Kontrolinstruks for dyr

- Slagtepræmie til kvier, tyre og stude &

Mærkning og registrering af kvæg, får og geder

2

Dokumenttype: Kontrolinstruks for Mærkning, Registrering samt

Slagtepræmie

Klassifikation: Arbejdsbrug

Dataejer: Henrik Vorgaard, Enhedschef, Jordbrugskontrol

Forfatter: Ryle Linn Lindgaard Høimark, Jordbrugskontrol

Godkender(e): Eva Rosenørn, Teamleder Jordbrugskontrol Charlotte Thøgersen, Dyresundhed

Fødevarestyrelsen, Signe Emilie Hvalsøe Klavsen, Direkte Betalinger

Ikrafttrædelsesdato: 01.01.2019

Dato for næste revision: December 2019. Der udarbejdes dog retteblade løbende.

Kolofon

Denne instruks gælder for kontrol året 2019

Denne vejledning er 1. version, udgivet januar 2019.

Udarbejdet af Jordbrugskontrol, Landbrugsstyrelsen, Miljø- og Fødevareministeriet i 2019

Foto: Colourbox ()

© Miljø- og Fødevareministeriet

Miljø- og Fødevareministeriet

Landbrugsstyrelsen

Nyropsgade 30

1780 København V

Tlf.: 33 95 80 00

Fax: 33 95 80 80

mail@lbst.dk

www.lbst.dk

ISBN: 978-87-93593-87-9

Kolofon

3

Indhold

Forord ........................................................................................................................ 6

Formål ..................................................................................................................................................... 6 INFO-sider .................................................................................................................. 7

Egne noter ............................................................................................................................................. 10 Udpegning til kontrol ................................................................................................ 11

Egne noter ............................................................................................................................................. 12 Generelt om kontroller ............................................................................................. 13

Hvad skal kontrolleres? ......................................................................................................................... 13

Skemaer i VAKS .................................................................................................................................... 13

Information til landbruger ....................................................................................................................... 13

Varslet/uvarslet kontrol og indsigelser imod kontrol .............................................................................. 14

Bør kontrollen annulleres? .................................................................................................................... 14

Tidsfrist for gennemførsel af kontrollerne .............................................................................................. 14

Anden krydsoverensstemmelse (AKO) ................................................................................................. 15

HENSTILLINGER .................................................................................................................................. 15

Egne noter ............................................................................................................................................. 16 KVÆG – før kontrollen .............................................................................................. 17

VAKS-online – her starter kontrollen ..................................................................................................... 17

Kvitteringsbrev ....................................................................................................................................... 17

Besætningslistens indhold ..................................................................................................................... 18

For sene indberetninger ........................................................................................................................ 18

Egne noter ............................................................................................................................................. 19 KVÆG – på kontrollen ............................................................................................... 20

Mærkning og registreringskontrol – hvad kontrolleres? ........................................................................ 20

Slagtepræmiekontrol – hvad kontrolleres? ............................................................................................ 20

Tjeklisten og bemærkninger .................................................................................................................. 20

Stikprøve på Mærknings- og Registreringskontrollen ........................................................................... 20

Bilagskontrol af slagtepræmieordningen ............................................................................................... 21

Hvis kontrollen skal udvides .................................................................................................................. 22

Uregistreret besætning (5021) .............................................................................................................. 22

Dyrevelfærds problemer ........................................................................................................................ 23

Egne noter ............................................................................................................................................. 24 KVÆG - Om Øremærker ............................................................................................ 25

Hvornår og hvordan skal der øremærkes? ........................................................................................... 25

Aflæsning af øremærker ........................................................................................................................ 25

Elektronisk aflæsning af øremærkerne ................................................................................................. 25

Øremærkning af dyr med iturevne ører ................................................................................................. 25

Korrekt øremærkning: ........................................................................................................................... 26

Ikke korrekt øremærkning: .................................................................................................................... 26

Uidentificerbare dyr ............................................................................................................................... 26

Bisonokser ............................................................................................................................................. 26

4

Kalve på naturpleje arealer ................................................................................................................... 26

Egne noter ............................................................................................................................................. 27 KVÆG - Om registrering ........................................................................................... 28

Registrering i staldregistreringsblokken og i CHR ................................................................................. 28

Registrering - tidsfrister ......................................................................................................................... 28

Besætningslisten skal indeholde ........................................................................................................... 28

Besætninger, der ikke er omfattet af kravet om registrering af flytninger ............................................. 29

Samdrift ................................................................................................................................................. 29

Naboaftale ............................................................................................................................................. 29

Egne noter ............................................................................................................................................. 29

Afgræsningsarealer & fælles græsgange .............................................................................................. 30

Afgræsning på anden ejendom – uden sammenblanding af dyr fra en anden ejers besætning.

.................................................................................................................................................. 30

Afgræsning på anden ejendom - med sammenblanding af dyr fra en anden ejers besætning 30

Flytning af dyr til Fælles græsgange/græsarealer .................................................................... 30

Registrering af afgræsning i CHR ............................................................................................. 31

HUMAN ERROR (KO krav 2.2, delkrav 1B) .......................................................................................... 32

Egne noter ............................................................................................................................................. 33 FÅR & GEDER – før kontrollen .................................................................................. 34

VAKS-online – her starter kontrollen ..................................................................................................... 34

Kvitteringsbrev ....................................................................................................................................... 34

Flyttelistens indhold ............................................................................................................................... 35

Egne noter ............................................................................................................................................. 35 FÅR & GEDER – på kontrollen ................................................................................... 36

Hvad skal kontrolleres? ......................................................................................................................... 36

Sundhedsdokumenter ........................................................................................................................... 36

Registrering i besætningsregisteret....................................................................................................... 36

Flytteliste/hændelsesliste ...................................................................................................................... 37

Tjekliste med to sider ............................................................................................................................ 37

Egne noter ............................................................................................................................................. 38 FÅR & GEDER – Om øremærker ................................................................................ 39

Hvornår skal der øremærkes? ............................................................................................................... 39

3 undtagelser fra reglen om to øremærker inden 60 dage er ............................................................... 39

Øremærkning af slagtelam .................................................................................................................... 39

Øremærkning af dyr med iturevne ører ................................................................................................. 39

Korrekt øremærkning ............................................................................................................................ 39

Ikke korrekt øremærkning – sagen skal sendes i høring ...................................................................... 39

Der gives kun karakter i KO, hvis EU reglerne er overtrådt .................................................................. 40

Stikprøveudtagning ............................................................................................................................... 40

Egne noter ............................................................................................................................................. 41 FÅR & GEDER – om registrering ................................................................................ 42

Registrering - tidsfrister ......................................................................................................................... 42

Afgræsningsarealer ............................................................................................................................... 42

Egne noter ............................................................................................................................................. 43 EFTER KONTROLLEN – kvæg, får og geder ................................................................ 44

5

Når den fysiske kontrol er afsluttet: ....................................................................................................... 44

Bilag II - Uidentificerbare dyr og mere end 20% fejl .............................................................................. 44

Bilag II .................................................................................................................................................... 44 Bilag II ..................................................................................................................... 44

Workzone .............................................................................................................................................. 44

Høring på stedet .................................................................................................................................... 45

Høringssager ......................................................................................................................................... 45

OK-sager ............................................................................................................................................... 45

Afslutning af KO kontroller ..................................................................................................................... 45

Kvalitetssikring af kontrolresultaterne ................................................................................................... 45

Udfyldelse af KSK ................................................................................................................................. 45 Vejledning i udfyldelse af KSK, se bilag 11. .............................................................. 45

Udtræksårsager til kontrollen i VAKS/Workzone ...................................................... 45

Oprettelse af sager i VAKS/Workzone .................................................................................................. 46

Egne noter ............................................................................................................................................. 46 Retsgrundlag ............................................................................................................ 47

Bilagsoversigt ........................................................................................................... 49

6

Forord

Denne kontrolinstruks er henvendt til de kontrollører, der udfører fysisk kontrol af reglerne for

mærkning og registrering, samt slagtepræmie udbetaling.

Kontrollerne udføres af Landbrugsstyrelsen (LBST), på vegne af Fødevarestyrelsen (FVST), ifølge

gældende bekendtgørelser, og på grundlag af bestemmelserne i de gældende forordninger, samt

denne instruks. Kontrolinstruksen er gældende for kontrol året 2019 (fra 1. januar til 31.

december). Instruksen kan derfor indeholde internt sprogbrug og henvisninger til interne

dataprogrammer, som personer udenfor LBST ikke har adgang til. Hvis der er bilag knyttet til

instruksen, vil de normalt også være tilgængelige, men der kan være tilfælde, hvor vi har

vurderet, at den kontrollerede har mulighed for omgå kontrollen, hvis de pågældende

informationer er offentligt tilgængelige. Af denne grund kan bilag være klassificeret som interne

arbejdsdokumenter, som dermed kun er tilgængelige for medarbejdere i LBST og FVST.

Selvom nærværende instruks er gældende for 2019, kan der dog i løbet af året forekomme

rettelser/ændringer af instruksen. Disse vil blive offentliggjort i form af en revideret

kontrolinstruks på LBST’s hjemmeside samtidig med, at kontrollørerne modtager ændringerne.

Formål

Det overordnede formål med kontrollen af henholdsvis mærkning og registrering samt

slagtepræmie, er at sikre sporbarhed indenfor produktion af kvæg, får og geder, samt at sikre

at landbrugere af kvier, tyre og stude overholder betingelserne for præmieudbetaling. Formålet

med instruksen er, at sikre en korrekt og ensartet kontrol af benævnte ordninger.

Nyt for 2019

Der er ikke længere krav om registrering af køn og race i besætningsregistret for får og geder.

Kravet fremgår af mærkningsbekendtgørelsen, men Fødevarestyrelsen sanktionerer ikke på

disse fejl længere.

Den nuværende 10% bilagskontrol på slagtepræmieordningen erstattes af en risikobaseret

bilagskontrol.

Adgangen til webdyr.dk vil blive lukket og derfor skal Besdyr.dk benyttes fremover. Fordelen

ved at benytte Besdyr.dk er, at landbruger ikke kan se de opslag og lister, som I vælger at

fremsøge.

7

INFO-sider

Ofte brugte betegnelser i instruksen

SP Slagtepræmiekontrol (kvier, tyre og stude)

MK Mærkning- og registreringskontrol (kvier, tyre og stude, samt KO)

KO Krydsoverensstemmelse (Øremærker, registrering af dyr, samt

besætninger)

Kontakter i Team Koordination, KO og økologi (KKO),

Jordbrugskontrol, Landbrugsstyrelsen

Ryle Lindgaard Høimark

Arb. Mobil: 29 37 09 89

Thomas Andersen

Backup for Ryle Lindgaard Høimark Arb. Mobil: 72 42 92 83

Kontaktes bl.a. vedrørende:

Udvidelse af ekstra kontroller (Slagtepræmiekontrol med Mærkning og

registrering eller hvis der konstateres åbenlyse fejl hos en landbruger, der ikke

er udpeget til kontrol)

Spørgsmål til instruksen

IT problemer med VAKS-online/Workzone

Annullering af udtagninger, hvor kontrollen ikke skal gennemføres

Om landbruger søger støtte hos Landbrugsstyrelsen

8

Yderligere information tilgængelig på www.LBST.dk eller LBST intranet

Kontrolinstruks for dyr

(denne instruks)

På vores intranet:

Landbrugsstyrelsen –> Det faglige indhold – Kontrolportal –>

Kontrol - Nationale ordninger –> Mærkning & Registrering,

slagtepræmie

KO: Faginstruks Dyr

2019

På vores intranet:

Landbrugsstyrelsen –> Det faglige indhold –> Kontrolportal –>

Kontrol – KO –> Kontrol - KO Dyr

Den generelle

kontrolinstruks (inkl. De

veterinære bestemmelser)

På vores intranet:

Landbrugsstyrelsen –> Det faglige indhold –> Kontrolportal –>

Generelt om kontrol

Vejledning til VAKS

Online (VAKS)

På vores intranet:

