Kompendium - kontanthjælpskonferencen

Du kan deltage i debatten med følgende hashtags: #kalliancen #kontanthjælpsalliancen #dksocial

Kontanthjælp

Konferencen finder sted mandag d. 7. december i Fællessalen på Christiansborg

Kontanthjælpskonferencen er arrangeret af Kontanthjælpsalliancen

- vilkår og muligheder på kanten af arbejdsmarkedet


IndledningKontanthjælpsalliancen er glade for at kunne byde velkommen til konferencen “Kontanthjælp - vilkår og muligheder på kanten af arbejdsmarkedet”.

I de seneste år har Danmark oplevet en stigning af antallet af mennesker på kontanthjælp og uddan-nelseshjælp. Før krisen i 2008 var der under 100.000 kontanthjælpsmodtagere i Danmark, men siden da har det tal været stødt stigende. Over de sidste 4 år er an-tallet steget med 20%, og i dag har vi således omkring 153.000 fuldtidspersoner, der modtager kontanthjælp.

Denne udvikling er vigtig at tage alvorligt. Vi ved fra flere undersøgelser af vilkårene for mennesker på kontanthjælp, at det er en tilværelse, der er forbundet med økonomisk utryghed, basale sociale afsavn og en følelse af skam. Derudover er langtidsledighed langt oftere forekommende blandt kontanthjælpsmodta-gere end andre grupper af ledige, og mange kontant-hjælpsmodtagere risikerer således at blive permanent afskåret fra det danske arbejdsmarked.

Der er således to udfordringer forbundet med arbejdet og politikken omkring kontanthjælpssystemet. For det første, hvordan hjælper vi bedst de ledige tilbage på arbejdsmarkedet? Og for det andet, hvordan sikrer vi, at mennesker kan have en værdig tilværelse, mens de er i kontanthjælpssystemet?

Disse udfordringer ønsker vi at belyse med denne konference. Kontanthjælpsalliancen er startet som en reaktion på en offentlig debat, der ofte har forsimplet og fordrejet udfordringerne såvel som løsningerne, hvorfor vores formål er “at kvalificere og nuancere debatten om kontanthjælp”. Og netop det er udgangs-punktet for dagens konference.

Vi har forsøgt at sammensætte et program, der kom-mer bredt omkring temaet. Fra den lediges møde med systemet og hverdagen i socialarbejdet, over forsk-ningsbaseret viden om gruppen af kontanthjælpsmod-tagere og videre til en fremadrettet diskussion af de løsningsmodeller, som ikke får nok opmærksomhed i den offentlige debat.

Dette sidste punkt er afgørende. I Kontanthjælpsallian-cen ønsker vi at være løsningsorienterede. Vi vil inspirere til forandring og forbedring, og vi vil skabe rum for, at ar-bejdet med borgere på kanten af arbejdsmarkedet bliver meningsfuldt og opbyggende - både for de ledige og for de mennesker, der arbejder med dem.

Med ønske om en god og inspirerende konferenceKontanthjælpsalliancen

Program for konferencen:Indledende oplæg - kl. 9.00-9.25 Majbrit Berlau, formand for Dansk Socialrådgiverforening

Praktiske erfaringer fra hverdagen på kontanthjælp - kl. 9.25-10.15• Lars Borking: Systemet og den ledige• Winnie Alim, analysekonsulent i Børnerådet:

Børn der vokser op i fattigdom• Anne Madsen: Socialarbejdet i praksis• Spørgsmål

Generelt om kontanthjælp og økonomiske inci-tamente - kl. 10.30-11.20• Marie Louise Schultz-Nielsen,Rockwool Fon-

den: Hvem er menneskerne på kontanthjælp egentlig?

• Vibeke Jensen,medlem af Carsten Koch-udvalget: Carsten Koch-udvalget: Rapporten, resultaterne og retningen

• Spørgsmål

Fremadrettede løsninger - kl. 11.30-12.20• Ivan Leth, formand for arbejdsmarkedsudval-

get i Hjørring Kommune: Investeringsstrate-gien i Hjørring Kommune

• Henrik Egelund Nielsen, Dansk Socialrådgiverforening: Fremadrettede per-spektiver

• Spørgsmål

• Opsamling og afrunding - kl. 12.20-12.30


Kontanthjælpsmodtagers økonomiske tryghedAnders Hede, forskningschef i Trygfonden

Kontanthjælpsmodtagere er uden sammenligning den gruppe i befolkningen, der har den laveste økonomiske tryghed. Hele 62 pct. oplyser at de er ”utrygge” eller ”meget utrygge”, når de svarer på spørgsmålet ”Hvor tryg eller utryg vil du overordnet set betragte den nuværende økonomiske situation

i din husstand?” Til sammenligning er der 25 pct. blandt førtidspensionister, kun 11 pct. blandt efter-lønnere, der er økonomisk utrygge. Det er omtrent på niveau med højere funktionærer, hvor 8 pct. er utrygge. Den store økonomiske utryghed blandt kontanthjælpsmodtagere er ikke noget nyt. Det tilsvarende tal var 58 pct. i 2013.

