Kontur 2008 Svendborg

v

regionsyddanmark.dk

Svendborg Kommune 2008

KonturKommunale nøgletal for udvikling i Region Syddanmark

1

Regional Udvikling / Strategi og Analyse

Forord

I arbejdet med Den Regionale Udviklingsplan og visionen om Det gode liv har mange efterspurgt et stærkere faktuelt vidensgrundlag for udviklingen af planer og indsatser.

På den baggrund har vi i samarbejde med flere kommuner udviklet Kontur, som står for kommunale nøgletal for udvikling i Region Syddanmark.

Her præsenteres en række nøgletal som tegner konturerne af status og udvikling i Svendborg Kommune inden for det regionalpolitiske område. Der er tal for forventet befolkningsudvikling, pendling, uddannelse, indkomstforhold, erhvervsstruktur, beskæftigelse med mere.

Med venlig hilsen

Strategi og analyseafdelingenRegional UdviklingRegion Syddanmark

2


OpsummeringNår man læser Kontur er det vigtigt at være opmærksom på et par forhold. Som det første skal man være opmærksom på, hvornår data er fra. For det andet skal man være opmærksom på, at erhvervsstrukturen er valgt beskrevet ud fra Danmarks Statistiks ressourceområde-opgørelse. Andre opgørelsesmetoder giver andre billeder af erhvervsstrukturen. Størst er forskellen på området, der her kaldes metalindustri, som kun medtæller dele af det område, som i Danmarks Statistiks 27-branchegruppeinddeling kaldes jern og metal.

Erhvervsstruktur:Det erhvervsområde, som beskæftiger den største gruppe af privatansatte inden for Svendborg Kommunes grænser er øvrige erhverv, der bl.a. dækker over bank-, pension- og forsikringsvirksomhed samt fremstillingsvirksomhed, der ikke naturligt hører under andre ressourceområder. Under øvrige erhverv hører også privatfinansieret undervisning. De næststørste grupper af privatansatte er beskæftigede med handel og bygge- og boligområdet.

Sammenlignet med resten af landet, er Svendborg Kommune specialiseret inden for turisme, metalindustri, transport og fødevareområdet. Det vil sige, at en større andel af de privat beskæftigede i Svendborg Kommune arbejder inden for disse områder, end andelen der på landsplan er i beskæftigelse inden for de samme erhvervsområder.

Størst er specialiseringen inden for turisme, der også er det erhvervsområde, hvor der har været kraftigst vækst i nye arbejdspladser. Fra 2003 til 2007 har området fået 37 procent flere beskæftigede. I samme periode har der også været en vækst i antal ansatte på mere end 20 procent inden for operationel service, transport og metalindustri. De nye arbejdspladser er dermed i overvejende grad skabt inden for erhvervsområder, som man er specialiseret i. På fødevareområdet, hvor man har relativt mange arbejdspladser, har der dog været en beskæftigelsesmæssig tilbagegang. Også inden for IT/kommunikation, medico/sundhed og videnservice har man mistet arbejdspladser fra 2003 til 2007.

Samlet set har væksten i antal privatansatte inden for kommunegrænserne fra 2003 til 2007 imidlertid været over landsgennemsnittet, og væksten fra 2006 til 2007 for samtlige arbejdspladser (inkl. de offentlige) har også været højere i Svendborg end i resten af landet. Svendborg Kommune er dog fortsat en bosætningskommune med flere beskæftigede borgere end antal arbejdspladser. Derudover er Svendborg Kommune karakteriseret ved at have en lidt større andel af borgere, der befinder sig uden for arbejdsstyrken, mens andelen af arbejdsløse i kommunen adskiller sig ikke nævneværdigt fra andelen i Syddanmark eller hele landet.

Iværksætteri:Svendborg Kommune tilhører den relativt store gruppe af kommuner i Syddanmark, der i 2004-2005 har haft under100 nyetablerede virksomheder pr. 10.000 indbyggere. Til gengæld har de nye virksomheder i kommunen haftnogenlunde samme jobvækst og overlevelsesrate som nyetablerede virksomheder på landsplan.

3


Uddannelse:Svendborg er den kommune i Syddanmark, der har den tredjestørste andel af borgere med en mellemlang eller lang videregående uddannelse. Væksten i antallet af disse højtuddannede borgere er dog tæt på gennemsnittet blandt de syddanske kommuner.

Når man derimod ser på dem, der er beskæftiget i den private sektor inden for kommunegrænsen, så ligger kommunen påniveau med gennemsnittet blandt de syddanske kommuner, men med den næststørste andel på Fyn. Det lavere uddannelsesniveau på de private arbejdspladser har sammenhæng med erhvervsstrukturen. Kommunen er mest specialiseret inden for erhvervsområder, hvor andelen af højtuddannede generelt er lavt, og mindst specialiseret inden for områder med relativt mange højtuddannede. Herudover er der på de fleste områder også en lavere andel højtuddannede inden for det enkelte erhvervsområde i Svendborg sammenlignet med hele landet. Undtagelser er transport, metalindustri og medico/sundhed.

Befolkningsbevægelse:Der er fortsat flere udpendlere end indpendlere. Dvs. der er flere, der pendler ud af kommunen for at arbejde, end der pendler ind til kommunen for at arbejde. Fra 1997 til 2007 har væksten i indpendling dog været større end væksten i udpendling, hvilket skal ses i sammenhæng med, at der i perioden er blevet skabt relativt mange nye private arbejdspladser.

