Kontur 2008 Fredericia

v

regionsyddanmark.dk

Fredericia Kommune 2008

KonturKommunale nøgletal for udvikling i Region Syddanmark

2

Regional Udvikling / Strategi og analyse

Forord

I arbejdet med Den Regionale Udviklingsplan og visionen om Det gode liv har mange efterspurgt et stærkere faktuelt vidensgrundlag for udviklingen af planer og indsatser.

På den baggrund har vi i samarbejde med flere kommuner udviklet Kontur, som står for kommunale nøgletal for udvikling i Region Syddanmark.

Her præsenteres en række nøgletal som tegner konturerne af status og udvikling i Fredericia Kommune inden for det regionalpolitiske område. Der er tal for forventet befolkningsudvikling, pendling, uddannelse, indkomstforhold, erhvervsstruktur, beskæftigelse med mere.

Med venlig hilsen

Strategi og analyseafdelingenRegional UdviklingRegion Syddanmark

3


3

Opsummering

Erhvervsstruktur:Erhvervsstrukturen på det private arbejdsmarked i Fredericia skiller sig især ud ved at have relativt mange beskæftigede inden for energi/miljøområdet. Modsat tendensen på landsplan har udviklingen fra 2003 til 2007 dog medført et fald i antal arbejdspladser inden for området, og Fredericia Kommune har dermed tabt markedsandele.

Opgjort på antal beskæftigede er energi- og miljøområdet dog ikke størst. De største grupper af privatansatte er ansat inden for hhv. øvrige erhverv, bygge- og boligområdet, handel og fødevareområdet.

På to af områderne, øvrige erhverv og handel, har der været en positiv udvikling i antal private beskæftigede, som har oversteget udviklingen på landsplan. Også inden for operationel service og transport er der de seneste år skabt relativt mange nye arbejdspladser, mens der også har været stor procentvis vækst i antal ansatte inden for medico/sundhed, men her er antallet af arbejdspladser dog fortsat relativt beskedent.

De mest videntunge områder er videnservice, medico/sundhed, it/kommunikation, øvrige erhverv, energi/miljø og bygge/bolig, hvor der på landsplan er min. 10 pct. af arbejdsstyrken, som har en mellemlang eller lang videregående uddannelse. Ser man på udviklingen i antal beskæftigede i Fredericia inden for disse seks områder, så fremgår det, at Fredericia har haft beskæftigelsesfremgang på to områder, hhv. medico/sundhed og øvrige erhverv, mens der har været tilbagegang på de øvrige fire områder.

Generelt er beskæftigelsesstrukturen i kommunen ganske lig strukturen på regions- og landsplan, når man ser påfordelingen af beskæftigede, arbejdsløse og personer i den erhvervsdygtige alder, som er uden for arbejdsstyrken. Det positive er, at beskæftigelsen er historisk høj og ledigheden tilsvarende meget lav.

Iværksætteri:I Fredericia Kommune startes der relativt mange nye virksomheder, og overlevelsesraten er bedre end landsgennemsnittet, mens jobvæksten blandt de nyetablerede virksomheder i kommunen er gennemsnitlig.

4


4

Uddannelse:Andelen af borgere i kommunen med en mellemlang eller lang videregående uddannelse er lidt lavere end gennemsnittet for hele Region Syddanmark, men tilvæksten i denne andel af borgere er lidt højere end regionsgennemsnittet.

Ses der derimod på dem, der arbejder i den private sektor inden for kommunegrænsen, så giver det et billede af, at der er en større andel, der har en mellemlang eller lang videregående uddannelse end i Region Syddanmark samlet set. Det sidstnævnte forhold kan evt. have sammenhæng med, at Fredericia Kommune har relativ meget byområde og relativ lidt landområde, og dermed kan have en lidt atypisk erhvervsstruktur. I hvert fald er andelen af højtuddannede på de private arbejdspladser i kommunen inden for de fleste ressourceområder lavere end på landsplan.

Befolkningsbevægelse:Både ind- og udpendlingsfrekvensen i Fredericia Kommune er høj, og der har været en stor stigning i antallet af ind- og udpendlere fra 1997 til 2007. Årsagen til de høje pendlingsfrekvenser synes delvist at være, at kommunen arealmæssigt hører til blandt de mindre kommuner. En anden sandsynlig forklaring kan være, at man fra Fredericia har mulighed for at pendle til mange arbejdspladscentre inden for en halv eller en hel time.

Både med hensyn til pendling og flytninger over kommunegrænser er det nabokommunerne, dvs. Vejle, Middelfart og Kolding kommuner, som Fredericia Kommunes borgere bevæger sig imellem.

Den forventede befolkningsudvikling viser, at Fredericia har udsigt til en relativ høj vækst i befolkningens størrelse, hvis den seneste udvikling fortsætter.

Indkomst og priser:Borgerne i Fredericia har gennemsnitligt relativt høje indkomster, dog knap så høje som naboerne i Vejle og Kolding kommuner. Samtidig er huspriserne 2. højest blandt kommunerne i Region Syddanmark. En opgørelse på byer frem for kommuner ville dog have trukket Fredericia lidt længere ned.

