Kontrolinstruks for dyr - Miljø- og Fødevareministerietdyr (denne instruks) Landbrugsstyrelsen...
54
Kontrolinstruks for dyr - Slagtepræmie til kvier, tyre og stude & Mærkning og registrering af kvæg, får og geder
Transcript of Kontrolinstruks for dyr - Miljø- og Fødevareministerietdyr (denne instruks) Landbrugsstyrelsen...
Kontrolinstruks for dyr
- Slagtepræmie til kvier, tyre og stude
&
Mærkning og registrering af kvæg, får og geder
2
Dokumenttype: Kontrolinstruks for Mærkning, Registrering samt Slagtepræmie
Klassifikation: Arbejdsbrug
Dataejer: Henrik Vorgaard, Enhedschef, Jordbrugskontrol
Forfatter: Jordbrugskontrol
Godkender(e): Eva Rosenørn, Teamleder Jordbrugskontrol
Charlotte Thøgersen, Dyresundhed, Fødevarestyrelsen
Signe Emilie Hvalsøe Klavsen, Direkte Betalinger
Ikrafttrædelsesdato: 16.01.2020
Dato for næste revision: December 2020. Der kan udarbejdes retteblade løbende.
Kolofon
Denne instruks gælder for kontrol året 2020
Denne vejledning er 1. version, udgivet januar 2020.
Udarbejdet af Jordbrugskontrol, Landbrugsstyrelsen, Miljø- og Fødevareministeriet
Foto: Murray Gray - Lærke Johnsen
Miljø- og Fødevareministeriet
Landbrugsstyrelsen
Nyropsgade 30
1780 København V
Tlf.: 33 95 80 00
Fax: 33 95 80 80
www.lbst.dk
ISBN: 978-87-7120-105-5
Kolofon
3
Indhold
Forord ........................................................................................................................ 6
Formål ..................................................................................................................................................... 6
INFO-sider .................................................................................................................. 7
Egne noter ............................................................................................................................................. 10
Udpegning til kontrol ................................................................................................ 11
Generelt om kontroller ............................................................................................. 12
Hvad skal kontrolleres? ......................................................................................................................... 12
Skemaer i VAKS .................................................................................................................................... 12
Information til landbruger ....................................................................................................................... 13
Varslet/uvarslet kontrol og indsigelser imod kontrol .............................................................................. 13
Bør kontrollen annulleres? .................................................................................................................... 13
Tidsfrist for gennemførsel af kontrollerne .............................................................................................. 14
Anden krydsoverensstemmelse (AKO) ................................................................................................. 14
Henstillinger ........................................................................................................................................... 15
Uregistreret besætning (5021) .............................................................................................................. 17
Dyrevelfærds problemer ........................................................................................................................ 17
Egne noter ............................................................................................................................................. 18
KVÆG – før kontrollen .............................................................................................. 19
VAKS-online – her starter kontrollen ..................................................................................................... 19
Kvitteringsbrev ....................................................................................................................................... 20
Besætningslistens indhold ..................................................................................................................... 20
For sene indberetninger ........................................................................................................................ 21
Egne noter ............................................................................................................................................. 22
KVÆG – på kontrollen ............................................................................................... 23
Mærkning og registreringskontrol – hvad kontrolleres? ........................................................................ 23
Slagtepræmiekontrol – hvad kontrolleres? ............................................................................................ 23
Tjeklisten og bemærkninger .................................................................................................................. 23
Stikprøve af korrekt øremærke og registreret køn ................................................................................ 23
Hvis kontrollen skal udvides .................................................................................................................. 26
Egne noter ............................................................................................................................................. 27
KVÆG - Om Øremærker ............................................................................................ 28
Hvornår og hvordan skal der øremærkes? ........................................................................................... 28
Aflæsning af øremærker ........................................................................................................................ 28
Elektronisk aflæsning af øremærkerne ................................................................................................. 28
Øremærkning af dyr med iturevne ører ................................................................................................. 28
Korrekt øremærkning:............................................................................................................................ 29
Uidentificerbare dyr ............................................................................................................................... 29
4
Bisonokser ............................................................................................................................................. 29
Kalve på naturpleje arealer ................................................................................................................... 29
Egne noter ............................................................................................................................................. 30
KVÆG - Om registrering ........................................................................................... 31
Registrering i staldregistreringsblokken og i CHR ................................................................................. 31
Registrering - tidsfrister ......................................................................................................................... 31
Besætningslisten skal indeholde ........................................................................................................... 31
Besætninger, der ikke er omfattet af kravet om registrering af flytninger ............................................. 32
Samdrift ................................................................................................................................................. 32
Naboaftale ............................................................................................................................................. 32
Egne noter ............................................................................................................................................. 32
Afgræsningsarealer, fælles græsgange og registrering af flytninger .................................................... 33
Afgræsning på anden ejendom – uden sammenblanding af dyr fra en anden ejers besætning.
.................................................................................................................................................. 33
Afgræsning på anden ejendom - med sammenblanding af dyr fra en anden ejers besætning 34
Flytning af dyr til Fælles græsgange/græsarealer .................................................................... 34
Registrering af afgræsning i CHR ............................................................................................. 34
Menneskelig fejl (KO krav 2.2, delkrav 1B) ........................................................................................... 35
Egne noter ............................................................................................................................................. 36
FÅR & GEDER – før kontrollen................................................................................... 37
VAKS-online – her starter kontrollen ..................................................................................................... 37
Kvitteringsbrev ....................................................................................................................................... 37
FÅR & GEDER – på kontrollen ................................................................................... 38
Hvad skal kontrolleres? ......................................................................................................................... 38
Sundhedsdokumenter ........................................................................................................................... 38
Registrering i besætningsregisteret ....................................................................................................... 38
Tjekliste med to sider............................................................................................................................. 39
Egne noter ............................................................................................................................................. 40
FÅR & GEDER – Om øremærker ................................................................................ 41
Hvornår skal der øremærkes? ............................................................................................................... 41
3 undtagelser fra reglen om to øremærker inden 60 dage ................................................................... 41
Øremærkning af slagtelam .................................................................................................................... 41
Øremærkning af dyr med iturevne ører ................................................................................................. 41
Korrekt øremærkning............................................................................................................................. 41
Ikke korrekt øremærkning – sagen skal sendes i høring ...................................................................... 42
Der gives kun karakter i KO, hvis EU reglerne er overtrådt .................................................................. 42
Stikprøveudtagning................................................................................................................................ 42
Egne noter ............................................................................................................................................. 43
FÅR & GEDER – om registrering ................................................................................ 44
Registrering - tidsfrister ......................................................................................................................... 44
Afgræsningsarealer ............................................................................................................................... 44
5
Egne noter ............................................................................................................................................. 45
EFTER KONTROLLEN – kvæg, får og geder ................................................................ 46
Når den fysiske kontrol er afsluttet: ....................................................................................................... 46
Bilag II - Uidentificerbare dyr og mere end 20% fejl .............................................................................. 46
Workzone .............................................................................................................................................. 46
Høring på stedet .................................................................................................................................... 47
Høringssager ......................................................................................................................................... 47
OK-sager ............................................................................................................................................... 47
Afslutning af KO kontroller ..................................................................................................................... 47
Kvalitetssikring af kontrolresultaterne.................................................................................................... 47
Oprettelse af sager i VAKS/Workzone .................................................................................................. 48
Egne noter ............................................................................................................................................. 49
Retsgrundlag ............................................................................................................ 50
Bilagsoversigt ........................................................................................................... 52
6
Forord
Denne kontrolinstruks er henvendt til de kontrollører, der udfører fysisk kontrol af reglerne for
mærkning og registrering af kvæg, får og geder, samt slagtepræmie til kvier, tyre og stude.
Instruksen kan derfor indeholde internt sprogbrug og henvisninger til interne dataprogrammer,
som personer udenfor LBST ikke har adgang til. Hvis der er bilag knyttet til instruksen, vil de
normalt også være tilgængelige, men der kan være tilfælde, hvor vi har vurderet, at den
kontrollerede har mulighed for omgå kontrollen, hvis de pågældende informationer er offentligt
tilgængelige. Af denne grund kan bilag være klassificeret som interne arbejdsdokumenter, som
dermed kun er tilgængelige for medarbejdere i LBST og FVST.
Selvom nærværende instruks er gældende for 2020, kan der dog i løbet af året forekomme
rettelser/ændringer af instruksen. Disse vil blive offentliggjort i form af en revideret
kontrolinstruks på LBST’s hjemmeside samtidig med, at kontrollørerne modtager ændringerne.
Formål
Det overordnede formål med kontrollen af henholdsvis mærkning og registrering samt
slagtepræmie, er at sikre sporbarhed indenfor produktion af kvæg, får og geder, samt at sikre
at landbrugere af kvier, tyre og stude overholder betingelserne for præmieudbetaling. Formålet
med instruksen er, at sikre en korrekt og ensartet kontrol af benævnte ordninger.
Nyt for 2020
Den risikobaserede bilagskontrol kan ikke anvendes i 2020
Der kan udføres stikprøvekontrol med øremærker/registreret køn på slagtepræmiekontrol
Regler for registrering i m-tid ajourført
7
INFO-sider
Kontrolbetegnelser i instruksen
SP Slagtepræmiekontrol (kvier, tyre og stude)
MK Mærkning- og registreringskontrol (kvier, tyre og stude, samt KO)
KO Krydsoverensstemmelse (Øremærker, registrering af dyr, samt
besætninger)
Kontakter i Team Koordination og KrydsOverensstemmelse (KKO),
Jordbrugskontrol, Landbrugsstyrelsen
Lærke Johnsen Arb. Mobil: 22 68 96 11
Thomas Andersen Arb. Mobil: 31 99 69 68
Kontaktes bl.a. vedrørende:
Udvidelse af ekstra kontroller (Slagtepræmiekontrol med Mærkning og
registrering eller hvis der konstateres åbenlyse fejl hos en landbruger, der ikke
er udpeget til kontrol)
Spørgsmål til instruksen
IT problemer med VAKS-online/Workzone
Annullering af udtagninger, hvor kontrollen ikke skal gennemføres
Om landbruger søger støtte hos Landbrugsstyrelsen
Yderligere information tilgængelig på LBST intranet
Kontrolinstruks for
dyr (denne instruks)
Landbrugsstyrelsen –> Det faglige indhold – Kontrolportal
–> Kontrol - Nationale ordninger –> Mærkning &
Registrering, slagtepræmie
KO: Faginstruks Dyr
2020
Landbrugsstyrelsen –> Det faglige indhold –>
Kontrolportal –> Kontrol – KO –> Kontrol - KO Dyr
Den generelle
kontrolinstruks
Landbrugsstyrelsen –> Det faglige indhold –>
Kontrolportal –> Generelt om kontrol
Vejledning til VAKS
Online (VAKS)
Landbrugsstyrelsen –> Det faglige indhold –>
Kontrolportal –> Kontrol - Nationale ordninger ->
Mærkning & Registrering, slagtepræmie –>
”Kontrolinstrukser” eller ”Andre dokumenter”
8
Kontakter i Fødevarestyrelsen
Charlotte Thøgersen, dyrlæge ([email protected])
Kontaktes kun hvis du ikke kan få kontakt til
Landbrugsstyrelsen
Arb. Mobil: 72 27 65 24
Bl.a. vedrørende:
OK-sager med hjemmeslagtninger - sagerne sendes til CTX
De 3 afdelinger under Fødevarestyrelsen
Veterinærenhed NORD (dækker Midt- og Nordjylland)
Samt det meste af Vestjylland, afhængig af hvor langt sydpå
bedriften ligger ellers hører bedriften til SYD
Veterinærenhed SYD (dækker Syd- og Sønderjylland) [email protected]
Veterinærenhed ØST (dækker Fyn, Sjælland og øerne) [email protected]
Det fremgår af kontrolgrundlaget om en besætning hører til under Nord, Syd eller Øst
Yderligere information tilgængelig
CHR Chr.fvst.dk
Blanket til ansøgning om
dispensation for dyr med
beskadigede ører:
Fvst.dk - Søg på ”dispensation øremærker”
- Den udfyldte blanket sendes via
kontaktformularen på styrelsens hjemmeside
(den ligger nederst til venstre på siden) eller
som brev til Fødevarestyrelsen, Stationsparken
31-33, 2600 Glostrup.