I 2007 var der også flere tilflyttere til kommunen end i 1997, således at der i 2007 var en nettotilflytning på omtrent 150 borgere. Det er primært mere velstående borgere, som er flyttet til kommunen, mens der har været en nettofraflytning blandt de lavest lønnede, som også tæller unge der flytter væk for at påbegynde en uddannelse.

Den forventede befolkningstilvækst i Svendborg Kommune er på niveau med den forventede vækst på Fyn, i Syddanmark og i hele landet. Dog forventes Svendborg at få en større stigning i antallet af borgere over 65 år end gennemsnitligt i regionen og på landsplan.

Indkomst og priser:Når man ser på disponibel indkomst pr. indbygger, så ligger kommunen tæt på regionsgennemsnittet. Ser man derimod påerhvervsindkomsten hos de beskæftigede borgere i kommune, så er det gennemsnitlige indkomstniveau blandt de laveste i regionen. På trods heraf, så har kommunen haft de fjerde højeste huspriser i regionen i 2007, og med en stigning i huspriser i 2007, som ligger væsentligt over regionsgennemsnittet.

4


Figuroversigt (1/3)

Erhvervsstruktur• Figur 1.01: Svendborg Kommunes erhvervsstruktur 2007• Figur 1.02: Svendborg Kommunes erhvervsstruktur 2007 - tværgående ressourceområder• Figur 1.03: Svendborg Kommunes erhvervsstruktur 2007 - andel beskæftigede• Figur 1.04: Svendborg Kommunes specialisering• Figur 1.05: Udvikling i erhvervsstrukturen 2003-2007• Figur 1.06: Antal beskæftigede og antal arbejdspladser i Svendborg Kommune• Figur 1.07: Socioøkonomisk status for befolkningen i den erhvervsaktive alder 2007• Figur 1.08: Erhvervsmæssige styrker og svagheder i Svendborg Kommune• Figur 1.09: Videnservicevirksomheder i Region Syddanmark i 2007• Figur 1.10: Videnservicevirksomheder i Region Syddanmark. Virksomheder etableret siden

1999

Iværksætteri• Figur 2.01: Iværksætteri - iværksætterrate. Kommuner i Region Syddanmark• Figur 2.02: Iværksætteri - overlevelse og jobvækst. Kommuner i Region Syddanmark

5


Figuroversigt (2/3)Uddannelse• Figur 3.01: Andel borgere i den erhvervsaktive alder med MVU eller LVU 2007• Figur 3.02: Andel borgere i den erhvervsaktive alder med MVU eller LVU 2007 – kort over hele

landet• Figur 3.03: Andel beskæftigede i den private sektor med MVU eller LVU - 2007• Figur 3.04: Andel beskæftigede i den private sektor med MVU eller LVU – 2007 – kort over hele

landet• Figur 3.05: Vækst i antal borgere i den erhvervsaktive alder med MVU eller LVU 1997-2007• Figur 3.06: Vækst i antal borgere i den erhvervsaktive alder med MVU eller LVU 1997-2007 –

kort over hele landet• Figur 3.07: Uddannelse fordelt på ressourceområder 2007• Figur 3.08: Uddannelse fordelt på tværgående ressourceområder 2007

Befolkningsbevægelser• Figur 4.01: Overordnede pendlingsmønstre i Svendborg Kommune• Figur 4.02: Pendlingsafstande fra Svendborg – i bil• Figur 4.03: Udpendling fra Svendborg Kommune 2007 og 1997• Figur 4.04: Indpendling til Svendborg Kommune 2007 og 1997• Figur 4.05: Overordnede flyttemønstre i Svendborg Kommune• Figur 4.06: Flytninger fra Svendborg Kommune 2007 og 1997

6


Figuroversigt (3/3)

• Figur 4.07: Flytninger til Svendborg Kommune 2007 og 1997• Figur 4.08: Nettotilflytning til Svendborg Kommune fordelt på indkomst 2007• Figur 4.09: Befolkningsfremskrivning 2007-2025• Figur 4.10: Befolkningsfremskrivning i Svendborg Kommune 2007-2025 fordelt på alder• Figur 4.11: Forventet befolkningstilvækst fra 2007 til 2025 - aldersopdelt

Indkomst og priser• Figur 5.01: Erhvervsindkomst pr. beskæftiget 2006• Figur 5.02: Erhvervsindkomst pr. beskæftiget 2006 – kort over hele landet• Figur 5.03: Disponibel indkomst pr. indbygger 2006• Figur 5.04: Disponibel indkomst pr. indbygger 2006 – kort over hele landet• Figur 5.05: Indkomst i Svendborg Kommune 2007• Figur 5.06: Huspriser i Region Syddanmark fordelt på kommuner• Figur 5.07: Huspriser fordelt på kommuner 2007 – kort over hele landet

7


389

501

682

869

915

1.978

2.575

3.265

4.259

0 1.000 2.000 3.000 4.000 5.000

Energi/miljø

Medico/sundhed

Møbler/beklædning

Turisme

IT/Kommunikation

Transport

Fødevarer

Bygge/bolig

Øvrige erhverv

Res

sour

ceom

råde

Antal beskæftigede i den private sektor

Figur 1.01: Svendborg Kommunes erhvervsstruktur 200 7

Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik.

