter men bestemt også store nedture. Samlet vurdering: 39%

Trykte tekst er udtryk for forfatter(ers) personlige hold-ninger og oplevelser.

Amigos pizza og steaksNakken anmelder:


Ingeniørernes A-kasse

Gratis studiemedlemskab sikrer dig

x=26736-13736+368

x=26736-13736+606

x=13.607 – det tjener du med et gratis studie-medlemskab af IAK. Du får altså en måneds dagpenge – i 2011 svarer det til 13.607 kr. Normalt skal nyuddannede ellers vente en hel måned, før de kan få dagpenge.

Færdig med din uddannelse inden for det næste år?

Så er IAK stadig den billigste a-kasse for dig.

Klik ind på iak.dk/blivmedlem

Et gratis studiemedlemskab i IAK er en mulighed for dig, som

• studerer til ingeniør• er under 30 år• har mindst 1 år tilbage af dit studie• har et studiejob.

Søg om optagelse på iak.dk. Her kan du også læse meget mere om studiemedlemskabet.

Løs en ligning på iak.dk og vind biografbilletter

– du har chancen hver uge.

krydsfelt A4 jan 2011.indd 1 31/01/11 12.59

Krydsfelt.dk Okt. 2011 9

Af Jakob Berg Johansen, Byggetekno-logi, Socialpo-litisk ordfører i PF.

Hvad karakteriserer en DTU studerende? Et et-ords-svar må være dygtig, og det er der heldigvis mange måder at være på.

Det virker nok en smule indlysende, at man skal være dygtig for at gå på et eliteuniversitet.

Men hvem skal vi måle vores dygtig-hed og talent op mod? Vi gør det med hinanden. Men hvis man altid måler sig med de bedste af de bedste, kan man godt gå hen og blive lidt desillusioneret. Det er der, hvor en sans for perspektiv og Danmarks statistik kan hjælpe én lidt. I 2010 havde 6,4 procent af de arbejdsdygtige, altså folk mellem 15 og 69, en lang videregående uddan-nelse. For de mellemlange uddan-nelser er tallet 12,6 procent.

At være nummer etMed disse overraskende små tal er det ikke så underligt, at du har

problemer med at være nummer et. De mennesker, du nu måler dig med, er de dygtigste, mest målret-tede og mest talentfulde, lige som dig selv. Og du har undervisere, som vil, at du viser, hvad du kan. De udfordrer dig til kanten af dine evner, for det er det, de er der for. Og det lyder som floskler, men det gør dem ikke mindre sande. De kurser, der er sværest, lærer du mest af, så nyd dem. Brug de talentfulde mennesker omkring dig som inspiration. Og så skal man altid lige minde sig selv om en ting: Vi er allerede de bedste af de bedste.

De bedste af de bedste

Af Charlotte Wiemose Larsen, Biomedical Engineering.

For ca. otte måneder siden sad jeg i flyveren på vej mod mit studieophold på University of Wisconsin-Madison, USA, og havde en masse forestillinger om livet som studerende på et amerikansk universitet, pri-mært inspireret af diverse film og TV-serier, men jeg havde ingen idé om, hvor fantastisk en oplevelse det ville blive.

Grunden til at jeg havde valgt at tilbringe et af mine kandidatsemestre på UW-Madison var, at jeg efterhån-den havde opbygget et brændende ønske om at opleve studielivet på et universitet i udlandet, og derud-over havde jeg, gennem bekendte og undervisere, hørt meget godt om netop dette universitet. UW-Madi-son udbyder et bredt udvalg af kurser indenfor min studieretning Biomedical Engineering. Ud over de faglige aspekter var det også mit

håb at få en masse nye venner fra hele verden, skabe et internationalt netværk og ydermere få erfaringer, jeg ikke kan få i Danmark.

Super Bowl, shopping og fester

Jeg havde aldrig før været i USA, men jeg forsøgte at forberede mig, så godt jeg kunne, inden jeg tog af sted. Flybilletter, visum, forsik-ringer og kursustilmelding var på plads, og jeg havde på forhånd lejet et værelse, som lå lige i udkanten af campus. I lejligheden boede tre amerikanske piger, der alle, ligesom mig, var studerende på UW-Madi-son. Lige fra første dag tog de rigtig godt imod mig; de hjalp, hvis der var nogle ting, jeg var i tvivl om, invite-rede mig med til de arrangementer de gik til, såsom Super Bowl, shop-pingture og fester, og jeg blev hurtigt en del af deres vennekreds. Ugen inden semesterstart blev der afholdt et velkomstmøde for de interna-tionale studerende, hvor jeg mødte studerende fra hele verden og også en dansk pige fra Århus Universitet. De andre internationale studerende så jeg en del til i løbet af semesteret, og jeg fik altså ikke kun nye danske og amerikanske venskaber, men også venskaber og netværk i andre dele af verden.

