Kost, Ernæring og Sundhed 09 2011

KOSTERNÆRING& SUNDHED

09/2011

DANSKERE OM DAGEN FÅR DIABETES SIDE 8

FARVEL TIL ARBEJDS- MARKEDET SIDE 20

Jeg lærte at tænke ud af boksenSIDE 16Laura Meyhoff, om sit professionsbachelorstudie i Amsterdam

TIL FISKSIDE 26

TIP

KOST & ERNÆRINGSFORBUNDET NR . 09 / OKTOBER / 20112

MILLIARDER LITER DRIKKEVAND OM ÅRET KUNNE SPARES FOR MØDET MED PESTICIDER, HVIS 75 PROCENT AF RÅVARERNE I DE OFFENTLIGE MÅLTIDER VAR ØKOLOGISKE.

NR . 09 / OKTOBER / 2011 KOST & ERNÆRINGSFORBUNDET 3

RENERE DRIKKEVAND MED ØKOLOGIKommuner må lukke drikkevandsbo-ringer, fordi der er pesticider i vandet. I løbet af de sidste ti år er i alt 1.300 bo-ringer lukket. Pesticiderne stammer fra sprøjtning af marker og haver og kunne undgås, hvis jorden blev dyrket økologisk. Hvis alle offentlige køkke-ner brugte økologiske råvarer, ville 20.000 ha landbrugsjord blive sparet for mødet med pesticider.

DANMARKS NAT URFREDNINGSFORENING

OG ØKOLOGISK LANDSFORENING.

www.vandfrahanen.dk

Nyhed:


Overblik:

MALENE BAGGER / CHEF FOR FORSKNING

OG VIDEN, DIABETESFORENINGEN

USYNLIG SUNDHEDSKATASTROFE / SIDE 08

Foto

: Col

ourb

ox

INGEN GEVINST VED UDLICITERINGDer er hverken dokumentation for økonomisk gevinst eller bedre kvalitet, når køkkener udliciteres, viser ny analyse.

KORT NYT / UDEFRA / SIDE 07

KOST- OG ERNÆRINGS-FAGLIGES DNAHvem er vi, og hvordan gør vi andre opmærksomme på vores bidrag til folkesundheden. Det er der bud på på regionernes midtvejsmøder.

ARRANGEMENTER / SIDE 36

FISK I FARVANDETFå tips og tricks til at højne den kulinariske kvalitet af fisk i stor skala

KULINARISK INSPIRATION / SIDE 26

MAD OG MOTION KAN FOREBYGGE

DIABETES 2LÆS SIDE 08

» Forebyggelse spiller en vigtig rolle. Det kan kost- og ernæringsfaglige være med til at sikre gennem mad-ordninger i skoler og institutioner.

Bevar kompetencerne Alt tyder på, at mange lederjob vil skifte hænder i de kommende år. Forbered medarbejderne godt på lederskiftet, så viden ikke går tabt, og virksomheden ikke går i stå, når du trækker dig tilbage.

Fire ud af ti offentlige ledere er over 55 år. Det betyder, at mange ledere vil trække sig ud af arbejdsmarkedet inden længe. Noget tyder endda på, at det kan komme til at gå hurtigere end ventet. En undersøgelse fra Væksthus for ledelse, som du kan læse om her i bladet, viser, at offentlige ledere vil trække sig tilbage inden, de bliver 65 år. Og blandt kost- og ernæringsfaglige ledere siger 33 procent, at de har planer om at gå, når de er 62 år.

Uanset om du tæller ned, til at du skal holde op, eller du umuligt kan forestille dig nogensinde at forlade arbejdsplad-sen, så er det vigtigt i tide at forberede din tilbagetrækning.

Der er nemlig stor risiko for at efterlade virksomheden med et stort kompetencetab, hvis ikke du er opmærksom på at overlevere den viden, du har erhvervet dig som leder.

For mig er tegn på god ledelse også, at arbejdspladsen ikke bliver lammet ved lederskifte. Medarbejder- og leder-gruppe skal være selvkørende og for en tid kunne fortsætte udviklingen uden øverste leder.

Risikoen for ledermangel gør det endnu mere vigtigt, at du som leder bliver god til at spotte talenterne og efterud-danne de medarbejdere, der viser interesse for ledelse. Ikke for at gøre virksomheden selvforsynende, men for at bidrage til, at der er kompetente ledere at trække på, når der er brug for det − på egen arbejdsplads eller på en kollegas.

Så selvom fremsynethed på arbejdsplad-serne og i forbundet betyder, at der

i dag uddannes og efteruddan-nes flere kost- og ernærings-faglige til ledelse, og at både økonomaer, professionsbache-lorer i ernæring og sundhed og

ernæringsteknologer er parate til at tage over for de ledere, der forlader

arbejdsmarkedet, så skal du medtænke talen-terne i dine planer.

GHITA PARRY / FORMAND

KOST & ERNÆRINGSFORBUNDET

Usynlig sundhedskatastrofeNYHED: Sund mad og motion kan dæmme op for et voksende antal af stadig yngre diabetikere.

Vandt principsag om gratialeCASE: Ny personalepolitik var tæt på at forhindre Lis Korsgaard i at få sit jubilæums-gratiale

Jeg har lært at tænke ud af boksenPROFILEN: Laura Meyhoff blev udfordret af samarbejdet på tværs af nationaliteter på sit internationale studie.

Erfarne ledere trækker sig tilbageNYHED: Kost- og ernæringsfaglige ledere forlader arbejdsmarkedet og tager værdifuld viden med sig. Det kan koste dyrt.

Et hav af inspirationFAGLIG NYHED: Det kræver mod at servere fisk, når ikke det kan ske fra blus til bord.

08

14

16

20

26

LEDER

INDHOLD

08/FLERE FÅR DIABETES

HVER MÅNED:06 / 20 Kort nyt / udefra14 / 30 Kort nyt / indefra18 Månedens opskrift32 Arrangementer 35 Kost & Ernærings-

forbundet

Foto

: Sca

npix


Jeg er glad for, at jeg kan servere økologisk mælk til mine gæster,

uden at det går ud over mine budgetter. Det er godt for både dyrene

og miljøet

“”Hanne Bennetsen, kantineleder

Danske Bank Finanscenter, Aalborg

Økologi til fornuftig prisARLA HARmonie®

Arla Harmonie® mælk er fremstillet af mælk fra danske øko logiske landbrug, hvor der hverken bruges kunstgødning eller sprøjtemidler. Alle Arla Harmonie® 1 liter varianterne er uhomogeniserede for at give mest mulig fylde og smag på nær Minimælk, som forbrugerne foretrækker homogeniseret.


KORTNYT ARTIKEL:Mette Jensen [ T E K S T ]

UDEFRA

Foto

: Sca

npix

Månedens helt vilde: BlæretangTang er en særdeles fin kilde til velsmag og næring. Og vil man selv samle, er blæretang en af dem, der er let at få fat i. Den er almindelig ved alle Danmarks kyster.

Tang skal plukkes frisk, lige når blæsten har skyllet den op på stranden. Eller hentes op af vandet. Det er de yderste ti centimeter af bladene, der smager dejligt af salt og umami. Smagen er god i supper og grøntsagsretter. Tang kan bages med i brød. Eller tørres og bruges som drys over salat. Eller som snack.

Tang er særdeles rig på mineraler, især jod. Den er proteinrig. Og rig på C-vitamin. Derfor stod tang på vores forfædres menu. I dag er det en overset kilde til næring, bortset fra i Kina og Japan, hvor den udgør en betragtelig del af ernæringen.

Der findes tusindvis af arter. Og et par hundrede, der kan spises. Læs alt om tang i Ole G. Mouritsens bog: Tang. Grøntsager fra havet. Nyt Nordisk Forlag, 2009.

Der er ikke dokumentation for økonomisk gevinst ved at udlicitere plejehjem, børnehaver og andre bløde velfærdsområder. Og der er heller ikke dokumentation for, at kvaliteten bliver bedre. Det viser en ny rapport fra AKF (Anvendt Kommunal Forskning), som FTF, LO og OAO (Offentligt Ansattes Organisa-tioner) har bestilt. Det får formanden for FTF, Bente Sorgenfrey, til at udtale, at hun ikke ser nogen grund til at opretholde kravet om konkurrenceudsættelse i kommunerne.

− FTF er tilhænger af offentligt-privat samarbejde. Men vi er bekymrede for, at man bruger en masse offentlige ressourcer på at konkurrenceudsætte offentlige opgaver − i bedste fald til ingen verdens nytte, i værste fald til dyrere og dårligere løsninger.

www.akf.dk − udliciteringwww.ftf.dk − udlicitering

Ingen gevinst ved udlicitering

KRONER PR. KILO MÆTTET FEDT. DET KOSTER FEDT-SKATTEN. SKATTEN LÆGGES PÅ RÅVA-RERNE, OG PRODU-CENTEN MÅ SELV BESTEMME, HVILKE AF DE FÆRDIGE VARER DER SKAL STIGE I PRIS.

Fedtskatten, der trådte i kraft den 1. oktober, lægger et særligt pres på budgettet i offentlige køkkener. Det kræver nemlig fløde i sovsen og kalorierige desserter, når undervæg-tige patienter eller ældre på plejecen-trene skal op i vægt. De offentlige køkkener kan derfor ikke, som den almindelige forbruger, vælge de fede madvarer fra, uden risiko for, at det går ud over ernæringen.

Kost & Ernæringsforbundets formand, Ghita Parry, har foreslået den tidligere skatteminister at fritage køkkenerne for fedtskat.

Fedtskat rammer skævt


Fakta:Diabetes i tal• Godt270.000danskerehar

diagnosen diabetes (2009). Det svarer til godt 4,9 pct. af befolkningen − eller knap hver 20. dansker.

• 80procentafdiabetikernehartype 2 diabetes, 10 procent type 1 og 10 procent type 1 1/2.

• Antalletafdiabetikereerfordoblet på 10 år. I alders-gruppen 10-19 år er forekom-stenvoksetmed81procent

• Dererfortsatflestdiabetikereblandt de 60-69 årige.

• 49pct.erkvinder,51pct.erm ænd.

• Diabeteskostersamfundetomkring86mio.kr.omdagen

• 12danskeredørhverdagafdiabetes.

• 73danskerefårhverdagkonstateret diabetes.

KILDE: DIABETESFORENINGEN


Forebyggelse: Antallet af danskere, der får konstateret sukkersyge, vokser eksplosivt i disse år og diabetikerne bliver yngre og yngre. Stigningen gælder især type 2 diabetes, der kan forebygges gennem sund mad og motion.