Skabelon til
besætningsregister for
får og geder
Fvst.dk - Søg på ”besætningsregister får”
Blanket oversigt Fvst.dk - Selvbetjening – Blanketter – Besætningsejer
Hændelsesliste
Fejlliste
For sene indberetninger
Øremærkebestillinger
Oplysninger om enkelte
kreaturer
Besdyr.dk
9
Tidsregistrering i mTid
Registrering af arbejdstimer vedrørende kontrol på stedet, transport til og fra, samt
forberedelse og afslutning af sagen
Produktnummer Produktnavn Forklaring
55001 Mærkningskontrol (kvæg, får
og/eller geder)
En ren mærkningskontrol
(herunder også stikprøvekontrol)
registreres på dette produkt –
uanset hvilken sammensætning af
besætningstyper.
55002 Mærkningskontrol (kombineret
med KO)
Krydsoverensstemmelse 30610 –
Produktion (1) – Kontrol på
stedet(203). Registrér
forberedelse, kørsel, kontrol og
efterbehandling.
Mærkning og Registrering:
Mærkningskontrol (kombineret med
KO) 55002 - Produktion (1) –
Kontrol på stedet(203). Registrér
forberedelse, kontrol og
efterbehandling af mærknings- og
registreringsdelen.
30610 AKO
Mærkning og Registrering
(55001/55007): Registrér
forberedelse, kørsel, kontrol og
efterbehandling af mærknings- og
registreringskontrollen.
AKO: Registrér alt andet arbejde
som relaterer til AKO på 30610 –
Produktion (1) – AKO (9708)
55007 Mærkningskontrol (kombineret
med slagtedyrspræmie)
En mærkningskontrol (herunder
også stikprøvekontrol) i forbindelse
med en kombineret mærknings- og
slagtepræmiekontrol registreres på
dette produkt. Tiden brugt på
slagtepræmiekontrollen registreres
under produkt 30305 -
Kvægpræmie.
30305 Slagtepræmiekontrol
Tid i forbindelse med en ren
slagtepræmiekontrol registreres
under 30305
10
Egne noter
11
Udpegning til kontrol
De udpegede kontroladresser findes i VAKS med opgavekode 5001_20 ved kontrol-årets
begyndelse. Adresser, der udtages til yderligere kontrol i løbet af kalenderåret, oprettes manuelt
af Team KO, Jordbrugskontrol. Rene mærkningskontroller er altid risikoudpegede, hvorimod KO
og slagtepræmie kontroller kan være både risikoudpegede og tilfældigt udpegede.
Ekstraudpegning af slagtepræmiekontroller (juli/august): Når nye landbrugere har tilmeldt sig
slagtepræmieordningen (i Fællesskema 2019), vil der på ny skulle udtages landbrugere. Antallet
afhænger af omfanget af nye tilmeldinger.
Dyreart og udtræksårsager
Landbrugere til kontrol af mærkning- og registrering for kvæg, får og geder, udvælges af
Fødevarestyrelsen og har udtræksårsag MK efterfulgt af et tal for dyreart:
- 12 (Kvæg)
- 13 (Får)
- 14 (Geder)
Hvis kontrollen udpeges, i løbet af året, hedder udtræksårsagen: XMK
Hvis kontrollen udpeges til en screeningskontrol i løbet af året, hedder udtræksårsagen SMK,
Hvis kontrollen af 12 (kvæg) gennemføres som en stikprøvekontrol, skal udtræksårsagen
ændres til: MK12_stikprøve
Landbrugere til kontrol af slagtepræmieordningen udpeges i LBST, Data og Analyse, og har
udtræksårsag SP. Hvis en mærkningskontrol udvides med slagtepræmiekontrol, hedder
udtræksårsagen: XSP. Landbrugere udtages 2-3 gange om året til kontrol (vinter, sommer og
efterår).
Landbrugere til kontrol af Krydsoverensstemmelse udvælges af LBST, Data og Analyse, og
har udtræksårsag ”KO”. Landbrugere udtages to gange om året til kontrol (vinter og sommer).
Bedrifter/Virksomheder hvor der ikke udføres MK kontrol
Slagterier, destruktionsanstalter, zoologiske anlæg, handelsmænd og besætninger registreret
med naturpleje i CHR skal ikke kontrolleres. Hvis en af disse besætningstyper er udpeget, skal
Team KO orienteres, så adresserne kan blive annulleret.
12
Generelt om kontroller I dette afsnit kan du læse om nogle generelle forhold, der gør sig gældende for MK12, 13, 14 og
SP kontrol. I bilag 3, ’Vejledning til kontrolforberedelse’, kan du finde en manual til brug for
forberedelse af kontrollen. I bilag 7, Vejledning til registrering i VAKS, kan du finde en mere
generel vejledning til udfyldelse af kontrolrapporten (KSK) i VAKS.
Hvad skal kontrolleres?
Alle landbrugere, der er udpeget i VAKS, skal som udgangspunkt kontrolleres. En landbruger
kan være udpeget på enten CVR-nr. eller CPR-nr. Alle dyr, som landbruger ejer under det
udpegede CVR/CPR-nr., skal kontrolleres. Hvis en landbruger anskaffer sig yderligere
besætninger efter vores interne udpegning, skal LBST have besked, da disse besætninger også
skal udpeges.
I de tilfælde hvor landbruger er udpeget på både CVR-nr. og CPR-nr., er der tale om to juridiske
enheder, og der vil være oprettet to sager i VAKS.
Hvis landbruger er udpeget på sit CVR, men også har dyr registeret på sit CPR-nr., så skal dyrene
på CPR-nr. ikke kontrolleres, da der så er tale om to forskellige juridiske enheder.
Hvis der på den udpegede bedrift går dyr, som ikke er ejet af den udpegede landbruger, skal de
som udgangspunkt ikke kontrolleres. Finder kontrolløren åbenlyse fejl på dyrene, så skal LBST
have besked, da besætningen muligvis skal udpeges til kontrol.
Skemaer i VAKS
Der vil på alle sager være:
Et ”ISK” (bruges til at trække oplysninger fra CHR, til kontrolgrundlaget)
Et ”KSK” pr. CHR-nr. landbruger har registreret dyr på
KSK’et har en udtræksårsag som angiver hvilke kontroller landbruger er udpeget til. Fx en
landbruger der er udpeget til MK, SP og KO og har både kvæg, får og geder:
MK12_13_14_SP_KO.
De forskellige udtræksårsager er altså:
Mærkning kvæg (MK12)
Mærkning får (MK13)
Mærkning geder (MK14)
Slagtepræmie (SP)
Stikprøvekontroller, (MK12_stikprøve) kvæg ST12
Ekstra kontrol – mærkning og slagtepræmie (fx XMK12 eller XSP)
Hvis landbruger i løbet af året registrerer et eller flere nye CHR-nr., kontaktes
Jordbrugskontrol, så de ”nye” CHR-nr. kan udpeges i Forms/BEKO og KSK’et kan blive oprettet
i VAKS. Når man i VAKS klikker på ”start kontrol”/”hent oplysninger i CHR”, er det
besætningens aktuelle oplysninger, der hentes (sådan som landbruger har registreret sine dyr
den dag, at kontrolgrundlaget trækkes).
Kun et KSK pr. CHR-nr. pr. landbruger
Såfremt en landbruger har flere besætninger med samme dyreart registreret på samme
ejendom, bliver antallet af dyr og overtrædelser summeret i KSK’et, sådan at der gives én samlet
karakter for alvor, omfang og varighed på ejendomsniveau.
13
Information til landbruger
Ved begyndelsen af kontrolbesøget, informerer kontrolløren om, hvordan kontrollen vil foregå,
samt hvilke bilag der skal gennemgås. Af retssikkerhedsmæssige årsager udleveres også et
retssikkerhedsbrev. Brevet beskriver årsagen til besøget og det retslige grundlag.
Hygiejneforanstaltningerne ved besøg i stalde og på marker, hvor der færdes dyr, er beskrevet
i Den generelle kontrolinstruks. Dette gælder også sikkerhedsforskrifter ved kontrolarbejde,
samt retssikkerhedsbestemmelser.
I tilfælde, hvor der ved et kontrolbesøg findes fejl eller mangler, må kontrolløren ikke udtale
sig om sagens eventuelle udfald. Afgørelsen ligger hos Fødevarestyrelsen (MK) eller
Landbrugsstyrelsen (SP & KO) på baggrund af bl.a. kontrolrapporten.
Varslet/uvarslet kontrol og indsigelser imod kontrol
Se Den Generelle Kontrolinstruks vedr. disse forhold.
I de tilfælde, hvor det konkret besluttes, at kontrollen undtagelsesvist skal varsles, må der kun
i særlige tilfælde gå mere end 48 timer inden kontrollen påbegyndes. Fristen skal som
udgangspunkt regnes fra det tidspunkt, hvor landbruger kontaktes første gang. Der tages ikke
hensyn til weekender eller helligdage ved fristens beregning.
Husk at anføre årsagen til varslingen i VAKS under fanebladet ’besøgsdata’.
Hvis det ikke er praktisk muligt at samle dyrene inden for 48 timer – fx hvis de afgræsser
naturarealer - kan der i særlige tilfælde gives 7 dages frist til at få samlet dyrene. Det er dog en
betingelse, at dyrene er set og forsøgt optalt inden. Såfremt det heller ikke kan lade sig gøre at
samle dyrene inden 7 dage, skal kontrolløren kontakte Jordbrugskontrol, der beslutter det videre
forløb.
Husk, landbruger kan som udgangspunkt ikke rette op på manglende registreringer eller andre
fejl, når vi først har kontaktet ham, med mindre forholdet er omfattet af
”henstillingssystemet”.
Bør kontrollen annulleres?
Der er tilfælde, hvor det giver mening at annullere en kontrol. Du skal altid kontakte fagpersoner
i team KO, for at få en kontrol annulleret.
SP: Som udgangspunkt skal der køres SP kontrol på bedrifter med nul dyr på besætningslisten,
uanset om CHR-nr. er aktivt, ophørt eller ejerskiftet. Der vil i så fald være tale om en
bilagskontrol. Hvis du mod årets afslutning kan se, at landbruger ikke opnår fem
støtteberettigede slagtninger, kan Direkte Betalinger ønske at annullere kontrollen. I begge
tilfælde kontaktes team KO.
MK: Der skal altid køres en MK kontrol, selvom der er nul dyr på besætningslisten, så længe
besætningen ikke er ophørt i CHR. Selvom der står nul dyr på besætningslisten, kan landbruger
godt have dyr på ejendommen, som han ikke har fået registreret. Kontakt team KO, hvis du er
i tvivl. Har producenten haft en eller flere OK sager grænsende op til årets kontrol, er det også
muligt, at kontrollen bør annulleres. Kontakt team KO.
14
Tidsfrist for gennemførsel af kontrollerne
Slagtepræmie (SP)
Kontrollen kan påbegyndes 1. januar og skal være gennemført inden 31. december samme år -
dog skal minimum 50% af kontrollerne (af kontrolpopulationen fra januar) være gennemført og
afrapporteret senest 1. august.
Mærkning (MK)
Kontrollen kan påbegyndes 1. januar og skal være gennemført inden 31. december samme år.
Sammenfald med krydsoverensstemmelse (KO)
Alle udpegede KO kontroller omfatter alle KO-krav. Kontrollen kan påbegyndes 1. januar under
forudsætning af, at Jordbrugskontrol har givet besked om, at kontrollen kan påbegyndes.
Kontrollerne skal være gennemført inden 31. december samme år.
Anden krydsoverensstemmelse (AKO)
Nogle overtrædelser er KO-belagt. Ved udfyldelse af kontrolrapporten i Vaks, overføres disse
automatisk til fanebladet ’andet KO’. Karakteren i alvor beregnes automatisk, men omfang og
varighed skal udfyldes manuelt. Kravene vedr. Alvor, Omfang og Varighed, finder du i bilag 4 og
ellers henvises i øvrigt til KO instruksen. Husk at allokere dig til 5050D og 5050- sagerne, så
udfyldes brevsignaturer og workzone sagsbehandlerfeltet også.
