Kost, Ernæring og Sundhed 07/2011

NR . 07 / AUGUST / 2011 KOST & ERNÆRINGSFORBUNDET 1

KOSTERNÆRING& SUNDHED

07/2011

Tonsvis af mad går til spilde

SIDE 8Det er et etisk og et økonomisk problem, og politikerne sætter pres på køkkenerne for at begrænse spildet.

OK FOR DIÆTISTERSIDE 16

LÆS

IDEER FRA FØDEVAREMINISTERIET SKAL VÆRE MED TIL AT MINIMERE MADSPILDETSIDE 8

KOST & ERNÆRINGSFORBUNDET NR . 07 / AUGUST / 20112

NR . 07 / AUGUST / 2011 KOST & ERNÆRINGSFORBUNDET 3

HUNGERSNØDFN vurderer, at tæt på fire millioner somaliere akut mangler mad. Mange af dem er børn, hvor underernæring kan medføre katastro-fal og uoprettelig skade på deres fysiske og mentale udvikling. I flygtningelejrene udleveres nødhjælpspakker med næringsberi-gede kiks eller jordnøddepasta og højenergimælk med ekstra fedt-syrer. Pakken kan redde et barn fra sultedøden.Familierne får udleveret vand, mel og olie, ris, bønner eller majs, afhængig af madvaner, og hvad der er til rådighed. Og kogegrej, så de kan lave mad.FOTO: SCANPIX

Nyhed:

MILLIONER MENNESKER PÅ AFRIKAS HORN HAR BRUG FOR NØDHJÆLP. TØRKE OG KRIG HAR JAGET MANGE PÅ FLUGT.

08

12

16

22

28

30

Overblik:

MÅNEDENSOPSKRIFT

SIDE 20

» Det er en solid aftale, vi har for-handlet hjem. Nu får vi orden på kliniske diæ- tisters løn- og ansættelsesforhold i kommunerne.

GHITA PARRY, FORMAND

OVERENSKOMST STYRKER KLINISKE DIÆTISTER / SIDE 18

Foto

: Sca

npix

VIS, AT I ER UUNDVÆRLIGESådan lød opfordringen til lederne på Kost & Ernæringsforbundets lederkonference i juni.

KORT NYT / INDEFRA / SIDE 14

SET UDEFRAKost og ernæringsfaglige skal sætte ord på fagligheden, siger antropo-log, der har kikket faggruppen over skulderen.

KERNEN I FAGET / SIDE 22

MÅNEDENS OPSKRIFTHver måned giver et medlem en opskrift videre til kolleger. Råva-rerne skal være nordiske og i sæson.

OPSKRIFT / SOMMERMAKREL / SIDE 20

Hent guldet i madspandenHver dag går et hav af uspiste sandwich og muggent brød op i røg. Frugt kasseres alene på grund af størrelsen. Og mælken bliver sur på butikshylderne. En tredjedel af verdens fødevarer bliver ganske enkelt aldrig spist. De går til spilde.

Herhjemme er spildet 540.000 tons mad om året, til en værdi af mindst otte milliarder kroner, skriver Fødevaremi-nisteriet. Det er tal, der gør indtryk. De dukker op i min bevidsthed, hver gang jeg, trods alle bestræbelser, allige-vel er nødt til at smide mad i skraldespanden. For hvor der handles, der spildes. Det er uundgåeligt. Men der er al mulig grund til både privat og professionelt at gøre en indsats for at begrænse spildet.

Først og fremmest fordi spild er uetisk og belaster miljøet. Spildt mad er spild af både kræfter og penge, der kunne have været anvendt langt bedre. F.eks. til mere mad til småtspisende, en bedre madkvalitet, økologiske råvarer, sundhedsfremme eller et bedre arbejdsmiljø.

Kost & Ernæringsforbundet har netop undersøgt holdningen til madspildet i køkkenerne, og jeg kan med stor glæde konstatere, at stort set alle køkkener, der har deltaget i undersøgelsen, er i gang med at minimere spildet. Undersøgelsen viser, ligesom eksemplerne her i bladet, at spildet er størst uden for køkkenet − i afdeling-erne og hos brugerne. Men det er stadigvæk køkkenernes ansvar at tilpasse mængden af mad til behovet

ved at styre bestillingerne og styrke det tværfaglige samarbejde.

Aktuelt har såvel Fødevaremi-nisteriet som Miljøministeriet sat fokus på madspild. Og der er ingen tvivl om, at de vil

sætte køkkenerne under pres for at minimere spildet. Så det er

glædeligt, at mange er i gang.

GHITA PARRY / FORMAND

KOST & ERNÆRINGSFORBUNDET

Spild af mad er spild af kræfterNYHED: Ressourcerne skal bruges til bedre ernæring og bedre råvarer

En ekstra fridag til kostfagligeCASE: Grundigt studie af overenskomsten gav ekstra fridag

Overenskomst styrker kliniske diætisterNYHED: Kliniske diætister i kommunen får bedre ansættelsesforhold

Hvem er de, de kost- og ernæringsfagligeNYHED: En antropolog har været forbi – læs, hvad hun siger om faggruppen

De skal huske duften af madPROFILEN: Mette Lindorf vil give børnene masser af gode minder med mad

Steg ved lav temperaturNYHED: Sous vide og lav temperatur giver saftigere bøffer

HVER MÅNED:06 / 18 Kort nyt / udefra14 / 26 Kort nyt / indefra20 Månedens opskrift33 Arrangementer 39 Kost & Ernærings-

forbundet

LEDER

INDHOLD

08/MADSPILD


− Ideen med det hele er at skabe liv og glæde på plejecentret, fortæller køkkenfunktionsleder Jette Holmberg Nielsen om initiativet ’Glad mad, gladere ældreliv’ i Ringsted Kommune.

Men faktisk startede det med, at cafeen på Knud Lavardcentret ikke gik så godt. Der skulle ske noget nyt, og kommunen besluttede at drive køkkenet efter Søren Gerickes koncept ’TV-Glad’. Her uddannes unge udviklingshæmmede til at arbejde i køkkenet.

Der er nu ansat ni udviklingshæmmede, en kok og to ernæringsassistenter til at drive køkkenet og åbne det for de ældre.

KORTNYT ARTIKEL:Mette Jensen [ T E K S T ]

UDEFRA

Økoløft 75 % skal sætte ansigter på de mange medarbej-dere, der hver dag slider for at fremme økologien i Københavns Kommunes institutioner.

Portrætterne af de 1.750 medarbejdere i kommunens 1.100 institutioner bliver lagt på et økologisk bykort på internettet. Sammen med medarbejderne præsenteres deres mål for køkkenet, og hvor meget økologisk mad de serverer. Målet er 75 procent i år og 90 procent i 2015.

www.kbhmadhus.dk/oekologi/oekoloeft-75

Portræt af et økokøkken

Ny madportal vil formidle kontakt mellem forbrugere og leverandører. Især den store underskov af mindre produ-center får en chance for at præsentere deres varer, skriver ophavsmændene bag portalen. Du kan desuden læse – og selv skrive − om madbegivenheder, indkøb, markeder, kurser mv. på siden.

www.foodin.dk

MAD PÅ NETTET

Gribskov Kommune har erfaret, at ældre taber i vægt, når de spiser alene. De vil derfor sætte ind med spisefællesskaber, skriver Frederiks-borg Amtsavis.

PlejeGribskov foreslår kommu-nen at ansætte 16 måltidsværter, der skal deltage i måltiderne. Ernæringskonsulent Kirsten Sommer peger på, at der samtidig er brug for besøgsvenner til at holde samtalen i gang og fortælle nyt under måltiderne. De ældre spiser mest, når de hygger sig under måltidet, siger hun.

Besøgsvenner med til bords

Fem chokoladebarer, et halvt kilo slik, en bakke hønsesalat... Der er næsten ingen grænser for, hvor meget ’mad’ overspisere kan sætte til livs på meget kort tid. Mad-forbruget er totalt ude af kontrol.

Sundhedsstyrelsen anslår, at der er omkring 50.000, der lider af Binge Eating Disorder, og at langt de fleste har brug for hjælp til at komme ud af misbruget. Helt i modstrid med Sundhedsstyrelsens anbefa-linger findes der imidlertid kun meget få behandlingstilbud.

www.sst.dk – søg ’Binge’

Misbrug af mad kræver behandling

TV-Glad i køkkenet i Ringsted

KØKKENER KAN NU SKILTE MED DET ØKOLOGISKE SPISEMÆRKE

Foto

: Bjø

rn A

rmbj

ørn/

Sjæ

lland

ske

Med

ier

Jeg får en god smag i munden, når mejeriprodukterne er

økologiske og fedtprocenten er lav, for vores gæster spiser her jo

hver dag

“”Kenneth Østerskovgaard, restaurantchef

Oticons personalerestaurant, Smørum,for Fazer Food Services A/S

Økologi, der giver en god smag i munden

arla Harmonie®

Arla Harmonie® økologisk yoghurt 10% er fremstillet af mælk fra danske økologiske landbrug. Yoghurt 10% har en let syrlig flødesmag og en cremet og stabil konsistens, der holder godt på væsken. Velegnet til tzatziki, dressinger og desserter.


ARTIKEL:Marie Preisler [ TEKST ]

Scanpix [ FOTO ]

Fakta:Bekæmp madspildet• Kendditmadspild−under-

søg mængde, art og pris i alle led

• Sætmålfornedbringelseafmadspildet, og lav en plan

• Involverallerelevantefaggrupper

• Stilkravtilbestillings-,distribuerings- og serve-ringssystemerne, hvis de skaber madspild

• Sætfokuspåfriskevarerfraleverandørerne og på egne hylder

• Udnytråvarerogrestermaksimalt

• Tilførernæringsfagligtpersonale ude hos brugerne

• Serverflerelivretterogfokuser på optimal smag, konsistens og udseende

• Brugsmåfade,skåle,glasog tallerkener

• Checkditmadspildperio-disk.

KILDE: STORKØKKENKONSULENT

BIRTE BRORSON

9NR . 07 / AUGUST / 2011 KOST & ERNÆRINGSFORBUNDET

Politik: Store køkkener bruger hver dag tid og penge på at tilberede store mængder mad, som ender i skraldespanden. Aktuelt vokser det økonomiske og politiske pres for at bringe spildet ned. Mange køkkener er i gang.

Spild af mad er spild af kræfter

Miljøminister Karen Ellemann (V) kaldte i juni til kamp mod madspildet i fødevaresektoren ved at igangsætte et frivilligt samarbejde med en række organisationer og virksomheder, også storkøkke-ner. De har underskrevet et ’charter’ og dermed forpligtet sig til hver at sætte tre aktiviteter i gang, som kan nedbringe spildet af mad. De skal des-uden offentliggøre deres målsætninger på hjem-mesiden mindremadspild.dk, der også rummer et idekatalog med 70 ideer til at minimere spildet.

Fødevareminister Henrik Høegh (V) har også fo-kus på madspild, som han kalder et etisk, miljø-mæssigt og økonomisk problem, der kræver hand-ling. Det gjorde han senest i maj ved en stor kon-ference om ’det skjulte madspild’, det spild, der ikke hidtil har fået særlig opmærksomhed. Mini-steren vil begrænse spildet, men afviser at stille lovkrav.

Der er penge at spareIngen ved præcis, hvor meget mad der går til spilde. Men omfanget er stort, fremgår det af en ny under-søgelse, som den grønne tænketank Concito har gennemført med støtte fra Fødevareministeriet.

