Kompendium i Dermatologi sommeren 2000 - DEL .Kompendium i Dermatologi - side 1 FORORD. Dette...

download Kompendium i Dermatologi sommeren 2000 - DEL .Kompendium i Dermatologi - side 1 FORORD. Dette kompendium

of 48

  • date post

    28-Mar-2019
  • Category

    Documents

  • view

    251
  • download

    0

Embed Size (px)

Transcript of Kompendium i Dermatologi sommeren 2000 - DEL .Kompendium i Dermatologi - side 1 FORORD. Dette...

Kompendium i Dermatologi sommeren 2000

- DEL 1 - De Medicinstuderendes Faglige Forlag

Medicinerhuset - Ole Worms all Bygning 161 - 8000 rhus C Tlf.:89422811; Fax:86137225 e: mr@studmed.au.dkURL: http://www.studmed.au.dk/mr

mailto:mr@svfedb.au.dk

Kompendium i Dermatologi - side 1

FORORD. Dette kompendium er et produkt. Et produkt af Mogens Palles bokseskole. Tak til dr. Craig Z. Boid for redigering og konstruktiv kritik. Bo Smith, August 2000. PS: Der er fejl i dette kompendium. Se om du kan finde dem. Hvis du finder fejl og indleverer dem til MR, vinder du mske et rs forbrug af glas-spatler. Held og lykke.

Kompendium i Dermatologi - side 2

1. INFLAMMATORISKE HUDSYGDOMME. 1.1 EKSEM. GENERELT KLINISK BILLEDE: 1) Kle, rdme, infiltration, vesikeldannelse, senere afskalning. TIOLOGISK INDDELING: 1) Eksogene: a) Kontakteksem: i) allergisk. ii) toksisk. iii) fotoallergisk/fototoksisk. b) Mikrobielt eksem. 2) Endogene (konstitionelt): a) pompholyx (vesikulst eksem). b) Nummulat eksem. c) Seboroisk eksem. d) Eczema keratoticum. e) Atopisk dermatitis. f) Staseeksem. 3) Anden genese. a) Udtrring: Eczema craquel (Asteatotisk eksem/udtrrings-eksem). b) Kradsning: Neurodermatitis (Lichen simplex chronicus). HISTOLOGI: 1) Lymfocytmedieret inflammation i stratum papillare med ansamlinger af CD4+ T lymfocytter (Th-celler). GENERELT FOR KONTAKTEKSEM (toksisk og allergisk): KLINIK: 1) Uds: typisk for eksem. 2) Lok: Findes specielt i omrder med tynd hud, dvs. p hnder, underarme, ansigt og hals. (Den tynde hud er mindst modstandsdygtig overfor irritation, og har strre risiko for penetration af allergener). 3) Symp: kle. DIAGNOSE: 1) Allergisk kontakteksem: pvisning af relevant kontaktallergen ved lappeprve. 2) Toksisk kontakteksem: Eksklusionsdiagnose, hvor der ikke kan pvises et relevant kontaktallergen ved lappeprver. KONTAKTEKSEM P HNDER. EPIDEMIOLOGI: 1) Prvalens 5%, kumulativ prvalens blandt voksne ca. 20%. Knsratio m:k 1:2. KLINIK: 1) Uds: a) akut: papulovesikulst eksantem. b) kronisk: skllende forandringer. 2) Lok: fingrenes lateral- og dorsalsider, p hndryggen og i den tynde hud p hndleddets volarside (dvs. hndens tynde hud). Symmetri: Ofte mest udtalt p den aktive hnd. 3) Symp: kle, srligt i det akutte stadium. UDREDNING: 1) Anamnestisk udredning af udlsende faktorer, herunder arbejdsforhold. 2) Allergologisk udredning: epikutantest med relevante mistnkte allergener (typisk i standardserie).