Hvis landbruger ikke er støtteansøger på tidspunktet for oprettelse af AKO´en, udfyldes KO
skemaet 5050 alligevel. Følgebrev og kontrolrapport fremsendes, og den normale
høringsprocedure følges. Når ansøgningsfristen for landbrugsstøtte er udløbet, og
støttepopulationen for det pågældende ansøgningsår er kendt, indsendes AKO´erne til KO-Web
for de landbrugere, der har søgt støtte. Såfremt landbrugeren ikke har søgt støtte i pågældende
kontrolår, skal 5050 skemaet annulleres, og landbruger orienteres om, at landbruger skal se
bort fra tidligere fremsendt materiale vedr. overtrædelse af krydsoverensstemmelsesreglerne.
Team KO kontaktes for at annullere 5050 skemaerne i VAKS.
De 5 KO-krav
Krydsoverensstemmelseskrav, mærkning og registrering af kvæg, får og geder:
Krav 2.1 Øremærkning af kreaturer med godkendte øremærker
Krav 2.2 Indberetning af kvæg og deres flytninger, samt førelse af besætningsregister
Krav 2.3 Uregistrerede besætninger
Krav 2.4 Øremærkning af får og geder med godkendte øremærker
Krav 2.5 Førelse af besætningsregister for får og ged.
15
Henstillinger
Der kan gives henstillinger til producenten under kontrol af visse mærknings- og
registreringskrav (alle registreringskrav som ikke alene hidrører slagtepræmieordningen) (se
tabel 1). Hvis det på kontrollen af disse krav findes, at overtrædelsen falder ind under en samlet
karakter for alvor, omfang og varighed på maksimalt 5, skal producenten gives en frist på 24
timer til at rette op på fejlen. Fristen skal regnes fra det tidspunkt, hvor landbruger bliver oplyst
om fejlen. Der tages som udgangspunkt ikke hensyn til weekender eller helligdage ved fristens
beregning. Kontrolløren skal efter fristens udløb kontrollere, at fejlen er rettet af producenten,
enten på Besdyr.dk eller ved at producenten fremsender passende dokumentation (se tabel 2).
Hvis fejlen rettes rettidigt, får producenten en henstilling, og der afkrydses i feltet ”henstilling”
ud for overtrædelsen i VAKS i 5050D eller 5050M. Herved nulstilles overtrædelsen i KO-regi, så
producenten ikke risikerer at få en sanktion for gentagen overtrædelse, hvis overtrædelse af
samme krav konstateres inden for en periode på 3 år. Kontrolløren skal notere overtrædelsen
og bedømmelsen af overtrædelsen på kontrolrapporten, og hvis producenten har rettet fejlen
inden for 24 timer, beskrives også, hvordan producenten har afhjulpet fejlen og dokumenteret
det. Denne beskrivelse skal tilføjes under ’Eventuelle bemærkninger til kvæg/får/geder’ (felt
A.33/B.29/C.29).
Bemærk, at henstillinger på at rette fejl på et potentielt støtteberettiget dyr, alene har betydning
for KO og national mærkning.
Henstillinger og potentielt støtteberettigede dyr
Hvis I finder fejl på et potentielt støtteberettiget dyr, som udløser en AKO, skal der laves en
henstilling (ved karakter 5 eller mindre). Bemærk dog, at landbruger stadig risikerer at få en
sanktion på slagtepræmieordningen, da landbruger ikke kan rette slagtepræmiefejl.
Det skal fremgå af kvitteringsbrevet, at selvom landbruger følger henstillingen for at undgå KO
sanktion, så vil fejl ift. slagtepræmieordningen stadig gælde.
I tabel 1 ses under hvilke krav og delkrav, det er muligt at give henstillinger:
Tabel 1
Krav 2.1 2.2 2.4 2.5
Delkrav
2.1 d1
2.1 d2
2.1 d3
2.1 d5
2.2 d1A
2.2 d2
2.2 d3
2.4 d1
2.4 d2
2.4 d3
2.4 d5
2.4 d6
2.5 d2
2.5 d5
16
I tabel 2 fremgår forslag til dokumentation for fulgte henstillinger.
Tabel 2
Fejltype Dokumentation ved henstilling
Manglende isætning af øremærker (ejer har
øremærkerne på ejendommen)
Billeder af de konkrete dyr med to
øremærker, hvor man kan læse
numrene
Manglende isætning af øremærker (ejer har ikke
øremærkerne på ejendommen)
Opslag i CHR eller fx mail fra ejer hvoraf
det fremgår at mærkerne er bestilt
Manglende isætning af erstatningsøremærker
(ejer har erstatningsøremærkerne på
ejendommen)
Billeder af de konkrete dyr med to
øremærker, hvor man kan læse
numrene
Manglende isætning af erstatningsøremærker
(ejer har ikke erstatningsøremærkerne på
ejendommen)
Opslag på besdyr.dk eller fx mail fra
ejer hvoraf det fremgår at mærkerne er
bestilt indenfor 24 timers fristen
Manglende registrering af hændelse Opslag på besdyr.dk eller fx mail fra
ejer hvor den registrerede hændelse kan
ses at være foretaget indenfor 24 timers
fristen
Manglende fremvisning af sundhedsdokument Mail med scannet sundhedsdokument
Manglende fremvisning af besætningsregister
får/geder
Mail med scannet besætningsregister
17
Uregistreret besætning (5021)
Hvis der under kontrollen ses en besætning, med kvæg, svin, får eller geder, som ikke er
registreret i CHR, er det en overtrædelse af KO-krav 2.3. Manglende afmelding af en besætning,
der er registreret i CHR, er derimod ikke omfattet af reglerne om krydsoverensstemmelse. Der
henvises til KO instruksen. Konstaterer du, at der er tale om en uregistreret besætning, oprettes
en 5021 kontrol i VAKS og et KSK dannes på 5021. Du skal udfylde et bilag II, som sendes til
den lokale veterinærenhed i FVST, senest dagen efter. Skriv ”uregistreret besætning” i
emnefeltet. Du skal også danne et separat høringsbrev på 5021, som sendes til landbruger.
Der er tale om en uregistreret besætning, når:
der går dyr på bedriften, hvor ejeren ikke har registreret besætningen med den
pågældende dyretype på bedriften. (Dette gælder dog ikke, hvis der er tale om dyr, der
midlertidigt afgræsser arealet, og som ikke har adgang til staldanlæg på ejendommen)
der er dyr, som går på et areal med adgang til staldbygninger på en anden ejendom,
hvor der ikke er registreret en besætning med denne dyretype.
Vedrørende ”adgang til staldanlæg”: Hvis dyrene i perioder opstaldes i bygninger på arealet,
så skal ejer registrere en besætning på det pågældende sted. Om dyrene vurderes at være på
stald, og dermed er en besætning, afhænger af hvilken funktion bygningen har. Bygningen kan
være flytbar og/eller have funktion som et læskur, eller bygningen kan anvendes som en stald,
hvor dyrene fx fodres og vandes, og hvor ejer aktivt bestemmer, om dyrene skal være inde i
bygningen i bestemte perioder. I det første tilfælde hvor bygningen har funktion af at være
flytbar og/eller har funktion som læskur, kan ejer blot registrere stedet som et
afgræsningsareal. Hvis bygningen anvendes til opstaldning af dyrene, hvor ejer aktivt
bestemmer om dyrene skal opholde sig i denne, skal der registreres en besætning på stedet.
Du gør følgende med en uregistreret besætning:
Fastslå dyreart (kvæg, svin, får, geder)
Tælle/estimere antal dyr
Notere landbrugers oplysning om etableringstidspunkt for besætningen
Notere landbrugers oplysninger om, hvornår dyrene evt. er flyttet til bedriften
Umiddelbart efter kontrolbesøget sendes en orientering om kontrolfundet til
Fødevarestyrelsens veterinære kontrolenhed, samt Jordbrugskontrol.
Afgræsning med sammenblanding af klovbærende dyr fra anden ejer:
Hvis kreaturer afgræsser arealer med andre klovdyr på det CHR-nummer, hvor dyrene
afgræsser, skal flytningen registreres i CHR på normal vis, dvs. registreres i både
afsender- og modtagerbesætning. Hvis fællesgræsningsarealet ikke er registreret i CHR
og/eller dyrene ikke er flyttet til adressen i CHR, er der tale om manglende registrering
af afgang fra det CHR-nr., som de er registreret i. Det er ikke en uregistreret besætning,
hvis dyrene ikke har adgang til staldbygning.
Dyrevelfærds problemer
Hvis der under kontrollen opleves problemer i relation til dyrevelfærd, følges retningslinjerne
beskrevet i bilag 1.
18
Egne noter
19
KVÆG – før kontrollen
Dokumenter til brug for forberedelse/kontrolbesøg:
- Kontrolgrundlag (ISK)
- Rapporten ”marker, dyr og gødning”
- Retssikkerhedsbrev og folderen ”information om kontrolbesøg”
- Kvitteringsbrev
VAKS-online – her starter kontrollen
I VAKS dannes et Kontrolgrundlag, der indeholder oplysninger om:
CVR-nr. eller CPR-nr., adresseoplysninger mm.
oplysninger om alle besætninger med kvæg, får og geder landbrugeren ejer, antal dyr der
er registreret på hvert besætningsnummer pr. dyreart, veterinære hændelser m.m.
veterinære hændelser på andre dyrearter landbrugeren ejer, såfremt der er en bemærkning
hvilken veterinær kontrolenhed landbrugeren tilhører
oplysning om afgræsningsaftale/markbloknummer
om der er samdrift eller naboaftale
CHR-besætningsliste
tjekliste kvæg – arbejdsdokument hvor kreaturerne, der er registreret som aktuelle dyr på
bedriften er listet i en arbejdsvenlig version
stikprøvekontrol af SP-bilag – liste med 10 % af de potentielle slagtedyr landbrugeren har
indkøbt de seneste 12 måneder
stikprøvekontrol SP-bilag – liste med 10 % af de potentielle slagtedyr landbrugeren har
slagtet de seneste 12 måneder
oplysninger om bestilte øremærker de seneste 30 dage.
For sene indberetninger
Kontrolgrundlaget kan automatisk gemmes i Workzone.
20
Kvitteringsbrev
Udover ovenstående kontrolgrundlag, skal der medtages et kvitteringsbrev, der udskrives og
udleveres til landbrugeren, ved kontrollens afslutning.
Af kvitteringsbrevet skal tydeligt fremgå:
hvilke ordninger der er kontrolleret efter (MK, SP, KO)
hvilke fejl der blev konstateret ved kontrollen
hvilke dyr der skal bestilles øremærker til
om der skal eftersendes bilag (præcisér hvilke bilag)
om der efterfølgende sendes høringsbrev (ved fund af fejl og mangler)
om alt blev fundet i orden
om der efterfølgende sendes KO brev (ved fund af KO overtrædelser)
Såfremt man på stedet udfylder KSK’et, kan oplysningerne blive flettet ind i kvitteringsbrevet.
Dette brev knyttes automatisk til sagen i Workzone, når sagen tjekkes ind. Hvis man udfylder
kvitteringsbrevet manuelt, skal det udfyldes med gennemslagspapir eller der skal tages et billede
af brevet, så man har en nøjagtig kopi af brevet. Kopi eller billede skal arkiveres på sagen i
Workzone umiddelbart efter kontrolbesøget. Der skal som udgangspunkt kun ligge ét
kvitteringsbrev på sagen, med mindre der er tale om et erstatningsbrev.
Besætningslistens indhold
Listen indeholder CKR-numre for de dyr, som er eller har været på bedriften, i de foregående 12
måneder. Listen skal som udgangspunkt trækkes umiddelbart inden kontrolbesøget, og må
maksimalt være 10 dage gammel. Hvis der er sket hændelser mellem udtræknings- og
kontroldatoen, skal disse hændelser noteres på tjeklisten, og oplysningerne tjekkes i CHR eller
på Besdyr.dk umiddelbart efter kontrolbesøget.
På besætningslisten skal der være følgende oplysninger:
Datoer for alle hændelser – både ind- og afgange til og fra bedriften
(fødsler, dødsfald, slagtninger)
Besætningsnummer for indgang/afgang til anden besætning/destruktionsanstalt/slagteri
Moderens CKR-nummer for dyr født efter den 1. april 1998
Hvis antallet af dyr overstiger 50 dyr, så kan det ved forberedelsen overvejes, om en
stikprøvekontrol kan komme på tale.