Dette billede af utrygheden på kontanthjælp er formentlig endda er lovligt optimistisk, fordi der sandsynligvis er en underrepræsentation af kon-tanthjælpsmodtagere med de tungeste problemer i surveybaserede målinger som Tryghedsmålingerne.

Tryghedsmålingerne giver ikke direkte mulighed for at svare på hvorfor den økonomiske utryghed er så stor blandt kontanthjælpsmodtagere. Men målin-gerne i 2015 og 2013 giver nogle indikationer.

Regulære afsavn er en del af forklaringen. 66 pct. af kontanthjælpsmodtagerne har oplevet tre eller flere blandt 11 økonomiske afsavn som f.eks. at undlade at gå til tandlæge, ikke købe receptmedicin, gå med slidt tøj eller sko, at undlade at invitere gæster, give fødselsdagsgaver mv, selv om man er forpligtet, at være uden computer eller (meget få) mobiltelefon. Til sammenligning oplever 26 pct. af førtidspensio-nister tre eller flere afsagn, mens det kun er 7 pct. blandt efterlønnere, der er i samme knibe.

LEDIG(A-dagpenge)

SYGE

LEDIG(kontanthjælp)

44%

62%

37%

29%

18%

UFAGLÆRT

17%

UNDER UDDANNELSE

uden løn

UNDER UDDANNELSE

med løn

FØRTIDS-PENTIONIST

25%

LAVEREFUNKTIONÆR

SELVSTÆNDIG

FOLKE-PENSIONIST

HØJEREFUNKTIONÆR

FAGLÆRT

11%

8%

8%

EFTERLØNNER

11%

11%

15%


Dernæst har kontanthjælpsmodtagerne, hvoraf næsten 60 pct. i Tryghedsmålingrne er under 40 år, færre økonomiske ressourcer i deres familier til at hjælpe dem. Mange er enlige og mange har foræl-dre, som selv er berørt af ledighed. Der er mindre støtte at hente her og nu.

Endelig er der det desværre velkendte mønster med meget lidt uddannelse og dårligt helbred blandt kontanthjælpsmodtagere, som også genfindes i Tryghedsmålingerne. Det betyder, at den økono-miske fremtid allerede i en ung alder tegner sig ganske usikker.

Tryghedsmålingerne viser helt forventeligt, at et lavt rådighedsbeløb er knyttet sammen med økonomisk utryghed. Men forudsigelighed, orden og lidt reser-ver i privatøkonomien spiller også en meget stor rolle for ens tryghed, Her kan problemer blive selv-forstærkende. Stress fra rod i økonomien, herunder

især uoverskuelig gæld, gør de fleste mennesker markant mere kortsigtede og mindre velovervejede. Så bliver det endnu sværere at komme af med dyre vaner som rygning og at satse langsigtet, f.eks. ved at komme igennem en uddannelse eller komme i form efter sygdom. Stress gør det også mere fristende at falde for f.eks. kostbare kviklån, som i dag markedsføres voldsomt. Sådan som en række offentlige systemer er indrettet, så ender en meget stor del af kontanthjælpsmodtagere med en stor gæld til det offentlige.

Tidligere opdagelse af økonomiske vanskeligheder, hurtigere og bedre rådgivning og begrænsning på de værste låneformer vil også være et bidrag til mere økonomisk tryghed blandt kontanthjælps-modtagere. Ikke bare for den enkelte, men også for samfundet, vil det være en kæmpegevinst, hvis flere får kræfter til og mod på at komme ud af sygdom og i gang med uddannelse eller arbejde.

Anders Hede er forskningschef og har ansvar for TrygFondens forskningspolitik og uddeling af forskningsmidler. Anders står desuden bag TrygFondens tryghedsmålinger og er en aktiv samfundsdebattør.