Figuren viser antallet af arbejdspladser i kommunen i den private sektor for 2007 (målt pr. nov. 2006) fordelt på ressourceområder. Se appendiks 1 for en nærmere forklaring af ressourceområder.

8



- tværgående ressourceområder

353

889

1.033

3.833

0 1000 2000 3000 4000 5000

Metalindustri

Operationel Service

Videnservice

Handel(Engros/Detail)

Tvæ

rgåe

nde

ress

ourc

eom

råde

Antal beskæftigede i den private sektor


Figuren viser antallet af arbejdspladser i kommunen i den private sektor for 2007 (målt pr. nov. 2006) fordelt på de fire største tværgående ressourceområder.

9



- andel beskæftigede

3,7

3,1

4,4

6,3

11,7

18,6

23,4

24,7

2,5

3,2

4,4

5,6

5,9

12,8

16,7

21,2

27,6

4,0

0 5 10 15 20 25 30

Energi/miljø

Medico/sundhed

Møbler/beklædning

Turisme

It/kommunikation

Transport

Fødevarer

Bygge/bolig

Øvrige erhverv

Res

sour

ceom

råde

Andel beskæftigede i den private sektor

SvendborgRegion Syddanmark


Figuren viser andelen af arbejdspladser i kommunen og i Region Syddanmark i den private sektor for 2007 (målt pr. nov. 2006). Sektoren er opdelt på ressourceområder.

10


Figur 1.04: Svendborg Kommunes specialisering

0,0% 0,2% 0,4% 0,6% 0,8% 1,0% 1,2% 1,4% 1,6%

IT/Kommunikation

Medico/sundhed

Videnservice

Operationel Service

Energi/miljø

Bygge/bolig

Møbler/beklædning

Øvrige erhverv

Handel (Engros/Detail)

Fødevarer

Transport

Metalindustri

Turisme

Res

sour

ceom

råde

Kommunens andel af de beskæftigede i hele landetinden for det pågældende ressourceområde

Svendborgs samlede beskæftigelsesandel af den private sektor i DK (0,82 %)


Figuren giver et billede af, hvilke ressourceområder i kommunen, der har relativt mange beskæftigede og relativt få beskæftigede (målt på antal private arbejdspladser i kommunen), sammenholdt med antallet af beskæftigede inden for den pågældende branche i hele landet. Den lodrette linje viser, hvor stor en andel af alle arbejdspladser inden for samtlige ressourceområder, der er placeret i den pågældende kommune. Tallene er for 2007 (opgjort nov. 2006).

11


Figur 1.05: Udvikling i erhvervsstrukturen 2003-200 7

-30% -20% -10% 0% 10% 20% 30% 40% 50%

Alle brancher

IT/Kommunikation

Medico/sundhed

Videnservice

Fødevarer

Bygge/bolig

Møbler/beklædning

Handel (Engros/Detail)

Energi/miljø

Øvrige erhverv

Metalindustri

Transport

Operationel Service

Turisme

Res

sour

ceom

råde

Vækst i beskæftigelsen 2003 - 2007

SvendborgHele landet


Figuren viser udviklingen i antallet af beskæftigede på arbejdspladserne i kommunen og i hele landet i den private sektor fra 2003 (nov. 2002) til 2007 (nov. 2006). Udviklingen vises både for de enkelte ressourceområder og for de fire største tværgående ressourceområder.

12


Figur 1.06: Antal beskæftigede og antal arbejdsplad ser

i Svendborg Kommune

3,3 %

2,5 %

Vækst i Svendborg Kommune2006-2007

2,1 %

2,5 %

Vækst i Region Syddanmark

2006-2007

2,4 %25.578Antal

arbejdspladser

2,4 %28.468Antal

beskæftigede

Vækst i Danmark2006-2007

2007

Kilde: www.statistikbanken.dk.

Figuren viser antallet af kommunens borgere, der er i beskæftigelse (antal beskæftigede), samt antallet af arbejdspladser inden for kommunegrænsen (antal arbejdspladser). Desuden vises væksten i hhv. antal beskæftigede og antal arbejdspladser fra 2006 til 2007 i kommunen, i Region Syddanmark og i hele landet.

13


Figur 1.07: Socioøkonomisk status for befolkningen

i den erhvervsaktive alder 2007

2,2%1,9%2,4%Andel arbejdsløse

26,9%

70,7%

Svendborg Kommune

23,4%

74,6%

Region Syddanmark

22,7%Andel uden for arbejdsstyrken

75,1%Andel beskæftigede

Danmark


Figuren viser en fordeling af borgerne i den erhvervsaktive alder (16-66 årige) på tre socioøkonomiske grupperinger, hhv. beskæftigede, arbejdsløse og uden for arbejdsstyrken i kommunen, i Region Syddanmark og i hele landet.

14


Figur 1.08: Erhvervsmæssige styrker og svagheder

i Svendborg Kommune

-0,3

-0,2

-0,1

0

0,1

0,2

0,3

0,4

0,4 0,5 0,6 0,7 0,8 0,9 1 1,1 1,2 1,3Svendborgs andel af den private beskæftigelse i 200 7

Ænd

ring

i and

el 2

003-

2007

(pc

t-poi

nt)

Svendborg Kommunes andel af samtlige beskæftigede i den private sektor i DK (0,8%)

Energi/miljø

Transport

Møbler/beklædning

Medico/sundhed

It/kommunikation

Øvrige erhverv

Turisme

Fødevarer

Bygge/bolig


Figuren viser et kombineret billede af status og udvikling i erhvervsstrukturen i kommunen. Se appendiks 2 for en nærmere forklaring.

