1 af 14

Uddannelse: Masteruddannelsen i Specialpædagogik Modul: Modul 3, Specialpædagogikkens organisatoriske og institutionelle

perspektiv ECTS: 15 Semester + år: Efterår 2017 Undervisningssted: Emdrup Modulansvarlig Lotte Hedegaard-Sørensen lohes@edu.au.dk. Undervisere Lektor, Lotte Hedegaard-Sørensen lohes@edu.au.dk Lektor Tine Fristrup tifri@du.au.dk Lektor, Camilla Brørup Dyssegaard cbd@edu.au.dk Lektor, Jeanette Magne jema@edu.au.dk Lektor, Maja Marie Lotz majalotz@edu.au.dk Ph.d. studerende, Cristina D. Gulløv cgul@ucsyd.dk Adjunkt, Sine Penthin Grumløse sipg@ucc.dk Lektor Hanne Knudsen hakn@edu.au.dk Ph.d. studerende Rune Frederik Cordsen Ruco@edu.au.dk Vejledere (Tine Fristrup, tifri@du.au.dk) Undervisningslokale Se timeplan: http://autumnschedule.au.dk/dk/default.aspx Mål og indhold (jf. gældende studieordning) Modulet giver indblik i organisationsteoretiske og institutionskulturelle perspektiver på special-pædagogik i teori og praksis. Der arbejdes med organisationsmodeller og forvaltningsmæssige processer, samt deres betydning for specialpædagogiske problemforståelser og løsningsstrategi-er. Modulet har endvidere fokus på dokumentations- og evalueringsmetoder, udvikling og inno-vation, samt professionel identitet og tværfagligt samarbejde i relation til specialpædagogik i teori og praksis. Mål: Efter gennemført modul kan den studerende på et videnskabeligt grundlag, forstået som et kri-tisk, refleksivt, analytisk teoretisk og empirisk funderet grundlag:

demonstrere overblik over og indsigt i organisationer og organiseringers betydning for specialpædagogisk praksis

demonstrere overblik over og indsigt i institutionskulturelle betingelser for specialpæda-gogisk praksis

analysere og vurdere politiske og forvaltningsmæssige processer/beslutninger og deres konsekvenser for specialpædagogisk praksis

vise indsigt i og anvende metoder til udforskning af egen og andres specialpædagogiske praksis

udføre evaluerings- og dokumentationsarbejde i det specialpædagogiske felt og anvende metoder til udvikling og kvalificering af specialpædagogisk praksis

2 af 14

Indhold: Organisationsteoretiske og institutionskulturelle teorier og forståelser, samt deres betydning for det specialpædagogiske praksisfelt og dets organisering, problem- og løsningsforståelse. Udvik-lings- og evalueringsmetoder til brug for konsultativt arbejde med henblik på udvikling og kvali-ficering af det specialpædagogiske genstandsfelt. Modulet er bygget op af følgende tematikker:

Kultur, organisation og ledelse

Velfærdsstatens forvaltningsstruktur og organisering, dens logik og funktionsmåde

Konsultation, udvikling, kvalificering og evaluering

Videnspolitik, evidens og effekt. Undervisningsformer: Seminarer, vejledning, selvstudium. Prøveform/eksamen Skriftlig opgave efterfulgt af mundtlig eksamination. Indleveret skriftlig opgave på maksimalt 15 normalsider efterfulgt af mundtlig eksamination af 30 minutters varighed (inklusiv votering). Her behandles en problemstilling, som de(n) studerende har formuleret og som er godkendt af eksaminator. Udarbejdes den skriftlige opgave af en gruppe øges sideantallet (to studerende: 20 normalsider; tre studerende: 25 normalsider). Bedømmelse sker på grundlag af en samlet vur-dering af opgaven og den studerendes mundtlige præstation ved eksaminationen. Se gældende studieordning: https://eddiprod.au.dk/EDDI/webservices/DokOrdningService.cfc?method=visGodkendtOrdning&dokOrdningId=2262&sprog=da Vejledning og feedback Hvordan er vejledning og feedback tilrettelagt på modulet? Hvis ikke der er vejledning og feedback bør det fremgå, at der ikke er vejledning og feedback. Evaluering Spørgeskemaundersøgelsen tilgås via BlackBoard. På næstsidste undervisningsgang/seminar besvarer de studerende individuelt spørgeskemaet, og på sidste undervisningsgang/seminar drøftes resultatet med de studerende på holdet. Kvantitativ evaluering foregår: 03.11.2017 Kvalitativ evaluering foregår: 24.11.2017 Litteratur/Grundbøger Følgende bøger indgår som grundbøger til modulet og de udgør en grundlæggende teoretisk tilgang til modulets indhold og tema. Clegg, S. (2014). Organisationsteori - et historisk overblik. In P. Kjær & S. Vikkelsø (Eds.),

Klassisk og moderne organisationsteori (pp. 11-19). København: Hans Reitzels Forlag (8 pp)

Scott, R. W. (1998). Organizations - Rational, Natural and Open Systems (4th ed.). New Jer-sey: Prentice Hall: 1-26 (26 pp).