5


Figuroversigt (1/3)

Erhvervsstruktur• Figur 1.01: Fredericia Kommunes erhvervsstruktur 2007

• Figur 1.02: Fredericia Kommunes erhvervsstruktur 2007 - tværgående ressourceområder

• Figur 1.03: Fredericia Kommunes erhvervsstruktur 2007 - andel beskæftigede

• Figur 1.04: Fredericia Kommunes specialisering• Figur 1.05: Udvikling i erhvervsstrukturen 2003-2007

• Figur 1.06: Antal beskæftigede og antal arbejdspladser i Fredericia Kommune

• Figur 1.07: Socioøkonomisk status for befolkningen i den erhvervsaktive alder 2007

• Figur 1.08: Erhvervsmæssige styrker og svagheder i Fredericia Kommune• Figur 1.09: Videnservicevirksomheder i Region Syddanmark i 2007

• Figur 1.10: Videnservicevirksomheder i Region Syddanmark. Virksomheder etableret siden 1999

Iværksætteri• Figur 2.01: Iværksætteri - iværksætterrate. Kommuner i Region Syddanmark

• Figur 2.02: Iværksætteri - overlevelse og jobvækst. Kommuner i Region Syddanmark

6


Figuroversigt (2/3)

Uddannelse• Figur 3.01: Andel borgere i den erhvervsaktive alder med MVU eller LVU 2007• Figur 3.02: Andel borgere i den erhvervsaktive alder med MVU eller LVU 2007 – kort over hele landet

• Figur 3.03: Andel beskæftigede i den private sektor med MVU eller LVU - 2007

• Figur 3.04: Andel beskæftigede i den private sektor med MVU eller LVU – 2007 – kort over hele landet

• Figur 3.05: Vækst i antal borgere i den erhvervsaktive alder med MVU eller LVU 1997-2007• Figur 3.06: Vækst i antal borgere i den erhvervsaktive alder med MVU eller LVU 1997-2007 – kort

over hele landet

• Figur 3.07: Uddannelse fordelt på ressourceområder 2007

• Figur 3.08: Uddannelse fordelt på tværgående ressourceområder 2007

Befolkningsbevægelser• Figur 4.01: Overordnede pendlingsmønstre i Fredericia Kommune

• Figur 4.02: Pendlingsafstande fra Fredericia – i bil• Figur 4.03: Udpendling fra Fredericia Kommune 2007 og 1997

• Figur 4.04: Indpendling til Fredericia Kommune 2007 og 1997

• Figur 4.05: Overordnede flyttemønstre i Fredericia Kommune

• Figur 4.06: Flytninger fra Fredericia Kommune 2007 og 1997

7


Figuroversigt (3/3)

• Figur 4.07: Flytninger til Fredericia Kommune 2007 og 1997• Figur 4.08: Nettotilflytning til Fredericia Kommune fordelt på indkomst 2007

• Figur 4.09: Befolkningsfremskrivning 2007-2025

• Figur 4.10: Befolkningsfremskrivning i Fredericia Kommune 2007-2025 fordelt på alder

• Figur 4.11: Forventet befolkningstilvækst fra 2007 til 2025 - aldersopdelt

Indkomst og priser• Figur 5.01: Erhvervsindkomst pr. beskæftiget 2006• Figur 5.02: Erhvervsindkomst pr. beskæftiget 2006 – kort over hele landet

• Figur 5.03: Disponibel indkomst pr. indbygger 2006

• Figur 5.04: Disponibel indkomst pr. indbygger 2006 – kort over hele landet

• Figur 5.05: Indkomster i Fredericia Kommune 2007• Figur 5.06: Huspriser i Region Syddanmark fordelt på kommuner

• Figur 5.07: Huspriser fordelt på kommuner 2007 – kort over hele landet

8


371

466

776

930

972

2.131

2.943

4.164

4.567

0 1.000 2.000 3.000 4.000 5.000

Medico/sundhed

Møbler/beklædning

Turisme

Energi/miljø

IT/Kommunikation

Transport

Fødevarer

Bygge/bolig

Øvrige erhverv

Res

sour

ceom

råde

Antal beskæftigede i den private sektor

Figur 1.01: Fredericia Kommunes erhvervsstruktur 20 07

Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik.

Figuren viser antallet af arbejdspladser i kommunen i den private sektor for 2007 (målt pr. nov. 2006) fordelt påressourceområder. Se appendiks 1 for en nærmere forklaring af ressourceområder.

9



- tværgående ressourceområder

319

1.106

1.471

3.073

0 500 1000 1500 2000 2500 3000 3500

Metalindustri

Videnservice

Operationel Service

Handel(Engros/Detail)

Tvæ

rgåe

nde

ress

ourc

eom

råde

Antal beskæftigede i den private sektor


Figuren viser antallet af arbejdspladser i kommunen i den private sektor for 2007 (målt pr. nov. 2006) fordelt påde fire største tværgående ressourceområder.

