Kontur 2011 Fyn

Kommunale ngletal for udviklingi Region Syddanmark

ww

w.r

egio

nsyd

danm

ark.

dk/d

etgo

deliv

FYN

2011

42%Vidste du at 42% af Fyns CO2-udslip udledes af husholdningerne

Side 2 | KONTUR 2011

INTRO

INDHOLDBostning / side 3

BefolkningsudviklingFlyttemnstrePendlingIndkomstHuspriserLivsstilsgrupper

Klima / side 15CO2 udledning pr. indbyggerUdledning fra husholdning og erhvervUdvikling i CO2 udledningBidrag til drivhuseffekt

Erhvervsforhold / side 19Arbejdspladser og arbejdsstyrke ErhvervsstrukturUdvikling i erhvervsstrukturDetaljeret erhvervsstruktur Ivrkstteri

Uddannelse / side 29Befolkningens uddannelsesniveauDe beskftigedes uddannelsesniveauUddannelsesforlbHvor langt er der til uddannelserne?

Appendiks / side 31

TAL TIL STRATEGIENI den regionale udviklingsplan for Syddanmark fokuseres p at levere viden der kan skabe grundlag for vkst og udvikling.

Denne rapport er udarbejdet som en deI af den regionale udviklingsplans omrdeinitivativ for Fyn.

Fyn vil skrpe samarbejdet om at skabe udvikling og vkst. Visionen er at etablere Fyn somet vkstomrde, der binder vkstomrderne i stjylland sammen med vkstomrdet i resunds-regionen.

For at lfte visionen om Fyn som vkstomrde er der etableret regionale ervervs og udviklings-samarbejder. Den Regionale Udviklingsplan sttter med omrdeinitiativ Fyn op om de flleskommunale samarbejder. Udviklingssamarbejdet p Fyn har to spor: Fynsprojektet og organisationen Udvikling Fyn. Fynsprojektet gennemfres i et samarbejde mellem de fynske kommuner, Region Syddanmark og Miljministeriet.

OMRDERI rapporten sammenlignes Fyn med omrderne:

Trekantomrdet: Billund, Vejle, Ve-jen, Kolding, Fredericia og Middelfart kommuner

stjysk bybnd: 17 kommunner i stjylland fra Haderslev i syd til Randers i nord

Hovedstaden: Region Hovedstaden

Kontur 2011 for FYN er udgivet af Region Syddanmark

Redaktion: Region Syddanmark Regional Udvikling / Strategi & analyseForside: Colourbox.comFoto: Lasse HyldagerDesign: Mediegruppen ReklamebureauKort: KMS

KONTUR 2011 | Side 3

BOSTNINGBOSTNING


P Fyn bor der 485.000 personer. Befolkningtallet har vret et stigende, dog ikke p niveau med stigningen i Hovedstaden, Trekantomrdet og i det stjyske bybnd

Befolkningstallet forventes fortsat at stige, men det er kun aldersgruppen 65+ r, der bliver strre

Der er nettofraflytning blandt dem med lave indkomster og svag nettotilflytning blandt mere velstillede borgere

23.000 borgere pendler ud fra Fyn for at komme p arbejde. Strstedelen pendler til Fredericia, Kbenhavn, Kolding og Vejle

Gennemsnitsindkomsten p Fyn er 207.000 kr., hvilket er lavere end i Hovedstaden, Trekantomrdet og i det stjyske bybnd


BOSTNING

Tabellen viser den forventede procentvise udvikling fra 2011 til 2031 i antallet af borgere i tre forskellige alderskategorier.Datakilde: Danmarks Statistik

Figuren viser befolkningen fordelt p kn og 10 rs aldersgrupper p Fyn og i hele landet.Datakilde: Danmarks Statistik

SDAN HAR BEFOLKNINGEN UDVIKLET SIG2005-2011

BEFOLKNINGSPYRAMIDE 2011

SDAN VIL BEFOLKNINGEN UDVIKLE SIG 2011-2031 - ALDERSOPDELT

Mnd Kvinder

Fyn (ekskl. Middelfart) Hovedstaden Trekantomrdet stjysk bybnd

2005 = Indeks 100

Kurven viser befolkningsudviklingen fra 2005 til 2011 p Fyn (ekskl. Middelfart), i Hovedstaden, Trekant-omrdet og i det stjyske bybnd.

Datakilde: Danmarks Statistik

Alder

Hele landetHelelandet

B01_Befolkningspyramide10rsintervaller.xlsx

317.833

340.304

322.364

363.254

401.505

357.582

347.451

209.080

146.377

333.869

357.715

330.406

365.210

411.490

359.455

338.351

179.759

82.214

0-9 r

10-19 r

20-29 r

30-39 r

40-49 r

50-59 r

60-69 r

70-79 r

80+ r

B02 Befolkningsudvikling 2005-2011 201211.xlsx

Fyn

100

101

102

103

104

105

2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011

Fyn(ekskl.Middelfart) Hovedstaden Trekantomrdet stjyskbybnd

0-24 r 25-64 r 65+ r

Fyn (ekskl. Middelfart) -2% -8% 42%

Hovedstaden 9% 5% 39%

Trekantomrdet -2% -3% 47%

stjysk bybnd 6% 2% 54%

485.000 indbyggere p Fyn

Fyn

B01_Befolkningspyramide10rsintervaller.xlsx

26.587

30.101

26.096

29.480

34.475

32.372

31.714

19.516

14.286

27.821

31.628

27.480

29.458

35.250

32.464

30.880

17.127

7.087

Fyn


BOSTNING

Kurven viser den forventede befolkningsudvikling fra 2011 til 2031 p Fyn (ekskl. Middelfart), i Hovedstaden, Trekantomrdet og i det stjyske bybnd.Datakilde: Danmarks Statistik

BEFOLKNINGS-FREMSKRIVNING 2011-2031

Figuren giver et billede af udviklingen fra 2000 til 2010. Bde flytninger mellem landsdele og ind- og udvandring er medregnet.Datakilde: Danmarks Statistik

Tabellen giver bde et billede af de aktuelle flyttemnstre og et billede af udviklingen over tid. Nettotilflytning defineres som samlet tilflytning minus samlet fraflytning. Datakilde: Danmarks Statistik

FLYTNINGER TIL OG FRA FYN

UDVIKLING I FLYTNINGER 2000-2010

Tilflytning Fraflytning


2011 = Indeks 100

Fyn

B04_Befolkningsfremskrivning 2011-2031 091111xlsx.xlsx

100

104

108

112

2011 2016 2021 2026 2031In

deks

: 20

11=

10

0

r

Fyn Hovedstaden Trekantomrdet stjysk bybnd

2000 2010 Vkst 2000-2010 (%)

Tilflytning 9.994 9.361 -6,3

Indvandring 4.068 4.618 13,5

Samlet tilflytning 14.062 13.979 -0,6

Fraflytning 11.080 10.149 -8,4

Udvandring 3.284 3.432 4,5

Samlet fraflytning 14.364 13.581 -5,5

Nettotilflytning -302 398 -

Fyn

B06_Udvikling i flytninger 2000-2010 091111.xlsx

13.000

14.000

15.000

16.000

2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010

Total

r

Tilflytning Fraflytning


BOSTNING

Figuren viser tilflyttere og fraflyttere fordelt p alder. Samtidig er nettotilflytningen vist som en kurve. Antallet er opgjort som et rligt gennemsnit af det samlede antal til- og fraflyttere i 2009 og 2010. Bde flytninger mellem landsdele og ind- og udvandring er medregnet.