Den øvrige litteratur ligger i kompendium. Denne litteratur bygger undervisningen på. Der angives også supplerende litteratur, som kan læses før og efter undervisningen afhængig af interesse og tema i opgaver.

3 af 14

Undervisningsplan – oversigt

Session Dato og tid Undervisningstema Underviser

1

14/9. 10.00-12.30 Introduktion til modulet Lotte Hedegaard-Sørensen

2 14/9. 13.30-16.00 Socialantropologisk tilgang og metode

Lotte Hedegaard-Sørensen

3 15/9 kl. 10-12.30 Kulturanalyse – observation Sine Penthin Grumløse

4 15/9 kl. 13.30-16 Kulturanalyse – observation Sine Penthin Grumløse

5 11/10 kl. 10-12.30 Velfærdsstat og forvaltning Tine Fristrup

6 11/10 kl. 13.30-16 Velfærdsstat og forvaltning Tine Fristrup

7 12/10 kl. 10-12.30 Fælles forelæsning om inklusion og social innova-tion Om

Bente Jensen

8 12/10 kl. 13.30-16 Evidens – mixed methods Camilla Dyssegaard

9 13.10 kl. 10-12.30 Organisationsteoretiske blikke Maya Lotz

10 13/10 kl. 13.30-16 Organisationsteoretiske blikke Maya Lotz

11 01/11 kl. 10-12.30 Ledelse og ledelsesteknologier Hanne Knudsen

12 01/11 kl. 13.30-16 Ledelse og ledelsesteknologier Hanne Knudsen

13 02/11 kl. 10-12.30 Evaluering Jeanette Magne

14 02/11 kl. 13.30-16 Evaluering Jeanette Magne

15 03/11 kl. 10-12.30 Samarbejde mellem lærer og pædagog Cristina Daniella Gulløv

16 03/11 kl. 13.30-16 Samarbejdets kunst i praksis Lotte Hedegaard-Sørensen

17 23/11kl. 10-12.30 Det kvalitative forskningsinterview Maya Lotz

18 23/11 kl. 13.30-16 Det kvalitative forskningsinterview Maya Lotz

19 24/11 kl. 10-12.30 Samarbejde som transformativ praksis Rune Frederik Cordsen

20 24/11 kl. 13.30-16 Samarbejde som transformativ praksis Rune Frederik Cordsen

4 af 14

Første indkald: ------------------------------------------------------------------------------------------------------------- Session 1 Kl. 9.30-10.00 morgenkaffe ved festsalen Dato og tidspunkt: 14/9 2017. Kl. 10.00-12.30. Titel: Introduktion til modulet Underviser: Lotte Hedegaard-Sørensen Kl. 12.30-13.30 Let frokostanretning i aulaen Indhold: De studerende introduceres til modul 3 og vil desuden blive præsenteret for det forskningsperspektiv og teoretiske perspektiv, som modul 3 fokuserer på. Litteratur knyttet til undervisningen Der er ikke litteratur knyttet til introduktionen. Forberedelse til undervisningen Tænk over dine forventninger til modul 3 i forhold til tema og perspektiv. Session 2 Dato og tidspunkt: 14/9 2017. Kl. 13.30-16.00. Titel: En socialantropologisk forståelse af flerfagligt samarbejde Underviser: Lotte Hedegaard-Sørensen Indhold De studerende præsenteres en socialantropologisk tilgang til studiet af praksis med en organisa-torisk og institutionskulturel tilgang. Forskellige forskningsdesigns fra egne empiriske studier af praksis vil blive præsenteret. Studierne har alle det til fælles, at ambitionen har været, at forstå praksis. Litteratur knyttet til undervisningen Barth, F. (2004). Manifestation og proces. Det blå bibliotek. (S. 9-45, s. 88-105). Forberedelse til undervisningen Teksterne forventes læst med henblik på en undersøgelse af forholdet mellem special- og al-menpædagogiske faglige dimensioner. Session 3 & 4 Dato og tidspunkt: 15/9 2017. Kl. 10.00-16.00. Titel: Kulturanalyse med fokus på deltagerobservation som metode Underviser: Sine Penthin Grumløse Indhold Med afsæt i deltagerobservationens historie introduceres de studerende for deltagerobservatio-nens metodikker med henblik på at kunne vurdere deres egen forskningsproces samt kunne vurdere forskellen på forskere og andre organisationsdeltageres positioner og diskutere rele-vans, muligheder og begrænsninger i forhold til konkrete undersøgelser. Deltagerobservation er en vanskelig men givtig tilgang til at få viden om andre menneskers hverdagsliv. Denne tilgang fordrer imidlertid en høj grad af forståelse for hvad deltagelse, ob-servation og sammenstillingen af disse medfører i praksis og hvilken betydning positioner har for forskerens læreproces i felten. Tilgangen fordrer endvidere en dybere forståelse af forskelle på forskerens forskellige læringspositioner i henholdsvis det analytiske og det empiriske felt. Litteratur knyttet til undervisningen Juhl, Pernille (2014): Metodologiske overvejelser, design og metode. I: På sporet af det gode

børneliv – samfundets bekymring og børns perspektiver på problemer i hverdagslivet. Ph.d.-afhandling fra Ph.d.-programmet i Hverdagslivets Socialpsykologi. Forefindes i kom-pendiet.