10



- andel beskæftigede

3,1%

4,4%

4,0%

3,7%

6,3%

11,7%

18,6%

23,4%

24,7%

2,1%

2,7%

4,5%

5,4%

5,6%

12,3%

17,0%

24,0%

26,4%

0% 5% 10% 15% 20% 25% 30%

Medico/sundhed

Møbler/beklædning

Turisme

Energi/miljø

IT/Kommunikation

Transport

Fødevarer

Bygge/bolig

Øvrige erhverv

Res

sour

ceom

råde

Andel beskæftigede i den private sektor

FredericiaRegion Syddanmark


Figuren viser andelen af arbejdspladser i kommunen og i Region Syddanmark i den private sektor for 2007 (målt pr. nov. 2006). Sektoren er opdelt på ressourceområder.

11


Figur 1.04: Fredericia Kommunes specialisering

0,0% 0,5% 1,0% 1,5% 2,0%

Medico/sundhed

IT/Kommunikation

Møbler/beklædning

Videnservice

Handel (Engros/Detail)

Øvrige erhverv

Bygge/bolig

Fødevarer

Metalindustri

Transport

Turisme

Operationel Service

Energi/miljø

Res

sour

ceom

råde

Kommunens andel af de beskæftigede i hele landetinden for det pågældende ressourceområde

Fredericias samlede beskæftigelsesandel af den private sektor i DK (0,92 %)


Figuren giver et billede af, hvilke ressourceområder i kommunen, der har relativt mange beskæftigede og relativt få beskæftigede (målt på antal private arbejdspladser i kommunen), sammenholdt med antallet af beskæftigede inden for den pågældende branche i hele landet. Den lodrette linje viser, hvor stor en andel af alle arbejdspladser inden for samtlige ressourceområder, der er placeret i den pågældende kommune. Tallene er for 2007 (opgjort nov. 2006).

12


Figur 1.05: Udvikling i erhvervsstrukturen 2003-200 7

-20% -10% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60%

Alle brancher

Fødevarer

Energi/miljø

IT/Kommunikation

Metalindustri

Bygge/bolig

Videnservice

Turisme

Møbler/beklædning

Handel (Engros/Detail)

Transport

Øvrige erhverv

Medico/sundhed

Operationel Service

Res

sour

ceom

råde

Vækst i beskæftigelsen 2003 - 2007

FredericiaHele landet


Figuren viser udviklingen i antallet af beskæftigede på arbejdspladserne i kommunen og i hele landet i den private sektor fra 2003 (nov. 2002) til 2007 (nov. 2006). Udviklingen vises både for de enkelte ressourceområder og for de fire største tværgående ressourceområder.

13


Figur 1.06: Antal beskæftigede og antal arbejdsplad ser

i Fredericia Kommune

1,8 %

2,3 %

Vækst i Fredericia Kommune2006-2007

2,1 %

2,5 %

Vækst i Region Syddanmark

2006-2007

2,4 %27.847Antal

arbejdspladser

2,4 %25.092Antal

beskæftigede

Vækst i Danmark2006-2007

2007

Kilde: www.statistikbanken.dk.

Figuren viser antallet af kommunens borgere, der er i beskæftigelse (antal beskæftigede), samt antallet af arbejdspladser inden for kommunegrænsen (antal arbejdspladser). Desuden vises væksten i hhv. antal beskæftigede og antal arbejdspladser fra 2006 til 2007 i kommunen, i Region Syddanmark og i hele landet.

14


Figur 1.07: Socioøkonomisk status for befolkningen

i den erhvervsaktive alder 2007

2,2%1,9%2,1%Andel arbejdsløse

23,3%

74,6%

Fredericia Kommune

23,4%

74,6%

Region Syddanmark

22,7%Andel uden for arbejdsstyrken

75,1%Andel beskæftigede

Danmark


Figuren viser en fordeling af borgerne i den erhvervsaktive alder (16-66 årige) på tre socioøkonomiske grupperinger, hhv. beskæftigede, arbejdsløse og uden for arbejdsstyrken i kommunen, i Region Syddanmark og i hele landet.

15


Figur 1.08: Erhvervsmæssige styrker og svagheder

i Fredericia Kommune

-0,5

-0,4

-0,3

-0,2

-0,1

0

0,1

0,2

0,3 0,4 0,5 0,6 0,7 0,8 0,9 1 1,1 1,2 1,3 1,4 1,5 1,6 1,7 1,8 1,9Fredericias andel af den private beskæftigelse i 20 07

Ænd

ring

i and

el 2

003-

2007

(pc

t-poi

nt)

Fredericia Kommunes andel af samtlige beskæftigede i den private sektor i DK (0,9%)

Energi/Miljø

Transport

Møbler/beklædning

Medico/sundhed

It/kommunikation

Øvrige erhverv

Turisme

Fødevarer

Bygge/bolig


Figuren viser et kombineret billede af status og udvikling i erhvervsstrukturen i kommunen. Se appendiks 2 for en nærmere forklaring.

16


Figur 1.09: Videnservicevirksomheder

i Region Syddanmark 2007

Kilde: Experian og KMS.

Kortet viser en geografisk fordeling af videnservicevirksomheder i Region Syddanmark i 2007. Videnservicevirksomheder defineres som rådgivnings- og konsulentvirksomheder samt servicevirksomheder, hvis produkter overvejende er videnbaserede.