Arbejde i MR-afdeling

Jeg har en stor interesse for MR-billeddannelse, som er et felt, UW-Madison er meget stærk inden-

for, og jeg var så heldig at komme til at følge et forskningskursus i deres MR-afdeling. Det blev et travlt, men også meget lærerigt semester. Jeg deltog i de fleste eksperimenter, der var i gang i afdelingens C13-gruppe og i deres ugentlige møder, hvilket var rigtigt spændende at få lov at være med til. Arbejdet i MR-afdelin-gen var meget tidskrævende, hvil-ket betød, at jeg kun tog et kursus herudover. Dette kursus hed ’Medi-cal Image Science: Applications’ og beskæftigede sig med alt fra dannelse og bearbejdning til fortolk-ning af medicinske billeder. Det var et rigtigt spændende kursus med et højt fagligt niveau, og arbejdsbyr-den var noget større, end den jeg var vant til i Danmark. Jeg afleve-rede opgaver og fremlagde artikler og resultater i begge kurser, hvilket har resulteret i, at jeg uden tvivl er blevet mere fortrolig med både at skrive opgaver og holde oplæg på engelsk.

Klart anbefalelsesværdigt

Selve universitetet er af rigtig høj standard og lever i særdeleshed op til sit ry som et anerkendt univer-sitet. Jeg er sikker på, at jeg kan anvende meget af den forskning, jeg har deltaget i, når jeg nu skal i gang med mit eget kandidatspeciale. Alt i alt har det været et helt fantastisk ophold på UW-Madison, og jeg kan anbefale alle studerende at tage af sted. Jeg har fået et stort fagligt udbytte samt venner og netværk for livet.

IDAs

fors

ikrin

ger t

egne

s ge

nnem

IDA

FORS

IKRI

NG, I

NGEN

IØRE

RNES

FOR

SIKR

INGS

GRUP

PE F

orsi

krin

gsag

entv

irkso

mhe

d.

shc

.dk

FÅ TEGNET DANMARKS VILDESTE STUDIEFORSIKRING...MEN KUN HVIS DU ER INGENIØRSTUDERENDE ELLER STUD.SCIENT.Med IDA Studieforsikring får du Danmarks nok billigste og bedst dækkende forsikringer. Priserne er lave og naturligvis med 0,- i selvrisiko. Fordelene stopper heller ikke ved din dimission, for efter studiet kan du beholde studieforsikringerne til dit fyldte 29. år. Få IDA Studieforsikring – så er du dækket!

Læs mere om den skinbarlige sandhed på ida.dk/studerende

UdvekslingUniversity of Wisconsin-Madison

6,4%

10 Krydsfelt.dk oktober 2011

Af Ömer Can Kücükyildiz, Maskin Diplom.

Længe har jeg grublet over manglen på mulighed for udfoldelse og kompetenceud-vikling i områder som admini-stration, ledelse, præsenta-tion, kommunikation og andre erhvervskompetencer - noget som er relevant for mange ingeniørstuderende. Lige indtil jeg fandt AIESEC UNIC.

Der er en stadigvæk mere forsvin-dende linje mellem ingeniøren, ledelsen og den salgsansvarlige i

kampen med globalisering, urbani-sering og klimaforandringer. Et godt eksempel er markedet for ingeniør-konsulenter. Hvis man har interesse i denne del af erhvervslivet og vil kombinere det med ingeniørstudiet på længere sigt, kan man hurtigt observere, at der ikke er meget at hente på vores campus. AIESEC UNIC er en frivillig studenterorgani-sation på DTU. Efter et halvt år med workshops og konferencer med store firmaer, som arbejder sammen med AIESEC (IBM, Novozymes er et par eksempler), har jeg virkelig kunnet udvikle mig på mange områ-der, som jeg før var usikker på.

Tanken bag organisationen er smart. Du gør dusinvis af danske og internationale studerende en kæmpe tjeneste, ved at du sammen

med et team sørger for at sende og modtage dem til praktik i Danmark eller et af de 109 andre medlems-lande. Arbejdet på dit lokale kontor, samarbejdet med de andre univer-siteter på landsplan og samarbejdet på internationalt plan er et kæmpe organisatorisk arbejde med 55.000 studerende på verdensplan. Det seneste initiativ er projektet Cleantech - et projekt, der vil åbne op for samarbejde med bæredyg-tige virksomheder i Danmark, som bl.a. fokuserer på at finde internatio-nale talenter til praktik. Dette vil give DTU-studerende gode muligheder for networking og tæt samarbejde med ledende bæredygtige virksom-heder. Hold øje med Portalen for dato for vores infomøde på DTU. Vi ses der.

er her også

AIESEC UNIC


Written by Krzysztof Szewczyk, MSc. in Civil Engineering.