5 af 14

Gulløv, Eva og Højlund, Susanne (2003/2015): Feltarbejde blandt børn. Hans Reitzels Forlag Heri: særligt fokus på feltrapport 1-7

Forberedelse til undervisningen Overvej hvordan I kan bruge deltagerobservationen som metode og hvilke muligheder og/eller begrænsninger metoden har i forhold til en – for jer – aktuel problemstilling. Overvej i den for-bindelse jeres forskerposition i dette feltarbejde.

6 af 14

Andet indkald: ---------------------------------------------------------------------------------------------------------------- Session 5 & 6 Dato og tidspunkt: 11/10 2017. Kl. 10-12.30 og 13.30-16.00. Titel: Samskabelse – nye udfordringer for velfærdsprofessionerne Underviser: Tine Fristrup. Indhold: Introducere de studerende til forestillinger om ”Ny Velfærd” forankret i fænomenet ”samskabel-se”. Vi undersøger igennem undervisningen, hvordan Co-galskabens nye velfærd tager sig ud i lyset af skiftet fra NPM til NPG. I undervisningen udfoldes ideen om ”Big Society” fra UK, der til forskel fra ideen om ”samskabelse” her i Danmark fjerner opgaver fra staten og lægger det i regi af civilsamfundet, hvor frivillige skal sikre velfærden. Vi ser også nærmere på, hvordan disse ”samskabelsesprocesser” foregår gennem konkrete cases fra kommuner og frivillige. Hvem kan deltage og på hvilke præmisser? Vi undersøger mere generelt igennem hele dagen de nye udfor-dringer, som velfærdsprofessionerne står i. Litteratur knyttet til undervisningen:

Vonger, B. (2016). Begrebet samskabelse i en forvaltningsretlig kontekst. I: Nordisk Admini-strativt Tidsskrift nr. 2/2016, 93. årgang 6. Pp. 61-77.

KL (2013). Invester før det sker. Et debatoplæg om fremtidens socialpolitik marts 2013. Link: http://www.kl.dk/ImageVaultFiles/id_64527/cf_202/Invest-r_f-r_det_sker_-_et_debatopl-g_om_fremtiden.PDF

KL (2013). Invester før det sker. Sådan sætter vi handling bag ordene. Socialpolitisk udspil maj 2013. Link: http://www.kl.dk/ImageVaultFiles/id_64526/cf_202/Invest-r_f-r_det_sker_-_s-dan_s-tter_vi_handling_b.PDF

VÆKSTHUS FOR LEDELSE (2016). Alliancer. http://www.lederweb.dk/ImageVault/Images/id_44862/scope_0/ImageVaultHandler.aspx

KIRKEBY, O.F. (2016). Gæstevenskabet som metafor for ledelse i det offentlige. I: VÆKSTHUS FOR LEDELSE. Alliancer. http://www.lederweb.dk/ImageVault/Images/id_44862/scope_0/ImageVaultHandler.aspx

Forberedelse til undervisningen:

Orienter jer i denne her publikation fra VÆKSTHUS FOR LEDELSE om velfærdsalliancer – læs mere indgående fra side16: OLE FOGH KIRKEBY: Gæstevenskabet som metafor for ledelse i det offentlige: http://www.lederweb.dk/ImageVault/Images/id_44862/scope_0/ImageVaultHandler.aspx Læs artiklen om ”Begrebet samskabelse i en forvaltningsretlig kontekst”. Orientér jer i supplerende litteratur nederst i undervisningsplanen.

Session 7 - fællesforelæsning

Titel: Inklusion og social innovation – som udfordring og modspil til social ulighed

Dato: 12. oktober 2017

Tidspunkt: Kl. 9.30-10.00 morgenkaffe v/aulaen

Kl. 10.00-12.30 fællesforelæsning i festsalen

KL. 12.30-13.30 fælles frokost i aulaen

Underviser: Bente Jensen, Professor mso, DPU Århus Universitet

7 af 14

Indhold

I Danmark reproduceres ulighed stadig i samfundet. Spørgsmålet er derfor, hvorfor det ikke

er lykkedes bedre at mindske uddannelsesmæssige gab mellem børn af forskellig baggrund, og

hvad øget kvalitet i dagtilbud og andre uddannelsesinstitutioner kan betyde i den sammen-

hæng?

Forelæsningen introducerer og problematiserer forskning om social arv og ulighed og inklusion.