Ifølge undersøgelsen, der blev offentliggjort i forbindelse med konferencen i maj, er storkøkke-nerne sammen med resten af fødevaresektoren an-svarlig for et endnu større madspild end private husstande. I en tid hvor mange køkkener slås med sparekrav, ( › )

MILLIONER KRONER GÅR TIL SPILDE, NÅR STORKØKKE-NERNE KASSERER TONSVIS AF MAD, ANSLÅR DANMARKS GRØNNE TÆNKE-TANK, CONCITO.

KOST & ERNÆRINGSFORBUNDET NR . 03 / APRIL / 20111 0

En væsentlig del af madspildet sker, fordi køkke-nerne får bestillinger på flere portioner, end der er munde at mætte. Nogle køkkener arbejder derfor med at begrænse mulighederne for at bestille for meget mad.

Centralkøkkenet på Herlev Hospital satte i for-året en teknisk spærring i bestillingssystemet, så afdelingerne ikke kan overbestille kød og kartof-ler. På kun to måneder fik det forbruget til at falde med 11 procent, og afdelingerne bestiller nu også ti procent mindre sovs og tilbehør. Det fortæller kostkonsulent og assisterende cheføkonoma Laila Hansen.

− Før kunne vi opleve, at en afdeling med 35 senge bestilte 100 portioner, og det var jo penge lige ud i skraldespanden og helt tosset i en tid, hvor alle skal spare. Da vi opdaterende vores it-sy-stem, fik vi derfor indarbejdet en funktion i syste-met, så der er loft over, hvor mange portioner kød og kartofler den enkelte afdeling kan bestille. Fore-løbig har det givet en årlig besparelse på cirka 400. 000 kr.

Resultaterne er så overbevisende, at køkkenet før sommerferien besluttede også at indføre en grænse for, hvor mange snitter og hvor portioner suppe afdelingerne kan bestille. Snitterne tager tid at lave, og en del ryger retur, så her forventer Laila Hansen en pæn besparelse.

Hvis en afdeling får akutte patienter, kan de al-tid ringe til køkkenet og bestille ekstra. Men det rokker ikke ved den generelle grænse i it-systemet, som køkkenet fastsætter på grundlag af undersø-gelser af, hvad hver afdeling tidligere har bestilt og sendt retur. ( ‹ )

kasseres mad for en formue. Storkøkkener, restauranter og kantiner spilder korn, mel og brød til en værdi af 110 mio. kr. og smider kød, mælk, æg og mejeriprodukter ud for ca. 200 mio. kr. om året, anslår tænketanken.

En af tænketankens 18 forslag til, hvordan spildet kan be-grænses, er derfor, at storkøkkenerne sætter langt mere fokus på madspild. Blandt andet gennem bedre kendskab til aftager-nes behov og servering af individuelt tilpassede portioner. ( ‹ )

( › )

Perspektiv:Der er guld i madspandenStorkøkkener kan med en systematisk indsats mod madspild spare mindst 30 procent og dermed nok til eksempelvis at finansiere merudgiften til at omlægge køkkenet til økologisk produktion. Det vurderer storkøkkenkonsulent Birte Brorson, der har en fortid som økologikonsulent i Københavns Kom-mune.

− Der ligger så mange penge i skraldespandene i form af råvarer, arbejdstid, strøm og vand, at det kan bruges til markant at optimere ernæring og kvalitet. Besparelsen vil f.eks. ofte kunne finansiere mindst et bronzemærke i økologi, siger hun.

At økologi kan være med til at minimere madspildet, var også en af konklusionerne på en nyligt afholdt konference om madspild arrangeret af Fødevareministeriet og tænketanken Concito.

Det er dog ikke helt nemt for køkkenerne at dæmme op for madspildet, da størstedelen af spildet først sker, efter at maden har forladt køkkenet, vurderer Birte Brorson.

Succes forudsætter derfor en tværfaglig indsats. Og et præcist kendskab til spildets omfang:

− Involver afdelingerne, ledelsen, nattevagter og aftenvagter, så alt madaffald fra alle måltider bliver sorteret og samlet i spande, vejet og registreret i en periode. Så ved køkkenet præcis, hvor maden ender. Alene dette projekt vil straks åbne øjnene for forbedringer, der umiddelbart kan sættes i værk, lover Birte Brorson.

Ernæringsfagligt personale på afdelingerne til at anrette og rådgive er også en sikker investering i mindre spild, vurderer hun.

Køkkenet styrer bestillingerne

Foto

: Mar

tin D

auga

ard

På Herlev hospital forventer kostkonsulent Laila Hansen et yderligere fald i madspildet, når køkkenet i forbindelse med projekt ’Mål-tidsværter’ sender en ernæringsassistent ud på flere afdelinger. Ernæringsassistenten skal tage imod bestillinger, klargøre maden og nøde småtspisende.

− Det vil give køkkenet bedre indsigt i pa-tienternes behov, så vi kan tilpasse produktio-nen til, hvad der rent faktisk bliver spist, siger hun.

Og netop den forventning er blevet indfriet på Regionshospitalet i Horsens, hvor direkte kontakt med patienter og afdelinger har været nøglen til at reducere madspildet. Køkkenet nedbragte i 2009 madspildet på en medicinsk afdeling fra 39 procent til 22 procent ved at indrette afdelingskøkken og spisestue med en ernæringsassistent fra centralkøkkenet til at stå for buffeten, bage og nøde de oppegående patienter.

Kostkonsulent, Bente Sigersted Lauritsen vurderer, at ordningen giver mindre madspild, men også får mange småtspisende til at spise mere og bedre, end de ellers ville, fordi de får kostfaglig vejledning og spiser i et hyggeligt miljø, hvor der dufter af eksempelvis nybagt brød.

Det er hospitalets ønske at udvide ordningen til alle afdelinger i takt med, at køkkenerne bygges om til formålet. ( ‹ )

Info:Kost & Ernæringsforbundet undersøgerKost & Ernæringsforbundet har sendt spørgeskemaer ud til lederne i køkkenerne og bedt om hjælp til kortlægning af madspildet og den indsats, køkkenerne gør eller har planer om at gøre for at minimere spildet. Læs resultatet af undersøgelsen i det kom-mende fagblad.

Mindre spild og bedre ernæring følges ad

Fakta:Udpluk af initiativer mod madspild:Herlev Hospital forhindrer afdelingerne i at overbestille ved hjælp af it-teknik. Bispebjerg Hospital sammenholder madbestillinger med belægningstal og udsender alarm ved overbestilling. Regionshospitalet Horsens har en ernæringsassistent på en afdeling, der kvalificerer bestillingerne ved at vejlede patienter og plejepersonale. Hvidovre Hospital har ved at indføre a la carte begrænset spildet med en tredjedel.Plejecenteret Bryggergården i København og Det centrale plejehjemskøkken Åkanden i Ringkøbing-Skjern samarbejder med afdelinger og modtagekøkkenerne om portionsstør-relser og spild.

Læs mere

• Rapporten’Detskjultemadspild’,Danmarks grønne tænketank, Concito,juni2011–med18forslagtil mindre madspild

www.consito.dk – søg ’madspild’• Fødevareministerietskonference

om skjult madspild www.fvm.dk – søg ’skjult madspild’• Idekatalogmed70ideertilmindre

madspild – med et afsnit for storkøkkener

www.mindremadspild.dk• Charter:19virksomhederhar

forpligtet sig til at gennemføre tre tiltag til at minimere spildet

• Miljøministerietkortlæggermadspildet i husholdninger, storkøkkener, restauranter og detailhandel

www.mindremadspild.dk• Borgerinitiativtilmindrespild www.brugmerespildmindre.dk• Overskudsmadformidlestil

hjemløse og andre www.foedevarebanken.dk• Internationaltfokusograpportom

madspild www.fao.org – søg på titlen: Global food losses and Food Waste• Kogebog:Stopspildafmad.Red.

Selina Juul. Gyldendal 2011

PROCENT AF GODT 300 DELTAGERE I FORBUNDETS UNDER-SØGELSE AF HOLD- NINGEN TIL MADSPILD SVARER, AT DE ER I GANG MED AT MINI-MERE SPILDET

1 1NR . 07 / AUGUST / 2011 KOST & ERNÆRINGSFORBUNDET

KOST & ERNÆRINGSFORBUNDET NR . 07 / AUGUST / 20111 2

KOSTFAGLIGT ENEANSVARLIGE i kommunale daginstitutioner har ret til ’erstatningsfri’ eller ti-mereduktion, som det hedder, for en søgnehellig-dag. Også selvom de faktisk ikke skulle på arbejde den dag.

Det er arbejdstidsaftalen på KL’s omåde, der gi-ver dem ret til timereduktionen.

− Men den kommer imidlertid ikke pr. automa-tik – selvom den burde, siger forhandlingschef i Kost & Ernæringsforbundet, Charlotte Knudsen. Forbundet har derfor gjort kostfagligt eneansvar-lige opmærksomme på, at de har denne rettighed, som de kan gøre gældende overfor deres arbejdsgi-ver, kommunen.

Kommuner accepterer fridageneDen opfordring har de kostfagligt eneansvarlige i Aalborg og Albertslund – og sikkert mange andre steder – lyttet til. Fælles for netop disse to kom-muner er, at de kostfagligt eneansvarlige først fik blankt afslag. Men ved Kost & Ernæringsforbun-dets mellemkomst fik medlemmerne deres fridag.

Fridage i Aalborg− Jeg har tidligere været tillidsrepræsentant i et storkøkken, så jeg kendte godt reglerne. Til gen-gæld havde jeg også erfaring med, hvor besværligt og ulogisk et regnestykke, det er at få kompensa-tion i forhold til søgnehelligdage, hvis ikke du er fuldtidsansat. Så det havde jeg på forhånd opgivet at tage fat i her i daginstitutionen, erkender kost-fagligt eneansvarlig Lone Pedersen fra Daginstitu-tionen Bornholmsgade i Aalborg Kommune.

Arbejdstid: Julen burde altid falde på en lørdag. Det giver nemlig kost-fagligt eneansvarlige en ekstra fridag. Men fridagen kommer ikke af sig selv.

Forbundet har skaffet medlemmer en ekstra fridag

− Men så kom der en mail fra forbundets regionsfor-mand. Og ja, så skulle det da ikke være uforsøgt, siger hun.

Lone Pedersen kontakter derfor institutionens ’lønberegner’ for at spørge til reglerne.

− Hun er skeptisk og mener ikke, det kan være rigtigt. Hun kontakter løndatakontoret i Aalborg Kommune – der pure afviser kravet. Den besked vender hun tilbage til mig med.

− Jeg foreslår, at det ikke ender som en diskus-sion mellem hende og mig, men i stedet mellem kommunen, altså løndatakontoret, og Kost & Er-næringsforbundet.

Derfor tog konsulent i forbundet, Jorge Bom-baci, kontakt til Aalborg Kommune. Og kort efter var sagen i orden.

− Det fortalte jeg til tillidsrepræsentanterne på institutionerne her i byen – som alle fik to ekstra fridage – som kompensation for henholdsvis jule-dag og nytårsdag, der begge faldt på en lørdag.

− Ja, jeg tænker jo, at nogen må ha’ sovet i ti-men, da den overenskomst blev underskrevet, si-ger Lone Pedersen. Men det skal vi være de sidste til at beklage, skynder hun sig at tilføje.

En tur omkring KLI Albertslund viste det sig at bero på en misforstå-else, når den ekstra fridag i første omgang blev af-vist i kommunen og sagen henvist til KL. Da trå-dene blev redt ud, endte det også i Albertslund med fridage til kostfagligt eneansvarlige, fortæller Dorte Nielsen, tillidsrepræsentant i kommunens daginstitutioner. ( ‹ )

FORBUNDETRÅDGIVER

ARTIKEL:Mette Jensen [ T E K S T ] Kissen Møller Hansen og Peter Sørensen [ F O T O ]

NR . 07 / AUGUST / 2011 KOST & ERNÆRINGSFORBUNDET 1 3

GUIDEARTIKEL:Mette Jensen [ T E K S T ]

TIL ARBEJDSTID

Info:Læs om arbejdstidsaftaler:www.kost.dk/overenskomstVælg ’kommuner’, og find ’arbejdstid’ og ’arbejdstidsaftaler’ i oversigten.