HVEM FLYTTER TIL OG FRA FYN?

NETTOTILFLYTNING 2010

Ant

al fl

ytni

nger

Til Fra Netto

over 300 100 til 300 0 til 100 under 0 (nettofraflytning)

Nettotilflytning defineres som samlet tilflytning minus samlet fraflytning. Bde flytninger mellem kommuner og ind- og udvandring er medregnet.


BOSTNING

Fyn

B07_Hvem flytter til og fra kommunen 290611 3. trk.xlsx

-1000

-500

0

500

1000

0 r 10 r 20 r 30 r 40 r 50 r 60 r 70 r 80 r 90 r 100 rAnt

al f

lytn

inge

r

Til Fra Netto


BOSTNING

Figuren viser nettotilflytning i 2010 i antal personer, fordelt p indkomstintervaller. Med i opgrelsen er kun flytninger mellem kommunerne for personer over 15 r.

TOP 10 OVER TILFLYTNINGER TOP 10 OVER FRAFLYTNINGER

NETTOTILFLYTNING FORDELT P INDKOMST 2010


Tabellerne viser de kommuner i landet, som Fyn fr flest tilflyttere fra og afgiver flest fraflyttere til i 2008-2010.


Tilflyttere 2008-2010

Andel af samt-lige tilflyttere

Kbenhavn 3.909 13,6%

Aarhus 2.208 7,7%

Fredericia 1.616 5,6%

Kolding 1.287 4,5%

Vejle 1.215 4,2%

Esbjerg 923 3,2%

Snderborg 870 3,0%

Aalborg 709 2,5%

Slagelse 654 2,3%

Frederiksberg 571 2,0%

Fraflyttere 2008-2010

Andel af samt-lige fraflyttere

Kbenhavn 6.242 20,7%

Aarhus 2.711 9,0%

Fredericia 1.649 5,5%

Kolding 1.262 4,2%

Vejle 1.239 4,1%

Frederiksberg 881 2,9%

Esbjerg 779 2,6%

Aalborg 739 2,4%

Snderborg 634 2,1%

Slagelse 610 2,0%

-362

-441

8

34

32

0-99.999 kr.

100.000-199.999 kr.

200.000-299.999 kr.

300.000-399.999.kr

400.000 kr. +


BOSTNING

PENDLINGSMNSTRE I KOMMUNEN

FAMILIETILFLYTNINGER 2010

Indpendlere arbejder p Fyn, men bor der ikke. Udpendlere har bopl p Fyn, men arbejder der ikke. Indpendlere, der bor uden for landet, indgr ikke.

Datakilde: CRT (SAM-K)

Figuren viser hvilke familietyper der flyttede til Fyn (ekskl. Middelfart), Hovedstaden, Trekantomrdet og det stjyske by-bnd i 2010. Andelene er et gennemsnit af kommunerne i omrderne.


2000 2010 Vkst 2000-2010

Indpendling

Antal 8.010 10.605 32,4%

I procent af antal arbejdspladser 3,6% 5,0% 1,4 pct.point

Udpendling

Antal 16.462 22.801 38,5%

I procent af antal beskftigede borgere 7,1% 10,2% 3,1 pct.point

Nettoindpendling Totalt antal -8.452 -12.196 -

0%

20%

40%

60%

Enlig uden brn Enlig med brn Par uden brn Par med brn

And

el a

f fa

mili

etilf

lytn

inge

r

Fynudenmiddelfart Hovedstadenex.BornholmogChristians Trekantomrdet stjyskbybnd



BOSTNING

Figuren viser udpendling i 2000 og i 2010 til de kommuner, som flest pendler til. Kategorien uden for kommuner inkluderer personer, der pendler til udlandet og personer der ikke har en fast arbejdsstedsadresse.


2000 2010

Figuren viser indpendling i 2000 og i 2010 fra de kommuner, hvor flest indpendlere bor.


2000 2010

FYN

B16_indpendling 2000 og 2010 091111.xlsx

1.361

797676 713

622

1.579

1.113

988 950

625

0

500

1.000

1.500

2.000

Fredericia Kolding Kbenhavn Vejle Aarhus

Ant

al p

endl

ere

2000 2010

INDPENDLING TIL FYN 2000 OG 2010

FYN

B15_Udpendling 2000 og 2010 091111.xlsx

3.297

1.5461.321

1.069

1.655

4.164

2.829

2.195

1.866

1.276

0

1.000

2.000

3.000

4.000

5.000

Fredericia Kbenhavn Kolding Vejle Uden forkommunerne

Ant

al p

endl

ere

2000 2010

UDPENDLING FRA FYN 2000 OG 2010


BOSTNING

verste kort viser, hvor langt man kan n fra byen i bil p hhv. 30 minutter og 60 minutter. Det forudsttes, at farten i byer er 50 km/t, p motortrafikveje 80 km/t, p motorveje 110 km/t og p andre veje er 60 km/t.

Nederste kort viser tilsvarende, hvor langt man kan n ved hjlp af kollektiv transport p hhv. 30, 60 og 90 minutter.