Diabetes er en usynlig sundhedskatastrofe

Omkring hver 20. dansker har sukkersyge. Det er dobbelt så mange som for ti år siden. Og intet ty-der på, at den stigning vil stoppe foreløbig. Mere end en kvart million har allerede diagnosen, og tallet vokser med 25.000 nye tilfælde om året.

Otte ud af ti har type 2 diabetes. Derfor er der brug for opmærksomhed på, at type 2 diabetes kan forebygges eller i hvert fald holdes i ave et godt stykke hen ad vejen, påpeger cand.scient. og ph.d. Malene Bagger, chef for Forskning og Viden i Dia-betesforeningen.

− 80 procent af dem, som udvikler type 2 diabe-tes, er overvægtige. Så selvom der også er en arve-lig faktor, kan uhensigtsmæssig livsstil udløse syg-dommen tidligere, end hvis man spiser sundt og dyrker motion, siger hun.

Flere unge får diabetesForeløbig har kun få børn og unge, omkring 20 i alt, type 2 diabetes. Men alderen for diabetes-debu-ten falder, viser statistikken. Derfor er der grund

ARTIKEL:Tina Juul Rasmussen

[ T E K S T ]

Henrik Frydkjær og Kissen Møller Hansen [ F O T O ]

PROCENT AF DIABETIKERNE HAR TYPE 2 DIABETES

( › )

DIABETESFORENINGEN

KOST & ERNÆRINGSFORBUNDET NR . 09 / OKTOBER / 20111 0

til at sætte ind tidligt med forebyggelse f.eks. ved madordninger i skoler og institutioner. − Det virker som om, vuggestuer og børnehaver ef-terhånden har godt styr på sund mad, men også i skolerne kunne det være en god ide, at alle fik et sundt måltid. Vi vil helst ikke stigmatisere folk ved at sige, at diabetes er en livsstilssygdom, som ram-mer overvægtige og inaktive, for den arvelige fak-tor er høj. Men forebyggelse gennem sund livsstil spiller en vigtig rolle. Derfor er det fint at grund-lægge gode kost- og motionsvaner i barndommen, og det kan kost- og ernæringsfaglige sikre, siger Malene Bagger. Hun henviser til et projekt i Svend-borg, der har vist, at mange skolebørn har forsta-dier til type 2 diabetes, men at forekomsten er mindre på de skoler, hvor eleverne dyrker ekstra motion.

Kostrådene gælderTidligere tiders strikte diætplaner for diabetikere er i dag afløst af de otte kostråd, inklusive rådet om 30 minutters motion om dagen. Og kostrådene gælder både ved forebyggelse og behandling. Sund mad og motion kan være med til at holde blodsuk-keret stabilt − som er en af de væsentligste udfor-dringer ved diabetes. For meget sukker i blodet kan skade organerne og bidrage til åreforkalkning.

Et stabilt blodsukker kan omvendt være med til at forhindre, at diabetes 2 udvikler sig til insulin-krævende diabetes, og det kan nedsætte risikoen for følgesygdomme som højt blodtryk og hjerte-karsygdomme.

− Især i de seneste ti år er vores viden om syg-dommen og kostens betydning blevet meget større. Tidligere sagde man f.eks., at type 1 diabetikere slet ikke måtte spise sukker. I dag kan børn godt spise lidt slik og så regulere blodsukkeret med in-sulin, siger Malene Bagger.

Læs mere

• Kursustilbudognyesteevidensbaseredeviden om kost og fysisk aktivitet i forhold til diabetes på Diabetesforeningens hjemmeside:

www.diabetes.dk

• Diabetesregistret• Talpådiabetesikommunerne−

(vækst, komplikationer, sundhedsudgif-ter og forebyggelsespotentiale)

• Type2diabetes.Screening,diagnostikog behandling. Sundhedsstyrelsen 2003

• Type2diabetesogfysiskaktivitet.Sundhedsstyrelsen 2003

www.sst.dk

Type 2 − en ud af tre hovedtyper Ved diabetes er blodets indhold af sukker højere end normalt.

Ved type 2-diabetes producerer bugspytkirtlen enten ikke tilstrækkeligt insulin, eller også er cellernes følsomhed over for insulin nedsat (insulin-resistens) og cellerne kan ikke optage og udnytte sukkeret. Insulin- følsomheden nedsættes af overvægt, manglende motion og usund kost.

Ved type 1 og 1 ½ produceres for lidt insulin, da kroppens immunforsvar angriber de celler i bugspytkirtlen, der danner og frigiver insulin.

Diabetesforeningenanslår,at750.000danskereharforstadiertil diabetes, og knapt en kvart million har diabetes 2 uden at vide det. De lever med symptomer som tørst, hyppig vandladning, infektioner og træthed.

( ›)

MILLION HAR DIABETES 2 UDEN AT DE VED DET

Fakta:

NR . 09 / OKTOBER / 2011 KOST & ERNÆRINGSFORBUNDET 1 1

På Julemærkehjemmet Hobro kommer stadig flere børn og unge med sukkersyge. Kostfaglig leder Annette Aasted har oplevet flere børn få godt styr på sygdommen takket være stedets sunde kost og daglige mo-tion.

I de 32 år, som økonoma og diætist Annette Aasted har været ansat på Julemærkehjemmet Hobro, har hun set mange børn med sukkersyge. Men de senere år er antallet vokset. Og selvom diabetes ikke er grunden til, at børnene kommer her, tager Annette Aasted og hendes kolleger sygdommen meget alvorligt og taler kost og livsstil med både børn og forældre.

− Børnene er her for at bryde en ond cirkel. De fleste er overvægtige, nogle bliver også mobbet eller har det svært i skolen. Hos os får de en pause fra alt det, og de fleste oplever i tillæg, at de taber sig.

I kampen mod både overvægten og sukkersygen spiller kosten en vig-tig rolle, og det undlader Annette Aasted ikke at gøre opmærksom på.

− Jeg er med allerede, når barnet og forældrene kommer på besøg. Her taler jeg om maden, og de fleste lytter.

De 48 børn, der er plads til på hjemmet, får, hvad Annette Aasted be-tegner som "helt almindelig mad" i de ti uger, de bor her. Dog spises fedt-fattigt og groft med masser af grønt − og ingen sukker.

Mange af børnene når at smide en del kilo under opholdet. Men den sunde kost og daglige motion har også en gavnlig effekt på sukkersygen, har Annette Aasted erfaret.

− Vi har i øjeblikket en pige med diabetes, der får nøjagtig det samme at spise som de andre, og hun har allerede behov for mindre insulin. For et par år siden var her en anden pige med diabetes 2, som virkelig arbej-dede intenst med sig selv. Da hun rejste, havde hun tabt sig mange kilo og behøvede ikke længere at tage insulin som indsprøjtninger, men kunne nøjes med anden medicin.

www.julemaerket.dk

Vægttab bremser diabetesKostråd ved diabetes 2

Kost- og ernæringsfaglige kan være med til at forebygge diabetes 2 blandt brugere i alle alders-grupper gennem vejledning og tilberedning af sund kost.

• Servermangesmåmåltider.Detforhindrerdyk i blodsukkeret mellem måltiderne.

• Prioritersammensattekulhydraterfraf.eks.fuldkorn og grove grøntsager, der omsættes langsomt og giver en jævn stigning af blodsuk-keret.

• Væropmærksompå,atstivelsefraf.eks.hvidtbrød og kartofler giver hurtig stigning af blodsukkeret.

• Vælgfiberrigeråvarer.Isærdevandopløseligefibre fra f.eks. kål, gulerødder, bælgfrugter, løg og porrer forsinker optagelsen af sukker.

• Frugtogbærharethøjtindholdaffrugtsukker,der omsættes hurtigt. Tempoet kan sættes ned ved at kombinere frugt og bær med fibre, f.eks. havregryn eller fuldkornsbrød.

• Servermagermad,ogprioritermadmedflerumættede og enkeltumættede fedtsyrer.

• Vejledomalkohol,derskalnydessparsomtogsammen med mad, da alkohol sænker blodtryk-ket.

• Kunstigesødemidlerkanvælgestilretter,deriforvejen har et højt indhold af naturligt sukker, f.eks. frugtgrød. Og til søde drikkevarer, der giver lynstigning i blodsukkeret. Vær opmærk-som på, at nogle sødemidler (sukkeralkoholer) får blodsukkeret til at stige, om end mindre end sukker.

KILDER: SUNDHEDSSTYRELSEN, DIABETESFORENINGEN M.FL.

( ›)

Fakta:Julemærkehjem:

Hørkram Foodservice A/STorshøjvej 57, Kolt · 8362 HørningTlf.: +45 86 92 72 00

Hørkram Foodservice A/SCentervej 1 · 4180 SorøTlf.: +45 57 87 04 00

HØRKRAM FOODSERVICES ÅRLIGE MESSE er nu velover-stået, og vi vil derfor gerne takke alle vores leverandører, samarbejdspartnere, kunder og gæster for to hyggelige og succesfulde dage.

27. og 28. september 2011 fyldte vi FrederiksborgCentret i Hillerød med mere end 120 STANDE. Messen var rigtig godt besøgt, vi havde i år 2800 besøgende. På messen blev der præsenteret et væld af nye tips, ideer og inspirerende opskrifter. Derudover var der masser af smagsoplevelser, inspiration, konkurrencer, foredrag og ikke mindst hyggeligt samvær.

VI TAKKER JER, fordi I deltog på messen og var med til at gøre den særdeles vellykket, og vi håber, at I alle nød selskabet og fi k ny inspiration med hjem.

Kig forbi WWW.HOKA.DK, og se masser af stemningsbilleder fra messen.

På gensyn til forårets messe i Fredericia 2012,hvor vi er klar til at gentage succes’en!

TAK FOR

EN SPÆNDENDE

MESSE!

Se stemningsbilleder fra messen på

www.hoka .dk


Hørkram Foodservice A/STorshøjvej 57, Kolt · 8362 HørningTlf.: +45 86 92 72 00

Hørkram Foodservice A/SCentervej 1 · 4180 SorøTlf.: +45 57 87 04 00

HØRKRAM FOODSERVICES ÅRLIGE MESSE er nu velover-stået, og vi vil derfor gerne takke alle vores leverandører, samarbejdspartnere, kunder og gæster for to hyggelige og succesfulde dage.

27. og 28. september 2011 fyldte vi FrederiksborgCentret i Hillerød med mere end 120 STANDE. Messen var rigtig godt besøgt, vi havde i år 2800 besøgende. På messen blev der præsenteret et væld af nye tips, ideer og inspirerende opskrifter. Derudover var der masser af smagsoplevelser, inspiration, konkurrencer, foredrag og ikke mindst hyggeligt samvær.