Kompendium i Dermatologi - side 3

TILTAG: 1) Evt. anmeldelse ved mistanke om arbejdsbetinget eksem. PROFYLAKSE: 1) Se lrebogen s. 281. Brug af handsker, minimering af udsttelse for tiologisk faktor. BEHANDLING: 1) Formuleringsvalg: Akut vskende eksem -> cremer. Trt eksem -> salve. 2) I begyndelsen grp. III steroid, 2 gange dagligt, f ugers varighed. Herefter grp. II steroid. 3) Ved mistanke om sekundr infektion: kombinationsprparat med steroid og antibakterielt middel. Evt. rde bade med kaliumpermanganat (desinficerende). 4) Hudplejemidler br anvendes efter behov i hele forlbet. 5) Ved meget kraftig sygdom kan systemisk immunosuppressiv behandling benyttes. DIFFERENTIALDIAGNOSER: 1) Pompholyx: lok. til hulhnden; vesikulst. 2) Eczema keratoticum: lok. til thenar/hypothenar. 3) Pustulosis palmoplantaris: pustler, lok. til hulhnden. 4) Acrodermatitis continua: pustler. 5) "Chapping" (abnorm udtrring af huden). 6) Scabies: scabiesgange. ANDRE KONTAKTEKSEMER END HNDEKSEM: KLINIK: 1) Uds: Rdme og afskalning. Vesikeldannelse ses sjldent, men punktformige ekskoriationer tyder p forkradsede vesikler. 2) Lok: ansigt, hals, underarme, crura lige over strmperne, hrbunden, hudfolder (aksiller, ingvien, genitalia, perianalt, regang) og p fdderne. 3) Symp: kle. BEHANDLING: 1) Pvisning og elimination af allergenkontakt. 2) Lokalsteroider. Prparatets styrke og mngde afhnger af eksemets lokalisation og svrhedsgrad. I ansigtet br kun anvendes gruppe I steroid (hydrocortison). ALLERGENER OG KONTAKTALLERGI (se envidere s. 46): 1) Nikkel (KAN FINDES I KOSTEN): a) Hyppigste kontaktallergen. K 20,7%; M 5,1%. b) Metallet findes i jorden, og visse fdeemner indeholder meget nikkel og kan hos strkt nikkeloverflsomme personer forrsage en forvrring af sygdommen, hvis de pgldende fdeemner indtages i stor mngde (boghvede, havregryn, kakao og chokolade, klid og fuldkornsprodukter, mandler og ndder, jordndder, solsikkekerner, soyabnner og dermed soyamel, blgfrugter som bnner og rter). MIKROBIELT EKSEM: PATOLOGI: 1) Ofte infektion med S. aureus (dvs. impetigo p foden). KLINIK: 1) Uds: typisk for eksem. 2) Lok: Udvikles karakteristisk p ternes dorsalsider i forbindelse med infektion i samme hudomrde. DIAGNOSE: 1) Det er vigtigt at udelukke kromatallergi og svampeinfektion, der kan forrsage et dermatofytid. POMPHOLYX (Vesikulrt hnd- og/eller fodeksem (kaldes ogs dishydrotisk eksem)): PATOLOGI: 1) Disp: 50% har atopisk disposition. 3/4 er rygere. 1/5 har nikkelallergi.

Kompendium i Dermatologi - side 4

KLINIK: 1) Uds: a) Akut: Pludselig udvikling af vesikulse forandringer (sagogrynslignende). b) Kronisk: voldsom afskalning, fissurdannelse og trhed. 2) Lok: Hndfladens TYKKE hud (srligt i hulhnden). Der kan vre spredning til fingrenes sider. Hos en del pt. ses mindre udbrud i fodslernes mediale del (den tynde hud). UNDERSGELSE: 1) Allergologisk udredning med epikutantest og evt. prikprver. 2) Pt. br undersges for fodsvamp, idet sygdomsbilledet kan udlses af en immunologisk reaktion som flge af svampe-infektion. 3) Pvises en nikkelallergi kan en 4-8 ugers dit med kost med lavt indhold af nikkel forsges. Peroral nikkelprovokation kan ogs komme p tale som led i den diagnostiske udredning. DIFFERENTIALDIAGNOSER: 1) Pustulosis palmoplantaris. 2) Acrodermatitis continua. 3) Svampeinfektion (isr Trichophyton rubrum og Trichophyton mentagrophytes) br ogs overvejes isr ved asymmetriske udbrud (typisk lok: 2 fdder 1 hnd). 4) Kontakteksem. BEHANDLING: 1) Grundig information om faktorer, der kan forvrre eksem. 2) Erhvervsvejledning (undg hudbelastende erhverv som kok, damefrisr o.l.). 3) Gruppe III steroider ved akut udbrud, evt. kombineret med rde bade. 4) Hudplejemidler. 5) Ved utilstrkkelig effekt: PUVA, evt. kortvarig systemisk prednisonbehandling. 6) Pvises en nikkelallergi kan 4-8 ugers dit med kost med lavt nikkelindhold forsges. PROGNOSE: 1) P langt sigt rimelig, idet sygdommen med rene mister aktivitet. Mange kan med tilstrkkelig lgelig vejledning udvikle behandlingsrutiner, der kan hjlpe dem til at holde sygdommen s meget i ro, at de kan fortstte deres arbejde. ECZEMA KERATOTICUM: KLINIK: 1) Uds: Huden er moderat til kraftig hyperkeratotisk med fissurdannelse. Vesikler ses nsten ALDRIG (forskel fra pompholyx). 2) Lok: hndflader og/-eller fodsler. I hndfladerne sidder den typisk i thenar/hypothenar regionerne (forskel fra pompholyx), og kan ogs omfatte den centrale del; i fodsler medinddragende svangen. 3) Symp: Smerter og svie (pga. fissurdannelse). Klen er derimod beskeden. BEHANDLING: 1) Vanskelig. Lokal tjresalve, keratolytisk salve eller i svre tilflde retinoider systemisk. NUMMULAT EKSEM (mnt eksem, diskoidt eksem): KLINIK: 1) Uds: Velafgrnsede runde mntstore eksemelementer. I randen kan ses vesikeldannelse, mere centralt findes afskalning. 2) Lok: symmetrisk p crura, arme, hndrygge, fodrygge og nedadtil p truncus. 3) Symp: INTENS kle (forskel fra psoriasis). DIFFERENTIALDIAGNOSER: 1) Dermatofytose. 2) Psoriasis: mindre klende, mere skllende. 3) Hypertrofisk lichen ruber. 4) Andre eksemformer, hvor isr kontakteksem kan mistnkes, nr der er elementer p hndrygge og crura.