Landbrugsstyrelsen –> Det faglige indhold –> Kontrolportal –>

Kontrol - Nationale ordninger -> Mærkning & Registrering,

slagtepræmie –> ”Kontrolinstrukser” eller ”Andre dokumenter”

Bekendtgørelse om

Slagtepræmiekontrollen

Gældende bekendtgørelse findes på retsinformation.dk:

https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2018/1371

Bekendtgørelse om KO Gældende bekendtgørelse findes på retsinformation.dk:

https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=202666

9

Kontakter i Fødevarestyrelsen

Charlotte Thøgersen, dyrlæge (CTX@FVST.DK)

Kontaktes kun hvis du ikke kan få kontakt til

Landbrugsstyrelsen

Arb. Mobil: 72 27 65 24

Bl.a. vedrørende:

OK-sager med hjemmeslagtninger - sagerne sendes til CTX

De 3 afdelinger under Fødevarestyrelsen

Veterinærenhed NORD (dækker Midt- og Nordjylland)

Samt det meste af Vestjylland, afhængig af hvor langt sydpå

bedriften ligger ellers hører bedriften til SYD

10@fvst.dk

Veterinærenhed SYD (dækker Syd- og Sønderjylland) 11@fvst.dk

Veterinærenhed ØST (dækker Fyn, Sjælland og øerne) 12@fvst.dk

Det vil stå på kontrolgrundlaget om en besætning hører til under Nord, Syd eller Øst

Yderligere information tilgængelig

CHR (bl.a. besætningsliste,

flytteliste får/geder) Chr.fvst.dk

Bekendtgørelse om

mærkning, registrering

og flytning af kvæg, svin,

får eller geder

https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?i

d=191628

Blanket til ansøgning om

dispensation for dyr med

beskadigede ører:

Fvst.dk - Søg på ”dispensation øremærker”

- Den udfyldte blanket sendes via

kontaktformularen på styrelsens hjemmeside

(den ligger nederst til venstre på siden) eller

som brev til Fødevarestyrelsen, Stationsparken

31-33, 2600 Glostrup.

Skabelon til

besætningsregister for

får og geder

Fvst.dk - Søg på ”besætningsregister får”

Blanket oversigt Fvst.dk - Selvbetjening – Blanketter – Besætningsejer

Hændelsesliste

Fejlliste

For sene indberetninger

Øremærkebestillinger

Oplysninger om enkelte

kreaturer

Besdyr.dk

10

Tidsregistrering i mTid

Registrering af arbejdstimer vedrørende kontrol på stedet, transport til og fra, samt

forberedelse og afslutning af sagen

Produktnummer Produktnavn Forklaring

55001 Mærkningskontrol (kvæg, får

og/eller geder)

En ren mærkningskontrol (herunder

også stikprøvekontrol) registreres på dette produkt – uanset hvilken

sammensætning af besætningstyper.

55002 Mærkningskontrol (kombineret med KO)

En mærkningskontrol (herunder også stikprøvekontrol) i forbindelse

med en KO-kontrol registreres på dette produkt. Tiden brugt på KO-

kontrollen registreres på produkt 30610 – Krydsoverensstemmelse.

55007 Mærkningskontrol (kombineret med slagtedyrspræmie)

En mærkningskontrol (herunder også stikprøvekontrol) i forbindelse

med en kombineret mærknings- og slagtepræmiekontrol registreres på

dette produkt. Tiden brugt på slagtepræmiekontrollen registreres

under produkt 30305 - Kvægpræmie.

Egne noter

11

Udpegning til kontrol

De udpegede kontroladresser findes i VAKS med opgavekode 5001_19 ved kontrolårets

begyndelse. Adresser, der udtages til yderligere kontrol i løbet af kalenderåret, oprettes manuelt

af Team KKO, Jordbrugskontrol. Rene mærkningskontroller er altid risikoudpegede, hvorimod

KO og slagtepræmie kontroller kan være både risikoudpegede og tilfældigt udpegede. Dette

betyder, at de enten er udpeget på baggrund af risikoparametre

Ekstraudpegning af slagtepræmiekontroller (juli/august): Når nye landbrugere har tilmeldt sig

slagtepræmieordningen (i Fællesskema 2019), vil der på ny skulle udtages landbrugere. Antallet

afhænger af omfanget af nye tilmeldinger.

Dyreart og udtræksårsager

Landbrugere til kontrol af mærkning- og registrering for kvæg, får og geder.

Udvælges af Fødevarestyrelsen og har udtræksårsag MK efterfulgt af et tal for dyreart:

- 12 (Kvæg)

- 13 (Får) - 14 (Geder)

Hvis kontrollen udpeges, i løbet af året, hedder udtræksårsagen: XMK Hvis kontrollen udpeges til en screeningskontrol i løbet af året, hedder udtræksårsagen SMK,

Hvis kontrollen af 12 (kvæg) gennemføres som en stikprøvekontrol, skal udtræksårsagen

ændres til: MK12_stikprøve

Landbrugere til kontrol af slagtepræmieordningen udpeges i LBST, Data og Analyse, og har

udtræksårsag SP. Hvis en mærkningskontrol udvides med slagtepræmiekontrol, hedder

udtræksårsagen: XSP. Landbrugere udtages 2-3 gange om året til kontrol (vinter, sommer og

efterår).

Landbrugere til kontrol af Krydsoverensstemmelse udvælges af LBST, Data og Analyse, og

har udtræksårsag ”KO”. Landbrugere udtages to gange om året til kontrol (vinter og sommer).

Bedrifter/Virksomheder hvor der ikke udføres MK kontrol

Slagterier, destruktionsanstalter, zoologiske anlæg, handelsmænd og besætninger registreret

med naturpleje i CHR skal ikke kontrolleres. Hvis en af disse besætningstyper er udpeget, skal

Team KKO orienteres, så adresserne kan blive annulleret.

12

Egne noter

13

Generelt om kontroller I dette afsnit kan du læse om nogle generelle forhold, der gør sig gældende for kontrol med

både kvæg, får og geder, specifikt vedrørende varsling og nægtet kontrol. I bilag 4, ’Vejledning

til kontrolforberedelse’, kan du finde en manual til brug for forberedelse af kontrollen. I bilag 11,

Vejledning til registrering i VAKS, kan du finde en mere generel vejledning til udfyldelse af

kontrolrapporten (KSK) i VAKS.

Hvad skal kontrolleres?

Alle landbrugere, der er udpeget i VAKS, skal som udgangspunkt kontrolleres. En landbruger

kan være udpeget på enten CVR-nr. eller CPR-nr. Alle dyr, som landbruger ejer under det

udpegede CVR/CPR-nr., skal kontrolleres. Hvis en landbruger anskaffer sig yderligere

besætninger efter vores interne udpegning, skal LBST have besked, da disse besætninger også

skal udpeges.

I de tilfælde hvor landbruger er udpeget på både CVR-nr. og CPR-nr., er der tale om to juridiske

enheder, og der vil være oprettet to sager i VAKS.

Hvis landbruger er udpeget på sit CVR, men også har dyr registeret på sit CPR-nr., så skal dyrene

på CPR-nr. ikke kontrolleres, da der så er tale om to forskellige juridiske enheder.

Hvis der på den udpegede bedrift går dyr, som ikke er ejet af den udpegede landbruger, skal de

som udgangspunkt ikke kontrolleres. Finder kontrolløren åbenlyse fejl på dyrene, så skal LBST

have besked, da besætningen muligvis skal udpeges til kontrol.

Skemaer i VAKS

Der vil på alle sager være:

Et ”ISK” (bruges til at trække oplysninger fra CHR, til kontrolgrundlaget)

Et ”KSK” pr. CHR-nr. landbruger har registreret dyr på

Hvis landbruger i løbet af året registrerer et eller flere nye CHR-nr., kontaktes Jordbrugskontrol,

så de ”nye” CHR-nr. kan udpeges i Forms/BEKO og KSK’et kan blive oprettet i VAKS. Når man i

VAKS klikker på ”start kontrol”/”hent oplysninger i CHR”, er det besætningens aktuelle

oplysninger, der hentes (sådan som landbruger har registreret sine dyr den dag, at

kontrolgrundlaget trækkes).

Kun et KSK pr. CHR-nr. pr. landbruger

Såfremt en landbruger har flere besætninger med samme dyreart registreret på samme

ejendom, bliver antallet af dyr og overtrædelser summeret i KSK’et, sådan at der gives én samlet

karakter for alvor, omfang og varighed på ejendomsniveau.

Information til landbruger

Ved begyndelsen af kontrolbesøget, informerer kontrolløren om, hvordan kontrollen vil foregå,

samt hvilke bilag der skal gennemgås. Af retssikkerhedsmæssige årsager udleveres også et

retssikkerhedsbrev. Brevet beskriver årsagen til besøget og det retslige grundlag.

Hygiejneforanstaltningerne ved besøg i stalde og på marker, hvor der færdes dyr, er beskrevet

i Den generelle kontrolinstruks. Dette gælder også sikkerhedsforskrifter ved kontrolarbejde,

samt retssikkerhedsbestemmelser.

I tilfælde, hvor der ved et kontrolbesøg findes fejl eller mangler, må kontrolløren ikke udtale

sig om sagens eventuelle udfald. Afgørelsen ligger hos Fødevarestyrelsen (MK) eller

Landbrugsstyrelsen (SP & KO) på baggrund af bl.a. kontrolrapporten.

14

Varslet/uvarslet kontrol og indsigelser imod kontrol

Se Den Generelle Kontrolinstruks vedr. disse forhold.

I de tilfælde, hvor det konkret besluttes, at kontrollen undtagelsesvist skal varsles, må der kun

i særlige tilfælde gå mere end 48 timer inden kontrollen påbegyndes. Fristen skal som

udgangspunkt regnes fra det tidspunkt, hvor landbruger kontaktes første gang. Der tages ikke

hensyn til weekender eller helligdage ved fristens beregning.

Husk at anføre årsagen til varslingen i VAKS under fanebladet ’besøgsdata’.

Hvis det ikke er praktisk muligt at samle dyrene inden for 48 timer – fx hvis de afgræsser

naturarealer - kan der i særlige tilfælde gives 7 dages frist til at få samlet dyrene. Det er dog en

betingelse, at dyrene er set og forsøgt optalt inden. Såfremt det heller ikke kan lade sig gøre at

samle dyrene inden 7 dage, skal kontrolløren kontakte Jordbrugskontrol, der beslutter det videre

forløb.

Husk, landbruger kan som udgangspunkt ikke rette op på manglende registreringer eller andre fejl, når vi først har kontaktet ham, med mindre forholdet er omfattet af

”henstillingssystemet”.

Bør kontrollen annulleres?

Der er tilfælde, hvor det giver mening at annullere en kontrol. Du skal altid kontakte fagpersoner

i team KKO, for at få en kontrol annulleret.

SP: Som udgangspunkt skal der ikke køres SP kontrol på bedrifter med nul dyr på

besætningslisten, uanset om CHR-nr. er aktivt eller ophørt. Hvis du mod årets afslutning kan se,

at landbruger ikke opnår fem støtteberettigede slagtninger, kan Direkte Betalinger ønske at

annullere kontrollen. I begge tilfælde kontaktes team KKO.

MK: Der skal altid køres en MK kontrol, selvom der er nul dyr på besætningslisten, så længe

besætningen ikke er ophørt i CHR. Selvom der står nul dyr på besætningslisten, kan landbruger godt have dyr på ejendommen, som han ikke har fået registreret. Kontakt team KKO, hvis du er

i tvivl. Har producenten haft en eller flere OK sager grænsende op til årets kontrol, er det også muligt, at kontrollen bør annulleres. Kontakt team KKO.

Tidsfrist for gennemførsel af kontrollerne

Slagtepræmie (SP)

Kontrollen kan påbegyndes 1. januar og skal være gennemført inden 31. december samme år -

dog skal minimum 50% af kontrollerne (af kontrolpopulationen fra januar) være gennemført og

afrapporteret senest 1. august.

Mærkning (MK)

Kontrollen kan påbegyndes 1. januar og skal være gennemført inden 31. december samme år.