VI TAKKER JER, fordi I deltog på messen og var med til at gøre den særdeles vellykket, og vi håber, at I alle nød selskabet og fi k ny inspiration med hjem.

Kig forbi WWW.HOKA.DK, og se masser af stemningsbilleder fra messen.

På gensyn til forårets messe i Fredericia 2012,hvor vi er klar til at gentage succes’en!

TAK FOR

EN SPÆNDENDE

MESSE!

Se stemningsbilleder fra messen på

www.hoka .dk


INDEFRA

På kongressen i 2010 blev det besluttet, at forbundet skulle fokusere på tre strategiske indsatsområder: Fremtidens løn, fremtidens fag og fremtidens arbejdsmarked.

Den økonomiske usikkerhed til trods har forbundet skaffet mærkbare resultater til medlemmerne på alle tre områder. Det kan du læse om i Hovedbestyrelsens midtvejsstatus. Den kan du få på regionernes midtvejsmøder eller hente på hjemmesiden.

www.kost.dk/forbund

Status mellem to kongresser

Hvis du er professionsbachelor i ernæring og sundhed og skal ansættes i en kommune, anbefaler Kost & Ernæringsforbundet, at du kontakter forhandlingsafdelingen. Her kan du få nyttig viden om dine rettigheder som lønmodtager i kommunen.

[email protected]

Professionsbachelor, kend dine rettigheder

– Det gav en meget fin dialog at have både ledere og pædagoger med til mødet om børnemad sammen med kostfagligt eneansvarlige. Jeg er sikker på, at det gør det nemmere at fortsætte debatten om maden i de enkelte institutioner, siger regionsformand Marian Aagaard oven på et vellykket møde i Region Nordjylland.

– Pædagogerne har mange gøremål og er optaget af de pædagogiske læreplaner. De er ikke landet på madplaneten, og derfor kan det være vanskeligt for den kostfagligt eneansvarlige at nå dem med sine ideer til madprojekter. Men jeg tror, mødet har gjort, at det er nemmere. Nu har flere fra institutionen været med i debatten om måltidets rolle og hørt om de positive erfaringer fra projekt Dagmar, der viser, at de børn, der er med til at lave mad i institutionen, er mere nysgerrige, taler mere om mad og er bedre smagere.

Regionsformanden havde også inviteret medarbejdere fra institutioner i regionen, der ikke har en madordning.

– De gik fra mødet med viden, så de er klar til at motivere pædagoger og forældrebestyrelser til at vælge maden til, næste gang de får muligheden, siger Marian Aagaard.

Møde i regionen: Mad er også pædagogik

Hvis du skal have penge fra forbundet, overfører vi beløbet til din NemKonto. Det betyder, at du ikke længere skal huske at meddele til os, hvis du får nyt kontonummer.

Du kan altid henvende dig til NemKonto Support og få oplyst, hvilke oplysninger NemKonto-registeret indeholder om dig, og du kan få hjælp til at rette eller slette forkerte oplysninger.KontaktNemKontoSupportpå[email protected] du ikke ønsker, at vi bruger din NemKonto, skal du oplyse, hvilken bankkonto vi skal

brugeistedetfor.KontaktGitteBorupHansenpå[email protected].

www.nemkonto.dk.

Nem udbetaling

Foto

: Bør

nehu

set F

ugls

ang

Vil du være klogere på dig selv og dit fag, og har du lyst til at gøre en forskel ved at være med i det politiske arbejde, så er det nu, du har chancen!

Stil op til valg til Kost & Ernæringsforbun-dets hovedbestyrelse i november, og bliv valgt som elevernes repræsentant.

Vil du vide mere om hovedbestyrelsen, hvad det kræver af dig, og hvad du får ud af det, så kontakt de studerendes repræsentant, TinaLauridsen,[email protected]. Eller forbundets formand, Ghita Parry, [email protected].

Alle, der stiller op, præsenteres på hjemme-siden og på vores Facebook-side.

Læs mere om, hvordan du kan blive valgt:

www.kost.dk − forsiden og netnyt 10. oktober

ELEV, VIL DU GØRE EN FORSKEL


Efter 25 år som økonoma i Helsingør Kommune havde Lis Korsgaard glædet sig til sit jubilæum. Det var en vigtig mærkedag, og hun så også frem til den ekstra månedsløn, som traditionelt har været kommunens gave til medarbejdere for så lang tro tjeneste.

Men sådan gik det ikke. Som led i en sparerunde ændrede kommunen personalepolitikken, så 25-års-gratialet blev reduceret fra en månedsløn til 8.000 skattefri kroner. Og de nye regler trådte i kraft præcis på dagen for Lis Korsgaards jubilæum, så hun måtte værsgo at tage til takke med det la-vere gratiale, mente kommunen.

Men den fortolkning var Lis Korsgaard dybt uenig i. For da hun gik hjem fra arbejde den 31. marts 2011, havde hun været ansat i 25 år. De nye ændrede personaleregler trådte først i kraft dagen efter, den 1. april 2011.

Så hun gik til Kost & Ernæringsforbundet.− Jeg synes, det er helt rimeligt at beskære gra-

tialet, når kommunen skal spare en masse penge. Men jeg fandt det urimeligt at ændre en gammel aftale med så kort varsel. Så jeg gik til forbundet og spurgte, om det nu kunne være rigtigt, siger Lis Korsgaard.

Forbundet i dialog med kommunenKost & Ernæringsforbundet vurderede, at Lis Kors-gaard uretmæssigt var berøvet sit gratiale. Forbun-det gik i dialog med kommunen, der i første om-gang fastholdt, at da Lis Korsgaard blev ansat 1. april 1986, havde hun først haft 25 års ansættelse den 1. april 2011 − ikke dagen før, den 31. marts.

Kost & Ernæringsforbundet lagde vægt på, at hvis kommunen vil regne på en anden måde, end det er almindelig praksis, så skal det fremgå klart og tydeligt af personalepolitikken.

Kommunen ændrer holdningTo en halv måned efter Lis Korsgaards jubilæum meddelte kommunen hende, at den har valgt at løse sagen i mindelighed og derfor alligevel vil give Lis Korsgaard en månedsløn i gratiale.

− Det blev jeg rigtig glad for. Jeg fik flot opbak-ning fra forbundet og føler mig bekræftet i, at det nytter at reagere, når man føler sig uretfærdigt be-handlet, og at det er vigtigt at være i fagforening. Man ved aldrig, hvornår man får brug for hjælp, og sammen er man stærkere end alene.

Lis Korsgaards råd til andre er straks at kontakte forbundet i de situationer, hvor der er taget beslut-ninger, der ikke opleves som retmæssige.

Vandt principsag om gratialeCase: Lis Korsgaard fik en lang næse frem for den månedsløn, hun var stillet i udsigt efter 25 år som økonoma i Helsingør Kommune. Først da for-bundet pressede på, udbetalte kommunen gratialet.

ARTIKEL:Marie Preisler [ T E K S T ]

Scanpix [ F O T O ]

FORBUNDETRÅDGIVER

( ›)


ARTIKEL:Marie Preisler [ T E K S T ]

Scanpix [ F O T O ]

GUIDEARTIKEL:Mette Jensen [ T E K S T ]

TIL PERSONALEPOLITIK

Fakta:

Sagen kort:

Regler for jubilæumsgratialer er op til virksomheden − og vil fremgå af personalepolitikken.

Det er derfor en god ide at læse personalepolitikken og diskutere den med kolleger og tillidsrepræ-sentant, så ønsker til ændringer og forbedringer kan bringes op i samarbejdsudvalg og medarbejder-udvalg.

Gå altid til forbundet ved uenig- heder med arbejdsgiver.

Kontakt forhandlingsafdelingen: [email protected]

• HelsingørKommuneændrerpersonalepolitik med virkning den dag, Lis Korsgaard har jubilæum

• Konsekvensener,atLisKorsgaardsjubilæumsgratiale bliver sløjfet

• Forbundetmenerikke,detholder,og kontakter kommunen

• Kommunenbesindersigogændrerbeslutningen, så Lis Korsgaard får sit gratiale


Jeg har lært at tænke ud af boksen

Blå bog:Laura Meyhoff25 årLæser til professionsbachelor i sundhed og ernæring med speciale i sundhedskommunika-tion. Er netop vendt hjem efter et semester på Hogeschool van Amsterdam i Holland. Opholdet blevfinansieretmedSU,8.000kr.fraKost&Ernæringsforbundets Udviklingspulje og et stipendium fra Erasmus − et program, som støtter samarbejde mellem videregående uddannelsesinstitutioner i 33 lande.


− Byen er meget charmerende og meget international. Og det er nok det, jeg har lært mest af, også fagligt − udfordringen i at arbejde sammen på tværs af nationaliteter, kulturer og faglige baggrunde. Denne cultural awareness (kulturelle bevidsthed) var der meget fokus på. Og jeg lærte, hvor udbytterigt og udfordrende det kan være at arbejde sammen med andre. Man kan ikke altid styre og bestemme det hele selv.

Klar til omstillingSammen med to klassekammerater fra Professionshøjskolen Metropol i København tog Laura Meyhoff et semester på School of Sports and Nu-trition, som hører under Hogeschool van Amsterdam, University of Ap-plied Science. Her deltog hun i det internationale Minor Health & Active Lifestyle, som bestod af to måneders teoretisk undervisning. Blandt an-det i ernæring, projektledelse, videnskabsteori og adfærdsændringer. Og tre måneders praktik, som Laura Meyhoff valgte at tage på et hospital.

Og her erfarede hun, at tingene ikke altid går som forventet.− Jeg var med til at arrangere en sundhedsuge for de 1.500 ansatte på

hospitalet, men projektet endte med at blive aflyst på grund af fejlkom-munikation mellem vores vejleder og hospitalets ledelse. Det er et klas-sisk eksempel på, hvad der kan ske, men jeg var noget frustreret den før-ste uges tid, indtil vi besluttede at finde på noget andet. Og det lykkedes heldigvis.

Det nye projekt gik ud på at skabe en fiktiv sundhedsvirksomhed, som solgte sundhedsprogrammer til hollandske virksomheder.

- Jeg havde også ernæringslære, som var kendt stof for mig. Til gen-gæld foregik det på engelsk, og jeg fik repeteret stoffet.

− Jeg er blevet mere omstillingsparat og bedre til at tænke ud af bok-sen − og få det bedste ud af tingene, konstaterer Laura Meyhoff.

Studier i udlandet er ikke svære at organisereLaura Meyhoffs drøm om at studere i udlandet gik hånd i hånd med hendes arkitektstuderende kærestes drøm. Han rejste med hende til Amsterdam og kom i praktik på en tegnestue.