Har du spørgsmål, kan du få svar i Kost & Ernæringsforbundet.Kontakt forhandlingsafdelingen: [email protected]

Ifølge Kost & Ernæringsforbundets overenskomst med KL, der også gælder kostfagligt eneansvarlige i kommunens daginstitutioner, fremgår det, at også kostfagligt eneansvarlige er omfattet af arbejdstidsaftalen – og skal sættes ned i timetal, hvis der er søgnehelligdage i arbejdsperioden − søgnehelligdag er helligdage, der ikke falder på en søndag.

Se, hvad det betyder i eksemplet for julen 2010, hvor juledag var en lørdag, altså en søgnehelligdag:

Hvis du f.eks. arbejder 25 timer om ugen/5 timer om dagen i et rul på 4 uger, har du normalt:

25x4 timer = 100 timer i løbet af fire ugerVærdien af den søgnehelligdag er for dig:25/5 timer = 5 timerOg du skal arbejde 100-5 timer = 95 timer – Altså en arbejdsdag mindre i det rul, hvor søgnehelligdagen indgår.

Aftalen gælder kostfagligt eneansvarlige

ARTIKEL:Mette Jensen [ T E K S T ] Kissen Møller Hansen og Peter Sørensen [ F O T O ]

Arkivfotos

KOST & ERNÆRINGSFORBUNDET NR . 07 / AUGUST / 20111 41 4

LEDERNE VISER VEJ− I en sammenlagt kommune eller et fusioneret sygehus har køkkenet ikke på forhånd en rolle. Den skal I kæmpe jer til ved at vise at I er uundværlige, og i stand til at kommunikere jeres brand.

Sådan lød det fra professor i offentlig ledelse, Kurt Klaudi Klausen, på forbundets lederkonference i juni. Her opfordrede eksperter og erfarne lederkolleger lederne til at gøre sig gældende over for det politiske system, når der skal gennemføres større forandringer.

− I kan lige så godt kravle op i den højeste mast, for udfordringerne kræver overblik, opsummerede formand Ghita Parry, der roste lederne for at blive ved roret og styre køkkenerne gennem det økonomi-ske stormvejr.

www.kost.dk/leder


INDEFRA

I juli blev de først ernæringsteknologer færdige. Uddannelsen er ny og møntet på et job som mellemleder i store køkkener eller ledere af mindre køkkener.

Du kan læse om uddannelsen og kompe-tencerne i forbundets pjece:

www.kost.dk/uddannelse/ ernaeringsteknolog

Når du er fyldt 60 år, har du mulighed for at holde seniordage.

Vil du hellere have penge end frihed, skal du huske at fortælle det til din arbejdsgiver, inden den 1. oktober. Det gælder i kommunerne. Er du ansat i en region, skal du derimod give arbejdsgive-ren besked, hvis du ønsker at holde fri i stedet for at få udbetalt seniorbonus.

DE FØRSTE ERNÆRINGSTEKNOLOGER

Mere frihed til seniorer

Foto

: Hen

rik

Fryd

kjæ

r

Spørg Kost & Ernæringsforbundets konsulenter.www.kost.dk/medlem/spoerg

Skal jeg flytte med?

Spørgsmål: Det køkken, jeg arbej-der i, skal nedlægges, og vi skal flyttes til et af de andre køkkener i kommunen. Kan kommunen tvinge mig til at flytte med, spørger medlem på forbundets hjemmeside.

Svar: Det afhænger af en vurdering af præcist dine forhold: f.eks. hvor langt du har til arbejdspladsen i tid og penge, om dine arbejdstider og arbejdets indhold ændres.

Ændringerne skal sammenholdes med dine forpligtelser. Kan det nye arbejde f.eks. forenes med at hente børn i daginstitution?

Afhængigt af vurderingen skal du have et varsel om flytningen. Varslet skal være lige så langt som dit opsigel-sesvarsel.

Du kan få hjælp til vurderingen i forbundet.

Kvalitetstræffet i november sætter fokus på trivsel og på, hvordan der kan arbejdes med personligheden, så den bliver robust og modvirker stress.

De nye uddannelser, det nye madeksperimentarium og selvfølgelig kvalitetssikring står også på programmet. Se mere på hjemmesiden.

Husk at melde dig til inden 1. september.

www.kost.dk − se arrangementer

Kvalitet og trivselVed OK 11 blev der sammen med en forbedring af grundlønnen aftalt et fritvalgstillæg i kommunerne fra 1. januar 2012. Fritvalgstillægget udgør 0,34 procent af løntrin og kronetillæg.

Hvis du er månedslønnet, kan du vælge at få pengene udbetalt som et tillæg til lønnen eller at forhøje pensio-nen. Hvis du vælger at hæve pensions-indbetalingen, skal du fortælle det til din arbejdsiver senest 1. oktober.

Tillæg til løn eller pension


Mere frihed til seniorer

Læs mere på www.lantmannen-unibake.dk

Morgenspro/d

Rustikke Morgenstykker Bagt med havreflager og fuldkornshvedemel. Drysset med

rugflager og hørfrø giver et flot og appetitvækkende udseende, der understreger den grove profil.

Kostfiberindholdet ligger på 5,5% og fuldkornsindholdet er 20%, og brødet lever dermed op til Nøglehulsmærket.

Grove Skagenslapper Bagt af fuldkornsdurum, durum, hørfrø og naturgær. Bunden

er spækket med solsikkekerner, og skorpen er drysset med blå birkes. Naturgæren, som fremstilles i Italien på basis af naturligt

fermenteret mel og vand, giver brødet en særlig aromatisk smag, flot krummestruktur og en mere sprød skorpe. Brødet er

Nøglehulsmærket og indeholder 19% fuldkorn og 7,5% kostfibre.

Fuldkornshåndvaerkere En håndværker som vi kender den, men bagt med

fuldkornsdurum og havreflager, så du får en velsmagende og god start på dagen. Brødet er Nøglehuls- og Fuldkornsmærket og indeholder

35% fuldkorn og 6% kostfibre.

Stenovnsbagte morgenbro/d Morgenbrød bagt med traditionsrige bagemetoder for at indkapsle den gode smag.

Ved at bruge en stenovn bages brødene ved en kraftig varme, da dejen ligger direkte på en meget hed stenbund. Det giver brødene en rustik, sprød skorpe, der indkapsler

fugtigheden i dejen og er med til at udvikle den gode smag og saftige krumme.

De klassiske danske morgenbro/d Klassisk dansk morgenbrød som vi kender det – bare endnu bedre.

Vi har givet brødet mere volumen og sprødhed ved at bruge det ypperste franske hvedemel og forlænge æltetiden. Skorpen er tynd og sprød,

og krummestrukturen giver en fin og blød konsistens.

Vi har masser af forskellige morgenbro/d i sortiment, og vi arbejder hele tiden på at styrke sortimentet og kaele for kvaliteten af de enkelte varianter.

Nyhed - Nu som mixkasse

NyheD - Nu SoM MixkaSSe

bure

aufr

yden

sber

g.dk

Grov MorgenmixGrov Morgenmix består af Rustikke Morgenstykker, Fuldkornshåndværkere og Grove Skagenslapper. Alle tre varianter er bagt i stenovn og kan mærkes med

enten Nøglehullet eller Fuldkornsmærket. Med grov Morgenmix sparer du plads i fryseren og kan stadig tilbyde dine kunder masser at vælge imellem


Fakta:Kliniske diætister i kommunerneGrundløn, minimum trin 4. Anden indplacering kan forhandles i forhold til stillingsfunktion og ansvar.Tillæg 3.100 kr. om året (1.1.2006 niveau)Løntrin 7 efter fire års anciennitetPension 13,40 procent (pr. 1. januar)Særlig feriegodtgørelse på 2,3 procent

Info:Kontakt altid forbundet inden du siger ja til en [email protected]


Efter en række seje overenskomstforhandlinger mellem KL, Lærernes Centralorganisation (LC) og Kost & Ernæringsforbundet – der forhandler i regi af Sundhedskartellet – er der indgået en aftale for professionsbachelorer i ernæring og sundhed. Af-talen gælder også kliniske diætister, der er ansat i kommunerne.

Aftalen sikrer bedre løn og ansættelsesforhold, og de kliniske diætister er desuden sikret anerken-delse på linje med andre professionsbachelorer i ernæring og sundhed, sygeplejersker, fysio- og er-goterapeuter.

Ingen går ned i lønForeningen af Kliniske Diætister (FaKD) har i deres fagblad Diætisten (110/2011) kritiseret de aftaler om løn og ansættelsesforhold, som Kost & Ernæ-ringsforbundet har indgået i overenskomsten 2011- 2013. FaKD’s advokat skriver, at resultatet af Kost & Ernæringsforbundets overenskomst med KL for kliniske diætister, der arbejder med rådgivning og sundhedsfremme i kommunerne, er et af de ringeste, FaKD har set, og ”nedsætter lønnen i for-hold til det niveau, vi kender”.

Det afviser formanden for Kost & Ernæringsfor-bundet.

− Der er ikke noget eksisterende ’niveau’, da der ikke tidligere har været en gældende overens-komst. Det har vi nu sørget for, at også kliniske di-ætister får. Overenskomsten giver kommunalt an-

satte inden for rådgivning og sundhedsfremme so-lide og ordnede forhold, som alle kan være til-fredse med. Ingen går ned i løn på grund af overenskomsten, som det påstås af Foreningen af Kliniske Diætister i deres fagblad, siger Ghita Parry.

Arbejdsvilkårene forbedresOverenskomstdækningen af kliniske diætister i kommunerne gælder senest fra den 1. september 2011. Den sikrer nyuddannede diætister en grund-løn på minimum trin 4 og et tillæg på 3.100 kro-ner om året. Men anden indplacering kan for-handles. Lønnen stiger til trin 7 efter fire års erfa-ring, og niveauet svarer til det, der gælder for andre autoriserede professionsbachelorer i Sundhedskar-tellet, eksempelvis sygeplejersker, fysio- og ergote-rapeuter.

Pensionen stiger fra januar 2012 til 13,40 pro-cent. De kliniske diætister får desuden en særlig fe-riegodtgørelse på 2,3 procent. Overenskomsten dækker også øvrige ansættelsesvilkår.

Kommunerne får klare aftaler at gå efterUnder overenskomstforhandlingerne var det et krav fra KL, at overenskomstforholdene for profes-sionsbachelorer i ernæring og sundhed blev drøftet.

Ifølge konsulent Camilla Vendelboe Hagensen, KL’s overenskomstkontor, havde kommunerne et ønske om ordnede forhold, fordi det indtil nu har skabt store problemer for dem at ansætte professi-

Overenskomst styrker kliniske diætister i arbejdet med sundhedsfremmeOrdnede forhold: Kost & Ernæringsfor- bundet har indgået banebrydende overenskomst med KL. Overenskomsten sikrer kliniske diætister i kommunerne gode ansættelsesforhold.