Sammenfald med krydsoverensstemmelse (KO)

Alle udpegede KO kontroller omfatter alle KO-krav. Kontrollen kan påbegyndes 1. januar under

forudsætning af, at Jordbrugskontrol har givet besked om, at kontrollen kan påbegyndes.

Kontrollerne skal være gennemført inden 31. december samme år.

15

Anden krydsoverensstemmelse (AKO)

Nogle overtrædelser er KO-belagt. Ved udfyldelse af kontrolrapporten i Vaks, overføres disse

automatisk til fanebladet ’andet KO’. Karakteren i alvor beregnes automatisk, men omfang og

varighed skal udfyldes manuelt. Et mere udførligt skema over kravene vedr. Alvor, Omfang og

Varighed, finder du i bilag 7-8 og ellers henvises i øvrigt til KO instruksen. Hvis landbruger ikke

er støtteansøger, oprettes stadig en AKO, men du behøver ikke udfylde KO skemaet 5050.

Kontakt team KKO for at få annulleret 5050 skemaet.

De 5 KO-krav

Krydsoverensstemmelseskrav, mærkning og registrering af kvæg, får og geder:

Krav 2.1 Øremærkning af kreaturer med godkendte øremærker

Krav 2.2 Indberetning af kvæg og deres flytninger, samt førelse af besætningsregister

Krav 2.3 Uregistrerede besætninger

Krav 2.4 Øremærkning af får og geder med godkendte øremærker

Krav 2.5 Førelse af besætningsregister for får og ged.

HENSTILLINGER

Med frafaldet af bagatelgrænser på KO er der indført et nyt princip, hvor der kan gives

henstillinger til producenten under kontrol af visse mærknings- og registreringskrav (alle registreringskrav som ikke alene hidrører slagtepræmieordningen) (se tabel 1). Hvis det på

kontrollen af disse krav findes, at overtrædelsen falder ind under en samlet karakter for alvor, omfang og varighed på maksimalt 5, skal producenten gives en frist på 24 timer til at rette op

på fejlen. Fristen skal regnes fra det tidspunkt, hvor landbruger bliver oplyst om fejlen.

Kontrolløren skal efter fristens udløb kontrollere, at fejlen er rettet af producenten, enten på Besdyr.dk eller ved at producenten fremsender passende dokumentation (se tabel 2). Hvis fejlen

rettes rettidigt, får producenten en henstilling, og der afkrydses i feltet ”henstilling” ud for overtrædelsen i VAKS i 5050D eller 5050M. Herved nulstilles overtrædelsen i KO-regi, så

producenten ikke risikerer at få en sanktion for gentagen overtrædelse, hvis overtrædelse af samme krav konstateres inden for en periode på 3 år. Kontrolløren skal notere overtrædelsen

og bedømmelsen af overtrædelsen på kontrolrapporten, og hvis producenten har rettet fejlen inden for 24 timer, beskrives også, hvordan producenten har afhjulpet fejlen og dokumenteret

det. Bemærk, at det ikke er muligt at give en henstilling på en fejl fundet på et

slagtepræmieberettiget dyr.

I tabel 1 ses under hvilke krav og delkrav, det er muligt at give henstillinger:

Tabel 1

Krav 2.1 2.2 2.4 2.5

Delkrav

2.1 d1 2.1 d2

2.1 d3 2.1 d5

2.2 d1A 2.2 d2

2.2 d3

2.4 d1 2.4 d2

2.4 d3 2.4 d5

2.4 d6

2.5 d2

16

Tabel 2

Fejltype Dokumentation ved henstilling

Manglende isætning af øremærker (ejer har øremærkerne på ejendommen)

Billeder af de konkrete dyr med to øremærker, hvor man kan læse

numrene

Manglende isætning af øremærker (ejer har ikke øremærkerne på ejendommen)

Opslag i CHR eller fx mail fra ejer hvoraf det fremgår at mærkerne er bestilt

Manglende isætning af erstatningsøremærker (ejer har erstatningsøremærkerne på

ejendommen)

Billeder af de konkrete dyr med to øremærker, hvor man kan læse

numrene

Manglende isætning af erstatningsøremærker

(ejer har ikke erstatningsøremærkerne på ejendommen)

Opslag på besdyr.dk eller fx mail fra

ejer hvoraf det fremgår at mærkerne er bestilt indenfor 24 timers fristen

Manglende registrering af hændelse Opslag på besdyr.dk eller fx mail fra ejer hvor den registrerede hændelse kan

ses at være foretaget indenfor 24 timers fristen

Manglende fremvisning af sundhedsdokument Mail med scannet sundhedsdokument

Manglende fremvisning af besætningsregister får/geder

Mail med scannet besætningsregister

Egne noter

17

KVÆG – før kontrollen

Dokumenter til brug for forberedelse/kontrolbesøg:

- Kontrolgrundlag (ISK)

- For sene indberetninger

- Rapporten ”marker, dyr og gødning”

- Retssikkerhedsbrev og folderen ”information om kontrolbesøg”

- Kvitteringsbrev

VAKS-online – her starter kontrollen

I VAKS dannes et Kontrolgrundlag, der indeholder oplysninger om:

CVR-nr. eller CPR-nr., adresseoplysninger mm.

oplysninger om alle besætninger med kvæg, får og geder landbrugeren ejer, antal dyr der

er registreret på hvert besætningsnummer pr. dyreart, veterinære hændelser m.m.

veterinære hændelser på andre dyrearter landbrugeren ejer, såfremt der er en bemærkning

hvilken veterinær kontrolenhed landbrugeren tilhører

oplysning om afgræsningsaftale/markbloknummer

om der er samdrift eller naboaftale

CHR-besætningsliste

tjekliste kvæg – arbejdsdokument hvor kreaturerne, der er registreret som aktuelle dyr på

bedriften er listet i en arbejdsvenlig version

stikprøvekontrol af SP-bilag – liste med 10 % af de potentielle slagtedyr landbrugeren har

indkøbt de seneste 6 måneder (anvendes ikke mere).

stikprøvekontrol SP-bilag – liste med 10 % af de potentielle slagtedyr landbrugeren har

slagtet de seneste 6 måneder (anvendes ikke mere).

oplysninger om ajourført dato for hændelser de seneste 30 dage

oplysninger om bestilte øremærker de seneste 30 dage.

Kontrolgrundlaget bliver automatisk gemt i Workzone. Punktet der er markeret med rødt skal

udfyldes under kontrolbesøget og umiddelbart efter kontrolbesøget scannes ind på sagen i

Workzone.

Kvitteringsbrev

Udover ovenstående kontrolgrundlag, skal der medtages et kvitteringsbrev, der udskrives og

udleveres til landbrugeren, ved kontrollens afslutning.

Af kvitteringsbrevet skal tydeligt fremgå:

hvilke ordninger der er kontrolleret efter (MK, SP, KO)

hvilke fejl der blev konstateret ved kontrollen

hvilke dyr der skal bestilles øremærker til

om der skal eftersendes bilag (præcisér hvilke bilag)

om der efterfølgende sendes høringsbrev (ved fund af fejl og mangler)

om alt blev fundet i orden

om der efterfølgende sendes KO brev (ved fund af KO overtrædelser)

Såfremt man på stedet udfylder KSK’et, kan oplysningerne blive flettet ind i kvitteringsbrevet.

Dette brev knyttes automatisk til sagen i Workzone, når sagen tjekkes ind. Hvis man udfylder

18

kvitteringsbrevet manuelt, skal det udfyldes med gennemslagspapir eller der skal tages et billede

af brevet, så man har en nøjagtig kopi af brevet. Kopi eller billede skal arkiveres på sagen i

Workzone umiddelbart efter kontrolbesøget. Der skal som udgangspunkt kun ligge ét

kvitteringsbrev på sagen, med mindre der er tale om et erstatningsbrev.

Besætningslistens indhold

Listen indeholder CKR-numre for de dyr, som er eller har været på bedriften, i de foregående 12

måneder. Listen skal som udgangspunkt trækkes umiddelbart inden kontrolbesøget, og må

maksimalt være 10 dage gammel. Hvis der er sket hændelser mellem udtræknings- og

kontroldatoen, skal disse hændelser noteres på tjeklisten, og oplysningerne tjekkes i CHR eller

på Besdyr.dk umiddelbart efter kontrolbesøget.

På besætningslisten skal der være følgende oplysninger:

Datoer for alle hændelser – både ind- og afgange til og fra bedriften

(fødsler, dødsfald, slagtninger)

Besætningsnummer for indgang/afgang til anden besætning/destruktionsanstalt/slagteri

Moderens CKR-nummer for dyr født efter den 1. april 1998

Hvis antallet af dyr overstiger 50 dyr, så kan det ved forberedelsen overvejes, om en stikprøvekontrol kan komme på tale. En stikprøvekontrol kan gennemføres, hvis følgende er

opfyldt ved forberedelsen: 1. Der må ikke være nogen dyr under stregen, hvor flyttedatoen er mere end 7 dage

gammel. Dyr ”under stregen” ses på besætningslisten på chr.fvst.dk eller på kontrolgrundlaget, som trækkes i VAKS. Dyr ”under stregen” forekommer, når der er

foretaget en modpartsregistrering, men hvor den pågældende landbruger ikke har foretaget sin egen registrering endnu. Fx hvis det kun er modtagerbesætningen, som har

registreret indgangen af et dyr, men afsenderbesætningen mangler at registrere

afgangen af dyret. 2. Antallet af for sene indberetninger udløser ikke et KO-støttetræk (en samlet karakter på

maksimalt 5 og alvorskarakter på maksimalt 1 svarende til en human error vurdering – se afsnittet ”HUMAN ERROR” i kapitlet ”Kvæg – Om registrering”).

Inden kontrolstart noteres på tjeklisten, hvor mange dyr der er i besætningen ifølge

besætningslisten. Derudover noteres, hvor stor stikprøven skal være, og hvordan stikprøven skal fordele sig på hhv. handyr, kvier og køer. Under kontrollen skal det markeres tydeligt på

tjeklisten, hvilke dyr der er kontrolleret, og om de var OK, eller om der var fejl.

For sene indberetninger

Listen med for sene indberetninger trækkes via Besdyr.dk inden kontrollen påbegyndes (se

vejledning i bilag 4).

En for sen indberetning, er en hændelse der er indberettet til CHR mere end 7 kalender dage

efter hændelsen.

For sene indberetninger er omfattet af KO (krav 2.2.d1B). Antallet af hændelser vil fremgå af

listen trukket fra Besdyr.dk om for sene indberetninger. Har landbrugeren indberettet

hændelser, efter at kontrollen er forberedt, kan man under kontrolbesøget bede landbrugeren

om at udskrive en hændelsesliste fra DMS Dyreregistrering eller Webdyr, som er de to systemer,

hvor landbruger kan foretage sine indberetninger. Oplysningerne kan også tjekkes i Besdyr.dk

umiddelbart efter kontrolbesøget.

19

Såfremt landbruger indberetter manuelt via staldregistreringsblok, skal du straks efter

kontrolbesøget, selv tjekke oplysningerne på Besdyr.dk og/eller kontakte CHR-afdelingen for at

tjekke, at de har modtaget indberetningerne.

Alle hændelser fra og med 1. januar i kontrol året tæller med i beregningen af for sene

indberetninger. Ved flytninger mellem besætninger med samme ejer, og hvor besætningerne

ikke er i samdrift, tæller den for sene indberetning kun på den besætning, hvor dyrene fysisk

befinder sig.

Tæller ikke med som for sen indberetning

- Alle hændelser der er sket før 1. januar, tæller ikke med i beregningen, selvom de registreres

efter 1. januar.

- Hændelser (fødsel, flytning, slagtning mm.) der er mere end 7 dage gamle og som slet ikke er

registreret inden kontrollen påbegyndes (Her er der nemlig tale om manglende indberetning).

- Indberetning af flytninger mellem besætninger, der indgår i en samdrift eller naboaftale, tæller

ikke med i beregningen af for sene indberetninger.