Laura Meyhoff kan kun opfordre andre studerende til at tage udfor-dringen op.

− Det var ikke svært at organisere, jeg gik i gang et halvt års tid før, jeg rejste. Jeg brugte studievejlederen på skolen, som var god til at hjælpe mig videre, og jeg talte også med andre studerende, som havde været samme sted året før. Det gav rigtig meget. Og når man først er ude i ver-den, får man hurtigt et netværk og lærer folk at kende. Så: tænk ud af boksen, lad være med kun at se begrænsningerne, hvis tingene ikke går helt som forventet. Find nye muligheder. Hvis man tager ansvar for at få et fagligt udbytte og for sin egen udvikling, kan man kun få et godt ophold ud af det.

Profil: Drikke kaffe ved kanalen, kigge på folk, der cykler forbi eller cruiser i deres både, grille på kajkan-ten. Det er indtryk, som står stærkt i Laura Meyhoffs erindring, når hun tænker tilbage på sit halve år som studerende i Amsterdam.

ARTIKEL:Tina Juul Rasmussen [ T E K S T ]

Sif Meincke [ F O T O ]

01

02

03

04

05

MIN HVERDAGMIN CYKEL: Bruger jeg altid til at komme fra a til b. I Amsterdam følte jeg mig allermest fri og glad, når jeg oplevede byen på cykel.

LØBESKO: Jeg løber meget − bruger det til at koble af, samle mine tanker og få ny energi.

LOPPEFUND: Jeg elsker at gå på loppemarked og finde gamle ting med sjæl til hjemmet. Det er jeg vokset op med og gør det tit.

ET GAMMELT LERFAD: Jeg holder meget af at lave mad og især at bage brød og kager, hvor jeg ofte eksperi-menterer.

MIN KÆRESTE, FAMILIE OG VENNER: Giver mig tryghed og nærvær. Armbåndet og ringen, som jeg har arvet fra min farmor, er et symbol på det.

( ›)ud af boksen


Hvem:Kvalitets- koordinator Tine Gram, kulinarisk ansvarlig Paul Neave

og økonoma Annelise Røntoft stod for Store Smagedag i central-køkkenet på Glostrup Hospital. Køkkenet har tradition for at bruge dagen som en kreativ dag, hvor medarbejderne ’holder fri’ fra patientmaden og eksperimen-terer med nye opskrifter.

I år var der fokus på fisk. Målet var at finde nye og skånsomme til-beredningsmetoder.

Hvad:Centralkøkkenet skriver om sma-gen i de to opskrifter:

− Torsk fra de nordiske have får selskab af urter og krydderier fra det varme østen.

Torskens flagede konsistens og magre smag gør sig i selskab med den eksotisk krydrede og cremede carrysauce.

Spinatbladene giver friskhed og bidrager med lidt sødme.

− Fiskesalatens fyldige dressing med et strejf af peberrod og syre lader den sarte smag af torsk og kogte kartofler komme frem.

Sprøde ærter får modspil af sol-modne tomater.

Hvordan:På store Smagedag fik alle medar-bejdere en bunden opgave. De skulle forbedre fiskeretter, som al-lerede er i køkkenets opskriftssam-ling, og desuden eksperimentere sig frem til en helt ny ret med fisk.

Ingredienser skulle beskrives og ingrediensernes samspil i retten.

Et kulinarisk panel i køkkenet vil siden vurdere opskrifterne og vælge nogle ud, der opskaleres og indgår i patientmenuen.

Læs og se billeder:

www.storesmagedag.dk − glostrup

MÅNEDENS OPSKRIFT / FISK I FAD MED SPINAT OG FISKESALAT MED PEBERROD


ARTIKEL:Mette Jensen [ T E K S T ]

Lars Bahl [ F O T O ]

Fisk i fad med spinat og curry-sauce 4 personer

50 g smør50 g hvedemel7dlsødmælk2 tsk. curry − hjemmelavetpeber, salt og evt. rørsukker800grimmettorske-loins(eller anden fisk fra torskefa-milien)500 g spinat, helbladet, evt. fra frost

• Smeltsmøriengryde,ogtilsæt mel. Varm melbollen i et par minutter, uden at det tager farve, indtil lugten af mel forsvinder.

• Tilsætmælkenlidtadgangen under omrøring, så saucen ikke klumper.

• Tilsætetparteskefuldeafden hjemmelavede curry, og juster smagen med peber, rørsukker og salt. Pas på med salt ,og lad mængden afhænge af saltsmagen i den rimmede fisk.

• Lægspinaten(optøetogdrænet) i et fad.

• Lægfiskenovenpå,oghældderefter karrysaucen over.

Bagesved175°Cica.40minutter.

Læs om rimning og gour-metsaltning af fisk i Sensorisk kogebog. Henvisning på side 29.

Energi: pr 100 gram: 364 kJProtein: E% 42,3Fedt:E%37,4Kulhydrat: E% 19,1Fibre: E% 1,2

Curry1 tsk korianderfrø1 tsk spidskommen8sortepeberkorn1 kanelstang1 frisk rød chili, befriet for frøstol og kerner3 skalotteløg2 fed hvidløg1½ spsk. ingefærrod, hakket fint2 citrongræs, hakket fint4 limeblade, hakket fint4 friske korianderrødder og koriandertoppe1 stor tsk stødt gurkemeje1½ tsk rejepasta1½ tsk fint salt3/4 dl rapsolieSmag til med salt og citron/eddike

• Komdetørrekrydderierienmorter eller kaffemølle, og kværn dem fint.

• Deøvrigeingredienserkommes i en blender/foodprocesser − undtagen olien.

• Blendtilenpasta,ogtilsætolien lidt ad gangen.

Opskriften er fra 'Sensorisk kogebog' – se side 29

Fiskesalat med peberrod4 personer

140 g kogt, kold torskefilet45 g kogte kartofler i små tern30 g grønne ærter (fra frost, optøet)100 g tomat skåret i både

Dressing:20 g mayonnaise25 g hytteostcitronsaftreven peberrodsukker, salt og peber

20 stængler klippet dild til drys

• Fiskenskæresellerplukkesipassende stykker og blandes med kartofler, ærter og tomater.

• Dressingenrøressammenogsmages til med citronsaft, reven peberrod, salt, sukker og peber.

• Dressingenhældesoverfiskesalaten, og der drysses med frisk dild

Energi pr. 100 gram: 402 kJProtein: E% 42,3 Fedt:E%41,7Kulhydrat: E% 15,3Fibre:E%0,8

DEL DINE

TIPWWW.KOST.DK/KOST/APPS/

DIGITALMEAL


Fakta:Sådan ser de kost- og ernærings-faglige ledere på tidlig pension, og hvad der skal til for at blive:

• 33procentafdekost-ogernæringsfagligeledere forventer at gå, når de bliver 62 år, hvis de har mulighed for det. Blandt alle adspurgte ledere deler kun 23 procent det ønske.

• Dererogsåflereblandtdekostfagligeledere end blandt lederne generelt, der er helt sikre på, at de stopper med at arbejde, før de er 65, eller finder det overvejende sandsynligt.

• Mulighedformerefleksiblearbejdstidervilfor67procentafdekost-ogernæringsfag-lige i høj eller nogen grad få dem til at overveje at forlænge tiden på arbejdsmarke-det.

• Mulighedforatgånediarbejdstidmeddelvislønkompensationvilfor73procentaflederne i høj eller nogen grad få dem til at blive længere.

KILDE: DE ERFARNE LEDERE, SÆRKØRSEL FOR KOST & ERNÆRINGSFORBUNDET, VÆKSTHUS FOR LEDELSE, 2011.

www.kost.dk/lederwww.lederweb.dk/erfarneledere


Mange kost- og ernæringsfaglige ledere ønsker at trække sig tilbage, når de er 62 år, viser en ny undersøgelse. Vækst-hus for ledelse har spurgt erfarne ledere i det offentlige, hvornår de har tænkt sig at trække sig tilbage, og hvad der kan få dem til at blive længere. De kost- og ernæringsfaglige ledere planlægger i større omfang end de øvrige ledere at forlade arbejdsmarkedet som 62-årige. Hver tredje leder i køkkenerne forven-ter at gå som 62-årige, hvis de har mu-lighed for det. Generelt er det kun knap hver fjerde leder, der deler det ønske.

Tvinges på pensionCaroline Heerup er leder af Guldborg-sund Madservice, er 50 år og har per-sonligt ingen planer om at forlade ar-bejdsmarkedet, før hun tvinges på pen-sion.

− For 20 år siden betalte jeg ind til ef-terlønsordningen og fandt det dejligt at vide, at jeg havde den mulighed. I dag undrer jeg mig, når jeg hører andre le-dere tælle ned til deres tilbagetrækning. Jeg har udviklet mig personligt og fået

Erfarne ledere trækker sig tidligtNy viden: Kost- og ernæringsfaglige ledere forlader arbejdsmarkedet for at gå på efter-løn. Det kan koste kommuner og regioner værdifuld viden.

ARTIKEL:Marie Preisler

[ T E K S T ] Kissen Møller Hansen [ F O T O ]

en arbejdssituation, der er så udfor-drende, at jeg har lyst til at blive så længe som muligt, siger Caroline He-erup.

Hun kan sagtens se sig selv i et leder-job også om 15 år og oplever, at lysten til et langt arbejdsliv er vokset i takt med, at hun som leder har opgivet am-bitionen om at have styr på hver en de-talje.

− Det vigtigste fodaftryk, jeg kan sætte, er at sikre, at medarbejderne kan selv, og at køkkenet går den vej, de finder bedst. Jeg er der og har det overord-nede ansvar, men deltager aldrig i den daglige drift. De skal kunne klare sig uden mig.

Uddannelse giver arbejdsglædeDet har også øget Caroline Heerups glæde ved lederjobbet at efteruddanne sig. Hun er i gang med en masterud-dannelse i offentlig ledelse og opfor-drer alle ledere til efteruddannelse. I Guldborgsund Kommune er det et krav, at lederne har mindst en diplom-uddannelse før år 2015. ( › )


Man bliver mere bevidst om, hvad man gør, og får ny viden og energi til at løse ledergerningen ander-ledes.

I ledergruppen i Guldborgsund er der aktuelt en, der nærmer sig efterlønsalderen. Hun har tid-ligere talt med Caroline Heerup om at gå tidligt. Men ikke for nylig.

− Hun har sagt ja til en uddannelse som arbejds-miljøleder, for det er køkkenets politik at investere i uddannelse og udfordringer til alle ledere − uan-set alder, siger Caroline Heerup.