Datakilde: Rejseplanen.dk

Ringkbing

Grindsted

Vejen

Ribe

Galten

Hadsten

Sor

Tnder

Vojens

Ebeltoft

Bjerringbro

Skjern

Faaborg

Hinnerup

Bramming

Brande

Nordborg

Hrning

Sklskr

Lgten

Rdekro

Assens

Maribo

Kerteminde

Munkebo

Ry

Ringe

Hornslet

Vamdrup

Otterup

Fensmark

Kjellerup

Sakskbing

Rudkbing

Padborg

Viby

Brkop

Strib

Give

Hng

Mrslet

Bellinge

Videbk

Grsten

Tarm

Lynge

lgod

Sunds

Bogense

Lgumkloster

Skrbk

Marstal

Nordby

Aarup

Tinglev

Rdding

Egtved

Trs

Fynshav

Kbenhavn

Aarhus

OdenseEsbjerg

GentofteGladsaxe

Kolding

HorsensLyngby-Taarbk

Vejle HvidovreRoskilde

HelsingrHerning

Silkeborg

Nstved

Greve StrandTrnby

Fredericia

Rdovre

Kge

Holstebro

Taastrup

Slagelse

Snderborg

Holbk

Svendborg

Haderslev

Ringsted

Nyborg

Nykbing F

Kalundborg

Aabenraa

Ikast

Middelfart

Korsr

Skanderborg

Nakskov

Varde

Frederiksvrk

Vordingborg

Odder

Hedensted

Haslev

Lystrup

Flensborg

Ringkbing

Grindsted

Vejen

Ribe

Galten

Hadsten

Sor

Tnder

Vojens

Ebeltoft

Bjerringbro

Skjern

Faaborg

Hinnerup

Bramming

Brande

Nordborg

Hrning

Sklskr

Lgten

Rdekro

Assens

Maribo

Kerteminde

Munkebo

Ry

Ringe

Hornslet

Vamdrup

Otterup

Fensmark

Kjellerup

Sakskbing

Rudkbing

Padborg

Viby

Brkop

Strib

Give

Hng

Mrslet

Bellinge

Videbk

Grsten

Tarm

Lynge

lgod

Sunds

Bogense

Lgumkloster

Skrbk

Marstal

Nordby

Aarup

Tinglev

Rdding

Egtved

Trs

Fynshav

Kbenhavn

Aarhus

OdenseEsbjerg

GentofteGladsaxe

Kolding

HorsensLyngby-Taarbk

Vejle HvidovreRoskilde

HelsingrHerning

Silkeborg

Nstved

Greve StrandTrnby

Fredericia

Rdovre

Kge

Holstebro

Taastrup

Slagelse

Snderborg

Holbk

Svendborg

Haderslev

Ringsted

Nyborg

Nykbing F

Kalundborg

Aabenraa

Ikast

Middelfart

Korsr

Skanderborg

Nakskov

Varde

Frederiksvrk

Vordingborg

Odder

Hedensted

Haslev

Lystrup

Flensborg

S LANGT KAN MAN KOMME! Fra Odense i bil p:

0-30 min. 30-60 min.

Fra Odense med offentlig transport p:

0-30 min. 30-60 min.

60-90 min.


BOSTNING

Kortet viser den samlede indkomst (i kr.) pr. indbygger.


Figuren viser en fordeling p indkomstniveauer for borgere i alderen 25-64 r p Fyn (ekskl. Middelfart), i Hovedstaden, Trekantomrdet og det stjyske bybnd.


INDKOMST PR. INDBYGGER 2008 OG 2009

INDKOMST PR. INDBYGGERI ALLE LANDETS KOMMUNER 2009

INDKOMSTFORDELING 2009

over 222.000 kr. 208.000 til 222.000 kr. under 208.000 kr.


OmrdeIndkomst

2008Indkomst

2009

Middelfart 226.772 221.847

Kerteminde 215.506 213.333

Nyborg 211.962 212.195

Svendborg 213.095 208.634

Odense 207.680 207.550

Assens 208.344 206.939

Faaborg-Midtfyn 209.454 205.897

Nordfyns 207.053 202.773

r 203.204 202.028

Langeland 200.920 200.484

Fyn 209.070 207.466

Hovedstaden 241.537 243.680

Trekantomrdet 224.116 218.005

stjysk bybnd 222.008 218.315

Hele landet 225.920 222.750

FYN

B21 Indkomstfordeling i kommunen 2009 091111.xlsx

0% 5% 10% 15% 20% 25% 30%

0-99.000 kr.

100.000-199.999 kr.

200.000-299.999 kr.

300.000-399.999 kr.

400.000+ kr.

FynHovedstaden


BOSTNING

Tabellen viser den gennemsnitlige kvadratmeterpris for parcel- og rkkehuse i kommunerne og i de strre byer. Priserne er for parcel- og rkkehuse, som er handlet i 3. og 4 kvartal 2010 og 1. og 2. kvartal 2011.

I byer med under 20 handler i perioden er der ikke vist nogen pris.

Datakilde: OIS

HUSPRISER P FYN FORDELT P KOMMUNER OG BYER

KommuneGennemsnitspris

i kommunen (kr. pr. m) ByGennemsnitspris i byen (kr. pr. m)

Odense 12.953 Odense 13.438

Middelfart 11.496 Middelfart 13.611

Svendborg 11.081 Svendborg 12.574

Nyborg 10.045 Nyborg 12.164

Kerteminde 9.719 Kerteminde 13.901

Munkebo 9.256

Faaborg-Midtfyn 8.114 Faaborg 10.158

Ringe 10.224

Assens 7.845 Assens 9.116

Haarby -

Nordfyns 7.264 Bogense 9.914

Otterup 9.979

r 6.384 Marstal 6.959

rskbing -

Langeland 6.179 Rudkbing 7.501

Fyn 10.314 Fynske byer 12.451

Syddanmark 9.651 Syddanske byer 11.811


BOSTNING

Kortet viser gennemsnitligt kvadratmeterpris p handlede parcel- og rkkehuse.

Datakilde: Realkreditrdet og Realkreditforeningen

Tabellen viser prisudviklingen i pct. for parcel- og rkkehuse (kr. pr. m2). Datakilde: Realkreditrdet og Realkreditforeningen

HUSPRISER I ALLE LANDETS KOMMUNER

UDVIKLING I HUSPRISER 2007-2010

Relativt prisniveau i 2010

Over landsgennemsnittet Under landsgennemsnittet,

men over gennemsnittet i Syddanmark Under gennemsnittet i Syddanmark

Kommune 2007-2008 (pct.) 2008-2009 (pct.) 2009-2010 (pct.) 2007-2010 (pct.)

Assens 6,5% -4,8% -2,8% -1,4%

Faaborg-Midtfyn 5,8% -8,6% -2,7% -5,8%

Kerteminde -0,9% -10,4% -1,5% -12,5%

Langeland 2,0% -0,2% -7,6% -5,9%

Middelfart 3,1% -11,0% 5,4% -3,2%

Nordfyns 6,3% -9,2% -1,0% -4,4%

Nyborg 3,5% -2,3% 1,3% 2,4%

Odense -0,8% -9,2% 1,9% -8,3%

Svendborg 5,7% -8,5% -1,3% -4,5%

r -2,1% 6,3% -5,3% -1,4%

Fyn 2,4% -8,2% 0,1% -6,0%

Hele landet -4,3% -10,2% 2,9% -11,6%


BOSTNING

Figuren viser andelen (i pct.) af befolkningen inden for otte forskellige livsstilsgrupper i alle fynske kommuner og hele Danmark. Livsstilsgrupperne giver et billede af mden vi lever p, vores vrdier og prferencer, og er beskrevet nrmere i appendiks, s. 35. Datakilde: Geomatic a/s

LIVSSTILSGRUPPERB25_Livsstilsgrupper_2009091110.xlsx

10,3

9,2

18,8

15,3

10,3

11,2

16,9

16,2

17,8

5,7

4,6

13,6

8,8

13,1

22,8

10,4

15,7

50,8

52,5

39,0

45,1

43,6

50,3

44,5

24,4

39,4

43,6

27,3

16,5

17,7

11,0

17,1

14,2

19,7

11,9

9,4

17,5

8,3

12,1

13,8

12,2

28,6

9,9

12,9

11,0

5,8

10,9

36,6

7,2

7,0

18,5

9,3

15,4

Assens

Faaborg-Midtfyn

Kerteminde

Langeland

Middelfart

Nordfyns

Nyborg

Odense

Svendborg

r

Danmark

Boligejere med overskud Fllesskab Komfort og hyggeLivet p grden Seniorer StorbylivUnge p vej Velhavere