15


Figur 1.09: Videnservicevirksomheder

i Region Syddanmark 2007

Kilde: Experian og KMS.

Kortet viser en geografisk fordeling af videnservicevirksomheder i Region Syddanmark i 2007. Videnservicevirksomheder defineres som rådgivnings- og konsulentvirksomheder samt servicevirksomheder, hvis produkter overvejende er videnbaserede.

Vær opmærksom på, at der kun vises virksomheder med minimum fem ansatte, samt at prikker kan være skjult under andre prikker.

16


Figur 1.10: Videnservicevirksomheder i Region Syddan mark.

Virksomheder etableret siden 1999

Kilde: Experian og KMS.

Kortet viser en geografisk fordeling af nye videnservicevirksomheder i Region Syddanmark, der er etableret siden 1999. Videnservicevirksomheder defineres som rådgivnings- og konsulentvirksomheder samt servicevirksomheder, hvis produkter overvejende er videnbaserede.

Vær opmærksom på, at der kun vises virksomheder med minimum fem ansatte, samt at prikker kan være skjult under andre prikker.

17


Figur 2.01: Iværksætteri – iværksætterrate.

Kommuner i Region Syddanmark

Kilde: Oxford Research

Kilde: Oxford Research og KMS.

Kortet viser en indekseret opgørelse over antal nyetablerede virksomheder i kommunen med angivet etableringsår i 2004 og 2005 pr. 10.000 indbyggere. Grønne områder er udtryk for flest nyetablerede virksomheder (mindst 110 pr. 10.000 indb.), blå er midterkategorien (100-110 pr. 10.000 indb.) og grå er kommuner med laveste iværksætterirater (under 100 pr. 10.000 indb.).

18


Figur 2.02: Iværksætteri - overlevelse og jobvækst.

Kommuner i Region Syddanmark

0,0

0,5

1,0

1,5

2,0

2,5

3,0

3,5

4,0

4,5

5,0

35,0% 40,0% 45,0% 50,0% 55,0% 60,0%

Overlevelsesrate (1999/2000)-ultimo 2004

Jobv

æks

t (19

99/2

000)

-ulti

mo

2004

Svendborg

Lands-gennemsnit

Kilde: Danmarks Statistik i samarbejde med Kent Nielsen, Aarhus Universitet.

Kortet giver en grafisk illustration af, i hvor høj grad kommunens nyetablerede virksomheder overlever i de første år, og i hvor høj grad de nyetablerede virksomheder formår at skabe nye job. Den lodrette og den vandrette linje viser landsgennemsnittet målt på de to parametre.

19


Figur 3.01: Andel borgere i den erhvervsaktive alde r

med MVU eller LVU 2007

10,9%11,4%

11,5%11,8%

12,8%

12,9%13,5%

14,9%15,1%15,3%

15,4%15,4%15,4%

16,3%16,4%

16,8%

17,1%17,4%

18,7%19,4%

20,6%

31,9%

0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% 35%

BillundTønder

LangelandVejen

NordfynsVarde

AabenraaFredericia

AssensNyborg

Faaborg-MidtfynHaderslev

KertemindeEsbjerg

ÆrøSønderborg

KoldingMiddelfart

VejleSvendborg

OdenseFanø

Gnsn. for Region Syddanmark: 16,5%


Figuren viser andelen af kommunens borgere i den erhvervsaktive alder (15-69 år) med en mellemlang videregående uddannelse eller en lang videregående uddannelse sammenholdt med den samlede befolkning i aldersgruppen (15-69 år). Opgørelsen vil undervurdere andelen af borgere på arbejdsmarkedet med en mellemlang eller lang videregående uddannelse, da de yngste aldersgrupper typisk stadig er under uddannelse, mens en del af de ældste i aldersgruppen er gået på pension.

20


Figur 3.02: Andel borgere i den erhvervsaktive alde r

med MVU eller LVU - 2007

– kort over hele landet

Kilde: www.statistikbanken.dk og KMS.

Figuren viser andelen af kommunernes borgere i den erhvervsaktive alder (15-69 år) med en mellemlang videregående uddannelse eller en lang videregående uddannelse sammenholdt med den samlede befolkning i aldersgruppen (15-69 år). Opgørelsen vil undervurdere andelen af borgere på arbejdsmarkedet med en mellemlang eller lang videregående uddannelse, da de yngste aldersgrupper typisk stadig er under uddannelse, mens en del af de ældste i aldersgruppen er gået på pension.

21


Figur 3.03: Andel beskæftigede i den private sektor


6,2% 6,4% 6,4% 6,5%7,0% 7,2% 7,4% 7,6% 7,6%

7,9%8,4%

8,7% 8,8%9,1%

9,5% 9,7% 9,8% 9,8%

10,7%10,8%

11,8%12,0%

9,3%

13,8%

Tønd

erLa

ngel

and

Var

deVe

jen

Had

ersl

evM

idde

lfart

Nor

dfyn

Nyb

org

Faab

org-

Mid

tfyn

Aab

enra

aA

ssen

sEs

bjer

gK

erte

min

deSv

endb

org

Billu

ndÆ

røV

ejle

Fred

eric

iaK

oldi

ngFa

nøS

ønde

rbor

gO

dens

eR

egio

n S

ydda

nmar

kD

anm

ark


Figuren viser andelen af de beskæftigede i kommunen i den private sektor (målt på antal arbejdspladser i kommunen), der har en mellemlang videregående uddannelse (MVU) eller lang videregående uddannelse (LVU).