Alt for attraktivt at være i jobOle Hoffmann Sørensen er leder af centralkøkke-net på Aarhus Universitetshospital. Han er 55 år, og heller ikke han har planer om at gå før tid.

− Jeg har helt valgt efterlønsordningen fra, og hvis jeg stadig har det her job, agter jeg ikke at gå før tid. Det er alt for attraktivt til at forlade, siger han.

Lysten til at fortsætte er for Ole Hoffmann Sø-rensen især båret af, at han har en ledelse, leder-kollegaer og medarbejdere, der anerkender hans indsats, og at han selv oplever at være med til at skabe innovation og udvikling. Desuden ville han savne de faglige diskussioner.

− Lysten til et langt arbejdsliv er klart båret af samværet med gode kollegaer og at have et forum, hvor vi diskuterer fag og sundhedsfremme.

Centralkøkkenet har ingen kronprins eller -prin-sesse, der uddanner sig til at være Ole Hoffmann Sørensens arvtager. Til gengæld har køkkenet sy-stematisk fokus på at sikre, at de mange og værdi-fulde kompetencer hos den erfarne og ældre del af medarbejderstaben opsamles og videreføres. To økonomaer er lige nu på vej på efterløn, og køkke-net har i flere år haft en arbejdsgruppe til at sikre, at deres viden blev opsamlet og givet videre.

Med mange ledere på vej ud af arbejdsmarkedet bliver det en stor og vigtig opgave at sikre de nødvendige kompetencer, vurderer ældrechef i Københavns Kommune, Margrethe Kusk Pedersen.

Som chef for hele ældreområdet er Margrethe Kusk Peder-sen også ansvarlig for at udvikle det kost- og ernæringsfaglige område i ældreplejen. Hun er derfor meget bevidst om den store betydning, de kostfaglige ledere i kommunens to cen-trale køkkener og 23 produktionskøkkener har for den fort-satte udvikling.

− Vi er kommet langt på ernæringsområdet i kommunens ældrepleje, og derfor skal vi sørge for at sikre, at vigtig viden ikke går tabt, siger hun.

Hun ser det som en stor og vigtig opgave at forberede det generationsskifte, som er på vej, fordi gennemsnitsalderen blandt lederne generelt er høj, og fordi mange gerne går, før de fylder 65 år.

− Det er en stor, vigtig og svær opgave at undgå, at vi kom-mer til at stå med et stort kompetencegab. Vi skal tidligt i dia-log med de ældre ledere for at afklare, hvilke muligheder og særlige behov de har.

Sundheds- og Omsorgsforvaltningen i København har en afdeling, der arbejder med udviklingen af seniorsamtaler og inviterer alle 52-årige til seniordage.

− Her er der lejlighed til samtaler og inspiration til at plan-lægge arbejds- og privatliv efter det fyldte 52. år. Men det er en svær balance. Nogle oplever det som alt for tidligt og uti-dig indblanding, siger Margrethe Kusk Pedersen.

Ældrechef: Generationsskifte er en stor udfordring

Fakta:Senioraftale for ledereI forbindelse med OK 11 er der under overenskomstfornyelsen med KL opnået mulighed for særlige seniorstillinger. I den nye rammeaftale om seniorpolitik vil der stå:

”For chefer og ledere kan et relevant alternativ til pensione-ring være en seniorstilling i form af en stilling uden ledelsesan-svar.”

Så snart rammeaftalen er færdigskrevet, vil den ligge påwww.kost.dk/overenskomster − senioraftale

På KL’s hjemmesiden kan du se den vejleding om seniorpolitik, der tager udgangspunkt i en lignende rammeaftale mellem KL og KTO.www.kl.dk − vejledning om rammeaftaler om seniorpolitik

Foto

: Hen

rik

Fryd

kjæ

r

Foto

: Han

ne L

oop

( ›)

( ›)

( › )

For Den Grønne Slagters produkter gælder det, at: stor smag i produkterne skal give dig lyst til at leve sundt vi anvender et minimum af tilsætningsstoffer vi gør alt for at spare dig for overfl ødigt fedt vi tilsætter ikke de 4 mest udbredte fødevare-allergener, mælk, æg, gluten og soyaprotein, i vores pålægsprodukt Som du ser, vægter vi smag og sundhed lige højt. Læs under vores produkter, hvordan vi fører vores principper ned til mindste bid.

Spis sundtDen Grønne Slagter

pålæg & leverpostejlavt fedtindhold og maksimal smag

1234

Tulip Foodservice . Tulipvej 1 . 8940 Randers SV . Tlf. 89 10 50 00 - www.tulipproduktkatalog.dk

Ældrechef: Generationsskifte er en stor udfordring


Udelukkende til dig, som vil

sænke dit kolesteroltal!

DET SMAGER IKKEBEDRE END ANDRE.OG DET ER SIKKERTNOGET DYRERE.

MEN BECEL PRO.ACTIV INDEHOLDER PLANTESTEROLER. PLANTESTEROLER SÆNKER KOLESTEROLINDHOLDET I BLODET.

www.becel.dkBecel pro.activ er udelukkende for personer, der ønsker at sænke kolesterolindholdet i blodet og bør anvendes som led i en sund livsstil med en afbalanceret og varieret kost med frugt og grøntsager. Becel pro.activ er muligvis ikke egnet til gravide, ammende eller børn under 5 år. Personer, der indtager kolesterolsænkende medicin, bør kun bruge produktet under lægeligt tilsyn. Den gavnlige effekt opnås ved et dagligt indtag på 1,5 g - 2,4 g plantesteroler. Dagligt indtag af mere end 3 g giver ingen yderligere effekt, og bør undgås. 30 g (6 teskeer) Becel pro.activ smørbart plantefedtstof indeholder 2,25 g plantesteroler.

13299_UNI_Becel ProActiv_KAM_Ann_210x270_1171574.indd 1 04/04/11 13.53



UDEFRA

Patienterne skal have lysten til mad tilbageMangel på appetit og underernæring er et velkendte problemer på hospitalerne. I Glostrup har man sat fokus på, hvad der giver de ældre og især småtspisende patienter lysten til maden tilbage. Det viser sig, at det ikke alene er maden, men snarere måltidet, der afgør appetitten. Det er vigtigt at fortælle om maden. Og det er vigtigt at forberede rummet, f.eks. ved at lufte ud og pynte op til måltidet. Der skal være en vært, der kan styre alle trygt igennem måltidet. Og frem for alt skal der være ro − ingen blodprøver eller undersøgelser, mens der spises.

Centralkøkkenet og hospitalets Ernæringskomité står bag undersøgelsen sammen med Livingplus-food. Resultaterne er samlet i både en rapport og en pjece.

www.maaltidsoplevelse.dk/Velkommen.html

Miljøministeren har nedsat et nyt nationalt forum, der skal fremme bæredygtige indkøb i såvel offentlige som private storkøkkener. Alle professionelle indkøbere kan blive medlem af forummet, hvor ideen er at kortlægge og formidle viden om, hvor og hvordan køkkenerne kan handle bæredygtigt. Det vil sige lokalt, efter årstid, fisk frem for kød, færrest mulige forarbejdede varer mv.

Læs mere om forummet på den nye hjemmeside:

www.ansvarligeindkob.dk

Køkkener kan tilberede økologisk mad for de samme penge, som de bruger i dag. Det viser en analyse fra Økologisk Landsforening. Analysen bygger på tal fra Københavns Madhus, der er i færd med at omlægge 900 kommunaleinstitutionertil75procentøkologi.

Hvis budgettet skal holde, skal der handles varer i sæson, råvarerne skal tilberedes fra bunden, der skal flere grøntsager og mindre kød på menuen, og spildet skal begrænses.

Kost & Ernæringsforbundets formand Ghita Parry lægger op til debat om økonomi og økologi på sin blog: Skriv, hvad du mener, det koster at omlægge til økologi?

blog.kost.dk/ghita − 20. septemberwww.okocater.dk − øko i det offentlige

Økologi inden for samme budget

Køkkener fælles om bæredygtige indkøb

* ko

ster

ku

n a

lm. s

ms-

taks

t.

Bliv medlem af dit fags a-kasseSå er du sikret rådgivning, sparring og en månedlig check på 16.293 kroner, hvis du bliver arbejdsløs.

Tilmeld dig allerede i dag på www.ftf-a.dk

Kun 394 kr/md

(263 kr/md efter skat)Sms* kost til 1969 og hør mere!

A-KASSE FOR KOST- & ERNÆRINGSFORBUNDET


ARTIKEL:Marie Preisler

[ T E K S T ] Henrik Frydkjær [ F O T O ]

Foto: Hans Christian Jacobsen


Ud over fiskefrikadeller får patienterne på Glostrup Hospital sjældent fisk som varm ret. For det er svært at servere fisk, der ’overlever’ opvarmningen på afde-lingerne.

Pas på varmen− Vi bestræber os på at servere fisk hver dag, men ud over fiskefrikadeller er der sjældent varm fisk på menuen. Fisken dør, når den bliver fanget, og så slår vi den ihjel igen, når maden varmes op i regenereringsvognen på afdelingen. Her bliver den nemlig typisk varmet op alt for længe, siger Paul Neave, kulina-risk ansvarlig i centralkøkkenet.

− Regenereringsvognen kan ikke ind-stilles efter det enkelte produkt. Den varmer al mad til 80 grader, og det gør fiskekødet tørt og løst. Desuden sker der en proteinudfældning, så kødet ikke ser så appetitligt ud.

Rå fisk fra køkken til afdelingFor at undgå at varme fisken op flere gange sender køkkenet den rå og fros-sen ud på afdelingerne. Det kræver stor opmærksomhed på hygiejnen og be-grænser udvalget af fiskeretter.

− Problemet kunne løses, hvis køkkenet havde personale på afdelingerne til at afgøre, hvornår maden skulle ud af re-genereringsvognen, men det er der ikke ressourcer til, siger Paul Neave.

Så mens køkkenet eksperimenterer videre med den sarte fisk, serveres for-trinsvis kolde retter som røget makrel og fiskesalater, hvor køkkenet kan styre hele tilberedningsprocessen.

Kernetemperatur på 65 graderKey account manager hos Royal Green-land, økonoma Anne Jakobsen, samar-bejder med storkøkkener om sortiment og tilberedning. Hun opfordrer køkke-nerne til at nytænke fisketilberednin-gen.

− Fiskekød er sart og skal behandles skånsomt. Man skal have fokus på lav tilberedningstemperatur og arbejde med kernetemperaturen, siger hun.

− Myndighedernes krav er 75 grader, men nogle køkkener kan nøjes med at opvarme fisken til 65 grader. Det kræ-ver en dispensation − som køkkenet i Glostrup har til nordiske fisk som laks og torsk.