Investering og implementering Majbrit Berlau, forkvinde for Dansk Socialrådgiverforening

Hvis vi som samfund skal hjælpe flere kontant-hjælpsmodtagere tættere på arbejdsmarkedet, skal vi overordnet set have mod til to ting:

• Investere i indsatser, der faktisk kan løse sociale problemer

• Investere i en vidtgående omstilling af den kom-munale praksis

Vi skal investere offensivt i indsatser, der kan løse de problemer, der spænder ben for kontanthjælps-modtagernes vej ind på arbejdsmarkedet. Det kan dække over flere ting: en god og velkoordineret indsats, revalidering og god støtte til uddannelse, nye åbninger på arbejdsmarkedet, at få borgeren fri af en fastlåst situation mv. Det kræver en ressource-mæssig oprustning af både personale og økonomi samt at kommunerne får mulighed for at investere mere langsigtet.

Samtidig kræver det en vidtgående omstilling af den kommunale praksis. Her handler det overordnet set om at lave en reel, sammenhængende indsats på tværs af forvaltninger, faggrupper og sektorer. De store lovkomplekser på området og igangsatte reformer skal spille sammen i højere grad, så der gives en fælles forpligtigelse til kommunens forskel-lige forvaltninger om at arbejde ud fra samme plan og mål for borgeren. Kort sagt handler det om at få skabt en situation, hvor én borger har én plan og én tværgående, koordinerende sagsbehandler.

Endeligt skal det fundament, socialrådgiverne står på i arbejdet med denne gruppe mennesker, som er fastlagt i lovgivningen, fungerer optimalt ude i kommunerne. Det er altafgørende for, at denne gruppe mennesker, får den indsats, de har krav på. Kontanthjælpsreformen fra 2014 skal derfor imple-menteres ordentligt ude i kommunerne, hvilket ikke er tilfældet i dag.

Majbrit Berlau (f. 1977) er uddannet socialråd-giver, og tiltrådte den 24. november 2012 som formand for Dansk Socialrådgiverforening. Indtil da var hun siden 2007 formand for Dansk So-cialrådgiverforening i region Øst og gennem otte år medlem af foreningens hovedbestyrelse


Systemet og den ledige Lars Borking, journalist og tilrettelægger på ‘På Røven i Nakskov’

I TV2’s dokumentarserie ‘På Røven i Nakskov’ fra 2015 har Lars Borking mødt forskellige mennesker på kanten af arbejdsmarkedet. Disses historier vil han berette om på konferencen for derved at give et indblik i, hvad der nogle gang sker, når udsatte borgere møder et system, der snarere end at være en hjælpende hånd opleves som en modstander.

Følgende er et uddrag fra Lars Borkings kronik i Information fra d. 24. april 2015. Den fortæller om Ib, som også optræder i ‘På Røven i Nakskov’:

“Fordi Ibs hus var kondemneret, havde han ifølge loven krav på at få anvist en anden bolig. Det havde kommunen også gjort, men Ib syntes ikke, de havde lyttet til ham. Kommunen havde foreslået Ib, at han flyttede ind i et socialt boligbyggeri og tilbød lån til indskuddet. Men Ib ville ikke ind i »en stærekasse«, som han sagde. Ib havde huset fyldt med fiskegarn og grej, han havde samlet gennem et langt liv. Han havde altid boet i hus og kunne ikke se sig selv i en lejlighed.(…)

Ib finder et hus, som på alle måder passer ham storartet. Det er oven i købet billigere i indskud end den lejlighed, kommunen har tilbudt. Her er en stor garage til fiskegarn og knallert. Indskuddet er på 12.600 kroner, og kommunens folk går aktivt ind i at få huset forbedret og godkendt til genhusning. Så langt så godt. Men så opstår den situation, der får sagen til at kollapse. Kommunen har lovet Ib et lån til indskud til det sociale boligbyggeri, men fordi der er tale om en privat udlejningsejendom, kan kommunen ikke yde lån efter boligstøtteloven, men er forpligtet til at se på Ibs økonomiske situation. Derfor ryger sagen til et andet kontor. Sådan er reg-lerne, og ingen i det offentlige system kan forklare meningen.(…)Ib føler sig snydt. Først lovede de at hjælpe, og nu vil de alligevel ikke. Kommunen havde givet et løfte, som de brød.”

Kronikken kan læses i sin helhed her: http://www.information.dk/531114

Lars Borking (f. 1975) er journalist fra Dan-marks Journalisthøjskole 2009. Har arbejdet på Dagbladet Information og tilrettelagt tv- og radiodokumentarer. I 2015 var han tilrettelæg-ger på ‘På Røven i Nakskov’


Socialarbejdet i praksis Anne Madsen, socialrådgiver, Brøndby Kommune

Anne Madsen vil i sit oplæg sætte fokus på den udvikling, der har været de sidste 15 år inden for beskæftigelsesområdet samt hvilken betydning, det har for socialrådgivere ansat i et jobcenter. Blandt andet baseret på sine erfaringer med unge mellem 15 og 30 år, som Anne arbejder med i Ungehuset,

der er en del af Brøndbys Jobcenter, vil hun fortælle om sine erfaringer med implementeringen af kon-tanthjælpsreformen. Hvilke dilemmaer og udfordrin-ger står socialrådgiverne overfor i dag? Og hvordan har de valgt at gribe det an i Brøndby?