IAESTE is an international association that exchanges students for technical expe-rience run by volunteer stu-dents, such as yourself, who want to take an active part in improving the education of all engineering and science stu-dents.

Any student taking a tertiary educa-tion in Denmark can join: You don’t have to be an engineer, to be a volunteer. This means members come from all over the world and from all kinds of backgrounds.

IAESTE once again brings you a chance to experience an adven-ture working abroad for some of the leading companies in engineering and consulting. If you are interested in the opportunities offered by a trai-neeship somewhere far away from Denmark and would like to ensure yourself with a head start, we invite you to pre-register at IAESTE. By pre-registration you are given prio-

rity status over other students when you decide to apply for a traineeship that suits you. You will also receive a full job catalogue once it is issued on the 31st of January.

The pre-registration period starts on the 10th of October and lasts till the 25th of November 2011. Drop by our office at the Student Center, Buil-ding 101E, and fill in a form where you give us your personal details and inform us about your job prefe-rence. It also costs 50DKK in cash to do so. Come and join us. This small step may be a big move in your personal and professional life.

Pre-register for traineeship at IAESTE

Højt skum i FalladenAf Kim Mortensen, Anvendt Kemi og Mikkel Jensen, IT på IHK, barten-dere i Falladen.

Kælderbaren på P.O. Peder-sen kollegiet hedder Falladen. Rygter siger, at navnet er en sammentrækning af Fadøl og Ballade, Fest i Laden eller Fest og Ballade.

Ud over alt hvad man normalt finder i en bar, så har Falladen også specialøl på flaske, en ny specialøl på fad ca. hver anden uge og måne-dens whisky - og selvfølgelig til studentervenlige priser.

Falladen åbner tirsdage kl. 21 og lørdage fra kl. 22. Mens tirsdage er mere afslappede, kommer det halvandet år gamle anlæg, det nyer-hvervede lysshow og vores jukebox til rette på lørdage med bl.a. Happy Hour fra kl. 22-24.

På årsbasis har Falladen ca. tre store planlagte fester samt diverse temafester. Der har bl.a. været en Mojito event, Nissefest, Cocktail-aften og strip. De planlagte fester er Efterårsfe-sten d. 8. oktober, Falladens fødsels-dag (først i februar) og Marathon bar (først i marts).

Vi glæder os til at se dig i Falladen til en hyggelig aften eller vild fest. Find os på Facebook eller på Falladen.dk.

Af Mikkel Foltmar, Næst-formand i PFantasy Dôme.

Kan du håndtere en stormagt og vinde over de andre? Så kom forbi en mandag kl. 17 i Bygning 101E ved mødelokale Alpha og vis din styrke.

Prøv dette strategispil for tre til seks spillere om den vestlige kulturs udvikling fra det tidlige middelalder til oplysningstiden. Spilletiden er tre til fem timer.

Man er hjernen bag en af seks stor-magter i en af de seks kommercielle hovedstader i Europa: Venedig, Genoa, London, Paris, Hamborg eller Barcelona. Man skal være den bedste til simultant at håndtere fire aspekter for at vinde spillet.

Det første er, at man overtager markeder. Provinser hvori man dominerer markedet generer indkomst. Er der ingen andre spil-lere, er det simpelt nok at overtage et marked, men ellers skal man bruge sin ressourcer på at konkur-rere mod de andre.

Indkomsten, man generer, bruges så til både at fortsætte med at udvide ens handelsmagt yderligere

samt at købe udviklinger inden for økonomi, videnskab, politik, religion, kommunikation og udforsking.

Disse udviklinger er hovedformålet med spillet, idet at den mest udvik-lede, rigeste stormagt vinder spillet.

Man trækker også råvare-, begiven-hed- og leder-kort i løbet af spille til brug efter eget behov. Det kan fx være at et område (fyldt med ens fjender) bliver ramt af den sorte pest, eller at man sender korsriddere til Jerusalem. De kan også give en alternativ indtægt. Et ”Elendigheds”-indeks måler, hvor meget man har knust folkets drømme og ambitio-ner, enten gennem udviklinger eller dårlige begivenheder.

Age of RenaissanceSpilanmeldelse


Af Louise Godt, Studie- og karrierevej-leder, Afd. for Uddannelse og Stude-rende.

Semesteret er efterhånden godt i gang, og både efterårs-ferie og eksamensperiode er lige om hjørnet. Måske synes du, at det hele glider på skin-ner. Måske får du ikke helt det ud af dit studium, som du kunne tænke dig. Vi har samlet fire gode tip til at komme godt igennem din uddannelse på DTU.

1) Læg kræfter i studiet fra starten

Godt begyndt er halvt fuldendt, siger et gammelt ordsprog.