Anne Jakobsen minder desuden om,

Et hav af inspirationHåndværk: Fisk er en udfordring for køkkener, der ikke kan servere fra blus til bord. Men viden om fisk og mod til at prøve sig frem giver nye muligheder.

( › )

Foto: Polfoto


*Bas

eret

på

sam

let

smag

sam

t sm

agsp

rofil

i fo

rhol

d ti

l tør

rede

urt

er o

g kr

ydde

rier

.

Læs mere om krydderi som aldrig før på:www.unileverfoodsolutions.dk

Knorr Professional Krydderipuréer giver dig en ny og praktisk måde at smage både kolde og varme retter til. De kan tilsættes når som helst under tilberedningen – og giver smag med det samme. Dosér som angivet, så får du samme, dejlige smag. Hver gang, hver dag.

Nu lancerer vi tre nye varianter: Røget chili, Basilikum og Middelhavsurter. Vi har også forbedret opskriften på vores Hvidløgspuré og Estragonpuré – som nu smager endnu bedre. Og så har vi gennemgået resten af sortimentet, som nu smager af dobbelt så meget i forhold til tørre urter og krydderier*.

Krydderi som aldrig før!

at kernetemperaturen stiger, når fisken kommer ud af ovnen. Så den skal ud, før temperaturen er 75 eller 65 grader, siger hun.

For at få fødevareregionens godken-delse af en kernetemperatur under 75 grader skal køkkenet dokumentere, at tilberedningen ikke indebærer sund-hedsfare.

− Det kan man bruge E-smiley til (elektronisk egenkontrol, red.). Her er et værktøj, der kan beregne, hvor lang tid fisken skal varmebehandles for at være sikker, hvis kernetemperaturen holdes på 65 grader, forklarer produktionsko-ordinator Tom Hansen.

Saltet fiskPå Store Smagedag i september, blev der eksperimentet med nye fiskeretter og nye tilberedninger. Blandt andet med forskellige typer topping som mos af

rodfrugter, baconstrimler, kålblade og krydret sovs, der kan virke som ’varme-hæmmer’ rundt om fisken.

Og der blev eksperimenteret med rimning og saltning.

− Fordelen ved at rimme fisken er at den konserveres let, forklarer Tom Han-sen. Det betyder, at den kan opbevares ved 5 grader i stedet for 2, som der nor-malt er krav om.

Også det har køkkenet fået fødevare-regionens godkendelse af, og det bety-der, at fisken kan opbevares i køleska-bene på afdelingerne, indtil den skal til-beredes. Det giver mulighed for nye fi-skeretter.

− Fisk er sundt og kan smage utroligt godt, så vi fortsætter vores søgen efter egnede fisk og tilberedningsmetoder, si-ger Paul Neave.

Se opskrifterne fra Store Smagedag, side 18. ( ›)

Foto: Polfoto ( ›)


Smagsdanner Claus Angelo Brandt, har i samar-bejde med Royal Greenland lavet en ny kogebog, målrettet storkøkkener, ’Sensorisk kogebog med fisk i fokus’.

Han anbefaler køkkenerne at nytænke fisketil-beredningen og gøre som i Glostrup: sætte tid af til eksperimenter.

− Fisk egner sig bedst til kantineservering, så køkkenet kan holde styr på, at kernetemperaturen ikke bliver for høj, men når det er sagt, er der mange ting, køkkenerne kan gøre for at servere lækker fisk. De kan f.eks. kaste sig ud i at salte og sprænge. Det holder på saften og giver et lækkert produkt, siger han.

Han anbefaler også køkkenerne at prøve nye fi-skearter.

− Det er en nøgle til bedre fiskeoplevelser at kende den enkelte arts smag, konsistens og egen-skaber, så den kan få den rette tilberedning og det tilbehør, der matcher fiskens konsistens. Det høj-ner den kulinariske oplevelse.

− Og lad alle smage, tilføjer han. Det er vigtigt at udvikle et fælles sprog for, hvordan fisk kan se ud og smage.

Kend din fisk

Info:Læs mere

Sensorisk kogebog med fisk i fokus − fiskekogebog for storkøkkenerClaus Angelo og Royal GreenlandKan rekvireres gratis hos Royal [email protected]

Fisk i stor stil Tema om fisk − fisk i catering, frosne fisk, skidtfisk, økologiske dambrugsfisk, miljømær-kedefisk.SpisBare2,2008www.spisbare.net

Fisk i catering− analyse af fisk i storkøkkener. 2001www.food.dtu.dk

Kulinariske råd fra Claus Angelo • Anvend ovne med forprogrammering, der kan styre både damp, tid og

temperatur.

• Tilbered større og så ensartede stykker som muligt, så overtilberedning mindskes. Rul f.eks. skrubbe og rødspættefileter til mops, det bevarer saftigheden.

• Arbejd med smagen − skal fiskens smage og aromaer løftes på vej af tilbehøret eller overdøves?

• Ifølge de kulinariske succesfaktorer skal grundsmagene være til stede i passende mængder. Tjek opskriften, og vurder, hvilke ingredienser der bidrager med grundsmagene.

• Fisken bidrager med varierende grad af umami, afhængigt af art og tilberedning. Rimning og gourmetsaltning fremmer fiskens umami, og giver saftigere fisk. Den mildeste umami opnås ved dampning.

• Dampning fremmer mest nænsomt fiskens konsistens.

• Fiskens fedme skal afgøre valget af sauce. For fed sauce vil drukne fisken. Fed laks og høstsild kan blot ledsages af dressing. Rødspætte og skrubbe har en fnuldret konsistens, der kræver sovs.

• Alt for stærke indslag af hvidløg, chili og ingefær vil overdøve fiskens smag, og en kraftig soja vil tage føringen.

• Marineret sild og røget fisk kan tåle kraftigere modspil af f.eks. bittert fra rugbrød og sødt fra ovnristede kartofler. Laks i bøffer med let brunet overflade kan også tåle tilbehør, der er intenst i smagen, f.eks. råsyltet kål og bagte rodfrugter.

• Fisk kan ledsages af korn kogt i æblemost, som bidrager med sødme og syre. Syre kan også komme fra æbleeddike eller frisk citrus.

• Tøjlede doser af bitterhed kan komme fra rosenkål og glaserede julesalater. Vælg kun én ad de bløde krydderurter som dild, purløg, mynte, estragon og persille for ikke at forstyrre smagen.

• Leg med synergieffekten ved at tilsætte andre kilder til umami, f.eks. ost, skaldyr og fishsauce.

( ›)

Foto

: Pol

foto



INDEFRA

− Pengene er rare, absolut. Men det er vigtigere med prisen. Den vil jeg skynde mig hjem og skrive øverst på CV’et, siger Susanne Lisbeth Olsen, da hun sidst i september modtager Kost & Ernæringsforbundets eksamenspris på 10.000 kr. Eksamensprisen går til en ernæringsteknolog for bedste eksamensprojekt.

Susanne Lisbeth Olsens projekt handler om mad og allergifremkaldende stoffer. I projektet fortæller hun, hvordan det kan sikres, at allergikere f.eks. på sygehuset ikke udsættes for stoffer, de ikke kan tåle. Og hun foreslår køkkener at indføre systemer, der gør det muligt for allergikere at fravælge mad med allergener allerede ved bestilling af måltidet.

Projektet finder du på hjemmesiden.

www.kost.dk/netnyt−28.september

AFBESTIL ALLERGENERNE

Ros for smagfuld mad

Spørg Kost & Ernæringsforbundets konsulenter.www.kost.dk/medlem/spoerg

A-kasse pr. automatik

Spørgsmål: Bliver jeg automatisk medlem af Kost & Ernæringsforbun-dets arbejdsløshedskasse, når jeg bliver overflyttet fra et andet forbund til Kost & Ernæringsforbun-det?

Svar: Nej, det gør du ikke. Kost & Ernæringsforbundet og den a-kasse, som forbundets medlemmer kan være medlem af, nemlig FTF-A, er to forskellige ting. Når du er overflyt-tet til Kost & Ernæringsforbundet, skal din gamle a-kasse sende en overflyt-ningsblanket til FTF-A, så du kan blive overflyttet hertil.

Læs om din a-kasse her:www.ftf-a.dk

Hvert kvartal uddeler Kost & Ernæringsforbundet sammen med Landbrug & Fødevarer køkkenroser til en ildsjæl eller et særligt engageret køkken.

Denne gang gik roserne til køkkenet på Omsorgscenter Hjortespring. Køkkenet fik roserne for at lave mad af sæsonens økologiske råvarer og mad, der sætter alle sanser i sving. Men også for at sikre, at plejepersonalet anretter maden, så den også er en fryd for øjet.

− Jeres faglige stolthed har gjort maden til en af dagens vigtigste begivenheder, lød det fra dommerpanelet.

www.kost.dk/netnyt − 14. og 16. september

På vores Facebook-side kan du diskutere dit fag, få nyheder og stille spørgsmål. Gå ind på

forbundets hjemmeside, og find linket til Facebook. Klik på ’synes godt om’, og vær med i det kost- og ernæringsfaglige netværk.

Foto

: Tho

mas

Will

ads

Mød forbundet på Facebook

EKSAMENSPRIS:


bure

aufr

yden

sber

g.dk

Pølsehorn med fuldkorn og ketchup

”Lækker mild fuldkornssmag med mindst 11% fuldkornpr. pølsehorn.”

Prøv vores nye fuldkornspølsehorn med grillpølse, ketchup og fuldkornssmag. Fuldkornshvedemelet og havreflagerne i dejen giver den milde fuldkornssmag, og fuldkornsindholdet i det samlede produkt er ikke mindre end 11%. Det giver brødet en god struktur og krumme uden at bevæge sig for langt væk fra pølsehornets velkendte smag. Udover at være blødt og lækkert og lige til at tage med på farten, så giver indholdet og smagen af fuldkorn i brødet dine kunder et nyt alternativ i forhold til det traditionelle pølsehorn.

NYHED

Læs mere på www.lantmannen-unibake.dk

28668 LU Grov FuldkornsPølsehorn Køkkenliv 184x229.indd 1 12/09/11 11.44


HOVEDSTADEN

Heldags-stormøde− for tillidsrepræsen- tanter og arbejdsmiljø- repræsentanterman 31. oktober, kl. 9-15.30Bupl Storkøbenhavn, Linde- vænget 19, Ballerup

Heldagskonference for TRAMMERE: Der arbejdes i netværksgrupper og Ghita Parry, forbundets formand, fortæller om ‘forbundet nu, og i fremtiden’.Regionsformand Alice Linning fortæller nyt fra regionen.Og humorist Rune Green fortæller om ‘Humor på arbejdspladsen’.