Der lægges op til at undersøge inklusion som en udfordring og social innovation som et muligt

modspil til problematikken. Indholdet tager afsæt i årtiers forskning, der viser at problematik-

ken om social ulighed er en udfordring, der ikke vil ’gå væk’. Påstanden er desuden at samfun-

dets systemer, uddannelsessystemet, startende med dagtilbud, skolen og senere ungdomsud-

dannelser i sig selv bærer kimen til at reproducere og måske ligefrem producere de sociale ulig-

heder, vi ser i dagligdagens praksisser og samfundsmæssigt. På samme måde ligger der i tvær-

professionelle samarbejder og i sundhedssystemet både potentialerne til at skabe forandringer

og indbyggede ulighedsskabende tendenser og mekanismer, som blandt andet handler om at det

kan være vanskeligt at gøre op med systemers fremherskende ’fejlfindingskultur’. Oplægget

præsenterer og diskuterer tiltag gennem professionelles kompetenceudvikling og partnerskaber

mellem forskning, uddannelse og praksis, som bedre vil kunne skabe forandringer. Der gives

eksempler fra forskning om en eksperimenterende tilgang til inklusion og social innovation i et

aktionsforskningsperspektiv. Ved at gå på tværs af Masteruddannelserne bidrager forelæsnin-

gen til, at denne vigtige samfundsproblematik kan finde vej ind i alle relevante samfunds- og

uddannelsessammenhænge, som I arbejder med.

Litteratur knyttet til undervisningen:

Allan, J. (2016). At tænke inklusion anderledes. I: Hamre, B. & Larsen, V. (red.) Inklusion, ud-

sathed og tværprofessionelt arbejde. Frederiksberg: Frydenlund, 19-28 (9 sider)

Brandi, U. & Jensen, B. (2014): Laboratorier og eksperimenter for social innovation. I: Staunæs

et al. (red.) Læringslaboratorier og eksperimenter. Kap. 5, 110-126 (16 sider)

Dawson, P. & Daniel, L. (2010). Understanding social innovation: a provisional framework. In-ternational Journal of Technology Management. 51 (1), 9-21. (12 sider). Laundersø, R. (2017). Den sociale arv har konsekvenser hele livet. Rockwool Fonden Forskning. Kort NYT fra RFF (3 sider)

Forberedelse til undervisningen:

De studerende kan forberede sig til undervisningen ved at læse artikler/tekster i kompendiet.

Formulere 1-2 spørgsmål vedrørende problemstillingen om social ulighed og innovation som

udfordring og modspil, som det tager sig ud fra egen praksis og position.

Session 8 Dato og tidspunkt: 12/10 2017. Kl. 13.30-16. Titel: Fra evidensbaseret til evidensinformeret praksis Underviser: Camilla Brørup Dyssegaard Indhold De studerende får et indblik i, hvor evidenstænkningen kommer fra både i forhold til pædagogi-ske sammenhænge og i forhold til uddannelsespolitiske sammenhænge.

Hvad er evidens og hvad skal der til for at noget kan karakteriseres som evidens?

Hvad er forskellen på en evidensbaseret praksis og en evidensinformeret praksis?

Hvordan kan forskning og praksis kombineres? Litteratur knyttet til undervisningen (ikke i kompendium) Mitchell, D. (2014): Hvad der virker i inkluderende undervisning – evidensbaserede undervis-

ningsstrategier. Dafolo. Sharples, J. (2013): Evidence for the Frontline. NESTA: London.

8 af 14

Timperly, T. (2011): Realizing the Power of Professional Learning. Open University Press. Forberedelse til undervisningen Orientering i litteraturen. Session 9 & 10 Dato og tidspunkt: 13/10 2017. Kl. 10-16.00. Titel: Perspektiver Organisatoriske udviklingsprocesser i det social- og specialpædagogiske felt Underviser: Maja Marie Lotz Indhold Denne undervisningsgang introducerer de studerende til teorier og begreber indenfor det orga-nisationsteoretiske felt med særlig fokus på hvordan organisationsudviklingsprocesser såsom introduktion af nye ledelses- og organiseringsformer og teknologi kan forstås og analyseres. Globaliseringen har skabt nye omverdensvilkår for både private og offentlige organisationer og dermed et behov for nye måder at lede, organisere og samarbejde på – internt såvel som eks-ternt. Fra et praksis-baseret perspektiv vil vi undersøge hvorfor og hvordan begreber så som re-organisering, samarbejde, koordination og læring på tværs har fået stigende betydning i mange organisatoriske sammenhænge offentligt såvel som privat. I centrum vil være en diskussion af hvordan disse begreber og perspektiver kan åbne op for analyser af organisationsudviklingspro-cesser i den offentlige sektor – og i særdeleshed det social- og specialpædagogiske felt. Eksem-pler og cases fra praksis vil blive inddraget i undervisningen. Stikord til undervisningen: Organisationsudvikling, forandring, nye ledelses- og organiserings-former, koordinering og samarbejde i komplekse organisationer. Litteratur til undervisningen: Borum, F. (2014). Organisationsforandring. In P. Kjær & S. Vikkelsø (Eds.), Klassisk og moder-

ne organisationsteori, 497-522. København: Hans Reitzels Forlag (25 sider) Brunsson, N., & Sahlin-Anderson, K. (2000). Constructing organizations: The example of public

sector reform. Organization Studies, 21 (4), 721-746 (25 pp). Kellogg, Kathrine C, Wanda J. Orlikowski and JoAnne Yates (2006). Life in the Trading Zone:

Structuring Coordination Across Boundaries in Postbureaucratic Organizations. Organi-zation Science. 17(1), 22-44. (22 sider)

Orientér jer i supplerende litteratur nederst i undervisningsplanen. D. 14/10: Kl. 10.00 – 14.00: Kollektiv akademisk vejledning ved Tine Fristrup Dagen sættes af til, at Tine Fristup tilrettelægger og rammesætter første kollektive vejledning med fokus på problemformulering/forskningsspørgsmål og undersø-gelsesdesign indenfor modulets rammer.