Hvis du lægger kræfter i at forberede dig grundigt fra starten, bliver det meget lettere at følge med senere. Overvej om dine drømme om et relevant studiejob kan vente til, at du har fundet dig til rette på dit studium og kan se, hvor meget tid du egentlig har.

2) Engager dig socialtDet er meget vigtigt for din studie-glæde, at du også engagerer dig socialt i dit studium. Selvom du ikke

er til fredagsfester og ølspil, er der mange muligheder for at mødes med ligesindede DTU-studerende, hvad enten det er i foto-klubben, i spinning-salen eller i studienævnet.

Ved at lære DTU-studerende at kende fra andre årgange og andre retninger, skaber du samtidig et meget større netværk, og en natur-lig følelse af at høre til et bestemt sted - og det skaber glæde.

3) PlanlægHusk at bevare et overblik over vigtige datoer og aftaler med en plan

- en på kort og en på længere sigt. En god måde

er at lave et klas-sisk ugeskema,

hvor du skriver forelæsninger,

forberedelsestid til dine kurser og andre faste, ugentlige aftaler ind. Derudover er det også en god idé at have en større kalender for hele semesteret, så du kan orientere dig i forhold til til- og afmeldingsfrister, eksamensdatoer, ferier osv., som du kan læse om på Portalen.

4) Accepter, at du ikke når det heleHusk at du sjældent kan nå alt det, du synes, du burde. Dårlig samvit-tighed er en tro følgesvend, når man læser på en videregående uddan-nelse, fordi der altid er en tekst eller en opgave, der burde læses eller løses.

Det handler ikke om at nå det hele, men at lære hvad der er vigtigst og prioritere at nå dét. God fornøjelse.

til et godt studielivFire tip

Volleyball i sportshallen.

Foto: Thorkild

Vil du i kontakt med virksom-heder, der tænker og arbejder ’grønt’? Høre mere om, hvor-dan de indtænker bæredyg-tighed og klimaforandringer i konkrete projekter? Kom til gå-hjem-mødet ”Grøn Karri-ere” mandag den 10. oktober kl. 16.30 til 20.

En række danske private og offent-lige virksomheder om deres grønne profil, og om hvordan profilen udmønter sig i konkrete projekter. Du får svar på, hvilke krav bære-dygtighed stiller til såvel virksomhed som ansatte.

GRØN Karriere foregår i DTU’s mødecenter, hvor virksomhederne efter en fælles velkomst får stil-let hver et lokale til rådighed til at: Fortælle om deres virksomhed og deres grønne projekter, svare på alle dine spørgsmål om bæredygtighed i deres virksomhed og give dig mulig-hed for at netværke.

Ved (gratis) tilmel-ding via portalen.dtu.dk/karriere vælges tre virksomheder, som du ønsker at høre oplæg fra – vi gennemfører tre

runder med oplæg, spørgsmål og networking. Hvis virksomhederne har projekter, de gerne vil samar-bejde med studerende om, bliver de præsenteret. Det kan måske blive til dit speciale, et studiejob eller et ’rigtigt’ job. Der vil være sandwich og vand og arrangementet foregår på engelsk.

karrierevej Tag den grønne

UNDSKYLD, ER DU SØD AT

BRUGE DIN CYKELHJELM!

VI KAN NÅR SOM HELST FÅ BRUG FOR DINE EVNER.

Vi søger med jævne mellemrum nyuddannede ingeniører, som har viljen og evnerne til at ændre verden. Læs om mulighederne på cowi.dk

Program for dagen16.30-16.45 Registrering og forfriskninger16.45-17.00 Velkomst 17.00-17.30 Oplæg, runde 1 17.40-18.10 Oplæg, runde 218.20-18.50 Oplæg, runde 318.50-19.50 Sandwich, networking og afrunding

14 Krydsfelt.dk Okt. 2011 Krydsfelt.dk Okt. 2011 15

Hvor længe har du gået på DTU? Måske under et år, et par år, fem år eller længere. Som studerende er du med til at skabe dit universitet, og sådan har det for studerende været siden DTUs oprindelse.

Læs med i månedens tema og få indblik i hvad der historisk set ligger bag din dagligdag på studiet.

Temaet er sammensat og skrevet af Zübeyr Yüksel, Jeppe Bjørn, Peter Tofte, Lotte Kristensen og Gitte Frederiksen.

Lotte oplever, at de studerende har en kæmpe forventning til dem selv, om at de skal være lykkelige. ”Vi lever i en mere stresset tid, hvor vi skal være smukke, kønne, perfekte og i form - der er så meget man skal leve op til som ung,” fortsætter Lotte. Forventningerne til os virker højere. Som studerende kan man nemt føle, at der både er krav om en fuld karriere og en mega erfaring - og det hænger jo ikke sammen.