21
For sene indberetninger
En for sen indberetning, er en hændelse der er indberettet til CHR mere end 7 kalender dage
efter hændelsen.
For sene indberetninger er omfattet af KO (krav 2.2.d1B). Antallet af hændelser vil fremgå af
kontrolgrundlaget. Har landbrugeren indberettet hændelser, efter at kontrollen er forberedt, kan
man under kontrolbesøget bede landbrugeren om at udskrive en hændelsesliste fra Besdyr.dk
eller Webdyr, som er de to systemer, hvor landbruger kan foretage sine indberetninger.
Oplysningerne kan også tjekkes i Besdyr.dk umiddelbart efter kontrolbesøget.
Såfremt landbruger indberetter manuelt via staldregistreringsblok, skal du straks efter
kontrolbesøget, selv tjekke oplysningerne på Besdyr.dk og/eller kontakte CHR-afdelingen for at
tjekke, at de har modtaget indberetningerne.
Alle hændelser fra og med 1. januar i kontrol året tæller med i beregningen af for sene
indberetninger. Ved flytninger mellem besætninger med samme ejer, og hvor besætningerne
ikke er i samdrift, tæller den for sene indberetning kun på den besætning, hvor dyrene fysisk
befinder sig.
Tæller ikke med som for sen indberetning
- Alle hændelser der er sket før 1. januar, tæller ikke med i beregningen, selvom de registreres
efter 1. januar.
- Indførte dyr – vil typisk blive for sene, men indregistreringen sker i samarbejde med FVST
- Hændelser (fødsel, flytning, slagtning mm.) der er mere end 7 dage gamle og som slet ikke er
registreret inden kontrollen påbegyndes (Her er der nemlig tale om manglende indberetning).
- Indberetning af flytninger mellem besætninger, der indgår i en samdrift eller naboaftale, tæller
ikke med i beregningen af for sene indberetninger.
22
Egne noter
23
KVÆG – på kontrollen
Mærkning og registreringskontrol – hvad kontrolleres?
På en fuld mærkningskontrol beses samtlige dyr på bedriften, og de markeres tydeligt på
tjeklisten. På en stikprøvekontrol beses et defineret antal dyr, som markeres på tjeklisten. Det
kontrolleres, at kvæg er korrekt øremærket, registreret med korrekt køn og at hændelser i
besætningen indberettes rettidigt. Detaljerede beskrivelser findes i de øvrige afsnit.
Slagtepræmiekontrol – hvad kontrolleres?
Potentielt præmieberettigede dyr er kvier, tyre og stude, som vil kunne opnå ”slagtepræmie” i
kontrol-året, bl.a. pga. af alderskrav. På tjeklisten vil der være et § tegn, ud for de potentielle
slagtedyr. Følgende kontrolleres:
Stikprøvevis eller fuld mærknings- og registreringskontrol af de potentielt præmieberettigede dyr,
landbruger ejer på sit CVR/CPR-nr.
10% indgangsbilag for alle potentielt støtteberettigede dyr, som er indgået inden for de
forudgående 12 måneder.
10% slagtebilag for alle potentielt støtteberettigede dyr, som er slagtet fra og med d.
1./1. i kontrol-året.
Kontrol af indgangsbilag:
Følgende dokumenter kan bruges som dokumentation for indgangsdatoen:
Indkøbsbilag
Sundhedsdokumenter
Kvægpas
Salgsfakturaer
Anden dokumentation for indgangsdatoen (Fx en skriftlig aftale om udstationering).
For et potentielt præmieberettiget dyr gælder følgende alderskrav:
Kvier, der kan blive 8 mdr. ved årets udgang, men er under 16 mdr. på kontroltidspunktet
Tyre/stude, der kan blive 8 mdr. ved årets udgang, men er under 30 mdr. på
kontroltidspunktet
Hvis dyret er slagtet i kontrol-året, så gælder samme alderskrav, bare på slagtedatoen i stedet
for kontroltidspunktet.
Tjeklisten og bemærkninger
Der markeres tydeligt på tjeklisten, når et dyr er aflæst under kontrolbesøget. Alle hændelser
(flytning, slagtning, fødsel mm.), der er sket, efter at kontrollen er startet i VAKS, skal noteres
med dato ud for hændelsen på tjeklisten. Dyr, der bliver set under kontrolbesøget, men ikke er
på tjeklisten, noteres med hele CKR-nr. og dato for indgang/fødsel. Hvis det er muligt, er det en
god idé at tage et billede af dyret (dokumentation for overtrædelsen). Hvis dyret er på tjeklisten,
noteres dato for hændelsen ud for dyrets CKR-nummer. Efter kontrolbesøget tjekkes dato for
disse hændelser i på Besdyr.dk. Tjeklisterne skal udfyldes under kontrolbesøget og ligges på
sagen i Workzone.
Stikprøve af korrekt øremærke og registreret køn
Kontrollen med korrekt øremærkning og registreret køn, kan gennemføres som en stikprøve på
både slagtepræmiekontrol og den nationale mærkningskontrol, såvel som kontroller med KO.
Nedenstående betingelser skal være opfyldt.
24
En stikprøvekontrol kan gennemføres, hvis følgende er opfyldt ved forberedelsen:
1. Der skal være mere end 50 dyr/potentielt Slagtepræmieberettigede dyr
2. Der må ikke være nogen dyr under stregen, hvor flyttedatoen er mere end 7 dage
gammel. Dyr ”under stregen” ses på besætningslisten på chr.fvst.dk eller på
kontrolgrundlaget, som trækkes i VAKS. Dyr ”under stregen” forekommer, når der er
foretaget en modpartsregistrering, men hvor den pågældende landbruger ikke har
foretaget sin egen registrering endnu. Fx hvis det kun er modtagerbesætningen, som har
registreret indgangen af et dyr, men afsenderbesætningen mangler at registrere
afgangen af dyret.
3. Antallet af for sene indberetninger udløser ikke et KO-støttetræk (en samlet karakter på
maksimalt 5 og alvorskarakter på maksimalt 1 svarende til en human error vurdering –
se afsnittet ”HUMAN ERROR” i kapitlet ”Kvæg – Om registrering”).
Inden kontrolstart noteres på tjeklisten, hvor mange dyr der er i besætningen ifølge
besætningslisten. Derudover noteres, hvor stor stikprøven skal være, og hvordan stikprøven
skal fordele sig på hhv. handyr, kvier og køer (Køer kun relevante ved national
mærkningskontrol). Under kontrollen skal det markeres tydeligt på tjeklisten, hvilke dyr der er
kontrolleret, og om de var OK, eller om der var fejl.
Start med at fortælle landbruger, at kontrollen indledningsvist køres som en stikprøvekontrol,
samt hvad dette betyder for kontrollens udførelse. Det er ikke nødvendigt at tælle samtlige dyr
i besætningen, men stikprøvens størrelse beregnes ud fra det antal dyr, der fremgår af
besætningslisten på kontroldagen. Du bør kort bese alle staldafsnit/områder, hvor der holdes
kvæg. Alle dyr i besætningen skal fortsat beses på en KO kontrol ift. kontrol af kravene i område
3 om dyrevelfærd.
Størrelsen af den stikprøven fastsættes ud fra bilag 5. Stikprøven sammensættes af kontrolløren,
og det eneste krav til stikprøven er, at den skal være repræsentativ for besætningens
sammensætning af dyr (handyr, kvier, køer). Dvs. at hvis der er fx 1/3 kvier og 2/3 køer i en
besætning, så skal stikprøven også bestå af ca. 1/3 kvier og 2/3 køer. Så længe
sammensætningen af dyrene i stikprøven svarer nogenlunde til sammensætningen i hele
besætningen, er der ikke krav om, at stikprøven skal bestå af dyr fra alle staldafsnit. Gamle
handyr og gamle kvier, der fremgår af besætningslisten, kan med fordel inkluderes i stikprøven.
Når der er tale om flere CHR numre på bedriften, og hvor der ikke er samdrift, beregnes en
repræsentativ stikprøve for hvert CHR nummer. For besætninger i samdrift beregnes stikprøven
også ud fra besætningslisten, sådan at den afspejler fordelingen af handyr, kvier og køer uanset
hvordan dyrene er fordelt på besætningerne.
Hvis man får øje på åbenlyse mærkningsfejl på et dyr, så skal dyret indgå i stikprøven uanset
om det pågældende dyr var udvalgt til stikprøven eller ej.
Hvis et dyr har mere end én fejl, tæller dette kun med som én fejl, da det er antal dyr
behæftet med mærkningsfejl eller registreringsfejl, der skal tælles.
Stikprøvekontrol med øremærker og køn på en slagtepræmiekontrol:
Alle sanktionsgivende fejl på slagtepræmiekontrol skal udløse fuld kontrol med øremærkning
og registreret køn. Sanktionsgivende fejl er:
- Dyr, der mangler 2 øremærker - Dyr, der aldrig har været øremærket korrekt
- Uidentificerbare dyr
- Indgangsfejl, 7 dags-reglen
- Afgangsfejl, 7 dags-reglen (med mindre dyrene er gået direkte til slagtning inden
kontrolbesøget)
- Kønsfejl
25
Stikprøvekontrol med øremærker på en national MK kontrol m/u KO:
Hvis gennemgangen af dyrene i 1. stikprøve viser, at der er fejl ved over 5 % af dyrene i
stikprøven, udløser det en 2. stikprøve (tabel 3). Størrelsen af 2. stikprøve fastsættes ud fra
bilag 6. Dog udløser det altid en fuld kontrol, hvis der er fundet ét eller flere af følgende fejl i
stikprøven:
Dyr, der har to forskellige øremærkenumre
Dyr, der er mærket med ikke godkendte øremærker
Dyr, der er uidentificerbare.
2. stikprøve udløser en fuld kontrol for det tilfælde, hvor der også i den 2. stikprøve er fejl ved
over 5 % af dyrene (tabel 4), eller hvis der i 2. stikprøve findes ét eller flere af de tre fejl, som
er listet op her over.
Fejl ved registrering af køn eller race udløser ikke en 2. stikprøve eller en fuld kontrol.
Tabel 3: Udvidelse fra 1. stikprøve til 2. stikprøve
Antal dyr i
besætningen
Størrelse af
1. stikprøve
(tabel 7)
Antal fejlbehæftede
dyr i 1. stikprøve, som
udløser 2. stikprøve
Får og geder (kvæg fra
besætninger på over 50
dyr)
21 - 67 20 - 39 2
68 – 5000 40 – 59 3
Tabel 4: Udvidelse fra 2. stikprøve til fuld kontrol
Antal dyr i
besætningen
Størrelse af
2. stikprøve
(tabel 8)
Antal fejlbehæftede
dyr i 2. stikprøve, som
udløser fuld kontrol
Får og geder 21 - 42 21 - 39 2
Får og geder (kvæg fra
besætninger på over 50
dyr)
43 – 67 40 – 59 3
68 - 95 60 – 79 4
96 – 126 80 - 99 5
127 - 160 100 - 119 6
161 – 199 120 – 139 7
200 – 243 140 – 159 8
244 - 294 160 - 179 9
295 - 352 180 - 199 10
353 – 400 200 – 214 11
500 239 12
600 260 14
800 291 15
Den 2. stikprøve udtages, så det antal dyr, der er udtaget ved den 1. stikprøve, tæller med i
antallet af dyr, der skal udtages til den 2. stikprøve.
Et konkret eksempel:
I en besætning på 300 kvæg, skal der kontrolleres 54 dyr i første stikprøve ifølge bilag 5. Her
findes fejl på 3 dyr, som mangler erstatningsøremærker, hvilket udløser en 2. stikprøve ifølge
tabel 3. Størrelsen af 2. stikprøve er 182 dyr, som er inklusiv de 54 dyr fra 1. stikprøve. Det vil
sige, at man i dette konkrete tilfælde kontrollerer 128 ekstra dyr i 2. stikprøve. I 2. stikprøve
findes fejl på 10 dyr (inklusiv de 3 fejl fra 1. stikprøve), hvilket udløser fuld kontrol ifølge tabel
4, og de resterende dyr i besætningen kontrolleres.
Inden kontrolstart skal det noteres, hvor mange dyr der er i besætningen ifølge
besætningsregisteret. Derudover noteres, hvor stor stikprøven skal være, og hvordan stikprøven
26
fordeler sig på hhv. handyr, kvier og køer. Under kontrollen skal det markeres tydeligt på
tjeklisten, hvilke dyr der er kontrolleret, og om de var OK eller ej.