17


Figur 1.10: Videnservicevirksomheder i Region Syddan mark.

Virksomheder etableret siden 1999

Kilde: Experian og KMS.

Kortet viser en geografisk fordeling af nye videnservicevirksomheder i Region Syddanmark, der er etableret siden 1999. Videnservicevirksomheder defineres som rådgivnings- og konsulentvirksomheder samt servicevirksomheder, hvis produkter overvejende er videnbaserede.

18


Figur 2.01: Iværksætteri - iværksætterrate

Kommuner i Region Syddanmark

Kilde: Oxford Research

Kilde: Oxford Research og KMS.

Kortet viser en indekseret opgørelse over antal nyetablerede virksomheder i kommunen med angivet etableringsår i 2004 og 2005 pr. 10.000 indbyggere. Grønne områder er udtryk for flest nyetablerede virksomheder (mindst 110 pr. 10.000 indb.), blå er midterkategorien (100-110 pr. 10.000 indb.) og grå er kommuner med laveste iværksætterirater (under 100 pr. 10.000 indb.).

19


Figur 2.02: Iværksætteri - overlevelse og jobvækst

Kommuner i Region Syddanmark

0,0

0,5

1,0

1,5

2,0

2,5

3,0

3,5

4,0

4,5

5,0

35,0% 40,0% 45,0% 50,0% 55,0% 60,0%

overlevelsesrate (1999/2000)-ultimo 2004

jobv

æks

t (19

99/2

000)

-ulti

mo

2004

Fredericia

Lands-gennemsnit

Kilde: Danmarks Statistik i samarbejde med Kent Nielsen, Aarhus Universitet.

Kortet giver en grafisk illustration af, i hvor høj grad kommunens nyetablerede virksomheder overlever i de første år, og i hvor høj grad de nyetablerede virksomheder formår at skabe nye job. Den lodrette og den vandrette linje viser landsgennemsnittet målt på de to parametre.

20


Figur 3.01: Andel borgere i den erhvervsaktive alde r

med MVU eller LVU 2007

10,9%11,4%

11,5%11,8%

12,8%

12,9%13,5%

14,9%15,1%15,3%

15,4%15,4%15,4%

16,3%16,4%

16,8%

17,1%17,4%

18,7%19,4%

20,6%

31,9%

0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% 35%

BillundTønder

LangelandVejen

NordfynsVarde

AabenraaFredericia

AssensNyborg

Faaborg-MidtfynHaderslev

KertemindeEsbjerg

ÆrøSønderborg

KoldingMiddelfart

VejleSvendborg

OdenseFanø

Gnsn. for Region Syddanmark: 16,5%


Figuren viser andelen af kommunens borgere i den erhvervsaktive alder (15-69 år) med en mellemlang videregående uddannelse eller en lang videregående uddannelse sammenholdt med den samlede befolkning i aldersgruppen (15-69 år). Opgørelsen vil undervurdere andelen af borgere på arbejdsmarkedet med en mellemlang eller lang videregående uddannelse, da de yngste aldersgrupper typisk stadig er under uddannelse, mens en del af de ældste i aldersgruppen er gået på pension.

21


Figur 3.02: Andel borgere i den erhvervsaktive alde r

med MVU eller LVU - 2007

– kort over hele landet

Kilde: www.statistikbanken.dk og KMS.

Figuren viser andelen af kommunernes borgere i den erhvervsaktive alder (15-69 år) med en mellemlang videregående uddannelse eller en lang videregående uddannelse sammenholdt med den samlede befolkning i aldersgruppen (15-69 år). Opgørelsen vil undervurdere andelen af borgere på arbejdsmarkedet med en mellemlang eller lang videregående uddannelse, da de yngste aldersgrupper typisk stadig er under uddannelse, mens en del af de ældste i aldersgruppen er gået på pension.

22


Figur 3.03: Andel beskæftigede i den private sektor


6,2% 6,4% 6,4% 6,5%7,0% 7,2% 7,4% 7,6% 7,6%

7,9%8,4%

8,7% 8,8% 9,1%9,5% 9,7% 9,8% 9,8%

10,7%10,8%

11,8%12,0%

9,3%

13,8%

Tønd

erLa

ngel

and

Vard

eVe

jen

Had

ersl

evM

idde

lfart

Nor

dfyn

Nyb

org

Faab

org-

Mid

tfyn

Aabe

nraa

Ass

ens

Esbj

erg

Ker

tem

inde

Sve

ndbo

rgBi

llund

Ærø

Vejle

Fred

eric

iaKo

ldin

gFa

nøSø

nder

borg

Ode

nse

Reg

ion

Sydd

anm

ark

Dan

mar

k


Figuren viser andelen af de beskæftigede i kommunen i den private sektor (målt på antal arbejdspladser i kommunen), der har en mellemlang videregående uddannelse (MVU) eller lang videregående uddannelse (LVU).

23


Figur 3.04: Andel beskæftigede i den private sektor



Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik og KMS.

Figuren viser andelen af beskæftigede i kommunerne i den private sektor (målt på antal arbejdspladser i kommunerne), der har en mellemlang videregående uddannelse (MVU) eller lang videregående uddannelse (LVU).