Lotte nævner, at de studerende klarer det på facaden, men at faca-den desværre nu er længere fra det indre, og at folk tør mindre i forhold til at være ærlige over for sig selv. Lotte omtaler også jeg-kan-selv-syndro-met. Nogle af de studerende, der får det skidt, ryger i dag længere ud, før de beder om hjælp. Vi er trænet i at holde masken, selvom samfundet tilbyder hjælp i alle former. Folk er blevet mere problemfornægtende. En ingeniør løser et problem - selv.

Et andet fællesskab

Tidligere var det vigtigt at bidrage i et fællesskab. Det lå i tidens trend. Studerende stod i kø for at være aktive og være med i faglige råd, bestyrelser o.lign.. De kæmpede for at bruge deres fritid på bidrag til fællesskabet. Et fællesskab, som ikke er det samme i dag. Til et almin-deligt beboermøde på et kollegie var det ikke unormalt, at 300 mennesker dukkede op. Dem, der ikke engage-rede sig i noget, var de svage. Alle

ressourcestærke unge engagerede sig. Lotte peger på udbredelsen af inter-nettet som en mulig forklaring til den tydeligt ændrede situation i dag. I dag er folk nemlig væk i underhold-ning i en verden, der er til for dem - et tag-selv-bord af muligheder, beskriver Lotte. Nettet kan i en vis forstand bidrage til et mere passivt fællesskab med unge, som er mere nydende end ydende.

Dengang havde alle kollegier eget kollegieblad. XFM Radio startede op for 23 år siden og efter kun 10 sedler - én seddel på hvert kolle-

gie, mødte over 80 personer op vilde for at være deltage. I dag er det anderledes; man er næsten lidt underlig, hvis man engagerer sig i et fællesskab. Motivationen bag frivilligt engagement er måske den forkerte. Det handler om strukturen og det formelle i stedet for indholdet. Dengang kom fællesskabet af sig selv. I dag skal vi lave en plan om, hvordan vi skaber det. Lotte afrun-der spørgende: ”Er behovet der stadig?”.

Af Gitte Frederiksen, Fysik og Nanoteknologi,

redaktør på Krydsfelt.

14 Krydsfelt.dk

DTU’s historieTema

Lotte Kristensen fra Kollegie-konsulentordningen KKO har haft kontakt til DTU-stude-rende gennem 25 år og kender i særlig grad til de studeren-des tanker, drømme og adfærd i en verden, der blot på 25 år er ændret voldsomt.

For 25 år siden, da Lotte Kristen-sen var i færd med sin uddannelse inden for psykologi, blev jobbet som studenterkontakt og -rådgiver i KKO ledigt. Sidenhen tog Lotte aldrig den sidste eksamen og fortsatte i stedet på DTU. Hun kalder sig selv en humanist i en teknisk verden og elsker at være det.

Lære og så gøre

Lotte oplever klare forskelle i de studerendes adfærd gennem de 25 år. Tidligere var idéen, at man skulle lære noget først - før man kunne gå i hak med noget. I dag opdrages unge med mere selvtillid og gå-på-mod. Studerende tør nu tage initia-tiver og at gå i gang med noget i en helt anden grad end tidligere. En ulempe kan være, at de unge ikke går helt så undersøgende til værks. De kunne fx have spurgt nogle om sparring, inden de gik i gang, nævner Lotte.

Unge nutildags - som Lotte siger - har eget drive og gå-på-mod. De er ikke blokerede eller hæmmende af fx Janteloven. Nogle gange tror folk endda lidt for meget på sig selv, og de kan blive enormt skuffede, hvis de ikke kan alt. Selvtilliden er mere skrøbelig og mere afhængig af præstationer. Livet bliver bygget op af en samling af små anerkendelses-mærker, hvor ens identitet dannes ud fra faktorer som fx karrierejob, modelkæreste, uddannelse, venner, netværk, familie mm.. Lotte beskri-ver det som en skrøbelig yderskal; de unge har meget selvtillid men et lille selvværd.

Unge i forandring

.....................

........................................

............

Lotte Kristensen, KKO.

DTU’s historie


Af Peter Tofte Philipsen, Diplom Bygning, Booker i S-huset siden 2008.

Et af de ældste spillesteder i Storkøbenhavn findes på DTU i form af Studenterhuset, S-huset. Læs her historien om Dizzy Miss Lizzy i kælderen.

Siden 1969 har tidens store og upcomming navne gæstet enten Kælderbaren, Pejsestuen eller siden 2003, Oticonsalen. De stør-ste koncerter har også fundet sted i Sportshallen i Bygning 101. Enkelte har desværre måtte aflyse inden aftenen stod på til publikums store ærgrelse.

I 1993 var det tidens helt store upcomming navn, der stod for skud og skulle gæste Kælderbaren til en FredagsRock. Dizzy Miss Lizzy. Men før Mads, den daværende booker for S-huset, kunne afholde koncerten, fik han en kedelig nyhed om, at Tim Chri-stensen,

forsanger for Dizzy, desværre var blevet syg og måtte aflyse.