Egne noter

20

KVÆG – på kontrollen

Mærkning og registreringskontrol – hvad kontrolleres?

På en fuld mærkningskontrol beses samtlige dyr på bedriften, og de markeres tydeligt på

tjeklisten. På en stikprøvekontrol beses et defineret antal dyr, som markeres på tjeklisten. Det

kontrolleres, at kvæg er korrekt øremærket, registreret med korrekt køn og at hændelser i

besætningen indberettes rettidigt. Detaljerede beskrivelser findes i de øvrige afsnit.

Slagtepræmiekontrol – hvad kontrolleres?

Potentielt præmieberettigede dyr er kvier, tyre og stude, som vil kunne opnå ”slagtepræmie” i

kontrolåret, bl.a. pga. af alderskrav. På tjeklisten vil der være et § tegn, ud for de potentielle

slagtedyr. Følgende kontrolleres:

100 % mærknings- og registreringskontrol af de potentielt præmieberettigede dyr,

landbruger ejer på sit CVR/CPR-nr.

Hvis et dyr på besætningen ikke er registeret i CHR, eller at registrerede dyr ikke findes på bedriften, skal der gennemføres en bilagskontrol af disse dyr.

Såfremt denne bilagskontrol viser uregelmæssigheder, gennemføres stikprøvevis bilagskontrol (10%) for alle potentielt støtteberettigede dyr, som er slagtet inden for de

forudgående 12 måneder.

For et potentielt præmieberettiget dyr gælder følgende alderskrav:

Kvier, der kan blive 8 mdr. ved årets udgang, men er under 16 mdr. på kontroltidspunktet

Tyre/stude, der kan blive 8 mdr. ved årets udgang, men er under 30 mdr. på

kontroltidspunktet

Hvis dyret er slagtet i kontrolåret, så gælder samme alderskrav, bare på slagtedatoen i stedet

for kontroltidspunktet.

Tjeklisten og bemærkninger

Der markeres tydeligt på tjeklisten, når et dyr er aflæst under kontrolbesøget. Alle hændelser

(flytning, slagtning, fødsel mm.), der er sket, efter at kontrollen er startet i VAKS, skal noteres

med dato ud for hændelsen på tjeklisten. Dyr, der bliver set under kontrolbesøget, men ikke er

på tjeklisten, noteres med hele CKR-nr. og dato for indgang/fødsel. Hvis det er muligt, er det en

god idé at tage et billede af dyret (dokumentation for overtrædelsen). Hvis dyret er på tjeklisten,

noteres dato for hændelsen ud for dyrets CKR-nummer. Efter kontrolbesøget tjekkes dato for

disse hændelser i på Besdyr.dk. Tjeklisterne skal udfyldes under kontrolbesøget og ligges på

sagen i Workzone.

Stikprøve på Mærknings- og Registreringskontrollen

En stikprøve kan udføres på Mærknings- og Registreringskontrollen, hvis særlige betingelser er opfyldt (se afsnittet ’Besætningslistens indhold’ i kapitlet ’KVÆG – før kontrollen’). Start med at

fortælle landbruger, at kontrollen indledningsvist køres som en stikprøvekontrol, samt hvad

dette betyder for kontrollens udførelse. Det er ikke nødvendigt at tælle samtlige dyr i besætningen, men stikprøvens størrelse beregnes ud fra det antal dyr, der fremgår af

besætningslisten på kontroldagen. Du bør kort bese alle staldafsnit/områder, hvor der holdes kvæg. Alle dyr i besætningen skal fortsat beses på en KO kontrol ift. kontrol af kravene i område

3 om dyrevelfærd.

Stikprøvens størrelse fremgår af bilag 9 og 10. Stikprøven sammensættes af kontrolløren, og det eneste krav til stikprøven er, at den skal være repræsentativ for besætningens

sammensætning af dyr (handyr, kvier, køer). Dvs. at hvis der er fx 1/3 kvier og 2/3 køer i en

21

besætning, så skal stikprøven også bestå af ca. 1/3 kvier og 2/3 køer. Så længe sammensætningen af dyrene i stikprøven svarer nogenlunde til sammensætningen i hele

besætningen, er der ikke krav om, at stikprøven skal bestå af dyr fra alle staldafsnit. For besætninger i samdrift beregnes stikprøven også ud fra besætningslisten, sådan at den afspejler

fordelingen af handyr, kvier og køer uanset hvordan dyrene er fordelt på besætningerne. Når der er tale om flere CHR numre på bedriften, beregnes en repræsentativ stikprøve for hvert CHR

nummer.

Hvis gennemgangen af dyrene i 1. stikprøve viser, at man er over en samlet karakter på 5, dvs.

fejl på flere end 5% dyr (og flere end 5 dyr) ud af antal dyr i 1. stikprøve, udløser det en 2. stikprøve. 2. stikprøve udvides til fuld kontrol, for det tilfælde at det vurderes, at man er over

en samlet karakter på 5, dvs. fejl på flere end 5% dyr (og flere end 5 dyr) ud af det antal dyr der indgår i 2. stikprøve. Hvis man får øje på åbenlyse mærkningsfejl på et dyr, så skal dyret

indgå i 1. eller 2. stikprøve uanset, om det pågældende dyr var udvalgt til stikprøven eller ej. Fejl ved køn eller race udløser ikke en 2. stikprøve eller fuld kontrol.

Inden kontrolstart skal det noteres, hvor mange dyr der er i besætningen ifølge besætningsregisteret. Derudover noteres, hvor stor stikprøven skal være, og hvordan stikprøven

fordeler sig på hhv. handyr, kvier og køer. Under kontrollen skal det markeres tydeligt på tjeklisten, hvilke dyr der er kontrolleret, og om de var OK eller ej.

Bilagskontrol af slagtepræmieordningen

Den nuværende 10% bilagskontrol på slagtepræmieordningen erstattes af en risikobaseret

bilagskontrol.

Hvis det under en slagtepræmiekontrol registreres at et dyr på besætningen ikke er registeret i CHR eller

at registrerede dyr ikke findes på bedriften,

skal der gennemføres en bilagskontrol af disse dyr.

Såfremt denne bilagskontrol viser uregelmæssigheder, gennemføres stikprøvevis bilagskontrol (10%) for alle potentielt støtteberettigede dyr, som er slagtet inden for de forudgående 12

måneder.

Ud for hvert CKR nr., der er udpeget til bilagskontrol på tjeklisten, markeres tydeligt, om man har set bilag/afventer bilag, samt hvilke bilag der er kontrolleret under den fysiske kontrol.

Dokumenter, der efterfølgende sendes til afdelingskontoret, scannes ind på sagen i Workzone

For disse dyr gælder det:

For dyr der ikke er født i besætningen, skal der kontrolleres indgangsbilag, hvis dyrene

er indgået inden for de sidste 3 år.

For de dyr som ikke længere befinder sig på bedriften, skal afregningsbilagene

kontrolleres. Hvis bilagene ikke er på kontroladressen, kan landbruger efterfølgende

sende bilaget til afdelingskontoret.

Hvis der er fejl ved registreringen, fx forkert køn, forkert CKR-nr. eller lign. på ét af de

udvalgte dyr, skal alle de slagtede dyr, der er på besætningslisten kontrolleres.

Der skal endvidere kontrolleres indgangsbilag på 10 % af alle potentielt

præmieberettigede dyr, kvier, tyre og stude, som landbruger har indkøbt inden for de

seneste 12 måneder. Herunder også dyr der ikke længere er på bedriften, det vil sige dyr

der er solgt til levebrug eller døde.

Dyr, der er døde og afgået til DAKA, skal ikke indgå i kontrollen, da de ikke er potentielt

præmieberettigede.

22

Kontrol af indgangsdatoer:

Følgende dokumenter kan bruges som dokumentation for indgangsdatoen:

Indkøbsbilag

Sundhedsdokumenter

Kvægpas

Salgsfakturaer

Anden dokumentation for indgangsdatoen (Fx en skriftlig aftale om udstationering mm.).

Hvis kontrollen skal udvides

I nogle tilfælde skal en ren mærknings- og registreringskontrol udvides til at inkludere en

slagtepræmiekontrol og omvendt.

Hvis en slagtepræmiekontrol udvides med en Mærknings- og registreringskontrol, skal det være

på baggrund af:

Antallet af fejl vurderes at medføre en samlet KO-karakter på over 5.

Du skal ikke udvide en slagtepræmiekontrol, hvis der ikke er andre fejl end:

Dyr der er registreret med forkert køn eller race

Der mangler registrering af afgræsningsarealer (her informeres landbruger blot om

reglerne)

Der er for sene indberetninger (her sendes AKO-høring til landbruger)

Hvis en slagtepræmiekontrol udvides med en ekstra mærknings- og registreringskontrol, ændres

udtræksårsagen i VAKS med ”XMK12”. Du skal kontakte Jordbrugskontrol.

Hvis en mærknings- og registreringskontrol udvides med en slagtepræmiekontrol, skal det være

på baggrund af:

Mærknings- og/eller registreringsfejl på et potentielt præmieberettiget dyr (tyr, stud eller

kvie).

o NOTE: Registreringsfejl på race, eller ét dyr med ét tabt øremærke udløser ikke

slagtepræmiekontrol

Dette gælder dog ikke, såfremt det vurderes, at landbruger ikke vil kunne slagte 5

potentielt præmieberettigede dyr i kontrolåret. Der skal arkiveres et notat på sagen i

Workzone, med en begrundelse for, hvorfor kontrollen ikke udvides med en slagtepræmie

kontrol.

Hvis en mærknings- og registreringskontrol skal udvides, ændres udtræksårsagen i VAKS med

”XSP”. Du behøver ikke kontakte Jordbrugskontrol.

Uregistreret besætning (5021)

Hvis der under kontrollen ses en besætning, med kvæg, svin, får eller geder, som ikke er

registreret i CHR, er det en overtrædelse af KO-krav 2.3. Manglende afmelding af en besætning,

der er registreret i CHR, er derimod ikke omfattet af reglerne om krydsoverensstemmelse. Der

henvises til KO instruksen. Konstaterer du, at der er tale om en uregistreret besætning, oprettes

Hvis der mangler CKR-nr. på afregningsbilagene, tjekkes om der er overensstemmelse mellem besætningslisten og afregningsbilagene med hensyn til antal og datoer.

23

en 5021 kontrol i VAKS og et KSK dannes på 5021. Du skal udfylde et bilag II, som sendes til

den lokale veterinærenhed i FVST, senest dagen efter. Skriv ”uregistreret besætning” i

emnefeltet. Du skal også danne et separat høringsbrev på 5021, som sendes til landbruger.

Der er tale om en uregistreret besætning, når:

der går dyr på bedriften, hvor ejeren ikke har registreret besætningen med den

pågældende dyretype på bedriften. (Dette gælder dog ikke, hvis der er tale om dyr, der

midlertidigt afgræsser arealet, og som ikke har adgang til staldanlæg på ejendommen)

der er dyr, som går på et areal med adgang til staldbygninger på en anden ejendom,

hvor der ikke er registreret en besætning med denne dyretype.

Vedrørende ”adgang til staldanlæg”: Hvis dyrene i perioder opstaldes i bygninger på arealet,

så skal ejer registrere en besætning på det pågældende sted. Om dyrene vurderes at være på stald, og dermed er en besætning, afhænger af hvilken funktion bygningen har. Bygningen kan

være flytbar og/eller have funktion som et læskur, eller bygningen kan anvendes som en stald, hvor dyrene fx fodres og vandes, og hvor ejer aktivt bestemmer, om dyrene skal være inde i

bygningen i bestemte perioder. I det første tilfælde hvor bygningen har funktion af at være flytbar og/eller har funktion som

læskur, kan ejer blot registrere stedet som et afgræsningsareal. Hvis bygningen anvendes til opstaldning af dyrene, hvor ejer aktivt bestemmer om dyrene skal opholde sig i denne, skal

der registreres en besætning på stedet.