24


Figur 3.05: Vækst i antal borgere i den erhvervsakt ive alder

med MVU eller LVU 1997-2007

9,1%

11,8%

15,2%

16,2%

21,6%

22,3%

23,1%

25,2%

28,3%

28,4%

29,2%

30,5%

31,4%

34,2%

34,5%

35,9%

36,9%

38,7%

40,7%

42,5%

45,9%

49,9%

0% 10% 20% 30% 40% 50% 60%

ÆrøBillund

LangelandTønder

Fanø

SønderborgAabenraa

VardeEsbjerg

HaderslevFaaborg-Midtfyn

VejenSvendborg

FredericiaNordfyns

Assens

OdenseKerteminde

KoldingVejle

NyborgMiddelfart

Gnsn. for Region Syddanmark: 32,6 %


Figuren viser væksten fra 1997 til 2007 i antallet af kommunens borgere i den erhvervsaktive alder (15-69 år) med en mellemlang videregående uddannelse eller en lang videregående uddannelse sammenholdt med den samlede befolkning i aldersgruppen (15-69 år).

25


Figur 3.06: Vækst i antal borgere i den erhvervsakt ive alder med MVU

eller LVU 1997- 2007

- kort over hele landet


Figuren viser væksten fra 1997 til 2007 i antallet af kommunernes borgere i den erhvervsaktive alder (15-69 år) med en mellemlang videregående uddannelse eller en lang videregående uddannelse sammenholdt med den samlede befolkning i aldersgruppen (15-69 år).

26


Figur 3.07: Uddannelse fordelt på ressourceområder 2 007

4,7%6,0% 6,3% 6,4%

18,3%

23,6%

36,1%34,5%

11,7%11,3%

1,9%

6,7%4,8% 4,7%

10,4%12,2%11,4%11,2%

0%

5%

10%

15%

20%

25%

30%

35%

40%

45%

50%Tu

rism

e

Føde

vare

r

Tran

spor

tM

øble

r/bek

lædn

ing

Byg

ge/b

olig

Ene

rgi/m

iljø

Øvr

ige

erhv

erv

It/ko

mm

unik

atio

nM

edic

o/su

ndhe

d

Ressourceområde

And

el M

VU

/LV

U'e

re

Danmark (Gnsn. 13,8 %)

Fredericia (Gnsn. 9,8 %)


Figuren viser andelen af beskæftigede i den private sektor med mellemlang eller lang videregående uddannelse på arbejdspladser i kommunen og i hele landet opgjort på ressourceområder.

27


Figur 3.08: Uddannelse fordelt på tværgående ressour ceområder 2007

7,5%4,6%

8,4%

41,3%

5,8%4,1% 3,3%

33,1%

0%5%

10%15%20%25%30%35%40%45%50%

Han

del (

Engr

os/D

etai

l)

Met

alin

dust

ri

Ope

ratio

nel S

ervi

ce

Vid

ense

rvic

e

Tværgående ressourceområde

And

el M

VU

/LV

U'e

re

Danmark (Gnsn. 13,8 %)

Fredericia (Gnsn. 8,9%)


Figuren viser andelen af beskæftigede i den private sektor med mellemlang eller lang videregående uddannelse på arbejdspladser i kommunen og i hele landet opgjort for de fire største af de tværgående ressourceområder.

28


Figur 4.01: Overordnede pendlingsmønstre i Frederic ia Kommune

2.6287.6555.027Antal

Udpendling

Totalt antal

I procent af antal beskæftigede

borgere

I procent af antal arbejdspladser

Antal 2.22410.4108.186

Indpendling

9,4 pct. point30,5 %21,1 %

-2.7553.139Nettoindpendling

7,0 pct. point37,4 %30,4 %

Vækst1997-2007

20071997


Figuren giver både et aktuelt billede af pendlingsmønstrene og et billede af udviklingen over tid i pendlingsmønstrene. Tal vedrørende indpendling viser hhv. antal indpendlere til kommunen og udviklingen heri, samt hvor stor en andel af de beskæftigede, der arbejder i kommunen, men har bopæl uden for kommunens grænser. Tal vedrørende udpendling viser hhv. antal udpendlere og udviklingen heri, samt hvor stor en andel af de beskæftigede borgere med bopæl i Assens Kommune, som arbejder uden for kommunegrænsen. Nettoindpendlingen defineres som indpendlere fratrukket udpendlere.

29


Figur 4.02: Pendlingsafstande fra Fredericia – i bil

Kilde: KMS.

Farverne på figuren viser, hvor langt man nå, hvis man kører i bil fra centrum af byen og så hhv. 30 minutter og 60 minutter. Det forudsættes, at farten i byzoner er 40 km/t, på motortrafikveje 80 km/t, på motorveje 100 km/t og på andre veje er 70 km/t. Hastigheden er sat lavere end den maksimal tilladte hastighed for at tage højde for trafik og andre forhold, som sænker gennemsnitshastigheden.