9 af 14

Tredje indkald: --------------------------------------------------------------------------------------------------------- Session 11 & 12 Dato og tidspunkt: 01/11 2017. Kl. 10.00-16.00. Titel: Ledelse af selvledelse. Underviser: Hanne Knudsen Indhold Ambitionen med undervisningen er at inspirere de studerende til at analysere nogle af de hver-dagspraksisser og styringstiltag, som de arbejder med og er udsat for, med et begreb om ledelse af selvledelse. Med en sådan tilgang bliver det muligt at forholde sig kritisk til sympatiske fæ-nomener som tværfagligt samarbejde, evaluering, inklusion, forældreinddragelse. Undervisnin-gen tager afsæt i begrebet om panoptikon fra Michel Foucault. Der fremlægges eksempler på analyser af aktuelle selvledelsesteknologier, og der inviteres til analysearbejde og diskussion. Litteratur knyttet til undervisningen Kristensen, Jens Erik (1997) Hvad er panopticon? - og hvad er panoptisme som magtteknik?

Øjeblikket, Årg. 7, nr. 32/33, s. 92-94 Knudsen, H. og Andersen, N. Å. (2014) Hyperansvar: Når personligt ansvar gøres til genstand

for styring. Dansk Sociologi. Vol. 24, nr. 4, s. 65-83. Knudsen, H. og Khawaja, I. (2017) Bekymringsdistribution. Bekymringssamtaler som velfærds-

teknologi. Knudsen, H. og Khawaja, I. (2017): ”Bekymringsdistribution: Bekymringssamta-len som velfærdsteknologi”. I: La Cour, Højlund og Waldorff (red.): Når teknologier holder mere end de lover – Kritiske perspektiver på ledelse af velfærd. Frederiksberg: Samfunds-litteratur.

Orientér jer i supplerende litteratur nederst i undervisningsplanen. Session 13 & 14 Dato og tidspunkt: 02/11 2017. Kl. 10.00-16.00. Titel: Strategier i udvikling og evaluering af pædagogiske interventioner Underviser: Jeanette Magne Indhold De studerende præsenteres for viden om strategier for udvikling og evaluering af pædagogiske interventioner. Undervisningen lægger op til diskussion af, hvilken typer af evidens og viden vi kan udlede af evalueringer af pædagogisk praksis/interventioner – og hvad det betyder for ud-vikling af fremtidig pædagogisk praksis.

evalueringsbølger, tilgange og metoder

strategier for udvikling og evaluering af pædagogiske interventioner

tilrettelæggelse, gennemførelse og evaluering af pædagogiske interventioner

pædagogiske umuligheder – hvordan kan vi udvikle pædagogisk praksis på baggrund af evaluering?

evidensbegrebet i pædagogisk praksis Litteratur knyttet til undervisningen Carlsson, M. og Hyrve, G. (2012) Evaluering indenfor sundhedspædagogik og sundhedsfremme.

I: Simovska, V, og Jensen, M.J. (red.). Sundhedspædagogik i sundhedsfremme. Gads forlag, s. 265-280.

Borgnakke, K. (2008) Evalueringsstrategier – i den pædagogiske kontekst. I: Borgnakke (red.) Evalueringens spændingsfelter. Kbh.: Klim, s. 9-66.

Simons, H.: Utilizing Evaluation Evidence to Enhance Professional Practice. Evaluation, Vol 10(4): 410–429, 2004. DOI: 10.1177/1356389004050284 Simovska, v. (2012): Deltaggelse et nøglebegreb, princip og strategi inden for sundhedspædago

gik og sundhedsfremme. I: Simovska, v. & Jensen, JM (red.): Sundhedspædagogik i Sund-hedsfremme, Gads Forlag, s. 85 - 105

10 af 14

Forberedelse til undervisningen: Læs de tilhørende tekster og overvej:

Hvilken rolle mener du, at evaluering har for udvikling af læring og undervisning?