ARTIKEL:Bo Aagaard Simonsen

[ T E K S T ] Kissen Møller Hansen [ F O T O ]

( › )



UDEFRA

Nøjsomhed lønner sig. I hvert fald virker det for havtorn, som I sensommeren tilbyder klasevis af stærkt orange-gule, syrlige bær.BærreneerrigepåC-vitamin.ÉtbærskulleindeholdeligesåmegetC-vitaminsomenhel

appelsin! Også A-vitamin, E-vitamin og andre antioxidanter gør det værd at kaste sig ud i kampen mod de djævelske torne, som busken forsvarer sig med. Klip evt. små grene af, og læg dem i fryseren en halv times tid. Så kan bærrene med lidt held rystes af. Frost mildner i øvrigt også smagen.

Bærrene kan bruges til syltetøj, saft eller grød. Passer evt. bærrene gennem en sigte for at undgå de mange frø. En blanding af havtorn og reven gulerod er god.

Månedens vilde: Havtorn

Sundhedsstyrelsen har inviteret kommuner og regioner til at søge 95 ekstra pladser på en vægtstoprådgiveruddannelse, der på ti dage skal klæde sundhedsfagligt personale på til at rådgive stærkt overvægtige voksne. Men hvorfor i alverden ikke bruge de kompetencer, der allerede findes, spørger forbundet og de professionsbachelorstuderende.

– En af kernekompetencerne hos professionsbachelorer i ernæring og sundhed er netop rådgivning af overvægtige borgere, og de er uddannet i sundhedsfremme og coaching, siger Kost & Ernæringsforbundets formand Ghita Parry.

Følg med på Facebook:www.facebook.com/ernaeringogsundhed

Ti dages uddannelse i vægtstop er ikke nok

Foto

: Sca

npix

onsbachelorer i ernæring og sundhed, også de kliniske diætister. Det har været svært for kommunerne at finde ud af, på hvilke vilkår diætisterne skulle an-sættes. KL er derfor tilfreds med, at der er indgået en aftale med Kost & Ernæ-ringsforbundet og LC. På den måde er det blevet klart for kommunerne, hvilke forhold de skal ansætte under.

KL har efter overenskomstforhandlin-gerne orienteret kommunerne om den nye overenskomst: nu ved kommu-nerne, hvilke aftaler, de skal admini-strere efter. Ingen skal længere være i tvivl om, hvor meget ferie, der er krav på, hvornår lønnen skal stige, hvad pen-sionsprocenten er, og hvor mange barns sygedage der er til rådighed. Det har indtil nu stået hen i det uvisse, når kom-munerne ansatte en klinisk diætist.

Ifølge Camilla Vendelboe Hagensen er resultatet af forhandlingerne blevet positivt modtaget af kommunerne.

Fejlagtig kritikKost & Ernæringsforbundet har med overenskomsten også sikret, at kliniske diætister eller professionsbachelorer i ernæring og sundhed, der allerede er kommunalt ansat, ikke sættes ned i løn. De får derimod sikret deres forhold og tilføjet de forbedringer, der er forhand-let hjem til dem.

Ifølge Ghita Parry går FaKD derfor helt forkert i byen, når foreningen me-ner, at kommunalt ansatte diætister og professionsbachelorer i ernæring og sundhed får forringet deres løn og an-sættelsesforhold gennem overenskom-sten 2011-2013.

− Det er en solid aftale, vi har for-handlet hjem. Den har tydelige fordele for de ansatte. Og det er helt ubegribe-ligt, at Foreningen af Kliniske Diætister forsøger at skyde den nye overenskomst i sænk ved at misinformere om aftalens indhold. I stedet skulle FaKD glæde sig over, at vi nu endelig får orden på klini-ske diætisters løn- og ansættelsesfor-hold i kommunerne.

− Det gør jeg, siger Kost & Ernærings-forbundets formand. ( ‹ )

( › )


Stil op som delegeret i Pensionskassen for Sundhedsfagligefristen er den 10. oktober 2011 kl. 16.00.

Din fremtid (og de andres)!Din pensionskasse, som er Pensionskassen for Kost- og Ernæringsfaglige, skal fusionere med Pensionskasserne for Bioanalytikere, Jordemødre og Ergoterapeuter og Fysioterapeuter. Den fælles pensionskasse kommer efter fusionen til at hedde Pensionskassen for Sundhedsfaglige. Pensionskas-sen skal have valgt nye delegerede, der skal tiltræ-de den 1. december – når fusionen er trådt i kraft.

Som delegeret er du med til at bestemme, hvordan din pensionskasse skal udvikle sig. Du har stem-meret på pensionskassens generalforsamling og har mulighed for at stille forslag. Derfor kan du være med til at præge din pensionsordning i mange år fremover.

Der kræves ikke specielle forudsætninger for at blive delegeret – det er nok, at du interesserer dig for din pensionskasse.

Som delegeret får du ekstra viden og inddrages i dialogen om pension på forskellige kurser og semi-narer, både som nyvalgt og løbende i din valgpe-riode.

Stil op inden 10. oktoberØnsker du at stille op til delegeretvalget, skal du udfylde en anmeldelsesblanket på pka.dk.

Blanketten skal være modtaget i PKA senest d. 10. oktober 2011 kl. 16.00.

(med Nem-ID) og klikke på delegeretvalg 2011.

Du kan også få yderligere oplysninger om valget og om at være delegeret på pka.dk.

Vedtægter kan du læse på pka.dk eller få tilsendt, ved at henvende dig til Amalie Kjærulf tlf. 39 45 45 28.

Fordeling af delegerede Der skal vælges i alt 200 delegerede, heraf 65 Kost- og Ernæringsfaglige fordelt på følgende valgkredse:

Valgkreds Antal delegeredeRegion Hovedstaden herunder medlemmer uden for valgkredsene 15Region Sjælland 11Region Syddanmark 14Region Midtjylland 16Region Nordjylland 7Færøerne 1Oldfrue på landsplan 1

De fem faggrupper i pensionskassen skal derudover vælge en fælles delegeret for Grønland.

OpstillingsreglerDu kan stille op til delegeretvalg, hvis du er medlem af pensionskassen pr. 31. august 2011. Du kan dog ikke stille op, hvis du har indsendt en begæring om at træde ud af pensionskassen.

Din valgkreds bestemmes af din arbejdsgivers adresse (indbetalerinstitutionen).

Hvis du ikke får indbetalt pensionsbidrag af en arbejdsgiver (f.eks. pensionister, arbejdsledige og selvbetalere) kan du stille op i den valgkreds, hvor du bor.

Hvis du arbejder i en anden valgkreds end der, hvor din arbejdsgiver har adresse, eller hvis du får indbe-

-lige valgkredse, gælder der særlige regler.

Du kan få mere information om valgkredse og opstillingsregler på pka.dk. Her kan du også læse pensionskassens vedtægter, som danner baggrund for valget.

Det er en forudsætning for valget, at Finanstilsynet giver de nødvendige tilladelser til, at fusionen kan gennemføres.

ANNONCE


Hvem:Opskriften er udarbejdet af Conny Rønnov, mad og måltidschef i Vores Køkken, Skanderborg Kom-

mune, sammen med Helle Schram, kost- og ernæringsfaglig leder, Vores Køkken, Tjørnehaven.

− Maden skal serveres for ældre, og retten her har derfor en energifordeling, der passer med anbefalingerne for småtspisende. Det er især en udfordring at få tilstrækkeligt protein – vi har derfor beriget pureen – og det er et godt sted at gøre det, for den glider let ned.

Hvad:Det var en udfordring at få blom-kål og makrel til at høre sammen. Men forsøget lykkedes rigtigt godt.

− Opskriften stammer fra en kollega. Den er mere end 50 år gammel, fortæller Conny Rønnov.

− Selvom fersk makrel er sæsonmad, er den ikke altid let at få. Så tyr vi til frosne.

Blommetomaterne giver et lidt skarpt akkompagnement til fisken. Det grønne drys, løg og kapers får retten til at knase, giver salt og sødt og pynter.

Den sprøde blomkål giver modspil til den bløde fisk. Til de ældre har vi dog i stedet valgt blød puré smagt til med citron.

Hvordan:Ældre vil stadig gerne have de gamle velkendte retter. Og det får de her hos os. Vi gør meget ud af at tilberede mad, der passer til sæsonen. Vi er desuden gode til at gribe enhver lejlighed til at tilberede særlig mad – ved højtider, men også hvis der sker noget, en royal begivenhed som f.eks. barnedåb. Så opfordrer vi plejepersonalet til at samarbejde om at gøre måltidet til en begi-venhed, hvor der er noget særligt at snakke om.

DEL DINE

TIP WWW.KOST.DK/APPS/

DIGITALMEAL

MÅNEDENS OPSKRIFT / SOMMERMAKREL


300 g persille, hakket6,045 kg makrelfilet900 g hvedemelsalt og peber

335 g margarine1,5 kg løg, i tern8dlvand8dlpiskefløde60 g kalvebouillonpasta citronsaftsaltfriskkværnet hvid peberkulør

• Dryspersillenietovnfastfad Vend makrelfileterne i hvede-mel, salt og peber

• Brunfileterneimargarine,oglæg dem oven på persillen

• Løgiternbrunesipanden• Tilsætvand,piskeflødeog

kalvebouillonpasta – kog skyen i 5-10 min

• Justersmagenmedcitron,saltog friskkværnet peber

• Justerevt.farvenmedkulør• Hældskyenoverfisken,ogdæk

fadet med låg eller folie• Sætfadetiovnenved150

grader i 30 min.• Hældskyenfrafisken,jævnevt.

saucen lidt med maizena og smag til før servering

Smørstegte kartofler3,6 kg små kartofler300 g smørsaltfriskkværnet hvid peber

• Kogkartoflernei15min.iletsaltet vand

• Ladkartoflernekøleaf• Smeltsmørpåpanden• Vendkartoflernesammenmed

smør, til de er gyldne• Smagtilmedsaltogfriskkvær-

net hvid peber

Grønt drys af krydderurter45 g dild, hakket45 g purløg, hakket45 g persille, hakket130 g løg, hakket45 g kapers, hakket

• Vendingrediensernesammen• Brugdetgrønnedrysovenpå

fisken eller kartoflerne

Ovnbagte blommetomater1,5 kg blommetomater2 dl olivenolie5 dl æbleeddike60 g salt60 g sukkerfriskkværnet sort peber

• Halvertomaterne• Venddemmedolivenolieog

æbleeddike• Lægtomaternepåenbagepa-

pirsklædt plade, med den flade side opad

• Blandsalt,sukkerogfriskkvær-net sort peber

• Fordelkrydderblandingenovertomaterne

• Bagtomaterneved100graderi2½-3 timer

Blomkålspuré2,4 kg blomkål i buketter11,5 dl sødmælk180gsmør300 g skummetmælkspulver60 g saltcitronsaftfriskkværnet hvid peber

• Kogblomkålsbuketterneisødmælken, til de er møre

• Hældsødmælkenfraoggem• Blendblomkålmedsmør,tilsæt

skummetmælkspulver og juster konsistensen med sødmælken

• Smagpureentilmedsalt,citronsaft og friskkværnet hvid peber

Tip: Retten er også skøn med ristede rugbrødstrekanter og sprød blomskålssalat med æbler og kapers.

4 personerSprød blomkålssalat med æbler og kapers250 g blomkål, fintsnittet120 g røde æbler, i tern10 g hasselnøddeflager20 g kapers10 g persille, hakket

Marinade:1 spsk. æbleeddike2 tsk. olivenolierørsukkersaltfriskkværnet hvid peber

• Vendblomkål,æbler,hassel-nøddeflager, kapers og persille sammen

• Piskæbleeddikeogolivenolie,og juster smagen med rørsuk-ker, salt og friskkværnet hvid peber

Tip: Server med kold øl.