30


Figur 4.03: Udpendling fra Fredericia Kommune 2007 og 1997

83 105

127

61 116

142 26

1

821

1.12

4 1.33

0

142

144

150

177

204 25

7 392

914

1.91

4 2.09

3

0

500

1000

1500

2000

2500H

ader

slev

Køb

enh

avn

Esb

jerg

Hed

enst

ed

Hor

sens

Årh

us

Ode

nse

Mid

delfa

rt

Kol

din

g

Vej

le

19972007


Figuren viser udpendlingsmønstre for borgere i kommunen, og giver både et aktuelt billede af pendlingsmønstrene (2007-tal) og et billede af udviklingen over tid i pendlingsmønstrene (fra 1997 til 2007). Søjlerne viser de nye kommuner, som flest af kommunens borgere pendler til.

31


Figur 4.04: Indpendling til Fredericia Kommune 2007 og 199712

5

139

202

230

196

227

634

1.27

5

1.70

0

2.08

1

219

225 29

9

312

316

353

869

1.71

5

2.07

6 2.34

3

0

500

1000

1500

2000

2500

3000V

ejen

Had

ersl

ev

Hed

enst

ed

Årh

us

Ass

ens

Hor

sens

Ode

nse

Kol

din

g

Mid

delfa

rt

Vej

le

19972007


Figuren beskriver indpendlingsmønstre for folk, der arbejder inden for kommunens grænser, men som er bosat uden for kommunen. Her gives både et aktuelt billede af pendlingsmønstrene (2007-tal) og et billede af udviklingen over tid i pendlingsmønstrene (fra 1997 til 2007). Søjlerne viser de nye kommuner, hvor flest indpendlere bor.

32


Figur 4.05: Overordnede flyttemønstre i Fredericia Kommune

12,4 %2.2852.033Fraflytning

-47-10Nettotilflytning

15,3 %2.3322.023Tilflytning

Vækst1997-2007

20071997


Figuren giver både et aktuelt billede af flyttemønstrene (2007-tal) og et billede af udviklingen over tid i flyttemønstrene (fra 1997 til 2007).

Nettotilflytning defineres som tilflyttere fratrukket fraflyttere, således at et positivt tal er udtryk for, at der er flere, der i det pågældende år er flyttet til kommunen, end borgere, der er fraflyttet kommunen og omvendt for kommuner, hvor nettotilflytningstallet er negativt.

33


Figur 4.06: Flytninger fra Fredericia Kommune 2007 og 1997

37 34

52

27

133 15

2

135

191 22

0

307

41 45 51

73

136

140 17

2

220

284

322

0

50

100

150

200

250

300

350

400E

sbje

rg

Hed

enst

ed

Hor

sens

Vej

en

Køb

enha

vn

Ode

nse

Årh

us

Kol

ding

Mid

delfa

rt

Vej

le

Tilflytningskommune

Ant

al

19972007


Figuren viser de kommuner, som flest fraflyttere fra kommunen flyttede til. Her gives både et aktuelt billede af fraflytningerne (2007-tal) og et billede af udviklingen over tid i fraflytningsmønstrene (fra 1997 til 2007).

34


Figur 4.07: Flytninger til Fredericia Kommune 2007 og 199764

33

51 42

52

107 12

6

189

240

318

44 49 51 55

85

111

149

206

246

334

0

50

100

150

200

250

300

350

400V

ejen

Ass

ens

Hor

sens

Esb

jerg

Køb

enha

vn

Årh

us

Ode

nse

Kol

ding

Mid

delfa

rt

Vej

le

Fraflytningskommune

Ant

al

19972007


Figuren viser, hvor de fleste af kommunens tilflyttere boede forud for flytningen (opdelt på de nye kommuner). Her gives både et aktuelt billede af tilflytningerne (2007-tal) og et billede af udviklingen over tid i tilflytningsmønstrene (fra 1997 til 2007).

35


Figur 4.08: Nettotilflytning til Fredericia Kommune

fordelt på indkomst 2007

2

-50

17

-16

-17

-15

24

-60 -50 -40 -30 -20 -10 0 10 20 30

400.000 kr. +

300.000-399.999 kr.

250.000-299.999 kr.

200.000-249.999 kr.

150.000-199.999 kr.

100.000-149.999 kr.

0-99.999 kr.

Bru

ttoin

dkom

st

Antal tilflyttede borgere


Figuren giver en indkomstmæssig beskrivelse af de voksne (over 15 år), som er flyttet til eller fra kommunen i årets løb. På den vandrette akse vises antallet af nettotilflytninger, som er tilflyttere fratrukket fraflyttere. Den lodrette akse viser en indkomstmæssig opdeling af nettotilflytterne. Eksempelvis er et plus på 3 ud for indkomstniveauet 0-99.999 kr. udtryk for, at der er flyttet 3 voksne personer mere til kommunen med det pågældende indkomstniveau, end der er flyttet fra kommunen. I figuren vises flytninger i 2007, mens indkomstdata for til- og fraflytterne er fra det forrige år (2006). Ekskluderet er personer med negativ indkomst og personer med uoplyst indkomst.