Boligejere med overskud Fllesskab Komfort og hygge Livet p grden Seniorer Storbyliv Unge p vej Velhavere


KLIMAKLIMA


KL MA 3,2 ton CO2 udleder husholdningerne p Fyn rligt. Det

svarer til 42 procent af den samlede udledning p 7,7 ton. I Hovedstaden, Trekantomrdet og det stjyske bybnd er husholdningernes andel af udledningen mindre

Den samlede CO2 udledning pr. indbygger er lavere p Fyn end den er i Trekantomrdet og det stjyske bybnd, og har vret faldende fra 2000 til 2009

Fra 2000 til 2009 har der vret et stort fald i CO2 udled-ningen inden for fremstillingsindsutrien og hos husholdnin-gerne p Fyn

Til gengld har de fynske serviceerhverv get udledningen med 14 procent


KLIMA

Kortet viser det rlige CO2 udledning pr. indbygger i ton i alle landets kommuner.


CO2 UDLEDNING PR. INDBYGGER I ALLE LANDETS KOMMUNER 2009

8,7 til 25 ton 7 til 8,7ton 0 til 7ton

CO2 UDLEDNING PR. INDBYGGER 2009

Figurerne viser CO2 udledning pr. indbygger i ton for henholdsvis husholdninger og erhverv i 2009.


Husholdninger Erhverv

Fyn & erne

K02 CO2 udslip pr. indbygger fordelt p erhverv og husholdninger 290611FYN.xlsx

3,1842%

4,4758%


Fyn (ekskl. Middelfart)

stjysk bybnd


3,0736%

5,5164%


stjysk bybnd

Trekantomrdet


3,1832%

6,7768%


Trekantomrdet

Hovedstaden


2,5737%

4,4263%


Hovedstaden


KLIMA

CO2 UDLEDNING FORDELT P OMRDER 2009

Figuren viser CO2 udledningen i ton pr. indbygger i 2009 for Fyn (ekskl. Middelfart), Hovedstaden, Trekantomrdet og det stjyske bybnd.


Figuren viser udviklingen i CO2 udled-ning pr. indbygger i omrderne Fyn (ekskl. Middelfart), Hovedstaden, Trekantomret og det stjyske bybnd.


UDVIKLING I CO2 UDLEDNING PR. INDBYGGER

Trekantomrdet stjysk bybnd Fyn (ekskl. Middelfart) Hovedstaden

Fyn

K04 Udvikling i CO2 udslip pr. indbygger i kommune, RSD og hele landet 290611FYN.xlsx

6

8

10

12

2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009

Ton

udsl

ip p

r. in

dbyg

ger

Fyn og er ex. Middelfart Hovedstaden Trekantomrdet stjysk bybnd

FYN

K03 CO2 udslip pr. indbygger i RSD kommuner 290611FYN.xlsx

6,99

7,65

8,58

9,95

Hovedstaden


stjysk bybnd

Trekantomrdet


KLIMA

Figuren viser udviklingen i udledningen af CO2 pr. indbygger fra 2000 til 2009 fordelt p fremstilling, service og husholdning samt befolkningsudviklingen i samme periode for Fyn. r 2000 = indeks 100.


CO2 UDLEDNING PR. INDBYGGER FORDELT P SEKTOR

Fremstilling Service Husholdninger Befolkningsudvikling

BIDRAG TIL DRIVHUSEFFEKTEN

Tabellen viser niveauet og udviklingen i erhvervslivets og husholdningernes bidrag til drivhuseffekten for Fyn og hele landet. Bidraget mles i GWP - Global Warming Potential.


FYN

K05 Udvikling i CO2 udslip pr. indb. opdelt p fremstilling, service og husholdninger 300611FYN.xlsx

80

90

100

110

2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009

Fremstilling pr. indbygger Service Husholdninger Befolkningsudvikling

Absolut udslip (ton GWP) Udvikling 2000-2009

Fyn Hele landet Fyn Hele landet

Landbrug, fiskeri og rstofudvinding 1.301.495 15.194.484 -13% -10%

Fremstillingsvirksomhed 612.960 9.944.177 -33% -35%

Energi- og vandforsyning 49.454 515.313 89% 50%

Bygge og anlg 120.989 1.693.423 51% 36%

Handel, hotel- og restauration 278.508 4.172.218 10% 8%

Transport, post og tele 216.748 5.806.566 52% -3%

Finansiering og forretningsservice 81.297 1.439.699 16% 23%

Offentlige og personlige tjenester 485.027 5.141.546 3% 3%

Erhverv i alt 3.146.479 43.907.426 -9% -12%

Husholdninger 1.582.386 17.098.996 -11% -11%


ERHVERVSFORHOLDERHVERVSFORHOLD

ERHVERV$-FORHOLD


Med 83 arbejdspladser pr. 100 indbygger (25-64 r) ligger Fyn lavt i forhold til bde Hovedstaden, Trekantomrdet og det stjyske bybnd

Sm virksomheder beskftiger en strre andel af borgerne p Fyn end de gr i de vrige omrder

Med en gennemsnitlig indkomst p 347.000 kr. ligger indkomsten p Fyn noget under niveauet i Hovedstaden, Trekantomrdet og det stjyske bybnd

Fyn er specialiseret inden for erhvervsomrderne fdevarer og transport

Medico/sundhed er det eneste omrde i den private sektor p Fyn, der har oplevet vkst fra 2009 til 2010, mens hele landet oplevede en tilbagegang

Med en jobandel p 10,5 procent fylder nye fynske virksomheder mere i den samlede beskftigelse end i Hovedstaden, Trekantomrdet og det stjyske bybnd


ERHVERVSFORHOLD

Tabellen viser samtlige arbejdspladser i de fynske kommuner, p Fyn (ekskl. Middelfart), i Hovedstaden, Trekantomrdet og det stjyske bybnd, samt antal arbejdspladser pr. 100 indbyggere i aldersgruppen 25-64 rige. I parentes vises antal private arbejdspladser.


Datakilde: CVR

ANTAL ARBEJDSPLADSERI DE FYNSKE KOMMUNER 2010

ARBEJDSPLADSER

ARBEJDSPLADSER PR. 100 INDBYGGERE

Kortet viser antal arbejdspladser pr. 100 indbyggerei aldersgruppen 25 - 64 r

87 til 180 73 til 87 0 til 73

ERHVERVSFORHOLD

Antal arbejdspladser (heraf private)

Antal arbejdspladser pr. 100 25-64 rige (heraf private)

Assens 15.144 (10.573) 68 (47)

Faaborg-Midtfyn 20.207 (13.362) 74 (49)

Kerteminde 10.925 (8.458) 88 (68)

Langeland 5.069 (3.172) 72 (45)

Middelfart 16.010 (10.448) 80 (52)

Nordfyns 9.969 (6.824) 63 (43)

Nyborg 11.520 (6.473) 69 (39)

Odense 96.271 (57.845) 96 (58)

Svendborg 24.224 (14.197) 78 (46)

r 2.471 (1.551) 73 (46)

Fyn (ekskl. Middelfart) 195.800 (122.455) 83 (52)

Hovedstaden 892.662 (573.704) 99 (64)

Trekantomrdet 178.804 (124.018) 96 (67)

stjysk bybnd 597.386 (396.090) 91 (61)

Antal arbejdspladser i de enkelte sogne i 2. kvartal 2010

over 500 50 til 500 0 til 50


ERHVERVSFORHOLD

Tabellen viser antallet af beskftigede borgere i kommunen, samt hvor mange inden-landske arbejdspladser der findes inden for en afstand af hhv. 30 og 60 min. fra centrum i den strste by. I denne tabel er n arbejds-plads lig n fuldtidslnmodtager. Udenlandske arbejdspladser, eksempelvis tyske, indgr ikke i opgrelsen.