Mandagen efter kom der et brev, personligt skrevet af Tim Chri-stensen, hvor han undskylder sin sygdom og aflysningen af koncer-ten, samt vedhæfter lægeerklæ-ringen. Han skriver i brevet, at han håber på at kunne finde en ny dato for koncerten.

Gad vide, hvad Dizzy egentlig koster? Skal vi ikke bare sige, at i 2010 kostede de ca. 200 gange mere end i 1993 – hvilket også er grunden til at Dizzy Miss Lizzy desværre ikke var at finde på S-husets koncertpro-gram sidste år... men vi spurgte da.

Dizzy Miss LizzyAf Jeppe Bjørn, tidl. Fysik og Nanotek-nologi, PF Foto.

Det summer af kreativitet bag Kælderbaren i Bygning 101, hvor man finder PF Foto - samlingsstedet for foto-grafi-interesserede i alle afskygninger. PF Foto er en af DTU’s ældste klubber med en historie, der går tilbage til Polyteknisk Læreanstalt i 1942, og dens stadige beståen vidner om, at fotografering er for alle, og at interessen stadig lever i bedste velgående på og uden for DTU.

I PF Foto er der intet mindre end 70 medlemmer med det til fælles, at de føler sig godt tilpas med et kamera i hånden. De er nuværende og tidligere studerende eller ansatte ved DTU. Nogle foretrækker den

analoge verden, hvor magien stadig eksisterer i mørkekammerets frem-kaldervæske under det røde lys. Andre er mere til den digitale del, hvor billedbehandlingens uendelige muligheder skaber nye og anerledes udtryk. Igen sætter andre bare pris på at kunne udforske fotografiet i et rigtigt fotostudie ved brug af flash-lamper og andre effekter. Klubben har en meget international skare, hvor den fælles interesse for foto-grafi skaber bånd på tværs af natio-naliteter.

Faciliteter

PF Foto råder over et hyggeligt klub-lokale med to tilstødende mørke-kamre. Det ene er primært til sort/hvid-fremkaldelse, og der står tre forstørrelsesapparater til fri afbenyt-telse, ligesom sort/hvid-kemikalier er gratis. Det andet er primært til farvefremkaldelse, og her står et fremkaldeapparat, der kan tage selv store negativer. I klublokalet står en professionel fotoprinter til rådighed for medlemmerne. Beliggende på

den anden side af Kælderbaren findes et stort, nyrenoveret foto-studie med et væld af flashlamper og baggrunde samt rekvisitter og makeup-faciliteter. PF Foto har også adskillige kameraer herunder et mellemformat analog, flere 35 mm. analog og et digitalt spejlreflekska-mera, og alle kan lånes.

Arrangementer

Jævnligt afholder PF Foto forskel-lige fotografiske aktiviteter herunder kurser i analog fremkaldelse, brug af fotostudie og lyslægningsteknikker, photoshop, udflugter og koncertfo-tografering.

Klubben er altid åben over for forslag og hjælper gerne til med at arran-gere aktiviteter. På denne måde kan fotoklubben tilgodese så mange af medlemmernes fotografiske inte-resser som muligt.

PF Foto samarbejder med Krydsfelt om at bringe månedens foto i bladet taget af klubbens medlemmer. S-huset spørger jævnligt til koncert-fotografer, og senest under DSE-messen har klubben haft en portrætfotostand.

Læs mere om PF Foto i næste Krydsfelt, find os på Facebook eller på www.pf-foto.dk.

PF Foto


Kælderbaren ’93

Tema

......................

.................................

DTU’s historie


Af Zübeyr Yüksel, Anvendt Kemi.

A.J.P. Taylor antydede engang historie som: ”Historien er ikke et andet navn for det skete, som mange antyder. Det er et navn for historier om det skete”. Mange af os studerer flittigt på DTU uden at være kyndige omkring historien bag. Dette afsnit har til formål at introducere DTUs historie om det skete og give vores tid på DTU får et historisk pift.

Grundlæggelsen i 1829

I 1927 stillede professor G.F. Ursin fra Kunstakadamiet forslag om at oprette en teknisk håndværker-skole. Dette forslag var kommet på baggrund af, at kongemagten siden midten af 1700-tallet havde et ønske om at styrke landets økonomi gennem naturvidenskab. Det var aldrig helt gennemført inden forsla-get. Endelig da forslaget om en praktisk teknisk uddannelsesinsti-tution, der skulle være videnska-beligt funderet, var kommet igen-nem, blev H.C. Ørsted formand for den komite, der skulle vurdere G.F. Ursins forslag. Komiteen godkendte forslaget, og grundlaget for Den Polytekniske Læreanstalt (DPL) var lagt. Den 5. november 1829 blev

DPL indviet. DPL var en stor årsag til, at polytek-nikkere fik deres indtog i samfundet.