ARTIKEL:Mette Jensen [ T E K S T ]

Søren Gammelmark [ F O T O ]

Sommermakrel med persille og løg

60 personer

Vejledende portionsstørrelser:Fisk80gSauce 1/2 dlKartofler 60 g

Energi: 1915 kJFedt: 54 %Protein:18%Kulhydrat: 27 %

Blomkålspuré 55 gTomater 15 g


( › )

− Arbejdet virkede godt organiseret. Jeg blev overrasket over, at der ikke var mere ’run’ på i så stort et køkken. Der skal 850 måltider ud af døren om da-gen. Alligevel var der en enorm ro.

Antropolog Mette Krog fra reklame-bureauet Envision er på besøg i central-køkkenet på Psykiatrisk Hospital. I før-ste omgang til en rundvisning og der-næst for at interviewe tre af de ansatte om faget og selvforståelsen hos kost- og ernæringsfaglige: Hvad binder dem sammen, hvad skiller, og hvordan har den faglige stolthed det?

Arbejdsglæden er stor− Stemningen var munter, da jeg blev vist rundt. Folk ville gerne tale om deres arbejde og gjorde sig mange overvejel-ser. Når chefen henvendte sig til medar-bejderne, var tonen kammeratlig, for-tæller Mette Krog.

Efter det positive førstehåndsindtryk var hun klar til at interviewe en øko-noma, en professionsbachelor i ernæring og sundhed og en ernæringsassistent.

Hos alle tre faggrupper sporede hun

Et nysgerrigt blik på faggruppenKernen i faget: Hvad karakteriserer kost- og ernæringsfaglige, og hvordan er det med selvforståelsen? En antropolog tog på ud-gravning i køkkenet og anbefaler faggruppen at samle sig, så omverdenen kan få øje på dem.

ARTIKEL:Sanne Hansen [ T E K S T ]

Henrik Frydkjær [ F O T O ]

masser af arbejdsglæde. Men også en vingeskudt fagidentitet.

− Alle tre nævnte fordommene om offentlig mad. Historier om dåsemad og hospitalsmad, der bliver holdt varm i timevis. De pointerede, at sådan er det ikke i deres køkken. Her bruger de gode råvarer. Og maden er højst en halv time undervejs.

Mediernes negative eksponering fyl-der tydeligvis meget og får faggruppen til at gå i forsvarsposition. Det giver ikke et godt udgangspunkt for faglig stolthed, mener Mette Krog.

Der skal ord på fagligheden Hun hæftede sig samtidig ved, at de in-terviewede ikke satte mange ord på de-res fag.

De mangler nogle til at sætte ord på fagligheden. Og de mangler forbilleder.

− De mangler nogle, der holder fanen højt og repræsenterer faggruppen med ekspertviden i de mange kostdebatter om ernæring.

Vi ser sjældent en økonoma eller en professionsbachelor på tv-skærmen, og


det får kost og ernæringsfaglige til at drømme om større synlighed.

Men der er også andre ting, der gør det svært at sætte ord på faget, mener Mette Krog.

− I køkkenet tilbereder de mad, som de sender af sted, men de ser den ikke blive spist. Når man ikke har et for-hold til sine brugere, hvem får man så ros fra? Så skal den komme fra kollegerne, og det kræver, at man er meget op-mærksom over for hinanden.

− Det tror jeg også, de er. Alligevel mangler der noget, konstaterer Mette Krog.

Mad er forbundet med noget kærligt og nært. I en bør-nehave vil man f.eks. snakke om, hvad børnene godt kan lide og om de kræsne børn. Men det er svært at snakke om, hvad brugerne godt kan lide, når man aldrig møder dem.

− Så er det mere nærliggende at snakke om, hvorvidt ’maden er i orden’ og dvæle ved det administrative.

Endelig er der også en del af deres ekspertise, der ikke kommer i brug, i og med det er andre faggrupper, der tager sig af den sidste anretning og serverer maden.

PerspektivKost & Ernæringsforbundet arbejder på et professionsprojekt, der skal styrke fagligheden og de kost- og ernæringsfagliges synlig-hed.

Antropologens besøg hos faggruppen, som du kan læse om ovenfor, er et led i dette arbejde.

Medlemmer og samarbejdspartnere har været og vil fortsat blive inddraget i projektet gennem fokusgrupper og interview.Projektet skal:• Givekostogernæringsfagligeetfællesfundamentogetfælles

sprog• Styrkederesrolleidettværfagligesamarbejde• Sikreprofessionenssynlighed• Etablerepartnerskaber,dersikrerfagetsudvikling• Sikreogsynliggørejobmuligheder• Sikrekompetenceudviklingogvidendeling.

Interessen for mad og mennesker er fællesDe meget forskellige arbejdspladser med forskellige

brugergrupper og uddannelser, der spænder fra det håndværksprægede til det mere vidensbaserede, gør det svært for kost- og ernæringsfaglige at opleve en fælles faglig identitet.

På den anden side er interessen for mad og menne-sker fælles, og netop her ligger der et stærkt potentiale for faglig stolthed, mener Mette Krog.

− De tre, jeg talte med, var stolte af deres arbejde. Fag-gruppen udfører et vigtigt arbejde i samfundet og har en ekspertise. Og det skal de fortælle.

Både faggruppen og forbundet skal arbejde med et brand, der handler om at være eksperter på ernæring og være dem, der laver god hverdagsmad.

− Det gælder om at gå foran, være proaktiv og vise stolthed i stedet for at vente på kritik, opfordrer Mette Krog.

− De markante profiler skal stikke hovedet frem i me-diedebatten. Og de kost- og ernæringsfaglige skal ’samle sig’, så samfundet kan se, hvem de er, og at der er viden bag det, de gør. ( ‹ )

SynspunktFaget skal styrkes og sundheden fremmes− Kost- og ernæringsfaglige arbejder hver dag på at fremme sundheden i kommuner og regi-oner, enten på et praktisk plan eller gennem vejledning af borgerne. Og det gør forbundet såvel som kost og ernæringsfaglige ledere en stor indsats for at gøre opmærksom på, siger forbundets formand Ghita Parry. − Jeg ved, at bevidstheden om fagets kerne og den faglige stolthed i høj grad er til stede hos kost- og ernæringsfaglige. Det kan vi blandt an-det høre på de mange medlemmer, der har del-taget i fokusgrupperne i forbindelse med for-bundets professionsidentitetsprojekt. Jeg er sikker på, at projektet vil bidrage til at give kost- og ernæringsfaglige den fælles platform og det fælles sprog, der skal til for at kommu-nikere på tværs af uddannelser, og også til ek-sempelvis medier, politikere og borgere.

( › )

Økologi til fornuftig prisarla Harmonie®

Prisen på de økologiske mejeriprodukter er meget

rimelig, så vi bruger dem på buffeten til at vise vores gæster,

at vi tænker ansvarligt i køkkenet

“”Janus Kjærgaard Petersen, køkkenchef

Rold Storkro, Skørping

Arla Harmonie® smør er fremstillet af mælk fra danske økologiske landbrug. Med Arla Harmonie® smør 10 g på bordet, sender du et stærkt signal om økologi og kvalitet. Det er de små ting, der viser hvad dit køkken står for.



INDEFRA

Kost & Ernærigsforbundet sætter pris på de mange gode eksamensopgaver, medlemmer løser, og uddeler priser til de bedste:

Bachelorprisen til professionsbachelorer i ernæring og sundhed uddeles forår og efterår.Eksamensprisen til ernæringsteknologer uddeles om efteråret.Svendeprøveprisen til en ernæringsassistent uddeles til foråret. Og der uddeles en pris til den ernæringsassistentelev, der løber af med mesterskabet under ’Skills,

de danske mesterskaber for erhvervsskoleelever’.Køkkenroserne uddeles i samarbejde med Fødevarer & Landbrug én gang i kvartalet til en ildsjæl

eller et særligt engageret køkken.

Læs om indstilling og kriterier for at vinde priserne:www.kost.dk/medlem/bachelorpris www.kost.dk/medlem/eksamenspriswww.kost.dk − søg ’Køkkenroser’

Forbundet uddeler priser

På Facebook kan du diskutere dit fag, få nyhe-der og stille spørgsmål. Gå ind på forbundets

hjemmeside og find linket til Facebook. Klik på ’synes godt om’ og vær med i det kost- og ernæringsfaglige netværk.

www.kost.dk

Mød forbundet på Facebook

Hver fjerde leder i det offentlige er mellem 55 og 59 år. Og de har ikke planer om at blive på arbejdsmarkedet længere end højst nødvendigt. Halvde-len har planer om at trække sig tilbage inden de bliver 65 år og for kost- og ernæringsfagliges vedkommende 62 år. Med lidt overtalelse i form af fleksible arbejdstider eller nedsat arbejdstid kan godt en tredjedel af de kost- og ernæringsfaglige lederne dog overtales til at blive længere, viser en undersø-gelse fra Væksthus for ledelse.

www.lederweb.dk/www.kost.dk/leder

Lederne kan overtales til at blive

Selvom vi er det land i Europa, der målt mod vores størrelse, har den længste kystlinje og de dejligste fisk i havet, er der tilsyneladende mange danskere, der ikke bryder sig om fisk. Hver anden dansker spiser aldrig fisk. Det vil storkøkkenerne råde bod på på ’store smagedag’ den 21. september. I løbet af forår og sommer har regioner forberedt dagen ved at holde fiskeskoler (se side 29) og tilberedt fiskeretter, der spiller på hele det sensoriske register.

www.storesmagedag.dk/

Et hav af inspiration

Daginstitutionerne skal servere mere grønt og groft, hvis de skal leve op til Fødevarestyrelsens anbefalinger for et sundt frokostmåltid.

Det viser en undersøgelse, som Fødevareinstituttet DTU har lavet af frokostordningerne. Institutio-nerne skal f.eks. bruge ris, gryn og pasta i fuldkornsvarianter. Servere flere grøntsager. Og vælge fedtfattigt pålæg.

De institutioner, der kommer tættest på anbefalingerne, er dem, der har haft madordning længst. Og dem, der lægger madplaner for en længere periode.

www.altomkost.dk – søg nyheder fra den 14. juni

EN TREDJEDEL FØLGER ANBEFALINGERNEFo

to: S

canp

ix

2 8 KOST & ERNÆRINGSFORBUNDET NR . 07 / AUGUST / 2011

Blå bog:Mette Lindorf Nielsen51 årErnæringsassistentfraSuhrsi1980De sidste 10 år kostfaglig eneansvarlig i børne-huset Fuglsang, Nørresundby.I dag også rådgiver for andre institutioner, der vil have madordninger.Fik Kost & Ernæringsforbundet/Landbrug & Fødevarers Køkkenroser for sit engagement.

De skal huske duftenfra børne haven


EN DAG VINDUET STOD ÅBENT i Børnehuset Fuglsang i Nørresundby fik børnene færten af noget, de kendte: Kanel. Hurtigt blev de enige om, at det måtte være Mette, der bagte honningkager i køkkenet i kælderen.

− De kender mig på duften. De kan sætte ord på. Og som voksne tæn-ker de måske ”Åh, den her duft minder mig om børnehaven”, siger Mette Lindorf, der håber, børnene kan huske hende, når de bliver voksne.

− Det er jo nu, deres kostvaner grundlægges. Og jeg gør, hvad jeg kan for at præge dem, så de lærer vores madkultur at kende. De skal ha’ et naturligt forhold til mad, og de skal turde smage!

Gode madvaner bliver til i samarbejdeMette Lindorf er kostfaglig eneansvarlig i Børnehuset Fuglsang på tiende år og har en ambition om solid maddannelse til alle børnene.

Med til årsrytmen i børnehaven hører derfor dyrkning af grøntsager, plukning af æbler til presning, besøg hos grønthandler og fiskehandler, syltning, suppekogning og meget mere.