Hvordan kan du hensigtsmæssigt evaluere tiltag omkring pædagogik og læring i din egen praksis

Session 15 Dato og tidspunkt: 03/11 2017. Kl. 10.00-12.30. Titel: Om samarbejdet mellem pædagoger og lærere i folkeskolen - muligheder og barrierer Underviser: Cristina D. Gulløv Indhold De studerende vil blive præsenteret for teoretiske og empiriske perspektiver fra Ph.d. projektet: Pædagogen i folkeskolen. Ud fra et organisatorisk perspektiv, og med fokus på lokale fortolkninger af Skolereformen 2014 vil der i undervisningen blive vist hvilke muligheder og barrierer gør sig gældende for pædago-ger og for deres samarbejde med lærerne i de konkrete handlesammenhænge og praksisfælles-skaber i skolen. Undervisningen vil bidrage med indsigt I teoretiske og empiriske perspektiver på pædagogers og læreres muligheder og begrænsninger for at arbejde og samarbejde om inklu-sion. Der vil blive arbejdet med organisatoriske perspektiver, policys og deres betydning for må-den pædagogers praksis og samarbejdet med lærerne er organiseret. De teoretiske og metodiske greb som belyser emnet har deres afsæt i kritisk psykologi og praksisforskning Litteratur knyttet til undervisningen Gulløv, C.D.(2017): Pædagogers samarbejde med lærerne - paradokser mellem skolepraksis og

Skolereformen 2014. I: Albrechtsen, T.; Morthorst, B.; & Hjermitslev, H.(red.): Professions-dannelse på tværs, Djøf 2017

Forberedelse til undervisningen De studerende skal læse artiklen og samtidig reflektere over følgende spørgsmål:

Hvilke muligheder og udfordringer er forbundet med læreres og pædagogers samarbejde om børns læring og trivsel?

Hvordan kan lærere og pædagoger finde en fælles handlegrundlag og didaktik når de skal samarbejde om børns læring og skoleliv i øvrigt? Giv gerne konkrete eksempler.

Session 16 Dato og tidspunkt: 03/11 2017. Kl. 13.30-16.00. Titel: Flerfagligt samarbejde Underviser: Lotte Hedegaard-Sørensen Indhold Undervisningen tager udgangspunkt i egen empirisk forskning i flerfagligt samarbejde: Dels med fokus på samarbejdet mellem specialskolelærere og almenskolelærere om udviklingen af inkluderende læringsmiljøer og dels om samarbejdet mellem lærere og pædagogmedhjælpere i specialpædagogisk praksis. Litteratur Hedegaard-Sørensen, L. og Hedegaard Hansen, J. (2016) Flerfaglighed som nødvendighed for udvikling af inkluderende læringsmiljøer. I: Hamre, B. og Larsen, V. Inklusion, udsathed og tværprofessionelt arbejde, Frydenlund Academic. Hedegaard-Sørensen, L. (2013) Samarbejdets kunst, DPT, nr. 4. Hedegaard-Sørensen, L. & Langager, S. (2012). Samarbejdets kunst: arbejdsfællesskaber og samarbejdsrelationer på specialskoler. København: Institut for Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet (kan googles).

11 af 14

Fjerde indkald: ------------------------------------------------------------------------------------------------------------ Session 17 & 18 Dato og tidspunkt: 23/11 2017. Kl. 10.00-16.00. Titel: Kvalitative interviewmetoder Underviser: Maja Marie Lotz Indhold At bruge ’samtale’ som kilde til vidensproduktion er et håndværk der bygger på både metode-indsigt og praktisk erfaring. Workshoppen introducerer til det kvalitative forskningsinterview (individuel såvel som fokusgruppe) som metode. Dette gøres gennem diskussion og refleksion af metodelitteratur såvel som gennem praktisk erfaring med design og udførelse af en interview-samtale. Interviewmetoden er en grundlæggende del af sociologisk og etnografisk forskning og bruges både selvstændigt og i kombination med andre metoder. I undervisningen diskuteres styrkerne og svaghederne ved det kvalitative forskningsinterview såvel som de erkendelsesmæs-sige muligheder og udfordringer ved at anvende interviewmetoder. Med udgangspunkt i det se-mistrukturerede forskningsinterview vil fokus være på, hvordan man opøver færdigheder i at forberede, gennemføre og behandle interviewdata. I løbet af workshoppen vil de studerende arbejde praktisk med faserne i udformningen og tilret-telæggelsen af en interviewundersøgelse som del af deres egne projekter. Fokus vil først være på fasen fra problemformulering til udarbejdelsen af en semi-struktureret interviewguide. I den forbindelse vil de studerende få guidance og redskaber til at udarbejde en interviewguide, skabe samspil mellem teori og empiri og anvende forskellige spørgsmålstyper for bedst muligt at sikre kvaliteten af den viden som producers gennem den kvalitative interviewsamtale. Blikket vil der-næst rettes mod selve interviewsituationen såvel som de efterfølgende transskribering- og ana-lysefaser med henblik på at de studerende selv skal udføre semi-struktureret interviews i deres projektarbejde omhandlende en specialpædagogisk problemstilling. Litteratur knyttet til undervisningen Følgende kvalitative metodebog købes:

Brinkmann, Svend og Lene Tanggaard (2015): Kvalitative metoder. København: Hans Reit-

zels Forlag.