Oplysning: Bettina Bøgelund, 27 13 87 01, [email protected]: Dorte Bjørn, [email protected] − Oplys medlemsnummer.Frist: 24. okt.

Årsmøde i FTF Region Hovedstadenons 2. november, kl. 16BUPL’s lokaler, Lindevænget 19, Ballerup

Martin Madsen fra Arbejder-bevægelsens Erhvervsråd lægger op til debat og der er valg til regionsbestyrelsen.Desuden taler FTF’s for-mand Bente Sorgenfrey ved mødet.

Oplysning: Alice Linning, [email protected], 23 37 86 74Tilmelding: www.ftf.dk/hovedstadenFrist: 26. okt.

Ældre, mad og livskvalitettor 3. november, kl. 9-15.30Færgelunds Motel og Kursuscen-ter, Skovnæsvej 2, Jægerspris

Viden om mad, måltider og livskvalitet:

•Detgodemåltid−Brugdetpædagogisk v/antropolog Jens Kofod, SFI

•Screeningafældre− v/klinisk diætist Jonna

Sylow, Helsingør Hospital•Anbefalingerformadtil

ældre v/ afdelingschef Gitte Groos, DTU

•Detgodemåltidpåplejeaf-delingerne v/økonomaerne Asta Poulsen og Marianne Jacobsen, Omsorgscentret Hjortespring

•Gråzonerforopgavedelingmellem pleje, køkken og serviceafdeling v/chefkon-sulent Bo Bloch, BDO Kommunernes Revision

•Sanseligemellemmåltiderv/leder af mad og måltider Christina Søndergaard, Engholm

Pris: Medlemmer: 900 kr.Ikke-Medlemmer: 1800 kr.Elever og studerende: 225 kr.Oplys EAN-nummer, hvis faktura skal sendes elektronisk!Oplysning: Regionsformand Alice Linning, [email protected], 23 37 86 74/ 47 31 59 90Bindende tilmelding: Stella Bangsbo, 33 41 46 75, [email protected]: 3. okt.

Vi er alle herre over vores egne konflikt − temadag om positiv kommunika-tion og konflikterons9.november,kl.15-17.30Tingbjerg Heldagsskole, kanti-nen, Skolesiden 2, Brønshøj

Konfliktererennaturligdelaf hverdagen. Lær mere om, hvordan du påvirker andre, og hvordan du lader dig påvirke af andre.Jens Velsboe, NLP konsulent, hjælper os med at åbne værktøjskassenogfinderværktøjtilatløsekonflik-terne. Forfriskninger i løbet af eftermiddagen.

Pris: Medlemmer: GratisIkke-Medlemmer: 300 kr.Elever og studerende, der er

medlemmer: GratisOplysning: Alice Linning, [email protected], 23 37 86 74Tilmelding: Stella Bangsbo, 33 41 46 75, [email protected]: 28. okt.

SJÆLLAND

Kostfaglig netværkscafe man 21. november, kl. 9.30-12FTF-A, Snorresgade 15, Køben-havn S. (henvendelse i receptio-nen på 1. sal)

Cafeen er for dig, der er ledig, måske bliver ledig, tænker på at skifte job eller har lyst til at danne net-værk.Kom og hør kostfaglig nyt, få tips af jobrådgiveren eller en snak med A-kassen.Medbring dit CV og din jobansøgning, hvis du ønsker noget sparring på dette.Mødet er tilrettelagt i samar-bejde med FTF-A.

Pris: GratisOplysning: Regionsformand Rikke Kristensen, [email protected], 23 37 85 07Tilmelding: Stella Bangsbo, 33 41 46 75, [email protected]: 16. nov.

Kriser i livetons30.november,kl.15-17Slagelse Sygehus, Ingemansvej 18, Kantinen v/vandet

Alle rammes af kriser og onde tider på et tidspunkt i deres liv. Det kan være tab af job, arbejdsevne, mening, kontrol, en nær ven eller nogen i familien. Det får pludselig verden til at se anderledes og uoverskuelig ud. Hvordan klarer jeg det, hvordan hjælper jeg andre, hvilket menneskesyn har jeg, og hvad er i grunden det vigtigste her i tilværelsen?Sygehuspræst Bente Viuf har nogle svar.

Pris: Medlemmer: 50 kr.Elever og studerende: 15 kr.Kun for medlemmer. Betales på dagenOplysning: Hanne Kirsten Hansen, [email protected], 58 55 91 21Tilmelding: Stella Bangsbo, 33 41 46 75, [email protected]: 22. nov.

SYDDANMARK

Meget mere end konfekt− med Odense Marcipantor17.november,kl.15.30-18Plejecenter Othello, Herfordpar-ken 1, Fredericiaeller

tor24.november,kl.15.30-18Plejecenter Humlehaven, Humle-haven 1, Årslev

Du kender smagen af marci-pankonfekt, men vidste du, at marcipan er den perfekte ingrediens og smagsgiver i mange lækre kager og desserter?Helge Madsen fra Odense Marcipan indvier os i marci-panens verden. Du må se og smage, men ikke røre!

Pris: medlemmer: 25 kr. Ikke-medlemmer: 50 kr. Betales på dagen.Elever og studerende: GratisOplysning: Yelva Hummelmose, 73 34 60 24, [email protected]: Stella Bangsbo, 33 41 46 75, [email protected]: 11. nov. og 18. november

HUSKat tjekke hjemmesiden

i din region. Her er flere oplysninger:

region.kost.dk

3 3NR . 09 / OKTOBER / 2011 KOST & ERNÆRINGSFORBUNDET

MIDTJYLLAND

Er du ansat i en daginstitution i en kommune i Region Midt jyllandons2.november,kl.14-17Regionskontoret, Marienlystvej 14. indgang D, Virklund, Silkeborg

Mad- og måltidskonsulent Karina Kyhn Andersen holder oplæg om:Barnets sanser, det kræsne barn, barnets smagsdan-nelse, måltidsværten og oplevelsen af maden.Oplægget rummer praktiske øvelser, som kan bruges sammen med børnene.Mød også A-kassen og vær med til at snakke netværk.

Pris: Gratis − og kun for medlemmer

Oplysning: Regionsformand Jette Nielsen, [email protected], 23 37 90 84Tilmelding: Stella Bangsbo, 33 41 46 75, [email protected]: 24. okt.

Fagdag for høj-, fri- og efterskolertir 15. november, kl. 14.30-19Regionskontoret, Marienlystvej 14. Virklund, Silkeborg

Arbejder du med mad til unge, så kom og få faglig inspiration, en snak om løn og nytten ved netværk•KarinaKyhn,Kost&

Ernæringsforbundet, fortæller om smag og sanser og foreslår øvelser, der kan bruges sammen med de unge

•JetteKieffer,Kost&Ernæ-ringsforbundet, fortæller om løn, lønforhandlinger og fagidentitet

•LenefraFTF-Afortæller,hvad a-kassen kan bruges til

•Ogduhøreromnyttenafnetværk.

Pris: Medlemmer: GratisIkke-Medlemmer: 100 kr.Elever og studerende: GratisOplysning: Jette Nielsen, [email protected], 23 37 90 84Tilmelding: Stella Bangsbo, 33 41 46 75, [email protected]: 8. nov.

NORDJYLLAND

Hvordan undgår du fedtskattenman 24. oktober, kl. 16-20Forsyningsvirksomhederne, Kantinen, Stigsborg Brygge 5, Nørresundby

Kost & Ernæringsforbundet vil sammen med Dragsbæk

og Danish Crown komme med et bud på, hvordan vi nemmest går fedtskatten i møde.Hørkram Foodservice er vært med spisning

Pris: GratisAntal: højst 100Oplysning: Else Dahl, [email protected], 98 46 66 16Tilmelding: Marian Aagaard, 21 34 20 63, [email protected]

Inspirationsdag om kød og kødudskæringerons 2. november, kl. 16-20.30Sørwi, Middelfartvej 2, Aalborg Ø

Sørwi slår dørene op for et spændende arrangement om kød og kødudskæringer.Vi bliver vist rundt, får en beretningomfirmaetoginspiration til kødudskærin- ( › )

REGION MIDTJYLLAND

tor27.oktober,kl.13-17Regionskontoret, Marienlystvej 14, Virklund, Silkeborg

Oplysning: Regionsformand Jette Nielsen, [email protected], 23 37 90 84Frist: 21. okt.

REGION HOVEDSTADEN

ons 23. november, kl. 13-16Hjortespring Omsorgscenter, Mødelokale 1, Sennepshaven 4, Herlev

Oplysning: Regionsformand Alice Linning, [email protected], 23 37 86 74Frist: 16. nov.

REGION NORDJYLLAND

tir 29. november, kl. 12-15.30Forsyningsvirksomhederne, Mødelokale 157, Stigsborg Brygge 5, Nørresundby

Oplysning: Mette Brogaard Lohse, 98 99 66 40, [email protected]: 24. nov.

REGION SYDDANMARK

ons 30. november, kl. 12-16Vejen Idrætscenter, Petersmindevej 1, Vejen

Oplysning: Regionsformand Ulla Rosenfeldt, [email protected], 21 34 18 76Frist: 24. nov.

REGION SJÆLLAND

man 5. december, kl. 12.30-16Selandia, Restauranten, Valby-vej 69 C, Slagelse

Oplysning: Regionformand Rikke Kristensen, [email protected], 23 37 85 07Frist: 24. nov

Tilmelding alle arrangementer: Dorte Bjørn, [email protected] − oplys medlemsnummer

Perspektiver for OK13Allerede i 2013 skal der forhandles nye overenskomster. Forbundet ønsker at komme tæt på medlemmernes forslag til, hvilke temaer der skal sætte dagsordenen for forhandlingerne. Som optakt til forhandlingerne inviterer regionsformændene derfor tillidsrepræsentanterne til møde om perspektiverne for den kommende overenskomst. Forud for mødet sendes temaer og spørgsmål til tillidsrepræsentanten, som kan drøfte dem med kollegerne på arbejdspladsen.


Lettere at arbejde med!Knorr Piske 31% gør underværker i køkkenet. Den har samme skønne smag som traditionel fløde men langt højere stabilitet – og den er samtidig meget lettere at arbejde med. Den sørger for, at din sauce aldrig skiller, uanset om du tilfører syre eller lader den stå i et vandbad. I pisket form får den større volumen og holder formen. Kort sagt, Knorr Piske 31% er perfekt til det moderne køkken!

Stem på Danmarks bedste kokkekollega! www.knorrpiske.dk

ger og tilberedning af kødet.Arrangementet sluttes med spisning. Højst tre pr. ar-bejdsplads.