Hvis kontrollen skal udvides
I nogle tilfælde skal en ren mærknings- og registreringskontrol udvides til at inkludere en
slagtepræmiekontrol og omvendt. HUSK at informere landbruger om at kontrollen er
udvidet.
Hvis en slagtepræmiekontrol udvides med en Mærknings- og registreringskontrol, skal det være
på baggrund af:
Antallet af fejl vurderes at medføre en samlet KO-karakter på over 5.
Du skal ikke udvide en slagtepræmiekontrol, hvis der ikke er andre fejl end:
Dyr der er registreret med forkert køn eller race
Der mangler registrering af afgræsningsarealer (her informeres landbruger blot om
reglerne)
Der er dyr under stregen på besætningslisten
Der er for sene indberetninger (her sendes AKO-høring til landbruger)
Hvis en slagtepræmiekontrol udvides med en ekstra mærknings- og registreringskontrol, ændres
udtræksårsagen i VAKS med ”XMK12”. Du skal kontakte Jordbrugskontrol.
Hvis en mærknings- og registreringskontrol udvides med en slagtepræmiekontrol, skal det være
på baggrund af:
Mærknings- og/eller registreringsfejl på et potentielt præmieberettiget dyr (tyr, stud eller
kvie).
o NOTE: Registreringsfejl på race, eller ét dyr med ét tabt øremærke udløser ikke
slagtepræmiekontrol
Dette gælder dog ikke, såfremt det vurderes, at landbruger ikke vil kunne slagte 5
potentielt præmieberettigede dyr i kontrol-året. Der skal arkiveres et notat på sagen i
Workzone, med en begrundelse for, hvorfor kontrollen ikke udvides med en slagtepræmie
kontrol.
Hvis en mærknings- og registreringskontrol skal udvides, ændres udtræksårsagen i VAKS med
”XSP”. Du behøver ikke kontakte Jordbrugskontrol.
27
Egne noter
28
KVÆG - Om Øremærker
Hvornår og hvordan skal der øremærkes?
Alle dyr født fra og med den 1. januar 1998 skal være mærket med to øremærker, for at være
korrekt øremærket. Alle dyr født fra og med den 1. januar 2011 skal mærkes med et elektronisk
øremærke (i venstre øre) og et ”almindeligt” øremærke (i højre øre). Dette elektroniske
øremærke er et nationalt krav og har ikke nogen betydning for KO.
Alle nyfødte kalve skal være øremærket inden 20 dage efter fødslen, undtagen bisonokser og
kalve på naturarealer, hvor Fødevarestyrelsen har givet en dispensation. Kalvene skal dog
øremærkes, hvis de forlader besætningen inden de 20 dage. Hvis landbruger har flere
kvægbesætninger kan den samme nummerserie benyttes til mærkning af samtlige dyr i alle
landbrugerens besætninger.
Alle kreaturer skal tælles, og der skal aflæses 100 % øremærker. På tjeklisten skal det markeres
tydeligt med ”flueben”, hvilke øremærkenumre der er aflæst.
Aflæsning af øremærker
– Markér tydeligt på tjeklisten ud for hvert CKR-nr. om dyret er set, har tabt øremærker, mangler
afgang, tilgang mm. Der kan fx noteres således på tjeklisten:
”-1ø/-2ø” hvis dyret har tabt henholdsvis et eller to øremærke/-er
”- ø” hvis dyret aldrig har været mærket – CKR-nr. skrives, hvis landbruger kender det
”-Fø” hvis dyret er fejlmærket – det korrekte CKR-nr. skrives
”afg” hvis dyret mangler afgang – skriv dato for afgang
- (slagtet, solgt, hjemmeslagtet, o.l.)
”indg” hvis dyret mangler indgang – skriv dato for indgang, samt dyrets CKR-nr.
(indkøbt, fødsel).
I de tilfælde hvor dyrene er meget vilde eller svære at håndtere, kan der gennemføres
stikprøvekontrol af øremærkerne for bisonokser på samme vilkår som ”kreaturer på
naturarealer” eller ved besætninger med mere end 50 kreaturer. I tilfælde af afvigelse fra de
100 % aflæsning, skal forholdet beskrives i KSK’et.
Elektronisk aflæsning af øremærkerne
Hvis en landbruger benytter elektronisk aflæsning af øremærkning i forbindelse med malkning,
fodring eller lignende, kan oplysningerne benyttes i kontrollen. De øremærker, der er aflæst
elektronisk inden for de sidste 12 timer inden kontrolbesøget, behøver ikke at blive aflæst fysisk.
Alle dyrene skal dog stadigvæk tælles.
Øremærkning af dyr med iturevne ører
Hvis det ikke er muligt at isætte øremærker i et eller flere dyr, pga. iturevne/flængede ører, kan
der søges dispensation hos Fødevarestyrelsen. Der er en særlig ansøgningsblanket, som kan
udleveres til landbruger under besøget. Har landbruger ikke en dispensation under
kontrolbesøget, beskrives forholdet i KSK’et, og landbruger skal opfordres til, at søge om
dispensation. Sagen sendes i høring. Der skal fortsat bestilles et erstatningsøremærke til dyret,
da erstatningsmærket skal følge dyret, når det forlader besætningen.
29
Korrekt øremærkning:
Øremærkningen er foretaget korrekt, når:
dyret er mærket med ét øremærke (hvis dyret er født før 1. januar 1998)
dyret er mærket med to øremærker (hvis dyret er født i perioden 1. januar 1998 til 31.
december 2010, begge dage inkl.)
dyret er mærket med ét elektronisk øremærke i venstre øre og ét almindeligt øremærke
i højre øre (hvis dyret er født efter 31. december 2010).
Uidentificerbare dyr
Dyr er uidentificerbare hvis de fx:
aldrig har været øremærket, og landbruger ikke kan fortælle, hvilket CKR-nr. dyret har,
og hvornår at dyret er født
har tabt to øremærker, og landbruger ikke kan fortælle, hvilket CKR-nr. dyret har
er mærket med to forskellige øremærker, og det ikke kan afgøres, hvilket der er det
korrekte
to eller flere dyr er mærket med identiske CKR-øremærkenumre
er mærket med et CKR-nr., som allerede er meldt slagtet/død.
Såfremt antallet af dyr uden mærker passer med de dyr, der ikke er set ifølge tjeklisten og producenten ud
fra disse oplysninger kan fortælle, hvilket CKR-nr. dyret/dyrene skal have, er dyret/dyrene ikke
uidentificerbart/uidentificerbare.
Bisonokser
Kalve af ren-race bisonokser skal ikke være øremærket, før de er 9 måneder gamle. Hvis kalvene
fjernes fra deres mødre inden de er 9 måneder gamle, eller hvis de forlader
oprindelsesbesætningen inden denne alder, skal de øremærkes (alle andre registreringer af
bisonokser følger de generelle regler).
Kalve på naturpleje arealer
Øremærkningen af kalve født i besætninger der afgræsser godkendte naturarealer, kan
udskydes i op til 6 måneder, hvis der foreligger dispensation fra Fødevarestyrelsen. Hvis dyrene
flyttes fra området, skal de øremærkes inden flytningen. Der er kun godkendt meget få
naturkalvebesætninger, som alle kontrolleres én gang årligt af Fødevarestyrelsen.
Ét tabt øremærke er ikke en fejl på slagtepræmiekontrollen, men alle andre øremærkefejl er
sanktionsgivende. Derfor skal alle sager med ikke korrekt øremærkning sendes i høring hos
landbruger. Kontrollen er SP eller udvidet med XSP, uanset om den er afsluttet med
henstillinger ift. National MK kontrol/KO.
I bør altid forsøge, at få landbruger til at isætte modtagne øremærker/erstatningsøremærker
og/eller bestille manglende øremærker/erstatningsøremærker, før I forlader bedriften. Dato for øremærkebestillingen skal efterfølgende tjekkes på Besdyr.dk.
30
Egne noter
31
KVÆG - Om registrering
Registrering i staldregistreringsblokken og i CHR
Som udgangspunkt skal alle hændelser på en bedrift kunne dokumenteres og være i henhold til
gældende regler og frister. Alle optegnelserne skal opbevares i mindst 3 år efter seneste
hændelse og skal på anmodning kunne forevises ved et kontrolbesøg.
En hændelse er:
Indgang (køb), fødsel, flytning, død (DAKA), slagtning, hjemmeslagtning, eksport, salg, o.l.
Registrering - tidsfrister
Besætningsregister:
Alle hændelser skal registreres i staldregistreringsblokken, senest 3 kalenderdage efter
hændelsen. Hvis en landbruger ikke benytter en staldregistreringsblok, skal hændelserne være
indberettet til CHR senest på 3. dagen.
Indberetning til CHR:
Alle hændelser skal være registreret i CHR (Webdyr/DMS Dyreregistrering) eller indsendt til CHR
afdelingen i Skejby senest 7 kalenderdage efter hændelsen.
Kontrol af hændelser, der er sket i besætningen, efter at kontrolgrundlaget er
trukket
Hændelser der på kontroltidspunktet er mellem 3-7 dage gamle, tjekkes i
besætningsregisteret under kontrolbesøget. Hvis der ikke benyttes besætningsregister, skal
hændelsen være registreret i CHR senest på 3. dagen.
Hændelser der på kontroltidspunktet er over 7 dage gamle (3 dage, hvis der ikke benyttes
besætningsregister) skal efter kontrolbesøget tjekkes i CHR.
For at tjekke om en hændelse er registreret før eller efter den fysiske kontrol er påbegyndt,
kan dato og klokkeslæt, for hvornår hændelsen er registreret, tjekkes på Besdyr.dk.
Besætningslisten skal indeholde
Der skal altid forefindes en opdateret besætningsliste på bedriften. Alle hændelser i
staldregistrerings-blokken og besætningslisten, skal indeholde følgende oplysninger:
Alle kreaturer på bedriften
En entydig identifikation af dyret i form af et CKR-nr.
Dyrets fødselsdato/-måned/-år
Indgangsdato, hvis dyret ikke er født på bedriften
Dato for afgang og besætnings nr. for den besætning, slagteri, destruktionsanstalt,
eksportør, marked eller auktion, hvortil dyret er afhændet
Dyrets køn
Dyrets race (også en krydsning)
Moders CKR-nr., hvis dyret er født efter 1. januar 1998
32
Besætninger, der ikke er omfattet af kravet om registrering af flytninger
Besætninger, der er omfattet af samdrift eller naboaftale, er undtaget fra kravet om registrering
af flytninger mellem de besætninger, der indgår i disse. Det betyder at landbruger hverken
behøver at notere de interne flytninger i besætningsregisteret eller indberette dem til CHR.
Landbruger skal dog altid kunne gøre rede for, hvor samtlige dyr befinder sig.
Samdrift
Fødevarestyrelsen kan give dispensation til samdrift, såfremt de besætninger, der skal indgå i
samdriften har samme ejer, og at der er maksimalt 4 km i fugleflugtslinje fra den ene besætnings
staldkoordinater til den anden. Det fremgår af kontrolgrundlaget fra VAKS og CHR, CHR.fvst.dk,
hvilke besætningsnumre der er omfattet af samdriften.
Naboaftale
Fødevarestyrelsen kan give dispensation til en naboaftale, hvis flytninger af dyr foretages mellem
to fysiske naboejendomme, hvor dyrene permanent er sammenblandet på udendørsarealer. Det
fremgår af kontrolgrundlaget og CHR, hvilke besætninger der er omfattet af naboaftalen. Aftalen
kan godt være mellem to besætninger med samme ejer. Der kan max være to besætninger i en
naboaftale. Der er registreret meget få naboaftaler i CHR.
Alle landbrugere, der har dyr gående på disse arealer, skal kontrolleres. Hvis en besætning er
udpeget til kontrol, og det konstateres, at besætningen har fået en dispensation, skal den anden
besætning, der også er omfattet af dispensationen, også kontrolleres. Hvis begge besætninger
ikke er udpeget til kontrol, kontaktes Jordbrugskontrol, som vil udpege den manglende
besætning.
Det er kun besætninger med samme ejer, der kan få en samdriftsaftale.