Følgende kapitler udgør undervisningslitteraturen:

Brinkmann, S. og Tanggaard, L. (2015): Kvalitative metoder, tilgange og perspektiver. I Brinkmann, Svend og Lene Tanggaard (red.): Kvalitative metoder. København: Hans Reit-zels Forlag. Side 13-28.

Tanggaard, L. og Brinkmann, S. (2015): Interviewet: Samtalen som forskningsmetode. I Brinkmann, Svend og Lene Tanggaard (red.): Kvalitative metoder. København: Hans Reit-zels Forlag. Side 19-54.

Halkier, B. (2015): Fokusgrupper. I Brinkmann, Svend og Lene Tanggaard (red.): Kvalitative metoder. København: Hans Reitzels Forlag. Side 137-152.

Orientér jer i supplerende litteratur nederst i undervisningsplanen Forberedelse til undervisningen: Det forventes, at de studerende har læst den vejledende litteratur til workshoppen. De studeren-de forventes ligeledes at have gennemført øvelsesarbejde (uploades på BB inden undervisnin-gen) og diskutere og reflektere over metodelitteraturen i lyset af deres praktiske erfaringer med interviewmetoden. Session 19 & 20 Dato og tidspunkt: 24/11 2017. Kl. 10.00-15.00. (15.00-16.00: Evaluering med Lotte Hedegaard-Sørensen). Titel: Samarbejde som transformativ praksis

12 af 14

Underviser: Rune Frederik Cordsen Indhold: I undervisningen præsenteres samarbejdsprocesser som værende påvirket af og påvirkende fle-re systemer, hvorefter vi i undervisningen ender med at fokusere på samarbejdet som potentielt identitetsforandrende i transformativ forstand - Hvad er det i virkeligheden man beder folk om, når man skal samarbejde med en anden faggruppe eller en anden person, og i hvilke praksisser muliggøres og foregår samarbejdet? Yderligere perspektiveres der til, hvor ansvaret for foran-dring ender henne, hvis det ikke gribes af professionelle ledere, pædagoger, lærere? Der eksemplificeres med udgangspunkt i empiri fra egen og andres forskning. Undervisningen vil tage udgangspunkt i hypoteser og fund fra mit i-gang-værende Ph.d.-projekt vedrørende samarbejde mellem lærer og pædagoger i relation til den understøttende undervisning. Jeg vil i den sammenhæng trække på lærings- og motivationsteori fra henholdsvis en pragmatisk og humanistisk vinkel (jf. den supplerende litteratur). Herudover diskuterer vi en observationsmetode der hedder shadowing, der muligvis kan kom-binere et fokus på praksisser med udtalelser og meningsskabelser fra de involverede i praksis-serne. Litteratur knyttet til undervisningen Friend, M., Cook, L. (2016): Interactions - Collaboration skills for school professionals. 8th edi-

tion. Pearson. p.1-24 Illeris, K. (2011): Læring. kap. 4. Roskilde universitetsforlag s. Hord, Shirley M. "A synthesis of research on organizational collaboration." Educational Leader-

ship 43.5 (1986): 22-26. Orientér jer i supplerende litteratur nederst i undervisningsplanen Forberedelse til undervisningen Læs med fokus på at finde kvalitative forskelle i læringsteorierne – dvs. er der forskel på hvad en type af læring ”kræver” af et individ, et fællesskab, en kultur eller praksisser? (Modsat en kvanti-tativ forskel hvor der for eksempel kræves mere af det samme?) D. 07/17 2017: Kl. 10.00 – 14.00: Kollektiv akademisk vejledning ved Tine Fristrup og Lotte Hedegaard-Sørensen Dagen sættes af til, at Tine Fristup og Lotte Hedegaard-Sørensen tilrettelægger og rammesætter anden kollektive vejledning med fokus på undersøgelsesdesign og teoriinformerede analyser i jeres opgaver.

13 af 14

Supplerende litteratur til videre læsning indenfor temaer Tema - velfærdsstat: Supplerende litteratur til session 5 & 6/ Tine Fristup:

Hulgård, E., Juul-Olsen, M. & Nielsen, E.N. (2016). Samskabelse og socialt entreprenørskab . en casebaseret grundbog til professionsuddannelserne. Hans Reitzels Forlag.

Bulley, Dan and Sokhi-Bulley, Bal (2014). Big Society as Big Government: Cameron’s Govern-mentality Agenda. In: British Journal of Politics and International Relations (BJPIR), Vol. 16. Pp. 452–470.

Pedersen, Dorthe og Tangkjær, Christian (2013). Building leadership capacity in the involving network state. In: Teaching Public Administration 31(1). Pp. 29–41.

Byskov-Nielsen, Rasmus, Gemal, Carsten Høy og Ulrich, Jens (2015). Billeder af Ny Velfærd – fra visioner til praksis. Aarhus: Systime.

Osborne, Stephen P. (2006). The New Public Governance? In: Public Management Review, 8:3. Pp. 377-387.

Foucault, Michel (1978/1991). Governmentality. In: Graham Burchell, Colin Gordon and Peter Miller (eds.) The Foucault Effect. Studies in Governmentality. With two lectures by and an interview with Michel Foucault. Pp. 87-104.