1830-1846

DPL uddannede indledningsvis et lille antal polyteknik-kere de første par år. Grundet land-brug, som landets primære sektor, var der ikke behov for mange ingeniø-rer i den danske industri. Færdig-uddannede inge-niører blev ansat

som lærere i latinskolen og på højere læreanstalter eller i stat og kommu-ner. I begyndelsen var der kun to ingeniørerretninger: Maskin- og Kemiingeniør.

1847-1860

Denne tid bød på et stort behov for civilingeniører grundet trangen til opførelse af broer, gasværker og fabrikker mm.. Pga. mangel på bygningsingeniører blev opgaverne tildelt engelske ingeniører, der kun var anset som en midlertidig løsning, hvorfor en mere holdbar løsning var nødvendig.Derfor blev der i 1857 indført en privatfinancieret bygningsingeniør-uddannelse, som staten imidlertid overtog samme år. Dog var forløbet ikke gnidningsfrit. Den nye retning blev nemlig indledt på basis af et forslag om forøgelse af bevillinger, der kunne true DPL’s eksistens.

1861-1931

Efterhånden var ingeniørens aner-kendelse i samfundet cementeret. Den stor årsag til dette var indu-strialiseringsperioden. Under denne periode blev industrien udbygget og stabiliseret. Idet landets infrastruktur var under kraftig udbygning, blev der lagt nye strategier hen imod uddan-nelse af flere ingeniører.

Dette blev gjort gennem en reforma-tion, hvor praktisk orienteret under-visning vandt tilpas, og teori og prak-sis blev knyttet tættere sammen.

DTU Endvidere blev læreanstaltens bygningsforhold afløst af nye bygninger på Sølvtorvet. Læreanstalten havde efter en hård tid mødt renomme, og dens virke inden for elek-tronik, bygningstaktik og materialelære var internatio-nalt anerkendt. DPL var efterhånden så veletableret, at danske ingeniører fik verden som arbejdsplads, og en teknisk doktorgrad blev indført.

1940-1945

Da Danmark var besat af tyskerne under 2. Verdenskrig, blev DPL først sent påvirket. Selv under besættelsen blev der skrevet doktorafhandlinger, og nye laborato-rier dukkede op. Men i 1944, efter tyskernes arresta-tion af politiet i 1944, holdt mange studerende op med undervisningen, da undervisningen foregik hjemme hos professorerne. Mange af DPL’s studerende var med i modstandsbevægelsen, hvor de bl.a. brugte deres kompetencer til våbenproduktion.

1946-1979

Efterkrigstiden var præget den teknologiske og økono-miske vækst. Produktiviteten i industrien var tredob-let fra 1957-1973, og nye varer og produktionsmetoder dukkede op. İ 1957 blev Danmarks Ingeniør Akademi, DIA grundlagt. For at understøtte samfundsudviklingen blev Danmarks Tekniske Højskole udvidet, og i 1974 blev de nye bygninger i Lyngby indviet.

2001-

I 2001 blev DTU’s struktur ændret fundamentalt. Ændrin-ger indebar bl.a., at DTU fik mulighed for at tjene penge på deres forskning gennem patenter og aktier, og at DTU blev et selvejende universitet gennem DTU-loven.

I 2007 blev DTU styrket betydeligt efter fusionering med Forskningscenter Risø, Danmarks Rumcenter, Danmarks Fiskeriundersøgelser, Danmarks Fødevareforskning og Danmarks Transportforskning.

Fra grundlæggelse til nu

Tema

Der er et sted, hvor ideer bliver til forretning

Scion DTU i Lyngby ligger tæt på DTU campus og har alt, hvad du har brug for i en start-up fase.

Du kan vælge at leje et kontormiljø eller enkeltmandskontorer, og der er mulighed for laboratorier og værksteder. Du skal ikke tænke på ekstra mødelokaler, gæstemodtagelse, printservice eller frokost - det klarer vi!

Besøg os på Diplomvej 381 eller www.sciondtu.dk.

Scion DTU a/sDiplomvej 381DK-2800 LyngbyTel +45 8870 8000Fax +45 8870 8090

....................

Bundfald


Hurtig B.L.T-spaghetti

(15 min., 2 personer) ½ pakke spaghetti 250 g modne tomater 2 håndfulde frisk basili-kum 1 stort løg 1 hvidløgsfed 200 g bacon i tern ½ peberfrugt 1 stor spsk. hvidløgsost 1 lille romainesalathoved eller 1 stor håndfuld frisk spinat Salt og peber

Hak peberfrugt, basilikum og salat/spinat groft. Skær toma-terne i tern. Kog spaghettien i en gryde med letsaltet vand, imens bacon og derefter finthakket løg og hvidløgsfed steges på en pande. Det hakkede løg og hvid-løg kan med fordel steges i ba-confedtet, men dræn da fedtet fra på køkkenrulle efterfølgende.