Aktiviteter, der kræver præcis den opbakning fra både forældre og pæ-dagoger, som hun har. Madordningen er skrevet ind i de pædagogiske læreplaner, og køkkenet fungerer som madværksted.

Mad skal serveres med gefühlIfølge Mette Lindorf er det en skrøne, at børn er kræsne.

− De spiser fantastisk varieret. Vi har den regel, at alle skal smage, men måske er der et barn, der knækker en dag, hvis det mod sin vilje får spinatsalat. Og så skal vi acceptere et nej, forklarer Mette Lindorf, der til andre tider ikke er bleg for at presse lidt.

− Det hele handler om gefühl. Jeg kender deres spisevaner. Når et barn lukker munden, handler det næsten aldrig om maden, men om sarthed eller uro på hjemmefronten. Vi skal kunne se, hvad der ligger under.

Mette Lindorf interesserer sig for, hvad der skal til for at påvirke et barn positivt i forhold til mad og madoplevelser. Hendes erfaring er, at nærvær, tæthed og tillid giver børnene mod på at smage, undersøge og prøve nyt. Pudsigt eksemplificeret, da hun en forårsdag satte en lille bu-ket erantis på bordet mellem madskålene, og flere børn i blind tillid gav sig til at spise af dem.

Vi skal bruge vores videnMette Lindorfs interesse for, hvad der virker, har bragt Børnehuset med i et forskningsprojekt, hvor børnenes viden om mad skal dokumenteres.

På sigt har hun en plan om at skrive en bog sammen med institutio-nens leder om pædagogik fra jord til bord.

Og hun er engageret i blandt andet kommunens indkøbsudvalg. Det sidste er hun blevet på opfordring, efter at hun utallige gange har ind-berettet brud på indkøbsaftalen, som hun argumenterede for med ud-gangspunkt i den gode kvalitet.

− Vi kostfaglige er ofte for beskedne. Vi skal ud af køkkendøren og sige: ”Det her er noget, jeg kender til”, så vores viden bliver brugt. ( ‹ )

Profil: Mette Lindorf har noget på hjerte: Børnene skal røre, dufte og lære om mad, for de skal være nysgerrige over for mad resten af livet.

ARTIKEL:Sanne Hansen [ T E K S T ]

Kissen Møller Hansen [ F O T O ]

01

02

03

04

05

MIN HVERDAGSOL PÅ FLASKE: Jeg passede høns for en kollega og fik lov at ribbe bærbu-skene til gengæld.

NATURENS GAVER:Julie, min datter har lavet måtten. Det er et minde fra naturen, som står for ægthed og ro.

LÆKKERIER:Det er de rene råvarer og den gode smag. Jeg tænker ikke over navnet på eddikerne, men om jeg kan li’ dem.

BØGER: De giver hygge og ro, til hver en tid. På stranden en sommerdag. Eller en vinteraften.

FAMILIEN: Den betyder alt. Kærlighed og skrøbelig-hed. Jeg værner ekstra om min familie fordi jeg har prøvet at miste – min lillebror døde som barn.


Nyhed: Kød, der er tilberedt i lang tid ved lav temperatur, bliver meget saftigt og mørt. Og der er ikke problemer med fødevaresikkerheden, når man inden stegning tilbereder ved sous vide, viser forsøg på Teknologisk Institut.

Saftige bøffer ved lav temperatur

ARTIKEL:Per Henrik Hansen [ T E K S T ] Scanpix [ F O T O ]

Dogmet om, at kød – og især det hakkede – skal opvarmes til mindst 75 grader, står for fald. Og det er gode nyheder, for kød stegt ved lave temperaturer bliver langt mere saftigt og mørt, end når det steges ved højere varmegrader.

For at få den karakteristiske smag af stegt kød, er det dog fortsat nødvendigt at brune det før eller efter sous vide-tilbe-redning.

Bakterierne dørForsøg udført på Teknologisk Institut har vist, at hvis blot ste-getiden er tilstrækkelig lang, kan sous vide-tilberedning slå sygdomsfremkaldende bakterier ihjel ved meget lavere tem-peraturer.

− Vi har lavet forsøg, hvor små stege uden fedtlag og ben blev opvarmet til 53 grader i syv timer. Det viste sig at have samme virkning på bakterierne som opvarmning til 75 gra-der i to minutter, siger Annemarie Gunvig, seniorkonsulent på Teknologisk Institut.

Forsøgene blev udført med kød, som bevidst var blevet in-ficeret med Listeria monocytogenes – en bakterie, som er frygtet for de infektioner, den kan give, og som samtidig kan tåle mere varme end de fleste andre bakterier.

Ifølge Annemarie Gunvig er metoden sikker selv til hakket kød og fjerkræ.

Regneark giver tidenSous vide-stegningen behøver ikke foregå i syv timer ved 53

GRADER ER NOK TIL AT TAGE LIVET AF DE FARLIGE BAKTERIER, MEN TEMPERATUREN SKAL HOLDES I FLERE TIMER


ARTIKEL:Per Henrik Hansen [ T E K S T ] Scanpix [ F O T O ]

Stegning ved lav temperatur kan læres på Teknologisk Institut, der også har lavet et regneark, hvor man kan se, hvilke kombi-nationer af tid og temperatur der skal til for at få et sikkert resultat.

Teknologisk Institut tilbyder et kursus i lavtemperaturstegning. Kurset hedder ’Saftigt og sikkert kød til mange’.

Sous Vide er fransk og betyder ’under vakuum’. Maden pakkes i en speciel plastpose, hvor luften suges ud inden tilberedning.

Metoden er opfundet i 70’erne af en fransk kok og bruges i dag på restauranter og i storkøkkener.

Varmebehandlingen foregår ved tempe-raturer under 100 grader og kaldes for lavtemperatur stegning eller lavtemperatur varmebehandling.

’Fakta om sous vide’. Anne Lassen ogInaClausen.Fødevarestyrelsen2009www.foedevarestyrelsen.dk – søg publikationer og sous vide

Fakta:

( › )


grader. Man kan også vælge en anden kombination af tid og temperatur.

− Ved f.eks. 60 eller 65 grader bliver den nødvendige tid kortere. Tiden af-hænger af temperatur, fedtlag, ben og kødstykkets størrelse, siger Annemarie Gunvig.

Teknologisk Instituts udsagn om me-todens sikkerhed får støtte fra Tina Beck Hansen. Hun er seniorforsker på Fødevareinstituttet under Danmarks Tekniske Universitet, og hun har om-hyggeligt læst Teknologisk Instituts ma-teriale om forsøgene.

− Det ser ganske glimrende ud. Det er videnskabeligt baseret og virker meget fornuftigt, siger hun.

Dokumentation nødvendigEt køkken, som vil stege ved de lave temperaturer, skal dog være forberedt på, at den regionale fødevarekontrol vil kræve dokumentation for, at metoden er lige så sikker som opvarmning til 75 grader. Fødevarestyrelsen kan ikke på forhånd give en generel godkendelse af den nye metode.

− Men lovgivningen giver fødevare-virksomheder mulighed for at anvende

( › )

andre metoder til varmebehandling end den gængse opvarmning til en cen-trumstemperatur på 75 grader, hvis virksomheden kan dokumentere, at den alternative metode ikke indebærer sundhedsfare, siger Helle Eriksen, bro-matolog i Fødevarestyrelsen.

Afprøvet i praksisLeco Convenience Food A/S i Vejen har lavet forsøg sammen med Danmarks Tekniske Universitet og steger derfor i dag hakket kød ved 60 grader under sous vide.

− Vi kan dokumentere, at det er sik-kert, hvis tiden er tilpas lang, siger di-rektør Søren Kirketerp og tilføjer, at langtidsbehandlingen ved lav tempera-tur indgår i virksomhedens egenkon-trol.

Når Leco har ændret stegemetode, er det fordi de lave temperaturer giver bedre kvalitet.

− Det giver utroligt mørt kød, som meget bedre beholder saft, kraft og smag. Det giver en bedre spise- og kva-litetsoplevelse og en tygge- og synke-kvalitet, som er meget vigtig, f.eks. for en del ældre.

− Desuden kan vi med oksekød be-vare den røde farve, som forsvinder al-lerede ved 65 grader, når det gælder hakket kød.

Kødet var for rødtOgså KRAM Madservice i Køge har gjort sig erfaringer med lavtemperatur steg-ning ved temperaturer i 60’erne.

− Jeg synes selv, det var en rigtig god ide. Det gav et godt mørt produkt og mindre svind, fortæller Hanne Østerga-ard Nielsen, økonoma og HR-chef hos KRAM.

De lavtemperatur stegte hakkebøffer blev testet og var bakteriologisk helt i orden, men forsøget stoppede på grund af klager fra brugerne.

− Mange af vores brugere er pensioni-ster og ældre på sygehuse og plejehjem. De følte sig ikke sikre, når kødet stadig var rødt indeni. Men jeg kan sagtens forestille mig metoden brugt, når man laver mad til en yngre målgruppe, siger Hanne Østergaard Nielsen. ( ‹ )

» Mange af vores brugere er ældre. De følte sig ikke sikre, når kødet stadig var rødt indeni. Men til en yngre målgruppe, vil det gå.

HANNE ØSTERGAARD NIELSEN


mine sider - mine muligheder

• ændre dækning på dine forsikringer

• få et tilbud på nye forsikringer

• anmelde skader

• se skader fra de sidste fem år

• se din forsikringsoversigt

• se dækningsoplysninger

• se prisoplysninger

• læse dine forsikringsvilkår

• tilmelde Betalingsservice

• rødt og grønt kort

• rejsekort

• nyt girokort

• kopi af policer

Du kan:

Du kan også bestille:

Få adgang til dine forsikringer, når det passer dig.

Mit BAUTA

Log ind på Mit BAUTA på www.bauta.dk

BAUTA FORSIKRING A/S

Bauta_Køkkenliv_229x184.indd 1 29/03/11 12:43:53

3 4 KOST & ERNÆRINGSFORBUNDET NR . 06 / JUNI / 2011

HOVEDSTADENREGION HOVEDSTADEN

Kursus i budgetforståelseons 7. september, kl. 9.30-15.30ogman 19. september, kl. 9.30-15.30

BUPL’s lokaler, Lindevænget 19, Ballerup

FTF Hovedstaden holder kursus for MED-repræsen-tanter og tillidsrepræsentan-ter om styringsformer og budgetlægning i kommuner, regioner og på institutioner.

Sven H. Madsen taler om de bløde værdier i forbin-delse med budgetlægning?

Pris: GratisOplysning: Regionsformand Alice Linning, [email protected], 23 37 86 74Tilmelding: www.ftf.dk/hovedstadenFrist: Hurtigst muligt

REGION HOVEDSTADEN

Bisserup Havbrug− StoreSmagedagtir 20. september, kl. 13-15

Bisserup Havbrug, Bisserup Havnevej 39, Rude

Guidet tur til det økologiske havbrug mellem Skælskør og Næstved, hvor vi hører om økologisk fiskeopdræt. Vi ser, hvor frisk en fisk kan

være og besøger røgeriet, hvor den økologiske havør-red røges.

Hvis vejret er til det, kan vi se fiskeburene, der ligger en sømil fra land.

Og vi får mulighed for at komme ombord på havbru-gets servicekutter.

Pris: GratisOplysning: Regionsformand Alice Linning, [email protected], 23 37 86 74Tilmelding: [email protected] efter først-til-mølle-princippetFrist: 13. sep.