Datakilde: Danmarks Statistik og CVR

Tabellen viser fordelingen af beskftigede efter arbejdsstedernes strrelse, for Fyn (ekskl. Middelfart), Hovedstaden, Trekantomrdet og det stjyske bybnd.


ADGANG TIL ARBEJDSPLADSER 2010

JOB FORDELT P VIRKSOMHEDSSTRRELSE 2010

KommuneAntal

beskftigede borgere

Antal arbejds-pladser inden for 30 min. fra den strste by i kommunen

Antal arbejds-pladser inden

for 60 min. fra den strste by i kommunen

Assens 20.975 29.337 251.213

Billund 13.948 32.321 304.775

Esbjerg 58.769 66.629 224.733

Fan 1.598 36.471 80.737

Fredericia 24.957 135.869 513.785

Faaborg-Midtfyn 25.767 36.475 171.213

Haderslev 28.573 90.196 351.551

Kerteminde 11.741 97.821 203.630

Kolding 47.024 154.501 540.451

Langeland 6.080 19.650 123.186

Middelfart 19.096 143.924 427.891

Nordfyns 14.981 97.697 235.362

Nyborg 15.195 124.211 275.446

Odense 93.567 166.608 350.014

Svendborg 28.564 78.246 190.368

Snderborg 37.115 49.089 101.368

Tnder 19.833 13.657 83.888

Varde 26.941 57.625 177.226

Vejen 22.199 93.368 365.063

Vejle 55.951 176.989 623.178

r 2.949 1.571 1.571

Aabenraa 29.813 58.154 197.205

Omrde 1-9 job 10-19 job 20-49 job 50+ job Job i alt

Fyn (ekskl. Middelfart) 23,1% 14,9% 18,5% 43,6% 204.564

Hovedstaden 17,7% 10,7% 15,8% 55,7% 937.683

Trekantomrdet 21,7% 14,2% 19,8% 44,4% 185.625

stjysk bybnd 21,5% 13,8% 19,2% 45,5% 624.081


ERHVERVSFORHOLD

Figuren viser den sociokonomiske status for borgerne i alderen 25-64 r i 2010.


HVAD LAVER DE 25-64 RIGE?

Selvstndige Lnmodtagere Arbejdslse Pensionister Uden for arbejdsstyrken

Figuren viser udviklingen i, hvor stor en andel af de 25-64 rige, der hhv. er i beskftigelse eller indgr i arbejdsstyrken (beskftigede og ledige). Udviklingen vises for Fyn og for hele landet.


ARBEJDSSTYRKE OG BESKFTIGELSE 2001-2010

Fyn

E07_Hvad laver de 25-64 rige 1. trk 160811.xlsx

5,6

5,6

5,8

5,6

66,1

69,5

70,5

69,7

3,2

2,9

2,8

2,8

14,3

8,9

11,9

11,5

10,8

13,1

9,0

10,4

0% 20% 40% 60% 80% 100%


Hovedstaden

Trekantomrdet

stjysk bybnd

And

el a

f be

folk

ning

en (

%)

Arbejdsstyrke (DK) Beskftigelse (DK) Arbejdsstyrke (Fyn) Beskftigelse (Fyn)

E06_Arbejdsstyrke og Beskftigelse 2001-2010 1. trk 160811.xlsx

Fyn

72

74

76

78

80

82

2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010

And

el a

f be

folk

ning

en (

%)

Arbejdsstyrke (Fyn)Beskfttigelse (Fyn)Arbejdsstyrke (DK)Beskftigelse (DK)


ERHVERVSFORHOLD

Tabellen viser bruttoindkomst pr. beskftiget borger i alderen 25-64 r. Bruttoindkomst er primrt erhvervsindkomst.


INDKOMST PR. BESKFTIGET 2009

Kvinder Mnd

UDVIKLING I LEDIGHED 2000-2020

Figuren viser ledighedsudviklingen fordelt p kn i pendlingsomrderne Odense-Midtfyn (Assens, Faaborg-Midtfyn, Kerteminde, Nordfyns, Nyborg og Odense kommuner) og Sydfyn og er (Langeland, Svendborg og r kommuner).

De stiplede linier er fremskrevne tal.

Datakilde: CRT (SAM-K og LINE)

E08_Udviklingiledighed241011.xlsx Fyn(udenMiddelfart)

0

5.000

10.000

15.000

2000 2005 2010 2015

Ant

al a

rbej

dsl

se

r

Mnd Kvinder

Omrde Indkomst pr. beskftiget (kr.)

Middelfart 365.873

Kerteminde 360.151

Odense 350.794

Svendborg 348.479

Nyborg 347.340

Assens 345.725

Faaborg-Midtfyn 341.869

Nordfyns 337.136

r 326.665

Langeland 324.376

Fyn (ekskl. Middelfart) 347.162

Hovedstaden 394.660

Trekantomrdet 359.737

stjysk bybnd 360.669


ERHVERVSFORHOLD


Figuren viser fordeling af de private arbejdspladser p Fyn og hele landet, fordelt p ressourceomrder.


ARBEJDSPLADSER I PRIVAT OG OFFENTLIG SEKTOR 2010

ERHVERVSSTRUKTUR - DEN PRIVATE SEKTOR 2010

Offentlige arbejdspladser Private arbejdspladser

Figuren viser Fyns andel af den private beskftigelse i hele landet inden for hvert ressourceomrde.

Den lodrette linje viser Fyns samlede andel af den private beskftigelse i hele landet.