22


Figur 3.04: Andel beskæftigede i den private sektor



Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik og KMS.

Figuren viser andelen af beskæftigede i kommunerne i den private sektor (målt på antal arbejdspladser i kommunerne), der har en mellemlang videregående uddannelse (MVU) eller lang videregående uddannelse (LVU).

23


Figur 3.05: Vækst i antal borgere i den erhvervsakt ive alder

med MVU eller LVU 1997-2007

9,1%

11,8%

15,2%

16,2%

21,6%

22,3%

23,1%

25,2%

28,3%

28,4%

29,2%

30,5%

31,4%

34,2%

34,5%

35,9%

36,9%

38,7%

40,7%

42,5%

45,9%

49,9%

0% 10% 20% 30% 40% 50% 60%

ÆrøBillund

Langeland

TønderFanø

SønderborgAabenraa

Varde

EsbjergHaderslev

Faaborg-MidtfynVejen

SvendborgFredericia

Nordfyns

AssensOdense

KertemindeKolding

Vejle

NyborgMiddelfart

Gnsn. for Region Syddanmark: 32,6 %


Figuren viser væksten fra 1997 til 2007 i antallet af kommunens borgere i den erhvervsaktive alder (15-69 år) med en mellemlang videregående uddannelse eller en lang videregående uddannelse sammenholdt med den samlede befolkning i aldersgruppen (15-69 år).

24


Figur 3.06: Vækst i antal borgere i den erhvervsakt ive alder

med MVU eller LVU 1997- 2007

- kort over hele landet


Figuren viser væksten fra 1997 til 2007 i antallet af kommunernes borgere i den erhvervsaktive alder (15-69 år) med en mellemlang videregående uddannelse eller en lang videregående uddannelse sammenholdt med den samlede befolkning i aldersgruppen (15-69 år).

25


Figur 3.07: Uddannelse fordelt på ressourceområder 2 007

4,7%6,0% 6,3% 6,4%

11,3% 11,7%

18,3%

23,6%

38,3%

34,5%

12,3%11,8%

8,0%8,1%

5,1%6,2%

4,9%2,8%

0%

5%

10%

15%

20%

25%

30%

35%

40%

45%

50%

Turis

me

Føde

vare

r

Tran

spor

tM

øble

r/bek

lædn

ing

Byg

ge/b

olig

Ene

rgi/m

iljø

Øvr

ige

erhv

erv

It/ko

mm

unik

atio

nM

edic

o/su

ndhe

d

Ressourceområde

And

el M

VU

/LV

U'e

re

Danmark (Gnsn. 13,8 %)

Svendborg (Gnsn. 9,1 %)


Figuren viser andelen af beskæftigede i den private sektor med mellemlang eller lang videregående uddannelse på arbejdspladser i kommunen og i hele landet opgjort påressourceområder.

26


Figur 3.08: Uddannelse fordelt på tværgående

ressourceområder 2007

7,5%4,6%

8,4%

41,3%

5,0% 5,1%7,2%

24,9%

0%5%

10%15%20%25%30%35%40%45%50%

Han

del (

Engr

os/D

etai

l)

Met

alin

dust

ri

Ope

ratio

nel S

ervi

ce

Vid

ense

rvic

e

Tværgående ressourceområde

And

el M

VU

/LV

U'e

re

Danmark (Gnsn. 13,8 %)

Svendborg (Gnsn. 9,1 %)


Figuren viser andelen af beskæftigede i den private sektor med mellemlang eller lang videregående uddannelse på arbejdspladser i kommunen og i hele landet opgjort for de fire største af de tværgående ressourceområder.

27


Figur 4.01: Overordnede pendlingsmønstre i Svendbor g

Kommune

24 %7.6826.198Antal

Udpendling

Totalt antal

I procent af antal beskæftigede

borgere

I procent af antal arbejdspladser

Antal 52 %4.7923.153

Indpendling

-24,2 %23,2 %

--2.890-3.045Nettoindpendling

-18,7 %13,0 %

Vækst1997-2007

20071997


Figuren giver både et aktuelt billede af pendlingsmønstrene og et billede af udviklingen over tid i pendlingsmønstrene. Tal vedrørende indpendling viser hhv. antal indpendlere til kommunen og udviklingen heri, samt hvor stor en andel af de beskæftigede, der arbejder i kommunen, men har bopæl uden for kommunens grænser. Tal vedrørende udpendling viser hhv. antal udpendlere og udviklingen heri, samt hvor stor en andel af de beskæftigede borgere med bopæl i kommunen, der arbejder uden for kommunegrænsen. Nettoindpendlingen defineres som indpendlere fratrukket udpendlere.

28


Figur 4.02: Pendlingsafstande fra Svendborg – i bil

Kilde: KMS.

Farverne på figuren viser, hvor langt man nå, hvis man kører i bil fra centrum af byen og så hhv. 30 minutter og 60 minutter. Det forudsættes, at farten i byzoner er 40 km/t, på motortrafikveje 80 km/t, på motorveje 100 km/t og på andre veje er 70 km/t. Hastigheden er sat lavere end den maksimal tilladte hastighed for at tage højde for trafik og andre forhold, som sænker gennemsnitshastigheden.