Kompendium i Dermatologi - side 5

BEHANDLING: 1) Periodevis brug af potente lokalsteroider. 2) Ved utilstrkkelig effekt supplering med PUVA, evt. indlggelse til tjrebade. SEBOROISK EKSEM: PATOLOGI: 1) Pityrosporum ovale er mistnkt som eksemforvrrende faktor. KLINIK: 1) Uds: Fedtet udseende, klidagtig afskalning, rdme; makroskopisk ses ikke vesikler (men de kan pvises histologisk). 2) Lok: de "seboroiske omrder" i hrbund, centralt i ansigt isr omkring nsen, centralt p kroppen bde i sternalregionen og opadtil p ryggen. jenbryn og regange kan vre involverede. 3) Symp: nogen kle. 4) provokerende/lindrende: Sygdommen er isr hyppig om vinteren og i perioder med psykisk stress. Sol bedrer tilstanden. DIFFERENTIALDIAGNOSTIK: 1) Allergisk kontakteksem (isr overfor kosmetika og luftbrne allergener f.eks. fra planter). 2) Seboroisk dermatitis i ansigtet kan ligne discoid lupus erythematosus. 3) Pludselig udvikling af seboroisk dermatitis hos tidligere hudraske midaldrende personer br fre til undersgelse for HIV infektion. BEHANDLING: 1) Antimykotisk lokalbehandling (Pga. P. ovales del af patogenesen). Til hrbunden kan ketoconazom (Nizoral) shampoo anvendes. 2) Steroider er ofte effektive, men patienterne bliver ofte afhngige af dem, og det kan fre til steroidacne, hvis strkere steroider anvendes. 3) Sollys eller solarium har god virkning. ECZEMA CRAQUEL (Asteatotisk eksem, udtrringseksem): FOREKOMST: 1) Typisk pt: ldre i klima med lav fugtighed (vintervejr, air-condition). KLINIK: 1) Uds: trhed og fin afskalning. Rdme og vesikeldannelse er mindre fremtrdende end ved andre eksemformer. 2) Lok: overvejende p underekstremiteter, arme og truncus. Ofte symmetrisk fordelt. 3) Symp: kle. DIFFERENTIALDIAGNOSER: 1) Nummulat eksem. 2) Impetigo. 3) Svampeinfektion. 4) Tilgrundliggende allergi overfor behandlingsmidler br udelukkes. BEHANDLING: 1) Nedsat brug af vand og sbe. 2) Hudplejemidler, der ger hudens fugtighed. 3) I perioder milde steroidcreme/-salver. ATOPISK DERMATITIS (prurigo Besnier, brneeksem): FOREKOMST: 1) Forekommer hos 10-15%. 2) 55% debuterer inden 1 rs alderen, 85% inden skolealderen, frre end 2% efter 20-rs alderen. DIAGNOTISKE KRITERIER: 1) Tre eller flere hovedsymptomer: kle, typisk lokalisation, kronisk eksem, personlig eller familir