ERHVERVSSPECIALISERING 2010

HeleLandet

E10_Fordelingafarbejdspladsermellemoffentligogprivat220811.xlsx

952.788 35%

1.732.204 65%

Offentlige sektor Private sektor

Hele landet

Fynogerne

E10_Fordelingafarbejdspladsermellemoffentligogprivat220811.xlsx

7890737%

13290363%

Offentlige sektor Private sektor

FYN (2)

E11_Erhvervsstruktur 2010 privat sektor 220811.xlsx

0 5 10 15 20 25 30

Fdevarer

Mbler/bekldning

Turisme

Bygge/bolig

IT/kommunikation

Transport

Energi/milj

Medico/sundhed

vrige erhverv

procent

Fyn & erne Hele landet

Fyn Hele landet

Fyn & erne

E12_ Erhvervsspecialisering 220811.xlsx

7,7

0 2 4 6 8 10

Fdevarer

Transport

Turisme

Mbler/bekldning

Bygge/bolig

vrige erhverv

Medico/sundhed

Energi/milj

IT/kommunikation

procent

Fyn &

erne

Fyn og ernes andel af den sam

ledebesk

ftigelse

Fyn

procent


ERHVERVSFORHOLD

UDVIKLING I ERHVERVSSTRUKTUREN 2004-2008Figuren viser udvikling i antallet af beskftigede p Fyn og i hele landet, dels i den private sektor fordelt p ressourceomrder, dels i den samlede offentlige sektor.


ERHVERVSFORHOLD

UDVIKLING I ERHVERVSSTRUKTUREN 2009-2010Figuren viser udvikling i antallet af beskftigede p Fyn og i hele landet, dels i den private sektor fordelt p ressourceomrder, dels i den samlede offentlige sektor.


Et ressourceomrde samler de virksomheder, der indgr i samme vrdikde fra primrproducent (fra jord) via forarbejdning til salg (til bord). Det indebrer at et ressourceomrde i princippet er en blanding af fire delomrder (i parentes et eksempel fra ressourceomrdet fdevarer):

Primre erhverv (svineproduktion) Fremstillingserhverv (slagterier og forarbejdning af fdevarer) Sttteerhverv (fremstilling af foder og produktionsudstyr) Serviceerhverv (detailhandel med salg af fdevarer)

Se appendiks, s.35, for en beskrivelse af hvert enkelt ressourceomrde.

RESSOURCEOMRDER HVAD ER DET?

Fyn & erne

E13A_Udvikling i erhvervsstrukturen. 2004-2008 080911.xlsx

-10 -5 0 5 10 15 20 25

Turisme

Medico/Sundhed

Transport

Bygge/Bolig

Mbler/Bekldning

Energi/milj

IT/kommunikation

Offentlige sektor

Fdevarer

vrige Erhverv

Alle erhverv

procent

Fyn og er Hele landet

procent

Fyn Hele landet

Fyn Hele landet

procent

Fyn & erne

E13B_Udvikling i erhvervsstrukturen. 2009-2010 080911.xlsx

-15 -10 -5 0 5

Medico/Sundhed

Offentlige sektor

Turisme

Transport

Mbler/Bekldning

Fdevarer

Energi/milj

IT/kommunikation

Bygge/Bolig

vrige Erhverv

Alle erhverv

procent

Fyn og er Hele landet


ERHVERVSFORHOLD

Figuren viser erhvervsmssige styrker og svagheder i den private sektor p Fyn.Datakilde: Danmarks Statistik og e-Statistik.dk (af diskretionshensyn medtages kun omrder med en vis minimumsstrrelse).

STYRKER OG SVAGHEDER

F

Mange

Antal beskftigede: Hj

Mellem

Lav

Vkst i beskftigelse p landsplan 2009-2010:

Tabellen viser antallet af private arbejdspladser p Fyn p delomrder inden for ressourceomrderne.

Lidt specialiseret betyder at Fyns andel af landets arbejdspladser p delomrdet er op til en halv gang strre, end Fyns samlede andel af landets arbejds-

pladser. For specialiserede delomrder er andelen mindst en halv gang strre, og for meget specialiserede delomrder er andelen mindst tre gange s

stor.

Datakilde: Danmarks Statistik bearbejdet af e-Statistik.dk

lidt specialiseret specialiseret meget specialiseret

DETALJERET ERHVERVSSTRUKTUR 2010

Erhvervsspecialisering:

ERHVERVSFORHOLD

Fyn figur

E15_Styrker og svagheder 2009-2010 091111.xlsx

FdevarerMbler/bekldning

Turisme

Bygge/bolig

It/kommunikationTransport

Energi/milj

Medico/sundhed

vrige erhverv

-15%

-10%

-5%

0%

5%

0 1 2

V

kst

i bes

kft

igel

se i

kom

mun

en. 2

00

9-2

010

Erhvervsspecialisering

Gns. vkst i beskftigelse p Fyn

Gns. vkst i beskftigelse p landsplan

FYN

RessourceomrdePrimre erhverv

Fremstillings-erhverv

Sttteerhverv Serviceerhverv I alt

Fdevarer 7.388 4.553 2.607 10.520 25.068

Mbler - 1.186 - 1.812 2.998

Bekldning - 346 - 2.793 3.139

Turisme - - - 5.648 5.648

Bygge/bolig 319 4.416 353 22.975 28.063

IT/kommunikation - 810 122 7.418 8.350

Transport - 3.804 - 11.386 15.190

Energi/milj 7 1.011 - 2.136 3.154

Medico/sundhed - 798 - 4.871 5.669

vrige - - - - 34.127

I alt 7.714 16.924 3.082 69.559 131.406

Ressourceomrde Primre erhv Fremstillings- Sttteehverv ServiceerhverI altFdevarer 60469 56854 20182 114241 251746Mbler - 12141 - 18090 30231Bekldning - 7134 - 41329 48463Turisme - - - 61362 61362Byggebolig 3498 58297 3024 303848 368667IT/Kommunikation - 20344 2612 150714 173670Transport - 15564 - 147055 162619Energi/milj 4155 26457 - 26143 56755Medico/sundhed - 32194 - 58127 90321vrige - - - - 469486I alt 68122 228985 25818 920909 1713320

E14_Detaljeret erhvervsstruktur 2010 091111.xlsx

Svag Neutral StrkErhvervsspecialisering


ERHVERVSFORHOLD

Etableringsrate defineres som antal nye virksomheder i procent af samtlige virksomheder.



NYE VIRKSOMHEDER 2008

NYE VIRKSOMHEDER 2001-2008Et

able

ring

srat

e

Andel nyetablerede virksomheder ud af samtlige virksomheder

8,9 til 10,7 pct. 7,5 til 8,9 pct. 5,6 til 7,5 pct.

ERHVERVSFORHOLD

Fyn

E16_Nyevirksomhedersetableringsrate20012008290811.xlsx

7%

8%

9%

10%

11%

12%

2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008

Eta

bler

ings

rate

r

Fyn uden Middelfart Hovedstaden Trekantomrdet stjysk bybnd



ERHVERVSFORHOLD

DE NYE VIRKSOMHEDERS JOBANDEL

IVRKSTTERI OVERLEVELSE OG JOBVKST

Sjlerne viser hvor stor en andel beskftigelsen i de nye virksomheder (etableringsr 2004-2008) udgr af den samlede beskftigelse i den private sektor i 2009.