36


Figur 4.09: Befolkningsfremskrivning 2007-2025

97

98

99

100

101

102

103

104

105

106

107

2007 2013 2019 2025

År

Inde

ks: 2

007=

100

Fredericia

Sydjylland

Region Syddanmark

Danmark


Grafen viser den forventede befolkningsudvikling fra 2007 til 2025 i kommunen, i Sydjylland, i Region Syddanmark og i hele landet.

37


Figur 4.10: Befolkningsfremskrivning i Fredericia K ommune

2007-2025 fordelt på alder

0

20

40

60

80

100

120

140

160

180

2007 2013 2019 2025

0-14

15-64

65+


Grafen viser den forventede befolkningsudvikling i kommunen fra 2007 til 2025 for de 0-14 årige (børn- og unge), de 15-64 årige (befolkningen i den erhvervsaktive alder) og de 65+ årige (de ældre).

38


Figur 4.11: Forventet befolkningstilvækst fra 2007 til 2025

- aldersopdelt

52%-5%-10%Region

Syddanmark

52%-12%-12%Sydjylland

50%-3%-7%Danmark

53%-2%-7%Fredericia

65+ år15-64 år0-14 år


Figuren viser den forventede procentvise tilvækst (eller det forventede fald) fra 2007 til 2025 i antallet af borgere i den pågældende alderskategori.

39


Figur 5.01: Erhvervsindkomst pr. beskæftiget 2006

251.328Ærø

257.302Langeland

268.811Tønder

272.893Odense

274.364Svendborg

275.320Varde

276.982Billund

277.198Faaborg-Midtfyn

277.757Haderslev

278.830Nordfyns

279.488Vejen

279.796Sønderborg

280.213Aabenraa

280.806Fanø

281.932Esbjerg

282.866Assens

284.149Nyborg

289.355Fredericia

292.307Kolding

293.787Kerteminde

294.463Middelfart

297.902Vejle

296.633Hele landet

281.400Region Syddanmark

Erhvervsindkomst pr. beskæftigetGeografisk enhed


Figuren viser den gennemsnitlige erhvervsindkomst for de beskæftigede borgere i den enkelte kommune i regionen, for Region Syddanmark og for hele landet.

Erhvervsindkomst defineres som løn og virksomhedsoverskud og den gennemsnitlige erhvervsindkomst pr. beskæftiget siger således noget om produktiviteten i den enkelte kommune - forstået som værdien af borgernes udførte arbejde.

40


Figur 5.02: Erhvervsindkomst pr. beskæftiget 2006

- kort over hele landet


Figuren viser den gennemsnitlige erhvervsindkomst for de beskæftigede borgere i de enkelte kommuner.

Erhvervsindkomst defineres som løn og virksomhedsoverskud og den gennemsnitlige erhvervsindkomst pr. beskæftiget siger således noget om produktiviteten i den enkelte kommune - forstået som værdien af borgernes udførte arbejde.

41


Figur 5.03: Disponibel indkomst pr. indbygger 2006

121.534Langeland

125.078Tønder

127.332Ærø

127.703Vejen

128.449Assens

128.484Nordfyns

128.527Faaborg-Midtfyn

128.689Odense

128.863Sønderborg

129.995Nyborg

130.038Aabenraa

130.319Haderslev

130.391Varde

130.747Svendborg

132.133Billund

132.869Kerteminde

133.483Esbjerg

136.292Middelfart

136.606Fredericia

138.015Kolding

141.031Vejle

150.617Fanø

139.639Hele landet

131.775Region Syddanmark

Disponibel indkomst pr. indb.Geografisk enhed


Figuren viser den gennemsnitlige disponible indkomst (samlet indkomst efter skat) for indbyggerne i kommunen, i regionens kommuner, for Region Syddanmark og for hele landet.

Den gennemsnitlige disponible indkomst pr. indbygger siger således noget om købekraftniveauet blandt de pågældende borgere.

42


Figur 5.04: Disponibel indkomst pr. indbygger 2006



Figuren viser den gennemsnitlige disponible indkomst (samlet indkomst efter skat) for indbyggerne i kommunerne.

Den gennemsnitlige disponible indkomst pr. indbygger siger således noget om købekraftniveauet blandt de pågældende borgere.

43


Figur 5.05: Indkomst i Fredericia Kommune 2007

4.576

7.204

5.797

5.854

6.398

4.861

5.174

0 1.000 2.000 3.000 4.000 5.000 6.000 7.000 8.000

400.000 kr. +

300.000-399.999 kr.

250.000-299.999 kr.

200.000-249.999 kr.

150.000-199.999 kr

100.000-149.999 kr.

0-99.999 kr.

Indk

omst

i al

t

Antal borgere


Figuren viser en fordeling over indkomstniveauet for kommunens voksne borgere, dvs. borgere i alderen 15 år og derover.

Den viste indkomst er indkomsten i alt i året, dvs. indkomst før skat.