Du gør følgende med en uregistreret besætning:

Fastslå dyreart (kvæg, svin, får, geder)

Tælle/estimere antal dyr

Notere landbrugers oplysning om etableringstidspunkt for besætningen

Notere landbrugers oplysninger om, hvornår dyrene evt. er flyttet til bedriften

Umiddelbart efter kontrolbesøget sendes en orientering om kontrolfundet til

Fødevarestyrelsens veterinære kontrolenhed, samt Jordbrugskontrol.

Afgræsning med sammenblanding af klovbærende dyr fra anden ejer:

Hvis kreaturer afgræsser arealer med andre klovdyr på det CHR-nummer, hvor dyrene

afgræsser, skal flytningen registreres i CHR på normal vis, dvs. registreres i både

afsender- og modtagerbesætning. Hvis fællesgræsningsarealet ikke er registreret i CHR

og/eller dyrene ikke er flyttet til adressen i CHR, er der tale om manglende registrering

af afgang fra det CHR-nr., som de er registreret i. Det er ikke en uregistreret besætning,

hvis dyrene ikke har adgang til staldbygning. Du kan læse mere i bilag 5.

Dyrevelfærds problemer

Hvis der under kontrollen opleves problemer i relation til dyrevelfærd, følges retningslinjerne

beskrevet i bilag 1.

24

Egne noter

25

KVÆG - Om Øremærker

Hvornår og hvordan skal der øremærkes?

Alle dyr født fra og med den 1. januar 1998 skal være mærket med to øremærker, for at være

korrekt øremærket. Alle dyr født fra og med den 1. januar 2011 skal mærkes med et elektronisk

øremærke (i venstre øre) og et ”almindeligt” øremærke (i højre øre). Dette elektroniske

øremærke er et nationalt krav og har ikke nogen betydning for KO.

Alle nyfødte kalve skal være øremærket inden 20 dage efter fødslen, undtagen bisonokser og

kalve på naturarealer, hvor Fødevarestyrelsen har givet en dispensation. Kalvene skal dog

øremærkes, hvis de forlader besætningen inden de 20 dage.

Alle kreaturer skal tælles, og der skal aflæses 100 % øremærker. På tjeklisten skal det markeres

tydeligt med ”flueben”, hvilke øremærkenumre der er aflæst.

Aflæsning af øremærker

– Markér tydeligt på tjeklisten ud for hvert CKR-nr. om dyret er set, har tabt øremærker, mangler

afgang, tilgang mm. Der kan fx noteres således på tjeklisten:

”-1ø/-2ø” hvis dyret har tabt henholdsvis et eller to øremærke/-er

”- ø” hvis dyret aldrig har været mærket – CKR-nr. skrives, hvis landbruger kender det

”-Fø” hvis dyret er fejlmærket – det korrekte CKR-nr. skrives

”afg” hvis dyret mangler afgang – skriv dato for afgang

- (slagtet, solgt, hjemmeslagtet, o.l.)

”indg” hvis dyret mangler indgang – skriv dato for indgang, samt dyrets CKR-nr.

(indkøbt, fødsel).

I de tilfælde hvor dyrene er meget vilde eller svære at håndtere, kan der gennemføres

stikprøvekontrol af øremærkerne for bisonokser på samme vilkår som ”kreaturer på

naturarealer” eller ved besætninger med mere end 50 kreaturer. I tilfælde af afvigelse fra de

100 % aflæsning, skal forholdet beskrives i KSK’et.

Elektronisk aflæsning af øremærkerne

Hvis en landbruger benytter elektronisk aflæsning af øremærkning i forbindelse med malkning,

fodring eller lignende, kan oplysningerne benyttes i kontrollen. De øremærker, der er aflæst

elektronisk inden for de sidste 12 timer inden kontrolbesøget, behøver ikke at blive aflæst fysisk.

Alle dyrene skal dog stadigvæk tælles.

Øremærkning af dyr med iturevne ører

Hvis det ikke er muligt at isætte øremærker i et eller flere dyr, pga. iturevne/flængede ører, kan

der søges dispensation hos Fødevarestyrelsen. Der er en særlig ansøgningsblanket, som kan

udleveres til landbruger under besøget. Har landbruger ikke en dispensation under

kontrolbesøget, beskrives forholdet i KSK’et, og landbruger skal opfordres til, at søge om

dispensation. Sagen sendes i høring. Der skal fortsat bestilles et erstatningsøremærke til dyret,

da erstatningsmærket skal følge dyret, når det forlader besætningen.

26

Korrekt øremærkning:

Øremærkningen er foretaget korrekt, når: dyret er mærket med ét øremærke (hvis dyret er født før 1. januar 1998)

dyret er mærket med to øremærker (hvis dyret er født i perioden 1. januar 1998 til 31.

december 2010, begge dage inkl.)

dyret er mærket med ét elektronisk øremærke i venstre øre og ét almindeligt øremærke

i højre øre (hvis dyret er født efter 31. december 2010).

Husk at tjekke Besdyr.dk efter kontrolbesøget, for at få bekræftet om øremærke-bestillingen er

sket, som aftalt under kontrolbesøget.

Ikke korrekt øremærkning:

Øremærkningen er ikke foretaget korrekt, hvis: antallet af fejl ifm. øremærkning vurderes at medføre en samlet KO-karakter på over 5

antallet af fejl ifm. øremærkning vurderes at medføre en samlet KO-karakter på

maksimalt 5, og der ikke er isat eller bestilt øremærker/erstatningsøremærker indenfor

en frist på 24 timer. Dvs. at ejeren har fået en henstilling, men ikke rettet fejlene indenfor

fristen.

Uidentificerbare dyr

Dyr er uidentificerbare hvis de fx:

aldrig har været øremærket, og landbruger ikke kan fortælle, hvilket CKR-nr. dyret har,

og hvornår at dyret er født

har tabt to øremærker, og landbruger ikke kan fortælle, hvilket CKR-nr. dyret har

er mærket med to forskellige øremærker, og det ikke kan afgøres, hvilket der er det

korrekte

to eller flere dyr er mærket med identiske CKR-øremærkenumre

er mærket med et CKR-nr., som allerede er meldt slagtet/død.

I bilag 3 finder du en oversigt over forhold vedrørende uidentificerbare dyr og uregistrerede

besætninger.

Bisonokser

Kalve af ren-race bisonokser skal ikke være øremærket, før de er 9 måneder gamle. Hvis kalvene

fjernes fra deres mødre inden de er 9 måneder gamle, eller hvis de forlader

oprindelsesbesætningen inden denne alder, skal de øremærkes (alle andre registreringer af

bisonokser følger de generelle regler).

Kalve på naturpleje arealer

Øremærkningen af kalve født i besætninger der afgræsser godkendte naturarealer, kan

udskydes i op til 6 måneder, hvis der foreligger dispensation fra Fødevarestyrelsen. Hvis dyrene

flyttes fra området, skal de øremærkes inden flytningen. Der er kun godkendt meget få

naturkalvebesætninger, som alle kontrolleres én gang årligt af Fødevarestyrelsen.

Alle sager med ikke korrekt øremærkning, skal sendes i høring hos landbruger. I bør altid

forsøge, at få landbruger til at isætte modtagne øremærker/erstatningsøremærker og/eller

bestille manglende øremærker/erstatningsøremærker, før I forlader bedriften. Dato for øremærkebestillingen skal efterfølgende tjekkes på Besdyr.dk.

27

Egne noter

28

KVÆG - Om registrering

Registrering i staldregistreringsblokken og i CHR

Som udgangspunkt skal alle hændelser på en bedrift kunne dokumenteres og være i henhold til

gældende regler og frister. Alle optegnelserne skal opbevares i mindst 3 år efter seneste

hændelse og skal på anmodning kunne forevises ved et kontrolbesøg.

En hændelse er:

Indgang (køb), fødsel, flytning, død (DAKA), slagtning, hjemmeslagtning, eksport, salg, o.l.

Registrering - tidsfrister

Besætningsregister:

Alle hændelser skal registreres i staldregistreringsblokken, senest 3 kalenderdage efter

hændelsen. Hvis en landbruger ikke benytter en staldregistreringsblok, skal hændelserne være

indberettet til CHR senest på 3. dagen.

Indberetning til CHR:

Alle hændelser skal være registreret i CHR (Webdyr/DMS Dyreregistrering) eller indsendt til CHR

afdelingen i Skejby senest 7 kalenderdage efter hændelsen.

Kontrol af hændelser, der er sket i besætningen, efter at kontrolgrundlaget er

trukket

Hændelser der på kontroltidspunktet er mellem 3-7 dage gamle, tjekkes i

besætningsregisteret under kontrolbesøget. Hvis der ikke benyttes besætningsregister, skal

hændelsen være registreret i CHR senest på 3. dagen.

Hændelser der på kontroltidspunktet er over 7 dage gamle (3 dage, hvis der ikke benyttes

besætningsregister) skal efter kontrolbesøget tjekkes i CHR.

For at tjekke om en hændelse er registreret før eller efter den fysiske kontrol er påbegyndt,

kan dato og klokkeslæt, for hvornår hændelsen er registreret, tjekkes på Besdyr.dk.

Besætningslisten skal indeholde

Der skal altid forefindes en opdateret besætningsliste på bedriften. Alle hændelser i

staldregistrerings-blokken og besætningslisten, skal indeholde følgende oplysninger:

Alle kreaturer på bedriften

En entydig identifikation af dyret i form af et CKR-nr.

Dyrets fødselsdato/-måned/-år

Indgangsdato, hvis dyret ikke er født på bedriften

Dato for afgang og besætnings nr. for den besætning, slagteri, destruktionsanstalt,

eksportør, marked eller auktion, hvortil dyret er afhændet

Dyrets køn

Dyrets race (også en krydsning)

Moders CKR-nr., hvis dyret er født efter 1. januar 1998

29

Besætninger, der ikke er omfattet af kravet om registrering af flytninger

Besætninger, der er omfattet af samdrift eller naboaftale, er undtaget fra kravet om registrering

af flytninger mellem de besætninger, der indgår i disse. Det betyder at landbruger hverken

behøver at notere de interne flytninger i besætningsregisteret eller indberette dem til CHR.

Landbruger skal dog altid kunne gøre rede for, hvor samtlige dyr befinder sig.

Samdrift

Fødevarestyrelsen kan give dispensation til samdrift, såfremt de besætninger, der skal indgå i

samdriften har samme ejer, og at der er maksimalt 4 km i fugleflugtslinje fra den ene besætnings

staldkoordinater til den anden. Det fremgår af kontrolgrundlaget fra VAKS og CHR, CHR.fvst.dk,

hvilke besætningsnumre der er omfattet af samdriften.

Naboaftale

Fødevarestyrelsen kan give dispensation til en naboaftale, hvis flytninger af dyr foretages mellem

to fysiske naboejendomme, hvor dyrene permanent er sammenblandet på udendørsarealer. Det

fremgår af kontrolgrundlaget og CHR, hvilke besætninger der er omfattet af naboaftalen. Aftalen

kan godt være mellem to besætninger med samme ejer. Der kan max være to besætninger i en

naboaftale. Der er registreret meget få naboaftaler i CHR.

Alle landbrugere, der har dyr gående på disse arealer, skal kontrolleres. Hvis en besætning er

udpeget til kontrol, og det konstateres, at besætningen har fået en dispensation, skal den anden

besætning, der også er omfattet af dispensationen, også kontrolleres. Hvis begge besætninger

ikke er udpeget til kontrol, kontaktes Jordbrugskontrol, som vil udpege den manglende

besætning.

Det er kun besætninger med samme ejer, der kan få en samdriftsaftale.

Derimod kan der godt være forskellige ejere af de besætninger, der kan få en naboaftale.

Egne noter

30

Afgræsningsarealer & fælles græsgange

Afgræsning på anden ejendom – uden sammenblanding af dyr fra en anden ejers besætning.

Ved flytning af kvæg til afgræsning på arealer udenfor egen ejendom, er det afgørende for

registreringen, om dyrene bliver blandet med andre ejeres klovdyr på det CHR-nummer eller

græsningsareal, der modtager dyrene. Hvis kreaturerne ikke blandes med andre ejeres klovdyr,

skal flytningen ikke registreres i besætningsregistret og heller ikke indberettes til CHR.