Pris: Gratis − og kun for medlemmerAntal: højst 50Oplysning: Gitte Vangsø, 98 14 73 34, [email protected]: Marian Aagaard, 21 34 20 63, [email protected]: 25. okt.

Bedre arbejdsmiljø når forandringens vinde blæserons2.november,kl.8.30-15.20Aalborg Kongres & Kultur Center, Europasalen, Europa Plads 4

FTF i Nordjylland inviterer arbejdsmiljø- og tillidsrepræ-sentanter samt ledere til temadag om forandringer:

•Alleønskerforandring,men ingen ønsker at forandre sig v/foredrags-holder, fysiker, musiker mm, Peter Bastian

•Hvordanpåvirkesfagpro-fessionelle af nedskærin-ger v/konsulent i DSR, Dorte Schønning

•Ledelseafprimadonnaerv/seniorforsker ved CBS Helle Hedegaard Hein

Pris: 550 kr.Oplysning: Britta Mølgaard, 9818 1204 eller [email protected]: www.ftf.dk/nordjylland

Årsmøde i FTF Region Nordjyllandtor3.november,kl.17-21BUPL, Niels Jernes Vej 8B, Aalborg Øst

Du inviteres til årsmøde med valg til bestyrelsen.FTF’s formand, Bente Sor-genfrey, holder oplæg på mødet.

Oplysning og tilmelding:[email protected] Frist: 24. okt.

Julearrangement− og faglig ølsmagningman 21. november, kl. 16.30-20.30Kantinen, Stigsborg Brygge 5, Nørresundby

Bliv klogere på øllets glæder, når ølentusiasten Niels Tikjøb Olsen ruller sig ud og byder på masser af smags-prøver. Niels er en engageret fortæller og har hundrede-vis af sjove og interessante anekdoter fra sine mange bryggeribesøg og ølrejser.

Pris: Gratis − kun for medlemmerAntal: højst 100Oplysning: Anette Kjærulf, [email protected]: Marian Aagaard, 21 34 20 63, [email protected]: 18. nov.

OBS! Regionens aktiviteter er kun for medlemmerHvis du ikke er medlem af forbundet, kan du kun deltage i aktiviteter, hvis: • duikkekanblivemedlem

af forbundet (ingen kost faglig uddannelse)

• duerkost-ogernærings-faglig, men medlem af anden forhandlingsberet-tiget organisation på grund af dit job.

( ›)

3 5NR . 09 / OKTOBER / 2011 KOST & ERNÆRINGSFORBUNDET

KOST, ERNÆRING & SUNDHEDFagblad for kost- og ernæringsfagligeUdgivet af Kost & Ernæringsforbundet89.årgang

Redaktør: Mette Jensen, journalistAnsvarshavende redaktør: Ghita ParryLayout: MediegruppenTryk: Jørn Thomsen/ELBO A/SForsidefoto: Sif Meincke

Næste nummer udkommer: 24. november (nr 10)Næste frist for indlæg: 24. oktober (nr 10)

Oplag:8.700Medlem af Dansk Fagpresse

ISSN2244-9167

ANNONCERFormater, priser og fristerwww.kost.dk/kokkenliv/annoncerFrist for nr. 10 er 3. november (udk. 24 november)

Stillingsannoncer i bladetPrisen er 24 kr. pr. spaltemillimeter for sort-hvid og 33 kr. for farve. Priserne er ex moms.

Stillingsannoncer på nettetStillingsannoncer, der bringes i Kost, ernæring & sundhed lægges gratis på hjemmesiden. Stillingernekan også annonceres alene på hjemmesidenpris 2.500 kr. ex. moms. Se mere på www.kostjob.dk

AnnoncesalgStibo ZoneLars [email protected]

KOST & ERNÆRINGSFORBUNDETNørre Voldgade 901358Kbh.K.33 41 46 60 Fax33414670

mandagtiltorsdagkl.8.30-15fredagkl.8.30-13.30.post@kost.dkellerbrugdenenkeltemed- arbejders initialer (se listen) i stedet for ‘post’. www.kost.dk

FORMANDGhita Parry [gp] Formand / 33 41 46 62

REGIONSFORMÆND OG -KONTORERRegion Hovedstaden Alice LinningKornvænget 2053600 Frederikssund23378674,[email protected]

Region Sjælland Rikke [email protected]: KringelborgAlle74800NykøbingF

Region Syddanmark Ulla RosenfeldtHolmegyden 4, Egeskov5772Kværndrup21341876,[email protected]

Region Midtjylland Jette [email protected]: Marienlystvej 14, Virklund8600Silkeborg

Region Nordjylland Marian Aagaard21 34 20 [email protected]: Sofiendalsvej 39200 Aalborg SV98181656

Færøerne Bente Else Kjær(00298)[email protected] Lagargardur(00298)310365Regionskontor: Jákup StovaJ. Paturssonar Gøta 24100 Tórshavn(00298)219041

GrønlandBirgitte NathanielsenBox891.3900Nuuk(00299)324742,[email protected](00299) 26 65 33

SEKRETARIATETS LEDELSELars Pram [lpr] Direktør / 33 41 46 69Charlotte Knudsen [ck] Forhandlingschef/33414698Judi Olsen [jo] Chefforkostfagligafdeling/33414671Morten Andersson [ma] Økonomichef/33414688

FORHANDLINGSAFDELINGENCharlotte Knudsen [ck] Forhandlingschef /33414698Christina Wilken [cwi] Sekretær/33414685Dorte Bjørn [db] Sekretær / 33 41 46 95Elnaz Khodabanden [ekh] Jurist/33414682Jette Kieffer [jki] Konsulent/33414687Jorge Bombaci [jb] TR- og arbejdsmarkedskonsulent /33414689Lykke Palmberg [lyp] Sekretær / 33 41 46 91Marina Zaar [mz] Sekretær/33414683Mette B. Mathiassen [mbu] Arbejdsmarkedskonsulent / 33 41 46 96Monica J. Hovgaard [mjh] Jurist / 33 41 46 94 Torben Weihrauch [tow] Jurist / 33 41 46 93

KOSTFAGLIG AFDELINGJudi Olsen [jo] Chefforkostfagligafdeling/33414671Berith Lundborg [bl] Sekretær/33414681Camilla Blicher Lærke [cbl] Mad-ogmåltidskonsulent/33414667Gerda K. Thomassen [gkt] Uddannelseskonsulent/33414673Holger Pedersen [hp] Arbejdsmiljøkonsulent/33414677Kamilla Gehrt Eriksen [kge] Studentermedhjælper / 33 41 46 63 Karen Leth [kdl] Mad-ogmåltidskonsulent/33414679Karina Kyhn Andersen [kka]Mad-ogmåltidskonsulent/33414684Morten Seerup [ms] Arbejdsmarkeds- og arbejdspladskonsulent / 33414678

KOMMUNIKATIONSAFDELINGENLars Pram [lpr]Direktør / 33 41 46 69Bo Simonsen [bs] Presse- og kommunikationskonsulent /33414618Lars Vestergaard [lv]Analyse-ogdokumentation/33414795Mette Jensen [mj]Redaktør på Kost,ernæring&sundhed/33414668Stella Bangsbo [sb] Sekretærforformandogdirektør/33414675Toke Helmø [th]Studentermedhjælper/33414686

ØKONOMIAFDELINGENMorten Andersson [ma] Økonomichef/33414688Gitte Borup Hansen [gb] Sekretær / 33 41 46 99Vibeke Pedersen [vp] Regnskabsassistent / 33 41 46 90

kosternæring& sundhed

09/2011

danskere om dagen får diabetes side 8

farvel til arbejdsmarkedet side 20

Jeg lærte at tænke ud af boksenside 16Laura Meyhoff, om sit professionsbachelorstudie i Amsterdam

til fiskside 26

tip

Afsender:Kost&Ernæringsforbundet,post@

kost.dk,tlf.33414660

Sort

eret

Mag

asin

post

SM

PID

-nr.

420

63REGIONERNES MIDTVEJSMØDER

Region NordjyllandTorsdag d. 17. november, kl. 15.30-ca. 20Forsyningsvirksomhedens Kantine, Stigsborg Brygge 3, Nørresundby. Frist 10. nov.

Region SyddanmarkTirsdag d. 8. november, kl. 15.30-ca. 19.15Vejen Idrætscenter, Petersmindevej 1, Vejen.Frist 31. okt.

Region FærøerneOnsdag d. 2. novemberRegionskontoret, Jákub Stova, J.Paturssonar Gøta 24, Tórshavn

Region SjællandTirsdag d. 15. november, kl. 15-ca. 20.30Ankerhusbyg.Dlok.002,Slagelsevej70-74,Sorø. Frist 4. nov.

Region HovedstadenOnsdag d. 16. november 2011, kl. 15.30-21Krogerup Højskole, Krogerupvej 13, Humlebæk.Frist28.okt.

Region MidtjyllandMandag d. 21. november 2011, kl. 16-ca.20.30Regionskontoret indg. D, sort og blå, Marien-lystvej 14, Virklund, Silkeborg. Frist 11. nov.

I en sprudlende og lærerig workshop får du ny viden om kost- og ernæringsfagliges fælles ståsted. Du får lejlighed til at diskutere, hvad der gør kost- og ernæringsfagliges viden særlig værdifuld. Og ikke mindst er du med, når sløret løftes for, hvordan kost- og ernæringsfaglige i fremtiden kan brande sig selv og faget.

Kost- og ernæringsfaglige arbejder hver dag på at fremme livskvalitet og sundhed ved at være kompetente, respektere menneskers behov og stræbe efter, at alle ernæres godt − men mangler at overbevise sig selv og andre om den vigtige indsats!

• Hørdenyepointerogkonklusionerfra Kost & Enæringsforbundets store professions-undersøgelse: Hvad er kost- og ernæringsfagliges DNA. Hvilke kerneopgaver løser kost- og ernæringsfaglige. Hvilke værdier lægges der vægt på, og hvad betyder mest i opgave-varetagelsen? Hvad tænker de yngre, hvad tænker de erfarne? Hvordan ser kost- og ernæringsfaglige på sig selv? Hvordan ser andre på kost- og ernæringsfaglige?

• Kost&Ernæringsforbundetharetbud på, hvordan kost- og ernæringsfaglige EN GANG FOR ALLE gør op med de negative fordomme og brander sig selv og professionen.

Sæt spot på kost- og ernæringsfagliges DNA

Tilmelding alle midtvejsmøder:StellaBangsbo,[email protected],33414675

Læs mere om midtvejsmøderne på region.kost.dk

Kost, Ernæring og Sundhed 09 2011

Documents

Transcript of Kost, Ernæring og Sundhed 09 2011