Børn der vokser op i fattigdomWinnie Alim, analysekonsulent i Børnerådet

Familiens økonomiske situation har stor betydning for både trivsel og fremtidsudsigter hos familiens børn og unge. Afskaffelsen af fattigdomsgrænsen gør det sværere at følge udviklingen i fattigdom blandt både børn og voksne. Derfor er det endnu vigtigere end tidligere at fokusere på ikke-økonomi-ske indikatorer på fattigdom.

Nye analyser fra Børnerådets Børne- og Ungepanel – et repræsentativt udsnit af danske børn og unge – giver en række karakteristika på de unge, der kommer fra økonomisk trængte familier: Hvordan trives de sammenlignet med andre unge? Hvordan er deres liv i hjemmet? Og hvordan er deres sociale liv?

Winnie Alim (f. 1983) er analysekonsulent i Børnerådet, hvor hun arbejder med Børnerådets Børne- og Ungepanel. Hun er uddannet cand.scient.soc. og har i en årrække arbejdet med analyser inden for det sociale område, bl.a. i Statens Byggeforskningsinstitut, SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd og Det Kriminalpræventive Råd.

Anne Madsen er uddannet socialrådgiver i år 2000. Har efter endt uddannelse arbejdet i Brøndby Kommune inden for beskæftigelsesområdet primært i Ungehuset. Først som socialrådgiver og de seneste 8 år som leder af stedet. Unge-huset er en del af Brøndbys Jobcenter, hvor der arbejdes med unge mellem 15 og 30 år, hvor hovedparten er på uddannel-seshjælp. Ungehuset er en lille selvstændig enhed i Brøndby Strand med 18 ansatte, som deler hus med UU-vejlederne.


Hvem er menneskerne på kontanthjælp egentlig? Marie Louise Schultz-Nielsen, seniorforsker ved Rockwool Fonden

I efteråret 2015 offentliggjorde Rockwool Fondens Forskningsenhed et nyt projekt om udviklingen i kontanthjælpen gennem 25 år. Undersøgelsens re-sultater er samlet i bogen Kontanthjælpen gennem 25 år. Modtagere, regler, incitamenter og levevilkår fra 1987 til 2012 af Hans Hansen og Marie Louise Schultz-Nielsen.

Analyserne giver et bredt og nuanceret billede af kontanthjælpens udvikling i Danmark siden intro-duktionen af faste ydelser i 1987. For eksempel belyser de, hvordan der blandt kontanthjælpsmod-tagerne er blevet flere langtidsmodtagere og en højere andel af kortuddannede blandt modtagerne over tid. Analyserne viser også, hvorledes værdien af kontanthjælp i forhold til arbejde har udviklet sig over tid, og hvordan dækningsgraden er i Danmark sammenlignet med det nære udland

Marie Louise Schultz-Nielsen er uddannet cand.polit.,ph.d. og har siden 1994 været ansat i Rockwool Fondens Forskningsenhed, hvor hun i dag er seniorforsker.


Carsten Koch-udvalget: Rapporten, resultaterne og retningen Vibeke Jensen, beskæftigelseschef i Aarhus Kommune og medlem af Carsten Koch-udvalget

Carsten Koch-udvalget præsenterede i foråret 2015 sine anbefalinger til fornyelse af beskæftigelsespoli-tikken for borgere i udkanten af arbejdsmarkedet.

Centralt for anbefalingerne er at fastholde et ar-bejdsmarkedsperspektiv også for borgere, der har begrænsninger i arbejdsevnen. Særlig fremhæves vigtigheden af fokus på samarbejde med virksom-hederne og en metodik med et styrket tværfagligt fokus.

Udvalget pointerer, at delvis tilknytning til arbejds-markedet er bedre end ingen tilknytning. Det indebærer, at der i fremtiden skal udvikles tilgange og metodikker, der adresserer borgerens problemer, f.eks. af psykisk og social karakter, og samtidig har en tilknytning til arbejdsmarkedet.

Det indebærer et meget stærkere samarbejde med virksomhederne og kompetenceudvikling af medar-bejderne.