29


Figur 4.03: Udpendling fra Svendborg Kommune 2007 o g 1997

64 64 91 105

142

583

606

655

1.47

4

1.42

1

73 110

137

196

243

542 63

2 788

1.85

0

1.99

8

0

500

1000

1500

2000

2500

Årh

us

Esb

jerg

Ass

ens

Ker

tem

ind

e

Køb

enh

avn

Lan

gela

nd

Nyb

org

Ude

n fo

r D

anm

ark

Faa

borg

-Mid

tfyn

Ode

nse

19972007


Figuren viser udpendlingsmønstre for borgere i kommunen, og giver både et aktuelt billede af pendlingsmønstrene (2007-tal) og et billede af udviklingen over tid i pendlingsmønstrene (fra 1997 til 2007). Søjlerne viser de nye kommuner, som flest af kommunens borgere pendler til.

30


Figur 4.04: Indpendling til Svendborg Kommune 2007 og 199726 50 43 44 77 43

281

486

708

1.13

0

45 62 74 88 127

128

448

941

983

1.55

9

0

200

400

600

800

1000

1200

1400

1600

1800

2000N

ordf

yns

Årh

us

Ærø

Ker

tem

ind

e

Ass

ens

Køb

enh

avn

Nyb

org

Lan

gela

nd

Ode

nse

Faa

borg

-Mid

tfyn

19972007


Figuren beskriver indpendlingsmønstre for folk, der arbejder inden for kommunens grænser, men som er bosat uden for kommunen. Her gives både et aktuelt billede af pendlingsmønstrene (2007-tal) og et billede af udviklingen over tid i pendlingsmønstrene (fra 1997 til 2007). Søjlerne viser de nye kommuner, hvor flest indpendlere bor.

31


Figur 4.05: Overordnede flyttemønstre i Svendborg K ommune

2,6 %2.8702.798Fraflytning

-152-45Nettotilflytning

9,8 %3.0222.753Tilflytning

Vækst1997-2007

20071997


Figuren giver både et aktuelt billede af flyttemønstrene (2007-tal) og et billede af udviklingen over tid i flyttemønstrene (fra 1997 til 2007).

Nettotilflytning defineres som tilflyttere fratrukket fraflyttere, således at et positivt tal er udtryk for, at der er flere, der i det pågældende år er flyttet til kommunen, end borgere, der er fraflyttet kommunen og omvendt for kommuner, hvor nettotilflytningstallet er negativt.

32


Figur 4.06: Flytninger fra Svendborg Kommune 2007 o g 1997

41

73 79

57

135 15

3 203

276 30

5

380

45 46 48 56

116 13

4 170

360 38

1

472

0

100

200

300

400

500

600F

rede

riksb

erg

Vej

le

Ærø

Ass

ens

Årh

us

Nyb

org

Lang

elan

d

Køb

enha

vn

Faa

borg

-Mid

tfyn

Ode

nse

Tilflytningskommune

Ant

al

19972007


Figuren viser de kommuner, som flest fraflyttere fra kommunen flyttede til. Her gives både et aktuelt billede af fraflytningerne (2007-tal) og et billede af udviklingen over tid i fraflytningsmønstrene (fra 1997 til 2007).

33


Figur 4.07: Flytninger til Svendborg Kommune 2007 o g 1997

43

17

57

99

130 14

5

230

184

347 37

1

47 47

68 81

105

148

224

366

370

419

0

100

200

300

400

500F

rede

riksb

erg

Hel

sing

ør

Ass

ens

Årh

us

Ærø

Nyb

org

Lang

elan

d

Køb

enha

vn

Faa

borg

-Mid

tfyn

Ode

nse

Fraflytningskommune

Ant

al

19972007


Figuren viser, hvor de fleste af kommunens tilflyttere boede forud for flytningen (opdelt på de nye kommuner). Her gives både et aktuelt billede af tilflytningerne (2007-tal) og et billede af udviklingen over tid i tilflytningsmønstrene (fra 1997 til 2007).

34


Figur 4.08: Nettotilflytning til Svendborg Kommune

fordelt på indkomst 2007

66

95

31

69

30

-39

-241

-300 -250 -200 -150 -100 -50 0 50 100 150

400.000 kr. +

300.000-399.999 kr.

250.000-299.999 kr.

200.000-249.999 kr.

150.000-199.999 kr.

100.000-149.999 kr.

0-99.999 kr.

Bru

ttoin

dkom

st

Antal tilflyttede borgere


Figuren giver en indkomstmæssig beskrivelse af de voksne (over 15 år), som er flyttet til eller fra kommunen i årets løb. På den vandrette akse vises antallet af nettotilflytninger, som er tilflyttere fratrukket fraflyttere. Den lodrette akse viser en indkomstmæssig opdeling af nettotilflytterne. Eksempelvis er et plus på 3 ud for indkomstniveauet 0-99.999 kr. udtryk for, at der er flyttet 3 voksne personer mere til kommunen med det pågældende indkomstniveau, end der er flyttet fra kommunen. I figuren vises flytninger i 2007, mens indkomstdata for til- og fraflytterne er fra det forrige år (2006). Ekskluderet er personer med negativ indkomst og personer med uoplyst indkomst.