Hæld vandet fra spaghettien på-nær en ½ dl og kom spaghettien tilbage i gryden. Rør hvidløgsos-ten ud i spaghettien og tilsæt herefter de øvrige ingredienser. Varm det hele igennem under om-røring. Smag til med salt og peber.

TipRetten kan serveres med et godt stykke brød til. Baconen kan ude-lades eller erstattes af kyllingetern eller lignende. Hvidløgsosten kan er-stattes af andre typer af smøreost.

Af Simone Witzansky, Teknisk Biomedicin

. Ingredienser

360 g smør eller margarine 360 g sukker 6 æg 360 hvedemel 2 tsk. bagepulver 2 tsk. Natron 2 tsk. Vanillesukker 2 tsk. kanel, stødt 150 g mørk chokolade 4 modne bananer

Glasur: 100 g mørk chokolade eller flormelis og kakaopulver

Smeltet fedtstof røres sammen med sukker, til det er let og luftigt. Æggene røres i et ad gangen, og der piskes godt mellem hvert æg. Hvedemel, bagepul-ver, natron, vanillesukker og kanel blandes sammen i en skål og sigtes ned i massen, og det røres forsig-tigt sammen. Moste bananer og hakket chokolade tilsættes dejen, som hældes i en smurt eller foret bradepande på ca. 23 cm x 33 cm x 3 cm. Kagen ba-ges 40-45 min. ved 200 grader midt i ovnen. Når ka-

gen er afkølet kan glasuren laves enten ved at smelte den mørke chokolade over et vandbad eller ved at blande lidt flormelis og kakaopulver tilsat en smule vand. Velbekomme.

Lækkerhedsbanankage

Af Elizabeth Rasmussen, Gastronomy and Health, LIFE.

Elizabeths Opskrifter

Årets vektorer og kabs samlet foran Bygning 101.


So you think you can dance?

By By Stine Brandt Rasmussen, Civilengineering and Design.

We are a social dancing club for everyone who want to learn to dance, so here is your opportunity to have a lot of fun while learning the art of dancing. It doesn’t matter if you

are able to dance, and you don’t need to bring a dance partner either.

We teach Salsa, Jitterbug/Rock’n’Roll and Standard/Latin at both beginner and interme-diate levels. Additionally we have a beginner class in Kizomba. On top of the semester classes, there are also a lot of events throughout the seme-ster; among these we hold lessons in the Danish version of

Lanciers before the DTU Annual party.

For additional information about time, place etc. take a look at the posters around DTU, our website www.dtudancing.dk or the group on

Facebook.

DTU DancIng

Taken with Canon 40D / EF-S 10-22mm

7 9 5

8 1 7 6

1 5 2

4 1 9

9 3 6 8

3 5 2 7

2 6 1 3

9 1 3 7

7 9 1

3 2 6

2 7 6

7 6 8 9

4 1 5

6 5 1 7

8 5 4 9

1 4 5

6 7 5 8

9 1

nem

svæ

r

Picture of the monthSteel wool on fire, July 27 2011Photographer: Kim Du [email protected]

Vil du have noget med i Krydsfelts kalender? Send en mail med begiven-

hed inkl. dato til [email protected].

lør. 1.søn. 2. PF Halvmaratonman. 3. PF Valgtir. 4. ons. 5. Design-rådsmødetor. 6.fre. 7. Oktoberfestlør. 8. Efterårsfest i Falladensøn. 9man. 10. Grøn Karriere kl. 16.30tir. 11.ons. 12. tor. 13. fre. 14. lør. 15.søn. 16.man. 17. Efterårsferietir. 18. Efterårsferieons. 19. Efterårsferietor. 20. Efterårsferiefre. 21. Efterårsferielør. 22. søn. 23.man. 24. tir. 25. BYG-rådsmødeons. 26.tor. 27. Fællesrådsmødefre. 28. lør. 29.søn. 30.man. 31.

Okt. 2011

verden er lige omhjørnetDerfor har vi brug for medarbejdere i verdensklasse. Hos Rambøll skal du have fagligheden i orden og lyst til en fremtid som rådgiver. Vi arbejder på nogle af branchens mest udfordrende projekter fra 200 kontorer i 23 lande. Du har faglig indsigt, globalt udsyn og mod på at arbejde for dagsordener, der rækker ud over din egen. Se mere på:

www.StuDent.Ramboll.Dk

Verden er lige om hjørnet_september_2011_210x297_Krydsfelt.indd 1 8/25/2011 3:49:08 PM

Krydsfelt 58

Documents

Transcript of Krydsfelt 58