Fra Carsten Koch-udvalgets rapport:

“Udgangspunktet for ekspertgruppens anbefalinger er, at borgere i udkanten af arbejdsmarkedet godt kan have en tilknytning til arbejdsmarkedet, selvom de har begrænsninger i arbejdsevnen, og at en virksomhedsrettet indsats har positive effekter for borgerne i målgruppen. Indsatsen bør derfor foregå ude på virksomhederne og inde på uddannelseinsti-tutionerne frem for i lange afklaringsforløb i lukkede ”projektmiljøer”.“

Vibeke Jensen (født 1955) har i det sidste 12 år været chef for beskæftigel-sesområdet i Århus Kommune. Er cand. scient. pol. fra Århus Universitet og Ph.D. fra Handelshøjskolen i Århus. Har arbejdet som uddannelses- og arbejdsmarkedsforsker, bl.a. med emnerne det kønsopdelte arbejdsmarked og arbejdskraftens fleksibilitet. Vibeke Jensen har indgående teoretisk og praktisk indsigt i arbejdsmarkedsområdet i Danmark. Har stor ledelses-erfaring og har de seneste 10 år implementeret reformer og fornyelse af beskæftigelsesindsatsen. Senest med etablering af Jobcentrene.


Investeringsstrategien i Hjørring KommuneIvan Leth, formand for arbejdsmarkedsudvalget i Hjørring Kommune

I Hjørring kommune har man valgt, at opprioritere indsatsen for personer på kanten af arbejdsmar-kedet ved over en 4 årige periode, at investere i alt 125 mio. i en forstærket indsats, der som mål har at skære ét år af den gennemsnitlige varighed af tiden på offentlig forsørgelse samt sikre, at flere perso-ner på kanten af arbejdsmarkedet bliver en del af arbejdsstyrken. Endelig skal investeringsstrategien ses som en konsekvens af refusionsomlægningen fra 2016, der rummer klare incitamenter for kommu-nerne til at nedbringe særligt de langvarige sagsfor-løb ved en tidlig målrettet indsats.

Det overordnede mål for investeringsstrategien i Hjørring kommune er:

• At investeringsstrategien skal nedbringe antal-let af borgere på langvarig offentlig forsørgelse – både ved at sikre en effektiv indsats for de allerede langvarige forløb og ved at standse tilgangen af langvarige forløb.

• At investeringsstrategien skal sikre at flere borgere udenfor arbejdsmarkedet via job og uddannelse får en større tillknytning hertil. For personer, der har behov herfor kan tilknytningen ske via støttet beskæftigelse som fleksjob.

• At borgerne skal mødes med tillid og åbenhed, og de skal opleve mødet med beskæftigelsessy-stemet som professionelt, konstruktivt og fagligt velfunderet som afsæt til en velkoordineret og sammenhængende indsats i tværfaglige rehabili-teringsforløb.

På konferencen vil Ivan Leth fortælle mere om bag-grunden for investeringen, omfanget heraf, de nye elementer i indsatsen for borgerne samt forventnin-ger til resultaterne.

Ivan Leth (f. 1949) er uddannet som skibsfører/styrmand og formand for søfartslærerne i Danmark. Er tidligere underviser på Søfartsskolen i Frederikshavn. Ivan har tidligere sid-det i det daværende Regionale Arbejdsmarkedsråd og har beskæftiget sig med arbejdsmarkedspolitik siden 1994, også i en periode i Beskæftigelsesankenævnet. Han har siddet i Hjørring Byråd siden 2010 og er nu i gang med sin anden periode som formand for Arbejdsmarkedsudvalget.


3 spørgsmålKontanthjælpsalliancenvilgerneopfordretil,atkonferencedeltagernereflektererover,hvaddekantagemedsig fra konferencen ud i det daglige arbejde. Følgende spørgsmål er ment som inspiration:

Var der noget i dagens konference, som har været særligt inspirerende for dig?

Har konferencen givet dig nye ideer til, hvordan du skal gribe dit daglige arbejde an? I så fald, hvilke?

Har der været noget i dagens konference, som har ændret dit syn på arbejdet med borgere på kanten af arbejdsmarkedet?


Andreas Holck Høeg-Petersen [email protected]

Runa Adriane [email protected]

Kontanthjælpsalliancen er et løst organiseret netværk af folk og foreninger, derønsker at alliere sig om at kæmpe for en nuancering og kvalificering

af debatten om kontanthjælpwww.kalliancen.dk

Kontanthjælpskonferencen er udviklet i samarbejde med Dansk Socialrådgiverforening

Kompendium - kontanthjælpskonferencen

News & Politics

Transcript of Kompendium - kontanthjælpskonferencen