REGION HOVEDSTADEN

Tør du blive en vinder?Ons 21. september, kl. 16-19

Vanløse Kulturstadion (Kultur-hus), Heerupsalen, Frode Jakob-sens Plads 4, 1. sal

FTF Hovedstaden inviterer til foredrag med verdensme-ster i roning, Mette Bloch:

Tror du på dig selv? Og tør du se dine styrker og svaghe-der i øjnene?

Pris: Gratis for medlemmer Antal: højst 120Oplysning: Regionsformand Alice Linning, [email protected], 23 37 86 74Tilmelding: www.ftf.dk/hovedstadenFrist: 5. sep.

SJÆLLANDREGION SJÆLLAND

Smag på økologisk kød og pålæg tor 22. september, kl. 16-19

Mineslund, Asnæs Skovvej 38, Kalundborg

Tag med på rundvisning på det moderne Mineslund, der producerer økologisk kød og pålæg, og smag på pålægget.

Pris: Gratis − kun for medlem-merAntal: højst 15Oplysning: Karin Jørgensen, [email protected]: Stella Bangsbo, 33 41 46 75, [email protected]: 16. sep.

REGION SJÆLLAND

Vinsmagning Tors d. 27. Oktober kl. 19 – 21

Skovgaard Vine Elmedalsvej 1, Slagelse

Vi smager på de forskellige vine, der kunne være aktu-elle til julemiddagen, og får god og praktisk information om vine, glas, karafler mm.

Vi bliver desuden budt på pølse-ostebord.

Pris: Medlemmer: 150 kr. Ikke medlemmer: 300 kr. Betales ved indgangen

Oplysning: Gitte [email protected], 22 21 75 54Tilmelding: Stella Bangsbo Frist: d. 12. oktober

REGION SJÆLLAND

Forstå din fisktor6.oktober,kl.15.30-18.30

Hørkram Foodservice, Centervej 1, Sorø

Fisken sættes i fokus, og Royal Greenland deler ud af deres viden om fisketyper, fangstmetoder, udskæringer, fersk versus frossen, fisk og sundhed.

Du får tips om tilbered-ning af fisk ud fra sensori-ske principper.

Der serveres fisketapas.

Pris: Medlemmer: GratisIkke-Medlemmer: 100 kr.Elever og studerende, der er medlem: GratisAntal: højst 55Oplysning: Regionsformand Rikke Kristensen, 23 37 85 07, [email protected]: Stella Bangsbo, 33 41 46 75, [email protected]: 23. sep. ( › )

At Work A/S - Rathsacksvej 1 - 1862 Frederiksberg - Tlf. 44 48 61 00 - E-mail [email protected] - www.atwork.dk

Bestil brochure

Bestil 2011-2012kursusbrochure

på [email protected] eller tlf. 44 48 61 00

Flere og flere køkkenledere bliver KostvejledereLæs på Frederiksberg eller på Internettet. Pris kun kr. 8.500,-

Bliv Mindfulness instruktørLæs i København, Odense, Aarhus eller Aalborg.Tilbydes som dag- og aftenhold til kr. 8.500,-

HUSKat tjekke hjemmesiden

i din region. Her er flere oplysninger.


Jeg er glad for, at Arla satser på økologi. Det giver

mig mulighed for at få rigtig gode produkter til en pris,

der er til at betale

“”Kristina Toft Strand, køkkenchef

ihi Bupa Rejseforsikring, for Sodexo A/S

Økologi, der giver en god smag i munden

ARLA HARmonie®

Arla Harmonie® økologisk hytteost er fremstillet af mælk fra danske økologiske landbrug. Hytteosten har store, bløde ostekorn fremstillet efter traditionelle, håndværksmæssige metoder. Det bevarer den milde, aromatiske smag. Hytteost kan nydes, som den er, som tilbehør til grøntsager, kød og fisk eller blendes som ingrediens i fx hjemmelavet remoulade.


REGION SJÆLLAND

Er du klar til at købe rigtigt ind – og spare pengetor 13. oktober, kl. 13-17

Ankerhus, Bygning B v/kantinen, Slagelsevej 70-74, sorø

Margit Dörffer og Erik Frydendal fortæller, hvor-dan Fokus Fødevarer kan bruges til at kvalitetsstyre dine indkøb. Værktøjet kan bruges ved udbudsmateri-ale, indkøb og tilbudsgiv-ning, kommunikation mellem køkken og leveran-dør, og når du har brug for mere viden om produkterne.

Pris: Medlemmer: 700 kr.Ikke-Medlemmer: 1400 kr.Elever og studerende, der er medlem: 175 kr.Husk at oplyse EAN-nummer, hvis faktura skal sendes elektronisk!Antal: højst 35Oplysning: Regionsformand Rikke Kristensen, [email protected], 23 37 85 07Tilmelding: Stella Bangsbo, 33 41 46 75, [email protected]: 27. sep.

REGION SJÆLLAND

Stormøde i nord, midt og syd – denne gang også for MED repræsentanter

Nord: Kalundborg, Holbæk, Lejre, Greve, Roskilde og Odsher-red Kommune.man 24. oktober, kl. 13-16.30Præstevænget, Præstevænget 3, Nykøbing S

Syd: Lolland, Guldborgsund og Vordingborg Kommuneons 26. oktober, kl. 13-16.30Nykøbing F. Sygehus, mødelo-kale Anemonen (indgang gavlen forrest i bygningen), Fjordvej 15

Midt: Slagelse, Ringsted, Køge, Stevns, Fakse, Næstved og Sorø Kommune.tor 27. oktober, kl. 13-16.30Slagelse Sygehus, Ingemansvej 18, Det blå mødelokale

Tillidsrepræsentanter, suppleanter, kontaktperso-ner, arbejdsmiljørepræsen-tanter og MED repræsentan-ter inviteres til debat om hvad rør sig på arbejdsplad-serne og i regionen.

Vi følger op på undersøgel-sen af frivillig arbejdskraft og debatterer besparelser i kommunerne.

Hvis det er noget for dig at være med i udvalget for tillidsrepræsentanter og arbejdsmiljørepræsentanter, så kontakt regionsformand, Rikke Kristensen.

Oplysning: Rikke Kristensen, 23 37 85 07, [email protected]: Dorte Bjørn, [email protected]: 13. okt.

SYDDANMARK

REGION SYDDANMARK

Forstå din fisk

man 26. september, kl.15.30-18.30

BC Catering Grossisten A/S, Blækhatten 10, Odense SØ

Fisken sættes i fokus og Royal Greenland deler ud af deres viden om fisketyper, fangstmetoder, udskæringer, fersk versus frossen fisk, fisk og sundhed.

Du får tips om tilberedning af fisk ud fra sensoriske principper.


Pris: Gratis − og kun for medlemmer!Antal: højst 50Oplysning: Ulla Rosenfeldt, 21 34 18 76, [email protected]: Stella Bangsbo, 33 41 46 75, [email protected]: 9. sep.

MIDTJYLLAND

REGION MIDTJYLLAND

Møde for serviceledere i Århus Kommuneman 29. august, kl. 14-16

Mindegade 10 D, kælderen, Århus C

På mødet vil vi drøfte de aktuelle ufordringer i kommunen.

Pris: Gratis − kun for medlem-merTilmelding: Jette Nielsen, [email protected], 23 37 90 84

REGION MIDTJYLLAND

Forstå din fisk

tir13.september,kl.15.30-18.30

Hørkram Foodservice, Torshøjvej 59, Kolt, Hørning

Fisken sættes i fokus, og Royal Greenland deler ud af sin viden om fisketyper, fangstmetoder, udskæringer, fersk versus frossen, fisk og sundhed.

Du får tips om tilbered-ning af fisk ud fra sensori-ske principper.


Pris: GratisAntal: højst 60Oplysning: Regionsformand Jette Nielsen, 23 37 90 84, [email protected]: Stella Bangsbo, 33 41 46 75, [email protected]: 2. sep.

REGION MIDTJYLLAND

Temaeftermiddag for ansatte på høj-, fri- og efterskoler

ons 14. september, kl. 14.30-19

Regionskontoret, Marienlystvej 14, Virklund, Silkeborg

Du inviteres til faglig inspi-ration, lønsnak og mulighed for at danne netværk.

• Mad- og måltidskonsulent Karina Kyhn fortæller om smag og sanser. Oplægget er en blanding af teori og øvelser, som kan bruges sammen med de unge. ( › )

* ko

ster

ku

n a

lm. s

ms-

taks

t.

Bliv medlem af dit fags a-kasseSå er du sikret rådgivning, sparring og en månedlig check på 16.597 kroner, hvis du bliver arbejdsløs.

Tilmeld dig allerede i dag på www.ftf-a.dk

Kun 409 kr/md

(274 kr/md efter skat)Sms* kost til 1969 og hør mere!

A-KASSE FOR KOST- & ERNÆRINGSFORBUNDET


Sjællands sjoveste fødevaremesse for professionelle

Det er os en stor fornøjelse at invitere dig og din familie til messe.

4. september 2011

Vi prøver noget helt nyt og tilbyder dig en ople-velse ud over det sædvanlige. Ikke blot kan duopleve en overflod af lune leverandører i cirkus-humør med deres helt egne fantastiske numre.

Vi har også flyttet hele Cirkus Arena til Slagelse, såder er elefanter, heste, søløveshow og hele to fuld-blods cirkusforestillinger med i programmet.Gå ikke glip af denne fantastiske familieoplevelse.

Fødevaremessen holdes i Cirkus Arenas: Cirkusland - Årslevvej 6 - 4200 Slagelse

Tilmelding og yderligere oplysninger på www.4sep.dk

4. september 2011

mezzoforte.dk

AB/BC ann. 210x270mm 02/06/11 11:57 Side 1


• Konsulent Jette Kieffer fortæller om løn (tag lønseddel og ansættelses-brev med)

• Lene fra FTF-A gør os klart, hvad du kan bruge din A-kasse til.

Pris: Medlemmer: GratisIkke-Medlemmer: 100 kr.Oplysning: Jette Nielsen, [email protected], 23 37 90 84Tilmelding: Stella Bangsbo, 33 41 46 75, [email protected]: 9. sep.

REGION MIDTJYLLAND

Inspiration til sandwich

tir20.september,kl.15.30-18

Remstruplund Cafe, Gudenåvej, Silkeborg

Kohberg vil inspirere os til at tilberede lækre sandwich og viser os forskellige brød-typer. Defco præsenterer for-skellige typer pålæg.

Pris: Gratis – og kun for medlemmer.Antal: højst 30Oplysning: Jette Nielsen, [email protected], 23 37 90 84Tilmelding: Stella Bangsbo, 33 41 46 75, [email protected]: 14. sep.

REGION MIDTJYLLAND

Køkkenledermøde– for ansatte på Århus Kommunes daginstitutioner

man 26. september, kl. 13.30-15

Mindegade 10 D, Århus C

Vi får besøg af Økologisk Landsforbund.

Desuden skal vi udveksle nyt fra institutionerne og høre nyt fra forbundet.

Bente Kramer Møller fortæller nyt fra Århus Kommune.

Oplysning: Regionsformand Jette Nielsen [email protected], 23 37 90 84

REGION MIDTJYLLAND

Netværksmøde for mellemledere

tir 4. oktober, kl. 14-16.30

Regionskontoret, lokale gul, Marienlystvej 14, Virklund, Silkeborg

Vi præsenterer os for hinan-den og fortæller om vores forventninger og erfaringer med netværk. Vi drøfter hvilke udfordringer, vi sidder med, og tager deref-ter stilling til, hvordan netværket skal fungere, og hvilke problemstillinger, vi vil arbejde med.

Pris: Gratis − kun for medlem-merOplysning: Regionsformand Jette Nielsen, [email protected], 23 37 90 84Tilmelding: Stella Bangsbo, 33 41 46 75, [email protected]: 26. sep.