Williams, Andrew; Goodwin, Mark and Cloke, Paul (2014). Neoliberalism, Big Society, and pro-gressive localism. In: Environment and Planning A 2014, Vol. 46. Pp. 2798 – 2815.

Newman, Janet (2014). Governing the present: activism, neoliberalism, and the problem of power and consent. In: Critical Policy Studies, 8:2. Pp. 133-147.*

Newman, Janet (2007). The “double dynamics” of activation Institutions, citizens and the re-making of welfare governance. In: International Journal of Sociology and Social Policy,Vol. 27 No. 9/10. Pp. 364-375

Sørensen, Eva og Torfing, Jacob (red.) (2011). Samarbejdsdrevet innovation – i den offentlige

sektor. København: Jurist-og Økonomforbundets Forlag. MM (2012). Den aktive borger. Link: https://www.mm.dk/den-aktive-borger

Tema - Organisation: Supplerende litteratur til session 9 & 10/Maja Lotz Clegg, S. (2014). Organisationsteori - et historisk overblik. In P. Kjær & S. Vikkelsø (Eds.), Klas-

sisk og moderne organisationsteori (pp. 11-19). København: Hans Reitzels Forlag (8 pp) Scott, R. W. (1998). Organizations - Rational, Natural and Open Systems (4th ed.). New Jersey:

Prentice Hall: 1-26 (26 pp). Bechky, B. A. (2003). Sharing meaning across occupational communities: The transform mation

of understanding on a production floor. Organization Science, 14(3), 312-330 (18 pp). D Tema - ledelse Supplerende litteratur til session 11 & 12/ Hanne Knudsen: Andersen, N. Å. (2016) Derfor kan du ikke svare på spørgsmålet: Hvornår lever jeg op til mit

ansvar? Viden på tværs. http://vpt.dk/psykisk-arbejdsmiljo/derfor-kan-du-ikke-svare-pa-sporgsmalet-hvornar-lever-jeg-op-til-mit-ansvar

Foucault, M. (1982) The Subject and Power. Critical Inquery, vol. 8, nr. 4, s. 777-795.

14 af 14

Foucault, M. (2002) Overvågning og straf. Fængslets fødsel. Det lille forlag. Knudsen, H. og Khawaja, I. (2016) Vilje til selvinklusion: når fællesskabet står og falder med

den enkelte elevs forhold til sig selv. Social Kritik, nr. 147, s. 68-75 Mik-Meyer, N. og Villadsen, K. (2007): Foucault: Den bevægelige velfærdskritik.

Kapitel fra bogen Magtens former. Sociologiske perspektiver på statens møde med borge-ren. København: Hans Reitzels forlag.

Tema – interview: Supplerende litteratur til session 17 & 18/ Maja Marie Lotz Kvale, Steinar (1994). Interview. En introduktion til det kvalitative forskningsinterview (s. 161-

204 (kap 9, 10 og 11)). København: Hans Reitzels Forlag. Czarniawska, Barbara (2008): Narratives in social science research. Sage publications Ltd.:

London, p. 33-46. Hammersley, Martin and Paul Atkinson (2007): Ethnography – Principles in practice (Third

edition). Routledge: New York, p. 1-40. Atkinson, Paul & David Silverman (1997): Kundera’s immortality: the interview society and the

invention of the self. In: Qualitative Inquiry, 3, p. 304-325. Skinner, Jonathan (2012): A Four-Part Introduction to the Interview: Introducing the Inter-

view; Society, Sociology and the Interview; Anthropology and the Interview; Anthropology and the Interview – Edited. In: Jonathan Skinner (ed.) The Interview: An Ethnographic Ap-proach. Berg: London, p. 1-50.

Tilly, Charles (2008): Why give reasons? In: Charles Tilly: Why? What happens when people give reasons… and why. Princeton University Press: Princeton, p. 1-31.

Supplerende litteratur til session 15, 16, 17, & 18 Friend, M., Cook, L. (2016): Interactions - Collaboration skills for school professionals. 8th edi-tion. Pearson. Cordsen, R., Faurdal, I. L. (2017): Spændingsfeltet mellem elevers stemmer og læreres handle-

muligheder. Pædagogisk psykologisk tidsskrift. Årg. 54. vol 2. s. 17-30 VÁSQUEZ, C., BORIS, H. J. M. B. & GROLEAU, C. 2012. Notes from the field on organizational

shadowing as framing. Qualitative Research in Organizations and Management, 7, 144-165.

Dewey, J. (1957): Human nature and conduct, New York, Modern Library. Halkier, B., Knudsen, I. (2008): Det sociale som performativitet - Et praksisteoretisk perspektiv

på analyse og metode. Dansk Sociologi årg. 19. vol. 3. 49-68 Deci, E. L., & Ryan, R. M. (2000). The "what" and "why" of goal pursuits: Human needs and the

self-determination of behavior. Psychological Inquiry, 11(4), 227-268.