Derimod kan der godt være forskellige ejere af de besætninger, der kan få en naboaftale.
Egne noter
33
Afgræsningsarealer, fælles græsgange og registrering af flytninger
Afgræsning på anden ejendom – uden sammenblanding af dyr fra en anden ejers besætning.
Ved flytning af kvæg til afgræsning på arealer udenfor egen ejendom, er det afgørende for
registreringen, om dyrene bliver blandet med andre ejeres klovdyr på det CHR-nummer eller
græsningsareal, der modtager dyrene. Hvis kreaturerne ikke blandes med andre ejeres klovdyr,
skal flytningen ikke registreres i besætningsregistret og heller ikke indberettes til CHR.
Dyrene græsser sammen med andre
ejeres klovdyr
Så er der tale om en besætningstype, som kaldes "Fællesgræs" og stedet
hvor dyrene befinder sig skal oprettes i CHR. Oprettelsen af fællesgræsset i
CHR skal være foretaget inden dyrene flyttes ud på fællesgræsset.
Alle flytninger af dyr til og fra fællesgræsset skal registreres i CHR.
Dyrene græsser kun sammen med klovdyr
ejet af den samme ejer
Dyrene skal gå på arealet i mere end 30 dage
OG
Arealet hænger ikke fysisk sammen med det areal, hvorpå bygningerne til
det CHR-nummer, hvor dyrene er flyttet fra, er placeret.
Det skal registreres, at selve arealet benyttes til afgræsning. Det skal gøres
på landbrugsindberetning.dk hvor markblokkene tastes ind. Findes der
ikke et markbloknummer til afgræsningsarealet skal CHR-afdelingen
kontaktes, og de opretter et CHR nummer til afgræsningsarealet.
Der skal ikke registreres flytninger af dyr til afgræsningsarealet. Dyrene skal
fremgå af hjembesætningens besætningsliste.
34
Afgræsning på anden ejendom - med sammenblanding af dyr fra en anden ejers besætning
Hvis kvæg blandes med andre ejeres klovdyr på det CHR-nr., hvor dyrene afgræsser, skal
flytningen registreres i CHR på normal vis, dvs. registreringer i både afsender- og modtager
besætningen. Så, i et eksempel, hvor Landbruger A flytter kvæg (fx en foldtyr) til landbruger
B’s marker, hvor dyrene blandes med andre ejeres klovdyr er der krav om registrering af
flytningerne i CHR. Landbruger A melder dyrene ind i en besætning hos landbruger B. Hvis
landbruger A af præmiemæssige årsager ønsker at bevare ejerskabet, skal han i CHR være
registreret, som ejer af denne besætning.
Flytning af dyr til Fælles græsgange/græsarealer
Eksempler på fælles græsgange er Saltholm, Tipperne ved Ringkøbing Fjord og de sønderjyske
kurve/marsken. En fælles græsgang, hvor der kommer dyr fra forskellige ejeres besætninger,
skal være oprettet i CHR med et CHR nummer. Der skal udpeges en ansvarlig person (en
”bruger”) for den fælles græsgang, der skal registreres i CHR med CVR/Cpr.nr, navn, adresse
og telefonnummer. Ved flytning til græsgangen udstationeres dyrene fra besætningen med kode
50, og indmeldes i græsgangens CHR-nummer. Ved hjemtagning sker indmeldelse i egen
besætning med kode 51. I forbindelse med anvendelse af kode 50 og 51 vil det fremgå af CHR-
listen, hvilke dyr der er eller har været midlertidig udstationeret.
Hvis dyrene flyttes til afgræsning på arealer, der kun kan tilgås via anden ejendoms jord og
benyttes mere end 30 dage, skal afgræsningsarealet registreres i CHR, med et markbloknummer
eller et CHR-nummer.
Græsningsarealer skal kun registreres, hvis begge disse forhold er opfyldt:
1. Arealet anvendes i mere end 30 dage i træk og
2. Arealet hænger ikke fysisk sammen med det areal, hvorpå bygningerne til det CHR-nummer,
hvor dyrene er flyttet fra, er placeret.
Veje, åer og levende hegn mv. betragtes ikke som fysisk adskillelse. Der er alene krav om at
registrere arealer/marker, der, bortset fra vejadgang, kun kan tilgås ved, at dyrene passerer
over anden ejendoms jord. I Kontrolgrundlaget kan man se om landbruger har registreret
afgræsningsarealer i CHR.
Dyrene, som befinder sig på et sådant afgræsningsareal, skal være registreret i
hjembesætningen, hvorfra alle flytninger og hændelser i øvrigt registreres. Det er derfor ikke en
registreringsfejl på dyrene, når en ejer mangler at registrere et græsningsareal. Hvis der på en
kontrol kun konstateres manglende registrering af et eller flere græsningsarealer, bør sagen
lukkes som en OK-sag, der dog sendes til Fødevarestyrelsen til orientering. De vil følge op mht.
græsningsarealerne.
Registrering af afgræsning i CHR
Du skal være opmærksom på, at et græsningsareal i nogle tilfælde kan være registreret som et
CHR-nummer med brugsart kode 75 ”afgræsning”. Brugsart kode 75 er ikke en besætning, og
der skal ikke meldes flytninger til og fra. Derfor vil brugsart kode 75 altid have 0 antal dyr, og
der kan ikke trækkes en besætningsliste. Dyr, der er på disse afgræsninger, skal stå registreret
i deres hjembesætning, og der er derfor ikke tale om manglende registreringer, når dyrene ikke
er meldt ind eller ud til afgræsningsnummeret.
Græsningsarealer registreres hovedsageligt af ejeren på landbrugsindberetning.dk, hvor ejeren
oplyser markbloknumrene på de arealer, hvor han har dyr gående i mere end 30 dage. At der
er oprettet et nummer i CHR til afgræsningen i nogle tilfælde, skyldes at der ikke er registreret
noget markbloknummer for arealet/marken.
35
Dyr, der afgræsser arealer med adgang til staldbygning, der i kortere eller længere perioder
benyttes til opstaldning, skal være registreret i CHR, der hvor staldbygningen er (omfattet af
KO).
Afgræsning med dyr fra egen besætning, uden adgang til staldbygning, i mindre end 30 dage
– ingen registrering (ikke omfattet af KO).
Afgræsning med dyr fra egen besætning, uden adgang til staldbygning, i mere end 30 dage
– arealet skal være registreret som et afgræsningsareal i CHR. De fleste græsningsarealer er
registreret med markbloknummer, men de arealer, der ikke har et markbloknummer, får
tildelt et CHR nummer med brugsart kode 75 ”afgræsning”. Det vil fremgå af
kontrolgrundlaget, om der er registreret afgræsningsarealer (ikke omfattet af KO).
Dyr, der afgræsser arealer sammen med anden ejers dyr, skal altid være registreret, der hvor
dyrene er, uanset om der er adgang til staldbygning eller ej (omfattet af KO). Dette kaldes
fællesgræs.
Menneskelig fejl (KO krav 2.2, delkrav 1B)
Da for sene indberetninger ikke kan rettes op, kan overtrædelsen betegnes som en Menneskelig
fejl’, tidligere benævnt ’human error’, hvor den samlede karakter for overtrædelsen er maksimalt
5. Håndteringen af dette sker i KO skemaerne i VAKS (5050/5050D/5050M). Princippet er, at vi
skal notere fejlen, men at den ikke skal medføre støttetræk eller henstillinger.
Første gangs overtrædelser under ’Menneskelig fejl’
Hvis der konstateres overtrædelser af krav 2.2, delkrav 1B, hvor alvorskarakteren er 1, og som
sammenlagt giver en karakter på maksimalt 5, afkrydser kontrolløren i feltet ’Menneskelig fejl’
ud for overtrædelsen i VAKS i 5050D, og overtrædelsen beskrives i KO-kontrolrapporten.
Gentagen overtrædelse under ’Menneskelig fejl’
Hvis landbruger overtræder krav 2.2, delkrav 1B igen inden for en periode på 3 år, hvor
alvorskarakteren igen er 1 og den samlede karakter er på 3 bliver fejlprocenten fra seneste
konstateringsår/kontrolår sammenlignet med den aktuelle fejlprocent. I denne sammenligning
indlægges en tolerance, der er bl.a. er udregnet på baggrund af besætningsstørrelsen og det
samlede antal indberetninger. Såfremt bedriften holder sig indenfor den fastsatte tolerance,
resulterer overtrædelsen igen i en Menneskelig fejl. Hvis ikke, medfører overtrædelsen som
udgangspunkt et støttetræk på 1%.
Som en del af forberedelsen, før den fysiske kontrol begynder, kan man få en idé om, hvorvidt
landbruger kan få endnu en ’Menneskelig fejl’, eller om antallet af for sene indberetninger
udløser en KO-sanktion. Ved at indtaste oplysninger kontrolgrundlaget om ”For sene
indberetninger” i fanen A.11-19 i 5001_19 KSK, udregner VAKS, om antallet af for sene
indberetninger i indeværende kontrolår vil resultere i en gentagen ’Menneskelig fejl’ eller ej.
Udregningen i VAKS kan dog ikke tage højde for, om I opdager yderligere for sene
indberetninger under selve kontrollen, som kan påvirke resultatet i en negativ retning. I skal
derfor være opmærksomme på, at resultatet af udregningen i VAKS, før den fysiske
påbegyndes, er vejledende.
’Menneskelig fejl’ finder udelukkende anvendelse på krav 2.2 d1B.
36
Egne noter
37
FÅR & GEDER – før kontrollen
Dokumenter til brug for forberedelse/kontrolbesøg:
- Kontrolgrundlag (ISK)
- Rapporten ”marker, dyr og gødning”
- Retssikkerhedsbrev og folderen ”information om kontrolbesøg”
- Kvitteringsbrev
VAKS-online – her starter kontrollen
I VAKS dannes et kontrolgrundlag, der indeholder oplysninger om:
CVR-nr. eller Cpr-nr., adresseoplysninger mm.
oplysninger om alle besætninger med kvæg, får og geder landbruger ejer, antal dyr der er
registreret på hvert besætningsnummer pr. dyreart, veterinære hændelser m.m.
veterinære hændelser på andre dyrearter landbruger ejer, såfremt der er en bemærkning
hvilken veterinær kontrolenhed landbruger tilhører
oplysning om afgræsningsaftale/markbloknummer
om der er en naboaftale
tjekliste til at notere aflæste øremærkenumre
tjekliste til at notere kontrol af sundhedsdokumenter, optælling af dyr, registreringer i
besætningsregisteret og CHR samt oplysninger om hjemmeslagtninger.
Flytteliste (3 år tilbage)
Kontrolgrundlaget bliver automatisk gemt i Workzone. Tjekliste får og geder, en del af
besætningslisten, skal udfyldes under kontrolbesøget og umiddelbart efter kontrolbesøget
scannes ind på sagen i Workzone.
Kvitteringsbrev
Udover ovenstående kontrolgrundlag, skal der medtages et kvitteringsbrev, der udskrives og
udleveres til landbruger, ved kontrollens afslutning.
Af kvitteringsbrevet skal tydeligt fremgå:
hvilke ordninger der er kontrolleret efter (MK, KO)
hvilke fejl der blev konstateret ved kontrollen
hvilke dyr der skal bestilles øremærker til
om der skal eftersendes bilag (præciser hvilke bilag)
om der efterfølgende sendes høringsbrev (ved fund af fejl og mangler)
om alt blev fundet i orden
om der efterfølgende sendes KO brev (ved fund af KO overtrædelser)
om eventuelle henstillinger er blevet fulgt
hvem der deltog på kontrollen (alle tilstedeværende skal medtages).
Såfremt man på stedet udfylder KSK’et, kan oplysningerne blive flettet ind i kvitteringsbrevet.
Dette brev knyttes automatisk til sagen i Workzone, når sagen tjekkes ind. Hvis man udfylder
kvitteringsbrevet manuelt, skal det udfyldes med gennemslagspapir eller der skal tages et billede
af brevet, så man har en nøjagtig kopi af brevet. Kopi eller billede skal arkiveres på sagen i
Workzone umiddelbart efter kontrolbesøget. Der skal som udgangspunkt kun ligge ét
kvitteringsbrev på sagen, med mindre der er tale om et erstatningsbrev.
38
FÅR & GEDER – på kontrollen
Hvad skal kontrolleres?