44


Figur 5.06: Huspriser i Region Syddanmark fordelt p å kommuner

10%8%7%6218Tønder Kommune

16%17%18%7479Langeland Kommune

10%23%13%7563Ærø Kommune

13%11%10%7738Vejen Kommune

8%13%7%7743Aabenraa Kommune

10%9%11%8127Varde Kommune

11%7%4%8244Billund Kommune

15%14%14%8640Nordfyns Kommune

11%19%9%8707Faaborg-Midtfyn Kommune

10%24%5%8719Assens Kommune

11%15%10%8731Haderslev Kommune

8%11%11%8773Sønderborg Kommune

11%12%11%9710Nyborg Kommune

3%22%6%10776Fanø Kommune

13%16%11%10952Esbjerg Kommune

18%9%18%11577Kerteminde Kommune

12%15%14%11864Vejle Kommune

16%21%10%11871Middelfart Kommune

19%15%12%12006Svendborg Kommune

11%16%14%12568Kolding Kommune

12%19%12%12617Fredericia Kommune

11%28%16%14613Odense Kommune

12%17%12%10481Region Syddanmark

Vækst 2007Vækst 2006Vækst 2005Kr./m 2Parcel- og rækkehuse

Kilde: Realkreditrådet.

Figuren giver et billede af prisniveauet og udviklingen i prisniveauet for parcel- og rækkehuse i regionens kommuner og i Region Syddanmark. Data er baseret på indberetning fra realkreditinstitutter, der yder lån til ejerboliger. Grundlaget for indberetningerne er udbetalte realkreditlån. Første kolonne viser den aktuelle gennemsnitlige kvadratmeterpris 2007 for handlede parcel- og rækkehuse i den pågældende kommune. De næste tre kolonner viser den gennemsnitlige årlige vækst i kvadratmeterpris.

45


Figur 5.07: Huspriser fordelt på kommuner 2007


Kilde: Realkreditrådet og KMS.

Figuren giver et billede af prisniveauet for parcel- og rækkehuse i landets kommuner.

Data er baseret på indberetning fra realkreditinstitutter, der yder lån til ejerboliger. Grundlaget for indberetningerne er udbetalte realkreditlån.

46


Appendiks 1

Erhvervsstrukturen er beskrevet ved opdeling på ressourceområder i modsætning til traditionelle opdelinger på brancher og sektorer. Årsagen er, at den traditionelle opdeling ikke altid opfanger denindbyrdes sammenhæng mellem forskellige typer af brancher, f.eks. mellem producenter af byggematerialer og selve byggeriet. Ressourceområdeopdelingen søger at løse problemet ved at samle de brancher, der medvirker til, at en gruppe produkter med fælles karakteristika når frem til slutbrugeren. Et ressourceområde omfatter således hele værdikæden fra primærproducent over forarbejdning til salg.

De tværgående ressourceområder er endnu et forsøg på at opfange indbyrdes sammenhænge i erhvervsstrukturen, hvor de tværgående ressourceområder indeholder elementer fra alle de ni enkelte ressourceområder, som kan henføres til det pågældende tværgående ressourceområde, f.eks. handel. De tværgående ressourceområder summerer således ikke til 100 pct., når de sammenholdes med de nye ressourceområder.

47


Appendiks 2

Figur 1.08 viser et kombineret billede af status og udvikling i erhvervsstrukturen i den pågældende kommune. Den lodrette linje viser, hvor stor en andel af samtlige arbejdspladser i hele landet i den private sektor, der er placeret i den pågældende kommune. De ressourceområder, der er placeret til højre for den lodrette linje, er således områder, hvor kommunen er specialiseret og har relativt mange arbejdspladser, og modsat for ressourceområder, der ligger til venstre for den lodrette linje. Den vandrette linje viser væksten (evt. negativ vækst) i andelen af arbejdspladser i den pågældende kommune ud af samtlige private arbejdspladser i hele landet. Ressourceområder, der ligger over den vandrette linje, er således områder, hvor kommunen har vundet større andele/tabt mindre andele end for de samlede ressourceområder i kommunen. Altså områder hvor udviklingen i antal arbejdspladser har været bedre end den gennemsnitlige udvikling for samtlige arbejdspladser i den private sektor i kommunen. Omvendt er ressourceområder, der er placeret under den vandrette linje områder, hvor kommunen har tabt/vundet færre arbejdspladser i tiårs intervallet, end den gennemsnitlige udvikling i andelen af kommunens arbejdspladser ud af det samlede antal arbejdspladser i den private sektor i hele landet.

Boblernes størrelser illustrerer antallet af arbejdspladser inden for det pågældende ressourceområde i kommunen, således at ressourceområder med mange ansatte har større bobler end områder med færre ansatte. Boblernes farver viser, om der er tale om ressourceområder, som er i vækst eller tilbagegang på landsplan (fra 1995 til 2007). De røde bobler er områder, som på landsplan har oplevet en tilbagegang i antal arbejdspladser i perioden. De gule bobler er områder, som på landsplan har bibeholdt status quo i perioden. De grønne bobler er områder, som på landsplan har oplevet vækst i antal arbejdspladser i perioden.

Optimalt set skulle kommunen derfor gerne have store grønne bobler og bobler, der er placeret i øverste højre hjørne.

Region SyddanmarkDamhaven 12 7100 Vejle

regionsyddanmark.dk

Kontur 2008 Fredericia

Documents

Transcript of Kontur 2008 Fredericia