Landbruger A flytter kvæg til et areal uden for egen ejendom. Her er der ingen krav om

registrering af flytningerne i CHR og heller intet krav om registrering af flytningerne i

besætningsregisteret. Dyrene blandes ikke sammen med andre ejeres klovdyr:

A

Ejendom eller græsningsareal

UDEN

Sammenblanding med andre ejeres

klovdyr

Afgræsning på anden ejendom - med sammenblanding af dyr fra en anden ejers besætning

Hvis kvæg blandes med andre ejeres klovdyr på det CHR-nr., hvor dyrene afgræsser, skal

flytningen registreres i CHR på normal vis, dvs. registreringer i både afsender- og modtager

besætningen.

Landbruger A flytter kvæg (fx en foldtyr) til landbruger B’s marker, hvor dyrene blandes med

andre ejeres klovdyr:

A

B Sammenblanding

med andre ejeres

klovdyr

Her er der krav om registrering af flytningerne i CHR. Landbruger A melder dyrene ind i en

besætning hos landbruger B. Hvis landbruger A af præmiemæssige årsager ønsker at bevare

ejerskabet, skal han i CHR være registreret, som ejer af denne besætning.

Flytning af dyr til Fælles græsgange/græsarealer

Eksempler på fælles græsgange er Saltholm, Tipperne ved Ringkøbing Fjord og de sønderjyske

kurve/marsken. En fælles græsgang, hvor der kommer dyr fra forskellige ejeres besætninger,

skal være oprettet i CHR med et CHR nummer. Der skal udpeges en ansvarlig person (en

”bruger”) for den fælles græsgang, der skal registreres i CHR med CVR/Cpr.nr, navn, adresse

og telefonnummer. Ved flytning til græsgangen udstationeres dyrene fra besætningen med kode

50, og indmeldes i græsgangens CHR-nummer. Ved hjemtagning sker indmeldelse i egen

besætning med kode 51. I forbindelse med anvendelse af kode 50 og 51 vil det fremgå af CHR-

listen, hvilke dyr der er eller har været midlertidig udstationeret.

31

Landbruger A, B og C flytter kreaturer til et fælles græsningsareal:

A B C

Fællesgræs

Landbruger A, B og C udstationerer deres dyr med kode 50 og ”tager dem hjem” med kode

51.

Hvis dyrene flyttes til afgræsning på arealer, der kun kan tilgås via anden ejendoms jord og

benyttes mere end 30 dage, skal afgræsningsarealet registreres i CHR, med et markbloknummer

eller et CHR-nummer.

Græsningsarealer skal kun registreres, hvis begge disse forhold er opfyldt:

1. Arealet anvendes i mere end 30 dage i træk og

2. Arealet hænger ikke fysisk sammen med det areal, hvorpå bygningerne til det CHR-nummer,

hvor dyrene er flyttet fra, er placeret.

Veje, åer og levende hegn mv. betragtes ikke som fysisk adskillelse. Der er alene krav om at

registrere arealer/marker, der, bortset fra vejadgang, kun kan tilgås ved, at dyrene passerer

over anden ejendoms jord. I Kontrolgrundlaget kan man se om landbruger har registreret

afgræsningsarealer i CHR.

Dyrene, som befinder sig på et sådant afgræsningsareal, skal være registreret i

hjembesætningen, hvorfra alle flytninger og hændelser i øvrigt registreres. Det er derfor ikke en

registreringsfejl på dyrene, når en ejer mangler at registrere et græsningsareal. Hvis der på en

kontrol kun konstateres manglende registrering af et eller flere græsningsarealer, bør sagen

lukkes som en OK-sag, der dog sendes til Fødevarestyrelsen til orientering. De vil følge op mht.

græsningsarealerne.

Registrering af afgræsning i CHR

Du skal være opmærksom på, at et græsningsareal i nogle tilfælde kan være registreret som et

CHR-nummer med brugsart kode 75 ”afgræsning”. Brugsart kode 75 er ikke en besætning, og

der skal ikke meldes flytninger til og fra. Derfor vil brugsart kode 75 altid have 0 antal dyr, og

der kan ikke trækkes en besætningsliste. Dyr, der er på disse afgræsninger, skal stå registreret

i deres hjembesætning, og der er derfor ikke tale om manglende registreringer, når dyrene ikke

er meldt ind eller ud til afgræsningsnummeret.

Græsningsarealer registreres hovedsageligt af ejeren på landbrugsindberetning.dk, hvor ejeren

oplyser markbloknumrene på de arealer, hvor han har dyr gående i mere end 30 dage. At der

er oprettet et nummer i CHR til afgræsningen i nogle tilfælde, skyldes at der ikke er registreret

noget markbloknummer for arealet/marken.

32

Dyr, der afgræsser arealer med adgang til staldbygning, der i kortere eller længere perioder

benyttes til opstaldning, skal være registreret i CHR, der hvor staldbygningen er (omfattet af

KO).

Afgræsning med dyr fra egen besætning, uden adgang til staldbygning, i mindre end 30 dage

– ingen registrering (ikke omfattet af KO).

Afgræsning med dyr fra egen besætning, uden adgang til staldbygning, i mere end 30 dage

– arealet skal være registreret som et afgræsningsareal i CHR. De fleste græsningsarealer er

registreret med markbloknummer, men de arealer, der ikke har et markbloknummer, får

tildelt et CHR nummer med brugsart kode 75 ”afgræsning”. Det vil fremgå af

kontrolgrundlaget, om der er registreret afgræsningsarealer (ikke omfattet af KO).

Dyr, der afgræsser arealer sammen med anden ejers dyr, skal altid være registreret, der hvor

dyrene er, uanset om der er adgang til staldbygning eller ej (omfattet af KO). Dette kaldes

fællesgræs.

Du kan læse mere om regler for indsættelse af kreaturer på fælles græsgang i bilag 5.

HUMAN ERROR (KO krav 2.2, delkrav 1B)

Da for sene indberetninger ikke kan rettes op, kan overtrædelsen betegnes som en ’human

error’, hvor den samlede karakter for overtrædelsen er maksimalt 5. Håndteringen af dette sker i KO skemaerne i VAKS (5050/5050D/5050M). Princippet er, at vi skal notere fejlen, men at den

ikke skal medføre støttetræk eller henstillinger.

Første gangs overtrædelser under ”human error” Hvis der konstateres overtrædelser af krav 2.2, delkrav 1B, hvor alvorskarakteren er 1, og som

sammenlagt giver en karakter på maksimalt 5, afkrydser kontrolløren i feltet ”human error” ud for overtrædelsen i VAKS i 5050D, og overtrædelsen beskrives i KO-kontrolrapporten.

Gentagen overtrædelse under ”human error” Hvis landbruger overtræder krav 2.2, delkrav 1B igen inden for en periode på 3 år, hvor

alvorskarakteren igen er 1 og den samlede karakter er på 3 bliver fejlprocenten fra seneste konstateringsår/kontrolår sammenlignet med den aktuelle fejlprocent. I denne sammenligning

indlægges en tolerance, der er bl.a. er udregnet på baggrund af besætningsstørrelsen og det samlede antal indberetninger. Såfremt bedriften holder sig indenfor den fastsatte tolerance,

resulterer overtrædelsen igen i en human error. Hvis ikke, medfører overtrædelsen som udgangspunkt et støttetræk på 1 %.

”Human Error” finder udelukkende anvendelse på krav 2.2 d1B.

33

Egne noter

34

FÅR & GEDER – før kontrollen

Dokumenter til brug for forberedelse/kontrolbesøg:

- Kontrolgrundlag (ISK)

- Flytteliste

- Rapporten ”marker, dyr og gødning”

- Retssikkerhedsbrev og folderen ”information om kontrolbesøg”

- Kvitteringsbrev

VAKS-online – her starter kontrollen

I VAKS dannes et kontrolgrundlag, der indeholder oplysninger om:

CVR-nr. eller Cpr-nr., adresseoplysninger mm.

oplysninger om alle besætninger med kvæg, får og geder landbruger ejer, antal dyr der er

registreret på hvert besætningsnummer pr. dyreart, veterinære hændelser m.m.

veterinære hændelser på andre dyrearter landbruger ejer, såfremt der er en bemærkning

hvilken veterinær kontrolenhed landbruger tilhører

oplysning om afgræsningsaftale/markbloknummer

om der er en naboaftale

tjekliste til at notere aflæste øremærkenumre

tjekliste til at notere kontrol af sundhedsdokumenter, optælling af dyr, registreringer i

besætningsregisteret og CHR samt oplysninger om hjemmeslagtninger.

Kontrolgrundlaget bliver automatisk gemt i Workzone. Tjekliste får og geder, en del af

besætningslisten, skal udfyldes under kontrolbesøget og umiddelbart efter kontrolbesøget

scannes ind på sagen i Workzone.

Man skal manuelt trække og udskrive en flytteliste fra CHR, hvor man kan se indberetninger 3

år tilbage. Link til at trække flyttelisten: https://chr.fvst.dk/. Se også bilag 4.

Kvitteringsbrev

Udover ovenstående kontrolgrundlag, skal der medtages et kvitteringsbrev, der udskrives og

udleveres til landbruger, ved kontrollens afslutning.

Af kvitteringsbrevet skal tydeligt fremgå:

hvilke ordninger der er kontrolleret efter (MK, KO)

hvilke fejl der blev konstateret ved kontrollen

hvilke dyr der skal bestilles øremærker til

om der skal eftersendes bilag (præciser hvilke bilag)

om der efterfølgende sendes høringsbrev (ved fund af fejl og mangler)

om alt blev fundet i orden

om der efterfølgende sendes KO brev (ved fund af KO overtrædelser)

Såfremt man på stedet udfylder KSK’et, kan oplysningerne blive flettet ind i kvitteringsbrevet.

Dette brev knyttes automatisk til sagen i Workzone, når sagen tjekkes ind. Hvis man udfylder

kvitteringsbrevet manuelt, skal det udfyldes med gennemslagspapir eller der skal tages et billede

af brevet, så man har en nøjagtig kopi af brevet. Kopi eller billede skal arkiveres på sagen i

Workzone umiddelbart efter kontrolbesøget. Der skal som udgangspunkt kun ligge ét

kvitteringsbrev på sagen, med mindre der er tale om et erstatningsbrev.

35

Flyttelistens indhold

Listen indeholder besætnings-nr. for de besætninger, slagterier, destruktionsanstalt mm., som

landbruger har registreret flytning af dyr til/fra. Det er på hver linje markeret med fed hvilket

besætnings-nr., der har foretaget indberetningen. Listen skal som udgangspunkt trækkes

umiddelbart inden kontrolbesøget, og må max være 10 dage gammel. Hvis der er sket hændelser

mellem udtræknings- og kontroldatoen, skal disse hændelser noteres på tjeklisten og

oplysningerne tjekkes på Besdyr.dk umiddelbart efter kontrolbesøget.

Egne noter

36

FÅR & GEDER – på kontrollen

Hvad skal kontrolleres?

Kontrolløren skal ved kontrolbesøget foretage optælling af 100 % af de får, lam, kid og geder,

der er på bedriften.

I alle besætninger kontrolleres, om alle obligatoriske oplysninger er noteret i

besætningsregisteret, og der udføres kontrol af, om dyrene er korrekt øremærket. Desuden

kontrolleres sundhedsdokumenterne for alle dyr, der er tilført besætningen inden for de seneste

3 år.

Sundhedsdokumenter

Der skal kontrolleres sundhedsdokumenter på alle dyr, landbruger har indkøbt inden for de

seneste 3 år. Det fremgår af ”Flyttelisten”, hvilke indgange der har været i besætningen. Der

skal følge sundhedsdokument(er) med til alle levende får/geder, der flyttes og dokumentet skal

opbevares i 3 år hos modtageren af dyrene. Der er dog ikke krav om sundhedsdokumenter når

dyr flyttes mellem besætninger med samme ejer.