35


Figur 4.09: Befolkningsfremskrivning 2007-2025

97

98

99

100

101

102

103

104

105

106

2007 2013 2019 2025

År

Inde

ks: 2

007=

100

Svendborg

Fyn

Region Syddanmark

Danmark


Grafen viser den forventede befolkningsudvikling fra 2007 til 2025 i kommunen, på Fyn, i Region Syddanmark og i hele landet.

36


Figur 4.10: Befolkningsfremskrivning i Svendborg Ko mmune

2007-2025 fordelt på alder

0

20

40

60

80

100

120

140

160

180

2007 2013 2019 2025

0-14

15-64

65+


Grafen viser den forventede befolkningsudvikling i kommunen fra 2007 til 2025 for de 0-14 årige(børn- og unge), de 15-64 årige (befolkningen i den erhvervsaktive alder) og de 65+ årige (de ældre).

37


Figur 4.11: Forventet befolkningstilvækst fra 2007 til 2025

- aldersopdelt

52%-5%-10%Region Syddanmark

51%-2%-7%Fyn

50%-3%-7%Danmark

63%-6%-8%Svendborg

65+ år15-64 år0-14 år


Figuren viser den forventede procentvise tilvækst (eller det forventede fald) fra 2007 til 2025 i antallet af borgere i den pågældende alderskategori.

38


Figur 5.01: Erhvervsindkomst pr. beskæftiget 2006

251.328Ærø

257.302Langeland

268.811Tønder

272.893Odense

274.364Svendborg

275.320Varde

276.982Billund

277.198Faaborg-Midtfyn

277.757Haderslev

278.830Nordfyns

279.488Vejen

279.796Sønderborg

280.213Aabenraa

280.806Fanø

281.932Esbjerg

282.866Assens

284.149Nyborg

289.355Fredericia

292.307Kolding

293.787Kerteminde

294.463Middelfart

297.902Vejle

296.633Hele landet

281.400Region Syddanmark

Erhvervsindkomst pr. beskæftigetGeografisk enhed


Figuren viser den gennemsnitlige erhvervsindkomst eksklusiv overførselsindkomst for de beskæftigede borgere i den enkelte kommune i regionen, for Region Syddanmark og for hele landet. Tallet baseres på samtlige borgere i beskæftigelse.

Erhvervsindkomst defineres som løn og virksomhedsoverskud og den gennemsnitlige erhvervsindkomst pr. beskæftiget siger således noget om produktiviteten i den enkelte kommune -forstået som værdien af borgernes udførte arbejde.

39


Figur 5.02: Erhvervsindkomst pr. beskæftiget 2006

- kort over hele landet


Figuren viser den gennemsnitlige erhvervsindkomst eksklusiv overførselsindkomst for de beskæftigede borgere i de enkelte kommuner. Tallet baseres på samtlige borgere i beskæftigelse.

Erhvervsindkomst defineres som løn og virksomhedsoverskud og den gennemsnitlige erhvervsindkomst pr. beskæftiget siger således noget om produktiviteten i den enkelte kommune -forstået som værdien af borgernes udførte arbejde.

40


Figur 5.03: Disponibel indkomst pr. indbygger 2006

121.534Langeland

125.078Tønder

127.332Ærø

127.703Vejen

128.449Assens

128.484Nordfyns

128.527Faaborg-Midtfyn

128.689Odense

128.863Sønderborg

129.995Nyborg

130.038Aabenraa

130.319Haderslev

130.391Varde

130.747Svendborg

132.133Billund

132.869Kerteminde

133.483Esbjerg

136.292Middelfart

136.606Fredericia

138.015Kolding

141.031Vejle

150.617Fanø

139.639Hele landet

131.775Region Syddanmark

Disponibel indkomst pr. indb.Geografisk enhed


Figuren viser den gennemsnitlige disponible indkomst (samlet indkomst inklusiv overførselsindkomst efter skat) for indbyggerne i kommunen, i regionens kommuner, for Region Syddanmark og for hele landet. Tallet baseres på samtlige indbyggere.

Den gennemsnitlige disponible indkomst pr. indbygger siger således noget om købekraftniveauet blandt de pågældende borgere.

41


Figur 5.04: Disponibel indkomst pr. indbygger 2006



Figuren viser den gennemsnitlige disponible indkomst (samlet indkomst inklusiv overførselsindkomst efter skat) for indbyggerne i kommunerne. Tallet baseres på samtlige indbyggere.

Den gennemsnitlige disponible indkomst pr. indbygger siger således noget om købekraftniveauet blandt de pågældende borgere.

42


Figur 5.05: Indkomst i Svendborg Kommune 2007

4.758

7.444

6.663

6.561

7.936

6.664

7.862

0 1.000 2.000 3.000 4.000 5.000 6.000 7.000 8.000 9.000

400.000 kr. +

300.000-399.999 kr.

250.000-299.999 kr.

200.000-249.999 kr.

150.000-199.999 kr

100.000-149.999 kr.

0-99.999 kr.

Indk

omst

i al

t

Antal borgere


Figuren viser en fordeling over indkomstniveauet for kommunens voksne borgere, dvs. borgere i alderen 15 år og derover.

Den viste indkomst er indkomsten i alt i året, dvs. indkomst før skat.