Kontrolløren skal ved kontrolbesøget foretage optælling af 100 % af de dyr, der er på bedriften.
I alle besætninger kontrolleres, om alle obligatoriske oplysninger er noteret i
besætningsregisteret, og der udføres kontrol af, om dyrene er korrekt øremærket. Desuden
kontrolleres sundhedsdokumenterne for alle dyr, der er tilført besætningen inden for de seneste
3 år.
Hvis det ved kontrolbesøget viser sig, at der er nul dyr i besætningen, skal sundhedsdokumenter
og besætningsregisteret kontrolleres, da der på disse dokumenter er opbevaringspligt på 3 år.
Sundhedsdokumenter
Der skal kontrolleres sundhedsdokumenter på alle dyr, landbruger har indkøbt inden for de
seneste 3 år. Det fremgår af ”Flyttelisten” i kontrolgrundlaget, hvilke indgange der har været i
besætningen. Der skal følge sundhedsdokument(er) med til alle levende får/geder, der flyttes
og dokumentet skal opbevares i 3 år hos modtageren af dyrene. Sundhedsdokumenterne skal
være gyldige på datoen for flytningen og følge med dyrene, når de flyttes fysisk. Der er dog ikke
krav om sundhedsdokumenter, når dyr flyttes mellem besætninger med samme ejer, flyttes til
og fra græsningsarealer, flyttes til dyrehospitaler eller hjemtages fra en fælles græsgang eller
et dyrskue.
Registrering i besætningsregisteret
Besætningsregistreret skal indeholde oplysninger om:
Antal dyr
CKR-nr. (eller blot CHR nr. for slagtelam)
Udenlandsk identifikations nr. for importerede dyr
Fødselsår og måned (for dyr født før 9. juli 2005 blot fødselsår)
Dato for alle hændelser pr. dyr
Ved afgang: CHR-nr. på modtager besætning
Ved afgang: Navn for transportørvirksomhed eller navn på den som transporterer dyrene,
samt nummerplade
Ved tilgang: CHR-nr. på afsender besætning.
Antallet af hjemmeslagtede dyr tjekkes og noteres på tjeklisten. Såfremt oplysningerne ikke
fremgår af besætningsregisteret, spørges landbruger om antallet.
Det er en god ide, hvis kontrolløren medbringer Fødevarestyrelsens skabelon til et
besætningsregister og udleverer den til de landbrugere, der har fejl i registreringerne og/eller
mangler et besætningsregister (bilag 9). Besætningsregisteret kan findes på Fødevarestyrelsens
hjemmeside.
Lam/kid født i landbrugers egen besætning, må ikke registreres som uidentificerbare,
selvom de ikke er øremærket og ikke er registreret i besætningsregistret. Landbruger kan
som regel godt anføre måned og år for fødsel og dernæst øremærke dyrene, og så vil der
altså være tale om dyr, der mangler registrering af tilgang, og aldrig har været øremærket
korrekt.
39
Andre registreringssystemer, der indeholder samtlige krævede oplysninger i en ajourført og
let tilgængelig form, kan også godkendes som et besætningsregister.
I fejlsager gemmes en kopi af landbrugers besætningsregister på sagen i Workzone. Det er alene
nødvendigt at gemme den eller de sider, der understøtter kontrolfundet.
I de tilfælde hvor der ikke foreligger et besætningsregister, skal alle dyrene tælles. Det skal
tjekkes, om alle dyrene er korrekt øremærket. Husk at aflæse øremærkerne på dyrene, selvom
der ikke er noget besætningsregister. Oplysningerne skal Fødevarestyrelsen bruge til at tjekke
besætningsregisteret, som landbruger skal indsende efter kontrollen.
Tjekliste med to sider
På den første side noteres:
De aflæste øremærker. Husk at tjekke bilag III for se, hvor stor stikprøven skal være.
På den anden side noteres:
Oplysninger om indkøbte får/geder, samt dato for hændelsen, jfr. sundheds-
dokumentet og besætningsregisteret.
Hvor mange dyr, der er ifølge besætningsregisteret, samt hvor mange der er optalt.
Er der uoverensstemmelse mellem disse oplysninger, skal sagen i høring.
Om landbruger hjemmeslagter dyr. Hvis ja, noteres hvor mange der er hjemmeslagtet
de seneste 12 måneder. Hvis du har en FSO sag (OK sag uden fejl), hvor landbruger
hjemmeslagter, skal du advisere Charlotte Thøgersen i FVST ([email protected]). Det er
KUN, hvis det er en FSO sag. I e-mailens emnefelt kalder du den ”Hjemmeslagt FSO
CHR: XXXXXX”. Det er vigtigt, at du vedhæfter alle sagens dokumenter til mailen.
Registrering af slagtelam i besætningsregisteret skal ske senest på 3. dagen, uanset om der
anvendes CKR-nr. eller CHR-nr.
Slagtelam, der mærkes med CHR-nr. skal fremgå af besætningsregisteret med
fødselsmåned og -år.
Slagtelam, der mærkes med CKR-nr. skal fremgå i besætningsregisteret med CKR-nr.,
fødselsmåned og -år.
Hvis et eller flere slagtelam bliver solgt til levebrug, skal det øremærkes med CKR-nr. Det
behøver ikke at blive øremærket med 2 øremærker, før det bliver 12 måneder.
Selvom et dyr mangler flere af de obligatoriske oplysninger, som skal være i registeret,
tæller det kun som én fejl. Alle registreringsfejl skal dog noteres i KSK’et.
De aflæste CKR-nr. skal noteres på tjeklisten, som er sidste side i kontrolgrundlaget.
40
Egne noter
41
FÅR & GEDER – Om øremærker
Hvornår skal der øremærkes?
Som hovedregel skal alle nyfødte lam og kid mærkes med to øremærker senest 60 dage efter
fødslen. Dyrene skal øremærkes, hvis de forlader besætningen inden de 60 dage.
3 undtagelser fra reglen om to øremærker inden 60 dage:
1. Slagtelam (ét mærke inden 60 dage)
2. Besætninger med minimum 200 moderdyr, og hvor samtlige læmninger sker udendørs
(to mærker inden 4 måneder)
3. Mufloner, der afgræsser ekstensive arealer og har fået dispensation af Fødevarestyrelsen,
(to mærker inden 9 måneder)
Øremærkning af slagtelam
Lam og kid kan mærkes med kun ét øremærke med påtrykt CHR- eller CKR-nr., hvis de slagtes
inden, at de er 12 måneder gamle. Dyr mærket efter denne såkaldte ”slagtelamsordning” skal
slagtes senest, når de er 12 måneder gamle, eller mærkes med to øremærker med CKR-nr.
Slagtelam skal øremærkes senest 60 dage efter fødslen.
Øremærkning af lam og kid i besætninger med mere end 200 moderdyr
Øremærkning af lam og kid i besætninger, hvor der pr. 1. april i kontrol året er registreret mere
200 hundyr, og hvor samtlige læmninger sker udendørs, skal være foretaget senest 4 måneder
efter fødslen.
Øremærkning af dyr med iturevne ører
Hvis det ikke er muligt at isætte øremærker i et eller flere dyr pga. iturevne/flængede ører, kan
der søges dispensation hos Fødevarestyrelsen. Der er en særlig ansøgningsblanket, som kan
udleveres til landbruger under besøget.
Har landbruger ikke denne dispensation under kontrolbesøget, skal dette beskrives i KSK’et, og
landbruger skal opfordres til at søge denne dispensation. Sagen sendes i høring. Landbruger skal
fortsat bestille et erstatningsøremærke til dyret, da erstatningsmærket skal følge med dyret, når
det forlader besætningen.
Korrekt øremærkning
At dyret er mærket med ét øremærke (dyr født før 9. juli 2005)
At dyret er mærket med to godkendte gule øremærker (dyr født 9. juli 2005 og derefter)
At dyret er mærket med ét godkendt gult øremærke og ét elektronisk øremærke (dyr
født 9. juli 2005 og derefter)
At dyret er mindre end 12 mdr. gammelt og mærket med ét øremærke med påtrykt CHR
eller CKR nummer (mærket efter den såkaldte slagtelamsordning).
42
Ikke korrekt øremærkning – sagen skal sendes i høring
Hvis antallet af fejl ifm. øremærkning vurderes at medføre en samlet KO-karakter på over
5.
Hvis antallet af fejl ifm. øremærkning vurderes at medføre en samlet KO-karakter på
maksimalt 5, og der ikke er isat/bestilt øremærker/erstatningsøremærker indenfor en
frist på 24 timer. Dvs. ejeren har fået en henstilling, men ikke har rettet fejlene indenfor
fristen.
Der gives kun karakter i KO, hvis EU reglerne er overtrådt
Ifølge EU-reglerne skal får og geder først mærkes senest 6 mdr. efter fødslen. Det betyder, at
de nationale regler overtrædes hvis dyrene ikke er mærket inden 60 dage/4 måneder, mens der
først er tale om en KO overtrædelse, hvis dyrene ikke er mærket inden 6 måneder.
Der gives kun karakterer, hvis mærkningsfristen på de 6 mdr. er overskredet, eller hvis et dyr
mærket efter slagtelamsordningen er ældre end 12 mdr., og fortsat kun er mærket med ét
øremærke.
For besætninger med mufloner, hvor besætningen har fået dispensation af Fødevarestyrelsen til
at forlænge mærkningsfristen, er der tale om en KO overtrædelse, hvis dyrene mærkes senere
end 9 måneder efter fødslen.
Alle dyr født før 9. juli 2005 behøver kun at være mærket med ét godkendt øremærke.
Stikprøveudtagning
Kontrollen kan gennemføres som stikprøvekontrol på Mærknings- og Registreringskontrollen,
hvis besætningen er over 20 for får og geder.
Se reglerne for 1. og 2. stikprøveudtagning i:
Bilag 5: 1. stikprøve – skema over minimum antal dyr udtaget i stikprøve
Bilag 6: 2. stikprøve - hvis der er fundet fejl i stikprøve 1
Selvom der kun kontrolleres en stikprøve af besætningen, skal alle dyrene i besætningen tælles.
Der gælder de samme regler for stikprøvetagning af får og geder, som beskrevet for kvæg i
kapitlet ’KVÆG – på kontrollen’ under afsnittet ’Stikprøve på Mærknings- og
Registreringskontrollen’.
Alle sager med ikke korrekt øremærkning, skal sendes i høring hos landbruger. I bør altid
forsøge, at få landbruger til at isætte modtagne øremærker/erstatningsøremærker
og/eller bestille manglende øremærker/erstatningsøremærker, før I forlader bedriften.
Dato for øremærkebestillingen skal efterfølgende tjekkes på Besdyr.dk.
43
Egne noter
44
FÅR & GEDER – om registrering
Registrering - tidsfrister
Besætningsregister:
Alle hændelser skal registreres i besætningsregistret senest 3 kalenderdage efter hændelsen.
Årlig besætningsopdatering på landbrugsindberetning.dk:
Det kontrolleres, om landbruger har opdateret antal dyr indenfor fristen. Dette fremgår af CHR
internet (chr.fvst.dk), hvor der står en dato, for hvornår antal dyr er ajourført. Vær opmærksom
på at landbruger har 2 måneders frist til at foretage den årlige ajourføring, hvorfor der kan være
op til 14 måneder mellem to indberetninger af antal dyr i besætningen.
Dette gælder dog ikke for landbrugere, der også skal indberette Gødningsregnskab til
Landbrugsstyrelsen, idet fristen for disse er fast hvert år den 31. marts.
Hvad er en hændelse:
Indgang (køb), fødsel, flytning, død (DAKA), slagtning, hjemmeslagtning, eksport, salg, o.l.
Afgræsningsarealer
Reglerne er de samme for får og geder som for kvæg (Se afsnittet ”Afgræsningsarealer & fælles
græsgange” i kapitlet ”KVÆG – Om registrering”).
Naboaftale
Der er ikke krav om, at flytningerne registreres i besætningsregisteret eller indberettes til CHR
i forbindelse med flytninger mellem to besætninger, der indgår i samme naboaftale.
Fødevarestyrelsen kan give dispensation til en naboaftale, hvis flytninger af dyr foretages mellem
to fysiske naboejendomme, hvor dyrene permanent er sammenblandet på udendørsarealer.