Antallet af hjemmeslagtede dyr tjekkes og noteres på tjeklisten. Såfremt oplysningerne ikke

fremgår af besætningsregisteret, spørges landbruger om antallet.

Registrering i besætningsregisteret

Besætningsregistreret skal indeholde oplysninger om:

Antal dyr

CKR-nr. (eller blot CHR nr. for slagtelam)

Udenlandsk identifikations nr. for importerede dyr

Fødselsår og måned (for dyr født før 9. juli 2005 blot fødselsår)

Dato for alle hændelser pr. dyr

Ved afgang: CHR-nr. på modtager besætning

Ved afgang: Navn for transportørvirksomhed eller navn på den som transporterer dyrene,

samt nummerplade

Ved tilgang: CHR-nr. på afsender besætning.

Det er en god ide, hvis kontrolløren medbringer Fødevarestyrelsens skabelon til et

besætningsregister og udleverer den til de landbrugere, der har fejl i registreringerne og/eller

mangler et besætningsregister. Besætningsregisteret kan findes her på Fødevarestyrelsens

hjemmeside:

https://www.foedevarestyrelsen.dk/SiteCollectionDocuments/Dyresundhed/Blanketter/Besætni

ngsregister%20til%20får%20og%20geder.pdf

Andre registreringssystemer, der indeholder samtlige krævede oplysninger i en ajourført og

let tilgængelig form, kan også godkendes som et besætningsregister.

Lam/kid født i landbrugers egen besætning, må ikke registreres som uidentificerbare,

selvom de ikke er øremærket og ikke er registreret i besætningsregistret. Landbruger kan som regel godt anføre måned og år for fødsel og dernæst øremærke dyrene, og så vil der

altså være tale om dyr, der mangler registrering af tilgang, og aldrig har været øremærket

korrekt.

37

I fejlsager gemmes en kopi af landbrugers besætningsregister på sagen i Workzone. Det er alene

nødvendigt at gemme den eller de sider, der understøtter kontrolfundet.

I de tilfælde hvor der ikke foreligger et besætningsregister, skal alle dyrene tælles. Det skal

tjekkes, om alle dyrene er korrekt øremærket. Husk at aflæse øremærkerne på dyrene, selvom

der ikke er noget besætningsregister. Oplysningerne skal Fødevarestyrelsen bruge til at tjekke

besætningsregisteret, som landbruger skal indsende efter kontrollen.

Flytteliste/hændelsesliste

Landbrugers indberettede flytninger kan ses på Besdyr.dk ved at trække en hændelsesliste for

perioden eller ved at fremsøge en flytteliste for besætningen på www.chr.fvst.dk. Vi bruger

hændelseslisten eller flyttelisten til at se, hvornår der er tilgået dyr fra andre besætninger, til

brug for kontrollen af sundhedsdokumenter. Hændelseslisten eller flyttelisten skal arkiveres på

Workzone sagen.

Tjekliste med to sider

På den første side noteres:

De aflæste øremærker. Husk at tjekke bilag III for se, hvor stor stikprøven skal være.

På den anden side noteres:

Oplysninger om indkøbte får/geder, samt dato for hændelsen, jfr. sundheds-

dokumentet og besætningsregisteret.

Hvor mange dyr, der er ifølge besætningsregisteret, samt hvor mange der er optalt.

Er der uoverensstemmelse mellem disse oplysninger, skal sagen i høring.

Om landbruger hjemmeslagter dyr. Hvis ja, noteres hvor mange der er hjemmeslagtet

de seneste 12 måneder. Hvis du har en FSO sag (OK sag uden fejl), hvor landbruger

hjemmeslagter, skal du advisere Charlotte Thøgersen i FVST (CTX@FVST.dk). Det er

KUN, hvis det er en FSO sag. I e-mailens emnefelt kalder du den ”Hjemmeslagt FSO

CHR: XXXXXX”. Det er vigtigt, at du vedhæfter alle sagens dokumenter til mailen.

Registrering af slagtelam i besætningsregisteret skal ske senest på 3. dagen, uanset om der

anvendes CKR-nr. eller CHR-nr.

Slagtelam, der mærkes med CHR-nr. skal fremgå af besætningsregisteret med køn,

fødselsmåned og -år (om muligt race).

Slagtelam, der mærkes med CKR-nr. skal fremgå i besætningsregisteret med CKR-nr.,

fødselsmåned -år og køn (om muligt race).

Hvis et eller flere slagtelam bliver solgt til levebrug, skal det øremærkes med CKR-nr. Det

behøver ikke at blive øremærket med 2 øremærker, før det bliver 12 måneder.

Selvom et dyr mangler flere af de obligatoriske oplysninger, som skal være i registeret,

tæller det kun som én fejl. Alle registreringsfejl skal dog noteres i KSK’et.

De aflæste CKR-nr. skal noteres på tjeklisten, som er sidste side i kontrolgrundlaget.

38

Egne noter

39

FÅR & GEDER – Om øremærker

Hvornår skal der øremærkes?

Som hovedregel skal alle nyfødte får og geder mærkes med to øremærker senest 60 dage efter

fødslen. Dyrene skal øremærkes, hvis de forlader besætningen inden de 60 dage.

3 undtagelser fra reglen om to øremærker inden 60 dage er:

1. Slagtelam (ét mærke inden 60 dage)

2. Besætninger med minimum 200 moderdyr, og hvor samtlige læmninger sker udendørs

(to mærker inden 4 måneder)

3. Mufloner, der afgræsser ekstensive arealer og har fået dispensation af Fødevarestyrelsen,

(to mærker inden 9 måneder)

Øremærkning af slagtelam

Lam og kid kan mærkes med kun ét øremærke med påtrykt CHR- eller CKR-nr., hvis de slagtes

inden, at de er 12 måneder gamle. Dyr mærket efter denne såkaldte ”slagtelamsordning” skal

slagtes senest, når de er 12 måneder gamle, eller mærkes med to øremærker med CKR-nr.

Slagtelam skal øremærkes senest 60 dage efter fødslen.

Øremærkning af lam og kid i besætninger med mere end 200 moderdyr

Øremærkning af lam og kid i besætninger, hvor der pr. 1. april i kontrol året er registreret mere

200 hundyr, og hvor samtlige læmninger sker udendørs, skal være foretaget senest 4 måneder

efter fødslen.

Øremærkning af dyr med iturevne ører

Hvis det ikke er muligt at isætte øremærker i et eller flere dyr pga. iturevne/flængede ører, kan

der søges dispensation hos Fødevarestyrelsen. Der er en særlig ansøgningsblanket, som kan

udleveres til landbruger under besøget.

Har landbruger ikke denne dispensation under kontrolbesøget, skal dette beskrives i KSK’et, og

landbruger skal opfordres til at søge denne dispensation. Sagen sendes i høring. Landbruger skal

fortsat bestille et erstatningsøremærke til dyret, da erstatningsmærket skal følge med dyret, når

det forlader besætningen.

Korrekt øremærkning

At dyret er mærket med ét øremærke (dyr født før 9. juli 2005)

At dyret er mærket med to godkendte gule øremærker (dyr født 9. juli 2005 og derefter)

At dyret er mærket med ét godkendt gult øremærke og ét elektronisk øremærke (dyr

født 9. juli 2005 og derefter)

At dyret er mindre end 12 mdr. gammelt og mærket med ét øremærke med påtrykt CHR

eller CKR nummer (mærket efter den såkaldte slagtelamsordning).

Ikke korrekt øremærkning – sagen skal sendes i høring

Hvis antallet af fejl ifm. øremærkning vurderes at medføre en samlet KO-karakter på over

5.

Hvis antallet af fejl ifm. øremærkning vurderes at medføre en samlet KO-karakter på

maksimalt 5, og der ikke er isat/bestilt øremærker/erstatningsøremærker indenfor en

40

frist på 24 timer. Dvs. ejeren har fået en henstilling, men ikke har rettet fejlene indenfor

fristen.

Der gives kun karakter i KO, hvis EU reglerne er overtrådt

Ifølge EU-reglerne skal får og geder først mærkes senest 6 mdr. efter fødslen. Det betyder, at

de nationale regler overtrædes hvis dyrene ikke er mærket inden 60 dage/4 måneder, mens der

først er tale om en KO overtrædelse, hvis dyrene ikke er mærket inden 6 måneder.

Der gives kun karakterer, hvis mærkningsfristen på de 6 mdr. er overskredet, eller hvis et dyr

mærket efter slagtelamsordningen er ældre end 12 mdr., og fortsat kun er mærket med ét

øremærke.

For besætninger med mufloner, hvor besætningen har fået dispensation af Fødevarestyrelsen til

at forlænge mærkningsfristen, er der tale om en KO overtrædelse, hvis dyrene mærkes senere

end 9 måneder efter fødslen.

Alle dyr født før 9. juli 2005 behøver kun at være mærket med ét godkendt øremærke.

Stikprøveudtagning

Se reglerne for 1. og 2. stikprøveudtagning i:

Bilag 9: 1. stikprøve – skema over minimum antal dyr udtaget i stikprøve

Bilag 10: 2. stikprøve - hvis der er fundet fejl i stikprøve 1

Selvom der kun kontrolleres en stikprøve af besætningen, skal alle dyrene i besætningen tælles. Hvis gennemgangen af dyrene i 1. stikprøve viser, at man er over en samlet karakter på 5, dvs.

fejl på flere end 5% dyr (og flere end 5 dyr) ud af antal dyr i 1. stikprøve, udløser det en 2.

stikprøve. 2. stikprøve udvides til fuld kontrol, for det tilfælde at det vurderes, at man er over en samlet karakter på 5, dvs. fejl på flere end 5% dyr (og flere end 5 dyr) ud af det antal dyr

der indgår i 2. stikprøve. Hvis man får øje på åbenlyse mærkningsfejl på et dyr, så skal dyret indgå i 1. eller 2. stikprøve uanset, om det pågældende dyr var udvalgt til stikprøven eller ej.

Alle sager med ikke korrekt øremærkning, skal sendes i høring hos landbruger. I bør altid forsøge,

at få landbruger til at isætte modtagne øremærker/erstatningsøremærker og/eller bestille manglende øremærker/erstatningsøremærker, før I forlader bedriften. Dato for

øremærkebestillingen skal efterfølgende tjekkes på Besdyr.dk.

41

Egne noter

42

FÅR & GEDER – om registrering

Registrering - tidsfrister

Besætningsregister:

Alle hændelser skal registreres i besætningsregistret senest 3 kalenderdage efter hændelsen.

Årlig besætningsopdatering på landbrugsindberetning.dk:

Det kontrolleres, om landbruger har opdateret antal dyr indenfor fristen. Dette fremgår af CHR

internet (chr.fvst.dk), hvor der står en dato, for hvornår antal dyr er ajourført. Vær opmærksom

på at landbruger har 2 måneders frist til at foretage den årlige ajourføring, hvorfor der kan være op til 14 måneder mellem to indberetninger af antal dyr i besætningen.

Dette gælder dog ikke for landbrugere, der også skal indberette Gødningsregnskab til Landbrugsstyrelsen, idet fristen for disse er fast hvert år den 31. marts.

Hvad er en hændelse:

Indgang (køb), fødsel, flytning, død (DAKA), slagtning, hjemmeslagtning, eksport, salg, o.l.

Afgræsningsarealer

Reglerne er de samme for får og geder som for kvæg (Se afsnittet ”Afgræsningsarealer & fælles

græsgange” i kapitlet ”KVÆG – Om registrering”).

Naboaftale

Der er ikke krav om, at flytningerne registreres i besætningsregisteret eller indberettes til CHR

i forbindelse med flytninger mellem to besætninger, der indgår i samme naboaftale.

Fødevarestyrelsen kan give dispensation til en naboaftale, hvis flytninger af dyr foretages mellem

to fysiske naboejendomme, hvor dyrene permanent er sammenblandet på udendørsarealer.

Dispensationerne fremgår af CHR, hvor man kan se hvilke besætninger, der er omfattet af

naboaftalen.