43


Figur 5.06: Huspriser i Region Syddanmark fordelt p å kommuner

10%8%7%6218Tønder Kommune

16%17%18%7479Langeland Kommune

10%23%13%7563Ærø Kommune

13%11%10%7738Vejen Kommune

8%13%7%7743Aabenraa Kommune

10%9%11%8127Varde Kommune

11%7%4%8244Billund Kommune

15%14%14%8640Nordfyns Kommune

11%19%9%8707Faaborg-Midtfyn Kommune

10%24%5%8719Assens Kommune

11%15%10%8731Haderslev Kommune

8%11%11%8773Sønderborg Kommune

11%12%11%9710Nyborg Kommune

3%22%6%10776Fanø Kommune

13%16%11%10952Esbjerg Kommune

18%9%18%11577Kerteminde Kommune

12%15%14%11864Vejle Kommune

16%21%10%11871Middelfart Kommune

19%15%12%12006Svendborg Kommune

11%16%14%12568Kolding Kommune

12%19%12%12617Fredericia Kommune

11%28%16%14613Odense Kommune

12%17%12%10481Region Syddanmark

Vækst 2007Vækst 2006Vækst 2005Kr./m 2Parcel- og rækkehuse

Kilde: Realkreditrådet.

Figuren giver et billede af prisniveauet og udviklingen i prisniveauet for parcel- og rækkehuse i regionens kommuner og i Region Syddanmark. Data er baseret på indberetning fra realkreditinstitutter, der yder lån til ejerboliger. Grundlaget for indberetningerne er udbetalte realkreditlån. Første kolonne viser den aktuelle gennemsnitlige kvadratmeterpris 2007 for handlede parcel- og rækkehuse i den pågældende kommune. De næste tre kolonner viser den gennemsnitlige årlige vækst i kvadratmeterpris.

44


Figur 5.07: Huspriser fordelt på kommuner 2007


Kilde: Realkreditrådet og KMS.

Figuren giver et billede af prisniveauet for parcel- og rækkehuse i landets kommuner.

Data er baseret på indberetning fra realkreditinstitutter, der yder lån til ejerboliger. Grundlaget for indberetningerne er udbetalte realkreditlån.

45


Appendiks 1

Erhvervsstrukturen er beskrevet ved opdeling på ressourceområder i modsætning til traditionelle opdelinger på brancher og sektorer. Årsagen er, at den traditionelle opdeling ikke altid opfanger denindbyrdes sammenhæng mellem forskellige typer af brancher, f.eks. mellem producenter af byggematerialer og selve byggeriet. Ressourceområdeopdelingen søger at løse problemet ved at samle de brancher, der medvirker til, at en gruppe produkter med fælles karakteristika når frem til slutbrugeren. Et ressourceområde omfatter således hele værdikæden fra primærproducent over forarbejdning til salg.

De tværgående ressourceområder er endnu et forsøg på at opfange indbyrdes sammenhænge i erhvervsstrukturen, hvor de tværgående ressourceområder indeholder elementer fra alle de ni enkelte ressourceområder, som kan henføres til det pågældende tværgående ressourceområde, f.eks. handel. De tværgående ressourceområder summerer således ikke til 100 pct., når de sammenholdes med de nye ressourceområder.

46


Appendiks 2

Figur 1.08 viser et kombineret billede af status og udvikling i erhvervsstrukturen i den pågældende kommune. Den lodrette linje viser, hvor stor en andel af samtlige arbejdspladser i hele landet i den private sektor, der er placeret i den pågældende kommune. De ressourceområder, der er placeret til højre for den lodrette linje, er således områder, hvor kommunen er specialiseret og har relativt mange arbejdspladser, og modsat for ressourceområder, der ligger til venstre for den lodrette linje. Den vandrette linje viser væksten (evt. negativ vækst) i andelen af arbejdspladser i den pågældende kommune ud af samtlige private arbejdspladser i hele landet. Ressourceområder, der ligger over den vandrette linje, er således områder, hvor kommunen har vundet større andele/tabt mindre andele end for de samlede ressourceområder i kommunen. Altså områder hvor udviklingen i antal arbejdspladser har været bedre end den gennemsnitlige udvikling for samtlige arbejdspladser i den private sektor i kommunen. Omvendt er ressourceområder, der er placeret under den vandrette linje områder, hvor kommunen har tabt/vundet færre arbejdspladser i tiårs intervallet, end den gennemsnitlige udvikling i andelen af kommunens arbejdspladser ud af det samlede antal arbejdspladser i den private sektor i hele landet.

Boblernes størrelser illustrerer antallet af arbejdspladser inden for det pågældende ressourceområde i kommunen, således at ressourceområder med mange ansatte har større bobler end områder med færre ansatte. Boblernes farver viser, om der er tale om ressourceområder, som er i vækst eller tilbagegang på landsplan (fra 1995 til 2007). De røde bobler er områder, som på landsplan har oplevet en tilbagegang i antal arbejdspladser i perioden. De gule bobler er områder, som på landsplan har bibeholdt status quo i perioden. De grønne bobler er områder, som på landsplan har oplevet vækst i antal arbejdspladser i perioden.

Optimalt set skulle kommunen derfor gerne have store grønne bobler og bobler, der er placeret i øverste højre hjørne.

Region SyddanmarkDamhaven 12 7100 Vejle

regionsyddanmark.dk

Kontur 2008 Svendborg

Documents

Transcript of Kontur 2008 Svendborg