E18Ivrkstterioverlevelseogjobvkst191011.xlsx

Assens

Billund

Esbjerg

Fan

Fredericia

Faaborg-Midtfyn

HaderslevKerteminde

Kolding

Langeland

MiddelfartNordfyns NyborgOdense

Svendborg

Snderborg

Tnder

Varde

VejenVejle

r

Aabenraa

0

1

2

3

4

5

6

7

52% 54% 56% 58% 60% 62% 64%

Job

skab

else

Overlevelsesandel

Overlevelsesandelen angiver, hvor stor en andel af de virksomheder, der blev etableret i 2004 og 2005, stadig eksisterer efter 5 r. Jobskabelse er gennemsnitligt antal ansatte 2009 og 2010 - 5 r efter at virksomhederne blev etableret. De stiplede linier viser landsgennemsnittet. Datakilde: Danmarks Statistik

Fyn

E19_De nye virksomheders jobandel 290811.xlsx

10,5%

9,9%

8,9%

9,6%


UDDANNELSEUDDANNELSE


Fyn har flere borgere med mellemlange og lange videregende uddannelser end Trekantomrdet, men frre end det stjyske bybnd og Hovedstaden

42 procent af pigerne der vender tilbage til Fyn efter 15 r har fet en mellemlang eller lang videregende uddannelse, mens det kun glder 26 procent af drengene. Blandt de personer der har boet p Fyn i alle 15 r efter grundskolen har langt frre et tilsvarende uddannelsesniveau

I fremtiden forventes en stigning i antal beskftigede med videregende uddannelser p Fyn. Til gengld forventes et fald i antal beskftigede uden uddannelse eller med en erhvervsfaglig uddannelse

Det forventes at 24 procent af drengene, der forlod grundskolen p Fyn i 2009, ikke vil have en erhvervskompetencegivende uddannelse 25 r senere. For pigerne glder det kun 16 procent


UDDANNELSE

Tabellen viser andel (i pct.) borgere i alderen 25-64 r fordelt p hjest fuldfrte uddannelse. Uddannelserne er hhv. grundskole, gymnasial uddannelse, erhvervsfaglig uddannelse, KVU (kort videregende uddannelse), MVU (mellemlang videregende uddannelse) og LVU (lang videregende uddannelse).


UDDANNELSESNIVEAU 2010

De to sjlediagrammer viser andelen af hjtuddannede beskftiget p arbejdspladser p Fyn (ekskl. Middelfart), i Hovedstaden, Trekantomrdet og i det stjyske bybnd.

Datakilde: Danmarks Statistik bearbejdet af e-Statistik.dk

BESKFTIGEDE I DEN PRIVATE SEKTOR MED MVU ELLER LVU 2010

BESKFTIGEDE I DEN OFFENTLIGE SEKTOR MED MVU ELLER LVU 2010

Grund-skole

Gymnasial udd.

Erhvervs-udd.

KVU MVU LVU I alt - pct.

Fyn (ekskl. Middelfart) 24,3 5,5 39,7 6,2 18,3 6,0 100

Hovedstaden 19,2 9,1 30,6 5,7 19,9 15,6 100

Trekantomrdet 25,3 4,8 41,3 6,7 16,7 5,2 100

stjysk bybnd 22,4 6,0 38,9 6,6 18,3 7,8 100

Fyn (2)

U02_ Beskftigede i den private sektor med MVU eller LVU 2010 220811.xlsx

11,1% 11,7% 14,0% 24,8%

Fyn (2)

U03_ Beskftigede i den offentlige sektor med MVU eller LVU 2010 220811.xlsx

41,8% 42,8% 43,9% 45,2%


UDDANNELSE


BOPL OG UDDANNELSE 15 R EFTER GRUNDSKOLEN

Fortsat i kommunen

Hjemvendte

Tilflyttere

Fraflyttere

Tabellen viser uddannelsesniveauet, for de der forlod grundskolen i 1991, 1992, 1993 og 1994, fordelt p fire grupper:

deunge,derforlodgrundskolenpFynogfortsatvarbosatilandsdelen15rseneredeunge,derforlodgrundskolenpFynogflyttedevk,menigenvarbosatilandsdelen15rseneredeunge,derforlodgrundskolenienandenlandsdelendFyn,menvarbosatpFyn15rseneredeunge,derforlodgrundskolenpFyn,menikkevarbosatilandsdelen15rsenere

PIGER DRENGE

Uden erhvervskomp. udd. 23% 26%

Erhvervsfaglig + KVU 49% 60%

MVU + LVU 28% 15%

Samlet antal 5.021 5.528

PIGER DRENGE



MVU + LVU 57% 42%


PIGER DRENGE



MVU + LVU 58% 48%


PIGER DRENGE



MVU + LVU 42% 26%



UDDANNELSE

UDDANNELSESNIVEAU OM 25 R

Uddannelsesniveau:

Figurerne viser forventet uddannelsesniveau om 25 r, hos drenge og piger, som forlod 9. klasse i 2009, i kommunen og i hele landet. Tallene er baseret p en fremskrivning fra Undervisningsministeriets profilmodel.

Datakilde: Undervisningsministeriet

Hele landet

Dre

nge

P

iger

D

reng

e

Pig

er

Uden erhvervskompetence Erhvervsfaglig Videregende

Hele landet

U05_Uddannelsesniveau om 25 r 040811.xlsx

25%

17%

32%

25%

42%

57%

0% 100%

Uden erhvervskomp. Udd

Erhvervsfaglig udd.

Videregende udd

Fyn

U05_Uddannelsesniveau om 25 r 040811.xlsx

24%

16%

33%

27%

42%

56%

0% 100%

Uden erhvervskomp. Udd

Erhvervsfaglig udd.

Videregende udd

Fyn


UDDANNELSE

Tabellen viser andel (i pct.) af de unge, som forlod 9. klasse i 2009, der forventes at tage mindst en ungdomsuddannelse i de efter-flgende 25 r. Nationalt er der mlstninger om, at 95 pct. af en ungdomsrgang skal gennemfre en ungdomsuddannelse, og 50 pct. skal tage en videregende uddannelse.

Datakilde: Undervisningsministeriet

S MANGE FORVENTES AT GENNEMFRE MINDST EN UNGDOMSUDDANNELSE

Ass

ens

Faab

org-

Mid

tfyn

Ker

tem

inde

Lan

gela

nd

Mid

delf

art

Nor

dfyn

Nyb

org

Ode

nse

Sve

ndbo

rg

r

Fyn

Hel

e la

ndet

Drenge 84 84 85 81 85 84 86 83 86 86 84 84

Piger 89 89 88 91 90 90 91 91 90 92 90 91

U07_udvikling i antal beskftigede 2010-2020 091111.xlsx Fyn

-5.200

-5.850

700

1.600

2.250

-5.050

Uden kompetencegivende udd.

Erhvervsfaglig udd.

KVU

MVU

LVU

Alle uddannelser

Figuren viser en fremskrivning af udviklingen i antal beskftigede fordelt p hjest fuldfrt uddannelse fra 2010 til 2020. Figuren viser den samlede udvikling for pendlingsomrderne Odense-Midtfyn (Assens, Nordfyns, Kerteminde, Odense, Faaborg-Midtfyn og Nyborg kommuner) og Sydfyn og er (Langeland, Svendborg og r).