Dispensationerne fremgår af CHR, hvor man kan se hvilke besætninger, der er omfattet af
naboaftalen.
Alle landbrugere, der har dyr gående på arealet/arealerne, skal kontrolleres. Hvis en besætning
er udpeget til kontrol, og det konstateres at besætningen har fået en dispensation, skal den
anden besætning, der også er omfattet af dispensationen, også kontrolleres. Hvis begge
besætninger ikke allerede er udpeget til kontrol, kontaktes Jordbrugskontrol for at få udpeget
den manglende besætning.
Dispensationen kan kun omfatte to besætninger, og besætningerne kan have samme ejer eller
forskellige ejere.
45
Egne noter
46
EFTER KONTROLLEN – kvæg, får og geder
Når den fysiske kontrol er afsluttet:
Når den fysiske kontrol afsluttes, afleveres et kvitteringsbrev til landbruger, der afspejler, hvad
der blev konstateret under den fysiske kontrol. Landbruger skal have mulighed for at bekræfte
sin tilstedeværelse under kontrollen ved at underskrive kvitteringsbrevet. Dertil skal landbruger
have muligheden for at skrive sine umiddelbare bemærkninger til kontrollen på
kvitteringsbrevet. Det skal fremgå af kvitteringsbrevet, hvem der deltog på kontrollen (alle
tilstedeværende skal medtages).
Hvis der blev konstateret dyr, der havde tabt mærker, og der blev givet en frist til bestilling,
tjekkes det på Besdyr.dk, om fristen er overholdt. KO henstillinger håndteres, som beskrevet i
KO instruksen.
Såfremt der konstateres fejl og/eller mangler, tastes disse ind i de relevante punkter i KSK’et. I
bilag 7 finder du en udførlig vejledning til at taste sagen i VAKS.
Høringsbrevene skal indeholde oplysninger om alle fejl og mangler, der blev konstateret under
kontrolbesøget. Høringsbrevene skal altid sendes i høring hos landbruger.
Findes der efterfølgende fejl, eller foretages der rettelser i KSK’et/høringsbrevet, som er
sendt/udleveret til landbruger ved kontrolbesøget, skal der straks sendes et nyt høringsbrev
(erstatningsbrev), med oplysning om, at det sendte høringsbrev erstatter det tidligere
fremsendte. Der skal være foretaget en tydelig markering af, hvad der er blevet ændret i forhold
til tidligere fremsendte.
Bilag II - Uidentificerbare dyr og mere end 20% fejl
Der skal sendes Bilag II til Fødevarestyrelsen, når der konstateres uidentificerbare dyr eller mere
end 20% fejl i besætningen og KO karakterer ≥6/Alvorskarakter ≥3 ved en kontrol. Dog skal
der for bedrifter med højest 10 dyr, kun sendes bilag II, hvis der er mere end 2 dyr, der ikke
opfylder kravene om identificering og registrering.
I KSK’et, vil der komme en valideringsfejl, hvis:
der er uidentificerbare dyr
mere end 20 % fejl i besætningen
der er mindst 2 fejl, ved besætninger med højest 10 dyr.
Bilag II dannes både Offline og Online i VAKS. Bilag II skal indsendes til en af de veterinære
kontrolenheder i Fødevarestyrelsen umiddelbart efter kontrollen er afsluttet eller senest
dagen efter. Husk at notere i mailen, hvor mange dyr der fysisk befinder sig på bedriften og at
give mailen en sigende titel i emnefeltet, Fx CVR nr og ”Bilag 2 sag”.
Det er vigtigt at få sendt bilag II umiddelbart efter endt kontrol, da Fødevarestyrelsen er
forpligtet til at lukke disse besætninger ifølge EU-reglerne – se bilag 2.
Workzone
Alle kontrollens bilag (kontrolgrundlag, tjeklister, retssikkerhedsbrev, kvitteringsbrev,
hændelseslister, flyttelister, høringssvar mm.) skal journaliseres i Workzone. Både fejl- og OK-
rapporter.
Tjeklisten og alle øvrige arbejdsdokumenter (inkl. billeder) skannes ind på sagen i Workzone.
Hvis landbruger har sendt dokumentation, høringssvar m.m., skannes disse dokumenter også
47
ind på sagen. Såfremt der modtages høringssvar, skal kontrolløren altid give sine bemærkninger
hertil, inden sagen sendes til Fødevarestyrelsen og derefter afsluttes i Workzone.
Andre dokumenter med betydning for sagen kan fx være fotos, slagtebilag, oversendelsesmail
eller bilag II til FVST.
Høring på stedet
Gennemgå kontrolresultaterne med landbruger og peg på de overtrædelser, der er
konstateret
Spørg, om landbruger har bemærkninger til kontrolresultaterne
Notér eventuelle bemærkninger
Orientér om muligheden for at klage over afgørelsen
Høring på stedet kan kun ske, hvis landbruger accepterer det. Landbruger kan stadigvæk godt
forlange, at få en høringsfrist på op til 14 kalender dage, hvor landbruger har mulighed for at
komme med kommentarer til oplysningerne i høringsbrevet.
Høringssager
Høringsbrevet kan enten udleveres til landbruger ved afslutningen af kontrollen, eller
fremsendes til landbruger. I begge tilfælde er høringsfristen 14 kalender dage.
Efter høringsfristens udløb sendes sagens bilag pr. mail til den veterinære kontrolenhed. Mailen
gemmes på sagen i Workzone, og i VAKS tastes den dato, hvor sagen er sendt
(besøgsdata/Videresendt til FVST), og sagen afsluttes i Workzone.
Oplysninger om frister og høringsprocedurer findes i Den generelle kontrolinstruks.
Sagerne skal være oversendt til FVST’s veterinære kontrolenheder senest 35 dage
efter sidste kontroldato.
OK-sager
Afsluttes i de lokale afdelinger.
Afslutning af KO kontroller
Her henvises til KO kontrolinstruks 2019.
Kvalitetssikring af kontrolresultaterne
Det er Jordbrugskontrol, der står for kvalitetssikringen af MK og SP kontroller. Der bliver
kvalitetssikret mindst 5% af alle sager, der er udtaget til kontrol. Kontrollører skal ikke
foretage sig noget, og bliver kun informeret efter kvalitetssikringen, hvis der er noget at
bemærke. Hvis der under kvalitetssikringen, sendes sager retur til den pågældende kontrollør,
skal der i nogle tilfælde sendes en ny høring til den kontrollerede landbruger. Evt. nyt
høringsbrev, o.l., skal også arkiveres på Workzone sagen.
Dokumenter på sagen i Workzone
Kontrolgrundlag
Tjekliste
Kvitteringsbrev
OK-brev/Høringsbrev
Retssikkerhedsbrev
Andre dokumenter med betydning for sagen
48
Oprettelse af sager i VAKS/Workzone
Adresserne udpeges i Forms/BEKO og overføres så til VAKS. Der bliver automatisk
oprettet en sag i Workzone pr. landbruger
Landbruger bliver ligeledes automatisk tilknyttet som part på sagen i Workzone
Kontrolresultaterne skal tastes i VAKS
En kontrolsag i Workzone skal altid indeholde kontrollørernes navn og afdeling
49
Egne noter
50
Retsgrundlag
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) Nr. 1307/2013 af 17. december 2013
om fastsættelse af regler for direkte betalinger til landbrugere under støtteordninger
inden for rammerne af den fælles landbrugspolitik og om ophævelse af Rådets forordning
(EF) nr. 637/2008 og Rådets forordning (EF) nr. 73/2009.
Kommissionens delegerede forordning (EU) Nr. 639/2014 af 11. marts 2014 om
supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1307/2013 om
regler for direkte betalinger til landbrugere under den fælles landbrugspolitiks
støtteordninger og om ændring af bilag X til nævnte forordning.
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1306/2013 af 17. december 2013 om
finansiering, forvaltning og overvågning af den fælles landbrugspolitik og om ophævelse
af Rådets forordning (EØF) nr. 352/78, (EF) nr. 165/94, (EF) nr. 2799/98, (EF) nr.
814/2000, (EF) nr. 1290/2005 og (EF) nr. 485/2008.
Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 640/2014 af 11. marts 2014 om
supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1306/2013 for
så vidt angår det integrerede forvaltnings- og kontrolsystem, betingelserne for afslag
eller tilbagetrækning af betalinger og administrative sanktioner vedrørende direkte
betalinger, støtte til udvikling af landdistrikterne og krydsoverensstemmelse.
Kommissionens gennemførselsforordning (EU) 2015/2333 af 14. december 2015 om
ændring af gennemførselsforordning (EU) nr. 809/2014 om gennemførselsbestemmelser
til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1306/2013 for så vidt angår det
integrerede forvaltnings- og kontrolsystem, foranstaltninger til udvikling af
landdistrikterne og krydsoverensstemmelse.
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1760/2000 af 17. juli 2000 om
indførelse af en ordning for identifikation og registrering af kvæg og om mærkning af
oksekød og oksekødsprodukter og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 820/97
med senere ændringer.
Kommissionens forordning (EF) nr. 911/2004 af 29. april 2004 om gennemførelse af
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1760/2000 for så vidt angår
øremærker, pas og bedriftslister.
Kommissionens forordning (EF) nr. 1082/2003 af 23. juni 2003 om
gennemførselsbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 1760/2000 for så vidt angår
mindste krav til den kontrol, der skal foretages i forbindelse med ordningen for
identifikation og registrering af kvæg med senere ændringer.
Kommissionens forordning (EF) nr. 494/1998 af 27. februar 1998 om
gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 820/97 med senere
ændringer.
Kommissionens forordning (EF) nr. 509 af 8. marts 1999 om forlængelse af
maksimumfristen for øremærkning af bisonokser.
51
Rådets forordning (EF) nr. 21/2004 af 17. december 2003 om indførelse af en ordning
for identifikation og registrering af får og geder og om ændring af forordning (EF) nr.
1782/2003 og direktiv 92/102/EØF og 64/432/EØF med senere ændringer.
Kommissionens forordning (EF) Nr. 933/2008 af 23. september 2008 om ændring af
bilaget til Rådets forordning (EF) nr. 21/2004 for så vidt angår identifikationsmærkning
af dyr og flytningsdokumenternes indhold.
Kommissionens forordning (EF) Nr. 759/2009 af 19. august 2009 om ændring af bilaget
til Rådets forordning (EF) nr. 21/2004 om indførelse af en ordning for identifikation og
registrering af får og geder.
Kommissionens forordning (EF) nr. 1505/2006 om gennemførelse af Rådets forordning
(EF) nr. 21/2004 for så vidt angår mindstekrav til kontrollen i forbindelse med
identifikation og registrering af får og geder med senere ændringer.
Rådets forordning (EF) Nr. 1560/2007 af 17. december 2007 om ændring af Rådets
forordning (EF) nr. 21/2004 for så vidt angår datoen for indførelse af elektronisk
identifikation af får og geder.
Bekendtgørelse nr. 1407 af 30. november 2018 om registrering af besætninger i CHR.
Bekendtgørelse nr. 744 af 12. juli 2019 om mærkning, registrering og flytning af kvæg,
svin, får eller geder.
Lovbekendtgørelse nr. 1 af 2. januar 2019 af lov om hold af dyr.
Bekendtgørelse nr. 1117 af 11. november 2019 om slagtepræmie for kvier, tyre og stude.
52
Bilagsoversigt
Alle bilag findes på LBST’s intranet under Kontrolportalen
Bilag 1 Dyrevelfærd – tilkald af dyrlæge
Bilag 2 Bilag II orientering Fødevarestyrelsen
Bilag 3 Vejledning til forberedelse af kontrolbesøg
Bilag 4 KO mærkningskrav
Bilag 5 1. stikprøve kvæg, får og geder
Bilag 6 2. stikprøve kvæg, får og geder
Bilag 7 Vejledning til VAKS
Bilag 8 Vejledning til hold af får og geder
Bilag 9 Eksempel på besætningsregister får og geder
Bilag 10 Vejledning om slagtepræmie for kvier, tyre og stude
Bilag 11 Lamineringsark KO-krav (krav 2.1 – 2.2 – 2.4 – 2.5)
53
Miljø- og
Fødevareministeriet
Landbrugsstyrelsen
Nyropsgade 30
1780 København V
Tel +45 33 95 80 00
www.lbst.dk