NORDJYLLAND

REGION NORDJYLLAND

Stormøde for tillidsrepræsentanter

tir 13. september, kl. 12.30-15.30

Regionskontoret, Sofiendalsvej 3, Aalborg SV

Jorge Bombaci forklarer om forhåndsaftaler og lokalafta-ler, og hvad man skal være opmærksom på, når man udarbejder en lokalaftale: hvem skal skrive under, hvornår skal den fornyes, hvem skal vide den eksiste-rer mv.

Hvis du har udarbejdet lokalaftaler, så ta’ dem med.

Lene Ditte Nielsen, Line Madsen,

Connie Christiansen og Mette Lohse.

Oplysning og tilmelding: Mette Brogaard Lohse, 98 99 66 40, [email protected]: 10. sep.

REGION NORDJYLLAND

Temadag om mad til børn

tir 20. september, kl. 13-17.30


Vi indbyder dig og din leder til en kostfaglig eftermid-dag, hvor I vil få spændende inspiration om smag og sensorik og om projekt DAGMAR – et forskningspro-jekt om mad til børn.

Pris: Gratis – kun for medlem-mer og institutionsledereOplysning og tilmelding: Marian Aagaard, 21 34 20 63, [email protected]: 10. sep.

REGION NORDJYLLAND

Kostfaglig netværkscafé for ledige

tor 22. september, kl. 12.30-15.30


I samarbejde med FTF-A holder vi cafeen åben for dig, der er ledig, måske bliver det eller tænker på at skifte job.

Kom også, hvis du blot har lyst til at møde andre, høre kostfagligt nyt, få tips af jobrådgiveren eller en snak med A-kassen.

Pris: Gratis – kun for medlemmerTilmelding: Marian Aagaard, 21 34 20 63, [email protected]: 16. sep.

REGION NORDJYLLAND

Arbejdsmiljøloven, hvad er ændret?− Stormøde for arbejds-miljørepræsentanter

tir 4. oktober, kl. 12.30-15.30

Riishøj, Petersborgvej 64, Aalborg

Arbejdsmiljøkonsulent Jørgen Frost Henriksen holder oplæg om den nye arbejdsmiljølov og fortæller om uddannelsen til arbejds-miljørepræsentanten.

Vi får desuden mulighed for at høre om køkkenet på Riishøj, hvor vi holder mødet.

Tilmelding: Marian Aagaard, [email protected], 21 34 20 63Frist: 1. okt.

OBS! Regionens aktiviteter er kun for medlemmerHvis du ikke er medlem af forbundet, kan du kun deltage i aktiviteter, hvis: • duikkekanblivemedlem

af forbundet (ingen kost faglig uddannelse)

• duerkost-ogernærings-faglig, men medlem af anden forhandlingsberet-tiget organisation på grund af dit job.

KURSER PÅ SKOLERDu kan se kurser

og tilmelde dig på uddannelsesguiden.

www.ug.dk

3 9NR . 07 / AUGUST / 2011 KOST & ERNÆRINGSFORBUNDET

KOST, ERNÆRING & SUNDHEDFagblad for kost- og ernæringsfagligeUdgivet af Kost & Ernæringsforbundet89.årgang

Redaktør: Mette Jensen, journalistAnsvarshavende redaktør: Ghita ParryLayout: MediegruppenTryk: Jørn Thomsen/ELBO A/SForsidefoto: Martin Daugaard

Næste nummer udkommer: 22.september(nr8)Næste frist for indlæg:23.august(nr8)

Oplag:8.700Medlem af Dansk Fagpresse

ISSN 2244-9167

ANNONCERFormater, priser og fristerwww.kost.dk/kokkenliv/annoncerFristfornr.8er1.september(udk.22.september)

Stillingsannoncer i bladetPrisen er 24 kr. pr. spaltemillimeter for sort-hvid og 33 kr. for farve. Priserne er ex moms.

Stillingsannoncer på nettetStillingsannoncer, der bringes i Kost, ernæring & sundhed lægges gratis på hjemmesiden. Stillingernekan også annonceres alene på hjemmesidenpris 2.500 kr. ex. moms. Se mere på www.kostjob.dk

AnnoncesalgStibo ZoneLars [email protected]

KOST & ERNÆRINGSFORBUNDETNørre Voldgade 901358Kbh.K.33 41 46 60 Fax 33 41 46 70

[email protected] eller brug den enkelte med- arbejders initialer (se listen) i stedet for ‘post’. www.kost.dk

FORMANDGhita Parry [gp] Formand / 33 41 46 62

REGIONSFORMÆND OG -KONTORERRegion Hovedstaden Alice LinningKornvænget 2053600 Frederikssund23378674,[email protected]

Region Sjælland Rikke [email protected]: Kringelborg Alle 74800NykøbingF

Region Syddanmark Ulla RosenfeldtHolmegyden 4, Egeskov5772 Kværndrup21341876,[email protected]

Region Midtjylland Jette [email protected]: Marienlystvej 14, Virklund8600Silkeborg

Region Nordjylland Marian Aagaard21 34 20 [email protected]: Sofiendalsvej 39200 Aalborg SV98181656

Færøerne Bente Else Kjær(00298)[email protected] Lagargardur(00298)310365Regionskontor: Jákup StovaJ. Paturssonar Gøta 24100 Tórshavn(00298)219041

GrønlandBirgitte NathanielsenBox891.3900Nuuk(00299) 32 47 42,[email protected](00299) 26 65 33

SEKRETARIATETS LEDELSELars Pram [lpr] Direktør / 33 41 46 69Charlotte Knudsen [ck] Forhandlingschef/33414698Judi Olsen [jo] Chefforkostfagligafdeling/33414671Morten Andersson [ma] Økonomichef/33414688

FORHANDLINGSAFDELINGENCharlotte Knudsen [ck] Forhandlingschef /33414698Christina Wilken [cwi] Sekretær/33414685Dorte Bjørn [db] Sekretær / 33 41 46 95Elnaz Khodabanden [ekh] Jurist/33414682Jette Kieffer [jki] Konsulent/33414687Jorge Bombaci [jb] TR- og arbejdsmarkedskonsulent /33414689Lykke Palmberg [lyp] Sekretær / 33 41 46 91Marina Zaar [mz] Sekretær/33414683Mette B. Mathiassen [mbu] Arbejdsmarkedskonsulent / 33 41 46 96Monica J. Hovgaard [mjh] Jurist / 33 41 46 94 Torben Weihrauch [tow] Jurist / 33 41 46 93

KOSTFAGLIG AFDELINGJudi Olsen [jo] Chefforkostfagligafdeling/33414671Berith Lundborg [bl] Sekretær/33414681Camilla Blicher Lærke [cbl] Mad- og måltidskonsulent / 33 41 46 67Gerda K. Thomassen [gkt] Uddannelseskonsulent / 33 41 46 73 Holger Pedersen [hp] Arbejdsmiljøkonsulent / 33 41 46 77 Kamilla Gehrt Eriksen [kge] Studentermedhjælper / 33 41 46 63 Karen Leth [kdl] Mad- og måltidskonsulent / 33 41 46 79 Karina Kyhn Andersen [kka]Mad-ogmåltidskonsulent/33414684Morten Seerup [ms] Arbejdsmarkeds- og arbejdspladskonsulent / 33414678

KOMMUNIKATIONSAFDELINGENLars Pram [lpr]Direktør / 33 41 46 69Bo Simonsen [bs] Presse- og kommunikationskonsulent /33414618Lars Vestergaard [lv]Analyse- og dokumentation / 33 41 47 95Mette Jensen [mj]Redaktør på Kost,ernæring&sundhed/33414668Stella Bangsbo [sb] Sekretær for formand og direktør / 33 41 46 75Toke Helmø [th]Studentermedhjælper/33414686

ØKONOMIAFDELINGENMorten Andersson [ma] Økonomichef/33414688Gitte Borup Hansen [gb] Sekretær / 33 41 46 99Vibeke Pedersen [vp] Regnskabsassistent / 33 41 46 90

nr . 07 / august / 2011 kost & ernæringsforbundet 1

kosternæring& sundhed

07/2011

Tonsvis af mad går til spilde

SIDE 8det er et etisk og et økonomisk problem, og politikerne sætter pres på køkkenerne for at begrænse spildet.

ok for DIætIStErSIDE 16

læS

IDEEr fra føDEvarEmInIStErIEt Skal værE mED tIl at mInImErE maDSpIlDEtSIDE 8

Særtilbud på lærebøger til uddannelsen til ernærings- assistent og ernæringshjælper

NY BOG Sans din mad

Kost & Ernæringsforbundet har en specialaftale med Erhvervsskolernes Forlag, der betyder, at medlemmerne kan spare ca. 25 pct på de tretten lærebøger, hvis de bestilles gennem forbundet.

Bestil og betal beløbet for de bestilte bøger plus porto. Derefter får du bøgerne tilsendt.

Forbundet tilbyder også en pakkeløsning med otte af bøgerne. De vil normalt koste 2.609kr.hosboghandleren.Dukankøbedemfor1.788kr.

Det er kun Kost & Ernæringsforbundets medlemmer, der kan bestille bøgerne gennem forbundet.

Hvis du vil være medlem eller købe bøger: www.kost.dk/medlem/indmeldelse

Kost & Ernæringsforbundet har indgået

en specialaftale med Erhvervs skolernes

Forlag, der betyder, at medlemmerne kan

spare ca. 25 pct på de tretten lærebøger,

hvis de bestilles gennem forbundet.

Rabatten er fra trukket prisen på kuponen.

Beløbet på de bestilte bøger plus forsen-

delse indbetales på nedenstående konto

til Kost & Ernærings forbundet. Bestil-

lingskuponen sendes til forbundet.

Forbundet tilbyder også en pakkeløsning

med otte af bøgerne. De vil normalt koste

2.609 kr. hos boghandleren. Du kan købe

dem for 1.788 kr.

Det er kun Kost & Ernæringsforbundets

medlemmer, der kan bestille bøgerne

gennem forbundet.

Hvis du vil være medlem: se på kost.dk

Priser pr 20. marts 2010Jeg bestiller hermed:

Ernæringslære à 315 kr.

Diætetik ny udgave à 315 kr.

Kostlære og -vurdering à 323 kr.

Fødevarelære à 330 kr.

Kulinarisk Sensorik à 315 kr.

Metodik og råvareanvendelse à 150 kr.

Produktionshygiejne ny udgave à 315 kr.

Sans din mad ny bog à 100 kr.

Bogpakke med de 8 ovenstående bøger à 1.788 kr.

Produktionsformer og kvalitetsudvikling à 262 kr.

Arbejdsplanlægning à 136 kr.

Kommunikation, psykologi og pædagogik à 125 kr.

Arbejdsmiljø og ergonomi à 235 kr.

Mad og mennesker à 140 kr.

Forsendelse 60 kr. 60

Bankkonto til betaling: i alt2191-4370 101 456

Særtilbud på lærebøger til uddannelsen til ernæringsassistent og ernæringshjælper

Navn . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Adresse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Postnr. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

By . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Send kuponen til:

Kost & Ernæringsforbundet

Nørre Voldgade 90

1358 København K

Fax 33 41 46 70

laer

eboeg

er 2

010

320

Ny bog:Sans din mad

Afs

ende

r: K

ost

& E

rnæ

ring

sfor

bund

et, p

ost@

kost

.dk,

tlf.

33

41 4

6 60

Sort

eret

Mag

asin

post

SM

PID

-nr.

420

63

Kost, Ernæring og Sundhed 07/2011

Documents

Transcript of Kost, Ernæring og Sundhed 07/2011