Datakilde: CRT (SAM-K og LINE)

UDVIKLING I ANTAL BESKFTIGEDE 2010-2020


UDDANNELSE

Kortene viser den samlede tid, det tager at rejse med offentlig trafik fra hjemadressen til uddannelsesstedet, inklusive eventuel ventetid indtil kl. 8:00 eller 8:30 afhngig af, hvilken ventetid der er kortest. For rejser, der er tttere p uddannelsesstedet end 5 km, er der udregnet en rejsetid med hastighed p 16 km/t (anslet cykelhastighed). Data er indsamlet august 2010.

Datakilde: Rejseplanen

HVOR LANGT ER DER TIL GYMNASIERNE?

HVOR LANGT ER DER TIL DE ERHVERVSFAGLIGE UDDANNELSER?

Fredericia

Kolding

Middelfart

Haderslev

Aabenraa

Glamsbjerg

Snders

Varde

Nyborg

Grindsted

OureSvendborg

Faaborg

Esbjerg

Tnder

Odense

Snderborg

ToftlundRinge

Ribe

Vejen

Vejle

Marstal

Kortet viser, hvor lang tid de unge skal rejse med offenlig transport for at komme til nrmeste:

Alment gymnasium (STX) Teknisk gymnasium (HTX) Handelsgymnasium (HHX) Hjere forberedelseseksamen (HF)

Rejsetider: 0-30 min. 30-60 min. 60-90 min. Over 90 min.

nmarks Statistik

Kortet viser, hvor lang tid de unge skal rejse med offentlig transportfor at komme til nrmeste:

Social- og sundhedsskole

Teknisk skole Handelsskole

Rejsetider: 0-30 min. 30-60 min. 60-90 min. Over 90 min.

nmarks Statistik

Odense

Aabenraa

Haderslev

Middelfart

Kolding

VardeFredericia

Glamsbjerg

Nyborg

Svendborg

Esbjerg

TnderSnderborg

Grindsted

Ribe

Vejen

Vejle


LIVSSTILSGRUPPERBoligejere med overskud overskud udgr en gruppe af relativt velhavende familier. Disse residerer i attraktive forstder og i provinsbyer over hele landet. Aldersprofilen er bred og voksen i den yngre ende sidder man i gode stillinger, i den anden udgr pensionen og den stor frivrdi i boligen et bekvemt grundlag for at forsde alderdommen.

Komfort og hygge er en bred og sammensat gruppe bestende primrt af familier med brn. Bde familier med de helt sm brn, teenagere og tweens, samt typen B2 Plads i reden hvor de voksne er over 50, og brnene er flyttet fra hjemmet. I Komfort og hygge arbejder man hrdt p at rykke fremad og opad, hvilket man trives godt med. For en stor del af gruppen er efterln og et frit otium noget der nrmer sig, og dette ser man frem til.

Livet p landet omfatter bde de professionelle land-mnd, de stolte hndvrksmestre og de lokale, som gennem flere generationer har levet livet p landet. Derudover er der et tilflyttende segment i denne gruppe, som flytter til landbrugs-ejendomme grundet behov for et liv p en grd, men uden at have erhvervsmssig tilknytning til landbruget.

Velhavere dkker landets mest velhavende familier og hjest uddannede i samfundet. Man har et stort konomisk rderum og bor i store huse landet over, fra herskabslejligheder og penthouselejligheder i de str-ste byer, til liebhavervillaer eller ligefrem paler i de mesteftertragtede kvarterer. Ofte residerer de nr skov og strand og sjldent langt fra en golfbane.

Fllesskab udgres af forskellige boliggrupper i bde parcelhuse, lejligheder og rkke- og kdehuse og befinder sig geografisk svel i byomrder i hovedstadsomrdet som i provinsen. Offentlig leje er typisk, men ogs andelsboliger, ejerboliger og privat leje er en mulighed i dette segment. Fl-les for hele gruppen er, at man sger fllesskabet med andre og er bosat p et mindre areal, og ofte er man mere blandet socialt end andre grupper.

Seniorer er en sammenstning af mange uensartede typer. De bor landet over i egne boliger, i sommerhuse, i lejligheder eller vrelser p plejehjem. Seniorer rummer mange forskel-lige holdninger og tendenser, hvad angr baggrund og erfarin-ger fra arbejdsmarkedet og stillingtagen til moderne virkemid-ler i hverdagen. I andre henseender ligner seniorer hinanden meget og har alle alderen og erfaringen tilflles.

Storbyliv findes i mange varianter, og gruppen spnder bredt: helt fra unge, nyetablerede familier i og omkring de str-ste danske byer, til mere etablerede familier godt i gang med job og familie, og videre til ldre husstande med enlige voksne eller singler i leje- eller andelsboliger.

Hvis man vil vide lidt mere om livsstilstyperne kan man se en beskrivelse p www.regionsyddanmark.dk/livsstilstyper. P www.geomatic.dk kan man f en mere fyldig forklaring og en detaljeret beskrivelse af bde livsstilstyper og -grupper.

FdevarerVirksomheder inden for landbrug, fiskeri og gartneri, industri-virksomheder, der forarbejder fdevarer, samt sttte-, handels- og rdgivningsvirksomheder inden for fdevaresektoren.

Mbler/bekldningProducenter af mbler, tj, sko m.v. samt virksomheder, der designer, udvikler, markedsfrer og slger mbler eller bekldning.

TurismeVirksomheder, som udbyder produkter og aktiviteter, der knyt-ter sig til fritids- og forretningsrejser.

Bygge/boligVirksomheder, der projekterer, opfrer, vedligeholder eller dri-ver bygninger, producenter af materialer og komponenter, som indgr i bygninger, samt tilknyttede handelsvirksomheder.

IT/kommunikationVirksomheder, som udvikler, producerer og distribuererprodukter og tjenesteydelser inden for IT, edb-software, tele, post, reklame og film samt grafiske virksomheder.

TransportVirksomheder, der transporterer gods og personer, handels- og rdgivningsvirksomheder i tilknytning hertil samt virksomhe-der, der producerer og vedligeholder veje, jernbaner, broer m.v.

EnergiVirksomheder, der indvinder og leverer energi- og vand-ressourcer, eller som hndterer og behandler spildprodukter samt virksomheder, der leverer anlg, udstyr og rdgivning hertil.

Medico/sundhedVirksomheder, som producerer og forhandler lgemidler, medicoteknik m.v.

RESSOURCEOMRDER

APPENDIKS

Regional UdviklingDamhaven 127100 Vejle

Tal til tiden - et jebliksbilledeHvem er vi? Hvad tjener vi? Hvordan uddanner vi os? Hvordan flytter vi rundt? Hvordan klarer virksomhederne sig?

Kort sagt: Tal til tiden. Tal med viden til alle, der er interesseret i kommunens og regionens tilstand og udvikling. Kontur er en opflgning p Regional Ud-viklingsPlan, der handler om fremtiden for borgere, institutioner og virksomheder i regionen.

Se mere p www.regionsyddanmark.dk/detgodeliv

Kontur 2011 Fyn

Documents

Transcript of Kontur 2011 Fyn