Alle landbrugere, der har dyr gående på arealet/arealerne, skal kontrolleres. Hvis en besætning

er udpeget til kontrol, og det konstateres at besætningen har fået en dispensation, skal den

anden besætning, der også er omfattet af dispensationen, også kontrolleres. Hvis begge

besætninger ikke allerede er udpeget til kontrol, kontaktes Jordbrugskontrol for at få udpeget

den manglende besætning.

Dispensationen kan kun omfatte to besætninger, og besætningerne kan have samme ejer eller

forskellige ejere.

43

Egne noter

44

EFTER KONTROLLEN – kvæg, får og geder

Når den fysiske kontrol er afsluttet:

Når den fysiske kontrol afsluttes, afleveres et kvitteringsbrev til landbruger, der afspejler, hvad

der blev konstateret under den fysiske kontrol.

Hvis der blev konstateret dyr, der havde tabt mærker, og der blev givet en frist til bestilling,

tjekkes det på Besdyr.dk, om fristen er overholdt. KO henstillinger håndteres, som beskrevet i

KO instruksen.

Såfremt der konstateres fejl og/eller mangler, tastes disse ind i de relevante punkter i KSK’et.

Høringsbrevene skal indeholde oplysninger om alle fejl og mangler, der blev konstateret under

kontrolbesøget. Høringsbrevene skal altid sendes i høring hos landbruger.

Findes der efterfølgende fejl, eller foretages der rettelser i KSK’et/høringsbrevet, som er

sendt/udleveret til landbruger ved kontrolbesøget, skal der straks sendes et nyt høringsbrev

(erstatningsbrev), med oplysning om, at det sendte høringsbrev erstatter det tidligere

fremsendte. Der skal være foretaget en tydelig markering af, hvad der er blevet ændret i forhold

til tidligere fremsendte.

Bilag II - Uidentificerbare dyr og mere end 20% fejl

Der skal sendes Bilag II til Fødevarestyrelsen, når der konstateres uidentificerbare dyr eller mere

end 20% fejl ved en kontrol. Dog skal der for bedrifter med højest 10 dyr, kun sendes bilag II,

hvis der er mere end 2 dyr, der ikke opfylder kravene om identificering og registrering.

I KSK’et, vil der komme en valideringsfejl, hvis:

der er uidentificerbare dyr

mere end 20 % fejl i besætningen

der er mindst 2 fejl, ved besætninger med højest 10 dyr.

I bilag 3 finder du en oversigt over forhold vedrørende uidentificerbare dyr/uregistrerede

besætninger.

Bilag II

Bilag II kan dannes både Offline og Online i VAKS. Bilag II skal indsendes til en af de veterinære

kontrolenheder i Fødevarestyrelsen umiddelbart efter kontrollen er afsluttet eller senest

dagen efter. Husk at notere i mailen, hvor mange dyr der fysisk befinder sig på bedriften og at

give mailen en sigende titel i emnefeltet, Fx CVR nr og ”Bilag 2 sag”.

Det er vigtigt at få sendt bilag II umiddelbart efter endt kontrol, da Fødevarestyrelsen er

forpligtet til at lukke disse besætninger ifølge EU-reglerne – se bilag 2.

Workzone

Alle kontrollens bilag (kontrolgrundlag, tjeklister, hændelseslister, flyttelister, høringssvar mm.)

skal journaliseres i Workzone. Både fejl- og OK-rapporter.

Tjeklisten og alle øvrige arbejdsdokumenter (inkl. billeder) skannes ind på sagen i Workzone.

Hvis landbruger har sendt dokumentation, høringssvar m.m., skannes disse dokumenter også

ind på sagen. Såfremt der modtages høringssvar, skal kontrolløren altid give sine bemærkninger

hertil, inden sagen sendes til Fødevarestyrelsen og derefter afsluttes i Workzone.

45

Høring på stedet

Gennemgå kontrolresultaterne med landbruger og peg på de overtrædelser, der er

konstateret

Spørg, om landbruger har bemærkninger til kontrolresultaterne

Notér eventuelle bemærkninger

Orientér om muligheden for at klage over afgørelsen

Høring på stedet kan kun ske, hvis landbruger accepterer det. Landbruger kan stadigvæk godt

forlange, at få en høringsfrist på op til 14 kalender dage, hvor landbruger har mulighed for at

komme med kommentarer til oplysningerne i høringsbrevet.

Høringssager

Høringsbrevet kan enten udleveres til landbruger ved afslutningen af kontrollen, eller

fremsendes til landbruger. I begge tilfælde er høringsfristen 14 kalender dage.

Efter høringsfristens udløb sendes sagens bilag pr. mail til den veterinære kontrolenhed. Mailen

gemmes på sagen i Workzone, og i VAKS tastes den dato, hvor sagen er sendt

(besøgsdata/Videresendt til FVST), og sagen afsluttes i Workzone.

Oplysninger om frister og høringsprocedurer findes i Den generelle kontrolinstruks.

Sagerne skal være oversendt til FVST’s veterinære kontrolenheder senest 35 dage

efter sidste kontroldato.

OK-sager

Afsluttes i de lokale afdelinger.

Afslutning af KO kontroller

Her henvises til KO kontrolinstruks 2019.

Kvalitetssikring af kontrolresultaterne

Det er Jordbrugskontrol, der står for kvalitetssikringen af MK og SP kontroller. Der bliver

kvalitetssikret mindst 5% af alle sager, der er udtaget til kontrol. Kontrollører skal ikke foretage

sig noget, og bliver kun informeret efter kvalitetssikringen, hvis der er noget at bemærke. Hvis

der under kvalitetssikringen, sendes sager retur til den pågældende kontrollør, skal der i nogle

tilfælde sendes en ny høring til den kontrollerede landbruger. Evt. nyt høringsbrev, o.l., skal

også arkiveres på Workzone sagen.

Udfyldelse af KSK

Vejledning i udfyldelse af KSK, se bilag 11.

Udtræksårsager til kontrollen i VAKS/Workzone:

Mærkning kvæg (MK12)

Mærkning får (MK13)

Mærkning geder (MK14)

Slagtepræmie (SP)

Stikprøvekontroller, (MK12_stikprøve) kvæg ST12

Ekstra kontrol – mærkning og slagtepræmie (fx XMK12 eller XSP)

46

Disse udtræksårsager kombineres efter, hvad landbruger er udpeget til. Fx en landbruger der er

udpeget til MK, SP og KO og har både kvæg, får og geder: MK12_13_14_SP_KO

Oprettelse af sager i VAKS/Workzone

Adresserne udpeges i Forms/BEKO og overføres så til VAKS. Der bliver automatisk

oprettet en sag i Workzone pr. landbruger

Landbruger bliver ligeledes automatisk tilknyttet som part på sagen i Workzone

Kontrolresultaterne skal tastes i VAKS

En kontrolsag i Workzone skal altid indeholde kontrollørernes navn og afdeling

Egne noter

47

Retsgrundlag

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) Nr. 1307/2013 af 17. december 2013

om fastsættelse af regler for direkte betalinger til landbrugere under støtteordninger

inden for rammerne af den fælles landbrugspolitik og om ophævelse af Rådets forordning

(EF) nr. 637/2008 og Rådets forordning (EF) nr. 73/2009.

Kommissionens delegerede forordning (EU) Nr. 639/2014 af 11. marts 2014 om

supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1307/2013 om

regler for direkte betalinger til landbrugere under den fælles landbrugspolitiks

støtteordninger og om ændring af bilag X til nævnte forordning.

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1306/2013 af 17. december 2013 om

finansiering, forvaltning og overvågning af den fælles landbrugspolitik og om ophævelse

af Rådets forordning (EØF) nr. 352/78, (EF) nr. 165/94, (EF) nr. 2799/98, (EF) nr.

814/2000, (EF) nr. 1290/2005 og (EF) nr. 485/2008.

Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 640/2014 af 11. marts 2014 om

supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1306/2013 for

så vidt angår det integrerede forvaltnings- og kontrolsystem, betingelserne for afslag

eller tilbagetrækning af betalinger og administrative sanktioner vedrørende direkte

betalinger, støtte til udvikling af landdistrikterne og krydsoverensstemmelse.

Kommissionens gennemførselsforordning (EU) 2015/2333 af 14. december 2015 om

ændring af gennemførselsforordning (EU) nr. 809/2014 om gennemførselsbestemmelser

til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1306/2013 for så vidt angår det

integrerede forvaltnings- og kontrolsystem, foranstaltninger til udvikling af

landdistrikterne og krydsoverensstemmelse.

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1760/2000 af 17. juli 2000 om

indførelse af en ordning for identifikation og registrering af kvæg og om mærkning af

oksekød og oksekødsprodukter og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 820/97

med senere ændringer.

Kommissionens forordning (EF) nr. 911 af 29. april 2004 om gennemførelse af Europa-

Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1760/2000 for så vidt angår øremærker, pas

og bedriftslister.

Kommissionens forordning (EF) nr. 1082 af 23. juni 2003 om

gennemførselsbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 1760/2000 for så vidt angår

mindste krav til den kontrol, der skal foretages i forbindelse med ordningen for

identifikation og registrering af kvæg med senere ændringer.

Kommissionens forordning (EF) nr. 494 af 27. februar 1998 om

gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 820/97 med senere

ændringer.

Kommissionens forordning (EF) nr. 509 af 8. marts 1999 om forlængelse af

maksimumfristen for øremærkning af bisonokser.

48

Rådets forordning (EF) nr. 21/2004 af 17. december 2003 om indførelse af en ordning

for identifikation og registrering af får og geder og om ændring af forordning (EF) nr.

1782/2003 og direktiv 92/102/EØF og 64/432/EØF med senere ændringer.

Kommissionens forordning (EF) Nr. 933/2008 af 23. september 2008 om ændring af

bilaget til Rådets forordning (EF) nr. 21/2004 for så vidt angår identifikationsmærkning

af dyr og flytningsdokumenternes indhold.

Kommissionens forordning (EF) Nr. 759/2009 af 19. august 2009 om ændring af bilaget

til Rådets forordning (EF) nr. 21/2004 om indførelse af en ordning for identifikation og

registrering af får og geder.

Kommissionens forordning (EF) nr. 1505/2006 om gennemførelse af Rådets forordning

(EF) nr. 21/2004 for så vidt angår mindstekrav til kontrollen i forbindelse med

identifikation og registrering af får og geder med senere ændringer.

Rådets forordning (EF) Nr. 1560/2007 af 17. december 2007 om ændring af Rådets

forordning (EF) nr. 21/2004 for så vidt angår datoen for indførelse af elektronisk

identifikation af får og geder.

Bekendtgørelse nr. 1407 af 30. november 2018 om registrering af besætninger i CHR.

Bekendtgørelse nr. 598 af 31. maj 2017 om mærkning, registrering og flytning af kvæg,

svin, får eller geder, med senere ændringer.

Lovbekendtgørelse nr. 998 af 2. juli 2018 af lov om hold af dyr.

Bekendtgørelse nr. 1371 af 27. november 2018 om slagtepræmie for kvier, tyre og stude.

49

Bilagsoversigt

Alle bilag findes på LBST’s intranet under Kontrolportalen

Bilag 1 Dyrevelfærd – tilkald af dyrlæge

Bilag 2 Bilag II orientering Fødevarestyrelsen

Bilag 3 Uidentificerbare dyr og besætninger

Bilag 4 Vejledning til forberedelse af kontrolbesøg

Bilag 5 Regler om kreaturer på fællesgræs

Bilag 6 Lamineringsark KO-krav (krav 2.1 – 2.2 – 2.4 – 2.5)

Bilag 7 1. stikprøve kvæg, får og geder

Bilag 8 2. stikprøve kvæg, får og geder

Bilag 9 Vejledning til VAKS

Bilag 10 Vejledning til hold af får og geder

Bilag 11 Eksempel på besætningsregister får og geder

Bilag 12 Vejledning om slagtepræmie for kvier, tyre og stude

Bilag 13 KO mærkningskrav 2019

50

Miljø- og

Fødevareministeriet

Landbrugsstyrelsen

Nyropsgade 30

1780 København V

Tel +45 33 95 80 00

mail@lbst.dk

www.lbst.dk